Bestyrelsens skriftlige beretning

2013

2

Den gode læge – den gode forening Den gode læge I år har vi sammen udarbejdet Yngre Lægers nye politikpapir – Den gode læge. Og det kan vi som forening og som enkeltmedlem godt være stolte af – vi har været mange om det, vi har givet arbejdet den tid, det skulle have, og nu står vi så med en klar politik for, hvad Yngre Læger vil. Vi er ganske enkelt Den gode læge, der sikrer medlemmerne uddannelse og karriere, der sørger for ordentlige løn- og arbejdsforhold - og så står vi ikke mindst på patienternes side. Derfor arbejder vi intensivt videre med Det gode patientforløb, hvor vi vil styrke patienternes indflydelse. Det er en politik, som vi allere-de så småt har lanceret i medierne, hvor vi blandt andet har slået til lyd for, at vi også kan blive så effektive, at det går ud over patienterne. Dårligt arbejdsmiljø og stress og pres i hverdagen er ikke til patienternes fordel. Den gode læge kan du læse mere om i denne beretning. Hvor du også kan læse om årets anden store satsning – medlemstilfredsheden. For nok står vi på patienternes side, men som fagforening er det naturligvis det enkelte medlem, vi har i fokus. Medlemstilfredshed Derfor lavede vi en medlemstilfredshedsundersøgelse, og det viste sig lykkeligvis, at medlemmerne er godt tilfredse med Yngre Læger. Men som forening skal vi hele tiden blive bedre – have flere tilbud til medlemmerne, komme med løsninger på yngre lægers udfordringer, være på medlemmernes side, når vi som yngre læger har pro-blemer. Det arbejder vi hårdt på hele tiden.

Gang på gang har Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz været i medierne for at tale yngre lægers sag

3

Fireårsregel – op ad bakke En del af arbejdet er – igen – gået med kampen mod fireårsreglen. Det er op ad bakke, selvom det lykkedes os at få kastet lys på reglens urimeligheder ved Folketingets forespørgselsdebat i forsomme-ren. Yngre Læger er imod fireårsreglen, vi vil have den afskaffet, men vi må erkende, at vi og Læge-foreningen står ret alene med det synspunkt. OK 13 – ikke prangende En anden tung omgang var overenskomstforhandlingerne. Henover agendaen stod der skrevet KRISE, og vi kunne jo godt fornemme, hvor det bar hen, når man så, hvad andre lønmodtagere i det offentlige opnåede. Vores resultat var ikke prangende, men det var det bedst opnåelige i en svær tid. TR-systemet – 700 ambassadører Mere opløftende har arbejdet med tillidsrepræsentanterne været – vi har cirka 700 tillidsrepræsen-tanter, og de gør en kæmpeindsats ude på sygehusene. De er Yngre Lægers ambassadører, de står i forreste række, mange er ikke særligt gamle eller synderligt erfarne, og de fortjener tak for deres sto-re, frivillige arbejde. I denne beretning kan du læse, hvad Yngre Læger har beskæftiget sig med siden repræsentantskabs-mødet sidste efterår – god fornøjelse. Bestyrelsen Oktober 2013

4

Indholdsfortegnelse

1. Yngre Læger vil sætte dagsordenen med Den gode læge side 5

2. Medlemsundersøgelsen – kom tættere på! side 7

3. Fireårsreglen – en svær kamp side 8

4. OK 13-forhandlingerne i krisens tegn side 14

5. Team OK forbereder OK 15 side 20

6. Arbejdsmiljø – tillid, respekt og retfærdighed side 22

7. Team TR – 700 tillidsrepræsentanter er der for dig side 25

8. Yngre Læger står også for karriere og kurser side 27

9. Team Almen Praksis – et år med usikkerhed side 29

10. GYL – de yngste af os yngre side 31

11. Medier – Yngre Læger er på alle platforme side 33

12. De politiske organer side 37

13. Økonomi side 39

5

1. Yngre Læger vil sætte dagsordenen med Den gode læge I Yngre Læger vil vi være med til at sætte dagsordenen indenfor sundhedspolitik. Vi er de yngste læger, vi er de erfarne læger – vi er de gode læger og er bogstavelig talt både nutiden og fremtiden, og det har mange fordele. Vi kommer med friske øjne og nye ideer og bud på, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud. Vi er på hospitalet døgnet rundt – året rundt. Og med over 11.000 medlemmer er vi den største gruppe af læger. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt for at være en vægtig stemme. Det forpligter! Og det skal vi udnytte. For at sætte dagsordenen er det altafgørende, at vi har en politik, som er klar og tydelig. En politik, som har retning og viser vej. En politik, som giver afsæt for konkrete aktiviteter og for forandringer. Det har vi haft med Det gode hospital, og det får vi nu i endnu højere grad med Den gode læge. Denne politik skal vi alle i fællesskab løfte lokalt, regionalt såvel som nationalt. »Der er brug for et visionsarbejde som dette for at sikre, at Yngre Læger ikke bare bliver en fagforening, der lukker sig om sig selv og arbejder med konkrete, aktuelle sager, men som også hæver sig og er i offensiven. Som er med til at sætte sundhedspolitiske dagsordener både internt og eksternt. For Yngre Læger skal være endnu mere synlige rent politisk. Alle skal kunne se vores politiske håndaftryk,« siger Anne Cathrine Haug, medlem af Yngre Lægers bestyrelse. Om Den gode læge i Ugeskrift for Læger Politiksporet er bygget op om tre visioner med hver deres fokusområder, nemlig: Det gode patientforløb Yngre Læger vil styrke patientens indflydelse og sætte fokus på sammenhængende patientforløb Den gode uddannelse og karriere Yngre Læger vil sikre alle yngre læger mulighed for speciallægeuddannelse Yngre Læger vil kvalitetsudvikle speciallægeuddannelsen Den gode arbejdsplads Yngre Læger vil sikre læger bedst mulige løn- og arbejdsvilkår Yngre Læger vil god ledelse Yngre Læger vil et bedre arbejdsmiljø Et godt uddannelsesforløb og en god arbejdsplads er og bliver Yngre Lægers særlige fokusområder. Det har det været i mange år, og det vil det forblive med at være. Hvordan sikrer vi alle yngre læger den bedst mulige speciallægeuddannelse, og hvordan kvalitetsudvikler vi speciallægeuddannelsen? Løn og arbejdsvilkår er et kerneområde, som forbliver i fokus – især i disse år med krise og nedskæ-ringer. ”Vi vil være med til at sætte patienten i centrum; derfor skal det gode patientforløb være helt centralt. Hvor-for? Fordi i sidste ende er det jo derfor, vi er der. Patientens bedste er vores mål”. Camilla Rathcke, næst-formand i Yngre Læger til Ugeskriftet, april 2013. Patienten er i fokus I Yngre Lægers politikpapir Den gode læge har vi som noget nyt valgt at have patienten i centrum. Som yngre læge handler lægegerningen i sidste ende om at skabe gode forløb for patienterne. Det er hele formålet med lægegerningen. Derfor er projektet Det gode patientforløb – eller Vi behandler menne-sker – ikke kun sygdomme – første konkrete tiltag som følge af Den gode læge. Med dette initiativ vil Yngre Læger være med til at sætte fokus på forholdet mellem patient og læge og dermed få startet en kulturændring.

6

Yngre Lægers egne undersøgelser giver medieomtale Det er Yngre Lægers holdning, at gode patientforløb også skaber glade læger. Partnerskabet med patienten er det centrale for os som læger. Derfor hænger patienttilfredsheden også uløseligt sammen med vores faglige tilfredshed som læger. Følelsen af at være en god læge er størst, når vi som læger kan se tilbage på en række patientforløb, hvor vi har kunnet engagere os i patienten. ”Vi har i alt for høj grad i de seneste mange år prioriteret, at hospitalerne skal være produktionsvirksomhe-der, hvor produktiviteten er høj. (…) Vi skal huske, at patienterne er vores kunder. De skal i centrum og få den optimale oplevelse, når de er på hospitalet. Det sker desværre ikke altid i dag”. Lisbeth Lintz i Ugeskriftet, april 2013.

7

2. Medlemsundersøgelsen – kom tættere på! ”Læger er glade for deres faglige foreninger” Overskrift i Ugeskrift for Læger Yngre læger er tilfredse og loyale medlemmer I efteråret 2012 spurgte Yngre Læger – sammen med FAS, PLO og Lægeforeningen – medlemmer-ne om, hvad der kan gøre dem – endnu mere - tilfredse med Yngre Læger og Lægeforeningen. For de er heldigvis tilfredse. Svaret var: Kom tættere på!

- Kom ud til os og hold kurser og gå-hjem-møder - Kom ud og hjælp os - og vores (F)TR’er med at løse de problemer, vi har i hverdagen - Rådgiv os med afsæt i jeres viden om vores hverdag - Skab tilbud og aktiviteter, der matcher vores uddannelses- og arbejdssituation - Og flash alt det, I gør og kan, og gør det mere og mere målrettet.

