bo grönlunds oplæg v. ssp odenses årsmøde 2016

SSP ÅRSMØDE ODENSE 3.3.2016

TRYGHED OG FYSISK PLANLÆGNING

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning, bygningsudformning og kvarterløft

Bo Grönlund, arkitekt maa, Urbanity & Safety

3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1

SITUATIONEL PRÆVENTION – HVAD ER DET ?

3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 2

Vi har allerede masser af det – på andre områder i samfundet

Kilde: Paul van Soomeren

Sundhed: Bygget væk epidemier Kæmpe fremskridt takket være ingeniører, arkitekter og byplanlæggere, byernes renlighed, (rent vand, gode spildevands systemer, m.m.). Indebrande: Bygget væk brand katastrofer siden 1600-tallet: standarder, bygnings-reglementer, byplanlægning, arkitektur og teknik har været den væsentligste løsning Trafik udformning for trafiksikkerhed Reduktioner af mennesker dræbt og kvæstet – tekniske løsninger (airbags, sikrere biler), byplanlægning og vejteknik / vejudformning: motorveje, trafikadskillelse, trafiklys, rundkørsler, vejbump, vejspærringer, delte trafikrum (shared space).

SITUATIONEL KRIMINALPRÆVENTION – HVAD ER DET ?

•  Social forebyggelse: vil reducere gerningsmands motivation

•  Situationel forebyggelse: vil reducere mulighederne for kriminalitet

•  Ronald Clarke definition: "Kriminalitet er resultatet af en interaktion mellem kriminelle dispositioner og situationelle ”fristelser” og muligheder (opportunities)"

•  Eksempel på situationel forebyggelse: startspærre i biler (lov fra 1998) har reduceret tyveri af biler med op til 80%

•  Kriminalitet er opportunistisk – lejlighed gør tyv ! ! !

•  De fleste af os er eller kan blive kriminelle (mere eller mindre)


CPTED – STAMMER FRA USA I 1970-ERNE

CPTED, Crime Prevention Through Environmental Design, stammer fra USA i 1970erne og arbejder grundlæggende med:

- territorialitet,

- naturlig overvågning,

- adgangskontrol,

- teknisk sikring og robusthed,

- vedligeholdelse og områdeindtryk

- aktivitetsstøtte

Senere er CPTED i USA videreudviklet til 2. generation CPTED i kombination også med sociale indsatser.

CPTED tog fart i Europa i 1980-erne og er her blevet tilpasset forskellige landes forskellige situationer. I Europa var det sociale med fra start. Danmark har siden 1990 en egen tilgang baseret på publikationer fra Dansk Standard.


!"#$%&'&()**+,-%&&

.! /01&2345467849:9&;<&;=8:>:9&?93@<A:B&

.! +?584<&;<&C;D478&C:<3:<7E;6&

.! )6;6@549:9&4&C9033:&F@:3&

.! G?8E2?89?3&HC;5&3:7849:9I&

.! G;B:364CEC2&F@=8768J<646<&;<&73249:29?3&&

.! )6B:6&K;3:F@<<:8C:&:3&?E8C93J22:84<&


Side 6 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety

HOLLANDSKE POSITIVE ERFARINGER ! DANSK LADEN STÅ TIL ?

•  Holland har certificering af trygge boligområder (siden 1995) og 3 minutters indbrudssikring indskrevet i bygningsreglementet (siden 1999)

•  Indbrud er reduceret med op til 90% i områder med begge dele •  Der er ingen netto overflytning af kriminalitet til andre områder •  Områderne bliver også hyggeligere og sikringen kan ikke ses •  Hollandsk forskning har påvist at frivillige løsninger får social slagside

•  Danmark har verdens lykkeligste folk, med stor tillid, stor lighed, høj velfærd – er vi lalleglade mht. tryghed og kriminalitet ?

•  Den boligorienterede og personorienterede kriminalitet er fortsat relativt høj i Danmark (især ejendomsforbrydelser), indbrudsraten er en af verdens højeste, 4 x større end i Holland, vore låse er kun 40% så gode.

