dagsorden og bilag 29 10 15

40
Område: Regional Udvikling Afdeling: Sekretariat for Regional Udvikling Journal nr.: 15/5840 Dato: 22. oktober 2015 Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek E-mail: [email protected] Telefon: 76631902 Dagsorden Styregruppemøde for Syddansk Uddannelsesaftale Tidspunkt: Torsdag den 29. oktober kl. 14.00 16.00 Sted: Vejle Center Hotel Willy Sørensens Pl. 3, 7100 Vejle, Danmark. Deltagere: Styregruppens medlemmer Sekretariatet: Thomas Dyhr Vestergaard, Christian Brincker Nordbek og Morten Hvideland-Olsen Afbud: Dagsorden Dagsorden ............................................................................................................................................... 1 1. Godkendelse af dagsorden............................................................................................................ 2 2. Godkendelse af referat fra mødet den 7. april 2015 ...................................................................... 2 3. Strategisk anvendelse af uddannelsespuljen ................................................................................ 2 4. Handlingsplan 2016-17 .................................................................................................................. 3 5. Kvalificeret arbejdskraft ................................................................................................................. 4 6. Regionsrådets budget for 2016 ..................................................................................................... 5 7. Udbud af erhvervsuddannelser...................................................................................................... 7 8. Møde med erhvervsuddannelserne ............................................................................................... 9 9. Ansøgninger til uddannelsespuljen ................................................................................................ 9 10. Mødekalender 2016 ..................................................................................................................... 10 11. Evt. ............................................................................................................................................... 10

Upload: jonas-svane-jakobsen

Post on 25-Jul-2016

217 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/images/Media/Dagsorden_og_bilag_29.10.15.pdf

TRANSCRIPT

Område: Regional Udvikling

Afdeling: Sekretariat for Regional Udvikling

Journal nr.: 15/5840

Dato: 22. oktober 2015

Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek

E-mail: [email protected]

Telefon: 76631902

Dagsorden – Styregruppemøde for Syddansk Uddannelsesaftale

Tidspunkt: Torsdag den 29. oktober kl. 14.00 – 16.00

Sted: Vejle Center Hotel Willy Sørensens Pl. 3, 7100 Vejle, Danmark.

Deltagere: Styregruppens medlemmer

Sekretariatet: Thomas Dyhr Vestergaard, Christian Brincker Nordbek og Morten Hvideland-Olsen

Afbud:

Dagsorden

Dagsorden ............................................................................................................................................... 1 1. Godkendelse af dagsorden............................................................................................................ 2 2. Godkendelse af referat fra mødet den 7. april 2015 ...................................................................... 2 3. Strategisk anvendelse af uddannelsespuljen ................................................................................ 2 4. Handlingsplan 2016-17 .................................................................................................................. 3 5. Kvalificeret arbejdskraft ................................................................................................................. 4 6. Regionsrådets budget for 2016 ..................................................................................................... 5 7. Udbud af erhvervsuddannelser...................................................................................................... 7 8. Møde med erhvervsuddannelserne ............................................................................................... 9 9. Ansøgninger til uddannelsespuljen ................................................................................................ 9 10. Mødekalender 2016 ..................................................................................................................... 10 11. Evt. ............................................................................................................................................... 10

Side 2 af 10

1. Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Styregruppen skal godkende dagsorden. Indstilling Det indstilles,

at styregruppen godkender dagsordenen.

2. Godkendelse af referat fra mødet den 7. april 2015

Sagsfremstilling Styregruppen skal godkende referatet fra mødet den 7. april 2015. Indstilling Det indstilles,

at styregruppen godkender referatet.

Bilag Bilag 2 – Referat fra mødet i Styregruppen den 7. april 2015.

3. Strategisk anvendelse af uddannelsespuljen

Sagsfremstilling De seneste år har regionsrådet vedtaget tematiserede ansøgningsfrister for uddannelsespuljen med udgangspunkt i den gældende handlingsplan. Der har de seneste år været to årlige ansøg-ningsfrister til uddannelsespuljen. Fordelen ved denne metode er, at det giver muligheder for at vurdere en række projekter inden for samme tema samlet. Det styrker desuden muligheden for at koordinere en række forskellige ind-satser med samme formål. Ulempen er, at man med tematiserede ansøgningsfrister risikerer at ”lukke” for andre gode idéer, der potentielt kan bidrage til indfrielsen af målsætningerne i handlingsplanen. Samtidig har de tematiserede ansøgningsfrister gjort det vanskeligere for Syddansk Uddannel-sesaftale og regionsrådet at målrette midlerne mod konkrete udfordringer der er opstået løbende, når temaerne var vedtaget. Sekretariatet foreslår derfor, at det fremover skal være muligt for ansøgere at fremsende ansøg-ninger til regionsrådet, hvis de har en projektidé, der kan bidrage til at indfri den gældende hand-lingsplan.

Side 3 af 10

Sekretariatet foreslår derfor, at der fastsættes to årlige ansøgningsfrister med udgangspunkt i re-gionsrådets og Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan. Derudover foreslår sekretariatet at uddannelsespuljen også kan anvendes til prioriterede projekter, hvor Syddansk Uddannelsesaftale og regionsrådet mere deltaljeret beskriver rammer for projek-tets indhold. Tanken er her, at regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale i større grad end i dag er proaktive ift. udviklingen af konkrete initiativer. De konkrete initiativer skal tage udgangspunkt i handlingsplanen og samle en række relevante parter. Det kan eksempelvis være kommuner, ungdomsuddannelser, UU m.fl. ift. konkrete indsat-ser rettet mod de unges forudsætninger i overgangen fra grundskolen. Det kan også være et styr-ket samarbejde mellem kommuner og de videregående uddannelser om udvikling af attraktive ud-dannelsesmiljøer i syddanske byer. EVA dage Sekretariatet har i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen været i dialog med Dan-marks Evalueringsinstitut (EVA) for at kvalificere indholdet i de forskellige indsatsområder. I forlængelse heraf arbejder sekretariatet på at indgå en aftale med EVA om at afholde ”EVA da-ge” i 2016. Det er tanken, at det er mindre seminarer/workshops, hvor parterne bag Syddansk Uddannelsesaftale inviteres til at deltage. På dagene vil EVA komme med faglige indlæg med ud-gangspunkt i et eller flere temaer – temaerne vil afspejle indsatsområderne i handlingsplanen. Deltagelsen i et sådant seminar skulle gerne styrke potentielle ansøgere til uddannelsespuljen ift. at sikre en solid faglig argumentation for deres projektidé. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen drøfter forslag til anvendelse af uddannelsespuljen – som indarbejdes i ud-kast til handlingsplan.

At styregruppen drøfter hvordan konkrete initiativer kan initieres.

4. Handlingsplan 2016-17

Sagsfremstilling Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale har de seneste fire år haft en fælles handlingsplan for uddannelsesindsatsen med udgangspunkt i regionsrådets 4-årige uddannelsesstrategi. Regionsrådet har med input fra bl.a. Syddansk Uddannelsesaftale udarbejdet et samlet forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi – som pt. er i høring. Med udgangspunkt i det uddannelsespolitiske strategielement, skal der udarbejdes en 2-årig handlingsplan 2016-17 inden for uddannelsesområdet, der nærmere skitserer de konkrete initiati-ver, der skal løfte intentionerne og målene i strategien. På baggrund af bl.a. drøftelsen på mødet i styregruppen den 7. april 2015 har sekretariatet udarbejdet vedlagte udkast til handlingsplan. Elementerne i handlingsplanen inden for uddannelsesområdet skal ses i sammenhæng med an-dre områder i den samlede strategi – eks. indsatsområderne vedr. erhvervsudviklingen, infrastruk-tur og byudvikling. Der er følgende indsatsområder i udkast til handlingsplan: - Forudsætningerne på plads

Side 4 af 10

- Tilgængelighed til ungdomsuddannelser. - Bedre uddannelsesstart – ungdomsuddannelser. - Bedre uddannelsesstart – videregående uddannelser. - Flere praktikpladser. - Tag uddannelsen i Syddanmark. - Anvend viden. - Flere unge på erhvervsuddannelserne. - Flere på science uddannelserne. Sekretariatet vil kort introducere de enkelte indsatsområder med henblik på en drøftelse i styre-gruppen. Styregruppens kommentarer vil blive indarbejdet inden handlingsplanen går videre til behandling i udvalget for regional udvikling. Det forventes pt. at regionsrådet kan godkende handlingsplanen endeligt i løbet af 1. kvartal 2016.

Indstilling Det indstilles,

At styregruppen drøfter udkast til handlingsplan 2016-2017. Bilag Bilag 4 – Udkast til handlingsplan 2016-17.

