41

Jubilæum 90 år

1922 - 2012

Brdr. Petersen’sMaskinfabrik Gilleleje A/S

90 år på Gilleleje havn

Jubilæum 90 år

Hos Brdr. Petersen vil vi gerne benytte lejligheden til at takke samarbejdspartere, kunder og venner samt tålmo-dige familiemedlemmer for 90 gode år på Gilleleje havn.

Der er en god tradition i virksomheden for at fejre ju-bilæer. Således blev både 40 års-, 50 års-, 60 års- og 75 års-jubilæet fejret. I de 90 år, der nu er gået, har virksom-heden gennemgået en forrygende udvikling, og dog er det de samme kerneopgaver og -kunder vores dagligdag er præget af. Vi har været i arkiverne for at gå vores histo-rie efter i sømmene og håber, dette lille hæfte vil give et indblik i, hvad vores virksomhed er “smedet” af.

God fornøjelse!

Kirsten og Jørgen Petersen, Hans Lemming-Christensen og Leif Svendsen.

Indehaverne af Brdr. Petersens Maskinfabrik, Kirsten Petersen, Hans Lemming-Christensen, Jørgen Petersen og Leif Svendsen. 14. december 2011. Foto: Johnny Wichmann

2

Familien Petersen, Gilelleje side 4Carl og Ferdinand Petersen side 5Maskinværkstedet “Ved havnen” side 6“Gilleleje-spillet” side 8Motor og elektrisk lys i bådene side 10Samarbejdet med Vølund side 122. Verdenskrig side 14Det nye værksted side 16Fire stærke personligheder side 18Begyndende generationskifte side 20Tilbygning og anpartsselskab side 22Egen tegnestue side 23Færre - men større både side 24“Anni Holm” side 26Servicevognen kommer overalt side 28Lystfiskerfartøjet “Havhesten” side 29Service på skibe og “busser” side 30En damper som kunde side 32Brødrene Petersen M/K side 33Dagligdag på værkstedet 2011 side 34“-Der skal jeg aldrig arbejde!” side 38

indhold:

3

Brdr. Petersen’sMaskinfabrik Gilleleje A/S

Hæftet er udgivet af :Brdr. Petersen’s Maskinfabrik 2011.

Fotos i hæftet er hovedsageligt privat-ejet. Tak for lån af foto side 6 og 19 til Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv.

Layout: Lindkilde LayoutTryk: Nordkystens Bogtrykkeri

44

Søstræde 6

Vi springer frem til 1872, hvor fiskeren Poul Petersen, efter flere års sejlads på verdenshavene, kommer hjem til Gilleleje og bygger hus på adressen Søstræde 6. Her har familien Petersen holdt til siden. Sønnen Peter (ligeledes fisker) og frue fik her fem børn - fire drenge og en pige. Tre af drengene, Carl født i 1899, Ferdinand født i 1902 og Bent født i 1916 får betydning for his-torien om Brdr. Petersens maskinfabrik.

Carls svigerdatter, Else Petersen, bor i dag i huset på Søstræde. Huset har altid været i familiens eje.

Søstræde 6 - familien Petersens hus. På bænken fra venstre: Ferdinand, Carl og Poul (brødre), Poul Petersen (farfar), Peter Petersen (far) med hustru Laura Petronella. Foran hende står Bent.

En ældgammel Gilllelejeslægt

Familiens stamfader var portugiseren Gabriel Milan født i 1631. Milan besty-rede et faktori i Holland for Christian 4. og blev sidenhen guvernør over Dansk Vestindien. Milan gjorde lidt for flit-tige forretninger med sørøverne i det Caribiske hav og blev ført til Køben-havn og dømt til halshugning. Med sig bragte han sin familie, blandt andre sønnen Carl der fik sønnen Ferdinand. Ferdinand blev i 1750 viceborgmester i Helsingør, og et barn af ham giftede sig i Gilleleje og bragte familiegrenen dertil. Navnene Carl og Ferdinand går igen gennem alle generationerne.

Carl’s svendebrev dateret 1. november 1917. Stemplet: C. Hansens Maskinværksted, Gilleleje.

Familien petersen, Gilleleje

Søstræde 6 som huset ser ud i dag, december 2011.

5

Carl oG Ferdinand petersen

han tilbage til Gilleleje og ernærer sig som automekaniker hos Christiansen i Søstræde. Dengang lavede man mange reservedele selv, og Ferdinand lærte en hel del, der kom ham til gavn senere.

Cykle- Motor- og Automobilværksted

Da nu brødrene begge var tilbage i Gil-leleje, besluttede de at begynde for sig selv, og den 2. januar 1922 etablerede Carl og Ferdinand sig så med egen virk-somhed på havnen i Gilleleje. Carl var da 22 år og Ferdinand 19 år. På den tid skulle man være 21 år og løse borger-skab for at blive virksomhedsejer, så Carl stod formelt for firmaet.

Brdr. Petersen

Carl kom i smedelære hos C. Hansen, der havde maskinværksted på den øs-tre side af Gilleleje havn. Som nyudlært blev han ansat hos smede - og motor-fabrikken Vølund i København. Senere kom han til motorfabrikken “Nor-dan” som rejsemontør. Her rejste han rundt til danske havne og servicerede og monterede Nordan skibsmotorer. I 1921 gik Nordan fallit, og Carl stod uden levebrød.

Ferdinand begyndte også som smedelærling hos C. Hansen. Da denne lukkede firmaet og flyttede fra byen, fortsatte Ferdinand som for-bundter på “Vølund”. Senere vender

Carl’s anbefaling fra “Nordan”, februar 1920. Carl gjorde en ære i at klare sig selv, og i årene indtil han og Ferdinand etablerer virksomheden, klarer han sig ved at tage forskellige småarbejder.

Carl Ferdinand

Carl forlader i 1918, efter eget ønske, sin plads hos C. Hansen.

6

Købmandens kulhus

Deres første værksted blev indrettet i det gamle kulrum på Nordre Havnevej. Maskinparken var beskeden og bestod af et stk. 1-meter drejebænk, en bænk-boremaskine, slibesten og en feltesse. Drejebænken var brugt og af fabrikatet “Alliance” med den finurlige forhisto-rie, at den oprindelig var fremstillet til at dreje granater i Rusland, men grun-det den russiske revolution var den aldrig kommet derover. Boremaskinen kunne tage max ø13 mm bor. Skulle der bores større huller, måtte man benytte en håndskralde. Feltessen trampede man med fødderne, mens drejebænk og slibesten dog blev drevet af en 1 hk elmotor.

Et alsidigt værksted

Arbejdet bestod hovedsageligt af mo-torreparationer og andet forefaldende arbejde i fiskerbådene. Ferdinand havde jo arbejdet som automobilme-kaniker, så de første år reparerede

man tillige automobiler, motorcykler og cykler. I ny og næ reparerede man også kakkelovne i byen. Forretningen gik godt, og man antog snart en lære-dreng - Poul Bendtsen, søn af en lokal tømrermester. Både Carl og Ferdinand var på det tidspunkt ugifte og boede hjemme hos forældrene i Søstræde.

Den gamle mesters hus2 år senere blev C. Hansens gamle værk-sted ledigt, og brødrene besluttede at flytte værkstedet hertil. I forhold til det første værksted var dette fire gange så stort og med loftrum, hvor man kunne opbevare materialer. En lille sidebyg-ning, hvor der engang havde stået en gasmotor kunne bruges som lager.

Maskinparken udvides - og dog...

De to første år må være gået godt, for til det nye værksted blev der an-skaffet en ny 3 meter drejebænk og en søjleboremaskine til ø 50 mm bor.

