Side 1 af 57

Jordemoderuddannelsen Vejleder: Else Broberg Jensen

University College Syddanmark Afleveret 12.06.17

JM14V - Modul 14 Antal anslag: 90.756

De Grønne Gravide

Anja Funk

Studie nr. 3007606

Må gerne udlånes

- et bachelorprojekt om kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk

Side 2 af 57

Resumé

Med den stigende interesse for vegetariske kostformer følger visse udfordringer

for jordemoderen i forbindelse med kostvejledning af gravide kvinder der

ernærer sig af vegansk kost. Pga. delte holdninger vedrørende vegetariske

kostformer i graviditeten i andre vestlige lande, og manglende standpunkt fra

Sundhedsstyrelsens side, kan det være vanskeligt for den enkelte jordemoder

at vide hvordan hun skal vejlede gravide kvinder der spiser vegansk kost. Dette

bachelorprojekt med titlen De Grønne Gravide – et bachelorprojekt om

kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk, undersøger derfor: ”Kan

vegansk kost opfylde den gravide kvindes ernæringsmæssige behov?” og

”Hvad betyder svaret på dette spørgsmål i forhold til jordemoderens

kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk?”

Problemformuleringen er udforsket med naturvidenskabelige metoder og er

blevet besvaret med inddragelse af følgende materiale: Nordic Nutrition

Recommendations 2012; Vegan-vegetarian diets in pregnancy: danger or

panacea? A systematic narrative review, samt, Pregnant women eating a vegan

diet perceive the encounter with the midwife differently compared with pregnant

women eating a mixed diet – a questionnaire survey.

Konklusionen er, at vegansk kost kun kan opfylde gravide kvinders

ernæringsmæssige behov hvis der suppleres med kosttilskud af vitamin B12 og

vitamin D. Desuden bør de generelle anbefalinger for kosttilskud i graviditeten

følges. Endvidere konkluderes at den kliniske relevans af ovenstående er

væsentlig for at jordemoderen optimalt kan vejlede gravide kvinder der spiser

vegansk kost.

Forfatter: Anja Funk

Uddannelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College

Syddanmark, Esbjerg, 2017.

Emneord: vegansk kost, kostvejledning, graviditet, jordemoder

Side 3 af 57

Abstract

With the growing interest in vegetarian diets, certain challenges can occur to the

midwife in regards to dietary counselling of pregnant women who eat a vegan

diet. Due to different attitudes towards vegetarian diets in pregnancy in other

Western countries, and a lack of opinion of the Danish Sundhedsstyrelse, it may

be difficult for the individual midwife to know, how to guide pregnant women

who eat a vegan diet. This bachelor project entitled The Pregnant Vegan

Women - a bachelor project on dietary counselling of pregnant women eating a

vegan diet, therefore investigates: "Can a vegan diet meet the nutritional needs

of pregnant women?" And "What does the answer to this question imply in

regards to the midwife's dietary counselling of pregnant women who eat a

vegan diet?"

The issue has been explored with scientific methods and has been answered

through the inclusion of the following material: Nordic Nutrition

Recommendations 2012; Vegan-vegetarian diet in pregnancy: danger or

panacea? A systematic narrative review, and, Pregnant women eating a vegan

diet perceive the encounter with the midwife differently compared to pregnant

women eating a mixed diet - a questionnaire survey.

The conclusion is that vegan diets can only meet the nutritional requirements of

pregnant women if supplemented with vitamin B12 and vitamin D. In addition,

the general recommendations for dietary supplements in pregnancy should be

followed. Furthermore, it is concluded that the clinical relevance of the above is

essential for the midwife to optimally be able to counsel pregnant women who

eat a vegan diet.

Author: Anja Funk

Institution: Professions bachelor of midwifery, University College Syddanmark,

Esbjerg, 2017

Keywords: vegan diet, dietary counselling, pregnancy, midwife

Side 4 af 57

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning .............................................................................................................................. 6

1.1 Problemformulering ......................................................................................................... 8

1.2 Problemafgrænsning ....................................................................................................... 8

1.3 Begrebsdefinition ............................................................................................................. 8

1.3.1 Vegetar og vegetarisk kost ...................................................................................... 8

1.3.2 Veganer og vegansk kost ........................................................................................ 8

1.3.3 Blandet kost ............................................................................................................... 9

1.3.4 Vegetariske kostformer ............................................................................................ 9

1.3.5 Oversigt over forskellige kostformer ...................................................................... 9

1.4 Egen forforståelse ............................................................................................................ 9

2.0 Metode ................................................................................................................................. 10

2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser .............................................................................. 10

2.2 Søgestrategi ................................................................................................................... 11

2.3 Begrundelse for valg af teori og empiri ....................................................................... 13

2.4 Disponering af projektet ................................................................................................ 15

3.0 Præsentation og metodologisk gennemgang af empiri ............................................... 16

3.1 Vegan-vegetarian diets in pregnancy: danger or panacea? A systematic narrative

review ..................................................................................................................................... 16

3.1.1 Resultater ................................................................................................................. 21

3.2 Pregnant women eating a vegan diet perceive the encounter with the midwife

differently compared with pregnant women eating a mixed diet – a questionnaire

survey ..................................................................................................................................... 22

3.2.1 Resultater ................................................................................................................. 23

4.0 Teori ..................................................................................................................................... 25

4.1 Nordic Nutrition Recommendations 2012 .................................................................. 25

4.1.1 Vegetarisk kost........................................................................................................ 26

4.1.2 Gravide kvinders næringsstofbehov .................................................................... 30

5.0 Analyse ................................................................................................................................ 36

5.1 Betingelser for at vegetarisk kost opfylder en gravid kvindes næringsstofbehov 36

5.2 Ernæring via vegansk kost ........................................................................................... 38

5.2.1 Næringsstoffer med særlig relevans for vegansk kost og kostvejledning i

graviditeten ........................................................................................................................ 39

5.2.2 Forskelle i næringsstofanbefalinger for hhv. vegetarisk og vegansk kost

ifølge NNR (2013), og deres relevans for kostvejledning i graviditeten ................... 41

5.3 Delkonklusion ................................................................................................................. 43

Side 5 af 57

6.0 Diskussion ........................................................................................................................... 44

6.1 Gravide kvinders oplevelse af jordemoderens kostvejledning ................................ 44

6.2 Diskussion af viden af klinisk relevans for jordemoderen ........................................ 47

6.3 Kritisk refleksion over egen metode ............................................................................ 49

7.0 Konklusion ........................................................................................................................... 50

8.0 Perspektivering ................................................................................................................... 52

9.0 Litteraturliste ....................................................................................................................... 53

10.0 Bilagsfortegnelse ............................................................................................................. 57

Side 6 af 57

1.0 Indledning

Andelen af verdens befolkning der spiser vegetarisk er stigende (Mercy for

Animals 2015). I vores naboland Sverige har der været en markant stigning i

antallet af personer der spiser vegetarisk de seneste år (Anima 2014), og

selvom andelen af vegetarer i Danmark er forholdsvis lille; 1,8% i 2016 (Dansk

Vegetarisk Forening a), indikerer efterspørgslen efter veganske fødevarer på, at

vi kan forvente en stigning i de kommende år (Foodculture 2016). Størstedelen

af vegetarer og veganer er kvinder, og aldersgruppen 15-34 år udgør den

største andel (Top RN to BSN). Kilderne til information af disse tal er imidlertid

ikke resultatet af officielle undersøgelser, så de skal tages med forbehold.

På grund af denne tendens, vil jordemødre formegentligt møde flere gravide i

konsultationen der spiser vegansk. Kost og ernæring spiller en væsentlig rolle i

graviditeten, og er allerede en del af jordemoderens fokusområder i

konsultationen, men bør opmærksomheden skærpes hvis den gravide spiser

vegansk kost?

Vegetarisk kost der, i modsætning til vegansk kost, som regel indeholder

mælkeprodukter og æg, er ifølge Nordic Nutrition Recommendations 2012

(herefter kaldt NNR) egnet for gravide kvinder. NNR fastslår: “A well balanced

lacto-ovo-vegetarian or lacto-vegetarian diet provides sufficient amounts of

energy and essential nutrients for adults, including pregnant and lactating

women, as well as children.” (NNR 2013:124) Men hvad gælder for gravide

kvinder der spiser vegansk kost?

I Tyskland har Deutsche Gesellschaft für Ernährung vurderet, at vegansk kost

ikke kan anbefales til gravide kvinder:

Die Deutsche Gesellschaft für Ernährung e. V. (DGE) hat auf Grundlage der aktuellen wissenschaftlichen Literatur eine Position zur veganen Ernährung erarbeitet. […] Für Schwangere, Stillende, Säuglinge, Kinder und Jugendliche wird eine vegane Ernährung von der DGE nicht empfohlen (Deutsche Gesellschaft für Ernährung 2016).

Hvorimod organisationen Academy of Nutrition and Dietetics vurderer følgende:

Side 7 af 57

It is the position of the Academy of Nutrition and Dietetics that appropriately planned vegetarian, including vegan, diets are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases. These diets are appropriate for all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, adolescence, older adulthood, and for athletes (Melina & Craig & Levin 2016:1970).

På nuværende tidspunkt har Sundhedsstyrelsen i Danmark ikke udarbejdet

nogen særlig vejledning med fokus på kostvejledning af gravide kvinder der

spiser vegansk, hvilket kan udfordre den enkelte jordemoder, da hun behøver

evidensbaseret viden som hun trygt kan videreformidle og vejlede den gravide

ud fra. Jordemødre er ikke diætister, men kender til den grundlæggende viden

omkring sund ernæring, og vejleder gravide ud fra de officielle kostråd

(Sundhedsstyrelsen 2013:82). Så når jordemødre møder gravide i

konsultationen som spiser på en måde der afviger så meget fra de officielle

kostråd, hvordan skal vi så vejlede dem?

Der har været et øget fokus på kost og levevis generelt i den vestlige verden,

og dermed også på vegansk kost, men der hersker fortsat mange forestillinger

og fordomme om veganisme. Disse fordomme kan spænde fra den ene ende af

spektret til den anden. Det er min oplevelse, at nogle mener, at vegansk kost

udelukkende er sundt, og at alle veganere er eksperter i deres kostform, mens

andre mener, at det er absolut usundt at spise vegansk, da denne

ernæringsmåde udelukker store fødevaregrupper og derved væsentlige

vitaminer og mineraler.

Formålet med denne undersøgelse er derfor, at fremlægge den nyeste

evidensbaserede viden om vegetarisk og vegansk kost til gravide, at undersøge

hvad jordemødre særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med

kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk, for derved at komme med

nogle bud på, hvordan jordemødre kan blive endnu dygtigere til at kostvejlede

denne gruppe gravide.

Side 8 af 57

1.1 Problemformulering

Kan vegansk kost opfylde den gravide kvindes ernæringsmæssige behov?

Og

Hvad betyder svaret på dette spørgsmål i forhold til jordemoderens

kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk?

1.2 Problemafgrænsning

Dette projekt søger at undersøge hvor vidt vegansk kost er ernæringsmæssigt

fyldestgørende for en gravid kvinde og hendes ufødte barn/børn, og vil derfor

ikke komme ind på bevæggrunde for at vælge at spise vegansk kost.

Jeg har i dette projekt valgt, kun at beskæftige mig med kostvejledning af raske

gravide kvinder der spiser vegansk, da de Nordiske Næringsstofanbefalinger er

udarbejdet med raske individer for øje.

Da fysisk aktivitet spiller en væsentlig rolle i forbindelse med det individuelle

næringsstofbehov vil dette kort blive belyst i projektet, men vil derudover ikke

blive diskuteret.

1.3 Begrebsdefinition

1.3.1 Vegetar og vegetarisk kost

En person der spiser vegetarisk kost og dermed afstår fra at spise kød, fjerkræ,

fisk og havdyr, men som muligvis supplerer sin kost med mælkeprodukter og

æg (Dansk Vegetarisk Forening b). Se oversigten forneden (Tabel 1) over

forskellige variationer af vegetarisme.

1.3.2 Veganer og vegansk kost

En person der spiser vegansk kost og dermed afstår fra at spise animalske

produkter eller animalske biprodukter, så som fx æg, mælkeprodukter og

Side 9 af 57

honning. Veganeren anses som en person der har valgt en levevis, hvor

han/hun forsøger så vidt muligt at undgå alle former for skade på og brugen af

dyr. Fx afstår fra at bruge honning, læder, dun og silke (ibid.).

1.3.3 Blandet kost

Blandet kost inkluderer kost fra alle fødevaregrupper, både plantekost, kød,

fjerkræ, fisk og skaldyr, mælkeprodukter og æg.

1.3.4 Vegetariske kostformer

I dette projekt henvises der med vegetariske kostformer til alle vegetariske

kostformer, herunder vegansk kost.

1.3.5 Oversigt over forskellige kostformer

Kostform Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr

Plantekost Mælkeprodukter Æg

Blandet kost • • • •

Lakto-ovo-vegetarisk • • •

Lakto-vegetarisk • •

Ovo-vegetarisk • •

Vegansk •

Tabel 1 – Oversigt over hvad forskellige kostformer in- og ekskluderer (egen tabel)

1.4 Egen forforståelse

Det er væsentligt for læseren at vide, at jeg selv udelukkende spiser vegansk

kost. Jeg har spist vegansk kost i omtrent 2 år nu, og 1 år vegetarisk kost før

det. Jeg spiser vegansk kost, da jeg personligt mener at det er sundt for mig.

Denne holdning og forforståelse vil jeg forsøge at lægge til side så vidt som

muligt i min undersøgelse af min problemformulering, velvidende at den har haft

indflydelse på mit valg af problemstilling.

Jeg har i undersøgelsen af min problemformulering valgt at søge litteratur bredt,

samt at inkludere materiale der belyser både potentielle fordele og ulemper ved

veganisme, da jeg ønsker at udforske min problemstilling objektivt.

Side 10 af 57

2.0 Metode

I de følgende afsnit vil jeg gennemgå projektets metode, herunder mine

videnskabsteoretiske overvejelser, søgestrategien, begrundelse for valg af teori

og empiri, samt disponeringen af projektet.

2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser

Sundhedsvidenskabens teorier og metoder favner både det

naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelige (Birkler

2005:47). Min problemformulering lægger op til brug af kvantitative metoder,

idet jeg spørger til viden indenfor kost og ernæring der kan observeres og

måles. Jeg spørger desuden til årsags-virknings forholdet, altså det kausale

forhold, mellem vegansk kost i graviditeten og effekterne af kosten, for at

undersøge om vegansk kost har en negativ indflydelse på graviditeten eller

udkommet.

I første del af min problemformulering, hvor jeg søger svar på, om vegansk kost

kan opfylde den gravide kvindes ernæringsmæssige behov, søger jeg altså

samtidig at beskrive forudsætningerne for hvordan den kan opfylde disse. Her

søger jeg således nomotetisk viden (Birkler 2005: 48), der siger noget om det

universelle årsags-virknings forhold vedrørende det ernæringsmæssige behov

for gravide kvinder generelt, der spiser vegansk. Dette med formålet, at vi som

jordemødre kan have et validt grundlag for at vejlede gravide kvinder der spiser

vegansk på.

Når vegetarisk kost, som beskrevet i indledningen, kan opfylde gravide kvinder

ernæringsmæssige behov, hvad er betingelserne så for, at vegansk kost kan

opfylde gravide kvinders ernæringsmæssige behov? Og hvis vegansk kost kan

det, er det så forsvarligt at spise udelukkende vegansk kost under graviditeten?

Disse overvejelser vil jeg undersøge med naturvidenskabens metoder, først

med positivismens betingelser, der søger objektiv videnskab som er resultatet

af systematisk observation, logisk analyse og eliminationen af subjektets

indflydelse på resultatet (Birkler 2005: 52f). Verden skal ifølge positivismen

Side 11 af 57

anskues objektivt og løsninger findes gennem logisk udforskning (ibid.). Dette

formodes at kunne give mig en valid baggrund for at deduktivt at antage hvilke

betingelser der skal opfyldes for, at vegetarisk og vegansk kost kan opfylde

gravide kvinders ernæringsmæssige behov.

Denne sundhedsvidenskabelige undersøgelse søger at reflektere virkeligheden

i sin positivistiske forstand, så resultatet kan bruges af jordemødre til objektivt at

vejlede kvinder der vælger at spise vegansk kost under graviditeten.

2.2 Søgestrategi

Jeg vil i det følgende afsnit gøre rede for, hvordan jeg har søgt og udvalgt

litteratur til besvarelsen af min problemformulering.

Jeg søgte studier der kunne belyse adskillige aspekter indenfor vegansk kost

og effekterne af at spise vegansk kost under graviditeten, hvorfor jeg var særligt

interesseret i reviews og metaanalyser. Jeg fandt det derfor relevant at søge i

følgende udenlandske og danske databaser: Cochrane, Cinahl, PubMed og

Den Danske Forskningsdatabase. Jeg har desuden søgt på relevante

hjemmesider herunder Alt om kost og Sundhedsstyrelsen. Jeg søgte også i

relevante fagbøger og materialer som jeg er blevet undervist i på uddannelsen.

Som det fremgår af den vedlagte søgeprotokol (Bilag 1), har jeg opsat nogle

kriterier for min litteratursøgning. Disse kriterier er som følger: studierne måtte

ikke være ældre end 10 år, da jeg søgte den nyeste forskning og viden på

området. For at kunne overføre resultaterne til danske forhold, var jeg

interesseret i studier med baggrund i vestlige kulturer. Studierne skulle være på

engelsk, dansk, svensk, norsk eller tysk, og i de databaser hvor det var muligt

afgrænsede jeg min søgning til mennesker. Jeg søgte kvantitative studier, da

min videnskabelige tilgang i dette projekt er naturvidenskabeligt.

Jeg har forsøgt at være alsidig i min søgning ved at sammensætte udvalgte

søgeord på forskellige måder i alle databaserne, se Bilag 1 for alle brugte

søgeord.

Side 12 af 57

Jeg søgte først i databasen Cochrane, da jeg især var interesseret i

meteaanalyser og reviews, og Cochrane databasen indeholder

kvalitetsbaserede og evidensbaserede Cochrane-reviews og trials.

Beklageligvis fandt jeg intet brugbart litteratur i denne database.

Derefter søgte jeg i databasen PubMed, der er en international database over

medicin, sygepleje, sygdom og sundhed. I PubMed søgte jeg både med fritekst

og MeSH-termer (Medical Subject Headings). MeSH-termer sikrer en

systematisk søgning indenfor de udvalgte termer, men jeg var også interesseret

i at søge med fritekst, da jeg ville sikre mig at jeg fandt alt relevant materiale.

Ved at sammensætte søgeordene ”MH diet, vegetarian” og ”MH pregnancy”,

fremkom 38 hits, hvoraf jeg udvalgte 5 til gennemlæsning på baggrund af

abstracts. Heraf udvalgte jeg studiet Vegan-vegetarian diets in pregnancy:

danger or panacea? A systematic narrative review (2015) til at belyse min

problemformulering. Reviewet er vedlagt som bilag (Bilag 2).

Jeg fortsatte min søgning i databasen Cinahl, der er en international

sundhedsfaglig database med fokus på omsorg og sygepleje. Jeg fandt Cinahl

relevant, da jeg ved, at jordemoderfaget i mange lande er en del af

sygeplejefaget. I databasen Cinahl kan man søge med Cinahl Headings, der

svarer til PubMed’s MeSH-termer. Jeg søgte atter med både fritekst og Cinahl

Headings, for at sikre mig at jeg fandt alt relevant litteratur på området. Ved at

sammensætte søgeordene ”MH vegetarianism” og ”MH pregnancy” fremkom

der 14 hits, hvoraf næsten alle studier var de samme som jeg havde fundet

gennem søgningen på PubMed, inklusiv mit udvalgte studie, og ingen af de ny

fremkomne studier var relevante for mit projekt.

Da jeg ønskede at finde ud af, om der er blevet lavet noget forskning i Danmark

der belyser mit emne, søgte jeg på databasen Den Danske

Forskningsdatabase, da denne forskning formegentligt ville tage afsæt i de

ernæringsmæssige anbefalinger i Danmark. Der fremkom dog desværre ingen

relevante studier.

Side 13 af 57

Jeg ønskede desuden at inkludere materiale der beskæftiger sig med

kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk, hvorfor jeg foretog

fritekstsøgninger på Google Scholar. Ved at sammensætte søgeordene:

”Vegansk kost” og ”gravid” fremkom der 78 hits, hvoraf jeg har valgt at inddrage

følgende undersøgelse: Pregnant women eating a vegan diet perceive the

encounter with the midwife differently compared with pregnant women eating a

mixed diet – a questinnaire survey (2014). Studiet er vedlagt som bilag (Bilag

3).

Som beskrevet tidligere, søgte jeg også relevant litteratur på diverse

hjemmesider. På altomkost.dk fandt jeg materialet for min teoretiske baggrund

Nordic Nutrition Recommendations 2012 (2013). Altomkost.dk er en del af

fødevarestyrelsen og er den officielle portal for forvaltning af oplysninger om

officielle anbefalinger, mad og motion i Danmark (Fødevarestyrelsen).

2.3 Begrundelse for valg af teori og empiri

I dette afsnit vil jeg begrunde, hvilken teori og empiri jeg har valgt at inddrage til

besvarelsen af min problemformulering. Jeg vil begrunde hvorfor jeg har valgt at

inddrage den pågældende teori/empiri og hvad denne skal bidrage til at belyse

ift. min problemformulering. Jeg vil også kort beskrive hvordan teorien og

empirien bruges ift. belysningen af problemformuleringen.

Jeg vil, med udgangspunkt i min problemformulering, tage afsæt i NNRs

anbefalinger vedrørende vegetarisk- og vegansk kost. Jeg vil fremhæve de

makro- og mikronæringsstoffer der ifølge NNR (2013) bør gives særlig

opmærksomhed for at opnå sund ernæring via vegetarisk kost, for at kunne

sætte disse i spil med viden om vegansk kost. Med baggrund i disse særligt

fremhævede næringsstoffer, vil jeg beskrive NNRs anbefalinger for gravide

kvinders næringsstofbehov. Jeg vil underbygge de teoretiske afsnit med viden

fra udvalgte relevante kilder; Williams Obstetrics (Cunningham et al. 2014);

Mayes Midwifery (Tiran 2012); Anbefalinger for svangromsorgen

(Sundhedsstyrelsen 2013); Kost til gravide (Olsen 2015); Energi samt

Energigivende næringsstoffer, Makronæringsstoffer (Bendtsen & Iversen 2015).

Side 14 af 57

Flere af disse kilder, herunder Bendtsen og Iversen (2015a og b), Anbefalinger

for svangreomsorgen (2013) og Olsen (20159 har indgået i undervisning i

ernæringslære. Jeg vil herved tilegne mig evidensbaseret viden om vegetarisk-,

herunder vegansk ernæring, samt næringsstofbehov i graviditeten, som vil

udgøre en del af grundlaget for min analyse.

Som empiri har jeg valgt at inddrage Vegan-vegetarian diets in pregnancy:

danger or panacea? A systematic narrative review (2015). Dette review

inddrages for, at belyse hvilken viden vi har i dag om effekten af vegetarisk eller

vegansk kost under graviditeten, og vil, sammen med NNRs anbefalinger,

klarlægge om vegansk kost er egnet for gravide kvinder. Med baggrund i de

næringsstoffer der kræver særlig opmærksomhed i vegansk kost, vil jeg også

kort inddrage resultaterne af Piccoli et al. (2015) i belysningen af særlige

næringsstoffer. Denne viden vil bidrage til besvarelse af den første del af min

problemformulering. Jeg vil vurdere validiteten af reviewet med afsæt i Kritisk

vurdering af en oversigtsartikel (Lund 2000).

Jeg har også valgt at inddrage Pregnant women eating a vegan diet perceive

the encounter with the midwife differently compared with pregnant women

eating a mixed diet – a questionnaire survey af Lundberg, R. (2014) for at

tilegne mig viden om, hvordan gravide kvinder der spiser vegansk kan opleve

mødet med jordemoderens anderledes, sammenlignet med kvinder der spiser

blandet kost. Denne undersøgelse vil jeg inddrage i diskussionen, hvor jeg vil

diskutere, hvordan viden om gravide kvinders oplevelse af kostvejledningen kan

bidrage til, hvordan jordemoderen i højere grad kan imødekomme potentielle

behov af gravide kvinder der spiser vegansk.

Afslutningsvist vil jeg i perspektiveringen inddrage en pjece (Bilag 4) der er

udarbejdet af Dansk Vegetarisk Forening, for at give et eksempel på, hvordan

Sundhedsstyrelsen kunne udarbejde vejledende materiale der henvender sig til

gravide kvinder der spiser vegetarisk eller vegansk.

Side 15 af 57

2.4 Disponering af projektet

Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvordan projektet er struktureret herunder

kronologien og sammenhængen mellem projektets elementer.

Indledningsvist har projektet et præsentationsafsnit, hvor først redegøres for

den udvalgte empiri; Vegan-vegetarian diets in pregnancy: danger or panacea?

A systematic narrative review (2015) og Pregnant women eating a vegan diet

perceive the encounter with the midwife differently compared with pregnant

women eating a mixed diet – a questionnaire survey (2014), og efter

præsentationen af hvert studie vil der følge en kritisk metodologisk

gennemgang, og resultaterne af studierne vil blive fremlagt. Dernæst vil der

blive redegjort for udvalgte elementer af den valgte teori; Nordic Nutrition

Recommendations 2012 (2013). Først med fokus på vegetarisk kost og

dernæst med fokus på gravide kvinders næringsstofbehov. Denne viden vil

endvidere blive underbygget med viden fra relevante kilder for at opnå alsidig

viden.

Herefter følger projektets analyse, hvori projektets problemformulering belyses

ud fra den valgte teori og empiri. Af analysen vil der, på baggrund af NNRs

anbefalinger vedrørende gravide kvinders næringsstofbehov, NNRs

anbefalinger angående vegetarisk kost, samt resultaterne fra reviewet af Piccoli

et al. (2015), fremkomme en delkonklusion der besvarer problemformuleringens

første spørgsmål.

I diskussionen inddrages resultaterne af Lundberg (2014) for at undersøge,

hvilke aspekter der for gravide kvinder der spiser vegansk kost, kan have

indflydelse på deres oplevelse af kostvejledningen. Jeg vil desuden diskutere

den kliniske relevans af analysens resultater, med fokus på, hvad der er

væsentligt for jordemoderen at vide i forbindelse med kostvejledning af gravide

kvinder der spiser vegansk. Det vil også blive diskuteret i hvilket omfang

vegetariske kostformer bør indgå i jordemoderen grundlæggende viden om kost

og ernæring.

I diskussionen vil der desuden være et afsnit omhandlende kritik af egen

metode til besvarelse af projektets problemformulering.

Side 16 af 57

Analysens og diskussionen resultater vil danne grundlag for projektets

efterfølgende konklusion, hvorefter der afslutningsvist vil følge en

perspektivering af projektets konklusion, med fokus på, hvad denne kan bidrage

til i fremtiden.

3.0 Præsentation og metodologisk gennemgang af empiri

I de følgende afsnit vil jeg indledningsvist præsentere og metodekritisk

gennemgå det udvalgte review af Piccoli et al. (2015). Hvorefter jeg vil

præsentere resultaterne af reviewet.

Derefter vil jeg præsentere studiet af Lundberg (2014), og da dette studie

inddrages i diskussionen vil den metodekritiske gennemgang af dette studie

være mindre udførlig. Afslutningsvist vil jeg præsentere resultaterne af studiet.

3.1 Vegan-vegetarian diets in pregnancy: danger or panacea? A

systematic narrative review

Reviewet er publiceret i BJOG: An International Journal of Obstetrics and

Gynaecology i 2015. BJOG er et online tidsskrift, ejet af Royal College of

Obstetricians and Gynaecologists, og publiceret i Wiley Online Library, som er

en del af det globalt anerkendte forlag John Wiley and Sons, der specialiserer

sig i akademiske tidsskrifter og bøger. Alle artikler der publiceres i BJOG er

original forskning og undergår peer reviews (BJOG).

Reviewet er udarbejdet af G.B. Piccoli, R. Clari, F.N. Vigotti, F. Leone, R. Attini,

G. Cabiddu, G. Mauro, N. Castellucia, N. Colombi, I. Capizzi, A. Pani, T. Todros

og P. Avagnina. Reviewet er fra 2015 og søger, at systematisk gennemgå

litteraturen vedrørende vegansk-vegetarisk kost i graviditeten og

graviditetsudkom.

Med udgangspunkt i checklisten der indgår i Kritisk vurdering af en

oversigtsartikel (Lund:2000), vil jeg vurdere validiteten af Piccoli et al.(2015).

Jeg har valgt at benytte denne checkliste som udgangspunkt, da jeg er blevet

Side 17 af 57

undervist i denne. Checklisten er vedlagt som bilag (Bilag 5), og indeholder

fjorten spørgsmål som jeg vil gennemgå nedenfor.

Spørgsmål 1:Er oversigtsartiklen rettet mod et velafgrænset klinisk problem?

Som beskrevet ovenfor, søger Piccoli et al. (2015) at systematisk gennemgå

litteraturen vedrørende vegansk-vegetarisk kost i graviditeten, for at klarlægge

eventuelle fordele og ulemper ved denne kostform. De har altså et klart mål for

deres review, men siden problemstillingen er kompleks, måtte de inkludere

mange forskellige effektmål, hvilket gør undersøgelsens felt forholdsvis bredt.

Spørgsmål 2: Blev artiklerne inkluderet efter eksplicitte og velegnede kriterier og

er søgestrategien beskrevet i detaljer?

Piccoli et al. (ibid: 624) inkluderede kun studier der undersøger effekterne af

vegetarisk-vegansk kost som følge af et frivilligt valg, og beskriver at de

afgrænser sig fra vegansk-vegetarisk kost der er resultatet af fattigdom, og fra

populationer hvor vegansk kost er forbundet med lav socioøkonomisk status

og/eller er forbundet med behov for kalorie- eller protein supplement. Desuden

afgrænser Piccoli et al. (ibid.) sig til fysiologisk normale graviditeter. Disse

kriterier er rimelige, da resultater fra studier der undersøger effekten af

vegetarisk-vegansk kost i de ovenstående ekskluderede grupper ville forvrænge

resultatet. Piccoli et al. (ibid.) beskriver at de kun udvalgte studier der inkluderer

følgende effektmål: maternelle og/eller føtale udkom, så som fødselsvægt,

gestationsalder, SGA, præeklampsi eller andre maternelle eller føtale

komplikationer, og desuden studier der undersøger ernæringsmæssige

parametre eller mangler. De inkluderede studier undersøger altså det samme

problem, mulige effekter af vegetarisk/vegansk kost i graviditeten, men i kraft af

feltet, er den undersøgte gruppe er heterogen.

Søgestrategien er udførligt beskrevet, og Piccoli et al. (ibid.) henviser til, at de

har fulgt anbefalingerne af Cochrane Collaboration (ibid.). Der er søgt litteratur i

relevante databaser; Cochrane, PubMed og Embase og desuden i

referencelister af de udvalgte studier, og blev udført individuelt af to af

Side 18 af 57

forskerne. Søgetermer er beskrevet for de forskellige databaser, samt

kombinationerne af disse (ibid.). Jeg vurderer derfor, at forskerne har gjort hvad

man kan forvente med hensyn til litteratursøgningen.

Spørgsmål 3: Blev artiklerne inkluderede uanset sprog?

Piccoli et al. (ibid.) beskriver, at der ingen begrænsninger blev sat på

søgningen, og som beskrevet ovenfor, at søgestrategien følger retningslinjerne

udfærdiget af Cochrane Collaboration (ibid.). Retningslinjen fastslår at:

“Whenever possible review authors should attempt to identify and assess for

eligibility all possibly relevant reports of trials irrespective of language of

publication.” (Cochrane 2011) Det er dog kritisabelt at det ikke står direkte

beskrevet, om alle sprog blev taget i betragtning. Hermed antager jeg, at på

trods af, at det ikke direkte står beskrevet at alle sprog blev inkluderet, at alle

sprog blev inkluderet i litteratursøgningen og blev taget i betragtning til at indgå i

reviewet, ligesom retningslinjen (ibid.) fastslår at de bør.

Spørgsmål 4: Er det sandsynligt, at alle vigtige og relevante studier er fundet?

Med udgangspunkt i søgestrategien, de udvalgte databaser og de kriterier som

Piccoli et al. (2015) har opsat for inkluderingen og ekskluderingen af studier, vil

jeg mene at det er sandsynligt at alle de relevante studier er fundet. Det ville

dog have været interessant at vide, om databasen Cinahl kunne have bidraget

til deres fund, men Piccoli et al. (2015) har inkluderet de databaser som man

kan forvente.

Spørgsmål 5: Er der en tabel med de ekskluderede artikler med forklaring på

eksklusionen?