5. Kvalificeret arbejdskraft

Sagsfremstilling Med udgangspunkt i bl.a. den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi vil regionsrådet i samarbejde med Vækstforum og Syddansk Uddannelsesaftale styrke indsatsen for at sikre virk-somhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Som en del heraf skal sammenhængen mellem politikområderne erhverv, uddannelse og beskæftigelse styrkes, da det i sig selv vil kunne forbed-re virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen Det er en stigende udfordring, at syddanske virksomheder ikke har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de kunne ønske sig. Region Syddanmarks virksomhedsbarometer fra maj 2015 viser, at en lang række virksomheder har takket nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft der skal til for at kunne levere. Det koster omsætning ligesom regionen mister et ellers muligt løft i beskæftigelsen. Faglærte Fremskrivninger viser, at der overordnet set bliver en efterspørgsel efter faglært arbejdskraft, som de kommende år ikke vil kunne modsvares af det udbud der forventes at være. Blandt andet fordi der vil være en stor afgang fra arbejdsmarkedet af faglærte. Højtuddannede

Dertil kommer, at virksomheder i stor stil efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft – eks. ingeniø-rer og personer med specialiserede IT-kompetencer. Inden for Vækstforums forretningsområder er udfordringen størst inden for Bæredygtig Energi. Her er indsatsen for kvalificeret arbejdskraft et væsentligt indsatsområde i den kommende regio-

Side 5 af 10

nale vækst- og udviklingsstrategi. Indsatserne her er centreret omkring Offshore med udgangs-punkt i bl.a. Esbjerg og på Lindø samt Sønderborg omkring energieffektivisering. Demografi I sommeren 2011 var der for første gang flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet i Danmark, og denne udvikling vil fortsætte. Færre skal forsørge flere, og udfordringen er særdeles stor i nogle dele af regionen. Antallet af ældre stiger markant, mens der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Billedet forvær-res yderligere af, at mange i den erhvervsaktive alder ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det bety-der, at såvel den offentlige som den private sektor får stadig sværere ved at få tilstrækkelig ar-bejdskraft til at skabe velstand og vækst. Der er tale om en generel udfordring i regionen, men der er forskelle på udfordringerne inden for forskellige brancher, ligesom der er uddannelser, som er mere efterspurgt end andre.

Veje til kvalificeret arbejdskraft Der er flere ”veje” til at bidrage til virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft – blandt an-det via anvendelsen af de tilbud, som de forskellige systemer har:

1. Tiltrækning. a. Indenlandsk b. Udenlandsk, herunder fra den tyske side af grænsen

2. Fastholdelse af arbejdsstyrken i regionen. 3. Uddannelsesindsats ift. den kommende arbejdsstyrke. 4. Efteruddannelse/opkvalificering af eksisterende arbejdsstyrke. 5. Udvidelse af arbejdsstyrken.

Fælles for ovenstående er, at der er mange elementer i spil for hver af de fem indsatser, og at det er nødvendigt at mobilisere forskellige aktører inden for hvert af områderne, for at det kan lykkes. Syddansk Uddannelsesaftale spiller særligt en rolle i forhold til indsatsområde tre, hvor de strate-giske målsætninger både generelt ift. målsætningerne for ungdomsuddannelserne og de videre-gående uddannelser, og specifikt ift. målsætningerne om erhvervsuddannelserne og science, vil bidrage til en langsigtet indsats for kvalificeret arbejdskraft. Se også dagsordenspunkt 6. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager punktet til orientering

6. Regionsrådets budget for 2016

Sagsfremstilling Regionsrådet vedtog på regionsrådsmødet onsdag den 7. oktober 2015 budgettet for 2016. Ud-over at der i budgettet er afsat ca. 20 mio. kr. i uddannelsespuljen vedtog regionsrådet også en række specifikke indsatser inden for uddannelsesområdet. Regionsrådet vedtog følgende initiativer: - Sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse. - Praktikpladser - Tysk i ungdomsuddannelserne

Side 6 af 10

- Innovation i uddannelserne Aftaleteksterne for ovenstående initiativer er vedlagt som bilag. Sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse.

En styrket sammenhæng mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen er et højt prioriteret område. Udover at være en del af forslaget til den regionale vækst og udviklingsstrategi som pt. er sendt i høring, er det også et indsatsområde i Syddansk Vækstforums Vækstpartner-skabsaftale fra december 2014 med den tidligere regering.

Region Syddanmark og KKR Syddanmark arbejder i forlængelse af vækst- og udviklingsstrategien

om bl.a. indsatsen for kvalificeret arbejdskraft, herunder sammenhængen mellem uddannelse, er-hverv og beskæftigelse.

KKR Syddanmark drøftede på sit seneste møde indsatsområdet. Der er blandt andet forslag om,

at der afholdes 1-2 årlige møder på formandsniveau mellem de relevante parter på området, ek-sempelvis: - Regionsrådsformanden og formanden for Syddansk Vækstforum. - Formandskabet for KKR Syddanmark. - Formand for RAR Sydjylland og RAR Fyn. - Formanden for Syddansk Uddannelsesaftale. - Arbejdsmarkedets parter - Evt. andre relevante parter Formålet med drøftelserne kan være at udpege fælles mål for indsatserne på tværs af politikom-råderne, at tilvejebringe et fælles videngrundlag om den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft og at vedtage fælles koordinerende initiativer på udvalgte områder. Indsatsområdet skal forelægges KKR igen i en gennemarbejdet form, ligesom det skal forelægges regionsrådet. Uddannelsesindsatsen ift. unge fra grundskole til videregående uddannelse er en af vejene til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke (se dagordenspunktet om kvalificeret arbejdskraft). Syddansk Uddannelsesaftale og de indsatser og initiativer, der tages i regi heraf, spiller således en vigtig rol-le. Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale forelægges punktet med henblik på at bekræfte sin evt. deltagelse i et politisk mødeforum. I første omgang lægges der derfor op til, at styregruppen bekræfter sin interesse i at deltage i et sådant forum.

Praktikpladser Indsatsen for flere praktikpladser er ligeledes et indsatsområde i det udkast til handlingsplan, som

er vedlagt til dagsordenens punkt om handlingsplanen og skal således ses i sammenhæng. Regionsrådet har i sin budgetaftale anmodet administrationen om at udarbejde et oplæg til ”hvor-

dan Region Syddanmark i lyset af de eksisterende tiltag på området kan bidrage til, at flere syd-danske unge kommer i praktik”.

Sekretariatet anmoder om styregruppens umiddelbare input hertil med henblik på evt. kommende

drøftelser i styregruppen. Drøftelsen heraf skal ses i sammenhæng med den lignende drøftelse i forbindelse med punktet om handlingsplanen 2016-17. Tysk i ungdomsuddannelserne Regionsrådet ønsker ”at administrationen belyser, om der er behov for en særlig indsats med henblik på at styrke faget tysk i ungdomsuddannelserne”.

Side 7 af 10

”Tysk som en karrierevej” er en særlig indsats i den nuværende handlingsplan, og i forlængelse heraf har regionsrådet støttet projektet ”Tysk en karrierevej”, hvor en række gymnasieuddannelser arbejder med at udvikle profilskoler inden for tysk. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med regionsrådets fokus på at udvikle samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Sekretariatet anmoder om styregruppens input ift. behovet for en yderligere indsats for tysk i ung-domsuddannelserne. Innovation i uddannelserne Regionsrådet har vedtaget, ”at Udvalget for Regional Udvikling tager initiativ til en drøftelse af mu-lighederne for at styrke innovation i uddannelserne”. Sekretariatet foreslår, at det sættes på dagsordenen til det kommende møde i styregruppen, med henblik på at komme med input til udvalgets drøftelse. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen drøfter regionsrådets budgetaftale fsva. de uddannelsespolitiske elementer.

At styregruppen bekræfter sin interesse i at deltage i et politisk forum på området.

Bilag

Bilag 6 – Regionsrådets aftale om budget for 2016 – uddannelsesområdet.

7. Udbud af erhvervsuddannelser

Sagsfremstilling

Om udbudsrunden og regionens rolle

I forlængelse af reformen af erhvervsuddannelserne skal alle hidtil godkendte udbydere af er-

hvervsuddannelser primo 4. kvartal 2015 ansøge om at blive godkendt til fra 1. august 2017 at

udbyde:

1. del af uddannelsernes grundforløb inden for et eller flere hovedområder.

2. del af grundforløbet i en eller flere uddannelser.

Hovedforløb i en eller flere uddannelser.

Praktikcentre

Regionsrådets rolle

Regionsrådet koordinerer den samlede uddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng i

udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af ud-

buddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret ud-

dannelsestilbud til unge i regionen.

Regionsrådets koordinering sker bl.a. i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er god-

kendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Side 8 af 10

Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye

uddannelsessteder for ungdomsuddannelser i regionen, på baggrund af skolernes ansøgning til

ministeriet.

I dette tilfælde skal regionsrådet afgive indstilling til ministeren ift. den stedlige placering af grund-

forløbets første og anden del.

Det er undervisningsministeren, der på baggrund af indstillinger fra henholdsvis regionsrådene og

REU, træffer afgørelse om udbudsplacering af grundforløbs 1. og 2. del samt hovedforløb og prak-

tikcentre.

Kriterier for tildeling af udbud

Undervisningsministeriet har af brev den 24. september 2015 til nuværende udbydere af er-

hvervsuddannelserne m.fl. offentliggjort kriterierne for tildeling af udbud.

Der er fastlagt fire kriterier:

1. Sikring af faglige bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer. 2. Sikring af et geografisk dækkende behov under hensyn til efterspørgsel og behov. 3. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder

det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale. 4. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål.

