bladsmutten 1 1998
DESCRIPTION
Bladsmutten marts 1998TRANSCRIPT
BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG NR. 1 MARTS 1998
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
BLADSMUTTEN 1/1998 2
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Orni-
tologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i
Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og
DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abon-
nement.
BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.
Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement: DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer
udenfor Vestsjællands Amt: 60,- kr/år
BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse
Henrik Baark Kirsten Laursen
Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted 4100 Ringsted
53 64 34 61 53 64 34 61
INDHOLD
Formandes beretning (Kirsten Laursen) ......................................................................................... 3
Regnskab (Johnny Madsen) ............................................................................................................ 6
Referat fra generalforsamlingen (Kirsten Laursen) ........................................................................ 9
Nyt fra Felten (Thomas Hilkjær) ................................................................................................... 11
Nyt fra Omø .................................................................................................................................. 13
DOF bekymret over udviklingen på Gillelfeld ............................................................................. 14
Hjejlen og Dødens Pølse (Henrik Wejdling) ....................................................................................... 15
Naturen kommet i fokus i Gisselfeld-strid (Jesper Petersen) ....................................................... 19
Efterårstur fra Jyderup Station (Steen Flex) .................................................................................. 21
Notits fra rovfuglegruppen i Jyderup (Anette Sonne) .................................................................... 22
Ulovlig fuglefælde (Jesper Petersen) ........................................................................................... 23
Refeart af ørnetur til Skåne (Henrik Baark) .................................................................................. 24
Punktoptælling (Henrik Baark) ..................................................................................................... 26
Ekskursioner.................................................................................................................................. 27
Adresseliste .............................................................................................................................. 35-36
Forside:
tegnet af Anette Sonne
ISSN 0109-257X Oplag 750
Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
BLADSMUTTEN 1/1998 3
FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN 1. FEBRUAR 1998
Efter den ekstraordinære generalfor-
samling den 8. april i Ringsted, hvor der
blev valgt hel ny bestyrelse, blev der
skiftet formand, næstformand og redak-
tør i lokalafdelingen.
Johnny Madsen og Rolf Lehrmann fort-
satte dog i bestyrelsen, hvilket har givet
kontinuitet i arbejdet.
Bladsmutten udkom med 4 numre som
aftalt, takket været ihærdig indsats fra
Henrik Baarks side med de tekniske de-
taljer og med at fremskaffe artikler til
bladet.
Bladsmutten må fremhæves som en stor
succes med gode og interessante artikler
med stort fagligt indhold. Situationen er
nu således for Bladsmutten, at artikler
må udsættes til næste nummer for at
holde bladet på 36 sider.
På grund af ekstra omkostninger til tryk-
ning af Bladsmutten, har bestyrelsen be-
sluttet at hæve abonnementet fra 50 kr.
til 60 kr. fra 1998.
Der er etableret lokalafdelinger i hen-
holdsvis Slagelse, Jyderup, Ringsted og
Haslev. Der har været foredrags-aftener,
fugleture, rovfuglekursus, hvilket fort-
sætter i 1998 med samme styrke og inte-
resse i 1998. Jeg håber, at flere lokal-
grupper opstår i henholdsvis Skælskør,
Holbæk, Korsør og Nykøbing S for at få
medlemsaktiviteterne spredt mere i am-
tet, da afstandene er så store.
Der har været arrangeret mange ture i
amtet i 1997. I Skælskør/Borreby Mose
har der været månedlige ture, og ved
Kobæk Strand har der været et fugle-
stemmekursus 1 aften om ugen i maj
måned.
Turene annonceres i Bladsmutten, DOF
NYT og nu også i folderen Ta’ på Tur i
Vestsjællands Amt, hvilket giver flere
deltagere på turene.
Der har været stortur til Letland i maj-
juni måned.
Bestyrelsen har besluttet at holde pause
med storture på grund af økonomiske
problemer med bl.a Rejsegarantifonden
som DOF Vestsjælland ikke er dækket
af. Ligeledes har der været et stort un-
derskud på turen til Letland (jævnfør
regnskabet), hvilket lokalafdelingens
økonomi ikke kan klare på længere sigt.
DOF Vestsjælland har haft 25 års jubi-
læum, som blev afholdt på Kongskilde
Friluftsgård den 13. september. Der var i
forbindelse med jubilæet arrangeret tur
til Hørhaven for at spejde efter fiskeørn
og efterfølgende trækning af landdrag-
ningsvod ved Friluftsgården, hvor diver-
se fiskearter blev fanget og genudsat.
Om aftenen var Lorenz Ferdinand æres-
gæst i den gamle Vandmølle.
I oktober var der Bird Watch Day, da
Bird Life International havde 75 års ju-
bilæum. Der blev optalt fugle overalt i
landet i week-enden den 4.-5. oktober,
og TV Øst var på pletten med indslag fra
Johnny Madsens tur ved Stigsnæs. For-
håbentlig kommer der mere af den slags
PR i TV for lokalafdelingens arrange-
menter.
4 BLADSMUTTEN 1/1998
Rovfuglegruppen holdt 25 års jubilæum
i november på Kongskilde Friluftsgård
med et flot Rovfugle/Uglesymposium
med mange indslag med højt fagligt ni-
veau.
Der har været fokus på ørnene i Dan-
mark i 1997 og havørnen blev kåret som
årets fugl i 1997.
Der har været ørneture til Hørhaven og
Glænø arrangeret af DOF og MD-
Foods/Kløver Mælk, hvor der har været
fin omtale af arrangementet ved Hørha-
ven den 11. januar i Politiken.
Der er blevet fodret ørne i vinteren
1997/98. Det er de samme steder som
tidligere:
Ved Suserupgård ved Tystrup Sø, på
Glænø og ved Saltbækvig .
Vestsjællands amt, afdeling for Natur &
Miljø har gennem længere tid arbejdet
for at få etableret 4 fugle- eller udsigts-
tårne på forskellige steder i amtet.
Et fugletårn ved Flasken ved Reersø
skulle efter godkendelse af Frednings-
nævnet være på plads og vil i den nær-
meste fremtid blive en realitet. Så bliver
det spændende at se hvor amtet placerer
de andre 3 fugletårne. DOF Vestsjælland
har foreslået amtet placering af tårne ved
følgende lokaliteter:
Ved sydenden af Tissø ved Sæby Kirke,
Alleshavebugten øst for Saltbækvig,
Borreby Mose, Trane Vejle ved Vester-
lyng, Tudeåens udløb i Storebælt i Sla-
gelse kommune, Rødebro mellem Has-
lev og Holmegård kommune samt Søto-
rup Sø ved Gisselfeld.
I Hovvig Fuglereservat har Frednings-
nævnet godkendt genopstilling af et fug-
letårn i det nordvestlige hjørne af reser-
vatet
DOF Vestsjælland kan endnu en gang
være stolte af at være det amt, der har
fået flest nye optællere til Ynglefugle-
tællingen i maj/juni måned. 29 nye ruter
i amtet.
Stigsnæs Fuglestation holder pause i en
længere periode, da der på nuværende
tidspunkt ikke findes lokale kræfter til at
holde fuglestationen i gang.
Den er officielt lukket/regnskabsmæssigt
afsluttet pr. 8. april 1997 i forbindelse
med den ekstraordinære generalfor-
samling..
Ungdomsarbejdet kører som sædvanlig
med mange arrangementer rundt om-
kring i amtet med week-end lejre og
dagsture. I 1998 afholdes et Ungdoms-
symposium på Kongskilde for at skærpe
indsatsen for de unge medlemmer i for-
eningen.
Projekt Fuglenes Danmark blev afsluttet
helt i 1997. Der har været problemer
med at få samlet data fra Vestsjællands
amt, specielt lokalitetsregistreringen på
grund af samarbejdet med projektets ko-
ordinatorer i lokalafdelingen.
Dette er uheldigt for projektet og for det
store arbejde, som medlemmerne i Vest-
sjællands amt har udført i deres fritid for
fuglesagen.
Der har været møder i brugergrupperne
ved Tissø, Agersø og Holsteinborg Nor
for at oprette nye vildreservater for
vandfuglene for at sikre dem bedre fou-
BLADSMUTTEN 1/1998 5
ragerings- og rasteforhold i træktiden og
om vinteren.
Endnu en gang må vi sande, at det er
svært at opnå optimale forhold for fug-
lene.
DOF har ikke kunnet få flertal til at få
gennemført jagt- og forstyrrelsesfrie
kerneområder i reservaterne.
Lokalafdelingens økonomi har været i
minus i 1997. Dette skyldes udgifter til
25 års jubilæet i september, forhøjede
udgifter til Bladsmutten, manglende til-
skud fra DOF til rovfuglefodring, forud-
betaling til ungdomslejr på Røsnæs i
marts 1998 samt et stort underskud på
turen til Letland.
Ved denne generalforsamling udtræder
Aase Lindau og Kamma Tjell Juel.
De takkes begge for deres arbejde i be-
styrelsen, og håber at de begge fremover
vil gøre en indsats for fuglene i de om-
råder, hvor de bor.
Fremtiden- Aktiviteter i 1998:
Rolf Lehrmann er den lokale koordina-
tor for Fuglenes Dag søndag den 31.
maj.
Forhåbentligt kommer der mange men-
nesker på turene. Denne dag vil være en
oplagt dag at hverve nye medlemmer til
foreningen.
