bsc i arkitektur og design 2011-v2 091211 - sadp.aau.dk · design- og ingeniørfagligheden bredt...

1

Forord: I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ........................................................................................... 2

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ....................................................................................................... 2 1.2 Fakultetstilhørsforhold ........................................................................................................... 2 1.3 Studienævnstilhørsforhold ..................................................................................................... 2

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ........................................................ 3 2.1 Optagelse ................................................................................................................................ 3 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk ...................................................................... 3 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS .............................................................................. 3 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil ..................................................................................... 3 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil ............................................................................................ 3

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ........................................................................... 5 Modulbeskrivelser ...................................................................................................................... 10

1. SEMESTER (ARK/URB/ID) .......................................................................................... 10 2. SEMESTER (ARK/URB/ID) .......................................................................................... 16 3. SEMESTER (ID) .............................................................................................................. 22 4. SEMESTER (ID) .............................................................................................................. 27 5. SEMESTER (ID) .............................................................................................................. 32 6. SEMESTER (ID) .............................................................................................................. 37 3. SEMESTER (ARK/URB) ................................................................................................ 41 4. SEMESTER (ARK/URB) ................................................................................................ 47 5. SEMESTER (ARK/URB) ................................................................................................ 52 6. SEMESTER (ARK/URB – version A) ........................................................................... 57 6. SEMESTER (ARK/URB – version B) ............................................................................ 61

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ...................................................................... 65 Kapitel 5: Andre regler ...................................................................................................................... 66

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet .................................................. 66 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ............................................................................... 66 5.3 Regler om forløb af bacheloruddannelsen ........................................................................... 66 5.4 Afslutning af bacheloruddannelsen ...................................................................................... 66 5.5 Særligt projektforløb ............................................................................................................ 66 5.6 Eksamensregler .................................................................................................................... 66 5.7 Dispensation ......................................................................................................................... 67

Bilag 1: Prøveformsversioner ............................................................................................................ 68

2

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 29. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Arkitektur og Design.

3

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik A samt Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A, jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Architecture and Design). Det vil af eksamensbeviset fremgå, hvorvidt dimittenden har specialiseret sig i arkitektur og urbant design/Architecture and Urban Design eller industrielt design/Industrial Design. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Alle bachelorer (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design): Viden • Skal have viden om teori, metode og praksis indenfor

faglighederne arkitektur-, design- og ingeniørkunst • Skal have viden om metode og praksis indenfor arkitektur-,

design- og ingeniørfagligheden bredt fra bygningsdelen til byen • Skal have grundlæggende viden og kendskab til perioder,

teorier, værker og personer indenfor arkitektur-, by- og designhistorie

Færdigheder • Skal kunne anvende teori, metoder og redskaber indenfor arkitektur, design og urban design samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig bredt til beskæftigelse inden for fagområderne arkitektur- og ingeniørkunst på et videnskabeligt grundlag

• Skal kunne analysere, forstå, beskrive og skabe form samt reflektere over æstetiske udtryk og virkemidler

• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunsten

• Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere, og kunne analysere og forstå sammenhængen mellem design, arkitektur, by og samfund

4

Kompetencer • Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge

• Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

Bachelorer (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i arkitektur og urbant design): Viden • Skal have grundlæggende viden om analytiske tilgange til

tekniske og samfundsmæssige forhold • Skal have viden om redskaber til udvikling og repræsentation af

arkitektur og urbant design både analogt og digitalt • Skal have grundlæggende viden indenfor tekniske

vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv.

• Skal have viden om formgivningsmetoder og formgivningsteorier til formgivning af designkomponenter, bygningsdele, bygninger og bebyggelser

Færdigheder • Skal kunne udforme rum og enkelte designdele til bygningsdele til byen og benytte udvalgte redskaber til udformning og visualisering af arkitektur, byer og bydele

• Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter, centrale teoridannelser og kunne foretage analyser indenfor arkitektur- og byplanhistorie

• Skal kunne anvende grundlæggende teorier og metoder indenfor tekniske vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv.

Kompetencer • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor arkitektur- og ingeniørkunsten

• Skal kunne håndtere grundlæggende (tvær)fagligheder i krydsfeltet mellem arkitektur-, design- og ingeniørkunst

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i industrielt design): Viden • Skal have grundlæggende viden om analytiske tilgange til

designmæssige forhold • Skal have viden om redskaber til udvikling og repræsentation af

design både analogt og digitalt • Skal have viden om formgivningsmetoder og formgivningsteorier

til formgivning af designkomponenter Færdigheder • Skal kunne udforme objekter fra enkelte designdele til mere

komplekse produkter og benytte udvalgte redskaber til udformning og visualisering af design

• Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter, centrale teoridannelser og kunne foretage analyser indenfor designhistorie

• Skal kunne anvende grundlæggende teorier og metoder indenfor tekniske vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv.

Kompetencer • Skal kunne selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor designkunsten

• Skal kunne håndtere grundlæggende (tvær)fagligheder i krydsfeltet mellem arkitektur-, design- og ingeniørkunst

5

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger • klasseundervisning • projektarbejde • workshops • opgaveløsning (individuelt og i grupper) • lærerfeedback • faglig refleksion • porteføljearbejde

Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Det gælder for uddannelsen, at 50 og 45 ECTS evalueres med bestået/ikke bestået for arkitektur og urbant design henholdsvist industrielt design, mens 65 og 70 ECTS evalueres ved ekstern prøve for arkitektur og urbant design henholdsvist industrielt design. Arkitektur og Urbant Design hhv. Industrielt Design fælles 1. BSc og 2. BSc

Semester

P=projekt

modul K=kursus

modul

Modul

ECTS

Bedømmelse

Prøve

1. (ARK/URB, ID) K Metode og visualisering 1

5 B/IB Intern

K Teknologi 1 5 7-trinsskala Intern K Teori, historie og

analyse 1 5 7-trinsskala Intern

P Formlære 1 5 B/IB Intern P Kontekst og form 10 7-trinsskala Intern

2. (ARK/URB, ID) K Metode og

Visualisering 2 5 B/IB Intern

K Teknologi 2 5 7-trinsskala Intern K Teori, historie og

analyse 2 5 B/IB Intern

P Formlære 2 5 B/IB Intern P Værkanalyse og

transformation 10 7-trinsskala Ekstern

SUM 60

6

Industrielt Design 3. BSc til og med 6. BSc 3. (ID)

K Bionik 5 7-trinsskala Intern K Mekatronik og Produkt 5 7-trinsskala Intern K Design, Kultur &

Æstetik 5 B/IB Intern

P Mekatronik og Design 15 7-trinsskala Intern

4. (ID) K Eksperiment og proces 1 (ID)

5 B/IB Intern

K Procesteknik og Materialeegenskaber

5 7-trinsskala Intern

K Konstruktions- og Styrkelære

5 B/IB Intern

P Procesanalyse og redesign

15 7-trinsskala Ekstern

5. (ID) K Service Design, Teori

og Metode 5 B/IB Intern

K Brugerorienteret Design 5 7-trinsskala Intern K Teori, historie og


P Produkt, Service og System


6. (ID) K Integreret Design 5 7-trinsskala Intern

K Teknisk og numerisk analyse


P Bachelorprojekt -

Integreret design 20 7-trinsskala Ekstern

SUM 120

7

Arkitektur og Urbant Design 3. BSc til og med 6. BSc 3. (ARK/URB) K Metode og visualisering

3 5 B/IB Intern

K Arkitektonik 1 5 7-trinsskala Intern K Teori, historie og


P Plads og Passage 5 B/IB Intern P Den minimale bolig 10 7-trinsskala Intern

4. (ARK/URB) K Eksperiment og proces

1 5 7-trinsskala Intern

K Urbane teknologier 1 5 B/IB Intern K Teori, historie og


P Bebyggelsesplan og byarkitektur


5. (ARK/URB) K Metode og visualisering

4 5 B/IB Intern

K Arkitektonik 2 5 7-trinsskala Intern K Teori, historie og


P Rum til arbejde 15 7-trinsskala Ekstern

6. (ARK/URB – version A)

K Metode og visualisering 5 (URB)


K Urbane teknologier 2 5 7-trinsskala Intern

P Bachelorprojekt - Den urbane bygning


Eller 6. (ARK/URB – version B)

K Metode og visualisering 5 (ARK)


K Arkitektonik 3 5 7-trinsskala Intern P Bachelorprojekt –

Integreret bygningsdesign


SUM 120 Som det allerede fremgår af titlerne, knytter en hel række kursusmoduler direkte an til videnskabsteori og – metode. Det gælder navnlig kursusmodulerne ”Metode og visualisering” 1-5 og ”Teori, historie og analyse” 1-5.

8

Industrielt Design

9

Arkitektur og Urbant Design

Som det ses af diagrammerne, rummer bacheloruddannelsen en udstrakt grad af valgfrihed. Først og fremmest muliggøres en gradvis specialisering mellem ”Arkitektur og Urbant Design” hhv. ”Industrielt Design” allerede fra 3. semester.

10

Modulbeskrivelser

1. SEMESTER (ARK/URB/ID)

11

Titel: Metode og visualisering 1 – analog og digital (5 ECTS kursusmodul) Method and Visualisation 1 - analog and digital Forudsætninger: Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser Mål: Modulet introducerer tre faglige aspekter:

Arkitektur- & designfagets praksis og metode Visuel praksis og metode Cad-tegning og layout og frihåndstegning

Arkitektur- & designfagets udøvende praksis og metode præsenteres for de studerende via en vifte af forskellige tilgange til arbejdet med faget. Fagets visuelle praksis og metode, cad-tegning af retvinklet projektion, aflæsning og analyse af afbildningsformer samt målsætning af tegninger, digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter introduceres med relevant program (In-design eller lignende). Frihåndstegning og skitseringsmetodik i relation til retvinklet projektion omfatter både stregtegning og skraveringsteknikker.

Studerende, der gennemfører modulet: Viden:

• Skal have grundlæggende kendskab til udvalgte dele af fagets visualiseringsmetoder og -praksis

• Skal have basal viden om retvinklet afbildning og dennes anvendelse i visuel kommunikation af arkitektur og design og skal kunne redegøre for målsætning af tegninger og have viden om grundlæggende grafisk layout Færdigheder:

• Skal kunne fremstille målfaste tegninger i retvinklet projektion ved hjælp af cad-program og kunne demonstrere evne til at formidle simple objekter/rum

• Skal kunne anvende layoutprogram til grafisk formidling af projektmateriale • Skal kunne anvende tegning i fri hånd til skitsering på et grundlæggende

niveau og kunne skravere i fri hånd • Skal kunne skitsere i retvinklet projektion i fri hånd • Skal kunne gengive objekter i retvinklet afbildning • Skal kunne lave grafisk layout i et layoutprogram på et grundlæggende niveau

Kompetencer:

• Skal kunne anvende frihåndstegning i en designproces på et grundlæggende niveau

Undervisningsform: Workshop, øvelser og forelæsninger Prøveform: Version V1. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

1 Se Bilag 1 for en beskrivelse af de forskellige prøveformer, der anvendes på uddannelsen.

12

Titel: Teknologi 1: Konstruktion og materialer (5 ECTS kursusmodul) Technology 1 – Construction and Materials Forudsætninger: Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser Mål: Gennem modulet introduceres de studerende til en polyteknisk tilgang til

analyse og problemløsning i feltet mellem tese, videnskab, model og afprøvning ved præsentation af de ingeniørfaglige paradigmer og øvelser. Endvidere introduceres grundelementerne i Tektonisk Design, der handler om udformning og sammenføjning af arkitektonisk design/form til en helhed som viser samspil mellem strukturelle, styrkemæssige og stoflige overvejelser. Der introduceres materialedatabaser for specifikation af materialer og deres egenskaber, suppleret med øvelser i vurdering af materialer.

