1

BORGERNES BYET IDÉKATALOG OM INNOVATIV

BORGERINVOLVERING

2

BORGERNES BY SIDE 3

WORKSHOP 1 - UDFORDRINGER MED BORGERINVOLVERING SIDE 4

WORKSHOP 2 - RAMMERNE FOR DEN GODE PROCES SIDE 5

WORKSHOP 3 - PROAKTIV PLANKULTUR SIDE 6

NYE METODER OG TILGANGE SIDE 7

ERFARINGER FRA ODENSE SIDE 8

ERFARINGER FRA HOLBÆK SIDE 12

ERFARINGER FRA MJØLNERPARKEN SIDE 16

INTERNATIONALE PERSPEKTIVER SIDE 20

INDHOLD

3

BORGERNES BY

OM PROJEKTETEn central forudsætning for en bæredygtig byplanlægning er, at borgerne indgår som aktive medspillere i udviklingen af deres byer og fysiske miljøer. Men hvordan skabes de optimale rammer for et frugtbart samspil mellem myndig-heder og befolkning, der tilgodeser forskelligartede inte-resser og hensyn?

Planlægningen i Danmark er kompleks og spænder fra små lokale projekter i byerne til store infrastrukturprojek-ter i det åbne land. Borgerinvolvering er et bredt favnende begreb, der vedrører alt fra formelle krav i lovgivningen til proaktiv understøttelse af mindre lokale initiativer.

Dansk Arkitektur Center har undersøgt om borgerinvol-veringen kan indrettes på anden vis, så den er tilpasset planlægningens bredtfavnende kompleksitet og som i en større udstrækning tilgodeser de involverede parter.

GENSIDIG VÆRDISKABELSE Hvorfor skal man som myndighed gentænke og priorite-re borgerinvolveringen? Borgere og foreninger rummer et stort potentiale for kommunernes udvikling og kan bidrage med betydelige ressourcer til både udvikling og revitali-sering af by-, land- og serviceområder. Der findes mange gode eksempler på borgerdreven udvikling fx gennem midlertidig planlægning og byfornyelse. Ligeledes er der gode eksempler på, at borgergrupper varetager forskel-lige serviceopgaver, som ellers ville være det offentliges ansvar. Derudover kan borgerinvolvering bidrage med at skabe sammenhængskraft og tillid gennem nærhed og dialog. Borgerinvolvering er med andre ord et vigtigt stra-tegisk redskab i kommunernes værktøjskasse, som kan være værdiskabende for både myndighed og borgere.

NYT PARADIGME?Planloven har siden dens indførelse sikret, at borgerne har haft mulighed for at blive hørt og gøre indsigelse mod bl.a. kommune- og lokalplaner. Denne mulighed har flere steder haft karakter af konflikthåndtering fremfor at være en kvalitet i byud-viklingsprocessen. Dette er under forandring, og rundt i landet ses en tendens til, at borgerinvolvering handler om noget andet end inddragelse af borgerne for demokratiets skyld. Flere steder handler det i stedet for om innovation og medskabelse. Samtidig giver digitale platforme mulighed for at gentænke den traditio-nelle borgerinddragelse.

OM KATALOGETDette katalog samler op på Dansk Arkitektur Centers aktivite-ter om innovation i borgerinvolvering. I løbet af efteråret 2014 afholdtes tre workshops, som satte fokus på og skabte debat om rammerne for borgerinvolvering og kommunernes plankultur. På de følgende sider præsenteres de centrale læringspunkter fra de tre workshops, som stiller skarpt på muligheder og udfordrin-ger for nytænkning af metoder, koncepter og processer.

Sammen med offentlige og private aktører har Dansk Arkitektur Center afprøvet nye metoder og tilgange med fokus på, hvordan borgernes engagement kan ses som en værdiskabende faktor i udviklingen. Gennem konkrete aktiviteter i Odense, Holbæk og Mjølnerparken i København har vi i samarbejde med forskelli-ge aktører skabt et 1:1 laboratorium, hvor borgeraktivering er i centrum. Formålet har været at teste og afprøve nye metoder og koncepter i forhold til gængse problemstillinger.

Kataloget afrundes med, at vi løfter blikket og perspektiverer til erfaringer fra udlandet. Du kan læse mere på:

www.dac.dk/borgernesby

Dansk Arkitektur Center sætter også fokus på innovation i borgerinvolvering i 2015, blandt andet gennem en udstilling og en arrangementsrække. Vi håber, du finder inspiration til selv at arbejde med borgerinvolvering på nye måder – god læselyst.

4

På de kommende sider præsenteres centrale budskaber fra de 3 afholdte workshops i efteråret 2014. På www.dac.dk/borgernesby kan du læse mere om indeholdet og oplægsholderne.

Den første workshop havde karakter af en mindre ekspert-workshop. Her blev der stillet skarpt på udfordringerne med borgerinvolveringen i dag med henblik på at afsøge, hvor der især er mulighed for at forny metoder, koncepter og processer.

TIDLIGERE INVOLVERINGSom en af de væsentlige udfordringer i forhold til de formelle processer i kommunerne, fx lokalplanprocesser, blev det understreget af workshoppens deltagere, at borgerne bliver inddraget for sent og reelt har meget begrænset indflydelse. Hvis borgernes potentiale skal anvendes mest værdifuldt, det vil sige deres viden, tid, energi og øvrige ressourcer, kræver det en ændring af processerne og kommunernes plankultur.

FORSKELLIGE MÅLGRUPPER KRÆVER FORSKELLIGE TILGANGEWorkshoppens deltagere pegede på, at der ligger en udfor-dring i, at det ikke er alle borgere, der nås ved traditionel invol-vering. En demokratisk proces kræver opsøgende arbejde, og forskellige målgrupper kræver forskellige tilgange. Borgerne må ikke tænkes som en ensartet størrelse. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke typer af borgere man vil involvere i de konkrete projekter og tilpasse metoderne dertil.

NYT KOMMUNALT MINDSETRammerne for borgerinvolvering i planloven er kun mini-mumskrav. Derfor er det op til kommunerne selv at definere, hvordan de vil prioritere og involvere borgerne. Det betyder,

at kommunerne aktivt skal forholde sig til processerne, hvilket kræver indsigt i metoder, effekt og værdiska-belsen. Borgerinvolvering skal prioriteres ressourcemæs-sigt og forankres politisk og blandt beslutningstagerne i kommunerne, hvis borgernes potentiale skal udnyttes. Det kræver et nyt kommunalt mindset, der ser mulighe-derne ved borgerinvolvering fremfor besværlige konflikt-fyldte processer.