For at få bragt økonomien på plads i lo-
kalafdelingen, og for at undgå at tære på
lokalafdelingens reserver, må der i 1998
satses på at få mange flere nye medlem-
mer og samtidig få flere af vores støtte-
medlemmer til at abonnere på Bladsmut-
ten.
Der kunne også komme flere indtægter
fra annoncering i Bladsmutten for at
bringe denne store udgiftspost i den rig-
tige retning.
Når DOF Vestsjælland udvider sit akti-
vitetsniveau med f.eks at oprette lokal-
grupper og gerne endnu flere, må vi hå-
be at DOF i Fuglenes Hus vil støtte lo-
kalafdelingen med økonomiske midler
til dette meget vigtige arbejde for at
fastholde medlemmerne og forhåbentligt
også at få endnu flere medlemmer.
Henrik Wejdling er den fremtidige re-
præsentant i Det Grønne Råd i Vestsjæl-
lands amt. Takket være sin faglige bag-
grund som miljøplanlægger med specia-
le i vådområder, vil han være en god
repræsentant for DOF og kæmpe for
fuglenes sag. Han afløser Arne Hastrup
Larsen, der har siddet i Det Grønne Råd
siden foråret 1993. AHL takkes for sin
store indsats.
Med hensyn til DOF-Basen (fugledata-
base med indtastning af observerede
fugle) håber bestyrelsen, at medlemmer-
ne vil bakke op om dette spændende
projekt.
Interesserede medlemmer kan få disket-
ter og en skriftlig vejledning ved hen-
vendelse til Henrik Baark. Programmet
koster 85,- kr. Prisen inkluderer disket-
ter, trykning af manual og forsendelse.
Ungdomssymposiet i september måned
bliver en stor begivenhed med forhå-
bentlig stor deltagelse fra de andre lo-
kalafdelinger i landet på Kongskilde Fri-
luftsgård.
Medlemsstatus pr. 31.-1.-1998 er 662
6 BLADSMUTTEN 1/1998
BLADSMUTTEN 1/1998 7
8 BLADSMUTTEN 1/1998
BLADSMUTTEN 1/1998 9
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. af Kirsten Laursen
Der var 13 medlemmer tilstede ved ge-
neralforsamlingen, der blev afholdt i
Skælskør.
Om formiddagen var der fugletur til
havnen og noret, hvor der blev set store
mængder af Taffeland, Hvinand, Trold-
and og Blishøne.
Formandens beretning blev fremlagt.
Der var spørgsmål og kommentarer fra
medlemmerne. Der var supplerende op-
lysninger til beretningen fra repræsen-
tanterne fra diverse udvalg som Fred-
ningsudvalg, Ungdomsudvalg, Lokal-
grupperne, Bladsmutten, Fugle-
registreringsgruppen og Det Grønne
Råd.
Henrik Wejdling fra Fredningsudvalget
efterlyste medlemmer, der vil optælle
fugle ved Helleholm på Agersø. HW
fortalte endvidere om Skælskør Nor og
Hovvig Reservatet, hvor der ligesom i
de øvrige reservater/EF Fuglebeskyt-
telsesområder ved Tissø, Agersø og Hol-
steinborg, kan drives både morgen- og
aftenjagt, hvilket virker helt absurd i et
fuglereservat og fuglebeskyt-
telsesområde. Der er brugt mange res-
sourcer på forhandlinger gennem tiden,
supplerede den tidligere formand Arne
Hastrup Larsen. Til trods for dette, er
resultatet alligevel blevet dårligt for fug-
lene.
Kirsten Larsen fra Ungdomsudvalget
fortalte om de mange deltagere på Nek-
seløturen og lejren ved Lamme-fjorden
og turen til Lille Åmose.
Anette Sonne fra Ekskursionsudvalget
fremhævede de mange ture i 1997 og vil
håbe på mere PR i 1998 i dagblade, lo-
kalradio og lokal TV. Anette Sonne har
gode kontakter hertil og vil arbejde for
dette.
Anette Sonne fortalte om lokalgruppen i
Jyderup, hvor der er 19 deltagere på rov-
fuglekurset. Der var 37 deltagere på tu-
ren til Skåne i januar måned.
Der er mulighed for at få materiale (pro-
gram, overheads og video) fra Anette
Sonne, hvis andre lokalgrupper vil lave
et tilsvarende kursus.
Henrik Baark fortalte, at det har været
meget svært at fastholde bestyrelsens
beslutning om at holde sidetallet i Blad-
smutten nede på max. 36 sider.
Arne Hastrup Larsen fortalte om arbej-
det i Det Grønne Råd. Der har været få
projekter, men der er lagt en ny hand-
lingsplan. AHL opfordrer Henrik Wejd-
ling, der er DOFs repræsentant frem-
over, til at følge op på Lille Åmose- sa-
gen.
AHL fremhævede den nye bestyrelses
mod til at overtage arbejdet efter den
ekstraordinære generalforsamling. Lyk-
ke og held med lokalgrupperne, men vær
opmærksom på den centralisering der er
ved at ske ved revidering af DOFs love,
sagde han. AHL roste Bladsmutten og
var glad for at DOF Vestsjælland har
succes med Ungdomsarbejdet, hvor flere
amter helt har opgivet.
Johnny Madsen gennemgik regnskabet.
Revisor Poul Erik Weinreich var også til
stede.
10 BLADSMUTTEN 1/1998
Lokalafdelingen har mistet ca. 7000 kr. i
egenkapital. Letlandsturen har givet ca.
4000 kr. i underskud. Kvitteringer fra
opholdet på Letlandsturen er bortkomne.
Der mangler penge fra DOF til Rovfug-
lefodring. Der er forudbetalt 3000 kr. i
1997 til en Ungdomslejr til Røsnæs, som
skal afholdes i 1998.
Der er et underskud på 14.927,49 kr. i
1997. Ingen bemærkninger fra revisoren.
Regnskabet blev godkendt med følgende
bemærkninger:
Der mangler originale bilag fra Bent
Møller Sørensen fra reparation af com-
puter på 1875,- kr. og på opholdsudgif-
ter fra turen til Letland på 43.000 kr.
Forsamlingen har udtrykt sine betænke-
ligheder, men accepterer tallene på
grundlag af træk på kontoen i banken.
Letlandsturen er afholdt med 14 deltage-
re.
Valg til bestyrelsen:
Åse Lindau og Kamme Tjell Juel gik ud
af bestyrelsen og Kirsten Larsen fra Ny-
købing Sj. og Berit Larsen fra Ringsted
indtræder istedet.
Bestyrelsen konstituerede sig efter-
følgende og bevarer således formand,
næstformand, kasserer og redaktør med
de samme personer som tidligere på po-
sterne.
Under eventuelt fortalte Rolf Lehrmann
om planer for etablering af et fugletårn
ved Sorø Sø syd for Bøgeholm ved Par-
nas. Søen er blevet renere og der er nu
kommet mange Stor Skalleslugere.
Henrik Wejdling fortalte lidt om hav-
vindmølleprojektet ved Omø Stål-
grunde, hvor 100-200 vindmøller skal
sættes op på et lavvandsområde, hvor
der er mange Fløjlsænder og Ederfugle.
Endnu et tiltag, der truer fuglene. Der
skal laves lavvandsundersøgelser. Målet
med vindmølleprojektet er at nedsætte
det store CO2 udslip i forbindelse med
det stigende strømforbrug.
Anders Jakobsen fra Skælskør oplyste
om planer for opsætning af vindmøller
ved Stigsnæs. Der er afholdt møde med
DMU (Danmarks Miljøundersøgelser)
og aftalt optælling af fugle i området.
BLADSMUTTEN 1/1998 11
Nyt Fra Felten af Thomas Hilkjær
1. oktober 1997 - 12. januar 1998
Oktober måned er traditionelt den tid,
hvor mange ornitologer drager til amtets
træklokaliteter. Ved Stigsnæs kunne der
i månedens 10 første dage ses lidt Mus-
våge træk.
Den 3/10 kunne Borreby Mose byde på
noget så usædvanligt som en 1K Pome-
ransfugl, hvilket sandsynligvis er første
fund her fra (i nyere tid). Det er fjerde
nye art for Borreby Mose i år, hvilket er
rigtigt flot. De tre øvrige er Hvidvinget
Terne, Sumpvibe og Prærieløber. Po-
meransfuglen er forholdsvis sjælden på
Sjælland og det øvrige Danmark, på
trods at den yngler lige nord for os i
Norge og Sverige, og at dens trækrute
går over Danmark.
Grunden til at Pomeransfuglen ses så
sjældent herhjemme er, at fuglene træk-
ker fra de Nordskandinaviske rasteplad-
ser direkte over Danmark non-stop, der
findes dog enkelte kendte forårs raste-
pladser for arten herhjemme.
Den 5/10 sås en Rustand ved Tissø, det
er efter alt sandsynlighed, den der har
spøgt ved Tissø i snart halvandet år.
I dagende omkring den 10/10, sås de
første Pibesvaner, ved Tissø sås der så-
ledes ikke mindre end 175 den 15/10 og
>100 den 18/10.
Oktober er jo måneden, hvor vi siger
farvel til en lang række af vores som-
mergæster, her iblandt vores svaler, den
sidst indrapporterede Landsvale sås ved
Stigsnæs den 18/10., samme dag sås her
også 1100 Hjejler.