Budskabet er hørt, og Yngre Læger har brugt en del af foråret 2013 på at blive mere konkrete på vejen til flere tilfredse og loyale medlemmer. I den forbindelse er alle yngre læger blevet inviteret til fokusgruppeinterview, en invitation som mange har taget imod. Ud af disse fokusgruppeinterview er der kommet en række ”personas” eller lægetyper med hver deres behov, ønsker og forventninger til Yngre Læger. ”Det, som jeg nok er blevet mest overrasket over, er, at de yngste faktisk er de mest tilfredse, trods de vel-kendte problemer med fireårsreglen.” Lisbeth Lintz i kommentar til Medlemstilfredshedsundersøgel-sen. KBU-lægen siger fx, at overlevelseskurser og mentorordninger er et hit og en god start på lægelivet, men som ny læge er det svært at finde og forholde sig til de mange informationer. Kan vi ikke få en KBU-læge-knap på hjemmesiden, og måske kunne I komme ud på de store sygehuse og sige hej. Introlægen ønsker sig en tilsvarende mentorordning, men med særligt fokus på karriererådgivning og specialevalg. Hoveduddannelseslægen har ”hovedet fuld af faglighed” og vil gerne have hjælp til at få orden i de ting, som hun og hendes TR ikke selv kan løse i en travl hverdag. Afdelingslægen kan godt føle sig klemt og glemt og ønsker sig fx andre kurser og måske også alterna-tive karriereveje til dem, der ikke lige ønsker eller ved, om de skal fortsætte i klinikken og/eller gå ledervejen. Forskeren ønsker sig? Det har Yngre Læger ikke boret i endnu, men regner med at få medlemmernes hjælp til det, så foreningen også her kan udvikle nogle relevante tilbud. Alle disse informationer, kvantitative og kvalitative data, analyser og interview skal først bruges til at levere og udvikle god medlemsservice og få glade medlemmer. Det er en løbende proces, og et af skridtene til processen er at formulere en egentlig strategi for, hvordan Yngre Læger skaber mere tilfredse medlemmer. Bestyrelsen har arbejdet med en sådan strategi og vil præsentere strategien på repræsentantskabsmødet i efteråret 2013. Og imens må medlemmerne meget gerne bruge Yngre Læger og alle tilbuddene - tjek yl.dk/aktiviteter, nylæge.dk og glem ikke at huske kollegerne på, at de skal melde sig ind i Yngre Læ-ger.

8

3. Fireårsreglen – en svær kamp Fireårsreglen Det har været et langt og sejt år i relation til fireårsreglen – specielt for de læger der har overskredet fristen. I løbet af året har Yngre Læger talt med partiernes sundhedspolitiske ordførere af flere om-gange. Det har været et langt og sejt træk at få fireårsreglen på folketingets dagsorden, men det lyk-kedes - oven i købet med en forespørgselsdebat i forsommeren. Mange af ordførerne fandt også, at fireårsreglen ikke var hensigtsmæssig i forhold til udviklingen af de danske sundhedstilbud.

Politiken fulgte tæt vores kamp mod fireårsreglen Yngre Læger har beregnet, at frafaldet efter fireårsreglen er slået igennem, er steget fra 5 % til 20 % - altså en firedobling. Det er jo bemærkelsesværdigt, for i Danmark mangler vi speciallæger og bl.a. af den grund er optaget på medicinstudiet øget. De seneste opgørelser fra videreuddannelsessekretariaterne viser fortsat, at der er fare for, at frafaldet øges markant bl.a. pga. fireårsreglen. Der er dog markante usikkerheder i de tilgængelige data, men vi har endnu ikke modtaget data, der kan afvise, at det fortsat er op mod 20 %, der falder for fristen. Forespørgselsdebatten for fireårsreglen i Folketinget viste også, hvor vanskeligt det er for Yngre Læ-ger at få fjernet reglen. Der var desværre ikke flertal for at suspendere reglen, og regeringen undgik med nød og næppe at komme i mindretal. Størstedelen af Folketingets partier mener, at der skal være regler, som sikrer, at der er læger i alle dele af landet, i alle specialer m.m.

9

Vores julekort til sundhedsministeren gav en stor mængde likes og mange kommentarer på Facebook Der skal altså et bedre alternativ på banen. Det vanskelige består i at overbevise de øvrige interessen-ter om, at der findes alternative muligheder, og at de ikke forlods bør feje dem af bordet. Det forslag, som i forespørgselsdebatten blev fremsat af regeringspartierne, Enhedslisten og Venstre, betød, at der blev nedsat en arbejdsgruppe som skal se på hele speciallægeuddannelsen. Ikke bare fireårsreglen, men også dimensionering, karrierevejledning mm.

10

Formanden i News for at kommentere på sundhedsministerens lille opblødning af fireårsreglen Arbejdsgruppen holdt første møde umiddelbart inden sommerferien og forventes afsluttet i decem-ber 2013. Som led i arbejdet har Yngre Læger gentaget undersøgelsen vedr. størrelsen af ”puklen” af turnuskandidater, som endnu ikke har fået hoveduddannelsesforløb. Derudover har ministeriet ind-samlet materiale fra Videreuddannelsessekretariaterne, Sundhedsstyrelsen og andre ministerier for at få undersøgt konsekvenserne af fireårsreglen. ”Fireårsregel er blevet symbol på alt, yngre læger er sure over.” Sundhedsminister Astrid Krag. ”Må jeg lige anholde den med, at fireårsreglen er blevet symbolet på alt det yngre læger er utilfredse med. Faktisk er yngre læger ikke synderligt utilfredse - det har vi slet ikke tid til med det arbejdspres, vi er udsatte for. Yngre læger er dedikerede læger. Vi arbejder 24/7/365 og vi går op i vores arbejde med liv og sjæl - sam-tidig med at vi kæmper med en rigid og urimelig regel, som vi glæder os til at suspendere sammen med sund-hedsministeren. Gerne allerede i næste uge. ” Lisbeth Lintz giver ministeren svar på tiltale på Yngre Lægers Facebookside. Gruppen af turnuskandidater bliver mindre Arbejdsgruppen har bedt Yngre Læger om at gentage den undersøgelse af puklen af turnuskandida-ter, som mange synes, står forrest i køen til hoveduddannelsesforløb. Derfor har Yngre Læger i au-gust 2013 gentaget undersøgelsen, og den viser, at antallet af turnuslæger, der er interesseret i et hoveduddannelsesforløb, er faldet fra 933 i efteråret 2012 til 776 i sommeren 2013. Det betyder, at gruppen bliver mindre, men ligeledes at mange læger omfattet af fireårsreglen bliver klemt og risike-rer at blive udelukket fra en speciallægeuddannelse. En foreløbig opgørelse fra de tre videreuddannelsesregioner viser, at 43 % af forløbene er blevet be-sat med turnuskandidater, og 57 % er blevet besat med KBU-kandidater. Det er et problem, som vi må have løst! Vi bør have øget dimensioneringen for at håndtere dette. Det er fortsat intentionen, at alle læger, der uddannes, skal have mulighed for at blive speciallæger. Men der er pt. ikke hoveduddannelsesforløb nok til alle. Det var oprindeligt planen at øge antallet af hoveduddannelsesforløb, så turnuslægerne

11

hurtigt var blevet speciallæger. Det fik regionerne dog ikke gjort i god tid, hvilket har skabt store pro-blemer for de nye KBU-læger. Det er derfor Yngre Lægers holdning, at dimensioneringen hurtigst muligt øges for at løse dette akutte problem.

Befolkningen begyndte at forstå, hvad fireårsreglen kan ende med Flugten til Norge Fireårsreglen har også betydet, at yngre læger i stor stil flytter til Norge. Det er et problem, når der er mangel på speciallæger i Danmark. Yngre Læger er overbevist om, at fireårsreglen er en del af årsagen til denne stigning. En del af medlemmerne har forladt Danmark, fordi de er faldet for reg-len. ”Det er jo absurd, at vi sender dygtige læger til Norge, læger, der gerne vil være speciallæger i Danmark og som nu får følelsen af, at vi ikke har behov for dem, eller ønsker deres arbejdskraft," siger Lisbeth Lintz i Ugeskrift for Læger. Der ér sket ændringer! Sundhedsministeren har dog også lyttet. Astrid Krag har på opfordring fra Yngre Læger ændret fire-årsreglen, således at læger, der har overskredet fireårsfristen, kan søge det ledige forløb. Problemet er bare, at der ikke er særligt mange ledige hoveduddannelsesforløb, og derfor er ændringen ikke en reel lempelse. "Det er kun en ringe hjælp, at læger, der har overskredet fireårsfristen, kan søge ledige hoveduddannelsesfor-løb, når der næsten ingen ledige forløb er", siger Helle Søholm, tovholder for Team Uddannelse og medlem af Yngre Lægers bestyrelse Militærtjeneste og humanitær tjeneste er nu sidestillet og betyder op til 12 måneders forlængelse af fireårsfristen, hvilket har hjulpet en del yngre læger, som var ved at overskride fristen. "Jeg er målløs - sundhedsministeren synes, det er godt, at læger tager til udlandet for at blive speciallæger." Lisbeth Lintz i Ugeskrift for Læger.

12

Ingen tegn på ledighed – endnu Trods øget optag på medicinstudierne, er ledigheden stadig lav – ½ til 1 %. Yngre Læger tror derfor ikke umiddelbart på ledighed blandt læger, men på den anden side er foreningen dog opmærksom på den kraftige vækst, der sker i det samlede udbud af læger (både uddannelsessøgende læger og speci-allæger), som ifølge lægeprognosen stiger med en tredjedel. Vi sætter fokus på nye karriereveje Danmark har brug for speciallæger, men danske læger er også nytænkende, innovative og efterhån-den at finde i flere brancher, ikke bare i sundhedssektoren, men også indenfor konsulentvirksomhe-der og i vækstindustrier som fx medicinalindustrien. Derfor har Yngre Læger også fokus på de nye karriereveje, som bliver tydeligere og tydeligere. Yngre Læger byder medlemmer, der søger andre karriereveje, velkomne i foreningen, hvor de vil kunne få al den støtte, de ønsker. Det er noget, som Yngre Læger vil forfølge i fremtiden og samtidig synliggøre de karrieremuligheder, som allerede eksi-sterer i fx biotek- og medicinalindustrien. Svært at vurdere efterspørgslen på læger Den seneste prognose på efterspørgsel blev lavet ved årtusindeskiftet. Det er på høje tid, at der bliver fulgt op på denne. Det øgede optag, strukturændringer, demografisk udvikling, teknologisk udvikling og mange andre variabler er afgørende for, hvordan efterspørgslen på læger vil være i fremtiden. Det er uhyre vanskeligt at vurdere den samlede fremtidige efterspørgsel, men det betyder ikke, vi skal lade være. Vi har tidligere foreslået Sundhedsstyrelsen at gennemføre en kvalitativ vurdering af efter-spørgslen, men det har styrelsen desværre afvist. Danske Regioner har ligeledes udtrykt ønske om at få en vurdering af den fremtidige efterspørgsel og vi håber derfor, at det i det kommende år vil lyk-kedes at få sat et arbejde i gang. Vi har med glæde konstateret, at der i andre af de skandinaviske lande er lavet efterspørgselsprogno-ser, og OECD har tillige samlet data ind for deres medlemslande. Mon ikke det kan lade sig gøre i Danmark også?