Studerende, der gennemfører modulet:

Viden: • Skal have grundlæggende viden om ingeniørfagets praksis og faglige metodik • Skal have viden om grundelementerne i tektonisk design, herunder væsentlige

konstruktionstypologier og deres statiske virkemåde samt strukturelle, styrkemæssige og stoflige karakteristika Færdigheder:

• Skal kunne beskrive og forstå typiske principper for ingeniørfaglig analyse og problemløsning

• Skal kunne anvende strukturelle og statiske overvejelser til at fremstille konceptuelle skitser og fysiske modeller af designmæssig kvalitet

• Skal kunne analysere typiske karakteristika ved almindeligt forekommende byggematerialer og beskrive dem på baggrund af konkret vurdering suppleret med oplysninger fra materialedatabase

Kompetencer:

• Skal kunne argumentere for og vælge relevant ingeniørmæssig metodik og tilgang for analyse og løsning af simple problemstillinger

• Skal kunne reflektere over sammenhængene mellem konstruktionstypologier og materialeegenskaber, og kunne anvende disse til at skabe et helstøbt design for et tektonisk artefakt

• Skal kunne definere og sammenligne diverse materialerelaterede egenskaber på baggrund af konkrete observationer og materialedatabase

Undervisningsform: Forelæsninger og praktiske øvelser/workshop i form af analyse,

databasesøgning, skitsering og mindre modelstudier Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

13

Titel: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab,

teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul) Theory, history and analysis 1 – Problem-based learning in science, technology and society

Forudsætninger: Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser Mål: Studerende, der gennemfører modulet: Viden:

• Skal have viden om vidensproduktion og videnskabelig praksis • Skal kunne forstå de samfundsmæssige betingelser for vidensproduktion og

videnskabelig praksis • Skal opnå viden om metoder og teorier i relation til problembaseret

projektarbejde • Skal have viden om problembaseret læring

Færdigheder:

• Skal kunne anvende videnskabsteoretiske grundbegreber til en kritisk refleksion over den studerendes projektrelaterede valg af værdigrundlag og metoder

• Skal kunne vurdere styrker og svagheder ved videnskabsteoretiske positioner og skoler med relevans for Arkitektur og Design-faget

• Skal kunne anvende metoder og teorier, som er relevante for projektarbejdet Kompetencer:

• Skal have kompetencer til videnskabeligt arbejde og teoretisk praksis i relation til en Arkitektur & Design-faglighed

• Skal have grundlæggende kompetencer i at styre arbejdsprocessen i en gruppe og SLP-metodikker

Undervisningsform: Undervisning i videnskabsteoriens grundpositioner foregår som forelæsninger

og workshop, vejledning til opgaveskrivning foregår med udgangspunkt i den studerendes erklærede faglige interesse.

Prøveform: Version Ld.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

14

Titel: Formlære 1 (5 ECTS projektmodul) Form Studies 1 Forudsætninger: Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser. Mål: Modulet introducerer den studerende til grundlæggende viden og

metoder til at analysere, forstå, beskrive og skabe form samt reflektere over æstetiske udtryk og virkemidler. Der arbejdes med modeller og skitsering. Modulet skal give den studerende mulighed for at øve det kreative arbejde med form i et fortrinsvis abstrakt og skalaløst form-univers, herunder skal den studerende arbejde med todimensionelle strukturer og overflader samt tre-dimensionelle, former med fokus på objektet. Modulet introducerer grundlæggende terminologi indenfor form- og kompositionslære og begreber som proportion, helhed og detalje, harmoni og forskel, syntaks samt belyser sammenhængen mellem form, model, æstetik og materialer.


• Skal have grundlæggende kendskab til principper indenfor visuel æstetik og den grundlæggende terminologi i formlære

• Skal kunne redegøre grundlæggende for formanalytiske metoder • Skal have kendskab til skråprojektion, retvinklet afbildning og

skitsering som arbejdsredskab

Færdigheder: • Skal kunne lave en model, hvor form, materialer og bearbejdning har

visuel kvalitet og kunne anvende begreber til at beskrive form • Skal på et grundlæggende niveau kunne skitsere og skabe 2- og 3-

dimensionelle strukturer og objektformer

Kompetencer: • Skal demonstrere forståelse for grundlæggende kompositionslære

inden formlære og æstetik • Skal kunne foretage enkle formmæssige analyser og anvende

principperne i egne modeller • Skal kunne gennemføre en formmæssig intention på enkelt niveau og

kunne formulere sig omkring oplevelsen af æstetisk udtryk Undervisningsform: Individuel workshop med oplæg og evalueringsseminarer. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

15

Titel: Kontekst og form (10 ECTS projektmodul) Context and form Forudsætninger: Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser. Mål: Via modulet får de studerende mulighed for at lave forslag til udformning af

rum eller objekter i en mindre skala og kendt sammenhæng, for eksempel et produkt eller en bygning. Modulet skal gøre den studerende bekendt med grundbetingelserne for konkret forslagsstillelse med udgangspunkt i en problemstilling, samt træne registrering, analyse, udvikling af arkitektonisk og designmæssig kvalitet. Det tilstræbes, at hver gruppe har et fælles tema, som undersøges og belyses i fællesskab, men at hver enkelt studerende udarbejder et selvstændig forslag. Modulet rummer også udvikling af kompetencer i relation til samarbejde, læring og projektmanagement, som belyses gennem oplæg og vejledning.


Viden: • Skal kunne afgrænse og redegøre for viden til brug ved udarbejdelse af

projektforslag for et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet • Skal kunne demonstrere viden om principperne for dobbelt retvinklet

projektion i analoge og digitale repræsentationsformer • Skal kunne demonstrere viden om grundlæggende formmæssige kvaliteter og

være i stand til at formidle sådanne kvaliteter i eget projektforslag

Færdigheder: • Skal kunne identificere og beskrive problemer og potentialer for udvikling af et

forslag til et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet med udgangspunkt i givne rammer

• Skal selvstændigt kunne udvikle forslag til et produkt eller bygning på baggrund af en kombination af enkle givne og selvstændigt udviklede rammer

• Skal kunne anvende fagets grundlæggende analoge i samspil med digitale visualiseringsmetoder til at udvikle og formidle eget projektforslag

Kompetencer:

• Skal kunne reflektere over eget arkitektur- og designforslag indenfor et emne af begrænset kompleksitet i en forud specificeret kontekst

• Kunne organisere, gennemføre og reflektere over problembaseret projektarbejde

Undervisningsform: Individuel, workshop med oplæg og evalueringsseminarer. Prøveform: Version P. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

16

2. SEMESTER (ARK/URB/ID)

17

Titel: Metode og Visualisering 2 (5 ECTS kursusmodul) Method and Visualisation 2 Forudsætninger: Metode og Visualisering 1 eller tilsvarende. Mål: Modulet har til formål at udvide den studerendes kendskab til analoge og

digitale tegne- og fremstillingsteknikker, at øve kobling mellem analoge designkoncepter og digitale repræsentationer, samt at introducere metoder for læring og projektsamarbejde. Målet med modulet er, at den studerende bliver i stand til at anvende digitale tegne- og modelleringsteknikker til frembringelse af koncepter af arkitektonisk og designmæssig kvalitet og bibringe den studerende evnen til at kunne formidle sine ideer via digitale tegne- og fremstillingsteknikker.


Viden: • Skal have viden om udvikling af designkoncepter både digitalt og analogt • skal kunne udveksle information imellem digitale modeller og fysiske/analoge

prototyper • skal kende til grafisk bearbejdning og formidling ved brug af digitale tegne-

værktøjer og principper for lyssætning af fysiske strukturer/produkter analogt og digitalt

• Skal kende anvendelige 3-dimensionelle analoge og digitale repræsentationsteknikker og principper for workflows indenfor og imellem 3D-modelleringssoftware og samspil mellem tone- og stregtegning

Færdigheder:

• Skal kunne håndtere basale teknikker og principper indenfor brugen af grafiske IT-medier og kunne håndtere fremstilling af grafisk præsentationsmateriale fra indledende billeder/tegninger/tekst til færdigt layout og den efterfølgende distribution af dette

• Skal kunne konstruere 3-dimensionelle modeller analogt og digitalt og kunne konstruere fysiske prototyper ud fra digitale modeller.

• Skal kunne modellere 3-dimensionelle miljøer, indeholdende lys og skygge, materiale og form

• Skal kunne udføre funktionel og æstetisk velkomponeret grafisk layout ved præsentation af projektarbejdet Kompetencer:

• Skal kunne anvende forskellige visualiseringsteknikker i en designproces på et grundlæggende niveau

Undervisningsform: Forelæsninger + praktiske øvelser. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

18

Titel: Teknologi 2: Matematik og Form (5 ECTS kursusmodul) Technology 2 – Mathematics and Form Forudsætninger: Gymnasial matematik på A-niveau Mål: Studerende skal opnå et indblik i fundamentale matematiske begreber,

metoder og algoritmer, der er nødvendige for en effektiv brug af digitale værktøjer til 2D- og 3D-modellering i en designmæssig sammenhæng.


Viden: • Skal have viden om metoder til bestemmelse af løsninger for et lineært

ligningssystem ved hjælp af matrixalgoritmer • Skal have viden om lineære transformationer, deres beskrivelse ved matricer

og geometriske fortolkninger • Skal have viden om parametriske kurver og flader med fokus på splines og

NURBS • Skal have viden om matematiske begrebers brug i en designmæssig

sammenhæng, herunder kontinuitet og krumning • Skal have grundlæggende viden om matematiske funktioner i programmel til

2D- og 3D modellering

Færdigheder: • Skal kunne gennemføre reduktion af matricer til echelonform med henblik på

løsning af lineære ligningssystemer • Skal kunne gennemføre elementære beregninger med vektorer og matricer,

herunder multiplikation og inversion • Skal kunne bringe viden om lineære ligningssystemer og deres løsninger,

samt elementære beregninger med vektorer og matricer i anvendelse i designmæssige problemstillinger

• Skal være i stand til at implementere og afprøve algoritmer til beskrivelse af parametriske kurver i en designmæssig sammenhæng

Kompetencer:

• Skal kunne relatere og anvende viden og færdigheder vedrørende lineære ligningssystemer, vektorer og matricer samt parametriske kurver og flader i designmæssige sammenhænge ved anvendelse af digitale værktøjer til 2D- og 3D modellering

Undervisningsform: Forelæsninger og praktiske øvelser/workshop i form af afprøvning af begreber, metoder og algoritmer i programmel til 2D- og 3D design. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

19

Titel: Teori, historie og analyse 2 (5 ECTS kursusmodul) Theory, history and analysis 2 Forudsætninger: Teori, historie og analyse 1. Mål: Modulet i ”Teori, historie og analyse 2” har til formål at introducere til

udviklingen inden for arkitektur, by- og designhistorie samt til væsentlige teoridannelser indenfor arkitektur, byplan og design.

Det tilstræbes, at den studerende bibringes et historisk overblik over strømninger og bevægelser samt kendskab til centrale værker, kunstnere og væsentlige teoridannelser inden for arkitektur-, by- og designhistorie. Herunder skal den studerende bibringes en forståelse for arkitektur-, by- og designhistoriens kulturelle og samfundsmæssige baggrund, og dens betydning som inspirationskilde for fagets udøvelse på tværs af historiens kronologi. Modulet skal give overblik og forståelse for væsentlige stilarter og perioder samt grundlæggende kendskab til centrale værker og kunstnere og betydende teoridannelser inden for arkitektur-, by- og designhistorie i perioden fra 1800-tallet til midten af 1900-tallet.


Viden: • Skal dokumentere grundlæggende kendskab til perioder, teorier, værker

og personer indenfor arkitektur-, by- og designhistorie • Skal demonstrere grundlæggende viden om væsentlige strømninger og

bevægelser indenfor arkitektur, by- og designhistorie • Skal demonstrere grundlæggende analytisk forståelse af projekter og

værker indenfor arkitektur-, by- og designhistorie i relation til den periode, som modulet relaterer til

• Skal kunne demonstrere grundlæggende indsigt i arkitektur-, by- og designhistoriens sociale, kulturelle og samfundsmæssig baggrund

Færdigheder:

• Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter af værker indenfor arkitektur, byplan- og designhistorie

• Skal kunne redegøre for centrale teoridannelser indenfor arkitektur, by- og designhistorie og kunne fortage analyser af udvalgte værker indenfor arkitektur, by- og designhistorie

Kompetencer:

• Skal have kompetencer til videnskabeligt og historisk arbejde og teoretisk praksis i relation til en Arkitektur & Design-faglighed

Undervisningsform: Forelæsninger med øvelser. Prøveform: Version Le. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

20

Titel: Formlære 2 (5 ECTS projektmodul) Form Studies 2 Forudsætninger: Formlære 1 eller tilsvarende. Mål: Formålet med modulet er at øge viden om og videreudvikle metoder

til at analysere, forstå, beskrive og skabe form samt reflektere over æstetiske udtryk og virkemidler. Der arbejdes med modeller og skitsering.

Formlære 2 skal give den studerende mulighed for at øve det kreative arbejde med form og rum i et fortrinsvis abstrakt og skalaløst formunivers, herunder arbejde med vekselvirkning mellem form og rum samt rumlige forløb og lysvirkninger. Modulet introducerer til udvidet terminologi indenfor formlære med diskussion af begreber som proportion og komposition, harmoni og kontrast, helhed og detalje, syntaks, skala, rum, rumlige forløb, form og lys m.m.


