dansk mode - anbefalinger 2011

Dansk ModeAnbefalinger

til en fremtidig

erhvervsstrategi

ModezonenModezonen

ModezonenResultater oganbefalinger fra en kreativ industri2008 - 2011

32

IndholdIndhold

Kolofon

Danish Fashion Institute,Modezonen, november 2011

Forside foto: Casper SejersenYderlige foto: Emil, Casper Sejersen, Emile SadriaGrafisk design: Surplus WonderTryk: Clausen GrafiskTypografi: New Rail Alphabet White, BlackPapir: Munken Print White, 150 g/m2

1. udgave, 1. Oplagwww.fashionforum.dk

6 Forord

10 Indledning

12 Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

20 Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé

26 Anbefaling 1: Netværksarkitekt

32 Anbefaling 2: Internationalisering & eksport

38 Anbefaling 3: En klogere branche

44 Anbefaling 4: Netværk & Forretnings udvikling

50 Anbefaling 5: Talentudvikling

56 Anbefaling 6: Bæredygtighed & CSR

62 Anbefaling 7: Kvalitet & specialiseret viden

70 Ordforklaringer

72 Modezonen i tal 2008-2011

78 Tak

I n d h o l d

54

ForordForord

Mode- og beklædningsindustrien er globalt set en af verdens største in-dustrier; i Danmark er industrien det fjerde største eksporterhverv med en eksportandel på 23 mia. DKK i 2010. Der er således tale om et substantielt erhverv, der skaber mange arbejdspladser og som tæller blandt de krea-tive styrkepositioner, som Danmark skal leve af i fremtiden. I 2005 stiftede en væsentlig gruppe virksomheder, institutioner og aktører i modebranchen netværksorganisationen Danish Fashion Institute (DAFI). Formålet var at styrke dansk modes konkurrenceevne i internatio-nal sammenhæng, så Danmark kunne komme på det globale verdenskort over ledende modeklynger. Et led i denne proces var etableringen af pro-jektet Modezonen i 2008, som Danish Fashion Insitute i tre år har stået i spidsen for. Med denne udgivelse ses der tilbage på resultaterne og erfaringerne af Modezonen, og samtidig kigges der fremad på de nye udfordringer og indsatser, som fortsat bør iværksættes for at styrke dansk modes position og fremtidige udvikling. Modebranchen er kendetegnet ved få store virksomheder og mange små og mellemstore virksomheder; disse små og mellemstore virksomhe-der har stort potentiale og klarer sig fint på det danske og nordiske mar-ked, men har svært ved at vokse og blive internationaliseret. Der er behov for, at denne gruppe vækster og, at dens potentiale udnyttes. Adgang til viden, systemer og netværk er alle væsentlige ingredienser i opskriften på at skabe yderligere vækst blandt de små og mellemstore virksomheder og aktivere det uudnyttede potentiale. Det har i tre år været Modezones opgave at skabe størst mulig værdi for modevirksomhederne i Danmark ved at sætte ind med en indsats der, hvor virksomhederne ikke selv har kunnet løfte opgaven. Modezonen har kunnet bevæge sig indenfor en vidtstrakt agenda, og har både opereret på det langsigtede, visionære samfundsmæssige niveau, det branchemæssige klyngeskabende niveau og det helt konkrete kom-petenceudviklende virksomhedsmæssige niveau. Denne bevægelsesfri-hed har haft en uhyre stor betydning for de værdiskabelser, der er skabt med Modezonens initiativer. Modezonen har gjort det muligt for den enkelte virksomhed at kunne indgå i netværk med andre modevirksomheder og få tilført specialiseret viden, der har imødekommet netop de problemstillinger, som både præger branchen generelt og den enkelte virksomhed.Modezonen har bevist, at det faktisk er muligt at flytte en branche gennem kontinuerlige indsatser båret af høj kvalitet og specialiseret viden. Modezonen har medvirket til at intensivere fokus på internationali-sering og tilførslen af forretningsmæssige kompetencer i modebranchen samt medvirket til, at interessen for netværks- og vidensøgning i branchen er steget markant over de seneste tre år. Den fortsatte udvikling af en stærk dansk modebranche er et af de mest effektfulde værktøjer til mar-kedsføring og branding af Danmark som kreativ nation, hvilket vil styrke Danmarks positition, når det gælder om at tiltrække internationale kompe-tencer, personer, virksomheder og studerende indenfor kreative erhverv.

F o r o r d

Det er lykkedes at skabe en stærkere brancheidentitet i selvopfattelsen hos virksomhederne, en selvopfattelse der bør vedligeholdes og styrkes yderligere, så modebranchen kan få et endnu større løft. De vigtigste brikker til etableringen af en egentlig kompetenceklynge i dansk mode er lagt, så nu er det op til politikerne og branchen at skabe de fortsatte rammebetingelser, der kan konsolidere denne platform, der kan løfte dansk mode op i verdensklassen. Modezonens finansiering udløber nu ved udgangen af 2011 og ef-terlader modebranchen i et tomrum. Danish Fashion Institute eksisterer fortsat som klyngefacilitator, men aktivitetsniveauet vil fremtidigt være væsentligt begrænset, hvis ikke der findes ny finansiering til et offentligt-privat samarbejde om at styrke indsatserne og stimulere det store poten-tiale modebranchen rummer. Denne udgivelse kommer derfor med en række konkrete anbefalin-ger til indsatsområder samt med et forslag til en fremtidig erhvervsstra-tegi for modebranchen.

God læselyst. Eva Kruse Direktør, Danish Fashion Institute

Trine Wacherhausen,designer og ejer, Wackerhaus.

”Jeg har nok tænkt på Modezonen som noget fortløbende og ikke tænkt, at det skal stoppe. Jeg så det som noget, vi altid skulle have i branchen”

76

Tysklandskonference, Modezonens konference om tysk eksport, november 2009

98

IndledningIndledning

Den danske modebranche var i 2008 lige som i dag kendetegnet af få store virksomheder og et stort vækstlag af små og mellemstore designdrevne virksomheder. Branchen havde en begrænset tradition for videndeling, viden-

tilførsel og videreuddannelse, brug af specialiserede kompetencer til forretningsudvikling og indhentning af viden fra udlandet. Verdens-økonomien kom på en alvorlig rutchetur netop, som Modezonen skulle begynde. Det betød, at branchens behov for støtte og ny viden blev skærpet, og villigheden til at samarbejde på tværs af virksomheder voksede, men også at virksomhederne blev spændt hårdt for og havde mindre tid. Modezonens vigtigste opgaver har været at samle den danske modebranche og gøre flere af de små og mellemstore virksomheder

konkurrencedygtige ved at skabe tiltag, der understøttede deres muligheder for vækst og videndeling på tværs af geografi og designtra-ditioner. Det har været Modezonens ønske og mål at skabe størst mulig værdi for modevirk-somhederne i Danmark ved at sætte ind med indsatser dér, hvor virksomhederne har svært ved selv at løfte opgaven. Med Modezonen har danske modevirk-somheder modtaget målrettede tilbud, som

forsøgte at imødekomme deres udfordringer og understøtte ambitio-ner om internationalisering og professionalisering. Vi har i perioden 2008-2011 udviklet arrangementer, projekter og tiltag, der alle bevæ-gede sig under overskrifterne internationalisering, eksport, netværks-dannelse, videntilførsel, tværfaglige samarbejder, talentudvikling og bæredygtighed. Modezonen har fra begyndelsen haft en bevidst tilgang til, hvordan tilbuddene til branchen skulle stykkes sammen så de vakte interesse og skabte mest mulig værdi for modevirksomhederne. Tiltagene har været skræddersyede og meget præcist tilpasset netop modebran-chen. Indgående branchekendskab og forståelse for branchens spe-cielle udfordringer og behov, har været centralt i Modezonens arbejde. Ydermere har det været et fokus at sikre meget høj kvalitet i de gen-nemførte aktiviteter bl.a. ved at knytte internationale kapaciteter til projektets initiativer. Denne tilgang har skabt resultater. Rådgivningsfirmaet Manto har foretaget en række kvalitative interviews af de virksomheder, som har deltaget i vores aktiviteter. For disse virksomheder er der ingen tvivl om, at Modezonen har bevist sit værd i kraft af vores succesfulde aktiviteter som fx FashionForum.dk, speed-dating (se ordforklaring s. 70-71) og konferencer. Disse aktiviteter har blandt andet været med til at gøre Modezo-nen til en væsentlig aktør i den danske modebranche. Mange af de

interviewede virksomheder opfatter Modezonen som en forlængelse af Danish Fashion Institute og dermed som et permanent initiativ, som de har glæde af og gerne vil fortsætte med at have glæde af fremover. Modezonens anbefalinger i denne udgivelse underbygges af Mantos brancheinterviews. Ydermere er indhentet evalueringer fra deltagerne umiddelbart efter alle afholdte aktiviteter.