Uddannelse er et af Yngre Lægers kerneområder

13

140 fireårssamtaler gennemført Siden tilbuddet om fireårssamtaler blev etableret, har sekretariatet gennemført ca. 140 samtaler, hvor temaet har været behov for dispensation fra fireårsfristen, generelle oplysninger om reglen eller karrieremæssige usikkerheder. I de tilfælde, hvor samtalen har medført ansøgning om dispensation, har den fx handlet om at skifte speciale efter påbegyndt hoveduddannelsesforløb, forlængelse af fri-sten pga. ægtefællens udstationering for en erhvervsvirksomhed etc. Politikken er, at sekretariatet søger dispensation i alle tilfælde bl.a. for at få et bedre billede af den administrative praksis og ligeledes for at sikre, at ingen chancer forspildes. Den erfaring, der til dato er høstet, er, at Sundhedsstyrelsen i stort omfang er loyale mod ordlyden i loven, og at der derfor gives flest dispensationer på baggrund af de muligheder, som konkret er skitseret i lovgrundlaget. Det er uhyre vanskeligt at få dispensation af ”helt særlige årsager”, hvorfor sådanne afgørelser som oftest ankes. Læger må i øvrigt affinde sig med, at tilværelsen ”ikke er fredagsslik og flødeskum”, sagde sundheds-minister Astrid Krag på Lægemødet i april 2013 i forbindelse med fireårsreglen. Fremtiden for fireårsreglen Det er vanskeligt at spå, men at spå om udfaldet af arbejdsgruppens anstrengelser er om muligt end-nu sværere. Yngre Læger ved endnu ikke, hvordan ministeren har tænkt sig at rapportere tilbage til Folketinget. Ministeren er forpligtet til at levere en såkaldt ”status” inden nytår, men om det vil markere afslutningen på arbejdet eller en begyndelse på noget nyt er uhyre vanskeligt at forudsige. Det afhænger helt af, hvordan Folketinget modtager ministerens tilbagemelding. Er de sundhedspo-litiske ordførere tilfredse med redegørelsen, eller vil de have flere analyser af fireårsreglens konse-kvenser? Afgørende fase Der er endnu to planlagte møder tilbage i arbejdsgruppen, og vi er nu på vej ind i en afgørende og spændende fase, hvor retningen og udviklingen for arbejdsgruppens arbejde bliver tydeligere, og det endelige resultat kan muligvis anes i horisonten. Yngre Læger håber, at arbejdsgruppens arbejde kan bidrage til, at fireårsreglens åg kan løftes fra yngre lægers skuldre, men ikke alle har samme forhåb-ninger.

14

4. OK 13-forhandlingerne i krisens tegn

OK, helt så galt endte OK-forhandlingerne heller ikke… Overenskomst Reallønnen faldt I 2013 blev der forhandlet overenskomster på hele det offentlige område stat, kommuner og regio-ner. De nye overenskomster trådte i kraft 1. april 2013. Overenskomsterne er 2–årige, så der skal forhandles overenskomster igen i 2015. Ligesom ved OK 11 bærer resultatet præg af den økonomiske krise med beskedne lønstigninger. Der er aftalt generelle lønstigninger på ca. 2,2 % i overenskomstperioden, hvilket er mindre end prisstig-ningerne på ca. 2,9 % i samme periode, så der er tale om faldende realløn for alle offentligt ansatte. OK 13-forløbet bar også præg af de offentlige arbejdsgiveres krav om ændringer i arbejdstidsreglerne specielt på undervisningsområdet, men i regionerne også på lægeområdet. Konflikten på skoleområdet blev afsluttet efter ca. 1 måned med et lovindgreb, der dikterede en ny overenskomst med nye arbejdstidsregler, som stort set svarede til arbejdsgivernes ønsker.

Yngre Lægers helsidesannonce i de landsdækkende dagblade, hvor vi støttede lærernes ret til frie forhandlinger

15

På det regionale område fremsatte arbejdsgiverne også vidtgående krav om ændringer i arbejdstids-reglerne både for overlæger og for yngre læger. Danske Regioner havde ved OK 13 specielt fokus på overlægerne. Danske Regioner og FAS har ved OK 13 aftalt en del ændringer i overlægernes arbejds-tidsregler med henblik på, at overlægerne i større omfang kan indgå i arbejdet udenfor almindelig dagtid. På yngre lægeområdet blev der derimod ikke aftalt ændringer af arbejdstidsreglerne. Men der er aftalt et projekt, hvor overenskomstens parter i perioden inden OK 15-forhandlingerne skal un-dersøge behovet og mulighederne for ændringer i arbejdstidsreglerne for yngre læger. Bedst opnåelige resultat i en krisetid Yngre Lægers repræsentantskab behandlede OK-resultaterne på et ekstraordinært repræsentant-skabsmøde den 19. marts. Repræsentantskabet sluttede her enstemmigt op om OK-resultatet og anbefalede medlemmerne at stemme ja til resultatet. Repræsentantskabet udtalte, at der var tale om et resultat med en smal økonomisk ramme, men at det var det bedst opnåelige i den nuværende økonomiske situation. Repræsentantskabet var endvidere tilfreds med, at det var lykkedes at afvise arbejdsgivernes vidtgående krav om forringelser af arbejdstidsreglerne. Ved den efterfølgende urafstemning stemte 82 % ja til OK-resultatet. Da stemmeprocenten kun var 42 % og dermed ikke gyldig, var det bestyrelsen, der bemyndiget af repræsentantskabet godkendte resultatet. Konkrete resultater Overenskomstresultatet på hele det offentlige område er - bortset fra undervisningsområdet og over-lægerne – karakteriseret ved få ændringer. På det regionale område blev der for yngre læger udover generelle lønstigninger aftalt bortfald af tillægget for udetjeneste svarende til, hvad der er aftalt for overlægerne. I modsætning til overlægerne er de øvrige bestemmelser i reglerne om udetjeneste uændrede. Provenuet for udetjenestetillægget er anvendt til forhøjelse af pensionsprocenten med 0,55 % for alle læger, hvilket resulterer i en pensi-onsprocent på 18,05 % for afdelingslæger og 16,34 % for øvrige yngre læger. Derudover er tillægget for manglende varsel også blevet pensionsgivende med 10 %. Endelig blev der ved OK 13 aftalt at udvide dækningsområdet for det psykiatriske akutberedskab i Region Hovedstaden til at omfatte hele regionen. Som en del af denne aftale blev timelønnen forhø-jet væsentligt, så den nu svarer til speciallægekonsulenttaksten. Lokal løndannelse og forhandlerstatistik Der blev ved OK 13 aftalt enkelte ændringer i aftalerne om lokal løndannelse. Aftalen om den for-handlerstatistik, man har krav på som lokal forhandler, blev forbedret, så man nu bl.a. har krav på at få statistikken elektronisk som regneark, ligesom lønsummen af lokale løntillæg skal fremgå som pro-cent af den samlede lønsum. For afdelingslæger er der aftalt en særlig forsøgsordning med mulighed for at aftale individuelle løn-tillæg mellem lederen og den enkelte afdelingslæge. Det er en forudsætning, at der først indgås en aftale med fællestillidsrepræsentanten om, at man kan igangsætte et forsøg. Både aftalen om forsøg og den konkrete lønaftale skal indsendes til Yngre Læger. Ligesom ved OK 11 er der ved OK 13 ikke afsat en særlig pulje til lokal løndannelse – ingen forlods-finansiering. Man har dog stadig krav på en forhandling både ved nyansættelser og en årlig lønfor-handling. Desværre er det Yngre Lægers oplevelse, at den manglende afsættelse af nye midler samt hospitalernes stramme økonomi har betydet, at der mange steder ikke sker en sådan årlig forhand-ling.

