Formandens årsberetning 2014.

Året er ved at gå på hæld, og jeg kan som formand og foræl-

der se tilbage på et fantastisk år for alle spejderne i Waingun-

ga-Stammen og ikke mindst for min egen søn. Waingunga-

Stammen har så meget at byde på for både børn, unge og

voksne.

Waingunga-Stammen er det perfekte sted for vores børn at

afprøve deres grænser og udvikle deres færdigheder både

socialt og mentalt. Der er udfordringer for alle aldersgrupper.

Lige fra de mindste, som oplever (måske) for første gang at

være hjemmefra på en hyttetur, til de største, som i vid ud-

strækning på egen hånd arrangerer, organiserer og afvikler et helt løb eller tur.

Der er ikke grænser for, hvad spejderne kan opnå både i fælleskab og opnå som personlige

mål. Når først en ide har bidt sig fast, er mulighederne uendelige. Vi har for eksempel

Fredrik som besluttede sig for at sove udenfor i 365 dage og gennemførte sit mål uanset

vind og vejr.

Ture/lejre.

Vi har haft et væld af ture og lejre hen over året. De

har alle været en stor succes for både børn og voks-

ne. Højdepunkterne over året er som altid Skt.

Georgs dag, oprykkertur og sommerlejr.

Sct. Georgs-dags vigtigste øjeblik er selvfølgelig, når

alle spejderne afgiver deres spejderløfte. Mikroerne

som med underen siger løftet for første gang, og le-

derne som har efterlevet løftet en livstid. Kagen og

saftevandet bagefter er nu heller ikke sådan at kimse

ad.

Oprykkerturen er helt speciel. For nogen er det første gang, de er på lejr, og for andre er

det første gang, de rykker op. Når alle er samlet, giver det en følelse af et stort fællesskab,

hvor alle giver en hjælpende hånd med for at skabe noget godt.

Her får børnene lov til at hilse nye kammerater velkommen, og andre rykker med megen

spændthed og måske lidt ondt i maven, op til ”de store”. Det er en del af børnenes naturli-

ge udvikling at vokse og tilegne sig nye færdigheder, og måske får de endda nogle flere

venner.

Sommerlejren gik i år til Tydal i Tyskland. En meget dejlig tur hvor vores børn fik mulighed

for at lave spejd i alle afskygninger i en hel uge. Vores ledere hav- de super tur med

oplevelsen af et godt sammenhold blandt både spejdere og ledere. Det er

rart at tænke på, at så mange forskellige mennesker kan have en god

fælles oplevelse sammen.

Personligt var jeg glad og stolt, da jeg hente- de min dreng som havde

et stor smil på læben, en masse skidt mellem tæerne, skrammer på knæene

og et hav af spændende oplevelser, som han ikke kunne vente med at fortælle.

Vi vil gerne knytte nogle stærkere bånd med spejdere i andre lande. I 2015 skal Troppen en

tur til Østrig. Det er naturligvis noget dyrere end en tur i det danske land, og tilskudsmulig-

hederne for udlandsture er mere begrænset. Derfor har vi valgt at afsætte midler i bud-

gettet, som er målrettet tilskud til udlandsture. Vi håber, at dette skaber en mere udvidet

horisont for vores spejdere samtidigt med, at de får yderligere oplevelser for livet.

Forældre.

Vi har i bestyrelsen længe tumlet med tanken om at oprette en ”forældrebank”. Vi ved, at

der er rigtig mange af jer derude, som har nogle specielle færdigheder. Nogle er gode til at

bruge hammer og sav, andre er gode til at lave mad, og måske er der nogen, der ikke har

noget imod at bruge en malerpensel.

Forældrebanken vil være et værktøj, som vi kan bruge, når vi skal lave noget specielt, og

det er et værktøj, I som forældre kan bruge, når I har lyst til at byde ind med en hjælpende

hånd og ikke rigtigt ved, hvordan I kan tilbyde jeres hjælp.

I år havde vi en vellykket arbejdsdag på Poulholm, hvor mange forældre havde trukket i ar-

bejdstøjet og gav en stor hjælpende hånd. Jeg selv stod for madlavningen, andre svingede

penslen, rensede tagrender, samlede nye borde-bænke, og andre igen fik i fællesskab

flyttet et bjerg af brænde til et helt års forbrug.

Det er en meget stor hjælp for gruppen at få denne hjælp! Ved hver krone vi sparer på al-

mindeligt vedligehold, kan vi lægge en krone oveni vores børns muligheder for godt spej-

derarbejde. Det samme gør sig gældende i Spilopmagerhallen. Mange tak for jeres hjælp i

årets løb.

Hytter.

Vi har rigtigt mange lækre steder hvor der kan laves godt spejd. Dog vil jeg nævne Blokhu-

set, som ligger i et naturskønt område i Ødalen. Stedet bærer præg af ikke (desværre) at

blive brugt i sit fulde potentiale. Der er mange muligheder i området, og derfor vil vi gerne

inddrage hytten mere i det daglige spejderarbejde. Stedet kræver dog en del arbejde og i

år 2015 vil vi forsøge at øge indsatsen på stedet.

Lederne.

Alle oplevelserne, turene, kammeratskabet og møderne kan kun lade sig gøre, fordi vi er så

heldige at have ledere, som brænder for spejderideen. Ledere som gerne vil lære vores

børn, om de gode værdier udendørslivet byder på, og ledere som kan skabe et sammen-

hold blandt vores børn, som er uvurderligt. Ledere som ikke skelner imellem højde og drøj-

de, om du er hurtig, eller mindre hurtig om du er dreng eller pige.

De lærer vores børn en masse praktiske færdigheder med telt, bål, knob, økser, drikkevand

osv. Men lige så vigtigt lærer de vores børn om gensidig respekt og om at tage ansvar for

sig selv og ikke mindst for de andre i gruppen.

Der er rigtig mange børn i gruppen, og vi har desværre også en hel del på venteliste. Vi har,

som så mange andre foreninger, udfordringer med antallet af ledere i forhold til antallet af

af børn. Derfor har vi foretaget det valg at beholde ventelisten for ikke at sprænge rammer-

ne, så vi samtidigt fortsat at kan skabe den nærhed og tryghed, vores børn nærer godt af

ved et fællesskab, hvor man ikke ”kun” er et nummer i rækken.

Vores ledere er supergode til at supplere hinanden

og træde til, når behovet opstår, og de er også go-

de til at spotte en forælder, der har en spejderleder

gemt i maven. Vi har også været så heldige at få

nogle rigtigt gode ledere, som har valgt at flytte til

Viborg.

Alt i alt har det været et rigtigt godt år. Vi har haft udfordringer, men de er langt opvejet af

de positive oplevelser lederne og børnene har skabt.

Med spejderhilsen

Kaj Egede

Grupperådsmøde

(Generalforsamling)

Afholdes på Poulholm

Onsdag den 18. februar kl. 18:30 – 20:30

Dagsorden udsendes

Årsberetning 2014 fra mikroerne

Vi startede året 2014 med 44 mikro-spejdere og 9 ledere. Vi lagde ud med at tage forløbsmærket ”Natur basis”, hvor spejderne blandt andet lavede fuglefodertræ af familiens juletræ, fandt patruljens eget træ, eksperi-menterede med nedbrydningstid for forskellige slags affald og spillede ”naturbingo”.

