bent larsen - dansk skak union · 2020. 9. 20. · 2010 /larsen/ 83 3 kære bent ! det er et stort...

2010 /

EKSTRA

Ma

nd

ag

de

n 2

2. fe

bru

ar 2

01

0

Bent

Larsen75 år

Me

dle

msb

lad

fo

r D

an

sk

Ska

k U

nio

n

kakbladet

www.dsu.dk

Indhold

Bent Larsen – viljen til sejr ................... 6

Bent Larsen sagde ............................... 24

En frygtløs verdensmand .................... 26

Larsen var fælles lærdom .................... 28

Eneren uden sammenligning ............... 31

På sporet af Bent Larsen ..................... 34

Moderne skakforståelse ...................... 36

Tag stilling .......................................... 41

Interview med Bent Larsen ................. 42

Juniorskak ........................................... 47

Bent Larsen: 1. oktober 1947 .............. 48

At fortælle om skak............................. 60

kakbladet

2 2010 /Larsen/ 82

Dansk Skak Union ...

Formand: Lars-Henrik Bech Hansen, Hjertebjærgparken 20, 4340 Tølløse.

Tlf. 27 57 63 58. Email: [email protected].

Kasserer: René Baarup-Christensen, Heldbjergvej 3, 6200 Aabenraa.


Ungdom: Tom Skovgaard, Stensbyvej 15, 2740 Skovlunde.

Email: [email protected].

IT: Lars Wisler Pedersen, Tingparken 36, st.tv., 7200 Grindsted.


Organisation: Henrik Knudsen, Enebærvænget 20, Appenæs, 4700 Næstved.

Tlf. 55 75 21 34. Email: [email protected]

Medlems- og ratingkartotek: Bjørn Laursen, Hybenvej 21, 8763 Rask Mølle.

Tlf. 75 67 95 43 / 75 67 87 80. Fax 75 67 85 43. Email: [email protected].

ISSN 0037-6043

106. årgang, Ekstra, 2010.9 numre + ekstranummer.Udgivet af Dansk Skak Union.

RedaktionThorbjørn Rosenlund,Kongestien 16, 2830 Virum.Tlf. 44 49 42 10.Email: [email protected].

Annoncer /turneringsindbydelserSendes til redaktionen.

Indsendelsesfrister

Nr. Deadline Udkommer

3 23/2 27/34 7/4 8/55 25/5 26/6

Abonnement og ekspeditionDanmark: kr. 250 pr. år inkl.moms og fors. Udlandet: kr. 350pr. år, inkl. forsendelse.Bestilles hos Skakbladetsekspedition (se Medlems- ogratingkartotek nederst på siden)

Sats og montageTR-Text, tlf. 44 49 42 10.

TrykSchultz Hafnia, tlf. 43 22 52 00.

Forsiden: Bent Larsen – med skak-show i Tivoli 1995. (Foto: Jørgen Schiøttz).

Bankforbindelse: Nordea

reg.nr. 2237

kontonr. 5363384406

2010 /Larsen/ 83 3

Kære Bent !

Det er et stort privilegium for mig som formand for Dansk Skak Union at skrive

lykønskningen til din 75 års fødselsdag, for uden din indsats som spiller og

skakskribent og forbillede sad jeg ikke på formandsposten i DSU. Det var

nemlig ved at læse om dig og dine bedrifter – og se dine spændende partier – at

jeg blev fanget ind af skakken og dens magiske verden.

Skakspillet får liv af sine store personligheder, og der er ikke nogen i DSU’s

lange historie, der har betydet så meget for skakken i Danmark, som netop du.

Dine fantastiske resultater bragte dig frem til kampen om verdensmesterskabet

og gjorde dig i en årrække til den stærkeste turneringsspiller i Verden foran

stjernenavne fra Sovjetunionen, Jugoslavien og USA.

I Dansk Skak Union er vi meget glade for i anledning af din 75 års fødselsdag at

fortælle alle vore nye og gamle medlemmer historien om Bent Larsen, Dan-

marks største skaknavn gennem tiderne. Vist har der været modsætninger

mellem organisation og topspiller – naturlige modsætninger kalder du det selv –

men det har aldrig forhindret, at du har været forbilledet for danske skakspillere.

Også uden for organisationen og klubspillernes rækker er du endnu i dag det

bedst kendte skaknavn i Danmark.

Dansk Skak Union er taknemlig for din indsats og ønsker dig et stort tillykke

med de 75 år i håbet om, at du får mange gode år endnu.

På Dansk Skak unions vegne

Lars-Henrik Bech Hansen

Tillykke!Dansk Skak Union

ønsker Bent Larsen

tillykke med de 75 år.

Bent Larsen – runder 75 år den 4. marts.

4 2010 /Larsen/ 84

BENT VESTERGÅRD

PER RASMUSSEN

NINA HØIBERG

ERIC BENTZEN

JENS OVE FRIES NIELSENTHORBJØRN BROMANN

KASPER WILKEN DAMM

ULRIK RATH

LARS SCHANDORFF

LOUISE FREDERICIA

ERLING MORTENSEN

PER HOLST

ERIK SØBJERG

KIM PILGAARD

JOHN RØDGAARD

SVEND SVENDSEN

BJARKE SAHL

KAJ ROSELL

AAGE OLSEN

JACOB AAGAARD

SIGFRED HAUBRO

JENS KØLBÆK

HANS RASMUSSEN

STEEN KOPPERBERG

SUNE BERG HANSEN

LARS AUGUST MEYER

CHRISTINE MEYER

JAN LØFBERG

JACOB ØST HANSEN

JAKOB RATHLEV

PER ANDREASEN

Bent Larsen – æresmedlem af Dansk Skak Un

Gennem sin livslange skakkarriere har Bent Larse

Unions formålsparagraf , at ‘udbrede kendskabet

i 1998 blev han udnævnt til æresmedlem og unde

daværende DSU-formand Søren Bech Hansen.

JAN SØRENSEN

BENT SØRENSEN

MOGENS MOE

SVEND HAMANN

SVEND NOVRUP

JØRGEN HVENEKILDE

LARS-HENRIK BECH HANSEN

MORTEN FABRIN

JAN PEDERSEN

NIELS JØRGEN FRIES NIELSEN

ERIK PEDERSEN

CARSTEN HØI

RENÉ BAARUP-CHRISTENSEN

THOMAS OCHSNER

JENS KRISTIANSEN

NIKOLAJ BORGE

OLE BLOCK

2010 /Larsen/ 85 5CHRISTIAN KYNDEL PEDERSEN

NIELS STEEN LARSEN

ERIK JELLING

JØRN ERIK NIELSEN

SIMON BEKKER-JENSEN

ALLAN POULSEN

TOMAS HUTTERS

FRODE SØBY

OLE SCHØLLER LARSEN

LARS WISLER PEDERSEN

HENRIK KNUDSEN

MADS JACOBSEN

PETER HEINE NIELSEN

RASMUS SKYTTE

THORBJØRN ROSENLUND

LEIF JENSEN

ion.

n utrætteligt virket for Dansk Skak

t til skakspillet’. Ved delegeretmødet

er stående bifald lykønsket af

Kære Bent!

Tillykke med de 75 år

– og tak for mange store

stunder ved skakbrættet.

Venlig hilsen

Dansk Skak Union

og danske skakspillere

TORBEN KJELDSEN

DAN H. ANDERSEN

HENRIK MORTENSEN

FINN LARSEN

PETER DÜRRFELD

STEEN JUUL MORTENSEN

BJØRN BRINCK-CLAUSSEN

JØRN SLOTH

BENT KØLVIG

BJØRN LAURSEN

JENS RIIS

KARL PEDERSEN

KAI BJØRNSKOV

JENS KJELDSEN

NICKLAS SKJOLDAGER

STEEN FEDDER

OKSANA VOVK

ERIC BRØNDUM

ERIK BANG

KARSTEN RASMUSSEN

CLAES LØFGREN

CURT HANSEN

BO JACOBSEN

HANS A. LARSEN

PETER NØRBY

TOM SKOVGAARD

LEIF SØGAARD KRISTENSEN

SØREN BECH HANSEN

6 2010 /Larsen/ 86

Vi er en generation af danske skak-spillere, for hvem Bent Larsen varen selvfølge. Vi frydede os over hanssejre, vi græmmede os over hansnederlag. Man åbnede Skakbladet,og der var han. Det kunne være ana-lysebrevkassen. Et parti med ud-førlige kommentarer, en gennem-gang af et åbningsproblem, et histo-risk parti, måske en gammel skak-

bog, han var faldet over og ville for-tælle os om. Larsen havde vundet påMallorca, i Jugoslavien, i Lugano,var til vores forundring kun blevetnr. 2 i Las Palmas.

Og man kunne møde ham. Hvormange har ikke hørt hans foredragog omhyggeligt gemt det efterføl-gende simultanparti? Selv husker jegradioprogrammerne bedst. Dørenblev lukket, brikkerne stillet op, ra-dioen tændt i god tid. Så endelig blevudsendelsen annonceret, og manhørte den karakteristiske stemme, derkrystalklart og med total ro beret-tede om turneringen eller matchenog gennemgik et parti. Det var somat have Bent Larsen som personligtræner i en halv time.

Men når vi tænker over det, er detjo mærkeligt. Et lille land uden an-

dre verdensstjerner, skakskole ellersponsorer. Hvordan gik det til? El-ler rettede: Hvordan gjorde han det?For Bent Larsens karriere er ikkehistorien om et vidunderbarns ube-sværede vandring til tops. Det ertværtimod historien om energi, selv-tillid og beslutsomhed. Om neder-lag og tilbageslag, der overvindes.Om viljen til sejr.

BegyndelsenJørgen Bent Larsen blev født den 4.marts 1935 i Tilsted nær Thisted. Detvar et godt borgerligt hjem. Far varpostassistent, mor gik hjemme. Bentvar fem år gammel den 9. april 1940.Han glemte aldrig den dag.

Bent Larsen har selv berettet, at ijanuar 1942, kort efter familiens flyt-ning til Holstebro i 1941, fik han

Bent Lar

Af Dan H. Andersen

Holstebro januar 1942. En fim-bulvinter. Den koldeste i mandsminde. Danmark er besat. Endreng på seks år ligger syg i sen-gen. En ven kommer forbi, oghan lærer drengen at spille skak.Med frosne fingre flytter dren-gene brikkerne.

Han satte Danma

Bent Larsen i 1988– på vej mod endnu en sejr.

1949 Holstebro Skakklubs

Forårsturnering 1. kl:

1. Bent Larsen 5 p.

(6 delt.), Holstebromester

1951 Odense, DSU’s

42. EMT, 1. kl. Gr.D:

1. Bent Larsen 7 p. (af 7),

dansk mesterspiller

• København, udtagelses-match til Junior VM:

Bent Larsen - Jørgen

Haagen Hansen 2-0

• Birmingham, Junior VM:

1. Ivkov (Jug) 9½ p.,2. Bar-

ker (Eng) 8 p., 3. Cruz (Arg)

7 p., 4-6. Bent Larsen 6½ p.

• Aalborg SkakforeningsVinterturn. 1951-52, 1.kl.:

1. Bent Larsen 12 p., (af 12)

• Trondheim, ArbejdernesSkakklubs juniorturnering1951-52:

Bent Larsens

vigtigste

resultater:

Foto: tr.

2010 /Larsen/ 87 7

nogle af de sædvanlige børnesyg-domme, og mens han lå i sengenlærte han at spille skak. Han spilledemed en anden dreng, som hed Jør-gen, og som vi andre oplevede be-gynderen Bent, at modstanderendrev hans stakkels konge ud til ran-den med sine to tårne.

Bent spillede med sin far, og efter-hånden vandt han. Han fandt enskakbog, som på en eller anden mådevar endt i hjemmet. Den fortalte omKongegambit, som han måtte spille.Han lånte skakbøger på biblioteket,han meldte sig ind i Holstebro Skak-klub, og for første gang fik han etparti i avisen. Den firdobbelte dan-marksmester Bjørn Nielsen kom-menterede i lokalbladet den 12-årigeBent Larsens gevinst på 25. bræt imatchen Holstebro - Herning den 15.

februar 1948. En Kongegambit –selvfølgelig.

