beton · d i s k mil jØ Æ r k n i n g 541 422. 4 ... opnå certificering som passivhus. for det...

4 · November 2009

Tema: Beton & klimaet

Stort behov for redimensionering af infrastruktur Beton vil få en hovedrolle, når Danmark skal tilpasse sig nye klimakrav

Voksende ønske om specialprodukterKlimakrav til afløbssystemer kræver skræddersyede løsninger

Femern-fokus på fejlfri udførelseVejen til 120 års levetid går via færre udførelsesfejl

Beton

Be

to

n

&klimaET

Tættere på klimamålmed beton

Klimavenlig cementproduktion

• Gennemføre energibesparelser• Øge anvendelse af biobrændsler• Udvikle nye cementtyper med lavere CO2 emission

Klimavenlig brug af beton

• Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder• Betons klimafordele i driften af bygninger• Udvikling og dokumentation af betons klimafordele

Aalborg Portlands klimamålsætning

Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring.

Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan downloades via www.aalborgportland.dk under fanen Værd at vide

w w w . d a n s k b e t o n . d k

nr. 4 · november 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Poul B. Eriksen, [email protected], Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSN

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

ForsideComputergrafik med et bud på den kommende forbindelse over Femern Bælt. Illustration: Femern Bælt A/S.

16138Behov for massiv redimensionering for infrastruktur . . 4

Institution som passivhus med betonelementer . . . . . 7

Voksende behov for specialprodukter til afløbssystemer 8

Beton er kernen i fremtidens energiproducerende huse 10

Betondag i klimaets tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Beton sparer energi i passivhus . . . . . . . . . . . . . 13

Fremtidens energikrav er en udfordring for byggesektoren 14

Betonopfindelse med klimafordele . . . . . . . . . . . . 15

Fokus på fejlfri udførelse skal sikre Femern Bælt-forbindelsens levetid . . . . . . . . . . . . 16

Facadens puslespil af sandwichelementer . . . . . . . . 20

Med normer i blodet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Unikke betonkonstruktioner får et stort skub fremad . . 22

Stor interesse for betonprodukter på havemesse . . . . 26

Julesange. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Viden om energieffektiv letbeton viser sig slagkraftig . . 28

Højisolerende facadeelementer med minimeret vægtykkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

BEF vil sætte fokus på betonelementer til anlæg . . . . . 28

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36

Mødekalender • Forår 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Bedre end dårlig

Lad os skrue tiden tilbage til november 1993. Et nyt nummer af Beton (dengang Dansk Beton) kommer på gaden med en række artikler, som det kan være interessant at følge op på i dag.

På side 18 begynder en større artikel om den kommende Øresundsforbindelse, hvor trafikmini-steren netop har taget først spadestik til de danske landanlæg, og hvor de store licitationer er fore-stående. Er der sket noget i de forløbne 16 år? Ja, bestemt – forbindelsen blev indviet i 2000, og i dag er erfaringerne fra Øresund en væsentlig del af grundlaget for arbejdet med Femernforbindelsen.

På side 10 møder læseren en artikel med budskabet, at den danske forskning på betonom-rådet er fragmenteret, indelukket og uden koor-dinering – i øvrigt fremsat at en institutleder fra DTH, i dag DTU. Også på dette område vil de fleste nok være enige i, at der er sket fremskridt.

På side 8 bringer bladet et interview med den daværende formand for Kommunernes Landsfor-ening, Hilmar Sølund, som erkender, at det står sløjt til med det danske kloaknet. Det vil nok tage 20 år, før nettet er i forsvarlig stand, siger han.

Det er i 2013 – altså om fire år!

Her går det helt galt. I 2008 udsendte FRI således rapporten ”State of the Nation”, som på kloakom-rådet konkluderer:

”Den samlede tendens er negativ, fordi indsatsen er mindre end behovet med hensyn til renovering, samtidig med at det vides, at behovet vil stige i de kommende år. Den aktuelle tilstand af kloak-systemet er dog bedre end dårlig. Klimaændringer forventes at ramme sektoren i væsentligt omfang, hvorfor fremtidssikringen med den nuværende indsats er negativ.”

Det taler vel for sig selv, at vi i et fremmeligt land som Danmark må glæde os over det lille lyspunkt, at kloaknettets tilstand er ”bedre end dårlig”. Ikke mindst når behovet for renovering har været velkendt i op mod 20 år, og der i mellemtiden er kommet ekstremregn og andre klimaudfordringer til.

jbn

Be

to

n

&klimaET

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541 422

4

Beton er det materiale, som kommer til at mærke kon-sekvenserne af de forudsagte klimaforandringer mest. For uanset, om det gælder ekstreme nedbørsmængder, højere vandstand i havene eller voldsomme vinde, er det næsten altid beton, som er i frontlinjen for at fore-bygge oversvømmelse, sammenstyrtning, undermine-ring af veje, vand i kældre eller andre skader relateret til et voldsommere klima.

På en klimaworkshop på DTU den 1. september 2009 fortalte Jan Rasmussen fra Center for Park og Na-tur i Københavns Kommune om, hvordan kommunen allerede nu forholder sig til, hvad infrastrukturen kan blive udsat for om 100 år.

Udgangspunktet er de internationale rapporter fra The Intergovernmental Panel of Climate Change, IPPC, hvis data bearbejdes til de konkrete forhold i Øresund. Herefter udarbejder forvaltningen klimaplaner, der skal indgå i såvel kommuneplan som lokalplaner, spil-devandsplanlægning og administration af kommunens egne bygninger.

Nedbør største problem i København

"Den centrale problemstilling i København har vist sig at være mere nedbør med højere intensitet," fortalte Jan Rasmussen. ”Den forudsagte højere vandstand er en mindre udfordring under normale forhold, om end konsekvenserne af stormflod bliver større."

Behov for massiv redimensionering af dansk infrastrukturStormfloder, ekstreme nedbørsmængder og stærkere storme stiller nye krav til

samfundets infrastruktur så som afløbssystemer, kystsikring og broer.

En én meter højere vandstand er problematisk mange steder.

Københavns første prioritet er derfor håndtering af regnvand, hvilket i praksis vil sige opsamlingsbassiner og separering af regnvand og spildevand, så regnvan-det kan udledes udvalgte steder uden miljøproblemer.

Kommunen er samtidig ved at udarbejde et metode-katalog for håndtering af regnvand lokalt. Fx ved hjælp af små, grønne lommeparker, grønne tage, kanaler som i Ørestad og porøse belægninger.

”Men vi mangler stadig masser af viden om fx om betydningen for luftkvalitet, grundvandsspejl og drik-kevandskvalitet. Vi er på ingen måde færdige endnu, og omkostningerne er stadig det, man kalder et godt spørgsmål”, sagde han.

Oversvømmelse i Aalborg

Men vandstanden kan også være en udfordring. Fx i Aalborg, hvor der er øget risiko for oversvømmelser, når kraftigere og hyppigere storme presser vand ind i fjorden.

I forbindelse med udvikling af havnefronten i Aal-borg har kommunen derfor besluttet, at kanten af ka-jen skal hæves til 1,90 meter over dagligt vande for ge-nerelt at give en passende beskyttelse. Til gengæld er det så ikke nødvendigt at stille særlige krav til byggeri i området.

Ved opførelse af Utzon Center i Aalborg valgte byg-herren dog alligevel en ekstra sikring ved at forhøje

Be

to

n

&klimaET

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,

C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –

anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected]

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

DyB Anz.Sulfadur_RZ.indd 1 16.04.2009 11:50:35 Uhr

6

betonfundamentet med én meter. Kombineret med, at centret er opført uden kælder, burde det sikre tørre gulve, uanset uvejrs rasen.

Regn og blæst over Femern Bælt

På klimaworkshoppen fortalte projektchef Ian Sehe-sted Hansen fra DHI om de klimaovervejelser, man gør sig for den kommende Femern-forbindelse.

”Der er ingen tvivl om, at de projekterende inge-niører får mere at regne på, når designet skal tilpasses klimaprognoserne”, sagde han.

I maj 2009 blev der således afholdt en særlig kli-maworkshop med Risø og DMI for at få det nyeste grundlag at arbejde på. Workshoppens anbefalinger blev, at ingeniørerne skal regne med vandstandsstig-ninger på op til 1 meter, en 4 grader højere temperatur, en 10 procent kraftigere 50-årsvind og en 20 procent kraftigere 10-årsregn.

jbn

Kanaler som i Ørestad vil i stigende grad præget bybilledet fremover til afledning af ekstremregn.

&Deltabjælken Peikko ProDukter

Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tl f. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email : [email protected] · www.peikko.dk

Peikko konsoljern Deltabjælken• skjult konsolløsning

• høj bæreevne

• store tolerancer

• nem installation på elementfabrik

• Mere end 100 reference- projekter i Danmark

• neminstallationaf fugearmering

• kortleveringstid

• attraktivepriser

• nemmeatudstøbe

NYHED, PETRA

UDVEKSLINGSBJÆLKE,

NU MED EUROCODE

ConCrete ConneCtions

7B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Institution som passivhus

Børnehuset Dragen er en af landets første institutioner, der opføres som passivhus. Energiforbruget holdes nede med varmeakkumulerende betonelementer og 400 mm isolering. 40 procent af vinduesfladerne vender mod syd og har store udhæng, der skærmer for overophedning fra sommersolen.

Solindfald og varmen fra børn og pædagoger opvarmer huset, der også har et solcelleanlæg, som medvirker til at minimere husets strømforbrug.

Be

to

n

&klimaET

Betonelementer var et bevidst valg fra arkitektens side ved projektering af Børnehuset Dragen som passivhus.

"Der er primært to årsager til, at vi har valgt at bygge huset af betonelementer. For det første er be-tonen varmeakkumulerende, hvilket har betydning for, at vi kan holde os inden for energirammen og dermed opnå certificering som passivhus. For det andet sikrer betonelementerne, at vi får et statisk stærkt hus”, siger arkitekt Mette Nymann Nielsen fra C.F. Møller, der har tegnet børnehuset, mens expan A/S har detailprojekte-ret betonkonstruktionen og leveret elementerne.

”Vores erfaring er endvidere, at det er meget nem-mere at undgå kuldebroer og udføre en tæt samling ved fundamentet, når vi benytter betonelementer”, fortsætter Mette Nymann Nielsen.

også indeklimamærkningen af de anvendte beton-elementer fra expan A/S har haft betydning i projektet. Børnehuset Dragen bliver nemlig ikke alene en af de allerførste institutioner, der opføres som passivhus – byggeriet vil også forsøge at leve op til det nordiske miljømærke, Svanemærket.

Børnehuset Dragen opføres i Sanderum nær odense. jbn

8

Voksende behov for specialprodukter til afløbssystemerIsær de større kommuner er i gang med at håndtere klimaudfordringerne

til deres afløbssystemer. Det skaber behov for specialfremstillede

betonprodukter.

Fleksibilitet og mulighed for at opfylde konkrete kunde-ønsker i beton bliver i stigende grad en konkurrencepa-rameter for producenter af afløbsprodukter. Det viser erfaringen fra de kommuner, der har taget klimaudfor-dringen alvorligt og er i færd til at tilpasse afløbssyste-merne til de kommende opgaver.

”Ud over større kapacitet satser kommunerne også på bedre udnyttelse og mere intelligent styring af af-løbssystemerne. Det skaber behov for en lang række specialprodukter”, siger formanden for Dansk Betons Afløbsgruppe, direktør Martin Rosendahl fra Grindsted Betonvarefabrik.

