børn og unge med rusmiddel- og spilproblemer forslag til en …/media/nanoq/files/hearings... ·...

Børn og unge med rusmiddel- og spilproblemer

– Forslag til en sammenhængende indsats

Departementet for Sundhed 2019

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund ................................................................................................................................. 3

1.1 Kommissorium for arbejdet ..................................................................................................................... 4

1.2 Det nuværende behandlingstilbud .......................................................................................................... 5

1.3 Unges brug af behandlingssystemet ....................................................................................................... 5

2. Lokale interessenters synspunkter ................................................................................................................ 7

2.1 Svar fra interviewundersøgelsen ............................................................................................................. 7

2.2 Resume .................................................................................................................................................. 10

3. Behandlingsbehov, valg af metoder og forventninger til behandlingsindsatsen ........................................ 11

3.1 Hvor mange unge kan forventes at have et behandlingsbehov? .......................................................... 11

3.2 Evidens - hvad virker ved problemer med rusmidler? .......................................................................... 12

3.3 Indsatser, der understøtter behandlingseffekten ................................................................................. 14

3.4 Evidens - hvad virker ved problemer med pengespil? .......................................................................... 14

3.5 Hvad kan vi forvente af behandlingsindsatsen? .................................................................................... 15

3.6 Hvor mange har gavn af behandlingen?................................................................................................ 15

3.7 Grupper med særlige udfordringer ....................................................................................................... 16

3.8 Resume .................................................................................................................................................. 17

4. Kæden af indsatser fra forebyggelse til behandling .................................................................................... 18

4.1 Forebyggelse .......................................................................................................................................... 18

4.2 Generelle forebyggelsesindsatser ......................................................................................................... 20

4.3 Specifikke forebyggelsesindsatser ......................................................................................................... 21

4.4 Resume .................................................................................................................................................. 22

5. Behandlingstilbuddet................................................................................................................................... 23

5.1 Indsatser til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem ............................................... 23

5.2 Behandlingsindsatser............................................................................................................................. 24

5.3 Andre tilbud under behandlingscentrene ............................................................................................. 25

5.4 Tilbud til specielle grupper med rusmiddelproblemer .......................................................................... 26

5.5 Problemer med pengespil ..................................................................................................................... 27

5.6 Resume .................................................................................................................................................. 27

6. Metode, udbud, henvisning og visitation til behandling ............................................................................. 29

2

6.1 Behandlingsmetode ved behandling af problemer med rusmidler og spil ........................................... 29

6.2 Behandlingssteder ................................................................................................................................. 29

6.3 Henvisning og visitation ......................................................................................................................... 29

6.4 Resume .................................................................................................................................................. 30

7. Øvrige indsatser og brobygning til behandling ............................................................................................ 31

7.3 Cases ...................................................................................................................................................... 33

7.4 Resume .................................................................................................................................................. 35

8. Uddannelsesindsatsen ................................................................................................................................. 37

8.1 Videreuddannelse af behandlere .......................................................................................................... 38

8.2 Uddannelse af behandlere i supervision ............................................................................................... 38

8.3 Supervision af behandlere ..................................................................................................................... 38

8.4 Resume .................................................................................................................................................. 38

9. Monitorering, evaluering og forskning ........................................................................................................ 40

9.1 Monitorering ......................................................................................................................................... 40

9.2 Evaluering .............................................................................................................................................. 41

9.3 Forskning ............................................................................................................................................... 41

9.4 Resume .................................................................................................................................................. 41

10. Økonomi .................................................................................................................................................... 42

10.1 Implementeringsplan .......................................................................................................................... 42

10.2 Økonomiske behov ved implementering ............................................................................................ 44

10.3 Forventet samfundsøkonomisk udbytte ved implementering ............................................................ 44

11. Litteratur .................................................................................................................................................... 46

4

1. Indledning og baggrund

Ved FM 2017 behandlede Inatsisartut som punkt 185: ”Forslag til Inatsisartutbeslutning om at

Naalakkersuisut pålægges senest EM2018 at udarbejde en plan for særlige behandlingstilbud for børn og

unge brugere af hash under 18 år.” (1)

I sit svarnotat pegede Naalakkersuisut på, at børn og unge har behov for en særlig indsats. Men også at et

succesfuldt og vedvarende resultat af et behandlingsforløb kræver et sideløbende fokus på den unges evt.

andre problemer samt på at skabe en god og meningsfyldt dagligdag i samarbejde med forældre,

uddannelsesinstitutioner m.m. Uden dette, er der betydelig risiko for tilbagefald (2). Familie- og

Sundhedsudvalget fremhævede i sin betænkning, at emnet anses som værende et højt politisk prioriteret

indsatsområde (3).

Det nuværende Naalakkersuisut har prioriteret at fortsætte dette arbejde men har udvidet målgruppen til

børn og unge op til 25 år.

1.1 Kommissorium for arbejdet Formålet med nærværende plan er at foreslå et rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og unge op til 25

år med rusmiddel- og pengespilproblemer, der har sammenhæng med forebyggende og

sundhedsfremmende indsatser for målgruppen. Det giver behandlingsmæssig mening at have et fælles

tilbud til flere typer af afhængighedsproblemer. Herudover er der fundet behov for forebyggende indsatser

og indsatser, der bygger bro fra de unges dagligdag til behandlingstilbuddet samt et tilbud til børn, som er

vokset op i et hjem med rusmiddelproblemer, og et undervisningstilbud til forældre med børn eller unge,

der har problemer med afhængighedsmidler.

I kommissoriet for arbejdet blev der opstillet nedenstående mål for behandlingstilbuddet:

Behandlingstilbuddet skal: bygge på evidens for, at tilbuddet kan forventes at virke kunne monitoreres, dvs. skal inkludere målepunkter og forslag til vidensindsamling der kan

dokumentere dets effekt løbende evalueres - så det løbende kan forbedres

I praksis: være det mindst indgribende, der forventes at kunne hjælpe den unge foregå så tæt på dens unges hjem som muligt målrettes den enkelte unges behov være let tilgængeligt og inkludere åben rådgivning inkludere et tilbud til forældrene/et forældrekursus have sammenhæng med lokal tidlig opsporing på de steder, hvor børn og unge er have sammenhæng med lokale indsatser indenfor forebyggelse, meningsfulde fritidsaktiviteter,

uddannelse og arbejde

Derudover skal planen indeholde aftaler om tværsektorielt samarbejde ud fra lokale forudsætninger: så den unges andre problemer varetages så den unge sikres arbejde og uddannelse

5

så den unge får en god og meningsfyldt hverdag med forældre, i skolen, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladsen

1.2 Det nuværende behandlingstilbud

Med “Forslag til national plan for fremtidens misbrugsbehandling”, blev der i 2016 etableret et gratis

nationalt tilbud til voksne med rusmiddel- og spilproblemer (4). Ved det nationale behandlingstilbud i

Allorfik-centrene bruges der motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapeutisk metode ved ambulant

behandling 1-3 gange om ugen i op til 17 uger. Som led i samme plan, bliver borgere med bopæl uden for

byer med et Allorfik-center behandlet af Katsorsaavik Nuuk efter Minnesota/CENAPS metoden i 6-8 uger

som dagbehandling, enten i Nuuk eller lokalt. Efter behandlingen, tilbydes et 26 ugers

efterbehandlingsforløb, der er fælles for alle behandlingstilbud.

I Grønland har der aldrig eksisteret et nationalt tilbud til gruppen under 18 år med rusmiddel- og

spilproblemer. Der har dog været forskellige private behandlingsindsatser, indsatser i Familiecentre mv.,

men tilbuddene har været sporadiske. De fleste tilbud har haft det primære formål at sikre, at de unge

kommer væk fra rusmidlerne - navnligt gennem aktiviteter i naturen. Nogle har udgjort egentlig behandling

efter Minnesota-metoden: Familiecentrene i nogle byer har fx udbudt ”Teenage Power Programmet” og

”Børn er også mennesker”, som er tilbud for børn, der er vokset op med rusmiddelproblemer i hjemmet.

Ingen af indsatserne er blevet evalueret og effekten er derfor ikke kendt.

1.3 Unges brug af behandlingssystemet I det nuværende

behandlingssystem behandles

der også unge på trods af, at

behandlingsindsatsen primært

er målrettet voksne. I 2016 og

2017 blev efter sagsbehandling

viderehenvist i alt 1.084

borgere til behandling, heraf i

alt 51 unge op til 19 år (5 % af

alle) og 137 unge i alderen 20-

24 år (13 % af alle) (5) (Figur

1.1). Kun 10 unge var under 18 år (1 ung på 15 år, 5 unge på 16 år og 4 på 17 år), mens 23 var 18 år og 19

var 19 år. Der er et overtal af kvinder, specielt i de yngre aldersgrupper. Denne kønsforskel hos de yngre

kan især tilskrives henvisninger fra Tidlig Indsats programmet for gravide familier.

N=1033 Andel af visiterede til behandling i 2016-2017

% af 15-19 årige

% af 20-24 årige

% af alle visiterede

Alkohol Intet problem 20 % 15 % 12 %

Storforbrug 24 % 20 % 21 %

Skadeligt forbrug 10 % 13 % 14 %

Afhængighed 46 % 52 % 53 %

Tabel 1.1 Alkoholproblemer ved visitation til behandling i 2016-2017

80

162

90127

27

108

179

101143

67

15-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55+ år

Figur 1.1 Aldersfordeling for henviste til behandling i 2016 og 2017

2016 2017

6

Hvis man ser på, hvor belastede de unge var ift. problemer med alkohol (Tabel 2.1) er dette målt med

AUDIT skalaen, som er udarbejdet for WHO. Kun 29 af de 177, der havde svaret, havde ikke et

alkoholproblem (storbrug, skadeligt forbrug eller afhængighed). En lidt større andel af de unge ikke havde

problemer med alkohol i forhold til alle visiterede, og lidt færre af 15-19 årige ikke havde egentlig

afhængighed i forhold til alle visiterede.


% af 15-19 årige % af 20-24 årige % af alle visiterede

Hash Ryger ikke hash 18 % 30 % 39 %

Højst 1 gang/måned 20 % 10 % 12 %

1-4 gange om måneden 4 % 16 % 11 %

Oftere end en gang om ugen

57 % 44 % 38 %

Tabel 1.2 Hashproblemer ved visitation til behandling i 2016-2017

Af de 168 unge under 25 år, der havde svaret, havde 113 et hashforbrug og en større andel af de unge end

generelt blandt alle visiterede ryger hash. Således ryger kun 18 % af de helt unge og 30 % af de 20-24 årige

ikke hash mod 39 % af alle visiterede, mens 57 % af de 15-19 årige og 44 % af de 20-24 årige hash oftere

end 1 gang om ugen mod 38 % af alle visiterede.


% af 15-19 årige % af 20-24 årige % af alle visiterede

Pengespil Intet problem 86 % 83 % 80 %

Problemspiller 9 % 3 % 6 %

Afhængig af spil 4 % 14 % 14 %

Tabel 1.3 Problemer med pengespil ved visitation til behandling i 2016-2017

Der blev visiteret i alt 26 unge i 2016 og 2017, som enten var problemspillere eller afhængige af spil. Som

det ses, er de fleste visiterede 15-19 årige unge problemspillere, mens kun en lille andel er afhængige af

spil, knap 4 %. Blandt de 20-24 årige er det dog samme andel af unge, der er afhængige af spil ved

visitationen, som blandt alle visiterede.

Det er interessant at se på andelen, som både har problemer med hash og alkohol (et blandingsmisbrug). Af

alle visiterede er det 65,3 %, der kun har et alkoholproblem, men hvis man ser på de unge er det færre

nemlig 47,1 % af de 15-19 årige og 61,1 % af 20-24 årige, der udelukkende har et alkoholproblem. Der er

således også en del unge, hvor alkohol er problemet, de søger behandling for.

Andelen, som udelukkende har et hashproblem, er størst blandt de 15-19 årige, hvor dette gælder 53 %,

mens det hos de 20-24 årige er 39,9 % og generelt for alle visiterede er 34,7 %.

7

2. Lokale interessenters synspunkter

Statistik kan ikke stå alene her. Mange personer landet over kommer i berøring med rusmiddelproblemer

blandt unge i dagligdagen og har særlig viden om situationen, der hvor de er, fx på

uddannelsesinstitutioner, socialforvaltninger, døgninstitutioner el. lign. Allorfik foretog ud fra en

spørgeguide (Tabel 2.1) en landsdækkende videns indsamling med 35 repræsentanter fra fx skoler,

uddannelsesinstitutioner, familiecentre, Majoriaq, sundhedssektoren og kommunale myndigheder fordelt

over de største byer i landets kommuner. De mønstre, som tegnede sig i interviewmaterialet, blev løbende

diskuteret med de lokale informanter. Disse lokale perspektiver udgør en bærende del af fundamentet for

denne plan.

1. Kort om dig (informanten)?

2. Hvor mange børn og unge har I kontakt med/har I sager på/ tror du har et misbrugsproblem, som kræver

behandling?

3. Hvilke andre behov ser du omkring rusmidler og et tilbud til børn/unge?

4. Hvilke andre problemer opfatter du hænger sammen med unges brug af rusmidler?

5. Hvad opfatter du, at behandlingstilbuddet skal omfatte?

6. Hvor skal behandlingen udføres?

7. Hvad med børn og unge fra bygderne, hvordan kan der sikres ophold til dem under behandlingen?

8. Hvad kan din organisation bidrage med til at skabe det gode alternativ til rusmidler for unge, når de skal

skrue ned for rusmiddelforbruget?

9. Noget du vil tilføje?

10. Hvem synes du ellers, at vi skal tale med?

Tabel 2.1 Overordnede interviewspørgsmål

2.1 Svar fra interviewundersøgelsen Resultaterne er her opsummeret under fire temaer:

2.1.1 Omfang af problemet

Informanter fra samtlige kommuner vurderede rusmiddelproblemet som værende et stort lokalt problem i

målgruppen og de fleste angav et stort lokalt behandlingsbehov. Ingen ønskede dog at sætte præcise tal på

andelen med et behandlingsbehov, men to ledere af Majoriaq anslog, at ca. 9-20 % af deres unge havde et

rusmiddelproblem. Generelt blev hash opfattet som værende særligt problematisk. En informant fortalte fx

om et mærkbart uroligt skifte i stemningen blandt de unge i byen, når markedet var tømt for hash. Fra flere

kommuner, blev der rapporteret om åbenlys hashhandel og mange interviewpersoner kunne udpege de

lokale steder, hvor salg og brug af rusmidler åbenlyst foregik. Hash blev opfattet som et problem i alle

aldersgrupper og sociale lag, men nogle informanter rapporterede, at hashproblemet var størst blandt

unge mænd med lav socioøkonomisk status og andre samtidige problemer.

8

2.1.2 Andre udfordringer i målgruppens liv end rusmiddelproblemer

Der var konsensus om, at det egentlig er udfordringer uden om rusmiddelbrugen, der udgør problemets

kerne. Alle angav en vigtig forbindelse mellem rusmiddelproblemer og en negativ social arv. I denne

sammenhæng, nævntes særligt omsorgssvigt, fraværende forældre og andre rusmiddelbrugere i hjemmet

som væsentlige faktorer, der syntes at gå igen blandt rusmiddelbrugende unge. Tungtvejende

stressfaktorer i barnet eller den unges liv blev ofte set optræde sammen med rusmiddelproblemer:

Uddannelsesfrafald, arbejdsløshed, hjemløshed, mobning, oplevet meningsløshed i tilværelsen m.m.

Informanter så ofte, at unge så anvendte rusmidler som en form for selvmedicinering til at nedregulere

ubehaget ved en vanskelig livssituation. Informanter fra næsten alle kommuner opfattede problematiske

normer som et væsentligt bidrag til problemerne. Normer, der havde sammenhæng med marginalisering, fx

blev der rapporteret om unge, der ved siden af brugen af stoffer begik hærværk og indbrud. Enkelte

informanter oplevede også en opgivende ”accept” af de nuværende forhold lokalt, samt problematiske

normer i de små lokalsamfund om ikke at ”sladre”.

2.1.3 Egen organisations rolle i at skabe alternativer til rusmidler

Her pegede informanterne ofte på initiativer, som de selv havde stået for og opfattede fungerede godt,

men spørgsmålet om deres egen organisations rolle i at skabe gode alternativer til rusmidlerne blev ofte

mødt med en vis usikkerhed. Interessenterne kendte ikke altid til mulighederne i det eksisterende

behandlingstilbud inden for rusmiddelområdet. Mange informanter fremhævede forløb, kurser og

trivselsfremmende forebyggende indsatser i kommunerne, indsatser i familiecentre og Majoriaq. Ligeledes

var der bredt kendskab til AA-møder. I et par kommuner, omtaltes desuden naturekskursioner og

familiehøjskoleophold væk fra vante rammer som eksempler på andre indsatser.

Informanter i flere kommuner angav gode resultater ved at lade socialrådgivere, ungerådgivere,

forebyggelseskonsulenter, familiebehandlere, kontaktpersoner og lign. spille en opsøgende rolle også uden

for skoletiden - om aftenen og i weekenden. Opsøgende medarbejdere tilbød primært oplysning og anden

generel forebyggelse, samt evt. mindre intensive samtaleforløb.

Det blev angivet, at forebyggende programmer såsom Robusthedsprojektet havde været en succes, også ud

over børnemålgruppen. Flere steder var der set gode resultater ved at prioritere trivselsfremmende

indsatser i form af bedre fritidsmuligheder (sport, musik, m.m.) samt fx filmaftener planlagt af

ungerådgivere som alternative aktiviteter til brugen af rusmidler. Flere skoler og uddannelsesinstitutioner

havde succes med at tilbyde fællesspisning og gratis morgenmad, for at give en ramme om positivt socialt

samvær samt sikre mulighed for koncentration om dagens opgaver.