1924

1922

I den lave bygning i midten - kulrummet til Købmandsgården på hjørnet, opstart-ede Carl og Ferdinand deres maskin-værksted. Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

I 1924 flyttede brødrene virksomheden til deres gamle læremesters hus ved båd-byggeriet. Værkstedet ses her ca. 1927.

maskinværkstedet “Ved haVnen”

77

Senere blev der også anskaffet en brugt shaper (jernhøvl). Med den nye maskinpark kunne man udvide fremstillingsrepetoiret. Man udborede cylindre, afdrejede stempler og fremstillede nye krumtappe, hvor råemnerne blev smedet på Helsingør Skibsværft.

Både Carl og Ferdinand havde før været på store arbejdspladser og der oplevet moderne værk-tøj, men på deres eget værksted var man på nogle punkter gammeldags. Autogensvejseværk fandtes ikke, og når der skulle svejses, foregik det i byen enten hos “ Peter Urmager” eller hos “Chris-tian Krumtap”. Ingen ilt og gas betød jo, at man heller ikke havde mulighed for at skærebrænde. Dørkplader til gulve i maskinrum blev således ud-hugget med skaftmejsel og forhammer. Det var hårdt arbejde og gik især ud over hørelsen.

I lære hos Brdr. Petersen

Efterhånden kom der yderligere to læredrenge til. Først Louis Svendsen og senere Christian Jør-gensen. Begge sønner af fiskere. Efter et par år blev der bygget til mod syd, men der var stadig

Kutteren Tuxham V. af Gilleleje har fået monteret et af de første Brdr. Petersen-spil. Lige til højre for redningskransen står først Carl og så Ferdi-nand. 1927.

kun én kakkelovn. Så når det var rigtig koldt, riggede man et gammelt glødehoved med blæse-lampe til i den anden ende af værkstedet for at holde varmen. I 1928 kom Peter Svendsen i lære. Peter var også fiskersøn og bror til Louis. Peter Svendsen og 2 øvrige åbnede senere Svendsens maskinværksted, ligeledes på Gilleleje havn. Værkstederne har gennem årene altid har haft et godt kollegialt samarbejde.

Udsigt til Brdr. Petersen’s allerførste værksted, 2011. Bygning nr. 2 fra venstre ligger hvor det gamle kulrum lå.

8

Værkstedsflytning og -udvidelse øgede mulighederne for at fremstille nye og bedre hjælpemidler til fiskerne. I 1925 konstruerede brødrene et lille snur-revodspil, som hurtigt blev en succes, og gennem årene er spillene videreud-viklet efter individuelle behov og ønsker.

Spillet til enhver båd og fangst

Det første egentlige trawl-spil, der skulle gøre det nemmere for fiskerne at hive fang-sten, blev konstrueret i 1938, men man var også leveringsdygtige i ankerspil og diverse taljespil. Hurtigt ryg-tedes det i fiskerkredse, at spillene fra Gilleleje var robuste samt desig-net med tanke på nem betjening. Et spil fra Brdr. Petersen kunne

“Hiv fangsten hjem

- med et spil fra Gilleleje”

Gilleleje-spillet

nemt tilpasses individuelle mål og øn-sker, og det var noget, der passede den enkelte fisker. Ikke kun den danske fisker- flåde men også både fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Grønland, Island og Irland fik monteret Gilleleje-spil.

Netsonde-spilletI midten af 70’erne begyndte fremstill-ingen af netsonde-spil. Det var lillebror, Bent, der udviklede firmaets helt egen type. Netsondespillet gjorde det muligt for fiskere at føre en ekkolodssvinger ud sammen med trawlet og registrere, hvordan det går i vandet, samt hvor mange fisk der fanges. Førhen kunne man kun registrere dette umiddelbart under kutteren.

Netsondespillene blev, som noget nyt, drevet hydraulisk, og erfaringen her-fra benyttede Brdr. Petersen til at ud-vikle det moderne hydraulisk drevne trawl-spil. Det førte til, at man i 80’erne forhandlede 4 standard-trawlspil.

Motorrum i kutter ca. 1925. Bag mo-toren anes remtrækket til spillet.

Det første trawl-spil inden det forlader værkstedet. 1938.

Det første spil - et snurrevodspil med remtræk, 1925.

9

Salgsbrochuren fra disse år er frem-stillet på både dansk og engelsk - en international virksomhed!

Skræddersyede spil

Hos Brdr. Petersen har man som nævnt altid sat en ære i at opfylde kundernes behov og ønsker, og ingen opgave har syntes umulig, og også indenfor spil er der blevet lavet mange special-udgaver. Netsonde-spillet er f.eks lavet i en specialiseret udgave beregnet til søopmåling og installeret på isbryder-en “Thorbjørn” og havundersøgelses-skibet “Dana”. Skønt nedgangen i den danske fiskerflåde har bevirket, at der ikke fremstilles så mange spil længere, gør værkstedet stadig brug af den store erfaring med hydraulisk drevne spil. Nu fremstilles spil til andre formål. F.eks har man fremstillet specialspil til bekæm-pelse af olieforurening i Irak samt i forbindelse med opgaver på byggeriet af Storebæltsbroen. Der er fremstillet over 500 spil på værkstedet gennem årene.

Trawl-spil nr. 400 blev fremstillet i 1982 til HM Bajer, Bornholm. Bemærk flaget som Leif Svendsen lavede.

Mathias og Asger ved 4 ankerspil til et Aarsleff projekt i Malaysia. 2010

Salgsbrochurer om “Gilleleje-spillet” fra henholdsvis 70’erne og 80’erne.

Nyere trawl-spil.

10

Op igennem 20’erne og 30’erne var det travle år på havnen. Fiskerne moder-niserede deres fartøjer og fik i stort tal ilagt motorer, og der var travlt på båd-byggeriet med nybygning af kuttere i alle størrelser. Der opstod et tæt sam-arbejde med “Andersen og Ferdinand-sens Bådebyggeri”. Brødrene instal-lerede motorer og spil i nybygningerne og stod for en del smedearbejde. Når motorerne skulle ilægges, skulle de først hales op over lønningen ved hjælp af en slidske og en såkaldt trebener. Det var noget af et slæb, da alt jo foregik med håndkraft, og når motoren endelig var på plads, skulle den yderligere hæves og sænkes nogle gange for at tilpasses til motorfundamentet. Hvad der også hørte til dagligt arbejde var at støbe, afdreje og tilpasse krumtapslejer - et arbejde man ikke kender meget til i dag.

Da Carl var meget dygtig til at fremstille støbemodeller, gjorde man også det selv, og så blev støbegodset fremstillet på landbrugsmaskinefabrikken “Nord-sten” i Hillerød.

Diesel har ingen fremtid

Igennem årene har Brdr. Petersen in-stalleret mange typer skibsmotorer, og firmaets tegningsarkiv vidner om mange dansk producerede motorer, som efterhånden kun entusiaster ken-der til. Mærker som “Hundested”, “Tux-ham” og mere eksotiske som “Hein”-motoren fra Strømmen i Randers. Alle har de bidraget til at motorisere den danske fiskerflåde. I de tidlige år sværgede man til glødehovedmo-toren og gerne af fabrikatet “Vølund”, som brødrene jo kendte fra deres tid hos samme firma. Først senere er

Carl med sin lillebror Bent i hånden på gaden i Gilleleje. Ca. 1922.

motor oG elektrisk lys i bådene

Monteringsplan for 18/20 hk 2-takt “Hein”-motor fra Strømmen i Randers. Ca. 1930

Brdr. Petersen’s maskinværksted 1934, tegnet af Carl og Ferdinand´s far, fisker Peter Andreas Petersen.

11

motor oG elektrisk lys i bådene

det dieselmotorer, der efterspørges. I arkivet opbevares en fortrolig skrivelse fra Vølund dateret tilbage i 1932, hvori det hedder, “at diesel ingen fremtid har, og at man gør klogt i at holde sig til glødehovedmotoren”!

