den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

8/8/2019 Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

1/20

Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologiAf Michael Ulrich

Forfatteren forsger her at formulere et udkast til en "anarkistisk psykologi". Teksten bestr af todele. Den frste er en synopsis - og dermed kun et eksamensoplg - i faget Socialpsykologiskbaserede teorier om intervention, hvor anarkistisk psykologi prsenteres forholdt til systemisktnkning. Den anden del er en uddybning af synopsen i noteform. Anarkistisk psykologi eksistererp nuvrende tidspunkt kun som skitse og er sledes under udvikling.

Synopsis:

1. IndledningI dette fag har det vret muligt for mig at kombinere opgaveskrivning og eksamination med mit eget

teoretiske arbejde, der gr under navnet anarkistisk psykologi. Jeg vil ikke bruge den begrnsede

spalteplads til en redegrelse for denne retning, men derimod lade den fremtrde i praksis; nemlig i

diskussion med dele af den systemiske teori og terapi. Derved vil der tegnes et omrids af anarkistisk

psykologi, som kan danne grundlag for en uddybende diskussion ved eksaminationen.Synopsen vil

sledes opridse diskussionspunkter af dele af den systemiske diskurs p et erkendelsesteoretisk

grundlag med klar forbindelse til den terapeutiske praksis.Dette perspektiv er prget af nsket om at tage teori alvorligt, idet teorierog forestillinger - bevidste

som ubevidste - har en afgrende betydning for praksis. Teorier m derfor vre gennemarbejdedeog deres fundamenter (det erkendelsesteoretiske grundlag) m ligeledes vre til genstand for kritik

og diskussion.Et interessant aspekt ved dele af den systemiske teori er, at der ligger en helhedstnkning til grund.

Her tnker jeg p det, at man i forsget p forstelse af mennesket ser p dets biologiske rdder;

ikke som biologisk reduktionisme, men derimod som en undersgelse af hvilke principper, der

danner grundlaget for vores eksistens og erkendelse. Disse principper forsges s integreret med

en mere psykologisk tilgang. Dette betragter jeg som en klar styrke, da en konsekvens kan vre

undgelsen af den klassiske nd-natur-splittelse.

Eftersom den systemiske tnkning er blevet udviklet gennem mange r, bliver det gradvist

vanskeligere at betragte den som et samlet hele. Heraf begrnseropgavens diskussion sig

naturligt til de forfattere der behandles i opgaven og til de principper der trkkes frem. Forholder

man sig kritisk til opgaven, m man derfor tage udgangspunkt i denne prmis. Herved skulle det

vre muligt at have et flles grundlag at forholde sig til og diskutere ud fra.


2/20

2. Problemformulering

Flgende sprgsml vil blive diskuteret og danne det strukturelle grundlag for synopsen:1. Hvordan er det biologisk-filosofiske erkendelsesteoretiske grundlag for systemisk tnkning og

hvordan er forbindelsen mellem dette og dele af den systemiske terapis praksis?

2. Hvordan er forholdet mellem den systemiske diskurs og ideologi?

3. Den systemiske diskurs erkendelsesteoretiske grundlagJeg vlger at bruge Bateson, samt Maturana og Varela, der alle tager deres erkendelsesteoretiske

udgangspunkt i biologiske studier. Dernst vil sammenkoblingen af dette biologiske udgangspunkt

og psykologi blive diskuteret.

3.1 Det biologiske

Jeg vil nu kort sammenfatte principperne i det biologiske aspekt.Maturana og Varela (1987) betragter mennesket og andre levende organismer som autonome

organiserede vsner (det autopoietiske), der effektivt handler i rekursive koordinerede interaktioner

med andre levende vsnerog omverden i det hele taget.Vores muligheder for at handle adkvat i forhold til givne intentioner skyldes vores evne til at

interagere effektivt. Det vil sige, at man er i stand til at koordinere tidligere erfaringer med en

sensomotorisk cyklisk interaktion med omgivelserne. Heraf kommer, at viden defineres som effektiv

handlen.Vores forskellige sansemssige modaliteter giver - via de cellulre strukturer - den ndvendige

feedback til at kunne agere i verden. Denne eksterne realitet erfares ikke direkte, men gennem de

sansemssige strukturerog diverse kompensations- og forenklingsstrategier. Sledes handler vi

ikke i verden, men i vores biologiske og psykosociale rekursive bearbejdninger af den. Med andre

ord lever vi ikke i en objektiv verden, men i vores egne indre isolerede strukturer.Konsekvenserne og Maturana & Varelas hovedteser kan opsummeres i flgende aforismer:

Al gren er viden, og al viden er gren.

Alt, hvad der siges, siges af nogen. (Maturana & Varela 1987, p.43)


3/20

Jeg vil nu optrkke hovedlinierne ved den biologiske delaf Bateson.Bateson (1984 og i lgrd 1986) gr fra det Newtonske paradigme (masse, rumlig udstrkning

o.s.v.) til kommunikationsteoriens og sit eget - nemlig det kommunikative paradigme - hvor alt kan

betragtes so

m info

rmatio

ner, budskaber eller aggregater af det. Ligeledes bliver den traditio

nellelinere kausalitets forstelse erstattet med en cirkulr.Bateson bruger begrebet det emiske aspekt(at udsende), hvormed han mener, at man ikke skal

beskftige sig med tingene i sig selv, men derimod det de sigeros i form af budskaber. Altings

substans bliver irrelevant, da alt m betragtes som kommunikation. Vil vi forst levende vsners

adfrd, skal vi opfatte dem kommunikatorisk og f fat i de relevante budskaber (informationer), der

eksisterer i kommunikationskredslbet, i hvilket vi som modtagere (afkodere) ogs selv er en del af.Budskaber eller information defineres som en forskel, der gr en forskel.

Disse principper er gldende fra det mindste cellulre niveau til store sociale kontekster.

Som menneske befinder vi os i en verden - et sammenhngende system - af information og

metainformation, samt kontekst, kontekstmarkrerog metakontekst. For at kunne handle relevant

m man forst de forskellige budskaber der udsendes korrekt ved at aflse de givne

kontekstmarkrer, samt have den rette forstelse for diverse metakontekster. Dette kan vre

vanskeligt, da kommunikation kan forekomme p flere niveauer samtidigt og desuden vre

modstridende. Indlring sker ved erfaring med kommunikation i kontekst.

Svel Bateson som Maturana og Varela inddrager evolutionsteorier som en vigtigt del af derestnkning. De lgger begge vgt p den evolutionre sammenhng mellem milj og organisme,

samt at disse skal betragtes som en enhed: mennesket skal derfor forsts som en organisme-i-sin-

omverden (Bateson), der eksisterer i en fortsat processuel strukturel kobling (Maturana og Varela)

p cirkulrt virkningsgrundlag, hvis middel er adaption og ml eroverlevelse. Dette er det

grundlggende princip for al liv (liv i meget bred forstelse) og er derforogs et udgangspunkt i

arbejdet med forstelsen af mennesket og dets interaktioner med omverden.

