clery annual report - the university of south dakota

Nr. 3 · marts · 2003Magasinet

Succes medjobsøgning

Undgår nyIkadan-konflikt

Tillidsrepræsentantensnye rolle

Vikararbejdevinder frem

CO-Magasinet · 2003 nr. 3 · marts · side 2

Succes med jobsøgningFoto: Michael Lange

Undgår ny Ikadan-konflikt

FLOT-projektet: Viden skalindtænkes i produktet

Vikararbejde bliver mere attraktivt

Løsarbejde vinder frem

Spændende at møde nye mennesker

CO og DI foreslår amterne nedlagt

Succes med jobsøgningfør Randers Reb lukker

Tillidsfolk betyder alt

Villy kom i job i første forsøg

Job på plejehjem/Oplærer kolleger fra Litauen

Faglig orientering

International fagbevægelse

Klip fra fagbladene

TR-portræt: Jeg er da ikke for gammel

Noter

Ivan i lære ved lokal stenhugger

CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00 Fax 33 63 80 99og fax red. 33 63 80 90www.co-industri.dkE-mail: [email protected]

Medlem af

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ).e-mail: [email protected]

CO-Magasinet udsendes primært tiltillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræ-sentanter og andre med tillidshvervinden for CO-industri, som alle mod-tager bladet via registrering i de enkelteforbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til for-bundet. Bladet udkommer 11 gange om året -hver måned, undtagen juli. Udgivelses-datoen er normalt den tredje torsdag imåneden.

Oplag: 24.800Papir Gallery Art SilkNordisk SvanemærkeLayout: Thomas OlivariusRepro og tryk: Hafnia tryk a·sISSN 1395-9344

-Magasinet

LEDER-Magasinet

Forside

Side 3 Side 4

Side 6Side 7Side 9Side 10Side 11

Side 12Side 13Side 14

Side 16Side 18Side 19Side 20

Side 22Side 24

INDHOLDNr. 3 · marts · 2003

Forfulgt uskyldighed”Det er en politisk hetz. Det hele beror på misforståelser. Det er medierne,der fordrejer tingene.” Det sagde Venstres daværende finansordfører ogbestyrelsesmedlem i rengøringskoncernen ISS, Thor Pedersenda Venstresnæstformand Lars Lykke Rasmussen i februar 1991 beskyldte ISS for atvære involveret i alt for mange tvivlsomme privatiseringssager.

I februar 2002 var den gal igen. Thor Pedersen, nu finansminister iAnders Fogh Rasmussens VK-regering, afviste beskyldninger om aftaltspil ved udlicitering af Farum Kommunes ældrecenter i 1998 til JydskRengøring, hvor Thor Pedersen var direktør. Igen var det politisk hetz ogmisinformation – ifølge ministeren

Stribevis af sagerI efteråret var den gal igen. Sagerne om brud på sommerhuslov, land-brugslov, brud på bopælspligten. Og nye sager om uretmæssig hektarstøt-te fra EU.

”Usande beskyldninger skal ikke forhindre mig i at levere det politiskearbejde, jeg er blevet valgt til.” Det fastslog Thor Pedersen, efter at Jyl-lands-Posten tidligere i denne måned kunne afsløre nye belastende oplys-ninger om de mere end tætte forbindelser mellem Thor Pedersen og PeterBrixtofte i Farum-sagen. Allerede inden Jydsk Rengøring i 1998 vandt lici-tationen i Farum på driften af et plejehjem, var en ledende medarbejder iThor Pedersens selskab med til at ansætte de kommunale medarbejdere,som få måneder senere blev overdraget til vinderen af licitationen: JydskRengøring.

”Jeg har været medlem af Folketinget i snart 20 år, og jeg vil gerneindrømme, at jeg er gået til makronerne i de politiske debatter. Men denbehandling, jeg har været udsat for i den seneste tid, trækker efter minmening nye grænser i dansk politik. Det er nu åbenbart almindeligt ogacceptabelt, at man går efter manden og ikke efter bolden,” sagde ThorPedersen på endnu et pressemøde, hvor han afviste alle beskyldningersom ren personhetz.

Dybt kritisabeltFor alle andre er det dybt kritisabelt, at en udviklingschef i et privat firma,hvor Thor Pedersen var direktør, sidder med ved bordet under kommuna-le ansættelsessamtaler. At det selv samme firma kort tid efter ”vinder” lici-tationen om driften af det selv samme plejehjem, øger kun mistanken omaftalt spil.

Det er ikke spørgsmål om personhetz, men om ganske almindelig poli-tisk anstændighed. Kan Thor Pedersen ikke selv se det, må regeringsche-fen drage de nødvendige konsekvenser.

Thor Pedersen har aldrig selv holdt sig tilbage, når det drejede sig omjagten på politiske modstandere med mudderkastning, politisk knivstikke-ri og ondskabsfulde insinuationer. For eksempel under valgkampen i 1994.Her beskyldte han daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen forrendyrket hykleri og for at holde oplysninger om svindel i Lejerbo tilbage.

”Sådan fungerer moralen i hele den socialdemokratiske koncern. Bare sepå Bolind og alle de andre skandaler. De har altid været dygtige til at ladeden lille mand betale for ledernes pamperi. Det her er kun toppen afisbjerget,” fastslog han dengang.

Mon også det kun er toppen af isbjerget, vi hidtil har set i Farum-skan-dalen? Her må ”den lille mand” nu betale regningen for Peter Brixtofte ogThor Pedersens politiske ”eksperimenter”. Om finansministeren gemmerflere lig i skabet, kommer forhåbentlig frem ved Bagmandspolitiets videreefterforskning eller i den Farum-kommission, som et flertal i Folketingethar trumfet igennem. Og som Thor Pedersen og hans partifæller har væretinderligt imod.

CO-Magasinet · 2003side 3 · nr. 3 · marts

Af Erik Sandager

- Jeg er utrolig glad for, at vi undgårkonflikt, blokade og ballade. Det villevære til skade for alle parter. Det, viopnår ad forhandlingens vej, er altid detbedste. Det resultat, vi har opnået, kansikre arbejdspladser og produktion. Vived af erfaring, hvordan pressenbehandler sådan en historie. Vor rolle ien konflikt og blokade vil altid blivenegativt udlagt. Vi slap for alt det plad-der om påstået fagforeningstvang.

Sådan kommenterer Per Andersen, for-mand for TIB´s Industrigruppe i Skive,at det er lykkedes at indgå en tiltrædel-sesoverenskomst til CO-industri og entiltrædelsesoverenskomst til Dansk Byg-geri/Danske Entreprenører med dennye ejer af Alu Plast i Skive. Ejeren hav-de ellers netop meldt virksomheden indi Kristelig Arbejdsgiverforening – oghavde opsagt alle tidligere overenskom-ster og aftaler for industriansatte ogmontører.

Kort efter at tidligere revisor AnkerStensig Andersen overtog aktiviteter ogmedarbejdere i den konkursramte virk-somhed Alu Plast i Skive i januar i år,meldte han virksomheden ind i KristeligArbejdsgiverforening – og opsagde deeksisterende overenskomster. AnkerStensig Andersen var indtil for et par årsiden landsformand i Kristelig Arbejds-giverforening. Han er nu ”svinebaron” iPolen og industrimand i Jylland.

Strejkevarsel gav forhandling

Det fik i februar TIB til, efter flere for-gæves lokale kontakter, at tage skridt tilat sende 1. strejkevarsel. Det kunne haveudløst både strejke og blokade på virk-somheden i Skive og på en lang rækkebyggepladser i Jylland og i København.Men så galt gik det ikke.

På vegne af tre fagforbund – SiD, Me-tal og TIB – blev byggegruppeformandPeter Hovgaard fra TIB og den lokaleindustrigruppeformand Per Andersentorsdag den 20. februar enige medAnker Stensig Andersen om, at AluPlast i Skive skulle indgå en tiltrædelses-

overenskomst til Industriens Overens-komst (CO-industri) og til Dansk Bygge-ri/Danske Entreprenører. Alle partererklærer sig tilfredse med resultatet, dersikrer, at løn- og arbejdsvilkår kanfortsætte på uændrede vilkår.

Sporene skræmmer

- Tror du, det var sporene fra Ikadan, og fralignende konflikter, der skræmmer?

- Det er klart, det ville have været ube-hageligt, siger Per Andersen. Den nyeejer er en aktiv erhvervsmand, der hargang i så mange ting. En konflikt villenæppe gavne en virksomhed, der netophar været konkursramt og som trængertil ordnede forhold og arbejdsro.

- Vi har mange medlemmer derude –næsten alle 150 tidligere ansatte er nugenansat – og vor opgave er at sikrederes løn- og ansættelsesvilkår.

Medarbejderne, der i mange tilfældehar været ansat på Alu Plast i mange år,er tilfredse med resultatet. Men de varparat til at gå i konflikt for ordnede for-hold.

Om opbakningen fra medarbejdernesiger Per Andersen:

- Virksomheden har lige været gennemen konkurs. Medarbejderne har derforoplevet, hvad det betyder at have godefagforeninger i ryggen. Det er mit ind-tryk, at medarbejderne har bakket os ophele vejen. Det tror jeg også virksomhe-dens nye ejer har været klar over.

Alu Plast i Skive producerer og monte-

rer store glasfacader. Den nye ejer, An-ker Stensig Andersen, har også overta-get Midtglas i Herning efter en konkurs.Han er medejer af Gråkjær Stalbyg A/S.

Formuen har den 44-årige herningen-ser grundlagt bl. a. som svinebaron iPolen. Han har for næsten ingen pengeovertaget to tidligere statsejede svinefar-me i Polen, der hver leverer 45.000 slag-tesvin om året.

- Jeg tror, der er udbredt lettelse i allelejre over, at vi fandt en løsning, sigerPer Andersen. Den nye ejer kunne ikkeholde til en konflikt. Han virkede somen utrolig fornuftig mand – helt nedeved jorden. Han var godt klar over, atdet var fornuften der sejrede.

Inden det kom så vidt var en rækkesager på vej mod den nye ejer for brudpå virksomhedsovertagelsesloven og afen række bestemmelser i IndustriensOverenskomst.

Ny ledelse

Den nye ejer af Alu Plast, Anker StensigAndersen, har netop fritstillet direktørPoul E. Bastrup og produktionschef PerPedersen. Med virkning fra 1. april erden 37-årige Safak Suner, der kommer fraen stilling som teknisk direktør i DanskFormplade Industri A/S i Herning,ansat. Safak Suner stammer fra Tyrkiet,kom som 11-årig til Danmark, er uddan-net ingeniør, dansk gift og bor i Heden-sted i Østjylland.

�

Meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiver-forening og opsagde alle overenskomster

Undgår nyIkadan-konflikt

Tekniske problemer påCO´s hjemmesideCO-industris hjemmeside er ramt afalvorlige tekniske problemer. Årsagener et totalt nedbrud på serveren hosvores hjemmesideudbyder.

Vi prøver at få systemet til at funge-

re igen hurtigst muligt. Indtil det sker,er der kun adgang til en begrænsetmængde informationer.

Du kan dog fortsat bestille pjecer ogtryksager via hjemmesiden påwww.co-industri.dk under menu-punktet CO-industri/Pjecer.

- Fleksibilitet kan enten betyde, at ar-bejdsgiverne i virkeligheden vil sættelønnen ned, eller det kan betyde, at pro-duktionen gøres fleksibel. Det sidste erutrolig interessant, og det har vi beskæf-tiget os med i dette projekt, sagde CO-industris næstformand, Børge Frederik-sen, da FLOT-projektet, Fleksible organi-sationer, tillidsrepræsentantens nye rolle– blev præsenteret.

Den fleksible organisation med velud-dannede grupper af medarbejdere, derhele tiden er i stand til at gå i gang mednye udfordringer, er en modsætning tilden udvikling, der har været i noglevirksomheder de seneste 20 år.

- I den periode er meget løntungtarbejde outsourcet til lande med lavereløn, mindede Børge Frederiksen om ogunderstregede, at det har været en farligstrategi, fordi kompetencerne ikke blevudviklet.

- Amerikanerne flyttede hele dereselektronikindustri til lavprislandene, og

i dag er resultatet, at Østen har overhaletUSA og er blevet førende på det områ-de.

Fremtiden ligger i at indtænke nyviden i produktionen her i landet, såudviklingen stadig finder sted i virk-somheden, sagde han.

Han understregede også, at det ikke ernyt, at medarbejdernes trivsel og pro-duktivitet hænger sammen.

- Det kan man se i samarbejdsaftalenfra 1947, nævnte han.

Hovedet i garderoben

FLOT-projektet drejer sig bl.a. om team-arbejde, selvstyrende grupper og andrearbejdsorganiseringer, der lægger ansva-ret – lige fra planlægning og ressource-

forbrug til produktion og kvalitetskon-trol - hos gruppen. Gruppen har over-blik over det samlede produkt – og detgiver tillidsrepræsentanten en helt nyrolle.

De fire publikationer, som projektetbestår af, giver vejledning i, hvordanarbejdet kan gribes an.

- Husk, der er tale om værktøjer, derskal bruges i hverdagen. Ikke noget, derskal samle støv på en reol, sagde GerdaChristensen fra HK-industri, der er for-mand for CO-industris TR-udvalg.