Lillebror Bent og elektriciteten

I 1931 kom Carl og Ferdinand’s lillebror, Bent, i lære på værkstedet. Bent ville egentlig hellere have uddannet sig til elektriker, men de ældre brødre mente at han skulle i lære som maskinarbej-der - og sådan blev det! Som yngste-

mand fik Bent det snavsede arbejde såsom at rense stempler for oliekoks og andre urenheder. Datidens motor- olie var ikke af så god kvalitet som i dag, så stemplerne blev beget til og måtte renses et par gange om året - og altså et rigtigt lærlingearbejde.

I 1935 blev Bent spurgt af sin far, om ikke han kunne lave elektrisk lys i fis-kerbådene, og Bent var ikke sen til at gribe chancen for at komme til at ar-bejde med sin oprindelige arbejdspas-sion, og det resulterede i opgaver med

Leif Svendsen, medindehaver, kigger i det gamle tegningsarkiv. Her er det planen for montering af en “Hundested”-motor fra 1936.

Udsnit af fuld plantegning for montering af en 110-130 hk “Vølund” skibsmotor. Tegningen er dateret 9. september 1932.

elektriske installationer mange år frem-over. Bent sørgede ikke alene for godt lys til lokale fiskere, men også engelske, grønlandske, svenske, færøske og is-landske. Arbejdet med el-installationer udviklede sig hurtigt til også at omfat-te installation af det tidligste indenfor navigationsudstyr. Førhen klarede fisk-erne sig med sekstant, mens naviga-tionen i dag foregår på computer. Brdr. Petersen har fulgt med udviklingen hele vejen.

12

samarbejdet med vølundBåde Carl og Ferdinand var ansat hos Vølund, inden de blev selvstændige, og samarbejdet med Vølund fortsatte gennem de tidlige år, idet Brdr. Peter-

sens Maskinværksted forhandlede bl.a. Vølunds motorer. Blandt Carl´s gemmer findes adskellige brevvekslinger med Vølund om diverse oplysninger vedr. motorer, som brødrene har solgt og monteret i fiskerbåde.

Hav-udstillingen 1931, København

I 1931 vælger Vølund at kræse for sine repræsentanter. Først er Carl og Ferdi-nand til Repræsentantmiddag i februar måned, og dernæst inviterer Vølund på hotelophold og middag i forbindelse med en “hav-udstilling” i København. Carl har gemt alt - lige fra bordkort og bordplan til takkebrevet fra Vølund med et gruppefoto af de deltagende repræsentanter.

“Program” for repræsentant-middagen hos Vølund 18. feb. 1931.

Vølund´s indbudte gæster til havudstil-lingen 7. marts 1931. Nr. 5 fra venstre er Carl og nr. 6 er Ferdinand. Brødrene synes at høre til blandt den yngre del af gæsterne.

13

Invitation fra Vølund, Menukort og Carl´s bord-kort fra aftenmiddagen for repræsentanterne. Nederst foto fra middagen samt fra Vølunds stand på “Hav-udstillingen”

14

En “Alfa” diesel motor leveres på havnen i Gilleleje, 1946. På billedet til højre er motoren klar til at blive løftet med “trebeneren”. Fra venstre ses: Ferdinand, Carl-Åge, Erik, Per, Peter og Børge.

2. verdenskriGPatruljebåde til marinen

Da anden verdenskrig brød ud, fik værkstedet en del arbejde for marinen med at ombygge fiskekuttere til patruljebåde. Det arbejde fort-satte indtil 29. august 1943. Der kom også mange reparationer ind på grund af minesprængte skibe og både, og det var utrolige kunster der måtte til, for at få dem gjort sejlklare igen.

Mangel på materialer

Der gik ikke længe, før man var ramt af materiale-knaphed, og mange gange måtte fantasien tages til hjælp. Før krigen solgte man gammelt jern til skrothandlerne. Nu gik handelen den modsatte vej. Ting, der tidligere var blevet skrottet, blev nu genanvendt. F.eks blev blykabler til elektriske installationer genanvendt efter at være blæst tomme for vand med trykluft. Sammenklappede brændstoftanke kunne rettes ud med vandtryk og træhammer. Hvis ikke tanken kunne reddes, kunne pladerne i det mindste genbruges. På et tidspunkt kunne man ikke længere få ordentlig dieselolie til kutterne, men måtte bruge det tykke

såkaldte massutolie, der normalt blev fyret med på kraftværkerne. Bent monterede elektriske varmelegemer i motorernes oliefiltre, og foruden denne opvarmning satte man om morgenen en primus under olietanken for at varme olien yder-ligere op, så den kunne blive tilstrækkelig tynd til, at den kunne bruges i motorerne.

Mødet med tyskerne

Værkstedet klarede sig gennem krigen uden at arbejde for tyskerne, men det var tæt på. En dag kom der besked om, at nogle tyske marineofficer-er ville komme og bese havnens bedding med henblik på reparation af tyske motortorpedo-både. Inden besigtigelsen havde Carl slået et par tænder af beddingsspillets tandhjul og på denne måde sat det ud af - spillet! Selv om det var mod slutningen af krigen, var Gestapo forhippet på at skaffe et andet spil. Det nåede de heldigvis ikke før befrielsen af Danmark. At så værkstedet se-nere indkøbte et spil fra Helsingør Værft, som værftet havde taget fra en tysk trawler - det er en anden historie.

15

Bent Petersen, den yngste bror, fortæller i sine erindringer om jøde-flugterne til Sverige, som jo også foregik fra Gilleleje. Der er mange, både trage-dier og solstrålehistorier, og der er nok ikke den Gillelejer, der ikke på en eller anden måde var blandet ind i det ille-gale redningsarbejde. I et så lille sam-fund har de menige tyske soldater også godt vidst lidt om, hvad der foregik. De hadede selv SS-soldaterne. Og når de kom forbi, blev der ikke levnet nogle en chance. En dag fik værkstedet også besøg, og alle mand blev stillet op på række med en soldat med gevær foran. To mand blev taget med, og den ene fik nogen tid i Horserød. Man blev aldrig klar over, hvad årsagen var.

2. generation på værkstedet

Midt under de værste forhold under krigen, nemlig i 1943, kom Carl’s søn, Poul Erik i lære i virksomheden.

Efter krigen

Da krigen var slut kom, fiskerbådene tilbage fra Sverige til Gilleleje, men der var stadig materialemangel. Tyskerne havde under krigen sat en udbrændt norsk damper på grund ud for Gillelleje havn. Den skulle have været brugt som skydemål for luftwaffe i forbindelse med øvelser, men det blev aldrig til no-get. Efter krigen sejlede man ud og skar de gode plader fri. Det gjorde maskin-værkstedet leveringsdygtige i gode ma-terialer et godt stykke tid.

1. nov. 1948 aflægger Poul Erik Petersen, Carl’s søn, sin svendeprøve med karakteren: Vel udført!

Kort tid efter krigen anskaffede brødrene et el-svejseværk. Værkste-dets egen el-installation var ikke kraftig nok, så der blev trukket et langt kabel fra beddingshuset. Og så måtte folkene på svejsekursus. Bådebyggerne be-gyndte at bygge større både. En af de første, “Christian Schrøder” af Esbjerg, fik et svejst stål-styrehus på. Senere blev der bygget en del både til Island og Grønland. Disse både blev forsynet med motorer og spil samt el-installa-tioner af helt andre dimensioner, end man tidligere havde arbejdet med.

16

det nye værksted1 1949 byggedes et nyt værksted øst for havnemolen, og det var en stor forbedring af arbejdsforholdene. Her var både toilet, vaske-kumme samt et lille kontor, der i begyndelsen mest blev benyttet til lagerrum, da Ferdinand fortsat klarede kontorarbejdet hjemmefra. Ved samme lejlighed skiftede man navn fra Brdr. Petersen´s Maskinværksted til Brdr. Petersen’s Maskinfabrik.