I alle kommuner, rapporterede informanter imidlertid om problematiske forhold ved arbejdsrammerne for

nuværende indsatser. De mest gennemgående var: Underbemanding, underkvalificeret arbejdskraft,

manglende kommunikation mellem relevante instanser, mangler i det tværfaglige samarbejde samt

logistiske problemer med rejse rundt og at implementere indsatser lokalt.

2.1.4 Ønsker til den fremtidige indsats

Som det fremgår af Tabel 2.1, var langt størstedelen af interviewspørgsmålene fremtidsorienterede og

ment som oplæg til, at informanterne kunne overveje deres professionelle ønsker til en indsats. Et bedre

tilbud til målgruppen blev fundet at ligge informanterne meget på sinde. Da de grundlæggende

arbejdsrammer for nuværende indsatser ofte blev problematiseret af informanterne, nævntes ofte

9

fremtidsønsker om opkvalificering af og generelt mere personale. Der blev navnligt spurgt efter flere

sagsbehandlere samt generelt flere socialfaglige specialister, der også kunne fungere som rollemodeller

(forebyggelseskonsulenter, pædagoger, socialrådgivere mv.) tilknyttet uddannelsesinstitutioner, kollegier

og bygder.

Informanter landet over vurderede, at det vil være gavnligt at opprioritere den tidlige forebyggelse af

misbrugsproblemer. Bedre oplysning om rusmidler generelt var langt det mest gennemgående forslag –

Skolerne efterspurgte her navnligt materiale, som direkte kunne bruges i undervisningen. Derudover blev

der talt for et øget fokus på at skabe positive aktivitetsmuligheder og muligheder for personlig støtte i børn

og unges hverdag. I de fleste kommuner var der ønsker/planer om at forbedre mulighederne for

fritidsaktiviteter og samvær uden rusmidler - det være sig sport, musik el. andet. Flere informanter

overvejede desuden mulighederne for at uddanne unge eller voksne nøglepersoner/rollemodeller, der

kunne fungere som beskyttende faktorer i barnet eller den unges liv på uddannelsesinstitutionerne, i

arbejdsformidlingen mv.

Herudover blev der peget på ønsker om forbedringer på uddannelsesområdet, som med det formål at øge

barnet eller den unges chancer for at gennemføre forløbet: Generelle opgraderinger af rammerne på

institutionerne, øget kommunalt samarbejde med efterskolerne, øget fokus på at opruste to- eller

tresprogetheden for at mindske frafald mv.

Informanterne gav udtryk for et ønske om et større fokus på såkaldte fremskudte indsatser: Flere

informanter efterspurgte flere indsatser i bygderne, herunder alderssvarende væresteder til børn og unge

og ønske om behandlingsmuligheder. Mange så muligheder for at nå målgruppen bedre ved at skabe

lettere tilgængelig hjælp – fx ved åbne rådgivninger eller opsøgende teams. Enkelte informanter gav også

udtryk for et ønske om øget fokus på indsatser eftermiddag og aften, hvor de unges brug af rusmidler som

regel er mest udtalt.

Informanter fra de fleste kommuner delte forskellige overvejelser om selve indholdet af fremtidige

indsatser. På det overordnede niveau efterspurgte informanterne lokale indsatser, som tog fat på

problemerne uden om selve rusmiddelforbruget (se afsnit 2.1.2). Mange informanter fandt, at børn og

unges overvindelse af et misbrugsproblem står og falder med forhold i deres sociale netværk og udtrykte

ønske om en betydelig større inddragelse af det sociale netværks ressourcer i indsatsen i alt fra

forebyggelse til efterbehandling: Familien, vennerne, lokalsamfundet mv. Samtidigt blev det foreslået af

enkelte, at man i fremtiden med fordel kunne prioritere at styrke relevante personlige kompetencer hos

barnet eller den unge: Sociale færdigheder, emotionsregulering, selvstændighed mv. Dette navnligt

gennem forebyggende programmer såsom Robusthedsprojektet (nu kaldet Thinkinuk) og Projekt PAS

(undervisningsprogram for de store klasser). Omkring anerkendelse af den unges indsats foreslog andre

informanter, at man med fordel kunne prøve at skabe en anerkendelsesbaseret kultur ift. børn og unge, der

tager skridt for at komme ud af deres problemer (gulerod), i stedet for at bruge løftede pegefingre (pisk),

der indbyder til trods.

Der blev fra flere informanter også efterspurgt et større fokus på at fastholde den positive udvikling hos

barnet eller den unge gennem udfasningen af behandlingen efter hjemkomst fra behandling. Dette på

grund af en betydelig risiko for tilbagefald ved manglende opfølgning. De talte dermed for et større fokus

på efterbehandling.

10

2.2 Resume Landet over oplevede informanterne fra deres synsvinkel et stort omfang af problemet lokalt og et

stort behandlingsbehov, men ingen kunne angive tal for dette.

Informanterne oplevede gennemgående, at det oftest var udfordringer uden om rusmidlerne i

form af negativ social arv, problematiske normer og uhåndterlig stress, som udgjorde problemets

egentlige kerne hos de børn og unge, som de var i berøring med.

Landet over, havde man navnligt set gode resultater ved opsøgende og trivselsfremmende indsatser

samt forebyggende programmer. De hyppigst nævnte stopklodser for nuværende indsatser var

underbemanding, underkvalificering, mangelfuld koordinering/kommunikation samt logistiske

udfordringer ved at implementere indsatser uden for de større byer.

Udover flere lokale tilbud generelt, var der ønske om: Et større fokus på tidlig forebyggelse, på

fremskudte indsatser, på helhedsorienterede indsatser samt på efterbehandling.

11

3. Behandlingsbehov, valg af metoder og forventninger til behandlingsindsatsen

Blandt informanterne såvel som i forskningen er der enighed om, at rusmiddelproblemer har fælles rødder,

uanset om det foretrukne middel er hash, alkohol, spil eller andet. Forskellige rusmiddel- og spilproblemer

overlapper også ofte hos enkeltindivider. At lave et tilbud som omfatter behandlingen af både hash og

alkohol giver derfor i høj grad mening. For spilproblemer gør der sig imidlertid særlige udfordringer

gældende.

3.1 Hvor mange unge kan forventes at have et behandlingsbehov? Der er ingen undersøgelser af behandlingsbehovet i aldersgruppen 15-24 år, derfor er behandlingsbehovet

her estimeret ud fra den foreliggende viden om grønlandske børn og unges demografi og levevilkår.

Der er pr. d. 1. januar 2018 i alt 7.913 unge i alderen 15-24 år i Grønland. Heraf bor ca. 60 % af unge i

landets største byer, 26 % i øvrige byer og 14 % i bygderne (9) (Tabel 3.1).

Alder 15-24 år

I alt Største by

Mindre byer

Bygder

Kommune Kujalleq 982 508 363 111

Kommuneqarfik Sermersooq

3.075 2.324 587 164

Qeqqata Kommunia 1.368 835 362 171

Qeqertalik Kommunia 1.026 570 323 133

Avannaata Kommunia 1.462 537 398 479

7.913 60 % 26 % 14 %

Tabel 3.1 Antal unge i Grønland pr. d. 1. januar 2018.

Det kan ud fra data i HBSC undersøgelsen fra 2014 og Befolkningsundersøgelsen fra 2014 beregnes, at

omkring 27 % af unge i aldersgruppen 15-24 år har et potentielt skadeligt alkoholforbrug og at 19 % af 15-

24 årige bruger hash regelmæssigt (7, 10). For forekomsten af problematisk spilleadfærd i løbet af livet

ligger estimatet her på 17 %.

Nogle livsomstændigheder udgør risikofaktorer for rusmiddelproblemer uden at forårsage dem direkte.

Estimater på forekomsten blandt unge af de 10 vigtigste risikofaktorer ses i tabel 3.2.

Risikofaktor

Antal børn opvokset i hjem med indkomst på under 25 % af medianindkomsten) (12)

Arbejdsløshed i over 6 måneder, 18-24 år (9)

Vold eller trusler om vold fra forældre (13)

Oplevet seksuelle overgreb som barn (13)

15-17 årige udsat for mobning mindst 2 gange om måneden (7)

Psykisk sårbarhed i alderen 18-24 år (10)

Flere ængstelige/depressive symptomer, 15-17 år (13)

Selvmordsforsøg – livsforekomst (10, 13)

Børn og unge anbragt uden for hjemmet (14)

Et eller flere rusmiddelproblemer i familien, 15-17 år (13)

Kvinder: Ikke opdelt på køn

117 1090 759 105 1581 294 686 - 630

12

Tabel 3.2 Estimeret forekomst af risikofaktorer for grønlandske unge (15-24 år).

Minimumsskøn for behandlingsbehovet: Bruges viden om behandlingskrævende rusmiddelproblemer hos

15-24 årige danske unge (4,64 % for alkohol og 4,34 % for andre rusmidler - korrigeret for forskelle i køn,

alder, etnicitet og familieindkomst) kan det beregnes, at 711 grønlandske unge (15-24 år) har et

behandlingskrævende rusmiddelproblem (367 har et alkoholproblem og 344 unge et andet

rusmiddelproblem).

Maksimumskøn for behandlingsbehovet: Da forekomsten af de 10 risikofaktorer i Tabel 3.2 gennemsnitligt

er 3,78 gange højere i Grønland end i Danmark, er estimatet lavt sat, selvom forholdet mellem

risikofaktorerne i de to lande varierer bredt (𝜎 = 3,04) og for fx fattigdom kan være svære at sammenligne.

Med et skøn om, at to ud af tre unge udsat for risikofaktorer har/får et rusmiddelproblem vil i alt 1.792

unge (15-24 år) have et behandlingskrævende rusmiddelproblem. Der vil dog også være unge der har

rusmiddel eller spilproblemer uden at have en af disse risikofaktorer. Anvendes i stedet procenttal for den

estimerede andel af behandlingskrævende unge i USA, giver dette et estimat på 995 unge – et antal, som

ligger et sted mellem det lave og høje estimat baserede på danske procenttal (711-1.792 unge).

Andelen, der vil søge behandling er vanskeligt at give et bud på, og antallet vil naturligt ændre sig ved en

evt. ændring af behandlingstilbuddet og etablering af opsøgende virksomhed. Tal for behandlinger i dag

uden et særligt tilbud (se afsnit 1.3) tyder på, at en større andel af unge her i landet søger behandling. I alt

188 unge blev henvist til behandling i år 2016 og 2017 i Grønland (afsnit 1.3). Ud fra estimaterne ovenfor,

svarer dette til, at 10-26 % af unge med et behandlingsbehov har søgt behandling. I det danske studie søgte

ca. 13 % med behandlingskrævende problemer behandling og i USA var estimatet 7 % (15, 16).

3.2 Evidens - hvad virker ved problemer med rusmidler? Internationalt findes der et omfattende udbud af litteratur om behandlingstilbud til aldersgruppen 15-25 år

med alkohol- eller hashproblemer. Evidensen for tilbuddene har fx været opsummeret i kliniske

retningslinjer (17, 18) samt i flere metaanalyser (19-22).

3.2.1 Hvor langvarig skal behandlingen være?

Det vides ikke sikkert, hvilken varighed af behandlingen, der er optimal for unge. I forskellige undersøgelser

varierer behandlingslængden fra få uger til mange måneder eller år. En behandlingslængde på under 1

måned eller hvor antallet af samtaler er under 5 har vist sig ikke at virke, og det er vurderet, at de fleste har

behov for mindst 3 måneders behandling, for at den har effekt på deres afhængighedsproblematik.

3.2.2 Hvor intensiv skal behandlingen være? Mere er ikke altid bedre. Behandlingernes intensitet spænder fra døgnprogrammer til ambulante forløb en

eller få gange ugentligt af halve eller hele timers varighed. Behandlingseffekten øges ikke nødvendigvist

med stigende behandlingsintensitet, men øges når klienternes individuelle behov matches med en

behandlingsindsats, som imødekommer dem og er fleksibel ift. ændringer i klienternes livssituation. Det er

fundet, at ambulant behandling kan være meget effektiv og ofte med fordel kan tilbydes unge med mindre

alvorlig afhængighed, støttende omgivelser og få psykiske problemer. Men der er også evidens for, at unge

Mænd: Ikke opdelt på køn

130 708 211 104 1018 94 422 - 416

I alt: 1698 247 1798 970 209 2599 388 1108 642 1046

13

med sværere afhængighed og problemer med fordel kan behandles ambulant. Døgnbehandling er meget

ressourcekrævende og bruges overvejende til unge med svære afhængighedsproblemer.

3.2.3 Hvilken metode skal man vælge?

Metodemæssigt har mange forskellige psykosociale metoder med fokus på den enkelte unge været brugt.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest almindelige. Det er en struktureret form for samtaleterapi, som

kan anvendes både individuelt og i grupper, ambulant eller i døgnbehandling. Ved at fokusere på

sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger, støtter behandleren klienten i at aflære

uhensigtsmæssig adfærd og lære mere hensigtsmæssige strategier og handlemønstre. KAT kombineres ofte

med Motiverende samtale (Motivational Interviewing, MI), som er strukturerede samtaler, der skal styrke

den unges motivation for at indgå i behandling. Også A-CRA (Community Reinforcement Approach for unge)

anbefales. Det er en intervention, som nedsætter rusmiddelforbruget ved at understøtte erstatningen af

rusmiddelbrugen med sunde interesser og tilbyder oplæring i problemhåndtering, kommunikation mv. CRA

anses hos voksne som en effektiv tilgang ved behandling blandt oprindelige folkeslag. Også en struktureret

rådgivning, der tager udgangspunkt i 12-trinsprogrammet, har dog vist resultater. Herudover har været

brug af andre mindre udbredte individuelle metoder, men pga. begrænset forskning i disse, kendes deres

effekt ikke. Familieterapeutiske metoder vinder større og større indpas. Der tilbydes en lang række af

familieterapeutiske behandlingsformer med lidt forskelligt terapeutisk udgangspunkt. Familiebaserede

behandlinger adresserer en bred vifte af problemer som supplement til rusmiddelproblemet, som fx

kommunikation og konflikter i familien, andre adfærdsmæssige og psykiske problemer, problemer i skole

og arbejdsliv og i kammeratgrupper. Familieterapi gives ofte ambulant, men har også vist sig effektivt i

mere intensive forløb.

Ingen af behandlingsmetoderne har vist sig at være de andre klart overlegen, når det gjaldt effekten på

unge med afhængighedsproblemer. Dette hænger formentlig sammen med, at en virksom

behandlingsindsats indebærer en bredde i indsatser og faglighed, som muliggør helhedsorienterede og

fleksible forløb tilpasset klienternes individuelle behov.

3.2.4 Betydning af behandlingsalliancen Relationen mellem klient og behandler opfattes i dag som meget vigtig for behandlingens effekt. Det stiller

både krav til behandlerens tekniske (23) og menneskelige kompetencer (varme, forståelse, bekræftende

adfærd og støtte) (24). Samtidig skal behandleren have et godt kendskab til sin metode og tillid til denne. I

en dansk undersøgelse pegede alle de unge behandlet for hashproblemer relationen til behandleren som

en afgørende faktorer for deres udbytte og motivation. Flere af de unge sagde fx, at det havde haft stor

betydning for dem, at behandlerne anerkendte dem og lyttede til dem uden fordømmelse.

3.2.5 Inddragelse af pårørende Inddragelse af den unges familie er en del af den helhedsorienterede indsats. Familien er vigtig som støtte

til den unge under og efter behandlingen, men også fx skolen, venner og andre relevante personer kan med

den unges accept være relevante at inddrage i samarbejdet omkring behandlingen.

Forældre til unge med rusmiddelproblemer har ofte selv behov for støtte til fx at genskabe et godt

kommunikationsmønster med den unge og styrke familierelationerne. I en nyere dansk undersøgelse af

unge med hashproblemer tillagde både behandlerne og de unge forældreinddragelse stor betydning ift.

behandlingsudbyttet (25)

14

3.3 Indsatser, der understøtter behandlingseffekten Brug af belønning (Contingency Management, CM) kan forstærke effekten af behandlingen (25, 26).

Belønning kan gives fx i form af fx biografbilletter, penge eller ved døgnbehandling også goder eller

frihedsgrader som fx ekstra computertid eller lignende. Brug af belønning må altid hænge sammen med en

hurtigtest for stoffer og/eller alkohol med urinprøve el. andet.

Case management er en indsats med det formål at forbedre brobygningen til relevante tilbud og give en

ung med rusmiddelproblemer og sociale udfordringer overblik over sine udfordringer. Behandling kan med

fordel forudgås af case management. Eksempler er Projekt Andre Valg (også: Prøv Andre Veje, PAV) under

Socialstyrelsen, der er et forbehandlingsprogram til at øge behandlingsmotivationen for unge på sikrede

døgninstitutioner. Det har vist sig så virksomt, at det planlægges yderligere udbredt (27). PAV bygger på

tankerne i Projekt over Muren (POM), der er en lignende indsats for indsatte i fængsler, alment udbredt i

københavnske fængsler (28, 29). Begge bygger på den motiverende samtale som metode.

Brug af påmindelse er en måde at øge fremmødet på ved behandling. Påmindelser om fremmøde med

SMS til unge i hashbehandling er fx fundet at forøge gennemførslen af behandlingen (25).

Kontinuerlig feedback fra brugerne. Der er fundet god dokumentation for effekten af kontinuerlig

feedback fra brugerne i sociale indsatser og i rusmiddelbehandling. Den mest brugte er Feedback Informed

Treatment (FIT) metoden. En dansk undersøgelse af unge i hashbehandling har haft succes med at bruge

det FIT-inspirerede Trivsels- og Effekt Monitorerings-skema (TEM), der belyser den unges aktuelle trivsel,

koncentrations- og planlægningsevne samt forbrug af rusmidler siden sidste samtale og aktivt bruger disse

oplysninger i behandlingen (25).