Inden årets første lejr øvede vi ryg-sækstafet, og så var det ellers af sted i slutningen af marts til Paradishytten ved Silkeborg på den årlige divisions mikrotur sammen med mikroerne fra Karup og Baunehøj (Løgstrup). Vi havde i alt 46 spejdere med på Flunkertur, hvor vi fik løst opgaver inden for lidt af hvert af hvad man nu kan komme ud for på rejse ude i rummet… Der var også tid til masser af leg og at få lært hinanden at kende på tværs af grupperne…

Ud over en tur i skoven gik den næste måned med at øve færdigheder frem til Divisions-turneringen i maj – patruljearbejde ikke mindst – kun afbrudt af Sct. Georgs dagen i april, hvor hele gruppen traditionen tro mødtes ved Hald Hovedgård og var på løb i patruljer sammensat på tværs af alle grenene – Mikroerne elsker at være sammen med ”de store” på den dag. Derefter gik vi i samlet flok til Hald Ruin, hvor vi fik fortalt historien om Sct. Georg, bekræftede spejderløftet – og spiste masser af kage!

Divisionsturneringen var i år i Karup, hvor vi lå i teltlejr med mikrospejderne fra de andre grupper i Steen Blicher Divisionen nær Karup-gruppens hytte. Årets turneringsløb var et

byløb i Karups bymidte. Det blev et løb, hvor vi fik afprøvet Hans Oles nyeste opfindelse – et kæmpe-stort, sammenfoldeligt edderkop-penet.

I modsætning til sidste år vandt vi i år kun tovtrækningen. Karups spej-dere var samlet set de dygtigste i år, så indtil næste divisionsturne-ring bor mikrotrolden i Karup.

Divisionsturneringen faldt sidst i maj, så der var kun få møder tilbage inden sommerferi-en, hvor vi blandt andet trænede lejretablering, inden vi skulle på sommerlejr.

Årets sommerlejr var gruppesommerlejr sammen med resten af gruppen i Tydal i Sydsle-svig. Lejrpladsen var måske en smule trang – vi tror ikke, de var vant til så store grupper som vores. – Men både stedet, lejrteamet og aktiviteterne var fantastiske. Og så er det at være tæt sammen med ”de store” jo en væsentlig del af oplevelsen på en gruppesommer-lejr. Mikrospejderne fik blandt andet prøvet indianerlandsby, gamle håndværk, eventyrløb og spejd som i gamle dage…

Oprykketuren i august bød som sædvanligt på masser af leg. Oprykningsceremonien var forsøgsvis flyttet til om aftenen, men det gik faktisk rigtig fint for ”de små”. Der blev uddelt årsstjerner, og vi sagde farvel til de mange spejdere, som nu skulle rykke op som minier og bagefter sove sammen med deres nye kammerater. Størstedelen af mikroflokken rykkede op som minispejdere, så efter oprykningen havde vi kun få mikrospejdere tilbage.

Denne gang blev der ikke så voldsom tilgang af nye spejdere som de foregående år. Vi ved ikke helt hvorfor, men gætter på, at det måske har noget med skolereformen at gøre…

Sensommeren og efteråret blev brugt på at lære hinanden at kende og blive introduceret til spejderlivet. I tiden frem til efteråret kører vi hvert år et ret fast program, hvor vi starter med et velkomstmøde, hvor vi viser de nye spejdere rundt på Poulholm og lærer hinan-dens navne, og derefter arbejder med bål, dolk og knob, og er i skoven.

Efter efterårsferien begyndte vi at introducere spejderne til begrebet patruljer. De blev ind-delt i 5 patruljer, og på patruljeløb har vi øvet både samarbejde, patruljeorden og det at finde poster og løse opgaver i fællesskab.

Samtidig gik vi i gang med et nyt forløbsmærke ”Klar dig selv basis”, hvor spejderne blandt andet har smurt deres egne madpakker, vasket op og lært at pakke taske til lejr.

Juleafslutningen lavede vi lidt anderledes end vi plejer, idet vi kombinerede juleturen til Vranum Bakkehus med fælles juleafslutning med forældre og spejdere om sønda-gen.

Vi har færre spejdere, end vi har haft de seneste år, men da vi lige for øjeblikket er lidt pressede i ledergruppen, har vi valgt at holde antallet omkring de nuværende 25, som vi slutter året af med, og kører med venteliste indtil det lykkes at få forstærket ledergruppen.

På ledersiden har der været stor udskiftning i årets løb, og vi har måttet sige farvel til flere meget garvede ledere. Je-sper kom tilbage efter endt værnepligt, men måtte stoppe igen til sommer, da hans nye arbejde forhindrede ham i at kunne nå hjem til spejdermøderne.

Amanda (klanspejder) startede som ny leder i foråret, men har siden sommerferien holdt pause på ubestemt tid.

Steen stoppede efter sommerferien efter 15 års virke som mikroleder, fordi han fandt det svært at varetage gruppelederposten og posten som mikroleder samtidig. Omtrent samtidig stoppede Lene, som også har været med en del år. Hun er i stedet startet som leder hos minigrenen, da det passer bedre i forhold til familien.

Ved efterårsferien gik Annemette (grenleder og også mange år i mikrogrenen) af person-lige årsager på pause på ubestemt tid, og her til nytår har Signe H. måttet gøre det sam-me.

Maria (mor til Minna) har hjulpet en del af efteråret, men er nu stoppet, og senest er Mikkel (far til Marcus) startet som leder.

Så – summa summarum - er vi for øjeblikket 6 ledere i mikrogrenen.

Hans Ole og Henning deles indtil videre om funktionen som grenleder.

Vi vil gerne sige en stor tak til de mange forældre, der har hjulpet ved møder, med til-rettelæggelse af løb og som hjælp på lejrene, samt med bagning af boller og kage og med rengøring af Lagunen.

Det vil vi gerne benytte os af igen i det kommende år.

Det er en meget stor hjælp, at der er forældre, som hjælper med både støttefunktioner og ved møder-ne, så vi kan koncentrere os om arbejdet med spej-derne.

Vi ledere vil gerne takke både spejdere og forældre for et dejligt spejderår, hvor vi har haft fornøjelsen af at arbejde med en flok fantastiske børn!

Hans-Ole, Henning, Signe, Niels, Sanne og Mikkel

Bjørneungernes beretning fra året der gik. ( MINI )

Efter oprykkerturen startede vi ud med en venteliste og har stadig nogle på listen.

Her sidst på året er vi 35 minispejdere, og selv om der er nogle miniledere, der er holdt i løbet af foråret er der heldigvis kommet nye til. Vi har desuden flere forældre og andet godtfolk, der træder til, hvis det kniber….TAK for det.

Sidste vinter var vi en tur på skøjtebanen, og brugte en masse kræfter på en våd bane.

I foråret arbejdede vi med kort og kompas. Vi fik øvet os på at binde besnøringer, knob og meget mere, så vi kunne blive klar til Di-vi. og sommer lejr.

Minitræf var i år en dag på Poulholm, og under temaet venskab blev der løst op-gaver på tværs af alle grupper i divisio-nen. Dagens strabadser blev belønnet med et flot mærke tegnet af en af vores egne minispejdere og et dueligheds mærke.

Vores forårstur gik til Vranum hytten. Vejret var fantastisk, og vi havde en super weekend.

Med hjælp fra et par forældre kom vi alle til tops i nogle høje træer, en super oplevelse for alle minier og deres ledere ;-)

Om aftenen blev den nyeste an-skaffelse testet, og vi var i små hold på nattevandring med UV lygter hvor vi fulgte et usynligt spor gen-nem skoven.

Divisionsturneringen var i år i Ka-rup, hvor vi over-nattede i telt i by-ens anlæg tæt ved Karupgruppens hytte. Lørdag for-middag var alle patruljer på løb, og eftermiddagen

gik med tovtrækning. Aftenens lejrbål svævede - i tråd med turens tema: Der er noget i luften - over jorden.

