danmarks bibioteker nr. 4, 2013

SØNDERBORG PLANLÆGGER MULTIKULTURHUSNy arkitektur i Birmingham og Helsinki • Hvad tilbyder DDB og hvad koster det? • NEXT

Stort KV2013 Interview med Stephan Kleinschmidt • Makerspaces – hvad går de ud på?

Statistik 2012 • WIPO-aftale sikrer syns- og læsehandicappede adgang til viden • Future

Publishing and Accessibility • Leder: Mens vi venter på Danskernes Digitale Bibliotek

Nr 4. 2013BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Som en del af Sønderborgs store

udviklingsprojekt på havnen planlægges også et

kombineret Multikulturhus og bibliotek.

Illustrationen er udført pr. 30. juni 2010

af JUUL | FROST By-, Bygnings- og

Landskabsarkitekter.

Bemærk: Bassinet foran bygningen er efterføl-

gende blevet konverteret til en biblioteksplads.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

17 årg., nr. 4, september 2013

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin

og hjemmeside:

Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz

Larsen, (webred. for DBs hjemmeside),

og Hellen Niegaard (magasinredaktør)

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 5: 15. oktober 2013

Tidligere numre og artikler

Se www.danmarksbiblioteker.dk

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef,

Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus

Henrik Olsen (A), Ishøj

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Aarhus

Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg

Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA

Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og

Biblioteker i Aarhus

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

MENS VI VENTER PÅ

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Danmarks Biblioteksforening har fra starten bakket 100 % op om idéen og visionen omDanskernes Digitale Bibliotek (DDB). Idéen om et fælles nationalt projekt der sikrer bor-gerne én nem adgang til digitale materialer. DB bakker også op om, at DDB skal stå forlicensindkøb for at sikre folkebibliotekerne så billige digitale materialer som muligt.Siden idéen blev undfanget i 2010 er der blevet arbejdet på projektet, og nu nærmer vios forhåbentlig en realisering. Lige før sommerferien blev der udsendt tilbud til biblio-tekerne om at tilslutte sig DDB med frist 1. september 2013.

Bibliotekerne har siden de modtog tilbuddet fra DDB helt naturligt spurgt deres inte -resseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, om de skal tage imod tilbuddet. Detkan DB dog ikke give et entydigt svar på, da det helt afhænger af den enkelte kommunesIT-niveau og ambition. Vores indtryk er, at tilbuddet har efterladt mange kommuner med flere spørgsmål endsvar; f.eks. om hvad det helt konkrete indhold i DDB er, og f.eks. hvad e-bøger vil koste,når de bliver tilgængelige via DDB.Det er særdeles vanskeligt at få klarhed over styringen og sammenhængen mellem ko-ordinationsgruppen og styregruppen bag DDB, samt over hvilke indflydelsesmulighe-der der er for de enkelte kommuner og deres biblioteker.

I Danmarks Biblioteksforening har vi fra starten søgt at holde os orienteret om udvik-lingen af DDB, men kun fra sidelinjen, da man desværre har valgt at køre projektet somen lukket proces for nedrullede gardiner.

DDB er et prestigeprojekt og den største samlede investering i dansk biblioteksvæsen inyere tid. Derfor bør der sikres så bred politisk og biblioteksfaglig opbakning og ejerskabsom muligt. Og man skal hele tiden huske på, at det er den enkelte kommune, der skalfinde idéen så god, at de ønsker at tilslutte sig.

Skal man være grov, kan man sige, at styringen af hele projektet indtil videre grænser tildet arrogante; anlægges en mere pragmatisk vinkel kan man sige, at det havde været enstor fordel, hvis man fra starten havde været mere klar i beskrivelserne af produkterne,leverancerne og styringen, samt hvis man havde givet et overblik over, hvem der reelt erbestiller og udfører.

Hvis man fortsat ønsker 100 % opbakning til den flotte vision om DDB, og hvis man skalsikre lokalt politisk ejerskab, så skal alle parter, herunder også bibliotekerne, kommu-nerne og DB, involveres på en på en anden og meget mere direkte måde.

Jeg vil derfor opfordre til - mens vi venter på DDB – at man revurderer organiseringen,og får tydeliggjort, hvilke produkter kunderne konkret kan forvente leveret i fremtiden.Det er trods alt os ude i kommunerne, der skal stå for den fremtidige finansiering afDDB.

Det er ikke en kamp om DDB, men en kamp om hvordan vi får et godt Danskernes Di-gitale Bibliotek - for borgernes skyld.

Helsinki udpeger vinder af arkitektkonkurrence 6

2 Mens vi venter på Danskernes Digitale Bibliotek

4 KV2013

4 Kultursatsning i Odense

5 Aktuelt

6 Nu får Helsinki sit nye hovedbibliotek

Hellen Niegaard

7 NEXT 2013

8 Makerspaces - hvad er det?

Pernille Carneiro Juel

9 Næstveds farvel til Nanna D. Stryhn

10 Aalborg går i grønt!

Henrik Schou

11 Hvad tilbyder Danskernes Digitale Bibliotek

og hvad koster det?

Lise Mikkelsen og Maja Vestbirk

12 Stærk kultursatsning - vejen frem i Sønderborg

KV2013 Interview med Stephan Kleinschmidt

Hellen Niegaard

15 OPP-samarbejde i Sønderborg

Hellen Niegaard

16 Sønderborgs hovedbibliotek:

Fokus på læring, kunst og kultur

Hellen Niegaard

18 Nyt verdensklassebibliotek i Birmingham

19 Nej til bibliotekslukninger i UK

20 Danskerne valfarter til biblioteket

21 Statistik 2012

Kirsten Brun

24 Bøger & Læsning

25 Danmark Læser-kampagnen

26 Bibliotekskompasset rundt:

• Appel til norske kommunalpolitikere

• Bill of Rights som ledetråd

• Fremtidsrettet transformering i Grækenland

28 NOTA-konference om

Future Publishing and Accessibility

28 Ny WIPO-aftale for syns- og læsehandicpappedes sikrer

fremtidig adgang til viden

30 3. VERDEN: Savnes - politisk bevidsthed, strategier og penge

Hellen Niegaard

INDHOLD

Fra det lokale til det globale, dette nummer af Danmarks Biblioteker kommer hele vejen rundt og har bl.a. fokus på in-

novationsmekanismer og ny kultur- og biblioteksudvikling. Siden sidste nummer har WIPO, FNs copyright-organisati-

on, vedtaget en vigtig aftale om syns- og læsehandicappedes adgang til viden fremover. Læs mere sidst i bladet, og

læs også om NOTAs Future Publishing and Accessibility-konference, hvor over 300 delegater fra hele verden netop dis-

kuterede adgang i en digital verden.

Denne sommer bød også på det længe ventede DDB-tilbud til landets kommuner, læs mere om DDBs prismodel og til-

bud på side 11.

Velkommen tilbage fra sommerlandet!

Sønderborg satser - KV2013 Interview 12

Makerspaces på Roskilde Festival 8

Anders W. Berthelsen fortæller også, at man regner med at

finde en løsning med hensyn til den kommende hovedbibli-

oteksbygning: ”En løsning, som ikke bliver væsentligt dyre-

re end den nuværende, hvor vi lejer os ind i Odense Bane-

gård Center. Dog er placeringen af et nyt hovedbibliotek

endnu ikke besluttet. Men vi tror fuldt og fast på, at den sto-

re kultursatsning lykkes!”

/HN

Danmarks Biblioteker 3, 2013 bragte en stor reportage fra

DB’s Kulturkonference 2013, Kulturen som udviklingskraft,

holdt i foråret i Odense med fokus bl.a. på Odenses byud-

vikling. Af reportagen kunne man få det indtryk, at kommu-

nen mangler penge til finansiering af de kommende storsti-

lede by-, trafik- og kulturprojekter mv. inkl. finansiering af

ny letbane. Det er ikke rigtigt. Dét, man ikke har endeligt på

plads endnu, udover finansieringen af et nyt hovedbibliotek,

er statspenge til letbanen. For langt de fleste af kommunens

store kulturelle og andre investeringer er økonomien på

plads.

Siden konferencen er der i øvrigt sket det glædelige, at fi-

nansieringen af byens kommende musik- og teaterhus nu er

afklaret. Her bliver tale om et multifunktionelt hus omfatten-

de både Odense Teater, skuespillerskolen, musikkonserva-

toriet, konferencefaciliteter m.v. Og placeringen bliver lige

op ad det nuværende koncerthus tæt på H.C. Andersens

Hus, oplyser byrådsmedlem og medlem af DBs Repræsen-

tantskab, journalist og forfatter Anders W. Berthelsen til

Danmarks Biblioteker.

Læs mere om det projekt på www.cfmoller.com/p/odense-

musik-og-teaterhus-i2383.html.

Kommunal ’13 hedder Danmarks Biblioteksforening KV2013-

service til bibliotekerne. På http://www.db.dk/kv13 kan der

hentes idéer til oplysnings- og debataktiviteter lokalt – via

tips fra DB og via de biblioteker, som allerede har meldt ud

hvordan de vil formidle information o.l. i forbindelse med

valget i år.

Et par målgrupper er særligt vigtige i denne valgkamp – og-

så for bibliotekernes informationsarbejde. Det er målgrup-

perne unge samt efterkommere af indvandrere.

Kun 35 procent af 17-24-årige er sikre på, at de vil stemme til

kommunalvalget til november – mod et tal på 61% for hele

befolkningen, viser en ny Momentum-undersøgelse ifølge

KLs nyhedsbrev Momentum.

Et andet demokratisk urovækkende aspekt, er det forhold, at

unge indvandrere/nydanskere har lavere valgdeltagelse end

deres forældre. Stik imod forventningen var deltagelsen

blandt efterkommere ved kommunalvalget i 2009 lavere end

for forældregenerationen. Dét viser et netop offentliggjort

studie af valgforsker ved Københavns Universitet, professor

Kasper Møller Hansen, skriver dagbladet Politiken.

Husk at sende DB informationer om jeres lokale valgaktivite-

ter.

/HN

Valgkampen til kommunalvalget den 19. november i år er nu

for alvor så småt på vej ind i de mere spændende faser. Lan-

det over er man klar med valgmaterialer, og de enkelte kan-

didater finpudser på deres egne oplæg. Mod forventning har

der ikke, formentlig på grund af det enestående fine julivejr,

været særlig megen gang i debatten endnu.

Ifølge en DR-Analyse blandt nuværende byrådsmedlemmer,

svarer 84 %, at de genopstiller til kommunalvalget i år. Det

gælder f.eks. Stephan Kleinschmidt, som har siddet i byrådet

i Sønderborg siden valget i 2005 for Slesvigsk Parti.

Danmarks Biblioteker har som optakt til KV2013

interviewet Kleinschmidt, fordi han som kommu-

nalpolitiker har fokus på kommunens kulturudvik-

ling, og på hvordan kulturen som sådan kan bi-

drage til lokal by- og landdistriktudvikling. Men

også for at høre om baggrunden for Multikultur-

huset, en af kommunens nye kultursatsninger,

som byrådet har besluttet skal realiseres i næste

valgperiode og stå klar i 2017.

I en kommunal valgkamp er det ikke så ofte, at kulturen eller

bibliotekerne står øverst på dagsordenen. Så er man politi-

ker, så læs interviewet og se, hvorfor kulturen kan være af

stor betydning for udvikling af en kommune eller en region.

KULTURSATSNING I ODENSE

KV 2013HVAD MED KULTUREN OG BIBLIOTEKERNE?X

4

A K T U E LT

5Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

A K T U E LT

To ud af tre kommuners biblioteker, vi-

ser flere undersøgelser, har gang i eller

planer om at bygge nyt eller renovere

nuværende biblioteker. Og det i en tid

med faldende udlån af fysiske bøger o.l.

og med stigende digital aktivitet.

Den store byggeaktivitet er ikke be-

grænset til Danmark alene. Som dette

nummer af Danmarks Biblioteker viser,

planlægger og bygger man også ’frem-

tidens bibliotek’ i udlandet. Ikke bare

her i Norden, som eksemplet med den

finske hovedstad Helsinki fortæller om,

men også i England og endog i Græ-

kenland, trods virkelig stramme drifts-

vilkår for begge landes biblioteker. Her-

hjemme bygger Aarhus for tiden arki-

tekterne Schmidt, Hammer, Lassens

version af Nordeuropas største biblio-

tek med Dokk1 på havnen.

Et stort KV2013 Interview med formand

for Kultur- og Erhvervsudvalget i Søn-

derborg peger, sammen med et par an-

dre indslag om kommunens vækst- og

udviklingsprojekter på havnen ved Als-

sund på, at investeringer i kultur og bib-

lioteker giver ganske god mening, f.eks.

i nye bydelsinitiativer. Biblioteker træk-

ker nemlig folk og brugere til i hundre-

dvis og på daglig basis.

Men det er jo ikke nok at bygge nyt. Nyt

bliver gammelt og utidssvarende. Der-

for skal der renoveres, og der skal tæn-

kes i mere grønne løsninger. Bladet har

besøgt Bispen i Haderslev, biblioteks-

og aktivitetshuset, som efter cirka 12

års flittig brug nu er midt i en opdate-

ring. Hvordan man prioriterer der, kan

man læse om i næste nummer af Dan-

marks Biblioteker, som udkommer midt

i oktober.

Hellen Niegaard

De siger JA. I alle tilfælde demon-strerer de med deres fødder, at bib-lioteket fortsat er landets mest be-søgte kulturinstitution. Selv omman knap skulle tro det muligt, såsteg befolkningens brug af de fysi-ske biblioteker igen, bl.a. takketvære længere åbningstider f.eks. ide delvist selvbetjente lokalbiblio-teker.

Benyttelsen steg ifølge Danmarks Stati-

stik fra 36,3 mio. besøg i 2011 til

36.523.000 mio. besøg i 2012. En anden

bemærkelsesværdig statistiknyhed er,

at bibliotekslukningerne ser ud til at ha-

ve toppet. Antallet af biblioteker steg

nemlig helt symbolsk med en filial.

Suppleret af 15 nye såkaldte serviceste-

der (i brugsforeninger o.l.) – antallet af

disse gik fra 62 til 77. Se omtalen af Sta-

tistik 2012 på s. 20 mv.

DER BYGGES OG GØRES VED’ - men har vi brug for nye biblioteker? Og hvad siger danskerne selv?

Biblioteksrum er ikke længere kun indendørs faciliteter. Biblioteker bevæger

sig også udendørs. Nu kører man f.eks. med cykelvogn til stranden i Tårnby

Kommune og betjener strandgæsterne ved Amager Strand. Men det er ikke

den eneste model. Det udendørs bibliotek ligger nemlig også så snublende

nær, som lige på den anden side af hovedindgangen.

Omkring midten af juli ’klippede’ Silkeborg Bibliotek f.eks. snoren til et nyt by-

rum, idet en omlægning af bibliotekets forplads, Gryden, afsluttedes. Her har

borgerne og brugerne siden slået sig ned på særlige bænke og ved hjælp af

trådløst netværk søgt på internettet. Eller bare slappet af og kigget i bibliote-

kets bøger. Hvor der før kun var nogle gangbaner ind til biblioteket og nogle

triste vintergrønne buske, er der nu masser af liv. Bibliotekets nye ’lounge-om-

råde’ bruges desuden til bare at mødes med bekendte eller venner, forlyder

det.

Idéen er lige til at overtage for mange andre,

mener bibliotekschef Lars Bornæs, der også

fortæller, at det er biblioteket selv der har ud-

viklet ’møblementet’. “Udgiften til det hele

har været yderst beskeden. Da først vi havde

fået idéen, kostede det i virkeligheden bare

lidt nytænkning på vedligeholdelsesbudget-

tet”, oplyser bibliotekschefen. Bænkene er

store lyse blokke lavet af træ fra Silkeborg-

skovene.

