december 2012 land - berightthereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/...nr. 1 /...

54. årgang

6

Land inspektøren

December 2012

Kommuner sender matrikulære opgaver i udbud

Norsk byggeboom tiltrækker danske landinspektører

Frikøb af geodata åbner nye muligheder

Lesotho: Papir på jord hindrer byspredning

Er grøn erklæring forældet?

Poul Bentzon: Levemand og driftig landinspektør

Leica Geosystems A/S Danmark

www.leica-geosystems.com

Leica Viva TS15 –Så bliver det ikke hurtigere

Visioner kommer fra interaktionen mellem din erfaring, din

ekspertise, og din kreativitet. At få dine visioner til at blive

til virkelighed, er det der gør vores hverdag så spændende.

Leica Viva TS15 har integreret kamera, billedbehandlings-

funktionalitet, og Leica SmartWorx Viva easy-to-use

onboard software, hvilket gør den til den hurtigste total

station nogensinde

Leica Viva TS15 tilføjer en avanceret billedsensor til den

allerede afprøvede totalstations teknik. Med den unikke

capture-sketch-link funktionalitet, kan totalstationens

billeder blive gemt, suppleret med skitse/tegning og

knyttet til hvilket som helst punkt. Med tap-turn-measure

funktionaliteten kan ethvert utilgængeligt punkt måles

(reflektorfrit) direkte fra fjernbetjeningen.

Din vision, - vores virkelighed.

Velkommen til Leica Viva – lad os inspirere dig !

Leica Viva TS15Din vision om den hurtigste Imaging Total Station

... lad os inspirere dig

Leica_TS15_Ad_DIN_A4_V3.indd 1 17/11/10 15.00

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 6 / december · 201254. årgang

Kort og godt

2 Leder: Lette på låget

3 Kort nyt

22 Grøn erklæring: Sagen vedrører ikke…

27 Fagligt møde 2013

36 Kort nyt

40 Ejendomsjura: Gæsteret eller tilstedeværelsesret?

46 Efteruddannelse, medlemsnyt

48 Fagligt talt

49 Sekretariatschefens klumme

12

6 Matrikulære opgaver i udbud Tre midtjyske kommuner går sammen om udbud – andre kommuner følger efter.

10 Sløj interesse for nordisk landinspektørkongres… …men stor opbakning fra studerende.

12 Norsk byggeboom giver danskere job Stærk økonomi og stor byggeaktivitet trækker danske landinspektører nordpå.

16 Fra nytår er matrikelkortet gratis Aftale om frikøb af grunddata åbner nye muligheder, ikke mindst for landinspektører.

18 Historisk portrætserie: Povl Bentzon Forretningsmand, foreningsmand, levemand.

24 Er grøn erklæring forældet? Måske er tiden inde til et blanket-serviceeftersyn.

32 Papir på jord hindrer byspredning i Lesotho Landinspektørpraktikanter og landinspektør i COWI A/S holder snor i afrikansk ejendomsregistrering.

38 AAK fusionerer med IAK Stor a-kasse fusion i 2013 giver billigere kontingent til landinspektører.

42 Regel-revision Landinspektørforeningens love og vedtægter trænger til en overhaling.

27

Leica Geosystems A/S Danmark

www.leica-geosystems.com

Leica Viva TS15 –Så bliver det ikke hurtigere

Visioner kommer fra interaktionen mellem din erfaring, din

ekspertise, og din kreativitet. At få dine visioner til at blive

til virkelighed, er det der gør vores hverdag så spændende.

Leica Viva TS15 har integreret kamera, billedbehandlings-

funktionalitet, og Leica SmartWorx Viva easy-to-use

onboard software, hvilket gør den til den hurtigste total

station nogensinde

Leica Viva TS15 tilføjer en avanceret billedsensor til den

allerede afprøvede totalstations teknik. Med den unikke

capture-sketch-link funktionalitet, kan totalstationens

billeder blive gemt, suppleret med skitse/tegning og

knyttet til hvilket som helst punkt. Med tap-turn-measure

funktionaliteten kan ethvert utilgængeligt punkt måles

(reflektorfrit) direkte fra fjernbetjeningen.

Din vision, - vores virkelighed.

Velkommen til Leica Viva – lad os inspirere dig !

Leica Viva TS15Din vision om den hurtigste Imaging Total Station

... lad os inspirere dig

Leica_TS15_Ad_DIN_A4_V3.indd 1 17/11/10 15.00

2 LANDINSPEKTØREN 6 2012·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 6 / december 201254. årgang

Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København V

Tlf. 3886 1070

E-mail: [email protected] www.ddl.org

sekretariatets telefontider:mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: PJ Schmidt grafisk Produktion

abonnement: 270 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening

Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Nr. 1 / 2013 udkommer 25. januar 2013

annoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Deadline for artikler og annoncer i næste udgave:Nummer 1/2013: 21. december 2012

stillingsannoncer ekspedition:Dg media asTlf. 70271155Pris: 25 kr. pr. spalte mm baseret på to spalter pr. side + momsminimumspris: 650 kr. + moms

Oplag: 1.700 stk. medlem af Dansk fagpresseforening.

Forside-foto:Anders flensborg Iversen(opmåling ved gryllefjorden i Nordnorge)

frie grunddata er af en af de berørte ministre omtalt således: ”Vi har lettet på låget”. En meget forsigtig holdning og forhåbentlig ikke et udtryk for skepsis eller bekymring for fremskridtet. Jeg havde selv anvendt mere begejstrede termer. Landinspektørforeningen har i mange år slået til lyd for, at en lettere og billigere adgang til data vil medføre gevinster for samfundet. Helt tilbage i 2003 havde vi møde med miljømini-steriet om emnet. Nu breder opfattelsen af mulighederne sig og fra næsten alle sider udtrykkes begejstring for potentialet. Dog fastholder en-kelte det sikre princip ”at det bliver en dårlig høst næste år”. Selvfølgelig bør der, i øvrigt uændret, være fokus på vedlige-holdelse og kvalitet af de tilgængelige data. For landinspektører i alle former for ansættelse åbner der sig muligheder for at vise vej til fremtidens anvendelse og udvikling af data. Nogle firmaer er allerede på vej og forventningen er p.t., at det er vanskeligt helt at overskue mulighederne. Samtidig med dette digitale spring fremad mødes de prakti-serende landinspektører med udmelding fra en række kommu-ner om, at man agter at lade matrikulære landinspektøropgaver over flere år gå i udbud. Baggrunden er ønsket om samling af opgaverne og på grund af volumen bliver opgaverne omfattet af EU-krav om gennemførelse af udbud. De matrikulære opgaver er knyttet til fastlæggelse af ejendoms-grænserne under inddragelse af og i et tæt og historisk samspil med lodsejerne. Fast ejendom udløser mange følelser, og land-inspektørens rolle som formidler og problemløser siden 1769 hedder nu mediation.

Landinspektøren og kommunerne har altid været præget af et tæt tillidsforhold og samarbejde uden, at konkurrenceele-mentet har været sat over styr. Konkurrencestyrelsen konklu-derede for få år siden, at branchen var præget at stor mobilitet og konkurrence. Praktiserende Landinspektørers Forening siger, at det netop ikke er konkurrencen, der er problemet ved udbud af de matri-kulære opgaver. PLF er bekymret for, at det tætte rådgivnings-baserede forhold mellem kunden (kommunen) og landinspek-tøren vil lide skade, og samtidig, at udbudsformerne kan med-føre strukturelle konsekvenser for firmaerne i landets udkants-områder. Flerårige aftaler vil givetvis påvirke firmastrukturen og kan let medføre yderligere koncentration og reduktion af firma-erne. Siden 1970’erne er antallet af firmaer reduceret fra om-kring 160 til godt 60. Der er p.t. cirka 10 store, 20 mellemstore og 30 små firmaer. Det er således ikke sikkert, at udbud af denne karakter rent faktisk vil virke konkurrencefremmende. PLF er fokuseret på at belyse og indgå i drøftelse med kommunerne og KL om form, indhold og konsekvenser af udbudsforslagene. Fornemmelsen er, at en konsekvens kan blive, at landinspek-tøren forsvinder fra udkants-Danmark i stil med andre liberale erhverv. Mange firmaer har en pæn andel af omsætningen i kraft af kommunernes bestillinger og et brat tab kan være uhyre alvorligt. Udviklingen er næppe til at standse, og den vil på alle leder og kanter stille uddannelse og erhvervsudøvelse over for en udfordrende fremtid.

Lette på låget

kOrt Nyt

ekspertpaNeLstUDIetUr

FIrMaNyt

Landinspektører skal i medierneEksperter fylder stadig mere i mediebilledet. Og i mange situ-ationer vil det være oplagt at gøre brug af en landinspektør. Men set fra pressens synspunkt, hvad kan en landinspektør så egentlig bidrage med af viden – og hvem er det lige journali-sten kan kontakte? De spørgsmål har DdL’s bestyrelse beslut-tet, at der skal leveres svar på. Derfor bliver der nu etableret et ekspertpanel, som skal gøre det nemt for mediefolk at få fat i en landinspektør, og som dermed også kan medvirke til, at landinspektører bliver mere synlige i medierne. Ekspertpanelet vil i praksis være en oversigt på foreningens hjemmeside over en række landinspektører og deres faglige specialer. Tilsam-men skal kontaktpersonerne dække hele landinspektørfagets vidtfavnende fagfelt. tlc

Three Surveyors & Some Other GuyOverskriften er et kælenavn for USA’s kendte monument, Mount Rushmore. Forklaringen er den enkle, at tre af de fire præsi-denter, der er hugget ud i en bjergside i South Dakota, faktisk var landinspektører. Det gælder for George Washington, Tho-mas Jefferson og Abraham Lincoln, mens Theodore Roosevelt må nøjes med at være ham den anden fyr. Denne historie og meget mere fik den 29-årige landinspektør Ejnar Flensborg med sig hjem fra en fire ugers udvekslingsrejse til USA i maj 2012. Turen var arrangeret af Rotary gennem det såkaldte ”Group Study Exchange”-program, som omfatter erhvervsaktive i alde-ren 25-40 år. Ejnar Flensborg, der til daglig arbejder som as-sistent hos Skel.dk Landinspektører i Holbæk, besøgte seks for-skellige byer og boede her privat hos seks forskellige amerikan-ske familier. Under opholdet nåede han at kigge inden for hos otte landinspektørfirmaer, og han fik en god fornemmelse af, hvordan det er at drive landinspektørvirksomhed i delstaten Kansas, hvor opholdet var koncentreret. Den unge landinspek-tør konstaterede blandt meget andet, at vi i Danmark er langt foran med hensyn til digitalisering af ejendomsregistreringssy-stemet. I Kansas har de således stadig 105 dommerkontorer til statens 2,9 millioner indbyggere. Ligesom herhjemme har de i øvrigt svært at tiltrække unge mennesker til uddannelsen. tlc

Nye partnere i LE34Danmarks største landinspektørfirma med cirka 130 medarbej-dere, LE34, har optaget ni nye partnere i virksomheden – heraf er de otte landinspektører. Det offentliggjorde virksomheden den 29. oktober. Med optagelsen af de mange nye partnere har firmaet taget hul på det generationsskifte, som bestyrelsen for LE34 har besluttet skal gennemføres. De nye partnere er ud-peget med øje for, at de skal dække bredt, både geografisk og fagligt. Efter de nye medindehavere er kommet til, er LE34 nu i alt oppe på 19 partnere. tlc

3LANDINSPEKTØREN6 2012·

Planlovsændring i høringEfter et meget langt tilløb lykkedes det i november omsider mil-jøminister Ida Auken at lande en politisk aftale om en ændring af planloven. Aftalen, der udover regeringspartierne også om-fatter Enhedslisten og Konservative Folkeparti, vil delvist tilbage-rulle den tidligere regerings planlovsændring fra 2011. Det gælder reglerne om kystnærhedszonen, hvor de 29 såkaldte yderkommuner bliver frataget deres særregel om at kunne plan-lægge for kystnært byggeri uden at have en særlig begrundelse for det. Desuden lægges der op til stramninger i detailhandels-reglerne for bedre at kunne nå målet om at bevare levende by-midter. Omvendt vil det blive nemmere at indrette boliger og erhverv i vanskeligt stillede landdistrikter. Også lettere adgang til at opsætte antenner til mobilteknologi er der udsigt til. For-målet er at få en bedre mobildækning i landområderne. Lov-forslaget er i høring indtil den 14. december 2012 og forventes fremsat i folketinget i februar 2013. tlc

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

pLaNLOV

kOrt Nyt

UDNÆVNeLse

eFterLøN

WOrksHOp

LaNDINspektørNÆVNet

Henning Elmstrøm æresmedlem af CLGEFormanden for Den danske Landinspektørforening, Henning Elmstrøm, kan, udover en række andre titler, nu også kalde sig æresmed-lem af CLGE, den europæiske landinspektørorganisation. På billedet ses til venstre for Henning Elmstrøm præsi-denten for CLGE, belgiske Jean-Yves Pirlot, der ved ud-

nævnelsen i Hannover i oktober overrakte et diplom til Henning Elmstrøm som det synlige bevis på æresmedlemsskabet. Bag-grunden for udnævnelsen er det store arbejde DdL-formanden har lagt i den europæiske landinspektørorganisation, først som vicepræsident fra 2001-2005 og siden som præsident fra 2005-2010. I den periode var han blandt andet drivkraften bag en stor udvidelse af CLGE så den kom til at omfatte alle EU-lande og i alt kom op på 34 medlemslande. Siden er yderligere et land kommet til. Af andre bedrifter i Henning Elmstrøms pe-riode som spydspids for CLGE kan nævnes fusionen af CLGE og Geometer Europas, og indførelse af et europæisk Code of Conduct for landinspektører. tlc

Landinspektører hævede i stor stil efterlønspengeneMere end hver anden landinspektør tilmeldt efterlønsordningen valgte at vinke farvel til ordningen i perioden fra den 1. april til den 1. oktober, hvor det var muligt skattefrit at hæve sine efterlønspenge. Det drejer sig om 305 landinspektører svarende til 54 procent af de efterlønsberettigede i faggruppen, som nu endegyldigt har frasagt sig muligheden for at gå på efterløn. Til gengæld har de i alt fået udbetalt små 13 millioner kroner, eller i gennemsnit knap 42.000 rare skattefri kroner hver især. Det fremgår af en opgørelse fra Akademikernes a-kasse, som administrerer efterlønsordningen for dens medlemmer. Ikke overraskende er det især de yngre, som har valgt at forlade ordningen. Næsten tre ud af fire efterlønsberettigede landin-spektører under 50 år valgte således at hæve pengene. Blandt de 50-59-årige har mere end fire ud af fem efterlønsberettige-de landinspektører derimod valgt at blive i ordningen. Tilbage i efterlønsordningen er nu 210 landinspektører i den erhvervs-aktive alder. 13 landinspektører er i dag på efterløn. tlc

Afrikanske landinspektører diskuterer bæredygtighedPå en to dages workshop i Ghana for afrikanske landinspektø-rer i oktober måned diskuterede deltagerne scenarier for at styrke miljømæssig bæredygtighed i relation til byudvikling, anlægsprojekter og klimaforandringer. Omkring 40 landin-spektører fra ti lande deltog i denne workshop, der var den sidste i en række af tre workshops inden for den såkaldte FIG Africa Task Force, der ledes af Dr. Diane Dumashie fra UK. For-målet med arrangementerne er at styrke landinspektørprofes-sionen i Afrika syd for Sahara til bedre at kunne håndtere de store globale udfordringer som er udtrykt i FN´s 2015 udvik-lingsmål (Millennium Development Goals). Temaerne for de to første workshops i Kenya 2010 og Sydafrika 2011 var fore-byggelse af slumbebyggelser i byernes randområder og styr-kelse af kvinder og unges engagement i professionen. Resul-taterne fra de tre workshops samles i en håndbog, som kan anvendes af de enkelte landinspektørorganisationer i deres videre arbejde med at styrke professionens evne til at håndtere de store udfordringer, og dermed også styrke professionens po-sition i samfundet som helhed. Task Forcen vil afrapportere sit arbejde på FIG´s næste verdenskongres i Malaysia i juni 2014. Stig Enemark, Aalborg Universitet

To nye sekretærer udpegetKort & Matrikelstyrelsen har udpeget cand. jur. Jette Rosenkvist Jørgensen og landinspektør Vibeke Stærdahl Nielsen som se-kretærer for Landinspektørnævnet. Udpegningen er sket med virkning fra den 1. oktober 2012. De to nye sekretærer er beg-ge ansat som fuldmægtige i Kort & Matrikelstyrelsen. Samtidig


ÅrsMøDe

Frisk inspiration fra SverigeDe svenske Värderings- och LantmäteriDagarna i Stockholm den 17.-18. oktober indeholdt en stor spændvidde af emner på ejendoms- og boligmarkedet. Det svenske ejendomsmarked har ikke været ramt af en boble, men situationen er vidt for-skellig mellem regionerne og de enkelte byer. I Stockholm er der boligmangel, mens små flækker ikke overraskende rammes af stagnation. Kiruna var et særligt tema, idet hele byen skal flyttes. Byen undermineres af minedriften og det hidtidige cen-trum er i fare for at kollapse og skal flyttes for at muliggøre yderligere udvinding. Det udløser et arsenal af problemstil-linger, bl.a. vedrørende erstatning. Store ændringer er på vej i DdL’s svenske søsterorganisation, ASPECT, der repræsenterer såvel landinspektører som ejendomsøkonomer. Ved årsskiftet fusioner de med svenske vej- og vandbygningsingeniører til ”Förening för samhällsbyggare”. Målet er at yde en bedre med-lemsservice, mens man bibeholder den regionale struktur af Lantmäteriforeninger, der afholder faglige arrangementer. I øvrigt kan lantmäteri-uddannelserne i Sverige ikke følge med efterspørgslen, selvom der er store årgange sammenlignet med danske forhold. Der blev talt om et underskud på over 150 kan-didater per år. At der er rift om kandidaterne gav sig udslag i, at flere rekrutteringsfirmaer havde en stand på mødet. Karin Haldrup, Aalborg Universitet København

har styrelsen fritaget landinspektør Jess Svendsen fra hvervet som sekretær. Jess Svendsen, der har været nævnets sekretær i knap 20 år, er fortsat ansat som chefkonsulent og leder af jura-enheden i Kort & Matrikelstyrelsen. tlc

Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 33 32 22 00

Runa AppHent vores app, så du kan have Runa med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.runa.dk/app

ANDROID APP ON

– en del af LB ForsikringRUNA FORSIKRING

på mit runa kan du:• Ændre dækning på dine forsikringer• Få tilbud på nye forsikringer• Anmelde skader• Se skader fra de sidste fem år• Bestille rødt og grønt kort• Bestille rejsekort• Se prisoplysninger• Læse dine forsikringsvilkår• Tilmelde til Betalingsservice• Bestille nye girokort• Bestille kopi af policer• Se din forsikringsoversigt• Se dækningsoplysninger

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.runa.dk

mit runa - mine muligheder

Dækningrejsekort

anmeld skader

priser

tilbud

oversigt

policer

grønt kort

Mine Sider - Landinspektøren_210x297.indd 1 14-11-2012 13:11:30


UDBUD · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST · foTo: LIfA A/S

ilbudsloven er klar. Matrikulære opgaver skal konkurrenceudsæt-tes, hvis ydelserne i kommunen

beløber sig til mere end 500.000 kroner over en fireårig periode. For de større kontrakter over 1,5 millioner kroner er det EU’s regler, der gælder på området. I fremtiden betyder det, at flere kom-muner vil udbyde de matrikulære opga-ver som en samlet pakke. Indtil nu har Fredericia Kommune stået alene med at konkurrenceudsætte de matrikulære opgaver, men flere kommuner varsler udbud efter samme model.

FOrMeN er FrI

Selvom de færreste kommuner kan se sig fri for at konkurrenceudsætte traditionelle landinspektøropgaver i fremtiden, så åb-ner loven op for alsidige former for sam-arbejde med kommunerne. De kan frit vælge mellem rammeaftaler med enkelt-leverandører, projektopgaver eller aftaler med en bred vifte af leverandører til for-skelligartede opgaver. Det bekræfter lek-tor Grith Skovgaard Ølykke, ekspert i Ud-budsret ved Copenhagen Business School. ”Formen er fri, men kommunerne kan ikke komme udenom at udbyde opgaver-ne, hvis de når loftet på 500.000 kroner,” siger Grith Skovgaard Ølykke. De større aktører på markedet, som SKI (statens indkøbsaftaler) og Vejdirektora-tet opererer for eksempel med en diffe-rentieret udbudsform inden for rådgiv-

Flere kommuner sender matrikulære opgaver i udbud

ningsopgaver, der i høj grad tager ud-gangspunkt i opgavens karakter.

ekskLUsIVaFtaLer

Indtil nu er det få kommuner, der har er-faring med at udbyde matrikulære op-gaver. Fredericia Kommune har som den eneste gjort det ad to omgange siden 2007, og begge gange er det udbudt som en rammeaftale med en enkelt leverandør. I de tre midtjyske kommuner; Herning, Ikast-Brande og Silkeborg, som er gået sammen om at konkurrenceudsætte ma-trikulære opgaver i år, går de efter sam-me model. I det aktuelle udbud er der mu-lighed for at byde ind på én kommune, to kommuner eller på alle tre kommuner. Hver kommune vælger kun en enkelt leve-randør, der skal varetage alle enerets-op-gaverne for landinspektører i kommunen. ”Arbejdsgruppen har vurderet, at det administrativt og praktisk er mest hen-sigtsmæssigt at have én leverandør pr. kommune,” skriver indkøbschef Helle

Schjermer Lauridsen fra Herning Kom-mune i en mail til ’Landinspektøren’. Hun tilføjer, at de har overvejet andre modeller, som at opdele opgaverne i del-kontrakter, men det har de fundet uhen-sigtsmæssigt i forhold til daglig praksis. I 2014 går de tre kommuner sammen med 11 andre kommuner i et samlet ud-bud af landinspektøropgaver under ind-købssamarbejdet KomUdbud. Udbuddet under KomUdbud planlægges gennem-ført i løbet af 2014 med forventet kon-traktstart i første kvartal 2015. Formen bliver formentlig bestemt af de tre kom-muners erfaringer med det udbud, de igangsætter netop i disse dage. I 2014 er det Ikast-Brande Kommune, der skal være tovholder på det store udbud. I dag er det Herning Kommune, der trækker i trådene for de tre midtjyske kommuner, der indgår en toårig aftale med leveran-dørerne, så kommunerne kan være med i den store udbudsrunde i 2014. Det er de opgaver, hvor landinspek-

REGLER FoR oFFENtLIGE uDBuD:Opgaver over 500.000 kroner over fire år, skal sendes i udbud. Udbudsformen er fri.Opgaver over 1,5 millioner kroner skal sendes i EU-udbud.Alle offentlige udbud annonceres på udbudsportalen.dk

Kommunale udbud:KomUdbud er en sammenslutning af 14 syddanske kommuner, der er gået sammen om indkøbsaftaler på en række områder. Se KomUdbud.dk I 2014 påbegynder KomUdbud et samlet udbud af matrikulære opgaver.