De klare mål for erhvervsuddannelsesreformen er:

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. /10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

Regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling har af flere omgange drøftet udbudsrunden, og har på baggrund heraf også indledt dialog med erhvervsuddannelserne direkte – se næste punkt i dagsordenen. I udvalget er der enighed om, at det er vigtigt at der er tilgængelighed til uddannelser generelt i re-gionen ligesom udvalget vil arbejde for en fortsat decentral uddannelsesstruktur i regionen. Begge dele er væsentlige elementer i udkast til den samlede regionale vækst- og udviklingsstrategi som pt. er i høring. Syddansk Uddannelsesaftales rolle Tilgængelig til uddannelser er et af indsatsområderne i udkast til handlingsplan som drøftes i for-bindelse med handlingsplanen. Såfremt indsatsen i handlingsplanen godkendes, kan Styregruppen i løbet af 2016-17 tage initiativ til indsatser, der styrker det brede uddannelsestilbud i regionen som en af vejene til at sikre til-gængelighed til ungdomsuddannelser. Det kan blandt andet ske via uddannelsessamarbejder og samarbejder med lokale virksomheder om lån af værkstedsfaciliteter mv. hvis der eksempelvis er tale om tekniske erhvervsuddannelser. Åbenhed for nye samarbejder og nye måder at strukturere uddannelsestilbud på vil være et vigtigt element i implementeringen af handlingsplanen. Indstilling Det indstilles,

Side 9 af 10

At styregruppen drøfter udbudsrunden, med særlig vægt på, hvordan man i forlængelse af udbudsrunden kan arbejde med øget uddannelsessamarbejde for fortsat et styrke tilgænge-ligheden til særligt erhvervsuddannelserne.

8. Møde med erhvervsuddannelserne

Sagsfremstilling Som det fremgår under punktet om udbudsrunden for erhvervsuddannelser, har regionsrådet ta-get initiativ til en direkte dialog med erhvervsuddannelserne i Syddanmark. Udgangspunktet for mødet var udkast til den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi, der inde-holder en række fælles målsætninger på tværs af region og erhvervsuddannelserne. Det drejer sig blandt andet om målsætningerne om at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, styrke indsat-sen for kvalificeret arbejdskraft og sikre flere praktikpladser. I tillæg hertil drøftedes den kommen-de udbudsrunde på erhvervsuddannelserne og Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft. I forhold til indsatserne for at få flere til at søge erhvervsuddannelserne blev det aftalt, at der ned-sættes en task-force med deltagelse af repræsentanter for en række af erhvervsuddannelserne. Task-forcen skal blandt andet arbejde hen imod en projektansøgning til Syddansk Vækstforum, der afsætter socialfondsmidler til at styrke indsatsen for at få flere til at gennemføre en erhvervs-uddannelse. Det vil samtidig understøtte regionsrådets og Syddansk Uddannelsesaftales målsæt-ning om at få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne direkte efter 9. eller 10. klasse. Da der er tale om en potentiel ansøgning til Vækstforum, vil det, for så vidt angår denne ansøg-ning, være tale om, at det er erhvervsuddannelser, hvis primære formål er at uddanne til det priva-te erhvervsliv, som vil deltage i task-forcen. Det betyder samtidig, at Syddansk Uddannelsesaftale i andet regi skal fortsætte arbejdet med at øge søgningen til erhvervsuddannelserne generelt – eks. også til Social- og Sundhedsuddannel-serne og landbrugsskolerne. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager punktet til orientering.

9. Ansøgninger til uddannelsespuljen Sagsfremstilling Der er modtaget fem ansøgninger til ansøgningsfristen til uddannelsespuljen september 2015. Ansøgningerne bliver endeligt behandlet på regionsrådets møde den 21. december 2015. Der er som bilag vedlagt en kort oversigt over ansøgningerne. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager orienteringen til efterretning.

Side 10 af 10

Bilag

Bilag 9 – oversigt over ansøgninger til uddannelsespuljen september 2015.

10. Mødekalender 2016

Sagsfremstilling Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale afholder tre årlige møder. Sekretariatet foreslår følgende tre møder i 2016. Møderne afholdes i Vejle fra kl. 14.00 til 16.00:

Tirsdag den 9. februar (uge 6)

Torsdag den 9. juni (uge 23)

Tirsdag den 11. oktober (uge 41) Indstilling Det indstilles,

At styregruppen godkender mødeplanen for 2016

11. Evt.

Område: Regional Udvikling

Afdeling: Sekretariat for Regional Udvikling

Journal nr.: 15/5840

Dato: 8. april 2015

Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek

E-mail: [email protected]

Telefon: 76631902

Referat – Styregruppemøde for Syddansk Uddannelsesaftale

Tidspunkt: Tirsdag den 7. april kl. 14.30 – 16.30

Sted: Regionshuset, Damhaven 12, Vejle, mødelokale 4.

Deltagere: Stephanie Lose, Simon Hempel, Ulrich Skytte, Jesper Vildbrad, Jesper Dahlmann, Kåre

Heide-Ottesen, Mogens Kragh Andersen, Kjeld Petersen, Peter Præstgaard, Henrik Larsen, Lars Lyk-

kedegn, Hanne Nylev, Erling Jensen, Tove Michaelsen.

Sekretariatet: Thomas Dyhr Vestergaard, Christian Brincker Nordbek og Lene Henriksen.

Afbud: Christian Thygesen, Morten Hansen, Jacob Bjerregaard, Birthe Navntoft, Lars Henry Ander-

sen

Dagsorden

Dagsorden ............................................................................................................................................... 1 1. Godkendelse af dagsorden............................................................................................................ 2 2. Godkendelse af referat fra mødet den 28. oktober 2014 .............................................................. 2 3. Uddannelsesbarometer 2014 ........................................................................................................ 2 4. Handlingsplan 2016-17 .................................................................................................................. 4 5. Udbud af erhvervsuddannelser...................................................................................................... 5 6. Ansøgninger til uddannelsespuljen ................................................................................................ 7 7. Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft .......................................................................... 8 8. Vækstforums indsats for Social Inklusion ...................................................................................... 9 9. Dansk Tysk praktik ...................................................................................................................... 10 10. Evt. ............................................................................................................................................... 10

Side 2 af 10

Beslutnings- og diskussionspunkter:

1. Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Styregruppen skal godkende dagsorden. Indstilling Det indstilles,

at styregruppen godkender dagsordenen. Beslutning Styregruppen godkendte dagsordenen.

2. Godkendelse af referat fra mødet den 28. oktober 2014

Sagsfremstilling Styregruppen skal godkende referatet fra mødet den 28. oktober 2014. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen godkender referatet.

Bilag Bilag 2 – Referat fra mødet i Styregruppen den 28. oktober 2014. Beslutning Styregruppen godkendte referatet fra mødet den 28. oktober 2014.

3. Uddannelsesbarometer 2014

Sagsfremstilling Syddansk Uddannelsesaftales Uddannelsesbarometer 2014 er udarbejdet for at skabe et overblik og viden om relevante udfordringer på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret giver et indblik i udviklingen på uddannelsesområdet i Syddanmark, i re-lation til regionsrådets tre overordnede målsætninger. Der er særligt tre udfordringer på uddannelsesområdet: De unges dansk- og matematikkundska-ber, gennemførelsesprocenterne på erhvervsuddannelserne, samt andelen af unge, der gennem-fører en scienceuddannelse. Udfordring 1: De unges dansk- og matematikkundskaber Ud af en 9. klasses årgang i regionen er der 13 procent, der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Med indførelsen af et karakterkrav på minimum 2 i både dansk og matematik for at kunne få adgang til erhvervsuddannelserne, og tilsvarende karakterkrav under opsejling til de gymnasiale

Side 3 af 10

uddannelser, står denne gruppe over for en barriere i forhold til deres videre færd i uddannelsessystemet. Denne udfordring indgik som tema for uddannelsespuljen i januar 2014. Her blev der bevilget i alt ca. 10 mio. kr. fordelt på fem projekter, der alle havde til formål at styrke de unges kundskaber i dansk- og matematik. Udfordring 2: Gennemførelsesprocenter på erhvervsuddannelserne Gennemførelsesprocenterne på erhvervsuddannelserne er klart lavere end på de gymnasiale uddannelser. Ud af de elever, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2007, var der således kun 53 procent, der efter 6 år havde gennemført et erhvervsfagligt hovedforløb, og dermed fuldført en erhvervsuddannelse. 10 procent var fortsat i gang med et hovedforløb på opgørelsestidspunktet i 2013, mens de resterende 37 procent var faldet fra. Til sammenligning ligger gennemførelsesprocenterne på de gymnasiale uddannelser på omkring 85 procent. En del af frafaldet på erhvervsuddannelserne skyldes bl.a., den fortsatte mangel på praktikpladser, hvor 43 procent af dem, der havde gennemført et grundforløb i 2013, var uden praktikplads eller havde mistet sin aftale 6 måneder efter endt grundforløb. Kun 47 procent var i gang på en ordinær praktikplads, mens 9 procent var i skolepraktik, og 35 procent står uden nogen aftale. I 2012 støttede regionsrådet gennem uddannelsespuljen to projekter ”Praktikplads til alle” og ”Klar til praktik i Region Syddanmark”, som begge har til formål at skaffe flere praktikpladser i Syddanmark. Udfordring 3: For få unge gennemfører en science uddannelse På ungdomsuddannelserne er andelen, der vælger en science retning, faldet i perioden 2010-2013, hvorefter den er stabiliseret fra 2013-2014. Det seneste års konstante andel samlet set dækker imidlertid over en stigning på de almengymnasiale uddannelser og et fald på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Andelen, der vælger science retninger på erhvervsuddannelserne, har været uændret. På de videregående uddannelser er andelen, der gennemfører en science uddannelse, faldet i perioden 2010-2011, hvorefter den har ligget stabilt fra 2011 til det seneste opgørelsestidspunkt i 2013. Set i forhold til 20 procent målsætningen, ligger der således fortsat en stor udfordring i at få de unge til i højere grad at søge mod, og gennemføre, science uddannelserne. Optagelsestallene til de videregående uddannelser fra sommeren 2014 vidnede om en klar stigning i andelen af unge, der er blevet optaget på de videregående scienceuddannelser. Såfremt disse unge efterfølgende formår at gennemføre deres uddannelse, vil dette kunne indvirke positivt på indfrielsen af 20 procent målsætningen. På mødet vil sekretariatet præsentere uddannelsesbarometerets væsentligste resultater. Indstilling Det indstilles,

at styregruppen drøfter uddannelsesbarometrets resultater som baggrund for punktet om be-handling af handlingsplan 2016-17.