Idéen er hermed givet videre.

/HN

DIT UDENDØRS BIBLIOTEK

B I B L I OT E K S BY G G E R I

6

NU FÅR HELSINKI SIT NYE HOVEDBIBLIOTEK

Midt i juni i år blev vinderen afden sidste fase i den internati-onale arkitektkonkurrence om

Helsinkis nye centralbibliotek, tidligereomtalt her i bladet, offentliggjort, nemligALA Architects. Samtidig kunne den fin-ske kulturminister oplyse, at projektetbliver et af Finlands officielle 100-års pro-jekter, når landet i 2017 kan fejre 100 årsog jubilæum som selvstændig stat. Detkommende bibliotek er placeret centralt iHelsinki i Töölönlahti-området med bl.a.operaen, musik- og kunsthaller – og iumiddelbar nærhed af det finske parla-ment.

Vinderprojektet modtog konkurrencenshovedpris på 50.000 Euro, mens to andreforslag “Liblab” og “Kasi” kom ind på endelt tredjeplads. Fem andre projektfor-slag bl.a. “The Heartbeat of Helsinki” afHenning Larsen Architects blev hædretmed ‘Honourable mention’, i øvrigt kunen uge før Henning Larsen selv døde den23. juni i år.

Fantastisk, bæredygtig træbygning Konceptet bag ALA-tegnestuens biblio-tek, kaldet Käännös, er baseret på en op-deling af bibliotekets funktioner i tre ni-veauer: en aktiv stueetage, en rolig øvreetage og en mellemetage til mere speciel-le funktioner. Suppleret af en stor for-plads. Bygningen fremstår som en mar-

kant rektangel i træ og glas med enspændende ‘arkadeagtig’ konstruktion.Juryen karakteriserer ALA-projektet somfantastisk, imponerede og generøst ogmener, at det vil kunne danne udgangs-punkt for udviklingen af en ny type folke-biblioteksvirksomhed. Juryens formand viceborgmester RitvaViljanen fremhæ ver projektets bygnings-mæssige kvalitet med hensyn til effektivi-tet og miljømæssig bæredygtighed menogså med hensyn til at skabe et nyt fællessamlingspunkt for hovedstadens indbyg-gere – og et nyt flagskib for hovedstaden idet hele taget. Projektet var i øvrigt ogsåblandt en af offentlighedens favoritter iden første store projektomgang, hvorseks projekter blev udvalgt af de oprinde-lige hele 544 projektforslag.

PionerbibliotekMed det nye hovedbiblioteks 16.000 m2

store bygning får den finske hovedstadsindbyggere omsider et centralt placerethovedbibliotek, og dermed kan bibliote-

ket, som det længe har været ønsket, ryk-ke fra den finske forstad, hvor det harværet placeret i flere årtier, og ind i cen-trum. Tuula Havisto, ny biblioteksdirek-tør siden marts i år, da Maija Berndtsongik på pension, siger, at helsinkianernefortjener et nyt centralbibliotek. Hun me-ner, at det nye centralbibliotek vil blive etpionerbibliotek og en rollemodel for næs-te generations biblioteker med sin kom-bination af ‘fremtidens biblioteksbetje-ning, kultur og kreativ virksomhed’, ogsom aktivt mødested i hjertet af hoved-staden. Helsinki har behov for sit eget husfor ‘the art of litterature – and reading’,ifølge biblioteksdirektøren.

Om biblioteket når at blive helt klart i2017 er endnu uvist, men man forventerat kunne starte selve byggeriet i 2015.Se mere om projektet og dets tidsplan påhttp://competition.keskustakirjasto.fi/

/HN

Byggeprojektet realiseres i

årene 2014-2017 og bliver et

af den finske stats officielle

100-års initiativer. Blandt

mange forslag valgtes et

enestående finsk arkitekt-

forslag.

Vinderprojektets inddragelse af træ og glas skaber – sammen med hovedbiblioteketsunikke udformning – et stærkt og letgenkendeligt bygningsudtryk.

Illustrationer: ALA Architects


N E X T 2 013 RN E X T 2 013 R

Et helt særligt øjeblik på

NEXT 2013 fandt sted under

åbningen den 17. juni, da Aar-

hus Kommunes Biblioteker

ved rådmand for Kultur og

Borgerservice Marc PereraChristensen (C) kunne under-

skrive en samarbejdsaftale

om en ny model for innovati-

on, eksperimenter og beslut-

ningstagning på biblioteks-

området med Chicago Public

Library. Samarbejdet gav hur-

tigt pote.

Allerede 3. juli kunne borgmesteren i Chicago, Rahm Ema-

nuel, offentliggøre bevillingen af et 1 million-dollars stort til-

skud fra Bill & Melinda Gates Foundation til brug for de to

bibliotekers fælles udviklingsarbejde. Pengene skal gå til,

sammen med det internationalt kendte IT-design-og innova-

tionsfirma IDEO, at skabe nye programløsninger og biblio-

tekstilbud, som efterfølgende kan anvendes af biblioteker

verden over. Begge biblioteker vil eksperimentere med løs -

ninger på reelle, eksisterende udfordringer gennem denne

proces.

"Prisen er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, der er ble-

vet gjort på bibliotekerne i Aarhus. Arbejdet med Chicago

Public Library og IDEO om en ny innovationspraksis for fol-

kebiblioteker er en drøm for Aarhus Kommunes Biblioteker

og for Aarhus. Det giver os mulighed for at bruge den inter-

nationale ekspertise til at udvikle vores lokale biblioteker til

gavn for borgerne", sagde rådmand Marc Perera Christensen

ved offentliggørelsen. "Det giver os også mulighed for at læ-

re og formidle indsigt sammen med de bedste i branchen”.

Rådmanden fandt det desuden en glimrende mulighed for at

brande Aarhus internationalt.

Tildelingen af projektmidlerne er en anerkendelse af dansk

udviklingspotentiale, og ikke bare det der findes i Aarhus,

men i hele det danske bibliotekssystem. Danske biblioteker

er langt fremme med innovation og genopfindelse af biblio-

tekets rolle. Og det er en inspiration for mange andre landes

biblioteker, sagde samtidig en glad og stolt Rolf Hapel, leder

af Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Hapel

fremhævede betydningen af samarbejdet for kommunens

nye hovedbibliotek, DOKK1, som åbner ved årsskiftet. At

projektsamarbejdet vil få betydning langt ud over bibliote-

kerne i Aarhus og Chicago, var han ikke i tvivl om: ”Perspek-

tivet er meget større. Nu, mere end nogensinde, har bibliote-

ker og bibliotekspersonale brug for denne type værktøjer til

at identificere og løse deres brugeres hastigt skiftende behov

gennem fleksibel, adræt og lydhør beslutningstagning og

programdesign."

Danmarks Biblioteker vil løbende informere om det nye in-

novationsprojekt.

/HN

FREMTIDENS INNOVATIONSMODELGates støtter udviklingssamarbejde mellem Aarhus og Chicago biblioteker.

Fra venstre ses rådmand Marc Perera Christensen og to repræsentanter fra Chicago Public Library Foun-dation - præsident og CEO Rhona S. Frazin og commissioner Brian Bannon samt Rolf Hapel, forvaltnings-chef for Borgerservice & Biblioteker, Aarhus. FOTO: NEXT Aarhus.

N E X T 2 013 R

Next Library 2013 havde i lighed med tidligere NEXT-konferen-

cer sat sig som mål at inspirere de flere hundrede danske og

udenlandske deltagere til at forny biblioteket ved både at tænke

i nye baner og til at gentænke løsninger og indsats. Samt til via

oplæg, fælles debat og idétænkning at finde nye veje til biblio-

teket i morgen. I en fortsat kontekst og et miks af fri adgang til

viden for alle, fantasi, læring samt aktivt medborgerskab – med

inddragelse af IT og forskellige sociale teknologier.

Meget tankevækkende og igangsættende var ikke mindst et par

plenumoplæg. Bl. a. Gerfried Stockers, en anderledes tysk me-

dia-kunstner og ingeniør (telekommunikation), som opfordrede

til at huske på, at vi opererer i en langt større kontekst end vi

ofte forestiller os, og det skal vi tage fordel af. Han tog forsam-

lingen med ud på en rejse med tilbageblik til bl.a. oplysningsti-

den, Diderot og den store encyklopædi – med en overraskende

vinkel på dette projekt som datidens source crowding!

Et andet stærkt oplæg kom fra den internationalt kendte Mark

Jones, fra IDEO, om "design thinking" og om, hvordan det kan

bruges til at udvikle og fremme innovation. Start med ’WHY?’.

Lær så om verden, observér folks adfærd, generér mulige og

umulige idéløsninger, så vil I med empati og forståelse for folks

adfærd nå frem til stærke og brugbare løsninger, der bør sættes

i værk, når en prototype er testet af. Og husk på hvad Linus

Pauling, den nu afdøde amerikanske pionér indenfor anvendel-

sen af kvantemekanik i kemien og nobelpritager, sagde:

“To have a good idea, first have a lot of ideas”!

Deltog du ikke selv i NEXT, så hent oplæg og se billeder på

http://www.nextlibrary.net/

/HN

NEXT 2013 I EN NØDDESKAL:

INTET ER UMULIGT – NÅR FLERE TÆNKER SAMMEN

Deltagerne på årets NEXT Library konfe-rence havde mulighed for at prøve et ma-kerspace i praksis. Under parolen Innova-te – Share – Create - Make – Hack blevfolk opfordret til at slippe deres kreativeidéer løs.

handler det om at afprøve og udvikle bib-liotekernes kompetencer i forhold til bru-gernes idéer, kreativitet og skabertrang.

Aarhus NEXT Library og Roskilde FestivalenAt makerspace-tanken er oppe i tidenkom også til udtryk på årets NEXT Libra-ry-konfererence i Aarhus den 16.-18. juni,der i programmet havde et erklæret målom at inspirere til nytænkning ved hjælpaf borgerinddragelse og innovation. Man-ge af indslagene kredsede da også omtendensen med at opbygge forskelligeformer for communities.Lokalsamfundets Innovationsrum var tilstede på NEXT konferencen og havde déretableret et mini-makerspace, hvor detblandt andet blev demonstreret, hvordanman bruger en 3D printer og selv laver enled-lygte. Der var også en ideo-work-shop, hvor folk selv kunne stifte be-kendtskab med den d.school designme-

MAKERSPACES– HVAD GÅR DE UD PÅ?

I N N OVAT I O N I L O K A LSA M F U N D ET

8

tode, som efter inspiration fra StanfordUniversity bruges til at generere idéer imange makerspaces.

Også på dette års Roskilde Festival var Lo-kalsamfundets Innovationsrum til stedemed et makerspace, skabt i samarbejdemed Roskilde Festivalens Changegruppe,Fablab Danmark, Labitat, VedvarendeEnergi, 100påendag og Insp!. Her blevfestivaldeltagere inviteret inden for til atplante, bygge, lodde, skære, konstruere –kort sagt skabe lige, hvad de havde lyst til.Og de gjorde det. Makerspacet på festiva-lens campingplads udgjorde et meget po-pulært alternativ til de ellers attraktiveliggestole og siddepladser i solen. Folk til-bragte timer med at realisere nye idéer,og deres engagement var mildt sagt im-ponerende.

Udfordringen i bibliotekernes nye rolleNår vi som biblioteker bevæger os ind i‘maker-kulturen’, oplever vi naturligvisudfordringer. Vi går fra at være afsendereaf neutral information til at facilitere ogvære aktive hjælpere. Vi bliver katalysato-rer for, at idéer i samfundet kan udviklesig og blive realiseret. Den rolle rummeren grad af uforudsigelighed og brydermed vores traditionelle opfattelse af,

IUSA og Europa åbner det ene maker-space/hackerspace efter det andet.Kreative værksteder, hvor folk med

fælles interesse i computere, teknologi ogvidenskab mødes, udveks-ler idéer ogskaber nyt indhold og meget andet. Dencentrale idé med makerspaces er, at deter folks egne idéer og kreative energier,der driver værket. Her er ingen på-for-hånd-givne løsninger og ingen passive til-skuere. Vil folk være med, er det for at ta-ge en aktiv rolle som medproducerendedeltagere.Makerspaces er inden for de senere årgået fra at være subkultur til at blive inte-greret i offentlige institutioner. I Helsinkihar biblioteksvæsnet etableret et Mee-tingpoint – et bogløst bibliotek med enstærk it-profil, hvor man stiller kontorfa-ciliteter, teknologi, it-udstyr og hjælp tilrådighed. Også i Danmark ser man ten-densen. I Valby åbnede KøbenhavnsKommune først på året et 3D-værksted,det såkaldte Copenhagen Fablab, til fri af-benyttelse for alle, der har lyst til at bygge,lege og konstruere i fællesskab med an-dre.

Biblioteket som innovationsrumDet er ikke tilfældigt, at de mange maker-spaces dukker op netop nu. Idéen medmakerspaces ligger i naturlig forlængelseaf de senere års fokus på brugerdreven in-novation og dén community- og net-værksbevægelse, der har floreret i sam-fundet. Inden for biblioteksverdenen haren lignende udvikling fundet sted. Mangebiblioteker arbejder med at involverebrugerne og skabe mere frie, åbne møde-steder.I juni sidste år satte en række bibliotekerog institutioner sig for at se nærmere på,hvordan danske biblioteker kan arbejdemed makerspaces. Projektet, der har tit-len Lokalsamfundets Innovationsrum, vilundersøge, hvordan bibliotekerne even-tuelt kan blive stedet, hvor borgerskabteidéer udvikles og realiseres. Gennem eks-perimenter med metoder og konkrete ek-sempler på såkaldte folkelaboratorier,

Og er de en mulig vej ind i fremtiden? Flere og flere makerspaces, hackerspaces og de

nært beslægtede labs, dukker op rundt omkring. Meget tyder på, at vi kan lære af disse

kreative miljøer og endda få inspiration til bibliotekernes rolle i fremtiden.


hvad vi som biblioteker kan og skal tilby-de. Men den rummer også, som de invol-verede parter i Lokalsamfundets Innova-tionsrum oplever det, et stort potentiale.

Makerspaces er vores chance for at tagedel i den enorme kreativitet, som findesude blandt folk. Det er en anledning til atbringe vores kompetencer i spil på nyemåder. Og endelig er det vores forpligtel-se at følge med i it-udviklingen – og denfinder sted hér. Tag nu for eksempel 3Dprinteren, som mange makerspaces ar-bejder med og udvikler på. Den kan visesig at være et flop og udkonkurreret omfem år. Men den kan også gå hen og ska-be en revolution på niveau med det, vi så,da internettet brød igennem og ændredevores tankegang, handlemønstre og ind-købsvaner. Tænk, hvis vi ikke havde fulgtudviklingen og sat os godt ind i, hvordandet fungerer!

Pernille Carneiro Juel,

konsulent,

Team Rum og Kommunikation,

Roskilde Bibliotekerne

FaktaLokalsamfundets Innovationsrum er et

toårigt projekt støttet af Kulturstyrelsens

Udviklingspulje for folke- og skolebibliote-

ker. Læs mere på Folkelab.dk.

samfundsudvikling i det hele taget. Frahendes aktive deltagelse i Danmarks Bib-lioteksforening – fra DB centralt til besty-relsen i Biblioteksforeningen SjællandSyd – over hendes indsats som kommu-nens første virksomhedsambassadør tilkommunens kulturnetværk. Han rostedes uden Nanna for hendes politiske ind-sigt og evne til at læse den politiske dags-orden. Og han fremhævede hendes ind-sats med at integrere bibliotek og borger-service, bygge nyt hovedbibliotek i 2004samt fremtidsorientere ny biblioteks-struktur ved kommunesammenlægnin-gen.

