BIRGIT ANDERSEN

anderumper, strutskørterog hvad der fulgte ...

Elektronisk reprint, januar 2009SKOLETJENESTEN IARBEJDERMUSEET 1992

FARLIG UNGDOM

Redaktion:Poul Vestergaard (ansv.)og Anne-Lise Walsted

Tekst og fotoresearch:Birgit Andersen

Layout og montage:Erik Trolleborg

Sats: Thomas Ring

Repro og tryk: PR-Print

©Skoletjenestenl Arbejdermuseet 1992ISBN: 'ifl - 87902 - 48 - 6

Tidligere udgivet:Anne-Dorte Jørgensen,"Børn på arbejde" 1991

Bestilling:SkoletjenestenFælledvej 122200 Kbh. NTlf. 3536 2244Fax 3536 2129

Forsidefoto:BonnelPolfoto 1957

Bagsidefoto:Asger SessingøelPressehuset 1958

INDHOLD

UDEN KONTROLUngdomsproblemerUngdom og fritidKulørt debatLæderjakkerOptøjer"Vild ungdom" og "Vildt blod"Politiets store hovedpineSeriebøger

I FAMILIENS SKØDRadioFjernsynBiffenNed i gårdenNybyggeri og kedsomhed

UNDER OPSYNSøndagsskoleFrivilligt Drenge ForbundDe Unges IdrætSpejdereSkolesceneSommerferieUngdomsklubAsfaltbal i Enghaveparken

NY FRIHEDGode tider?"Beatles-feber"Provoer, hippier og blomsterbørnPolitisk bevidsthedEn god salgs vareKort barndom

I kan selv gøre nogetTemaudstilling

side 5

side 17

side 26

side 33

side 39

UDEN KONTROLFør i tiden blev børn hurtigt små voksnemed mange pligter og ansvar, og de ople-vede derfor ikke en egentlig barndom meden egen fritid.Fritiden blev for det meste brugt under

voksenopsyn i gymnastik- og sportsfor-eninger eller i politiske ungdomsorga-nisationer, hvor der var en meget strengdisciplin.Det var først i 1950' erne og 60' erne, at

ungdommen blev en selvstændig forbruger-gruppe med flere penge og nye mulighederfor at dyrke fritiden. I disse år ændredeDanmark sig fra at være et landbrugsland tilat blive et industriland med masseproduce-rede varer.Før havde børn og unge ikke megen

fritid. Den fritid, de havde, kunne de ikkealtid bruge, som de havde lyst til. De havdesjældent egne penge mellem hænderne, fordihele familien havde brug for pengene. Dervar ikke noget, der hed børne- og ungdoms-kultur, og der var ingen særlige fritidstilbudtil børn og unge.Desuden var der ikke så mange varer, der

kun var beregnet til dem, så slik eller kagervar mange gange den vildeste luksus.Børnene begyndte meget tidligt at ar-

bejde i hjemmet eller uden for hjemmet, foreksempel på fabrik. Hvis de boede på lan-

det, kom de ud at ijene på en gård eller på etaf de store godser.

"Bliver der ballade"? Unge på Rådhuspladsen iKøbenhavn. 1957. Foto PPFIPolfoto.

5

UNGDOMSPROBLEMER

Siden 1850 var mange familier flyttet fraland til by. På grund af industrialiseringenvar meget landbrugsarbejde blevetoverflø-digt, og familierne søgte i stedet arbejde påde store fabrikker eller ved et eller andethåndværk.Under en stor arbejdsløshed i 1920' erne

og 30' erne flyttede tusindvis af helt unge fralandbruget ind til København. Denne storeindvandring fortsatte for flere unge og forhele familier til efter 1945, hvor indflytnin-gen langsomt ebbede ud.Indvandringen skabte ikke alene store

boligproblemer og forandrede familiernesmåde at leve på. Den kom også til at betydeen stigning i ungdomskriminaliteten i noglekvarterer.Men det var under 2. verdenskrig, de

første alvorlige ungdomsproblemer meldtesig. I løbet af krigen blev det meget svært atkontrollere, hvad de unge foretog sig. Alle-rede i 1942 havde nogle store skoledrenge iÅlborg dannet en modstandsgruppe, som dekaldte "Churchill-klubben". På grund afDanmarks samarbejde med Tyskland blevdrengene dog opfattet som kriminelle, ogder faldt hårde straffe.Man brød sig ikke om, at unge tog" sagen

i egen hånd". Det var "udemokratisk" og"farligt for samfundet". Mange var ogsåbekymrede for de unges tilholdssteder, foreksempel de berygtede kaffebarer, hvor der

6

blev handlet med sortbørsvarer.Desuden forhindrede mørklægning og

udgangsforbud opsynet med de unge, dermange gange lavede modstandsarbejde omnatten.Ungdommen viste i krigsårene mindre

interesse for de politiske ungdomsorga-nisationer. De tog heller ikke imod de orga-niserede fritidstilbud fra gymnastik- ogungdomsforeninger. På grund af stor ar-bejdsløshed under krigen frygtede mandesuden, at de unge ledige kunne blivetiltrukket af nazismen eller kommunismen.Der var derfor allerede i 1940 blevet

lavet en sammenslutning af forskelligeungdomsorganisationer, der fik navnet"Dansk Ungdomssamvirke" . Denne sam-menslutning ville arbejde for at holde deunges interesse for Danmark ved lige. Bådeunge piger og mænd blev sendt i arbejdeforskellige steder rundt om i landet.De unge kunne for eksempel hjælpe til på

en gård om dagen og cykle tilbage til en lejrom aftenen. Her blev de undervist, og dedyrkede sport og boldspil. Meningen medlejrene var at bevare de unges lyst og evnetil at arbejde, da de ellers kunne blive"rodløse" og "forlystelsessyge".Denne udvikling skulle helst ikke fort-

sætte efter krigen og brede sig til alle unge.Der blev derfor nedsat en såkaldt "Ung-domskommission" i 1945. Den undersøgtei årene 1945-52 de unges hverdag inden forboligforhold, arbejde og fritid.

UNGDOM OG FRITID

Modstandskampen havde i løbet aflaigenbredt sig til større dele afbefolkningen og tilflere aldersgrupper. Der var dog stadigmange, som helt til krigens afslutning mente,at modstand var "et onde".Da krigen sluttede, blev frihedskæm-

perne hyldet af befolkningen som helte.Nogle mente til gengæld, at de helt unge kunhavde været med i modstandskampen, fordide var "eventyrlystne" og "voldelige".For at forhindre, at "krigens ødelæggelse af

de unges moral" skulle fortsætte efter kri-gen, blev der i 1945 sendt et spørgeskema udtil 10.000 unge i hele landet. Skemaet varberegnet til unge mellem IS og 25 år.Undersøgelsen viste blandt andet, at det

var de unge arbej dere og lærlinge, derlæsteflest tegneserier og ugeblade og sjældent. lånte en bog på biblioteket. I aviserne læsteunge mest om forbrydelser og sportsbe-givenheder, og de fulgte ikke med i denpolitiske udvikling. De kunne derfor letblive "fordærvet" af en dårlig kammmerateller ved at læse for mange kulørte hæfter.