Sommerlejren var en fælles tur for hele gruppen til Tydal i Tyskland. Vi var 25 minier og 5 ledere med på turen og sikke en tur. Vi byggede lejrplads, var på 10 km hejk, byggede ris-både, og badede i åen. Minierne var også på et spændende aftenløb, som bød både på fulde pirater, gale aber og til slut en skat. En bus fuld trætte ledere og spejdere vendte hjem til Danmark.

Oprykker-turen på Poulholm var starten på det nye spejderår. Vi sagde farvel til de ældste og fik en ny folk op fra mikrogrenen.

Med en masse fælles aktiviteter på tværs af alle grene havde vi en god weekend.

Vores tur til Fort Knox sidst i september hav-de god tilslutning.

Vi havde lånt gps-udstyr, og posterne skulle findes ved hjælp af disse – noget af en udfor-dring.

Der blev snittet vandrestave, slæbt brænde til den store guldmedalje, og endnu engang var vejret helt fantastisk til lejrliv.

I efteråret har vi arbejdet med sundhed og fået et mærke for indsatsen.

Vi har bevæget os, lavet sunde müslibarer og gået rundt om Søndersø med vores vandrestave.

Turen rundt gav også en pause med varm kakao og vores müslibarer.

Der er også blevet arbejdet med førstehjælp og et løb i skoven. Steen tog os med på en mørkevandring i skoven, og forsøgte at lære os lidt om skoven og dyrene i den.

Årets sidste tur var til Øksedal, en stor hytte med god plads bå-de ude og inde.

Der var kalenderløb med lidt blandede juleopgaver. Det blev bundet julebukke, digtet julehistorier, tændt bål og ristet skum-fiduser. Aftensmaden stod vores egne 2 chefkokke for, og det var traditionen tro en rigtig julemenu, med flæskesteg, og alt det hørte til.

Efter lejrbålet, gik jagten ind på julemanden. Alle fandt ham ved hjælp af både almindelige og UV-lygter.

På alle vores ture har vi haft kage i rigelige mængder, mange tak for det til jer alle.

Med spejder hilsen Rikard, Jan, Pia, Martin, Oliver, Louise, Mia, Lene og Torben

Tak for hjælpen i Spildophallen

Inden længe skriver vi 2015, og endnu et aktivt år er gået i Spildophallen. Det har atter væ-

ret et godt år. I forældre har sammen med ledere, trops og seniorspejderne lagt et stort ar-

bejde til fordel for Waingunga-stammen, og dermed skaffet et stort tilskud til spejderarbej-

det. I første halvår tjente vi 38.000, andet halvår har vi stadig til gode, men mon det ikke

sniger sig op på et beløb i nærheden af de 40.000kr?

Det forventes, at vi endnu engang vil ligge på en timeløn på omkring de 50,00kr.

Der skal lyde en stor tak til alle som beredvilligt møder op, når der skal sorteres eller sæl-

ges tøj, såvel som køres en indsamlingsbil.

Vi oplever, at mange forældre hygger sig de timer, der arbejdes i hallen. Der er rig mulighed

for at studere et bredt udsnit af den danske befolkning, møde venner og bekendte samt

gøre nye bekendtskaber. Når man kommer i Spildophallen, møder man masser af glade

hjælpere, som er i hallen for første gang eller måske har været med siden starten, da nogle

af vores ledere selv var spejderbørn.

Det er dejligt, når vi hører jer give udtryk for, at det har været en fornøjelse at hjælpe, og at

I med glæde står til rådighed en anden gang.

Til arbejdet i tøjet indkaldes I på skift, og det er meget vigtigt, at I melder afbud, hvis I ikke

kan hjælpe på det tildelte tidspunkt. Desværre glemmer enkelte at ringe, sms’e eller maile

deres afbud. Konsekvensen er, at den/de fremmødte skal klare 4 mands arbejde samt en

mistet indtjening. Overordnet oplever vi stor opbakning.

Det er kun ca. en gang årligt, man bliver indkaldt pr. spejderbarn. Til gængæld gør indtje-

ningen, at man sparer omkring det halve kontingent, og der kan gives tilskud til lejre mv.

Chauffører bliver ikke indkaldt automatisk. Her får du en mail hver måned, om du har mu-lighed for at hjælpe ved næste indsamling. Hvis du har lyst til at prøve chaufførjobbet, sen-der du en mail til spildop_waingunga@live.dk for at tilmelde dig ”chauffør mail-listen” eller du kan tilmelde dig via Waingunga-Stammens hjemmeside http://www.waingunga-stammen.dk/tilmelding-spildopmagerne Eneste krav til chauffører er et gyldigt kørekort.

Der er en fast stab af chauffører, men der er altid behov for nye, så de aktive ikke skal køre

hver eneste måned. Lige nu har vi chauffører, som kører 1 gang om året, og andre som kø-

rer flere gange om året.

Du skal ikke selv lægge bil til. Vi er så heldige, at nogle for-

skellige Viborgfirmaer er villige til at støtte os med udlån af

deres arbejdsbiler på indsamlingsdagene. Så det, du skal

som chauffør, er at hente den anviste bil, komme i Spildop-

hallen kl.10 på indsamlingslørdagen, og så køre indsamling

på en anvist rute, oftest til omkring kl.13.00-13.30. Med i

bilen får du 1-2 trops- eller klanspejdere, som kender ruten

der skal køres, og som springer efter de effekter, som er stil-

let ud til vejen. Spildophallen serverer kaffe, sandwich og

kage, til alle som hjælper i hallen eller i bilerne, når der ind-

samles. På salgsaftnerne er der kaffe og småkager til hjæl-

perne.

I år har der været nye tiltag i Spildophallen. Der er blevet solgt nogle effekter på Laurit-

zen.com, hvilket har givet væsentlig mere, end vi kunne have fået ind ved salg i hallen. Det

er solgt for 23.000,- kr denne vej. Ligeledes har Spildophallen været med i programmet

”Skattejægerne”, hvilket har givet god reklame.

Har I effekter til Spildopperne, kan de stilles ved en af portene ind til Spildophallen. Den

gruppe, som har ”ugevagten” i hallen, kommer forbi hver dag og stiller dét indenfor, som

viborgenserne ønsker, at Spildopperne skal sælge. Derudover er der altid åbent i hallen lør-

dag fra kl. 10.00 til 12.00 og søndag fra kl. 16.00 til 18.00, for afhentning af det man har

købt tirsdag, men ikke lige kunne have med hjem, samt for aflevering af effekter. En sidste

mulighed, hvis I har et større læs, som skal afleveres, er at ringe til mig (86 61 08 20), jeg

har en nøgle til hallen, og kan låse op efter aftale.

På spildopudvalgets vegne Helle Drejer

Ro og sammenhæng… Jeg har ledt noget efter den rigtige overskrift for 2014, og jeg tror egentlig at denne dækker meget godt. Efter 3 år med voldsom medlemsfremgang, blev 2014 året, hvor medlemstallet faldt noget og stabiliserede sig på et lidt lavere niveau end i både 2012 og 2013. Ved årets start var vi 221 aktive medlemmer fordelt på 188 spejdere og 33 ledere. Ved årets udgang er vi 175 aktive medlemmer, fordelt på 145 spejdere og 30 ledere. Ved udgangen af 2013 var der over 40 spejdere i hver af de yngste grene, og der er for mig ingen tvivl om, at gruppen var ved at være spændt til bristepunktet hvad angår kapacitet, sammenhængskraft og kvaliteten i spejderarbejdet. Vi har midlertidigt indført ventelister i flere grene for at klare presset, men søgningen til specielt mikrogrenen er også taget af. Vi ved ikke præcis hvorfor, men et gæt er, at det til dels skyldes skolereformen med længere skoledage. Det har så til gengæld givet lidt mere ro i det daglige spejderarbejde.