3.3.1 Efterbehandling, opfølgning og psykosocial støtte I mange tilfælde strækker klienternes bedringsproces sig over tid og sker i samspil med faktorer uden for

behandlingen: En stabil boligsituation, støtte og positivt samvær i sociale relationer fx i familien, inklusion

og deltagelse i sociale fællesskaber, herunder de fællesskaber, der kan være inden for uddannelse og

beskæftigelse – alle er faktorer som kan medvirke til en stabilisering af klientens livssituation og støtte op

om behandlingsengagementet. For de fleste i rusmiddelbehandling gælder det også, at en langtrækkende

behandlingseffekt styrkes, når der prioriteres ressourcer til efterbehandling og opfølgende indsatser. Derfor

anbefales en prioritering af efterbehandlingsmæssige tiltag for at optimere en mere langvarig

behandlingseffekt – fx ved at støtte deltagelsen i selvhjælpsgrupper. International forskning viser, at

effekten af behandlingen kan fastholdes i en længere periode efter endt behandling, hvis deltagerne indgår

i et opfølgende tilbud, som har til formål at forebygge tilbagefald. En nylig dansk undersøgelse af unge i

behandling for problemer med hash har fundet, at 6 måneders opfølgende behandling med aftrappende

intensitet og en afsluttende samtale havde en positiv effekt på fastholdelsen af behandlingseffekten (25).

Psykosocial støtte til afhjælpning af sociale problemer synes også virksomt, særligt for de mest belastede

klienter.

3.4 Evidens - hvad virker ved problemer med pengespil? Der er langt mindre forskning i, hvad der virker hos unge ved behandling af problemer med pengespil end

med rusmidler. Kun få under 18 år søger behandling for problemer med pengespil (31). En litteraturoversigt

fandt, at der ved spilproblemer var bedst evidens for kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtale og

mindre evidens for andre metoder. Der er ikke evidens for positiv virkning af Minnesotas 12-trinsprogram

15

på spilproblemer. Langtidseffekten af den kognitive behandlingsform er mindre belyst, da kun meget få

studier har fulgt op på behandlingseffekten over mere end 12 måneder (32).

Brugen af forskellige typer af medicinsk behandling har også været evalueret ved problemspil, fx medicin

mod depression (33). Der er ingen studier, som klart påviser effekt af medicinsk behandling, hvis borgeren

ikke også har en lidelse, der normalt behandles med disse lægemidler. Under alle omstændigheder

anbefales det, at der sideløbende med medicinsk behandling gives psykosocial behandling (34, 35).

3.5 Hvad kan vi forvente af behandlingsindsatsen? I Grønland er det systematisk fundet, at rusmiddelproblemer er ulige fordelt i befolkningen.

Samfundsgrupper med få socioøkonomiske ressourcer udgør den største andel af misbrugere. Dette

uafhængigt af, om de er arbejdsløse, sociale klienter, under kriminalforsorg, hjemløse, børn i døgn- og

handicapinstitutioner, kvinder i krisecentre, akut henvendende til sundhedsvæsenet eller er gravide

familier med særlige behov. Der er også blandt både unge og voksne tegn på, at problemet er flyttet fra de

større byer til andre byer og bygder, samt at misbruget blandt socioøkonomisk stærke grupper bliver

mindre (36). Dette stiller ekstra krav til både forebyggelse og behandling.

En effektiv rusmiddelbehandling skal ikke kun hjælpe den unge til at stoppe med eller få kontrol over

rusmidlerne på kortere og længere sigt. Behandlingen skal også hjælpe den unge til at kunne bidrage

positivt i familien, på en uddannelse eller på arbejde og i samfundet. Problemer med rusmidler kræver

derfor ofte langvarig eller gentagen behandling, der ikke kun rettes mod rusmidlerne, men også mod den

unges mangeartede andre behov: Medicinske, psykologiske, sociale, faglige og eventuelt juridiske. Både

behandlere og unge med problemer med hash angav, at en væsentlig faktor for et positivt

behandlingsudbytte har været, at de unge lærte at erstatte deres trang til rusmidler med noget andet eller

tage strategier i brug for at undgå at blive fristet til at tage rusmidler (25). Effektiv behandling tager

udgangspunkt i hele den unges situation og skal tilpasses den unges behov (18).

3.6 Hvor mange har gavn af behandlingen? Forudsætningen for et godt behandlingsresultat er, at behandlingen gennemføres. Der er fundet betydelig

variation i andelen, som gennemfører en behandling. En del af variationen skyldes tilbuddenes karakter,

behandlingslængde etc. En metaanalyse over studierne angiver, at gennemsnitligt 70 % af unge med

hashproblemer gennemfører deres behandling. I andre undersøgelser er fundet, at 30-55 % af de unge er

stoffri ved behandlingens ophør, mens en noget større andel mindsker deres forbrug og har færre sociale

udfordringer (19, 37-39). En undersøgelse fandt ifm. den samme behandlingsmetode, at 50 % af de unge

var stoffri 9 måneder efter indskrivning i hashbehandling, hvis de havde fået belønning ved stoffrihed,

påmindelser og modtaget efterbehandling - dette mod 33 % i de øvrige behandlingsgrupper. Selvom

langtfra alle unge bliver rusmiddelfri, ses generelt nedsat forbrug af rusmidler og bedring af de unges

sociale situation, som fx bedre forhold til forældre og venner, større andel i uddannelse eller arbejde efter

behandling.

Socialstyrelsen i Danmark afprøvede og implementerede i seks kommuner tre lovende ambulante

behandlingsmodeller for unge under 18 år med rusmiddelproblemer, primært med hash. Her var fundet, at

16

40-42 % blev færdigbehandlet ved individuelle metoder og 79 % ved behandling indirekte gennem de unges

forældre (40).1

3.7 Grupper med særlige udfordringer Særlige omstændigheder kan komplicere rusmiddelproblemer hos unge. Her kræves der en særlig indsats.

Unge med samtidige rusmiddel- og adfærdsproblemer. Alle kommuner beskrev vanskeligheder ved at give

et tilbud til en lille, men ressourcekrævende gruppe af unge, der oftest er vokset op med svært

omsorgssvigt og havde været anbragt uden for hjemmet. Nogle af disse unge har ikke kunnet passe ind i fx

døgninstitutioner pga. udadreagerende adfærd og samtidigt rusmiddelbrug. For denne gruppe er

rusmidlerne kun en lille del af deres problemkompleks, og rusmidlerne bruges ofte for at få det bedre i en

tung hverdag. Det er unge, der som et fundament for rusmiddelbehandlingen, har behov for en betydeligt

bred psykosocial indsats.

Unge med psykiatrisk diagnose. Samtidig psykiatrisk diagnose gør rusmiddelbehandlingen vanskelig og

begrænser dens effekt (41, 42). Hos unge med en psykisk sygdom og et samtidigt forbrug af rusmidler

(dobbeltbelastede) bruges rusmidler ofte som en form for selvmedicinering. Samtidig vil rusmiddelbrug

ofte forværre deres sygdom. Det er for denne gruppe svært at skabe et vægtigt alternativ til rusmidlerne.

Selve behandlingsindsatsen skal foregå med små skridt ad gangen og over en lang periode, hvor den unge

vil have behov for betydelig støtte fra både rusmiddelbehandlere og det psykiatriske hjælpeapparat, da der

ofte også skal justeres i fx den medicinske behandling.

Unge i bygder og mindre byer. Unge i bygder og i mindre byer vil ikke have samme direkte adgang til

behandlingssystemet, ligesom lokale tilbud på de sociale, uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige og

rekreative områder kan være færre. Disse unge vil dog have samme mulighed for at få rådgivning og evt.

behandling som andre unge over telefonen eller internettet, mens de øvrige tilbud skal tilrettelægges ud

fra lokale muligheder. Dette kræver samarbejde og koordinering af indsatsen.

Unge på døgninstitutioner. Det rapporteres fra døgninstitutionerne, at en del af de unge har et

rusmiddelbrug og at skaffe penge til dette brug for nogle har negative konsekvenser. Mange af disse unge

er ikke umiddelbart parate til at indgå i et behandlingstilbud, men kan have gavn af et motiverende tilbud

som brobygning til relevante behandlingstilbud fx PAV (se afsnit 3.2). Institutionens pædagogiske tilgang til

rusmidler er her en meget vigtig del af indsatsen omkring rusmiddelproblemer. Institutionen vil også kunne

arbejde med belønninger ved rusmiddelfrihed. Herudover vil døgninstitutionens rolle være at hjælpe og

støtte den unge i aktiviteter, der kan fungere som positive alternativer til rusmidlerne.

Unge med kognitive vanskeligheder. Unge med indlæringsvanskeligheder eller andre kognitive

vanskeligheder kombineret med rusmiddelproblemer er en lille gruppe, men er en udfordring, fordi det kan

være svært at skabe et vægtigt alternativ til rusmidlerne. Selve behandlingsindsatsen vil ofte foregå med

små skridt ad gangen og over en lang periode, hvor den unge vil have behov for betydelig støtte fra både

rusmiddelbehandlere og psykosocial støtte.

1 De tre modeller var MST-SA (Multisystemic Therapy – Substance Abuse) (udviklet i USA – hvor de unge behandles her gennem forældrene), U-turn (Udviklet i København Kommune, direkte behandling af de unge i alderen 15-25 år) og U18 (Udviklet i Århus, direkte behandling af de unge under 18 år).

17

3.8 Resume Behandlingsbehov:

Beregningerne af behandlingsbehovet i Grønland er generelt præget af store usikkerheder, men

det er estimeret at 711-1.792 15-24 årige har et behandlingsbehov.

En betydelig mængde af Grønlands børn og unge ligger som minimum i risikozonen for rusmiddel-

eller spilproblemer.

Et behandlingsbehov hænger ikke nødvendigvist sammen med et behandlingsønske.

Rusmidler:

Hvor langvarig skal behandlingen være? De fleste vil have brug for 3 måneders behandling eller mere.

Hvor intensiv skal behandlingen være? Mere er ikke altid bedre. Behandlingseffekten øges ikke nødvendigvis med stigende behandlingsintensitet, men øges når klienternes individuelle behov matches med en behandlingsindsats, som imødekommer dem som er fleksibel i forhold til ændringer i klienternes livssituation.

Hvilken metode skal man vælge? Den mest almindelige og bedst undersøgte behandlingsform er kombination af kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtale (MI). Men andre behandlinger har også vist sig at være virkningsfulde til behandling af rusmidler. Familieorienterede metoder vinder større og større indpas.

Betydning af behandlingsalliancen. Relationen mellem klient og behandler opfattes i dag som meget vigtig for behandlingens effekt. Det stiller krav til, at behandleren både har tekniske og menneskelige kompetencer.

Familien er vigtig som støtte til den unge under og efter behandlingen, men også fx skolen, venner og andre relevante personer kan inddrages. Forældre til unge med rusmiddelproblemer har ofte selv behov for støtte.

En række indsatser kan understøtte behandlingseffekten. Det er brug af belønning, indsatser der forbedrer brobygning til relevante behandlingstilbud, brug af remindere og kontinuerlig feedback fra brugerne.

Efterbehandling, opfølgning og psykosocial støtte. Effekten af behandlingen kan fastholdes i en længere periode efter endt behandling, hvis deltagerne indgår i et opfølgende tilbud, som har det formål at forebygge tilbagefald. Psykosocial støtte til afhjælpning af sociale problemer er virksomt, specielt for de mest belastede brugere (hjælp til en stabil boligsituation, støtte og positivt samvær i sociale relationer, inklusion og deltagelse i sociale fællesskaber – også inden for uddannelse og beskæftigelse).

Hvad kan vi forvente af behandlingsindsatsen? Rusmiddelbehandling skal ikke kun hjælpe den unge til at stoppe med eller få kontrol over rusmidlerne på kortere og længere sigt. Behandlingen skal også hjælpe den unge til at kunne bidrage positivt i familien, på en uddannelse eller på arbejde og i samfundet. Problemer med rusmidler kræver derfor ofte langvarig eller gentagen behandling, der ikke kun rettes mod rusmidlerne, men også mod den unges mangeartede andre behov.

Særlige omstændigheder kan komplicere rusmiddelproblemer hos unge. Her kræves der en særlig indsats. Det er fx unge med rusmiddelproblemer og samtidige adfærdsproblemer, unge med samtidig psykiatrisk diagnose, unge i bygder og mindre byer (pga. lavere tilgængelighed), unge på døgninstitutioner og unge med kognitive vanskeligheder.

Pengespil: Evidens - hvad virker ved problemer med pengespil? En litteraturoversigt fandt, at der ved

spilproblemer var bedst evidens for kognitiv adfærdsterapi kombineret med motiverende samtale og mindre evidens for andre metoder. Der er ikke evidens for positiv virkning af Minnesotas 12-trinsprogram på spilproblemer.

18

4. Kæden af indsatser fra forebyggelse til behandling

Det er vigtigt at pointere, at vejen er lang fra den første brug af rusmidler til udvikling af et

behandlingskrævende problem – og at der kan sættes ind alle steder på vejen.

Planen ser dermed indsatserne fra forebyggelse til behandling som en sammenhængende kæde, der

omfatter:

o Generel forebyggelse

o Specifik forebyggelse

o Tilbud til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem

o Ambulant behandlingstilbud

o Dagbehandling

o Behandlingstilbud og samtidig miljøterapeutisk indsats

Herudover skal der etableres indsatser omkring:

o Tilbud til børn og unge, som er vokset op i et hjem med rusmiddel- eller spilproblemer

o Tilbud til forældre til børn med rusmiddelproblemer

Forslag til indsatser inden for den generelle og specifikke forebyggelse behandles her, mens de øvrige

indsatser behandles i kapitel 7.

4.1 Forebyggelse Målet med forebyggelsen er aktivt at nedsætte forekomst, eskalering og sværhedsgrad af rusmiddel- eller

spilproblemer.

Generel el. primær forebyggelse retter sig mod alle, mens specifik el. sekundær forebyggelse retter sig mod

gruppen i risiko for at udvikle et problem. Der er en flydende overgang fra forebyggelse til behandling (også

kaldet tertiær forebyggelse) og indsatserne bliver gradvist mere intensive og individrettede.

Et blandet udbud af indsatser kan samlet set løfte flere og imødekomme forskellige behov, idet

forebyggelsen er mest effektiv, når den matcher problemernes sværhedsgrad. Oplysningskampagner og

øget mediebevågenhed er fx mindre virkningsfuldt for gruppen, der allerede har et begyndende

rusmiddelproblem. Omvendt er individuelle samtaleforløb fx ofte urentable ved unge uden for risikozonen,

da størstedelen ikke har behov for denne intensive indsats.

4.1.1. Forebyggelse betaler sig: Den islandske model

Island har vist, at forebyggelse betaler sig. For ca. tyve år siden, havde islandske unge næsten det største

forbrug af rusmidler blandt alle europæiske unge (43). Fra 1998 til 2016 er procentdelen af 15-16 årige, der

havde været fulde inden for de sidste 30 dage, faldet fra 42 % til 7 % og andelen af unge, der nogensinde

havde røget hash, var faldet fra 17 % til 5 %. For rygning var der sket en tilsvarende udvikling (44) (Figur

5.2).

19

Figur 5.2 Udviklingen i 15-16 årige, der har været fulde de sidste 30 dage (blå), nogensinde har brugt hash (grøn)

og/eller ryger dagligt (rød) i Island fra 1998 til 2016

Omkring år 2000, var der i Island bred politisk enighed om nødvendigheden af en ny strategi på

rusmiddelområdet ift. børn og unge. Islands Universitet foretog en undersøgelse af rusmiddelkulturen på

landets skoler. Brugen af rusmidler var lavest, der hvor eleverne deltog mest i fritidsaktiviteter (3-5 gange

ugentligt) og tilbragte mest tid sammen med deres forældre – derudover hvor de oplevede mest personlig

støtte fra skolens side, og hvor de var mindst udendørs sent om aftenen (45). Youth in Iceland programmet

blev navnligt udarbejdet ud fra disse fund. Tiltagene var for det meste generelt forebyggende: Der blev

etableret oplysningskampagner og i 2007 en national forebyggelsesdag. Køb af alkohol blev forbudt indtil

20-årsalderen og det samme blev reklamering for alkohol. En stadig gældende lov forbyder børn mellem 13

og 16 at være udenfor efter kl. 22 om vinteren og efter midnat om sommeren.

Der blev desuden vedtaget love om at etablere forældreorganisationer på skoler og om at inddrage

forældrerepræsentanter i skolens beslutninger. Ydermere blev forældre tilbudt foredrag om vigtigheden af

at involvere sig i deres børns dagligdag. Den nationale forældreorganisation indførte forskellige kontrakter,

som forældre til børn i forskellige aldersgrupper kunne underskrive. De indebar bl.a. løfter om ikke at lade

ens børn holde fest uden opsyn, om ikke at købe dem alkohol og om at holde øje med deres almene

helbred. Ud over oplysning, havde den fælles aftale blandt forældrene til formål at styrke deres autoritet.

Afsætningen af midler til fritidsaktiviteter (sport, musik, dans, kunst mv.) blev ydermere markant forøget,

særligt tilskuddet til familier med lav indkomst. Derudover blev der indført nye muligheder for frivilligt og

lønnet arbejde og deltagelse i det lokale foreningsliv for børn og unge. Opprioriteringen af disse aktiviteter

fyldte meget i planen og var til dels inspireret af successer fra det amerikanske Project Self-Discovery (46-

48).

Sidst, men ikke mindst, blev der med Youth in Iceland sat fokus på evalueringer og evidensbaseret praksis.