Bent spillede korrespondanceskakog syntes selv, han begyndte at for-stå, hvad positionsspil var. Han blevden bedste i Holstebro. Familien flyt-tede til Aalborg i 1950, og han vandtklubmesterskabet, bymesterskabetog amtsmesterskabet. I 1950 var derpåsketurnering i Aalborg. Jens Ene-voldsen og Poul Hage delte i lands-holdsklassen. Og i 1. klasse, gruppeB, scorede den 15-årige Bent Larsenfem point, hvilket rakte til en 4. plads,men ½ point under oprykningskra-vet.

Næste år gik det endnu bedre. VedPåsketurneringen i Odense scoredeBent Larsen 7 point og blev mester-spiller. Skakbladet mente, at det vargodt var se ungdommens ‘glød og

fanatisme’. Bag det lidt uheldige ord-valg lå nok utilfredshed med lands-holdsklassen, som var præget af re-miser og forsigtigt spil. Syv remiserog en enkelt gevinst rakte til 4½ pointog en tredelt 1. plads. Eigil Pedersenvandt efter omkamp.

Vi skal hele tiden huske på, at in-gen dengang pegede på Bent Larseni mængden af unge mestre og sagde:Her er den nye stjerne. Der var an-dre. I det hele taget var skak ikkeungdommens spil. Ser man på skak-fotografier fra dengang, så er detmodne herrer med mørke jakker ogslips. Jens Enevoldsen var 32, da hanblev danmarksmester for første gang.

Ved junior-VM i Birmingham ijuni 1951 blev det til en delt 4. pladsog skønhedspræmie for gevinstenover Joyner. Første internationale

sen – viljen til sejr

ark på skakkens verdenskort:

75 år den 4. marts 2010

1. Bent Larsen 8 p.,

2. Nyrén (Fin) 6½ p.,

(10 delt.)

1952 Herning. DSU’s

43. EMT, M-kl.:

1. Bent Larsen 6½ p.

(af 7), landsholdsspiller

• Aalborg/Aabybro,opvisningsmatch moddanmarksmesteren 1951:

Bent Larsen - Eigil

Pedersen 1½-2½

• Trondheim, SkakklubbenJarls juniorturnering1952-53:

1. Bent Larsen 8½ p.,

2. Ofstad (Nor) 7½ p.,

(10 delt.)

1953 København,

træningsmatch:

Bent Larsen -

Jens Enevoldsen 3-3

1954 København, KSU

EMT, Eliteklassen:

1. Bent Larsen 9 p. (10

delt.), Københavnsmester

• Aarhus, DSU’s 45. EMT,Lh-klassen:

1. Bent Larsen 8 p. og

Danmarksmester, 2. Axel

8 2010 /Larsen/ 88

... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

turnering og første referat i Skak-bladet. For os, der har læst så mangeaf dem, er det spøjst at se, at hanomtalte sig i tredjeperson. Ikke jeg,men Bent Larsen. Det ændrede sigsnart. Næste år imponerede han allemed sit spil i mesterklassen. Sikkertog elegant fejede han dem alle afbrættet, og ikke mindst åbningskend-skabet imponerede. Det var man ikkevant til. 6½ af 7 og yngste deltager ilandsholdsklassen.

KøbenhavnDet var meget belejligt, at Bent Lar-sen i 1952 blev matematisk studentog flyttede til København. Han skul-le læse til bygningsingeniør på Po-lyteknisk Læreanstalt, som det heddengang. Han meldte sig ind i Kø-benhavns Skakforening, hvor hanhar været siden.

Der blev studeret mere skak endbygningsteknik. Han boede ude iBrønshøj på Hjortshøj Allé i en hy-bel, hvor der var bøger overalt. Skak-bøger. Hans spillestyrke voksedehastigt. Ved nytårsturneringer iTronhjem sejrede han foran nogle afde bedste juniorer i Norden, og de-buten i landsholdsklassen i 1953 varpæn. Han blev nr. 3-5 med 6 point.Starten var ikke nem. Et nederlag ogfire remiser, men så begyndte han atvinde partier. Allerede her lagdeSkakbladet mærke til energien ogfighten i hans spil. Eigil Pedersenvar i sit livs form og sejrede over-legent med 8 point.

Der skulle være juniorverdens-mesterskab i København i juli 1953.Hvorfor ikke arrangere en trænings-match med Jens Enevoldsen, Dan-marks mest kendte skakspiller ogeneste internationale mester? Dan-marksmester tre gange, og i 1948

havde han besejret stormester Tar-takower 3½-2½ i en opvisnings-match. Vinde kunne den unge Lar-sen jo nok ikke, men det ville væregod træning. Men den flot organise-rede match, som blev spillet i Politik-

ens foredragssal under en hedebølgei slutningen af juni, endte til almin-delig overraskelse uafgjort 3-3.

Foruden sine meritter som skak-spiller og skribent, ikke mindst selv-biografien 30 år ved Skakbrættet,


2. Axel Nielsen 8½,

(12 delt.)

• Oslo, Nordisk turnering,lh-klassen:

1-2. Bent Larsen og

Olafsson (Isl) 8½ p., 3. Axel

Nielsen 7 p., (12 delt.)

• Zagreb, Mladost IIUngmesterturnering:

1-2. Bent Larsen og Bhend

(Sch) 12 p., 3. Bilek (Ung)

11½ p., (18 delt.)

1956 Reykjavik,

match om NM-titlen:

Bent Larsen -

Fridrik Olafsson (Isl) 4½-3½

• København, DSU’s 47.EMT, Lh-klassen:


2. Chr. Poulsen 7, (12 delt.)

• Hangö, internationalturnering:

Nielsen 7 p., (12 delt.)

• Amsterdam, 11. skak-OL:

71% score på 1. bræt gav

titlen International mester

1955 Aalborg, DSU’s

46. EMT, Lh-klassen:

Træningsmatchen mellem Bent Larsen og Jens Enevoldsen i 1953 blev kaldt‘De gennemsigtige skakhjerners match’, fordi spillerne i en pause i partiet blevinterviewet – enkeltvis –ikke bare om forløbet men også om tanker og planer.Match-arrangør og interviewer Johs Christiansen følger stående slagets gang.

2010 /Larsen/ 89 9

havde Jens Enevoldsen været fri-hedskæmper, og i besættelsens sid-ste måneder overlevede han kun mednød og næppe et maveskud, som hanfik under en hiporazzia. Det gav hamen særlig nimbus for en ung mandsom Bent Larsen, og Enevoldsenviste også, at man faktisk godt kunnefå et udkomme ved at skrive om skak.Der er ingen tvivl om, at Jens Ene-voldsen tidligt indså Bent Larsenstalent og på et tidspunkt ville etab-lere en relation elev-vejleder. Det erlige så sikkert, at Bent Larsen på ettidspunkt frigjorde sig, og at deresforhold var indviklet.

Trods træningen gik juniorver-densmesterskaberne i København ijuli 1953 mådeligt. Bent Larsen blevdelt nr. 5-8. Et morgenhængepartigik tabt, fordi han sov over sig. Hi-storien om morgenhængepartierskulle gentage sig resten af hanskarriere. Nordisk turnering seneresamme år gik heller ikke for godt.6½ point af 11 og delt 5. plads. Denjævnaldrende Fridrik Olafsson varden store stjerne og vandt med 9point. Men det er en af de perioder,hvor Bent Larsen prøvede at udvidesit repertoire. Han studerede Nim-zowitch og spillede mere positionelt.

DanmarkNu var der taget tilløb nok. Vedpåsketurneringen i Århus 1954 blev19 år gamle Bent Larsen danmarks-mester. Et halvt point i de første trerunder, så 7½ point i de resterendeotte og danmarksmester med 8 pointaf 11. En overraskende hurtig erob-ring af den hjemlige skaktrone. SåSkakbladet måtte manende påpege isit referat, at nogen måske syntes, atdet kunne have ventet lidt endnu,men Bent Larsen fortjente faktisk

mesterskabet, for han vidste en masseom skak. Og han kunne klare at blivedanmarksmester i en ung alder, forhan var en flink fyr! Man var ikkevant til at blive fejet af brættet af selv-bevidste unge mennesker.

Bent Larsen var ikke den enesteunge spiller på vej frem: Der var folksom Palle Nielsen, Palle Ravn, AageIngerslev og Børge Andersen. Kam-pen om placeringerne var også kam-pen om en plads på olympiadeholdet,og i 1954 skulle OL foregå i ek-sotiske Argentina. Men som BentLarsen senere skrev, så manglede derpludselig nogle penge i sportsmini-steriets kasse, og det blev Holland istedet, hvilket alle ærgrede sig over.Danmark kom i B-gruppen, så BentLarsen mødte ikke de helt stærke,men en score på 71% var flot og re-sulterede i udnævnelse til interna-tional mester året efter, Danmarksanden. Russerne vandt naturligvis.

I Skakbladet syntes redaktør AxelNielsen, der kaldte sig en af de ungepå 40, at nok var resultatet godt, menså enestående var det heller ikke. Ogendnu nåede de unge ikke Erik An-dersen til skulderen! Næste år måtteredaktøren overgive sig. Bent Lar-sen scorede 10 af 11 i landsholds-klassen. Bare to remiser afgav han.

NordenVed Nordensmesterskabet i Oslo iaugust 1955 mødtes Nordens to ungehåb, Bent Larsen og Fridrik Olafs-son. De var alle andre klart over-legne, og før sidste runde var Olafs-son et point foran. Men i sidste rundetabte han til Larsen, og der blev af-talt omkamp i Reykjavik. Partiet varskarpt og godt, men også interessantfor eftertiden, fordi Larsens kom-mentarer i Skakbladet begynder atminde om dem, vi kender som, ja,larsenske. Velskrevet, med fornem-

1-2. Bent Larsen og

Rantanen (Fin) 5 p. (8 delt.)

• Gijon, 11. internationaleturnering:


2. Darga (BRD) 7 p.,

(10 delt.)

• København, EkstraBladets internationaletræningsturnering:


2-3. Fuchs (DDR) og Eigil

Pedersen 5 p., (10 delt.)

•Moskva, 12. skak-OL:

Bent Larsen topscorer på 1.

bræt med 77%, Stormester.

• Hastings, 32.Nytårsturnering:

1-2. Bent Larsen og Gligoric

(Jug) 6½ p., (10 delt.)

1958 Mar del Plata, 21.

internationale turnering:


2. Lombardy (USA) 11 p.,

(16 delt.)

• Haag,kvalifikationsmatchtil Portoroz:

Påske-turneringen

1954 i Århusskaffede

Bent LarsenDM-titlen forførste gang.

På billedethvisker han

Åge Ingersleven kommentarom stillingen iPalle Nielsens

parti.

10 2010 /Larsen/ 90


melse for tidsforbruget og de psy-kologiske aspekter. Hans omfat-tende læsning ses også i en henvis-ning til et russisk parti fra 1949. Hanvar i sammenligning med andre dan-skere enestående velforberedt.

Også på andre punkter begynderLarsen, som vi kender ham, at trædefrem. Der kommer stadig mere selv-sikkerhed, friskhed og umiddelbar-hed over hans sprog. I november1955 spilledes en superturnering iZagreb, og Larsen var med. Ikke iden øverste gruppe, hvor Smyslovvandt overlegent, som russerne altidgjorde dengang, men i ungmester-gruppen. Larsen delte 1. pladsen medBhend fra Schweiz og skrev i Skak-bladet: ‘Herefter blev det slutresul-tatet, at udlændinge lagde beslag påde tre første pladser, hvilket er nogetret sensationelt for en turnering iJugoslavien. At den danske deltagervar den ene af disse tre, synes jegderimod ikke, man kan kalde en sen-sation!’

Det var måske under omkampenom nordensmesterskabet, at BentLarsen rigtig smagte berømmelsenssødme. Fridrik Olafsson havde netop

delt 1. pladsen i nytårsturneringen iHastings med Victor Korchnoi, hvil-ket var en sensation og et fremra-gende resultat for den unge islæn-ding. Så matchen med Bent Larsen17. januar-1. februar 1956 blev over-været af flere hundrede tilskuere,aviserne rapporterede, og trækkenesendt i radioen efterhånden som deblev spillet. Matchen endte 4½-3½til Bent Larsen, og igen vandt handet afgørende sidste parti.