•  Vi har ønsket frivillighed - ikke tryghed i forhold til kriminalitet indskrevet i planloven, ikke indbrudssikring i bygningsreglementet, men mulighed for certificering undersøges nu.


SEGREGATION OG LOKAL VARIATION I KRIMINALITET OG VARIATION I BLØDE TRAFIKANTER

Venstre: Københavns indkomstsegregation (grøn=lav indkomst) Nedenfor: Politianmeldelser/km2 varierer fra 6000 til 0 / år Fodgængere varierer fra 10.000/time til 0/time Bebyggelsestæthed, gadestruktur og antallet mennesker i det offentlig rum spiller stor rolle for kriminalitetsniveauet

Politianmeldt kriminalitet/km2 i Odense 2015 – hele straffeloven


Odense C (til venstre) op til 1202/km2 Rosengårdscenteret (for neden til venstre) 360/km2 Vollsmose (til højre) op til 178/km2 Korsløkkeparken (for neden til højre) 202/km2 Hele Odense (neden)

+,GLM*&NO-#)P&Q*&R+MGM-LM#$#N)-)LON$&- røverier på integrerede strøg - indbrud mest på andre steder


Kilde: Bill Hillier et al 2012 NB! Der kan ske mange røverier/kilometer samtidig med få røverier/passerande personer


DANMARKS TRYGGE BYER - EMPATI SOM UDGANGSPUNKT

Tryghed gennem byplanlægning handler om at tilrettelægge udformningen af byens rum og forbindelser i forhold til brugen af de forskellige steder, herunder den skiftende brug i løbet af døgnet, ugen og året. Baggrunden for at det er muligt at skabe tryghed gennem byplanlægning er: - At ca. 95% af befolkningen er grundlæggende empatisk indstillede overfor andre mennesker, ikke kun overfor deres nærmeste, men også overfor fremmede - At mennesker helst vil undgå at blive set og fanget i at gøre noget kriminelt - At menneskers konkrete adfærd og konkrete handlinger kan påvirkes af omgivelserne på stedet, herunder omgivelsernes fysiske udformning - Situationel kriminalprævention har 10.6.2015 fået Stockholm Criminology Symposiums pris – kriminologiens Nobelpris !

I Danmark stoler fortsat næsten 70% på hinanden

- men hvor er vi på vej med ligheden og vore boligområder ? - uligheden og boligsegregationen vokser

Source of inequality correlation graphs: Wilkinson, R & Pickett, K: The Spirit Level – Why equality is better for everyone, Penguin Books 2010


3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety

KRIMINALITETENS TRE FASER I FØLGE JAN VAN DIJK – dansk tolkning

Side 12

VIGTIG FAKTOR: SYNLIGHED

S46B?:3&;<&<:66:5C4<E<:&F782;6K3;69:3&<4>:3&679?384<&;>:3>T<646<&7K&B:9&;U:6984<:&3?5&&+;678B&!8732:V&N9379:<4:3&K;3&C49?7E;6:8&=3J>:6E;6V&S76C2:84<:3:&79&2;55:&E8W&A01:3:&34C42;W&546B3:&?BF@X:W&?6B<T&=3;>;27E;6:3W&Y:36&?BC2@8B646<:3&


TRYGHED GENNEM BYPLANLÆGNING - HOVEDPUNKTER

1. Tilstrækkeligt mange til stede i byrummene og forskellige borgere blandede på stedet, så ingen kan dominere, uønsket 2. God visuel kontakt mellem mennesker i bygninger og mennesker i de udendørs rum. 3. Synlige mennesker og visuel kontakt mellem ude og inde - også om aftenen. 4. Byens rum og arkitektur udformes så de fremmer positive empatiske følelser, dvs. det modsatte af fremmedgørelse og mistro i forhold til brugerne af byrummene. 5. At byens og arkitekturens udformning understøtter en klar og tydelig forståelse af passende sociale normer for adfærd de forskellige konkrete steder. 6. Indretning med attraktive og civiliserende aktivitetsmuligheder, ikke mindst for de unge - muligheder som er sjove, spændende, sociale og udviklende – og samtidig gratis eller økonomisk overkommelige. 7. Potentielle konflikter mellem mennesker reduceres på steder i rummet, hvor det kan være særligt påkrævet, f.eks. på grund af trængsel, på grund af meget forskellige aktiviteter eller forskellige grupper meget tæt på hinanden i rummet.