Det midtjyske trekløver; Herning, Ikast-Brande og Silkeborg kommuner, har sat matrikulære opgaver i konkurrence i år.Hver kommune udpeger en enkelt leverandør til opgaverne. I første kvartal 2014 går 14 kommuner sammen om at udbydeopgaverne i Syddanmark. Udviklingen varsler forandringer forpraktiserende landinspektører.


tører har eneret, der vil blive udbudt i Midtjylland. Opgaverne er afsætning af skel, udstykning, matrikulære ændrin-ger, skelretablering, arealoverførsel, vej-sager og transaktioner vedrørende fast ejendom. Ved øvrige rådgivningsopgaver kan kommunerne frit vælge leverandør.

I DIaLOg MeD BraNcHeN

For de tre midtjyske kommuner er det nyt territorium at sætte landinspektør-opgaver i offentligt udbud. Derfor har kommunerne ønsket at komme i dialog med branchen, og med forvaltningerne i de enkelte kommuner. Udbuddet er sammensat af en arbejdsgruppe med to landinspektører, en jurist og en ingeniør fra hver sin kommune, der har samar-bejdet med indkøbsafdelingen i Herning Kommune. Selve udbuddet har været i høring fremtil den 18. september i år. Høringssvare-ne giver generelt udtryk for kompleksi-teten i opgaverne, og dermed den usik-kerhed, der kan være i at skulle prissæt-te opgaverne uden forudgående dialog, vejledning og rådgivning. Derfor har de tre midtjyske kommuner tilføjet en klip-pekortsordning som supplement til de standardydelser, der skal leveres, for at imødekomme særlig komplekse sager. Formand for Praktiserende Landin-spektørers Forening (PLF), Torben Juul-sager, mener, at meget fastlåste udbuds-aftaler i nogen grad ændrer landinspek-tørernes rolle i opgavevaretagelsen. Han vurderer, at der vil ske et paradigmeskif-te i landinspektørens rolle fra rådgiver til leverandør af standardydelser. Rådgivningen er en central del af de praktiserende landinspektørers opgaver i dag. Ofte går en mere eller mindre om-fattende forundersøgelse og vejledning forud for bestilling af opgaven, som er med til at kvalitetssikre landinspektører-nes varetagelse af opgaverne, og det er ifølge Torben Juulsager ikke hensigts-mæssigt for kvaliteten af arbejdet at op-gøre opgaverne som en hyldevare. ”Fremover kan landinspektørerne ved fastprisaftaler blive nødt til at fokusere snævert på tjenesteydelsen, ”som bestilt”. Det løsningsorienterede og værdiskaben-de rådgivningselement, der i dag ”om-svøber” en matrikulær ændring kan ikke

”styk-pris-fastsættes”, og vil næppe kunne honoreres i et benhårdt prisorienteret udbud, hvor opgaverne prissættes som en vare, der kan måles og vejes,” siger PLF-formanden. Han erkender udviklingen mod flere kommunale udbud af matrikulære op-gaver, og han opfordrer kommunerne til at samarbejde med PLF om selve udbuds-formen, så kommunerne opnår mest kva-litet for pengene, og rådgivningen forbli-ver intakt og på sit højeste i de matriku-lære opgaver.

kONceNtratION aF MarkeDet

Professor Peter Mølgaard fra Copenhagen Business School vurderer, at flere eks-klusivaftaler med kommunerne meget vel kan betyde færre, men større land-inspektørvirksomheder på markedet i fremtiden. ”Der sker ofte en koncentration på mar-kedet ved offentlige udbud, der kan be-tyde en større effektivitet og professio-nalisering, men det giver også færre spil-lere på markedet med risiko for kartel-dannelse,” siger Peter Mølgaard.

Det er en udvikling, som de privat-praktiserende landinspektører ser med bekymring på. I sin yderste konsekvens kan denne udvikling resultere i et ”ud-kantsproblem”, hvor begrænset geogra-fisk lokalisering af landinspektørvirk-somhederne vil betyde en servicefor-ringelse for borgerne. ”I PLF anbefaler vi rammeaftaler med flere leverandører, hvor rådgivning og vejledning er i højsædet, ”siger Torben Juulsager. Han mener, at et mere rum-meligt samarbejde med fokus på den faglige ekspertise vil sikre fortsat høj kvalitet i arbejdet, et fremadrettet geo-grafisk spredt og intakt konkurrerende rådgivningsmiljø, som i sidste instans sikrer et godt serviceniveau og sparer kommunerne penge. Arbejdsgruppen for de midtjyske kom-muner har ikke ønsket at udtale sig om udbudsformens betydning for de prak-tiserende landinspektører, da de mener, det er et politisk spørgsmål, der ligger uden for deres arbejdsområde.

De midtjyske kommuner Herning, Ikast-Brande og Silkeborg er i år gået sammen om at udbyde alle eneretsop-gaver for landinspektører. I 2014 går de sammen med 11 syddanske kommuner for at udbyde samme opgaver i et fælles udbud under sammenslutningen KomUdbud.


ommunerne beder om kon-kurrence, men de fjerner en væsentlig konkurrencepara-meter, når flere landinspek-

tører må dreje nøglen om eller lade sig opkøbe.” Sådan lyder reaktionen fra Lennart Hansen, landinspektør og direktør for virksomheden LIFA A/S, der er enele-verandør af matrikulære ydelser til Fredericia Kommune i dag.

eNeLeVeraNDør I kOMMUNeN

Tilbage i 2007 konkurrenceudsatte Fre-dericia Kommune alle matrikulære op-gaver efter et par år med mange anlægs-aktiviteter. Opgaverne blev udbudt som en rammeaftale med eneret til en enkelt leverandør over en treårig periode. På daværende tidspunkt var der to mellem-store landinspektørvirksomheder i Fre-dericia Kommune. LIFA løb med kontrakten og konkurren-ten, Landinspektørfirmaet Balling Engel-sen I/S, stod tilbage med for få opgaver

Én lokal landinspektør tilbage i Fredericia Kommune

til at holde hjulene i gang. Virksomheden kunne se en treårig periode i møde, hvor kerneopgaverne var forsvundet. Derfor løb Balling Engelsen LIFA på dørene kort tid efter tabet af kontrakten, for at indgå et samarbejde. Resultatet af bejleriet blev, at LIFA opkøbte Balling Engelsen i 2008, og stod tilbage som den eneste lokale landinspektørvirksomhed i Frede-ricia Kommune.

eN BIttersøD sejr

Med udbuddet i 2007 blev Fredericia Kommune den første kommune i Dan-mark, som valgte at konkurrenceud-sætte alle matrikulære opgaver samlet. Kommunen gentog øvelsen i 2011 og igen løb LIFA med sejren. På det tids-punkt lå LIFA inde med alle kompeten-cerne til at varetage opgaven for kom-munen i endnu en periode. Tilbage i 2007 kunne LIFA godt gøre brug af kom-petencerne hos den fredericianske kon-kurrent, da LIFA ikke tidligere havde stået som eneleverandør til kommunen.

Selvom LIFA-direktør Lennart Hansen i dag er tilfreds med fusionen synes han alligevel, at Balling Engelsens tilbud om fusion var en kedelig udgang på kom-munens udbud. Og han ser, trods LIFA’s sejrsgang i den gamle fæstningsby, med kritiske øjne på den udvikling konkur-renceudsættelsen medfører for landin-spektørvirksomhed i Danmark. ”Hvis man giver alt arbejdet til en virk-somhed i tre år, så er der flere lokale landinspektørvirksomheder, der mister deres slagkraft,” siger Lennart Hansen. Lennart Hansen mener, at de små lo-kale landinspektører er meget afhængige af de opgaver, som kommunen kan til-byde. Derfor virker eneleverandøraftaler-ne som gift i deres egen baghave, og han mener også, at det kan blive en gift for kommunerne i fremtiden. ”Med flere eksklusivaftaler bliver der længere til opgaverne og færre virksom-heder, der er i stand til at byde på opga-ven.” I dag er der omkring 65 landinspektør-

UDBUD · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST · foTo: PREBEN LyNgSØ, LIfA A/S

fredericia Kommune konkurrenceudsatte matrikulære opgaver første gang i 2007. Udbuddet betød en sammenlægning af byens to landinspektørvirksomheder, da LIfA A/S løb med den første kontrakt på tre års eksklusivaftale med kommunen.


virksomheder i Danmark. Lennart Hansen estimerer, at godt 15 af dem udfører 75 procent af det arbejde, der er i Danmark. Han konstaterer, at konkurrencen på mar-kedet er meget hård i dag, og udbyttet er ringe sammenlignet med andre bran-cher. En yderligere koncentration af an-tallet af landinspektører vil ifølge Lennart Hansen udhule konkurrencen på marke-det, da færre lokale landinspektører vil kunne byde ind på opgaverne i kommu-nerne. Lennart Hansen bakkes op af sin LIFA-kollega, landinspektør Olaf Nielsen, der står for det daglige samarbejde med Fre-dericia Kommune. ”Det er et problem, at alle opgaver bli-ver udbudt, så det kun er én leverandør, der har opgaverne i tre eller fire år. Det er et vind eller forsvind-lotteri, der ikke er godt for branchen,” siger Olaf Nielsen. De mener begge, at tabet af de små lo-kale landinspektører har en negativ be-tydning for branchen som helhed. Den lokale landinspektør ligger ofte inde med en specialviden på særlige områder, som kan gå tabt i en lidt større organisation. Derfor begræder de, trods sejren i Frede-ricia, en udvikling mod eksklusivaftaler i kommunerne.

HUrtIg UDrykNINg

Manglen på lokale operatører har også været et tema i Fredericia Kommunes

andet udbud af matrikulære opgaver i 2011. ”For at sikre Fredericia Kommunes be-hov, er der krav om hurtig udrykning, hvilket reelt vil sikre, at den vindende part formentligt er nødt til enten at eta-blere sig i byen eller indgå i et konsorti-um med en lokal virksomhed,” siger Anders Gjerløv, indkøbschef i Fredericia Kommune. Udsigten til, at der reelt kun er en lo-kal leverandør tilbage på markedet, be-kymrer ikke kommunens indkøbschef. Han er sikker på, at der også i fremtiden vil være nok villige udbydere på marke-det, der kan udføre opgaven tilfredsstil-lende. ”Vi valgte en aftale med en enkelt leve-randør, fordi det samlede beløb på op-gaverne var for lille til at lave en aftale med flere leverandører,” siger Anders Gjerløv. Han mener fortsat, at udbudsformen skaber mulighed for de mindre virksom-heder. Det begrunder han med, at små firmaer har mulighed for at gå sammen i konsortier for at byde på opgaverne, og på den måde kan de fortsat være i kon-kurrence med de lidt større på markedet.

reLatIONeN sIkrer kVaLIteteN

Blandt Fredericia Kommunes medarbej-dere ”på gulvet” er man glad for, at det har været muligt at bevare den gode re-

lation i samarbejdet med de lokale land-inspektører. ”Vi har ikke mærket nogen forskel efter konkurrenceudsættelsen. Vi har de sam-me samarbejdspartnere som før, og vi er meget tilfredse med samarbejdet,” siger civilingeniør Marianne Jensen fra Vej og Park i Fredericia Kommune. Marianne Jensen tilføjer, at det har været vigtigt for den tekniske forvaltning, at leverandøren har kunnet løse opgav-erne hurtigt og med stor viden og er-faring. I forvaltningen var de bekymrede for, at leverandøren ikke kendte til kom-munens opgaver, da det ville kræve ekstra ressourcer for kommunens medarbejdere. Den gode relation og et solidt lokalkend-skab sikrer en kvalitet i arbejdet, som den tekniske forvaltning nyder godt af i dag, forklarer civilingeniøren.

Landinspektørfirmaet Balling Engelsen I/S’ domicil centralt i fredericia by inden fusionen med LIfA A/S. Efter tabet af kontrakten med fredericia Kommune måtte Balling Engelsen I/S lade sig opkøbe af konkurrenten.

I dag huser det tidligere landinspektørkontor en tøjbutik.


NOrDIsk LaNDINspektørkONgres · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN

oM KoNGRESSEN• Deltagerneblevbudtpåialt23indlægopdeltisessionermedoverskrifterne: Moderne kortlægning, Infrastruktur i undergrunden, Landinspektøren i flere dimensioner, 3D og BIM, Landinspektøren – konfliktforebygger og/eller konflikt- løser, Ny teknologi - hvad betyder det for udøverne? Herudover bød programmet på faglige og sociale udflugter.• Livestreaming:Fagligeindlægblevtransmitteretoverinternettetogkunneses direkte på kongressens hjemmeside. Muligheden for at følge med hjemmefra blev offentliggjort umiddelbart op til kongressen, og DdL videregav straks bud skabet via foreningens facebook-side.• ”Hjemmehos”-besøgergåethenogblevetenfastbestanddelafdenordiske landinspektørkongresser. Således også denne gang, hvor norske kolleger for en aften åbnede deres hjem for de nordiske gæster.

hjertet af Oslo centrum, midt på Karl Johan Gate og vis-a-vis Stor-tinget. Netop der ligger det fine,

gamle Grand Hotel, hvor legendariske norske berømtheder som Henrik Ibsen fordrev så meget tid, at de er foreviget på et kæmpemaleri i restauranten. Hotellet, der også lægger lokaler til festmiddagen i forbindelse med udde-lingen af Nobels Fredspris, dannede tre dage i september ramme om den traditi-onsrige nordiske landinspektørkongres. Årets kongres var den 22. i rækken, som blev indledt i København tilbage i 1920.

Fra sOMMer tIL eFterÅr

De nordiske landinspektørkongresser har traditionelt været afholdt som sommer-arrangementer. Det gav mulighed for at tage familien med og kombinere ferie og faglighed. Med tanke på at professiona-lisere arrangementet, var dette års kon-gres flyttet til september måned. Færre ledsagere end normalt tog derfor med til det nordiske landinspektørtræf. Det var helt forventeligt. Til gengæld havde de norske arrangø-rer håbet på, at flere landinspektører havde valgt at tage turen til Oslo nu, hvor arrangementet var placeret uden for som-merferieperioden. Men kun et beskedent antal landinspektører benyttede mulig-heden for at mødes med nordiske kolle-ger, høre inspirerende oplægsholdere som fx Ed Parsons fra Google, og tage med på ekskursioner i Oslo og omegn. I alt deltog cirka 150 personer i den nordiske landinspektørkongres. Heraf udgjorde de nordiske landinspektørstu-derende samt ledsagere til landinspek-

Ringe opbakning til nordisk landinspektørkongres

tører tilsammen omtrent en tredjedel. Af de resterende omkring 100 personer var langt de fleste selvskrevne kongres-deltagere, enten fordi de deltog som foreningsrepræsentanter eller selv var oplægsholdere. Fra Danmark kom såle-des blot tre landinspektører til kongres-sen som helt almindelige deltagere.

OMBUDsMÆND I tÆNkeBOks

På det nordiske ombudsmandsmøde, som i år blev holdt i forbindelse med kongres-sen, diskuterede repræsentanterne fra Finland, Sverige, Norge og Danmark den beherskede deltageropbakning til kongressen. De konstaterede, at arran-gementet har mange gengangere fra tid-ligere år, men at det til gengæld kniber gevaldigt med at tiltrække nye kongres-deltagere fra landinspektørbranchen. Forslagene til kongressens fremtid var mange. De norske arrangører pegede på, at det kan være et problem, at der går fire år mellem hver kongres, da man med

så lange intervaller risikerer, at arrange-mentet nemt glider ud af folks bevidsthed. Desuden er det stort set som at begynde forfra for arrangørerne, hver gang en kongres skal afholdes, idet der normalt går 16 år i mellem, at de enkelte lande er værter. Det var også oppe at vende, om kon-gressen kunne kobles på landinspektør-foreningernes nationale årsmøder, som typisk er meget velbesøgte. Om man skul-le afholde arrangementet oftere, fx med to eller tre års mellemrum. Eller om man skulle drosle kongressen ned til et slags udvidet ombudsmandsmøde med væ-sentlig færre deltagere. Ombudsmændene er nu gået i tænke-boks om kongressens fremtidige form. Emnet vil blive diskuteret på næste års ombudsmandsmøde i Finland, hvor de svenske værter for den næste nordiske kongres vil komme med et oplæg til for-men på arrangementet.

Den 22. nordiske landinspektørkongres i oslo blev både en succes og en lidt af en fuser. Programmet var ambitiøst og rammerne flotte. Til gengæld var der mange tomme stole. fra Danmark deltog, udover de selvskrevne deltagere, blot tre landinspektører i kongressen.


Studerende begejstrede for nordiske træf

n gang om året mødes tæt på 40 landinspektørstuderende fra Norden til det traditionsrige

Nordisk møde. Her udveksler stude-rende fra Finland, Norge, Sverige og Danmark meninger og erfaringer om landenes uddannelser og brancher samt faglighed generelt. Derudover indehol-der mødet også masser af sociale aktivi-teter, bl.a. traditionsrige konkurrencer.

kONgres MeD FagLIge VItaMINer

Årets studentertræf foregik i norske Ås, hjemby for Universitetet for miljø- og bio-vitenskap, hvortil vi ankom en onsdag i september. Mødet fandt sted parallelt med Nordisk Landmålerkongress i Oslo, en times bustur derfra. På den måde var den faglige del af mødet på forhånd sik-ret. Den danske studenterdelegation var på otte personer - to fra Aalborg og seks fra København. Kongressen foregik på Grand Hotel, et af Oslos allerfineste hoteller. Første op-

læg blev holdt af en udvikler fra Googles kortafdeling, der gav et spændende ind-blik i firmaets arbejde og fremadrettede ideer. Derpå fulgte det ene interessante og relevante oplæg det andet. Emnerne spændte vidt, lige fra Sveriges nye højde-model over brugen af droner i kortlæg-ning, til sammenligning af skelforretning i de forskellige nordiske lande. Kvaliteten og fagligheden var høj, og vi var mange, der gik derfra både klogere og med en nysgerrighed for nye emner.

’MIss FOster’ NOk eN gaNg tIL DaNMark

Torsdag aften var tidspunktet for det sociale højdepunkt på Nordisk møde: De traditionelle konkurrencer. Den mest ærefulde konkurrence har været afholdt årligt siden engang i 1950’erne, med Danmark som vinder langt de fleste år. Det handler selvfølgelig om øldrikning på tid. Igen i år måtte vores nordiske medstuderende se sig slået, og det danske hold kunne endnu en gang hjembringe

trofæet; den halve mannequindukke ’Miss Foster’. Busturen fra Ås til Oslo fredag morgen var ikke så sjov, men den var anstrengel-sen værd. Dels fordi der stadig var mange gode oplæg på programmet, og dels på grund af kongressens officielle afslutning i form af en overdådig gallamiddag. For os studerende har det været en både sjov og udviklende tur. Der skal lyde en stor tak til DdL og LE34 for den økono-miske støtte, der gjorde turen mulig, samt til Carlsberg for sponsorat af værtsgaver. Næste år afholdes Nordisk møde i Sve-rige og vi er mange, der allerede nu ser frem til den begivenhed.

Nordisk møde for landinspektørstuderende blev i år afholdt sideløb-ende med den nordiske landinspektørkongres i oslo. for 3. semester-studerende Henning Jagd fra AAU København, og de øvrige syv danske stud.geom.-deltagere, var det faglige og sociale udbytte af de to arrangementer helt i top.

NOrDIsk MøDe · TEKST: HENNINg JAgD, LANDINSPEKTØRSTUDERENDE · foTo: JAKoB gEIJER


Byggeboom trak Jesper, Anders og Daniel til OsloInden for de seneste par år har tre nyuddannede danske landinspek-tører taget springet til Norges hovedstad, hvor de har fået job i virk-somheden Terratec. Den internationale økonomiske krise har ikke rig-tig bidt på vores nordiske naboland, og oslos heftige byggeaktivitet holder de tre unge landinspektører travlt beskæftiget.

jOB I UDLaNDet · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN

”Det er bedst ikke at lave fejl,” smiler landinspektør Anders f. Iversen (t.v.) og hentyder til de travle byggepladser i oslo. Hans projektleder, landinspektør Jesper mølgaard (t.h.), er sjovt nok helt enig. foto: Torben Lund Christensen


ørst fik Jesper job i firmaet. Året efter kom Anders til. Og der skulle kun gå yderligere et lille

års tid, før den tredje danske landinspek-tør, Daniel, fulgte trop til Oslo. De tre unge landinspektører udgør det danske islæt i det hastigt ekspanderende norske landmålings- og kortlægningsfirma Ter-ratec, der nu tæller over 70 specialister, hvoraf en pæn andel er udlændinge. Men hvad er det egentlig, der har truk-ket de danske landinspektører til Norge? Og hvordan er det at arbejde og bo i Norges hovedstad? De spørgsmål søgte ’Landinspektøren’ svar på i Oslo en råkold efterårsdag, som indikerede, at den nor-ske vinter ikke var langt væk.

