CBS OBSERVER 7a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r 2 0 1 0

n y u n i v e r s i t e t s d i r e k t ø r - 2 e k s a m e n s k l a g e r - 6 - 7 o m r å d e s t u d i e r - 9 c b s o b s e r v e r - 1 0 - 1 5

Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag styringen allerede i dag.

Det kan nemlig ikke alene betyde 13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. Du får også adgang til

Career Academy med kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der hjælper dig med at få karrieren ud over rampen. Læs mere på studiemedlem.dk.

wwww.ca.dk

Tlf. 3314 9045

KICKSTART DIN KARRIERE I DAG

* Koster alm. sms-takst

PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk at få meldt dig ind i CA senest 14 dage efter sidste eksamen – eller forhåndstilmeld dig allerede i dag på ca.dk/dimittend.

VIND 13.368,-Se hvordan på studiemedlem.dk

67-juli10-ann-cbs-258x70mm.indd 1 20-08-2010 13:28:13

Tæppefald for CBS OBSERVER

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Det var ikke den stille og rolige start på det nye job, der ventede 37årige Hakon Iversen, da han den 9. august havde sin første arbejds-dag. Det var heller ikke starten på noget længerevarende introdukti-onsforløb for CBS’ nye universitets-direktør. Det sagde snarere ’Bang!’. Og det var så startskuddet på – i skrivende stund – syv hæsblæsende uger.

Hakon Iversen tiltrådte tre uger før CBS’ nye strategi skulle forelæg-ges bestyrelsen – midt i det hekti-ske afsluttende arbejde. Gennem de tre uger var CBS’ Leadership Team med meget stor sandsynlighed de mest fortravlede mennesker på Handelshøjskolen.

Lige på og hårdtSom del af CBS’ øverste ledelse bestod den nye universitetsdirek-tørs introduktionsforløb dermed i vid udstrækning af en uendelig møderække – med sine nærmeste nye medarbejdere, med sine nye kollegaer i CBS’ topledelse eller som del af ledelsen med centrale aktører i forhold til udformningen

af det endelige strategiudspil. - Det har været et voldsomt

arbejdspres – ret så lige på og hårdt, erkender Hakon Iversen, der på trods af (eller måske endda i kraft af) strategiproces-sens slutspurt har formået at både lære CBS-speak på rekordtid og få et rigtigt godt indtryk af CBS og de mennesker, der befolker Handelshøjskolen. Ikke at han var overrasket af kulturen, den var meget som forventet ud fra Hakons i universitetsverdenen, idet hans far er lektor på Københavns Universitet:

- Jeg er utroligt glad for det store engagement, jeg har oplevet hos stort set alle, jeg har mødt. CBS er en inkarneret argumentationskul-tur, og lysten til at involvere sig og sige sin mening er påfaldende – og strækker sig langt ud over arbejds-tiden. Man slipper ikke sit arbejde og CBS, når man går hjem. Jeg modtager mails fra medarbejdere med deres uforbeholdne meninger, skrevet klokken sent om aftenen. Det har været inspirerende, fortæl-ler Hakon Iversen.

Hektisk år forudeVedtagelsen af CBS’ nye strategi var blot startskuddet på en ny kæmpe-opgave. Udmøntningen af strategien fordrer en omgearing og udvikling

af CBS’ organisationsstruktur, hvor der blandt andet er tanker om at etablere mere standardiserede for-melle administrative samspilsflader mellem fællesadministrationen og institutterne.

- Hvis nogen tror, at tempoet bliver sat ned nu, så tager de fejl, siger Hakon Iversen, der som uni-versitetsdirektør og dermed øverste chef for fællesadministrationen skal stå i spidsen for mange elementer og tiltag i den kommende foran-dringsproces og vil være dybt invol-veret i langt de fleste.

Ikke at opgaven på nogen måde kyser ham, selv om han har meget stor respekt for den store udfor-dring:

- Jeg var i Transportministeriet gennem en række større reform-processer, som blandt andet mun-dede ud i etableringen af Center for Økonomi og HR (og IT mv.) i departementet. Der gik mit engage-ment fra fastlæggelse og forhand-ling af de helt store linjer til at have fingrene helt nede i teknikken – og HR-aspektet, den interne service og lignende fyldte rigtig meget, fortæl-ler den tidligere ministerielle øko-nomi- og HR-chef.

Ud fra Hakon Iversens optik, så har strategiprocessen givet et godt og solidt fundament at arbejde videre ud fra:

- Der er gennem strategiproces-sen blevet udført et godt og stort forarbejde til de kommende struk-turforandringer. Det var en uhyre interessant og spændende proces at ankomme i slutningen af, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, hvad inddragelse af medarbejdere angår. Der har CBS noget at være

stolt af, siger den nye universitetsdi-rektør.

Bredt strukturelt opløbHakon Iversen har store forvent-ninger til at kunne etablere en tilsvarende høj grad af medarbej-derengagement i strukturprocessen, der for hans vedkommende i vid udstrækning kommer til at fokusere på, hvordan forslagene fra strategi-processens arbejdsgruppe 7.2. bedst kan tilpasses og implementeres.

- Jeg forestiller mig noget paral-lelt, hvor medarbejderne med eks-pertindsigten i, hvordan arbejdsop-gaverne bliver udført i dag, bliver inddraget gennem arbejdet gennem dialog med den nyetablerede pro-jektorganisation og dens reference-grupper. Hensigten er at ende op med et bredt legitimeret resultat, som i hvert fald de fleste kan se fornuften i, siger universitetsdirek-tøren.

Den nye projektorganisation, PMO, blev lanceret mandag den 20. september. Den består af otte CBS-medarbejdere, der er blevet trukket ud af den daglige drift, mens pro-jektet står på, og har fået en eks-tern projektleder, Peter Jonasson, hentet til at koordinere processerne og sikre, at ingen gode idéer bliver tabt på gulvet.

Under PMO bliver der så etable-ret en række referencegrupper, der består af cirka 60 relevante med-arbejdere, studerende og chefer. Referencegrupperne skal arbejde med at afdække de bedst mulige strukturændringer inden for deres respektive områder: økonomi, ny økonomimodel og indkøb, HR, kommunikation, campus, IT samt

forsknings- og ph.d.-support. - Jeg vil gerne understrege, at

der ikke er tale om noget på for-hånd givet resultat – vi tager fat på et reelt stykke analysearbejde. Resultaterne skal vokse indefra og op igennem CBS. Det betyder, at de bidrag og ideer, projektorganisatio-nen modtager fra de involverede medarbejdere, vil blive taget alvor-ligt og behandlet som en værdifuld ressource, fortæller Hakon Iversen og pointerer:

- Formålet med at tage den intel-lektuelle udfordring op, som denne grad af inddragelse udgør, er ikke bare at tydeligt vise de involverede medarbejdere, at vi vil dem. Det skal også gøre det tydeligt, at de har et medansvar for, at processen hurtigt og grundigt munder ud i de bedst mulige resultater for CBS som helhed.

Et kommunikationsmaratonDen brede inddragelse og hen-sigten om at sikre mest mulig transparens i processen for-drer én ting – og meget af den. Kommunikation, kommunikation og atter kommunikation – og Hakon Iversen kommunikerer på livet løs. Universitetsdirektøren bruger CBS’ medarbejderportal CBSshare offen-sivt, og der vil blive meldt løbende ud, hver gang der er noget relevant materiale at melde ud om.

Ikke at det nogensinde vil være nok – ikke på CBS.

- Selv hvis jeg ikke sov og arbej-dede 24/7, ville jeg altid være bagud i forhold til information. Behovet er umætteligt, konstaterer Hakon Iversen.

1

Ny universitetsdirektør i fuldt firspringHakon Iversens fødder nåede kun lige at ramme CBS’ bonede gulve, før de skulle spæne hen ad dem. Første arbejdsdag som ny universitetsdirektør trådte han ind midt i slutspurten for CBS’ nye strategi, og der er kun blevet accelereret siden. CBS OBSERVER har løbet ham op og bringer et opstartsinterview

Af Bjørn HyldkrogAf Rie Neuchs

t i lt r æ d e l s e

37-årige Hakon Iversen bor på Frederiksberg, så i det mindste har CBS’ nye universitetdirektør ikke skulle lægge den store pendlertid oven i de lange arbejdsdage, hans første par måneder på jobbet har båret præg af.

Hakon Iversen – Blå BogStatus 37 år, gift, to børn

2008-10 Transportministeriets departement, Center for Økonomi og HR – koncernøkonomichef

2007-08 Transportministeriets departement, Banekontoret – kontor-chef

2006-07 Statsministeriet – specialkonsulent

2006 Finansministeriets Departement, Finanslovkontoret – spe-cialkonsulent

2005-06 Finansministeriets Departement, Udgiftspolitisk Center – specialkonsulent

2004-05 Finansministeriet – budgetråd udsendt til Den Danske Repræsentation ved EU, Bruxelles

2002-04 Finansministeriets Departement – fuldmægtig i kontor ved-rørende EU’s budget og strukturpolitik

2001 Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet

1999-2001 DR P1 – freelance kommentator og programmedarbejder på radioprogrammet ’Indblik’

2000 Bertel Haarder, MEP og næstformand for den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet – assistent

1999 Premierløjtnant af Reserven (sprogofficer) med speciale i russisk, aktiv frem til 2006

1995-97 Forsvarsministeriets Internationale Afdeling – studenter-medhjælp

1993-94 Den Koordinerede Tilmelding, Københavns universitet – studentermedhjælp

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 3

Er du i gang med en kandidatuddannelse,

men ønsker at blive god til at formidle din

faglige viden i et læse venligt sprog? Så er

tillægs uddannelsen i journalistik det rigtige

valg for dig.

På tillægsuddannelsen lærer du de journalistiske

arbejds metoder, der gør dig i stand til at vinkle en

historie samt til- og fravælge oplysninger. Du lærer også

at definere din målgruppe og formidle dit fag i et aktivt

sprog. Og så kommer vi ind på, hvilke medier du kan

benytte til konkrete opgaver, og hvornår det er relevant

at kontakte pressen.

> Tillægsuddannelsen henvender sig til

kandidatstuderende og varer ét semester.

> Semestret kan meritoverføres og indgår som en

del af dit studie.

> Uddannelsen er gratis og SU-berettiget, og

undervisningen foregår på Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole i Århus.

Læs mere om tillægsuddannelsen i journalistik og

tilmeld dig på www.journalisthojskolen.dk under

Merit uddannelser.

Tilmeldingsfristen er: 15. oktober 2010.

knivskarpTag tillægsuddannelsen

i journalistik

stine Godsk MalMstrup

statskundskab på københavns

universitet

– Mit fag er min solide basis for min viden.

Journalistikken er måden, jeg formidler

på. Den kombination giver mig en kæmpe

fordel - lige meget om jeg ender i en for-

valtning, i kommunikations branchen eller

som journalist.

thoMas MølGaard

Cand.merc i iværksætteri, viden og

innovation fra Ålborg universitet

– Som økonomikonsulent skal jeg kunne

forklare såvel komplicerede skatteregler

som regnskabstekniske spidsfindigheder

til ganske almindelige mennesker både

skriftligt og mundtligt. Disse kompeten-

cer blev styrket betydeligt på tillægs-

uddannelsen.

Bliv

til at forMidle dit faG

journalisthøjskolenXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXX

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n4

De fleste husker ham nok for kam-pen mod Ungdomshuset II, bevæb-net med hund i snor, brosten af pap og håbet om at redde kultur-huset på Dortheavej. Studerende på CBS kender måske Rasmus Jarlov under lidt mere fredelige omstæn-digheder, nemlig som ekstern lek-tor i finansiering på HA (Almen).

En solskinsdag midt i september møder jeg den konservative politi-ker på Dalgas Have til en snak om, hvad han som nyudnævnt Formand for Uddannelsesudvalget på Christiansborg per første september 2010 vil gøre for studerende på de danske universiteter.

Hænderne fulde af politik 33-årige Rasmus Jarlov er uddannet cand.merc i applied Economics and Finance fra CBS. Under sin studie-tid sad han tre år i Studienævnet på HA(Almen) og var derudover for-mand for Landssammenslutningen af Moderate Studenter (forhenvæ-rende studenterorganisation red.).

- Jeg er meget taknemlig for min opvækst på CBS og kan helt klart trække på mine erfaringer fra min tid i studenterpolitik. Dengang sad jeg som formand for MS og kæm-pede deres sag, i dag sidder jeg på den anden side af bordet med forhandlinger for hele uddannelses-systemet, fortæller Rasmus Jarlov, der ud over at sidde i Folketinget også er medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Listen over Jarlovs politiske bedrifter er lang. Hertil kan så nævnes en række ordførerposter, så som kommunal-, kultur- og medieordfører (K). Desuden er han stifter af Skattevagten, Borgere mod Klimavold og leder af mod-standen mod Ungdomshuset i Nordvestkvarteret.

Selv lidt af en aktivistDen måde, som Rasmus Jarlov til-kendegiver sine politiske budska-ber på, er måske lidt utraditionel. Men hertil siger Rasmus selv:

- Den bedste måde at ned-kæmpe auto-nome aktivister på er at slå dem med deres egne midler.

Derfor valgte Jarlov sidste år under COP15 topmødet at stå i spidsen for bevægelsen af Borgere mod Klimavold.

- Demonstrationer er en god ting, men jeg bryder mig ikke om aktivister, der kæmper fysisk mod systemet, og som ødelægger Københavns gader, lyder det fra en oprigtig Rasmus Jarlov, der selv har

alle tilladelser på plads, inden han fredeligt og med lidt god dansk humor tager til demo.

- Jeg er faktisk i gang med at planlægge den første demon-

stration for nedskæringer

på efterlønnen, tilføjer Rasmus

og skynder sig at fastslå:

- Vi skal satse på Danmarks

fremtid frem for at sponsorere nogle førtidspensionister, der ren-der rundt og spiller golf.

Ny SU-reformNår det kommer til Danmarks fremtid er budskabet klart: De studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til statskassen!

De konservative har stillet forsla-get om at belønne dem, der hurtigt

kommer i gang med en videregåen-de uddannelse, og straffe dem, som har mere end to sabbatår.

- Løsningen er enkel og omkost-ningsneutral, siger Rasmus Jarlov og uddyber:

- Der skal være en belønning på 10.000 kroner til de studerende, der gør deres første år færdig på en videregående uddannelse senest tre år efter, at deres adgangsgivende eksamen er taget. Hvis man deri-mod holder mere end to sabbatår, skal der kun være SU at få på nomineret tid.

En SU-reform indgår i regerin-gens nye arbejdsprogram for efter-året, men forslaget fra de konserva-tive er endnu ikke vedtaget.

Rasmus Jarlov mener også, at der i fremtiden ikke skal være noget loft for, hvor meget man som stude-rende må tjene ved siden af SU’en.

Gruppeeksamen in igen?Videnskabsminister Charlotte Sahl-

Madsen (K) arbejder for tiden på at genindføre gruppeeksamen i de danske uddannelsesinstitutioner. Selv om de konservative i 2005 var med til at afskaffe gruppeeksamen, erkender Jarlov partiets kursskifte og konstaterer:

- Bare fordi vi selv har imple-menteret noget, er det ikke sikkert, at det virker. Når det så er sagt, så ønsker vi os selvfølgelig ikke til-bage til tiden, før gruppeeksamener blev afskaffet – det er kun skriftlige opgaver, der skal udarbejdes i fæl-lesskab. Mundtlige eksaminationer skal stadigvæk være individuelle, siger Rasmus Jarlov og bruger så lidt tid på at afkræfte påstandene om yderligere nedskæringer på uni-versitetsområdet.

CBS’ rolle i samfundetIfølge Jarlov er et godt studieliv præget af struktur, planlægning og undervisning af høj kvalitet. Som han oplever det, ønsker de stude-

rende at få noget solidt ud af studie tiden og samtidig have det sjovt.

- Universiteterne er flagskibe for Danmarks velstand og hele sam-fundsøkonomien. Det er deres rolle at genere viden og gøre Danmark til et oplyst samfund. Jeg finder det positivt, at CBS som universitet er så markedsorienteret, men institut-terne kan sagtens blive bedre til at koble sig på erhvervslivet, slår Rasmus Jarlov fast.

Hvad udformningen af specialer angår, så mener Rasmus Jarlov, at det ofte bliver lidt for akademisk. Hertil knytter han kommentaren:

- Teori er god at bruge, men det at lave teorien som del af et spe-ciale er at skyde over mål.

Afslutningsvis fortæller uddan-nelsesudvalgsformanden, at han ser frem til efteråret, hvor han igen vil være at finde som ekstern lektor på Solbjerg Plads.

1

CBS’er for den uddannelsespolitiske bordendeEr der en ny SU-reform på vej? Kommer der nedskæringer på universitetsområdet? Og hvordan er de konservatives syn på Danmarks fremtid ud fra en universitetspolitisk vinkel? Det og meget mere spørger CBS OBSERVER den nyudnævnte formand for Folketingets uddannelsesudvalg om

Af Fie TiedtFoto: Rie Neuchs

s t u d i e p o l i t i k

‘Jeg er faktisk i gang med at planlægge den første

demonstration for nedskæringer på

efterlønnen.

Rasmus Jarlov er en markant kommunal- og folketingspolitiker for Konservative, men han var også en markant studenterpolitiker, mens han læste på CBS, hvor han blev cand.merc.(AEF) og i dag er ekstern lektor.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 5

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte søger folk med ambitioner. Læs mere om vores rekrutteringsevent på www.karriere.deloitte.dk.

Business Consulting inviterer.Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser? Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende case- dag og giver dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er noget for dig.

Fredag den 29. oktober kl. 12:00-22:00

Send dit cv og relevante karakterer senest den 15. oktober 2010 til dkbc@deloitte.dk.

Offentligt eller privat

Historiske og aktuelle

udfordringer i politik og økonomi

Lars Bo Kaspersen, Joachim Lund

& Ole Helby Petersen

Denne bog rummer en række eksempler på,

hvordan man kan studere forholdet mellem pri-

vat virksomhed og individuel ageren på den

ene side og statslig regulering og offentlige

organisationer på den anden. Bidragene er

koncentreret om tre temaer:

– International politisk økonomi mellem stat

og marked

– Mellem private virksomheder og statslige

interesser i Danmark

– Politisk kultur: Forholdet mellem offentligt og

privat i politisk-økonomiske organisationer.

ISBN 978-87-574-2167-5

1. udgave 2010

323 sider – hæftet

Pris kr. 450,00 (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Professional Oral Communication

in English

Margrethe Smedegaard Mondahl,

Lisbet Pals Svendsen & Jonas Rasmussen

This book is intended for all users of English

oral communication for business purposes.

Students and practitioners alike.

Professional Oral Communication takes a 21st

Century perspective on what it means to be an

adult, professional learner of English, how the

individual learner may consciously work to pro-

fessionalize his or her existing competences,

how these competences fit into the strategic

considerations of today’s business organizati-

ons, and how English is used as a business

lingua franca and what the implications are of

this use.

ISBN 978-87-629-0381-4

1. udgave 2010

105 sider – hæftet

Pris kr. 125,00 (inkl. moms)

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk

Handelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

r e d i g e r e t a f t h o m a s e d v a r d s e n

n y t o g n o t e r

Gruppeeksamen kommer returVidenskabsminister Charlotte Sahl-Madsen barsler med ideen om at genindføre gruppeeksa-menen. Det sagde hun ifølge en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) på et debatmøde på Århus Universitet. Det er et opgør med den lov fra 2005, som både erhvervs-livet og universiteterne var utilfredse med. Et af de mest fremtrædende argumenter dengang var, at de studerende skal lære at arbejde sammen.

- Det er afgørende for uddannelseskvaliteten, at eksamensformen stemmer overens med, hvordan undervisningen er skruet sammen. Eksamensformen skal ligge i naturlig forlængelse af undervisningen, så man reelt afprøves i det, man har lært. Der giver for eksempel ingen mening at eksaminere studerende individuelt, hvis de har skrevet en opgave i grupper, udtaler formanden for DSF, Mikkel Zeuthen.

Brugerbetaling – kedelig og problematisk løsningDer er nødt til at komme flere penge i kassen, hvis universiteterne skal nå verdenstoppen. Så kontant er udmeldingen fra rektorerne på Århus Universitet og CBS i Berlingske Tidende (22.09.2010). Det huer ikke Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der dog understreger, at der er brug for flere penge til uddannelse:

- Forslaget er gammel gift i nye sprøjter. Men det siger noget om universiteternes tilstand. Det er alvor, når to rektorer stiller så dårlige forslag. Jeg er dog enig i, at der er et stort behov for investeringer. Pengekasserne rækker simpelthen ikke til at give os ordentlig undervisning med for eksempel timer og vejledning nok, siger DSF-formand Mikkel Zeuthen og påpeger, at et nyt ph.d.-projekt har afdækket, at brugerbetaling vil give en social slagside i samfundet, og at de lande, der ikke har brugerbetaling, faktisk har det laveste frafald blandt studerende.

Hos CBS Students er man også afvisende, men ser stort behov for at få tilført flere penge til uddannelserne. CBS Students’ formand, Emil Fuglsang mener, at det uden flere timer, mere interaktion og mere feedback vil blive svært at konkurrere internationalt i fremtiden, men stu-denterorganisationen overvejer også andre muligheder.

- Vi kan undersøge værdier i flere partnerskaber med erhvervslivet, som jo skal leve af den arbejdskraft, vi leverer i fremtiden. Jeg tror, at vi kan skabe nogle win/win situationer i et sam-arbejde, men det kræver, der tænkes i helt nye retninger, siger Emil Fuglsang, der yderligere henviser til OECD rapporten ‘Education at a Glance 2010’, der viser, hvorledes brugerbetaling på universiteter i andre OECD-lande på sigt erstatter, og ikke supplerer, de offentlige tilskud.

- Hvis brugerbetaling over en årrække blot erstatter et dalende offentligt tilskud, får vi som studerende ikke bedre uddannelse. I stedet bliver det defacto en yderligere beskatning af stu-derende, uden at de får noget for pengene. Og det er problematisk for et fremtidigt vidensam-fund, påpeger Emil Fuglsang.

Hjælp til kommende projektledereStuderende kan nu blive bedre til projektledelse og lære mere om den nyeste forskning om emnet. Det kan de ved at oprette en profil på erhvervsforeningen Dansk Projektledelses hjem-meside. Det er særligt nyttigt for studerende, der har en interesse i projektledelse eller har ambitioner om at forske og undervise. Der er både muligheder for match-making med forske-re og professionelle projektledere og for at læse de nyeste publikationer om emnet. Læs mere om hjemmesiden og tilmeld dig på www.rd.danskprojektledelse.dk.

Finansforum er ny debatstarterBorsen.dk har lanceret et spændende nyt diskussionsforum, der er et tiltag rettet mod interes-serede i hele paletten fra reklamebranchen til IT og finans med videre. Som noget helt nyt vil forummet blive frekventeret af debatstartere i den tunge klasse. De højtprofilerede direktø-rer, politikere og andre med en stor indsigt i erhvervssammenhænge, der skal sparke gang i debatten, vil tælle folk som for eksempel Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Stine Bosse, Mogens Lykketoft, Jesper Kunde, Steen Hildebrandt og Jens Moberg. Idémanden bag forummet er den purunge Nicholas Weiling på 16 fra Ry. Han fik ideen, da han selv manglede et sted at disku-tere erhvervsliv med andre fra hans aldersgruppe. Alderen har dog ikke været en hæmsko, og hjemmesiden kører allerede på fuld tryk. Se mere på http://finansforum.borsen.dk.

Skandinaviens første private equity konferenceEn gruppe studerende fra CBS er i færd med at arrangere den hidtil største Skandinaviske Private Equity konference. Konferencen har nogle af de helt store konsulenthuse, banker, fonde og ’managing directors’ på programmet og vil have tre keynote speakers samt ni pane-ler til at sparke debatten i gang. Stefan Bruun og Henrik Lysgaard, der er initiativtagere til konferencen, glæder sig over den store over den store respons og engagementet fra erhvervsli-vet, og respekten er gensidig:

- Jeg er meget imponeret over de studerendes ledelses-, salgs-, netværks- og kommunika-tionsevner. De har på meget kort tid tiltrukket nogle af industriens største navne, siger Mads Faurholt, tidligere McKinsey-konsulent og entreprenør. Deltagerne på konferencen vil være en blanding af professionelle fra erhvervslivet, samt top-studerende fra de skandinaviske business schools. Begivenheden vil finde sted den 12. november på Marriott i København. Man kan læse mere om hele arrangementet på www.pe.conference.com.

Studerende vandt årets CBS Campus RelayDet blev et hold CBS-studerende, som kaldte sig ’Team Nike’, der tirsdag den 21. september kunne stille sig på sejrsskamlen efter CBS’ årlige stafetløb. Løbet gennemførte de på 30:37 minut-ter, og ud over hæderen gav indsatsen også præmier i form af løbesæt fra revisions- og rådgiv-ningsfirmaet KPMG, der er en af CBS’ Corporate Partners, og gavekort til boghandlen saxo.com.

Det var fjerde gang, CBS inviterede sine studerende, medarbejdere, samarbejdspartnere og naboer til stafetløb. Stafetløbet har hen over de år udviklet sig til lidt af et trækplaster. Der var i år tilmeldt 192 hold, hvilket løber op i knap 800 deltagere – heriblandt CBS-studerende og medarbejdere, Corporate Partners og naboer fra Frederiksberg Campus. 1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n6

Eksamensklager er ikke noget nyt. Når en studerende klagede i gamle dage, gik den begrundede klage lige lukt i klørene på bedømmeren, der kunne sætte karakteren op eller bibeholde den. Først da fik den studerende mulighed for at kom-mentere på bedømmerens udtalelse ved at sende klagen videre i anke-nævnet.