- Arbejdskraften i dag er uddannet ogopdraget til medansvar, indflydelse ogtil selv at træffe beslutninger. Det har-monerer ikke med at komme på enarbejdsplads og pludselig skulle holdekæft, fordi andre har monopol på atbestemme. Arbejdspladserne skalnytænke hele arbejdsorganiseringen,hvis den skal tiltrække kvalificeretarbejdskraft i fremtiden, understregerhun.

Gerda Christensen minder også om, atdet ikke er så længe siden, at medarbej-derne følte, det kun var en ganske lilledel af deres færdigheder, de brugte påarbejdspladsen. Det var ikke ualminde-ligt at føle, at man godt kunne hængehovedet på knagerækken i garderoben.

Hun er godt klar over, at ændringenogså kræver en ny type ledere.

- En moderne leder skal kunne skabebegejstring, sagde hun.

Netop lederrollen tog Per Olav Berg-strøm, tidl. svensk LO, også fat i. Hangjorde lidt grin med den leder, deraldrig snakker med medarbejderne, menhævder, ”at hans dør altid er åben”.

- Beregninger viser, at lederne i gen-nemsnit bruger en halv promille afarbejdstiden på at tale med medarbej-

FLOT-projektet

Viden skal indtænkes i produktet

Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen


FLOT-projektet kan bruges i alle virksomheder– tillidsrepræsentantens nye rolle

FLOT-projektetbestår af fire publikationer

� Den gode arbejds-organisation

� Tillidsrepræsen-tanten og virk-somhedens udvik-ling

� Idékatalog –metoder til ind- dragelse af hele virksomhedens fornyelsesarbejde

� Ud i det uvisse

De kan læses påwww.co-industri.dk.

� Gruppeformand Børge Frederiksen, projektleder Irene Odgaard og formanden for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg Gerda Christensen ved præsentationen af FLOT-projek-tet.

derne. De burde bruge 10 procent. Gøredet til et princip, at de en gang hver,hver anden eller hver tredje måned taltemed hver eneste medarbejder om løst ogfast, biler og børn, sygdom, fodbold ogmoster Anna, sagde han.

- Man burde stille som et krav til nyeledere, at de vil gøre det. Og det viluden tvivl sortere halvdelen af ansøger-ne fra, gættede han på.

Han tilføjede også, at dårlige chefer eren stor helbredsrisiko – både for virk-somheden og for de enkelte medarbejde-re.

- Undersøgelser viser, at sygdomme oghøjt sygefravær følger bestemte chefer,fortalte han.

Bokse og danse

Selv om tillidsrepræsentantens nye rollefokuserer meget på samarbejde medledelsen, understregede projektleder Ire-ne Odgaard, at der stadig skal kæmpesfor løn og andre forbedringer.

- Det bliver en kombination af at bokseog danse, understregede hun.

- Men når medarbejderne får adgangtil selv at løse problemer, bliver virk-somheden i stand til at reagere hurtigerepå kundekrav. Det gør arbejdsgangenmere effektiv, sagde hun.

Irene Odgaard er ikke i tvivl om, at detfortsat er ledelsen, der bestemmer åndenog kulturen i virksomheden, og derforhåber hun, at FLOT-materialet også vilfinde vej til Handelshøjskolerne ogandre steder, hvor man uddanner lede-re.

Hvem vil?

En af de virksomheder, der har levereterfaringer til FLOT-projektet, er NKTCables.

Her har man satset på selvstyrendegrupper og medarbejderudvikling i åre-vis. Formålet er især at være en attraktivarbejdsplads, der kan tiltrække den bed-ste arbejdskraft uden at være lønføren-de.

- Vi kan lige så godt se det i øjnene.Hvem gider lave kabler på treholdsskifti Asnæs om 6-8 år, hvis ikke vi er enattraktiv arbejdsplads, sagde uddannel-sesleder Finn C. Dahl.

HR-Manager Bent Jensen nævnte, atder er medarbejdere, der sætter sig imodforandringer.

- De kan være rene terrorister, erklære-

de han og tilføjede, at hvis de har nogleværdifulde faglige kvalifikationer, bliverde – billedligt talt – anbragt på hyldensammen med opslagsbøger og hentetfrem, når der er brug for dem. De fårmed andre ord deres egne små afkroge,hvor de kan arbejde.

Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjerg-skov fremhævede, at alt andet end over-enskomsten er til diskussion. Men over-enskomsten skal overholdes. Desudenunderstreger han, at det er afgørende, atalle aftaler er skriftlige, så man ikkesenere skal diskutere, hvad man aftalte.

Han er heller ikke i tvivl om, at med-ansvar styrker produktiviteten. NKT harafdelinger i udlandet, hvor arbejdsorga-niseringen er helt traditionel.

- Selv om de kun får en fjerdedel afvores løn, kan afdelingen ikke tjene pen-ge, nævner han.

Læren fra Japan

Principperne i selvstyrende grupper erinspireret fra Japan, hvor medarbejdernesiden midten af forrige århundrede hararbejdet i teams, arbejdet med at lokali-sere fejl og sikre, at de ikke blev genta-get. Desuden har reglen i japanske virk-somheder været, at man ikke fyrede folkog at de hele tiden skulle lære og opkva-lificere sig.

Samtidig betød arbejdsgangen, atorganisationen var utroligt fleksibel.Medarbejderne var ikke bare ’maskinde-

le’ der udførte den ordre, de fik. De varselvstændige problemløsere og beslut-ningstagere.

Kom i gang

Tillidsrepræsentant Bjarne Uldall, Aar-hus Olie, kalder FLOT et fantastisk godtredskab.

- Det må være let at sælge dets idé tilvirksomhederne, for hele grundlaget fordet er, at det også skal styrke virksomhe-den.

Aarhus Olie har indført en del af prin-cipperne fra projektet, men det er lidtforskelligt fra afdeling til afdeling, hvorhurtigt man går frem.

Meget overraskende har en af de afde-linger, Bjarne Uldall havde forventet vil-le være sværest at få i gang, kørt godtlige fra første dag.

Et andet område, raffinaderiet, ertotalt selvstyrende, men andre steder erder stadig en lidt mere gammeldagsorganisering.

Processen på Aarhus Olie har været igang i nogle år, og der har selvfølgeligværet problemer undervejs – bl.a. er detsvært for mellemledere at skulle afgivekompetence.

- Men der er ingen tvivl om, at det herkan være til fordel for alle virksomhe-der. Det er bare et spørgsmål om vilje tilat komme i gang, sagde han.

�


� Præsentationen af FLOT-projektet samlede omkring et halvt hundrede tillidsrepræsen-tanter og repræsentanter for forbund og virksomheder. Til venstre deltagerne fra NKT Cab-les, der er en af de virksomheder, der har leveret erfaringer til projektet.

Vikarbranchen i EU skal have etløft. Al lovgivning, der står ivejen for vikarbureauer, skal

væk. Samtidig skal vikarerne havemindst den samme løn som de fastan-satte på virksomheden, der laver detsamme arbejde.

Umiddelbart ser direktivet ud til atvære godt for lønmodtagerne. Alligevelmener arbejdsmarkedsforsker fra Oden-se Universitet Morten Skak, at forslagetsætter fagforeningerne i et svært dilem-ma.

”Det virker naturligt at støtte forslaget,fordi det giver vikarerne bedre forhold.Problemet er, at det netop vil fremmevikararbejdet, men på mange måder vildet stadig være dårligere at være vikarend fastansat,” siger han.

Lars Lyngse, international rådgiver iSiD, er betænkelig ved, at direktivetlægger op til mere vikararbejde. Selv omhan er modstander af, at EU blander sig,mener han dog ikke, at det vil ændre påomfanget af vikararbejde.

”Behovet for vikarer vil være der, uan-set om direktivet bliver vedtaget eller ej.Det, vi kan gøre, er at arbejde for, at defår bedre vilkår. Hvis arbejdsforholdenefor vikarerne er i orden, er vikararbejdetok for os,” siger han.

Fagforeninger udfordres

Morten Skak påpeger, at fagforeninger-ne bør være skeptiske over for, at EU

overhovedet blander sig i arbejdsmarke-det, fordi det kan true fagforeningerneseksistens.

Politisk økonomisk konsulent i BATMorten Olesen er meget opmærksom pånetop denne udvikling.

”Det er selvfølgelig godt, at EU giverlønmodtagerne flere rettigheder, menhvis det betyder, at færre vil melde sigind i en fagforening, bliver den danskemodel jo truet. Jo færre der er med i enfagforening, jo større vil behovet værefor lovgivning på området,” siger han.

EU-sekretær i Dansk Metal Jens BoAndersen er nu knap så skeptisk.

”Selvfølgelig vil EU påvirke fagfore-ningernes rolle. Derfor skal vi kunne for-andre os, så vi ikke bliver løbet overende. Tidligere var det nok med danskeregler, men vi snakker jo ikke bare Dan-mark mere. Vi får mere lige konkurren-ceforhold, når EU laver standardregler,”siger han.

”Hvis vikarerne skal have en bedreløn, vil det måske også fjerne noget afvirksomhedernes incitament til at brugedem,” tilføjer han.

Broget marked

Alt andet lige så glæder mange fagfore-ninger sig til, at EU vil lave nogle fasteretningslinjer, blandt andet KAD, derhelst ser fastansættelser.

”Vi kan ikke afskaffe vikarbureauerne,og vi er glade for, at der kommer merestyr på området, for det er broget. Direk-

tivet kan hjælpe os med de vikarbureau-er, der ikke har overenskomst. Vi skalheller ikke glemme, at nogle gerne vilarbejde som vikar,” siger forbundssekre-tær Tove Møller, KAD.

HK er en af de fagforeninger, der læn-ge har kendt til vikarer, og så længe detsker under ordnede forhold, synes de,vikararbejde er en udmærket idé.

”Det undergraver overenskomsten,hvis vikarerne ikke får pension og lønunder sygdom. Vikarerne giver virk-somhederne en fleksibilitet, og det skalde selvfølgelig have noget for. Det hand-ler ikke om at oprette en pensionsord-ning, fordi de er på virksomheden i femdage. En løsning kunne være, at vikarenfik en ekstra løndel til pension,” sigerpolitisk økonomisk sekretær i HK Mor-ten Skov.

Administrativt besvær

Som det er nu, er vikaren ansat af vikar-bureauet, der bestemmer og betaler løn-nen. Hvis direktivet vedtages, skal vika-ren have mindst det samme i løn som defastansatte på de virksomheder, haneller hun bliver sendt ud på. På denmåde er vikarbureauerne ikke længereherre over, hvad deres egne ansatte skalhave i løn. Vikarbureauerne frygter, atde får en masse administrativt besvær,fordi de så skal holde styr på de forskel-lige lønninger på alle de virksomheder,de sender vikarer ud på.

Advokat Charlotte Vester i Dansk Han-


Vikaransatte skal mindst have den samme løn som de fastansatte. Det fore-slår EU-Kommissionen. En arbejdsmar-kedsforsker mener, at fagforeningerne børvære imod forslaget, netop fordi det kantiltrække flere vikarer, og vikararbejde vilstadig være dårligere end fast arbejde

Vikararbejde blivermere attraktivt

Af Majbritt Lund

Ansættelses-forhold:Vikaren er ansat af vikarbureauet,som betaler dennes løn. Vikaren ersom regel ansat på timebasis og kansagtens være tilknyttet flere vikarbu-reauer på en gang. De virksomheder,som benytter vikarer, afregner løn ogsalær til bureauet.


Løsarbejde vinder frem

Af Majbritt Lund

del og Service, der organiserer vikarbu-reauerne, mener slet ikke, Danmark harbehov for flere regler på området pågrund af den danske model, hvor fagfor-eningerne og arbejdsgiverorganisatio-nerne i fællesskab bliver enige om spille-reglerne på arbejdsmarkedet.

”Vi skønner, at 70 procent af vikarbu-reauerne er dækket af en overenskomst.Helt principielt er vi imod, at vikarbu-reauet ikke selv kan bestemme vikarensløn,” siger hun.

Funktionær-vikarer

Formanden for Foreningen af Vikarbu-reauer i Danmark, Torben Nygaard, fryg-ter, at vikarerne på længere sigt får funk-tionærlignende forhold.

”Vi frygter, at vikarerne med tiden skalvære med i personaleforeningerne ogmåske have muligheden for at leje som-merhuse ligesom de fastansatte.

På længere sigt frygter vi også, at opsi-gelsesvarslet for vikarer bliver ændret,og det kan ødelægge fleksibiliteten påarbejdsmarkedet,” siger han.

Arbejdsmarkedsforsker Morten Skakkan følge tanken om, at direktivet pålængere sigt vil give vikarerne funktio-nærlignende forhold.

”Det kan godt ende med, at vikarerne

bliver beskyttet så godt, at de skal skri-ves ind i funktionærloven, og så har vijo slet ikke begrebet vikarer mere. Mendet sker i hvert fald ikke de næste 15 år,”siger han. Dog mener han, at arbejdsgi-verne primært er skeptiske, fordi dehelst vil have mest mulig fleksibilitet tillavest mulige omkostninger.

Lange udsigter

Det ser dog ikke ud til, at parterne harnoget at frygte foreløbig. Forslaget blevsidste gang behandlet i Ministerrådetden 3. december, men parterne stod forlangt fra hinanden, og forslaget blivertidligst behandlet næste gang under detgræske formandskab foråret 2003.