Fx efterspørger de kommuner, der går foran, i sti-gende omfang specialfremstillede overløbsbygværker, udløbsbygværker og vandbremser.

Klimaudfordring

Behovet for renovering af det danske kloaknet har væ-ret velkendt siden 80’erne – uden at blive taget rigtigt alvorligt fra politisk side. Senere er klimaudfordringerne kommet til med blandt andet ekstreme regnskyl og en hævet vandstand, som også har betydning for kystnæ-re afløbssystemer.

Derfor er der nu ikke alene brug for renovering, men også en betydelig udvidelse af kapaciteten kombineret med separering af spildevand og regnvand, så vandet fra ekstreme regnskyl kan ledes ud på fx engarealer.

"Man kan gøre mange gamle ledninger tætte med en strømpeforing, men man kan ikke udvide deres kapaci-tet. Det vil fremover skabe en betydelig efterspørgsel efter betonrør, fordi de tunge betonrør oftest er den bedste løsning, når systemet skal kunne transportere store vandmængder. Det skyldes, at betonrør ikke har problemer med opdrift, hvis der forekommer grund-vand", siger Martin Rosendahl.

I dag leverer afløbsproducenterne vådstøbte, ar-merede betonrør på op til 2,5 meter i diameter. I kraft

af naturlovene påvirkes rør med så stort volumen af betydelige opdriftskræfter, men på grund af betonens tyngde er der ingen risiko for, at opdriften skubber rø-rene op af jorden, som det kan være tilfældet med let-tere rør.

Levetiden væsentlig

Men fremtidssikringen af det danske kloaknet afhæn-ger også af andre faktorer end rørenes størrelse.

en af de vigtigste faktorer er rørenes levetid. I for-hold til andre materialer har beton en lang holdbarhed, der gør betonrør til en bæredygtig løsning. Når man undersøger afløbsledninger af beton fra 30’erne eller 40’erne, er betonen som regel næsten som ny.

”Beton er den eneste løsning, der gennem praktisk erfaring og levetidsanalyser kan eftervise en levetid på minimum 100 år. Men med det nuværende udskift-ningstempo er vi håbløst bagefter, og man skulle tro, at politikerne har helt urealistiske forventninger om en endnu længere levetid. Med andre ord er det tid til at tage realiteterne til efterretning og investere i fremti-den", fastslår Martin Rosendahl.

Efterslæb

Det stigende pres på kloaksystemerne har betydet, at flere kommuner i løbet af de seneste år har sat tryk på at renovere og afdække systemernes tilstand. Alligevel halter en tilpasning til de nye klimaforhold fortsat efter, ikke mindst i de mindre kommuner.

Den nuværende indsats rækker muligvis til at re-novere mange af de udskiftningsmodne ledninger, der blandt andet stammer helt tilbage fra 1930'erne. en egentlig fremtidssikring, som tager hensyn til fremti-dens ekstremregn, kræver dog flere midler og en bety-deligt større indsats. jbn

Be

to

n

&klimaET

9B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Producenterne mærker i stigende omfang specialfremstillede overløbsbygværker, udløbsbygværker og vandbremser.

Hyppigere ekstremregn skaber behov for en betydelig udvidelse af afløbssystemerne kapacitet. Her ø1600 mm rør og bygværk i forbindelse med motorvejen Brande Nord.

BASF ConstructionChemicals Denmark A/SHallandsvej 16230 RødekroTlf. 74 66 15 11www.basf-cc.dk

Adding Value to Concrete

Som en del af verdens største kemikoncern er BASF Construction Chemicalsden førende inden for tilsætningsstoffer.

Vores markedsopdelte struktur gør, at du i os altid har en lokal partner medglobal opbakning.

Building the Best Teamin Industry

10

Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe fra Trends and Changes er ikke i tvivl: "Fremtidens bæredygtige byggeri kan producere energi. Derfor skal byggebranchen frem-over levere løsninger frem for råmaterialer," spår hun.

Det sætter ikke mindst fokus på brug af beton. For før en bygning får overskud på energibalancen, skal varmeforbruget reduceres meget. Faktisk er det i dag sådan, at 40 procent af Danmarks samlede energifor-brug går til opvarmning af boliger.

Ifølge centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut giver byggeri med tunge materialer som fx beton en besparelse i bygningens energibehov på cirka 10 procent. Det skyldes, at jo tungere et byg-gemateriale er, desto større er evnen til varmeakkumu-lering.

"Derudover er vi på Teknologisk Institut i gang med at forfine varmeakkumuleringsevnen, blandt andet ved at øge overfladearealet med riller og lignende, så beto-nen i endnu højere grad hjælper til med opvarmningen.

energiforbruget kan mindskes meget, når betonen bru-ges rigtigt", siger Mette Glavind.

Teknologisk Institut har også startet et nyt projekt under Højteknologifonden, hvor et faseskiftende ma-teriale skal blandes i betonen for derved at gøre ma-terialet endnu bedre til at opbevare og afgive energi. Teknikken skal afprøves i praksis i Teknologisk Instituts energyFlexHouse, blandt andet i betongulve..

"Det er meget interessant, at et byggemateriale som beton kan gøres aktivt. Det er en robust løsning, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at beton vil spille en stor rolle i fremtidens bæredygtige og energiproducerende boliger," fastslår Mette Glavind.

energyFlexHouse består af to huse. et energy-FlexLab, hvor der foregår udvikling og test af en række energieffektive løsninger, og et energyFlexFamiliy, hvor nye løsninger testes af en familie. Formålet er at vise, at de tekniske muligheder er til stede for at sikre et årligt energiforbrug på nul. jbn

EnergyFlexHouse består af to huse til henholdsvis udvikling af energieffektive løsninger og beboelse af en familie, der afprøver de nye løsninger.

Beton er kernen i fremtidens energiproducerende huseFremtidens huse skal være plusenergihuse og ikke blot nulenergihuse. Men før en bygning

bliver nettoleverandør af energi, skal bygningens eget energibehov sænkes meget.

Be

to

n

&klimaET

11B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Dansk Betondag den 3. september 2009 på Lo-skolen i Helsingør slog igen og igen fast, at beton som byg-gemateriale har store klimafordele, der medfører en markant lavere energiregning og dermed lavere Co2-udslip. Dermed tyder alt på, at viden om tunge kon-struktioners energifordele er ved at sprede sig fra de mere indviede kredse til den øvrige byggebranche og resten af samfundet.

Kort forklaret ligger klimafordelen i, at beton er god til at optage, oplagre og atter afgive varme til luft – med en så passende hastighed, at varme kan gemmes fra om dagen til om natten. Det betyder gratis varme om natten og – måske endnu vigtigere – gratis køling om dagen i fx kontorbygninger med varmeoverskud. Dermed kan man på én gang opnå en lavere energiud-gift og et mere behageligt indeklima.

Professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet ar-bejder med, hvordan man bedst kan udnytte betonens termiske fordele i bygninger. På Dansk Betondag kon-kluderede han, at det kan gøre en betydelig forskel at aktivere den termiske masse i bygninger – men at der endnu mangler løsninger og teknologier for at optimere udbyttet.

”Jeg ser ikke mindst et stort potentiale for at bruge den termiske masse i forbindelse med bygningskøling i Nord- og Centraleuropa, hvor kulden kan tages fra den kølige natteluft”, forklarede Per Heiselberg, som des-uden pegede på, at betonens termiske egenskaber vil kunne optimeres på flere måder.

Betons potentiale for at nedsætte bygningers energiforbrug bliver

mere og mere åbenbart. Senest på Dansk Betondag i Helsingør.

Betondag i klimaets tegn

Det kan fx være ved at fokusere på varmeudveksling mellem luft og beton ved hjælp af stråling, ved at øge betonens overfladeareal med fx riller, ved at fjerne var-me fra konstruktionens kerne og ved at øge betonens varmekapacitet ved hjælp af faseskiftende materialer (PCM).

Køling uden energiforbrug

Arkitekt Hans Bruun-Nissen fra Hi-Con A/S satte tal på fordelene.

”optimal udnyttelse af termisk masse kan reducere energiforbruget til opvarmning med op til 10 procent og energiforbruget til køling med op til 100 procent”, sagde han og sammenlignede energimæssigt set gode bygninger med et termitbo.

”et termitbo er genialt udformet med høj termisk masse og naturlig ventilation, så temperaturen i boet kun svinger en enkelt grad, selv om dagtemperaturen udenfor måske er over fyrre grader og nattemperatu-ren bare tre grader. Derfor er en af de arkitektoniske udfordringer at skabe bygninger med store eksponere-de betonflader og effektiv, naturlig ventilation”, sagde han.

Den enkleste måde at udnytte betonens gode ter-miske egenskaber på er i form af, hvad Flemming Hoff Jakobsen fra Hundsbæk & Henriksen kaldte termopas-sive betonkonstruktioner. Det vil sige konstruktioner, hvor betonen virker alene i kraft af sin tilstedeværelse

Be

to

n

&klimaET

11B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

– i modsætning til termoaktive konstruktioner med ind-støbte slanger.

Flemming Hoff Jakobsen har beregnet energibe-hovene i en ekstralet og en middeltung bygning, når bygningerne skal overholde henholdsvis Bygningsreg-lementets nuværende energiramme, kravene til klasse 2 og klasse 1 lavenergibyggeri samt de passivhuskrav, som sandsynligvis bliver indført i 2020.

I alle fire tilfælde falder sammenligningen ud til den middeltunge (læs letbetonelementer) bygnings fordel, idet energibehovet i den ekstralette bygning er fra 7 til 10 procent højere.

”Sagt på en anden måde kræver lette konstruktio-ner på grund af den manglende varmekapacitet krafti-gere isolering end tunge konstruktioner, hvis bygningen skal have samme energibehov”, sagde Flemming Hoff Jakobsen, som også understregede det store energi-mæssige og komfortmæssige potentiale i letbetonbyg-ningen.

Gulvvarme og køleloft i ét

Med termoaktive konstruktioner kan betonens termi-ske egenskaber udnyttes i endnu højere grad. Det for-talte teknisk chef Lars A. Reimer fra Spæncom A/S med udgangspunkt i Spæncoms TermoMax, som er et hul-

dækelement med indstøbte slanger. Derfor kan dækket levere gulvvarme om vinteren og fungere som køleloft om sommeren.

De termoaktive dæk anvendes i det ny hovedsæde for Middelfart Sparekasse, som er under opførelse. CoWI, DTU og Indeklimacentret ICIee står efterfølgende for et omfattende måleprogram, som skal dokumen-tere elementernes energipræstation.

”Beregningerne viser, at det kun bliver nødvendigt at indkoble køleanlægget, når dagens sluttemperatur er over 25,5 grader, hvilket er forholdsvis sjældent. Derfor regner vi med at spare cirka 80 procent af elforbruget til køling”, fortalte Lars A. Reimer.

endelig fortalte Peter Holberg-Jørgensen fra Wess-berg A/S om en speciel løsning til Harbour House II, som får termoaktiv køling fra slanger indstøbt oven på de bærende TT-elementer.

Med Kim Utzon som arkitekt er der ingen vej uden om nedhængte plader af træbeton mellem elementer-nes lodrette ribber – hvilket nedsætter køleeffekten. Derfor er det nødvendigt at montere ventilatorer under elementerne for at fordele den kølige luft rundt langs loftfladen gennem udsparinger i TT-elementernes rib-ber. Blæserne starter automatisk ved behov for køling.

jbn

12

13B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Beton spiller en central rolle i et af Komfort Husene, som er Danmarks største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden traditionel opvarmning.

