DE NYE DESIGNEREFRA DESIGNSKOLEN KOLDING UDSTILLER PÅ KOLDINGHUS 10. JUNI - 09. AUGUST

ANNONCETILLÆG TIL JYLLANDSPOSTEN 2015

2

Det er med stolthed, at DesignskolenKolding hermed præsenterer et udsnit af de 53kandidater i design, som netop har færdiggjortderes uddannelse. Kandidater, som

• er stærke inden for brugerundersøgelser og research

• er dygtig håndværkere og formgivere, både analogt og digitalt

• kan arbejde i helhed og systemer, ikke kun med enkeltstående produkter eller services

• har international forståelse

• er vant til at samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner

• kan arbejde selvstændigt og i teams

De studerende får deres viden fra tre områder. For det første forskning, som er med til at gøre dem metodisk og teoretisk stærke. Kandidaterne kan således lave brugerundersøgelser og analyse af den omverden, deres design skal indgå i. For det andet: Kunstnerisk udviklingsarbejde. De studerende lærer at bruge sanser, krop og intuition i den værkstedsundervisning, som sta-dig er omdrejningspunktet for uddannelsen. For det tredje får de viden fra praksis – altså fra den konkrete virkelighed uden for skolen.Vi sender således nogle kandidater ud med endyb designfaglighed og samtidig stor viden ibredden i forhold til nogle af de udfordringer,verden og Danmark står med: Hvordan indrettervi fremtidens velfærdssamfund? Hvordan skabervi en mere bæredygtig udvikling med mindreforbrug af råstoffer? Og hvordan skaber vi stadigmere kreative (=legende) mennesker, som kanopfinde det, vi skal leve af i fremtiden? Hermed min varmeste anbefaling af årets kandidater.Hvis du vil vide mere om dem, samarbejdsmu-ligheder, efteruddannelse mv. – er du velkom-men til at kontakte mig på: egn@dskd.dk.Du kan også selv se, hvad designerne kan påKoldinghus, som udstiller deres afgangsprojekterfrem til d. 9. august.

Elsebeth Gerner NielsenRektor på Designskolen Kolding

53 NYE DESIGNERE KLAR TIL AT GØRE EN FORSKEL

Udgivet af Designskolen Kolding - Ansv. red.: Charlotte Melin Redaktør og journalist: Birgitte Wulff Korrektur: Marinne Baggesen Hilger, Katrine Worsøe, Thomas Møller Carlsen Forside: Jonas Drotner Foto: Katrine Worsøe, Palle Peter Skov, Nikolaj Jørgensen, Gitte Post, Léa Nielsen Layout: Kristian Lykke Larsen Oplag: 90.000 ex. Papir: 49 gram Tak til: Toyota-Fonden, Oticon Fonden, 15. Juni Fonden, Cold Stores Fond, Tage Vanggaard og Hustrus Fond, Kolding Kommune, ECCO, COOP, Kopenhagen Fur og Koldinghus

4

SKAT, DU HAR ET STYKKE

KUL MELLEM TÆNDERNE

Aktivt kul kan fjerne lugte, sprøjtegifte og bakterier i mundhulen. Det er smart, synes Sara Breitenbauch, som har designet en frugtskål, der

kan optage den farlige kemi i vores fødevarer

Forestil dig, at der ligger en bakketop af sort gran-ulat på din tandbørste. Om lidt skal du have tand-børsten ind i munden og massere de sorte, små korn ind i sprækkerne mellem dine søde tænder.Vi taler om aktivt kul, og det har vist sig at være lidt af et vidundermiddel. De små sorte kugler, som dybest set ligner de birkes, bageren drysser på rundstykkerne, kan laves af stort set hvilket som helst produkt, som er organisk. F.eks. grankogler, kokosskaller eller bark.Tricket er, at grankoglerne efter en særlig form for brænding efterlader en bunke aktivt kul i ildstedet, som på forunderlig vis kan fjerne ikke bare bakterier i mundhulen, men også sprøjte-gifte og farlig kemi.Den viden har Sara Breitenbauch udnyttet, og i sit afgangsprojekt har hun skabt bl.a. skåle og kugler,

Over: Sara Breitenbauch har designet en kugle med aktivt kul, som kan ligge i køleskabet, hvor den ikke bare vil fjerne rester af f.eks. sprøjtegifte i frugt og grønt. Den vil også fjerne den ‘dårlige’ køleskabslugt.

Coveret til en mobiltelefon indeholder aktivt kul, som kan fjerne bromerede flammehæmmere.

som kan afgifte alle de frugter og grøntsager, vi slæber med hjem fra supermarkedet.

-Vi gør så meget for hele tiden at finde på nye produkter og metoder, men det er i virkelighe-den en flere tusind år gammel teknik at udnytte aktivt kul. Det er en enkel og naturlig proces, og mange kvinder bruger allerede små svampe med aktivt kul, når de skal rense deres hud. Det smarte er, at når kullene ikke længere kan optage

stofferne, smuldrer svampen, og man kan give resterne til potteplanterne, hvor de forgår. Jeg har udnyttet den viden i mit lertøj, og det undrer mig, at ingen har gjort det før mig, fortæller Sara Breitenbauch, som har studeret industrielt design på Designskolen Kolding.

Toiletter og emhætterSara Breitenbauch har været i praktik hos en keramiker, og det var derfor ikke fremmed for hende at designe en frugtskål af teglsten. I leret er der blandet aktivt kul, og når man lægger frugt i skålen, vil det aktive kul i løbet af kort tid optage, hvad der måtte være af sprøjtegifte i fødevarerne, og frugten vil oven i købet holde sig frisk længere.Den unge designer har også kreeret en kugle på størrelse med et æble i lertøj, som man kan placere mellem sine grøntsager i køleskabet, og selvom fødevarerne ikke er i direkte kontakt med kuglen, vil den alligevel optage de skadelige stof-fer. Derudover vil kuglen også fjerne den ‘dårlige’ køleskabslugt, vi alle kender.Det lyder næsten for godt til at være sandt, men teknikken har været anvendt i Japan i mange år og bliver da også brugt herhjemme på toiletter, i emhætter og i gasmasker.

Bromerede flammehæmmereMen ifølge Sara Breitenbauch er der et voldsomt uudnyttet potentiale, når det handler om at fjerne al den uønskede kemi, vi omgiver os med derhjemme.

- På en top 10 over mest almindelige lidel-ser herhjemme ligger allergi nummer ét, og jeg mener, at aktivt kul kan spille en afgørende rolle i at rydde ud i de farlige stoffer, vi omgiver os med. F.eks. sover mange mennesker med en mobiltelefon tæt ved deres hoved, selvom vi ved, at telefonerne udsender skadelig stråling. Men hvis man lægger sin mobil på en plade eller i et cover med aktivt kul, forsvinder de bromerede flammehæmmere, som er så farlige, fortæller Sara Breitenbauch, som har samarbejdet med en kemiker fra Nationalmuseets bevaringsafdeling om sit afgangsprojekt.Den eneste ulempe ved det aktive kul er, at det ikke lever evigt. Men det har Sara Breitenbauch også tænkt på. Frugtskålen kan nemlig efter et års tid få en ny tur i ovnen, og bagefter fungerer skålen igen som giftopsamler.

@ Birgitte Wulff

…hvis man lægger sin mobil på en plade eller i et cover med aktivt kul, forsvinder de bromerede flammehæmmere…

5

Venstre: 26-årige Sara Breitenbauch med et reagensglas med aktivt kul, som er lavet af brændte kokosskaller.

