Rambølls evaluering Følgegruppens anbefalinger

Pædagoguddannelsen mellem tradition og fornyelse

Peter Møller Pedersen, uddannelseschefVIA University College

En ny pædagoguddannelse på vej? Reform i 1992 Bek. for professionsbacheloruddannelser 2001 Evaluering af pædagoguddannelsen 2003 Reform i 2006 Professionshøjskolernes etablering 2008 Rambølls evaluering 2012 Følgegruppens anbefalinger 2012 Akkreditering 2012

Hvad sker der så?

Pædagoguddannelsen ved en skillevej Pædagoguddannelsen trækker spor mere end

100 år tilbage – og den har hele tiden været progressiv og klaret mange kriser.

Pædagoguddannelsen er unik i et globalt perspektiv og en stor ressource for det danske samfund

Pædagoguddannelsen bygger bro mellem en række fagligheder og tilgange

Idegrundlag og ”videnskonflikt”: det retfærdige, det skønne og det sande.

Pædagoguddannelsen ved en skillevej

Pædagoguddannelsen ved en skillevejNy kontekst giver nye muligheder og nye udfordringer:Vi uddanner til en profession under pres: krav om effekt, transparens og innovationProfessionshøjskolerne skal udnytte det faglige og økonomiske potentialePædagoguddannelsen skal didaktisk og indholdsmæssigt modsvare de studerendes ressourcer, interesser og forudsætninger”Pædagogikken skal genopfindes”

Forventninger efter 2006 reformen Styrket faglighed – både praktisk og

teoretisk Øget fleksibilitet Mere tid til fordybelse Bedre muligheder for specialisering Mere ensartet uddannelse Mere formaliseret praktik

Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

De største nyheder i reformen Skærpet indgangsniveau Fokus på slutkompetencer og CKF’er Nye obligatoriske fag – færre fag Eksemplariske linjefag og specialiseringer Styrkelse af faget dansk Progression i praktik Det tværprofessionelle element Professions- og udviklingsbasering

Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

Rambølls evalueringFormål: Indfrielse af intentionerne i

pædagoguddannelsen – virkningen af reformen Behovet for uddannet arbejdskraft på det

pædagogiske arbejdsmarked – relevansen af de kompetencer de studerende opnår i forhold til arbejdsmarkedets behov

Det videnmæssige grundlag for uddannelsen – underviserkompetencer og praksiskendskab samt udviklingsbasering og forskningstilknytning.

Rambølls evalueringDatagrundlag: Dokumentanalyse af lovgrundlag og bekendtgørelser samt

eksisterende undersøgelser og rapporter Telefoninterview med førende forskere på det pædagogiske

område Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiksteder Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere Casestudier på fem udbudssteder, herunder interviews med

studieledere, undervisere, repræsentanter fra praktiksteder og studerende

Interviewundersøgelsen blandt studieledere (telefoninterview) Telefoninterview med interessenter Registerudtræk fra Danmarks Statistik.

Rambølls evalueringHovedkonklusion:”at uddannelsen med de ændringer og justeringer, som reformen af 2006 har medført, på mange områder bidrager til at styrke fagligheden i uddannelsen. Dette skal dog ses i lyset af de rammebetingelser for uddannelsen, der betyder, at de gode forudsætninger og intentioner ikke nødvendigvis fører til et styrket fagligt udbytte for de studerende og i sidste ende i bedre pædagoger”. s. 4.

Rambølls evalueringFagligheden i den teoretiske del af pædagoguddannelsen er blevet styrket, men det sker på bekostning af, at den praktiske faglighed på uddannelsen er svækket.Sværere at koble teori og praksisFærre handlekompetencerStuderende er yngre og dermed mindre erfarneCKF’er er med til at ensrette mereReduceret undervisningstimetal

Rambølls evaluering

Rambølls evalueringFagkonstruktionen og vægtningen af fagene og de faglige elementer fungerer i forhold til at styrke professionsfagligheden i uddannelsen, men der er stadig udfordringer men nogle elementer i uddannelsen. IIS slutter for tidligtDKK har problemer med vægtning af indholdVNT mangler indholdsmæssig sammenhængNoget forsvinder: psykologi og sundhedsfagProblemer med det tværfaglige samspil

