de enorme udfordringer ved forandringerne i arktis kræver...

2
ARKTISKE ARTER Vi har identificeret fire prioriteter for vores arbejde med arter: Rensdyr; Laks; Isbjørn; Hvalros; hvaler, der lever ved isen, såsom Narhval og Grønlandshval. Vi har valgt disse arter på grund af deres betydning for økosystemer og for mennesket, og på grund af den niveau af trussel de står over for. WWF arbejder for, at beskytte kritiske habitater og vigtige bevægelses korridorer, redde habitater, og for at forebygge eller fjerne direkte trusler fra industrielle ak- tiviteter, såsom olie og gas udvikling og arktisk skibsfart. I tilfældet med Isbjørne, giver vi også folk træning og værktøjer til hjælp til forebyggelsen af konflikter mellem isbjørne og mennesker. ARKTISK MARINT FORVALTNINGSSYSTEM Dette er den mere globale del af vores arbejde – uanset hvor gode regler eller forvaltningssystemer måske kan være i enhver arktisk retssystem eller sektor, kan dette gode arbejde blive ophævet af nabolandets retssystem eller af en anden sektor. WWF har udarbejdet rapporter, der viser hvor hullerne i forvaltningen er, og foreslået løsninger til at dække disse huller. Vi fortsætter med at arbejde med Arktiske lande og oprindelige folk for at støtte dem i deres indsat for, at forbedre den arktiske forvaltning. KLIMAFORSKNING OG KOMMUNIKATION Det store billede er klart: Arktis er under opvarmning og det går hurtigt. Det mindre billede er sværere at forstå. Hvilke processer driver forandringen, og hvilken effekt vil det have på regionalt eller lokalt plan? WWF støt- ter forskningen på begge disse områder, både fra vores dygtige medarbejdere, og fra andre anerkendte inter- nationale eksperter på området. Ved at kommunikere forbedrede viden til de lokale og globale publikum, hjælper vi de lokale beslutningstagere med at træffe beslutninger om, hvordan man håndterer forandrende økosystemer. Desuden giver vi globale beslutningstagere de nødvendige oplysninger, de skal tage hensyn til ved internationale klimaforhandlinger. ANSVARLIGT INDUSTRI Vi ved, at Arktis ikke kan være en naturpark. De men- nesker, der bor der har brug for økonomisk udvikling . Vi arbejder med de lokale folk, og med eksperter fra lande uden for regionen i et forsøg på at sikre, at udviklingen kan finde sted i et tempo og skala der kan støtte op om den sårbare og foranderlige arktiske økosystem. Dette arbejde omfatter kortlægning af naturområder, der er mest vigtige for økosystemer. Denne information kan hjælpe med at holde erhvervslivet kørende udenom disse områder, såsom ved valg af sejlruter, eller nogle steder hjælpe til at udpege områder, der er for naturligt værdifulde til, at blive truet af forurening og uheld fra industri. BEVARINGSPLAN Når Arktis ændres, ændres værdifulde områder også. De gamle beskyttede områder kan måske ikke længere være fristeder for de arter, de blev designet til at beskytte, og derfor skal vi tilpasse vores tilgang til naturbeskyttelse. WWF støtter international forskning og samarbejde med lokale folk for, at identificere områder, der er mest vær- difulde i en økologisk og socialt sammenhæng. Dernæst søger vi at fastsætte sårbarheden overfor forandringer som følge af den globale opvarmning i disse områder. Det endelige resultat vil være et circumpolar kort samt anbe- falinger til de lokale befolkninger og beslutningstagerne i de arktiske lande, der står for at forvalte området i lyset af hastige klimaforandringer. PANDA.ORG/ARCTIC Why we are here. panda.org We are creating solutions to the most serious conservation challenges facing our planet, helping people and nature thrive. © 1986 Panda symbol