VerdenVi kender alle historien om triumf-toget ved olympiaden i Moskva1956. Danmark kom takket være engod holdindsats i A-gruppen, hvorBent Larsen fik bedst score på 1. brætog blev udnævnt til stormester. In-ternationale mestre blev behandletmed hård hånd, og han sejrede oversuperstormesteren Gligoric i et frem-ragende parti. Jens Enevoldsen hav-de sagt til ‘Larsenmand’, at nu skullehan lære at vinde over de stærke, oghan lystrede og bankede Gligoric.Det var en af Enevoldsens sande hi-storier, har Larsen selv sagt. Ver-densmesteren Botvinnik kæmpede

en overgang med ryggen mod mu-ren i deres indbyrdes parti, men red-dede sig ind i remishavnen.

Det var selvfølgelig en strålendepræstation af en ung mand på 21 år,og på det tidspunkt var der kun ensnes aktive stormestre i verden. Mendet var jo også stedet, hvor det skete.Det var ikke ved en turnering et ellerandet sted, men ved en olympiade,hvor hele skakverdenen så på. Ogdet var i Moskva. De sovjetiske me-stre var mytiske skikkelser, som manså på med lige dele beundring ogforundring.

Jugoslaverne var deres værstekonkurrenter, amerikanerne tog nog-le point, men vesteuropæere varchanceløse. Hollænderen Hans Reesagde engang, at i Sovjet følte hanaltid, at enhver sporvognskonduk-tør spillede bedre skak end han. Allekendte til den sovjetiske skakskoleog de utrolige åbningsforberedelser.Noget blev der brygget sammen bagmurene i Sovjet, hvad enten detgjaldt raketvåben eller kongeindisk.

Det er sjovt at læse nogle af derussiske kommentarer, som de eroversat i Skakbladet, for de spillerpå klicheen om den danske viking.Komsomolskaja Pravda (kommu-nistpartiets ungdomsorganisationsavis) skrev bl.a., at ‘... tilskuerne al-lerede længe har følt sympati for denbredskuldrede lyse Larsen med debløde ansigtstræk.’ Hjemme fandt enaf de danske aviser naturligvis detmest relevante: ‘De russiske piger ervilde med Bent Larsen.’

Den tidligere verdensmester Euweskrev om Larsens stil i Moskva, atden var kendetegnet ved ‘et overor-dentligt sundt positionsspil med enkraftig aggressiv betoning. Teoretisker han lige så velforberedt som hvil-

Bent Larsen -

Donner (Hol) 3-1

1959 Aarhus, DSU’s 50.

EMT, Lh-klassen:


2. Børge Andersen 7½ p.,

(12 delt.)

1960

Beverwijk,22. Højovnsturnering:

1-2. Bent Larsen og Petro-

sjan (Sov) 6½ p., (10 delt.)

• København, KM-omkamp:

Bent Larsen -

Børge Andersen 1-3

1961

Beverwijk,23. Højovnsturnering:

1-2. Bent Larsen og Ivkov

(Jug) 7½ p., (10 delt)

1963 Odense, DSU’s



2. Hamann 7 p., (12 delt.)

• Halle, Zoneturnering:

1. Portisch (Ung), 14 p.,


(20 delt.)

Afrejse til OLi Moskva 1956.

På billedet smilerBent Larsen til

fotografen, menshan tager afsked

med sin søster.Fra venstre i øvrigt:

Axel Nielsen,Eigil Pedersen,

Jens Enevoldsen,Harald Enevoldsen,

Christian Poulsenog Åge Ingerslev.

2010 /Larsen/ 90 11

ken som helst anden mester.’ Og såfremhævede Euwe hans kampmodog udholdenhed.

I Skakbladet advarede DanskSkak Unions formand H.V. Tuxenefter nogle højstemte sammenlignin-ger med romerske triumfer den ny-bagte stormester om, at han kun varet menneske, og det var ikke nok, atman en overgang var på alles læber.Og Skakbladets redaktør citeredelettet Bent Larsens bemærkning om,at nu skulle han hjem og tage sin

eksamen. Man var glad for at høreham sige: ‘Skak er en hobby – og ihvert fald ikke et levebrød.’

Ud og hjem igenMen det var svært at koncentrere sigom studierne, for der var bud efterstormesteren. I 1955 havde Bent Lar-sen taget 75 kr. + en sodavand for ensimultan, og det blev efter Moskvasat op til 100 kr. En simultan gav enmåneds husleje og lidt til, og så erdet jo fristende at fortsætte. Der kom

invitationer til internationale turne-ringer. Den traditionelle nytårs-turnering i Hastings 1956/57 var vedat blive aflyst, fordi der på grund afden politiske situation ikke deltogrussere. Det var året for nedkæmpel-sen af opstanden i Ungarn, så situa-tionen var spændt. Men turneringenblev afholdt, og Bent Larsen vandtpå deling med Gligoric. Larsen harselv fremhævet turneringen i Ha-stings som det tidspunkt, hvor hanbegyndte at spille mere aggressivt. I

1964 Holstebro, DSU’s


1. Bent Larsen 8½ p., 2-3.

Kaj Blom og Eigil Pedersen

6½ p., (12 delt.)

• Amsterdam,Interzoneturnering:

1-4. Bent Larsen, Smyslov

(Sov), Spasskij (Sov) og Tal

(Sov) 17 p., (24 delt.)

1965 Bled,

Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Ivkov (Jug) 5½-2½

Bent Larsen -

Tal (Sov) 4½-5½

• Santa Monica,2. Piatigorsky Cup:

1. Spasskij (Sov), 11½ p.,

2. Fischer (USA) 11 p.,


(10 delt., dob.rund.)

1966 København,


Bent Larsen -

Geller (Sov) 5-4

• Le Havre, 2. Skakfestival:

1. Bent Larsen 9 p., 2-3.

Krogius (Sov) og Poluga-

jevskij (Sov), 7 p. (12 delt.)

OL i Moskva 1956, Danmark møder USSR i A-finalen, og Bent Larsen har verdensmester Botvinnik i vanskeligheder på 1. bræt.Partiet slutter dog remis, men Bent Larsen bliver topscorer og udnævnes til stormester.

12 2010 /Larsen/ 92


en kommentar til partiet i 5. rundemod J. Penrose kom der en rigtigLarsen: ‘... alt kan som bekendt spil-les, bare man gør det rigtigt.’

Men herefter begyndte det at gådårligt. Landskampen mod Østtysk-land i maj 1957 var ikke en succes.Ganske vist var det ikke overra-skende, at holdet måtte ned 8½-11½,for det var man jo vant til mod øst-europæere, men den uovervindeligetabte på 1. bræt 0-2 til WolfgangUhlmann. Skakbladet sparede ikkepå de manende ord: 1. parti var ikkefor godt, men i det andet mødte BentLarsen ‘utilpas’, og der var ‘dårligtnok tale om modstand.’ Og så vi-dere til den giftige slutreplik: ‘Afslut-ningen fandt sted hos Dansk SkakUnions formand H.V. Tuxen, somgæstfrit havde åbnet sit hjem for spil-lerne. Skade, at flere af de danskespillere ikke havde lejlighed til atvære med der. Det var dagens lys-punkt.’

Bag utilpasheden lå en nattefejringaf de gode resultater inviteret af fans,der ville se stormesteren. Andre fej-rede også godt, for ikke mindre endfire danske spillere mødte 20 minut-ter for sent til 2. runde. På et foto-grafi i Skakbladet står de østtyskespillere opstillet i solskinnet og lig-ner i deres hvide trenchcoats KGB-agenter i en Olsenbande-film. Me-get morsomt alt sammen, men min-dre tilgiveligt set fra Bent Larsenssynspunkt var et brev fra unionensledelse til hans forældre om sønnensudsvævende liv.

Ved studenterolympiaden i juli1957 i Reykjavik scorede Larsensølle 5 af 13. En slags plaster på så-ret var en match med det russiskehold, der på vej hjem fra Reykjavikgjorde et ophold i København. Lar-

sen spillede remis med den senereverdensmester Mikhail Tal, og detdanske hold klarede 4-4 mod rus-serne, hvilket var et bemærkelses-værdigt resultat.

I slutningen af året udsendte BentLarsen sin første bog Åbningsspilleti skak. Det var ikke en bog henvendttil specialister med uendelige variant-tråde, men til klubspilleren med goderåd om åbningsvalg, psykologi ogalmindelige fejl. Allerede her i hansførste værk ses Bent Larsens opta-gethed af at vælge de åbninger, derer rigtige for spilleren selv og dår-lige for modstanderen.

Bent Larsen skulle for første gangind i den tre-årige cyklus, der medzoneturnering og interzoneturneringførte til kandidatturneringen og enkamp om verdensmesterskabet. Re-sultatet af zoneturneringen i Wage-ningen i oktober og november 1957

kunne ingen klage over. Delt 3.-4.plads med hollænderen Jan HeinDonner, som han senere besejredemed 3-1 i kvalifikationsmatchen.Donner, som selv var en fri sjæl ogsin egen herre, havde kun gode tingat sige om sin modstander.

Tre dage efter Wageningen sadBent Larsen ved brættet i Dallas,Texas. Hans første rejse til USA og,sagde man, årets stærkeste turneringmed høje præmier, seks stormestreog to internationale mestre. Gligoricvandt på deling med Vestens gamlehåb Reshevsky og gjorde som andreøsteuropæere med en stor præmiei hård valuta: Han købte en bil. BentLarsens referat i Skakbladet er u-sædvanlig muntert. Han fik en delt3. plads og syntes egentlig, at havdehan spillet bare nogenlunde godt, såhavde han vundet den turnering ‘sålet som ingenting!’ Men nu gik han

1967 Havanna,

5. Capablanca turnering:


2. Tajmanov (Sov), 13½ p.,

3. Smyslov (Sov) 13 p.,

(20 delt)

•Winnipeg, 100 årsjubilæumsturnering:

1-2. Bent Larsen og Darga

(BRD) 6 p., 3-4. Spasskij

(Sov) og Keres (Sov) 5½ p.,

(10 delt)

• Sousse,Interzoneturnering:

1. Bent Larsen 15½, 2-4.

Korchnoi (Sov), Geller (Sov)

og Gligoric (Jug) 14 p.,

(24 delt.)

• Palma de Mallorca,III Internationale turnering:


Botvinnik (Sov) og Smyslov

(Sov) 12½ p., (18 delt.)

1968 Monaco, 2. Grand

Prix International:

1. Bent Larsen 9½ p., 2.

Botvinnik (Sov) 9 p., 2-4.

Hort (Cze) og Smyslov (Sov)

8½ p., (14 delt)

Unge skakmestre i Kastrup Lufthavn 1957 på vej til studenter-VM – fra venstre MikhailTal, USSR, Bent Larsen, Miroslav Filip, Tjekkoslovakiet, og Boris Spasskij, USSR.

2010 /Larsen/ 93 13

i skjorteærmer i Los Angeles og nødvarmen. Larry Evans havde nemliginviteret ham til Californien efter tur-neringen.

Det var en herlig tid for unge BentLarsen. Præmie på 750$ i lommen.Los Angeles og San Diego. Et smuttil Mexico. Så til Argentina. Simul-taner i Buenos Aires, Sao Paulo ogRio de Janeiro. Den traditionelle tur-nering i Mar del Plata blev vundetmed 12 af 15. Denne lange turné pådet amerikanske kontinent er en for-smag på de lange turnéer, hvor BentLarsen var væk i månedsvis og rej-ste fra turnering til turnering, kryd-sede landegrænser og kontinenter.Det var nok her, at han fandt ud af, atverden var hans arbejdsplads, og hanhavde hjemme, hvor han var.

De magre årHastigt hjem til det europæiske forårog matchsejr over Donner. Videretil interzoneturneringen, som blevspillet august-september i Portoroz iJugoslavien.

Tal vandt. Blandt de seks kandi-dater, der kunne gå videre til kan-didatturneringen, var også 15 årgamle Bobby Fischer og FridrikOlafsson. Og Bent Larsen blev nr.16 af 21. Det var hans hidtil dårlig-ste resultat, og han skrev selv, at hanikke anede, hvad der var gået galt.I 8. runde mødte han for første gangvidunderbarnet Bobby og tabte ensicilianer, som er blevet berømt.

De næste år er Bent Larsens magreår og på sin vis hans mest impone-rende. Små succeser blev fulgt af småog store fiaskoer. Jeg er ikke sikkerpå, Bent Larsen er enig i fremgangs-måden, men lad os alligevel følgehans position på verdensranglistende næste år ved hjælp af de histori-

ske ratingtal, som er blevet udregneti vor tid.