Piccoli et al. (2015: 625) har inkluderet en tabel over deres selektionsproces,

hvori der kort står beskrevet hvorfor studier blev ekskluderet. Disse grunde er

bl.a. studier vedrørende dyr, fattigdom og irrelevant sigte.

Spørgsmål 6: Blev validiteten af de inkluderede artikler vurderet?

Side 19 af 57

I reviewet står der: ” […] depended on the analysis of the type and quality of the

retrieved evidence.” (ibid.), men dette bliver dog ikke nærmere beskrevet. Det

sænker validiteten af deres undersøgelse, da Piccoli et al. (2015) bør have

beskrevet deres proces for vurderingen af de inkluderede studier omhyggeligt.

Spørgsmål 7: Er vurderingen af artiklen reproducerbar?

Nej, da processen ikke er beskrevet. Dette er problematisk, da jeg som læser af

reviewet selv skal kunne vurdere kvaliteten af de inkluderede studier, på

baggrund af oplysninger om vurderingsprocessen.

Spørgsmål 8: Lignede resultaterne hinanden fra studie til studie?

Nej, flere af resultaterne var heterogene både med hensyn til maternelle- og

føtale udkom, samt ernæringsmæssige mangler.

Spørgsmål 9: Var materialet egnet til en metaanalyse? Er den gennemført?

Nej, Piccoli et al. (ibid:630) vurderede at materialet ikke var egnet til en

metaanalyse, og planlagde derfor et beskrivende review, hvor de ville poole

data når der var to eller flere studier med de samme effektmål og udkom.

De inddelte studierne i to overordnede grupper; studier der berettede om

maternelle/føtale udkom, og studier der berettede om ernæringsmæssige

mangler (ibid: 625).

Spørgsmål 10 og 11 der hhv. lyder;” Hvor stor var behandlingseffekten?” Og

”Hvor præcis var estimatet af behandlingseffekten?” Er ikke relevante for det

udvalgte review.

Spørgsmål 12: Kan jeg overføre resultaterne til min aktuelle patient?

Ja, med forbehold. Set i lyset af at dette review ikke er et systematisk review i

sin typiske forstand, vil jeg kun inddrage resultaterne af Piccoli et al. (2015) til at

kaste lys over de mulige effekter og bivirkninger vegansk kost kan have på

kvinder der vælger at spise vegansk kost, samt til at underbygge hvilke

næringsstoffer der er vigtige at være opmærksomme på i forbindelse med

Side 20 af 57

vejledning af gravide kvinder der spiser vegansk kost. Desuden bør det noteres

at nogle af de studier der er inkluderet i reviewet er udført i Indien, hvorfor

resultaterne af disse studier ikke kan overføres til en dansk fødepopulation, da

de kulturmæssigt ikke er sammenlignelige.

Spørgsmål 13: Tog studiet højde for alle relevante kliniske effektmål?

Ja, Piccoli et al. (2015) tog højde for flere forskellige effektmål. De er alle

relevante med hensyn til at blotlægge de mulige effekter af vegetarisk-vegansk

kost i graviditeten, men set i lyset af, at forskerne overvejede af udføre en

metaanalyse, kan det overvejes om de muligvis har valgt at inddrage for mange

effektmål.

Spørgsmål 14 der lyder ”Opvejer den gavnlige effekt de potentielle bivirkninger

og omkostningerne?” Er ikke relevant for dette review.

Piccoli et al. (2015) har altså udført og beskrevet søgearbejdet systematisk og

har dermed forsøgt at begrænse selektionsbias så vidt som muligt. De har

fremlagt resultaterne af de inkluderede studier systematisk, og har selv forholdt

sig kritiske i forhold til resultaterne og konkluderede, pga. RCT studier og

manglen på homogene studier, at en metaanalyse ville have været misledende

(ibid:630). Derfor planlagde de, at udføre et beskrivende review. Dermed lander

dette review på evidensniveau 3.

Jeg må, i besvarelsen af min problemformulering, tage udgangspunkt i den

tilgængelige viden, hvorfor jeg har valgt med forbehold at inkludere resultaterne

af Piccoli et al. (2015), da jeg, i manglen på bedre, finder dem interessante til at

give et indblik i, hvilken viden vi har i dag om effekterne af vegetarisk/vegansk

kost under graviditeten, hvorfor de vil indgå i min besvarelse af, om vegansk

kost kan opfylde gravide kvinders ernæringsmæssige behov.

Side 21 af 57

3.1.1 Resultater

Det overordnede fund af Piccoli et al. (2015:628f) er, at ingen af de inkluderede

undersøgelser, der rapporterede på maternelle-føtale resultater, viste en højere

risiko for alvorlige, negative graviditetsudkomme, såsom præeklampsi, HELLP-

syndrom eller større fødselsdefekter, med undtagelse af en højere forekomst af

hypospadi rapporteret i en undersøgelse, forudsat at der var tilstrækkelige

maternelle niveauer af vitamin B12 og jern.

Resultater vedrørende fødselsvægt og graviditetslængde er kontrasterende:

fem studier viste lavere fødselsvægt og to studier viste højere fødselsvægt hos

børn af vegetariske mødre (ibid.:630). Lignende observationer gælder for

graviditetslængde, rapporteret som få dage kortere i nogle undersøgelser og

næsten identiske i andre; den gennemsnitlige varighed af graviditeten var i det

normale område i alle tilfælde (ibid.).

Resultater vedrørende mikronæringsstoffer viser, at kvinder der spiser vegansk

kost har større risiko for ernæringsmæssige mangler, især jern og vitamin B12

(ibid.). Piccoli et al. (ibid.) foreslår, at der bør tages de samme forholdsregler for

at forebygge næringsstofmangler for gravide kvinder der spiser

vegetarisk/vegansk, som for ikke-gravide kvinder der spiser vegetarisk/vegansk,

hvilket dermed inkluderer anbefalingerne vedrørende vitamin D og calcium.

Piccoli et al. tolker resultaterne af deres review på følgende vis:

The overall interpretation of our findings is that when vegan-vegetarian diets are the result of a free choice and are not linked with the limited access to food or with poverty, pregnancy outcomes are similar to those reported in the omnivorous population. (ibid:630).

Piccoli et al. (ibid) vurderer desuden, at de forskelle der blev registreret i

resultater såsom fødselsvægt, som var højere i nogle studier og lavere i andre,

kan antages delvist at være forbundet med andre variabler indenfor kostvaner,

især i ældre undersøgelser hvor mindre opmærksomhed blev rettet imod at

korrigere for ernæringsmæssige mangler.

Side 22 af 57

Piccoli et al. (ibid:631) konkluderer, taget begrænsningerne i betragtning (stærkt

heterogene, ofte ældre-, lavkvalitets studier), at den tilgængelige data viser, at

det er forsvarligt at spise vegetarisk/vegansk under graviditeten, forudsat at der

tages højde for at kompensere for ernæringsmæssige mangler, særligt vitamin

B12 og jern.

3.2 Pregnant women eating a vegan diet perceive the encounter

with the midwife differently compared with pregnant women eating a

mixed diet – a questionnaire survey

Denne undersøgelse er foretaget af den daværende diætiststudent Richard

Lundberg i 2014. Undersøgelsen er publiceret i Digatala Vetenskapliga Arkivet,

der publicerer videnskabelige artikler og afhandlinger udført af studerende ved

universiteter i Sverige. Jeg vil først vurdere validiteten af studiet med afsæt i de

metoder, som jeg er blevet undervist i, hvorefter jeg vil præsentere resultaterne.

Denne undersøgelse har til formål at undersøge, hvordan gravide kvinder der

spiser vegansk kost oplever mødet med jordemoderen, med fokus på

kostvejledning, og om de oplever mødet anderledes, end gravide kvinder der

spiser blandet kost. Forskningsspørgsmålet er herved tydeligt formuleret og

undersøger ét afgrænset område. Undersøgelsen er udført i Sverige, i efteråret

2014, og meningsmålingen foregik via et spørgeskema delt på facebook. Der er

ingen etiske problemstillinger mht. undersøgelsen, og udførelsen har fulgt de

etiske retningslinjer (Lundberg 2014:8).

Rekrutteringen foregik via facebook, hvor forskeren delte et spørgeskema i

relevante grupper, såsom grupper hvis fokus var vegetarisk eller vegansk mad,

og forældregrupper, både veganske/vegetariske og ikke-vegetariske/veganske.

Forud for rekrutteringen udførte forskeren et pilotstudie, hvilket er med til at

højne validiteten af undersøgelsen. Inklusionskriterierne var, at deltagerne

skulle være, eller have været, gravide og at de i den forbindelse skulle have haft

kontakt med en jordemoder ved en ’mödravårdscentral’ (ibid:6f). Det totale antal

af besvarelser var 316, hvoraf Lundberg (ibid:8) ekskluderer 116, da der i disse

besvarelser blev angivet andre kostformer end dem der var fokus for

Side 23 af 57

undersøgelsen. Dette efterlader 200 besvarelser i undersøgelsen, fordelt

mellem personer der spiste vegansk kost (n=48) og personer der spiste blandet

kost (n=152). Lundberg (2014) vurderede at antallet af inkluderede var nok til

statistisk undersøgelse, og brugte statistiske udregningsprogrammer til at

udregne forskellene af besvarelserne de to grupper imellem. En P-værdi på

<0,05 bruges til at vurdere om resultaterne er signifikant forskellige.

Det faktum, at undersøgelsen er udført med en convenience sample, altså at

forskeren bevidst har delt meningsmålingsundersøgelsen i grupper hvor han

forventede at kunne få besvarelser fra kvinder der spiste vegansk kost, var

nødvendigt netop for at få det nødvendige antal besvarelser, men det påvirker i

hvilket omfang resultaterne af undersøgelsen er overførbare til den generelle

population. Endvidere blev indhentet via facebook, hvilket medførte at det ikke

var muligt at undersøge hvor sammenlignelige grupperne var, hvilket også

påvirker overførbarheden af resultaterne.

På baggrund af ovenstående vurderes den interne validitet af studiet vurderes

som moderat, og den eksterne validitet som moderat. Resultaterne er

interessante for mit projekt, da de kan overføres til en dansk fødepopulation og

give et indblik i, hvordan kvinder der spiser vegansk kan opleve mødet med

jordemoderen og kostvejledningen i konsultationen.

3.2.1 Resultater

De vigtigste resultater af denne undersøgelse var, at gravide kvinder der spiser

vegansk og gravide kvinder der spiste blandet kost, oplevede samtalerne i

jordemoderkonsultationen vedrørende kost forskelligt (Lundberg 2014:11).

Ifølge besvarelserne af spørgeskemaet, bestod forskellene mellem gravide

kvinder der spiste vegansk, og gravide kvinder der spiste blandet kost, i

følgende tre aspekter: ”Gravida som åt vegankost angav på VAS-skalan [Visuel

analog skala] att de upplevede att barnmorskans kunskap om deras

kosthållning var lägre i jämförelse med gravida som åt blandkost” (Lundberg

2014:9), ”Gravida som åt vegankost kände sig mer otrygga i att prata om kost

med barnmorskan” (ibid.), og ”[Gravide kvinder som spiste vegansk kost]

Side 24 af 57

upplevede barnmorskans inställning till deras kosthållning som mer negativ i

jämförelse med gravida som åt blandkost” (ibid.).

Der var ingen signifikant forskel i hvordan de gravide kvinder oplevede at

jordemoderen behandlede deres viden og kundskaber vedrørende kost, hvor

tilfredse de overordnet set var med jordemoderens behandling af dem, og, hvor

vidt kvinderne oplevede at deres valgte kostform påvirkede jordemoderens

behandling af dem (ibid:9).

Besvarelserne af de åbne spørgsmål i studiet, blandt de kvinder der spiste

vegansk, blev kategoriseret i tre overordnede emner; manglende eller fejlagtige

råd pga. jordemoderens uvidenhed; forventet forhør udeblev; jordemoderen

antog at gravide kvinder der spiste vegansk havde større viden om kost end de

reelt set havde (ibid:10).

Manglende eller fejlagtige råd pga. jordemoderens uvidenhed

54% (n = 26) af de gravide kvinder der spiste vegansk svarede, at de havde

modtaget fejlagtig rådgivning eller oplevet uvidenhed hos jordemødrene (ibid.).

Disse råd var fx, at fødevarer af animalsk oprindelse, som komælk, kød og fisk,

ville være den eneste måde at kunne forebygge ernæringsmæssige mangler

på. I tilfælde af konstaterede mangler, såsom lavt jernniveau, angav nogle af de

gravide kvinder der spiste vegansk, at de havde fået at vide af jordemoderen, at

den eneste måde at genoprette deres jernniveau var, at begynde at spise kød

(ibid.). Der var også tilfælde, hvor jordemoderen ikke vidste hvad vegansk kost

indebar, men fx troede at vegansk kost var at afstå fra at indtage sukker, brød

og alkohol (ibid.).

Forventet forhør udeblev

25% (n=12) af de gravide kvinder der spiste vegansk forventede, at de skulle

berettige deres valg af kost overfor jordemoderen, og blev lettede da de tog fejl

(ibid.).

Side 25 af 57

Jordemoderen antog at gravide kvinder der spiste vegansk havde større viden

om kost end de reelt set havde

Dette emne blev omtalt i 23% (n = 11) af besvarelserne, hvor det fx blev

beskrevet at jordemoderen ikke mente, at der var behov for kostvejledning, da

hun antog at den gravide kvindes viden om kost var mere omfattende end

hendes egen (ibid.).

Hovedemner for besvarelserne blandt de gravide kvinder der spiste blandet

kost var helt forskellige fra de gravide kvinder som spiser vegansk; ikke-

problematiserende korte positive svar; fokus på vægt; der blev ikke talt meget

om kost (ibid:10f).

4.0 Teori

I de følgende afsnit vil først kort præsentere min primære teori Nordic Nutrition

Recommendations 2012 (2013) og derefter redegøre for NNRs holdninger og

anbefalinger for vegetarisk kost med supplement af relevante kilder. Jeg vil

fremhæve hvilke næringsstoffer der ifølge NNR (2013) kræver særlig

opmærksomhed i forbindelse med vegansk kost. Derefter vil jeg kort redegøre

for gravide kvinders øgede næringsstofbehov og med baggrund i de

næringsstoffer der kræver særlig opmærksomhed i vegansk kost, fremlægge

hvad NNR anbefaler for gravide kvinder. Denne viden vil jeg desuden

underbygge med supplement af relevante kilder.

4.1 Nordic Nutrition Recommendations 2012

Alle de nordiske lande har gennem årtier samarbejdet omkring ”De nordiske

næringsstofanbefalinger”, og udgav i 2013 den videnskabelige rapport Nordic

Nutrition Recommendations 2012 (NNR 2013:7ff). Rapporten er udformet af

eksperter indenfor ernæring som har udført systematiske reviews, der derefter

har undergået peer reviews indenfor hvert underemne, og endeligt er blevet

bedømt af eksterne eksperter udenfor norden (ibid:9f).

Side 26 af 57

NNRs anbefalinger og referenceværdier benyttes af blandt andet

fødevarestyrelsen, sundhedsstyrelsen og ernæringsrådet i Danmark. Dermed er

NNR også baggrunden for de officielle kostråd, som jordemødre i Danmark

vejleder gravide kvinder ud fra (Fødevarestyrelsen). Derfor er NNR efter min

mening et logisk teoretisk grundlag for mit projekt, og jeg vurderer på baggrund

af ovenstående, at resultaterne af NNR (2013) er valide og vil derfor benytte

udvalgte elementer i besvarelsen af min problemformulering.

4.1.1 Vegetarisk kost

I det følgende afsnit vil jeg, med afsæt i NNR (2013), beskrive holdninger til og

anbefalinger for vegetarisk og vegansk kost. Jeg vil underbygge denne viden

ved at inddrage relevante kilder, der kan bidrage til en alsidig forståelse af de

næringsstoffer der er mere eller mindre lettilgængelige gennem vegetarisk og

vegansk kost.

Ifølge NNR (2013:124) indeholder en veltilrettelagt vegetarisk kost en række

plantefødevarer, såsom grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, nødder, frø og

fuldkornsprodukter og giver generelt store mængder kostfiber, folat, kalium,

magnesium og antioxidanter, såsom vitamin C, vitamin E og β-caroten.

Veltilrettelagte vegetariske kostformer indeholder også andre

sundhedsfremmende bioaktive stoffer, herunder fytokemikalier som

fytoøstrogener. Som beskrevet i indledningen anser NNR (ibid.) velafbalanceret

lakto-ovo-vegetarisk eller lakto-vegetarisk kost som egnet for individer i alle

livsstadier.

Generelt viser forskning, at vegetariske kostformer er forbundet med lavere

risiko for kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og

fedme. Derudover har vegetarer ofte lavere blod-lipid niveauer og lavere

blodtryk og har tendens til at leve længere (NNR 2013:125).

Men hvis visse fødevarer konsekvent udelukkes fra kosten, kan nogle

næringsstofindtag være systematisk lavere sammenlignet med blandet kost

(ibid.).

Side 27 af 57

Protein

Protein består af lange kæder af aminosyrer, der indgår i en lang række af

kroppens funktioner, og bruges også som energikilde (Bendtsen & Iversen

2015b:56). Det er derfor vigtigt at indtage tilstrækkelige mængder protein

gennem kosten, da kroppen ved utilstrækkelig tilførsel af protein vil tære på

egne proteindepoter, og derved nedbryde og forbrænde både essentielle og

ikke-essentielle aminosyrer i muskler og væv (ibid:59).

Bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder og frø er gode og vigtige kilder til

vegetabilsk protein i alle vegetariske kostformer. Alle essentielle aminosyrer

findes i plantefødevarer, men personer der spiser vegansk kost, kan kræve et

højere proteinindtag, da fordelingen af essentielle aminosyrer i plantefødevarer

er mere spredt, sammenlignet med blandet kost (NNR 2013:125f), og da

fordøjeligheden af planteprotein kan være lavere (Bendtsen & Iversen

2015b:56). Ifølge Cunningham et al. (2014:179) er animalske kilder til protein at

foretrække, da de har en optimal sammensætning af aminosyrer.

Fedt og fedtsyrer

Fedt er et energigivende næringsstof, og bestemte fedtholdige fødevarer

bidrager desuden med de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K (Bendtsen &

Iversen 2015b:60) Der er to essentielle fedtsyrer som skal tilføres via kosten, da

kroppen ikke selv kan danne disse; alfa-linolensyre (ALA) og linolsyre (LA)

(ibid:62). ALA og LA betegnes også hhv. omega-3- og omega-6-fedtsyrer pga.

af deres opbygning. NNR (2013:126) henviser til, at vegetariske kostformer ofte

indeholder begrænsede mængder af omega-3-fedtsyrer. Den vigtigste

vegetariske kostkilde til ALA er rapsfrøolie. Hørfrøolie, sojabønneolie,

hampefrøolie og valnødder er også gode kilder til ALA. Den anden vigtige

omega-6-fedtsyre LA er den mest almindelige fedtsyre i nødder og frø, og er

inkluderet i tilstrækkelige mængder i de fleste vegetariske kostformer (ibid.).

Side 28 af 57

Kostfibre

Vegetarisk kost baseret på naturligt fiberrige fødevarer såsom

fuldkornsprodukter, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frugt og bær har generelt

et højt og tilstrækkeligt indhold af kostfiber (ibid.).

Vitamin D

Vitamin D er nødvendig for at kunne absorbere calcium, og fremmer bl.a.

udvikling og vedligeholdelse af knogler (Tiran 2012:201; Cunningham et al.

2014:181). Tilførsel af vitamin-D gennem kosten er ifølge NNR (2013:126f)

særlig vigtig på nordiske breddegrader i vintersæsonen, siden vitamin-D

fremstilles i huden, når den udsættes for UV-lys fra solen. Veganere skal

supplere med D-vitamin hele året rundt, mens personer, der spiser vegetarisk

kost, kan have brug for supplerende vitamin-D i vintersæsonen. Vitamin-D

findes primært i animalske fødevarer, men findes også i nogle svampe. Nogle

fødevarer beriges desuden med D-vitamin (ibid.).

Vitamin B12

Vitamin B12 er nødvendigt for flere af kroppens funktioner, herunder tager B12

vitamin del i, at knoglemarven og erytrocytter fungerer optimalt, samt i

udviklingen af RNA og DNA (Tiran 2012:201). Vitamin B12 findes hovedsageligt

i animalske fødevarer (NNR 2013:449), hvorfor vegansk kost må suppleres med

vitamin B12 (ibid:127). Nogle fødevarer kan være beriget med B12 vitamin, så

som fx sojamælk og rismælk. NNR (ibid.) henviser desuden til, at lave niveauer

af vitamin B12 ikke er ualmindelige blandt vegetariske kostformer, hvorfor

kosttilskud af B12 vitamin kan være relevant for vegetarer.

Riboflavin

Hvis mejeriprodukter udelukkes fra vegetariske kostformer, bør der inkluderes

rigelige mængder af bælgfrugter, mørkegrønne bladgrøntsager og

fuldkornsprodukter, for et tilstrækkeligt indtag af riboflavin (ibid.). Mange former

for plantemælk beriges desuden med riboflavin (ibid.).

Side 29 af 57

Vitamin B6

Kartofler og mejeriprodukter er gode kilder til vitamin B6 (ibid.). I vegansk kost

er fuldkornsprodukter, mandler, sesamfrø, hvedekim og gær vigtige kilder til B6

(ibid.).

Calcium

Calcium er nødvendig for dannelse og vedligeholdelse af knogler og tænder, og

er bl.a. vigtig for blodets koagulationsevne (Tiran 2012:202). I vegansk kost er

fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder, frø og mørkegrønne bladgrøntsager

udmærkede kilder til calcium og mange former for plantemælk beriges desuden

med calcium (NNR 2013:127). Da oxalsyren i nogle mørkegrønne

bladgrøntsager kan hæmme calciumabsorption, bør der inkluderes et bredt

udvalg af planteføde i vegansk kost (ibid.).

Jern

Jern er nødvendigt for bl.a. dannelsen af erytrocytter, og jernmangel kan fx

forårsage udtrykt træthed og anæmi (Tiran 2012:203). Jernindholdet i

vegetabilske fødevarer såsom bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder, frø og

mørkegrønne bladgrøntsager er forholdsvis høje (NNR 2013: 127f), og

jernabsorption er generelt god, når man spiser varieret vegetarisk kost (ibid.).

Zink

Zink er vigtigt for mange af kroppens funktioner, herunder udvikling af celler og

sårheling (Tiran 2012:202; Cunningham et al. 2014:180). Fuldkornsprodukter,

bælgfrugter, linser, gær, nødder og frø er gode vegetabilske kilder til zink (NNR

2013:128), men det er lettere for kroppen at optage zink fra animalske

fødekilder. Fytinsyre i kornprodukter kan reducere både jern- og zinkabsorption,

men langvarig gæring af brød og spiring af bønner og frø kan imidlertid

potentielt reducere den negative virkning af fytinsyre (ibid.).

Selen

Linser, ærter, kikærter og svampe er gode vegetabilske kilder til selen (ibid.),

dog er jordens indhold af selen generelt lavt i de nordiske lande, hvorfor

Side 30 af 57

grøntsager dyrket på sådanne jordarter har lavt selenindhold, hvilket kan

medføre til lavt indtag af selen (ibid.).

Jod

Salt tilsat jod, havsalt og mejeriprodukter er vigtige kilder til jod i vegetarisk kost

(ibid.). Alger kan være en vegetarisk kilde til jod, især i vegansk kost, men fordi

indholdet af jod i alger varierer betydeligt, endda potentielt giftige mængder jod,

bør jodindholdet i alger være kendt, før fødevaren indtages (ibid.). I Danmark

tilsættes jod til det salt der bruges i almindeligt brød og bagværk, for at

forebygge mangler (Olsen 2015:383).

Tabel 2 – Oversigt over næringsstoffer der kræver særlig opmærksomhed i vegetariske og

veganske kostformer (efter NNR 2013:129).

4.1.2 Gravide kvinders næringsstofbehov

I dette afsnit vil jeg kort beskrive omstændighederne for gravide kvinders øgede

ernæringsbehov, og hvorfor maternel ernæring er vigtigt for fosterets forsyning

af næringsstoffer. Herefter vil jeg, med udgangspunkt i de næringsstoffer der

ifølge NNR (2013) kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med vegetarisk

Side 31 af 57

kost, fremlægge hvad det øgede behov er, af udvalgte næringsstoffer, for en

gravid kvinde.

Gravide kvinders øgede behov for ernæring bliver beregnet ud fra den øgede

energiomkostning til vækst og udvikling af foster, placenta, fosterhinder,

fostervand, maternel blodvolumen, uterus, mammae, muskel- og fedtvæv

(Olsen 2015:380). Den gravide kvinde ernærer sig gennem kosten og evt.

kosttilskud, og forsyner, gennem en lang række trin, fosteret i sidste ende. Der

er mange trin mellem den maternelle ernæring og fosterets ernæring, og disse

trin kan blive påvirket af faktorer der kan hæmme forsyningen af næringsstoffer

til fosteret (ibid.). Fosterets forsyning af næringsstoffer kan fx blive påvirket af

den maternelle optagelse af næringsstoffer, placentas metaboliske funktion,

blodgennemstrømningen af placenta, fosterets metaboliske funktion.

Der er dokumenteret sammenhænge mellem maternel ernæring før og under

graviditeten og medfødte misdannelser, fx utilstrækkeligt indtag af folat eller

folsyre og risikoen for neuralrørsmisdannelser (ibid:381; Cunningham et al.

2014:159). Maternel ernæring under graviditeten er vigtig for fosterets udvikling

og for at forebygge udviklingen af misdannelser og andre negative

graviditetsudkomme (Tiran 2012:197), og det øgede behov for energi er ca.

100, 300 og 500 kalorier mere i hhv. første, andet og tredje trimester (NNR

2013:181). Det totale antal kalorier vil for den individuelle person være

afhængigt af flere faktorer, herunder fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er alle

former for bevægelse af kroppen der kræver et øget energiforbrug (Bendtsen &

Iversen 2015a:44). Dermed gælder alt fra siddende arbejde, rengøring,

madlavning og selvfølgelig aktiv træning af diverse arter.

Med udgangspunkt i tabel 2 (punkt 4.1.1), der beskriver hvilke næringsstoffer

der er særligt vigtige at være opmærksom på i forbindelse med vegetarisk og

vegansk kost, vil jeg nu fremlægge gravide kvinders øgede behov for følgende

næringsstoffer; protein, vitamin B12, vitamin D, protein, ALA, riboflavin, calcium,

jern, zink, selen og jod. Se desuden tabel 3 nedenfor, for en oversigt over

gravide kvinders næringsstofbehov ifølge NNR (2013).

Side 32 af 57

Næringsstof Anbefalet dagligt indtag for gravide kvinder

Kulhydrat 45-60 E%

- heraf sukker < 10 E%

Protein 10-20 E%

Totalt Fedt 25-40 E%

Essentielle fedtsyrer > 5 E% cis-polyumættede fedtsyrer (hvoraf 1 E% bør være omega-3-fedtsyrer og 200 mg/d DHA)

Kostfibre 25 g/d

Calcium 900 mg/d

Jern 40 mg/d

Jod 175 µg/d

Kalium 3.1 g/d

Magnesium 280 mg/d

Fosfor 600 mg/d

Selen 60 µg/d

Zink 9 mg/d

Vitamin A 800 RE/d

Thiamin 1.5 mg/d

Riboflavin 1.5 - 1.6 µg/d

Niacin 14 - 17 NE/d

Vitamin B6 1.4 mg/d

Folat/folsyre 500 μg/d

Vitamin B12 2.1 – 2.2 µg/d

Vitamin C 85 mg/d

Vitamin E 10 α-TE/d

Vitamin D 10 µg/d

Vitamin K Ingen anbefaling pga. Manglende evidens

Tabel 3. Oversigt over anbefalet dagligt indtag af makro- og mikronæringsstoffer for gravide

kvinder (frit efter NNR 2013)

Protein

Et tilstrækkeligt proteinindtag er nødvendigt under graviditeten for, at kunne

udvikle og vedligeholde bl.a. fosteret, placenta, uterus, mammae og maternel

blodvolumen (Cunningham et al. 2014:179). Det anbefalede daglige indtag af

protein bør ifølge NNR (2013:281) være 10-20 E%. Dette svarer til 0,8-1,5 g

protein/kg kropsvægt/dag, alt efter aktivitetsniveau.

For gravide kvinder er den anbefalede daglige E% det samme, på trods af at

proteinbehovet er højere under graviditeten pga. vækst af maternelle- føtale og

placenta væv (NNR 2013:302). Dette fordi det øgede daglige behov ifølge NNR

Side 33 af 57

(ibid.) kan imødekommes, for de fleste gravide kvinders vedkommende, ved at

øge indtaget af deres daglige kost, så de tager på i vægt indenfor de

anbefalede rammer.

Essentielle fedtsyrer

Under graviditeten er essentielle fedtsyrer vigtige for fosterets udvikling, særligt

DHA for optimal hjerneudvikling (Olsen 2015:383). For den gravide kvinde er

indtaget af fedt vigtigt for at imødekomme hendes øgede energibehov og for, at

forebygge at protein ikke bliver misbrugt som energi (Tiran 2012:199). Ifølge

NNR (2013:236) bør gravide kvinder mindst indtage hvad der svarer til 5 E%

cis-polyumættet fedtsyre (fx linolensyre), dette inkluderer 1 E% omega-3-

fedtsyrer (fx alfa-linolensyre), hvoraf 200 mg/d bør være DHA.

Det samlede fedtindtag for gravide kvinder bør ligge mellem 25-40 E% (NNR

2013:217) ligesom for resten af den voksne befolkning.

Vitamin B12

Det anbefalede indtag af B12 vitamin for kvinder er ifølge NNR (2013:453f) sat

til 2 µg/d. Denne værdi er fastsat på baggrund af en voksen persons

fysiologiske behov, en variationskoefficient på 15% og tager højde for ca. 50%

tab ved absorption. For gravide kvinder er det anbefalede indtag det samme

som for kvinder generelt, altså 2 µg/d, da det antages at gravide kvinder har

tilstrækkelige depoter af B12 vitamin for at imødekomme det forhøjede behov

på 0,1-0,2 µg/d (NNR 2013:454).

Indtagelse af tilstrækkelige mængder B12 vitamin er vigtigt, idet børn født af

mødre med mangel af vitamin B12, vil blive født med B12 vitaminmangel der

bl.a. kan medføre påvirket neurologisk udvikling og anæmi (Tiran 2012:201).

Holdningen af Deutsche Gesellschaft für Ernährung (2016), der er præsenteret i

indledningen, er netop baseret på, at B12 ikke kan fås i tilstrækkelige mængder

gennem vegansk kost, hvilket endnu engang fastslår vigtigheden af, at der

suppleres med tilskud af vitamin B12 i graviditeten.

Side 34 af 57

Vitamin D

Det anbefalede daglige indtag af vitamin D for gravide kvinder er fastsat til 10

µg/d ifølge NNR (2013:370). Denne værdi er ikke anderledes end for voksne

generelt, og stemmer overnes med Sundhedsstyrelsens (2017:8) anbefalinger

om et kosttilskud af 10 µg/d gennem hele graviditeten.

Lider moderen af udtalt og længerevarende D vitaminmangel, vil barnet blive

født med D vitaminmangel, hvilket kan medføre medfødt engelsk syge, og

frakturer pga. utilstrækkelig calcium optagelse (Cunningham et al. 2014:181).

Riboflavin

Riboflavin er vigtigt under graviditeten for fosterets udvikling (Tarin 2012:200).

Det anbefalede daglige indtag af riboflavin for gravide kvinder er 1,6 mg/d,

hvilket er 0,3 mg/d mere end for ikke-gravide (NNR 2013:416).

Calcium

Calcium er bl.a. nødvendigt for fosterets udvikling af knogler (Tiran 2012:202),

og en dansk undersøgelse har vist, at risikoen for væksthæmning af fosteret er

øget blandt gravide kvinder der ikke spiser mælkeprodukter (Olsen 2015:382).

Ifølge NNR (2013:493) er det anbefalede daglige indtag af calcium for gravide

kvinder, fastsat til 900 mg/d, hvilket svarer til 100 mg/d mere end for voksne

generelt. Sundhedsstyrelsen (2013:84) anbefaler gravide kvinder der ikke

indtager mælkeprodukter, et calcium tilskud på 500 mg/d.

Jern

Det anbefalede daglige indtag af jern under graviditeten er ifølge NNR

(2013:557) 40 mg/d. Sundhedsstyrelsen (2013:83) anbefaler 40-50 mg/d fra

gestationsuge 10. Denne værdi er sat 25 mg/d højere end anbefalingen for

ikke-gravide kvinder, pga. det øgede jernbehov under graviditeten, som følge af

vækst af uterus og foster, øgning af erytrocytter og forventet blodtab ved

fødslen (NNR 2013:557). Flere studier understøtter hinanden i, at et

supplement af 40 mg/d fra gestationsuge 18-20 og fremefter, vil forebygge

Side 35 af 57

jernmangel hos 90% af gravide kvinder, og anæmi som følge af jernmangel hos

95% af gravide kvinder (ibid.).