Huset er tegnet og opført af konsortiet Kuben Byg A/S. Arkitekten har i samarbejde med den rådgivende ingeniør og Unicon målrettet udnyttet betonens evne til at akkumulere og afgive varme.

Husets kerne er støbt i beton. Kernen er husets om-drejningspunkt og skaber en naturlig adskillelse mellem husets offentlige rum (opholdsrum og køkken) og de mere private rum (værelser og soveværelse).

Betonoverfladerne fremstår karakterfulde og ru-stikke i stuen og i de rum (vådrum og teknikrum), der ligger i kernen. Ved at fokusere på betonens termiske egenskaber er det samtidig lykkedes at realisere en energibesparelse på 5-6 procent samtidig med en for-bedret komfort i boligen. Unicon kalder løsningen UNI-energy®.

Komfort Husene ligger i Skibet vest for Vejle. Hu-sene er passivhuse, hvor den årlige varmeregning er på cirka tusind kroner. I løbet af de kommende tre år bliver husene ramme om et stort anlagt forskningsprojekt, som skal dokumentere energieffektivitet og indeklima i husene.

jbn

Beton sparer energi i passivhus

Lavt energiforbrug og god komfort er resultatet af målrettet brug af beton i huset beliggende på Stenagervænget 37.

Husets betonkerne udnyttes målrettet til at akkumulere og afgive varme.

Be

to

n&klimaET

14

"Vi ved det godt. Samfundets kommende krav til byg-ningers energiforbrug er meget ambitiøse og bliver en udfordring for erhvervslivet."

Det erkendte specialkonsulent Marie Louise Hansen fra erhvervs- og Byggestyrelsen på konferencen ”Byg-geri for milliarder på Sjælland”, som fandt sted på Tek-nologisk Institut den 9. september 2009.

Fremtiden vil dels byde på strammere krav til byg-ningers energiramme, som nedsættes i 2010, 2015 og 2020. Hver gang med en solid haps på 25 procent af energirammen i dag, så resultatet i 2020 (sandsynlig-vis) er, at energiforbruget skal være 75 procent lavere end Bygningsreglementets nugældende krav.

erhvervs- og Byggestyrelse forventer, at BR10 kom-mer til høring i slutningen af november i år, så det før-ste hold nye krav vil træde i kraft i andet halvår 2010.

Samtidig er der nu overvejelser i gang om at stram-me kravene til eksisterende bygningers energiforbrug, fordi de ældre bygninger i sagens natur er de største energislugere for, og fordi kun cirka én procent af dan-ske bygninger udskiftes om året. De påtænkte stram-ninger følger tre spor.

For det første skærpede krav til komponenter, der bruges ved ombygning og renovering. Kravene vil sand-synligvis også komme til at gælde ved mindre udskift-ninger. For det andet skærpede krav til eksisterende bygningers klimaskærm, og for det tredje skærpede krav til installationer.

”Det er ikke nødvendigvis let at bygge energirigtigt. Derfor arbejder vi også på, hvordan vi kan fremme lav-energi- og plusenergibyggeri – fx i form af et innovati-onsprogram med fokus på helhedsløsninger. Samtidig vil vi styrke uddannelse og videnformidling”, oplyste Marie Louise Hansen.

På kontrolsiden har styrelsen ingen planer om at indføre særlige foranstaltninger. Men det er planen at skærpe bygherreansvaret, så bygherrer kan holdes ci-vilretligt ansvarlig for byggeri, der ikke overholder ener-gikravene. Desuden er energimærkningsordningen for bygninger under revision.

jbn

erhvervs- og Byggestyrelsen overvejer, hvordan

lavenergi- og plusenergibyggeri bedst fremmes

Fremtidens energikrav er en udfordring for byggesektoren

Også eksisterende bygninger kan se frem til strammere energikrav.

Be

to

n

&klimaET

en ny opfindelse gør det muligt at erstatte traditionelle beton- og stålkonstruktioner med billigere og mere mil-jøvenlige betonkonstruktioner. Superlette konstruktio-ner, som den nye teknologi hedder, er udviklet på Dan-marks Tekniske Universitet, og vejer op mod 50 procent mindre end nuværende stål- og betonkonstruktioner. Derved kan såvel byggeomkostningerne som Co2-emissionen reduceres betragteligt i forbindelses med produktion, transport og opførelse.

Ideen bag den nye teknologi er inspireret af opbyg-ningen af det menneskelige legeme. I stedet for at be-nytte massive betonkonstruktioner opføres et skelet af stærk beton i form af elementer, der samles med forspændte wirer eller stænger. Dette skelet omsluttes derefter af et stabiliserende lag af en ekstremt let be-ton – på samme måde som kroppens knogler omsluttes og stabiliseres af kroppens væv.

Foreløbige beregninger viser ifølge en pressemed-delelse fra DTU, at der ved opførelse af et 90.000

kvadratmeter stort indkøbscenter kan spares op mod 5.000 ton Co2 ved at anvende superlette konstruktio-ner i stedet for konventionelle beton- og stålkonstruk-tioner.

Den nye teknologi, som er udviklet af docent Kristian Hertz, vil ikke alene reducere materiale- og energifor-bruget til gavn for miljøet og samfundsøkonomien. Den kan også ændre fremtidens arkitektur, fordi naturlige konstruktionsformer som buer og hvælv bliver billigere end firkantede. Desuden isolerer de nye konstruktio-ner godt på grund af den lette beton og er mere mod-standsdygtige over for brand, jordskælv og eksplosio-ner end de nuværende.

I forbindelse med udviklingen af de nye konstrukti-onsprincipper skal der etableres et nyt forsknings- og udviklingscenter ved Institut for Byggeri og Anlæg på DTU. Centret skal tage sig af den videre udvikling og internationale lancering af den nye teknologi.

Betonopfindelse med klimafordele

Såkaldt perlekæde-armering er et af de patentanmeldte principper i superlette konstruktioner. Teknikken gør det muligt at skabe avancerede 3D-konstruktioner ved hjælp af præfabrikerede kerneelementer af beton, der samles med forspændte wirer eller stænger. På den måde kan der på byggepladsen opbygges selvbærende konstruktioner, som kan bære formene for den meget lette beton, kerneelementerne indstøbes i. Illustration fra www.super-light.dtu.dk.

NoterC. C. Brun Betonelementer måtte give opDen økonomiske krise har trukket tæppet væk un-der C. C. Brun Betonelementer A/S, der i oktober 2009 indgav konkursbegæring. Virksomheden har været et selvstændigt aktieselskab siden 1978 og er især kendt for sit arbejde med filigranelementer. Søsterselskabet C. C. Brun Entreprise A/S er ikke berørt af konkursen.

Store kontrakter til PihlPihl har i sommerperioden vundet fire nye anlægs-kontrakter i Norge, Sverige og USA til en samlet værdi af knapt 500 millioner kroner. Kontrakterne består af udvidelse af Stamsund Fiskerihavn i Lo-foten, Norge, vej-, bro- og tunnelarbejder i Bergen, en ny jernbanebro ved Göteborg i Sverige og reno-vering af en historisk bro i Boston, USA.

Be

to

n

&klimaET

15B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

16

Hverken linjeføring eller den konkrete udformning af den faste forbindelse over Femern Bælt er kendt end-nu. Men alligevel står én ting så urokkeligt fast som de kommende konstruktioner: Der bliver brug for masser af beton.

Derfor har Femern A/S siden april 2009 været i gang med at udarbejde kravene til betonen for den kom-mende forbindelse, fortalte projektchefen for tunne-len, Steen Lykke på Dansk Betondag i Helsingør.

Det sker i en betongruppe med både interne og eks-terne eksperter, og med et par garvede betongutter som omdrejningspunkt - Ulf Jönsson fra Femern A/S og Christian Munch-Petersen fra emcon. Begge har erfa-ringer fra Malmøs Citytunnel og Øresundsforbindelsen. Christian Munch-Petersen også fra Storebælt.

Overordnede rammer

De kommende betonkrav skal anvendes uanset om val-get falder på en bro eller en sænketunnel. Formålet er at skabe de overordnede rammer for at sikre betonens kvalitet og konstruktionernes levetid. Herefter er det entreprenørens opgave at finde de konkrete løsninger, idet projektet bliver udbudt som design & build.

I første omgang er en række betoneksperter ved at udarbejde state-of-the-art rapporter, som skal danne grundlag for de endelige krav. Rapporterne skal være færdige inden jul, så funktions- og minimumskravene til betonerne kan foreligge til maj 2010.

”Vi kommer i høj grad til at bygge videre på erfarin-gerne fra Øresundsforbindelsen, hvor der ikke er næv-neværdige problemer med betonkvaliteten. Men selv-

Fokus på fejlfri udførelse skal sikre Femern Bælt-forbindelsens levetid

Femern A/S er i fuld gang med at udarbejde kravene til beton for den kommende faste

forbindelse. De 120 års levetid skal i høj grad opnås gennem færre udførelsesfejl og

minimering af defekter.

Fortsættes side 18

17B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Fokus på fejlfri udførelse skal sikre Femern Bælt-forbindelsens levetid

Skråstagsbro eller sænketunnel – beslutningen er ikke taget endnu, og det er i sidste ende entreprenøren, der skal designe konstruktionerne. Illustrationen er således kun et bud på, hvordan broen eventuelt kan komme til at tage sig ud. Det samme gælder de øvrige illustrationer til denne artikel, idet linjeføringen dog ligger fast. Alle illustrationer: Femern Bælt A/S.

Fakta om Femern Bælt-forbindelsenDen faste forbindelse fra Rødbyhavn til Puttgar-den bliver cirka 19 kilometer lang med motorvej og en tosporet jernbane.

Forbindelsen tages efter planen i brug i 2018. Den udføres enten som en (skråstags)bro (den foretrukne løsning) eller en sænketunnel (det fore-trukne alternativ). Danmark gennemfører projek-tet og ejer efterfølgende broen.

Den endelige linjeføring og udformning af for-bindelsen afsluttes i 2012. Anlægsarbejdet begyn-der i 2013.

opførelse af en bro og de danske landanlæg skønnes at koste 41-42 mia. kroner i 2008-priser. en sænketunnel vil formentlig være væsentligt dy-rere. Femern-forbindelsen finansieres efter samme model som Storebæltsforbindelsen med statsga-ranterede lån, der betales tilbage af trafikanterne.

Den foretrukne bro vil være det største bropro-jekt nogen sinde i europa og formentlig den stør-ste bro af sin art i verden. Gennemsejlingshøjden

bliver 65 meter som på Storebælt. Pylonerne for-ventes at få en højde på 281 meter, hvilket er 27 meter højere end Storebæltsbroen.

Broen forventes udformet som Øresundsbron med jernbane og motorvej i to etager. De enkelte brofag til Femernbroen vil veje 14.000 ton, hvilket er det dobbelte af Øresundsbrons fag. I parentes bemærket findes der i dag ikke en flydekran i hele verden, der alene kan klare opgaven.

Den alternative løsning – en sænketunnel – vil, hvis den bliver konstrueret, repræsentere verdens største tunnel af sin art. Tværsnittet vil indeholde to rør til hver sin tosporede motorvej, to rør til hvert sit jernbanespor samt en eller flere indre rør til brug for installationer samt flugtveje. Det for-ventes at elementerne bliver større end elemen-terne der blev brugt til Øresundstunnelen med en bredde på op imod 40 meter, en dybde på mere end 9 meter samt en længde på ca. 180 meter.