NY PLANKULTURInvolvering og bearbejdelse af viden er kompleks og kræver nye kompetencer i kommunerne, bl.a. i forhold til facilitering, kommunikation og styring af komplekse processer. Dertil kommer, at borgerne oplever samar-bejdet med myndigheder som bureaukratisk og langsom-meligt. Det betyder, at borgernes momentum svækkes. Borgernes engagement og idéer kræver en tydelig indgang til kommunen og en hurtig responstid. Flere steder er der behov for nye organisationsstrukturer og beslutningspro-cesser, der åbner op for et mere agilt samarbejde mellem borgere og myndighed. For at fremme en ny plankultur, der åbner op for et bedre samarbejde med borgerne, skal kommunerne overveje, hvorvidt deres organisering og beslutningsprocesser er ideelle.

HÅNDTERING AF VIDENDet kan opleves som en stor udfordring for planlæggere og politikere at anvende viden fra eksempelvis høringer på optimal vis. Hvordan håndteres, sorteres, prioriteres og kommunikeres input fra borgerinvolvering bedre? Hvad er relevant og vigtigt, og hvordan træffes beslutningerne? Hvis borgerne indgår i byudviklingen, har de typisk en forventning og et ønske om at vide, hvordan deres input bruges. Når rammerne er åbne og processen er dynamisk, stilles der høje krav til kommunikationsniveauet.

WORKSHOP 1 UDFORDRINGER MED BORGERINVOLVERING

5

Den anden workshop var et åbent arrangement med ca. 75 deltagere, der alle beskæftiger sig med borgerinvolve-ring. Workshoppen satte fokus på, hvordan borgerne kan inddrages tidligere i de formelle processer, samtidig med at interessenternes roller og indflydelse balanceres, og bureau-kratiet minimeres.

MINDRE STYRINGPå tværs af oplæg og diskussioner var der blandt deltagerne bred enighed om, at kommunerne skal øve sig i at give slip på styringen og overlade udviklingen til borgerne. Det skal accepteres fra myndighedernes side, at byudviklingen gerne må fejle og føle sig frem uden deres kontrol. Der skal dog skelnes mellem projekter, omfang og tidshorisont. Ved større bygninger, anlæg og planer, der skal eksistere og påvirke byerne i årtier, er der fortsat behov for en høj grad af kvalitets-sikring fra myndighedernes side.

INVOLVERING I EN TIDLIGERE FASEDet blev foreslået at indhente idéer og synspunkter fra borgerne, allerede når bygherren går i dialog med kommunen og ikke kun som en høring i slutfasen. Flere mente, at det også er i bygherrernes interesse, fordi det kan imødekomme senere konflikter og skabe bedre projekter. En tidligere inddragelse af borgerne må dog ikke erstatte høringen i slutfasen. Der skal også være en høring, inden planer eller projekter bliver vedtaget. En god proces har en åben dialog med borgerne helt i starten og en endelig høring inden vedtagelsen og realise-

ringen. Hvis ikke borgerne bliver hørt i starten og kun kan kommentere på et endeligt forslag, føler de sig overhørt. Der er imidlertid et indbygget dilemma i ønsket om mere invol-vering, eftersom der også efterspørges hurtigere og mere smidige processer.

KOMMUNAL INVOLVERINGSPOLITIKDet blev også foreslået, at kommunerne bør udvikle og formulere deres egen politik for proaktiv borgerinvolvering, som kan sætte rammerne for en bedre og mere borgernær byudvikling. Eftersom planlovens rammer for borgerinvolve-ring er minimumskrav, er det op til kommunerne selv at løfte baren for gode processer for udviklingen, der sikrer tidlig involvering, hensigtsmæssige inddragelsesmetoder og god kommunikation. Mange kommuner formulerer deres egen arkitekturpolitik, landdistriktspolitik osv. På samme vis kan kommuner forholde sig til, hvordan rammerne og proces-serne i deres kommune skal være for borgerinvolveringen i forskellige typer af projekter. PLATFORM FOR DIALOG En uvildig og neutral platform, hvor kommunen og borgerne kan mødes og diskutere forslag, kan fremme en mere åben og konstruktiv debat om byens udvikling. Platformen kan samtidig fungere som en tydelig indgang til kommunen, hvor borgerne kan komme med idéer og spørgsmål. Samtidig kan borgerne løbende blive informeret om kommunens projekter her. Kommunerne kan hver især overveje, hvordan en plat-form kan etableres i deres kontekst.

WORKSHOP 2RAMMERNE FOR DEN GODE PROCES

6

Den tredje og sidste workshop var også et åbent arrange-ment med ca. 75 deltagere. Med afsæt i diskussionerne fra de forrige workshops var omdrejningspunktet, hvordan kommu-nerne kan fremme en plankultur, der arbejder proaktivt med borgerinvolvering.

INNOVATION ELLER DEMOKRATI?Borgerinvolvering i form af høringer blev obligatorisk i byomdannelse og -udvikling i forbindelse med planloven i 1970’erne. Mens formålet har været og fortsat er at sikre borgernes mulighed for at blive hørt og gøre indsigelser, er der i dag i stigende grad fokus på medskabelse og videndan-nelse. Vi ser en tendens til, at borgerinvolvering har udviklet sig fra at handle om demokrati og magtforhold til i højere grad at handle om innovation og brugerdreven udvikling. Kernen i borgerinvolvering bør være at skabe den bedst mulige by ved at forstå borgerne. Det er en central erkendelse, at borgerinvolvering kan handle om to forskellige ting: demo-krati og innovation. Med afsæt i denne erkendelse skal man tage stilling til, hvorfor og hvordan borgerne skal involveres.

OPLYST UENIGHEDFor at fremme nytænkning og gode løsninger i byudviklingen skal der skabes åbenhed for nye muligheder, og derfor skal man som myndighed væk fra forestillingen om konsensus. Hvis man vil skabe enighed, er konsekvensen ofte, at man ekskluderer dem, der er uenige. Det interessante for en byplanlægger er ikke at skabe enighed, men at opdage uenighed. Som myndighed skal man hellere finde ud af, hvor mange forskellige stemmer og holdninger der er og dermed skabe et grundlag af oplyst uenighed. For at designe processer hvor der er plads til uenighed, skal man være opmærksom på rammerne for borgernes involvering. Deres handlerum skal klarlægges og kommunikeres. Ligeledes skal det tydeliggøres, hvordan borgerne har mulighed for at indgå i processerne, og hvordan deres input bruges.

INVOLVERING NÅR DET ER SVÆRTDet blev foreslået at inddrage borgerne især i forhold til de sager, hvor man som myndighed ikke kender outputtet, og hvor der ikke er klare forventninger til resultatet. Altså der

hvor det er svært, og der hvor man er i tvivl om udfaldet. Borgernes potentialer udnyttes bedst, når kommunen ikke har en løsning, og når planlæggerne kan finde svar sammen med borgerne. Det gøres ved at være nysgerrig og ved at komme ud af kommunekontoret for at opsøge viden og svar på stedet. Det er centralt at være ærlig og tydelig omkring forudsætningerne over for borgerne, så forventningerne er tilpasset. Brug laboratorier, afprøv tanker gennem samtale, spørg borgere – det behøver ikke at være videnskabeligt.

