bent larsen - temperance.dk · 2010 /larsen/ 83 3 kære bent ! det er et stort privilegium for mig...

2010 /

EKSTRA

Ma

nd

ag

de

n 2

2. fe

bru

ar 2

01

0

Bent

Larsen75 år

Me

dle

msb

lad

fo

r D

an

sk

Ska

k U

nio

n

kakbladet

www.dsu.dk

Indhold

Bent Larsen – viljen til sejr ................... 6

Bent Larsen sagde ............................... 24

En frygtløs verdensmand .................... 26

Larsen var fælles lærdom .................... 28

Eneren uden sammenligning ............... 31

På sporet af Bent Larsen ..................... 34

Moderne skakforståelse ...................... 36

Tag stilling .......................................... 41

Interview med Bent Larsen ................. 42

Juniorskak ........................................... 47

Bent Larsen: 1. oktober 1947 .............. 48

At fortælle om skak............................. 60

kakbladet

2 2010 /Larsen/ 82

Dansk Skak Union ...

Formand: Lars-Henrik Bech Hansen, Hjertebjærgparken 20, 4340 Tølløse.

Tlf. 27 57 63 58. Email: [email protected].

Kasserer: René Baarup-Christensen, Heldbjergvej 3, 6200 Aabenraa.


Ungdom: Tom Skovgaard, Stensbyvej 15, 2740 Skovlunde.

Email: [email protected].

IT: Lars Wisler Pedersen, Tingparken 36, st.tv., 7200 Grindsted.


Organisation: Henrik Knudsen, Enebærvænget 20, Appenæs, 4700 Næstved.

Tlf. 55 75 21 34. Email: [email protected]

Medlems- og ratingkartotek: Bjørn Laursen, Hybenvej 21, 8763 Rask Mølle.

Tlf. 75 67 95 43 / 75 67 87 80. Fax 75 67 85 43. Email: [email protected].

ISSN 0037-6043

106. årgang, Ekstra, 2010.9 numre + ekstranummer.Udgivet af Dansk Skak Union.

RedaktionThorbjørn Rosenlund,Kongestien 16, 2830 Virum.Tlf. 44 49 42 10.Email: [email protected].

Annoncer /turneringsindbydelserSendes til redaktionen.

Indsendelsesfrister

Nr. Deadline Udkommer

3 23/2 27/34 7/4 8/55 25/5 26/6

Abonnement og ekspeditionDanmark: kr. 250 pr. år inkl.moms og fors. Udlandet: kr. 350pr. år, inkl. forsendelse.Bestilles hos Skakbladetsekspedition (se Medlems- ogratingkartotek nederst på siden)

Sats og montageTR-Text, tlf. 44 49 42 10.

TrykSchultz Hafnia, tlf. 43 22 52 00.

Forsiden: Bent Larsen – med skak-show i Tivoli 1995. (Foto: Jørgen Schiøttz).

Bankforbindelse: Nordea

reg.nr. 2237

kontonr. 5363384406

2010 /Larsen/ 83 3

Kære Bent !

Det er et stort privilegium for mig som formand for Dansk Skak Union at skrive

lykønskningen til din 75 års fødselsdag, for uden din indsats som spiller og

skakskribent og forbillede sad jeg ikke på formandsposten i DSU. Det var

nemlig ved at læse om dig og dine bedrifter – og se dine spændende partier – at

jeg blev fanget ind af skakken og dens magiske verden.

Skakspillet får liv af sine store personligheder, og der er ikke nogen i DSU’s

lange historie, der har betydet så meget for skakken i Danmark, som netop du.

Dine fantastiske resultater bragte dig frem til kampen om verdensmesterskabet

og gjorde dig i en årrække til den stærkeste turneringsspiller i Verden foran

stjernenavne fra Sovjetunionen, Jugoslavien og USA.

I Dansk Skak Union er vi meget glade for i anledning af din 75 års fødselsdag at

fortælle alle vore nye og gamle medlemmer historien om Bent Larsen, Dan-

marks største skaknavn gennem tiderne. Vist har der været modsætninger

mellem organisation og topspiller – naturlige modsætninger kalder du det selv –

men det har aldrig forhindret, at du har været forbilledet for danske skakspillere.

Også uden for organisationen og klubspillernes rækker er du endnu i dag det

bedst kendte skaknavn i Danmark.

Dansk Skak Union er taknemlig for din indsats og ønsker dig et stort tillykke

med de 75 år i håbet om, at du får mange gode år endnu.

På Dansk Skak unions vegne

Lars-Henrik Bech Hansen

Tillykke!Dansk Skak Union

ønsker Bent Larsen

tillykke med de 75 år.

Bent Larsen – runder 75 år den 4. marts.

4 2010 /Larsen/ 84

BENT VESTERGÅRD

PER RASMUSSEN

NINA HØIBERG

ERIC BENTZEN

JENS OVE FRIES NIELSENTHORBJØRN BROMANN

KASPER WILKEN DAMM

ULRIK RATH

LARS SCHANDORFF

LOUISE FREDERICIA

ERLING MORTENSEN

PER HOLST

ERIK SØBJERG

KIM PILGAARD

JOHN RØDGAARD

SVEND SVENDSEN

BJARKE SAHL

KAJ ROSELL

AAGE OLSEN

JACOB AAGAARD

SIGFRED HAUBRO

JENS KØLBÆK

HANS RASMUSSEN

STEEN KOPPERBERG

SUNE BERG HANSEN

LARS AUGUST MEYER

CHRISTINE MEYER

JAN LØFBERG

JACOB ØST HANSEN

JAKOB RATHLEV

PER ANDREASEN

Bent Larsen – æresmedlem af Dansk Skak Un

Gennem sin livslange skakkarriere har Bent Larse

Unions formålsparagraf , at ‘udbrede kendskabet

i 1998 blev han udnævnt til æresmedlem og unde

daværende DSU-formand Søren Bech Hansen.

JAN SØRENSEN

BENT SØRENSEN

MOGENS MOE

SVEND HAMANN

SVEND NOVRUP

JØRGEN HVENEKILDE

LARS-HENRIK BECH HANSEN

MORTEN FABRIN

JAN PEDERSEN

NIELS JØRGEN FRIES NIELSEN

ERIK PEDERSEN

CARSTEN HØI

RENÉ BAARUP-CHRISTENSEN

THOMAS OCHSNER

JENS KRISTIANSEN

NIKOLAJ BORGE

OLE BLOCK

2010 /Larsen/ 85 5CHRISTIAN KYNDEL PEDERSEN

NIELS STEEN LARSEN

ERIK JELLING

JØRN ERIK NIELSEN

SIMON BEKKER-JENSEN

ALLAN POULSEN

TOMAS HUTTERS

FRODE SØBY

OLE SCHØLLER LARSEN

LARS WISLER PEDERSEN

HENRIK KNUDSEN

MADS JACOBSEN

PETER HEINE NIELSEN

RASMUS SKYTTE

THORBJØRN ROSENLUND

LEIF JENSEN

ion.

n utrætteligt virket for Dansk Skak

t til skakspillet’. Ved delegeretmødet

er stående bifald lykønsket af

Kære Bent!

Tillykke med de 75 år

– og tak for mange store

stunder ved skakbrættet.

Venlig hilsen

Dansk Skak Union

og danske skakspillere

TORBEN KJELDSEN

DAN H. ANDERSEN

HENRIK MORTENSEN

FINN LARSEN

PETER DÜRRFELD

STEEN JUUL MORTENSEN

BJØRN BRINCK-CLAUSSEN

JØRN SLOTH

BENT KØLVIG

BJØRN LAURSEN

JENS RIIS

KARL PEDERSEN

KAI BJØRNSKOV

JENS KJELDSEN

NICKLAS SKJOLDAGER

STEEN FEDDER

OKSANA VOVK

ERIC BRØNDUM

ERIK BANG

KARSTEN RASMUSSEN

CLAES LØFGREN

CURT HANSEN

BO JACOBSEN

HANS A. LARSEN

PETER NØRBY

TOM SKOVGAARD

LEIF SØGAARD KRISTENSEN

SØREN BECH HANSEN

6 2010 /Larsen/ 86

Vi er en generation af danske skak-spillere, for hvem Bent Larsen varen selvfølge. Vi frydede os over hanssejre, vi græmmede os over hansnederlag. Man åbnede Skakbladet,og der var han. Det kunne være ana-lysebrevkassen. Et parti med ud-førlige kommentarer, en gennem-gang af et åbningsproblem, et histo-risk parti, måske en gammel skak-

bog, han var faldet over og ville for-tælle os om. Larsen havde vundet påMallorca, i Jugoslavien, i Lugano,var til vores forundring kun blevetnr. 2 i Las Palmas.

Og man kunne møde ham. Hvormange har ikke hørt hans foredragog omhyggeligt gemt det efterføl-gende simultanparti? Selv husker jegradioprogrammerne bedst. Dørenblev lukket, brikkerne stillet op, ra-dioen tændt i god tid. Så endelig blevudsendelsen annonceret, og manhørte den karakteristiske stemme, derkrystalklart og med total ro beret-tede om turneringen eller matchenog gennemgik et parti. Det var somat have Bent Larsen som personligtræner i en halv time.

Men når vi tænker over det, er detjo mærkeligt. Et lille land uden an-

dre verdensstjerner, skakskole ellersponsorer. Hvordan gik det til? El-ler rettede: Hvordan gjorde han det?For Bent Larsens karriere er ikkehistorien om et vidunderbarns ube-sværede vandring til tops. Det ertværtimod historien om energi, selv-tillid og beslutsomhed. Om neder-lag og tilbageslag, der overvindes.Om viljen til sejr.

BegyndelsenJørgen Bent Larsen blev født den 4.marts 1935 i Tilsted nær Thisted. Detvar et godt borgerligt hjem. Far varpostassistent, mor gik hjemme. Bentvar fem år gammel den 9. april 1940.Han glemte aldrig den dag.

Bent Larsen har selv berettet, at ijanuar 1942, kort efter familiens flyt-ning til Holstebro i 1941, fik han

Bent Lar

Af Dan H. Andersen

Holstebro januar 1942. En fim-bulvinter. Den koldeste i mandsminde. Danmark er besat. Endreng på seks år ligger syg i sen-gen. En ven kommer forbi, oghan lærer drengen at spille skak.Med frosne fingre flytter dren-gene brikkerne.

Han satte Danma

Bent Larsen i 1988– på vej mod endnu en sejr.

1949 Holstebro Skakklubs

Forårsturnering 1. kl:

1. Bent Larsen 5 p.

(6 delt.), Holstebromester

1951 Odense, DSU’s

42. EMT, 1. kl. Gr.D:

1. Bent Larsen 7 p. (af 7),

dansk mesterspiller

• København, udtagelses-match til Junior VM:

Bent Larsen - Jørgen

Haagen Hansen 2-0

• Birmingham, Junior VM:

1. Ivkov (Jug) 9½ p.,2. Bar-

ker (Eng) 8 p., 3. Cruz (Arg)

7 p., 4-6. Bent Larsen 6½ p.

• Aalborg SkakforeningsVinterturn. 1951-52, 1.kl.:

1. Bent Larsen 12 p., (af 12)

• Trondheim, ArbejdernesSkakklubs juniorturnering1951-52:

Bent Larsens

vigtigste

resultater:

Foto: tr.

2010 /Larsen/ 87 7

nogle af de sædvanlige børnesyg-domme, og mens han lå i sengenlærte han at spille skak. Han spilledemed en anden dreng, som hed Jør-gen, og som vi andre oplevede be-gynderen Bent, at modstanderendrev hans stakkels konge ud til ran-den med sine to tårne.

Bent spillede med sin far, og efter-hånden vandt han. Han fandt enskakbog, som på en eller anden mådevar endt i hjemmet. Den fortalte omKongegambit, som han måtte spille.Han lånte skakbøger på biblioteket,han meldte sig ind i Holstebro Skak-klub, og for første gang fik han etparti i avisen. Den firdobbelte dan-marksmester Bjørn Nielsen kom-menterede i lokalbladet den 12-årigeBent Larsens gevinst på 25. bræt imatchen Holstebro - Herning den 15.

februar 1948. En Kongegambit –selvfølgelig.

Bent spillede korrespondanceskakog syntes selv, han begyndte at for-stå, hvad positionsspil var. Han blevden bedste i Holstebro. Familien flyt-tede til Aalborg i 1950, og han vandtklubmesterskabet, bymesterskabetog amtsmesterskabet. I 1950 var derpåsketurnering i Aalborg. Jens Ene-voldsen og Poul Hage delte i lands-holdsklassen. Og i 1. klasse, gruppeB, scorede den 15-årige Bent Larsenfem point, hvilket rakte til en 4. plads,men ½ point under oprykningskra-vet.

Næste år gik det endnu bedre. VedPåsketurneringen i Odense scoredeBent Larsen 7 point og blev mester-spiller. Skakbladet mente, at det vargodt var se ungdommens ‘glød og

fanatisme’. Bag det lidt uheldige ord-valg lå nok utilfredshed med lands-holdsklassen, som var præget af re-miser og forsigtigt spil. Syv remiserog en enkelt gevinst rakte til 4½ pointog en tredelt 1. plads. Eigil Pedersenvandt efter omkamp.

Vi skal hele tiden huske på, at in-gen dengang pegede på Bent Larseni mængden af unge mestre og sagde:Her er den nye stjerne. Der var an-dre. I det hele taget var skak ikkeungdommens spil. Ser man på skak-fotografier fra dengang, så er detmodne herrer med mørke jakker ogslips. Jens Enevoldsen var 32, da hanblev danmarksmester for første gang.

Ved junior-VM i Birmingham ijuni 1951 blev det til en delt 4. pladsog skønhedspræmie for gevinstenover Joyner. Første internationale

sen – viljen til sejr

ark på skakkens verdenskort:

75 år den 4. marts 2010

1. Bent Larsen 8 p.,

2. Nyrén (Fin) 6½ p.,

(10 delt.)

1952 Herning. DSU’s

43. EMT, M-kl.:

1. Bent Larsen 6½ p.

(af 7), landsholdsspiller

• Aalborg/Aabybro,opvisningsmatch moddanmarksmesteren 1951:

Bent Larsen - Eigil

Pedersen 1½-2½

• Trondheim, SkakklubbenJarls juniorturnering1952-53:

1. Bent Larsen 8½ p.,

2. Ofstad (Nor) 7½ p.,

(10 delt.)

1953 København,

træningsmatch:

Bent Larsen -

Jens Enevoldsen 3-3

1954 København, KSU

EMT, Eliteklassen:

1. Bent Larsen 9 p. (10

delt.), Københavnsmester

• Aarhus, DSU’s 45. EMT,Lh-klassen:

1. Bent Larsen 8 p. og

Danmarksmester, 2. Axel

8 2010 /Larsen/ 88

... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

turnering og første referat i Skak-bladet. For os, der har læst så mangeaf dem, er det spøjst at se, at hanomtalte sig i tredjeperson. Ikke jeg,men Bent Larsen. Det ændrede sigsnart. Næste år imponerede han allemed sit spil i mesterklassen. Sikkertog elegant fejede han dem alle afbrættet, og ikke mindst åbningskend-skabet imponerede. Det var man ikkevant til. 6½ af 7 og yngste deltager ilandsholdsklassen.

KøbenhavnDet var meget belejligt, at Bent Lar-sen i 1952 blev matematisk studentog flyttede til København. Han skul-le læse til bygningsingeniør på Po-lyteknisk Læreanstalt, som det heddengang. Han meldte sig ind i Kø-benhavns Skakforening, hvor hanhar været siden.

Der blev studeret mere skak endbygningsteknik. Han boede ude iBrønshøj på Hjortshøj Allé i en hy-bel, hvor der var bøger overalt. Skak-bøger. Hans spillestyrke voksedehastigt. Ved nytårsturneringer iTronhjem sejrede han foran nogle afde bedste juniorer i Norden, og de-buten i landsholdsklassen i 1953 varpæn. Han blev nr. 3-5 med 6 point.Starten var ikke nem. Et nederlag ogfire remiser, men så begyndte han atvinde partier. Allerede her lagdeSkakbladet mærke til energien ogfighten i hans spil. Eigil Pedersenvar i sit livs form og sejrede over-legent med 8 point.

Der skulle være juniorverdens-mesterskab i København i juli 1953.Hvorfor ikke arrangere en trænings-match med Jens Enevoldsen, Dan-marks mest kendte skakspiller ogeneste internationale mester? Dan-marksmester tre gange, og i 1948

havde han besejret stormester Tar-takower 3½-2½ i en opvisnings-match. Vinde kunne den unge Lar-sen jo nok ikke, men det ville væregod træning. Men den flot organise-rede match, som blev spillet i Politik-

ens foredragssal under en hedebølgei slutningen af juni, endte til almin-delig overraskelse uafgjort 3-3.

Foruden sine meritter som skak-spiller og skribent, ikke mindst selv-biografien 30 år ved Skakbrættet,


2. Axel Nielsen 8½,

(12 delt.)

• Oslo, Nordisk turnering,lh-klassen:

1-2. Bent Larsen og

Olafsson (Isl) 8½ p., 3. Axel

Nielsen 7 p., (12 delt.)

• Zagreb, Mladost IIUngmesterturnering:

1-2. Bent Larsen og Bhend

(Sch) 12 p., 3. Bilek (Ung)

11½ p., (18 delt.)

1956 Reykjavik,

match om NM-titlen:

Bent Larsen -

Fridrik Olafsson (Isl) 4½-3½

• København, DSU’s 47.EMT, Lh-klassen:


2. Chr. Poulsen 7, (12 delt.)

• Hangö, internationalturnering:

Nielsen 7 p., (12 delt.)

• Amsterdam, 11. skak-OL:

71% score på 1. bræt gav

titlen International mester

1955 Aalborg, DSU’s

46. EMT, Lh-klassen:

Træningsmatchen mellem Bent Larsen og Jens Enevoldsen i 1953 blev kaldt‘De gennemsigtige skakhjerners match’, fordi spillerne i en pause i partiet blevinterviewet – enkeltvis –ikke bare om forløbet men også om tanker og planer.Match-arrangør og interviewer Johs Christiansen følger stående slagets gang.

2010 /Larsen/ 89 9

havde Jens Enevoldsen været fri-hedskæmper, og i besættelsens sid-ste måneder overlevede han kun mednød og næppe et maveskud, som hanfik under en hiporazzia. Det gav hamen særlig nimbus for en ung mandsom Bent Larsen, og Enevoldsenviste også, at man faktisk godt kunnefå et udkomme ved at skrive om skak.Der er ingen tvivl om, at Jens Ene-voldsen tidligt indså Bent Larsenstalent og på et tidspunkt ville etab-lere en relation elev-vejleder. Det erlige så sikkert, at Bent Larsen på ettidspunkt frigjorde sig, og at deresforhold var indviklet.

Trods træningen gik juniorver-densmesterskaberne i København ijuli 1953 mådeligt. Bent Larsen blevdelt nr. 5-8. Et morgenhængepartigik tabt, fordi han sov over sig. Hi-storien om morgenhængepartierskulle gentage sig resten af hanskarriere. Nordisk turnering seneresamme år gik heller ikke for godt.6½ point af 11 og delt 5. plads. Denjævnaldrende Fridrik Olafsson varden store stjerne og vandt med 9point. Men det er en af de perioder,hvor Bent Larsen prøvede at udvidesit repertoire. Han studerede Nim-zowitch og spillede mere positionelt.

DanmarkNu var der taget tilløb nok. Vedpåsketurneringen i Århus 1954 blev19 år gamle Bent Larsen danmarks-mester. Et halvt point i de første trerunder, så 7½ point i de resterendeotte og danmarksmester med 8 pointaf 11. En overraskende hurtig erob-ring af den hjemlige skaktrone. SåSkakbladet måtte manende påpege isit referat, at nogen måske syntes, atdet kunne have ventet lidt endnu,men Bent Larsen fortjente faktisk

mesterskabet, for han vidste en masseom skak. Og han kunne klare at blivedanmarksmester i en ung alder, forhan var en flink fyr! Man var ikkevant til at blive fejet af brættet af selv-bevidste unge mennesker.

Bent Larsen var ikke den enesteunge spiller på vej frem: Der var folksom Palle Nielsen, Palle Ravn, AageIngerslev og Børge Andersen. Kam-pen om placeringerne var også kam-pen om en plads på olympiadeholdet,og i 1954 skulle OL foregå i ek-sotiske Argentina. Men som BentLarsen senere skrev, så manglede derpludselig nogle penge i sportsmini-steriets kasse, og det blev Holland istedet, hvilket alle ærgrede sig over.Danmark kom i B-gruppen, så BentLarsen mødte ikke de helt stærke,men en score på 71% var flot og re-sulterede i udnævnelse til interna-tional mester året efter, Danmarksanden. Russerne vandt naturligvis.

I Skakbladet syntes redaktør AxelNielsen, der kaldte sig en af de ungepå 40, at nok var resultatet godt, menså enestående var det heller ikke. Ogendnu nåede de unge ikke Erik An-dersen til skulderen! Næste år måtteredaktøren overgive sig. Bent Lar-sen scorede 10 af 11 i landsholds-klassen. Bare to remiser afgav han.

NordenVed Nordensmesterskabet i Oslo iaugust 1955 mødtes Nordens to ungehåb, Bent Larsen og Fridrik Olafs-son. De var alle andre klart over-legne, og før sidste runde var Olafs-son et point foran. Men i sidste rundetabte han til Larsen, og der blev af-talt omkamp i Reykjavik. Partiet varskarpt og godt, men også interessantfor eftertiden, fordi Larsens kom-mentarer i Skakbladet begynder atminde om dem, vi kender som, ja,larsenske. Velskrevet, med fornem-

1-2. Bent Larsen og

Rantanen (Fin) 5 p. (8 delt.)

• Gijon, 11. internationaleturnering:


2. Darga (BRD) 7 p.,

(10 delt.)

• København, EkstraBladets internationaletræningsturnering:


2-3. Fuchs (DDR) og Eigil

Pedersen 5 p., (10 delt.)

•Moskva, 12. skak-OL:

Bent Larsen topscorer på 1.

bræt med 77%, Stormester.

• Hastings, 32.Nytårsturnering:

1-2. Bent Larsen og Gligoric

(Jug) 6½ p., (10 delt.)

1958 Mar del Plata, 21.

internationale turnering:


2. Lombardy (USA) 11 p.,

(16 delt.)

• Haag,kvalifikationsmatchtil Portoroz:

Påske-turneringen

1954 i Århusskaffede

Bent LarsenDM-titlen forførste gang.

På billedethvisker han

Åge Ingersleven kommentarom stillingen iPalle Nielsens

parti.

10 2010 /Larsen/ 90


melse for tidsforbruget og de psy-kologiske aspekter. Hans omfat-tende læsning ses også i en henvis-ning til et russisk parti fra 1949. Hanvar i sammenligning med andre dan-skere enestående velforberedt.

Også på andre punkter begynderLarsen, som vi kender ham, at trædefrem. Der kommer stadig mere selv-sikkerhed, friskhed og umiddelbar-hed over hans sprog. I november1955 spilledes en superturnering iZagreb, og Larsen var med. Ikke iden øverste gruppe, hvor Smyslovvandt overlegent, som russerne altidgjorde dengang, men i ungmester-gruppen. Larsen delte 1. pladsen medBhend fra Schweiz og skrev i Skak-bladet: ‘Herefter blev det slutresul-tatet, at udlændinge lagde beslag påde tre første pladser, hvilket er nogetret sensationelt for en turnering iJugoslavien. At den danske deltagervar den ene af disse tre, synes jegderimod ikke, man kan kalde en sen-sation!’

Det var måske under omkampenom nordensmesterskabet, at BentLarsen rigtig smagte berømmelsenssødme. Fridrik Olafsson havde netop

delt 1. pladsen i nytårsturneringen iHastings med Victor Korchnoi, hvil-ket var en sensation og et fremra-gende resultat for den unge islæn-ding. Så matchen med Bent Larsen17. januar-1. februar 1956 blev over-været af flere hundrede tilskuere,aviserne rapporterede, og trækkenesendt i radioen efterhånden som deblev spillet. Matchen endte 4½-3½til Bent Larsen, og igen vandt handet afgørende sidste parti.

VerdenVi kender alle historien om triumf-toget ved olympiaden i Moskva1956. Danmark kom takket være engod holdindsats i A-gruppen, hvorBent Larsen fik bedst score på 1. brætog blev udnævnt til stormester. In-ternationale mestre blev behandletmed hård hånd, og han sejrede oversuperstormesteren Gligoric i et frem-ragende parti. Jens Enevoldsen hav-de sagt til ‘Larsenmand’, at nu skullehan lære at vinde over de stærke, oghan lystrede og bankede Gligoric.Det var en af Enevoldsens sande hi-storier, har Larsen selv sagt. Ver-densmesteren Botvinnik kæmpede

en overgang med ryggen mod mu-ren i deres indbyrdes parti, men red-dede sig ind i remishavnen.

Det var selvfølgelig en strålendepræstation af en ung mand på 21 år,og på det tidspunkt var der kun ensnes aktive stormestre i verden. Mendet var jo også stedet, hvor det skete.Det var ikke ved en turnering et ellerandet sted, men ved en olympiade,hvor hele skakverdenen så på. Ogdet var i Moskva. De sovjetiske me-stre var mytiske skikkelser, som manså på med lige dele beundring ogforundring.

Jugoslaverne var deres værstekonkurrenter, amerikanerne tog nog-le point, men vesteuropæere varchanceløse. Hollænderen Hans Reesagde engang, at i Sovjet følte hanaltid, at enhver sporvognskonduk-tør spillede bedre skak end han. Allekendte til den sovjetiske skakskoleog de utrolige åbningsforberedelser.Noget blev der brygget sammen bagmurene i Sovjet, hvad enten detgjaldt raketvåben eller kongeindisk.

Det er sjovt at læse nogle af derussiske kommentarer, som de eroversat i Skakbladet, for de spillerpå klicheen om den danske viking.Komsomolskaja Pravda (kommu-nistpartiets ungdomsorganisationsavis) skrev bl.a., at ‘... tilskuerne al-lerede længe har følt sympati for denbredskuldrede lyse Larsen med debløde ansigtstræk.’ Hjemme fandt enaf de danske aviser naturligvis detmest relevante: ‘De russiske piger ervilde med Bent Larsen.’

Den tidligere verdensmester Euweskrev om Larsens stil i Moskva, atden var kendetegnet ved ‘et overor-dentligt sundt positionsspil med enkraftig aggressiv betoning. Teoretisker han lige så velforberedt som hvil-

Bent Larsen -

Donner (Hol) 3-1

1959 Aarhus, DSU’s 50.

EMT, Lh-klassen:


2. Børge Andersen 7½ p.,

(12 delt.)

1960

Beverwijk,22. Højovnsturnering:

1-2. Bent Larsen og Petro-

sjan (Sov) 6½ p., (10 delt.)

• København, KM-omkamp:

Bent Larsen -

Børge Andersen 1-3

1961

Beverwijk,23. Højovnsturnering:

1-2. Bent Larsen og Ivkov

(Jug) 7½ p., (10 delt)

1963 Odense, DSU’s



2. Hamann 7 p., (12 delt.)

• Halle, Zoneturnering:

1. Portisch (Ung), 14 p.,


(20 delt.)

Afrejse til OLi Moskva 1956.

På billedet smilerBent Larsen til

fotografen, menshan tager afsked

med sin søster.Fra venstre i øvrigt:

Axel Nielsen,Eigil Pedersen,

Jens Enevoldsen,Harald Enevoldsen,

Christian Poulsenog Åge Ingerslev.

2010 /Larsen/ 90 11

ken som helst anden mester.’ Og såfremhævede Euwe hans kampmodog udholdenhed.

I Skakbladet advarede DanskSkak Unions formand H.V. Tuxenefter nogle højstemte sammenlignin-ger med romerske triumfer den ny-bagte stormester om, at han kun varet menneske, og det var ikke nok, atman en overgang var på alles læber.Og Skakbladets redaktør citeredelettet Bent Larsens bemærkning om,at nu skulle han hjem og tage sin

eksamen. Man var glad for at høreham sige: ‘Skak er en hobby – og ihvert fald ikke et levebrød.’

Ud og hjem igenMen det var svært at koncentrere sigom studierne, for der var bud efterstormesteren. I 1955 havde Bent Lar-sen taget 75 kr. + en sodavand for ensimultan, og det blev efter Moskvasat op til 100 kr. En simultan gav enmåneds husleje og lidt til, og så erdet jo fristende at fortsætte. Der kom

invitationer til internationale turne-ringer. Den traditionelle nytårs-turnering i Hastings 1956/57 var vedat blive aflyst, fordi der på grund afden politiske situation ikke deltogrussere. Det var året for nedkæmpel-sen af opstanden i Ungarn, så situa-tionen var spændt. Men turneringenblev afholdt, og Bent Larsen vandtpå deling med Gligoric. Larsen harselv fremhævet turneringen i Ha-stings som det tidspunkt, hvor hanbegyndte at spille mere aggressivt. I

1964 Holstebro, DSU’s


1. Bent Larsen 8½ p., 2-3.

Kaj Blom og Eigil Pedersen

6½ p., (12 delt.)

• Amsterdam,Interzoneturnering:

1-4. Bent Larsen, Smyslov

(Sov), Spasskij (Sov) og Tal

(Sov) 17 p., (24 delt.)

1965 Bled,

Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Ivkov (Jug) 5½-2½

Bent Larsen -

Tal (Sov) 4½-5½

• Santa Monica,2. Piatigorsky Cup:

1. Spasskij (Sov), 11½ p.,

2. Fischer (USA) 11 p.,


(10 delt., dob.rund.)

1966 København,


Bent Larsen -

Geller (Sov) 5-4

• Le Havre, 2. Skakfestival:

1. Bent Larsen 9 p., 2-3.

Krogius (Sov) og Poluga-

jevskij (Sov), 7 p. (12 delt.)

OL i Moskva 1956, Danmark møder USSR i A-finalen, og Bent Larsen har verdensmester Botvinnik i vanskeligheder på 1. bræt.Partiet slutter dog remis, men Bent Larsen bliver topscorer og udnævnes til stormester.

12 2010 /Larsen/ 92


en kommentar til partiet i 5. rundemod J. Penrose kom der en rigtigLarsen: ‘... alt kan som bekendt spil-les, bare man gør det rigtigt.’

Men herefter begyndte det at gådårligt. Landskampen mod Østtysk-land i maj 1957 var ikke en succes.Ganske vist var det ikke overra-skende, at holdet måtte ned 8½-11½,for det var man jo vant til mod øst-europæere, men den uovervindeligetabte på 1. bræt 0-2 til WolfgangUhlmann. Skakbladet sparede ikkepå de manende ord: 1. parti var ikkefor godt, men i det andet mødte BentLarsen ‘utilpas’, og der var ‘dårligtnok tale om modstand.’ Og så vi-dere til den giftige slutreplik: ‘Afslut-ningen fandt sted hos Dansk SkakUnions formand H.V. Tuxen, somgæstfrit havde åbnet sit hjem for spil-lerne. Skade, at flere af de danskespillere ikke havde lejlighed til atvære med der. Det var dagens lys-punkt.’

Bag utilpasheden lå en nattefejringaf de gode resultater inviteret af fans,der ville se stormesteren. Andre fej-rede også godt, for ikke mindre endfire danske spillere mødte 20 minut-ter for sent til 2. runde. På et foto-grafi i Skakbladet står de østtyskespillere opstillet i solskinnet og lig-ner i deres hvide trenchcoats KGB-agenter i en Olsenbande-film. Me-get morsomt alt sammen, men min-dre tilgiveligt set fra Bent Larsenssynspunkt var et brev fra unionensledelse til hans forældre om sønnensudsvævende liv.

Ved studenterolympiaden i juli1957 i Reykjavik scorede Larsensølle 5 af 13. En slags plaster på så-ret var en match med det russiskehold, der på vej hjem fra Reykjavikgjorde et ophold i København. Lar-

sen spillede remis med den senereverdensmester Mikhail Tal, og detdanske hold klarede 4-4 mod rus-serne, hvilket var et bemærkelses-værdigt resultat.

I slutningen af året udsendte BentLarsen sin første bog Åbningsspilleti skak. Det var ikke en bog henvendttil specialister med uendelige variant-tråde, men til klubspilleren med goderåd om åbningsvalg, psykologi ogalmindelige fejl. Allerede her i hansførste værk ses Bent Larsens opta-gethed af at vælge de åbninger, derer rigtige for spilleren selv og dår-lige for modstanderen.

Bent Larsen skulle for første gangind i den tre-årige cyklus, der medzoneturnering og interzoneturneringførte til kandidatturneringen og enkamp om verdensmesterskabet. Re-sultatet af zoneturneringen i Wage-ningen i oktober og november 1957

kunne ingen klage over. Delt 3.-4.plads med hollænderen Jan HeinDonner, som han senere besejredemed 3-1 i kvalifikationsmatchen.Donner, som selv var en fri sjæl ogsin egen herre, havde kun gode tingat sige om sin modstander.

Tre dage efter Wageningen sadBent Larsen ved brættet i Dallas,Texas. Hans første rejse til USA og,sagde man, årets stærkeste turneringmed høje præmier, seks stormestreog to internationale mestre. Gligoricvandt på deling med Vestens gamlehåb Reshevsky og gjorde som andreøsteuropæere med en stor præmiei hård valuta: Han købte en bil. BentLarsens referat i Skakbladet er u-sædvanlig muntert. Han fik en delt3. plads og syntes egentlig, at havdehan spillet bare nogenlunde godt, såhavde han vundet den turnering ‘sålet som ingenting!’ Men nu gik han

1967 Havanna,

5. Capablanca turnering:


2. Tajmanov (Sov), 13½ p.,

3. Smyslov (Sov) 13 p.,

(20 delt)

•Winnipeg, 100 årsjubilæumsturnering:

1-2. Bent Larsen og Darga

(BRD) 6 p., 3-4. Spasskij

(Sov) og Keres (Sov) 5½ p.,

(10 delt)

• Sousse,Interzoneturnering:

1. Bent Larsen 15½, 2-4.

Korchnoi (Sov), Geller (Sov)

og Gligoric (Jug) 14 p.,

(24 delt.)