6

Det skal være nemt at vælge sunde fødevarer, når vi køber ind i supermarkedet. Det mener Janni Svane Madsen, som netop er blevet uddannet kommunikationsdesigner, og i sit afgangsprojekt udfordrer hun derfor detailhandlens traditionelle salgsmønster og forbrugernes indkøbsmønster.Og det kan være nemt at købe sunde fødevarer, viser Janni Svane Madsens research.Vi kan nemlig lade os styre af farver. Hvis vi køber fem farver i frugt- og grøntafdelingen (grøn, orange/gul, hvid og blå/violet) er vi dækket ind, når det handler om vitaminer og mineraler.

- Jeg vil gerne gøre det nemt for hele familien, som typisk køber ind på vej hjem fra arbejde og børnehave, hvor det skal gå stærkt, og alle er trætte. Det her system er så enkelt, at selv et barn forstår det, og studierne i mine fokusgrupper

viser da også, at kunderne er begejstrede for mo-dellen, fortæller Janni Svane Madsen, som bl.a. bygger sine resultater på amerikansk forskning. Det eneste, forbrugerne skal vænne sig til, er, hvilke farvekoder de enkelte varer hører under. F.eks. er en banan hvid, og rødbeder og blåbær hører til i den blå/violette kategori.

Pris på vitaminerJanni Svane Madsen har samarbejdet med COOP, og i den anden del af sit afgangsprojekt har hun redesignet de prisskilte, vi kender, og i stedet for at fokusere på prisen per vægtenhed, er det nu mængden af sunde indholdsstoffer, der er fokus på. Det betyder f.eks., at det på prisskiltet på broc-coli fremgår, at det koster x-antal kroner per mg

RØDBEDER ER BLÅHvis du køber fem forskellige farver i frugt- og grøntafdelingen, får du dækket dit behov for vitaminer og mineraler, viser nyt afgangsprojekt

7

dem. Mit design er langt lettere for forbrugerne at afkode, og jeg håber, at der er butikker, som vil indføre det som forsøg, siger Janni Svane Madsen.

@Birgitte Wulff

C-vitamin, og forbrugerne kan på den måde vælge den fødevare, hvor de mener, at de får flest sunde indholdsstoffer for pengene.

Janni Svane Madsen har testet forskellige typer prisskilte i en fokusgruppe for at finde ud af, hvilke informationer forbrugerne prioriterer, når de køber ind, og på en række billeder blev forbru-gerne bedt om at vælge mellem to typer prisskilte.Ville de f.eks. vælge billig broccoli med den største mængde vand, eller faldt valget på dyrere broccoli, som til gengæld havde et større indhold af vitaminer og mineraler.

- I mine første forsøg kunne man se, om grøntsager var økologiske eller konventionelle, men der var for mange værdier knyttet til de to ’mærker’, og jeg valgte derfor at sløre produkti-onsmetoden, for at forbrugerne ikke skulle være forudindtagede, fortæller Jannie Svane Madsen.

Øverst: Økologiske fødevarer er dyrere end konven-tionelle, men til gengæld får forbrugerne også flere vitaminer og mineraler for pengene, viser Janni Svane Madsens afgangsprojekt.

Nederst: Frugt og grønt indeholder også vand. Men det er usædvanligt, at forbrugerne kan se, hvad det koster.

Resultaterne af fokusgrupperne var dog, at de økologiske produkter klarede sig bedre end de konventionelle, og det bliver netop en udfor- dring, hvis designerens nye salgsmetoder skal slå an i et supermarked.

Flest valgte Ø- Et supermarked er selvfølgelig meget optaget

af ikke at favorisere enkelte producenter, og det bliver derfor en udfordring at lave en model, som butikkerne kan benytte. Men set fra forbru-gerens synspunkt er der ingen tvivl om, at hun vil få meget lettere ved at vælge sunde fødevarer, hvis man oplyser pris per mg vitamin end pris per totalvægt, fortæller Janni Svane Madsen, som håber, at hendes projekt vil sætte tankerne i gang hos de store supermarkedskæder.

- Jeg har gerne villet lave et projekt, som ska-ber diskussion, og jeg vil gerne udfordre reglerne lidt. Jeg kan ikke forstå, at alle gør alting på samme måde, når vi samtidig gerne vil have folk til at spise sundere. Der er mange butikker, som bruger plakater og lange informationsbannere, når der skal fokus på de sunde varer, men når jeg taler med butikkerne, får jeg at vide, at det kun er de færreste forbrugere, som rent faktisk læser

…Det her system er så enkelt, at selv et barn forstår det…

8

DE NYE DESIGNERE UDSTILLER PÅ KOLDINGHUS

Kom med ind i designernes værksted, når årets nyuddannede designere fra Designskolen Kolding udstiller på Koldinghus fra 10. juni til 9. august

Rundvisninger i udstillingen

SøndagsrundvisningerAlle søndage kl. 14.00 tilbyder Koldinghus rundvisninger i Afgangsudstillingen 2015. Rundviseren er en af de nyuddannede designere. Det er gratis at deltage, når der er betalt entré til museet. Book en rundvisning Museet tilbyder rundvisninger i hele udstillingsperioden. Rundviseren er en af de nyuddannede designere. Pris for en rundvisning er 775 kr. Derudover skal alle deltagere betale entré til museet.

Koldinghus danner igen i år rammen om Design- skolen Koldings Afgangsudstilling, men denne gang vil udstillingsoplevelsen være anderledes end de foregående. Som besøgende får du ikke blot indblik i de nye designeres eksamenspro-jekter men også den arbejdsproces, der fører designeren fra idé til produkt.Designere arbejder ofte tværfagligt, og nogle gange løser de konkrete praktiske problemer, andre gange udfordrer de vanetænkning eller eksperimenterer med materialer eller sågar må-den, vi omgås på.

- En stor del af den værdi, der er i design, ligger i den forudgående proces, hvor ny viden opstår, og metoder testes. Det har vi ønsket at fremhæve i udstillingen ved at vise designernes arbejdsproces - fra idé til det færdige design-

projekt, fortæller kurator Anni Nørskov Mørch.Anni Nørskov Mørch er ansat i en kombina-tionsstilling på Koldinghus og Designskolen Kolding og har igennem de seneste måneder arbejdet tæt sammen med de studerende.

Arbejdsstationer- At møde de studerende midt i deres arbejde

og se deres små arbejdsstationer på skolen med inspirationscollager, mood boards, materiale-eksperimenter og skitser er meget inspirerende. De er fantastisk dygtige til at visualisere deres proces, hver enkelt arbejdsstation er faktisk en hel udstilling i sig selv, og det trækker vi med ind i Afgangsudstillingen på slottet i år, siger Anni Nørskov Mørch.For at visualisere det arbejde, der ligger til grund

for de færdige projekter, som præsenteres på udstillingen, råder alle designerne også over en platform, hvor de viser deres forudgående proces-ser i form af anvendte redskaber og materialer. Som noget helt nyt er udstillingsopbygningen en del af den afsluttende eksamen. Det nyudvik-lede 6-ugers kursus, der skal bygge bro mellem studie- og arbejdsliv, rummer således fire dage på museet, hvor de nye designere arbejder med formidling til ikke-fagpersoner ved at de omdan-ner deres afgangsprojekter til udstillingsobjekter. @ Line Sofie Schaarup, Koldinghus

De er fantastisk dygtige til at visualisere deres proces, hver enkelt arbejdsstation er faktisk en hel udstilling i sig selv...