Bilag Bilag 3 – link til Uddannelsesbarometer 2014 http://regionsyddanmark.dk/dwn441979

Side 4 af 10

Beslutning Christian Brincker Nordbek præsenterede udvalgte resultater fra Uddannelsesbarometret. Styre-gruppen drøftede uddannelsesbarometrets resultater som baggrund for den efterfølgende drøftel-se af handlingsplanen 2016-17.

4. Handlingsplan 2016-17

Sagsfremstilling Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale har de seneste fire år haft en fælles handlingsplan for uddannelsesindsatsen med udgangspunkt i regionsrådets 4-årige uddannelsesstrategi. Regionsrådets skal i løbet af 2015 udarbejde en ny samlet regional vækst- og udviklingsstrategi. Syddansk Uddannelsesaftale har bidraget til udarbejdelsen af uddannelsesafsnittet. Regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling har på sit møde den 16. februar 2015 godkendt de overordnede elementer i uddannelsesafsnittet til den kommende vækst- og udviklingsstrategi. Det er vedlagt som bilag. Med udgangspunkt i det uddannelsespolitiske strategielement, skal der udarbejdes en 2-årig handlingsplan 2016-17, der nærmere skitserer de konkrete initiativer, der skal løfte intentionerne og målene i strategien. Indholdet i handlingsplanen skal gerne være så konkret som muligt, og beskrive aktive handlinger, der adresserer problemstillingerne og bidrager indfrielsen af de ud-dannelsespolitiske mål. Overordnet tidsplan for vedtagelse af ny handlingsplan 2016-1:

- 7. april 2015: Åben drøftelse i Styregruppen

o Overordnede linjer

o Drøftelse af mulige analyser/kortlægninger

- April 2015 Temadrøftelse i regionsrådet – Smart Uddannelsesindsats

- Junimødet i Syddansk Uddannelsesaftale – drøftelse af første udkast/råskitse til handlingsplan

- Oktober mødet i Syddansk Uddannelsesaftale – endelig HP fra SUA sendes til URU

- November 2015 – møde i URU

- December 2015 – møde i forretningsudvalget og i regionsrådet

På mødet vil sekretariatet kort gennemgå indholdet i det uddannelsespolitiske afsnit af den regio-nale vækst- og udviklingsstrategi. Herefter lægges der op til en åben drøftelse, med udgangspunkt i de fire målsætninger og de skit-serede udfordringer. Sekretariatet vil lave en opsamling på drøftelserne og på baggrund heraf udarbejde første udkast til Handlingsplanen.

Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager en åben drøftelse af relevante indsatser til den kommende handlings-plan, med udgangspunkt i strategiindspillet.

Side 5 af 10

Bilag Bilag 4 – Indspil til den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. Beslutning Styregruppen drøftede potentielle indsatser i forhold til den kommende handlingsplan. Konkrete input var bl.a.: - Det sociale miljø betyder meget for de unge, de søger ikke kun uddannelse. Traditionelt har

det sociale miljø ikke været så attraktivt på erhvervsuddannelserne som på de gymnasiale uddannelser. På Campus Grindsted er der eksempelvis etableret et samlet, integreret miljø for alle ungdomsuddannelserne. Det har gjort det nemmere at skifte uddannelse begge veje – fra erhvervsuddannelser til gymnasiale og omvendt. Omvendt skal man også være opmærksom på, at nogle ikke ”fastholdes” på nogle uddannelsesinstitutioner alene på grund af det sociale miljø, men sikre at de unge klædes på til at træffe et velbegrundet valg.

- Der er stadig en udfordring i at få drengene til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. skyldes, at undervisningen er meget pigeorienteret i folkeskolen og ikke i tilstrækkelig grad ”fanger” drengene. Der kan være brug for nye pædagogiske metoder i folkeskolen, som appellerer mere til drengene.

- Der er brug for mere fokus på vejledning. Der er en gruppe af sårbare og usikre unge i uddan-

nelsessystemet, som har brug for vejledning for at komme igennem studiet. Mange unge kan hjælpes, hvis de anvises en anden vej, når de er kørt fast.

- Der er brug for et tættere samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederne, så de

unge får et bedre kendskab til arbejdsmarkedet efter uddannelserne, og til jobmulighederne i lokalområdet. Det er dog stadig en udfordring at etablere dette samarbejde. Virksomhederne opsøger ikke selv skolerne, og det nye fag i folkeskolen Uddannelse og Job er timeløst.

- Det er en udfordring, at en del unge videreuddanner sig uden for regionen og ikke vender

hjem igen efter endt uddannelse. En analyse viser, at det i høj grad er de nære relationer, som har betydning for, om man vender hjem igen efter at have gennemført en videregående ud-dannelse. Derudover har attraktive jobmuligheder også betydning for, om man vender hjem igen. Det er vigtigt, at det er attraktivt at tage sin videregående uddannelse i Syddanmark for at sikre højtuddannet arbejdskraft.

- Der mangler stadig praktikpladser, men på nogle uddannelser mangler der også lærlinge. De unge skal også lære at flytte sig.

- Digitalisering kan måske udnyttes bedre, så det er muligt at uddanne sig uden for meget transporttid.

5. Udbud af erhvervsuddannelser

Sagsfremstilling

I forlængelse af reformen af erhvervsuddannelserne skal alle hidtil godkendte udbydere af er-

hvervsuddannelser primo 4. kvartal 2015 ansøge om at blive godkendt til fra 1. august 2017 at

udbyde:

1. del af uddannelsernes grundforløb inden for et eller flere hovedområder.

2. del af grundforløbet i en eller flere uddannelser.

Hovedforløb i en eller flere uddannelser.

Side 6 af 10

Regionsrådets rolle

Regionsrådet koordinerer den samlede uddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng i

udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af ud-

buddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret ud-

dannelsestilbud til unge i regionen.

Regionsrådets koordinering sker bl.a. i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er god-

kendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

For erhvervsuddannelsernes vedkommende omfatter koordineringen grundforløbets 1. og 2. del,

men ikke praktikcentre og hovedforløb. De erhvervsskoler, der er godkendt til at udbyde et eller

flere grundforløb, er forpligtet til at samarbejde med regionsrådet og med andre erhvervsskoler om

denne koordinering.

Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye

uddannelsessteder for ungdomsuddannelser i regionen, på baggrund af skolernes ansøgning til

ministeriet.

Det er undervisningsministeren, der på baggrund af indstillinger fra henholdsvis regionsrådene og

REU, træffer afgørelse om udbudsplacering af grundforløbs 1. og 2. del samt hovedforløb.

Kriterier for tildeling af udbud

Kriterierne for tildeling af udbud har Undervisningsministeriet ikke endeligt fastlagt. Grundlæggen-

de skal ansøgerne dokumentere, hvordan de lever op til målene med erhvervsuddannelsesrefor-

men, som er:

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. /10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

De hidtidige kriterier har været: sikring af fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer og geografisk

dækkende udbud. Bæredygtighed er underopdelt i frafaldsniveau, uddannelseskvalitet og beskæf-

tigelsesfrekvens. Kriterierne er anført i ministeriets skrivelse til udbydere af erhvervsuddannelser

den 1. oktober 2014.

Det forventes, at ministeriet forventer primo maj 2015 offentliggør tilrettede kriterier.

Relation til strategiindspil

I strategiindspillet er en af de angivne udfordringer, at der i visse områder i regionen er en be-grænset tilgængelighed til en række uddannelser. Det er sekretariatets vurdering, at hvis målene i EUD reformen om, at flere skal søge erhvervsud-dannelserne skal indfries kræver det bl.a., at der er et tiltrækkeligt og bredt udbud tættest muligt på eleverne. Udbudsrunden er derfor afgørende i forhold til at sikre, at der fremadrettet er et bredt/bredere ud-bud af erhvervsuddannelser i regionen. Et opmærksomhedspunkt er, at det brede udbud bør gælde både grundforløb 1 og 2.

