selveje danmarks politiske indsatsområder 2013

8
Forord s. 2 1. Selveje Danmark s. 3 Opstart i 3 faser - 1. jan. 2013 - 1. sep. 2013 - 1. april 2014 2. Overordnet politisk indsats s. 5 3. Specifikke politikområder s. 6 Tilsynsreform – Socialområdet Friplejeboliglovgivning – Ældreområdet Konkurrenceudsættelse og udbud Beskæftigelsesindsatsen i Danmark Socialøkonomiske virksomheder 4. Generelle indsatsområder s. 8 Økonomi og selveje Nye partnerskabsformer på daginstitutionsområdet Administrationsbidrag med plads til selvejende instituti- oner Politiske indsatsområder Selveje Danmark

Upload: selveje-danmark

Post on 30-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

TRANSCRIPT

Page 1: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Forord s. 2

1. Selveje Danmark s. 3 § Opstart i 3 faser

- 1. jan. 2013 - 1. sep. 2013 - 1. april 2014

2. Overordnet politisk indsats s. 5

3. Specifikke politikområder s. 6

§ Tilsynsreform – Socialområdet

§ Friplejeboliglovgivning – Ældreområdet

§ Konkurrenceudsættelse og udbud

§ Beskæftigelsesindsatsen i Danmark

§ Socialøkonomiske virksomheder

4. Generelle indsatsområder s. 8

§ Økonomi og selveje

§ Nye partnerskabsformer på daginstitutionsområdet

§ Administrationsbidrag med plads til selvejende instituti-

oner

Politiske indsatsområder Selveje Danmark

Page 2: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 2/8

Forord Siden afholdelsen af stiftende generalforsamling den 28. august 2012 har vi i den stiftende besty-relse, i overensstemmelse med den opstillede plan for etablering af Selveje Danmark, arbejdet på; udarbejdelsen af brancheforeningens politiske platform, en beskrivelse af selve sekretariatet samt i det hele taget lagt grundstenen for det, der skal blive det centrale talerør for selvejende instituti-oner og tilbud i Danmark. Målet har været, at sikre de selvejende institutioner og tilbud en stærk, klar og tydelig stemme i den offentlige debat som fundament for den politiske interessevaretagelse. Samtidig skal organi-sation kunne yde en relevant og målrettet service i forhold til medlemmerne – både på kort og langt sigt. At vi har ramt et behov fremgår tydeligt af den store interesse der har været omkring etableringen af Selveje Danmark. Vi repræsenterer i dag aktører på social-, sundheds-, velfærds-, beskæftigel-ses-, uddannelses- og ældreområdet og har allerede inden vi er kommet rigtigt i gang mere end 100 medlemmer. I dette materiale beskrives brancheforeningen Selveje Danmark, selve sekretariatet og den politi-ske platform vi som organisation skal stå på. Vi ser frem til at præsentere oplægget for alle med-lemmer af Selveje Danmark på generalforsamlingen den 6. december 2012. Med venlige hilsner Michael Brostrøm OK-Fonden Formand