De netop gennemgede principper har klare lighedspunkter med anarkistisk psykologi, der netop

ogs bestemmer mennesket som vrende strukturelt defineret og betinget i en konstant

interagerende og reciprok cirkulr virkningskde med omgivelserne p alle niveauer.

Sammenhngen fremtrderogs, nr man betragter individerne som autonome eller autopoietiske

indenforog afhngige af de givne strukturer. Dette individuelle mulighedsrum, alts autonomien

eller autopoiesen, vil anarkistisk psykologi benvne som det menneskelige individs subjektivitet.

Den udledte epistomologi giveros flgende retningslinier: den eksterne realitet kan ikke erkendes,


4/20

da vi kun kan opleve vores strukturelle sansemssige bearbejdelse af den. En objektiv verden

eksisterer dermed ikke - kun en subjektiv (Maturana og Varela). Det, der bliver genstandsomrde

for videnskabeligt arbejde, m derfor vre de kommunikative aspekter ved livet forstet i systemer

med cirkulre rsagssammenhnge (Bateson).Ovennvnte erkendelsesgrundlag kombineret med udsagn som alt hvad der siges, siges af nogen

og information er en forskel, der gr en forskel er alle principper med stor betydning for den

systemiske psykologi. Som reprsentanter herfor kan jeg nvne Bateson, der selv udarbejdede

double-bind-hypotesen med Palo Alto-gruppen, Watzlawick og Milanoskolen, der alle harog har

haft stor betydning for teori og praksis.

4. Biologi og psykologi

Jeg vil undersge, hvordan forbindelsen konkret viser sig mellem disse biologisk-filosofiske

principper/teorierog s dele af den systemiske teori og praksis; samt om denne biologi kan vre

adkvat som grundlag for psykologiske forklaringer p mennesket?

4.1 Det biologiske aspekts afspejling i systemisk psykologisk teori og praksis

Rasmussen (ved undervisning 18/2-00) opsummerer fire nglebegreber for systemisk teori: det

cirkulre, det relationelle, det procesuelle, det systemiske. Jeg vil nu undersge, hvordan de

passer med det netop gennemgede.Som Bateson tager afstand fra den klassiske linere rsagssammenhng - hvor det er muligt at

adskille rsag fra virkning - pointerer den systemiske teori ligeledes cirkularitet, som grundlggende

princip for det menneskelige liv og interaktioner. Med dette forsts at den enkelte virkning s at sige

kan vre sin egen rsag. Eksempelvis er det ikke kun mig der skriver, men derimod foregr der en

cirkulr proces, hvor det jeg lser p skrmen, ordene og deres ofte flertydige mening, pvirker

mig tilbage og er sledes rsag til det nste jeg skriver. Dette som princip er grundlag for den

terapeutiske tnkning, idet det ikke giver mening at sge efter nogen oprindelig rsag til problemer

og konflikter, da en sdan ikke eksisterer. Sledes m man tnke i processen og relationerne

mellem de implicerede mennesker for at forst og ndre de uhensigtsmssige forhold. Man ser

alts p systemet af mennesker, deres relationer, samt den proces de er i.Det bliver igen sammenhngende med Maturana og Varelas betoning af det subjektive, som

Bateson ogs deler: idet der ikke eksisterer en objektiv realitet giver det ikke mening at sge nogle

former for egenskabsmssige rsager til problemer. F.eks. kan et menneskes energiske handling


5/20

af nogle opleves som irriterende, hvor andre ser det som et tegn p initiativ.Et andet biologisk funderet begreb, der dog ikke udspringer fra de ovennvnte forfattere, er

homostase. Tankerne om familiehomostase stammer fra en artikel af Jackson (1957). De

fo

rskellige info

rmatio

ner, der udsendes i systemet, kan betragtes so

m fo

rmlstjenlige i fo

rho

ld tilbevarelse af dets stabilitet. Det resulterer bl.a. i, at forskellige problemer eller symptomer (f.eks.

anorexi) kan opfattes som meningsfulde for systemet.Som det er forsgt vist erovenstende nje sammenhngende med det biologiske grundlag. Jeg

vil nu betragte det kritisk og forholde mig til, om det nu er de rigtige og eneste ndvendige slutninger

at drage, alts behver dette biologisk-filosofiske grundlag egentlig at fre til den form for terapi,

som vi mder i den systemiske litteratur?

Et frste punkt er den praktiske terapeutiske tilfjelse, hypotesedannelsen, som f.eks. Palazolli et

al. (1994) og Egelund (1989) beskriver. Terapeuterne former en hypotese om systemet (typiskfamilien) s hurtigt som muligt, hvilket ogs kan vre inden det frste egentlige mde. Denne kan

ndres lbende, hvis det er ndvendigt, og vil senere danne baggrund for intervention. Det er

sledes en observation af et system, der er grundlaget for en beskrivelse af dets strukturer.Hypotesefremstillingens hurtighed forekommer i modstning til Batesons egne videnskabelige

forestillingerom, hvordan man fr viden om et system. Iflge lgaard (1986) mener han, at det er

vanskeligt at vide noget sikkert om et system, og han betragter den bedste fremgangsmde via

metaforen om undersgelse af en black box. Ved denne metode kan man efter lngere tids

observation iagttage visse mnstre/strukturer, om hvilke man kan generalisere.Det kan derfor forekomme problematisk at forestille sig - og ikke i sammenhng med den teori man

tager udgangspunkt i - at hurtige udsigelserom systemer er mulige. Omvendt er det i lighed med

tanken om en udefra kommende observatr, der alene, uden medvirken af systemet, danner

hypoteserom det.En sdan holdning er i strid med anarkistisk psykologi. Som Dreier (1993) er inde p m terapiens

ml vre at ge klienternes selvbestemmelse. Hvis disse til daglig lever i en situation af afmagt og

manglende indsigt i eget liv er det problematisk at hjlpe dem med udefra skabte analyserog

forklaringer (alts hypoteser). Dette vil muligvis hjlpe dem i deres nuvrende konflikt, men ikke

give dem mulighed for selv at hndtere senere problemer. Med Batesons (1972) egne ord vil

lringen vre begrnset til 1. ordens lring.Denne kritik kan minde om den som Rasmussen (1994) gengiver, der stammer fra konstruktivister,

2.ordens kypernetikere og postmodernister. De kritiserer ligeledes tanken om en objektiv

observatr, men det ud fra at der ikke er nogen objektiv sandhed, samt at terapeuten selv kommer


6/20

til at indg i systemet og dermed pvirker det.Endvidere kritiseres en sdan holdning inden for egne rkker af Anderson og Goolishian (1995),

der argumenterer for, at terapeuten m tage et ikke-vidende standpunkt overfor klienten. De

beto

ner, at terapeuten m vre beno

g fri fo

r egne (teo

retiske) fo

rdo

mme i fo

rho

ld til klientensfortlling.Et andet diskussionspunkt rejser sig, idet det mange steder fremgr (f.eks. Minuchin & Montalvo