Side 7 af 10

Grundforløb 2 skal, sådan som sekretariatet har forstået udmeldingerne fra ministeriet placeres i tilknytning til hovedforløbet, hvis geografiske spredning er langt mindre end de nuværende grund-forløb. Det kan eks. betyde, at en elev der efter 9. klasse starter på grundforløb 1 i Sønderborg i august og gerne vil være kok allerede efter 20 uger på grundforløb 1 skal tage til Aabenraa for at gennemføre grundforløbet, inden han/hun skal ud i praktik. Man kan derfor frygte et relativt stort frafald mellem grundforløb 1 og 2. Styregruppens drøftelse Der ønskes en drøftelse i Styregruppen af følgende: - Hvordan der kan sikres en balance mellem et tilstrækkeligt udbud på den ene side og ønsket

om faglig kvalitet på anden side. - Hvilke muligheder har Styregruppen og regionsrådet for at påvirke placeringen af kommende

udbud? - Kan regionsrådet med uddannelsespuljen understøtte etableringen af decentrale udbud efter

gennemførelsen af selve udbudsrunden – eks. via samarbejdsprojekter mellem udbydere af erhvervsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner?

- Hvordan styrkes samarbejdet mellem kommunerne og udbydere af EUD ift. etablering af samarbejder om EUD10 og 20/20 forløb.

Indstilling Det indstilles,

At styregruppen drøfter ovenstående fire elementer som input til regionsrådets arbejde for at sikre det bredest muligt udbud.

Beslutning Styregruppen drøftede forskellige aspekter af kommende udbud af erhvervsuddannelser i forhold til målene i den nye erhvervsuddannelsesreform. Der blev peget på: - Der er en gruppe af unge, som er nemmere at motivere til at gå i gang med en erhvervsud-

dannelse, hvis de kan gå i gang med et grundforløb, der hvor de bor. - At grundforløb 1, grundforløb 2 samt hovedforløbet godt kan risikere at blive placeret tre for-

skellige steder. Det kan betyde, at de unge fravælger et uddannelsessted, hvis de ved, at de alligevel skal flytte efter et halvt år for at kunne tage resten af grundforløbet.

- Det sociale ungemiljø betyder meget, når de unge skal vælge uddannelse. Derfor skal der

meget mere fokus på at skabe det rette miljø på erhvervsskolerne.

Orienteringspunkter

6. Ansøgninger til uddannelsespuljen Sagsfremstilling Der er modtaget otte ansøgninger til ansøgningsfristen til uddannelsespuljen primo marts 2015 in-den for temaet, ”Implementering af best practice fra eksisterende projekter og af videnbaserede metoder mv., med henblik på at opnå øget effekt af den samlede indsats på uddannelsesområ-det”. Ansøgningerne bliver endeligt behandlet i regionsrådet på deres møde den 22. juni 2015.

Side 8 af 10

Der er som bilag vedlagt en kort oversigt over ansøgningerne. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Bilag 6 – oversigt over ansøgninger til uddannelsespuljen marts 2015.

Beslutning Styregruppen tog punktet til orientering.

7. Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft

Sagsfremstilling Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst i de syddanske virksomheder. De senere år er det blevet vanskeligere for de private virksomheder i Syddanmark at rekruttere kvalificeret ar-bejdskraft. Syddansk Vækstforum opretter derfor en pulje, der skal bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til de private virksomheder. Der er særligt fokus på kvalificeret faglært arbejdskraft, da der forven-tes mangel på faglært arbejdskraft fremover. Puljen har to overordnede indsatser. 1. Den ene indsats er rettet mod at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddan-

nelse. 2. Den anden indsats fokuserer på at opkvalificere ansatte i små og mellemstore virksomheder til

et højere uddannelsesniveau enten fra ufaglært til faglært eller fra faglært til videregående ni-veau.

Vækstforum lægger vægt på, at der i den syddanske indsats særligt er fokus på: - Indsatser/områder, som ikke dækkes af eksisterende tilbud og midler - Indsatser, hvor der er brug for udvikling af nye løsninger - Indsatser, hvor Syddansk Vækstforum kan igangsætte initiativer inden for de rammer, som

Socialfondsprogrammet giver mulighed for. Der er info om rammerne for puljen - herunder krav og kriterier – i vedlagte bilag. Økonomi Der er afsat 45 mio. kr. af Socialfondsmidler i puljen. Finansieringen fra Socialfonden kan udgøre op til 50 procent af de samlede støtteberettigede udgifter. Ansøgningsfristen på ansøgninger til puljen er den 11. maj 2015 med forventet behandling på Vækstforums møde den 22. september 2015. Via Vækstforums hjemmeside er det muligt at lære mere om puljer – herunder krav, kriterier, mv. http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm463541

Side 9 af 10

Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager punktet til orientering

Beslutning Styregruppen tog punktet til orientering.

8. Vækstforums indsats for Social Inklusion

Sagsfremstilling Vækstforum har et mål om, at erhvervsfrekvensen i Syddanmark skal øges. Derfor opretter Syd-dansk Vækstforum en pulje til at styrke Social Inklusion. Målgruppen for indsatsen er personer, der ikke vil kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet uden en støttende indsats. Vækstforum har besluttet, at indsatsen i forhold til Social Inklusion skal ske inden for to af de ind-satser, som er beskrevet i EU’s Socialfondsprogram:

1. Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet via virksomheder

2. Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet via socialøkonomiske virksomheder med beskæfti-gelsesfremmende formål

Vækstforum lægger vægt på, at der i den syddanske indsats særligt er fokus på: - Indsatser/områder som ikke dækkes af eksisterende tilbud og midler. - Indsatser, hvor der er brug for udvikling af nye løsninger. - Indsatser, hvor Syddansk Vækstforum kan igangsætte initiativer inden for de rammer, som

Socialfondsprogrammet giver mulighed for. Der er info om rammerne for puljen – herunder krav og kriterier ­– i vedlagte bilag. Økonomi Der er afsat 27,5 mio. kr. af Socialfondsmidler i puljen. Finansieringen fra Socialfonden kan udgø-re op til 50 procent af de samlede støtteberettigede udgifter. Ansøgningsfristen på ansøgninger til puljen er den 11. maj 2015 med forventet behandling på Vækstforums møde den 22. september 2015. Via Vækstforums hjemmeside er det muligt at lære mere om puljer – herunder krav, kriterier, mv. http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm463540 Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager punktet til orientering.

Beslutning Styregruppen tog punktet til orientering.

Side 10 af 10

9. Dansk Tysk praktik Sagsfremstilling Industrie- und Handelskammer zu Flensburg (IHK Flensburg) står bag projektansøgningen ”Dansk-tysk kompetencecenter”, der blev indsendt til Interreg til ansøgningsfristen den 25. februar 2015. Ansøgningen forventes behandlet på Interreg-udvalgets møde den 25. juni 2015. Projektet fokuserer overordnet set på at styrke uddannelsessamarbejdet på tværs af grænsen på området for erhvervsuddannelser og kortere videregående uddannelser med særligt fokus på at sikre flere praktikpladser til danske elever. Projektet vil udvikle modeller, der betyder, at man inden for udvalgte erhvervsuddannelser kan gennemføre en uddannelse, hvor eleven opnår både et dansk og et tysk uddannelsesbevis, som styrker mulighederne for at søge arbejde på begge siden af grænsen. Initiativet er udviklet af IHK Flensburg i samarbejde med RSYD, EUC Syd, IBC Aabenraa, Er-hvervsakademiet Lillebælt, Tietgen Skolen og seks tyske erhvervsskoler. I forbindelse med gennemførelsen af projektet kan der løbende blive identificeret udfordringer i forhold til at lave dansk-tyske erhvervsuddannelser med dobbeltkompetencer, hvor det umiddel-bart ikke er muligt at finde en løsning lokalt eller inden for de eksisterende rammer. På denne baggrund forventes det, at der i regi af projektet nedsættes et dansk-tysk erhvervsud-dannelsesforum bestående af repræsentanter fra parterne bag projektet. Erhvervsuddannelsesfo-rummet får til opgave at:

Drøfte forslag til mulige løsninger på de problemstillinger, der identificeres i regi af Interreg-projektet

Videreformidle løsningsforslag til de relevante parter og myndigheder, herunder de faglige ud-valg på begge sider af grænsen og i relevant omfang den danske regering og delstatsregering Slesvig-Holsten.

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 afsat 500.000 kr. til medfinansie-ring af projektet, og indgår dermed som officiel partner i projektet. Indstilling Det indstilles,

At styregruppen tager punktet til orientering. Beslutning Styregruppen tog punktet til orientering.