Denne tilgang kræver en ændring af kommunernes mindset i forhold til myndighedsrollen, som skal være mere åben. Det kan især være svært for politikere blot at lytte og være med i en udviklingsproces på lige fod med borgerne uden at komme med svarene. Under workshoppen blev det nævnt, at flere oplever, at ledelsen og politikerne rundt omkring i kommunerne ikke har viljen til at se borgerne som en part.

FORVENT MODSTANDDer er altid forskellige holdninger til byernes udvikling. Under workshoppen blev det diskuteret, hvordan man som myndighed skal være lyttende og i øjenhøjde. En god forventningsafstemning og tydeliggørelse af formål med handlinger og initiativer kan være med til at forebygge konflikter. Som myndighed skal man være i stand til at erkende fejlbeslutninger og sige undskyld.

FRA MYNDIGHED TIL FÆLLESSKABSkanderborg Kommune har udviklet sig fra at være myndighed til at blive servicevirksomhed til i dag at se sig som et lokalt fællesskab, der understøtter udvikling nedefra. Det er et paradigmeskifte, hvilket de selv betegner ”Kommunen 3.0”. Tilgangen og de relaterede initiativer har skabt et stærkere samfund båret frem af store og små fællesskaber med åbne institutioner, hvor borgerne ses som ressourcer, der tager medansvar. Kommunen har fokus på proces og dialog, hvilket bl.a. har skabt bedre accept af beslutningerne og resultaterne. Det blev igen fremhævet, at politikernes aktive rolle er vigtig. Det er afgørende, at politikerne leder gennem samtale, inspiration, anerkendelse og initiativer. Det er politikernes ansvar at skabe tillid og samarbejde mellem borgere og myndighed.

WORKSHOP 3 PROAKTIV PLANKULTUR

7

Gennem tre forskellige projekter har Dansk Arkitektur Center afprøvet nye metoder og tilgange til borgerinvol-vering med henblik på at generere ny viden på området. Med fokus på læring og innovation har vi afprøvet for-skellige tilgange til udfordringer i tre cases rundt i landet. Aktiviteterne er gennemført sammen med Indgreb, 12Byer, GivRum samt LejerBo, Odense og Holbæk Kommune.

OMDREJNINGSPUNKTET FOR AKTIVITETERNE HAR VÆRET:

• Hvordan engageres og involveres befolkningen i arbejdet med planstrategien på en relevant måde?

• Hvordan engageres unge i udviklingen af byens rum?

• Hvordan engageres beboere i udviklingen af udsatte områder?

INVOLVERING I ODENSES PLANSTRATEGIOdense Kommune har gennem en årrække været i hastig udvikling, senest med lukningen af Thomas B. Thriges gade centralt i byen, hvor der har været en intensiv outreach forud for lukningen. Odense Kommune har allerede et godt samarbejde

med et netværk af lokale meningsdannere. Som den første case afholdt Odense Kommune og organisationen Indgreb topmøde for lokale meningsdannere i november 2014.

UNGES ENGAGEMENT I HOLBÆKS UDVIKLINGHolbæk Kommune har siden januar 2014 initieret et ”Demo-kratieksperimentarium” i kommunen, hvis formål er at nytænke metoder til borgerinddragelse og dialog på tværs af kommunale aktører. I samarbejde med Holbæk Kommune og organisationen 12Byer gennemførtes en byvandring og workshop i november 2014 om udviklingen af konkrete byrum i tæt samarbejde med kommunens unge.

EJERSKAB OG UDVIKLING AF MJØLNERPARKENMjølnerparken i København har gennem flere år arbejdet med aktivt medborgerskab og har fokuseret på involvering og inte-grering af etniske minoriteter i det nærdemokratiske arbejde i boligområdet. Mjølnerparken er igang med at kvalificere en fysisk helhedsplan, der skal gøre området mere attraktivt. I sam-arbejde med boligforeningen Lejerbo og organisationen GivRum gennemførtes en inspirationstur som et led i udviklingsarbejdet i novemver 2014.

I det følgende beskrives de gennemførte aktiviteter med fokus på deres effekt og betydning for byen og omgivelserne.

NYE METODER OG TILGANGE

8

ERFARINGER FRA ODENSE

”Det, jeg havde lyst til, var at sætte et aftryk og ikke bare komme af med min mening.”

CHRISTIAN BANG HANSEN, AKTIV I ODENSES BY- OG KULTURLIV

9

Indgreb er et kulturproduktionskollektiv med speciale i publikumsudvikling og borgerinddragelsesprocesser, samfundsrelaterede kulturprojekter og kunst. Indgreb laver innovationsfestivalen Afsnit I, spilfestivalen w00t, designer udstillinger, faciliterer borgerinddragelsesprocesser og uvildige rapporter, afholder koncerter, saloner mm.

Hvilken storby skal Odense være?

100 Odenseanere, heraf halvdelen unge, blev inviteret til topmøde i rådhusets festsal med det formål at engagere dem i byens udvikling og kvalificere byens kommende planstrategi.

Odense Kommune har gennem længere tid arbejdet bevidst med at inddrage unge i byudviklingsprocessen, og borgertopmødet er derfor blot ét af flere arrange-menter, som Odense Kommune har afholdt. Det var derfor ikke svært at nå målet om, at 50% af deltagerne skulle være unge.

Borgerne diskuterede konkrete scenarier for, hvilken slags storby Odense skal udvikle sig til, og hvordan en udviklings-proces kunne designes. Debatten vægtede og uddybede syv temaer for planstrategien, som Bystrategisk Stab på forhånd havde udviklet i en analyse af Odenses forudsætninger og potentialer: Den grønne storby, den fysiske, den unge og talentfulde, den levende, den mobile, den konkurrencedyg-tige og den fællesskabsorienterede storby.

Om topmødet

Borgertopmødet havde både et informerende og et udvik-lende formål. De syv temaer blev fremlagt i tre minutters oplæg, efterfulgt af en såkaldt ”dilemmaduel”, som satte hvert tema på spidsen ved at opstille iboende dilemmaer og poten-tialer, som deltagerne skulle placere sig i forhold til. Tema-erne blev sidenhen diskuteret i grupper, hvor deltagerne var udvalgt for deres kendskab til eller tidligere markering på feltet, eller blot fordi de mentes at kunne bidrage positivt.