Under: Anni Nørskov Mørch er kurator på Designskolen Koldings Afgangsudstilling.

10

Ene hane i kurven. Det er nogenlunde livet for Bjarke Bisgaard, som netop har taget afgangs- eksamen på modelinjen på Designskolen Kolding. Ikke at han er eneste mand på linjen, men han er den eneste, der i år præsenterer en herrekollekti-on, og det er der ikke meget mainstream over.Kodeordene er modernitet og munkeorden, og hvis du allerede for dit indre blik har skabt et bil-lede af noget lyst, langt og let, er du på rette vej.Bjarke Bisgaard er ud over munke inspireret af Le Corbusier, og han har i sit afgangsprojekt un-dersøgt, hvad der er essentielt i en herregardero-be. Målgruppen er den stilbevidste storbymand, som er kreativ, selvstændig og omkring de 30 år, og som har de internationale antenner ude. Men vi andre må selvfølgelig også gerne være med. Hvis vi altså har råd. Kollektionen bliver ikke helt billig, spår den unge designer, som har inter-viewet en række unge mænd om deres tøjvaner.Bjarke Bisgaard er 26 år og har stået bøjet over sybordet i månedsvis for at blive færdig med sin kollektion, der består af otte silhuetter, som det hedder i modebranchen. Det betyder beklæd-ning fra top til tå og ikke bare en enkelt beklæd-ningsgenstand.

- Min kollektion består også af bæredygtige elementer som f.eks. hamp, økologisk bomuld og sæl, fordi jeg mener, det er vigtigt, at vi bliver mere bevidste om at skabe færre ’styles’, der kan holde i længere tid, og som kan bruges i mange sammen-hænge, fortæller Bjarke Bisgaard Rasmussen.

Munke går også med strømperBjarke Bisgaard peger på, at modebranchen med fordel kan skære ned på antallet af kollektioner og i stedet satse på mere bæredygtige materialer. Han er inspireret af modeforsker Else Skjold, som har lavet en ph.d.-afhandling, som viser, at forbrugerne slet ikke efterspørger det sidste nye skrig men snarere tøj, der bekræfter den historie, de ønsker at fortælle om sig selv.Og munken er ikke noget dårligt forbillede.

- Jeg kan virkelig godt lide tanken om ’slow fashion’, og munke ejer kun meget få ting. Jeg har forsøgt at fange det klassiske og afdæmpede, som kan bruges i mange sammenhænge, fortæller han.Bjarke Bisgaards samarbejdspartner er firmaet mp Denmark, som er kendt for spraglede og stri-bede strømper til børn og andre farveglade sjæle, og den moderne munk får således også lidt kulør at varme sine rene fødder i.

@ Birgitte Wulff

DEN MODERNE MUNKFindes den moderne munk? Måske ikke – men det

kommer han til, hvis han tager Bjarke Bisgaards tøj på, og så kommer han oven i købet til at se godt ud

11

DA CAROLINE MISTEDE

KONTROLLENCaroline Ruby har leget med en avanceret tilskæringsteknik, Subtraction Cutting, som skaber hule rum – eller simpelthen en slags tunnelsystem. Det er der kommet en uforudsigelig kollektion ud af

Normalt bryder de færreste sig om at miste kontrol og især ikke, når store ting i livet er på spil. Sådan har Caroline Ruby det også, men da hun skulle lave sit afgangsprojekt gav hun slip et øjeblik og kastede sig ud i en ny og anderledes tilskæringsteknik.

- Jeg har brugt en tilskæringsteknik, som hed-der Subtraction Cutting, som går ud på at fjerne en mængde stof fra fladen. Ved at fjerne stof opstår der ’hule rum’ – en slags tunnelsystem i det enkelte stykke tøj. Med teknikken mister man lidt kontrollen, fordi man ikke præcis ved, hvad der sker. Det har været spændende at arbejde med så høj grad af uforudsigelighed, og jeg synes, at teknikken er med til at flytte min tilgang til mode, fortæller Caroline Ruby, som er 26 år og har studeret på modelinjen på Design-skolen Kolding.Damekollektionen består af syv silhuetter, som er beklædning fra top til tå i modsætning til et enkelt stykke tøj, og Caroline Ruby har syet sine krea-tioner i klassisk bomuld, uld og silke og har som kontrast desuden arbejdet med et skummateriale. Caroline Ruby har samarbejdet med virksom- heden MBT, der producerer ’rullesko’, som styr-ker kroppens holdning.

@ Birgitte Wulff

Med teknikken mister man lidt kontrollen, fordi man ikke præcis ved, hvad der sker. Det har været spændende at arbejde med så høj grad af uforudsigelighed, og jeg synes, at teknikken er med til at flytte min tilgang til mode

12

NÅR SAMTALEN GÅR ÉN VEJ

Gitte Lægård er 27 år og har en lidenskab for ældremennesker. Men talestrømmen går ofte kun én vej, og det har hun lavet et afgangsprojekt om

Gitte Lægård er i tæt kontakt med sin indre bed-stemor. Hun er blot 27 år, men har det sidste år været besøgsven i Ældre Sagen, og hendes projekter på Designskolen Kolding har altid kredset om alderdom. Mormoderens gamle sweatre og en fremmed mands hjem har været under kærlig fortolkning, og nu er det ordene og samtalen, der er blevet skåret efter en ny skabe-lon. For der er et ’men’ i hendes lidenskab for levet liv og årelange erfaringer.

- Jeg synes, der er en tendens til, at samtalen kun går en vej. Det er min erfaring fra mine samtaler med ældre, at det ofte ender med, at det mest er den ældre, der taler og mig, der lytter eller omvendt. Det kan være svært at finde emner, vi kan tale lige meget om, hvilket er en fornem-melse, jeg har fra flere unge. Det er en skam, fordi jeg tror på, at vi kan lære så meget af hinanden på tværs af generationer, siger Gitte Lægård.

Fælles godsGittes valg i livet er skæve og overraskende og ikke altid lige oplagte. Hverken hendes fasci-nation af slid og ælde, men heller ikke formen i hendes afgangsprojekt. Gitte Lægård er cand. design i tekstil, men hendes afgangsprojekthandler om kommunikation, og man fristes derfor til at tro, at hun er havnet på den forkerte studieretning og burde have studeret kommu-nikationsdesign. Men nej.

- Forskellen på mit projekt og andre kom-munikationsprojekter er, at mine illustrationer er sanselige, og at jeg har lagt vægt på håndvær-ket. Mit produkt er skabt i hånden, og jeg har brugt teknikker fra mit arbejde med tekstiler. Men det er jo netop det, der er det enestående ved Designskolen Kolding, at man sagtens kan lave et afgangsprojekt, som ligger udover ens studieretning, fordi vi kan trække på de fælles metoder, der er indenfor design, siger Gitte Lægård. Et hitMen hvad er det så, hun har skabt, og som har indbragt topkarakterer? Gitte Lægård har kreeret en æske med illustrerede kort, som skal få samtalen til at strømme begge veje. Kortene inde-holder ingen ord, fordi kvinder i tre generationer, som er projektets målgruppe, selv skal danne deres associationer og selv sætte ord på billederne.Ligesom alle andre afgangselever har Gitte haft en samarbejdspartner i erhvervslivet, og valget var åbenlyst - nemlig Den Gamle By i Aarhus.

Over: Tekstildesigner Gitte Lægård har en svaghed for ældre mennesker, og i sit afgangsprojekt gik hun på opdagelse i fortidens design.

