brugerstudier unge ordblinde i danmark

1

BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARKFOR NOTA / JULI 2010

2

Innovation Lab A/S, AarhusFinlandsgade 20,8200 Århus N

Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej 72300 København S

Tlf. (+45) 7027 7227Email: [email protected]

KOLOFON

Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af mate-rialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S.

Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt

Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt

Gra!sk designSøren Martin Mark Andersen

© 2010 Innovation Lab A/S

3

INDHOLDINTRODUKTION .............................................................................................................................................. 3

RESUME AF FINDINGS .............................................................................................................................. 7

BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES .....................................................................10

SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER .................................................................... 18

MULIGHEDER & POTENTIALER .........................................................................................................28

KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER ..................................................................................... 34

4

INTRODUKTION

5

FORMÅL:

> At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at del-

tage i samfundet

> At identificere barrierer

> At identificere metoder til at nå de unge

> At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mel-

lem bibliotekerne og brugergruppen

MÅL:

> At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, ople-

velser og læring via bibliotekerne.

> At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne bruger-

gruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden

styrkes.

UNGE ORDBLINDE I DANMARK

Nota / Introduktion

6

PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007VILJEN TIL LÆSNING – LÆSEVANSKE-LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR-INGSPERSPEKTIV

Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere.

Nota, Oktober 2009 SKAB DIG!

En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder.

Skole og lærere:Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer – en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder.

EKSISTERENDE VIDEN

Nota / Introduktion

Motivation:De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskelig-heder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse.

Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der ”Ligner noget fra det 21. århundrede.” De ønsker sig bærbare pc’er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede.

Capacent, December 2009UDDANNELSESRESULTATER OG –MØN-STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI-KAP

Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskel-lige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.

7

KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS

Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af mate-rialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne.

METODERNE

ANTROPOLOGISK ANALYSE

Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten.

ITERATIV PROCES

Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgrup-pedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs.

WORKSHOPS

Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på bag-grund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordrin-ger og potentialer i materialet.

Nota / Introduktion

8

RESUME AF FINDINGS

9

TEMA OVERSIGT

Nota / Introduktion

UDFORDRINGER

> Lærernes manglende viden på området

> Specialefagenes udfordringer

> Skolebibliotekernes trængsler

> Manglende konsensus i kommuner og

på landsplan

> Redskabernes manglende helhed

> Forældrenes ressourcer – eller fravær af samme

> Almen viden og fællesskab

– Sociale konsekvenser for unge ordblinde

> Fra barn til voksen uden tekst – Håb og drømme

GENERELLE TEMAER

> Coping-mekanismer og viljen til viden

> Frontstage og Backstage

– En dans omkring stigma

> Motivationsfaktorer

MULIGHEDER

> Notas nye rolle

> Forbilleder og motiverende

indgangsvinkler

> Teknologiske muligheder

10

SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER

11

FÆLLES COPING- MEKANISMER

Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet – såsom ”passing”, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som ”covering”, hvor man forsøger at dække over de mis-krediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at ’passere’ for at være ’normale’ unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed.

Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanis-mer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben.

Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige – dog via alternative metoder.

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner

Kilde:

Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, ”Coping Skill”, Karen Horney, A Psycoanalyst’s Search

12

COPING HOS BRUGERNE

INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABERAf fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de ”rum”, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de ”rum”, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet.

SUCCESBÅRNE RELATIONERMange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computer-spil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan

præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi.

UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skole-gangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervis-ningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerken-delse.


De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet – det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser til-bage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskelig-heder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede.

Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-meka-nismen er medvirkende til at de unge får nogle succesop-levelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og ’lighedsprincippet’ om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod.

KLOVNERIERUnge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fælles-skab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejds-relationerne.

13

Der viser sig i analysen at være nogle coping-mekanismer blandt de ordblinde, som ikke gælder alle, men delvis er bundet op på køn og delvis på personlighed og øvrige omstændigheder.


SLEMME, SLEMME PIGER

> Udelukkende piger

> Forsvarsposition som udgangspunkt

> Hårde i filten socialt

> Deres ”helle” er ofte ridning

KLASSENS KLOGE KLOVN

> Begge køn

> Ofte tydelig hos sent diagnostice-

rede

> Lærer lektierne udenad for ikke at

falde igennem fagligt

> Benytter humor som stødepude og

mediator

TØSEDRENGE

> Udelukkende drenge

> Selektive omkring deres venner

> Vil gerne ses som hele mennesker

> Har ikke venner blandt klassekam-

merater. Relationer ligger andet-

steds.