TOPMØDE SOM EN MÅDE AT INVOLVERE BORGERNE PÅ

Odense Kommune er i gang med en omfattende transformation af byen under overskriften ”Fra stor dansk by til dansk storby”. Denne transformation er i lige så høj grad mental, som den er fysisk. Borgernes engagement er altafgørende for, om projektet lykkes. Derfor har Odense valgt en meget aktiv borgerinddragelsespolitik, hvor ikke mindst de unge er i fokus.

EFTERÅR 2015Vedtagelse af planstrategi

FORÅR 2015Yderligere borger-

involvering i forbindel-se med planstrategi-

dens høringer24. NOV. 2014

Byrådets kvartalsmøde – Retning for planstra-

tegi 2015 sættes, bl.a. på baggrund af input fra

borgertopmødet

AUG. - SEP. 2014 360 graders forudsæt-ningsanalyse af Odense

– identificering af temaer for planstrategien

Processen omkring planstrategi og borgertopmødet har haft til formål at identificere overordnede temaer for strategien, samt belyse indbyggede dilemmaer og kvalificere indholdet.

SEP. - JAN. 2014intern involvering

af alle forvaltninger og politikerinterviews om

temaerne

TOPMØDE

10

HVAD HAR TOPMØDET BIDRAGET MED?

BORGERINDDRAGELSE SKAL KVALIFICERE POLITIKERNES BESLUTNINGSGRUNDLAG

Borgertopmødets volumen afspejler i sig selv en grundlæg-gende tro på, at borgerinddragelse afføder bedre og mere demokratiske beslutningsprocesser og dermed bedre resul-tater for borgere og by. Som Charlotte Lorentzen, planstra-tegisk chefkonsulent, formulerer det: ”Arbejdet med borger-inddragelse på dette niveau har ændret vores arbejde som planlæggere. Vi bliver konfronteret med virkeligheden og vores akademiske grænser, og på den måde får vi kvalifi-ceret vores arbejde. Derfor er det også mere behageligt at fremlægge for politikerne.”

Borgmester Anker Boye mener, borgerinddragelsen er helt nødvendig: “Vi vil forandre Odense til en moderne storby, og det kan kommunen ikke gøre alene, det kræver et samspil med alle byens borgere – både gamle og unge.”

Kommunen har erfaringer med borgerdialog fra bl.a. den lange proces med lukning af byens mest trafikerede gade, Thomas B. Thrigesgade, hvorved to bydele genforenes til et større centrum. Denne proces og erfaringerne herfra har siden vist sig som et vigtigt redskab og referencepunkt for kommunen i transformationsprocessen fra stor by til storby.

Lukningen af gaden ses som symbol på mod, nytænkning og opfindsomhed. En kommentar til dette kom fra en lokal street art-gruppe, der flettede et ”I Love Ny Odense” hegn til dét sted, der har haft allerflest sure miner i forbindelse med byudviklingsprocessen. ”For mig var det en kærligheds-erklæring, der inviterede andre med. Det er da det smuk-keste billede på ildsjælearbejde, der vil forandre byen”, siger bystrategisk konsulent Rikke Louise Fage-Fjord.

BRANDING- OG DOKUMENTATIONSSTRATEGI STYRKER BORGERNES TILHØRSFORHOLD TIL BYEN

Kommunen fastholder og promoverer aktivt den slags indslag. Værket er således blevet integreret i kampagnen ”Mit Aftryk”, som er Bystrategisk Stabs branding- og doku-mentationsprojekt på de sociale medier. Fire unge foto-grafer er blevet bedt om løbende at dokumentere udvik-lingen i Odense. Billederne offentliggøres på Instagram og Facebook, hvor borgere i øvrigt kan uploade billeder og kommentere byudviklingen.

Branding- og dokumentationsstrategien har altså til formål at vise eksempler på tæt relation mellem borgere og byens udvik-ling, at indstifte et større tilhørsforhold til byen og indgyde den lokale stolthed, der gør den enkelte borger til ambassadør for ”den gode historie” om Odense.

OM AT MØDE DE UNGE

Odense Kommune har et ønske om at udvikle ”studiebyen Odense” med henblik på større grad af fastholdelse og tilbage-venden af højtuddannet arbejdskraft og familier. Tankegangen er, at en stærk og positiv tilknytning til byen i studietiden får de færdiguddannede til at blive boende eller vende tilbage efter en årrække. En del af borgerinddragelsesprocessen har derfor fokuseret på unge bl.a. gennem en ungdomsworkshop, hvor man kunne vinde 3x15.000 kr. til at udvikle egne by-projekter.

For embedsværket er det erfaringen, at det er nødven-digt, at den enkelte medarbejder engagerer sig personligt i borgerinddragelsesprocessen for at få især de unge med. ”Borgerne er medskabere, og borgerne skaber ikke kun mellem klokken 8 og 16 bag et skrivebord. Så hvis vi skal lave noget med dem, så skal vi være der, når og hvor de gør det.” siger Rikke Louise Fage-Fjord.

En anden udfordring, kommunen støder på, er, at det er svært at få de unges input på det niveau, hvor embedsværket har mest brug for dem, nemlig i forhold til de overordnede, lang-sigtede strategier. De vil helst beskæftige sig med konkrete og nært forestående ting, og reaktionstiden fra ord til handling skal helst være kort. ”Et bud på løsningen er at koble de to niveauer. Når man har projekter, hvor de unge har mulighed for selv at skabe, skal man hele tiden gøre dem klart, hvordan det hænger sammen med overordnede strategier og omvendt,” udtaler Bo Jessen, planstrategisk konsulent.

Endelig og meget vigtigt kræver ungeinddragelsen en tydelig forventningsafstemning mellem deltagere og kommune. Christian Bang Hansen deltog på borgertop-mødet efter en lang pause fra inddragelsesprocesser, der skyldes en skuffelse tilbage i 2007: ”På en række borger-møder skulle vi beslutte, om der skulle være tunnel under Thomas B. Thrigesgade, eller om det skulle være vej eller noget tredje. Vi blev stillet i udsigt, at alle muligheder stod åbne, og der var masser af ideer.. - og så viste det sig, at der reelt kun var fire muligheder, vi kunne vælge imellem.”

11

”Politikere er også borgere. Ofte får de præsenteret et færdigt produkt - hvis de skal have et forhold til det, skal de involveres på samme måde.”

CHARLOTTE LORENTZEN, PLANSTRATEGISK CHEFKONSULENT

“Byen transformeres ikke ved, at vi sidder inde på rådhuset og skriver på computeren.”

RIKKE LOUISE FAGE-FJORD, BYSTRATEGISK KONSULENT

”Det, at man føler sig taget alvorligt af kommunen, gør, at man har lyst til at engagere sig ekstra næste gang. Man får lyst til at følge med i projektet og tænker over, hvad man selv kan bidrage med.”