Modezonen har på mange måder nået sine mål og flere til. Vi har, ifølge virksomhederne, været brancheskabende, skabt merværdi på bundlin-jen, samt åbnet branchens øjne for værdien af netværk og videntilførsel.

De udfordringer som modebranchen stod overfor i 2008 er dog stadig mange af de samme, som den står overfor i dag. Hvis mode-branchen fortsat skal professionaliseres og internationaliseres, skal Modezonens arbejde derfor følges op og fortsat udvikles. En af Mo-dezonens målsætninger var at få modebran-chen til at søge ny viden og indgå samarbejder på tværs af virksomheder og aktører. Her er sket en stor positiv forandring, hvilket giver sig udslag i, at deltagerantallet til aktiviteter, semi-narer, konferencer og besøgende på FashionForum.dk er eksploderet det sidste års tid. Opgaven med at løfte modebranchen er i gang, men den slags brancheskabende initiativer tager tid og selv om mange ’flueben’ er sat, mange succesfulde aktiviteter er afviklet, så er der stadig en række udfordringer, der skal løses, hvis den danske modebranche skal indfri sit fulde potentiale. Danish Fashion Institute er, som netværksor-ganisation, den ramme hvorfra Modezonens aktiviteter potentielt kan forsættes og videreudvikles.

Kristine Sele Reinhard & Henrik Ralf Nielsen, Modezonesekretariatet

Modezonen var den første af fire oplevelseszoner, der blev udpeget i juni 2008, som led i styrkelsen af de kreative erhverv i forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen fra 2007. Projektet har været finansieret af midler fra Danish Fashion Institute, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Hovedstaden, Region Syddanmark. Yderligere medfinansiering kom fra konsortiepartnere nævnt nedenfor. Projektholder og initiativtager til Modezonen er netværksorganisationen Danish Fashion Institute, som har ledet projektet med støtte fra et stærkt konsortium bestående af Dansk Erhverv, Eksportrådet, Wonderful Copenhagen, Dansk Design Center, CBS samt de fire designskoler – Dan-marks Designskole, Designskolen Kolding, TEKO og KEA.

I n d l e d n i n g

Den danske modebrancheanno 2011

Den danske modebrancheanno 2008

Modezonen er 100% vigtig, den skal være der og har været et kærkom-ment initiativ. Der skal ske noget i branchen, der skal ruskes op i osalle sammen” Thomas Ørum,grundlægger, Brand8.

”Det er dejligt at føle, at vores bran-che bliver bakket op og vi blivertaget alvorligt,”Beinta Poulsen, designer og ejer, Soul Made

1110

Erhvervsstrategi 2012+

Erhvervs-Strategi2012+

1312 Erhvervsstrategi 2012+

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk modeFremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

Danmark har en unik mulighed for at positionere sig selv som et af verdens førende kraftcentre for mode. Alt peger på, at hvis vi, som nation, fort-sat kan dygtiggøre os indenfor dette fag, hvis vi formår at forbedre betingelserne for vækst, og udnytter de muligheder, der ligger forude på den rigtige måde, kan vi være med blandt de førende i verden. Men disse muligheder bliver ikke ved med at være der. Der skal handles hurtigt. Ellers vil vi

med stor sandsynlighed opleve en meget hårdere konkurrence de kom-mende par år, hvilket kan medføre en decideret nedgang i branchen. Den danske mode- og beklædningsindustri har igennem de sidste par år været genstand for en stigende opmærksomhed, både natio-nalt og internationalt. Opmærksomheden skyldes, at dansk mode er en branche med et stort vækstpotentiale, der er udsprunget et endnu større antal modevirksomheder og designere med markant kreativt potentiale. Derudover har den københavnske modeuge fået etableret sig som en af Nordeuropas største med mere end 40 modeshows, 200 events og 2200 modemærker udstillet på messerne, der tiltrækker op mod 65.000 indkøbere to gange årligt. Mode- og tekstilindustrien har, med en omsætning på ca. 31 mia. DKK og ca. 23 mia. DKK i eksport, en stor betydning for dansk eksport og beskæftigelse. En fortsat styr-kelse af modebranchen vil medføre generel vækst. Som et eksportom-råde af høj værdi er den danske modebranche en del af svaret på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Gennem de seneste 5-6 år er den danske modebranche blevet modnet betydeligt og er nu parat til den udvikling og profesionalisering, der er helt afgørende for at kunne konkurrere internationalt. Det er derfor essentielt, at det offentlige fortsat investerer i at styrke mode-branchen i Danmark og giver støtte til en branche med kritisk masse, som har et stort kreativt og uudnyttet indtjeningsmæssigt potentiale. Formålet med at styrke modebranchen er ultimativt, at det giver mulighed for at skabe endnu flere arbejdspladser og herigennem styrke dansk økonomi. Det er dog ikke kun konkrete jobs i modebranchen, der er tale om. Modevirksomheder interagerer og samarbejder med mange andre erhverv, heriblandt detail, medier og turisme, så en styrkelse af modebranchen, bør derfor også kunne styrke andre brancher.

Den finansielle krisesituation har allerede sat dybe spor i modebranchen, mange har måttet afske-dige medarbejdere og skære ned på aktiviteterne.

Opbremsningen i detailhandlen skaber ligeledes bekymring for de kommende sæsoner. Modezonen er født i en krisetid, og den danske modebranche er under langt større pres i dag end tilbage i 2008, hvor ansøgningen om en modezone blev udfærdiget. Ønsket om at løfte hele den danske modebranche gælder derfor mere end nogensinde.

I krisetider sker der ofte to ting i modebranchen:

1: at mange af de små vækstlagsdesignere bukker under. Disse små virksomheder er meget vigtige for udviklingen af branchen. Det er oftest hos de nye mindre virksomheder, at den største udvikling af modedesignet sker, og der de modigste valg og største ny-tænkning i formgivningen finder sted. Derfor virker vækstlaget tit som inspirator for den mere etablerede del af branchen, og medvirker til at sikre, at modebranchen ikke mister sit værdigrundlag, og at den kontinuerlige talentudvikling finder sted, trods det skærpede fokus på professionalisering og omsætning.

2: at mange etablerede virksomheder strammer op på kollektionerne for at imødekomme mere kommercielle kravsæt og billigere prispunkter. Disse opstramninger er indimellem på bekostning af designmæssig nytænkning og mere grænsesøgende formgivninger.

At modebranchen bevarer sit kreative, kunstneriske og grænsesø-gende fokus er uhyre vigtigt i disse finansielt udfordrende tider: At den ikke glemmer den æstetiske, kunstneriske tilgang til modens omdrej-ningspunkt, at den husker at sikre plads til den fortsatte udvikling af det kreative talent, og at den bevarer fokus på modens betydning i det kulturelle billede, såvel som det økonomiske. Flere storbyer har med succes fokuseret på de kreative aspekter af modebranchen ved at promovere modens kunstneriske potentiale blandt andet gennem udstillinger og gennem fokus på det kunstneri-ske i uddannelserne af designerne. Fremtidens vækst forudsætter et styrket samarbejde mellem erhverv og kunstnerisk kreativitet for at sikre design- og produktionskvalitet, kvalitet i uddannelserne, profile-ringen i medierne og positioneringen i udlandet. Mode er meget mere end omsætning, forbrug, brugsgenstande og eksport. Moden afspejler både samfundets sociologiske og kulturelle udvikling og bidrager med løsninger og udfordringer af det mentale rum i hos den enkelte og i samfundet. Danish Fashion Institute anbefaler, at der også arbejdes fokuseret med mode og design som en kunstform, i kraft af udstillinger, udgivelser og i sammenhæng med andre kunst og kulturarter. Der bør være mere fokus på designtalentet – énerne – også i en kulturel sammenhæng. Kan moden krydse klinger med kunsten og kulturens traditionelle discipliner vil det medvirke til at styrke modens udtryksmuligheder, skabe nye berøringsflader og tværfaglige samarbejder. Moden set med kulturens øjne vil give mere synlighed og skabe nye muligheder for bran-chens medieprofil med fokus på at styrke branchens kulturelle økonomi. Den aktuelle finansielle situation og en øget konkurrence fra mo-deugerne i Stockholm og særligt Berlin har medført, at Copenhagen Fashion Week oplevede et fald i antallet af internationale indkøbere under modeugerne de seneste år. Danske modevirksomheder er op-mærksomme på konkurrencen og flere overvejer at rykke deres aktivi-teter ud af landet. Copenhagen Fashion Week har stor indflydelse på en række relaterede erhverv, turisme, hoteller og detailhandel, og samtidig er den væsentlig for at positionere dansk mode med sin egen stærke hjemmebane. Den københavnske modeuge er fortsat en af de største i Nordeuropa, men forsætter tendensen med faldende internationale

F r e m t i d i g e r h v e r v s -s t r a t e g i f o r d a n s k m o d e

Hvorfor er en styrkelse af modebranchen vigtig for Danmark og dansk erhvervsliv?