At stå til rådighed

Udover forbedringer af eksisterende produkter udvikledes til stadighed nye i tæt samarbejde med lokale fiskere samt havnens øvrige virksom-heder. Havnemiljøet i Gilleleje afkastede navnlig i 50’erne og 60’erne en idérigdom, der lokkede udenbys fiskere til som kunder. Det gjaldt førhen som nu, at man som leverandør og serviceorgan til fiskerne altid havde et “stand by”-mandskab klar til indsats, når der opstod uforudsete behov i højsæsonerne. I perioder kunne antallet af ansat-te derfor være rigeligt og der måtte findes på øvrige aktiviteter til udnyttelse af arbejdskraften.

I 1952 fyldte Ferdinand 50 år, og den runde fødselsdag kunne fejres i den nye værsktedsbygning.

Havnen´s folk har altid haft et nært sammenhold. Her ses Bent, forrest til venstre, i festligt lag.

VVS-afdeling

Da Poul Erik kom ind i virksomheden, begyndte man at installere centralvarmeanlæg. Mange huse i Gilleleje og omegn fik indlagt centralvarme med hjælp fra Brdr. Petersen, og VVS-afdelingen lukkede først ned igen midt i 80’erne.

Nye udfordringer

Et utal af opgaver løses hos Brdr. Petersen. F.eks. fik man i 50’erne en anderledes og interessant kunde: Cirkus Benneweis. Hertil fremstilledes både vogne, master, søløverutschebaner, løve-gitre og elefantskamler. Ikke sjældent måtte Bent med på cirkusturné for at holde opsyn med de leverede konstruktioner.

Gilleleje-vognen

I samme årti udviklede man en letvægts land-brugs gummivogn. Vognens fortræffeligheder rygtedes hurtigt, og der blev fremstillet en del, inden udviklingen løb fra denne type vogne.

17

Her åbnede Brdr. det første værksted i 1922

1924-1949

Ny bygning 1949

Montering af dele på nyfremstillet spil i 1950’erne.

Søjleboremaskinen i funktion i 1950’erne

Gilleleje-vognen - en letvægts-landbrugs-vogn, foran det nye værksted i 1951.

18

Fire stærke personliGheder

Det var et stærkt firkløver som tegnede virksom-heden de næste tre årtier. Hver især havde deres specifikke interessesfære og force, men fælles-nævneren var en stor idérigdom og evnen til at adhoc designe arbejdsmetoder og produkter til en evigt udviklende hverdag.

Carl fandt man oftest i værkstedet igang med de “rigtige” smedeopgaver - altid beskidt og sys-lende med mekaniske løsninger for fiskeriet. I sine tidlige år var Carl ivrigt medlem af Gilleleje sangforening og på et tidspunkt også formand for den lokale afholdsforening. Carl var desuden meget historieinteresseret og dyrkede familiens spændende slægtshistorie. Han var medstifter af

Gilleje museumsforening, som han i en årrække også var formand for. Han rejste meget rundt i Danmark og udlandet for at indsamle oplysninger og fotografere gamle skibe. Også husbyggeri og kirker havde hans interesse, og hans fotoalbum vidner i dag om en tid, der engang var. Carl byg-gede tillige skibsmodeller og modelbygninger, hvoraf Gilleleje museum ejer en stor samling.

Ferdinand tog sig en del af papirarbejdet, men jo længere op i årene han kom og i takt med firmaets udvikling, fandt man ham efterhånden primært på kontoret, i gang med papirarbejdet. Her oplærte han bl.a. Bent´s datter, Hanne, i kon-torarbejde, tog sig af lønudbetalinger mm. Han var politisk engageret og var i mange år sogne-foged i Søborg-Gilleleje kommune samt formand for Gilleleje vandværk.

Fra 2 til 4 indehavere

I 1959 indtrådte 44 årige Bent og 30 årige Poul Erik i virksomheden som medejere. Det afsted-kom lidt turbulens iblandt medarbejderne en tid, idet ikke alle var klar til et systemskifte og spe-

Annonce fra 50’erne: Brødrene var kendt for at kunne ordne ALT.

Carl med sin model af fyret i Gilleleje. Ca. 1960Ferdinand

19

cielt de ældre medarbejdere var tilfredse med de rutiner, der allerede eksisterede. På sin vis et sundhedstegn der gav tid til eftertanke. Snart fik de nye og yngre kræfter dog “albuerum” til at ud-vikle deres ideer med afdelinger for el- og fjern-varme-installationer. Og dette var jo i høj grad til gavn for virksomheden og dermed alle mand.

Bent var på mange områder blandt pionererne indenfor udvikling af elektroniske hjælpemidler til fiskeriet, og han blev en værdsat mentor for fiskeriungdommen i kurser om radioteknik. Da brugen af hydraulik fortrængte de mekaniske løsninger, var Bent ligeledes blandt de første til at udvikle og anvende den nye teknik i nye såvel som eksisterende konstruktioner. På sine gamle dage delte han Carls interesse for historie og var en engangeret deltager i museumsforeningen.

Poul Erik var også af “Ole opfinder typen” og bi-drog ligeledes til firmaets voksende samling af al-ternative løsningsmodeller. Han var i fritiden ak-tiv spejder, og herigennem mødte han Else, som han siden blev gift med. Også Søborg - Gilleleje Brandvæsen nød godt af hans frivillige indsats som brandmand og siden som brandinspektør, indtil Falck overtog beredskabet ved kommune-sammenlægningen i 1970.

Poul Erik Søborg-Gilleleje Brandvæsen ca. 1965. Nr. 2 fra højre er Poul Erik. Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

Bent med en pejleramme af egen konstruktion til navigation på havet. De blev solgt gennem International Skibs Radio.

El-diagram for kutter 1955.

20

Leif Svendsen kommer i lære

Gennem årene har mange stået i lære hos Brdr. Petersen. 15. juni 1971 kom Leif Svendsen i lære efter kun 14 dage som arbejdsdreng. Leif er vokset op i Gilleleje, hvor familien drev “Kristiansborg”- spisested i byen. Som følge af forældrenes megen aften- og nattearbejde fik Leif en “plejefamilie”, hvor han tilbragte meget tid, når forældrene var på job. Familien var fiskere, og da Leif var gammel nok, tog han med ud at fiske. Efter halv-andet år på søen kom han i lære.

Livets gang som lærling

I 1971 fik man som lærling kr. 2,40 i timen. Løn-nen udbetaltes kontant i en lille brun lønnings-pose, som Ferdinand omhyggeligt havde pakket og noteret i regnskaberne. Var en lærling på

skoleophold på lønningsdagen, måtte man pænt møde op hjemme i privaten hos Ferdinand og hente posen. Dagens pausetider blev bestyret af arbejdsmand Frederiksen. Når tiden nærmede sig, tog han opstilling ved en ophængt værk-steds-klokke og studerede nøje sit armbåndsur, som værkstedsuret faktisk blev justeret ind efter. Når tiden var inde, slog han til pause på klokken! Den daglige brug af værkstedsklokken forsvandt med Frederiksen, men klokken hænger stadig på sin plads i værkstedet til brug ved særlige lejlig- heder. I 1971 talte arbejdsstyrken 18-20 mand, der var beskæftiget med VVS-opgaver, repara-tioner på skibe og i land, fabrikation af diverse spil og løbende ad hoc opgaver og ikke mindst skibse-lektronik. I 1975 overtog Bent og Poul Erik virk-somheden, og Carl og Ferdinand gik på pension.

beGyndende GenerationsskiFte

Brdr. Petersens’s mes-sestand i Gillelejehal-len 1971. Bent fremvis-er det nyeste indenfor skibselektronik med hjælp fra hustruen Hanne/Søster Bæk.