Den 25/10 blev de første Havørne set på
amtets to bedste overvintringspladser
nemlig 1 ved Tystrup sø og ikke mindre
end 2 i Glænø området.
Oktober måned blev rundet af med en
1K Kongeørn i Borreby Mose.
Pomeransfugl på yngleplads i Härjedalen i
Sverige (Foto: Henrik Baark)
November har sandsynligvis været præ-
get af lav ornitologisk aktivitet, da jeg
stort set ikke har modtaget rapporter fra
denne ellers så spændende måned.
De første Store Tornskader indfandt
sig 1/11 hvor en rastede i Nøkkentved,
endnu en sås ved Borreby Mose den
12 BLADSMUTTEN 1/1998
2/11. 4 Dværgmåger trak forbi Klint den
2/11.
Lidt Søkonger er der også set langs vo-
res kyster bl.a. 1 ved Klint den 2/11 og 2
ved Ordrupnæs den 9/11 her sås også en
Nordisk Lappedykker.
Vandstæren ankom midt i måneden ved
de faste vinterpladser, den første ved
Stridsmølle den 16/11, Vandstær har i
november kunne ses ved Englerup Møl-
le, Holløse Mølle, Stridsmølle og flere
steder i Tudeå systemet.
En Tejst i vinterdragt sås ved Reersø
den 16/11.
December kunne naturligvis byde på
mere en blot ørne. I en lang række af
vores fjorde og søer kunne man få man-
ge spændende oplevelser med Skal-
leslugere, Lappedykkere, Dyk- og
Svømmeænder. Der er dog ikke
indrapporteret nogle egentlige optæl-
linger, dog der set 59 Stor Skallesluger
og 29 Hvinænder på Bavelse Sø den
22/12.
De sidste dage af december kunne byde
på Danmarks 2. december fund af Sølv-
hejre ved Tamosen (Suserupgård). Fug-
len blev fundet den 26/12, og blev på
stedet til ca. den 3/1. Den 27/12 sås en
Rørdrum ligeledes i Tamosen.
Sølvhejre er en sjælden gæst i Danmark
typisk i perioden maj-juli, så det var en
meget uventet vintergæst på vores bred-
degrader. Det første fund af arten her-
hjemme, var pudsigt nok også et decem-
ber fund (13/12-52).
I dagene omkring den 26/12 blev er set
1-2 Dværggæs i området omkring Ty-
strup- Bavelse og Gunderslevholm.
December blev flot rundet af med en hun
Kongeederfugl ved Rørvig den 30/12.
Det generelle billede af november og
december er at, der er set utroligt mange
Havørne, ikke mindre end 6 forskellige
Havørne og 2 Kongeørne, er set på Ty-
strup- Bavelse søerne, et eksempel på
den mængede af ørne, der var i området
understreges bl.a. af at man den 17/12
kunne se ikke mindre en 3 Havørne i
samme kikkertfelt ved Bavelse.
På Glænø her der her i vinter været
mindst 4 forskellige Havørne (2:ad,
1:2K (3K) og 1:1K) samt en enkelt
Kongeørn.
Ydermere har der været ca. 3 Havørne
omkring Holmegårdes Mose (den vest-
sjællandske del).
Januar kunne byde på en større fore-
komst af Store Skalleslugere i Longen
(ved Borreby Mose) ikke mindre end
100 af slagsen. Skælskør er som altid
god for flotte tal af Lille Lappedykker
her i vinterhalvåret. Et sted mellem 30-
40 Lille Lappedykker kunne ses her.
De første Viber er set i amtet, 1 ved Tis-
sø den 11/1 og 3 sås i Borreby Mose den
12/1.
Bidrag til denne Nyt fra Felten er
kommet fra Thomas Stigfeldt, Henrik
Baark, Michael Klausen, Jan Rasmus-
sen, Anders Jacobsen, Jon Stenz, Bent
Stovgaard.
Har du data, du godt kunne tænke dig at
få bragt her i “Nyt Fra Felten”, så kan du
sende dem til Thomas Hilkjær på adres-
BLADSMUTTEN 1/1998 13
sen: Strandvej 8B, 4220 Korsør. Du er
altid velkommen til at ringe dine obs ind
på telefon 53575612. Næste dead line til
Nyt Fra Felten er 10. april.
Hvis du hører til dem der jævnligt ringer
til “Fuglelinien”, vil jeg også være glad
for oplysninger herfra.
Du kan også skrive til en af de lokale
koordinatorer, de vil så samle data og
sende dem til mig.
Der er flere områder, hvor der stadig
mangler lokale koordinatorer. Jeg er
meget interesseret i at få kontakt med
nogle der bor eller kommer i områder
som: Flasken ved Reersø, Sorø området,
Rørvig området og Sejerø.
De lokale koordinatorer er:
Jon Stenz
Spånagervej 16
Kragerup
4200 Slagelse
Steen Flex
Nøkkentved 21
Knabstrup
4440 Mørkøv
Leif Tureby Hansen
Freerslevvej 31
4690 Haslev
Nyt fra Omø
Efter Deadline for Nyt fra Felten har Jo-
hannes Bang oplyst til redaktionen, at
der på Omø i efteråret 97 er set 5-10
Stor Flagspætte og 1 Lille Flagspætte.
Der er ringmærket en Træløber. Disse
observationer er udsædvanlige for Omø.
Johannes Bang, som ringmærker fugle
på Omø i Storebælt, har sendt BLAD-
SMUTTEM følgende 2 genmeldinger
fra ringmærkede Gærdesangere.
Den første ringmærket på Omø den 4.
juni 1978. Fanget og frigivet af ring-
mærker i Budakeszi, Pest, Ungarn den
29. august 1978.
Den anden ringmærket på Omø den 1.
august 1997. Fanget og frigivet af ring-
mærker i Parte, Ljubljansko Barje, Slo-
venien den 30. august 1997.
Den sidste er nået helt til Slovenien, kun
en måned efter at den er mærket på
Omø.
Om Gærdesangere kan det oplyses, at de
er vanskelige at registrere, når de er be-
gyndt at yngle, da de efter dette tids-
punkt næsten ikke synger. Sangen bru-
ges for at tiltrække en mage. Derefter er
fuglene tavse, så de ikke røber yngleste-
det. Gærdesangeren er derfor vanskelig
at registrere under forårets punkttællin-
ger (15. maj - 15 juni). Af udseende
minder den meget om Tornsanger.
Denne har dog en væsentlig længere
sangperiode.
BLADSMUTTEN 1/1998 14
DOF bekymret over udviklingen på Gisselfeld
Jesper Petersens artiklen om krisen på
Gisselfeld i nummer 3/1997 af
Bladsmutten affødte en reaktion fra
Gisselfeld, der i første omgang glædede
redaktionen, da det jo viser, at bladet
bliver læst. Godsforvalter Jan Borre
Bjødstrup fremsendte to udtalelser fra
henholdsvis Gisselfelds skovrider Keld
Velling samt landbrugskonsulent Torben
B. Møller. Begge fra foråret 97 samtidig
med at artiklen var aftalt købt af
Dagbladet i Ringsted og via avisen blev
forelagt Gisselfeld efter aftale med
forfatteren.
Godsforvalteren tillod sig i følgebrevet
til Bladsmuttens redaktion at fastslå at
skovrideren og planteavlskonsulenten
med deres to sider papir "tilbageviste
alle påstande fra hr. Jesper Petersen".
Imidlertid må redaktionen konkludere, at
det forholder sig stik modsat - brevene
viser, at der desværre er al mulig grund
til at være yderst bekymret for naturen
på Gisselfelds jorde.
Skovrider Velling bekræfter indled-
ningsvis, at skovdriften siden sommeren
1996 er blevet rationaliseret. Derudover
skriver han: "Jeg kan derfor indestå for,
at skovdriften planlægges og gennem-
føres fuldt forsvarligt og stedse med
henblik på at forøge og forbedre
produktionen, samtidig med at der tages
størst mulige hensyn til friluftslivet såvel
som de helt enestående landskabelige,
naturhistoriske, kulturhistoriske og
miljøbeskyttende naturværdier, som
findes på Gisselfeld Kloster."
Velling garanterer afslutningsvis, at "den
oprindelige målsætning og strategi fra
ferskvandsprojektets start i 1995 er
uændret, og fortsat vil blive gennemført
til projektet udløber som planlagt i
indeværende sommer". Som yderligere
dokumentation for projektets trovær-
dighed oplyser Velling i øvrigt at
Fjerskvandsprojekt Gisselfeld er opstået
i et tæt samarbejde mellem bl.a. Haslev
kommune, Vestsjællands Amt og SID.
Jesper Petersen ringede efterfølgende til
Vestsjællands Amt for at høre om deres
samarbejde med Gisselfeld og fik
følgende kommentar fra lederen af
afdelingen for vandløb og naturpleje,
Lars Bang: "Samarbejdet består i at
Gisselfelds projektledere fandt det
relevant at Storstrøms og Vestsjællands
Amt var med i en gruppe som kunne
mødes engang imellem. Men vi har ikke
rigtig kunnet få hold hvad der konkret
foregår - der er hele tiden nye planer og
projekter. Nogen gange bliver vi ringet
op af projektlederen dernedefra og så
sker der ikke rigtigt mere. For mig er det
meget uklart hvad der foregår, men i og
med vi sidder i baghånden, gør vi ikke
noget aktivt herfra for at ændre på
situationen."