Den proces er nu vendt helt på hovedet, og der er både godt og dårligt nyt ved den helt nye frem-gangsmåde.

Den største forandring i det nye system er, at man som udgangs-punkt slet ikke kan få ændret sin karakter. I stedet er det bedste, man kan opnå, et tilbud om ombe-dømmelse eller omprøve. Her giver det dog mening som studerende at tage et dybt åndedrag, for siges der ja, kan karakteren ikke kun gå op, men også ned.

Eksamensklagens fem trinHvis prøven var mundtlig, må man

have gang i snakketøjet igen. Men hvis prøven var skriftlig, er det den samme opgave, der skal bedømmes igen. Men den nye bedømmer får dog ikke visket tavlen helt ren.

I begge til-fælde får den nye bedømmer ikke bare den skrift-lige eksamens-besvarelse eller nye mundtlige præsentation. De modtager også den indledende klage, begrundel-sen for den oprindelige karakter, klagerens svar til denne begrun-delse og den endelige begrundelse for, at man er blevet bevilget en ombedømmelse. Det er nemlig de fire skridt, man skal igennem, når man klager i det nye system.

Det er også som noget helt nyt dekanen – her på CBS uddannelses-dekanen, der kommer til at bestem-me, om man overhovedet skal have muligheden for en ombedømmelse

eller omprøve. Derfor er det også kun, hvis deka-nen afviser kla-gen, at man kan anke i det nye

system.Og ombedøm-

melsen er det bedste resultat af klagen, man kan håbe på. Når opgaven så er blevet

ombedømt, og karakteren for den enten er

sat op, ned eller bibeholdt, kan

der ikke længere klages.

Nu må og skal man acceptere sin karakter.

CBS Students er kritiskePå grund af muligheden for karak-ternedsættelse mener CBS Students-formand Emil Fuglsang, at det nye system er uheldigt:

- Mig bekendt er der ikke andre klagesager inden for det offentlige, hvor det kan lade sig gøre at blive straffet for, at man klager over, at der er noget galt. Og jeg synes, at

det er kritisabelt, at at en stude-rende ikke kan klage, hvis man i omprøven bliver udsat for dårlig behandling, bare fordi det er en klage, siger Emil Fuglsang.

Students-formanden advarer imod, at det forhold, at karakteren nu kan sættes ned, i værste fald får en afskrækkende effekt. Han mener, at der i stedet burde foku-seres på at skabe et bedre system, hvor de studerende får langt færre årsager til at klage.

Samtidig opfordrer Emil Fuglsang studerende, der enten er forvir-rede over de nye regler eller bare vil have hjælp til at lave en god klage, til at komme ned forbi CBS Students kontoret.

Mere fleksibilitet for CBSHos det officielle CBS glæder man sig over, at eksamensklageproces-sen nu er blevet mere fleksibel, men til gengæld væsentlig mere omstændelig og langstrakt. Nu er det CBS selv, der afgør klagen, og hvem der eventuelt skal indhentes udtalelser fra, frem for som tidlige-re, hvor klager efter et fast system altid blev sendt til bedømmer, også selv om det var pensum, der blev klaget over.

Chefkonsulent i uddannelsesde-kanens dekansekretariat, Thomas Werner Hansen, mener heller ikke, at risikoen for karakternedsættelse vil vise sig at blive et stort problem:

- Det er jo typisk dem, der vir-keligt føler et problem med deres karakter, der klager. Derfor tror jeg også, at vi kun sjældent vil se karakterer, der bliver sat ned, mener Thomas Werner Hansen.

Chefkonsulenten påpeger des-uden, at den studerende er beskyt-tet godt i processen, hvor der hele vejen igennem skal gives skriftlige begrundede svar.

De nye regler for eksamensklager er allerede trådt i kraft, så tiden vil vise, hvordan de kommer til at fun-gere i praksis. 1

Gratis

a-kassefor studerende - tjen 13.368 kr.

Meld dig ind i AAK senest 1 år før, du afslutter din bachelor- eller kandidatuddannelse. Som studerende betaler du 0 kr. i kontingent og undgår karensmåneden, når studiet afsluttes - og tjener derved én måneds dagpenge til en værdi af 13.368 kr. (2010).

Meld dig ind på aak.dk eller SMS aak til 1919, hvis du vil vide mere

Total forandring i regler for eksamensklagerNår studerende i fremtiden klager, er det bedste, de kan håbe på, en ny bedømmelse. Skulle det lykkes at få den, kan karakteren som noget nyt sættes ned. CBS mener, at det nye system rummer såvel fordele som ulemper, mens CBS Students er kritiske. Velkommen til en hel ny verden for eksamensklager

Af Thomas EdvardsenGrafik: René Lynge

a n k e s y s t e m

‘Mig bekendt er der ikke andre klagesager inden for det offentlige, hvor det kan

lade sig gøre at blive straffet for, at man klager

over, at der er noget galt. Og jeg synes, at det er kritisabelt, at at en

studerende ikke kan klage, hvis man i omprøven bliver udsat for dårlig behandling, bare fordi det er en klage.

Emil FuglsangFormand for CBS Students

CBS OBSERVER har fået revi-deret den grafiske oversigt, der tidligere er blevet udarbejdet om klageproceduren ved eksa-men, og som mange har fun-det nyttig. Grafikken, der ses på modstående side, vil også blive lagt på webavisen.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 7

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n8

Der er kunst i vandrehallen på Solbjerg Plads. Og i CBS Biblioteket. Mere præcist pryder ti værker af kunstnere som Niels Reumert, Anita Jørgensen, Nina Sten-Knudsens med flere det offent-lige rum. Og som med al kunst i det offentlige rum, så kan man – hvis man er heldig – finde et lille skilt med navnet på værket og kunstneren.

Så kommer det store spørgsmål; Vil du vide mere? Det kan man faktisk – få mere at vide (hvis man er heldig – stregkoderne er nemlig blevet fjernet én gang ved en fejlta-gelse). Og om det er skulptur eller skilderi, så skal man tænke i mobil med kamera, 2D og stregkoder.

Som pilotprojekt er de ti umid-delbart offentligt tilgængelige kunstværker på Solbjerg blevet udstyret med 2D stregkoder, pla-ceret som et lille naboemblem ved deres side. Med dem og en mobil-telefon med kamera og internetad-gang kan beskueren hurtigt skaffe sig uddybende information om kunstneren – og endda interaktivt dele kunstoplevelsen og kommen-tere på værkerne.

Download din app2D stregkodeapplikationen kan anvendes på over 99 procent af alle mobiltelefoner udstyret med kamera og internetadgang. Selve 2D stregkodescanner applikationen får man ved at sende en SMS med teksten ’CBS’ til 1220, hvorefter man modtager et link til download, som man så skal acceptere. Og så kan man ellers scanne sig frem til oplysninger om ti kunstværker på Solbjerg Plads – indtil videre. For det er ikke meningen med projek-tet, at det skal føre til en komplet guide over samtlige kunstværker på hele CBS, selv om det kunne være nok så fortjent.

Projektet med 2D stregkoderne – der er etableret i Center for Applied ICT-regi (CAICT) som del af det storstilede DREAMS pro-jekt i samarbejde med Institut for Afsætningsøkonomi – vil forløbe som et forsøg på ubestemt tid. Dets formål er simpelthen at klarlægge, om CBS’ 16.000 studerende er klar til teknologien. For der er ganske andre og gode grunde til, at tekno-logien skal indføres til CBS.

– Det er fremtiden. Bærerne af ny teknologi, det er de unge – her de studerende. Hvis de er fremme med teknologien, vil de bringe det videre med sig i deres fremtidige erhvervsliv og fremme Danmarks konkurrencedygtighed, siger pro-jektlederen, professor og centerle-der for CAICT, Jan Damsgaard og fortsætter:

- Jeg tror, at vi inden for de næste to til fem år vil se en ’ket-chup-effekt’, og om få år vil vi se tilbage og ikke kunne forstå, hvor-dan vi har kunnet undvære denne teknologi.

Mulighedernes værktøjDer er nemlig lige så højt til lof-tet, hvad angår 2D stregkodernes anvendelsesmuligheder på CBS, som der er i Solbjerg Plads’ ind-gangshal. I støbeskeen er for eksempel et samarbejde med Facilities Management med henblik på at sætte 2D stregkoder op på skolens mange toiletter.

Okay? Mener du information om CBS’ VVS-leverandør? Nej! Husk at applikationen er interaktiv.

- Ved en enkelt skanning og kommentar vil de studerende selv kunne indberette fejl og skader direkte til rette vedkommende på CBS, frem for at skulle gennem betjent eller en ansat i informati-onsskranken først. Det vil medføre en meget større nøjagtighed i de informationer, som bringes videre, forklarer Jan Damsgaard og fort-sætter om 2D stregkodernes store potentiale for anvendelse i under-visningssammenhæng også:

- 2D stregkoden kan eksempelvis føjes til første slide på en præsen-tation, der så skannes af de stude-rendes mobiltelefoner, hvorefter de får adgang til hele præsentationen samt yderligere links, oplysninger og mulighed for interaktiv dialog via deres mobiltelefon.

Ud og se med CBSDet seneste nye? Ikke just. Selv om 2D stregkodeskanneren endnu er et relativt ukendt fænomen i Danmark, så blev teknolo-gien opfundet allerede i midten 1970’erne:

- Det er jo ikke en opfindelse i sig selv, før den for alvor bringes i anvendelse, påpeger Jan Damsgaard og nævner forskellige årsager til tek-nologiens sene opblomstring – blandt andet at den fornødne tek-nologi og dataplan i mobiltelefoner først er til stede og lettilgængelig nu.

Let tilgængelig har den været for de 100.000 danskere, der allerede har taget applika-tionen i brug. Det har for eksempel givet dem mulig-hed for at forsøde ventetiden hos for eksempel DSB, hvor den giver adgang til at kunne skanne de seneste musikvi-deoer, playlister og nyheder frem.

’Ketchup-effekten’ er altså klart inden for rækkevidde. Applikationen bruges udenfor, så hvorfor skulle den ikke kunne gøre sig nyttig her på CBS? Det må afprøves.

Efter en gennemgang af diverse

kunstværker med en sympatisk pro-jektleder af 2D stregkodepro-

jektet, vælger undertegnede ét ud, som gør ind-tryk; ”Bibliotek”

af Nina Sten-Knudsen. Koden

ved siden af værket skannes, og en kommen-tar efterlades

på websitet. Nu håber underteg-nede, at andre

vil trykke ”I like it” ud for kom-mentaren og selv anbefale

det. Applikation

med 2D stregko-delæsere på CBS er hermed blevet en fan rigere.

1

Kunsten at se kunst med meget mere i 2DDet er ikke kun mobiltelefonselskaberne der gør sig i apps til smart phones. CBS er med på beatet og i færd med at indføre en stregkodeapplikation, der i øjeblikket afprøves på ti kunstværker på Solbjerg Plads. Men i den nære fremtid…

Af Sofie Fossing HansenFoto: Liselotte Østergaard

m o b i l i n f o r m a t i o n

2D stregkoder på CBSDu kommer frem til denne side, når du skanner kunsten på CBS:

http://capi.cbs.dk/wordpress

Du kan læse om leverandøren af 2D stregkodeskannerne her: http://www.justscan.dk/home/

Om DREAMS projektet: http://www.mpp.cbs.dk/forskning/institutter_centre/projekter/dreams

‘2D stregkoden kan eksempelvis føjes til første slide på en præsentation,

der så skannes af de studerendes mobiltelefoner,

hvorefter de får adgang til hele præsentationen samt

yderligere links, oplysninger og mulighed for interaktiv

dialog via deres mobiltelefon.

Jan Damsgaardprofessor ved CAICT

Formålet med 2D stregkodeprojektet er at afdække, om CBS’ 16.000 studerende vil tage teknologien til sig. Professor Jan Damsgaard, der på billedet demon-strerer, hvor enkelt det er at skanne en stregkode med sin mobiltelefon, tror, at teknologien har en stor fremtid for sig på CBS og andre universiteter.

Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER

Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober

Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk

1

c b s o b s e r v e r

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 9

Humanistiske områdestudier droppet på CBSEn BA i områdestudier, der skulle afløse Amerikanske og Europæiske Studier fra den udløbende BA i International Virksomhedskommunikation, blev droppet i begyndelsen af 2010. Fremover vil Area Studies på CBS blive udbudt gennem BSc in Business, Language and Culture, Asian Study Programme og valgfag

Amerikanske Studier og Europæiske Studier har optaget deres sidste stu-derende. Der kommer ikke nogen bacheloruddannelse i områdestudier, der skal erstatte dem. Tanken om at etablere en BA i Area Studies, der skulle indlejre CBS’ humanistiske fagligheder fra Amerikanske og Europæiske Studier, er nemlig blevet droppet helt.

Det nærmeste man kan komme til, at dette er blevet meldt offentligt ud, er i oversig-ten over CBS’ uddannelser. Her står der for BA i International Virksomhedskommunikation (IVK) – Europæiske Studier eller Amerikanske Studier kombineret med et sprog: ”(NB! Sidste optag på uddannelsen er 2010)“.

At Amerikanske og Europæiske Studier som del af omstrukturerin-gen af IVK-uddannelsen implicit ville skulle ophøre i deres eksiste-rende form var kendt. Men at der ikke ville blive etableret nogen BA i Area Studies var ikke.

Ny BA-uddannelse opgivetIVK, der på CBS i hovedsa-gen består af Amerikanske eller Europæiske Studier og et sprog, stod for at blive udbudt for sidste gang i 2010. Uddannelsen skulle ”afløses af en nyudviklet og nyak-krediteret BA i områdestudier: sta-digvæk engelske og amerikanske studier og med nogenlunde samme sprogvalg, men i en integreret fag-lig ramme, som handler om globali-sering og knowledge management”. Det var det erklærede opdrag for en arbejdsgruppe, der under CBS’ prodekan for uddannelser Sven Bislev havde haft til opgave at

”skabe et nyt BA-områdestudium”. Arbejdsgruppen, der tog hul på

sit arbejde ultimo august 2009, havde frem til maj 2010 til at få skruet et fornuftigt forslag sam-men, der kunne godkendes af CBS’ direktion og bestyrelse og derefter akkrediteres i evalueringsinstitutio-nen ACE Denmark. Dens bestræ-belser blev bragt til ophør i februar 2010. Da havde uddannelsesdekan Jan Molin deltaget i et møde, hvor han blev præsenteret for arbejds-gruppens foreløbige oplæg til en ny bacheloruddannelse i områ-destudier – en BA in Knowledge Management and Globalization.

Den 8. februar 2010 kunne Sven Bislev orientere de involverede om fremtiden for områdestudier/Area Studies på CBS. Afgørelsen blev, at der ikke bliver oprettet nogen ny BA-uddannelse med fokus på områdestudier. Det var ikke lykke-des at finde en profil, der dels var markant forskellig fra, hvad CBS allerede udbyder, og dels opfyldte et definerbart, velafgrænset behov på arbejdsmarkedet.

CBS’ indsats på områdestudier ville fremover ske på to måder: dels i form af BSc in Business, Language and Culture (BLC) og Asian Study Programme (ASP), der begge er områdestudier med et erhvervs-økonomisk sigte, og dels i form af en længere række valgfag på både bachelor- og kandidatniveau.

I arbejdsgruppen var de Europæiske og Amerikanske Studiers faglighed repræsenteret af institutleder Anette Villemoes fra Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), sup-pleret af IKK-lektor Jan Gustafsson fra Center for the Study of the Americas (CSA). I en følgegruppe sad blandt andre IKK-professor Michael Herslund, Center for Europaforskning og Europæiske

Studier, og lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for the Study of the Americas og Amerikanske Studier.

Tilbage på banen igenAnette Villemoes, der som nævnt repræsenterede de faglige miljøer bag Amerikanske og Europæiske Studier, ærgrer sig over, at arbejds-gruppe ikke fik tid nok til at udvikle et overordnet resultat for en BA i områdestudier på CBS.

- Studierne kunne være blevet gjort bedre, i stedet er de blevet sat på udfasning. Det har været en meget lang og træg proces. De faglige input fra kræfterne bag Amerikanske og Europæiske Studier blev aldrig ordentligt ind-draget, men fik desværre heller aldrig spillet sig selv godt nok på banen i forhold til at indtænke business orientering, case basering og CBS’ øvrige uddannelsers sær-lige karakteristika. Prisen for det betales nu af CBS og CBS’ bachelor-studerende, siger Anette Villemoes, der dog påpeger, at der også er for-dele ved den endelige afklaring:

- Vi må på institutterne tilbage til tegnebordet og afdække, hvordan vores faglighed bedst skal komme i spil på tværs af CBS’ uddannelser. Vi har i den fastlåste arbejdsgrup-pekonstellation, der var omkring områdestudierne, i praksis ikke kunnet byde aktivt og kreativt ind med den faglighed, som ISV og IKK har at tilbyde. Der sætter vi vores lid til, at den store strategiproces vil åbne for nye muligheder for at spille os på banen. Vi står friere og kan sætte også vores nye, yngre kollegaer i spil uden bundet man-dat – og det er, hvad vi vil gøre.

Amerikanske Studier på SDUSom en af konsekvenserne har mediernes mest brugte Amerika-ekspert fra CBS, nu forhenværende IKK-lektor og CSA-centerleder Niels

Bjerre-Poulsen, rykket teltpælene til Odense. Fra 1. september er det Syddansk Universitet (SDU), han vil ’brande’, når han toner frem på skærmen eller i æteren.

Niels Bjerre-Poulsen har nemlig tiltrådt en lektorstilling på Center for Amerikanske Studier på SDUs Institut for Historie, Kultur og

Samfundsbeskrivelse. Her skal han blandt andet være medarkitekt på en ny BA i American Studies.

Det vil altså fremover være på SDU, de mere humanioraoriente-rede bachelorstuderende vil kunne tage i hvert fald en af de uddannel-ser, som CBS nu afvikler.

1

Af Bjørn HyldkrogTegning: Niels Poulsen

s t u d i e s v i n d

Før det ovennævnte forløb havde en første arbejdsgruppe fra oktober 2008 frem til marts 2009 arbejdet på at udvikle Area Studies på CBS, så de blev bæredygtige, uden at arbejdet var mundet ud i nogen ny bache-loruddannelse. Det var i den første arbejdsgruppe ikke kun de humanistiske Europæiske og Amerikanske Studier, der skulle indgå i overvejelserne, men også Area Studies som praktiseret på uddannelserne BLC og ASP samt en række valgfag.

Udgangspunktet for den før-ste arbejdsgruppes virke var dog defineret som omstruktu-reringen af den humanistiske IVK-uddannelse, og dens umid-delbare opgave var defineret som at få indlejret Amerikanske og Europæiske Studier i de rammer, der skulle gælde for Area Studies på CBS fremover.

Arbejdsgruppens kommisso-rium blev ved det første møde defineret som: ”gruppen har som primært formål at komme med forslag til en form, hvori erfa-ringerne med områdestudier på Sprog kan udnyttes og viderefø-res. Den inddrager også BLC og ASP, selvom der ikke er planer om at ændre disse afgørende (…) Gruppen vil søge at identi-

ficere hensigtsmæssige områder for samarbejde mellem BLC, ASP, IMC (den nye BA i Interkulturel Markedskommunikation, red.) og et evt. nyt områdestudium.”

Arbejdsgruppens virke mun-dede ud i to oplæg til en ny bacheloruddannelse i område-studier – en BA in International Culture and Organization Studies og en BA in Global Management of Knowledge and Culture. I sid-ste ende valgte arbejdsgruppen – med dissens fra Anette Villemoes og Merete Borch – at anbefale sidstnævnte. Dette forslag blev afvist af daværende rektor Finn Junge-Jensen og CBS’ direktion i foråret 2009.

Amerikanske og Europæiske Studier var i den første arbejds-gruppe repræsenteret af IKK-institutleder Anette Villemoes og fagkoordinator Merete Borch fra Amerikanske Studier. IKK-professor Michael Herslund, Center for Europaforskning og Europæiske Studier, og IKK-lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for the Study of the Americas og Amerikanske Studier, var også blandt medlem-merne i en følgegruppe til den første arbejdsgruppe.

1

Det var anden gang det ikke lykkedes

Hola amigo - we should

have been businessmen, no?

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Dette er den sidste udgave af CBS’ trykte avis. CBS OBSERVER vil leve videre, men når de næste artikler fra redaktionen ser dagens lys, vil det være i den webavis, der blev lukket ned i slutningen af februar. Opgaven er nu at udvikle webavisen videre, så den alene kan løfte arven til fulde

Det er kun syv måneder siden, webavisen cbsobserver.dk blev lukket. Mandag den 25. oktober åbner den igen, men nu som CBS OBSERVER. Avisbestyrelsen beslut-tede nemlig ved sit årsmøde den 27. august at trække stikket for papirudgaven og fortsætte som ren webudgave.

- I februar besluttede vi at fort-sætte med avisen og lukke webavi-sen. Det skulle gøre redaktionen i stand til at afvikle det underskud, der var opstået ved at drive både webavis og avis gennem en periode med blandt andet svigtende annon-ceindtægter. Umiddelbart før som-merferien kontaktede redaktøren mig og fortalte, at forudsætnin-gerne for, at dette kunne lade sig gøre, var smuldret, fortæller CBS OBSERVERs avisbestyrelsesfor-mand, professor Kurt Jacobsen.

Datoen for det næste avisbe-styrelsesmøde lå da nogenlunde fast, og hen over sommeren aftalte bestyrelsesformanden og redaktio-nen, at man sammen ville indstille til bestyrelsen at standse udgivelsen og forsendelsen på papir med okto-bernummeret. Kun derved kunne man sikre, at underskuddet ikke ville vokse yderligere.

- Økonomien var ikke den eneste grund, og beslutningen blev ikke kun truffet af nød, men også af lyst. Redaktionen havde oplevet det som personligt og professionelt demo-tiverende at skrue tiden tilbage til 2007 og kun lave avis igen, påpeger Kurt Jacobsen og henviser desuden til den generelle trend på medieom-rådet… og på CBS:

- Samtidig gjorde udviklingen

inden for blandt andet bæredyg-tighed på CBS, at CBS OBSERVER set som del af den samlede organi-sation ville falde længere og læn-gere ud af trit, hvis vi forsatte som papiravis.

Genstart for webavisenUmiddelbart bliver det den kendte version af webavisen, der atter går i gang med at levere nyheder til CBS den 25. oktober med feeds på e-campus og CBSshare og ugentlige elektroniske nyhedsbreve til dem, der abonnerer på det. Men det nuværende koncept og udseende holder efter bestyrelsens og redak-tionens opfattelse ikke i længden – ikke hvis CBS OBSERVER skal udgøre CBS’ redaktionelt uafhæn-gige avis udelukkende som web-medie.

- Webavisen var i sit koncept og sin grafiske opbygning aldrig beregnet til at stå alene som medie. Den skulle fokusere på nyhedsstof-fet og kun lejlighedsvis genudgive de længere, mere dybdegående artikler fra papirudgaven – der så også kunne læses i sin helhed som pdf via websiden, siger Kurt Jacobsen og påpeger:

- Det var hele tiden tanken, at både avisen og webavisen skulle have en grafisk overhaling i forbin-delse med evalueringen af forløbet som ledelsespuljefinansieret pro-jekt. Det behov er endnu mere akut nu, hvor webavisen selvstændigt skal løfte opgaven som CBS’ univer-sitetsavis.

Det bliver dog ikke lige med det samme, webavisen CBS OBSERVER får nyt udseende. Det bliver tidligst omring starten på forårssemesteret 2011.

- Da vi i sin tid traf vores beslut-ning om at lukke webavisen frem for avisen, skyldes det i høj grad, at vi i avisbestyrelsen ikke kunne få

øje på, hvor de nødvendige udvik-lingsmidler til at løfte webavisen op på et fyldestgørende kvalitetsniveau til at kunne stå alene som medie. Vi vil ved årets udgang stadig stå med et underskud på små 300.000 kr., som vi er forpligtet til at afvikle, forklarer Kurt Jacobsen og pointe-rer:

- Samtidig må og skal vi finde midlerne til at løfte webavisen op på et niveau, hvor den indholds-mæssigt kan løfte arven efter papir-udgaven og bringe de mere dybde-gående og analyserende artikler og temaer i en præsentation, så de vil blive læst, selv om de udgives i en webavis. Så der ligger nogen inte-ressante økonomiske forhandlinger foran os.

Udviklingsarbejde forudeOmstillingsprocessen handler dog langt fra kun om økonomi og et nyt udseende. CBS OBSERVER har kun to mand i den fuldtidsansatte redaktion, og avisens artikler er i vid udstrækning blevet researchet og skrevet af et dusin udpegede VIP, TAP og studerende samt free-lancetilknyttede studerende. Skiftet til at være en webavis, der i sagens natur er forpligtet til at levere daglige nyheder, vil medføre, at selve den måde, redaktionen orga-niserer de tilknyttede skribenters arbejde og anvender deres produkt, står over for en grundlæggende omtænkning.

Derfor har avisbestyrelsen besluttet, at CBS OBSERVER umid-delbart stille og roligt skal lægge ud efter webavisens gamle model. Sideløbende skal brugen af den tilknyttede redaktion og præsen-tationen af de mere dybdegående artikler indarbejdes i en ’learning by doing’ proces frem til årsskif-tet. Først i begyndelsen af 2011 vil udviklingen i det redaktionelle

arbejde skulle udmønte sig i større, klart definerede tiltag og fremstød.