Viden: • Skal have kendskab til principper indenfor visuel æstetik • Skal have kendskab til terminologi indenfor formlære • Skal kunne redegøre for formanalytiske metoder • Skal have udvidet kendskab til den designmæssige proces

Færdigheder:

• Skal kunne anvende begreber til at beskrive form og rum • Skal kunne foretage enkle formmæssige og rumlige analyser • Skal på et højere niveau kunne skitsere og komponere form, rum og

forløb

Kompetencer: • Skal demonstrere forståelse for kompositionslære inden formlære og

æstetik og foretage formmæssige analyser og anvende principperne i egne modeller

• Skal kunne gennemføre en bevidst formmæssig intention og formulere sig omkring udtryk og oplevelsen af æstetiske udtryk

Undervisningsform: Individuel, workshop med oplæg og evalueringsseminarer Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

21

Titel: Værkanalyse og transformation (10 ECTS projektmodul) Work-analysis and Transformation Forudsætninger: 1.semester eller tilsvarende. Mål: Formålet er at introducere de studerende til værk- og designanalyse

og gennem denne at bibringe de studerendes evnen til at analysere og forstå arkitektoniske værker og design. Der arbejdes med værker og produkter fra det 19. og 20. århundrede. Med afsæt i værk- og/eller designanalysen skal den studerende fortolke og komme med sit eget bud på en transformation af de anvendte principper i et forslag til nye produkter eller bygninger.


Viden: • Skal kunne redegøre for hovedtræk ved et givent arkitektur- eller designværk

og den kontekst, funktion, konstruktion og æstetik, det repræsenterer • Skal kunne forklare de arkitektoniske virkemidler eller designmæssige greb

ved et stykke arkitektur eller design • Skal kunne identificere, hvad det er, som kendetegner arkitekten eller

designeren bag det givne værk og dennes metoder/løsningsstrategier • Skal demonstrere viden om bygningers eller produkters strukturelle og

materielle opbygning og have viden om, hvorledes værket relateres til sted, krop eller funktion

Færdigheder:

• Skal kunne omsætte arkitektur- eller designanalyse til design • Skal kunne udforme et design, der kobler sig til en given kontekst eller

funktion og kunne arbejde med skitsering og modelstudier • Skal demonstrere evnen til at arbejde med skitser af originalen og eget design • Skal kunne visualisere sit arbejde i digitale 3D-modeller og demonstrere

evnen til systematisk at beskrive egen eller projektgruppens arbejdsproces

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over det analyserede originalværk og eget design

Undervisningsform: Projektarbejde, enkelte workshops/seminarer. Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

22

3. SEMESTER (ID)

23

Titel: Bionik (5 ECTS kursusmodul) Bionics Forudsætninger: Den studerende skal have faglig viden og kompetencer indenfor

industrielt design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. år.

Mål: Modulet har til formål at udvikle den studerendes evne til at analysere

naturgivne systemer, strukturer, former og konstruktionsprincipper og lade sig inspirere heraf i udviklingen af et designkoncept for et produkt eller et system

Projektenheden tager udgangspunkt i formprincipper og strukturer, der findes i naturen. Den studerende skal med bionik som tilgang og metode kunne udvælge og analysere sin inspirationskilde og give et bud på, hvordan principper herfra implementeres i et designforslag.

Studerende der gennemfører modulet: Viden:

• Skal have viden om teorier og potentialer angående den tværfaglige disciplin Bionik som tilgang og metode for innovativt design

• Skal kende til grundlæggende teori, metoder og typiske eksempler på integration af naturgivne principper i design løsninger

• Skal have kendskab til systembegrebet

Færdigheder: • Skal kunne gennemføre analyse af naturgivne objekter og systemer • Skal kunne identificere og modellere karakteristiske principper i det naturgivne • Skal kunne implementere et eller flere naturgivne principper i et nyt design

Kompetencer:

• Skal kunne udvælge og anvende udvalgte naturgivne principper til at udvikle et selvstændigt design

• Skal kunne integrere form, teknologi og funktion i et løsningsforslag Undervisningsform: Forelæsninger, superviserede eksperimenter, ´pin-up´ sessioner og individuelt

projektarbejde. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

24

Titel: Mekatronik og Produkt (5 ECTS kursusmodul) Mechatronic Products Forudsætninger: Den studerende skal have faglig viden og kompetencer indenfor design- og

ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. år.

Mål: Modulet har til formål at give viden og kompetencer angående teknologier,

som bringes i anvendelse ved design og udvikling af mekatroniske produkter. Modulet introducerer og integrerer således viden om mekaniske og aktive komponenter, sensoring, simpel styring og interfacedesign. Gennem design (og studier) af elektroniske styringer og interface på forskellige produkter, samt funktionalitet og formgivning af bevægelige mekaniske dele tilstræbes en forståelse af principper og løsningstyper. Der gennemføres øvelser, som giver den studerende træning i at arbejde med konkrete system design for produkter, hvor de ovennævnte aspekter integreres på forskellig vis. Studerende der gennemfører modulet:

Viden:

• Skal have viden om almindeligt anvendte komponenter i forbindelse med mekanisk design, funktion samt sammenhænge, hvor de typisk anvendes.

• Skal have viden om sekventiel styring, herunder bools algebra og relaterede teorier og metoder for implementering af sekventielle styringer

Færdigheder:

• Skal være i stand til at vurdere sammensætning af typiske komponenter indenfor styring og mekaniske funktioner, som kunne være relevant at inddrage i forbindelse med udviklingen af et mekatronisk produkt.

Kompetencer:

• Skal kunne vælge og sammensætte relevante komponenter til et løsningsforslag, samt være i stand til at analysere og implementere bevægelige komponenter, tilhørende elektronisk styring og interface for et produkt.

Undervisningsform: Modulet vil være en blanding af forelæsninger, workshop og øvelser. Prøveform: Version Ld. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

25

Titel: Design, Kultur & Æstetik (5 ECTS kursusmodul) Design, Culture and Aesthetics Forudsætninger: Den studerende må have kvalifikationer der svarer til de 2 kursusmoduler i

Teori, historie og analyse 1 + 2 på Arkitektur & Design uddannelsen bachelorforløb.

Mål: Modulet formål er at introducere kulturelle, æstetiske og historiske og

metodemæssige tilgange indenfor emnet Industrielt Design. Udviklingen i tilgang og resultater indenfor produktdesign i det 20. og 21.århundrede gennemgås og perspektiveres. De studerende skal blive fortrolige med den integrerende tilgang, hvor æstetik, brug og teknologi bringes i spil, samtidig med at begreber fra æstetik, perception, kognition og semiotik perspektiveres i konkrete objekter og produkter fra perioden. De studerende skal opnå kendskab til grundlæggende registrering, programmering, systematisk skitsering og konceptudvikling af produktdesign.

Studerende der gennemfører modulet:

Viden: • Skal have overblik over fagområdet industrielt design og dets væsentligste

danske og internationale aktører og hovedretninger igennem de seneste 100 år

• Skal have viden om tilgangen og processen bag udviklingen af eksemplariske produkter fra samme periode

• Skal have grundlæggende viden om designprocessens faser herunder metoder for systematisk afdækning af muligheder og begrænsninger for produktdesign i praksis

• Skal have kendskab til analysemetoder, perception, kognition og semiotik indenfor produktdesign

Færdigheder: • Skal kunne anvende fundamentale metoder og begreber for indkredsning

af rammer og løsningsrum for produktdesign. • Skal være i stand til at identificere typiske karakteristika for det

20.århundredes produktdesign og vurdere sammenhængen mellem produktdesign og samtidens tekniske og kulturelle udvikling

• Skal kunne foretage en semiotisk og formmæssig analyse af et designforslag

Kompetencer: • Skal kunne vurdere et produkts karakteristika i krydsfeltet mellem kulturelle,

markedsmæssige, brugsmæssige, æstetiske og tekniske forhold • Skal kunne foretage en vurdering af eget virke i forhold til den

designhistoriske udvikling og kunne indkredse rammer for design af konkrete produktforslag

• Skal kunne demonstrere en forståelse af komposition og formelementer

Undervisningsform: Modulet vil bygge på forelæsninger og øvelser, præsentationer mm. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

26

Titel: Mekatronik og Design (15 ECTS projektmodul) Mechatronics and Design Forudsætninger: Den studerende skal have bestået Arkitektur & Design uddannelsens 1. og 2.

semester samt have gennemført kursusmodulerne ´Mekatronik´, ´Bionik´ og ´Design, Kultur og Æstetik´ på 3. semester.

Mål: Projektmodulets formål er at indføre de studerende i udviklingen af produkter

som på forskellig vis kan gøre dagligdagen nemmere, såsom robotter og produkter med indbygget intelligens herunder bevægelighed/bevægelse, simpel elektronisk styring, interface og mekaniske løsninger integreres som en del af dets funktionalitet og æstetik. Der lægges i projektet vægt på, at der arbejdes med en original, innovativ løsning på et afbalanceret teknisk-æstetisk niveau, hvor erfaringer fra kursusmodulerne integreres i konceptudvikling eller detaljering af projektet. Projektets emne kunne være udformning af køkkenudstyr, dispenser, haveredskaber, personhjælpemidler eller legetøj. Produktforslaget udvikles med udstrakt brug af forskellige former for modeller som funktions modeller, syns modeller og detalje modeller. Der lægges især vægt på samspil mellem en undersøgende, afprøvende og reflekterende metodik og en iterativ proces.


Viden: • Skal kunne demonstrere viden om begrænsninger og muligheder ved design og

konstruktion af et mekatronisk produkt, herunder såvel tekniske som formgivningsmæssige og betjeningsmæssige aspekter.

Færdigheder:

• Skal kunne specificere muligheder, begrænsninger og visioner for mekatroniske produkter til områder med anvendelser for privat eller professionelt brug.

• Skal kunne etablere et udviklingsforløb, hvor modellering, afprøvning og refleksion via syns- og funktionsmodeller for mekatroniske løsninger og deres betjening indgår i et dynamisk iterativt forløb.

Kompetencer:

• Skal kunne udvikle forslag til et mekatronisk produkt til løsning eller støtte af gængse problematikker og funktioner i forhold til menneskelige behov og interaktion.

• Skal kunne kommunikere en løsning til et mekatronisk produkt, hvor funktion, teknik og æstetik sandsynliggøres med anvendelse af designfagligt relevante medier og metoder. og formidle intention, proces og anvendte metoder og værktøjer i rapporterings format.

Undervisningsform: Gruppearbejde med ´pin-up´ sessioner, seminarer og workshop Prøveform: Version P. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

27

4. SEMESTER (ID)

28

Titel: Eksperiment og Proces 1 (ID) – Parametrisk design (5 ECTS kursusmodul) Experiment and Process 1 (ID) – Parametric Design

Forudsætninger: Den studerende skal have bestået kursusmodulerne ´Metode og Visualisering 1

+ 2´ og ´Bionik´ eller have tilsvarende kvalifikationer. Mål: Kursusmodulet har til formål at styrke den studerendes viden, færdigheder og

kompetencer i formgenerering og systemisk tænkning indenfor parametrisk design. Gennem arbejde med såvel teoretiske positioner som konkrete parametriserings opgaver, skal de studerende introduceres til metoder og fremgangsmåder i komponentbaseret design i relaterede og afhængige systemer. De studerende arbejder parallelt med fysiske og digitale modeller, der gennem digitale produktionsmetoder omsættes til fysiske prototyper.


Viden: • Skal have grundlæggende viden om systemteori og om dennes anvendelse i

parametrisk design • Skal have viden omkring kombinationen af analoge og digitale værktøjer i

produktionsprocesser • Skal have viden omkring analogt-digitale hybride designprodukter

Færdigheder: • Skal kunne håndtere avancerede funktioner i 2D og 3D værktøjer samt CAD

baseret software • Skal kunne kombinere og anvende analoge og digitale værktøjer til idé og

formgenerering, samt repræsentation af designforslag på prototype niveau • Skal kunne anvende geometrisk variation og gradueringer i designmønstre • Skal kunne anvende digitale produktionsmetoder til frembringelse af fysisk form

Kompetencer: • Skal kunne analysere og arbejde abstrakt med systemers opbygning, beskrive

afhængighedsparametre og relationer samt anvende sådanne systematiker til på konceptuelt niveau at frembringe designprodukter

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

29

Titel: Procesteknik og Materialeegenskaber (5 ECTS kursusmodul) Process-techniques and Property of Materials Forudsætninger De studerende skal have gennemført Arkitektur & Design uddannelsens 1. år

og kursusmodulet ´Konstruktions- og Styrkelære´ eller tilsvarende. Mål: Kursusmodulet Procesteknik og Materialeegenskaber har til formål at

introducere forskellige egenskaber ved materialer, især plastmaterialers egenskaber, anvendelse og processer for fremstilling af komponenter. Modulet sigter desuden på at få kvalificeret de studerendes valg generelt med hensyn til materialer og processer ved anvendelse af modeller og databaser for vurdering og udvælgelse af relevante materialer og processer i relation til emnegeometri for produkt produktion.


