begreber, værdier og metoder til belysning af bæredygtig ... · nelse til at dække over de...
TRANSCRIPT
Begreber,værdierogmetodertilbelysningafbæredygtigoglevedygtigudviklingogindførelse
afteleteknologiisundhedsvæsenet
LarsBotinPernilleBertelsenChristianNøhr
DanishCentreforHealthInformaticsAalborgUniversitet
2015
DaCHI Technical Report no. 15-2 ISSN 1397 - 9507
2
© DaCHIUddragogciteringertilladtmodtydeligkildeangivelseDaCHITechnicalReportNo.15-2ISSN1397–9507Begreber,værdierogmetodertilbelysningafbæredygtigoglevedygtigudviklingogindførelseafteleteknologiisundhedsvæsenetLarsBotinPernilleBertelsenChristianNøhrDanskCenterforSundhedsinformatik(DaCHI)InstitutforPlanlægningAalborgUniversitet Aalborg,december2015AalborgUniversitetuDanishCentreforHealthInformatics,VestreHavnepromenade5,1.sal.DK-9000Aalborghttp://www.dachi.dkue-mail:[email protected]:+4599408809
3
ForordGenereltomDaCHITechnicalReportserieNærværnederapportserie,udgivetafDanskCenterforSundhedsinformatik,formidlerresul-taterogerfaringerfraforsknings-ogudviklingsprojekterisundhedsinformatik.Deterhensig-ten,atrapporterneprimærtskalpræsenterematerialetpåettidligttidspunktiforsknings-ogudviklingsprocessenogdermedgivemulighedforfagligtfeed-backtilforfatterne.Rapporter-nekansåledesindgåsometvæsentligelementpåvejenfraforsknings-ogudviklingsidetilpublikationiinternationaltpeer-reviewedtidsskrift.Rapportseriensredaktionskomiteanta-gerderforogsåmanuskripter,derikkepræsentererafsluttedefærdigearbejder.Manserpåmanuskriptetsegnethedsomindlægienfagligdiskussionogopfordrerlæsernetilatkom-mentereogkritisererapporterne,entendirektetilforfatterneellergennemredaktionskomi-teen.DaCHIkan,hvisredaktionskomiteenfinderdetrelevant,udgivesupplementtilogrevi-deredeversionerafalleredeudsendterapporter.Statusforengivenrapportogdensefterfølgende”tråde”vilværetilgængeligpåwww.dachi.dk.SpecifiktomnærværenderapportNærværenderapporterresultatetafetafgrænsetprojekt(1.marts–31.august2015)somRegionNordsForskningensHusogforskningsgruppeniTeknoantropologiogparticipationpåInstitutforPlanlægning(AAU)forestodifællesskab.Rapportenomhandlerteleteknologiskeløsningerindenforsundhedsområdet,ogforskelligemetodologiskemulighederforbæredygtigoglevedygtigimplementeringafteleteknologiisundhedsvæsenet.Centraltstårenbegrebsafklaringirelationtildeforskelligeteleteknologi-er,fordidenneernødvendigformeningsfuldkommunikationoghandlenifremtidigudviklingogimplementeringafteleteknologiisundhedsvæsenet.©DanskCenterforSundhedsinformatikUddragogcitaterertilladtmodtydeligkildeangivelse.DanskCenterforSundhedsinformatikAalborgUniversitetVestreHavnepromenade59000AalborgTlf:99408809www.dachi.dk
4
IndholdsfortegnelseForord...................................................................................................................................................................................................3
GenereltomV-CHItechnicalreportserie...................................................................................................................3Specifiktomnærværnederapport.................................................................................................................................3
Introduktion.......................................................................................................................................................................................5Terminologiogbegrebsafklaring.............................................................................................................................................6Telecare(teleomsorg)..............................................................................................................................................................7Telehealth(telesundhed)........................................................................................................................................................8Telemedicine(telemedicin)...................................................................................................................................................9Begreberneiendanskkontekst........................................................................................................................................10
Helbredetsmysterium................................................................................................................................................................13Empowerment..........................................................................................................................................................................14Emancipation.............................................................................................................................................................................18
Enhancement..................................................................................................................................................................................20Quantifiedselfsomenhancement....................................................................................................................................23