Krisetid

1514

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk modeFremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

besøgende vil det få en betydelig effekt på eksporten. Dette, sammen-holdt med modeugens og modebranchens store markedsføringsmæs-sige potentiale for Danmark er årsagen til, at Danish Fashion Institute vil opfordre staten til aktivt at samarbejde med branchen for at skabe det nødvendige løft, der skal til for at styrke Copenhagen Fashion Week og sikre dansk mode en stærk position i den globale konkurrence.

Undersøgelser1 viser, at virksomheder tilknyttet stærke netværk eller kompetenceklynger har en større chance for at skabe vækst end virksom-heder, der står udenfor. Kompetenceudviklingen indenfor en branche er ligeledes essentiel for, at den kan vækste. En stor gruppe væsentlige virksomhe-der og institutioner i modebranchen tog i 2005 initiativ til stiftelsen af netværksorganisationen

Danish Fashion Institute (DAFI). Formålet var netop at skabe det kom-petencenetværk, som skulle drive dansk mode fremad gennem mar-kedsføringstiltag, eksport og udvikling af Copenhagen Fashion Week samt at stimulere netværket, vidensniveauet og kompetenceudviklin-gen af branchen. Danish Fashion Institute stod derfor bag initiativet til etablering af Modezonen og har drevet sekretariatet og projekterne gennem hele perioden.

Med Modezonens ophør, stopper også en betydelig del af Danish Fashion Institutes muligheder for at vedligeholde og udvikle virksomme platforme for branchen, og det sker på et tidspunkt, hvor branchen står mere samlet end nogensinde før. Branchen er modnet og parat til at tage skridtet videre til etableringen af en egentlig kompeten-ceklynge i dansk mode. Samtidig er der gennem Modezonen afprøvet og udviklet adskillige formater og greb, som har vist sig at kunne fungere som en umiddelbar vækstmotor for branchen, og som bør fortsættes. Danish Fashion Institute peger derfor på vigtigheden af, at det of-

fentlige understøtter driften af en visionær netværksarkitekt, som kan drive langsigtede strategiske indsatser og skabe rammer og indsatser, der fortsat vil gavne hele den danske modebranche.Modebranchen er globalt set en af verdens mest forurenende indu-strier. Dens enorme forbrug af energi, kemikalier, vand og lavtlønnede menneskelige ressourcer finder primært sted uden for Danmarks grænser, men udviklingen af bæredygtige erhverv, der påtager sig et

samfundsansvar og har viden om og modet til at gøre en forskel, er uhyre vigtigt – også på den nationale bane og i fortællingen om et ansvarligt, dansk samfund. I landskabet af danske modevirksomhe-

der, kræver det en stor indsats at ændre på designprocessen og forsy-ningskæden og at implementere CSR-strategiske forretningsmetoder. Det er ikke en opgave, den enkelte virksomhed kan magte alene, og i finansielt udfordrende tider hensættes miljøet og ansvarligheden ofte til fordel for andre kortsigtede overlevelsesstrategier. Derfor foreslår Danish Fashion Institute, at det offentlige går aktivt ind og tager medan-svar for, og finansiering af, udviklingen af en samfundsansvarlig mode-industri, og således sikrer, at virksomhederne får adgang til information, viden og netværk gennem uddannelse og kompetenceudvikling. Verdens fire stærkeste modecentre (New York, Paris, London og Milano) har alle skabt kompetencecentre, der understøtter virksomhe-derne gennem netværk og viden, og har brandet deres modebrancher samlet omkring én identitet; i Paris er det high fashion, i Italien handler det om mode som håndværk, etc. Danmark har også brug for at blive brandet samlet for at stå stærkere. Hverken London, Paris, New York eller Milano har magtet opgaven at blive det foretrukne sted for bære-dygtig mode. Ved hjælp af internationale mega-events, messer, uddan-nelse og kompetenceudvikling med fokus på bæredygtig mode kan Danmark opnå en unik niche og kommerciel succes gennem positio-nering som verdens centrum for bæredygtig mode. Samfundsansvar er på dagsordenen, og verden har brug for aktø-rer og drivere, som kan lede udviklingen i retning af mere bæredygtige virksomheder. Dansk modeindustri har potentiale til at blive en sådan driver, der arbejder proaktivt for at løse kritiske miljømæssige, sociale og etiske udfordringer på globalt plan. Gennem Modezonen og NICE (se Ordforklaring s. 70-71) er udviklet begyndelsen til en bevægelse i branchen, hvor Danmark tager førertrøjen på omkring udvikling af en samfundsansvarlig og bæredygtig modebranche. Gennem kontinuer-lig uddannelse og markedsføring kan bæredygtighed udvikle sig til en markant og anderledes identitet for branchen, som vil kunne positio-nere dansk mode i udlandet.

1 FORA rapporten

”Brugerdreven Innovation

– Danmark som 5.

Modeklynge” (2005) og

Rambøll Management

for Hovedstadens

Udviklingsråd (2005):

Oplevelsesøkonomi i

Hovedstadsregionen –

perspektiver og forslag fra

seks kreative brancher.

Hvorfor er det vigtigt for industrien at fortsætte udviklingen af en kompetence-klynge?

En samfunds-ansvarlig modebranche

Klyngeeksperter mener, at det ta-ger mindst syv-otte år at skabe en egentlig kompetenceklynge – med Modezonen har dansk mode tilbage-lagt tre år af denne rejse. Derfor er det nødvendigt at fortsætte den offentlige investering i udviklingen af vidensplat-forme og den form for kompetenceud-vikling, som Danish Fashion Institute har igangsat med Modezonen.

1716

Indtil etableringen af Modezonen, herskede der en ringe tradition i modebranchen for vidende-ling, videntilførse og videreuddannelse. Den var præget af mange ’enlige øer’ og relativt auto-dikakt ledelse, samt en ringe evne til at udnytte viden fra andre brancher i ind- og udland, lige-som at antallet af internationale kompetencer i branchen er relativt få.

Derfor har det haft betydelig værdi, at Modezonen kontinuerligt har leveret specialiseret viden, skabt plat-forme og arrangementer af høj kvalitet og dermed vakt en søgning efter ny viden og tilførsel af kompetencer. Efterspørgsel efter viden og kompetenceudvikling er dog kun i sin vorden, og skal fortsat stimuleres og udvikles før den for alvor sætter sit præg på væksten af industrien. Alene det forhold, at branchen siden stiftelsen af Danish Fashion Institute og Modezonen er begyndt at opfatte sig om en sammenhæn-gende branche, som en klynge, der deler vilkår og udfordringer og ram-mebetingelser, er i sig selv skelsættende. Åbenheden for nye samarbej-der og en fælleskabsfølelse i forhold til ansvar for, ikke bare det enkelte brands position, men for Københavns modeuge, dansk modes position internationalt og talentudviklingen er opstået og kan blive medvirkende til at skabe det løft, der kan føre branchen og Danmark videre. Der eksisterer fortsat et stort potentiale for at skabe mere vækst i den danske modebranche, men for at denne vækst kan frembringes, skal der også fokuseres på branchens overvægt af mindre og mel-lemstore vækstvirksomheder, der rummer stort kreativt potentiale, men har generelle udfordringer i deres rammebetingelserne. Mang-lende økonomisk råderum og fokus er medvirkende årsag til, at de nødvendige spidskompetencer som alle virksomheder har brug for, savnes i mange modevirksomheder. Der er ikke råd til en lagerbestyrer, HR- eller økonomimedarbejder for blot at nævne få. Ydermere er hvert indkøb af ydelser dyrere, når der handles med små oplag/antal. Alt fra sourcing og produktion til administrative funktioner og økonomistyring og helt ned til transport og distribution fungerer mindre effektivt og fordyrende for de mindste virksomheder. Det betyder bl.a. at mange virksomheder, der ledes af kreative kræfter, bruger uhensigtsmæssigt meget tid på store dele af forretningen, fordi kompetencerne mangler. Som løsningsforslag til ovenstående problemstilling foreslår Da-nish Fashion Institute udvikling af en forretningsplatform bestående af Shared Services (se Ordforklaring s. 70-71) til SMV’erne. Denne for-retningsplatform vil have til formål af skabe stordriftsfordele til mindre virksomheder via samarbejde og samtidig facilitere en struktur blandt modevirksomheder, der gør deling af kompetencer og forretningsud-vikling mulig.

Ydermere peges på videreudviklingen af Modezonens Design Incuba-tor forløb til et mere permanent og intensiveret vækstprogram, der kan give flere vækstvirksomheder med stort uudnyttet potentiale adgang til en stor del af de, ofte forretningsmæssige, kompetencer, som de mangler. Målet er hands-on løsninger, der giver umiddelbar effekt og øget omsætning.