Viden: • Skal have viden om de væsentligste plastiske formgivningsprocesser og de, til

disse processer, anvendte procesmaskiner. • Skal have viden om relevante databaser for mekaniske, fysiske og kemiske

egenskaber ved en bred vifte af materialer og processer • Skal have viden om metallers plastiske egenskaber og hvordan egenskaberne

beskrives og om plastmaterialer, herunder plastmaterialers natur og egenskaber

• Skal have kendskab til de væsentligste processer til forarbejdning af plast • Skal have viden om de væsentligste metoder til sammenføjning af plast. • Skal have viden om sammenhængen mellem emnefunktion og udformning,

materialevalg, fremstillingsproces og styk tal.

Færdigheder: • Skal kunne anvende relevante databaser for mekaniske, fysiske og kemiske

egenskaber ved en bred vifte af materialer og processer • Skal kunne opstille simple procesmodeller, der gør det muligt at vurdere

væsentlige proces- og materialeparametres indflydelse. • Skal kunne vælge egnet procesmaskine indenfor de i modulet behandlede

processer og forstå sammenhængen mellem en polymers struktur og de deraf følgende mekaniske, fysiske og kemiske egenskaber.

Kompetencer: • Skal kunne vurdere om et givet emne, set i relation til bl.a. funktion,

tolerancekrav og styk tal, hensigtsmæssigt kan fremstilles med en af de i modulet behandlede processer.

• Skal kunne foretage et systematisk valg af materiale i relation til emnegeometri, emnekrav og fremstillingsproces.

Undervisningsform: Lektioner koblet med mini projekt. Prøveform: Version Ld. Evalueringskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

30

Titel: Konstruktions- og Styrkelære (5 ECTS kursusmodul) Construction and statics Forudsætninger: Den studerende skal have gennemført Arkitektur & Design uddannelsens 1. år

eller have tilsvarende kvalifikationer. Mål: Kursusmodulet Konstruktion og Styrkelære har til formål at give de studerende

grundlæggende viden om de mest almindelige former for risici ved forskellige konstruktionsgeometrier samt færdigheder i at foretage overslagsberegninger og vurdere særligt kritiske valg samt kompetencer angående analyse, beregning og vurdering af konstruktioner og belastninger i eksisterende produkter med henblik på mindskning af risici og optimering af et produkts konstruktion og materialevalg. De studerende lærer desuden at konstruere ved hjælp af parametrisk konstruktionssoftware.


Viden: • Skal have kendskab til grundlæggende styrkelære og konstruktion gennem en

kvalitativ forståelse for de mest relevante og hyppigt forekommende svigttyper, samt en forståelse for, hvordan man designmæssigt mindsker sådanne risici.

Færdigheder: • Skal kunne kontrolberegne særlige klasser af ikke-trivielle strukturelementer

og udføre grundlæggende beregninger af træk-trykstænger, samt vridning af aksesymmetriske elementer og vridning af tyndvæggede, lukkede profiler.

• Skal kunne udføre grundlæggende beregninger for mindskelse af risiko ved de mest almindelige svigttyper.

• Skal kunne analysere og designe detaljer i forhold til bevægende systemer og konstruktioner, der tager højde for de almindeligste brudtyper og flydning.

• Skal kunne vurdere sikkerhedsfaktorer og belastning ved fleraksede spændingstilstande.

• Skal kunne vurdere forhold omkring krybning og udmattelse af seje og sprøde materialer og kunne konstruere et allerede eksisterende produkt med flere dele ved hjælp af parametrisk konstruktionssoftware

Kompetencer: • Skal kunne analysere de mest relevante risici og belastninger ved forskellige

typer konstruktioner og materialer, og bestemme særligt kritiske områder, samt foretage grundlæggende beregninger, der kan føres over i konkrete løsninger på konstruktions- og detaljeniveau.

• Skal kunne foreslå og beskrive ændringer i konstruktion og materialevalg på eksisterende produkt ved hjælp af parametrisk konstruktionssoftware

Undervisningsform: Lektioner koblet med miniprojekt. Prøveform: Version La. Evalueringskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

31

Titel: Procesanalyse og redesign (15 ECTS projektmodul) Process analysis and redesign Forudsætninger: Den studerende skal have gennemført 1.- 3.semester Industrielt Design samt

have gennemført kursusmodulerne på 4. semester ID på Arkitektur & Design uddannelsen eller have tilsvarende kvalifikationer.

Mål: Projektarbejdet omhandler produktudvikling og produktionsmodning angående

re-design af et eksisterende produkt. De studerende lærer at analysere et produkt med hensyn til de materialer og produktionsprocesser fra vugge til grav. Målet er at sætte den studerende i stand til at udarbejde et forslag til en ny konstruktion, der indebærer både materiale substitution og forslag til produkt- og proces relevante ændringer, for mere hensigtsmæssige og effektive operationer, processer og konstruktioner.


Viden: • Skal have forståelse for sammenhængen mellem styk tal og materiale, form,

funktion og fremstilling af et industrielt produceret produkt • Skal have viden om procesmaskiner og -anlægs virkemåde og kapacitet Færdigheder: • Skal kunne redegøre for et industrielt produkts fremstilling og konstruktion

samt hvordan valg af proces og materiale influerer på et produkts udformning • Skal på baggrund af estimerede, relevante procesparametre kunne redegøre

for valg af passende fremstillingsmetoder og procesmaskiner • Skal kunne redegøre for konstruktionen af et udvalgt mekanisk system • Skal kunne dokumentere en konstruktion i form af 3D CAD modeller og

animationer, samt udfærdige arbejdstegning og specifikation for en komponent

Kompetencer: • Skal med udgangspunkt i et konkret industrielt produkt at kunne redegøre for

samspillet mellem produktets overordnede struktur og delkomponenter • Skal kunne analysere et produkt mht. form, materiale, fremstillingsproces,

dimensioner, tolerancer, overflader og montage • Skal for komponenter kunne beskrive proceskæden fra

råmateriale/halvfabrikata til færdig komponent i relation til et forventet produktionsvolumen

• Skal kunne vurdere komponenter og re-designe dem med henblik på alternativ udformning, funktionsintegration og/eller fremstillingsmetoder for optimering og besparelser og formidle intention, proces og anvendte metoder, værktøjer.

Undervisningsform: Projektet gennemføres i projektgrupper med ingeniørfaglig og designfaglig vejledning.

Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

32

5. SEMESTER (ID)

33

Titel: Service Design, Teori og Metode (5 ECTS kursusmodul) Service Design, Theory and Method Forudsætninger: Den studerende skal have kvalifikationer svarende til den viden, færdigheder og

kompetencer, der opnås gennem 1. - 4. semester Industrielt Design på Arkitektur og Design uddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer.

Mål: Dette modul vil give de studerende viden, værktøjer og metoder indenfor

servicedesign. Intentionen med modulet er at udfolde de systemiske aspekter, der knytter sig til interaktionen mellem produkterne og deres omgivende service miljø. Den studerende skal opøve nye værktøjer og teknikker i tillæg til produkt-relaterede færdigheder, såsom at kontrollere og repræsentere egenskaber og variabler, der er typiske for servicedesign, eksempelvis tidsrelaterede aspekter og interaktioner.


Viden: • Skal have viden om service i teori og praksis samt egenskaber og problematikker

der relaterer sig service • Skal forstå hvordan produkter interagerer og forholder sig til relaterede systemer

af servicen og infrastrukturen

Færdigheder: • Skal kunne anvende metoder og værktøjer til at repræsentere af ´front- og back-

office´ i en service. • Skal kunne bruge egnede metoder og værktøjer til at organisere sekvenser af

begivenheder og interaktioner i et produkt-service system. • Skal kunne anvende egnede repræsentations teknikker til at kommunikere

kvalitative, organisatoriske, tids relaterede og æstetiske egenskaber af et produkt-service system

Kompetencer:

• Skal kunne definere, forstå og opfylde kravene til organisatoriske, tekniske, sociale og kulturelle problemstillinger i produkt service systemer

• Skal kunne vælge og anvende de mest hensigtsmæssige metoder og værktøjer til at styre designprocessen af produkt-service system.

• Skal kunne beskrive, repræsentere og kommunikere forslag til et produkt-service systemer til forskellige aktører og i forskellige faser af udviklingsprocessen

Undervisningsform: Forelæsninger og forelæsninger med tilhørende øvelser. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

34

Titel: Brugerorienteret Design (5 ECTS kursusmodul) User Oriented Design Forudsætninger: Den studerende skal have kvalifikationer svarende til den viden, færdigheder

og kompetencer, der opnås gennem 1. - 4. semester Industrielt design på Arkitektur og Design uddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer.

Mål: Dette kursusmodul har til formål at give den studerende viden, metoder og

færdigheder til at studere brugere og interagere med disse gennem en designproces. Der introduceres og trænes brugerstudie metoder, som henholdsvis fokuser på hvad brugerne gør, anvender, udtaler, skaber og tænker, samt de fysiske og ergonomiske faktorer i relation til brug og bruger. Derved skal den studerende opnå kompetence i at designe til brugerens erkendte og ikke-erkendte behov med respekt for brugeren og dennes kontekst og kultur.


Viden: • Skal have viden om den brugerorienterede design tilgangs potentialer,

begrænsninger og retninger, spændende fra aktørperspektivet til fysiske faktorer.

• Skal have viden om ergonomi og dens betydning og anvendelse i design faget Færdigheder:

• Skal kunne redegøre for forskellige brugerorienterede metoder, herunder deres virkefelt og udbytte

• Skal kunne udføre og anvende observation til at indsamle data om brugeres adfærd.

• Skal kunne udføre og anvende interviews og øvrige egnede metoder og redskaber til indsamling af brugerdata.

• Skal kunne strukturere indsamlede brugerdata og anvende dette som designmateriale.

• Skal kunne foretage enkle ergonomiske analyser af brugssituationer.

Kompetencer: • Skal kunne planlægge og udføre brugerorienterede design aktiviteter, samt

inddrage informationer om brug som grundlag for designløsningen • Skal kunne planlægge og tilrettelægge en designproces, som i udstrakt grad

involverer brugere og har fokus på disses behov.

Undervisningsform: Forelæsninger med praktiske øvelser, som skal løses mellem forelæsninger. Prøveform: Version Ld. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

35

Titel: Teori, historie og analyse 5 (ID)– Design i transformation (5 ECTS kursusmodul) Theory, History and Analysis 5 – Design in Transformation Forudsætninger: Den studerende skal have kvalifikationer svarende til den viden, færdigheder og

kompetencer, der er opnået på Kursusmodulerne ´Teori, historie og analyse 1 Videnskabsteori og 3 og ´Design, Kultur og Æstetik´ på Arkitektur & Design uddannelsen.

Mål: Modulet har til formål at uddybe viden om fagspecifikke tendenser inden for

udviklingen i industrielt design faglighedens teori og praksis i relation til kulturelle og samfundsmæssige udviklinger og på den baggrund give den studerende mulighed for selvstændigt at fordybe sig i væsentlige positioner, teoridannelser og metoder indenfor industrielt design fagligheden. På baggrund af oplæg vælger den studerende et emne indenfor industrielt design som udgangspunkt for en selvstændig behandling og refleksion og formidling gennem et paper. Emnefeltet omfatter industrielt design og ingeniør design faglighederne i bred forstand.