En af de største knaster i direktivet er,hvor længe en vikar skal have været i envirksomhed for at få samme rettighedersom de fastansatte. Forslagene i Europa-Parlamentet går lige fra første dag tilefter et helt år. EU-Kommissionen harforeslået seks uger.

”Hvis karensperioden bliver på seksuger, vil direktivet ikke få nogen betyd-ning for vores medlemmer, fordi mangevikariater er kortere end seks uger,”siger Knud Erik Mikkelsen, næstformand iDansk El-Forbund.

Helst ser han, at hele området bliver

dækket af aftaler i stedet for direktiver,men han erkender, at det er megetsvært.

”Der kommer nye vikarbureauer heletiden, og vi skal løbe meget stærkt, hvisvi skal nå at få overenskomster meddem alle sammen.”

�

Et nyt fænomen bliver mere ogmere udbredt på de danskearbejdspladser: Vikarerne. Knap

30.000 danskere er i dag ansat i vikarbu-reauer og kan selv bestemme, hvornårde vil på arbejde, og hvilke firmaer deikke vil arbejde for.

Vikarbureauerne har kronede dage, og

i løbet af 1990’erne er omsætningentidoblet. Nu er der knap 400 bureauer,og tilsyneladende fortsætter væksten –også på helt nye områder. Det skyldesikke mindst, at de nye, små generationerikke er så fikserede på tryghed og fastarbejde som deres forældre.

Sigøjnervilkår

Der er meget forskellige syn på vikarar-bejdets vækst, alt efter hvem man spør-ger. Arbejdsgiverne jubler over mulighe-den for at have medarbejdere, de reeltikke har nogle forpligtelser over for.Fagbevægelsen er derimod mere kritisk,

fordi den har dårlige erfaringer mednogle af vikarbureauerne.

”Fagforeningerne frygter, at vikar-ansættelser vil modarbejde fast arbejde.Ofte optjener vikarerne heller ikke anci-ennitet, fordi de er ansat så kort tid,”siger Peter Nisbeth, konsulent i LO.

Især bygge-anlæg-sektoren er kritiskover for vikarbureauerne.

”Vi bekæmper vikarbureauerne mednæb og klør. De ansætter folk somsigøjnere, og nogle gange bliver de barekastet ud i arbejdet, uden at for eksem-pel sikkerhedssko er i orden. Tit får deen dårligere løn, og på den måde under-graver de branchen. Især i København er

Mange fagforeningerer skeptiske overforvæksten i vikarbran-chen. De forsøger atsikre deres medlem-mer bedst muligt,men frygter, at vikar-arbejdet vil modar-bejde fastansættel-ser

EU-Kommissionens direktiv-forslagVikaransatte skal sikres mindst densamme løn som de fastansatte. Deskal også have adgang til for eksem-pel uddannelsesforløb og skal tællesmed, når det skal afgøres, om virk-somheden skal have sikkerheds- ogtillidsrepræsentanter. Det er uklart,om ”samme løn” også betyder, atvikarerne skal have pension ogfrynsegoder.

Hvis virksomheden opslår ledigestillinger, skal vikaren have det atvide. Samtidig skal landene medjævne mellemrum fjerne hindringermod vikararbejde.

Vikarartiklerne er skrevet af journalist Majbritt Lund som afsluttende eksamens-opgave ved Danmarks Journalisthøjskolei Århus.


det et problem, at jyske vikarer arbejdertil en lav løn, ” siger Keld Walsted, byg-ningsgruppeformand i TIB, Glostrup.

Fagforeningerne hævder, at de brugermere og mere tid på sager med vikarbu-reauer, fordi vikarerne ikke får de penge,de har krav på. Sagerne løses dog altidfør, de ender i Arbejdsretten.

Sekretariatschef i BAT Gunde Odgaardfrygter, at der vil blive flere problemermed vikarbureauer fremover.

”Vikarerne bevæger sig tit i en gråzo-ne, og kvaliteten af deres arbejde falder.Som det er nu, er problemet håndter-bart, men hvis det vokser, får vi enunderklasse af bygningsarbejdere udenrettigheder, og det er selvfølgelig et pro-blem,” siger han.

Danmark har så godt som ingen reglerpå vikarområdet, og der findes ingenpræcise tal for, hvor mange af vikarbu-reauerne der har en overenskomst.

Advokat i Dansk Handel og ServiceCharlotte Vester tvivler dog på, at fag-foreningernes eksempler tegner et reali-stisk billede af vikarbranchen.

”Fagforeningerne ser jo de tilfælde,hvor det går galt. De ved ikke, hvormange ting der bliver afværget, når vik-arbureauerne ringer ind til mig og spør-ger til reglerne. Det er jo et svært områ-de, fordi der er så mange forskelligeoverenskomster, men vi løser fejlene henaf vejen,” siger hun.

Hun skønner, at vikarbureauerne erbedre dækket af overenskomster endresten af servicebranchen, som de er endel af.

@-generationen

Tilsyneladende har vikarbranchen ikketoppet endnu. Troels Theill Eriksen fraInstituttet for Fremtidsforskning tror,vikarbureauerne vil fortsætte deresvækst i fremtiden blandt andet på grundaf den såkaldte @-generation, der er påvej ud på arbejdsmarkedet netop i disseår. De unges kendetegn er, at de vil haveudfordrende arbejde og gerne vil være

ansat fra projekt til projekt.”De unge ønsker et andet forhold til

deres arbejdsplads end for eksempelefterkrigsgenerationen, der er på vejvæk fra arbejdsmarkedet, ” siger TroelsTheill Eriksen.

Han tror, at vikarbureauerne netopsprængte alle rekorder i 1990’erne, fordihjulene i samfundet kørte stærkt, og folkikke havde behov for samme tryghed iansættelsen som tidligere.

”Vikarbureauerne gjorde det muligt atvære en fri fugl i en periode, hvor manvar relativt sikker på at kunne få et fastjob igen,” pointerer han.

Politivikar

HK var blandt de første, der fik vikarerblandt medlemmerne. Så spredte ansæt-telsesformen sig til industrien, hospita-ler og institutioner.

Formanden for Foreningen af Vikarbu-reauer i Danmark, Torben Nygaard,mener, at vikarbureauernes vækst vilfortsætte.

”Vi ser en større efterspørgsel fra virk-somhederne. Når der er et marked, vilnogen lave et koncept. Det næste vikar-koncept bliver måske vagtværn ellerpoliti,” siger han.

Professor Niels Westergård-Nielsen fraHandelshøjskolen i Århus mener, atvirksomhedernes behov for fleksibilitetsamt personalemangel har skabt beho-vet for vikarbureauer.

”Vi er tæt på fuld beskæftigelse, ogvirksomhederne har nogle huller, degerne vil have besat. Mange menneskervil gerne prøve noget nyt, og blandt

andet sygeplejerskerne kan få en godløn som vikarer, fordi der er mangel pådem,” siger han.

Overenskomsternes hulmønster

KAD lavede sidste år en vikaroverens-komst med arbejdsgiverorganisationenHTS, hvor det nævnes som et frem-skridt, at vikarerne er sikret løn for totimer, hvis de møder op på en virksom-hed, der alligevel ikke har brug for dem.Forbundssekretær Lis Jacobsen erkender,at det ikke er optimalt.

”Det var, hvad vi kunne få forhandlethjem, og det er da et skridt på vejen,”siger hun.

Hun påpeger, at vikarmarkedet er ethulmønster, der er svært at overskue,fordi fagforeningerne har overenskom-ster med forskellige vikarbureauer påkryds og tværs efter brancher. Hunpåpeger dog, at vikarbureauerne bådehar fordele og ulemper.

”Tit synes de unge medlemmer, atvikararbejdet er en god måde at snuse tilforskellige job, men især de ældre er oftetrætte af vikararbejdet,” siger hun.

Grå guld

Også HK har gode erfaringer med vikar-bureauerne.

”Nogle af vores medlemmer kunneslet ikke tænke sig at lave andet end atvære vikar. Andre ser det som en mulig-hed for at komme ud på arbejdsmarke-det igen. Især det grå guld har godeerfaringer med vikarbureauer,” sigernæstformand i HK-Københavns Service-gruppe Evy Hansen.

Efter en periode i vikarbureauet er vi-karen berettiget til løn under sygdom ogopsigelsesvarsel, selv om de bliver sendtud til forskellige virksomheder. Menfagforeningerne mener ikke, at denneanciennitetsregel altid virker efter hen-sigten.

”Vikarbureauerne prøver at slippe afsted med at påstå, at vikarerne starter

Flere vikarer i andre EU-lande I Danmark består 0,7 procent af arbejdsstyrken af vikaransatte. I hele EU udgørvikarerne 1,2 procent. Vikarfænomenet er mere udbredt i Luxembourg, Holland,Frankrig og Belgien. Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og cirka 1/3af arbejdsstyrken skifter arbejdsplads hvert år. Derfor er behovet for vikarerikke så stort. I Sydeuropa er det derimod dyrt og besværligt at komme af medfast personale, når de først er ansat, så her er interessen for løstansatte større.

Overenskomst Ofte er vikarerne dækket af de almindelige overenskomster for timelønnede,men en række fagforeninger har særlige overenskomster for vikarerne. Typisksiger disse, at vikarerne skal have samme løn som de fastansatte, men de harkortere opsigelsesvarsler. Vikarerne får sjældent mere i løn som kompensationfor de usikre arbejdsforhold.

Det er ikke alle vikarer, der få pension.

”Jeg er ikke til fast arbejde og kan lide atmøde nye mennesker.”

Sådan siger 34-årige Alex Andersen, derhar arbejdet som vikar i flere periodersiden 1999.

Han er glad for vikartilværelsen ogsøger ikke fast arbejde. Typisk har hanogså arbejde hele tiden. I 2002 havdehan 16 dage uden arbejde.

”Hvis jeg ikke har noget arbejde, rin-ger jeg ind til vikarbureauet med detsamme, og så finder de som regel nogettil mig. Nogle gange bliver jeg ringet opsamme dag og spurgt, om jeg vil påarbejde med det samme, men det er hel-digvis sjældent,” fortæller Alex Ander-sen.

Da han i sin tid meldte sig ind i Profic-ce Vikarbureau, fik han arbejde på timinutter. Siden har han været på cirka10 forskellige virksomheder, og vikaria-terne har varet lige fra en dag til 4-5måneder.

Det er forskelligt, hvad han laver.Arbejdet varierer fra at køre truck, tøm-me container og pakke paller med dyre-foder.

Selv om Alex Andersen hellere vilvære vikar end fastansat, ser han ogsåen række ulemper ved at være ansat påden måde.

”Det er en utryg måde at være ansatpå. Hvis man brokker sig over noget,kan vikarbureauet bare lade være med

at ringe igen. De behøver ikke at fyre en.Nogle gange er man også nødt til at skif-te fra nattevagt til en dagvagt midt påugen for at få arbejde hele tiden,” sigerhan.

Alex Andersen er åben for at få et fast

arbejde på et tidspunkt. Hvis han er vi-kar på en virksomhed, som han godtkan lide, kunne han godt finde på atsøge fast arbejde der, men det hasterikke.

�


forfra med anciennitet, hver gang deskifter virksomhed,” siger kredssekretæri Dansk El-Forbunds Århus afdeling,Ervind Poulsen.

Begejstrede arbejdsgivere

Arbejdsgiverne er til gengæld begejstre-de over den fleksible arbejdskraft. Dekan skrue op og ned for arbejdsstyrkenefter behov og kan købe en meget speci-aliseret arbejdskraft i præcis den perio-de, de har brug for den.

Vasketabletfabrikken CleanTabs A/Svest for Århus bruger med egne ordexceptionelt mange vikarer, fordi de haren meget svingende efterspørgsel. Pro-duktionschef Preben Nielsen siger, at fir-maet i gennemsnit har 15-20 procent afden samlede medarbejderstab, der ervikarer.

”Vi arbejder på at sænke vikarandelentil 10 til 15 procent ved at fastansætte

nogle flere medarbejdere, men vi villelige sikre os, at der også var arbejde tildem i en længere periode, så vi ikkeskulle fyre dem igen efter to måneder.Det er bedre med faste folk, men vi vilfor det meste have behov for vikarer.

Dem kan vi få fra dag til dag, og vi haringen forpligtelser over for dem,” sigerhan.

�

År Antal ansatte Antal firmaer Vikarbureauernesomsætning i kroner

1992 5.009 127 320 mio.1993 6.440 143 287 mio.1994 10.158 158 448 mio.1995 13.413 188 621 mio.1996 16.378 237 863 mio.1997 16.873 250 1.328 mio.1998 22.246 248 1.707 mio.1999 24.143 252 2.145 mio.2000 28.041 366 2.563 mio.2001 - - 3.502 mio.

Kilde Danmarks Statistik

Spændende at mødenye menneskerAlex Andersen er vikar, fordi han vil havevariation i sit arbejde

� AlexAndersen er glad for vikar-tilværelsen og søger ikke fast arbejde. I 2002 havde hankun 16 dage uden arbejde.