Modsat: Gitte Lægårds afgangsprojekt er en æske med samtalekort, som skal få kvinder på tværs af generati-oner til at tale sammen. Emnerne kan være rejser, mad, kunst, mode, skønhed mm.

13

- Den Gamle By har en 70’er lejlighed, og den er et kæmpe hit. Den rummer en masse eksem-pler på, hvordan livet så ud for 40 år siden, og jeg har besøgt den sammen med min fokusgruppe for at finde frem til emner, som vi på tværs af generationer har en fælles interesse for og lyst til at tale om, siger Gitte Lægård.

Næste stop – mændDen unge designer fandt ud af at mode og ten-denser, elektronik, håndværk, rejser, mad og skøn-hed er nogle af de temaer, der optager kvinder i alle aldre, og Gitte Lægård skabte på den bag- grund en stak kort i lidt mindre end A4 størrelse, som nu ligger i en æske under navnet Dialog.

Undervejs i forløbet har Gitte Lægård også forsøgt sig med moderne teknologi i form af iPads, men det skulle vise sig, at samtalen ikke gled, når der var elektronik involveret.

- Det endte ofte med, at barnebarnet sad med iPaden i hånden og var alene om at trykke på billederne, eller at de bladrede for hurtigt igennem illustrationerne. Det fungerer helt klart bedst, når man sidder med et kort i hænderne. Der er en anden seriøsitet omkring et fysisk materiale, siger Gitte Lægård.Den Gamle By i Aarhus og Ældre Sagen har allerede vist interesse for projektet, og Gitte Lægård håber, at andre også kan se værdien i at få samtalen til at flyde mere end en vej.

- Kortene rummer både nye og gamle ele-menter, som alle generationer kan relatere til, og det kunne være spændende at designe kort, som henvender sig til andre grupper f. eks. mænd eller grupper med anden etnisk baggrund. Jeg ser mange muligheder, siger Gitte Lægård.

@ Birgitte Wulff

Det er min erfaring fra mine samtaler med ældre, at det ofte ender med, at det mest er den ældre, der taler og mig, der lytter eller omvendt

14

15

Geometria hedder Nanna Fjords kollektion til kvinder, som hun præsenterede til sin afgangs- eksamen i maj. Og det er der ikke noget at sige til. Den 26 årige kandidat er inspireret af geometri i kunst og design, og i hendes frakker, kjoler, bluser og bukser, som i alt udgør otte silhuetter, leger hun med cirkler og firkanter i forhold til kroppen.Nanna Fjords ene samarbejdspartner er Kopen-hagen Fur, og det er en buntmager herfra, der har syet den lange vinterfrakke i sæl, mink og uld.Foruden tøjet, som primært er syet i uld og silke, består kollektionen af fire hatte, som er designet af Nanna Fjord, men kreeret af Mathilde Førster, som er hattemager.

@ Birgitte Wulff

GEOMETRI I HUNKØN HEDDER

GEOMETRIA Firkanter og cirkler har inspireret modedesigner Nanna Fjord, som har designet en vinterkollektion til kvinder. En kollektion med hat på

16

ELSEBETH SAVNER

SIN JULEDUGInden du køber en brugt racer-cykel, skal du måske overveje, om den har været pakket ind

i Elsebeth Gerner Nielsens juledug. Lyder det mærkeligt?

I foråret havde rektoren på Designskolen Kol-ding indbrud i sit hjem. Familien fik stjålet en god del jordisk gods, og Elsebeth Gerner mistede noget vigtigt af værdi. Nemlig den juledug hun fik af sin mor i tidernes morgen, og som bærer minderne af familiens mange festlige og betyd-ningsfulde begivenheder.Juledugen har ingen økonomisk værdi og blev formentlig bare brugt til at pakke de stjålne smykker ind i, og i dag ligger den måske på for-brændingsanstalten, og de stjålne gafler er solgt videre og lever nu et liv som hælervarer.Men hvem er det, der køber hælervarer? Hvem er det, som køber de iPads, sølvskeer og racer-cykler, som hvert 12. minut bliver stjålet fra private hjem? Hvem er den hæler, der holder tyven i arbejde?

Hæleren er håndværkerDet ved Rasmus Bøgel. Han er 32 år og har stu-deret kommunikationsdesign, og han har netop lavet afgangsprojekt i form af en kampagne, som skal stoppe salget af hælervarer. Researchen har han lavet i fællesskab med Hans Christian Heide Petersen fra samme årgang, men selve kampag-nen har han lavet alene for Syd- og Sønderjyl-lands Politi. De to designeres research tegner en skarp profil af, hvem hæleren er: En familiefar midt i trediverne, der arbejder som håndværker og har stærke familieværdier og elsker fodbold. Og hvordan ved Rasmus Bøgel så det?

- Vi rykkede annoncer ind på de digitale platforme, hvor man kan købe og sælge brugt, og ingen kunne være i tvivl om, at den telefon, vi forsøgte at sælge, var ’stjålet’. Prisen var billig, og annoncen lød: ’Ingen kvittering, ingen spørgs-mål. Hurtig handel’. Vi fik 48 henvendelser, før annoncen blev lukket af udbyderen, fortæller Rasmus Bøgel.Da Rasmus Bøgel og Hans Christian Heide Petersen havde fået svar på annoncerne, gik de baglæns for at finde ud af, hvem køberne var. De tjekkede ’kunderne’ via offentligt tilgængelige oplysninger og fandt personerne på Facebook og andre sociale medier og kunne ret hurtigt danne sig et indtryk af deres arbejds- og privatliv.

- Det kom faktisk ikke bag på mig, at det er helt almindelige mennesker, der køber hæler-

varer. De vidste godt, at det var en stjålet telefon, men forklaringen var som regel, at ’hvis jeg ikke køber den, så er der bare en anden, der gør det’, siger Rasmus Bøgel.

Policed to meet youI kampagnen tager Rasmus Bøgel derfor ud-gangspunkt i de observationer, han har gjort i sin research, og han bruger de farver og signaler, prototypen på en hæler omgiver sig med.Det vil sige stærke farver, som man ser på deres arbejdstøj og fodboldtrøjer og advarselsskilte, som håndværkere hver dag støder ind i på en byggeplads. Og budskabet i kampagnen er langt fra at være formanende.

- Alle ved, at en hæler er lige så god som ’en stjæler’, og det giver ingen mening at forsøge at tale til mandens frygt for selv at blive kriminel. Derfor hedder mit projekts arbejdstitel ’Policed to meet you’. Vi henvender os høfligt til hæleren

og fjerner helt den autoritære tone, som mange ellers forbinder politiet med, siger Rasmus Bøgel.Kampagnen består af en radioreklame, en video og skriggule plakater. Budskabet er blandt andet: ’Julie mistede sin morfars ur’, ’Per mistede sin schweizerkniv’, og essensen er, at når man køber en hælervare, er man med til at bryde ind hos andre mennesker og holde tyven i arbejde.

- Kampagnen skal gerne få folk til at reflektere over, at når man køber hælervarer, går det ud over andre mennesker, og måske har den stjålne lam-pe, som man kan erstatte, været pakket ind i en juledug, der er uerstattelig for ejeren. Forhåbentlig får kampagnen folk til at være mere kritiske, når de køber brugte ting på f.eks. Den Blå Avis. Hæ-lervarerne gemmer sig nemlig mellem de lovlige annoncer, siger Rasmus Bøgel, som efter eksamen skal præsentere sit projekt for ordensmagten.