- Der er forskel på, hvilket slags indhold gør sig i en avis og i en webavis. Samtidig er CBS OBSERVER vores universitetsavis, så der er ikke frit slag, hvad det redaktionelle fokus og artiklernes indhold og kvalitet angår – vi føler os i avisbestyrelsen og redaktionen forpligtede til at fastholde og levere et produkt, der i udgangspunktet for sin kommende udvikling holder standarden fra begge medier. Det kommer til at tage redaktionen lidt tid at arbejde sig derhen, pointe-rer Kurt Jacobsen – med det ene forbehold, at webavisens engelsk-sprogede indhold, der aldrig kom ordentligt på banen i webavisen frem til februar 2010, skal løftes til et acceptabelt niveau fra genstarten.

Sideløbende går avisbestyrelsen i gang med en grundlæggende gen-nemgang af CBS OBSERVERs mis-sion, vision, strategi og vedtægter, der skal definere webavisens rolle og funktion på CBS og fastlægge kriterierne for redaktionelt fokus, indhold og form fremover.

Ny start for redaktionenKurt Jacobsen understreger, at selv om det er med et nostalgisk stik i hjertet, alle involverede i beslutnin-gen drejer nøglen om for… lad os bare sige Kræmmerhuset, CBS avis

gennem præcist 32 år, og at der er et skarpt fokus på økonomien og de praktiske udfordringer, så opfat-ter hverken avisbestyrelsen eller redaktionen beslutningen som ude-lukkende tvungen og dårlig.

- Vi tror på, at det er den ene-ste rigtige vej frem. Selv om der er rigeligt med udfordringer i den opgave, redaktionen nu skal løfte, så er de indstillede i at gå på med krum hals og udvikle en webavis, der vil gøre fyldest som CBS’ uni-versitetsavis, og som vi alle kan være stolte af. For dem har det været vigtigt at få adgang til ny personlig og professionel udvik-ling i deres arbejde, og det kunne produktionen af papirudgaven ikke tilbyde dem meget mere af. Det kan webavisen tilbyde med garanti, siger Kurt Jacobsen og appellerer til avisens trofaste læsere:

- Vi håber, at alle vores gamle læsere vil følge med os over på webben og der blive ved med at følge med i, hvad der rører sig af stort og småt på CBS. Vi håber også, at deres forventninger til, hvor meget der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt er realistiske – og at de vil bruge webavisens mulighe-der for at kommentere artikler til at komme med konstruktive indspark gennem udviklingsarbejdet.

1

Af Bjørn HyldkrogTegning: Niels Poulsen

a v i s d ø d

Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER

Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober

Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk

1

c b s o b s e r v e r

CBS OBSERVER takker af – på papiret

Ja-ja-ja, vi skal nok komme!

Vi har lige noget af det mere

komplekse og dybdegående,

vi skal have styr på først.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 1 1

CBS OBSERVER kom til verden som en papiravis i 1978. Navnet blev, efter en åben idékonkurrence, Kræmmer-Huset. Arbejdspladsavis for Handelshøjskolen. Et uprætentiøst navn, sagde redaktionen. Men mange lugtede oprør og disrespekt. Handelshøjskolen var en højere læreanstalt – ikke en simpel arbejdsplads. Og ordet ’kræmmer’ var upassende for en respektabel institution.

”En nedvurdering af vor arbejdsplads, vore studier og vore aftagere, virksomhederne”, skrev en vred institutleder fra Sprog og fortsatte: ”Denne form for markedsføring vil næppe virke befordrende på vore kandidaters beskæftigelsesmuligheder”.

Ved starten var ordet information på alles læber. Siden 50’erne havde inspektør Almdal klaret højskolens interne kommunikation med udsendelsen af det duplikerede ‘Intern Orientering’, der havde 130 numre bag sig med oplysninger om ‘tiltrådte og fratrådte’ og anden nyttig viden.

Ingen brugte udtrykket sammenhængs-kraft, der først senere blev plantet som en sprogblomst i den politiske urtehave. Men redaktionen fremsatte dog et fromt ønske om, at bladet kunne blive til nytte for en samlet Handelshøjskole.

Den potentielle læserskare var på 20.000.Og behovet for samling var åbenbar. Den

geografiske spredning var stor. Syv forskel-lige adresser. Ikke som nu samlet om en fæl-les campus, men spredt over kilometerlange afstande i København og Frederiksberg. Fagligt var der en kulturel afstand mellem mellem det Økonomiske og det Sproglige fakultet, selv om der netop i de år var planer om et nyt fælles studium i Sprog/Økonomi.

Men også inden for fakulteterne var der problematiske afstande. Inden for Økonomi trængte adfærdsvidenskaberne sig stærkt på, og inden for Sprog var der ansættelsesmæssi-ge afstande mellem lærere med forskningsop-gaver og fuldtidsunderviserne. Og på begge fakulteter var der interessemodsætninger mel-lem de fastansatte og de mange deltidslærere.

Handelshøjskolen havde i 1978/79 193 heltidsansatte lærere og næsten 700 deltids-ansatte.

En af modsætningerne kom til fuld udblæs-ning under timelærerstrejken, hvor timelærer-ne på det sproglige grundstudium nedlagde arbejdet fra og med den 15. maj 1979, efter at deres vilkår var blevet forringet. Det skete umiddelbart efter, at højskolen havde sendt størstedelen af de skriftlige eksamensbesva-relser ud til lærerne. Strejken kom dermed til at påvirke årsprøver og eksaminer for næsten 2000 sprogstuderende.

De faste lærere stod splittede, og mange var rasende og forargede over, hvad de anså som en ansvarsløs adfærd. I konsistorium klagede den sproglige dekan over, at ”der i visse tilfælde havde været tale om næsten fysisk blokade mod de undervisningsassisten-ter, der havde gennemført eksamen”.

Højskolens administration havde stort set ikke ændret struktur siden de vold-somme ændringer, der var gennemført med Styrelsesloven i begyndelsen af 70’erne. Hovedsamarbejdsudvalget havde nedsat et såkaldt Strukturudvalg, der i 1980 rapporte-rede, at det var ”indstillet på at fremme en

mere langsigtet planlægning af den centrale administrations virksomhed og herunder eksempelvis vurdere, hvilke funktioner, der med fordel kunne decentraliseres, således at effektiviteten øges og samarbejdsrelationerne med de kollegiale styrelsesorganer forbedres”.

Sty re l ses loven havde efter 1973 skabt nye, demokra-tisk valgte beslut-tende organer for fakulteter-ne, institut-terne og de mange stu-dier. Mange af højskolens lærere, admi-nistrerende medarbejdere og studerende var blevet enga-gerede i beslut-ningsprocesserne. Men loven havde også medført, at mange nu følte sig udenfor.

Nogle havde stil-let op til valgene og var ikke blevet valgt, og endnu flere havde ikke stillet op, fordi de følte, at alt alligevel var afgjort i korridorerne. Der var skabt en ny afstand inden for de enkelte grupper: mellem dem, der var inde, og dem, der var ude. Det var en afstand, som mange dengang overså – måske navnlig blandt dem, der var inde, og som havde travlt med at styre.

Skulle man skabe en fælles identitet og

loyalitet over for den uoverskuelige højskole, måtte man have et fælles forum – et blad for alle grupperne.

Behovet for de mange samlingsopgaver var åbenbar for den overbebyrdede redak-

tion, der udtrykte skuffelse over, ”at de styrende organer ikke kan tage sig sammen til at lave læseværdige sam-mendrag af deres mødereferater, [så mange flere] kunne følge med i de mange betydningsfulde diskussioner og beslutninger”.

Den davæ-rende rektor sad faktisk pligtskyldigt og redigere-de ‘læsevær-dige’ sam-mendrag af referaterne fra kon-sistorie-møderne, men – som det fremgår af et

senere referat – fremkom der ‘en

voldsom kritik af referaterne fra nogle af sproglærernes side. Det var vigtigt at få både præmisserne og ‘antipræmisserne’ for beslut-ningerne med’. Af mange grunde var der derfor ikke mange af de øvrige ledere, der forsøgte sig med ‘læseværdige’ sammendrag.

Der var småt med penge til at skabe den arbejdspladsavis, der skulle skabe sammen-hængskraften. For 1979 manglede højsko-

len knap 2 mill. kr. for blot at gennemføre 1978-aktiviteterne. Til Kræmmerhusetblev der afsat penge til en kommunikationssekretær – på halvtid – medens resten af opgaverne i den første periode måtte gennemføres af redaktionens lærer-, studenter- og TAP-medlemmer i deres fritid.

Det var derfor svære tider for bladets før-ste redaktion. En journalist, der havde læst de første numre, fordi han var gift med en af højskolens administrative chefer, lagde ikke fingrene imellem. Avisens største kva-litet var, at den var brændbar, skrev han, og han ramte nok ganske præcist, da han kaldte arbejdspladsavisen ”et skoleeksempel på manglende redigering”. I hvert fald sva-rede redaktionen, at alle medarbejdere og studerende som princip kunne få deres stof i Kræmmerhuset, uden at redaktionen blan-dede sig. Dog med den forsigtige tilføjelse, at ”vore principper om fri meningsudveksling måske er problematiske”.

Der var altså i de første år mange forud-sætninger, der manglede for, at redaktionen kunne opfylde sit eget velformulerede formål: ”Handelshøjskolens arbejdspladsavis skal ikke være nogens talerør, men manges debat-forum”.

En af de få professionelle journalister, der hjalp med fra starten, kaldte det et ‘entusias-mebåret blad’ og sagde, at de normalt højst får to års levetid. Men det blev altså til 32 år.

Først sent fik bladet midler til en fuldtids-journalist. Det begyndte at optage annoncer og fik derved penge til at blive postomdelt til alle studerende og ansatte.

I 80’erne blev Handelshøjskolen fundamen-talt forandret. Fordobling af antallet af stu-derende, nye uddannelser i en stadig strøm, voldsomt ressourcepres, nye teknologier og administrative systemer og ikke mindst inter-nationaliseringen, der satte nye standarder for forskning, uddannelse og service.

Det blev en tid med mange nye spændin-ger og konflikter, men også med en mobilise-ring af engagement og initiativer på tværs af institutter og personalegrupper.

I dette og de følgende årtier har Kræmmerhuset været et uundværligt forum for debat, kritik og diskussion. Det har pejlet brudflader, faciliteret ændringsprocesser og givet rum til frustrationer. Avisen har beholdt sin uafhængige status gennem nye styrelses-love og ledelsesformer, og den er fulgt med tiden og har introduceret en engelsksproget del til glæde for de efterhånden talrige inter-nationale studerende og forskere. Den har sågar ændret navn.

Har Kræmmerhuset – CBS OBSERVER – været et ‘ledelsesinstrument’? Fri, kritisk og engageret debat er forudsætningen for et universitet. Kun på den baggrund skabes den konstante fornyelse, de excellente forsk-ningsmiljøer, de grænseoverskridende lære-processer og den dedikerede og engagerede service.

Med sin uafhængige status har avisen kun-net medvirke til at skabe den identitetsople-velse, som har bevirket, at tusindvis af CBS-ambassadører blandt forskere, studerende og administrative kolleger har givet CBS et internationalt omdømme og brand.

Avisen har medvirket til sammenhængs-kraften, også i kaotiske tider, og det er vores håb, at dette fortsat vil være tilfældet, når papirudgaven nu forsvinder. De nye medier stiller andre krav til formidling, debatformer og journalistik, men de grundlæggende opga-ver vil være de samme.

2

Handelshøjskolens papiravis’ stormfulde livFra sin kaotiske og fattige barndom på frivillig basis gennem sit professionelle voksenliv med reklamer og postomdeling har Kræmmerhuset, nu CBS OBSERVER altid søgt at underbygge sammenhængskraften på Handelshøjskolen i København

Af fhv. rektor Lauge Stetting & fhv. rektor Finn Junge-Jensen

m i n d e o r d

Artiklens ene forfatter, tidligere rektor Lauge Stetting, afløste i 1986, artiklens anden forfatter, Finn Junge-Jensen, som dekan på Det erhvervsøkonomiske Fakultet. Vagskiftet var Finn Junges betingelse for, at han selv stillede op til rektorvalget i 1986, her blev han valgt og var rektor til 2009. Lauge Stetting havde allerede været rektor fra 1978 til 1979 og var rektor, da Kræmmerhuset blev grundlagt. Lauge Stetting trak sig som rektor efter et år i protest mod den mangel på ressourcer, som skolen led under. Det kunne man også læse om i Kræmmerhuset dengang.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 2

Emil Fuglsang – formand for CBS StudentsHvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Det er en lang snak. Det hurtige svar er, at det er hurtigt. Det giver hurtigere feedback fra studerende. Det synes jeg er rigtig fedt. Eksempelvis som når man begynder at se andre studerendes perspektiver. Det er ærgerligt, at man ikke prioriterer papirudgave og online-udgave på lige fod. Det er et spørgsmål om politisk vilje og ikke økonomisk formåen, at CBS OBSERVER nu bliver en Web 2.0 avis og ikke begge dele. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant?- Den skal fortsat levere dybdegående artikler og bruge virkemidler, der gør det muligt og interessant at formidle, som for eksempel video. Avisen skal tænke i nye medier-baner, og hvad der er relevant for målgruppen. Der skal laves dyb-degående artikler, men de skal tilpasses nettet. En mash-up af mere klassiske artikler og nye blog-former ville være ideélt for en tilpasning til fremtiden.

Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan?- Man undgår ikke at miste nogle læsegrupper. For eksempel kommunikationen til vores HD- og executive-studerende bliver vil blive besværliggjort. De vil sand-synligvis ikke klikke ind på webavisen i deres ellers travle hverdag. Så integratio-nen mellem de forskellige typer studerende på CBS vil blive hæmmet, når CBS’ deltidsstuderende på denne måde fremmedgøres endnu mere fra debatten.

Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Den beslutning er jeg ked af, og jeg synes, at den er forkert. Efter min mening har CBS OBSERVER udfyldt en rolle, som er med til at give mening til begrebet ’join us’. Den har været med til at binde CBS sammen.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden for at forblive relevant?- Jeg synes, at avisen har udviklet sig meget positivt gennem en årrække og er blevet en god arbejdspladsavis med mange gode artikler om forhold på CBS, som man ikke i dagligdagen har nogen mulighed for at følge med i. I avisen har man fået gode dele af det præsenteret og dermed fået mulighed for at være nogenlunde orienteret om hele CBS. Så jeg synes, at webavisen skal beskæftige sig med samme kreds af emner, som papirudgaven hidtil har gjort.

Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen?- Det tvivler jeg på. Den vil blandt andre miste mig som grundig læser. Jeg læste papiravisen tem-

melig grundigt hver gang. Det gør jeg ikke med webaviser. Når jeg sidder ved min pc, tager jeg mig ikke tid til at læse aviser, højst ’skimme’ dem.

Ole Helmersen – lektor, fællestillidsmand for de menige VIP’er og næst-formand i Hovedsamarbejdsudvalget

Andreas Fritzen – stud.merc IBHvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Jeg mener, at omlægningen er ganske fornuftig, da jeg i papirudgaven ofte kun får skimmet indholdet – en omlægning til en webavis er glimrende, da indholdet sam-tidigt bliver kortere, og man dermed får mulighed for at vælge de konkrete artikler ud, som man gerne vil læse.

Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?- Jeg synes, at man bør inddrage noget mere konkret omkring studenterpolitik og forsat holde fast i det store antal personhistorier, der allerede forekommer i den nuværende avis. Desuden kan man bruge webben som et interaktivt medie og bruge video som en del af avisen.

Hvad skal webavisen gøre, for at du har lyst til at læse den?- Den skal i hvert fald adskille sig fra e-campus, da den i forvejen indeholder megen information.

Af Anders Dalhoffog Erik Justesen

v o x p o p s

CBS siger farvel og goddagHvad mener læserne, og hvad ønsker de af en selvstændig webavis fremover? CBS OBSERVER har været ude med mikrofonen og indhentet reaktioner. Dem bringer vi sammen med udvalgte forsider med mere fra 32 år som avis

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus

Redaktionen har aldrig været bange for at skrive kritisk om Handelshøjskolen i København, i lighed med for eksempel Børsens Nyhedsmagasin. Der er dog også plads til andre typer stof.

1986

1978

Et meget jævnligt behandlet emne i spalterne igennem avisens historie har været undervisningsteknologi og pædagogik. Teknologierne er anderledes i dag end for 32 år siden.

Et andet klassisk emne er stu-denterpolitik. I dag er stilen hos studenterpolitikerne nok en smule mere afdæmpet end dengang, man sagde NEJ til ”stærke ledere” med et Handelshøjskole-logo på demon-strationsbanneret.

1992

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 1 3

Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at CBS OBSERVER går over til kun at udkomme som webudgave?- Jeg mener, at omlægningen er en dårlig idé, da webavisen kommer til at drukne i alt den information, vi til dagligt modtager på nettet. Papiravisen var god på grund af de lange, dybdegående artikler og det, at man fik sendt den hjem til sig selv. I webudgaven tror jeg ikke, at der på samme måde bliver plads til de lange artikler, og det er en skam. Magisterforeningen lavede deres blad om til en webudgave, og den fik jeg aldrig læst, så jeg tror desværre ikke det bliver anderledes nu.

Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til at læse den?- En mulig sensation på forsiden ville få mig til at kigge nærmere på avisen. Eller en daglig udlagt nyhedsboks på Share. Det skal lige siges, at dette ikke nødvendigvis er et repræ-sentativt synspunkt for AC-TAP’erne, da jeg ved, at der er mange forskellige holdninger omkring omlægning af avisen til web.

Johan Roos – rektorHvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Det er fint, at CBS OBSERVER skifter medie. Der er ikke nogen tvivl om, at vi taber noget ved at papirudgaven forsvinder, men en elektronisk avis giver nogle helt andre muligheder for aktualitet, dialog og dynamik.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant?- Den skal fokusere på de mange emner og problemstillinger, som opta-ger CBS’ studerende og ansatte bredt set – og meget gerne udfordre såvel ledelse som medarbejdere i denne forbindelse. Den skal naturligvis også skabe debat og give os alle en grundig og gennemarbejdet dækning af aktuelle udviklinger – både indenfor og udenfor CBS.

Hvilke emner er vigtige?- For eksempel kunne det være relevant at se på, hvordan de studerende i praksis anvender forskellige studie- og læremetoder – for eksempel i grupper – til at komme godt igennem studiet. Det ville være fint at sætte endnu mere fokus på de mange gode eksempler blandt vore studerende, som vi alle kan lære af. Et andet emne kunne være CBS’ anvendelse af de nye taxametermidler – hvordan er de kommet de studerende til gode i undervisningen? Endelig er implementeringen af vores nye strategi også aktuel. Men generelt skal avisen efter min mening bare fortsætte sin gode dækning af alt, hvad der rører sig: nye projekter, personer, solstrålehisto-rier og problematiske sager.

Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan?- Det er klart, at nogle læsere vil falde fra, når avisen bliver elektronisk. Det bliver ikke umuligt, men for de fleste noget sværere for eksempel at læse den derhjemme, i toget eller i frokostpausen. Til gengæld kan en elektronisk avis tiltrække andre læsere.

Hvordan skal man justere indholdet af avisen?- Jeg tror, at man må tage udgangspunkt i, at en elektronisk avis er noget helt andet end en papiravis. Avisen udkommer på en fast dag – en elektronisk avis udkommer hele tiden, fordi den løbende kan opdateres. Målet er ikke at lægge en papiravis ud på nettet, men at skabe en anden form for avis, hvor også redaktionen bliver nødt til at arbejde på en anden måde. Den opgave har jeg fuld tillid til, at redaktionen kan løse.

Hvordan kan man få den bedste feedback fra læserne, i forbindelse med overgang til en web-avis?- Her er det jo en fordel, at avisen bliver elektronisk; Der er indbygget langt bedre muligheder for dialog og feedback – især med og fra de stu-derende – i form af spørgsmål, kommentarer, afstemninger og lignende. Det håber jeg da, at redaktionen vil udnytte.

Helle Damgaard Andersen – fællestillidsmand for AC-TAPerne, medlem af Hovedsamarbejdsudvalget

cbs OBSERVER 1a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

s e p t e m b e r 2 0 0 8

r e k t o r - 4 i n t r o - 6 - 8 e l i t e u d d a n n e l s e n - 1 1 k o r t g u i d e - 2 0 - 2 1 i n e n g l i s h - 3 2 - 4 0

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

s e p t e m b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til tkl@ca.dk.

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

Septembernummeret er altid årets

store velkomstavis. Studiestarten

er avisens faste tema. Rektor og

studenterorganisationerne byder

de nye studerende velkommen til

CBS. Redaktionen byder alle de nye

læsere velkommen til CBS’ avis. I år

kan vi byde alle læsere velkommen

som nye læsere.

Hen over vinter, forår og sommer

har redaktionen og et hold tilknyt-

tede webkompetencer udviklet en

webavis. I dag, sam

me dag som

CBS OBSERVER 1, 2008 kommer på

gaden til de 20.000 abonnenter går

cbsobserver.dk online.

Aktualitet…

Det er en nyhed.

Nyheder var ellers ikke noget,

som Kræmmerhuset var særskilt

leveringsdygtig i. Med kun ni udgi-

velser om året og 20 dage mellem

den officielle deadline og avisens

udgivelse – som absolut minimum

otte dage mellem allersidste tilfø-

jelse og modtagelsen hos læserne

– var Kræmmerhuset ikke noget

nyhedsmedie.

Det bliver CBS OBSERVER heller

ikke. Men det bliver cbsobserver.

dk. Webavisen vil kunne dække

aktuelle begivenheder, mens de er

aktuelle, og holde læserne ajour,

når tingene sker. Den vil endda

byde på aktuel dialog med og mel-

lem læserne – gennem kommentar-

funktioner til artikler og indsendte

debatindlæg, og gennem blogs og

muligheden for at blive blogger.

…og analyse

Det vil komme til at påvirke ind-

holdet af papirudgaven af CBS

OBSERVER meget. Der vil ske en

tydelig udvikling gennem det kom-

mende års tid. Nøgleord for, hvad

redaktionen forventer, at denne

udvikling vil byde på, er mere ana-

lytisk og mere perspektiverende

journalistik og et langt bredere

udsyn.

Det vil ikke ske som med et

trylleslag. CBS OBSERVER 1,

2008 er stort set identisk med

et hvilket som helst nummer af

Kræmmerhuset. Men det vil ændre

sig – organisk – i små ryk og

undertiden store spring.

Det lokale CBS-fokus vil blive

fastholdt, og sjælen vil forblive den

samme. Men Kræmmerhusets lokal-

avis-præg vil med CBS OBSERVER

blive erstattet af n

oget andet og for-

håbentligt mere værdifuldt for både

læserne og for CBS. 1

cbsobserver.dk

Nyt navn. Ny webavis. Det seneste nummer af Kræmmerhuset før sommerferien var det sidste nummer af Kræmmerhuset.

Det er ikke kun navnet, der er ændret. Med webavisen vil redaktionen endelig kunne formidle nyheder, og det vil hen ad

vejen komme til at påvirke papirudgaven af CBS OBSERVER meget

Af Bjørn Hyldkrog,

ansvarshavende redaktørf l e r m e d i a l i t e t

Kræmmerhuset er historie. Avisens nye navn er CBS OBSERVER. Nyt navn, samme avis? Måske lige i starten, men ikke særligt længe. Den nye, dagsaktu-

elle webavis med blogs, debatindlæg og læsernes egne kommentarer kommer til at ændre meget - både for redaktionen og for papirudgaven.

foto: morten andersen, fotomani.dk

foto: liselotte østergaard

foto: liselotte østergaard

1978

Forsiden af det første Kræmmerhuset. Dengang bestod redaktionen af frivillige ildsjæle blandt tillidsmænd og studenterpo-litikere, der havde skrivekløe og overskud. Handelshøjskolens mange spredte afde-linger trængte til at blive knyttet tættere sammen. Det skrev redaktionen så om på side 1.

Forsiden af det første CBS OBSERVER. Nu skulle avisen være medlem af CBS-familien med et mere strømlinet navn, der også kan udtales på engelsk.

Visionen var at lave endnu mere analy-tisk journalistik på papiret og nyheds-journalistik på webben, og sådan kom det til at gå, indtil webavisen måtte lukkes af økonomiske årsager i februar dette år. Nu genåbnes den, og det gode gamle papir forsvinder.

2008

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4

Søren Stokholm Lauridsen – Information CentreHvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkom-me som webudgave?Personligt kunne jeg bedre lide papirudgaven, da man fik den i hånden og derfor fik den læst. Dog synes jeg, at omlægningen er glimrende set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?Jeg synes, at mere dybdegående artikler omkring de forskellige afdelinger på CBS kunne være interessant. Derudover kunne avisen have en form for database af praktiske oplys-ninger, som ville kunne gavne de studerende.

Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til at læse den?Den skal være lavet af papir.

Lasse Grosen – stud.merc. IBKommer du til at læse CBS OBSERVER nu, hvor den bliver webbaseret?- Det kommer meget an på, hvordan man udsender den. Man kunne eksempelvis integrere den på e-campus. Det ville gøre det nemmere og mere overskueligt at få læst avi-sen. Det er vigtigt, at der kommer links de rigtige steder, ellers tror jeg, at man glemmer at få den tjekket. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?Det bliver nok sværere at bringe lange artikler, hvilket lige-som var den store force ved papirudgaven. Dog har man nu muligheden for at få integreret video og bruge det som en del af avisen. Jeg synes godt om de mange interviews i papirudgaven – dem synes jeg man skal bibeholde.

Mie Sørensen – HA-almen studerendeHvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Jeg synes, at en webudgave af avisen er en god ide, da man derved nemmere kan søge efter artikler, der har relevans for en, samt få flere nyheder ud hurtigere. Derudover er det generelt bedre for miljøet.

Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?Af konkrete nye emner, som avisen skulle beskæftige sig med, kunne temaer inden for hver studieretning være spændende – for eksempel nyheder omkring tiltag og events. Desuden kunne det være interessant at spørge de enkelte studerende, om de havde noget på sinde – altså et rundspørge blandt de studerende.