1971, White 1992), at det er de mindre systemer, der fokuseres p i terapi og intervention; typisk

den nre familie (far, mor, brn, evt. bedsteforldre eller andre nre familiemedlemmer). Dette

str i modstning til Bateson (1972) og hans teori om selvet, hvor der lgges stor vgt p det

strre system og dets indvirken p individet.Jeg finder det derfor pfaldende, at man i den systemiske litteraturog Bateson selv ikke metodisk

beskftiger sig mere med, hvordan de strre systemer (som eksempelvis grundlggendesamfundsideologier) og deres strukturer pvirker familierog individer. Dette kan kritiseres ud fra

anarkistisk psykologi, der mener, at det ikke er muligt at forholde sig til mennesket uden at se p

dets samfundsmssighed (se f.eks. Mathiasen 1981og Dreier1993). zur Lippe skriver ligeledes:Denne isolering af adfrd har til flge, at adfrden ikke lngere behver at blive forstet i

sammenhng med de problemer, der kendetegner dens tilblivelseshistorie, og de betydninger der

eropstet i denne sammenhng. (i Nielsen & Nielsen (red.) 1978, p. 236)

I sammenhng med dette virker den ensidige fokusering p individet og de sm systemer som det

lsningsskabende og forandrende, forsimplet. Dette kan ogs, paradoksalt nok, ses i forhold til

Bateson (i lgaard 1986), der netop gr bort fra at betragte individet som en adskilt entitet, men

derimod nsker at se det som en organisme-i-sin-omverden. Nr individet er s bestemt afog

sammenhngende med sine strukturer, som Bateson (1972) beskriver, hvordan skal det s vre

muligt for den enkelte at forandre? Med baggrund i dette og bl.a. ogs Egelund (1989) virker det

rimeligt, at anarkistisk psykologi stiller sprgsmlstegn ved den korrekte analyse af de

konfliktlsende muligheder.

4.2 Er denne biologi adkvat som psykologisk forklaring af mennesket?

Jeg vil nu vende tilbage til det biologiske udgangspunkt og undersge om det er konsistent i forhold

til en psykologisk forklaring af mennesket.Maturana (i Stjernfelt 1991) afskafferobjektiviteten. Selvflgelig anerkendes en ekstern realitet, men

den erfares kun gennem vores subjektive sanserog deres systemer. Sledes er det ikke muligt og


7/20

rigtigt at tale om en fast, uforanderlig og objektiv verden og dermed skabes der grobund for

konstruktivistiske og socialkonstruktionistiske teorierog de heraf afledte terapier (se f.eks. Anderson

og Goolishian 1988, der netop henviser til Maturana og Varela, samt Batesons idealistiske (i

modstning til materialistiske) teorier - ecology of ideas).Anarkistisk psykologi er enig med Maturana og Varela p dette punkt - vi kan kun erfare verden

gennem vores subjektive og foranderlige sansesystemer. Det der medfrer en forskel i

udlgningen af dette faktum er, at der ikke er noget til hinder for, at vi kan erfare (subjektivt og

individuelt) meget lig hinanden og dermed efterflgende via sproglige bearbejdelser skabe en flles

og nrmest objektiv verden, der i fllesskab kan handles ud fra. I praksis gr vi det konstant, som

f.eks. i skabelse og flyvning af fly. Her er mennesket p et meget kompliceret plan i stand til at

skabe enighed og skelne mellem rigtige og forkerte handlinger. Velvidende om forskellen p et

hndgribeligt fly og menneskelige relationer i bevgelse, mener anarkistisk psykologi, at det

principielter det samme. Dette er i vrigt det samme som Maturana (i Stjernfelt 1993) mener, nr

han talerom strukturel determinisme som en ndvendighed i videnskab. P denne mde kan man

godt tale om sandheder ellerom noget er mere rigtigt end andet. Dette lggerop til, at det er mere

relevant at diskutere, hvad der skal forsts med begrebet sandhed.Den konstruktivistiske og socialkonstruktionistiske opfattelse af, at der ikke eksisterer en sandhed er

sledes bde rigtigt og forkert. Men det forekommer, at disse retninger sidder fast i den

kendsgerning, at vi kun kan erfare verden via vore sanser, der er subjektive, og derfor fejlslutter de

til, at det ikke giver mening at sge noget sandt. Dette har konsekvenser, som jeg vil nvne i det

sidste punkt.Et andet kritisk punkt ved socialkonstruktionisme og konstruktivisme er den ensidige fokusering p

det sproglige. Ogs dette vil jeg vende tilbage til.Dette er dermed en betydningsfuld side af den biologiske forklaring, der skal tages med forbehold,

hvis den anvendes som psykologisk forklaring.

5. Forholdet mellem den systemiske diskurs og ideologi

Ideologi skal forsts som vrdimssigt og politisk og er et centralt begreb i den anarkistiske

psykologi, der forudstter, at ideologisk neutralitet er umulig. Enhver tnkning og handling erideologisk (den ideologiske uundgelighed), hvilket naturligvis ogs glder videnskab, psykologi og

terapi.Ideologi bunder i evolutionen og kan opfattes som en vrdimssig og samtidig meget hndgribelig

samlet mde at overleve p, der er kendetegnet for mennesket. Kun mennesket kan vre


8/20

ideologisk, da det er den eneste art, der evner tankemssig refleksion p dette plan. Netop

refleksionen og evnen til at forholde sig til eget liv og samfund givermuligheden for bevidst at vlge

ideologi. Ikkeat vlge og ikkeat tage stilling er lig med sttte til det bestende og i modstning til

dette, er anarkistisk psykologi forenelig med en ideologi, der bygger p antikapitalistiske og

antiautoritre principper.Sledes er det uundgeligt i denne opgave at undersge forholdet mellem det systemiske og

ideologi. Anarkistisk psykologi har hentet inspiration om ideologi og dens indvirken p videnskab

hos Althusser (1975,1983), Jacoby (1977), zur Lippe (1974, 1975). Desuden kan Rose (1996)

inddrages til beskrivelse af det nuvrende samfund og ligeledes er Watzlawick (1986) et eksempel

p terapeutisk praksis og det ideologiske syn det afspejler.Jeg vil heropridse de punkter i den systemiske og konstruktivistiske/socialkonstruktionistiske

tnkning, der afspejler ideologi:1. Fokuseringen p de sm systemer,der lsrives fra deres samfundsmssighed, hvilket medfrer

en mangelfuld problemforstelse. 2.Afvisningen af objektive sandhederog den manglende sgen

efter reelle rsager til problemer, der sledes resulterer i undrede problemskabende

livsbetingelser 3. Den ensidige fokusering p det sproglige, der underkender de ikke-sproglige

rsager til problemerog igen ikke giver mulighed for forstelse og ndring af de reelle problemer.Ved eksaminationen nsker jeg at beskrive og forklare, hvordan ovenstende hnger sammen.