Gisselfelds sidste troværdighedsvidne
for den ny ledelse er planteavlskonsulent
Torben B. Møller, der kalder
Danneskiold-Samsøes økologiske
landbrug for "det rene fup" og "den rene
ruin". Endvidere skriver Møller:
"Greven havde nogle arealer, der var
behandlet med et amerikansk hokus-
pokus middel, som en eller anden havde
bildt ham ind at det kunne udnytte
jordens kvælstof, så man ikke behøvede
BLADSMUTTEN 1/1998 15
at gøde. Resultatet var et utroligt dårligt
udbytte." Planteavlskonsulenten
fremhæver Gisselfelds omlægning til
100 procent grønne marker, loven
foreskriver at det skal være 60 pct.
Møller garanterer i øvrigt at der ikke
bliver brugt et gram pesticid og
kunstgødning mere end nødvendigt for
at opretholde et rimeligt udbytte og at
gift- og gødningstildelingen også
overholder lovens bestemmelser.
Bestyrelsen skal være stolt over at man
er ved at redde Gisselfeld fra den forrige
uøkonomiske og forvirrede driftsforms
vanvid, skriver Torben B. Møller og
tilføjer afslutningsvis: "Til slut føler jeg
mig fristet til at oplyse at Danmarks
Naturfond under Danmarks Natur-
fredningsforening på deres økologisk
drevne 387 ha store gård Skovsgård i
1996 havde et underskud på 2,3 mio. kr.
Dette til skræk og advarsel."
Som ægte interesseret i naturens
mangfoldighed og trivsel kan vi i DOF
Vestsjælland desværre ikke erklære os
beroliget af landbrugskonsulentens og
skovriderens overfladiske forsikringer.
Ingen af Jesper Petersens mange
konkrete eksempler på ubæredygtig
naturforvaltning tilbagevises, eller
forklares i et lys, der giver grund til at
tro at Gisselfelds nye bestyrelse vil
forvalte klosterets 38 kvadratkilometer i
overensstemmelse med de uvurderlige
naturværdier.
Se i øvrigt Jesper Petersens artikel på
side 19 i dette nummer af BLAD-
SMUTTEN
HJEJLEN OG DØDENS PØLSE
Af Henrik Wejdling
Hjejlens indlands-rastepladser på ef-
terårstrækket er præget af monotone,
flade landskaber uden diger og be-
plantninger - kort sagt landskabstyper,
vi fuglekiggere ellers forstår som dø-
dens pølse. En skrivebords-
undersøgelse af en rasteplads syd for
Ringsted antyder, at det specielt er det
flade, ukuperede landskab, der er
Hjejlens ultimative krav til rasteplads.
Landskabet - et kulturspor
Jeg har alle dage betragtet landskabet
som et lige dele natur- og kulturspor, for-
stået på den måde, at nok har isen i for-
dums tid skabt de store linier i landska-
bet, men siden har det specielt været skif-
tende
kulturers aftryk, der har gjort sig gælden-
de.
Og da skæbnens ugunst for et par år til-
bage skiftede min daglige cykel-
pendlertur til toget, som gik gennem to
16 BLADSMUTTEN 1/1998
skove, over to vandløb og gennem smukt
kuperet sydsjællandsk idyl, ud med vel
nok en af landets mest trøstesløse - nem-
lig Ringsted/Næstved-landevejen mellem
Vetterslev og Ringsted, måtte jeg endnu
engang sande, at kulturen sætter sig afgø-
rende spor.
På min nye rute er landskabet så klart et
aftryk af landmændenes forpinte kredit-
kort: Fladt, fladt og atter fladt og dyrket
fra kanten af cykelstien til den næste vej,
derude et sted i kimingen.
Kun hist og her afbrydes kultursteppen af
mindst lige så trøstesløse rødgran-
remiser, der i deres forsøg på at tillokke
Fasaner og andet jagtbart vildt, utvivl-
somt dækker over de få, tilbageværende
mergelgrave, der dog ellers kunne have
givet landskabet en smule liv og variati-
on.
200 Hjejler i morgendisen
Men der er et enkelt forsonende træk ved
dette landskab, nemlig Hjejlerne. De
indfinder sig hvert efterår på nogle be-
stemte marker mellem Vetterslev og
Høm, og har gjort det lige så længe jeg
kan huske.
Også i efteråret '97 var der et par hundre-
de, der holdt til fra september til medio
november, hvor de forsødede min tilvæ-
relse ved at stå og skutte sig derude i det
grå morgenlys, eller ved spæde hjejlefløjt
i fuldmånenætter, når jeg i sene natteti-
mer trampede hjemad.
Indlands-rastepladser for Hjejler er mig
bekendt ikke så ualmindelige. I hvert fald
findes der en større én nær Dalmose, som
flere gange har været omtalt i Bladsmut-
tens spalter (bl.a. fordi den af og til også
huser den sjældne Pomeransfugl), og for
en god snes år siden mindes jeg, at der
var en tilsvarende rasteplads ved Tee-
strup, vest for Haslev, som jeg frekvente-
rede daglig på vej til og fra gymnasiet.
Dengang var markafbrænding jo en både
tilladt og en meget udbredt foreteelse, og
jeg kan huske hvordan det skurede slemt i
mit natur-romantiske sind at se hundred-
vis af Hjejler stå på golde, afbrændte
marker. Hvad gjorde de dog der?
Hjejlen nat-aktiv
Forklaringen synes at være, at de såmænd
bare står. Står og hviler sig, og derfor
opsøger lokaliteter med de bedst mulige
oversigtsforhold, sådan at flokken i god
tid kan se, om der kommer ræve, rovfugle
eller for den sags skyld mennesker. For
Hjejlen er nemlig nataktiv i sin fødesøg-
ning, idet en række af dens fødeemner
netop er nataktive (biller og orme). Dens
relativt store øje afslører dens evner til at
orientere sig ved ringe lysstyrke - fuld-
stændig lige som hos Rødhalsen, hvis øje
er tydeligt større end f.eks. mejsernes, og
hvis tilstedeværelse på foderbrædtet i
dæmringen, længe før de andre arter
dukker op, er velkendt.
Og som nævnt kan man ikke sjældent
høre Hjejlerne flyve omkring i lyse må-
nenætter - i øvrigt præcis som deres nære
slægtninge, Viberne.
Derfor stiller Hjejlen ikke specielt store
krav til fødeudbuddet på det vi forstår
som rastepladsen, nemlig de steder, hvor
vi ser fuglene stå om dagen. Her er det
BLADSMUTTEN 1/1998 17
vigtigste krav, at fuglene skal kunne se
sig omkring til alle sider. Derfor er selv -
eller måske netop - en fuldstændig af-
brændt kornmark et attraktivt sted at stå
for Hjejlerne.
Karakteristik af en Hjejle-rasteplads
For sjov skyld studerede jeg min lokale
Hjejle-rasteplads lidt nøjere på et 4-cm-
kort, som jo gengiver alle linieformede
biotoper som hegn og diger samt vand-
løb, der med deres randbevoksning kan
genere Hjejlernes udsyn, samt højdekur-
ver for hver 2,5 meter.
For at få et indtryk af rastepladsens ka-
rakter, indcirklede jeg den med en cirkel,
der havde en radius på 250 meter. Det
giver en cirkel med et areal på knap 20
ha. Herefter optalte jeg samtlige småbio-
toper (< 1 ha) og udmålte arealet af alle
naturtyper større end 1 ha (skov,
eng/mose, have/park) og længden af hegn
og diger samt vandløb inden for cirklen.
Diger afsættes i parentes bemærket kun
på geodætiske kort, hvis de er høje nok til
at dække en soldat med tornyster på ryg-
gen (!) - en reminiscens fra dengang,
hvor det var Generalstaben, der ud-
færdigede kort, og hvor de primært frem-
stilledes med henblik på krigsførelse.
Men uanset den krigeriske begrundelse,
kan definitionen i dag jo udmærket bru-
ges til at vurdere, om et dige kan genere
udsynet for en Hjejleflok!
Endelig forsynede jeg cirklen med et
"kors", bestående af to linier N/S og Ø/V,
der tilsammen altså målte 1 kilometer, og
så optalte jeg, hvor mange gange de to
linier krydsede en højdekurve. Desto fle-
re krydsninger, desto mere kuperet må
terrænet alt andet lige være, og ved at
tælle både på kryds og tværs sikres det, at
også landskaber med ensidig hældning
vil fremstå som "kuperede", og kun fuld-
stændig flade landskaber vil få karakteren
"0".
Hjejler er til det flade
Det viste sig hurtigt, at cirklen omkring
rastepladsen ikke rummede areelle natur-
typer som skov, eng eller haver, og jeg
udvalgte nu 8 andre mere eller mindre
tilfældige lokaliteter på kortet, som
umiddelbart lignede rastepladsen - d.v.s.
uden skov og eng m.v. - men om hvilke
jeg vidste, at der ikke var Hjejler.
En sammenligning af opmålingsresul-
taterne fra rastepladsen og gennemsnittet
af opmålinger på de 8 andre lokaliteter
viser (se tabel 1), at den væsentligste for-
skel netop er graden af "kuperet-hed".
