bladsmutten 1 2006 tillæg festskrift ungdom 25 år

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

1

Tillæg til Bladsmutten 1/2006

FESTSKRIFT Ungdomsarbejdet i DOF-Vestsjælland gennem 25 år


2

Hyldesttale til Peter Løn Sørensen Tale holdt på DOFs repræsentantskabsmøde 19. november 2005 i Odense ved over-

rækkelse af hædersbevisning

Af formand Magnus Bang Hansen

skrevet af Henrik Wejdling

Kære Peter Løn!

Når du i dag skal hædres for dit mange-

årige arbejde i DOF er det ikke fordi du

har skiltet ublu med din indsats med ord-

rige og talrige indlæg på for DOFs for-

skellige forsamlinger eller optrådt som

tilbagevendende linselus i DOFs blade.

Nej, din indsats som udholdende slider

for DOF gennem snart 40 år rækker

langt videre og stikker langt dybere end

til det glamourøse ordskvalder! Og nu

skal du hædres for netop din stilfærdige

ydmyghed og hengivenhed overfor fug-

lene og formidlingens kunst - og ikke

mindst dit utrættelige arbejde med unge

gennem 25 år, hvor du har været aktiv

medspiller i mindst lige så mange studie-

lejre og arrangementer for børn og unge.

Som medlem af DOF siden 1968 er du et

mønstereksempel på DOFs kernemed-

lemmer – dem, der bare bliver ved og

ved. Men du har jo ikke begrænset dig til

et passivt medlemskab, kan man roligt

sige.

Første gang vi oplever dig i det organisa-

toriske arbejde var i midten af 70’erne,

hvor du som nyuddannet lærer flyttede

til Slagelse og indkvarterede dig i en be-

ton-celle i byens nordlige udkant – den-

gang stadig med Toplærker på de nybe-

plantede arealer mellem betonkasserne.

Øje har du altid haft for den ydmyge na-

tur – den, der er lige omkring os.

Du gik aktivt ind i DOF-Vestsjællands

bestyrelse, som du mere eller mindre in-

tenst har fulgt lige siden som enten fuldt

aktivt medlem eller som suppleant og

hjælper i fredningssager med mere. Dine

kunstneriske evner satte sig snart spor i

lokalbladet og dengang som nu i lokal-

pressen – altid med plads til en fugl eller

det åbne land, som er blevet dit mantra.

Efter nogle års lærergerning trængte du

vist til selv at lære mere om livet. Du

brød i hvert fald op og tog fabriksarbejde

på en gummibådsfabrik i Esbjerg og si-

den i Herning, inden du i 1980 vendte


3

tilbage til det vestsjællandske, nærmere

betegnet Holbæk, hvor du igen meldte

dig under fanerne i DOFs lokalafdeling.

Mødet med det underskønne Odsherred

blev din skæbne: Livet skulle leves i

Odsherred. Det stod klart. Og intet min-

dre end et husmandssted med udsigt over

den afvandede Lammefjord kunne gøre

det. Gennemrenoveret fra bunden, mens

jorden selvfølgelig omlagdes til økolo-

gisk drift med hest og ko, får og gæs og

katte i stribevis – og til alles overraskelse

også en Ulla og siden en sønnike!

I 1981 startede så for alvor en på det

nærmeste ubrudt kæde af ungdomslejre i

DOF-regi: Påsken ’81 står i mangen en

nu lettere bedaget DOF’er som et kært

minde, hvor du og din søster samt et lo-

kalafdelingsmedlem mere trampede

Odsherred rundt på cykel med 25-30

børn og unge på slæb, telt på bagagebæ-

rerne og trangiasæt til forplejning. Mas-

Peter Løn Sørensen fortæller om fødekæden på Rørviglejr 2002 (Foto: Henrik Baark)


4

ser af fugle blev det til og mange fine

oplevelser med de unge. Og da det ugen

efter satte ind med snestorm, var vi rø-

rende enige om, at skæbnen havde vist

vejen for, at man bare skal realisere

drømmene!

Herefter er det gået slag i slag med ung-

domslejre og éndagsaktiviteter for børn

og unge – som oftest i dit skønne Ods-

herred, men også ved Raunstrup Sø og

på Omø m.v. Mindst ét større arrange-

ment om året har du gennemført, så når

du og ungdomsudvalget i Vestsjælland

næste år i påsken holder 25 års jubilæum

med en lejr i Odsherred, er det også din

25. ungdomslejr – mindst. Og ikke nok

med lejrene. Du var også manden, der i

en årrække tog initiativ til at runde ’ung-

domsåret’ af med et fællesarrangement

for alle årets tur- og lejrdeltagere, hvor

årets begivenheder blev oprullet via lys-

billedlærredet og fuglekasser blev banket

sammen, så det var en fryd.

Ikke to lejre eller arrangementer har væ-

ret éns. Din kreativitet og nytænkning

kender ingen grænser, og til forskel fra

så mange andre har du aldrig været bleg

for at øse af dine erfaringer. Da DOF

søsatte ’Føl På-projektet’ var du der med

det samme med ideer og overskud, og du

arrangerede to kurser for ’Føl-På aktø-

rer’ i det jyske og på Sjælland, ligesom

du selvfølgelig gik aktivt ind i projektet

som Føl-På-aktør i forhold til lokale sko-

leklasser.

Også repræsentantskabet har nydt godt

af dine erfaringer, idet du som særligt

indbudt har øst af din viden også i dette

forum.

I din formidling har du ofte trodset me-

ningerne på bjerget og f.eks. gjort flittigt

brug af fuglevinger og skindlagte fugle,

når børnene og de unge har skullet be-

gribe feltkendetegn hos vores fjerede

venner. Og du har i dine samarbejdsrela-

tioner med andre organisationer hele ti-

den haft DOF i baghovedet og sørget for,

at lokalafdelingens ungdomsarbejde blev

betænkt – f.eks. med samlinger af fugle-

skind.

Og samarbejde har der været meget af.

Dels selvfølgelig med skiftende med-

lemmer af lokalafdelingens bestyrelse,

men også i forhold til andre organisatio-

ner m.v. I en årrække har du således væ-

ret lokalafdelingens repræsentant i Fri-

luftsrådet, ligesom du i en periode var

lokalafdelingens talerør i det grønne

kontaktudvalg i Dragsholm kommune.

Også Friluftsrådets ’Blå Flag-kampagne’

har du samarbejdet aktivt med, ligesom

Amtscentralen har været din mere eller

mindre faste samarbejdspartner i hele

forløbet.