TOBIAS BÅDSKOV, GYMNASIEELEV

ANBEFALING #1

Rammer for kommunikation

Man er nødt til at investerer sig selv som menneske for at opnå en ligeværdig dialog med borgerne. Det kræver en politisk diskussion af borgerinddragel-sens nye krav til embedsværket.

ANBEFALING #2

Koordiner branding- og dokumentationsstrategi

En sammentænkt branding- og dokumentationsstrategi kan understøtte borgernes engagement og positive til-knytning til byen.

ANBEFALING #3

Forventningsafsteming

Forventningsafstem, forvent-ningsafstem, forventningsaf-stem. Det skal være helt klart, hvad borgeren reelt har indfly-delse på, og hvad embedsvær-ket vil have ud af processen.

Foto

: H

ans

Kri

stia

n H

anni

bal-

Bac

h

Foto

: H

ans

Kri

stia

n H

anni

bal-

Bac

h

12

ERFARINGER FRA HOLBÆK

”Her er vi ude med det samme, inden planen overhovedet er tegnet. Alle dem, der skal drive det, er med til at tegne det. Det er unikt og giver et helt andet ejerskab”.

KRISTIAN NABE, PLANCHEF

13

Afvikling af projekt

TIDLIG INDDRAGELSE KRÆVER MOD, NYTÆNKNING OG TYDELIGE RAMMER

At tage de unge med ud i byen, at lade dem være med til at definere, hvad det egentlig er, der skal løses - og derudover være engageret i løsningen, dét er den modige model, Holbæk Kommune har bedrevet som en del af sin planlægning. Potentialet i den tidlige involvering er blevet realiseret gennem byvandring, medbestemmelse og direkte dialog med politikere og planlæggere. En fri ramme og et stort engagement i fastholdelsen af de unges interesse fra forvaltningens side er nøgleordene.

Ikke bare et papirprojekt

Med den politiske aftale ”Holbæk i Fællesskab” beslut-tede politikerne, at de vil være politikere på en ny måde, fortæller chefkonsulent Lise Kemp.

Demokratieksperimentariet blev etableret som ét af flere initiativer under ”Holbæk i Fællesskab” og afprøver forskel-lige former for dialog og samarbejde med borgerne. På CityLAB-konferencen arbejdede Holbæk med udvikling af nye traditioner for, hvordan unge kan deltage i byudvikling, og det blev tydeligt, at de unge er fulde af idéer til, hvordan Holbæk kan gøres mere attraktiv.

Projektleder Jørgen Sandal Møller arbejdede videre med ungegruppen, og samarbejdet mundede bl.a. ud i en byvan-dring og workshop, hvor de unge arbejdede på at konkre-tisere deres idéer og derved gøre det lettere at sprede budskabet til blandt andre byrådet. Det tilsluttede char-ters intentioner er altså ved at blive udfoldet, og de unge har modtaget 50.000 kr.,” så de kan virkeliggøre nogle af idéerne fra CityLAB-konferencen, så det ikke bare bliver et papirprojekt”, fortæller Lise Kemp.

Om byvandringen og workshoppen

12byer arrangerede en byvandring, der klarlagde fordele og ulemper ved forskellige byrum, samt en workshop, der - med udgangspunkt i de unges tre udvalgte byrum - hjalp de unge med at konkretisere deres ønsker for forandring.

12byer har undersøgt, hvordan Holbæk Kommune kan involvere unge borgere i udviklingsprojekter i et tidligt stadie, hvor de unge har været med til at afdække og definere behov for udvikling og derfor været med til at skabe rammerne for projektet.

12byer er en konsulent- og analysevirksomhed, hvis ekspertiseområde er byudvikling blandt andet med inddragelse af unge som en særlig målgruppe. 12byer er specialiseret i co-design og deltagelses- og inddragelsesprocesser og arbejder for at inspirere til samarbejder på tværs af aktørgrupper.

Konkretisering af projekt gennem byvan-

dring og workshop

De unge arbejder med at sætte ungeliv på dagsordenen og

modtager et symbolsk pengebeløb til et konkret projekt

Løbende dialog mellem unge,

planlæggere og politikere

Demokratieksperimentariet nedsættes som toårigt politisk forsøgsprojekt med fokus på dialog og samarbejde

De deltagende kommuner vedtager charter for ungeind-

dragelseHolbæk kommune deltager på konferen-

cen CityLAB 2014

14

DET GODE SAMARBEJDE

Med ualmindeligt frie rammer fik de unge mulighed for at præge et udviklingsprojekt, hvilket har vist sig at være en gavnlig måde at skabe medborgerskab og engagement på. Samtidig har projektet rykket sig fra løse tanker over konferen-cebordet til taletid i byrådet og til konkrete forslag. En proces samtlige aktører har taget ved lære af.

Indsatsen i Holbæk tydeliggør, hvordan det er muligt at igangsætte demokratiske processer med fokus på, hvordan kommune og borgere på nye måder kan arbejde sammen mod et fælles mål. Forløbet er et eksempel på nye former for inddra-gelse af borgere tidligt i en udviklingsproces.

I kommunen har man sat fokus på, hvordan unge, planlæggere og politikere kan arbejde sammen på nye måder for at udvikle byen. Byrådsmedlem og formand for Udvalget for børn og unge i Holbæk Kommune, Lars Dinesen, understreger, at involveringen af unge ”blev meget mere konkret med baggrund i CityLAB-kon-ferencen”, der blev afsæt for en proces mod et ændret mindset i administrationen: ”Administrationen har set, at de kan få noget sparring fra de unge, og de er begyndt at tage de unge alvorligt”, siger Lars Dinesen. Det er ikke noget nyt, at administrationen involverer borgere, men CityLAB og planafdelingens efterføl-gende arbejde med de unge har draget mere opmærksomhed herpå. Samstemmigt understreger de unge, at ”de voksne, vi har mødt i HolbækCityLAB, har givet os en følelse af at blive taget seriøst”. Administrationen har udviklet sig og fremstår i højere grad som samarbejdspartner end myndighed. ”De unge skal have meget frie rammer, og vi skal ikke komme med vores forbehold og begrænsninger, men i stedet indgå i dialog og understøtte deres forslag”, fastslår Lars Dinesen. En dialog, der tager udgangspunkt i et gensidigt samarbejde, hvor de voksne er påpasselige med at diktere de unges behov, og hvor de unge tager ansvaret på sig og indgår i udviklingen af både projektets karakter, økonomi og udmøntning. ”Ved at komme ud i det virkelige liv og se, hvordan man arbejder i kommunen, har jeg udviklet mig både personligt og fagligt”, fortæller Christine Mårtensen.