Ungelæderjakker.1958.Foto AsgerSessingø/Pressehuset

7

De unge drenge og mænd fra de bedrestillede hjem, der havde deltaget imodstands-kampen, var forlængst tilbage i skolearbej-det eller ved studierne - de var med andreord "tilpassede". Mange var dog klar over,at det i første omgang var drengene fra ar-bejderhjemmene, der måtte lære at leve medde store ændringer i samfundet. Alligevelforstod man ikke altid deres måde at reagerepå. Deblevi stedet opfattet som "utilpassede"og "asociale", fordi de ikke sparede op ogplanlagde fremtiden. Desuden brugte de enstor del af deres løn på fornøjelser.I de følgende år blev der derfor lavet en

politisk handlingsplan forungdommen. Pla-nen drejede sig om, hvordan de unge skulleopdrages efter krigen. De skulle lære omglæden ved at arbejde, at spare op og atbruge fritiden rigtigt. Det var også vigtigt, atbørn og unge fik "bedre læsevaner" , så delærte at kende forskel på "gode" og "dår-lige" bøger.Ungdoms- og fritidsklubberne blev ud-

bygget, især i storbyerne, hvor kriminalite-ten var størst. Der blev lagt meget vægt på,at de unge skulle komme i klubberne aflystog ikke ved tvang.

8

"KULØRT DEBAT"Det var tegneserier som for eksempelFantomet, der var med til at sætteskub i den "kulørte debat" i midten af1950'erne.I slutningen af 1940' erne begyndte

den amerikanske "Marshall-hjælp" tilEuropa. Det var lån og gaver, derblandt andet skulle hjælpe landene tilat komme over den store varernangel,der havde været under krigen. Bådelån og gaver skulle forbedre levefor -holdene for befolkningerne og hjælpelandbrug og industri i gang igen.Det var dog ikke alle varer fra

USA, der blev modtaget med lige storglæde. De mange nye tegneserier ogkulørte hæfter kunne alt for nemt bliveen stor del af de unges fritid.Desuden havde amerikanske un-

dersøgelservist, at børn og unge kunnetage skade af at læse kulørt litteratur,fordi de havde efterlignet volden i dehistorier, de havde læst.

e \\\haneC \\ugl, l

,. ols.dil "

(O" ,ods"O d l'leg. e f1"Ie her\hg ., OS\I

LÆDERJAKKER

Selvom de unge fra arbejderhjemmenetjente deres egne penge, kunne de ikke flyttehjemmefra, hvis de ville. Mange unge vartvunget til at bo hjemme, til de var langtoppe i tyverne, fordi der var stor boligman-gel! 1950'erne. En del boede endda hjemme,efter at de havde fået deres første barn.På denne måde blev ungdomstiden en

lang "venteperiode" med en oplæringstideller lærlingeperiode, indtil de unge kunnefå "deres eget". Familien boede mange sam-men i små rum, og det var derfor svært athave et privatliv alene eller sammen medkæresten eller kammeraterne. De unge kunneheller ikke altid have deres ting i fred forandre søskende. De store drenge søgte istedet ned på gaden til kammeraterne, hvorde kunne slå sig løs på en anden måde endhjemme.Dette liv på gaden, på kaffebarerne og i

biografen førte i løbet af 1950' erne til denførste selvstændige ungdomskultur, nemliglæderjakkerne. Læderjakkekulturen var enreaktion mod forældrenes kedelige og ud-sigtsløse liv, som de unge ikke ønskede atblive en del af.Læderjakkekulturen bestod af ungar-

bejdere, lærlinge og bybude. Pigerne holdtsig "pænt i baggrunden" og var endnu ikkeså udadfarende eller oprørske, som de blevdet i senere ungdomskulturer. De samledepå "udstyr" og ventede på "drømmehelten".

10

De gik som regel kun ud lørdag-søndag, fordet meste sammen med andre piger, og dehjalp også mere til hjemme.Drengene gik derimod ud, så snart de

havde spist aftensmad.

"OPTØJER"

Filmen "Rock Around the Clock" havdepremiere i Danmark i august 1957, blandtandet i Bristol-biografen på Strøget i Kø-benhavn.Det var de unge anderumper og læder-

jakker fra arbejderkvartererne, der først ogfremmest kom for at se filmen. Efter dennepremiere skete det mange gange, at ungefra disse kvarterer samlede sig på Rådhus-pladsen om aftenen, når de havde set filmen.Politiet brød sig ikke om, at ungdommen

stimlede sammen eller" stod og hang". Debad dem derfor om at fjerne sig eller gåhjem. Når de unge sommetider følte, at detvar politiet, der startede balladen, blev derslagsmål. Mange blev taget med på politi-stationen og fik bagefter store bøder.

Disse sammenstød på Rådhuspladsenholdt op i slutningen af 1950'erne. Slagsmå-lene kom dog til at betyde, at mange mente,rockmusik altid førte til ballade.

LIGE PÅ OGHÅRDT. ,• ••

'oto: 're"" Sonn. 011...... Walth ...

Den ulmende nervekrig, der sommeren igen·nem hor hersket mellem læderjakkerne og

myndighederne rundt om på danSKe .Iejrpladser,brød i sidste uge ud i lys lue, do politiet og deanderumpefriserede osfaltgtadiotorer tørnedesammen i en række bråvallaslag på Rtldhus-pladsen i København. Politiet måtte ved flerelejligheder trække stavene og gå til makroner" •.En lang række anholdelser blev foretoget, ogoptøjerne får nu et alvorligt efterspil i retten. Derskal det nok vise sig, at de ellers så knaldMrdemotoriserede ungersvende j virkeligheden er såbløde som den softice, der vist er deres fore-trukne nydelsesmiddeL Og så er det hele sikkertikke noget at tage alt for højtideligt. SE og HØRbringer her en række billeder af slaget på Råd-husptadsen.

"VILD UNGDOM"OG ''VILDT BLOD"

De to film, der fik den største betydning forde unge arbejderdrenge og lærlinge, var"Vild Ungdom" med Marlon Brando, der

sØnikke længere arbejdede med de sammeting. De unge arbejderdrenge havde hellerikke længere forældrenes liv og traditionerat efterligne, og forældrene havde svært vedat sætte sig ind i de unges arbejde og forståderes problemer. .