16

OK 13 – processen var synlig Yngre Lægers ambition ved OK 13 var, at processen skulle være synlig, så medlemmerne kunne hol-de sig orienteret, og det skulle være nemt for interesserede medlemmer at involvere sig. Medlemmerne har haft mulighed for at kunne følge processen på OK 13-siden på yl.dk og på OK 13-bloggen, ligesom der er blevet sendt forskellige OK-nyheder ud pr. mail, på yl.dk og Facebook. OK-13 siden har haft 6.155 unikke besøgende. Der er afholdt 13 medlemsmøder med i alt 130 deltagere rundt om i landet i forbindelse med ind-samlingen af OK-krav – herunder også et virtuelt medlemsmøde, og vi har produceret videoklip, der har vist, hvordan overenskomsten og OK-forhandlingerne har betydning for den enkelte læges hver-dag. Ved OK 13 er der særligt blevet arbejdet med tillidsrepræsentanterne samt repræsentanterne som aktive i OK processen som lokale OK-ambassadører. Efter afslutningen af OK 13 har Yngre Læger i juni 2013 udsendt et elektronisk spørgeskema til 775 repræsentanter og tillidsrepræsentanter om, hvordan det gik med at udfylde den særlige rolle under OK-forhandlingerne samt spørgsmål om, hvad Yngre Læger kan hjælpe med, og hvordan vi sammen kan gøre det bedre til OK 15. 28 % har svaret, og resultatet vil indgå i forberedelsen af OK 15. Diverse sager Problemer med lægevagten i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har besluttet at opsige samarbejdet med PLO om lægevagten og vil selv drive lægevagten pr. 1. januar 2014. Yngre Læger har beklaget regionens beslutning om at opsige en vel-fungerende ordning. Samtidig har vi ligesom FAS tilkendegivet, at Region Hovedstaden kan anven-de de overenskomster, Yngre Læger og FAS har med Danske Regioner, når man i regionen skal an-sætte læger til at varetage det arbejde, der hidtil har været varetaget af de praktiserende læger. Hvis regionen derimod ønsker at ansætte læger på andre vilkår, så kan det kun ske efter særskilt aftale med Yngre Læger og FAS. Vi har samtidig udtrykt bekymring for, om hospitalernes akutafdelinger får ressourcer til at kunne løfte opgaven med lægevagten pr. 1. januar. ”If it ain’t broke, don’t fix it, som amerikanerne siger, og derfor er vi stadig af den opfattelse, at det nuvæ-rende, velfungerende vagtlægesystem bør fortsætte,” siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz efter et møde med Region Hovedstaden om lægevagten. Der er i skrivende stund drøftelser med Region Hovedstaden, idet regionen bl.a. ønsker at kunne ansætte læger på andre vilkår, end dem der følger af overenskomsten. Udover de ressourcemæssige og de overenskomstmæssige vilkår er Yngre Læger meget optaget af, at Region Hovedstadens beslutning ikke går ud over uddannelsen for de yngre læger, der er under ud-dannelse til speciallæge i almen medicin, og hvor deltagelse i lægevagt er en nødvendig del af uddan-nelsen. Konsulentansættelser eller ej? Yngre Læger har i den seneste tid haft fokus på brugen af konsulentaftaler på hospitalerne. Vores holdning er, at yngre lægers arbejde på hospitalerne er dækket af den overenskomst, vi har med Dan-ske Regioner, og at arbejdet bør varetages enten af faste speciallæger eller af yngre læger ansat i klas-sificerede stillinger. Hvis stillingerne ikke kan besættes, så kan der indgås vakanceaftaler, men sådan-ne aftaler bør være tidsbegrænsede, og det skal fremgå, at der er tale om vakanceaftaler. Aftalerne skal indsendes til Yngre Læger, der lægger dem ud på yl.dk.

17

Hvis der ikke er tale om vakanceaftaler, men derimod om aftaler om fx frivilligt ekstraarbejde, så skal aftalerne godkendes af Yngre Læger centralt. To voldgiftssager om fællesvagt Overenskomsten har nogle særlige regler om fællesvagt – dvs. arbejde yngre læger varetager på andre afdelinger. Reglerne forhindrer ikke etablering af fællesvagt, som ofte kan være en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge arbejdet, men er der fællesvagt, skal en række velbegrundede betingelser om klare instrukser, oplæring og en rimelig vagtbelastning være opfyldt. Specielt i forbindelse med etablering af de fælles akutmodtagelser har vi oplevet, at arbejdsgiverne på alle måder har forsøgt at komme uden om reglerne om fællesvagt, og Yngre Læger og Danske Regi-oner har været uenige om, hvornår der er tale om fællesvagt. Denne uenighed har medført to vold-giftssager, som begge er blevet afgjort i 2013. Her fik vi ikke medhold Den første sag vedrørte arbejdet ved akutafdelingen i Horsens. Yngre Læger mente, der var tale om fællesvagt enten for de yngre læger ansat ved akutafdelingen, eller for de yngre læger ansat ved stam-afdelingerne i forbindelse med deres arbejde på akutafdelingen. Hvilke læger ,der arbejdede i fæl-lesvagt, afhang efter Yngre Lægers opfattelse af, om det overordnede ansvar for patienterne på akut-afdelingen var henlagt til akutafdelingen eller henlagt til de respektive ledende overlæger på stamaf-delingerne, medicinsk, kirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling. Opmanden fastslog i sin kendelse, at hverken lægerne i akutafdelingen eller lægerne på stamafdelin-gen arbejder i fællesvagt. I forbindelse med lægerne i akutafdelingen blev afgørelsen begrundet med, at lægerne varetager ar-bejde på akutafdelingen, og det er arbejde som den ledende overlæge på akutafdelingen har det over-ordnede ansvar for. Hvis yngre læger fik medhold, så ville det ifølge opmanden betyde, at yngre læ-ger i akutafdelingerne altid arbejder i fællesvagt, hvilket opmanden ikke mener, kan være meningen med bestemmelsen. I forbindelse med de yngre læger på stamafdelingerne var begrundelsen for, at heller ikke de arbej-dede i fællesvagt, at de pågældende yngre læger udelukkende deltager i behandling af patienter i akutafdelingen, der er omfattet af den pågældendes eget speciale, og at de altid refererer til egen af-delings overlæge. Men her fik vi medhold Den anden sag vedrørte yngre læger ved urologisk afdeling i Næstved, der i vagten skal varetage ar-bejde ved skadeklinikken, der hører under akutafdelingen i Slagelse. Danske Regioner mente ikke, der var tale om fællesvagt, da de yngre læger under arbejdet i skadekli-nikken formelt set refererede til deres egen ledende overlæge på urologisk afdeling, også når der ikke var tale om urologisk arbejde. Yngre Læger mente omvendt, der var tale om en klassisk fællesvagt, hvor yngre læger varetager arbejde på en anden afdeling, der hører under en anden ledende overlæ-ges ansvarsområde. Referencen til den ledende overlæge på urologisk afdeling opfattede Yngre Læ-ger således alene som en formalitet og et ønske om at omgå fællesvagtsreglerne. Vidneafhøringerne viste også, at når de yngre læger havde behov for en bagvagt, så var det skadeklinikkens bagvagt og ikke den urologiske bagvagt, man kontaktede. Opmanden gav i denne sag Yngre Læger medhold i, at de yngre læger på urologisk afdeling arbejder i fællesvagt, når de varetager arbejde i skadeklinikken. Opmanden lagde i sin kendelse vægt på, at de yngre læger udførte arbejde udenfor afdelingens fagområde, og at de i praksis i dette arbejde ikke refererer til den urologiske overlæge og den urologiske bagvagt. Region Sjælland blev idømt en bod på 50.000 kr.

18

Kendelsen i Næstved sagen viser, at arbejdsgiverne ikke blot kan ”skrive sig ud af” overenskomstens regler om fællesvagt ved at lade den ledende overlæge være formelt ansvarlig for det arbejde, yngre læger varetager udenfor afdelingen og udenfor afdelingens fagområde. Om der er tale om fællesvagt, når der arbejdes på tværs af afdelinger og akutmodtagelser, er stadig ikke altid enkelt at afgøre, og afhænger af den helt konkrete indretning af ansvars- og referencefor-hold med mere. Yngre Læger arbejder videre med hele fællesvagtområdet og sammenhængen med fælles akutmodtagelser. Politiattester FAS og Yngre Læger har siden december 2012 været involveret i en sag vedrørende sygehusansatte lægers honorering af de såkaldte politiattester. Disse attester har hidtil været særskilt honoreret, men har til gengæld ikke kunnet medregnes som arbejdstid. Imidlertid meddelte politiet uden varsel i december 2012, at arbejdet med attesten fremover skulle indgå i den almindelige arbejdstid og ikke mere ville blive særskilt honoreret. Da der er en OK-bestemmelse både i FAS og Yngre Lægers over-enskomst om honorering af attester, har der været kontakt med Danske Regioner om fortolkning af overenskomsten. Vi har endvidere opfordret lægerne til at tage det op med ledelserne, så der tages højde for arbejdet med attesterne ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Fælles akutmodtagelser – en bastard blandt fine racehunde? Organiseringen og arbejdstilrettelæggelsen i de fælles akutmodtagelser, oprettet i løbet af de seneste år, er ikke nogen generel succes. Involveringen af stamafdelingerne fungerer ikke optimalt, og det uddannelsespotentiale, alle anerkender, der er i fælles akutmodtagelser, udnyttes ikke alle steder. ”Men det vigtigste i akutreformarbejdet er en usvigelig ledelse og opbakning af de nødvendige forandringer i hele ledelsessystemet. Og det er hospitalsledelsens opgave at få et fælles fodslag i retning af målet. Krones dette med held, kommer de akutte patienter i nær fremtid til at opleve en hidtil uprøvet effektivitet og kvalitet, når de henvises til akut hospitalsbehandling”. Hans Peder Graversen i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæ-sen, september 2013. I mange fælles akutmodtagelser er det de yngste kolleger som skal tage fra. De mangler deres ældre kolleger fra stamafdelingerne, som ikke alle steder har faste funktioner i akutmodtagelsen. Det har skabt stor frustration blandt mange af de yngste kolleger. Det er nødvendigt, at arbejdets organise-ring ændres således, at både de yngste læger føler sig trygge, og patienterne får den bedst mulige modtagelse og behandling. Et nødråb Yngre Læger tager også et stillingsopslag fra akutafdelingen i Holbæk, der blev opslået sommeren 2013, som udtryk for en frustration med organiseringen af akutafdelingen. Stillingen ligner til for-veksling et traditionelt dansk speciallægeuddannelsesforløb i både form og indhold, men det er en uklassificeret stilling, som ikke giver merit i den danske speciallægeuddannelse, og man vil ikke kun-ne kalde sig speciallæge i akut medicin, hverken i Danmark eller i Sverige, hvor dele af ’uddannelsen’ skal foregå. Sundhedsstyrelsen har ikke godkendt akutmedicin som et speciale, og det ser ikke ud, som om det sker i den nærmeste fremtid. I stedet for bare at opslå stillinger eller ansætte læger i uklassificerede stillinger så ligger der en opgave for både sygehusledelser, afdelings- og fælles akutmodtagelse-ledelser, som skal løftes nu! Yngre Læger kommer med et nødråb om, at der skal ske noget på området for at sikre, at kvaliteten af behandlingen af de akutte patienter forbedres.