Konklusion.......................................................................................................................................................................................26Etudvalgafmetoder...................................................................................................................................................................28Klinisksimulationsomenmetodetilatevaluereogvurderesundheditsystemersanvendelseikompleksearbejdsprocesser..............................................................................................................................................28Formålmedsimuleringen:..............................................................................................................................................28Planlægningafsimuleringen.........................................................................................................................................29Forberedelseafdenpraktiskeafvikling....................................................................................................................30Udførelseafklinisksimulering.....................................................................................................................................33Dataindsamlingoganalyse.............................................................................................................................................34
VærdiSensitivtDesign(VSD).............................................................................................................................................36Participatoriskestudierafhvorledessocialenetværksteknologierogteleteknologikanfremmesundhed........................................................................................................................................................................................42Brugerinddragelseiudviklingoganvendelseafsocialenetværksteknologier.......................................42Brugerinddragelse..............................................................................................................................................................43Udfordring..............................................................................................................................................................................47
Konklusion.......................................................................................................................................................................................48Bibliografi:.......................................................................................................................................................................................50
5
Introduktion
Dereriværksatmangeprojekterderforsøgerattageteleteknologieribrugmeddetformålat
forbedresundhedstjenester.Ennationalkortlægningharvistatderalene iDanmark findes
273projekter (Nøhr,Villumsen,BernthAhrenkiel,&Hulbæk,2015). Imidlertiderkun fåaf
dem evalueret systematisk og eksplicit. En opgørelse fra Region Hovedstaden viste at kun
30% af de projekter der var iværksat i hovedstadsområdet var evalueret (Region
Hovedstaden, 2013). Blandt dem der er evalueret er det vanskeligt at pege på signifikante
konkretesundhedsresultater.Hvismansåyderligereønskeratsammenligneevalueringsre-
sultaternepå tværs er en af vanskelighederne at debegreberder anvendes i de forskellige
undersøgelsersjældenterkonsistenteogoftekunsporadiskdefineret.
I denne tekniske rapport vil vi præsentere begreber, værdier ogmetoder som kan afklare,
vurdereogbehandleudviklingog indførelseaf teleteknologi idetdanskesundhedsvæsen. I
gennemrapportenharvibevidstvalgtatanvendeteleteknologisomenneutralfællesbeteg-
nelsetilatdækkeoverdeforskelligebegreber(telemedicin,telesundhed,teleomsorg,teledia-
logetc.)derialmindeligtaleogskriftanvendesomteknologimedieretsundhedskommunika-
tionogbehandling.
Metoderneervalgtudfrapragmatiskeprincipper,hvordererlagtvægtpåværdierogkvalita-
tivekriteriertilbedømmelseafbæredygtigeoglevedygtigeløsninger.Detbetyderogsåatme-
todernehar forskellig fokus i relationtil indførelseaf teleteknologiske løsninger. Hvorbl.a.
’klinisksimulering’belyserhvorledesdensundhedsprofessionelleinteragerermedteletekno-
logioghvorledeskommunikationforegårogkanforegåmellemforskelligesundhedsprofessi-
onelleaktører, såbelyserværdierne i formaf ’værdi sensitivtdesign’empatiske tilgange til
forståelseafbrugeresbehov,ønskerogkrav,hvordisseikkeertydeligtekspliciteret.Deter
ikkealtidatborgere,patienter,pårørende,sundhedsprofessionellemv.erbevidsteomhvilke
værdier og normer en teknologi skal efterstræbe i et forsøg på at understøtte et bedre liv.
’Participation i netværk’ peger på løsninger hvor ressource svage eller/ogmarginaliserede
borgere,gennemdeltagelseinetværkformåratbidragetildesignafteknologiderharpoten-
tialer for understøttelse og forebyggelse. Sidstnævnte metode er stedsspecifik og kontekst
sensitivisintilgang,ogkræverundersøgerens/designerensfysisketilstedeværelseikontek-
sten, hvor afprøvning og indførelse belysesmed afsæt i at engagere og aktivere brugerne i
6
netværket,hvordeterafafgørendebetydning,atnetværketgiverbrugerneenfornemmelse
afsamhørighed,ansvarogemotionelttilhørsforhold.
Idetfølgendevildeforskelligebegreber,værdierogmetoderblivebeskrevet,analyseretog
vurderetirelationtildenoverordnedeproblemstilling.