Mens de to linier på kryds og tværs gen-
nem rastepladsen over sammenlagt 1 ki-
lometer kun krydser højdekurver i alt 4
gange, er det tilsvarende tal for de 8 an-
dre lokaliteter i gennemsnit 10,6. Endvi-
dere er der også generelt flere liniefor-
mede biotoper (diger og vandløb) på de
øvrige lokaliteter, som kan genere Hjej-
lernes udsyn (således gennemsnitligt 184
løbende meter dige og 201 meter vandløb
på de 8 lokaliteter mod 0 meter af begge
typer på rastepladsen), men som det ses,
findes der også lokaliteter helt uden linie-
formede biotoper, som ikke opsøges af
Hjejler.
Endelig synes antallet af småbiotoper en
ubetydelighed højere uden for rasteplad-
sen, men der er også eksempler på lokali-
teter med færre småbiotoper.
18 BLADSMUTTEN 1/1998
Konklusionen er, at desto mere monotont
- og specielt desto fladere - landskabet er,
desto større tiltrækningskraft har det på
Hjejlerne.
Mine kortstudier førte i øvrigt til, at jeg
lokaliserede en ny, oplagt rastplads syd-
øst for Ringsted (ved Lilleåens kilder),
som jeg imidlertid aldrig har besøgt, men
som det skal blive interessant at udforske,
når Hjejlerne på ny indfinder sig til efter-
året. Så vil det vise sig, om Hjejlerne er
lige så gode til at finde rastepladser, som
jeg nu bilder mig ind at være!
Oplysninger om faste indlands-
rastepladser for Hjejle modtages i øvrigt
med tak. Gerne anført meget præcist (evt.
plottet ind på 4-cm-kort). "Flad-marks-
teorien" kan så efterprøves, og et kort
over rastepladser i Vestsjælland vil - så-
fremt der indkommer oplysninger - blive
bragt i et senere nummer af "Bladsmut-
ten".
Henrik Wejdling
Ømarksvej 22
Vetterslev
4100 Ringsted
Hjejler på en mark syd for Ringsted (foto: Henrik Wejdling)
Lokalitet
Karakter
Hjejle-
rastepl.
Gns. af 8
andre
Mindst Størst
Antal højdekurver 4 10,6 6 19
Antal småbiotoper 2 2,4 1 4
Løbende meter
hegn/dige
0 184 0 750
Løbende meter
vandløb
0 201 0 410
TABEL 1: Karakteristik af en Hjejle-rasteplads syd for Ringsted, sammenholdt med karakteristik-
ken af 8 agerlands-lokaliteter uden Hjejler. Se i øvrigt teksten.
BLADSMUTTEN 1/1998 19
Naturen kommet i fokus i Gisselfeld-strid
Af Jesper Petersen, journalist
Natur- og kulturværdier er blevet part i
kampen om Gisselfeld. Fra flere sider
gøres der nu opmærksom på at
Gisselfelds store landskabsværdier er
truet af den nye bestyrelses
intensiverede drift.
Erik Danneskiold Samsøes advokat,
Christian Harlang, angriber bestyrelsens
naturforvaltning udfra Gisselfelds
fundats fra 1700-tallet.
"Fundatsens hensigt er at bevare
Gisselfeld, hvilket er det modsatte af at
ødelægge. Hvis man driver landbrug så
intensivt som man nu er i gang med, så
ødelægger man det - man udpiner
jorden, beskadiger grundvandet, søerne
m.m. At bevare Gisselfeld går ikke bare
på at bygningerne og voldgraven er i
orden, men også naturværdierne."
I begyndelsen af december 97 stiftedes
foreningen "Gisselfelds venner" og ved
juletid skrev en gruppe stærkt
bekymrede beboere på egnen et åbent
brev til Gisselfelds ledelse. Beboerne er
samtidig gået i gang med at samle
underskrifter mod bestyrelsens hårde
drift.
I brevet hedder det: "Indtil 1996
dyrkedes flere marker økologisk, men
dette giftfrie landbrug er nu afløst af
intensiv sprøjtning og spredning af
kunstgødning. Helt generelt oplever vi
at, at der er sket en stærk intensivering af
driften. En kloragtig lugt siver året
igennem ind af åbne vinduer og det
hagler med kunstgødning i vore haver.
Hverken afstand til levende hegn, haver
og hække respekteres. Det gør, at vi
føler os utrygge ved at bo her, særlig på
grund af at mange af os har små børn.
Derfor støtter vi overdirektør Erik greve
Danneskiold-Samsøes ønsker om
økologisk dyrkning af Gisselfelds
jorde."
Naturen betaler
Både ledelses- og driftsmæssigt kom der
andre boller på suppen da den jyske
godsejer Johan Koed-Jørgensen for 1½
år siden tog magten på Gisselfeld.
Klosterparkens sidste gartner blev fyret i
sommeren 96, hvorefter Koed-Jørgensen
valgte den billigst mulige vedlige-
holdelse: flis i de bede man valgte at
bevare og resten tilsået med græs.
"Trist at der skal føres en så radikal og
følelseskold politik", lyder det fra
gartner Christian Thomsen, der i en
menneskealder fra 1939-80 var med til
at skabe og vedligeholde den smukke
park.
Også driften af klosterets store land- og
skovbrug blev radikalt ændret efter
Koed-Jørgensens entré. Forrige år
skovedes træer for 1 million kroner mere
end året før. I 1997 var hugsten endnu
voldsommere, men Gisselfelds eneste
skovfoged efter sidste fyringsrunde, Jens
Risom, afviser pure at udtale sig om
skovdriften.
Mange steder er store, gamle
solitærtræer på det skammeligste blevet
beskåret til ukendelighed eller helt
fældet. Eksemplevis mange virkelig
store træer ved Hesede Hovedgård og
20 BLADSMUTTEN 1/1998
Nielstrupvej, hvor en del af arbejdet dog
er udført af Haslev kommune.
Bestyrelsens næstformand, Kjeld
Hillingsø, der ikke lægger skjul på at
driften overalt er intensiveret, siger:
"Den øgede hugst skyldes, at man førhen
ikke har hugget det der skulle og burde.
Samt sygdom, især i bøgene, fordi de
har stået for længe."
Til forsvar for bestyrelsens hårde drift -
og til advokat Harlangs kritik - siger
Hillingsø: "Det står meget tydeligt i
fundatsen, at overdirektøren har pligt til
at lade Gisselfeld give overskud til brug
for velgørende formål. Danneskiold-
Samsøe lavede underskud hvert år og
havde stadig stigende gæld."
Mere kunstgødning
På en besigtigelse på markerne i
forsommeren 96 kritiserede Koed-
Jørgensen resultatet. Han vurderede
afgrøderne til at været mere end en
tredjedel tilbage i vækst og beordrede
mere kunstgødning på markerne.
Efter høsten såedes rug og hvede på
samtlige 1.100 hektar. Det økologiske
landbrug, der var planlagt udvidet til 100
hektar blev skrottet. Fra marts til og med
august i år kørte godsets store traktorer
nærmest i døgndrift og spredte gift og
kunstgødning i godsets knap 11 km²
store kornørken.
Så meget korn var der, at da det i over
en måned i sensommeren blev høstet
med en udvidet mejetærskerpark,
høstedes ulovligt flere hundrede tønder
hybridrug eller triticale, der 2-3 dage
forinden var blevet sprøjtet med
Roundup.
Både landbrugsinspektør Peter Trolle og
landbrugskonsulent Torben Møller
afviser at der sprøjtes og kunstgødes
mere end førhen. "Ligesom alt andet
landbrug har vi et faldende forbrug pr.
arealenhed", siger Peter Trolle.
For at sammenligne forbruget af gift og
gødning i de senere år bad jeg Peter
Trolle om tallene for de sidste to år. Han
mente i første omgang, at han kunne
finde dem frem på en uge, men da ugen
var gået, kunne han pludselig ikke
overskue hvor lang tid han endnu skulle
bruge.
I en artikel i Ringsted Dagblad d.24/12
om de lokales kritik af landbrugsdriften
siden 1996 blev Kjeld Hillingsø citeret
for at fremhæve, at Gisselfelds
gødningsregnskaber er offentlige, og at
enhver således kan kontrollere den side
af sagen.
Så enkelt er det imidlertid ikke. I
Plantedirektoratet oplyser Peter
Greifenstein, at Gisselfelds gødnings- og
pesticidregnskaber siden Koed-
Jørgensen m.fl. tog magten ikke er valgt
ud til kontrol og således ikke findes i
direktoratets database. Tallene vedr.
1993/94 & 94/95 er derimod
tilgængelige.
"Der bliver i hvert fald ikke sprøjtet
mere end på andre godser", siger Torben
Møller: "Jeg har tjekket, hvad der blev
gjort før, og jeg er garant for, at det der
bliver gjort, gøres med et minimum af
midler."
Danneskiold-Samsøe har et andet
indtryk: "Det tror jeg ikke på før, jeg ser
det bevist. Under min ledelse
begrænsede vi både sprøjtning og
gødning betragteligt, blandt andet fordi
vi kalkede markerne. Det gør man ikke
mere - nu kunstgødes der i stedet for."
BLADSMUTTEN 1/1998 21
Danneskiold-Samsøe oplyser endvidere,
at der under hans ledelse (heller) ikke
blev sprøjtet lige før høst, således som
det skete i august sidste år stort set
overalt.