19

Må ikke stå alene Som Yngre Læger tidligere har påpeget i ”Den gode fælles akutmodtagelse”, er der behov for en meget tydelig ledelsesmæssig opbakning ved etableringen og organiseringen af de fælles akutmodta-gelser. De fælles akutmodtagelser må ikke stå alene og skal ikke betragtes som en bastard blandt fine racehunde. De nødvendige kulturelle, organisatoriske, arbejdsmiljø- og uddannelsesmæssige ændrin-ger i de fælles akutmodtagelser skal drives af sygehusledelsen og med opbakning fra de øvrige samar-bejdende afdelinger på hospitalet, og ikke af kun af den enkelte ledelse. Den fælles akutmodtagelse i Holbæk skal ikke bare slå stillinger op, som forklædes som en dansk speciallægeuddannelse i akutmedicin. Sundhedsstyrelsen har vurderet opslaget og påpeget en række risici, som læger skal være opmærksomme på.

20

5. Team Overenskomst forbereder OK 15 Foråret stod i overenskomstforhandlingernes tegn, hvor Team Overenskomst fulgte tæt med i for-handlingerne og kom med input og ideer til Forhandlingsdelegationen. I foråret ’13 blev teamets aktivitetsplan opdateret. Blandt de emner, teamet vil tage op, er blandt andet at arbejde med de overenskomstrelaterede dele af FAQ’en på hjemmesiden samt at sætte fokus på vilkårene for afdelingslæger. OK 15 starter nu OK 13 er som nævnt to-årig, og det betyder, at vi snart skal i gang med at forhandle nye overens-komster på hele det offentlige område. Forventningen er, at OK 15 ligesom de foregående OK-forhandlinger vil være præget af snævre øko-nomiske rammer. Det private arbejdsmarked forhandler overenskomst næste år, og resultatet af disse forhandlinger vil få betydning for de offentlige forhandlinger. Forberedelserne vil blive skudt i gang på det ordinære efterårsrepræsentantskabsmøde med lancering af OK 15-siden. Vi er også allerede ved at planlægge de medlemsmøder, der skal holdes rundt om i landet i januar og februar 2014 i forbindelse med kravsindsamling. Yngre Lægers repræsentantskab skal vedtage overenskomstkravene på repræsentantskabsmødet i april 2014. Ny app – er din tid OK? Arbejdet med app’en ”Yngre Læger – er din tid OK?” er forankret i Team Overenskomst, som der-for løbende har været involveret. Teamet er kommet med input til funktionaliteter i app’en, og tea-met har også løbende drøftet de problemer, der har været med den. I foråret 2013 lancerede Yngre Læger app’en som et redskab for alle yngre læger til at kunne kon-trollere, om deres arbejdstilrettelæggelse var i overensstemmelse med overenskomsten. App’en har været efterspurgt – den er blevet downloadet omkring 2.000 gange. Mest til iPhone, men efterhån-den også til Android-telefoner. App’en kan hjælpe til at holde styr på normtimeregnskabet, holde øje med antallet af vagter, fridage, om hviletiden, og om en lang række andre overenskomstbestemmelser overholdes. Yngre Læger fik de første par måneder en række henvendelser om fejl og mangler i app’en. Der har løbende været et samarbejde med Papeer, som har udviklet app’en. Det førte til en opdatering tidli-gere i efteråret. Vi glæder os til at arbejde videre med projektet, som mange medlemmer jo af gode grunde er optaget af. Det er håbet, at flere og flere yngre læger vil bruge app’en som en hjælp i hverdagen og som en ind-gang til at få lokale drøftelser om arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Konkrete sager – ph.d.-vilkår Et stigende antal yngre læger gennemfører et ph.d.-projekt, og mange af dem gennemfører projektet ude på et sygehus. For mange kan finansieringen være problematisk, da der skal søges fonde om midler til at gennemføre projektet. En del får et fuldt stipendium fra et universitet, og for denne gruppe er der opstået et problem. Frem til 2012 overførte universitetet det fulde stipendium til det sygehus/den afdeling, hvor lægen gennemførte sit ph.d.-projekt. Lægen var ellers ansat efter den re-gionale overenskomst, og sygehuset betalte så differencen mellem stipendiet og den faktiske løn efter overenskomsten. I slutningen af 2012 ændrede Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden praksis, således at lægen nu ansættes af KU efter den statslige overenskomst for akademikere i staten. Særligt

21

lønforholdene er markant dårligere efter denne overenskomst end efter den regionale, og der kan være en forskel på op mod 70.000 kr. om året. Det er Yngre Lægers opfattelse, at når lægen arbejder og gennemfører sit projekt på et sygehus, og i den relation også ser og eventuelt behandler patienter på hospitalerne, så er man underlagt den regi-onale overenskomst og skal aflønnes efter den. Vi forhandler med KU og Region Hovedstaden om sagen.

22

6. Arbejdsmiljø – tillid, respekt og retfærdighed Team Arbejdsmiljø har i det forløbne år sat særlig fokus på Work-Life-Balance, overenskomstens § 22 stk. 5, lægekultur og på opfølgning i forhold til Trivselsundersøgelsen fra 2012, der gav stor om-tale i medierne. Work-Life-Balance I foråret 2013 har Ugeskriftet hjulpet omtalen af yngre lægers arbejdsmiljø på vej ved blandt andet at tage emnet Work-life-balance op. Dette er gjort med de to artikler ”Nye supersygehuse glemmer lægernes småbørn” og ”En skrøbelig balance”. Artiklerne fokuserer på at få arbejds- og familieliv til at fungere. Med yngre lægers skiftende arbejdstider er det for mange småbørnsfamilier nødvendigt at have enten døgnåbne institutioner (hvilket kun findes ganske få steder) eller et tæt samspil med bed-steforældrene. Teamet arbejder videre med at skaffe Ugeskriftet materiale til artikler om emnet og vil også fremadrettet sætte fokus på projekter, der kan afdække de udfordringer, som yngre læger står over.

Vi har fået vores budskab igennem igen og igen § 22 stk. 5 Team Arbejdsmiljø var idémager bag Team OKs mail til medlemmerne om § 22 stk. 5. Mailen blev sendt den 22. maj. Her skrev teamet bl.a., at et stort problem for mange yngre læger er arbejdsmiljø-et i vagterne: at der er for mange vagter, eller at der ikke er tilstrækkelig tid til at behandle patienter-ne i vagterne. Teamet gjorde opmærksom på, at der i overenskomsten er en bestemmelse – paragraf 22 stk. 5 – om, at yngre læger har ret til en forhandling, hvis vagten er så belastet, at den udgør et arbejdsmil-jømæssigt problem. Yngre Læger fik på denne baggrund henvendelser fra såvel ”kendte afdelinger” som (i denne sam-menhæng) nye afdelinger og har derfor kunnet følge op og tilbyde hjælp til de lokale tillidsrepræsen-tanter (TRer) og fællestillidsrepræsentanter (FTR’er) i deres forhandling om tiltag, der kan mindske belastningen i vagterne. Derudover har teamet sikret en lettere vej til afdækningen af problemer i arbejdsmiljøet på de lokale afdelinger – herunder om belastningen i vagten er for høj. Det er nu muligt for TRerne at få Yngre

23

Læger til at sende en elektronisk ArbejdsPladsVurdering til de yngre læger, der er på de enkelte afde-linger. Yngre Læger centralt modtager besvarelserne og sender færdigudarbejdet statistik til TR’en. ”Vi oplever ikke, at vi kan levere den optimale vare, og kvaliteten er dalet, siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz, som mener, at det primære ansvar ligger hos sygehusejerne.” Radioavisen. Teamet fortsætter indsatsen i efteråret ved at følge op på henvendelserne og sende yderligere infor-mationsmails om brug af § 22 stk. 5.

Vi gik aktivt ud og fik store overskrifter på Arbejdstilsynets rapport fra Regionshospitalet Holstebro Lægekultur På Lægemødet i foråret 2013 blev der sat fokus på Lægekultur. I forlængelse heraf har teamet fortsat drøftelserne, der giver inspiration til forbedring af lægekulturen og til arbejdsmiljøtiltag. Dette har givet inspiration til yderligere ”5 minutters oplæg”, dvs. færdige oplæg, der lægges på hjemmesiden, og som gør det nemt for TR’er at downloade et færdigt oplæg til morgenkonferencen og på den måde sætte fokus på problemerne. Trivselsundersøgelsen Teamet holder trivselsundersøgelsens data for øje, når der prioriteres mellem tiltag. 4.260 yngre læger besvarede i 2012 en Trivselsundersøgelse. Heraf har

26 pct. følelsesmæssigt højt (eller meget højt) belastet arbejde 10 pct. været udsat for mobning. 15 pct. været udsat for truende adfærd to eller flere gange, og 13 pct. oplever altid eller ofte, at det normale arbejde er stressende på en ubehagelig måde.

24

Vi vil være mere sammen med patienterne – det budskab har vi fået ud i hele landet Arbejdsmiljøproblemerne er især belastende vagtarbejde, herunder fællesvagter, mobning, trus-ler/truende adfærd, ubalance mellem arbejde og privatliv, begrænset indflydelse, højt arbejdspres, besvær med it-systemer, ringe inddragelse i beslutningsprocesser og frygt for at begå fejl.

Anne Cathrine Haug, tovholder for Team Arbejdsmiljø, sætter dagsordenen i Jyllands-Posten Skal der gøres noget ved problemerne, skal der sættes øget fokus på lægekultur ved 5 minutters op-læg, brug af § 22 stk. 5 til at mindske vagtbelastningen og arbejdspladsvurderinger.