• Palma de Mallorca,III Internationale turnering:


Botvinnik (Sov) og Smyslov

(Sov) 12½ p., (18 delt.)

1968 Monaco, 2. Grand

Prix International:

1. Bent Larsen 9½ p., 2.

Botvinnik (Sov) 9 p., 2-4.

Hort (Cze) og Smyslov (Sov)

8½ p., (14 delt)

Unge skakmestre i Kastrup Lufthavn 1957 på vej til studenter-VM – fra venstre MikhailTal, USSR, Bent Larsen, Miroslav Filip, Tjekkoslovakiet, og Boris Spasskij, USSR.

2010 /Larsen/ 93 13

i skjorteærmer i Los Angeles og nødvarmen. Larry Evans havde nemliginviteret ham til Californien efter tur-neringen.

Det var en herlig tid for unge BentLarsen. Præmie på 750$ i lommen.Los Angeles og San Diego. Et smuttil Mexico. Så til Argentina. Simul-taner i Buenos Aires, Sao Paulo ogRio de Janeiro. Den traditionelle tur-nering i Mar del Plata blev vundetmed 12 af 15. Denne lange turné pådet amerikanske kontinent er en for-smag på de lange turnéer, hvor BentLarsen var væk i månedsvis og rej-ste fra turnering til turnering, kryd-sede landegrænser og kontinenter.Det var nok her, at han fandt ud af, atverden var hans arbejdsplads, og hanhavde hjemme, hvor han var.

De magre årHastigt hjem til det europæiske forårog matchsejr over Donner. Videretil interzoneturneringen, som blevspillet august-september i Portoroz iJugoslavien.

Tal vandt. Blandt de seks kandi-dater, der kunne gå videre til kan-didatturneringen, var også 15 årgamle Bobby Fischer og FridrikOlafsson. Og Bent Larsen blev nr.16 af 21. Det var hans hidtil dårlig-ste resultat, og han skrev selv, at hanikke anede, hvad der var gået galt.I 8. runde mødte han for første gangvidunderbarnet Bobby og tabte ensicilianer, som er blevet berømt.

De næste år er Bent Larsens magreår og på sin vis hans mest impone-rende. Små succeser blev fulgt af småog store fiaskoer. Jeg er ikke sikkerpå, Bent Larsen er enig i fremgangs-måden, men lad os alligevel følgehans position på verdensranglistende næste år ved hjælp af de histori-

ske ratingtal, som er blevet udregneti vor tid.

I midten af 1957 var han nr. 9 iverden. Før Portoroz nr. 11. EfterPortoroz nr. 21.

Turnering efter turnering. Noglegode, flere dårlige. Beverwijk januar1959 var elendigt. 4 af 9 og ingenpræmie. Fridrik vandt med 7½. Dan-marksmester 1959 med 10 af 11,men han ville jo ikke bare være enny Erik Andersen. Næstsidst i ensuperturnering i Moskva. Som derstod i overskriften på hans referat iSkakbladet: ‘Hårdt i Moskva’. Et fintremisparti med Spasskij, men denslags kommer man jo ikke langt med.Så til Zürich og en meget stærk tur-nering maj-juni 1959, hvor det giklidt bedre. 5.-6. plads efter Tal, Gli-goric, Keres og Bobby Fischer, mendog foran bl.a. Olafsson.

Derefter blev Bent Larsen hyrettil at være sekundant for Bobby ikandidatturneringen i Jugoslavien.Det var smigrende og gav dollars ogoplevelser, men mon ikke Larsen hartænkt, at han også blev valgt, fordi

han var stærk, men ikke for stærk.Det var under den turnering, atBobby blev forkølet og skulle ind-ånde vanddamp med et håndklædeover hovedet. Han ville ikke spildetiden, så sekundant Bent læste op afen Tarzan-bog for det unge geni.

Nu var han nr. 28 i verden.Sejr i Beverwijk 1960. Delt 1.

plads med Petrosjan.Omkampen om københavnsme-

sterskabet blev tabt 1-3 til en godtspillende Børge Andersen. Sensa-tion.

Nimzowitsch-mindeturneringen iaugust 1960: 4. plads efter Petrosjan,Geller og gamle stormester Ståhlbergfra Sverige. Bent Larsen havde sta-dig ikke opgivet studiet og lavedelandmåling i Dyrehaven, så han komfor sent til partierne og var søvnig.

Nu var han nr. 29 i verden.Sejr i Bewervijk 1961 på deling

med Ivkov. Lavest placerede stor-mester i Zürich nogle måneder se-nere. For at det ikke skulle være løgn,kom han ikke til zoneturnering. Deter lidt uklart, hvad der egentlig skete,

• Porec,Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Portisch (Ung) 5½-4½

•Malmø,Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Spasskij (Sov) 2½-5½

• Snowmass-at-Aspen,US Open:


Benkö (USA) og Browne

(Aus) 9½ p. (af 12)

• Toronto, Canadian Open:

1. Bent Larsen 10½ (af 11)

• Salem, 2. MerrimackGrand Prix:

1. Bent Larsen og Benkö

(USA) 4½ (af 5)

• Palma de Mallorca,IV Internationale turnering:

1. Korchnoi (Sov) 14 p.,

2-3. Bent Larsen og Spasskij

(Sov) 13 p., 4. Petrosjan

(Sov) 11½ p., (18 delt.)

1969 Büsum,

2.Anderssen-mindeturn.:

1. Bent Larsen 11 p., 2.

Polugajevskij (Sov) 10½ p.

3. Gerusel (BRD) 9½ p.,

(16 delt)

Bent Larsen ien sine mangesimultaner på

USA-turnéeni 1957-58.

14 2010 /Larsen/ 94


og Skakbladet fra dengang er ikkeoplysende. Men forhistorien er, atzoneturneringen i Holland blev er-klæret ugyldig, fordi østeuropæerneikke deltog. Så var der noget med, atDansk Skak Union krævede, at hansendte referat fra turneringen, og daman hævdede ikke at have fået svar,endte det med, at en anden blev sendttil den ny zoneturnering i Tjekko-slovakiet i august 1961. Meget mær-keligt, ikke mindst, at det overhove-det var muligt at finde en spiller, derville af sted.

Hvad holdt Bent Larsen oppe i deår? Mange har taget sig til hovedetover hans selvsikre udtalelser, menLarsens legendariske selvtillid gjor-de ham til verdensklassespiller, oguden den havde han ikke fortsat gen-nem de magre år, hvor resultaterneudeblev.

Der var ting, der kompenseredefor skuffelserne. Hvor andre Lars-ener stod op forfærdelig tidligt ommorgenen, tog cyklen på arbejdet ogbussen, når det regnede, spiste frika-deller og drak saftevand, sov BentLarsen længe, var sin egen herre,rejste til USA og Argentina. Boedepå fint hotel, mødte spændende men-nesker, solskin, de legendariske ar-gentinske bøffer og andre gode tingi livet. I 1950’ernes fattige Danmarkvar det kun de få udvalgte, der ople-vede det.

Men i 1961 var han 26 år gammelog ikke kommet videre. Eksemp-lerne advarede. Havde Jens Enevold-sen ikke i sin nekrolog over Bogol-jubow fortalt om den store mestersskuffelse over sin skæbne? ‘Den pro-fessionelle skakmester, der er blevetgammel og ikke mere kan nå top-resultaterne, er færdig. Der er ingenplads og ingen penge til ham.’

Man skal ikke glemme, at der varmeget få penge i skak efter 1945.Hvor Lasker, Capablanca og Alje-chin havde kunnet kræve høje ho-norarer, var der småpenge nu, for iSovjet var der en stjernerække afverdens stærkeste stormestre, og demkunne man få uden startpenge. Hvisde altså kom. Det Sovjetiske Skak-forbund kontrollerede alle invitatio-ner og rejsetilladelser som belønningeller straf, både for spiller og ar-rangørland. Men for de udvalgtespillere var rejsen til en turnering iVesten en velsignelse fra de rege-rende magter. Da stormester Furmanengang spillede i Skandinavien,købte han om formiddagen en stegtkylling for en dollar og spiste siglangsomt gennem den i løbet af da-gen. Næste dag blev en ny kyllingofret, til skakmesteren vendte hjemmed gode sager i kufferten og hårdvestlig valuta på lommen.

Der var ikke meget plads til envestlig professionel. Dallas 1957 varden herlige undtagelse: gode præ-mier og ingen russere.

Mon ikke der var mange, der den-gang foreslog Bent Larsen at holde

op? Glæde sig over den tid, der vargået, gøre uddannelsen færdig få siget rigtigt arbejde? Men han troedepå sig selv. Skønt nogle resultatervar elendige, så havde de opmunt-ringer. I Portoroz 1958 havde hanbesejret selveste Tigran Petrosjan, ogdet med Birds Åbning. I København1960 havde han trods det middel-mådige resultat og trætheden vun-det et af sit livs bedste partier modEvfim Geller. Han kunne jo godt.

Efter 1960 skete der afgørendeting i Bent Larsens liv. Han opgavendegyldigt studiet. Han blev giftmed Lizzie. Han blev indkaldt somsoldat. Om sin værnepligt fra efter-året 1961 til efteråret 1963 har hanaldrig haft gode ord at sige, hvilketer forståeligt. Hvilken fri sjæl, derkan lide at studere, bestemme oversit eget liv og spille skak, bryder sigom et reglementeret liv uden selvbe-stemmelse og tid til skak? Men må-ske var de to år alligevel gode forhans skak. I hæren lægger man i be-tydelig grad vægt på at regelmæssiglivsførelse, masser af motion og friskluft. Kunne det tænkes, at Bent Lar-sen kom i fysisk topform og i langt

• Palma de Mallorca, VInternationale turnering:

1. Bent Larsen 12 p., 2.

Petrosjan (Sov), 11½ p. 3-4.

Korchnoi (Sov) og Hort

(Cze) 10½ p., 5. Spasskij

(Sov) 10 p., (18 delt.)

• Helsinki,Opvisningsmatch:

Bent Larsen -

Westerinen (Fin) 6-2

• Eersel,kandidatturneringen:

Bent Larsen - Tal (Sov)

4½-2½ + 1 opvisningsparti

1970 Lugano,

1. Grand Prix turnering:


2. Olafsson (Isl) 8½ p.,

3-4. Unzicker (BRD) og

Gligoric (Jug) 7½ p.,

(8 delt., dob.rund..)

• Beograd,Sovjet - Resten af verden:

Bent Larsen 2½ p. på

1. bræt (af 4, 1½-1½

mod Spasskij og

1-0 mod Stein)

Lizzie og BentLarsen på vej tilBled, hvor denjugoslaviskestormester Ivkover førstemodstanderi kandidat-turneringen1965.

2010 /Larsen/ 95 15

højere grad kunne lægge energi ogkoncentration i partierne?

I efteråret 1963 var han nr. 50 iverden.

Det store gennembrudEn dansk topspiller viste mig enganget parti, han havde spillet med BentLarsen kort før interzoneturneringeni Amsterdam 1964, og hvor Larsenmed nød og næppe holdt remis. ‘Visyntes ikke, han var vildt stærkereend os andre.’

I zoneturneringen i Halle 1963havde Bent Larsen kvalificeret sigtil interzoneturneringen. Og efterseks år i ørkenen brød han igennemfor anden gang. Delt 1. plads i inter-

zoneturneringen med Smyslov, Talog Spasskij. De seks øverste var femrussere – og Larsen. Han vandt medde gamle museumsåbninger og mær-kelige ideer, der før ikke rigtig havdevirket. Med ofre og angreb, men ogsåmed fremragende slutspil. Indtryk-ket er, at de forskellige elementer ihans spil nu fungerede. Bent Larsenvar tilbage i verdenstoppen og blevder de næste to årtier. Overskrifternei Skakbladet talte også denne gangom ‘Bent Larsens triumftog’, mendog uden manende ord om at huskeat passe studierne. Der var kommetny ledelse i Dansk Skak Union, ogman overgav sig betingelsesløst.

Næste år rejse Bent Larsen med

sin hustru til Bled, hvor Ivkov, somdengang var en meget stærk storme-ster, blev besejret 5½-2½. En ugesenere stod eksverdensmester Mi-khail Tal, Troldmanden fra Riga, påmenuen. Tal har senere indrømmet,at han faktisk kun have forberedt sigpå at møde Ivkov, fordi Larsen netophavde spillet elendigt i en turnering,så det var først overraskende, at Lar-sen besejrede Ivkov, og siden etchok, da han vandt første parti i mat-chen mod Tal. Tal vandt alligevel5½-4½, men da nogle russere veden senere lejlighed sagde om Lar-sen, at han ikke var en trussel, såsmilede Tal og sagde: ‘I har ikkeprøvet at spille match mod Larsen.’

Tal klarede den, men i marts 1966tabte en sovjetisk stormester for før-ste gang nogensinde en match moden udlænding. Æren tilfaldt EvfimGeller, som i København tabte 5½-4½ til Bent Larsen. Vinderen varkvalificeret til den næste interzone-turnering.

Superturneringen PiatigorskyCup i Santa Monica i Californien1966 var efter alt at dømme en vid-underlig turnering for deltagernemed gode præmier, gode forhold, ogmæcener, der ville spillerne alt godt.Spillerne kvitterede med strålendepartier og stor spænding. Historiengår, at efter hver runde dasede de vedpoolen – undtagen Fischer, som op-holdt sig på sit hotelværelse. Men såovertalte Spasskij ham til at sluttesig til de andre. Spasskij vandt ogkøbte selvfølgelig en bil for sine5.000 $. Fischer kom lige efter, ogLarsen blev nr. 3 og fik 2.250 $, enmeget stor sum dengang. Han kaldteselv resultatet i orden, men det varefter enhver rimelig bedømmelsesærdeles godt. Mest bemærkelses-

• St.John’s. Canadian Open:


2. Browne (Aus) 8½ p.,

3. Amos (USA) 7 p. (af 10)

• Boston. 71. US Open:

1. Bent Larsen 10½ p., 2.

Benkö (USA) 10 p., 3. R.

Byrne (USA) 9½ p. (af 12)

• Vinkovci,International turnering:


Bronstein (Sov), Hort (Cze)

og Gligoric (Jug) 10 p., (16

delt.)

• Palma de Mallorca,Interzoneturnering:

1. Fischer (USA) 18½ p.,

2-4. Bent Larsen, Geller

(Sov) og Hübner (BRD) 15

p., (24 delt.)

• Solingen, match:

Bent Larsen - Lubomir

Kavalek (Statsløs) 6-2

1971 Las Palmas.


Bent Larsen -

Uhlmann (DDR) 5½-3½

• Denver.Kandidatturneringen:

Bent Larsen -

Fischer (USA) 0-6

Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen og Bobby Fischer hygger sig ihaven hos skak-mæcenerne Gregor og Jaqueline Piatigorsky.

16 2010 /Larsen/ 96


værdigt var to fremragende gevin-ster mod verdensmester Petrosjan,der næsten aldrig tabte. I VM-kampmod Botvinnik havde han tabt sølleto partier, mod Spasskij tre.

I 1967 gennemførte Bent Larsensin mytiske verdensturné. Efter nog-le middelmådige resultater i åretsførste halvdel forlod han Danmark iaugust. Destination: Cuba. Da hanvendte hjem i slutningen af decem-ber, faldt sneen, og Bent Larsen hav-de vundet fire stærke internationaleturneringer på tre kontinenter, i alletilfælde foran de stærkeste russiskestormestre. Havanna foran Tajma-nov, Smyslov og Polugajevskij.Winnepeg i Canada på deling medDarga foran Spasskij og Keres. In-terzoneturneringen i Sousse, Tune-sien, foran Geller, Korchnoi og Gli-goric. Og til sidst Mallorca foranBotvinnik og Smyslov. Det var ene-stående, og han fik fortjent den før-ste internationale Skak-Oscar, derblev uddelt.

Det subjektives triumfHer er det passende at stoppe op ogse på Bent Larsens spillestil i detteårti. Ud over den uundgåelige kli-che om skakvikingen er han oftestblevet kaldt en romantiker. BentLarsen var imidlertid ikke en drøm-mende romantiker på jagt efter skøn-hed, hvilket snarere er et portræt afDavid Bronstein. Bent Larsen var enpragmatiker, der søgte sejren, i par-tiet og i turneringen, og det med allesportslige midler. Han spillede hur-tigt og udnyttede modstanderens tid-nød. Han spændte ofte stillingen tildet yderste og gjorde alt for ikke at‘risikere’ en remis. Han var eks-perimenterende, optimistisk og søgteofte efter det usædvanlige. Det var

karakteristisk, at han gerne anvendtetvivlsomme eller dårligt undersøgteåbninger. Mod Fischer vandt han iSanta Monica med den åbne spanier,og i 1967 begyndte han at spille det,der nu kaldes Larsen-Nimzowitschåbningen 1. b3. I begge tilfælde vardet åbninger, der var meget sjældnegæster på topplan. Andre gamle åb-ninger blev taget frem og pudset af.Hvorfor ikke spille dem, når detmåske var modeluner, der havde for-vist dem fra mesterpraksis? BobbyFischer gjorde det samme. Det vir-ker dog, som om Larsen efterhåndenbegyndte at udvide sit åbningsreper-toire og spille mere ‘korrekte’ åb-ninger. Det var i hvert fald verdens-mester Spasskijs mening i et inter-view i 1970.

Larsens ideer og indskydelser varlegendariske. Mange gange står deri hans partikommentarer, at han fiken idé og spillede den øjeblikkeligt.En partikommentar fra olympiadeni München 1958 er sigende: Larsen

spiller hvid mod eksverdensmesterEuwe og skriver om sit træk 12. h4!?‘Mit næste træk var en pludselig in-spiration af den slags, som bl.a. PalleRavn falder i trance over en timestid. Da jeg ikke nærer en lignendetillid til mine evner til at klare densidste halve snes træk inden tid-kontrollen uden betænkningstid, såjeg kun på trækket et par minutterog spillede det.’ Det forklarer ogsåden impulsivitet, som både vandt ogtabte partier. En ting skal fremhæ-ves: En blændende slutspilsteknik,som bl.a. betød, at han kunne tilladesig lidt mere i midtspillet i bevidst-heden om, at hans teknik kunne red-de et dårligt slutspil eller fortsættegevinstforsøgene i et lige slutspil.

Bent Larsens skakinteresse varuniversel. Han løste skakopgaver,glædede sig over æstetikken, og hanviste tidligt interesse for skakhistorie.Hans brug af museumsåbninger oggamle analyser var ikke blot over-raskelsesvåben, men også udtryk for

1972 Teesside,

Stormesterturnering:


2. Ljubojevic (Jug) 10 p.,

3. Portisch (Ung) 9½ p.,

(16 delt.)

• Las Palmas,I Internationale turnering:

1. Portisch (Ung), 12 p.,

2-3. Bent Larsen og

Smyslov (Sov) 11 p., 4.

Bronstein (Sov) 10 p., (16

delt.)

• Hastings,42. internationale kongres:


2. Uhlmann (DDR) 11 p.,

3. Hartston (Eng) 9½ p.,

(16 delt.)

1973 Grenaa,

Nordisk turnering:


2-8. Hamann, Westerinen

(Fin) m.fl. 8 p. (af 11)

•Manila,International turnering:


2. Ljubojevic (Jug) 11½ p.,

3. Kavalek (USA) 11 p.,

(16 delt.)

1974 New York,

2. World Open:

Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen vinder begge sine partier modverdensmester Petrosjan. Stillingen på brættet udvikler sig til et berømt matangreb.

2010 /Larsen/ 97 17

interesse for skakkens personlighe-der. Han læste de gamle mestres bø-ger, brugte deres åbningsideer ogmorede sig over historier om dem.Han var helt på linje med Petrosjan,når verdensmesteren rystede på ho-vedet over de unge, som ikke vidste,hvem Rubinstein var.

Bent Larsens bevidste subjektivi-tet, optimisme og understregningenaf psykologi og inspiration ved bræt-tet stod i direkte kontrast til Bot-vinniks videnskabelige skole, dersøgte efter sandheden i skak, hvilketudmøntede sig i skakskoler, legen-dariske kartotekssystemer og hem-melige notesbøger. Og så mødte mandenne selvsikre og åbenmundedefyr, fra et lille land, der ikke var kendtfor andet end bacon, blondiner ogH.C. Andersen, og i hvert fald ikke

for skakspillere. Han kom med sinsubjektivitet, besynderlige varianter,eksperimenter og kolossale spille-styrke. Og han vandt. Hvordan kun-ne det gå til?

Det er nok her, at vi skal finde år-sagen til Botvinniks nedladende op-fattelse af den danske stormester oghans spil, en opfattelse, som tydelig-vis går igen i eleven Garry Kasparovsafsnit om Larsen i My Great Pre-decessors. De har hverken kunnetforstå eller acceptere den måde atspille på. Larsens mangel på objek-tivitet og ‘antiteoretiske indstilling’var de gennemgående elementer iden russiske kritik af ham. Ordetobjektivitet var politisk ladet i Sov-jet. Marx’ lære havde vist den ob-jektive sandhed om historiens gang,og for Mikhail Botvinnik var skak i

sin kerne et videnskabeligt spil. OgBent Larsen sagde muntert ‘... longanalysis – wrong analysis.’

Når ikke mindst russerne nu si-ger, at Bent Larsen i modsætning tilBobby Fischer ikke var en trusselmod det russiske herredømme, og atdet var de enige om dengang, så måman spørge: Trussel på hvilkenmåde? Fra 1967 til 1970 vandt BentLarsen de fleste af de stærke turne-ringer, hvor han spiller mod de bed-ste russerne, og det havde ingen iVesten gjort før ham. Fischer var ialles tanker som det amerikanskegeni, men spillede meget lidt. Hver-ken Petrosjan eller Spasskij domi-nerede turneringslivet som verdens-mestre. Når verdens stærkeste skak-nation i flere år bliver deklasseret ide stærkeste turneringer, fordi BentLarsen vandt dem, så må han vel si-ges at være en trussel, medmindreman da mener, at verdensmesterska-bet er alt, den turneringsmæssigedominans intet.

Mange af de russiske mestre kunnelide Bent Larsen. Han var gode ven-ner med Spasskij og Tal. Poluga-jevskij kunne ikke sige nok pæneting om ham i en VM-bulletin 1966.Efter rosende ord om Larsens spille-stil skrev han: ‘Mange af hans of-fentlige udtalelser er hos os blevetfortolket som selvreklame. Men jegtror, at han ganske enkelt er et oprig-tigt menneske, der giver udtryk for,hvad han i øjeblikket tror og føler.’

I 2008 kom der smukke ord fra enuventet kant. Anatoly Karpov blevinterviewet af et russisk ugeblad omløst og fast i sit liv, herunder natur-ligvis skak.

Interviewer: ‘Hvem af skakme-strene interesserede Dem som per-sonlighed? Fischer?’


2. Browne (USA) 8 p. (af 9)

1975 Orense,

IV Internationale turnering:


Ljubojevic (Jug) og Anders-

son (Sve) 10½ p., (16 delt.)

• Stockholm, match:

Bent Larsen -

Andersson (Sve) 2½-5½

• Gellerup, match modårets danmarksmester:

Bent Larsen -

Iskov 5½-½

1976 Las Palmas,

V Internationale turnering:

1. Geller (Sov) 10½ p.,


3-4. R. Byrne (USA) og

Hübner (BRD) 9½ p.,

(16 delt.)

• Isla de Lanzarote, IVInternationale turnering:


2. Darga (BRD) 7½,

(12 delt.)

• Biel, Interzoneturnering:


2-4. Petrosjan (Sov),

Firmesterturneringen i Leiden, Holland, 1970 – fra venstre Bent Larsen, Jan HeinDonner, Holland, Mikhail Botvinnik, USSR, og Boris Spasskij, USSR,

18 2010 /Larsen/ 98


Karpov: ‘Ham havde jeg kontaktmed. Men langt mere var jeg opta-get af danskeren Bent Larsen – etkultiveret menneske med kendskabtil mange sprog. Han fortalte, hvor-dan han i sin barndom mødte dentyske besættelse. Huskede den mor-gen, da fascistiske tropper invade-rede Danmark. Larsen talte for øv-rigt glimrende russisk. Af de skak-mestre, jeg mødte, var Bent en af demest originale.’

At kalde et menneske kultiveretog med store sprogegenskaber er enrussisk værdikode for at vise, at herer et menneske, der skal sættes højt.Mange andre har lagt mærke til BentLarsens fascination af livet i alle detsaspekter.

MatcherFischer så man som sagt ikke megettil i de år. Larsen har selv foreslået,at han havde en lille andel i at fåFischer på banen igen, fordi nu varder en anden, der truede den russi-ske dominans. I interzoneturnerin-gen i Sousse 1967 førte Fischer klart,da han efter skænderier med turne-ringsledelsen om sit program valgteat trække sig.

I kandidatturneringens semifinalemødtes Bent Larsen og Boris Spas-skij i Malmø i 1968. Ingen af demvar tilfredse med hverken præmiereller forhold, og på et tidspunkt varrusserne vist ved at rejse hjem. BentLarsens nederlag på 2½-5½ var enstor skuffelse og blev efterfulgt afen bitter debat i pressen og Skak-bladet. Hvorfor tog Larsen sin konemed til matcher i stedet for en se-kundant? Jens Enevoldsen lagde udmed et skarpt indlæg i Politiken, somblev efterfulgt af Jørgen Hvenekildei Skakbladet. Efter de to kritikeres

mening burde Dansk Skak Unionhave nægtet Bent Larsen at tage sinkone med for de penge, som skullebruges til sekundant. Bent Larsenhavde brug for en sekundant, og detskulle man sige til ham, så han kunne‘forstå det’. Bent Larsen var ikkeenig.

Det talte man meget om det år.Formand for Dansk Skak Union

var Ole Schøller Larsen, en hæders-mand med stor psykologisk sans, oghans holdning var, at hvis storme-steren ikke ville have en sekundant,men sin kone med til matcherne, såkunne og skulle Unionen ikke be-stemme noget andet. Dansk SkakUnion var en amatørforening udenhverken økonomiske eller organisa-toriske ressourcer til at hjælpe stor-mesteren, som på sin vis var for storfor Danmark. Set fra eftertiden er detfaktisk besynderligt, at det nok varen storhedstid for dansk skak medbl.a. skoleskakken i rivende udvik-ling, men efter 1965 kom der ikkeen eneste stærk stormesterturneringi Danmark i Bent Larsens storheds-periode, ej heller den produktion afstormestre, man skulle have ventet.Var han en sovepude? Også det blevdiskuteret i Skakbladet, men bådestormestre og turneringer udeblev.

Bent Larsen spillede ikke godt iden match, men Spasskij var uhyg-geligt stærk i de år og besejrede demalle: Geller, Larsen, Korchnoi ogPetrosjan. Spasskij var en universelspiller, hvis eneste svaghed var ennotorisk dovenskab, som blev ud-talt i hans tid som verdensmester.

Bent Larsen kom sig hurtigt overnederlaget, og nu gik det videre medbl.a. sejre i US Open og CanadianOpen og Palma de Mallorca 1969.Det sidste var årets stærkeste turne-

ring med deltagelse af Spasskij,Petrosjan og Korchnoi. Det var no-get af en præstation at komme forande tre stærkeste russere, og det endogefter at have indledt turneringen medto nuller.

Han skrev mere og mere. I 1967begyndte han at skrive i de BergskeBlade, hvis fremmeste avis var Fre-deriksborg Amts Avis. Hans artiklerher var ofte små perler om skak-historie og store personligheder, somviste hans brede interesse inden foralt om skak. Jeg husker selv en fi-nurlig artikel om den hollandskespiller og skribent Jan Hein Donner.Bent Larsen var nu på sin karrierestop og udsendte i 1969 50 udvalgtepartier. Det er blevet kaldt den per-fekte skakbog med sin blanding afbiografi, skakpartier, analyse og ram-mende bemærkninger om de psy-kologiske aspekter af partierne. Lar-sens energi og aktivitetsniveau i1960’erne og 70’erne var forbløf-fende, ikke mindst i betragtning af,at skak på topplan i forvejen er me-get udmattende. Botvinnik har be-rettet, hvorledes han efter sin gevinstover Capablanca i 1938 ikke evnedeat rejse sig fra stolen uden hjælp.Under turneringen kunne der eftermange timers kamp være analysehele natten af et hængeparti, og mor-genmaden blev slugt, mens den sid-ste variant blev gennemgået. Tilturneringer, simultaner og skriverierkan man lægge den del af skak-mesterens arbejde, som kun kommerfrem indirekte, nemlig tusindvis aftimer i ensomhed i studerekammeretmed forberedelser og åbnings-teoretiske analyser. En vestlig me-ster som Bent Larsen var i et ulige‘våbenkapløb’ med den sovjetiskeskakorganisation, hvilket bl.a. viste

Portisch (Ung) og Tal (Sov)

12 p., (20 delt.)

• Costa Brava, IVInternationale turnering:


2. Castro (Col) 6½ p.,

(10 delt.)

1977 Rotterdam,


Bent Larsen -

Portisch (Ung) 3½-6½

• Geneve, 1.‘La Mediterrane’

Bent Larsen 8½ p., 2. An-

dersson (Sve) 8 p., (14 delt.)

• Las Palmas,VI Internationale turnering:

1. Karpov (Sov) 13½ p.,


3. Timman (Hol) 10 p.,

(16 delt.)

• Ljubljana-Portoroz,4. Vidmar Mindeturnering:


2-3. Savon (Sov) og Hort

(BRD), 9 p., 4. Tseskovskij

(Sov), 7½ p. (14 delt.)

1978 Lone Pine, 8. Open:


2. Polugajevskij (Sov) 7 p.,

3-5. Portisch (Ung), Lein

2010 /Larsen/ 99 19

sig i, at sovjetiske mestre før en tur-nering eller match fik udleveret etdossier med de udenlandske mod-standeres partier og analyser af de-res varianter.

Den store kampNogle organisationsfolk havde fåeten god idé: Nu var der kommet såmange gode skakspillere uden forSovjet, ikke mindst Bobby Fischerog Bent Larsen i den rækkefølge.Hvorfor ikke lave en match mellemSovjet og resten af verden? I slut-ningen af marts 1970 samledes ver-dens bedste skakspillere til i Beogradtil det, der allerede var døbt ‘Århund-redets skakmatch’, hvor holdene på10 mand spillede matcher på firepartier. Men Bent Larsen anså Ve-stens bedste spillere for at være BentLarsen og Bobby Fischer i den ræk-kefølge og krævede det prestigefyld-

te 1. bræt mod Spasskij. Til allesoverraskelse bøjede Fischer sig ogfik nu fornøjelsen af Petrosjan.

For det sovjetiske skakherredøm-me måtte udfaldet af matchen væreforuroligende. Nok vandt de samlet20½-19½, men tabte på de fire før-ste brætter. Efter en kampremis i1. runde fik Bent Larsen i 2. partis10. træk en af sine indskydelser, somhan senere selv takserede til trespørgsmålstegn. 17 træk varede detparti efter Spasskijs smukke kom-binationsspil. I 3. parti spillede Lar-sen meget dristigt med sort og balan-cerede på kanten af afgrunden, meni Larsens tidnød begik Spasskij engrov fejl, som tabte en officer ogpartiet. Det var Spasskijs første ne-derlag som verdensmester, og så syn-tes russerne, det var en god idé atindsætte en reserve i 4. runde. Hervandt Larsen et fremragende slutspil

mod Stein, men omkring træk 15stod han faktisk til tab. Bent Larsenvandt på Verdens topbræt, fik en kortmatch med verdensmesteren og spil-lede uafgjort.

Alle kender den næste historie.Bobby Fischers store triumf, indledtmed overlegen sejr i interzone-turneringen og fortsat med choke-rende sejre i kandidatturneringen ogVM-matchen. Hvorefter han de næ-ste 20 år ikke spiller et træk i et offici-elt parti.

Ingen artikel om Bent Larsenskarriere kan undgå at nævne Denver1971 og matchnederlaget 6-0 modFischer. Bent Larsen har selv pegetpå varmen og det tørre klima somafgørende for nederlaget. Det er ikkepjat, for man behøver blot at konsul-tere historiske temperaturmålingerfra Denver for at få bekræftet, at dervar temperaturrekorder med op mod38 grader under matchen. Her synesman nok, at Bent Larsen havde haftbrug for en hjælper. Ikke en sekun-dant, men en organisatorisk hjælperog rådgiver, som før matchen kunnehave forhandlet om spillested ogunder matchen have støttet og råd-givet ham. Krævet flere dages pause,da han blev syg, og fremfor alt over-talt ham til at tage sine remiser, dadet var gået galt og matchen var tabt.Alt andet havde været bedre end6-0. Både i 5. og 6. parti kunne BentLarsen have fået en remis, men hanville have en gevinst med hjem. Dethavde han fået mod Spasskij iMalmø, og det ville han have modFischer i Denver.

Bobby Fischer har fået mytisk sta-tus – selvfølgelig! Men man bør erin-dre sig, at Bent Larsen indledte år-tiet med sin karrieres mest katastro-fale nederlag og afsluttede det med

(Sov) og Peters (USA) 6½ p.

(af 9)

• Esbjerg, 3.Vesterhavsturnering:


2. Sigurjonsson (Isl) 9 p.,

3. Westerinen (Fin) 8 p.,

(14 delt.)

• London, BBC TV Master:

Bent Larsen vandt finalen

mod Hort (BRD)

1979 København,

AS04 Jubilæum:


Westerinen (Fin) og Høi 7½

(12 delt.)

• Buenos Aires,2. Clarin-turnering:


2-5. Najdorf (Arg), Miles

(Eng), Andersson (Sve) og

Spasskij (Sov) 8 p.,

(14 delt.)

1980 Bugojno,

2. Internationale turnering:

1. Karpov (Sov) 8 p.,


3. Timman (Hol) 6½ p.,

(12 delt.)