Biblioteker er jo fantastiske“Sammen med mine dygtige kolleger harjeg ført bibliotekerne ind i en ny tidsalder,væk fra kartoteksskufferne, ud til de nyemedier og muligheder. Men uden at tabeidéen om folkebiblioteket som borgerneshus”, sagde Nanna D. Stryhn. Hvor noglemåske stadig kun forbinder bibliotekermed bøger, er de for hende meget mereend det. De er fantastiske, fordi “Demo-krati og oplysning går hånd i hånd. Og jegmener simpelthen, at biblioteker er medtil at sikre demokratiet”, lød en af NannaD. Stryhns udgangsreplikker.

Dét første bibliotek her i landet, som foralvor levede op til idéerne bag fremtidensbibliotek og den nye Lov om biblioteks-virksomhed (2000) var netop Næstvedsnye hovedbibliotek, som daværende kul-turminister Brian Mikkelsen kunne åbne islutningen af 2004.

Nanna Stryhn blev ansat som stadsbiblio-tekar i den daværende Næstved Kommu-ne i 2001, siden bibliotekschef hhv. chef forborgerservice og biblioteker i NæstvedStorkommune (de tidl. Næstved, Fladså,Fuglebjerg, Holmegaard og Suså kommu-ner). Hun var før det bl.a. vicestadsbiblio-tekar i Køge (1990-1998) og i København(1998-2001).

Chefen for Næstved Bibliotek &Borgerservice, Nanna D. Stryhn,er efter eget ønske gået på pension

fra juli i år for at hellige sig den familie,som, fortalte hun ved sin afskedsrecepti-on, ellers har måttet stå i anden række,mens passionen – de forskellige lederjobog biblioteket – altid kom først. “Du er en leder af et helt særligt stof og afet helt særligt format”, lød det fra NannaStryhns nærmeste chefer og samarbejds-partnere i Næstved Kommune Per B.Christensen, direktør i og medlem afNæstved Kommunes direktion, og KimDawartz, chef for Center for Borgerservi-ce og Kultur, ved kommunens store ogvelbesøgte afskedsreception den 28. juni iår.

Modig og bredt engageret chefDet ord, der bedst karakteriserede NannaD. Stryhn som leder og som menneske,var, ifølge d’herrers fælles farveltale: mo-dig. Dét vel at mærke på mange måder.Ikke mindst frimodig, som de begge fandtNanna i hendes facon at gå til opgaver ogudfordringer på. “Man er aldrig i tvivl om,hvad du mener. Du er handlingsoriente-ret og har gennemslagskraft. Du putter ik-ke med dine synspunkter”.

Per B. Christensen, direktør og tidligeremangeårig formand for Børne- og kultur-chefforeningen, fremhævede desudenNannas store engagement i biblioteks- og

Næstved kommune siger

farvel til Nanna D. Stryhn

Makerspace på Roskilde Festival

over for gæsterne, hvem de primært kanhenvende sig til.

Derfor grønFarven symboliserer hjælpsomhed, tole-rance og høflighed – værdier, der spillerfint sammen med værtskabstanken i Aal-borg. De grønne skjorter får hen oversommeren sort broderi og suppleres medsorte key-hangere, der skal bæres om hal-sen. Det endelige farvevalg og snit er fore-taget af en gruppe medarbejdere i samar-bejde med biblioteks værtskabsambassa-dører og Eva Nyhus, leder af Tekstilhånd-værkerskolen i Aalborg. Erfaringer hardesuden vist, at uniformerne helst skalvære af et let materiale og nemme at tageudenpå en eventuel T-shirt, hvorfor val-get af de nye uniformer faldt på en let ogluftig skjorte. Farven på skjorterne ervalgt, fordi den matcher farven, der an-vendes flere steder i bibliotekernes ind-retning. Og den er ifølge Eva Nyhus, enfarve, der vil klæde langt de fleste.

Fra skepsis til opbakningDer har tidligere været stor skepsis blandtmedarbejderne over for uniformsfor-søgene, men efter værtskabsforløbet medkey-hangere og uniformer til floor-walke-re er denne stort set forstummet. Ikkemindst fordi de nye skjorter er mere be-hagelige end de tidligere uniformer, ogfordi personalet på egen krop har oplevetden positive effekt.

Skjorten giver desuden formidlerne godmulighed for at give uniformen et per-sonligt præg. Den kan bæres åben, lukket,med bælte eller noget helt andet.

Stor effekt på synlighedenI evalueringsrapporten om Aalborg Bibli-otekernes projekt Værtensklasse (2012)blev det klart dokumenteret, at selv enkeluniformering, som farvede key-hangereeller orange T-shirts, havde stor indfly-delse på, hvor let bibliotekets gæster harved at genkende bibliotekets personale.Efter test med en simpel orange key-han-ger, båret om halsen af alt personale, stegantallet af gæster, der var enige i, at “deter let at genkende bibliotekets personale”fra 52 til 63 %. En markant stigning op-nået med en relativ diskret uniformsgen-stand.Den nye uniform skal både sikre en øgetsynlighed og understrege en proaktivimødekommenhed, der passer godt tilden aktive rolle, som de opsøgende vær-ter har på bibliotekerne i Aalborg.

Vi glæder os til at vise uniformerne fremefter sommerferien.

Se mere på www.værtensklassen.dk.

Henrik Schou,

værtskabskoordinator,

Aalborg Bibliotekerne

Iløbet af efteråret vil formidlerne påbåde hovedbiblioteket, i bogbusserneog på lokalbibliotekerne i Aalborg

Kommune blive nemme at genkende forgæsterne. De vil nemlig alle være iført ensmart grøn skjorte, som en del af AalborgBibliotekernes kontinuerlige værtskabs -indsats. Idéen bag det uniformerede frontperso-nale er ganske simpel: formidlerne skalvære lette at genkende for biblioteketsgæster, og skjorterne skal samtidig signa-lere både imødekommenhed og ensartet-hed på tværs af alle kommunens bibliote-ker.

Erfaringerne viserSom en del af et ret omfattende værts -kabsarbejde har vi i Aalborg tidligere eks-perimenteret med farvede polo T-shirtsbl.a. til bibliotekets floor-walkere. Demedarbejdere der færdes blandt bruger-ne ‘på gulvet’ i biblioteksrummet og hjæl-per med vejledning til brugerne. I dag be-står uniformen dog kun af en orange key-hanger, der bæres af alt personale, når defærdes blandt bibliotekets gæster. Menselvom alt personale på Aalborg Bibliote-kerne også fremover vil bære en sådansynlig key-hanger, så har forsøg vist, atdenne har sine begrænsninger som ‘uni-form’. Den kan f.eks. være svær at se fraryggen eller på lang afstand. Med de nyeuniformsskjorter, der udelukkende bæresaf frontpersonalet, signaleres det klart

U N I F O R M E R

10

Snart bliver det lettere at få hjælp på biblioteket. Frontper-

sonalet på kommunens biblioteker vil fremover gå i ens

uniformsskjorter, som led i bibliotekets værtskabsmodel

og målrettede arbejde for øget brugervenlighed.

AALBORG BLIVER GRØN

Modeshow i Glashjørnet

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4 11

DA N S K E R N E S D I G ITA L E B I B L I OT E K

og e-bøger. Indkøbssamarbejdet indeholder en organisation tilforhandling, administration og support af digitale ressourcer.Forudsætningen for at deltage i indkøbssamarbejdet er, at bib-lioteket har valgt DDB Basispakken.

DDB Hjemmeside (CMS)DDB Hjemmesiden er et lige så oplagt tilvalg, som resten af pak-kerne. Det er et strategisk valg om at ville samarbejde og udnyt-te den fælles udviklingskraft i sektoren. DDB Hjemmesiden ersåledes bibliotekernes mulighed for at give borgerne en moder-ne adgang til digitale og fysiske materialer, så også borgerne kanse og opleve, at bibliotekerne via DDB nu får en styrket formid-lingsprofil.

DDB Hjemmeside er baseret på ding2tal, som er født ind i denIT-infrastruktur, som de seneste år er blevet skabt og videreud-viklet af bibliotekerne. DDB Hjemmeside vil være på forkant, når det handler om inte-gration med den eksisterende platform, herunder databrøndenog bibliotek.dk. Med tilbuddet fra DDB får bibliotekerne ogsåsupport, hosting m.v., så der kan fokuseres på kerneopgaven –formidling og servicering af borgerne!

Prisen for DDB Hjemmeside fremgår af nedenstående tabel.

Procentsats Max pris pr. borger 2014

60% Kr. 0,74

75% Kr. 0,64

100% Kr. 0,55

DDB-sekretariatet har hjulpet flere biblioteker med at beregneudgifter og potentielle reduktioner. Hvor meget det drejer sigom afhænger af de enkelte bibliotekers investeringer, men forenkelte er der en positiv business case på at vælge DDB Hjem-mesiden.

Med DDB’s koordinationsgruppes ord: “...Vi har nu alle mulig-heder for at lægge grunden til et af de mest visionære og vigtigegreb i den nyere bibliotekshistorie – det bør ikke glippe.”

Lise Mikkelsen og Maja Vestbirk,

Specialkonsulent og konsulent - DDB,

Kulturstyrelsen

Den digitale udvikling går stærkt, og med DDB får folke-bibliotekerne kvalitet og tryghed i form af en stabilsamarbejdsplatform og ikke mindst en fælles udvik-

lingskraft i sektoren, som kan hjælpe med den omstilling, der ernødvendig i en digital verden. Der udvikles, indkøbes, driftes ogsupporteres i fællesskab med oplagte økonomiske fordele, nårflere deles om regningen. Men også muligheden for at indgå i etsamarbejde med andre om f.eks. formidlingen kan højne kvali-teten og forbedre tilbuddene til borgerne i såvel store som småkommuner.

DDB BasispakkenDDB Basispakken er fundamentet for DDB samarbejdet. Denindeholder DDB organisationen, puljemidler og de væsentligsteinfrastrukturkomponenter, og basispakken er desuden en for-udsætning for at kunne vælge de andre pakker. Prisen for DDB Basispakken afhænger af, hvor mange bibliote-ker der tilmelder sig DDB. Ved 100 % tilmelding er prisen kr.2,87 per borger. Som det fremgår af nedenstående tabel er pri-sen væsentlig lavere end de oprindelig kr. 5,10,- for DDB plus kr.5,10,- for etablering som fremgik af rapporten Danskernes Digi-tale Bibliotek – Fælles løsning til digital formidling for folkebib-liotekerne.

Prisen på DDB Basispakken fremgår af nedenstående model.

Procentsats Max pris pr. borger 2014

60% Kr. 3,91

75% Kr. 3,39

100% Kr. 2,87

De fleste biblioteker kan fra den pris fratrække en række lokaleudgifter, f.eks. adgang til TING Databrønd, nuværende biblio-tekssystemintegration, nuværende statistikløsning (KPI), proxyserver, administration af e-ressourcer og systemejerskab på ar-kitekturen.

DDB IndkøbssamarbejdeDDB Indkøbssamarbejde er en tilvalgspakke, som alle dog børvælge. Det er gratis at vælge indkøbssamarbejdet, men bibliote-ket betaler for de licenser, som det ønsker at købe adgang til.Målet er at samle alle forhandlinger af digitale materialer i DDB.Fokus i første omgang bliver dog på tekstlicenser, netlydbøger

HVAD TILBYDER DDB OG HVAD KOSTER DET?Danskernes Digitale Bibliotek er gået ud med et tilbud til folkebibliotekerne om at til-

slutte sig tre pakker: Basispakken, hjemmesiden (CMS) og DDB Indkøbssamarbejdet.

“Kultur og kunst er vigtig i sig selv, ingen tvivl om det. Men man-ge har også erkendt – ikke bare fordi vi er i en økonomisk krise-tid men også set i sammenhæng med kommunesammenlæg-ningerne – at kulturen faktisk er identitetsskabende og med til atsikre og udvikle det nødvendige fællesskab”, siger den sønder-jyske politiker Stephan Kleinschmidt.Måske ikke så overraskende at høre fra den mand, der tilskrivesidéen til S2017, Sønderborg Kommunes kandidatur som Euro-pæisk Kulturhovedstad i kamp med Aarhus. Men for Klein -schmidt handler kulturen langt fra bare om større byer og kul-turhovedstæder. Hans tro på kulturen og dens lokale betydningbunder bl.a. i hans opvækst og i hans professionelle engage-ment som projektleder i Vækstcenteret i Region Syddanmark. Etprojekt, der arbejder med markering af Sønderjylland og Slesvig,som én region, og som skal bidrage til at skabe nye vækstmulig-heder i området.

Kultur som lokal udviklingskraftAf nogle betragtes det som odiøst og utilbørligt at tale om kulturi forbindelse med lokale vækststrategier, men i Sønderborg gi-ver det god mening. I alle tilfælde har man i indeværende valg-periode kombineret det politiske arbejde med kultur- og er-hvervsudvikling. Stephan Kleinschmidt er således formand forKultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune. En kom-bination, som lyder oplagt set i relation til kommunens omfat-tende udviklingsprojekt og etablering af et nyt stort kvarter i

midten af Sønderborg, dér hvor den nedlagte erhvervshavn låfør. Kleinschmidt er heller ikke personligt i tvivl om det fornuf-tige i denne kombination. SK: Udvalgets tilgang til kulturen, både i sidste valgperiodesKultur- og fritidsudvalg men bestemt også i det nuværende ud-valg, har fået en stor betydning i hele Sønderborg-området. Manhar fået øjnene op for, hvad kultur betyder og kan. Blandt andettakket være kommunens kulturbysatsning og før det, med eta-bleringen af Alsion, som ikke kun er et universitet med en for-skerpark, men som også rummer en af Europas bedste koncert-sale. For mig demonstrerer det, at vi i Sønderborg har set og for-står, at kultur også har lokalt udviklingspotentiale og er en lokaludviklingsfaktor. Også i forhold til områdets erhvervsudvikling.Når vi f.eks. taler om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, no-get der er et voksende problem her, så er der rigtig mange, ikkemindst vores store virksomheder, som har indset, at et mangfol-digt kulturliv spiller en afgørende rolle, hvis de skal kunne tilby-de medarbejdere – og for den sags skyld også studerende – enattraktiv hverdag. Dén dagsorden havde man ikke her for bare8-10 år siden.

Og jeres kulturprioriteringer handler ikke bare om Sønderborg by?Langt fra, understreger udvalgsformanden. Sønderborg er i dagen af landets helt store kommuner – sammenlagt af hele syv tid-ligere selvstændige kommuner ved kommunalreformen. Og

12

INTERVIEW MED STEPHAN KLEINSCHMIDT,

FORMAND FOR KULTUR- OG ERHVERVSUDVALGET I SØNDERBORG

STÆRK KULTURSATSNING ER VEJEN FREM I SØNDERBORG

K V 2 01 3 I N T E RV I E W


Kulturen spiller en afgørende rolle i udvik-

lingen af Sønderborg Kommune i dag. Både

p.g.a. de kvaliteter og værdier, den har i sig

selv, og som skaber af fælles identitet og ny

vækst. Som formand for Kultur- og Erhvervsud-

valget i kommunen gennem to valgperioder

opfordrer Stephan Kleinschmidt uden tøven til,

at man - trods krisetider og på trods af, at Kul-turby 2017 gik til Aarhus - fremover holder fast

i kommunens nye kulturprofil. Og gerne styrker

den som led i Sønderborgs transformation fra

handelsby til vidensby. Det budskab går han ud

med i valgkampen.

ryen ikke kunne se det særlige perspektiv i vores ansøgning. Atdet var hele Sønderjylland, hele den dansk-tyske region og pro-jektets stærke europæiske dimension, vi ville slå et slag for. Détder blev prioriteret – og det siger juryvurderingen jo også – varAarhus’ nuværende kulturprofil og aktuelle kulturkapacitet. Oglige den kan vi da ikke hamle op med. Sønderborgs force ogspændende perspektiv var et stærkt udviklingsfacet og det regi-onale aspekt.At Sønderborg kan tage spændende udviklingsinitiativer ogmagter at realisere store projekter er bl.a. kultur- og videnscen-ter Alsion et eksempel på. Og at vi kan spille med i den kulturel-le superliga og formår at inddrage store kapaciteter og interna-tionale sværvægtere viser bl.a. vores havneprojekt, der indgiksom en del af Kulturbyprospektet Countryside Metropolis sam-men med initiativer i regionen og kommunens miljøvision Pro-jectZero.