Charlotte Biil Menighedernes Daginstitutioner Næstformand

Michael Hansen Den Sociale Udviklingsfond

Emil Tang Danske Diakonhjem

Søren Skjødt Godhavn

Jens Anton Pedersen Nordstjernen

Jesper Maarbjerg Fonden Mariehjemmene

Page 3: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 3/8

1. Selveje Danmark Selveje Danmarks sekretariat skal have en række funktioner og services knyttet til medlemmerne af foreningen. Konkrete services, der er målrettet den enkelte institution eller tilbud, og en række kollektive medlems rettede tilbud i form af netværk, kurser m.v. Konkrete services skal være tilpasset dels kapaciteten i sekretariatet, og dels bestyrelsens beslut-ninger omkring niveauet for servicering af foreningens medlemmer. Opstart i 3 faser I forbindelse med opstarten af Selveje Danmarks sekretariat, vil der ved siden af den almindelige drift være en række funktioner knyttet til opstarten. Det omfatter helt praktiske forhold (logo, hjemmeside, nyhedsbrev, papir osv.) og en del aktiviteter knyttet til den fortsatte akkvisitionsind-sats. Bestyrelsen har derfor besluttet at inddele opstarten i 3 faser, hvor hver af de tre faser signa-lerer opstarten af noget nyt. Det sikrer, at aktiviteterne i organisationen hele tiden tilpasses den aktuelle økonomi. Den politiske interessevaretagelse må ikke blive påvirket af den faseinddelte opstart. Den fulde politiske interessevaretagelse gennemføres således fra Selveje Danmarks første dag (om den poli-tiske platform se nedenfor under pkt. 3). Bestyrelsen lægger op til følgende plan for opstarten. Det skal dog samtidig understreges, at så-fremt der på et tidligere tidspunkt bliver mulighed for at styrke Selveje Danmark yderligere, så vil bestyrelsen tage initiativ til det. Fase 1: 1. januar 2013 Sekretariatet er bemandet med en branchedirektør. Der forventes tillige ansat en faglig konsulent på ca. 30 timer om ugen, det vil ske per 1. februar/marts 2013. Praktisk:

• Udarbejdelse af interne rutiner (elektronisk nyhedsbrev, mødeplanlægning mv.) • Udarbejdelse af eventuel forretningsorden for bestyrelsen. • Etablering af et glidende samarbejde med Dansk Erhverv (herunder om økonomi og bud-

get). • Forhandling af rabataftaler – elektronisk katalog skal ligge klar 1. april 2013.

Services:

- Hjælp til håndtering af driftsoverenskomster

o Bistand i forbindelse med fortolkning af eksisterende aftaler og støtte i kon-flikter med den stedlige kommune knyttet til samarbejdsgrundlaget som de-fineret i driftsoverenskomsten.

Page 4: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 4/8

- Licitationer og udbud

o Der indgås en aftale med Dansk Erhverv om, at medlemmer af Selveje Dan-

mark ydes en specifik rådgivning knyttet til licitationer og udbud.

- Hjælp i sager om tilsyn, godkendelse mv.

o Fortolkningen af de gældende regler i serviceloven knyttet til godkendelse af- og tilsyn med socialpædagogiske tilbud. Selveje Danmark vil i den forbindelse kunne bistå konkrete medlemmer i dialogen med den stedlige kommu-ne/driftstilsynet.

- Støtte i konflikter med kommuner/eksterne modparter.

o Selveje Danmark vil kunne støtte medlemmer i generelle sager af mere prin-cipiel betydning.

Uddannelse Opstilling af et kursus katalog for 1. halvår 2013. (gennemførsel af ca. 4 kurser) Afholdelse af 3 – 4 dialogmøder placeret rundt i Danmark. Udvikling af et bestyrelseskursus målrettet den enkelte bestyrelse og den stedlige ledelse - gen-nemføres i den enkelte bestyrelse. Netværk og udvalg Fremtidens driftsoverenskomst: et netværk etableret i samspil mellem Dansk Erhverv og Selveje Danmark. Fase 2: 1. september 2013 Fase 2 lægger sig oven på de aktiviteter, der er igangsat i fase 1. Her beskrives således alene det nye. Bemanding Sekretariatet er bemandet med en branchedirektør og en faglig konsulent på fuld tid. Services: Støtte i forbindelse med sager om udlejning.

Page 5: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 5/8

o Hjælp til fortolkning af reglerne omkring udlejning, bl.a. relevant i forhold til udledning indenfor det sociale område og friplejebolig området.