‘Århundredets skakmatch’, Sovjetunionen mod resten af verden, Beograd 1970.På topbordet spiller Bent Larsen uafgjort 1½-1½ med verdensmester Spasskij(billedet) og vinder i 4. runde over Leonid Stein.

20 2010 /Larsen/ 100


sin karrieres største sejr. BobbyFischer indledte årtiet med enestå-ende sejre og spillede ikke mere førden absurde match mod Spasskij i1992. Lidt patetisk udtrykt: BentLarsen rejste sig fra sit nederlag –Bobby Fischer rejste sig aldrig frasin sejr.

Skrivende skakmesterSejrene i stærke turneringer kom til-bage. Førsteplads i Teesside 1972 ognytårsturneringen i Hastings 1972/3. Det var fra Hastings, at Bent Lar-sen leverede et af mesterværkerne idanske partikommentarer, da hankommenterede sit parti mod Hart-ston i sidste runde, lige dele drama,komik, analyse og et snert af trage-die. Det kan ses andetsteds i dettenummer. Referatet sluttede i saga-stil: ‘Så vidt vides døde ingen aflungebetændelse under dette års tur-nering, vejret var usædvanlig mildt.’

Der var meget at lave i 1972 foren skrivende skakmester. Bent Lar-sen overværede dele af VM-matchenpå Island, og hans bog om den erabsolut fortrinlig. Andre bøger harlængere analyser, men Bent Larsenskriver med lune og stor forståelsefor de to spilleres personlighed ogdet enkelte partis psykologi. På fo-tografier fra Island under matchenser Bent Larsen munter og megetfotogen ud.

Igen må man pege på, at uden Lar-sens selvsikkerhed havde han ikkekunnet rejse sig efter Denver. Detsamme gælder skuffelsen ved inter-zoneturneringen i 1973, hvor hanikke kvalificerede sig. Interzonetur-neringernes vokseværk havde ført tildeling i to turneringer i henholdsvisLeningrad og Petropolis i Brasilien.Her var han ude for en svinestreg,

fordi turneringen i Leningrad, hvorBent Larsen spillede, var betydeligtstærkere end den brasilianske. FIDEhavde opereret med et ratinggen-nemsnit i fordelingen af spillere,hvilket naturligvis var absurd, fordidet er antallet af stærke spillere, somvar afgørende, og her var Leningradklart i overtal. Om ikke andet kandet ses af det faktum, at det blev vin-derne i Leningrad, Karpov og Korch-noi, der senere spillede kandidat-finale om det, der viste sig at væreverdensmesterskabet.

Efter de triste begivenheder var detnok en stor glæde for Bent Larsen atrejse til Philippinerne og den stær-keste turnering, der hidtil var spilleti Asien. Manila 1973 blev en triumf:1. plads og godt spil.

OpbrudI midten af 1970’erne sker der afgø-rende ting i Bent Larsens liv. Hanbliver skilt, og i 1974 slår han sig

ned i Las Palmas. Han havde gen-nem længere tid følt sig dårligt be-handlet af det danske skattevæsen,og som professionel sportsmandmåtte han se på sine muligheder forat sikre sig på længere sigt. Under deomstændigheder var det naturligt forverdensmanden og kosmopolittenBent Larsen at søge andre og gernevarmere himmelstrøg, og skaklivet iLas Palmas forstod at værdsætte ogfå gavn af det verdensnavn, der bo-ede i deres midte.

Interzoneturneringen i Biel 1976vandt Bent Larsen foran Petrosjan,Tal og Portisch, hvilket var ny re-kord. Aldrig før havde en spiller vun-det interzoneturneringen tre gange.Matchen mod Portisch, som altid varen vanskelig modstander for BentLarsen, blev afviklet i en koncert-bygning i Rotterdam, hvor tilsyne-ladende ingen havde tænkt på, derkunne være musik. I hvert fald blev1. parti afbrudt af en stor prøve med

• Buenos Aires,3. Clarin turnering:


2. Timman (Hol) 9 p.,

3. Ljubojevic (Jug) 8 p.,

(14 delt.)

1981 Buenos Aires,

Moron Open:

1-5. Bent Larsen,

Ljubojevic (Jug), Seirawan

(USA), Andersson (Sve) og

Hase (Arg) 8½ p. (af 11)

1983 Buenos Aires,

Frydman Memorial 1983:


2. Panno (Arg) 8½ p.,

3. Amado (Arg) 6½ p.,

(12 delt.)

• Niksic, Gligoric60-års turnering:

1. Kasparov (Sov), 11 p.,


3-4. Spasskij (Sov) og

Portisch (Ung) 8 p.,

(15 delt.)

1985 Næstved,

Nimzowitsch Memorial:

1-3. Bent Larsen,

Vaganjan (Sov) og Browne

(USA) 6½ p., (12 delt.)

Bent Larsen holder festtalen ved Nimzowitsch Memorial 1985 i Næstved– og Laura er som altid ved hans side.

Foto: tr.

2010 /Larsen/ 101 21

Frelsens Hær, hvilket fik Jan HeinDonner til at indlede sin avisklummemed nogle alvorligt/muntre overve-jelser om forholdet mellem skak ogreligion, men også med ægte vredeover den dårlige organisation. I hol-landske skakkredse var man vistbange for, at Bent Larsen ville af-bryde matchen i protest.

Turnering efter turnering samtidigmed en meget stor skribentvirk-somhed. Han havde en fast klummei Ekstra Bladet og flere skaktidsskrif-ter, og så var 1978 året for VM-mat-chen mellem Karpov og Korchnoi iBaguio. Bent Larsen skrev endnu englimrende bog om en VM-match, enbog, som blev færdiggjort underadskillige turneringer. Det var ikkealle Larsens resultater i den tid, dervar lige gode, men problemet er også,at man uvilkårligt tænker på denubrudte række af førstepladser ti årtidligere, som var enestående og ikkenoget, der kunne gentages. Jeg trorogså, at Bent Larsen nød at skrive,det gav gode penge, og han er en afskakkens store skribenter og pæda-goger. Ikke mindst finder man en forskakkommentatorer sjælden humori hans beskrivelse af skakmestrene:Karpov samler på frimærker og småpositionsfordele. Fischer ændredemening om nogle ting, herunderkommunisme, Caro-Kann og løber-parret.

Den største triumfBent Larsen afsluttede 1970’erne ogindledte 1980’erne med sin karrieresstørste turneringssejre. Ved den 2.Clarinturnering i Buenos Aires 1979sejrede han med tre points forspringforan bl.a. Spasskij, Miles, Anders-son, Najdorf og Petrosjan. Ni gevin-ster og fire remiser er enestående for

en så stærk turnering, og Bent Lar-sen besejrede begge sine gamle ri-valer Spasskij og Petrosjan. I 1980vandt han i 3. Clarinturnering foranTimman og Ljubojovic. Verdensme-steren Karpov blev nr. 5, 2 point ef-ter.

Romantisk inklinerede sjæle vilsikkert knytte disse sejre i BuenosAires til en anden af byens indbyg-gere, en advokat ved navn LauraBeatriz Benedini. Bent Larsen flyt-tede i hvert fald til Buenos Aires i1982 og sammen med Laura. Hvisdet er Laura, der får Bent Larsen tilBuenos Aires, så tror jeg, at det erverdensmester Karpov, der får hamtilbage til analyseværelset endnu engang. Når han nu ikke havde fået enmatch med verdensmesteren, så kun-ne han i det mindste søge at måle sig

med Karpov, der vandt turneringefter turnering og var den mest do-minerende verdensmester, skak-verdenen havde haft siden Aljechin.I superturneringen i Montreal 1979endte Bent Larsen i bunden, menbesejrede som den eneste Karpov,og det med den gamle og ukorrekteSkandinavisk åbning. Den usårligekunne altså rystes.

Heromkring slog Larsen sig sam-men med Vestens unge håb Jan Tim-man. De ville ‘forfølge’ Karpov iturneringerne. Det kunne ikke væremeningen, at verdensmesteren vandtalle turneringer. I den meget stærketurnering i Bugojno 1980 var det ligeved, men Karpov kneb sig med nødog næppe foran med ½ points af-stand til Larsen. Så vandt Karpovogså årets Skak-Oscar til Larsens

1988 Næstved,

SDS Open 1988:

1-2. Bent Larsen og

Hellers (Sve) 7 p. (af 9)

• Odense, TV-match

Bent Larsen -

Curt Hansen 3½-2½

1989 Aalborg, DSU’s


1-2. Mortensen og

Bent Larsen 7½ p.,

(12 delt.)

• Aalborg, DM-Omkamp:

Bent Larsen -

Erling Mortensen 2½-3½

London, WFW InternationalChess Challenge:


2. King (Eng) 8½ p.,

3. Suba (Rum) 8 p.

(14 delt.)

1990 London, 2. WFW Int.

Chess Challenge:


2. Wolff (USA) 8½ p.,

3-4. Hodgson (Eng) og

King (Eng) 8 p., (14 delt.)

• New York,3. WFW City Challenge:

1. Bent Larsen 6½,

2. Kotronias (Græ) 6 p.,

Tre points forspring – Clarin-turneringeni Buenos Aires 1979 var en af Bent Larsensstørste turneringssejre, på billedet demonstrerer han en af sine mange gevinster.

udtalte ærgrelse. I superturneringeni Tilburg 1980 endte Karpov igenpå førstepladsen, men Bent Larsenvandt det indbyrdes parti. For mig atse er det et enestående parti. Det erikke blot det, at Larsen spiller næ-sten perfekt, og hele partiets forløbopsummerer de bedste elementer ihans spillestil, med en åbningsover-raskelse efterfulgt af et flydende an-grebsspil og fremragende realisationaf fordelen i slutspillet. Det er ogsåmodstanderen. Det er den uover-vindelige Karpov på toppen, der to-talt nedspilles af en 45-årig storme-ster i karrierens efterår. Som kronenpå værket ender ‘forfølgelsen’ afKarpov med turneringssejren i Bue-nos Aires 1980.

EfterårI 1980 var Bent Larsen nr. 10 i ver-den, og det er passende at stoppe dendetaljerede gennemgang af hans kar-

22 2010 /Larsen/ 102


riere her, hvor han har nået sit stør-ste resultat og står på tærsklen til etnyt liv.

Det er ikke, fordi Bent Larsen i dekommende år ikke fik gode resulta-ter og spillede fine partier, men derkom ikke et resultat som BuenosAires 1979 og 1980, og han glednedad på verdensranglisten de føl-gende år. Det bedste resultat varNiksic 1983 med 2. plads efter denny stjerne Kasparov, men foran su-perstormestre som Spasskij, Portischog Timman.

Mærkeligt nok var det netop i deår, at der kom et nyt kuld unge dan-skere med spillestyrke og ærgerrig-hed, ikke mindst Curt Hansen, som i1985 scorede sin sidste stormester-norm. Det skete heldigvis i turnerin-gen i Brønshøjs jubilæumsturnering,hvor showmanden Bent Larsen ogsådeltog og omhyggeligt timet i foto-grafernes nærvær kunne lykønske

sin nye kollega – næsten 30 år efterMoskva 1956. 1985 var heller ikkeet dårligt år for Larsen med sejr påIsland foran bl.a. Spasskij og delt sejri Nimzowitsch’ mindeturnering iNæstved. Curt Hansens gennembrudbetød en sidste opblussen i BentLarsens spil, og det var naturligt atarrangere en match mellem de to,hvilket skete i 1988, 35 år efter mat-chen med Jens Enevoldsen. Resul-tatet blev næsten det samme: BentLarsen vandt 3½-2½.

1988 var en anden milepæl: I enturnering i USA tabte han som denførste stormester til en computer i etturneringsparti, hvilket ikke bekomham vel. Det var næppe så megetvar nederlaget som det at skulle spillemed en computer, der irriterede ham.Hvis man skal gå lidt dybere, så ercomputerskak imod alle Bent Lar-sens idealer om skakspillet. For hamer skak en kamp mellem to menne-

3. Speelman (Eng) 5½ p.,

(10 delt.)

1991 Valby, K41

jubilæumsturnering:

1-4. Bent Larsen, Hector

(Sve), Vogt (Tys) og Smagin

(Sov) 6 p. (10 delt.)

• Buenos Aires, GEBA:


2. Spangenberg (Arg) 7½

p., (12 delt.)

1993 Mar del Plata,

24. Open:

1-2. Bent Larsen og Granda

Zuniga (Peru) 7½ p. (af 9)

• København,Symbion-match

Bent Larsen -

Deep Blue (Comp) 2½-1½

1995 Mar del Plata,

26. Open:

1-2. Bent Larsen og Slipak

(Arg) 7½ p., (af 9)

• North Bay. 2. Open:

1-3. Bent Larsen, Hergott

(Can) og Lesiege (Can) 6 p.,

(af 8)

1997 Esbjerg, DSU’s


1. Lars Bo Hansen 6½ p.,

2-4. Bent Larsen, Curt

Matchsejr over super-computeren Deep Blue i Københan 1993, ordstyrere Henrik Danielsen og Lars Bo Hansen.Bent Larsen: ‘Man skal ikke spille mod computere i turneringer, men i laboratorier og cirkus. Og det her er vel lidt af begge dele.’

Foto: Erik Hvalsøe.

2010 /Larsen/ 103 23

sker. Det ord går igennem mange afhans partikommentarer og andresbeskrivelser af ham, og det lige fraden allerførste optræden ved enpåsketurnering. Jeg er sikker på, atLarsen også opfatter skak som et vi-denskabeligt spil, og han tog faktisktidligt afstand fra Euwes stædigebenægtelse af muligheden for at kon-struere en skakcomputer. Men hvadskal man med sådan ‘en kasse’? Hvorer kampen og de gode historier?Larsen elsker jo at fortælle historierom de store mestre, deres pudsighe-der og deres bedrifter, og der er ikkemange historier i en computer. Detvar sikkert med stor tilfredsstillelse,at han ved et arrangement i den kø-benhavnske forskerby Symbion i

1993 besejrede Deep Blue med 2½-1½. Ikke blot var Bent Larsen denførste stormester, der tabte til encomputer. Han var også en af de sid-ste, der besejrede en computer i enmatch.

Bent Larsens performance vedcomputerarrangementet var blæn-dende. Historier, vittigheder og ind-skydelser, der før blev spillet på bræt-tet, men nu blev fortalt. Det er ogsåmanges minde fra de påsketur-neringer, han begyndte at spille i. Deter ærgerligt, at han ikke har fået etsidste danmarksmesterskab medhjem, men det blev det ikke til, ogsymbolsk blev Bent Larsen i sidsterunde i 1991 besejret af Peter HeineNielsen, nok den af de unge spillere,

Hansen og

Peter Heine

5 p., (10 delt.)

• La Plata,International turnering:


2-4. Zarnicki (Arg), Panno

(Arg) og Sorokin (Rus), 6 p.

(10 delt.)

1998 Buenos Aires,

Miguel Najdorf Festival:

1-5. Bent Larsen,

Krasenkow (Rus),

som lignede ham mest i indstillingog sind. I hvert fald fejrede PeterHeine senere sin 30-års fødselsdagmed en pilgrimsrejse til mesteren iArgentina.

Alle brikker angriber!Det har været Bent Larsens motto iskak og i livet.

Han har brugt alle brikker og spil-let på hele brættet.

Han har fremelsket og plejet sittalent med energi og beslutsomhed.

Han har givet os stjernestundersom ingen anden. Mange ord kunnesiges, men for mig er der kun et:

TAK

Wojtkiewicz (Pol),

Ricardi (Arg) og

Garcia Palermo (Ita)

7½ p. (af 9):

• Las Palmas,El Corte Ingles 19. Open:

1-3. Bent Larsen,

Campora (Arg) og Epishin

(Rus) 7 p., (af 9)

Foto:

Jesper Westley;

all rights.

Oprindelige

optagelse for Det

Nationalhistoriske

Museum på

Frederiksborg Slot.

24 2010 /Larsen/ 104

Bent Larsen: ‘Jeg synes, man skalspille skak mod hinanden. Det varvist Huxley, der sagde: „Der er toting, der kan redde verden: Sex ogleg“ – og jeg går da ud fra, at hanmente med hinanden – ikke medmaskiner.’

(Ekstra Bladet, 1. marts 1986)

Bent Larsen: ‘Jeg indrømmer, at jegvar ene mand mod Sovjetunionen,men jeg havde dem ikke alle i minhule hånd. Mit psykologiske over-tag skal vurderes fra spiller til spil-ler, men hver gang en russer tabte tilmig, skrev de bestyrtet om det i åre-vis.’

(Fyens Stiftstidende,23. december 2001)

Bent Larsen: ‘En skakturnering kantrods al moderne teknik gengives ogopbevares langt bedre end en fod-boldkamp. Forstået på denne mådeer der langt flere tilskuere til skakend til fodbold, når undtages de fåkampe, der sendes i TV.’

(‘3 points’ forspring’, 1980)

Bent Larsen: ‘Det må være valgetsom professionel skakspiller og der-med en lidt mere usikker tilværelse,der har fået mange til at kalde mig enboheme. For som sådan opfatter jegslet ikke mig selv. Jeg synes tværti-mod, at jeg praktiserer en solid livs-førelse, helt uden for bohemers ræk-kevidde.’

(Ekstra Bladet, 26. februar 1995)

Bent Larsen: ‘Der er selvfølgeligensomme mennesker, fyrpassere ogpatienter på sygehuse, der kan haveglæde af skakcomputere, men jegsynes ikke, man skal spille med dem,hvis man har andre mennesker atspille med. Skak er en form for kom-munikation – og den skal foregå mel-lem mennesker.’


Bent Larsen: ‘Jeg synes, skak erkunst, men der er masser af partier,der ikke er det. Men jeg synes san-delig også, der er masser af malerier,som ikke er kunst.’

(Ud & Se, september 1998)

Bent Larsen: ‘Hvordan tænker enskakmester? Tjah, det må en skak-mester vel være den nærmeste til atvide, men let at forklare er det ikke.Hvis det kunne udtrykkes i et mate-matisk sprog, ville datamat-folkeneblive glade, og i løbet af kort tid villede fremvise en maskine med stor-mesterstyrke.’

(Ekstra Bladet, 28. april 1971)

Bent Larsen om psykologi i åb-ningsspillet: ‘Jeg går ikke altid efterdet, jeg selv kan bedst, men efter detjeg tror, er mest ubelejligt ellerukendt eller ubehageligt for mod-standeren.’

(Ud & Se, september 1998)

Bent Larsen: ‘Jeg finder det sværtat forstå den slags korr-spillere, deraldrig bruger mere end et kvarter tilet træk, for eksempel en frokostpausepå kontoret eller et toiletbesøg. Hvisman endelig skal spille korr, skalman da vel for Søren søge at spillebedst muligt. At spille en korr-tur-nering ville for mig ligne de analy-ser, jeg alligevel foretager en masseaf, dels i forbindelse med åbnings-studier, dels i forbindelse med skri-veri. Den slags arbejde har jeg rige-ligt af. Altså holder jeg mig til nær-skakken og nyder synet af modstan-derens svedende overlæbe eller rødeører. Og kontakten med publikum.’

(Nordisk Postsjakk, nr. 2, 1976)

Bent Larsen: ‘I skak kan du beregnedig mange træk frem, men på et tids-punkt stopper beregningen og intui-tionen tager over. Dér skiller manfårene fra bukkene, og dér skilles degode spillere af én spillestil fra degode af en anden. Jeg siger ikke, atden mindre risikobetonede stil erforkert, men verdensmester Petro-sjan var måske verdens største skak-talent, der næsten ingen turneringervandt, fordi han ikke tålte at tabe ogbegrænsede sig.’

(Fyens Stiftstidende,23. december 2001)

‘Somme tider er skak som en boksekamp’ – Ved Kulturby Københavns

Skakfestival '96 entrede Bent Larsen bokseringen for at dyste med supersvægteren

Brian Nielsen. Dog hverken i skak eller i boksning, men i en retfærdig fodbold-quiz.

v/ Henrik Mortensen

Bent Larsen

sagde ...

2010 /Larsen/ 105 25

Bent Larsen: ‘For nogle må skak-ken være en slags eskapisme – enflugt – men det gælder vel alle for-mer for hobbies, kunst eller arbejde.Mange mennesker oplever hver-dagen som triviel og alt for forud-sigelig.’

(Frederiksborg Amts Avis,5. juni 1982)

Bent Larsen: ‘Skak er et sikkert spil.Man bliver normalt ikke slået ihjelved et skakbræt.’

(Frederiksborg Amts Avis,5. juni 1982)

Bent Larsen som svar på, hvad nythan har tilført skakken: ‘Jeg synes,at jeg har givet skakken en udprægetanti-autoritær form. Jeg har altid spil-let mærkelige åbninger, som ingenfør mig spillede, og senere er mineåbninger blevet kopieret, og det kanjeg da godt være stolt af.’(Berlingske Tidende, 4. juni 2000)

Bent Larsen: ‘Med de nye betænk-ningstider, hvor man i mange til-fælde har så og så lang tid til restenaf partiet, vil man få at se, at en delpartier bliver længere, end vi er vanttil. Hidtil blev disse partier opgivetf.eks. efter tidkontrollen ved træk 56eller 72, nu køres de videre som lyn-partier, hvor den kraft, hvormed manslår på uret, er en væsentlig del afspillet. Jeg kan ikke rigtig lide det,men erkender, at man må ofre nogetfor at undgå hængepartier og opnåen hurtigere afvikling af andre tur-neringer end de allermest seriøse.’

(Skakbladet, nr. 4, 1987)

Bent Larsen på spørgsmålet, om dervar nogen fra hans generation, derspillede ligesom han: ‘Sandsynlig-vis Petrosjan. Vi havde den sammebasis: ‘Mit System’ af Nimzowitsch.Vi er såkaldte fosterbrødre. Doghavde vi vidt forskellige fornemmel-ser for stillingerne – og navnlig forfarerne deri. På den ene side så harPetrosjan ikke tabt så mange partier,som jeg har, men på den anden sidehar han heller ikke vundet nær såmange.’

(Kasparov.com, 1998)

Bent Larsen om 40 år som profes-sionel skakspiller: ‘Somme tider hardet moret mig, somme tider har detværet en tilfredsstillelse. Andregange har det været mere en bokse-kamp. Men det er naturligvis turne-ringssejrene, der har glædet mest.Havanna ’67, Buenos Aires ’79,hvor jeg vandt med tre points for-spring i et felt, der blandt andre taltede to tidligere verdensmestre Spas-skij og Petrosjan.’

(Det fri Aktuelt, 2. marts 1995)

Bent Larsen om Viktor Korchnoi:‘Egentlig drømte han om at bliveskuespiller, men det var umuligt pågrund af en talevanskelighed. Så vidtjeg har forstået, var det ordet ‘nitja’,han ikke kunne udtale. Det betyderremis.’

(Ekstra Bladet, 22. juni 1996)

Bent Larsen om Kasparovs neder-lag til Deep Blue: ‘Nogle unge ar-gentinske stormestre siger praktisktaget, at Kasparov snød. At han lagdesig ned som i boksesporten. Jeg si-ger: Nej, han gjorde ej. Han fik ner-vesammenbrud i andet parti [hvorKasparov opgav i en remisstilling],og det kan man jo se. Resten af mat-chen kan ikke interessere nogen.Kasparov var et jakkesæt med enmand indeni. Kasparov er fuldstæn-digt ødelagt.’

(Berlingske Tidende,27. juli 1997)

Bent Larsen: Der er dog to ting ivejen med skak som tilskuersport.Den ene er, at man er nødt til at kendespillereglerne. Hvis to mænd forsø-ger at slå hinanden bevidstløse, ellerhvis otte mænd løber om kap, så kanman godt nyde det uden selv at havedyrket disse discipliner, og uden atkende alle reglerne. Den anden man-gel er, at tilskuerne ikke må larme iturneringssalen. Ikke noget med atskrige af begejstring eller slå side-manden på skulderen og føle sig sommedlem af et kæmpekollektiv. Skak-tilskueren er temmelig ensom på sinstol.’

(‘3 points’ forspring’, 1980)

Bent Larsen: ‘Jeg tror faktisk, atBronstein ved mere om Kongeindiskend jeg, men han kan bare kommean!’

(’50 udvalgte partier’, 1969)

Bent Larsen: ‘Det er sproget, derknytter mig til Danmark. Når jeg skaltænke meget abstrakt, skal det skepå dansk.’

(Det fri Aktuelt, 2. marts 1995)

Bent Larsen: ‘Mange skakspillerebliver lidt forsigtige med årene. Despiller på det sikre. Det kunne jegikke tænke mig. Det øjeblik, jeggjorde det, så ville skak blive en pinefor mig.’


Bent Larsen: ‘I Danmark spiller allemennesker skak. Det hører med tilopdragelsen på samme måde, somvi lærer at læse og skrive.’

(BT, 4. marts 1985)

Bent Larsen på spørgsmålet om,hvem der er den største skakspiller ihistorien: ‘Spørgsmålet er for ab-strakt. Alligevel har jeg et svar. Deter uden tvivl Philidor. Ved slutnin-gen af det 17. århundrede formuler-ede han de principper, vi i det storehele fortsat bruger i dag.’

(Kasparov.com, 1998)

�

26 2010 /Larsen/ 106

Det var til juniortræning på TjeleEfterskole, at jeg første gang for al-vor fik et indtryk af Bent Larsen. Hanbemægtigede sig helt naturligt allerum og dominerede i den grad medsin tilstedeværelse, at de andre un-dervisere nærmest sneg sig rundtlangs væggene i ærefrygt. Jeg hu-sker særligt en dag, hvor han viste etparti, og Curt Hansen (der havdeoverhalet Bent på det tidspunkt) vari lokalet, og Larsen spurgte, hvorforhan spillede Lf4 og truede Sortsdronning til et hvidt felt – ingenkunne svare, heller ikke Curt – ogLarsen var lidt bestyrtet over, at mani Nimzowitsch’ hjemland ikkekendte til ‘spil på en bestemt farve’.Han gav derefter et råd, som har ka-stet mange point af sig i tidens løb:Hvis man er i gang med et kongean-greb og er i tvivl om, hvor man skalstille damen, så stil den på sammefarve felt som modstanderens konge.

Bent har været et forbillede bådesom verdensklassespiller, skribentog for måden at leve sit liv på. Hansresultater taler jo for sig selv, så viholder os til de sidste to. Som teen-ager slugte jeg alle Bents bøger oggamle artikler i Skakbladet (som kanlånes på biblioteket) med stor fornø-jelse. Da jeg så selv fik job som skri-bent, besluttede jeg at finde hanshemmelighed: Hvordan gjorde hanskak så underholdende og levende?Hemmeligheden får I ikke, men jeghar altså selv forsøgt at hugge ingre-dienser fra hans skriveteknik.

Som menneske har han oplevetmere end de fleste og vel mere ellermindre set hele verden (det vil jeg

også!). Hans fantastiske mod, tro påsig selv og kompromisløshed harværet drivkraften hele vejen, og detsom løftede ham op i et andet oghøjere luftlag. Men selvsikkerheden,modet og kompromisløsheden harogså været hans akilleshæl og årsa-gen til farlige situationer og storenederlag. Der er altså en pris at be-tale for at stikke hovedet så langt ogselvsikkert frem, som Bent altid hargjort.

Bent er et særligt menneske, derpå flere måder var for stor til Dan-mark, hvilket jeg finder vidunder-ligt befriende. Man kan altså skabesin egen skæbne og forme den, somman vil. Hvad har jeg tilfælles medBent Larsen? Jo, vi er begge gået udaf universitet uden en kandidatgrad.Tillykke med fødselsdagen!

Sejren mod Karpov i Interpolistur-neringen i Tilburg1980 illustrererLarsens kreative tilgang til åbningen(supernyhed), og så forstår jeg sta-dig ikke, at man kan slå Karpov påden måde!

Bent Larsen kommenterer(Skakbladet nr. 1, 1981):

En frygtløsverdensmand

Anatoly KarpovUSSR

Bent LarsenDanmark

Russisk / C43

1. e4 e5 2. Sf3 Sf6 3. d4

Indtil videre påstår jeg, at dette er enfejl. Bedre 3. Sxe5. Men som svar påpartitrækket var for 15-20 år siden3... exd4 almindeligt – og det anserjeg også for helt galt!!3... Sxe4(!) 4. Ld3 d5 5. Sxe5 Sd7(!)

Symmetrien skal brydes. Dog harHort og Chehov flere gange klaretsig udmærket efter 5... Ld6 6. 0-00-0 7. c4 c6. De fleste mestre harnogle meninger, der ikke kan bevi-ses med varianter.6. De2 Sxe5!?

Et uklart bondeoffer. 6... De7 gikudmærket i Timman - Larsen, Bugoj-no, og Karpov - Hort, IBM. Jegspurgte bagefter Timman, hvorforhan ikke spillede teoriens 6. Sxd7Lxd7 7. 0-0 Dh4, der af mange an-ses for gunstigt for Hvid på grund-lag af et gammelt russisk parti. Tim-man svarede, at træk som Sxd7 spil-ler han ikke. Man ofrer ikke to tempipå sådan en springer bare for at bytteden af. Igen ser man en stormester-påstand, der ikke bekymrer sig omvarianter eller partier mellem ukend-te russere.7. Lxe4 dxe4 8. Dxe4 Le6 9. Dxe4 Dd7

10. 0-0 0-0-0 11. Le3

11... Lb4(!)

Tilburg 1980 – perfekt sejr over den perfekte ...

3. ru

nd

e

��

... og nu Larsens nyhed!

Af Sune Berg Hansen– stormester

og fem gange danmarksmester

Foto: tr.

�

�

2010 /Larsen/ 107 27

17... Dc6 18. Ld2 g4 19. f4 Lc4

��

Hvid blev ikke sat mat, men i stedetfor det direkte angreb fik Sort endominerende stilling. Bl.a. er hanparat til at trænge ind via e-linien.De hvide brikker spiller ikke.Sikken et held, at jeg bestemte migtil at spille Russisk, da jeg under for-beredelserne stødte på et problem ien af mine Caro-Kann varianter!!

20. d5 Lxd5 21. f5 Te8 22. a3 Te4 23.

Tel The8 24. Txe4 Txe4 25. Kh2 Dc5 26.

Lf4 Te1 27. Ld2 Tal 28. De3 Dd6†! 29.

Tf4 b6 30. e4 Lxe4 31. Dd4 Dxd4 32.

Txd4 Lb5 33. Lh6 Txa3 34. Lg7 Ld7 35.

Tf4 Ta5 36. Lxf6 Lxf5

Nogle kommentatorer anså dette foren skønhedsplet, det gør jeg ikke.36... Txf5 fremtvang tårnafbytning,

hvilket vinder, men hvis Sort kom-mer til at gøre et par fejl, kan deropstå remisstillinger. Dem er der in-gen af med tårne på brættet.37. c3 Le6 38. Kg3 Td5 39. Te4 Kd7

40. Le5 Td2 41. Kf4 Txg2 42. Kg5 Tc2

43. Kxh5 g3 44. Lxg3 Txc3 45. Le5 Tc4

46. Te3 Ld5 47. Ta3 Ke6 48. Lg3

��

48... Kf5 49. Kh6 a5 50. Kg7 Kg4 51.

Kf6 a4 52. Te3 Lf3 53. Le1 Tc1 54. Te7

Kh3 55. Ld2 Tc4 56. Te3 Kg2 57. Le1

Tcl 58. Ld2 Td1 59. Lc3 c5 60. Te7 b5

61. Le5 a3 62. Th7 b4 63. h5 b3 64. h6

b2 65. Tg7† Kf2 66. Lg3† Ke3. Hvid

opgav.

Dette skete i 3. runde. Efter en fri-dag med åbninsgstudier i den russi-ske lejr spillede både Karpov og TalRussisk i 4. runde!

En god idé. Feltet a5 tages fra denhvide dame. 12. a3 f6 13. Dg3 Ld6er godt for Sort. 12. c3 tager et feltfra den hvide springer og svækkerde hvide felter, og efter 12... Ld613. Da5 Ld5 synes Sort at have godechancer. Karpov tænkte længe. I øv-rigt mente han efter partiet, at 11...Ld6 12. Da5 Ld5 også var godt forSort! I betragtning af, hvor grundigeanalyser han har udsat nogle åbnin-ger for, finder jeg det bemærkelses-værdigt, at han for anden gang spil-lede et tvivlsomt træk som 6. De2uden at have undersøgt Sorts bonde-offer.12. Sc3

Jeg blev meget overrasket. Herefterkan kun Sort spille på gevinst.12... f6 13. Dg3

Spillet som De5-g3...e5-g3. 13. Df4er vistnok bedre.13... Lxc3 14. bxc3 h5! 15. h4 g5!

De uligefarvede begunstiger angri-beren. Den komiske variant 16. hxg5h4 17. Dh2 h3 18. g3 studerede in-gen af os alvorligt. Sådan behandlerman ikke en dame.16. f3 Tdg8 17. Tf2(?)

Det var vist her, Karpov bagefteranså a3 for bedre. Han var megetbange for at miste denne bonde.

Bent Larsen og

Karpov analyserer

deres indbyrdes

parti, som

verdensmesteren

netop har tabt.

Også i den fase

har Larsen

tydeligvis

initiativet.

28 2010 /Larsen/ 108

I 1979 blev der spillet en for danskeforhold ganske lang og omfattendekvalifikationsturnering. Næsten ef-ter sovjetisk forbillede. Anledningenvar VM for hold for spillere under16 år, der året efter skulle afvikles iViborg. Danmark skulle stille medto hold a 4 spillere + en reserve. Derskulle derfor findes ti unge danskelandsholdspillere. Det foregik for mitvedkommende med udtagelsestur-neringer først i Sønderjylland, hvor-fra de bedstplacerede kvalificeredesig til en ny turnering i Århus. Se-nere fulgte finalen i Odense.