6. KonklusionI synopsen lgges der vgt p en undersgelse af de aspekter ved systemisk tnkning, der har

deres afst i biologiske principper, og denne forbindelse er blevet forholdt til anarkistisk psykologi.

Baggrunden for dette skyldes en overbevisning om teoriers ndvendige konsistens med henblik p

deres erkendelsesteoretiske fundament.Som forsgt vist, er der nje sammenhng mellem visse ngleprincipper for systemisk tnkning

og det biologiske grundlag. Dog ppeges der en manglende konsekvens i forflgelsen af

strukturenes/ omgivelsernes betydning i forhold til individets og de mindre systemers mulige

handlerum.

Endvidere kritiseres tendensen (ogs reprsenteret ved konstruktivismen og

socialkonstruktionismen) til afstelse afobjektivitet. Til dette mener anarkistisk psykologi, at der er

tale om en fejlslutning ud fra det biologiske grundlag, der desuden medfrer vanskeligheder i

konflikt- og problemlsningen.


9/20

Til sidst opstilles nogle punkter i systemisk tnkning, der sttes i forhold til princippet om den

ideologiske uundgelighed. De str til uddybning ved eksaminationen

7. Litteratur

Althusser, L. 1975. Filosofi, ideologi og videnskab. Rhodos. (196 sider)

Althusser, L. 1983. Ideologi og ideologiske statsapparater. Arbejdstekster, Forlaget Grus. (102

sider)

Anderson, H. & Goolishian, H. 1988. Human systems as linguistic systems: Preliminary and

evolving ideas about the implications for clinical theory. i Family Process vol. 27

Anderson, H. & Goolishian, H. 1995. Klienten er eksperten: En ikke-vidende tilnrmelse til terapi. iForum nr. 3.

Bateson, G. 1984. nd og natur. Rosinante. (225 sider)Bateson, G. 1972. The Cypernetics of Self: A Theory of Alcoholism. i Steps of an Ecology of Mind.

Ballentines Books.

Dreier, O. 1993. Psykosocial behandling. Dansk psykologisk Forlag (kap. 1,2,4,6,7 (185 sider))

Egelund, M. 1989. Herre i eget hus. Akademisk Forlag (211sider)

Jackson, D.D. 1957. The Question ofFamily Homeostasis. i Psychiatric Quarterly, suppl. 31.

Jacoby, R. 1977Det sociale hukommelsestab. Hans Reitzel. Kbenhavn. (157 sider)

Mathiasen. 1981. Problemfamilien - afklaring og udvikling af problemfamiliebestemmelsen. i Udkastnr. 1, 9. rgang. (57 sider)

Maturana, H. & Varela, F. 1987. Kundskabens tr. Den menneskelige erkendelses biologiske

rdder. Ask. (222 sider)

Minuchin, S. & Montalvo, B. 1971. Techniques for working with disorganized low socioeconomic

families. i Haley (ed.) Changing families. New York.

Palazolli, M.S. et al. 1994. Hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet: Ngleord i familieterapi.Forum nr. 2

Rasmussen, S.V. 1994. Terapeutiske positioner, konstruktivisme og dekonstruktivisme. iP tvrs i

terapien. Rapport fra tredje nordiske kongres i familieterapi. Kbenhavn.

Rose, N. 1996. Governing interprising individuals. i Inventing Our Selves. Cambrigde University

Press.

Stjernfelt, F. 1991.Afsked med objektiviteten. interview med H. Maturana i Information 3/5

Watzlawick, P. 1986. Det er hblst men ikke alvorligt. IDEAS Publications. Odense (82 sider)

White, M. 1991. Eksternalisering og ny-skrivning af liv og forhold. i Forum nr. 3

zur Lippe, R. 1974. Subjektivitet - en objektiv faktor. i Nielsen, B.S & Nielsen, E. (red.)

Socialisationsforskning. 1978. Borgen/Basis.(50 sider)

zur Lippe, R. 1975. Jeg-psykologi uden jeg. Watzlawicks psykiatriske terapi som skjult


10/20

samfundsteoriog dens borgerligt-traditionelle grundlag. i Nielsen, B.S & Nielsen, E. (red.)Socialisationsforskning. 1978. Borgen/Basis.(50 sider)

lgaard, B. 1986. Kommunikation og komentale systemer. Ask (240 sider)


11/20

Uddybning af s-synopsis og anarkistisk psykologi:

side 1linie 8

Teoriers betydningTeorier skal tages alvorligt, da de har en afgrende indflydelse p vores handlinger. Teori kandefineres som en antagelse/forestillingom praksis, der desuden ogs kan vre rsag til praksis,nr denefterflges (konsekvent). Teorier kan med denne forstelse sammenlignes med princippetbagteorierne om de kognitive processer (scripts/schemata), der forenklerog kategoriserer samtligeaf deimpulser vi fr i vores hverdag. Vi har scripts der automatiserer et utal af vores handlinger iallemulige sammenhnge. Eksempel: Nr jeg som lrer gr ind i en klasse har jeg efterhndenenfast/automatisk mde (et script) at f ro p, i den forstand at jeg ikke reflektererover hvordan deterjeg gr. Mine handlinger har muligvis aldrig vret genstand for seris refleksion og er derforblevetautomatiseret uerkendt. Jeg kunne ogs have deltaget p et kursus, deromhandledestemninger i enskoleklasse, hvor der l gennemarbejdede teorier bag den praksis der blevindarbejdet (ogbegyndelsesvis automatiseret) via gruppespil. De nvnte eksempler reprsentererto yderpunkter iet spektrum for indarbejdning af teori/scripts eller automatiseret handling.Ap (anarkistisk psykologi) vil hvde, at enhver teori - her i mere videnskabelig forstand - kan sporestilbage til nogle grundlggende vrdimssige og erkendelsesteoretiske niveauer. Forbindelsenmellem de grundlggende niveauerog praksis kan ofte vre uklarog ikke altid entydig. Endviderekan den samme praksis ogs have forskellig grundlag. Derfor er jeg klarover, at det kan vreproblemfyldt at hvde en sdan forbindelse, samt at det ikke altid vil vre lige relevant atundersgeen given praksis teorifundamentalt. Kravet er derfor en ideel fordring: Vil man ipsykologisk praksis handle rigtigt eller i hvert fald opn det man nsker, s m det vre et krav ogen ndvendighed,at handlingen er dybest teoretisk funderet, at den handlende er bevidst om depolitiske og hermedmellemmenneskelige vrdimssige konsekvenser (den store sammenhng)som den lille konkrete handling har (jf. aps reciprok-antagelse om mennesket - se senere).side 3linie 18