WWF-World Wide Fund For Nature (formerly known as World Wildlife Fund) ® “WWF” is a WWF Registered Trademark © PAUL NICKLEN/NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA De enorme udfordringer ved forandringerne i Arktis kræver en bred vifte af respons fra de lokale til de globale. WWF er aktiv på alle disse niveauer. HVAD VI LAVER © JIM BALOG / WWF For yderligere information Mette Frost Grønlandsmedarbejder WWF Verdensnaturfonden, Danmark [email protected] Global Arktisk program En global reaktion på en global udfordring Arktis Forskere studerede supra-glaciale søer på en ekspedition til Grønlands Indlandsis, med støtte fra WWF. Hvem vi er Vores vision er, at en effektiv international ledelse skal beskytte Arktis fra de værste effekter ved en hastig forandring ved, at fremme sunde levende økosystemer til gavn for de lokale befolkninger og menneskeheden. WWF koordinerer en målrettet, international indsats for at opnå denne vision. WWF arbejder i mere end 40 lande, og har en medarbejderstab på mere end 5,400. Vi har drevet et program med fokus på den cirkumpolare verden siden 1992. Vi har et kontor i alle arktiske lande bortset fra Island. Vores internationale hovedkontor, placeret i Canada, og et kontor i Oslo, koordinerer vores arktiske arbejde. WWF er det eneste arktiske miljøorganisation, der har ob- servatørstatus i Arktiske Råd. Arbejdet i Arktisk Råd giver os adgang til diskussioner og indsatser mellem de arktiske stater og de oprindelige folk i regionen. Hvorfor vi bekymrer os På grund af sin lave befolkningstæthed, har Arktis været placeret relativt uberørt af den industrielle udvikling. Dette er nu ved at ændre. Arktis anses af US Geological Survey til at indeholde næsten 20 procent af verdens tilbageværende endnu ikke opdaget olie og gas ressourcer. Diamanter udvindes der, men også guld og mange andre mineraler. Den Arktiske sommer havis forventes at være væk inden for en generation. Uden denne beskyttende skal af is, er Arktis udsat for nye påvirkninger. Rederier er allerede i gang med at bygge tankskibe som skal operere i regionen, og der er megen diskussion om potentialet ved at bruge Arktiske sejlruter for, at spare tid og kilometer i den internatio- nale skibsfart. Hele havets økosystem er under forandring under den skiftende temperatur i Arktis, hvilket kan betyde et kommercielt fiskeri længere nordpå. Som baggrund for den tiltagende aktivitet i Arktis er klimaforandringerne. Arktis er under opvarmning og det sker med dobbelt så stor hastighed som for kloden som gennemsnit. Forandringerne vil bringe store udfordringer for arter, økosystemer, og mennesker der er ud- viklet til, at drage fordele fra det unikke forhold i Arktis. De mest udsatte er de arter, der lever ved isen; De mest indlysende arter er Isbjørne, nogle arter af sæler, hvalros, og nogle hvaler. Mindre indlysende er det for en lang række af mindre organismer, der giver fødegrundlag for den arktiske fødekæde. Selv på land, er effek- terne af opvarmningen til at mærke. Flere vilde rensdyr flokke er faldende i antal, et fald der dels skyldes de skiftende vejrforhold. Rensdyrflokke på tværs Eurasien er også under pres på grund af opvarmningen. Mens mange virkninger af opvarmningen kan mærkes i Arktis, har en opvarmning i Arktis også en global konsekvens. Tabet af reflekterende sne og is i Arktis betyder, at hele verden bliver varmere, og gasser som metan, der i øjeblikket er nedfrosset i permafrosten, har potentiale til at give en yderligere stigning i den globale tem- peratur. GLOBALT FOKUS DEN GLOBALE ARKTISKE PROGRAM ARBEJDER OMKRING NORDPOLEN; MED KONTORER I 7 ARKTISKE LANDE