Af Majbritt LundFoto Henrik Bjerregrav


Af Bjarne Kjær Amternes opgaver med sygehuse,gymnasier, veje og miljø kanmed fordel overføres til kom-

munerne eller staten. Og samtidig skalder ske sammenlægninger af denuværende kommuner til større og merebæredygtige enheder. Det er helt centra-le elementer i en reform af den offentligesektor, hedder det i et debatoplæg fraCO-industri og Dansk Industri. Detforeslås, at amterne nedlægges, så”antallet af skatteudskrivende niveauerreduceres fra tre til to”. Debatoplægget”Udvikling i den offentlige sektor” blevlagt frem for nylig på en konference forde to organisationers regionale industri-politiske udvalg.

- I det omfang kommunerne opnår for-nøden bæredygtighed, burde ansvaretfor en række opgaver, hvor ansvaret idag er placeret hos amtskommunerne,ikke være et problem for kommunerne.Alternativt kan opgaver, der kræver storbæredygtighed, overdrages til stateneller ansvaret placeres hos kommunaleservicefællesskaber, hedder det.

Formanden for CO-industri, MaxBæhring, sagde på konferencen, at der erbrug for mere effektivitet og kvalitet iden offentlige sektor. Blandt andet isygehusvæsenet, folkeskolen og på bør-nepasningsområdet. En af nøglerne tileffektivisering af den offentlige sektorkunne ligge i at samle kommunerne istørre og mere bæredygtige enheder.

- Meget tyder på, at en minimums-størrelse på 25.000 indbyggere giver etgodt udgangspunkt for at løse de flestelokale opgaver. Omvendt er der nokikke meget, som taler for, at meget storekommuner skulle være bedre eller mereeffektive end mellemstore kommuner.Er der nogle steder ønsker om at fasthol-de små kommuner, kan man overveje enfleksibel model, hvor kun kommunermed den nødvendige størrelse tildelesvisse økonomisk og fagligt krævendeopgaver, som de små kommuner så kanbetjene sig af, sagde CO-formanden.

Max Bæhring tvivlede på, at den frem-tidige kommunale struktur kan klaresalene gennem frivillige sammenlægnin-ger. Mange lande i Europa arbejder på atreducere antallet af kommuner, men kunfå steder har man haft succes med atgennemføre omfattende kommunesam-menlægninger på frivillig basis, sagdehan.

Adm. dir. Hans Skov Christensen, DI,sagde, at der er behov for ændringer iden offentlige struktur. Der er brug forhøjere produktivitet og strukturellereformer. Det kan ikke ske uden ændrin-ger i den offentlige struktur. Det er fuld-stændig uacceptabelt, at produktiviteteni den offentlige sektor fra 1990 til 2000 erfaldet med 10 procent, mens den tilsva-rende er steget 10-18 procent i den pri-vate sektor. Vi kunne have fjernet bådemellemskatten og topskatten, hvis man

bare havde fastholdt en uændret pro-duktivitet i den offentlige sektor i denperiode, sagde han.

Fra 275 til 45 kommuner

Gennemføres CO-DI-modellen for denfremtidige kommunestruktur fuldt ud,vil mere end 230 af landets i dag 275kommuner forsvinde fra det kommuna-le landkort. Mere end halvdelen af kom-munerne har i dag under 10.000 indbyg-gere, 70 procent under 15.000 indbygge-re, mens kun fire kommuner – Køben-havn, Århus, Aalborg og Odense – harover 100.000 indbyggere. Til gengældbor næsten 22 procent af den samlededanske befolkning i de fire største kom-muner.

Baggrunden for udspillet fra CO og DIer regeringens strukturkommission, derinden udgangen af 2003 skal kommemed et forslag til den fremtidige struk-tur i hele den offentlige sektor.

Det er tanken, at debatoplægget fraCO-industri og Dansk Industri nu skaldrøftes i de regionale industripolitiskeudvalg, hvorefter CO og DI på en nykonference med politikere og repræsen-tanter for kommuner og amter i løbet afmaj vil tage en ny drøftelse af behovetfor en kommunalreform.

�

CO og DIforeslåramternenedlagt

Som led i en størrereform af den offentlige sektor vilde to organisationersammenlægge kommunerne tilstørre og merebæredygtige enheder


Jobsøgningshjælp til afskedigede påRanders Reb, der flytter produktio-nen til Litauen og stopper produk-

tionen i Danmark 30. marts, er blevet ensucces.

Op mod halvdelen af de afskedigedemedarbejdere, der i opsigelsesperiodenhar deltaget i jobsøgningsprojekt, tilret-telagt af Randers Tekniske Skole, AMU-afdelingen, har fået nyt job. Det knibermere med de ældre nær 60 år. De følersig tvunget til at gå på efterløn.

Sådan bedømmer Per Sørensen denindsats, som virksomheden i samarbejdemed medarbejderne har iværksat for athjælpe opsagte medarbejdere, fordi pro-duktionen flyttes fra Randers til Alytus iLitauen. Han har været ansat ved Ran-ders Reb i 24 år, er tillidsrepræsentant ogmedarbejdervalgt medlem af aktiesel-skabsbestyrelsen.

Det er en af Danmarks ældste og mestkendte virksomheder – ”Hæng dig ikkei bagateller, brug Randers Reb” – der nuflytter produktionen til Alytus i Litauen.Her er der siden den officielle indvielse iefteråret produceret tovværk og stålwi-rer af ca. 70 lokale medarbejdere. De erforinden oplært af udsendte timelønne-de fra Randers Reb.

Påtog sig forpligtelse

I modsætning til mange virksomheder,der flytter produktion til udlandet, harRanders Reb påtaget sig en forpligtelseover for deres tidligere medarbejdere.Virksomheden har – i opsigelsesperio-den – tilbudt afskedigede medarbejderehjælp fra AMU i Randers til jobsøgningog nødvendige kurser.

Afskedigede medarbejdere har fået til-budt en såkaldt individuel kompetence-afklaring, IKA, for at få afklaret dereskvalifikationer og kompetencer. Noglehar – også i opsigelsesperioden – gået påkursus med fuld løn for at opnå nyekvalifikationer.

Enkelte har – næsten med dags varsel– fået lov til at bryde opsigelsesvarsel ogforlade Randers Reb, fordi de havdemulighed for at få anden beskæftigelse.

Nogle er kommet i praktik, ligesom derhar været mulighed for at deltage i virk-somhedsbesøg i opsigelsesperioden.

Pålagt tavshedspligt

Det er halvandet år siden, bestyrelsenfor aktieselskabet Randers Rebslaaeribesluttede, at produktionen skulleudflyttes. Som medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen var Per Sørensen fra efter-året 2001 til 7. januar 2002 – på grund aftavshedspligt som bestyrelsesmedlem –afskåret fra at fortælle sine kolleger, atderes arbejdsplads sandsynligvis villelukke.

- Det er selvfølgelig en meget ubehage-lig situation at stå i som tillidsvalgt, for-tæller Per Sørensen. Når beslutningenom at lukke produktionen i Randersikke stod til at ændre, havde jeg tilgengæld særdeles god tid til at tænkemig om og forberede, hvordan vi skulleinformere og agere bedst muligt.

Efter et stormøde 7. januar 2002 påVærket i Randers, hvor beslutningenblev offentliggjort, indledte medarbej-dernes repræsentanter forhandlinger omaftrædelsesvilkår, ligesom der blev ind-gået en aftale om hjælp til jobsøgningvia AMU.

Fælles interesse

Randers Reb ønskede at opretholde enstabil produktion i Randers, indtil ned-tagning af maskiner, flytning, opstilling iLitauen, oplæring af litauiske medarbej-dere og indkørsel af produktionen i Li-tauen var gennemført. Samtidig havdevirksomheden brug for hjælp fra time-lønnede medarbejdere til at oplære denye medarbejdere i Litauen.

For at fastholde medarbejdere vedRanders Reb under udflytningen blevder indgået en aftale om en særlig fra-trædelsesgodtgørelse – eller bonus.

De, der skulle fratræde først, fikmindst i bonus. De, der skulle fratrædesidst, opnåede højeste bonus på 25.000kr. Afskedigede medarbejdere fik ensærlig fratrædelsesgodtgørelse på 250 kr.

pr. påbegyndt ansættelsesår, såfremt stil-lingen ikke blev fratrådt før opsigelses-tidspunkt.

Nyt hovedsæde

Da beslutningen om at stoppe produk-tionen i Randers blev truffet, var der 80timelønnede på Vinkelvej 10, Randers.

60 blev afskediget til fratræden i min-dre hold, med virkning fra oktober 2002.Og 30. marts i år fratræder det sidstehold – 10 timelønnede.

Selv om produktionen af tovværk ogstålwirer indstilles efter 163 år i Randersog flyttes til et nyt selskab, Randers Pro-duction i Litauen, opretholdes hovedsæ-de, specialproduktion, reparationsværk-sted, salg og hoveddistribution i Ran-ders. Et nyt, stort hovedsæde er underopførsel syd for Randers og ventes tageti brug i år.

Tilbage i Randers bliver i fremtiden ca.80 medarbejdere. De fleste i salg, admi-nistration og distribution. Men der bli-ver også ca. 20 timelønnede, der skaludføre reparationer, specialproduktionog arbejde på lager.

�

Succes med jobsøgningfør Randers Reb lukker

Succes medjobsøgnings-hjælp i opsigel-sesperioden tilafskedigedemedarbejderepå Randers Reb

Af Erik SandagerFoto Michael Lange

� - Det er rimeligt, at virksomheder påta-ger sig en forpligtelse overfor mangeårigetidligere medarbejdere, synes tillidsrepræs-entant Per Sørensen, Randers Reb.


- Tillidsrepræsentanten betyder alt. Deter tillidsrepræsentanten, der personligtskal ud og opsøge kollegerne. Han/hunkender dem og kan skabe den nødven-dige tillid. Uden tillidsrepræsentant PerSørensen og hans runde havde vi ikkekunnet sætte noget i værk ved RandersReb.

Sådan lyder vurderingen fra Erik Lar-sen og Charlotte Rosenqvist, Randers Tek-niske Skole, AMU-afdelingen, der medstor succes har gennemført et jobsøg-ningsprojekt for afskedigede fra RandersReb.

Forudsætningen for, at der var tilslut-ning til at deltage i projektet, var opbak-ning fra tillidsrepræsentant Per Søren-

sen. Hvis han ikke havde kunnet ”sæl-ge” projektet til sine kolleger, havde detikke kunnet gennemføres.

Efter at beslutningen om at lukke Ran-ders Rebs produktion i Randers var truf-fet, blev der indgået aftaler om, at AMU-afdelingen skulle hjælpe de afskedigedemedarbejdere med jobsøgning, uddan-nelsesafklaring m. m.

Alle afskedigede medarbejdere blev iforåret sidste år inviteret til et fyraf-tensmøde, hvor de blev orienteret omvirksomhedens tilbud: At de kunne fåhjælp til jobsøgning, afklaring af kvalifi-kationer, uddannelsesplanlægning ogeventuel kursus i opsigelsesperioden.

Efter informationsmødet skulle med-

arbejderne tilmelde sig. Men ingen rea-gerede. Ikke én henvendte sig i løbet afsommeren.

Det kan ikke passe, tænkte tillidsre-præsentant Per Sørensen, der efter som-merferien valgte at opsøge samtlige 60afskedigede medarbejdere. Enkeltvis.Han talte med hver enkelt kollega per-sonligt. Og det gav et helt andet resultat:

- Ud af de 60 medarbejdere var der ca.20 kolleger, der ikke var interesseret. Defleste var på eller nær 60 år og ”valgte”,tvunget af omstændighederne, at gå påefterløn. Tilbage var der ca. 40 medarbej-dere. De var alle interesseret i at deltagei projektet, fortæller Per Sørensen.

AMU Center i Randers blev valgt somvirksomhedens samarbejdspartner til atbistå de afskedigede medarbejdere, fordivirksomheden tidligere har haft godeerfaringer med AMU fra efteruddannel-ses- og rotationsprojekter.

Tre vejledere fra AMU Center i Ran-ders – Charlotte Rosenqvist, Erik Larsenog Ole Borg – har siden haft deres gangpå Randers Reb. Det specielle ved deresarbejdsmetode er, at de virker som per-sonlig coach, en slags træner eller spar-ringspartner for den enkelte.

- Det er os, der kommer til dem – ikkeomvendt, forklarer Erik Larsen og Char-lotte Rosenqvist. Det udgangspunkt harbetydning for et vellykket forløb.

- Vi er meget opsøgende, har et stortnetværk af virksomheder at trække på. Ivor database er der mellem 500 og 600virksomheder. Vi har et stort lokal- ogpersonkendskab til erhvervslivet.

Om hvad andre virksomheder kanlære af projektet, siger Per Sørensen:

- Det er en god idé. Det unikke vedforløbet er den personlige kontakt. Deter aldrig godt at blive overladt til sigselv – med en fyreseddel. Det kan med-føre bitterhed. Nogle vil lukke sig inde.Isolere sig. Nogle af mine kolleger, derhar set mørkt på fremtiden, har opdaget,at der er en verden uden Randers Reb.

�

� Tillidsrepræsentanten betyder alt. Uden Per Sørensens runde havde vi ikke kunnetsætte noget i værk, fortæller Charlotte Rosenqvist fra AMU Center, Randers. Til venstretidligere smøremand Jakob Møller og i midten tillidsrepræsentant Per Sørensen.