De unge har været med til at undersøge og afdække behov, inden de har givet sig i kast med projektet. ”Det er hjælp til selvhjælp. Det er de unge, der skal drive det, hvis det skal give mening”, konstaterer Lars Dinesen. Afhængig af projek-tets udviklingspotentiale, dets karakter og konteksten er det forskelligt, hvornår inddragelsen bør og kan finde sted. Nogle processer bør muligvis styres mere stramt end andre, og hvert projekt bør have sin egen metode for rekruttering, inddragelse, ejerskab og fastholdelse. Ungegruppen blev inddraget på lige fod med de andre aktører, hvilket ”var forvirrende i starten, men det var også godt, fordi vi blev taget seriøst”, som Sille Krarup-Andersen fortæller.

Det er ikke muligt at have faste procedurer for, hvornår inddragelse bør finde sted. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Holbæk Kommune formår at inddrage på et stadie, hvor der stadig er rigtig mange ubekendte faktorer, og samtidig fastholde et engagement hos de unge, der alle føler sig beærede over at være med i projektet, ”har taget ved lære af hinandens meninger” og ”fundet ud af hvor lang tid, det tager at få ting igennem”, som Sara Engelhart Dall udtrykker det. Byplanlægger og projektleder på HolbækCityLAB Jørgen Sandal har undervejs gjort meget ud af at skitsere rammerne, men han har samtidig understreget, at ”inden for de rammer er det de unge, der er med til at drive det, søge penge osv….”.

I Holbæk Kommune eksisterer et samspil, hvor inddragelsen forløber begge veje, fordi kommunen har fundet modet frem og stillet sig nysgerrig over for resultatet af tidlig inddra-gelse. ”Det koster meget energi fra både kommunens og borgerens side. I den indledende fase er der flere processer, man skal igennem, men i sidste ende giver det et mere helstøbt resultat”, konstaterer Planchef Kristian Nabe.

Læs mere om casen og 12byers arbejde for Holbæk Kommune

15

”Jeg er blevet klart bedre til at stå ved min mening!”

JONAS ALEXANDER NIELSEN, DELTAGER

”Det er, når man tager de unge med ind tidligt i udviklingen, at man virkelig kan gøre en forskel”

KRISTIAN NABE, PLANCHEF

ANBEFALING #1

MODIGT MINDSET

Lad de unge definere rammen, men tag både politikere og ledere i ed og forankr projektet hos flere aktører, så er der en større forståelse for, hvorfor projektet ændrer kurs undervejs.

ANBEFALING #2

FRIE RAMMER

Gør projektrammerne brede, og lad de unge fylde dem ud. På den måde bliver indholdet kvalificeret, og I kan reelt tale om involvering.

ANBEFALING #3

FORVENTNINGSAFSTEMNING

Tidlig inddragelse er mulig, når unge kan være med til at defi-nere udfordringen og løsningen. Husk at fortælle at rammerne ikke er definerede på forhånd, og resultatet endnu er ukendt.

16

ERFARINGER FRA MJØLNERPARKEN

Kan man med inspirationsture opbygge viden, der understøtter aktiv deltagelse og fokus på potentialerne i en forandringsproces?

17

INSPIRATIONSTUR SOM METODE I EN BORGERINDDRAGENDE PROCES

Inspirationsture er et stærkt værktøj, når der ønskes aktiv deltagelse for interessenter i omdannelser i byen. Inspirationsture kan involvere interessenter tidligt i processen og kvalificere dem til at blive vidensambassadører for en langsigtet udvikling ved at skabe fælles forestillinger og ideer. En inspirationstur for Mjølnerparkens interessenter viser, hvordan vidensambassadører kan engageres og motiveres.

GivRum er en bylivsorganisation, der arbejder med aktivering af byens ressourcer ved at inddrage interessenter i en udvikling af byens rum. Ved at skabe midlertidige aktiviteter sammen med lokalområdets interessenter designes unikke løsninger, der peger på en fremtidig anvendelse.

Viden udefra

Boligforeningen Lejerbo fik i oktober 2013 beboermandat til at gå videre med en kvalificering af den fysiske helheds-plan for Mjølnerparken på Nørrebro i København. Den gode bolig, sammenhæng til Nørrebro og et trygt bolig-område er nøgleord i udviklingen, og målet er at skabe et godt sted at bo - både socialt og fysisk.

Et af elementerne i den fysiske helhedsplan er etable-ringen af en handelsgade. Mjølnerparkens egen handels-gade skal være med til at skabe liv og aktivitet og være en destination for både beboerne i Mjølnerparken og for det resterende Nørrebro. Handelsgaden skal etableres i stuelejligheder og kommer til at gå på langs med Mjøl-nerparken ud mod Mimersparken på det gamle DSB-areal.

Som et led i den indledende proces blev der arrangeret en inspirationstur for Mjølnerparkens interessenter. Inspi-rationsturens formål var at vise, hvordan en blanding af erhverv og beboelse kan skabe positiv forandring i et område. På turen deltog repræsentanter fra Mjølnerpar-kens boligforening, Lejerbo, samt beboere med særligt engagement i Mjølnerparken.

Om inspirationsturen

En lørdag eftermiddag i november kørte en bus rundt til tre udvalgte områder i København: Jægersborggade, Blågårds-gadekvarteret og Urbanplanen. Disse steder har været eller skal igennem en omdannelse med inddragelse af erhverv og beboere, og ved hver af destinationerne præsentede oplægs-holdere med tilknytning til stedet deres erfaringer og visioner med den pågældende udvikling. På den måde erfarede delta-gerne fra Mjølnerparken på egen krop, hvordan erhverv og butikker kan skabe værdi og liv til områder.

Videre beboerproces omkring etablering af handelsgade i Mjølnerparken. Formålet er at fastholde en positiv dialog med beboerne i Mjølnerparken omkring effekterne af en handelsgade i Mjølnerparken. Inspirationsturen var startskuddet på en videre proces med beboere, som handler om at skabe tryghed og ejerskab til en handelsgade i Mjølnerparken. Vidensambassadører spiller her en væsentlig rolle ift. at debatere og dele viden i boligområdet på en uformel og umiddelbar form.

18. sep. 2014 Byggeudvalgsmøde – drøftelse

af etablering af handelsgade i Mjølnerparken herunder inddragelse af beboere i

processen.

8. nov. 2014 Gennemførte inspirationstur

i København med beboere og bestyrelsesmedlemmer

16. NOV. 2014Beboermøde, præsentation af tankerne bag den fysiske

helhedsplan herunder handelsgaden.

JAN. - FEB. 2015 Der arrangeres møder

med Cafe Nora (kvindeklub), Cafe Ali (mandeklub)

og Seniorbofællesskab. Vidensambassadørene skal her

spille en rolle i dialogen med beboerne.

JAN. 2015 Kontinuerlige samtaler

med vidensambassadører, som er formidlere og oversættere mellem beboere og Lejerbo. Hermed sikres, at spørgsmål bliver håndteret og besvaret

ordentligt.