Subjektets tilblivelse og sregne artstrkAp betragter mennesket som et pattedyr af arten Homo Sapiens. Derved er det, som andre dyr, endel af evolutionen og heraf flger visse basale sandhederom den menneskelige eksistens: Helevejen op gennem menneskets udvikling, fra abestadie til det hjt udviklede individ vi kender i dag,har meningen og mlet vret overlevelse og viderefrelse af arten. P dette niveau adskiller vi osikke fra de andre dyr. I lbet af evolutionen er der udviklet individer, der kunne klare sig bedre, dvs.mere smart relationelt i gruppen. Bateson benvner dette the game of relations og de der vargode i relationskampen overlevede. Via den naturlige selektion blev mennesket til et reflekterendeog symbolbeherskende individ. Denne helt specielle menneskelige evne er alts fremkommet somo

verlevelsesmiddel: de individer der var go

de so

cialto

verlevede. Det at leve i grupper var hverkengodt ellerondt - det varoverlevelse. Menneskets refleksionsevne og symbolbeherskelse, skal altsikke ses som andet end en p et tidspunkt effektiv virkende overlevelsesstrategi. Meningen medlivet varog eroverlevelse og derfor har mennesket de artspecifikke kendetegn som vi kender i dag.Meningen med livet er derfor enkel: overlevelse og afkom; og til formlet har vi vores specielleevner, der i dag i den vestlige verden gros i stand til at leve lnge, have rigeligt med mad,beskyttelse mod kulde, medicin og hospitaler til sygdom o.s.v.. Der er stadig ikke tale om godt ellerondt, for det eneste det handlerom, eroverlevelse af arten, hvilket er en basal og ufravigelig


12/20

livssandhed.Men nr dette er sagt - denne simple sandhed - s bnes drene for videre udforskning af denmenneskelig art. Vi har nemlig refleksionen, der giver muligheden for at forholde os til os selv,andre, verden, livet og eksistensen. Vi har muligheden for valg og sledes er vi havnet i den verden,der er i dag. Og den er yderst anderledes fra de vrige dyr, for mennesket indgr i en uundgelig

samfundsmssighed. Vores overlevelse sker i dag p.b.a. indgelse i samfundets menneskeskabteproduktionsbetingelser. Vi opretholder vores materielle liv, ved selv at fremstille voreslivsbetingelser igennem en samfundsmssig indgribende forandring og genstandsmssigforarbejdning af naturen. P ethvert historisk trin bliver det enkelte menneske til subjekt for egnesamfundsmssige livsforhold.Med andre ord betyder det, at skal vi have mad, kan vi ikke bare g ud i naturen og plukke brerneeller fange dyrene, vi bliver ndt til at deltage p de givne prmisser i de givne strukturer, som erde objektive betingelser vi subjektivt er med i. Mennesket har sledes bevget sig fra en naturlignonreflektiv ubearbejdet eksistens til en samfundsmssig naturbearbejdende og reproducerende.Denne eksistens er derfor underlagt de historiske samfundsmssige produktionsformer. Mennesketer get fra naturmssighed til samfundsmssighed - og det er effektivt, for arten er megetsuccesrig. Dette er af absolut afgrende betydning for det enkelte individ og dets udformning og detvil jeg vende tilbage til med subjekt- og subjektivitetsdefinitionen, for mens vi er ved det

evolutionre skal der gres et kort sidespring til ideologi, der dog ogs vil blive uddybet senere.Idet mennesket besidder refleksionen, har det ogs muligheden for at forholde sig til,om det derforegr er godt eller drligt: Overlever jeg - ja eller nej?, og nu det allermest vsentlige: Er det enbehagelig mde at overleve p, hvad siger mine sansninger mig, mine flelser? NU er skelnenmellem godt og ondt mulig, skelnen mellem god og drlig overlevelse eller godt og drligt liv. Denmde jeg relaterer mig til de andre i gruppen overlever jeg p, men kan jeg gre det bedre, er dether godt? Sdanne sprgsml bliver mulige og al etik er en videreudvikling af disse basalesprgsml og al eksistens, religion, politik er en konsekvens af tanker, som urmennesket kunnegre sig. Politik er relationsmanipulering p hjeste plan og heraf kommer, at ideologi er enoverlevelseskamp p et hjt teoretisk og ideelt niveau, der samtidig fres ud i praksis.Som det pattedyr vi er, kan man ikke sige, at den ene ideologi er mere rigtigt end den anden; deresvrdi kan kun mles p overlevelse, men som den helt unikke art vi er, kan vi indfre og krvenoget s menneskeligt som etik og hermed skelne mellem gode og drlige ideologier.Det gode og onde kan kun referere til mennesket - det er absurd at tale om en ond lve der derzebraungen for den flger kun sin naturlighed. Mennesket naturlighed er derimod blevet til enrefleksiv samfundsmssighed og derfor kan vi i den grad tale om et ondt menneske og et godtmenneske, for vi er ikke og kan ikke vre ligeglade med hvordan vi overlever.Foros i den vestlige verden er de materielle livsndvendigheder noget alle tager for givet, hvormedsultedden nrmest kun kan vre selvvalgt. Derfor er vores energi bundet til indretningen af voresliv, til samfundet og til bestemmelse af de vrdier, der skal dominere.Sdan er mennesket i dag og ideologi er intet andet og samtidigt alt dette.

Subjekt- og subjektivitetsmodel

Tilbage til det enkelte menneskelige individ, som jeg ogs betegner subjektet for derved at skrivemig ind i en speciel tradition, som ogs den kritiske psykologi er en del af.Subjektet er betinget afog dannet afog danner - via en reciprok pvirkning - flgendestrukturniveauer:


13/20

y De grundlggende samfundsmssige strukturer, hvormed menes de historiske, konomiske ogideologiske.y De nre praktiske og dagligdags strukturer. Her tnkes p de institutionelle og andrehverdagsmssige forhold, som de konkrete arbejdspladser, skolerosv., samt deres vrdier,normerog regler.yIndividets sregne internaliserede strukturer, med hvilke jeg mener de fra fdslen og primrt viaforldrene dannede; alts objektrelationerog diverse adfrdsmnstre.yIndividets medfdte strukturer, der er det genetisk betingede, som fx temperamenttendens.Subjektivitet (personligheden) er summen af, samt det enkelte subjekts unikke mde at forholdesig til, de fire principielle strukturniveauer.Subjektets selvbestemmelse (frihed) er proportionalt stigende med graden af viden og indsigt istrukturerne, samt muligheden for at handle efter denne viden og dermed pvirke strukturernebevidst.I forhold til menneskets autonomi kan man sige, at subjektets selvbestemmelse (frihed) erproportionalt stigende med graden af viden og indsigt i strukturerne, samt muligheden for at handleefter denne viden og dermed pvirke strukturerne bevidst.Hermed siger jeg ogs noget om dynamik-princippet i modellen, der ligger meget nr Maturana ogVarela og Bateson, nemlig et rekursivt og cyklisk, hvor vi hele tiden skaberos selv, hinanden ogsamfundet. Samlet betragtes verden med mennesker (og dyr) sledes, som et samlet system derbde rummer statiske og udviklende elementer.Min models og dermed ogs mit videnskabelige arbejdes struktur kan ogs beskrives medBatesons fordring om, at en videnskabelig beskrivelse af et fnomen br indeholde mindst toformer for samspil: 1 - fnomenet forhold til dets ydre verden og 2 - fnomenet indre forhold.Bateson bruger en sten som eksempel og siger, at normalt vil man blot beskrive en sten som hrdo