Jeg var i disse år fokuseret på atfinde frem til de for mig bedst eg-nede åbningssystemer. Trods dettevar der åbninger jeg ikke rigtig kun-ne finde mig til rette i. Fransk havdejeg problemer med, fordi man oftekom ind i lukkede stillinger. Det pas-sede ikke til min spillestil dengang.

Inspiration til at løse dette problemskulle findes et sted fra. Det var dogen tid med kun en dansk TV-kanalog også inden for skak var infor-mationskanalerne – i forhold til i dag– begrænsede. Informator var jegbegyndt at kigge i, men sådanne kil-der var jo ligesom teoribøger rela-tivt upersonlige og ikke voldsomtinspirerende. Skakbladet og skak-bøger på dansk var mere tilgænge-lige informationskilder. Inden forbegge områder tror jeg, Bent Lar-sens skriverier i høj grad skabte enfælles referenceramme for danskeskakspillere. Ligesom DR1 inden forTV.

Derfor var det også naturligt, atjeg lod mig inspirere af Larsens ideer.

I bogen ’50 udvalgte partier’ blevpartiet Larsen - Portisch – spilletsamme år som jeg er født – gennem-gået. Det vejede tungere end angi-velserne i f.eks. den jugoslaviskeåbningsbibel ECO, hvor jeg godtnok havde set, at Sort skulle kunnefå fint spil. Jeg fik lejlighed til at spillefølgende parti med hvid i 4. runde afudtagelsesturneringen i Århus modKarsten Rasmussen:

1. e4 e6 2. d4 d5 3. Sc3 Lb4 4. exd5

exd5 5. Df3

Den fælles referenceramme havdeogså sine ulemper. Efter jeg havdespillet 4. exd5 skrev min modstan-der sit svartræk ned og noterede sam-tidig mit 5. træk, som han dækkedemed sin kuglepen. Da jeg spillede 5.Df3 viste han mig det, og sagde athan havde også læst Larsens bog. Etkort sekund troede jeg derfor, hankendte til 5... De7†! men det varheldigvis ikke tilfældet. De seneste

år har Hvid herefter forsøgt at på-vise fordel med 6. Sge2 Sc6 7. Dd3,men det vidste jeg intet om dengang.5... Sc6 6. Lb5 Sge7 7. Lf4 Lf5

Her fortsatte Larsen - Portisch 7...0-0 8. 0-0-0, hvorefter Hvid vandt i33 træk. Nok hovedsageligt fordi 8...Sa5 ikke var godt.8. 0-0-0 Dd7 9. h3 0-0-0 10. Sge2 h6

11. g4 Le6 12. The1 g5 13. Le5 Thg8

14. Lf6 Tde8 15. Sg3 Sg6 16. Sh5 Sh4

17. Dg3 Ld6 18. Le5 Le7 19. Sa4 a6

��

Larsen varfælles lærdom

Amsterdam 1964, Interzoneturnering – inspiration ...

�

Bent Larsen

spiller

simultan

på den

århusianske

skoleskaklejr

Sahl i 1977.

12-årige

Karsten

Rasmussen

følger

partierne.

Af Curt Hansen– stormester

og seks gange danmarksmester

Foto: tr.

�

2010 /Larsen/ 109 29

20. Sc5 Lxc5 21. Sf6 Dd8 22. Lxc6 Tef8

23. dxc5 bxc6 24. Sxg8 Txg8 25. Te3

Kb7 26. Tb3† 1-0.

Før dette parti havde jeg oplevetLarsen ‘live’ på skaklejren i Tranumi 1977, hvor jeg også som ung skole-skakspiller tabte en lynskakmatchmod ham med 2-10. De to partier,jeg vandt, var på tid(!), da vi spillede1 minut mod 5. Det særlige var natur-ligvis ikke resultatet, men at han villespille så mange partier mod en den-gang 12-årig skoleskakspiller. AtLarsen ved samme lejlighed hjalpmed at finde gevinstvejen i en stu-die, som skakinstruktør Erling Mor-tensen havde udlovet to chokolade-guldbarrer for at finde frem til, varnaturligvis også en god ting.

Senere fulgte til min overraskelseet eller vist endda flere lykønsk-ningstelegrammer, da jeg vandt di-verse junior-turneringer. Min morkunne godt nok ikke helt forstå, hvaddet drejede sig om: Her skriver BentLarsen noget om vækkeure og se-kundanter. Hvad er det for noget?Senere fulgte 25 spændende og in-teressante indbyrdes opgør over enlang årrække, men det er en andenhistorie.

Tak for inspirationen og tillykke medde 75 år!

Bent LarsenDanmark

Lajos PortischUngarn

Fransk / C01

1. e4 e6 2. d4 d5 3. Sc3 Lb4 4. exd5

exd5

��

5. Df3!?

Så tænkte Portisch længe! Afbyt-ningsvarianten har i mange år haftry for at være en kedelig remisva-riant, f.eks. 5. Ld3 Sc6 6. Sge2 Sge7fulgt af Lf5, ingen problemer forSort. Teksttrækket, som jeg havdeafprøvet i nogle lynpartier mod PalleRavn, er netop rettet mod manøvrenSe7 og Lf5, efter 5... Se7. 6. Ld3Sbc6 7. Se2 kommer Hvid til en gan-

ske tiltalende opstilling. På grund afdette parti blev 5. Df3 en kort tidnæsten en modevariant, men træk-ket forsvandt igen pga. svaret 5...De7†(!), f.eks. 6. Se2 Sc6 7. Dxd5Sf6 med rigelig erstatning for bon-den.Under partiet tænkte jeg på mulig-heden 5... De7† og forestillede migen fortsættelse som 6. Le3 Lxc3† 7.bxc3 Da3 8. Kd2, hvilket måske sermærkeligt ud, men er chancerigt forHvid. Et jugoslavisk parti, Mestrovic- Maric, Kraljevo 1967, synes imid-lertid at vise, at 6. Le3 er tvivlsomtpga. 6... Sf6 7. Ld3 c5! Herefter erjeg tilbøjelig til at tro på, at 5... De7†er Sorts stærkeste træk.O’Kelly angav straks efter partiet 5...Le6 som Sorts nemmeste udvej, mendet tror jeg ikke på, efter 6. Ld3, Df6skal spilles 7. Lf4!5.... c5 er også blevet anbefalet, men6. dxc5 d4 7. a3 Da5 8. Tbl er vist-nok godt for Hvid.Portisch havde nok at spekulere på!5... Sc6 6. Lb5 Sge7 7. Lf4 0-0

Konstantinopolski, der var Bron-steins sekundant under turneringen,anbefalede senere 7... Lf5. Menin-gen må formentlig være, at 8. 0-0-0skal besvares med Dd7 fulgt af0-0-0. Dette er formodentlig en til-fredsstillende udviklingsplan forSort, men den korte rokade er velheller ikke nogen fejl? Som Portisch’næste træk tydeligt viser, er han kom-met i kamphumør og har ikke nogetimod, at rokaderne ikke går til sam-me side.8. 0-0-0 Sa5(?)

Et forhastet angrebsforsøg, så vidtjeg kan se. Men bagefter er vi sombekendt alle meget klogere. 8... Lf5er blevet anbefalet, men det er ikkehelt indlysende, at Sort skal foræreHvid et tempo til en kommende bon-destorm, hvor g4 kommer til at skemed trussel på løberen. Jeg synes,8... Le6 må være det rigtige.9. Sge2 c6 10. Ld3 b5 11. h4!

Dette er den rigtige optakt til angre-bet, fordi der meget hurtigt skabesen trussel, der vinder et vigtigt tem-po.

Bent Larsen kommenterer:(’50 udvalgte partier’, nr. 27)

15

. ru

nd

e

Bent Larsen, som gennem 29 år var Danmarks eneste stormester, lykønsker

Curt Hansen med titlen efter den afgørende remis mod Erling Mortensen i sidste runde

af Brønshøjs Jubilæumsturnering 1985.

�

�

30 2010 /Larsen/ 110

11... Sc4 12. h5 f6

Der har vi tempogevinsten. Menhvorfor spiller Sort ikke 12... Da5,eller 12... a5? Pga. truslen 13. h6 g614. Lc7! Dxc7 15. Df6 og vinder.At Sort ikke spiller 12... h6 er begri-beligt, derefter stormer den hvide g-bonde frem og skaber kraftige trus-ler.13. g4 Da5(?)

Her overså Portisch formodentlig envigtig finesse i det hvide forsvar.Bagefter blev 13... a5 anbefalet sombedre, men efter f.eks. 14. Dg3 a415. g5 f5 16. Lxc4 dxc4 17. a3, fårSort omtrent de samme problemersom i partiet.14. Lxc4 dxc4

Efter 14... bxc4 vil det være megetsvært for Sort at bruge b-linien tilnoget særligt. Og på den måde opgi-ver han ethvert håb om et angreb medbønderne.15. a3 Lxc3

Den omtalte finesse var følgendedronningfangst: 15... Lxa3 16. bxa3Dxa3† 17. Kd2 b4 18. Tal bxc3†19. Sxc3 Db4 20. Thb1!Men efter denne afbytning står Hvidklart bedst. Sort er meget svag på desorte felter, og Hvid kommer førstpå e-linien.16. Sxc3 Dd8

En fornuftig beslutning, efter 16...b4 17. axb4 Dxb4 18. Thel står Sorthelt elendigt. Nu kan Hvid spille 17.Sxb5, men det ville give Sort godechancer, allerstærkest er 17... Dd5!17. The1 a5

Det er nemt nok for kommentato-rerne at skrive, at Portisch skullehave spillet 17... Sd5. Slutspillet ef-ter 18. Sxd5 Dxd5 19. Dxd5† cxd520. f3 er meget ubehageligt for Sort,trods de uligefarvede løbere. Densorte løber står meget dårligt, ogHvid har e-linien. I visse varianterspadserer den hvide konge til c3 ogtruer med at bryde ind i den sortestilling, hvilket må forhindres meda5, men så skal den bonde også heletiden beskyttes.18. Dg3 Ta7

Mod 18... b4 var 19. Ld6! kraftigt.19. h6!

Hvid behøver ikke at lukke linier oppå kongefløjen, e-linien er god nok.Men det er praktisk yderligere atsvække de sorte felter.19... g6 20. Ld6 Te8

Svækker f6. Men efter 20... Tf7 21.Te2 er Sort også fortabt.21. Df4!

��

Hvid har klar gevinststilling. Mondet var gået lige så hurtigt og smer-tefrit med en teorivariant? (Jeg harkun spillet 5. Df3 i et turneringspartidenne ene gang, senere er det jo ikkenoget overraskelsesvåben).21... Kf7

Eller 21... Sd5 22. Sxd5 cxd5 23.Dxf6! Dxf6 24. Txe8† Kf7 25. Tf8†Ke6 26. Tel†!, eller 23... Tf7 24.Dh4!22. Le5 f5

Nu er der nærmest gennemtræk påde sorte felter! Men 22... Sg8 23. Se4eller 22... Sd5. 23. Sxd5 cxd5 24.Lxf6! er ikke bedre.23. Lb8 Tb7 24. De5(!)

Det eleganteste. Men 24. Se4 Sd525. Sd6† Kf8 26. Sxb7 var naturlig-vis også godt nok.24... Tg8 25. g5 b4

Efter 25... Sd5 26. Sxd5 cxd5 27. f4er Sort fuldstændig lammet, og Hvidkan vinde ved at doble tårne på e-linien. Meget smukt, denne varianthavde jeg vistnok planlagt at spille.Men hurtigere vinder 27. Ld6!26. Df6† Ke8 27. Dxc6† Kf7

Eller 27... Dd7 28. Txe7† Kxe7 29.Df6†. Eller 27... Td7 28. Sd5. Eller27... Kf8 28. Ld6 bxc3 29. Txe7Txe7 30. Te1.Der er mere end én gevinstfortsæt-telse for Hvid nu. Godt nok er såle-des 28. Dxc4† Kf8 29. Txe7 Txe730. axb4. Men jeg fandt noget, dervirker mere energisk.28. Df6† Ke8

��

29. d5

Her kunne man f.eks. finde på 29.Sd5 Dxd5 30. Ld6 Df7 31. Lxe7Txe7 32. Dc6† Kd8 33. Txe7 Kxe734. Dc7† Ld7 35. Te1†, eller 33...Dxe7 34. Dd5†. Men her kan Sortforsvare sig et stykke tid med 31...Dxf6.29... Tf8

Efter 29... bxc3 30. d6 har Sort in-gen fornuftige træk.30. Dc6† Dd7

Eller 30... Kf7 31. Dxc4.31. Ld6 Tf7

Eller 31... Dxc6 32. dxc6 Ta7 33.Sd5 Tf7 34. c7.32. Lxe7 bxc3

Eller 32... Dxc6 33. Lc5†. Eller 32...Txe7 33. Txe7†.33. Lb4† opgivet.

... BENT LARSEN - PORTISCH

Lajos Portisch – Ungarns verdensnavn..

Bent har været der hele mit skak-spillende liv. Først som en skak-knægts fjerne idol, senere som bådetræner, inspirator, skakmodstanderog god ven.

Der var først Skakbladet, som jeghar læst siden 1963, hvor Bent i hvertnummer, hver måned, år ud og år

ind skrev og kommenterede partier.Dengang i 60’erne havde vi jo ikkemeget at sammenligne med, så viforstod ikke, hvor forkælede vi var.Senere læste man jo så mange an-dres partikommentarer, holdt opmod hvilke Bents var og er af ver-densklasse! Som jeg har forstået re-

daktøren vil yngre mennesker meddette nummer af Skakbladet kunnedømme for dem selv. Det anbefalesogså at anskaffe sig Bents nye bog,som er en kraftig udvidelse af hans’50 udvalgte partier’ fra 1969 – denkan jeg næsten udenad.

Og så var der Bents store turne-ringssejre, begyndende med første-pladsen i interzoneturneringen i Am-sterdam 1964, hvormed Bent for al-vor drønede op i verdenseliten. Nej,hvor vi skakinteresserede drengefulgte med så godt, man nu kunnepå den tid. Og oplevelsen af den en-delige triumf står for mig som endnustørre end fodbold-EM i 92 – og jegtror, jeg stadig kan huske de fleste afpartierne.

Og så blev jeg jo selv en del afeliten og lærte Bent personligt atkende.

Frederiksberg Skakforening sam-lede 1972-74 de mest talentfuldeyngre spillere i københavnsområdet,i høj grad lokket til af træningsses-sions med Bent, der dengang stadigboede i landet. Bent gav os lektierfor i form af forskellige analyseop-gaver, og så samledes vi en fredagaften i klubben. Bent heglede osigennem med stor energi, og normaltsluttede vi først henad tre-firetiden,på hvilket tidspunkt manden altsåhavde været i analysernes centrumen syv-otte timer. En uforglemme-lig og uovertruffen oplevelse og in-spiration!

Og så kom man jo selv til at spillemed ham her og hisset. For mit ved-kommende blev det til en meget rin-ge score: En sølle remis i syv partier.

Eneren udensammenligning

Hasting 1972-73 – finter og udfordringer ...

2010 /Larsen/ 111 31

Bent

Larsens

noterings-

liste fra

partiet

mod

Hartston.

Af Jens Kristiansen– international mester

og tre gange danmarksmester

Fo

to: C

. E

rla

nd

sso

n.

32 2010 /Larsen/ 112

mann i næstsidste runde! Men jeg erindstillet på at starte roligt:1. c4 g6 2. g3 Lg7 3. Lg2 c5

Den telefon, der har irriteret mig un-der hele turneringen, ringer for før-ste gang. En fotograf tænder to væm-melige projektører.4. Sc3 Sc6 5. d3 e6

Hort ankommer, 20 minutter forsin-ket. Han er vred. Det er anden gang,hotelpersonalet har glemt at vækkeham. Han har hverken badet ellerspist morgenmad.6. Sh3

Partiet Hort - Westerinen tages re-mis efter l. d4 d5 2. c4 e6 3. Sc3.(Turneringskomiteens sekretær varrasende og ville give Hort et nul).Westerinen er godt tilfreds, nu fårhan i hvert fald præmie og kommerforan Smyslov!6... Sge7 7. Sf4 d6 8. Dd2

Af de gode træk, jeg kunne få øjepå, virkede dette mest originalt og

blev derfor spillet. Man skal ellerspasse på med den slags om morge-nen. I en sidste runde i Beverwijkspillede jeg mod Olafsson 1. g3 d52. Lg2 e5 3. b4!? og tabte, da jegikke kendte denne åbning godt nok!I øvrigt, ikke kun spillerne er søv-nige. På demonstrationsbrættet Uhl-mann - Stean startede man med l. c4g5!?, hvilket den hollandske mestervan Geet ofte har brilleret med. Menlidt senere gik g-bonden et skridtbaglæns...8... Tb8?!

Temmelig unyttigt, i hvert fald er jegfuldstændig indstillet på at tillade etsort fremstød med b-bonden.9. b3 0-0 10. Lb2 Da5 11. 0-0

Jeg er udmærket tilfreds med stillin-gen, men ikke med den fotograf, derpakker film og linser og apparaterud og ind af noget meget raslendepapir. Desuden er flere tilskuereallerede i gang med den særligeHastings-sport, der går ud på at lave

Men hvordan skulle man da ogsåkunne spille fornuftigt mod sit idol,sin læremester og mentor? Nej, minechancer ville nok have været bedremod Fischer, Karpov eller Kasparov.Men nogle gevaldige partier fik vida, og ikke mindst nogle herlige, oftetimelange analyser bagefter – det varBent også altid med på.

Og i mange andre sammenhængeindgik Bent: På Tranum-skoleskak-lejrene i 70’erne dukkede han gerneop og spillede simultan mod alle del-tagerne, oftest pænt over 80. Hvor-dan Bent i øvrigt uegennyttigt harhjulpet skoleskakken gennem åreneer et kapitel for sig. I DR’s skak-programmer gik vi heller aldrig for-gæves til Bent for en medvirken. Ok,her fik han et honorar, men absolutikke et stjernesådant. Bent har selv-klart hjulpet dansk skak enormt medsine rent skaklige bedrifter, men hanhar såmænd også hjulpet på så man-ge andre måder i det store og smårundt omkring.

Mange gode, sociale lag med knivog gaffel og bægerklang har jeg ogsåværet i med Bent gennem årene, og

Bent Larsen kommenterer:(Skakbladet 1973, nr. 3)

... BENT LARSEN - HARTSTON

på den bane er han heller ikke kede-lig. Bent er en ekstrem og stærk in-dividualist, men alligevel et megetsocialt menneske.

Og så er der hele Bents samledeliv, som man vel nok nu kan tilladesig at se tilbage og konkludere lidtpå, selv om det forhåbentligt varermange år endnu. Om nogen er en‘ener’, så er det Bent. Vi er alle sam-men forskellige, men kun ganske fåaf os er helt uden for sammenligningmed nogen som helst anden, både iforhold til personlighed og det liv,der er levet, hvilke to forhold selv-følgelig hænger sammen. Bent er ensådan person ‘uden for sammenlig-ning’ og jeg har svært ved at kommepå nogen, der matcher ham set påden måde. Jeg kender i hvert faldikke til nogen, og også derfor er jegtaknemlig for at have lært ham atkende.

Partiet Larsen - Hartston er fra deglade år hvor Bent trænede os regel-mæssigt i Frederiksberg Skakfor-ening. Vel hjemvendt fra sejren iHastings demonstrerede han partietfor os til en træningssession. Bent

har jo altid været allerbedst i med-vind, så han var selvfølgelig i abso-lut hopla-hopla den aften og gav osen uforglemmelig lektion.

Men bortset fra den spændende ogunderholdende sportslige situationomkring partiet, er det også særde-les instruktivt og meget typisk for,hvordan Bent i de år mulede de min-dre guder på parnasset: Et ikke sær-ligt skarpt, men heller ikke forfla-digende åbningsspil med nogle småfinter, der giver modstanderen nogleikke helt trivielle udfordringer. Småunøjagtigheder udnyttes præcist,fordelene forvaltes, forvandles ogudvides, indtil modstanderen ende-lig kollapser.

Bent LarsenDanmark

William HartstonEngland

Engelsk / A36

15. (sidste) runde. Vi starter tidligtom morgenen, da vi burde ligge ivore senge. Kl. 9.30 i stedet for somde andre dage kl. 14. Ah, disse sid-ste runder om morgenen, i fem Be-verwijk-turneringer har jeg tabt firegange. Men Hartston kan heller ikkelide tidspunktet. Han mangler ethalvt point i et stormesterresultat, ogadskillige af de fåtallige tillskuere erfotografer og journalister. Jeg harikke noget imod remis, hvis jeg vin-der turneringen på det, men Uhl-mann er jo kun et halvt point efterog skal spille mod Stean.Hartston skulle have spillet afbyt-ningsvarianten i Fransk mod Uhl-

15

. ru

nd

e

�

�

�

2010 /Larsen/ 113 33

så megen støj som muligt med små-penge og nøgler i lommen.11... e5

Ah, feltet d5, det har jeg vundet ad-skillige partier på.12. Sfd5 Sxd5 13. Lxd5 Se7

Jeg håbede på 13... Lh3 14. Lg2Lxg2 og tredive træk senere et slut-spil med en dårlig løber på g7.14. Lg2 Le6 15. Tad1 Dd8

Stean spillede åbningen ganske op-findsomt, men hvad kom der ud afdet? Han har en svag bonde, jeg måregne med, at Uhlmann vinder. Skaljeg nu forberede f4 med Khl, eller...Tænkepause 11 minutter.16. f4! exf4(?)

Det spillede han forbløffende hur-tigt, han kan da ikke håbe på 17.gxf4? Sf5!

��

17. Se4! d5

17... fxg3 18. Lxg7 Kxg7 19. Db2†fører til en katastrofe. Nu er 18. Sxc5uklart, jeg bruger igen 11 minuttertil at kontrollere varianterne, de sergode ud.18. Sf6†! Kh8 19. cxd5

Han må ikke få lov at lukke diago-nalen med d4. Den flinke gamlemand, der serverer te og kaffe, synesjeg skal give Hartston en remis.19... Sxd5 20. Lxd5! Lxf6!

Efter 20... Lxd5 21. Txf4 var det ikkeblevet noget langt parti.21. Txf4 Lxb2 22. Dxb2† Kg8 23. Lxe6

fxe6 24. Txf8† Dxf8 25. De5 Te8

Stean har stadig en svag e-bonde, ogdesuden besvær med at dække b7.Ude på pissoiret siger en tidligereleder af turneringen til mig, at hansynes, jeg skal være rar ved Hart-ston.

��

Hvid står klart bedst, pga. sin domi-nerende dronningplacering og densvage sorte e-bonde. Men hvordankomme videre? Jeg tvivler på, at 26.Tf1 De7 27. Tf6 fulgt af nogle fidu-ser med bønderne på kongefløjenvinder. Men jeg har også en andenidé parat, og den synes jeg stadiggodt om:26. Tfl! De7 27. Tc1 b6 28. b4!

Ikke 28. d4? Td8! Nu fører 28... cxb429. Tc7 Df8 30. Txa7 Dc5† 31.Dxc5† bxc5 32. Tc7 Ta8 33. Txc5Txa2 34. Kf2 fulgt af Tb5 til et slut-spil, hvor det sorte tårn står skidt,hvis det skal dække b-bonden. Detkan jeg vinde!28... Tc8

Nu er 29. d4 c4 30. d5 c3 ikke over-bevisende.29. Tc4! Dd7!?

Overraskede mig, men er vel deneneste chance. Der truede d4 medbondegevinst, og alle trusler på f-linien klares med Tf4 i rette øjeblik.30. bxc5 Dd5 31. Df6?!

En vanskelig beslutning. 31. Dxd5exd5 32. Ta4 bxc5 33. Txa7 c4 erikke tiltalende, i hvert fald kan Sortfå 34. dxc4 dxc4 35. Tb7 c3 35. Tb1Ta8 36. Tc1 Txa2, og selv om hantaber c-bonden, kan han holde remissom i radiopartiet Julius Nielsen -Zandor Nilsson, 1949. Men 31.Te4!? Dxc5 32. Dxc5 Txc5 33. Txe6Ta5, kan Hvid vinde det? (Det trorjeg nu, men under partiet var dennefortsættelse mig for uklar).31... bxc5

31... Txc5? 32. Td4 Tcl† 33. Kf2Df5† 34. Dxf5 gxf5 35. Td8† er ikkenogen nem gevinst for Hvid, med32. Tf4! er meget stærkt.32. De7 De5!

Den forbandede telefon ringer af ogtil, men mest når Hartston tænker.33. Th4 Tc7 34. De8† Kg7 35. Tf4 Dd6

36. Db8 h5 37. Tf8?

Hvid står stadig bedst, men dette ergalt. Jeg har nu 8 minutter, Hartston13. Han bruger 8 minutter her.37... Dd4†??

37... c4! holder remis, f.eks. 38. Tg8†Kh6 39. De8 Dc5†! fulgt af skak påf5 eller c6. Teksttrækket taber.38. Kg2

Bifald! Det var Stean, der opgav.

��

38... Tf7(?)

Chanceløst, men der er ikke nogetgodt. En vigtig pointe er 38... De539. e4!, en anden 38... Dd5† 39. e4Dxd3 40. Tg8†, Kf6 41. Df8† Tf742. e5†! (hvilket jeg havde forudbe-regnet, men nu havde glemt igen!Jeg havde dog nok kunnet finde udaf det, med tre minutter til to træk).39. Txf7† Kxf7 40. Dxa7† Kg8 41.

Da8† Kh7 42. Db7†! Kg8

Det hemmelige træk.43. De4 Df6 44. a4 g5 45. a5 h4 46.

a6, Sort opgav.

Jeg glemte at skrive åbningens navnved partiet Hort - Westerinen:Queen’s Hotel Gambit Declined ...Hvis man gerne vil være med i enstormesterturnering, skal man barerejse til Hastings og vinde Challen-gers’ Tournament. Det gjorde f.eks.Rajkovic sidste år. Det er en glim-rende chance for en ærgerrig ungspiller. Denne gang blev den udnyt-tet af Rellstab, der ifølge turnerings-bulletinen kun er 68.Så vidt vides døde ingen af lungebe-tændelse under dette års turnering,vejret var usædvanlig mildt.

34 2010 /Larsen/ 114

Larsen er entertainer. Han eraltid på. Hans kone Laurabemærkede, fra de landede iKastrup og til de lettede igen touger senere, talte han uafbrudt.

DM i Esbjerg 1997. Landsholds-klassen boede isoleret langtuden for byen på et pensionat.Det var ikke godt. Der var myrerpå mit værelse. Dem har jeg haftdet svært med siden Manila.Larsen holdt hof hver dag undermorgenmaden. I timer. Det varumuligt at løsrive sig. Mannåede knap nok at forberede sigtil partierne. Spurgte, hvad manskulle gøre, når forholdene varså dårlige. ‘Take the money andrun!’, kom det prompte.

Larsen er sprogets mester.Han har et lækkert dansk.

Havde interviewet ham til avisenpå Hotel Royal. Trængte til ensmøg. Larsen sagde: ‘Rygninger uæstetisk’. Har tænkt megetover det. Ved ikke, om han harret, men i hvert fald en nyvinkel.

Bent Larsen bor i Argentina.Derfor møder man ham ikke,hvis man tager ind til byen.Det er ærgerligt, for ellers kunneman have spurgt ham om et ellerandet eller hørt anekdoter omPetro, Portisch og Fischer.Men det betyder på den andenside ikke så meget. Ved jo, athan har været her.

Larsen live

Bent Larsen har vundet et hav afgode partier, hvoraf mange er de reneklassikere. Han har selv kommente-ret dem eminent. Det er historie.

Da Larsen kom tilbage og deltog iDM 89 og flere gange op igennem90’erne var det derimod pludseligvirkelighed. Min generation skullemøde legenden – og vi var klar.

Larsen formåede ikke at erobretitlen. Han kom tæt på. Slog os alle –men ikke i samme turnering. Sådanskulle det være.

Men det var en fornøjelse at se hamlive. For eksempel i Esbjerg 1997.Gevinst over både Curt Hansen ogPeter Heine Nielsen. Respekt. Herer partiet mod sidstnævnte. Desværrekommenterede Larsen det ikke iSkakbladet. Så må jeg jo selv. Detskal vises.

Peter Heine NielsenDanmark (2525)

Bent LarsenDanmark (2520)

Siciliansk / B36

1. d4 Sf6 2. c4 c5!

Bent Larsen har altid været en godpsykolog. Han ved, Peter Heine ikkeer vild med Benoni-strukturen efterd4-d5.3. Sf3 cxd4 4. Sxd4 Sc6 5. Sc3 d6 6. e4

Konsekvent, men Larsen ville sik-kert selv have spillet 6. g3 med entypisk Engelsk stilling.6... g6 7. Le2

7. ru

nd

e

På sporet afBent Larsen

DM i Esbjerg 1997 – strategisk angrebsspil ...

et var en smuk dag. Giknede ved åen og ledte efter

Bent Larsens hus. Fandt detaldrig, men det gjorde ikke såmeget. Vidste jo, han havdeværet der.

Læste alt, hvad han havdeskrevet. Lånte gamle skakbladeog bøger på biblioteket. Lærte atspille på den måde.

Larsen begyndte at spille skak iHolstebro. Det gjorde jeg også.Han forlod byen. Det gjorde jegogså.

‘Det må være den jyske muld’,sagde han med et smil, da jegspurgte, hvordan det kunnevære, at så mange stærke spillerekom netop derfra. I mellemtidenvar Heine også dukket op.

Mødte Larsen for første gangved DM i Aalborg 1989. Fik etsymmetrisk slutspil med tårn ogspringer til hver. Var nærmestlidt bedre for mig. Blevfuldstændigt udspillet.Forstår det stadig ikke helt.

Fik revanche to år senere vedDM i Lyngby. Igen et slutspil.Jeg havde to løbere mod tospringere. Stillingen var totaltlukket, så det burde blive remis.Det vandt jeg. Forstår det stadigikke helt.

D

Af Lars Schandorff– stormester

og danmarksmester 1988

Foto: tr.

�

�

�

�

2010 /Larsen/ 135 35

��

Maroczy-varianten i Siciliansk. Herhar Larsen været en af de store pio-nerer på den sorte side. Det inspire-rede Heine, som selv dyrkede op-stillingen. Men nu sidder han så plud-selig på den forkerte side af brættetog oven i købet imod det store for-billede. Som sagt: Larsen er en godpsykolog.7... Sxd4 8. Dxd4 Lg7 9. Le3 0-0 10.

Dd2 Ld7!?

Et godt praktisk træk. Hovedvarian-ten er Le6 fulgt af Da5 og Tfc8 mednogenlunde balanceret spil.

11. 0-0 a5 12. b3

Her er der nok plads til forbedrin-ger. Måske bare 12. Tad1.12... Lc6 13. f3 Sd7

En typisk manøvre. Den skal til c5.14. Tab1 Sc5 15. Tfc1

Kendt som den optimale tårnplace-ring i Maroczy. Det er nok tvivlsomt,om det også gælder for den konkretestilling.15... e6

Sort må skaffe sig noget modspil,men det skaber selvfølgelig ogsåsvækkelser.16. Sb5 Le5 17. Td1?!

��

Hvid belejrer straks den svage sorted-bonde, men Sort griber initiativetmed et simpelt svar. Bedre havdeværet 17. Lg5.17... Dh4!

Ubehageligt for Hvid. På g3 kan Sortslå med mindst remis, men alternati-vet h3 er heller ikke rart: 18. h3 Lxb519. cxb5 Dg3, og dronningen træn-ger ind på de sorte felter.18. g3 Lxg3 19. hxg3 Dxg3† 20. Kh1

F-linjen var ikke sikker, se blot 20.Kf1 Sxe4 21. fxe4 f5!20...Sxe4!

��

Selvfølgelig ikke nogen evig skak.21. Dd3

21. fxe4 Lxe4† fører til mat.21... Dh3†

Det er svært at beslutte sig i sådan enstilling. Mange træk ser lovende ud.Bedst var strengt taget det simple21... Sf6. Springeren kan jo også gåtil g4. Det vinder bare. 21... f5, derholder springeren på e4, er forførisk.Det spillede er dog også fint.22. Kg1 Sg3 23. Sd4?!

23. Kf2 var eneste chance, men så erFritz vild med det rolige 23... e5 24.Sc3 f5 med stærkt initiativ.23... Le4!

��

For anden gang ofrer Sort en officerpå det felt.24. fxe4

Og nu er Hvid nærmest nødt til attage den. På 24. Dd2 kan Sort slå påb1, men 24... e5 ser endnu mere knu-sende ud.24... Dh1† 25. Kf2 Sxe4†

Pointen. Det vinder dronningen.26. Dxe4 Dxe4

Sorts hær af bønder er selvfølgeligafgørende, men i partiet når Larsenslet ikke at bruge dem for alvor. Deter nok at trænge ind og lave ravagemed de tunge officerer.27. Lf3 Dh4† 28. Kg2 a4 29. b4 Tac8

30. Tbc1 d5 31. cxd5 exd5 32. Tc5 De7

33. Lf2 b6 34. Tb5 Tc4 35. Kf1 Dd6 36.

Txd5 Dxb4 37. Td7 Da3 38. Ld5 Dh3†

0-1

Peter Heine Nielsen kom i stormvejr mod

Bent Larsen ved DM i Esbjerg 1997.

Foto: tr.

�

�

36 2010 /Larsen/ 116

Skakopfattelsen ændrer sig. Ikkebare hos den enkelte spiller i taktmed, at han bliver stærkere og gørerfaringer med flere stillingstyper,men også generelt i skakhistorien.Det, der er sandt i én periode og somendda menes bevist med partier, kanvise sig forkert i den følgende. Mod-bevist med nye partier, som igen –naturligvis – må afvente nye tidershistoriske dom.

I det små bidrager alle skakmestremed justeringer af åbningsvarianterog konkrete nyheder, der omvur-derer et hjørne af åbningsteorien.Men det er kun skakhistoriens store,som har bidraget til udviklingen afden generelle strategiske forståelse.