Værksteds-klokken.

21

Hans Lemming-Christensen

I april 1975 kom Hans Lemming-Christensen til firmaet. Hans er uddannet stærkstrøms-elektriker og ikke ukendt med Brdr. Petersens arbejds- områder, udvikling og muligheder, idet hans svigerfar er lillebror Bent. Hans kan berette om en svigerfar, der var lidt af et unikum. Der fandtes ikke den ting, han ikke kunne, og Bent kunne slet ikke lade være at sætte sig ind i nye fagområder. Hans kommer ind i firmaet på netop et tidspunkt, hvor Bent var dybt optaget af de nye muligheder indenfor hydraulik, og derfor faldt det naturligt at netop elektronik og skibs-el blev hans hoved-arbejdsområde. Hans er desuden meget aktiv i bestyrelsen for lokalafdelingen af Dansk Sme-demester Forening.

Til venstre: Leif Svendsen, man-geårig medarbejder bliver i 1985 medindehaver af virksomheden. Til højre: Hans Lemming-Chris-tensen, Bent´s svigersøn, bliver medindehaver i 1983 samtidig med Poul Erik´s søn, Jørgen.

Bent i selskab med en Rolls- Royce motor på en af bådene fra Helsingør lodseri.

Else Petersen

I 1974 bliver Poul Eriks kone - Carls svigerdatter, Else, tilknyttet arbej-det på kontoret. Ferdinand satte Else grundigt ind i hverdagen på kontoret inden han gik på pen-sion i 1975. Else bor i familiens hus i Søstræde, som Carl, Ferdi-nand og Bents farfar byggede. I 1979 kunne der føjes endnu en generation af familien til firmaet, idet Poul Erik og Elses søn, Jørgen, begyndte i lære som smed.

I 1972 var Poul Erik´s evne til at løse “skæve” opgaver, redningen for en artistgruppe, hvis rekvisit-ter var bortkommet under trans-porten til Danmark. På blot 4 dage lykkedes det at genskabe udstyr til trup-pens trapez-nummer i cirkus Benneweis. Frederiksborg Amts Avis 11. april 1972.

22

tilbyGninG oG anpartsselskab

23. oktober 1979 kunne man fejre rejse- gilde på en tilbygning til værkstedet. Udvidelsen gav plads til elektronikværk-sted, kontor og mandskabsstue. Det vis- te sig at være klogt med en opgradering af forholdene. Det næste årti skulle nem- lig vise sig at blive forrygende travle år.

Fede år for fiskeriet

80’erne var gode år for fiskeriet, og fisk-erne fik råd til tiltrængte opgraderinger af bådene med nyt grej og tilbehør. Produktionen af trawl- og netsonde-spil blev snart så omfattende, at man helt udfasede central- og fjernvarme opgaverne i firmaet.

Næste generation i ejerkredsen

I 1983 omdannes firmaet til et anparts-selskab, og samtidig indtræder Hans Lemming-Christensen og Jørgen Pe-tersen i virksomhedens direktion, og i 1985 kommer Leif Svendsen med i ejer-

Rejsegilde på tilbygningen til værkstedet 23. oktober 1979. Ugen efter kunne Poul Erik fejre 50 års fødselsdag.

Tre generationer af familien samlet på kontoret 1982. Bent, Jørgen og Poul Erik Petersen.

kredsen. I sidste halvdel af 80’erne ram-mes Poul Erik af alvorlig sygdom, som fører til hans død i 1988. Det er et hårdt slag for familie og virksomhed.

Antallet af medarbejdere er på dette tidspunkt oppe på 27, og efter direktio-nens mening er det i overkanten til at kunne holde en god personlig kunde-kontakt. Det er ikke den hverdag, man ønsker sig hos Brdr. Petersen. For Jør-gen Petersen er det en udfordring så pludseligt både at miste sin far og skulle overtage, ikke alene hans, men også sin bedstefars livsværk samt stå som værk-stedsleder for smedeafdelingen. Alle i virksomheden ydede lidt ekstra i disse år og bakkede utroligt loyalt op om den nye ejerkreds.

Ved Poul Eriks død overtog Else Pe-tersen hans del af firmaet og tegnede nu Brdr. Petersen som direktør. I 1990 gik Bent Petersen på pension.

Nettromler til kutteren H79 “Tiki”, 1982

Poul Erik Petersen, 1982

23

Leif tegnede i 1982 en bak og et styrehus til sin egen båd. Det inspirerede skip-peren på H136 til at bestille et nyt styrehus tegnet af Leif og opsvejst i aluminium hos Brdr. Petersen.

Styrehuse og hvalbakker

I begyndelsen af 80’erne fik Leif Svend-sen tilført virksomheden endnu en dimension. Det begyndte med, at Leif tegnede en bak til sin egen lille båd samt et nyt styrehus til kutteren H136, opsvejst i aluminium. Leif har talent for at tegne og har også tegnet huse til venner og familie. Nu fulgte en periode op gennem 80’erne med tegning og op-bygning af nær ved 30 styrehuse og ad-skillige hvalbakker. De første styrehuse blev bygget i en telthal udenfor værk-stedet, men snart fik man mulighed for lejlighedsvis at leje det nærliggende bådbyggeris hal, som så blev brugt til svejsehal.

eGen teGnestue

Leif og Carl-Sigvald med en minia-tureudgave af styrehuset til H136. Det blev lavet i anledning af skippers sølv-bryllup samme år.

Firmalogo

I denne periode fandt man også på, at virksomheden burde have et logo og udskrev en “idékonkurrence” blandt medarbejderne. Leif var ikke sen til at komme med sit bud, og logoet har siden været firmaets varemærke.

Herover: Nyt styrehus inden maling foran værkstedet i 1983.

Til venstre: Kutteren Lise Nordahl på prøvesejlads efter at have fået nyt sty-rehus, trawl-spil mm. leveret af Brdr. Petersen. 1984.

24

Jørgen og Kirsten´s mor, Else, begyndte på kontoret i 1974. Efter Poul Erik´s død i 1988 overtog Else hans del af ejerskabet i virksomheden. I 1993 omdannedes fir-maet til et aktieselskab - Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S.

Kutterne bliver i 80’erne større og udrustet med alskens hjælpeudstyr, og specielt skibselek-tronikken er inde i en rivende udvikling både in-denfor ekkolod, radar og autopiloter etc.

Oplevelser i fjerne egne af landet

Brdr. Petersens kundekreds indenfor fiskeriet tæller nu hele Danmark, hvor mange kuttere igennem årene har fået kontakt til firmaet igen-nem bådenes sæsonophold i Gilleleje. Flere

Færre - men større både fiskere flyttede ganske enkelt hele familien med til Gilleleje, mens hummerfiskeriet stod på. Man indlogerede sig på sømandshjemmet med kone og børn. Børnene gik i Gilleleje skole de måned-er, eventyret varede, og fruen kunne nyde han-delslivet i byen. For fiskerfamilier fra f.eks Sejerø og lignende steder var denne “udstationering” årets oplevelse.

I disse år har Brdr. Petersen derfor flere udenbys opgaver rundt om i landet. Det kunne være maski-nel aptering af en nybygget kutter eller lignende, og nogle af de mangeårige medarbejdere mindes udstationeringer til f.eks Langø på Fyn og Broager i Sønderjylland. Ofte var man væk hele ugen og kun hjemme i weekenden. Det kunne, og kan heldigvis stadig, være en sproglig udfordring for Gilleleje-smedene - også indenfor rigets grænser. Fiskeri-erhvervet er et af de få steder, hvor de danske dia-lekter lever i bedste velgående - har man erfaret!