OsLO er LIge OM HjørNet

Øverst oppe, på femte sal, i en anonymt udseende erhvervsbygning omkring fire kilometer vest for Oslos centrum, har Ter-ratec sit domicil. Her danner en lang gang med et aflangt bord i midten flan-keret af barstole firmaets naturlige cen-trum. Fra gangens to sider er der adgang til en masse små medarbejderkontorer. Mange af de ansatte er her midt på dagen på job ude af huset, men 29-årige Jesper Mølgaard er ”hjemme” og tager imod på sit trange enmandskontor med skråt loft. Han begyndte som den første dansker i firmaet i august 2010 og var hele det første år beskæftiget med op-måling af ejendomme og med tekniske måleopgaver rundt omkring på byens mange byggepladser. Siden er han avanceret og har fået fag-ansvaret for firmaets landmålingsop-gaver. I praksis betyder det, at Jesper Mølgaard er blevet kontorrotte. Her fra firmakontoret koordinerer han nu arbej-det for firmaets 20 mand i marken og holder kontakten til entreprenører og andre kunder. ”Min kæreste er norsk, så det var nær-liggende for mig at søge job heroppe,” fortæller Jesper Mølgaard, mens han sidder bag fire computerskærme og for-søger at holde styr på de mange projek-ter, han er tovholder på. Og der er rige-ligt at holde snor i, for Norges solide øko-nomiske vækst kan aflæses direkte i byg-geaktiviteten. Jesper Mølgaard anslår, at der p.t. bli-

ver bygget 4-5.000 boliger om året i Oslo, men at behovet ligger på 7-8.000 boliger. Arbejdspresset i byggesektoren er derfor højt. Nu dukker 28-årige Anders Flensborg Iversen op på kontoret efter en måleop-gave - noget forsinket på grund af hoved-stadens tætte trafik. Han læste på år-gangen under Jesper Mølgaard, og de to kendte derfor hinanden i forvejen. ”Vi stod og manglede folk, så jeg fik

et go fra min chef til at finde en dansk landinspektør,” fortæller Jesper Møl-gaard, der derefter ringede til sin studie-kammerat og fik ham overtalt til at prøve kræfter med Oslo. Det var nu ikke spe-cielt svært. ”Da Jesper ringede og spurgte om jeg kunne komme til samtale, var jeg også lige kaldt til samtale i København, men i sidste ende trak Norge mere i mig, det smagte lidt mere af eventyr,” fortæller

Afsætninger og kontrolmålinger på oslos byggepladser er typiske opgaver hos Terratec. Ind i mellem er der også mere eksotiske opgaver, som her i Nordnorge ved gryllefjorden, nord for polarcirklen, hvor Anders f. Iver-sen er i gang med at indmåle placeringen af 24 stålpæle, som skal bære den bro, der skal bygges over fjorden. foto: Anders f. Iversen.


jOB I UDLaNDet

Anders F. Iversen, der tidligere har boet i USA, tilbragt et semester i Australien og altid rejst en del. Derfor lå det ham heller ikke fjernt at rejse udenlands efter uddannelsen. Men at det netop skulle blive Norge, lå absolut ikke i kortene for den surferglade landinspektør, der generelt er vild med at dyrke sommer-sport. Oslo har dog den store fordel, at turen hjem til familien i Danmark er overskuelig. ”Da jeg var i Australien gik det op for mig, at jeg ikke havde lyst til at bo så langt væk fra min familie. Der gik de jo i seng, når jeg selv stod op,” bemærker han. Når han og kæresten skal hjem på fami-liebesøg i Aalborg foregår turen som re-gel i bil via Larvik-Hirtshals færgeforbin-delsen. En rejse på i alt cirka seks timer. ”Det er ikke meget længere tid, end hvis jeg arbejdede i København og skulle tage turen til Aalborg,” konstaterer han og afslører samtidig, at det var et argu-ment, som var med til at overbevise kæ-resten om, at de skulle rykke til Oslo. Hun er uddannet psykolog og har også fundet arbejde, lidt uden for Oslo.

gODe jOBMULIgHeDer

Ude på gangen møder vi Terratecs land-målingschef, Erik Hagbø, der også er medejer af virksomheden. Han er godt tilfreds med sine danske ansatte. ”Studieformen giver danske landin-spektører en fordel. De er vældig gode til projektledelse,” konstaterer Erik Hagbø. At danske cand.geom.’ere er i høj kurs i firmaet er 26-årige Daniel Holt et friskt bevis på. Han er Terratecs tredje og senest ansatte danske landinspektør og har blot været i firmaet i en uge på dette tidspunkt. Igen var det netværket fra ud-dannelsen, som banede vej til ansættelsen. ”Anders læste på årgangen over mig, og jeg havde hørt fra ham, at der var gode muligheder for at få job hos Terratec. Min kæreste - der også er landinspektør - og jeg havde allerede inden da snakket om, at det kunne være spændende at flytte til Norge. Så i sommer spurgte jeg Anders, om der var job at få,” fortæller den nyudklækkede landinspektør. Og det var der. Derefter gik det stærkt. Par-terne skulle kun bruge et enkelt møde i Oslo, for at blive afklaret.

Også hans landinspektør-kæreste, Gun-hild Aaby Sørensen, har nu fået job i Norge, selvom hun skulle bruge lidt læn-gere tid på at finde det job som planlæg-ger i en kommune, som hun gik efter. ”Tal er tal,” som Daniel Holt konstate-rer, mens lovgivning og planlægning ikke på samme måde kan overføres direkte

fra Danmark til Norge. Det er dog bygge-aktiviteten der gør den store forskel, og som betyder, at det norske arbejdsmar-ked inden for landmåling og kortlæg-ning for tiden er gunstigt. Daniel Holt afslører, at han søgte tre jobs på samme tid i Norge, og at han efterfølgende blev kaldt til samtale alle steder – men at det

Nyeste danske landinspektør på Terratecs lønningsliste, 26-årige Daniel Holt, er fra første færd blevet kastet ud i opmålingsopgaver på oslos travle byggepladser. foto: Daniel Holt


En taknemmelig kollegas besked er sat op på døren til Jesper mølgaards kontor som tak for en hjælp til en arbejdsopgave. foto: Torben Lund Christensen

aldrig nåede at blive aktuelt, da han hur-tigt valgte at takke ja til jobbet i Terratec. Et kig på Terratecs hjemmeside en til-fældig dag i efteråret 2012 antyder, at der kan være flere danskere på vej til det norske jobmarked. I hvert fald afslørede hjemmesiden hele seks jobopslag, heraf et par med mere end én stilling. Og dan-skere er velkomne i firmaet, ifølge Jesper Mølgaard. ”Min chef, Erik, løber i hvert fald ikke skrigende bort, hvis jeg foreslår, at vi kan ansætte en dansker,” som han kon-staterer med et lille smil.

tIDLIgt Op, seNt HjeM

Alle tre danske landinspektører følger arbejdsrytmen fra byggepladserne. De møder derfor typisk klokken syv om morgenen, så de er klar til opgaverne, når byggepladserne vågner. Inden de er færdige med dagens opgaver, er tilbage på kontoret igen og har beregnet mv. er klokken ofte blevet fem-halvseks, før de har fri. Sådan foregår det i hvert fald i de travle perioder, og dem er der flest af. De kan derfor snildt komme op på en noget længere arbejdsuge, end de 40 timer den på papiret skulle være på. Tilmed foregår opgaverne i et til tider hektisk arbejdsmiljø – som stillingsan-noncerne ynder at beskrive det. Der er så meget tryk på byggeriet, at landmå-lerne dårligt kan nå at afmærke punkter, før byggeriet fortsætter. ”Det var lidt stressende i starten, at der ikke rigtig er tid til lave en grundig kon-trol af målene,” fortæller Anders F. Iver-sen, der fulgte planlæggersporet på ud-dannelsen, og slet ikke havde forestillet sig at skulle arbejde med landmåling. ”Faktisk syntes jeg, landmåling var lidt kedeligt under studiet,” smiler han og tilføjer: ”Nu synes jeg, det er spændende – jeg kan godt lide det pres, der ligger i måleop-gaverne. Det er et meget konkret arbejde.” Det skræmte ham ikke, at han var så grøn som landmåler. ”Uddannelsen har lært mig bare at kaste mig ud i ting. Lige som når man laver et projekt på studiet, hvor man også begyn-der fra bunden og bygger det op. Da jeg startede her fik jeg en totalstation, en bil, en telefon, nogle projekter og teg-

ninger og så var det ellers bare om at komme i gang,” fortæller han. Han kom hurtigt efter det måletekniske, men har til gengæld brugt en del kræfter på at sætte sig ind i, i hvilken rækkefølge huse bliver bygget og hvordan det hele fungerer på en byggeplads. Der var han virkelig på bar bund. Af samme grund fulgtes han med Jesper Mølgaard rundt på opgaverne i starten. I dag er det ham selv, der optræder i rollen som læreme-ster, når Daniel Holt her i starten er med rundt som ”føl”.

VerDeNs Dyreste By

Alle tre danske landinspektører er begej-strede for at bo i Oslo. Især fremhæver de mulighederne for de mange frilufts-aktiviteter som fjord og fjelde lige ved byen indbyder til. En kort tur i bil eller med offentlig transport og man er oppe i fjeldene, som indbyder til langrend i vinterhalvåret og cykel- og vandreture om sommeren. Er det dejligt at bo i Norges hovedstad, er det til gengæld også dyrt. Oslo er i en stor international undersøgelse for nylig blevet kåret som verdens dyreste by at bo i. Det billede kan de tre danske ud-vandrere fint genkende. ”Vi bor på 48 m², fire km fra centrum. Sådan en lejlighed koster tre millioner kroner, hvoraf du selv skal lægge 15 pro-cent af prisen – så vi bor til leje,” fortæl-ler Anders F. Iversen. I omtrent samme afstand fra centrum har Daniel Holt og hans kæreste lejet en treværelses lejlighed. Huslejen er 12.000 kroner om måneden eller mere end tre gange så meget som de betalte i Aalborg for en lejlighed på samme størrelse. Selvom omkostningerne til bolig og dagligvarer er noget højere i Norge sam-menlignet med Danmark, så har de tre unge landinspektører alligevel flere pen-ge mellem hænderne, end de ville have haft i Danmark. For højere lønninger og lavere skatter mere end kompenserer for de høje leveomkostninger.

FreMtID I NOrge?

Som ung ligger verden for ens fødder. Men forestiller de tre landinspektører sig også, at Norge skal danne rammen om deres fremtid på længere sigt?

Deres udgangspunkter er lidt forskel-lige. Jesper Mølgaard trives med sin nor-ske kæreste fint i Oslo og har ingen pla-ner om at vende tilbage til Danmark. Omvendt vil han ikke helt afvise, at de en gang måske kunne finde på at flytte til Danmark igen. Men det er p.t. slet ikke aktuelt. Anders F. Iversen røber han, at han helt sikkert ser sig selv i det norske firma i hvert fald de næste par år. Og at han sagtens kan se sig selv blive her længere. Terratec har landet en stor ordre fra Statnett, den norske pendant til danske Energinet.dk, og med den opgave øjner landinspektøren med de aalborgensiske rødder en chance for at komme til at ud-leve mange landinspektørers drøm om et arbejdsliv: Primært kontorarbejde om vinteren og masser af udeopgaver om sommeren. Sidst ankomne dansker, Daniel Holt, er på dette tidspunkt lige begyndt i fir-maet, så han er helt naturligt mest opta-get af den nære fremtid. ”Firmaet er med på noderne, de har for eksempel en dyr mobile mapper og det er fedt,” siger Daniel Holt, der med tiden håber at komme til at arbejde netop med 3D-opmåling som han specia-liserede sig i på landinspektørstudiet. Der er derfor ikke udsigt til, at det danske arbejdsmarked foreløbig kommer til at nyde godt af de tre unge landin-spektører, som indtil videre sætter pris på de udfordringer og oplevelser, de får i Norge.

geOData · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN

ige som staten sørger for at byg-ge og vedligeholde motorveje og jernbaner, er det også en offent-

lig kerneydelse at stille grundlæggen-de datasamlinger til rådighed for myn-digheder, virksomheder og borgere. Det har regeringen og KL nu slået fast i deres aftale ’Gode grunddata til alle’. Aftalen er et led i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og omfatter blandt andet en række centrale kort- og ejendomsdata.

stOre sUMMer pÅ spIL

Med aftalen om grunddata ønsker re-geringen og KL at høste gevinsterne ved digitalisering. Det sker ud fra en tankegang om, at der er store summer at spare, når alle anvender de samme autoritative data. Samfundsøkonomi-en i, at møjsommeligt etablerede og vedligeholdte data bliver anvendt så bredt som muligt, er af parterne op-gjort til op imod svimlende 800 millio-ner kroner om året, når strategien er fuldt slået igennem og de sidste bar-rierer er fjernet fra omkring 2017-18. Gevinsten i den offentlige sektor alene er anslået til cirka en kvart milliard kroner om året. Derfor tager staten og kommunerne

Matrikelkortet frikøbt til alle brugerefra alle sider – herunder også DdL og PLf – væltede klapsalverne regeringen og Kommunernes Landsforening i møde, da de i oktober 2012 sammen offent-liggjorde, at grunddata fremover bliver gratis og frit tilgængelige. Aftalen om-fatter også det digitale matrikelkort. men hvorfor kommer denne aftale, hvad indebærer den, og hvad betyder den for landinspektører, hvad enten det er som leverandører eller brugere af data? Læs her den korte version af historien.

nu det store skridt og stiller, med nogle få undtagelser, alle grunddata frit til rådighed. For geodatas vedkommende drejer det sig om det digitale matrikel-kort og en lang række topografiske kortdata fra Kort & Matrikelstyrelsen. Men hvad betyder aftalen i praksis for geodataområdet?

prIseN DaNNer BarrIere

”Hidtil har prisen for at bruge matri-kelkortet betydet, at mange har valgt kortet fra – også selvom de egentlig har brug for kortet, fx en del lednings-ejere,” siger landinspektør Bent Hule-gaard Jensen, formand for geodataud-valget under Praktiserende Landinspek-tørers Forening. Med aftalen er der sket et afgørende skifte i det offentliges strategi for grund-data, herunder matrikelkortet. I dag baserer Kort & Matrikelstyrelsen såle-des en del af sine indtægter på salg af netop matrikelkort. Fra den 1. januar 2013 er det slut med at kræve betaling for kortet, og Kort & Matrikelstyrelsen vil i stedet blive kompenseret af staten for de manglende brugerindtægter. Også andre barrierer end prisen er i dag med til at begrænse brugen af grunddata. Det gælder for eksempel

adgangen til data og datas kvalitet. Ud-over frikøb, hvad indebærer aftalen så for geodata?

NeM DIstrIBUtION

Planen er, at der skal etableres ét sted, hvorfra offentlige grunddata skal di-stribueres, nemlig den såkaldte data-fordeler, som Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for. Det bliver dog ikke muligt at hente matrikelkortdata der-fra allerede fra den 1. januar 2013. ”Myndighederne har simpelthen ikke kunnet nå at få systemerne sat op med så kort frist, så til at starte med, skal man fortsat hente matrikelkort via KMS’ eksisterende kortforsyning,” siger Bent Hulegaard Jensen og understreger sam-tidig, at det er en overgangsordning indtil datafordeleren ifølge planen er klar til at distribuere data ultimo 2013. De officielle adressedata, som hen-tes fra bygnings- og boligregistret (BBR), har allerede i en årrække været stillet frit til rådighed. Også en række andre ejendomsdata er i dag frit til-gængelige via den offentlige informa-tionsserver (OIS). For disse datasæt er der også udsigt til at få nemmere ad-gang. Allerede fra midten af 2013 er



det således planen, at BBR’s adresse-data er tilgængelig på internettet via en web-service. Med hensyn til kvaliteten af grund-data vil aftalen mellem regeringen og KL rette op på en række kendte svag-heder. Bent Hulegaard Jensen peger som eksempel på et problem, praktise-rende landinspektører jævnligt støder på: ”Det er ikke altid, at ejeres navne i ESR (det kommunale ejendomsstam-register, red.) og i tingbogen stemmer overens. Men det bliver der nu rådet bod på med et nyt register kaldet ejer-fortegnelsen,” fortæller formanden for PLF’s geodataudvalg. Ejerfortegnelsen bliver i fremtiden det autoritative register for ejernavne og vil blive etableret i tilknytning til tingbogen, men som et selvstændigt register. Det er planlagt til at gå i drift i 2015 og efterfølgende vil ESR blive udfaset.

LaNDINspektører skaL sLÅ tIL

Når geodata fremover bliver gratis og frit tilgængelige for alle, vil der opstå et stort marked for bearbejdning og salg af geodataprodukter. Det er i hvert fald det, som regeringen og KL forventer og har forudsat i deres beregninger over samfundsgevinsten. For landinspektører i landinspektør-firmaerne og andre private firmaer giver det mulighed for at udnytte deres faglige viden til at få del i et voksende marked. ”Produkter og services med geodata vil nu blive interessante for nye kunde-grupper, som måske synes data er for dyre i dag,” siger Bent Hulegaard Jen-sen, og fortsætter: ”Fremover er dataprisen ikke længe-re problemet. Nu skal landinspektører, i konkurrence med alle andre, udnytte deres viden om kort og datasamlinger, og tilbyde kunder de løsninger og pro-dukter de efterspørger – eller som de ikke vidste, de stod og manglede. Det kræver, at landinspektører synliggør sig i det nye marked.”

’eNtyDIgt’ ejeNDOMsBegreB

Ejendomsbegrebet ’bestemt fast ejen-

dom’ bliver det bærende element i de ejendomsrelaterede datasamlinger. Fremover vil oplysninger om ejerlej-ligheder og bygninger på lejet grund på den måde komme til at fremgå af matriklen. Det er et arbejde de prakti-serende landinspektører må forventes at blive dybt involveret i. ”Der skal udvikles en helt ny proce-dure, når oplysninger om ejerlejlig-heder skal ind i matriklen. I dag er ejerlejligheder jo slet ikke en del af den matriku-lære proces i forhold til KMS, og der kommer PLF og dens med-lemmer til at spille en vigtig rolle ved opbygningen af nye systemer,” fastslår Bent Hulegaard Jensen. Med aftalen om grunddata er ram-merne for geodata fremover således lagt. Nu er det op til ikke mindst land-inspektører at fylde dem ud.

Læs mere i publikationen ’Gode grund-data til alle’, regeringen/KL, oktober 2012, på digitaliseringsstyrelsens hjem-meside www.digst.dk

KoRt oM ’GoDE GRuNDDAtA tIL ALLE’• Grunddatapakkenindfasesoverdenæstefireår.• Indsatsenskalsikregratisognemttilgængeligedatatilalle.• Datakvalitetenvilbliveforbedret,fxsikringafensartedeejernavneietnytregi- ster kaldet ejerfortegnelsen.• Ejendomsbegrebet’bestemtfastejendom’bliverdetbærendeejendomsbegreb.• Endatafordelerskalfungeresomdenofficielleindgangtilgrunddataogsikre nem distribution.• Fraden1.januar2013blivermatrikelkort,topografiskekortogCVR-datafrikøbt og dermed gratis at anskaffe.• Søkorterdogikkeomfattetafaftalenpga.internationalereglerpåområdet.


HIstOrIsk pOrtrÆtserIe · TEKST: RASmUS THIRUP BECK, JoURNALIST · foTo: DET KoNgELIgE BIBLIoTEK

juli 1935 byder ledende landin-spektør og etatsråd Povl Bentzon en Politiken-journalist inden for i sit hjem og kontor på Ewalds-gade på Nørrebro i København.

Med den dyre udsigt til Peblinge Sø på den anden side af stuevinduerne som baggrund for interviewet, skal den 76-årige forretningsmand gøre status over sine 50 år som landinspektør. Han har haft en ledende rolle i moderniseringen og industrialiseringen af det danske rige – især i forbindelse med etableringen af det helt nye jernbanenetværk og tæm-ningen af de store vandløb til fordel for landbruget. Povl Bentzon lader sig dog ikke sådan styre. Journalisten kommer i det trykte interview ind på, hvor åndsfrisk og lun den statelige mand er, og Bentzon selv

Povl Bentzon var med til at modernisere Danmark

bruger, igen ifølge journalisten, det me-ste af tiden på at prise sin hustru, også gennem 50 år: Harriet Vilhemine med det let genkendelige ungpigeefternavn Drachmann – hun er halvsøster til den berømte digter. Helt undgå sit arbejdsliv kan han dog ikke. ”Godt udført arbejde har jo ikke hidtil givet tilbageslag, men båret en vis løn for sin udøver. Ud fra denne betragtning må man anspore den enkelte til at arbejde videre”, lyder f.eks. et af hans råd. Hermed kommer han også indirekte ind på sin egen økonomiske situation. Da Bentzon overtog sin faders landin-spektørforretning i 1893, kom han nem-lig til fadet på et yderst opportunt tids-punkt. Efter et længere tilløb skulle det danske rige nu moderniseres. Det ville medføre en lang række omfattende an-

lægsarbejder med bl.a. jernbaner, broer, havneanlæg, vandindretning m.m. – og så er der brug for gode landinspektører. Når der samtidig er brug for store eks-proprieringer af jord, er der også bud efter dygtige statsforhandlere. Og Povl Bentzon fik hurtigt ry for at kunne begge dele. Det kommer han i samme interview ind på, da intervieweren beder ham vurdere Danmarks status midt i de me-get urolige 30’ere i Europa. ”Mit liv har ført med sig, at jeg er kom-met i berøring med flere medmennesker end de fleste andre. Jeg har truffet folk fra alle lag, af alle anskuelser og alle dannelsestrin. Min opgave som landin-spektør har været den ofte vanskelige at bedømme andres arbejde og sige, hvad det var værd i penge. Men denne virk-

Jernbaner, broer, havne, vandkraft og vandløbsindretning – samt lidt naturfredning. Landinspektøren Povl Bentzon var i løbet af sin mere end 50 år lange karriere med til at føre Danmark ind i en ny tidsalder.