Der er taget mange væsentlige skridt på vejen til, at Danmark kan blive et af de markante kompetencecentre indenfor modebranchen globalt. Gennem initiativer som Danish Fashion Institute og Modezonen er rammerne allerede skabt for den netværksplatform, der, i samar-

bejde med brancheorganisationer, kan samle branchen og stimulere det samarbejde og den udvikling, der er central for dansk modes frem-tidige succes. Modebranchen er parat og har brug for indsatsen. Der er kort sagt det rette fundament for at understøtte udviklingen af en egentlig kompetenceklynge nu – men der skal tænkes stort, visionært og internationalt. Og handling skal ske nu.

Tiden erinde…

Hvordan skal en intensiveret indsats komme virksom-hederne til gavn?

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk modeFremtidig erhvervsstrategi for dansk mode 1918

Anbefa-linger

2120

Det har haft en helt unik betydning at have et organ som Modezonen, der har kun-net arbejde på tværs af organisationer og medlemskredse. Det har gjort det muligt at skabe et egentligt klyngefokus for dansk mode - hævet over geografiske afstande, over uddannelsesinstitutioner og erhver-vet, og over store og små virksomheder. Netværket og opdraget har været helt enestående i dét, at det har skabt mulig-hed for, at Modezonen har kunnet agere som en driver på mange områder og med mange samarbejdspartnere.

Vi anbefaler, at der fra det offentliges side fortsat investeres i at have en netværksarkitekt, der kan samle og koordinere branchens indsatser, øge samarbejdet mellem uddannelser og erhverv, og drive og udvikle vigtige visionære agendaer og initiativer, som kan bidrage til, at industrien vokser og ekspor-ten øges.

Indsatsen for at ruste de danske mode-virksomheder til den internationale kon-kurrence og fortsat øge dansk modes eksportandel, er helt afgørende for at skabe vækst. Modezonen har erfaret, at det er muligt at skabe yderst effektive og værdiskabende tiltag, når disse tilpasses både markedet og brands, og de konkrete tiltag designes på grundlag af grundig markedsresearch

samt forankres i lokale partnerskaber. Ydermere har det haft en umiddelbar tydelig effekt, at det gennem Modezonen har været muligt at koordinere eksportindsatser mellem aktører og udvælge specifikke markeder, som flere organisationer har rettet deres akti-viteter mod med intensiveret indsats og virkning til følge.

Vi anbefaler, fortsættelse af Speed-dating1 arrangementer med potentielle internationale agenturer og producenter. End-videre anbefales det, at eksporttiltagene baseres på brede eksportsamarbejder med skræddersyede eksport-koncepter, funderet på opdyrkelse af lokale netværk og et indgående branchekendskab til de potentielle eksportmarkeder.

Modebranchen har gennem de sidste tre år åbnet sig markant i forhold til at modta-ge viden – også viden der driver en agen-da, som ikke har med den daglige drift og akutte problematikker at gøre. Deltagelsen i seminarer, konferencer og netværksmø-der er eksploderet, og branchesitet Fa-shionForum.dks (se Ordforklaring s. 70-71) besøgstal vidner om en helt ny søgen efter viden, brancheforståelse og sammen-hængskraft.

Vi anbefaler, at FashionForum.dk forankres i branchen og fortsætter som et samarbejdsprojekt mellem organisatio-nerne med mulighed for at arrangere målrettede konferencer og seminarer, der kan udfolde sitets vidensmæssige indhold og knytte brugerne tættere til platformen. Derudover skal der fortsat investeres offentlige midler i efteruddannelsesforløb, konferencer og seminarer som kan højne vidensniveauet og udviklingen af en stærkere dansk modebranche.

Udfordringen med en branche bestående af en overvægt af små og mellemstore virk-somheder har skærpet fokus på at udvikle tiltag og platforme, som kan understøtte nye forretningsmodeller, samarbejdsformer og skabe en større skala i forretningen. En forudsætning for dette er viljen til samar-bejde mellem virksomhederne i branchen. Denne vilje er vakt og afprøvet gennem de seneste tre år og risikerer nu at gå tabt, hvis den ikke stimuleres.

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i at videreudvikle plat-forme, som kan understøtte den fortsatte netværksdannelse mellem virksomhederne med henblik på effektivisering af indtjeningsmuligheder og skalering af forretningsmodeller. Helt konkret anbefales, at der investeres i udviklingen og afprøvningen af en Shared Service2 platform, som skal kunne give små virksomheder adgang til den type faciliteter og stor-driftsfordele, som ellers er forbeholdt branchens største.

M o d e z o n e n s a n b e f a l i n g e r& e r f a r i n g e r,r e s u m é

1:Netværks-arkitekt

2:Internationalise-ring & eksport

3:En klogere branche

4:Netværk &forretnings-udvikling

1 Se Ordforklaring, side 70-71


Modezonens anbefalinger & erfaringer, resuméModezonens anbefalinger & erfaringer, resumé 2322

Målrettet udvikling af de bedste talenter og de mest potentielle vækstvirksomhe-der indenfor modebranchen, er dét der i fremtiden skal sikre dansk modes position på den internationale scene. Modezonen har afprøvet incubations-initiativer, hvor vækstlaget og talenter med stor succes er blevet løftet af det etablerede erhverv, og hvor viden og best pratice fra udlandet hentes hjem til uddannelserne.

Vi anbefaler, at initiativet Design Incubator3, der kobler vækstvirksomheder med ekspertviden og mentorordninger, etableres som en permanent ordning, som en helt konkret vækstdriver for SMV’er. Desuden anbefales, at samarbejdet i mellem uddannelsesinstitutionerne fortsat holdes i gang samt, at arbejdet for at få erhvervslivet til at tage større ansvar for tilførsel af kompetencer til talentudviklingen på skolerne fortsættes.

Samfundsansvar og bæredygtighed har fra Danish Fashion Institutes begyndelse været et fokusområde, som er blevet dyrket og udviklet gennem Modezonens aktiviteter. Danmark har med NICE-projektet (se Ord-forklaring s. 70-71) en enestående chance for at tage den globale førerposition i for-hold til den visionære dagsordensættelse og for skabe en unik markedsplatform for udviklingen af bæredygtige modevirksom-heder, men det kræver en fortsat koordine-ret indsats og i særdeleshed uddannelse af virksomhederne samt adgang til viden og netværk.

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i styrkelsen af en koordineret indsats for udviklingen af en bæredygtig og samfundsansvarlig modebranche, gennem udvikling af spe-cialiserede værktøjer samt adgang til viden, netværk og ud-dannelse. Desuden anbefales, at Danmark udnytter sin mulig-hed for at tage globalt lederskab mod at udvikle en grønog ansvarlig modeindustri.

Ved Modezonens begyndelse herskede en ringe tradition for at tilegne sig ny viden i modebranchen. Modezonen har knækket kurven på den tendens og bygger en stor del af sin succes på, hvordan de forskel-lige initiativer og arrangementer er blevet udført og eksekveret. Det gennemgående for samtlige projektinitiativer har været et meget specifikt branchefokus, hvor der er indhentet den nyeste viden fra de bedste i branchen nationalt og internationalt. Alle initiativer har eksperimenteret med de-sign i både form og indhold for at udvikle nye metoder for indlæring og videndeling.

Vi anbefaler, at arbejdet med at levere og facilitere videns- og kompetenceudvikling af høj kvalitet med et internationalt og branchespecifikt fokus fortsættes. Faciliteringen bør udfor-dre modebranchen med nye og eksperimenterende tilgange til vækstskabelse i inspirerende formater.

M o d e z o n e n s a n b e f a l i n g e r& e r f a r i n g e r,r e s u m é

5:Talentudvikling

6:Bæredygtighed& CSR

7:Kvalitet & specialiseret viden

3 Se Ordforklaring side 70-71

Modezonens anbefalinger & erfaringer, resuméModezonens anbefalinger & erfaringer, resumé 2524

1.Netværks-arkitekt

2726

”Modezonen har vist, hvor-dan det kan lade sig gøre

at samle mode-branchen om fæl-les projekter som

kommer hele branchen til gavn. De eksportaktiviteter som Modezonen har gen-nemført har været meget konkrete og brugbare for et bredt udsnit af mode-branchens virksomheder. Aktiviteterne har derud-over været med til at skabe bedre rammebetingelser for branchen i Danmark og ikke mindst været medvir-kende til at sætte Danmark på verdenskortet som mo-denation i udlandet”

Michael Hillmose, Eksportchef, Dansk Mode & Textile

1. Netværksarkitekt 2928 1. Netværksarkitekt

Vi anbefaler, at der fra

det offentliges side fort-

sat investeres i at have

en netværksarkitekt, der

kan samle og koordinere

branchens indsatser, øge

samarbejdet mellem ud-

dannelser og erhverv, og

drive og udvikle vigtige

visionære agendaer og

initiativer, der kan bidrage

til, at industrien vokser.

Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv.