Islandske skoleelever udfylder et spørgeskema årligt, og de friske data giver mulighed for at monitorere

løbende, hvad der virker. Island præsenterede de foreløbige resultater i år 2006 på en international

konference. Programmets succes inspirerede her interessenter fra andre europæiske lande til at

implementere Den islandske model under betegnelsen Youth in Europe (49).

20

4.2 Generelle forebyggelsesindsatser Det er vist, at effektive forebyggende indsatser i reglen foregår løbende over flere år, mens kortvarige

forebyggelsesindsatser, der startes som reaktion på et konkret problem, oftest ikke har en længerevarende

effekt. I følgende afsnit, beskrives først og fremmest de nuværende nationale forebyggelsesindsatser. Disse

ses som kernen i de samlede indsatser og som minimumsindsatser. Generelt bør de nuværende

forebyggelsesindsatser i ”Forslag til national indsatsplan mod hash” og ”Handleplan for alkoholområdet

2013-2019” og indsatserne under Inuuneritta fortsætte (50-52). Herudover blev der ifm. vores interviews

afdækket mange lokale tiltag, som kunne være relevante at udbrede nationalt.

4.2.1 Generel forebyggelse indenfor rusmiddelområdet

Forebyggelse under graviditeten og de første leveår. Det ultimativt største forebyggelsespotentiale findes

ved at forstærke den tidlige indsats over for gravide familier, specielt indsatsen fra graviditetens start til

barnet er 2-3 år, på grund af den tætte relation mellem rusmiddelproblemer og opvækst med rusmidler

samt det omsorgssvigt, der ofte følger i kølvandet. Børn er født med en parathed til at danne relationer,

men har brug for støtte til at lære at forvalte deres emotioner og til at udvikle sig socialt.

Når man løfter alle, løfter man også de svageste. MANU-programmet er et forældreuddannelsesprogram

og en vigtig forebyggende indsat for alle gravide og småbørnsforældre. Det skal løfte forældres muligheder

for at blive gode forældre og skal skabe sociale fællesskaber mellem gravide familier. Programmet er i sin

vorden og om det når ud til de svagest stillede forældre, må tiden vise.

Forebyggelse i vuggestue- og børnehavealderen. I denne aldersgruppe, skal der satses på styrkelse af det

sociale netværk mellem børnene, forebyggelse af mobning med Kammagitaa (53) og på skoleparathed. Her

er kernen et fortsat fokus på at bekæmpe mobning og social udstødelse samt en videreførelse og styrkelse

af indsatser omkring at hjælpe børn til at blive alderssvarende udviklet inden skolestart.

Forebyggelse i skolealderen. Denne skal sikre, at barnets faglige, følelsesmæssige og sociale udvikling

styrkes, og at mobning og social udstødelse bekæmpes. Det foreslås fortsat at styrke de eksisterende

nationale indsatser: Indsatsen mod mobning gennem Kammagitaa og udviklingen af børns robusthed

gennem Thinkinuk (Robusthedsprojektet) (54). At være robust indebærer at kunne mærke sine følelser, at

kende sine begrænsninger, at kunne tænke før man handler, at kunne være empatisk og dermed forsøge at

forstå, hvordan andre har det i situationen. Derudover forslås nye indsatser til mellem- og ældstetrinnet (se

afsnit 4.3.1). Under den generelle forebyggelse hører fx også at gøre det enkelt og billigt at deltage i

fritidsaktiviteter, samt at styrke samarbejdet mellem skole og hjem og at inddrage forældrene i

forebyggelsesindsatser fx omkring alkoholdebut.

På uddannelsesområdet. Den generelle forebyggelse omkring rusmidler omfatter her navnlig indsatser, der

øger de studerendes ansvar over for at passe på hinanden og på at undgå skadevirkninger ved

rusmiddelindtag. Også for denne gruppe er fritidsaktiviteter og øget mulighed for rusmiddelfrie sociale

aktiviteter en del af indsatsen.

Rusmiddel- og spilpolitikker. Kun alkoholpolitik er et lovkrav, men idrætsforeninger, skoler, arbejdspladser

og alle institutioner for børn og unge, herunder ungdomsklubber, bør have en rusmiddel- og spilpolitik. En

politik, der er kendt af alle og som giver direkte og konkrete anvisninger og indeholde et beredskabsnotat.

Nøglepersoner i disse institutioner og lærerstuderende skal have kompetencer til at tage samtaler om

rusmidler.

21

4.2.1 Generel forebyggelse inden for spilområdet

Der er i dag ingen forebyggelsesindsatser på spilområdet. Der er behov for fx strukturelle indsatser, såsom

at opdatere regelsæt, der kan beskytte børn og unge mod pengespil, kampagner om risiko ved onlinespil

men også lavpraktiske forebyggende indsatser, som fx i matematikundervisningen at bruge øvelser omkring

chancer ved lodtrækning og gevinstchancer ved spil.

4.3 Specifikke forebyggelsesindsatser 4.3.1 Specifik forebyggelse inden for rusmiddelområdet

Forebyggelsen er tænkt ud fra behov i forskellige aldersgrupper og i forskellige arenaer fx daginstitutioner

og skoler. Det er således udgangspunktet at indsatsen skal kunne fungere både i større byer, mindre byer

og bygder, men også skal tilpasses behov og muligheder de enkelte steder.

Forebyggelse under graviditeten og de første leveår. Forældre, der har været udsat for gentagent

omsorgsvigt tidligt i deres liv, der har et stort rusmiddelforbrug eller - som det ofte ses i Tidlig Indsats

programmet – har begge dele, magter trods gode intentioner ikke altid at være ”gode nok forældre”.

Rusmidler er en del af den sociale arv (5). For at bekæmpe social nedarv af rusmiddelproblemer, må en

styrkelse af forældrenes omsorgsevne opprioriteres i Tidlig Indsats programmet for fremtiden. Her er det

springende punkt at sikre, at alle børn får den støtte og det samvær fra deres omsorgsgivere, der bedst

understøtter deres videre udvikling.

Forebyggelse i skolealderen. De specifikke forebyggelsesindsatser forventes at foregå i skolerne på

mellem- og ældstetrinnet samt på efterskoler og gymnasier, som en del af undervisningen. I disse indsatser

bør forældrene så vidt muligt inddrages. Samtaler om rusmidler kan dog også tages op i andre

sammenhænge, hvor de unge er, fx i ungdomsklubber og sportsforeninger. Nedenstående betragtes som et

minimumsforslag til, hvilke materialer til undervisning omkring rusmidler, som forventes udarbejdet

nationalt. Herudover kan der være andre fx kommunalt valgte indsatser, der prioriteres lokalt.

Til mellemtrinnet – Undervisningsmateriale: Rusmidler og fester. Børns hjerner er ikke færdigudviklede.

Ud fra et sundheds- og udviklingsperspektiv bør en evt. rusmiddeldebut derfor udsættes længst muligt.

Man ved, at brugen af rusmidler for de fleste unge starter med tobaksrygning, mens alkoholdebuten ligger

ca. 1 års tid senere (55). Hash er mindre udbredt og brugen starter som for alkohol ofte ved fester. En vigtig

forebyggelsesindsats er derfor, at klassens forældre og institutionens forældrebestyrelse laver fælles

retningslinjer for brug af alkohol til klassefester og etablerer nultolerance for brug af hash. Også

hensigtsmæssig kommunikation om rusmidler, fordringer om at passe på hinanden og afklaring af egne

værdier i forhold til rusmidler er vigtige undervisningselementer. Undervisning i form af klassedialoger ved

begyndende problemer.

Til ældstetrinnet - Undervisningsmateriale til et forløb om rusmidler. Der bør udarbejdes opdateret

materiale til skoler, der ønsker at lave et undervisningsforløb om rusmidler. Undervisningsmaterialet kan fx

tage temaer op som flertalsmisforståelser, vold og rusmidler og hvorfor bruger du rusmidler fx ud fra

Projekt PAS (56) (se afsnit 2.1). Flertalsmisforståelse er den fejlagtige opfattelse af, at alle andre unge har

prøvet mere end man selv har. Også hensigtsmæssig kommunikation om rusmidler, fordringer om at passe

på hinanden og afklaring af egne værdier i forhold til rusmidler er vigtige elementer. Disse forløb kan også

22

køres i fx døgninstitutioner og på højskoler eventuelt som en start på andre indsatser. Undervisning i form

af klassedialoger ved begyndende problemer.

4.3.2 Specifik forebyggelse inden for spilområdet

En meget relevant specifik forebyggelsesindsats er indsatser i sportsklubber, da der både i udlandet og i

Grønland er fundet sammenhæng med pengespil og sport, som accentueres af den stigende e-sport.

4.4 Resume Forebyggelse betaler sig inspiration fra den islandske model.

Generel forebyggelse – for alle børn og unge:

o Forskelligartede, gode, billige og lettilgængelige fritidsaktiviteter.

o Krav om rusmiddel– og spilpolitik på skoler, arbejdspladser og institutioner, der arbejder

med børn og unge. Den skal indeholde beredskabsnotater. Uddannelse i samtale om

rusmidler til lærere og for lærerstuderende.

o Opdaterede regelsæt på spilområdet.

o Kammagitaa og Thinkinuk/Robusthedsprojektet er hjørnesten, der skal fortsætte.

o Graviditet og småbørn: MANU-projektet fortsættes samt fokus på skoleparathed..

o Skolealderen: Gode, billige og lettilgængelige fritidsaktiviteter. Styrkelse af undervisningen

om rusmidler, fx forældrestøtte til retningslinjer for brug af alkohol til klassefester og for

nultolerance for brug af hash, undervisning i at passe på hinanden og afklaring af værdier.

For ældstetrinnet foreslås nyt undervisningsmateriale fx Projekt PAS.

o Uddannelserne: Undervisning i at passe på hinanden og afklaring af værdier.

Specifik forebyggelse – for børn og unge med særlig risiko:

o Generelt: Fokus på spil i idrætsforeningerne.

o Graviditet og småbørn: Tidlig Indsats programmet foreslås ændret til at omfatte screening

for og støtte af forældreevnen.

o I skolealderen og for uddannelsessøgende – som ovenfor samt klassedialoger.

o Rådgivningstelefon (se kapitel 5).

23

5. Behandlingstilbuddet

Forældre og familie kan være vigtige støtter når børn og unge har et rusmiddel eller spilproblem.

Inddragelse af disse er derfor vigtig. Se afsnit 3.2.5, 3.3.1 og 3.5. Det skal dog altid ske med den unges viden

og accept og under hensyn til, at unge over 15 år har ret til ikke at få involveret forældrene i et anonymt

samtaleforløb. Ved henvisning til egentlig behandling bør forældrene altid være involveret og deres accept

er nødvendig for unge under 18 år.

Behandlingstilbuddet bygger videre på de forebyggende indsatser (se kapitel 4) og bør bestå dels af

indsatser til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem og dels et tilbud om egentlig

behandling. Behandlingsindsatsen er som for anden sundhedsbehandling foreslået organiseret ud fra en

stepped care model (en trinvis model), hvor behandlingen altid gives så tæt på borgerens hjem som muligt.

Den trinvise model bygger på:

1) at behandlingstilbuddet planlægges individuelt ud fra problemet, forventninger, ressourcer og

behandlingsmuligheder.

2) at behandlingstilbuddet er i overensstemmelse med den aktuelle forskningsbaserede viden på området.

3) at den anbefalede behandling er den mindst indgribende, der kan forventes at være virkningsfuld.

5.1 Indsatser til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem Indsatser til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem er tænkt som en glidende overgang til

den egentlige behandlingsindsats. Det er for unge ofte er et stort skridt selv at henvende sig i et

behandlingstilbud. Det kan skyldes, at den unge ikke ser rusmiddelproblemet som vedkommendes største

problem eller fordi den unge ikke kan anerkende tanken, at problemet er blevet så stort og uhåndterligt, at

den unge ikke selv kan løse det. Indsatsen skal være med til at sikre, at den unge oplever, at det er let at få

hjælp.

5.1.2 Rådgivningstelefon Der bør udbydes en rådgivningstelefon omkring rusmiddelproblemer bemandet med personale, som har

uddannelse i at tale med børn og unge og som har viden om rusmidler. Dette kan organiseres ved, at

rådgivningstelefonen bliver varetaget af rusmiddelbehandlere mellem kl. 9-15, og at den bliver en del af

børnetelefonen i aftentiden fra kl. 18-22, onsdag til fredag. Børnetelefonen skal i givet fald udvides.

5.1.3 Indsats i skolernes ældstetrin, efterskoler, gymnasier og Majoriaq

For at sikre let tilgængelighed, skal tilbuddene etableres der, hvor de unge er, dvs. navnlig på skoler og

andre uddannelsesinstitutioner. Nedenstående tilbud, hvor behandlere er fysisk tilstede på skolerne, er

tænkt til 9.-10 klasser i folkeskolen, efterskoler, gymnasier og Majoriaq. De skal foregå løbende i byer med

et behandlingscenter og intensivt på 14 dage i øvrige byer. For skoler i bygder, må indsatsen tilpasses efter

de lokale ressourcer, muligheder og behov. Tilbuddene bør bestå af flere sammenhængende indsatser:

a) Anonyme individuelle samtaler på uddannelsesinstitutioner

Et tilbud om individuelle samtaler med en rusmiddelbehandler kan udbydes ved henvendelse fra den unge

selv eller en lærer. Tilbuddet er til 9.-10 klasse i folkeskolen, gymnasier, efterskoler og Majoriaq i byer med

et behandlingscenter. En behandler kommer på en fast ugedag til skolen i en hel dag og står til rådighed for

24

samtaler og samvær med eleverne samt undervisning af både elever og lærere. Dette varetages i et

samarbejde mellem behandlingsinstitution og skolerepræsentanter, fx klasselærere, der uddannes i

indsatsen. Under samtaletilbuddet kan den unge gives op til 10 anonyme samtaler om rusmidler og

relaterede problemer. Da unge med et rusmiddelproblem også ofte har faglige vanskeligheder og/eller

mange forsømmelser på grund af rusmiddelproblemet, skal skolen kunne kræve, at den unge deltager i

samtaler med behandleren. Da mange unge med rusmiddelproblemer også har problemer, der kræver

socialfaglig ekspertise, bør skolens socialrådgiver eller en socialrådgiver udefra stå til rådighed helst samme

dag. Unge i øvrige byer og i bygder kan modtage et tilsvarende samtaletilbud over telefon eller internettet.

b) Samtalegrupper på skolerne På skoler eller institutioner, hvor problemet omfatter flere unge, kan

behandleren i stedet for at afholde individuelle samtaler etablere samtalegrupper for unge med

rusmiddelproblemer. Disse grupper oprettes ved behov og bør have løbende indsupplering.

c) Undervisning af lærere Rådgivningslærere osv. undervises i samtaleforløbet, men derudover kan der

tilbydes undervisning for lærere fx om rusmidler, om samtaler om rusmidler og om behandlingstilbuddet.

d) Undervisning af elever fx i form af en klassedialog om rusmidler. En klassedialog er et tilbud til klasser,

hvor der kan være problemer med rusmidler. Dialogen i klassen handler bl.a. om, hvad de andre i klassen

og andre hjælpere kan gøre, hvis de opfatter, at en af deres kammerater er ved at udvikle eller har et

problem med rusmidler.

e) Forældresamtaler Skolens samarbejde med forældre omkring den unges problemer er en naturlig og

meget vigtig del af indsatsen fra skolens side. Hvis forældrene selv har problemer med rusmidler, er dette

ekstra vigtigt. Forældrene skal indgå i samtale med lærer/rådgivningslærer om deres rolle og informeres

om de tilbud, der er i behandlingsinstitutionen til forældre til unge, der bruger rusmidler.

5.2 Behandlingsindsatser Behandlingstilbud ligger i naturlig forlængelse af indsatsen på uddannelsesinstitutionerne.

a) Væk fra stofferne før tilbud (afrusning). Den unge skal være klar til behandling, før denne kan startes.

Nogle unge specielt ved hashproblemer har behov for at komme helt væk fra rusmidlerne i en periode før

de er klar til at modtage behandling. Det er ikke en del af selve behandlingen, men er et kommunalt ansvar.

Et behandlingstilbud gives i umiddelbar forlængelse heraf.

b) Socialfaglig undersøgelse. Når der henvises til behandling, skal der samtidigt i kommunalt regi ske en

socialfaglig undersøgelse af den unges tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet, boligforhold,

fritidsaktiviteter samt forholdet til forældre og andre nære relationer.

c) Den åbne anonyme rådgivning på behandlingscentrene. Den anonyme rådgivning skal være åben i

behandlingscentrene kl. 9-15 på hverdage, hvor behandlere skal kunne besvare henvendelser fra unge,

forældre, arbejdsgivere og fagpersoner inden for social-, sundheds- og uddannelsesområdet mv.

d) Kortere anonyme rådgivningsforløb på behandlingscentrene. Disse skal udgøre et samtaletilbud til

unge, der har et rusmiddelproblem, men som endnu ikke er klar til at gå i behandling. Der kan gives op til

25

10 anonyme samtaler til de unge – alene eller med forældre eller venner, hvis det er ønsket. Også forældre

til rusmiddelbrugende unge kan tilbydes et anonymt samtaleforløb af kortere varighed. Rådgivningen skal i

byer og bygder uden behandlingscentre kunne ydes over telefon eller internet.

e) Ambulant behandling. Den ambulante behandling består af et samtaleforløb 1-5 gange ugentligt i 4

måneder. Samtalerne forventes i starten at være individuelle, men senere i forløbet, kan behandlingen evt.

foregå i grupper. Det ambulante behandlingstilbud skal have en opfølgning på 6 måneder, hvor kontakten

til den unge langsomt trappes ned. Et tilbud til børn og unge i mindre byer og bygder skal etableres som

kortere behandlingstiltag lokalet med et internet baseret før- og eftertilbud

f) Ungegrupper og fællesseancer. For at styrke opbygning af alternativer til rusmidlerne tilbydes i

behandlingsinstitutionen fællesseancer med samvær med andre unge med fx fælles madlavning og

aktiviteter hver 14. dag. Kommunen bør evt. i samarbejde med NGO’er el. lign. etablere fælles aktivitet fx

motions- eller sportsaktiviteter. Unge i behandling tilskyndes til at lave egne ungegrupper der mødes til

fællesaktiviteter.

g) Dagbehandling. Dagbehandlingstilbuddet, hvor de unge typisk møder mandag til fredag og deltager i et

fast halv- eller heldagsskema, forventes udarbejdet i byer med et behandlingscenter i samarbejde med de

enkelte kommuner eller evt. Majoriaq-centrene. Ønsket er, at kunne yde en struktureret behandling og

socialfaglig indsats, oftest i gruppe samtidig med at afslutte folkeskolen. Behandlingscentret byder til

tilbuddet ind med 1 times daglig gruppebehandling og evt. individuelle samtaler. Ud over

rusmiddelbehandlingen, laves forskellige aktiviteter med pædagogisk/socialt sigte og evt. undervisning.