Bent Larsen på en måde foregrebnutidens spillemåde ved at stræbeefter stillinger i voldsom ubalance,hvor rene klassiske principper ikkerækker til en korrekt stillingsvur-dering. I dag er billedet meget kom-plekst, og opgøret med misforståedeforestillinger om harmoni og ‘sunde’strukturer, er fortsat ind i computer-alderen, med accepten af, at alting erspilbart, medmindre det strander påen konkret variant.

Blandt mange fremragende parti-eksempler har jeg udvalgt fem, derhver for sig illustrerer elementer iLarsens nytænkning. Fælles for demer modet til at stole på sin egen vur-dering og i praksis bevise styrken ikreativ, udogmatisk skak.

Dynamisk spilI det første eksempel afgiver Larsensin stærke løber, svækker konge-stillingen og påtager sig en isoleretdobbeltbonde. Altsammen ting, derkunne få enhver klassisk dannetskakspiller til at ryste på hovedet.Men efter afbytningen har Larsen enaktiv springer mod en stiv løber, derikke kan udnytte optisk svage felteri kongestillingen, og dobbeltbondener slet ikke svag men støtter de sorteofficerers centralisering.

Palma de Mallorca 1967:

E. JimenezCuba

Bent LarsenDanmark

Aljechins forsvar / B04

1. e4 Sf6 2. e5 Sd5 3. Sf3 d6 4. d4

dxe5 5. Sxe5 g6 6. Lc4 Le6 7. Lb3 Lg7

8. 0-0 0-0 9. De2 a5 10. Sc3 c6 11.

Sxd5 cxd5 12. a4 Sc6 13. c3 Db6 14.

La2

��

14... Lxe5!!

Et fantastisk træk. Sort afgiver sinstærke løber og svækker samtidig de

sorte felter rundt om sin egen konge.Ulemperne er tydelige for enhver,fordelene derimod skal man se dybti stillingen for at få øje på.15. dxe5 d4!!

Pointen, men stadig ved første øje-kast tvivlsomt. Sort får nu også endobbeltbonde med yderligere svæk-kelse af kongestllingen til følge.16. Lh6

Tvinger Sorts tårn væk, så han ikkeengang får glæde af den åbne f-linie.16... Tfd8 17. Lxe6 fxe6

��

Det er Larsens vurdering af dennestilling, der imponerer. De førnævnteminusser i den sorte stilling mere endopvejes af plusser. Springeren på c6er vigtig. Den står centralt, angriberbonden på e5 og understøtter Sortsaktivitet i centrum. Og den er stabil,da feltet c6 er urørligt. Ligesom h6,men hvor Hvids løber angriber tomluft rundt om Sorts konge, fordi Hvidikke kan bringe flere brikker med iangrebet, koordinerer Sorts tungeofficerer godt med den stærke sprin-ger. Snart er der et tårn på d5, derstraks aftvinger en reaktion på dentruede e5-bonde. Diagramstillingen

Af Peter Heine Nielsen

Peter Heine Nielsen er stormester,fem gange danmarksmester ogsekundant for VM ViswanathanAnand.

9. ru

nd

e

Bent Larsens betydning i teori og praksis:

Moderne skakforståelse

�

�

�

2010 /Larsen/ 117 37

er faktisk Hvids maksimum, herfraer det én lang retræte.18. Tfe1 Td5! 19. Lf4 Tf8!

Sort indtager nu f-linien med tempo.Hvids 16. træk afsløres som overfla-disk.20. g3 Tf5 21. Tad1 Db3

��

Et godt billede på Sorts strategisketriumf. Alle hans brikker står på op-timale felter, Hvids derimod har kundefensive funktioner. Larsen indkas-serer nu de svage bønder.22. h4 Dxa4 23. De4 Db3 24. cxd4

Dxb2 25. Tb1 Dxd4 26. Txb7 Tdxe5 27.

Db1 Txe1† 28. Dxe1 Dd5 29. Dc1 Sd4

30. Tb8† Tf8 31. Txf8† Kxf8 32. Lh6†

Ke8 33. Dc8† Dd8 34. Dc4 Sf5 35. Lf4

Kf7 36. Le5 Dd1† 37. Kh2 Dd2 38. Dc5

a4 39. Lc3 Dc2 40. Kg1 Dd1† 41. Kh2

Dd5 42. Db4 Df3 43. Kg1 a3 0-1

ÅbningsnyhederLarsen har naturligvis også bidragettil åbningsteorien, og er en af demeget få, der endda har fået knyttetsit navn til et førstetræk, Larsen-åb-ningen 1. b3. Igennem Solide åbnin-ger populariserede han især London-systemet og Caro-Kann i Danmark,og senere igennem egne partier blev4... Lf5 i Caro-Kann fulgt af kort ro-kade en dansk specialitet, som mangetog på repertoiret. En af hans ideerskiller sig dog efter min opfattelseud, og både Anand og Kasparov harnoteret sig, at Larsen stort set på egenhånd udviklede det, der i dag erhovedvarianten i meraner-forsvaret.I kandidatturneringen 1971 lance-rede Larsen sin nyhed, der beviste,at nøglestillingen, som dengang an-sås for fordelagtig for Hvid, tværti-mod var bedst for Sort.

Kandidatmatch, Las Palmas 1971:

Wolfgang UhlmannØsttyskland (2580)


Meranervarianten / D47

1. c4 Sf6 2. Sc3 e6 3. Sf3 d5 4. d4 c6

5. e3 Sbd7 6. Ld3 dxc4 7. Lxc4 b5 8.

Ld3 Lb7!

Efter min opfattelse Larsens mestbetydelige bidrag til åbningsteorien.Trækket var han naturligvis ikke denførste til at spille, men vurderingenaf stillingen efter træk 14 er afgø-rende for, at 8... Lb7 gik fra at væreen usund sidevariant til nu at blivealment accepteret som Sorts bedstetræk.9. e4 b4 10. Sa4 c5 11. e5 Sd5 12.

Sxc5 Sxc5!

I kandidatmatchen mod BorislavIvkov i 1965 spillede Larsen 12...Lxc5 13. dxc5, og nu 13... a6 i 4.parti, og derefter 13... Sxc5 14. Lb5†Kf8 i 6. parti (begge partier burdevære endt remis, men Ivkov bukkedei det første).13. dxc5 Lxc5 14. Lb5†?

��

Nævnt i Botvinniks berømte notes-bog som klar hvid fordel, da Sort numister rokaderetten. Hvilket afspej-ler den generelle holdning, dengangpartiet blev spillet. Man vurderederokaderetten som væsentligere endSorts stærke springer på d5.14... Ke7!

Den egentlige nyhed. Tidligere varKf8 forsøgt, men Larsens træk ermere ambitiøst.15. 0-0 Db6

At denne stilling er behagelig for

Sort, er der nu konsensus om. Ingenhar kunnet rehabilitere Hvids spil.Igen er det vurderingen af begge si-ders trumfer, der er afgørende. Hvidspåstand er, at Sorts mistede rokade-ret er en væsentlig faktor, der kanudnyttes til et direkte angreb. Sortpåstår, at tabet af rokaderetten ikkeer så vigtig som den stærke springerpå d5. Kongen kan stå fint i centrum,eller Sort kan rokere kunstigt som ipartiet. Hvids initativ er kortvarigt,Sorts trumfer er blivende.16. Ld3 h6! 17. De2 Thd8 18. Ld2 Kf8

19. Tac1 Tac8

Metodisk har Larsen udført sin plan,og det er nu oplagt, at Hvid reelt in-tet initiativ havde, men at Sorts trum-fer derimod var – og er – reelle.20. Tc2 a5 21. Tfc1 Kg8 22. h3 Se7 23.

Se1 Ld4 24. Txc8 Txc8 25. Txc8† Sxc8

26. b3 Se7 27. Sf3 Lc5 28. Le1 Sf5 29.

Kf1 Dc6 30. Lb5 Dc7 31. Ld3 Sd4 32.

Sxd4 Lxd4 33. f4 Dc1 34. Dd2 Da1 35.

Dc2 Lc3 36. Db1 La6

��

37. opgivet.

6. p

art

i

�

Bent Larsen: ‘Tro ikke på teoretikerne!’

Foto: tr.

��

�

... MODERNE SKAKFORSTÅELSE

38 2010 /Larsen/ 118

RandbønderneBent Larsen har ofte talt og skrevetom randbøndernes betydning, og ien lang række partier har hans rand-bønder på forunderlig måde fået ind-flydelse på begivenheder i centrumog helt over på den anden fløj. Hansvirtuose brug af randbønderne harøget forståelsen af stillingerne somet organisk hele. Nimzowitsch havdesit udødelige træktvangsparti, og detfølgende må være Larsens udøde-lige randbondeparti.

Vinkovci 1970:

Bent LarsenDanmark

Svetozar GligoricJugoslavien

Siciliansk / A05

1. g3 g6 2. Lg2 Lg7 3. e4 c5 4. Sf3 Sc6

5. 0-0 Sf6 6. d3 0-0 7. Te1 d6 8. Sbd2

Tb8 9. a4 b6 10. Sc4 Lb7

Hvid står sundt og fornuftigt – mendet gør Sort også! Et naturligt trækkunne f.eks være 11. e5, der nemtkunne lede til afbytninger og remis.Larsen vil naturligvis gerne spille pågevinst, men hvordan? Sort er snartklar til fremstødet d6-d5 med en be-hagelig stilling.11. h4!

��

Nu kan 11... d5 besvares med 12.exd5 Sxd5 13. h5, hvilket føles lidtukomfortabelt for Sort. Noget di-rekte angreb får Hvid ikke, men etgenerende pres, der gør at Sorts el-lers harmoniske stilling ikke føleshelt bekvem.11... Dc7 12. Ld2 Tbd8 13. Dc1 d5 14.

Lf4 Dc8 15. exd5 Sxd5 16. Lh6 Tfe8?!

Jeg tror, at 16... f6! er væsentligt stær-

kere. Ideen er at kontrollere de sortefelter på kongefløjen og følge op med17... e5. Jeg diskuterede senere dennestilling med Larsen og gav ham minvurdering. ‘Ja, og jeg har da helleraldrig påstået andet’, lød svaret!Hvilket for mig ganske godt illu-strerer Larsens grundopfattelse afskak som en både strategisk og psy-kologisk kamp: Objektiv fordel erikke det afgørende for at vinde etskakparti, det er derimod en kom-pleks stilling med svære beslutnin-ger for begge parter. Og troen påegen spillestyrke.17. Lxg7 Kxg7 18. h5 Sf6?!

Formentlig et skridt i den forkerteretning. Springeren stod fint på d5,væsentligere var det igen at få spilletf6 fulgt af e5. Sorts står da udmær-ket.19. h6† Kg8 20. Df4

Truer det afgørende 21. Txe7.20... Sh5 21. Dd2 f6

Sort er lige ved at stå bedst. Hvis hannår at konsolidere sig i centrum mede5 og måske et profylaktisk træk somLa8, er det ikke nemt for Hvid atfinde en brugbar plan.22. a5! b5

22... Dc7 var formentligt bedre. I såfald spiller Hvid naturligvis ikke sinbonde til a6, da trykket mod Sortsstruktur på dronningfløjen totalt villeforsvinde. Derimod opretholdestrykket med: 23. axb6 axb6 24.Dc3!? med ideen 25. Db3, der kig-ger på den sorte konge, såvel somden svage bonde på b6.23. a6!

��

En unik stilling. Begge Hvids rand-bønder er marcheret frem, mens Sort

12

. ru

nd

e

har bekymret sig om kontrollen afcentrum. En væsentlig pointe medHvids træk er, at Sort ikke selv når atspille a6, da dette ville give ham enstabil bondestruktur på dronning-fløjen.23... La8

23... Lxa6 24. Sa5 giver Hvid frem-ragende kompensation for bonden,da Sorts brikker ikke kan koordine-res fornuftigt. Det betyder, at Hvid iro og mag kan angribe Sorts svage-lige bønder på dronningfløjen, mensSort er ud af stand til at omgrupperemed det nødvendige Lb7 og a6.24. Sa5 e5 25. Dc3 Sd4 26. Sb7!

Randbondens store indsats! Det erellers svært præcist at sætte ord på,hvorfor Hvids bønder på h6 og a6 erså betydningsfulde. Man kan frem-hæve, at bonden på h6 tvinger Sorttil at bruge en vis energi på at hindreHvids dronning i at bryde igennemtil g7 (et realistisk motiv, da Hvidtruede 21. Txe7!), hvilket deplace-rede den sorte springer på h5. Denanden randbonde på a6 er langt vækfra Sorts konge, men den medvirkerved at fremprovokere b5 og hindredeSort i at konsoliderere sin struktur.Men ud over at genere Sort, kan dealtså også, som 26. Sb7! understre-ger, sikre væsentlige støttepunkterdybt inde i fjendens lejr. Bonden påc5 er undermineret, og hans stillingkollapser.26... Lxb7

Ellers faldt c5.27. axb7 Dxb7 28. Sxd4 cxd4 29. Lxb7

dxc3 30. bxc3

��

Slutspillet er vundet.30... Te7 31. Txa7 Kf8 32. Tb1 f5 33.

�

2010 /Larsen/ 119 39

Txb5 Sf6 34. Ta8 Txa8 35. Lxa8 Sg4

36. Tb8† Kf7 37. Ld5† Kf6 38. c4 e4

39. Tf8† Ke5 40. dxe4 fxe4 41. Lxe4

Sxh6 42. Ld3 Sf7 43. Tg8 Sd6 44. Ta8

Sb7 45. Ta7 Kd6 46. f3 Sc5 47. Txe7

Kxe7 48. Kf2 Kf6 49. Ke3 h5 50. Kd4

Se6† 51. Kd5 g5 52. Kd6 h4 53. gxh4

gxh4 54. Lf1 Sg5 55. c5 Sf7† 56. Kd5

Ke7 57. f4 Sh6 58. Lh3 Sg8 59. c6 Sf6†

60. Ke5 Se8 61. f5

Et parti, der gjorde et stort indtryk.Hvad gjorde Sort egentlig galt? Hanudviklede sig sundt og harmonisk,kontrollede centrum og lavede in-gen grove taktiske fejl. Pludselig stodhan uhjælpeligt strategisk til tab.Årsagen var, at Hvids randbønderhavde undermineneret hans stilling.Accepten af randbøndernes betyd-ning i skak, har Larsen sin store delaf æren for. 1-0

Uligefarvede løbereUligefarvede løberes ry som remis-faktor er på mange måder uberetti-get, men Larsen har medvirket til atnuancere billedet. En vigtig erken-delse er, at sammen med andre brik-ker får ‘spil på på en bestemt farve’en ekstra dimension, når kun den enespiller har glæde af sin løber. Lar-sens sejr over Karpov, som kan sesside 26 her i bladet, er nok det mestberømte eksempel, men det følgendeparti illustrerer temaet mindst lige sågodt. Beslutningen i 22. træk er for-mentlig faldet ham let, men ville for

mange andre være en umulighed,hvis de opflasket med advarsler omde uligefarvedes remisfare.

London 1989:

Daniel King(2500)

Bent Larsen(2580)

Siciliansk / B30

1. e4 c5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 e6 4. 0-0

Sge7 5. Sc3 Sd4 6. Sxd4 cxd4 7. Se2

a6 8. La4 Sc6 9. d3 Lc5 10. f4 d5 11.

Kh1 b5 12. Lb3 dxe4 13. dxe4 Sa5 14.

f5 Sxb3 15. axb3 e5 16. Sg1 f6 17. Ld2

Dd7 18. Sh3 Lb7 19. Sf2 0-0 20. De2

Tfc8 21. c4 dxc3 22. bxc3

��

Hvid er blevet positionelt udspillet,og Sort står bedst på mange måder.Alligevel er Larsens beslutning in-struktiv. En ofte misforstået skak-regel er de uligefarvede løberes re-mistendens. Larsen har skrevet me-

get om temaet og pointeret, at detgode ved stillinger med uligefarvedeløbere er, at når de er vundet, er mod-standeren ofte totalt uden chancer.22... Lxf2!

Sikrer uligefarvede løbere og fjer-ner den brik, der garderer den svagebonde på e4. Sæt Hvids bonde til-bage på f3 og han står rimeligt, menså havde Sort ikke slået på f2. I dia-gramstillingen er e4 svag, og Hvidhar inten modspil.23. Txf2 a5!

Sikrer Sort en fribonde i a-linien.24. Tff1 Td8!

Stille og roligt. Sort vil bytte dron-ninger.25. Ta2 a4 26. bxa4 Txa4!

Flere afbytninger.27. Txa4 bxa4 28. Lc1 Dd3!

Har Sort ikke gjort alting forkert?I klart bedre stilling afviklede han tiluligefarvede løbere og byttede der-efter brikker af? Hvid opgav. 0-1

PåvirkningenLarsens dybe strategiske ideer er ikkealtid umiddelbart forståelige og bli-ver ikke nødvendigvis værdsat inuet. Jeg var selv blandt deltagerneved DM i 1994 hvor følgende partiblev spillet, og skepsis var absolutmin første indskydelse. Den holdt iflere år, men senere ændrede jeggradvist opfattelse, og 8 år senere fikjeg endelig mulighed for selv at prø-ve Larsens træk, som jeg nu var over-bevist om gendrev Sorts spil.

DM 1994 i Aalborg:


Klaus BergDanmark (2451)

Kongeindisk / E94

1. Sf3 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6

5. d4 0-0 6. Le2 e5 7. 0-0 Sa6

Jeg erindrer, da Larsen kommente-rede under Copenhagen Chess Fe-stival i 1996, at han hjerteligt hilstepå Igor Glek i kommentatorrummetog kaldte ham Mr. Na6! I respektfor, at russeren havde fundet på dettekreative træk og gjort det til en po-

6. ru

nd

e

13

. ru

nd

e

DM 1994 i Aalborg – Bent Larsen vinder over Klaus Berg med strategisk dybt spil.

Foto: tr.

�

�

�

40 2010 /Larsen/ 120

pulær sidevariant i kongeindisk.8. Te1 De8 9. Lf1 Lg4 10. d5 Sb4

��

En kendt teoristilling. På dette tids-punkt fortsatte partierne normalt med11. Le2 a5 med en typisk konge-indisk struktur, hvor Sort, i hvert faldfor en stund, holder Hvid tilbage pådronningfløjen.11. a3!?

Formodentlig en inspiration vedbrættet. Trækket er typisk Larsen.Der er dybe strategiske motiver bag,og igen er han ikke bange for at givemodstanderen trumfer på hånden.Det er kendetegnende for Larsensselvtillid, at han ikke er bange for atspille atypiske stillinger, fordi mu-lighederne for at udspille modstan-deren er større. Jeg deltog selv i tur-neringen, og der skal ikke hersketvivl om, at jeg ikke havde meget tilovers for Hvids koncept. Hvids bon-destilling på kongefløjen ruineres jototalt, og Sort har endda den oplagteplan med Sh5 og fuld kontrol overfeltet f4. Senere snakkede jeg medKlaus Berg om partiet, og vi forsik-rede hinanden om, at Sort naturlig-vis havde stået bedst.11... Lxf3 12. gxf3 Sa6 13. b4

��

Det er nemt at argumentere for, atSort står positionelt til gevinst påkongefløjen. Men det er vigtigt sam-tidig at gøre sig klart, at det mod-satte er tilfældet på dronningfløjen.Det er umuligt for Sort at konsoli-dere sig dér, så det mest fornuftigeer at holde sammen på dronning-fløjen, så godt han kan, mens hansætter et modangreb ind på den an-den fløj, hvor han jo står bedst. Menbortset fra, at Hvids bondestillingvisuelt er forfærdelig, er det svært atse konkrete muligheder for et sortmatangeb. Bonden på h2 er enestesvaghed, men at få dronningen til h4og tårnet til h6 virker ikke realistisk.Derimod ligger springermanøvren tilf4 lige for, men som Larsen forkla-rede på en træningssamling for ju-niorerne, er det slående, hvor lidt enspringer på f4 kan udrette imod enløber på f1. Hvids kongefløj er be-stemt ikke køn, men den er over-raskende sikker. Indtagelse at det‘flotte’ felt f4 er det eneste opnåelige.Hvid derimod har en helt konkretplan om at gennemføre c5 understøt-tet af først Le3, med umiddelbartkonkrete trusler imod den uheldigesorte konstellation på dronningflø-jen.13... De7

De la Riva spillede 13...Sd7 mod migved OL 2002 og efter 14. Le3 f5 15.Tc1 Tf7 16. Sa4 Sb6 17. Sb2 Sd718. c5 dxc5 19. bxc5 f4 20. c6 fxe321. cxb7! burde jeg have vundet.14. Le3 Sd7 15. Tc1 f5 16. exf5!?

En beslutning der overraskede mig,og som jeg ikke rigtig troede på. Og16. Sa4 i stil med mit parti mod DeLa Riva er bestemt også interessant.Men Larsens træk har stor dybde.Ganske vist kan Sort med 16... Txf5få pres i f-linien mod Hvids svagedobbeltbonde, men det mere endopvejes af en Hvid løber på h3, ogen springer på e4. Så Sort må slå medg-bonden.16... gxf5 17. f4!

Dels er det naturligvis rart at kommeaf med den svage dobbeltbonde, menvigtigere er det, at Hvid får mulig-heder for at bryde ind i e-linien, så-vel som at svækkelsen på f5 fast-

lægges. Og 17... e4 duer ikke, da Sortefter 18. Sb5 dels skal forholde sigtil den materielle trussel imod a7, ogden positionelle trussel 19. Sd4 medangreb mod bonden på f5 og detsvage felt e6.17... exf4 18. Lxf4 Se5 19. Te3!

Med ideer som 20. c5 dxc5 21. De2med binding i e-linien. I nogle vari-anter kan tårnet også gå mod konge-fløjen.19... Dh4 20. Lg3 Dh6 21. f4 Sg4 22.

Te6 Tf6 23. Te2!

Hvid lod Sort overføre tårnet tilkongefløjen med tempo, men e-li-nien er væsentligere.23... Tg6 24. Lg2 Sf6 25. Dd3 Sh5 26.

Tf1 Kh8 27. Sb5

Truer afgørende med at omplacerespringeren til d4. Berg må satse altpå et modangreb.27... Tg8 28. Te6 Lf6 29. Tf3 Dg7 30.

Kf1 Lh4 31. Txg6 Dxg6 32. Dd4† Tg7

33. Te3 Lxg3 34. Te6 Df7 35. hxg3

Sxg3† 36. Ke1 b6 37. De3

��

37... Sb8

Smertensbarnet, den springer som påa6 har været ude af spil gennem desidste 25 træk, forsøges nu hjemkaldttil forsvaret – men det er for sent.38. Te8† Tg8 39. Txg8† Dxg8 40. Sxc7

Sd7 41. Dc3† Dg7 42. Dxg7† Kxg7 43.

Se8† Kg6 44. Kf2 Sh5 45. Kf3 b5 46.

cxb5 Sb6 47. Sxd6 Sxd5 48. Sc8 Shxf4

49. Lf1 Se6 50. Sxa7 Sd4† 51. Kf2 Kf6

52. Sc6 Sc2 53. a4 Ke6 54. a5 Scxb4

55. Sxb4 Sxb4 56. a6 Sd5 57. Lc4 1-0

Bent Larsen har lært os altid at stillespørgsmål til etablerede sandhederog at se positivt på mulighederne istillingen i stedet for kun at frygteulemperne.

... MODERNE SKAKFORSTÅELSE

2010 /Larsen/ 121 41

Tag stilling v/ Bent Kølvig

Løsninger side 57

Taktik

2. Hvid trækker!

��

Tårnafbytning?

5. Hvid trækker!

��

Indviklet?

8. Hvid trækker!

��

Nemt?

3. Hvid trækker!

��

Nemt vundet?

6. Sort trækker!

��

Hvad med fribonden?

9. Hvid trækker!

��

Bondeminus!

�

1. Sort trækker!

��

Ofre tårnet?

4. Sort trækker!

��

Hvor skal slaget slås?

7. Hvid trækker!

��

Løberparret!

�

�

�

�

�

�

�

�

42 2010 /Larsen/ 122

Hvad er skak i grunden? Sport, kunsteller videnskab?

Ja, det er jo lidt forskelligt. Bare sede unge, nogen gange er det renboksning, men jeg mener da også, atdet somme tider ligner kunst. Ogselvfølgelig så kan det behandlesvidenskabeligt, men det tror jeg nuer det mindste af det, og det er ikkedet, der i første omgang lokker folktil at spille skak.

Til det der med, om skak er kunst,sport eller videnskab plejer jeg ogsåat sige, at skak ganske enkelt er etspil. Men det er også lidt indviklet,for spil som matador ligner det ikke,og enhver sammenligning med fod-bold hører jo op i det øjeblik, manforlanger, at der skal være 11 mandpå banen.

Men skak er kunst?

Ja, når et parti lykkes, så kan det godtkaldes et kunstværk. Men en delpartier, de mislykkes jo, og det måman se på, om man så vinder ellertaber, så der er masser af partier, derikke er kunst.

Og sport, hvis du af og til er kunst-ner, er du vel altid sportsmand?

Ja, jeg er for det meste sportsmand.Der har været enkelte gange, hvor –af forskellige grunde – jeg ikke harværet rigtig i form, sportsligt set.Men i almindelighed, så er jeg ensportsmand i aktion, når jeg spillerskak. Hvis man ved ordet sports-mand ser fysisk træning, må jeg sige,nej, det er slet ikke mig. I skoletidenspillede jeg fodbold, det kunne jeg

godt lide, også lidt håndbold på Ål-borg Katedralskole, men det var ikkerigtig mig. Og så er der sportsgrene,jeg slet ikke finder spændende hel-ler at se på, boksning og automobil-væddeløb f.eks.

Og også videnskab?

Under forberedelserne kan arbejdetgodt være videnskabeligt, men jegtror nok, at Polugajevskij ofredemere tid på Polugajevskij-varianten

i siciliansk end jeg nogen sinde harofret på nogen bestemt analyse. I ethalvt år stod den stilling altid på bræt-tet i spisestuen, og det synes jeg erlidt overdrevet. Jeg har normalt haftflere åbninger på bedding. Det er dognok tænkeligt, at vi har ofret om-trent lige meget tid på analyse, så-dan alt i alt. Især under forberedelsetil matcher, hvor man kan se frem tilf.eks. ti partier mod den samme mod-stander, er arbejdet præget af viden-

Bent Larsen interviewet

af Peter Heine Nielsen

Man skal ikke opfylde

sin fars drøm

Bent Larsen: – Jeg har aldrig været nødt til at spille lynpartier for at kunne få morgenmad.

Foto: Peter Heine Nielsen.

2010 /Larsen/ 123 43

skabelig systematik. Før min matchmod Ivkov i 1965 havde han stude-ret 200 partier med Birds Åbning,men jeg spillede i stedet nogle kede-lige englændere.

Titlen på Gligorics partisamling ‘Iplay against pieces’ antyder en rentvidenskabelig tilgang. Hvordan eret skakparti for dig? Sidder du overfor 16 brikker, eller sidder du overfor et menneske?

Ja, det er nok lidt forskelligt, menden dér med bare at spille på brik-kerne, nej. Sommetider har jeg må-ske taget for store chancer, og det eraltså et forsøg på at være psykolog.Og så har jeg har altså altid haft etmeget godt øje til modstanderens ur.

Psykologi betyder først og frem-mest at man på en eller anden mådevil overraske. Hübner siger jo, atpsykologi ikke findes i skak, og vier fuldstændig enige, bortset fra atjeg siger, at psykologi findes. Detmeste af det er meget primitivt ogden største psykologiske faktor, detbedste psykologiske trick, det eroverraskelse.

Da jeg engang sagde, at det vel varvigtigt at sætte en svagere modstan-dere under pres, svarede du, at detaltid var vigtigt at etablere pres –uanset modstanderen.

Ja, men det er svært at føre nogetbevis. Når skak bliver indviklet, såbliver det jo meget indviklet, og såved man næsten ikke, hvad man erude i. Men jeg lagde da mærke tilJusupovs påstand om, at det er enblanding af gode og dårlige træk, dergiver det bedste resultat, for hvis manhele tiden finder det bedste, så fin-der modstanderen jo nok også detbedste. Man mindes en mand somCapablanca, som med sindsro gikind på temmelig store simplificerin-ger, fordi han regnede med, at det iden sidste ende nok skulle gå, somdet skulle gå. Men han fik dog ogsåen ret stor remisprocent. Men det erikke så enkelt at finde ud af, hvor-dan man bedst klarer sig. Først ogfremmest skal man være i god form.Men også det er noget uhåndgribe-

ligt noget, for det er jo ikke lykkedesfor nogen skaktræner at få nogen itopform til noget bestemt tidspunkt.Det er jo frygteligt svært, hvis denvigtige turnering kommer sidst pååret, og så er man i topform i begyn-delsen af året, og bagefter så går detnedad, og ingen kan forklare hvor-for.

Er der hos nogen af topspillerne idag ting fra dig selv, du kan gen-kende?

Det er der vel nok i nogen grad. Shortf.eks., han befinder sig jo nu på ettidspunkt, hvor han er klar til at tagehvad som helst af risici, fordi det ikkeer så alvorligt længere. Det er navn-lig vigtigt ikke at være bange for attabe, og sådan har Short det nu.

At tage en risiko betyder vel, at manaccepterer ikke at stå objektivt bedsthele tiden?

Hele tiden at have fordel er slet ikkenødvendigt for at vinde et skakparti.Vi kunne jo citere Donner, der sagde,at det er mærkeligt – der er mangemennesker, der ikke ved det – og detgælder navnlig, når man har sort, såstår man sikkert lidt i underkanten,at det er meget nemmere at vinde denslags stillinger end en fuldstændiglige stilling. Det har Donner sagt formange år siden, og det er meget viseord.

Men i al almindelighed så nægterjeg jo at have spillet åbninger, somjeg var sikker på, jeg kendte gen-drivelsen af. Der var godt nok etparti, hvor jeg var sikker på, at mitkvalitetsoffer ikke var korrekt, menvi spillede sådan en åben turnering,og næste dag skulle jeg tidligt op –der skulle jeg spille to partier – og såvar det altså fristende at gå efter enlidt hurtig gevinst. Jeg har megetsjældent gjort sådan noget, og der erjo f.eks. ham der Taylor, der skriverom Birds åbning og sådan noget, oghan så det parti jeg havde spillet, oghan var meget imponeret af det.

Når f.eks. Kramnik planlægger sitåbningsrepertoire med sort, er må-let at opnå udligning. Hvilke kriteriervælger du åbningsvarianter efter?

Udligning det kan være noget ud-mærket noget, men det kan ogsåvære noget kedeligt noget. Karpovhavde det lidt ligesom Kramnik, mendet hændte dog, han spillede på ge-vinst med det samme.

Magnus Carlsens første skakbog varvist ‘Find planen’ Ser man træk fradin egen stil i hans tilgang til tur-neringsskak?

Jeg ser ikke nogen store modsætnin-ger, men om jeg ser en stil... Jeg erikke sikker på, at hans stil er define-ret endnu. Jeg mener bl.a. ligesomCurt Hansen har sagt og skrevet, atendnu har Carlsen ikke fundet ud af,hvordan han skal spille mod d4. Menden slags sker jo forskelligt fra spil-ler til spiller, Uhlmann spillede f.eks.konsekvent fransk 1... e6 mod 1. e4siden han var 13 år gammel, og deter altså for lidt overraskende eftermin smag.

Er der åbninger, du aldrig selv harspillet?

Jeg har ikke spillet ret mange orto-dokse dronninggambitter i mit liv –men jeg har da spillet nogen. Jeg harogså vundet dem med sort. Det ersolidt, men man skal have nogenvarianter, som alligevel til sidst over-rasker lidt. Der er f.eks. en variant,jeg har kigget på flere gange. IRubinsteinvarianten med slag på e5og f4 har Taimanovs bog en fejl. Hangendriver Da5 med f5, og det er ikkerigtigt. Men det siger jeg naturligvisikke til nogen!

Det vigtigste, når man analysereråbninger, er ikke det, der er rigtigt ibøgerne, men det der er forkert. Inogle af Informatorerne havde vissespillere kommenteret 60 eller 80partier, og så kunne der jo ikke bliveså meget tid til hvert parti.

Hvordan udvikler man sin skak-forståelse?

Der er visse ting, som jeg ikke tro-ede på, da jeg var f.eks. 21 år, ogsom jeg var kommet til at tro lidtmere på, da jeg var 35 eller sådannoget. Jeg kan nævne et tilfælde,hvor et parti fik mig til at tænkemeget. Og det var et parti af Portisch

... BENT LARSEN – INTERVIEW

44 2010 /Larsen/ 124

med et hvidt minoritetsangreb pådronningfløjen, hvor Sort slår Hvidsb-bonde med sin a-bonde, og Hvidmå slå tilbage med en officer. Sorthavde den smukke bondekæde b7-c6-d5, men alligevel stod hans brik-ker så dårligt, at Portisch ikke gavham en chance.

Men generelt mener jeg ikke, atmin skakforståelse har ændret sigsærlig meget siden jeg var 21.

Og det tror jeg faktisk gælder forde fleste spillere, hvilket jo både ergodt og skidt.

Er der særlige kendetegn i din skak-opfattelse, randbøndernes betydningf.eks.?

Ja, og så er der stillinger med isole-ret d-bonde. Det er noget af det vær-ste, jeg ved, men jeg ved selvfølgeligogså, at der er varianter, hvor dengiver et stærkt angreb, og kan jeg fåsådan én med et mertempo, så tagerjeg den selvfølgelig. Men jeg vil me-get hellere spille mod den isolereded-bonde end selv havde den. For miger den vurdering objektiv og korrekt.Der er en turnering på Mallorca, hvorjeg spiller den samme variant modGheorghiu og Gligoric, og det sy-nes mig da i underkanten kun at score1½ point, Gligoric holdt nemlig re-mis.