Af Anders Dalhoffog Erik Justesen

v o x p o p s

Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Jeg synes, avisen skal være netbaseret, fordi man sparer på papir og miljøet. Fremtiden er Internettet, derfor er det på sin plads at lave avisen web-baseret. Med det stor fokus på miljø, som Green

Campus Initiativet er udtryk for, hænger det også godt sammen med omlægning til web.

Da stadig mere af CBS’ kommunika-tion findes online, er det oplagt, at CBS OBSERVER også går på nettet. Det er også nemmere at holde styr på antal læste aviser, feedback fra læsere, antal læsere med mere. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant?- En web-baseret CBS OBSERVER skal opdateres ofte, så læsere ved, hvad de kan forvente. Mere administrativt stof ses meget gerne, fordi jeg har relation til det. Check-bokse, som læseren kan markere, hvis de synes, at artiklerne var relevante.

Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan?Redaktionen har bedre mulighed for at ramme målgrupperne med de forskellige artikler ved målrettet optælling og feed-back. Video/audio indhold, der er mere rettet mod andre, muligvis yngre mål-grupper, vil være gavnligt for læsertallet. Korte artikler på forsiden kan henvise til længere, mere dybdegående artikler.

William Storm – fællestillidsmand for PROSA, medlem af Hovedsamarbejdsudvalget

kræmmerHUSET 6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

s e p t e m b e r 2 0 0 6

Portræt af CBS' nye

universitetsdirektør

Et par dage efter denne avis dumper ind

gennem brevsprækken, tiltræder CBS'

nye universitetsdirektør. 40-årige Peter

Pietras kommer fra en stilling som udvik-

lingschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

og er mere end almindeligt erfaren inden

for økonomistyring. Kræmmerhuset har

talt med ham. Vi har også talt med en

tidligere chef, en tidligere samarbejds-

partner og en tidligere medarbejder. Læs

skudsmålene og få et lille indblik i CBS'

kommende øverste administrationschef.

2

Snyderi og afskrift -

et problem i vækst

Eksamenssnyd og plagiarisme i skrift-

lige opgaver er ifølge censorkorpset et

stigende problem på universiteterne.

Væksten skyldes blandt andet de mulig-

heder, som internettet giver for at få

adgang til andres skriftlige materiale.

Løsningerne - eller i hvert fald værktø-

jerne til at opdage snyd - er også tekno-

logiske, og nogle universiteter har indført

en systematisk brug af dem. The CBS

Cornet afdækker problem og løsningsmu-

ligheder i to artikler bag i bladet.

38-39

c a m p u s f r e d e r i k s b e r g - 4 s p a m - 8 i n n o v a t i o n - 1 4 - 1 5 d e b a t - 2 4 - 2 7 c b s co r n e t - 3 4 - 4 0

Der står stadig CBS på de 2500

nystartede studerendes studiekort,

når de ad åre forlader højskolen

efter endte studier. I hvert fald hvis

det står til CBS' bestyrelse.

Bestyrelsen har besluttet, at CBS

ikke skal fusionere med nogle

andre universiteter eller forsknings-

institutioner, og at højskolen hver-

ken skal være en "school" under

Københavns Universitet (KU) eller

med i en MIT-inspireret superkon-

struktion med Risø og DTU.

Med beslutningen har bestyrel-

sen valgt at stå fast

mod det pres,

der har ligget på højskolen fra

Videnskabsministeriet for at indgå

i en fusion. Et pres, der på andre

universiteter og forskningsinstitutio-

ner landet over har ført til en strøm

af fusioner. Eller snarere overtagel-

ser ad den venlige eller fjendtlige

type, hvis man skal kalde en spade

dét, den er.

CBS tilhører nu sammen med

Handelshøjskolen i Århus (ASB),

Danmarks Pædagogiske Universitet

og IT-universitetet den minoritet i

landskabet af danske forsknings-

institutioner, der ikke gør som

Videnskabsministeriet helst så det.

Kun en beslutning i Folketinget og

en ændring af Universitetsloven

vil kunne presse CBS til at gå

ind i en fusion. Denne beslut-

ning ser ikke ud til at være på

vej efter politiske udmeldinger

fra Socialdemokraterne og Dansk

Folkeparti at dømme.

Bestyrelsens beslutning kommer

efter så grundige overvejelser som

muligt inden for en kort tidshori-

sont - og efter udmeldinger fra KU,

ASB og DTU om, at de ikke for

nuværende er interesserede i en

sammenlægning med (eller overta-

gelse af) CBS.

1

Af Jørn Albertus

Foto: Morten Andersenf u s i o n s p l a n e rCBS vil gå enegang

fotoo

gmanipulatio

n:mo

rtenandersen

CBS går mod strømmen af universitetsfusioner i Danmark og fortsætter med bare at være en af de største euro-

pæiske business schools.

kræmmerHUSET 9a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

d e c e m b e r 2 0 0 6

Ikke det store valg

Resultaterne er kommet ind for

CBS' styrelsesvalg 2006. For de

studerende drejede det sig om

den årlige fordeling af poster i

CBS' bestyrelse, det Akademiske

Råd og studienævnene. Student

erorganisationerne bemandede

de traditionelle valgboder. MS

gik i orange. DSR bød på valg-

plakater på præsidentvalgniveau

og delte flødeboller ud i super-

heltekostumer. Til trods for alle

bestræbelserne kom valgdelta-

gelsen alligevel ikke over de 20

procent. 5

Mandelgaven 2006

Petitstof er bøvlet og humor

næsten helt umuligt at bedrive.

Begge dele er uundværlige ele-

menter i en avis. Kræmmer-

husets redaktionsdag gik i år

ud på at finde og skrive små,

skæve, nærværende historier.

Gennem dagen erfarede vi

blandt andet, at der er forskel

på folk og sandwiches, at de

studerende intet ved om CBS,

og at VIPerne ikke er forskere.

9-16

Trainee in a

world of opportunities

A.P. Møller - M

ærsk søger business og finance trainees. Test om Maersk International

Shipping Education er noget for dig på www.mise.edu eller sms MISE6 til 1277

c b s o r i e n t e r e r - 6 - 7 l a n g e & t i e tg e n - 8 f l ø k - 1 8 - 1 9 d e b a t - 2 0 c b s co r n e t - 2 2 - 2 4

Maden bliver dyrere igen

Udvidelsen af campus giver bedre faciliteter. Men det koster. Kantinerne havde regnet med, at deres

omkostninger til udvidelsen ville blive dækket ind ved øgede indtægter fra de to nye kantiner. Det

skete ikke. Nu skal CBS' studerende og medarbejde betale mere for det samme. Læs mere side 2

fotooggrafik:mortenandersen2006 2006 1992

1998

I 2006 var der gang i fusionerne i den danske universitetsverden. CBS valgte ret tidligt at gå ensom mod strømmen. Det skrev vi om i nr. 6. Alligevel var direktio-nen utilfreds med, at vi ikke skrev om de mange fusioner, da de blev en realitet ved udgivelsen af nr. 9, hvor vi skrev om forhold af mere intern karakter.

Kræmmerhuset fulgte det omfattende byggeri af Solbjerg Plads nøje frem til indvielsen i 2000. Scoopet var nok billedet af de facto bygher-ren, rektor Finn Junge-Jensen.

foto: liselotte østergaard

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 1 5

IT-U

NIV

ERSI

TETE

T I K

ØBE

NH

AV

N

ITU.dk

KOM TIL ÅBEN TORSDAG Bliv klogere på vores it-uddannelser i Business og Kommunikation

• Mød studerende og studievejledere d. 7. og 28. okt. kl. 16-19• Du fi nder IT-Universitetet ved siden af

Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave?- Jeg synes, at beslutningen med at lukke weba-visen tidligere på året var forkert, idet min klare opfattelse var, at online blev læst af mange – i modsætning til papirudgaven, som mange stude-rende mest bruger til optænding. Især måden hvor-på man udbad sig brugernes holdning omkring, hvilken udgave der skulle beholdes, virkede meget underlig, når man så går ind og modsætter sig brugernes svar og derved går imod afstemningens resultat. Der har sikkert været grunde til det, men det virkede som et forsøg på at skabe opposition til CBS’ ledelse. Jeg er ikke sikker på, at det var den rigtige beslutning, eller den rigtige måde at gøre det på.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant?- Webavisen skal hurtigt og nemt tage problem-stillinger på CBS op og formidle dem i et format, som alle kan deltage i. Avisen skal derfor fortsat være uafhængig og kunne tage både de stærke og svages sag i alle miljøer. Avisen skal måske vælge sit fokus mere omhyggeligt, så man fastsætter sin målgruppe lidt bedre. Der har generelt været en tendens til en avis, som er meget intern på CBS, hvilket kan have den effekt, at bredden på CBS ikke læser den – og bredden er i høj grad de stu-derende, som ikke er så interesserede i de speci-fikke konflikter internt på CBS. Man kunne derfor overveje en deling af online-delen, så det var klart, hvad der var for henholdsvis studerende, eksterne og ansatte.

Hvilke emner synes her vigtige?- Studenterarrangementer og nyheder om studen-terpolitiske ændringer i form af ændringer af SU, eksamensregler og så videre.

Hvordan kan web-udgaven stadig bibeholde papi-

rets læsere? - Gør nyhederne tilgængelig for alle og sørge for at samle en masse information. Der er behov for, at alle nemt kan få et overblik, og at artiklerne er nemme at læse for alle. Spørgsmålet kan så være, om man ønsker de præcis samme læsere, eller om man – som før nævnt – skal forsøge at få nogle nye læsere med på vognen. De gamle skal nok blive, idet de er interesserede i CBS’ Ekstrablad, og får de kun nyhederne online, så flytter de sig nok.

Hvis ikke, hvordan skal man så justere indholdet af avisen?- Jeg tror, man kan beholde læserne med flere og mindre artikler om mere faktuelle ting.

Hvordan kan man få den bedste feedback fra læserne i forbindelse med overgang til en webavis?- Man skal beholde den fine kommentarfunktion, som fandtes i den gamle webavis. Det kræver nok en del reklame at få især de studerende hen på siden – men derefter skal det nok komme af sig selv på de interessante artikler.

Henrik Thorn – studenterrepræsentant i CBS’ bestyrelse

KRÆMMERHUSETa d r e s s e

Solbjerg Plads 3 (SP 0.26)

2000 Frederiksberg

t e l e f o n

3815 2778

3815 2779

f a x3815 3964

e - m a i l

red.khuset@cbs.dk

POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC)

Kære ex-Gonzo´er, kære stude-

rende og I der stadig ligner stu-

derende, kære forskere, kære

administratorer, kære ledergrup-

pe og ikke mindst, kære kom-

mende bestyrtelse.

Allerførst og allerstørst vil jeg gerne

takke mig selv for året, der er gået

– det var en forrygende indsats. Jeg

har overgået mig selv på stort set

alle parametre – mangel på re-

search, overskridelse af deadlines,

mangel på opfindsomhed med bil-

leder, krænkende afsløringer uden

hold i virkeligheden – U name it;

I’ve been there, done that, wore the

burger and ate the t-shirt!

Dernæst vil jeg gerne sige tak

for den tørre pebernød og det

lunkne glas gløgg, som en stude-

rende købte min stemme for i

november måned – længe leve

demokratiet, så længe der er billig

Aldi-vin iblandet. Og længe leve de

to synonyme studenterpolitiske

organisationer, der endnu engang

beviste, at det letteste at konkurre-

re på er gensidige tilsvininger og

ensidige festarrangementer.

Meget, MEGET Moderate

Studenter burde dog efter min

mening have vundet valget, for de

gik til valg på den fremragende

bedrift, at de har skaffet undervis-

ningsfri i uge 5. Alt det med læring

og vidensamfund er alligevel også

så pisse overvurderet. Jeg er samti-

dig stolt over de, desværre alt for

få, studerende, der trodser alles

ønske om flere studenterårsværk

og skippede en eksamen eller 10.

Det er den slags små heltemodige

bedrifter i hverdagen, der gør CBS

til et bedre sted for os alle.

Ja, og alt for tit g

lemmer både

jeg og vi de mange studerende, der

ikke laver en døjt. Det er jo kun en

håndfuld, der gider alt det fis m

ed

at få indflydelse på noget så in

tetsi-

gende som fag, man alligevel ikke

får fravær i. Jeg synes det er flot,

hvordan mange studerende har ind-

set, at de på grund af arbejdsløshed

alligevel ikke skal lave noget, når

de er færdiguddannede – så hvor-

for lave noget konstruktivt nu? Her

tæller alt – at lad

e tallerknerne stå i

kantinen, at smide cigaretskod på

gangene, at ramme forbi skralde-

kurven med papir, at tisse på bræt-

tet og alle mulige andre små ting,

der gør hverdagen lidt lettere.

Handelshalløjskolen rydder allige-

vel op. Tak, Mor CBS!

Jeg vil også gerne sige tak til den

rare mand, sprogdekanen og hele

hans stab på Sprog. Han har om

nogen forstået værdien af statsmi-

nisterens nytårsbud om, at der skal

så lidt til fo

r at skabe lidt mere

glæde i hverdagen. Så uendeligt lidt

er der derfor sket på Sprog – og

det er da noget, vi alle må påskøn-

ne. Men rektor, der ubønhørligt

prædiker om videndeling og

opmærksomhed, er selv offer for

travlhedens tyranni. Jeg synes, at

han skal tage lidt fri f

ra den uende-

lige besvarelse af de mange e-

mails, bede en eller anden om at

sætte sin mobiltelefon på lydløs og

komme ned i torsdagsbaren og se

værdien af virkelighedens viden-

deling. Så gi´r jeg en pilsner…

Hvad er værdien af den lille

omsorg i hverdagen? Hvad er vær-

dien af lidt varme i en kold tid?

Hvad er værdien af et smil? Det må

også vi halløjskolemennesker for

pokker snart acceptere, at vi ikke

kan regne ud. På Institut for Finan-

siering har de længe troet, at de

også kunne beregne værdien af

smil og nu er også not-for-profit

virksomheden, Spisestuerne, hop-

pet med på dén blå vogn. Når man

besøger kantinerne på CBS, er der

lige lagt den helt rimelige flade

tikrone oven i prisen på alle varer,

men så får man til gengæld også

både smil og øjenkontakt med i

røverkøbet.

Jeg må også rette en varm tak til

de uhyggeligt mange ansatte på

CBS. I har taget godt imod de

mange planer om den styrkede

ledelse og de nye strategier udi

innovation og formidling. Jeg ved

ikke om den pæne modtagelse

skyldes, at I faktisk ikke aner, hvad

der foregår. Men jeg skal da gerne

lige give jer et praj om, hvad deka-

nerne, direktørerne og rektorerne

mener med disse begreber senere

på året. Det kan jo også være svært

at få fat i a

lle informationer, især

når der er så mange af dem.

Men sindssygt meget informa-

tion, mine damer og herrer, dét er

videndeling – så længe alle infor-

mationer sendes ud til alle eller

figurerer på et eller andet link på

en eller anden hjemmeside, så er

der videndelt med stort W. I det

kommende år består det innovative

i, at I alle skal fin

de på nye måder

at formidle jeres resultater og præ-

stationer på, så CBS synliggøres i

omverdenen.

Kan man komme i Billedbladet

eller måske endda i Go´aften Dan-

mark, er det helt i top. Endnu bed-

re er det selvfølgelig, hvis man kan

blive ekspert og blive indkaldt i

hvilken som helst sammenhæng for

at blive spurgt om hvad som helst.

Det er vor tids sande definition på

en ekspert. Hvor bliver det dejligt,

når I får lidt mindre tid til den dag-

lige fordybelse og I i stedet kan

satse på den daglige fornyelse. Det

er sørme innovativt at bidrage til

den daglige overproduktion af bits.

Jeg vil gerne benytte lejligheden

til på forhånd at sige tak til den

kommende bestyrelse. Jeg skal nok

personligt finde de penge, der skal

til for at repræsentationskontoen

bedøver dem i et omfang, så de

ikke begynder at grave for meget i

Halløjskolen – for sæt de finder min

grotte. Næ, så er det bedre at give

dem mad og vin ad libitum, for det

kan godt være, at de fleste fejl sker

på tom mave (selvom der er flere

maver der bliver tømt, når de er

fulde) – men der er på den anden

side endnu flere fejl, der ikke opda-

ges, hvis mavesækken er lidt for

fuld… og også gerne personen. Det

er da en strategi, der vil noget.

Vi står nu på ran

den til et nyt

semester – hvem tæller, hvilket det

er i rækken – og er godt på vej ind

i 2003. Hvem ved, hvad det nye år

vil bringe – og hvem har nogen

som helst idé om, hvad der skete i

det foregående.

Jeg ved det ikke.

Men vi kan alle bidrage aktivt til

det ædle formål at få brandet

Handelshalløjskolen længere ind i

fremtiden end de fleste bryder sig

om – og husk, målet helliger mid-

let. I krig, kærlighed og kompeten-

cesamfundet gælder alle kneb, kort

sagt; CBS er godt, fordi CBS er

godt, fordi CBS er godt, fordi CBS

er godt…

Ikke at forglemme så må jeg

have lov at takke søens folk og de

oversøiske udsendte og Kræmmer-

husets redaktion for de idéforladte

ideer og de mange nulforskere fra

KU, der gør at vores forskere ligner

toppen af poppen, og de studeren-

de, der hellere klør sig bagi end i

skægget, og de stadig færre rygere

uden for døren og dem, der leger

Handelshøjskole i Herning, og

Helge Sander for et godt stykke

jysk arbejd´ og Birgit fra Børma

Bar og Knorr for den dejligste pul-

versuppe.

Gud bevare Handelshalløjskolen.

Godt nytår! 1

Gonzos nytårstale 2003

Af Gonzo

gonzo@cbs.dkg o n z o t a g e

Foto: Jørn Albertus

1992Gert Bechlund, der i dag er University Marshall, men tidligere har været både dekan og universitetsdirek-tør, har ofte optrådt i bladets spalter, også dengang han - ifølge mange - havde magten på Handelshøjskolen som formand for lokaleudvalget.

Gonzo havde sin egen gonzoagtige version af virkeligheden, som for mange var det første, de læste, i Kræmmerhuset. Nogle syntes, det var studentikost og plat. Vi mange andre syntes, det var morsomt.

I 1999 skrev vi for første gang om noget, mange aldrig havde hørt om, da et hold dygtige stude-rende vandt en Case Competition i USA.

I 1998 tiltrådte Bjørn Hyldkrog som ansvarshavende redaktør. Opgaven var at

relancere bladet, og det kastede redaktionen sig over. Første synlige tegn var nyt design med teglrødt sidehoved.

2004

1999

1998

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 6

CBS Horoskop 2010-2011Kære førsteårsstuderende på CBS. Nu er rus-turen overstået, bøgerne er købt og undervisningen startet. Du føler dig måske stadig lidt forvirret og ny, så vi har efter bedste beskub strikket et horoskop sammen, så du kan få indblik i, hvad det kommende år kommer til at byde på både personligt og fagligt. Se hvad stjernerne siger om netop dit studie

Af Maja ØstergaardTegning: Niels Poulsen

c b s - s t j e r n e r

Vandbæreren (Aquarius) – HA(fil.) Som Erhvervsøkonomi og Filosofistuderende er du måske ikke helt klar over, hvor du befinder dig? Du er måske gået forkert, når du skal til forelæsning nogle gange? Tag det bare helt roligt. Alle FLØK’ere har det med at være lidt distræte – bare en smule. Du føler måske, at du har mange tanker i hovedet, som andre slet ikke ville kunne forstå? Igen – dette er helt for-ståeligt… og helt normalt for din studieretning.

Når du går der i dine egne tanker, så kan du glæde dig over, at HA(fil.) har så mange interne FLØK-arrangementer, at du på ingen måde behøver at mænge dig med de andre CBS studieretninger. Og hvem ville også det, når man har FLØK? Du har måske allerede stiftet bekendtskab med FLØK Studenterudvalget, FLØK forum, FLØK festudvalget, FLØKs egen avis HVORFOR og selvfølgelig ’FLØK – lad os kun ses med andre FLØK’ere’.

Tvillingerne (Gemini) HA AlmenHvis du er i tvivl om, hvad du laver på CBS, og ikke helt ved, hvad du vil med din fremtid, så skal du ikke tage så tungt. Det ved resten af dine almene Almen Erhvervsøkonomi-medstuderende heller ikke. I stedet kan du forberede dig på, at forelæsningerne fredag morgen vil være mennesketomme. HA Almen’erne har nemlig tradition for at invadere Nexus hver torsdag aften for at prale af de svenske piger (og fyre), som de scorede sidste weekend, og ellers drukne bekymringerne om den kommende finansieringseksamen.

De festlige eskapader kan hurtigt resultere i, at du ikke får læst så meget, som du burde. Men fortvivl ikke. Hvis alt skulle slå fejl, kan du altid betale dig til et Manu eller Complet kursus. Og med hensyn til dine mange tøjkøb, så hjælper det måske at liste dem ind som investeringer eller (høhø) sunk costs i budgettet.

Stenbukken (Capricorn) – HA(it.) Lad os tage hul med to Erhvervsøkonomi og Informationsteknologi kodeord: Networking og bærbar computer. Networking behø-ves ikke at uddybes mere – det skal du nok få tudet ørene fulde med af dine undervisere på studiet. Med hensyn til den bærbare, så kan vi blot konstatere, at der er flere Macs på HA(it.) end på en gennemsnitlig BLC-årgang – i hvert fald når året er omme. Du kommer til at høre begreber som WAGGA og BOOF, og på et tidspunkt lærer du forhåbentligt at MR=MC.

Selv om du kommer til at bruge meget tid på at svede over godkendelsesopgaverne i løbet af semesteret, og hvordan pokker du skal få lavet et funktionelt program – ALENE (!!!), så bliver der også tid til en tur på Væggen (her ved du selvfølgelig allerede nu, at der menes Wall Street). Men… men – der er store forventninger til dig allerede på nuværende tidspunkt. To (2) ud af to (2) studenterrepræsentanter i CBS’ bestyrelse er fra HA(it.) – så se få fingeren ud.

Krebsen (Cancer) – HA(psyk.)Kom kære Erhvervsøkonomi og Psykologistuderende, lad os sætte os ned. Du skal nemlig lære om det at være ’anerkendende’. Det er jo en ting, som er meget vigtigt, at man husker, når man indgår i en dialog med andre mennesker. I det kommende år skal du sidde i rundkreds, fokusgruppeinterviewe samtlige af dine ven-ner og veninder og ikke mindst smile bedrevidende, når din veninde Anne køber en MAC-computer, fordi hun netop er startet på HA(kom.).

Du skal lege med Cooperrider & Srivastva og Appre-ciative Inquiry, fordi ‘an organization is definitely a mira-cle to be embraced rather than a problem to be solved!’ Ja, det bliver en skøn tid med en masse andre skønne mennesker. Du skal blot huske på, at det ikke er alle, som synes, at det er smadderspændende at blive psyko-analyseret – nogle gange ér ens EGO bare meget stort.

Fiskene (Pisces) – BA EOK & IMK Velkommen til hønsegården. Om det gælder Engelsk og Organisations-kommunikation eller International Markedskommunikation medfører også det centrale fokus på sprog og kommunikation nemlig en værre palaver. Og så? Ja, hvis du er af hankøn, kan du se frem til megen opmærksom-hed fra dine medstuderende i de kommende år. Du vil højst sandsynligt være den eneste fyr på dit hold eller i hele forelæsningssalen.

Samtidig vil du have svært ved at skelne mellem de kvindelige medstu-derende på dit hold. Du er nemlig ankommet til den fjerneste del af CBS (Dalgas Have), hvor Gina Trico, H&M og Vero Moda-helvedet raser. Til de kvindelige studerende på OEK og IMK kan der kun ønskes et stort held og lykke med at finde en anderledes bluse i kopi-paradiset.

Når dette er sagt, vil det som det første være en god ide at finde de slidte matematikbøger fra gymnasiet frem igen. Selv om du måske ikke var forberedt på det, så byder dit første år på CBS på en introduktion til erhvervsøkonomi. Det kan godt lyde skræmmende – det har jo med tal at gøre. Men fortvivl ikke – det er tilladt at bruge lommeregner.

Vædderen (Aries) – BSc BLC & ASP Dear Business, Language and Culture or Business, Asian Language and Culture student. If you haven’t spent a good deal of time travelling or visiting countries around the world, you’re in the wrong program. These are study programs where people from many different nationali-ties meet… or at least that is what you are supposed to think. The ‘for-eigners’ you will meet on BLC & ASP are mostly from the very exotic countries of Sweden and Norway. So, prepare yourself for hearing more Swedish and Norwegian than English in the next couple of years.

Also, prepare to be sociable. At least BLC is a very social study where people engage in annual ski trips, volunteer for the Grotesque Party Committee and pitch in as freshman guides. Other than that, prepare to get busy. You are expected to be dealing with culture, lan-guage and business, which is bound to result in an excess of modules to follow during the year and an equivalent large amount of exams to attend. A good idea is already now to form study groups where notes can be exchanged..

Tyren (Taurus) – HA(mat.) Tillykke kære Erhvervsøkonomi og Matematikstuderende. Du er kom-met ind på CBSs nok mest uformelle uddannelse, men det har du velsagtens regnet ud til fjorten decimaltegn allerede. Så du kan slappe helt af, selvom du måske allerede har fået bekræftet alle dine fordom-me om CBS, som illustreret gennem jakkesæt, slikket hår og italienske lædersko. Du kan se frem til et år, hvor du ikke i lige så høj grad som andre nye studerende på CBS vil være udsat for diverse former for gruppepres for at gå i Paul Smith sko, købe en Mac-computer og den ellers obligatoriske DKNY taske.