5.2.1 Andre elementer i behandlingsindsatsen

a) Brug af belønning. Belønningen gives for rusmiddelfrihed. Det skal derfor være muligt at lave en

hurtigtest af urin for hash og/eller en test af udåndingsluften for alkohol. Brug af belønning aftales ved

behandlingsstart med den unge og for mindreårige også med værge. I behandlingen gives belønning som

penge startende med et mindre beløb som øges med længden af rusmiddelfrihed. Hvis den unge bor på en

døgninstitution eller tilsvarende, kan supplerende belønning gives som et gode, fx computertid eller ekstra

fritid.

b) Brug af påmindelser om aftaler ønskes brugt som SMS eller opringning dagen før en behandlingsaftale.

c) Opfølgning efter behandling: Understøttende opfølgning tilbydes i et 6 måneders forløb som samtaler

med den unge og evt. pårørende. Intensitet aftrappes over tid.

5.3 Andre tilbud under behandlingscentrene Ungegruppen. På behandlingscentre eller i familiecentret tilskyndes unge i behandling og i

opfølgningsforløb at danne en gruppe, hvor de mødes ugentligt og støtter hinanden.

Pårørendetilbud. Pårørende til unge med rusmiddelproblemer tilbydes et forløb uafhængigt af, om den

unge er i behandling. Det er et gruppetilbud en enkelt gang hver uge over 6 gange. Grupperne opfordres til

efter endt forløb at fortsætte møderne. Pårørendeforløb kan også udbydes fra lokale familiecentre efter

undervisning i konceptet.

26

Tilbud til børn hvis forældre har eller har haft et rusmiddelproblem. På alle behandlingscentre oprettes

der grupper for børn og unge opvokset med rusmidler - dels en gruppe for de ca. 8-12 årige, en

teenagegruppe og en ungegruppe i op til alderen ca. 25 år. Den unge visiteres til at indgå i grupperne.

Konceptet er styrede samtaler og information om, hvad rusmidler gør ved brugeren samt betydningen for

omgivelserne med vægt på betydningen for børn og unge. Grupperne forventes at mødes eftermiddag og

aften og kan også indeholde fællesaktiviteter ud over samtalerne. Forløbene kan fx også gives på

familiecentre eller uddannelsesinstitutioner efter uddannelse i konceptet.

5.4 Tilbud til specielle grupper med rusmiddelproblemer Se afsnit 3.7 for en generel beskrivelse.

Unge på døgninstitutioner. For denne gruppe er institutionens pædagogiske tilgang til rusmidler en meget

vigtig del af indsatsen. Tilgangen skal understøtte den tilgang til rusmidler, som introduceres i

behandlingsarbejdet og skal arbejde med motivation og brobygning til behandlingstilbuddet, fx med

metoden Prøv Andre Veje (PAV). Institutionen vil også, fx kunne arbejde med belønning ved

rusmiddelfrihed. Omkring selve behandlingstilbuddet gives unge på døgninstitutioner samme

behandlingstilbud som andre unge.

Unge med en psykiatrisk lidelse. Behandlingen af unge med en psykisk sygdom og et samtidigt forbrug af

rusmidler skal varetages i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet. Behandlingstilbuddet er overordnet det

samme som for andre unge, omend med større vægt på støttende samtaler. Selve behandlingen vil ofte

være langvarig og den unge vil have behov for betydelig støtte fra både rusmiddelbehandlere og det

psykiatriske hjælpeapparat, da der også kan være tale om ændring af fx den medicinske behandling.

Unge i mindre byer. Unge i mindre byer vil have samme mulighed for at få rådgivning som andre unge over

telefonen eller internettet. Ved behov for behandling gives som udgangspunkt samme behandling som på

behandlingscentrene, men over nettet kombineres denne med kortvarige intensive forløb med daglige

behandlinger lokalt i perioder. Erfaring fra sundhedsvæsenet omkring telepsykiatri er, at der ved

behandling over nettet er brug for en lokal tovholder. Det foreslås derfor, at der i forbindelse med opstart

af behandlingen udpeges en lokal ankerperson fra det kommunale system og fra sundhedsvæsenet. Disse

skal understøtte fremmøde til behandlingsmøderne. De vil også stå for undersøgelse af urin og/eller

udåndingsluft og varetage belønninger efter aftale med behandleren. Nogle unge med mere vidtgående

vanskeligheder pga. rusmidlerne eller deres øvrige situation vil have gavn af ophold hos en professionel

plejefamilie eller en anden indsats, så de kan behandles på et behandlingscenter evt. som dagbehandling.

Unge opvokset med omsorgssvigt, rusmiddelproblemer og samtidige adfærdsproblemer. Dette er en lille,

men ressourcekrævende gruppe af unge. Nogle af disse unge har også udadreagerende adfærd og har fx

ikke kunnet passe ind i en døgninstitution pga. dette. For denne gruppe er rusmidlerne kun en meget lille

del af deres problemkompleks og rusmidlerne bruges ofte for at lette en tung hverdag. Indsatsen vil kræve

et tætmasket pædagogisk tilbud, der realistisk set kun ville kunne gives under døgnophold. Oprettelse af

døgninstitutioner for denne gruppe vil kræve afklaring af gruppens størrelse, alders- og

kønssammensætning samt uddannelsesmæssige ståsted i nært samarbejde mellem kommunerne og

Selvstyret for at kunne vurdere behovet og implementere en indsats for gruppen.

27

5.5 Problemer med pengespil Grundlæggende er de metoder der bruges ved behandling af ludomani de samme som for rusmidler, men

metoderne bruges lidt anderledes. Da der kun forventes at komme få helt unge i behandling for problemer

med spil foreslås det, at det nuværende tilbud under Allorfik udvides til at dække borgere under 18 år, der

måtte have et behandlingsbehov. Det nuværende tilbud ønskes på sigt suppleret med et online tilbud eller

et kortere behandlingsforløb understøttet af et internetforløb før og efter behandlingsforløbet.

5.6 Resume

Indsatser til børn og unge, der er ved at udvikle et rusmiddelproblem:

o Øget telefonrådgivning i samarbejde med børne- og ungetelefonen

o Tilstedeværelse af behandlere på skoler og uddannelsesinstitutioner. Der kan tilbyde:

Anonyme individuelle samtaler evt. som samtalegrupper, undervisning af lærere og klasser

og forældresamtaler.

Behandlingsindsatser:

o Væk fra stofferne før tilbud – kan være et behov for nogle unge.

o Socialfaglig undersøgelse – om fx tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet,

boligforhold, fritidsaktiviteter samt forholdet til forældre og andre nære relationer.

o Åben anonym rådgivning på behandlingscentrene – også telefonisk i dagtimerne.

o Kortere anonyme rådgivningsforløb på behandlingscentrene – samtaletilbud med op til 10

anonyme samtaler med den unge og evt. forældre, ved fremmøde, over telefon og

internet.

o Ambulant behandling - samtaleforløb 1-5 gange ugentligt i 4 måneder, startende som

individuelle samtaler senere også i grupper. Den unge følges i 6 måneder efter

behandlingsforløbet.

o Fællesseancer med samvær med andre unge med fx fælles madlavning og aktiviteter hver

14. dag. Kommunen bør evt. i samarbejde med NGO’er el. lign. etablere andre fælles

aktivitet fx motions- eller sportsaktiviteter.

o Dagbehandling – for unge med behov for uddannelse. Ønsket er, at kunne yde en

struktureret behandling og socialfaglig indsats, oftest i gruppe samtidig med mulighed for

at afslutte folkeskolen.

Andre elementer i behandlingsindsatsen

o Brug af belønning ved rusmiddelfrihed

o Brug af påmindelser om aftaler

o Opfølgning efter behandling

Andre tilbud under behandlingen:

o Ungegruppen – de unges egen gruppe

o Pårørendetilbud – til pårørende til unge med rusmiddelproblemer. Et gruppetilbud

ugentligt kørende over 6 gange.

o Tilbud til børn hvis forældre har eller har haft et rusmiddelproblem - På alle

behandlingscentre oprettes der grupper for børn og unge opvokset med rusmidler, opdelt

på alder.

Tilbud til specielle grupper med rusmiddelproblemer:

28

o Unge på døgninstitutioner - pædagogikken skal understøtte den tilgang til rusmidler, som

introduceres i behandlingsarbejdet, motivere og skabe brobygning fx med metoden PAV.

Behandlingstilbuddet er det samme.

o Unge med en psykiatrisk lidelse - Behandlingen skal varetages i tæt samarbejde med

sundhedsvæsenet. Behandlingstilbuddet er overordnet det samme men med højere vægt på

støttende samtaler.

o Unge i mindre byer uden direkte adgang til behandlingscenter – gives samme mulighed for

rådgivning som andre unge over telefonen eller internettet. Behandling gives som

udgangspunkt som på behandlingscentrene, men over nettet kombineret med kortvarige

intensive forløb med daglige behandlinger lokalt i perioder. Ved behandling over nettet er der

behov for en lokal tovholder.

o Unge opvokset med omsorgssvigt, rusmiddelproblemer og samtidige adfærdsproblemer. En

lille, men ressourcekrævende gruppe af unge, der er vokset op med omsorgssvigt og ofte har

været anbragt uden for hjemmet. Indsatsen vil kræve et tætmasket pædagogisk tilbud, der

realistisk set kun ville kunne gives under døgnophold.

Problemer med pengespil

o Tilbuddet til unge skal være som for voksne borgere

o Det nuværende tilbud ønskes suppleret med et online tilbud eller et kortere

behandlingsforløb understøttet af et internetforløb før og efter behandlingsforløbet.

29

6. Metode, udbud, henvisning og visitation til behandling

I dag ses afhængighedsproblemer i stigende grad som et hele med en fælles kerneproblematik. Dette

betyder, at behandling i samme regi giver mening. Spilproblemer kræver dog en lidt anderledes

behandlingsindsats, som også bygger på at ændre den kognitive forvrængning eller magiske tænkning, som

mange med spilproblemer har.

6.1 Behandlingsmetode ved behandling af problemer med rusmidler og spil Ud fra evidensen (se kapitel 3) planlægges, at den grundlæggende metode for rusmiddelbehandlingen af

unge bliver motiverende samtale kombineret med kognitiv adfærdsterapi. Disse metoder er videnskabeligt

veddokumenterede og har vist sig som værende virkningsfulde ved behandling af disse problemer.

Samtidigt kan grundbegreberne i disse behandlinger tilegnes hurtigt hos professionelle med en

grundfaglighed, og de kan læres på lokale kurser. Der udbydes allerede uddannelser inden for disse

metoder, da metoderne er i brug i voksenbehandlingen. Vigtigt er det også at nævne, at kognitiv terapi er

en meget fleksibel terapiform, som kan kombineres med mange andre metoder fx mindfulness, systemiske

og familieorienterede metoder. På sigt ønskes det, at alle behandlere får en psykoterapeutisk

efteruddannelse i familieterapi.

6.2 Behandlingssteder Det vil altid være målet, at behandlingen foregår så tæt på den unges bopæl som muligt. Dels giver det

bedre muligheder for samarbejde med forældre og netværk, men også for at varetage den unges øvrige

behov for fx arbejde eller uddannelse. Ved at etablere behandlingscentre i hver af de 5 kommuners største

by vil centrene dække 60,5 % af unge i aldersgruppen 15-25 år (9), de store uddannelsesbyer og de fleste

byer med døgninstitutioner for børn og unge. I denne plan er i de økonomiske beregninger forudsat at

behandlingstilbuddet til unge bliver en del af Allorfik, der i forvejen har eller planlægger behandlingscentre

i alle kommunernes største by. Det vil have både ressourcemæssige og praktiske fordele og vil fx gøre det

enklere og billigere at etablere et tilbud og vil gøre det samlede behandlingssystem af problemer med

rusmidler og spil mere robust. Behandlingen i mindre byer og bygder forventes til dels at at udgå fra

centrene og til dels blive varetaget af eksterne udbydere som det sker i dag på voksenområdet.

6.3 Henvisning og visitation Det skal være let for den unge og deres familie at komme i kontakt med behandlingsinstitutionen. Her er

den åbne rådgivning vigtig for at skabe en enkel og lettilgængelig indgangsport til rådgivning og til

behandling ved behov. Det forventes, at de fleste unge eller deres familie de steder, hvor der er en

behandlingsinstitution, selv vil bestille tid eller vil møde i den åbne rådgivning eller vil få hjælp til dette i

deres netværk. De sociale myndigheder eller institutioner med aftale med behandlingsinstitutionen

omkring dette vil også kunne henvise den unge direkte. Unge der ikke er bor på et bosted med en

behandlingsinstitution eller som er bosat på en social institution, kan henvende sig direkte til den åbne

rådgivning, men ved behov for egentlig behandling, må visitationen ske gennem de kommunale

myndigheder, der opfattes som en hovedhjørnesten i den del af indsatsen, som skal skabe alternativer til

rusmidler.

30

Opstart af behandling for unge under 18 år kræver skriftlig accept fra forældre/værge, hvilket er

behandlingsinstitutionens ansvar at indhente. Hvis forældre/værge ikke ønsker at give accept, overdrages

sagen til de sociale myndigheder i bopælskommunen. Det anbefales, at visitation på voksenområdet sker

centralt i behandlingssystemet.

6.4 Resume

Da afhængighed har en fælles kerneproblematik, og da mange blander forbrug af forskellige

rusmidler, planlægges behandlingen for rusmidler og spil at tilbydes med generelt samme

behandlingsmetoder og under samme tag.

Der planlægges behandlingscentre i kommunernes største byer og at behandlingen af unge og

voksne integreres med de eksisterende Allorfik-centre, da det giver praktiske fordele og kræver

færre ressourcer til etablering af tilbuddet. Behandlingen i mindre byer og bygder forventes til dels

at at udgå fra centrene og til dels blive varetaget af eksterne udbydere som det sker i dag på

voksenområdet.

Behandlingsmetoden planlægges som udgangspunkt at være motiverende samtale og kognitiv

adfærdsterapi, da denne terapiform kan kombineres med andre metoder.

Henvisning og visitation til tilbud. Det i kapitel 5 skitserede tilbud giver mulighed for opsøgende

virksomhed og en anonym indgang til behandlingssystemet gennem tilbud om rådgivning. Egentlig

behandling kræver at personen kan identificeres og evt. tilladelse fra forældre/værge.

31

7. Øvrige indsatser og brobygning til behandling

Som beskrevet i afsnit 3.25 og 3.3.1 er inddragelse af familien særlig vigtig, men når de unge er kommet til

behov for egentlig behandling, så vil den unges familie ofte ikke kunne magte opgaven og har ofte selv brug

for støtte. Herudover stiller lovgivningen allerede klare krav til forældrenes indsats. I dette kapitel beskrives

derfor primært den støtte, der skal hentes udenfor familiens rammer.

At skulle slippe rusmidlerne kræver, at den unge kan se attraktive alternativer. Livet leves primært uden for

behandlingen. Rusmiddelbehandling kan derfor ikke stå alene. Sagt på en anden måde: Der kan kun skrues

ned for rusmidlerne, hvis der samtidigt skrues op for det gode liv.

Det bedste program tilbyder en kombination af behandling og andre tilbud, der møder den unges behov for

en indsats der kan binde over mod det nye rusmiddelfrie liv og som kan der øger den unges trivsel,

livskvalitet og egenomsorg samt den unges tilhørsforhold til andre unge uden for rusmiddelmiljøet.

At etablere disse andre tilbud er i høj grad et kommunalt ansvar, men også sundhedsvæsenet og politiet/

retsvæsenet må bidrage. Det er specielt indsatser inden for områderne uddannelse/opkvalificering,

beskæftigelse/arbejdsmarkedet, meningsfulde fritidstilbud, sundhedsbetjening, social service og eventuelt

retsvæsen/kriminalforsorgen, der kan understøtte den unge (Figur 7.1).

Figur 7.1 Det bedste program tilbyder en kombination af behandling og andre tilbud, der møder den unges behov

(efter ref. 57)

Nedenstående forslag til indsatser er baseret på fx NIDA’s anbefalinger (57) og på interviewundersøgelsen

(se kapitel 2).