Koordination mellem initiativer og organisationer

For at nå i mål med at løfte den danske modebranche op på et internationalt niveau er det vigtigt, at indsatsen over for branchen ikke lader sig styre af medlems-betjening og konkur-rerende organisatio-ners egne interesser. Resultatet af en sådan koordination har væ-ret slående i forhold til Modezonens arbejde på eksportområdet. Vi har haft mulighed for at lægge en fælles retning for eksport-indsatser mellem flere aktører og branche-organisationer med mereffekt til følge.

Øget samarbejde mellem uddannelser og erhverv

Vigtigheden af at styrke arbejdet med at facilitere kontakt og samarbejde mellem designuddannelserne og erhvervet kan ikke understreges nok. Forudsætningen for, at Danmark også i fremtiden har stærke og konkurrence-dygtige designtalenter er, at de studerende i forbindelse med deres uddannelse får spar-ring og input fra det erfarne erhvervsliv. Også her har Mod-ezonens samlende funktion gjort det muligt at skabe rum for koordination, i denne sammenhæng mellem designskol-erne, der ikke tidligere har haft tæt kontakt.

Visionæragenda formodebranchen

Barren skal fortsat sættes højt for den danske modebranche, det er netværksarkitektens fremmeste opgave. Modezoneprojektet og NICE (se Ordforklaring s. 70-71) har vist, at det nytter, hvis der er nogle, der udfordrer branchen. Bæredygtighed og CSR er blevet et omdrejningspunkt for den fortsatte positioner-ing af dansk mode på den internationale scene – ikke mindst grundet den kommunikative indsats fra Modezonen og NICE.

”Det er den utraditionelle approach, det, at Modezonen ikke er drevet af medlemskabs-interesser, og at den gerne vil give branchen et løft”.

1.Med Modezonen har modebranchen haft en uafhængig net-værksarkitekt i tre år, som har arbejdet hen mod at samle bran-chen på alle niveauer, at skabe koordination mellem indsatser, og at sætte en visionær agenda. I rollen som netværksarkitekt har Modezonen arbejdet på tre niveauer: et samfundsmæssigt-, et branchemæssigt- og et virksomheds-mæssigt niveau.

1. Netværksarkitekt 1. Netværksarkitekt 3130

2.Interna-tionalise-ring & eksport

3332

”Modezonen er vig-tig fordi den inter-

nationalise-rer os, gør os

mere fokuserede på bundlinien og gene-rerer en professio-nalisme, der gerne skulle smitte af på hele branchen. Det skulle gerne højne standarden og øge eksporten og tjene nogle penge hjemtil Danmark”

Jacob Kampp Berliner,CEO, Soulland

35342: Internationalisering & eksport 2: Internationalisering & eksport

Vi anbefaler, en fortsættelse af Speed-dating -arrangementer med potentielle internationale agenturer og producenter. Endvidere anbefales det, at eksporttil-tagene baseres på brede eksportsam-arbejder med skræddersyede eksport-koncepter, funderet på opdyrkelse af lokale netværk og et indgående bran-chekendskab til de potentielle eksport-markeder.

Dea Kudibal, Designer og Ejer, Kudibal

Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv

Thomas Ørum, Ejer, Brand8

Skræddersyede eksport-koncepter

En af Modezonens vigtigste erfaringer er at støtte og ressour-cer til virksomheder gives bedst, hvis de gives målrettet og konkret. Koncepter som speed-dating med udenlandske agenturer har vist sig meget succesfulde og har haft stor værdi for branchen. Succesen skyldes især, at der her er skabt et simpelt format, der afhjælper en konkret udfordring, som alle modevirk-somheder står overfor – at finde udenlandske samarbejdspartnere. Speed-dating arran-gementernes styrke er, at de kombinerer den enkelte virk-somheds individu-elle behov med et

kollektivt aspekt, der effektiviserer proces-sen både tidsmæs-sigt og økonomisk. Formatet bør videre-føres og, naturligvis også, videreudvikles. Ydermere kan forma-tet med fordel bruges til inspiration for andre brancher end mode-branchen.

Brede eksport-samarbejder

Den danske mode-branche bør udnytte, at de har flere kom-petente branche- og interesseorganisatio-ner, der gør det muligt at pulje ressourcer, hvis der samarbejdes om eksport. Gennem et organ som Mode-zonen er det lykke-des at skabe mere målrettede indsatser med gennemslags-

kraft frem for spredt fægtning med mindre effekt. Koordinering, af de markeder der fokuseres på, kan skabe synergier, der både kommer orga-nisationerne selv og hele modebranchentil gode.

Branche-kendskab

Skal man skabe suc-cesfulde eksporttiltag, bør fokus være på at forstå modebran-chens udfordringer på virksomhedsniveau, så virksomhederne støttes der, hvor de har brug for det. Jo mere skræddersyet og konkret et tiltag man kan skabe, jo større er sandsynlig-heden for succes. Det er derfor centralt, at det er personer med branchekendskab, der faciliterer sådanne tiltag. En anden væ-sentlig faktor, som Modezonen har brugt meget tid på, har væ-ret at undersøge det givne eksportmarked; konkurrentanalyse, kunde/eksport poten-tialer, stil- og insidervi-den samt at skabe de helt rette partnerska-ber og netværk lokalt.

”De arrangementer, jeg har deltaget i, har haft stor betydning for os og vores bundlinje. Speed-dating og konferencerne var gode og meget hands-on.”

”Jeg har en min-dre medlemsvirk-somhed, der var til speed-dating med agenter fra England og nu hænger deres tøj i London – det er da fantastisk!”

”Modezonen har sparet mig for en masse research, flybilletter, at stemme dørklokker, finde de rigtige agenter… De har sparet mig for nogle dårlige oplevelser og famlen i mørket.”

2.Modebranchen er kendetegnet ved et internationalt udsyn og andres internationale bevågenhed. Branchen er global af natur og tiltrækker i kraft af de to årlige modeuger mange udenlandske professionelle til Danmark, hvilket er afgørende for, at danske modevirksomheder kan vækste og bevare en høj eksportandel. Styrkelse af branchens internationale konkurrenceevne og et fortsat målrettet fokus på eksport er derfor én af modebranchens essentielle vækstbetingelser. Det er i udlandet, at en større omsætning i branchen skal skabes, og det er i udlandet, at modebranchen afsætter (og produ-cerer) en stor del af sine produkter. Modezonen har synliggjort, at det er meget nyttigt, hvis der etableres brede eksportsamarbejder, hvor orga-nisationerne koordinerer tiltag og retning på tværs, så indsatser får mere effekt og gennemslagskraft.

4


37362: Internationalisering & eksport 2: Internationalisering & eksport

3.En klogerebranche

3938

”FashionForum.dk er på nyhedssiden den centrale

aktør i den danske modebranche. De har været en god

samlende faktor for mo-debranchen og formået at skabe et univers med stor relevans for små og store spillere i branchen. Et uni-vers, hvor også omverde-nen har kunnet blive klo-gere på den centrale rolle kreativitet spiller for vækst i Danmark”

Søren Jespersen, presseansvarlig, Kopenhagen Fur

41403: En klogere branche 3: En klogere branche

Vi anbefaler, at FashionForum.dk forankres i branchen og fortsætter som et samarbejdsprojekt mellem orga-nisationerne, med mulighed for at arrangere målret-tede konferencer og seminarer, der kan udfolde sitets videnmæssige indhold og knytte brugerne tættere til platformen. Derudover skal der fortsat investeres of-fentlige midler i efteruddannelsesforløb, konferencer og seminarer som kan højne vidensniveauet og udvik-lingen af en stærkere dansk modebranche.

FashionForum.dk

FashionForum.dk er skabt ud fra erken-delsen af, at ledelsen og medarbejderne i mange danske mo-devirksomheder er udfordret på tid, og derfor har brug for let adgang til relevant viden. Endvidere er geografiske afstande, trods Danmarks stør-relse, en hindring for, at alle har mulighed for at deltage i det ”fysiske møde” som seminar, konference mm. tilbyder. Sitet er drevet som et nyhedsmedie for modebranchen, der dækker behovet for at holde sig opdateret, men sitet fungerer også som en viden-bank, hvor Mode-zonens aktiviteter udfoldes og følges op, hvor debatterne kan fortsætte, netværket styrkes og ny viden tilføres. En langt større skare af personer fra branchen kan derfor følge med i alt, hvad der foregår, selvom de ikke kan være fysisk tilstede.

Ifølge Rådgivningsfir-maet Manto fremhæ-ver alle interviewede virksomheder Fashi-onForum.dk som et af Modezonens vigtigste resultater. Sitet har skabt synlighed og samling i branchen. Et fælles sted, hvor hele branchen mø-des. Dette stemmer overens med Modezo-nens egne erfaringer, idet FashionForum.dk på halvandet år har opnået et dagligt læsertal i omegnen af 4.000.