I midten af 1957 var han nr. 9 iverden. Før Portoroz nr. 11. EfterPortoroz nr. 21.

Turnering efter turnering. Noglegode, flere dårlige. Beverwijk januar1959 var elendigt. 4 af 9 og ingenpræmie. Fridrik vandt med 7½. Dan-marksmester 1959 med 10 af 11,men han ville jo ikke bare være enny Erik Andersen. Næstsidst i ensuperturnering i Moskva. Som derstod i overskriften på hans referat iSkakbladet: ‘Hårdt i Moskva’. Et fintremisparti med Spasskij, men denslags kommer man jo ikke langt med.Så til Zürich og en meget stærk tur-nering maj-juni 1959, hvor det giklidt bedre. 5.-6. plads efter Tal, Gli-goric, Keres og Bobby Fischer, mendog foran bl.a. Olafsson.

Derefter blev Bent Larsen hyrettil at være sekundant for Bobby ikandidatturneringen i Jugoslavien.Det var smigrende og gav dollars ogoplevelser, men mon ikke Larsen hartænkt, at han også blev valgt, fordi

han var stærk, men ikke for stærk.Det var under den turnering, atBobby blev forkølet og skulle ind-ånde vanddamp med et håndklædeover hovedet. Han ville ikke spildetiden, så sekundant Bent læste op afen Tarzan-bog for det unge geni.

Nu var han nr. 28 i verden.Sejr i Beverwijk 1960. Delt 1.

plads med Petrosjan.Omkampen om københavnsme-

sterskabet blev tabt 1-3 til en godtspillende Børge Andersen. Sensa-tion.

Nimzowitsch-mindeturneringen iaugust 1960: 4. plads efter Petrosjan,Geller og gamle stormester Ståhlbergfra Sverige. Bent Larsen havde sta-dig ikke opgivet studiet og lavedelandmåling i Dyrehaven, så han komfor sent til partierne og var søvnig.

Nu var han nr. 29 i verden.Sejr i Bewervijk 1961 på deling

med Ivkov. Lavest placerede stor-mester i Zürich nogle måneder se-nere. For at det ikke skulle være løgn,kom han ikke til zoneturnering. Deter lidt uklart, hvad der egentlig skete,

• Porec,Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Portisch (Ung) 5½-4½

•Malmø,Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Spasskij (Sov) 2½-5½

• Snowmass-at-Aspen,US Open:


Benkö (USA) og Browne

(Aus) 9½ p. (af 12)

• Toronto, Canadian Open:

1. Bent Larsen 10½ (af 11)

• Salem, 2. MerrimackGrand Prix:

1. Bent Larsen og Benkö

(USA) 4½ (af 5)

• Palma de Mallorca,IV Internationale turnering:

1. Korchnoi (Sov) 14 p.,

2-3. Bent Larsen og Spasskij

(Sov) 13 p., 4. Petrosjan

(Sov) 11½ p., (18 delt.)

1969 Büsum,

2.Anderssen-mindeturn.:

1. Bent Larsen 11 p., 2.

Polugajevskij (Sov) 10½ p.

3. Gerusel (BRD) 9½ p.,

(16 delt)

Bent Larsen ien sine mangesimultaner på

USA-turnéeni 1957-58.

14 2010 /Larsen/ 94


og Skakbladet fra dengang er ikkeoplysende. Men forhistorien er, atzoneturneringen i Holland blev er-klæret ugyldig, fordi østeuropæerneikke deltog. Så var der noget med, atDansk Skak Union krævede, at hansendte referat fra turneringen, og daman hævdede ikke at have fået svar,endte det med, at en anden blev sendttil den ny zoneturnering i Tjekko-slovakiet i august 1961. Meget mær-keligt, ikke mindst, at det overhove-det var muligt at finde en spiller, derville af sted.

Hvad holdt Bent Larsen oppe i deår? Mange har taget sig til hovedetover hans selvsikre udtalelser, menLarsens legendariske selvtillid gjor-de ham til verdensklassespiller, oguden den havde han ikke fortsat gen-nem de magre år, hvor resultaterneudeblev.

Der var ting, der kompenseredefor skuffelserne. Hvor andre Lars-ener stod op forfærdelig tidligt ommorgenen, tog cyklen på arbejdet ogbussen, når det regnede, spiste frika-deller og drak saftevand, sov BentLarsen længe, var sin egen herre,rejste til USA og Argentina. Boedepå fint hotel, mødte spændende men-nesker, solskin, de legendariske ar-gentinske bøffer og andre gode tingi livet. I 1950’ernes fattige Danmarkvar det kun de få udvalgte, der ople-vede det.

Men i 1961 var han 26 år gammelog ikke kommet videre. Eksemp-lerne advarede. Havde Jens Enevold-sen ikke i sin nekrolog over Bogol-jubow fortalt om den store mestersskuffelse over sin skæbne? ‘Den pro-fessionelle skakmester, der er blevetgammel og ikke mere kan nå top-resultaterne, er færdig. Der er ingenplads og ingen penge til ham.’

Man skal ikke glemme, at der varmeget få penge i skak efter 1945.Hvor Lasker, Capablanca og Alje-chin havde kunnet kræve høje ho-norarer, var der småpenge nu, for iSovjet var der en stjernerække afverdens stærkeste stormestre, og demkunne man få uden startpenge. Hvisde altså kom. Det Sovjetiske Skak-forbund kontrollerede alle invitatio-ner og rejsetilladelser som belønningeller straf, både for spiller og ar-rangørland. Men for de udvalgtespillere var rejsen til en turnering iVesten en velsignelse fra de rege-rende magter. Da stormester Furmanengang spillede i Skandinavien,købte han om formiddagen en stegtkylling for en dollar og spiste siglangsomt gennem den i løbet af da-gen. Næste dag blev en ny kyllingofret, til skakmesteren vendte hjemmed gode sager i kufferten og hårdvestlig valuta på lommen.

Der var ikke meget plads til envestlig professionel. Dallas 1957 varden herlige undtagelse: gode præ-mier og ingen russere.

Mon ikke der var mange, der den-gang foreslog Bent Larsen at holde

op? Glæde sig over den tid, der vargået, gøre uddannelsen færdig få siget rigtigt arbejde? Men han troedepå sig selv. Skønt nogle resultatervar elendige, så havde de opmunt-ringer. I Portoroz 1958 havde hanbesejret selveste Tigran Petrosjan, ogdet med Birds Åbning. I København1960 havde han trods det middel-mådige resultat og trætheden vun-det et af sit livs bedste partier modEvfim Geller. Han kunne jo godt.

Efter 1960 skete der afgørendeting i Bent Larsens liv. Han opgavendegyldigt studiet. Han blev giftmed Lizzie. Han blev indkaldt somsoldat. Om sin værnepligt fra efter-året 1961 til efteråret 1963 har hanaldrig haft gode ord at sige, hvilketer forståeligt. Hvilken fri sjæl, derkan lide at studere, bestemme oversit eget liv og spille skak, bryder sigom et reglementeret liv uden selvbe-stemmelse og tid til skak? Men må-ske var de to år alligevel gode forhans skak. I hæren lægger man i be-tydelig grad vægt på at regelmæssiglivsførelse, masser af motion og friskluft. Kunne det tænkes, at Bent Lar-sen kom i fysisk topform og i langt

• Palma de Mallorca, VInternationale turnering:

1. Bent Larsen 12 p., 2.

Petrosjan (Sov), 11½ p. 3-4.

Korchnoi (Sov) og Hort

(Cze) 10½ p., 5. Spasskij

(Sov) 10 p., (18 delt.)

• Helsinki,Opvisningsmatch:

Bent Larsen -

Westerinen (Fin) 6-2

• Eersel,kandidatturneringen:

Bent Larsen - Tal (Sov)

4½-2½ + 1 opvisningsparti

1970 Lugano,

1. Grand Prix turnering:


2. Olafsson (Isl) 8½ p.,

3-4. Unzicker (BRD) og

Gligoric (Jug) 7½ p.,

(8 delt., dob.rund..)

• Beograd,Sovjet - Resten af verden:

Bent Larsen 2½ p. på

1. bræt (af 4, 1½-1½

mod Spasskij og

1-0 mod Stein)

Lizzie og BentLarsen på vej tilBled, hvor denjugoslaviskestormester Ivkover førstemodstanderi kandidat-turneringen1965.

2010 /Larsen/ 95 15

højere grad kunne lægge energi ogkoncentration i partierne?

I efteråret 1963 var han nr. 50 iverden.

Det store gennembrudEn dansk topspiller viste mig enganget parti, han havde spillet med BentLarsen kort før interzoneturneringeni Amsterdam 1964, og hvor Larsenmed nød og næppe holdt remis. ‘Visyntes ikke, han var vildt stærkereend os andre.’

I zoneturneringen i Halle 1963havde Bent Larsen kvalificeret sigtil interzoneturneringen. Og efterseks år i ørkenen brød han igennemfor anden gang. Delt 1. plads i inter-

zoneturneringen med Smyslov, Talog Spasskij. De seks øverste var femrussere – og Larsen. Han vandt medde gamle museumsåbninger og mær-kelige ideer, der før ikke rigtig havdevirket. Med ofre og angreb, men ogsåmed fremragende slutspil. Indtryk-ket er, at de forskellige elementer ihans spil nu fungerede. Bent Larsenvar tilbage i verdenstoppen og blevder de næste to årtier. Overskrifternei Skakbladet talte også denne gangom ‘Bent Larsens triumftog’, mendog uden manende ord om at huskeat passe studierne. Der var kommetny ledelse i Dansk Skak Union, ogman overgav sig betingelsesløst.

Næste år rejse Bent Larsen med

sin hustru til Bled, hvor Ivkov, somdengang var en meget stærk storme-ster, blev besejret 5½-2½. En ugesenere stod eksverdensmester Mi-khail Tal, Troldmanden fra Riga, påmenuen. Tal har senere indrømmet,at han faktisk kun have forberedt sigpå at møde Ivkov, fordi Larsen netophavde spillet elendigt i en turnering,så det var først overraskende, at Lar-sen besejrede Ivkov, og siden etchok, da han vandt første parti i mat-chen mod Tal. Tal vandt alligevel5½-4½, men da nogle russere veden senere lejlighed sagde om Lar-sen, at han ikke var en trussel, såsmilede Tal og sagde: ‘I har ikkeprøvet at spille match mod Larsen.’

Tal klarede den, men i marts 1966tabte en sovjetisk stormester for før-ste gang nogensinde en match moden udlænding. Æren tilfaldt EvfimGeller, som i København tabte 5½-4½ til Bent Larsen. Vinderen varkvalificeret til den næste interzone-turnering.

Superturneringen PiatigorskyCup i Santa Monica i Californien1966 var efter alt at dømme en vid-underlig turnering for deltagernemed gode præmier, gode forhold, ogmæcener, der ville spillerne alt godt.Spillerne kvitterede med strålendepartier og stor spænding. Historiengår, at efter hver runde dasede de vedpoolen – undtagen Fischer, som op-holdt sig på sit hotelværelse. Men såovertalte Spasskij ham til at sluttesig til de andre. Spasskij vandt ogkøbte selvfølgelig en bil for sine5.000 $. Fischer kom lige efter, ogLarsen blev nr. 3 og fik 2.250 $, enmeget stor sum dengang. Han kaldteselv resultatet i orden, men det varefter enhver rimelig bedømmelsesærdeles godt. Mest bemærkelses-

• St.John’s. Canadian Open:


2. Browne (Aus) 8½ p.,

3. Amos (USA) 7 p. (af 10)

• Boston. 71. US Open:

1. Bent Larsen 10½ p., 2.

Benkö (USA) 10 p., 3. R.

Byrne (USA) 9½ p. (af 12)

• Vinkovci,International turnering:


Bronstein (Sov), Hort (Cze)

og Gligoric (Jug) 10 p., (16

delt.)

• Palma de Mallorca,Interzoneturnering:

1. Fischer (USA) 18½ p.,

2-4. Bent Larsen, Geller

(Sov) og Hübner (BRD) 15

p., (24 delt.)

• Solingen, match:

Bent Larsen - Lubomir

Kavalek (Statsløs) 6-2

1971 Las Palmas.


Bent Larsen -

Uhlmann (DDR) 5½-3½

• Denver.Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Fischer (USA) 0-6

Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen og Bobby Fischer hygger sig ihaven hos skak-mæcenerne Gregor og Jaqueline Piatigorsky.