Hvad går ProjectZero ud på?SK: Sønderborg er i dag kendt for tre store visioner. ProjectZeroog havneprojektet, som jo også omfatter multikulturhuset vedhavnen. Den tredje vision var så at blive europæisk kulturho-vedstad i 2017. Det sidste blev vi ikke, men de to første holder vi fast i. Deres be-tydning rækker langt ud over Kulturby 2017. Der er tale om visi-oner udformet parallelt, hvor der har været et helt tydeligt over-lap og nogle fælles snitflader, som bidrager til at gøre de enkelteprojekter meget mere spændende.

I ProjectZero arbejdes der ud fra en vision om at skabe økono-misk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutraludvikling. Det er lige som havneprojektet et Offentligt-Privat-Partnerskab fra 2007 - forankret i ProjectZero Fonden, der eretableret med indskud fra SYD ENERGI, Danfoss (Bitten ogMads Clausens Fond), Sønderborg Kommune, DONG Energy ogNordea Fonden. SK: At vi satser på disse to store projekter skal jo i øvrigt også sesi sammenhæng med, at kommunen har en negativ tendens i lo-kaludviklingen og venter nedgang i befolkningstallet. Det er ud-

ifølge Stephan Kleinschmidt var den f.eks. blandt de første tilseriøst at tilbyde borgerne lokalbiblioteker med meget udvidedeåbningstider via selvbetjening i tillæg til de bemandede åb -ningstider. SK: Dét gjorde vi som en service og ikke for at spare. Hvor bibli-oteksvæsenet selv havde peget på tre, vedtog vi politisk at gå vi-dere og tilbyde denne mulighed fem steder i vores store kom-mune – nemlig i Broager, Dybbøl, Gråsten, Hørup og Vester Sot-trup. Det er ligeledes en helt bevidst satsning, at arrangementerikke kun foregår i Sønderborg, men også ude på kommunensandre biblioteker. Der skal også være ordentlige tilbud uden forSønderborg. Af samme grund er der etableret borgerservice i etpar af lokalbibliotekerne.Ikke at vi ikke har skullet spare, to biblioteker blev lukket i for-bindelse med vores ny biblioteksstruktur, men erstattet af tosåkaldte hot-spots. Samtidig fik vi imidlertid en udviklingspuljeop at stå på 1 mio. kroner i 2-3 år, fordi biblioteket på flere om-råder skulle videreudvikles. Dét gjorde, at vi kunne arbejde medforskellige nye projekter, herunder modne det, der handler omat flytte hovedbiblioteket ned til havnen i Multikulturhuset. Endel af Frank Gehry’s masterplan for det nye kvarter i Sønder-borg: Byens Havn.

Hvordan oplevede du beslutningen om at udnævne Aarhus til kulturby i 2017 frem for Sønderborg?SK: Oprigtigt talt, som et slag i ansigtet. En skuffelse over, at ju-

Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti) er kun midt i trediverne,Alligevel har han været udvalgsformand for kulturområdet i Søn-derborg Kommune i nu snart to valgperioder. Han planlæggerdesuden at opstille til Folketinget. Foto: Patricio Soto.

14

fordringer, som skal håndteres og modvirkes, og det skal bl.a.havneprojektet og ProjectZero medvirke til.

Hvad betyder det for en kommune som Sønderborg, at densamarbejder med en internationalt kendt kapacitet somFrank Gehry i dens udviklingsprojekter – er der bare taleom et pr-stunt?SK: Både ja og nej. Sandsynligheden for at kunne realisere kom-plekse projekter som en masterplan for hele det store havne-projekts 50.000 kvadratmeter er større, tror vi, hvis man inddra-ger folk i verdensklasse. Det viser også alvoren bag projektet, atdette ikke er en tilfældig men en velgennemtænkt udvikling. Iøvrigt har Gehry ikke tegnet selve bygningerne i området. Hanstår kun for masterplanen; han har lagt fundamentet for den ar-kitektoniske udfoldelse. Hvordan de enkelte byggerier i sidsteende udformes, er overladt til arkitekter af de kommende del-projekter, som nu f.eks. Henning Larsen Architects, der skal ståfor et hotel og waterpark-projekt på havnen.

Pris og tidsplanOmkring halvdelen af kommunens investeringer i det samledehavneprojekt går til bygning af Multikulturhuset. Her lægges ca.95 mio. kroner. Dét har kommunen forpligtet sig til, og det er daogså Kleinschmidts oplevelse, at mange netop nu venter på, atkommunen for alvor sætter skub i realiseringen. Derfor, fortæl-ler han, er det fint, at kommunen vandt en design-workshop un-der Realdania og Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebibli-oteker. “Den pris var vi mange, der oplevede som et skulderklapfor den indsats og for de visioner, Sønderborg har for Multikul-turhuset”. Lige nu er man, som Stephan Kleinschmidt formulerer det, gåetet spadestik dybere i forhold til husets gennemførelse og harnetop fundet en bygherrerådgiver. “Nu bevæger vi os ind i rea-liseringsfasen,” siger han forhåbningsfuldt.SK: Jeg forventer, at vi i 2017 kan indvie nyt Multikulturhus ogbibliotek nede ved havnen. I løbet af sommeren det år finder enrække aktiviteter sted i Sønderborg, bl.a. store kongresser medtusindvis af europæiske gæster. Så det vil være flot, hvis det nyehus og bibliotek på det tidspunkt står klar. Og så længe byrådetikke har vedtaget andet, må jeg som formand for Kultur-og Er-hvervsudvalget tro på, at det også bliver tilfældet.

I N T E RV I E W

Nu skal vi som noget af det første tydeliggøre, hvilke forskelligeperspektiver der ligger for biblioteket og for dets brugere i atflytte. Vi skal se nærmere på om det antal kvadratmeter, der stårtil rådighed for biblioteket, er fyldestgørende – i dag og for detsfremtidige udvikling. Vi skal højne informationsniveauet ombiblioteksafsnittet og det samlede projekt og i det hele taget sik-re, at borgerne føler ejerskab, og at projektet politisk set erstærkt forankret. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til kommu-nalvalget i november i år.

Hvad går du selv til valg på?SK: På at vi fastholder kultursatsningen, og at vi fastholder, atkultur er vækstskabende. På at vi i Sønderborg – trods den for osnegative kulturbyudpegning – skal bevare momentum. Jeg harværet kulturudvalgsformand siden 2006, og jeg synes, vi har for-mået at opbygge en stærk kulturprofil i kommunen. Den skal ik-ke sættes overstyr. Selvfølgelig vil jeg også se på, hvad der ellers skaber vækst. Her-under kigge på, hvordan vi præsenterer kommunen udadtilsåvel som indadtil og arbejde for idéen om ‘vores kommunike-rende kommune’ og i den forbindelse have fokus på bl.a. bor-gerinddragelse og nærdemokrati. For en forudsætning for al vo-res udvikling er jo, at vi som borgere, lokalt erhvervsliv og poli-tikere hver især kan spejle os i kommunens store udviklingsini-tiativer.

International profileringEndelig vil Stephan Kleinschmidt gerne bidrage til at give Søn-derborg en stærk international profil og få tiltrukket flere inter-nationale virksomheder, møder, kongresser og seminarer tilkommunen. Noget han også tidligere er gået til valg på. Selv erhan netop blevet udpeget som ambassadør for Sparring Den-mark – “hvor vi har fokus på bl.a. klimateknologi og bæredygtig-hed og på at præsentere Sønderborg som aktiv kommune på fel-tet”. “Sønderborg kommune har på flere fronter været gennem enpositiv udvikling i de sidste to valgperioder”, slutter Klein -schmidt. “Det gælder om at holde fast i den”.

Interviewer: Hellen Niegaard


Bæredygtighed er en anden ambition i projektet. SønderborgKommune har som vision i initiativet ProjectZero det mål at ska-be økonomisk vækst i Sønderborg-området byggende på enCO2-neutral udvikling, således at Sønderborg-området i det he-le taget i 2029 er selvforsynende med vedvarende energi, bl.a.opnået gennem markante energieffektiviseringer og interaktivi-tet – dvs. alle skal bidrage ikke bare kommunen, men også virk-somheder og borgere. Det skal den nye bydel også leve op til.Byens Havn-området forventes at blive fuldt udbygget i åreneforinden. Den skal så fungere som en ‘væsentlig show-case’ forbæredygtigheden.

Pladser og kvalitetsarkitektur skaber ikke automatisk liv ogtiltrækker ikke uden videre borgere og turister. Det ses i mangehavneområder landet over i dag. Flere ligger pæne og døde hen.Kulturinstitutioner og kulturtilbud skaber liv, og bibliotekeroven i købet daglig aktivitet. Derfor indgår der også i Sønder-borgs havneprojekt både nyt hovedbibliotek i et multikultur-husbyggeri, en kunsthal og et superhotel med en såkaldt water-park.

På havnen er der allerede nu bygget enkelte boliger og kon -torhuse. Og udvælgelsen af hotel-projektets arkitekt skete fornylig. Henning Larsen Architects skal udvikle det nye hotelkon-cept, som kan imødekomme byens opgradering i forhold til in-ternationale kongresser, samt – navnlig – til morgendagens turi-ster, som i stigende grad efterspørger to-tre dages ophold i at-traktive miljøer og byer fremfor ugelange ophold. Charlotte Sahl-Madsen, tidl. konservativ politiker og bl.a. mini-ster for videnskab, teknologi og udvikling 2010-2011 i Fogh-re-geringen og før det direktør for Danfoss Universe, står i spidsenfor Kunsthal-projektet, og hun er nu i færd med at rejse de flerehundrede millioner, det kræver. Kunst og ny teknologi – NewMedia Art – bliver udstillingsstedets hovedfokus, men andre for-midlingsaktiviteter som konferencer, workshops o.l. skal ogsåkunne foregå her.

Multikulturhuset med nyt bibliotek som hovedaktør, er kom-munens andel til havneområdets udvikling, og forberedelserneer nu for alvor gået i gang. Læs mere om det både i dette num-mers interview med byrådspolitiker Stephan Kleinschmidt, for-mand for Sønderborgs Kultur- og Erhvervsudvalg, og i stadsbib-liotekar Carsten Nicolaisens introduktion til det nye hovedbibli-otek. Se www.byenshavn.dk/Gehrys-masterplan-363.aspx. www.projectzero.dk/page96.aspx

Hellen Niegaard

Som i mange andre købstæder og byer står også Sønder-borg med en industrihavn, som ikke længere er i brug. ISønderborgs tilfælde på ca. 50.000 kvadratmeter og belig-

gende tæt på den gamle bydel og bykernen. I 2002 bad en lokalidégruppe Kunstfonden om støtte til at se nærmere på mulighe-derne i det gamle havneområde. En arbejdsgruppe bestående afarkitekter og andre blev nedsat og i 2004 udkom rapporten By-ens Havn. Forslag til udvikling af Sønderborg Havn udarbejdetfor Statens Kunstfond. Her beskriver gruppen med arkitekt JensBertelsen som projektleder, hvordan landets industrihistoriskeområder, og specifikt Sønderborg, kan nyudvikles. Et par af bogens væsentlige pointer er, at man skal tænke i hel-heder og sikre historien og et områdes særlige identitet også i re-lation til nye byområder. Man skal undgå kortsigtede løsningerog modeluner – og hedder det: “Giv mulighed for at improvise-re og lad tiden arbejde”. De sidste par anbefalinger har Sønder-borg til fulde formået at følge. For det er først nu, et lille årti se-nere, at udviklingen af den gamle industrihavn for alvor rykker.Processen har været lang og grundig.

Et offentlig-privat partnerskab, Sønderborg Havneselskab,etableredes i 2006 af Sønderborg Kommune og af Bitten ogMads Clausens Fond. Selskabets vision er med Byens Havn atbidrage til, at “Sønderborg by er levende med høj kvalitet og stortiltrækningskraft”. Det vil selskabet gøre ved at “skabe et områ-de, der er unikt i Danmark og Europa, et område der er prægetaf enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter”, her-under boliger og faciliteter til erhvervslivet.

En masterplan er et afgørende udviklingstrin. Til at lave ensådan indgik Havneselskabet aftale med den internationale ar-kitekt Frank Gehry i 2007. Hans plan bygger på Byens Havn-rap-portens anbefalinger og viser, hvordan det gamle havneområdetransformeres til en ny stor bydel med boliger, erhverv og medkulturelle institutioner og tilbud. Her satses på et nyt kvartermed varierende bygningsstørrelser og bebyggelser, og på byrumi form af forskellige typer af åbne pladser.

OPP-SAMARBEJDE I SØNDERBORGfører til unik bydel med nyt hovedbibliotekHøj kvalitet, gennemtænkt byudvikling og arki-tektur i verdensklasse skal sammen med ensatsning på bæredygtighed skabe flere hun-drede nye jobs i Sønderborgs nye havneområ-de. Kulturen - inklusive hovedbiblioteket - skalher sammen med boliger og de nye arbejds-pladser sikre masser af aktivitet og daglige be-søgende.

Kunstskole og Deutsche Bücherei Sonderburg, det selvejendelokale tyske bibliotek. Derudover etableres et tæt samarbejde med den nærliggendenye Kunsthal. Partnerskaber og nye samarbejdsprojekter vil idet hele taget i langt højere grad end tilfældet er i dag karakteri-sere det kommende bibliotek og dets tilbud, fortæller CarstenNicolaisen under en rundvisning på havnen i sommer.Arealmæssigt har biblioteket brug for minimum 3.200 m2 i net-toareal, så reelt er der tale om en pæn del af multikulturhuset. Idet tal indgår også en multisal og et udstillingsrum. Salen bliveri modsætning til Alsions koncertsal en intimscene med plads tilmax. 150 personer. Et af de områder, hvor biblioteket forventer at kunne drage storfordel af de nye samarbejdspartnere, er netop i forhold til detperformative rum og til udstillinger. Her satses meget på etstærkt samarbejde med Kunstskolen på flere planer. Man skalkunne tilbyde helt anderledes professionel udstillingsvirksom-hed end hidtil og trække på skolens specialister og kræfter somkuratorer. Netop det at hive en stribe nye kompetencer ind, ernoget Sønderborg Bibliotek allerede i dag prioriterer og benyttersig af, fortæller Carsten Nicolaisen: “Hvor vi har haft svært vedat rekruttere nyuddannede fra IVA (Det Informationsvidenska -blige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole), så går detfint med både it- og mediefolk. De er ofte meget interesserede iat arbejde med os på biblioteket. Bl.a. fordi vi kan tilbyde dem etstort og nærværende publikum, nemlig vores store brugergrup-per. Det aspekt tænker vi meget i, når vi rekrutterer i dag; vi harsågar en religionshistoriker, som f.eks. har haft øje for de storemængder af ‘ringridningsdokumenter’ biblioteket ligger indemed og for en digital inddatering og nyformidling af dem”.

Vision og rumprogramVision og rumprogram for Multikulturhuset er udarbejdet i 2011i samarbejde med Rosan Bosch, kendt fra bl.a. Hjørring Bibliotek(2008), som hun designede sammen med Rune Fjord. Heraffremgår det, at bibliotekets funktioner skal indrettes i overens-stemmelse med de fire rum, anbefalet i 2010-rapporten Folke-bibliotekerne i vidensamfundet for udformning af fremtidensbibliotek.“Et hus med en særlig tiltrækning for unge og børnefamilier”, ly-

Ud til Alssund forbereder Sønderborg ny

aktiv havnebydel, og i det kommende

Multikulturhus her tillige et nyt hovedbibli-

otek. Med nyt koncept - en kombination af

et interaktivt videns- og inspirations- og

mødecenter, et bogparadis og et nyt ZERO-

VILLE-univers.