10. Evt. Der var et ønske om, at der fremadrettet er navneskilte til styregruppedeltagerne på styregruppemø-derne.

1

Udkast til handlingsplan for Uddannelsesindsatsen

2

Forord s. 2 Mogens Kragh Andersen og regionsrådsformanden

3

Udgangspunkt for vækst og erhvervsudvikling i Syddanmark s. 4 Kort indledende afsnit om uddannelsesniveauet generelt i Syddanmark set i lyset af de seneste opgørelser på området. Hvordan ser det samlede billede ud for Syddanmark? Både nu og for fremtiden? Afsnittet formuleres i tråd med sammenfatningen fra Uddannelsesbarometer 2015. Status på de fire målsætninger De overordnede mål: Der indsættes en figur magen til den fra strategien – opdateres evt. med nyeste data for 2014:

De arbejdsmarkedsrelaterede mål: Der søges udviklet en figur (formodentligt et søjlediagram), som viser status på hhv. 20%-målsætning og 25%-målsætningen. (Data foreligger ikke endnu)

4

Om Syddansk Uddannelsesaftale Handlingsplanen er fælles for regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale. Syddansk Uddannelsesaftale blev etableret i 2009 som et bredt partnerskab på uddannelsesområdet i Syddanmark. Formålet med Syddansk Uddannelsesaftale var og er fortsat at styrke koordinationen og samarbejdet parterne imellem inden for uddannelsessektoren. Følgende parter deltager i Syddansk Uddannelsesaftale:

- Kommunerne - Erhvervsakademier - Professionshøjskoler - Syddansk Universitet - Dansk Industri - Dansk Erhverv - Dansk Byggeri - Dansk Håndværk og Industri - UU'erne - Studievalg

- Produktionsskolerne - De frie kostskoler - Social- og Sundhedsskolerne - Handelsskoler - VUC - Tekniske skoler - Gymnasier - Landbrugsskoler - Region Syddanmark - Arbejdsmarkedskontor Syddanmark

Udmøntningen af handlingsplanen vil ske i samarbejde mellem regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale. Syddansk Uddannelsesaftale er rådgivende overfor regionsrådet i uddannelsespolitiske spørgsmål.

5

Uddannelsesbarometret s. 5 Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks officielle statistik på uddannelsesområdet.

Uddannelsesbarometeret beskriver de unges forløb gennem uddannelsessystemet, dvs. fra grundskole over

ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er samtidig et fælles redskab for alle parterne bag

Syddansk Uddannelsesaftale, et redskab, der bruges i opfølgningen på, hvordan Syddanmark udvikler sig i

forhold til de fire regionale målsætninger på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også

til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet.

6

De strategiske rammer s. 7 Regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi er det strategiske udgangspunkt. Vækst- og Udviklingsstrategien dækker regionens samlede indsatser inden for regional udvikling. Uddannelsesindsatsen bidrager således både til opnåelsen af de fire uddannelsespolitiske mål, men er også et langsigtet bidrag til opnåelsen af målsætningerne om øget erhvervsfrekvens og produktivitet i erhvervsafsnittet. Det sker via fokus på kvalificeret arbejdskraft, herunder indsatserne for at øge andelen, der vælger en erhvervsuddannelse og/eller en science uddannelse, ligesom et generelt styrket uddannelsesniveau er den bedste sikkerhed for den enkelte borger i forhold til at blive en fast del af arbejdsstyrken. Et øget uddannelsesniveau er en grundlæggende forudsætning for det gode liv for den enkelte. Fælles handlingsplan Handlingsplanen, der er fælles for regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale, tager udgangspunkt i de strategiske rammer og udmønter de uddannelsespolitiske elementer heraf. Der er med strategien vedtaget fire uddannelsespolitiske mål, som handlingsplanens initiativer vil understøtte realiseringen af:

- 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. - 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. - 25 % skal vælge erhvervsuddannelserne direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. - Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med

20 % sammenlignet med 2010. Strategien indeholder følgende indsatsområder, som handlingsplanen tager udgangspunkt i:

• Forudsætningerne på plads • Tilgængelighed til ungdomsuddannelser • Bedre uddannelsesstart • Flere praktikpladser • Tag uddannelsen i Syddanmark • Anvend viden

Dertil kommer en indsats for at skabe et arbejdsmarked i balance med adgang til kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen i regi af Syddansk Uddannelsesaftale bidrager både direkte og indirekte. Direkte i form af fokus i nærværende handlingsplan på at styrke søgningen til EUD og Science uddannelserne. Indirekte ved at styrke det generelle uddannelsesniveau, der i sig selv bidrager til ønsket om en kvalificeret arbejdsstyrke.

7

Tidligere erfaringer og indsatser

Indsatserne tager udgangspunkt i allerede opnåede erfaringer via igangværende og afsluttede indsatser på

uddannelsesområdet. Indsatser, der udsprang af regionens tidligere uddannelsesstrategi og tilhørende

handlingsplan.

[10-15 linjer om de erfaringer og den læring der er gjort i den tidligere strategiperiode-…..]

Figur der illustrerer den samlede handlingsplan

8

Konkrete indsatser + mål

Forudsætningerne på plads

Definition af indsatsen Gode forudsætninger er afgørende for, at den unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i livet i øvrigt. De unge skal både være fagligt stærke og personligt robuste i forhold til at kunne modstå og håndtere de udfordringer, de møder på deres vej. Forudsætninger grundlægges tidligt i familien og i folkeskolen. Men også senere, blandt andet på ungdomsuddannelserne, er det muligt at støtte de unge og give dem bedre forudsætninger. Udfordringer I Syddanmark er der stadig en restgruppe på ca. 20 % af de 25-34-årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dårlige personlige og faglige forudsætninger er en vigtig årsag hertil. For mange unge har således ikke de nødvendige faglige forudsætninger inden for dansk og matematik, når de forlader grundskolen. Hele 13 % af de unge syddanskere havde ikke opnået karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøve i både dansk og matematik i 2013. Adgangskravet på erhvervsuddannelserne er 2 i både dansk og matematik, men selv for dem, som har 2-tallet, vil det kræve en betydelig indsats at gennemføre en ungdomsuddannelse. De personlige og sociale forudsætninger kunne også være bedre. Særligt var der dårlig trivsel blandt nogle unge kvinder. 21 % af de 16-17-årige kvinder havde i 2013 således et dårligt mentalt helbred. Nogle unge overkommer mistrivslen, mens andre ikke får den fornødne støtte hjemmefra og fra det kommunale system. Indsatser

1. Gode forudsætninger grundlægges tidligt, og derfor er folkeskolen et vigtigt indsatsområde. Målet med folkeskolereformen er blandt andet at styrke de faglige og personlige forudsætninger. Folkeskolereformen skal have tid til at virke, og derfor igangsættes der ikke indsatser på dette område i 2016 og 2017. Hvordan?

2. Region Syddanmark har tidligere igangsat indsatser både for at forbedre de unges dansk- og

matematikfærdigheder og for at styrke de unges trivsel og mestringsevner på ungdomsuddannelserne. Disse indsatser vil blive fulgt tæt, således at det der virker kan blive udbredt i hele Syddanmark, men der igangsættes ikke nye indsatser i 2016-2017.

3. Der er stadig en restgruppe af unge, som er gået ud af folkeskolen uden de fornødne forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Umiddelbart er det ikke tilbud, der mangler til disse unge. Der er blandt andet produktionsskoler og opkvalificeringsforløb på VUC. Alligevel lykkes det ikke i tilstrækkelig grad at få restgruppen af unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark vil derfor i samarbejde med de relevante aktører på området igangsætte en indsats for at få flere af de unge i restgruppen til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

9

Anvend viden Definition af indsatsen Uddannelsesområdet er et område med megen viden. Der foregår omfattende forskning, ligesom der er mange udviklingsprojekter lokalt, regionalt og nationalt. Alligevel er der stadig uløste udfordringer i uddannelsessystemet. Det tyder derfor på, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkes at få omsat og anvendt den megen viden i praksis. Det er derfor en ambition, at videns- og erfaringspotentialet på uddannelsesområdet skal udnyttes bedre. Udfordringer På blandt andet folkeskoleområdet giver lærerne udtryk for, at det er svært at omsætte ny viden til praksis. Det er der flere årsager til, og som formentlig kan overføres til ungdomsuddannelserne:

Inden for undervisningsområdet er der ikke kun én rigtig metode. Lærerne præsenteres på kort tid for mange skiftende pædagogiske retninger.

Der er begrænset tid til at gøre sig erfaringer med og anvende de forskellige metoder.

Der kan være stor afstand mellem forskningen og lærernes praktiske virkelighed.

Efteruddannelse for en enkelt eller få lærere smitter ikke af på praksis, da den enkelte står alene med at skulle omsætte den ny viden.

Indsatser Ny viden skal omsættes til praksis på hele uddannelsesområdet. Det kræver, at anvendelsen af ny viden bliver en indsats for hele organisationen, så det ikke bliver op til den enkelte medarbejder at ændre sin praksis. Succesfuld implementering af ny viden fordrer en fælles indsats i organisationen, hvor ledelsen går forrest og sørger for, at medarbejderne har den fornødne viden, tid og motivation til at gennemføre forandringerne. Medarbejderne har brug for konkrete redskaber, som er til at tage i brug i praksis, og som giver mening for dem. Ny viden skal derfor ofte oversættes til en lokal kontekst og helst i et tæt samarbejde med videns-producenten. Anvendelse af ny viden kræver ofte kompetenceudvikling. Den bør tilrettelægges i grupper, så medarbejderne får fælles sprog og kan støtte hinanden i at afprøve og få erfaringer med den ny viden.