Vurdering, case management, behandling og

opfølgning

Arbejds-markedet

Sundheds-

betjening

Uddannelse og opkvalificering

Fritidstilbud

Retsvæsen og kriminalforsorg

Myndigheds-området og

social service

32

7.1.1. Uddannelse, opkvalificering og indtræden på arbejdsmarkedet. Mange, der behandles for

rusmiddelproblemer, har hverken arbejde eller uddannelse (4, 5). Det gælder ikke mindst familier i Tidlig

Indsats (58). For unge vil det at være under uddannelse eller i arbejde ofte være en beskyttende faktor mod

at udvikle eller få tilbagefald til rusmiddelproblemer. Deltagelse i fællesskaber med konstruktive formål,

opbygger selvværd gennem at mestre arbejds- eller skoleopgaver og forbedrer den unges levestandard

med det samme eller på sigt gennem at få en uddannelse. Et mål er derfor, at alle unge får tilknytning til

uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet under behandlingen. Relevante indsatser spænder fra hjælp til

at færdiggøre folkeskolen, komme i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Uddannelsesindsatser,

revaliderings- og arbejdsformidlende instanser og ikke mindst vejledning er her vigtige for at bygge bro

mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet. Folkeskolen og Majoriaq har meget vigtige roller her.

De fleste informanter pegede på dette område som essentielt for en virkningsfuld behandling, men også på

ønske om: Bedre materialer, kvalitetssikring af pædagogikken, bedring af det faglige udbytte, bedre

indsatser mod frafald og flere gode rollemodeller.

7.1.2. Fritidstilbud Fritidsaktiviteter kan udgøre attraktive alternativer til rusmidler og danner bl.a. ramme

om socialt samvær, oplevelser af mestring, kreativ udfoldelse og afbræk fra hverdagen. Som det blev

påpeget i Naalakkersuisuts svarnotat til nærværende forslag, er det vigtigt at sørge for, at evt. fritidstilbud

er alderssvarende og relevante (2). Målgruppen kan med fordel inddrages. Som en informant påpegede,

kan unge kan være interesserede i andet end sport og musik. Informanter fra samtlige kommuner angav, at

de allerede vægtede at udvide børn og unges fritidsmuligheder med flere tilbud og bedre inventar.

Eksempler var uddeling af gratis idrætstøj og at arrangere aktiviteter for familier omkring lønudbetaling.

7.1.3. Social service og myndighedsområdet. For mange unge vil der være behov for indsatser fra

myndighedsområdet og andre sociale indsatser. Flere informanter nævnte dårlige hjemlige forhold og i

meget høj grad boligproblemer som en alvorlig hindring for at indgå i arbejde eller uddannelse.

7.1.4. Socialt netværk og et godt nærmiljø. Et velfungerende socialt netværk fremmer trivsel hos den unge

og giver mulighed for personlig støtte. Relevante tiltag kan rette sig mod alle personer involveret i den

unges liv: Familie, venner, lærere, naboer mv. Støtten kan også komme fra uddannede rollemodeller,

kontaktpersoner, kollegiepædagoger el. lign., hvor målgruppen er. Oprettelse af flere familieaktiviteter og

kammeratlig støtte som undervisningstema er andre eksempler. Et efterskoleophold giver den unge en frisk

start og derudover særlige muligheder for at styrke sit sociale netværk og sociale kompetencer. Flere

informanter pegede på forbedrede muligheder på efterskoleområdet: Øget tilskud og forbedret

samarbejde, også med danske efterskoler. Det er i dag således at borgere med problemer i mange byer ofte

bor i det samme nærmiljø. Måske fordi boligerne er billige. Levende boligmiljøer med boliger der er til at

betale for alle og med en bred sammensætning af indbyggerne er efterstræbelsesværdigt.

7.1.5. Basal livskvalitet og sundhedsbetjening. Trygge og værdige levevilkår er basale betingelser for et

godt liv. De unge har behov for struktur omkring fx: Et trygt hjem, gode opvækstvilkår, gode kostvaner,

fysisk aktivitet, tilstrækkelig søvn, muligheder for god hygiejne, at daglige fornødenheder er sikret gennem

rimelig økonomi, samt sundhedsfaglig hjælp ved behov. Her er mange muligheder for konkrete indsatser, fx

gratis morgenmadsordninger el. kampagner, der sætter fokus på almen sundhed, god kost og motion.

Samtidig må peges på basale områder som et trygt hjem og gode opvækstvilkår som områder, hvor der var

uopfyldte behov. Behov for sundhedsbetjening gælder også psykisk sundhed. Det kan fx være lettere

adgang til udredning af en psykiatrisk diagnose såsom angst, depression, selvskadende adfærd eller ADHD.

33

7.1.6. Retsvæsen og kriminalforsorg. Nogle unge med rusmiddelproblemer kommer på kant med loven. En

del af indsatsen for disse er at hjælp til at få bragt orden i tilværelsen igen efter dette. 7.2. Samarbejdet

mellem behandling og de kommunale indsatser.

Det ønskes, at de samarbejdsaftaler, som Allorfik etablerer med kommunerne, også skal omfatte

ungebehandlingen og at behandlingstilbuddet først tilbydes i de kommuner, som et længst fremme med

arbejdet i samarbejdsaftalerne. For at skabe en synergieffekt mellem behandlingen og de øvrige indsatser

omkring klienten, skal der i alle byer med et behandlingssted herudover oprettes et lokalt

samarbejdsforum omkring sammenhængen mellem lokale indsatser og behandlingsindsatsen. Det lokale

samarbejdsforum kan efter samtykke også planlægge indsatser for den enkelte unge.

Herudover skal der oprettes et nationalt samarbejdsforum bestående af ledende repræsentanter fra

kommunerne og fra behandlingssystemet. Dette forum skal foreslå nye indsatser og de lokale fora skal

kunne kan bringe principielle sager omkring tilbud og samarbejde op på det nationale plan og være sparring

for monitorering og evaluering af behandlingsindsatserne (se kapitel 9).

7.3 Cases For at lette forståelsen af indsatsen fra forebyggelse til behandling, har vi nedenfor illustreret

sammenhængen gennem en række cases. I den virkelige verden fungerer ingen indsatsplan perfekt, og det

er derfor heller ikke antagelsen i disse cases. Systemet som foreslået er ment til at være robust.

• Pipaluk er flyttet fra sin lille hjemby for at følge en uddannelse på GU. Hun har lagt et turbulent familieliv

med mange skænderier bag sig, men også sin gamle vennekreds, og hun føler sig ensom i Nuuk. Dette

kombineret med en stor arbejdsbyrde på studiet har over tid ledt til, at Pipaluk bruger hash. En underviser

på GU, som har deltaget i kurser om unge og rusmidler, har efterhånden fået flere grunde til at bekymre sig

om Pipaluk. Efter en undervisningsgang bemærker han Pipaluks høje fravær, lave energiniveau m.m. over

for hende og spørger, om alt er OK. Pipaluk undskylder kortfattet med, at hun bare har haft meget travlt og

læreren er berøringsangst over for at forfølge sin konkrete mistanke om et rusmiddelproblem mere direkte.

Han ved til gengæld, at der hver torsdag er en rusmiddelbehandler ude på GU, som tilbyder åben

rådgivning. Over en kort mailkorrespondance aftaler de, jfr. fraværet og de begrundede bekymringer, at

påbyde Pipaluk at komme til samtale, når behandleren kommer ud på skolen igen. Pipaluk møder op

pligtskyldig og nervøs, men går hjem med en følelse af, af hun er blevet lyttet til. De kommende torsdage

åbner hun mere op om sine problemer. Hun opnår afklaring med, at hun gerne vil fortsætte på GU, men at

det nok kræver, at hun samtidigt kommer på behandlingscentret 1-2 gange om ugen i den kommende tid. I

løbet af de næste par måneder går det overordnet set Pipaluk bedre end før. Men det er svært for Pipaluk

at engagere sig i det sociale studiemiljø. På behandlerens opfordring har hun nu i stedet lavet aftaler om at

deltage sig i det lokale foreningsliv.

• Aqqaluk på 21 år har stået uden beskæftigelse længe og bor p.t. nede i sine forældres kælder. Han blev

ofte mobbet i skolen for at være overvægtig og lever i dag en isoleret tilværelse foran computerskærmen,

uden at være i nævneværdig kontakt med andre end sine forældre – på nær en fyr, som Aqqaluk tidligere

arbejdede på lager med. Men de snakker ikke sammen ud over den sædvanlige købstransaktion hver

onsdag bag butikken. Aqqaluks forældre har en anelse om, at han køber hash, men ved ikke hvad de skal

gøre. Arbejdsformidlingens forsøg på at komme i kontakt med Aqqaluk har indtil videre ikke båret frugt.

Gennem en kommunal sagsbehandler kommer de imidlertid i kontakt med Aqqaluks forældre.

34

Socialrådgiveren får over telefonen indtryk af, at de er bekymrede for deres søn, men ellers siger de ikke

meget. De kan dog sagtens følge hende i, at det nok ville være bedst, hvis Aqqaluk svarer på

henvendelserne fra arbejdsformidlingen. Efter en tung samtale derhjemme får Aqqaluk indtryk af, at hans

nuværende livsstil kan komme under pres, hvis han ikke gør noget. Han slentrer ind på jobcentret ugen

efter uden at forvente meget andet end navneopråb og måske et diasshow. Manden over for ham

fornemmer, at Aqqaluk umiddelbart virker trist og demotiveret. Til gengæld liver Aqqaluk op, når der

spørges ind til hans hobbyer og interesser. Det viser sig, at Aqqaluk faktisk har mange håb og drømme. Efter

at have sikret sig, at manden overfor ikke ”sladrer” til hans forældre, kommer Aqqaluk ind på sit forbrug af

hash. I fællesskab kommer de frem til, at Aqqaluk nok bliver nødt til at vælge mellem rusmidlerne og det

gode liv. Det endte med at blive en lang samtale, hvor de kom vidt omkring.

Aqqaluk bliver henvist til det lokale behandlingscenter, hvor han møder 1-2 gange om ugen. Han bor hos

sine forældre endnu, fordi det giver stabilitet, men forældrene mødes nu ugentligt med andre pårørende til

familiemedlemmer med rusmiddelproblemer. De føler sig bedre klædt på til at gøre det bedste for deres

søn. Med arbejdsformidlingen aftales et forløb, hvor Aqqaluk kommer ud og arbejde hos en lokal

håndværker. Fra dengang Aqqaluk arbejdede på lager, kunne han nemlig huske, hvor godt han sov efter at

have brugt sin krop.

• Viktor blev i en tidlig alder diagnosticeret med ADHD. Da hans forældre ikke magtede Viktors til tider

voldsomt udadreagerende adfærd, bor han lige nu på en døgninstitution uden for sin hjemby. Personalet

gør alt hvad de kan, men antallet af beboere ligger langt over normering, og det er svært at finde hænder

nok til at løfte opgaven. Når der ikke er øjne til at holde opsyn, sniger Viktor og nogle andre drenge sig ud i

byen om aftenen, hvor en lokal værtshusejer desværre kan være lempelig i sin omgang med alkoholloven.

De bruger efterhånden alle deres lommepenge og mere til på sprut. På et tidspunkt bliver drengene

opdaget på vej hjem fra en bytur af en nattevagt på døgninstitutionen, som med det samme lugter alkohol i

deres bortforklaringer. Heldigvis har døgninstitutionen en klar pædagogik på det her område: Personalet

har modtaget kurser i, hvordan man udarbejder og håndhæver en rusmiddelpolitik, samt hvordan man kan

tage samtalen om rusmidler i situationer som denne (PAV). De taler med drengene i gruppe og hver for sig.

Nogle af drengene gav udtryk for, at drukturene tog fart pga. ren og skær kedsomhed i hverdagen og andre

pga., at det faktisk hjalp dem med at sove om natten og dermed slippe for nogle ubehagelige tanker om

fortid og fremtid. I samarbejde med kommunen, laves der efterfølgende aftaler om flere fritidsaktiviteter

for institutionens beboere. En enkelt af drengene føler sig afklaret med et behov for behandling og bliver

henvist via sagsbehandlingssystemet. Politiet bliver tippet om værtshusejerens hændelige slingrekurs.

• Malik på 15 år har en fast gruppe af venner, som han er sammen med i fritiden. De besøger hinanden og

hænger ud foran døgnkiosken el. ved legepladsen. Til tider deler de en øl eller en cigaret, som regel

anskaffet af ældre søskende - Mest bare for spændingens skyld. Det er egentlig selve samværet, som ligger

i forgrunden. I hvert fald indtil nu. For nylig er der kommet nogle andre fra klassen med i gruppen, som

mener, at øl og cigaretter ikke er spændende nok. Med en opgivende tålmodighed over for de andres

uvidenhed, hævder de nytilkomne at vide, hvor man kan skaffe noget hash - hvis de andre altså ”tør” at

prøve det.

Malik og de andre afslog. I skoletiden havde de nemlig tidligere haft temadage med færdigpakkede videoer,

klassedialoger mv. om rusmidler. Man satte særligt fokus på sociale misforståelser og gjorde op med ideen

om, at man kun er ”sej” og ”rigtig ung” hvis man bruger rusmidler – At de signaler, som jævnaldrende kan

finde på at sende til hinanden om den slags, ligefrem kan være udtryk for en vis usikkerhed på sig selv og et

35

ønske om anerkendelse. Det var deres klasselærer, som styrede forløbet. Malik og de andre ser op til ham,

fordi han er sporty og er underholdende og lærerig at høre på. Ideen om hash kom ikke igen, fordi der

åbnede en ny boldbane ved siden af skolen, som de gerne måtte benytte i fritiden.

7.4 Resume

At skulle slippe rusmidlerne kræver attraktive alternativer. Rusmiddelbehandling kan derfor ikke stå

alene. Der kan kun skrues ned for rusmidlerne, hvis der samtidigt skrues op for det gode liv.

Det bedste program tilbyder en kombination af behandling og andre tilbud, der kan binde over

mod et rusmiddelfrit liv og som kan der øger den unges trivsel, livskvalitet og egenomsorg samt den

unges tilhørsforhold til andre unge uden for rusmiddelmiljøet. At etablere disse andre tilbud er i høj

grad et kommunalt ansvar, men også sundhedsvæsenet og politiet/ retsvæsenet må bidrage (Figur

7.1).

o Uddannelse, opkvalificering og indtræden på arbejdsmarkedet. Mange unge med

rusmiddelproblemer har hverken arbejde eller uddannelse. Et mål er derfor, at alle unge under

behandlingen får tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.

o Fritidstilbud. Fritidsaktiviteter kan udgøre attraktive alternativer til rusmidler og danner bl.a.

ramme om socialt samvær, oplevelser af mestring, kreativ udfoldelse og afbræk fra hverdagen.

o Social service og myndighedsområdet. For mange unge vil der være behov for indsatser fra

myndighedsområdet og andre sociale indsatser. Dårlige hjemlige forhold og i meget høj grad

boligproblemer nævnes som en alvorlig hindring for at indgå i arbejde eller uddannelse.

o Socialt netværk. Et velfungerende socialt netværk fremmer trivsel hos den unge og giver

mulighed for personlig støtte. Relevante tiltag kan rette sig mod alle personer involveret i den

unges liv: Familie, venner, lærere, naboer mv.

o Basal livskvalitet og sundhedsbetjening. De unge har behov for struktur omkring fx: Et trygt

hjem, gode opvækstvilkår, gode kostvaner, fysisk aktivitet, tilstrækkelig søvn, muligheder for

god hygiejne, at daglige fornødenheder er sikret gennem rimelig økonomi, samt sundhedsfaglig

hjælp ved behov.

o Retsvæsen og kriminalforsorg. Nogle unge med rusmiddelproblemer kommer på kant med

loven. En del af indsatsen for disse er at yde hjælp til at få bragt orden i tilværelsen igen efter

dette.

Samarbejdet mellem behandling og de kommunale indsatser skal prioriteres højt.

De samarbejdsaftaler Allorfik etablerer med kommunerne skal også omfatte ungebehandlingen .

For at skabe en synergieffekt mellem behandlingen og de øvrige indsatser omkring klienten, skal

der i alle byer med et behandlingssted oprettes et lokalt samarbejdsforum omkring

sammenhængen mellem lokale indsatser og behandlingsindsatsen. Det lokale samarbejdsforum

kan efter samtykke også planlægge indsatser for den enkelte unge.

Herudover skal der oprettes et nationalt samarbejdsforum bestående af ledende repræsentanter

fra kommunerne og fra behandlingssystemet. Dette forum skal foreslå nye indsatser, og de lokale

fora skal kunne bringe principielle sager omkring tilbud og samarbejde op på det nationale plan og

yde sparring til monitorering og evaluering af behandlingsindsatserne (se kapitel 9).

36

Lokale samarbejdsfora oprettes i alle byer med et behandlingssted. Dette skal sikre sammenhæng

mellem lokale indsatser og behandlingsindsatsen.

37

8. Uddannelsesindsatsen

Oprettelse af et særligt behandlingstilbud til børn og unge er et nyt område og vil derfor kræve en betydelig

uddannelsesindsats både af behandlere og af andre professionelle med kontakt til børn og unge med

rusmiddel og/eller spilproblemer.

Uddannelsesindsatsen omfatter:

1) PAS kursus i forebyggelse af rusmiddelproblemer i folkeskolerne: Mål: At der i alle kommuner er

lærere, som kan undervise i et PAS-program modificeret til grønlandske forhold.

2) Kursus for pædagogisk personale i uddannelsesinstitutioner, døgninstitutioner, væresteder og

efterskoler. Mål: At der er personale på alle relevante institutioner, der har gennemgået et generelt

kursustilbud om rusmidler og spil, behandling og den socialpædagogiske tilgang til arbejdet med

rusmiddelproblemer hos børn og unge. Muligheder for unge for at komme i rusmiddelbehandling samt

andre relaterede tilbud skal være kendt og synlige for alle instanser: sundhedsvæsnet,

beskæftigelsesområdet, socialforvaltninger, børne- og familieforvaltninger, samt undervisningssektoren.

Dette kursus kan udbydes af Allorfik lokalt som et 3-dages kursus på begge sprog.