Zink

Under graviditeten er zink nødvendigt for udvikling af celler i fx hjernen, nyrerne

og leveren, og er nødvendigt for normal udvikling skelettet (Tiran 2012:202).

NNR (2013:578) anbefaler et zink indtag af 9 mg/d. Det er 2 mg/d højere end

det anbefalede indtag for ikke-gravide kvinder, og er baseret på et fysiologisk

højere behov under graviditeten, og tager desuden højde for tab i forbindelse

med absorption (ibid.).

Selen

For gravide kvinder kan behovet for selen generelt imødekommes gennem

varieret kost (Cunningham et al. 2014:180). Det anbefalede daglige indtag af

selen for gravide kvinder er af NNR (2013:597) fastsat til 60 µg/d. Denne værdi

er 10 µg/d højere sammenlignet med ikke-gravide kvinder, pga. øget behov

som følge af vævsvækst under graviditeten (ibid.).

Jod

NNR (2013:586) anbefaler et øget indtag af jod under graviditeten, svarende til

175 µg/d. Dette for, at imødekomme fosterets behov og for at opretholde den

maternelle skjoldbruskkirtel funktion. Ifølge NNR (ibid:587) viser to studier, at

gravide kvinder der ikke indtager mælk og fisk og skaldyr, og ikke indtager

supplerende jod, er i høj risiko for at have utilstrækkeligt jodindtag. Mangel på

jod kan have indflydelse på fosterets mentale udvikling og kan, i værste fald,

medføre føtal hypotyroidisme der kan have alvorlige konsekvenser såsom

mental retardering (Olsen 2015:383).

Folat eller folsyre

Folat eller folsyre er vigtigt før og under graviditeten for at forebygge

misdannelser af neuralrøret (Tiran 2012:201), men er også vigtig for bl.a.

produktion af erytrocytter og vedligeholdelsen af nervesystemet. Et kosttilskud

af 400 mg/d folsyre anbefales fra graviditeten planlægges til graviditetsuge 12

Side 36 af 57

(Sundhedsstyrelsen 2013:83). NNR (2013:443) anbefaler et totalt indtag af folat

på 400-500 mg/d. Folat er let tilgængeligt gennem mange fødevarer, herunder

bælgfrugter, grønne grøntsager og kornprodukter (ibid:435).

5.0 Analyse

For at kunne vurdere, hvad jordemoderen bør være særligt opmærksom på i

kostvejledningen af gravide kvinder der spiser vegansk, må jeg først undersøge

hvad betingelserne er for, at vegetarisk kost møder gravide kvinders

ernæringsmæssige behov. Herefter vil jeg se nærmere på, hvad forskellene

mellem vegetarisk og vegansk kost er med udgangspunkt i tabel 2 afsnit 4.1.1,

der beskriver hvilke næringsstoffer der er særligt vigtige i hhv. vegetarisk og

vegansk kost. Denne viden vil jeg holde sammen med viden om gravide

kvinders næringsstofbehov, for at undersøge om gravide kvinder kan

imødekomme deres behov gennem vegansk kost. Hertil vil jeg desuden

inddrage resultaterne fra Piccoli et al. (2015), for at inddrage viden om, hvad vi

reelt set ved i dag, om effekterne af vegetarisk/vegansk kost under graviditeten.

Af dette vil første delkonklusion følge.

5.1 Betingelser for at vegetarisk kost opfylder en gravid kvindes

næringsstofbehov

I dette afsnit vil jeg først kort beskæftige mig med, hvad kroppens energibehov

er, for at kunne fungere, og derefter vil jeg komme ind på, hvordan behovet er

anderledes når en kvinde er gravid, og hvordan dette kan imødekommes via

vegetarisk kost.

Indenfor alle former for kost, hvad end det gælder vegetarisk-, vegansk-,

blandet kost, eller en helt anden kostform, så bør kroppens basale behov

imødekommes, for at kunne opretholde kroppens funktioner. Kroppen må derfor

tilføres energi gennem kosten. Kroppens energibehov varierer fra person til

person, men er for alle afhængigt af basalstofskiftet, kostens termogene effekt

Side 37 af 57

(den energi kroppen forbruger på fx at fordøje og lagre næringsstoffer) og fysisk

aktivitet (Bendtsen & Iversen 2015a:42ff). De energigivende næringsstoffer;

protein, kulhydrater og fedt bør udgøre hhv. 10-20, 45-60 og 32-33 E% af

kosten for at, for langt de fleste menneskers vedkommende at kunne opfylde

deres behov (NNR 2013:26f). Denne form for viden almen og gælder stort set

alle voksne individer, hvorfor det er i tråd med mine overvejelser om nomotetisk

videnskab, og er desuden et produkt af positivistisk viden, da det er blevet

observeret og studeret før det blev almen viden.

Alle mennesker er forskellige, og når NNR (2013) fastsætter anbefalinger for

næringsstofbehov er det med øje for at kunne opfylde de fleste personers

behov, og det samme gælder derfor også for anbefalingerne for gravide

kvinder. Energibehovet stiger let under graviditeten (ibid:180f) og der lægges

vægt på, at dette øgede behov bliver opfyldt af sunde fødevarer.

Når en gravid kvinde spiser vegetarisk kost er der som tidligere beskrevet nogle

næringsstoffer som hun bør være særligt opmærksom på, både med hensyn til,

at hun er gravid, og med hensyn til, at hun spiser vegetarisk kost. Med hensyn

til graviditeten drejer det sig om folsyre, vitamin D, calcium og jern

(Sundhedsstyrelsen 2013:83f), og med hensyn til at spise vegetarisk er det især

vitamin B12, vitamin D, ALA, jern, zink og selen, jf. tabel 2, afsnit 4.1.1. Så ud

over de generelle anbefalinger for kost og kosttilskud i graviditeten, bør en

kvinde der spiser vegetarisk kost sikre sig, at hun gennem kost eller kosttilskud

får tilstrækkelige mængder B12 vitamin, calcium, ALA, zink og selen. Det bør

være muligt at få disse næringsstoffer i tilstrækkelig udstrækning, gennem en

veltilrettelagt vegetarisk kost, men det foreslås at kosttilskud af B12 vitamin kan

være relevant for vegetarer (NNR 2013:127).

Betingelserne for at vegetarisk kost kan opfylde en gravid kvindes behov beror

derfor på hendes individuelle behov, ligesom det gør for alle andre individer.

Men når en kvinde er gravid skal hun ikke kun tage hensyn til hendes eget

behov, men også det af hendes ufødte barn. Ifølge NNR (2013:124) bør

vegetarisk kost være veltilrettelagt efter individuelle behov og der lægges vægt

Side 38 af 57

på, at hele kosten, og ikke blot få næringsrige elementer, spiller den

overordnede rolle for sund ernæring (ibid:21).

Set i lyset af, at varieret, veltilrettelagt vegetarisk kost er egnet for gravide

kvinder, hvad er betingelserne så for, at vegansk kost kan være egnet for

gravide kvinder?

5.2 Ernæring via vegansk kost

I dette afsnit vil jeg belyse, hvad NNR (2013:129) fremhæver som forskelle

mellem næringsstoffer i vegetarisk og vegansk kost. Jeg vil relatere relevansen

af de pågældende næringsstoffer til den viden, som jordemoder allerede

besidder om kost og ernæring. I kraft af forskellene mellem vegetarisk og

vegansk kost, vil jeg forsøge at vurdere, om det er muligt at indtage de

nødvendige næringsstoffer gennem vegansk kost, som vegetarisk kost ifølge

NNR (2013:124) kan bidrage med i tilstrækkelige mængder. Herved vil jeg

vurdere, om vegansk kost kan være ernæringsmæssigt egnet for gravide

kvinder. Først vil jeg kort inddrage den viden, vi har i dag, om effekterne af

vegetarisk/vegansk kost i graviditeten, ved at trække på resultaterne af Piccoli

et al. (2015).

Piccoli et al. (2015:628f) fandt i deres review, ingen studier der påviste alvorlige

maternelle eller føtale graviditetsudkomme, forudsat et tilstrækkeligt indtag af

vitamin B12 og jern. Et studie viste en højere forekomst af hypospadi i

drengebørn født af kvinder der spiste vegetarisk under graviditeten, men

yderligere undersøgelser bør foretages for at kunne undersøge

sammenhængen. Heterogene resultater prægede reviewet af Piccoli et al.

(ibid.), hvilket understreger behovet for flere undersøgelser på området. Det er

væsentligt at huske på, at der kan der være ukendte confoundere på spil, i det

ernæring og generel livsstil ofte er tæt relaterede.

Der er altså reelt set ikke meget viden i dag, om effekterne af vegetarisk og

vegansk kost under graviditeten, men den viden der er, viser ingen alvorlige

negative udkomme for hverken mor eller barn. Denne viden er for

Side 39 af 57

jordemoderens vedkommende relevant, både for, at hun selv kan være tryg ved

at vejlede de gravide kvinder som hun måtte møde i konsultationen som spiser

vegansk, men også for, at hun kan videreformidle denne viden.

Tabel 2 afsnit 4.1.1 viser hvilke næringsstoffer der ifølge NNR (2013:129) er

særligt vigtige at være opmærksom på, i vegetariske og veganske kostformer.

For vegansk kost gælder det følgende næringsstoffer; protein, vitamin B12,

vitamin D, protein, ALA, riboflavin, calcium, jern, zink, selen og jod. Flere af

disse næringsstoffer, så som vitamin B12, vitamin D, ALA, jern, zink og selen

kræver også særlig opmærksomhed i vegetarisk kost for at kunne være egnet

for gravide kvinder. Dermed ligger forskellene mellem vegetarisk og vegansk

kost reelt set i, et tilstrækkeligt indtag af protein, riboflavin, calcium og jod.

Forskellen lader altså ikke til at være særlig stor når man sammenligner hvad

der ernæringsmæssigt er vigtigt for hhv. vegetariske og veganske kostformer.

Før jeg går videre til at beskæftige mig med de ovenstående næringsstoffer der

udgør forskellene mellem vegetarisk og vegansk kost, vil jeg først kort beskrive

hvad der er særligt for hhv. vitamin B12, vitamin D, ALA, jern, zink og selen, når

en gravid kvinde spiser vegansk kost. Denne viden er relevant for

jordemoderen, da hun herved kan vurdere hvilke forskelle der er mellem de

generelle anbefalinger for kost i graviditeten, og de anbefalinger der særligt

gælder for gravide kvinder der spiser vegansk kost.

5.2.1 Næringsstoffer med særlig relevans for vegansk kost og kostvejledning i graviditeten

B12 vitamin er som tidligere beskrevet vigtig for både mor og barn, da mangel

på dette vitamin kan medføre alvorlige konsekvenser som anæmi og påvirket

neurologisk udvikling i fosteret. Resultaterne af Piccoli et al. (2015:627) viste, at

både vegetariske og veganske kostformer medførte forhøjet risiko for at udvikle

mangel på B12 vitamin, hvilket også beskrives i andre kilder (NNR 2013:250;

Cunningham et al. 2014:181; Tiran 2012:201), hvorfor der anbefales

supplement af B12 vitamin alle der spiser vegansk kost (Piccoli et al. 2015:631;

NNR 2013:127). Siden B12 vitamin kun findes i tilstrækkelige mængder i

animalske fødevarer, er der gode chancer for, at en gravid kvinde der spiser

Side 40 af 57

vegansk kost allerede tager kosttilskud af B12 vitamin. Med baggrund i både

teorien og studiet af Piccoli et al. (2015), ville det dog være ønskværdigt at

jordemoderen kunne vejlede den gravide kvinde i, at dette kosttilskud er

nødvendigt når man ernærer sig af vegansk kost.

Den tyske anbefaling der ikke anbefaler at gravide kvinder spiser vegansk kost

er hovedsageligt grundet i, at det er særdeles vanskeligt at få tilstrækkelige

mængder B12 vitamin gennem kosten (Deutsche Gesellschaft für Ernährung

2016), hvilket endnu engang understreger behovet for kosttilskud af vitamin B12

ved ernæring af udelukkende vegansk kost.

Vitamin D er allerede en del af jordemoderens fokus i forbindelse med

kostvejledning i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2013:83), og anbefalingen

kræver ikke justering i forbindelse med kostvejledning af gravide kvinder der

spiser vegansk. Det ville dog være optimalt, hvis det blev fremhævet, at mangel

på vitamin D kan være mere udtalt når man ernærer sig via vegansk kost, da de

fleste kilder til vitamin D er af animalsk oprindelse (NNR 2013:126f). Derfor er

det ifølge NNR (ibid.) nødvendigt at veganere supplerer med kosttilskud af

vitamin D hele året rundt.

ALA, en af de essentielle fedtsyrer, er, som tidligere beskrevet, vigtig at indtage

i tilstrækkelige mængder under graviditeten. Indenfor svangreomsorgen er der

fokus på de essentielle fedtsyrer ved at anbefale, at gravide kvinder spiser mere

fed fisk (Sundhedsstyrelsen 2017:5f), men for veganere er et dagligt indtag af

vegetabilske kilder, så som knuste hørfrø, valnødder eller kernerugbrød

nødvendigt for, at imødekomme en gravid kvindes behov.

Jern er også en del af jordemoderens fokus i forbindelse med kostvejledningen

(Sundhedsstyrelsen 2013:83). Den generelle anbefaling på 40-50 mg/d fra

graviditetsuge 10 (ibid.), kræver ingen justering når det gælder gravide kvinder

der spiser vegansk. NNR (2013:126f) vurderer desuden, at jernindholdet i

varieret vegetarisk kost generelt er høj. Piccoli et al. (2015:627) fandt dog, at

gravide kvinder der spiser vegetarisk eller vegansk kost, er i højere risiko for at

udvikle jernmangel. Det kan være, fordi absorptionen af jern fra kød (hæmjern),

er bedre end fra vegetabilske kilder (NNR 2013:127).

Side 41 af 57

Zink er vigtig at være opmærksom på under graviditeten, pga. behovet for dette

næringsstof for udviklingen af fosterets celler (ibid:202). For veganere

fremhæver NNR (2013:128) zink som særligt vigtigt, da det er lettere for

kroppen at optage zink fra animalske fødekilder. Det er derfor relevant at være

opmærksom på dette mineral for en gravid kvinde der spiser vegansk, men det

bør ikke umiddelbart kræve store foranstaltninger, at imødekomme det

anbefalede indtag, da zink er at finde i mange vegetabilske fødevarer (ibid.).

NNR (2013:129) fremhæver selen som et af de mikronæringsstoffer der kræver

særlig opmærksomhed i vegansk kost, da der er mindre indhold af selen i

plantefødevarer (ibid:593). For en gravid kvinde der spiser vegansk er det da

relevant, at være opmærksom på et tilstrækkeligt indtag af selen. Derfor ville

det være ønskværdigt at jordemoderen kunne vejlede kvinden i, at være

opmærksom på at inkludere selen i tilstrækkelige mængder i kosten, men det

kan dog diskuteres, om jordemoderen bør forventes at besidde viden der har

relativt lille indflydelse på graviditeten.

5.2.2 Forskelle i næringsstofanbefalinger for hhv. vegetarisk og vegansk kost ifølge NNR (2013), og deres relevans for kostvejledning i graviditeten

Jeg vil nu se nærmere på protein, riboflavin, calcium og jod, der ifølge NNR

(2013:129) udgør de væsentlige forskelle i næringsstoffer mellem vegetarisk og

vegansk kost. Jeg vil sammenholde viden om disse, med gravide kvinders

næringsstof behov, for at kunne vurdere, om det er muligt at få tilstrækkelige

mængder af de næringsstoffer gennem vegansk kost.

Grunden til at protein er særligt vigtigt i vegansk kost er, som tidligere

beskrevet, at de essentielle aminosyrer i plantekilder ikke er ligeså optimalt

fordelt, som i animalske kilder til protein. NNR henviser i tabel 2, afsnit 4.1.1 til,

at velplanlagt sammensætning af proteinholdige kilder kan forebygge mangel af

essentielle aminosyrer, Bendtsen og Iversen (2015b:56) henviser til samme

problemstilling og deler holdning med NNR, men Cunningham et al. (2011:179)

er ikke af samme overbevisning. Cunningham et al. (ibid.) argumenterer at pga.

den optimale sammensætning af aminosyrer i animalske fødevarer, bør

Side 42 af 57

størstedelen af protein komme fra disse kilder. Dette er et udmærket billede på

de delte holdninger til vegetariske kostformer, og set i lyset af dette, tror jeg, at

det ville være særdeles hjælpsomt for en gravide kvinder der spiser vegansk, at

jordemoderen kan vejlede hende i, at hun må være særligt opmærksom på at

sammensætte forskellige former for proteinholdige kilder hver dag, for at

forebygge mangel på essentielle aminosyrer.

Riboflavin er af NNR (2013:129) fremhævet som særligt vigtigt i veganske

kostformer, men bemærker også, at plantemælk ofte er beriget med riboflavin,

og at behovet for riboflavin skulle kunne imødekommes ved at inkludere rigelige

mængder af bælgfrugter, mørkegrønne grøntsager og kornprodukter i vegansk

kost (ibid:127). Veltilrettelagt vegansk kost bør indeholde rigelige mængder af

ovenstående, hvorfor jeg vurderer, at jordemoderen ikke behøver at have særlig

viden vedrørende riboflavin.

Calcium bliver allerede berørt i forbindelse med jordemoderens kostvejledning

(Sundhedsstyrelsen 2013:84), hvor det anbefales at gravide kvinder der ikke

indtager mælkeprodukter, indtager et calciumtilskud på 500 mg/d. Denne

anbefaling er naturligvis også gældende for gravide kvinder der spiser vegansk,

og bør ikke justeres for at møde NNRs (2013:493) anbefaling på 900 mg/d,

såfremt der inkluderes et bredt udvalg af calciumrige fødevarer i kosten.

Jod fremhæves af NNR (2013:129) som et af de næringsstoffer der kræver

særlig opmærksomhed i vegansk kost, da vegansk kost i højere grad kan

medføre mangel på jod (ibid:587). Tilstrækkeligt indtag af jod er væsentligt for

fosterets udvikling, og gravide kvinder der spiser vegansk, bør derfor aktivt

være opmærksomme på, at inddrage jodholdige fødevarer i kosten. Det ville

være ønskværdigt hvis jordemoderen kunne vejlede gravide kvinder der spiser

vegansk i henhold til ovenstående, men det kan diskuteres, i hvor vidt et

omfang det kan forventes, at jordemoderen har indgående viden i betydningen

af diverse mikronæringsstoffer der er relevante for vegansk kost.

Side 43 af 57

Nu har jeg gennemgået alle de næringsstoffer som NNR (2913:129) vurderer

kræver særlig fokus i vegansk kost, og vil kort opsummere, hvad der er særligt

væsentligt at vide for jordemoderen, for optimalt at kunne kostvejlede gravide

kvinder der spiser vegansk.

• Kosttilskud af B12 vitamin er nødvendigt for alle der ernærer sig via

vegansk kost, da B12 vitamin hovedsageligt fås gennem animalske

fødevarer.

• Kosttilskud af vitamin D er nødvendigt hele året rundt for veganere.

• Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kosttilskud i

graviditeten af hhv. folsyre, vitamin D, jern og calcium gælder også

gravide kvinder der spiser vegansk.

• Optimalt set vil jordemoderen også kunne vejlede gravide kvinder der

spiser vegansk i, at de bør være særligt opmærksomme på, at

indtage tilstrækkelige mængder af selen og jod.

• Siden fordelingen af essentielle aminosyrer er mindre optimal i

vegetabilske kilder til protein, sammenlignet med animalske kilder til

protein, ville det være optimalt, at jordemoderen kunne vejlede

gravide kvinder der spiser vegansk i, at de bør sammensætte

proteinholdige fødevarer med omtanke, for at sikre et varieret indtag

af aminosyrer.

• Det kan være vanskeligt at få tilstrækkelige mængder af omega-3-

fedtsyrer gennem vegansk kost, hvorfor der bør rettes særlig

opmærksomhed mod aktivt at inkludere kilder hertil.

5.3 Delkonklusion

Den nuværende viden om effekterne af vegansk kost i graviditeten er

begrænset. De resultater som Piccoli et al. (2015) er kommet frem til, bør tages

med forbehold, men sammenholdt med den viden som NNR (2013) kan bidrage

med, synes forskellene mellem vegetarisk og vegansk kost ikke at være

markante. Der er i tillæg til de generelle anbefalinger for kosttilskud under

graviditeten, et absolut behov for kosttilskud af vitamin B12 for gravide kvinder

Side 44 af 57

der spiser vegansk. Vegansk kost kan teoretisk set imødekomme gravide

kvinders næringsstofbehov, hvis den er velplanlagt, varieret, og desuden følger

anbefalingerne for kosttilskud. For vegansk kost er det særligt vigtigt at huske at

inkludere varierende former for planteføde, da fordelingen af fx essentielle

aminosyrer ikke er lige så optimal som i blandet kost, og optagelsen af visse

vitaminer og mineraler fra planteføde er mindre sammenlignet med animalske

fødevarer. En ensidig vegansk kost, selvom den består af sunde fødevarer, kan

derfor i højere grad resultere i mangler. Det er desuden væsentligt at huske på,

at alle individers næringsstofbehov er forskellige, på baggrund af forskelle i fx

fysisk aktivitet, og indtagelsen af kost må derfor tilpasses det individuelle behov.

6.0 Diskussion

I de følgende afsnit vil jeg først diskutere, hvordan gravide kvinder der spiser

vegansk kost kan opleve aspekter af jordemoderens kostvejledning, for derved

bedre at kunne vurdere hvilke behov jordemoderen kan forsøge at

imødekomme ift. denne gruppe gravide. Derefter vil jeg med udgangspunkt i

analysens resultater diskutere, i hvilket omfang analysens resultater er af klinisk

relevans for jordemoderen i kostvejledningen af gravide kvinder der spiser

vegansk. Afslutningsvist vil jeg diskutere og kritisk reflektere over styrker og

svagheder ved den metode som jeg har valgt til at belyse min

problemformulering.

6.1 Gravide kvinders oplevelse af jordemoderens kostvejledning

Da der i en vejledningssituation er en modtager; gravide kvinder der spiser

vegansk, vil jeg nu inddrage og diskutere resultaterne af Lundberg (2014), da

jeg finder det relevant, at jordemoderen er bevidst om hvordan

kostvejledningen, for nogle kvinders vedkommende, kan opleves.

Studiet af Lundberg (2014:9) viste, at gravide kvinder der spiste vegansk

oplevede visse aspekter af jordemoderkonsultationen anderledes,

sammenlignet med gravide kvinder der spiste blandet kost. På en VAS-skala

Side 45 af 57

(Visuel analog skala), der spænder fra 1-10, angav gravide kvinder der spiste

vegansk lavere score på følgende spørgsmål:

- ”Hur tycker du att barnmorskans kunskap om din kosthållning var?”

(ibid.)

- ”Kände du dig trygg i att prata om kost med barnmorskan?” (ibid.)

- ”Vilken inställning upplevede du att barnmorskan hade till din

kosthållning?” (ibid.)

Jeg vil nu gennemgå punkterne hver for sig.

Når gravide kvinder der spiser vegansk angiver, at de oplevede at

jordemoderen i mindre grad havde viden om deres kostform, er det deres

oplevelse af situationen der kommer til udtryk, og denne stemmer ikke

nødvendigvis overens med virkeligheden. Det giver dog på den ene side et

udtryk for et behov der ikke bliver mødt. Oplever den gravide kvinde at

jordemoderen ikke ved meget om deres kostform, er det ikke urimeligt at

formode, at gravide kvinder der spiser vegansk i mindre grad vil spørge

jordemoderen til råds vedrørende kost. På den anden side, så er jordemødre,

som beskrevet i indledningen, ikke diætister, men hvis gravide kvinder der

spiser vegansk har spørgsmål til kosten i henhold til graviditeten, så vil de

formegentligt henvende sig til jordemoderen. Jordemoderen ville kunne

imødekomme dette behov, ved at tilegne sig viden om vegetariske kostformer.

Det andet punkt omhandler, i hvilken grad gravide kvinder der spiser vegansk

føler sig trygge i at tale med jordemoderen om kost. Denne oplevelse har i

virkeligheden ikke noget med den individuelle jordemoder at gøre, men er et

udtryk for de gravide kvinders fordomme, så at sige. Studiet fremførte desuden

at kvinderne blev lettede når de oplevede at jordemoderen ikke ’forhørte’ dem

vedrørende vegansk kost. Det kan altså på den ene side være et udtryk for, at

gravide kvinder der spiser vegansk kan have en fordom om, at jordemoderen vil

dømme deres kostform, og dette gør dem utrygge i at skulle tale med

jordemoderen om kost. Selvom denne oplevelse på den ene side altså ikke

nødvendigvis har noget med jordemoderen at gøre, er det på den anden side

relevant at reflektere over, hvad årsagen er, til at nogle gravide kvinder kan føle

Side 46 af 57

sådan. Måske kan det have noget at gøre med, at der fortsat er mange

fordomme overfor vegansk kost i samfundet, og den gravide kvinde kan være

bekymret for at blive stemplet som en dårlig mor hvis hun ikke spiser som de ti

kostråd lægger op til.

Det sidste punkt hvor gravide kvinder der spiste vegansk kost angav en lavere

score, sammenlignet med gravide kvinder der spiste blandet kost, er, hvordan

de oplevede jordemoderens indstilling til deres kostform. Gravide kvinder der

spiste vegansk oplevede altså i dette studie jordemoderens indstilling som mere

negativ. Det er fortsat en repræsentation af de gravide kvinders oplevelse, og

denne behøver ikke at være et billede af virkeligheden, men det bør dog give

anledning til eftertanke. Det kan på den ene side være fordi, som Lundberg

(ibid:13) foreslår, nogle jordemødre er oprigtigt bekymrede for gravide kvinder

der spiser vegansk, hvilket kan udtrykke sig i en mere negativ indstilling til

kosten. Er dette tilfældet, så kunne viden om vegansk kost og forudsætningerne

for hvordan den kan møde gravide kvinders næringsstofbehov, set i lyset af

delkonklusionen i afsnit 5.3, muligvis bidrage til at udvide jordemoderens

opfattelse af vegetariske kostformer. På den anden side kunne det være et

udtryk for, at jordemoderen, fordi hun ikke har megen viden på området, har

sine forbehold overfor vegetariske kostformer. Gravide kvinder der spiser

vegansk kost udgør trods alt en relativ lille andel af de gravide kvinder som

jordemoderen møder, og hvis jordemoderen ikke har meget erfaring i at vejlede

denne gruppe kvinder, kan et fravær af råd opfattes af de gravide kvinder som

en mere negativ indstilling til deres kostform.

På trods af forskellene i besvarelserne mellem de to grupper på de tre

ovenstående spørgsmål, var der ingen signifikant forskel i, hvordan de oplevede

at deres valgte kostform påvirkede jordemoderens behandling af dem, samt

hvor tilfredse de overordnet set var med jordemoderens behandling af dem. Af

disse resultater tolker jeg, at ligegyldigt om jordemoderen måtte være af en

anden overbevisning end den gravide kvinde, så har det overordnet ikke nogen

indflydelse på den behandling som hun yder, uanset hvilken form for kost den

gravide kvinde spiser.

Side 47 af 57

6.2 Diskussion af viden af klinisk relevans for jordemoderen

I dette afsnit vil jeg diskutere hvordan analysens resultater er af klinisk relevans

for jordemoderen, og i hvilket omfang viden om vegetariske kostformer bør

være en del af jordemoderens grundlæggende viden om kost og ernæring.

Som jeg præsenterede i indledning, tyder det på, at der fremover kan blive en

stigning i antallet af personer der spiser vegetarisk og herunder vegansk. I kraft

af, at de fleste veganere på nuværende tidspunkt er kvinder, er det rimeligt at

formode, at der derfor kan være en stigning i antallet af gravide kvinder der

spiser vegansk. Vegetarisk og vegansk kost adskiller sig betydeligt fra

traditionel dansk blandet kost, og viden om vegetariske kostformer er derfor

ikke nødvendigvis udbredt blandt sundhedsprofessionelle. Studiet af Lundberg

(2014) viser, at jordemødre kan være udfordret i forhold til at kostvejlede

gravide kvinder der spiser vegansk.

Som det fremgik af Lundberg (2014) oplevede 54% (n=26) af de kvinder der

spiste vegansk kost, enten, at jordemoderen ikke gav dem råd vedrørende kost,

eller, at de modtog fejlagtigt råd. Studiet viste endvidere at 23% (n=11) af de

gravide kvinder der spiste vegansk oplevede, at jordemoderen antog at de

havde mere viden om vegansk kost end de egentligt havde. På den ene side er

det forståeligt, hvis jordemoderen ikke har megen viden om vegetariske

kostformer, både fordi emnet på nuværende tidspunkt kun bliver meget kort

belyst på jordemoderuddannelsen, men også fordi, populariteten af vegetariske

kostformer særligt er steget i løbet af de sidste 10 år. På den anden side er den

stigende popularitet netop et argument for at vegetariske kostformer bør tages i

betragtning. Desuden bør jordemoderen kunne vejlede alle gravide kvinder

vedrørende kost i graviditeten, ud fra at vejledning i sund ernæring kan have

langtidsvirkende indflydelse på gravide kvinder og deres familie (Tiran

2012:197) Jordemoderen bør ikke gå ud fra, at gravide kvinder besidder

indgående viden om kost, for det netop er jordemoderen der besidder viden

særligt for graviditeten. Så på den ene side bør der ikke være et ulige forhold

mellem kvaliteten af den viden som jordemoderen kan tilbyde kvinder der spiser

blandet kost, og den viden som hun kan tilbyde kvinder der spiser vegansk kost,

Side 48 af 57

men i modsætning hertil, må man spørge sig selv om det er rimeligt at forvente,

at jordemoderen imødekommer et behov der ikke er relativt udbredt.

De punkter som jeg fremhævede i afsnit 5.2.2 er hvad jordemoderen optimalt

set vil kunne vejlede den gravide kvinde der spiser vegansk i. Flere af

anbefalingerne for gravide kvinder der spiser vegansk, er de samme som de

generelle anbefalinger for gravide kvinder, herunder vitamin D, jern og calcium.

Derudover er det vigtigste kosttilskud for veganere vitamin B12. Hvis

jordemoderen blot kender til dette, har hun allerede skabt et udmærket grundlag

for at imødekomme de behov som gravide kvinder der spiser vegansk kan have

i forbindelse med kostvejledning i konsultationen.

Så sundhedsprofessionelle, herunder jordemødre, trygt kan kostvejlede

personer der spiser vegansk, ville det være optimalt, hvis Sundhedsstyrelsen

tog stilling til vegetariske kostformer og udarbejdede materiale, som jordemødre

kan vejlede gravide kvinder der spiser vegetarisk/vegansk ud fra. Materiale

ligesom pjecen Sunde vaner – før, under og efter graviditeten (2017) som

jordemødre kunne udlevere. På nuværende tidspunkt er det inkluderet i

anbefalingerne, at gravide kvinder der ikke drikker mælk bør tage kosttilskud af

calcium. I stil med dette kunne Sundhedsstyrelsen tilføje en anbefaling

vedrørende vitamin B12, for gravide kvinder der spiser vegetarisk eller vegansk.

Vegetarkost bliver som nævnt meget kort belyst i forbindelse med

ernæringslære på jordemoderuddannelsen. Hovedsageligt er det information

om forskellige former for vegetarisme, men det bliver også nævnt, at B12

vitamin kan være et problem for veganere. I denne sammenhæng ville det give

udmærket mening at nævne, at kosttilskud af B12 vitamin er nødvendigt for

veganere. Der ville derfor være tale om en relativ lille tilføjelse af ekstra viden

som kan være gavnligt for kommende jordemødre, og som ikke behøver at

have indflydelse på det samlede timeantal.

Side 49 af 57

6.3 Kritisk refleksion over egen metode

Projektets formål var at undersøge om vegansk kost kan møde gravide kvinders

ernæringsmæssige behov, samt hvad svaret på dette betyder for

jordemoderens kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk.

Problemformuleringen er bygget direkte op omkring den præmis, at vegetarisk

kost er egnet for gravide kvinder, og jeg ser det som en styrke i mit projekt, at

jeg har kunnet underbygge mine argumenter med viden der er gældende for

vegetarisk kost, som er anerkendt af offentlige instanser.

For at besvare min problemformulering valgte jeg at se på problemet fra en

naturvidenskabelig vinkel. Jeg mener at dette har kunnet bidrage til, at jeg har

haft øget opmærksomhed på at forholde mig objektiv til de fakta og den viden

der på nuværende tidspunkt er om ernæring via vegansk kost i graviditeten. Jeg

har dog i udvælgelsen af materiale været meget optaget af, effekterne af

vegetariske kostformer i henhold til graviditet og kan derved ubevist have

fravalgt studier der beskæftiger sig med effekter af vegetariske kostformer

generelt, der muligvis kunne have bidraget til yderligere belysning af, hvor vidt

vegansk kost kan være egnet for gravide kvinder.