5

Din hjemstedskommune, Dragsholm, har

nydt meget godt af dit virke – bl.a. dit

flerårige Projekt Agerland, som for alvor

fik sat dit elskede agerland og dets fugle

og natur på dagsordenen.

Som endnu et eksempel på din stille sli-

dernatur har du lige siden DOFs pesti-

cidprojekt i 80’erne, hvor du optalte fug-

le på økologiske versus konventionelt

dyrkede marker og der fik syn for, hvad

punkttællingsmetoden i virkeligheden

kunne udrette, været aktiv punkttæller –

oven i købet i det, der af mangen en fug-

lekigger betragtes som lavstatusområder,

nemlig det åbne agerland. Når DOF i

dag med stor præcision kan sige, at

Sanglærken er gået så og så meget tilba-

ge, skyldes det især indsatser som din:

Vedholdenhed, akkuratesse og et stærkt

engagement.

Og ingen skal beskylde dig for at være

gået i frø! Så sent som i dette efterår har

du igen præget lokalpressen med dine

akvareller og læseværdige tekster – sta-

dig om nye emner og med nye vinkler,

som Sigurd Swanes ’Malergaarden’ og

EU's landdistriktsprogram. Ingen mund-

fuld synes dig for stor – og altid er der

plads til en fugl eller to. Plads til at øse

af din viden og formidle den til alle, der

bare gider lytte eller se.

Derfor skal du i dag hædres med en hæ-

dersbevisning fra det DOF, som i så

mange år har nydt godt af dit lange, seje

træk!

Tegning: Peter Carstensen


6

25 års UNGDOMSARBEJDE I DOF-VESTSJÆLLAND 1981-2005 af Peter Løn Sørensen

Skærtorsdag den 16. april 1981

"12-13 unge samledes efterhånden på

Holbæk Station. Den 13. kom for sent,

væltede og slog hul på læben. - Hjem og

pakke om! Men af sted kom vi - en her-

lig fornemmelse endelig at glide af sted

forrest i slangen - endelig - efter mange

timers forberedelser - slangen, der i

spraglede farver fra cykler, tasker, ligge-

underlag, rygsække, huer, anorakker

m.m., vovede sig ud i påsketrafikken.

Ved Morsø enge: Den 1. landsvale og

den 1. punktering. Endvidere en fanta-

stisk oplevelse, da en spurvehøg i rasen-

de fart jagtede en lille flok stære....og

lige foran os snuppede een i fanger-

ne....og fløj videre et stykke med den.

Sikke en akrobat.

Videre gik det i den håbløse trafik - til

frokost ved Hagested Lammefjord. Med

kultursteppen på den ene side og "frodi-

ge" fuglerige enge og kanaler på den an-

den: Engpiber, rødben, fiskehejre, grå-

and, gravand, stære... Langs kanalen gik

det mod "Bjergene" ude i horisonten.

Ihjelkørte viber, lærker og en kvækerfin-

ke blev studeret og senere tegnet - og

Sanddobberne blev nået i god tid.

Godt aftenmøde om dagens begivenhe-

der og oplæsning af lejr-dagbogen - til

en del konstruktiv kritik fra de øvrige."

(min dagbog fra påskelejren 1981)

Tegning: Nuunu Scheel


7

Sådan startede DOF-Vestsjællands ung-

domsarbejde for 25 år siden. Konceptet

var nok ikke særlig traditionelt. For Hen-

rik Wejdling og jeg, der stod for turen,

bistået af min søster Anne Marie Søren-

sen, var meget optaget af de store sam-

menhænge i landskabet - hvoraf fuglene

var en delmængde. Fugle som indikato-

rer på menneskets adfærd er jo velkendt.

Ikke så meget dengang, men kunne vi

videregive den oplevelse til de unge, at

landskab og fugle indgår i en spændende

dialog, hvor mennesket havde sin store

indvirkning, så ville vort mål være nået.

Og ligesom fuglene er i landskabet såle-

des skulle også vi være i landskabet -

bevæge os gennem det - sanse det på alle

måder, opleve ubehaget og velværen

som gør en oplevelse mere intens - en

væsentlig erkendelse om selve livet.

For mig og Henrik var det også en leg -

at opdage og fascineres af den sammen-

hæng, der er mellem fugle og mennesker

med landskabet som fælles vil-

kår/ramme. Jeg vil give nogle flere ud-

pluk af min dagbog samt lejr-dagbogen,

fordi jeg mener, at læseren kan få et ær-

ligt indtryk af, hvad det var for en slags

oplevelser og lejrliv, som vi havde at

gøre med dengang.

Den 17. april - langfredag - 1981

"Op kl. 5.30 til den opgående sol og en

skyfri himmel - Morgenobs. meget ma-

ger på revlen og hundekoldt. Nikkende

kobjælde m.v. præsenteret af Rune.

Fiskehejre tegnet af Frederik Hultquist, 8 år

Frokost på Vejrhøj med orienteringop-

gaver, harekilling og forskellige skov-

bundsplanter, som Rune fortalte om. Vi

så næsten hele Danmark fra højen.

Igen gik det derudaf til Høve. Museums-

besøg. Kirsten Strandgård fortalte om

natur og mennesker til alle tider: - og

hvordan påvirkes naturen? Derefter fo-

revisning fra Esterhøj. Enkelte leger og

er noget trætte af snak. Og så med rasen-

de fart ned ad Høve Stræde til Lyngborg.

Telte op - indkøb - tur med Bo Svenning

ude på revlerne, hvor børnene var ret

optaget og lydhøre - hjem til aftensmad i

solnedgang. Per blev ked af det og måtte

7


8

hentes. Og natuglen tudede. En kold nat

med skeerne frosset fast i vandet i gry-

den næste morgen.

Morgenobs. efter opvarmning og grå-

siskenobs. Fuglefordelingsopgaver ud-

fyldes efter morgenmad i solen. Børnene

har det som katte. De ved hvor det er rart

at være". (Min dagbog påskelejren 1981)

Lejrdagbogen - søndag den 19. april

"Henrik skreg ud over teltene kl. 4.15 at

vi skulle stå op. I en lommelygtes skær

spiste vi morgenmad og kom af sted mod

Korshage, hvor vi skulle se på småfugle-

træk fra daggry. Vi kom imidlertid det

meste af en time for sent, idet vi blev

forsinket. Da vi kom til Korshage, op-

søgte vi den lokale ornitolog Erik Vik-

kelsø Rasmussen. Han fortalte om loka-

liteten og viste frem, hvad der var. Vi

var så heldige at se to mosehornugler.