FÆLLES COPING-MEKANISMER

COPING SEGMENTERING

14

FRONTSTAGE OG BACKSTAGE

Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hver-dag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme.I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og som bliver holdt tilbage. En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsam-taler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer offentliggør deres ordblindhed.

Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfunds-mæssige stigma, der følger med klassifikationen ”ordblind”. Denne mere eller mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel for at imødekomme de unge i deres udfordring!

En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de trives og hvor de motiveres!

Kilde:

Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman


15

MOTIVATIONSFAKTORER

Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverda-gens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebe-sværede unge.


> Anerkendelse / respekt – det hele menneske!

> Forældres aktive rolle

> Succesoplevelser

> Forbilleder / rollemodeller

> Fællesskaber / social anerkendelse

> Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere til en øget faglig indsats

> Øget viden i samfundet om ordblindhed

16

GEOGRAFISKE OFFENTLIGE LØSNINGSMODELLER

Randers: CD-ord til udlån på biblioteket

Herning: Alle elever har bærbar pc med CD-ord

Fyn: ”Handling frem for diagnose”

Frederiksberg: Tænker i helheder og handler aktivt

Andre modeller: Den grimme ællingKLO Kristelig Litteratur OrganisationFrederiksberg Basen


17

TERMINOLOGIERGennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på spil, når der tales om ordblinde.

En voksen ordblind bruger betegnelsen ’It-læser’ eller ’PC-læser’, når han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevan-skeligheder mere end ordblindhed.

Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: ”Det lyder som anoreksi”.

Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfor-dringerne hos samfundet generelt.


18

UDFORDRINGER & BARRIERER

19

UDFORDRINGER - SKOLEN

LÆRERNES MANGLENDE VIDENDer er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læse-vanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går videre i specialklasser, får betydning for deres første år som ’forstået ordblind’ eller ’læsesvag’, samt at mange diagnosticeres for sent eller ’smutter igennem’ uden hjælp.

For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervi-sere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger oven på samfundets stigma.

Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at ele-verne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke opti-malt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i og med dem.

I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men:

”jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet – jeg tror, det drukner i alt det andet – de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler ”

LÆRERE OG SKOLENI dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige grunde som økonomi, kompetencer og tid.

Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til at centralisere viden om området og håndteringen af det – de øvrige lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da det forventes, at andre håndterer det.

LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIKDet fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder. Her er der tale om det helt praktiske område:

”Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller […] man ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til iPod og andre afspillere […] og det gør det svært.” (Læsevejleder).

Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og kan hjælpe børnene i hverdagen.

Nota / Udfordringer & barrierer

20

DET FRI SKOLEVALGNogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblin-deinstituttet. Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten.

SKOLEBIBLIOTEKETSkolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme.

Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og læsning en chance.

FREMMEDSPROG OG SPECIALFAGDe største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes spe-cifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og hjælpemidler.

Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de større klasser udfordres de mere.

SEN DIAGNOSEFor mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag, der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodel-ler og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til at kortslutte deres motivation for at lære.

COPING-STRATEGIERFor skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed, da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læse-færdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring overses.

DANSK SOM FREMMEDSPROGI undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og gene-relle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.


21

UDFORDRINGER - OFFENTLIGT

MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSEDet fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problema-tiserer dette.På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens behov og tilgodese disse.Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børne-nes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til.

KEND DIN BIBLIOTEKAREt par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliote-kar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse, frem for et gennemgående billede af service.


KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG BRUGEN HERAFAf interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommu-nerne tackler ordblindhed – både i forhold til anerkendelse og uddeling af hjælpemidler.

Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddan-nelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal sætte sig ind i en ny type redskab.

Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne. Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på

22

Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men kræver en grundig instruktion.

INTERNE KOMMUNALE FORSKELLEEksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanske-ligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte.

SAMFUNDSSTIGMABlandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af de læsebesværede. De anses som værende ”dumme” og som ude af stand til at være fuldt engageret i samfundet.

Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og der-med af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre begavede. Som en lærer udtrykker det:

”Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle”

Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerken-delse, der savnes.

KOMMUNERNES BEHANDLINGSTIDKommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende anerkendelse i skolerne – både hos lærer og andre elever i klassen, og for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur.

Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for, hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som en ung med vanskeligheder.For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for den unge.


23

UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA

REDSKABERMange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogver-sioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at anvende lærebøgerne.

Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensig-ten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig.

Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt. Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder hos de voksne.

Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem.


NOTA SOM REDSKABDet er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota, har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel, fx biblioteket eller skolen.

Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få gode læseoplevelser eller vejledning i brugen – barriererne for brug synes for høje.

Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almin-delige lydbøger på cd rom eller podcast.

Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenere-rede CD-ord-variant.

24

UDFORDRINGER - FORÆLDRENE

FORÆLDRENES RESSOURCERDet er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler, der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at forældrenes indsats betyder meget.

Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til de muligheder, der eksisterer.

Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontakt-person til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag, barnet oplever undervejs.


Ressourcestærke forældre pres-ser mere på for at få deres barn udredt.

Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler.

25

UDFORDRINGER - DE UNGE

ANERKENDELSEAlle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer.Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring.

Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre. Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan gen-kende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte og opbakning, der var behov for.

ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGERDe unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan håndtere.

Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer til at mangle. Som en lærer udtrykker det:


”Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig

igennem bøger – de har jo ikke haft de samme muligheder ”.

Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres målgruppe.

SOCIALE KONSEKVENSERBåde de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør, at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er ’nor-male’ ligesom alle de andre.

Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en voksen ordblind udtrykker det:

“Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så jeg kunne få det hele med – jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted”.

26

En anden beretter at det var ”ydmygende og akavet” at blive trukket ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører således sociale såvel som faglige konsekvenser – en pris, man skal være sig bevidst i valget af tilbud.

FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROGFor alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem.Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for givet at børnene mester CD-ord – selv om den i sprogversionen kræver en reintroduktion.

SOCIALE MEDIER PÅ TRODSNæsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samti-dig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.


27

UDFORDRINGER - VOKSEN OG UNG

KÆRESTEBREVE Fra de voksne ordblinde er der fremkommet nogle spørgs-mål til de unge ordblinde i forhold til hverdagen.

Et af spørgsmålene lyder: Har du nogensinde skrevet et kærestebrev? Har du nogen sinde fået et kærestebrev (og hvem hjælper med at læse det?)

Begge spørgsmål er interessante, da de siger noget om en oplevet udfordring for de voksne ordblinde og deres historie. De unge ordblindes svar er dog ikke overra-skende ”deres venner”, eller at de afholder sig fra at skrive kærestebreve.

HÅB OG DRØMMEFra de unge ordblinde er der fremkommet spørgsmål til de voksne ordblinde i forhold til hverdagen.

Hovedparten af spørgsmålene omhandler episoder de voksne fortryder eller kunne have gjort bedre. Og så er der spørgsmålet om, hvordan det er at være voksen og ordblind. Her søger de unge at få bekræftet, at der er håb, at det er ok at leve med ordblindhed og at man kan blive til noget. I samme kontekst knytter sig glæden for kendte succesfulde forbilleder som Gitta Nørby og Orlando Bloom.

De unge spejler sig i disse profiler og holder fast i deres drømme herigennem – en værdifuld indgang til deres univers!


28

MULIGHEDER & POTENTIALER

29

POTENTIALER I SKOLEN

TILPASNING – COPING!Der er tale om AKTIVE individer, som langt hen af vejen gerne vil selv og som motiveres af positive oplevelser, hvor de klarer sig godt. Udnyt derfor gerne de immanente mekanismer, som børnene har til at hjælpe sig på vej og anerkend, at der er flere veje til læring.

LIGHED OG FÆLLESSKABBørnenes lyst til at være sammen og være som de andre, kan anven-des positivt. De læsebesværede børn vil gerne og har stor glæde af hinandens hjælp og det fællesskab, de fx møder på efterskolerne. Men det synes centralt for de unge, at de også får mulighed for at se ligheder og skabe fællesskaber i stamklassen, da det er her ”norma-len” eksisterer.

Det er således vigtigt, at styrke børnene i begge former for fælles-skaber og ikke vælge den ene fra. Som berørt tidligere er stamklassen også fagligt grundlaget for almen viden og kunnen – for megen fokus på anomali er derfor at gøre børnene en bjørnetjeneste.

MOTIVATIONFind det enkelte barns motivationsfaktorer for at det stimuleres til læring

og ser formålet med indsatsen, så det ikke blot bliver en sur pligt, men spændende og meningsfyldt. Det kræver en ekstra indsats i skolen for de læsebesværede børn, og deres selvværd er ofte ridset grundet mange nederlag. Positive oplevelser er derfor alfa og omega – og her er det nemmest at motivere via barnets naturlige lyst og interesser. Eksempelvis er drengenes forkærlighed for fx naturfag en vej ind, da der kan være mange støttende billeder og faktuelle oplysninger, der er nemmere at kapere end lange tekststykker.