Jeg skrev også ved udgangen af 2012, at der i årets løb havde været nogle udfordrin-ger på de indre linjer i leder-gruppen, men at de nu var ved at være løst. Det sidste kom ikke helt til at holde stik. Et antal ledere forlod grup-pen i løbet af vinteren og for-året og dannede i maj 2014

DDS Sortebrødre Gruppe. Vi ønsker den nye gruppe alt mulig held og lykke med etablerin-gen. Der er rigeligt plads til 2 blå spejdergrupper i Viborg, og det er godt at have valgmulig-hed mellem grupper med forskellig kultur og forskellige holdninger. Resten af året har der været ro på de indre linjer, og vi har kunnet koncentrere os om spej-derarbejdet og udviklingen af gruppen. Jeg oplever generelt god stemning i ledergruppen og i gruppen generelt, og vi havde en rig-tig dejlig fælles gruppesommerlejr i Tydal i Sydslesvig. Leder/bestyrelsesdagen, hvor vi skulle have arbejdet med gruppens fremtidige organise-ring, måtte desværre aflyses. Dén tråd tager vi op igen i 2015. ”Den røde tråd” – sammenhængen i spejderlivet fra mikro til klan – har vi til gengæld arbejdet en del med. Også det arbej-de fortsætter vi i 2015. 2014 bød også på en helt ny organisering af bestyrelsen, med en betydeligt mindre bestyrelse end tidligere, og en betyde-ligt mere ligelig repræsentation af spejderledere og forældre-valgte. Min oplevelse er, at konceptet er kommet godt fra start. Det har stået sin prøve og fungerer rigtig godt.

Et andet nyt koncept, som er under udvikling, er øget inddra-gelse af forældrene til afgrænsede støtteopgaver, ofte af prak-tisk art. Hensigten er at understøtte spejderarbejdet, og at løfte nogle praktiske opgaver af spejderledernes skuldre, så de får mere tid og rum til at være spejderledere. Men også at styrke sammenhængskraften i gruppen ved at flere bliver ind-draget og lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Her er vi heller ikke kommet så langt, som vi gerne ville, men er dog startet i det små. Blandt andet med septembers arbejdsdag på Poulholm, hvor der var inviteret forældre med for første gang i flere år. Det blev en rigtig god dag med god forældre-opbakning, hvor vi både var rigtig effektive med at få løst praktiske opgaver og havde en hyggelig dag sammen.

Der bør være mindst to gruppeledere i en gruppe af Waingunga-stammens størrelse. På gruppelederposten har der igen været om rokering, idet Annemette efter en stor indsats valgte at stoppe som gruppeleder efter sommerferien. Siden da har jeg været ene gruppe-leder, men vi arbejder på igen at blive mindst to for at få gruppelederfunktionen styrket. Vi glæder os til 2015! Steen Bonne Rasmussen Gruppeleder

Arbejdsdag på Poulholm 13/9-2014

Vi har bedt et par af de forældre, som deltog på arbejdsdagen, om at skrive lidt om deres oplevelse af dagen:

Anette Roslyng-Jensen (mor til Line, junior):

Spejdere, spejderleder og forældre mødtes til arbejdslørdag den 13 september på Poulholm. Vi begyndte med kaffe, morgenbrød og en kort præsentation, så vi vidste, hvem hinanden var. Alle var arbejdsparate, så opgaverne blev hurtig fordelt blandt os. Opgaver-ne var blandt andet oprydning i Rustenborg, maling af udendørs borde-bænkesæt, rengøring, forberedelse af frokost samt diverse andre projekter. Det største projekt var dog en KÆMPE bunke brænde, som alle spejderne STRAKS gav sig til at stable!! Det med-førte vabler og blå mærker, men de gik til den med krum hals og fandt hurtig en strategi for, hvordan de kunne stable mest muligt på kortest tid og med

færrest kræfter et imponerende samarbejde .

En dejlig arbejdsdag med solskin, arbejdsiver og glade spejder og forældre, hvor vi slutte-de dagen af med kaffe og kage på bålpladsen.

Sommerlejr i Tydal

Louise Ejgod Hansen, minileder

To busser fulde af forventningsfulde spejdere.

Mindre kan ikke gøre det, når hele Waingunga-

stammen drager på gruppesommerlejr. I juni gik

turen syd for grænsen, og især for de små i grup-

pen, var det spændende og eksotisk - og langt væk

fra mor og far. Heldigvis ankom vi til et spejdercen-

ter, hvor vi blev taget så godt imod, at vi meget

hurtigt kom til at føle os hjemme.

Tydal spejdercenter ligger lige syd for den dansk-tyske grænse og er ejet af Dansk Spejder-

korps Sydslesvig. Her byder en flok sydslesvigske og danske spejdere hvert år spejdergrup-

per velkomne til en uges centerlejr - det vil sige en lejr, hvor aktiviteter m.m. er planlagt, og

hvor man som gruppe har mulighed for at vælge mellem de mange tilbud.

Men før vi var klar til det, skulle lejren gøres

klar. Hele Waingunga-Stammen skulle ligge

på det samme område omkranset af træer

og der var lidt forhandling mellem de for-

skellige grene, før det lykkedes at få plads til

alle telte og bålpladser - og i løbet af de næ-

ste par dage skød køkkenborde og indgangsportaler op rundt omkring på lejrpladsen. Da

det var nogenlunde ordnet - byggeprojekterne fortsatte det meste af ugen ud - var det ba-

re at kaste sig ud i de mange tilbud.

Dagene på Tydal startede med fælles lejrflaghejsning. Det var sin sag at få 116 spejdere klar

til tiden og få dem til at gå pænt og i samlet flok til flagpladsen. Flere af dagene var der og-

så lige en fødselsdagssang, der skulle synges først, så der var ikke noget at sige til, at vi ofte

kom halsende, medens teamet gjor-

de deres entré, marcherende til rem-

sen: 1-2-3-4-1-2-3-4-1-2-3-4-min hat-

min stok-min paraply. En vigtig del af

morgensamlingen var uddeling af

kærestebreve indleveret i lejrens sto-

re røde kærlighedspostkasse og her

må jeg konstatere, at Waingungas-

pejderne var yderst flittige - og popu-

lære ;-).

I løbet af ugen prøvede såvel store som små aktiviteter som landsbyen, hvor man kunne

filte og kærne smør, klatring, indianerlandsbyen og idræt. På aktiviteten gammelspejd blev

spejdernes disciplin og spejderfærdigheder testet - sjældent har vores spejdere stået så

fint på række og talt så pænt - og så blev de lejrsorte fødder også vasket inden de fik ad-

gang til en lejrplads, der var betydeligt mere ryddelig end vores egen. Rene fødder var også

en ikke-planlagt følge af aktiviteten risbåd, hvor spejderne skulle samle ris i skoven, binde

en stor krans som inden i en presenning skulle udgøre

en båd, der godt kunne rumme 6-7 spejdere. Lejren lå

lige ved Treene floden, så der var god mulighed for at

teste bådene, der var overraskende sødygtige - om

end de snurrede lystigt rundt under det meste af tu-

ren.

Vejret på lejren var godt blandet slesvigsk sommervejr,

så enkelte aftener måtte aftensmaden laves under pa-

raply, men især de sidste dage var der godt varmt, og så var det godt, at floden også kunne

bruges til at bade i.

Ud over de mange aktiviteter formiddag og efter-

middag bød lejren også på fælles lejrbål - med

masser af sang og underholdning fra et team med

et omfangsrigt kostumelager. Dette blev også

brugt på de tre forskellige natløb på lejren: Det for

de små, der rejste rundt på en sydhavsø for at fin-

de en skat. Undervejs måtte de både hjælpe sørø-

vere og flygte fra aber. Det for de store - der kæm-

pede en brav kamp for at undgå de skrækkelige

følger af pesten. Og det for lederne - der måske

handlede om gravrøverier, smugleri og kameler i

det gamle Egypten - men det er en hemmelighed!