....Erik tog os en tur med ind gennem

plantagen og fortalte, hvad der var af

ynglefugle og rastende fugle. Vi satte os

et læet sted og spiste og lavede the, og i

nogle træer tæt ved sad misteldroslen og

sang så smukt...."

Henrik og jeg havde også aftalt at mødes

med to biologi-specialestuderende i Hov

Vig: Sten Moeslund og Leif Gyrsting.

Lejrdagbogen fortsætter: "Sten og Leif

kunne berette, at blishønsene var noget

af et problem, idet de æder så meget, at

der bliver for lidt til de andre fugle. Også

de store måger udgør et problem. Man

prøver at bekæmpe dem med gift nu,

men også det er problematisk (gift i na-

turen!)...... Vi tog hjem og lavede væltet

lokum. Derefter spillede de fleste fod-

bold, indtil 14 traner forstyrrede os.

Vi sluttede den sidste aften af med at

spise lagkage. Den og tranerne var jo et

værdigt punktum for en lang dag.

Mandag den 20. april.

Næste morgen havde ingen lyst til at stå

op pga. af frost, men da vi havde hørt

Henriks vejrmelding "kom vi alligevel

på benene", og efter meget rod med at

tage tøj på og med at spise i mørke fik vi

alle sat os på cyklerne. Ligesom dagen i

forvejen, glippede vores småfugletræk,

fordi een af cykelkæderne havde sat sig

temmelig godt fast mellem cykelstel og

tandhjul - .......Emnet for denne lille mi-

niekskursion var ringmærkning og efter

en lille gåtur mødte vi "Korshages ring-

mærker". Selvom vi ikke havde nogen

fast aftale med Peter Koch Knudsen,

........, viste han os, hvordan man sætter

fangstnet op, og hvor vanskeligt det kan

være at bestemme sangere selv ved

hjælp af en bog. Denne morgen fangede

han desværre ingen fugle".

Dagbogen fra lejren slutter således:

"......Efter at have spist og smurt mad-

pakker drog vi af sted mod turens ende-

punkt: Holbæk. Lige udenfor lejren så vi

en stenpikker (hun) sidde på en land-

brugsmaskine.


9

Vi kørte både over Sidinge Fjord-

dæmningen og Audebo-dæmningen. Ved

Audebo-dæmningen holdt vi et hvil for

at spise vores madpakker. Trods dette

hvil havde de fleste ikke lyst til at cykle

de sidste 10 km til Holbæk, som vi dog

alligevel nåede kl. 18".

Faktisk var denne påskelejr et ønske, fra

hovedforeningen, om at genoplive på-

skelejre fra 50`erne og 60èrne og det

blev faktisk også foreslået at cykler skul-

le være transportmiddel ("også for lede-

re") for at nedsætte prisen. Vor lejr ko-

stede 200 kr. Det var Kjeld Hansen og

Jytte Møller, der skulle forsøge at genop-

friske DOF-LEJRENE, og den 28.sept.

1980 skrev Kjeld til lokalafdelingerne:

"Indkvartering bør ske under ordnede

forhold, f.eks. i lejet sommerhus, van-

drehjem. Også madlavning bør kunne

ske kollektivt under ordnede forhold"

Nok om påskelejren 1981.

Til jubilæums-lejren i Rørvig den 13.-15.

april 2006, vil der blive vist lysbilleder

fra denne lejr, og flere oplevelser vil bli-

ve berettet.

Det faglige tema og nomade - koncep-

tet fra 1981, blev aldrig gentaget. Fri-

luftslivet burde nok fylde mere i vore

lejre, men det er besværligt og kræver

megen tid og overskud til de flere ufor-

udsete ting, end vi er ude for på "almin-

delige lejre" med fast tag over hovedet,

fast base, et velfungerende køkken, gode

madrasser osv. Derfor udviklede vore

ungdomslejre sig også på en anden måde

- i en anden retning. Og det vil jeg kort

berette om. Det blev en udvikling, hele

tiden, bl.a. afhængig af de forskellige

lejrlederes tankegang og praksisser.

Allerede de to efterfølgende år lavede

Henrik og jeg Påskelejre. Nu på

Raunstrup. Formålet var ret skolemester-

agtigt: "at deltagerne, i en social sam-

menhæng, skulle bibringes oplevelser,

viden og forståelse om de natur- og kul-

turhistoriske sammenhænge, eller sagt på

en anden måde: vi skulle have det hyg-

geligt sammen - se en masse fugle - lære

at bestemme dem og undersøge, hvorfor

de foretrækker bestemte områder. Men

vi skulle også lave landskabspleje og

optælle fugle på forskellige måder".

Anne-Marie Grønvold Christensen 8 år


10

Tegning: Silas Orbe

Så gik alt igen i stå et par år, indtil jeg

selv tog initiativ til nogle smålejre på mit

eget husmandssted midt i 80èrne. I efter-

året 1986 havde vi studielejr for unge

12-18 årige. Igen i 1988 var der lejr på

Raunstrup, og så begyndte fuglelejrene i

Odsherred at få fastere rammer. De lejre,

der senere kom til at hedde "Rørviglej-

ren". Det startede i april 1989 i Rørvig

og med ungdomslejr ved Sanddobberne.

Her fik vi lavet en ganske fin lille rap-

port, hvor jeg skrev indledningen og

konklusionen bistået af to af lejrdelta-

gerne: Tina Ellis Petersen med dagbog-

notater og Anders Tøttrup med en

artsliste og særlige fugleoplevelser.

2-3 ungdomsarrangementer fulgte dette

år og så kom Rørvig, weekendlejr 10.-

12. maj 1991. Her var forældre velkom-

ne!!! (Helle Hagemann, Niels Mundt,

Erik Vikkelsø, Johnny Madsen og Peter

Løn Sørensen var lejrledere) - Det blev

starten på en meget intensiv periode.

Småture, 2-3 lejre om året (Rørvig, Omø

- med Johnny Madsen som primus mo-

tor, Sanddobberne- med undertegnede

som igangsætter) busture, arbejdsdage

med film, dias og værkstedsarbejde, fug-

lekurser m.v.

I 1992 havde vi i Ungdomsudvalget 12

arrangementer bl.a. nogle småekskursio-

ner, informations- og arbejdsmøder på

Grevinge Centralskole, tur til Zoologisk

Museum og Rørviglejr med Helle, Niels,

Ruth og Peter Løn.