Rambølls evalueringDen nye pædagoguddannelse giver en god ramme for faglig fordybelse qua uddannelsens fleksibilitet, men færre undervisningstimer og vægtning af selvstudie betinger udbyttetAnsvaret for fordybelse placeres hos de studerendeUdbytte varierer megetStoftrængsel i fagene

Rambølls evalueringDer har primært været en positiv udvikling i forhold til forudsætningen for at styrke det videnmæssige grundlag for uddannelsen, men det er endnu ikke realiseret i praksis. Positiv opbakning til udviklingsarbejdeAktiviteter meget personbårneBegrænset videndelingManglende tid og ressourcerDistance til videncentre

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering

Rambølls evalueringFormaliseringen af praktikken har generelt set styrket praktikken, men lønnet praktik skaber en udfordring for læringsrummet.God progression mellem praktikperioderBedømmelse virker hensigtsmæssigtDrift i konflikt med læringBegrænset læringsrum

Rambølls evaluering

Rambølls evalueringDe studerende opnår en mild grad af specialisering, som især giver sig udslag i et øget fokus på den valgte brugergruppe og bidrager til markering af, hvilken slags pædagog, de vil være, men ikke i konkrete handlekompetencerValg efter personlig præferenceKun begrænset betydning for ansættelse

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering

Rambølls evalueringDimittenderne opnår en bred vifte af kompetencer, der generelt set er relevante i forhold til behovet på arbejdsmarkedet, men samtidig mangler de viden på visse områder, praktiske (musiske) færdigheder og handlekompetencer. Dimittenderne mangler særligt handlekompetencer inden for kommunikation i forhold svære samtaler med forældre og pårørende, kommunikation i forhold til skriftligt/administrativt arbejde i forbindelse med indberetninger, udvikling af handleplaner og anden kommunikation i skrift og tale med kolleger i og uden for egen profession, forvaltning og sociale myndigheder.

Følgegruppens anbefalinger at professionshøjskolerne får mere frihed til at

fokusere uddannelsens indhold en løbende justering af uddannelsens

kompetenceprofil bedre samspil mellem de praktiske og de teoretiske

dele af uddannelsen bedre rammer for den faglige fordybelse flere undervisningstimer revision af praktikken øget specialisering eftersyn af linjefagene mere fleksibel organisering af uddannelsen fortsat udvikling af uddannelsens vidensgrundlag.

Pædagoguddannelsen ved en skillevej

Scenario 1 Scenario 2

Pædagogik alene som instrument

Pædagogik alene som dannelse

Manualer og regler Metodefrihed

Evaluering som kontrol Evaluering som læring

Rettet mod offentlig liv Rettet mod hverdagsliv

Low trust High trust

Evidensbaseret praksis Erfaringsbaseret praksis

Læring Udvikling

Bidrage til konkurrencestaten

Beskyttelse mod globalisering

Pejlemærker – pædagoguddannelsen i konkurrencestatenPrincipiel professionalisme – etisk og vidensmæssigt grundlag ekspliciteres:Stabile relationer mere essentielt end nogensinde – men pædagogisk arbejde er mere end relationerAt differentiere den pædagogiske indsats bliver vigtigere – stigende professionel dømmekraftPædagogikken skal ikke fordoble hverdagskulturen, men være et alternativ – pædagogik har mål!Udviklingskompetence er afgørende – pædagogik skal (ny)opfindes hele tidenProfessionelt arbejde i collaborative kulturer – både når det gælder børn/brugere, pårørende, andre professioner, frivillige mvKræver øget specialiseringer – undgå videnstabKræver synliggørelse af indsats og virkninger

2. Pædagogens kerne-kompetencerKoble på det

samfundsmæssige projekt.Relationer - stå i spidsen,

sætte dagsorden, didaktik, innovation, arbejde på det

fagligt grundlag

3.Fremtidens studerende

Yngre, flere med gymnasieudd., vil have valg - og tydelige krav.

Kende projektet

4. Tilrettelæggelse af uddannelsen

Tydelighed. Fleksible muligheder. Tiden skal

udnyttes bedre. Arbejde eksperimenterende, innovativt. Spænding mellem videnformer.

5. Et kvalificeret vidensgrundlag

Mere forskning og udvikling til undervisere

og studerende.

1. Fremtidens ArbejdsmarkedKrav om transparensForandringshastighedPædagogen som Co-producent