Jeg har desuden arbejdet deduktivt med problemstillingen, hvor jeg har taget

afsæt i, hvilke betingelser der er for at vegetarisk kost møder gravide kvinders

behov, og sammenholdt disse med teoretisk viden om næringsindhold i

vegansk kost, for logisk at kunne vurdere om vegansk kost kan opfylde gravide

kvinders næringsstofbehov. Jeg har dog ikke kunnet verificere mine resultater,

da jeg ikke har undersøgt næringsstofindtagelsen af faktiske personer. Det ville

for besvarelsen af min problemformulering have være interessant at undersøge

indtagelsen af næringsstoffer af faktiske gravide kvinder der spiser vegansk, for

derigennem at undersøge om vegansk kost reelt set kan møde NNRs

anbefalinger. Det ville dog have være vanskeligt at rekruttere et stort nok antal

gravide kvinder der spiser vegansk, og en sådan undersøgelse ville kræve et

omfattende arbejde der ikke var muligt at udføre for mig indenfor rammerne af

dette projekt.

Side 50 af 57

Den naturvidenskabelige vinkel har ikke kunnet bidrage til at undersøge

jordemødres behov mht. kostvejledning af gravide kvinder der spiser vegansk.

Da dette projekt henvender sig til jordemødre, ville det have været interessant

at inkludere kvalitative studier der belyste jordemødres viden og holdninger

vedrørende vegetariske kostformer, for derved i højere grad at kunne have

imødekommet jordemødres behov mht. viden om kostvejledning af gravide

kvinder der spiser vegansk.

I udvælgelsen af min empiri, var jeg udfordret af manglen på højkvalitetsstudier,

hvorfor jeg valgte at inkludere et review (Piccoli et al. 2015) af ringere metode

og evidensgrad. Reviewet har derfor ikke kunnet bidrage til en endelig

forståelse for effekterne af vegetarisk/vegansk kost i graviditeten, men jeg har

derimod i højere grad brugt reviewet til at danne et overblik over den

nuværende, om end mangelfulde, viden på området.

Jeg kunne ikke sætte de empiriske resultater af Piccoli et al. (2015) i relation til

andet empirisk materiale, da der ikke var anden forskning på området, men jeg

har forsøgt at sætte resultaterne i relation til et bredt teoretisk materiale, for

derved at argumentere for i hvilket omfang vegansk kost er egnet i graviditeten.

Det var generelt vanskeligt at finde litteratur der beskæftiger sig med både

vegetariske kostformer og graviditet, hvorfor jeg valgte at inkludere et studie

udformet i forbindelse med en bachelorafhandling. Studiet af Lundberg (2014)

kunne dog bidrage med flere interessante vinkler indenfor kostvejledning af

gravide kvinder der spiser vegansk, hvorfor jeg valgte at inkludere det.

Det er på baggrund af det samlede udvalgte materiale og bearbejdningen af

dette, at jeg er fremkommet til følgende konklusion.

7.0 Konklusion

Som beskrevet i indledningen kan det forventes, at jordemoderen møder et

stigende antal gravide kvinder der spiser vegansk i konsultationen. Derfor fandt

jeg det interessant og relevant at undersøge, om vegansk kost kan opfylde

Side 51 af 57

gravide kvinders næringsstofbehov og hvad dette kan betyde for jordemoderen i

forbindelse med kostvejledningen af gravide kvinder der spiser vegansk.

I undersøgelsen af det første spørgsmål af min problemformulering der lyder:

Kan vegansk kost opfylde den gravide kvindes ernæringsmæssige behov?

Fandt jeg, at vegansk kost kun kan opfylde gravide kvinders næringsstofbehov

under visse forudsætninger. Vegansk kost skal suppleres med kosttilskud af

vitamin B12 og vitamin D. Desuden bør de generelle anbefalinger for kosttilskud

under graviditeten følges, og gravide kvinder der vælger at ernære sig af

vegansk kost, bør endvidere være særligt opmærksomme på at sammensætte

deres kost på en sådan måde, at den møder deres individuelle behov for

næringsstoffer. Gravide kvinder der spiser vegansk kost bør derfor rette særlig

opmærksomhed mod sammensætningen af proteinholdige kilder, samt

indtagelsen af tilstrækkelige mængder essentielle fedtsyrer. Reviewet af Piccoli

et al. (2015) kunne ikke bidrage med et endeligt svar på, hvilke potentielle

negative effekter vegansk kost i graviditeten kan medføre, men kunne derimod

give et indtryk af, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for alvorlige

negative følger for mor eller barn, såfremt vegansk kost suppleres med

kosttilskud af vitamin B12, vitamin D og jern.

I besvarelsen af det andet spørgsmål af min problemformulering der lyder: Hvad

betyder svaret på dette spørgsmål i forhold til jordemoderens kostvejledning af

gravide kvinder der spiser vegansk? Fandt jeg, i kraft at svaret på det første

spørgsmål af problemformuleringen, at grundlæggende viden om vegetariske

kostformer er relevant for jordemoderen. Jeg fandt i undersøgelsen af

resultaterne af Lundberg (2014), at jordemødres viden på området kan være

begrænset, hvilket signalerer et behov for, at jordemødre tilegner sig yderligere

viden om vegetariske kostformer for at imødekomme det potentielt stigende

behov af gravide kvinder der spiser vegansk. For at kunne danne et grundlag

for viden af relevans for jordemoderen, fandt jeg det relevant, at vegetariske

kostformer belyses i højere grad under jordemoderuddannelsen.

Side 52 af 57

8.0 Perspektivering

Konklusionen af dette projekt kan bidrage med hvad der, helt overordnet, er

vigtigt for jordemoderen at vide for at kunne vejlede gravide kvinder der spiser

vegansk kost. Konklusion lægger også op til, at jordemoderen overvejer at

udvide sin viden om vegetariske kostformer, så hun kan give kvinder der spiser

vegansk kost vejledning og råd af samme kvalitet, som hun giver gravide

kvinder der spiser blandet kost. Endvidere opfordrer konklusionen til, at

vegetariske kostformer i højere grad bliver belyst under

jordemoderuddannelsen, for derved i fremtiden at skabe et grundlag for

jordemoderens viden på området.

Som det er blevet belyst i projektet er forskningen vedrørende effekter af

vegetariske kostformer under graviditeten mangelfuld, hvorfor konklusionen, i

kraft af den potentielle stigning i antallet af gravide kvinder der spiser

vegansk/vegetarisk kost, fremfører behovet for yderligere forskning på området,

så vejledning i fremtiden kan underbygges med viden af højere kvalitet.

Jeg mener desuden at der er behov for, at Sundhedsstyrelsen tager stilling til

vegetariske kostformer under graviditeten, og udarbejder vejledningsmateriale

der kan gavne både jordemødre og gravide kvinder. Som et eksempel på

materiale der muligvis kan inspirere Sundhedsstyrelsen vil jeg inddrage en

pjece der er udarbejdet af Dansk vegetarisk Forening i samarbejde med klinisk

diætist Maria Felding; En vejledningspjece om vegetarisk og vegansk ernæring

til gravide, ammende, spædbørn og småbørn (Bilag 4). Pjecen indeholder bl.a.

information og vejledning om kost i graviditeten, kosttilskud og hvad gravide

kvinder der spiser vegetarisk eller vegansk bør være særligt opmærksomme på.

Denne pjece kunne være inspiration for materiale som Sundhedsstyrelsen

kunne overveje at udarbejde for at imødekomme behovet for yderligere viden

blandt jordemødre og kommende mødre. Dermed kunne alle, både jordemødre

og gravide kvinder, modtage entydige oplysninger, vejledninger og råd i

henhold til vegetariske kostformer i graviditeten.

Side 53 af 57

9.0 Litteraturliste

Anima, 2014, 1 million svenske vegetarer. Tilgængelig på:

https://anima.dk/livsstil/1-million-svenske-vegetarer#.WSa4YYyGPIV

Aflæst den: [12.05.17]

Bendtsen, T.V., Iversen, M.K.F. 2015a, ”Energi” I Ernæring: Hånden på hjertet

Halschou-Jensen, K. (red.), 2015, Munksgaard, København, s.41-48.

Bendtsen, T.V., Iversen, M.K.F. 2015b, ”Energigivende næringsstoffer,

makronæringsstoffer” I Ernæring: Hånden på hjertet Halschou-Jensen, K. (red.),

2015, Munksgaard, København, s.49-67.

Birkler, J., 2013, Videnskabsteori – En grundbog, Munksgaard, København

BJOG, Aims and scope. Tilgængelig på:

http://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/hub/journal/10.1111/(ISSN)1471-

0528/aims-and-scope/read-full-aims-and-scope.html

Aflæst den: [20.05.17]

Cochrane, 2011, 6.4.9 Language, date and document format restrictions.

Tilgængelig på:

http://handbook.cochrane.org/chapter_6/6_4_9_language_date_and_document

_format_restrictions.htm

Aflæst den: [24.05.17]

Side 54 af 57

Cunningham, G.F., Leveno, J.K., Bloom, S.T., Spong, C.Y., Dashe, J.S.,

Hoffmann, B.L., Casey, B.M., Sheffield, B.F., 2014, Williams Obstetrics, 24.

udgave, McGraw-Hill Education, s. 167-192.

Dansk Vegetarisk Forening a, Statistik om vegetarisk levevis i Danmark.

Tilgængelig på: https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/

Aflæst den [10.05.17]

Dansk Vegetarisk Forening b, Hvad er en vegetar og veganer? Tilgængelig på:

https://vegetarisk.dk/hvad-er-en-vegetar/

Aflæst den: [10.05.17]

Deutsche Gesellschaft für Ernährung, 2016, Position der Deutchen Gesellschaft

für Ernähring – Vegane Ernährung. Tilgængelig på:

https://www.dge.de/wissenschaft/weitere-publikationen/dge-position/vegane-

ernaehrung/

Aflæst den [10.05.17]

Foodculture.dk, 2016, Udbuddet af veganske produkter vokser eksplosivt.

Tilgængelig på:

http://foodculture.dk/marked/detailhandel/2016/udbuddet-af-veganske-

produkter-vokser-eksplosivt#.WSazZIyGPIU

Aflæst den: [25.05.17]

Fødevarestyrelsen, Alt om kost – Mad, måltider og motion. Tilgængelig på:

http://altomkost.dk/

Side 55 af 57

Aflæst den: [20.05.17]

Lund, H., 2000, ”Kritisk vurdering af en oversigtsartikel”, Forskning i Fysioterapi

(1. årg.), s. 1-6.

Lundberg, R., 2014, Pregnant women eating a vegan diet perceive the

encounter with the midwife differently compared with pregnant women eating a

mixed diet – a questionnaire survey

Melina, V., Craig, W., Levin, S., 2016, “Position of the Academy of Nutrition and

Dietetics: Vegetarian Diets”, Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics,

116, 12, s. 1970-1980

Mercy For Animals, 2015, Veganism: Taking the World by Storm. Tilgængelig

på: http://www.mercyforanimals.org/veganism-taking-the-world-by-storm

Aflæst den: [10.05.17]

Olsen, S.F. (2015), ”Kost til gravide” I Menneskets ernæring, Astrup, A., Bügel,

S., Dyerberg, J., Stender, S. (red.), 4. udgave, 2015, Munksgaard, København,

s. 379-387.

Piccoli, G.B., Clari, R., Vigotti, F.N., Leone, F., Attini, R., Cabiddu, G., Mauro G.,

Castellucia, N., Colombi, N., Capizzi, I., Pani, A., Todros, T., Avagnina, P.,

2015, ”Vegan-vegetarian diets in pregnancy: danger or panacea? A systematic

narrative review”, BJOG, 2015, 122, s. 623-633.

Side 56 af 57

Rienecker, L., Jørgensen, P.S., 2014, Den gode opgave – håndbog i

opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave, Samfundslitteratur,

Frederiksberg C

Sundhedsstyrelsen, 2013, Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave,

Komiteen for Sundhedsoplysning, København.

Sundhedsstyrelsen, 2017, Sunde vaner – før, under og efter graviditet, 7.

udgave, Komiteen for Sundhedsoplysning, København.

Tiran, D. (2012), “Nutrition” I Mayes Midwifery, MacDonald, S., Magill-Cuerden,

J., (red.), 14. udgave, 2012, Bailliére Tindall Elsevier, s. 197-206.

Top RN to BSN, The Rise of Veganism. Tilgængelig på:

http://www.toprntobsn.com/veganism/

Aflæst den: [10.05.17]

Side 57 af 57

10.0 Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Søgeprotokol

Bilag 2 Piccoli et al. 2015

Bilag 3 Lundberg 2014

Bilag 4 Pjece fra Dansk Vegetarisk forening

Bilag 5 Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Vegan–vegetarian diets in pregnancy: danger orpanacea? A systematic narrative reviewGB Piccoli,a R Clari,a FN Vigotti,a F Leone,b R Attini,b G Cabiddu,c,d G Mauro,e N Castelluccia,e

N Colombi,e I Capizzi,a A Pani,c T Todros,b P Avagninaf

a SS Nephrology, Department of Biological and Clinical Sciences, University of Torino, Torino, Italy b Maternal–Fetal Unit, Department of

Surgery, University of Torino, Torino, Italy c Nephrology, Brotzu Hospital, Cagliari, Italy d Study group on kidney and pregnancy of the

Italian Society of Nephrology, Rome, Italy e Library of the departments of Biological and Clinical Sciences and Oncology, University of

Torino, Torino, Italy f Struttura Semplice Dipartimentale Clinical Nutrition, Department of Biological and Clinical Sciences, University of

Torino, Torino, Italy

Correspondence: Dr GB Piccoli, Struttura Semplice Nephrology, Department of Clinical and Biological Sciences, University of Torino, Regione

Gonzole 10, 10043 Orbassano, Torino, Italy. Email giorgina.piccoli@unito.it

Accepted 19 November 2014. Published Online 20 January 2015.

Background Although vegan–vegetarian diets are increasingly

popular, no recent systematic reviews on vegan–vegetarian diets in

pregnancy exist.

Objectives To review the literature on vegan–vegetarian diets and

pregnancy outcomes.

Search strategy PubMed, Embase, and the Cochrane library were

searched from inception to September 2013 for pregnancy and

vegan or vegetarian Medical Subject Headings (MeSH) and free-

text terms.

Selection criteria Vegan or vegetarian diets in healthy pregnant

women. We excluded case reports and papers analysing vegan–vegetarian diets in poverty and malnutrition. Searching, paper

selection, and data extraction were performed in duplicate.

Data collection and analysis The high heterogeneity of the studies

led to a narrative review.

Main results We obtained 262 full texts from 2329 references; 22

selected papers reporting maternal–fetal outcomes (13) and

dietary deficiencies (nine) met the inclusion criteria. None of the

studies reported an increase in severe adverse outcomes or in

major malformations, except one report of increased hypospadias

in infants of vegetarian mothers. Five studies reported vegetarian

mothers had lower birthweight babies, yet two studies reported

higher birthweights. The duration of pregnancy was available in

six studies and was similar between vegan–vegetarians andomnivores. The nine heterogeneous studies on microelements and

vitamins suggest vegan–vegetarian women may be at risk of

vitamin B12 and iron deficiencies.

Author’s conclusions The evidence on vegan–vegetarian diets in

pregnancy is heterogeneous and scant. The lack of randomised

studies prevents us from distinguishing the effects of diet from

confounding factors. Within these limits, vegan–vegetarian diets

may be considered safe in pregnancy, provided that attention is

paid to vitamin and trace element requirements.

Keywords Birthweight, maternal–fetal outcomes, pregnancy,

vegan diet, vegetarian diet.

Please cite this paper as: Piccoli GB, Clari R, Vigotti FN, Leone F, Attini R, Cabiddu G, Mauro G, Castelluccia N, Colombi N, Capizzi I, Pani A, Todros T,

Avagnina P. Vegan–vegetarian diets in pregnancy: danger or panacea? A systematic narrative review. BJOG 2015;122:623–633.

Introduction

Since Hippocrates, whose famous aphorism declared ‘Let

food be thy medicine and medicine be thy food’, diet has

been key for health. In the last few decades, the ‘ideal’ diet

has switched from one at low risk of nutritional deficits to

a diet that protects one from diseases induced or enhanced

by overeating.1–3

In this context, the rediscovery of Mediterranean diets and

of vegan–vegetarian diets has gained growing interest, mainly

because they provide protection from cardiovascular dis-

eases, metabolic syndrome, and cancer.4–7 With regard to

vegan–vegetarian diets, in 2009, the American Dietetic Asso-

ciation (ADA) stated that ‘appropriately planned vegetarian

diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful,

nutritionally adequate, and may provide health benefits in

the prevention and treatment of certain diseases’.8

Vegan–vegetarian diets have different connotations in

richer and poorer countries, being associated with a higher

educational level and income in rich countries, and with

623ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

DOI: 10.1111/1471-0528.13280

www.bjog.orgSystematic review

poverty in poor countries.9–16 Furthermore, especially in

industrialised countries, the association with particular life-

styles makes it difficult to disentangle their effects from

other factors, such as smoking, exercise, or overeating.17–20

Pregnancy is a unique situation, as diet affects not only

the health of the mother but also that of the newborn,

which, in turn, is an important determinant of adult

health.21,22 According to the ADA, ‘well-planned vegetarian

diets are appropriate during all stages of the life cycle,

including pregnancy. . .’; a similar statement is shared by

the Canadian Dietary Association.23

Despite the great interest, to the best of our knowledge

no systematic reviews have specifically focused on vegan–vegetarian diets and pregnancy, except for a short review

on the ADA website that discusses seven papers with vari-

ous outcomes and contrasting results.24

There are at least two good reasons for taking into con-

sideration the advantages and disadvantages of vegan–vege-tarian diets in pregnancy. The spreading popularity of

vegan–vegetarian diets in healthy, well-resourced popula-

tions highlights the need to gather more data on how safe

they are during pregnancy. Moreover, we must also deter-

mine whether women with various health conditions

should continue these diets in pregnancy or not.25 This is

especially important in chronic kidney diseases, which

affect about 3% of women of childbearing age, who often

follow vegan–vegetarian diets.26–29

The aim of the study was to systematically review the lit-

erature on chosen vegan–vegetarian diets in pregnancy in

an effort to clarify the risks and the benefits of these dietary

choices.

Methods

DefinitionsVegan diets are defined as diets without animal or animal-

derived food. Vegetarian diets include animal-derived food:

eggs, honey, milk, and dairy products.

The maternal–fetal adverse events and the nutritional

deficits reported in women on vegan–vegetarian diets were

considered ‘risks’, whereas any decrease in risks, as com-

pared with the control population with different dietary

patterns, were considered to be ‘benefits’.

Study selection criteria

Study populationStudies of women who choose to follow a vegan–vegetariandiet in pregnancy were included. To separate the effects of

the diet as a choice from those of ‘forced’ vegetarian diets

arising from poverty, populations for whom vegan diets

were associated with low socio-economic status and/or

were associated with the need for caloric or protein supple-

mentation were excluded. We further limited the study to

‘normal’ physiological pregnancies.

Outcome measuresWe selected only papers in which information was available

on maternal and/or fetal outcomes, including birthweight,

gestational age, small for gestational age, pre-eclampsia, all

other maternal and fetal complications, or nutritional

parameters or deficits.

Study designWe considered randomised controlled trials, observational

cohorts, and case series.

We did not include case reports and only included arti-

cles reporting on studies with at least five cases.30

Search strategyThe search strategy was deliberately broad in order to

increase sensitivity, following the guidelines of the Cochra-

ne Collaboration. Database-specific search strategies were

applied to PubMed (September 2013), Embase (Septem-

ber 2013), and the Cochrane Central Register of Controlled

Trials (September 2013). Reference lists of selected papers

were checked for other relevant papers.

Search terms were used as free terms, and as Medical

Subject Headings (MeSH) or Emtree terms (indexed on

Pubmed or Embase). Terms referring to pregnancy were

combined with ‘OR’, terms referring to the diet were com-

bined with ‘OR’, and terms referring to both were com-

bined with ‘AND’. The following free terms were used on

all databases: ‘pregnancy’, ‘vegan’ and ‘vegetarian’. The fol-

lowing MeSH terms were used: pregnancy, pregnancy com-

plications, pregnancy trimester, pregnancy outcome,

pregnancy high-risk, and diet vegan–vegetarian. The follow-

ing Emtree terms were used: pregnancy, pregnancy out-

come, vegan, vegan diet, vegetarian, and vegetarian diet.

An additional manual search was carried out on reviewed

studies to allow us to identify references that might have

been missed in previous searches. No limits were placed on

the search, which was performed in duplicate by RC and

GBP (working independently and matching their results).

The abstracts and titles were screened by RC and GBP,

and any disagreement were resolved by discussion. We

tried to contact the authors when the abstract alone was

available. The final selection of the articles was agreed upon

and the data were extracted in duplicate.

Data collection and analysisThe following data were extracted in duplicate. Baseline

data: title, author, objective, year, journal, study period (as

stated in the paper), multicentre or single centre, country,

type of study, number of cases, control group, maternal

624 ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Piccoli et al.

age, subcategories, parity, type of diet(s). Maternal and

fetal outcomes: maternal weight gain, hypertension, pre-

eclampsia, proteinuria, gestational age at delivery, birth-

weight, preterm delivery, malformations, stillbirth/neonatal

death, small for gestational age (SGA), admission to neona-

tal intensive care unit, other neonatal complications (when-

ever reported), and maternal and fetal follow-up.

Nutritional deficits: any kind of nutritional deficit in the

mother or in the newborn, as assessed during pregnancy, at

birth, or in the first weeks after parturition. All available

data regarding diet patterns and supplementations were

also extracted. Statistical significance was reported when

available in the papers.

The papers were divided into two major categories:

reporting on the maternal and/or fetal outcomes men-

tioned above; reporting on nutritional deficits.

The choice of whether to perform a narrative review or a

meta-analysis depended on the analysis of the type and

quality of the retrieved evidence. As we were expecting to

deal with high heterogeneity and a lack of randomised tri-

als, a descriptive narrative review was planned: the pooling

of data was intended when the same outcomes, with the

same measures, were available in two or more papers.

Results

We retrieved and screened 2329 titles and abstracts; 262

papers were then assessed in full and two papers were iden-

tified from reference lists, leading to a final selection of 13

studies reporting on maternal and/or fetal outcomes, and

of nine studies on dietary deficiencies (Figure 1).

As expected by the nature of the topic, no randomised

trials were found, and all the studies were observational (11

prospective, five retrospective, and five cross-sectional). For

one study it was not possible to define the design, as it was

only available as an abstract.31 The main characteristics of

the studies are reported in Tables S1 and S2.

The geographical origins of the studies were widespread:

four were from North America, 14 were from Europe, and

four were from Asia (all from India). The studies dated

from 1977 to 2013, and varied in the number of cases. The

two largest studies involved an entire Seventh-Day Advent-

ist community (7285 people, with the number of women

unspecified) and 7928 children born of vegan–vegetarianand non-vegetarian mothers, investigating the role of

maternal nutrition in the pathogenesis of hypospadias

(Tables S1 and S2).31–52

Most of the studies on maternal–fetal outcomes were

single-centre studies and the main outcomes that were

measured included maternal outcomes (body mass index,

gestational weight gain, and incidence of pre-eclampsia/

eclampsia or other complications during pregnancy) and

fetal outcomes (birthweight, number of SGA babies, birth

length, head circumference, gestational age, stillbirths/mis-

carriages, and fetal malformations) (Tables 1 and 2).31–43

Two studies reported maternal outcomes alone, six studies

reported fetal outcomes alone, and five studies reported on

both.

Most studies compared vegetarian and non-vegetarian

women during pregnancy: one study compared pregnant

and non-pregnant women (all lactovegetarians),51 and

another compared pregnant vegetarians and non-vegetari-

ans with non-pregnant vegetarian women.52 Two of the

studies contained no control subjects.38,41

Fetal outcomesThe reported fetal outcomes were heterogeneous (Tables 1

and 2): five studies showed lower birthweight in the chil-

dren of vegetarian mothers,31,39,40,42,43 which was signifi-

cant in one study,31 and was non-significant in two

studies.40,42 Statistical significance was not reported in two

studies.39,43 Differences range from 20 to about 200 g, but

the clinical relevance of these differences is uncertain. Con-

versely, birthweight and length were higher in children of

vegetarian mothers in two studies,36–38 although not signifi-

cantly so in one.36 The second of these studies reported a

significantly higher birthweight (mean 99 g above that of

non-vegetarians), and involved a community of Seventh-

Day Adventists. Neither of the two studies adjusted for ges-

tational age and sex, thus making the meaningful pooling

of data almost impossible. Furthermore, in other studies

differences in populations are present, as is the case for

pregnancies in Hindu mothers, who do not differ with

regard to diet, but who are ethnically and culturally differ-

ent from European mothers.42

As for malformations, one large study that enrolled

about 8000 children reported an increased risk of hypospa-

Records identifiedthrough Embase search

(n = 1,190)

Records identified throughMedline search (n = 1,120:

360 + 760 in animals)

Records screened(n = 2,329)

Full-text articlesassessed for eligibility

(n =263)

13 on pregancy and foetal outcomes

Full-text articles excluded (n = 229: 73 non relevant, 66 review, 55 studies on animals, 35 other

aims)

Records excluded(n = 2,067)

Incl

uded

Elig

ibili

tySc

reen

ing

Iden

tifi

cati

on

Records identifiedthrough Cochrane search

(n = 19)

9 on microelementdeficiency

Full text articlesexcluded: 12 on poverty

1 added from reference list

Figure 1. Flow chart reporting on the selection process of the papers

considered for the present review.

625ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Vegan–vegetarian diets and pregnancy: a systematic review

Table

1.Mainfetaloutcomes

inthepap

ersan

alysed

Author(year)

Ref.

Allcases

(nvegans-

vegetarian)

Gestational

age

vegan–

vegetarian

Gestationalage

controls

Birthweight

vegan–v

egetarian

Birthweightco

ntrols

Otherfetaloutcomes

Wen

(2013)

31

852women

(ns)

Notreported

Notreported

Veg

etariandietduringsecondtrim

esterassociated

with

lower

fetal[�

0.39(�

0.71,�0

.08)]an

dplacental

weight[�

0.40(�

0.79,�0

.01)](abstract)

Robic

(2012)*

32

27women

(9)

Notreported

Notreported

Nosignificantdifferencesbetweengroupsin

pregnan

cy

weightgainan

dbirthweight(abstract)**

Alwan

(2011)

33

1257women

(114)

4.5%

pregnan

cies

delivered

before

37weeks

Notreported

Veg

etariansmost

likelyto

take

ironsupplemen

ts

(OR2.9,95%

CI2.0–4

.3,P<0.0001).Po

sitive

relationship

betweenironintake

andcustomised

birth

centile

(adjusted

chan

geper

10mg/day

totaliron

intake

=2.5,95%

CI0.4–4

.6,P=0.02)

North(2000)

35

7928children

(3211)

Notreported

Notreported

Veg

etarianaO

R4.99(95%

CI2.1–1

1.88)ofboywith

hypospad

iascompared

withomnivores.

Other

associations:

omnivoreswithironsupplemen

tation

(OR2.07,95%

CI1.00–4

.32),influen

zain

first

trim

ester(aOR3.19,95%

CI1.50–6

.78)

Lakin(1998)

36

19women

(4)

40+5

�5weeks

40+1

�9:omni

40weeks

50+5

�5:

diab.omni

3770�

500g

3673�

485gomni,

3365�

302g

diab.omni

(Notstatistically

significant)

Fonneb

o(1994)

38

7285(m

ost

vegetarians)

281.3

days:

SDA

281.9

days:

non-SDA

3599g

SDA

3500gnon-SDA

(BirthweightP<0.001).Birth

length

(cm):50.7

(SDA),

50.4

(non-SDA)(difference

0.3,95%

CI0.1–0

.5).RR

ofdeath

from

28weeks

ofgestationonward:0.87

(95%

CI0.43–0

.75)

Red

dy(1994)

39

144women

(48)

38.7

(38.1–3

9.3)

weeks

39.5

(39.1–3

9.8)

weeks

3102g

(2926–3

278g)

3449g(3343–3

554g)

(BirthweightP<0.001).Headcircumference

(cm):

33.6

(33.0–3

4.2)in

vegetarians,

34.7

(34.3–3

5.0)in

omnivores(P

<0.001).Nosignificantdifferencesin

length/APG

ARindex

at1an

d5minutes

Ward(1988)

40

73Gujerat(53)

92Harrow

(59)

Notreported

2885�

547g

Gujerat2905�

517gHarrow

2904�

383g

Gujerat

2926�

635g

Harrow

(Notstatistically

significant)

Carter(1987)

41

775women

(775)

Notreported

Notreported

Onemother

had

fourSG

Abab

ies

Cam

pbell-Brown

(1985)

42

144women

(59)

38.6

�1.5

weeks:

Hindu

38.6

�2.2

weeks:

Hindu

39.5

�1.5

weeks:

European

2905�

517

gHindu

2926�

635gHindu

3349�

446g

European

Significantbirthweightdifference

betweenHindusan

d

Europeans(P

<0.001).Low

birthweight:Hindu:22%

vegetarians,

21%

omnivores;

Europeans3.8%.**

Light-for-dates:Hindu:34%

vegetarians33%

omnivores,

6%

Europeans**

626 ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Piccoli et al.

dias in the children of vegetarian mothers (adjusted odds

ratio, aOR 4.99; 95% confidence interval, 95% CI 2.1–11.88). There were, however, other associations with an

increased incidence of hypospadias: omnivores with iron

supplementation versus those without supplementation

(adjusted OR of hypospadias 2.07), and having had influ-

enza in the first trimester (adjusted OR of hypospadias

3.19).

Maternal outcomesMaternal outcomes were also highly heterogeneous, and

pregnancy complications such as pre-eclampsia, eclampsia,

or hypertension, with or without proteinuria, were not

clearly defined in any of the papers.

The oldest study showed a high prevalence of ‘toxa-

emia’, the old term presumably encompassing all of the

hypertensive disorders of pregnancy, in vegetarian and

omnivorous mothers (17% in vegetarian mothers, 19.5%

in omnivorous),43 whereas the subsequent study showed a

very low risk, as compared with the usual prevalence of

about 3–5% reported in the general population (1/775

vegan–vegetarian mothers with pre-eclampsia and four

mothers with oedema and/or proteinuria).41 In the study

by Reddy,39 the prevalence of hypertension with protein-

uria was lower (4%) in vegetarians than in omnivores

(12%), whereas the risk of eclampsia was higher in vege-

tarians (2% versus 0%), although the differences were not

statistically significant.

Three more recent studies focused on the effect of vege-

tarian diets on weight gain during pregnancy, and were

either favourable, showing lower weight gain,34 or neutral,

showing similar weight gain as compared with omni-

vores.31,32

Nutritional deficitsThe nine papers that studied nutritional deficits analysed

various variables: magnesium intake,44 vitamin B12 intake

and vitamin B12 deficits,45,51 anaemia and iron status or

intake,46,48 folate intake,47 free fatty acids,49 and trace met-

als.50,52 The cohorts are relatively small (23–109 women),

with the exception of a large cross-sectional study from

India reporting on 1150 women, half of whom were vege-

tarians (Table 3).

Once more, the heterogeneous outcomes, designs, and

measurements prevented us from pooling the data. Within

these limits, the studies suggest that pregnant vegan–vege-tarian women may be at risk of developing vitamin B12

and iron deficiency.45,48 Zinc status was reported as being

similar to the omnivorous population in one study,52 and

impaired in another.50 Conversely, folate and magnesium

intake was found to be higher in vegan–vegetarians,44,47

and free fatty acids are reported as being roughly compara-

ble in the two groups.49

Table

1.(Continued

)

Author(year)

Ref.

Allcases

(nvegans-

vegetarian)

Gestational

age

vegan–

vegetarian

Gestationalage

controls

Birthweight

vegan–v

egetarian

Birthweightco

ntrols

Otherfetaloutcomes

Thomas

(1977)

43

32women

(14)

Notreported

3.1

�0.8

(kg)

3.3

�1.2

(kg)

Live

births(%

):86(veg

ans),88(nonvegan

s).

Stillbirths/miscarriages

(%):14(veg

ans),

12(Non-veg

ans)**

ns,notspecified

;omni,omnivores;

Ref.,reference;RRRelativerisk;SD

A,Seventh-Day

Adventist;veg,vegetarians.

North(2000):hypospad

iasin

1%

ofchildrenfrom

motherstakingirontablets

infirsttrim

ester(P

=0.041).Lakin(1998):lower

weightofplacenta

invegetarianmothers(P

<0.05);lower

intake

ofalln-6

andn-3

LCPU

FAin

vegetarians(P

<0.01);lower

concentrationofDHA

(P<0.05)an

dtotaln-3

LCPU

FA(P

<0.01)in

vegetariancord.Red

dy(1994):lower

DHA

levelsin

cord

artery

andplasm

aphospholipidsin

vegetarians(P

<0.05).Ward(1988):nostatistically

significantdifferencesin

maternal

plasm

aconcentrationofzincan

dcopper

betweengroups.