MEDIO 2015 Nedsættelse af

arbejdsgruppe til videre bearbejdning af handelsgaden.

Der skal i samarbejde med beboerne udarbejdes en

forretningsprofil på gaden.

18

PERSPEKTIVER UDEFRAInspirationsturen er en metode til at opbygge viden og skabe relationer for en mangfoldig beboergruppe, der skal igennem en kompleks omdannelsesproces. Ved at præsen-tere beboergruppen for en række forskellige perspektiver og tilgange på erhvervsudvikling fik deltagerne inspira-tion til egne og fælles forestillinger omkring en fremtidig handelsgade i Mjølnerparken.

Lejerbo har en ambition om, at etableringen af handelsgaden i Mjølnerparken skal imødekomme beboernes ønsker og behov om tryghed og liv og samtidigt få engageret beboerne i udviklingen af handelsgaden. Jan Hyttel, der er formand for boligselskabet Lejerbo København, udtaler, at ”det er vigtigt, at man får de nuværende beboere med i det, for uden dem så kommer vi ikke nogen vegne.”

På inspirationsturen blev udvalgte beboere, såkaldte viden-sambassadører, præsenteret for, hvordan andre områder har gennemgået en lignende proces med udvikling af en blanding af bolig og erhverv. Dette klædte dem på til at sprede nuan-cerede forestillinger og gode historier om erhvervsudvikling.

For at understøtte og fastholde deltagernes forestillinger om en kommende handelsgade blev der uddelt brochurer med beskrivelser af de forskellige destinationer på turen. Endvi-dere blev der lavet relationsopbyggende aktiviteter, hvorved Lejerbos og Mjølnerparkens repræsentanter fik mulighed for at spejle de erfaringer og indsigter, turen gav dem, i relation til deres lokale kontekst. Turen blev også dokumenteret med en video, der kan spredes på sociale medier og dermed fungere som en påmindelse for deltagerne og øjenåbner for andre, der ikke deltog på turen.

Et eksempel på, hvordan beboerne har taget rollen som viden-sambassadør til sig, er en lokal beboer Jalloh, der udtaler: ”Jeg har lært meget og er klar til den videre diskussion både i bebyggelse og i organisationsbestyrelsen.” Jalloh ønsker at tage den viden, han har fået på turen med sig videre i en formaliseret demokratisk sammenhæng.

Malika, en anden lokal beboer, bruger sin rolle som viden-sambassadør i en mere uformel kontekst, da hun deler sine

erfaringer fra turen i en social sammenhæng. Hun siger: ”Det var en god tur, og jeg har fortalt til kvinderne i vores lokale cafe, at de skal besøge de steder og se, hvad vi ikke har i vores område. De kan finde ud af, hvilke slags butikker der kunne være i vores område. ”

I og med at turens resultat har været et øget vidensniveau hos beboerne, kan det være svært at måle på deres direkte engagement. Men disse eksempler illustrerer, hvordan enga-gementet kan manifestere sig på forskellige niveauer og dermed øge chancen for en bred involvering, der er lokalt forankret.

Det særlige ved inspirationsturen var, at den gennem fokus på andre områders udvikling gav beboerne en nyvunden indsigt i mulighederne for at skabe en forandring i deres eget kvarter. Skeptiske stemmer blev henover dagen omvendt, og flere tilkendegav, at en handelsgade kunne være en løftestang for deres område. Udviklingskonsulenten Phillip Arnhild fra Lejerbo oplevede en øget stolthed og styrket ejer-skab: ”Beboerne har fundet ud af, at deres område er rigtig godt, og de kan være med til at gøre det endnu bedre.”

Flemming Georg beskriver, hvorledes han på baggrund af inspirationsturen ser en åbning for, hvordan beboerne selv kan bidrage til handelsgadens udvikling fremover: ”Jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle af mine beboere kunne tage imod opfordringen om at starte en lille lokal virksomhed eller andet, der kunne bringe liv i bebyggelsen”.

Der findes ikke mange vellykkede eksempler på erhvervs-udvikling inden for den almene boligsektor i Danmark, men beboerne har med inspirationsturen fået indblik i, hvilke potentialer der er i at udvikle handel i deres område, og hvordan de selv kan bidrage.

For at fastholde den motivation, der er kommet ud af inspirationsturen, er det nødvendigt, at den tænkes som en del af et forløb med flere aktiviteter, hvor beboerne får lejlighed til at mødes og dele ideer og visioner. Tænkes dette ind i planlægningen, er en inspirationstur et nyttigt redskab til at involvere, og der er således lagt en kim til en videre inddragende proces.

19

”Det var interessant at se Jægersborggade og høre om udvælgelse af butikker og holdninger. Eksempelvis blev kæder som Matas og 7 Eleven afvist. Det er bestemt noget, vi skal tage stilling til.”

BEBOER OG DELTAGER PÅ TUREN

”Vi kan bruge deres kontrakter og deres holdninger (red. Jægersborggade) til, at de selv bestemte, hvem de ville have ind i butikkerne. Dermed mener jeg ikke, at vi skal have de samme butikker, som de har, men vi skal have en debat om, hvilke butikker der passer til os.”

BEBOER OG DELTAGER PÅ TUREN

”Jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle af mine beboere kunne tage imod opfordringen om at starte en lille lokal virksomhed eller andet, der kunne bringe liv i bebyggelsen.”

BESTYRELSESMEDLEM I AFDELINGEN

ANBEFALING #1

DET GODE EKSEMPEL

Forsøg med gode eksempler at inspirere og motivere til at se et udviklingspotentiale i eget område.

ANBEFALING #2

PLADS TIL REFLEKSION

Giv plads til øvelser, hvor den enkelte forholder sig til sin egen rolle i udviklingen af eget område.

ANBEFALING #3

OPFØLGNING

Følg op på turen med andre aktiviteter, der sideløbende in-volverer og forventningsafstem-mer, så interessenterne forstår processen og føler medejerskab.

20

INTERNATIONALE PERSPEKTIVER

PERSPEKTIV #1

KOMMUNE OG BORGERE ARBEJDER SAMMEN I LONDON

I 2010 indså man i Storbritannien, at man havde formået at udvikle et af verdens dyreste og mest centraliserede beslut-ningssystemer, og at det i en finanskrise gjorde samfundet meget skrøbeligt. Der var for langt mellem borgerne og beslutningstagerne, og der var ikke længere råd til at yde den samme sociale service som tidligere. Den nødvendige økonomiske besparelse, som landet stod over for, gjorde det klart, at der skulle store ændringer til. Løsningen hed Big Society og blev præsenteret af David Cameron i 2010. Big Society handler om at give magten tilbage til folket, opfordre borgere til at tage en aktiv rolle i lokalsamfundet, decentralisere magten og støtte coops og socialøkono-miske initiativer.