Upload: others

Post on 22-Sep-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: De enorme udfordringer ved forandringerne i Arktis kræver ...awsassets.panda.org/downloads/global_arctic_programme_factshee… · Arktis er under opvarmning og det sker med dobbelt

ARKTISKE ARTERVi har identificeret fire prioriteter for vores arbejde med arter: Rensdyr; Laks; Isbjørn; Hvalros; hvaler, der lever ved isen, såsom Narhval og Grønlandshval. Vi har valgt disse arter på grund af deres betydning for økosystemer og for mennesket, og på grund af den niveau af trussel de står over for. WWF arbejder for, at beskytte kritiske habitater og vigtige bevægelses korridorer, redde habitater, og for at forebygge eller fjerne direkte trusler fra industrielle ak-tiviteter, såsom olie og gas udvikling og arktisk skibsfart. I tilfældet med Isbjørne, giver vi også folk træning og værktøjer til hjælp til forebyggelsen af konflikter mellem isbjørne og mennesker.

ARKTISK MARINT FORVALTNINGSSYSTEMDette er den mere globale del af vores arbejde – uanset hvor gode regler eller forvaltningssystemer måske kan være i enhver arktisk retssystem eller sektor, kan dette gode arbejde blive ophævet af nabolandets retssystem eller af en anden sektor. WWF har udarbejdet rapporter, der viser hvor hullerne i forvaltningen er, og foreslået løsninger til at dække disse huller. Vi fortsætter med at arbejde med Arktiske lande og oprindelige folk for at støtte dem i deres indsat for, at forbedre den arktiske forvaltning.

KLIMAFORSKNING OG KOMMUNIKATIONDet store billede er klart: Arktis er under opvarmning og det går hurtigt. Det mindre billede er sværere at forstå. Hvilke processer driver forandringen, og hvilken effekt vil det have på regionalt eller lokalt plan? WWF støt-ter forskningen på begge disse områder, både fra vores dygtige medarbejdere, og fra andre anerkendte inter-nationale eksperter på området. Ved at kommunikere forbedrede viden til de lokale og globale publikum, hjælper vi de lokale beslutningstagere med at træffe beslutninger om, hvordan man håndterer forandrende økosystemer. Desuden giver vi globale beslutningstagere de nødvendige oplysninger, de skal tage hensyn til ved internationale klimaforhandlinger.

ANSVARLIGT INDUSTRIVi ved, at Arktis ikke kan være en naturpark. De men-nesker, der bor der har brug for økonomisk udvikling . Vi arbejder med de lokale folk, og med eksperter fra lande uden for regionen i et forsøg på at sikre, at udviklingen kan finde sted i et tempo og skala der kan støtte op om den sårbare og foranderlige arktiske økosystem. Dette arbejde omfatter kortlægning af naturområder, der er mest vigtige for økosystemer. Denne information kan hjælpe med at holde erhvervslivet kørende udenom disse områder, såsom ved valg af sejlruter, eller nogle steder hjælpe til at udpege områder, der er for naturligt værdifulde til, at blive truet af forurening og uheld fra industri.

BEVARINGSPLANNår Arktis ændres, ændres værdifulde områder også. De gamle beskyttede områder kan måske ikke længere være fristeder for de arter, de blev designet til at beskytte, og derfor skal vi tilpasse vores tilgang til naturbeskyttelse. WWF støtter international forskning og samarbejde med lokale folk for, at identificere områder, der er mest vær-difulde i en økologisk og socialt sammenhæng. Dernæst søger vi at fastsætte sårbarheden overfor forandringer som følge af den globale opvarmning i disse områder. Det endelige resultat vil være et circumpolar kort samt anbe-falinger til de lokale befolkninger og beslutningstagerne i de arktiske lande, der står for at forvalte området i lyset af hastige klimaforandringer.

PANDA.ORG/ARCTIC

Why we are here.

panda.org

We are creating solutions to the most serious conservationchallenges facing our planet, helping people and nature thrive.