Og så er der løberparret. Det mansagde om åbne stillinger er nogetgammelt vrøvl, løberparret kommertil sin ret i halvåbne stillinger, hvorman forbereder et bondefremstød.Selvfølgelig er der nogle stormendeangrebspartier, hvor man har hæn-gende bønder og ofrer den ene ellerdem begge, og så har man et mæg-tigt angreb med løberparret. Navn-lig da han var ung, overvurderedeFischer løberparret meget. Jeg havdeengang to springere mod hans lø-bere og hver tre bønder på sammefløj. Han ville ikke have remis, og vifortsatte 30 træk endnu, hvor minstilling blev bedre og bedre, indtilhan lige akkurat fik den halve.

Er der principper i skak, eller er dethele et spørgsmål om konkret be-regning?

I teorien kan alt beregnes, men detkan det jo ikke i praksis. Om manunder et turneringsparti tænker iprincipper og mønstre, eller om manforsøger at beregne alle de konkretevarianter, er forskelligt. Det afhæn-ger af stillingen, men også af, hvor-dan man er i form eller ikke i form.Og selvfølgelig af betænkningstiden.I gamle dag med 40 træk i 2½ time,hvis man da har gjort de første 16træk på 10 minutter, har man jomulighed for 3-4 gange i fortsættel-sen at tænke alvorligt, hvor det nokogså er rigtigt, at man ikke bør tænkemere end 20 minutter over et enkelttræk. Men har man brugt mere tid iåbningen har man jo mindre til re-sten, og nogen gange har jeg væretirriteret på mig selv, fordi jeg harbrugt for meget tid til et bestemt træk.Men det mest interessante er vel,hvad man gør med kortere betænk-ningstid, og da må man nok stole påsin logiske sans, undgå de grove fejlog tage, det man synes ser godt ud.Når man ikke har tid, skal man altsåikke gå efter det stærkeste træk. Mendet er forskelligt fra spiller til spiller.Korchnoi f.eks. forsøger altid atregne alting igennem. I mange til-fælde har man naturligvis en plan,og selv i et 20 minutters parti kanman faktisk nå at se ganske megetstrategisk. Det vigtigste er at forstå,hvad slags stilling, man har, og hvisder er fare for, at man skal bruge tidsenere, må man se at rubbe sig.

Hvordan ser du på skakkens vilkår idin storhedstid sammenlignet med idag?

Nogen siger, at computerne har haften skadelig indflydelse, men det vedjeg ikke. Men en vis betydning harde da, for i dag kan man jo være sik-ker på, at modstanderen også ken-der det dér parti, som blev spillet foren uge siden i en eller anden turne-ring langt væk. Botvinnik havdegjort Karpov sur med sin kritik afhans åbningsspil, men Karpov sva-rede, at hvis man i Botvinniks tidfandt et nyt træk, kunne man jo brugedet i et helt år, før det begyndte atblev kendt.

Nyhederne kom ud via skaktids-skrifterne, og i april 1952 begyndtejeg at abonnere på Euwes Nyheds-blade, som i øvrigt ikke var særliggodt, og jeg havde slet ikke alle deinternationale skakblade. Hollandskkunne jo læses, og senere fik Tuxenden udmærkede idé at lave en lilleordbog med – tror jeg – 200 hol-landske ord. Så kunne folk læse hol-landske skakbøger. Det ligner jotysk, så om 200 ord havde været oktil en russisk skak-ordbog, ved jegikke. Senere lærte jeg russisk på Hæ-rens Sprogskole, men dengang, dajeg var 17 år, betød russiske skak-kilder ikke noget for mig. Det varheller ikke den russiske skaklitte-ratur, der var årsagen til, at jeg togrussisk i hæren, men jeg foretraksprogskolen, fordi jeg ikke havdelyst til at være artillerimand ude påAmager.

Hvordan studerede du skak?

For det første skal siges, at jeg så atsige aldrig trænede med andre. Lidtlynskak med Palle Ravn for at prøveåbningsideer af, men ellers ikke. Jeglæste en del og analyserede. Forudennyhedsbladene studerede jeg gode,velkommenterede partisamlinger.Keres f.eks. vistnok fra 1958. EllerCapablanca-bogen af Euwe og Prins,den er heller ikke dårlig.

Det er godt at se mange partier afden samme spiller. Tænk på EricBrøndum, som plejede at være envild tyr, men så studerede Petrosjan-partier og forud for et københavns-mesterskab annoncerede, at han villevinde den – i Petrosjan-stil. Og detgjorde han! Bagefter var han atter envild tyr, men her var han altså Pe-trosjan. Lige i øjeblikket interesse-rer jeg mig selv for en mester, derhedder Dus-Chotimirsky, som erfødt i 1879, og er ganske impone-rende.

Professionel skakspiller?

Begrebet eksisterede nærmest ikke.Da jeg var 13 år spillede jeg en si-multan i Tvis, som jeg fik betalingfor. Men det der med professionelskakspiller, det kom sådan gradvist,

2010 /Larsen/ 125 45

og det nemmeste er at sige, at jegaldrig har truffet den beslutning. Meni hvert fald først efter militærtjene-sten. Da ville jeg ikke længere væreingeniør, men jeg spekulerede da pånoget cand.mag.-væsen og på denmåde få noget nytte ud af hærenssprogskole, sådan som f.eks. JørnSloth gjorde det.

Men lysten var ikke stor, og fraomkring 1963 holdt jeg vel op medat tænke i de baner – og det havdeikke noget med mine skakresultaterat gøre.

Ved OL i 1956, da jeg blev stor-mester, spillede jeg bare alle minepartier, mindst remis med storme-strene og sejre over de øvrige, og detkom egentlig lidt bag på mig, daBarcza en dag fortalte mig, at jeghavde bedre score end verdensme-steren Botvinnik. I de følgende åreksperimenterede jeg meget for atblive stærkere, og det er tankevæk-kende, at to af mine bedste partiernogensinde blev spillet i Beverwijk1959, hvor jeg sluttede på negativscore.

Taler vi ‘civil’ karriere, havde detværet naturligt at tænke på politik.Min far var engageret i politik, forVenstre, men desværre var han ikkelandmand, så han fik ikke nogen afde gode kredse, og derfor blev hanaldrig valgt ind i Folketinget, trodsKnud Christensens anbefaling. Min

far havde været formand for partietVenstre i illegaliteten, så hvis ty-skerne havde stormet partikontorer-ne på Christiansborg, hvad de mær-keligt nok ikke gjorde, havde minfar skullet indtræde som leder afpartiet. Men jeg husker, at min farengang i 1968 ringede til mig: ‘Hvor-dan har du det, hvordan går det, osv.’,men meget hurtigt kommer han fremtil, at ‘Hartling var her i aftes’, og‘det var vældig interessant, både vedmødet og i den snak, vi havde bagef-ter’, og så får han sagt, at det jo erlige før valgkampagnen, og om jeg...Men dér siger jeg altså nej. ‘Hvis jegstemmer, så stemmer jeg ikke påVenstre!’ Og så snakkede vi ikkemere om det.

Siden har jeg af Det RadikaleVenstre fået tilbudt opstilling i Drag-ør-kredsen med løfte om en sikkerkreds i det efterfølgende valg, menjeg havde tidligt bestemt mig til ikkeat gå ind i politik, først og fremmestfordi man ikke skal opfylde sin farsdrøm.

Du er jo født i Danmark, havde duhaft bedre muligheder for at udvikledig som skakmester i f.eks. USSR?

Det er ikke så enkelt, for den sovje-tiske stormester Polugajevskij kla-gede f.eks. over, at han ikke havdeadgang til de mange vestlige skak-tidsskrifter, så han vidste mindre omsine modstandere end hans vesteuro-pæiske konkurrenter gjorde. Vi tro-ede jo allesammen, at det var så godtderovre, man kunne bare gå hen iCentralskakklubben og så snakkeskak med alle de andre stormestre,men Polugajevskij syntes ikke, at derblev gjort nok for de sovjetiske me-stre. De fik deres månedlige check,men det kunne direkte være en so-vepude. Petrosjan, som i lang tid varredaktør af ‘64’, blev kritiseret forikke at skrive ret meget. Man kunnelet blive lidt doven. Men Petrosjanhavde mistet sin far som 12-årig, ogfor at hjælpe ham gav man ham fa-derens job som tjener i officerskasi-noet. Det ligner jo nok det man sigermed, at Lasker hadede skak, nok ensandhed med modifikationer, men da

han kom til Berlin, efter at broderenBertholdt havde beskrevet det så ro-senrødt, måtte han sommetider spillenogle lynpartier for at kunne få mor-genmad. Det har jeg altså aldrigmåtte gøre – for at få morgenmad.

Spasskij har skrevet, at det for hamvar en dårlig business at blive ver-densmester, dels gav titlen en masseuvenner, dels var man tilbagehol-dende med at give ham den lønfor-højelse, han som VM var berettigettil, og som Botvinnik og Petrosjanhavde fået.

Når man sammenligner med an-dres vilkår, kan man godt være mis-undelig for én ting, mens man påandre punkter tænker, at man sande-lig nødigt ville være barn i Sovjet-unionen.

Findes der en særlig dansk eller nor-disk skakkultur?

Der er nogle teorier om, at det erbedst med køligt klima. Og at de mestintelligente børn bliver undfanget ifebruar. Her kommer jeg ikke med,jeg er jo født i marts, men for Mag-nus Carlsen kunne det godt passe.I Danmark betød Nimzowitsch tem-melig meget for folk, der er 25-30 årældre end jeg. Jens og Harald Ene-voldsen sagde, at det var ting, de nokhavde på fornemmelsen, men at detvar første gang, de hørte det formu-leret. Nimzowitsch skabte nogetsprog. Hvis man med skakkulturogså tænker på turneringsmiljøet, vardet i Danmark lidt småt. Vi arrange-rede ikke mange turneringer og hav-de derfor ikke rigtig noget at byttemed, når der skulle findes spillere tilturneringer i udlandet. Mens det erusikkert, om det havde været enskaklig fordel for mig at være op-vokset i et østland, er der ingen tvivlom, at det havde været nemmere formig, om jeg havde boet i Holland.Allerede i 1953 havde jeg nok enskakforståelse som en stormester,men jeg lavede for mange fejl. Detvar svært for mig at få modstandherhjemme. Før OL i 1956 arran-geredes en træningsturnering, somjeg vandt med 8 point foran EigilPedersen og en østtysker på 5 point.

Bent Larsen ville ikke være politiker, men

politikeren, udenrigsminister Niels Helveg

Petersen er en ivrig skakspiller.

Foto: tr.

... BENT LARSEN – INTERVIEW

46 2010 /Larsen/ 126

Men skakkultur er noget under-ligt noget. Jeg har læst et sted, at i ennorsk by omkring 1918, dér var denstore borgerlige forening skakklub-ben! Det store nytårsbal, det varskakklubben med 300 festklædtemennesker. Der blev ikke spilletmange internationale turneringer,men der var sandelig en skakkultur.

For mange skakspillere er det megetslemt at tabe, hvordan har du efteret nederlag?

Det spørgsmål, om det at tabe etskakparti, det er ligesom at dø, detblev jeg stillet over for i Reykjavik1972 af en italiener, der var magistereller sådan noget, og arbejdede påen afhandling om homo ludens, detlegende menneske.

Jeg smilede venligt til ham ogsagde, at sådan var det i hvert faldikke for mig, men at han skulle stillespørgsmålet til Petrosjan eller Parma.For mig er det at tabe et skakpartiikke andet, end at det er dumt ogærgerligt, og at så må man prøve atvinde dagen efter. Hvilket i øvrigt erimod den sovjetiske skakskole, forifølge den skal man forsøge at få siget par fredelige remiser til at kommesig med, hvis man har tabt. På Mal-lorca 1969 tabte jeg de to første par-tier, men vandt alligevel turneringenforan Petrosjan og Korchnoi, somjeg slog i 7. runde.

Du har altid arbejdet alene?

Dels havde jeg det udmærket på denmåde, dels havde jeg i Danmark ikkerigtig nogen at arbejde sammen med.Der var folk, der mente, at jeg skullehave Jens Enevoldsen som sekun-dant, men det tror jeg ærlig talt havdeværet meget forstyrrende. Under enaf de første matcher var han til stede,og der opstod et dramatisk optrin,hvor jeg siger, at vi i hvert fald ikkeskal snakke om skak. ‘Hvad skal viså snakke om?’ ‘For eksempel omvejret!’ I ganske få tilfælde har se-kundanter fungeret godt, jeg tror atSpasskij i et stykke tid fungeredegodt sammen med Bondarevskij, ogat Karpovs samarbejde med Furmanvar godt, men i de fleste tilfælde harde berømmelige sovjetiske sekun-danter ikke været til megen nytte.

Men hvordan så med dine kolleger iturneringerne?

Jeg kom godt ud af det med de flesteog vil da regne adskillige for minevenner eller gode bekendte. Miles,Timman og Ulf for at nævne nogle.Uvenner... jeg ved ikke rigtig, vibehøver vel ikke komme ind på ettilfælde som Matulovic – han var josindssyg. Men i almindelighed er deret udmærket forhold mellem topspil-lerne, f.eks. spillede vi ofte bridge iledige stunder.

Hvordan var arbejdsrytmen underen turnering?

Man skulle ikke ringe til mig ommorgenen. Jeg arbejdede sent, og såer jeg født på en planet, hvor døgnethar mere end 24 timer. Hvis jeg ergået i seng kl. 24 den ene dag, er detmeget tænkeligt, at jeg den næste dagkl. 24 er frisk og slet ikke kan senogen grund til at sove. Og så bliverdet en halv eller en hel time senere,men når det når derhen, at jeg går iseng klokken fire, så prøver jeg atbremse det lidt. Portisch havde no-get af det samme. Han syntes, at LasPalmas var en virkelig fin turnering,og var vældig tilfreds med hotellet,og det skyldtes i høj grad, at kl. 11.30kunne han stadig få sin morgenmadserveret på terrassen.

Der er folk, der har fortalt mig, atefter et turneringsparti, så kan de ikkesove, sådan har jeg det ikke. Tværti-mod sover jeg lidt ekstra lige efteren turnering.

Du har også selv været sekundant,kan man læse i din ny bog?

Ja, da Fischer var i kandidatturne-ringen som 16-årig, men jeg har ogsåfået andre tilbud, fra Korchnoi i1981, hvor jeg sagde pænt nej tak.Det kom aldrig til realitetsdrøftelser,men bagefter måtte Kavalek forklareKorchnoi, at jeg skam ikke var kom-munist. Jeg har altid snarere væretantikommunist, men vil nødig defi-neres som anti noget som helst.

Det endte med, at Korchnoi sagde:‘Okay, så kalder vi ham folkesocia-list!’

Du har i snart mange år boet i ud-landet, først Gran Canaria og nuArgentina?

Jeg har kun ét pas, og det er dansk,og jeg kan godt lide det danske sprog.Hvis Argentina møder Danmark ifodbold så er jeg selvfølgelig på dan-skernes side, men hvis Argentinamøder Brasilien, så prøver jeg atvære på argentinsk side.

Men jeg følger faktisk ikke så me-get med i, hvad der sker i Danmark.Tidligere ville jeg have sagt, at jeggår ikke på ambassaden og læseraviser, men i dag kan man jo læsedanske aviser på sin computer, mendet gør jeg altså heller ikke.

Hvad har skakken givet dig og ditliv?

Da jeg havde vundet interzonetur-neringen i Amsterdam, kom LasseBudtz i telefonen og startede med atspørge mig: ‘Bent Larsen, er De lyk-kelig?’ Jeg tænkte, han er en storidiot. Jeg ved ikke, om han spilledeskak eller ej, men ærlig talt, så synesjeg, det lød lidt idiotisk. Til dem, dermåtte mene, at det er meget at havebrugt hele sit voksne liv på skak, harEdward Lasker allerede givet sva-ret: ‘Fra man fødes til man dør, skalman spilde en masse tid!’

Bent Larsen: – Det vigtigste er at forstå,

hvad slags stilling, man har

Fo

to: P

ete

r H

ein

e N

iels

en

.

2010 /Larsen/ 127 47

Kære Larsen !

Sjældent hænder det, at én person har afgørendebetydning for en organisation – som han aldrig selv harindløst medlemskab til! Din tilgang til livet både på oguden for brættet har været til stor inspiration for mangenen skakgeneration, der har trådt sine barnesko i skole-skakken. Du har altid turdet være dig selv og gå dine egneveje, og du er aldrig forfaldet til at forsvare den etableredeorden – end ikke når du selv havde indstiftet den! – og nårandre vendte dem ryggen, brød du igennem (med) nyeåbninger. Det er i samme ånd, at skoleskakken nu omdage drister sig ud på nye eventyr, men spillet og detsmagi består, og på trods af nymodens computere, internetog metervis af nyudgivelser, er skoleskakspillerens kanonfortsat ubestridt ‘Vi spiller skak’-serien, der insisterer påat forblive evig ung og vedkommende – præcis som sinforfatter, der hermed ønskes hjerteligt til lykke!

Med venlig hilsen

Jakob RathlevPå vegne af Dansk Skoleskak

Bent Larsen

på skaklejr

Juniorskak

Bent Larsen spiller blindt mod Bo Jacobsen, som har bræt og brikker til hjælp.

Foto: Svend Svendsen.

Foto: Svend Svendsen.

Træningstøjet er skiftet, men angrebs-

viljen den samme på fodboldbanen som

på skakbrættet.

Af Thorbjørn Rosenlund

Sig ‘skoleskak’, og der svares ‘skak-lejr’. Sig ‘skaklejr’, og der svares‘Bent Larsen!’. For de mange hun-drede drenge og piger, som gennemårene har tilbragt en uge på skole-skakkens sommerlejre, var højde-punktet altid Bent Larsens besøg.

Mens andre kendisser, skuespil-lere og sportsstjerner somme tiderklarer sine møder med den beun-drende ungdom alene på renommeet,mødte Larsen altid med lyst og ener-gi til at være på, uanset hvilket pro-gram, der var lagt for ham. Storme-sterens dag i sommerlandet kunnef.eks. se sådan ud: Indkvartering,

foredrag for lederaspiranter efter-fulgt af ursimultan (blandt lederaspi-ranterne var der meget stærke spil-lere), foredrag eller krydsild med alleelever, opvisningsparti blindt modden stærkeste instruktør, fodbold,mere teoriundervisning – og om af-

tenen simultan mod alle lejrens hun-drede elever. I pauserne midtpunktfor udspørgen, og ud på aftenen, nåreleverne er gået til ro, så lynskak med1½ minut mod 5 på lærerværelset.Lidt natmad giver mulighed for athøre endnu mere skak fra den storeverden, men så er alle også godtmøre. Undtagen Larsen. På en af lej-rene deltog jeg selv som instruktør,og da vi havde sagt godnat til Larsenog dødtrætte var gået til køjs, kunnejeg gennem væggen til naboværelsethøre den veloplagte lyd af Larsensskrivemaskine. Hvorfor ikke brugesommernatten til at skrive lidt på sinnæste skakbog?

48 2010 /Larsen/ 128

BENT LARSEN

1. oktober

1947PÅ DENNE DAG blev jeg medlemaf Dansk Skak Union. Det var samti-dig på denne dato, medlemstallet nå-ede op over 10.000. Samme magi-ske tal blev opnået i Kong Steensregeringsperiode, men da var befolk-ningsgrundlaget 30% bredere, og derfandtes ikke noget arbejderskakfor-bund.

Holstebro Skakklub, grundlagt1907, havde efter 40 års virksom-hed fået den idé at tiltrække de ungemed en særlig juniorafdeling. Denblev ledet af den unge gartner H.P.Hansen, der senere blev entreprenørog byrådsmedlem. En turnering blevgennemført med 16 deltagere. Vispillede to partier på en aften. Jegvandt 29 partier og tabte et, til Jør-gen From. Det var ham, der omkringd. 28/12 1941 lærte mig spillet.

Muligvis var min patruljefører iFDF med til at give de gamle gubberideen med en juniorafdeling. Manvovede sig nemlig i befrielsesåret45 op på Blæhrs Konditori, så vidtjeg husker en mandag. Men ellersvar det en fredag, klubben havdenemlig to spilleaftener. Den 14-årigeblev venligt modtaget, men han komikke igen. Han kunne nemlig ikketåle røgen. Senere flyttede han tilAls, hvor han blev klubmedlem og

mesterspiller. Dem var der ikke sær-lig mange af i Sønderjylland den-gang, det var jo før Curt Hansenstid. Men var der mindre tobaksrøgdernede, eller var Henning blevetmere garvet? – Vi må lige nævne, atvi blev nummer 4 i landspatrulje-konkurrencen 1950. I virkelighedenblev vi nr. 2, men det regnede underhele 24-timers øvelsen, og dengse-børnene gjorde sig fortjent til enmasse strafpoint. Ikke Væringernefra Holstebro, vi var hjemme på Slet-ten til tiden. Jeg har aldrig kunnet

lide organisatorer, der ikke holderfast ved de regler, de selv har lavet.(Enhver lighed med Campomanes’annullering af marathon-matchenKarpov - Kasparov er fuldstændigbevidst.)

Jørgen From færdedes senere me-get lidt i skakkredse. Mange år se-nere udtalte han i et interview, atskakken havde været nær ved at øde-lægge hans forældres ægteskab. Jeghavde ellers troet, at Martin From,der var invalidepensionist, netopgennem skakken ‘var noget’. Han

Uvelkomne gæster er rykket ind på skolen i Danmarksgade,

og som en af følgerne blev den knap 7-årige elev Bent Larsen

syg af at blive stuvet af vejen i ny lokaler – og begyndte at

spille skak. Til højre ses FDF'eren Bents væringskjold.

2010 /Larsen/ 129 49

spillede i 1. klasse i klubben. I øv-rigt er alle disse From’er i familie,Sigfred From, Severin From (opfin-deren af 1. f4 e5!?) og alle de andre.

I januar 42 lå jeg i sengen det mesteaf tiden. Overgangen fra TilstedSkole med 80 elever til Holstebromed 1500, der var presset sammen iden nye afdeling, der var beregnettil 600 – de ubudne gæster havdebeslaglagt den gamle afdeling på denanden side af Danmarksgade – denneovergang var svær at tage, så jeg blevsmittet med næsten alt undtagenskarlagensfeber. Jørgen kom og låntemig et skakspil, og det viste sig, atbegge mine forældre havde spillet,da de var børn.

Den første skakbogEt eller to år senere fandt jeg en skak-bog! Måske efterladt af husets tid-ligere ejer. Det var Andreas Nissens‘Kan De spille skak?’ fra 1924. Nis-sen var ikke en af landets stærkestespillere, men hans begejstring forromantikere som Anderssen og Mar-shall var smittende, Kongegambittener mægtig som en storm, stod der.Nissen hånede de moderne leve-brødsmestre, der ikke turde spilleden. Jeg spillede derefter Konge-gambit fra jeg var 8 til jeg var 17. Da

gik jeg over til det, Tartakower iSkakbladet havde kaldt Ultrakata-lansk, Barczas System.

Skakbladet læste jeg på bibliote-kets læsesal, og de indbundne år-gange tilbage til 1938 lånte jeg. Allepartier blev spillet igennem to gange.Biblioteket havde også Bjørn Niel-sens, Jens Enevoldsens og AlfredChristensens bøger, samt minsand-ten en Bilguer fra 1916.

I april 1947 fik jeg af ReinholdtNielsen lov at starte i en gruppe i k-skak, vel at mærke i 3. klasse. Derfandtes også en 4., men jeg mente atvære til 3. Det var jeg også, jeg vandtalle partier. Men da jeg bagefter stil-lede op i 2. klasse, var koncentratio-nen ikke den samme, jeg tabte topartier på grove fejl. Nærskakkenhavde fået tag i mig. K-skakken erfor langsom, og desuden er det lidtunderligt, at man ikke ser modstan-deren. Der var faktisk en omtrentjævnaldrende Bent Larsen i Helle-rup, og han spillede også k-skak. Jegtraf ham engang, i Trondheim. Menfor få år siden fik jeg et brev fra enmand i Esbjerg, der spillede 15. bræti en match mod Canada. Hans mod-stander havde berettet, at han spil-lede k-skak med mig, da han boedei Sovjet, før jeg blev stormester.

Det havde han altså gået og troet iover 40 år, men det var selvfølgeligHellerup’eren. Så vidt jeg forstod,havde russeren tabt.

Andersens kiosk i Sankt Jørgens-gade var et sted, alle skakinteres-serede i byen kendte. Og lige i nær-heden boede Erik Skov, som jegspillede en del med. Også med na-boen, den rare malermester Nielsen.Han var en udmærket spiller i 2.klasse i klubben, men hans åbnings-repertoire var hullet. Det var næstenbedst at have Sort mod ham, for hanspillede hver gang 1. e4 e5 2. Sf3Sf6 3. Lc4 Sxe4 4. Sxe5 d5, og såstod Sort godt. Endnu før jeg kom iklub, begyndte jeg altså på åbnings-teoretiske snedigheder. Jeg mindesikke, om jeg fandt ud af variantenselv, eller om jeg kiggede i Bilguer.

29 af 30 var et overbevisende re-sultat, men under skrivningen er jegkommet i tvivl: Var det kun 27 af28? Det var noget med en deltager,der ikke fuldførte turneringen. I alletilfælde, jeg blev inviteret til afslut-ningen på efterårsturneringen oppei de voksnes klub, og her blev jegmidt i det hele sat til at spille medChr. H. Jensen, klubbens fjerdestær-keste spiller. Jeg fik et slutspil medtårn og randbonde mod tårn, som jeg

Holstebro Skakklub rejseklædte på banegården i 1949 før afrejse til den norske venskabsklub Sarpsborg.

Klubbens stærkeste spiller er den unge herre i korte bukser, Bent Larsen.

50 2010 /Larsen/ 130

godt vidste var remis. Men i forårs-turneringen blev jeg nu alligevelanbragt i 4. klasse. Mit første partivar mod klubbens eneste kvindeligemedlem, og det startede 1. e4 e52. f4 Ld6. Dette træk er endnu ikkeblevet accepteret af autoriteterne. Deter derimod 1. e4 e5 2. f4 Df6, somNorup fandt på i samme turnering.

TrebondegambittenMen i den årlige match mod Her-ning fik jeg for første gang i mit livlejlighed til at spille Trebondegam-bitten! 1. e4 e5 2. f4 exf4 3. Sf3 Le74. Lc4 Lh4† 5. g3?! fxg3 6. 0-0.Bjørn Nielsen bragte partiet i sinskakspalte i Herning Folkeblad. Jeghar avisudklippet, på den anden sidestår der om dobbeltmordet på PeterBangs Vej. Jeg samlede faktisk ud-klip indtil 1952, og min mor indtil1956. Men min mening om dette atsamle, den er faktisk en smule skep-tisk. Selv den utrættelige skaksam-ler B.B. Jensen blev en smule træt ide sidste år, det blev jo for meget forden lille toværelsers i Brønshøj. Mendet værste er, når en samling skalvære komplet! Den kendte filatelistAnatoly Karpov har vistnok Hollandkomplet...

Jeg vandt en sommerturneringmed Kongegambit som obligatoriskåbning, og en omstrukturering afklubbens turneringer blev brugt tilat lade mig hoppe 3. klasse over. I 2.klasse blev jeg dog kun nummer to,for jeg tabte en Kongegambit til H.P.Hansen. Men andenpladsen gav joogså oprykning.

Til ÅlborgHerefter vandt jeg to klubmester-skaber, og i slutningen af marts 1950flyttede vi til Ålborg, hvor far varblevet postkontrollør. Og hvor jegdagen efter skulle starte i Påsketur-neringen.

Allerede i København 49 havdejeg med klubformand Andersens er-klæring angående min spillestyrkespillet i 1. klasse, men kun scoret 4½af 7. Nu var jeg i mellemtiden blevetså kendt, at jeg ‘burde’ have væretgod for de 5½, der var kravet for atblive mesterspiller. De 5 var en fryg-

telig fiasko. I Odense 51 scorede jeg7, og året efter vandt jeg mester-klassen og rykkede op i landsholds-klassen. Men tilbage til Ålborg, hvorjeg om eftermiddagen dryssede omad Møllegade for at se på mesterklas-sen, der startede en dag før os andre.Jeg kom til at overvære en efter-analyse af partiet mellem Henriksenfra Holeby og Asger RosenstandHansen, senere ambassadør flere ste-der, i 1967 således i Tunis. Det varhans ‘udødelige’ parti med tre offi-cersofre. Da man kom til det sted,hvor offerregnen begyndte, sagdeHenriksen, at han havde godt nokregnet med noget i den retning! Detsagde Asger ikke noget til, og jegheller ikke. Men jeg kunne ikke ladevære med at tænke, at Hvid vel kunnehave gjort et eller andet, der forhin-drede dette angreb.

Det forebyggende, det profylak-tiske, noget af det vigtigste i Nim-zowitsch’ ‘System’, det er netop ikkefor enhver. Og her skal vi også haveThorvald Jensen fra Frederikshavnmed: – Ja, her i vinter har jeg stude-ret Nimzowitsch, og det er sandeligmøj interessant. Men så kommer mantil Påsketurnering, og folk de stor-mer løs med bønderne. Og sig mignu, hvordan blokerer eller hæmmerman fire bønder?

En overdrivelseI sæsonen 1951-52 vandt jeg klub-,by- og amtsmesterskabet med maksi-mumpoint. Det siger legenden. Mendet er ikke helt rigtigt. I den ærvær-dige Ålborg Skakforening, vistnokprovinsens ældste, fra 1879, kan dettænkes, at man har protokoller ogskemaer. Jeg så et turneringsskemafor nogle år siden, og der var to ellertre remiser i de 15 runder. Bl.a. erder tvivl om et hængeparti mod enmand, der flyttede fra byen.

Men i mellemtiden havde jeg, i1951, været til det første junior-VMi Birmingham. I betragtning af minmanglende internationale erfaringvar resultatet tilfredsstillende, en deltfjerdeplads. Ivkov var storfavorit ogvandt. I partiet mod ham kunne jegikke finde ud af, om et officersoffervar korrekt. Det var det ikke, han

kunne nemlig give damen for tårnog to lette. Men det var en slags til-fredsstillelse, at jeg i hvert fald ikkehavde været bange.

Faktisk var Dansk Skak Union enlille smule uretfærdig mod de trekøbenhavnske mesterspillere i for-bindelse med udtagelsen til Birming-ham! De tre skulle nemlig først spilleen lille turnering, og så skulle jegspille en match på to partier med vin-deren. Det blev Jørgen Hågen Han-sen, og ham slog jeg så 2-0. Menhverken han eller Jens Hågen ellerBent Sørensen beklagede sig, så vidtjeg er orienteret. Mine 7 af 7 i På-sketurneringen blev vistnok anførtsom et argument, men Bent Søren-sen havde scoret 6½...

Men hvad nu, hvis Jørgen Hågenhavde vundet? Det er nærmest ry-stende at forestille sig. Var han såslet ikke blevet aktuar og senere for-sikringsdirektør. Og var jeg endt somcivilingeniør?

To år senere spilledes junior-VMi København og blev vundet af Pan-no på bedre korrektion end Darga.Jeg delte placeringerne 5-8. Jeg blevaltså aldrig juniorverdensmester.I 51 var det umuligt, men ikke i 53.Jeg spillede imidlertid skidt, lige ef-ter første årsprøve på PolytekniskLæreanstalt. Min måde at studere påvar i høj grad baseret på en stærkeksamensspurt. Som bekendt vandtCurt Hansen både EM og VM forjuniorer, men det var jo langt senere.

... 1. OKTOBER 1947

Bent Larsens partier ved junior-VM

1953 i København blev fulgt af et

entusiastisk hjemmepublikum.

2010 /Larsen/ 131 51

Jeg må jo nøjes med at være enslags uofficiel Nordensmester forjuniorer, endda to gange. Ved nytår51-52 og 52-53 arrangerede Skak-klubben Jarl i Trondheim disse tur-neringer, og jeg vandt klart beggegange. Fridrik Olafsson var desværreikke med.

Men lad os springe tilbage til Hol-stebro-tiden. Det var en god klub,trods røgen og det beskedne antalkvindelige medlemmer. Der var folk,der havde været med fra starten 40år tidligere, og blandingen af alders-grupper er efter min mening nogetpositivt ved skakken. Om bogtryk-ker Johansen havde været med fraselve starten, er jeg ikke sikker på,men hans mærkelige knækkede lil-lefinger stammede fra en ekspeditiontil Lapland i 1912.

Unionen og ForbundetEt problem, man ikke havde i Hol-stebro, var arbejderskak. Der fand-tes ikke på det tidspunkt nogen arbej-derklub. Der var til gengæld en iStruer, hvor der slet ikke var nogenunionsklub. Men heller ikke senere,i Ålborg, mærkede jeg noget til mod-sætningerne. Der var mange dobbelt-medlemmer, og man samarbejdedeom forskellige ting gennem noget,der – så vidt jeg husker – hed ÅlborgSkakring.

Bagefter, i København, var tonenen anden. Der blev skudt med skarptfra begge sider, og i nogle år havdeforbundet haft flere medlemmer endUnionen. Engang i Odense fortalteen ældre fisker noget om, hvordandet havde været for en ung fisker iårhundredets begyndelse at vove sigind i skakklubben i Strib. Det varbyens spidser i fint tøj. Tolderen,pastoren, lægen og så videre. Det erjo også fra den tid, AS 1904 stammer.

Men da man omkring 1930 fik denstore ballade omkring Skakbladetstrykkeudgifter og som følge derafstiftelsen af Forbundet, var skismaetda logisk? Var det en følge af ver-denskrisen og arbejdsløsheden? Deter jeg ikke rigtig sikker på. Jeg trornærmest, Forbundets tilblivelse skyl-des en række tilfældigheder og mis-forståelser. Hvis Unionen havde haften heltidssekretær eller en ‘Execu-tive Director’ eller hvad sådan enperson nu kan hedde, så var Forbun-det sandsynligvis aldrig blevet enrealitet. Om det havde været bedreeller dårligere for skakken, det er jegda heller ikke sikker på. Billedet slø-res bl.a. af den unge buntmagerlær-ling Eigil Johansen, der sammen medToft cyklede rundt omkring på Sjæl-land og stiftede nye klubber.