g dermed refererer til dens uimo

dstelighed fo

r ydre indtrngning.I

videnskabelig sammenhngvil man tilfje en beskrivelse af dens indre forhold, hvilket her vil sige molekylernes specielle dele ogderes sammenstning.P samme mde beskftiger jeg mig med subjektets forhold til dets ydre verden - samfundet, ogdesuden subjektets forhold til sig selv - subjektiviteten og indre strukturer. Dette to-delings-principnsker jeg at gennemfre konsekvent: Laver jeg f .eks. en strukturniveau-analyse afobjektrelationer, skal denne ses i forhold til alle subjektets indre strukturer (der sledes ogsrummer de internaliserede ydre strukturerog subjektiviteten) ogde ydre samfundsmssige.I den heropgave har jeg meget naturligt (pga. det systemiske) koncentreret mig om den eneoverordnede form for beskrivelse, nemlig subjektets forhold til den ydre verden - relationernemellem subjekterne og samfundet. Til denne beskrivelse og analyse har jeg anvendt etideologibegreb og -forstelse, som jeg nu vil beskrive nrmere

side 5linie 12

Hypotesefremstillings-problematikken

Er p sin vis afrundet i opgaven, da kritikken begrnser sig til de der anvender hypoteser, somkritiseret.


14/20

MEN generelt om hypoteserog deres fremkomst glder flgende:Frst og fremmest er dette er et kildent emne, da der - som ogs nvnt i kritikken - kan vre farefor, at terapeuten bliver bedrevidende og begrnser klienternes muligheder foroptimalselvbestemmelse.Kritisk psykologi (Dreier1993) har en klar holdning til, hvordan verden er skruet sammen og herafhvad terapi erog hvad mlet m vre: Kritisk psykologis terapi kan betragtes som en formidlingsopgave mellem klientens umiddelbare personaliserede restriktive og tolkende perspektiv og s detalmengjorte samfundsmssige udvidende og begribende perspektiv. Dette er en overordnetteoretisk hypotese, der danner grundlaget for hver enkelt terapi. Sledes er der tale om, atterapeuten pet abstrakt niveau har defineret, hvad det er der skal ske. Sprgsmlet er, om det erudtryk for enautoritr bedrevidende holdning eller der er tale om en ndvendig stillingtagen, somer uundgeligfor alle terapeuterog som alle m forholde sig til. Alts hvad er det overordnede ml?Alle kan blive enige om, at formlet med terapi er en forandring af individets liv til det bedre.Ligeledes kan alle vre enige om, at det sker ved, at den terapeutiske samtale udvider individetsforstelse af eller indsigt i eget liv. Men hvordan sker forandringen s? Ved blot at individuelt at fstrre forstelse og kunne ndre sin personlige narration uden egentlige interpersonelle handlingereller ved konkrete ndrede handlinger i de interpersonelle relationer eller ved indsigt i hvordan visom menneskerog samfund er indrettet for derved at kunne handle mere relevant og mindreundvendigt konfliktfyldt?Den systemiske tnkning lader til at arbejde med en get indsigt i egen handlingers virkning i deinterpersonelle cirkulre virkningskder med en mulig ndret handlemnster til flge. Af dennetilgang flger et syn p mennesket, som lsrevet fra sin samfundsmssighed, hvor detsvelbefindende ikke er afhngigt af de givne strukturer, men udelukkende de snvre og nremellem-menneskelige forhold. Sdan omtrent ser den bagvedliggende teori ud, men detsudformning er ikkedet vsentlige, det er derimod, at der ligger en forestilling til grund og i og medat man handler udfra den, s pdutter man ogs klienten sit grundsyn. Hvis det er klientensumiddelbare perspektiv,der bliver afgrende for terapiens udformning, s afspejler det holdningenom, at hver individ harsit sregne standpunkt, der ikke bunder i en flles samfundsmssigvirkelighed og at det derfor eruproblematisk, at det enkelte individ forflger sine egne interesser.Men det er netop ikke uproblematisk, som ogs Dreier (1993, p. 171) ppeger, for deropstrsledes individualiserede interesse-konflikter, der vedvarende vil affde problemer (med potentieltterapibehov). En sdan terapi har derfor ingen langtidsvirkning, men er til stadighed kunoverfladebehandling.Endvidere ger den systemisk tnkning ikke klientens mulighed forselvbestemmelse, hvilket er enaf anarkistisk psykologis mest fundamentale krav.Eksempel: Under min opgaveskrivning har jeg til tider haft det drligt, vret flelsesmssigtpresset, nervs og halvangst. Det skyldes en individuel oplevelse af et personaliseret, isoleret ogoppositionelt standpunkt begrundet i min opgaves srlige indhold. Iopgaven forholder jeg migkritisk tilen psykologisk fremherskende retning, som min underviser selv praktiserer. Vi har ikkealmengjortvores interesser, hvilket betyder, at jeg oplever at st i ikke bare en teoretiskmodstning, men ogsmenneskelig til min underviserog bedmmer. Vi har ikke i processendiskuteret os frem til en almengjort interesse, som her kunne vre en flles forbedring af hvervores teoretiske bagland. Minoplevelse bunder i en generel holdning p universitetet, hvor der ikkeo

pfo

rdres til selvstndig kritisk tnkning. Den ho

ldning har ikke vret anderledes ho

s minnuvrende underviser. Hvis et almentgjort interessesammenfald var muligt, kunne jeg have oplevetet fllesskab med andre studerende, der havde det ligesom jeg. Sdanne kender jeg bare ikke ogde findes heller strukturelt(p et institutionelt niveau).Med den kritisk psykologiske tankegang synes jeg at have vist, hvorfor den systemiske tnkning erlige s pduttende som alle mulige andre retninger. Sprgsmlet er nu om man kan taleom, atterapeuten pdutter, nr det i virkeligheden - via aps ideologiprincip - ikke er muligt atvreneutral (som det systemiske foregiver); alts ikke muligt at vre fri for betydningsfulde grund-


15/20

antagelserom mennesket og mennesket i det omgivende samfund? Det mener jeg ikke, tvrtimodsynes ovenstende argumentation blot at sttte teorien om ideologiens uundgelighed: ligegyldigthvad vi vlger ligger der nogle antagelser bag og disse bunder i et grundlggende menneskesynogdette har ideologisk interesse og betydning.Hvordan nsker anarkistisk psykologi at forbinde sin ideologi med terapeutisk praksis?