Viden: • Skal have viden om væsentlige industrielt design faglige positioner, teorier og

metoder og have viden om relationen mellem designløsning og designproces i såvel teori som case studier

• Skal have viden om nutidige tendenser i såvel en nordisk som international kontekst

Færdigheder:

• Skal kunne reflektere grundlæggende over teorier og metoder indenfor design fagligheden

• Skal kunne anvende grundlæggende teori og analysemetoder til at definere afgrænsede centrale temaer i en moderne design teoretisk diskussion

• Skal demonstrere evnen til at undersøge et centralt nutidigt tema i såvel tekst, tegning og eventuelt modelstudier

Kompetencer:

• Den studerende skal kunne dokumentere forståelse for og anvendelse af udvalgte væsentlige teoretiske og metodiske emner og kunne perspektivere teorier i relation til konkrete projekter og produkter, inden for industrielt design fagligheden

Undervisningsform: Forelæsning, seminar, øvelser, workshop samt individuel paperskrivning Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

36

Titel: Produkt, Service og System (15 ECTS projektmodul) Product, Service and System Forudsætninger: Den studerende skal have gennemført 3. semester Industrielt design ved

Arkitektur og Design uddannelsen samt kursusmodulerne på 5. semester ID. Mål: Formålet er at opøve den studerendes evne til at arbejde og designe

systemisk med udgangspunkt i en kombination af produkter og serviceydelser. Den studerende skal opnå kompetence i at analysere, håndtere og repræsentere kulturelle, sociale, teknologiske, æstetiske og andre systemiske aspekter relateret til design af produkter og servicer. Der arbejdes med både materielle og immaterielle aspekter herunder; -produktions relaterede faktorer af systemet samt organisatoriske, tekniske og økonomiske aspekter, som en virksomhed skal styre i udviklingen af nye produkter og tjenester; -forbrugs relaterede dele af systemet med sociale, og; -interaktionsflader i form af ’touch points’.


Viden:

• Skal kunne forstå og redegøre for forbindelsen og interaktionen mellem produktionsrelaterede og forbrugsrelaterede aspekter af systemet.

• Skal kunne forstå og redegøre for forbindelserne mellem et produkts tekniske karakteristika og de kulturelle, organisatoriske og tekniske egenskaber af det system, hvori et givent produkt anvendes. Færdigheder:

• Kunne anvende metoder og værktøjer i design af et produkts materielle og immaterielle egenskaber i forbindelse og dets samspil med et service system og set i et produkt- service system perspektiv.

• Kunne anvende brugerorienterede metoder til at studere og samarbejde med brugerne i forhold til behovsindsamling.

Kompetencer:

• Skal kunne vælge, tilrettelægge, udvikle og anvende metoder til at indsamle, bearbejde og fortolke brugernes behov og inddrage dem i forskellige faser og niveauer under udviklingen af et produkt-service system.

• Kunne designe et innovativt produkt-service system med klare relationer mellem interaktionsflade, forbrugsrelation og produktionsaspekt.

• Repræsentere og kommunikere centrale designaspekter af et produkt-service system i rapportform.

Undervisningsform: Projektarbejde i grupper understøttet af korte seminarforløb. Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

37

6. SEMESTER (ID)

38

Titel: Integreret Design (5 ECTS kursusmodul) Integrated Design

Forudsætninger: Den studerende skal have kvalifikationer svarende til gennemførelsen af 1. – 5 semester Industrielt design ved Arkitektur og Design uddannelsen. Mål: Modulets mål er at forberede og træne udarbejdelsen af integrerede

designløsninger, der omfatter navigering mellem forskellige interessenter, parametre og metodikker, samt at indføre de studerende i aftale- og samarbejdsformer der anvendes i forbindelse med designarbejde. Kursusmodulet rummer analyse af eksisterende designløsninger med fokus på problemer og potentialer samt anvendelse af modeller og metodikker for navigering af designprocessen, herunder analyse, konceptudvikling og konsekvensvurdering. Modulet sigter desuden mod at udbygge de studerendes færdigheder i analog visualisering med ´marker mixed media´ teknikker.


Viden: • Skal have viden om modeller for navigering af designprocessen • Skal have viden om metoder for integreret design herunder kombination af

informationer fra forskellige felter, anvendelse af forskellige tænke- og arbejdsformer herunder konceptudvikling og tværfagligt samarbejde

• Viden om forskellige typer af samarbejdsaftaler mellem designer og virksomhed, specificering og afregning af en designydelse og kendskab til patent og mønster beskyttelse

Færdigheder: • Skal kunne anvende værktøjer for design navigation til organisering af

designarbejdets indhold og form med henblik på at skabe integrerede designløsninger

• Skal kunne anvende modeller til identificering og kortlægning af problemer og potentialer angående en bred vifte af parametre.

• Skal kunne anvende metoder for konceptudvikling og – præsentation og udarbejde et design brief og specificere en designydelse

• Skal kunne udarbejde visualiseringer med anvendelse af ´Marker mixed media´

Kompetencer: • Skal kunne evaluere og reflektere over en design proces og dens grad af

integration • Skal kunne navigere en designproces på en måde der fremmer parametriske

integrationer og innovative koncepter • Skal kunne udforme et oplæg til et designforløb angående et produktdesign • Skal kunne reflektere over relationen af eget arbejde til lærings mål

Undervisningsform: Forelæsninger, øvelser og seminarer. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

39

Titel: Teknisk og numerisk analyse (5 ECTS kursusmodul) Technical and numerical analysis

Forudsætninger: Studerende skal have gennemført tekniske kurser svarende til ID 1. til 5.

semester. Mål: Modulets formål er at træne de studerende i anvendelses orienterede studier

af teknologi, idet de lærer at analysere, forstå og beskrive nye teknologier. Der arbejdes således med at etablere en generisk vinkel og metode, som senere vil kunne anvendes i et bredt spekter af tekniske områder af betydning for produktdesign. Denne kursusdel understøtter projektdelen, idet de studerende lærer at tage fat i teknologier relevante for projektmodulets specifikke fokus. I modulets anden del numerisk analyse lærer de studerende, hvorledes avancerede numeriske programmer kan anvendes til screening og visualisering af fysiske egenskaber (FEM m.m.) ved specifikke konstruktioner.


Viden: • Skal have viden om metoder for anvendelsesorienterede studier af teknologi • Skal have en fundamental forståelse for finite element metoden (baseret på

forskydningsfunktioner, energimetoder primært appliceret på lineære og elastiske problemstillinger).

Færdigheder:

• Skal kunne beskrive og analysere forskellige teknologier med hensyn til deres anvendelse

• Skal kvalificeret gennemføre FE-analyser af relativt enkle produkter • Skal kunne udføre screening og visualisering af fysiske egenskaber ved

specifikke konstruktioner med anvendelse af et avanceret parametrisk konstruktionsprogram

• Skal kunne anvende FE-analyse proaktivt i forbindelse med produkt design

Kompetencer: • Skal kunne opsøge og vurdere informationer angående forskellige

teknologiers anvendelse • Skal have kompetence i anvendelsen af et eller flere programmer til

geometrisk repræsentation samt relateret stivheds/styrke analyser • Skal kunne tolke og kommunikere resultater fra FE-analyse

Undervisningsform: Forelæsninger, grupperesearch og individuelle øvelser. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

40

Titel: Bachelorprojekt - Integreret design (20 ECTS projektmodul)

BSc Project - Integrated Design

Forudsætninger: Den studerende skal have kvalifikationer svarende til gennemførelsen af 1. -5. semester Industrielt design på Arkitektur og Design uddannelsens samt kursusmodulerne på 6. semester ID.

Mål: Målet er, at de studerende bliver i stand til at gennemføre et designprojekt, der

kan bibringe den viden og de metoder og tilgange, som de har fået gennem hele bachelorforløbet og udarbejder et designprojekt, der markerer dem som holistiske aktører med sans for både bruger involvering, den kreative proces, konstruktion, teknik og materialer i forhold til et udvalgt område. Målet er endvidere, at den studerende via præsentation af designforslaget og dets konsekvenser er i stand til at dokumentere, evaluere og reflektere over den proces og de metoder, der er anvendt i frembringelsen af designforslaget. Bachelorprojektet lægges indenfor et samfundsaktuelt og nærmere specificeret område.


Viden: • Skal opnå grundlæggende kendskab til evidens baseret viden om

organisering, gennemførelse og formidling af integrerede designløsninger • Skal have viden om research og evidensbaseret navigering i design • Skal have evidensbaseret viden om problemer, potentialer og behov samt

værdimæssige konsekvenser af et designkoncept på et afgrænset område Færdigheder: • Skal kunne udarbejde et designforslag indenfor et nærmere specificeret

område, der opfylder behov hos en brugergruppe og en virksomhedstype og kunne argumentere for forslagets værdimæssige konsekvenser

• Skal kunne reflektere over relationer mellem parametre og helhed og realisere en integreret designproces og udvælge og anvende relevante metoder i udvikling af et produkt og kunne påvise alternative løsninger

• Skal kunne udarbejde procesrapport der dokumenterer og reflekterer over projektforløbet, anvendte metoder og opnåede erfaringer i forhold til resultatet

Kompetencer: • Skal kunne navigere en integreret designproces og anvende de i

projektarbejdet benyttede processer og metoder i en designopgave • Skal kunne formidle designforslaget overfor en virksomhed og en

brugergruppe • Skal kunne samarbejde i en gruppe omkring problemfeltets projektarbejde og

foretage en fremlæggelse af designforslaget og den bagvedliggende proces.

Undervisningsform: Projektarbejde i grupper understøttet af korte seminarforløb. Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

41

3. SEMESTER (ARK/URB)

42

Titel: Metode og visualisering 3 – Digitale værktøjer og workflow (5 ECTS kursusmodul)

Method and Visualisation 3- Digital tools and workflow Forudsætninger: Metode og Visualisering 1 og 2 eller dokumentation af viden, færdigheder og

kompetencer på samme niveau. Mål: Modulet introducerer til professionelt arbejde med digitale tegneredskaber, der

forholder sig til en arkitektonisk skala. Den studerende skal kunne arbejde målfast i professionelle tegneprogrammer, herunder BIM, GIS og CAD-software. Efter modulet skal den studerende kunne fremstille tegningsmateriale, der kan kommunikere detalje, snit og situationsplan, samt kunne indhente kortmateriale og arbejde metodisk mellem de forskellige digitale applikationer. Efter modulet bør de studerende kunne fremstille teknisk præsentationsmateriale, der kommunikerer på et professionelt niveau, og fremvise relevante detaljer samt målestoksforhold. Modulet afsluttes med øvelser i produktion af detaljer efter arbejdstegninger.

Studerende der gennemfører modulet: Viden

• Skal have grundlæggende viden omkring CAD-baserede tegne- og modelleringsteknikker

• Skal have grundlæggende viden om digitale modellerings- og procesværktøjer (BIM)

• Skal have grundlæggende viden omkring tekniske tegningsstandarder og normer

• Skal have grundlæggende viden omkring digitale tegningsformater, herunder GIS og andre tekniske formater

Færdigheder

• Skal kunne fremstille målfaste tekniske tegninger i alle skalaforhold, fra detalje til situationsplan

• Skal kunne hente og anvende digital information fra tekniske kortdatabaser, GIS og topografiske kort

Kompetencer:

• Skal kunne reflektere over kommunikationstekniske aspekter i forhold til arkitektonisk praksis og være i stand til at gennemføre et projektforløb fra skitse til realiseret form ved hjælp af digitale teknologier

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

43

Titel: Arkitektonik 1 – Tektonisk Bygningsdesign (5 ECTS kursusmodul) Architectonics 1 – Tectonic Building Design Forudsætninger: Teknologi 1 – Konstruktion & Materiale. Mål: Modulet sigter mod at give de studerende en dybere indføring i tektonisk

design specifikt relateret til let byggeri. Hensigten er at give den studerende grundlæggende viden omkring formgivning i træ, herunder overvejelser omkring strukturelle, styrkemæssige, æstetiske og stoflige karakteristika, viden om detaljering i træ for væsentlige konstruktionstyper samt forståelse for begrebet arkitekturkonstruktioner omfattende det æstetiske og det bygningstekniske.


• Skal have grundlæggende viden om tektonisk design og forstå træs grundlæggende strukturelle, styrkemæssige og stoflige karakteristika

• Skal have grundlæggende viden om bygningers og facaders • samlingsdetaljer i træ, herunder arkitektonisk kvalitet såvel som

klimateknisk bearbejdning inklusive viden om dagslys • Skal have viden om de væsentligste konstruktionsopbygninger indenfor • træbaseret byggeri og have grundlæggende viden omkring statik og

styrkelære samt brandkrav

Færdigheder: • Skal kunne anvende strukturelle og statiske overvejelser omkring let • byggeri og træ til at fremstille konceptuelle skitser og fysiske modeller

med arkitektonisk kvalitet • Skal kunne arbejde både på skitse og modelniveau i formgivningen af et

arkitekturkoncept udført i træ for et udvalgt væg/facade-udsnit hvori et vindue indgår

Kompetencer:

• Skal kunne reflektere over forskellige konstruktionstypers • materielle, styrkemæssige og strukturelle sammenhænge og

forskelligheder, herunder især kunne reflektere over let byggeri udført i træ

Undervisningsform: Forelæsninger + praktiske øvelser/workshop i form af strukturelle

modelstudier og mock-ups, herunder fremstilling af model af arkitektonisk væg/facadekoncept.

Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

44

Teori, historie og analyse 3 (5 ECTS kursusmodul) Theory, history and analysis 3

Forudsætninger: Teori, historie og analyse 1 Mål: Modulet i ”Teori, historie og analyse 3” har til formål at introducere til

udviklingen inden for arkitektur, by- og designhistorie samt at introducere til væsentlige teoridannelser indenfor arkitektur, byplan og design. Det tilstræbes, at den studerende bibringes et historisk overblik over strømninger og bevægelser samt kendskab til centrale værker, kunstnere og væsentlig teoridannelser inden for arkitektur-, by- og designhistorie. Herunder skal den studerende bibringes en forståelse for arkitektur-, by- og designhistoriens kulturelle og samfundsmæssig baggrund, og dens betydning som inspirationskilde for fagets udøvelse på tværs af historiens kronologi. Modulet på dette semester skal give oversigt over og en forståelse for væsentlige stilarter og perioder samt grundlæggende kendskab til centrale værker og kunstnere og betydende teoridannelser inden for arkitektur-, by- og designhistorie i perioden fra antikken frem til 1800-tallet.


Viden:

• Skal dokumentere grundlæggende kendskab til perioder, teorier, værker og personer indenfor arkitektur-, by- og designhistorie

• Skal demonstrere grundlæggende viden om væsentlige strømninger og bevægelser indenfor arkitektur, by- og designhistorie

• Skal demonstrere grundlæggende analytisk forståelse af projekter og værker indenfor arkitektur-, by- og designhistorie i relation til den periode, som modulet relaterer til

• Skal kunne demonstrere grundlæggende indsigt i arkitektur-, by- og designhistoriens sociale, kulturelle og samfundsmæssige baggrund

Færdigheder:

• Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter af værker indenfor arkitektur, byplan- og designhistorie

• Skal kunne redegøre for centrale teoridannelser indenfor arkitektur, by- og designhistorie

• Skal kunne foretage analyser af udvalgte værker indenfor arkitektur, by- og designhistorie

Kompetencer

• Skal kunne reflektere over det analyserede originalværk og eget design Undervisningsform: Forelæsninger med øvelser samt workshops/seminarer. Prøveform: Version Le. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

45

Titel: Plads og Passage (5 ECTS projektmodul) Places and Passages Forudsætninger: 1.- 2. semester BSc eller tilsvarende. Mål: Modulet sigter på at bibringe den studerende forståelse af byrumsdesign som

et både fysisk og kulturelt fænomen. Ved at introducere relevante teorier og praktiske anvendelige metoder til analyse af den arkitektoniske skala og kulturelle kontekst, er det modulets fokus at udvikle byrumsprogrammer og designe byrum af høj kvalitet. I projektforslagets udarbejdelse skal indgå overvejelser om rummets fysiske fremtræden i dets kontekst, samt om dets materialitet, oplevelse og sociale brug.


Viden: • Skal have viden om relevante teorier og analysemetoder vedrørende

byrums design • Skal kunne forstå byrummet som et oplevet fænomen • Skal kunne forstå de forskellige skalaer byrummet må forholde sig til

Færdigheder:

• Skal kunne anvende relevante teorier og analysemetoder til udvikling af byrumsprogrammer og byrumsdesign

• Skal kunne formidle analyse, koncept og design rumligt og grafisk • Skal kunne begrunde forslagets konceptuelle, arkitektoniske og

funktionelle kvaliteter

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over arkitektonisk udtryk, kulturel kontekst og

programindhold som en samlet helhed • Skal kunne reflektere over forholdet imellem byrummet og byen, og

byrummet og samfundet i relation til i projektet introducerede metoder • Skal kunne reflektere over hovedgreb og design i relation til de

introducerende analyser Undervisningsform: Modulet udvikles som individuelt projektarbejde eller i små grupper og

igennem forelæsninger, læsninger, workshops, vejledning og pin-ups. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

46

Titel: Den minimale bolig (10 ECTS projektmodul) The minimal dwelling Forudsætninger: 1. og 2. semester BSc eller tilsvarende. Mål: Modulet introducerer til arkitektonisk formgivning med boligen som tematisk

ramme. Den studerende skal udforme en bolig med et enkelt rumprogram, der, med inddragelse af udvalgte arkitektoniske parametre, giver den studerende mulighed for i dybden at studere metoder til arkitekturens tilblivelse. I projektmodulet skal den studerende overvejende arbejde med formgivning af arkitekturens indre rumligheder og rumlige forløb i tilknytning til boligens funktioner samt overveje boligens lysforhold. I sammenhæng med den arkitektoniske formgivning inddrages strukturelle overvejelser med fokus på studier af et specifikt materiales strukturelle kvaliteter, fortrinsvis træ.


Viden: • Skal kunne redegøre for grundlæggende metoder til arkitektonisk

formgivning • Skal kunne demonstrere kendskab til principper indenfor boligdesign • Skal kunne demonstrere viden om moderne og nutidige positioner indenfor

boligarkitektur • Skal kunne demonstrere viden om træbyggeri/let byggeri • Skal kunne demonstrere grundlæggende viden om tekniske installationer i

boliger

Færdigheder: • Skal kunne anvende metoder til arkitektonisk formgivning • Skal kunne udforme en mindre bolig af høj arkitektonisk kvalitet • Skal kunne anvende konceptuelle, strukturelle overvejelser i den

arkitektoniske formgivning • Skal kunne understøtte strukturelle overvejelser med grundlæggende

dimensionering, herunder overveje konstruktioners nedbøjning og stabilitet

• Skal kunne benytte visualiseringsteknikker til at formidle projektet

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over metoder til arkitektonisk formgivning • Skal kunne reflektere over principper for boligens program og arkitektur • Skal kunne reflektere over arkitekturens rumlige og strukturelle forhold

Undervisningsform: Projektarbejde i grupper understøttet af forelæsninger, seminar og workshop. Prøveform: Version P. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

47


48

Titel: Eksperiment og proces 1 (ARK/URB) - Parametrisk design (5 ECTS

kursusmodul) Experiment and Process 1 – Parametric design

Forudsætninger: Metode og visualisering 1, 2 og 3 eller tilsvarende eller have bestået

kursusmodulerne ´Metode og Visualisering 1 + 2´ og ´Bionik´ eller have tilsvarende kvalifikationer.

Mål: Kursusmodulet har til formål i at styrke den studerendes viden, færdigheder og

kompetencer i formgenerering og systemisk tænkning indenfor parametrisk design. Gennem arbejde med såvel teoretiske positioner som konkrete parametriseringsopgaver, skal de studerende introduceres til metoder og fremgangsmåder i komponentbaseret design i relaterede og afhængige systemer. Med udgangspunkt i lys, dynamik og rumlighed, arbejder de studerende parallelt med fysiske og digitale modeller, der gennem digitale produktionsmetoder omsættes til fysiske prototyper.


Viden: • Skal have grundlæggende viden om anvendelsen af metoder i design • Skal have grundlæggende viden omkring systemteori og parametrisk

design • Skal have viden omkring kombination af analoge og digitale værktøjer i

produktionsprocesser • Skal have viden omkring analogt-digitale hybride designprodukter

Færdigheder:

• Skal kunne håndtere avancerede funktioner i 2D og 3D-værktøjer samt CAD baseret software

• Skal kunne kombinere og anvende analoge og digitale værktøjer til idé- og formgenerering samt repræsentation af designforslag på prototype niveau

• Skal kunne anvende geometrisk variation og gradueringer i designmønstre og digitale produktionsmetoder til frembringelse af fysisk form

’ Kompetencer:

• Skal kunne analysere og arbejde abstrakt med systemers opbygning, beskrive afhængighedsparametre og relationer samt anvende sådanne systematiker til på konceptuelt niveau at frembringe designprodukter

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Prøveform: Version Ld. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

49

Titel: Urbane teknologier 1 - tæthed og strømme (5 ECTS kursusmodul) Urban technologies 1 – density and flow Forudsætninger: 3.semester Arkitektur- og Urbant Design- bachelor eller tilsvarende. Mål: Formålet er at give et indblik i byens komplekse sammensætning. Modulet

fokuserer på byens tekniske systemer og giver værktøjer til at arbejde med bl.a. trafik og vand i relation til bebyggelsesdesign. Endvidere ser modulet på byens komposition og giver værktøjer til at forstå byen og aflæse/analysere dens strukturer, form, densitet og typologier. Endelig giver modulet et indblik i byens klima herunder sol, skygge, vind og læ.


Viden: • Skal have viden om og forståelse for byens tekniske systemer herunder

vejteknik og hydrologi • Skal have viden om byarkitektoniske analyser • Skal have viden om bydensitet og beregning heraf • Skal have tilegnet sig generel teoretisk viden om byens rumlighed og

komposition • Skal have grundlæggende teoretisk viden om byen • Skal have grundlæggende viden om byens klima og om komfortkriterier

Færdigheder:

• Skal kunne forstå byens tekniske systemer • Skal kunne anvende vejtekniske færdigheder og hydrologiske principper i

bydesign • Skal kunne foretage og anvende byarkitektoniske analyser • Skal kunne forstå og anvende densitetsbegrebet • Skal kunne forstå og anvende viden om byens klima og komfortkriterier

Kompetencer: • Skal kunne vurdere hvorledes tekniske forhold kan inddrages som

udgangspunkt for opstilling af designkriterier

Undervisningsform: Forelæsninger, øvelser og forsøg. Prøveform: Version V. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

50

Titel: Teori, historie og analyse 4 (5 ECTS kursusmodul) Theory, history and analysis 4 Forudsætninger: Teori, historie og analyse 1, 2 og 3 Mål: Modulet sigter mod at bibringe den studerende dybere viden om den

historiske og tematiske udvikling inden for arkitektur- og urbant designfaglighederne samt om væsentlige teoridannelser indenfor arkitektur og urbant design. Det tilstræbes, at den studerende bibringes et tematisk overblik over strømninger og bevægelser og kendskab til centrale projekter, værker, fagpersoner samt væsentlige teoridannelser, skoler og metodediskussioner inden for arkitektur og urbant design i det 20. og 21. århundrede. I den forbindelse skal den studerende bibringes en forståelse for arkitekturens og byens kulturelle og samfundsmæssige betingelser i perioden. Den studerende skal kunne dokumentere periode- og værkkendskab samt kunne foretage analyser af projekter eller værker på baggrund af de metoder, som modulet har introduceret.


Viden:

• Skal opnå kendskab til perioder, værker og fagpersoner indenfor arkitektur og urbant design/byplanlægning i det 20. og 21. århundrede

• Skal opnå viden om væsentlige strømninger, bevægelser og teoridannelser indenfor arkitektur og urbant design/byplanlægning i det 20. og 21. århundrede

• Skal kunne demonstrere analytisk forståelse af værker indenfor arkitektur og byhistorie i det 20. og 21. århundrede

• Skal kunne demonstrere grundlæggende indsigt i arkitekturens og byens sociale, kulturelle og samfundsmæssige betingelser

Færdigheder:

• Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter i projekter og værker indenfor arkitektur og byhistorie

• Skal kunne redegøre for centrale teoridannelser indenfor arkitektur og byhistorie

• Skal kunne foretage analyse af udvalgte projekter og værker indenfor arkitektur- og urbant designfaglighederne

Kompetencer:

• Skal kunne reflektere over centrale teoridannelser i det 20. og 21. århundredes arkitektur og urbant design

Undervisningsform: Forelæsninger med øvelser. Prøveform: Version Le. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

51

Titel: Bebyggelsesplan og byarkitektur (15 ECTS projektmodul) Site plan and urban architecture Forudsætninger: 3. semester Arkitektur og Design eller tilsvarende. Mål: Projektet omhandler design af en bebyggelse i den tætte by. Der arbejdes

såvel i plan som 3-dimensionelt for at fokusere på bebyggelsens rumligheder, byrum og relationerne til konteksten. I designprocessen udvikles redskaber til at designe en bebyggelsesplan. Begreber som densitet, typologi, byrum, vejteknik, byklima m.m. inddrages og som en del af projektforløbet introduceres til byarkitektonisk form- og rumanalyse og til formgivning og rumdannelse i byarkitektonisk skala.


