Dagbog for minikonfirmander i Staby - Madum Pastorat

21. september 2016 Så kom vi i gang med årets minikonfirmandundervisning. Jesper Wiborg Andersen præsenterede sig som vores nye sognepræst, derefter var det børnenes tur. Vi lavede en rundkreds vor vi udfordres rent rytmemæssigt, Vi sagde skiftevis navnene samtidig med at vi gik i kreds på en bestemt måde. – Men det gik nu ret godt. Så var det fortælletid. Jesper viste en billedserie fra computeren og fortalte om skabelsen, og derefter gjaldt det små beretninger fra Det Gamle Testemente – også med en billedserie. Mens der blev spist kiks og drukket saftevand, gennemgik vi teksten på Minikonfirmandsangen. – Og vi øvede teksten til ’Vi kommer til din Kirke Gud’, fordi den skulle vi synge til spaghettigudstjenesten den 28. september i Madum Kirke. Børnene fik også tid til at udtrykke sig, men det foregik mere på den håndgribelige måde. Alle fik et stykke trylledej, som blev formet til flere små forskellige dyr. Tiden gik hurtigt, og vi sluttede af for denne gang. 5. oktober Først et par rosende ord, det gik rigtig godt i Madum Kirke, tak for sangen midt i spaghettigudstjenesten. Dernæst: Knud Jacobsen var med, og han startede med at fortælle: Knud fortalte om David der er 8 år. –Om hans familie og hvordan han bor. Til det havde han en miniudgave af bostedet med, så vi kunne få et indblik i forholdene. David havde oplevet mange ting med Jesus: Hvordan Jesus fik en lam mand til at gå. Hvordan han bespiste mange mennesker med to fisk og fem brød. I det hele taget skulle David flere gange hjem og fortælle sin bedstemor om alle disse ’tryllerier’ Jesus kunne præstere. Sidste replik i denne fortællerunde var at man kan få meget ud af lidt, når blot man deles om tingene.

Nedenstående er situationsbilleder fra denne hyggelige fortællestund.

12. oktober Denne dag tog vi en rask travetur op til kirken. Her tog vi en runde rundt i kirken, hvor vi satte ord på de forskellige rum: Tårnrummet, skibet, Lindes Kapel i nord (her så vi også runerne), våbenrummet/sydindgang, koret, apsis. Der blev kikket nøje på alterbordet, døbefonden, prædikestolen, orgelet m.m.. Og når man synger salmer i kirken hvad gør man så: Finder salmebøgerne, finder numrene på væggen, vi sang nr. 369 ’Du som gi’r os liv og gør os glade’. Efter saft og kiks, var det tid at gå hjem. 26. oktober Det meste af tiden gik med at øve ’Den barmhjertige samaritaner’ i Madum Kirke, efterfølgende den 30. oktober opførte børnene stykket. Det blev rigtig godt, trods vi manglede aktører, tak børn et godt samarbejde denne BUSK – søndag.

Røverne er klar til at overfalde manden fra Jerusalem

Manden bliver overfaldet

Efter overfaldet

’Den barmhjertige samaritaner’ hjælper manden på fode.

2. november

Knud fortæller om ’Julesorgen slukkes’: David, som 12-årig skulle for første gang med sine forældre til Jerusalem for at fejre påske. Aftenen før havde de havde de fejret påskemåltidet og David havde igen hørt historien om at Gud fritog forfædrene fra slaveriet i Ægypten og løste dem af trældommen, at han førte dem gennem Rødehavet til Sinaibjerget hvor han fornyede sin pagt med dem, og førte dem ind i friheden i det land han havde lovet dem. David havde haft svært ved at sove bagefter, og han var stået helt tidligt op for at gå rundt i den store by inden der rigtig kom mennesker på gaderne. Da han drejede omkring et hjørne, så han nederst i gaden et følge af mennesker, heraf en del præster, komme op imod ham. Forrest gik der en mand med armene på ryggen. Det kunne se ud som han havde været pisket for tøjet var blodigt i striber på kryds og tværs og ansigtet var helt ophovnet som om han var blevet slået. Pludseligt så han at det var Jesus der gik der forrest. David blev overrasket og underligt til mode. Han kendte godt Jesus, han holdt faktisk meget af Jesus, og han syntes at Jesus var det bedste menneske han kendte, hvordan kunne det så være at Han var blevet arresteret og pisket? David fulgte efter optoget. Jesus blev taget med ind i en borg, og David kunne høre hvad der blev talt om, præsterne og andre folk mente, det var godt han var blevet taget til fange inden han lavede flere ulykker. Det kunne David ikke forstå, for han kendte kun Jesus for noget godt. Pludselig kom en romersk general ud ved navn Pontius Pilatus, som sagde højt og tydelig ud over forsamlingen: ”Jeres ledere er kommet til mig med denne mand som kalder sig Jødernes konge. De vil have ham straffet, men jeg kan ærlig talt ikke se at han har gjort