Men hvad mener jeg egentlig medbedre for skakken? Eller ligefrem

‘skaksagen’, som er blevet holdtfrem i så mange taler? Den slagsudtryk provokerer mig altid på enskør måde, jeg bliver nærmest skep-tisk. Men jeg kan da godt gå med til,at alle børn skal have en chance forat kende vort ædle spil. De bliverikke allesammen bidt af en gal skak-spiller, og det er vel godt det samme.Men de skal altså have muligheden.Men obligatorisk skakundervisningi skolerne? Der er jeg igen usikker,trods østtyske og hollandske eks-perimenter, der siger, det forbedrerevnen til at tænke og studere me-todisk.

SimultanerLad mig lige indflette et par bemærk-ninger om simultanopvisninger. Dethører nemlig også til i Holstebro. Ifebruar 1949 spillede jeg min førstesimultan, i Tvis, 8 km væk. Jegspillede mod 13, og scorede 12 point.Den enlige sejrherre var en ung land-væsenselev ved navn Hougård. Detparti kan jeg ikke rigtig huske, menpartiet mod formanden begyndtesådan: 1. e4 e4 2. f4 exf4 3. Sf3 d5 4.exd5 Dxd5(?) 5. Sc3 De6†? 6. Kf2Lc5†? 7. d4 Lb6?? 8. Lb5† meddronninggevinst.

Senere har jeg spillet et hav afsimultaner i mange lande. En særligplads i historien indtager en forestil-

Simultan mod skoleelever i 1968 – ofte havde Bent Larsen mere end 100 modstandere ad gangen i sine opvisninger.

52 2010 /Larsen/ 132

ling i Hals, en søndag i 1951. Førstskulle jeg nemlig til frokost hos for-manden, der var fisker. Jeg havdefra 7-års alderen et problem med atspise fisk, men de stegte ål, som for-manden selv havde fanget den mor-gen, dem kunne jeg godt lide!

Der var også en simultan i Glo-strup, vistnok i begyndelsen af 1963.Der kom et glimt i TV-avisen, ognæste morgen var konstablerne i Hø-velte meget imponerede. Nemlig afhastigheden! Indslaget var selvføl-gelig filmet lige i starten, hvor jegmåske kun tog 2 sekunder pr. træk.Senere ville 7 sekunder have væretnormalt, med nogle tænkepauser påf.eks. 20 sekunder eller mere. Menat skak kan være et meget hurtigtspil, det er måske lidt mere kendt ivore dage, hvor nogle vistnok fore-trækker 3 sekunders lyn på compu-teren.

Simultanerne var i hvert fald storebegivenheder, nogle gange. Eksem-pelvis i Vineyard, der ligger midt istaten New Jersey. Skakforbundetanede ikke, at der fandtes skakspil-lere i denne by på 45.000 indbyg-gere, men der var over 40 deltagerei simultanen.

Det var dog ikke noget mod Tren-ton, der faktisk er hovedstad i staten.Den klub kendte skakforbundet hel-ler ikke, men jeg spillede mod 121(+100 =15 -6, på 8½ time). Året var1972, og jeg var i Trenton igen tremåneder senere. Men da spillede jegkun med 96.

Eller Ulldecona, den sydligste byi Katalonien, før man kører ind i Va-lencia. Mit besøg var en mægtig be-givenhed, men jeg vidste desværreikke, hvad jeg skulle stille op medstedets specialitet. Det var nogle me-get hårde sukkerkager, og jeg gemteden store kasse i flere år, uden at findeaftagere.

Der var også et sted i det østligsteHolland, nær ved grænsen til Tysk-land. Dér optrådte jeg sammen medHübner, og det er en af de få gange,jeg har talt hollandsk. De menneskerkunne godt snakke tysk, men detville de ikke! De var meget begej-strede for vore nederlandske færdig-heder.

Simultaner er gode shows! Jeg vedgodt, det bliver påstået, at de er min-dre attraktive end tidligere, for nogleaf de bedste amatører foretrækker atfå bank af berømthederne i 1. rundeaf en Open. Men jeg er ikke rigtigsikker. Den mest almindelige formfor utilfredshed med rundelægnin-gen i en Open er, i hvert fald ifølgemine erfaringer, at man har fået forstærk modstand! Der var for restenogså en uforglemmelig aften i Grenå.Jeg ankom med færgen fra Hunde-sted ved 19-tiden og blev afhentet afSidenius, der havde været hoved-kredsformand i mange år. Bortset fradet var han medstifter af ForenedeDanske Motorejere. Hans kone varmed i bilen, og allerede da vi kørteud fra parkeringspladsen blev jegklar over hendes enorme betydning:Den gamle sagfører var natteblind!Om fruen havde kørekort, ved jegikke, men hendes direktiver bragteos alle tre ned til hotellet.

Men hvem har hørt om verdens-rekorden i simultanskak? Ja, i Oden-se! Hort havde spillet 550 i Rey-kjavik. (Dr. Baker spillede 1000 iSan Fransisco 1938, men er Kolta-nowski en pålidelig kilde?) Og såvar en af Eriksen-brødene i gang medat planlægge en forestilling med 600fynboer – men jeg sagde nej tak! Fordet første anser jeg simultaner medmere end 140 for vanvid, og for detandet ville de 600 have taget over etdøgn. Det kunne jeg godt have holdttil, dengang, men hvad med mod-standerne? Skulle man lade nye folkafløse efter 12 timer? Det hele villehave ødelagt skakken på Fyn formange år! Jeg ville have fået hono-

rar, og reklamechefen for det storeshoppingcenter ville sikkert haveværet stolt, men rundt omkring påøen ville forældre være mærket, ogdet ville have været svært for bør-nene at få lov at gå til skoleskak. Manville mindes Johannes Christiansensartikler om skak og sindssyge ogmåske Diderots advarsler til Philidor.Men der drejede det sig selvfølgeligom blindskak.

BalladerneMen vi skal vel se at komme lidt vi-dere? Jeg kvier mig, for i kronolo-gisk orden kommer vi nu til alle bal-laderne. Den første var den frygte-lige skandale omkring KM 1953. Jegkom intetanende til København den1. februar, efter at have været iTrondheim og derefter hjemme iÅlborg. Men i København var Jensog Harald Enevoldsen, Julius Niel-sen og Tage Sørensen blevet sat ikarantæne, de havde nemlig trukketsig ud af KM i protest mod behand-lingen af John Tornerup. Der var femforudberettigede fra KM året før, ogpå en delt femteplads var Norman-Hansen og Tornerup havnet. KSU-formand Pejdal inviterede så Nor-man-Hansen, der sagde nej tak. Menhvorfor inviterede han så ikke Torne-rup? Det mentes, det skyldtes, atTornerup havde en skakspalte i Landog Folk. Han var kommunist! Hanspillede også i Forbundets påske-turneringer, dog bevarede han sinmestertitel i Unionen ved at deltagehvert fjerde år. I 1951 havde hanværet med i opløbet i kampen om deto pladser i landsholdsklassen. Hanhavde også andre gode resultater.

... 1. OKTOBER 1947

F.K. Villumsen – formand

for DSU 1941-1954.

G.A.K. Nielsen – ‘konsulen‘

laurbærkransede Larsen.

2010 /Larsen/ 133 53

Jeg stillede lammefromt op i tur-neringen, der blev vundet af Hjal-mar Mortensen. Jeg ved ikke rigtig,hvorfor jeg ikke tilsluttede mig pro-testen. Kommunist kunne man dår-ligt have kaldt mig, men kommu-nistpartiet var lovligt og repræsen-teret i Folketinget. I marts døde iøvrigt Stalin, hvis det betyder nogeti sammenhængen.

Nu optræder en mekanik, der erset både før og senere: Har man bøvlmed KSU, er man sandsynligvis påfin fod med DSU. Og omvendt!Pejdal fik i påsken besked på at gøreen slut på de fire karantæner. PåKSU’s generalforamling i maj varder mange vrede ord, men Pejdalblev ikke smidt ud. Jeg husker bedst,at han i stedet for et ultimatum villesige ‘ultimativt krav’.

Han gjorde sig dog snart helt umu-lig, og KSU måtte have hjælp afkongens foged for at få forskelligearkivalier, som han opbevarede i sinmors hus. Derefter blev der tavshedomkring hans person i skakkredse,men han dukkede op i cykelsporten,hvor hans karriere kulminerede, dahan under Nordensmesterskaberne iFinland satte Palle Lykke i karan-tæne.

Gammel skikI Horsens spilledes DM 1953, detvar jo Unionens 50 års jubilæum. Tilfestmiddagen var der blandt de invi-terede fine folk som Niels Høegsenke og Thomas, der jo havde værethovedkredsformand i København,

inden Forbundet blev til. Men underturneringen var der en del ballade,blandt andet i forbindelse med hæn-gepartiet mellem Eigil Pedersen ogKorning. Korning ville nemlig tildelegeretmøde, det havde han værethvert år i mange år. Eigil proteste-rede, men turneringsleder Winge varpå Kornings parti. De to kunne navn-lig ikke tilgive Eigil, at han havdeforladt Århus Skakforening og vargået i Nordre!

Detaljerne begynder at stå lidtuskarpt, men konsulen (G.A.K. Niel-sen) var vist ikke glad for sagernestilstand. Han havde jo været unions-formand, da man fejrede olympiade-heltene fra London 1927. Hans stilvar ligesom lidt forældet, men jeghar da været med til at tømme pun-chebowlen efter en match mellemÅrhus og København, hvor jeg ikkeengang kan huske matchens resul-tat. Men jeg vandt over en vanskeligmodstander, den unge medicinerÅge Ingerslev. – Og i 1957, da jegikke var med i Påsketurneringen,blev jeg minsandten laurbærkransetaf konsulen med afslutningsfesten.

Der skete noget andet i Horsens.Fra afslutningsfesten sendte man forsidste gang telegram til monarken.Måske mente nogle, at det også varnoget, der hørte en svunden tid til.Men onde tunger sagde, at unions-formanden gennem tretten år, over-trafikkontrollør F.K. Villumsen, varskuffet over, at han ikke fik ridder-korset. Det kan umuligt passe, forhans ridderkors var sikkert nok. Hanhavde ansvaret for, at DSB’s mangegodsvogne, der var spredt ud overEuropa, kom hjem til kongerigetigen.

Skak-studierFor min skaklige udvikling skete deri øvrigt noget andet, der fik megetstor betydning. Skakbladets redak-tør Villads Junker var et par uger iZürich for at se på Kandidatturne-ringen, en marathon med 15 mand,dobbeltrundigt. Jeg studerede parti-erne og udvalgte og kommenterede.Det var det, der gjorde mig til stor-mester! Ikke straks, for lærdommenskal have tid til at sætte sig, teknik-

ken skal også med. Men forståelsen!I slutningen af 1953 var jeg sådanomtrent stormester...

I 1953 var der som nævnt junior-VM i København. Umiddelbart in-den spillede jeg ‘de åbne skakhjer-ners match’ mod Jens Enevoldsen,arrangeret af Ekstra Bladet, og straksefter var der Nordisk mesterskab iEsbjerg. Det vandt Fridrik klart. Jo-nas var på plads og skrev forskelligemindeværdige artikler i Ekstra Bla-det. Navnlig om Chr. Poulsen, dersad som en sioux-indianer og røg påsin pibe. Asken dryssede ned påbrættet, men en gang imellem vif-tede han lidt af den væk og nikkedegenkendende til en bonde. Han hav-de vist også historien om Chr. Poul-sens køb af biografbillet til 21-fore-stillingen. Han mente, at partiet modmig ikke ville blive af de lange. Ipåsken havde han vundet i 26 træk,og nu tabte han i 26 træk.

Midt i det hele var der kommet eninvitation til mig, via Dansk SkakUnion. Det er sådan cirka den enestegang i hele karrieren, jeg har oplevetnoget sådant. Indtil Roskilde 1978var det jo meget få internationaleturneringer, der spilledes i Danmark,og Dansk Skak Union kunne derforikke tilbyde byttehandler. Men i1953 havde altså Hastings fået øjepå mig og indbød mig til at deltage iPremier Reserves. Det fristede migdog ikke. Jeg ventede til 1956, dajeg vandt Premier sammen med Gli-goric.

I 1954 vandt jeg DM og var me-get utilfreds med, at DSU sendteEigil Pedersen til zoneturneringen iMarianske Lazne. Man mente sigforpligtet til at sende deltagerensnavn inden d. 15. marts. Andre landelavede om på deres repræsentanterindtil sidste øjeblik.

I øvrigt gik F.K. Villumsen af somformand og blev efterfulgt af den rarerevisor Pless, der havde været enpopulær mand under Nordensme-sterskabet i Esbjerg. Men han ragedealdeles omgående uklar med hoved-bestyrelsen. Det var noget med, athan rejste til København uden HB’stilladelse, til et møde om radioskakog tipsmidler. At tale med folk fra

Christian Poulsen med pibe.

54 2010 /Larsen/ 134

Forbundet sådan uden videre, detduede ikke! I 55 kom så Tuxen til.

I 1954 vandt jeg i øvrigt både KM– ret svagt besat – og DM i Århus.Det begyndte med et halvt point afde første tre runder. Men dereftervandt jeg seks i træk. (I KM scoredejeg 9 af 9!) Anekdoten er, at VernerNielsen, Kupferstich og jeg ikkehavde reserveret køjeplads på Århus-båden, og da vi stillede op i køen,var der kun 1. klasse. Der var dyrtfor bananmanden, men Verner og jegofrede pengene. Gæt nu, hvem dervar den eneste af os, der vandt i 1.runde! Dette har selvfølgelig ikkemeget med Unionen at gøre, menKupferstich blev tre måneder senereet problem for DSU. Og for en gangsskyld er det muligt at sætte sig ind iledernes tænkemåde: Han var nem-lig kvalificeret til skakolympiaden iBuenos Aires. Men så opdagedeman, at han ikke var dansk statsbor-ger! Han var som lille barn kommettil landet, men havde aldrig fået stats-borgerskabet i orden!

Efter de dengang gældende reglerfor skakolympiaderne kunne handerfor ikke spille for Danmark. Menman enedes om, at det ville nok ikkeblive opdaget. Man ville ikke fra-tage manden den store rejseoplevel-se. Så blev imidlertid Argentina af-lyst og van Steenis stablede på re-kordtid en olympiade på benene iAmsterdam. Men til Holland kanman altid komme, og så blev Kupfersat af holdet!! Han rejste nu dernedalligevel. Sammen med holdkaptajnVerner Nielsen var han god til atfinde de små steder, hvor geneverenkun kostede 35 cent. – Jeg scorede70% på førstebrættet og blev inter-national mester. Men Palle Nielsenscorede en procent mere!

SkakpolitikI 1955 delte jeg KM med Palle Ravn.Ved DM scorede jeg 10 point af 11.Men da var der ballade igen! Eikrem,der boede hos mine forældre, var im-poneret af, så hurtigt man i Danmarkfik overstået delegeretmødet. Og detvar endda inden DM i lynskak varopfundet. Men først var der jo ho-vedbestyrelsesmøde, og der var no-

get andet, han slet ikke forstod. Detdrejede sig om Skakbladet. Mankunne nemlig ikke få gjort den stæ-dige Fynsmester Axel Nielsen be-gribeligt, at de andre annoncører blevsure, når han havde sin egen annoncepå forsiden. Der var stillet forslagom, at jeg skulle være redaktør. Detså ud til, at det var ved at blive ved-taget – men så trak Schultz fra KSUforslaget tilbage! Derefter holdt Axelyderligere i fire år, men i 59 var detselveste forretningsudvalget, derhavde overtalt mig. Det vandt dogoverhovedet ingen tilslutning i HB!!På det tidspunkt havde jeg det ellersfint med DSU, for jeg var sammenmed mine bestyrelseskammerater iSkakklubben Nimzowitsch blevetsat i karantæne i KSU. Vi havde nem-lig ikke lyst til at spille KM og la-vede vores egen træningsturnering.I den spillede Frode Terkelsen såstærkt, at han blev inviteret til DM,da nr. 25 på styrkelisten sendte af-bud. Men Schultz blev rasende. Ipåsken fik han så besked af DSU omat få den sag standset. Men på KSU’sgeneralforsamling sidst i maj var detpå et hængende hår (en enkelt stem-me) at ‘vi’ vandt, og Schultz gik af.Da var jeg i Zürich til en turnering,men et par uger før var der general-forsamling i KS, og den er et kærtminde. Schultz var medlem og meld-te sig ud samme aften. Folk som in-geniør Mortensen roste mig til sky-erne. Mortensen var en af pionerernefra Lyngby Radio, men jeg er ikkesikker på, om han havde været medhelt fra starten i 1912. Næsten altidhavde han en cigarstump i munden,og hans normale ansigtsudtryk varmed et lunt smil. – Jeg er ikke sikkerpå, om der er andre medlemmer fradengang tilbage i klubben, men jeghar ingen planer om at spille for no-gen anden dansk klub i divisions-turneringen. – KSU fik altså ny be-styrelse, under Bing. Jeg så mig nød-saget til at acceptere næstformands-posten.

Jeg havde jo ellers i det store oghele besluttet mig til at lade være medat gå ind i organisatorisk arbejde.Dog var det udmærket at sidde ispilleudvalget, der faktisk kom til

verden som følge af en bemærkning,jeg indflettede i min tale i Odense1957. Men i starten fungerede dettungt, pr. post. Det blev meget bedre,da det blev Th. Hahr, Jørgen Hågenog mig. Det var et rent Gentofte-fore-tagende, og de fleste af mødernefandt sted hos Jørgen Hågen. Haahrvar ‘pennefører’. Desuden måtte jegi en del år påtage mig bedømmelsenaf de ikke færdigspillede partier fradivisionsturneringen. Det var rettræls, men dog slutspilstræning. Ensjælden gang var pengene dog lettjent, som et hængeparti mellem Ris-skov og Randers: Der havde væretet eller andet problem under mat-chen, og selv om stillingen var teore-tisk remis, og man havde et par dagetil at trække partiet tilbage, så kunneder ikke være tale om det! (Hukom-melsessvigt: jeg ved ikke længere,om det var H.C. Nielsen eller enRanders-mand, der var stædig.)

InternationaltMen jeg havde meget tidligt beslut-tet, at jeg ikke ville være FIDE-præ-sident! I hvert fald før 1966. Men tomorgener i Havana bekræftede ogstyrkede beslutningen. Jeg måttenemlig optræde som stedfortræden-de dansk delegeret til FIDE’s kon-gres. Egentlig var Jens Enevoldsenudpeget, men han fik et elendigthængeparti mod franskmanden Zin-ser, som han bagefter måtte slide tilremis i cirka 100 træk. I mellemti-den var jeg altså til kongres.

Det år var Rogard der ikke. Detvar sådan en uvane, han havde, nårkongresserne lå uden for Europa.Men han havde et par måneder førsendt en skrivelse rundt til alle med-lemslandene. FIDE’s situation varvanskelig, og han foreslog en kontin-gentforhøjelse og en full-time sekre-tær.

Den ene efter den anden af de til-stedeværende rejste sig og foreslog,at man udskød spørgsmålet til næsteår. Man havde ikke haft tid til at stu-dere forslaget. Så rejste jeg mig ogsagde, at i Dansk Skak Union havdevi haft rigeligt med tid, og vi støt-tede forslaget. Det samme gjordeGoudsmit fra Holland samt den de-

... 1. OKTOBER 1947

2010 /Larsen/ 135 55

legerede fra Monaco. Ikke engangmanden fra Venezuela sagde noget,han var ellers anset for en mulig ef-terfølger for svenskeren. ‘Vi’ tabtealtså afstemningen med 51-3, menhollænderen sagde, at det var et afden salgs mindretal, der på få år villeblive til et flertal. Det fik han des-værre ikke at se, han døde et par årsenere.

Men det er godt at have den slagsbeslutninger parat! Så bliver manikke taget på sengen, og heller ikkeved morgenmaden. I Næstved 1985forsøgte Short og Nunn at overtalemig, men jeg havde ikke haft nogengrund til at ombestemme mig. I slut-ningen af marts året efter var detKasparov, der ringede. Forbindelsenblev afbrudt, men han ringede straksop igen. Han sagde blandt andet, atLincoln Lucena, hans brasilianskekandidat, ville tabe valget til Campo-manes. Nå, og hvad så? Var det ikkelovlig sent, han opdagede det? Efter45 minutter opgav han. I de sidste århar Dansk Skak Union nogle gangemarkeret standpunkter, der ikke pas-sede Campomanes og Iljumshinov.Steen Juul var et kort øjeblik sekre-tær i European Chess Union, menhans civile arbejde tillod ham ikkealtid at rejse til møderne. Norge, derundertiden var endnu mere krigs-

lysten, opstillede en mand til valgetmod Iljumshinov. Det kneb dog medtilslutningen, og så blev kalmykkengenvalgt uden modkandidater, menSingapore-manden og nordmandenblev gjort til vicepræsidenter.

I Rogards tid var Canada et godteksempel på, at det er vigtigt at væregode venner med præsidenten. Ca-nada var nemlig en selvstændigzone! Med 600 medlemmer! Dencanadiske skakpræsident var en be-hagelig mand, og han gjorde sand-synligvis forretninger med FolkeRogard. Først langt senere blev denordiske lande en selvstændig zone,og arrangementet af zoneturnerin-gerne blev et stort problem.

I øvrigt stod Danmark meget højtpå en liste, FIDE lavede. Det dre-jede sig om antallet af medlemmer iskakforbundet pr. million indbyg-gere. Sovjet og Østtyskland toppededen, men vi var sådan noget somnummer 7.

Aljechin-monumentI øvrigt kan jeg godkende et Tuxen-standpunkt fra FIDE-kongressen iGöteborg 1955. Sovjet var pludse-lig blevet ivrig efter at inkludereAljechin i den ‘sovjetiske skak-skole’, der efter en mine yndlings-påstande aldrig eksisterede. Der

skulle så rejses et monument på enkirkegård i Paris, og russerne villevist betale halvdelen af udgifterne.FIDE skulle ryste op med den andenhalvdel. Folke Rogard ville gernehave en enstemmig beslutning, mendet lod sig ikke gøre. Til slut gik vanSteenis og Tuxen dog med til at værefraværende under afstemningen modat deres fravær omhyggeligt blev førttil protokols. Jeg mindes, at HaraldEnevoldsen og jeg traf på Pirc, dervar noget oprevet. Han ville vistnokhave haft Jugoslavien til at stå sam-men med Holland og Danmark.

Nogle måneder senere var Reillyfra Irland i Paris, hvor enken nu ogsåvar gået heden. Reilly fandt manu-skriptet til de famøse antijødiske ar-tikler, med Aljechins håndskrift.(Den aktuelle anledning til at ind-føje dette er, at jeg under skrivnin-gen blev ringet op af en russiskkulturattaché, man planlagde en fej-ring af Aljechins 110-års dag. Jegforklarede ham, hvorfor jeg ikkeville være til stede. – Men nu er detjo et andet land, sagde han. Ja, sagdejeg, men den samme Aljechin!)

Men naturligvis er der mennesker,der ændrer sig. Et udpræget tilfældevar Ole Schøller Larsen, der efter fireår i Frankrig vendte hjem som di-plomat! Det havde han ikke været isin grønne ungdom i FS, alle uover-ensstemmelser mellem KSU og DSUhavde dengang en løsning af aller-simpleste art: Københavns udtræ-den! Men efter hjemkomsten blevhan næstformand i KSU, og det blevsådan, at han skulle deltage i DSU’shovedbestyrelsesmøder. FormandenJørgen Hågen var nemlig på et mødekommet til at sige ‘likviditet’, etmeget grimt ord. Budgettet for detkommende år balancerede ganskevist, men i juli ville kassen være tom,man kunne ikke betale Skakbladetstrykning. Kjær Larsen var normalten mand i balance, men ved dennelejlighed blev han så harm, at hanville klare sagen med et hypoteklåni sit hus! Kjær Larsens første storebedrift var jo i øvrigt, at han fik skabtdivisionsturneringen. Indtil da havdeman provinsklubmesterskabet og detkøbenhavnske holdmesterskab. Her

Bent Larsen ville ikke være FIDE-præsident – her er han fotograferet sammen med

en, der gerne ville, hollænderen Bessel Kok, som i 2006 stillede op mod Iljumzhinov,

men tabte trods bred støtte fra vestlige lande og fra topspillerne.

56 2010 /Larsen/ 136

... 1. OKTOBER 1947

var der også en mand, der ændredestandpunkt, nemlig Lyngby-Kri-stensen. Denne turneringsleder oghjemmeværnsmajor var mod de store15-mands hold, gik ind for 10 eller8. Men senere, da Lyngby Skakklubvar vokset stærkt, slog han om ogforeslog 25 mand.

AmatørismenI divisionsturneringen har man i desidste år set en ny modsætning, derikke er af geografisk art. Professio-nalisme mod amatørisme! Ingen kanvel have noget imod, at nogle stærkespillere tjener nogle håndører på de-res hobby. Ellers flytter de bare tilTyskland. Og der er da nogle, derspiller i flere lande. Men problemer-ne opstår, når sponsorerne hopperfra, eller de såkaldt sportslige resul-tater udebliver. Hvilken direktør vilforstå en fjerdeplads, når hans holder det dyreste?

I Danmark led for nogle år sidenbestræbelserne for at blive optaget iDIF skibbrud. Jeg anså disse bestræ-belser for naive. Men de var mulig-vis påvirkede af Campomanes’ for-søg på at få skakken med til olym-piaderne. De ‘rigtige’. Iljumshinovønsker det samme, men skakken erikke blevet konkurrencesport vedOL. Tendensen er nu den modsatte,færre sportsgrene, færre konkurren-cer! Men ved skakolympiaden i Bledfastholdt man dopingkontrollen. Detpåstås, at man kunne komme i fare-zonen ved at drikke mere end trekopper kaffe. Den berømte overtur-neringsleder Ghijssen fremhævededog, at selv om nogle syndere skulleblive afsløret, ville de dog ikke blivestraffet!! De små skakbureaukraterfinder virkelig altid noget af syslemed. I Tyskland protesterede Jusu-pov og Hübner ved ikke at spille.Speelman og Baburin protesteredekraftigt, men spillede.

Og hermed er vi i nærheden afspørgsmålet: hvorfor holdt jeg efter1970 op med at spille olympiader.Såre simpelt: jeg anser skak for etindividuelt spil, det er meget sværtat gøre det til en holdsport. Når FIDEså gør det, skal samme FIDE ladevære med at gøre holdtanken til grin.

Men det var lige nøjagtig, hvad mangjorde, ved at Elo-rate resultaterne.Derfor! I 1982 protesterede Karpovmod det samme, men FIDE-kongres-sen tog ikke spørgsmålet på dagsor-denen. I Dubai 1986 blev det efter 3.runde meddelt, at hvis man ikke villehave sine resultater ratet, skulle manbare skrive sig på en liste. Hvordandet er i dag, aner jeg ikke. I 1991svarede jeg på et brev fra Steen Juul,at jeg ikke længere boykottede.

Hukommelsen1. oktober 1947... Det er længe si-den, men senere kom Lars Schan-dorff og Peter Heine samme vej. CurtHansen kommer som bekendt fraBylderup-Bov, Lars Bo og Daniel-sen fra Nykøbing F. og Sune Bergfra Helsingør. For ikke længe sidenfik man så Carsten Høi, der påstås atvære født i hovedstaden. Det er lidtmærkeligt. Århus-fødte har stadigikke opnået stormestertitlen. Men jegmener også at have konstateret påstedet, at de interessanteste menne-sker var fra Thy (med Salling) ogSønderjylland.

Hukommelsen... Min er vist ud-mærket, men jeg sagde for cirka 30år siden: Den er et udmærket red-skab, også til at glemme med. Bor-ges har sagt det samme, men jeg vedikke hvornår.

Jeg sagde det til Børge Borgå, ogstedet var Tranum. Jeg ved ikke, omdet var det år, hvor jeg spillede si-multan med 112. De yngste, på 8-9år, lavede en uhyggelig larm medgafler og skeer. Iblandt dem sadKlaus Berg og forsøgte at koncen-trere sig. Men på det modsatte hjørnesad der en alvorlig ung mand, derspillede Kongeindisk som en stor-mester! Han vandt. Det var TorbenSørensen.

Vi kan også lige nævne en simul-tan, som Thorbjørn gav mod ni in-struktørelever. Jeg dryssede forbi, ogen stakkel, der havde en bonde forlidt i et tårnslutspil, skulle lige til atbytte tårne. Jeg skred ind! En rundetil! Du må ikke lægge dig ned god-villigt! Da Thorbjørn kom tilbage,undgik han tårnafbytning, hvilketkostede bonde nummer to. Men der

var masser af modspil! Han holdtremis!! Nogle år senere vandt hanen ungmesterturnering i Schweiz.Ochsner.

Men Borgå havde fundet sig enny kone, og han sagde, at man skalaltså føre dagbog. Jeg var nærmestikke enig. Joh, nu for kort tid sidenhavde han berettet om Martin A.Hansens besøg på Duborg-skolen,men så kom han pludselig i tvivl.Var det den første eller den andenvinter efter krigen? Jeg mente ikke,det var så vigtigt. Men så kunne jegikke dy mig: – Det var den første,det må have været i februar 1946!Hvor jeg vidste det fra? Jeg havdehørt den berømte forfatter fortælleom sin rejse til Sydslesvig, i en bør-neudsendelse i radioen.

Informationsbombardementet varknap så intensivt dengang. Krige ognaturkatastrofer og mord og syg-domme og personlige tragedier nå-ede frem via radio og aviser, men imindre doser og med færre billeder.For at disse tilfældige greb i min hjer-nekiste ikke skal komme til at ligneet bombardement, skal jeg nu til atslutte, og det vil jeg gøre med et køntbillede. En tyrkisk dreng på ni år, etmeget smukt barn. Året er 1965, ogstedet er Holsteinsgade Skole i Kø-benhavn. Måneden er jeg ikke sik-ker på, men ugedagen er torsdag. Jegspillede vist mod 45, men husker kundenne lille fyr. Han talte ikke dansk!Man forklarede mig bagefter, at hanvar startet i skolen om mandagen.På en opslagstavle havde han set entegning af et skakbræt. Hvad betødtirsdag? Det var i morgen, fik klas-sekammeraterne forklaret ham, vedat pege på et ur. Kunne han kommetil skak i morgen. Jaja! Men så fikhan øje på noget andet. Bent Larsen!Ham kendte han! Hvad for en dagvar torsdag? Kunne han være med?Jaja!

– Han må være cirka 54, megetsandsynligt bosat i Danmark. Megetsandsynligt spiller han stadig skak.Måske læser han dette her. Sammenmed ham vil jeg hermed ønske altgodt for dansk skak.

2010 /Larsen/ 137 57

Spredte træk fra en lang succesfuldkarriere med bræt og brikker!

1. Octavio TroianescuBent Larsen

Zoneturnering, Wageningen 1957.(1. c4 f5 2. Sf3 Sf6 3. g3 d6 4. Lg2e5 5. d3 Le7 6. 0-0 0-0 7. b3 c5 8.Sc3 Sc6 9. Lg5 Le6 10. Se1 Sg4 11.Lxe7 Dxe7 12. Sd5 Dd7 13. Sc2 f414. Dd2 Df7 15. h3 Sf6 16. Sxf6†Dxf6 17. Kh2 Dh6 18. Dd1 Lg4 19.De1 Tf5 20. h4 Th5 21. Ld5† Le622.Lf3)

Med en delt tredjeplads i zone-turneringen efter Laszlo Szabo ogFridrik Olafsson kvalificerede vornybagte stormester sig til sin førsteinterzoneturnering, den i Portoroz1958, dog først efter en spændendeomkamp med hollænderen Jan HeinDonner.

I stillingen mod Troianescu op-vartede han med et dristigt tårnof-fer: 22... Txh4†!! 23. gxh4 Dxh4†24. Kg1 Lh3! Så havde Hvid et parfritræk, inden det andet sorte tårnkunne komme med. Men det vistesig ikke at være nok. Et forsøg som25. Dd2 Tf8 26. Ld5† Kh8 27. Se1Sd4! var næppe tilstrækkeligt, mensikkert det mindste onde.

25. e3?! Tf8! 26. De2. Her var enmulighed 26. Ld5† Kh8 27. exf4Txf4 28. f3 Dg5† 29. Kf2 Dg2† 30.Ke3 Sd4!, hvorefter matten villevære i syne. 26... Tf6 27. Ld5† Kf8.Men med udsigt til 28. Se1 Dg5†29. Lg2 f3! valgte rumæneren atopgive. 0-1.

2. Bent LarsenAleksandar Matanovic

Zagreb 1965. (1. c4 Sf6 2. g3 e6 3.Lg2 d5 4. Sf3 Le7 5. 0-0 0-0 6. d4Sbd7 7. Sbd2 c6 8. b3 b6 9. Lb2Lb7 10. Tc1 Tc8 11. e3 dxc4 12.Sxc4 c5 13. De2 cxd4 14. Sxd4Lxg2 15. Kxg2 Sc5 16. Tfd1 Dd5†17. f3 Tfd8 18. e4 Db7 19. Se5 Lf820. Tc2 Te8 21. Tdc1 Sfd7 22. Sg4

Sa6 23. a3 Sab8 24. Tc4 a6 25. Dc2Txc4 26. Dxc4 b5 27. Dc3 b4 28.axb4 Lxb4 29. De3 Le7 30. Tc4Tc8)

I tresserne var Larsen rykket opblandt de førende internationalestormestre. Og dette parti var i højgrad med til at sætte ham i respekt.I stillingen skete der: 31. Sxe6!, somvinder en bonde, da Sorts bedstesvar er 33... f6. Pointen er naturlig-vis 33... fxe6? 34. Dc3! med kvali-tet og bonde til Hvid.