Allerede nu er det tid til at vågne op fra rus-turens rusen – for der skal arbejdes igennem det første år. Du kommer til at kæmpe med matematikken, og du kommer til at opleve en gigantisk læsebyrde. Det positive i dette er, at du ikke er den eneste, som sidder og knok-ler – resten af dit hold fatter lige så meget ’hat’, som du selv gør.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 1 7

CBS Horoskop 2010-2011Kære førsteårsstuderende på CBS. Nu er rus-turen overstået, bøgerne er købt og undervisningen startet. Du føler dig måske stadig lidt forvirret og ny, så vi har efter bedste beskub strikket et horoskop sammen, så du kan få indblik i, hvad det kommende år kommer til at byde på både personligt og fagligt. Se hvad stjernerne siger om netop dit studie

Vægten (Libra) – HA(jur.)Kære Erhvervsøkonomi og Jurastuderende, dette første år bliver noget af en omvæltning for dig. Ikke blot er du startet et ny sted med mange nye ansigter, du vil også skulle stifte bekendtskab med et helt nyt sprog. Det juridiske sprog (sagt med dyb, frygtindgydende stemme)! Du kan godt droppe at henvise til noget uden at bruge betegnelserne ’i henhold til’ eller ’jævnfør’. I samme åndedrag kan sløret også lige så godt blive løftet for andre gode kendinge så som ’culpa’ og ’bonus pater’. Din bedste ven hedder Karnov, og han er en lovsamling.

Som tiden går på studiet, vil du stille og roligt opleve, hvordan det mere afslappede tøj lader sig udskifte med mere formelle klæder i takt med, at du og dine studiekammerater får job steder, hvor dette påkræ-ves. Så start allerede nu med at besøge Magasin (du skal bare stå af ved Kongens Nytorv Metrostation og spørge om vej) og købe et stilet, sort jakkesæt.

Du vil også lære, at erhvervsjurister er meget sejere – meget, meget sejere – end de almindelige kedelige jurister (cand.jur.). Et godt tip er derfor at melde dig ind i Foreningen for Erhvervsjurister (FEJ), som arrangerer alle de rigtige events for de rigtige jura-studerende.

Skorpionen (Scorpio) BSc IB & IBPDear International Business and Internationan Business and Politics (even) overachievers, welcome to CBS. If you have not yet taken out a subscription to The Economist, please do so. You will feel absolutely naked and vulner-able without it tucked neatly under you arm when attending lectures. When that is sorted out, it is time for you to choose sides: Will you join the ‘Suits’ in their search for a job in the financial sector, or will you join the ‘Political Wonks’ in their quest for promoting their political visions?

If you choose the Suits, you will have to get yourself a job in a bank. Your job experiences will allow the almost acceptable grade of 12 to rain down over you like confetti at a Super Ball match (lower averages need not apply). Remember to wear your suit every day – also on Sundays! Know your PEST-model by heart, and get yourself stock options to play with in your spare time. Become an amateur DJ on the side (just to show you are not a total geek), though.

If you choose to join the Political Wonks, a dedicated membership to a liberal political party is a must – not to forget that long scarf swung care-lessly around your neck. Before coming to class make sure to always have read the latest article by Thomas Hobbes and also have a comment ready from your own political viewpoint to the homework of the day. You should never let a moment pass, where you could have blessed the world with your political insights and opinions.

Skytten (Sagittarius) BSc BA&SMDo you love to travel and explore the world? If not, I’m afraid that you have taken the wrong turn somewhere in your application process. The most important task for a Business Administration and Service Management stu-dent is to save up for trips around the world – at least four, or maybe ten times a year. Your goal should be to have the most crazy and extravagant travel stories to tell your fellow classmates. So start saving!

In the next couple of years, you will get to know a lot about service – or more precisely, about airlines… and airlines … and maybe a bit about restaurants and tourism. Speaking of tourism, you have probably already noticed that there are quite a lot of Swedish students enrolled in your program. One that point, always remember that when there is one good looking Swedish boy or girl – you can be sure that that person has a least a handful of even more good-looking girlfriends or boyfriends. So, when you go to The Happy Pig to party, make sure to drop a line or two to your Swedish classmates about bringing some friends along.

Stenbukken (Capricorn) – HA(it.) Lad os tage hul med to Erhvervsøkonomi og Informationsteknologi kodeord: Networking og bærbar computer. Networking behø-ves ikke at uddybes mere – det skal du nok få tudet ørene fulde med af dine undervisere på studiet. Med hensyn til den bærbare, så kan vi blot konstatere, at der er flere Macs på HA(it.) end på en gennemsnitlig BLC-årgang – i hvert fald når året er omme. Du kommer til at høre begreber som WAGGA og BOOF, og på et tidspunkt lærer du forhåbentligt at MR=MC.

Selv om du kommer til at bruge meget tid på at svede over godkendelsesopgaverne i løbet af semesteret, og hvordan pokker du skal få lavet et funktionelt program – ALENE (!!!), så bliver der også tid til en tur på Væggen (her ved du selvfølgelig allerede nu, at der menes Wall Street). Men… men – der er store forventninger til dig allerede på nuværende tidspunkt. To (2) ud af to (2) studenterrepræsentanter i CBS’ bestyrelse er fra HA(it.) – så se få fingeren ud.

Krebsen (Cancer) – HA(psyk.)Kom kære Erhvervsøkonomi og Psykologistuderende, lad os sætte os ned. Du skal nemlig lære om det at være ’anerkendende’. Det er jo en ting, som er meget vigtigt, at man husker, når man indgår i en dialog med andre mennesker. I det kommende år skal du sidde i rundkreds, fokusgruppeinterviewe samtlige af dine ven-ner og veninder og ikke mindst smile bedrevidende, når din veninde Anne køber en MAC-computer, fordi hun netop er startet på HA(kom.).

Du skal lege med Cooperrider & Srivastva og Appre-ciative Inquiry, fordi ‘an organization is definitely a mira-cle to be embraced rather than a problem to be solved!’ Ja, det bliver en skøn tid med en masse andre skønne mennesker. Du skal blot huske på, at det ikke er alle, som synes, at det er smadderspændende at blive psyko-analyseret – nogle gange ér ens EGO bare meget stort.

Løven (Leo) – BA IMWelcome to a study program specifically designed to turn you into an Information Management nerd – you will live and breathe information streams within organi-zations and live to love the combination of communication, IT and organizational mys-teries that will define your life forever more. Nah, do you really believe that? Obviously, you are going to learn a lot about managing information, but wow, you are also going to party a lot.

BA in Information Management is known for being one of the very social programs at CBS, and people tend to be very out-going. A bartender job is a good place to start… and a bartender job at Nexus can be an excellent way to lear about organizing infor-mation in practice – that is if you consider a stream of telephone numbers and pickup-lines to be pertinent information.

Jomfruen (Virgo) – HA(kom.)Det kommende år byder på meget spænding for dig oh aspirerende Erhvervsøkonomi og Kommunikationsstuderende. Først skal det siges, at hvis du endnu ikke har fået anskaffet dig en MAC-computer, så skal du se at få det gjort i en fart. Den ER et MUST! Her ved du selvfølgelig allerede, at der er tale om den sølvgrå pro-model og ikke den out-date-de hvide. Der skal nemlig være stil over tingene… og drenge; Få købt nogle designerjeans og sejlersko. Og piger; Du kan på ingen måde gå til forelæsninger uden ballerinaer i et respekteret brand – klip-klapper er et stort NO GO!

Forbered dig på nogle år, hvor du skal råbe højt for at blive hørt. HA(kom.)’ere snakker altid. Ofte snakker de bare for at snakke. Lær gerne lange udredninger udenad og helst på et fremmedsprog. Dette er en sikker vej til enten at få alle medstuderende til at føle sig som idio-ter eller til at høste anerkendende nik ved forelæsningerne. Væn dig til, at der typisk bliver udbrudt ’Ej, den sidste nye film med Brand Pitt har bare de fedeste situationer med Product Placement!’ og lignende i din hverdag fremover.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 8

Forestil dig at sidde til forelæsning i SPs01. Det kan til tider være en anelse… måske ikke kedeligt, men ikke altid lige motiverende. Så prøv at forestil dig at være til selvsamme forelæsning – nu bare med den evindelige brummen fra professo-ren erstattet af interaktion og kom-munikation de studerende imellem, og hvor første formål i forelæsnin-gen er at samarbejde om bygning af en LEGO-lastbil.

- Det lyder angiveligt meget interessant, og det bliver for den sags skyld også en reel under-visningssituation, fortæller lektor ved institut for Produktion og Erhvervsøkonomi og tovholder i LEGO-øvelsesprojektet ’Serious Play’, Claus J. Varnes.

Konkret med LEGOBaggrunden for ’Serious Play’ er, at Claus J. Varnes for nogle år siden sammen med amerikanske kolle-gaer gennemførte en LEGO-øvelse inden for ’Target Costing’ (omkost-ningsfastættelse ud fra den forven-tede salgspris med fradrag af den forventede profit).

Øvelsen gik i alt sin enkelthed ud på, at et forelæsningshold blev delt op i to. Den ene halvdel fik et specifikt omkostningsmål på $ 16.500, mens den anden halvdel fik besked på at reducere omkostnin-gerne. Holdet med det specifikke krav havde ingen problemer og kunne nå målet uden at kompro-mittere kvalitetskravene, mens den anden halvdel ikke nåede i nærhe-den af målet.

Den pædagogiske pointe ligger dermed i, hvad et konkret mål kan gøre i et udviklingsforløb.

Hands on fordele- Hele holdet på forelæsningen gik op i øvelsen med liv og sjæl, og det har inspireret til at tænke, om viden ikke også optages med hænderne og ikke kun med hovedet så at sige, fortæller Claus Varnes.

Han tilføjer, at man med dette projekt også har mulighed for at lave øvelser indenfor Lean og pro-jektledelse og tilføjer:

- Det kunne være interessant at

se de studerendes ageren i forhold til, hvordan man sammensætter hol-det, lederrollefordelingen og betyd-ningen af face-to-face kommunika-tion i forhold til sammensætningen og omkostningsreduceringen af en LEGO-lastbil. Denne kunne angi-veligt være anderledes, hvis alt kommunikation foregik via telefon. På den måde kan man simulere reelle virkelighedsnære situationer med LEGO-øvelserne. Ydermere er ønsket for øvelserne, at alle under-visere skal være i besiddelse af en manual, så øvelserne kan bruges til hverdag.

- Der er fra CBS’s side allerede givet en bevilling til projektet ‘Serious Play’, og det forsøges

indledt snarest muligt, siger Claus Varnes til CBS OBSERVER.

1

Det indre legebarn for alvor på banenLEGO-klodser – det er nøgleordnet i et nyt undervisningsprojekt, der skal bidrage til en øget motivation og læring blandt de studerende. Så det er seriøs leg med klodserne – og projektet hedder da også ’Serious Play’

Af Anders DalhoffFoto: Liselotte Østergaard

l æ r i n g s l e g

Studerende søgesClaus Varnes og professor John Christiansen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, den anden tovholder på projektet, vil meget gerne samarbejde med en studerende om at udvikle disse øvelser. De to forsker/undervisere påpeger, at et samarbejde som dette endda kunne fungere som basis for en kandidatafhandling.

Studerende med yderligere interesse for projektet kan rette henven-delse til Claus J. Varnes på cv.om@cbs.dk

Vil man lære et fremmedsprog, gør man det kun ved at bruge det. Det samme gælder, hvis man vil vedligeholde et. Og den bedste måde, at lære og vedligeholde et fremmedsprog på, er ved samtale. Den indsigt har studenterinitiativet Language Partner Programme (LPP) sat i system på CBS.

Konceptet for LPP er, at man bliver sat sammen to og to med henblik på at udføre en gensidig sprogudveksling med sin sprogpart-

ner. Man kan vælge at finde sam-men på egen hånd, eller man kan lade LPP arrangere et match med en partner på grundlag af de sprog, man vil udveksle. Programmet er gratis, man skal bare være indstillet på at lære sprog fra sig i takt med, at man selv lærer et fremmedsprog.

Gennem forårssemesteret fik LPP etableret 88 sprogudvekslingspar. Det har vist sig, at de to sprog, der udveksles mest, er dansk for kine-sisk og omvendt. Det er udveks-lingsparret Martin Taarn Pedersen og Lin Xing et godt eksempel på. Martin har afsluttet første år på BSc in International Business, mens Lin er international full-degree stude-rende.

- Jeg så et opslag omkring LPP på e-campus og syntes, at det lød som et organiseret og strukture-ret alternativ til den mere gængse sprogundervisning. Min motivation for at deltage i LPP er, at jeg har arbejdet og studeret i Kina i to år, men efter at være kommet tilbage til Danmark har jeg haft svært ved at strukturere kinesiskstudierne ved siden af IB-studiet, fortæller Martin Taarn Pedersen.

Opgraderet forarbejdeLPP’s debut i foråret havde enkelte startproblemer, som nu er taget op til revision. Ifølge initiativta-geren bag LPP, Line Steenberg er det blandt andet altafgørende, at

sørge for en grundig forventnings-afstemning, inden man matcher den sproglige udveksling. I den forbin-delse er det vigtigt at meddele, hvil-ket sprogligt niveau man har som udgangspunkt, samt hvilke sprog man er villig til at udveksle.

Martin Taarn Pedersens første møde med Lin Xing var også et godt eksempel på, hvordan de ind-byrdes forventninger ikke var meldt klart ud, inden de blev sat sammen af LPP.

- Det første møde med Lin Xing var ret interessant, da jeg ikke anede, at hun snakker flydende dansk, og at hun derfor hellere

ville øve sit engelske. Samtidig troede hun, at jeg kun kunne tælle til ti på kinesisk. Vores forventnin-ger til hinandens sproglige evner var derfor milevidt fra det niveau, vores sproglige sparring i sidste ende kørte på, siger Martin Taarn Pedersen, men tilføjer så:

- LLP er et rigtig godt initiativ, men det kræver altså en hel del selvdisciplin og motivation for at kunne lykkes. Til gengæld er det et fint supplement til selvstudierne, uanset hvilket sprogligt niveau man befinder sig på.

1

CBS’ sproglige matchmaking serviceI forårssemesteret blev der søsat et alternativ for studerende, der gerne vil øve fremmedsprog i praksis. Initiativet hedder Language Partner Programme (LPP), og programmets koncept er grundlæggende en gang sproglig bytte-bytte-købmand mellem studerende i matchede par

Af Lajka Hollesen

s p r o g u d v e k s l i n g

CBS’ Language Partner ProgrammeLPP er et selvstændigt program under CBS Exchange Crew, som er organiseret og drevet på frivillig basis af to tidligere erhvervssprogs-studerende og to internationale full-degree studerende. Det store engagement i programmet udsprang af en generel frustration over den mangelfulde træning i at tale sproget, som er kendetegnende for mange sprogfag på CBS.

Hvis programmet kunne være noget for dig, så skal du skynde dig at tilmelde dig på language.intoff@cbs.dk.

Lektor Claus Varnes (tv) og professor John Christiansen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi tager det med at lege dybt alvorligt – i hvert fald i undervisningssammenhæng.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 1 9

Indtil nu er der fra CBS Students’ side forsøgt med mange forskellige virkemidler for at bryde igennem støjmuren og skabe kontakt til de studerende. Initiativrige mennesker skorter det ikke på i organisatio-nen, og kommunikationsindsatsen ses tydeligt i websites, artikler, debatindlæg – og endda en klumme i CBS OBSERVER, en facebookside, diverse mundtlige præsentationer og ikke mindst events.

Lidet har det hjulpet. Og det på trods af, at CBS Students’ formand Emil Fuglsang i forbindelse med valget til posten sidste år udtalte, at han ville fokusere på at gøre CBS Students mere synlig for de stude-rende.

Et tilbud til den enkelteSelv forklarer Emil Fuglsang nu udviklingen med, at foråret 2010 har budt på store organisatoriske udfordringer, som naturligt lagde en dæmper på alle andre aktivite-ter, herunder kommunikation.

Men med efterårssemesterets forløbe nærmer valget til studie-nævnene og CBS’ styrelsesorganer 2010 i uge 48 sig. Og valget er et afgørende vigtigt punkt, som CBS’ studerende også mangler at få engageret sig i. Sidste år lå stemme-deltagelsen på bare 18 procent, og det var faktisk en pæn stigning.

Set ud fra CBS Students’ besty-relsesformand, Thomas Edvardsens synspunkt, ligger nøglen til de studerendes engagement i at få

kommunikeret, at valget er ved-kommende for den enkelte. Dem, der allerede sidder i studienæv-nene, er for eksempel rigtig glade for at sidde med ved bordet, og deres historier kan være med til at fortælle, hvorfor det er fedt at være med til at gøre en forskel.

Formand Emil Fuglsang deler tanken og ser som løsning, at CBS Students’ aktive studerende skal ud på campus og helt ind i klasselo-kalerne, så man derved kan nå helt ud til den enkelte studerende.

Kontante tilbud virkerEn af de ting, der skal til for at CBS

Students kan trænge igennem lyd-muren til de studerende, er lækre og nyttige tilbud til de studerende. Der ser formanden Emil Fuglsang et gennembrud i studenterorganisa-tionens nye printordning, hvor de studerende kan printe til halv pris på campus. Dette budskab har nået de fleste studerendes ører og læber allerede inden, CBS Students igang-satte kampagnen.

Emil Fuglsang ser muligheder i dette på sigt – hvis man kan drage de studerende til sig med konkrete tilbud og kontante fordele i forhold til dagligdagens udfordringer, kan dette være nøglen i kampen om de

studerendes opmærksomhed, for eksempel i forbindelse med valget.

De internationaleDe ’almindelige’ studerende er dog ikke blot et nationalt begreb. CBS’ samlede studentermasse mangfol-diggøres af et stadigt stigende antal udvekslingsstuderende og inter-nationale studerende. Og det er et evigt spørgsmål, hvordan man skal nå ud til disse.

- Når det kommer til de udveks-lingsstuderende, der kun er her et semester, kan deres problemer ofte klares med en enkelt snak på CBS Students’ kontor eller ved, at

vi hjælper dem videre i systemet, forklarer Thomas Edvardsen og fortsætter:

- Vi gør meget ud af også at kommunikere på engelsk, og vi har allerede internationale i en del studienævn. Det håber jeg er en tendens, der fortsætter.

At bryde lydmurenDer skal tydeligvis noget til at bryde igennem lydmuren. Hvis CBS’ studerendes manglende engagement i rammerne for deres egen virkelighed og hverdag gen-nem deres uddannelse dybest set skyldes, at de er for magelige og ikke føler, at de har noget pres-serende at kæmpe for… ja, så kan CBS Students råbe i campus’ skov i det uendelige uden at nå ud til andre end den trofaste menighed alligevel.

CBS Students har et mere posi-tivt syn på deres medstuderende. Studenterorganisationen fastholder, at der, når der er så stor konkur-rence om de studerendes opmærk-somhed, fordi de konstant bom-barderes med information, så er det helt naturligt, at der skal noget ekstra til.

Formand Emil Fuglsang oplever, at det bliver bedre for hvert år, men at der konstant skal sættes ambi-tiøse mål. I år har han et ekstra ambitiøst:

- Vi er vant til at være i toppen på CBS, hvad deltagelse i styrelses-valget angår. Derfor vil vi prøve at slå Danmarksrekorden i år. Jeg tror godt, at de studerende på CBS vil være med på en konkurrence, siger Emil Fuglsang med et glimt i øjet.

1

Svært at bryde lydmurenCBS’ studerende får konstant gode tilbud og masser af informationer alle mulige steder fra. For CBS Students betyder det, at der skal noget til for at bryde lydmuren op til valget, når der skal fortælles om, hvordan man kan være med til at forbedre studiet for sig selv og andre

Af Sofie Ellie FossingFoto: Jørn Albertus

f o r m i d l i n g s s a t s

CBS Students’ bestyrelsesformand, Thomas Edvardsen (tv), og formand Emil Fuglsang tager udfordringen op og prøver at råbe CBS’ ’menige’ studerende op – en indsigt er, at man skal have ret kontante fordele at råbe op om, hvis det skal lykkes.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 0

Normalt ville man forvente et større presse-opbud, røde løbere samt pomp og pragt ved et besøg fra 37 topchefer – heriblandt 13 fra Fortune 500-selskaber. Men det var tæt på at være en hemmelighed, da CBS torsdag den 29. juli bød gruppen af kinesiske topchefer velkommen til et endags akademisk pro-gram i forbindelse med CELP 2010 (Chinese Executive Leadership Programme), som CBS står for i samarbejde med Cambridge University.

Programmet blev ellers åbnet på behø-rig vis af Kinas ambassadør i Danmark, Xie Hangsheng, og rektor Johan Roos, der begge slog på vigtigheden af vidensudveksling. Men resten var et studie i ren diskretion.

- Diskretionen var efter eksplicit ønske fra de kinesiske gæster, og dette af to årsager: Dels ville de have mulighed for at diskutere frit uden at blive citeret, og dels ønskede de at undgå det større sikkerhedsopbud, som ville være nødvendigt, hvis arrangementet havde fået større foromtale, fortæller profes-sor Kjeld Erik Brødsgaard, centerleder for Asia Research Centre (ARC) og vært for CBS’ del af programmet.

Helt centrale spørgsmålDe kinesiske topchefer, alle udpeget af den magtfulde organisationsafdeling i det kine-siske kommunistpartis centralkomite, blev

præsenteret for en række af CBS’ skarpeste hjerner. Professorerne Uffe Østergaard, Steen Thomsen og Ari Kokko blev suppleret af adjungeret SDU-professor og tidligere finans- og udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), og sammen præsenterede denne gruppe de danske og skandinaviske modeller for vel-færd og corporate governance.

Ifølge adjunkt Yang Jiang fra Asia Research Centre er netop disse emner helt centrale i det kinesiske samfund i disse år:

- Det drejer sig om områder som korrup-tion, sundhed, uddannelse og boligsektoren. Den store vækst i velstand i Kina er koncen-treret hos meget få mennesker. Og det disku-teres blandt andet, hvordan man kan forhøje skatterne og samtidigt bevare konkurrence-dygtigheden. Derfor er man meget interesse-ret i den skandinaviske model, forklarer Yang Jiang.

Intenst og uniktForud for besøget i København, der også omfattede besøg hos Mærsk samt Københavns Rådhus og indenrigs- og sund-hedsminister Bertel Haarder, var den kinesi-ske delegation i Cambridge i næsten 14 dage. De forudgående to uger havde budt på et tæt pakket program med bidrag fra både tople-dere fra den vestlige forretningsverden og en række af universitetets egne professorer.

- Det er virkelig en arbejdstur med det pro-gram, fastslår Kjeld Erik Brødsgaard og påpe-ger videre om det unikke i CELP-konceptet:

- Der findes ikke et program andre steder i verden, hvor man kan møde hele toppen af det kinesiske erhvervsliv. Harvard har et lignende program på regeringsniveau, og Oxford er ved at etablere et for det private erhvervsliv. Men de statsejede selskaber i Kina vejer stadig meget tungere end de pri-vate.

Indblik i toppens tanker- Ud over det, at CBS med CELP får slået sit navn fast i toppen af erhvervslivet – og det politiske system – i Kina, bidrager program-met faktisk også til forskningen. Vi får et unikt indblik i de tanker, som de gør sig. Det ville ikke være muligt på andre måder at møde så mange højtstående kinesiske ledere på én gang, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

CELP har nu kørt i fem år og står over for en evaluering på topplan i Kina. ARC-centerlederen tager gerne fem år mere:

- Andre business schools ville stå i kø for at få dem på besøg. Men vi har en del at byde på, som andre ikke har. Dels er CBS meget stærk inden for de områder, som de interesserer sig for, og dels er vi meget vidende om og opmærksomme på en række forhold inden for kinesisk kultur – for eksempel at en delegation har en meget præcis rangorden – som er vigtige for, at et besøg kan blive en succes, påpeger professor Kjeld Erik Brødsgaard

2

VENTUREPILOT?Dansk Flygtningehjælp opstarter lige nu 8 mikrovirksomheder for etniske minoritetsdrenge mellem 13 – 17 år. I projektet MIND YOUR OWN BUSINESS tilbydes drengene indfly-delse og ansvar for et udviklende og fokuseret forløb, hvor de skal etablere egen virksomhed. Kernen i projektet er learning business by doing business. Målet er, at etablere egen forretning via egen vilje og egne ressourcer samt sparring og samarbejde med erhvervslivet og frivillige. 

HVAD SØGER VI?Vi har brug for dine kompetencer til at realisere projektet!Vi søger engagerede frivillige venturepiloter, der har energi og vilje til

at gøre en forskel i drengenes liv, og som kan se sig selv som fokuseret sparringspartner til

drengene.Vi søger motiverede, ansvarsfulde og vedholdende kræfter, som vil være med

til at udvikle et nyt og anderledes projekt, hvor iværksætteri og Socialt

Entreprenørskab er omdrejningspunktet. 

ACTION!Projektet opstarter i november 2010 med en Venture Camp og kører indtil maj 2011.

Projektet har naturligvis et varieret udbud af tilbud og forventninger til

jer som venturepiloter. Læs mere om dem på www.myob.dk og kontakt

os med det samme, når du kan se dig selv som venturepilot i projektet. 

www.myob.dk

Kinesiske topledere på CBS’ skolebænkeKinas mest eksklusive lederudviklingsprogram har i al stilfærdighed gæstet CBS igen. Sidst i juli deltog 37 kinesiske topchefer i et endags akademisk program om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance

Det kinesiske toplederprogramChinese Executive Leadership Progamme (CELP) blev stiftet i 2004. CELP er et samar-bejde mellem Asia Research Centre på CBS og Judge Business School på Cambridge University. Programmet er målrettet til topchefer i det kinesiske erhvervsliv – mere spe-cifikt de topchefer, der sidder i de 54 største statsejede selskaber – og har til formål at give dem indblik i den europæiske samfundsmodel og forretningsverden, herunder den skandinaviske version. Programmet har kørt hvert år siden 2005, dog undtaget 2008, og står over for en evaluering i det kinesiske kommunistpartis øverste organ, politbureauet. Programmet har tidligere fået meget positive tilbagemeldinger fra en lignende evaluering.