3) Kursus for døgninstitutionspersonale i PAV (Prøv Andre Veje) justeret efter grønlandske forhold. Mål:

at alle døgninstitutioner kan arbejde med at motivere unge til behandling og kan brobygge til

behandlingssystemet. Forløbet forventes tilrettelagt sammen med udviklerne af PAV-programmet.

4) Kursus i den fremskudte indsats i skoler og uddannelsesinstitutioner. Mål: At alle relevante

uddannelsesinstitutioner har en eller flere lærere, som kan tale med unge med rusmiddelproblemer og

deres forældre, som samarbejder aktivt med et eller flere behandlingscentre og som har et godt kendskab

til behandlingssystemet og metoderne i behandlingen. Forløbet forventes tilrettelagt sammen med U-turn.

5) Kursus i klassedialoger. Mål: At behandlere og relevant fagpersonale på uddannelsesinstitutionerne kan

undervise i forebyggelse af rusmiddelproblemer med klassedialoger. Dette kræver navnlig en speciel

uddannelse i oprettelsen af ungegrupper og om brugen af klassedialoger. Selve rådgivningsforløbene er

allerede dækket af behandlernes grunduddannelse. Forløbet forventes tilrettelagt sammen med U-turn.

6) Kursus i tilbud til forældre med unge med rusmiddelproblemer. Mål: At behandlere og relevant

personale på familiecentre og uddannelsesinstitutioner kan undervise i et gruppeforløb for forældre til

børn med et rusmiddelproblem. Forløbet forventes tilrettelagt sammen med U-turn.

2) Grunduddannelse for behandlere. Mål: At etablere en relevant grunduddannelse for rusmiddel- og

spilbehandlere, der har synergi med uddannelse af behandlere på voksenområdet og som bygger på en

relevant mellemlang videregående uddannelse. Behandlerne skal have uddannelse i motiverende samtale

og kognitiv adfærdsterapi generelt og specifikt brug af disse metoder med unge. Behovet for uddannelse

kan dækkes ved at der tilføjes et særligt ungemodul på 1 uge til den nuværende uddannelse i motiverende

samtale og kognitiv adfærdsterapi for behandlere på voksenområdet. Denne uddannelse er en udvidet

udgave af Sundhedsstyrelsens uddannelse for alkoholbehandlere.

38

8.1 Videreuddannelse af behandlere På sigt er det ønskeligt at 1-2 behandlere i hvert center har en udbygget uddannelse inden for kognitiv

behandling og motiverende samtale. Herudover bør alle behandlere på sigt have en overbygning i form af

en psykoterapeutuddannelse godkendt af dansk Psykoterapeutisk Forening eller tilsvarende.

8.2 Uddannelse af behandlere i supervision 1-2 behandlere på alle centre uddannes selv inden for supervision for at kunne supervisere personale på fx

døgninstitutioner, der har unge med rusmiddelproblemer. Uddannelsen tilbydes allerede gennem

Peqqissannermik Ilinniarfik, p.t. hvert 2. år.

8.3 Supervision af behandlere Alle behandlere skal tilbydes supervision: Dels metodesupervision, der forventes at foregår internt, og dels

ekstern fagprofessionel supervision.

8.4 Resume Oprettelse af et særligt behandlingstilbud til børn og unge er et nyt område og vil derfor kræve en

betydelig uddannelsesindsats.

Uddannelsesindsatsen omfatter:

o Kursus i forebyggelse af rusmiddelproblemer i folkeskolerne, PAS programmet. Mål: At der i

alle kommuner er lærere, som kan undervise i et PAS-program modificeret til grønlandske

forhold.

o Kursus for pædagogisk personale i uddannelsesinstitutioner, døgninstitutioner, væresteder

og efterskoler tilbudt af Allorfik. Mål: At der er personale på alle relevante institutioner, der

har gennemgået et generelt kursustilbud om rusmidler og spil, behandling og den

socialpædagogiske tilgang til arbejdet med rusmiddelproblemer hos børn og unge.

o Kursus for døgninstitutionspersonale i PAV (Prøv Andre Veje) justeret efter grønlandske

forhold og implementeres. Mål: Formålet med kurset er, at alle døgninstitutioner kan

arbejde med at motivere unge til behandling og kan brobygge til behandlingssystemet.

Forløbet forventes tilrettelagt sammen med udviklerne af PAV-programmet.

o Kursus i den fremskudte indsats i skoler og uddannelsesinstitutioner. Mål: At alle relevante

uddannelsesinstitutioner har en eller flere lærere, som kan tale med unge med

rusmiddelproblemer og deres forældre, som samarbejder med behandlingscentre og som

har et kendskab til behandlingssystemet og metoderne i behandlingen.

o Kursus i klassedialoger. Mål: At behandlere og relevant fagpersonale på

uddannelsesinstitutionerne kan undervise i forebyggelse af rusmiddelproblemer med

klassedialoger. Dette kræver navnlig en speciel uddannelse i oprettelsen af ungegrupper og

om brugen af klassedialoger.

o Kursus i tilbud til forældre med unge med rusmiddelproblemer. Mål: At behandlere og

relevant personale på familiecentre og uddannelsesinstitutioner kan undervise i et

gruppeforløb for forældre til børn med et rusmiddelproblem.

39

o Grunduddannelse for behandlere. Mål: At etablere en relevant grunduddannelse for

rusmiddel- og spilbehandlere, der har synergi med uddannelse af behandlere på

voksenområdet og som bygger på en relevant mellemlang videregående uddannelse.

Videreuddannelse af behandlere.

På sigt skal 1-2 behandlere i hvert center have en udbygget uddannelse inden for kognitiv

behandling og motiverende samtale og alle behandlere have en overbygning i form af en

psykoterapeutuddannelse godkendt af Dansk Psykoterapeutiskforening eller tilsvarende.

Uddannelse af behandlere i supervision. 1-2 behandlere på alle centre uddannes inden for

supervision for at kunne supervisere personale på fx døgninstitutioner, der har unge med

rusmiddelproblemer.

Supervision af behandlere. Alle behandlere skal tilbydes både metodesupervision og ekstern

fagprofessionel supervision.

40

9. Monitorering, evaluering og forskning

Monitorering og evaluering spiller en afgørende rolle for bl.a. kvalitetssikringen af indsatsen. Det er

fordelagtigt så vidt som muligt at bygge videre på etablerede strukturer ved denne løbende overvågning.

9.1 Monitorering På voksenområdet overvåges rusmiddelbehandlingen gennem Allorfiks databaser. Disse er alle

personidentificerbare. Ifm. opstarten af behandlingen af unge skal de modificeres til også at kunne omfatte

denne gruppe.

1) Visitationsdatabasen (henvisninger): Indeholder data på rusmiddel- og spilproblemernes

sværhedsgrad ved opstart af behandlingen med instrumenterne AUDIT, DUDIT og en

pengespilskala. Visitationsdatabasen indeholder også en efterforløbsplan med sagsbehandlerens

vurdering af behov for opfølgning.

2) Behandlingsdatabasen: Overvåger behandlingssted, opstart og gennemførelse af behandlingen.

3) Den nationale rusmiddeldatabase (KN-ASI): Overvåger en lang række data omkring

rusmiddelforbrug, fysisk sygdom, psykisk sygdom, uddannelse, arbejde, opvækst og eventuel

kriminalitet ved behandlingsstart. Ved behandlingsafslutning, efter 3 måneder og efter 6 måneder

udfyldes en kortere udgave, der bruges til vurdering af effekten af behandlingen.

Kontinuerlig vurdering under behandlingen med TEM: Herudover skal behandlingseffekten vurderes

gennem monitorering af den unges aktuelle trivsel, koncentrations- og planlægningsevne samt forbrug af

rusmidler med TEM (se afsnit 3.3).

Monitorering af udgående indsatser: De udgående indsatser på skoler og uddannelsesinstitutioner foreslås

overvåget gennem indberetninger fra behandlerne på afholdt undervisning og i hvad og af hvem, antal

samtaleforløb og antal samtaler, antal gruppeforløb og antal sessioner for gruppen.

Samlet ønskes kernedata afrapporteret i en årsrapport for indsatsen.

9.1.1 Monitorering af de generelle folkesundhedsaspekter og effekten af forebyggelsen

Dette kan ske gennem den allerede etablerede monitorering med Befolkningsundersøgelsen for de over

15-årige samt ved den skolebaserede undersøgelse HBSC Greenland (Health Behaviour in School-aged

Children Greenland). Begge undersøgelser har et bredt folkesundhedsmæssigt fokus og spørger også til

rusmidler og spil. Begge udarbejdes af forskergrupper under Statens Institut for Folkesundhed under

Syddansk Universitet for Departementet for Sundhed og gennemføres hvert 4. år.

HBSC-undersøgelsen afrapporteres i rapporter til kommunerne, en national rapport og en rapport i

samarbejde med WHO, der inkluderer alle de 48 lande, der udfører undersøgelsen. Herudover gennem

forskningsartikler. Befolkningsundersøgelsen afrapporteres som en national rapport og med

forskningsartikler.

41

9.2 Evaluering Med baggrund i det betydelige ressourcetræk, som implementeringen af den foreslåede indsats kræver, vil

specielt evalueringer af samfundets afkast fra investeringen være relevante.

Ad hoc evaluering af enkeltelementer: Evaluering af enkeltelementer kan ske med kvalitative og

kvantitative metoder, der involver brugerne i metoder og evalueringspraksis.

9.3 Forskning Allorfiks databaser kan danne baggrund for forskningsanalyser af fx sammenligninger mellem

undergruppers effekt af behandlingen, kønsforskelle, særlige grupper med godt/dårligt behandlingsudbytte

og kan således være en vigtig ressource til kontinuerligt at forbedre indsatsen.

9.4 Resume Monitorering skal som på voksenområdet ske gennem Allorfiks databaser:

o Visitationsdatabasen (henvisninger).

o Behandlingsdatabasen (behandlingssted, opstart og gennemførelse).

o Den nationale rusmiddeldatabase (KN-ASI): Overvåger en lang række data ved

behandlingsstart, behandlingsafslutning, og efter 3 måneder og efter 6 måneder udfyldes en

kortere udgave.

o Kontinuerlig vurdering under behandlingen med TEM (se afsnit 3.3).

o Monitorering af udgående indsatser på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Monitorering af de generelle folkesundhedsaspekter og effekten af forebyggelsen. Her fortsættes

overvågningen med gennem Befolkningsundersøgelsen for de over 15-årige samt ved den

skolebaserede undersøgelse HBSC Greenland (Health Behaviour in School-aged Children

Greenland).

Evaluering: Specielt evalueringer af samfundets afkast fra investeringen skal udføres på sigt.

Forskning med brug af fx Allorfiks databaser er vigtig for løbende at kunne forbedre indsatsen.

42

10. Økonomi

Økonomisk er der gevinster for alle samfundssektorer ved færre rusmiddelproblemer. De samlede direkte

omkostninger til misbrug på sundheds‐ og socialområdet, til løntab samt til kriminalitet udgør ud fra de

tilgængelige data og de brugte forudsætninger mellem 271 og 338 mio. kr. årligt. Dette beløb er kun de

direkte omkostninger til misbrug. Manglende opnåelse af uddannelse pga. eget misbrug eller opvækst med

misbrug og andre indirekte og afledte omkostninger er således ikke medregnet (59).

Gevinsterne ligger i undgåede udgifter til fx behandling i sundhedsvæsenet og til socialhjælp,

sygedagpenge, førtidspensioner, hjemmehjælp, handicapinstitutioner og anbringelse af børn, men også

højere gennemførelse af uddannelser, højere andel i erhverv, mindre sygefravær, øget arbejdsindtægt og

dermed et højere beskatningsgrundlag vil ses. Indtægten fra alkoholafgifter skal dog modregnes (57).

10.1 Implementeringsplan Hele denne plan kan ikke iværksættes samtidigt. Det forventes at kunne ske over en 3-årsperiode, som

foreslået i implementeringsplanen (Tabel 9.1).

År 1 Organisation - Ansættelse af en overordnet ledelse og administrativt personale

- Uddannelsesindsats for behandlere startes - Udarbejdelse af grønlandiserede programmer PAV og PAS - Udarbejdelse af visitationsprocedurer og -skemaer - Etablering af behandlingsfaciliteter i 1 by - Samarbejdsaftaler med kommuner og leverandører - Oprettelse af rådgivningstelefon - Oprettelse af nationalt samarbejdsforum og lokalt samarbejdsfora i

behandlingsbyen - Udvikling af system til påmindelse om aftaler

Uddannelse - Uddannelse af 1. hold behandlere med kompetence til behandling af børn og unge

- Uddannelse af lærere etc. omkring rådgivningsforløbene på skoler og uddannelsesinstitutioner

- Uddannelse i projekt PAS og PAV startes

Behandling - Start på ambulant børne- og ungebehandling i 1. kommune - Start på åben anonym rådgivning og kortere anonyme rådgivningsforløb - Start på tilbud på skoler og uddannelsesinstitutioner i samme kommune

Generel forebyggelse

- Start på udvikling af materialer til skoler og uddannelsesinstitutioner i samarbejde med PN/Paarisa

Specifik forebyggelse

- Specifikke forebyggelsesindsatser i form af udgående forebyggelsestilbud fx projekt PAS startes med undervisning

43

Monitorering og evaluering

- Monitorering af visitation, behandling og i den nationale rusmiddeldatabase startes for unge

År 2 Organisation - Etablering af behandlingsfaciliteter i yderligere 2 kommuner

- Samarbejdsaftaler med kommuner og leverandører fortsættes - Start af før-behandlings tilbud i samarbejde med kommuner og NGO’er - Oprettelse af lokale samarbejdsfora i de 2 nye behandlingsbyer


- Uddannelse af lærere etc. omkring rådgivningsforløbene på skoler og uddannelsesinstitutioner

- Uddannelse i projekt PAS for behandlere

Behandling - Start på ambulant børn og ungebehandling i de 2 nye behandlingsbyer - Oprettelse af ungegrupper - Oprettelse af efterbehandling ved 2-3 behandlingssteder - Oprettelse af pårørendetilbud - Oprettelse af ambulant samtaletilbud til børn og unge opvokset med

problemer med rusmidler i barndomshjemmet


- Udvikling af materialer til skoler og uddannelsesinstitutioner


- Specifikke forebyggelsesindsatser i form af udgående forebyggelsestilbud (projekt PAS) fortsættes


- Monitorering fortsættes og 1 årsrapport udgives

År 3 Organisation - Etablering af behandlingsfaciliteter i de 2 sidste kommuners største by

- Tilbud i bygder og mindre byer - Planlægning og test af et til unge med en psykiatrisk lidelse - Oprettelse af lokale samarbejdsfora i de nye behandlingsbyer


- Uddannelse af lærere etc. omkring rådgivningsforløbene på skoler og uddannelsesinstitutioner fortsættes

- Uddannelse i projekt PAS for forebyggelsesorganisationer - Behandlere starter videreuddannelse i psykoterapi

Behandling - Oprettelse af efterbehandling fortsættes - Oprettelse af pårørendetilbud fortsættes

44

- Oprettelse af tilbud til børn og unge opvokset med problemer med rusmidler i barndomshjemmet fortsættes


- Evaluering af implementering - Udvikling af materialer til skoler og uddannelsesinstitutioner fortsættes


- Specifikke forebyggelsesindsatser i form af udgående forebyggelsestilbud fx projekt PAS fortsættes


- Monitorering af behandlingsresultater fortsættes

Tabel 10.1 Implementeringsplan

10.2 Økonomiske behov ved implementering

Det forventes for nuværende at planens implemen tering ikke kan følge årstallet, da den forventes at starte

midt i et år. De angivne år er derfor implementeringsår og ikke finansår.

Indsatsen er meget intensiv i planens første år: En betydelig uddannelsesindsats, tilretning af materiale og

oprettelse af behandlingscentre i den første kommune. 2 øvrige behandlingscentre oprettes i planens 2. år,

hvor uddannelsesindsatsen fortsættes. Dette år afsluttes med en evaluering af implementeringen. I 3. år

fortsættes implementeringen af uddannelsesindsatser og de sidste indsatser under behandlingen. Fra 4. år

forventes det, at de overordnede dele af planen er i drift.

Den skitserede plan er integreret og bør implementeres i sin helhed for at opnå det største udbytte af

indsatsen. Alle udgifter til den fremtidige uddannelsesindsats er medtaget, da den forventes at ligge under

Allorfik. For at minimere omkostningerne er forudsat at tilbuddet til børn og unge nationalt ind under

Allorfik – Videnscenter om Afhængighed, samt at behandlingscentrene i kommunernes største byer

kommer under samme tag og samme ledelse som de nuværende Allorfik-centre. Det forventes, at der er

initialt er behov for 4 behandlere i Nuuk (som også skal rejse ud ved behov i andre centre) og 2 på de øvrige

centre, hvis centrene lægges under Allorfik og der dermed kan sikres fleksibilitet i brugen af

behandlerressourcerne. Aktiviteterne over de første 4 år er tilrettet så de kan dækkes under den

nuværende Finanslovsbevilling til Rusmidddelbehandling.

10.3 Forventet samfundsøkonomisk udbytte ved implementering En økonomisk analyse fra år 2015 estimerede de årlige omkostninger af afhængighedsproblemer i

Grønland. Estimatet lå på mellem 271,5 og 337,8 mio. kr. årligt med et skøn på i alt 4000-6000 personer

med behandlingskrævende problemer i landet (59). Dette svarer til en gennemsnitlig årlig udgift på 60.922

kr. pr. person med afhængighedsproblemer. Sammenholdt dette beløb med omkostningerne for denne

plans år 1-4 fremgår det, at indsatsen over årrækken i alt skal give ekstra 1.112 leveår uden

rusmiddelproblemer for at være profitabel på længere sigt. Dette svarer til at gøre 24 unge mennesker på

19,5 år (medianen i segmentet 15-24 år) problemfrie frem til deres forventede levealder på gennemsnitligt

66,5 år (9) – eller gennemsnitligt blot 6 unge mennesker flere om året før indsatsen er profitabel på

længere sigt. Hvis planen videreføres fra år 5 med samme driftsbudget skal den årligt afstedkomme 317

45

flere problemfri leveår for at være profitabel på længere sigt. Dette svarer til at gøre 7 unge i

medianalderen livslangt problemfrie årligt – eller ca. 1,5 unge pr. behandlingscenter pr. år.