Povl Bentzon var ikke kun en yderst driftig forret-ningsmand. Han var også stærkt engageret i Den danske Landinspektørforening, hvor han nåede at være formand ad to omgange - fra 1903 til 1906 og fra 1920 til 1924.


HIstOrIsk pOrtrÆtserIe

somhed har lært mig, at der her til lands findes megen sund nøgternhed, og at menneskene er i besiddelse af en betyde-lig redelighed. Det er ikke uvæsentligt”, lyder de kloge ord.

eN DrIFtIg MaND

Povl Bentzons ry blev så godt, at han i løbet af sin karriere nåede at overse eta-bleringen af intet mindre end 135 stats-anlæg, primært jernbaner. Ved siden af dette arbejde blev han en ledende figur inden for vandvæsenet. Han var amts-vandsinspektør i Københavns Amt, led-ende landinspektør i taksationskommis-sionerne for både vand og kloak i både København og på Frederiksberg og med-lem af taksationskommissionerne til-knyttet byggeriet af de omfattende vand-kraftsanlæg ved Gudenåen, Bygholm, Harte, Karlsgaarde og Vestbirk. Endelig var han formand for taksationskommis-sionen vedrørende naturfredning. Resultatet af alle disse tillidshverv og

opgaver var en ganske driftig landinspek-tørforretning. Bentzon ville have været millionær i dag. Hvor mange penge han tjente, er ikke kendt, men man får en ide om de summer, der var på spil, i den om-fattende korrespondance og skriverier, der takket være hans efterkommere har overlevet. Dem kan man få afgang til på Det Kongelige Biblioteks center for ma-nuskripter og boghistorie. Det var jernbaneopgaverne der gav ham den langt største indtjening. I maj 1921 skriver han et brev til sin søn fra Tyskland, hvor han også havde meget arbejde. Efter en lang beskrivelse af vejret og de hoteller, han har boet på, kommer han for en sjælden gangs skyld ind på honorar. ”Det er gået i orden med mit honorar for Troldhede Banen. Jeg venter betaling til beløb 270.000 kr.”, skriver han, og konstaterer derefter tilfreds: ”Det er mange penge i Leipzig.” Selv om han sjældent sådan nævner be-

løb, kommer han ofte ind på sit arbejdes lønsomhed, når han hver 2. eller 3. dag skriver hjem til sin Harriet. I oktober 1904 skriver han f.eks. hjem fra Faaborg: ”Det går rigtigt godt med forretninger-ne – i dag igen.” Han er dog også en levemand, der er vant til en behagelig livsstil. Det afslører næste linje. ”Det eneste, der generer mig, er den vel sene frokost.” Det samme signalerer hans indledning i et brev fra Aarhus den efterfølgende sommer. ”Elskede ven! Jeg sveder grueligt. Jeg er meget taknemmelig for silkeskjorter-ne. Vi har ikke fået regn og trænger til det.”

pÅ HjeMMeFrONteN

Hjemmet på Ewaldsgade var dog cen-trum for andet end blot en driftig og indbringende landinspektørvirksomhed. Via ægteskabet med Harriet Drachmann,

Bentzons bror, Viggo Bentzon, var advokat og tilhørte således også det bedre borgerskab. Her ses de med en god cigar i Povls stue på Ewaldsgade.


der selv var forfatter, kom Povl Bentzon også tæt på en lang række af datidens kulturelle og politiske personligheder. Bjørnstjerne Bjørnson, Julius Clausen, Georg Brandes, Viggo Hørup, Carl Niel-sen og selvfølgelig hustruens berømte halvbror var blot nogle få af de kendte navne, der kom i deres stuer. Det blev også Harriets kulturelle ar-bejde, der så at sige kom til at dominere den videre slægt. Af de tre Bentzon-grene der er i Danmark, er den Povl Bentzon tilhører således kendt som musikerslægten – de to andre er den adelige og apotekerslægten. Deres søn, Jørgen, blev komponist, og det blev Povl Bentzons bror Viggos søn også, og siden er der kommet flere musikere til. Og res-ten tilhørte generelt, det man ville have kaldt det bedre borgerskab: Læger, ad-vokater, dommerfuldmægtige og sågar en enkelt højesteretspræsident. I kunstnerkredse er der ofte intriger og skandaler, og Bentzons hjem var ingen undtagelse. Parret var således meget tæt på en af den tids mest omtalte skandaler: Holger Drachmann brud med hustruen for at leve sammen med sin elskerinde, syngepigen Amanda Nielsen, som han kun kaldte Edith. Mens resten af det bedre borgerskab fordømte forhol-det, så var de nære venner med Povl og Harriet. Povl fik et særligt nært forhold til Amanda, som han støttede økonomisk og opretholdt en flittig, bramfri brev-korrespondance med. I et brev i 1928 skriver han således i et P.S.: ”Jeg har sukkersyge og er døv, men på mange måder føler jeg mig helt ung. Jeg har temmelig stor arbejdskraft og min hjærne holder godt.” Måske var en del af grunden til accep-ten, at Povl og Harriet Bentzons ægte-skab heller ikke var helt normalt. Han havde nemlig en fast elskerinde gennem mange år, Martha Boserup, som han også fik et barn med. Ifølge deres efter-kommer Lica Weiss Næraa, der har skre-vet ”Landinspektør Povl Bentzons histo-rie i korte træk”, foregik hans forhold til Martha med accept fra Harriet, der efter at have født ham fire børn ”lukkede sin sovekammerdør for ham”. Det fremgår også af de mange overleverede breve, at elskerinden og sønnen med tiden blev

en slags del af familien, og at de mødte Martha. Over hele dette, i manges øjne nok, skandaløse elskerindeforhold dominerer Povl Bentzons tydelige kærlighed til hustruen alligevel. Han skriver som sagt til hende næsten hver dag fra sine mange arbejdsrejser rundt i Danmark, Sverige og Tyskland. Han omtaler hende konsekvent som ”mus”. Og i det omtalte Politiken-interview sender han denne store kærlighedserklæring af sted: ”Man skal mange århundreder tilbage for at finde sådan en kvinde (…) Hun er ganske mærkelig. Tænk Dem, hun kan ingenting, men hun ved alt, og forstår alting. Hun kan ikke stege en bøf, men skriver breve bedre end de fleste forfat-tere. (…) Jeg kan ikke undvære hende.” Det er også hende han tilbringer sine sidste år med i deres sommerhus i Horn-bæk, som de i 1937 ombygger til helårs-bolig. Han dør i februar 1941. I den sidste tid er han syg og svagelig, men han be-varer sit gode humør. En af hans sidste replikker kommer således, efter at han halvt ved bevidsthed har indbildt sig lyden af gademusikanter uden for. ”Har musikanterne fået kaffe? Er de gået nu?”, spørger han. Kort tid efter ånder han ud, 84 år gammel og med et

generalieblad som få landinspektører både før og efter. Han er således ikke kun etatsråd, men også Ridder af Dan-nebrog, Kommandør af 2. Grad, Kom-mandør af den svenske Nordstjerneor-den og han har en fortjenstmedalje af guld fra kongehuset.

Kilder· Ediths historie, Holger Drachmanns muse Edith skriver om sit liv i breve til etatsråd Povl Bentzon og forfatter Harriet Drachmann Bentzon 1923- 1943 af Lica Weiss Næraa.· Efterladte breve og papirer.· Landinspektørforeningens medlemsbio- grafi 1875-1925· Primært familiebreve fra og til Povl Bentzon 1892-1942. Endvidere et manuskript om “Povl Bentzons historie i korte træk” og andre dokumenter til belysning af familien af Lica Weiss Næraa.

Efter portrætter af C. A. Kofoed, Kai Hendriksen og nu Povl Bentzon går ’Landinspektøren’ i næste nummer uden for landets grænser i den histo-riske portrætserie om berømte eller bemærkelsesværdige personer, der har arbejdet inden for landinspek-tørens fagområder.

Povl Bentzons egen familie havde alle gode stillinger i samfundets øverste lag. med ægteskabet med forfat-teren Harriet Drachmann fik han desuden kontakt til det bedste af Danmarks kulturliv på den tid. Her er han fotograferet med sin moder Christine Bentzon yderst til venstre, derefter følger hustruen, så datteren Inge med sin nyfødte datter. På brystet bærer han selvfølgelig sine ordener.


ejeNDOMsjUra · TEKST: LANDINSPEKTØR fINN KJæR CHRISTENSEN, AALBoRg UNIVERSITET, og LANDINSPEKTØR RASmUS ØRTofT, VIBoRg KommUNE

år den praktiserende land-inspektør sender sin matri-kulære sag til kommunen,

med den grønne erklæring som det cen-trale dokument, søges der ofte om tilla-delse efter vejlovgivningen – mere eller mindre åbenlyst. Det er ofte, at kommu-nen, som vejmyndighed, oplever matri-kulære sager, hvor det er uklart, om der søges tilladelse – f.eks.: ”Der sker ingen ændring af bestående adgangsforhold”. Men betyder det, at den matrikulære sag ikke kræver tilladelse efter vejlovens §§ 70-71 eller privatvejslovens §§ 62-63?

OVerkørsLeN tIL OFFeNtLIg Vej

Feltet om offentlige veje på den grønne erklæring er, som angivet på erklæringen, det eneste felt, hvor der er oplysnings-pligt. Der er tre punkter, som skal berø-res, og det første punkt omhandler, hvor-dan eksisterende, nye og ændrede ejen-domme skal have adgang til den offent-lige vej. Det er ikke ualmindeligt, at det formuleres i stil med følgende: Del nre. 1 og 2 får adgang til kommu-nevej XXvej ad den eksisterende overkørsel. Restejendommen, del nr. 3, har uændret adgang ad den eksisterende overkørsel. Del nre. 5 og 6 har adgang ad ny privat fællesvej til kommunevej XXvej.

Men hvad ligger der i en sådan formulering?

Tager vi eksemplet som udgangspunkt, står der, at der søges tilladelse efter vej-lovens § 71 til udvidet benyttelse af ek-sisterende overkørsel, da overkørslen ikke længere benyttes af del nr. 3 alene, men

Sagen vedrører ikke...

af tre ejendomme – del nre. 1-3. Der sø-ges desuden om tilladelse efter vejlovens § 70 til etablering af en ny overkørsel, da overkørslen mellem den nyoprettede pri-vate fællesvej og kommunevejen kræver tilladelse. Hertil kommer godkendelsen af udlægget af den private fællesvej og overkørsel til denne efter privatvejsvej-loven, hvilket berøres på det næste felt i den grønne erklæring. Det må antages, at de fleste kommuner har lært at afkode denne måde at formulere sig på. Kommunens erklæringsdel er også in-teressant. Det er den, fordi kommunen her skal erklære, om sagen er godkendt i forhold til vejloven – Ja/Nej. Der har de seneste år været et stigende fokus på trafiksikkerhed, hvorfor mange kommu-ner er blevet yderligere opmærksomme på placeringen af overkørsler. Mener kommunen det er nødvendigt, af vejtek-niske eller færdselsmæssige grunde, kan vejmyndigheden som betingelse for en tilladelse, stille krav til den nærmere pla-cering, udformning og anvendelse af en overkørsel. Det vil sige, at kommunen kan driste sig til at udnytte bemærk-ningsfeltet til at stille vilkår til overkør-selstilladelsen. Det kan den efter vejlo-vens § 70, stk. 3, og § 71, stk. 6. Netop dette udgør en potentiel udford-ring for både kommunen og landinspek-tøren. Først kommunen. Når den god-kender overkørslen i afkrydsningsfeltet på den grønne erklæring er tilladelsen givet, og herved kan kommunen i et uop-mærksomt øjeblik forpasse chancen for at stille vilkår til tilladelsen og sikre at relevante forhold tages i betragtning. Et kryds i Ja-feltet på den grønne erklæring

er altså en tilladelse uden vilkår – med mindre der står vilkår i bemærknings-feltet. Sådan en tilladelse uden vilkår vil landinspektøren formodentlig gerne have, da landinspektøren skal ”…påse og oplyse, om betingelserne er opfyldt, når sagen indsendes til Kort & Matrikel-styrelsen” – medmindre betingelserne/vilkårene er tinglyst (Vejledning om ud-stykningskontrol). Herudover står der i vejledningen, at parterne skal erklære over for vejmyndigheden, at de forplig-tiger sig til at opfylde betingelserne/vilkårene, hvis de ikke er tinglyst eller allerede opfyldt. En tilladelse med vilkår vil alt andet lige give landinspektøren ekstra arbejde. ”Ad eksisterende overkørsel” forudsæt-ter desuden, at den eksisterende over-kørsel er lovligt etableret. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, og det bør man principielt sikre sig faktisk er tilfældet. Dels af hensyn til rekvirenten, da kom-munen, når den bliver bekendt med en ulovlig overkørsel, kan kræve den fjer-net. Dels af hensyn til kommunen, der med et Ja på den grønne erklæring kan ende med indirekte af have godkendt en ulovlig overkørsel. Ofte vil vejmyndigheden ved godken-delse af overkørsler have beskrevet, hvil-ken brug de er godkendt til. Det er tit in-formationer, som kun er tilgængelige i vejmyndighedens arkiver – hvorfor dette sjældent inddrages i de matrikulære sager. Det er ikke sikkert, at den faktiske brug svarer til den tilladte brug. Nogle kommuner anbefaler, specielt i landbrugssager, at landinspektøren får

Den grønne erklæring kan være mere kryptisk, end som så. Det viser denne artikel om overkørsler i matrikulære sager, hvor der søges om tilladelse efter vejlovgivningen.


parterne til at indtegne overkørslerne i sagen. Kortet medsendes den matrikulæ-re sag. Derved fremgår det klart, hvilke eksisterende overkørsler der refereres til.

sageN krÆVer Ikke gODkeNDeLse

eFter prIVatVejsVejLOVeN…

Formuleringen i denne overskrift kan genfindes – med variationer – på den grønne erklæring landet rundt. Men det kan være interessant at stoppe op en-gang og overveje, hvornår der egentlig kræves tilladelse efter privatvejsvejloven. I byen er det sådan, præcis som ved offentlige veje, at overkørsler til private

fællesveje kræver godkendelse. På landet er dette dog ikke tilfældet. Det er altså ikke kun udlæg, omlægning og nedlæg-gelse, der kræver tilladelse. Når der i den grønne erklæring står ”Der optages en 7 m bred privat fællesvej på matrikel-kortet over del nr. 1” er det et udtryk for, at vejmyndigheden søges om at god-kende udlægget. Men man må formode, at nogen skal bruge vejen – altså køre ud på den – og det sker ad en overkørsel.

Nyt BegreB: aDgaNg

En kort afsluttende bemærkning omkring overkørsler, overgange og adgange. En

overkørsel er, som det formegentlig er bekendt for de fleste, adgang til vej for kørende færdsel fra tilgrænsende ejen-domme eller fra private fællesveje. En overgang er adgangen for gående færdsel. I det foreliggende forslag til ny lov om offentlige veje er der lagt op til, at be-greberne overkørsel og overgang udgår. De skal erstattes af det nye fællesbegreb ”adgang”. Dette dækker over både gå-ende og kørende færdsel. Tiden vil vise om det også ser sådan ud, når vejloven er vedtaget.

En indkørsel til en helt almindelig parcelhusudstykning. Stamvejen i området er privat fællesvej og den munder ud i en offentlig vej, hvor billedet er taget. Her vil der ud over godkendelse af udlægget af privat fællesvej skulle søges om overkørselstilladelse (efter privatvejsloven) til hver af de 21 ejendomme i området, samt en overkørselstilladelse (efter vejloven) til overkørslen mellem den private fællesvej og den offentlige vej. foto: finn Kjær Christensen

Offentlig vej Privat fællesvej, by Privat fællesvej, land

Ny overkørsel Vejloven § 70 Privatvejsloven § 62 –

Ændre eksisterende overkørsel Vejloven § 71 Privatvejsloven § 63 –

Nedlægge overkørsel – – –

Hvornår kræver en overkørsel tilladelse?


ejeNDOMsjUra · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

år nye ejendomme skabes eller bestående ejendomme forandres på grundlag af en matrikulær sag, resulterer

det ikke kun i en registrering i matrik-len. Ejendomsdannelsesprocessen er tilrettelagt sådan, at det skal dokumen-teres, at såvel ejendomsforandringerne som den påtænkte anvendelse af de nye ejendomme er lovlig. Det skyldes, at der i den matrikulære sag er indbygget en ”udstykningskontrol” som sikrer, at de fornødne myndighedsgodkendelser foreligger. Det er rigtig hensigtsmæssigt, at det på denne måde tilstræbes afklaret, at det tilsigtede formål med ejendoms-forandringerne kan virkeliggøres.

UDstykNINgskONtrOLLeN

Denne ordning giver de praktiserende landinspektører en meget central og væ-sentlig placering, fordi det jo er den prak-tiserende landinspektør, der skal sørge for, at de fornødne godkendelser og even-tuelle dispensationer er indhentet. Det fremgår af udstykningslovens § 20. Be-stemmelsen er fulgt op af en særlig be-kendtgørelse om udstykningskontrollen (bkg. nr. 1089 af 17.09.2010), som i §§ 1 og 2 opremser de lovområder, der skal iagttages. Efter kommunalreformen er kommu-nerne den helt centrale myndighed, for-

Afskaf grøn erklæring!

di kommunerne nu administrerer en meget stor del af plan- og arealanvendel-seslovgivningen. Det fremgår af bekendt-gørelsens § 1, stk. 2, at kommunen for nogle lovområder skal afgive erklæring på et særligt skema – den såkaldte ”grøn-ne erklæring”. For andre lovområder fore-skriver § 2, at det er landinspektøren, der skal afgive erklæring. Det sker også på et særligt skema – den ”hvide erklæring”.

grøN Og HVID erkLÆrINg

På den grønne erklæring fremgår kom-munens godkendelse meget summarisk, nemlig bare som et kryds, hvis kommu-nen kan godkende sagen. Den hvide erklæring fungerer ander-ledes, fordi den i princippet bare er en tjekliste, der hjælper landinspektøren med at identificere de forhold, som kræ-ver særlig godkendelse. Kræves der til-ladelse, skal den matrikulære sag inde-holde de fornødne myndighedsgodken-delser. En del af de lovområder, der er nævnt på den hvide erklæring, vedrører kommunen. Kommunens godkendelse skal altså indhentes på to forskellige måder: Dels som en erklæring, dels som en egentlig tilladelse. Når en matrikulær sag forelægges for kommunen, sker det ikke kun på grund-lag af landinspektørens oplysninger på den grønne erklæring. Af vejledningen

om udstykningskontrollen (nr. 60 af 29.06.2010) fremgår, at ”landinspektø-ren på en tydelig og systematisk måde skal redegøre for de ønskede areal- og ejendomsforandringer og vedlægge kort-materiale, hvorpå forandringerne er vist. Det er af afgørende betydning, at der ikke på noget tidspunkt under sagens be-handling er usikkerhed med hensyn til størrelse og beliggenhed af nye ejen-domme, der fremkommer ved udstyk-ning eller matrikulering, af ejendomme, der sammenlægges, eller af arealer, der overføres til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej”. Det er baggrunden for, at landinspek-tøren ved forelæggelsen for kommunen også tilsender kopi af de centrale matri-kulære dokumenter: Ændringskort, ske-matisk redegørelse og måleblad. Disse dokumenter er udformet for at tilgodese matrikelmyndighedens behov. Men andre myndigheder har efterhånden lært sig at

Er tiden løbet fra den grønne erklæring som den ser ud i dag? Det argumenterer landinspektør Lars Ramhøj for i denne arti-kel, hvor han også kommer ind på, hvordan den praktiserende landinspektørs rolle i processen omkring ejendomsdannelsen kan blive styrket yderligere.

Eksempel på side 1 af den grønne erklæring – som efter blanketten blev tilgængelig via Kort & matri-kelstyrelsens hjemmeside ikke længere er grøn.


LANDINSPEKTØRENS OPLYSNINGERi henhold til bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen.

Angående udstykning m.v. af matr. nr.________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________ Landinspektørens j.nr.:_____________________Rubrikken vedrørende lov om offentlige veje skal udfyldes. I de øvrige rubrikker kan anføres relevante oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Lov om planlægning

Lov om offentlige veje

A. Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej.Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen, matri-kuleringen, arealoverførslen eller sammenlægningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn, og/eller nr.angives. Når den matrikulære forandring forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hoved-landevej eller landevej - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal dette oplyses.

B. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangs-bestemmelser. Dette gælder både for den udstykkede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske.

C. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggelinie-bestemmelser (herunder efter hvilken bestemmelse, og om fraskilte eller overførte arealer berøres).

Lov om private fællesveje

Byggeloven

Lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Lov om forurenet jord

Dato:_________________ _____________________________________________Landinspektør

,

Andre bemærkninger til sagen

Kort & Matrikelstyrelsen, december 2011

3b Fiktiv by, Eksempel

U23-89-12

Udstykningen omfatter arealer i landzone, der er omfattet af kommunenplanens rammebestemmelser 07.13.A.

A. Der etableres ny overkørsel til kommunevej nr. 45 til ny 4.00 m br. adgangsvej til de udstykkede parceller. som vist på ændringskortet. Restejendommen benytter eksisterende overkørsel uændret. B. og C. Der er ikke bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser/byggelinjer

Der udlægges en ny 4.00 m br. pr. fællesvej som adgangsvej til parcellerne over matr.nr. 3b og 7k.