Tidligere finansminster og udenrigsminister samt adjungeret professor på Syddansk Universitet, Mogens Lykketoft (S) var blandt underviserne. Det var sidst i juli, da 37 kinesiske topchefer fra CELP 2010 ganske diskret gæstede CBS og satte sig på skolebænken for blandt andet at lære om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance.

Tekst og foto: Torkil Bang

k i n e s i s k f o k u s

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 2 1

For nogle er karrieremesser en nervepirrende begivenhed. Nedbidte negle og mørke skjol-der under armene er ikke et usædvanligt syn. Det kan være vanskeligt at stille de rigtige spørgsmål, når man ikke er klar over, hvad man vil lave, og det kan være en udfordring at stå over for drømmearbejdsgiveren og føle, at nu er det nu. Men man kan som studeren-de også få mulighed for at komme i kontakt med en række spændende virksomheder i et hyggeligt og uformelt forum.

’Enlighten Your Career’ er en karriere-messe, hvor der ingen dumme spørgsmål findes, og afslappet dialog er i fokus. Her har du mulighed for at få indsigt i virksom-hedernes daglige arbejdsgang og kultur samt få inspiration og vejledning til din karriere. Derudover kan du hos karriererådgivere fra CBS Career Center, DJØF og CA A-kassen få tjekket dit CV.

- Enlighten Your Career er en utrolig god indgangvinkel til at komme bag om virk-somhederne og høre, hvad de beskæftiger sig med. Jeg tror, man skal se det som en mulighed og ikke en begrænsning. Er man i tvivl om, hvad man vil, er de repræsente-

rede virksomheder rigtig gode til at inspirere og hjælpe en på vej, forklarer cand.merc.-stu-derende Sarah Olsen, der deltog i Enlighten Your Career sidste år.

Enlighten Your GREEN Career Fælles for alle de repræsenterede virksom-heder i år er et grønt islæt. I år afholdes kar-rieremessen som en del af CBS Green Week, der er en uge fyldt med interessante forelæs-ninger, udfordrende konkurrencer og show-cases, alle med fokus på grønne initiativer.

- Vi ser en enorm stigning i virksomheder, der arbejder strategisk med bæredygtighed og en øget interesse i området fra de stude-rendes side, forklarer Maiken Nicolaisen fra studenterorganisationen ’360° – Students for Sustainability’.

På ’Enlighten Your Career’ er der mulighed for ikke blot at snakke om karriere, men også høre om virksomhedernes grønne til-tag. Du kan blandt andet høre om, hvordan VELUX Gruppen aktivt deltager i udviklin-gen af fremtidens bæredygtige boliger – Sustainable Living.

En karrieremesse for alleFællesnævneren for de inviterede virksomhe-der er deres ønske om at komme i kontakt med CBS´ studerende. Men derudover kom-

mer virksomhederne fra mange forskellige industrier og adskiller sig fra hinanden med deres tilbud af jobmuligheder og profil. Enlighten Your Career er derfor lige så meget for dig, der vil arbejde med finansiering og økonomi, som for dig, der vil arbejde med marketing eller human ressource.

Bella Lea Buono, karriererådgiver hos CBS Career Center udtaler:

- De studerende var sidste år positivt overraskede over diversiteten i virksomhe-derne, der deltog i Enlighten Your Career. Virksomhederne repræsenterede et større udvalg af forskellige brancher, end det tid-ligere har været set på CBS . Det er vigtigt for os at gøre de studerende opmærksomme på, at den brede vifte af deltagende virksom-heder er her for at komme i kontakt med studerende fra et lige så bredt spektrum af

studieretninger.

Virksomhedernes oplevelserOg begejstringen var mindst ligeså stor fra

virksomhedernes side:- For HP var deltagelse på ’Enlighten Your

Career’ en god mulighed til at møde stu-derende fra CBS i profesionelle rammer og promovere HP som arbejdsgiver og de kar-rieremuligheder vi kan tilbyde nyuddannede, udtaler Karine Uldal, Staffing Manager fra Hewlett Packard.

Hvis du er interesseret i at networke og udvide dine karrieremuligheder, bør du del-tage i dette års ’Enlighten Your Career’ den 27. oktober. Du kan læse mere om dagen og de deltagende virksomheder på e-campus.dk. Vi glæder os til at se dig.

2

Tag en dag på CBS i karrierens tegnOnsdag den 27. oktober løber karrieremessen ’Enlighten Your Career’ af stablen for tredje gang. Få tjekket dit CV og mød måske endda din kommende arbejdsgiver

Af Victoria Caroline Vallentin RosenstockCareer Center

j o b o p ly s n i n g

Enlighten Your Career Mød op til 30 virksomheder Dato: 27. oktober 2010 Tid: 10.00-16.00 Sted: Solbjerg Plads 3 www.e-campus.dk I år kan du møde repræsentanter fra firmaerne illustreret med logo,

der har det til fælles, at de alle er virksomheder med et grønt islæt.

Sidste års ’Enlighten Your Career’ karrieremesse på CBS må have virket lidt fortravlet og stressende på en del af de studerende – i år bydes der i hvert fald på afslappet dialog med virksomheder med et grønt islæt.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 2

Det er ikke bare businesses, der skal være bæredygtige. Det skal business schools også. Det er blandt de klare konklusioner på den undersøgelse af de studeren-des interesse i bæredygtighed, som CBS i samarbejde med Deloitte har lavet i forbindelse med et pilotpro-jekt, der skal implementere bære-dygtighed i fem studieretninger. Resultaterne peger også på, at dette kan medføre udfordringer for både CBS og virksomhederne i kampen om de bedste kandidater.

- Et interessant resultat af undersøgelsen, der er en del af CBS’ arbejde med FN’s principper for ansvarlig ledelsesuddannelse

(UN Principles for Responsible Management Education - PRME, red.), var at hele 82,6 procent af de adspurgte studerende forventer, at CBS inddrager fokus på bæredyg-tighed i strategiske beslutninger, fortæller Jonas Eder-Hansen, der er projektleder på PRME, og fortsæt-ter:

- Og de har ret – at uddanne fremtidens ansvarlige ledere hand-ler ikke blot om undervisning i bæredygtighed. Vi må som uddan-nelsesinstitution gå i front og ’lead by example’, så selvfølgelig skal bæredygtighed ind i de strategi-ske beslutninger. Faktisk har CBS allerede sat et ambitiøst mål om at reducere vores CO2 udledning med 40 procent i 2020 og blive helt CO2 neutral i 2030.

Mere bæredygtighed, takUndersøgelsen, der bygger på svar

fra små 300 studerende (knap to procent af CBS’ studerende), viser ud over de skyhøje forventninger til CBS’ ledelse, at der er en stærk interesse blandt de studerende for at arbejde med bæredygtighed på studiet.

De studerende gør endda meget selv i forhold til at forbedre sig inden for dette område, noget der blandt andet har indflydelse på deres valg af studiejob, praktik-ophold, ophold på udenlandske universiteter og studievalg. Næsten to tredjedele svarede, at de vil vælge supplerende fag fra en anden uddannelse for at dygtiggøre sig inden for området, hvilket kunne tyde på at projektet med at inte-grere mere bæredygtighed i under-visningen er et tiltrængt initiativ.

Samtidig tyder undersøgelsen på, at en virksomheds fokus på bære-dygtighed har afgørende indflydelse

på de studerendes valg af arbejds-plads. Her blev der i undersøgelsen skelnet mellem bæredygtighed, CSR, klima og etik. Alle fire scorede over 60 procent, og CSR og etik lå i front med henholdsvis 84,7 procent og 87,3 procent. Noget tyder altså på, at det er vigtige emner for de studerende, når de skal vælge en kommende arbejdsgiver.

Udfordringer på CBS Respondenterne i undersøgelsen, der svarede, at de ikke havde fore-taget konkrete valg under uddan-nelsen med henblik på at forbedre muligheden for at arbejde med bæredygtighed, blev bedt om at pri-oritere en række årsager til dette.

Her blev de tre topscorere hen-holdsvis:

1) at det er underforstået at de får arbejde inden for et andet område

2) at der er lave jobmuligheder inden for bæredygtighed og

3) at bæredygtighed ikke er noget,som de studerende har overvejet. Det mindst hyppige valg faldt på sætningen; studiet er målrettet bæredygtighed i forvejen.

- Det resultat peger i retning af, at CBS står over for udfordringer i form af myter om, at de studerende typisk får arbejde inden for andre områder, og at jobmulighederne inden for

bæredygtighed er lave, siger Jonas Eder-Hansen og fortsætter:

- Stillinger, der udelukkende fokuserer på bæredygtighed – så som for eksempel CSR Manager – hænger ikke på træerne. Men når flere og flere virksomheder tænker bæredygtighed ind i deres måde at drive forretning på, bliver det eks-tremt vigtigt for vores kandidater at have et solidt kendskab til feltet for at kunne gebærde sig på det fremti-dige jobmarked.

Engagerede studerendeFinn Kjerulff Hansen, der er kar-riererådgiver på CBS, siger om undersøgelsen:

- Det er rigtigt, at vi oplever en stigende interesse i bæredygtighed blandt de studerende, der blandt andet ønsker at skrive projekt eller kandidatafhandling om emnet. Det kan så på den anden side være svært for dem at finde en virksom-hed at skrive for.

Finn Kjerulff Hansen peger end-videre på, at noget tyder på, at man i undersøgelsen har fået flest svar fra en gruppe af studerende på CBS, der i forvejen er meget engagerede i bæredygtighed. Det er selvfølgelig fint, men derfor må man også forvente en anden hold-ning til betydningen af bæredyg-tighed i forhold til job med videre blandt andre studerende – da bæredygtighed næppe spiller den samme rolle i alle produkter eller services.

De pointer kan projektlederen sagtens tage til sig og nikke gen-kendende til:

- Vi har lært meget gennem pilotprojektet, som vi tager med os videre i en endelig og mere omfat-tende undersøgelse. Vi har netop gjort os de samme overvejelser, som Finn påpeger, og har derfor valgt en bredere tilgang i den ende-lige undersøgelse. Her vil vi blandt andet se på studiesammenhængen, og hvordan bæredygtighed priori-teres i forhold til andre erhvervs-økonomiske emner, tilføjer Jonas Eder-Hansen.

Undersøgelsen, der vil blive udformet i samarbejde med flere eksterne samarbejdspartnere, for-ventes at blive sat i gang umiddel-bart efter studiestart. Det endelige resultat forventes klart i oktober/november.. 2

Skyhøje etiske forventninger til CBSStuderende forventer bæredygtighed, etik og CSR på CBS, og ikke bare i undervisningen. Hele 82,6 procent af deltagerne i en undersøgelse forventer, at CBS inddrager bæredygtighed i strat-egiske beslutninger

Af Lene Mette SørensenFoto: Liselotte Østergaard

b u s i n e s s m i l j ø

Og vinderen er... I forbindelse med undersøgelsen sponserede Deloitte en cykel fra Baisikeli og gavekort til Spisestuerne, der blev udlovet blandt de deltagende studerende. Den heldige vinder af cyklen blev Mathilde Abildgaard, der læser HA Almen på 5. semester, som fik præ-mien overrakt den 16. august.

Onsdag den 25. august 2010 var 30 talentfulde studerende fra Nova 100-netværket samlet hos Telia på Amager, hvor årets TeliaNovaChallenge fandt sted. Det er den case-konkurrence, som Telia arrangerer hvert år i samarbejde med talentnetværket Nova 100. Her får de deltagende studerende mulig-hed for at afprøve deres evner på en aktuel problemstilling, som virksom-heder står overfor i hverdagen.

I år omhandlede casen salget i Telias butikker. 30 studerende fra landets forskellige videregående uddannelsessteder, heriblandt CBS,

KU, AAU, ASB og DTU, var i år mødt op hos Telia på Amager for at blive udfordret og give deres bud på løsningsforslag.

Med stor entusiasme og skarpe spørgsmål tog de fat på årets case, og efter en dag med gruppearbejde præsenterede hver gruppe deres resultater foran dommerpanelet, der bestod af direktører fra forskellige afdelinger i Telia.

Erfaring for innovationKristine Simonsen fra CBS, som var en af vinderne af årets case, fortæl-ler:

- TeliaNovaChallenge2010 var en ideel mulighed for at få en konkret hands-on experience, hvor vi fik mulighed for at anvende teorien fra studiet i praksis. Vi fik mulighed for at netværke med andre stude-

rende fra andre uddannelsesinsti-tutioner og en række direktører fra Telia. Det var en god udfordring at skulle samarbejde med nye men-nesker og på ganske kort tid få et godt flow i samarbejdet, men det var også lærerigt.

For Telia giver samarbejdet med de studerende innovative løsninger fra en anderledes tilgang:

- Via NovaChallenge får vi nyt og brugbart input. Novaerne er meget entusiastiske og ambitiøse og ser på vores forretning med nye øjne, hvilket får os til at tænke i nye baner. Det giver os mulighed for at skabe nye innovative løsninger. Samtidig får vi skabt en vigtig kon-takt til fremtidens mest talentfulde medarbejdere, siger Annette Otto, HR direktør i Telias mobilforretning i Danmark. 2

Af Ditte PoulsenTelia Mobility

t a l e n t t r æ f

Hurtige, skarpe og konstruktive input til Telia

Vinderne af TeliaNovaChalllenge2010 blev Joachim Meyer Andersen fra CBS, Kristine Simonsen fra CBS, Anna Christina Granholm-Brun fra KU, Torsten Storgaard Lauritsen fra ASB og Monika Luniewska fra DTU. De ses her sam-men med Michael Bech, der er Director of Consumer Sales i Telia Mobility.

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 2 3

Selv om han efterhånden er en ældre herre, er det tydeligt at han stadig har fingeren på pulsen. Mads Øvlisen, tidligere direktør i Novo Nordisk og personligt udvalgt af Kofi Annan til at være medlem af FN’s CSR-organ, ’UN Global Compact’, øste ud af sine erfaringer med CSR – passende nok på et CSR Seminar på CBS den 1. september.

Mads Øvlisen åbnede talen med at svare på seminarets hovedspørgs-mål ved at understrege, at ”der er meget store geografiske forskelle på, hvordan virksomheder forholder sig til CSR”. I mange steder af verden, heriblandt i store dele af USA er det stadig Milton Friedmans udsagn om, at ’the business of business is business’, der dominerer forretnings-livet. Og hvis man endelig ønsker at engagere sin virksomhed i sociale og miljømæssige tiltag, er det ofte en sidebeskæftigelse, hvor man i stedet for at integrere CSR i hele værdikæden blot kaster en del af virksomhedens overskud i nakken på en række velgørenhedsprojekter.

Men selv om Mads Øvlisen samti-dig fremhævede de danske værdier

og den skandinaviske tilgang til måden at arbejde med CSR, under-stregede han, at vi langt fra er i mål:

- De fleste danskere tror, vi er verdensmestre i at forstå og leve op til menneskerettighederne. Men vi har desværre stadig meget at lære, påpegede Mads Øvlisen.

Amerika vs. SkandinavienEfter en spændende diskussion med Mads Øvlisen om arbejdet med at gøre Novo Nordisk til en af verdens førende virksomheder indenfor CSR, tog seminarets anden taler, Robert Strand ordet.

Robert Strand er amerikansk CSR-forsker ved CBS. Mange af hans kapitalistiske landsmænd vil muligvis gå så langt at kalde ham landsforræder. Efter en karriere hos IBM i USA valgte han at skifte spor og rejse til Skandinavien for at undersøge, hvorfor en håndfuld lande heroppe i det kolde nord kunne ’outperforme’ de fleste andre lande på de fleste socioøkonomiske parametre.

Tillid og ydmyghed er to skan-dinaviske kerneværdier, der ifølge Robert forklarer, hvorfor skandina-viske virksomheder har så stor glo-bal succes. I USA er det derimod en mere performance orienteret ’yes-we-can spirit’, der regerer, og her er det ofte set som et svaghedstegn

at gå meget analytisk og ydmygt til værks.

Og det er her, forbindelsen til CSR opstår. At arbejde med CSR er nemlig langt fra det samme som at lave en økonomisk udregning. Derimod er det en kompliceret proces, der berører alle ender i virksomheden, og som derfor kræver analytiske evner og en vis ydmyghed.

I tråd med Mads Øvlisen under-stregede Robert Strand, at det er umuligt at gøre en CSR-strategi kvantificerbar og udregne fremti-dige afkast. Så konklusionen var, at de geografiske forskelle i tilgan-gen til CSR bunder i forskellige nationale mentaliteter. Og i kraft af de skandinaviske forretnings-værdier mener Robert Strand, at man ligefrem kan karakterisere de skandinaviske virksomheders CSR-engagement som ’A Scandinavian Cooperative Advantage’.

Diversitet en nødvendighedDet ville være forståeligt, hvis Robert Strands præsentation provo-kerede en række af de amerikanske studerende, der var rejst den lange vej til København for at deltage i GLOBE programmet på CBS. Men efter en af de amerikanske stude-rende fortalte, at hun havde stu-deret antropologi, kippede Robert

med flaget og sagde, at det netop er studerende med en bredere fag-lig baggrund, som de amerikanske virksomheder har brug for.

Økonomiske figurer og model-ler, som er fundamentet for meget af det, der bliver undervist i og lært på handelshøjskoler overalt i verden, fylder for meget, og Mads Øvlisen supplerede ved at fortælle, hvor mange ’ikke-økonomer’ der er kommet til tops i Novo Nordisk.

Uden at blive for langhåret kan man afslutningsvis ikke lade være

med at skele til skandinaviske virksomheders evne til at inddrage NGO’er, som en mulig forklaring på, at disse virksomheder nyder stor succes på den internationale scene.

Da seminaret sluttede efter tre timers vidensudveksling, hang der et tykt lag af stof til eftertanke tilbage i luften – stof som de unge GLOBE studerende forhåbentlig kan bruge i deres fremtidige jobs i den interna-tionale forretningsverden.

2

CSR – en skandinavisk ’kooperativ’ fordel?Fokus var rettet på de geografiske forskelle i måden virksomheder arbejder med CSR, da ’Mr. CSR’ Mads Øvlisen og ph.d stipendiat Robert Strand sammen med GLOBE studerende fra tre kontinenter var samlet til CSR Seminar den 1. september

Af Daniel Tufte-KristensenB.Sc. IB / GLOBE

g l o b a lt a n s v a r

Andreas Søjmark og Daniel Tufte-Kristensen fik ideen til at arrangere et CSR seminar med fokus på de geografiske forskelle kort efter, at de var ble-vet optaget det internationale GLOBE program i maj måned i år.

10WONDERFUL COPENHAGEN & PARTNERE INVITERER TIL

– konference om værtskab for internationale møder og kongresser

København, torsdag d. 11. november 2010Gratis deltagelse

ALT OMKONGRES

» Sådan organiserer du en international kongres » Erfarne kongresværter fortæller, hvad de fi k ud af at afholde en kongres» Få svar på hvad Wonderful Copenhagen kan hjælpe dig med » Oplev fl ere af Københavns interessante møde- og kongreslokaliteter

Tilmeld dig på

altomkongres.dk

WOCO_altomkongres2010_annonce_CBS_258x175.indd 1 13/08/10 13.37

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 4

Et halvt års studieophold på et europæisk universitet med merit-overførsel, masser af oplevelser og forbedrede sprogkundskaber. Det er essensen af Erasmus-programmet, som er populært blandt CBS-studerende. En af dem kan man nu blive Facebook-’ven’ med. Det er Maria Espersen, som i de kommende seks måneder skal læse et semester på Freie Universität i Berlin. Maria læser til daglig cand.ling.merc. i engelsk og europæiske studier:

- Jeg brænder for Erasmus-programmet, fordi jeg har været afsted før. Det giver enormt mange gode oplevelser med undervisning på et højt fagligt niveau, og jeg vil gerne være med til at anbefale det til andre. Også fordi det er en fantastisk måde at møde andre kul-turer på, siger Maria Espersen og fortsætter:

- Jeg synes, det er spændende at fortælle om det på Facebook, fordi det sætter fokus på Erasmus-programmet på en ny måde, hvor jeg kan fortælle om tingene, mens de sker.

Ny viden og flere erfaringer - Erasmus-programmet giver et

kæmpe boost til ens uddannelse, såvel fagligt og sprogligt som socialt. Man bliver mere selvstæn-dig af at være afsted. Det kræver noget at stå på egne ben, finde nye venner, bolig og falde til det nye sted, fortæller Maria Espersen og henviser til de mange og til tider udfordrende kulturmøder, der bli-ver en del af ens nye hverdag:

- Man får lejlighed til både at møde værtslandets kultur og andre internationale studerende, og man

bliver undervist på en helt anden måde, når det er udenlandske professorer, der står for undervis-ningen.

Et Erasmus-ophold er også med til at styrke ens sprogkundskaber – men det kræver også noget: Maria Espersen har derfor allerede været i Berlin i en måned før semesterstart, hvor hun har taget et intensivt tysk-kursus.

- I det hele taget skal man huske, at opholdet kun varer et halvt år. Derfor kan jeg kun anbefale at deltage i så mange aktiviteter som muligt – og her skal man altså være klar til selv at være opsøgende, siger hun.

Tænk ud af boksenDet er vigtigt at vælge det rigtige universitet, som passer til én. Men hvordan?

- Berlin er en super by med mas-ser af unge, og det er et sted, hvor

der sker meget. Men det behøver ikke altid være en hovedstad. Sidst var jeg i Nordengland på University of Sheffield, hvor jeg fik stort udbytte. Når man skal vælge, handler det om at tænke ud af bok-sen og huske på, at der i mange

europæiske lande er flere storbyer end blot hovedstaden, og at mange mindre universitetsbyer er meget attraktive, siger Maria Espersen og uddyber:

- Det har absolut sin charme at vælge en af de mindre universi-tetsbyer, hvor de studerende fylder meget i gadebilledet. Det er her, man møder det rigtige England eller Tyskland. Jeg havde denne gang også kig på Freiburg, som er en mindre men enormt spændende by.

Nogle studerende fokuserer meget på universitets-rankings, når de skal vælge uddannelsessted, men ifølge Maria Espersen er det vigtigst at se på et helhedsindtryk af, hvad uddannelsesstedet tilbyder, hvad ens forventninger er, og hvil-ke oplevelser man kan få ud over selve studierne.

- Jeg synes, man skal snakke med tidligere studerende og læse deres rejseberetninger – det giver et mere præcist billede end rankings. Og så skal man huske, at uanset hvor man tager hen, så vil et Erasmus-ophold gøre en bedre rustet til at arbejde internationalt, og man får nogle gode kontakter i andre lande, siger Maria Espersen. 2

Erasmus-inspiration på FacebookMaria Espersen, 26 årig CBS-studerende, vil gennem de kommende måneder fortælle på Facebook om sine oplevelser som Erasmus-studerende ved Freie Universität i Berlin. Så følg med om Marias studieliv i Berlin. Du vil også kunne følge med i Marias liv og levned i CBS OBSERVER on-line fra den 25. oktober

Af Jakob Werner, Kommunikationskompagniet

b e r l i n d s i g t

Erasmus-programmetErasmus-programmet er et EU-program, som giver tilskud til samar-bejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 31 europæi-ske lande. Et Erasmus-ophold varer fra tre til 12 måneder og giver studerende mulighed for at studere i et af de 31 lande, der er med i Erasmus-programmet.

Erasmus-studerende betaler ikke studieafgift på værtsuniversitetet og har mulighed for at få 225-300 euro pr. måned (1.600 – 2.200 kr.) i tilskud til ekstra omkostninger ved studieopholdet. CBS sender cirka 400 studerende af sted på et Erasmus-ophold hvert år.

Der er deadline for ansøgning om udveksling i efteråret 2011/for-året 2012 gennem CBS den 1. december 2010. For yderligere informa-tion, kontakt venligst Det Internationale Kontor på CBS,

outbound.intoff@cbs.dkog læs mere om udveksling på

https://e-campus.dk/intl-office.

”Erasmus-programmet giver et kæmpe boost til ens uddannelse”, siger Maria Espersens, hvis oplevelser som Erasmus-studerende i Berlin du kan følge med i på Facebook.

Følg med på FacebookMan kan blive ’ven’ med Maria på Facebook – log på og find føl-gende adresse:

www.facebook.com/home.php?#!/profile.

php?id=100000960203169

I december vil der i Europa-Huset i København blive afholdt et arran-gement, hvor Maria Espersen fortæller om sine oplevelser – følg med på hendes Facebook-profil eller www.europa-huset.dk for dato og tid.

Jeg layoutede avis i går aftes, som jeg har gjort så mange gange tidligere aftenen før dagen, CBS OBSERVER går i trykken. Det var helt præcist 119. gang i CBS-regi, og klokken var som så ofte før på vej hen imod midnat. Selv om jeg stadig sad og nørklede gik det op for mig, at jeg faktisk havde lavet alt, jeg kunne nå før morgenda-gens slutspurt op imod trykdead-line.

Det gik op for mig, at jeg våge-de. At jeg holdt en god gammel

ven, der lå på sit sidste leje, med selskab.