Det vil kræve cirka 1,5 mio. ton beton at opføre broen og cirka 4 mio. ton at opføre en sænketun-nel.

18

KROGHS A/S, Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - [email protected] - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner:

PlastiskbetonPumpebetonFlydebeton (SCC)UnderstøbningsbetonSammenstøbningsbetonKatodisk beskyttelsesbetonSprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)Strandsten (Klasse M)Bakkesten (Klasse P og M)Vasket betonsand (Klasse A og E)Tørharpet betonsand (Klasse P)

Lodrette fuger udstøbt uden for-skalling v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.Lodrette sammenstøbninger i form.

Sammenlimning af letbeton-elementer.Spartling af betonelementer.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

forsat fra side 16

følgelig er der noget, som kan gøres bedre. Det gælder ikke mindst på udførelsessiden, hvor vi vil stramme en del op”, siger Ulf Jönsson.

Sagt på en anden måde skal Femern Bælt-forbin-delsens levetid på 120 år i højere grad sikres ved at undgå fejl i udførelsen og minimere defekter end ved at anvende endnu bedre materialer og yderligere avan-cerede tilsætningsstoffer. Samtidig vil kravene forlange en meget præcis produktionsstyring ved fremstilling af betonen.

”Det handler meget om organisation, kvalitetssty-ring og holdninger hos entreprenøren, hvilket er lidt af en udfordring at arbejde med for os, fordi beton-konstruktionerne i princippet kan blive fremstillet hvor som helst i verden og sejlet til Danmark”, fortsætter Ulf Jönsson.

Ingen eksperimenter

Grundlaget for kravene til beton bliver den europæiske betonnorm eN 206-1, udførelsesstandarden eN 13670-1 og et særligt nationalt dokument for projektet med de stramninger, der er nødvendige, når betonen skal holde 120 år i stedet for de 50 år, der er grundlaget for euronormen.

Samtidig skal beskrivelsen tage højde for nyskabel-ser som fx SCC, der har vundet indpas siden arbejdet med Øresundsbetonkravene blev afsluttet for cirka 15 år siden.

”Men det er vigtigt at slå fast, at et projekt som Fe-mern aldrig må blive et eksperiment. Når man taler 120 års holdbarhed og en investering på omkring 40 mia. kroner er en vis konservatisme på sin plads, så vi vil kun ændre på det velkendte, når vi er helt sikre på, at det virkelig kan gøres bedre”, siger Chr. Munch-Petersen, som fx peger på, at den for tiden meget omtalte sul-fatbestandige lavalkalicement nok vil blive foretrukket som en god og gennemprøvet cement til anlægsprojek-ter i et hårdt miljø.”Måske nogen vil betragte os som gamle og sure, men faktisk er Femern en af de største drivkræfter for ud-vikling på betonområdet i Danmark”, fortsætter han

Femern A/S deltager således aktivt i flere forsk-ningsprojekter og har netop indgået aftale med Tekno-logisk Institut om at etablere en eksponeringsplads for beton i Rødbyhavn, hvor det bliver muligt at følge og analysere de potentielle og direkte anvendte betoner over en længere årrække i et realistisk miljø.

Desuden skal eksponeringspladsen skaffe tidlige data om de påtænkte betontyper og i det hele taget være en platform for betonforskning.

jbn

19B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

NoterCitytunnelen planmæssigt fremadI Malmø er Citytunnelens største entreprise, to parallelle, seks kilometer lange tunneler og det store ”bergrum” til stationen Triangeln, for-melt afsluttet. Nu fortsætter arbejdet med at udruste stationerne og installere skinner samt anden jernbaneteknik. Entreprisen var den største og mest komplicerede i hele Citytun-nel-projektet med en samlet pris på 2,3 mia. svenske kroner. Opgaven blev løst af Malmø Citytunnel Group, som består af Per Aarsleff A/S, E Pihl & Søn A/S og tyske Bilfinger Berger AG. Citytunnelen indvies i december 2010.

Digitalt bygningsarkiv kan spare formueHvis alle oplysninger om dansk byggeri fra vugge til grav bliver tilgængelige i et sammen-hængende digitalt bygningsarkiv, vil samfundet kunne spare udgifter svarende til næsten en halv Femernforbindelse – om året! Det viser en rapport, som er udarbejdet af COWI for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten kon-kluderer, at en fuld digitalisering af alt nybyg-geri samt kendte oplysninger om eksisterende bygninger vil kunne betyde en gevinst for samfundet på 17 milliarder kroner om året. Det offentlige alene vil kunne spare 1,3 milliarder kroner. Rapporten vurderer, at det vil tage 20-30 år at opbygge det digitale bygningsarkiv.

Beton med makrofibre af plastUnicon tilbyder nu beton tilsat makro plast-fibre. Makro plast-fibrene er velegnede til svindarmering i gulve og belægninger, specielt i landbrugsbyggeri. Makro plast-fibre er cirka 50 mm lange plastfibre med en diameter på cirka 1 mm. Der tilsættes typisk 4–6 kg makro plast-fibre pr. kubikmeter beton. Ved tilsætning af makro plast-fibre øges sejheden og bøj-ningstrækstyrken. Makro plast-fibre kan ikke erstatte traditionel konstruktiv armering.

Ny anvisning om fugt i bygningerBR08 stiller skærpede krav om, at bygninger op-føres fugtsikre. Derfor er den nye SBi-anvisning 224, ”Fugt i bygninger” nu kommet på gaden. Anvisningen afløser SBI-anvisning 178, ”Bygnin-gers fugtisolering”.’

"Fugt er den væsentligste årsag til skader i byggeriet, idet det anslås, at fugtskader udgør cirka to tredjedele af alle bygningsskader. Fugt-skader koster hvert år samfundet langt over en milliard kroner", siger seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spule-system, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarupsblander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Detteskyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundenetil, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 årsgaranti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20DK-8600 SilkeborgFax: +45 86 84 53 77Tlf.: +45 86 84 62 55E-mail: [email protected]: www.haarup.dk

20

Facadens puslespil af sandwichelementer

64 trekantede vinduer i 64 trekantede karnapper præger facaden på det splinterny Hedorf

Kollegium på Frederiksberg. Kollegiet er tegnet af KHR Arkitekter. Afhængigt af lys og syns-

vinkel skifter facaden udtryk fra åben til lukket, fra flad til kuperet. Bølgemønstre opstår, og

den hårde beton bliver pludselig organisk og næsten blød at se på.

Facaderne er opbygget af sandwichelementer, hvis samlede vægtykkelse tydeligt ses gen-

nem vinduerne. elementerne fletter sig ind i hinanden som puslespilbrikker, der er med til at

skabe en dynamisk facade. Indvendigt giver karnapperne lys på en spændende måde - uden

indkig til de 52 etværelses lejligheder for studerende med eget bad, toilet og trinettekøkken.

jbn

Kollegiefakta

Bygherre: Hedorfs Holding A/SArkitekt: KHR Arkitekter Ingeniør: Leif Hansen engineeringentreprenør: Brdr. AndersenFacadeelementer: Betonfertigteilwerk Rostock GmbH

Fremragende arkitektur

Foto: Laura Stamer Foto: Laura Stamer

21B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Facadens puslespil af sandwichelementer

Foto: Laura Stamer

Opgaven fuldført.Det er ikke ord, man hører hver dag i forbindelse med standardisering og normarbejde. Men om end han ikke selv udtrykker sig helt så firkantet, passer de godt på situationen for Bjarne Chr. Jensen, der nu forlader normudvalget for beton, S- 1992, som han første gang indtrådte i i 1986, dengang normarbejdet lå i Dansk In-geniørforening.

endnu tidligere – faktisk siden 1976 - har Bjarne Chr. Jensen været med i forskellige arbejdsgrupper under betonnormen, og han var bl.a. medforfatter til beton-normen fra 1984.

”egentlig havde jeg tænkt mig at stoppe for nogle år siden, men jeg blev opfordret til at fortsætte indtil eurocodes var introduceret i Danmark. Jeg mener nu at have fulgt eurocode 2 til dørs, så jeg kan forlade udvalget uden ”at rende af gårde”, siger Bjarne Chr. Jen-

sen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet.

Rådgivere på omgangshøjde

eurocodes afløste de tidligere danske konstruktionsnor-mer som beregningsregler for bærende konstruktioner fra nytår 2009. Siden har Bjarne Chr. Jensen undervist på over 50 efteruddannelseskurser om eurocode 2.

”I begyndelsen var interessen meget stor, men nu er den ved at være udtømt. Vi måtte aflyse et kursus i september. Det tolker jeg sådan, at de danske rådgi-vende ingeniører nu er på højde med situationen og har taget eurocodes til sig. Det kan man også udlede af, at mange virksomheder er langt fremme med at imple-mentere eurocodes i deres beregningssoftware”, siger Bjarne Chr. Jensen.

Bjarne Chr. Jensen forlader nu normudvalget for beton efter veludført dåd.

Men helt slippe normarbejdet kan han nu ikke, så nye udfordringer venter.

Med normer i blodet

22

23B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Bjarne Chr. Jensen – aktiv i dansk normarbejde siden 1976 og netop færdig med en omfattende rækker kurser i Eurocodes.

Måske er Eurocodes ikke det allermest underholdende emne, men derfor kan der godt blive plads til et smil på kurserne..

Med normer i blodet

Parallelt har Bjarne Chr. Jensen – ud over arbejdet med eurocode 2 og det tilhørende nationale anneks - fun-det tid til at forfatte og udgive bøger om henholdsvis beton- og stålkonstruktioner efter eurocodes. Desuden har han været hovedmanden bag den største opdate-ring af Teknisk Ståbi siden 1986, så den praktiske inge-niørhåndbog nu også baserer sig på eurocodes.

Danmark foran Europa

I det hele taget er Danmark langt fremme med euroco-des. Alle europæiske lande skal senest 1. april 2010 gå over til det fælleseuropæiske normgrundlag, men ingen er på højde med Danmark, og forskellen mellem lan-dene er stor.

”Jeg kan ikke vurdere, om det har givet os en fordel at være tidligt ude. Men jeg kan se i dag, at vi allerede har løst noget af de praktiske problemer, som andre lande nu beklager sig over. Det gælder fx på armerings-området, hvor der nærmest er kaos på europæisk plan. Det har vi klaret herhjemme med et par tilføjelser i det nationale anneks samt DS-INF 165”, fastslår Bjarne Chr. Jensen, der tager det forholdsvis roligt, at det europæi-ske system så langt fra er perfekt endnu.

Forventningen til de kommende år er derfor løben-de rettelser og tilføjelser på baggrund af de praktiske erfaringer. Samtidig forhandler den europæiske stan-dardiseringsorganisation CeN med eU-kommissionen om økonomi til at vedligeholde, revidere og udvide sy-stemet af eurocodes.

Revision realistisk i 2016

Formanden for CeN TC 250 satser på, at de første revi-sioner kan udsendes i 2013. Men det finder Bjarne Chr. Jensen hverken realistisk eller hensigtsmæssigt. 2016 er et mere realistisk bud.