Deterhypotesen,atbegreber,værdierogmetoderharforskelligtfokus,oghvor’klinisksimu-
lering’ peger på hvorledes vi inddrager den sundhedsprofessionelle og borgeren og under-
støtterhøjgradafvidensdelingpåtværsafsektorer,såpeger’værdisensitivtdesign’primært
påborgere,patienter,pårørendeoguformelleplejereoghvorledesdereslivsværdiforøgesi
interaktionenmed teleteknologi. ’Participation i netværk’ har et overordnet socialt (socio-
teknisk)blikpåproblemstillingerne,hvorformåleteratsættedenteleteknologskeløsningpå
prøveiensocialkontekst,hvorbrugerneenteneruvantemedteknologi(eksempelvisældre),
elleruvantemedatbrugedentilsundhedsfremmendefunktioner(socialtsårbareellermar-
ginaliserede),og/ellerborgerederpåandenmådeermarginaliseredeiforholdtilteknologi-
en.
Valgetafværdierogmetoderhartilformålatforbedreindførelseafteleteknologiisundheds-
væsenet,oggrundlæggendeatbestyrke (empower), frigøre (emancipere)og forstærke (en-
hancement) den enkelte aktørs og/eller gruppes livsvilkår, og i øvrigt at sikre ligeværdige,
retfærdigeogdemokratisketeleteknologiskeløsninger,hvorværdierognormertilunderstøt-
telseafdetteersynligeogekspliciterede.
Idet følgendeafsnitvilvi indledningsvisdiskutereden terminologiforvirringdereksisterer
på det teleteknologiske område, og som har betydning for at professionelle faggrupper og
borgereharsværtvedat forståhinanden,hvilketpotentieltblokererudviklingogdesignaf
bæredygtigeoglevedygtigeteknologier,derskaberværdioggivermeningfordeinvolverede.
Denneterminologiforvirringforhindrerofteligeværdige,retfærdigeogdemokratiskesystem-
løsninger tildetbedste forborgeren,densundhedsprofessionelleog sundhedsvæsenet som
samfundsinstitution.
TerminologiogbegrebsafklaringIevalueringafdetengelskeWholeSystemDemonstratorprojekt(2009-2012)(Departmentof
Health, 2011) opererer den engelske sundhedspsykolog og ekspert i sundhedsinformatik
7
StantonNewmanmedtreoverordnededefinitionerafsundhedsinformatikudførtpåafstand
(tele).
• Telecare
• Telehealth
• Telemedicine
Telecare(teleomsorg)
Telecarefindesifleregenerationerogerkendetegnetvedforholdsvismekaniske,automatise-
redeogpassiveprocesser,hvorteknologierneregistrererpatientenogdenrumligekontekst
gennemalarmer,sensorermv.(Newman,2014).EteksempelpåTelecarefindesiFremtidens
PlejehjemiNørresundby(Aalborg,2014),hvorbeboernesstuererindrettetmedsensorer, i
gulvetdergørdetmuligtatregistrerebevægelserogdermedopdagehvisenbeboerfalder.
SelveTelecarebegrebeterjf.nærværendefortolkningenkendeproblematisk,fordiborgeren
gennemteknologienovervågesinstrumenteltogmekanisk,hvilketumiddelbarterenfordre-
jetudlægningaf’care’begrebet,somretvistburdebetydeplejeogtagevareom,dvs.nogleaf
decentraleværdieridensundhedsprofessionellesvirke,somhermederoverdragettiltekno-
logien somer indrettet til atovervåge,men ikke til at våge.Dogkanbegrebetudlæggespå
andenvisogblothenvisetilteknologianvendtiplejesektoren,hvilketsandsynligviserinten-
tionenbageksempelvisTeleCareNordprojektetogligeledesbaggrundforStantonNewmans
definitionaftelecare.DenhollandskeSTSforskerJeanettePolstaleribogenCareataDistance
- on theCloseness ofTechnology (Pols, 2012) om den samme problematik, hvor de ’varme
hænder’stillesoverforden ’koldeteknologi’.Polsvisergennemsineetnografiskestudieraf
kroniskepatientersanvendelseogforholdtiltelecare(ogtelehealthogtelemedicin)teknolo-
gieratdenneopstillingerforkert.Patienteropfatterikkenødvendigvisteknologiensomkold,
oghændernesomvarme.Dethandleromdengoderelationmellemplejereogdenplejede,og
den gode relation kan teknologien understøtte (Pols, 2012 25-28). Telecare teknologier er
ofteusynligeforpatienten,fordidenerplaceretivægge,gulve,gardinermm.Ogderforkande
umiddelbartgodtsynes’kolde’,mensommegenandenusynligbaggrundsteknologivaretager
denfaktiskenvæsentligfunktiontilopretholdelseafetlivmedkvalitet.Temperatureroglysi
voreshjemreguleresafteknologiersomerusynligeforosivoreshverdag,mendetbetyder
ikke at vi opfatter dem som fremmedgørende eller kolde. Tværtom kan teknologien være
8
varm,fordidendiskretholderøjemedosogreagererhvisderhænderosnogetellerviud-
trykkeretønske,ogmodsatkanhænderværekoldepga.hastværk,manglendeempatieller
personliguvilje.