Også mange lokale beboere tvivler på
bæredygtigheden i Koed-Jørgensens
superlandbrug. Beboere ved Søtorup Sø
registrerede i vækstsæsonen 96/97 gift
og kunstgødning blive spredt mindst 11
gange rundt om søen. Selv på landevejen
lå kunstgødningsgranulat spredt i
farvestrålende lag. Sæsonen før gødedes
og sprøjtedes kun en tredjedel så ofte.
Til egnens bekymrede beboere siger
Peter Trolle: "Synes man, at de love og
regler, der gælder for brug af kemikalier
og gødning, er rimelige, så er der
bestemt ikke grund til bekymring. Vi
giver markerne det gødningsloven
tillader."
I fald det virkelig forholder sig således,
kan det dog af flere grunde vise sig
utilstrækkeligt. Eksempelvis ligger
Gisselfelds jorde ovenpå et af Sjællands
vigtigste drikkevandsområder og
regeringens drikkevandsgsudvalg anbe-
faler i en netop afleveret redegørelse
øget beskyttelse af disse sårbare og
vitale områder. Udvalget foreslår stop
for brug af kunstgødning og pesticider.
Om nødvendig ekspropriering af
forurenende landbrug.
Efterårstur den 9. november. Fra Jyderup station
langs Skarresø til skarvkolonien på Magleholm. Af Steen Flex
Endelig en godt besøgt DOF-tur langs
Skarresø. 4 voksne og 5 unge i alderen
fra Christian på 15 måneder, til Sebasti-
an og Philip på ca. 9 år og Jens på 12 år.
Jens deltog også med sin far på den 1.
tur i september måned. 5 minutter efter
officiel mødetid klokken 10.00 søgte vi
mod skoven ved Skarresø. De voksne
lærte hinanden at kende undervejs, hvil-
ket de unge, som sædvanligt, længe in-
den havde overstået.
20 par øjne og ører spejdede over søen
og lyttede efter skrat og pip fra træerne.
Småfuglene var utroligt stille denne
formiddag, men på søen var der mere
liv. En enlig Hættemåge og 15 Gråænder
var de første arter. Sebastian og Philip
fik snart øje på flere Fiskehejrer og over
10 Skarv, som alle sad i sivkanten sam-
men.
Ude på søen lå en enkelt Blishøne, 3
Store Skalleslugere (hanner), et utal af
toppet Lappedykker og Sølvmåger.
På vej mod voldstedet fik vi endelig
hold på nogle småfugle. Stillits, Dom-
pap, Solsort, Grønirisk, Gulspurv, Mus-
vit og Bogfinker dominerede, og enkelte
ringduer blandede sig i luftrummet, hvor
også en enkelt Råge blev set. På jorden
hørtes en Fasan, som senere blev set.
Godt 1 ½ time forløb inden vi nåede
skarve-øen Magleholm. Øen lignede et
22 BLADSMUTTEN 1/1998
snelandskab på grund af skarvenes spild
på træernes grene. Ganske kønt syntes
de voksne. Men også ganske ødelæg-
gende var man enige om. Diskussionen
samler sig gerne omkring denne “grim-
me” sorte fugl. Alle har en mening om
den, men det er svært virkelig at få øje
på de “voldsomme” ødelæggelser, den
efter sigende skulle forårsage. Det er helt
tydeligt, at denne koloni har fået godt
fat, og en lille koloni fiskehejrer har slå-
et sig
ned her iblandt skarverne.
Jens er siden sidste tur blevet ungdoms-
medlem af DOF, og han er deltager på
forårets ungdomslejr på Røsnæs. Natur-
skolen er bestilt fra fredag den 20. Marts
1998 til søndag den 22. Marts, og der er
plads til 2 voksne (Steen og Kis) og 18
unge i alderen 10-18 år. Denne gang
skulle vi gerne have nogle piger ud af
sofaer og lænestole.
Notits fra Rovfuglegruppen i JyderupAf Anette Sonne
Hvor mange rovfugle vil man se på 2
uger, hvis man ikke gør noget aktivt
for det?
10 personer fra Jyderups rovfuglegruppe
forsøgte eksperimentet i perioden 27/9 -
5/10 og noterede alle iagttagelser af rov-
fugle i forbindelse med deres færden i
lokalsamfundet. (Arbejde, indkøb men
ikke deciderede fugleture).
Resultatet blev følgende:
Musvåge ............................................ 58
Fjeldvåge ............................................. 1
Duehøg ................................................ 3
Spurvehøg ........................................... 7
Tårnfalk ............................................. 18
Rød Glente .......................................... 1
Fiskeørn .............................................. 2
Blå Kærhøg ......................................... 2
Iagttagelserne blev gjort i en radius af
ca. 30 km fra Jyderup.
Observatørerne var: Henrik Wøhlk,
Benny Andersen, John Nielsen, Karen
Margrethe Nielsen, Edith Andersen, Jør-
gen Friberg, Niels Jacob Hansen, Bjarne
Christiansen, Lise Mårup, Aase Lindau
og Anette Sonne.
BLADSMUTTEN 1/1998 23
Ulovlig fuglefælde gav bøde på 1.000 kr.
af Jesper Petersen
I oktober 1997 fandtes en ulovlig
fuglefælde på Mørkegårdstomten
mellem Bråby
og Bråby
Stationsby syd
for Haslev.
Fælden
rummede to
fangstrum, der
begge var
fangst-klare.
I fældens bund
var anbagt en
levende skade.
Fuglen havde
kun ganske lidt
plads - kunne
knapt folde
vin-gerne ud -
og var så
mishandlet af
indespærringe
n, at den for
eksempel ikke
var i stand til
at flyve.
Skaden manglede
end-videre en
tånegl, ligesom
der ved næbbasis
var skabt en oval udhulning frem-
kommet ved at bide i trådnettet i fælden i
længere tid. Fælden med levende
lokkefugl var en klar overtrædelse af
flere jagtlovs-paragraffer. Bortset fra en
helt ny
dispensation til at fange duehøge ved
fasanerier (når de sættes fri et andet
sted), må ingen
fuglearter
længere fanges
i fælder.
Endvidere
gjor-de
Mørkegårds-
tomtens jæger
sig skyldig i
dyremishandlin
g hvilket
politiet
tilsyneladende
ikke straffede
manden for.
Jægeren for-
klarede politiet,
at fuglen var
tam, at han
ikke havde
fanget nogle
fugle i fælden,
som var helt
nyopsat.
Ligeledes for-
sikrede han, at
han netop havde
efterset fælden,
da den blev fundet og an-meldt til
politiet - alt sammen mildest talt svært at
tro på.
Skaden kom sig efter 10 dages
opfedning og pleje så meget at den
kunne sættes ud i naturen igen.
En jæger ved Bråby fik 1.000 kr. i bøde for at have
opsat en fælde med en levende skade som lokkefugl.
BLADSMUTTEN 1/1998 24
Referat af Ørnetur til Skåne den 18. januar Af Henrik Baark
Det var en tur for folk med sans for at
stå tidligt op. 37 deltagere var med på
turen. Kl. 05.00 kørte bussen fra Jyde-
rup. En del af deltagerne var fra Anette
Sonnes aftenskolehold om rovfugle i
Jyderup. Andre var fugleinteresserede
som fyldte de resterende pladser op i
bussen. Enkelte deltagere stod på bussen
i Holbæk og Dragør.
Kl. 07.30 nåede vi Limhamn, hvor det så
småt begyndte at lysne i horisonten mod
øst. Der var lavthængende skyer og en
smule finregn hist og pist, temperaturen
holdt sig på +2 - +4°C. Det føltes ikke
koldt da det var vindstille. Første mål på
turen var Krankesjö og Vombs Enge.
Her så vi både Sædgæs, Blisgæs og hør-
te Ravn, men ørne så vi ikke på disse
kanter. Det var nok, fordi det var for di-
set og for lidt vind til de store fugle. Ef-
terhånden nåede vi Fyledalen, hvor der
yngler både Kongeørn og Havørn. I Fy-
ledalen så vi den første ørn, en Konge-
ørn som sad i et stort træ i dalens øst-
side. Omkring den sad der nogle Krager,
så man tydeligt kunne se, hvor stor en
Kongeørn er til sammenligning. Trods
det disede vejr lykkedes det alle at se
Kongeørnen i teleskop.
Undervejs i det skånske landskab så vi
en del Røde Glenter. Det er en rovfugl
på størrelse med en Musvåge som har en
karakteristisk kileformet hale og en utro-
lig flot flugt med mange halebevægelser.
Lad os håbe at den en dag bliver lige så
almindelig på Sjælland.
I det disede og til tider tågede vejr fort-
satte vi ad mindre kommuneveje. På
markerne sås forbavsende mange Rådyr.
Aldrig har jeg set så mange i naturen
uden for en dyrehave.
Ved Ellestadssjö, hvor vi spiste frokost,
så vi fire Lille Skallesluger. Hannen er
ikke til at tage fejl af med de smukke
sorte og hvide farver, mens hunnen lig-
ner hunnen af Toppet Skallesluger.
Midt på eftermiddagen nåede vi til Bör-
ringesjö. Nu var det klaret lidt op, og der
var kommet bevægelse i luften. Ind til
nu havde vi kun set én ørn. Netop som
vi kom
forbi en af Börringegårdens lader, var
der nogle som fik øje på to Havørne i et
træ 3-400 meter fra os. Teleskoperne
blev sat i stilling på de to ørne i træet.