Motortøj af Brando-typenMange motoreykelforre1ninger rekla~

merer med MarIon Brando efter at hanoptrådte Bommotorcyklist 1mmen" VHdungdom". Både l København, OdenseogNibe har man dog måttet tage bille-derne ind om natten, idet man harværet ude tor, at udhængsskabenesvInduer er blevet knust - og bllledernestJåle:t. FUmens Virkning har også væ-ret sporet på salget at motortøj her-hjemme. Om dette siger repræsentantJens Toft. København, der rejser overhele landet:"Alle forretninger forlanger de sorte

læderjakker af 'Brando-typen'. Alt an..det har ikke kunnet sælges l år,"

KebenhovneriMorton 8rondo-iakh.

~~~

"p::;L..- ---I"-

havde dansk premiere i 1955 og "VildtBlod" med James Dean, der kom til Dan-mark i 1958.Fælles for de to film var, at de unge

hovedpersoner gjorde voldsomt oprør modfamilien, især mod faderen.De store forandringer, der skete inden for

arbejdslivet i 1950' erne, medførte, at far og

12

Tidligere oplærte en far sin sØn i detsamme fag eller det samme arbejdsområde,som han selv havde lært. Senere skullesØnnen så overtage sin fars arbejde. Dennetradition var gammel, men forsvandt i løbetaf 1950' erne og 60' erne.Indtil slutningen af 1950' erne var det

lykkedes mange tidligere arbejdere at lave

deres eget værksted i en af baggårdene i destore byer. Her arbejdede for eksempelbørstenbindere, smede og bogbindere. Dervar også små fabrikker, der lavede sko,cigarer eller bolsjer. Disse små værkstederog fabrikker kunne slet ikke klare sig ikonkurrencen fra den nye massefabrikation.På denne måde blev mange selvstændigetvunget ud i fabriksarbejde.At lave mange eksemplarer af en vare

gjorde den naturligvis billigere; men kvali-teten blev til gengæld ofte dårligere. De, derarbejdede ved de nye samlebånd eller la-vede andet fabriksarbejde, havde ikke læn-gere stoltheden ved selv at lave varen. Fa-briksarbejde var hårdt og ensformigt, ogarbejdsdagen var lang.De unge lærlinge havde også en lang

arbejdsdag, fordi de samtidig skulle gå påteknisk skole om aftenen. Først i 1957 komder en ny lærlingelov , der bestemte, at desene skoletimer skulle flyttes til dagtimerne.Efterhånden som sØnnens arbejde ikke

mere knyttede sig til faderen og familien,mistede han respekten for familien somsamlingspunkt. Han gjorde oprør, og detførte tit til sammenstød eller ligefrem slags-mål mellem far og søn. De unge arbej-derdrenge havde heller ikke længere re-spekt for den gamle "kæft, trit og retning"-opdragelse.I filmen "Vild Ungdom" gør Johnny

(Marlon Brando) oprør mod en brutal farved at blive leder af en motorcykelbande

(Black Rebels). Banden laver ballade i enlille amerikansk by, og borgerne bliver for-argede og går til modstand. Filmen viserdog, at Johnny bag sin barske facade erfølsom og usikker.I "Vildt Blod" reagerer Jim (James Dean)

over for sin far, som han synes er "svag".Han ser ikke mere op til ham og søger afløbfor sin vrede ved at gå til angreb på ham. Jimafreagerer også ved at køre "dødskørsel"med biler, der styres henimod en afgrund.Også Jim er dybest set en følsom og usikkertype, der ikke finder forståelse i familien.Denne type "vred ung mand", der i virke-

ligheden var meget sårbar, blev forbilledefor de unge arbejdere. De kunne genkendeproblemerne og hovedpersonernes måde atreagere på.

"POLITIETS STOREHOVEDPINE"

De unge drenge viste deres begejstring forfilmene ved at samles i flok og køre rundt igaderne på motorcykel eller knallert. De få,der var så heldige at have råd, købte læder-jakker, der lignede Marlon Brando' s, og detfik i høj grad omgivelserne til at reagere.Flere aviser opfattede "optøjerne" som

en fortsættelse af krigens vold og uro igaderne, fordi de sorte læderjakker min-dede for meget om tyskernes forhadte på-klædning. Mange mente derfor, at de unge

13

udelukkende var "forlystelsessyge bøller",der burde have en "alvorlig afklapsning".Men ved at se disse ungdomsfilm eller

høre den nye rockmusik i film som "RockAround the Clock" i 1957, fandt dennegruppe unge deres egen kultur med egenpåklædning, egen frisure, nemlig anderum-pen, og de fik deres egen dans og helt egenmåde at være sammen på.Et andet stort forbillede for de unge blev

rockidolet Elvis Presley, hvis sangstil ogoptræden blevefterlignet af alle rockfans.Da læderjakkeoptøjerne ebbede ud i slut-

ningen af 1950' erne, fortsatte nogle af deunge mænd med at dyrke deres interesse formotorcykler, og de fandt nye samlingssteder.Denne gruppe unge dannede den første

rockergruppe, som de kaldte "De vildeengle" .

SERIEB0GER

Under krigen havde familierne været nødttil at undvære mange forskellige varer ihverdagen. De fleste var derfor vant til atspare ved at genbruge for eksempel tøj ogsko og få det bedste ud af selv de mestnedslidte ting i hjemmet.Den strøm af amerikanske varer til Eu-

ropa, der startede sidst i 1940' erne, med-førte, at familien nu kunne købe flere nød-vendige ting til husholdningen, men ogsåluksusvarer som køleskab og nye møbler.

14

Med varestrømmen fulgte der dog ogsåmeget, der kunne "fordærve" børn og unge.Det var især tegneserier og kulørte hæftermed skrappe omslag og et indhold, derdrejede sig om vold og forbrydelser. Altdette endte i en voldsom "kulørt debat" imidten af 1950'erne om, hvad børn og ungehavde godt af at læse.Mange af de børne- og seriebøger, der

blev masseproduceret i de næste årtier,havde et meget opdragende indhold. Alle-rede i 1942 var den første "rigtige" danskeseriebog for børn udgivet. Det var se-rien om Jan, deri 1950'erneog60'erne blevfulgt op af Puk-, Pernille-, Susy-, Dot- ogTeena-serierne, og endelig serien om"De fem", der dog var oversat fra engelsk.Fælles for dem var, at der var mange

bøger i hver serie. Jan-serien blev den læng-ste med 81 bøger, og der udkom 58 Puk-bøger og 22 Susy-bøger. Børn samlede påbøgerne ved at købe dem for deres lomme-penge, eller de ønskede sig dem til jul ogfødselsdag. Alle serierne blev meget popu-lære, og mange børn satte en ære i at eje allebøgerne i deres yndlingsserie.Børnene i disse bøger gjorde næsten altid

det "rigtige". De talte sandhed, de adlødderes forældre, og de var flittige. Hvis dehavde været ulydige mod forældrene, for-trØd de altid og sagde undskyld.