10

Bedre uddannelsesstart – ungdomsuddannelser Definition og motivering af indsatsen 21 % af de 25-34-årige i Syddanmark har kun grundskolen bag sig som højest fuldførte uddannelse. Mange af de unge i denne gruppe har oplevet gentagne frafald fra forskellige ungdomsuddannelser, og frafaldet begynder allerede i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at man allerede i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse understøtter den unge bedst muligt for derigennem at mindske risiko for, at den unge allerede falder fra på dette tidlige tidspunkt. Udfordringer Det tidlige frafald er mest udtalt i overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelse og primært i overgangen til erhvervsuddannelserne. En god overgang handler både om, at den unge kommer godt afsted fra den afleverende institution og om, at han eller hun får en god start på den modtagende institution. Her er det vigtigt, at den unge allerede i grundskolen, via vejledningsindsatsen, forsynes med den bedst mulige forforståelse om hvilken verden, der venter på den anden side, dvs. på ungdomsuddannelserne. Dette gælder særligt i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor kultur og læringsmiljø adskiller sig meget fra hverdagen i grundskolen. Indsatser Regionen Syddanmark vil udvælge og prioritere indsatser, der fremmer overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser – eks. via fokus på det sociale miljø. En række projekter er allerede igangsat og vil blive fulgt nøje. De bedste erfaringer fra disse projekter skal udbredes, og eventuelle nye indsatser på området vil skulle afspejle den eksisterende viden. Region Syddanmark ønsker desuden at undersøge hvad der kendetegner de skoler, som har de bedste overgangsstatistikker, med henblik på at udbrede viden om dette.

Bedre uddannelsesstart – videregående uddannelser

Definition og motivering af indsatsen 25 % af de mandlige studenter i Syddanmark fra 2011 er ikke kommet i gang med en videregående uddannelse to år efter gymnasiet. For kvinderne er andelen 21 %. Dertil kommer, 29 % af de unge, der startede på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2013, forventes at falde fra. Både den træge overgang og det store frafald udgør hindringer på vejen mod at 60 % af de unge gennemfører en videregående uddannelse. Udfordringer Selvom de unge samlet set kommer hurtigere videre fra gymnasiet til de videregående uddannelser nu end for fx 10 år siden, så er der fortsat mange unge, der ikke kommer videre efter gymnasiet, og som derfor ikke opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. På tværs af de fire gymnasiale uddannelser er der stor forskel på overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser. Overgangsfrekvensen er lavest på HF, og lavest blandt mændene (uanset uddannelsestype). Når først de unge påbegynder en videregående uddannelse, så er det næsten hver tredje (29 %), der falder fra igen. Frafaldet er størst på universitetsuddannelserne (33 %) og størst blandt mændene (uanset uddannelsesniveau). Indsatser En række af de unge, der ikke kommer videre efter gymnasiet, ville måske have været bedre stillet med en erhvervsuddannelse i stedet. Et løft af erhvervsuddannelserne, herunder skabelse af flere praktikpladser, vil formodentligt kunne reducere antallet af unge (og særligt drenge), der ”placeres” på gymnasiale uddannelser. Bedre mulighed for at vise gymnasieeleverne hvad det vil sige, at gå på en videregående uddannelse (f.eks. obligatorisk studiepraktik). Bedre vejledning af de elever, som vurderes at have et potentiale, men som ikke forventes at ville udnytte det. Mere målrettet vejledning af studenter, som har holdt sabbat – men som måske fortsat ikke er afklarede.

11

Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Definition og motivering af indsatsen Tilgængeligheden til erhvervsuddannelser i Syddanmark er forholdsvis begrænset i de egne, der ligger uden for de større byer. Omvendt gælder det, at de gymnasiale uddannelser i regionen er karakteriseret ved en noget større tilgængelighed. De unges valg af ungdomsuddannelse, og chancen for at de gennemfører den, påvirkes af hvor nemt de unge har ved at nå frem til uddannelsesstedet. Med den nuværende begrænsede uddannelsesdækning og ambitionen om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, bør tilgængeligheden gøres bedre. Udfordringer Tilgængeligheden er særligt begrænset inden for hovedområderne ”Teknologi, byggeri og transport”, ”Omsorg, sundhed og pædagogik”, samt ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”. Her har de unge i store dele af regionen mere end 60 minutters transporttid til nærmeste uddannelsessted. Da tilgængeligheden til de gymnasiale uddannelser (særligt Stx) er langt større, risikerer man, at nogle unge styrer uden om erhvervsuddannelserne og ind på en gymnasial uddannelse fordi det transportmæssigt er nemmere. Også selvom en erhvervsuddannelse for en del af disse unge kunne havde været et bedre valg. Andre unge vælger måske en erhvervsuddannelse i første omgang, men falder fra undervejs, på grund af den lange transporttid. Indsatser Region Syddanmark arbejder med indsatsen i to spor. Dels støtter regionen via uddannelsespuljen en række uddannelsessamarbejder, der bidrager til et større geografisk udbud af erhvervsuddannelser. Det kan fx være i form af campus samarbejder. Forbedringer i bustrafikken med kortere transporttid til følge udgør det andet spor (fx uddannelsesruterne på Fyn).

12

Flere praktikpladser Definition og motivering af indsatsen Den store mangel på praktikpladser går ikke kun ud over de unge, men det går også udover virksomhederne i regionen, der om få år ikke kan få den faglærte arbejdskraft, der bliver brug for. Regionsrådet ønsker som en del af budgetaftalen for 2016 et oplæg til, hvordan Region Syddanmark i lyset af de eksisterende tiltag på området kan bidrage til, at flere syddanske unge kommer i praktik. Udfordringer Det er stadig en meget stor udfordring i Syddanmark at skaffe praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Fx viser tal fra Uddannelsesbarometret 2014, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark (47 %) med gennemført grundforløb havde en ordinær praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af grundforløbet. Ca. 1/3 var uden praktikplads, mens 8 % havde mistet deres praktikplads og 9 % var i skolepraktik. En af udfordringerne i forhold til at skaffe flere praktikpladser er, at nogle af de unge mangler de nødvendige forudsætninger for at besætte en praktikplads. For virksomhederne skal det kunne betale sig at tage en elev, og hvis den unge ikke formår at sælge sig selv og sine kompetencer over for virksomheden, så bliver der ikke indgået nogen aftale. Der er allerede sat mange forskellige initiativer i gang i forhold til at skaffe flere praktikpladser og kommende indsatser skal understøtte og supplere disse. Indsatser Konkret foreslås det, at der iværksættes initiativer med henblik på at udvikle elevernes kompetencer omkring opsøgende kontakt til virksomheder, herunder tiltag med fokus på kompetenceløft af elevernes målrettethed og kompetencer til at udarbejde ansøgninger og cv samt en tilskyndelse til at eleverne generelt bliver mere opsøgende over for virksomhederne. Derudover foreslås indsatsen målrettet udvikling af flere kombinations- og rotationsaftaler, hvor eleverne er i praktik i forskellige virksomheder. Samtidig kunne der fokuseres på at etablere forlagt undervisning, hvor eleverne undervises ude på virksomhederne i det nyeste og tidssvarende udstyr. Endelig kan samarbejdet også tage udgangspunkt, at ansatte fra private virksomheder kommer ud og underviser på erhvervsskolerne.

13

Flere unge på erhvervsuddannelserne. Definition og motivering af indsatsen Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence. Udfordringer For mange unge betragter ikke erhvervsuddannelserne som en tilstrækkelig attraktiv og udfordrende ungdomsuddannelse. Desuden en udfordring at få oprettet et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler med virksomheder. Resultatet er, at et stigende antal unge søger mod de gymnasiale uddannelser, og samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne vigende. Hertil kommer, at næsten en tredje del af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, falder fra. Indsatser

En fortsat styrkelse af mulighederne for at skaffe flere praktikpladser vil reducere antallet af drenge der ”placeres” på gymnasiale uddannelser – EUX kan være en del af løsningen (skal ses i sammenhæng indsatsen omkring bedre uddannelsesstart)

Bedre mulighed for at vise folkeskoleeleverne, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse samt hvad er mulighederne er med en eud, herunder bedre vejledning af folkeskoleelever i forhold til mulighederne med en eud.

Opkvalificering af underviserne på eud i forhold til den aktuelle udvikling inden for deres branche og fagområde. Fx Virksomhedsbesøg og praksisnære undervisningsforløb

Forlagt undervisning på virksomheder og eksterne undervisere på skolerne

Formidling af den gode historie: Fx ”Nogle unge mennesker, som ikke klarer sig godt i folkeskolen, føler sig ‘hjemme’ på erhvervsuddannelserne – og blomstre op”

Styrkelse af indsatsen i jobcentrene over for henvendelser fra unge uden ungdomsuddannelse

14

Flere på science uddannelserne Definition og motivering af indsatsen Indsatsen for Syddanmark som science region blev lanceret i 2009. Formålet er at styrke de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige uddannelser, så flere unge vælger disse som uddannelsesvej. Det er vigtigt at flere vælger den uddannelsesvej for at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i Syddanmark. Indsatsen for science understøtter det arbejdsmarkedsrelaterede mål om at flere skal vælge en science uddannelse, ligesom det understøtter det strategiske indsatsområde ”kvalificeret arbejdskraft”. Science uddannelserne er de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau og på de videregående uddannelser.