Omø-lejr med Johnny Madsen og Peter

Løn.

Det var Bodil Glenstrup, Johnny Mad-

sen, Helle Hagemann, Ruth Andersen,

Niels Mundt, Ken Knudsen, Steen Flex,

Anette Sonne og undertegnede, der i alt

havde 76 deltagere

I 1993 havde vi 13 børne- og ungdoms-

arrangementer heriblandt tre lejre. Rør-

viglejren havde bidt sig fast og Kirsten

Larsen (Kis) var med som leder for før-

ste gang.


11

Sten Flex, Carina Zobbe, Anette Sonne

lavede enkelture og lejre bl.a. til Sejerø.

1994 var året hvor Kirsten Laursen tråd-

te ind i lederrækken og siden var hun,

Henrik Baark og Kirsten Larsen de tone-

angivende på Rørviglejren. Sanddobber-

ne, Sejerø - og Omølejren fortsatte også i

1995.

1997 begyndte vi samarbejde med Blå

flag- Dragsholm Kommune - Kystfugle-

ne ved Sanddobbernes kystudlignings-

landskaber og økologi-lejre ved Lamme-

fjorden. Omølejrene var slut.

De mere seriøse ungdomsmedlemmer

tog længere og længere væk med Steen

Flex o.a.

1999 - optræder Lars Hansen som med-

leder på flere arrangementer og Henrik

Wejdling dukker op efter års pause.

2001 - 2004 er Rørviglejren fortsat vor

faste lejr og stadig er "Kis", "Laura" og

Henrik Baark de bærende.

2005 aflyste vi Rørviglejren. Men nu

gælder det 2006 - 25- årsjubilæumslej-

ren.-

Som lejrleder var jeg optaget af naturens

mangfoldighed, og da deltagerne også

blev yngre og yngre og efterhånden in-

kluderede forældre, blev mange af lejre-

ne også andet end fugle. Eller var det

omvendt, at alsidigheden efterhånden

lokkede ikke-fugle-specialisterne og an-

dre familiemedlemmer til. Der var altid

en drøftelse af fagniveauet. Skulle vi sat-

se på nørderne eller de meget unge, der

endnu ikke havde udkrystalliseret fugle-

interessen fra en almen naturinteresse? I

hvert fald var der personer i hovedfor-

ningen, der ikke syntes at man skulle se

på frøer, når det var fuglelejr. Vi bestem-

te naturligvis selv indholdet. Og ret beset

var jeg også ligeglad med, om det blev

fuglene der sejrede. Blot glæden ved na-

turen og lysten til at passe på den blev

rodfæstet. Og det tror jeg lykkedes hos

mange. Fugle er en vanskelig størrelse at

formidle. At gøre det flyvske mere

håndgribeligt var een af opgaverne og

her kom illustrerende figurer, lege, prak-

tiske og naturvidenskabelige aktiviteter

og de mange andre naturoplevelser til

gavn. Brug af extern fagekspertise var

altid godt. Og altid var det sociale i høj-

sædet. For dem hvor fuglene var mere

vigtige og udgjorde en mere specifik

faglig interesse, har Sten Flex`s og an-

dres ungdomsture til f.eks. Samsø, Blå-

vand, Sejerø, de senere år udfyldt et hul.

Vor alsidighed indenfor leder-profil var

og er en styrke i DOF-Vestsjælland.

Afslutningsvis vil jeg sige, at man ople-

ver disse unge menneskers færden i na-

turen og deres interesse for fuglene, som

en udviklingsproces hvor de gradvis øger

deres kompetencer indenfor naturforstå-

else, biologiske viden, artskendskab, so-

ciale samvær. Dobbeltheden mellem det

sociale og det faglige - det humanistiske

og det naturvidenskabelige - Det alsidige

og det specifikke sætter både den unge


12

og fuglene ind i en mangespektert virke-

lighed.

Hvad er det man som leder giver videre

og hvorfor? Hvad ender det med? Det er

spørgsmål, som optager een, hver gang

man siger farvel og tak til en flok. Men

det ender ikke, fordi der er sat ting i

gang, som aldrig stopper. I fremtiden vil

der vedblive at være et lille spor, sat i

verden - som f.eks. en særlig oplevelse

på en fuglelejr - der i generationer vil

kunne spores - hvis man vidste, hvor det

kom fra. En spire kan gødes, vokse op

og dø. Men den når selv at sætte frø, el-

ler blive til føde for andre. Derfor tror

jeg det har betydning for den enkelte for

fællesskabet, for samfundet, for naturen

og ikke mindst for fuglene, at vi gør no-

get. Fuglene er vort omdrejningspunkt

og det sted, hvorfra vi betragter og age-

rer i verden.

Tegning: Rune Tjørnløv


13

Rørvig-lejren den 10.-13. maj 1991 Af Kis Larsen

I 1991 boede der en dejlig dreng - Jesper

på 10 år - hos os i Askehaven i Nykø-

bing Sjælland. Da vi jo er naboer til

HOVVIG - gik Jesper og jeg ofte ture i

skoven og til HOVVIG. Jeg kunne tyde-

ligt mærke hans store interesse for fugle

og naturen i det hele taget.

Jeg så en dag en annonce fra DOF, hvor

unge kunne melde sig til en weekend på

LEJRSKOLEN NØRREVANG, og jeg

spurgte lederen Peter Løn, om der kunne

komme en "mormor" med på turen. Det-

te havde ikke været forsøgt før. Jeg fik

lov til at deltage, og så kunne jeg jo også

være med til den praktiske del af turen.

Siden kom jeg til at deltage mere og me-

re i ungdomsarbejdet - og jeg må sige, at

det har været nogle af de bedste timer i

mit liv, at være sammen med alle de un-

ger, der har været så interesserede i at

lære noget om fugle og deres færden - så

stor en videbegærlighed og interesse at

man aldrig glemmer det. Jeg har igen-

nem årene fået breve og postkort fra

mange steder i verden - Australien -

Tyskland - Island - Norge og Danmark

TAK TIL JER ALLE FOR DET.

Tegning: Marc Engell

Jeg kan huske, at vi på lejren i 1991

havde indforskrevet en ringmærker fra

Nordsjælland. Vi hentede en stige hos

os i Askehaven, så han kunne kravle op i

et stort bøgetræ og forsigtigt hente 4

SORTSPÆTTEUNGER ned, veje dem

og måle dem, og til sidst ringmærkede

han dem. Det er garanteret en oplevelse,

som de børn aldrig glemmer.