@ Birgitte Wulff

17

METTES FORNEMMELSE

FOR MATERIALER

Hvad sker der, når man brænder silke, graver uld ned i blomsterbedet, og kan man lave tekstil af mælk? Spørg Mette Jensen. Hun har ladet fantasien få frit spil i sit afgangs- projekt om materialebevidsthed

I flere uger har Mette Jensen haft en fuldkorns-bolle liggende i en pose på køkkenbordet sam-men med en strikprøve. Hendes kæreste synes, det var en lille smule underligt, men den unge designer skulle finde ud af, hvordan uld reagerer, når det kommer i forbindelse med mug.Mette Jensen er netop uddannet tekstildesigner, og i sit afgangsprojekt har hun udsat materiale-prøver i alle afskygninger for diverse mere eller mindre hårrejsende ting for at se, hvordan de reagerer, og i sidste ende for at øge designeres bevidsthed om materialer.

- Jeg er blevet inspireret af et såkaldt MSI-In-dex, som bl.a. fortæller, hvor stor en miljøpåvirk-ning et materiale, f.eks. bomuld, har fra dyrkning til færdigt materiale. Mit projekt har også et bæredygtigt aspekt, men jeg er mere optaget af, at designere skal være bevidste om de enkelte materi-aler, og at der er mange alternativer til de materia-ler, vi hyppigst bruger, fortæller Mette Jensen, som har lavet sit projekt i samarbejde med ECCO.

Lim og hårlakMette Jensen har arbejdet med sit projekt siden november, og hun har lavet et væld af materiale-prøver bl.a. på skolens strikkemaskiner. Prøverne er bagefter blevet brændt eller limet eller malet eller frosset eller sprøjtet med hårlak eller smel-tet eller – noget helt tiende, og en fokusgruppe bestående af 14 mennesker blev bedt om at udvælge 10 prøver.

- Det var sjovt at se, at det stort set var de samme prøver, personerne valgte: De tykke, de coatede og prøverne som var brændt eller var

mugnet. Reaktionen var også, at de blev overra-skede, når de rørte ved prøverne, fordi der ikke er sammenhæng mellem det, man ser og det, man føler, fortæller Mette Jensen.

Soya og mælkVed eksamen præsenterede Mette Jensen desuden sin lærer og censor for garnnøgler og strikprøver, som var lavet af soya og mælk, og i det hele taget vil hun gerne skærpe opmærksom-heden om det væld af muligheder, en designer har for at vælge alternative materialer.

- Designere er desværre ikke altid særlig gode til at udforske og eksperimentere med andre materialer, men man kan jo både lave stof af kartoffelmel og komælk, og modebranchen har en stor udfordring, fordi vi er med til at skabe miljøproblemer i vores produktion, fortæller Mette Jensen.På baggrund af de mange materialeprøver valgte hun i sidste ende 27 varianter, som blev samlet i hver sin mappe, som på sigt skal indeholde en række informationer.

- Ideen er, at designeren kan vælge et materi-ale og i mappen læse, hvordan den er fremstillet, og hvor stort forbruget af f.eks. vand, energi og affald har været. Jeg har allerede præsenteret projektet for ECCO, men jeg håber, at også andre virksomheder er interesserede i at udvide deres brug af materialer, siger Mette Jensen.

@ Birgitte Wulff

18

DE

NY

ED

ESIG

NER

Efr

a D

esig

nsko

len

Kold

ing

Maiken Klüver Jensen

Mette JensenMaribel Carlander

Sara Breitenbauch

Nynne Nadja Boje Sander

Claus Kørup Jensen

Rasmus Torp Bøgel

Peter Otto Kuhberg

Simon Grønlund Nielsen

Louise Pernille Johannesen

Signe Eistorp

Per Voss

Noémie Thomas

Mia Strøbech Damgaard

Jon Bak Jensen

Katrine Westenholz Nielsen

Nanna Mølsted Asmussen

Nanna Maria Ingemann

Niels Sylvester Rasmussen

Kirsten Nydam Sørensen

Nanna Fjord

Lene Drachmann Sørensen

Mira Anne Vinzents

Louisa Øgaard Reinholdt Jakobsen

Bjarke Bisgaard Rasmussen

Ani Iskandariyan

Iben Thode Johansen

19

DE

NY

ED

ESIG

NER

Efr

a D

esig

nsko

len

Kold

ing

Linnea Lykkegaard Laursen

Kasper Lundsfryd Pedersen

Clara Maria Ernst

Alexsandro Da Silva

Amalie Francesca Hauvn Bendixen

Christina Hansen

Caroline Ruby

Camilla Kirkegaard Johansen

Edit Emese Vizer

Hans Christian Heide Petersen

Anna Høy Mikkelsen

Anne Sofie Elkjær Rasmussen

Julie Andersen Feldthaus

Kamilla Falkenberg Knudsen

Christian Haulund Nielsen

Bella Laurina Fosgrau Bækby

Bo PedersenMette Mousten Søgaard

Rasmus Spangsberg Gissel

Bo Frøsig

Anne Kirstine Kromand Krogh

Anne Mette Fosgrau Bækby

Gitte Lægård

Helena Tvermose

Janni Svane Madsen

Lina Funder-Nielsen

20

GO SEA IT YOURSELF

Iben Johansens blodtype er flydende saltvand. Hendes håndflader er gule og belagte med hård hud, og hendes overarme svulmer af muskler. Hun er 25 år, sønderjyde, kystlivredder og surfer, og den store kærlighed til havet forsøger hun nu at massere ind under huden på os andre.I sit afgangsprojekt som industriel designer har hun kreeret et par støvler, som måske bedst kan beskrives som moderne waders. Støvlen, som er lavet af Ariaprene, der er et vandtæt og isolerende materiale, slutter tæt om benet og kan rulles ned om anklen, når man ikke er i vandet. Selve skoen har indbygget et overraskende sikkerhedselement, som betyder, at skoen skifter farve, når den bliver våd, ligesom sten skifter farve afhængig af, om de er våde eller tørre. På den måde bliver brugerne opmærksom-me på, at de skifter element.

Kystlinjen er farligIben Johansen har arbejdet med sit projekt siden december, og hun har interviewet en lang række mennesker, bl.a. fiskere, surfere, biologer og en filosof for at forstå fascinationen af havet, og hvordan man kan få folk, der elsker stranden

Iben Johansen er vild med havet, og hun har derfor skabt en særlig støvle, som skal få os andre til at

tage skridtet fra sand til vand

men er tilbageholdende overfor havet, til at krydse kystlinjen.

- I min research fandt jeg ud af, at det er ved kystlinjen, alles frygt ligger. Både for fiskere og surfere, men også for almindelige mennesker, fordi det er her, bølgerne bryder og bliver vold-somme. Havet i sig selv er jo meget mere roligt. Jeg fik derfor idéen om at designe en sko, som man både kan gå i på stranden, og som man kan bruge, hvis man vil udforske, hvad der gemmer sig i vandet, fortæller Iben Johansen, som har samarbejdet med ECCO, hvor hun som nyud-dannet også har fået job.

Plastik-øer i haveneDer er også en større mening med Iben Jo-hansens projekt. Vi skal ikke bare lære at gå på opdagelse i det våde element, vi skal også få en større forståelse for, at vi skal passe bedre på verdenshavene.