16 2010 /Larsen/ 96


værdigt var to fremragende gevin-ster mod verdensmester Petrosjan,der næsten aldrig tabte. I VM-kampmod Botvinnik havde han tabt sølleto partier, mod Spasskij tre.

I 1967 gennemførte Bent Larsensin mytiske verdensturné. Efter nog-le middelmådige resultater i åretsførste halvdel forlod han Danmark iaugust. Destination: Cuba. Da hanvendte hjem i slutningen af decem-ber, faldt sneen, og Bent Larsen hav-de vundet fire stærke internationaleturneringer på tre kontinenter, i alletilfælde foran de stærkeste russiskestormestre. Havanna foran Tajma-nov, Smyslov og Polugajevskij.Winnepeg i Canada på deling medDarga foran Spasskij og Keres. In-terzoneturneringen i Sousse, Tune-sien, foran Geller, Korchnoi og Gli-goric. Og til sidst Mallorca foranBotvinnik og Smyslov. Det var ene-stående, og han fik fortjent den før-ste internationale Skak-Oscar, derblev uddelt.

Det subjektives triumfHer er det passende at stoppe op ogse på Bent Larsens spillestil i detteårti. Ud over den uundgåelige kli-che om skakvikingen er han oftestblevet kaldt en romantiker. BentLarsen var imidlertid ikke en drøm-mende romantiker på jagt efter skøn-hed, hvilket snarere er et portræt afDavid Bronstein. Bent Larsen var enpragmatiker, der søgte sejren, i par-tiet og i turneringen, og det med allesportslige midler. Han spillede hur-tigt og udnyttede modstanderens tid-nød. Han spændte ofte stillingen tildet yderste og gjorde alt for ikke at‘risikere’ en remis. Han var eks-perimenterende, optimistisk og søgteofte efter det usædvanlige. Det var

karakteristisk, at han gerne anvendtetvivlsomme eller dårligt undersøgteåbninger. Mod Fischer vandt han iSanta Monica med den åbne spanier,og i 1967 begyndte han at spille det,der nu kaldes Larsen-Nimzowitschåbningen 1. b3. I begge tilfælde vardet åbninger, der var meget sjældnegæster på topplan. Andre gamle åb-ninger blev taget frem og pudset af.Hvorfor ikke spille dem, når detmåske var modeluner, der havde for-vist dem fra mesterpraksis? BobbyFischer gjorde det samme. Det vir-ker dog, som om Larsen efterhåndenbegyndte at udvide sit åbningsreper-toire og spille mere ‘korrekte’ åb-ninger. Det var i hvert fald verdens-mester Spasskijs mening i et inter-view i 1970.

Larsens ideer og indskydelser varlegendariske. Mange gange står deri hans partikommentarer, at han fiken idé og spillede den øjeblikkeligt.En partikommentar fra olympiadeni München 1958 er sigende: Larsen

spiller hvid mod eksverdensmesterEuwe og skriver om sit træk 12. h4!?‘Mit næste træk var en pludselig in-spiration af den slags, som bl.a. PalleRavn falder i trance over en timestid. Da jeg ikke nærer en lignendetillid til mine evner til at klare densidste halve snes træk inden tid-kontrollen uden betænkningstid, såjeg kun på trækket et par minutterog spillede det.’ Det forklarer ogsåden impulsivitet, som både vandt ogtabte partier. En ting skal fremhæ-ves: En blændende slutspilsteknik,som bl.a. betød, at han kunne tilladesig lidt mere i midtspillet i bevidst-heden om, at hans teknik kunne red-de et dårligt slutspil eller fortsættegevinstforsøgene i et lige slutspil.

Bent Larsens skakinteresse varuniversel. Han løste skakopgaver,glædede sig over æstetikken, og hanviste tidligt interesse for skakhistorie.Hans brug af museumsåbninger oggamle analyser var ikke blot over-raskelsesvåben, men også udtryk for

1972 Teesside,

Stormesterturnering:


2. Ljubojevic (Jug) 10 p.,

3. Portisch (Ung) 9½ p.,

(16 delt.)

• Las Palmas,I Internationale turnering:

1. Portisch (Ung), 12 p.,

2-3. Bent Larsen og

Smyslov (Sov) 11 p., 4.

Bronstein (Sov) 10 p., (16

delt.)

• Hastings,42. internationale kongres:


2. Uhlmann (DDR) 11 p.,

3. Hartston (Eng) 9½ p.,

(16 delt.)

1973 Grenaa,

Nordisk turnering:


2-8. Hamann, Westerinen

(Fin) m.fl. 8 p. (af 11)

•Manila,International turnering:


2. Ljubojevic (Jug) 11½ p.,

3. Kavalek (USA) 11 p.,

(16 delt.)

1974 New York,

2. World Open:

Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen vinder begge sine partier modverdensmester Petrosjan. Stillingen på brættet udvikler sig til et berømt matangreb.

2010 /Larsen/ 97 17

interesse for skakkens personlighe-der. Han læste de gamle mestres bø-ger, brugte deres åbningsideer ogmorede sig over historier om dem.Han var helt på linje med Petrosjan,når verdensmesteren rystede på ho-vedet over de unge, som ikke vidste,hvem Rubinstein var.

Bent Larsens bevidste subjektivi-tet, optimisme og understregningenaf psykologi og inspiration ved bræt-tet stod i direkte kontrast til Bot-vinniks videnskabelige skole, dersøgte efter sandheden i skak, hvilketudmøntede sig i skakskoler, legen-dariske kartotekssystemer og hem-melige notesbøger. Og så mødte mandenne selvsikre og åbenmundedefyr, fra et lille land, der ikke var kendtfor andet end bacon, blondiner ogH.C. Andersen, og i hvert fald ikke

for skakspillere. Han kom med sinsubjektivitet, besynderlige varianter,eksperimenter og kolossale spille-styrke. Og han vandt. Hvordan kun-ne det gå til?

Det er nok her, at vi skal finde år-sagen til Botvinniks nedladende op-fattelse af den danske stormester oghans spil, en opfattelse, som tydelig-vis går igen i eleven Garry Kasparovsafsnit om Larsen i My Great Pre-decessors. De har hverken kunnetforstå eller acceptere den måde atspille på. Larsens mangel på objek-tivitet og ‘antiteoretiske indstilling’var de gennemgående elementer iden russiske kritik af ham. Ordetobjektivitet var politisk ladet i Sov-jet. Marx’ lære havde vist den ob-jektive sandhed om historiens gang,og for Mikhail Botvinnik var skak i

sin kerne et videnskabeligt spil. OgBent Larsen sagde muntert ‘... longanalysis – wrong analysis.’

Når ikke mindst russerne nu si-ger, at Bent Larsen i modsætning tilBobby Fischer ikke var en trusselmod det russiske herredømme, og atdet var de enige om dengang, så måman spørge: Trussel på hvilkenmåde? Fra 1967 til 1970 vandt BentLarsen de fleste af de stærke turne-ringer, hvor han spiller mod de bed-ste russerne, og det havde ingen iVesten gjort før ham. Fischer var ialles tanker som det amerikanskegeni, men spillede meget lidt. Hver-ken Petrosjan eller Spasskij domi-nerede turneringslivet som verdens-mestre. Når verdens stærkeste skak-nation i flere år bliver deklasseret ide stærkeste turneringer, fordi BentLarsen vandt dem, så må han vel si-ges at være en trussel, medmindreman da mener, at verdensmesterska-bet er alt, den turneringsmæssigedominans intet.

Mange af de russiske mestre kunnelide Bent Larsen. Han var gode ven-ner med Spasskij og Tal. Poluga-jevskij kunne ikke sige nok pæneting om ham i en VM-bulletin 1966.Efter rosende ord om Larsens spille-stil skrev han: ‘Mange af hans of-fentlige udtalelser er hos os blevetfortolket som selvreklame. Men jegtror, at han ganske enkelt er et oprig-tigt menneske, der giver udtryk for,hvad han i øjeblikket tror og føler.’

I 2008 kom der smukke ord fra enuventet kant. Anatoly Karpov blevinterviewet af et russisk ugeblad omløst og fast i sit liv, herunder natur-ligvis skak.

Interviewer: ‘Hvem af skakme-strene interesserede Dem som per-sonlighed? Fischer?’


2. Browne (USA) 8 p. (af 9)

1975 Orense,

IV Internationale turnering:


Ljubojevic (Jug) og Anders-

son (Sve) 10½ p., (16 delt.)

• Stockholm, match:

Bent Larsen -

Andersson (Sve) 2½-5½

• Gellerup, match modårets danmarksmester:

Bent Larsen -

Iskov 5½-½

1976 Las Palmas,

V Internationale turnering:

1. Geller (Sov) 10½ p.,


3-4. R. Byrne (USA) og

Hübner (BRD) 9½ p.,

(16 delt.)

• Isla de Lanzarote, IVInternationale turnering:


2. Darga (BRD) 7½,

(12 delt.)

• Biel, Interzoneturnering:


2-4. Petrosjan (Sov),

Firmesterturneringen i Leiden, Holland, 1970 – fra venstre Bent Larsen, Jan HeinDonner, Holland, Mikhail Botvinnik, USSR, og Boris Spasskij, USSR,

18 2010 /Larsen/ 98


Karpov: ‘Ham havde jeg kontaktmed. Men langt mere var jeg opta-get af danskeren Bent Larsen – etkultiveret menneske med kendskabtil mange sprog. Han fortalte, hvor-dan han i sin barndom mødte dentyske besættelse. Huskede den mor-gen, da fascistiske tropper invade-rede Danmark. Larsen talte for øv-rigt glimrende russisk. Af de skak-mestre, jeg mødte, var Bent en af demest originale.’

At kalde et menneske kultiveretog med store sprogegenskaber er enrussisk værdikode for at vise, at herer et menneske, der skal sættes højt.Mange andre har lagt mærke til BentLarsens fascination af livet i alle detsaspekter.

MatcherFischer så man som sagt ikke megettil i de år. Larsen har selv foreslået,at han havde en lille andel i at fåFischer på banen igen, fordi nu varder en anden, der truede den russi-ske dominans. I interzoneturnerin-gen i Sousse 1967 førte Fischer klart,da han efter skænderier med turne-ringsledelsen om sit program valgteat trække sig.

I kandidatturneringens semifinalemødtes Bent Larsen og Boris Spas-skij i Malmø i 1968. Ingen af demvar tilfredse med hverken præmiereller forhold, og på et tidspunkt varrusserne vist ved at rejse hjem. BentLarsens nederlag på 2½-5½ var enstor skuffelse og blev efterfulgt afen bitter debat i pressen og Skak-bladet. Hvorfor tog Larsen sin konemed til matcher i stedet for en se-kundant? Jens Enevoldsen lagde udmed et skarpt indlæg i Politiken, somblev efterfulgt af Jørgen Hvenekildei Skakbladet. Efter de to kritikeres

mening burde Dansk Skak Unionhave nægtet Bent Larsen at tage sinkone med for de penge, som skullebruges til sekundant. Bent Larsenhavde brug for en sekundant, og detskulle man sige til ham, så han kunne‘forstå det’. Bent Larsen var ikkeenig.

Det talte man meget om det år.Formand for Dansk Skak Union

var Ole Schøller Larsen, en hæders-mand med stor psykologisk sans, oghans holdning var, at hvis storme-steren ikke ville have en sekundant,men sin kone med til matcherne, såkunne og skulle Unionen ikke be-stemme noget andet. Dansk SkakUnion var en amatørforening udenhverken økonomiske eller organisa-toriske ressourcer til at hjælpe stor-mesteren, som på sin vis var for storfor Danmark. Set fra eftertiden er detfaktisk besynderligt, at det nok varen storhedstid for dansk skak medbl.a. skoleskakken i rivende udvik-ling, men efter 1965 kom der ikkeen eneste stærk stormesterturneringi Danmark i Bent Larsens storheds-periode, ej heller den produktion afstormestre, man skulle have ventet.Var han en sovepude? Også det blevdiskuteret i Skakbladet, men bådestormestre og turneringer udeblev.

Bent Larsen spillede ikke godt iden match, men Spasskij var uhyg-geligt stærk i de år og besejrede demalle: Geller, Larsen, Korchnoi ogPetrosjan. Spasskij var en universelspiller, hvis eneste svaghed var ennotorisk dovenskab, som blev ud-talt i hans tid som verdensmester.