Figure1Telecareteknologimedmekaniske,automatiseredeogpassiveprocesser,hvorteknologierregistrererpati-
entenogdenrumligekontekstogtransmitterersignalertilsundhedsprofessionelle.
Telehealth(telesundhed)
Telehealtherkendetegnetvedatteknologibrugerenselveraktivirelationtilteknologien.Det
vilsigeatborgeren,patienten,denpårørendeellerdenuformelleplejermonitorerertilstande
ikroppenogsenderdissedatavideretilenmodtagerisundhedssystemet.Detskalpåpegesat
dennemodtagerkanværeenserver,ogikkenødvendigvisensundhedsprofessionel.Hvilket
kanhavestorbetydningfordenadfærdbrugerenudviserirelationtilteknologien.
Telehealthløsningererkendetegnetvedatborgereneraktivirelationtilsithelbred,oginter-
agereraktivtmedenteknologi.Detvilsigeatborgerenskalværeistandtilatudøveaktivitet,
ogligeledesværevilligtilatinterageremedsithelbredogdenforhåndenværendeteknologi.
Detkræverenfysiskogpsykologiskberedthed,somikkeallebesidder,ogderforbørmannø-
jeoverveje løsningernespotentiale i relation til ligeværd, retfærdighedogdemokrati.Vi vil
diskuteredetteyderligereiforbindelsemeddekerneværdierviharidentificeret.Telehealth
teknologiererogsåoftemereinvasiveendtelecareteknologier,ogsættersigsporirummene
og/elleri/påkroppen.Dekanogsåværeinvasiveiforholdtildesocialerelationer,hvorsyg-
dommenkommertilatfyldehelelivet,fordiderkonstantskalselv-monitoreres.Teknologien
træder i forgrunden og medierer kontakt og indhold mellem individer. (Brodersen &
Lindegaard,2015)hareteksempelpå,hvorledesdenpårørendetilendiabetespatientople-
vedehvorledesderes livhavde forandret sig til udelukkendeatomhandleægtefællens syg-
dom,selvomdenkonkretesygdomstilstandikkevaralvorlig(Brodersen&Lindegaard,2015:
82)Et andet eksempel, fravoreserfaringskatalog, er enudtalelse fraenældrekvinde, som
efteratægtefællenvarblevetkobletoppåethjertemonitoreringssystemvarophørtmedat
9
havesex.Hunvaroverbevistomatdersadensundhedsprofessionelogholdtøjemedman-
denshjerte24/7ogvilleskammesighvisseksuelaktivitetvillekunneaflæses,ellersignaler
påandenvismisforståsafmodtager.
Figure2Telehealthteknologierhvorborgeren,patientenellerpårørendeselveraktivmedatmonitoreretilstandei
kroppensomgørestilgængeligeforsundhedsprofessionelle
Telemedicine(telemedicin)
Telemedicine,iWholeSystemsDemonstratorogNewmansdefinitionafbegrebet,erkendeteg-
net ved at understøtte kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, hvilket betyder at
patienten,borgerenmv.eretgenstandsfeltfordiagnosticeringogbeslutningstagenindenfor
institutionenssektoriellerammer.Someksempelpådettekannævneshjemmesundhedsple-
jerendersenderetbilledeafetsårtilenlægeforatfådirekteindikationervedrørendesår-
pleje.Etandetkunneværeoverførselafinformation/kommunikationfraensektortilenan-
denviaentelemedicinskteknologi,ogsåhervilderoftestværetaleombilleder,scanninger
og/ellermåleresultater.Selvsammedatakanogsåoverføresindenforsektorenmellemsund-
hedsfaglige grupper. Telemedicine peger såledesmeget konkret på informationsudveksling
gennemteleteknologiblandtsundhedsprofessionelle.Denkanudføresiborgerens/patientens
hjem,mensomanførterdetdensundhedsprofessionelledererbrugerafteknologien,ogbor-
ger/patienterfysiskellervirtueltgenstandsobjekt.Detharstorbetydningnårmanudvikler
telemedicinskeløsninger,forihvilkenudstrækning,oghvordan,skalmåleobjektetinddrages
iprocessen?Hvordanskaberviløsningerdersikrerligeværd,retfærdighedogdemokratiin-
denforinstitutionen,såledesatdetikkebliverspecifikkefaggrupperderdragernytteaftek-
nologienpåbekostningafandre, fordimerevidendeeller/ogkompetente i teknologianven-
delseog–forståelse.