Viden: • Skal kunne forstå og reflektere over grundlæggende designprincipper i

udformning af en bebyggelsesplan og relationen til bygningens skala • Skal kunne forstå et udvalg af kontekstanalyser som baggrund for

udvikling af bebyggelsesplaner • Skal have viden om grundlæggende metoder til udarbejdelse af

bebyggelsesplaner og viden om arkitektonisk form, rum og rumforløb i den byarkitektoniske skala og opnå viden om bygnings- og byrumstypologier og deres form- og rumskabende egenskaber

Færdigheder:

• Skal opnå evne til at analysere og skabe arkitektonisk form, rum og rumforløb i den byarkitektoniske skala og demonstrere en forståelse af skalaforhold, typologier, funktionelle og trafikale forhold mm.

• Skal kunne udforme forslag til bebyggelse af høj urban kvalitet og opnå evnen til projektudvikling i den bygningsmæssige skala med vægt på det æstetiske, funktionelle og tekniske indhold og en arkitektonisk bearbejdning på bebyggelsesniveau

• Skal kunne fremstille og formidle projektet grafisk, skriftligt og mundtligt på en faglig forsvarlig måde med inddragelse af tegning og modeller i korrekt skala

Kompetencer:

• Skal kunne sammensætte teorier, metoder og analyser i udviklingen af en bebyggelsesplan

• Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udarbejdelsen af en bebyggelsesplan

Undervisningsform: Gruppearbejde, seminarer, vejledning og pin-up. Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

52


53

Titel: Metode og Visualisering 4 - Program og diagram (5 ECTS kursusmodul) Method and Visualisation 4 – Program and diagram Forudsætninger: Metode og Visualisering 1-3 eller tilsvarende. Mål: Modulets formål er at gøre den studerende i stand til at lave et designprogram,

der omfatter tid, rum og proces, og som kan bruges til at målrette og styre et designprojekt. Modulet giver kendskab til og fordrer anvendelse af de analysemetoder og redskaber herunder diagrammet, der er nødvendige for at kunne programmere et arkitektonisk eller urbant projekt og formidle det arkitektoniske eller urbane koncept tydeligt i diagram, skitse og tekst.


Viden: • Skal opnå viden om programmet som redskab • Skal have viden om metoder til registrering og analyse af sted, kontekst,

funktionelle krav og brugergrupper med henblik på opstilling af et program • Skal have viden om diagrammets potentiale i præcisering af analytisk

materiale og koncept udvikling • Skal opnå viden om arkitektoniske arbejdsmetoder, herunder tværfaglige

samarbejder i designprocessen, opstilling af designkriterier og formulering af hovedgreb i et integreret design og om gældende byggelovgivning

Færdigheder: • Skal kunne udarbejde og anvende et program som redskab til at formulere et

hovedgreb og opstille designparametre, og til at udvikle og styre processer • Skal kunne anvende metoder til registrering af sted og kontekst, kortlægning

af funktionelle krav og identificering og beskrivelse af givne brugergrupper til udfærdigelse af et program og kunne anvende diagrammet som redskab til formidling af registreringer og analyser og som led i designprocessen

• Skal kunne vælge og anvende en række arkitektoniske skitserings- og arbejdsmetoder og kunne formidle og kommunikere et arkitektonisk eller urbant designkoncept i diagram, skitse og tekst

Kompetencer: • Skal kunne formulere et præcist og anvendeligt program for et arkitektonisk

eller urbant projekt og reflektere over relationen af eget arbejde til givne læringsmål og over anvendelsen af programmet som redskab

Undervisningsform: Forelæsninger og workshops. Prøveform: Version V.


54

Titel: Arkitektonik 2 - Rum og klima (5 ECTS kursusmodul) Architectonics 2 – Space and Climate Forudsætninger: Arkitektonik 1.

Mål: Modulet sigter mod at sætte den studerende i stand til at formgive, dimensionere og orientere rum og lysindtag med henblik på at opnå høj arkitektonisk kvalitet og optimale rammer for de givne funktioner og med henblik på at opnå godt indeklima og lavt energiforbrug.


Viden: • Skal kunne forstå varmetransport i bygningskonstruktioner og forstå regler og

beregningsmetoder for bygningers energibehov og kunne redegøre for de hygrotermiske funktionskrav, der stilles til materialer og konstruktioner, som indgår i en bygnings klimaskærm

• Skal have viden om funktionskrav, myndighedskrav og gældende normer vedrørende dimensionering og måling af indeklima og have grundlæggende kendskab til de faktorer, der har indflydelse på indeklimaet i bygninger og kunne arbejde med adaptiv komfort

• Skal have grundlæggende viden om principper for naturlig ventilation, bygningsakustik og indeklimaets indvirkning på produktivitet

Færdigheder: • Skal kunne beregne U-værdi for bygningskonstruktioner, herunder

kuldebroer, og gennemføre termisk dimensionering af en bygningskonstruktion og dagslysfaktor/energiforbrug til kunstig belysning

• Skal kunne opstille stationære varmebalancer for en bygning, herunder inddrage interne og eksterne belastninger

• Skal kunne måle og kontrollere bygningers lufttæthed og kunne gennemføre en klimateknisk analyse

• Skal kunne formulere funktionskrav til det teknisk skabte indeklima • Skal kunne vurdere indeklima i forhold til produktivitet og energiforbrug

Kompetencer • Skal kunne perspektivere teorier i relation til konkrete projekter og værker,

indenfor såvel urbant design som arkitektur

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser og workshops. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

55

Titel: Teori, Historie og Analyse 5 – Byen og arkitektur i transformation (5 ECTS kursusmodul)

Theory, History and Analysis 5 – The City and Architecture in Transformation Forudsætninger: Teori, historie og analyse 1,2,3 og 4.

Mål: Modulet har til formål at uddybe viden om tendenser inden for faglighederne arkitektur og urbant design - herunder relationer til kulturelle og samfundsmæssige udviklinger. På baggrund af oplæg vælger den studerende mellem emner indenfor arkitektur og/eller urbant design som udgangspunkt for en selvstændig behandling og refleksion af det valgte emne – formidlet gennem en selvstændig opgave, et paper. Emnerne, som den studerende kan vælge imellem, omfatter arkitektur- og urbant designfaglighederne bredt. Den studerende skal kunne dokumentere forståelse for og kunne anvende udvalgte teoretiske og metodiske emner inden for arkitektur- og urbant designfagligheden.


Viden: • Skal have viden om væsentlige arkitektoniske og urbant designfaglige

teorier og analysemetoder • Skal have viden om nutidige byudviklingstendenser i såvel dansk som

international kontekst og have viden om historiske og nutidige tendenser indenfor arkitektur i såvel dansk som international kontekst

Færdigheder: • Skal kunne reflektere grundlæggende over teorier og metoder indenfor

arkitektur og urbant design fagligheden • Skal kunne anvende grundlæggende teori og analysemetoder til at

definere afgrænsede centrale temaer i den moderne arkitektoniske og byteoretiske diskussion og demonstrere evnen til at undersøge et centralt nutidigt tema i såvel tekst, tegning og eventuelt modelstudier

Kompetencer: • Den studerende skal kunne dokumentere forståelse for og anvendelse af

udvalgte væsentlige teoretiske og metodiske emner perspektivere teorier i relation til konkrete projekter og værker, indenfor såvel urbant design som arkitektur fagligheden

Undervisningsform: Forelæsning, seminar, øvelser, workshop samt individuel paperskrivning. Prøveform: Version Ld.


56

Titel: Rum til arbejde (15 ECTS projektmodul) Working space Forudsætninger: A&D BSc - uddannelsens 1. - 4. semester Mål: At den studerende kan formgive en bygning, der kan danne ramme om

serviceerhverv. Det vil sige en bygning af halvoffentlig karakter. Bygningen skal rummer kontorarbejde eller undervisning karakteriseret ved at der udføre både individuelt og fælles arbejde. Den studerende skal i den arkitektoniske formgivning kunne inddrage bygningens kontekst, æstetik samt særlige krav til rumlig organisering og indeklima og forskellige arbejdsfunktioner.


Viden: • Skal opnå grundlæggende evidensbaseret viden om organisering,

dimensionering og orientering af bygninger og rum ud fra menneskelige, æstetiske, funktionelle og klimatiske hensyn

• Skal have tilegnet sig evidensbaseret viden om dimensionering og orientering af lysåbninger ud fra hensyn til æstetik, funktion, indeklima og energi og have grundlæggende viden om naturlig ventilation og om udeklima og dets betydning for arkitektonisk form

• Skal have opnået evidensbaseret viden om opstilling og udvælgelse af strukturelle systemer ud fra et konceptuelt design

Færdigheder: • Skal kunne formgive en arkitektonisk, strukturelt og rumligt karakterfuld

bygning, der understøtter de givne arbejdsfunktioner og som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes arbejdsliv og formgive en bygning som opnår et godt indeklima og et lavt energiforbrug

• Skal kunne analysere bygninger med henblik på minimering af energiforbrug og kunne gennemføre og dokumentere energitekniske beregninger efter gældende professionel standard

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over projektarbejdet og de enkelte hensyn og

parametres indføjelse i den samlede arkitektoniske helhed • Skal kunne indgå i en dialog vedrørende optimering af bygningers

energiforbrug i forhold til klimaskærmen og kunne anvende metoder til udvælgelse af strukturelle systemer ud fra et konceptuelt design

• Skal kunne samarbejde i en gruppe omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater med udgangspunkt i en projektrapport

Undervisningsform: Projektarbejde i grupper understøttet af korte seminarforløb. Prøveform: Version C.


57

6. SEMESTER (ARK/URB – version A)

’

58

Titel: Metode og Visualisering 5 - Bygning og landskab (5 ECTS kursusmodul) Method and Visualisation 5 - Building and landscape Forudsætninger: Plads og passage på 3. semester og Bebyggelse og by på 4 semester eller

tilsvarende moduler. Mål: Det er formålet med kursusmodulet at introducere den studerende til arbejdet

med arkitektur og landskab ved formgivning af en bebyggelse i en markant landskabelig sammenhæng. I kursusmodulet skal den studerende formgive rum til ophold med et enkelt og præcist program, der giver den studerende mulighed for – i en skala der strækker sig fra møblet til landskabet - at studere og arbejde med arkitekturens indre rumligheder, forhold mellem arkitekturens rum og de umiddelbare omgivelser samt bygningen i landskabet. Som en del af opgaven arbejdes der med principper for foldning og modellering af landskab og bebyggelse, og der introduceres til viden om landskabstyper, landskabselementer, beplantning, geologiske forhold m.m.


Viden: • Skal have viden om forskellige naturforhold, der danner og giver karakter til

et landskab • Skal kunne forstå principper i topografisk formgivning • Skal have viden om metoder og værktøjer til bygnings- og landskabsdesign

Færdigheder:

• Skal kunne anvende landskabsidentitet og -potentialer i designforslaget • Skal kunne redegøre for og anvende principperne i topografisk og

landskabelig formgivning • Skal kunne forstå og optimere forholdet imellem det byggede og dets

landskabelige omgivelse • Skal kunne anvende rumlige modelleringsteknikker til formgenerering

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over arkitektonisk formgivning i en landskabelig

kontekst Undervisningsform: Individuelt projektarbejde støttet af forelæsninger/seminar og workshops. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

59

Titel: Urbane teknologier 2 – Fra bebyggelsesdesign til lokalplanjura (5 ECTS kursusmodul)

Urban Technologies 2 – From layout schemes to municipality plans Forudsætninger: Den studerende skal på et tidligere semester have udarbejdet en

bebyggelsesplan. Mål: Modulet måler at give de studerende forudsætninger for at lave en lokalplan.

Dette kræver en forståelse af det sammenhængende planlægningssystem, herunder lands-, regional-, kommune-, sektor- og lokalplanlægning samt kendskab til strategier, der kan danne baggrund for planarbejdet (f.eks. arkitekturpolitik og byfornyelse). Modulet har det overordnede mål, at de studerende reflekterer over processen fra bebyggelsesplan til lokalplanlægning, og det konkrete mål at vise hvordan by- og landskabsdesign kan bruge rammeplaner og juridisk regulerende instrumenter til at skabe funktionelle og æstetiske kvaliteter i byer og bylandskaber.


Viden: • Skal have praktisk anvendelig viden om god lokalplanpraksis; både hvad

angår form (disponering, visualisering/illustrationer m.v.) og indhold (minimumskrav til indhold, formulering, retlige grænser m.v.)