Redaktører og journalister er ikke som søfolk, der kalder deres skib for ’hun’ og taler om det, som var det en person. Men ingen jour-nalist eller redaktør, der gennem en længere periode har arbejdet for og med en avis vil sige andet, end at den har sin egen sjæl og sin egen personlighed. Helheden er større end enkeltdelene, og ker-nen forbliver den samme gennem alle forandringer. Det er ikke uden grund, at vi kalder det avisdød.

Jeg vil påstå, at den sjæl og den personlighed, der blev født i oktober 1978 som det første num-mer af Kræmmerhuset, er gen-kendeligt den samme som dette

sidste nummer af CBS OBSERVER her i oktober 2010. Avisens sjæl og personlighed har vokset og udviket sig gennem dens præcist 32 år på CBS, men det er stadig samme stemme, der synger sine sange fra nummer til nummer. I denne stund giver den det sidste nummer.

Som redaktionelt uafhængig avis for CBS har (Kræmmerhuset) CBS OBSERVER ikke tilhørt nogen enkelt gruppe på Handels-højskolen – ikke ledelsen, ikke medarbejderne, ikke de stude-rende og slet ikke de eksterne interessenter. Avisen har tilhørt alle, hele CBS. Så der var smil på redaktionen, da vi blev præsen-teret for ’Join us’ som styrende

princip for CBS’ virke fremover. Var det ikke netop det princip for CBS, som avisen havde arbejdet for fra første nummer? Også selv om det er en af tilværelsens evig-gyldige sandheder, at når man tilhører alle, så tilhører man ikke rigtigt nogen – bortset selvfølge-lig fra den til enhver tid arbej-dende redaktion og det/den til enhver tid siddende Bladudvalg/Avisbestyrelse – hvilket kan give sine helt egne udfordringer hen ad vejen.

CBS OBSERVER vil genopstå som webavis. Men man skal gøre sig det klart, at det ikke vil være samme sjæl og samme personlig-hed, der genopstår. Det vil være en nært beslægtet med samme

navn – et barn velsagtens. Men det vil ikke være avisen, i hvert fald ikke Kræmmerhuset.

Fremtidens CBS OBSERVER er en webavis. Om en webavis på samme måde som en avis kan udvikle sig til noget, der opleves som et besjælet væsen, håber jeg inderligt. Og jeg ser også frem til at arbejde for og med dette barn af CBS’ avis. Men det hører mor-gendagen til.

I går aftes efterlod jeg en tom sort ramme til nu i dag, lige før vi lukker ned og sender CBS OBSERVER i trykken. De sidste skrevne ord i denne, den sidste avis skulle nemlig være:

Tak for alt og farvel, gamle ven.

1

Mindeord for CBS OBSERVER (Kræmmerhuset)Af Bjørn Hyldkrog,

ansvarshavende redaktør

e l e g i

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 2 5

Jagten på CBS Students’ aktiviteter fortsætter ufortrødent, og i denne uge har vi set nærmere på vores kære studiecafé Nexus. Det viser sig, at CBS Students har forbindelse til Nexus, der par-tout insisterer på at være torsdagsdiskotek frem for fredagsbar og med god samvittighed kræver hele 25 kr. for en non-happy hour øl. Vi har udfrittet de to topmænd bag Nexus-arrangementet: formanden for CBS Students, Emil Fuglsang, og direktøren for Nexus, Christian B. Sørensen. Først og fremmest vil vi gerne have klargjort, hvad CBS Students’ forbindelse til Nexus er, og om CBS Students har reel indflydelse på de aktiviteter, som Nexus tilbyder. Formanden for CBS Students Emil Fuglsang udtaler således:

- CBS Students ejer Nexus. Således kan man sige, at Nexus ejes af de studerende. Vi har en konstant dialog med direktøren Christian – og han styrer arbejdsgangene. Det er han bedst til, fordi han kender Nexus godt. Men som ejere har vi selvfølgelig indflydelse på driften af virksom-

heden. Det viser sig, at CBS Students har fire repræsent-anter i bestyrelsen for Nexus. Dette giver anled-ning til at tro, at CBS Students høster hele over-

skuddet. Den påstand afviser Emil

fuldstændig og understreger, at:

- På CBS er der strenge krav til driften af en studen-terbar, og Nexus skal leve op til dem alle. Derudover leverer Nexus Københavns største og mest ambitiøse torsdagsevent, og det er i sig selv en flot præstation. I modsætning til normale

barer og klubber skal Nexus ikke skabe profit, og de prissætter derfor så lavt som muligt. Der er ingen steder i Danmark, man kan få to kolde fadøl for 25kr, gratis entre og store DJ-navne på én gang.

Det er altså professionalismen, der koster i sidste ende. Dørmænd med muskler, bartendere med Tom Cruise-lignende kompetencer for ikke at tale om al rengøringen efter hvert arrangement er ikke helt billige, men altså en nødvendighed.

Christian Sørensen lægger desuden ikke skjul på, at det sociale rum og hyggen er noget, der vægtes ekstremt højt i organisationen. Han understreger, at de midler, de genererer til hverdag, bruges på at skabe gode omgivelser, der til forveksling kunne minde om en café i indre København:

- Det, der definitivt adskiller Nexus fra andre studiecafeer, er jo netop professionalismen hos de ansatte og især den nøje udtænkte indretning, siger han.

Okay, fancy ord som udgifter, hygge og non-profit kan man jo ikke rigtig forsvare sig imod. Men hvad med fremtiden? Har Nexus noget i godteposen for os CBS’ere?

Spørgsmålet kaster Christian ud i en længere talestrøm, som vi ikke vil gengive i sin fulde længde her. I al korthed planlægger Nexus at videreføre en masse af forrige skoleårs mest populære arrangementer. Heriblandt bør nævnes en række intimkoncerter og Royalicious og Move, hvor upcoming DJ’s får Nexus til at svede.

Så ja, Nexus er dyrere end den gennemsnitlige studiecafé, men man får altså også noget ekstra for pengene. Kig forbi og luk op for en fadøl og tag en hygger med dine medstuderende.

Fra nu af kan du følge med i klummen på net-tet. Snart vil vi se nærmere på CBS Students’ nye printersystem, ’CBS Students PRINT’.

a f c h r i s t i a n w i l k e n s , r o n n i e j a k o b s e n o g m o r t e n g e e r t s e n

c b s s t u d e n t s k l u m m e

Nexus har noget i gære

Jeg havde på ingen måde forventet at skulle på London Bridge denne sommer, og slet ikke med den agenda. Sidste år på samme tid sad jeg i en havestol med en dåseøl i hånden, og nu går jeg iført sort jakkesæt og attache mappe med udsigt til Tower Bridge, Themsen og Londons finansielle centrum The Square Mile.

Jeg er ansat som summer intern i Danske Markets, og i 10 uger hen over sommerferien har jeg fornøjel-sen af at mærke pulsen i en af ver-dens finansielle metropoler – med rig mulighed for selv at bidrage til og påvirke de beslutninger, der bliver taget.

Jeg er tilknyttet Danske Markets’ lånesyndikeringsafdeling, hvilket i grove træk betyder, at jeg beskæfti-ger mig med lån af en så betydelig størrelse, at én enkelt bank ikke må eller vil stille hele det ønskede lån til rådighed for klienten og derfor indgår i et syndikat. Atmosfæren er professionel, og jeg mærker tyde-ligt, at det er nogle erfarne og kom-

petente mennesker i det team, jeg indgår i. Til trods for dette er tonen meget uformel, og mine kolleger har overskud til at berette om deres syn på markedet og til passioneret at videregive af deres erfaring.

I denne sammenhæng er det yderst inspirerende at være i London, for det er tydeligt at mærke, at nogle af de faglige udfor-dringer, mine kolleger har stået over for, er mere ekstreme, end hvad man kunne opleve andre ste-der. I London, som man kan fristes til at kalde en af kapitalismens høj-borge er der bare flere variationer og på mange måder mere kulør i de arbejdsopgaver, som mine kol-leger har været igennem. Det giver derfor et ekstra kick, når de folder sig ud i faglige diskussioner.

Ren kompetencegevinstUd over analysearbejde har jeg været med til at udfærdige præsen-tationsmateriale til mine kollegers klientmøder. Det kan være alt fra en generel market update af låne-markedet til en specifik gennem-gang af vores foreslåede setup af syndikeringen og dens betingelser. Da jeg ikke har erfaring med syndi-kerede lån fra hverken uddannelse eller studiejob, har jeg udvidet min

faglige horisont væsentligt, især inden for Corporate Finance. Det har været en øjenåbner for mig at se, hvordan de kendte teoretiske redskaber og begreber bliver brugt i praksis på andre måder end de mest oplagte.

Undervejs i mit forløb har jeg som en del af mit job haft løbende kontakt til mine kolleger i andre afdelinger. Det har givet mig et større overblik over, hvilke afdelin-ger der laver hvad, og hvor jeg selv har lyst til gøre karriere fremadret-tet. Af to omgange har jeg arrange-ret møder med ledere og medarbej-dere i de afdelinger i København, jeg fandt interessant, og har på den måde skabt et rigtig godt netværk internt i banken.

Oven i det har min tid i London udvidet min begrebsramme for, hvad bank- og finansieringssekto-ren er, og hvilke muligheder den har at tilbyde. Det vil uden tvivl gøre valget af min fremtidige kar-riereretning lettere, og jeg kan derfor varmt anbefale studerende med interesse for finansiering at udskyde havefesterne til efter studiestart og i stedet udnytte de omfattende muligheder, der ligger i et internship.

2

Fingeren på pengepulsen i LondonCBS-studerende Simon Bjerrisgaard fik sig en lærerig sommer som financiel intern i London – en oplevelse som han varmt anbefaler videre

Af Simon Bjerrisgaard, stud.oecon. på CBS

t e s t i m o n i a l

2

Der var dømt London, Big Ben og The Square Mile for CBS-studerende Simon Bjerrisgaard, da han tilbragte sommeren som intern i Danske Markets’ lånesyndikeringsafdeling.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 6

Når det drejer sig om at sidde for-rest i auditoriet, tage ivrige noter og læse flittigt til eksamen med håbet om at score et 12-tal er CBS studerende mere end motiverede. Men hvad de studerendes aktive engagement i frivilligt arbejde i politiske organisationer angår, erfa-rer jeg, at alt for mange er passive.

Jeg må indrømme, at jeg har

lidt svært ved at forstå, hvorfor så mange forholder sig passivt til – og ligefrem fravælger at lægge noget af deres tid i – frivilligt arbejde. Det er mit indtryk, at de fleste stu-derende hellere vil bruge tiden på noget andet og satse på et studie-relateret job.

Hvad mange glemmer, er, at der er en del goder knyttet til det frivil-lige arbejde og at det kan være en rigtig god investering i fremtiden. Det er nemlig en god ide at enga-gere sig i frivilligt arbejde.

Siden jeg startede som frivillig hos Den Danske Europabevægelse,

der går ind for europæisk samar-bejde og styrkelse af EU debatten, har jeg fået øjnene op for, hvor meget det frivillige arbejde kan være med til at udruste én både socialt og fagligt. Ud over det, at man kan etablere et internationalt netværk, får man også afprøvet sig selv i nogle uvante situationer, og det er automatisk med til at skærpe ens kompetencer og personlige udvikling.

Igennem det frivillige arbejde kan man netop udvikle kompeten-cer inden for ledelse, kampagne-mageri, koordination etcetera og

omsætte praksis til teori. Samtidig lærer man en masse nyt og får en bredere viden om forskellige emner, som man vil kunne bruge på studiet.

Et eksempel er min deltagelse i konferencen den 3. september 2010, afholdt af blandt andre Europabevægelsen, om ’Nationale mediers dækning af EU’. Emnet var ikke blot interessant og relevant for, hvad jeg studerer, men jeg formåede også at tilegne mig ny viden, der satte mit studium i et bredere perspektiv. Hertil bidrog ikke mindst, at jeg mødte flere inte-

ressante oplægsholdere med mar-kante holdninger.

Jeg kan kun opfordre alle, der har tid og overskud, til at del-tage i frivilligt arbejde. Der er rig mulighed for at få indflydelse på de aktiviteter, der interesserer én og blot ved at afsætte et par timer om ugen, kan man være med til at skabe en helt anden ramme for et meningsfuldt virke og oplevelsen af, at man gør en forskel. Til gen-gæld får man et netværk og mange værdifulde erfaringer. Erfaringer som kan komme én til gavn i et fremtidigt job. 2

Mangel på CBS-studerende i politiske organisationer

Af Maya Kazarian

d e b a t

Da jeg for nyligt er blevet valgt som fol-ketingskandidat for Liberal Alliance i København, kunne det være relevant at spørge, om man derved fortsat kan udtale sig som uafhængig ekspert på CBS.

Det er klart forskningens fornemmeste opgave at være uafhængig af partipolitiske forhold og så vidt mulig formidle viden, frem for holdninger. Der har været adskil-lige eksempler i historien på, at professorer er blevet valgt til Folketinget samt beklædt ministerposter i både borgerlige og socialde-mokratiske regeringer.

Da en række forskere på CBS oftest citeres i pressen, kan det således være på sin plads at spørge, om der kan være nogen interes-sekonflikter, hvis man som forsker udtaler sig om et partipolitisk emne. Det er min vurde-ring, at man ikke som forsker kan udtale sig om et partipolitisk emne, hvis man formelt set er opstillet som kandidat for et politisk parti og samtidig har en forskningsmæssig interesse i emnet.

I Liberal Alliance, har vi især fire mærke-sager; lavere skatter, højere vækst, en mere

effektiv offentlig sektor og mere personlig frihed til den enkelte borger.

Mit eget forskningsområde angår corporate governance, der koncentrerer sig om, hvorle-

des man kan sikre, at ledelsen i private børs-noterede selskaber varetager ejernes interes-ser. Dette kan blandt andet ske ved aktieinci-tamentsprogrammer til ledelsen, koncentreret ejerskab, bestyrelsessammensætning og den juridiske beskyttelse af aktionærerne.

Jeg er i sagens natur ikke ekspert i nogen af Liberal Alliances mærkesager og udtaler mig som repræsentant for holdninger – ikke videnskabelig viden.

Det er dog vigtigt, at der stadigvæk er plads til forskere i den politiske verden, da det vil være katastrofalt, hvis forskere ikke kunne deltage i den demokratiske proces på lige fod med alle andre vælgere.

Der er en markant underrepræsentant af forskere i det politiske liv, hvilket kan være et problem, eftersom forskere i højere grad evner at føre en saglig diskussion af politiske emner.

Det afgørende må være, at man ved hvil-ket kasket, man har på, når man udtaler sig som ekspert, således at det er helt klart for omverdenen, om man udtaler sig som eks-pert eller politiker.

Når det er sagt, er det værd at understrege, at forskerne på CBS repræsenterer en stor portion af viden, så det vil være ærgerligt, hvis ikke en del af denne store viden om erhvervs-livet forhold, blev omsat til politisk handling.

2

Folketingskandidatur og CBS-forskning uforenelige?Af professor Caspar Rose,

Center for Corporate Governance

d e b a t

Har du et studiejob? Så er du sandsynligvis klar over, at der er grænser for, hvor meget du må tjene, når du modtager SU. Sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil VK-regeringen nu fjerne denne grænse. CBS Students byder forslaget velkomment, men understreger, at sagen ikke er så enkel, som politikerne ønsker at fremstille den for de studerende.

8.138 kr. Det er det beløb, vi må tjene om måneden under det nuværende SU-loft. Det er ikke intentionen med SU-loftet at begrænse vores rådighedsbeløb, men snarere at regulere vores adfærd: Man ønsker, at stu-derende arbejder mindre og læser mere og dermed kommer hurtigere og dygtigere igen-nem CBS-møllen.

Men med for få undervisningstimer og for lidt feedback finder mange CBS-studerende det nødvendigt at udfordre sig på arbejds-markedet. Det er et personligt valg, som den enkelte studerende træffer. Dem, der vil og

kan arbejde mange timer om ugen, tvinges således ned i timeløn, hvis de stadig ønsker at modtage SU’en.

Som CBS-studerende tror vi ikke på en sådan adfærdsregulering af den enkelte studerende. Det er i CBS’ernes ånd at søge forskellige udfordringer ud over uddannelsen, og vi tager derfor imod det nye forslag – dog ikke med kyshånd. For der er problematik-ker i forslaget, som YVKO-partierne stiller.

Hvis loftet fjernes, øges presset på de studerende i de enkelte virksomheder/organisationer for at arbejde mere. Normen for et studiejob kan stige fra de nuværende 15-20 timer om ugen til et niveau, der vil være svært at matche med fuldtidsstudier. De studerende, der er afhængige af studiejob-indtægten, vil være nødt til at acceptere læn-gere arbejdsuger for at få et ønsket job, og så bliver det pludselig svært at gennemføre på normeret tid.

CBS Students ønsker, at valget overlades til den studerende. Man må selv bestemme, om man vil arbejde meget, og selv bedømme, om det kan betale sig i forhold til andre alterna-tiver. Men vi ønsker også, at vi som studeren-de både kan få relevante studiejobs og stadig følge vores studier.

Så politikerne må komme med en mere nuanceret plan for, hvordan vi sikrer os mod inflation i studenterstillingernes timenormer. Ikke fordi de studerende er dumme, eller arbejdsgiverne onde. Men fordi vi som sam-fund har en interesse i, at de studerende, der kan og vil arbejde, får lov til det, uden at det rykker ved mulighederne for at kombinere normeret studietid med studiejobs.

Løsningen på dette problem ligger ikke lige til højrebenet, hvorfor dette forslag også lugter mere af en jagt efter de studerendes stemmer end en reel forbedring af vores vilkår. Og DI (Dansk Industri) forsøger for eksempel samtidig at dirigere politikerne i mål med et forslag om en forkortelse af SU-perioden, så vi ikke kan undgå at skynde os igennem uddannelsen.

Det hænger ikke sammen. Og der skydes helt forbi mål, når DI og regeringen fremfø-rer deres forslag samtidig med, at de prokla-merer, at fremtidens velstand skal bygges på viden.

Hvis vi skal blive kloge og godt rustet, kræver det tid – ikke stress. Og så skal stu-diemiljøet være en medspiller, der muliggør både fordybelse i studierne og udfordrende opkvalificering på arbejdsmarkedet. 2

Intet SU-loft = bedre forhold for de studerende?Af Emil Fuglsang,

formand, CBS Students

d e b a t

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 1 0 2 7

CBS OBSERVERNr. 7 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: red.observer@cbs.dk

CBS OBSERVER går on-line mandag den 25. oktober 2010

Debatindlæg og artikler modtages på red.observer@cbs.dk

Annonceekspedition DGMedia, St.Kongensgade72, 1264KøbenhavnK Tlf.:70271155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær: Jørn Albertus (DJ). VIP-redaktør: Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen.

CBSOBSERVER: Avisen udgives ikke længere ni gange årligt og sendes ligeledes ikke længere til studerende, ansatte på CBSog eksterne interessenter. CBS OBSERVER starter op som webavis på mandag den 25. oktober. Kan læses på http://cbsobserver.dk

Redaktioneluafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg:VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlægtilbladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.610 stk.i perioden 1.7.08 - 30.6.09

Oplag dette nummer: 23.000 stk.

Farewell summer we hardly knew you. After a month long sabbatical with my little family in the summerhouse it’s back to work again. Having replenished myself doing nothing but playing with Baby Frida and doing some serious relaxing I’m all charged up and ready for my full fall lineup – new internship, new instructor gig and hopefully the fulfillment of my language requirement ( Ja tak!) all while chasing after a newly mobile, crawl-ing Baby Frida.

As the seasons change so do my responsibili-ties and I make the transition from student Dad to intern Dad. Oh I’m still a student at CBS (and Studieskolen Language School), I’m just in an internship semester. In the fifth semester of my study in Information Management students are given the choice of studying abroad for a semester or finding a relevant internship.

As I am already studying abroad I chose the latter option. So from nine to five I’m a working man as a strategic intern for Spoiled Milk, a web development agency, writing copy, making coffee and laying out information architecture for web-sites and mobile apps. Although I’m a working

man I still make the rounds on campus once a week, forming (or warping) fresh young minds as an instructor in a workshop for first year bachelor students.

Several weeks into my new schedule and already I’m a little weary. Spending a full day at the office doesn’t mean it’s all rest and relax-ation when I’m back home. As Baby Frida has now learned to crawl and sit up she can entertain herself for longer stretches of time. That doesn’t mean that she doesn’t need a parent at the ready with a watchful eye and an entertain-ing mood.

Her opportunity to make trouble has spiked with her new found mobil-ity. Now every item set low on a bookshelf is hers to destroy and every bit of furniture a potential hazard. This means there’s no time to unwind with a glass of wine and the evening news. Much like my days, our eve-nings are jam packed with activity as they’re filled with entertaining and

feeding Frida, maybe Mom and Dad sitting for a quick bite together before bath and then bedtime.

On the home front, Mom, still on her year-long maternity leave, has her hands full with our cheeky little one-toothed wonder. Teething hasn’t been an especially tough time when compared with Baby Frida’s normal antics but it has exposed new risks.

Despite having a treasure trove of infant delights designed to mesmerize and stimulate growing minds Baby Frida’s favorite toys are magazines. One could say she’s a passionate media consumer with the speed and hunger with which she tears into articles. Unfortunately I don’t think she’s absorbing any content save for the shredded remains that Mom and Dad fail to fish out of her mouth.

She has thankfully also begun to sleep through the night more consistently but there are still the early morning wake-up calls. One advantage for me is that I don’t need to set an alarm to get ready for work. So our pre dawn ritual of feed-ing, changing and playing has to be combined with Dad’s making lunch, shower and shaving before it’s off to the rat race. To prepare for these pre dawn adventures means it’s early to bed for early to rise. And contrary to the old adage I’ve not noticed any improvements in my well being, finances or wisdom.

This addition of my column marks the end of CBS OBSERVER’s printed edition. For you, dear read-ers, that means no more newsprint cluttering your letterbox. For me it means this column turns into what it was always intended to be, a blog.

Next month Bill’s Baby Blog will make its right-ful digital incarnation at home on the on-line CBS OBSERVER. Stay tuned for more frequent posts, pictures, links and of course stories from the ongoing struggle of one student turned dad, bring up baby at business school.

b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I

b i l l ’ s b a b y b l o g

This is the final issue of CBS OBSERVER

CBS OBSERVER returns on-line october 25th

Stay informed on http://cbsobserver.dk

1

c b s o b s e r v e r

1

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 8

Copenhagen – New York – Houston – and finally, here we are: Tegucigalpa, Honduras. Not for long though – soon afterwards we continue by bus to our final desti-nation, namely Olanchito.

Where in the world is Olanchito and what can two CBS Msc BLC students possibly be doing there? Field research for our Master’s thesis! We collected our data while staying with families in the two small village communities of Piedra Blanca and Paletales, places with no electricity, with showers behind bushes and dump toilets. A truly local experience!

Getting to Nepenthes… It all started at the matchmak-ing event at KU Life last year for students of Development Studies aiming at getting a job within development after graduation. This is where we met André Mildam from Nepenthes – the project coor-dinator of the Sustainable Forestry Management Project in Olanchito.

Soon afterwards we were sitting in the office of the Danish NGO, talking about possible topics of research that would be of inter-est to us but also of benefit for Nepenthes. We realized that this was a great opportunity to do a dif-ferent kind of research by traveling to a developing country and get-ting real local experience, and we took it.

The topic of NGOs and their work in the development process has mainly been absent in the cur-riculum of the MSc BLC – Business and Development Studies, which primarily focuses on the private sector. So writing our thesis with an NGO was a great way of getting

some insight into their work.

…and finding our topic“There are certain

topics that are missing in the pro-gram curriculum and you have not learnt about them during your studies here? Then put them in your Master’s thesis!” one of our teachers at CBS once said to a student who criticized the study program for lacking discussions on certain aspects of development. We followed that advice: our field research and thesis focus on gender mainstreaming within development projects, a topic not touched upon in our curriculum.

The different organizations and companies at the abovementioned matchmaking event had expressed that what counts most for getting a job within development is the hands on experience that students have obtained in developing coun-tries.

We saw doing field research in Honduras as an excellent opportu-nity for us to make ourselves more attractive for future employers, but also to make the process of writing the thesis a more interesting and unique experience for ourselves.

The real Honduran experienceEthnographic methods and partici-pant observation had been the key words of our readings about data collection methods. During our stay in Paletales and Piedra Blanca we experienced first hand what it means to practice participant observation: informal conversations with women over a cup of coffee at their place while they were busy in the kitchen, in their vegetable gar-den or while collecting fire wood turned out to be the most valuable sources of data for us.

We went to church with them,

played with the kids and had a plate of beans and tortilla for din-ner with them sitting in the dark-ness with some candlelight. For a few weeks we merged into the village life and got to know a world completely different and discon-nected from our own, and what had been discussed in numbers, figures and academic articles about poverty and development in our study program started to turn into reality for us when listening to people’s life and family stories.

Our time in Honduras has not always been easy: the process of observing in a local village can be very exhausting as you have to be ready to collect data at all times. Be prepared to be the center of attention for the time of your stay: everybody will be very curious to talk to you and observe what you

are doing. But the people in the villages are very nice, kind and welcoming and we managed to establish quite a few friendships with them.

Writing your NGO-thesisWriting your Master’s thesis with an NGO means that you will have to adjust your research to their expec-tations and spend some additional time on preparing for meetings, making a presentation, writing a report about your findings etcetera. But you get something extremely valuable in return which should not be underestimated when doing research abroad: a partner who knows the local context very well and is able to provide you with local support.

Thanks to Nepenthes we got a lot of support from the Honduran

project personnel who provided us with useful background infor-mation and were able to give us practical advice for our fieldwork in the villages. They found us two families to stay with and one of their agronomists accompanied us during the first week of our stay in each village, which made settling in and getting to know the people a lot easier.