Ny bedding

Før 1991 måtte alle både over 80 tons søge til Holbæk eller Grenå for at komme på bedding. I 1991 fik Gilleleje havn ny bedding og kan nu håndtere både helt op til 300 tons. Spillet er hjertet i ophaleprocessen og blev konstrueret af

Herunder den tredje kutter, der bærer navnet “Bodø” af Gil-leleje. Brdr. Petersen har leveret maskinelt udstyr til alle tre ge- nerationer af “Bodø”- kutteren.

25

Det nye bedding-spil til havnen i Gilleleje, 1991

Den første, der blev uddannet med titlen skibs-montør hos Brdr. Petersen, var Brian Andersen, der stadig er ansat. Brian er i dag værkfører for mo-torafdelingen.

Brdr. Petersen’s maskinfabrik i tæt samarbejde med et hydraulikfirma. De hydrauliske sidestøt-ter på beddingsvognen er ligeledes udviklet og konstrueret her.

Havnen - et serviceorgan for bådejere

Gilleleje havn er ejet af fiskerne, som gennem alle årene har ydet en stor indsats for at tiltrække og ikke mindst bibeholde et godt og tidssvarende serviceudbud på havnen. Gilleleje havn kan sta-dig i dag byde på eget isværk, sildesorteringsan-læg, fiskeauktion og filetfabrik. Det gør Gilleleje til en yderst attraktiv havn at lande sine fisk. Ud-over fangstfaciliteter er der maskinfabrikken, en skibsmaler og bådebygger til at varetage repara-tioner og vedligehold af fartøjerne. Disse facili-teter er også til stor glæde for lystbåde, og hos Brdr. Petersen tog man konsekvensen af stigende efterspørgsel og åbnede en decideret sommer-butik med service specielt henvendt til disse.

Brdr. Petersen har i sommerhalvåret butik med specielle servicetilbud til lystbådehavnens gæster.

26

En efterårsdag i 1999 ringede te-lefonen hjemme i privaten hos Jør-gen Petersen. Det var skipper Gert Pedersen fra Søby på Ærø, der bare lige ville sige “go” til en nybygnings-ordre - en ordre til godt 6 millioner kr. og et helt nyt kapitel for firmaet. Det var nemlig første gang, man skulle stå for byggeriet af en kutter helt fra bunden. Fiskeskipper Gert Pedersen har hjemhavn i Søby på Ærø, men har igennem mange år fisket fra Gilleleje og er her kom-met i kontakt med Brdr. Petersen´s Maskinfabrik. Skibet kom til at hedde Anni Holm og er 17 m lang, 6 m bred og har en lasteka-pacitet på 35 tons. Hun er byg- get som en kombineret side- og hæktrawler og udstyret med mo-

derne kølelastrum. Skroget til kutteren blev fremstillet i Gdansk, mens styre-hus og øvrig udrustning blev bygget

på værkstedet i Gilleleje. Til diverse un-derleverancer entrerede Brdr. Petersen så vidt muligt med lokale leverandør-er, og den sidste lørdag i marts 2000 kunne Anni Holm navngives på havnen i Gilleleje. Det blev behørigt fejret med mad og drikke og musik for venner og samarbejdspartnere.

Anni Holm besøger stadig Gilleleje lej-lighedsvist for at fiske og i forbindelse med reparationer og vedligehold, som foretages hos Brdr. Petersen.

anni holm

Skroget til Anni Holm blev bygget i Gdansk i Polen. Styrehuset under konstruktion på maskinfabrikken i Gilleleje.

Frederiksborg Amts Avis omtalte ny-bygningen i flotte vendinger på lokal-siderne den 23. marts 2000. Skibselektronik leveret af Brdr. Petersen

27

Anni Holm på beddingen i Gilleleje 15. dec. 2011.

Brdr. Petersen i færd med at montere nye skrueblade de-cember 2011. Til højre ses ejer Gert Pedersen, Søby.

28

Y

28

“Eye of the wind”

I 2001 købte dansk-amerikaneren Ole Johansen brigantinen “Eye of the wind” fra 1911. Ideen var at sejle rundt i ver-den med venner og familie samt ud-byde charterture for turister.

Skipper Svend Otto Friis Hansen havde gode erfaringer med Brdr. Petersens maskinfabrik, og valget faldt derfor på værkstedet i Gilleleje, da skibet i 2002 skulle have ilagt en ny hovedmaskine. Skibet lå i Caribien, og opgaven skulle udføres “on location” og altså meget langt fra vante breddegrader. Det var derfor en noget udsædvanlig opgave.

I kundekartoteket hos Brdr. Peter-sens maskinfabrik finder man også et vaskeægte sørøverskib - en to-mastet brigantine fra 1911.

Udstationering til Caribien

Skibet skulle have ilagt en 600 Hk Caterpillar maskine med tilhørende ny 4-bladet propel. To skibsmontører med servicevogn (10 fods container)blev sendt afsted til øen Curacao i det Caribiske Hav. Opgaven blev udført som lovet, og mandskabet vendte hjem til Nordsjællands top godt solbrune og en oplevelse rigere.

Nye ankerspil

Året efter anløb skibet Gilleleje for at få taget mål til nye ankerspil. Det impone-rende fartøj, der til forveksling minder mest om et sørøverskib, påkaldte sig en del opmærksomhed under opholdet. De færdige ankerspil blev leveret og in-stalleret i marts 2004.

De to nye ankerspil leveret i 2004.

serviCevoGnen - kommer overalt!

29

Y

Nybygning nr. 2

I 2005 foretog Brdr. Petersen atter en nybygning. “Havhesten” er et 40 fods lystfiskerfartøj i aluminium med plads til 12 lystfiskere ombord.

Letvægtsskrog i aluminium

Af flere grunde og i modsætning til “Anni Holm” byggede man denne gang selv skroget. Man skønnede, at en umiddelbar besparelse på et polsk fremstillet skrog ville blive minimeret af transportudgifter, og fra fremstilling af aluminiumsbakker og -styrehuse, havde værkstedet nu god erfaring med svejsning i aluminium. Dette materiale er noget mere kompliceret at svejse i end stål, og der fordres stor renlighed med værktøj og arbejdsprocesser. Kold luft har også en indvirkning på svejs-ningens kvalitet, så det må helst ikke trække for meget. Ulige afkøling giver mikroskobiske porer i svejsesømmen,

lystFiskerFartøjet “havhesten”

der således svækkes. Man havde nog-le år forinden overtaget bådebygge-riets store hal, og denne blev nu rigget til arbejdet. Bl.a. måtte porten gøres højere for at tillade det færdige skrogs passage - hver kvadratmeter blev ud-nyttet maksimalt. Carl Jørgensen og Carsten Larsen var projektansvarlige fra start til slut. Ejeren selv stod for den endelige færdiggørelse, efter at skrog med maskiner var leveret.

Søfartsstyrelsens godkendelse

Et skibsskrog skal ifølge søfartsloven røngtenfotograferes grundigt for at tjekke svejsningerne for uønskede por-er. Og dem var der ingen af, så arbejdet blev godkendt uden anmærkninger.

Det færdige aluminiumsskrog får lov at se dagens lys for første gang.

Herunder to billeder fra opbygningen af skroget i den store svejsehal.

Nederst et foto af “Havhesten” i Nivå havn, hvor den holder til.

29

30

Lodsbåd, 2006

Under skiftende myndigheder har Brdr. Petersen siden tresserne udført repara-tioner og vedligeholdelse på lodsbådene i Kattegat og Øresund. I 2004 blev værk-stedet certificeret til også at måtte fore-tage vedligeholdelse og reparationer på farvandsvæsenets redningsbåde.