Mlet er at ge selvbestemmelse, hvilket vil sige at fascilitere indsigt i subjektets strukturniveauerog dets personlige forholdemde dertil. Terapeuten m sledes hjlpe klienten til at f strreforstelse og klarhed over eget liv, livsposition i de givne betingelser, mulighedsrum og subjektivitet.Ligeledes m terapeuten med hj etisk formen bruge sin generelle viden (grundantagelse) omsubjektet og samfundet i denne fascilitationsproces. Det vil sledes vre drlig terapi ikke atarbejde ud fra forstelsen om subjektets samfundsmssighed og formidle denne i klientensudviklingsproces.Da anarkistisk psykologi ikke arbejder fordkt, er det vigtigt, at terapeuten i en indledendevisitationssamtale gr arbejdsprincipperne klare for klienten, s denne har mulighed for at fravlgedennepsykologis ideologi og vlge en anden. P denne vis fastholdes princippet om individetautonomi- magt over eget liv via klarhed omkring betingelser.side 6linie 5

Problemet med fokuseringen p de mindre systemerTemaet er her det samme som for individer, da man stadig m se diverse grupperinger i deressamfundsmssighed. Sledes er forldre ikke bare forldre, men subjekter der m leve under deobjektive betingelser. Kortslutningen opstr derfor, hvis man ikke analyserer problemet udfra denneforstelse.

linie 25

Det opgavetekniske problem- med, at der ikke er trukket ordentligt op p sprgsmlet.Det er der vel alligevel: objektivitetsproblematikken fremdrages, de uheldige konsekvenser ved ikkeat hvde en sandhed nvnes og liges med fokuseringen p det sproglige. Det skrives, at disseomrder skal tages med forbehold nr man beskftiger sig med denne biologiske forklaring afmennesket som grundlag for en psykologi.

side 7linie 4

Objektivitetsproblematikken og hvad er sandheden?

Ingen ngter en ydre entydig realitet og sprgsmlet gr derfor p, hvad vi skal sige om voressansemssige bearbejdelse af den. Er den individuel/subjektivistisk og vil den derfor aldrig afspejleandet end menneskets mangfoldighed eller kan man i stedet hvde muligheden for isamdrgtighedat argumentere sig frem til den mest adkvate oplevelse og beskrivelse? Ap vilhvde det sidste.Der er en realitet der har betydning foros. Sult er eksempelvis et meget benlyst, nemt


16/20

identificerbart og muligt ens flles oplevet fnomen. Et fllesskab vil nemt vre enig om/havesamme erkendelse af, at en slagtet gris og 10 kilo ris (en ekstern realitet) vil vre godt for sulten(en internsubjektiv sansning). Af dette m man konkludere, at virkeligheden godt kan erkendesadkvat, selvp trods af, at muslimer ikke ville spise grisen, kunne de dog ikke ngte, at der vartale omnoget materielt, derogs kunne stille deres sult, hvis de ville tage det valg at trodse deresreligion.Jeg mener, at dette eksempel principielt kan viderefres til alle andre fnomener. Ethvertmenneskevil kunne vre enig i, at kapitalismen har en mngde negative konsekvenser, menderfra og s tilat ville afskaffe den er der en mngde valg, der skal trffes: Vil man tro p deargumenter derhvder, at noget andet vil vre bedre, osv.?Men der kan erkendes sandt: vi kan begribe de markedskonomiske krfter, da de er tt forbundetmed en praksis, som vi mder hver dag nr vi handler ind, tnder fjernsynet osv. Sprgsmlet erigen hvilke argumenter vi nsker at flge og heraf kommer, at det til syvende og sidst er enideologisk kamp der fres.Tilbage til den eksterne realitet. Den findes og den pvirkeros. Drlige boligforhold er relativt, menkan dog stadig erkendes som netop relativt. Slumbeboeren med sit blikskur vil hvde at en fugtiglejlighed i Kbenhavn er en god bolig i forhold til, hvad han er vant til, men vil dog stadig ikkekunnengte, at Strandvejs-palet er s meget bedre en bolig, at lejligheden fremtrder som drlig.Ligeledes vil han kunne erkende at slumbebygningen er drlig for hans helbred og hans liv erforringet p grund af denne eksterne realitet. Dette er et ubestrideligt sandt eksempel: Den ydrevirkelighed kan erkendes p en entydig mde og det samme kan dens betydning for mennesket.

Principielt glder dette for alle livets forhold. Og hvad er s det, der skal forhindre terapeuten i atsge en s njagtig som mulig beskrivelse og erkendelse af den eksterne realitet og densbetydningfor klienten? Hvorfor vil man i en terapi ikke afklare disse objektive betingelserog deresbetydningfor subjektet, s det enkelte menneske kan f muligheden for at handle med strreindsigt i dets reelle problemerog f en reel mulighed for et bedre liv?Der er ingen undskyldning, men kun ideologi.Og i denne ideologi holder man med en misforstet etik fast i, at subjektet kan skabe sin verden iden samme problematiske umiddelbarhed han var i, da han indledte terapien. Derfor kan klientenkun blive kortvarigt bedre til at klare sig i sin problematiske virkelighed, men fr netop ikkemuligheden for at f en egentlig forget selvbestemmelse over eget liv. Det kan sammenlignesmed, at enjenlge ikke giver de korrekte (adkvate) briller til en synsforstyrret patient eller blotgiver hamkontaktlinser, der kun hjlper begrnset og som skal fornys rligt ved samme lge modenklkkelig betaling.Anarkistisk psykologi vil - ligesom kritisk psykologi - n dybere. Det er mske i selve situationenikkealtid s tidsmssigt effektivt, som visse former for systemisk terapi, men til gengld er dertale omreel hjlp til et menneskes udviklingsproces. Parentetisk bemrket kan en vurdering ud fraettidsmssigt kriterium kun bruges som eksempel p kapitalismens evindelige effektivitetskrav.

linie 25

IdeologiDette er denne opgaves kardinalpunkt og burde sdan set lses frst.Jeg vil nu indfre en ny forstelse af begrebet ideologi, som er vsentlig for hele den anarkistiskepsykologi, men frst vil jeg fremfre tidligere anvendelser af begrebet, for derved at kunne adskillenytnkningen.Ordet ideologi bliver brugt frste gang for kun 200 r siden af franskmanden Destutt de Tracy og