Go for it!So, all we can say is: go for it! If you feel you want to challenge yourself and do something different in your Master’s thesis, if you feel like grasping ‘real life’ in develop-ing countries and want to get com-pletely new insights, then why not choose an NGO and write about one of their projects?

2

NGO-doorways to the alternative thesis writingHave you ever thought of writing your thesis with an NGO? Thats what two master students did with the Danish sustainable forestry organization Nepenthes. In the process they got experience with field research on a trip to Honduras

By Naza Zhurtanova and Judith BückenMSc BLC, Business & Development Studies

t r o m p e t t e k s t

Gaining the trust of the locals – an important part of our field research: Naza Zhurtanova plays hangman with the kids at the village school.

Surrounded by kids everywhere we went: here they are proudly showing Naza Zhurtanova their swing in the banana trees.

Always under observation: Judith Bücken tries to take field notes while the kids are celebrating around her because someone just brought them some mango from a neighboring village.

c b s o b s e r v e r 7 o c t o b e r 2 0 1 0 2 9

CBS’ International Club was born out of necessity. In 1997, Associate Professor at the Department of International Economics & Management, then PhD-student, Can Seng Ooi and Snejina Michailova, then an Assistant Professor, decided that the non-Danes on CBS’ faculty needed a platform where they could share experiences and help each other with issues ranging from Danish culture to taxes.

- Foreigners in Denmark and at CBS have their special needs. We have to learn what is taken for granted in this country, Can Seng Ooi explains.

Since then, the club has been meeting regularly once a month for dinner or other joint activities. The different arrangements are announced through the club’s mail-ing list – The International Club’s heart and single thing that keeps all of its 235 current members con-nected.

Once an activity has been announced, it is up to those with the time and inclination to sign up for it. Attendance to different events fluctuates between five and 60 people – peaking at last year’s CBS-sponsored Christmas lunch where 80 people showed up for the celebration.

Easy to joinClub concepts often come with a ‘members only’ attitude, and as a specifically International Club one might be led to think that it’s for foreigners only.

- Not at all, says Can Seng Ooi and stresses:

- We want internationally-minded people, not non-Danes. We love Danes, that’s why we’re in Denmark. And they’re more than welcome to

join as they can teach us a lot. Above all the members network

each other. This is especially rel-evant for new international arrivals. Attending the club meetings will connect them to a network of use-ful knowledge and people with similar backgrounds.

- When someone joins the club, they are sure to meet other people very quickly, Can Seng Ooi says.

CBS International Club meets for its networking activities once a month. The meetings can be over dinner, but they also take the shape of afternoon talks, excursions or picnics. And all members are not only free, but even encouraged to arrange their own events and invite people through the mailing list.

Last but not least, the club is also something of a grapevine. Lots

of people hear a lot of things and news spread fast within the club.

Hard to findThe International Club has no formal member-ship policy, not even regarding employment at CBS – anyone can join, be they staff or be they PhD-students. The only formal requirement is and has always been that the club’s lingua franca be English. But while joining may be easy – and free, finding the International Club

on the Internet is quite difficult. The club is hard-

ly represented online and find-ing it by Google-

magic is near-impossible.Rikke Kloch

works at CBS’ HR-department and is one of the two that

administer the International

Club mailing list. She explains that

by default, all new international CBS employees

are added to the mailing list. If then they do not wish to receive the club’s updates and invitations,

they can opt out by writing to her. Danish staff or students who

want to join can simply send a mail to intclub@cbs.dk and sign up. So if you might be interested in joining, keep that email address close-by.

- The reason it has worked so far is that we kept is simple, says Can Seng Ooi and explains that mak-ing the club ‘a public thing’ would make it too formal an institution and raise the cost of coordinating its activities.

Diversity grapevineOne of the newest members, Brazilian Beatriz Morgan joined the International Club in 2010. She enjoys the opportunity of meeting different ideas and cultures at club events:

- The club’s rich diversity gives me pleasure, she says.

Monica Musial from Poland, Study Secretary at the International Politics and Business Program, also joined in 2010. She appreciates the social aspects of being a club member:

- I have attended a lot of interest-ing events organized by the club and most importantly, I have met amazing people, is her slant.

Finally, Associate Professor Magali Gravier came to Denmark in 2007. Though today she is no lon-ger an active member of the club, she recalls when she first joined:

- I appreciated going to a dinner with the Club, which was prob-ably my first dinner in town after I moved to Copenhagen. But the club is not just about going out for din-ner or ‘get-togethers’. It’s also about circulating information.

Whether by word of mouth or through the mailing list, people share what they know – and along with the company, that’s what the club is all about. 1

CBS expat networkingCBS has an International Club. This is not the cigar-smoking-whisky-slurp-ing-leather-armchair type of club. In fact, it’s not much of a physical club at all. This club is a network – no more and no less

By Sebastian Schwolow

f o r e i g n a f f a i r s

‘I appreciated going to a dinner with the Club, which was probably my first din-

ner in town after I moved to Copenhagen. But the club is not just about going out for

dinner or ‘get-togethers’. It’s also about circulating

information.

Beatriz MorganDepartment of Operations

Management

On the first day of class on the MSc elective, Business Plan Writing for Social Enterprises, students were set the task of conceiving and

implementing a social entrepre-neurial group project in just seven days. The students, who came from widely different CBS study pro-grams and all corners of the world, had free reigns in deciding on the type and scope of the project, as long as it had a social impact and could be implemented in the allot-ted time.

One group consisted of Louise Kaspersen, Sara Folkmann Ipsen, and Rikke Lund Hansen (article author) , who decided to aim as high as possible: they wanted to help children in Danish asylum centers. So they got in touch with the Danish Red Cross to find out where the need was greatest.

They chose the daycare center at the Red Cross asylum center at Sandholmlejren, and through inten-sive ’footwork’ secured donations in the form of American football equip-ment (from Stadium Fisketorvet), and various toys and drawing articles (from Bog&Idé in Nørrebro Bycenter and Arnold Busck).

On the Wednesday, the three students drove to Sandholmlejren

to hand over the donations, which were happily received on behalf of the children, who are not used

to the luxury of all-new toys, by Susanne Krüger from the daycare center. 2

Playground asylum for CBS minorsSocial entrepreneurship course-students got practical right off the bat

By Rikke Lund HansenMSc student at CBS

c h a r i t y

From the left the article’s author, Rikke Lund Hansen, Susanne Krüger fra Dansk Røde Kors/Sandholmlejrens børnecenter, and social student co-entrepreneurs Louise Kaspersen and Sara Folkmann Ipsen.

CBS’ Social Entrepreneurship minorThe Business Plan Writing for Social Enterprises elective is part of a Minor program in Social Entrepreneurship and Not-for-Profit Management, which is being offered for the first time this semester. For more information on this, see http://www.cbs.dk/forskning/institutter_centre/institutter/cbscsr/menu/undervisning/menu/minors/menu/s_ent_minor

Some of the girls of, or associated with CBS’ International Club – from the left Beatriz Morgan, Rikke Kloch, Magali Gravier and Monica Musial.

Expats on CBSsharehttps://cbsshare.cbs.dk/hr/international%20staff/Pages/default.aspx

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l3 0

The winds of change sweeping across the information industry have finally made their way to Dalgas Have. The final printed edition of CBS OBSERVER is nigh and the switch to the online CBS OBSERVER upon us. With this in mind, we bid a fond farewell to the English language section of the paper.

What began as an acorn way back in 2001 blossomed into a medium sized oak tree accounting for about a fifth to a quarter of the paper’s total content. Looking back over nine years worth of stories, a small band of English language student journalist brothers and sisters have strived to write stories with a strong international slant but of interest to all of CBS’ disparate stakeholders.

Launching the CornetAfter years of including the occa-sional English language story in the CBS Kræmmerhuset as it then was, the official launch of the CBS Cornet in February 2001 was the brainchild of 22 year old inter-national CBS-student Joel Malan from Western Australia. Joel felt it was about time that the growing number of international students arriving at CBS had their own little corner of the paper that was for-ever English.

After receiving a big ‘thumbs up’ from editor Bjørn Hyldkrog, Joel began the CBS Cornet’s contribu-tion to campus news with a story about the integration of interna-tional students at CBS. That first story from 2001 was to be a recur-ring theme over the next nine years and will probably continue to be so, following the slow but steady improvements on that front.

For the first four years of the CBS Cornet, the English language writing duties were carried out by just one student journalist at a time. Joel Malan, Danish Rikke Jensen, then Joel Malan again, and finally Johnny Xiong led the CBS Cornet right the way up to 2005.

For the most part, the overriding theme of their stories were ones relevant to the constant stream of exchange and full degree interna-tional students that came and left CBS. These included the Danish teaching style and grading system, the lack of foreigners in student politics, the lack of help for full degree international students, the difficultly staying in Denmark and finding a job after graduation and the Danish weather. Regular ‘Welcome to CBS’ guides were pub-lished, with stories on CBS’ inter-nationalisation policy and efforts to

increase student housing receiving a lot of attention.

Hitting the front pagePerhaps the greatest moment in CBS Cornet’s nine year history of English language articles was the one and only time that a non-Danish language story made it

to the front page as the paper’s main headline. This occurred in December 2003 when Johnny Xiong described the living conditi-ons of international CBS students being lodged in dire accommoda-tion above Copenhagen’s Waterloo strip bar.

The story achieved quite a bit of attention, and resulted in an official change of student housing policy at CBS. It can be claimed that this was the moment English language sto-ries at CBS had firmly arrived, and were now part of the fabric of the university’s newspaper.

From 2005 onwards into 2007, the CBS Cornet was expanded and the number of English language journalists increased. Luke Shave, Daniel Skavén, Daniel Gniazdo, Katrine Tuchel and Ida Jørgensen

were amongst the student journal-ist team that continued to write internationally focused stories in English. As well as the by now usual topics, articles were also writ-ten on the introduction of tuition fees, the low standard of teachers’ English, how to find a student job, class attendance, the internationali-sation of programmes, exam cheat-ing, credit transfers and even a guide to Copenhagen nightlife.

Hitting the back pageIn the October 2005 edition, the CBS Cornet was moved to claim the back of the paper, giving it its own front/back page for the first time. This is a position that it was to occupy right up to today’s final edition. A number of launches around the school were

also covered during this period, including the student guidance helpdesk, CBS Sports, the Globe programme and the developments at Porcelænshaven and Kilen.

March 2007 saw the arrival of Sebastian Schwolow with an article about the Strategy, Leadership and Organisation programme. Still on the team to this day, Sebastian is the longest serving English Language student journalist in the paper’s history. I began my own contribution to the paper in October 2007 with an article about trying to learn Danish as a foreign-er. Ludewei Mulders and Ridhima Kapur also joined at this time as the English language contributions expanded notably to include a wider variety of topics.

Exchange student Rahul Bhatnagar from India became the newspaper’s first columnist with a series of witty reflections on the peculiarities of Danish life. Stories during this period included various focuses on programmes and students, as well as a look at the Exchange Crew and the CBS Learning Lab.

The last reveilleSeptember 2008 saw the launch of the CBS OBSERVER in its present form. With the whole newspaper getting an English name the sepa-rate concept of CBS Cornet was dropped, though not without giving a good old college try at becoming the papers’ name.

Alexander Bode shone briefly during this period with articles about flat hunting in Copenhagen as well as covering the ongo-ing international housing crisis at CBS. Full time MBA student Thuli Skosana took over as resident columnist with her “Am I paying for this?” wry cross cultural take on a South African living in the Copenhagen suburbs studying a full-time MBA at CBS.

Bringing us fully up to date, William Tylander III arrived onto the team in February 2009 with a sharp eye and even sharper pen, adding quality and insight with fur-ther coverage of the ongoing CBS housing problems, as well as stories on COP 15 and CSR. Bill took over as columnist himself in February of this year with his “Baby Blog” on the bitter sweet experience of being a student at CBS... and a foreigner... and a Dad.

Keeping it internationalLooking back over the nine years worth of English language con-tributions to the paper from a small number of dedicated student journalists from around the world, the recurring themes are obvious. Commenting on internationalisation and how to settle in as a stranger in a strange land have been main-stays that have hopefully helped hundreds of international students feel just a little bit more at home at CBS.

As the stories in the English lan-guage section have expanded, they have strived for and reached a rel-evance to all of CBS’ stakeholders regardless of the foreign or Danish origin of the reader. They will con-tinue to do so as CBS OBSERVER goes on-line once and for all – English language writers and all.

1

The life and times of the CBS CornetIt was the best of times… and it was the last ten years. Kræmmerhuset first became an active participant in CBS’ internationalisation strategy by way of a suggestion from an international student. Since 2005 the English language content of CBS’ paper has been a steady 20-30 percent

By Chris Day

a n g l o t i m e l i n e

This is the final issue of CBS OBSERVER

CBS OBSERVER returns on-line october 25th

Stay informed on http://cbsobserver.dk

1

c b s o b s e r v e r

Porcelænsfabrikken

Finansudvalget under Folketinget

godkendte primo november lejeafta-

len mel lem FUHU og CBS for to

bygninger på den tidligere

Kongelige Porce læns fabrik.

Indretningen er i gang, og højsko-

lens akutte trængsel lettes mærkbart

fra september 2004. FUHU søger at

kom me i gang med endnu et pro-

jekt. 5

HA (kom)s formidlere

Handelshøjskolens kommunikati-

onsbachelorer er nu halvvejs gen-

nem uddannelsen. Vi har taget

temperaturen - både på de stude-

rendes oplevelse af studiet og af

deres engagement i højskolen.

Det viser sig, at de gerne

en gagerer sig - så længe det på

den ene eller anden måde er som

formidlere.

6-7Kønsdiskriminering

Forskningsverdenen er stadig domi-

neret af mænd. Jo højere i de aka-

demiske grader, man kommer, jo

færre kvinder er der. CBS ligger lidt

over universiteternes gennemsnitlige

kønsfordeling til kvindernes fordel,

men ikke nok til at sige, at billedet

ikke er det samme her - selv Sprog

t r æ n g s e l - 4 p o l i t i k f o r s k n i n g - 9 c s r - 1 6 d e b a t - 1 7 - 1 8 p e r s o n a l i a - 1 9 - 2 0

kræmmerHUSET 9d e c E M B E R 2 0 0 3

a v i s f o R h a n d E l s h ø j s k o l E n i k ø B E n h a v n

Worn down, poorly maintained and highly priced

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

----------------------------------------------------- ------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

-

Poor living conditions at a high rent is sometimes the best CBS can offer exchange students who insist on living

downtown. Confronted with Copenhagen’s housing shortage, even a large international Business School meets its Waterloo

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

----------------------------------------------------- ------

------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------

-

Slum in Copenhagen? There is no

better term for a compound of

poorly furnished student-apart-

ments with a strong, musty smell

lingering around the staircase, kit-

chens not renovated for up to 30

years and broom-closet sized toilets

shared by six people.

These are the conditions at

Waterloo Apartments, situated on

Gammel Kongevej 7 in downtown

Copenhagen. More than 20 exchan-

ge students at CBS share four

apartments there.

Under Par and overpriced

Slum should at least be low-rent.

That isn’t the case either. The stu-

dents are paying DKK 2.245 for a

shared room and DKK 3.370 for a

single room there – that’s including

heat and light.

Using the apartment on the

second floor as an example, the

students pay DKK 15,720 - heat

and electricity included - per

month for a 98 square-meter, four-

room apartment with very few faci-

lities and no trace of any recent

renovation. According to Bente

Kristensen, who is a lawyer at

Lejernes LO i Hovedstaden, an

organization that among other

tasks represents renters and helps

ensure their legal rights, the

monthly rent for the whole apart-

ment should be around DKK 3,000

plus heat and electricity.

Room in other shared apart-

ments provided by CBS, on

Åboulevard and Tordenskjoldsgade,

are priced at similar level. But

these apartments offer much better

conditions and facilities. Compared

to Waterloo, they are better reno-

vated and equipped with laundry-

faci li ties free of charge, with access

to a fixed telephone-line and fast

Internet connection.

Not much Choice for CBS

The students living in Waterloo are

unhappy with the conditions, but

they can live with the shabbiness

and expense. They are close to

school, live slap-bang in the middle

of Copenhagen and – most impor-

tantly – have each other.

If they wanted to, the students

could complain as individual ren-

ters through Lejernes LO i

Hovedstaden according to the law.

The consequences of this, however,

would be disastrous for CBS. The

school could lose access to lod-

gings for 80 exchange students

next semester. Including Gammel

Konge Vej 7 and a few other resi-

dence compounds owned by the

same landlord, Waterloo Apart-

ments counts for one-third of CBS’

total capacity in shared apartments.

In general, the housing market

for students in Copenhagen is not

just tight. There are no real alterna-

tives to be had. CBS has agitated

for more and better student-housi-

ng for years, and the school does a

lot to acquire and furnish apart-

ments for exchange students

through its building fund. It is also

trying to find sponsors for a really

large dorm in Frederiksberg. 1

Read the CBS Cornet -

pages 14 and 15

By Johnny Xiong

Photo: Morten Andersen s t u d e n t h o u s i n g

The Waterloo complex used by 84 international CBS students truly provides rooms with a view - overlook-

ing the lakes and the guests of the strip-club below the apartments.

CBS Cornet’s greatest hit! The one and only time the English language section managed to hit the front page.

c b s o b s e r v e r 7 o c t o b e r 2 0 1 0 3 1

This is the final edition of CBS OBSERVER as a paper. Stay tuned for the on-line CBS OBSERVER, but this is the end of an era. This also gives the opportunity for reflec-tion and the chance to interview the man at the top, editor Bjørn Hyldkrog, about the flowering of the English language section of the paper, how it developed, and where it’s going in the future.

To start at the start, Bjørn explains that around the end of 2000, an Australian student by the name of Joel Malan approached him with two questions: “If CBS really considers itself international, why doesn’t the paper have English language articles to keep the exchange students up to date and a little bit for the international staff?” and “Will you give me a job?”.

The paper had previously brought articles in English if they had been submitted in English, but that was all. No university paper in the whole country wrote in any-thing but Danish. However, Bjørn’s background put CBS in a good position:

- We thought; “Yeah, let’s give it a go.” I’d grown up in Scotland, lived in Australia and had the compe-tence to write at a level of English close enough to a professional standard for government work. That meant I could take on the editing of English language articles and also writing some myself – though if you check through articles from the first three years there were far too many commas following a dis-tinct Danish punctuation. So it was a learning process for myself as well, Bjørn reflects.

The CBS CornetAssistant editor Jørn Albertus had the idea that rather than just bring articles in English in Kræmmerhuset, the English lan-guage section should have its own name. Jørn came up with the name the CBS Cornet as a play on the translation of the paper’s Danish name. In English, Kræmmerhuset means cone or cornet – as in a con-tainer for sweets or ice cream – but a cornet is also a trumpet like the brass instrument derived from the post horn.

Hence the CBS Cornet was launched in the spirit of newspaper names like the Daily Bugle (pro-viding a nod to ‘Spiderman’ and Bjørn’s undying love for comics) or The Trumpet etcetera:

- We decided to blow our horn and go English, Bjørn puns.

The arrival of the CBS Cornet caused no ruffled feathers at CBS and was in fact welcomed as some-thing that should be happening as

a matter of course. - Over time we even experienced

being lauded for doing it. I quickly took it upon myself to write briefs of the Danish articles in the ‘CBS Summary’. The CBS Cornet started breathing a quiet life of its own: More begat more, Bjørn recollects and continues about the very clear concept that has always been at the core of the CBS Cornet

- From around 2005, the English language material evened out at somewhere between 20 and 30 percent of any given newspaper. Although we primarily target English language students, the material has to be relevant for everybody. While our international student freelance writers have had to dig for stories especially relevant for other internationals, and CBS’ constant influx of new exchange students means we have an obliga-tion to write about subjects we’ve written before, at least half of the English language content could just as well have been written in Danish.

Danish targets DanesThe natural increase in the pro-portion of the English language section of the paper through the years leads to the question; should the whole paper not be written in English? Bjørn’s answer is quite clear:

- No. It has been suggested, but

the answer is no. CBS is a Danish university in Denmark and we know that the English language section of the paper gets read con-siderably less by the Danes simply because it’s in English. They would think this paper is in English, so it’s not for me, Bjørn explains and continues:

- Every time we have had cause to write about the paper, we have stressed that the English section is also relevant for Danes, but it runs up against perfectly natu-ral psychologi-cal barriers. If we printed the whole paper in English, there would always be people who would just take one glance at it and think this is something for the foreigners.

For Bjørn it turned out to be a great pleasure to work closely with the student writers that have made up the English language staff. They have been very much ‘his kids’ and he retains contact with some of

them even if they no longer work for the paper.

- To this day, the English lan-guage writers are ‘my kids’. The English language content is my area of specialised competence

and it came to grow especially

close to my heart while its writers came to have a special focus,

Bjørn acknowl-edges and goes on to reflect: - Some of the

strongest journal-ists that we’ve

had by any yard-stick have been on the English language staff. The freshness and newness

that I’ve had the pleasure of expe-riencing through discussions with the turnover of

foreign newcom-ers to CBS

has helped keep me awake to the newness and strangeness of CBS – everything old has been made new again on a regular basis. That has been a privilege, a gift.

Diversity@CBS OBSERVERThere can be very little doubt

doubt that the CBS Cornet – now the CBS OBSERVER’s English lan-guage section – has made a strong contribution to the international atmosphere at CBS. And the writers that have made up the English lan-guage team have been drawn from all over the world.

- Among the English language writers we’ve had students from China, India, Australia, Germany, Sweden, England, Denmark, South Africa and the USA: All different cultures. This doesn’t just go for the English Language section, also our Danish language student writers have come from all sorts of cultural backgrounds. We have been as truly multicultural as we could make ourselves. Not from necessity, by choice. If CBS claims to be inter-national and culturally diverse, all parts of CBS must live by that ideal, and we walk that walk. Doing any-thing else is unthinkable; it’s not just a duty, but a privilege, Bjørn stresses.

As the paper is finally put to bed for the last time, Bjørn is look-ing forward to having more time freed up to work on the English language section of the on-line CBS OBSERVER that will be CBS’ sole university newspaper in the future – something that was never realised properly on the soon to be revived cbsobserver.dk webpage. The focus on directly targeting exchange and full degree international students and international staff with content written by international student freelance writers as well as an ongoing versioning of the most rel-evant Danish stories into English is a given and a must.

A singular point of prideAs Bjørn reflects on the passing of the newspaper in its printed form, he takes great pride in having been the first Danish university newspa-per to include an English language section. CBS was way ahead of the pack in developing its English news content and it took the other uni-versities years to catch up.

- We were a trailblazer in doing it. The development and mainte-nance of the CBS Cornet – continu-ing into the English language sec-tion of CBS OBSERVER – is prob-ably the single individual element that I am most proud of and which has given me the most personal job satisfaction over the years, Bjørn admits and recollects:

- When we were considering the name change from Kræmmerhuset I fought long and hard that we should continue as the CBS Cornet. Today I’ll freely acknowledge that CBS OBSERVER is a better name and the right name. But my pride in the CBS Cornet made it a hard name to let go of for a long time.

1

Walking CBS’ international talkAs Kræmmerhuset, CBS OBSERVER was the first Danish university newspaper to develop an English language section. Starting with one international student freelance writer and the editor himself ten years ago, the CBS Cornet has made up about a quarter of the paper for years now

By Chris Day

co r n e t t a p s

‘Some of the strongest journalists that we’ve had by any yardstick have been on the English language staff. The freshness and newness that I’ve had the pleasure of experiencing through discussions with the tur-

nover of foreign newcomers to CBS has helped keep me awake to the newness and strangeness of CBS – eve-rything old has been made

new again on a regular basis. That has been a privi-

lege, a gift.

Bjørn Hyldkrogeditor

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r o c t o b e r 2 0 1 0

CBS OBSERVER 7

This is the final issue of CBS OBSERVER as an actual newspaper. Students and staff will no longer receive news and articles from CBS through their letterbox at home.

Fortunately this doesn’t mean that there will no longer be a CBS OBSERVER. On Monday October 25th it will be launching in an on-line version - or rather relaunch-ing. CBS OBSERVER’s on-line newspaper cbsobserver.dk that was was closed down i February after one and a half years will take up the task of supplying news and insight articles about CBS in the future.

The on-line CBS OBSERVER will through the months to come be developed to a level where it can stand on its own, rather than in the supporting role to the printed version that it held before. For international students and staff the good news is that the English language content of the on-line version, that never got prop-erly off the ground in round one of the on-line version, will be a priority from the very first day this time around.

1

0375

10

AmbitiøseVi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

FleksibleDagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Ledige stillingerLige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere) og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start september 2011. Derudover søger vi løbende studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, Tax og Advisory.

Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på pwc.dk/karriere.

Du er også velkommen til at kontakte HC Senior Consultant Martin Skyum Funch på e-mail: mty@pwc.dk.

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

Kunne du tænke dig en karriere i PwC?

PricewaterhouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og konsulenthus med mere end 163.000 medarbejdere i 151 lande. I Danmark er PwC blandt de fire største virksomheder inden for branchen. Vi løser branchespecifikke opgaver inden for revision, skat og rådgivning og sætter en ære i at have alle kompetencerne samlet i virksomheden. Dette giver et fællesskab og en faglig styrke, som er helt unik. Flere end 1.800 medarbejdere på 16 kontorer i hele landet forener tankesæt, erfaring og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. pwc.dk/karriere

Bill’sbabyblog –page27NGO-thesiswriting –page28

CBSInternationalClub–page29GoodbyeCBSCornet–page30-31

CBS OBSERVER in English

Final curtain for CBS OBSERVERCBS OBSERVER returns in an on-line version October 25th on http://cbsobserver.dk

By Bjørn HyldkrogCartoon: Niels Poulsen

g o i n g o n - l i n e a g a i n