”For det første kan det næppe lade sig gøre, når pengene tidligst bevilges i løbet af 2010. For det andet skal virksomhederne have mere tid til at vænne sig til eurocodes, så vi får et stærkere grundlag for de revi-sioner, som jeg er enig i er nødvendige”, siger han og indrømmer, at han finder normarbejdet så interessant, at det ikke er lige til at slippe.

Bjarne Chr. Jensen fortsætter således med normar-bejde på et koordinerende niveau som formand for ud-valget S-1900 eurocode Forum, hvor han også deltager i møderne i CeN TC 250. Desuden repræsenterer Bjarne Chr. Jensen erhvervs- og Byggestyrelsen i en koordine-ringsgruppe i eU-kommissionen.

jbn

24

Dansk initiativ og dansk betonviden er grundlaget for et nyt, europæisk forskningsprojekt med et samlet budget på ikke mindre end 65 mio. kroner over fire år. Projektet hedder TailorCrete, og det bygger i vidt omfang videre på det rent danske projekt Unikabeton, som afsluttes med udgangen af 2009.

Formålet med TailorCrete er at komme endnu tæt-tere på en industrialiseret og automatiseret produkti-on af skræddersyet og spændende betonbyggeri til en fornuftig pris. eller sagt på en anden måde: Arkitekto-nisk visionært betonbyggeri, som ikke koster mere end de standardiserede løsninger.

Unikabeton påviste mulighederne for at fremstille forskalling via robotteknologi. Nu skal TailorCrete op-skalere indsatsen og favne endnu bredere ved at fo-

kusere på hele betonkonstruktionen, hvilket blandet andet også indbefatter armering.

Stærke partnere

Betoncentret på Teknologisk Institut har i to år arbej-det på at få TailorCrete op at stå.

”Vi har fået en række stærke projektpartnere med, så der er potentiale til gode resultater”, siger konsu-lent Thomas Juul Andersen fra Betoncentret, som ved opstarten af Unikabeton etablerede Det Højteknologi-ske Betonværksted.

Kredsen af projektpartnere omfatter blandt andre den store, spanske entreprenør Dragados, det tyrki-ske arkitektfirma Superpool, der har fokus på digital

Unikke betonkonstruktioner får et stort skub fremadTailorCrete er et 65 mio. kroner stort, europæisk forsknings- og

udviklingsprojekt, der bygger videre på det danske projekt Unikabeton.

25B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Fakta om TailorcreteTailorcrete er et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som medfinansieres af eU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner.

Projektets hovedformål er at udvikle og demonstrere industrialiseret produktion af unikke, skrædder-syede betonkonstruktioner på en ny og omkostningseffektiv måde. Tailorcrete arbejder både med in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som ikke-bærende konstruktioner. Indsatsen finder sted i otte delprojekter:

• Fremtidensdigitalebetonarkitektur

• Armeringtilunikabeton

• Optimereogautomatiseretproduktion

• Livscyklusvurdering,standarderognormer

• Udviklingafnyetyperformeogforskalling

• Udviklingafetdesignværktøjbaseretpåproduktionsteknikkerudvikletiprojektet

• SimuleringaffyldningafkomplekseformemedSCC

• Udførelseafprototyperifuldskala.

Teknologisk Institut er overordnet koordinator og projektleder. De øvrige deltager er: Bekaert, Chalmars, Czezh Technical University, DesignToProduction, Dragados, el Caleyo Technologías, eTH Zürich, Gibotech A/S, Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og Syddansk Universitet.

NoterCO2-neutral BetonBladet Beton bliver fremover trykt som klima-kompenseret tryksag på miljømærket og CO2-neutralt papir. Klimakompenseringen er base-ret på en opgørelse af CO2-udledningen ved produktion og transport af papiret. Kompense-ringen sker ved træplantning i nationalparken Gorongosa i Mozambique.

Nyt temablad om vakuumløft af fliserBelægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet et nyt temablad med titlen ”Vakuumløfteudstyr - vejledning i valg og brug af vakuumløftere”. Temabladet giver vejledning i hvilke typer va-kuumløftere, der er egnet til løft af betonfliser. Desuden gives der vejledning i, hvorledes typi-ske problemer med løft af fliser løses. Se mere på www.danskbeton.dk under Belægningsgrup-pen.

arkitektur, og den schweiziske teknologivirksomhed DesignToProduction, der har ekspertise i at sammen-koble digitale medier med selve byggeprocessen.

en række af de danske deltagere i Unikabeton fort-sætter desuden indsatsen i TailorCrete. Udover Tek-nologisk Institut er det Paschal Danmark A/S, Unicon, A/S, Gibotech A/S og Syddansk Universitet.

Den digitale arkitektur

eU-projektet fokuserer meget på konkrete resultater.”Vi begynder med at afdække fremtidens digitale

arkitektur. Dermed kan vi arbejde med løsninger, der kan levere netop det, som arkitekterne gerne vil de-signe. Samtidig vil vi udvikle et designværktøj, der er skræddersyet til de produktionsløsninger, vi når frem til”, siger Thomas Juul Andersen, som ikke mindst ser frem til mulighederne for at automatisere brugen af ar-mering i beton.

Det kan fx være i form af fiberarmeret SCC, eventu-elt suppleret med en mindre, traditionel armering.

”Både fiberarmering og tekstilarmering har spæn-dende perspektiver”, siger Thomas Juul Andersen, som samtidig understreger, at dokumentation af sådanne løsninger i sammenhæng med standardisering og byg-genormer har stor betydning for, at resultaterne kan anvendes i praksis på markedet.

jbn

26

Masser af betonprodukter blev set af potentielle kun-der på messen Have & Landskab 09, som fandt sted i Slagelse de sidste dage i august 2009. Belægningssten, fliser, betoninventar og sågar L-elementer til støttemu-re var med på messen, som med 10.488 besøgende og 242 udstillere satte ny rekord.

På messen slog Belægningsgruppen under Dansk Beton desuden et slag for branchen og bæredygtige beton-produkter med en meget besøgt quiz. jbn

Stor interesse for betonprodukter på havemesse

27B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Julen nærmer sig, og hvad giver så bedre julestemning end de gode, gamle julesange.

Beton bringer her et par stykker til fri afbenyttelse juleaften. Sangene er sakset absolut uden tilladelse fra en samling, udgivet af Cemsuisse, som selv kalder

den ”A collection of unattractive jingles written for inappropriate occasions but always sung with vigour”.Sangene er enten skrevet eller videreformidlet af Jim Stevenson, tidligere chef for British Cement Association.

White ConcreteMel.: White Christmas

I’m dreaming of a white concreteJust like the ones we always showWhere the owners glistenWhenever they listenTo people comparing it with snow

I’m dreaming of a white concreteThat makes our hearts all fill with prideLet us all be merry and brightAnd make all our concrete buildings white

Jim Stevenson tilskriver sangen ”the Danes” (men tilføjer, at han selv har forbedret den) og oplyser, at den første gang blev sunget til en julefrokost i 1992 i British Cement Association ”to the accompaniment of Bing Crosby spinning in his grave”.

Silent nightMel.: Stille nat, hellige nat

Silent night, quiet nightConcrete road, Always right

Quiet and safeFrom morning till nightLasting foreverNo spray in the light

Whispering onward in peaceWhispering onward in peace

Julesange med tyngde

Bygherrer spørger i dag til bæredygtighed. Derfor vil BIH’s projekt om energieffektive boliger få stor

indflydelse på byggeriet fremover.

Efter afslutningen af projektet ” Energi-

effektive boliger med letbetonelemen-

ter” står det klart, at BIH var på rette

spor, da det i 2007 blev besluttet at vise,

hvordan letbetonelementer gør det

enklere at overholde energikravene til

såvel lavenergibyggeri som endnu mere

energibesparende passivhuse.

”Vi mærker tydeligt, at arkitekter og

bygherrer i højere grad har fået øjnene

op for den gratis energigevinst, der på

grund af varmeakkumulering ligger i at

bruge letbetonelementer”, siger afde-

lingsleder Flemming Hoff Jakobsen fra

den rådgivende ingeniørvirksomhed

Hundsbæk & Henriksen, som stod for

projektets beregninger.

”Samtidig vil jeg varmt anbefale et af

projektets konkrete resultater, nemlig

BIH’s Hæfte 10 om energieffektive boli-

ger med helvægge og dæk af letbeton.

Hæftet giver den eneste samlede frem-

stilling af den opgave, man som rådgi-

vende ingeniør eller arkitekt står over

for i forbindelse med lavenergibyggeri”,

fortsætter Flemming Hoff Jakobsen.

Ud over ingeniørfirmaet Hundsbæk &

Henriksen deltog Statens Byggeforsk-

ningsinstitut og arkitektfirmaet C. F.

Møller i projektet, som blev støttet øko-

nomisk af Aalborg Portland. Det er såle-

des C. F. Møller, der har tegnet både det

trekantede parcelhus og etagehuset,

som er Danmarks første bud på et pas-

sivhus i flere etager.

Hos C. F. Møller bekræfter arkitekt maa

Mette Nymann, at kommende bygherrer

i dag lægger betydelig vægt på byggeri-

ets bæredygtighed.

”Vi bruger i høj grad projektets viden i

vores rådgivning af kunderne, fordi det

ofte er en fordel at tænke længere frem

og bygge til i overmorgen i stedet for til

i morgen. Læringen fra projektet har vi

allerede brugt i flere projekter, så det er

helt sikkert med til at fremme bæredyg-

tigt byggeri”, siger Mette Nymann.

Formålet med projektet var at vise,

hvordan et parcelhus og et etagehus

med ændringer af blandt andet kon-

struktionsdetaljer kan tilpasses fire

forskellige energiklasser. Projektet do-

kumenterede samtidig, at det er sund

Viden om energieffektiv letbeton viser sig slagkraftig

– et initiativ støbt af Dansk Beton

C. F. Møller har tegnet det trekantede parcelhus Nordpilen.

Letbetonelementgruppen – BIH

Letbetonelementgruppen – BIH

Elementproducenter

EXPAN A/S76 37 70 008600 Silkeborg, 6920 Videbæk,5471 Søndersø, 6650 Brørup, 4140 Borup

Give Elementfabrik A/S76 70 15 407323 Give

Leth Beton A/S97 94 55 117755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S97 56 42 227860 Spøttrup

Fårup Betonindustri A/S86 45 20 888990 Fårup

Gandrup Element96 54 38 00, 9362 Gandrup76 93 90 00, 6580 Vamdrup

Præfa-Byg 98 95 13 009750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S72 17 10 006360 Tinglev

SEKRETARIAT

Dansk BetonLetbetonelementgruppen – BIHPostboks 21251015 København KTelefon 72 16 00 00Telefax 72 16 00 38E-mail: [email protected]

fornuft at bruge letbetonelementer i

lavenergiboliger, fordi betonens evne til

varmeakkumulering er et stort plus for

varmeregningen.

De to huse blev konstrueret til at op-

fylde henholdsvis nutidens krav i Byg-

ningsreglementet, BR08, samt kravene i

lavenergiklasse 2, 1 og ”0”. Sidstnævnte

hvor energiforbruget til opvarmning og

nedkøling er reduceret med 75 procent

i forhold til de nuværende energikrav

og dermed er på niveau med den tyske

passivhusklasse. Det svarer nogenlunde

til den energiklasse, som fagfolk regner

med vil blive et krav i bygningsregle-

mentet fra 2020, selv om der intet of-

ficielt foreligger endnu.