Bagside af Jan-bognummer 57. 1958.

JAN OG»LIEDERJA

l denne b KKERNE.de og kOll]

Såkaldte l lUer Jan Ud f"'andt :J> <:ed . ar en b. ræd eQakk Elnd .o seJsre . 10'1'«, de e afg sP<:end glll]cnte D r udøve(ende I. • et bi' r etar st .li.3mp' H'erus/ førstedelens . »Lrederjakk en hårdff1rt Yre, men i vedkofnIUende e~ne« Cl'. Ige og v' samlet fI l. [ejge

·<;er O - 1ger ikk . 0.1\ er d ogh" {{Så i den e hlbage [ e lheget

l)[CJp af dt'll I. De Elffa're får J Ol' forbrYdel~leYe Jf.a:!k k an g(r. Hl'n e og nf 1111rend(]etekti. • elsker at orfærdec!e II e\'enh \, lUen for OPtræde SOll] anlle. edernes . el] gan 3matøIra iJend UdVIJding gs skyld e1' b r_e. l\: ....~ Vpr} •• f'rh

~ En Højtstaaende Politimand:.., Det er min Overbevisning, at Detektiv-<:i.., bøger, hvor Handlingen, uden at slaaI af paa spændingen - tager Sigte paa at føre_ Læseren frem til at se, at ForbrydeIsens"~ VejerSkammens og Smertens Vej,ergod1 Læsning for drenge..o; Jeg har læst de to første JAN-bøger og'<;> heri fundet netop den Tone, der gør dem~'" interessante uden at slaa af paa Moralens~.., Bud.

SJII!I'1"

En Præst:Knud Meister og Carlo Andersens toDrengebøger, "En Detektiv paa fjorten"og "Med slukkede Lanterner" ,harjeg læst,og jeg finder, at det er to virkelig godeDrengebøger, som jeg uden Betænkningkan give min egen Dreng at læse. De erfortalt spændende, som Drenge holder afdet, og de er sunde i deres Syn. Bliver defølgende Bøger i JAN-Serien af sammeSlags, saa bliver det en god Serie .

15

Både Jan, Susy, Pernille og de andreserie figurer opklarer på egen hånd forskel-lige mysterier og afslører forbrydere. Bag-efter får de ros af de voksne, enten foræl-drene eller politiet. Ved at læse disse bøgerskulle børn og unge lære, at det ikke kunnebetale sig at lyve eller stjæle.For at få flere gode bøger ud til de unge

læsere, blev der i 1954 lavet en "Børne-bogspris" . Prisen blev hvert år givet til enbørnebog, der kunne være med til at givebørnene "bedre læsevaner" .

16 Nogle af de "bedre", klassiskeunderholdningsromaner, som man mente børn og

unge burde læse. Fra 1950'erne.

I FAMILIENS SKØDRADIO

Radioen spillede en meget stor rolle i fami-lielivet, før fjernsynet kom til. Sommetidersamledes hele familien om aftenen for atlytte til et sjovt eller uhyggeligt hørespil, ogalle ventede i spænding på næste afsnit afhistorien.Nogle af de mest spændende hørespil

lagde gaderne øde, og familien sad tætomkring højttaleren for ikke at gå glip af eneneste sætning.Hver eftermiddag klokken 16.20 sendte

radioen et børneprogram, der var meget

Der spilles plader på radiogrammofonen. 1958.Foto RUBIPressehuset.

populært. Her blev der for eksempel læst opaf spændende romaner, eller der var høre-spil, hvor børn spillede med.Søndag eftermiddag kunne familien lytte

til Giro 413, der sendte blandet underhold-ningsmusik. Den nye rock' n' roll-musik forungdommen blev slet ikke sendt i radioen,fordi den var for "primitiv".Mange unge tog derfor til Sverige og

købte pladerne selv, og først fra 1958 kunneen del unge lytte til deres egen musik påpiratsenderen "Radio Mercur". Musikkenblev sendt fra et skib i Øresund og kunnederfor kun opfanges af en del af Sjælland ogSkåne.Men i 1963 fik de unge deres eget radio-

program, som blev lavet af Jørgen Mylius.I programmet "Efter skoletid" spillede hanpop og rock for børn og unge i hele landet."Efter skoletid" blev meget populært,

fordi de unge her kunne høre den helt nyemusikfraEngland og USA eller lytte til nyedanske "pigtrådsorkestre" .I løbet af 1960' erne fik flere unge råd til

at købe deres egen radio og pladespiller ellermåske en båndoptager. Båndoptagerenbrugte de til at indspille de bedste melodierfra radioen. Så kunne de tage båndoptage-ren med til fest hos en kammerat, der ikkeselv ejede en.

17

CoM 'lAlA a __

FJERNSYN

Selvom velstanden voksede i 1950' erne, ogmange familier efterhånden fik råd til flereluksusvarer, var det alligevel ikke mange,der havde råd til at købe sig et fjernsyn. I1958 var der kun omkring 137.000 hjem,der havde fjernsyn, mens der 10 år senerevar langt over l million.De første fjernsyn var for det meste store

møbler, men med små skærme og i sort!hvide farver. De havde stueantenne, somstod oven på fjernsynet og meget tit måtteflyttes rundt på, fordi billedet "væltede"eller "rullede". Hvis familien var midt i enspændende udsendelse, blev der vild panikfor at rette billedet op.

I de første fjernsynsår var det megetalmindeligt, at naboer og venner, der endnuikke selv havde fjernsyn, kom og så med,hvis der blev vist en god udsendelse. Detkunne for eksempel være 6-dages løb fraForum, fjernsynsteater og film, "Plade-pa-rade" eller det populære quiz-program "Kviteller Dobbelt".Denne måde at være sammen på for-

svandt efterhånden som flere fik råd til atkøbe deres eget TV og valgte at se udsendel-serne hjemme hos sig selv.Da flere hjem fik fjernsyn, og sendetiden

blev udvidet, voksede bekymringerne for,om fjernsynskiggeriet ville gøre børn ogunge sløve og passi ve, og om det på længeresigt ville virke "fordummende".

19

20

''BIFFEN''

Før fjernsynet for alvor kom ind i stuerne,gik børn, unge og ældre langt mere i biogra-fen, end de gør i dag. I 1950 viste Ung-domskommissionens undersøgelser, at ind-byggerne mellem 10 og 70 år i gennemsnithavde været i biografen 17 gange det år.At gå i biografen var noget alle i familien

gjorde, alene eller sammen. Veninder ogkammerater gik også meget i biografen forat se yndlingsfilmene, som blev set fleregange.Der blev dengang lavet filmprogrammer

til alle film, og de blev købt af både børn ogvoksne. Mange samlede på programmerne,ligesom de samlede på billeder affilmstjer-ner og sportshelte.Billetterne var billige, også selvom løn-

nen ikke var stor. Publikum blev vist ind isalen af en piccolo, og ingen fik lov til at

Typiske jilmprogrammerfra 1950'erne.

slippe forbi billetkontrolløren, hvis han mis-tænkte nogen for at være for ung. Så kunnehan sende "snyderen" hjem efter sin dåbs-attest. Filmcensuren var dengang meget"skrappere" end i dag med hensyn til, hvadbørn og unge havde godt af at se. Alligevelvar der mange, der "snød" sig ind til en"forbudt for børn" - film.Forestillingerne søndag eftermiddag var