25

7. Team TR – 700 tillidsrepræsentanter er der for dig Undersøgelse af medlemmernes forhold til tillidsrepræsentanterne Yngre Læger har cirka 700 tillidsrepræsentanter fordelt på landets sygehuse. Omkring halvdelen udskiftes i løbet af et år. I medlemstilfredshedsundersøgelsen er medlemmernes forhold til tillidsrepræsentanterne (TR’erne) ikke undersøgt tilbundsgående, men alene undersøgt i forbindelse med rådgivning som tilbud. Det fremgår, at når medlemmerne har været i kontakt med TR’erne, er de tilfredse med den rådgivning, de har fået, men det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor ofte TR’erne kontaktes, om de er synlige og om de lever op til rollen. Team TR har derfor valgt at gennemføre en mere specifik undersøgelse i løbet af efteråret for nær-mere at afklare, hvilke behov medlemmerne har i forhold til tillidsrepræsentanterne. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for teamets videre arbejde i forhold til at klæde tillidsrepræsentanterne bedst muligt på for at kunne udfylde rollen. TR-uddannelsen evalueres flot Der bruges mange ressourcer på uddannelsen af tillidsrepræsentanter. Team TR har derfor fokus på, at uddannelsen modsvarer tillidsrepræsentanternes forhold. Kurserne evalueres løbende – og evalue-res flot! For at uddanne tillidsrepræsentanterne endnu bedre skal der oprettes nye kursustilbud i konflikthåndtering og forhandlingsteknik. Kurserne udbydes senere på året. TR-dag – Årets TR’er blev… Traditionen tro arrangerede teamet en TR-dag i Domus Medica i oktober. Hovedemnerne var per-sonlig udvikling – og hvad man kan få ud af at være tillidsrepræsentant – og så en række forskellige workshops, hvor man kunne få opdateret sin viden. På dagen kåredes også Årets tillidsrepræsentant, der blev Anh Thuc Ngo, kardiologisk afd. B på Rigshospitalet – stort tillykke! TR-Nyt Som en særlig service til tillidsrepræsentanterne udsender Yngre Læger jævnligt TR-Nyt til dem. Nyhedsbrevet indeholder opdateringer af nyheder og tips og tricks til håndtering af overenskomst-mæssige problemer. På den måde sørger Yngre Læger for, at tillidsrepræsentanterne hele tiden er orienterende om, hvad der rører sig i foreningen. »Desværre hører vi i Yngre Læger, at et stigende antal læger, der er til jobsamtale på det offentlige danske arbejdsmarked (hvad hospitaler jo er), bliver spurgt, om de er gravide eller tænker på at blive det. Øv, tæn-ker man, er vi virkelig ikke kommet den form for diskrimination til livs i 2013?« Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger i 24Timer. Gennem det forløbne år har teamet fokuseret på, at Yngre Lægers hjemmeside indeholder det, som tillidsrepræsentanterne har brug for. Det betyder, at FAQ´en hele tiden opdateres af teamet. Medlemsservice Har hjulpet 70 medlemmer i afskedigelsessager Når medlemmerne kontakter juristerne i Yngre Læger, er det ofte, fordi ansættelsen ikke forløber, som den skal. Henvendelserne kan tit dreje sig om spørgsmål omkring overenskomsten, men hen-vendelserne drejer sig ikke sjældent om helt konkrete individuelle forhold, hvor ansættelsen ikke for-løber, som den skal. Der kan typisk være spørgsmål om uddannelsesforløb, hvor forholdet af den ene eller anden grund er kørt skævt, om langvarig sygdom, hvor en afskedigelse er på vej, eller om afske-digelser på grund af fx samarbejdsvanskeligheder. Yngre Læger har haft omkring 70 afskedigelsessa-ger i det forgangne år, hvor medlemmerne har fået bistand.

26

Flere og flere bruger psykologordning I en del af sagerne har medlemmet fået tilbud om psykologbistand som hjælp til at komme videre. Yngre Lægers psykologordning med to fasttilknyttede erhvervspsykologer, hvor man kan få betalt op til fem samtaler, har vist sig at være en stor succes, når det drejer sig om hjælp i forbindelse med ar-bejdsmæssige problemer. I år har Yngre Læger visiteret omkring 100 medlemmer til ordningen. En meget stor del af visiteringen er begrundet i stress og deraf følgende langvarige sygemeldinger. Med-lemmerne, der har brugt ordningen, melder, at der er god hjælp at hente. Da Yngre Læger oplever en stor stigning i henvendelser omkring stress, er det besluttet at etablere et egentligt tilbud om forebyggende stressrådgivning i Yngre Læger og ansætte en psykolog. Tilbuddet lanceres i 2014. 18.000 henvendelser til Medlemsservice. Henvendelserne til Medlemsservice fra medlemmerne sker enten via medlemsservicetelefonen eller gennem Yngre Lægers postkasse. De telefoniske henvendelser (ca.12.000 om året) udgør omkring to tredjedele af henvendelserne. Resten kommer som mails. Som altid er den absolutte topscorer hen-vendelserne omkring barsel.

27

8. Yngre Læger står også for karriere og kurser Succes giver ventelister til kurser Yngre Læger har sammen med Yngre Lægerådene (YLR) i regionerne udviklet et nyt tilbud til med-lemmerne. Med udgangspunkt i et succesfuldt ”jobsøgningskursus” i Region Syddanmark har Yngre Læger uddannet en række undervisere, som efterfølgende har gennemført en række regionale kurser med stor succes. Søgningen til kurserne har været imponerende stor, og der er oprettet ventelister flere steder. Sådan en succes giver blod på tanden, og Yngre Læger vil derfor forsøge at gentage suc-cesen på andre områder. Nye korte kurser eller gå-hjem-møder, der fokuserer på aktuelle temaer og kompetencer, som yngre læger har behov for. Barselscafeer Der er fortsat stor efterspørgsel på Yngre Lægers barselscafeer, og der afvikles fortsat ca. 6 årlige arrangementer. Her fokuseres der ikke mindst på fremtidige karriereveje, netværk og faglige udfor-dringer. Barselscafeerne vil naturligvis fortsætte. Uddannelsesdag For første gang har vi i år afholdt Yngre Lægers Uddannelsesdag, hvor Domus Medica var fyldt med læger fra ansættelsesudvalg, specialeselskaber og specialespecifikke uddannelsesråd. Dagen handlede om ansættelsesproceduren: hvilke erfaringer har man gjort sig med brugen af MMI, hvorfor vælge en ”traditionel” ansættelsesprocedure – kan man gøre det på en anden måde? Hvordan ansættes ek-sempelvis jurister i et advokatfirma? Formålet var at fokusere på, hvordan yngre læger i ansættelses-udvalgene kan være med til at sikre, at ansættelsesproceduren professionaliseres, så den rette læge bliver ansat. Dagen var opbygget som en arbejdende konference og diskussionslysten var stor. Karriereprojekt med Danske Regioner Siden OK 11 har Yngre Læger og Danske Regioner samarbejdet om et projekt, der skal belyse yngre lægers karriereveje. Det er begge parters opfattelse, at yngre læger generelt skal have bedre mulighe-der for at vurdere og træffe beslutninger om karrierevalg end i dag. Ambitionen er, at det i langt stør-re omfang skal være muligt for yngre læger at opnå viden og information om mulighederne uden nødvendigvis at afprøve muligheden. Et af de centrale elementer i et sådant skifte fra afprøvning til afsøgning vil være, at karrierevejledning og sparring bliver en integreret del af den kliniske vejled-ning. Det er derfor Yngre Lægers holdning, at vejledersamtalerne skal afspejle dette behov. Mange yngre læger har bidraget med værdifuld information til første del af projektet ved at have be-søg af en gruppe antropologer, som var hyret til at gennemføre den første analyse. Vi er netop nu i gang med at teste et karriereværktøj blandt KBU-læger og deres vejledere. Mentorordninger KBU-mentorordningen har nu eksisteret siden 2008, og vi overvejer i øjeblikket at udvikle nye men-tortilbud til øvrige læger. Vi planlægger at introducere en karrierementor, hvor det er læger mellem KBU og hoveduddannelse, der er målgruppen. Karriereordningen er målrettet læger, der er længere i videreuddannelsesforløbet end KBUen. Man kan søge en mentorordning indenfor fx forskning, præ-ledelse og ansættelser i det private. Mentorordningen sættes i gang løbende og individuelt, da Yngre Læger endnu ikke kender behov og omfang. Tilstrømningen til KBU-mentorordningen ligger fortsat på et højt niveau, ca. 200 tilmelder sig år-ligt. Mange kolleger er villige til at stille op som mentorer, og det er også derfor, vi tør give os i kast med endnu en mentorordning. Øvrige aktiviteter I forlængelse af medlemsundersøgelsen fra 2012 har vi udviklet en række aktiviteter og workshops, som medlemmer kan rekvirere – enten som gå-hjem-møder, morgenmøder på hospitalsafdelinger

28

eller som start på YLR-møder. Siden årsskiftet har vi gennemført 12 af disse aktiviteter, vi har flere i pipelinen, og efterspørgslen er støt stigende. På de tre universiteter, hvor der er medicinstuderende på kandidatdelen, underviser Yngre Læger i karrierevejledning og -planlægning. På Københavns Universitet er det på 7. semester, på Aarhus Universitet på 8. semester og på 9. semester på SDU. Aarhus Universitet har endvidere planer om også at implementere et jobsøgningsmodul på 12. semester. Aalborg Universitet har ligeledes vist interesse for karrierevejledning på kandidatdelen. Nylæge.dk Som noget helt nyt har Yngre Læger udviklet en hjemmeside, der særligt er rettet mod de yngste læger, KBU- og introlægerne. Her kan man finde de ting, man har brug for som ny læge – fx løntjek, karrierevejledning, mentorordning mv. Hjemmesiden udspringer af medlemstilfredshedsundersøgel-sen, fokusgruppeinterviews og input fra GYL. Den kan bruges på digitale platforme. Overtaget fagligeprofiler.dk Yngre Læger har overtaget ansvaret og driften af fagligeprofiler.dk. Siden er udviklet af to læger Kim Wildgaard og Andreas Lundh. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de to for det store arbejde-de af eget initiativ og uden honorering har leveret i forbindelse med etableringen af hjemmesiden. Yngre Læger vil fremover stå for opdateringen og vedligeholdelsen.