De fremkomne parceller har en størrelse på h.h.v. 507 m2 og 532 m2

Sagen haster

17.09.2012 sign. Lars Ramhøj


ejeNDOMsjUra

dechifrere dokumenterne, og uddrage de oplysninger, som kunne have relevans for deres stillingstagen.

et FIktIVt ekseMpeL

Tag som eksempel udstykning af to par-celler, hver på ca. 500 m2, i et mindre by-samfund. Udstykningen nødvendiggør, at der etableres en ny 4 m bred adgangs-

vej over den udstykkede og anden mands ejendom med overkørsel til en kommune-vej. De fremkomne parceller berøres på en mindre del af en skovbyggelinje. Sag-en forelægges kommunen på grundlag af den viste grønne erklæring, ændrings-kort, skematiske redegørelse og måleblad. Kommunens besvarelse (erklæring) er også anført på skemaet. Kommunen ansøges endvidere om dis-pensation fra skovbyggelinjen udformet som en egentlig ansøgning. Heri gives oplysning om parcellernes beliggenhed

og bebyggelse, ligesom der redegøres for, at en række andre ejendomme i landsby-en ligger helt eller delvis inden for skov-byggelinjen. Denne ansøgning har resul-teret i en dispensation fra skovbyggelin-jen, udformet som et særskilt dokument. Det er som det skal være. Er sagen i øvrigt udarbejdet efter for-skrifterne, må den forventes registreret på grundlag af kommunens tilkendegi-velser. Så er alt vel i skønneste orden? I forhold til Kort & Matrikelstyrelsen ja. Men lad os se på, hvad det egentlig er, kommunen har taget stilling til/godkendt.

UtILstrÆkkeLIge OpLysNINger

Lad os f.eks. se på vejforholdene (men tilsvarende kunne anføres om zonepro-blematikken). Den nye adgangsvej er efter det oplyste 4 m bred og ligger som vist på ændringskortet. Det er, hvad kom-munen får at oplyst. Antag, at kommu-nen har besluttet, at byreglerne i privat-vejsloven skal gælde for bysamfundet. Efter min mening er det oven for om-talte forelæggelsesgrundlag alt for sølle. Der er alt for få oplysninger. F.eks. om overkørslens placering/trafikale betyd-ning, om den private fællesvejs udform-ning, aktuelle og fremtidige brug (jf. at privatvejslovens § 27, stk. 1, kræver et

skitseprojekt som grundlag for kommu-nens godkendelse af vejudlægget og be-nyttelse). Uden skitseprojekt og de nødvendige oplysninger burde kommunen ”krydse nej” på grøn erklæring. Gør den det, må man i dialog med kommunen, hvor der så kan blive lejlighed til at uddybe an-søgningen og fremlægge de supplerende oplysninger. Når sagen er på plads, kan grøn erklæring fremsendes igen, og da forhåbentlig føre til, at kommunen over hele linjen godkender sagen. Men det er

da lidt tungt – det må kunne gøres bedre! Krydser kommunen ”ja” på grøn erklæ-ring, er det helt uigennemskueligt, hvad det er, kommunen egentlig har godkendt. Formentlig kun det, den har fået forelagt. Har kommunen ikke fået forelagt et skit-seprojekt, må det betyde, at kommunen ikke er afskåret fra efterfølgende at stille krav til vejens udformning (i parentes be-mærket er jeg ret overbevist om, at der heller ikke altid udarbejdes et detailpro-jekt som foreskrevet i privatvejslovens § 41, stk. 1, nr. 2).

et BeDre FOreLÆggeLsesgrUNDLag

Jeg synes, at landinspektørerne i langt højere grad skal forelægge de oplysnin-ger og den argumentation, der taler for, at kommunen skal godkende det an-søgte. Tage det på sig, at de er hyret af rekvirenten til at fremme sagen. Og gøre det kvalificeret og professionelt. Efter min mening bør man afskaffe grøn erklæring i sin nuværende form. Den hører en anden tid til. Hvor der var en anden og mindre kompleks lovgiv-ning, og hvor kommunerne var mindre og administrerede færre lovområder. Nu har kommunerne store og fagligt velbe-stykkede forvaltninger. Det er fint nok, at der er et tjekskema som hvid erklæring. Men hvorfor ikke bruge det som et arbejdsredskab i forhold til hele plan- og arealanvendelseslovgiv-ningen? Som et skema indrettet i lighed med de spørgsmål vedrørende planloven, der fremgår af det nuværende grønne skema. Hvis man tjekker hver sag på denne måde, kan man få identificeret de områ-der, hvor der skal udarbejdes en egentlig myndighedsansøgning. Kræves der til-ladelse, må der udarbejdes en særskilt ansøgning med de hertil hørende oplys-ninger og argumenter. Tjekskemaet skal indgå som et dokument i den matriku-lære sag og medsendes ved forelæggelse for den relevante myndighed. Vel at mær-ke sammen med en egentlig, veloplyst og underbygget ansøgning. Det vil være med til at styrke landin-spektørernes position både i forhold til rekvirenten og til myndigheder og der-med også kvalificere landinspektørens professionelle image.

”Efter min mening bør man afskaffe grøn erklæring i sin nuværende form. Den hører en anden tid til. Hvor der var en anden og mindre kompleks lovgivning, og hvor kommu-nerne var mindre og administrerede færre lovområder”

Lars Ramhøj, lektor emeritus

HOVeDteMa

Så er temaet for Fagligt Møde 2013 klar. Den faglige overskrift for mødet er: VAND.

Vand i mange afskygninger; klimatilpasning, oversvømmelser og digitale høj-demodeller. Kloakrenovering, vandplaner for at beskytte vore vandressourcer, søer og åer. Andre emner inden for kategorien er matrikulering til havs, maritim planlægning, søopmåling og grøn laser-målinger. Og om Grønland til Nordpolen. Og lidt til.

Endelig vil vi på mødet følge op på sidste års tema, Den Fællesoffentlige digitali-seringsstrategi, hvor finansministeren i oktober udsendte pressemeddelelse om frikøb af grunddata og som konsekvens heraf følgeændringer inden for proces-sen ejendomsdannelse.

Ved deadline for trykningen af ’Landinspektøren’ er programmet endnu ikke klart i detaljen, men programmet følger forløbet fra tidligere år, hvor fredagen er for-beholdt faglige indlæg og medlemsmøder i ALF og PLF, mens der om lørdagen er faglige sessioner, generalforsamling i DdL og kulturelt indlæg.

Vel mødt – Søren Andersen, formand for Fagligt Møde Udvalg

FreDag - 1. FeBrUar

10:30 Åbning og indledning 10:45 Key-note taler14:00 Flere sideløbende faglige sessioner Middag20.00 ALF medlemsmøde20.00 PLF medlemsmøde Natmad

LørDag – 2. FeBrUar

9:00 Dagen starter · Nyt fra Miljøministeriet og Aalborg Universitet · Faglige sessioner · 60+ arrangement · DdL’s generalforsamling · Fagligt kulturelt indlæg17.00 Afslutning Festmiddag mv.

FAGLIGt MøDE 2013fredag den 1. februar – lørdag den 2. februar 2013


FagLIgt MøDe


Nyt I År

Prispolitikken er i år ændret fra hotellets side. Som konsekvens har vi reduceret i forplejningen og hævet deltagergebyret.Der er sat én pris på én persons overnat-ning i henholdsvis enkeltværelse, dobbelt-værelse eller 3-personersværelse. Der er ingen overnatning i 4-sengsværelser.

tILMeLDINg

Du tilmelder dig online på ida.dk/møde-arrangementer, arr.nr. 995770.

Du kan evt. udskrive tilmeldings-skemaet på:ida.dk/SITES/DDL/FAGLIGT-MOE-DE-2013/Sider/FagligtMøde2013.aspxog sende det til:

DdLKalvebod Brygge 311780 København VAtt. Lotte Helweg

Eller pr. mail: [email protected]

MøDegeByr

Er 2.500 kr. ved tilmelding inden mandag den 7. januar 2013.Fra tirsdag den 8. januar 2013 er møde-gebyret 3.500 kr.For pensionister er gebyret 300 kr. uanset tilmeldingstidspunkt.

tILMeLDINgsFrIst

Tilmelding kan ikke ske efter tirsdag den 29. januar 2013, kl. 12.00.

aFMeLDINgsFrIst

Sker afmelding inden tirsdag den 29. januar 2013, kl. 12.00 slipper du for mødegebyr og omkostninger til for-plejning mv. Sker afmelding efter dette tidspunkt hæfter du for mødegebyr, forplejning og evt. overnatning. Afmelding kan kun ske skriftligt på [email protected].

aFkryDs

Mad og drikke fredag:Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand, 275 kr.Middagsbuffet inkl. 1 øl/sodavand og natmad inkl. 1 øl/sodavand, 425 kr.

Mad og drikke lørdag:Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand, 275 kr.Festmiddag (3 retter, vin/øl, kaffe/te, natmad og underholdning), 600 kr.

Overnatning – på Hotel Nyborg Strand Fredag/lørdag, henholdsvis lørdag/søndag.Begge dage inkl. morgenmad.

PriserEnkeltværelse: 775 kr.Delt dobbeltværelse: 490 kr.Delt 3-sengsværelse: 400 kr.

I spørgsmålsfeltet skal du notere, hvis du ønsker enkeltværelse.Deler du værelse, skal du skrive, hvem du deler med.Feltet kan ikke bruges til at kontakte sekretariatet. Send i stedet en mail til [email protected]

Forhåndstilmelding til sessionerAfkryds, hvilke sessioner, du forventer at deltage i. Dette er alene et signal til sekretariatet om forhåndsinteresse.

BetalingsadresseAfkryds/notér betaler/betalingsadresse. Hvis du arbejder i en offentlig institution, så skriv EAN-nr. Vi ikke kan dele din faktura mellem dig og din arbejdsplads.

ReduktionFuldtidsarbejdsløse (tilmeldt jobcenteret) og studenter betaler ikke mødegebyr.

BetaLINg

Der sendes samlet faktura på mødegebyr, forplejning og evt. overnatning efter mø-

Praktisk om Fagligt Møde 2013

det, derfor vil alle priserne, når du til-melder dig, være nul kr. Du kan dog se prisen for det valgte i opkrævningslinjen. Modtagelse af faktura: Hav tålmod. Det er en større logistisk øvelse af fordele omkostninger for overnatning, så der kan godt gå et stykke tid, inden du mod-tager en faktura.

MomsMødegebyret er momsfrit. Mad, drikke og overnatning tillægges moms.

tILskUD tIL rejseUDgIFt FOr arBejDsLøse

Fuldtidsarbejdsløse kan få tilskud til transport. Tilskuddet svarer til billigste offentlige transport til Nyborg. Kører flere i samme bil betales kørselsgodtgø-relse efter statens regler, men kun hvis tilskuddet er lavere end de tilsvarende samlede udgifter til offentlig transport. Tilskuddet overføres til pengeinstitut ef-ter mødet. Henvend dig til sekretariatet.

pÅ NyBOrg straND

Navneskilt og mødemateriale hentes ved sekretariatets skranke. Værelsesnøgle hentes i receptionen. Værelserne er til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen til kl. 10.30 på afrejsedagen.

FagLIgt MøDe


FREDAG DEN 1. FEBRUAR 2013, kl. 20.00, afholder ALF sit årlige medlemsmøde.

ALF har modtaget berettiget kritik af, at indholdet af mødet i 2012 var for tyndt. Vi søger derfor efter flere gode emner, som vores medlemmer finder interessante og relevante en fredag aften. Kom endelig med gode ideer, som kan sendes til enten Vibeke Brandhof ([email protected]) eller Dor-the Holme ([email protected]).

prOgraMMet ser FOreLøBIg sÅLeDes UD:

Vi begynder igen i år med cirka en halv times fællesmøde for alle ALF’ere med orientering om emner af generel interesse, herunder OK13. Derefter splitter vi op i tre separate møder:

• Gruppe2A(assistenteransathospraktiserendelandinspek- tører) vil foruden en drøftelse af de igangværende forhandlinger med PLF, vanen tro have mulighed for at deltage i PLF’s møde.

Vi indkalder til ordinær generalforsamling i Den danske Land-inspektørforening, lørdag den 2. februar 2013 kl. 13.30 på Hotel Nyborg Strand.

DagsOrDeN eFter LOVeNe

Jeg vil henlede opmærksomheden på, at det er en valggeneral-forsamling, hvor der skal vælges bestyrelse for den kommende valgperiode. Bestyrelsen påregner endvidere at fremlægge forslag til re-vision af foreningens love og vedtægter.

• Gruppe2B(offentligtansatteALF’ere).Deterligeoptil overenskomstforhandlingernes afslutning, og vi vil derfor diskutere indholdet af OK13 nærmere.• Gruppe2C(privatansatteiøvrigt).Viønskerigenatarran- gere møde for de ALF’ere, der ikke er assistenter eller offentligt ansatte. IDA arbejder systematisk og seriøst med, hvilken betydning globaliseringen har for ingeniører. Emnet kan også være relevant for danske landinspektører, hvorfor vi sætter det på dagsordenen.

Sidst – og ikke mindst – beder vi hver enkelt ALF’er seriøst overveje, om det er nu du skal tage del i ALF’s faglige arbejde. Vi mangler nemlig kandidater til bestyrelsen. Du er velkom-men til at kontakte Dorthe Holme på tlf. 7254 5204 for yder-ligere oplysninger.

Bedste hilsnerALF-bestyrelsen

Vi gentager indkaldelsen med fornødent materiale med tre ugers varsel på foreningens hjemmeside.

På generalforsamlingen behandles ethvert forslag eller emne, som et medlem har forelagt bestyrelsen inden den 15. decem-ber 2012 (sendes til sekretariatet).

Med venlig hilsenPå bestyrelsens vegne, Henning Elmstrøm – Formand

Indkaldelse til Generalforsamling 2013

Den danske Landinspektørforening

ALF efterlyser nye kandidater til bestyrelsen samt emner

til medlemsmødet på Hotel Nyborg Strand

Ufagligt møde 2013 for alle over 60

arrangementet fejrede 10 års jubilæum i for-bindelse med Fagligt Møde 2012. Ved Fagligt

Møde 2013 vil successen blive videreført lørdag den 2. februar kl. 10.45 med et nyt spændende møde i 60+ serien.

Årets foredragsholder er Johannes Frandsen Skjelbo, født i 1972 og barnebarn af landinspektør Johannes Frandsen Skjelbo. Han er cand.mag. i musikvidenskab og informationsteknologi fra Københavns Universitet og ITU. Tidligere ekstern lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Keyboardspiller og mu-sikunderviser.

Johannes Skjelbo har især beskæftiget sig med politisk musik, musikcensur og lignende emner. P.t. arbejder han på en ph.d.-afhandling om muslimsk ungdom og musikforbrug.

Emnet vil være: “Pornofoni? Musik, Magt og Censur”

Musikvidenskaben har ofte pr. automatik afvist tanker om mu-siks potentielt skadelige eller uønskede effekt som useriøse. Men inden for de senere år er der sket noget nyt. Det har vist sig meget frugtbart at forsøge at forstå de tanker og forestillin-ger, der ligger bag ønsker om at regulere eller censurere musik som sådan. Musik kan måske endda være “farlig”. Foredraget vil, på baggrund af ny forskning, introducere forsamlingen til feltet “farlig musik”. I form af historiske punktnedslag kommer vi rundt om nogle af de genrer, værker og kunstnere, der har

været forsøgt censureret igennem tiderne. Fra afbrænding af musikinstrumenter i Firenze i renæssancen over homofobisk reggaemusik, til Talebans totale musikforbud i 90’ernes Afgha-nistan. Vi kommer også til at høre et par eksempler undervejs, fx. fra Shostakovichs opera Lady Machbeth fra Mtensk, der angi-veligt fik en rasende kammerat Stalin til at opfinde neologismen “pornofoni”!

Efter 60+ arrangementet er der mulighed for at deltage i fro-kosten, hvor der vil være reserveret bord til 60+ deltagerne.

Efter frokosten har I mulighed for at deltage i DdL’s valggene-ralforsamling og derefter også i det såkaldte kulturelle indlæg, der slutter lørdagens møderække.

Herefter vil det måske også være naturligt at deltage i aftenens festmiddag med plads ved det hyggelige særlige 60+ bord.

Uanset om I kun ønsker at deltage i selve 60+ delen, så håber vi igen i år at se rigtig mange landinspektører 60+ til Nyborg-mødet. Husk at tilmelde jer igennem det almindelige Fagligt Møde tilmeldingssystem.

Med venlig hilsen og på gensyn i Nyborg.

Ulla Skjelbo og Kjeld Lohmann SchølerÅrets 60+ arrangører


FagLIgt MøDe

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken.

Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som

medlem af Den danske Landinspektørforening få Danmarks suverænt

højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de

første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får

mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide

Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid

bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting,

som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde

for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt

kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1924

Online: Gå på lsb.dk/ddl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så

du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks

højeste rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTOFor at få den høje rente skal du være med-lem af DdL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos

Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør,

hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

NYHED


ejeNDOMsregIstrerINg · TEKST og foTo: TRINE LINDSKoV, TRINE THomSEN og JAKoB RIISE

feltarbejderne får mange henvendelser i marken fra lodsejere, der er ivrige efter at få registreret deres rettigheder.

Med leases skal byspredning bekæmpes

vordan dæmmer man op for en galoperende byspredning og bekæmper fattigdom, samtidig

med, at man forbedrer kvinders rettighe-der, og bidrager til en mere miljøvenlig og bæredygtig udvikling? I Lesothos hovedstad er svaret temmelig jordnært: Man skal sørge for, at befolkningen får papir på den ejendom, de besidder. Opgaven er omsat til projektet Syste-matic Land Regularization in Lesotho og indeholder mange klassiske landinspek-tør-discipliner. Konkret går opgaven ud på at foretage en systematisk registrering af minimum 46.000 ejendomme og at udarbejde et tilsvarende antal rettigheds-beviser, såkaldte leases, som er 90 års lejekontrakter. Opgaven skal være udført inden udgangen af august 2013. COWI vandt i foråret udbudsrunden på projektet, som er finansieret af US-AID, USA’s svar på DANIDA. Projektet skal bidrage til at opfylde FN’s 2015-mål, der skal give mennesker i udvik-lingslande bedre levevilkår.

Det FattIge LaND I BjergeNe

Lesotho er et lille bjergland fuldstændig omgivet af Sydafrika. Jorden administre-res her ved såkaldt Customary Tenure. I princippet ejes jorden af Basotho-folket og forvaltes af kongen, der har bemyn-

diget landets høvdinge til at kunne allo-kere jorden. Denne praksis er stadig den mest udbredte, hvilket betyder, at langt de fleste Basotho kun har en uformel ejendomsret, som er anerkendt i lands-byen, men som aldrig er blevet formelt registreret. I hovedstaden Maseru er det i princip-pet bystyret, der tildeler leases, men da hovedparten af byen stadig administreres af lokale høvdinge, hersker der et paral-lelt ejendomssystem. Det gør det særde-les vanskeligt at administrere urbanise-ringen centralt. Det vurderes, at 70 pro-cent af Basotho i de urbane dele af Lesotho bor på uformelle ejendomme. Halvdelen af boligerne er beboet af ret-tighedshaveren, mens halvdelen er be-skedne udlejningsboliger, typisk bygget som et aflangt hus, delt op i etværelses lejemål. Den store udbredelse af disse udlejningsboliger betyder, at der stort set ikke er slum i Lesotho.

ejeNDOMsregIstrerINg HIDtIL

Den hidtidige tildeling af et lease har været en omstændelig og langsom pro-ces, der ofte har taget mange år. Først har en licensed surveyor skullet opmåle ejendommen, en proces der i sig selv har taget tid, fordi det ofte er sket med målebånd og derefter har skullet under-

oM LESotHo• Officieltnavn:KingdomofLesotho• Hovedstad:Maserumedcirka 250.000 indbyggere.• Lesothoharværetetuafhængigt kongerige siden den 4. oktober 1966• Befolkning:Basotho• Sprog:Sesothoogengelsk• Størrelse:30.355km2

• Indbyggere:Cirka2millioner• Lavestepunkt:1.400m.o.h.

Det afrikanske land Lesotho har som mange udviklingslande et dårligt struktureret ejendomsregi-streringssystem. Det er med til at skabe ukontrolleret byspredning, i særdeleshed i og omkring hovedstaden maseru. CoWI A/S er med til at løse det problem ved at strukturere ejendomsret-tighederne i hovedstadsområdet, en opgave som skal klares på 16 måneder. To landinspektørstu-derende og en landinspektør fra virksomheden beretter her om den store, men også spændende udfordring i det sydlige Afrika.


Der opstår af og til uenighed om, hvor grænsen mellem to ejendomme er. I de tilfælde hvor juri-sten på feltkontoret ikke kan løse tvisten, træder projektets juridiske ekspert til.

feltarbejderne besøger hver parcel op til tre gange for at sikre sig, at lodsejeren har en chance for at få sine rettigheder registreret.