Bovpropeller til redningsbådene

De to redningsfar-tøjer “L. Rosen-felt” og “Anna E. Rørbye” var i 2004 de eneste af de større typer red-ningsfartøjer, som ikke var forsynet med bovpropel. Brdr. Petersen fik opgaven, og pro-jektet blev tilret-

telagt således, at “L. Rosenfelt” ankom først og 14 dage senere “Anna E. Rør-bye”, så ikke begge både skulle und-væres samtidig. Tidsplanen blev over-holdt, og redningmændene er blevet glade for den øgede manøvredygtighed på deres både.

Vagttelefon

Brdr. Petersen tilbyder fast serviceordn-ing med tilknyttet 24 timers vagttelefon. Flere af maskinfabrikkens kunder kan ikke vente til normal arbejdstid, hvis der opstår havari. Arrivas tre havne-busser, “Holmen”, “Nyhavn” og “Bryg-gen” er tilknyttet Brdr. Petersens ser-vice. Ofte bliver det til natarbejde ved pludseligt opståede komplikationer, da “busserne” jo bruges i fast rutefart.

serviCe på skibe oG “busser” Niels Jørgen Hansen udskærer til bovpropel på Rosenfelt.

Sundbus Pernille på beddingen i Gille-leje med propelhavari, 2010

31

Helsingør-Helsingborg

Sundbusserne, der sejler mellem Hel-singør og Helsingborg, er også at finde i kundekartotektet sammen med HH-ferries og Scanlines.

Natarbejde i Helsingør

I 2008 bestilte HH-ferries en ny land-rampe til lastbildækket på deres færger på overfarten Helsingør-Helsingborg. Den enorme rampe blev konstrueret i - og navnligt udenfor værkstedet i Gil-leleje og efterfølgende løftet ombord på en pram og sejlet til Helsingør. Ud-fordringen var nu at få afmonteret den gamle rampe og monteret den nye på de 12 timer, færgen var oplagt om natten. 10 mand deltog i aktionen in- klusiv Fin Christensen, der tog sig af den vigtige forplejning under hele seancen. På den stipenderede tid var rampen på plads og endnu en aparte opgave løst. “Nat-holdet” kunne gå hjem i seng.

Opretning af stopbom på Scanlines færgen “Hamlet”. Den nye lastbilsrampe til HH-ferries, Gilleleje, 2008.

Fiskekutteren “Lone” H45 af Gilleleje fik i 2011 nyt propelanlæg og gear. Her fremstilles skruedyse i svejsehallen på værkstedet og nederst ses den nye dysse og propel monteret.

Motorafdelingen tager sig af motorer i alle størrelser. Herunder efterser Steen Bransner en påhængsmotor til lystbåd.

32

Montering af den færdige skorsten på S/S Skjelskør.

Skorstenen til S/S Skjelskør under fremstilling i svejsehallen hos Brdr. Petersen.

en damper som kunde

Ny skorsten

Damperen S/S “Skjelskør” fra 1915 ejes af Foreningen til Gamle Skibes Bevaring og er hjemmehørende i Frederikssund, hvorfra den sejler ud med turister hver søndag i sommerhalvåret. “Skjelskør” har gennem flere år været kunde hos maskinværkstedet, og mindst en gang årligt besøger den Gilleleje for at kom-me på bedding i forbindelse med det årlige eftersyn. Det er et flot syn, når “Skjelskør” sejler ind til Gilleleje og et tilløbstykke for de mange, der hver dag slår et smut omkring havnen, når hun-den skal luftes eller der skal ses efter båden.

I 2010 fik Brdr. Petersen en sjov opgave: Den gamle skorsten var hullet som en si - tæret igennem af tidens tand, og værk-stedet fik til opgave et fremstille en ny.

33

Fra brødre til søskende

Virksomhedens navn var oprinde-ligt næppe valgt med henblik på at være langtidsholdbart til 90 års virke. Da Carl og Ferdinand gik på pension, havde mange kunder den vildfarelse, at brødrene Petersen var Bent og Poul Erik (farbror og nevø). I 2005 ønskede Else Petersen at gå på pension. Efter nogen overtalelse indvilligede Kirsten, Jørgen´s søster i at blive indøvet af sin mor i arbejdet på kontoret. Kirsten kom fra et arbejde som pædagog i en børnehave, og da Hans gerne ville af med “direktør-titlen”, endte det med, at Kirsten i løbet af få år gik fra at være børnehavepædagog til direktør for et smedefirma! Det med titler er dog ikke noget, man går så højt op i hos Brdr. Pe-tersen. I slutningen af 2011 er der fem indehavere af virksomheden, og de to søskende er nu ikke brødre - men bror og søster.

“brødrene” petersen m/k Kirsten Petersen

Kirsten har bidraget med nye input til ledelsesformen, og så bestyrer hun kontoret og det administrative med hård hånd. I fritiden bruger Kirsten en del tid på musikken, idet hun spiller i Kvindelige Marineres Musikkorps.

Jørgen Petersen

Jørgen er daglig værkstedsleder og tager sig af kundekontakten. Desuden er det oftest Jørgen, der har vagttele-fonen i lommen, så værkstedet hurtigt kan rykke ud ved akutte situationer. Når Jørgen holder fri fra værkstedet på havnen, nyder han at kunne slappe af i værkstedet derhjemme. Det gøres helst i selskab med en af de gamle

Jørgen Petersen Kirsten Petersen

veteranbiler. Jørgen er desuden for-mand for Gilleleje vandværk og sidder i bestyrelsen for Græsted Veterantræf.

Både Jørgen og Kirsten fører forældrenes engagement i spejderar-bejdet videre - begge er aktive i grup-pe/trop-rådet hos KFUM-spejderne i Gilleleje - Kirsten som formand.

34

daGliGdaG på værkstedet 201190 års erfaring med motorer Brdr. Petersen har været autoriseret Volvo-Penta forhandler siden sidst i 80’erne. Motorafdelingen

rådgiver i valg af ny motor til både større og min-dre fartøjer. Der forhandles mange forskellige mærk-er, og man kan nu prale af hele 90 års erfaring i arbej-de med skibsmo-torer. Værkstedets medarbejdere op-daterer løbende deres uddannelse

som marinemekanikere med deltagelse i kurser i 3-4 uger om året. Der sker hele tiden nyt inden-for marinemotorer, og megen fejlsøgning foregår idag via bærbar PC. Medarbejder gennem mange år, Brian Andersen er værkfører for motorværk-stedet.

Navigation, kommunikation og fiskesøgning

Hos Brdr. Petersen forhandles en håndfuld ja-panske mærker indenfor skibselektronik. Elek-tronikafdelingen beskæftiger i dag Hans samt en elektronikmekaniker. Der sælges udstyr indenfor navigation/GPS samt diverse fiskesøgningssys-temer. Alt er nu elektronisk. Indberetning af fangster til fiskeridirektoratet kører via compu-ter direkte fra skibet. I de senere år er der blevet

En stor del af smedenes hverdag foregår på bådene i Gilleleje havn. Værk-tøjet pakkes i en kasse, og så er det ellers afsted på cykel til den angivne kaj-plads. Værkstedet råder over 4 bud-cykler.

35

stillet krav til store kuttere om satellittransmis-sionssystem. Fra 1. januar 2012 gælder dette nu også for kuttere helt ned til 12 m. Det er en udgift for den lille fisker på ca. 30.000 kr i etablerings-omkostninger.

Værkstedet drager stor fordel af at have elek-tronikafdeling tilknyttet værkstedet. Ved fejl-søgninger mm. kan el-afdelingen rykke ud med kort varsel. Ofte er hydraulik mm. i dag elektrisk styret, og det letter fejlsøgningen at have elek-trikerne lige ved hånden.