Jeg vil håbe, at mange af jer, der i de

mange år har været med på lejrene i

Rørvig vil møde op til vores 25-ÅRS-

JUBILÆUMSLEJR - VI GLÆDER OS

TIL AT HILSE PÅ JER IGEN.

KÆRLIG HILSEN

Mormor Kis


14

Minder fra ungdomslejre i DOF Vestsjælland siden 1991 af Kirsten Laursen

Fire piger i fugletårnet i Hov Vig 1996 (Foto: Henrik Baark)

Første gang jeg var på en ungdomslejr,

var jeg med som moster til min søsters

ældste søn Jens. Det skete på en Rørvig-

lejr i 1991. Det, der står tydeligst nu her

14 år senere, er ringmærkningen af

sortspætteungerne i skoven ved Hov

Vig fuglereservat. Mormor- Kis havde

sørget for en høj stige, så ringmærkeren

(vistnok en Peter fra Hillerød) kunne

klatre op til redehullet i det høje træ.

Med en blå Fjellräven rygsæk ved sin

side, klatrede han til vejrs for at hente

ungerne. Langsomt førte han hånden ned

i redehullet og “fiskede” de 4 unger ud

fra hullet i træet og forsigtigt ned i ryg-

sækken. Ved foden af træet var vi for-

samlede alle sammen og ventede spændt

på, hvordan det skulle foregå og kunne

følge ringmærkningen på tæt hold. Un-

gerne blev taget frem én efter én og lå

helt stille og gjorde ingen modstand. De

blev målt og vejet og herefter registreret


15

i ringmærkerens lille bog. Da seancen

var fuldført, klatrede ringmærkeren til-

bage til redehullet og fik sortspætteun-

gerne forsvarligt anbragt på deres plads i

reden igen. Hurtigt herefter var en af de

voksne sortspætter forenet i reden med

sine 4 unger igen. De voksne fugle hav-

de selvfølgelig været i nærheden og væ-

ret bekymret for deres afkom.

Det at få fuglene så tæt på er en helt spe-

ciel oplevelse. Jeg husker også alle de

gange, hvor vi har set Johannes Bang

ringmærke fugle på Omø. Tidligt om

morgenen mødtes vi med Johannes ude

ved nettene og ventede spændt på, hvilke

fugle han kunne vise frem. Han kunne

fortælle mange historier og detaljer fra

sin ringmærkertid på Omø, hvordan han

engang havde ringmærket en lille fugle-

konge, som blev genfanget 17 timer se-

nere på østkysten af England; det gør

indtryk. Tænk denne lille fugle, der kan

flyve så langt på så kort tid. Hvis ikke vi

havde ringmærkningen, så vidste vi ikke

så meget om fuglenes adfærd og træk-

mønster.

Flere gange har vi haft Omø-lejr, hvor vi

boede i telte på skolens boldbane. Vi var

så heldige at kunne låne den lille skole

på øen, hvor der kun var 10-12 elever til

daglig. Helt specielle rammer at opleve

en skole, som har skolekøkken, sløjdsal

og klasseværelse i ét og samme lokale.

De første år deltog jeg som før nævnt

som moster sammen med min søsters

børn, men jeg blev hurtig medleder på

lejrene i Vestsjællands amt sammen med

Henrik Baark, som senere blev min kære

ægtefælle. Sammen med Kis Larsen og

Peter Løn Sørensen har vi haft mange

dejlige stunder med børn og deres fami-

lier på utallige lejre både forår og efterår.

Vi har gerne afsluttet en lejr, hvor bør-

nene allerede har meldt sig den kom-

mende lejr et år ud i fremtiden, og hvem

kan så skuffe et barn eller deres forældre

ved at sige, at man ikke planlægger

f.eks. en Rørvig-lejr næste år. Det kan

være svært. Når børnene ankommer det

følgende år, kan forældrene fortælle,

hvor meget det har betydet for dem med

vores lejr for et år tilbage. Det giver blod

på tanden og lysten til at fortsætte, når

der er så meget forældreopbakning, og

man ved hvor stor betydning det har for

børnene med naturoplevelser og al vores

fuglearbejde.

Udover lejrene ved Rørvig og på Omø

har vi også haft ture til Nekselø, lavet

fuglekasser på Grevinge Skole i Her-

restrup og deltaget på det årlige

Kongskildemarked, hvor vi har bygget

fuglekasser med børn udendørs foran

den gamle vandmølle.

Vi har både bygget fuglekasser i en me-

get fin sløjdsal på en skole i Odsherred,

og også arbejdet på en mere primitiv


16

måde udendørs med en savbuk, en lille

arbejdsbænk og nogle ølkasser - Vi har

således vist, at der ikke behøver at være

så fine lokaler eller dyrt værktøj til at

bygge en fuglekasse. Børnene ser såle-

des, at de selv kan bygge en kasse med

simple midler derhjemme.

Siden begyndelsen af 90érne har DOF

Vestsjælland afholdt 4-5 lejre om året:

Sanddobberne, Sejerø, Omø, Rørvig og

Lammefjorden. Siden hen begyndte

uden-amtslejrene med Steen Flex som

turleder.

Vi har haft Peter Løn Sørensen som en

stor hjælp til selv at komme i gang med

at lave fuglelejre. Hans evne til at fange

børnenes opmærksomhed og skabe nær-

vær; det er imponerende. Han får os til

at bruge alle sanser og til at fordybe os i

opgaverne - det kan man lære meget af.

Han lærer os at standse op, lukke øjnene

og lytte. Han breder et hvidt lagen ud på

skovbunden og giver os opgaver om

f.eks. fødekæden. Med sine pile og fugle

udskåret i træ delagtiggør han børn og

voksne og gør viden om fuglene konkret

og nærværende. Uden Peter Løns hjælp

var det ikke lykkedes at holde gejsten

oppe i så mange år. Han gennemfører sin

undervisning med stor omhu og enga-

gement; vi har lært meget af ham gen-

nem årene.

På Sanddobberlejren gik dagene med

intensive studier af livet på mudderfla-

derne ud for kysten, som tørlægges ved

ebbe og fungerer som spisekammer for

de fugle, der bruger området som raste-

plads. Med store redskaber på havets

bund får Peter Løn selv de mindste børn

til at deltage i videnskabelige undersø-

gelser, hvor de skal indsamle materiale

fra havets bund til nærmere undersøgel-

ser.