Biblioteket i Multikulturhuset vurderes som så interes-sant, at det, da Fonden Realdania og Kulturstyrelsensfælles Modelprogram for folkebiblioteker for nylig uddel-

te priser, var en af de tre prismodtagere. Prisen var en heldagsworkshop ved Signal Arkitekter til hver af de tre modtagere. Skønt det kommende Multikulturhus-projekt kun er i en indle-dende fase, ligger allerede nu en række ting fast omkring pro-jektet. Det skal placeres ved Alssund, langs med Nørre Havne-gade, som del af Sønderborg Kommunes nye store Byens Havn-kvarter på 55.000 m2. Tæt på den gamle bykerne, ved ChristianX’s Bro, som binder Sønderborg sammen og lige over for Alsionmed bl.a. Syddansk Universitet. Dets omfang bliver på ca. 5.500m2 inkl. det gamle Ewers Pakhus på omkring 700 m2. Alt det fremgår af den masterplan for området, som den ver-denskendte arkitekt Frank Gehry i 2007 lavede for kommunen.Rammerne for planens indhold er siden blevet yderligere uddy-bet af en Designguide udarbejdet af Juul/Frost Arkitekter i 2010.Guiden skal sikre helhed og fungere som et værktøj for alle om-rådets bygherrer. Den anviser bl.a. designmæssige retningslin-jer og kvalitetsmål, som områdets mange enkeltbyggerier, her-under Multikulturhuset, skal følge i forbindelse med realiserin-gen.

PartnerskaberKommunen – og ikke mindst bibliotekernes leder, stadsbiblio-tekar Carsten Nicolaisen – har allerede i nogen tid arbejdet medindhold i det nye Multikulturhus. Poul Valdemar Nielsen, direk-tør for Fonden Koncertsalen Alsion og tidligere også leder afkommunens Center for Kultur, som også skal bo i Multikultur-huset, er projektleder. Andre partnere og aktører i huset forventes at blive kommunens

16

LÆRING, KUNST OG KULTUR

der en af visionerne for Multikulturhuset. Det skal med sine kul-turinstitutioner og organisationer under ét tag – alle med fokuspå læring, kunst og kultur – understøtte forskellige aktiviteter.Fra informationssøgning, foredrag, kurser, events, kreativt ar-bejde og eksperimenter til leg og en formidling, som “pirrer nys-gerrigheden og udfordrer sindet med nye indtryk og sammen-hænge”. Kulturhuset skal være et naturligt ‘tredje sted’ og samlingsstedfor byens borgere, som på helt uformel vis danner ramme omdagligdagen og sætter lokalsamfundet i udvikling – en udvik-lingsdynamo for byen og regionen.

Fra ZEROVILLE til bogparadisCarsten Nicolaisen nævner også andre elementer, som skal ka-rakterisere det nye hovedbibliotek. Et er som nævnt formidlingi samarbejde med eksterne partnere, og et andet er interaktiveformidlingsformer. Til at illustrere dem begge fremhæver hanZeroville – et helt nyt element i biblioteket og bibliotekets bidragtil Sønderborg Kommunes miljøvision om at være CO2neutral i2029. Et anderledes formidlingsunivers for ny viden om miljø ogbæredygtighed og samtidig en interaktiv arena for fantasi og nyeidéer, etableret i en familiekontekst som et samarbejde mellemhovedbiblioteket og ProjectZero. Et tredje element, og noget Sønderborgs stadsbibliotekar selvlægger stor vægt på i samtalen med Danmarks Biblioteker, bli-ver formentlig ‘bogbiblioteket’ – et paradis for elskere af dentrykte bog. Og lyder det altmodisch, så bliver det langt fra tilfæl-


S Ø N D E R B O RG

det. “Idéen bag det udspringer sådan set af flere forhold. Vorefaste brugeres klare begejstring for bogen som medie og en vok-sende erkendelse af, at vi i vores iver og fokus på de digitale mu-ligheder glemmer de fysiske bøger og overser den betydning, defortsat har. Det skal ikke ses som bagstræberi eller forsigtigper-attituder. Men det er slående, at f.eks. Svendborg Bibliotek somvi ofte sammenligner os med, og som modsat mange andre bib-lioteker fortsat har bøger fra gulv til loft, også har højere udlåns-tal med baggrund i deres store bogsamling”. Den helt store ud-fordring består så i, uddyber stadsbibliotekaren, at nytænkebogbiblioteket – og at kombinere det med brugernes, foreløbigtstilfærdige, men klart voksende brug af bibliotekets e-bogsres-sourcer – bl.a. eReolen.dk og eBib.dk. Endnu er det hele kun på idéplan, men lige om lidt tager manfor alvor fat på at konkretisere projektet og analysere de mangemuligheder nærmere; kommunen har netop valgt en bygherre-rådgiver til det.

Designworkshop og procesI juni i år afviklede biblioteket dels et større seminar, hvor per-sonalet under vejledning af en af ophavsmændene til firerums-modellen, Dorte Skot-Hansen, forsker og institutleder ved IVA,arbejdede med netop denne model. Dels designworkshoppenmed Signal Arkitekter. Også her arbejdede man med modellensom afsæt, men denne gang var de deltagende repræsentanterfor alle bibliotekets interessentgrupper. Alt i alt en lærerig dagmed spændende diskussioner om hvordan Multikulturhuset isamspil med brugerne kan skabe den bedst mulige ramme forlæring, kunst og kultur, lyder skudsmålet for dette seminar.Nu skal man så i gang med en idé- og forslagsfase og efterføl-gende analysere det input, den giver. Derefter følger projekte-rings- og detaljeringsfasen, inden man når til udførelsesfasen.Ifølge byrådets vedtagelse og anlægsbudgettet skal Multikultur-huset åbne i 2017.“Tre ting ser jeg og biblioteket meget frem til. At vi gennem vo-res analyser og brugerdialog når frem til konkrete bud på ind-hold og servicefunktioner. Dernæst at vi for alvor kan fortsætteden diskussion, vi så småt startede med Rosan Bosch om husetsindretning og inventarets designmæssige og visionære udtryk,og endelig kommer så arbejdet med at få formuleret en ny, slag-kraftig fælles kulturprofil”, siger Carsten Nicolaisen.

Hellen Niegaard

Carsten Nicolaisen

18

I umiddelbar sammenhæng med det nye bibliotek findes ogsået stærkt teatertilbud, The Birmingham Repertory Theatre (REP).Det er blevet ombygget og udvidet i sammenhæng med biblio-teksbygningen, og de nye faciliteter omfatter et fleksibelt studie-teater, et udendørs amfiteater og andre uformelle performance-rum – herunder et rum dedikeret til børn og teenagere samt etlydstudie. Library of Birmingham bliver dertil et udstillingsvin-due for byens internationalt vigtige samlinger af arkiver, foto-grafier og sjældne bøger gennem inddragelse af andre nye faci-liteter bl.a. et state-of-the-art gallery, ligesom man ved hjælp afit åbner op for offentlig adgang til alle samlingerne. Det vil des-uden være hjemsted for et af Englands mange BFI Mediathequ-es, som giver gratis adgang til National Film Archive. Biblioteket agter i samarbejde med REP, de mange andre sam-arbejdspartnere og lokalsamfundet bredt, at tilbyde en dyna-misk blanding af events – aktiviteter kombineret med fremra-gende ressourcer af såvel fysisk som online karakter, udstillingerog ikke mindst adgang til eksperthjælp til læring, information ogkultur. Ved at udnytte ny teknologi, vil alle ‘fra Birmingham tilBeijing, Bangalore med videre’ i fremtiden kunne få adgang tilbibliotekets ressourcer.

Arkitekt Francine Houben, Mecanoo Architects fra Holland, kal-der biblioteket ‘folkets palads’, fordi det nye Library of Birming-ham er planlagt ud fra en målsætning om at være for alle ved at

FOLKETS PALADS EN REALITE

B I B L I OT E K S BY G G E R I

Et nyt bibliotek i verdensklasse, Library ofBirmingham, åbner i England i september

under sloganet “Rewriting the Book”. Med

sine godt 31.000 m2 skal det nye bibliotek

sætte ny standard for folkebiblioteker i en

tid, hvor engelske kommuner ellers har

måttet spare gevaldigt på biblioteksområ-

det. Man venter mere end tre millioner fy-

siske besøg hvert år og dertil flere millioner

online-besøg.

Med dette byggeri og projekt, siger biblioteksledelsen,skabes ikke alene en ny stor kulturattraktion, men og-så et nyt bibliotekskoncept for det 21. århundredes

offentlige biblioteker. Målet er et ‘verdensklasse-bibliotek tilbrug for en verden i hastig forandring’, forberedt til den mådebibliotekerne vil arbejde på i fremtiden, forlyder det. For at sik-re at det nye bibliotek inkl. et Virtual Library of Birmingham re-elt vil opfylde borgernes mange forskelligartede behov og øn-sker, har man gennemført en større serie høringsrunder, herun-der med børn og unge, siden forberedelserne for alvor gik i gangtilbage i 2009.


være meget let tilgængeligt og familievenligt. Biblioteket frem-hæves derudover som et stærkt videncenter for læsefærdighed,forskning, studier, kompetenceudvikling, iværksætteri, kreativeudtryk, sundhedsoplysning og meget mere, som lokalebefolk-ningen har brug for at begå sig i i det moderne it- og vidensam-fund; i Birmingham er man ikke i tvivl, ‘det nye bibliotek vilændre liv’. Og tiltrække masser af mennesker – både fra Bir-mingham og fra hele den øvrige del af West Midland-regionen iMidtengland i tillæg til et, forventer man, stort antal nationaleog internationale besøgende.

Hent selv flere informationer og følg med på www.libraryofbir-mingham.com/newlibrary2013 .

/HN

Kampagnen mod lukning af ca. 375 lokalbiblioteker vokser

i disse uger over alt i England. Flere kommentatorer frygter,

at tallet når op over 500 lukninger. Ganske mange ud af lan-

dets samlede antal på 4.265 folkebiblioteker.

Senest har de lokale protester udviklet sig til mere lands-

dækkende, koordinerede aktioner og demonstrationer. Luk-

ningstruslerne kommer bl.a. som følge af lokale budgetbe-

sparelser introduceret i april. Besparelserne er direkte af-

født af regeringens overordnede spareplaner, der rammer

hårdt i den offentlige sektor. Også f.eks. sygehuse skal hol-

de for.

I Stony Stratford, en by med ca 180.000 indbyggere nær

Milton Keynes nord for London, brugte vrede borgere nog-

le få dage på at ‘låne’ det lokale biblioteks 16.000 bøger i

protest mod besparelserne. På et tidspunkt blev der udlånt

378 bøger i timen!

I Southend-on-Sea i Essex forventede arrangø rerne en

massiv tilslutning til en “Save our local libraries!”-march

den 10. august.

Hjemmesider skyder op med rapporter og forsvar for bibli-

otekerne. Bl.a. Voices for the Library, der som sit formål har

at levere fakta om bibliotekarernes og folkebibliotekernes

betydning for lokalsamfundene og for den enkelte borger.

Det sker bl.a. ved, at brugerne kan lægge deres egne bibli-

otekshistorier direkte ind på sitet.

T

E N G L A N D

Det 10-etagers nye bibliotek på Centenary Square i Bir-mingham City Centre i byens vestlige centrum ligger tæt på enrække andre centrale bygninger og tilbud bl.a. rådhus, Bir-mingham Museum & Art Gallery og byens internationale kon-grescenter med Symphony Hall

En gennemgående ‘grand city balcony’ giver view til arran-gementer o.a. på det centrale torv NEJ

TIL BIBLIOTEKSLUKNINGER I UK

STAT I ST I K 2 012

20

Danskerne kommer fortsat i stort antal til landets folke-biblioteker. Selv om bibliotekernes udlån i stigendegrad udgøres af elektroniske udlån, så holder det ikke

folk væk fra bibliotekerne. Der var 36,5 mio. besøgende på fol-kebibliotekerne i løbet af 2012, faktisk en lille stigning på en halvprocent flere end året før, viser Danmarks Statistik på området,som offentliggjorde i juli.

Flere e-lån og virtuelle besøg på bibli-otekerneStatistikken af-spejler også æn-dringerne i medi-eudviklingen og iborgernes medi-evaner. Den vi-ser, at brugernenu i stadig vok-sende grad, be-nytter de digitalelån og mulighe-der, mens lån afde fysiske bøgerog materialer gårnedad. Der bliverdown-loadet me-re. I 2012 var der(inkl.streaming)tale om 14 millioner downloads , hvilket er 16% flere end åretfør. Udlånet for alle fysiske materialetyper er faldet med ca. 5%sammenlignet med 2011. Hovedparten af det materiale, der i 2012 blev downloadet frafolebibliotekerne, var film og musik, svarende til tre ud af firedownlån siger statistikken. Men det er e-bogsområdet, der ervokset mest. I 2012 blev der downloadet 1,3 millioner e-bøger,hvilket er fire gange så mange som i 2011.

Besøg på bibliotekernes forskellige hjemmesider steg også ge-valdigt. Samlet set med 21,9%, nemlig fra omkring 23,8 mio. i2011 til 29.1 mio. besøg i 2012.

Tendensen hen i mod ‘det digitale bibliotek’ er altså uomtviste-lig.

Afskriv nu ikke den gode gamle bogDanmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen, by-rådsmedlem for socialdemokraterne i Odsherred, mener dog ik-ke at fremgangen på e-området skal få bibliotekerne til at flyttefokus helt fra de trykte materialer: “Udlånet for alle fysiske ma-terialer udgjorde i 2012 trods alt hele 42 millioner enheder plusmange millioner fornyelser. En del danskere fornyer nemlig of-

te flere gange de-res hjemlån. Deter stadig rigtigmange fysiske ud-lån i et land med5,5 millioner ind-byggere.Den trykte bogligger stadig somnr. 1 og har man-ge gode år foransig”, mener DBsformand som sermed tilfredshedpå udviklingen: “Tallene viser alt ialt, sammen meddet store besøgs-tal og det markantvoksende digitalebrug, at dansker-ne er både viden-og læselystne,

hvilket er afgørende i et demokratisk land som Danmark, hvisstørste kapital er borgerne selv. Tallene for 2012 viser også, atudbuddet af e-bøger ind til nu har været beskedent, men at deri dag med bl.a. eReolen.dk er kommet gang i det område.” DBsformand forventer en rivende udvikling på netop e-bøgerne dekommende år.

Flere betjeningsstederStatistikken viser tillige, at nedgangen i antal af filialer o.l. erstoppet. Rent faktisk har danskerne fra 2011 til 2012 fået 3% fle-re steder at bruge biblioteket - fra 544 til 560 steder. Stigningenhænger sammen med en ny filial og 15 nye betjeningsstedersom f.eks. i en Brugs eller andet. Hent statistikken for 2012: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR367.pdf.

/HN

DANSKERNE VALFARTER

TIL BIBLIOTEKET

TRODS VOKSENDE

DIGITALE UDLÅN!