Bent Larsen kom sig hurtigt overnederlaget, og nu gik det videre medbl.a. sejre i US Open og CanadianOpen og Palma de Mallorca 1969.Det sidste var årets stærkeste turne-

ring med deltagelse af Spasskij,Petrosjan og Korchnoi. Det var no-get af en præstation at komme forande tre stærkeste russere, og det endogefter at have indledt turneringen medto nuller.

Han skrev mere og mere. I 1967begyndte han at skrive i de BergskeBlade, hvis fremmeste avis var Fre-deriksborg Amts Avis. Hans artiklerher var ofte små perler om skak-historie og store personligheder, somviste hans brede interesse inden foralt om skak. Jeg husker selv en fi-nurlig artikel om den hollandskespiller og skribent Jan Hein Donner.Bent Larsen var nu på sin karrierestop og udsendte i 1969 50 udvalgtepartier. Det er blevet kaldt den per-fekte skakbog med sin blanding afbiografi, skakpartier, analyse og ram-mende bemærkninger om de psy-kologiske aspekter af partierne. Lar-sens energi og aktivitetsniveau i1960’erne og 70’erne var forbløf-fende, ikke mindst i betragtning af,at skak på topplan i forvejen er me-get udmattende. Botvinnik har be-rettet, hvorledes han efter sin gevinstover Capablanca i 1938 ikke evnedeat rejse sig fra stolen uden hjælp.Under turneringen kunne der eftermange timers kamp være analysehele natten af et hængeparti, og mor-genmaden blev slugt, mens den sid-ste variant blev gennemgået. Tilturneringer, simultaner og skriverierkan man lægge den del af skak-mesterens arbejde, som kun kommerfrem indirekte, nemlig tusindvis aftimer i ensomhed i studerekammeretmed forberedelser og åbnings-teoretiske analyser. En vestlig me-ster som Bent Larsen var i et ulige‘våbenkapløb’ med den sovjetiskeskakorganisation, hvilket bl.a. viste

Portisch (Ung) og Tal (Sov)

12 p., (20 delt.)

• Costa Brava, IVInternationale turnering:


2. Castro (Col) 6½ p.,

(10 delt.)

1977 Rotterdam,


Bent Larsen -

Portisch (Ung) 3½-6½

• Geneve, 1.‘La Mediterrane’

Bent Larsen 8½ p., 2. An-

dersson (Sve) 8 p., (14 delt.)

• Las Palmas,VI Internationale turnering:

1. Karpov (Sov) 13½ p.,


3. Timman (Hol) 10 p.,

(16 delt.)

• Ljubljana-Portoroz,4. Vidmar Mindeturnering:


2-3. Savon (Sov) og Hort

(BRD), 9 p., 4. Tseskovskij

(Sov), 7½ p. (14 delt.)

1978 Lone Pine, 8. Open:


2. Polugajevskij (Sov) 7 p.,

3-5. Portisch (Ung), Lein

2010 /Larsen/ 99 19

sig i, at sovjetiske mestre før en tur-nering eller match fik udleveret etdossier med de udenlandske mod-standeres partier og analyser af de-res varianter.

Den store kampNogle organisationsfolk havde fåeten god idé: Nu var der kommet såmange gode skakspillere uden forSovjet, ikke mindst Bobby Fischerog Bent Larsen i den rækkefølge.Hvorfor ikke lave en match mellemSovjet og resten af verden? I slut-ningen af marts 1970 samledes ver-dens bedste skakspillere til i Beogradtil det, der allerede var døbt ‘Århund-redets skakmatch’, hvor holdene på10 mand spillede matcher på firepartier. Men Bent Larsen anså Ve-stens bedste spillere for at være BentLarsen og Bobby Fischer i den ræk-kefølge og krævede det prestigefyld-

te 1. bræt mod Spasskij. Til allesoverraskelse bøjede Fischer sig ogfik nu fornøjelsen af Petrosjan.

For det sovjetiske skakherredøm-me måtte udfaldet af matchen væreforuroligende. Nok vandt de samlet20½-19½, men tabte på de fire før-ste brætter. Efter en kampremis i1. runde fik Bent Larsen i 2. partis10. træk en af sine indskydelser, somhan senere selv takserede til trespørgsmålstegn. 17 træk varede detparti efter Spasskijs smukke kom-binationsspil. I 3. parti spillede Lar-sen meget dristigt med sort og balan-cerede på kanten af afgrunden, meni Larsens tidnød begik Spasskij engrov fejl, som tabte en officer ogpartiet. Det var Spasskijs første ne-derlag som verdensmester, og så syn-tes russerne, det var en god idé atindsætte en reserve i 4. runde. Hervandt Larsen et fremragende slutspil

mod Stein, men omkring træk 15stod han faktisk til tab. Bent Larsenvandt på Verdens topbræt, fik en kortmatch med verdensmesteren og spil-lede uafgjort.

Alle kender den næste historie.Bobby Fischers store triumf, indledtmed overlegen sejr i interzone-turneringen og fortsat med choke-rende sejre i kandidatturneringen ogVM-matchen. Hvorefter han de næ-ste 20 år ikke spiller et træk i et offici-elt parti.

Ingen artikel om Bent Larsenskarriere kan undgå at nævne Denver1971 og matchnederlaget 6-0 modFischer. Bent Larsen har selv pegetpå varmen og det tørre klima somafgørende for nederlaget. Det er ikkepjat, for man behøver blot at konsul-tere historiske temperaturmålingerfra Denver for at få bekræftet, at dervar temperaturrekorder med op mod38 grader under matchen. Her synesman nok, at Bent Larsen havde haftbrug for en hjælper. Ikke en sekun-dant, men en organisatorisk hjælperog rådgiver, som før matchen kunnehave forhandlet om spillested ogunder matchen have støttet og råd-givet ham. Krævet flere dages pause,da han blev syg, og fremfor alt over-talt ham til at tage sine remiser, dadet var gået galt og matchen var tabt.Alt andet havde været bedre end6-0. Både i 5. og 6. parti kunne BentLarsen have fået en remis, men hanville have en gevinst med hjem. Dethavde han fået mod Spasskij iMalmø, og det ville han have modFischer i Denver.

Bobby Fischer har fået mytisk sta-tus – selvfølgelig! Men man bør erin-dre sig, at Bent Larsen indledte år-tiet med sin karrieres mest katastro-fale nederlag og afsluttede det med

(Sov) og Peters (USA) 6½ p.

(af 9)

• Esbjerg, 3.Vesterhavsturnering:


2. Sigurjonsson (Isl) 9 p.,

3. Westerinen (Fin) 8 p.,

(14 delt.)

• London, BBC TV Master:

Bent Larsen vandt finalen

mod Hort (BRD)

1979 København,

AS04 Jubilæum:


Westerinen (Fin) og Høi 7½

(12 delt.)

• Buenos Aires,2. Clarin-turnering:


2-5. Najdorf (Arg), Miles

(Eng), Andersson (Sve) og

Spasskij (Sov) 8 p.,

(14 delt.)

1980 Bugojno,

2. Internationale turnering:

1. Karpov (Sov) 8 p.,


3. Timman (Hol) 6½ p.,

(12 delt.)

‘Århundredets skakmatch’, Sovjetunionen mod resten af verden, Beograd 1970.På topbordet spiller Bent Larsen uafgjort 1½-1½ med verdensmester Spasskij(billedet) og vinder i 4. runde over Leonid Stein.

20 2010 /Larsen/ 100


sin karrieres største sejr. BobbyFischer indledte årtiet med enestå-ende sejre og spillede ikke mere førden absurde match mod Spasskij i1992. Lidt patetisk udtrykt: BentLarsen rejste sig fra sit nederlag –Bobby Fischer rejste sig aldrig frasin sejr.

Skrivende skakmesterSejrene i stærke turneringer kom til-bage. Førsteplads i Teesside 1972 ognytårsturneringen i Hastings 1972/3. Det var fra Hastings, at Bent Lar-sen leverede et af mesterværkerne idanske partikommentarer, da hankommenterede sit parti mod Hart-ston i sidste runde, lige dele drama,komik, analyse og et snert af trage-die. Det kan ses andetsteds i dettenummer. Referatet sluttede i saga-stil: ‘Så vidt vides døde ingen aflungebetændelse under dette års tur-nering, vejret var usædvanlig mildt.’

Der var meget at lave i 1972 foren skrivende skakmester. Bent Lar-sen overværede dele af VM-matchenpå Island, og hans bog om den erabsolut fortrinlig. Andre bøger harlængere analyser, men Bent Larsenskriver med lune og stor forståelsefor de to spilleres personlighed ogdet enkelte partis psykologi. På fo-tografier fra Island under matchenser Bent Larsen munter og megetfotogen ud.

Igen må man pege på, at uden Lar-sens selvsikkerhed havde han ikkekunnet rejse sig efter Denver. Detsamme gælder skuffelsen ved inter-zoneturneringen i 1973, hvor hanikke kvalificerede sig. Interzonetur-neringernes vokseværk havde ført tildeling i to turneringer i henholdsvisLeningrad og Petropolis i Brasilien.Her var han ude for en svinestreg,

fordi turneringen i Leningrad, hvorBent Larsen spillede, var betydeligtstærkere end den brasilianske. FIDEhavde opereret med et ratinggen-nemsnit i fordelingen af spillere,hvilket naturligvis var absurd, fordidet er antallet af stærke spillere, somvar afgørende, og her var Leningradklart i overtal. Om ikke andet kandet ses af det faktum, at det blev vin-derne i Leningrad, Karpov og Korch-noi, der senere spillede kandidat-finale om det, der viste sig at væreverdensmesterskabet.

Efter de triste begivenheder var detnok en stor glæde for Bent Larsen atrejse til Philippinerne og den stær-keste turnering, der hidtil var spilleti Asien. Manila 1973 blev en triumf:1. plads og godt spil.

OpbrudI midten af 1970’erne sker der afgø-rende ting i Bent Larsens liv. Hanbliver skilt, og i 1974 slår han sig

ned i Las Palmas. Han havde gen-nem længere tid følt sig dårligt be-handlet af det danske skattevæsen,og som professionel sportsmandmåtte han se på sine muligheder forat sikre sig på længere sigt. Under deomstændigheder var det naturligt forverdensmanden og kosmopolittenBent Larsen at søge andre og gernevarmere himmelstrøg, og skaklivet iLas Palmas forstod at værdsætte ogfå gavn af det verdensnavn, der bo-ede i deres midte.

Interzoneturneringen i Biel 1976vandt Bent Larsen foran Petrosjan,Tal og Portisch, hvilket var ny re-kord. Aldrig før havde en spiller vun-det interzoneturneringen tre gange.Matchen mod Portisch, som altid varen vanskelig modstander for BentLarsen, blev afviklet i en koncert-bygning i Rotterdam, hvor tilsyne-ladende ingen havde tænkt på, derkunne være musik. I hvert fald blev1. parti afbrudt af en stor prøve med

• Buenos Aires,3. Clarin turnering:


2. Timman (Hol) 9 p.,

3. Ljubojevic (Jug) 8 p.,

(14 delt.)

1981 Buenos Aires,

Moron Open:

1-5. Bent Larsen,

Ljubojevic (Jug), Seirawan

(USA), Andersson (Sve) og

Hase (Arg) 8½ p. (af 11)

1983 Buenos Aires,

Frydman Memorial 1983:


2. Panno (Arg) 8½ p.,

3. Amado (Arg) 6½ p.,

(12 delt.)

• Niksic, Gligoric60-års turnering:

1. Kasparov (Sov), 11 p.,


3-4. Spasskij (Sov) og

Portisch (Ung) 8 p.,

(15 delt.)

1985 Næstved,

Nimzowitsch Memorial:

1-3. Bent Larsen,

Vaganjan (Sov) og Browne

(USA) 6½ p., (12 delt.)

Bent Larsen holder festtalen ved Nimzowitsch Memorial 1985 i Næstved– og Laura er som altid ved hans side.

Foto: tr.

2010 /Larsen/ 101 21

Frelsens Hær, hvilket fik Jan HeinDonner til at indlede sin avisklummemed nogle alvorligt/muntre overve-jelser om forholdet mellem skak ogreligion, men også med ægte vredeover den dårlige organisation. I hol-landske skakkredse var man vistbange for, at Bent Larsen ville af-bryde matchen i protest.