Cam

pbell-Brown(1985):Hindushad

alower

averag

ezincstatusthan

Europeans,

buttherewas

noeviden

ceofrelationwithslower

rate

ofintrau

terinegrowth.Ward(1988):Gujeratan

d

Harrow

wereethnic

groupslivingin

western

Countries,

inwhichvegan

hab

itswerelinkedto

aculturalhab

itan

dnotto

lack

ofresources.

*Abstract.

**Statisticalan

alysisnotavailable.

627ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Vegan–vegetarian diets and pregnancy: a systematic review

Discussion

Main findingsThe main finding of our review regarding vegan–vegetar-ian diets in pregnancy is that none of the studies report-

ing maternal–fetal outcomes demonstrated or indirectly

suggested a higher risk of severe, adverse pregnancy-

related events, such as pre-eclampsia, HELPP syndrome

(chracterised by haemolysis, elevated liver enzymes, and

low platelet count), or major birth defects (with the

Table 2. Main maternal outcomes in the papers analysed

Author

(year)

Ref. All cases

(n vegans–

vegetarians)

Maternal age

vegan–

vegetarians

Maternal

age

omnivorous

PE vegan–

vegetarians

PE

omnivorous

Other outcomes

Wen (2013)* 31 852 (ns) Not reported Not reported No association between vegetarian

diet during second trimester and

maternal weight gain (abstract)**

Robic (2012)* 32 27 (9) Not reported Not reported BMI 32 weeks of gestation:

23.2 � 1.8 (vegetarians),

24.3 � 3.2 (non-vegetarians)

(P < 0.05). No differences in body

mass, BMI, body fat percentage,

or pregnancy weight gain at birth

and 6 weeks after delivery

(abstract)**

Stuebe (2009) 34 1388

(31 + 19)

404 mothers

≥35 years

Not reported Excessive weight gain inversely

associated with vegetarian diet in

first trimester (OR 0.46; 95% CI

0.28–0.78). No associations

between second trimester

vegetarian diet and excessive gain

(OR 0.70; 95% CI 0.40–1.20)

Drake (1998) 37 114 (31) 25 (ovo-lacto-

vegetarians)

29.9 fish

29.8 omni

Not reported No significant differences in any

pregnancy outcomes between

groups**

Reddy (1994) 39 144 (48) 29 (27.9–30.3) 28.4

(27.2–29.5)

omnivores

Eclampsia 2%

Ht + Ptu 4%

Eclampsia 0%

Ht + Ptu 12%

Earlier onset of labour: 10.4%

(vegetarians), 1.1% (omnivores)

(P < 0.02). Emergency caesarean

deliveries: 10.4% (vegetarians),

2.2% (omnivores) (P < 0.05).

Anaemia: 19% (vegetarians),

11% (omnivores) (ns). Eclampsia

and Ht + Ptu (ns)

Carter (1987) 41 775 (775) Not reported 1 PE; 4 oedema and/or proteinuria –

Thomas (1977) 43 32 (14) Not reported Toxaemia 17% Toxaemia 19.5% Anaemia (%): 12.5 (vegans),

5.5 (non vegans)2. Iron

Supplements (%): 21 (vegans),

66 (non vegans)**

BMI, body mass index; fish, pescetarians or fish-eaters; Ht + Ptu, hypertension and proteinuria; ns, not significant; omni, omnivorous; PE,

preeclampsia and related disorders; Ref., reference; PUFA, polyunsaturated fatty acids.

Wen (2013): maternal weight gain positively associated with energy intake during second trimester [mean difference in weight z–score per

500 Kcal/day increment in energy intake, 0.11 (95% CI 0.05, 0.17)], percentage of energy from protein during first trimester [0.15 (0.02, 0.28)]

and PUFA during second trimester [0.25 (0.01, 0.49)]; maternal weight gain inversely associated with physical activity during second trimester

[�0.29 (�0.43, �0.15)]. Stuebe (2009): excessive weight gain directly associated with total energy intake (OR 1.11), consumption of dairy

(OR 1.09), consumption of fried foods (OR 4.24), percentage of energy from protein (OR 1.10), saturated fat (OR 1.33), PUFA (OR 1.32), and

trans fat (OR 1.27); gestational age 39.7 weeks (38.7–40.6 weeks) for women with inadequate or adequate gestational weight gain, 40 weeks

(39.0–40.9 weeks) for women with excessive gestational weight gain.

*Abstract.

**Statistical analysis not available.

628 ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Piccoli et al.

Table 3. Studies dealing with blood or tissue levels of different elements in vegan–vegetarian pregnancies: main results

Author year Ref. All cases

(N vegans-

vegetarians)

Main results Conclusions

Koebnick (2005) 44 108 (27) Dietary magnesium intake (mg/day): 508 � 14 (OLV),

504 � 11 (LME), 412 � 9 (controls) (P < 0.001).

No significant difference in serum and RBC

magnesium between groups. Urinary magnesium

excretion higher in OLV (P = 0.023) and LME

(P = 0.017) versus controls. Lower occurrence of calf

cramps in OLV (P = 0.004) and LME (P = 0.008)

versus controls

Improved magnesium status and lower

frequency of calf cramps during

pregnancy in plant-based diets

Koebnick (2004) 45 109 (27) Vitamin B12 intake during pregnancy (lg/day): 2.5

(1.3–3.8) in OLV, 3.8 (3.0–4.9) in LME, 5.3 (4.3–6.3)

in controls (P < 0.001). Lower serum vitamin B12

levels in OLV (P < 0.001) and LME (P = 0.05) versus

controls. Higher plasma total homocysteine in OLV

(P = 0.032) and LME (P = 0.061) versus controls

Pregnant women consuming a

long-term predominantly vegetarian

diet have an increased risk of

vitamin B12 deficiency

Sharma (2003) 46 1150 (524) Anaemia (%): 96.18 (vegetarians), 95.3 (halal meat

eaters), 96.2 (jhatka meat eaters) (ns)

Very high prevalence of anaemia during

pregnancy, no difference according to

diet

Koebnick (2001) 47 109 (27) Folate deficiency: OR 0.1 (95% CI 0.01–0.56) in OLV,

OR 0.52 (95% CI 0.2–1.34) in LME versus WD. RBC

folate concentrations in OLV positively related to

vitamin B12 intake (r = 0.51, P < 0.0001)

Long-term high vegetable intake

favourably affects plasma and RBC

folate concentrations during pregnancy

and reduces the risk of folate

deficiency with adequate vitamin B12

supply

Sharma (1994) 48 46 (21) Maternal Hb (g/dl): 9.64 � 0.46 (vegetarians),

10.16 � 0.35 (non-vegetarians) (P < 0.001). Mothers

with Hb <10 g/dl (%): 76.2 (vegetarians), 12

(non-vegetarians). Maternal ferritin (ng/ml): 40.4 � 18

(vegetarians), 61.6 � 32.2 (non-vegetarians)

(P < 0.02)

Higher incidence and risk of anaemia

and iron deficiency in strict vegetarian

mothers and their newborns

Stammers (1989) 49 47 (28) Maternal plasma free fatty acid (mmol/l):

1.110 � 0.157 (vegetarians), 0.964 � 0.096

(non-vegetarians) (ns). Umbilical cord plasma free fatty

acid (mmol/l): 0.523 � 0.027 (vegetarians),

0.521 � 0.039 (non-vegetarians) (ns)

No problem with deficiency of

arachidonic acid in mothers on

vegetarian diet and their offspring

Abraham (1982) 50 60 (20) Zinc intake (mg/day): 7.35 � 0.42 (vegetarians),

10.2 � 0.55 (non-vegetarians), 11.5 � 0.49 (controls)

(P < 0.001). copper intake (mg/day): 1.38 � 0.07

(vegetarians), 1.93 � 0.25 (non-vegetarians),

1.72 � 0.20 (controls)*

Lower availability of trace elements in

vegetarian diet which could lead to

deficiency of zinc and copper

Jathar (1981) 51 60 week (60) RBC vitamin B12 (ng/l): 157 � 30.4 (non-pregnant

women), 126 � 12.5 (pregnant women with

Hb > 10 g/dl), 81 � 10.7 (pregnant women with

Hb < 10 g/dl) (ns)

In normal pregnancy the fall in

erythrocyte vitamin B12 is less marked

than the fall in plasma levels of this

vitamin

King (1981) 52 23 week (12 + 5) Zinc intake (mg/day): 12.6 � 0.9 (pregnant

vegetarians), 14.4 � 0.6 (pregnant non vegetarians)

(P ≤ 0.01). Twenty-one percent lower plasma zinc in

non pregnant Women (P ≤ 0.01)

Zinc status affected by pregnancy more

than by ovo-lacto vegetarian dietary

habits

cross-sect, cross-sectional; Hb, haemoglobin; LME, low meat eaters; Mg, magnesium; ns, not significant; OLV, ovo-lacto vegetarians; Pro,

prospective; RBC, red blood cell; Ref., reference; Ret, retrospective; WD Western diet.

Halal meat and Jhatka meat refer to a particular preparation (slaughter) of animal meat.

*Statistical analysis not available.

629ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Vegan–vegetarian diets and pregnancy: a systematic review

exception of a higher incidence of hypospadias reported

in one study), provided that the two main potential

deficits, i.e. vitamin B12 and iron, were corrected

(Tables 1-3).

Data regarding birthweight and duration of gestation are

contrasting: five studies showed lower birthweight and two

studied showed higher birthweight in the children of vege-

tarian mothers. Similar observations apply to gestation,

reported as a few days shorter in some studies and almost

identical in others; the mean duration of pregnancy was

within the normal range in all cases. Only one study

includes data on preterm delivery (4.5% of all cases).33

Another report showed that the incidence of emergency

caesarean sections was significantly higher in vegan–vege-tarian mothers (10.4% versus 1.1%), but the reasons for

delivery were not reported.39 Interpretation of the data is

difficult, taking into account the lower incidence of pre-

eclampsia and the higher prevalence of anaemia in vegan

mothers, thus suggesting the presence of complex con-

founding factors.39

The results reported in a large population of Seventh-

Day Adventists raise the issue of the influence of lifestyle.

This community have particular lifestyle rules (such as

abstention from drugs, alcohol, tobacco, and caffeine-con-

taining beverages), thus making it impossible to distinguish

the role of diet alone.38 This is a crucial issue also reflected

in the different social patterns in rich, western countries, in

which vegan–vegetarian diets are often chosen in the quest

for a healthier lifestyle, compared with low-income coun-

tries, in which the nutritional deficits may be linked to

forced limitations in the availability of food.53–64

Other outcomes provided mixed results. A protective

effect on the risk of pre-eclampsia in either one or five

cases out of 775 women, depending on the chosen defini-

tion, may be inferred from an older study; however, the

study lacked a control group. A lower incidence is also

reported by an older study, with ‘toxaemia’ being

reported in 17% of vegan–vegetarians, versus 19.5% of

omnivores. In this case, however, the incidence is higher

than what is usually reported in the literature, raising the

issue of the definitions of the study outcomes (Tables S1

and S2).

In keeping with the presence of factors other than the

type of protein in the diet, the data on the deficiency of

micro-elements underline that women on a vegan diet are

at higher risk of nutritional deficiencies, in particular of

iron and vitamin B12. The lack of information on calories

and on the overall protein intake prevents us from com-

ing to definitive conclusions, except for the general

warning that attention must be paid to all of the dietary

deficiencies that have been described in non-pregnant vege-

tarians.45–49,51

Strengths and limitationsThe main limitations of this review are related to the

high heterogeneity of the data, the lack of homogeneous

control groups, and the fact that very few papers sup-

plied the same information in the same form. There is

also an intrinsic relationship between dietary patterns

and other lifestyle determinants, and none of the studies

corrected for the achievement of biochemical goals, such

as ferritin or haemoglobin levels, thus making it impossi-

ble to conclude whether the differences, when present,

result from dietary pattern, lifestyle, or from the lack of

attainment of dietary needs. Importantly, information on

overall protein and calorie intake is missing in several

studies.

Furthermore, the definition of pregnancy-related adverse

events were often missing, and are likely to be different in

the various settings and to change over time, thus impair-

ing the contextualisation of the results. In such a setting,

we felt that a meta-analytic approach was hardly feasible,

and might actually even be misleading.

Within these limits, we feel that the main strength of

our study is its novelty, which allows for a better under-

standing of what is already known about vegan–vegetarianpregnancy, suggesting a few hints for counselling, but also

pointing out the need for future research.

InterpretationThe overall interpretation of our findings is that when

vegan–vegetarian diets are the result of a free choice and

are not linked with limited access to food or with poverty,

pregnancy outcomes are similar to those reported in the

omnivorous population.

These findings are in line with the statements of the

American Dietetic Association and the Canadian Dietary

Association: ‘well-planned vegetarian diets are appropriate

during all stages of the life cycle, including pregnancy’.8,23

The absence of data regarding potential harm does not

mean that there is no risk of harm; however, even taking

into account the limits mentioned above, none of the

papers we retrieved (which involved hundreds of vegan–vegetarian pregnancies) reported an increased risk of

adverse-pregnancy related events, with the possible excep-

tion of a higher incidence of hypospadias in children born

to vegan mothers.35

A second line of interpretation regards the differences

that were recorded for some outcomes, such as birthweight,

which was higher in some studies and lower in others. It

seems reasonable to suppose that the differences are at least

partly linked to subtle differences in dietary habits and, in

particular in older studies in which less attention was paid

to correcting nutritional deficiencies, to the presence of

non-described nutritional deficits. The limits related to the

630 ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Piccoli et al.

available evidence should be taken into consideration in

counselling.

Conclusion

Vegetarian–vegan diets are becoming more and more wide-

spread in the overall population in the Western world,

where these dietary patterns correlate with healthy lifestyles

and higher incomes, unlike other settings in which ‘tradi-

tional’ vegan–vegetarian diets are often associated with

lower energy intake and caloric restrictions as a result of

lower incomes and educational levels. In the latter cases,

several studies have shown that prenatal dietary supple-

mentation (energy, protein, and micro-elements such as

iron and vitamins) improved fetal outcomes, especially

birthweight.53–64

The issue is very complex, as the recent changes in die-

tary habits towards a ‘westernisation’ of diets are associated

with increased metabolic diseases in several popula-

tions.65,66

Considering only those who choose vegan–vegetariandiets without financial constraints, and within the limits of

highly heterogeneous, often low-quality or old information

(when the reporting and research standards were remark-

ably different), the available data support the safety of

vegan–vegetarian diets in pregnancy, provided attention is

paid to compensating for the nutritional deficiencies

(mainly of vitamin B12 and iron).45,47

Counselling hintsOur study should reassure patients and doctors on the feasi-

bility of vegan–vegetarian diets in pregnancy, both as a per-

sonal choice and when indicated for the care or the

prevention of specific diseases, such as chronic kidney diseases

or cardiovascular diseases, but suggests that it is important to

pay attention to nutritional deficits (the available evidence

identifies iron and vitamin B12 intake as being crucial).

As the available evidence is scant and the number of

papers is small, the ‘lack of data’ suggests extending all the

warnings related to vegan–vegetarian diets to pregnant

women, including the possibility of vitamin D and calcium

deficiencies. The issue of hypospadias, which was reported

as being more frequent in one large study, needs further

investigation to identify potential confounding factors, and

should be mentioned in counselling.35

Research recommendationsThe limits of the evidence suggest undertaking further

research into these important and emerging issues, both

with regard to general pregnancy outcomes and for specific

diseases, such as kidney or cardiovascular diseases.

On the basis of the current limits of the evidence, we

also suggest that each study should include a detailed

description of at least the main determinants of the diet,

including calories, proteins, and the distribution of ma-

cronutrients, iron, calcium, vitamin B12, and vitamin D

intake, if possible at least in the first and last trimester of

pregnancy.

Contribution to authorshipGBP and RC designed the study; GBP drafted the initial

manuscript. GBP, FNV, and RC carried out the reference

search, supported by GM, NCa, and NCo, who retrieved

the evidence and selected the papers. GBP and RC

extracted the data; GC, FL, RA, and IC participated in

making the tables and in writing the final version of the

manuscript. AP, PA, and TT were assigned to perform a

final check of the manuscript, respectively from a

nephrologist’s, dietician’s, and gynaecologist’s point of

view.

FundingNo financial support was received to develop this study.

AcknowledgementsWe thank Frances Perricone, for her careful language

assessment. We also thank the library of the ASOU san Lu-

igi for valuable help in retrieving the selected papers.

Supporting Information

Additional Supporting Information may be found in the

online version of this article:

Table S1. Studies assessing maternal and/or foetal out-

comes in vegan-vegetarian pregnancies.

Table S2. Characteristics of the studies assessing blood

or tissue levels of various trace elements and vitamins in

vegan-vegetarian pregnancies.&

References

1 Willett WC. Diet and health: what should we eat? Science

1994;264:532–7.2 Hu FB, Willett WC. Optimal diets for prevention of coronary heart

disease. JAMA 2002;288:2569–78.3 Fung TT, Hu FB. Plant-based diets: what should be on the plate?

Am J Clin Nutr 2003;78:357–8.4 Zhang C, Ning Y. Effect of dietary and lifestyle factors on the risk of

gestational diabetes: review of epidemiologic evidence. Am J Clin

Nutr 2011;6(Suppl):1975S–9S.5 Ajala O, English P, Pinkney J. Systematic review and meta-analysis of

different dietary approaches to the management of type 2 diabetes.

Am J Clin Nutr 2013;97:505–16.6 Estruch R, Ros E, Salas-Salvad�o J, Covas MI, Corella D, Ar�os F, et al.

Primary prevention of cardiovascular disease with a Mediterranean

diet. N Engl J Med 2013;368:1279–90.7 Yokoyama Y, Nishimura K, Barnard ND, Takegami M, Watanabe M,

Sekikawa A, et al. Vegetarian diets and blood pressure: a meta-

analysis. JAMA Intern Med 2014;174:577–87.

631ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Vegan–vegetarian diets and pregnancy: a systematic review

8 Craig WJ, Mangels AR. Position of the American Dietetic

Association: vegetarian diets. J Am Diet Assoc 2009;109:

1266–82.9 Craig WJ. Health effects of vegan diets. Am J Clin Nutr

2009;89:1627S–33S.10 Sommer C, Sletner L, Jenum AK, Mørkrid K, Andersen LF, Birkeland

KI, et al. Ethnic differences in maternal dietary patterns are largely

explained by socio-economic score and integration score: a

population-based study. Food Nutr Res 2013;8:57.

11 De Irala-Estevez J, Groth M, Johansson L, Oltersdorf U, Prattala R,

Martinez-Gonzalez M. A systematic review of socioeconomic

differences in food habits in Europe: consumption of fruit and

vegetables. Eur J Clin Nutr 2000;54:706–14.12 Dynesen AW, Haraldsdottir J, Holm L, Astrup A. Socio-demographic

differences in dietary habits described by food frequency questions

—results from Denmark. Eur J Clin Nutr 2003;57:1586–97.13 Gex-Fabry M, Raymond L, Jeanneret O. Multivariate analysis of

dietary patterns in 939 Swiss adults: sociodemographic

parameters and alcohol consumption profiles. Int J Epidemiol 1988;

17:548–55.14 Northstone K, Emmett P, Rogers I. Dietary patterns in pregnancy

and associations with socio-demographic and lifestyle factors. Eur J

Clin Nutr 2008;62:471–9.15 Cuco G, Fernandez-Ballart BJ, Sala J, Viladrich C, Iranzo R, Vila J,

et al. Dietary patterns and associated lifestyles in preconception,

pregnancy and postpartum. Eur J Clin Nutr 2006;60:364–71.16 Dyett PA, Sabat�e J, Haddad E, Rajaram S, Shavlik D. Vegan lifestyle

behaviors: an exploration of congruence with health-related beliefs

and assessed health indices. Appetite 2013;67:119–24.17 Key TJ, Appleby PN, Rosell MS. Health effects of vegetarian and

vegan diets. Proc Nutr Soc 2006;65:35–41.18 Cade JE, Burley VJ, Greenwood DC; UK Women’s Cohort Study

Steering Group. The UK Women’s Cohort Study: comparison of

vegetarians, fish-eaters and meat-eaters. Public Health Nutr

2004;7:871–8.19 Chiu TH, Huang HY, Chiu YF, Pan WH, Kao HY, Chiu JP, et al.

Taiwanese vegetarians and omnivores: dietary composition,

prevalence of diabetes and IFG. PLoS ONE 2014;9:e88547.

20 Gilsing AM, Weijenberg MP, Goldbohm RA, Dagnelie PC, van den

Brandt PA, Schouten LJ. The Netherlands Cohort Study-Meat

Investigation Cohort; a population-based cohort over-represented

with vegetarians, pescetarians and low meat consumers. Nutr

J 2013;12:156.

21 Nyaradi A, Li J, Hickling S, Foster J, Oddy WH. The role of nutrition

in children’s neurocognitive development, from pregnancy through

childhood. Front Hum Neurosci 2013;7:97.

22 Zeisel SH. Is maternal diet supplementation beneficial? Optimal

development of infant depends on mother’s diet. Am J Clin Nutr

2009;89:685S–7S.23 American Dietetic Association; Dietitians of Canada. Position of the

American Dietetic Association and Dietitians of Canada: vegetarian

diets. J Am Diet Assoc 2003;103:748–65.24 International Confederation of Dietetic Associations. [www.inter

nationaldietetics.org]. Accessed 15 October 2014.

25 Plotnikoff GA. Nutritional assessment in vegetarians and vegans:

questions clinicians should ask. Minn Med 2012;95:36–8.26 Williams D, Davison J. Chronic kidney disease in pregnancy. BMJ

2008;336:211–5.27 Piccoli GB, Ferraresi M, Deagostini MC, Vigotti FN, Consiglio V,

Scognamiglio S, et al. Vegetarian low-protein diets supplemented

with keto analogues: a niche for the few or an option for many?

Nephrol Dial Transplant 2013;28:2295–305.

28 Piccoli GB, Leone F, Attini R, Parisi S, Fassio F, Deagostini MC,

et al. Association of low-protein supplemented diets with fetal

growth in pregnant women with CKD. Clin J Am Soc Nephrol

2014;9:864–73.29 Piccoli GB, Attini R, Vasario E, Gaglioti P, Piccoli E, Consiglio V,

et al. Vegetarian supplemented low-protein diets. A safe option for

pregnant CKD patients: report of 12 pregnancies in 11 patients.

Nephrol Dial Transplant 2011;26:196–205.30 Nissen T, Wynn R. The clinical case report: a review of its merits and

limitations. BMC Res Notes 2014;7:264.

31 Wen X, Justicia-Linde F, Kong K, Zhang C, Chen W, Epstein L, et al.

Associations of diet and physical activity with the three components

of gestational weight gain. Am J Epidemiol 2013;11(Suppl):S1–181.(abstract).

32 Robic T, Benedik E, Bratanic B, Fidler Mis N, Rogelj I, Golja P. Body

composition in (NON) vegetarian pregnant women and their

neonates. Clin Nutr Suppl 2012;7:108.

33 Alwan NA, Greenwood DC, Simpson NAB, McArdle HJ, Godfrey

KM, Cade JE. Dietary iron intake during early pregnancy and birth

outcomes in a cohort of British women. Hum Reprod 2011;26:911–9.

34 Stuebe AM, Oken E, Gillman MW. Associations of diet and physical

activity during pregnancy with risk for excessive gestational weight

gain. Am J Obstet Gynecol 2009;201:58.e1–8.35 North K, Golding J, The Alspac Study Team. A maternal vegetarian

diet in pregnancy is associated with hypospadias. BJU Int

2000;85:107–13.36 Lakin V, Haggarty P, Abramovich DR, Ashton J, Moffat CF, McNeill

G, et al. Dietary intake and tissue concentration of fatty acids in

omnivore, vegetarian and diabetic pregnancy. Prostaglandins Leukot

Essent Fatty Acids 1998;59:209–20.37 Drake R, Reddy S, Davies J. Nutrient intake during pregnancy and

pregnancy outcome of lacto-ovo-vegetarians, fish-eaters and non-

vegetarians. Veg Nutr 1998;2:45–52.38 Fonnebo V. The healthy Seventh-day Adventist lifestyle: what is

the Norwegian experience? Am J Clin Nutr 1994;59(Suppl):1124S–9S.

39 Reddy S, Sanders TAB, Obeid O. The influence of maternal

vegetarian diet on essential fatty acid status of the newborn. Eur J

Clin Nutr 1994;48:358–68.40 Ward R, Abraham R, McFadyen IR, Haines AD, North WRS, Patel M,

et al. Assessment of trace metal intake and status in a Gujerati

pregnant Asian population and their influence on the outcome of

pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1988;95:676–82.41 Carter JP, Furman T, Hutcheson HR. Preeclampsia and reproductive

performance in a community of vegans. South Med J 1987;80:692–7.42 Campbell-Brown M, Ward RJ, Haines AP, North WRS, Abraham R,

McFadyen IR, et al. Zinc and copper in Asian pregnancies-is there

evidence for a nutritional deficiency? Br J Obstet Gynaecol

1985;92:875–85.43 Thomas J, Ellis FR. The health of vegans during pregnancy. Abstract.

Proc Nutr Soc 1977;36:46A.

44 Koebnick C, Leitzmann R, Garcia AL, Heins UA, Heuer T, Golf S,

et al. Long-term effect of a plant-based diet on magnesium status

during pregnancy. Eur J Clin Nutr 2005;59:219–25.45 Koebnick C, Hoffmann I, Dagnelie PC, Heins UA, Wickramasinghe

SN, Ratnayaka ID, et al. Long-term ovo-lacto vegetarian diet

impairs vitamin B-12 status in pregnant women. J Nutr 2004;134:

3319–26.46 Sharma JB, Soni D, Murthy NS, Malhotra M. Effect of dietary habits

on prevalence of anemia in pregnant women of Delhi. J Obstet

Gynaecol Res 2003;29:73–8.

632 ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Piccoli et al.

47 Koebnick C, Heins UA, Hoffmann I, Dagnelie PC, Leitzmann C.

Folate status during pregnancy in women is improved by long-term

high vegetable intake compared with the average western diet.

J Nutr 2001;131:733–9.48 Sharma DC, Kiran R, Ramnath V, Khushiani K, Singh PP. Iron

deficiency and anemia in vegetarian mothers and their newborns.

Indian. J Clin Biochem 1994;9:100–2.49 Stammers JP, Hull D, Abraham R, McFadyen IR. High arachidonic

acid levels in the cord blood of infants of mothers on vegetarian

diets. Br J Nutr 1989;61:89–97.50 Abraham R. Trace element intake by Asians during pregnancy. Proc

Nutr Soc 1982;41:261–5.51 Jathar VS, Inamdar-Deshmukh AB. Erythrocyte vitamin B12 activity

in lactovegetarian pregnant Indian women. Acta Haematol

1981;65:153–6.52 King JC, Stein T, Doyle M. Effect of vegetarianism on the zinc

status of pregnant women. Am J Clin Nutr 1981;34:1049–55.

53 Tofail F, Persson LA, El Arifeen S, Hamadani JD, Mehrin F, Ridout D,

et al. Effects of prenatal food and micronutrient supplementation on

infant development: a randomized trial from the Maternal and

Infant Nutrition Interventions, Matlab (MINIMat) study. Am J Clin

Nutr 2008;87:704–11.54 Ganpule A, Yajnik CS, Fall CHD, Rao S, Fisher DJ, Kanade A,

et al. Bone mass in Indian children-relationships to maternal

nutritional status and diet during pregnancy: the Pune

Maternal Nutrition Study. J Clin Endocrinol Metab 2006;91:2994–3001.

55 Hui AL, Ludwig SM, Gardiner P, Sevenhuysen G, Murray R,

Morris M, et al. Community-based exercise and dietary

intervention during pregnancy: a pilot study. Can J Diabetes

2006;30:169–75.56 Widga AC, Lewis NM. Defined, in-home, prenatal nutrition

intervention for low-income women. J Am Diet Assoc 1999;99:

1058–62.

57 Ceesay SM, Prentice AM, Cole TJ, Foord F, Weaver LT, Poskitt EME,

et al. Effects on birth weight and perinatal mortality of maternal

dietary supplements in rural Gambia: 5 year randomized controlled

trial. BMJ 1997;315:786–90.58 Abitbol MM, Taylor-Randall UB, Barton PT, Thompson E. Effect of

modern obstetrics on mothers from Third-World Countries. J Matern

Fetal Neonatal Med 1997;6:276–80.59 Fikree FF, Midhet F, Souza RMD, Hussain R, Berendes HW. Risk factors

for intrauterine growth retardation: results of a community-based

study from Karachi. J Pak Med Assoc 1994;44:30–4.60 Sharma DC, Pendse V, Sahay K, Soni BL. The changing pattern of

maternal and neonatal anemia at Udaipur during 2 decades in

relation to poverty, parity, prematurity and vegetarianism. Asia

Oceania J Obstet Gynaecol 1991;17:13–7.61 Mardones-Santander F, Rosso P, Stekel A, Ahumada E, Llaguno S,

Pizarro F, et al. Effect of a milk-based supplement on maternal

nutritional status and fetal growth in underweight Chilean women.

Am J Clin Nutr 1998;47:413–9.62 Ross SM, Nel E, Naeye RL. Differing effects of low and high bulk

maternal dietary supplements during pregnancy. Early Hum Dev

1985;10:295–302.63 Viegas OAC, Scott PH, Cole TJ, Eaton P, Needham PG, Wharton BA.

Dietary protein energy supplementation of pregnant Asian mothers

at Sorrento, Birmingham. II: selective during third trimester only.

BMJ 1982;285:592–5.64 McDonald EC, Pollitt E, Mueller W, Hsueh AM, Sherwin R. The

Bacon Chow study: maternal nutritional supplementation and birth

weight of offspring. Am J Clin Nutr 1981;34:2133–44.65 Singh PN, Arthur KN, Orlich M, James W, Purty A, Job JS, et al.

Global epidemiology of obesity, vegetarian dietary patterns, and

noncommunicable disease in Asian Indians. Am J Clin Nutr

2014;100(Suppl 1):S359–64.66 Bourne LT, Lambert EV, Steyn K. Where does the black population

of South Africa stand on the nutrition transition? Public Health Nutr

2002;5:157–62.

633ª 2015 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists

Vegan–vegetarian diets and pregnancy: a systematic review

Student

Ht 2014

Examensarbete, 15 hp

Dietistprogrammet, 180 hp

Gravida som äter vegankost upplever att de bemöts annorlunda av barnmorskan i jämförelse med gravida som äter blandkost

- en enkätstudie

Pregnant women eating a vegan diet perceive the encounter with the midwife differently compared with pregnant women eating a mixed diet - a questionnaire survey

Richard Lundberg

SAMMANFATTNING Bakgrund Det finns studier som antyder att barnmorskors kunskaper inom näringslära skulle

kunna vara otillräckliga, att barnmorskor upplever sig ha begränsade kunskaper om vegetarisk

kost, och att de känner sig obekväma i att ge kostråd till gravida som äter en vegetarisk kost.

Det saknas idag studier som undersöker hur gravida som äter vegankost upplever

barnmorskans bemötande beträffande kost.

Syfte Att undersöka hur gravida som äter vegankost upplever barnmorskans bemötande

beträffande kost, och om de upplever det annorlunda jämfört med gravida som äter blandkost.

Metod Webbenkätbaserad kvantitativ tvärsnittsstudie med bekvämlighetsurval.

Resultat Gravida som åt vegankost upplevde att barnmorskans kunskap om deras

kosthållning var lägre än vad gravida som åt blandkost gjorde (p<0,001). De kände sig också

mer otrygga i att prata om kost med barnmorskan (p<0,001) och upplevde att barnmorskans

inställning till deras kosthållning var mer negativ än vad gravida som åt blandkost gjorde

(p<0,05). Det fanns ingen skillnad mellan grupperna gällande upplevelsen av om

barnmorskan tillvaratog deltagarens kunskaper och erfarenheter gällande kost (p=0,192),

bemötandet överlag med barnmorskan (p=0,108) och upplevelsen av om kostval påverkade

hur deltagaren blev bemött (p=0,167).

Slutsats De gravida som åt vegankost och de gravida som åt blandkost upplevde

barnmorskans bemötande beträffande kost olika. En ökad kunskap om vegankost hos

barnmorskor skulle eventuellt kunna göra att gravida som äter vegankost upplever

barnmorskans bemötande beträffande kost som bättre.

ABSTRACT Background There are studies suggesting that midwives’ knowledge of nutrition could be

insufficient, that midwives perceive having limited knowledge of vegetarian diets, and that

they felt unprepared to offer dietary advice to pregnant vegetarians. There are today no studies

investigating how pregnant women eating a vegan diet perceive the encounter regarding diet

with the midwife.