10
Figure3Telemedicinsketeknologierunderstøtterkommunikationenmellemsundhedsprofessionelleompatienter
ellerborgere.
BegreberneiendanskkontekstIendanskkontekstbliverdisseengelskebegreberanvendt lidt i flæng,ogudendetydelige
demarkationerogdistinktioner somWholeSystemsDemonstratorogNewman læggerop til.
TeleCareNordprojektetiRegionNorddefineressåledessomettelemedicinsktilbudtilKOL
patienter.Konkretomtalesprojektetsomtelehomecare,hvordeterhjemmetdertilførestek-
nologi der registrererKOLpatientens fysiske parametre på baggrund afmåling af værdier.
Detattagevareomindividetersåledesoverladttil’hjemmet’,hvilketfornoglegiverganske
godmeningfordidentypeafborgere/patientervilhaveetfortroligheds-ogtryghedsforhold
tilhjemmetogdetsindretningsomsmitterafpåopfattelsenoganvendelsenafdenintegrere-
deteknologi.Forandreerdenneantagelseforkert,fordidevilfindetryghedvedatværeple-
jetogpassetafsundhedsprofessionelleienhospitalskontekst.Idetkonkretetilfældeanven-
destelemedicin,telecareogtelehealthsåledesienkontekst,deroverordnetmåbetegnessom
enhybridafalle,ogudentydeligedistinktionermellembegreberne.
Dykker vi videre ind i det danske begrebsapparat så finder vi definitioner som e-Sundhed,
telesundhedogtelemedicin.
E-Sundheddækker allemulige og tænkelige digitale socio-teknologiske løsninger angående
sundhedoghelbred.Somsådanerdertaleometparaplybegrebderbestårafblandtandet,
telesundhedogtelemedicin.E-SundhedsvareridennedefinitiontildetengelskeeHealth,som
EUkommissionenhardefineretpåfølgendemåde:
”eHealthistheuseofICTinhealthproducts,servicesandprocessescombinedwith
organisational change in healthcare systems and new skills, in order to improve
health of citizens, efficiency and productivity in healthcare delivery, and the eco-
11
nomicandsocialvalueofhealth.eHealthcovers the interactionbetweenpatients
and health-service providers, institution-to-institution transmission of data, or
peer-to-peercommunicationbetweenpatientsand/orhealthprofessionals”
(Commission,2012)
Detskaldognævnesate-SundhedsbegrebetogsåanvendesafStatensSerumInstitutsomIn-
ternetportalforborgereogsundhedsfaglige.Portalenharfølgendeerklæredeformål:eSund-
hed.dkskal:
• Understøttedetfriesygehusvalgoggiveadgangtilkvalitetsdataforsundhedsområdet
• Understøttesynlighedsreformenvedatskabeåbenhedomresultaterogadgangtilde-
lingafrelevantedatapåtværs
• Give adgang til monitorering af politiske aftaler på sundhedsområdet om
fxpakkeforløbogsundhedsaftalermellemregeringen,regionerneogkommunerne
• Giveadgangtilrelevanteaggregeredesundhedsdata(endelafdissedataliggeraktuelt
påssi.dk)
Deterklartatdennemegetafgrænsededefinitionafe-Sundhed ikkespejlerEUkommissio-
nensdefinition,oghellerikkedenkaleidoskopisketilgangsombl.a.kendetegnerdetårligee-
Sundhedsobservatoriesforståelseafe-Sundhedsbegrebet.
