C2 Forsøg med kvælstofmængder og -typer, mikronæringsstoffer, efterafgrøder mv.

Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Kvælstoftyper til vinterhvede

Oversigten 2010, s. 213

NS 27-4 Fast 50 50 0

DanG. NS 27-4 Flyd. 25 29 46

N-32 Flyd. 25 25 50

Kalksalpeter Fast 100 0 0Svovlsur ammoniak

Fast 0 100 0

Urea Fast 0 0 100

Andel, pct.

Kvælstoftype Form NitratAmmo-

niumAmid

Oversigten2010, s. 215

12 forsøg 2008-2010

Tabel 15. Kvælstoftyper til vinterhvede. (N10, N11)

Udb, og merudb., hkg kerne

pr,ha

Kg N til at erstatte 100 kg N i

NS 27-4

2008-2010. 12 forsøg

95,1 100

-4,2 107

-2,6 106

-0,9 101

-0,5 99

-1,0 103

-3,2 116

LSD 4, 8-12 2,9

Vinterhvede

147 N i N-32 + inhibitor

150 N i kalksalpeter

150 N i svovlsur amm.

150 N i urea

150 N i NS 27-4

138 N i DanG, NS 27-4

147 N i N-32

(Overs. 2010, s. 214

Konklusion

Faste gødninger med ammonium og/eller nitrat har samme virkning – uanset forhold

13 pct. lavere effekt af urea – signifikant forskel

6 pct. lavere effekt af flydende gødninger – ikke signifikant forskel

God effekt af ureaseinhibitor

Bedre virkning af kalksalpeter i tørre år

Behov for tidlig udbringning af amidholdige gødninger også de flydende

For lavt magnesiumindhold i vinterhvede?

Kritisk lave

Lave Middel Høje Meget høje

Mag-nesium1

22(<0,08)

276(0,09-0,15)

3(0,16-0,23)

0(0,24—0,3)

1(>0,30)

302 planteprøver i vinterhvede 2007-2010

Oversigten 2010, s. 224

1 Antal prøver, grænseværdier i parantes, i pct.

Magnesium til vinterhvede

Planteanalyse, pct. Mg Udbytte og merudbytte,

hkg/haUltimo april Medio maj

Grundgødet 0,08 0,12 80,6

25 kg EPTO Top i st. 32

-0,1(ns)

10 forsøg i vinterhvede 2010

Oversigten 2010, s. 220

Bor til vinterraps – er det et generelt problem?

Kristisk lave

Lave Middel Høje Meget høje

Bor122

(<0,15)15

(0,15-0,20)32

(0,21-0,40)6

(0,40—0,6)4

(>0,60)

72 planteprøver i vinterraps 2007-2010

Oversigten 2010, s. 224

1 Antal prøver, grænseværdier i parantes, i pct.

7 forsøg med bortil vinter-raps 2010

Oversigten 2010, s. 222

Omk. solubor

Omk. inkl. udspr.

Bor til vinterraps:•Tilfør bor på sandjord og lerjorde med højt Reaktionstal•Tilfør bor i det tidlige forår •Tilfør bor i form af bor i gødning eller udsprøjtet bor

Oversigten 2010, s. 232

Kvælstofoptagelse, kg pr. ha

N-min, 0-100 cm, kg pr. ha

Kvælstof 2010, kg N/ha 60 120

Antal forsøg 3 3 5 5

Ingen efterafgrøde 24 29 46,4 50,8

Alm. sildig rajgræs sået forår 25 22 48,0 53,3

Olieræddike sået 2 uger før høst 61 16 49,1 53,6

Olieræddike sået lige efter høst 34 17 49,9 53,7

LSD, kvælstof forår

LSD, efterafgrødestrategi

LSD, vekselvirkning ns

Efterår 2009 Høst 2010

Udbytte, hkg kerne pr. ha

Efterafgrødestrategi 2009, vårbyg 2010

1,4

2,0

Olieræddike som mellemafgrøde, demonstrationer 2010.

Oversigten 2010, s. 227

SåtidspunktLolland-Falster

Øst-jylland

Nordjyl-land

Antal marker 5 5 52 uger før forv. høst 12 3 144 uge før forv.høst 15 5 23

Kvælstofoptagelse, sept., kg N/ha

Efter- og mellemafgrøder

Mellemafgrøder – alternativ til pligtige efterafgr.!

Effekten af mellemafgrøder svingende!

Effekt på udbyttet – endnu usikkert bestemt!

Høsttidspunkt for dækafgrøden vigtig!

Såning før høst – godt når det lykkes!

Efterafgr. sået efter høst- såtidspunkt afgørende

Andre konklusioner fra 2010

Kvælstofbehovet lavt i vinterhvede – højt i vårbyg!

Vårhvede – samme kvælstofbehov som vårbyg

Ingen målbar effekt af azotobacter på afgrødens kvælstofforsyning

N-optagelse i vinterhvede med sensor, mobilfoto og N-Tester rimelig sikker

Konklusioner (2)

Nedgang i jordens N-pulje ved vedvarende undergødskning

I løbet af 10 års forsøg – ingen statistisk sikker effekt af negativ kvælstofbalance

God effekt af placering af svovlsur ammoniak mod manganmangel – igen

God effekt af manganmidlerne Norotech Mn

God effekt på borindhold ved coatning af gødning med DDP-bor