Bo Grönlund - Urbanity & Safety

Industrialiseret storskalabyggeri + CIAM’s rumlige principper - det modsatte af traditionel by Resultat 1: Rumlig segregation + social segregation Resultat 2: Kriminalitet og utryghed

3.3.2016 15

PROBLEMSTILLING – EKSEMPEL

Vollsmose, Odense, Danmark Bygget med CIAM principper i 70-erne

2x1 km enklave uden gennemfart, isoleret Dårligt fungerende center og udemiljø

Sammenhæng rumlig udformning og kriminalitet Kvarterløfts projekt – delvis forbedring


Bilvejnet 2002 og forslag 2002 til flere forbindelser – NB! karréstørrelse

Vollsmose Vollsmose

Odense Centrum

Odense Centrum


Gang- og cykelnet – tilgængelighed (varme farver) aftager indad Rumlig segregering vokser indad (kolde farver)

Det grønne og de offentlige bygninger er placeret dybt i bydelen


Vollmose nord – nærpolitiets plot Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud)


Vollmose syd – nærpolitiets plot Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud)


Ingen vinduer mod gang- og cykelstrøg Tæt beplantning / forbuskning langs gang- og cykelstrøg

Dag og nat – to forskellige verdener Sorte huller ved matrikelskel / ejergrænse

Boligselskab og kommune har ikke koordineret !!


Kvarterløft i Vollsmose Ny overskuelig indgang til centeret

Individuelle garager - vinkelret på boligstokkene Aflåsede kælderpassager – mere trygt - men langt

Lås på høje låger til rækkehus-forhaver


Forbedring af gang- og cykelstrøg Rydning og beskæring af buskadser

Bredere profil for både fodgængere og cyklister Bedre belysning

Men tomt og ensomt alligevel…..



VOLLSMOSE AKTUEL PLAN 2015

Ny infrastrukturplan, Vollsmose - EFFEKT

FORSKELLIGE RUMLIGE STRUKTURER

Bo Grönlund - Urbanity & Safety

1 Kvadratkilometer - Vesterbro 1890 vs Egebjerggård 1990

3.3.2016 Side 26

BYENS FORTYNDING

Bo Grönlund - Urbanity & Safety 3.3.2016 Side 27

TRÆNGSEL, URBAN CENTRALITET, OCH URBANT GRUNDNIVEAU

Trængsel: mindre end 2 kv. meter / person (lommetyve) Urban centralitet: mindst 1000 personer / time (mødested, naturlig overvågning) Urbant grundniveau: mindst 3 personer synlige indenfor 100 meters synsfelt (grænse for naturlig overvågning)


DET DANSKE PLANSYSTEM KAN BRUGES TIL TRYG BYPLANLÆGNING

Sluseholmen, Sydhavnen, København - de facto tryg byplanlægning

Planloven siger ikke noget om tryghed i forhold til kriminalitet, men....