På talrige Rørvig-lejre har vi observeret

fugle fra det høje fugletårn i Hov Vig,

hvor vi har spejdet ud over landskabet ud

over rørskovområdet og de våde enge.

Her var Peter Løn igen på banen med at

tegne og fortælle om fugle, eller han

havde en båndoptager parat til at inter-

viewe børnene om deres iagttagelser, om

fuglenes bevægelser, der dannede bag-

grund for aftenens underholdning Gæt en

fugl. Alt er nøje planlagt og gennem-

tænkt.

Jeg skal hermed også fremhæve Kis´s

store arbejde med al det praktiske.

Kis er altid parat og utrolig hjælpsom.

Udover alle de store indkøb til de mange

mennesker, vi oftest er samlede, så

kommer Kis også meget gerne med sit

dejlige hjemmebag og sin helt vidunder-

lige æggesalat. Børnene roser også gerne

maden under vores evaluering ved lej-

rens afslutning, og beder Kis sende op-

skriften på hendes æggesalat. Det giver

altid god appetit med al den friske luft

og alle de mange oplevelser.


17

På Rørvig-lejrene har vi mange gange

været tidligt oppe og været ude på Kors-

hage for at se på fugletræk og lave for-

søg om fuglenes trækretning sammen

med Peter Løn - næsten før solen er stået

op. De senere år er vi blevet mere dovne

og har sovet lidt længere.

På de mange ture til Hov Vig Fuglere-

servat har vi selvfølgelig været ude for at

se den store skarvkoloni, der er vokset år

for år. Lugten fra skarvkolonien står ty-

deligt i hukommelsen. En af Peters gode

ideer var at udstyre børnene, der var med

for 1. gang med bind for øjnene og så

føre dem ud til skarverne for at gætte,

hvad det var. Det følgende år bad en af

deltagerne os om at undlade at spise vo-

res madpakker ved skarvkolonien, for

han syntes at lugten var for fæl sammen

med madpakken.

Aftenunderholdningen har altid været i

top med fuglestemmequiz og ikke

mindst det populære “Gæt en fugl”, hvor

børn som voksne har boltret sig på sce-

nen med mimik og sjove bevægelser

med kroppen til langt ud på aftenen.

Traditionen tro skal børnene samle ting

ude i naturen og lave udstilling, når de

vender tilbage til feriekolonien ved

Korshage. Så er det altid spændende at

finde ud af, hvad de forskellige ting er.

Den sidste dag fremlægges udstillingen

for de andre.

I DOF Vestsjælland har forældre og an-

dre familiemedlemmer som bedsteforæl-

dre, tanter eller onkler altid været vel-

komne. Det har givet selv de alleryngste

medlemmer af foreningen mulighed for

at deltage, når familien var med, så

hjemve og andre problemer med evt. at

trøste eller sætte en forbinding på, kan

hurtigt afhjælpes.

Det er til gavn for hele familien udover

at give en fælles oplevelse, og noget de

kan leve højt på længe efter.

Alle de ekstra hænder kunne vi ikke

undvære, når vi er så mange forsamlede.

Der er jo den fordel, at familiemedlem-

merne får gavn af undervisningen og får

mere kendskab til fuglene, for da de var

Skeand tegnet af Søren Skovbo Larsen


18

børn eller unge, var der jo ikke noget der

hed fuglelejre. På vores fuglelejre har vi

været heldige, at der har været mange

piger med. Ellers er det jo oftest drenge,

der kigger på fugle.

Vi har haft den glæde, at mange har haft

lyst til at deltage på vores lejre. Vi kan

prale med, at vi en gang har haft en ven-

teliste på 10 deltagere, hvorfor vi måtte

lave Rørvig-lejr 2 gange det samme år.

Det højeste antal deltagere på en Rørvig-

lejr har været 30.

Når man tager de alleryngste med på en

fuglelejr, så er vi jo med til at lukke inte-

ressen for fuglene op og kan ønske, at

den varer ved mange år endnu og håbe

på, at de unge medlemmer vil overtage

vores ungdomsarbejde engang. Vi gamle

DOFére skal jo også have vores afløsere,

så ungdomslejre kan fortsætte i fremti-

den, når vores kræfter ikke slår til længe-

re.

Vores fotoalbum som efterhånden har

fået en vis tyngde og viser adskillige bil-

leder fra aktiviteterne på vores lejre, en-

dagsture og fuglekassedage, samt det

obligatoriske gruppebillede fra vores

Rørvig-lejre. Her er alle billederne vigti-

ge for at kunne dokumentere vores ar-

bejde med børnene. Alle aktiviteterne er

efterfølgende beskrevet i Bladsmutten,

hvor børnenes tegninger har illustreret

artiklerne.

Gennem det spændende ungdomsarbejde

i DOF Vestsjælland kom jeg med i lo-

kalafdelingens bestyrelse i 1997 som

formand og har været næstformand siden

efteråret 2004.

Mit ungdomsarbejde gennem tiden Af Steen Flex

Ture og lejre gennem tiden

Ved et jubilæum som dette er det sædva-

ne, at der reflekteres over de begivenhe-

der, der har præget perioden. Steen Flex’

bidrag har været at arrangere lejre og

ture for de lidt ældre fuglekiggere, nem-

lig unge af han- og hunkøn mellem 12

og 22 år, og se dem udvikle sig til den

nye generations lejrledere.

1992 Forårslejr ved Tissø og Lille

Åmose

Steen Flex har ikke selv været med i alle

25 år, faktisk kun halvdelen af tiden, idet

han trådte ind i organisationens ung-

domsafdeling som assisterende lejrleder

for Anette Sonne i 1992, hvor en flok

unge fugleinteresserede var samlet i Hal-

lebyore forsamlingshus. Huset havde


19

Anette Sonne lejet for 100 kr. for en

overnatning. Til gengæld var der hver-

ken indlagt vand eller elektricitet, så der-

for var der heller intet toilet. Blot en

spand i det lille hus med hjerte på. Den-

gang deltog bl.a. 17-årige Carina Zobbe,

Eva Ramskov Jensen og Frederik Ram-

skov Jensen.

1994 Forårslejr på Samsø

120 km på cykel og lige knap så mange

fuglearter blev det til for de fire deltage-

re og Steen Flex. En barsk tur med hårdt

blæsevejr, hvor der både blev tid til at

diskutere feltkendetegn for den ”nordi-

ske skallesluger” og få gengivet Hitlers

sidste dage minut for minut af Thomas.