- Vi skal ikke bare kigge på vandet. Vi skal op-leve det og forstå det for at overvinde den frygt, der ligger i de fleste. Vores fremtid afhænger af, hvor godt vi passer på verdenshavene, og vi skal tænke på, at hver gang vi smider plastik i skral-

Venstre: Vi skal passe bedre på havene omkring os, og det vil vi blive mere bevidste om, hvis vi bliver mere trygge ved at udforske det våde element. Det mener industriel designer Iben Johansen, som har designet en støvle, der kan bruges både på land og i vandet.

despanden, er der en overhængende risiko for, at det havner i havet. I Stillehavet er der allerede dannet to store affaldsøer, men jeg tror på, at hvis folk får et tættere forhold til havet, vil de også bli-ve bedre til at passe på det, siger Iben Johansen.

Virksomheder efterspørger skitseringIben Johansen har gennem sin studietid designet adskillige sko, og hun har bl.a. taget et kursus på designskolen Pensole, som er stiftet af D’Wayne Edwards, som er en af verdens førende skodesig-nere. Det er bl.a. ham, der har designet basket-ball-stjernen Michael Jordans sko ’Air Jordan’, og han besøgte for få måneder siden Designskolen Kolding, hvor han underviste i skitsering.

- Skitsering er absolut en af de færdigheder, virksomhederne efterspørger hos designerne, og det er et kæmpe plus for de studerende at få undervisning af D’Wayne Edwards. Han har enorm erfaring og en helt speciel tilgang til de studerende, fordi han netop behandler dem som professionelle designere og ikke som studerende, siger Iben Johansen.

@ Birgitte Wulff

21

NÅR DU SPILDER

SOVSMia Strøbech sætter pris på gammelt håndværk og ting, der går i arv. Derfor har hun i sit afgangsprojekt designet stofservietter, som skal få os til at reflektere over vores kulturarv

Mia Strøbech er en moderne mor, som lever i en travl hverdag med små børn, mand og et netop afsluttet studium på Designskolen Kolding.Men hun holder også af produkter, der indehol-der en historie og en kvalitet, der kan gå i arv gennem generationer. Derfor har hun designet en serie af stofservietter i hør, som skal få os til at reflektere over vores fælles kulturarv.

- Jeg er fascineret af den tid og personlighed og det hårde arbejde, der bliver lagt i produkter-ne, og med min kollektion vil jeg gerne præsen-tere stofservietter i en underspillet og fornyet udgave. Servietterne er et moderne alternativ til de masseproducerede varer, og de bidrager til at skabe fællesskab omkring middagsbordet i en travl hverdag, fortæller Mia Strøbech, som har afprøvet det fysisk hårde og tidskrævende arbejde på Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup.Mia Strøbech har samarbejdet med Koldinghus Systue, og formålet med projektet er bl.a. gen-nem moderne broderi at være med til at bevare et gammelt håndværk i Danmark og samtidig anerkende værdien af langsomhed.

@ Birgitte Wulff

Venstre: Mia Strøbech har redesignet stofservietten i hør, så den også kan bruges af den travle børnefamilie.

22

Kvinder er ikke ens udenpå og indeni. Det ved enhver. I Mira Vinzents univers er dobbelthederne blevet til kostumer i forestillingen ’Spejlbilleder’,

som lægger op til bedrag. Optisk bedrag

Camilla er selvstændig erhvervsdrivende, single og bor i storbyen. Hun har styr på sit liv og de ydre signaler, men når hun smider den stramme, elegante kjole, hun bruger på arbejde, kommer en sølvskinnede BH og et par super stramme hot-pants til syne. Camilla gemmer på en poledancer.Camilla findes i virkeligheden og ligesom den ufrivilligt barnløse Christel, introverte Anna, politiske ukorrekte Sunniva, hippiepigen Kajsa og den kortvækstede Sigrid, spiller hun sig selv i forestillingen ’Spejlbilleder’, som består af mo-derne dans, akrobatik og luftartisteri.

Optiske illusionerKostumerne er designet af Mira Vinzents, som er friskplukket tekstildesigner, og i sit afgangspro-jekt fortæller hun en hverdagshistorie om de seks kvinder, som gennem deres kostumer skaber optiske illusioner undervejs i forestillingen.

- Gennem hele mit studie har jeg arbejdet med kostumer og scenografi, fordi jeg synes, det er interessant at bruge tekstiler til at fortælle en historie. I afgangsprojektet har jeg først skabt tekstiler, som artisterne efterfølgende afprøvede i bevægelse, og på baggrund af deres erfarin-ger har jeg arbejdet videre med tekstilerne til de færdige kostumer. Disse undersøgelser har været virkelig spændende og givet både mig og artisterne nye redskaber at arbejde videre med til forestillingen, siger 29-årige Mira Vinzents.

En mave der vokserTekstilerne i Mira Vinzents kostumer udgør tyngdepunktet i den fysiske forestilling, og hun har stædigt søgt at opnå en Moiré-effekt, som er en kombination af to simple mønstre, der tilsam-men skaber et komplekst virtuelt mønster.Alle kostumer er sort-hvide, og de fremhæver dansernes bevægelser og ændrer sig undervejs i forestillingen.F.eks. er den ufrivilligt barnløse Christel klædt i en kropsnær dragt med en lomme på maven, som kan spiles ud og gøre plads til en baby i takt med at artistens drøm og virkelighed vikler sig ind i hinanden.Mira Vinzents står bag både kostumer og sce-nografi til forestillingen, som bliver instrueret af Christel Stjernebjerg, der har arbejdet som artist i Cirque du Soleil.Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvor og hvornår forestillingen ’Spejlbilleder’ bliver sat op.

@ Birgitte Wulff

23

Venstre: Tekstildesigner Mira Vinzents har designet kostumer til seks karakterer i en forestilling, som byder på både dans og akrobatik.

Se videoen af kostumerne i bevægelse.

24

vi kunne, vil nogen måske oven i købet mene, at det er en fordel, at her bliver varmere, siger Anna Høy Mikkelsen.

God karmaDe to designere har skabt en hel bevægelse, som hedder ’Byddhisme’, og underlægningsmusikken er humor, når de bruger motivationsgreb som økonomi, bekvemmelighed, sundhed osv. i for-søget på at få os til at tænke miljøvenligt.

- Alle ved, at vi skal gøre noget ved den globale opvarmning, og at vi skal handle mere bæredygtigt, men vi reagerer desværre først, når konsekvenserne træder frem i vores hverdag. Vi er inspireret af buddhismen, som bygger på balance og på karmabegrebet, som siger, at det

Social opvarmning: Når mennesker er i tæt samværunder dynen, på sofaen, i byen etc. til en god film, rød-vinsmiddag eller anden aktivitet, og der opstår naturlig varmeenergi, så kunstig varme fra radiatorer undgås.

Der opstod social opvarmning i soveværelset i går.

Dvasketøj: Om tøj der ikke vaskes, fordi man dufter skønt og derfor ikke behøver at vaske sit tøj særlig ofte.

Maria døjer ikke med sure tæer og går derfor gerne med de samme strømper i en hel uge ad gangen.

Flybrud: At bryde med flyrejser til eksotiske lande for i stedet at spille stangtennis, tage på kanotur, drikke kold vin på terrassen, dufte nyslået græs (etc.) hjemme i Danmark.

’Skal du til Mallorca i år?’, ’Nej, jeg tager et flybrud!’.

MAN KAN FÅ BØRN AF SOCIAL

OPVARMNING

Der opstår social opvarmning i soveværelset, når to mennesker kryber sammen under dynen, og det betyder ikke bare, at det forlystelsessyge par måske står overfor familieforøgelse, de sparer også på varmeregningen. Og det er i denne sam-menhæng den vigtigste pointe.Anna Høy Mikkelsen og Julie Andersen Feldt-haus er nyuddannede kommunikationsdesig-nere, og i deres fælles afgangsprojekt vender de rundt på begreberne i et forsøg på at få os til at passe bedre på miljøet.