Efter et stykke tid gik de to Havørne på
vingerne. Vi kunne se, at det drejede sig
om unge fugle, da halerne endnu ikke
var blevet hvide. I et par minutter så vi
dem flyve og boltre sig i luften. Det er et
fantastisk syn at se disse store fugle på
vingerne. De er på størrelse med en dør,
- med et vingefang på omkring 2,5 me-
ter!
Efter denne opvisning fortsatte bussen
mod Limhamn og vi var på Sjælland ved
halvfem tiden.
På listen nedenfor kan ses, hvilke fugle
der blev set på Ørneturen.
Rød Glente ......................................... 14
Musvåge ............................................. 35
Fjeldvåge .............................................. 4
Havørn ................................................. 2
Kongeørn ............................................. 1
Sjagger ........................................... 1500
BLADSMUTTEN 1/1998 25
Stor Tornskade ..................................... 2
Bjergirisk ........................................... 10
Grønspætte ........................................... 2
Sortspætte ............................................. 1
Sædgæs ............................................ 250
Blisgæs ............................................... 16
Kanadagæs ........................................... 2
Grågæs ................................................. 3
Lille Skallesluger ................................. 6
Stor Skallesluger ca. ...................... 650
Gravand ................................................ 1
Stær ...................................................... 4
Ravn .................................................. 4-5
Hvinand ............................................ 100
Der betragtes Kongeørn i Fyledalen (foto: Henrik Baark)
26 BLADSMUTTEN 1/1998
PUNKTOPTÆLLING
Hvad er en punktoptælling? Det er en
optællingsmetode, hvor man på en ud-
valgt rute i landskabet har mellem 10 og
20 optællingspunkter. På disse punkter
optæller man det antal af fugle, som man
kan se og høre i præcis 5 minutter. I det
åbne land (f.eks. agerland) skal der være
mindst 300 meter mellem punkterne. I
lukket land (f.eks. skov) skal der være
mindst 200 meter mellem punkterne.
I fuglenes yngletid foregår optællingen
en dag mellem den 15. maj og den 15
juni. Samme metode anvendes ved vin-
terfugletællingen, hvor optællingen fo-
regår i perioden mellem den 20. decem-
ber og den 20. januar. Man kan vælge en
ynglefugletælling, en vinterfugletælling
eller dem begge. Det er meget interes-
sant at iagttage forskellen og antallet af
fuglearterne på de to årstider. Der er na-
turligvis flest fugle i yngletiden.
Ideen er at man tæller i mere end 1 år,
således at tællingerne kan sammenlignes
fra det ene år til det andet år. Man kan så
beregne, hvor stor fremgang eller tilba-
gegang en fugleart kan have.
Optællingerne indføres i et skema som
sendes til FUGLEREGISTRERINGS-
GRUPPEN i Fuglenes Hus. Her bliver
tallene behandlet i et EDB-program, som
kan analysere bestandssvingningerne.
Punktoptællingerne er bla. med til at be-
lyse hvordan landbrugsdriften påvirker
naturen. F.eks viser tællingerne tydeligt
at der er flere fugle i det økologiske
landbrug. Det er værd at tænke på, når
man skal vælge fødevarer.
Når der i radio, TV eller dagblade of-
fentliggøres at en fugleart f.eks vibe,
gråspurv går tilbage, men at skovspurv
og husskade går frem, så stammer op-
lysningerne fra punktoptællingspro-
grammet.
Det er vigtigt, at der er mange tællere for
at resultatet af den årlige rapport kan
blive så nøjagtig som muligt.
Især i agerlandet er der brug for flere
optællingsruter.
Tællingerne foregår over hele landet, så
du er derfor med i et landsdækkende
projekt. Rapport over optællingerne til-
sendes gratis til tællerne.
Har du lyst til at være med som optæller,
kan du henvende dig til:
Henrik Baark
Susåvej 22. Vetterslev
4100 Ringsted
Tlf.: 53 64 34 61
(efter 15. april 57 64 34 61)
BLADSMUTTEN 1/1998 27
EKSKURSIONER
Lørdag den 28. februar
VINTERFUGLE VED TYSTRUP SØ
Vi går rundt i området og kigger efter fugle ved søen, på markerne og ved skovbrynet.
Der er gode muligheder for at se ørne kredse over Tystrup Sø. Vi lytter til flagspætter-
nes lyde i den nærliggende skov, Suserup Skov.
Mødested: P-pladsen ved Suserupgård
Tid: Kl. 10.00
Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31
Lørdag den 7. marts
SONNERUP SKOV, KLINT ODSHERRED
Vi ser på fuglelivet i skoven. Måske bliver der også lejlighed til at se efter fugle ude på
havet. Medbring noget varmt at drikke.
Mødested: P-pladsen, Skovløbervej (ved Klinthus)
Tid: Kl. 8.00
Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17
Søndag den 8. marts
KOREVLERNE
Vi ser på engens og strandens fugle. Forårsbebudere er på vej i denne tid. Ude på havet
kan der på denne årstid ligge mange sortænder. Medbring noget varmt at drikke.
Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.
Tid: Kl. 8.00
Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17
Søndag den 8. marts
FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE
Vi går rundt i området og ser på forårets fugle ved Borreby Gods og den nærliggende
mose.
På engene ser vi de første vadefugle.
Medbring kikkert og varme drikke.
Mødested: Borreby Gods ved laden
Tid: Kl. 10.00
Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 53 59 66 41
BLADSMUTTEN 1/1998 28
Lørdag den 14. marts
RUNDT OM LAGUNEN I SLAGELSE
En tur til “Lagunen” - et dejligt naturområde, som kun kendes af få, selv om det er be-
liggende midt i Slagelse.
Mødested: AUDI på Elmedalsvej i Slagelse
Tid: Kl. 10.00
Turledere: Birgit Johansen, tlf. 58 53 04 40, Rasmus Larsen og Jon Stenz
Fredag den 20. - søndag den 22. marts 1998
RØSNÆSLEJR
For unge mellem 12 og 18 år med interesse for fugle og naturen.
Week-end fuglelejr på Røsnæs Naturskole, hvor du som nybegynder får mulighed for at
lære grundlæggende ornitologi, og hvor de mere skrappe skal “spotte” de første træk-
fugle, der vender hjem fra varmere himmelstrøg. Naturskolen er det perfekte sted at bo
og med storslået natur.
Vi mødes fredag aften mellem klokken 16 og 19, og vi slutter søndag mellem klokken
13 og 14.
Deltagerantallet er begrænset til 18, så meld dig til nu!
Leder Kirsten Larsen vil specielt sørge for, at pigerne skal føle sig meget velkomne.
Pris. 150 kroner for DOF-medlemmer og 200 kroner for ikke-medlemmer.
Ledere: Steen Flex tlf. 59 27 40 69 eller 21 20 75 81
Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72
Arrangør: Ungdomsudvalget.
Ungdomslejr Rørvig 1996. Sonja la Bianca i fugletårnet i Hov Vig (foto: Henrik Baark)
BLADSMUTTEN 1/1998 29
Mandag den 23. marts
MØDE I LOKALGRUPPEN I HASLEV
Et møde i fuglesangens tegn. Vi vil satse på at alle lærer de mest almindelige fugle-
stemmer i villakvarterer og tilstødende arealer at kende.
Vi mødes på Freerslevvej 31 i Haslev, hvor vi går en tur i omegnen. Kaffe medbringes
og nydes efter gåturen. Her vil vi planlægge flere ture i marts, april og maj. Det er vores
plan at mødes hver mandag i forårsmånederne.
Mødested: Freerslevvej 31, Haslev hos Leif Tureby tlf. 56 31 60 95
Tid: Kl. 19.00 - 21.00
Søndag den 29. marts
FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE
Vi går rundt i området og ser på forårets fugle ved Borreby Gods og den nærliggende
mose. På engene ser vi de første vadefugle.
Medbring kikkert og varme drikke.
Mødested: Borreby Gods ved laden
Tid: Kl.10.00
Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 53 59 66 41
Lørdag den 18. april
RAVNSTRUP SØ
Skrigende Lappedykkere, højrøstede Grågæs og Drosler i bevægelse danner rammen i
Fugleværnsfondens reservat. Medbring formiddagskaffen. Gummistøvler er nødvendi-
ge.
Mødested: Ravnstrup Fuglereservat, Ålehusvej, Herlufmagle.
Tid: Kl. 09.00 Varighed 2-3 timer
Turleder: Palle Nygaard Tlf. 53 73 91 72
Søndag den 26. april
NEKSELØ
Oplev Nekselø i det tidlige forår med trækgæster, ynglefugle og en spændende flora.
Tilmelding: Nærmere oplysning og tilmelding til turlederen
Turleder: Anette Sonne Tlf.: 59 29 44 35
30 BLADSMUTTEN 1/1998
Tirsdag den 5. maj
TIRSDAGS-STEMMER I RINGSTED
Som optakt til Fuglenes Dag, søndag den 31 maj 1998, arrangere lokalgruppen i Ringsted
fuglestemme-ture hver tirsdag aften i maj måned, første gang tirsdag den 5. maj 1998.