Big Society bliver af nogle omtalt som et genialt initiativ og af andre kritiseret som dække for politikere, der lægger ansvar fra sig. Om det er det ene, det andet eller begge dele kan man diskutere længe, men det har uden tvivl sat gang i nogle spændende eksperimenter for, hvordan kommuner, stat og borgere kan arbejde sammen på nye måder.

Et af initiativerne, der er vokset frem af denne ændring, er eksperimentet The Open Works i West Norwood, London. Lambeth Council har initieret projektet, som tester nye måder for kommunen og borgerne at samarbejde om at udvikle et resilient samfund. Målet er at skabe en række lokalt drevne projekter på baggrund af borgernes initiativ. Projekterne skal gøre West Norwood til et bedre sted at bo ved at borgerne har mulighed for at deltage aktivt i lokal-miljøet og lære hinanden at kende. The Open Works støtter borgerne i at udvikle ideer. De tilbyder projektvejledning, lokaler, hjælp med at finde samarbejdspartnere, hjælp med at afholde arrangementer og at reklamere for dem. Siden The Open Works startede i februar 2014 er der kommet madklubber, værktøjsbibliotek, haveklubber, syværksted og meget andet.

For at følge udviklingen af alle de forskellige projekter, der er opstået, efter Big Society blev introduceret, er der etab-leret hjemmesider og kurser, hvor man som ansat i stat eller kommune kan dele sine erfaringer og lære af hinanden.

Læs mere om Co-operative Councils og The Open Works.

Rundt i verden findes eksempler på vellykkede samarbejder mellem borgere og myndigheder, der har resulteret i inspi-rerende projekter. For at sætte læringen fra workshops og aktiviterne i Odense, Holbæk og Mjølnerparken i perspektiv beskrives udvalgte eksempler fra forskellige lande. Eksem-plerne er beskrevet og udfoldet af organisationen Platant.

Lokal vidensdeling i forbindelse med The Open Works i London.

Platant yder rådgivning til kommuner, boligorganisationer og virksomheder inden for strategisk byudvikling, inddragelse af interessenter og borgere, cocreation og metoden prototyping. Platant udfører byudviklings- og innovationsprocesser fra ide til implementering og evaluering, samt faciliterer workshops, hvor formålet er at blive mere konkret på sine ideer.

21

PERSPEKTIV #3

DEFINER BEHOVET FØR LØSNINGEN

Open Challenge er et begreb, der vinder frem i udlandet. Open Challenge er en betegnelse for, når kommuner og stater formulerer sine behov som en udfordring til borgere og firmaer frem for at sætte løsninger i udbud.

Metoden åbner op for innovation og nye vinkler på løsninger, som man ikke nødvendigvis kunne have nået frem til ved at efterspørge en løsning. Et eksempel om to byers tilgang til at gøre det nemmere for blinde at navi-gere i byen illustrerer forskellen.

I Minnesota brugte de 4.5 mio dollars på talende trafiklys. Når du trykker på en knap, fortæller trafiklyset dig, hvilken adresse du står på. På præcis samme tidspunkt i Stock-holm blev det samme beløb brugt på at udvikle et produkt, som havde det samme formål: at hjælpe blinde med at navigere i byen. Borgere, der var blinde, blev involveret i at udvikle en lille simpel og billig enhed, som er en kombi-nation af en GPS og en slags Wii controller, der altid, lige-gyldigt hvor du er, kan fortælle dig den præcise adresse. Det kræver ikke nogen særlig teknologi eller infrastruktur at implementere. Minnesota har med de talende trafiklys løbende udgifter til produktion og drift. Stockholm har med GPS-produktet sparet udgifter, da de personer, som nu bruger enheden, ikke har behov for de samme ydelser som tidligere. Hvordan kan det ske, at man i Minnesota ikke brugte den bedste løsning?

Eksemplet er taget fra Sascha Haselmayer, som i 2011 grundlagde Citymart. Citymart er ét af de firmaer, der har specialiseret sig i at facilitere Open Challenge metoden. Som Haselmayer fortæller i denne video, kan historien ovenfor ske, fordi vi ikke bruger tid på at undersøge, hvad der i forvejen findes på markedet. Vi er dårlige til at dele vores gode ideer og løsninger.

Citymart samarbejder med byer i hele verden om at køre åbne udviklings- og beslutningsprocesser, som i sidste ende skaber større social værdi for færre penge. Citymart har også en kæmpe søgbar database af udviklede og afprøvede løsninger.

Databasen kan finde her.

PERSPEKTIV #2

INNOVATIVE IDEER AFPRØVES I SAN FRANCISCOS BYRUM

San Francisco er kendt som en af verdens mest innova-tive byer, og dette ønsker man fra kommunens side skal afspejle sig i byrummet. Market Street Prototyping Festival er et initiativ, der skal gøre byens rum til ramme for inno-vation, teknologi og borgerinvolvering. Market Street er San Franciscos tre km lange rygrad, som strækker sig på tværs af byen gennem flere distrikter. Gaden skal i 2018 omlægges, og byens Planning Department har sammen med Yerba Buena Center for the Arts inviteret til en stor-stilet inddragelsesproces i form af et ide- og prototypeud-viklingsforløb. Forløbet afsluttes med en tredages festival i april 2015.

Gaden er opdelt i fem distrikter, som i forbindelse med festivalen kaldes Civic Center, Central Market, Retail Heart, Financial District og Embacadero. Hvert distrikt har sin særlige karakter, og der efterspørges ideer til, hvad man kan tilføje disse distrikter for at give en mere involve-rende, levende og positiv oplevelse af gaden.

Der var deadline for indkomne forslag i oktober 2014, og der er nu udvalgt 50 projekter, som hver modtager 2000 dollars til at blive videreudviklet og opført til festivalen i april 2015.

Forløbet er struktureret, så der er ti projekter til hvert af de fem distrikter. Hvert distrikt har en Design Captain tilknyttet, som sparrer med projektmagerne og sørger for, at kvaliteten af forslagene er i top. Gehl Architects er Design Captain for distriktet Retail Heart og fire andre velkendte firmaer sparrer med holdene omkring de andre distrikter. Yderligere er der tilknyttet en række lokale aktører til hvert distrikt, som skal sikre, at lokale ideer og behov indarbejdes i projekterne.

De 50 udvalgte projekter kan ses på festivalens hjemme-side.

Festivalen finder sted den 9-11. april 2015. Her ønsker man i tre dage at lade borgere skabe, teste og respondere på prototyperne, så man kan få kvalificerede bud på, hvordan gaden skal omlægges i 2018. Læs mere om Living Inno-vation Zones.

Med støtte fra

Udviklet af

I samarbejde med

BORGERNES BYET IDÉKATALOG OM INNOVATIV BORGERINVOLVERING