Flere poster fra den økonomiske analyse fra 2015 var baseret på konservative skøn, og uddannelsesudgifter

blev desuden ikke medregnet i det samlede estimat – for ikke at sige de sekundære og tertiære gevinster i

form af brudt negativ social arv samt mindre kvantificerbare nyttevirkninger (59).

Den foreslåede plan kan med stor sandsynlighed imødekomme den forventede effekt, fordi:

1. Der i dag ikke eksisterer nogen målrettet indsats over for aldersgruppen (se kapitel 1).

2. Der iflg. de kommunale interessenter er et stort lokalt behandlingsbehov landet over (se afsnit 2.1)

og iflg. visitationsdata en relativt stor forventet behandlingssøgning (se afsnit 3.1).

3. Evidensen gennemgående understøtter, at de foreslåede metoder kan forventes at virke bedre end

de nuværende (se kapitel 3).

4. Forebyggelse i form af klassedialoger, tidlig opsporing, de øvrige indsatser omkring

behandlingssystemet m.m. er opprioriteret i nærværende plan (jfr. kapitel 4). Altså kan flere leveår

end hidtil potentielt reddes. Denne egenskab gør sig i øvrigt alment gældende, når der er tale om

en indsats målrettet en yngre aldersgruppe end tidligere.

46

11. Litteratur

(1) Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest EM2018 at udarbejde en plan for særlige

behandlingstilbud for børn og unge brugere af hash under 18 år.

https://inatsisartut.gl/dvd/FM2017/pdf/media/2528073/pkt185_fm2017_bf33_inuusuttuaqqat_ikiaroornartoq_bekr_

inuit_ataqatigiit_da.pdf

(2) Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest EM2018 at udarbejde en plan for særlige

behandlingstilbud for børn og unge brugere af hash under 18 år. Naalakkersuisuts Svarnotat.

https://inatsisartut.gl/dvd/FM2017/pdf/media/2530216/pkt185_fm2017_bf33_inuusuttuaqqat_ikiaroornartoq_sn_1

beh_da.pdf

(3) Betænkning afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at

Naalakkersuisut pålægges senest EM2018 at udarbejde en plan for særlige behandlingstilbud for børn og unge

brugere af hash under 18 år.

https://inatsisartut.gl/dvd/FM2017/pdf/media/2530989/pkt185_fm2017_behandlingstilbud_bet_2beh_da.pdf

(4) Forslag til national plan for fremtidens misbrugsbehandling. Departementet for Sundhed, FM 2015.

http://www.allorfik.gl/~/media/Allorfik/Dokumenter/DK_PDF_DOK%201_Forslag_til%20_Fremtidens_misbrugsbehan

dling_DK%20DOK1945242.pdf?la=da

(5) Allorfiks årsrapport 2016-2017. www.allorfik.gl.

(6) Liese Reche. Bruce K. Alexander og ’Rat Park’. STOF 2010; 15: 86-88.

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof15.rev.86-88.pdf

(7) Niclasen B. V. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC

Greenland i 2014. SIF's Grønlandstidsskrifter nr.27. København: Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk

Universitet; 2015

(8) MIO. Børnetalsmandens rejserapport Qeqqata Kommunia, 2017. http://mio.gl/wp-

content/uploads/2017/04/2017_10_Qeqqata_dk_web.pdf

(9) Grønlands Statistikbank. http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/

(10) Dahl-Pedersen I. K. et al. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014. SIF's Grønlandstidsskrifter nr.28. København:

Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet; 2016

(11) Fridberg T. & Birkelund J. F. Pengespil blandt unge i Danmark, 2007-2016.

https://pure.sfi.dk/ws/files/638980/1635_Pengespil_blandt_unge_i_Danmark_2007_2016.pdf

(12) MIO, Ingen børn skal vokse op i fattigdom, 2013. http://www.si-

folkesundhed.dk/upload/ingen_b%C3%B8rn_skal_vokse_op_i_fattigdom_dansk.pdf

(13) Pedersen, C. E. & Bjerregaard, P. Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011 - En undersøgelse om de

ældste folkeskoleelever. SIF's Grønlandstidsskrifter nr. 24. København: Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk

Universitet; 2012

(14) Rapport Afdækning Handleplaner Anbragte Børn og Unge, 2014.

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Rapport%20Afd%C3%A6kning%20Handlepla

ner%20Anbragte%20%20B%C3%B8rn%20%20og%20%20Unge.pdf

(15) Pedersen M. U. & Frederiksen K. 2012, Unge der misbruger rusmidler. Center for Rusmiddelforskning.

https://pure.au.dk/ws/files/52649019/Unge_der_misbruger_rusmidler.pdf

(16) Key Substance Use and Mental Health Indicators in the United States: Results from the 2016 National Survey on

Drug Use and Health. https://www.samhsa.gov/data/sites/default/files/NSDUH-FFR1-2016/NSDUH-FFR1-2016.pdf

(17) NICE. 2008. Drug misuse. Psychosocial interventions. National Clinical Practice Guideline Number 51.

http://www.emcdda.europa.eu/attachements.cfm/att_231359_EN_UK02_psychosocial_interventions.pdf

(18) NIDA. Principles of Adolescent Substance Use Disorder Treatment: A Research-Based Guide.

https://d14rmgtrwzf5a.cloudfront.net/sites/default/files/podata_1_17_14.pdf

https://inatsisartut.gl/dvd/FM2017/pdf/media/2530989/pkt185_fm2017_behandlingstilbud_bet_2beh_da.pdf

http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/

47

(19) Gates P. J. et al. Psychosocial interventions for cannabis use disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews

2016; (5): CD005336. DOI: 10.1002/14651858.CD005336.pub4.

(20) Das J. K. et al. Interventions for Adolescent Substance Abuse: An Overview of Systematic Reviews. Journal of

Adolescent Health 2016; 59(4):61-75. http://dx.doi.org/10.1016/j.jadohealth.2016.06.021

(21) Folkehelseinstituttet. 2016. Forskning om effekt av rusbehandling for unge som har rusproblemer eller samtidig rusproblem og psykiske plager/psykisk lidelse. Systematisk litteratursøk med sortering. https://www.fhi.no/globalassets/dokumenterfiler/rapporter/2016/rapport_rus_psykisk_unge_littsok.pdf (22) Tanner-Smith EE. The Comparative Effectiveness of Outpatient Treatment for Adolescent Substance Abuse: A

Meta-Analysis. J. Subst. Abuse Treat 2013 February; 44(2): 145–158. doi:10.1016/j.jsat.2012.05.006.

(23) Canadian Centre on Substance Abuse. Competencies for Canada’s Substance Abuse Workforce. SECTION VII. Technical Competencies Report. http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Technical-Competencies-Report-2014-en.pdf (24) Canadian Centre on Substance Abuse. Competencies for Canada’s Substance Abuse Workforce. SECTION I.

Behavioral Competences Report. http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Behavioural-

Competencies-Report-2014-en.pdf

(25) Pedersen M. U. et al. 2017. Behandling af unge der misbruger stoffer. En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders

effekt. Center for Rusmiddelforskning.

http://psy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/rapporter/2017/Behandling_af_unge_der

_misbruger_stoffer._En_undersoegelse_af_4_behandlingsmetoders_effekt_CRF2017.pdf

(26) Hesse M. et al. Case management for persons with substance use disorders. Cochrane Database of systematic

reviews 2007 Oct 17; (4): CD006265.

(27) Vind L. 2012. PAV - Projekt Andre Valg erfaringsopsamling. En kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling.

Socialstyrelsen. https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/pav-projekt-andre-valg-

erfaringsopsamling/@@download/publication

(28) Projekt Over Muren. STOF 2009; 14: 52-55. www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof14.52-55.pdf

(29) Projektplan – Projekt Over Muren. http://docplayer.dk/1308757-Projektplan-projekt-over-muren.html

(30) Thylstrup B. God social misbrugsbehandling - hvad virker og hvad kan der gøres. Center for Rusmiddelforskning.

https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_60775/cf_202/God_social_misbrugsbehandling.PDF

(31) Gupta R. & Derevensky J. L. Adolescents with Gambling Problems: From Research to Treatment. Journal of

Gambling Studies 2000; 16(2/3): 315-342.

(32) Cowlishaw S. et al. Psychological therapies for pathological and problem gambling. Cochrane Database of

Systematic Reviews 2012; (11): CD008937. DOI: 10.1002/14651858.CD008937.pub2.

(33) Anderson C. et al. Pharmacological interventions for the treatment of pathological and problem gambling.

Cochrane Database of Systematic Reviews 2011; (1): CD008936. DOI: 10.1002/14651858.CD008936.

(34) Toneatto T. & Ladouceur R. Treatment of Pathological Gambling: A Critical Review of the Litterature. Osychology

of Addictive Behaviours 2003; 17(4): 284-292. DOI: 10.1037/0893-164X.17.4.284

(35) Rizeanu S.. 2014. The efficacy of cognitive-behavioral intervention in pathological gambling treatment. Social and

Behavioural Sciences 2014; 127: 626-630. DOI: https://doi.org/10.1016/j.sbspro.2014.03.324

(36) Misbrugsbehandling behov og samfundsmæssige gevinster - Departementet for Sundhed og Infrastruktur 2014.

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Departement%20for%20Sundhed%20og%20Infrastruktur

/Sundhed/Misbrugsbehandling/Redegoerelse_Misbrugsbehandling.PDF

(37) Williams R. J., Chang S. Y., & ACARG. A Comprehensive and Comparative Review of Adolescent Substance Abuse

Treatment Outcome. Clinical Psychology: Science & Practise 2000; (7): 138-166.

(38) Lauridsen M. & Nyboe, J.. 2013. Evaluering: Projekt anonym ambulant stofmis-brugsbehandling. Socialstyrelsen.

http://viden.sl.dk/media/7933/pas_pdf1.pdf

(39) Pedersen M. U. & Pedersen M. M. Effekten af hashbehandling. Center for Rusmiddelforskning.

http://psy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/rapporter/2013/2_Effekten_af_hashbeha

ndling.pdf

http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Technical-Competencies-Report-2014-en.pdf

http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Technical-Competencies-Report-2014-en.pdf

http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Behavioural-Competencies-Report-2014-en.pdfEHAVIOURAL

http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Workforce-Behavioural-Competencies-Report-2014-en.pdfEHAVIOURAL

48

(40) Termansen T. & Pejtersen J. H. Misbrugsbehandling til unge – En evaluering af tre behandlingsmodeller. CEPRA-

striben 2016; 19: 48-55. DOI: https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n19.155

(41) Brown S. A., Ramo D.E. Clinical course of youth following treatment for alcohol and drug problems. I: Liddle H.,

Rowe C., red..Treating Adolescent Substance Abuse: State of the Science. Cambridge, UK: Cambridge University Press;

2006.

(42) Waldron H. B. & Turner C. W. Evidence-based psychosocial treatments for adolescent substance abuse. J. Clin.

Child Adolesc. Psychol. 2008 Jan; 37(1):238-61. DOI: 10.1080/15374410701820133.

(43) The 1995 ESPAD Report: Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries.

http://www.espad.org/sites/espad.org/files/The_1995_ESPAD_report.pdf

(44) Kristjansson, A.L. Population trends in smoking, alcohol use, and primary prevention variables among adolescents

in Iceland, 1997-2014. Addiction 2016; 111: 645-652.

(46) Sigfúsdóttir I. D. et al. Substance use prevention for adolescents: the Icelandic Model. Health Promot. Int. 2009

Mar; 24(1):16-25. DOI: 10.1093/heapro/dan038

(46) Milkman, H. and Wanberg, K. Pathways to Self-Discovery and Change: Criminal Conduct and Substance Abuse

Treatment for Adolescents - Provider’s Guide and Participant’s Workbook. Thousand Oaks, CA: Sage Publications, Inc.

2012.

(47) Milkman, H. Better than Dope. Psychology Today, March 2001.

https://www.psychologytoday.com/us/articles/200103/better-dope

(48) Milkman H., Wanberg, K, Robinson, C. Project Self-Discovery: Artistic Alternatives for High Risk Youth. Hoboken,

NJ: John Wiley and Sons. 1996.

(49) Youth in Europe. http://youthineurope.org

(50) National indsatsplan mod hash. 2016.


/Sundhed/National_indsatsplan_mod_hash/Forslag%20til%20national%20indsatsplan%20mod%20hash_DK.pdf

(51) Handleplan for alkoholområdet i Grønland 2013-2019.

http://www.peqqik.gl/~/media/Files/Puljer/Handleplan_for_alkoholomraadet_DK_2013_2019.ashx?la=da-DK

(52) Inuuneritta II.


/Sundhed/Inuuneritta/Inuuneritta_II_grl_small.pdf

(53) Kammagitaa – Fri for mobberi. http://www.kammagiitta.gl/fl/

(54) Thinkinuk. http://thinkinuk.com

(55) Niclasen B. & Schnohr C. Has the curve been broken? Trends between 1994 and 2006 in smoking and alcohol use

among Greenlandic school children. Int. J. Circumpolar Health. 2008 Sep; 67(4):299-307. DOI:

https://doi.org/10.3402/ijch.v67i4.18344

(56) Projekt PAS. http://projektpas.dk/

(57) NIDA. Understanding Drug Abuse and Addiction: What Science Says.

https://d14rmgtrwzf5a.cloudfront.net/sites/default/files/1921-understanding-drug-abuse-and-addiction-what-

science-says_1.pdf

(58) Evaluering af et integreret behandlingsforløb for gravide familier med rusmiddelproblemer.

http://www.allorfik.gl/~/media/Allorfik/Dokumenter/Evaluering%20af%20et%20integreret%20behandlingsforl%C3%B

8b%20for%20gravide%20familier%20med%20rusmiddelproblemer.pdf?la=da

(59) Departementet for Sundhed. Omkostninger til misbrug i Grønland. Departementet for Sundhed, 2015.


/Sundhed/Omkostninger_til_misbrug_2015/DK%20Omkostninger%20til%20misbrug%202311.pdf

(60) Politiet i Grønland – Årsstatistik 2012. https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/B5F47095-C056-4015-AADD-

6076CADD0B1D/0/%C3%85rsstatistik2012gl.pdf

http://youthineurope.org/

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/B5F47095-C056-4015-AADD-6076CADD0B1D/0/%C3%85rsstatistik2012gl.pdf

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/B5F47095-C056-4015-AADD-6076CADD0B1D/0/%C3%85rsstatistik2012gl.pdf

49

(61) Møller J., Kofod K. H. & Orbe D. Foranalyse - Mulighed for U-turn-inspirerede indsatser i Grønland. København:

Socialforvaltningen; 2017.

(62) DeWit D. J., Adlaf E. M., Offord D. R., Ogborne A. C. Age at first alcohol use: a risk factor for the development of

alcohol disorders. Am. J. Psychiatry 2000; 157(5): 745-50. DOI: 10.1176/appi.ajp.157.5.745

(63) Childhood and Adolescent Pathways to Substance Use Disorders. Canadian Centre on Substance Abuse 2014.

http://www.ccsa.ca/Resource%20Library/CCSA-Child-Adolescent-Substance-Use-Disorders-Report-2014-en.pdf

(64) Larsen, C. V. L. Gambling and public health in Greenland – a large indigenous population in transition. 2014.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/afhandling_tryk_marts2014.pdf

(65) Udesen S. E. J. & Lenskjold T. Erhvervsorienteret projektforløb - hos Allorfik, Departementet for Sundhed i

Grønland. (Intern Rapport). 2017

(65) Forebyggelsespakke: Stoffer. SST 2018.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/3F9BEDDFCE104F4184594D996DA31BD4.ashx

(66) Alexander B. The Globalisation of Addiction: A Study in Poverty of the Spirit. Oxford: Oxford University Press.

2008.

(67) Danmarks Statistikbank. https://www.statistikbanken.dk

(68) Juul J. S. Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2018.

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_rekordmange-boern-under-

fattigdomsgraensen.pdf

(69) Bjørsted E., & Overvad A. C. Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2015. https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_andelen-

af-langtidsledige-unge-i-danmark-er-blandt-de-laveste-i-eu.pdf

(70) Oldrup H. et al. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI.

https://pure.sfi.dk/ws/files/748603/1616_Vold_og_seksuelle_overgreb_mod_boern_og_unge.pdf

(71) Rasmussen M., Pedersen, T. P., & Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2014. SIF.

http://www.hbsc.dk/downcount/HBSC-Rapport-2014.pdf

(72) Christensen A. I et al. Mental sundhed blandt unge - Resultater fra Ungdomsprofilen 2014. SIF. http://www.si-

folkesundhed.dk/upload/elektronisk_version_af_mental_sundhed_blandt_unge.pdf

(73) Ottosen M. H. et al. Børn og unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2014. SFI.

https://pure.sfi.dk/ws/files/209173/1430_Boern_og_unge.pdf

(74) SFI. Anbragte børn i Danmark - nøgletal og oversigt. https://www.sfi.dk/temaer/anbragte-boern/

(75) Kristiansen L. et al. Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008. SIF.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/alkohol_i_danmark_2008.pdf

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/afhandling_tryk_marts2014.pdf

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/3F9BEDDFCE104F4184594D996DA31BD4.ashx

https://www.statistikbanken.dk/

børn og unge med rusmiddel- og spilproblemer forslag til en …/media/nanoq/files/hearings... ·...

Documents