meget populære, fordi familien da havde enhel fridag. Arbejdstiden var dengang læn-gere end i dag. Voksne arbejdede nogletimer om lørdagen, og børn gik i skole.

Om søndagen kunne familien for eksem-pel se en "Far til fire" - film, en MortenKorch-film eller et amerikansk lystspil.Drengene kunne i stedet se en cowboy-filmeller en spændende krigsfilm sammen medkammeraterne.I løbet af 1950' erne dukkede mange

ungdomsfilm op, som skulle advare modkriminaliteten i storbyen. Det var film som"Farlig Ungdom" og "Bundfald" eller dentyske film "Afsporet Ungdom", der hand-lede om læderjakker og drengebander.

21

NED I GÅRDEN

"Billedet er taget af min bror Leif, der varså heldig at eje et kamera. Han tog det, ligeinden vi var på vej ud for at lege.Familierne havde dengang flere børn

end i dag, der boede mange børn i voresgård, og vi manglede aldrig legekamme-rater.Min bror Mogens havde lige været

oppe at hente en bold for at spille fodboldovre i 0rstedsparken sammen med minbror Jens og en kammerat. Det var forbudtat spille bold i gården, fordi det larmedefor meget, eller vi kunne komme til atknalde en rude.Vi havde allesammen småpligter, in-

den vi fik lov til at løbe ned at lege. Vi gikbyærinder eller passede mindre søskende.Jeg sidder forrest med prikket nederdel

ved siden af min lillesøster Anette, somjeg var blevet bedt om at holde øje med.Min storesøster Lis har taget vores lege-kammerat Henning på skødet. Damen tilhøjre var gårdens "legetante", fordi hunvar god til at finde på nye, sjove lege, oghun lavede kostumer til vores fastelavns-fester.Vi havde ikke meget legetøj. Det fik vi

som regel kun foræret til fødselsdag ogjul; men vi fandt selv på at lave vores egetved at bruge, hvad vi kunne finde rundt

omkring. Når vores gummibolde var slidte,snurrede vi elastikker omkring dem, ellervores mor lavede nye bolde af gamlestrømper og stofrester, som hun syedesammen til en hård kugle.Mange lege krævede heller ikke lege-

tøj. En god leg ved siden af gemmeleg ogtagfat var at "planke den". Så kravlede viover plankeværkerne ind til de andre gårdei kvarteret. Her havde vi måske "fjender",og så lavede vi "gårdkampe", hvor visloges eller "tog fanger" hos hinanden".(Birgit Andersen, født 1948.)

Børn og voksne fra jor- og baghus iGyldenløvesgade 14 iKøbenhavn. 1956,Foto privateje.

22

N0GLEB0RN

I løbet af 1950' erne og 60' erne kom flere ogflere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Detkom selvfølgelig til at betyde en størrevelstand for familien, men det medførteogså, at børnenes liv blev meget forandret.Tidligere havde moderen været den, der

tog sig af hjemmet og børnene, og faderentjente de fl~ste penge til familien; men nuhavde moderen tit heldagsarbejde.Før havde hun måske haft et par timers

rengøring tidligt om morgenen, så hun sta-dig kunne nå at sende børnene i skole; mennu var hun væk hele dagen.Man begyndte derfor at tale om "nøgle-

børn" , det vil sige børn, der fik en nøgle tillejligheden, så de selv kunne låse sigind, når de kom fra skole.

24

NYBYGGERI OGKEDSOMHED

Efterhånden var der ikke så mange atlege med nede i gården eller i parken,fordi en del af kammeraterne nu var ibørnehave eller på fritidshjem.Mange gader og gårde, hvor alle

kendte hinanden, forsvandt i disse år,hvor der blev revet mange usunde ogbrandfarlige huse ned. På den mådeflyttede mange familier ud til omegns-kommunerne, hvor der var blevet byg-get nye og sunde lejligheder med badog centralvarme. Udflytningen fort-satte ind i 1960' erne og 70' erne, fordider blev fjernet flere gamle boligområ-der, og mange familier fik råd til atkøbe eget hus.I nogle af de nye højhusområdervar

det svært at lave et godt miljø for bØrnog unge. Legepladserne var kedelige,og det var ikke altid nemt at findelegekammerater på sin egen alder.Der var heller ikke gode samlings-

steder for de unge, så disse boligområ-der fik hurtigt alvorlige ungdomspro-blemer med hærværk og tyverier. Manforsøgte blandt andet at stoppe proble-merne ved at lave cykel- og knal-lertværksteder eller indrette musikrum,hvor de unge kunne spille deres egenmusik.

UNDEROPSYNSØNDAGSSKOLE

Søndagsskoler begyndte at komme frem iDanmark allerede i 1850' eme, og i åreneefter 2. verdenskrig gik mange børn overhele landet i søndagsskole.Der hørte en søndagsskole til hvert sogn,

og i de store byer havde de fleste kirker ensøndagsskole.Det var frivilligt at gå i søndagsskole,

men mange forældre ville gerne have, atderes børn skulle lære bibelhistorie og væretilknyttet en kirke.Børn gik i søndagsskole søndag formid-

dag, og der kom både piger og drenge. Under-visningen foregik på en mere "fri" måde,end mange børn var vant til fra skolen. Isøndagsskolen så de lysbilleder og smalfilmog lærte om religion på en sjov og underhol-dende måde. Søndagsskolen var på mangemåder en forberedelse til konfirmationen,og en del børn gik der lige til den dag.Der foregik også meget andet i en sØn-

dagsskole. Hvert år blev der arrangeret enstor fælles skovtur, hvor der blev leget oglavet konkurrencer. Dervar også fastelavns-og juletræsfester, og nogle skoler havde enferiekoloni.I løbet af 1960' erne og 70' erne mistede

søndagsskolerne taget i børnene, og mangeskoler lukkede, efterhånden som der kom en

26

tydelig konkurrence fra andre fritidstilbud.Måske var der også mange forældre, der

ikke længere mente, at religionsundervis-ning var så vigtig som før i tiden.

FRIVILLIGTDRENGE FORBUNDFDFblev startet i 1902 af to unge danskere,der ønskede at lave en kristen organisationfor drenge.Ideen havde de fået fra en engelsk drenge-

organisation, der hed Boys Brigade, og somvar startet allerede i 1883.Alle lederne iFDF var kristne mænd, der

skulle lære drengene at være høflige ogvenlige og at mØdetil tiden. Drengene skulleogså lære idræt, så de fik en sund og stærkkrop.Ved at være medlem af FDF skulle de

gerne få en kristen tankegang og selv få lysttil at blive ledere, når de blev voksne. Dren-gene lærte desuden at marchere med bådetrægeværer og rigtige geværer, og de fikderes egen uniform.De fleste medlemmer mistede dog inter-