Tillidsfolk betyder alt

Ingen ønskede at modtage hjælp til job-søgning, før tillidsrepræsentant Per Søren-sen gik ud og ”solgte ideen” til medarbej-derne på Randers Reb


- Hvis jeg ikke havde fået hjælp fraAMU, havde jeg haft svært ved at findeet nyt job. Mit ønske var at finde nytarbejde i cykelafstand fra min bopæl. Jeganede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeghavde absolut intet indblik i, hvilkevirksomheder der manglede arbejds-kraft. Det er ikke min fortjeneste, at detlykkedes at finde arbejde. Endda i førsteog eneste jobsøgning.

Sådan siger 45-årige Villy Sørensen fraRanders. Han fik hjælp og vejledning afErik Larsen fra AMU Center i Randers tilat finde et nyt job, da han var blevetafskediget fra Randers Reb efter 13 årsansættelse.

Selv om Villy Sørensen allerede iforåret 2002 deltog i et fyraftensmødeom hjælp til jobsøgning fra AMU i Ran-ders, reagerede han ikke på tilbudet, førhan i efteråret blev opsøgt at tillidsre-præsentant Per Sørensen. Og opfordret tilat tage imod tilbudet om IKA – indivi-duel kompetenceafklaring – samt hjælptil jobsøgning.

Villy Sørensen kan ikke rigtig forklare,hvorfor han i første omgang ikke togimod tilbudet om jobsøgningshjælp.Men dels var han bitter over fyresedlen,dels syntes han, der var lang tid til, athan skulle fratræde.

Men i dag er han glad for, at tillidsre-præsentant Per Sørensen gav ham etskub i den rigtige retning.

- Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stil-le op, hvis jeg skulle ud at søge nytarbejde. Jeg ville ikke vide, hvilket arbej-de jeg skulle søge, eller hvilke virksom-heder der mangler medarbejdere. Herhar AMU Center i Randers åbenbart etstort netværk.

- Jeg ved det ikke, men jeg tror, det ernemmere at finde nyt arbejde, mensman allerede er i job. I stedet for at ven-te, til man er blevet ledig, siger VillySørensen.

I september blev han opfordret til atnedfælde sine jobønsker på papir.

Villy Sørensen, der oprindelig er lager-uddannet, kunne godt tænke sig et jobsom bogbinderassistent. Eller – måske –at komme i voksenlære i træ- og møbe-lindustrien.

- Villy, dig kan jeg skaffe ind hvor somhelst. For det lyser ud af dig, at du vilarbejde, lød AMU-vejleder Erik Larsensindgangsreplik til Villy Sørensen. Duskal bare sige, hvad du helst vil – så skaljeg nok skaffe dig ind!

Selv om Villy Sørensen syntes, det lød

meget flot, optimistisk og måske ikkehelt realistisk, valgte han at sige, at hangodt kunne tænke sig at komme til atarbejde på et bogbinderi.

Kort efter havde Erik Larsen fra AMUlavet en aftale om, at Villy Sørensenkunne komme til jobsamtale ved Cen-trum Bogbinderi i Randers. Ugen efter –i september 2002 – fik han at vide, at hankunne begynde 4. november, hvilket Vil-ly Sørensen accepterede, selv om detbetød farvel til aftrædelsesbonus fraRanders Reb.

- Min bonus faldt væk, fordi jeg stop-pede før tiden. Havde jeg ventet til 30.marts i år, havde jeg fået 30.000 kr. i fra-trædelsesgodtgørelse. Nu må jeg nøjes

med 13 gange 250 kr. Nej, jeg har ikkefortrudt – jeg turde ikke vente. Men deter sværere at skifte arbejdsplads og væn-ne sig til en ny kultur, end man umid-delbart forestiller sig. Efterhånden er jegblevet tilfreds med mit nye arbejde, sigerVilly Sørensen.

�

Villy kom i jobi første forsøg

Uden hjælp fra AMU var det ikke gået såhurtigt, vurderer 45-årig tidligere rebslager


� - Hvis jeg ikke havde fået hjælp, havdejeg haft vanskeligt ved at finde et nyt job,siger Villy Sørensen.

- Mit drømmejob har i mange år været atblive hjemmehjælper. Men hvis jeg skul-le i lære som social- og sundhedshjælper,ville jeg først være færdig med uddan-nelsen, når jeg var over 60 år. Måske vil-le det være lige lovlig sent, erkender 57-årige Jakob Møller, tidligere smøremandpå Randers Reb i 18 år.

Han synes, det er en glimrende ide oget godt initiativ, at Randers Reb – viaAMU i Randers – tilbyder afskedigedemedarbejdere hjælp til jobsøgning elleruddannelse.

- Det har været en oplevelse at havekontakt med AMU, fortæller Jakob Møl-ler, der 31. december måtte stoppe somsmøremand på Randers Reb, fordi pro-duktionen er flyttet til Litauen.

- Selv om jeg har måttet opgive at få

mit drømmejob – jeg er jo nok for gam-mel til at gå i gang med en lang uddan-nelse – så har AMU hjulpet mig med atskaffe et job som pedelmedhjælper vedplejehjemmet Randers Kloster.

Det er planen, Jakob Møller skal hjæl-pe med vedligeholdelse af grønne områ-der og udføre forefaldende arbejde. Hanglæder sig til at komme i gang og til atfå kontakt med de ældre beboere påRanders Kloster.

�

- Nu har jeg brugt hele mit liv på at laveståltov. Når det nu ikke kunne væreanderledes, og produktionen stopper iRanders, syntes jeg, at det kunne værespændende at prøve at lære andre atlave ståltov.

Sådan forklarer 39-årige Ole V. Peder-sen, hvorfor han valgte at blive supervi-sor og oplære nye medarbejdere til atovertage tovværksproduktion. Han hartilbragt hele sit arbejdsliv på RandersReb, i alt 19 år.

Erfaringer fra 163 års tovværkspro-duktion på Randers Reb forsøges over-ført til Randers Productions nye fabrik iAlytus i Litauen ved hjælp af p. t. 7timelønnede supervisorer.

Deres opgave er at oplære litauiskemedarbejdere i tovværksproduktion –dels på den nye fabrik i Litauen, dels påden gamle fabrik i Randers – og det fore-går i praksis ved, at de udvalgte oguddannede supervisorer på skift ophol-der sig 14 dage på fabrikken i Randersog 14 dage på fabrikken i Litauen.

Randers Reb modtager ligeledes prak-tikanter fra Litauen, der under ophold iRanders oplæres i tovværksproduktion.I februar havde Randers Reb besøg af 7praktikanter fra Litauen – bl. a. 23-årigeRenaldas Malijonis.

Da aftalen om at udsende timelønnedesom supervisorer til Litauen blev ind-gået, blev det samtidig aftalt, at virk-

somheden i Randers skulle modtagepraktikanter fra Litauen. De udenland-ske praktikanter bliver aflønnet affabrikken i Alytus, mens de opholder sigi Randers.

På forhånd havde de timelønnede påRanders Reb diskuteret, om ”de gad sepå praktikanter” fra Litauen. Eller om de”skulle behandle dem ordentligt”.

- Vi blev enige om at behandle demordentligt – det skulle ikke gå ud overdem, at produktionen flyttes til Litauen– og alle har også fået en god behand-ling. Ingen er blevet chikaneret, fortællertillidsrepræsentant Per Sørensen, RandersReb.

Tillidsrepræsentanten oplyser, at derer blevet arrangeret sociale arrangemen-ter for praktikanterne i kantinen, lige-som deres supervisorer har påtaget sigat vise deres udenlandske kolleger Ran-ders by night.

Siden september har Ole V. Pedersenværet i Litauen 7 gange a 14 dage. Hanrejser normalt sammen med 2-3 danskekolleger. De er indkvarteret i et gæste-hus nær fabrikken. Han har vænnet sigtil at være 14 dage i Litauen, 14 dage iDanmark. Hvor længe han skal fortsæt-te, ved han ikke.

- Jeg skal lære dem at lave ståltov, sigerhan. Det er almindelig oplæring. Vi


Job på plejehjem

Oplærer kolleger fraLitauen til at over-tage produktionenInternationaliseringen har sendt 7 time-lønnede fra Randers Reb på arbejde vedfabrik i Litauen, hvor de ansatte får 1/10 afdanske lønninger


� Tidligere smøremand på Randers RebJakob Møller ville gerne have været hjemme-hjælper, men han må nøjes med et job sompedelmedhjælper på et plejehjem.


viser, hvordan arbejdet skal udføres ipraksis. Så kontrollerer vi, hvordan deudfører arbejdet. Arbejdssproget erengelsk, men det er ikke nødvendigt atbruge mange ord. Vi viser i praksis,hvordan arbejdet skal udføres.

- Hvordan det går? Der er lang vejendnu, synes jeg. Men de gør frem-skridt, og vi skal fortsætte arbejdet, sålænge det er nødvendigt. Bagefter er detplanen, at vi skal beskæftiges med speci-alopgaver i det nye hovedsæde i Ran-

ders. Det bliver spændende at se, hvor-dan det vil forløbe, siger Ole V. Peder-sen.

Ifølge Ole V. Pedersen meldte han sigsom supervisor, fordi han syntes, at detkunne være spændende at komme ud ogrejse og oplære de nye medarbejdere iLitatuen. Han synes, det er trist, at pro-duktionen lukker i Randers.

På nuværende tidspunkt er der ansatca. 70 medarbejdere på fabrikken i Aly-tus i Litauen.

Ifølge tillidsrepræsentant Per Sørensenhar de ansatte på fabrikken i Alytus enmånedsløn på mellem 700 og 900 litas.Det svarer til ca. 2.000 kr. Ifølge PerSørensen er det – efter hvad han har fåetoplyst – ingen ringe løn sammenlignetmed de lokale forhold i Alytus. Menderes månedsløn udgør kun ca. 1/10 af,hvad deres kolleger på Randers Reb får.

�

� Siden september har Ole V. Pedersen været ansat som supervisor ved Randers Reb. Her er han i gang med at lære fra sig overfor prak-tikant Renaldas Malijonis fra Litauen på virksomheden i Randers.


På disse sider bringes de seneste informatio-ner om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer ogtryksager, kurser og konferencer, fagligevoldgiftskendelser, OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmesidewww.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen medfaglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice påhjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan hørenærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00.

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomsterfrit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/Overenskomster uden faglige afgørelser.

Faglig orientering

CO-MeddelelserDe senest udsendte meddelelser tilmedlemsforbundene, anført i denrækkefølge, de er udsendt til forbun-dene:

2003/033CO-industri - Plusløn-kurser.2003/032Konference om klimastrategi - 25.marts 2003.2003/018Orientering til virksomheder med til-trædelsesaftale til CO-DI-overens-komsten - Satsforhøjelser - indstik iCO-Magasinet.2003/031Faglig voldgift - APW Power SuppliesA/S, Aarup - Afskedigelse af sikker-hedsrepræsentant.2003/028Frederiksberg Restaurant og Sel-skabslokaler Aps./Ferrosan A/S,Sydmarken 5, 2860 Søborg - Virksom-hedsoverdragelse.2003/029Nordisk seminar om arbejdsmiljø.2003/024Satsændringer på værnefodtøj.2003/027Meddelelsesoversigt - 2003/001 -2003/025.2003/026Ordinære forbundskongresser.2003/025HS Profil Aps, Farverivej 8, 6900Skjern - Feriekonto.2003/023B&W Energy A/S - overtagelse af FLSMiljø A/S - serviceaktiviteter.2003/022Yamaha Motor Scandinavia/ YamahaMotor Denmark A/S - overenskomst-forhold/virksomhedsoverdragelse.

Pjecer og tryksagerMaterialeoversigtIndustriens Branchearbejdsmiljørådhar udarbejdet en materialeoversigt,der viser pjecer, rapporter, vejlednin-ger og andet informationsmateriale,udsendt af I-BAR i perioden 1999-2003. Vejledningen kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling ligesom denkan ses på www.i-bar.dk.(Meddelelsesnr. 2003/021)

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdelingtlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99, att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skalpjecenummer opgives.

De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside www.co-industri under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en delaf pjecerne også ses som pdf-filer.

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kandesuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på www.ibar.dk

KongresserEn række af CO-industris medlemsforbund holder kongresser i de kommendeår.

Listen over ordinære forbundskongresser ser således ud:Dansk Metal: 6. - 12. september 2003.Telekommunikationsforbundet: 16. - 19. november 2004.Kvindeligt Arbejderforbund: 17. - 22. oktober 2004.Specialarbejderforbundet: 19. - 26. september 2004.Teknisk Landsforbund: 29. - 31. oktober 2004.Malerforbundet: ---2006.Blik& Rørarbejderforbundet ----2006Dansk El-Forbund: ---2006.

IBAR materialeoversigt

1999 - 2003 Oversigt over vejledninger,

informationsmateriale og rapporter mv.


Faglig orientering

Faglig voldgiftOK at fyre sikkerheds-repræsentant

Det er i orden at fyre en sik-kerhedsrepræsentant, når enstor del af de arbejdsopgaver,den pågældende har udført,

er forsvundet i forbindelse med udflytningaf produktionen.

Det fastslår vicepræsident Mette Chris-tensen som opmand i en faglig voldgiftrejst af Dansk Industri for virksomhedenAPW Power Supplies A/S, Aarup, modCO-industri for HK/Industri.