Leder: Steen Flex

Deltagere: Tim Perlblad, Rasmus Bøge-

skov Larsen, Thomas Varto Nielsen og

Kenneth Jørgensen

1996 Septemberdage på Røsnæs

Seks deltagere, Steen, Kis og firbenet

Birger havde to gode dage på Røsnæs

naturskole, som blandt andet gik med at

se på fiskeørne, hjælpe forsvundne spej-

derpiger, klatre i lianer og spise hakke-

bøffer.

Ledere: Steen Flex og Kirsten Larsen

Deltagere: Jon Stenz, Jesper Engbo An-

dersen, Hans Christian Steen-Larsen,

Rasmus Bøgeskov Larsen, Michael

Winstrøm og Simon Orbe.

1998 Røsnæs igen

Tre martsdage på Røsnæs bød ikke på

mange nye fuglemæssige oplevelser for

den garvede del af deltagerne, men til

gengæld fandt hele ni lejr-debutanter ud

af, at en lejr kan være mere end fugle.

Naturcenteret bød dette forår på mus i

akvariet og en såret musvåge, og ved

”Danmarks flotteste punkt”, blev der

fundet en flaskepost fra Hørsholm og en

russisk søfartsbog. En ældgammel mo-

torcykel fik ikke lov at blive liggende i

et vandhul, da tre drenge kom forbi, og i

tipien blev der rundt om bålet fortalt

sagnomspundne historier om forsvundne

spejderpiger.

Ledere: Steen Flex og Kirsten Larsen

Deltagere: Jens Nyboe Andersen, Anja

Mørk Hansen, Jesper Engbo Andersen,

Thomas Møller Sørensen, Daniel Mah-

ler, Signe Tjørnløv, Ditte Marie Chri-

stensen, Peter Rasmussen, Maria Bor-

gen, Mads Peter Hededam, Martin Jen-

sen, Rasmus Bøgeskov Larsen, Lisbeth

Forsingdal, Jon Stenz og Simon Orbe.

1999 Samsø – Landslejr i Store Bede-

dagsferien

Den første landsdækkende lejr fandt sted

i 1999 på Samsø. På lejren mødtes i alt

19 unge fra øst og vest og i alderen 12 til

22 år. Jyderne under ledelse af Arne Bo

Larsen og Ursula Burmann og sjællæn-

derne samlet af Kirsten Larsen og Steen

Flex. Det var starten på en ny tradition,

hvor unge fra hele landet mødtes for at


20

lære af hinandens erfaringer, og hvor

både drenge og piger deltog - pigerne

dog som regel i undertal. Fra basen på

Sælvig Camping lykkedes det over de tre

dage at forene de to landsdele, som

sammen cyklede øen rundt og føjede ar-

ter til i notesbogen.

Ledere: Steen Flex, Kirsten Larsen, Arne

Bo Larsen og Ursula Burmann.

Deltagere: Jesper Engbo Andersen, Anja

Mørk, Anders Thomsen, Signe Tjørnløv,

Rasmus Bøgeskov Larsen, Lis Borgen,

Dagmar Borgen, Maria Borgen, Mark

Engell og Jon Stenz fra Sjælland og

Martin Andie, Mads Clemmensen, Philip

Hahn-Petersen, Søren Autrup og Esben

Elmer fra Jylland.

År 2000 Anholt – Efterårsferien

Foto: Ursula Burmann

Næste landslejr blev den første – men

langt fra sidste - med bornholmsk delta-

gelse. Selv om der er langt fra solskins-

øen til færgelejet i Grenå, mødte fire

bornholmere op på færgen til Anholt,

hvor de i alt 22 deltagere og fem ledere

tilbragte fire dage. På trods af, at vejret

ikke viste sig fra den bedste side, og at

ringmærkeren havde set bunden af for

mange ølflasker til at sætte net op, blev

der set mange spændende fugle. Det lige

fra den skovpiber, som fulgte med fær-

gen på det meste af overfarten til bjerg-

lærkerne på stranden. Derudover var den


21

helt store tilfredsstillelse de kulinariske

højdepunkter fra lejrens madmødre, som

siden er blevet et fast holdepunkt på

landslejrene.

Ledere: Steen Flex, Arne Bo Larsen, Ei-

lif Bendtsen, Kirsten Larsen og Ursula

Burmann

Deltagerne: fra Sjælland Otto Dürkop,

Signe Tjørnløv, Rune Tjørnløv, Maria

Borgen, Dagmar Borgen, Lis Borgen,

Jon Stenz, Rasmus Bøgeskov Larsen,

Søren Sparvath, Jeppe Ask Sørensen og

Anja Mørk; fra Bornholm deltog Rene

Hansen, Marie Louise Jensen og Vicky

Knudsen; fra Jylland deltog Henrik

Bøhmer, Mark Hammond, Esben Elmer,

Marie Engkjær, Anders Thomsen, Ma-

thias Friis, Max Nøraa og Kristian

Laustsen.

Ungdomslejren, der startede det hele… Af Rune Skjold Tjørnløv

Jeg har altid interesseret mig for naturen

og nydt de oplevelser og glæder, man får

ved at iagttage naturens dynamik og for-

anderlighed.

Den første af DOF’s ungdomslejre, som

jeg deltog i, blev afholdt på Anholt i år

2000. – Jeg var bare 15 år gammel, og

mine ornitologiske evner var på det tids-

punkt ikke imponerende, men interessen

for fugle og samværet med andre lige-

sindede ungdomsmedlemmer gjorde lej-

ren til et rent hit.

Ca. 25 ungdomsmedlemmer fra hele

landet samledes i efterårsferien på An-

holt. – Nogle førstegangsdeltagere som

jeg selv; andre mere rutinerede. Anført

af Steen Flex, Arne Bo Larsen og Eilif

Bendtsen blev øens fugle- og dyreliv

tjekker igennem på kryds og tværs.

Vi blev indkvarteret på øens forsam-

lingshus., der udgjorde vores base under

opholdet.

Jeg husker de daglige udflugter som rene

opdagelsrejser. Bl.a. erindrer jeg, at jeg

sammen med et andet ungdomsmedlem

forfulgte en vadefugle-agtig fugl på

stranden. Vi sneg os tættere og tættere

på, uden at det egentlig hjalp os til at be-

stemme fuglen. Vi kom efter lang tid

frem til, at det nok var en Strandhjejle,

hvilket ikke lyder helt usandsynligt.