Uvildigt og forank-ret i branchen

FashionForum.dk har modtaget ros for at være for hele bran-chen og ikke været knyttet til en enkelt

brancheorganisations medlemskreds. Det gør mediet unikt og skaber en åbenhed og troværdighed, som branchen har taget til sig. Derfor vil det være fordelagtigt, hvis modebranchens vigtigste aktører (Da-nish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil samt Dansk Erhverv) i fællesskab kan ga-rantere fortsat drift af Fashion Forum.

Målrettede kon-ferencer og semi-narer

Modezonen har kon-tinuerligt oplevet sti-gende deltagelse på konferencer. Udover at uddanne og inspi-rere har konferencer den positive effekt,

at modebranchen mødes på tværs af virksomheder – store og små - noget der ikke har været stor tradition for tidligere. Konferencer er, med andre ord, med til at samle branchen og samtidig skabe en fælles forståelse af, at alle modevirk-somheder deler de samme udfordringer og muligheder.

”Jeg vælger først og frem-mest konferencer efter kva-liteten af talerne. Kan de for-midle brugbar og håndgribelig viden og har de ’hands-on’ erfaring fra relevante områ-der, så er det sjældent spild af tid. Det har Modezonen gang på gang bevist, at de eri stand til.”Nikolai Reffstrup, CEO, Ganni

Heidi Svarre, Eksportchef, Birger Christensen

”FashionForum.dk er helt fantastisk.Et fælles nyheds-medie, nemt og overskueligt, lige til sagen, jobbørsen og interessante artikler. Den ville jeg være ked af at undvære”

Thomas Frederiksen, Ejer, Shoe The Bear

”Modezonen har været en vigtig in-spirator. Fx et ar-rangement som retail-konferencen – her lærte man fra de bedste i bran-chen. Det var til stor inspiration”

Modebranchen er global og konkurrencen ligeså. Derfor er det vigtigt, at den danske mo-debranche hele tiden er opdateret med, hvad der sker både herhjemme og i resten af ver-den. Vi har i form af det online nyhedsmedie, FashionForum.dk, og afholdelse af seminarer i regi heraf, oplevet en stigende efterspørgsel efter branche- og forretningsorienteret viden, der udfordrer og opdaterer. FashionForum.dks imponerende besøgstal vidner om, at der er et stor behov for branchespecifik viden. 3.

43423: En klogere branche 3: En klogere branche

4.Netværk & forretningsudvikling

4544

”Modezonen har samlet branchen &

gjort det nemmere for de

små virksomheder”

Henrik Fjordbak, CEO, Munthe + Simonsen

47464: Netværk & Forretnings udvikling 4: Netværk & Forretnings udvikling

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i at videreudvikle platforme, som kan under-støtte den fortsatte netværksdannelse mellem virksomhederne med henblik på effektivisering af indtjeningsmuligheder og skalering af forretningsmodeller. Helt konkret anbefales, at der investeres i udviklingen og afprøvningen af en Sha-red Service platform, som skal kunne give små virksomheder adgang til den type faciliteter og stordriftsfordele, der ellers er forbeholdt branchens største.

Styrket netværk

For at skabe de bedste rammer for netværksskabelse og samtidig understøtte opblomstringen af en fællesskabsfølelse i branchen, har Mo-dezonen forsøgt at stimulere modebran-chen på flere plat-forme samtidig.Gennem konferencer, workshops, semi-narer og ikke mindst FashionForum.dk (se Ordforklaring s. 70-71), har Modezonen forsøgt at aktivere branchen både fysisk og virtuelt, ved at skabe samlingspunk-ter, hvor netværk kan plejes og dyrkes.

De fælles referen-cepunkter har gjort kommunikation let-tere og skabt nye mu-ligheder for branchen som helhed, både hvad angår deling af viden, uddannelse, men også helt lav-praktiske ydelser som f.eks. en fælles job- og praktikbørs.

Nye forretnings-modeller og sam-arbejdsformer

Modebranchen består i høj grad af kreative personer, der giver Danmark en stærk designprofil, men det betyder også, at mange virksomhe-der i branchen har begrænsede forret-ningsmæssige kom-petencer. Videndeling og fælles læring har derfor været et vig-tigt skridt på vejen til at hæve branchens vækst- og indtje-ningspotentiale.

Derfor har Modezo-nen og Danish Fashi-on Institute udviklet et nyt format, som vil kunne give især de mindre vækstvirk-

somheder mulighed for at få mere skala ind i forretningen gennem en Shared Service platform.

Løsningen er in-spireret af lige dele andelsbevægelse og store succesfulde modevirksomheder, der fungerer som konglomerater med flere brands under ét tag.

Forretningsmodellen bygger på at skabe stordriftsfordele ved, at brands kan deles om fælles ressourcer som fx administration, regnskab, produk-tion og lagerstyring. Denne model, mener vi, kan tilrettelægges og kopieres så en væ-sentlig del af samme

stordriftsfordele kan skabes for de mindre modevirksomheder, så de både økono-misk og kompetence-mæssigt oplever et løft. Det eneste, der kræves, er facilitering og udvikling.

En Shared Service løsning skal med an-dre ord gøre det både billigere, lettere og langt mere effektivt at drive en kreativ virk-somhed ved at gøre konkurrenter til sam-arbejdspartnere.

”Vi arbejder me-get ud fra en ”sha-re your darlings ” mentalitet. Vi har fundet ud af, at man godt kan dele med hinanden nu. Tidligere delte man slet ikke ud af sin viden, og det er en grim, gammel men-talitet. Der er sket en udvikling” Thomas Frederiksen, Ejer, Shoe The Bear

Modebranchen var tidligere kendetegnet ved, at man holdt sine kort tæt til kroppen og pas-sede sig selv. Både Modezonen og finanskri-sen har været med til at ændre det, og der er i dag mere samling og fællesskabsfølelse end tidligere. Åbenheden og fællesskabet giver branchen bedre vilkår for videndeling, men det skaber også mulighed for nye samarbejdsfor-mer og forretningsmodeller.4.

5


49484: Netværk & Forretnings udvikling 4: Netværk & Forretnings udvikling

5.Talent-udvikling

5150

”Vi har været yderst tilfred-se. Særligt med incubator-

forløbet som er en af hovedfaktorer-ne der kan gøre, at

vi overgår til at være en virk-somhed, der tjener penge”

Jacob Kampp Berliner, CEO, Soulland.

53525: Talentudvikling 5: Talentudvikling


Målrettet udvikling af de bedste talenter

Et nøgleord til at opnå succes med talent-udvikling af såvel personer som virk-somheder, er skræd-dersyede forløb og en ambitiøs udvælgelse. Som det fremgår af Mantos interviews, bør Modezonen for-holde sig strategisk til, hvilke virksomhe-der der skal satses på for at skabe mest mulig vækst. Design Incubator-forløbet er et godt eksempel på, hvor langt man kan flytte en vækstvirk-somhed på kort tid, når der bevidst satses på virksomheder, der har potentiale for at vokse.

Tæt sparring med det erfarne erhvervsliv

Det anses som en væsentlig styrke for branchen, hvis de store etablerede virk-somheder, der ved, hvordan forretningen skal drives, tager ansvar for branche-udviklingen og sparrer med de mindre virk-somheder. Branchens udfordring i form af mange talentfulde, men små, spillere med en omsætning på 5-10 mio. kr. årligt, skal løses, hvis branchen for alvor skal vækste. Fremtidens nye øko-nomier (BRIK-landene)

kræver, at mode-virksomhederne er stærkere på retail. Her spiller virksomhedens størrelse en væsentlig rolle, da det kræver en vis størrelse før en virksomhed er i stand til at udrulle eget retailkoncept eller blot entrere med whole sale på fjernmarkeder.

Manto har interviewet Soulland, som har deltaget i Modezo-nens Design Incubator forløb. De mener, at forløbet vil være ud-slagsgivende i forhold til, at virksomheden kommer til at tjene gode penge fremad-rettet. Både det indi-viduelle mentorforløb og videndelingen med de andre virksomhe-der fremhæves som uhyre positivt. Forlø-bet skubber og udfor-drer virksomhederne til at træde ud af deres komfortzone, hvilket virksomheden oplever som både befriende og udfordrende.

Fortsat styrkelse af uddannelserne

Modezonens arbejde med de fire design-skoler og Copenhagen Business School har tydeliggjort det store ønske og behov, der er fra uddannelserne selv, de studerende samt erhvervslivet for en bedre kobling mellem de-signskoler og handelshøjskoler, implementering af best practice fra de fremmeste udenland-ske designskoler og øget samarbejde mellem designskolerne og virksomhederne. Alle disse områder skal fortsat styrkes, så der skabes det bedste udgangspunkt for danske modedesig-nere. Modezonen har skabt grundlaget i form af en ERFA gruppe for uddannelserne, der bør fortsættes efter zonens ophør.