En ting er sikkert: Alle tre natløb var fantastisk gennemførte og iscenesatte og rummede

morskab og gys i en tilpas kombination.

På selve lejren mærkede vi ikke meget til, at vi faktisk befandt os i Tyskland. I lejrens lille

slikudsalg - der trak lange køer efter frokost og aftensmad - kunne man betale med danske

kroner. Men bortset fra mikrospejderne fik alle andre på hiken mulighed for at opleve det,

og for at få et indblik i, at det er gammelt dansk land fuld af betydning for Danmarkshistori-

en. Der var levende og iscenesat historieundervisning, da spejderne blev hørt i historier om

Thyra og Gorm den Gamle og skulle bygge en miniudgave af Dannevirke ved foden af det

bevarede murværk.

Gruppesommerlejren var en intens oplevelse. Ud over de mange aktiviteter, var der også

de mange nye venskaber - på tværs af grenene og med spejdere fra andre dele af Danmark

samt med det engagerede team. Efter den afsluttende Tydal-revy, hvor alle grupper bidrog

med numre om ugen, der var gået alt for hurtigt, var der kun tilbage at hive teltene ned,

slæber rafterne på plads og slette alle spor af de mange Waingunga-spejdere. Vel placeret i

bussen tilbage havde vi forventet, at alle ville læne sig tilbage og få sig en velfortjent lur -

og ganske rigtigt: Før vi krydsede grænsen, sov alle lederne sødt. Spejderne derimod fort-

satte den glade snak indtil vi krydsede byskiltet i Viborg og var hjemme igen.

Fort Knox – 50 år

2014 var året, hvor Fort Knox fyldte 50 år - Og

det blev fejret!

Den traditionelle forårs arbejdsweekend blev

forvandlet til jubilæumsweekend.

Ledere, spejdere, tidligere og nuværende spej-

dere med tilknytning til Fort Knox var inviteret

til brunch lørdag d. 26. april 2014. Vi havde en

rigtig hyggelig lørdag i høj solskin.

Vi kunne sidde ude og nyde brunch og de fantastiske hytter.

Fort Knox´s venner var selvfølgelig også mødt op og kunne fortælle om dengang hytterne

blev til.

Fort Knox´s venner overrakte ved samme lejlighed foreningens penge til Waingunga Stam-

men.

Foreningen Fort Knox´s venner har nedlagt sig selv som selvstændig forening og er blevet

en ”gren” i Waingunga Stammen.

Den 6. patrulje hytte er næsten færdigbygget og blev taget i brug i forbindelse med trop-

pens juletur. Den sidste del af byggeriet blev udført med stor hjælp fra forældre - stort tak

for det!

De fremtidige arbejdsweekender vil vi prøve at organisere på en anden måde end tidligere.

Fort Knox´s venner vil ikke længere være hovedkraften bag arbejdsweekenderne, så derfor

bliver vi nødt til at bede om hjælp fra andre fronter.

Derfor vil der i løbet af vinteren blive udarbejdet en liste med fejl, mangler og arbejdsopga-

ver og så må det prioriteres, hvad der skal laves, og så kan det være, vi beder om en hjæl-

pende hånd

Vi glæder os til mange flere hyggelige timer i Fort Knox!

Årsberetning for junior.

Det er efterhånden mange år siden Lord Baden Powell tog en håndfuld drenge, en stav og

en hat i hånden og tog på den første spejderlejr i verden. Hans ideer og metoder er blevet

brugt i over 100 år, og metoderne, principperne og værdierne virker stadigvæk. Det kan vi

se i vores daglige spejderarbejde, og på de juniorer vi sender videre op i troppen. Ja, de er

stadig børn, og måske kan de ikke alle de ting, vi har gennemgået igennem de 2 år, men de

har taget del i deres egen udvikling, uanset hvor de var, da de begyndte.

De har indgået i patruljefællesskabet

og været med på weekendture og

sommerlejre. De har i fællesskabet

udviklet sig alene, men også sammen

med de andre medlemmer i patruljen

- på godt og ondt. De har prøvet at

blive trætte, pressede og frustrerede.

De har oplevet samarbejde, solskin

og følelsen af at få nye venner, som

de kan være heldige at have resten af

livet. De har oplevet at have en base i deres fritid, hvor der er børn at lege med, voksne at

lære af og aktiviteter at udføre. De har været en del af et fællesskab, hvor mobning ikke to-

lereres, og hvor det er okay, at man er, som man er, så længe man er villig til at indgå i fæl-

lesskabet.—Det forpligtende fællesskab.

Året igennem har vi været på vores traditionelle weekendture. Polarturen for 2 års juniorer

i januar, og forårsturen i marts, er om så mange gange før gået til de primitive hytter i Fort

Knox. Divisionsturneringen gik i år til Karup, hvor temaet for turneringen var ”Der er noget i

luften”. I august fik vi rykket en helt ny flok op

til os i grenen på vores bade/oprykkertur, der

som så ofte før blev holdt på Poulholm. Vi

prøvede så hen i efteråret, at tage hele flok-

ken på 20 km hike, fra området ved Viborg

søerne, ud til Hald Ege og derfra til natursko-

len ved Hald Hovedgård. Juleturen gik til Fin-

deruphytten og var fyldt med julemad, jule-

løb, julepynt og alt, hvad der hører sig til en

juletur. Så vores weekendture har været en

god blanding af de traditionelle ture, og nye

steder, og planer. Hver tur er jo i sig selv ny,

og vi ved aldrig rigtig, hvad der vil ske. -

Heldigvis. For vi er en ny konstellation af juniorer og ledere hver gang vi tager afsted, og vi

lærer hinanden at kende på mange forskellige måder og i forskellige situationer.

Sommerlejen i år var lidt speciel.

Hele Waingunga-Stammen tog i

bus til Tyskland, til spejdercente-

ret, Tydal. Det var en rigtig dejlig

tur for juniorgrenen. Telte blev

hejst, køkkenborde blev bygget, og

bålpladser blev gravet, alt imens

fællesskabet voksede. Kendskabet

til hinanden blev større, og evnen

til at samarbejde blev forstærket

og trænet hvert eneste minut. Bå-

de på de daglige aktiviteter, til lejrbål, på hike og når der blev danset folkedans med vabler.

For det er dét vores lejre kan. Vi kan give juniorerne et unikt rum for læring og plads til

personlig udvikling under den blå himmel med bålrøg i øjnene. Vi kan bruge naturen og pa-

truljen som læring til at blive klogere på os selv og hinanden, og det er lige netop her Lord

Baden Powells metoder kommer ind i billedet. Vi bruger aktivt spejdermetoden i alt hvad

vi gør enten bevidst eller ubevidst, og vi kan se resultaterne, når juniorspejdernes aktive

handlinger ændres over tid ved vores vejledning.

Det er med spejdermetodebrillerne påm vi kigger ind i det nye år. Vi vil gerne arbejde me-

re skarpt, end vi gør nu med blandt andet patruljeliv. En metode, som vi mener, er en af de

vigtigste metoder, vi har, når vi taler om junioralderen. Det er den, set både i forhold til vo-

res daglige arbejde, men også på lang sigt i forhold til fremtiden og korpsets nye udvik-

lingsplan, - som blandt andet fokuserer på ”børn leder børn og unge leder unge”.