29

9. Team Almen Praksis – et år med usikkerhed PLO-konflikten i foråret 2013 PLO-konflikten i foråret, hvor en meget stor del af de praktiserende læger truede med at aflevere deres ydernumre, påvirkede også rigtig mange ansatte yngre læger i almen praksis. Navnlig dem, som er i uddannelsesstillinger. I PLO var man uenige om strategien, men ikke om vejen. For alle ville forhandle. Konflikten endte med det ekstraordinære PLO-repræsentantskabsmøde den 29. juni 2013, hvor et spinkelt flertal sag-de nej til at aflevere ydernumrene og ja til at give forhandlingsvejen en chance. Ro på, Danske Regioner! Ligesom Yngre Læger selvfølgelig overholder overenskomsten, forventer vi, at regi-onerne fortsat vedkender sig deres ansvar for vores medlemmers uddannelse og sikrer, at kvaliteten er i top. Udmelding fra Yngre Læger op mod PLO-konflikten. Yngre Læger har hele tiden holdt tæt kontakt til de regionale videreuddannelsesråd for at sikre, at yngre læger under uddannelse i almen praksis ikke kommer i klemme. Op til PLOs ekstraordinære repræsentantskabsmøde var Yngre Lægers sekretariat i kontakt med rigtig mange af medlemmerne, som søgte rådgivning og vejledning. Blandt andet så man eksempler på praksisamanuenser, som ikke kunne få deres kommende tutorpraksis til at underskrive ansættelseskontrakter, selv om alle detaljer var på plads - blot på grund af den usikkerhed, som alle involverede befandt sig i. - Umiddelbart så tænker jeg: "Det kan ikke være rigtigt". Sådan lyder reaktionen fra formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, efter at det torsdag aften kom frem, at regeringen i yderste konsekvens er parat til at fratage Praktiserende Lægers Organisation (PLO) deres rolle som forhandlingspartner. - Jeg synes, det lyder ret uhyggeligt, at man siger: "Hvis den her flok mennesker er for besværlige, så nægter vi dem bare at holde sammen", siger Lisbeth Lintz til Ritzau. Der er p.t. ikke nogen konflikt, men på den anden side heller ikke nogen permanent løsning. Yder-numrene er fortsat intakte, og Yngre Læger har ikke efterfølgende været involveret i sager, hvor med-lemmer har mistet muligheden for at komme videre med deres uddannelse, selv om det var tæt på i flere tilfælde. Yngre Læger følger nøje forhandlingerne og medlemmernes situation på området.

30

Bue Juvik, tovholder for Team Almen Praksis, udlægger Yngre Lægers holdning til lægemanglen i Udkantsdanmark OK-forhandlingerne med PLO Forhandlingerne med PLO om fornyelse af praksisamanuensis- og vikaroverenskomsten har stået stille henover forår og sommer pga. PLO-konflikten og den uvished om almen praksissektoren, som regeringens lovindgreb medførte. Indtil videre har sekretariatet udleveret Yngre Lægers krav til over-enskomstfornyelsen, og der er rejst krav om at få overenskomstdækket ansatte speciallæger i almen praksis. Det krav blev også rejst i 2011, hvor det blev blankt afvist af PLO, og denne medarbejder-gruppe er derfor fortsat ansat på individuelt aftalte ansættelsesvilkår. Endvidere er der på sekretari-atsniveau drøftet en sproglig modernisering af overenskomsterne for at gøre dem nemmere tilgænge-lige for brugerne. Det første egentlige forhandlingsmøde fandt sted 21. oktober 2013, så forhåbentlig er overenskomstfornyelsen i hus inden årets udgang. For at undgå løndivergens mellem det regionale niveau og ansatte praksisamanuenser i almen praksis er der indgået delforlig mellem Yngre Læger og PLO, således at praksisamanuenserne i fase 2 og 3 har fået de samme lønreguleringer 1. april og 1. oktober 2013, som øvrige 1. reservelæger på det regionale område. Kurser på vej Team Almen Praksis har i det forgangne år holdt 3 teammøder. Hovedfokus har fortsat været at styrke TR-strukturen i almen praksis. Med stor succes afviklede teamet den 30.-31. maj 2013 et TR-kursus for tillidsrepræsentanterne i almen praksis. Omkring 20 entusiastiske tillidsrepræsentanter deltog, og at dømme efter deltagernes evalueringer skal kurset gentages. Team Almen Praksis for-venter således at afvikle et opfølgende internat i efteråret 2014.

31

10. GYL – de yngste af os yngre Gruppen af Yngste Læger GYL - Gruppen af Yngste Læger - repræsenterer de yngste medlemmer i Yngre Læger. GYLs pri-mære opgave er at fungere som introduktion til Yngre Lægers politiske arbejde og at være med til at sikre, at de yngste lægers stemmer bliver hørt. ”Jeg synes, at jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at kæmpe for et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er ikke bare noget, man kan tage for givet. Det kræver, at man har en stærk fagforening i ryggen. Jeg synes også, at det vigtigt, at man som yngre læge står ved sine rettigheder. Vi skal ikke finde os i alt.” Eric Møn-ning, talsperson, GYL. GYL har flere funktioner, og en af dem er at introducere de yngste læger for emner som: Hvad er Yngre Lægers politik inden for områder som fireårsreglen, og hvorfor vælger Yngre Læger at agere, som de gør? Hvordan er yngre lægers uddannelse opbygget? Hvilke rettigheder har man som læge? Hvad er et godt arbejdsmiljø, og hvad kan man gøre, hvis det ikke fungerer? En anden væsentlig opgave i GYL er at være med til at sikre, at de yngste lægers interesser bliver hørt. ”Vi varetager de yngste lægers interesser. Vi er selv de yngste læger, så vi ved godt, hvordan det er. Man glemmer måske hurtigt, når man kommer videre i uddannelsen, hvordan det egentlig var at være helt ny i kitlen.” Tilde Carøe, GYL. I året der gik, har GYL arbejdet med en række forskellige projekter. Blandt andet laver GYL hvert år en mindre undersøgelse blandt de nye kandidater, hvor de spørger til, hvad der optager gruppen af læger. På den måde sikrer GYL sig, at de hele tiden er på linje med de medlemmer, som de repræ-senterer. GYL holder også oplæg på Yngre Lægers overlevelseskurser, hvor de fortæller om at være ny læge, ligesom en arbejdsgruppe i GYL har arbejdet med at forbedre yl.dk ved at samle relevant information til de yngste læger. ”Selv om vi sidder 20 mennesker til GYL-møderne, er der altid plads til, at alle kan komme med deres me-ning. Jeg har fået mange nye venner, som jeg ses med privat. Vi lærer hinanden rigtig godt at kende. Det gælder også for repræsentantskabsmøderne. Folk er interesseret i at lære hinanden at kende. Alle besvarer vores spørgsmål – også vores formand. Der er i det hele taget en rigtig god stemning i Yngre Læger,” fortæl-ler Tilde Carøe. Danner netværk på tværs af regionerne Arbejdsformen i GYL er en blanding mellem gruppearbejde og diskussioner, hvor alle er samlet. Til møderne kommer der typisk mellem 10 og 18 mennesker. Der er tradition for, at GYL går ud og spiser sammen efter møderne, hvilket er med til at skabe en rigtig god stemning og give GYLerne et netværk i hele landet. ”GYL har givet mig nogle fantastiske venskaber og et rigtigt godt netværk fordelt over hele landet. GYL-møderne afsluttes med en hyggelig middag, hvor der altid er en god stemning. Jeg synes i det hele taget, at der er en meget venlig stemning i GYL, som jeg sætter stor pris på.” Eric Mønning, talsperson.

32

GYL er kommet med inspirerende og kreative input til Yngre Lægers nye hjemmeside nylæge.dk Hvad er GYL? GYL – Gruppen af Yngste Læger – repræsenterer de yngste medlemmer i Yngre Læger. På hvert universitet vælger eksamensårgangen en repræsentant og en suppleant til Yngre Lægers repræsen-tantskab, og de valgte bliver automatisk medlemmer af GYL, hvor de sidder i 1 ½ år. GYL arbejder sammen med resten af Yngre Læger for løbende at forbedre uddannelsesforholdene for nuværende og fremtidige KBU-læger. For at komme i kontakt med GYL kan man enten skrive til deres Face-book-side KBU-Læger eller henvende sig direkte til Yngre Læger, som kan formidle kontakten.

33

11. Medier – Yngre Læger er på alle platforme Medierne er afgørende Igen i år har Yngre Læger været i medierne for at give medlemmerne stemme. Foreningen benytter medierne aktivt for at få politikere, chefer, sygehusledelser og ikke mindst befolkningen i tale. Kan Yngre Læger forklare, at lægernes problemer er eller bliver patienternes problemer, er meget nået – for både patienter og yngre læger. Derfor er medierne så afgørende i Yngre Lægers kommunikation.