Servinærmerepåbegrebernetelesundhedogtelemedicin,somer fokusfordennerapport,
blivertingeneikketydeligere.
Telemedicin synes at være detmest anvendte begreb til definition af digitale teknologiske
løsninger hvor kommunikation foregår over en distance mellem sundhedsprofessionelle
og/ellerpatienter.Telemedicinskeløsningererogsåkendetegnetvedatdeopsamleroggene-
rererdatatilanvendelseafsundhedssystemet(ogforskning).DanskSelskabforKliniskTele-
medicindefineredebegrebetpå følgendemåde:”Tid-,sted-ogrumuafhængigedigitaltunder-
støttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundheds-
mæssiggevinstellerværdi”(Sundheds-it,2011s.14).Idennedefinitionlæggesdervægtpåat
sundhedsydelsererdekontekstualiseredeogmålbareprocesserogresultater,somhargevinst
ogværdi.Derredegøresikkeforhvemderskaloppebæregevinstogværdi,menvikanfor-
12
modeatderertaleometholistiskperspektiv,hvordetbådeerpatientenogsystemetderskal
dragenytteafdetelemedicinskeløsninger.
’WholeSystemsDemonstrator’projektetiEnglanderdetstørsteklyngerandomiseredestudie
der er foretaget på effekten af telemedicin til patientermed kronisk lungesygdom, kronisk
hjertesygdomogdiabetes.Projektetnåedefremtilfølgendekonklusioner:
”Defemforeliggendepublikationerfrastudietviser,atbrugaftelemedicinreduce-
rermortalitetogantalindlæggelser.Mendeteruklarthvilkepatienterderopnår
dennegevinst,oghvadvirkningsmekanismener.Denbesparelse,somopnåsvedre-
duktioniforbruget,ermindreendmeromkostningernevedatanvendetelemedicin,
ogsamletseteromkostningernevedtelemedicin15%højerepr.patient”
(Langbergetal.2014:5).
Dettebetyderatdernokkanregistreresgevinstogværdi(faldimortalitetogfærreindlæg-
gelser),menhvemdernydergevinstenblandtdekronisksygeeruklart,ogtelemedicineren
dyrere løsningendklassiskmedicin.Det ernødvendigt at få afklaretdisseusikkerhederog
opnågrundlæggendevidenomårsag-/virkningsforhold før telemedicinske løsningernåret
infrastruktureltstade.Infrastrukturereruhyrekomplekseogvanskeligeatforandre,hvilket
skyldes at de er dybt lejrede i organisationens kontekstuelle virkelighed. Og denne virke-
lighedersjældentrationel, logiskoglineær,selvomorganisationengennemudstraktanven-
delseafklassifikationssystemerog standardisering søgeren sådan tilstand (Bowker&Star,
1999).
Telesundheddækkermereellermindredesammeområder,menhardog ikkeekspliciteret
muligheden foropsamlingoggenereringafdata,hvorforder ihøjeregradsynesatværeet
fokuspåborgeren/patientenudenatdettedoger tydeliggjort.Telesundhedsbegrebetsynes
at være genereret af Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med ’Kommunernes
strategifortelesundhed’.Istrategienblivertelesundheddefineretpåfølgendemåde:
”Telesundhederbrugenafinformationsogkommunikationsteknologitilatunder-
støtteforebyggende,behandlendeogrehabiliterendeaktiviteteroverafstand.Tele-
sundhedskalopfattessomteknologier,dervilmedføre,atderydesbedreomsorgtil
borgerne.Oftebliverdebattendogat telesundhedbetydermindreomsorgtilbor-
13
gerne.Fxhvisdererenopfattelseafatborgerefårderessocialenetværkgennem
sundhedsydelserogvedindførselafnyteknologiforsvinderdenpersonligekontakt
ogborgerevilopleveatblivemereisoleret”
(“KommunernesStrategiforTelesundhed”2013:20)
Der er nogle interessante betragtninger i strategien som peger på paradokset i levering af
sundhedsydelserpåafstand(telemedicinogtelesundhed).Dererenantagelseomatborgeren
vilmodtageogoplevebedreomsorg,mensdenkonkreteitalesattevirkelighedviserdetmod-
satte,netopatborgerenvilopleveatblivemereisoleret,fordikontaktenmellemborgerenog
den sundhedsprofessionelle medieres af ’kold og dekontekstualiseret teknologi’. De varme
hænder, stemmer og blikke erstattes af mekaniske og instrumentelle måleapparater som
tingsliggørborgerenslivogvirkemeddetformålatudtrækkedataafgeneraliserbarkarakter,
hvorindividetblivertiletnummerirækken.Dennegenerelleogteknologifjendskeitalesæt-
telseaftelemedicinogtelesundhed,somogså(Pols,2012)påpegede,erenafgørendebarriere
forudbredelseogsuccesfuldindførelseafteknologi,ogergrundelementetfordennetekniske
rapportsproblemformulering:
”Hvordankanmangennemvarsomogomsorgsfuldundersøgelseogdesignafteletekno-
logisikrebæredygtigeog levedygtig indførelseaf løsningerderunderstøtterbedrehel-
bredogbedreplejeforfærrepenge?”