Bevidstgørelsen af det samarbejde, der kan opstå i en patrulje over tid, er for os vigtig at

arbejde med til dagligt hos vores juniorer, for set med vores øjne er samarbejde og det at

aktivt at kunne tage del i det forpligtende fællesskab, en vigtig værdi og egenskab at have

med sig fra vores gren og i høj grad ud i samfundet. Vi ser frem til et nyt år i grenen, og

viglæder os til, at vores

fælles arbejde kan ses, når

vi sender børn og unge ud

i samfundet som bevidste

samfundsborgere.

Korpsrådsmødet 15. November 2014

Jeg hedder Camilla Kidmose, og er til dagligt patruljeleder i Egernpatruljen i troppen. Jeg var i år så heldig at blive valgt ind som Korpråds-repræsentant, og vil rigtig gerne fortælle lidt om, hvordan det er at være med som ung på et korpsrådsmøde.

Lørdag blev spejdere og ledere blandet i patruljer og sendt ud på løb. Løbet forløb sådan, at man skulle ud på nogle poster, hvor der var fokus på, hvordan spejdere skal gøre indtryk.

Vi diskuterede, og lærte bl.a. hvordan vi kunne gøre mere indtryk i lokalsamfundet. Bruger vi spejdermetoden i vores daglige lederskab? Om det at være iværksætter, og hvilke vær-dier det er vigtigst at have som leder, og forskellige personlige dilemmaer såsom hvad man selv kan gøre for opnå de ændringer, man gerne vil have indført, og f.eks. sådan noget som hvad frihed eller spejder betyder for lige netop en selv.

Jeg lagde mærke til, at der er stor sammenhæng, mellem det jeg lærte på Plan i år, og de ting vi skulle diskutere på korpsrådsmødet. På Plan var temaet nemlig værdier, vi havde endda unge iværksættere på besøg og var på en hike, der handlede om at starte en ny virk-somhed, der kan gøre indtryk på resten af verden. Det var fedt at kunne se, at det man læ-rer som spejder på Plan rent faktisk er de ting, man bruger på korpsrådsmødet som leder.

Det var også rigtig fedt at få et indblik i, hvordan det ser ud i andre grupper. En af lederne fra min patrulje fortalte os på en af posterne, at han havde svært ved at få nogen af leder-ne til at lave noget. At de var en meget lille gruppe, og derfor var nødt til at gøre spejdere til ledere allerede fra starten af trop, og at det var svært at få de her unge ledere til at hjæl-pe og komme til møderne. Vi havde alle gode i deér unge som voksne, og lederne på po-sten fortalte os om et system, de havde lavet for at holde sammen på hele gruppen. Ja de havde endda skrevet en bog. Jeg tror, at den her mand rent faktisk kom hjem med noget brugbart, og da især fordi vi også var 3 unge, der kunne se det fra et andet perspektiv.

Det, at man var på lige fod med lederne, gjorde mig opmærksom på, hvor meget vi egent-lig lærer på Plan. Vi unge har også meget at byde på, og jeg opdagede, at forskellen mel-lem det at være patruljeleder, og det at være voksenleder ikke ligger langt fra hinanden.

Jeg stod faktisk i en situation, hvor vi var 2 unge, der måtte tage initiativ til diskussion og samtale, da ingen af lederne kunne finde ud af det selv. De stod såmænd bare og kiggede ned i jorden eller var fuldstændigt lukket af for nye ideer. Jamen de kunne ikke engang sva-re på et simpelt spørgsmål, som hvad frihed betød for dem. De havde alt for svært ved at sætte ord på det. De begyndte bare at ævle om friheds betydning generelt. Den slags spørgsmål har vi som unge skullet terpe på Plan. Efter at de havde snakket et kvarters tid, måtte jeg simpelthen bryde ind og sige: ”Nå, der står hvad betyder frihed for DIG? Skal vi ikke tage en runde, hvor vi hver i sær får lov til at fortælle, hvad det betyder for os?”

På mange måder sad de her ledere ligesom fast i gamle vaner. Derfor synes jeg efter korps-rådsmødet, at det ville være en god idé, at ledere, unge som gamle, sendes på kursus en gang imellem.

At have stemmeret var en sindssyg oplevel-se. Jeg følte virkelig, at jeg var med og hav-de indflydelse på noget. Det fik mig virkelig til at tænke over tingene på en anden måde end normalt.

Jeg synes, at de havde gjort rigtig meget ud af, at mødet skulle være sjovt og lærerigt for alle, lige meget om man havde stemme-

ret eller ej. Med koncert om aftenen, løb i Legoland og natbar. Ja på en af posterne havde vi endda besøg af udenlandske spejdere.

Jeg må sige, at Klanen var rigtig gode til at tage sig af mig i virvaret af mennesker, og det var rigtig sjovt og hyggeligt at sidde og snakke med dem lørdag aften/nat. Det var altså også lidt af en udfordring for mig at være med som den eneste unge fra Wain-gunga, men det var ingen sag, når man har så hjælpsom en Klan. Det var da også lidt sjovt pludselig at være af sted sammen med sin gamle juniorleder.

Foto: Mads H. Danquah

Årsberetning fra Troppen.

Så er endnu et år gået og sikke ét.

Vi er flere tropsspejdere end nogensinde før og som altid er der sket en hel del i løbet af

året.

Vi har været på forårstur i Aarhus, hvor

vi sov i telt på Marselisborg havn og var

på byløb med kamera, hvor de kreative

evner kom på prøve, når man, blandt an-

det skulle tage billeder af heste inde i

centrum af Aarhus. Ja, hvor finder man

lige sådan en?

Divisionen har også afholdt nogle arrangementer. Pionerhike, for patruljeledere og patrul-

jeassistenter i divisionen og den årlige divisionsturnering, som blev afholdt i Karup. Traditi-

onen tro, løb vi med sejren i tovtrækningskonkurrencen, så trofæet får et år mere på væg-

gen på Poulholm.

I år, har troppen selvfølgelig

også været i Fort Knox, men

ikke helt så ofte som vi ple-

jer. Vores faste arbejds-

weekender blev i år skiftet

ud med noget, af lidt mere

festlig karakter, da Fort Knox

havde jubilæum i sommer,

og da patruljeledere og pa-

truljeassistenter senere på

året havde arrangeret et løb

for hele troppen ude ved

Blokhus. Men der sker noget hele tiden i Fort Knox, og den nye og 6. patruljehytte er fær-

dig og klar til indvielse i starten af det nye år.

Det glæder vi os rigtig meget til.

Årets højdepunkt var, som altid, sommerlejren. I år tog vi turen over grænsen til Centerlejr

Tydal. Det var en forrygende tur, med dejligt vejr, det sejeste center team, de fedeste akti-

viteter og det mest gennemtænkte og måske også lidt uhyggelige natløb.

Næste år går turen til Østrig, hvor vi skal besøge vores venskabsgruppe i 14 dage. Forbere-

delserne er i fuld gang, der er bestilt bus og vi kan næsten ikke vente til det bliver sommer

igen.

Årets sidste tur bliver juleturen i Fort Knox.

Juleturen er meget traditionsrig med mad-

lavningskonkurrence, underholdning, op-

pyntning og julehygge til den helt store guld-

medalje. Juleturen runder året af for os alle

i Troppen, og så ses vi ikke igen før i januar.

På ledelsesfronten er der ikke sket noget i år.

Bodil, Ole, Liselotte og Simon er faste ledere

til møder og ture. Jane og Keld holder fortsat

pause, men de har heldigvis ikke sluppet os

helt, for vi ser dem i ny og næ til ture og mø-

der.