© 1986 Panda symbol WWF-World Wide Fund For Nature (formerly known as World Wildlife Fund)® “WWF” is a WWF Registered Trademark

© P

AU

L N

ICK

LEN

/NAT

ION

AL

GE

OG

RA

PH

IC S

TOC

K /

WW

F-C

AN

AD

A

De enorme udfordringer ved forandringerne i Arktis kræver en bred vifte af respons fra de lokale til de globale. WWF er aktiv på alle disse niveauer.

HVAD VI LAVER

© J

IM B

ALO

G /

WW

F

For yderligere information

Mette Frost Grønlandsmedarbejder WWF Verdensnaturfonden, Danmark [email protected]

Global Arktisk program En global reaktion på en global udfordring

Arktis

Forskere studerede supra-glaciale søer

på en ekspedition til Grønlands Indlandsis,

med støtte fra WWF.

Hvem vi erVores vision er, at en effektiv international ledelse skal beskytte Arktis fra de værste effekter ved en hastig forandring ved, at fremme sunde levende økosystemer til gavn for de lokale befolkninger og menneskeheden. WWF koordinerer en målrettet, international indsats for at opnå denne vision. WWF arbejder i mere end 40 lande, og har en medarbejderstab på mere end 5,400.

Vi har drevet et program med fokus på den cirkumpolare verden siden 1992. Vi har et kontor i alle arktiske lande bortset fra Island. Vores internationale hovedkontor, placeret i Canada, og et kontor i Oslo, koordinerer vores arktiske arbejde. WWF er det eneste arktiske miljøorganisation, der har ob-servatørstatus i Arktiske Råd. Arbejdet i Arktisk Råd giver os adgang til diskussioner og indsatser mellem de arktiske stater og de oprindelige folk i regionen.

Hvorfor vi bekymrer osPå grund af sin lave befolkningstæthed, har Arktis været placeret relativt uberørt af den industrielle udvikling. Dette er nu ved at ændre. Arktis anses af US Geological Survey til at indeholde næsten 20 procent af verdens tilbageværende endnu ikke opdaget olie og gas ressourcer. Diamanter udvindes der, men også guld og mange andre mineraler. Den Arktiske sommer havis forventes at være væk inden for en generation. Uden denne beskyttende skal af is, er Arktis udsat for nye påvirkninger. Rederier er allerede i gang med at bygge tankskibe som skal operere i regionen, og der er megen diskussion om potentialet ved at bruge Arktiske sejlruter for, at spare tid og kilometer i den internatio-nale skibsfart. Hele havets økosystem er under forandring under den skiftende temperatur i Arktis, hvilket kan betyde et kommercielt fiskeri længere nordpå.

Som baggrund for den tiltagende aktivitet i Arktis er klimaforandringerne. Arktis er under opvarmning og det sker med dobbelt så stor hastighed som for kloden som gennemsnit.

Forandringerne vil bringe store udfordringer for arter, økosystemer, og mennesker der er ud-viklet til, at drage fordele fra det unikke forhold i Arktis. De mest udsatte er de arter, der lever ved isen; De mest indlysende arter er Isbjørne, nogle arter af sæler, hvalros, og nogle hvaler. Mindre indlysende er det for en lang række af mindre organismer, der giver fødegrundlag for den arktiske fødekæde. Selv på land, er effek-terne af opvarmningen til at mærke. Flere vilde rensdyr flokke er faldende i antal, et fald der dels skyldes de skiftende vejrforhold. Rensdyrflokke på tværs Eurasien er også under pres på grund af opvarmningen.

Mens mange virkninger af opvarmningen kan mærkes i Arktis, har en opvarmning i Arktis også en global konsekvens. Tabet af reflekterende sne og is i Arktis betyder, at hele verden bliver varmere, og gasser som metan, der i øjeblikket er nedfrosset i permafrosten, har potentiale til at give en yderligere stigning i den globale tem-peratur.