Vi mødes hver gang kl. 19.30 ved Ringsted Station, og går derfra ned til Ringsted Å, som
følges til Torpet Mose eller Høm Mølle. Et bredt register af syngende småfugle og deres
stemmer præsenteres i den takt de ankommer til landet, og du får en mulighed for at lære
dem at kende inden el grande finale på Fuglenes Dag, hvor vi følger de enkelte fuglearters
opvågnen fra en time før solopgang.
Mødested: P-pladsen v. Ringsted Station (v. indkørslen til Dagmarskolen).
Tid: kl. 19.30.
Varighed: Ca. 2 timer - al afhængig af vind og vejr.
Turleder: Henrik Wejdling
NB! turen gentages den 12. maj, den 19. maj samt den 26. maj.
Onsdag den 6. maj
FUGLESTEMME-TUR I KOBÆKOMRÅDET VED SKÆLSKØR
Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og på strandengen. Der
kræves ingen forkundskaber. Hvordan synger gulspurven? - kom og hør hvordan. Med-
bring kikkert og fuglebog.
Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand
Tid: Kl. 18.30. Turen varer 2 timer.
Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41
NB! turen gentages den 13. maj, den 20. maj samt den 27. maj.
Tirsdag den 12. maj
TIRSDAGS-STEMMER I RINGSTED
Samme tilbud som den 5. maj
NB! turen gentages den 19. maj samt den 26. maj.
Onsdag den 13. maj
FUGLESTEMME-TUR I KOBÆKOMRÅDET VED SKÆLSKØR
Samme tilbud som 6. maj
NB! Turen gentages den 20. maj samt den 27. maj.
BLADSMUTTEN 1/1998 31
Søndag den 17. maj
FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE
Vi går rundt i området og ser på forårets fugle ved Borreby Gods og den nærliggende
mose. Medbring kikkert og varme drikke.
Mødested: Borreby Gods ved laden
Tid: Kl. 09.00
Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 53 59 66 41
Tirsdag den 19. maj
TIRSDAGS-STEMMER I RINGSTED
Samme tilbud som den 5. maj
NB! turen gentages den 26. maj.
Onsdag den 20. maj
FUGLESTEMME-TUR I KOBÆKOMRÅDET VED SKÆLSKØR
Samme tilbud som 6. maj
NB! Turen gentages den 27. maj.
Tirsdag den 26. maj
TIRSDAGS-STEMMER I RINGSTED
Samme tilbud som den 5. maj
Onsdag den 27. maj
FUGLESTEMME-TUR I KOBÆKOMRÅDET VED SKÆLSKØR
Samme tilbud som 6. maj
Søndag den 31. maj
FUGLENES DAG I RINGSTED
Vi mødes en god time før solopgang ved Ringsted station, hvor Husrødstjerten sandsyn-
ligvis allerede er godt i gang. I løbet af et par timers vandring fra stationen langs Ringsted
Å til Torpet Mose præsenteres op mod et halvt hundrede fuglestemmer i den takt de for-
skellige arter får øjne og tunge på gled.
Vandtæt fodtøj anbefales, da der altid er vådt i græsset på vårmorgener - uanset vejret i
øvrigt!
Mødested: P-pladsen v. Ringsted Station (v. indkørslen til Dagmarskolen).
Tid: Kl. 03.30 (Varighed ca. 2 timer - al afhængig af vind og vejr).
Turleder: Henrik Wejdling
32 BLADSMUTTEN 1/1998
Søndag den 31. maj
FUGLENES DAG
SORØ - FLOMMEN - SORØ SØ
Oplev Pinsesolen stå op i selskab med fuglesangen. Turen begynder ved Flommen for
enden af Ingemannsvej og slutter ved Sorø Sø. Husk at det kan være koldt om morgenen
og husk robust fodtøj.
Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej
Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 timer
Turleder: Rolf Lehrmann tlf. 53 63 58 89
Søndag den 31. maj
FUGLENES DAG I LILLE ÅMOSE EN UNGDOMSTUR
Tag far og mor med på en morgentur fyldt med fuglesang.
Mød op på Jyderup Station kl. 06.00. Vi kører derefter samlet til Åmosen. Undervejs
skal vi måske finde en af de sjældne ynglefugle på Sjælland.
For yderligere oplysninger kontakt lederen.
Mødested: Jyderup Station
Tid. Kl. 06.00
Leder: Steen Flex Tlf. 59 27 40 69
Arrangør: Ungdomsudvalget.
Søndag den 31. maj
FUGLENES DAG I MARK, MOSE OG HEGN. EN UNGDOMSTUR
En tur for børn, unge og deres forældre.
Kom og oplev sanglærken på marken, nattergalen i mosen og gulspurven syngende i det
levende hegn. Få fortalt historien om deres liv.
Der bliver forskellige lærerige aktiviteter for børnene. De voksne er velkomne til at være
med. Det er en god ide at være varmt påklædt og iført gummistøvler (der kan være dug i
græsset). Turen foregår på en natursti.
Husk kikkert, siddeunderlag og en lille bid brød samt noget at drikke.
Mødested: Grevinge Station
Tid: Kl. 06.00 Turen slutter kl. 09.00.
Turleder: Naturvejleder Peter Løn Sørensen
Tlf.: privat 59 65 99 97
Tlf.: kontor 59 65 90 77
Arrangør: Dansk Ornitologisk Forening og Projekt Agerland-Dragsholm
Kommune
BLADSMUTTEN 1/1998 33
Søndag den 31. maj.
FUGLENES DAG
HAGBARDS HØJ MELLEM ALSTED MØLLE OG ENGLERUP MØLLE
Fra Sorøvej køres ad Sigerstedvej (ca. 5 km vest for Ringsted). Følg skiltene mod Hag-
bards Høj.
Vi mødes ved Hagbards Høj, hvor vi nyder udsigten fra den gamle gravhøj udover
Vrangstrup Enge, der gennemskæres af Susåen. Vi går rundt i området for at lytte til
fuglesangen.
Medbring eftermiddags kaffen. Tag gummistøvler med, da græsset kan være vådt.
Mødested: P-pladsen ved Hagbards Høj
Tid: kl.15.00. Turen varer ca. 2 timer.
Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark telf. nr. 57 64 34 61
Søndag den 31. maj
Søndag 31. maj
FUGLENES DAG
BREGENTVED PARK VED HASLEV
Vi lytter til fuglene, inden de går i “seng”.
Mødetid: P-pladsen ved Bregentvedparken
Tid: Kl. 19.00. Turen varer ca. 2½ time
Turleder. Johnny Madsen tlf. 53 64 11 65
34 BLADSMUTTEN 1/1998
DOF - BASE TIL WINDOWS
Nu kan du få en database til indtast-
ning og bearbejdning af dine iagttagel-
ser.
Kim Biledgaard har i flere år arbejdet
med en database baseret på Win-
dowsprogrammet Access, der nu ligger
i en udbygget og gennemprøvet versi-
on 2.1. Dette program er langt bedre
end de tidligere, der har været tilgæn-
gelige til formålet. For at køre
tilfredstillende skal din PC være
mindst en 486'er med 8 mb ram.
Programmet tilbydes nu med vejled-
ning til alle DOF-medlemmer, der selv
vil indtaste, sortere og bearbejde deres
iagttagelser. Den eneste betingelse er at
du årligt sender dine observationer
på
version 2,1 Udviklet af Kim Biled-gaard
BLADSMUTTEN 1/1998 35
ADRESSELISTE: Udvalg:
Ungdomsudvalg: Kontaktperson
Kirsten Larsen
tlf. 59 91 03 72
Kirsten Laursen
Henrik Baark
Steen Flex
Johnny Madsen
Peter Løn Sørensen
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)
Rolf Lehrmann (ansv. h.)
Anette Sonne
Rasmus Larsen
Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær
tlf. 53 57 56 12
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen
Anette Sonne
Fredningsudvalg: Henrik Wejdling
Det Grønne Råd: Henrik Wejdling
Repræsentantskab: Kirsten Laursen
Arne Hastrup Larsen
Johnny Madsen
Henrik Baark (suppleant)
Friluftsrådet: Rolf Lehrmann
Peter Løn Sørensen
Fugleregistrerings- Henrik Baark
gruppen
DOF-base: Henrik Baark
Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen
Hoppeolden 6
4330 Hvalsø
tlf: 46 40 90 04
Kontaktpersoner i lokalgrupper:
Slagelse: Birgit Johansen Tlf. 58 53 04 40
Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35
Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95
Ringsted. Kirsten Laursen Tlf. 53 64 34 61
BLADSMUTTEN 1/1998 36
ADRESSELISTE Bestyrelsen
Kirsten Laursen (formand)
Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 53 64 34 61
Rolf Lehrmann (næstformand)
Egevangs Allé 18
4180 Sorø
tlf. 53 63 58 89
Johnny Madsen (kasserer)
Baunehøjvej 14, Havbyrd
4100 Ringsted
tlf. 53 64 11 65
Berit Larsen
Valdemarsgade 4
4100 Ringsted
tlf. 53 61 47 71
Kirsten Larsen
Askehaven 61
4500 Nykøbing Sj.
tlf. 59 91 03 72
Anette Sonne
Nyrandsvej 13
4470 Svebølle
tlf. 59 29 44 35
Henrik Baark (redaktør)
Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 53 64 34 61
Henrik Wejdling
Ømarksvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 30 34 75 31
Revisor:
Poul Erik Weinreich
Lundsagervej 3, Benløse
4100 Ringsted
tlf. 53 61 52 88