essen for FDF, når de gik ud af skolen ogkom i lære eller begyndte på en uddannelse.

DE UNGES IDRÆT

DU! blev startet i 1905 og var en socialde-mokratisk børne- og ungdomsorganisation.Den var et modtræk til de stærke, kristneforeninger. Arbejderbørn skulle ud på tureog i sommerlejre, hvor de kunne udfolde sigi frie og sunde omgivelser.DUI lagde stor vægt på, at børnene lærte

sammenhold og fællesskab, og at et godtkammeratskab var vigtigt. De skulle føle,at de sammen med kammeraterne var et"vi". Ispejderkorpsene lærtebørnene i stedet,at den enkelte pige eller dreng var et "jeg".I de første år var der kun drenge i DU!;

men i 1917 kunne piger optages på sammebetingelser som drengene. Det blev en vig"tig del af lejrlivet, at piger og drenge skullebehandles på samme måde, og at de skullerespektere hinanden.Ligesom spejderne fik DUI'erne deres

egen uniform, en blå bluse med et rødttørklæde, og både uniform og kontingentskulle betales af børnene.Lederne i DUI ønskede ikke at skabe

konkurrence mellem børnene, som det sketehos spejderne, og der blev derfor ikke ind-ført præmier eller duelighedstegn.DU! fik i løbet af 1950'erne og 60'erne

stærk tilbagegang på grund af konkurrencefra andre fritidstilbud.

SPEJDERE

Spejderideen kom til Danmark fraEngland.En englænder, der hed Robert Baden-Powell,havde udgivet nogle hæfter, han kaldte"Scouting for Boys".I 1910 blev spejderideen organiseret i

Danmark, og masser af drenge blev begej-strede for friluftslivet. Spejderlivet skullegøre dem til kække drenge, der kunne klaresig i naturen. De skulle lære at blive trofa-ste, hjælpsomme og ridderlige, og spejdereskulle også være flittige og sparsommelige.Der blev indført spejderuniformer og

kontingent. Det ens tøj betød, at ingen kunnese, hvem der var fattig eller rig.Der kom hurtigt piger med i spejderlivet,

og der opstod efterhånden mange forskel-lige spejderkorps.I starten af 1930' erne var mange for-

ældre bekymrede over, at børn og unge baruni form og gik i flok. Det skete i Tyskland,hvor Hitler var ved at organisere børn ogunge efter køn og alder, for eksempel iHitlerjugend.For at det samme ikke skulle ske i Dan-

mark, vedtog Folketinget i 1933 et forbudmod uniformering.Senere fik spejderkorpsene igen lov til at

bruge deres uniform.

27

SKOLESCENE

Masser af danske skolebørn har oplevet atgå i teatret med Dansk Skolescene eller se enfilm med Skolescenens Bio. Skolescenenblev oprettet i 1924 og Skolescenens Bio i1937.Formålet var først og fremmest at få gjort

børn og unge interesserede i gode tea-terstykker og film, så de kunne få bedrefritidsvaner.Billetterne til en forestilling blev købt

som et kontingent gennem skolerne. De gavadgang til en række forestillinger, der blevvist i forskellige teatre og biografer.Børnene så forestillingerne skolevis sam-

men med en lærer, der skulle sørge for ro ogorden, og stykkerne blev altid vist om efter-middagen efter skoletid. Både Skolescenenog Skolescenens Bio var blevet oprettet afThomas P. Hej le, der også havde startetSkolescenens Fritidshjem, som i 1948 blevudvidet til ungdomsklub.De teaterstykker, som børnene fik at se,

var både klassiske og moderne, og noglegange spillede børn fra Hejles Fritidshjemsammen med de "rigtige" skuespillere.Før hver forestilling trådte Thomas P.

Hejle, og senere hans efterfølger, BjørnMoe, frem foran tæppet og løftede en lillesort bog, indtil der blev stille i salen, og hankunne byde velkommen.Dog var det ikke altid lige let at gennem-

føre forestillingen. Nogle gange støjede det

28

kåde publikum så meget, at stykket næstenmåtte afbrydes, for at skuespillerne igenkunne få ørenlyd.Andre gange kedede børnene sig, fordi

de ikke forstod det gammeldags sprog i deældre teaterstykker.

SOMMERFERIE

I 1950' erne var pengene stadig små hosmange familier, der havde flere børn, somskulle have tiden til at gå inde i byen iskoleferien.Nogle familier holdt ferie i eget koloni-

havehus, i et lejet sommerhus, eller i telt påen campingplads.De børn, der blev i byen, kunne komme

på udflugter i Københavns omegn med "Ga-briel Jensens Ferieudflugter" . En del børnkunne komme på ferie hos deres familie pålandet, mens andre måtte skaffe sig en ferie-plads gennem skolerne. Skolerne arran-gerede hver sommer ophold på feriekoloniereller på en såkaldt "østrup-plads".En østrup-plads var arrangeret af en

skoleinspektør, der hed Christian østrup.Han havde i mange år reklameret for, atlandbofamilier skulle tage et feriebarn fraKøbenhavn, så det fik lejlighed til at oplevelandet.Så rejste børnene med et gratis "børne-

tog" ud til mennesker, som de sjældent havde

set før. De børn, der skulle møde deresferiefamilie første gang, fik et lille skilt omhalsen med navn og adresse, så ferieværternekunne finde deres feriebarn på stationen.Masser afbørn rej ste på ferie med en stor

klump i halsen. Mange blev dog glade foropholdet og kom igen år efter år og holdt kon-

takten til feriefamilien ved lige, efter at devar blevet voksne.De billige charterrejser blev først almin-delige i løbet af 1960' erne, hvor flere fami-lier fik råd til at rejse ud.

Farvelpd Københavns Hovedbanegdrd Børn rejser med "bømetvg" ud til en Østrup-plads. 1952. PPFI Polfoto

29

UNGDOMSKLUB

Der var ganske få ungdomsklubber i1930' erne; men i 40' erne og 50' erne blevder oprettet en lang række nye klubber.I 1948 startede to af de vigtigste ung-

domsklubber i København. Det var Vester-bro Ungdomsklub (VUK) og Dansk Skole-scenes Ungdomshus på Nørrevold, der se-nere skiftede navn til Thomas P. HejlesUngdomshus. Politiets Ungdomsklubber(PUK), der startede i 1952, fik også enmeget stor betydning for klublivet i byen.Klubberne henvendte sig først og frem-

mest til den del af ungdommen, der havdesværest ved at "tilpasse" sig, nemlig ungefra arbejderhj em. Formålet var at få de ungevæk fra gadeli vet, hvor de kunne komme udihærværk, tyveri eller prostitution.Mange unge fra de dårligst stillede hjem