Biblioteksbarometer for 2012

Oversigten udarbejdes af Kulturstyrelsen siden 2009 og består af supplerende tal for bibliotekernes virksomhed f.eks. em-

ner som læringstilbud, borgerservice o.l. Blandt de mere markante tendenser fra 2012-barometret er bl.a. øget fokus på

borgerservice. I 2009 var borgerservice en fast del af bibliotekets opgave hos 10 % af bibliotekerne. I 2012 er tallet steget

til knap 39,2 %. Over halvdelen, nemlig 54,6 % af bibliotekerne, oplyser, at de har en bredere profil end udelukkende bib-

liotek. Som eksempel kan nævnes medborgerhus, kulturhus mv. Mens 58 biblioteker lægger hus til andre tjenester/funkti-

oner såsom advokatvagt, turistinformation, sundhedsplejerske mv.; 89 biblioteker afholdt kurser om f.eks. Nem ID, SKAT

mv. med 11.775 deltagere; 73 biblioteker afholdt kurser i generel it-anvendelse med 17.812 deltagere mod 16.292 deltage-

re i 2011.

Frivillige ses stadig oftere som del af offentlige institutioners set-up, også når det gælder biblioteksområdet. 59 bibliote-

ker oplyser, at frivillige udfører arbejde som lektiehjælp, IT-hjælp, lydavis mv.

Se Biblioteksbarometer for 2012 – Folkebiblioteker på www.Kulturstyrelsen.dk-Statistik.

Foto: Aalborg Bibliotekerne

STAT I ST I K 2 012


Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner: Udlån pr.

indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Statistikken laves for DB

af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene byg-

ger på de officielle 2012-oplysninger fra Danmarks Statistik.

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2013 indb.

Gentofte 73.451 2.657.534 36,18 Herlev 26.996 898.939 33,30 Allerød 24.048 676.200 28,12 Lyngby-Taarbæk 54.008 1.398.641 25,90 Hørsholm 24.563 614.200 25,01 Herning 86.582 2.053.176 23,71 Hvidovre 51.509 1.183.708 22,98 Furesø 38.191 809.907 21,21 Ballerup 48.334 955.104 19,76 Tårnby 41.584 810.670 19,49 Fredensborg 39.424 764.078 19,38 Rødovre 37.310 722.324 19,36 Gladsaxe 66.140 1.194.222 18,06 Rudersdal 54.768 966.674 17,65 Roskilde 83.699 1.475.580 17,63 Albertslund 27.784 488.993 17,60 Glostrup 21.983 386.839 17,60 Halsnæs 30.725 535.248 17,42 Mariagerfjord 42.074 709.294 16,86 Frederiksberg 102.306 1.712.034 16,73 Dragør 13.880 230.892 16,63 Varde 50.040 821.458 16,42 Odder 21.848 358.040 16,39 Helsingør 61.561 999.907 16,24 Egedal 42.027 662.649 15,77 Frederikssund 44.282 687.804 15,53 Svendborg 58.207 893.947 15,36 Billund 26.377 397.980 15,09 Aalborg 203.497 3.020.330 14,84 Middelfart 37.595 545.158 14,50 Århus 319.747 4.477.789 14,00 Guldborgsund 61.214 845.408 13,81 Vejle 109.137 1.501.184 13,76 Silkeborg 89.417 1.221.538 13,66 Vordingborg 45.434 619.157 13,63 Lemvig 21.111 287.493 13,62 Hillerød 48.254 656.156 13,60 Odense 193.780 2.632.536 13,59 Tønder 38.590 523.256 13,56 Brønderslev-Dronninglund 35.626 478.035 13,42 Favrskov 47.030 625.918 13,31 Struer 21.777 283.324 13,01 Morsø 21.135 269.109 12,73 Faaborg-Midtfyn 51.303 642.432 12,52 Holstebro 57.324 713.202 12,44 Sønderborg 75.716 937.861 12,39 Nyborg 31.295 384.117 12,27 Skanderborg 58.127 709.956 12,21 Odsherred 32.445 385.352 11,88 Ishøj 21.212 251.383 11,85 Slagelse 77.094 906.588 11,76

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2013 indb.

København 562.253 6.576.718 11,70 Hjørring 65.669 767.087 11,68 Bornholm 40.708 474.338 11,65 Randers 96.035 1.115.595 11,62 Greve 48.009 551.733 11,49 Ringkøbing-Skjern 57.431 657.198 11,44 Høje-Taastrup 48.513 541.775 11,17 Kolding 89.559 997.753 11,14 Vejen 42.636 472.197 11,08 Vallensbæk 14.839 163.882 11,04 Køge 57.986 636.035 10,97 Holbæk 69.237 755.409 10,91 Ringsted 33.248 359.543 10,81 Norddjurs 37.986 410.187 10,80 Viborg 94.461 1.018.641 10,78 Horsens 85.062 911713 10,72 Solrød 21.150 226.484 10,71 Faxe 35.031 363.880 10,39 Stevns 21.838 224.697 10,29 Sorø 29.231 300.088 10,27 Haderslev 56.054 557.026 9,94 Aabenraa 59.193 584.619 9,88 Brøndby 34.197 334.958 9,79 Syddjurs 41.719 395.767 9,49 Skive 47.249 444.785 9,41 Rebild 28.819 268.766 9,33 Frederikshavn 60.700 564.878 9,31 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.174 1.070.493 9,06 Thisted 44.407 396.675 8,93 Fredericia 50.431 447.000 8,86 Vesthimmerland 37.561 331.316 8,82 Næstved 81.170 714.807 8,81 Langeland 12.814 109.663 8,56 Ærø 6.491 55.394 8,53 Lejre 26.824 221.947 8,27 Lolland 44.209 357.010 8,08 Assens 41.181 331.179 8,04 Kerteminde 23.721 189.526 7,99 Jammerbugt 38.519 304.206 7,90 Hedensted 45.781 326.682 7,14 Nordfyn 29.071 204.515 7,04 Samsø 3.784 25.979 6,87 Ikast-Brande 40.458 276.010 6,82 Kalundborg 48.353 297.295 6,15 Læsø 1.842 5.370 2,92 Gribskov 40.671 0 -

Sum 5.605.836 75.324.143 13,44

Kilde: Danmarks Statistik 2012

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2012 (INKL. FORNYELSER)

DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenlig-

ningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet, har omfattet i mere end 10 år.

22

STAT I ST I K 2 012

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Odder 10,0 358.040 35.804Mariagerfjord 23,0 709.294 30.839Favrskov 21,0 625.918 29.806Allerød 23,0 676.200 29.400Egedal 23,0 662.649 28.811Lyngby-Taarbæk 50,0 1.398.641 27.973Gentofte 96,0 2.657.534 27.683Furesø 30,0 809.907 26.997Hørsholm 23,0 614.200 26.704Herning 77,0 2.053.176 26.665Varde 34,0 821.458 24.161Lemvig 12,0 287.493 23.958Frederikssund 29,0 687.804 23.717Skanderborg 30,0 709.956 23.665Herlev 38,0 898.939 23.656Halsnæs 23,0 535.248 23.272Århus 195,0 4.477.789 22.963Tønder 23,0 523.256 22.750Rebild 12,0 268.766 22.397Frederiksberg 80,0 1.712.034 21.400Rødovre 34,0 722.324 21.245Fredensborg 36,0 764.078 21.224Silkeborg 58,0 1.221.538 21.061Kolding 48,0 997.753 20.787Faaborg-Midtfyn 31,0 642.432 20.724Vesthimmerland 16,0 331.316 20.707Morsø 13,0 269.109 20.701Ringkøbing-Skjern 32,0 657.198 20.537Hillerød 32,0 656.156 20.505Nyborg 19,0 384.117 20.217Hvidovre 59,0 1.183.708 20.063Ballerup 48,0 955.104 19.898Vejen 24,0 472.197 19.675Holbæk 39,0 755.409 19.369Haderslev 29,0 557.026 19.208Aalborg 160,0 3.020.330 18.877Middelfart 29,0 545.158 18.799Sorø 16,0 300.088 18.756Svendborg 48,0 893.947 18.624Rudersdal 52,0 966.674 18.590København 354,0 6.576.718 18.578Odense 143,0 2.632.536 18.409Vordingborg 34,0 619.157 18.211Viborg 56,0 1.018.641 18.190Sønderborg 52,0 937.861 18.036Slagelse 51,0 906.588 17.776Struer 16,0 283.324 17.708Glostrup 22,0 386.839 17.584Hjørring 44,0 767.087 17.434

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Faxe 21,0 363.880 17.328Stevns 13,0 224.697 17.284Norddjurs 24,0 410.187 17.091Vejle 88,0 1.501.184 17.059Jammerbugt 18,0 304.206 16.900Aabenraa 35,0 584.619 16.703Holstebro 43,0 713.202 16.586Syddjurs 24,0 395.767 16.490Randers 68,0 1.115.595 16.406Bornholm 29,0 474.338 16.356Horsens 56,0 911713 16.281Tårnby 50,0 810.670 16.213Brøndby 21,0 334.958 15.950Brønderslev-Dronninglund 30,0 478.035 15.935Lejre 14,0 221.947 15.853Assens 21,0 331.179 15.770Hedensted 21,0 326.682 15.556Dragør 15,0 230.892 15.393Billund 26,0 397.980 15.307Solrød 15,0 226.484 15.099Guldborgsund 56,0 845.408 15.097Odsherred 26,0 385.352 14.821Greve 38,0 551.733 14.519Ringsted 25,0 359.543 14.382Gladsaxe 85,0 1.194.222 14.050Ikast-Brande 20,0 276.010 13.801Vallensbæk 12,0 163.882 13.657Nordfyn 15,0 204.515 13.634Kerteminde 14,0 189.526 13.538Roskilde 109,0 1.475.580 13.537Køge 47,0 636.035 13.533Skive 34,0 444.785 13.082Ishøj 20,0 251.383 12.569Fredericia 36,0 447.000 12.417Albertslund 40,0 488.993 12.225Høje-Taastrup 45,0 541.775 12.039Frederikshavn 48,0 564.878 11.768Thisted 34,0 396.675 11.667Esbjerg * Overensk. m. Fanø 92,0 1.070.493 11.636Lolland 32,0 357.010 11.157Ærø 5,0 55.394 11.079Helsingør 91,0 999.907 10.988Langeland 10,0 109.663 10.966Næstved 68,0 714.807 10.512Kalundborg 32,0 297.295 9.290Samsø 3,0 25.979 8.660Læsø 2,0 5.370 2.685Gribskov 26,0 0 0

Sum 4.144,0 75.324.143 18.177Kilde: Danmarks Statistik 2012

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2012


STAT I ST I K 2 012

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2013 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Herlev 26.996 25.592 948Albertslund 27.784 25.089 903Helsingør 61.561 51.465 836Gladsaxe 66.140 49.407 747Tårnby 41.584 30.897 743Dragør 13.880 10.132 730Hvidovre 51.509 37.138 721Rudersdal 54.768 37.735 689Ballerup 48.334 32.867 680Roskilde 83.699 55.827 667Gentofte 73.451 47.449 646Lyngby-Taarbæk 54.008 34.781 644Glostrup 21.983 14.091 641Hørsholm 24.563 15.303 623Fredensborg 39.424 24.522 622Guldborgsund 61.214 36.484 596Rødovre 37.310 21.752 583Allerød 24.048 13.900 578Høje-Taastrup 48.513 27.604 569Hillerød 48.254 26.491 549Ishøj 21.212 11.603 547Brøndby 34.197 18.364 537Køge 57.986 30.385 524Frederiksberg 102.306 51.665 505Solrød 21.150 10.596 501Greve 48.009 23.860 497Vallensbæk 14.839 7.360 496Hjørring 65.669 32.309 492Halsnæs 30.725 15.055 490Middelfart 37.595 18.422 490Furesø 38.191 18.561 486Gribskov 40.671 19.603 482Ærø 6.491 3.070 473Samsø 3.784 1.778 470Varde 50.040 23.469 469Mariagerfjord 42.074 19.270 458Frederikssund 44.282 20.193 456Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.174 53.769 455Bornholm 40.708 18.359 451Slagelse 77.094 34.692 450Odsherred 32.445 14.568 449Faxe 35.031 15.589 445Langeland 12.814 5.689 444Thisted 44.407 19.672 443Billund 26.377 11.659 442Horsens 85.062 37.597 442Svendborg 58.207 25.611 440Brønderslev-Dronninglund 35.626 15.640 439Holstebro 57.324 25.108 438Herning 86.582 37.836 437Sønderborg 75.716 33.088 437

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2013 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Fredericia 50.431 21.937 435Lolland 44.209 19.231 435Vordingborg 45.434 19.718 434Struer 21.777 9.451 434Lemvig 21.111 9.141 433Silkeborg 89.417 38.628 432Viborg 94.461 40.807 432Næstved 81.170 34.984 431Morsø 21.135 8.919 422Ringsted 33.248 13.964 420Kolding 89.559 37.436 418Stevns 21.838 9.128 418Frederikshavn 60.700 25.312 417Aabenraa 59.193 24.624 416Holbæk 69.237 27.695 400Aalborg 203.497 81.195 399Egedal 42.027 16.727 398Randers 96.035 38.126 397Kalundborg 48.353 19.196 397Vejen 42.636 16.500 387Norddjurs 37.986 14.701 387Vejle 109.137 41.909 384Faaborg-Midtfyn 51.303 19.239 375Tønder 38.590 14.394 373København 562.253 209.720 373Nyborg 31.295 11.642 372Syddjurs 41.719 15.478 371Nordfyn 29.071 10.785 371Odense 193.780 70.923 366Favrskov 47.030 16.790 357Skive 47.249 16.679 353Læsø 1.842 650 353Ringkøbing-Skjern 57.431 20.216 352Århus 319.747 112.231 351Skanderborg 58.127 20.054 345Assens 41.181 14.002 340Jammerbugt 38.519 12.827 333Sorø 29.231 9.588 328Lejre 26.824 8.771 327Rebild 28.819 9.280 322Vesthimmerland 37.561 12.057 321Odder 21.848 6.751 309Haderslev 56.054 17.265 308Ikast-Brande 40.458 12.259 303Hedensted 45.781 13.689 299Kerteminde 23.721 6.903 291

Sum 5.605.836 2.636.419 470Gennemsnit 57.202 26.902 470Kilde: Danmarks Statistik 2012

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2012

B ØG E R OG L Æ S N I N G

ODSHERRED: Som del af projektet Odsherred Læser,

søsat i maj 2012 med bl.a. borgmester Thomas

Adelskov og DBs formand Vagn Ytte Larsen som am-

bassadører, tilbydes kommunens mindste i år en

boggave.

Projektet henvender sig egentlig, som det hed-

der, til alle fra 0 til 80 år. Der er dog særlig fokus

på læsning og læsningens betydning for det lil-

le barns udvikling og på længere sigt i relation

til barnets skole- og uddannelsesforløb.

Boggaverne er muliggjort takket

være borgere og sommergæster og

salg af bibliotekets kasserede bøger.

Odsherred Bibliotek & Kulturhus Odsherred afholdt nemlig

tilbage i august sidste år et stort bogmarked med salg af

kasserede biblioteksmaterialer samt en dejlig overflod af

bøger skænket af borgere, sommerhusgæster m.v. Indtæg-

ten fra dette bogsalg er blevet omsat til indkøb af nye bøger

til de mindste i kommunen.

Bibliotekar Lene Vejlø fortæller: “Vi er glade og stolte over,

at det er muligt at rejse et så stort beløb, at det nu lader sig

gøre at aflevere boggaver til omkring 200 1-årige og henved

300 3-årige”. Idéen er hermed givet videre til andre kommu-

ner.

Ønskes yderligere information om projektet kan Lene Vejlø

kontaktes på [email protected].

24

Borgere og sommerhusgæster støtter boggave til 1-3 årige

SOMMERLANDET: En bog kan ikke kun

læses én gang men mange – og af en

lang række mennesker. Det er ikke kun

tanken bag bibliotekernes udlån, men

også bag bibliotekernes book-crossing

Tag-mig-Læs-mig, som i sommer send-

te bøger på langfart.

