typer af formidling
DESCRIPTION
Presentation in Danish. Some reading campaigns in Danish public libraries. Attempt of an typologyTRANSCRIPT
Nye litteraturformidlingsprojekter
Hans Jørn Nielsen. Typer af formål og typer af
formidling i Lån&Læs projekterne
Lån og Læs
• Projekterne under Lån og Læs løb gennem 2005 og afsluttedes i begyndelsen af 2006
• Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker
• I Biblioteksstyrelsens regi.• Projekter efter ansøgning. • 17 projekter fik den ansøgte økonomiske støtte (mellem 10.000 og
200.000 kr.)• Skulle selv supplere med et tilsvarende beløb
• Rapport: Hans Jørn Nielsen og Claus Secher) Lån og Læs – et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker.
En evalueringsrapport. 38 s. Biblioteksstyrelsen 2006
Formål for Lån og Læs
1. Vil øget indkøb skabe øget udlån?
2. Kan der udvikles nye former for formidlingspraksis?
• Her vil vi koncentrere os om projekternes formidlingsdimension
• Tidsbegrænsede formidlingsprojekter for ekstraordinære midler
• Hvordan kanaliseres projekterfaringer over i permanente former for formidlingsaktivitet?
• Evaluering af britiske projekter: projekterne ”glemmes” for nye projekter
Formidlingstyper. En oversigt
• Alle projekter under L&L koncentrerede sig om formidling i det fysiske rum
• Marketingskonceptet• Butikskonceptet• Oplevelseskonceptet• Interaktionskonceptet (brugeren som aktiv medspiller)• Partnerskabskonceptet (partnerskaber i lokalsamfundet)• Oplysningskonceptet
Marketingskonceptet
• Kampen om opmærksomhed i medier, forbrugerjungle og byrum
• Brand, slogan, logo, ikon• Bøger, læsning, læseoplevelser som brand
– Godt eller skidt? • Relevant i forhold til skønlitteratur• ”Jeg læser – gør du?” (NJL)• Læseambassadører: Ikoner til kulturel identitet (den lokale rapper,
danser, sportsstjerne)• Læsning kobles til ”positive” aktiviteter (musik, dans, sport)
Andre eksempler på marketing under L&L
• Brand, logo eller kampagne kommunikeres
• Busreklamer, Gocards og plakater
• Bogmærker, Klik-dåser, krus og poser med logo (merchandise)
• Reklame i medier (aviser, radio, tv)
Butikskonceptet (i mindre omfang)
• Biblioteket har måske nok en stor samling af skønlitteratur men behøver ikke at ligne et lager.
• Eksponering af ”varer” og fristende tilbud• ”Butikken” i biblioteket• Eksponering af bøger på særligt indkøbte høje borde (Vejle)• Eksponering af bøger, cd-er og video på særligt producerede,
bevægelige reoler (NJL)
• Biblioteket i butikken• Stand på torvet i butikscentret City Syd i Aalborg (NJL)
Oplevelseskonceptet
• Oplevelsessamfund, oplevelsesøkonomi• Baggrund:• Fritidssamfund, stress-samfund• Muligheder og behov for køb af ekstraordinære oplevelser• Krav til museer og kulturelle institutioner om ekstraordinære
oplevelser (opgør med montre-konceptet)
• Oplevelse• Engagement af brugeren som helhed: sanser, krop, følelser,
kognitivt
Oplevelseskonceptet i Lån og Læs
• Biblioteksrummet• Ikke alle synes at mange hyldemeter med bogrygge er
stimulerende– Værløse og Løgstør: Mandeværelse, mandehjørne, fadøl til
arrangement, udstilling af ølflasker, bjergbestiger-”dukke” til tema
– Boggnaskerne (for børn i Odense). Bogloge (ritualer, ordner, diplomer)
– Café-miljø i forbindelse med forfatterarrangementer (Lyngby, Viborg)
– Vinsmagning og nye bøger (Odense)– ”En række litterære esser” til gennemsyn i præsenssamling
(hyggehjørne med sofaer) (Silkeborg)
Oplevelseskonceptet (fortsat)
• Uden for biblioteksrummet– Sejltur på søen i forbindelse med bogpræsentationer
(Viborg)– Biblioteket til børnenes idrætsdag i Aalborg Gigantium
(læsning i pauserne mellem de fysiske aktiviteter)– Idrætsøvelser i Haraldslund-filialen (den med
svømmehallen) i forbindelse med NJL’s sportstema i bøger
• Bare ”oplevelse” eller sammenkædning af oplevelse og tema?
Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller
• I dialog med brugeren• Brugeren er ikke bare én man formidler til. Brugeren
aktiveres og opfordres til at deltage som anbefaler og formidler
• Brugere i bogvalgsprocessen (mændene i Værløse, børnene i Odense)
• Smileys i bøger med karaktergivning og kommentarer• Brugere som anbefalere i lokalavisen og andre steder• Nr. Aaby: lån to og to (opfordring til at diskutere bogen)• Arrangement af læsekredse (diskussion i større kredse)
Partnerskabskonceptet
• Partnerskaber i lokalsamfundet• Borgere med forskellige profiler kommer med
læseforslag, læseambassadører• Den lokale forankring af formidlingstemaet: Silkeborg
som kurby, Viborgs tegneserieprojekt i samarbejde med lokal animationsskole
• Samarbejde med kulturinstitutioner og boghandlere– Aalborg efter projektet: fælles tema (Biografier) på
biblioteket, stadsarkivet og kunstmuseet• Kontrakter med skoleklasser (bibliotek og forsyner
klasserne med bøger)
Partnerskaber (fortsat)
• Samarbejde med børneinstitutioner (NJL forsyner børnehaver med individuelle bogposer, der kan tages med hjem, også lykkeposer)
• Samarbejde med lokale købmænd i Vamdrups omegn (hvor bogposer kan afhentes)
• Et biblioteks-brand: biblioteket som aktiv medspiller i lokalsamfundet (institutioner, brugerfællesskaber, ”communities”)
Oplysningskonceptet
• Den klassiske formidling: foredraget, oplæsningen, præsentationen, informationen
• Det levende ord• Forfatterarrangementer• Booktalks
– Den engagerede bibliotekars præsentation af nye bøger eller egen læsning
• Det skrevne ord• Foldere og hjemmesider omkring formidlingstemaet
Formidlingens resultater
• Alle formidlingsprojekter fører til større udlån og cirkulation i den formidlede litteratur (fokuslitteraturen)(om end sjældent i den samlede bestand)– Fokuslitteratur er et udvalg af titler inden for temaer, typer og
forfatterskaber. Forudsætning: øgning af eksemplartallet• Det er ligegyldigt om fokuslitteraturen er populær og efterspurgt eller
det er klassikere eller ”kvalitetsforfattere”
• Kunne indkøb og formidling (og opstilling) i højere grad være baseret på serier af fokuslitteratur (suppleret med titler fra samlingen)?
Formidlingsstrategier
• Brugeren som klient, kunde og borger (se artiklen ”Bibliotekets brugere: Fra klienter til forandringsagenter”)
• Brugeren som klient: Biblioteket skaber lige adgang til information og kulturgoder, men biblioteket er også ”smagsdommeren”, der ”formynderisk” bestemmer indholdet
• Brugeren som kunde: Biblioteket respekterer brugernes differentierede behov og anerkender alle typer af kulturelle oplevelser, men biblioteket tenderer også den rene efterspørgselsstyring i kravet om størst mulige omsætning
• Brugeren som borger: Biblioteket er hverken ”smagsdommer” eller ”forretning” men skaber – med brugeren som medspiller – rammer og muligheder for information og kulturel oplevelse
Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde
• Markedsorienteret strategi. Brugeren som kunde
• Vejle– De stærkt medieomtalte romaner med stor
efterspørgsel (reservationer)
• Slagelse– ”Nul ventetid på nye bøger”– Formidlingens mål: biblioteket skal vise at klare
efterspørgselspresset fra ”no nonsense generationen”
Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde
• Formidlingsstrategien respekterer den brede smag og lokker ”nye kunder i butikken”
• Problem: Supermarkedsstrategien– Formidling til de fleste– Ikke til den kræsne kunde eller til læsere med
specielle populær-behov (science fiction?)• Andet under formidlingsstrategien:• Butikskonceptet (at gå på opdagelse i udstillinger m.m.)• Oplevelseskonceptet (at skabe rum for oplevelser)
Formidlingsstrategi. Brugeren som klient?
• Det formynderiske aspekt er opgivet, men flere projekter tager afsæt i at biblioteket har en viden om den bedste litteratur
• Lyngby-Taarbæk: – formidling af kanon og yngre kvalitetsforfattere– ”diskutere dannelsesbegrebet i en nutidig kontekst”, ”vække”
interessen for litteratur– Fordybelseshjørnet for ”den kreative klasse” og kulturelt
nysgerrige (den kræsne kunde)– Kvalitetstid med litteratur uden for markedets fokus
• Viborg– Formidling af kritikerroste, relativt ukendte kvalitetsforfattere
(fortsat)
• Silkeborg– Faglitteratur med temaet krop, sjæl og natur– Vedkendt ”opdragende” hensigt– Den bedste litteratur til fordybelse, inspiration,
nydelse, oplevelse og selvudvikling
• Herning– ”Lystlæsning af faglitteratur” inden for
pædagogik, psykologi, sundhed, socialfag m.m.– Høje kvalitetskriterier, ikke populærvidenskab
Formidlingsstrategi. Brugeren som borger?
• Brugeren er ikke bare en klient der skal tilbydes en på forhånd udpeget kvalitetslitteratur
• Brugeren er ikke bare en krævende kunde der skal have dækket et manifesteret efterspørgselsbehov
• Brugeren er ikke gennemsnitskunden der udtrykker ”de flestes” behov
• Brugerne er læsere med en differentieret smag og en ressource som biblioteket kan trække på
• Brugeren-som-læser er den læsende borger der inddrages som aktiv i debatter, materialevalg og formidling
Eksempler på brugeren som læser/borger
• Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller– Brugerne laver anbefalinger og læseforslag, deltager i
materialevalg, lægger smileys i bøger etc– Videndeling med henblik på de fælles, bedste oplevelser med
bøger– Jf. eksempler fra Bibliotek 2.0
• Partnerskabskonceptet– Brugerne befinder sig også i andre sammenhænge: andre
kulturinstitutioner, foreninger, skole, daginstitutioner– Mød brugeren hvor denne eksisterer som borger: på torvet, i
sportsklubben, i læsekredsen m.v.