Aim To investigate how pregnant women eating a vegan diet perceive the encounter

regarding diet with the midwife and if they perceive it differently than pregnant women eating

a mixed diet.

Method A web-based quantitative cross-sectional study using a convenience sample

Results Pregnant women eating a vegan diet perceived the midwife had less knowledge of

their diet than the women eating a mixed diet did (p<0,001). They also felt less secure talking

about their diet with the midwife (p<0,001) and perceived the attitude toward their diet as

more negative than the pregnant women eating a mixed diet did (p=0,011). There was no

difference between the groups in how they perceived the midwife utilized their own

knowledge and experiences regarding diet (p=0,192), the general satisfaction with the

encounter with the midwife (p=0,108) and if they perceived their chosen diet influenced how

the midwife received them (p=0,167).

Conclusion The pregnant women eating a vegan diet and the pregnant women eating a mixed

diet perceived the encounter regarding diet with the midwife differently. An increased

knowledge about vegan diet among midwives might help pregnant women eating a vegan diet

perceive the encounter regarding diet as more satisfying.

INNEHÅLLSFÖRTECKNING

1. BAKGRUND ......................................................................................................................... 5

2. SYFTE .................................................................................................................................... 5

3. METOD .................................................................................................................................. 6

3.1 Urval ................................................................................................................................. 6

3.2 Bortfall ............................................................................................................................. 7

3.3 Analys ............................................................................................................................... 7

3.3.1 Analysmetoder .......................................................................................................... 7

3.3.2 Förförståelse .............................................................................................................. 8

3.3.3 Etiska aspekter ........................................................................................................... 8

4. RESULTAT ........................................................................................................................... 8

4.1 Deltagarnas kosthållning .................................................................................................. 8

4.2 Upplevelsen av kostsamtal med barnmorskan ................................................................. 9

4.2.1 Kvantitativa resultat .................................................................................................. 9

4.2.2 Kvalitativa resultat .................................................................................................. 10

5. DISKUSSION ...................................................................................................................... 11

5.1 Metoddiskussion ............................................................................................................. 11

5.3 Resultatdiskussion .......................................................................................................... 12

5.4 Genus .............................................................................................................................. 14

6. SLUTSATS .......................................................................................................................... 15

7. YRKESRELEVANS ............................................................................................................ 15

8. TACK ................................................................................................................................... 15

9. REFERENSER ..................................................................................................................... 16

Bilaga 1. Enkät

5

1. BAKGRUND

För en bra vårdrelation krävs att mötet mellan vårdare och patient sker på ett sätt där

vårdaren är patientens trygga bas (1, s. 161-2). Ofta betraktas vårdrelationen som en

nödvändig utgångspunkt för att kunna bedriva god omvårdnad (2, s. 14). Okunskap om

vårdrelationens betydelse hos vårdpersonal skulle kunna leda till negativa konsekvenser

för den omvårdnad som ges till patienten (3).

Mödrahälsovården i Sverige erbjuder gravida en frivillig och gratis förebyggande

hälsovård (4). Genom att stödja graviditetens normala förlopp finns möjlighet till att

tidigt åtgärda eventuella avvikelser samt förebygga komplikationer både hos den

gravida och hos fostret. Mödravården sker på mödravårdscentraler med barnmorskan

som främsta vårdgivare som den gravida kan vända sig till för att få svar på frågor och

få hjälp att förbereda sig inför förlossningen. Den gravida träffar normalt samma

barnmorska genom hela graviditeten. Samtal om hälsa är en viktig del i

mödrahälsovården och fokus ligger på förebyggande livsstilsförändringar under

graviditeten (5, s. 43). Ett positivt bemötande och att barnmorskan är stöttande under

graviditeten är viktigt för hur trygg den gravida känner sig inför förlossningen, och

därför bör den gravida bemötas utifrån de förutsättningar och behov som finns (6, 7 s.

237-41).

En näringsriktig kost under graviditeten är viktig både för den gravidas hälsa samt för

fostrets utveckling, födelsevikt och framtida hälsa (8, 9). Det är därför viktigt att den

gravida får bra information om kost under sin graviditet. Barnmorskan har en viktig och

betydande roll i att motivera och förmå gravida att anta en näringsriktig kosthållning

(10).

Undersökningar gjorda av Demoskop på uppdrag av Djurens Rätt visar att antalet

personer som äter vegankost i Sverige har uppskattats öka från två procent av

befolkningen år 2009 till fyra procent av befolkningen år 2014 (11). En välplanerad

vegankost med tillskott av vitamin B12 tillgodoser kroppens alla näringsbehov genom

hela livet, även under graviditet (12, 13). Varken inom barnmorskeprogrammet eller

sjuksköterskeprogrammet ingår det någon obligatorisk kurs med fokus på kost (14, 15).

Det finns studier som dragit slutsatsen att barnmorskors kunskaper inom näringslära

skulle kunna vara otillräckliga (16-18). Andra studier beskriver att barnmorskor

upplever sig ha begränsade kunskaper om vegetarisk kost, och att de känner sig

obekväma i att ge kostråd till gravida som äter en vegetarisk kost (19-21). Det saknas

idag studier som undersöker hur gravida som äter vegankost upplever barnmorskans

bemötande beträffande kosthållning.

2. SYFTE

Syftet med studien var att undersöka hur gravida som äter vegankost upplever

barnmorskans bemötande beträffande kosthållning och om det skiljer sig från vad

gravida som äter blandkost upplever.

6

3. METOD

Studien genomfördes i Sverige under hösten 2014. För att kunna jämföra två grupper

med varandra valdes en enkätbaserad kvantitativ metod. En webbaserad enkät valdes för

att göra datainsamlingen så lättadministrerad som möjligt och för att få så stor spridning

på enkäten som möjligt. Enkäten (Bilaga 1) utformades med hjälp av Google Formulär.

Enkäten började med att efterfråga vilken typ av kost deltagaren åt vid sitt första möte

med barnmorskan. Det var en flervalsfråga med svarsalternativen blandkost, lakto-ovo-

vegetarian, vegan och övrigt. Syftet med studien var att undersöka gruppen gravida som

åt vegankost och jämföra den med gruppen gravida som åt blandkost. Det fanns dock

farhågor att antalet svar från gravida som åt vegankost inte skulle bli tillräckligt många

för att kunna göra en statistisk analys. Därför inkluderades först också gravida med

lakto-ovo-vegetarisk kosthållning. Om antalet svar från gravida som åt vegankost hade

blivit för få, skulle gravida som åt lakto-ovo-vegetarisk kost undersökts istället. Övrigt

fanns med som svarsalternativ för att få med gravida som hade en kosthållning som inte

passade in i något av de andra alternativen. Även detta för att så många svar som

möjligt skulle kunna rapporteras, och därmed öka sannolikheten att få två grupper

tillräckligt stora för att kunna göra en jämförande statistisk analys.

Därefter följde två frågor som undersökte om deltagaren blivit tillfrågad av

barnmorskan vilken typ av kosthållning deltagaren hade och om den berättat det. Om

deltagaren valt att inte berätta för barnmorskan vilken kosthållning den hade, skulle

anledningen till det beskrivas kortfattat. I de följande sex frågorna ombads deltagaren

att med hjälp av visuella analoga skalor (VAS) gradera upplevelsen av olika aspekter av

barnmorskans bemötande beträffande kosthållning. Enkätens sista fråga var en öppen

fråga där deltagaren med egna ord kunde beskriva upplevelsen av bemötandet. För att

minimera bortfall utformades enkäten så att den skulle ta så kort tid om möjlig att fylla

i. Tiden att fylla i enkäten uppskattades till två minuter.

En pilotstudie gjordes på en första version av enkäten där 15 personer fick instruktioner

att besvara frågorna och återkoppla med förslag på förbättringar. Baserat på dessa

förslag samt på författarens analyser av svaren från pilotstudien reviderades enkäten.

3.1 Urval

Förhoppningen var att få in tillräckligt många svar för att kunna jämföra grupperna

gravida som åt vegankost med gravida som åt blandkost. Då det i studiens

planeringsskede var oklart om tillräckligt många svar från gravida som åt vegankost

skulle vara möjligt att få in inkluderades först ett antal vanligt förekommande

kosthållningar. Om det skulle visa sig att antalet besvarade enkäter från gruppen gravida

som åt vegankost blev för få så skulle istället en annan grupp väljas ut och jämföras

med gravida som åt blandkost.

För att inkluderas i studien skulle man antingen vara gravid eller ha varit gravid, samt

haft kontakt med en barnmorska vid en mödravårdscentral i samband med graviditeten.

Om en deltagare varit gravid flera gånger skulle frågorna i enkäten appliceras på den

första graviditeten, vilket också framgick i instruktionerna till enkäten.

Rekryteringen skedde genom ett bekvämlighetsurval. En länk till enkäten samt en kort

7

informativ text publicerades i ett antal grupper på Facebook relaterade till vegetarisk

kost, vegansk kost, veganska föräldragrupper och allmänna föräldragrupper. Samma

informativa text återfanns i inledningen av enkäten. Länken publicerades även på

författarens privata Facebooksida. Länken delades vidare av 20 personer från deras egna

Facebooksidor. Länken kopierades också av andra personer och spreds i olika grupper

på Facebook. Enkäten fanns tillgänglig på Internet i tio dagar.

3.2 Bortfall

För att minimera internt bortfall utformades enkäten med relativt få frågor. Den

uppskattades ta två minuter att fylla i. Enkäten var också utformad så att den inte gick

att skicka in utan att alla obligatoriska frågor besvarats. Det totala antalet inkomna svar

var 316. Svaren var uppdelade på grupperna vegansk kosthållning (n=48),

blandkosthållning (n=152), lakto-ovo-vegetarisk kosthållning (n=87) samt övrig

kosthållning (n=29). Antalet inkomna enkätsvar i gruppen vegansk kosthållning ansågs

vara tillräckligt många för att kunna användas i statistisk analys. Därför exkluderades

grupperna lakto-ovo-vegetarisk- samt övrig kosthållning. Samtliga kvarvarande

enkätsvar kunde användas i analysen och det interna bortfallet blev därmed noll. Externt

bortfall är okänt eftersom enkäten spreds på Internet.

3.3 Analys

3.3.1 Analysmetoder För statistisk analys användes programvaran IBM SPSS version 22.0. Deltagarna

delades in i två grupper, gravida som åt vegankost (n=48) samt gravida som åt

blandkost (n=152). Vegankost definieras som en kost som enbart består av vegetabilier.

Blandkost definieras som en kost som består av både vegetabilier och animalier. Mann

Whitney U-test användes för att undersöka om det fanns någon skillnad i hur grupperna

svarat på de två inledande ja/nej-frågorna eftersom dessa svar var av nominaldata.

Därefter räknades median samt 25e- och 75e percentilen ut för varje grupps

svarsfördelning på de sex följande VAS-frågorna. Eftersom grupperna inte var

matchade och då data inte var normalfördelat användes Mann Whitney U-test för att

undersöka om eventuella skillnader mellan gruppernas medianer var signifikanta.

Då svaren på de två öppna frågorna bestod av kvalitativ data analyserades dessa med en

modifierad induktiv tematisk analys (22, s. 173-9). Svaren lästes först igenom ett flertal

gånger för att få en övergripande uppfattning om vilka ämnen deltagarna valde att ta

upp. Därefter identifierades ett antal huvudområden som de förekommande ämnena

kunde grupperas in under. Huvudområdena representerade grupper av svar som beskrev

samma typ av tankegångar hos deltagarna. Vissa svar tog upp flera olika aspekter av

bemötandet på samma gång och kunde därför bli representerade i flera olika

huvudområden.

8

3.3.2 Förförståelse Jag som författare har en förförståelse då jag har en sambo som åt vegankost under sina

två graviditeter, samt att jag är student på dietistprogrammet. Detta kan ha påverkat

utformningen av enkäten samt analys av kvalitativ data. Jag har dock ständigt reflekterat

över denna förförståelse under studiens gång och försökt förhålla mig objektiv vid

analysen.

3.3.3 Etiska aspekter Studien är inte av etiskt känslig karaktär då deltagarna och deras efterlevande inte kan

antas uppfatta det berörda ämnet som obehagligt eller kränkande. Samtliga deltagare

fick i början av enkäten information om studiens syfte. Deltagandet var frivilligt och

kunde när som helst kunde avbrytas. Som deltagare var man helt anonym och insamlad

information behandlades konfidentiellt. Genom att besvara frågorna samt klicka

”skicka” gavs samtycke till att delta i studien. Studien följde Vetenskapsrådets etiska

riktlinjer om informationskrav, samtyckeskrav, konfidentialitetskrav och nyttjandekrav

(23).

4. RESULTAT

4.1 Deltagarnas kosthållning

Totalt 316 enkäter besvarades. Deltagarna var uppdelade på grupperna vegansk

kosthållning (n=48), blandkosthållning (n=152), lakto-ovo-vegetarisk kosthållning

(n=87) samt övrig kosthållning (n=29). I analysen exkluderades alla grupper utom

vegansk kosthållning och blandkosthållning. Antalet exkluderade enkäter var 116.

I vegankostgruppen uppgav 31% (n=15) att barnmorskan frågat vilken typ av

kosthållning de hade, 46% (n=22) uppgav att hen inte gjorde det samt 23% (n=11) att de

inte mindes. Bland gravida som åt blandkost var motsvarande siffror 55% (n=83), 34%

(n=52) och 11% (n=17) . Signifikansnivån på skillnaden mellan hur grupperna svarat

uppmättes med Mann Whitney U-test till p=0,003.

I gruppen gravida som åt vegankost uppgav 98% (n=47) att de berättade för

barnmorskan vilken typ av kosthållning de hade, 2% (n=1) uppgav att de inte gjorde det

samt 0% (n=0) att de inte mindes om de berättat om sin kosthållning eller ej. I

blandkostgruppen var motsvarande siffror 63% (n=96), 28% (n=42) och 9% (n=14).

Signifikansnivån på skillnaden mellan hur grupperna svarat uppmättes med Mann

Whitney U-test till p<0,001.

I kommentarsfältet i enkätens tredje fråga var det totalt 38 deltagare som rapporterade

motiveringar till anledningar för att inte berätta om sin kosthållning till barnmorskan.

En gravid som åt vegankost valde att inte berätta för barnmorskan vad hen hade för

kosthållning, med motiveringen För att inte riskera bråk. Motiveringar från gravida

som åt blandkost (n=37) kunde delas in i tre huvudområden, Ämnet kom aldrig upp, Jag

tyckte inte att det behövdes och Jag tänkte inte på det.

9

4.2 Upplevelsen av kostsamtal med barnmorskan

4.2.1 Kvantitativa resultat Gravida som åt vegankost angav på VAS-skalan att de upplevde att barnmorskans

kunskap om deras kosthållning var lägre i jämförelse med gravida som åt blandkost

(median: 4, 25e-75e percentilen: 2-5 kontra 6, 4-8, p<0,001) (Figur 1). Gravida som åt

vegankost kände sig mer otrygga i att prata om kost med barnmorskan (median: 6, 25e-

75e percentilen: 3-8 kontra 8, 5-10, p<0,001) och upplevde barnmorskans inställning till

deras kosthållning som mer negativ i jämförelse med gravida som åt blandkost (median:

6, 25e-75e percentilen: 4-8 kontra 7, 5-9, p=0,011). Det var ingen skillnad mellan

grupperna på frågorna ”Upplevde du att barnmorskan tillvaratog dina kunskaper och

erfarenheter gällande kost?” (median: 5, 25e-75e percentilen: 4-7 kontra 6, 4-8,

p=0,192), ”Hur nöjd är du överlag med bemötandet du fick av barnmorskan?” (median:

7, 25e-75e percentilen: 4-9 kontra 8, 6-10, p=0,108) och ”Upplevde du att ditt kostval

påverkade hur du blev bemött?” (median: 2, 25e-75e percentilen: 1-3 kontra 1, 1-4,

p=0,167).

Figur 1. Distribution av svar på VAS*-skalor om upplevt bemötande gällande

kosthållning från barnmorskan till gravida som åt vegankost (n=48) och gravida som åt

blandkost (n=152.) Webbaserad enkät, hösten 2014.

* VAS = Visuell analog skala

10

4.2.2 Kvalitativa resultat Bland de öppna svaren i gruppen personer som åt vegankost identifierades tre

huvudområden som presenteras nedan.

Uteblivna och/eller felaktiga råd på grund av okunskap hos barnmorska

I 54% (n=26) av svaren fanns beskrivet någon form av felaktiga råd eller okunskap hos

barnmorskan. Felaktiga råd som gravida som åt vegankost uppgav att de fått handlade

ofta om att intag av animalier som till exempel komjölk, kött och fisk skulle vara det

enda sättet att förebygga näringsbrist. Vid konstaterad brist som till exempel lågt

järnvärde var det också ett antal av gravida som åt vegankost som uppgav att de då fått

höra att det enda sättet att återställa järnnivån var att börja äta kött. Det fanns också fall

där barnmorskan inte alls vetat vad vegansk kosthållning innebar, utan till exempel trott

att det innebar att man avstår från socker, bröd och alkohol.

Förväntat ifrågasättande uteblev

I 25% (n=12) av svaren i vegankostgruppen fanns beskrivningar av att deltagaren

förväntat sig att få sitt kostval ifrågasatt av barnmorskan, men att detta ifrågasättande

uteblivit och att deltagaren då känt en stor lättnad.

Barnmorskan antog att de gravida hade högre kunskap om kost än de i själva verket hade

Detta huvudområde återfanns i 23% (n=11) av svaren i vegankostgruppen. Ett

återkommande tema som uppgavs från gravida som åt vegankost var att barnmorskan

felaktigt antagit att deras kunskap om kost var omfattande och att ingen rådgivning

därför behövdes. Exempel på svar där felaktigt antagen hög kunskap upplevts var ”Jag

berättade lite om vad jag åt och då tyckte hon att jag nog själv har bäst koll på det jag

behövde få i mig. Hon hade inga tips eller råd.” och ”Min barnmorskas första

kommentar när hon fick veta att jag var vegan var -Åh vad bra, då har du ju redan full

koll på kosten!”.

Bland de öppna svaren från personer som åt blandkost identifierades tre huvudområden

som presenteras nedan.

Icke-problematiserande, korta positiva svar

En typ av svar som utgjorde 34% (n=52) av fritextsvaren i blandkostgruppen var de

korta, icke-problematiserande och positiva. Exempel är ”Bra bemött!”, ”Bra och

professionellt”, ” Blev bemött bra. Inga problem.” och ”Trevligt”.

Fokus på vikt

De svar i blandkostgruppen som på något sätt tog upp vikt utgjorde 20% (n=31) av alla

svar i denna grupp. I detta huvudområde återfinns både negativa och mer neutrala

upplevelser med den gemensamma nämnaren vikt. Exempel på negativa upplevelser var

”Väldigt fokuserat på att jag inte skulle gå upp så mycket i vikt vilket blev ett

ångestmoment inför varje besök”, ”På grund av min vikt var hon negativ mot min kost

och sa många halvt otrevliga saker fast jag åt mest grönsaker och protein inget socker

och onyttigheter” och ”Som överviktig så blir man bemött på ett speciellt sätt.

Barnmorskan antog på ett dåligt sätt att jag inte skötte min kost enligt hennes normer.”.

Exempel på mer neutrala upplevelser är ”Upplevde inte att vi pratade så mkt kost men

jag tror att det berodde på att jag har bra kostvanor och är normalviktig” och ”Hon

11

var nöjd med min kost och viktuppgång. Bara positivt.”. Inget svar i vegankostgruppen

tog upp någonting kring vikt eller viktuppgång på något sätt.

Vi pratade inte så mycket om kost

En relativt stor andel (28%, n=43) av gravida som åt blandkost uppgav i sina fritextsvar

att kost inte tagits upp som ämne speciellt mycket på träffarna med barnmorskan.

Exempel som visade att det inte pratades så mycket om kost var ”Jag minns inte att vi

pratade speciellt mycket om kost, men om jag hade frågor så ställde jag dem”, ”Vi

pratade ingenting om kosthållningen annat än vilka livsmedel jag skulle undvika” och

”Vi diskuterade aldrig kosthållning. Jag kände dock inte något behov av detta så jag

kan inte säga att jag saknade den biten”.

5. DISKUSSION

De viktigaste resultaten i denna studie var att gravida som åt vegankost och gravida som

åt blandkost upplevde samtal om kost på mödravårdscentralen olika. Både grupperna

var överlag mycket nöjda med bemötandet de fick av barnmorskan, men det fanns

skillnader i hur de upplevde några olika aspekter av samtalet kring kost. Skillnaderna

bestod i att gravida som åt vegankost upplevde barnmorskans kunskap om vald

kosthållning som lägre än gravida som åt blandkost, att gravida som åt vegankost kände

sig mindre trygga i att prata om kost med barnmorskan än gravida som åt blandkost,

samt att gravida som åt vegankost upplevde barnmorskans inställning till vald

kosthållning som mer negativ än vad gravida som åt blandkost gjorde.

Huvudområdena i svaren på de öppna frågorna var också helt olika. Många i

blandkostgruppen uppgav att samtalet om kost och hur mycket det pratades om kost var

beroende på den gravidas kroppsvikt och att samtal om kost till stor del var frånvarande.

Den tredje stora gruppen av svar i blandkostgruppen var de fåordiga korta icke-

problematiserande svaren. Gravida som åt vegankost uppgav däremot att de upplevde

att de på grund av okunskap hos barnmorskan ibland fick felaktiga kostråd, att

barnmorskan antog att de gravida hade högre kunskap om kost än de i själva verket

hade, och att de generellt upplevde bemötandet som bra fast med tillägget att det delvis

berodde på att förväntat ifrågasättande av kostval uteblev.

5.1 Metoddiskussion

VAS-baserade enkäter har med framgång använts för att skatta patienters

tillfredställelse med vården och metoden har hög reliabilitet och validitet (24, 25). En

traditionell VAS-skala utgörs av en 100 millimeter lång kontinuerlig linje där

respondenten självuppskattar en upplevelse genom att markera valfritt ställe på linjen.

Den VAS-skala som användes i denna studie bestod av tio stycken horisontellt

placerade klickbara knappar markerade 1-10. Skalan är därmed inte kontinuerlig och

den saknar även mittpunkt. Denna metod har dock visat sig vara lika tillförlitlig som en

traditionell VAS-skala (26).

Då all data insamlades med hjälp av en webbaserad enkät på Facebook och med ett

bekvämlighetsurval så kan resultaten inte generaliseras. Personer utan användare på

Facebook och personer utan tillgång till Internet är exempel på grupper som hade en låg

12

sannolikhet att svara på enkäten. Storleken på det externa bortfallet är okänt då det är

okänt hur många personer som såg länken till enkäten men valde att inte svara på den.

En person kan också ha svarat på enkäten flera gånger. De som efter att ha sett inbjudan

till studien sedan också valde att delta kan ha gjort det valet eftersom de hade en

starkare upplevelse av mötet med barnmorskan och som de gärna ville dela med sig av,

än de personer som valde att inte delta. Detta kan ha gett en selektionsbias med en

polariserande effekt där starkt negativa och starkt positiva upplevelser blivit

överrepresenterade jämfört med neutrala upplevelser.

Den valda metoden mätte också enbart deltagarnas subjektiva upplevelser av

bemötandet och inte hur bemötandet objektivt var. En av en gravid upplevd liten

kunskap om kost hos barnmorskan behöver till exempel inte betyda att barnmorskan

faktiskt hade en liten kunskap, utan bara att den gravida upplevde den som liten. En

upplevd otrygghet däremot kan sägas vara en faktisk otrygghet.

En ytterligare svaghet med en denna studies enkät var att deltagaren inte hade någon

möjlighet att kontakta forskaren. Deltagaren kunde därmed inte vid behov ställa frågor

och missförstånd kan ha uppstått. Detta hade kunnat avhjälpas genom att ha med

kontaktinformation till forskaren i enkätens informationsavsnitt. Efter att enkätsvaren

analyserats så uppstod det också ett antal nya frågeställningar som det hade varit bra att

ha med i enkäten. Dessa är barnmorskans kön, den gravidas ålder då träffarna med

barnmorskan ägde rum, hur många gånger kost diskuterades under graviditeten, hur

många träffar med barnmorskan som ägde rum, vilket år träffarna med barnmorskan

ägde rum, om dietistkontakt erbjöds och om dietistkontakt togs. Studiens validitet kan

också ha påverkats av att det i enkäten inte fanns någon definition av de olika

kosthållningarna. Det är alltså möjligt att olika deltagare som uppgett sig ha en viss

kosthållning kan ha haft olika definitioner på den och därmed i praktiken haft olika

kosthållningar.

5.3 Resultatdiskussion

På frågan ”Frågade barnmorskan vilken typ av kosthållning du hade?” så svarade

gravida som åt vegankost i mindre utsträckning än gravida som åt blandkost ja

(p=0,003), vilket kan antas ha samband med att 98% (n=47) av gravida som åt

vegankost och 63% (n=96) av gravida som åt blandkost svarade ja på frågan på frågan

”Berättade du för barnmorskan vilken typ av kosthållning du hade?” Det kan tolkas som

att gravida som åt vegankost var mer angelägna än blandkostarna om att få prata om sin

kosthållning, och att de tog upp ämnet innan barnmorskan hann ställa frågan. Detta

påstående stärktes också av att ingen person som åt vegankost svarat ”Minns inte” på

frågan om de berättade för barnmorskan vilken typ av kosthållning de hade, vilket kan

jämföras med 9% (n=14) av de som åt blandkost (p<0,001).

Att upplevelsen av barnmorskans kunskap om vald kosthållning rankades som lägre av

gravida som åt vegankost än av gravida som åt blandkost korrelerar med tidigare

forskning som visat att en majoritet av barnmorskor inte upplever sig ha tillräcklig

kunskap om vegetarisk kost vid graviditet och att de inte känner sig bekväma i att ge råd

om vegankost (19-21). Det kan kanske inte förväntas av barnmorskor att ha kunskap om

samtliga i samhället förekommande kosthållningar. Personer som äter vegankost utgör

13

dock en växande andel av befolkningen (11) och en näringsriktig kost under

graviditeten är viktig både för den gravidas hälsa samt för fostrets utveckling,

födelsevikt och framtida hälsa (8, 9). Då barnmorskan har en viktig och betydande roll i

att motivera och förmå gravida att anta en hälsosam livsstil och en näringsriktig kost

(10), skulle det kunna vara önskvärt med en kunskapshöjning om vegankost hos

barnmorskor, eller att viktig kostinformation på annat sätt kunde förmedlas till den

gravida.

Gravida som åt vegankost kände sig också mindre trygga i att prata om kost med

barnmorskan än vad gravida som åt blandkost gjorde. Eftersom känsla av trygghet är

viktigt för en bra vårdrelation (1), skulle det kunna vara en anledning att öka kunskapen

om vegansk kost hos barnmorskor. En studie gjord i Finland år 2002 visade också att

kunskap är en viktig förutsättning för en känsla av trygghet under graviditeten (27).

Känslan av otrygghet hos gravida som åt vegankost kan delvis ha orsakats av att

barnmorskan antagit att de gravida hade högre kunskap om kost på grund av sitt kostval

än vad de i själva verket hade. De kanske hade förväntat sig att få svar på frågor

gällande kost som de känt sig oroliga över men som nu förblev obesvarade.

Jämfört med gravida som åt blandkost upplevde gravida som åt vegankost att

barnmorskan hade en mer negativ inställning till vald kosthållning. Detta skulle kunna

bero på att barnmorskan på grund av okunskap antagit att vegansk kost oundvikligen

har negativa konsekvenser för den gravida och för fostret. Samtidigt uppgav vissa av

gravida som åt vegankost att de upplevde att barnmorskan hade en övertro till deras

kunskap om kost. De två vanligaste anledningarna att välja en vegansk kosthållning är

hälsoskäl och djuretik (28-30). Om barnmorskan antar att personen hen har framför sig

valt vegansk kosthållning av hälsoskäl kanske det skulle kunna innebära att

barnmorskan därför drar slutsatsen att personen har tillräcklig kunskap inom näringslära

för att täcka sina och fostrets behov. Om barnmorskan däremot antar att anledningen till

vegansk kosthållning är djuretik kanske det skulle kunna innebära att barnmorskan drar

slutsatsen att den gravida omedvetet prioriterar djurens välbefinnande högre än sin och

fostrets hälsa. En av den gravida upplevd negativ inställning skulle också kunna bero på

en hos barnmorskan genuin oro över den gravidas och fostrets hälsa. Detta antagande av

barnmorskan skulle kunna manifestera sig i att den gravida upplever barnmorskans

inställning om vald kosthållning som negativ. Det verkar dock inte finnas någon

skillnad i kunskaper inom näringslära mellan personer som valt vegansk kosthållning av

hälsoskäl och personer som valt vegansk kosthållning av etiska skäl (31).

Ett vanligt förekommande tema i blandkostgruppens frisvar var att kost inte hade

diskuterats alls eller mycket lite eftersom varken barnmorskan eller den gravida tyckt att

det varit nödvändigt. Bland svaren från gravida som åt blandkost fanns också svar som

tydde på att deltagarna känt sig orättvist kritiserade för att de var överviktiga, och att de

på grund av sin övervikt antogs ha dåliga kostvanor. Detta stämmer överens med annan

forskning som kommit fram till att överviktiga känner sig stigmatiserade inom

mödravården (32). Det förekom också enstaka fall där den gravida efter ett antal träffar

med barnmorskan valt att inte gå dit mer eftersom de tyckt det var så jobbigt att

samtalen bara verkade handla om viktminskning. I blandkostgruppen visade många svar

på en förförståelse om att vikt skulle vara det främsta eller kanske enda skälet till att

beröra ämnet kost på mödravårdscentralen. Om vikten var normal så antogs kosten vara

bra och inget som behövdes tas upp. Ingen av de gravida som åt vegankost uttryckte att

14

dialogen med barnmorskan kring kost skulle ha varit kopplad till vikt.

I svaren på den öppna frågan där deltagarna ombads att med egna ord kort beskriva hur

de upplevt bemötandet, gick det också att utläsa en frustration hos de gravida som åt

vegankost över att de fått felaktiga kostråd av barnmorskan. Barnmorskan har en viktig

och betydande roll i att motivera och förmå gravida att anta en hälsosam livsstil (10).

För att detta ska fungera krävs dock att barnmorskan har tillräcklig kunskap om kost.

Det är även viktigt att kostråd är baserade på en individuell förståelse och att hänsyn tas

till patientens preferenser och livssituation (33), vilket inte alltid verkar ha varit fallet

för deltagarna i denna studie. Gravida som åt vegankost hade på den öppna frågan

också ofta beskrivit en upplevd okunskap om vegankost hos barnmorskan. Bland svaren

fanns exempel där den gravida upplevt sig ha större kunskaper inom kost än

barnmorskan, och därför fått upplysa denna om fakta i ämnet. I ett flertal fall hade

barnmorskan även uttryckligen antagit att de gravida som åt vegankost tack vare sitt

kostval redan hade en stor kunskap inom kost, och därför helt avstått från att ge råd. Det

har i dessa fall gått att utläsa en besvikelse i att den gravida känt ett behov av att få

kostråd men inte fått det därför att barnmorskan antagit att det inte behövdes. I de fall då

gravida som åt vegankost upplevt bemötandet som bra har det ofta varit sammankopplat

med en viss känsla av positiv överraskning då de förväntat sig att bli ifrågasatta för sin

kosthållning men inte blivit det.

Trots att de gravida som åt vegankost i denna studie förefaller ha haft en mer negativ

upplevelse av bemötandet gällande kost på mödravårdcentralen, så verkar det inte ha

påverkat upplevelsen av bemötandet överlag då det inte fanns någon skillnad mellan

vegan- och blandkostgrupperna i svarsfördelningen på denna VAS-fråga.

I båda grupperna fanns det de som inte lade så mycket vikt vid kosten eller reflekterade

speciellt mycket över ämnet vid sina besök på mödravårdscentralen. Av svaren på den

öppna frågan att döma tycktes en större andel hos båda grupperna önska att det hade

funnits mer kunskap och mer stöd att få hos mödravården gällande kost under

graviditeten.

5.4 Genus

I denna studies enkät fanns ingen fråga om barnmorskans kön, varför barnmorskornas

könsfördelning i denna studie är okänd. Dock är mindre än en procent av

yrkesverksamma barnmorskor i Sverige män (34), vilket gör att kontakten mellan

deltagarna i denna studie och barnmorskan troligtvis oftast skedde mellan två kvinnor. I

en översiktsstudie från 2008 av Lagro-Janssen drogs slutsatsen att patienter generellt är

mer nöjda med kvinnliga vårdare än med manliga (35). Anledningen till detta skulle

kunna vara att omvårdnad och socialt engagemang är egenskaper som traditionellt

tilldelas kvinnor i högre utsträckning än män (36, s. 82-3). Denna studies deltagares

upplevelse av bemötandet med barnmorskan kan alltså ha blivit påverkat av att

barnmorskan i de flesta fall antagligen varit en kvinna. Samtidigt drabbas, enligt en stor

kunskapsöversikt gjord år 2007 av Sveriges kommuner och landsting, kvinnliga

patienter mycket oftare av kvalitetsbrister och problem i vården än manliga patienter

(37). Detta är relevant för denna studie då samtliga deltagare kan antas ha varit kvinnor.