Til slut vil vi gerne sige tak for i år. Tak for alle

de gode oplevelser og sjove minder. Tak fordi

man kan glæde sig til ture, og til hver onsdag

at skulle bruge 2 timer med mere end 40 gla-

de, friske og fantastiske unge mennesker, der

brænder for at lære noget, se noget og bare

være spejder. Det er jeres skyld, at vi synes det er så fedt at være ledere i troppen i Wain-

gunga-stammen.

Vi glæder os til endnu flere gode spejderstunder i 2015.

Bodil og Ole - Liselotte og Simon - Jane og Keld også Anton, Karl og Gustav

Udviklingsplan 2015

Forslag til udviklingsplan for 2015 bliver debatteret og sat til afstemning på grupperådsmødet. Jeg vil derfor ikke gennemgå forslaget i detaljer her, men blot trække hovedlinjerne op for, hvad der sket på det felt i det forløbne år. Hvad er i det hele taget en udviklingsplan? For nogle år siden arbejdede Det Danske Spejderkorps med ”Den attraktive spejdergruppe”. Nogle spejdergrupper havde fremgang, og havde forholdsvis let ved at tiltræk-ke både spejdere og ledere. Man så på, hvad der kendetegnede disse grupper, og arbejdet mundede ud i en række anbefalinger til, hvad man skulle gøre som spejdergruppe. En af disse anbefalinger var at lave en udviklingsplan – at blive enige om, hvil-ke indsatsområder, man vil arbejde med det næste år, de næste 2, 3 og 5 år, og opsætte nogle mål herfor. Og dernæst at gøre planen operationel og aktiv ved at opstille handlinger, tids-planer og udpege ansvarlige for, at der rent faktisk sker noget. Hvis man bare laver en udviklingsplan, fordi korpset siger, at man skal eller bør, og ellers bare lader papiret ligge i skuffen det næste år – så kan man lige så godt lade være. Waingunga-stammens første udviklingsplan (for 2013) fik præcis dén skæbne. Der skete så meget andet i gruppen dét år, så ingen havde kræfter og overskud til at arbejde med udvikling. I slutningen af 2013 blev dannet en arbejdsgruppe, som kom med det forslag til udviklingsplan, som blev vedtaget på grupperådsmødet 2014. Planen indeholdt 3 indsatsområder:

Hvordan sikrer vi fortsat kvalitet i spejderarbejdet i en tid med stor med-lemsfremgang?

”Den røde tråd” – sammenhæng i spejderarbejdet på tværs af grenene. Lederudvikling/ledersamtaler

Det første punkt skulle der have været arbejdet med på leder/bestyrelsesdagen i juni 2014, som måtte aflyses, så der er ikke sket alverden på dét felt. Emnet tages op igen, så snart den nye bestyrelse går i gang med at arbejde, for det er stadig vigtigt. ”Den røde tråd” har der været arbejdet med. Der blev nedsat et udvalg med repræsentanter fra alle spejdergrene, der blev diskuteret forløb og blev formu-leret forventninger til færdigheder hos spejdere, man henholdsvis afleverer og modtager ved oprykning.

Første generation af ”den røde tråd” skal være færdig inden grupperådsmødet 2015. Hensigten er så at evaluere, tilrette og forbedre i efteråret 2015, når man har arbejdet med tråden i et års tid. Der har været afholdt individuelle ledersamtaler og diskuteret uddannelses-planer med næsten alle ledere i 2015. Hensigten er at fortsætte med jævnlige ledersamtaler de kommende år. Forslaget til udviklingsplan 2015 vil i store træk være en tilrettet udgave af ud-dannelsesplan 2014. Både udviklingsplan 2013 og 2014 bar til en vis grad præg af at være blevet til i en lidt tidspresset proces. Samtidig har alle mål hidtil været 1-årige. Hensigten er at vi prøver en anderledes og mere grundig proces, når vi skal udvikle 2016-planen. Steen Bonne Rasmussen Gruppeleder

Beretning fra Klanen

Så er et år ved at være gået for Klan De Knirkende sko, og vi gør os klar til et nyt år. Vanen tro er der både nogle klanspejder, der er blevet studenter, lige som nogen er flytte fra byen

I foråret skiftedes klan spejder-ne, til at stå for vores møder, no-gen planlagde at vi skulle tag et udvidet naturmærke, andre sy-nes, at klanen skulle holde in-dendørs vikingespil´s mester-skaber. Der blive også tid til at der skulle træne i spejderfærdig-heder og bål.

Nogle klanspejdere var på to sommerlejre både gruppens samlede lejr og klanens egen sommerlejr. Klanens sommerlejr startede i år på Poulholm, hvor vi holdt udendørs sommer bio og var ind til tirsdag, hvor vi tog ned til Nørre å og sejlede ned af den og håbede på, at vi kunne komme helt til Randers men det lykkedes ikke, så vi stoppede i Ørum, og tog bus

det sidste stykke, hvor vi både var i Randers regn-skov og i Djurs sommerland

Efter sommerferien stod det vanen tror på plan-lægning af sølvøkseløbet, hvor temaet var James Bond. Det hele startede ud med en træningslejr, hvor spejderne skulle blive klar til at hjælp James Bond, da de havde trænet, blev de sendt ud for at hjælpe James Bond.

Spildop-chauffør-koordinator søges!

Efter en del år som spildop-chauffør-koordinator har jeg valgt at stoppe, da vores børn efterhånden er ”vokset ud af gruppen”. Derfor søger Waingunga-stammen en ny koordinator til at finde spildop-chauffører til de månedlige indsamlinger. Er det mon noget for dig ? Eller kender du en anden spejderforælder som kunne være in-teresseret i at overtage dette lille job så hører vi meget gerne fra dig. Venlig hilsen og godt nytår til jer alle. Susanne Hedegaard Jobbeskrivelse: Et job som næsten kan klares pr. mail ;-)

Ca 2. uger før spildoplørdagen sendes en mail ud til de chauffører som er på spildopli-sten. Gerne med opfordring til også at melde sig til de kommende måneders indsamling.

Mandag før spildoplørdag tjekkes op på tilbagemeldinger fra chauffører.

Der skal bruges 5 chauffører til hver lørdag.

Tirsdag før spildoplørdag : Hvis der ikke er nok chauffører, må jeg til at ringe/sms til no-gen af dem fra listen, som ikke har kørt længe for at høre, om de kan tage en tur. Dette har dog ikke været nødvendigt det sidste par år ;-)

Tirsdag før spildoplørdag : evt. sms kontakt med Jeppe om, hvor mange biler han kan skaffe = hvor mange chauffører jeg skal finde.

Onsdag før spildoplørdag : Der sendes en mail til de 5 spildop-chauffører og Jeppe Winther, at de er spildopchauffører den pågældende lørdag.

Arbejdsredskaber til dette job :

Waingunga-spildop har egen mail adresse, og her er spildop-chauffører, gemt som kon-takter.

Regneark, til at styre hvem der melder sig som chauffør, og statistik over hvem der har kørt. Oplæring tilbydes . Løn : Glæden ved at hjælpe spejderarbejdet, og måske en gang imellem selv tage en tur i spildopbilen ;-)

Ansøgningsfrist - hurtigst muligt. Har det din interesse så kontakt Susanne Hedegaard, mobil 3024 8736 eller mail sk.nonbo@live.dk eller Steen Bonne Rasmussen, sbr@sns.dk

Arbejdsdag på Poulholm 13/9-2014

Vi har bedt et par af de forældre, som deltog på arbejdsdagen, om at skrive lidt om deres

oplevelse af dagen:

Line Aggerholm (mor til Asbjørn, mini):

13.09.2014… Det var lørdag, vejret var godt, og vi tilbragte vores lørdag på Poulholm. Grunden til at vi gjorde det var at der var arbejdsdag, arbejdsdag på Poulholm.