BIH har tidligere dokumenteret betyd-

ningen af tunge byggematerialers evne

til at optage varme om dagen og af-

give den om natten. Det skete ved en

uvildig beregning af CO2-belastningen

fra en bygning i hele dens levetid med

henholdsvis lette vægkonstruktioner af

gipsplader på et træskelet og middeltun-

ge vægkonstruktioner af letbeton.

Konklusionen var, at letbetonhuset målt

over hele levetiden gav et væsentligt

mindre CO2-udslip, som primært skyldes

det lavere energiforbrug til opvarmning.

Sagt på en anden måde, skal et byggeri

af lette materialer derfor isoleres væ-

sentligt kraftigere end et letbetonbyg-

geri for at opnå samme bæredygtighed.

Etagehuset er Danmarks første bud på et passivhus i flere etager.Nordpilen er trekantet – med masser af glas mod syd.

Få mere information hos BIHInteresserede kan hente såvel Hæfte 10 om energieffektive boliger som

anden nyttig litteratur om byggeri med helvægge og dæk af letbeton på

www.bih.dk. På hjemmesiden findes også en interaktiv visualisering af pro-

jektets parcelhus. Her kan man gå en tur i huset og søge information om

husets konstruktioner og installationer.

Parcelhuset

Energiberegninger

BR 08 Lavenergi 2 Lavenergi 1 Lavenergi 0

Energiramme 70 kWh/m² + 2200/A = 81,3 kWh/m²år

50 kWh/m² + 1600/A = 58,2 kWh/m²år

35 kWh/m² + 1100/A =40,6 kWh/m²år

0,25 x (70 kWh/m² + 2200/A) = 20,3 kWh/m²år

Energiberegninger Samlet energibehov: 78,0 kWh/m²år

Energiforbrug til rumop-varmning: 60,0 kWh/m²år

Energiforbrug til overtempe-ratur: 0,0 kWh/m²år

Dimensionerende transmis-sionstab excl vinduer og døre: 5,0 W/m²

Samlet energibehov: 57,3 kWh/m²år












Konstruktioner

BR 08 Lavenergi 2 Lavenergi 1 Lavenergi 0

Fundament for ydervæg 2 skifter Leca blokke i højden

Beton til frostfri dybdeψ = 0,21 W/mK

2 skifter Leca blokke i højden:120 mm Leca blokke yderst200 mm Isolering150 mm Leca blokke inderst






Fundament for bærende skillevæg

2 skifter 150 mm Leca blokke, λ = 0,28Renselag i beton

U-værdi er indregnet i ter-rændækkets U-værdiψ = 0,0 W/mK







Fundament for ikke bærende skillevæg

Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament

Fortsætter næste side ...

15

30


Højisolerende facadeelementer med minimeret vægtykkelse

Livscyklusanalyserforbetonbyggerikanfremoverfaldeendnu

merepositivtud.Medetnyudviklet,højisolerendefacadeele-

mentgørGuldborgsundElementfabrikdetnuenklereatopnå

etmegetlavtvarmetab–samtidigmed,atCO2-bidragetfra

produktion og transport af elementerne er markant lavere

endvedtraditionellesandwichelementer.

Princippet i de nye elementer er udviklet i Klaus Nielsen

Rådgivende IngeniørfirmaA/S, somharpatentanmeldt frem-

stillingsmetoden.Derefterhardetovirksomhederisamarbejde

videreudvikletideentilatfærdigtprodukt,somnukommerpå

markedet.

”DenyelementerharenmegetlavU-værdi,meneruden

destorevægtykkelser,derellersernødvendigeforatredu-

cere varmetabet tilstrækkeligt”, fortæller direktør Gunnar

HansenfraGuldborgsundElementfabrik,derliggeriTingsted

lidtnordforNykøbingF.

Tagforeksempeletlavenergihusiklasse1.Hertilanbefaler

GunnarHansenethøjisolerendefacadeelementmedenU-vær-

dipå0,12,hvilketerlavt–ogalligevelblivervægtykkelsenkun

beskedne37cm.Detkannemtgiveet4-6kvadratmeterstørre

nettoarealihusetiforholdtilsædvanligefacadeelementer.

Tilpassivhusekan facadeelementerne leveresmedenU-

værdipå0,09ogentykkelsepå47cm.

Forklaringener,atelementetsbetondeludgøresafenblot

sekscmtykpladeogenintegreretsøjle-bjælkekonstruktion.

Udenpåbetonpladensidderførstenpolystyrenisolering,der-

næst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er

glasfibernet-armeretpuds,dergørfacadentætogudensyn-

ligefugestreger.Omønsketkanandrebeklædningeranven-

des.

Elementernesamlespåsædvanligvismedenarmeretfuge

ogunderstopning.Ensærligdetaljeeretspecialudvikletfal-

seelement,somreducererlinjetabetomkringvinduerogdøre

tiletrentnul.

”Dehøjisolerendeelementervejerkuncirkaéntredjedelaf

sædvanlige sandwichelementer. Det gør montage og trans-

portvæsentlignemmere.Samtidigercementforbrugettilsva-

rende lavere,hvilkettællerpositivt iCO2-regnskabet”,siger

GunnarHansen,somogsåpegerpå,atbetonpladenpåele-

mentetsindersideertyknoktilatopnåfordelenevedvarme-

akkumuleringibetonen.

GuldborgsundElementfabrikogKlausNielsenRådgivendeIn-

geniørfirmaA/Sharogsåudvikletenny,højisolerendefunda-

mentsløsning,hvorpolystyrenisoleringdannerforskallingfor

søjlerogbjælker,derstøbesin-situ.Ogsåfundamentsløsnin-

generpatentanmeldt.

Medsine28medarbejdereerGuldborgsundElementfabrik

Betonelement-Foreningens mindste medlemsvirksomhed.

Virksomheden fremstillerprimært facader,væggeogaltan-

plader,menharogsåstorerfaringispecielleelementudform-

ninger,bådetilnybyggeriogtilrenoveringsopgaver.

Nyudviklede betonelementer baseret på en indbygget søjle-bjælkekonstruktion gør det nemmere at realisere lavenergibyggeri og passivhuse.

De ny elementer lever op til tre vigtige krav til lavenergibyggeri: Høj isoleringsevne, stor tæthed og god varmeakkumulering. Ele-mentet består af en indre betonplade med en integreret søjle-bjælke-konstruktion, polystyrenisolering, mineraluld og yderst glasfibernet-armeret puds.

Eksempel på overflade: glasfibernet armeret puds

Beton: bagvæg, med integrerede søjler og bjælker

Polystyren-isoleringλ– værdi 0,031

Mineraluldsisoleringλ – værdi 0,037

Specialudviklet falselement til vinduer og døre, λ– værdi 0,038

31B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Betonelement-Foreningen

Den ny fundamentsløsning, hvor søjler og bjælker støbes sam-men med terrændækket.

Direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Elementfabrik, som nu er klar til at levere de højisolerede facadeelementer.

Ny lærebog om elementstatikSometsupplementtilBetonelement-Foreningensmeget

populære beregningsmoduler for betonstatik efter EC2,

har ALECTIA A/S nuudarbejdet lærebogsmateriale vedrø-

rendealledeaspektervedrørendebetonelementbyggeri-

ersstatik,hvordetnyenormgrundlagmedførerbetydende

ændringeriforholdtiltidligereanvendteberegningsmo-

delleriDanmark.

Det nye lærebogsmateriale redegør minutiøst for de

materialemæssigeogteoretiskemodeller,deranvendesi

Betonelement-Foreningens beregningsmoduler til statik

påPC.Deteoretiskeafsnitersuppleretmedgennemar-

bejdede eksempler, hvor læseren skridt for skridt føres

igennemberegningsforløbet,dersamtidigkanfølgespa-

rallelt i de elektroniske beregningsmoduler ved heri at

indlæggesammedatasomanvendtiberegningseksem-

plerne.

Lærebogen hedder ”Betonelementbyggeriers statik”.

DenerudarbejdetforBetonelement-ForeningenafJesper

Frøbert Jensen, Anna Hvidbjerg-Hansen og Lars Zenke

Hansen,allefraALECTIAA/S.Deenkeltekapitlerilærebo-

genkandownloadesiPDF-formatfraBetonelement-For-

eningenshjemmeside,www.bef.dk.

Med en revideret anbefaling sætter Betonelement-

Foreningennupunktumforen løbendedebatomtil-

spænding af bolte i istøbte inserts i forbindelse med

midlertidigmontageafstivningaflodretståendebeton-

elementer.

”Detervoresoverbevisning,atvimeddenneanbe-

faling medvirker til, at betonelementerne monteres

sikkerhedsmæssigtkorrektsamtidigmed,atmontage-

entreprenørenkanarbejderationelt”,sigerBetonele-

ment-Foreningensdirektør,PoulErikHjorth.

Den reviderede anbefaling øger tilspændingen for

16mmboltefra30-40Nmtil40-50Nm.Samtidigind-

fører den et vejledende maksimalmoment, som kan

påføresbolte,dergårtrægtigevindet.

Den ny anbefaling kan hentes fra Betonelement-

Foreningenshjemmeside,www.bef.dk.

Revideret anbefaling øger tilspænding af bolte

32


Mon ikkedefleste,derhar sneglet sigaf sted i trafikkenpå

grundaf vejarbejde,har funderet over den samfundsøkono-

miskebetydningafatforsinketusindvisafmenneskerpåvej

tilarbejde?

Trafikantomkostningerne er utvivlsomt meget store, ikke

mindstnårderertaleomfxmotorvejs-ellerjernbanebroer,

somdetpåtraditionelviskantagemånederellerhalveårat

opføre.

Mensådanbehøverdetikkevære,fastslårBetonelement-

Foreningen. Både broer, tunneler og andre anlægsprojekter

kanmedstorfordelprojekteresmedbetonelementeristedet

foratblivestøbtpåstedet.DerforvilBetonelement-Forenin-

gennugøreenindsatsforatudbredekendskabettilforde-

lenevedbrugafbetonelementertilanlægsarbejder.

”Ikke mindst opnår man en kolossal tidsgevinst. Det er

muligtatmontereenmotorvejsbroafbetonelementerpåen

weekendogdervedreduceregenerneforbilisterneogtrafi-

kantomkostningernetilnæsteningenting.Derforerelement-

broerogsåmegetanvendtienrækkeandrelande”,sigerPeter

Assam, der er næstformand i Betonelement-Foreningen og

adm.direktørforSpæncom.

Tidsgevinstenskyldes førstog fremmest,atder ikke skal

opbyggeskompliceredeformeogforskallingerpåbyggeplad-

sen.Broenkommersometfærdigt”byggesæt”afpræfabrike-

redeelementer,dermonteresudenmidlertidigeunderstøt-

ninger.Derforerbroensbærendekonstruktionfærdigpåto

dage,hvorefterderblotmanglerfærdiggørelseafselvekøre-

banenogautoværn/rækværk.

Udovertidsgevinstenharelementløsningermangeandre

fordele.Betonkvalitetenernemat styre, fordielementerne

støbesunderkontrolleredeforholdpåfabrikken.Arbejdsmil-

Nemmere, hurtigere, billigere og mere sikkert. Betonelement-Foreningen vil arbejde for øget brug af elementer til broer, tunneler og andre anlægsarbejder.

BEF vil sætte fokus på betonelementer til anlæg

Ogsåudlandetharøjeforbetonsgodetermiskeegenska-

ber,derermedtilatholdesåvelvarmeregningensombyg-

ningensCO2-bidragnede.SåledesharBetongelementfor-

eningen i Norge udgivet en 20-siders publikation med

titlen Betong for energieffektive bygninger – fordelene

ved termisk masse. Publikationen kan downloades fra

www.bef.dk.