Udfordringer Uddannelsesbarometret 2014 viser, at kun ca. 27,5% af de unge vælger en scienceretning på ungdomsuddannelserne. For de videregående uddannelser vælger 39 % en science uddannelse. (Evt. figur med søgning fordelt på uddannelsestype) Når virksomhederne og arbejdsmarkedet som helhed i stigende grad efterspørger medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige eller sundhedsfaglige kompetencer, er det en udfordring, at andelen dels ikke er højere end den er, samtidig med, at udviklingen ikke har været mere positiv. En stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne vil med samme søgemønster som hidtil i sig selv styrke andelen der vælger en scienceuddannelse som ungdomsuddannelse. Der er et stort potentiale på de almene gymnasier – dels er det her der går flest elever, og dels er det her, at andelen af unge der vælger science studieretninger er klar lavest. Der er naturligvis en klar sammenhæng mellem uddannelsesvalg i ungdomsuddannelserne og de efterfølgende valg af videregående uddannelse. På samme vis er der en sammenhæng mellem interessen for naturfagene i grundskolen og valg af studie/fagretninger i ungdomsuddannelserne.

Indsatser Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale vil tage initiativ til at udvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag med udgangspunkt i følgende initiativer:

- Videreudvikling og implementering af naturfaglige metoder i grundskolen og ungdomsuddannelserne med fokus på anvendelses- og undersøgelsesbaseret undervisning.

- Styrke samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner på den ene side og grundskolen og ungdomsuddannelserne på den anden – med fokus på organisatorisk forankring.

- Styrke innovationen i de naturvidenskabelige fag – evt. tværfagligt i tråd med regionsrådets aftale om deres budget for 2016 hvor der er fokus på styrket innovation i uddannelserne.

15

Tag uddannelsen i Syddanmark Definition Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale har en målsætning om at 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Det er afgørende med et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken for at vi kan fastholde og udvikle vores erhvervsliv og sikre kompetente ansatte til at sikre den offentlige service. Det er derfor ikke kun vigtigt, at flere gennemfører en videregående uddannelse. Flere skal gøre det i regionen, så de fastholdes i regionen og bliver en ressource i arbejdsstyrken. Udfordringer Uddannelsesniveauet for de unge der gennemfører en ungdomsuddannelse i regionen er relativt højt. Når uddannelsesniveauet i Syddanmark generelt er udfordret skyldes det blandt andet, at der sker en fraflytning fra regionen særligt før og under gennemførelsen af en videregående uddannelse. Således tegner de Syddansk Udfordringsbilleder et billede af regionen, hvor fraflyttere fra regionen i højere grad gennemfører en lang uddannelse, end de der flytter til regionen / bliver i regionen. Desuden har der været en tendens til at unge i løbet af særligt universitetsuddannelserne forlader regionen og tager til særligt København for at færdiggøre uddannelsen der. Indsats Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale vil bl.a. tage følgende initiativer for at styrke indsatsen for at flere tager sin videregående uddannelse i Syddanmark, med et særligt blik ift. drengene.

- Promovering af de videregående uddannelser i Syddanmark via samarbejde med

ungdomsuddannelser ift. større opgaver, undervisning mv., så de unge får et klart blik for

uddannelsesmulighederne i Syddanmark.

- Styrket samarbejde mellem de videregående uddannelser fra Syddanmark og virksomheder i

Syddanmark (studiejob/case/opgaveskrivning/praktik)

- Samarbejde med Work-Live-Stay om at tiltrække og fastholde studerende.

- Arbejde med udviklingen af byregioner, herunder en øget indsats for at gøre de syddanske byer

attraktive for unge mennesker at studere i samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner og

erhvervsliv, så Syddansk byer fremstår som et attraktivt alternativ til København og Aarhus.

16

Finansiering s. 13 Regionsrådet råder over en uddannelsespulje på ca. 20 mio. kr. årligt. Uddannelsespuljen kan støtte aktiviteter der kan bidrage til at indfri målsætningerne inden for uddannelsesområdet i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale vil understøtte indsatsen for at midlerne i den Europæiske Socialfond til uddannelsesområdet anvendes strategisk og med størst mulig effekt.

Kriterier for uddannelsespuljen s. 13 For at komme i betragtning til støtte fra regionsrådets uddannelsespulje gælder følgende krav og kriterier. Krav Der stilles følgende krav til projekter, hvortil der søges midler fra uddannelsespuljen:

At ansøger er en ungdomsuddannelsesinstitution.

At der er tale om et udviklingsprojekt (dvs. ikke driftsstøtte).

At medfinansieringen er mindst 25 % af de samlede udgifter.

At projektet bidrager til opfyldelsen af en eller flere af de fire strategiske målsætninger i Handlingsplanen 2016 – 2017

At projektet har udarbejdet en forandringsteori, der beskriver hvordan projektets aktiviteter har effekt på en eller flere af de fire målsætninger.

At projektets aktiviteter mv. kan forankres efter udløb af projektbevillingen. Som led i vurderingen af ansøgninger til uddannelsespuljen vil det i første omgang blive vurderet om projekterne lever op til ovenstående krav. Er det ikke tilfældet vil et projekt ikke kunne modtage støtte fra regionsrådets uddannelsespulje. Kriterier Lever projektet op til ovenstående krav, vil projekterne blive vurderet ud fra nedenstående kriterier.

Projektets forventede effekter på målsætningerne.

Kvaliteten af forandringsteorien.

I hvilken grad projektet adresserer indsatserne i handlingsplanen 2016-17.

I hvilken grad projektet fremmer samarbejdet mellem alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale.

I hvilken grad projektets leverancer/viden/koncepter mv. formidles og stilles til rådighed for alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale.

Det understreges, at der er tale om kriterier og at vægtningen af kriterierne kan variere alt efter hvilken type projekt der er tale om.

17

Ansøgningsprocedure s. 15 For at søge uddannelsespuljen er det vigtigt, at ansøger har sat sig ind i følgende:

Krav og kriterier for uddannelsespuljen.

Ansøgnings- og budgetskema

Regionsrådets og Syddansk Uddannelsesaftales Uddannelsesbarometer. Inden selve ansøgningsfristen har ansøger mulighed for at få sparring på sin projektidé ved at udfylde idébeskrivelsesskabelonen og sende den ind til regionen på mailadressen: [email protected] . Idebeskrivelsesskabelonen kan findes via Region Syddanmarks hjemmeside: http://regionsyddanmark.dk/wm285310 Idébeskrivelsesskabelonen skal dog udelukkende ses som et værktøj til at styrke jeres projektidé, og kan dermed ikke erstatte en reel ansøgning. For at søge uddannelsespuljen skal I senest på datoen for ansøgningsfristen indsende ansøgningsskemaet sammen med relevante bilag til regionen på mailadressen: [email protected]. Ansøgningsskema og budgetskema kan findes via Region Syddanmarks hjemmeside: http://regionsyddanmark.dk/wm285310 Når Region Syddanmark har modtaget ansøgningen vil den blive administrativt sagsbehandlet inden ansøgningerne behandles i regionsrådets udvalg for regional udvikling, regionsrådets forretningsudvalg og til slut forelægges ansøgningen til endelig beslutning i regionsrådet, hvorefter ansøger modtager information om regionsrådets beslutning.

18

Bagside s. 16 Ønsker du yderligere oplysninger du velkommen til at henvende dig til uddannelsesteamet i Region Syddanmark. Find kontaktoplysninger via: http://regionsyddanmark.dk/wm156510 Ønsker du at læse mere om Syddansk Uddannelsesaftale kan det gøres via: www.syddanskuddannelsesaftale.dk Ønsker du at læse mere om uddannelsespuljen kan du gøre det via regionens hjemmeside: http://regionsyddanmark.dk/wm285310 Du er også velkommen til at sende en mail til: [email protected].

Bilag – Uddrag af regionsrådets aftale om budget for 2016

Uddannelse og arbejdsmarked

Sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og arbejdsmarked: Mangel på kvalificeret

arbejdskraft er en barriere for væksten i Syddanmark.

Forligspartierne ønsker, at administrationen kommer med et forslag til, hvordan indsatsen på

området i højere grad kan tænkes i en sammenhængende, overordnet model, der omfatter

tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, uddannelse/efteruddannelse og udvidelse af

arbejdsstyrken. Indsatsen forberedes i Udvalget for Regional Udvikling med henblik på

godkendelse i Regionsrådet.

Praktikpladser: Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark at skaffe praktikpladser til de

unge efter deres grundforløb. Det gør det vanskeligt for de unge at færdigøre deres

erhvervsuddannelse, hvilket bl.a. hindrer tilgangen af kvalificeret arbejdskraft. Forligspartierne

ønsker, at administrationen kommer med et oplæg til, hvordan Region Syddanmark i lyset af

de eksisterende tiltag på området kan bidrage til, at flere syddanske unge kommer i praktik.

Indsatsen forberedes i Udvalget for Regional Udvikling med henblik på godkendelse i

Regionsrådet. Eventuel finansiering tilvejebringes inden for Uddannelsespuljen i 2016.

Tysk i ungdomsuddannelserne: Forligspartierne ønsker at administrationen belyser, om der

er behov for en særlig indsats med henblik på at styrke faget tysk i ungdomsuddannelserne.

En eventuel indsats forberedes i Udvalget for Regional Udvikling med henblik på godkendelse i

Regionsrådet. Eventuel finansiering tilvejebringes inden for Uddannelsespuljen i 2016.

Innovation i uddannelserne: Forligspartierne ønsker, at Udvalget for Regional Udvikling

tager initiativ til en drøftelse af mulighederne for at styrke innovation i uddannelserne.