De fleste dage vrimlede det med fugle på

Anholt, især Engpibere og dengang syn-

tes jeg bare, at det var sjovt at se så

mange fugle. Senere er jeg blevet op-

mærksom på øens store potentiale og har

besøgt Anholt på forskellige årstider

sammen med andre ungdomsmedlemmer

med særdeles gode resultater til følge.


22

Der var et godt sammenhold på lejren,

og den fælles interesse sikrede, at der var

mange samtale-emner på de lange gåture

ud igennem ørkenlandskabet.

Der blev kigget fugle fra morgen til af-

ten, og der blev bl.a. fundet Bjerglærker,

Enkeltbekkasin, Vandrefalk og Rød

Glente samt et par Sortlommer, der lagde

sig foran færgen under overfarten.

Hver aften tryllede de to madmødre Lis

og Kis et udsøgt og tiltrængt måltid frem

efter en lang dag i felten.

Lige siden Anholtlejren har jeg næsten

deltaget i samtlige af DOF’s ungdoms-

lejre, der hver gang kaster mange flotte

fugleoplevelser og gode bekendtskaber

af sig.

For nylig har jeg selv været leder på den

landsdækkende ungdomslejr, der i år gik

til Amager. Det er dejligt at se, at der

hver gang kommer nye interesserede un-

ge med på lejrene samtidig med, at man-

ge af de ”gamle” stadig hænger ved og

er med til at sprede den glødende inte-

resse til førstegangsdeltagerne. Den

kombination sikrer, at der både bliver

fundet mange spændende fugle, under-

vist i mere eller mindre kompliceret felt-

ornitologi og knyttet stærke sociale bånd

på tværs af landet. Ungdomslejrene er

derfor et glimrende sted at starte sin or-

nitologiske karriere, fordi deltagernes

interesse for fugle på forskellige planer

smitter af på de øvrige ungdomsmed-

lemmer og giver mulighed for at interes-

sen kan vare ved og udbygges.

Min første ungdomslejr Af Rasmus Bøgeskov Larsen

Der var streng modvind op af Samsøs

bakker, det småregnede og benene var

trætte efter en hel dag på saddel og i na-

turen. Men det var herligt. 12 år gammel

og med på min første ungdomslejr gjor-

de det ikke så meget, at skulle tilbage-

lægge en halv Tour de France etape på

tre dage, når der hele tiden var nye fug-

leoplevelser på den næste bakketop.

Efter at have vadet rundt om nabolagets

samme to søer et uendeligt antal gange,

var det at komme til Samsø med kikkert

om halsen, som at komme til et nyt land.

Udtrækkende Sort Glente og rastende

Laplandsværlinger på Issehoved blev

højdepunktet, men også de knurrende

Skovsnepper over grusgraven og en flok

Ringdrosler i en trætop printede sig tyde-

ligt ind på nethinden.


23

En hel anden verden var det også, at mø-

de tre andre drenge med samme interes-

se. Her hvor man gik og troede, at alle

andre kun interesserede sig for fodbold,

var der pludselig andre, som også blev

fascineret af de bevingede i skyerne.

Andre som også synes det var spænden-

de at bestemme Musvåger fra Hvepsevå-

ger og lytte til fuglekoret i skoven.

Jeg kom hjem fra Samsø og var fuld-

kommen udkørt, men også helt sikker

på, at det skulle gentages. Jeg havde duf-

tet til ungdomslejrene og måtte have me-

re af det samme de efterfølgende år, hvor

vi kom rundt i landet og fik mødt både

nye fuglearter og nye fuglevenner – ven-

skaber som har holdt ved til i dag. Uden

ungdomslejrene havde kikkerten måske

fået lov at samle støv på hylden, men i

stedet er jeg nu så afhængig af naturen

og fuglene, at jeg skal have mit ugentlige

fix.

Føl og lejrleder Af Henrik Baark

I 1965 blev jeg som 17 årig medlem af

Dansk Ornitologisk Forening. Dengang

var der ingen lokalafdelinger og heller

ikke noget ungdomsarbejde.

Ønskede jeg dengang at komme med på

foreningens ekskursioner, så måtte jeg

tage fra Vestsjælland til København for

at deltage i turene. Som oftest med bus

til Skåne eller Lolland.

Senere blev lokalafdelingerne oprettet,

og der kom mere gang i ungdomsarbej-

det i Vestsjællands Amt - i særdeleshed

på initiativ af Peter Løn Sørensen, der

som fremragende naturformidler var den

fødte leder af ungdomslejre. Han har væ-

ret en stor inspirator for os, som har væ-

ret med som ”føl” på hans lejre.

Da jeg synes, at ungdomsarbejdet er en

vigtig del af foreningens arbejde, har jeg

været glad for at være med til at give

børnene mulighed for at komme ud og

opleve fuglene.

Sammen med min kone Kirsten Laursen

har jeg været med til at lave en Omø-lejr.

Her boede vi dog ikke i telt, men vi ind-

logerede os på en gård med ”bonde-

gårdsferie” Når vi sad og spiste uden for

huset, havde vi selskab af nogle højrø-

stede gæs samt et æsel, som gerne spiste

vores levninger.


24

Vi har også sammen med Kis Larsen ar-

rangeret Rørvig-lejre til feriekolonien

Isøre. De første år var det en meget hyg-

gelig gammel feriekoloni, som senere er

blevet gennemgribende moderniseret

med dejlige værelser, et stort praktisk

køkken og et stort opholdsrum, hvor vi

både kunne spise, lave udstilling af

fundne ting og optræde med ”gæt en

fugl” på den lille scene.

Det har været en stor fornøjelse at se,

hvilken entusiasme og glæde børnene

går i gang med at iagttage fuglene og

skrive ned, hvad de har set.

I DOF-Vestsjælland har forældre haft

mulighed for at komme med på lejrene,

således at familien kan få gode oplevel-

ser sammen. Forældrene er jo ofte lige så

interesseret som deres børn er.

Jeg var med til at oprette lokalafdelingen

på Bornholm i 1975/76 og var med i be-

styrelsen indtil jeg flyttede til Grøland i

1980.

Da jeg efter et par år i Grønland flyttede

til Sjælland, blev jeg i en periode med-

lem af bestyrelsen i DOF-Vestsjælland.

Efter en pause på et par år, blev jeg igen

medlem af bestyrelsen i 1997, hvor jeg

siden har været redaktør af Bladsmutten.

Mit medlemskab af DOF har givet mig

mange gode venskaber. Min ægtefælle

Kirsten mødte jeg på en udenlandsrejse

med DOF.

bladsmutten 1 2006 tillæg festskrift ungdom 25 år

Documents