drev ned på gaden om aftenen på grund afbolignød og familieskænderier. Der var in-gen steder at gå hen, fordi der dengang ikkevar ret mange andre samlingssteder endkaffebarerne. Disse unge var derfor mere ifare for at ende i en eller anden form forungdomskriminalitet.For at få de unge ind i ungdomsklub-

berne blev der tilbudt film, dans, sport ogforskellige spil som billard, bob og bordten-nis. Mange klubber havde ogsåen kaffebar.De fleste klubber var kun for drenge og

unge mænd, men enkelte klubber havdeogså piger som medlemmer. I klubberne

30

kunne de mindre børn få lektiehj ælp omeftermiddagen, og om aftenen kom de ungemellem 14 og 18 år.De unge piger kunne lære at sy deres eget

tøj og lægge en rigtig make-up, eller dekunne sammen med drengene spille "tea-terstykker", som de selv havde lavet.Da klubbernes formål også var at virke

opdragende, blev der arrangeret studie-kredse og lavet oplæsningsaftener. Her blevder læst op af bøger, som mange mente varbedre end den "kulørte" litteratur, som deunge læste i deres fri tid.Ungdomsklubberne fra 1950' erne blev

"forbillede" for 60' ernes klubber, der var etfritidstilbud til børn og unge fra alle sam-fundslag.

, . . .

Unge iThomas P.Hejles Ungdomshushar f Jet besøg af denprofessionellebillardspiller SØrenSøgJrd. 1956.Foto Thomas P.Hejles Ungdomshus.

Unge piger iThomasP. Hejles Ungdomshuslægger make-up i"Pigekammeret".1957.Foto BirgitChristensen!Pressehuset.

31

.~

ASFALTBAL Ipr ~NGHAVEPARKEN JULI1957.

"UngdommensParkdans" blev arrangeretaf politiet i samarbejde med forskelligeungdomsforeninger. På denne måde kunne

man holde øje med, at alt gik ordentligt til.Hvis der opstod ballade under den "vilde

jungledans", kunne der nemt gribes indfra myndighedernes side. Ved disse ballerblev derfor det meste spillet musik af ungeamatørorkestre fra de københavnskearbejderkvarterer.

32

NY FRIHEDGODE TIDER?

Siden "de glade 60'ere" har man diskute-ret, om det egentlig gjorde familien lykke-ligere, at der nu var råd til at købe flereluksusvarer. Velfærden medførte også etstørre arbejdspres for begge forældre pågrund af længere transporttid og større ud-gifter til forbrug.Kvinden havde efterhånden to arbejds-

opgaver, nemlig arbejdet hjemme og er-hvervsarbejdet. Det betød, at børnene komtil at tilbringe længere tid i institutionerne.Der blev derfor mindre tid til at være

sammen med forældrene, der mange gangevar for trætte til at snakke med børnene omdagens oplevelser eller lege med dem.Efter den "kulørte debat" i 1950' erne har

der været mange diskussioner om børneop-dragelse, og der har været lige så mangekulørte debatter.Fra de første læderjakkers protester og

op til i dag har der været mange forskelligeungdomsgrupper. Det mest typiske trækved nutidens ungdomsgrupper er,.at "med-lemmerne" bliver yngre og yngre.

33

"BEATLES-FEBER"

Da de første Beatles-melodier kunne hØ-res i radioen i begyndelsen af 1960' erne,kom det til at betyde starten på en ny epokemed en anderledes musikstil og en helt nymåde at dyrke denne stil på.Begejstringen for Beatles-musikken

førte til voldsomme reaktioner fra børnsog unges side. Mange voksne opfattededet som massehysteri, især fordi pigerneskreg og besvimede ved koncerterne.Lige meget hvor popgruppen viste sig,

måtte politiet beskytte den mod de tilbe-dende fans.Da The Beatles kom til Danmark i

1964, blev de mØdt af den samme begej-string som i England og USA.Rock-musikken i 1950' erne blev i før-

ste omgang kun populær blandt arbejder-ungdommen, men "Beatles-feberen"

bredte sig til unge fra hele samfundet.Beatles-feberen kom for alvor til at

medføre idoldyrkelse med endnu flerefank!ubber, kæmpekoncertermed tusind-vis af tilskuere, masser afpladeudgivelserog film og TV -udsendelser.Samtidig kunne de unge købe plakater,

postkort, popblade og tøj, der havde for-bindelse med deres forskellige idoler.

(

De tre fØrste piger i køen tilBeatleskoncerten i K.B. Hallen. Maj 1964.Foto Asger Sessingø/ Polfoto.

Beatles·fans iKbh. lufthavn.Nordfoto 1964.

34

PROVOER, HIPPIER OGBLOMSTERB0RN

Velstanden voksede, og flere og flere hjemlagde mere vægt på "statussymboler" endpå børn og familieliv. Mange unge var ogsåbegyndt at stille kritiske spørgsmål til denmåde, samfundet var bygget op på.Unge studerende protesterede mod den

gammeldags undervisning på universite-terne. De demonstrerede mod vold, modkrigen i Vietnam og mod våbenkapløbet.De forsøgte også at finde andre måder at

leve sammen på. De flyttede i kollektiver,hvor de var fælles om både møbler og tøj, og

de afprøvede "fri kærlighed". P-pillen, ogfra 1972 den fri abort, gav samtidig pigerneen langt større frihed, end deres mødrehavde haft.Disse unge begyndte også at dyrke østens

mystik og religioner, de røg hash og "flip-pede ud" ved store koncerter.Den største forskel på 1950' emes læder-

jakkekultur og 60'ernes og 70'emes ung-domskulturer var ikke kun, at de unge nukom fra forskellige samfundslag. Læderjak-kernes protest var rettet mod forældrenesmåde at leve på, mens de unge i 1960' erneog 70' erne protesterede mod hele samfun-det.

Unge Innghiirede vedStorkespringvandet i ~København. 1966.Foto Lars Hansen!Polfoto.

35

POLITISK BEVIDSTHED

I slutningen af 1950' eme og begyndelsen af60' erne blev industrien det vigtigste er-hverv i Danmark. Det medførte, at arbejds-løsheden så at sige forsvandt i løbet af1960' erne. Lønningerne steg mere end no-gensinde før, og den enkelte familie fik rådtil mere.Med velfærden fulgte mange nye arbejds-

pladser. Der blev brug for folk, som kunne

STOPUSA'SDØDS~;FOGlE

Unge protesterer foran den amerikanskeambassade j København. 1968. Foto Erik G/eje!Polfoto.

36

planlægge, og der blev bygget nye veje ogflere boliger. Samtidig voksede behovet forlærere, pædagoger og andre, der skulle tagesig af børn og unge i stedet for forældrene.I 1960' erne var der fuld beskæftigelse,

og alle fik råd til flere luksusvarer. Butikkerog stormagasiner "flød over" med tilbud, ogaviser og ugeblade var fyldt med reklamerfor varer, der dækkede alle behov.Alligevel blev 1960' erne det årti, hvor