DKRs byplanprojekt i 5 kommuner i gen-nem 3 år har vist, at kommunerne bl.a. kan bruge følgende i tryghedsarbejdet:

q  Arkitekturpolitik

q  Målsætninger i kommuneplaner

q  Rammebestemmelser

q  Lokalplaner

q  Omdannelsesplaner, helhedsplaner, masterplaner, m.v.

q  Sektorplaner (f.eks. trafik)

q  Konkurrencer (bygnings- og byplan)


DKRs BYPLANPUBLIKATIONER

Mere om DKRs byplanmateriale i guiden http://www.dkr.dk/guide-trygge-byer

og i byplanprojektets store internationale vidensopsamling

– en forskningsoversigt på dansk indenfor området http://sbi.dk/byudvikling/generelt/kriminalpraeventiv-og-utryghedsforebyggende-miljo-og-byplanlaegning/sbi-2013-27/at_download/file


Indbrudssikring og trygge boliger

•  Den forrige regering igangsaXe undersøgelser af bl.a. bedre indbrudssikring af boliger og muligheden for at indføre det i lovgivningen (bygningsreglementet) bl.a. baseret på det hollandske PKVW system

•  Den nuværende regering ønsker mindre regulering og droppede det. •  Konsulen\irmaet TryggeByer har nu en fondsfinansieret opgave men at belyse

mulighederne for en frivillig cerEfieringsordning i Danmark (deadline marts 2016)

•  Den forrige regerings konsulentrapporter (af svingende kvalitet) findes her: •  hXp://bygningsreglementet.dk/file/576421/ENS_2015_07_Analyse-‐af-‐konsekvenserne-‐ved-‐indforelse-‐af-‐indbrudssikringskrav-‐i-‐BR.pdf •  hXp://uibm.dk/publikaEoner/erfaringer-‐med-‐indbrudsforebyggelse-‐i-‐holland-‐england-‐sverige-‐og-‐danmark •  hXp://uibm.dk/publikaEoner/vaerktojskasse-‐El-‐indbrudsforebyggelse-‐i-‐alment-‐boligbyggeri


TINGBJERG – HUSUM NORD


72 %


Kriminalitet i og ved udsatte boligområder - ikke statistisk relateret til andelen dømte, som bor der

Ovenfor: MBBLs liste 1.2.2014 – Pct. dømte er 1 af 5 kriterier Højre: Ingen relation mellem anmeldelser/km2 i nærområderne og antallet dømte der – R2=0,005

Tingbjerg

Mjølnerparken

Gellerup

EKSEMPLER PÅ POLMAP UDTRÆK – 8 ÅRS DATA 2007-2014


MØRKETAL


RUMLIG SYNTAKSANALYSE – TILGÆNGELIGHEDEN I NETVÆRKET


Tingbjerg – Husum Nord i Kbh. netværk Detaljeret undersøgelsesområde

VERDEN SET FRA RUTEN HHV. FREDERIKSSUNDSVEJ Point Depth Maps 2015


Nærområdet set fra Ruten (rødt) Nærområdet set fra Frederikssundsvej (rødt)

BLØDE TRAFIKANTER/TIME MIDT PÅ DAGEN


100 /time er absolut minimum for naturlig overvågning !


INFRASTRUKTURNETVÆRK I TINGBJERG – HUSUM NORD

Rumlig Syntaksanalyse – Tilgængelighed (= Integration)

RUTENS PROFIL


BLINDE OG BLÆNDEDE FACADER


Blinde gavle og blinde / blændede facader (røde markeringer) Boliger med skodder til / for vinduerne (blå markeringer)

STIER MED RINGE OPSYN


BELYSNING OG MØRKE


MANGLENDE FACADER = DYBERE SKYGGER OG MERE MØRKE


Steder som mangler facade langs side af gade, vej eller sti = manglende reflekteret lys + mørke huller til siden.


Langt de fleste trygheds- aspekter er medtænkt !

3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety

[email protected] Egen konsulentvirksomhed CVR/SE 91095254 siden 1988

medlem af:

Det KriminalprævenEve Råd Den Trygge Kommune

EU COST acEon TU 1203 – Crime PrevenEon Through Urban Design and Planning ICA – InternaEonal CPTED AssociaEon

Ekstern konsulent i hXp://tryggebyer.dk/

Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk

Side 46

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN !

bo grönlunds oplæg v. ssp odenses årsmøde 2016

Government & Nonprofit