Turnering efter turnering samtidigmed en meget stor skribentvirk-somhed. Han havde en fast klummei Ekstra Bladet og flere skaktidsskrif-ter, og så var 1978 året for VM-mat-chen mellem Karpov og Korchnoi iBaguio. Bent Larsen skrev endnu englimrende bog om en VM-match, enbog, som blev færdiggjort underadskillige turneringer. Det var ikkealle Larsens resultater i den tid, dervar lige gode, men problemet er også,at man uvilkårligt tænker på denubrudte række af førstepladser ti årtidligere, som var enestående og ikkenoget, der kunne gentages. Jeg trorogså, at Bent Larsen nød at skrive,det gav gode penge, og han er en afskakkens store skribenter og pæda-goger. Ikke mindst finder man en forskakkommentatorer sjælden humori hans beskrivelse af skakmestrene:Karpov samler på frimærker og småpositionsfordele. Fischer ændredemening om nogle ting, herunderkommunisme, Caro-Kann og løber-parret.

Den største triumfBent Larsen afsluttede 1970’erne ogindledte 1980’erne med sin karrieresstørste turneringssejre. Ved den 2.Clarinturnering i Buenos Aires 1979sejrede han med tre points forspringforan bl.a. Spasskij, Miles, Anders-son, Najdorf og Petrosjan. Ni gevin-ster og fire remiser er enestående for

en så stærk turnering, og Bent Lar-sen besejrede begge sine gamle ri-valer Spasskij og Petrosjan. I 1980vandt han i 3. Clarinturnering foranTimman og Ljubojovic. Verdensme-steren Karpov blev nr. 5, 2 point ef-ter.

Romantisk inklinerede sjæle vilsikkert knytte disse sejre i BuenosAires til en anden af byens indbyg-gere, en advokat ved navn LauraBeatriz Benedini. Bent Larsen flyt-tede i hvert fald til Buenos Aires i1982 og sammen med Laura. Hvisdet er Laura, der får Bent Larsen tilBuenos Aires, så tror jeg, at det erverdensmester Karpov, der får hamtilbage til analyseværelset endnu engang. Når han nu ikke havde fået enmatch med verdensmesteren, så kun-ne han i det mindste søge at måle sig

med Karpov, der vandt turneringefter turnering og var den mest do-minerende verdensmester, skak-verdenen havde haft siden Aljechin.I superturneringen i Montreal 1979endte Bent Larsen i bunden, menbesejrede som den eneste Karpov,og det med den gamle og ukorrekteSkandinavisk åbning. Den usårligekunne altså rystes.

Heromkring slog Larsen sig sam-men med Vestens unge håb Jan Tim-man. De ville ‘forfølge’ Karpov iturneringerne. Det kunne ikke væremeningen, at verdensmesteren vandtalle turneringer. I den meget stærketurnering i Bugojno 1980 var det ligeved, men Karpov kneb sig med nødog næppe foran med ½ points af-stand til Larsen. Så vandt Karpovogså årets Skak-Oscar til Larsens

1988 Næstved,

SDS Open 1988:

1-2. Bent Larsen og

Hellers (Sve) 7 p. (af 9)

• Odense, TV-match

Bent Larsen -

Curt Hansen 3½-2½

1989 Aalborg, DSU’s


1-2. Mortensen og

Bent Larsen 7½ p.,

(12 delt.)

• Aalborg, DM-Omkamp:

Bent Larsen -

Erling Mortensen 2½-3½

London, WFW InternationalChess Challenge:


2. King (Eng) 8½ p.,

3. Suba (Rum) 8 p.

(14 delt.)

1990 London, 2. WFW Int.

Chess Challenge:


2. Wolff (USA) 8½ p.,

3-4. Hodgson (Eng) og

King (Eng) 8 p., (14 delt.)

• New York,3. WFW City Challenge:

1. Bent Larsen 6½,

2. Kotronias (Græ) 6 p.,

Tre points forspring – Clarin-turneringeni Buenos Aires 1979 var en af Bent Larsensstørste turneringssejre, på billedet demonstrerer han en af sine mange gevinster.

udtalte ærgrelse. I superturneringeni Tilburg 1980 endte Karpov igenpå førstepladsen, men Bent Larsenvandt det indbyrdes parti. For mig atse er det et enestående parti. Det erikke blot det, at Larsen spiller næ-sten perfekt, og hele partiets forløbopsummerer de bedste elementer ihans spillestil, med en åbningsover-raskelse efterfulgt af et flydende an-grebsspil og fremragende realisationaf fordelen i slutspillet. Det er ogsåmodstanderen. Det er den uover-vindelige Karpov på toppen, der to-talt nedspilles af en 45-årig storme-ster i karrierens efterår. Som kronenpå værket ender ‘forfølgelsen’ afKarpov med turneringssejren i Bue-nos Aires 1980.

EfterårI 1980 var Bent Larsen nr. 10 i ver-den, og det er passende at stoppe dendetaljerede gennemgang af hans kar-

22 2010 /Larsen/ 102


riere her, hvor han har nået sit stør-ste resultat og står på tærsklen til etnyt liv.

Det er ikke, fordi Bent Larsen i dekommende år ikke fik gode resulta-ter og spillede fine partier, men derkom ikke et resultat som BuenosAires 1979 og 1980, og han glednedad på verdensranglisten de føl-gende år. Det bedste resultat varNiksic 1983 med 2. plads efter denny stjerne Kasparov, men foran su-perstormestre som Spasskij, Portischog Timman.

Mærkeligt nok var det netop i deår, at der kom et nyt kuld unge dan-skere med spillestyrke og ærgerrig-hed, ikke mindst Curt Hansen, som i1985 scorede sin sidste stormester-norm. Det skete heldigvis i turnerin-gen i Brønshøjs jubilæumsturnering,hvor showmanden Bent Larsen ogsådeltog og omhyggeligt timet i foto-grafernes nærvær kunne lykønske

sin nye kollega – næsten 30 år efterMoskva 1956. 1985 var heller ikkeet dårligt år for Larsen med sejr påIsland foran bl.a. Spasskij og delt sejri Nimzowitsch’ mindeturnering iNæstved. Curt Hansens gennembrudbetød en sidste opblussen i BentLarsens spil, og det var naturligt atarrangere en match mellem de to,hvilket skete i 1988, 35 år efter mat-chen med Jens Enevoldsen. Resul-tatet blev næsten det samme: BentLarsen vandt 3½-2½.

1988 var en anden milepæl: I enturnering i USA tabte han som denførste stormester til en computer i etturneringsparti, hvilket ikke bekomham vel. Det var næppe så megetvar nederlaget som det at skulle spillemed en computer, der irriterede ham.Hvis man skal gå lidt dybere, så ercomputerskak imod alle Bent Lar-sens idealer om skakspillet. For hamer skak en kamp mellem to menne-

3. Speelman (Eng) 5½ p.,

(10 delt.)

1991 Valby, K41

jubilæumsturnering:

1-4. Bent Larsen, Hector

(Sve), Vogt (Tys) og Smagin

(Sov) 6 p. (10 delt.)

• Buenos Aires, GEBA:


2. Spangenberg (Arg) 7½

p., (12 delt.)

1993 Mar del Plata,

24. Open:

1-2. Bent Larsen og Granda

Zuniga (Peru) 7½ p. (af 9)

• København,Symbion-match

Bent Larsen -

Deep Blue (Comp) 2½-1½

1995 Mar del Plata,

26. Open:

1-2. Bent Larsen og Slipak

(Arg) 7½ p., (af 9)

• North Bay. 2. Open:

1-3. Bent Larsen, Hergott

(Can) og Lesiege (Can) 6 p.,

(af 8)

1997 Esbjerg, DSU’s


1. Lars Bo Hansen 6½ p.,

2-4. Bent Larsen, Curt

Matchsejr over super-computeren Deep Blue i Københan 1993, ordstyrere Henrik Danielsen og Lars Bo Hansen.Bent Larsen: ‘Man skal ikke spille mod computere i turneringer, men i laboratorier og cirkus. Og det her er vel lidt af begge dele.’

Foto: Erik Hvalsøe.

2010 /Larsen/ 103 23

sker. Det ord går igennem mange afhans partikommentarer og andresbeskrivelser af ham, og det lige fraden allerførste optræden ved enpåsketurnering. Jeg er sikker på, atLarsen også opfatter skak som et vi-denskabeligt spil, og han tog faktisktidligt afstand fra Euwes stædigebenægtelse af muligheden for at kon-struere en skakcomputer. Men hvadskal man med sådan ‘en kasse’? Hvorer kampen og de gode historier?Larsen elsker jo at fortælle historierom de store mestre, deres pudsighe-der og deres bedrifter, og der er ikkemange historier i en computer. Detvar sikkert med stor tilfredsstillelse,at han ved et arrangement i den kø-benhavnske forskerby Symbion i

1993 besejrede Deep Blue med 2½-1½. Ikke blot var Bent Larsen denførste stormester, der tabte til encomputer. Han var også en af de sid-ste, der besejrede en computer i enmatch.

Bent Larsens performance vedcomputerarrangementet var blæn-dende. Historier, vittigheder og ind-skydelser, der før blev spillet på bræt-tet, men nu blev fortalt. Det er ogsåmanges minde fra de påsketur-neringer, han begyndte at spille i. Deter ærgerligt, at han ikke har fået etsidste danmarksmesterskab medhjem, men det blev det ikke til, ogsymbolsk blev Bent Larsen i sidsterunde i 1991 besejret af Peter HeineNielsen, nok den af de unge spillere,

Hansen og

Peter Heine

5 p., (10 delt.)

• La Plata,International turnering:


2-4. Zarnicki (Arg), Panno

(Arg) og Sorokin (Rus), 6 p.

(10 delt.)

1998 Buenos Aires,

Miguel Najdorf Festival:

1-5. Bent Larsen,

Krasenkow (Rus),

som lignede ham mest i indstillingog sind. I hvert fald fejrede PeterHeine senere sin 30-års fødselsdagmed en pilgrimsrejse til mesteren iArgentina.

Alle brikker angriber!Det har været Bent Larsens motto iskak og i livet.

Han har brugt alle brikker og spil-let på hele brættet.

Han har fremelsket og plejet sittalent med energi og beslutsomhed.

Han har givet os stjernestundersom ingen anden. Mange ord kunnesiges, men for mig er der kun et:

TAK

Wojtkiewicz (Pol),

Ricardi (Arg) og

Garcia Palermo (Ita)

7½ p. (af 9):

• Las Palmas,El Corte Ingles 19. Open:

1-3. Bent Larsen,

Campora (Arg) og Epishin

(Rus) 7 p., (af 9)

Foto:

Jesper Westley;

all rights.

Oprindelige

optagelse for Det

Nationalhistoriske

Museum på

Frederiksborg Slot.

24 2010 /Larsen/ 104

Bent Larsen: ‘Jeg synes, man skalspille skak mod hinanden. Det varvist Huxley, der sagde: „Der er toting, der kan redde verden: Sex ogleg“ – og jeg går da ud fra, at hanmente med hinanden – ikke medmaskiner.’

(Ekstra Bladet, 1. marts 1986)

Bent Larsen: ‘Jeg indrømmer, at jegvar ene mand mod Sovjetunionen,men jeg havde dem ikke alle i minhule hånd. Mit psykologiske over-tag skal vurderes fra spiller til spil-ler, men hver gang en russer tabte tilmig, skrev de bestyrtet om det i åre-vis.’

(Fyens Stiftstidende,23. december 2001)

Bent Larsen: ‘En skakturnering kantrods al moderne teknik gengives ogopbevares langt bedre end en fod-boldkamp. Forstået på denne mådeer der langt flere tilskuere til skakend til fodbold, når undtages de fåkampe, der sendes i TV.’

(‘3 points’ forspring’, 1980)

Bent Larsen: ‘Det må være valgetsom professionel skakspiller og der-med en lidt mere usikker tilværelse,der har fået mange til at kalde mig enboheme. For som sådan opfatter jegslet ikke mig selv. Jeg synes tværti-mod, at jeg praktiserer en solid livs-førelse, helt uden for bohemers ræk-kevidde.’

(Ekstra Bladet, 26. februar 1995)

Bent Larsen: ‘Der er selvfølgeligensomme mennesker, fyrpassere ogpatienter på sygehuse, der kan haveglæde af skakcomputere, men jegsynes ikke, man skal spille med dem,hvis man har andre mennesker atspille med. Skak er en form for kom-munikation – og den skal foregå mel-lem mennesker.’