Sagen drejede sig om, hvorvidt der vartvingende grunde til at opsige en sikker-hedsrepræsentant eller om den pågælden-de burde være tilbudt en anden stilling ivirksomheden.

APW Power Supplies A/S producererstrømforsyninger til telekommunikations-og datavirksomheder. Den beskæftigede i2000 ca. 380 medarbejdere, men medarbej-derstaben blev i marts 2002 skåret ned til100 og senere igen til 40. Det skete i forbin-delse med virksomhedens udflytning afproduktionen til Kina.

Efter forhandlinger i samarbejdsudvalgetom fyringer i foråret 2002 meddelte virk-somheden sikkerhedsrepræsentanten, atman så sig nødsaget til at varsle, at han vil-le modtage en opsigelse den 30. juni 2002.28. juni 2002 blev han opsagt til fratrædenden 31. december. Den pågældende harværet ansat i virksomheden siden 1981.Han var ansat som indkøbschef og var påafskedigelsestidspunktet strategisk ind-køber.

Efter henvendelse fra HK trak virksom-heden opsigelsen tilbage, hvorefter proce-duren i Industriens Overenskomst blevfulgt. Under et mæglingsmøde 8. august2002 pegede HK på, at sikkerhedsrepræ-sentanten skulle være tilbudt et par andrestillinger. Da der ikke blev opnået enighed,blev sikkerhedsrepræsentanten opsagt 28.august til fratræden 28. februar 2003, oghan blev fritstillet den 12. september 2002.

Virksomheden har under den fagligevoldgiftssag forklaret, at sikkerhedsre-præsentanten blev fyret, da produktionenog indkøbschefens opgaver skulle flyttestil Kina. Og først ved opsigelsen blev manopmærksom på, at den pågældende varsikkerhedsrepræsentant.

CO-industri anførte under sagen, at det

er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for,at der foreligger arbejdsmangel, og atarbejdsgiveren har pligt til at sætte sikker-hedsrepræsentanten til andet arbejde evt.til en lavere løn. Der skal nemlig et særligtkvalificeret grundlag til at afskedige enbeskyttet medarbejder.

I sin afgørelse fastslår opmanden, MetteChristensen, at det må anses for godtgjort,at de arbejdsopgaver, sikkerhedsrepræsen-tanten udførte ikke længere eksisterede ivirksomheden.

”Kravet om, at en beskyttet medarbejder(som f.eks. en sikkerhedsrepræsentant -red.) skal være den sidste, der opsiges, kanikke medføre, at der er en pligt til at tilby-de den pågældende enhver ikke-ligeartetstilling, som han kan bestride, ” fastslåropmanden.

Hun mener ikke, der er påvist andreopgaver, som hensigtsmæssigt kunne over-føres til den pågældende. Det findes derforgodtgjort, at der forelå tvingende grundetil at opsige sikkerhedsrepræsentanten,hedder det i afgørelsen. Kendelsen fastslårderfor, at CO-industri for HK/Industri skaltilpligtes at anerkende, at opsigelsen erbegrundet i tvingende årsager.

OK-nytSatsændringer på værnefodtøjI henhold til bilag 7 i Industriens Overenskomst - Aftale om for-deling af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelseaf værnefodtøj, er der enighed mellem CO-industri og DanskIndustri om fordeling af satserne.Ændringerne er foretaget som et gennemsnit af priser pr. 1.marts 2002/2003 - indhentet fra en række leverandører af vær-nefodtøj.Satserne pr. 1. marts 2003 ændres således:Listepris 1 fra 285 til 295 kr.Listepris 2 fra 500 til 515 kr.Listepris 3 fra 615 til 630 kroner.

SatsforhøjelserCO-industri har udsendt en oversigt over satsfor-højelser i Industriens Overenskomster pr. 1. marts2003 til alle de virksomheder, som CO har tiltræ-delsesaftale med. CO-industri har imidlertidikke skrevet til de virksomheder, som med-lemsforbundene eller afdelinger har en tiltræ-delsesaftale med.Indstikket med satsændringerne, som har været bragt iCO-Magasinet, kan fås ved henvendelse til CO-industris pjece-afdeling tlf. 33 63 80 50. Ved bestilling bedes CO-Meddelelsesnr.2002/018 angivet.

Møder og kurserPlusløn-kurserInteressen for CO-industris kurser om industriens nye lønsy-stem Plusløn har været så stor, at der i stedet for de 8 planlagtekurser i år bliver 29. Det har været en så stor belastning, at CO-industri har måttet inddrage AOF i den administrative afvik-ling.

Alt er nu på skinner, og CO-industri er i gang med at tilbydepladser på de nyoprettede kurser til dem, der meldte sig indenden 20. februar i år.

Tilmeldinger, der kommer ind efter den 20. februar 2003, vil

blive henvist til de kurser, som en række forbundsskoler vilafvikle i 2004, men ud fra de almindelige FIU-regler.

Efter en række forhandlinger er det nu klart, at CO-industribetaler for alle kurser i 2003. Det omfatter daglønstab, rejse, sko-lernes omkostninger og undervisere. Dette års 29 Plusløn-kur-ser finder sted på Langsøhus i Silkeborg, Metalskolen i Jørlun-de, Svendborg-skolen i Svendborg, Laugesens Have i Videbækog KADs kursusejendom Smålandshavet i Karrebæksminde

Spørgsmål vedrørende kurserne kan rettes til AOF tlf. 39 16 0102: Henrik Hansen eller Lone Nordal Andersen eller til CO-industri tlf. 33 63 80 00: Maria Damborg eller Lisbeth Satina.

OK-satser2003

CO-Magasinet nr. 2 februar 2003Tillæg

International fagbevægelse

Manglende sikkerhed Stålarbejdernes fagforening i Trinidad ogTobago oplever, at sundheds- og sikker-hedsforholdene på stålværket CaribbeanIspat Ltd. er blevet væsentligt forringet.

I 2002 var der over 80 alvorlige ulykker påvirksomheden, og et stigende antal medar-bejdere måtte forlade virksomheden pågrund af arbejdsulykker eller andre arbejds-betingede lidelser, de har fået på virksom-heden.

Desuden kommer mange kontraktansatteind på virksomheden uden orientering omsikkerhedsforholdene, og når der sker ulyk-ker, bliver de ikke undersøgt, så erfaringer-ne fra dem kan bruges præventivt.

Selv om lovgivningen for sikkerhed påarbejdspladsen er på det niveau, der er fast-lagt i ILO-standarder, bliver den ignoreret.

IMF har opfordret alle sine medlemsfor-bund til at protestere mod forholdene.

Misbrug af rettigheder Traktorfabrikken Novi Beograd i Serbienhar fyret 12 fagforeningsmedlemmer. Fyrin-gen viser, at forfølgelsen af fagligt aktivefortsætter, selv om myndighederne den 5.oktober 2000 lovede at respektere menne-skerettighederne.

Arbejdsminister, Dragan Milovanovic, derogså er formand for traktorfabrikkensbestyrelse, har misbrugt sin magt ved atfyre de 12, siger fagforeningen GSM Neza-visnost, der i et brev til premierministerZoran Djindjic protesterede mod regeringensanti-arbejder og anti-fagforenings-holdning.

Strejke gav resultat En tidages strejke var nødvendig for at få enlønaftale på Elektrolux-fabrikken i SatuMare i Rumænien. De ansatte, der er med-lemmer af metalarbejderforbundet, følteikke, de kom nogen vegne i forhandlingernemed den lokale ledelse, så de nedlagdeværktøjet og krævede, at Elektrolux’ besty-relsesformand, Hans Stråberg, blev inddra-get. Efter ti dages arbejdsnedlæggelse fandtparterne frem til en løsning.

Strejke for sygeforsikring De ansatte på truckfabrikken Sterling iCanada nedlagde også arbejdet, da virk-somheden, der er ejet af DaimlerChrysler,krævede, at de selv betalte en større del afderes sygeforsikring. De ansatte nægtedemed henvisning til, at firmaets sygeforsik-ringer i Canada var væsentligt billigere enddem, de skulle betale for medarbejdere iUSA.

Krav om barselsorlov i Australien300 kvindelige delegerede krævede påICFTU’s Verdenskvindekonference, der blevholdt i Melbourne i slutningen af februar,betalt barselsorlov for arbejdende kvinder iAustralien.

Kvinder fra 120 lande, der alle har en formfor betalt orlov, gjorde opmærksom på, atAustralien er langt bagefter resten af verdenpå dette område.

Daysi Montero D’Oleo fra Den Dominikan-

ske Republik fortalte, at i hendes land harkvinderne 12 ugers betalt orlov i forbindelsemed fødsler, Tandiwe Munyani fra Zimba-bwe fortalte, at mange afrikanske lande erforan Australien på det område. I hendeseget land har kvinderne også 12 ugersorlov.

Australien er det eneste industriland – for-uden USA – der ikke har lovgivning ombarselsorlov, og to tredjedele af de austral-ske kvinder har ingen rettigheder i forbin-delse med barsel.

Aftale på kemiområdeti PolenRepræsentanter for arbejdsgivere og arbej-dere inden for den kemiske industri i Polenhar indgået en aftale om gensidig anerken-delse. For at sikre den sociale dialog er detaftalt, at parterne mødes regelmæssigt,mindst en gang i kvartalet. Et vigtigt led iaftalen er regler for løsning af faglige kon-flikter.

Aftalen i den kemiske industri i Polen eren direkte udløber af et fælles DI/CO-pro-jekt i en række østeuropæiske lande.

Nej til krigICFTU opfordrer alle regeringer til at sam-arbejde om en fredelig løsning på konfliktenmed Irak, selv om ’det irakiske regime harbegået afskyelige forbrydelser mod sit egetfolk og er ansvarlig for flere hundredetusinde dødsfald i konflikter, som regimetselv har skabt. Det internationale samfund

ICFTU har fordømt arrestordren mod lede-ren af Venezuelas fagbevægelse, CTV, Car-los Ortega. Han og andre fagforeningsledereer blevet truet med arrestation og har måt-tet gå under jorden.

Beskyldningerne mod de faglige lederedrejer sig om forræderi mod fædrelandet,opfordring til opstand, omgang med krimi-nelle og hærværk.

Også ILO og fagbevægelsen i hele verdenhar fordømt arrestordren og bebrejderpræsident Hugo Chavez, at han fremmer en

strategi, der kriminaliserer fagbevægelsen.Arrestordren betegnes som et eksempel påpolitisk forfølgelse.

Arrestordren blev udstedt, samtidig medat arbejdsgiverforeningens leder, CarlosFernandez, blev tilbageholdt.

Både Fernandez og Ortega har væretledende skikkelser i den venezuelanskeoppositionsbevægelse og har spillet en cen-tral rolle i generalstrejken, der startede sidsti november.

�

Protest mod trusler iVenezuela


�Mange hundrede tusinde har deltaget idemonstrationerne i Venezuela med krav omnyt præsidentvalg. Præsident Hugo Chavez´styre har udstedt arrestordre mod lederen afVenezuelas fagbevægelse Carlos Otega. Deninternationale fagbevægelse fordømmer arrest-ordren.


Tror ikke på fred»Jeg tror simpelthen ikkepå, at det vil holde ilængden. Selv om For-

bundet af Offentligt Ansatte, FOA, har fået dereskrav igennem, bliver det da ikke lettere for os iKAD at komme igennem med vores argumenter.Grænseaftalen indeholder simpelthen ikke nogetnyt.«

�

Yvonne Christensen, KAD, Århus, i Kvindernes fag-blad (KAD) efter at det tilsyneladende lykkedes for LOsmedlemsforbund at slutte fred om de såkaldte grænse-stridigheder på LO-kongressen for nylig.

Konkurrerer om dygtige medarbejdere

»Virksomhederne konkur-rerer om de dygtige ogengagerede medarbejdere.

Derfor har de brug for at kunne bruge nogle aflønkronerne målrettet på at honorere de dygtigefolk, så de kan tiltrække og fastholde dem. Jeg eroverbevist om, at det kan være med til at løfteniveauet for alle elektrikere, og det er måske meresolidarisk end det gamle stive lønsystem.

Fordelene ved de nye lønsystemer, vi her arbej-der med, er objektive vurderinger, uddannelses-planlægning, åbenhed om lønnen, og at den enkel-te kan se, hvordan han eller hun kommer videre ilønsystemet.«

�

Kredssekretær Ole Madsen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han har været med til at gennemføre lønfor-søg med kvalifikationstillæg hos Odense-virksomhedenLinde-El.

Indflydelse gav lavere fravær»I starten var vi skeptiske;kunne det nu passe, dét

med indflydelsen? Men vi greb bolden og prøvedealle grænser af. Jeg tror ikke rigtigt ledelsen vid-ste, hvor vi skulle hen. For eksempel bliver derikke købt nye maskiner til fabrikken, uden at de,der skal bruge dem, er med på råd. Omvendt varder kolleger, der syntes, at det var lige lovligt vildtmed alt det ansvar, selv om ingen blev tvunget udi noget.