Landsbymøderne samler mange hundrede delta-gere i alle aldre.

kastes en minutiøs kontrol hos Chief Sur-veyor ved Land Administration Authority (LAA), som har tjekket hver eneste dimension på decimalen. Selvom opmålingen så er blevet god-kendt og ejendommen har fået et offi-cielt lease-nummer, har det ikke været ensbetydende med, at man har fået over-draget et lease-dokument, da en anden instans hos LAA har haft ansvar herfor, og der har ikke været sammenhæng mel-lem de to instansers registre. Endvidere har der ikke været kontrol med hvilke leases, der ikke længere er gældende, og hele systemet er derfor

meget ineffektivt og samtidig ikke særlig pålideligt.

systeMatIsk ejeNDOMsregIstrerINg

Projektet ’Systematic Land Regulariza-tion’ går ud på at gennemgå samtlige ejendomme i Maseru, og tildele leases til de personer, der indtil nu kun har besiddet en uformel ejendomsret. Sam-tidig bliver der foretaget en geografisk kontrol af de eksisterende leases, og hvor disse ikke stemmer med de nuværende ejendomsgrænser, aflyses de og erstattes af nye leases. Opgaven er således at opbygge et på-

lideligt ejendomsregister med tilhørende ejendomskort, hvilket betyder indsam-ling af data om den enkeltes ret til at disponere over sin ejendom, og fastlæg-gelse af den geografiske placering. Til sidstnævnte formål er der i juni 2012 produceret ortofotos for Maseru og omegn med 20 cm opløsning, og disse danner grundlag for fastlæggelse af ejendomsgrænserne ud fra princippet om General Boundaries. Det betyder, at hvor en ejendom er defineret med synlige grænser i form af hegn eller hæk-ke, registreres disse på baggrund af orto-foto, og kun i særlige tilfælde vil det være


ejeNDOMsregIstrerINg

nødvendigt for den lokale landmåler at foretage en decideret opmåling med GPS.

eN Ny MetODe

For at kunne registrere 46.000 ejendom-me på så kort tid har det været nødven-digt at opbygge et automatiseret og digi-talt system, som eliminerer mange af de traditionelle fejlkilder og gør arbejdet mere fleksibelt. Data indsamles direkte i marken i en database, som er opbygget til projektet. Denne database har en brugerflade, der gør det let at indtaste og redigere data. Maseru er administrativt inddelt i en række bydele, som oftest består af flere tidligere landsbyer. Rent praktisk er disse bydele opdelt i mindre sektioner på cirka 500 ejendomme. I marken er der etable-ret seks kontorer, som flytter jævnligt og arbejder sig gennem Maseru. Den nære og lokale placering gør, at de lokale be-boere, der har fået tildelt jord i området – de såkaldte claimants - nemt og hurtigt kan møde op og få deres rettigheder re-gistreret. Efter at data er indtastet i databasen og den tilhørende dokumentation er blevet indskannet, udskrives et forelø-

bigt dokument, som den pågældende claimant underskriver og derefter får en kopi af. Derved sikres at data er kor-rekte, og det er nemmere at finde data senere hen, når de kan møde op med en kopi af dokumentet.

Hvert feltkontor består af:• 1uddannetjurist,• 2databehandleremedlaptop og printer/skanner,• 4-5feltarbejderemedkendskab til jordlovgivning, og• 1-2landmålere.

OpgaVeNs UDFøreLse

For at få folk til at komme til feltkontor-erne er det vigtigt med en grundig infor-mationskampagne forud, hvor man for-tæller om fordelene ved at have et juri-disk bindende dokument og at proces-sen er uden udgift for den enkelte. Dette sker et par uger i forvejen gennem radio-spots, opslag, brochurer samt møder for hele “landsbyen”, hvor høvdingen er en væsentlig medspiller. Et par dage inden dataindsamlingen foretager feltarbejder-ne en lokal informationsrunde ved at gå fra parcel til parcel og fortælle om pro-

jektet, samt hvilke dokumenter der skal medbringes til feltkontoret for at rettig-hederne kan registreres. Når feltarbejderne besøger en parcel, noterer de samtidig, om ejendomsgræn-serne svarer til det ortofotoet viser eller om der skal foretages opmåling af parcel-len. Opmålingen udføres af lokale land-målere, som dagligt følger feltarbejdernes fremskridt og opmåler de parceller, hvor de digitaliserede grænser ikke passer. Juristen har ansvar for at sikre og gen-nemse dokumentationen, for at vurdere, om denne er tilstrækkelig til at et lease kan tildeles. Dokumentationen kan ek-sempelvis være et pas og allokeringsbrev fra høvdingen. Samtidig kan juristen også bistå i situationer, hvor der opstår tvist om ejerskab til en ejendom eller skels beliggenhed. På dette projekt er alle ju-rister kvinder, idet de er ansat gennem International Federation of Women Lawyers - FIDA, som er en NGO, der har afdelinger i mange lande. De indsamlede data uploades hver aften til en central database på hoved-kontoret, og dagen efter kontrolleres, om de rigtige parcelnumre er noteret, om navne er skrevet korrekt osv. Det er

På hver parcel optages gPS-koordinater, som bruges til kvalitetskontrol af markdata.

offentliggørelsen af ejendomskort studeres med stor interesse.


oM FoRFAttERNE• TrineThomsener26åroglæsertillandinspektørpå9.semesterpåAAUKøben- havn, hvor hun er i praktik hos COWI i Lesotho. Medlem af Nordisk Møde- Udvalg 2010-2011. Studentermedhjælper ved Kulturarvsstyrelsen i 2011 og ved Naturstyrelsen, Juridisk Kontor, 2011-2012.

• TrineLindskover24år,læserpålandinspektørstudiets9.semesterpåAAU København, hvor hun ligeledes er i praktik hos COWI i Lesotho. Bestyrelses- medlem i FoFoDaLa 2008-2012. Studentermedhjælper i Kort & Matrikelstyrel- sen, Søkort og Søopmåling, 2011-2012.

• JakobRiiseblevuddannetlandinspektøri1980oghararbejdetmedejendoms- regulering i mere end 30 år både i privat praksis, i udlandet og i Kort & Matrikel- styrelsen. I de sidste 13 år ansat hos COWI A/S som projektleder og Survey Spe- cialist, fortrinsvis inden for Land Administration og større infrastrukturprojekter. Det har bl.a. ført ham til Bolivia, Panama, Namibia, Indien, Sydkorea, Venezuela og Ægypten. Fungerer som Registration Specialist på COWI’s projekt i Lesotho.

FAKtA oM SyStEMAtIc LAND REGuLARIzAtIoN IN LESotHo• FinansieresafUSAIDviaMilleniumChallengeCorporation,somstøtterFNiat nå 2015-målene for udviklingslandene.• UdføresafCOWIA/Sietjointventure-samarbejdemeddetsvenskefirmaORGUT.• Projektperiode:15.april2012-31.august2013.• Basotho-ansattepåprojektet:Mereend60personer.• Udstationerede:6-8personer.• Parceller:46.000.

en fordel at fejlene opdages hurtigt efter indtastning, da de så kan nå at blive kor-rigeret, inden feltkontoret flytter til en ny sektion. På hovedkontoret sammenholdes de indsamlede data med landmålerens re-sultater, og der produceres ejendoms-kort med tilhørende navnelister, som bliver ophængt i de pågældende lands-byer i 30 dage, så folk har mulighed for at gøre indsigelse. Herefter overdrages det samlede datamateriale til LAA, som udsteder de officielle leases til de implicerede. Det er med denne metode muligt at opnå en anseelig produktion stort set uden fejl, hvor alle parceller registreres korrekt og COWI-ORGUT forventer der-for at kunne opfylde kravet om 46.000 nye leases inden sommerens udløb 2013.

NÅr retteN BLIVer FOrMeL

I udviklingslande er besiddelsen af jord af afgørende betydning for levestandar-den. Besidder man jord betyder det, at man har et sted at bo, et sted at dyrke afgrøder, et sted der skaber grundlaget for at kunne etablere en familie. Projek-tet omsætter uformelle til formelle ret-tigheder, hvorved lodsejerne i Maseru får sikret deres rettigheder til jorden. Ved registreringen af parcellerne sikrer feltarbejderne både at registrere man-dens og kvindens rettigheder, således at begge parter er sikret ved skilsmisse eller dødsfald. Ved formaliseringen får de mulighed for at sælge, tage lån og lade deres rettighed gå i arv. De formelle rettigheder skaber også incitament for lodsejerne til at skabe en merværdi, for-di investeringer gjort i deres ejendom er sikret og kan omsættes. Ved at formalisere rettighederne og systematisere den fremadrettede til-egnelse af rettigheder forhindrer man, at der sker ukontrolleret byspredning. Dette kan på sigt være med til at be-skytte naturen og historiske landskaber, der omgiver byer som Maseru. Samtidig er kompakte byer mere miljøvenlige. Ejendomsregistreringsprojekter som Systematic Land Regularization in Leso-tho kan altså være med til at imødekom-me FN’s 2015-mål samt fremtidige lig-nende internationale målsætninger.

Artiklens tre forfattere i felten i Lesotho. fra venstre Jacob Riise, Trine Thomsen og Trine Lindskov.


kOrt Nyt

Forkerte runde fødselsdageI oversigten over runde fødselsdage i seneste nummer af ’Land-inspektøren’ havde der desværre indsneget sig et par fejl. Af listen fremgik det, at de to landinspektører Bent Daniel Kristen-sen, Herning, og Erik H. Petersen, Hellerup, i november måned begge rundede 95 år. I virkeligheden fyldte de henholdsvis 80 og 85 år. Redaktionen beklager fejlene. tlc

retteLse

eFterUDDaNNeLse

LeDeLse

kOMMIssION

Unge landinspektører på internationalt kursusI september var Madrid ramme for det to uger lange kursus International Training Course in Topography for Young Sur-veyors. Kurset er for alle landinspektører under 35 år og bliver årligt afholdt af den italienske landinspektørforening. I år del-tog 49 landinspektører fordelt på 16 lande, herunder under-tegnede fra Danmark. Det er i øvrigt første gang, kurset har dansk deltagelse. Programmet bød på undervisning inden for en lang række emner, fx: Forskellige instrumenttyper, opmå-ling med GNSS med efterfølgende databehandling og transfor-mation mellem referencesystemer, fotogrammetrisk opmåling, herunder opmåling fra droner, og laserscanning brugt til be-varingsværdige bygninger. Der var også undervisning i remote sensing, GIS, web-GIS, mobile mapping, deformationsmåling samt præsentation af det spanske matrikelsystem med besøg hos det spanske matrikelvæsen. Mange faglige og sociale bånd blev knyttet på tværs af landegrænser til gavn for samarbejdet mellem landinspektører fra forskellige lande. ”Sharing is car-ing,” som en af deltagerne udtrykte det. Vi fik også øjnene op for, at Danmark byder på gode geodata-faciliteter sammenlig-net med flere andre lande, fx at vi har et velfungerende refe-rencenet og et godt matrikelkort. Vi kan varmt anbefale andre landinspektører under 35 år at deltage i næste års kursus. Inka Arensman, Herning Kommune, og Jesper Rønbøg Nørnberg, COWI A/S

Syv pejlemærker for natur og landbrugNatur- og Landbrugskommissionen har fremsat syv pejlemær-ker for ”Vejen frem for Danmark”. Pejlemærkerne er interes-sante, da de må forventes at danne ramme for kommissionens anbefalinger, der kommer i marts 2013. Pejlemærkerne er:

1) Moderne og intelligent natur- og miljøregulering med fri- ere rammer til at tilrettelægge produktionen og med fokus på krav til emissioner og øvrige påvirkninger af omgivel- serne. Bedre sammenhæng på tværs af natur-, miljø- og er- hvervsreguleringen, så den samlede regulering fremstår mere entydig, enkel og ubureaukratisk.2) Plads til natur med flere og større naturområder, mere sammenhængende natur, bedre beskyttelse og pleje, mere naturhensyn i landbrugsdriften og genoprettelse af øde- lagte naturområder. 3) Begrænsning af udledninger fra landbruget og for- bedring af vandmiljøet. 4) Ny integreret planlægning og forvaltning baseret på hel- hedstænkning.5) Teknologiudvikling, der understøtter øget produktivitet og omkostningseffektivitet samt begrænser landbrugets på- virkninger af natur, miljø og klima.6) Professionalisering og differentiering i landbruget. 7) Styrket samspil mellem forskning, uddannelse og innova- tion på jordbrugs-, miljø- og naturområdet.

Pejlemærkerne fremgår af kommissionens 556 sider lange sta-tusrapport, som blev offentliggjort i september. I rapporten omtales landinspektørernes virke i forbindelse med landbrugs-lovens administration (erklæringer). Det er vanskeligt at vur-dere, hvilken betydning kommissionens anbefalinger vil få for landbrug og natur generelt og for landinspektører specifikt. Vil kommissionen fx anbefale fortsat deregulering af land-

IDA henter tidligere topchef for landbrugetMed ansættelsen i oktober af Carl Aage Dahl som ny administrerende direktør for IDA har foreningens knap 89.000 in-geniører fået en erfaren topchef og lob-byist som deres nye spydspids. 52-årige Dahl har igennem mange år haft sin gang på Axelborg, hvor han efter flere chefstillinger endte med at bestride den

tunge toppost som administrerende direktør for brancheorga-nisationen Landbrug & Fødevarer. Her måtte han dog i foråret se sig erstattet af den tidligere forsvarsminister Søren Gade. Han var derfor ledig på jobmarkedet, da IDA stod og manglede en administrerende direktør efter Michael Hjortlund, der stop-pede i juni efter kun ti måneder på posten. Carl Aage Dahl er således IDA’s tredje topchef på mindre end to år. tlc

brugslovens strukturregulerende bestemmelser (og dermed en yderligere reduktion af landinspektørers arbejde hermed i administration og som privatpraktiserende)? Men pejlemær-kernes helhedsorienterede tilgang giver trods alt grobund for en vis optimisme med hensyn til at opretholde og udvikle land-inspektørers virke i det åbne land. Karsten Willeberg-Nielsen, COWI A/S

INDSAML KOMMUNIKÉR LEVÉR

Vi har tilføjet en masse kapacitet

Uden at fjerne noget af dens enkelthed

TRIMBLE TSC3

HER FINDER DU SUCCES

DEN NYE OG FORBEDREDE TRIMBLE TSC3

LANDMÅLINGSCOMPUTER

Problemet med fornyelser og forbedringer er alt for ofte, at

det gør udstyret ukendt og anderledes. Dette er ikke

tilfældet med den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer.

Denne nye feltløsning, der er optimeret til Trimble Access,

giver bedre dataindsamling, beregning og flere

tilslutningsmuligheder end nogen sinde tidligere, uden at

man mister de kendte funktioner, som har gjort vores

opmålingssystemer berømte.

INDSAML, KOMMUNIKÉR OG LEVÉR:

En større farveskærm giver mulighed for flere funktioner

fra kortvisningen og mere direkte adgang til de nødvendige

funktioner for at gennemføre jobbet. Og lader dataene

strømme uhindret med Bluetooth, WiFi og mobilt modem.

Feltsoftwaren Trimble Access gør det muligt at hente data

fra den interne GPS, kompasset og kameraet og anvende

dem i arbejdsprocessen. Med et enkelt arbejdsgang kan

der automatisk tilføjes billeder som attribut til ethvert

punkt, der opmåles.

Enklere og mere effektivt? Ja. Mere kompliceret? Slet ikke.

Den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer gør utroligt

komplicerede ting – på en måde som gør dit

arbejde lettere.

For mere information om den nye Trimble TSC3, besøg: trimble.com/TSC3

© 2011, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og triangle symbolet er varemærker der tilhører Trimble Navigation Limited og som registrerets i USA og andre lande. Trimble Access er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. SUR-192-DK

SUR-192-DK_Trimble_TSC3_Single_0311.indd 1 13/05/2011 11:17:13 a.m.


a-kasse · TEKST: CHRISTIAN PETER HANSEN, LANDINSPEKTØR

AAK fusionerer med IAK

gennem de seneste år er der sket mange ting i AAK. Arbejdsgange er blevet trimmet og effektiviseret, mens der er skruet op for den digi-

tale kommunikation og interaktion med medlemmerne. Sidste år fik AAK ny direk-tør og flyttede hovedkontor fra Nørre Voldgade til Nyrupsgade i København. Her er lokalerne indrettet efter den form for medlemskontakt, der nu engang er hverdagen i AAK: Workshops, rådgivnings-møder og telefonrådgivning. Alt sammen for at kunne tilbyde så god en service til så billigt et kontingent som muligt. AAK er altså en stor (ca. 100.000 med-lemmer) og godt drevet a-kasse, med en stor medlemstilfredshed. Men a-kassen har alligevel haft øje for, hvor den kan blive stærkere. Det samme var tilfældet i Ingeniørenes a-kasse (ca. 75.000 med-lemmer), og derfor blev der i foråret 2012 indledt forhandlinger om en fusion af de to a-kasser.

HVOrFOr NetOp FUsIONere MeD Iak?

Der har tidligere været kontakter mellem netop disse to a-kasser, da det har været tydeligt at de ”passede godt” til hinanden. Dette match er godt af flere grunde: •Beggea-kassersmedlemsgruppererakademikere, hvorfor arbejdsmarkeds-situationen og organisationsforhold er struktureret ens. Begge a-kasser er da også allerede meget aktive med job-match mellem virksomheder og ledige.

•Beggea-kasserermegetlangtfrem-me med at digitalisere arbejdsprocesser og medlemmernes kontakt. Derudover står AAK for at skulle udskifte et centralt it-system, hvor valget var faldet på det samme som IAK i forvejen benytter. •Kontingenterneermegetens,hen-holdsvis 75 kr. og 85 kr. i administrati-onsbidrag pr. måned pr. medlem. IAK og AAK er dermed landets henholdsvis 2. og 3. billigste a-kasse. •Dereksistereriforvejenetudvidetsamarbejde mellem AAK og IAK. Sam-arbejdet omhandler pt. et aktiveringstil-bud for ledige over 30 år i Københavns Kommune med coachforløb og korte kursusforløb, samt en stor opgave som 2. aktør for alle ledige akademikere i Roskilde Kommune. Derudover har AAK og IAK et projekt i samarbejde med Københavns Kommune omkring tidlig identifikation af potentielt langtidsle-dige. Kort sagt har både AAK og IAK med-lemsfremgang, høj tilfredshed og lave kontingenter. Så fusionen sker ikke af nød, men for at skabe en endnu mere slagkraftig enhed til gavn og støtte for medlemmerne. Målet er, at man ved at kombinere de to a-kassers faglige kompetencer bliver endnu bedre til at guide medlemmerne rundt i dagpengejunglen og til at råd-give i forhold til at finde job. Den fysiske kontakt til a-kassen bliver

oM FoRFAttEREN: Christian Peter Hansen er 34 år. Har siden 2007 været bestyrelsesmedlem i AAK for valggruppe 6 (Landinspek-tørerne). Uddannet landinspektør i 2005. Ansat i LE34 i København siden 2009, hvor hans hovedarbejdsopgaver er ejendomsudvikling og bygherreråd-givning i København.

Akademikernes a-kasse og Ingeniørernes a-kasse fusionerer den 1. juli 2013 - og bliver dermed landets suverænt største a-kasse for højtuddannede med godt 175.000 medlemmer. Den nye slagkraftige enhed bliver til medlemmernes fordel, forudser landinspektør og bestyrelsesmedlem i AAK, Christian Peter Hansen, der her beretter om fusionens baggrund, formål og forventede konsekvenser.


også lettere. Hidtil har AAK haft kontorer i København og Aarhus, men efter fusio-nen vil der yderligere komme kontorer i Aalborg, Odense og Esbjerg.

presset Fra cHrIstIaNsBOrg

Foruden de konkrete fordele for begge a-kasser og deres medlemmer, er der hele det bagvedliggende politiske spil, hvor der til stadighed er pres på selve a-kas-sernes berettigelse. Ved at fusionere til en større enhed, der i fremtiden gerne skulle blive endnu bedre til at servicere en afgrænset gruppe uddannelser, doku-menterer vi fortsat, at det nuværende sy-stem er det bedste til formålet. Det er jo også værd at bemærke, at i ugen op til, at fusionen blev vedtaget, var der flere LO-forbund, som var ude i medierne med den ide at fusionere LO’s a-kasser. Der er ingen tvivl om, at den øvrige a-kasse-verden er opmærksom på fusionen, og hvilken standard den danner for fremti-dig medlemsservice og kontingentniveau.

BeHOLDer LaNDINspektørerNe INDFLyDeLseN?

Politisk beholder landinspektørerne stort set den samme position som inden fusio-nen. Hidtil har bestyrelsen i AAK bestået af en repræsentant fra de 12 valggrupper samt formanden. Repræsentantskabet har bestået af repræsentanter for alle valggrupper, hvor beslutninger kan sen-des til afstemning med vægte i forhold til valggruppernes størrelse. Fremover kommer bestyrelsen til at be-stå af 14 valggrupper samt formanden. De to nye er ingeniører og maskinmestre. Der kan nu stemmes efter vægte i besty-relsen. Valggrupperne kan vælge et med-lem af repræsentantskabet pr. 5.000 med-lemmer i valggruppen, dog min. to re-præsentanter pr. valggruppe. Når DJØF og IDA har henholdsvis ca. 50.000 og ca. 70.000 medlemmer af den nye a-kasse, mens landinspektører og andre valggrupper består af 1.000 – 2.000 med-lemmer, er det forståeligt, at det politisk er nødvendigt med muligheden for af-stemning efter vægte. Det skal dog be-mærkes, at i de år jeg har været medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet i AAK, er der aldrig stemt efter vægte. Det er i den forbindelse værd at be-mærke, at en a-kasse ikke er en egentlig

politisk organisation. Bestyrelsens arbej-de drejer sig om drift af en a-kasse, med de beslutninger det nu engang medfører. Den politiske ageren sker i AC og de henvisende organisationer som DJØF, DdL m.fl.

eN FOrDeL FOr DeN LeDIge LaNDINspektør?

I forhold til arbejdet med job-match mel-lem ledige og virksomheder, ser jeg store perspektiver for de ledige landinspektø-rer efter fusionen. Da a-kassens ressour-cer naturligt nok bliver prioriteret efter de områder, hvor der er størst behov, og da vores ledighed både antalsmæssigt og forholdsvis har været meget begrænset

i forhold til de andre medlemsgrupper, har landinspektørernes arbejdsområder hidtil ikke vejet særligt tungt. Selvom ingeniørerne også har en lav ledighed, vil de alene på grund af deres store antal medføre, at der for fremtiden vil være et naturligt fokus på deres ar-bejdsområder. Dette vil ubetinget være en fordel for landinspektører, da de ste-der ingeniører er beskæftiget i såvel det offentlige som private, også ofte er ste-der, hvor landinspektører er beskæftiget. Det er derfor med store forventninger jeg ser frem til den 1. juli 2013 for den nye a-kasse – der til den tid også har fået et navn.