ungdommen begyndte at blande sig i politikog sætte sig op imod velfærden og helesamfundet. Mange unge havde ikke længeretillid til den måde, samfundet fungerede på.De stolede ikke mere på "autori teter" sompoliti, lærere, politikere eller militæret. Fle-re og flere unge mænd nægtede at tage mili-tærtjeneste, fordi de var imod vold og krig.Både unge piger og mænd "provokerede"

ved at lade håret vokse, og de tog afstand frafint tøj og dyre møbler. De "langhårede"samlede sig på forskellige pladser og torveog sang protestsange mod krig og for kær-lighed. Denne opførsel førte til mange sam-menstød med politiet.Men også andre, mere borgerlige ung-

domsgrupper som rockerne, brød sig ikkeom det lange hår. Det førte flere gange til, atde gik til angreb på langhårede, fordi detlange hår så "tøset" ud. Mange andre havdelysttil at gøre det samme, og i 1960' erne varaviserne fulde af kommentarer til delanghåredes opførsel og frisure.

EN GOD SALGSVARE

Lige siden de første pop-idoler som ElvisPresley, Cliff Richard, The Beatles og TheRolling Stones kom frem i løbet af 1950' emeog 60' erne, har ungdommen været en godsalgsvare.Efter at de unges købekraft steg vold-

somt i løbet af 1960' erne, har udvalget afvarer, der henvender sig til børn og unge,

Den store luksus: Egen pladespiller. 1958.Foto Per WilmannlPressehuset.

været stærkt stigende. Ethvert stormagasinfik i starten af 1960' erne sin egen teenage-afdeling, og udvalget af danske og uden-landske pop- og idolblade voksede støt.

Unge på "Mælkepop" på Strøget iKøbenhavn.1963. Foto Jørgen SchiOtZ/Pressehuset.

Man taler om, at der i disse år opstod enpopindustri eller fritidsindustri, der udeluk -kende satsede på børn og unge.Ungdommen fik også flere samlingsste-

der: Danseskoler udvidede med jazzballet,der kom store dansesteder med "pigtråds-musik", og der kom milkshake-barer ogdiskoteker.Men hvor mode tidligere er blevet "dik-

teret" af modeskabere eller store tøjfor-retninger, er det i dag ofte hos de unge, at enny stil opstår. Et godt eksempel er punkernespåklædning og frisure, som er blevet efter-lignet og raffineret både af ganske "almin-delige" mennesker og af de store modehuse.Film skaber også mode - lige fra bolig-

indretning til påklædning og mad- og drik-kevarer.

37

KORT BARNDOM

Det vigtigste træk ved børne- og ungdoms-livet i dag er, at barndommen igen er blevetkortere.Mange børn havde i 1950'erne og

60' erne en fritid om eftermiddagen, hvorde kunne lege uden voksenopsyn, mensnutidens børn er mere under opsyn ifri tidsinsti tutionerne.Børns legetid mellem barn og voksen

er blevet kortere, ikke altid på grund afarbejde og pligter, men blandt andetfordi børn i dag tidligere får faste kære-ster og seksuelle erfaringer. Pigernebruger tidligere make-up, både drengeog piger klæder sig mere voksent, ogselv små børn har en fornemmelse af,hvad der er det "rigtige" mærkevare tøj .Børns hverdag efter skoletid er også mere

inddelt i noget de "går" til, for eksempelgymnastik, selvforsvar, svømning, ridningeller sprog- og musikundervisning.Børn i dag oplever tidligt voksen-

verdenens problemer både i familielivet oggennem TV og video. De beskyttes ikkealtid mod krigsbilleder, vold og kriminali-tet. Mange gange bliver de også nødt til attage sig af voksenproblemer , som de sletikke er gamle nok til at klare.r dag oplever vi, at børn kommer ud i

spiritus- og narkotikamisbrug, og at der erbørn, der stikker af hjemmefra og endermed at blive et af de mange "gadebørn".

38

I KAN SELV GØRE NOGET

Foreslåjeres klasselærer, atI laver en tema-uge om børne- og ungdomslivet før og nu.I kan undersøge læsevaner , biografbesØg,TV-og videokiggeri eller hobby- og sports-interesser.Start med at lave et spørgeskema til

klassen og måske også til andre elever påskolen.Interview jeres forældre og bedsteforæl-

dre.Læs dagens aviser for at se, hvad der sker

blandt børn og unge i dag. Hvad protestererde imod, og hvordan protesterer de?Find artikler i aviserne om børn og unge

eller lån bøger om emnerne på biblioteket.I kan også vælge at undersøge en eller

flere ungdomsgrupper .Find selv frem til deungdomsgrupper, der er opstået siden læ-derjakkerne.PrØv at sammenligne to ungdomsgrup-

per, for eksempel 1960' ernes og 70' ernesslumstormere med 80'ernes BZ'ere.Hvad har slumstormere og BZ' ere tilfæl-

les, og hvilke forskelle er der?Hvilke midler bruger de to grupper?Spørg jeres forældre om slumstor-

merne, og I har måske selv læst om enBZ-aktion for nylig.

TEMA UDSTILLING

Glæd jeres forældre eller deres venner vedat spørge dem om, hvad de kan huske fraderes barndom og teenage-tid.Hvordan gik de klædt, hvad læste de, oghvad slags musik kunne de godt lide?Laven miniudstilling om de ting, I har

undersøgt sammen. Find gamle og nye uge-blade, tegneserier, fotografier, avisudklipog reklamebilleder .Alt dette materiale kanI sætte på opslagstavler på en sjov måde.Overtal en eller flere forældre til at komme

og fortælle om deres ungdomstid.Jere~ lærer kan også leje en ungdomsfilm,

der var typisk for den periode, som I harvalgt at beskæftige jer med.Find også eksempler på, hvordan rekla-

mer bruger tøj og frisurer, som var mode i1950' erne og 60' erne. Det kan I blandtandet gøre ved at sammenligne ældre og nyereklamer eller billeder fra film.Find tidstypisk musik til at ledsage ud-

stillingen, eller spil musikken selv.I kan besøge forskellige cafeer for at inter-

viewe andre unge og eventuelt tage fotogra-fier af nogle af dem.Det vil være en god ide at tage billeder af

andre unge på gaden for at vise eksempler påtøjstil og frisurer.Afslut med at samle de vigtigste ligheder ogforskellei børne- og ungdomslivet før og nu.

39

FARLIG UNGDOM

Ungdommen gør oprør!Unge mænd samles i motor-cykelklubber, klæder sig i læder-jakker og kommer i slagsmål medpolitiet.Pigerne holder sig hjemme,

læser romantiske blade og snak-ker om udstyr og drømmeheitemed veninderne.De voksne er forargede og for-

skrækkede over den" afsporede"ungdom, der gør oprør mod for-ældre og autoriteter.Tiden er 1950'erne, og en ny

epoke for ungdommen er begyndtmed mere fritid og flere fritids-tilbud.Bogen beskriver de ungdoms-

oprør, der opstod i 1950'erne og60'eme, og de fritidstilbud, somsamfundet tilbød de unge - ligefra søndagsskolen til ungdoms-klubben.