GLOBALT FOKUS

DEN GLOBALE ARKTISKE PROGRAM ARBEJDER

OMKRING NORDPOLEN; MED

KONTORER I 7 ARKTISKE LANDE

Page 2: De enorme udfordringer ved forandringerne i Arktis kræver ...awsassets.panda.org/downloads/global_arctic_programme_factshee… · Arktis er under opvarmning og det sker med dobbelt

PACIFIC

OCEAN

ARCTIC

OCEAN

ATLANTIC

OCEAN

BARENTS SEA

HUDSON BAY

BAFFIN BAY

OKHOTSK SEA

BERING SEA

RUSLAND

FINLANDSVERIGE

NORGE

DANMARK

UK

ISLAND

CANADA

AlaskaUSA

Grønland (Danmark)

PACIFIC

OCEAN

ARCTIC

OCEAN

ATLANTICA

OCEAN

BARENTS BARENTSSEA

HUDSON DBAYA

BAFFIN BBAYBAY

OKHOTSK SEA

BERINGGSEA

FFINLANDRIGESVER EE

NORGEORGEORGEO

ARKARKRKAADANMANMANMA

UK

ISLANDIS

CANADAA

AlaskaAUSAU

Grønland lananmark)nmark)(Da(Danmanm

27

28

13

7

21

24

25

18

11

12

2

15

1

9

20

16

10

23

4

22

8

26

617

14

19

3

5

Protected areas

Conservation

Research

Fisheries

Oil

Sustainable use

Shipping

Global warming

WWF’S PROJEKTER I ARKTIS

BESKYTTEDE OMRÅDER

7. WWF fortsætter sit arbejde på en strategi for beskyttede områder I det nordlige Canada, i samarbejde med lokale befolkninger og beslutningstagere for at skabe parker.

13. WWF har arbejdet sammen med en koalition for, at bringe permanent beskyt-telse fra industriel udvikling til Bristol Bay. Dette område betegnes som Ameri-kas “fiskekurv” på grund af værdien af fiskerier i området.

21. WWF har bidraget til at etablere mange beskyttede områder I Rusland, herunder den nyligt annoncerede “polar bear park” I Novaya Zemlya.

24. WWF arbejder på at skabe to nation-alparker I Rusland: “Onezhskoe Pomor’e” og “Beringiya”.

BEVARELSE

2. Reducere konflikt mellem isbjørn og mennesker: WWF har hjulpet med for-syning af isbjørnesikre hegn og fødevar-ebeholdere for, at holde isbjørne væk fra konflikt med lokalbefolkningen.

9. WWF har udviklet en strategi for Arktisk hvaler: grønlandshval, narhval, og hvidhval er udpeget som prioriterede arter af vores arktiske program.

11. Umky Patrol (Russisk isbjørn patrulje) - WWF støtter Chukchi lands-byer i deres bestræbelser på at bruge ikke-fatale metoder til at holde isbjørne på sikker afstand. Patruljerne har også beskyttet hvalrosser, der dukker op på land i rekordstore antal.

12. WWF arbejder for beskyttelse af isbjørne på internationalt, nationalt og lokalt niveau. På internationalt plan letter vi udveksling af oplysninger på tværs af grænser til støtte for USA - Rusland aftalen om bevarelse og styring af Alaska-Chukotka isbjørnebestanden.

15. Bevarelse af den brune bjørn, og forbedring af forvaltningen i beskyt-tede områder, er prioriteter for WWF i Kamchatka.

18. WWF is developing an Arctic-wide conservation plan for wild reindeer and caribou.

25. WWF arbejder sammen med samerne for, at undersøge hvordan vi kan begrænse fremtidige påvirkninger fra en række forhold, eksempelvis minedrift, vindkraft, skovbrug, turisme og store rovdyr på rensdyravlen i Sverige.