Alle ansatte kom i stedet på kurser, der lærtedem at arbejde i grupper om dagen og rystededem sammen om aftenen. Og sammen med ledel-sen skabte de et sæt fælles spilleregler foromgangsform, værdier og mål. De fungerer somen slags grundlov i virksomheden.«

�

Tillidsrepræsentant Bjarne Nielsen, Spritfabrikken iSvendborg, i Fagbladet (SiD). Antallet af arbejdsulyk-ker faldt til en tredjedel og sygefraværet styrtdykkedefra 12,1 til 2,43 procent, da de ansatte blev taget medpå råd om arbejdsmiljøforbedringer.

Fusion gavner medlemmerne»Fusionen handler ommeget mere end at styrke

den højteknologiske gren af HK og kritiske gra-fikere.

Vi har mange andre medlemmer, som en fusionvil gavne, for eksempel hele industriområdet ogde private servicevirksomheder, hvor vi har utro-ligt meget til fælles. Det gælder især vores over-enskomster, udviklingen af den danske model ogvores indflydelse i EU. Der er meget mere, dersamler end skiller os.«

�

Sektorformand Jens Pors i HK industri (HK) om fusio-nen mellem HK/Service og HK/Industri, der blev afspo-ret på grund af uenighed om, hvordan den nye sektorskal se ud.

Kurser i opsigelsesperioden»Det er ikke behageligt at gå i enopsagt stilling. I første omgang

forsøgte jeg derfor at blive fritstillet, men fikafslag, fordi flere af mine kolleger forinden havdevalgt den model.

I stedet fik min afdelingsformand i Metal i Fre-dericia lavet en aftale med Teknisk Skole om, atjeg kunne få alle de kurser, jeg ønskede i opsigel-sesperioden. Kurserne har givet mig chancen forat afprøve flere brancher, og jeg føler mig bedrerustet til at komme ud i det private erhvervslivigen, fordi jeg har fået mulighed for at udnytteopsigelsesperioden frem for bare at gå og ventepå, at jeg blev ledig.«

�

Værkstedsassistent Bente Tønnesen i Metal (DanskMetal). Hun blev sammen med flere kolleger fyret fraFredericia-Middelfart Tekniske Skole i juli i fjor som ledi besparelserne på de tekniske skoler.

Bevar nærheden»Jeg spekulerer lidt på, hvad der skalske på min fabrik. Altså bliver vi sålige pludselig tre tillidsmænd, og vil

det skabe splid? Og hvad hvis der kun skal væreén tillidsrepræsentant, vil vedkommende så kun-ne varetage alles interesser lige godt?

Nærheden er også en væsentlig faktor. Som deter nu, ringer jeg jo bare og siger ”det er Kirsten,”så ved de hvem jeg er. Det betyder meget, at dekender mig, og der er en personlig betjening.«

�

Tillidsrepræsentant Kirsten Jørgensen, Storkevinduer iFarsø, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg)efter et debatmøde i Hobro om sammenlægningen mel-lem TIB, SiDog KAD.

� KLIP FRA FAGBLADENE �

har ret til at sikre sig, at regimet skaffer sigaf med alle masseødelæggelsesvåben’.

Organisationen insisterede samtidig pånødvendigheden af, at Irak implementererFN resolution 1441.

IFCTU’s medlemsorganisationer har 158millioner medlemmer over hele verden.

Også sammenslutningen af europæiskemetalarbejderforbund, EMF, har tagetafstand fra at iværksætte en krig mod Irakuden FN-mandat. I en række europæiskelande har de faglige organisationer iværk-sat forskellige former for protestaktionermod en krig mod Irak.

300.000 protesterer i Indien

Op mod 300.000 arbejdere og fagfore-ningsfolk protesterede mod den indiskeregerings nye globaliserings-, privatise-rings- og liberaliseringspolitik.

Fagforeningerne fordømmer regeringenspolitik, der betyder stigende arbejdsløs-hed og social utryghed og favorisererarbejdsgivere.

1. maj-tema: RespektDe internationalefaglige sammenslut-ninger samlet i Glo-bal Unions haropfordret fagforbun-dene verden over til

at mobilisere på arbejderbevægelsensinternationale kampdag den 1. maj underdet fælles tema: Respekt. Som undertema-er er respekt for arbejdernes rettigheder,respekt gennem kvalitet i den offentligeservice, respekt for unge arbejdere,respekt for arbejdernes sundhed og sik-kerhed og respekt for alle gennem afskaf-felse af fattigdom.

Du kan læse mere om aktionsdagen påen særlig hjemmeside påhttp://www.global-unions.org/may1

Valgt på arbejdspladsen


Torben Sønderup Nielsen griner, nårmænd først i 50’erne ikke viluddanne sig, fordi de siger, de er

for gamle.- Så peger jeg på mig selv. Jeg synes

bestemt ikke, at jeg er for gammel til atuddanne mig til lager- og transportope-ratør, selv om jeg er fyldt 55 år, under-streger han.

- Og så kan de andre jo godt se, at deheller ikke er for gamle, tilføjer han.

Torben S. Nielsen er tillidsrepræsen-tant på SK-Teknik A/S, det tidligere Sla-gelse Kommunale Elforsyning, der blevprivatiseret i 2000.

Det er en arbejdsplads, hvor man ikkesmider guld på gaden. Heller ikke detgrå. Adskillige kolleger kunne godt gåpå efterløn, men vælger at fortsætte tilde er 65, og det samme har Torben S.Nielsen planer om.

Arbejdspladsen har da også brug for,at medarbejderne videreuddanner sig,for der kommer ingen ny viden udefra iform af nye kolleger.

- Når man først er kommet ind her,forlader man ikke stedet igen, siger han.

Torben S. Nielsen skal snart have 25års jubilæum, en kollega står overfor sit40 års. Af de omkring 20 kolleger er derkun et par stykker i 40’erne, resten erover 50, og flere er endda fyldt 60.

Hans forklaring på kollegernes stabili-tet er, at det er en god arbejdsplads, hvorman arbejder selvstændigt og har stortansvar for sit eget arbejde. Omgangsto-nen er god, selv om den også kan værelidt rå.

- Det siger vel også noget om arbejds-pladsen, at under den store december-storm en fredag aften i 1999 mødte enstor del af os op uden at være tilkaldt,fordi vi vidste, der ville være brug foros, fortæller han.

Han svarer lidt undvigende på, omikke der blev advaret mod at køre ud ihans område. Den slags tænkte de ikke

på. Det var dem, der skulle stå til ansvarover for naboer og venner, der havdemistet strømforsyningen. Den skullegenetableres hurtigst muligt, og det varderes ansvar.

- Inden for 24 timer havde alle strømigen. I sådan et tilfælde kan man virke-lig se, at vi er et godt team. Alle ved,hvad de skal gøre uden først at vente påbesked, siger han og indrømmer, at detogså er en nem arbejdsplads at være til-lidsrepræsentant på.

- Her er ikke de store problemer, kon-staterer han.

Nervøsitet

Men han og kollegerne havde forudsetproblemer, da snakken om privatiseringblev konkret. Den frygtede de, for der ermange eksempler på, at privatiseringerforringer forholdene for de ansatte, fordider pludselig også skal hives et over-skud ud til aktionærerne. Men sådan erdet hidtil ikke gået i Slagelse.

I forbindelse med privatiseringen blevder valgt en bestyrelse og ansat endirektør, og det har gjort dagligdagen ogbeslutningsvejene lettere – ikke mindstfordi ledelsen nu er på samme adressesom medarbejderne.

- Alt er blevet nemmere. Jeg var f.eks.overrasket over, at vores første lønfor-handling kun varede to gange 20 minut-ter, og resultatet var bestemt ikkedårligt. Før i tiden har jeg oplevet, atlønforhandlinger kunne strække sigover halvandet år, siger han.

Desuden er der nu medarbejdermøde

hver femte uge, så problemer bliverdrøftet undervejs.

Torben S. Nielsen fremhæver, at priva-tiseringen indtil videre har været en for-del for ham og kollegerne, selv om denhar medført rationaliseringer, så ledigestillinger ikke er blevet genbesat.

- Så det mener jeg heller ikke andreskal være bange for, siger han og tilføjer,at medarbejderne gerne vil købe aktier ivirksomheden. Men de ejes som sagtfortsat af kommunen.

Om fremtiden kan blive mere utryg,hvis aktierne på et tidspunkt bliver solgttil andre – enten større elselskaber ellerprivate, bekymrer han sig ikke om.

- Det har jeg indtil videre valgt ikke atbruge ressourcer på at spekulere over,siger han.

Men privatiseringen, udviklingen ogden kommende konkurrence på et fritel-marked spiller da også alt sammen enrolle for Torben S. Nielsens planer om atdygtiggøre sig.

- Det duer jo ikke, at vi står i vejen forudviklingen, siger han.

Tre år på 12 uger

Faktisk startede hans uddannelse med,at den nye direktør foreslog ham at tagepc-kørekort. Men studievejlederen påAMU-centret foreslog ham i stedet attage den treårige uddannelse som lager-og transportoperatør. Først skulle hanigennem en IKA – individuel kompeten-ceafklaring, der skal sikre, at han ikkebruger tid på at lære noget, han kan iforvejen.

� - Jeg regner med athave 10 år tilbage påarbejdsmarkedet endnu.

Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen

Torben S. Nielsen er tillidsrepræsentant ogved at uddanne sig til lager- og transport-operatør. Han er 55 år og mener, han harmeget at lære endnu

Jeg er da ikke for gammel

SK-TeknikA/Ser det gamle Sla-gelse KommunesElforsyning. Firma-et sørger for atvedligeholdeelkabler og trans-formatorstationerog føre elkablerfrem til nye bebyg-gelser.

Selskabet produ-cerer ikke strøm,men køber den fraNVE – Nordvest-sjællands Energi. Iteorien kan dekøbe fra alle muli-ge elproducenter.

Desuden har fir-maet ansvaret forSlagelses gadebe-lysning.

Den viste, at han kunne klare uddan-nelsen på godt 12 uger fordelt over et år,og han havde ikke de store overvejelserom at gå i gang.

- Jeg kender vilkårene i branchen, ogder er ingen tvivl om, at man skal sørgefor at opgradere sin viden, siger han.

Sammen med fem kolleger havde hankort forinden deltaget i et edb-kursus,der skal geare dem til at arbejde i ”intel-ligente varevogne”. Dvs. varevogne meden indbygget computer, så alle informa-tioner kan skaffes straks.

Uddannelsen er interessant for ham –både på grund af indholdet og på grundaf ”skolekammeraterne”, der både be-står af voksne med en baggrund, der lig-nede hans egen, og nogle helt unge, derhar et helt andet syn på dagligdagen.Det giver gode diskussioner og respektfor hinanden.

Undervisningen indeholder emnersom logistik og samarbejde, lagerøkono-mi, kundebetjening, energirigtig kørsel,transport af farligt gods, samt kran- ogtruckcertifikat. Sidstnævnte medførte, atder blev indkøbt en truck til lageret, såkapaciteten kan udnyttes meget bedre,og en planlagt ombygning af lageret bli-ver meget lettere.

Han peger også på, at undervisnings-formen gør forløbet spændende. Mansidder ikke på skolebænken i timevis,men veksler mellem teori og praksis –og teorien får man via pc og hovedtele-foner.

- Det minder ikke om min barndomsskole på Lolland, konstaterer han.

Men selv om han klarer sig godt påskolen, er der alligevel sommerfugle imaven den sidste dag inden en afslut-ningsprøve.

- Jeg vænner mig aldrig til at gå tilprøve, selv om jeg udadtil virker rolig,erkender han.

Torben S. Nielsen er færdig med un-dervisningen den 11. april.

Åbent lager

Torben S. Nielsen har ansvaret for lage-ret, men det er indrettet sådan, atmontørerne og medhjælperne selv kanhente de ting, de har brug for. Kursetbetyder også, at kommunikationen erblevet lidt anderledes, men det er stadigTorben S. Nielsens ansvar, at lageretstemmer.

Han har gennem årene haft så mangefunktioner i virksomheden, at han også

kan hjælpe kollegerne,når det brænder på. Hankan både køre en kabel-vogn og passe telefoner.Desuden er det ham, derlaver kaffe til kollegerneom morgenen – og det erogså ham, der hentermad, når direktøren hargæster til frokost.

Det er ikke kun hver-dagene, der er travle.Søndagene er det også,for Torben SønderupNielsen er leder af både Slagelse Gardenog Skælskør Marinegarde og underviserdem i march, tattoo og trommer. Beggegarder øver om søndagen, og det sketetidligere, at han ikke nåede at skifteslips, når han kom til Skælskør. Jakkenhuskede han, men ikke slipset, så nu harde fået konstrueret et særligt slips tilham, der er blåt på den ene side og gultpå den anden, så det bare kan vendes,når det skal gå hurtigt.

�


Valgt på arbejdspladsen

� En brugt truck er blevet indkøbt, efter at Torben S. Nielsen har taget truckcertifikat, og den betyder, at lagerets kapa-citet kan udnyttes bedre.

Navn: Torben SønderupNielsen Alder: 55Fødested: Kettinge på LollandBopæl: SlagelseArbejdsplads: SK-Teknik A/S (Slagelse Kommunale Elforsy-ning) Uddannelse: Smed, ved atuddanne sig til lager- og trans-portoperatør Fagforbund: SiDTillidshverv: Tillidsrepræsentant,tidligere medlem af Teknisk For-valtnings Samarbejdsudvalg, numedlem af holdingselskabetsbestyrelseFamilie: Gift med Bodil, en vok-sen søn og to børnebørn Fritidsinteresser: Underviser ogleder af Slagelse Gardens tam-burkorps og Skælskør Marine-garde E-mail: [email protected]


Utilfredshed med ny lønNæsten halvdelen af medlemmerne af Forbundet af Offentligt Ansatte(FOA) er utilfredse med det nye lønsystem, der blev indført i amter ogkommuner for fem år siden. Det viser en undersøgelse om ny løn, der ergennemført af PLS Rambøll Management for FOA-bladet.