ANGST SOM MOTIVATION Angsten bunder i frygten for stigma og eksklusion fra fællesskabet. Børnene er ikke eksplicitte omkring angsten med disse ord, men beret-ter om at føle sig udenfor og mindre værd. De ældre ordblinde omtaler dog netop angsten som en motiverende faktor – så længe den fører succesoplevelser med sig!

Frygten for at være ekskluderet medfører ekstra kræfter til at terpe lek-tierne og til at klare sig på ”normal” vis. Hvis den anvendes med omhu, kan ønsket om fællesskab og normalitet derfor anses som motiverende kilder! Det er kun i deres yderste konsekvens, at de får negative toner.

Nota / Muligheder & potentialer

30

POTENTIALER - NOTA OG BIBLIOTEKER

NOTA SOM CENTRAL (FOR BL.A. SKOLEBØGER)Der er et larmende kald for et centralt sted, hvor der er adgang til kom-petente rådgivere, andre med erfaringer og en henvisning til lokalom-rådets tilbud. I dag eksisterer ingen landsdækkende tilbud, der ikke er behæftet med diagnose eller anomali.

Notas brede viden og netværk kan og bør derfor aktiveres over for såvel lærere, elever og forældre. Men det kræver ændringer i dialogen med og kommunikationen til brugerne – det kræver fleksibilitet og nye metoder.

En del af det nye Nota vil være skolebøger, der desperat behøver bevågenhed og standardiserede tilgængelige hjælpemidler og brugs-guides. Som tidligere kommenteret eksisterer der lokale initiativer, der er værd at skele til – problemet i dag ligger i den manglende samling og overblik.

DIALOG Nota mangler kontaktflader med sine brugere. Hverken lærere, foræl-dre eller elever finder Nota og hvis de endelig gør, er hjemmesiden meget anonym og ikke tilpasset til disse målgrupper. Dialog er derfor centralt for et bedre og mere aktivt Nota.

ROLLEMODELLER Samme mekanisme som driver børnene mod ønsket om inklusion i fællesskabet og accept, synes at medføre agtelsen af rollemodeller.

De eksisterende på Nota, samt personer som Gitta Nørby og Orlando Bloom nævnes i flæng. De er beviset på, at deres drømme ikke er urealistiske, og at de ikke er alene om deres udfordringer.

Rollemodellerne virker motiverende og oplivende for de unge og kan nemt anvendes som teaser eller peptalk.

ÅRSPLANLÆGNINGEN Dette nævnes af både lærere og kommunale medarbejdere som en mulig vej ind hos lærerne. Det er qua konteksten givet at mange lærere ikke kommer til Nota, grundet deres mangelfulde viden, men Nota kan komme til dem! Og her kan en vej ind være kontakt på de tidspunkter, hvor lærerne sidder med årsplanlægningen, det er her de indoptager nye informationer og kan inkludere nye elementer i deres undervisning. Det er her deres mindset er åbent for input!

BEST PRACTICE OG SVAGE FORÆLDRENogle af de best practice-former, der er fremkommet i undersøgel-sen, er ressourcestærke forældres kamp for deres børns ret til læring. Mange af disse er gået udenom systemet og har sørget for at børnene har fået ekstra undervisning i fritiden.

Disse forældre har selv sat sig ind i de udfordringer, der er med at være ordblind og har selv søgt nogle af de muligheder, der er for læring.

Når dette tages frem, bliver det klart, at der i forhold til forældre er en


31

stor forskel. Ressourcesvage forældre har ikke samme muligheder for at handle. Dette skyldes ikke nødvendigvis mangel på vilje, men kan skyldes uvidenhed og egen ordblindhed. Her er spørgsmålet, hvorle-des man oplyser forældrene om ordblindhed og de muligheder, der er og også de opgaver, der ligger for at deres børn får den læring, de har krav på og behov for. Er der muligheder i forældrefællesskaber på tværs af ressourcer? Kan den erfaring og viden, nogle forældre opar-bejder, deles? Dette område mangler at blive belyst!

BIBLIOTEKSVANERDet er blevet klart gennem undersøgelsen, at der for mange unge ikke er tale om biblioteksvaner – nærmere en mangel på samme.