noget forkert. Nu ved I at jeg plejer at frigive en fange her i påsken, skal jeg frigive Jødernes konge eller skal jeg frigive Barabbas oprøreren som har slået folk ihjel?” Der blev først stille, så var der en i den anden ende af flokken som råbte ”Barabbas” og andre begyndte også at råbe ”Barabbas”, og til sidst var det som om alle råbte ”Barabbas”. Så løftede Pilatus igen hånden og spurgte ”Og hvad skal jeg så gøre ved Jødernes konge?” Igen var der tavshed inden en kraftig stemme råbte ”Korsfæst ham”. David fulgte med de folk, der ville korsfæste ham, og han så hvordan han blev korsfæstet på en stor planke. Da begyndte David at græde, og lige i det mærkede han en hånd på sin skulder, det var en gammel mand, som spurgte om han kendte Jesus. ”Lad os gå ud af Jerusalem hjem til mig, så skal jeg fortælle dig noget”: ”Da jeg var på din alder, var jeg hyrde sammen med min far. Om nætterne samledes alle hyrderne sammen med fårene og vi skiftedes til at holde vagt. Disse aftner og nætter blev der fortalt. Om Adam og Eva, om Josef og Moses og kong David og mange flere. En aften kort efter jeg var begyndt som hyrde, kom der pludselig et lys så det blev lysere end ved højlys dag, og midt foran os stod en engel. Vi blev bange, vi havde jo aldrig set en engel før, men englen sagde ’Frygt ikke, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket. I nat er jeres frelser født, han er Messias, Kristus, og det skal være jeres tegn, gå ind imod Betlehem og der vil I finde en nyfødt dreng i et fodertrug.’ Og da englen var væk og det igen var mørk nat, var det ligesom stjernerne blev til engle der sang ’Ære være Gud i det højeste og fred på jorden i mennesker som Gud elsker.’ Da det igen var almindelig nat, drøftede de voksne hvad det her kunne betyde, og de besluttede at gå til Betlehem for at se om de kunne finde det englen havde fortalt. Kun en af de gamle hyrder og jeg blev tilbage. Der gik lang tid før de andre vendte tilbage, vi hørte dem komme syngende ’Ære være Gud i det højeste og fred på jorden i mennesker som Gud elsker.’ De fortalte om barnet i fodertruget og om hans forældre som hed Josef og Maria, to helt unge mennesker der var kommet til byen fra Nazaret for at blive skrevet på romernes skattelister. Jeg så også det sted, hvor Jesus er født, og de tre vise mænd, der var gået efter den funklende stjerne. – Og jeg fik lov at røre ved det lille barn. Da jeg nu for et par år siden hørte om en mand der hed Jesus, som gik rundt i Galilæa og helbredte folk for sygdomme, var jeg ikke i tvivl om hvem det var.” Den gamle mand og David nærmede sig Bethlehem og der fortsatte manden: ”Da jeg rørte det lille barn, var det som om Guds finger rørte ved mig. Du er den første jeg fortæller det til.” ”Ja men” sagde David, ” de slår ham jo ihjel” Han var egentlig holdt op med at græde under den gamle hyrdes fortælling, men nu løb tårerne igen ned ad kinderne på ham, og han hulkede hjælpeløst ”de slår ham ihjel”. Den gamle mand sad stille lidt mens David fik snøftet færdig ”Ja, ham kan de slå ihjel, men de kan aldrig dræbe hans budskab om at kærligheden er det største i livet.” ……. Det var endnu en af Knuds mange fortællinger – og han viste samtidig de mange figurer han har lavet i ler, så alt i alt - det blev en hyggestund for minikonfirmanderne. Til allersidst var der saftevand og kage inden hver gik til sit. Vi havde en meget hyggelig time.

9. november På efterårets første snevejrsdag – en råkold eftermiddag tog vi op til kirken. Indenfor i kirken er der en indsamlingsbøsse, og den bliver stadig brugt til indsamlinger til folk der har brug for pengehjælp. Vi fik en lille snak om det. Vi talte også om, at de fleste gamle kirker er tårnet vendt mod vest, så det kan være retningsgivende for hvor man befinder sig, hvis man vil orientere sig på fremmed grund. Som lovet fik børnene tilbud om at komme op i kirketårnet, hvor blandt andet de mange klokker til klokkespillet er. Klokkespillet, som består af 18 klokker i Staby Kirke spiller fem gange daglig. Kl. 9, 12, 15, 18 og kl. 21.

Nede i kirken gennemgik vi krybbespillet, herunder gennemgang af kalkmalerierne i kirken.

De Hellige tre konger.

Mere nåede vi ikke denne eftermiddag.

På onsdagene den 16. og den 23. november øvede vi krybbespillet i Staby Kirke Søndag den 27. november 1.søndag i advent. Krybbespillet blev opført i kirken. Det gik rigtig godt, vi havde desværre et par sygemeldinger, men Thøger, Anna og Jesper hjalp os, så det blev vores redning. ---- Mange tak for et dejligt efterår 2016 Jesper, Knud og Ane