De første bøger blev lagt ud på Folke-

mødet på Bornholm d. 14. juni, hvor Li-

se Vandborg, chefredaktør for Littera-

tursiden.dk, i fællesskab med forfatter

Ib Michael, gav startskuddet til bøger-

nes rejse. Herefter spredte Litteratursi-

den en masse nye bøger mærket med

kampagne-opfordringen ud over hele

FOLKEMØDE-området. Samtidig, for-

talte Lise Vandborg, lagde biblioteker i

hele landet gode bøger ud forskellige

steder i byer, i parker, på bænke og ca-

féer med en opfordring om at tage bo-

gen med hjem, læse den og give den vi-

dere til en ny læser.

Tag-mig-Læs-mig: Hen over sommeren

begyndte bøger derfor at bevæge sig

fra læser til læser fra Esbjerg til Born-

holm og Skagen. Takket være initiati-

vets formål ‘at give et ekstra skub til

læselysten og det fællesskab, som op -

står, når vi deler vores tanker om bøger

med andre’. Læseoplevelser kan også

deles på Litteratursiden.dk.

Bøgerne på Folkemødet blev finansieret

af forlagene Gyldendal, C & K og Sam-

leren.

Når kulturen rykker læsevaner

KØGE: Den sjællandske købstad og havneby runder de 725 år i

år. Det markeres med et nyt bind i serien Hit med historien,

som bl.a. Køge Bibliotekerne står bag. Det blev præsenteret af

hele holdet bag Hit med historien den 6. juni 2013. I den nye

bog fortæller forfatter Inger Byrjalsen om middelalderens Køge

og byens tilblivelse, der skyldes kong Erik Menved. Han ønske-

de en international handelsplads på den sjællandske side af

Øresund og gav derfor i 1288 borgere en række privilegier for

at bosætte sig på stedet ved udmundingen af Køge Å.

Der er en stigende interesse for at læse om den egn, man bor

i, også hos børn. På Køge Byhistoriske Arkiv, hos skolevæse-

net og på Køge Bibliotekerne savnede man i flere år lokalhi-

storiske materialer, der henvender sig direkte til børn. Det fik

de tre institutioner til i 1999 sammen med Amtscentret for Un-

dervisning i Roskilde at støtte historieserien om Køge med

børn som målgruppe.

Første bog i serien Køge i 1950'erne udkom i september 2001.

Se mere fra præsentationen og om Hit med historien på www.

hitmedhistorien.dk.

Hit med historien – bøger til børn

Holdet bag Hit med historien. Fra højre ses yderst forfatteren Inger Byrjalsen og dernæst bibliotekschef Jytte Dahl


Michel Steen-Hansen finder dog, at man bør lade tvivlen kom-me ministeren til gode. Han siger: “Kampagnen er eneståendeog et godt forsøg på at skabe bevidsthed omkring den værdi, derligger i læsning af litteratur. For bibliotekernes vedkommendeligger den lige til højrebenet og i forlængelse af bibliotekerneslovmæssige opgaver. Den store udfordring ligger for mig at se i,at vi i kampagnen i tillæg til fokus på den traditionelle papirbogogså evner at tænke nyt og at inddrage de mange nye mediefor-mer som del af spredningen af skønlitteraturen og den godelæseoplevelse. Det er derfor noget, som jeg vil arbejde for. Adden vej er jeg personlig overbevist om, at vi bl.a. kan fange in-teressen hos nogle af de mange, som ikke læser skønlitteratur idag. F.eks. ikke-læsende unge og gruppen af voksne erhvervsak-tive mænd, der øjensynlig ikke er de store romanlæsere. Ellerhvad med nydanskerne – er vi gode til at formidle danske roma-ner til denne, meget sammensatte gruppe? Dér skal vi også tæn-ke nyt,” siger Michel Steen-Hansen til Danmarks Biblioteker.

Se mere på http://kum.dk/da/Temaer/Danmark-Laser/

/HN

Ministeren lancerede projektet umiddelbart før FOL-KEMØDET på Bornholm. Her, den 14. juni, fortalteMarianne Jelved om sine yndlingsbøger og om, hvad

læsning betyder for hende i en samtale med Adrian Hughes,kendt DR-kulturformidler fra bl.a. programmet Smagsdommer-ne, og Kim Leine, forfatter til en af Jelveds egne favoritter: Profe-terne i Evighedsfjorden. Kulturministeren fortalte også om bag-grunden for det nye initiativ, og om hvad hun håber, der kom-mer ud af kampagnen, som der er afsat 20 mio. kroner til over denæste fire år.

Litteraturens rolle og kampagnens målUndersøgelser viser, at 40 % af befolkningen enten aldrig læserskønlitteratur eller gør det relativt sjældent. Men det ønsker mi-nisteren gennem Danmark Læser at ændre på. Af flere årsager.Marianne Jelved mener, at der for alle mennesker er noget athente i litteraturen, fordi den giver anledning til eftertænksom-hed og personlig reflektion. Samtidig er litteraturen efter hendesopfattelse med til at binde os sammen som land; vi bruger dentil at forstå os selv og det samfund, som omgiver os, og denåbner for dét, ministeren kalder livsnerven i vores demokrati,for samtale og dialog.

Gennem lokal forankring og mobilisering af civilsamfundet skalkampagnen, hedder det, ‘få flere danskere til at gå på opdagelsei skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner forlæserne’.

Initiativet indeholder bl.a. en konkurrence mellem kommuner-ne om, hvem der kan finde på de mest kreative og spændendetiltag, der kan få flere til at læse. En faglig følgegruppe skal bi-drage til at udforme kampagneelementerne yderligere. I grup-pen findes forskellige repræsentanter for bogmarkedets parter,men også for idrætten og oplysningsforbund og for biblioteker-ne, nemlig Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblio-teksforening.

Batter det noget?Projektets vidtrækkende ambition set i relation til det relativtbeskedne kampagneprojekt på 20 mio. kroner gør det umiddel-bart vanskeligt at tro på, at kampagnen får mere end en flygtigindflydelse. Om den for alvor vil få mange flere danskere til atlæse en god roman, en ny novellesamling eller tankevækkendepoesi, har flere kommentatorer i medierne da også siden rejsttvivl om.

DANMARKLÆSERSom bebudet i Danmarks Biblioteker nr.

3 og på DBs årsmøde har kulturminister

Marianne Jelved iværksat et nyt læse -

initiativ. Et fireårigt projekt skal styrke

danskernes læsning, særlig af skønlitte-

ratur.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

B ØG E R OG L Æ S N I N G

26

Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliote-kernes arkitektur, indretning og formidling fra deførste biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse.Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem bib-lioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på bag-grund af et forskningsprojekt gennemført ved Centerfor Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling påwww.db.dk/publikationer

Norge: Efter knap to – i forhold til medierne, det politiske niveau og denbrede offentlighed – både slagfærdige og slagkraftige år i Norsk Bibliotek-forenings formandsstol forlader Ingeborg Rygh Hjorthen nu denne post forat gå på barsel. Frem til næste års landsmøde er Sissel Merethe Berge fra uni-versitetsbiblioteket i Trondheim konstitueret som leder (formand) for NBF. På falderebet når den afgående formand dog i en kronik i Aftenposten d. 21.juli at fyre en opsang af, som nok har norske lokalpolitikere som adressat,men som bestemt også har bud til danske kommunalpolitikere:“Kære lokalpolitikere. I har altid et valg. Jeg mener det er idioti at skære nedpå et tilbud, der som bibliotekernes bruges så meget, giver så meget tilba-ge til kommunen og er så populært. Jeg insisterer på, at vi i Norge har rådtil både gode biblioteker, sygesenge og kunstgræsplæner. Ærlig talt: Kom-munerne finansierer folkebibliotekerne i Norge og vil råde over egne mid-ler. Og så skal bibliotekerne ikke komme til kort, når nye skoler, sygehus-pladser og kunstgræsplæner skal finansieres”.“I må satse på bibliotekerne”, slutter Ingeborg Rygh Hjorthen. “Ikke forbibliotekernes skyld. Men på grund af alt det vi opnår gennem dem. I bib-liotekerne har I et redskab, der kan bidrage til at udvikle det enkelte men-neske, samfundet, et levende demokrati og en levende kultur”.

“The very existence

of libraries affords

the best evidence

that we may yet hope for

the future of man”.

Sagt af den engelske forfatter T.S. ELIOT

APPEL TIL NORSKEKOMMUNALPOLITIKERE

“


USA: Lige siden Repræsentanternes Hus og Senatet i oktober i 2001med overvældende flertal, som et led i krigen mod terror, vedtog ThePatriot Act, har den amerikanske biblioteksforening ALA i samarbej-de med bl.a. the American Booksellers Association, the Associationof American Publishers Association og PEN American Center forsøgtat få de værste tidsler fjernet fra en lov, som i den grad er på kollisi-onskurs med en række fundamentale demokratiske rettigheder.Sådan som de er udtrykt i bestemmelserne om frihedsrettigheder ogbeskyttelse af privatlivets fred (privacy) i det amerikanske forfat-ningstillæg, Bill of Rights (First og Fourth Amendment). Og det er daogså lykkedes at få USA Patriot Act modereret på enkelte punkter.

Whistlebloweren Edward Snowdens nylige læk af FBI’s og NationalSecurity Agencys verdensomspændende overvågningsaktiviteter oglagring og systematisering af oplysninger om borgernes færden pånettet, brug af de sociale medier, læsning af e-bøger, telefonsamta-ler m.m. tyder dog på, at de to hemmelige tjenester inden for de sid-ste 7 år har speedet deres virksomhed op til uanede højder.

At Obamaadministrationen, som jo bl.a. gik til valg på at få skabtmere åbenhed og gennemsigtighed i regeringsførelsen, hidtil harværet mere optaget af at få sat budbringeren bag tremmer end af atstramme grebet om FIB og NSA og overvågningsprogrammetPRISM, er kommet som noget af en overraskelse for den amerikan-ske biblioteksverden. ALAs præ sident Barbara Stripling opfordrerda også i en pressemeddelelse d. 11. juli til, at der hurtigst muligtskabes en bedre balance mellem borgernes individuelle rettighederog jagten på terrorister, formodede terrorister og borgere som for-modes at kende noget til dem.“Nødvendigheden af at beskytte landets borgere mod terrorisme børikke betyde, at amerikanerne i denne proces må opgive deres fri-hedsrettigheder”, siger hun.

Som en reaktion på afsløringerne af de to efterretningstjenesterseksplosivt tiltagende overvågning har ALA nu oprettet en særlig pri-

vacy website, ALA Liberty, Privacy, Surveillance, hvor de ame-rikanske biblioteker og deres medarbejdere kan hente argu-menter, information, værktøjer og skyts i deres bestræbelserpå, at First og Fourth Amendment i Bill of Rights ikke bare iord, men også i praksis bliver ledetråden for bibliotekernesarbejde og for forholdet mellem bibliotekerne og deres bru-gere.

Grækenland: Den økonomiske krise ogskiftende regeringers uvilje mod at sættetæring efter næring og reformere skatte-systemet og dets håndhævelse radikalthar bl.a. ført til, at adskillige af Græken-lands kulturelle institutioner befinder sigpå afgrundens rand. Eller allerede er fal-det i den.

Det gælder bl.a. folkebibliotekerne, idetman fra politisk hold nu åbner op for luk-ning af institutioner som bl.a. biblioteker,kunne en gruppe græske deltagere påårets NEXT i Aarhus fortælle de godt 300delegater fra 39 lande. Aktuelt opfordrer

den græske biblioteksforening, EEBEP,grækere og andre til at sige fra via ‘Say NOto the closure of Greek Public Libraries’ –med mulighed for at underskrive digitaltpå den græske side: http://goo.gl/TeKYN.

For den græske biblioteksverden er derdog på det sidste kommet et bemærkel-sesværdigt lyspunkt. The Stavros Ni-archos Foundation har bevilget 560 mio.euro til opførelsen af et nyt kulturhus iAthen, som ikke bare skal rumme metro-polens opera men tillige det græske nati-onalbibliotek. Endvidere er der fra fonden givet tilsagn

om økonomisk støtte til et projekt Fremti-dens bibliotek, som en halv snes kommu-nale biblioteker spredt ud over hele Græ-kenland allerede har tilsluttet sig. Hensig-ten med dette initiativ er at forvandle deinvolverede biblioteker til også at fungeresom medielaboratorier og centre for kre-ativitet, innovation og læring. Det var og-så fondsmidler fra samme kilde, der mu-liggjorde græsk deltagelse på NEXT 2013.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT

ved PER NYENG

BILL OF RIGHTS

SOM LEDETRÅD

FREMTIDSRETTET TR ANSFORMERING

28

I mere end et år har den danske bogver-den, biblioteker, forfattere og forlagsfolksamt medierne diskuteret bogens fremtidi en digital verden. Den 13.-14. juni invi-terede NOTA, landets biblioteksservicefor syns- og læsehandicappede, til inter-national debat om sagen. Under titlen Future Publishing and Acces-sibility tiltrak NOTA-konferencen over300 brugere og politikere, eksperter ogfagfolk fra forlag, biblioteker, boghandle-re, offentlige myndigheder, forskning oguddannelsessektoren. Trods eller måskenetop på grund af den meget sammen-satte målgruppe blev det til et par intenseog på mange måder inspirerende konfe-rencedage i DGI-Byens konferencecen-ter. Ikke alene kom de hundredvis af dele-gater med vidt forskellig baggrund, dekom også fra knap 40 lande. Det gjorde, atman bogstaveligt talt kom hele kompas-set rundt specielt ude i konferencensmindre breakout-sessioner, der løb i trespor rettet mod henholdsvis brugere, tek-nologi og nye forretningsmodeller. Se og lyt til de mange interessante oplægpå www.nota.nu/nye-fim-fra-new-pub-cph-er-klar .

Kig i krystalkuglenTil at adressere digitale forandringer påmetaniveau havde NOTA efter kulturmi-nister Marianne Jelveds åbning og vel-komst bedt et af verdens helt store it-ko-ryfæer, den 65-årige futurist Ray Kurzwe-il tale. Kurzweil, chefingeniør hos Google,fascinerede alle med sin baggrund. Alle-rede som stor dreng vandt han en lands-dækkende konkurrence i USA med en stilom den menneskelige intelligens – og etkig i krystalkuglen i forhold til kunstig in-telligens, hans arbejdsområde hos Goog-

Future Publishing

and AccessibilityNOTAs invitation til international sommerdebat om fremtidens

medieformer, og hvordan man sikrer adgang til dem i lighed

med, hvad biblioteker har gjort for den trykte bog i flere hun-

drede år, trak fulde huse i juni.

ADGANG TIL

SYNS- OG LÆ

le. Han mener, at en computers intelli-gens vil nå menneskets niveau i 2029,mens vi mennesker i 2045 vil kunne for-doble vores intelligens ved at fusioneremed ikke-biologisk intelligens. Som hanformulerede det i et interview efterføl-gende til Wekendavisen (21. juni 2013):“Min tidslinje holder, men konsensusblandt forskere i kunstig intelligens harændret sig meget. Da min bog The Age ofSpiritual Machines kom i 1999, holdt vi enkonference på Stanford University, hvorvi spurgte deltagerne, hvornår vi ville sekunstig intelligens i computere. Dengangsagde de, at der ville gå hundreder af år,hvis det nogensinde kom til at ske. I 2006holdt vi en ny konference på Stanford. Nuvar der enighed om, at det ville ske inden25-50 år. I dag siger rundspørger, at minforudsigelse er ret tæt på gennemsnittet,og at der er mange derude, der mener, atjeg er for konservativ. Der er mere selvsik-kerhed blandt forskere og i offentlighe-den om, at maskiner er ved at nå et men-neskeligt intelligensniveau.”