3FHK Krifa

AAKIAK

FøR FuSIoN1. Faglig Fælles A-kasse: 2908212. HK/Danmark: 2291113. Kristelig A-kasse: 1935344. FOA – Fag og Arbejde: 1694735. ASE: 1407536. FTF –A: 1344167. Lederne: 1015428. AAK: 98417 9. DSA: 8696210. Metalarbejderne: 8373311. Det faglige hus: 8183212. Lærerne: 7757513. IAK: 7705114. BUPL: 6169715. Magistrenes A-kasse: 58687

NB: Medlemstal pr. 1. august 2012

EFtER FuSIoN1. Faglig Fælles A-kasse: 2908212. HK/Danmark: 2291113. Kristelig A-kasse: 1935344. AAK + IAK: 1754685. FOA – Fag og Arbejde: 1694736. ASE: 1407537. FTF –A: 1344168. Lederne: 1015429. DSA: 8696210. Metalarbejderne: 8373311. Det faglige hus: 8183212. Lærerne: 7757513. BUPL: 6169714. Magistrenes A-kasse: 5868715. Min A-kasse: 45528

Den nye a-kasse bliver efter fusionen Danmarks fjerde største – og den klart største a-kasse for højtuddan-nede. medlemmer af AAK får deres a-kasse kontingent nedsat med 10 kroner om måneden, når fusionen træder i kraft til sommer.


ejeNDOMsjUra · TEKST: JoHN THoRN, LANDINSPEKTØR · foTo: HmN NATURgAS I/S

sidste nummer af ’Landinspek-tøren’, oktober 2012, har advo-kat Anne Sophie K. Vilsbøll en replik til Lars Ramhøjs artikel i det forrige nummer vedrørende gæsteret, tilstedeværelsesret

eller sædvandlig beskyttelsesret? Som efterskrift er det nævnt, at Lars Ramhøj ikke ser nogen grund til at kommen-tere artiklen, da sagen verserer. Da det desværre nok tager lang tid, inden sagen er afgjort ved retssystemet, ønsker jeg at komme med nogle bemærkninger. Der er indledningsvis henvist til U.2009.2978H vedrørende Motorring 3, hvor der i denne dom er anført: Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningseje-ren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbej-der, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor led-ninger er anbragt. Jeg mener, det er væsentligt at bemær-ke, at der i denne sag slet ikke var ting-lyst en ledningsdeklaration. På trods af dette er det korrekt anført, at Taksations-kommissionen i Vintapperrampesagen kom frem til, at nogle højspændingsled-ninger, der var sikret med en ”standard” ledningsdeklaration lå som gæst. Da Ener-

Gæsteret eller tilstedeværelsesret ved ledningsdeklarationer?

ginet.dk, der ejer ledningerne, og alle andre ledningsejere er uenige i denne af-gørelse, er sagen indbragt for landsretten.

BetaLINg UDeN prOBLeMer

Ledningsejerne har i mere end 100 år foretaget tinglysning af en ”standard” eller ”sædvanlig” ledningsdeklaration, og det er efter min mening helt indly-sende, at disse deklarationer primært er tinglyst for netop at sikre ledningernes tilstedeværelse/forbliven på ejendommen. Alle parter, det vil sige ledningsejere,

lodsejere, vejmyndigheder mv. har været helt enige i den retsopfattelse, at hvis en ledning var sikret med en ledningsdekla-ration, så skal lodsejeren selv betale om-kostningerne, hvis ledningen ønskes flyt-tet, for eksempel på grund af et byggeri. Ledningsejerne har derfor helt generelt opkrævet betaling for ledningsflytninger, når der er tinglyst en ”standard” lednings-

deklaration. Først efter den nævnte høje-steretsdom er der stillet spørgsmål til dette. Anne Sophie Vilsbøll bemærker, at det muligvis er i ledningsejernes (kortsigtede) interesse, at det ikke utvetydigt fremgår af deklarationen, at arealets ejer selv skal bekoste en eventuel fremtidig flyt-ning af ledningen, hvis den ligger i vejen for udnyttelsen af ejendommen. Det mener jeg ikke er korrekt. Led-ningsejerne har bestemt ikke formuleret dette bevidst tvetydigt. Formuleringen

har været stort set den samme i mange, mange år. Alle parter har som nævnt også gået ud fra, at det er det, der er in-deholdt i ledningsdeklarationerne. Min klare erfaring efter over 30 års arbejde med dette i HMN Naturgas er, at det al-drig giver problemer, når vi kræver en betaling for en eventuel flytning af vores gasledninger.

”Min klare erfaring efter over 30 års arbejde med dette i HMN Naturgas er, at det aldrig giver problemer, når vi kræver en betaling for en eventuel flytning af vores gasledninger”

John Thorn, landinspektør i HMN Naturgas I/S

Debatten om rettigheder med afsæt i den såkaldte Vintapper-rampesag fortsætter ufortrødent. Indlægget kommer denne gang fra en repræsentant for en ledningsejer i skikkelse af landinspektør John Thorn fra HmN Naturgas I/S.


OFte UMULIgt at DOkUMeNtere erstatNINg

Anne Sophie Vilsbøll nævner endvidere, at ledningsdeklarationen kan have flere andre fornuftige formål, herunder at ledningsejeren sikrer at alle, der vil råde over ejendommen, gøres bekendt med ledningen, hvorved risikoen for skader minimeres. Det nævnes også, at led-ningsejeren normalt beskriver en ret til adgang til vedligeholdelse mv. Det er korrekt, at ledningsdeklara-tionerne normalt indeholder sådanne forhold, men det er efter min bedste overbevisning sekundære forhold. De fleste ledningsdeklarationer begynder for eksempel med: Den til enhver tid værende ejer er plig-tig at respektere nedlægning og tilste-deværelse af energiførende ledning med tilbehør. Det er efter min mening uforståeligt, hvis man kan kræve en ledning flyttet

blot med henvisning til, at der ikke er betalt erstatning, når der er tinglyst en ledningsdeklaration. Jeg ser derfor frem til, at landsretten vil ændre afgørelsen fra Taksationskommissionen. Hvis dette ikke sker, vil det føre til helt urimelige forhold for ledningsejerne. Da det ikke har været normal praksis, at der i den tinglyste deklaration er anført om eller hvad, der er betalt i erstatning, vil det i mange tilfælde være umuligt for ledningsejerne at dokumentere, at der er betalt erstatning. Dette har Lars Ram-høj også nævnt i sin tidligere artikel.

VeNter spÆNDt

En erstatning kan i øvrigt også være givet i form af forskellige tjenester, som fx plantning af en ny hæk, lægning af ekstra fliser i indkørsel eller lignende, hvilket heller ikke er nævnt i deklarationen. Der er også mange eksempler på, at

der er gode grunde til, at der ikke er be-talt erstatning. For blot at nævne nogle få kan det gælde for:

• Ledninger,dereranlagtiforbindelse med byggemodninger, hvor ledningerne er udført over byggemod- nerens ejendom til forsyning af de nye ejendomme.

• Ledningeranlagtoverejendomme der for eksempel var ejet af kommunen, men som senere er blevet solgt. Vi er mange, der venter i spænding på rettens afgørelse.


FOreNINgeN · KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEf · ILLUSTRATIoN: ISToCK

oreningslove og vedtægter er es-sentielle i en forenings liv. De er grundlaget for dens faglige og or-

ganisatoriske virksomhed. Hovedparten af de gældende love og vedtægterne blev revideret ved generalforsamlingen i 2010, hvor ALF og PALF efter et par års grun-digt forarbejde blev ophævet som selv-stændige foreninger og i stedet fusione-ret fuldstændig i DdL. Hovedfokus på daværende tidspunkt var det politiske arbejde med at skabe enighed og forståelse i bestyrelserne om etablering af en samlet landinspektør-forening for de personlige medlemmer. Revisionen var en forudsætning for for-eningsfusionerne, så loven og vedtægter-ne for ALF og PLF har nu nogle ret kraftige overgangsbestemmelser. Lovrevisionens fokus på fusion betød, at de to vedtægter for voldsgiftsret/skøns-mænd og for landinspektørvirksomhed ikke blev revideret. Det var der ikke selv-stændig grund til eller behov for.

Revision af foreningens grundlag – love og vedtægter

Siden revisionen og etableringen af én forening for de personlige medlemmer (og Praktiserende Landinspektørers For-ening for landinspektørfirmaerne) har foreningen fungeret, og fungeret godt, på lovgrundlaget.

HVOrFOr sÅ reVIsION NU?

Man kan med rette stille spørgsmålet. Når lovgrundlaget ikke er ældre end godt 3-4 år, er der så brug for en revision allerede? Eller var revisionen alligevel ikke så god, som vi siger, trods alt? Faktisk er der flere begrundelser:

VaLg tIL aLF-BestyreLseN

Ansatte Landinspektørers Forum har fungeret, og fungeret godt, siden gene-ralforsamlingen 2010. Nu medførte lov-revisionen i 2008-9 i sin grundsubstans en meget lille revision af ALF-reglerne. I realiteten var det blot en fortsættelse af den hidtidige måde, som ALF fungerede på. Der skulle ganske vist ikke holdes

selvstændige generalforsamlinger, men arbejdet i dagligdagen var langt hen ad vejen en fortsættelse. Alligevel har ALF-ledelsen haft en ræk-ke udfordringer med rekruttering til ar-bejdet, så ALF-ledelsen fremlagde et for-slag til revision af valgbestemmelserne, som skal sikre en fortsat repræsentation i ledelsen og suppleanter, samt kontinui-tet i arbejdet. Valgperioden for det en-kelte medlem foreslås således reduceret fra tre til to år, og samtidig foreslås for-skudte valg. Endvidere foreslås, at ALF-ledelsen konstituerer sig selv med for-mand og næstformand i stedet for valg på generalforsamlingen. Konsekvensen er en større fleksibilitet i sammensætningen af ALF-ledelsen, og at der skal gennemføres valghandlinger ved hver generalforsamling.

kONkUrreNce- Og FOrBrUgerstyreLseN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ret-tede primo 2012 ad egen drift henvend-

Landinspektørforeningens regelsæt trænger af flere gode grunde til at blive revideret. Sekretariatschef Kim Ingemann Christensenbeskriver her hvorfor, hvad det omfatter og hvordan det skal ske.


else til foreningen med anmodning om at få samtlige dens love, vedtægter og regler med henblik på en vurdering ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Når sådan noget sker, begynder alarm-klokkerne at ringe, for et liberalt erhverv

ønsker normalt ikke at lægge sig ud med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen modtog kopi af foreningens love og regler, og efter et par måneder henvendte den sig med et enkelt spørgs-mål om forståelse og hidtidig admini-stration af de kollegiale vedtægters § 3, som lyder således: ”I det tilfælde et medlem dør uden at have solgt sin praksis eller truffet aftale om dennes videreførelse, må intet med-lem det første år efter dødsfaldet påbe-gynde ny praksis inden for den afdødes praksis naturligt hørende område, med mindre han har affundet sig med døds-boet”. Bestemmelsen kan karakteriseres som en såkaldt ’enke-beskyttelsesregel’, som har til formål at give enken mulighed for at afhænde virksomheden på en ordent-lig måde, så værdierne og goodwill sikres med et fornuftigt afkast til enken. Reglen er givetvis af ældre dato fra dengang, hvor efterladte var enker og firmaerne kunne afhændes samlet, hvilket stadig er muligt for en række firmaers vedkom-mende, men nu er opsparingen til efter-ladte typisk sikret på anden måde (døds-faldsdækningen i pensionsordningen). Foreningen svarede styrelsen, at det ikke kunne erindres, hvornår bestem-melsen havde været administreret, at det ikke er sandsynligt, at bestemmel-sen ville have betydning på nuværende tidspunkt, samt at foreningen påtænkte

at ophæve bestemmelserne på førstkom-mende generalforsamling. Dette stillede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sig tilfreds med. Konsekvensen er behov for en ændring af den kollegiale vedtægt på dette punkt.

Vedtægterne blev imidlertid nærlæst og vi fandt, at en række bestemmelser mere hensigtsmæssigt fremstod direkte i for-eningens lov, bl.a. om ikke at påtage sig et job uden godkendelse af kontrakt og grundlag, mv. Den samlede konsekvens er at reglerne kan flyttes og vedtægten kan ophæves.

seLVstÆNDIg LOV FOr pLF

Der er ingen tvivl om, at der er en endog meget høj grad af integration mellem DdL og PLF. De praktiserende landin-spektører er som enkeltpersoner med-lem af DdL, mens firmaerne er medlem af PLF som arbejdsgiver- og brancheor-ganisation. Netop det sidste kan gøre det uklart i forhold til omverdenen, at Prak-tiserende Landinspektørers Forenings regelgrundlag findes som en associeret vedtægt til DdL’s lov. Dette afspejler ikke på lov- og regelområdet, at PLF er en selvstændig juridisk enhed. Det foreslås derfor, at den hidtidige Vedtægt for PLF erstattes med en Lov for PLF. Det er ikke et spørgsmål om, at PLF ikke skal nævnes i DdL’s love og vedtæg-ter, men dér, hvor PLF selvstændigt træf-fer beslutning om egne medlemmers vil-kår, bør det fremgå af et selvstændigt regelsæt. Det er fortsat intentionen, at krydsbin-dingerne mellem PLF og DdL skal eksi-stere. PLF’erne som personer er fortsat medlemmer af DdL, og PLF’s formand

foreslås som fast medlem af DdL’s be-styrelse (i gældende regler er det alene fastsat, at PLF skal have en repræsentant i DdL’s bestyrelse). Og det er intentionen, med mindre andet viser sig juridisk ugyl-digt, at eksklusion af en PLF’er fra DdL medfører, at PLF ekskluderer firmaet fra PLF, og tilsvarende, hvis PLF ekskluderer et firma fra PLF, vil DdL efterfølgende ekskludere de pågældende personlige medlemmer fra DdL. Konsekvensen er, at det entydigt frem-går, at DdL og PLF er to adskilte forenin-ger juridisk og økonomisk.

NÅr VI NU er I gaNg

Med afsæt i disse grundlæggende behov for revision af love og vedtægter, tager vi så loven og vedtægterne op til en grundig revision og forsøg på sproglig modernisering.

Emner, der revideres:• Medlemsgruppeinddelingerne• OphævelseafreglerneomLandin- spektørfonden• Mindrebetegnelsesændringer• Moderniseringafvedtægtenforland- inspektørvirksomhed og vedtægten for voldgift og skønsmænd.

GruppeinddelingerneForeningen består af flere medlemsgrup-per:• Gruppe1Afordepraktiserende• Gruppe1Bforandremedselvstændig virksomhed• Gruppe2Aforassistenterhosdeprak- tiserende• Gruppe2Bforoffentligtansatte• Gruppe2Cforandreprivatansatte• Gruppe3Aforlandinspektører’uden for erhverv’ (herunder studentermedlemmer)

Det er administrativt ikke nogen helt skarp inddeling. Den grundlæggende indde-ling i gruppe 1, 2 og 3 opretholdes, men den tilføjes en ny gruppe 4. For gruppe 2B præciseres, at den er for medlemmer, der er omfattet af offent-lige overenskomster, gruppe 3 isoleres til studentermedlemmer og den nye gruppe 4 er for øvrige medlemmer, hvor afgræns-ningsproblemerne til øvrige grupper

”Administrationen af den nuværende gruppe 3A har bl.a. medført, at der er medlemmer ved samme arbejdsplads, der af historiske årsager er placeret i enten gruppe 2 eller gruppe 3. Med den brede forståelse af landinspektørernes arbejdspladser er begrebet ’uden for erhverv’ vanskelig at administrere.”

Kim Ingemann Christensen, sekretariatschef


søges minimeret og præciseret i forenin-gens kontingentvedtægt. Administrationen af den nuværende gruppe 3A har bl.a. medført, at der er medlemmer ved samme arbejdsplads, der af historiske årsager er placeret i enten gruppe 2 eller gruppe 3. Med den brede forståelse af landinspektørernes arbejdspladser er begrebet ’uden for er-hverv’ vanskelig at administrere. Denne forhåbentlig mere enkle opdeling vil der-for blive foreslået. I samme omgang revideres medlems-optaget. Med den nye studieordning er der en række studerende, som gennem-fører bachelor under en anden uddan-nelsesretning og tager overbygning/kan-didatuddannelse under de landinspek-tørvidenskabelige studieretninger. Disse studerende kan ikke optages og fast-holdes i foreningen med de nuværende optagelsesbestemmelser. Bestyrelsen har allerede besluttet, at foreningen optager disse studerende/færdiguddannede med en cand.scient.tech-uddannelse i landinspektørviden-skab i foreningen, hvilket bør afspejles på en ordentlig måde i foreningens vedtægter.

OpHÆVeLse aF LaNDINspektørFONDeN

Foreningen har gennem mange år haft en Landinspektørfond. En fond, som med-lemmerne kunne pålægges at betale kon-tingent til. En fond med et selvstændigt regelsæt, men en fond, som ikke var omfattet af lovgivningen om fonde og registreret i fondsregistret og dermed ikke underlagt fondsmyndighedernes regelsæt. Landinspektørfonden var altså en så-kaldt papirfond. En kontostreng, som alene bestod i et sæt vedtægter i tilknyt-ning til DdL’s love. Der aflægges ikke sær-skilt regnskab, der er ikke opsparet mid-ler i fonden og evt. ikke-uddelte midler indgår i foreningens almindelige regn-skab. Der er ikke en særlig fondsbesty-relse, så beslutninger om uddelinger fra Landinspektørfonden skal efter vedtæg-terne træffes af bestyrelsen. Bestyrelsen har de seneste år besluttet, at der ikke skulle opkræves kontingent til Landinspektørfonden. I stedet har be-styrelsen på budgetterne afsat tilsvarende

midler til uddeling, hvilket er inten-tionen skal fortsætte. Bestyrelsen har derfor besluttet at foreslå Landinspek-tørfonden ophævet.

BetegNeLsesÆNDrINger

Foreningen har en række betegnelser, som ikke er helt konsistente, og nogle betegnelser er lidt gammeldags. Det er bl.a. ikke konsistent at kalde ALF’s le-delse for en bestyrelse. ALF er en særlig gruppe i foreningen med særlige behov og ansvarsforhold, særligt omkring strej-kekasserne, godkendelse af overenskom-ster og TR-arbejdet, men en bestyrelse er det ikke. Det foreslås derfor, at det fremover hedder ALF-ledelsen med de samme afgrænsede ansvarsområder som hidtil. De to strejkekasser foreslås for nemhed omdøbt til ALF-fonden og PALF-fonden.

MODerNIserINg aF et par VeDtÆgter

Foreningens vedtægt for landinspektør-virksomhed og vedtægten for voldgift og skønsmænd blev ikke reviderede ved seneste lovændring. Landinspektørvedtægten retter sig mod udøvelse af landinspektørvirksomhed, der opfattes som de opgaver, som land-inspektører udøver for egen regning i et landinspektørselskab eller i ansættel-sesforhold hos praktiserende landinspek-tører. Målgruppen for vedtægten er prak-tiserende landinspektører og assisten-terne. Begrebet ”god landinspektørskik” ret-ter sig da også tydeligt mod udøvelsen af praksishvervet, ligesom ’god tandlæge-skik’, ’god apotekerskik’, ’god advokat-skik’ mv. Karakteristisk for disse er, at klagesager behandles i særlige nævn svarende til Landinspektørnævnet. I bilag til vedtægten er en liste over de opgaver, der opfattes som omfattet af vedtægten. Hovedparten af opgaverne er matriku-lære opgaver, som i sit udgangspunkt re-guleres gennem landinspektørloven, men også andre opgaver er nævnt (nivelle-menter, afsætninger etc.). Bilaget når mu-ligvis, muligvis ikke, at blive revideret op til generalforsamlingen. Vedtægten er, og har gennem tiden været opfattet som, et DdL-anliggende,

hvilket bl.a. tager afsæt i etableringen af den første vedtægt i 1974, hvor alt var et DdL-anliggende. Vedtægten regulerer det personlige og professionelle ansvar, som landinspektørerne har for løsningen af opgaverne. Foreningen har nedsat Responsumud-valget til at sikre landinspektørernes over-holdelse af god landinspektørskik, som den er udtrykt i vedtægten. Alle de sa-ger, der har været i Responsumudvalget i den tid, jeg har siddet her, har været sager vedrørende praktiserende landin-spektører og deres assistenters overhol-delse af god landinspektørskik. Sagerne har for langt hovedparten omfattet ma-trikulære sager. Responsumudvalget finansieres af DdL og PLF i fællesskab.

Ny VeDtÆgt OM ÆresMeDLeMMer

Foreningen har allerede udpeget æres-medlemmer og bestyrelsen har i valg-perioden vedtaget et sæt regler for ud-pegning af æresmedlemmer. Nu ophøjes reglerne til et sæt vedtægter og der ska-bes grundlag i lovene for at bestyrelsen kan udpege æresmedlemmer.

prOcesseN

Grundlaget for revision af loven og ved-tægterne har været drøftet på fire besty-relsesmøder med den endelige godken-delse som det forslag, der fremlægges på generalforsamlingen i 2013, behandlet på bestyrelsesmødet den 15. november 2012. Herefter skal lovene og vedtægterne godkendes på to generalforsamlinger – i DdL den 2. februar 2013 og i PLF den 13. september 2013, før de kan træde samlet i kraft. DdL-loven og vedtægterne vil træde i kraft umiddelbart med vedta-gelsen på generalforsamlingen. Forslagene til lov og vedtægter inde-holder nuværende tekst, forslag til ny tekst og bemærkninger til ny tekst og vil blive tilgængeligt på foreningens hjem-meside så hurtigt som muligt efter jurid-isk bearbejdning og politisk godkendelse på bestyrelsesmødet den 15. november. På generalforsamlingen 2013 skal lov- og vedtægtsændring vedtages først, bl.a. for at danne grundlag for nye valg-regler. Vedtages ændringen ikke er det et spørgsmål, om bestyrelsen opfat-

FOreNINgeN


GæLDENDE LovE oG vEDtæGtERDe eksisterende love og vedtægter består af • DendanskeLandinspektørforenings(DdL’s)love,• VedtægterforAnsatteLandinspektørersForum,• VedtægterforPraktiserendeLandinspektørersForening,• ALF’svedtægtfordispositionsfonden,• VedtægtforPrivatansatteLandinspektørersFond,• DendanskeLandinspektørforeningskollegialevedtægt• DdL’svedtægtforLandinspektørfonden,• DdL’svedtægtforvoldgiftsretogskønsmændog• DdL’svedtægtforlandinspektørvirksomhed.