Uddannelse Fortsat udvikling af relevante uddannelsestilbud. Gennemførsel af ca. 4 - 6 kurser i 2. halvår 2013. Netværk og udvalg Etablering af et netværk for bestyrelsesmedlemmer/formænd i selvejende institutioner. (kollegi-alt netværk med deltager betaling). Fase 3: 1. april 2014 Bemanding Mulig ansættelse af yderligere en relevant faglig medarbejder. Praktisk Etablering af et egentligt journalistisk opsat Nyhedsmagasin for Selveje Danmark. Uddannelse Opstart af 1. del af Selveje Danmarks diplomleder uddannelse i samarbejde med en ekstern sam-arbejdspartner. Kurser, netværk og uddannelse er en væsentlig del af Selveje Danmarks aktiviteter. Netværk og udvalg Etablering af netværksgrupper, for ledere af Selvejende institutioner, på tværs af området. Grup-per der faciliteres af Selveje Danmark med eksterne oplægsholdere fra såvel selveje området som det øvrige erhvervsliv/offentlige sektor. 2. Overordnet politisk indsats Selveje Danmark skal sikre den politiske interessevaretagelse for selvejeområdet. Det skal ske ved, at området udvikler en tydelig politisk platform, ud fra hvilken de selvejende non-profit aktører på social-, velfærds-, uddannelses-, beskæftigelses- og sundhedsområdet kan tale deres sag. Overordnet er målet at:

• Etablerer en forståelse af, at de selvejende institutioner og tilbud besidder en særlig sam-fundsmæssig værdi, bestående af en værdibaseret tilgang til området, en udvikling af det faglige indhold og en geninvestering af et eventuelt overskud i området.

Page 6: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 6/8

• Sikre en forståelse af, at selvejende institutioner og tilbud er socialøkonomiske virksom-heder.

Selveje Danmark har en vision om, at mindst 50% af de eksisterende tilbud på social-, velfærds- uddannelses-, beskæftigelses-, og sundhedsområdet på sigt skal være selvejende non-profit aktø-rer. Målet er at;

• Selveje Danmark indtræder i den politiske proces, på alle områder, der vedrører forhold knyttet til oprettelsen og driften af institutioner og tilbud på social-, velfærds-, beskæfti-gelses-, uddannelses- og sundhedsområdet.

• der i lovgivningsprocessen tages høje for den samfundsmæssige værdi, der er knyttet til

eksistensen af selvejende non-profit aktører.

• der opstilles en målsætning om, at institutioner på social-, velfærds-, beskæftigelses-, ud-dannelses- og sundhedsområdet fremover skal overvejes etableret som selvejende institu-tioner.

Den overordnede politiske indsats løftes ved at Selveje Danmark hurtigt etablerer sig i den politi-ske bevidsthed i Socialministeriet, Ministeriet for børn og unge, Ministeriet for by bolig og landdi-strikter samt i Beskæftigelsesministeriet. Desuden skal der etableres dialog med øvrige relevante aktører på området. 3. Specifikke politikområder Selveje Danmark skal ved siden af den overordnede politiske indsats naturligvis varetage en ræk-ke specifikke politiske dagsordener. Dagsordnerne er knyttet til medlemmernes aktivitetsområ-der, hvilket vil sige: daginstitutionsområdet, det socialpædagogiske område, handicapområdet, beskæftigelses- og undervisningsområdet samt ældreområdet. Det er klart, at den politiske dags-orden på hvert af disse områder løbende vil være påvirket, af den til enhver tid siddende regering, konkrete sager o. lign. Aktuelt kan der peges på følgende områder, der vil være i spil det kommende år: Tilsynsreform - Socialområdet Selveje Danmark vil arbejde for:

• Sikring af, at den organisatoriske godkendelse skaber mulighed for en samling af økono-mien i den godkendte organisation.

• Reel ligestilling af offentlige og selvejende tilbud.

Page 7: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 7/8

• Opstilling af ensartede kvalitetsparametre på området. • Arbejde på en styrkelse af den faglige kvalitet i tilsynet, herunder for metoder til løbende

kvalitetsudvikling og måling/dokumentation. Friplejeboliglovgivningen - Ældreområdet Selveje Danmark skal gå i dialog med ministeriet omkring de påtænkte ændringer og søge revisi-onen gennemført, således at de problemstillinger, der findes på området søges løst. Det omfatter bl.a. en løsning af de problemer, der knytter sig til takstberegninger og finansieringskrav. Selveje Danmark vil i processen sætte lys på den manglende viden om de reelle priser på kommu-nale plejehjemspladser. Konkurrenceudsættelse og udbud Der pågår aktuelt et arbejde omkring revision af de eksisterende regler om udbud og konkurren-ceudsættelse. Det sker på såvel nationalt plan som på EU plan.