Så elegant kan det gøres med en ny type brokantbjælke, udviklet af Spæncom.

Norsk rapport om termisk masse

33B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

Betonelement-Foreningen

Ambercon A/S Svenstrup ........ 98 38 15 55Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84Betonelement a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10Betonelement a/s, Hobro .......... 70 10 35 10Betonelement a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10 C. C. Brun Betonelementer A/S .................. 57 64 64 64Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20DALTON Betonelementer A/S .................. 87 45 98 00

Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00Fårup Betonindustri A/S .......... 86 45 20 88Gandrup Element ....................... 96 54 38 00Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40GuldborgsundElementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00 Kähler A/S .................................. 58 38 00 15Leth Beton A/S ........................... 97 94 55 11

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik ........................ 97 12 64 66Perstrup Beton Industri A/S .... 87 74 85 00 PL Beton A/S ............................... 56 96 42 17Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Betonelement-Foreningens medlemmer forventer bed-re tider fra 1. kvartal 2010. Det kom frem i forbindelse med Ø-mødet, som fandt sted på Hotel Ærø Strand i slutningen af august 2009.

Deltagerne blev på mødet spurgt om deres forvent-ninger til fremtiden, hvad angår såvel produktion som ordrebeholdning.

”Forventningen er, at vendepunktet kommer i fjerde kvartal 2009, og at udviklingen herefter begynder at gå i den rigtige retning. Der vil dog stadig være langt til rekordåret i 2008”, siger Betonelement-Foreningens di-rektør, Poul Erik Hjorth.

Elementbro over Motorring 3 ved Gladsaxe.

Forsigtig optimisme hos producenterne

jøetersikrere,fordiderikkeskalopbyggeskompliceredestø-

beformeogforskallingerpåbyggepladsen,ogtrafiksikkerhe-

denbliverikkebelastetafomkørslerogbilkøer,deroftegiver

anledningtiluheld.

Ogsåerdetenddabilligereatbrugeelementer, fordibran-

chenharudvikletsystemerogkoncepter,derforenkleropgaven.

”Fxhar Spæncomudviklet et patenteret brokoncept, der

dels reducerer betonkonstruktionernes vægt, dels gør det

muligtforarkitekterneatdesigneletteogsmukkebroer,hvor

æstetikkenertilgodeset”,sigerPeterAssam.

DeterBetonelement-Foreningenshåb,atderfremovervil

blivebedremulighederforatbydeindpåbroprojektermed

elementløsninger.Fxvedatudbydeprojekternesomfunkti-

onsudbudellervedatinddrageandrevariableivurderingen

af forslag, herunder trafikproblemer og CO2-udledning fra

trafikkøer.Dererbrugforetopgørmeddenkonservatisme,

dermodvirkerproduktivitetsfremgang.Elementløsningergi-

verflerebroerforpengene-hurtigere!

Nyt fra BetoNceNtret

laNgtidsholdBarhed af silaN-Baserede overfladeBehaNdliNger på BetoN

Gennem vores deltagelse i det europæiske net-værk NANOCEM (the industrial-academic re-search network on cement and concrete) har Be-toncentret deltaget i et større forskningsprojekt støttet gennem Marie Curie Actions under EU’s 6. Rammeprogram. I forbindelse med projektet, som var et samarbejde mellem Teknologisk Insti-tut, Aalborg Portland og University of Aberdeen, har vi haft ph.d. Marta Kargol fra Polen ansat i 2 år, hvor hun har arbejdet med silan-baserede overfladebehandlingssystemer til beton med fokus på at skaffe viden om disse produkters langtidsholdbarhed. Denne type ”nanoteknologi”-produkter har inden for en kort årrække oplevet en betydelig forøget interesse som følge af den generelt store opmærksomhed, der fortjent eller ufortjent er blevet tildelt dette teknologisegment.

Behandling af betonoverflader med silan-basere-de produkter har til formål at gøre overfladerne mere afvisende over for f.eks. vand, smuds og bio-logisk vækst. Man ser ofte produkterne beskrevet som havende selvrensende, easy-to-clean eller

34

anti-graffiti egenskaber. Fælles for produkterne er, at de efter påføring har gjort betonoverfladen mere hydrofob/vandafvisende som illustreret i Figur 1. Hvis denne effekt er langtidsholdbar, og der i øvrigt ikke optræder bivirkninger ved overfladebehandlingen, så kan det i hvert fald ud fra æstetiske hensyn være en ide at overfladebe-handle betonoverflader (f.eks. facader). Der fin-des imidlertid kun begrænset dokumentation for såvel holdbarheden af den vandafvisende effekt på betonoverflader som interaktionen imellem silan-baseret produkt og betonens mikrostruktur.

Martas projekt har omhandlet undersøgelse af fem silan-baserede produkter; fire kommercielle og et hun selv har udviklet. Produkterne er ble-vet påført tre forskellige betontyper A, B og C. Beton A og B er samme beton (Basiscement, v/c = 0,38), hvor påføring er sket, når betonen har været 150 (beton A), henholdsvis 14 (beton B) dage gammel. Beton C var også baseret på Basiscement, men med v/c = 0,50 og påføring udført på 14 dage gammel beton. Behandlede og ubehandlede produkter blev karakteriseret ved hjælp af optisk og scanning elektron mikroskopi samt måling af kontaktvinkel mellem vanddråbe og betonoverflade (Figur 2). Efterfølgende blev prøveemnerne konditioneret til konstant vægt, alle overflader bortset fra den behandlede blev forseglet med epoxy, og emnerne blev placeret i vand. Denne vandbelastning af overfladen må betragtes som en accelereret påvirkning af over-fladen set i forhold til den vandbelastning, mange

Figur 2. Princip for måling af kontaktvinkel.

Stor kontaktvinkel Lille kontaktflade

Figur 1. Vanddråber afsat på henholdsvis betonoverflade behandlet med silan-baseret produkt (til venstre) og på ubehandlet betonoverflade – beton B.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk

betonoverflader oplever i praksis. Betonprøverne forblev i vand i 3 måneder, hvor vandabsorption og koncentration af diverse ioner i vandet lø-bende blev registreret. Herefter blev prøverne igen karakteriseret ved mikroskopi og måling af kontaktvinkel.

Som det fremgår af Tabel 1, har betonoverflader behandlet med fire ud af fem produkter mistet deres vandafvisende effekt efter at have ligget i vand i 3 måneder, mens produkt IV, som initialt udviste en mindre kraftig vandafvisende effekt end de øvrige produkter, som det eneste har bevaret sin effekt. Kontaktvinklen er en overfla-deegenskab og ikke nødvendigvis udtryk for, at der har været nogen interaktion, som f.eks. udvas-kning af underliggende cementpasta. Imidlertid viser undersøgelserne af betonernes mikrostruk-tur, at der i betoner, behandlet med de fire pro-dukter der har tabt deres hydrofobisitet, er sket en betydelig forøgelse af porøsitet, stort set sva-rende til en ubehandlet beton, umiddelbart under overfladen (Figur 3).

Det er muligt, at de anvendte forsøgsbetingelser har været hårde, men undersøgelserne viser, at for betonoverflader udsat for vedvarende vandbelast-ning yder silan-baseret overfladebehandling kun begrænset beskyttelse mod udludning af betonen og den deraf følgende ældning af overfladen. An-dre undersøgelser, hvor vandbelastningen er min-dre, viser en bedre effekt af silan-systemerne. Marta Kargols projekt på Teknologisk Institut har været et skridt på vejen, men der er bestemt behov for yderligere dokumentation af under hvilke betingel-ser og dermed på hvilke betonoverflader, man kan forvente en fornuftig langtidsholdbar effekt.

For yderligere information, kontakt venligst

Claus Pade Telefon 72 20 21 83 eller e-mail: [email protected]

Ulla Hjorth JakobsenTelefon 72 20 21 98 eller e-mail: [email protected]

Som det fremgår af Tabel 1, har betonoverflader behandlet med fire ud af fem produkter mistet deres

vandafvisende effekt efter at have ligget i vand i 3 måneder, mens produkt IV, som initialt udviste en

mindre kraftig vandafvisende effekt end de øvrige produkter, som det eneste har bevaret sin effekt.

Kontaktvinklen er en overfladeegenskab og ikke nødvendigvis udtryk for, at der har været nogen

interaktion, som f.eks. udvaskning af underliggende cementpasta. Imidlertid viser undersøgelserne af

betonernes mikrostruktur, at der i betoner, behandlet med de fire produkter der har tabt deres

hydrofobisitet, er sket en betydelig forøgelse af porøsitet, stort set svarende til en ubehandlet beton,

umiddelbart under overfladen (Figur 3).

Tabel1.Betonoverfladerskontaktvinkelførogefter3månedervandbelastning.

Beton A Beton B Beton C Coating

system Før Efter Før Efter Før Efter

I 149 75 139 78 140 75

II 146 86 75 63 75 62

III 138 98 137 86 135 73

IV 114 113 115 100 117 118

V 144 71 128 75 128 71

Figur3.SEM‐billederafbetonoverflader(betonB).Kraftigtforøgetporøsitet(sorteområder)ibillede2og4,hvorderogsåer

udfældetmegetcalciumkarbonat(kalk)påoverfladen.

Det er muligt, at de anvendte forsøgsbetingelser har været hårde, men undersøgelserne viser, at for

betonoverflader udsat for vedvarende vandbelastning yder silan‐baseret overfladebehandling kun

begrænset beskyttelse mod udludning af betonen og den deraf følgende ældning af overfladen. Andre

undersøgelser, hvor vandbelastningen er mindre, viser en bedre effekt af silan‐systemerne. Marta Kargols

projekt på Teknologisk Institut har været et lille skridt på vejen, men der er bestemt behov for yderligere

dokumentation af under hvilke betingelser og dermed på hvilke betonoverflader, man kan forvente en

fornuftig langtidsholdbar effekt.

For yderligere information, kontakt venligst

ClausPade

Telefon 72 20 21 83 eller e‐mail: [email protected]

UllaHjorthJakobsen

Telefon 72 20 21 98 eller e‐mail: [email protected]

Tabel 1. Betonoverfladers kontaktvinkel før og efter 3 måneders vandbelastning.

Figur 3. SEM-billeder af betonoverflader (beton B). Kraftigt forøget porøsitet (sorte områder) i billede 2 og 4, hvor der også er udfældet meget calciumkarbonat (kalk) på overfladen.

Ubehandlet før vandbelastning

Stor kontaktvinkel Lille kontaktflade

Ubehandlet vandbelastet Produkt IV vandbelastet Produkt V vandbelastet

36

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Den europæiske cement- og be-tonbranche arbejder sammen for at synliggøre betonens fordele i kam-pen mod klimaforandringer og for en bæredygtig udvikling. Dette fore-går gennem fællesorganisationen european Concrete Platform (eCP). I dette regi er der udarbejdet en række rapporter og brochurer, der nu er tilgængelige på eCP’s hjem-meside, www.europeanconcrete.eu. Hjemmesiden er let overskuelig og indeholder en del materiale til fri afbenyttelse, der er af interesse for producenter og brugere af beton.

Energieffektivt byggeri med beton

Ca. 40 % af det samlede energifor-brug i europa anvendes i bygninger til opvarmning, afkøling, belysning

og den øvrige drift. Beregninger, udført som led i dokumentations-arbejdet, viser en energibesparelse på 2-15 % ved opvarmning når der anvendes beton i stedet for lette bygningsmaterialer.