BÆREDYGTIG ANVENDELSE

6. WWF’s kontor i Inuvik deltager i en banebrydende marint fysisk planlægn-ingsarbejde, sammen med den lokale befolkning og regeringen

17. WWF har ansat internationale eksperter til at rådgive om, hvordan det Arktiske Ocean kan reguleres bedre.

FORSKNING

1. WWF støtter forskning på isbjørne i det sydlige Hudson Bay - denne population viser tegn på stress, da klimaændringer tærer på sommerhavisen, som isbjørnene har brug for.

20. WWF støtter norske forskere på Svalbard, som undersøger den lokale Isbjørnebestanden.

FISKERIER

4. WWF rådgiver Grønland til en bære-dygtig udvikling af landets fiskeri.

10. WWF anbefaler forbedringer i fiskerimetoder i Beringhavet, bland andet ved reduktion i bifangst af laks i det amerikanske fiskeri og ved brugen af streamer liner i den russiske langline fiskeri til at reducere bifangst af havfugle.

Fra fortid til nutid: Tyve år med vores Arktise Programm og det arbejde

som WWF’s kontorer kørte før programmets opstart, har opbygget et

solidt grundlag for WWF’s arbejde. Dette kort giver et billede af rækk-

evidden og spændvidden af WWF’s nuværende arktiske projekter.

19. WWF arbejder i forhold til Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at sikre et stringent sæt af regler, der skal regulere den stigende søfart I Arktis.

OLIE

8. WWF har præsenteret en forespørgsel om regulering af olieboringer ud for kysten i Arktis.for den Canadisk regering.

22. WWF’s kontor i Barentshavet arbejder for at løse en række prob-lemer i Barentshavet og Karahavet, herunder modstand mod planer om olieudvikling i et område, hvor der ikke er nok oplysninger tilgængelig om konsekvenserne af et olieudslip.

26. WWF arbejder for at gøre om-råder i Norge, så som Lofoten, til en permanent no-go zone for oliebor-inger på grund af de naturmæssige værdier i området og den økono-miske værdi af det lokale fiskeri.

GLOBAL OPVARMNING

3. WWF arbejder på tværs af Arktis på et projekt for at definere, hvilke områder der bedst kan modstå konsekvenserne af klimaforandring-erne.

5. WWF støtter videnskabeligt arbe-jde, der undersøger virkningerne af klimaændringer i Arktis.

ANDET

27. Sverige har formandskabet for Arktiske Råd fra 2011 til 2013. WWF er en officiel observatør i Arktisk Råd, ogvi bidrager til rådets arbe-jde om at fremme bæredygtighed, udførelse af forskning, og bidrager med retninger til minimering af miljøskader forårsaget af mennes-kelige aktiviteter.

28. WWF arbejder også udenfor de Arktise lande når det gælder udfordringerne i Arktis: vi var en del af en gruppe, der for nylig præsenterede den britiske regering for ideer til et sæt principper for både Storbritanniens og britiske virksomheders interesser i Arktis.

Map

: Ket

ill B

erge

r, Fi

lm &

For

m

SØFART

14. Mens den arktiske havis mind-skes, vil søfart på tværs af Bering-havet stige. I Aleuterne, har WWF deltaget i udformningen og gennem-førelsen af en søfarts risikovurdering og længere mod nord, er vi begyndt, at arbejde med lokale partnere om for-sknings foranstaltninger til, at beskytte marine ressourcer fra trusler fra skib-svrag, relaterede olieudslip, invasive arter, påsejlinger og forurening.

16. WWF arbejder sammen med de lokale beboere i Kamtjatka og fiskerivirksomheder for, at fremme bæredygtig laksefiskeri. Vi anbe-faler en lukning af drivgarnsfiskeri, for at begrænse spildet af fisk, der fanges som bifangst i dag, og for at bekæmpe ulovligt fiskeri.

23. Med WWF’s støtte, er fiskeri-virksomheder, der repræsenterer omkring 20% af fangsten af torsk og kuller i Barentshavet, begyndt at arbejde hen imod en Marine Stew-ardship Council (MSC) certificering.