• Selveje Danmark vil gå ind i dialogen om dette arbejde, og arbejde for, at der i forbindelse med ændringer af de danske tilbudsregler og/eller EU´s udbudsdirektiv tages forbehold for de selvejende non-profit tilbud, der er omfattet af det særlige bilag IIB. Dette for at sikre, at de ikke omfattes af de almindelige regler om konkurrenceudsættelse, men i stedet reguleres af et regelsæt, der tager højde for det faktum, at der arbejdes med mennesker på et værdibaseret grundlag.

• Selveje Danmark vil tillige arbejde for en hensigtsmæssig fortolkning af in-house reglen.

En fortolkning der sikre, den selvejende organisations selvstændighed og samtidig frihol-der aftalen for kravet om konkurrenceudsættelse gennem udbud.

• Selveje Danmark vil overordnet arbejde for at udviklingen af social- sundheds- uddannel-

ses-, beskæftigelses- og velfærdsområdet sker i et samspil mellem parterne baseret på samarbejde, dialog og partnerskaber.

Beskæftigelsesindsatsen i Danmark Beskæftigelsesministeren indgik i juni 2012 en bred politisk aftale om en reform af førtidspension og flexjobordningen. Selveje Danmark vil synliggøre de selvejende sociale virksomheder på området, og arbejde for at, de sikres en plads i udmøntningen, som alternativ til, at hele opgaven gøres kommunal. Selveje Danmark vil overordnet arbejde for en fleksibel model for kommuners udbud af beskæfti-gelsesindsatsen, en model efter hvilken der vil blive lagt vægt på kvalitet og resultater frem for pris.

Page 8: Selveje Danmarks politiske indsatsområder 2013

Side 8/8

Socialøkonomiske virksomheder Regeringen lægger i finanslovsaftalen 2013 op til etableringen af en særlig selskabsform for soci-aløkonomiske virksomheder. Selvejende institutioner og tilbud er og har altid været socialøko-nomiske virksomheder. Selveje Danmark vil arbejde for en model, der sikre, at de eksisterende socialøkonomiske virk-somheder også fremover vil være socialøkonomiske, og derfor omfattet af de målsætninger rege-ringen har på området. 4. Generelle politiske indsatsområder Der vil ved siden af den aktuelle politiske dagsorden være et antal sager, der løbende skal løftes af Selveje Danmark. Også de sager vil naturligt være påvirket af den aktuelle situation, der kan dog per 2012 peges på følgende: Økonomi og Selveje: Som et tværgående problem i forhold til hele selveje området er den manglende sammenlignelig-heden mellem priserne og omkostninger i det offentlige på den ene side, og de selvejende institu-tioner på den anden.

• For det første vil Selveje Danmark arbejde for, at de offentlige tilbuds priser skal være ret-visende og transparente.

• For det andet vil Selveje Danmark arbejde for, at der i aftalegrundlaget med kommunerne skabes økonomisk råderum til udvikling, uddannelse, organisationsudvikling bredere ju-ridisk bistand.

Nye partnerskabsformer på daginstitutionsområdet: Daginstitutionsområdet har gennem en årrække været under voldsomt kommunalt pres, et pres der har ført til markant fald i antallet af selvejende daginstitutioner. Selveje Danmark vil gå aktivt ind i arbejdet på udviklingen af nye partnerskabsformer mellem selvejende daginstitutioner og kommunerne. Administrationsbidrag med plads til selvejende institutioner: Selveje Danmark skal arbejde for, at det administrationsbidrag kommunen betaler til den selv-ejende institution indrettes således, at det tager høje for de opgaver den selvejende institution (enten alene eller gennem en paraplyorganisation) ønsker at varetage. Det kan omfatte uddannel-se, løn, dokumentation, regnskab, HR eller f.eks. civilsamfundsinvolvering; opgaver som kom-munen derfor ikke skal varetage.

www.selveje.dk | Slotsholmsgade 1, Børsen 1217 København K | tlf.: 33 74 64 27