Bent Larsen: ‘Jeg synes, skak erkunst, men der er masser af partier,der ikke er det. Men jeg synes san-delig også, der er masser af malerier,som ikke er kunst.’

(Ud & Se, september 1998)

Bent Larsen: ‘Hvordan tænker enskakmester? Tjah, det må en skak-mester vel være den nærmeste til atvide, men let at forklare er det ikke.Hvis det kunne udtrykkes i et mate-matisk sprog, ville datamat-folkeneblive glade, og i løbet af kort tid villede fremvise en maskine med stor-mesterstyrke.’

(Ekstra Bladet, 28. april 1971)

Bent Larsen om psykologi i åb-ningsspillet: ‘Jeg går ikke altid efterdet, jeg selv kan bedst, men efter detjeg tror, er mest ubelejligt ellerukendt eller ubehageligt for mod-standeren.’

(Ud & Se, september 1998)

Bent Larsen: ‘Jeg finder det sværtat forstå den slags korr-spillere, deraldrig bruger mere end et kvarter tilet træk, for eksempel en frokostpausepå kontoret eller et toiletbesøg. Hvisman endelig skal spille korr, skalman da vel for Søren søge at spillebedst muligt. At spille en korr-tur-nering ville for mig ligne de analy-ser, jeg alligevel foretager en masseaf, dels i forbindelse med åbnings-studier, dels i forbindelse med skri-veri. Den slags arbejde har jeg rige-ligt af. Altså holder jeg mig til nær-skakken og nyder synet af modstan-derens svedende overlæbe eller rødeører. Og kontakten med publikum.’

(Nordisk Postsjakk, nr. 2, 1976)

Bent Larsen: ‘I skak kan du beregnedig mange træk frem, men på et tids-punkt stopper beregningen og intui-tionen tager over. Dér skiller manfårene fra bukkene, og dér skilles degode spillere af én spillestil fra degode af en anden. Jeg siger ikke, atden mindre risikobetonede stil erforkert, men verdensmester Petro-sjan var måske verdens største skak-talent, der næsten ingen turneringervandt, fordi han ikke tålte at tabe ogbegrænsede sig.’

(Fyens Stiftstidende,23. december 2001)

‘Somme tider er skak som en boksekamp’ – Ved Kulturby KøbenhavnsSkakfestival '96 entrede Bent Larsen bokseringen for at dyste med supersvægteren

Brian Nielsen. Dog hverken i skak eller i boksning, men i en retfærdig fodbold-quiz.

v/ Henrik Mortensen

Bent Larsen

sagde ...

2010 /Larsen/ 105 25

Bent Larsen: ‘For nogle må skak-ken være en slags eskapisme – enflugt – men det gælder vel alle for-mer for hobbies, kunst eller arbejde.Mange mennesker oplever hver-dagen som triviel og alt for forud-sigelig.’

(Frederiksborg Amts Avis,5. juni 1982)

Bent Larsen: ‘Skak er et sikkert spil.Man bliver normalt ikke slået ihjelved et skakbræt.’

(Frederiksborg Amts Avis,5. juni 1982)

Bent Larsen som svar på, hvad nythan har tilført skakken: ‘Jeg synes,at jeg har givet skakken en udprægetanti-autoritær form. Jeg har altid spil-let mærkelige åbninger, som ingenfør mig spillede, og senere er mineåbninger blevet kopieret, og det kanjeg da godt være stolt af.’(Berlingske Tidende, 4. juni 2000)

Bent Larsen: ‘Med de nye betænk-ningstider, hvor man i mange til-fælde har så og så lang tid til restenaf partiet, vil man få at se, at en delpartier bliver længere, end vi er vanttil. Hidtil blev disse partier opgivetf.eks. efter tidkontrollen ved træk 56eller 72, nu køres de videre som lyn-partier, hvor den kraft, hvormed manslår på uret, er en væsentlig del afspillet. Jeg kan ikke rigtig lide det,men erkender, at man må ofre nogetfor at undgå hængepartier og opnåen hurtigere afvikling af andre tur-neringer end de allermest seriøse.’

(Skakbladet, nr. 4, 1987)

Bent Larsen på spørgsmålet, om dervar nogen fra hans generation, derspillede ligesom han: ‘Sandsynlig-vis Petrosjan. Vi havde den sammebasis: ‘Mit System’ af Nimzowitsch.Vi er såkaldte fosterbrødre. Doghavde vi vidt forskellige fornemmel-ser for stillingerne – og navnlig forfarerne deri. På den ene side så harPetrosjan ikke tabt så mange partier,som jeg har, men på den anden sidehar han heller ikke vundet nær såmange.’

(Kasparov.com, 1998)

Bent Larsen om 40 år som profes-sionel skakspiller: ‘Somme tider hardet moret mig, somme tider har detværet en tilfredsstillelse. Andregange har det været mere en bokse-kamp. Men det er naturligvis turne-ringssejrene, der har glædet mest.Havanna ’67, Buenos Aires ’79,hvor jeg vandt med tre points for-spring i et felt, der blandt andre taltede to tidligere verdensmestre Spas-skij og Petrosjan.’

(Det fri Aktuelt, 2. marts 1995)

Bent Larsen om Viktor Korchnoi:‘Egentlig drømte han om at bliveskuespiller, men det var umuligt pågrund af en talevanskelighed. Så vidtjeg har forstået, var det ordet ‘nitja’,han ikke kunne udtale. Det betyderremis.’

(Ekstra Bladet, 22. juni 1996)

Bent Larsen om Kasparovs neder-lag til Deep Blue: ‘Nogle unge ar-gentinske stormestre siger praktisktaget, at Kasparov snød. At han lagdesig ned som i boksesporten. Jeg si-ger: Nej, han gjorde ej. Han fik ner-vesammenbrud i andet parti [hvorKasparov opgav i en remisstilling],og det kan man jo se. Resten af mat-chen kan ikke interessere nogen.Kasparov var et jakkesæt med enmand indeni. Kasparov er fuldstæn-digt ødelagt.’

(Berlingske Tidende,27. juli 1997)

Bent Larsen: Der er dog to ting ivejen med skak som tilskuersport.Den ene er, at man er nødt til at kendespillereglerne. Hvis to mænd forsø-ger at slå hinanden bevidstløse, ellerhvis otte mænd løber om kap, så kanman godt nyde det uden selv at havedyrket disse discipliner, og uden atkende alle reglerne. Den anden man-gel er, at tilskuerne ikke må larme iturneringssalen. Ikke noget med atskrige af begejstring eller slå side-manden på skulderen og føle sig sommedlem af et kæmpekollektiv. Skak-tilskueren er temmelig ensom på sinstol.’

(‘3 points’ forspring’, 1980)

Bent Larsen: ‘Jeg tror faktisk, atBronstein ved mere om Kongeindiskend jeg, men han kan bare kommean!’

(’50 udvalgte partier’, 1969)

Bent Larsen: ‘Det er sproget, derknytter mig til Danmark. Når jeg skaltænke meget abstrakt, skal det skepå dansk.’

(Det fri Aktuelt, 2. marts 1995)

Bent Larsen: ‘Mange skakspillerebliver lidt forsigtige med årene. Despiller på det sikre. Det kunne jegikke tænke mig. Det øjeblik, jeggjorde det, så ville skak blive en pinefor mig.’


Bent Larsen: ‘I Danmark spiller allemennesker skak. Det hører med tilopdragelsen på samme måde, somvi lærer at læse og skrive.’

(BT, 4. marts 1985)

Bent Larsen på spørgsmålet om,hvem der er den største skakspiller ihistorien: ‘Spørgsmålet er for ab-strakt. Alligevel har jeg et svar. Deter uden tvivl Philidor. Ved slutnin-gen af det 17. århundrede formuler-ede han de principper, vi i det storehele fortsat bruger i dag.’

(Kasparov.com, 1998)

�

26 2010 /Larsen/ 106

Det var til juniortræning på TjeleEfterskole, at jeg første gang for al-vor fik et indtryk af Bent Larsen. Hanbemægtigede sig helt naturligt allerum og dominerede i den grad medsin tilstedeværelse, at de andre un-dervisere nærmest sneg sig rundtlangs væggene i ærefrygt. Jeg hu-sker særligt en dag, hvor han viste etparti, og Curt Hansen (der havdeoverhalet Bent på det tidspunkt) vari lokalet, og Larsen spurgte, hvorforhan spillede Lf4 og truede Sortsdronning til et hvidt felt – ingenkunne svare, heller ikke Curt – ogLarsen var lidt bestyrtet over, at mani Nimzowitsch’ hjemland ikkekendte til ‘spil på en bestemt farve’.Han gav derefter et råd, som har ka-stet mange point af sig i tidens løb:Hvis man er i gang med et kongean-greb og er i tvivl om, hvor man skalstille damen, så stil den på sammefarve felt som modstanderens konge.

Bent har været et forbillede bådesom verdensklassespiller, skribentog for måden at leve sit liv på. Hansresultater taler jo for sig selv, så viholder os til de sidste to. Som teen-ager slugte jeg alle Bents bøger oggamle artikler i Skakbladet (som kanlånes på biblioteket) med stor fornø-jelse. Da jeg så selv fik job som skri-bent, besluttede jeg at finde hanshemmelighed: Hvordan gjorde hanskak så underholdende og levende?Hemmeligheden får I ikke, men jeghar altså selv forsøgt at hugge ingre-dienser fra hans skriveteknik.

Som menneske har han oplevetmere end de fleste og vel mere ellermindre set hele verden (det vil jeg

også!). Hans fantastiske mod, tro påsig selv og kompromisløshed harværet drivkraften hele vejen, og detsom løftede ham op i et andet oghøjere luftlag. Men selvsikkerheden,modet og kompromisløsheden harogså været hans akilleshæl og årsa-gen til farlige situationer og storenederlag. Der er altså en pris at be-tale for at stikke hovedet så langt ogselvsikkert frem, som Bent altid hargjort.

Bent er et særligt menneske, derpå flere måder var for stor til Dan-mark, hvilket jeg finder vidunder-ligt befriende. Man kan altså skabesin egen skæbne og forme den, somman vil. Hvad har jeg tilfælles medBent Larsen? Jo, vi er begge gået udaf universitet uden en kandidatgrad.Tillykke med fødselsdagen!

Sejren mod Karpov i Interpolistur-neringen i Tilburg1980 illustrererLarsens kreative tilgang til åbningen(supernyhed), og så forstår jeg sta-dig ikke, at man kan slå Karpov påden måde!

Bent Larsen kommenterer(Skakbladet nr. 1, 1981):

En frygtløsverdensmand

Anatoly KarpovUSSR

Bent LarsenDanmark

Russisk / C43

1. e4 e5 2. Sf3 Sf6 3. d4

Indtil videre påstår jeg, at dette er enfejl. Bedre 3. Sxe5. Men som svar påpartitrækket var for 15-20 år siden3... exd4 almindeligt – og det anserjeg også for helt galt!!3... Sxe4(!) 4. Ld3 d5 5. Sxe5 Sd7(!)

Symmetrien skal brydes. Dog harHort og Chehov flere gange klaretsig udmærket efter 5... Ld6 6. 0-00-0 7. c4 c6. De fleste mestre harnogle meninger, der ikke kan bevi-ses med varianter.6. De2 Sxe5!?

Et uklart bondeoffer. 6... De7 gikudmærket i Timman - Larsen, Bugoj-no, og Karpov - Hort, IBM. Jegspurgte bagefter Timman, hvorforhan ikke spillede teoriens 6. Sxd7Lxd7 7. 0-0 Dh4, der af mange an-ses for gunstigt for Hvid på grund-lag af et gammelt russisk parti. Tim-man svarede, at træk som Sxd7 spil-ler han ikke. Man ofrer ikke to tempipå sådan en springer bare for at bytteden af. Igen ser man en stormester-påstand, der ikke bekymrer sig omvarianter eller partier mellem ukend-te russere.7. Lxe4 dxe4 8. Dxe4 Le6 9. Dxe4 Dd7

10. 0-0 0-0-0 11. Le3

11... Lb4(!)

Tilburg 1980 – perfekt sejr over den perfekte ...

3. ru

nd

e

��

bent larsen - dansk skak union · 2020. 9. 20. · 2010 /larsen/ 83 3 kære bent ! det er et stort...

Documents