Om deltagarna istället varit män skulle man med stöd av ovanstående kunskapsöversikt

15

kanske kunnat anta att kvaliteten på vården de fått då varit högre och de upplevda

bristerna i bemötandet gällande kost kanske varit mindre uttalade.

6. SLUTSATS

De gravida som åt vegankost i denna studie upplevde att det fanns brister i

barnmorskans bemötandet gällande kost på ett sätt som de gravida som åt blandkost inte

gjorde. Olikheten skulle kunna bero på en okunskap om vegankost hos barnmorskor.

För att öka sannolikheten för en mödravård som ges på lika villkor till både gravida som

äter vegankost och gravida som äter blandkost och som tillgodoser båda gruppernas

behov likvärdigt skulle en ökad kunskap gällande vegankost hos barnmorskor kunna

vara en tänkbar lösning. Då det fortfarande finns många oklarheter kring varför gravida

som äter vegankost och gravida som äter blandkost kan uppleva bemötandet på

mödravårdscentralen gällande kost olika skulle ytterligare forskning inom ämnet vara

önskvärt.

7. YRKESRELEVANS

Kosten har en stor roll både för den gravidas hälsa samt för fostrets utveckling och

framtida hälsa. I praktiken verkar dock inte samtal kring kost vara speciellt högt

prioriterat på träffarna den gravida har med barnmorskan. Ett sätt att ändra på detta

skulle kunna vara att en dietist ingår som konstant teamarbetare i föräldrautbildningen.

8. TACK

Tack till alla deltagare i studien och till alla som hjälpte till att sprida enkäten. Tack till

Ritva Lundberg, Albin Thörn och Richard Ström för korrekturläsning.

16

9. REFERENSER

1. Wiklund L. Vårdvetenskap i klinisk praxis. 1 uppl. Stockholm: Natur och kultur,

2003.

2. Björck M, Sandman L. Vårdrelation: Ett försök att tydliggöra

begreppsanvändningen. Vard Nord Utveckl Forsk. 2007;27:14-9.

3. Linden MA, Redpath SJ. A comparative study of nursing attitudes towards

young male survivors of brain injury: A questionnaire survey. J Nurs Stud.

2011;48:62-9.

4. Socialstyrelsen. Hälsovård före, under och efter graviditet. Stockholm:

Socialstyrelsen, 1996. (SoS-rapport 1996:7)

5. Socialstyrelsen. Kunskapsstöd för mödrahälsovården. Stockholm:

Socialstyrelsen, 2014. Tillgänglig från:

http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2014/2014-2-2

6. Gibbins J, Thomson AM. Women’s expectations and experiences of childbirth.

Midwifery. 2001;17:302-13.

7. Berg M, Lundgren I. Att stödja och stärka - Vårdande vid barnafödande. 2 uppl.

Lund: Studentlitteratur, 2010.

8. Godfrey KM, Inskip HM, Hanson MA. The long-term effects of prenatal

development on growth and metabolism. Semin Reprod Med. 2011;29:257-65.

9. Alwan NA, Greenwood DC, Simpson NA, McArdle HJ, Godfrey KM, Cade JE.

Dietary iron intake during early pregnancy and birth outcomes in a cohort of

British women. Hum Reprod. 2011;26:911-9.

10. Wennberg AL, Lundqvist A, Hogberg U, Sandstrom H, Hamberg K. Women's

experiences of dietary advice and dietary changes during pregnancy. Midwifery.

2013;29:1027-34.

11. Nilsson P [Internet]. Vanliga frågor och svar [Uppdaterad 2014-06-05; citerad

2014-10-16]. Djurens Rätt. Tillgänglig från: http://www.djurensratt.se/vanliga-

fragor

12. Craig WJ, Mangels AR. Position of the American Dietetic Association:

vegetarian diets. J Am Diet Assoc. 2009;109:1266-82.

13. Livsmedelsverket. Råd om bra mat för gravida - Handledning för

mödrahälsovården. Uppsala: Livsmedelsverket, 2012

14. Nilsson IG [Internet]. Sjuksköterskeprogrammet 180 hp [Uppdaterad 2014-03-

18; citerad 2014-08-20]. Umeå Universitet. Tillgänglig från:

http://www.umu.se/utbildning/program-kurser/program/?code=VYSJS

17

15. Nilsson IG [Internet]. Barnmorskeprogrammet 90 hp [Uppdaterad 2014-03-18;

citerad 2014-08-20]. Umeå Universitet. Tillgänglig från:

http://www.umu.se/utbildning/program-kurser/program/?code=VYBAR

16. Arrish J, Yeatman H, Williamson M. Midwives and nutrition education during

pregnancy: a literature review. Women Birth. 2014;27:2-8.

17. Sinikovic DS, Yeatman HR, Cameron D, Meyer BJ. Women's awareness of the

importance of long-chain omega-3 polyunsaturated fatty acid consumption

during pregnancy: knowledge of risks, benefits and information accessibility.

Public Health Nutr. 2009;12:562-9.

18. Lucas C, Charlton KE, Yeatman H. Nutrition Advice During Pregnancy: Do

Women Receive it and Can Health Professionals Provide it? Matern Child

Health J. 2014;18:2465-78.

19. Wennberg AL, Hamberga K, Hörnsten Å. Midwives' strategies in challenging

dietary and weight counselling situations. Sex Reprod Healthc. 2014;5:107-12.

20. Mulliner CM, Spiby H, Fraser RB. A study exploring midwives' education in,

knowledge of and attitudes to nutrition in pregnancy. Midwifery. 1995;11:37-41.

21. Elias S, Green T. Nutrition knowledge and attitudes of New Zealand registered

midwives. Nutr Diet. 2007;64:290-4.

22. Hayes N. Doing psychological research. 1 uppl. Buckingham: Open University

Press, 2000.

23. Eriksson S [Internet]. CODEX - regler och riktlinjer för forskning [Uppdaterad

2014-11-27; citerad 2014-11-30]. Uppsala Universitet. Tillgänglig från:

http://codex.vr.se

24. Sutherland HJ, Lockwood GA, Minkin S, Tritchler DL, Till JE, Llewellyn-

Thomas HA. Measuring satisfaction with health care: a comparison of single

with paired rating strategies. Soc Sci Med. 1989;28:53-8.

25. Brokelman RB, Haverkamp D, van Loon C, Hol A, van Kampen A, Veth R. The

validation of the visual analogue scale for patient satisfaction after total hip

arthroplasty. Eur Orthop Traumatol. 2012;3:101-5.

26. Couper MP, Tourangeau R, Conrad FG, Singer E. Evaluating the Effectiveness

of Visual Analog Scales: A Web Experiment. Soc Sci Comput Rev.

2006;24:227-45.

27. Melender HL, Lauri S. Experiences of security associated with pregnancy and

childbirth: a study of pregnant women. Int J Nurs Pract. 2002;8:289-96.

18

28. Fox N, Ward K. Health, ethics and environment. A qualitative study of

vegetarian motivations. Appetite. 2008;50:422-9.

29. Jabs J, Devine CM, Sobal J. Model of the Process of Adopting Vegetarian Diets:

Health Vegetarians and Ethical Vegetarians. J Nutr Educ. 1998;30:196–202.

30. Janda S, Trocchia PJ. Vegetarianism. Toward a greater understanding. Psychol

Mark. 2001;18:1205–40.

31. Hoffman SR, Stallings SF, Bessinger RC, Brooks GT. Differences between

health and ethical vegetarians. Strength of conviction, nutrition knowledge,

dietary restriction, and duration of adherence. Appetite. 2013;65:139-44.

32. Mulherin K, Miller YD, Barlow FK, Diedrichs PC, Thompson R. Weight stigma

in maternity care: women's experiences and care providers' attitudes. BMC

Pregnancy Childbirth. 2013;13:19.

33. Wood F, Robling M, Prout H, Kinnersley P, Houston H, Butler C. A question of

balance: a qualitative study of mothers' interpretations of dietary

recommendations. Ann Fam Med. 2010;8:51-7.

34. Socialstyrelsen. Tillgång på: barnmorskor, sjuksköterskor, läkare,

tandhygienister och tandläkare 2010. Stockholm: Socialstyrelsen, 2012

35. Lagro-Janssen AL. [Medicine is not gender-neutral: influence of physician sex

on medical care]. Ned Tijdschr Geneeskd. 2008;152:1141-5.

36. Gemzöe L. Feminism. 1 uppl. Stockholm: Bilda förlag, 2004.

37. Sveriges kommuner och landsting. (O)jämställdhet i hälsa och vård - en

genusmedicinsk kunskapsöversikt. Stockholm: Sveriges kommuner och

landsting, 2007.

Bilaga 1 (1/2)

1

Gravidas upplevelse av bemötandet vid

mödravårdcentralen ur ett kostperspektiv Jag är dietiststudent vid Umeå Universitet och skriver denna termin mitt examensarbete. Syftet med arbetet

är att ur ett kostperspektiv undersöka hur gravida upplever det bemötande de får vid mödravårdcentralen.

Du som haft kontakt med mödravårdcentralen under din graviditet inbjuds nu till att vara med i denna

enkätundersökning. Deltagandet är frivilligt och kan när som helst avbrytas. Du som deltagare är anonym.

Resultatet av undersökningen kommer ingå i mitt examensarbete och behandlas konfidentiellt. Efter att ha

läst detta informationsavsnitt, ger du ditt samtycke till att delta i studien genom att besvara frågorna och

klicka “skicka”.

Mvh

Richard Lundberg

Om du har varit gravid flera gånger så applicera nedanstående frågor på din första graviditet.

*Obligatorisk

Vilken typ av kosthållning hade du vid ditt första möte med barnmorskan? *

o Blandkost

o Lakto-ovo-vegetarian

o Vegan

o Övrigt:

Frågade barnmorskan vilken typ av kosthållning du hade? *

o Ja

o Nej

o Minns inte

Berättade du vilken kosthållning du hade för barnmorskan? *

o Ja

o Nej

o Minns inte

Om svar nej på ovanstående, beskriv här kortfattat varför inte.

Bilaga 1 (2/2)

2

Hur tycker du barnmorskans kunskap om din kosthållning var? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Obefintlig Mycket stor

Upplevde du att barnmorskan tillvaratog dina kunskaper och erfarenheter gällande kost? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Nej, inte alls Ja, mycket

Kände du dig trygg i att prata om kost med barnmorskan? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Nej, inte alls Ja, mycket

Hur nöjd är du överlag med bemötandet du fick av barnmorskan? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Mycket missnöjd Mycket nöjd

Vilken inställning upplevde du att barnmorskan hade till din kosthållning? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Mycket negativ Mycket positiv

Upplevde du att ditt kostval påverkade hur du blev bemött? *

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Nej, inte alls Ja, mycket

Beskriv kort med egna ord hur du upplevde bemötandet *

Skicka

Vegetarisk og vegansk ERNÆRING TIL GRAVIDE, AMMENDE, SPAEDBORN OG SMABORN

Vegetarisk og vegansk ERNÆRING TIL GRAVIDE, AMMENDE, SPAEDBORN OG SMABORN

EN VEJLEDNINGSPJECE OM

PB

IndholdS.3 Indledning

S.5 Generelt om vegetarisk og vegansk kost

S.8 Før og under graviditetS.8 Tiden forud for graviditetS.10 Under graviditet

S.10 SpædbørnS.18 Særlige forholdsregler for vegetarer og veganereS.20 Vitaminer, mineraler og tilskudS.22 Generelle forholdsregler for alle forældreS.27 Spædbarnets forste ernæringS.29 Forslag til dagskostS.30 Indfasning af fast føde

S.32 Små børn 1-3 årS.34 Forslag til dagskost

S.35 Erfaringer fra forældre

S.36 Yderligere information

S.38 Kilder

IndledningNår man bliver gravid, er der mange nye tanker, der fylder i ens be-vidsthed. Enhver forælder ønsker at give sit barn den bedste og sun-deste start på livet, og derfor er især kosten noget, mange mødre be-kymrer sig meget om.

Dansk Vegetarforening (DVF) har udarbejdet denne pjece til dig, der ønsker at leve vegetarisk eller vegansk under graviditeten og/eller dig, der vælger at lade dine børn vokse op på en vegetarisk eller vegansk kost. DVF har i udarbejdelsen af denne pjece samarbejdet med Maria Felding, som er klinisk diætist og cand. scient. i Klinisk Ernæring med speciale i bl.a. vegansk og vegetarisk kost.

Det er muligt, at nogle familiemedlemmer eller velmenende venner eller din sundhedsplejerske er kritiske overfor dit valg af kostform til dit barn, måske især hvis du er veganer. Dette kan give usikkerhed, og derfor er det endnu vigtigere, at du tilegner dig den nødvendige viden om sund, ernæringsrigtig, vegetarisk eller vegansk ernæring til dit barn. Følger du retningslinjerne i denne pjece, vil du kunne sikre, at dit barn er dækket ind med de essentielle næringsstoffer.

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har forud for udgivelsen af denne pjece tilkendegivet, at de mener, at råd til vegetarer og vega-nere bør adskilles. Imidlertid lever mange vegetarer delvist vegansk el-ler befinder sig i en overgangsfase, og derfor har vi vurderet, at det er uhensigtsmæssigt at trykke rådene i to forskellige pjecer. Denne pjece indeholder således alt den nødvendige information til begge kostfor-mer. Visse retningslinjer er specifikt rettet mod enten veganere eller ve-getarer, hvilket vil blive tydeliggjort og præciseret, når det er relevant.

Risikoen for mangler gælder i øvrigt ikke kun for veganske forældre. Det er vigtigt såvel for vegetarer som alle andre forældre at sætte sig ind i spædbørns næringsbehov.

Dansk Vegetarforening (DVF)1. oplagDecember 2015Udarbejdet med støtte fra private donorerTrykt med støtte fra KulturstyrelsenLayout: Gitte ThranePjecen kan rekvireres ved at skrive til kontakt@vegetarforening.dk

3

HVAD ER EN VEGETAR?Først og fremmest bør det klargøres, hvad det vil sige at spise hhv. vegetarisk og vegansk.

En vegetarisk kost udelukker kød, fisk og fjerkræ og består af kornprodukter, bælgfrugter, frugt, grøntsa-ger, nødder, frø og kerner. De fleste vegetarer spiser også mælkeprodukter (lakto-vegetarer) eller æg (ovo- vegetarer) eller begge dele (lakto-ovo-vegetarer).

En vegansk kost udelukker alle animalske produkter heriblandt kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter og honning.

Af forståelsesmæssige årsager dækker en vegetarisk kost i denne pjece over både lakto- og ovo-vegetarer.

HVAD BØR MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR MAN SPISER VEGANSK ELLER VEGETARISK?Når man udelukker større fødevaregrupper fra sin kost, øges risikoen for eventuelle mangler af vitami-ner eller mineraler. Derfor er det vigtigt, at man som vegetar eller veganer sørger for at erstatte de animal-ske produkter med f.eks. bønner, linser eller forskelli-ge sojabaserede produkter, og at man dertil spiser en variation af sunde vegetabilier såsom fuldkornspro-dukter, frugt, grønt og nødder. Er ens kost for ensidig, risikerer man at komme til at mangle essentielle næ-ringsstoffer.

Generelt om vegetarisk og vegansk kost

4 5

»Det er den Amerikanske Diætistforenings samt Canadas

Diætistforenings holdning, at tilpassede vegetariske diæter er sunde, ernæringsmæssigt tilstrækkelige og medfører sundheds-

fordele i forebyggelsen og behandlingen af visse sygdomme.

Veltilrettelagte veganske og andre typer af vegetariske diæter er passende for alle livsstadier, inkl. under graviditet, amning,

for spædbørn, børn og unge.

Vegetariske diæter giver en række af ernæringsmæssige fordele inklusive lavere indtag af mættet fedt, kolesterol og animalsk

protein såvel som højere niveau af kulhydrater, kostfibre, mag-nesium, kalium, folat og antioxidanter såsom vitamin C og E og phytokemikalier. Vegetarer har vist sig at have lavere BMI end ikke-vegetarer såvel som lavere forekomst af død af iskæmisk hjertesygdom; vegetarer har også lavere kolesterol-niveauer; lavere blodtryk; og lavere forekomst af forhøjet blodtryk, type

II-diabetes og prostata- og tyktarmskræft.« 3

AMERICAN DIETETIC ASSOCIATION & DIETITIANS OF CANADA

VIGTIGT!Voksne veganere bør altid supplere med 2 mikrogram B12-vitamin og både veganere og vegetarer bør tage tilskud af min. 10 mikrogram D-vitamin fra

september til april, hvor solens stråler ikke kan bidrage med vitaminet. Dette er en forudsætning for, at en vegansk og vegetarisk kost er dækkende

og forsvarlig for alle næringsstoffer i alle aldre og livsstadier.

»En varieret vegetarkost vil som oftest være næringsrig, men med brug af et ensidigt og

begrænset madvalg er der risiko for ikke at få dækket behovet for D- og B12 vitamin samt

mineralet zink«.1

FØDEVARESTYRELSEN

»Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdom-

me, forhøjet blodtryk, diabetes, visse former for kræft og nyrelidelser«.2

SUNDHEDSSTYRELSEN

En vegetarisk og vegansk kost kan være utrolig næ-ringsrig, men det forudsætter, at den består af en variation sunde, uraffinerede vegetabilske fødevarer som bælgfrugter, fuldkorn, frugt, grønt og nødder. Desuden bør både sukker og fedt begrænses (vær dog opmærksom på at små børns fedtindtag ikke bør be-grænses, se senere i pjecen), og det samme bør raffi-nerede kornprodukter såsom hvidt brød og pasta, slik, kage, sodavand eller alkohol. En sundt sammensat vegetarisk kost er fyldt med kost-fibre, antioxidanter og en lang række andre phytoke-mikalier. Den er samtidig fattig på mættet fedt, kole-

sterol, nitrit og tungmetaller fra fisk. En plantebaseret kost har vist sig at beskytte mod velfærdssygdomme såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft og fedme. Der er dog flere specifikke hensyn, der skal tages, når der er tale om ernæring til spædbørn og små børn, og det er ligeledes gældende for ammende og gravide. Denne pjece vil grundigt gennemgå alle potentielle er-næringsmæssige problemstillinger og give dig alt den information, du har brug for for at få en sund graviditet og ammeperiode, og for at du kan give dit barn den bedste start på livet.

6 7

98

Før og under graviditetTIDEN FORUD FOR GRAVIDITET

FOLINSYRE Tilskud på 400 mikrogram dagligt Folinsyre (folat) er et B-vitamin, der bl.a. er vigtigt for produktionen af røde blodlegemer. Kvinder, der plan-lægger graviditet, bør indtage 400 mikrogram dagligt, da det nedsætter risikoen for, at barnet vil blive født med en misdannelse af rygraden (neuralrørsdefekt).

ALKOHOLMan bør undgå alkohol fuldstændigt både før og under en graviditet, da det kan skade fosteret. Hvis du bliver gravid og har drukket alkohol, er der sjældent grund til bekymring, men tal alligevel med din læge om det.

RYGNINGRygning bør ligeledes undgås for både kommende mor og far, da det påvirker ægløsningen og desuden kan påvirke mandens sædceller. Mest væsentligt er dog, at det skader barnets vækst.

MEDICINHvis du indtager medicin, bør du rådføre dig med din læge og høre, om du evt. bør stoppe op til og under graviditeten.4

I tiden op til en forventet graviditet er der visse ting, man skal være opmærksom på. Det er altid vigtigt at spise sundt, men for at kun-ne give fosteret de bedste betingelser, er der nogle næringsstoffer og faktorer, der er særligt vigtige at være opmærksom på. Da man aldrig kan være sikker på, hvornår graviditeten lykkes, bør man tage forbe-hold for disse tidligt i forløbet.

DET DREJER SIG ISAER OM

8 9

1110

Under en graviditet stiger behovet for visse næringsstoffer, og derfor er sund og varieret kost vigtigt, så både mor og barn er sikret tilstrækkelig tilførsel af vitaminer og mineraler. Den næ-ring, moderen indtager, vil først og fremmest gå til barnet, og derfor er det en god idé at få tilført visse ekstra tilskud, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere.

I og med at mor og barn deler næringsstofferne, betyder det også, at barnet vil påvirkes af andre stoffer; rygning, alkohol og euforiserende stoffer vil hurtigt passere via moderkagen til fo-steret og have uhensigtsmæssige virkninger, hvorfor indtag af disse må frarådes!

Som hovedregel kan gravide og ammende spise som alle an-dre, men det anbefales, at man er opmærksom på nogle få ting, som vil gennemgås i det følgende. Da denne pjece er udarbej-det specifikt til vegetarer og veganere, er der her ikke inklude-ret råd om indtag af fisk, lever eller andre animalske produkter, som man normalt anbefales at begrænse under graviditet.

De officielle sundhedsråd for resten af befolkningen gælder også for vegetarer og veganere. En sund vegetar- eller veganer-kost bør inkludere masser af grøntsager, frugt og kornproduk-ter, moderate mængder af proteinrige fødevarer såsom linser, bønner og sojaprodukter, eventuelt mælkeprodukter, mens ind-taget af sukkerholdige fødevarer og drikke bør begrænses.

UNDER GRAVIDITET

FOLINSYREDagligt tilskud på 400 mg indtil 12. uge Kvinder, der planlægger at blive eller lige er blevet gravide, anbe-fales at få 400 mikrogram folinsy-re dagligt, og dette bør fortsætte indtil 3 måneder inde i gravidite-ten. Tilskud med folinsyre er som nævnt vigtigt, da det nedsætter risikoen for, at barnet bliver født med en misdannelse af rygraden (neuralsrørdefekt).

Udover dette tilskud er følgende vegetabilier gode kilder til folinsy-re: Sojabønner, grønkål, broccoli, kikærter, blomkål, jordbær, se-samfrø, avocado og mandler5.

JERNTILSKUDDagligt tilskud på 40-50 mg. fra 10. uge og resten af graviditetenJernbehovet stiger gradvist gen-nem graviditeten, og da kvinder i den fertile alder oftest har et util-strækkeligt jernindtag, kan det være svært at opbygge tilstræk-kelige jerndepoter til gravidite-ten. Danske undersøgelser har desuden vist, at ca. en femtedel af alle gravide udvikler jernman-gel sidst i graviditeten, hvis de ikke får jerntilskud. Gravide bør få jerntilskud på 40-50 mg ferro-jern om dagen fra 10. graviditets-uge og resten af graviditeten. Hvis man lider af kvalme, kan man ven-te med jerntilskud til senest uge

18 – og resten af graviditeten.6

Jernmangel øger risikoen for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Gode vegetabilske kilder til jern gennem kosten er: Sojabønner og andre bælgfrugter, sesamfrø og fuldkornsprodukter 7. Jern fra vegetabilske kilder optages bedre i kroppen, hvis det indtages sam-men med C-vitaminholdige føde-varer såsom frugt og grønt.

D-VITAMINDagligt tilskud på 10 mikrogram Alle gravide anbefales tilskud med vitamin D på 10 mikrogram om dagen for at sikre et tilstræk-keligt niveau af D-vitamin i blodet til bl.a. at forbedre optagelsen af calcium. 8

Der er ingen vegetabilske kilder til D-vitamin, men mellem april og september kan man dække sit be-hov ved at opholde sig i solen ca. 15 minutter dagligt.

CALCIUMDagligt indtag af 0,5 L mælkepro-dukt/vegetabilsk mælk m. tilsat calcium eller 500 mg tilskudHvis ikke gravide indtager nok cal-cium gennem kosten, bør der sup- pleres med 500 mg calciumtilskud pr dag. 9 Alternativt kan behovet

dækkes gennem calciumberigede drikke såsom sojamælk m. tilsat calcium og sørge for at få 0,5 L dagligt.

Øvrige gode vegetabilske kilder til calcium er: Grønkål, sesamfrø, mandler, figner, sojabønner og havregryn.10

B12-VITAMINTilskud på 2 mikrogram dagligtB12-vitamin er essentielt for, at din baby kan vokse og udvikle sig. Det er særlig vigtigt for veganere at inkludere pålidelige kilder af B12-vitamin i løbet af gravidite-ten, da B12-vitamin ikke findes i vegetabilske fødevarer. Det tilrå-des derfor kraftigt, at veganere og gravide vegetarer tager et til-skud af B12-vitamin.

Vegetarer kan dog få B12 gennem mælkeprodukter og æg: 100 g. æg = 2 mikrogram B12

130 g. ost = 2 mikrogram B12

450 ml. mælk = 2 mikrogram B12 11

Vegetarer med et lavt forbrug af mælkeprodukter og æg bør over-veje også at tage tilskud af B12.

DE NAERINGSSTOFFER, MAN BOR VAERE

OPMAERKSOM PA, ER:

10

1312

OMEGA-3 FEDTSYRESelv om man ikke spiser fisk, er der ikke generelle råd om ekstra indtag af fiskeo-lie eller omega-312. Den essentielle ome-ga-3 fedtsyre ALA findes i rige mængder i frø, nødder, sojabønner og andre ve-getabilier. ALA omdannes i kroppen til de langkædede omega-3 fedtsyre EPA og DHA, som er vigtige for hjernens ud-vikling hos fosteret og muligvis også for fødselsvægten13. Der er dog uenighed om, hvor effektiv omdannelsen af ALA til EPA og DHA er, da den påvirkes af fle-re faktorer. De bedste kilder til ALA er knuste hørfrø, chiafrø, valnødder, soja-bønner og olierne heraf.

Du kan dække dit behov for ALA ved at indtage 1 tsk. hørfrøolie eller 1 spsk. kværnede hørfrø pr. dag. Hørfrø bør dog ikke indtages i større mængder, da de også indeholder tungmetallet cadmi-um14. Hørfrøolie kan imidlertid fint ind-tages, da cadmium ikke kommer med i olien.

Er man i tvivl, om man får nok gennem hørfrø(olie), kan der suppleres med en vegetabilsk EPA/DHA kapsel. F.eks. ’Al-gae Omega’ fra Nordic Naturals, eller ’Vegetabilsk Omega-3’ fra Dansk Farma-ceutisk Institut. Begge kan købes i dan-ske helsekostforretninger.

EPA og DHA forekommer i komælk, æg og tang, men det er i så lille et omfang, at man ikke kan spise sig til de nødven-dige mængder.

KALORIEBEHOVUnder graviditeten stiger kroppens behov for energi i takt med, at graviditeten skrider frem, og barnet vokser sig større.

De første 3 måneder er kaloriebehovet ikke øget, og man bør spise det, man plejer.

I andet trimester (4.-6. måned) begynder energibehovet at stige, og man har brug for ca. 360 kalorier ekstra per dag.

I tredje og sidste trimester (7.-9. måned) er energibehovet steget med i alt ca. 500 kalorier per dag15.

360 kalorier svarer omtrent til:2 stykker rugbrød med bønnepostej + 1 bananeller 1,5 dl. havregryn m. 2 dl. sojamælk + 2 spsk. rosiner

500 kalorier svarer omtrent til:6 falafler + 1 stor bagt kartoffeleller 1 stor portion vegetarlasagne

VÆGTFORØGELSEVægtforøgelse er en naturlig del af en graviditet. Hvor meget, man bør tage på, afhænger af ens oprindelige vægt.

Undervægtige (BMI < 18,5) = 14-15 kg. vægtforøgelseNormalvægtige (BMI 18,5-24,9) = 10-15 kg. vægtforøgelseOvervægtige (BMI 25-29,9) = 8-10 kg. vægtforøgelseSvært overvægtige (BMI ≥ 30) = 6-9 kg. vægtforøgelse16

12 13

1514

KOFFEIN Max 3 kopper kaffe dagligtUndersøgelser har vist, at kof-fein i store mængder kan på-virke barnets vækst negativt, og derfor bør koffeinindtaget begrænses til 300 mg pr dag17. De væsentligste kilder til koffe-in er kaffe, energidrikke, cola og sort te. En kop alm. kaffe 150 ml/1,5 dl indeholder ca. 100 mg koffein. Vil man helst ”bruge” sin koffein på kaffen, svarer det altså til max 3 kopper kaffe dag-ligt. Dog er espresso og lignen-de produkter ofte højere i kof-feinindhold, og bør begrænses yderligere.

UPASTEURISEREDE OSTEUndgå udenlandske upast-euriserede (bløde) ostePå grund af risikoen for listeria bør du som vegetar undgå særligt

udenlandsk producerede oste, da nogle andre lande ikke har de samme restriktioner på brugen af råmælk i fødevarer. Alle oste, der er godt varmebehandlet - som for eksempel ost på pizza, lasagne eller i saucer - kan trygt spises af gravide. De oste, du bør være opmærksom på, er bløde oste såsom brie, camembert og gorgonzola. Selv om listeria sjældent forekommer i disse oste, bør du for at være på den sikre side kun spise disse oste så friske som muligt - det vil sige, sørge for at undgå disse oste mod slutningen af holdbarheds-datoen. Mængden af eventuelle listeriabakterier stiger nemlig mod slutningen af holdbarheds-datoen. Infektion med Listeria øger risikoen for spontan abort eller for tidlig fødsel18.

A-VITAMIN INKL.MULTI-VITAMINPILLER MED A-VITAMINTilskud frarådes! Vitamin A-tilskud skal generelt undgås (også hvis det er del af en multivitaminpille!), da det er blevet forbundet med ufri-villige aborter. Hvis du ønsker at spise multivitaminpiller, så spørg eventuelt på dit apotek efter multivitaminpiller spe-cielt til gravide, da indholdet af A-vitamin er lavere.

ALKOHOL Alkohol frarådes!Alkohol øger risikoen for ned-sat fødselsvægt, abort og med-fødte misdannelser. Det er ikke muligt at sætte nogen grænse for, hvilken mængde af alkohol, der er skadelig, derfor bør al-kohol helt undgås under hele graviditeten19.

UNDGA FOLGENDE:

UDOVER DE TING I KOSTEN, DET ER VIGTIGT AT FA NOK AF, ER DER OGSA VISSE ELEMENTER, DER BOR BEGRAENSES ELLER HELT UNDGAS.

KONKLUSIONDe generelle offentlige anbefalinger for tilskud af jern, D-vitamin og folinsyre gælder også for vege-tarer og veganere. Ydermere bør veganere være særligt opmærksomme på at få dækket deres be-hov for B12 og gerne være opmærksomme på at inkludere kilder til omega-3 i kosten. Koffein bør begrænses til max 3 kopper kaffe dagligt, mens alkohol og tilskud med A-vitamin frarådes. Med disse forbehold kan en sund og varieret vegansk eller vegetarisk kost give dig alle de nødvendige næringsstoffer før og under din graviditet og sør-ge for, at din baby får en sund start på livet.

14 15

1716

Spædbørn

Spædbarnets ernæring er af afgørende betydning for dets vækst og trivsel og for barnets sundhed på læn-gere sigt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad dit spædbarn har brug for, og hvilke ting, man bør at være opmærksom på, når barnet spiser en vegeta-risk eller vegansk kost.

De første 6 måneder efter fødslen får dit barn sta-dig al sin næring gennem modermælken (eller mo-dermælkserstatning), og derfor er det stadig vigtigt, at moderen spiser sundt og følger retningslinjerne fra de forrige afsnit særligt mht. kosttilskud, såfremt hun også lever vegansk eller vegetarisk. Derudover er det anbefalelsesværdigt så vidt muligt at undgå forure-nende stoffer, miljøgifte og pesticider. Gennem kosten er de væsentligste kilder til skadelige stoffer (for vege-tarer) fede mejeriprodukter20.

Undersøgelser af vegetarers kost viser, at den er sun-dere end almindelig dansk kost på nogle områder, men kan mangle nogle vitaminer og mineraler, og disse bør man være opmærksom på.

Såfremt forældrene er vidende om, at vegetarkosten generelt kan mangle nogle vitaminer og mineraler, og at barnet har særlige behov, er det muligt at tage højde for dette og sammensætte en tilstrækkeligt næringsrig vegetarkost til børn21.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler ikke, at man giver sit spædbarn vegansk kost, da det kan være svært at få dækket barnets behov for kalorier og visse næringsstoffer22. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i korrekt spædbørnsernæring, når man vælger at give sit barn vegansk kost. Delvis amning indtil 2-årsalderen anbefales til veganske børn for at sikre tilstrækkelig næring. I det følgende vil det blive grundigt gennemgået, hvordan man sikrer sit vegan-ske eller vegetariske barn tilstrækkeligt med kalorier og essentielle næringsstoffer, så det kan få en sund start på livet.

16 17

1918

SAERLIGE FORHOLDSREGLER FOR VEGETARER OG VEGANERE

I det første leveår er energibehovet betydeligt høje-re end senere i barndommen og hos voksne, og dette hænger især sammen med barnets hurtige vækst.