2.500 af FOA´s medlemmer er blevet spurgt om deres holdning til detnye lønsystem. 49 procent er utilfredse, kun 18 procent tilfredse, mens 33procent er hverken tilfredse eller utilfredse.

Hele rapportensamt metodebilagkan ses ved at gåind på www.foa.dkog klikke på FOA-BLADET.

Klart ja tilslagteroverenskomstEt meget stort flertal af NNF’s medlemmer på slagteri- ogforædlingsvirksomhederne sagde ja til den nye et-årigeoverenskomst, som NNF og DI har indgået.

73,52 procent stemte ja, mens 26,42 procent stemte nej.Samtidig var stemmedeltagelsen rekordhøj. Af 15.411 stem-meberettigede deltog 12.056, svarende til en stemmedelta-gelse på 78,23 procent.

Formanden for NNF’s Landbrugsgruppe, Mogens Hjorth,er meget tilfreds med medlemmernes klare ja til den nyeoverenskomst.

Ifølge NNF er den samlede økonomiske ramme for for-bedringerne på godt fem procent. Heraf går 3,9 procent tillønstigninger. Den nye overenskomst indeholder desudenen frit-valg ordning, som giver den enkelte medarbejder rettil selv at vælge, hvordan 2,7 procent af den ferieberettigedeløn skal fordeles på løn, pension eller frihed. Overenskom-sten hæver det obligatoriske pensionsbidrag til 9 procent aflønnen. En tryghedsaftale sikrer de ansatte en betydeligtstørre godtgørelse ved afskedigelser i forbindelse med virk-somhedslukninger, ligesom der indføres fuld løn ved tilska-dekomst og betaling ved maskinstop.

TL-næstformand går i utideNæstformanden i Teknisk Landsforbund, Marlene-Chatrine Skov, trædertilbage fra posten med virkning fra den 31. marts. Hun forklarer sinafgang med alt for mange organisatoriske opgaver, og at hendes egne for-ventninger til næstformandsposten ikke svarer til de forventninger, der ertil hende.

- Jeg kan se, at forventningerne til mig og mine forventninger til postensom næstformand ikke har været sammenfaldende, forklarer hun. Da jegblev valgt til posten for to år siden, havde jeg nogle klare mål for, hvor-dan jeg kunne være med til at styrke teknikernes organisation. Men vejendertil viste sig efterhånden at være brolagt med alt for mange opgaver aforganisatorisk karakter. Og den pris er for høj i forhold til, at jeg også haret familieliv at passe, forklarer hun som begrundelse for sin afgang.

Marlene-Chatrine Skov indrømmer samtidig, at hun ikke har haft denfornødne erfaring og ledelsesmæssige ballast, da hun tiltrådte postensom næstformand i oktober 2000.

Marlene-Chatrine Skov er 30 år og teknisk assistent fra Kolding. Hunblev i sin tid valgt ind i ledelsen som et ”frisk, ungt pust udefra”.

Forbundets formand, Ole Skals Pedersen, skal nu stå alene i spidsen forforbundet frem til næste kongres i efteråret 2004.

Melder TV2 forat køre for stærktMinisterchaufførernes fagforening har meldt TV2 til politietfor overtrædelse af færdselsloven. Det sker efter at TV2 harvist, hvordan en stribe ministre systematisk overtræderhastighedsgrænserne.

- Vi vil ikke finde os i at blive overvåget af pressens hem-melige kameraer, mens vi passer vores arbejde. Det eneste,tv-udsendelsen beviste, var, at TV2s reportagevogn over-trådte færdselsloven ved at køre for stærkt, siger JohnDybart, der er formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktio-nærernes Landssammenslutning under Dansk Funktio-nærforbund, til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at ministerchaufførernes tillidsrepræsentanthar indskærpet over for sine kolleger, at ingen må føle sigpresset af et stramt ministerprogram til at køre for stærkt.

Danske noter

Metal-kongres omfusion i aprilDansk Metal holder ekstraordinær kongres den 12. april,hvis Telekommunikationsforbundet (TKF) beslutter sig foren sammenlægning med Metal. Den eventuelle kongres bli-ver holdt i Odense Congress Center.

Den ekstraordinære kongres skal vedtage den fagpoliti-ske aftale mellem de to forbund. Bliver den vedtaget påkongressen den 12. april, er fusionen en realitet fra sammedag.

Efter en urafstemning blandt TKFs medlemmer holderTelekommunikationsforbundet kongres den 31. marts for attage endelig stilling til fusionen med Metal.

Indgreb gav flerestrejker i 2002Mens 2001 var et af de fredeligste år nogensinde på det danske arbejds-marked, nærmest eksploderede antallet af strejker i 2002. Dansk Arbejds-giverforenings KonfliktStatistik viser, at regeringens deltidsindgreb foralvor slog igennem tallene for 2002. Hele 71.000 arbejdsdage gik tabt i2002 som følge af overenskomststridige strejker. Det er en fordobling iforhold til året før.

Det er usædvanligt, at der er tale om så mange strejker i et år, hvor derikke har været overenskomstforhandlinger. Tallene viser også, at antalletaf tabte arbejdsdage på grund af konflikter om løn, afskedigelser og lig-nende kun er steget ganske lidt.


Danske noter

100.000 kr. i erstatningEn arbejdsgiver må ikke stiltiende se på, at en medarbejder bliver udsatfor fysisk og psykisk overlast fra andre medarbejdere. Det er fastslåetved en afgørelse i Landsretten, der tilkendte et medlem af LedernesHovedorganisation en erstatning på 100.000 kroner.

Et medlem, der var konditorchef, var blevet overfaldet af en medar-bejder bevæbnet med en lagkage, uden at arbejdsgiveren greb ind. Heleto gange blev han overfaldet af samme medarbejder og fik blandt andet

også en knytnæve i ansigtet, uden at det fik konsekvenser for denansatte. Konditorchefen derimod fik en fyreseddel, da han havde væretsygemeldt i 120 dage - han måtte gå til psykolog og turde ikke møde oppå arbejdspladsen, hvor ”lagkagemanden” gik frit omkring.

Ledernes Hovedorganisation, der førte sagen, fik ikke medhold ibyretten, men Landsretten dømte arbejdsgiveren for passivitet og kon-ditorchefen fik en erstatning på 100.000 kroner.

Klart nej til mobning3-5 procent af medarbejderne på en række industrivirk-somheder har været udsat for mobning eller krænkendebehandling. Det er derimod ikke korrekt, at 17.500 ansattei industrien mobbes systematisk, siger konsulent PeterDragsbæk, CO-industri.

Dansk Industri og CO-industri har som led i den fællesindsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø siden 1997 haft ettilbud til industriens virksomheder om at få foretaget enkortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er dettearbejde, der danner baggrund for en fælles vurdering afmobning i industrien. En vurdering, der tyder på, at etsted mellem 3 og 5 procent af medarbejderne har væretudsat for mobning eller krænkende behandling.

- Der er således ikke tale om en tværgående og systema-tisk undersøgelse af hele industrien, men en vurdering afforekomsten af mobning og krænkende adfærd ud fraerfaringer fra en stor mængde enkeltvirksomheder.

- Der er derimod ikke uklarhed om DI’s og CO-industrisholdning til mobning og krænkende behandling. Organi-sationerne er enige om, at mobning ikke kan accepteres ogikke hører hjemme på en arbejdsplads. Det giver storeskader på ofrene. Det giver dårligt arbejdsmiljø og harnegativ indflydelse på virksomhedens resultater og kon-kurrenceevne, siger Peter Dragsbæk.

OK at fyresekretariatschefDet var i orden, at Finansforbundet i forbin-delse med en større sag om insiderhandel i2000 fyrede og bortviste forbundets sekretari-atschef. Østre Landsret har nu fastslået, atsekretariatschefen opførte sig så illoyalt modforbundet, at det var berettiget, at han blevbortvist. Den bortviste chef havde rejst kravom ca. 1,3 millioner kroner i erstatning for

ulovlig bortvisning. Efter dommen skal han istedet betale Finansforbundet 50.000 kroner isagsomkostninger.

I forbindelse med fortrolige drøftelser om enkommende fusion mellem RealDanmark ogDanske Bank blev en anden ledende medar-bejder i Finansforbundet sigtet for insiderhan-del. Han har senere fået en dom på seks måne-ders fængsel, ligesom hans gevinst på 1,3 mil-lioner kroner er konfiskeret.

Under hele forløbet af skandalen i forbundet

undlod sekretariatschefen at oplyse, at hanselv havde opkøbt aktier. Først da bag-mandspolitiet mødte op med en sigtelse forinsiderhandel, fortalte han sin forbundsfor-mand om aktiekøbet, hvorefter han blev bort-vist. Sagen er senere frafaldet, da politiet ikkekunne bevise, at sekretariatschefen havdekendskab til fusionen, to dage før han officieltfik besked på det af forbundsformanden.

Gravide får erstatning forulovlig fyringDet var ulovligt, at staten i forbindelse med en større fyringsrunde i Miljø-ministeriet fyrede tre gravide medarbejdere. Københavns Byret har i denførste af fyringssagerne tilkendt den fyrede, gravide medarbejder ni måne-ders løn svarende til ca. 230.000 kroner som erstatning for fyringen. De toandre sager er endnu ikke afgjort.

Det var Dansk Magisterforening, der var gået til domstolen for at få kendtfyringen af det gravide medlem ulovlig.

Formanden for DM, Ingrid Stage, siger til dagbladet Politiken, at i en tid,hvor der fyres folk i den offentlige sektor, skal man passe på, at kvindernesligestilling på arbejdsmarkedet ikke undermineres. Miljøstyrelsens direktør,Steen Gade, afviser, at styrelsen fyrer ansatte, fordi de er gravide. I den kon-krete sag skete fyringerne på baggrund af en vurdering af kvalifikationer,kompetence og ud fra hvad Miljøstyrelsen har brug for i fremtiden, sigerhan til bladet.

Skolepraktik sikrer arbejdskraftSkolepraktik er nødvendig, hvis virksomhederne fremover skal have denfaglærte arbejdskraft, som de har behov for. Det viser en rapport fra Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, ”Erhvervsuddannede og deres beskæftigelseefter endt uddannelse”. Den viser samtidig, at mange unge med indvan-drerbaggrund samt revalidender og aktiverede er afhængige af skoleprak-tik som adgangsvej til en erhvervsuddannelse. LO-sekretær Harald Børstingmener på den baggrund, at arbejdsgiverne og regeringen bør droppe alleplaner om at afskaffe eller begrænse adgangen til skolepraktik.

- Jeg var bitter. Jeg var skuffet. Jeg gik ibaglås.

Sådan beskriver 57-årige Ivan Olesensin reaktion, da han blev afskediget fraRanders Reb, fordi produktionen flyttertil Litauen. Han fratrådte 31. december2002.

- Jeg havde håbet på at jeg kunne bliveher, til jeg bliver 60 år, tilføjer han. Sam-tidig ville jeg så kunne holde 25 års jubi-læum.

Selv om Ivan Olesen måtte stoppe sitarbejdsliv på Randers Reb i utide, efter22 år, er han alligevel ikke endt som enbitter gammel mand:

- Det kan jeg takke Erik Larsen fraAMU for, fortæller Ivan Olesen. Jeg villealdrig selv have fået den idé eller den”vilde” tanke, at jeg kunne gøre minhobby til mit arbejde.

Ifølge eget udsagn var Ivan Olesentvær, sur og indesluttet, efter at han blevfyret fra sit arbejde. Han afviste nærmestbåde tillidsrepræsentant Per Sørensen ogAMU-repræsentant Erik Larsen, da hanblev opsøgt.

- Jeg vil ingenting, lød Ivan Olesensnye slogan.

Men Erik Larsen gav ikke op:- Hvad laver du i din fritid? ville han

vide.- Jeg hugger sten, sagde Ivan Olesen.- Hvad så med at blive stenhugger?

sagde Erik Larsen.- Jamen – kan det lade sig gøre? sagde

Ivan Olesen.

- Vi kan da prøve, svarede Erik Larsen.På nuværende tidspunkt ser det fak-

tisk ud til, at Ivan Olesen kan komme iarbejde som medhjælper for en lokalstenhugger. Han skal deltage i et 6 ugerlangt kursus i stenhugning på TekniskSkole i Haslev i april.

I november – kort før sin fratræden –var Ivan Olesen i en uges praktik vedstenhugger Frede Kriegbaum, Randers.

Efter planen skal han fortsætte ved denlokale stenhugger, når han har været påkursus.

�


Postbesørget blad (0900 KHC)


� Tre år før sit 25 års jubilæum blev 57-årige Ivan Olesen afskediget fra RandersReb.

Ivan i lære ved lokal stenhuggerBitterhed forsvandt, da Ivan Olesen fikchance for at gøre sin hobby til sit arbejde

clery annual report - the university of south dakota

Documents