”Hos Modezonen henter man folk ind og skræddersyer efter deres behov. Det er en nødven-dighed i den bran-che. Hvis man har stor frihed til at møde sin målgrup-pe på deres bane-halvdel, giver det resultater”.

Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv.

Fortsat vækst og udvikling i den danske modebranche afhæn-ger af, at der også i fremtiden sættes mål-rettet ind for at styrke de allerbedste krea-tive design talenter.

5.

Vi anbefaler, at initiativet Design Incuba-tor , der kobler vækstvirksomheder med ekspertviden og mentorordninger etab-leres som en permanent ordning, som en helt konkret vækstdriver for SMV’er. Desuden anbefales, at samarbejdet ud-dannelsesinstitutionerne i mellem fort-sat holdes i gang, samt at arbejdet for at få erhvervslivet til at tage større ansvar for tilførsel af kompetencer til talentud-viklingen på skolerne fortsættes.

6

55545: Talentudvikling 5: Talentudvikling

6.Bære-dygtighed & CSR

5756

Tina Devantier Larsen,CSR-ansvarlig i Bestseller

”Branchen har brug for yderligere ud-

dannelse og ‘awareness

raising’ for at kunne forstå de mange nu-ancer af bæredyg-tighed og for på læn-gere sigt at kunne omsætte denne viden til praksis og dermed skabe reel værdi for både virksomhedog samfund.”

59586: Bæredygtighed & CSR 6: Bæredygtighed & CSR

Vi anbefaler, at der fort-sat investeres i styrkelsen af en koordineret indsats for udviklingen af en bæ-redygtig og samfunds-ansvarlig modebranche, gennem udvikling af spe-cialiserede værktøjer samt adgang til viden, netværk og uddannelse. Desuden anbefales at Danmark udnytter sin mu-lighed for at tage globalt lederskab på området om at udvikle en grøn og an-svarlig modeindustri.

Koordineret oginternationalt orienteret brancheindsats

Globalt set er en af de mest markante tenden-ser i modebranchen netop nu fokus på etisk, social og miljømæssig ansvarlighed. Modein-dustrien er en af verdens mest forurenende pga. kemikalier og brug af vand. Motivationen i branchen er i gang, og handler om øget risi-kominimering, styrket organisationsudvikling og innovationsevne og skærpet markedspo-sitionering. Der er et stadigt stigende ønske fra danske modevirksomheders side om at fokusere strategisk på CSR og mere bæredyg-tig produktion. Men udviklingen af ansvarlige virksomheder og bæredygtige produkter kræ-ver en koordineret og internationalt orienteret brancheindsats samt udvikling af branche-specifikke kompetencer, for at det bliver en gennemgribende og vækstorienteret succes.

Danmark har med lederskabet af NICE-pro-jektet (se Ordforklaring, side 70-71) en mu-lighed for at tage førerpositionen i en global kontekst og som foregangsland; at sætte dagsordenen og markere en øvre barre for visionær tænkning indenfor kreative erhverv. Samtidig kan Danmark kommercielt udnytte det momentum, der er omkring etisk, social og miljømæssig ansvarlighed til at udvikle nye og tidssvarende forretningsmodeller. København skal være omdrejningspunkt for internationale mega-events indenfor mode, og positionere Danmark som modeverdenens centrum for bæredygtighed og samfundsansvar.

Evnen til at afholde mega-events har Danish Fashion Institute og Modezonen stor suc-ces med. Således stod organisationen bag afholdelsen af Fashion Summit – verdens største topmøde inden for modebranchen omkring bæredygtighed – under COP15 i de-cember 2009. Eventen blev udråbt til at være den vigtigste begivenhed i modebranchen i internationale medier. Målet er at fastholde Fashion Summit-formatet på danske hænder og gentage begivenheden med et interna-tionalt modebranche-topmøde igen i 2012 og 2014, så Danmark og København fastholder sin position som ledende for udviklingen af en bæredygtig modeindustri.

Adgang til viden, netværk oguddannelse

Modebranchens enorme forbrug af vand, energi og kemi-kalier samt udnyttelse af lavtlønnet arbejds-kraft finder primært sted uden for landets grænser og komplek-siteten af emnerne udvisker ofte konse-kvenserne af danske modevirksomheders handlinger.

Gennem en tæt dialog med FN er det lyk-kes Danish Fashion Institute som formand for NICE at få gjort bæredygtig mode til det første sektor ini-tiativ under UN Global Compact – hvilket er med til at understrege Danmarks lederskab i globalt indenfor feltet.

6.Bæredygtighed har fra Modezonens begyndel-se været et fokusområde, der er blevet dyrket og kommunikeret bredt. Danmark har en ene-stående chance for at tage den globale fører-trøje på og skabe en unik niche, når det gælder bæredygtig mode.

I landskabet af dan-ske modevirksom-heder, der primært består af mange små og mellem-store virksomheder, kræver det en stor indsats at ændre på designprocessen, forsyningskæden og implementere CSR-strategiske forret-ningsmetoder. Det er ikke en opgave, den enkelte virksomhed kan magte alene, og i finansielt udfordren-de tider hensættes miljøet og ansvarlig-heden ofte til fordel for andre kortsigtede overlevelsesstrate-gier. Derfor kræver det, at det offentlige vil medvirke til at sikre at virksomhe-derne får adgang til information, viden og netværk gennem uddannelse og kom-petenceudvikling.

61606: Bæredygtighed & CSR 6: Bæredygtighed & CSR

7.Kvalitet & specia-liseretviden

6362

”Modezonen har til-stræbt at levere et

højt niveau og høj kvali-

tet i alle aktiviteter, og det er en væsent-lig årsag til, at det er lykkedes at løfte branchens lyst tilat søge ny videnog deltage aktivt iarrangementerne.”

Eva Kruse,Direktør, Danish Fashion Institute

65647: Kvalitet & specialiseret viden 7: Kvalitet & specialiseret viden

Specialiseret viden

Succesfulde initiativer forudsætter indgåen-de branchekendskab hos projektholderen. Af Mantos interviews fremgår det, at Mode-zonen ifølge virksom-hederne har indtaget en vigtig facilitatorrolle, som har haft betyd-ning for branchen og de enkelte virk-somheder. Gennem målrettede og skræd-dersyede aktiviteter, som speed-dating (se Ordforklaring s. 70-71) og konferencer, har virksomhederne fået et konkret udbytte på bundlinjen. Dertil kom-mer et stort udbytte i form af uformelle møder og videndeling mellem virksomhe-derne.

Udfordrende formater

For at inspirere en kreativ branche, skal der stilles krav til udfordrende formater. Modezonen har skabt fleksible standarder og skræddersyede forløb, hvor arrangementerne er blevet pakket ind i et format, der stimulerer og udfordrer mode-virksomhederne i for-hold til deres faglighed. Hertil kommer, at der ved et hvert arrange-ment har været fokus på detaljerne, lige fra valg af locations, cate-ring, design til facilite-ring af oplevelser.

7.

Når modebranchen fremover skal have tilført viden, bør denne viden serveres med fokus på kvalitet og specialisering. Dvs. at fokus skal være på facilitering af viden og kompetencer, som er skræddersyet konkret til modebranchen. For at branchen tager initiativer som Mode-zonen seriøst, skal der stilles krav til initiativet bliver løftet af perso-ner og organisationer med specialiseret viden og blik for ud-fordrende formater og høj kvalitet.

Vi anbefaler, at linjen med at levere videns- og kom-petenceudviklingsplatfor-me af høj kvalitet med et internationalt og branche-specifikt fokus fortsæt-tes og, at der investeres i udviklingen af arrange-menter, der kontinuerligt udfordrer og skaber inspi-rerende formater.

”Modezonen skal hjælpe med at få dæmpet støjen, så vi kan følge visio-nerne. Hjælp til de daglige problemer og give en manual til, hvordan vi griber det hele an” Trine Wackerhausen,designer og ejer, Wackerhaus.

”… Kvaliteten af de arrangementer jeg har deltaget i har generelt været gode i Modezonen. Jeg synes, at man-ge kan lære af dem, at der hellere må være færre aktivi-teter, men at der til gengæld fokuseres på, at de er noget værd” Henrik Fjordbak, CEO, Munthe + Simonsen.

Høj kvalitet

Høj kvalitet er altafgø-rende for, om bran-cheinitiativer skaber øget værdi for virk-somhederne. Mode-zonens kontinuerlige indsats for at levere høj kvalitets arrange-menter har resulteret i, at der til den sidste konference deltog over 250 virksomhe-der. Den høje kvalitet har gennemsyret alle aktiviteter under Modezonen fx i valget af talere til konfe-rencerne, hvor kun de bedste og mest profilerede har fået ordet. Ifølge Mantos interviews har speed-dating arrangemen-ter og konferencer sparet virksomhe-derne for både tid og penge. Modezonen har screenet og udvalgt agenterne til speed-dating og ved eksportkonferen-cen udpeget gode oplægsholdere, der har givet dem indblik i, hvad der skal til for at komme ind på det tyske marked.