Kontingentregulativet, som bestyrelsen godkender hvert år, og som fastlægger, hvordan kontingenterne opkræves og kan reduceres, fx for arbejdsløse, og kom-missorierne for foreningens udvalg indgår i det samlede regelgrundlag.

Love og vedtægter kan ses på foreningens hjemmeside.

FoRSLAG oM NyE LovE oG vEDtæGtER

DdLDdL’s bestyrelse forventer at foreslå følgende love og vedtægter:• LoveforDendanskeLandinspektørforening• VedtægtforAnsatteLandinspektørersForum–ALF• VedtægtforALF-fonden• VedtægtforPALF-fonden• Vedtægtforlandinspektørvirksomhed• Vedtægtforvoldgiftsretogskønsmænd• Vedtægtforudpegningafæresmedlemmer(ny)

Følgende foreslås ophævet• DendanskeLandinspektørforeningskollegialevedtægt• DdL’svedtægtforLandinspektørfonden.

PLFPLF’s bestyrelse har taget stilling til forslaget om Lov for Praktiserende Landinspek-tørers Forening og forventer at fremsætte forslaget på PLF’s generalforsamling den 13. september 2013 – forudsat, at DdL’s generalforsamling vedtager lov- og vedtægts-revisionen på generalforsamlingen den 2. februar 2013.

Forslagene vil blive fremlagt på foreningens hjemmeside efter den endelige god-kendelse på bestyrelsesmøde i DdL den 15. november 2012.

ter det som et kardinalpunkt, og derfor går af samlet, eller om foreningen blot fortsætter under de nuværende love og vedtægter.

OpsaMLINg

Forslagene medfører bl.a.• PLFetablereslovmæssigtsomdenselv- stændige forening det er, og ikke et vedtægtsmæssigt vedhæng til DdL.• Optagelsesbestemmelsernepræciseres.• ALFfårnyevalgregler.• Gruppe3B(udenforerhverv)fjernes. I stedet etableres en ny gruppe 4 Øvrige.• DekollegialereglerskrivesindiDdL- loven, hvorefter de kollegiale vedtæg- ter ophæves.• VedtægtenforLandinspektørfonden ophæves.• NybestemmelseiDdL-lovenometisk grundlag og æresmedlemmer.• ALF-bestyrelsenomdøbestilALF- ledelsen.• DetostrejkekasseromdøbestilALF- fonden og PALF-fonden.• Deskriftligevalgreglersimplificeres.• FormændeneforPLFogALFerfødte medlemmer af DdL-bestyrelsen.• Ophævelsesbestemmelsernegøres tydelige.• Vedtægtforvoldgiftsretogskøns- mænd bliver forenklet og rettet i over- ensstemmelse med nuværende virkelighed.• Derindføjesenmulighedforadmini- strativ udelukkelse pga. kontingentre- stance.• Enheldeltekstmoderniseringer,samling af bestemmelser mere logisk, mindre regeltilføjelser og –fjernelser – fremgår af forslagene.• Deomfattendeovergangsbestemmel- ser fjernes.• DdL-lovenogPLF-lovenkommer i synkronisitet.


’Kommuneplanjura i teori og praksis’Hvornår: Torsdag den 17. januar 2013Sted: Byggecentrum, MiddelfartPris: 3.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 29. oktober 2012Arrangementsnummer: 994750

’Ejendomsjura 1:Køb af fast ejendom - købsaftale, skødeskrivning og pantforhold’Hvornår: Tirsdag den 12. marts 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 11. februar 2013Arrangementsnummer: 994700

’Seminar om matrikulær indberetning og ajourføring’Hvornår: Tirsdag den 19. marts 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 18. februar 2013Arrangementsnummer: 994683

’Byggepladsen’Hvornår: Onsdag den 20. – torsdag den 21. marts 2013Sted: Byggecentrum, MiddelfartPris: 6.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAObs! 2-dages internatkursus målrettet landinspektørassistenter uden beskikkelse, men åbent for alle.Frist for tilmelding: 18. februar 2013Arrangementsnummer: 995900

’Landzoneadministration’Hvornår: Tirsdag den 9. april 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 11. marts 2013Arrangementsnummer: 994731

’Naboretlige forhold, herunder hegnsloven’Hvornår: Tirsdag den 23. april 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 25. marts 2013Arrangementsnummer: 994701

For alle kurser og fyraftensmøder gælder, at tilmelding skal ske via www.ddl.org eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte arrangementer på DdL’s hjemmeside under ’Efter- og videreuddannelse’

eFterUDDaNNeLseskUrser

’Skelafsætning’Hvornår: Tirsdag den 26. februar 2013, kl. 17.00-19.30Sted: Hotel Prindsen, RoskildePris: 1.150 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 14. januar 2013Arrangementsnummer: 994699

’Skelafsætning’Hvornår: Tirsdag den 5. marts 2013, kl. 17.00-19.30Sted: Vejle Center Hotel, VejlePris: 1.150 kr. for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 21. januar 2013Arrangementsnummer: 994697

• JakobØrtvederpr.1.september2012ansathosBjørn Christiansen Landinspektører i Randers.• DanielHolterpr.10.september2012ansathosTerratec i Norge.• LarsGiljeerpr.17.september2012ansathosAAKJAER Landinspektører.• GunhildAabySørensenerpr.23.oktober2012ansat i Frogn Kommune i Norge.

Nyt jOB

BeskIkkeLser

Miljøministeriet har meddelt beskikkelse som landinspektør til:• VitaGladPetersen,Glesborg,den26.september2012• AndersPræstAndersen,Hornslet,den26.september2012• TinaSvanborgJensen,Thisted,den22.oktober2012• FinnKjærChristensen,Arden,den22.oktober2012

40 år:Michael Winther, Støvring, 18. decemberJan Hvingel, Hjørring, 18. decemberClaus Hedal, Ringsted, 30. decemberMartin Høgh, Aalborg, 4. januarSteen Kjeldsen, Vejen, 8. januarJesper Gaardbo Jensen, Odense C, 13. januarAnne Kristine Munk Mouritsen, Knebel, 18. januar

50 år:Erik Dam, Thisted, 14. december

60 år:Andreas Jørgensen Duus, Hjørring, 1. decemberSøren Kieldsen, Viborg, 12. decemberHelge Steen Vejrup, Varde, 17. decemberSteen Skyggebjerg, Frederiksberg C, 19. decemberLasse Halvor Olesen, Aalborg, 24. decemberBirgit Susanne Hansen, Haderslev, 10. januarSteen Rasmussen, Aalborg, 28. januar

FyraFteNsMøDer

rUNDe FøDseLsDage

eFterUDDaNNeLse


Gunnar er dødgunnar aage, r. 14. april 1939 – 23. september 2012Ved at skrive Gunnar ind i udgangs-strofen i Tom Kristensens mindedigt for Knud Rasmussen bliver smerten i det kortfattede budskab endnu mere uafviselig: Det er Gunnar, som er død. Forstår I? I LE34 forstår vi ikke, at Gunnar – der tre dage inden sin død

tilbragte endnu en lang dag på kontoret, som han har gjort stort set hver dag i de foregående 45 år – ikke mere kommer og indtager sin naturlige plads som videns- og erfaringsmæs-sigt fikspunkt for alle os andre. At Gunnar ikke skal deltage i flere festlige sammenkomster og lyse op med sin livslyst, sin naturlige, lidt flabede charme, sin rummelighed og sin nysger-rige diskussionslyst. Og så forstår vi det alligevel godt, for Gunnar blev for min-dre end et år siden ramt af en alvorlig kræftsygdom, der i før-ste omgang blev trængt tilbage, men som efter sommerferien brød ud igen og vanskeliggjorde hverdagen. Dog ikke nok til at forhindre, at Gunnar stadig tog sin daglige tørn, fejrede sit 45 års jubilæum (lidt forsinket) få dage før sin død og havde tilmeldt sig den nært forestående firmafest. Gunnar blev ramt af en hjerneblødning i sit hjem og døde den følgende dag på hospitalet. I Gunnars ånd holdt vi festen som planlagt dagen efter hans begravelse. Gunnar voksede op på en gård ved Karleby på Lolland, blev student fra Maribo 1958 og landinspektør fra Landbohøjskolen 1964. I 1966 blev han ansat i Landinspektørfirmaet O. Budtz Eftf. i København, blev i 1975 medejer af firmaet (som 1982 blev til Landinspektørfirmaet LE34), udtrådte af ejerkredsen i 2007, men opretholdt fuldtidsansættelse frem til sin død. Indtil 2009 var han fungerende ledende landinspektør og blev her-efter udnævnt som ledende landinspektør. I perioden 1976-94 var Gunnar ansvarlig for firmaets til tider omfattende udlands-aktiviteter i Saudi Arabien, Libyen, Irak, Algier, Sierra Leone, Caribien og Rusland. 1989-96 stod Gunnar i spidsen for LE34s samlede aktiviteter ved etablering af Storebæltsforbindelsens tunnel og højbro. I sit arbejde som ledende landinspektør har

Gunnar stået for udvidelserne af Helsingørmotorvejen, Motor-ring 3 og Køge Bugt Motorvejen, første etape af Frederikssunds-motorvejen, Odense-Svendborg, Holbæk-Vig, Ønslev-Sakskø-bing og har desuden arbejdet med naturgas-transmissionsled-ningerne på Sjælland, herunder naturgaslageret ved Stenlille. Fra 1997 var han ministerielt udnævnt medlem af Overtaksati-onskommissionen for Frederiksborg og Vestsjællands Amter. I 2011 blev han tildelt ridderkorset for sit mangeårige og fagligt stærke virke for ekspropriations- og taksationskommissionerne – en anerkendelse, som han var meget glad for. Til trods for sine mange aktiviteter ud af huset fastholdt Gun-nar sin centrale position i firmaet, altid tilgængelig og villig til at dele ud af sin erfaring, hukommelse, indsigt og viden – egen-skaber, som er vigtige for at fastholde kontinuitet og praksis inden for ekspropriationsarbejdet. Gunnar havde et vågent øje og respekt for andre menneskers personlighed og grænser, og han kunne i kraft heraf medvirke til at løsne hårdknuder op – både internt og eksternt. Selv havde han fra barnsben en be-friende usentimental tilgang til livet og døden og til egne for-trædeligheder med disse to størrelser. I den forbindelse er der ikke tvivl om, at omstændighederne ved hans død langt hen ad vejen var efter hans hoved. Han døde på valen, aktiv til det sidste for det firma, som han lagde hele sit arbejdsliv og sin store arbejdsevne i, og hvis udvikling han har haft uvurderlig betydning for. I LE34 er der et stort hul efter Gunnar. Gunnar efterlader sig sin kone, Vivi, sin datter, Tine, og hendes mand og tre børn. Deres ve og vel lå Gunnar meget på sinde, og deres tab er uerstatteligt. Gunnar var en hædersmand, som det er en gave at have kendt. Æret være hans minde.

Henrik Weiersøe Jensen

MINDeOrD

Den 23. september 2012 døde landinspektør Gunnar Aage, Brøndby.

Den 11. november 2012 døde landinspektør Ib Erik Nielsen, Helsingør.

75 år:Jørgen Brandt Schmidt, Klampenborg, 1. december

85 år:Simon Riber Kristensen, Dalby, 10. decemberKnud Rasmussen, Toftlund, 6. januar

DøDsFaLD

MeDLeMsNyt


INterVIeW

I 2010 udarbejdede DdL’s efteruddan-nelsesudvalg et notat med pejlemærker for området i fremtiden. Hvad er status, holder I kursen? Vi arbejder ud fra notatet og prøver derfor at sætte fokus på kursernes profil og kvalitet, og på udvikling og kompeten-ce. Men det er klart, at når vi kun holder to møder om året, og der ikke er nogen centralt i foreningen, der arbejder med udvikling af vores kurser og som vi kan spare med, så er der grænser for, hvor hurtigt tingene kan gå. Hvert medlem af

udvalget skal være ideudvikler, kursus-planlægger, ofte også kursusleder og no-gen gange endda kursusholder. Så vi er egentlig ret hårdt spændt for i udvalget, men vi arbejder støt og roligt hen mod de mål, vi har sat os.

Hvad ville bedre støtte centralt i forenin-gen betyde? Hvis en eller flere personer på fuld tid kunne koncentrere sig om landinspek-tørernes efteruddannelsesaktiviteter, så ville det give helt anderledes muligheder i forhold til i dag. Vi kunne give hele kur-susarbejdet et kvalitetsløft. Vi ville i ud-valget få bedre sparring og støtte til kur-serne. Vi ville få bedre mulighed for mere systematisk at arbejde med profilen. Og sikkert også bedre mulighed for at ud-vikle og vedligeholde faglige netværk. I det hele taget kunne det give en profes-sionalisering af kursusarbejdet, som også kunne indebære, at man begynder at se mere forretningsmæssigt på efteruddan-nelse. Som fagpersoner er vores styrke og tilgang til efteruddannelse den land-inspektørfaglige del, selvom vi i udvalget selvfølgelig er meget bevidste om, at DdL’s kursusaktiviteter også skal drives økonomisk ansvarligt.

Hvad kunne en mere forretningsmæssig tilgang betyde i praksis? Landinspektører tegner sig i dag for to

tredjedele af pladserne på kurserne. Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne trække endnu flere kursister fra andre brancher, bl.a. jurister og ejendomsmæg-lere som vi ikke ser så tit hos os. Til for-året tager vi for eksempel hul på en helt ny kursusrække om fast ejendom (Ejen-domsjura 1-5, red.). Det er faktisk en ud-løber af den debat vi har haft i udvalget om vores kursusarbejde fremover, og et godt eksempel på et kursusudbud, som er med til at skærpe profilen for bran-chen. Man kan godt sige, at kursusræk-ken henvender sig til den mere rådgiv-ende del af branchen, og dermed kunne kurserne også være interessante for advo-kater og ejendomsmæglere og lignende.

Hvad vil I så gøre for også at få de fag-grupper med på kurserne? Vi skal måske være lidt mere fremme i skoene i forhold til at markedsføre vores kursusudbud. Som udgangspunkt laver vi jo kurser for landinspektørbranchen og tilpasser kurser efter vores virkelig-hed. Men nogle kurser, som dette, har potentialet til at tiltrække bredere. For at kunne tiltrække andre faggrupper kan man også helt generelt overveje, om nogle af vores kurser skal være pointgivende, i stil med Advokatsamfundets kurser. Advokater skal løbende optjene point for at beholde deres beskikkelse og også for andre kan det være en fordel at kunne optjene ECTS-point og få merit for at deltage i vores kurser.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s forenings-aktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige debat.

vIDStE Du…at du som medlem af DdL – på lige fod med IDA-medlemmer – kan deltage i IDA’s fagtekniske selskaber og netværk, samt i arrangementer af faglig karakter, herun-der regionale møder. Det er et led i administrationsaftalen mellem DdL og IDA. Se kurser, møder, arrangementer mv. på IDA’s hjemmeside.

michael Hammer, 48 år, uddannet landinspektør i 1993. Teamleder i Team Plan, Hjørring Kommune. medlem af DdL’s efteruddannelsesudvalg siden 2004, formand for udvalget fra 2008. Indgår i land-inspektøruddannelsens censorkorps. Privatfoto

”Pointgivende kurser kan tiltrække andre faggrupper”

FagLIgt taLt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN


kLUMMe

’KINA – Riget i midten”

Sekretariatschefen skriver:

Begrebet ’orientering’ kommer for alvor til sin ret, når jeg ser mod øst. Kina er stort. MEGET stort. Verdens 3. største land med et areal på 9.596.960 km² (det varierer fra kilde til kilde) med kun 14.500 km kystlinje (dob-belt så stor som vores og langt mindre end Norges) og en lande-grænse på 22.800 km til 15 tilgrænsende lande. Landet med den absolut største enkelstats-befolkning. 20 % af verdens befolkning bor i Kina. 1.344.130.000 indbyggere med en interessant fordeling (2012). Tallene i boksen er fra 2008:

Tal i mio. 01-14 år 15-64 år > 65 år I alt 142 492 51 685 125 465 55 635

Man kan se, at fertiliteten hos kineserne er strengt rettet mod fødsel af drenge. Det er en underfundig biologisk foreteelse. Der fødes virke-lig forholdsvis mange drenge. Alderspyramiderne trækker i retning som vores. Med et-barns-politikken, som har medført et drengebørnsoverskud og en fertilitetsrate på 1,5 – 1,7 % (ligger under vores) og en strengt familiebaseret kultur, står Kina foran voldsomme kulturelle ud-fordringer på ældrepasningsområdet. Der var 26 mio. fødsler i 1987, men kun 15 mio. i dag. Antallet af pensionister (> 60 år) vil blive fordoblet til 360 mio. inden for de næste 20 år med en gennemsnitsalder på 73 år - og den er stigende. Måske ligger perspektivet for at få udviklet robotpasnings-kulturen hos Kina? Produktiviteten i Kina er høj, men effektiviteten er ikke. En amerikansk fabriksarbejder til 15 $ i timen er konkurrencedyg-tig med en kineser til 3 $. Og så er det en sandhed med modi-fikationer. Den indiske bilakselproducent Bharat har opdaget, at deres kinesiske arbejdere har en produktivitet på 40 % sam-menlignet med andre. Årsagen skyldes mangel på teknologisk uddannet arbejdskraft. Kineserne udvikler heller ikke selv. De foretrækker at købe sig til produkterne. Antallet af biler har passeret 100 mio. til 3,7 mio. km vej og 74.000 km motorvej. Det giver en tæthed på 0,08 mens vi med 2,2 mio. biler har en tæthed på 0,4. Kina har et stykke vej end-nu, men kors for en trafikkultur. Der er mere end 100.000 døds-fald om året. Det forventes, at de svage trafikanter holder til-bage for de stærke. Kinas første færdselslov blev vedtaget i 2005. Hvis alle kinesere hoppede på én gang, kan de rykke jord-kloden. Det burde faktisk være til at styre, for der er én tids-zone. Ganske vist strækker landet sig over fire tidszoner, men klokkeslettet er rettet efter Bejing, der ligger østligt med Bej-ing Time eller Chinese Standard Time, som er 8 timer før os.

Uofficielt anvendes i provinserne Xinjiang og Tibet en tid, der ligger 6 timer før os. Der er 88 byer med befolkninger, der hver især er større end Danmarks 5,5 mio. Den største Chongquing er på 29 mio. ind-byggere. Byen er så interessant, udfordrende og med poten-tiale (tænk på vandforsyning og spildevand), at det officielle Danmark for femte år i træk i september gennemførte Den-mark-Chongquing Water Days. Velstands- og indkomstforskellene i dette kommunistiske land er næsten lige så stor som landet selv. Blandt de fattige i de fattige provinser er det ikke usædvanligt med årsløn for en bonde på 2.200 kr., og det er under Kinas officielle fattig-domsgrænse. Der er mellem 130-175 mio. fattige, afhængig af, hvem man spørger og tallet er stigende. Forskellen på rig og fattig er kun overgået af emiraterne, og måske Brunei. Fra vores egen, faglige verden med tal fra 2003. Matrikelvæ-senet blev først etableret i Kina fra 1986. Der er over 250 mio. parceller og 30.000 landinspektører (professional land sur-veyors). I Danmark er der ca. 2,4 mio. matrikelnumre og 350 landinspektører i praksis. Det giver følgende ratio i forhold til indbyggerantal.

Indbygger pr. Parcel/matrikelnummer LandinspektørKina 5,2 44.804Danmark 2,2 15.714

MeN kINa er OgsÅ tIL at OVerskUe

Der er én generalsekretær for partiet, én præsident og én for-mand for Centralkomiteen. Og det er den samme person. Der er én ministerpræsident, og det er en anden person. Èt parti, Kinas Kommunistisk Parti, med 83 mio. medlemmer, og det giver en relativ flot forankring i samfundet med en med-lemsratio hos befolkningen på 6,4 %. Til sammenligning har de regeringsbærende partier i Danmark en medlemsratio på 1,2 %. Folkets Befrielsesarme er underlagt partiet - ikke staten. Antal henrettelser: Ukendt, men det er stort. Der er i omegnen af 10.000 skrifttegn, men man skal kun bruge et par tusinde for at læse avis. Èt hovedsprog, som 95 % af befolkningen taler + 8 officielle mindretalssprog.

På falderebet af respekt for min politiske opfattelse: Free Tibet.

Kim Ingemann C.....

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du har behov for.

Jens Esbech er udpeget som teamleder og støtter de øvrige med information fra Trimble og har den løbende dialog med alle vores leverandører inden for landmålingen.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

HER ER DIN LOKALE PARTNER TIL EFFEKTIV LANDMÅLING NY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG

Midt/Nord Per Dahl Jonasen Tlf:: 51314256

Øst Jens Esbech Tlf:: 51314224 Syd

René Skriver Rasmussen Tlf::31639388

TRIMBLE R10 GNSS TRIMBLE GØR DET IGEN VERDENS BEDSTE GNSS UDEN SAMMENLIGNING

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

december 2012 land - berightthereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/...nr. 1 /...

Documents