Praktisk betyder dette, at spædbørns kost skal være rig på kalorier, og dette kan være en udfordring på især en vegansk kost. Hvis energiindtaget er for lavt, vil det påvirke væksthastigheden negativt23. En vegansk kost er typisk meget rig på kostfibre, hvilket kan betyde, at barnet får svært ved at spise nok, da kostfibrene fylder meget i maven.

Derfor er det utrolig vigtigt at sørge for, at kosten er rig på sunde fedstoffer fra f.eks. vegetabilske olier, nød-desmør i små portioner, avocado og plantemargarine. Derudover bør barnet ikke få for mange grove produk-ter såsom fuldkornsbrød, hele bønner/linser eller rå grøntsager, da de mætter for meget og kan være svære at tygge.

ENERGISpædbørn mellem 6 og 12 må-neder skal hver dag bruge ca. 80 kalorier per kilo kropsvægt24, så de har brug for koncentrerede kil-der til energi. Babyer og små børn har ikke kapacitet til at spise store mængder af mad, og derfor har de brug for små, hyppige, kalorierige måltider. Deres kost bør af sam-me årsager ikke indeholde alt for mange fødevarer, der har et højt vand- eller fiberindhold såsom rå grøntsager.

Sørg for at din baby får kalori-erige fødevarer, som f.eks. linser med vegetabilsk olie, avocado, usaltet nøddesmør eller evt. ost. Tilføjelse af en god vegetabilsk olie til mindre kalorierige fødevarer er en enkel måde at øge madens kalorieindhold på. Undgå at bruge sukker som energikilde, da dette kan tilskynde en sød tand og øge risikoen for caries.

FEDTSTOFFER – særligt veganereVegetarers og veganeres kost er ofte fedtfattig, så dette punkt er særlig vigtigt. For at sikre nok ka-lorier bør fedtindtaget være en del højere end voksnes - omkring 30-45 % af energien skal komme fra fedt. Dette sikres ved at f.eks. at tilsætte olie/plantemargarine i grød, grøntsagsmos, på brød un-der pålæg eller i selve pålægget – f.eks. olie i hummus, anvendelse af nøddesmør m.v.

Der er ikke påvist nogen risiko ved barnets fedtindtag i forhold til udvikling af fedme senere hen.

KOSTFIBREEn vegetarisk og vegansk kost er ofte meget rig på kostfibre, da fibre udelukkende findes i vege-tabilier. Dette kan betyde, at bar-net bliver for hurtigt mæt og ikke kan spise nok mad til at dække sit ernæringsmæssige behov for ka-lorier og mineraler. Desuden kan

fibrene hæmme optagelsen af mi-neraler som zink, jern og calcium.

Mindre fiberrige fødevarer, som bør indgå i kosten, er f.eks. lyst brød, kartofler og grød lavet på majs eller hirseflager.

Er barnet forstoppet, gives mere væske og mindre mad og kun i sjældne tilfælde afføringsmidler og disse kun i samråd med lægen.

PROTEINEn varieret vegetarkost kan uden problemer dække behovet for pro-tein, da mælk og ost indeholder meget protein . I en vegansk kost er det vigtigt at inkludere en varia-tion af proteinrige fødevarer såsom kornprodukter (særligt, rug, hvede og havre), bælgfrugter – heriblandt forskellige sojaprodukter såsom tofu samt nødder, frø og kerner. Selv om grøntsager også indeholder protein, spiser børn ikke nok mad til at få protein nok derigennem.

18

2120

CALCIUM0,5 L letmælk pr. dag eller 500 mg. calciumtilskud dagligt gives efter barnet er 12 mdr.Spædbørn bør ikke, som myndig-hederne tidligere har anbefalet, få 0,5 L mælk dagligt, da nye studier viser, at det høje proteinindhold øger risikoen for overvægt senere i livet. Den supplerende moder-mælk er nok til at dække behovet for calcium for både vegetariske og veganske spædbørn mellem 6 og 12 mdr.

Efter 12 mdr. anbefales enten 0,5 L letmælk dagligt eller en calcium-tablet i bruseform. Bruseabletter kan tidligst gives fra 1,5 års alderen.

Gode vegetabilske kilder til calci-um er grønkål, linser, sesampasta (tahin), sojabønner, kikærter, nød-der, havregryn og broccoli.

D-VITAMINDagligt tilskud på 10 mikrogram (400IE) som dråber gives fra bar-net er 2 ugerDer er ingen vegetabilske kilder til D-vitamin, hvorfor tilskud bør fort-sættes livet ud. Sollys er en væ-sentlig kilde til D-vitamin, men da spædbørn frarådes at oprethole sig i direkte sollys, kan denne kilde ikke bruges.

B12-VITAMINDagligt tilskud på 0,5 mikrogram til veganske børn Modermælken dækker barnets be-hov for B12 indtil 6 måneders-alde-ren, såfremt moderen tager tilskud med B12 i ammeperioden.

Der er ingen vegetabilske kilder til B12, hvorfor der bør suppleres med dagligt tilskud fra 6 måneder og fremefter. Hvis moderen ikke supplerer med B12, bør egen læge kontaktes.

Vegetarbørn kan dække deres behov gennem ost og æg.

MULTIVITAMINEr dit barn meget kræsent, eller er du i tvivl om, hvorvidt det får nok næring, bør der suppleres med en multivitamintablet særligt udviklet til børn. Hvis denne indeholder B12- og D-vitamin, er der ingen grund til også at supplere separat med disse. Tyggetabletter bør først anvendes efter 18 måneders-alderen.

JERNEn vegetarisk og vegansk kost in-deholder ofte rige mængder jern, men optagelsen af vegetabilsk jern er dårligere end jern fra animalske produkter. For at forbedre opta-

gelsen er det en fordel, hvis det indtages sammen med f.eks. frugt eller grønt, da C-vitamin øger op-tagelsen .

Vegetabilske kilder til jern inklu-derer bælgfrugter, grønne blad-grøntsager, nødder og tørrede frugter. Fuldkornsprodukter er og-så rige på jern, men indeholder visse stoffer, der kan hæmme op-tagelsen.

SPORMINERALERZink, kobber, magnesium og selen er ikke så let-optagelige fra vege-tabilske fødevarer, og derfor bør man være opmærksom på at inklu-dere kilder til disse i kosten .

Zink: Vegetabilske kilder inkluderer sesamfrø, sojamel, tørrede dadler, hirse, bulgur og grahamsmelKobber: Vegetabilske kilder inklu-derer sesamfrø, sojamel, valnød-der, kikærter, hirse og champignon Magnesium: Vegetabilske kilder inkluderer sesamfrø, cashewnød-der, sojabønner, havregryn og kornprodukterSelen: Vegetabilske kilder inklude-rer paranødder, hirse, linser, soja-bønner og sesamfrø

Spædbørn har særlige behov, og derfor bør der suppleres med visse vi-taminer. Veganske spæd-børn bør få visse ekstra tilskud, og det bør sikres, at kosten regelmæssigt indeholder bestemte fø-devarer rige på nærings-stoffer, som barnet ellers kan risikere at mangle.

VITAMINER, MINERALER OG TILSKUD

GIV DIT BARN TILSKUD AF:CALCIUM

(veganere efter 12 mdr. alderen)D-VITAMINB12-VITAMIN

(saerligt veganere)EVT. MULTIVITAMIN

(hvis barnet er meget kraesent)

VAER OPMAERKSOM PA AT INKLUDERE KILDER TIL DISSE

I BARNETS KOSTJERN

SPORMINERALER (zink, kobber, magnesium, selen)

2322

GENERELLE FORHOLDSREGLER FOR ALLE FORAELDRE

RIS OG ARSENRis og risprodukter har et naturligt indhold af grundstoffet arsen. Det-te stof findes bl.a. som uorganisk arsen, der i større mængder kan øge risikoen for kræft. Da børn ind-tager meget mad i forhold til deres kropsvægt, bør deres indtag af ris ikke blive for højt. På dette grund-lag frarådes riskiks og risdrik, og grød bør varieres mellem de for-skellige kornsorter.

BAERFrosne bær bør koges 1 minut før anvendelse, fordi de kan indehol-de en virus. Hyldebær kan bruges til suppe, saft og syltetøj, men ikke til smoothies eller anden rå form, da de indeholder giftstoffer, der kan give kvalme, opkastning og diarre.

FULDKORN, KERNER OG FROSpædbarnet bør ikke få brød med synlige kerner, da det kan give løs afføring. Hørfrø og solsikkeker-ner har et relativt højt indhold af tungmetallet cadmium, der opkoncentreres i kroppen og på længere sigt kan skade især nyrerne. Hørfrø og solsikkekerner kan indgå i grød eller bagværk, men bør undgås i større mæng-der. Hørfrø- og solsikkeolie kan fint indtages, da cadmium ikke kommer med i olien.

GLUTEN I KOSTEN Gluten er et protein, som findes i hvede, rug og byg. Førhen advare-de man mod at give børn under 6 måneder glutenholdige kornsor-ter, men dette er ikke længere gældende. Hvede, rug og byg kan indgå på lige fod med resten af kornsorterne, men disse bør sta-dig varieres for at give flest muligt forskellige næringsstoffer.

HONNINGHonning frarådes til børn under 1 år, grundet potentielt indhold af bakteriesporer med C. Botulinum.

KANELI kanel findes stoffet kumarin, som i større mængder kan give leverska-der. Spædbørn bør ikke få kanelhol-digt bagværk, men kanelsukker på grød kan gives i begrænset mæng-de. Kumarin-indholdet i Ceylon-ka-nel (ægte kanel) er væsentligt la-vere end i kassiakanel39 (den mest udbredte form for kanel); tjek ind-pakningen for at vide hvilken af de to typer kanel, der er tale om.

KOFFEINSpædbørn omsætter koffein me-get langsomt, og koffeinholdige drikke såsom energidrikke, te og kaffe bør ikke indgå i kosten.

RIS OG ARSENBAERFULDKORN, KERNER OG FR0GLUTENHONNINGKANELKOFFEINNITRATHOLDIGE GRONTSAGERJORDBAKTERIERPEANUTS, KERNER, RA GULERODDER (og andre lignende harde fodevarer)

QUINOAROSINER OG ANDET TORRET FRUGTAEG (saerligt vegetarer)KOMAELK OG SYRNEDE MAELKEPRODUKTER (saerligt vegetarer)VEGETABILSKE DRIKKE (saerligt veganere)SALTOKOLOGI

FOLGENDE OPMAERKSOMHEDSPUNKTER GENNEMGAS I DET FOLGENDE:

22

2524

NITRAT En for høj mængde nitrat i krop-pen kan føre til opkastning og blå-farvning af huden. Nitrat findes i alle grøntsager, men særligt i spi-nat, rødbede, fennikel og knoldsel-leri, som frarådes helt til børn un-der 6 måneder, mens de fra 6-12 måneder kan indgå i mos cirka hver 14. dag. Overvej at vælge økologiske grøntsager, da de ofte har et lidt lavere indhold af nitrat end konventionelle40.

JORDBAKTERIERSpinat og krydderurter indeholder jordbakterier, selv efter vask, og disse formerer sig ved henstand og genopvarmning. Derfor bør de kun indgå i mad, der gennemkoges og spises med det samme. Krydder-urter må gerne bruges som grønt drys på maden, hvis det spises med det samme.

PEANUTS, KERNER, RA GULER0DDER -og andre lignende hårde fødevarer Grundet risiko for fejlsynkning el-ler blokering af luftrøret bør visse hårde fødevarer ikke gives til bar-net, før det har en sikker tyggeev-ne, hvilket oftest er ved 3-årsalde-ren, men varierer meget. Peanuts og f.eks. vindruekerner kan give risiko for fejlsynkning, mens gule-rødder og lignende i større stykker kan sætte sig fast i luftvejene. Kog-te, blendede eller revne gulerød-der kan fint indgå, indtil barnet har gode nok tyggeevner til at håndte-re større stykker.

QUINOAQuinoa indeholder saponiner, hvis mulige negative sundhedseffekt man endnu ikke kender virkningen af. Afskalning, skrubning og vask af frøene reducerer saponin-indhol-det, og afskallede frøs indhold er la-vere, hvorfor disse bør prioriteres.

Grød af quinoa kan gives i variati-on med andre grødprodukter fra 4 måneder, men som første valg til at variere typerne af grød anbefa-les de kendte grødprodukter som f.eks. majs, hirse og boghvede.

ROSINER Rosiner bør kun indgå i mindre mængder (max. 50 gram per uge), grundet risiko for svampegift. An-dre tørrede frugter som dadler, figner og abrikoser kan indgå, men vær opmærksom på at sukkerind-holdet kan skade tænderne.

AEG – særligt vegetarerIndtil barnet er 12 måneder, bør blødkogte æg, røræg eller omelet ikke indgå i kosten, da æggene her ikke er varmet tilstrækkeligt til at dræbe eventuelle salmonellabakte-rier. Pasteuriserede æg kan indgå41.

24 25

2726

VEGETABILSKE MAELKEDRIKKE - særligt veganereSojadrik kan ikke erstatte moder-mælk/modermælkserstatning, da det ikke indeholder nok nærings-stoffer, men det kan indgå i bar-nets kost fra 1-årsalderen, såfremt kosten er sund og varieret. Hav-re-og mandeldrikke er nærings-fattige og kan heller ikke erstatte modermælk eller modermælkser-statning, men kan bruges i mindre mængder som supplement til en varieret kost. Risdrik frarådes helt til børn grundet dets indhold af arsen. Risstivelse må gerne indgå i modermælkserstatninger.

KOMAELK OG SYRNEDE MAELKEPRODUKTER – særligt vegetarerKomælk anbefales ikke længere, før barnet er 12 måneder, da det indeholder for store mængder protein og for lidt jern. Den første komælk bør være letmælk, der introduceres gradvist. Skummet-, mini- og kærnemælk kan indgå, fra barnet er 2 år.

Produkter med højt protein-indhold, som f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år – som en del af en varieret kost.

SALT

Madens saltindhold bør begræn-ses, dels ved ikke at tilsætte salt, dels ved ikke at give barnet for meget forarbejdet mad. Industrielt fremstillet ost og brød er de væ-sentligste kilder til salt i en vegeta-risk/vegansk kost. Hvis barnet får familiens mad, er det en god idé at undlade salt i retten og eventuelt tilsætte det separat senere.

OKOLOGIDer er i børns urin fundet pesti-cidrester, som bl.a. mistænkes for at være hormonforstyrrende42 og påvirke hjernens udvikling43. Øko-logiske fødevarer har et væsentligt lavere, eller intet, indhold af pesti-cidrester44. Nogle forskere råder derfor alle gravide og små børn til at spise økologisk45.

ERNÆRING DE FØRSTE 6 MÅNEDER Udelukkende amning* anbefales for de første 6 mdr.Amning sikrer barnet alle de nødvendige nærings-stoffer i de rette mængder. Amning nedsætter barnets risiko for bl.a. infektionssygdomme, aller-gier, tarmsygdomme, type 1-diabetes og flere an-dre lidelser46. Fast føde bør ikke introduceres, før barnet er 4 måneder, da barnets fordøjelse endnu ikke er moden nok til at fordøje den47.

Amning hæver moderens energibehov med ca. 400-500 kalorier per dag, så det er naturligt, at appetitten er øget.

UDEN AMNINGHvis ikke, der er mulighed for amning, kan moder-mælkserstatning anvendes. Kontroller produk-terne for at sikre, at de ikke indeholder fiskeolier eller osteløbe lavet på kalvemave. Producenterne ændrer ofte sammensætningen af modermælk-serstatningerne, så derfor er det en god idé at spørge deres serviceafdeling.

ERNÆRING FRA 6 TIL 8 MÅNEDERNår barnet er 6 måneder, bør det introduceres til rigtig mad, og modermælken bør kun fungere som supplement og til at slukke tørsten efter den rigtige mad. Introduktionen af fast føde bør ske gradvist, men barnet må gerne få mad med for-skellig farve, smag og konsistens (gerne grov), så det lærer nye smagsoplevelser. Efterhånden som barnet spiser mere og mere rigtig mad, udfases modermælken langsomt. For veganere bør am-ningen dog fortsættes delvist i 2 år. Tilvænningen til rigtig mad bør ikke udsættes for længe, da det kan gøre det mere vanskeligt at få barnet vænnet til en varieret kost49.

Gode eksempler på overgangsmad og noget, som de fleste børn kan lide, er grød eller frugt-/grønt-sagspuré. Start eksempelvis med at give en teske-fuld pureret frugt eller purerede kogte grøntsager. Eller prøv at lave en grød på f.eks. ris-, majs- eller hirsemel tilsat modermælk eller afkølet kogt vand og evt. fedstof såsom olie eller plantemargarine. Sørg for, at maden er tilstrækkeligt afkølet.

Modermælk vil forblive det vigtigste måltid i dit barns kost i starten af overgangsperioden, men du kan gradvist øge antallet af faste måltider til flere gange om dagen. Du kan mose familiemål-tider for at få variation. Mere fiberrige fødevarer såsom bønner, kikærter og linser kan indgå i min-dre mængder.

SPAEDBARNETS F0RSTE ERNAERING

VIGTIGTDer findes ingen vegansk modermælkserstat-ning på det danske marked, og sojabaserede erstatninger fra udlandet frarådes generelt af sundhedsmyndighederne på grund af risiko for allergi48. Hvis du er veganer og ikke ammer, skal du kontakte en læge eller diætist.

26

2928

Mange virksomheder producerer babymad egnet til vegetarer, men mange forældre foretrækker at lave hjemmelavet mad til deres barn. Hvis du køber tilberedt babymad, vær da opmærksom på, at nogle mærker in-deholder skjulte animalske ingredienser såsom ome-ga-3-olier fra fisk.

ERNÆRING FRA 9 TIL 12 MÅNEDERPå nuværende tidspunkt vil dit barn have vænnet sig til en bred variation af fast føde. Fødevarer fra familiens måltid kan indgå i barnets kost, men vær opmærksom på saltindholdet. Når din baby er i stand til at tygge, kan stykker af frugt og rugbrød uden kerner med pålæg til-bydes i små stykker. Halvdelen af brødet bør være groft/fuldkorn. Brug f.eks. pålæg såsom hummus, linsepostej, nøddesmør, avocado, osv.

I en alder af 12 måneder bør dit barn nyde tre målti-der om dagen sammen med hyppige passende snacks, f.eks. frugt, grønt, brød med pålæg, osv.

OBS: Mad til spædbørn bør ikke tilsættes salt. Salt

derfor ikke din mad under tilberedning, hvis du

også giver barnet noget af den.

FORSLAG TIL DAGSKOST FOR SPAEDBORN:

NÅR BARNET ER CA. 7 MÅNEDER – 3-4 måltider mad

MORGEN: Bryst eller flaske

FORMIDDAG: Majsgrød med frugtmos, evt. fedtstof

FROKOST: Grov grøntsagsmos med lidt nøddesmør/bønnepostej, bryst/flaske efter behov

EFTERMIDDAG: Evt. hirsegrød med frugtmos, bryst/flaske efter behov

SEN EFTERMIDDAG: Bryst/flaske

AFTEN: Grov grøntsagsmos med lidt linse-/ tofu-mos + evt. fedtstof

SEN AFTEN: Bryst/flaske

NÅR BARNET ER 8-9 MDR. - 4-5 måltider mad

MORGEN: Grød med frugtmos, evt. fedtstof eller bryst/flaske

FORMIDDAG: Grød med frugtstykker

FROKOST: Rugbrødsstykker med pålæg, f.eks. bønnepostej, linsepuré, tofusmørelse, nøddesmør

EFTERMIDDAG: Lys bolle med plante-margarine, evt. pålæg/lidt avocado

SEN EFTERMIDDAG: Evt. bryst/flaske

AFTEN: Stykker af kogte grøntsager, styk-ker af kartofler, 1 bønnefrikadelle med sauce, evt. dessert med frugt

SEN AFTEN: Bryst/flaske

28

3130

TILVÆNNINGSFASER HVAD SKAL MAN GIVE BARNET? HVAD BØR MAN IKKE GIVE? Fuld amning de første 6 mdr. Aldrig andet end modermælk/modermælkserstatning før 4 mdr. Søg rådgivning hos en sundhedsplejerske, hvis du ønsker at startetilvænningeninden6måneder.

Delvis amning. Groftmosedeellerpureredekogtegrøntsager,f.eks. gulerod,kartoffel,courgetter. Mosede eller purerede modne frugter, f.eks. banan eller æble/pære. Hirse/havre/hvedeel.lign.blandetmedmodermælktil en tynd grødet konsistens. Tynd majsgrød eller majsvælling. Efterhåndensomditbarnblivermerefortroligmedfast føde,kanduprøveenbrederevifteaffrugtoggrøntsager, såsomavocadooggrønnegrøntsager. Bælgfrugter som bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder fra 6 måneder og gradvist optrappes. Fraca.8mdr.,nårbarneteristandtilattygge,kanrugbrød udenkernertilbydes,f.eks.medavocado,ostellerhummus som smørepålæg. Tilsæt evt. lidt ekstra olie i maden, så du sikrer, at dit barn fårtilstrækkeligtmedfedtogenergiimaden.Bruggerne nøddesmør. Forveganskebørnbørdelvisamningfortsætte,tilbarnet erca.2år.

Supplerende amning. Småstykkerbrød,hakkedefødevarerellerhårderefingermad (såsom rå frugt og grønt). Bælgfrugter som bønner, kikærter og linser er en god daglig kildetilproteinogandrenæringsstoffer,f.eks.iformafpålæg eller bønnedeller. Lidtfrugtellergrøntbørgivesiforbindelsemedmåltider, da C-vitamin hjælper med optagelse af jern. Tilsæt evt. lidt ekstra olie i maden, så du sikrer, at dit barn får tilstrækkeligtmedfedtogenergiimaden. Forveganskebørnbørdelvisamningfortsætte,tilbarnet erca.2år. Barnet kan spise den samme mad som resten af familien, vær dogtilbageholdendemedsalt. Barnetskalnydemindsttremåltideromdagenogsnacks ind i mellem. Sojamælk kan indgå som en del af en varieret kost. Forveganskebørnbørdelvisamningfortsætte,tilbarnet erca.2år.

6-9 MDR.

9-12 MDR.

12 MDR.

OP TIL 6MDR.

Indfasning af fast fødeINDFASNING AF FAST FODE

KONKLUSIONDer er flere opmærksomhedspunkter, der skal ta-ges højde for, når spædbarnet ernæres vegansk eller vegetarisk. Kosten skal være varieret, kalo-rierig og ikke indeholde for mange kostfibre, som gør det svært for barnet at spise nok. Det er es-sentielt, at barnet får tilskud af D-vitamin, og ve-ganske børn skal have tilskud med B12-vitamin, fra de er 6 måneder, og tilskud med calcium, fra de er 12 måneder. Det anbefales endvidere, at ve-ganske børn bliver ammet delvist, til de er ca. 2 år gamle, for at sikre tilstrækkeligt med næringsstof-fer og kalorier. Med disse forbehold kan en sund og varieret vegansk eller vegetarisk kost give dit barn alle de nødvendige næringsstoffer, det har brug for.

Undlad salt, sukker og honning. Undlad komælk eller syrnede

mælkeprodukter. Undlad bløde æg og større stykker hårde

fødevarer (gulerødder, nødder, hele vindruer). Rismælk og sojamælk bør ikke indgå. Hele kerner i brød bør undgås. Max 50 g. rosiner pr. uge. Max spinat, rødbede, fennikel eller selleri

hver 2. uge Hele nødder, popcorn og vindruer bør ikke gives,

før barnet er 3 år, pga. risiko for fejlsynkning.

For mange søde fødevarer såsom kiks og kager kantilskyndeensødtandogkangøreditbarn mæt uden at give nok vitaminer og mineraler. Undgå komælk og syrnede mælkeprodukter. Rismælk og sojamælk bør ikke indgå. Hele nødder, popcorn og vindruer bør ikke gives,

før barnet er 3 år pga. risiko for fejlsynkning. Max 50 g. rosiner pr. uge Max. spinat, rødbede, fennikel eller selleri hver 2. uge.

Undlad proteinrige surmælksprodukter som skyr, fromagefrais,ymerogylette,førbarneter2år Max 50 g. rosiner pr. uge Rismælk frarådes

30

3332

I denne alder kan de fleste fødevarer indgå (rismælk og peanuts frarådes dog stadig; surmælksprodukter kan indgå fra 2-års-alderen). Veganske børn bør ammes delvist, til de er 2 år, for at sikre at de får nok kalorier. De vigtigste fokuspunkter er, at kosten stadig ikke bli-ver for fyldig og fiberrig.

Rå grøntsager og frugt er stadig sundt, men bør ikke være hovedparten af kosten, da de fylder for meget i maven og ikke giver nok energi. Små børn har brug for forholdsvis mange kalorier, og derfor er det vigtigt, at de stadig får sunde fedtkilder i kosten såsom nød- desmør, avocado, lidt oliven-, valnødde- eller hørfrø-olie eller lignende.

Kosten skal være varieret, og sukkerrige fødevarer så-som is, slik, kage, kiks og sukkerrige drikke bør begræn-ses. Sørg for dagligt at inkludere sunde proteinkilder såsom bønner og sojaprodukter, linser, kornprodukter eller nødder.

Det bør sikres, at barnet får tilskud med 10 mikrogram D-vitamin per dag og 500 milligram calcium per dag (via komælk, tilskud eller berigede drikke), og veganske børn bør desuden få dagligt tilskud med 0,6-0,8 mikrogram B12-vitamin.

Små børn 1 til 3 år

32 33

3534

MORGENMADHavregrød:1 dl havregryn½-1 dl mælk/plantemælk med calcium + 1 dl vand½ banan5 finthakkede valnødder1,5 spsk tørret frugt

FORMIDDAGSSNACK½ bolle med plantemargarine/nøddesmørLidt agurk og/eller peberfrugtEt par melonbåde

FROKOST 1 fuldkornsrugbrød uden kerner, delt i 4 små stykker1 spsk bønnepostej/hummus1 spsk nøddesmør2 spsk avocadoevt. 1 spsk hytteostLidt gnavegrønt eller f.eks. ærter/majs

EFTERMIDDAGSSNACKSom om formiddagen eller:1,5 dl yoghurt/sojayoghurt med 3 spsk müsliLidt friske bær

FORSLAG TIL DAGSKOST (SMA BORN, 1 TIL 3 AR)

SEN EFTERMIDDAGSSNACKLille tallerken med let-kogte grøntsager, avocado, hummus, evt. ost

AFTENSMADHer bør barnet få lidt fra hver af disse 4 grupper:

Ris/pasta/kartofler/hirse/ amaranth/grovbrød el. lign. Tofu/bønner/linser Grøntsager Olie, plantemargarine, andre fedtkilder

For eksempel:Linsefrikadeller m. ris og karrysauce og grønne grøntsager

ellerKikærtepandekager med stegt, krydret couscous og grønt, gerne med lidt fløde/ sojafløde/havrefløde/dressing

ellerBønnefrikadeller med rodfrugtmos tilsat fedtstof, og lidt grønt

ellerTofu-nuggets med hjemmelavede pommes frites og salat med avocadodressing

ERFARINGER FRA FORAELDRE ERFARINGER FRA FORAELDRE ERFARINGER FRA FORAELDRE

Jeg har været veganer i 10 år, og jeg er mor til tre veganerbørn, som har masser af energi. Hele familien trives på lækker plantemad,

og jeg har ingen problemer med at få børnene til at spise grøntsager. Især broccoli er et hit. Jeg er overbevist om, at man kan leve sundt

og godt udelukkende af planter, uanset om man er gravid, barn eller voksen,

for jeg har selv erfaret det.Mia, mor og veganer

Mine to døtre er begge vegetarer, og det har været forholdsvist let at håndtere i børnehaven, hvor der uden tøven er blevet lavet særlig mad til dem. I det hele taget synes mange, at det er spændende, når de oplever, at ens børn får en

varieret kost, der er lidt anderledes, men stadig god og sund. På den måde kan man også

inspirere sine omgivelser.Sune, far og vegetar

34

3736

YDERLIGERE INFORMATION

INSPIRATION TIL OPSKRIFTER - POPULAERE VEGETARISKE OG VEGANSKE MADBLOGS:

Kirsten Skaarup: kirstenskaarup.dkMånebarnet: hijaluna.wordpress.comMia Sommer: miasommer.wordpress.com6 om dagen: saxtorff.com/6omdagenEnglerod: englerod.comBananmad: bananmad.blogspot.dkPlantepusherne: plantepusherne.dkSimone: mortilelliot.bloggersdelight.dkCalina: neohippie.dkMor og veganer: facebook.com/groups/353521 608151315/

Dansk Vegetarforening kan give mere detaljerede oplysninger om alle aspekter af overstående, skriv eventuelt til kontakt@vegetarforening.dk, hvis du har spørgsmål. Besøg også vores hjemmeside på www.vegetarforening.dk, som indeholder meget mere information om ernæring.

Du kan spørge efter vegetariske opskrifts-bøger i din boghandel eller på biblioteket, hvor de har emnenummeret 64.15.

Professionel vejledning: Diætist Maria Felding www.diaetist-felding.dk

36 37

Kilder1 Alt Om Kost, Fødevarestyrelsen,

altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/personer-med-saerlige-behov/vegetarer/vegetarmad-og-sundhed/vitaminer-og-mineraler/

2 Alt Om Kost, Fødevarestyrelsen, altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/personer-med-saerlige-behov/vegetarer/vegetarmad-og-sundhed

3 The American Dietetic Association and Dietitians of Canada, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12778049

4 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/~/media/05DB7DDF32384CD78A8C6BC4A10BD00A.ashx

5 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

6 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-d-vitamin-og-eventuelt-kalk

7 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

8 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-d-vitamin-og-eventuelt-kalk

9 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-d-vitamin-og-eventuelt-kalk

10 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

11 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

12 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/gode-raad/kost-og-graviditet/

13 Greenberg et.al. 2008, Reviews in Obstetrics and Gynecology, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2621042/

14 Fødevarestyrelsen, foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Vaer-opmaerksom-paa-cadmium-i-solsikkefroe-hoerfroe-og-skaldyr.aspx

15 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/gode-raad/kost-og-graviditet/

16 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/gode-raad/kost-og-graviditet/

17 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-d-vitamin-og-eventuelt-kalk

18 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2006/CFF/Gravid_fvst/Naar_gravid.pdf

19 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/gode-raad/graviditet-og-alkohol/

20 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/08aug/AmningHbogSufgl.pdf

21 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

22 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

23 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

24 Nordic Nutrition Recommendations, 2012

25 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

26 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

27 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/sygdomme/mave-tarm/forstoppelse-hos-spaedboern/

28 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

29 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

30 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

31 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

32 Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sundhedsstyrelsen, 2006

33 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

34 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

35 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

36 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

37 Fødevaredatabanken, DTU, foodcomp.dk

38 Sundhedsstyrelsen,sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

39 Fødevarestyrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx

40 Københavns Universitet, www.science.ku.dk/forskning/online-artikler/klima-energi-og-miljoe/sundhedseffekt-af-oekologi/

41 Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sundhedsstyrelsen, 2006

42 Miljøstyrelsen, 2007, www2.mst.dk/Udgiv/publications/2007/978-87-7052-538-1/pdf/978-87-7052-539-8.pdf

43 Grandjean et.al. 2014, The Lancet, www.thelancet.com/journals/laneur/article/PIIS1474-4422%2813%2970278-3/abstract

44 Københavns Universitet, www.science.ku.dk/forskning/online-artikler/klima-energi-og-miljoe/sundhedseffekt-af-oekologi/

45 Organic Today, www.organictoday.dk/jeg-rader-alle-gravide-til-at-spise-okologisk/

46 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/08aug/AmningHbogSufgl.pdf

47 Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sundhedsstyrelsen, 2006

48 Sundhed.dk, www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/om-boern/det-nyfoedte-barn/soja-i-modermaelkserstatning/

49 Sundhedsstyrelsen, sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

38 39

NAR MAN BLIVER GRAVID, ER DER MANGE NYE TANKER,

DER FYLDER I ENS BEVIDSTHED

Enhver forælder ønsker at give sit barn den bedste og sundeste start på livet, og derfor er især kosten noget, mange mødre bekymrer sig meget om. Dansk Vegetarforening (DVF) har udarbejdet denne pjece til dig, der ønsker at leve vegetarisk eller vegansk under graviditeten og/eller dig, der vælger at lade dine børn vokse op på en vegetarisk eller vegansk kost. Pjecen er blevet trykt med støtte fra Kulturstyrelsen og en række private donorer.

Dansk Vegetarforening blev stiftet i 1896 og har til formål at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis, herunder at oplyse om at vegetarkost er fuldt ernæringsmæssigt dækkende, samt at oplyse om fordelene ved at skære ned på kød og animalske produkter, såvel i samfundet generelt som for den enkelte.

LAES MERE PAÅ WWW.VEGETARFORENING.DK