67667: Kvalitet & specialiseret viden 7: Kvalitet & specialiseret viden

6968

V.ManV-MAN arrangement for dansk mode i New York, maj 2010

FashionForum.dk er et uafhængigt, online ny-hedsmedie for modebranchen. Sitet fokuserer på business, hvilket afviger væsentligt fra andre modemedier, der oftest fokuserer på mode som stil og identitet. FashionForum.dk blev lanceret i februar 2010 og har i dag (udgangen af 2011) i omegnen af 4.000 besøg dagligt.

Et vækstforløb for små men etablerede mode-virksomheder. De vigtigste elementer i forløbet er en individuelt tilknyttet mentor med stort branchekendskab, adgang til ekspertbistand, netværksarrangementer, sparring med interna-tionale eksperter og en investorpræsentation. Forløbet strækker sig over seks måneder og er udviklet sammen med Kopenhagen Fur og gen-nemført i samarbejde med Dansk Erhverv.

NICE står for Nordic Initiative Clean and Ethical og er et fælles nordisk projekt, hvis hovedformål er at motivere og hjælpe modevirksomheder til at integrere bæredygtighed og social ansvarlig-hed i deres forretningsprocesser til gavn for hele samfundet. NICE er både et uddannelsesprojekt og en proces, som er skabt for og i samarbejde med den nordiske modeindustri. Danish Fashion Institute er formand for NICE og driver projektet.

En kollektiv forretningsmodel, der skaber stor-driftsfordele for små og mellemstore virksom-heder. Modellen skaber mulighed for, at flere virksomheder løser dele af deres forretnings-drift i fællesskab, i modsætning til at løse dem hver for sig. Modellen er inspireret af en blanding af den danske andelsbevægelse og konglome-rat-tanken.

Modezonen adopterede formatet fra datingver-denen til kort og uformelt at introducere danske modevirksomheder for udenlandske potentielle samarbejdspartnere. Via stram planlægning og effektiv matchmaking har Modezonen kunne gennemføre omkring 150 konkrete forretnings-møder på én dag. Konceptet har virket over al forventning og en vigtig læring er, at det faktisk ikke behøver at tage mere end 30 minutter at finde en ny salgsagent eller en ny producent. Tid er penge, og det er grundpillen i speed-dating formatet. Konceptet er udviklet i samarbejde med Dansk Mode & Textil og Modezonens sty-regruppe.

O r d f o r k l a r i n g e r

Speed-dating

FashionForum.dk

NICE

Shared service

Design Incubator

7170Ordforklaringer Ordforklaringer

Modezoneni tal2008-2011

7372

KoNFERENCER: > Investerings- og finansieringskonference. Afholdt både i København og Herning. > Symposium om mode, medier og kultur> Konference om eksport til Tyskland> Konference om retail > Konference med fokus på samarbejde i kreative industrier. > Konference om e-commerce> CSR konference om den bæredygtige design proces

SEMINARER:

> Showseminar> Strategi- og krisestyringsworkshop > Seminar om modens rolle i samfundet som kulturformidler> Retail-gå-hjem-seminar og magasin lancering.> Tysk Agentforløb – forberedelsesdag> Seminar om mode i medierne

INTERNATIoNALISERING:

> Besøg af modejournalister og eksperter fra Tyskland til Københavns modeuge > Labo-Mode: Udstilling af danske mærker på Gallery Lafayette i Berlin > Markedsføringstiltag: Promovering af Københavns modeuge under Berlins modeuge.> Magasinsamarbejde med V-MAN: The Skandinavian Issue Pressedag med danske mærker på show- room i New York Modeshow med danske mærker i New York> Agentforløb - Agent speed-dating arrangement – Tyskland > Agentforløb – Agent speed-dating arrangement – Belgien/Holland> Agentforløb – Agent speed-dating arrangement – Storbritannien > Producentforløb - Producent speed- dating arrangement - Baltikum

RAppoRTER:

> ”Mode, medier og kultur”> “Markedsanalyse om Tyskland” > ”Mode og Forretningssans”

TALENTUDVIKLING:

> Åbningsseminar: Design Incubator > Springboard for modebranchen, Connect Denmark.> Studietur, London

UDDANNELSER:

> ”Design & Sustainable Performance Essentials” - CSR-uddannelsesforløb for modevirksomheder. > Studieture: Best practice fra udenlandske uddannelsesinstitutioner> Seminar: Erfaringsdeling af best practice cases. > Opstart af ERFA-gruppe for de danske designskoler.

ANDRE EVENTS:

> Rundbordsdiskussion med modeforskere om modens rolle i samfundet > Designkonkurrence for afgangselever > Gå-hjem-møde om samarbejde mellem kreative industrier og det øvrige erhvervsliv.

01.02.2010 – 28.02.2010:

01.10.2011 – 31.10.2011

periode

1.297 Personer

434 Virksomheder

2.45929.964

Udviklingen i antal let af unikkebrugere påFashionforum

Agent Speed-DatingOpsummering af virksomhedsevalueringer fra Modezonens fire speed-dating arrangementer

Deltagende i modezonensarrangementer:

1 1%

41%

48%

48%: Ja

Har din virksomhed indgået samarbejde?

11%: I forhandlinger med en eller flere agenter

41%: Nej

1%2%

13% 34%

50%

34%: Meget begejstret

Hvad synes du overordnet om kval iteten afspeeddatingen?

2%: Utilfreds

50%: Begejstret 13%: Neutral

1%: Meget Utilfreds

7574Modezonen i tal 2008-2011 Modezonen i tal 2008-2011

7776

Valerie Steeleprof. Valerie Steele, Museumsdirektør, FIT New York

under modeugen i København, august 2010Modezonekonference, 2009

Tak for konstruktiv sparring til Modezonens styregruppe:

Copenhagen Business School, Mette Morsing, Sven Bislev Danmarks Designskole, Julie Sommerlund Dansk Design Center, Christian Scherfig Dansk Erhverv, Torben Rosenstock Hoffmann, Ole Schmidt Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, Mette Strømgaard Dalby, Mette Fersløv Schultz, Mads Arlien-Søborg, Eksportrådet, Louise Bang Jespersen, Martine Gram Barbry, Merethe Juhl Vincents Svendsen Klaus HellKEA, Annette Havkær, Carina Starostka Villadsen TEKO, Ingrid Søe, Anne-Mette Zachariasen,Wonderful Copenhagen, Martin Bender

Modezonen ønsker samtidig at takke alle, der har gjort vores liv lettere og arbejde bedre (2008-2011):

Michael Hillmose, Brian Wewer Nielsen & Kasper Eis, Mikkel Gudsøe. Simon Hansen, DM&T, Patrizia Venturelli Christensen, Helene Nilsson, Marie Engberg, Natia Linneman, Kopenhagen Fur, Niels Milling, Dansk Erhverv, Finn Lauritzen, Søren Tegen Pedersen, Dorte Langeland Christensen, Louise Nielsen & Jeffrey Ninatubu, EBST, Henrik Madsen, Astrid Søborg, Kim Bonne, Region Hovedstaden, Anne Christine Persson, Emilie Møller og Cathrine Møss, Copenhagen Fashion Week, Julie Kühne og Mai Bjerregaard, Copenhagen Fashion Festival, Mai Andersen, Jonas Eder-Hansen & Johan Arnø Kryger, NICE, Thomas Hargreave, Stage7, Malte Rosenguist, Emile Sadria, Freelance, Peter Koppel, Axel Andreas Beck og Kathrine Weicker, Fashion Accelerator, Helle Katholm Knutsen og Peter Bur Andersen, Detail on Retail, Gitte Just og Laura S. Jantzen, Danish Design Association, Bodil Busk Laursen, Nikolina Olsen-Rule, Kirsten Toftegaard og Anne Louise Sommer, Design Museum Denmark, Lisa Klint & Roberto Zacharias, Musikzonen, Rasmus Wiinstedt Tscherning, CKO, Jan Neiiendam og Kirstine Askholm, Computerspilzonen, Mikkel Sander og Kirsten Bertelsen, Madzonen, Claus Bendixen, Jacob Sanning Lund, Henrik Spandet Møller, Annette Thomsen, Mette Marie Georgi, Peter Ingwersen, Henrik Theilbjørn. Jack Dahl, Homework, Kresten Schultz, Anders Sørensen, Lead Agency, Morten Windelev, Re-public, Bo Madsen, LinKS Advice, Lequick Design, Surplus Wonder, Anna Porse Nielsen, Christa Brønd, Manto

Og ikke mindst tak til vores uvurderlige assistance Christina Blæsbjerg, Kristine Kaalund og Olivia Theijll.

Ta k

7978Tak Tak

dansk mode - anbefalinger 2011

Documents