- Vi vil gerne gøre op med dommedagsprofe-tierne om, at polerne smelter, isbjørnen drukner, og at Afrika bliver ramt af tørke. Problemet er, at profetierne bygger på naturvidenskab, og i Dan-mark kan vi ikke mærke konsekvenserne, og hvis

man giver, er det, man får: Man bliver ramt po-sitivt, når man gør noget byddhistisk, siger Julie Andersen Feldthaus.

Bukser i fryserenDesignernes afgangsprojekt er lavet i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune, som ønsker at motivere borgerne til et mere bæredygtigt forbrug. Udfordringen har været, hvordan myndighederne får borgerne til at spare på vandet, køre mindre i bil, spise lokalt, skrue ned for varmen og tage på færre flyrejser.Anna Høy Mikkelsen og Julie Andersen Feldt-haus har derfor interviewet en række borgere om deres vaner og holdninger, og resultaterne er ble-vet samlet i fire bøger, som beskriver fire typer af

Begreber bliver vendt på hovedet, og sød musik opstår i et afgangsprojekt, som gør op med dommedagsprofetierne i forsøget på at få os til at passe bedre på miljøet

25

danskere: den passive, den nyligt bevidste, den afbalancerede og den overbeviste.

- Selve kampagnen består af 12 plakater, som skal hænge rundt om i byen, og hvor vi på bag-grund af interviews med borgerne har skabt nye ord, som bygger på en historie, de selv har for-talt. F.eks. er dvasketøj inspireret af en pige, som skrev, at hun ikke lider af sure tæer og derfor kan gå med sine strømper en uge ad gangen, hvilket både er besparende og bekvemt, fortæller Anna Høy Mikkelsen.

Et dengseprojektSelvom kampagnen i første omgang skal afprøves i Kolding, håber designerne, at andre byer også vil hoppe med på idéen, og at danskerne vil mel-de sig under fanerne hos byddhisterne og bidrage med deres egne spareråd, og på den måde få optaget nye begreber i den byddhistiske ordbog.

- Vi har begge to oplevet, at jo mere vi arbej-der med bæredygtighed, jo mere bevidste bliver vi om, at det er nødvendigt at gøre noget, og at det faktisk ikke er så svært i hverdagen, selvom vi er studerende og ikke har ret mange penge. Vi køber mere økologisk, slukker lyset, skruer ned for varmen og går med det samme tøj flere dage, fortæller Julie Andersen Feldthaus.

- På skolen taler alle meget om bæredygtig-hed, og det var vi efterhånden lidt trætte af at høre om, og da vi fortalte om vores projekt, blev vi da også drillet med, at vi lavede et ’dengse-projekt’. Derfor var det også vigtigt for os at lave et skævt projekt, som ikke peger fingre, og som bygger på helt almindelige hverdagshistorier, som andre kan genkende og kopiere, siger Anna Høy Mikkelsen.

@ Birgitte Wulff

…dvasketøj er inspireret af en pige, som skrev, at hun ikke lider af sure tæer og derfor kan gå med sine strømper en uge ad gangen…

26

Let’s break bread

Kommunikationsdesigner Clara Maria Ernst har undersøgt danskernes mad-kultur, og det viser sig, at personerne fra hendes fokusgrupper savner flere madfællesskaber og mere kontakt med andre mennesker i et lokal område. Derudover er der en frygt for, at det sociale aspekt omkring måltidet bliver nedprioriteret og med tiden glemt. Derfor har hun skabt et koncept, som består af fire hjørner og et skilt, og en event, som bygger på ordsproget ’Let’s break bread’. Idéen bag brødet er, at det er så stort, at det skal skæres med en sav, og man er derfor nødt til at involvere andre.

God stemning i arresten

For at opretholde kontakten mellem børn og forældre, som er indsat i fængs-ler eller arresthuse, er det vigtigt, at rammerne er i orden. Derfor har kommunikationsdesigner Louise Pernille Johanessen skabt et be-søgsrum, der kan øge kvaliteten af den begrænsede tid, familien har sammen.Familiebesøgsrummet har mange funktioner og begrænset plads, og desig-neren har løst udfordringen med ’klap-ud-møbler’. Man kan på den måde indrette rummet alt efter, hvem man har på besøg.

Intimitet som installation

Kommunikationsdesigner Edit Emese Vizer har skabt en interaktiv lydin-stallation, Reflect, som handler om intimitet. Med sin installation ønsker designeren at definere dette immaterielle fænomen som en oplevelse, fordi det ikke er nok at forstå begrebet med ord. Vi skal også opleve det med vores krop. I installationen skal man sætte farten ned, tage sig tid, komme tæt på og lytte til lydene, hvad de fortæller og hvordan de forandrer sig.

SHOW & HIDE

Designer Linnea Lykkegaard Laursen har designet et pladsbesparende og fleksibelt møbel til opbevaring af hverdagsting. SHOW & HIDE består af tre forskellige moduler, som kan vendes 180 grader, og derudover kan skufferne roteres, så nye farver kommer til syne. Møblet kan kombineres på mange forskellige måder, og kan derfor bidrage til at understrege brugerens behov, ønsker og personlighed.

Hypnagogia

En eksklusiv og sanselig tekstilkollektion til beklædning, som er inspireret af søvnlidelserne søvnparalyse og hypnagoge hallucinationer – en tilstand der opstår, når man er ved at falde i søvn eller lige ved at vågne. Målgruppen er den modebevidste kvinde, som gerne vil skille sig lidt ud, og som ikke er bange for at kombinere farver og mønstre. Som bæredygtigt element har tekstildesigner Louisa Øgaard Reinholdt Jakobsen arbejdet med sælskind.

27

Selvkørende taxa

Jon Bak Jensen elsker biler, og det lå derfor lige for at lave en selvkørende taxa i sit afgangsprojekt på industrielt design. Taxaen hedder Ursus, som betyder bjørn og referer til isbjørnen, den evige vandrer.I modsætning til de førerløse biler, der allerede findes på markedet, har Jon skrællet sin taxa for alt normalt bil interiør, og der er plads til seks perso-ner, som sidder i en halvcirkel efter princippet ’vi samles om bålet’. Jon præsenterede ved sin afgangseksamen også et bud på den færdige bil og et bud på den app, som bygger på systemet, hvor kunderne kan bestil-le og planlægge en rute med taxaen. Jon har samarbejdet med Trefor, og han vil nu henvende sig til diverse bilfirmaer for at vise dem sit bud på en førerløs taxa.

Slow fashion

Tekstildesigner Kamilla Falkenberg-Knudsen har skabt et skjortekoncept til kvinder, der er vilde med slow fashion. Designeren har bæredygtighed i sigtekornet, og idéen er, at kvinderne selv skal vælge print, style og materi-ale for at gøre produktet mere personligt.

Vejrdetektiverne

I skoleåret 2014-15 trådte den nye skolereform i kraft, og det er nu lærer-nes pligt at integrere gennemsnitligt 45 minutters bevægelse dagligt.Vejrdetektiverne er en undervisningsplatform til faget natur og teknik med vejret som tema. Universet giver mulighed for at integrere bevægelse, leg og spil som en del af undervisningen. Børn lærer på forskellige måder, og det tager Vejrdetektiverne højde for. Vejrdetektiverne er skabt af kommunikationsdesignere Nanna Asmussen og Katrine Westenholz.