Ja det lyder måske ikke så tillokkende at arbejde en dag, hvor de fleste mennesker har fri og ønsker at slappe af. Men det var vigtigt for vores ældste søn, som er spejder (mini) at bidrage med en hjælpende hånd, det var jo en dejlig tanke, som vi naturligvis ville bakke op om.

Men det viste sig at blive en rigtig dejlig og hygge-lig dag, en dag hvor begge vore børn hyggede sig udendørs med de andre børn og voksne, en dag hvor vi fik lavet et godt stykke arbejde, en dag med masser af gode samtaler både med ledere og andre forældre, en dag hvor vi rigtig fornemmede den gode stemning og sammenhold, der er på Poulholm.

Der var mange opgaver som skulle løses i løbet af dagen, og jeg må sige, at man kunne se, hvor man kom til, både med maleropgaver, oprydning, rengøring osv. Der blev fra morge-nen af uddelegeret opgaver efter lyst, evner og talenter, og hele dagen var godt planlagt, både med tilgængeligt værktøj, materialer, uddelegeringen af opgaver, og ikke mindst for-plejningen. Der blev hygget lige fra morgenen med dejlig morgenmad, senere frokost i bål-hytten og afslutning med lækker kage. Der manglede bestemt ikke noget denne dag. Men det bedste var nu som tidligere nævnt den dejlige stemning for både børn og voksne.

Vi er klar på endnu en arbejdsdag i 2015, håber endnu flere vil melde sig på banen næste gang.

MVH Line Aggerholm

I løbet af første del af 2015 flytter vi gruppen´s hjemmeside over på DDS´s server. Navnet bli-ver uændret. I vil nok opleve en del ændring på design og opsætning.

Sølvøkseløb 2014.

”Velkommen til missionsbriefing hos MI6. I er her i dag, for at assistere vores agent James Bond – kodenavn 007.” Starten var nu gået, på årets Sølvøkseløb. Hvor vi, agenterne, skulle hjælpe James Bond med at redde verdenen endnu en gang. Men for at kunne assistere hr. Bond, skulle vi først træne os til de rigtige kompetencer. Her stod den på kamptræning, nedskydning af Miss Moneypenny’s fine glasstel, fremstilling af tøjklemmevåben og en skriftlig ”meget underlig men langt fra ligegyldig” test.

Jeg er færdig med min skriftlige test og sidder stille, mens jeg venter på, at vi bliver kaldt sammen igen. Mørket er ved at falde på, og vinden skærer gennem marv og ben. Da vi en-delig bliver kaldt sammen, bliver vi udsat for endnu en test – en test af vores evne til at pri-oritere. Vi får stillet to opgaver: Den første er, at vi skal lave et net til at friturestege med, den anden er, at skaffe alle de point vi kan. Midt i det hele står en tavle med en oversigt over ting, man kan hente. Det er delt i nemme, middel, lidt svære og meget svære – jo sværere det er, jo flere point giver det. Vi vælger at dele os op i to, så vi både har mulighed for at fremstille et net og at få hentet nogle ting. Det først vi henter er et jakkesæt, og det er relativt nemt. Bagefter vælger vi en af de sværeste; stolen. Vi får udleveret et kort, og min makker og jeg begynder at lunte mod stolens placering. Efter et stykke tid forstår vi ik-ke, hvorfor vi ikke er nået frem, og vælger derfor at spørge en lokal, om han kender vejnav-net: ”I ska’ lige vende jer 180 grader”, lyder det skuffende svar, – kortet er spejlvendt. Efter noget der føles som få minutter, er vi færdige og bliver kaldt tilbage.

Derefter skulle vi igennem den traditionsbundne madpost. I år stod den på rejecocktail og fish n’ chips, som blev tilberedt med vores hjemmelavede friturenet. Mørket var faldet på, madposten overstået, og vi var nu rigtigt begyndt. Post efter post passerede vi i den klare natteluft - nogle mere avancerede end andre.

Jeg går sammenbøjet fremad i den mørke stald. Min ånde står som en tåge foran mig, og jeg kan høre den sagte raslen af min patrulje bag mig. Vi skal stjæle en kontrolpult til et mystisk våben. Udenfor står en vagt, og lyser rundt i gården. Mine sanser er skærpede og mine skridt forsigti-ge. Jeg mærker pludseligt en lille prik på mit ben, ikke noget man nor-malt ville have lagt mærke til. Jeg står nu fuldstændig stille – Snuble-tråd. Vi når hen til kontrolpulten, i

form af en kuffert. Vi flygter tilbage med kufferten i vores varetægt, og klarer posten.

Vi fortsætter vores vandring fra post til post. Tankerne lader vi flyve, og en stilhed breder sig imellem os. Men der er altid en sagte kriblen bagerst i hovedet, for vi mangler stadig den famøse overfaldspost. Vi når til en bro, og slukker vores lygter som vi er blevet instrue-ret i. Fjenden er meget aktiv i området, så vi må ikke blive opdaget. Den sagte kriblen har nu overtaget styring, for vi ved at vi bliver overfaldet.

”LÆG JER NED! ” Det høje råb skærer sig igennem skovens stille mørke. Der er ingen mening i at løbe med vores tunge oppakning, så jeg smider mig ned med det samme. Store skikkelser omringer os og lyser på os med projektører. Vores tasker bliver gennemrodet, og derefter er det videre. Vi bliver skubbet i ryggen og beordret til at løbe. Vi løber og løber, indtil vi når igennem et skarpt sving. Her stopper vi, og tjekker kortet – det er et stort knudepunkt af stier og

vi har ingen anelse om hvor vi er. Efter noget der føles som en evighed, finder vi dog ende-lig en lille ubemandet post, som fortæller os hvor vi skal hen.

Vi passerer flere poster, og hjælper gang på gang hr. Bond med at redde verdenen. Klokken er langt over midnat, og månen lyser klart. Pludse-lig hører vi skrig, og vi er klar over, at vi er nået til første-hjælpsposten. Da vi ankom-mer bliver vi lukket ind i no-get der ligner et gammelt ma-skinhus. Der er blodige krop-pe over det hele. Min patrulje er en stor forvirring, men vi får efterhånden så meget kontrol over situationen, at der bliver råbt: ”Tak! ”

Den næste post, vi møder, er soveposten. Efter en portion varm mad slår vi vores bivuak op og får et par velfortjente timers søvn. Igen lykkedes det Sølvøkseløbet at imponere mig, og jeg glæder mig til næste år.

Jeppe Aarup Andersen

Waingunga-Stammen 2015.

Dato

Mikro Mini

Juni-or Trop Klan

Arrangement.

16. – 17. januar Polartur for 2. års. juniorer

9. – 11. januar Divi. arrangement. 30. -31. januar Mini træf i Skive. 27. – 1. marts * Junior tur

20. – 22. marts Mini tur

20. – 22. marts Forårstur trop. 22. april Sct. Georgs dag for hele gruppen

24. – 26. april Arbejdsweek-end i Fort Knox

30. apr. – 3. maj PUF kursus / 2. års juniorer

29. – 31. maj Divisionsturnering

15. juni Valdemarsdag

27. juni – 1. juli Mini sommerlejr

Uge 27 * Mikro sommerlejr

Uge 27 * Junior sommerlejr

26. juni – 11. juli Trops sommerlejr

14. -16. august Oprykkertur for hele gruppen.

19. – 20. sept. Mini tur

25. – 27. sept. Arbejdsweek-end i Fort Knox

2. – 4. oktober* Efterårstur. Uge 42 Plan kursus for PL &PA i troppen

20. -21. nov. Sølvøkseløb

28. – 29. nov. * Mikro juletur

27. - 29. nov. * Junior juletur

27. – 29. nov. Mini juletur

11. – 13. dec. Trops juletur