• Skal kunne forstå det danske plansystem med særlig fokus på kommune og lokalplan

• Skal have viden om politikker, der kan danne baggrund for fysiske planer • Skal have viden om hvordan en lokalplan (og dermed også bebyggelsesplan)

realiseres • Skal have viden om den fysiske planlægnings historie og dens moderne

funktion og kapacitet

Færdigheder: • Skal kunne anvende viden om byplanlægningen fra de overordnede hensyn,

som planerne forfølger, til de detaljerede muligheder for regulering af byggeri, som plansystemet giver mulighed for, samt et kendskab til de restriktioner, der findes for udnyttelse af arealer til nye formål.

• Skal kunne vurdere om plansystemet er gearet til moderne byplanlægning og design

Kompetencer:

• Skal i samarbejde med andre kunne udarbejde en lokalplan • Skal kunne vurdere realiserbarheden af en bebyggelsesplan

Undervisningsform: Forelæsninger, workshops og gruppearbejde. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

60

Titel: Bachelorprojekt - Den urbane bygning – storskala arkitektur (20 ECTS

projektmodul) The Urban Building – large scale architecture Forudsætninger: 1.- 5. semester Arkitektur og Design eller tilsvarende. Mål: Modulet tager udgangspunkt i de nyeste urbane tendenser, hvor bygning og

by smelter samme - by bliver til bygning og bygning bliver til by. Herved udfordres den traditionelle skalamæssige og bygningsprogrammæssige forståelse af de arkitektoniske objekter. Der arbejdes således med et arkitektonisk objekt, der i sit program og design indeholder urbane elementer og skalaer, såsom infrastruktur og landskab.


Viden: • Skal have viden om nutidige urbane tendenser og deres indflydelse på det

bebyggede miljø • Skal kunne forstå de programmæssige og oplevelsesmæssige

forudsætninger, bygningen som objekt bliver stillet over for i en nutidig urban kontekst

• Skal kunne forstå storskala-arkitektur som et oplevet fænomen

Færdigheder: • Skal kunne anvende relevante metoder til udvikling af design af

bygningsprogrammer og bygninger, der kan indgå i komplekse urbane miljøer

• Skal kunne formidle analyse, koncept og design rumligt og grafisk • Skal kunne vurdere hvilke formgenerende virkemidler, der fordrer udvikling af

storskala-arkitektur

Kompetencer: • Skal kunne reflektere over realisering af en rumlig oplevelse af storskala-

arkitektur • Skal have indgående kendskab til storskala-arkitektoniske objekters

bestanddele og strukturering, organisering og programmering

Undervisningsform: Gruppearbejde, vejledning, seminarer og pin-up. Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

61

6. SEMESTER (ARK/URB – version B)

62

Titel: Metode og visualisering 5 – Arkitektur, detalje og formidling (5 ECTS kursusmodul)

Method and Visualisation 5 – Architecture, detail and arrangement Forudsætninger: Metode og visualisering 1-4. Mål: At gøre den studerende i stand til at foretage arkitektonisk projektering på både

konceptuelt og konkret niveau med inddragelse af væsentlige konstruktive, byggetekniske, indeklimatiske og energimæssige aspekter. Målet er endvidere at give den studerende et grundlæggende kendskab til dele af bygnings-projektering og kommunikation mellem byggeriets parter, herunder Det Digitale Byggeri og BIM - Building Information Model, en samlet digital model for et bygningsværk.


Viden: • Skal opnå viden om dansk byggeskik i historisk, aktuelt og fremtidigt

perspektiv og viden om detaljeløsninger og detaljens betydning for bygningens arkitektur som helhed

• Skal have viden om bygningsreglementets aktuelle krav og fremtidige, politisk udmeldte krav til dansk byggeri

• Skal have viden om og forståelse for integrerede designprocesser og hvorledes disse praktiseres på arkitekttegnestuer

• Skal have viden om procesforløb mellem byggeriets parter og om diverse programmer, der anvendes ved BIM-projektering

Færdigheder: • Skal kunne dokumentere indsigt i og forståelse for arkitektonisk projektering

generelt, og specifikt projektering af bygninger, der opfylder krav i bygningsreglementet

• Skal kunne sammenholde og vurdere forskellige konstruktive løsninger såvel byggetekniske som arkitektonisk,

• Skal kunne demonstrere forståelse for detaljernes betydning for bygningens arkitektur som helhed, og forståelse for integreret bygningsdesign g anvende BIM programmer til bygningsprojektering

Kompetencer:

• Skal kunne relatere og anvende viden og færdigheder omkring arkitektonisk projektering generelt, samt projektering af bygninger, der opfylder krav i bygningsreglementet, ved hjælp af BIM-programmer

Undervisningsform: Forelæsninger og workshop. Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

63

Titel: Arkitektonik 3 – Arkitektur, Teknik og Detailprojektering (5 ECTS kursusmodul)

Architectonics 3 – Architecture, Technique and Detail Projection Forudsætninger: Arkitektonik 1-2 samt Arkitektur, detalje og formidling. Mål: Målet er, at gøre den studerende i stand til at foretage arkitektonisk projektering

på et både konceptuelt og konkret niveau med fokus på energiberegning, tekniske systemer (ventilation, varme, brugsvand) samt strukturel beregning (beton, stål og træ). I modulet anvendes BIM til f.eks. visualisering, kollisionskontrol og datamodel.


Viden: • Skal forstå detaljens betydning for bygningens arkitektur som helhed • Skal have viden om pladskrav til tekniske installationer og indsigt i

terminologien for ventilationsteknik og tekniske installationer og kunne redegøre for komfortmæssige funktionskrav relateret til ventilation

• Skal have viden om design af ventilationssystemer og deres energiforbrug fordelt på de energiforbrugende komponenter samt viden om bestemmelse af linjetab i konstruktioner og om termisk bygningssimulering

• Skal have forståelse for beregning af bærende konstruktioner i beton, træ og stål og have forståelse for udformning af bærende konstruktioner, herunder robusthed, samlinger og stabilitetsfænomener

Færdigheder:

• Skal kunne dokumentere forståelse for arkitektonisk/teknisk detailprojektering og kunne foretage energimæssig konsekvensvurdering af de tekniske anlæg blandt andet i forhold til Bygningsreglement 2010 (Be10) krav

• Skal kunne udføre dynamiske simuleringer af bygningers indeklima og energiforbrug ved hjælp af termiske bygningssimuleringsprogrammer og gennemføre beregninger af bærende konstruktioner i beton, træ og stål

Kompetencer:

• Skal kunne relatere og anvende viden og færdigheder omkring arkitektonisk projektering generelt og i sammenhæng med de tekniske systemer og konstruktive elementer ved hjælp af BIM-programmer

• Skal kunne indgå i dialog vedrørende optimalt valg af ventilationsteknisk løsning i relation til udeklima, indeklima, brugere og bygningskonstruktion og dimensionere elementer i bærende konstruktioner i beton, træ og stål

Undervisningsform: Forelæsninger, workshop og evt. projektarbejde.

Prøveform: Version La. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

64

Titel: Bachelorprojekt – Integreret bygningsdesign - Kulturhus (20 ECTS

projektmodul) BScrProject - Integrated Building Design - House of Culture

Forudsætninger: 1.- 5. semester Arkitektur og Design eller tilsvarende. Mål: Målet er, at videreudvikle de studerendes evne til analyse, skitsering og syntese i

en integreret designproces med udgangspunkt i specifikke kontekstuelle og æstetiske målsætninger, funktionelle krav og konstruktions- og klimatekniske betingelser knyttet til udformningen af bygninger.

Emnet kulturhus kan tolkes bredt, f.eks. museum, bibliotek, idrætsbygning, forsamlingshus eller en kombination af flere sådanne funktioner, men er kendetegnet ved at udgøre en offentlig bygning med en bred og forskelligartet brugergruppe, et righoldigt funktionsprogram, varierende krav til indeklima og et fysisk volumen så stort, at det muliggør en lang række bygningstypologier også omfattende uderum. Den studerende vil således opøve evnen til at inddrage og håndtere socialt, rumligt og teknisk komplekse forhold i skabelsen af arkitektonisk form.

Viden:

• Skal opnå viden om analyse af æstetiske, tekniske og funktionelle problemstillinger i relation til design af en bygning

• Skal kunne dokumentere viden om de samfundsmæssige, tekniske og kulturelle drivkræfter bag og miljømæssige belastninger knyttet til udviklingen af offentlige bygninger

• Skal have viden om formidling af arkitekturprojekter på en faglig kompetent måde med anvendelse af relevante medier og teknikker

Færdigheder:

• Skal kunne gennemføre analyse af æstetiske, tekniske og funktionelle problemstillinger i relation til design af en bygning

• Skal kunne designe bygninger af væsentlig arkitektonisk kvalitet med anvendelse af viden om og metoder inden for integreret bygningsdesign, herunder strukturelle, konstruktionstekniske og indeklimatiske aspekter.

• Skal kunne formidle projektet på en faglig kompetent måde med anvendelse af relevante medier og teknikker

Kompetencer:

• Skal kunne foretage og formidle integreret design i bygningsskala på baggrund af komplekse funktionelle, tekniske og æstetiske betingelser

Undervisningsform: Projektarbejde i grupper understøttet af forelæsninger, seminar og workshops Prøveform: Version C. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

65

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. december 2011. Studerende der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007 skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2012 idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen

tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

66

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk2. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk3. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler om forløb af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Afslutning af bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt. 5.5 Særligt projektforløb Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1. 5.6 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

2 Eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse 3 Studienævnet kan dispensere herfra

67

5.7 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.8 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.9 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

68

Bilag 1: Prøveformsversioner A&D – Prøvetyper i BSc og MSc studieordninger ved Studienævn for Arkitektur og Design Prøveform C – Projektmodul med ekstern censur

Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.

Modulet bedømmes med ekstern censur.

Det skriftlige afleverede materiale afleveres fysisk til semester sekretæren. Prøveform P – Projektmodul med intern bedømmelse

Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.

Modulet bedømmes med intern bedømmelse.

Det skriftlige afleverede materiale afleveres fysisk til semestersekretæren. Prøveform L – Kursus-/projekt modul med intern bedømmelse, mundtlig eller skriftlig prøve. Herunder:

Prøveform La – Kursusmodul, mundtlig prøve

Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et af den enkelte studerende udarbejdet skriftligt materiale, såsom en ”portfoliopræsentation” eller en (evt. fælles) kursusmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer.

Mundtlig prøve med hjælpemidler og uden forberedelse. Prøven bedømmes ved intern bedømmelse.

Det skriftlige afleverede materiale uploades digitalt til det af semestersekretæren anviste drev. Prøveform Lb – Kursusmodul, mundtlig prøve

Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kursusmodulets læringsmål. Eksaminanden trækker et kendt predefineret spørgsmål, hvorefter afprøvningen begynder.

Mundtlig prøve uden hjælpemidler og uden forberedelse. Prøven bedømmes ved intern bedømmelse. Prøveform Lc – Kursusmodul, mundtlig prøve

Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kursusmodulets læringsmål. Eksaminanden trækker et spørgsmål, får forberedelsestid hvorefter afprøvningen begynder.

Mundtlig prøve uden hjælpemidler og med forberedelse – hjælpemidler er tilladt under forberedelsen. Prøven bedømmes ved intern bedømmelse. Prøveform Ld – Kursus-/projektmodul, skriftlig prøve

Modulet bedømmes ved en skriftlig prøve, der tager udgangspunkt i centrale dele af kursusmodulets læringsmål gennem en eller flere skriftlige afleveringer (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).

Skriftlig prøve udarbejdet gennem kursusmodulets afvikling. Prøven bedømmes ved intern bedømmelse.

Det skriftlige afleverede materiale uploades digitalt til det af semestersekretæren anviste drev. Prøveform Le – Kursusmodul, skriftlig prøve

Modulet bedømmes ved en skriftlig prøve, der tager udgangspunkt i centrale dele af kursusmodulets læringsmål.

69

Skriftlig prøve, der stilles ved kursusmodulet afslutning og afvikles indenfor en fastlagt tidsramme. Prøven bedømmes ved intern bedømmelse.

Det skriftlige afleverede materiale uploades digitalt til det af semestersekretæren anviste drev. Prøveform V – Kursusmodul

Modulet bestås gennem løbende og aktiv deltagelse i undervisning/ evalueringsseminarer eller lignende og ved opfyldende aflevering af kursusmodulmateriale.

Modulet bedømmes med intern bedømmelse.

Det skriftlige afleverede materiale uploades digitalt til det af semester sekretæren anviste drev.

Ved re-eksamen vil prøveform V blive afløst af prøveform La

bsc i arkitektur og design 2011-v2 091211 - sadp.aau.dk · design- og ingeniørfagligheden bredt...

Documents