Kurzweil udviklede i sin tid sammen meden gruppe blinde ingeniører den første,syntetiske tale – og er bl.a. manden bagden moderne scanner. Ligesom han somen af de første udviklede talegenkendelse.Hans viden om både menneskelig ogkunstig intelligens er enorm, og hans for-udsigelser om teknologiske landvindin-ger har vist sig at være nærmest uhygge-ligt præcise. Desværre havde NOTA ikketilladelse til at filme Ray Kurzweilsspændende oplæg, men som sagt; Week-endavisen samt Berlingske lavede særin-terviews med ham, de kan hentes påNOTA.nu.

Hellen Niegaard

Efter to ugers forhandlinger på endiplomatisk konference i Marrake-ch, Marokko, vedtog WIPO (FN’s

World Intellectual Property Organisation)den 27. juni en traktat, der skal medvirketil at forbedre adgangen til offentliggjorteværker for personer, der er blinde, syns-hæmmede eller på anden måde er somdet betegnes ‘Print Disabled'. Vedtagel-sen, som bl.a. internationale og nationalebiblioteksorganisationer verden over,herunder Danmarks Biblioteksforening,har bakket op om, vil få stor betydningfremover.

Med traktaten forpligter verdens landesig til at indføre regler, der sikrer, at syns-og læsehandicappede har adgang til litte-ratur mv., der er beskyttet af ophavsret.Ambitionen er, at syns- og læsehandicap-pede skal have samme adgang til ophavs-retligt beskyttet materiale som personeruden et syns- eller læsehandicap.

Et meget vigtigt skridt på vejen i for-hold til fri og lige adgang for alle frem-over, understreges det af Stuart Ham-ilton, direktør for politik og internationa-le spørgsmål i IFLA (International Fede-ration of Library Associations and Institu-tions). IFLA og hele den internationalebiblioteksverden såvel som DB hilser dennye aftale velkommen. Den er resultat afen meget lang forhandlingsproces, hvordet internationale bibliotekssamfundmed IFLA i spidsen har spillet en stor rol-le sammen med ikke mindst World BlindUnion, og andre biblioteksorganisatio-ner, samt forskellige WIPO-medlemssta-ter. Fra Danmark har således Harald vonHielmcrone, tidligere Statsbiblioteket ogrådgiver for DB og den danske Biblioteks-paraply på området som dansk medlemaf IFLAs Copyright og lovkomité indtil sinnylige pension, været særdeles aktiv iIFLAs indsats.

Forud for konferencen anslog WorldBlind Union, at kun 7 % af udgivne bøgernogensinde gøres tilgængelige (i formatersåsom blindskrift, lyd og stor skrift) i ver-

dens rigeste lande, og mindre end 1 % i defattigere lande. Traktaten sætter sig for atløse denne, som den kaldes ‘bogsult’, vedat skabe en undtagelse til ophavsretten.Ingrid Parent, præsident for IFLA, siger:“Vi er yderst tilfredse med resultatet afWIPOs diplomatiske konference. Trakta-ten vil gavne millioner af blinde og svag-synede mennesker i hele verden og dra-matisk øge mulighederne for læsning oguddannelse. Bibliotekerne står klar til athjælpe med at gennemføre traktaten ogstille tilgængelige formater til dem, derhar brug for dem”.

Danmark underskrev traktaten i Mar-rakech, og kontorchef i Kulturministeriet,Bente Skovgaard Kristensen, oplyser, ataftalen ratificeres på et senere, endnu ik-ke fastlagt, tidspunkt. Danmark har alle-rede i dag regler, der skal sikre syns- oglæsehandicappedes adgang til eksempel-vis litteratur i læsbare formater. Men til-gængeligheden er et problem i mangelande. Trods flere års forhandlinger varder til det sidste bekymring for, om detville lykkes at få aftalen i hus blandt syns-handicappede og i biblioteksverdenen.Hvilket blev debatteret så sent som på enpaneldebat umiddelbart før Marokko-konferencen her i København på NOTAog Kulturstyrelsens internationale konfe-rence Future Publishing and Accessibilityafholdt i dagene 13.-14. juni.

Kulturminister Marianne Jelved er til-freds med, at aftalen blev vedtaget. Hunsiger i en pressemeddelelse den 27. juni:“Jeg er glad for, at det er lykkedes at opnåenighed om en traktat, som anerkender

vigtigheden af, at syns- og læsehandicap-pede får samme muligheder i samfundet,som personer uden et syns- eller læse-handicap. Der er mange millioner men-nesker i verden, der lider af et syns- ellerlæsehandicap, og det er mit håb, at dennetraktat kan bedre vilkårene for disse men-nesker”. Ministeren betragter traktaten som enmilepæl og et vigtigt politisk signal fraverdens lande om at sikre adgang til vi-den for syns- og læsehandicappede. “Vivil i den kommende tid se på, om trakta-ten skal føre til ændringer i ophavsretslo-ven,” oplyser Marianne Jelved.

Også Michael Wright, NOTAs direktør, er

tilfreds med aftalens vedtagelse, som iføl-ge ham helt klart vil give de nationale bib-lioteker på området bedre mulighed forat skabe adgang til bøger i fremtiden. Hansiger: “Efterspørgslen efter udenlandsketitler både skøn- og faglitteratur er kraf-tigt stigende også blandt vores brugere.Hidtil har vi skullet sikre udveksling gen-nem bilaterale aftaler med vores søsteror-ganisationer i andre lande for at få ad-gang til titlerne. Uens lovgivning har gjortdet ret vanskeligt. Med den ny traktat stil-les vores brugere meget bedre.”

Hellen Niegaard

29Danmarks Biblioteker 2013 - nr.4

VIDEN FOR

ÆSEHANDICAPPEDE FORBEDRETEn WIPO aftale vedtaget i juni vil forbedre blindebiblioteker og andre bibliotekers mulig-

hed for at give syns- og læsehandicappede tidssvarende service.

Fra en diskussion om adgang i fremtiden på NOTAs konference Future Publishing and Ac-cessibility i DGI-byen den 13.-14. juni umiddelbart forud for vedtagelsen i Marrakech mellemStuart Hamilton, direktør i IFLA, og Jens Bammel, generalsekretær IPA(International Publis-hers)

Baggrund/kum.dk

Traktaten stiller krav om, at medlemslandene gennemfører regler, der sikrer, at syns- og læsehandicappede har samme mu-

ligheder for at få adgang til ophavsretligt beskyttede værker som personer uden et syns- og læsehandicap. Dette skal ske,

uden at der samtidig gøres urimeligt indgreb i rettighedshavernes legitime interesser. Medlemsstaterne skal indføre en ræk-

ke undtagelser til de ophavsretlige enerettigheder til fordel for de syns- og læsehandicappede. Nationale godkendte organi-

sationer (blindebiblioteker) skal således kunne fremstille eksemplarer, ændre og tilgængeliggøre ophavsretligt beskyttet ma-

teriale uden først at skulle indhente samtykke fra rettighedshaverne. I Danmark findes disse regler i ophavsretslovens § 17.

Hent aftalen på http://wipo.int/meetings/en/doc_details.jsp?doc_id=241683 og læs mere om den på www.ifla.org/node/7811.

N OTA KO N F E R E N C E 2 013

30

Stort set alle indlæg og debatter påNOTA-konferencen Future Publis-hing and Accessibility havde fokus

på, hvad den seneste digitale udviklinghar bragt med sig, og hvad den fremoverkommer til at betyde for alle medieområ-dets inte ressenter. Men som en samtalemed Danmarks Biblioteker med tre afkonferencens delegater fra ikke vestlige-lande – henholdsvis Nigeria, Senegal ogNepal – viste, så står man i nogle dele afverden også med helt andre aktuelle ud-fordringer. Når vi taler om at sikre adgangog informations- og vidensformidlingbl.a. til blinde, syns- og læsehandicappe-de, handler det om meget andet dér. Også i øvrigt om at den økonomiske krisesætter sit præg over alt.

Økonomisk støtte fra Danida gjorde, atde tre deltagere i det hele taget havde fåetmulighed for at komme til København forat lære af oplæggene og for at bidrage tilat perspektivere konferencens debat omden informationsteknologiske udvik-lingstakt. Antonin Benoît Diouf, leder for Library &Documentation Division på FNs AfricanInstitute for Economic Deveopment &Planning og foreningsaktiv i Senegal, er tildaglig især optaget af Senegals traditionfor at benytte open source-software i bib-liotekssektoren. En tradition, der haråbnet særlige muligheder for et omfat-tende internationalt bibliotekssamarbej-de med fokus på digitale samlinger. MensIfeanyi Sylvester Joseph Osuagwu, ansvar-lig for Library & Informations Servicesved CRFFN (rådet for speditørvirksom-hed) og biblioteksforeningsaktiv i Nige-ria, især har fokus på alternative veje tilinformationsspredning og – samling i Ni-geria gennem mobiltelefoni og tæt sam-arbejde med landets mange små lo-kalsamfund. Og endelig er Yajya RajBhatt, præsident for TULSSAA (Tribhu-van University Library Science StudentsAlmuni Association) i Nepal beskæftigetmed bl.a. praksis for måling af den digita-le viden i Nepal og om de indsatsområ-der, der skal sættes fokus på for at øgeden.

De største udfordringer i dag er, somde tre delegater ser dem i relation til kon-ferencens fokus i deres eget land, forskel-lige og så alligevel ikke. Det handler ompolitisk opmærksomhed, infrastruktur påbiblioteks- og vidensområdet og om ud-dannelse.

***

IFEANYI SYLVESTER JOSEPH OSUAGWU, NIGERIA

- Det helt basale problem handler om enregeringspolitik, som må betegnes somnærmest biblioteksuvenlig eller i alletilfælde nærmest ikke-eksisterende påblinde- og synshandicapområdet. Vi harf.eks. hverken blindebibliotek eller nogetuddannelsestilbud for blinde. Vi har na-turligvis et nationalbibliotek og folkebib-lioteker i hver af landets 36 stater, ligesomvi også har biblioteker på uddannelsesin-stitutioner. Den største udfordring ligger i, at de allesammen er meget dårligt vedligeholdt,det handler selvfølgelig om manglendepenge. Men det handler også om mang-lende infrastruktur – og altså i sidste endeom manglende politisk vilje.

I Nigeria bør man for fremover at kunnesikre adgang til viden satse på omlægning

og tilpasning til ny teknologi og uddan-nelse af både bibliotekets medarbejdereog af deres brugere. En kæmpe indsats påbiblioteksområdet som sådan og i særde-leshed i forhold til generelt at styrke denødvendige informationssøgningsfær-digheder i befolkningen. Dertil kommerså opgaven med at skabe adgang for blin-de og synshandicappede. Her vil vi megetgerne samarbejde med udenlandske bi-standsorganisationer og andre partnere,der kan hjælpe os fremad.

ANTONIN BENOÎT DIOUF, SENEGAL

- Vores situation er langt fra tilfredsstil-lende, når det gælder blinde. På trods afat vi har en bibliotekstradition og om-kring 50 universitets- og forskningsbibli-oteker, vel nok 300 folkebiblioteker samtbiblioteker i gymnasier o.l. Vi har ikke etblindebibliotek eller noget lignende. Vihar alene et tilbud til unge blinde – og deter meget beskedent og forslår slet ikke.Det handler om at skabe bevidsthed ogopmærksomhed om området.

Når jeg kommer hjem, vil jeg arbejde påat få sat de synshandicappede på voresbiblioteksforenings (ASBAD) dagsorden,samt få aftalt møde med lederne af blin-deorganisationer i landet. Desuden vil jeg

SAVNES: POLITISK BEVIDSTHED,

STRATEGIER OG PENGE

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4 31

3 . V E R D E N : A D GA N G T I L V I D E N

kontakte vores biblioteksskole (EBAD) forat drøfte, hvordan vi kan få de her emnerind i uddannelsens curriculum. Man må desværre nok på en vis måde si-ge, at biblioteksspørgsmålet er sekundærtlige nu i Senegal. Omkring 50-60 procentkan læse, men landet savner midler og etstærkere fokus på uddannelse og på hvaduddannelse betyder, samt initiativer påregeringsniveau. På læseområdet er detisær vore religiøse skoler, katolske og isla-miske, der gør noget i dag.

YAJYA RAJ BHATT, NEPAL

- Jeg er meget optaget af, hvordan man iNepal forbinder opbygning af viden medopbygningen af tillid og legitimitet mel-lem stat og borger. Hos os er det allers-tørste problem og den vigtigste udfor-dring at understøtte læsning og læsefær-dighed - også i forhold til blinde. Omkring60 % har lært at læse. Reelt er en del afdem dog funktionelle analfabeter, for dehar ingen adgang til læsestof eller traditi-on for at læse i deres egne sammenhæn-ge. Der skal derfor sættes ind på mangemåder. Vi har stærkt behov for en kultur-forandring og for midler og måder til atopmuntre folk til at læse. Som man ogsåser det andre steder: Change the culture -encourage people to read!

Vi har et nationalbibliotek, og det afhol-der bl.a. kurser i bibliotekskundskab, ogder findes andre bibliotekstilbud. Proble-met er bl.a., at vi mangler biblioteker,community- og informationscentre i detenkelte samfund.

Personligt er jeg meget optaget af de mu-ligheder, der ligger i helt enkle mobilebiblioteker. Det vil sige pakker med læse-stof som formidles ud i landet. For at etsådant projekt kan komme op at stå, harvi brug for en mere målrettet indsats, ma-terialer til bogpakkerne og en landsdæk-kende informationskampagne. Vi går ef-ter ca. 100 familier til en start. Men sagener, at vore økonomiske muligheder ogfunding-adgange tørrer ind.

***

Læsefærdighed er nøglen til viden ogudvikling i alle lande. Jeg måtte derfor og-så høre, hvordan det så ud i Nigeria. Ifea-nyi Sylvester Joseph Osuagwu vurderede,at omkring 20-25 % af befolkningen dér idag ikke kan læse eller har læsevanskelig-heder. Blandt dem skelnede han mellemtre typer af problemgrupper: De, som hargået i skole, men ikke fortsætter medlæsning bagefter. De, som ingen formeluddannelse har, men er trænet som ‘lear-ned people’ f.eks.blandt nomader og an-dre grupper. Og desuden de, som slet in-gen uddannelse har fået. Når det gælderit-færdighed og ‘computerliteracy’, er detet kolossalt problem, for helt genereltsavner både landets brugere og biblio-teksmedarbejdere viden det felt.

Inden vi tog afsked, rundede vi ogsåspørgsmålet om ligestilling set i relationtil skolegang og uddannelse. Her var detinteressant, at skønt forholdet mellemdrenge og piger nok er 60 til 40 % i dag, såer tendensen i begge afrikanske lande, atpigerne er stærkt på vej fremad. Både Ife-anyi Sylvester Joseph Osuagwu og Anto-nin Benoît Diouf mente, at det ikke varermange år, før pigerne indhenter drenge-

ne. En udvikling Yajya Raj Bhatt dog sletikke så for Nepal, hvor drenge ‘fyldermest’.

Ingen tvivl om at de tre hver især er megetlangt fremme i skoene på visse områdermed hensyn til it-udvikling i deres egenkontekst. Noget andet er, at de problem-stillinger, der især brændte på hjemme,ofte har at gøre med spørgsmål af strate-gisk og logistisk karakter – og ikke mindstaf politisk.

Alle tre var helt enige om, at de med deresinput fra NOTA-konferencen og med denye netværkskontakter, konferencen og-så gav, ville drage hjemad med fornyetenergi – og fremover nok også ville se påden hjemlige udvikling med noget andrebriller.

Interviewer: Hellen Niegaard

Det er vejen frem, hvis Nigeria, Senegal og Nepal reelt skal kunne tage fat på de aktuel-

le problemstillinger som NOTA-konferencen ’Future Publishing and Accessibility’ tog op.

Biblioteker og uddannelse er nøglerne med bl.a. en styrket indsats for blinde, syns- og

læsehandicappede i alle landene.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

danmarks bibioteker nr. 4, 2013

Documents