Men den jugoslaviske stjernespil-ler, som også færdedes ganske hjem-mevant i kombinatoriske trækserier,havde forberedt mellemtrækket 31...Txc4?, der tilsyneladende gendriverdet hvide initiativ. Men derved ud-løste han den egentlige pragtblomst32. Sh6†!!, der ville medføre matpå g7, også efter 32... gxh6 33.Dxh6. Sort gav op. I rette øjeblik,tak for det. 1-0.

3. Bent LarsenLaszlo Szabo

29. Højovnsturnering, Beverwijk1967. (1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sc3 Lb44. Dc2 d5 5. cxd5 Dxd5 6. Sf3 c5 7.Ld2 Lxc3 8. Lxc3 cxd4 9. Sxd4 e510. Sf5 Lxf5 11. Dxf5 Sc6 12. e3 0-0 13. Le2 De4 14. Dh3 Sd4 15. Ld1Sd5 16. 0-0 Sxc3 17. bxc3 Se6 18.Lf3 Dc4 19. Lxb7 Tab8 20. Df3Tfd8 21. Tfd1 Txd1† 22. Txd1Dxa2 23. h4 Da4 24. Le4 a5 25. g3Sc5 26. Ld5 De8 27. e4 a4 28. De2Db5 29. Lc4 Db6 30. Td5 Db1† 31.Kh2 Sxe4)

Szabo forventede vel bare 32.Txe5 Sd6! med lige udsigter. Forpå det truende 32. Ld3! havde hansat sin lid til svaret 32... Sxc3 medmodtrussel. Og efter 33. Dxe5 skulledamen så bare redde sig selv samttårnet og hesten.

Men på et tidspunkt heromkringmå det være gået op for den sympa-tiske ungarer, at han var gået i en afLarsens mange snedige fælder. Den

bageste rækkes svaghed koster oftedyrt. Det samme sker, når en brikskal dække flere steder: overbe-lastning!

Kongefløjen er også i farezonen,hvilket ses af varianten 33... Db734. Td7! Db2 (34... Dc8 35. Lxh7†!)35. Df5. Og hvad enten damen gårb2 eller b4, kommer det chokerendetårntræk til b5: 33... Db4 34. Tb5!!Txb5 35. De8† Df8 36. Lxh7† Kxh737. Dxf8 etc.

Dette havde dog været lidt bedreend det spillede 33... Db2 34. Tb5!!Samme flotte variation af motivet‘mat i bunden’. Som en ekstra fi-nesse kan Sorts dame her oven ikøbet flytte sig med skak. 34...Dxf2† 35. Kh3 Tf8. Mattruslenkoster springeren. Der fulgte: 36.Dxc3 g6 37. Lc4 Dg1 38. Df3 Dc139. Tc5 Kg7 40. Tc7 Kh6 41. g4 f642. g5†!, og Larsens modstanderopgav. 1-0.

4. Svetozar GligoricBent Larsen

5. Capablanca mindeturnering, San-tiago de Cuba 1967. (1. d4 Sf6 2. c4e6 3. Sc3 Lb4 4. e3 b6 5. Ld3 Lb7 6.Sf3 Se4 7. 0-0 f5 8. Lxe4 fxe4 9.Sd2 Lxc3 10. bxc3 0-0 11. Dg4 Tf512. d5 Tg5 13. Df4 exd5 14. cxd5Lxd5 15. c4 Lc6 16. Sxe4 Tg6 17.Lb2 Sa6 18. f3 Sb4 19. Lc3 Sd3 20.

Tag stilling!

Løsninger til fødselsdagsøvelserne side 41.

Svetozar Gligoric, Jugoslaviens

stærkeste spiller i en lang årrække.

... TAG STILLING, LØSNINGER

58 2010 /Larsen/ 138

Df5 Dh4 21. Sf6† gxf6 22. Dxd3Th6 23. h3 Kf7 24. Tf2 Tg8 25. Kf1)

Cubanernes traditionelle turne-ring til minde om deres navnkundigenationalhelt blev en af Bent Larsensstørste triumfer. Den var uhyrestærkt besat; men Bent vandt i over-legen stil uden tabspartier med flotte15 point af 19, halvandet point foranMark Tajmanov og to foran VassilijSmyslov.

Turneringen blev spillet i hoved-staden Havana. Men runden meddette parti mod Gligoric foregik i dengamle kulturby Santiago. Og herkom et lynnedslag på brættet med25... Txg2!! Ikke alene et fantastiskafgørende træk, men faktisk det ene-ste gode træk i stillingen, som Lar-sen selv gjorde opmærksom på! På25... Thg6 har Hvid paraden 26.Dd4.

26. Txg2 Dxh3. Af Sorts tre trus-ler, 27... Lxf3, 27... Dxf3 og 27...Tg6, kan Hvid kun parere de to. 27.e4. Det er af væsentlig betydning, atDh3 dækker d7 i varianten 27. Kg1Lxf3. 27... Tg6. Og da der efter 27...Tg6 28. De2 kunne følge 28... Dh1†,opgav Hvid her. 0-1.

5. Bent LarsenBorislav Ivkov

Palma de Mallorca 1967. (1. c4 c52. Sc3 Sc6 3. Sf3 Sf6 4. g3 g6 5.Lg2 Lg7 6. 0-0 0-0 7. a3 a6 8. Tb1Tb8 9. b4 cxb4 10. axb4 b5 11. cxb5axb5 12. d4 d5 13. Lf4 Tb6 14. Db3e6 15. Tfc1 Lb7 16. e3 h6 17. Le5Kh7 18. Lf1 Sxe5 19. Sxe5 Se4 20.Dd1 Sd6 21. Sd3 h5 22. Sc5 h4 23.Ld3 hxg3 24. hxg3 Th8 25. Ta1 Lc626. Dg4 De7 27. Se2 Sc4 28. Sf4 e529. Lxg6† Kg8 30. dxe5 Sxe5 31.Dc8† Lf8 32. Lh5 d4 33. e4 Dg5)

Den fjerde turneringssejr i træk!Palma 1967 blev også en triumf-tur-nering for Bent Larsen, der – efter-hånden ikke overraskende – vandtforan velanskrevne navne som Mi-khail Botvinnik og Vassilij Smys-lov. Ikke så underligt, at vi herhjem-me var stolte. Og at man i udlandetfrygtede ‘The Great Dane’.

Her var det juniorverdensmeste-ren fra 1951, der blev Larsens bytte.I diagramstillingen er det ret nemt atse, at 34. Lxf7†? Sxf7 35. Sce6 Dh6med sort mattrussel ikke går. Så måman finde noget bedre.

Tilsyneladende er førstetrækket34. Dc7! ret ondt. Men faktisk villedet give Sort nogle modchancer pådiagonalen: 34... Txh5! 35. Sxh5Dxh5 36. Dxb6 Lxc5, og Hvid mågå ind i 37. Dxc6! Sxc6 38. Txc5med remisagtigt spil.

Bent Larsens fornemme løsningpå problemet var 34. Sce6! fxe6 35.Dxe6† Kh7 36. Ta7† Lg7 37. Tc5!En ny udgave af det kendte ‘stilletræk’, der efter en serie skakker ellerandre tvangstræk i al ro mobilisereren ny angriber.

37... Le8. Larsen var forståeligtnok selv glad for den fikse mulig-hed 37... Tb7 38. Txb7 Lxb7 39.Lg6†! Dxg6 (39... Kh6 40. Dh3†!)40. Sxg6 Sxg6 41. Th5† Lh6 42.Df7 mat. 38. Txe5 Dxf4 39. Txg7†Kxg7 40. De7† Df7 41. Tg5†, ogSort opgav. En af Larsens bedstkendte afslutninger. 1-0.

6. Pal C. BenköBent Larsen

Palma de Mallorca 1968. (1. c4 g62. g3 Lg7 3. Lg2 d6 4. Sc3 Sf6 5.Sf3 0-0 6. 0-0 c6 7. d3 a6 8. b3 Sbd79. Lb2 Te8 10. b4 e5 11. Sd2 h5 12.e3 Sf8 13. h3 Le6 14. Kh2 d5 15.cxd5 cxd5 16. Sa4 Dd6 17. Sc5 Lc818. Sf3 b6 19. Sb3 h4 20. Sxh4 Dxb421. f4 e4 22. Le5 a5 23. dxe4 dxe424. Dd4 S8d7 25. Dxb4 axb4 26.Ld4 Sd5 27. Tfc1 Lxd4 28. exd4S7f6 29. Lf1 Le6 30. Lc4 Tec8 31.Sd2 e3 32. Sf1)

13 point af 17 mulige burde – somBent Larsen selv påpegede – værenok til en førsteplads. Det blev detikke her i 1968, for Victor Korchnoilavede et af sine bedste resultater ogscorede 14. Så Larsen måtte for engangs skyld nøjes med andenplad-sen – sammen med Boris Spasskij.

‘Det skulle jo ske før eller senere– at jeg ikke blev nr. 1 i en turne-

ring’, skrev Larsen i Skakbladet. Ensådan udtalelse kunne måske faldeen eller anden for brystet. Men såskulle vedkommende nok lige kasteet blik på listen over Larsens turne-ringsresultater!

Her var det den ellers så seje un-garer, der blev udsat for kvalitets-offeret 32... Txc4!! 33. Txc4 e2. At33...b3! også er et vindertræk, serman formodentlig straks, f.eks. 34.f5 (34. a3 Txa3!; eller 34. a4 b5!)34... b5! 35. Tc6 Txa2† 36. Txa2bxa2 37. Tc1 b4! 38. fxe6 b3 etc.34. Sd2 Txa2 35. Txa2 e1D 36.Sdf3 Df1. 0-1.

7. Bent LarsenOscar Panno

Palma de Mallorca 1969. (1. g3 g62. Lg2 Lg7 3. Sc3 e5 4. d3 Sc6 5. f4d6 6. Sf3 Sge7 7. 0-0 0-0 8. e4 h6 9.Le3 Sd4 10. Dd2 Kh7 11. Tae1 Le612. Sh4 exf4 13. gxf4 Sec6 14. Sf3Sxf3† 15. Txf3 f5 16. Kh1 Df6 17.Sd5 Df7 18. c4 Tae8 19. Df2 a6 20.b3 Sb8 21. Lc1 c6 22. Se3 Sd7 23.exf5 Lxf5 24. Sxf5 gxf5 25. Txe8Txe8 26. Lh3 Sc5 27. b4 Se6 28.Le3 Lc3 29. Tg3 Df6 30. a3 Te7 31.Tg1 Sg7 32. Lb6 De6 33. Dc2 Lf634. Dg2 Df7 35. a4 Te8 36. Df3 Ld837. Lf2 Sh5 38. Ld4 Tg8 39. Tb1Lh4 40. b5 axb5 41. axb5 c5 42.Lc3 Te8)

Tilbage på ferieøen igen. Og til-bage på førstepladsen! Foran – i ræk-kefølge – Petrosjan, Korchnoi, Hortog Spasskij! Afslutningen på dettespændende parti mod juniorverdens-mesteren fra København 1953 fikspecialpræmie.

I stillingen ser de sorte brikkernoget ukoordinerede ud, og Hvidkan vinde ved indtrængen på vest-fronten, f.eks. 43. Ta1 Ld8 44. Ta7Te7 45. Ta8 Te8 46. b6 Sg7 47. Tb8Lxb6 48. Dxb7 Lc7 49. Txe8 Sxe850. Dc8 med tydelig fordel.

Larsen havde dog en bedre idé:43. Tg1! med delvis lammelse af desorte tropper og den direkte trusselom at ‘ofre’ damen på Sh5! 43...Tg8. Efter 43... Te7 anførte Larsen i

2010 /Larsen/ 139 59

Skakbladet ‘en morsom variant’: 44.b6! Td7 45. Dg2! Træktvang! 45...Td8 46. De2! Igen truslen på h5. 46...Td7 47. De8!! Voila!

I partiet gik det lidt nemmere: 44.Lxf5†! Og da der nu tvangsmæssigtville følge 44... Dxf5 45. Dxb7†,opgav Panno. 1-0.

8. Bent LarsenLubomir Kavalek

Grand Prix de Lugano 1970. (1. b3c5 2. Lb2 Sc6 3. c4 e5 4. g3 d6 5.Lg2 Sge7 6. e3 g6 7. Se2 Lg7 8.Sbc3 0-0 9. d3 Le6 10. Sd5 Dd7 11.h4 f5 12. Dd2 Tae8 13. h5 b5 14.hxg6 hxg6 15. Sec3 bxc4 16. dxc4e4 17. 0-0-0 Se5 18. Sf4 Td8 19.Kb1 Lf7 20. g4 Sxg4 21. f3 exf3 22.Lxf3 Se5 23. Dh2 Lxc4 24. bxc4Sxf3 25. Dh7† Kf7 26. Scd5 Tg827. Sxe7 Tb8 28. Ka1 Dxe7 29.Dxg6† Kf8)

Under turneringen i Schweiz kun-ne Larsen fejre sin 35-års fødsels-dag. Og senere fejre endnu en for-

nem førsteplads. På skakbrættet bril-lerede han med slutkombien 30.Se6†! Dxe6. Pas på! Den er ikke helthjemme endnu. På 31. Dxe6? kom-mer jo 31... Lxb2†! Derfor: 31.Lxg7†! Ke7 32. Lf8†! Tbxf8 33.Th7†, og Sort opgav. 33... Tf7 34.Txf7† Dxf7 35. Dxd6† Ke8 36. Dd8mat. 1-0.

9. Bent LarsenMikhail Botvinnik

Leiden 1970. (1. c4 e5 2. Sc3 Sc6 3.a3 Sf6 4. Sf3 d5 5. cxd5 Sxd5 6. d3Le7 7. e3 0-0 8. Le2 Le6 9. Ld2 f610. b4 Sxc3 11. Lxc3 Ld6 12. 0-0Dd7 13. Dc2 a6 14. Tfd1 Df7 15.Tab1 Tfd8 16. a4 Se7 17. e4 Sc6 18.g3 Lf8 19. b5 axb5 20. axb5 Sd421. Lxd4 exd4 22. Sd2 Ta2 23. Tb2Ta3 24. Sc4 Tc3 25. Dd2 Lc5 26.Lf1 Kh8 27. Tbb1 De7 28. Df4 Lxc429. dxc4 d3 30. Td2 Txc4 31. Txd3Tc2 32. Tf3 Tdd2 33. Ta1 Dd8 34.Kh1 Lxf2 35. Td3 Txd3 36. Lxd3Tb2)

I anledning af Leidsch Schaak-genootschaps 75 års jubilæum ar-rangerede hollænderne en firmester-turnering, hvor deres bedste mandmødte tre udenlandske topspillere ikamp over fire partier mod hver afde øvrige. Her var det Jan Hein Don-ner, der var kommet i selskab medSpasskij, Botvinnik og naturligvisLarsen. Det gav 24 partier i alt. Menskuffende nok var remisprocentenover 70. De folk taber ikke gerne.

Den nye verdensmester vandtknebent den ret lige turnering, menBent vil nok helst huske, at han varden eneste, der kunne vinde over dengamle verdensmester Botvinnik,oven i købet to gange!

I dette parti fik han lejlighed tildet afgørende dameoffer 37. Dxc7!,som formodentlig i (gensidig) tid-nød må have ramt Botvinnik hårdt.37... Dg8 38. Dxb7. I farten var derikke tid til at se, at 38. Lc4! først varstærkere. 38... Ta2 39. Tc1. Og hervar der slutmanøvren 39. Txa2!Dxa2 40. b6 Dg8 41. Dc6 med løber-gevinst (Lxb6). 39... Ta8 40. Tc7Tb8. Så kom tidkontrollen ved defyrre træk. Men bare rolig. Stillin-gen er stadig vundet!

41. Dd5 Lb6 42. Tc6. 42. Dxg8†Kxg8 43. Lc4† Kh8 44. Td7 vandtogså, men i en sådan situation er detsom regel bedst at lavere. Efter 42...Df8 kunne Hvid f.eks. allerede herafvikle til dameslutspil med 43. e5!fxe5 44. Th6! gxh6 45. Dxe5† Dg746. Dxb8† Dg8 47. Dxb6 Dd5† 48.Kg1 Dxd3 49. Df6 etc.

Men man kan jo også vente! 43.Df5 Dg8 44. Kg2 Ld4 45. Dd5 Lb646. h4! Df8 47. e5! Nu! – Og eks-verdensmesteren opgav. Lidt tidligt,men der kunne følge 47... fxe5 48.De4 Dg8 (48... Df2† 49. Kh3, ogden hvide monark er helt tryg) 49.Th6 gxh6 50. Dxe5† Dg7 51. Dxb8†Dg8 52. Dxb6 Dd5† 53. Kh2 Dxd354. Df6† Kg8 og nu det smukke 55.Db2!! 1-0.

Tak for oplevelser og belæring.Til lykke med fødselsdagen!

Vinderne af Palma de Mallorca 1967 – med pokaler er det Smyslov, USSR,

Bent Larsen, Danmark, og Botvinnik, USSR.

60 2009 /Larsen/ 140

Bøger

At fortælle om skak

– Bent Larsens forfatterskab

Af Claes Løfgren

Kan nogen fortælle om skak somBent Larsen? Enhver der har over-været et af hans mange foredragrundt om i landets klubber, hørt hami Palle Arleths radioprogrammer i1970’erne eller måske været tilskuertil en analyse efter et turneringspartier klar over, at her er en uudtømme-lig kilde til viden om spillet og alledets facetter. Larsen har blik for bådedet seriøse og det morsomme – forham er der ingen modsætning mel-lem at undervise og at underholde,og han serverer gerne en paradoksalog måske lidt provokerende pointe,der et øjeblik vender den etableredesandhed på hovedet. Og denne til-gang finder vi også i hans bøger ogartikler.

Ønsket om at underkaste det ved-tagne et kritisk blik træder frem alle-rede i den nybagte stormesters før-ste bog Åbningsspillet i skak fra1957. Larsen lægger vægt på, at detfor begyndere og knap så stærkespillere er vigtigere at forstå princip-perne for fornuftigt åbningsspil endat lære en masse vanskelige varian-ter udenad – og to af afsnittene hed-der karakteristisk nok ‘Stormestrenekommer også galt af sted!’ og ‘Troikke på teoretikerne!’ Overdrevenærefrygt for autoriteter ligger ikketil Larsen. Som udtryk for denneholdning kan man også se hans for-søg på at puste nyt liv i et par‘museumsåbninger’ med nogle småhæfter om den åbne variant i spansk(1966) og Philidors forsvar (1971.)

Åbningsbogen udkom i yderligerefire udgaver frem til 1984 samt pånabosprogene norsk og svensk, ogundervejs måtte Larsen modvilligt

korrigere nogle af sine varianter, derikke modstod tidens tand. Men sta-dig fastholder han, at mange spillerebruger alt for meget tid på indlæringaf åbningsteori, fremfor at studeregode partier med gode kommenta-rer.

Og her kommer mesterværket 50udvalgte partier 1948-1969 heltselvfølgeligt ind i billedet! 40 år ef-ter virker partierne stadig friske,spændende, propfyldte af ideer, ogkommentarerne er den helt rigtigecocktail af selvbiografi, psykologi-ske overvejelser, humor og varian-ter, der lader læseren forstå begiven-hederne uden at drukne ham i for-viklingernes hav.

En fryd er det stadig at gennem-spille f.eks. de to gevinster mod ver-densmesteren Petrosjan fra SantaMonica 1966: Et kort, heftigt an-grebsparti med dronningoffer – ogen tålmodig, positionel udmanøvre-ring. Så smukt og så varieret kan skakvære! Intet under at denne fremra-gende partisamling har fundet vej tilhovedsprogene og nu også er på veji en ny dansk udgave.

Som skattet gæst på skoleskak-kens Tranum-lejre var Larsen medtil at forme nye generationer af spil-lere, og han har da også betænktunderviserne med adskilligt mate-riale. Især serien Bent Larsens skak-skole i 7 bind har vundet stor udbre-delse, også i udlandet. Larsen taleraldrig ned til sin elev, men betragterham som et selvstændigt tænkendevæsen, der skal ledes på sporet afskakkens skønhed og dybde. Hansærinde er først og fremmest at vide-rebringe glæden ved skak på en fæn-

gende måde. I forordet til den nor-ske udgave af Larsens åbningsboghar André Bjerke sagt det helt præ-cist: ‘Larsen finder altid den korte-ste vej mellem to oaser: den muntertslyngede linje!’

Beskrivelser af store begivenhe-der kan vi også glæde os over: VM-matcherne 1972 og 1978 – den sid-ste desværre kun på engelsk. Larsenhar med glimt i øjet udtalt, at hanhelst skriver om turneringer, han harvundet – og så kunne vi jo have fåetmange flere turneringsbøger! Menaf sådanne er det da blevet til værkerom Manila 1973 og Buenos Aires1979, den sidste langt foran bl.a.Spasskij og Petrosjan – og så har handog gjort en undtagelse med bogenom San Antonio 1972 ... Men må-ske er Larsens allerstørste præstationden overvældende mængde af artik-ler, som han gennem årene har for-synet Skakbladet og andre tidsskrif-ter og aviser i ind- og udland med.

Og ud af det hele lyser Larsensgrundholdning: Glæden ved spilleter hovedsagen!

Foto: tr.

Bent Larsen – med en skakbog ...

2009 /Larsen/ 141 61

Lærebøger

Lærebog i skak. – København:Samleren, 1965. – 117 s.

- 2. udgave. – København:Samleren, 1975. – 117 s.


Lærebok i sjakk. – Oslo:Dreyer, 1977. – 120 s.

Åbningsspil

Åbningsspillet i skak. –København: Rasmus Naver,1957. – 136 s.





Öppningsspelet i schack.– Stockholm: Prisma,1967. – 142 s.

- 2. udgave. – Stockholm:Prisma, 1973. – 142 s.

Åpningsspillet i sjakk. – Oslo:Dreyer, 1978. – 128 s.

Hvad skal sort spille? : den åbnevariant i spansk. – København:Skakhus-forlaget, 1966. – 73 s.

Was soll Schwarz spielen? :Die offene Variante in derSpanischen Partie. –København: Skakhus-forlaget,1967. – 34 s.

Teoría y práctica en los juegosabiertos. – Buenos Aires:Di Luca & Ivaldi, 1970. – 47 s.

Why not the Philidor Defense? –Dallas: Chess Digest, 1971. – 34 s.

Zoom 001 : zero hour foroperative opening models /Bent Larsen og Steffen Zeuthen.– København: Dansk Skakforlag/Skakhuset, 1979. – 364 s.

Biografier/partisamlinger

Drømmen om at blive verdens-mester : Bent Larsen om sig selv.– i: Christiansen, Johs.:Skakspilleren II, 1967, s. 7-55.

- ajourført udg. i: Novrup, Svend:Bogen om skak 2, 1981, s. 5-64.

50 udvalgte partier 1948-69.– København: Samleren,1969. – 199 s.

- 2. oplag. – København:Samleren, 1980. – 199 s.

Larsen’s selected games ofchess. – London: Bell&Sons,1970. – 181 s.

Larsen’s selected games ofchess. – New York: McKay,1970. – 181 s.

Bent Larsen – master ofcounter-attack : Larsen’sselected games of chess,1948-69. – London:Batsford, 1992. – 181 s.

Bent Larsen’s best games ofchess. – London: HardingeSimpole, 2003. – 200 s.

Ich spiele auf Sieg. – Zürich:Kühnle-Woods, 1971. – 254 s.

Alle Figuren greifen an.– Stuttgart: SchachDepot,2009. – 328 s.

50 izbrannykh partij.– Moskva: Fizkultura i sport,1972. – 223 s.

Mes 50 meilleurs partiesd’echecs. – Paris: Payot,1972. – 325 s.

- 2. udg. - Paris: Payot,1992. – 325 s.

Yo juego para ganar. –Barcelona: Bruguera,1974. – 239 s.

Todas las piezas atacan.– Sta. Eulalia de Morcin:Editorial Chessy,2006. – 282 s.

Undervisning

Bent Larsens skakskole. –København: Samleren,1975-1982. – 7 bind.

1: Find kombinationen.– 1975. – 48 s.

- 2. oplag, 1982.

2: Find planen.– 1975. – 64 s.

3: Find mestertrækkene.– 1976. – 48 s.

4: Praktiske slutspil.– 1976. – 48 s.

5: Solide åbninger.– 1980. – 51 s.

- 2. oplag, 1982.�

Bibliografi

... BENT LARSENS FORFATTERSKAB

62 2009 /Larsen/ 142

6: Skarpe åbninger.– 1985. – 50 s.

7: Flere mestertræk.– 1985. – 57 s.

Prismas schackskola.– Stockholm: Prisma,1977. – 4 bind.

1: Du kan kombinera! – 48 s.2: Du måste ha en plan! – 48 s.3: Testa din spelstyrka. – 47 s.4: Taktik och teknik i slutspelet.– 47 s.

Bent Larsens sjakkskole.– Oslo: Dreyer, 1979-86.– 6 bind.

1: Finn kombinasjonen! – 1979.2: Finn planen! – 1979.3: Finn mestertrekkene! – 1979.4: Praktiske sluttspil! – 1979.5: Solide åpninger. – 1981.6: Skarpe åpninger. – 1986.

Vi spiller skak / Bent Larsen,Bjarne Tønnies og Jørn Lorenzen.– Karlslunde: Dansk Skole Skak,1978-82. – 10 bind.

1. – 1978. – 26 s.2. – 1978. – 28 s.3. – 1979. – 30 s.4. – 1979. – 30 s.5. – 1980. – 32 s.6. – 1980. – 32 s.7. – 1981. – 32 s.8. – 1981. – 32 s.9. – 1982. – 32 s.

10. – 1982. – 32 s.

Vit telva. – Tórshavn: Føroyalærarafelag, 1990-94. – 10 bind.

1. – 1990. – 32 s.2. – 1990. – 32 s.3. – 1990. – 32 s.4. – 1990. – 32 s.5. – 1990. – 32 s.6. – 1994. – 32 s.7. – 1994. – 32 s.8. – 1994. – 32 s.9. – 1994. – 32 s.

10. – 1994. – 32 s.

Vi spiller mere skak.– S.l.: Dansk Skole Skak,1984. – 2 bind.

1. – 31 s.2. – 31 s.

Bent Larsen’s good move guide. –Oxford: Oxford University Press,1982.–136 s.(oversættelse af skakskole 1-4.)

Les coups de maitre aux echecs. –Paris: Payot, 1989. – 169 s.

- 2. udg. – Paris: Payot,1999. – 169 s.(oversættelse af Skakskole 1-4.)

Praktisk skak (Bent Larsensskakskole.) – S.l.: Dansk SkakUnion, 2007. – 134 s.(Ny udgave af skakskole 1, 2 & 4.)

Mestertræk (Bent Larsensskakskole.) – S.l.: Dansk SkakUnion, 2007. – 156 s.(Ny udgave af skakskole 3 & 7.)

Turneringer/matcher

XII. skakolympiade Moskva 1956: de danske partier med kommen-tarer af stormester Bent Larsen.– København: Skakhus-forlaget,1956. – unumm.

Krylbo 1966 : KrylboSchackklubbs 50 års jubilæums-turnering 17. – 21. maj 1966.– København: Skakhus-forlaget,1966. – unumm.

Spasskij-Fischer 72 :verdensmesterskabet i skakReykjavik 1972. – Viborg: DanskSkak Union, 1973. – 90 sider.

San Antonio 72 : firstinternational chess tournament /Bent Larsen & David Levy. –New York: RHM ChessPublishing, 1973. – 271 s.

Otte om kongen : da Larsenscorede 83% i Manila! –København: Ruder 7,1974. – 134 s.

Karpov vs. Korchnoi : WorldChess Championship 1978. –London: Unwin, 1978 – 143 s.

Karpov-Korchnoi. – Barcelona:Bruguera, 1978. – 204 s.

3 points’ forspring : Clarin-turneringen 1979. – København:Samleren, 1980. – 127 s.

Bent Larsen i Skakbladet

2009 /Larsen/ 143 63

Essays

Spiller De skak, hr. direktør?– i: Hilsen til Jens Enevoldsen :på 70-årsdagen 23. september1977, 1977, s. 69-73.

Tanker om skak i Buenos Aires,vinteren 1990 . – i: AalborgKatedralskole 450 år, 1990, s.139-148.

Skaktidsskrifter

Danmark

Skakbladet : Kommenteredepartier og artikler 1950-2010

Sverige

Tidskrift för schack : Enkeltekommenterede partier og artikler1958-59

Schacknytt : Artikler 1974-84,enkelte i 1988-89

Tyskland

Kaissiber : Artikler 1997-2010

USA

Chess Life & Review : Enkelteartikler 1969-76

Spanien

Ajedrez Canario (1976 omdøbt tilAjedrez 6000) : Artikler 1974-77

Argentina

Ajedrez el Estilo :Artikler 1986-87

Jugoslavien

Informator

Øvrige udland

Enkeltartikler i:British Chess Magazine (England)Schaakbulletin (Holland)New In Chess (Holland)

Europe Echecs (Frankrig)Deutsche Schachblätter (BRD)Chess Canada (Canada)En Passant (Canada)Skák (Island)Chess Life (USA), m.fl.

Skakspalter

Danmark

Frederiksborg Amts Avis :1967-92

Ekstra Bladet : 1976-2000

Søndagsavisen.dk : 2002

Sverige

Sydsvenskan :enkelte artikler 1990

Söndags-Expressen : 1979-92

Spanske/argentinske

Clarin

Fødselsdagsprogram for Bent Larsen 2010

Reception og hurtigskak

Lørdag den 6. marts.

I anledning af Bent Larsens 75 årsfødselsdag inviterer Øbro, KSU ogDSU til en 6. runders hurtigturne-ring med efterfølgende reception.Spillested: Skakforeningen Øbroslokaler, Rosenvængets Allé 31,2100 København Ø.Betænkningstid: 25 minutter tilhele partiet.Præmier: 5.000 / 3.000 / 2.000 kr.Indskud 100 kr for alle deltagere.Tilmeldingsfrist: 1. marts.Deltagerantal max. 70.Kl. 9.30 - 16.35: 1-6. runde.16.45 - 18.45: Reception i anled-ning af Bent Larsens fødselsdag –alle er velkomne.

GM Bent Larsen 75

Den 11.-22. oktober.

Stormesterturnering med ti delta-gere, heraf 3-4 danske stormestreog 6-7 udenlandske stormestre fraverdensranglistens top-50. Målet eret gennemsnit over 2651.De første runder spilles på HotelNiels Juel, Køge, og de sidste iTeaterbygningen, Køge.

Opvisningsmatch

Den 2.-5. august.

I forbindelse med Politiken Cup påLo-Skolen i Helsingør møder Pe-ter Heine Nielsen den flerdobbelteruslandsmester Peter Svidler i enhurtigskakmatch over seks partiersamt i to lynskakmatcher over tipartier. Den 33-årige Svidler ernr. 10 på verdensranglisten, PeterHeine Nielsen aktuelt nr. 37.Program:30. juli: Simultan med Svidler.2.-3. august: Hurtigskak.4. august: Lynskak, Larsen-åbning.5. august: Lynskak, fri åbninger.6. august: Svidler deltager i Politi-ken Cups lynturnering.Følg med via www.ksu.dk.

Køge ChessFestival vil ogsåomfatte en åbenturnering,Admiral NielsJuels ChessCup, samt 21stNato ChessChampionships.

Med Skakbladets særnummer har

Dansk Skak Union allerede indledt

fejringen af Bent Larsens 75 års

fødselsdag. Foruden skribenter og

fotografer vil redaktionen gerne

rette en tak til Jørn Erik Nielsen og

Jan Løfberg, som har stillet viden

og materiale til rådighed. Sammen

med Erik André Andersen arbejder

de på et værk om Bent Larsen i to

måske tre bind a hele 800 sider –

så der er mere at glæde sig til.

Telefon 51 54 33 23 • Internet: www.skaksalg.dk • E-mail [email protected]

Onl

ine-

butik

www.skaksalg.dk

Afsender: Dansk Skak Union, Hybenvej 21, 8763 Rask Mølle.

Magasinpost UMMID-nr. 42197

Telefontid:man-fre kl. 16-18

Glem heller ikke Bents Mestertræk og Praktisk Skak.Det er vedkommende og lærerig læsning for alleskakspillere, fra begyndere til stærke mesterspillere.

Pris pr. bog 129,- kr.

Endelig vil vi gerne gøre opmærksom påBent Larsens Skakskole – en serie på 10 hæfter,støt stigende i sværhedsgrad.

Serien er helt uundværlig for dem, der undervisernybegyndere, og kan absolut også anbefales til alledem, der blot ønsker at blive bedre skakspillere.

Prisen er kun 29,- kr. pr. hæfte.Tilbud: Alle 10 hæfter for kun 260,- kr.

Mange af Bent Larsens gode og lærerigebøger har gennem tiderne fundet vej til dedanske skakspillere via Dansk Skaksalg.

I forbindelse med Bents 75 års fødselsdager det os derfor en stor glæde at kunnepræsentere hans nyeste bog på dansk:Alle Brikker Angriber! Bogen er i en lækker hardcover kvalitetog med indsat bogmærke. Bogen er første bind af en planlagtserie om Danmarks mest kendte stormester gennem tiderne ogen af verdens allerstærkeste spillere i sin storhedstid.Desuden indeholder den et forord af Danmarks aktuelle topnavn,stormester Peter Heine Nielsen.

Bogen er en samling af Bent Larsens glanspartier, udvalgteartikler og en Larsensk skildring af Fischer fra nærmeste hold, ethistorisk indblik og en nødvendighed for alle os danske skak-spillere, der stolt vedkender os slægtskabet med Larsen.

Alle Brikker Angriber!Mere end 300 spændende sider til kun 300,- kr.

Dansk Skaksalg ønsker...

... et stort til lykke med 75-årsdagen!

Bent Larsen

bent larsen - temperance.dk · 2010 /larsen/ 83 3 kære bent ! det er et stort privilegium for mig...

Documents