For mange gælder det, at de ikke har opnået lysten til læsning. Dette kan skyldes de nederlag, de har oplevet, inden de har fået stillet hjæl-pemidler til rådighed.Det virker i mange tilfælde klart, at de unge har behov for succeser i andre dele af skolelivet og privatlivet for at blive motiveret til at lære. Eksemplet er drengen, der i sin fritid kører go-cart og er en af landets bedste. Denne succes er med til at give ham den fornødne selvtillid, der muliggør motivation for at læse. Samtidig har han meget ressour-cestærke forældre, der bakker ham op.

For lyst til at anvende bibliotekerne generelt skal der således bakkes op omkring de unge og de skal indse værdien af denne service – men hvordan!?

VIDEN OM ORDBLINDHED I SAMFUNDETUndersøgelsen har vist et generelt ønske blandt de adspurgte om mere viden i samfundet om ordblindhed. Kan Nota være med til at sprede viden om ordblindhed og blive talerør i samfundet?


32Nota / Muligheder & potentialer

TEKNOLOGISKE MULIGHEDER

MULTIMEDIERS BERETTIGELSE Der er flere af de voksne involverede, der peger på andre mediekilder som alternativ til de eksisterende lydbøger i forskellige udformnin-ger. Mange nævner video som et oplagt alternativ eller supplement – og som et særligt attraktivt alternativ for de læsesvage, da de ofte optræner deres visuelle kognition som modvægt til deres besværede tekstforståelse.

Desuden er video og billeder generelt stimulerende for de unge. Der er dog i samfundet endnu ikke en opfattelse af disse medieformer som værende lige så værdifulde eller ”seriøse” som skreven litteratur. Ud fra et antropologisk synspunkt er der dog tale om en kulturel konstruktion, der langsomt er ved at ændre sig, og som kan hjælpes yderligere på vej med opmærksomhed og positive resultater.

33Nota / Muligheder & potentialer

TEKNOLOGISKE MULIGHEDER

UNGES MEDIEBRUGDet har gennem undersøgelsen vist sig, at ikke bare de voksnes tilgang til it kan være besværet. Børnene har også forskellig tilgang til teknologi og bruger den på forskellig plan. Det er derfor ikke givet, at tekniske løsninger er synonyme med suc-ces hos de unge. Der skal omtanke og brugervenlighed i spil, før de unge både kan og vil tage nye redskaber til sig.

TÆNK NYTDer er mange nye teknologier, som vil kunne hjælpe læsebesværede i deres hverdag. RFID tags, Apps til smartphones og augmented reality er blot nogle af de mest åbenlyse kilder til nye koncepter, som kunne hjælpe børnene på rette vej og gennem samfundet.

Generelt for alle nye hjælpemidler og tiltag står dog i børnenes perspektiv, at de ikke må virke stigmatiserende eller ekskluderende. Det er eksempelvis ikke ”fedt” at være den eneste med en computer i klassen, men hvis flere eller alle bruger computeren, er situationen en anden.

Desuden er fleksibilitet og individuelle valg af høj værdi for både børnenes motiva-tion og dermed indlæringens effekt.

34

KONKLUSION & PERSPEKTIVER

35

FASTE FORMER I OPLØSNING & FORANDRING

Nota / Konklusion & perspektiver

UDFORDRINGER > Valg af redskaber

> Kommunale forskelle, samfunds stigma, behandlingstid

> Redskaber der ikke virker/introduceres

> Ingen kendskab til Nota

> Forældreressourcer

> Manglende litteratur til rådighed

> Manglende anerkendelse i samfundet

> Fremmedsprog

> Sociale konsekvenser

> Unge vil sikre sig håb og drømme

MULIGHEDER > Nota som fremmer af rollemodeller og drømmeskaber

> Nota som central for faglitteratur – med inkorporeret imødekom-menhed for læreres årsplaner

> Nota som bindeled mellem skole, forældre og samfund

> Redskabers forbedring og optimering – tag springet ind i frem-tiden med de unge og tilbyd dem litteratur på deres præmisser og til deres verden!

> Teknologi som en mulig indfaldsvinkel og en måde at skabe relevant og rettidig viden og kommunikation

36

INNOVATION LAB A/S AARHUS

FINLANDSGADE 20

8200 AARHUS N

70277227

[email protected]

INNOVATION LAB A/S KØBENHAVN

RUED LANGGAARDS VEJ 7

2300 KØBENHAVN S

70277227

[email protected]

brugerstudier unge ordblinde i danmark

Documents