Besparelsen ved nedkøling er endnu større. Betonens termiske egenskaber kan yderligere udnyt-tes til at fremstille lavenergibyg-geri og passivhuse.

Disse fakta dokumenteres på hjemmesiden af en række vi-denskabelige artikler samt en brochure. Der er også udarbejdet en kort publikation med generelle retningslinjer for hvordan termisk masse kan udnyttes til energibe-sparelser i betonbyggeri. Brochure og retningslinjer kan downloades fra hjemmesiden.

Eksempelsamling

På hjemmesiden findes en større samling af eksempler på udnyttelse af betonens termiske egenskaber til energibesparelser i byggeri. eksem-plerne er udvalgt for at illustrere forskellige aspekter af anvendelse af beton. Disse omfatter generelle energibesparelser, udnyttelse af be-tonen som led i energibesparende opvarmnings- og nedkølingssyste-mer, samt udnyttelse af betonens termiske masse til at undgå over-ophedning i varme perioder.

Det er tilstræbt at vise eksem-pler fra et repræsentativt udsnit af klimazoner i europa. Der er såle-des eksempler strækkende sig fra Portugal i syd til Norge og Sverige i Nord. eksemplerne er opdelt i grup-per, repræsenterende hhv. boliger,

Cement, beton og klima – i Europa

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk

European Concrete Platform

european Concrete Platform (eCP) er en europæisk sammenslutning, der har til formål at fremme alle aspekter af byggeri og anlæg med beton. Det er specifikt målet at fremme beton som det foretrukne materiale, der leverer løsninger til bæredygtig udvikling og bæredygtigt byggeri.

Som led heri udarbejdes publikationer og dokumentation, der gøres tilgængelig på eCP’s hjemmeside.Medlemmer af european Concrete Platform er:• BIBM – Den europæiske Sammenslutning af Betonelementproducenter • CEMBUREAU – Den europæiske Cementsammenslutning• EFCA – Den europæiske Sammenslutning for Betontilsætningsstoffer• ERMCO – Den europæiske Fabriksbetonsammenslutning • UEPG – Den europæiske Tilslagssammenslutning

Det europæiske samarbejde

Aalborg Portland har været meget aktiv i det europæiske samarbejde, senest gennem formandskabet i en arbejdsgruppe med eksperter fra CeMBUReAU, BIBM og eRMCo. Gruppen blev oprettet på baggrund af eU’s direktiv om energimæssig ydeevne af bygninger, der trådte i kraft i 2006. Det var her vigtigt at sikre, at der blev taget højde for betonens termiske masse i de standarder og beregningsprogrammer, der skulle til for at implementere direktivet. Dette lykkedes og hjælper i dag til at sikre, at beton fordele kan tages i regning ved projektering af energirigtigt byggeri.

Ud over dette har arbejdsgruppen udarbejdet dokumentationsmateriale for betonens fordele i energirigtigt byggeri. Det er denne dokumentation, der sammen med andre brochurer og artikler i dag er tilgængelig på eCP’s hjemmeside.

kontorbyggeri og ”andet”, hvilket bl.a. omfatter offentlige bygninger.Fra Danmark er udvalgt to af Kom-fort-husene fra Vejle samt Skue-spilhuset i København.

Det er meningen at eksempel-samlingen løbende skal udbygges og opdateres. Hvis læsere af disse linjer ønsker at præsentere en byg-ning i eksempelsamling kan dette ske ved henvendelse til underteg-nede.

Bæredygtigt byggeri

Ud over energifordelene kan beton også ud fra andre grunde med for-del anvendes i bæredygtigt bygge-ri. Dette gælder alle tre aspekter af bæredygtighed: Miljø, økonomi og

samfund. Beton er derfor en vig-tig forudsætning for en bæredyg-tig udvikling af verdenssamfundet. Dette er nøje beskrevet i rapporten: ”Sustainable Benefits of Concrete Structures”, der kan downloades fra hjemmesiden.

Brandbestandighed af beton

en af de væsentlige fordele af beton sammenlignet med andre bygnings-materialer er brandbestandigheden. Betons evne til at bevare den struk-turelle integritet selv ved kraftig brandbelastning er et af de gode argumenter for at vælge materialet. I brochuren: ”Comprehensive Fire Protection and Safety with Concre-te” beskrives fordelene nærmere.

Andre aktiviteter

european Concrete Platform for-holder sig løbende til aktuelle em-ner og arrangementer. Bl.a. har eCP udarbejdet en række rapporter om eurocodes, der kan downloades på hjemmesiden. eCP bidrager også til forskellige arrangementer vedr. beton og miljø. Dette beskrives lø-bende på hjemmesiden.

Jesper S. DamtoftDirektør, Product Technology

[email protected]

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk

Det er vigtigt, at vores produkter le-ver op til markedets ønsker, og der-for er en løbende dialog med vores cementkunder helt afgørende. Det gælder både for det nuværende pro-duktsortiment, men også for den lø-bende udvikling af nye, miljøvenlige produkter.

Så for at styrke vores tekniske ressourcer på kundeservice, tilknyt-ter vi tre af vores erfarne udvik-lingsingeniører til det tekniske team. Det medfører, at vi i et større om-fang kan yde den støtte, vi gerne vil gennem øget besøg og rådgivning hos kunderne. Det tætte samarbej-de mellem de tekni-ske medarbejde-re og vores laboratorium fortsætter

som hidtil, så vi altid kan levere en kompetent og faglig rådgivning om cementens livscyklus - fra råmate-riale og produktion til anvendelse.

Det tekniske team hos Aalborg Portland består derfor nu af 5 med-arbejdere:

Den tekniske service styrkes

Det er vigtigt, at vores produkter le-ver op til markedets ønsker, og der-for er en løbende dialog med vores cementkunder helt afgørende. Det gælder både for det nuværende pro-duktsortiment, men også for den lø-bende udvikling af nye, miljøvenlige produkter.

Så for at styrke vores tekniske res-sourcer på kundeservice, tilknytter vi tre af vores erfarne udviklings-ingeniører til det tekniske team. Det medfører, at vi i et større omfang kan yde den støtte, vi gerne vil gen-nem øget besøg og rådgivning hos kunderne. Det tætte samarbejde mellem de tekni-ske medarbejdere og vores laboratorium fortsætter som hidtil, så vi altid kan levere en kompetent og faglig rådgivning om cementens livscyklus - fra råmate-riale og produktion til anvendelse.

Det tekniske team hos Aalborg Portland består derfor nu af 5 med-arbejdere:

technical manager

Søren H. RasmussenSøren er en af vores mest erfarne medarbejdere, der har arbejdet med alle aspekter af cementens anven-delser såvel som vores laboratorium. Søren vil derfor dække en bred vifte af teknologiske områder.

Mobil: 2429 [email protected]

kemiingeniør

Lise F. KirkegaardLise er i dag projektleder for vores projekt FUTUReCeM, der går ud på at udvikle fremtidens cement. Lises fremtidige arbejdsområde omfatter tørmørtel og cementbundne mate-rialer generelt.


teknisk konsulent

Niels erik JensenNiels erik er uddannet tømrer og bygningsingeniør og har arbejdet hos Aalborg Portland i 25 år. Beton-varer er Niels eriks primære arbejds-område.


Bygningsingeniør

Lasse F. KristensenLasse har arbejdet som projektle-der med speciale i beton og vil også fremover have fabriksbeton, beton-elementer og betonvarer som sit arbejdsområde.


teknisk konsulent

Thorkild RasmussenThorkild er vores mest erfarne kon-sulent. Han er uddannet bygningsin-geniør og har arbejdet hos Aalborg Portland i 30 år. Thorkild dækker de fleste områder.


Den tekniske service styrkes

Har du ikke allerede mødt et eller flere af de nye an-sigter på nuværende tidspunkt, så er der chance for, at det vil ske i nærmeste fremtid, - hvis du har brug for teknisk assistancse.

Vi håber, du vil tage godt imod såvel nye som gamle teknikere, der sammen med salgspersonalet, vil gøre deres bedste for at servicere vores kunder.

39B eTo N 4 • N o V eM B e R 2 0 0 9

BETONCENTRET ØNSKER ALLE KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE EN GOD JUL OG ET GODT NYTÅR. VI SER FREM TIL ET FORTSAT GODT SAMARBEJDE I 2010

B E T O N C E N T R E T I 2 0 0 9

Vi har haft et godt år med masser af nye, spændende opgaver i løbet af 2009.

2009 har blandt andet budt på opstart af flere større projekter på europæisk niveau omhandlende både faseskiftende materialer til energilagring i beton samt skræddersyet forskalling og armering til fremtidens betonarkitektur.

Via vores afdeling i Sverige, Betongcentrum, har Betoncentret nu også opbygget et betydeligt kundegrundlag på den anden side af Øresund, hvilket har budt på flere spændende opgaver inden for tilstandsvurdering af betonkonstruktioner.

Også videnkupon-ordningen har medført en række nye spændende projekter, hvor små- og mellemstore virksomheder har fået tilskud til udviklingsarbejde i samarbejde med os. Ud over samarbejde med flere innovative virksomheder i betonbranchen har projekterne også medført nye spændende samarbejder med kunstnere, designere og arkitekter.

I efteråret indgik Betoncentret en 9-årig kontrakt med Femern Bælt A/S om at være eksternt huslaboratorium i forbindelse med det kommende brobyggeri. Allerede nu er arbejdet i gang med at designe og producere betonemner af 15 forskellige mix designs, der skal felteksponeres i Rødby Havn.

Teknologisk Institut, Beton | Gregersensvej | DK-2630 Taastrup | Telefon 72 20 22 26 | www.teknologisk.dk

Test af en selvkompakterende beton i Betoncentrets laboratorium

Organisk betonmøbel skabt i forbindelse med et videnkupon-projekt

CEM foto af kapsler med faseskiftende materiale

Betoncentrets robot i gang med at udfræse forskalling til beton

alle møder kræver tilmelding til iDa senest ugedagen før mødet.Benyt venligst website: http://ida.dk/arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.Du skal være logget på <ida.dk for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBFs medlemmer og kan ses på ovennævnte link for til-melding. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk Har du spørgsmål kan du kontakte netværkskoordinator anni Nielsen på [email protected]

København18.11.2009 Betons reelle holdbarhed – erfaringer fra Nordiske eksponeringspladser? Sted: ingeniørforeningen, kalvebod Brygge 31-33, 1780 københavn V

09.12.2009 Hvordan bliver beton mere bæredygtig? Julemøde med inspiration fra DBF firmamedlemmer

Sted: ingeniørforeningen, kalvebod Brygge 31-33, 1780 københavn V

20.01.2010 Sæt allerede nu X i kalenderen – første møde i 2010 Sted: ingeniørforeningen, kalvebod Brygge 31-33, 1780 københavn V

Provinsen10.11.2009 Specielle betoner 2009 Sted: Hotel legoland, aastvej 10, 7190 Billund

19.11.2009 Sprøjtebeton - En støbemetode til nybyggeri og vedligehold. Sted: amU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 aalborg

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBFs medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”.Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

DANSKBETONFORENING

Mødekalender • Efterår 2009

VIDEN DER STYRKER

Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667

beton · d i s k mil jØ Æ r k n i n g 541 422. 4 ... opnå certificering som passivhus. for det...

Documents