17/20

refererer til lren om ideerne. Disse fremkommer af sansningen og inspirationen til denne lrekommer fra John Locke og empiristerne. Ideologi, forstet p samme mde som psykologi, skulleligefrem ses som en del af zoologien (Frandsen et al. - efterskrift i Althusser1983). Jeg kender dogikke mere til Destutt de Tracy og mine tankerom forbindelsen til evolutionen er uden sammenhng.Herefter fr ideologi , med Marx og Engels (Den tyske ideologi fra 1845) den mere negative

klang, som vi kan forbinde med begrebet i dag. Betydningen henlgges til noget illusorisk eller enfordrejet opfattelse, og ideologi er nu ikke mere en videnskab, men en del af den sociale virkelighed.I dag vil de man i daglig tale opfatte ideologi, som et samlet idegrundlag for en politik (eksempelvisden konservative ideologi).Althusser har gjort nyskabende tankerom ideologibegrebet og disse lader jeg mig p nogle omrdeinspirere afog p andre tager jeg afstand fra.Althusser (i Frandsen et al.) opererer med flere forskellige (og til tider diffuse) opfattelser: 1. Ideologisom et epistemologisk begreb, hvor ideologi kommer til at st i modstning til videnskab (denmarxistiske) 2. Ideologi som et niveau eller instans i samfundsformationen, hvilken er en megettraditionel marxistisk forstelse. 3. Ideologi som interpellation af individerne som subjekter, som erden eneste af Althussers teorier, der kan betragtes som en egentlig teori om ideologi.Eftersom intentionen ikke er en redegrelse forovennvntes teorier vil jeg lade dem st indtilvidere og fremdrage dem nr det bliver relevant for min ideologiteori.Som tidligere nvnt tager ap afst i biologien og diverse teorierom evolutionen. Af disse afledesrefleksionsevne og relationsmanipulering og heraf igen videnskab, politik, teknologi og alle dehjtudviklede fnomener vi mder i dag. Alt har dermed sit udgangspunkt i overlevelse og senere,nr den er sikret, kvalitativ god (vrdimssig) overlevelse. Ideologier rummer sledes engrundlggende stillingtagen til eksistensen, til ens medmennesker, til livet og til - uundgeligt -overlevelse.Ideologier mder vi i uerkendt form hos de tidligste menneskerog deres samfund. Ideologierneshistorie begynder samtidig med, at mennesket bliver samfundsmssigt, alts bearbejder naturengenstandsmssigt, som middel til overlevelse. Hermed rejser der sig automatisk sprgsml om

eksempelvis godernes fordeling, alts valg og stillingtagen. De tidlige samfund har dermed ogsvret organiseret og struktureret p bestemte mderog selv her har der vret alternativer. Nogleer blevet de fremherskende og mennesker har fet magt over mennesker. De fysisk og psykiskstrke, dem der har vret gode til relationsmanipuleringen, har haft magten. Denmenneskespecifikke godhed, senere betegnet som for eksempel nstekrlighed, har i vissesamfund haft strre indflydelse end i andre. De svage har man aldrig forholdt sig ens til og i heledenne sammenhng gr ideologierne deres indtog. De har vret den idemssige/vrdimssigebaggrund for samfundsstrukturerne, hvormed menes den mde hvorp man har valgt attilrettelgge arbejdet, fordeling af mad (og andre goder), pasning af de syge/brn/gamle, samtholdningerover andre grupperog samfund. I starten har ideologiniveauet naturligvis vret p et lavtplan, men uvilkrligt er der sneget sig sprgsml ind der har krvet denne srlige ideologiskevrdimssige stillingtagen, oftest uerkendt, men senere mere tydeligt med inddragelse aferfaringerog faste beslutningsformer.Diverse feudalsamfund harogs vret prget af ideologierog forskellige magtfulde gruppers kampom rderummet over ressourcerne og derfor er ideologier ikke kun et fnomen, der begrnser sigtil oplysningstidens meget klare definerede tankest, som vi mder dem hos f.eks. Adam Smith.Disse er som udgangspunkter videnskabelige (ligeledes Marx), men afspejler en klar holdning tilmennesket og hvad der vil vre god overlevelse for s mange mennesker som muligt. Dissegrundlggende holdninger er forskellige og kan kaldes ideologier.Marxismen som videnskab bygger p ideologi og det vil jeg (paradoksalt nok) hvde ogs glderfor Althusser. For jeg mener, at han er forkert p den, nr han stiller marxisme op overforideologi


18/20

og kalder den teorien om den teoretiske praksis. Han ophver sit vrk til entydig sandhed udenden ndvendige dybdegende argumentation og glemmer herved, at marxismens politiske ml omkapitalismens tilintetgrelse netop er et ideologisk valg. Han overser, at p trods af en sanderkendelse om kapitalismens grusomhederog inderliggjorte menneskefjendskab, s kan noglestadig - i princippet uproblematisk - vlge den som en for dem god mde at overleve p. Ved detteideologiske valg strander enhver videnskabelighed, sandheden bliver ligegyldig og mennesket fres

tilbage til r overlevelse uden etiske hensyn. Dette er, i den sregne menneskelige forstelse,forkert, men det forkerte og det onde er til stadighed et muligt valg, der trffes nemmest underondebetingelser.Hermed markerer anarkistisk psykologi sig som anderledes end visse traditionelle opfattelser afanarkismen: Staten rummer for mennesket delggende strukturer, men ved afskaffelsen af denopstr staks muligheden for nye destruktive strukturer. Mlet med statens fjernelse er derfor ikke etml i sig selv, men mere et ndvendigt skridt p en lang vej mod et samfund, der muliggr et gtegodt liv for de enkelte individer i fllesskab.

Princippet om den ideologiske uundgelighed

Igen - ideologi er de vrdimssige principper, der ligger til grund for samfundets strukturer som det

enkelte subjekt er underlagt og betinget af. Disse principper er skabt afog skabes af menneskerogeksisterer ikke i sig selv. Hver eneste lille del af ideologiernes konsekvenser er absolut afhngigeaf, at mennesker foretager handlinger. De slaveagtige produktionsformer som mange fabrikkerbenytter er afhngige af, at der sidder ledere som aktivt opretholder reglerog retningslinier forhvordan arbejdet skal udfres, samt, at der er arbejdere, som gr hvad der forventes. Ligeledesopretholdes senkapitalismens inderliggrelse ved, at de enkelte subjekter ikke forholder siganderledes til deres objektive livsbetingelserog som konsekvens foretager anderledes handlinger.

Tankerog ideer indeholder frst magt, nr der handles i overensstemmelse med dem.Det nuvrende samfund bestr s lnge ingen tnkerog handler anderledes. Sledesopretholdes ideologien ved passivitet og konformitet, da jeg mistnker de frreste demokratiskemagthavere (og almindelige mennesker) for at handle bevidst aktivt ondsindet. Deres forkertehandlinger bestr i at lade st til, at tro p at den herskende ideologi er god nok, at den kan rede

verden, at det alligevel ikke nytter at tnke anderledes osv..Hver eneste handling bliver ideologisk bevarende eller forandrende, da ingen ideologi eksistereruden det enkeltes subjekt enkelte handling. Her kan jeg referere til Althussers (1983) glimrendeanalyser af de forskellige statsapparaters ideologiske magt. Men igen m jeg tilfje, at intetstatsapparat eksisterer i sig selv - de er afhngige af at nogle betjener dem og nogle adlyderogflger de udstukne regler.Da samfundet og subjektet gensidig skaber hinanden i cyklisk/rekursiv interaktion kan oprr ske palle niveauerog med meget forskellig betydning og konsekvens for andre menneskerog detsamlede samfund, idet hver eneste handling sledes er ideologisk.

side 8linie 9

Ideologiens afspejling

1. Fokuseringen p de sm systemer2. Afvisningen afobjektive sandheder3. Den ensidige fokusering p det sproglige


19/20


20/20

den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

Documents