Smedeafdeling

Der findes ikke den opgave, smedene hos Brdr. Petersen ikke kan løse. Firmaet har altid været - og er stadig, begunstiget med nogle dygtige og idérige medarbejdere. Der udføres opgaver in-denfor alt til maritimt udstyr, men gennem tiden er der samtidig udført mange spændende ar-bejder for firmaer og personer “på landjorden”. For DSB er der lavet rørinstallationer på central-værkstedet i København, der er “snedkereret”

kølediske til fødevare-branchen, tøjstativer til butikker i Gilleleje, og i bybilledet pyn-ter et gelænder langs Søborg kanal - også smedet hos Brdr. Pe-tersen.

Service - der rykkes ud på cykel!

Mange opgaver er på både, der ligger i havnen. Maskinværk-stedet rykker derfor ofte ud på cykel. Der rådes desuden over fem servicevogne, der kører over hele Sjæl-land - og gerne hvor der ellers måtte være behov for det.

FaCiliteterBrdr. Petersen råder anno 2011

over følgende faciliteter:

Havneanlæg med beddingskapacitet op til 300 Ton m. miljøanlæg

Svejsning:

Certifikat svejsning udføres i følgende materialer:

• Stål • Rustfrit stål • Aluminium

Værkstedsfaciliteter:

• Drejebænke til emne stør-relser max. L3000* D1000 mm

• Fræsere til emne størrelser max. 1500*300 mm

• Kantpresse 80 ton max 3 m • Pladesaks 6*2500 mm • Boremaskiner • Løftekraner • Mobil kran

Værkstedet er autoriseret Volvo-penta forhandler

Da maskinparken trængte til fornyelse fik As-ger i efteråret 2011 en “ny” drejebænk. Asger er uddannet industritekniker og var glad for at kunne få lov at blive ansat hos Brdr. Petersen efter udstået læretid. Asger valgte, som den eneste på sin årgang, at lave svendeprøven manuelt i stedet for på CNC-bænk.

36

Bygningerne på havnevej lader ikke skjule, at ud-videlserne af værkstedet fra 1949 er foregået ved “knopskydninger”. “Hjertet” i arbejdsflowet ,og et naturligt samlingssted, er “ekspeditionslugen”. Her drøfter Jørgen Petersen, Kasper Hedrich, Brian An-dersen og Thomas Jørgensen og Carsten Larsen da-gens opgaver.

Her fremstilles et nyt spil anno 2011. Asger har emnet til drivdelen i drejebænken.Selve tromlen er færdig og ses på gulvet forrest i billedet.Nederst er delene samlet og malet. December 2011.

Kvalitetsmedarbejdere

Når talen falder på sammensætningen i medar-bejderkredsen op gennem årene, er der stort set kun ros at finde. Mange af de ansatte har været tilknyttet virksomheden over flere årtier, og af de, der gennem årene, er blevet udlært, har flere valgt at blive efter endt læretid. Stadig efterud-dannelse og udvikling af de ansattes kompetenc-er vægtes højt. Indenfor værkstedets fagområder sker der en hastig udvikling der kræver at man hele tiden holder sig ajour. Samtidig gør man en ære i at holde gamle håndværkstraditioner i live, så alle slags reparationer stadig kan klares -også på aldrende skibe og maskiner.

37

Kontor og administration

Maskinfabrikkens kontor flyttede for mange år siden fra den første kontor-bygning til en nyere tilbygning ud til gaden. Her finder man Kirsten og Trine. Trine tager sig af den daglige bogføring, fakturerer kunder og tager mod kon-tantbetaling. Desuden bliver der pas-set telefoner, som ofte ringer. Megen af kundekontakten foregår i dag herfra, hvor også Jørgen har sin arbejdsplads. Leif har kontor ude på værkstedet. Herfra tager han sig af lagerstyring og varebestilling.

Et kig ind i svejsehallen. Thomas og Lars i færd med aluminiums- arbejder. December 2011

Øverst til højre: Leif og Morten i dialog om udførelsen af ny overdækning til udendørsarealet.

Et kig ind i smedjen hvor der er gang i vinkelsliberen.

Kontoret anno 2011.Forrest sidder Trine Brandt. Bag ved hende ses Kirsten. December 2011.

38

“- der skal jeG aldriG arbejde!”

Min tanke var i mange år “Nej tak – der skal jeg aldrig arbejde!”

De første mange år af mit arbejdsliv foregik i det offentlige i en lidt anden slags ”børnehave”. Pludselig fik jeg sat stolen for døren -”din arbejdsplads skal nedlægges, du vil blive forflyttet”. Mon så ikke tankerne begyndte at svirre rundt - især da min mor havde rundet pensionsalderen flere år før og mente, at jeg sagtens kunne klare at overtage hendes job, så hun kunne få tid til at være pensionist.

Jeg overvejede kraftigt - tog beslutnin-gen, “jeg prøver”. Jeg havde stadig en alder, der gjorde, at jeg kunne fortryde.

Det at arbejde sammen med sin bror, en anden nær slægtning og en man-geårig medarbejder, hvordan mon det ville gå? Ville de acceptere , at en udefra kommende slægtning pludselig skulle blande sig i ledelsen af firmaet?

Det var svært i starten, jeg kom fra et miljø, hvor man diskuterede alting -alle skulle høres. Håndværkere diskuterer måske ikke så meget, der skal handles -ikke så meget snak! Lidt efter lidt fik vi arbejdet os ind på hinanden, de andre fik tid til at handle og jeg fik tid til at snakke.

Efter et par år ønskede Hans, der var di-rektør i firmaet, at fratræde posten. Der måtte nye kræfter til. Min holdning var helt klart – det må Leif eller Jørgen over-tage, men det var ikke deres mening.

De havde allerede luret mig, “du er så skrap, du vil alligevel bestemme det hele , så du kan lige så godt tage tjansen”. Det er derfor, jeg nu sidder som direktør for det firma, min farfar og hans bror startede.

Det kan godt være, jeg er skrap – men ud over min mødetid - gør jeg ikke så ofte brug af min titel.

Da pensionsalderen ikke bliver sat ned, ser jeg frem til et godt og langt samar-bejde med mine nuværende kollegaer.

Jeg ser allerede frem til vores 100 års jubilæum.

Venlig hilsen

Kirsten Petersen, Direktør

39

Jubilæum 90 år

Poul Erik Petersen med Jørgen og Kirsten, 1966 og Carl Petersen, den ene af Brdr. Petersen’s stiftere, med børnebørnene Kirsten og Jørgen på skødet, 1963.

“Bådene går ud”. Postkort fra Gilleleje.

40

Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S Havnevej 19 • 3250 Gilleleje • Danmark •Tlf. 48 30 01 36

www.brdrpetersen.dk

Brdr. Petersen`s Maskinfabrik Gilleleje A/S er en gammel familievirksomhed, grundlagt i 1922 af brødrene Carl og Ferdinand Petersen.

Virksomheden har altid haft til huse på Gilleleje Havn, og hovedbeskæftigelsen har været indenfor det maritime.

Det er stadig det maritime, der præger virksomheden med vægt på service-ring af fiskeflåden, vedligeholdelse af lods- og redningsbåde samt opgaver på færger og sundbusser.

Firmaet beskæftiger 20 ansatte fordelt på smedeværksted, motorværksted, el- afdeling og administration.

Smedeværkstedet udfører opgaver in-denfor søfart, byggeri og industri. Motorværkstedet servicerer, reparerer og installerer de fleste anerkendte mo-tormærker.

El- og elektronikafdelingen varetager salg, service, reparationer og instal-lationer af de fleste mærker indenfor navigation og kommunikation.

En stor del af arbejdet udføres på Gil-leleje Havn, hvor der kan samarbejdes med bådebygger og maler. Desuden har virksomheden servicevogne, der kører over det meste af Sjælland.

Virksomheden bestræber sig løbende på at efteruddanne medarbejderne in-denfor deres fagområder.

Jubilæum 90 år