Uendelighed

Modedesigner Lina Funder Nielsen har i sit afgangsprojekt skabt en kollek-tion inspireret af Möbius-båndet. Möbius-båndet visualiserer uendelighed, og det magiske ved båndet er, at selvom det er skabt ud fra et simpelt princip, er det svært at regne ud.Udover kollektionen har Lina Funder designet en lille kollektion af læder-tasker i samarbejde med ECCO.

Sten, saks…

Industriel designer Maiken Klüver har lavet afgangsprojekt med titlen ’Papri/Papir’, og målet er at integrere og skabe ny relevans for brugen af papir som livsstilsmateriale til fremtidens skandinaviske interiør design. Maiken Klüver har udviklet en helt anerledes produktionsteknik og gen-tænkt det 2000 år gamle materiale papir på en helt ny måde.Resultatet er en serie af rumdelere, der varierer i gennemsigtighed afhæn-gig af synsvinkel og den enkelte rumdelers funktion.

29

Minority wood

Industriel designer Maribel Carlander har skabt et møbelkoncept, der gør det muligt at anvende et bredt udvalg af mindre kendte tropiske træsorter, og det vil lette presset på de overudnyttede træsorter i verdens skove.Ved at bruge små dimensioner og en standard forarbejdning af træet, er det tanken, at de forskellige træsorter, som har mange forskellige egenska-ber, lettere kan integreres i designet.De tilgængelige træsorter vil følge skovens cyklus og ændre sig over tid, og på den måde vil møblet ændre karakter alt efter, hvilken tilgængelig træsort man vælger.

Dynamisk arbejdsstation

Niels Sylvester Petersen er nyuddannet industriel designer og har i sit pro-jekt skabt en dynamisk arbejdsstation. I virksomheders tiltagende jagt på at være nyskabende og innovative er de mere end nogensinde afhængige af deres medarbejderes trivsel. Niels’ koncept forsyner kontormedarbejderen med en dynamisk arbejdsstation, som optimerer kontrollen over hendes nærmiljø og gør det nemt at tilpasse sine omgivelser i forhold til forskellige typer arbejdsopgaver.

En hyldest

Forbrugerne skal reflektere mere over måltidet og den mad, vi spiser, og hvordan vores fødevarer bliver produceret.Det mener kommunikationsdesigner Nynne Nadja Boje Sander, som i sit afgangsprojekt har lavet en kampgane, som hylder de lokale råvarer i Vejle.

- Hvorfor ikke fokusere på det nære og lokale fremfor altid at tænke eksport og globalt? Ved at købe sine varer hvor de produceres, er det også lettere at få et indblik i produktionsmetoderne og opbygge et tillidsforhold forbruger og producent imellem, siger Nynne Nadja Boje Sander.

Handle with care

Lider du af tandlægeskræk? Så vil du elske Per Voss’ nye design: en elek-trisk ’enhed’ som patienten via sit håndtryk kan give udtryk for sin frygt for smerte. Filosofien er desuden, at når tandlægen, eller en anden behand-ler, tilbyder sin patient at bruge enheden, viser hun interesse for patientens frygt og lægger dermed op til en naturlig dialog om frygt.

30

Kopenhagen Fur og Swarovski. Aftaler, som vi sætter meget stor pris på, fordi de giver os indsigt i, hvordan en virksomhed eller offentlig institution tænker og har af behov, siger Elsebeth Gerner. For at sikre en nøje sammenhæng mellem ind-holdet i uddannelsen og arbejdsmarkedets behov har Designskolen Kolding i år etableret et nyt Erhvervs- og Karriereværksted, som skal bygge bro imellem arbejdsmarkedet og de nye generati-oner af designere.

- Ikke alene skal virksomheder i højere grad forstå, at brugen af design kan skabe vækst på et stadig mere konkurrencepræget marked, men de kommende generationer af designere skal også i højere grad klædes på til at kommunikere, hvad de kan, slutter Elsebeth Gerner Nielsen.

@ Charlotte Melin

DESIGN ER EJ BLOT

TIL PYNT!

Næh, er det dig, der skal sætte nye bamser op i vores medicinrum?Fordommene stod linet op som rækkerne af små tøjdyr, den dag en ung designer første gang mød-te ind på et sygehus; En designer er da sådan en, som kan noget med former og farver - ikke?Men det var overhovedet ikke hygge i medicin-rummet, den unge designer var kommet for at skabe. Hun havde derimod fået det livsvigtige opdrag at designe nye procedurer for at ned-bringe fejlmedicinering, et problem som hvert år ikke bare koster samfundet milliarder af kroner, men endnu vigtigere, mange menneskeliv.Historien er sand. Og ikke usædvanlig. Forestil-lingen om, hvad en designer kan, retter sig ofte imod de kendte klassiske dyder.

- I dag får designere en langt bredere uddan-nelse. Det betyder, at en designer med speciale in-den for mode for eksempel ikke kun er i stand til at designe tøj, men kan understøtte, at modebran-chen - eller en helt anden branche – udvikler sig og skaber nyt, fortæller Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding og hun uddyber.

- Designere kan formgive. Men de er også dygtige til at researche, analysere og visualisere store mængder data; de er dygtige til at inddrage brugerne. De er i stand til at udvikle sammen-hængende og bæredygtige systemer.

Design skaber vækst De senere år har uddannelsen på Designskolen Kolding været igennem en lang række forandrin-ger for også at udstyre de kommende generatio-ner af designere med nogle af de kompetencer, et foranderligt og komplekst dansk og internatio-nalt arbejdsmarked efterspørger. I 2015 bliver de nye designere udklækket med titel af kandidat og fag som forretningsforståelse, entreprenørskab, evnen til at kommunikere og digitale kompetencer er sat på skoleskemaet. Alle designere har i 2015 taget afgangseksamen i tæt samspil med en virksomhed, en organisa-tion eller en offentlig instans. Hummel, ECCO, Syd- og Sønderjyllands Politi, COOP, Kræftens Bekæmpelse, Easyfood, Kopenhagen Fur og Gabriel er et lille udpluk af de eksterne partnere, de 53 nye kandidater fra Designskolen Kolding har samarbejdet med.

- Omkring halvdelen af vores undervisning foregår på den ene eller anden måde i samar-bejde med det omgivende samfund, bl.a. i form af en række partnerskabsaftaler med Sygehus Lillebælt, ECCO, Kolding Kommune, TREFOR,

Design drejer sig i stigende grad om at skabe meningsfulde systemer sammen med

brugerne. Faget er under forandring

Det betaler sig at bruge designere fordi

• Værdien af designdrevne virk-somheder stiger væsentlig mere end værdien af ikke designdrevne virksomheder

• Virksomheder, som bruger design, har en væsentlig større eksportandel end de virksomheder, som ikke gør

• Virksomheder, der anvender design, innoverer mere

• Virksomheder, som øger deres brug af design, har mere positive forventninger til fremtiden, f.eks. evne til at tiltrække investeringer og øge medarbejdertallet, end ikke designbrugende virksomheder

31

Kontakt Nia Lund M: nfl@dskd.dk T: 76 30 11 00

ER DIN VIRKSOMHED

INTERESSERET I AT MØDE DE NYE

DESIGNERE?Kom til en uforpligtende snak med et

halvhundrede nyuddannede designere, se deres portfolio og Afgangsudstillingen

Mandag d. 15. juni 2015Kl. 15.00 - 17.30

Museet på KoldinghusKoldinghus 1, 6000 Kolding