Vi bruger både landsdækkende og lokale medier, når vi vil ud med Yngre Lægers budskab – her er næstformand Camilla Rathcke gået lokalt Fireårsreglen har på ny fyldt meget hos Yngre Læger, og den har også ofte været på mediernes dags-orden. Foreningen har fået forklaret, at reglen ikke kun er lægernes problem, men samfundets, fordi den forhindrer læger i at blive det, samfundet mangler: speciallæger. Forespørgselsdebatten om fire-årsreglen satte også fokus på det politiske aspekt af sagen. Glas med teske som nødkald Men ellers har Yngre Læger især været i medierne med arbejdsmiljøproblemer og overbelægning på hospitalerne – ofte sammenhængende problemer. Det vakte således en del opsigt, at Yngre Læger kunne dokumentere, at forholdene på Holstebro sygehus er så horrible, at patienter tvinges til at bruge glas med teskeer i som nødkald, og at Arbejdstilsynet har nedlagt flere strakspåbud. Og næst-formand Camilla Rathcke advarede over en hel side i Politiken imod, at man i det hele taget bliver indlagt på hospitalet om vinteren, hvor alt rutinemæssigt er kaos. Det sker hvert år, og det er sket igen i år: Vinteren kommer bag på hospitalsvæsnet. Og det er alvorligt, for i vores verden betyder vinter brækkede ben, faldepisoder, flænger i hovedet og kælkeulykker. Vi har også in-fluenza, astma, rygerlunger, lungebetændelser, mave-tarm-infektioner og meget andet godt. Camilla Rathcke i Politiken.

34

Og her er Camilla Rathcke i landsdækkende Politiken med det opsigtsvækkende debatindlæg Indlægget skabte stor debat – Camilla deltog i både radio- og tv-debatter efterfølgende. Og et halvt år senere brugte Yngre Læger det som afsæt for en kronik i Politiken, hvor de fire formænd fra FAS, Danske Lægesekretærer, FOA og os selv – Yngre Læger førte pennen – bød ind med en løsning på hospitalernes kaos. Således har foreningen konstant forsøgt at kommunikere strategisk og veloverve-jet. ”Når patienterne havde brug for hjælp, skulle de ryste glasset med skeen, så det klirrede. Forhåbentlig ville personalet så høre kaldet og komme ilende. Baggrunden for dette nymodens udstyr på hospitalet var den ek-sorbitante overbelægning, der betød, at patienter lå, hvor der simpelthen ikke var installeret nødkald. For ingen havde forudset, at man ville placere patienter disse steder - såsom ved elevatoren. Vinterens overbelæg-ning har været rigt dokumenteret i medierne.” Formændene for Yngre Læger, FAS, FAO og Lægese-kretærerne i Politikens kronik.

35

Fire formænd giver et bud på en løsning på problemerne på landets kaosramte sygehuse – Yngre Læger stod bag initiati-vet Yngre Læger har sammen med Radio 24/7 gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse blandt KBU-medlemmerne, hvilket gav massiv omtale af problemerne i både radio og trykte medier. Senest har foreningen sammen med DR og Mandag Morgen fokuseret på utilsigtede hændelser via et spørge-skema udsendt til samtlige medlemmer, hvor der blev kastet lys på det pres og stress, yngre læger står i til daglig, og som kan medføre utilsigtede hændelser. Formand Lisbeth Lintz har naturligvis stået på mål for Yngre Lægers synspunkter i indslagene, lige-som hun ofte har uddybet foreningens synspunkter i TV2 News, DR eller i andre medier. Indtil marts måned havde Lisbeth desuden en klumme i avisen 24Timer. Avisen lukkede i foråret.

Hver anden uge har Lisbeth Lintz skrevet klumme i gratisavisen 24Timer – nu er det slut, efter at avisen lukkede i for-året

36

Forbindinger på Bornholm Yngre Læger er i det hele taget at finde på alle kommunikative platforme – Facebook er blevet et vigtigt sted at melde ud, men også få en dialog i gang. Foreningen brugte også Facebook til at sende et julekort til sundhedsminister Astrid Krag, hvor underskriverne ønskede fireårsreglen afskaffet. Det gav rekord mange likes. LinkedIn benyttes fagprofessionelt især i forbindelse med ph.d. og uddannel-se, og i år tog formand og direktør for første gang med til Folkemødet på Bornholm, hvor Yngre Læger ikke alene stod for et utrolig velbesøgt debatmøde om prioritering i sundhedsvæsnet sammen med FAS, men også vakte en del opsigt ved at syv lokale, yngre læger lagde ’drabelige forbindinger’ på folkemødedeltagerne i en mobil operationsstue.

Klimaminister Martin Lidegaard fik målt sit blodtryk af Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz, mens lokale yngre, læger bandt folkemødedeltagere ind i drabelige forbindinger. Her benyttede Yngre Læger anledningen til at vise yngre læger som engagerede mennesker med holdninger og fik mange beslutningstagere i tale – og fik vist flaget takket være de mange publikum-mer, der bagefter gik rundt som levende reklamesøjler i flotte forbindinger med Yngre Lægers logo på.

37

12. De politiske organer Repræsentantskabet – to årlige møder Yngre Lægers repræsentantskab holder to ordinære møder årligt. Efterårets møde i november 2012 blev afholdt ved Vejle på Hotel Munkebjerg. Formandens beretning handlede om balance eller må-ske snarere manglen på balance på grund af pres. Her pegede formanden først og fremmest på fire-årsreglen, der skaber et helt urimeligt og unødvendigt pres på de yngste medlemmer, men dårligt fungerende it, den voksende dokumentationsbyrde og arbejdsmiljø blev også nævnt. Balance var også centralt i debatten om beretninger, hvor repræsentantskabet efterlyste en kulturæn-dring – vi skal i højere grad hjælpe hinanden, samarbejde og supervisere. Anne Cathrine Haug fra bestyrelsen lagde op til en debat om revision af Yngre Lægers politik – Den gode læge. Punktet blev afviklet som en række workshops om politikken. På mødet var der ordinært valg til bestyrelsen. Valgt blev Lisbeth Lintz, Camilla Rathcke, Bue Juvik, Mads Skipper, Andreas Rudkjøbing, Stine Sloth, Helle Søholm, Anne Cathrine Haug og Asbjørn Hasselager. Aalborg På forårsmødet i april 2013, der foregik i Aalborg op til Lægemødet, var de netop overståede OK 13-forhandlinger et af de centrale emner, som repræsentantskabet forholdt sig til. Parterne har i forlæn-gelse af forhandlingerne aftalt et periodeprojekt, i hvilket de to forhandlingsdelegationer i fællesskab skal arbejde frem mod mulige forandringer af Yngre Lægers arbejdsvilkår. Herudover drøftede repræsentantskabet, hvordan det videre arbejde med Yngre Lægers politikpapir Den gode læge skulle struktureres samt den aktuelle status for fireårsreglen, herunder Yngre Lægers konkrete initiativer for at få afskaffet reglen. Bestyrelsen Bestyrelsesmøderne i Yngre Læger afholdes typisk en gang om måneden. Med kun et enkelt nyt medlem i Yngre Lægers bestyrelse består den p.t. af Lisbeth Lintz (formand og formand for For-handlingsdelegationen), Camilla Noelle Rathcke (næstformand), Bue Juvik (formand for Team Overenskomst og Team Almen Praksis), Andreas Rudkjøbing (medlem af Lægeforeningens bestyrel-se), Mads Skipper (medlem af Lægeforeningens bestyrelse), Helle Søholm (tovholder for Team Ud-dannelse), Anne Cathrine Haug (tovholder for Team Arbejdsmiljø), Stine Sloth (tovholder for Team TR) og Asbjørn Hasselager. Udover OK 13-arbejdet har et af bestyrelsens helt store fokusområder igen i år været fireårsreglen, og hvordan Yngre Læger bedst rådgiver og hjælper medlemmer, der risikeret at falde for reglen.

38

Lisbeth Lintz i DR for at tale patienternes sag Bestyrelsesinternat Bestyrelsen holdt i februar måned et bestyrelsesinternat, hvor der blev arbejdet omkring forårets overenskomstforhandlinger og Den gode læge. I august måned holdt bestyrelsen endnu et internat. Her drøftede bestyrelsen blandt andet Yngre Lægers medlemsstrategi, samt hvilke andre karriereve-je, ud over de kliniske, der eksisterer for yngre læger. Og man diskuterede, hvordan Yngre Læger som organisation kan støtte medlemmer, der vælger en ny karrierevej. Møder med Yngre Lægers regionale formænd Bestyrelsen mødes med formændene for Yngre Lægerådene to gange årligt i henhold til vedtægterne. Disse møder ligger op til de to repræsentantskabsmøder, og forberedelse af det forestående repræ-sentantskabsmøde er en fast del af dagsordenen til disse møder.

39

13. Økonomi Ressourcefordeling Yngre Læger har ca. 11.500 medlemmer, der hver betaler 3.500 kr. i kontingent. Budgettet for 2013 er på knap 44 mio. Tallene i denne beretning er baseret på ressourcefordelingen i første halvår 2013. Ressourcefordelingen er en sammenvejning af den måde, sekretariatet bruger deres tid på, og den måde pengene bliver brugt på. I meget runde tal går halvdelen af Yngre Lægers ressourcer til at servicere tillidsrepræsentanterne (28 %) og medlemmerne i form af direkte medlemsservice (18 %). En anden stor klump bliver brugt på central interessevaretagelse i Yngre Lægers team (16%) og på politisk varetagelse fx bestyrelse, repræsentantskab, møde med de regionale Yngre Lægeråd, Akademikernes Centralorganisation og Lægeforeningen (25 %), og endelig går 13 % til den administrative indsats, som omfatter driften af Yngre Lægers sekretariat, it, lokaler mv. I forhold til 2012 er der ikke sket de store forskydninger. Det høje antal TR-kurser er bevaret, da der fortsat er stor efterspørgsel. OK 13 er afsluttet, og fireårsreglen arbejdes der fortsat intensivt med.