HelbredetsmysteriumDentyske filosofHans-GeorgGadamerbeskæftigedesigpåsineældredageendelmedhel-
bredsbegrebet(Gadamer,1996),hvorhanpåpegede,atsålangtidvoreshelbrederusynligt
foros,såervirentoplevelsesmæssigtibesiddelseafetvelfungerendehelbred.Derforerdet
lidtafetparadoks,atviudviklerteknologier(telemedicinske)somkonstantsættervoreshel-
bredifokusoggørdetsynligtforosivoreshverdag.Detteerikkeetproblemdetøjeblikvi
harmistet vores helbred og er blevet syge, dvs. patienter,men i en præ-hospitalskontekst,
hvor vimonitorerer på vores krop gennem ’quantified self’ teknologier er der, i Gadamers
perspektiv,etproblemveddisse ’persuasive’teknologierderkonstantudstillerogsynliggør
voreskroppesfysisketilstand.Depsykologiskeogoplevelsesmæssigekonsekvenserafdenne
14
teknologiske synliggørelse af vores kroppe kan føre til overdrevet og uhensigtsmæssig ad-
færd,der idensidsteendenedbrydervoreshelbred.Demest signifikanteudtryk forsådan
uhensigtsmæssigadfærderspiseforstyrrelserogoverdrevenmotionering/anvendelseafste-
roider i relation til en oplevet perfekt krop. Konstant selv-monitorering har potentialer for
sådanenuhensigtsmæssigadfærd,hvor tekniskoptimeringmedafsæt i talblivermålet for
voresmådeatstyreosselvivoreshverdag(self-management).
Somantydetiintroduktionensåharaltdettetilformålatbestyrke(empower),frigøre(eman-
cipere)og forstærke(enhancement)densundhedsprofessionelle,borgeren,patienten,pårø-
rendeoguformelleplejereirelationtilanvendelsenafteleteknologiskeløsninger.
Sådethandleraltsåikkeomatnogleskallidetab,magt,positionmv.påbekostningafandrei
denneproces.Tværtomerfokuspåatsikreogunderstøttealleaktørerssynlighed,aktiviteter,
forståelseoganvendelseafteknologieriforbindelsemedatskaberammerneforetbedrehel-
bredogenbedrepleje (forebyggelse,behandlingog rehabilitering) for færrepenge.Detvil
sigeatinteressenterogaktørerderrepræsenterer’systemverden’og’livsverden’ietHaber-
mas’kperspektiv,tilgodesesnetopudfraen’herredømmefri’kommunikationoginteraktion
(Habermas1968/2005).Idenforbindelseerdetvigtigtatopnåenfællesforståelseafhvadvi
menermed ’empowerment’, ’emancipation’ og ’enhancement’, fordi ligesomdet er tilfældet
med’begrebsforvirringen’irelationtile-Sundhed,telemedicin,telecareogtelesundhed,såer
derentilsvarendeforvirringirelationtildissebegrebersbetydning.Idetfølgendevilvifor-
søgeatgivenogleentydigeformuleringerafbegrebernesindholdogbetydningmeddetfor-
målataktiveredemiforbindelsemedvurderingafmetodernesrelevansoghensigtsmæssig-
hed.
EmpowermentEmpowermentbegrebetharflereforskelligebetydningeraltafhængigafhvaddeterdersø-
gesbelystgennembegrebet.(Fumagallietal.2014)pegerpå,atdeflesteudlægningerafbe-
grebet indeholder betydninger som færdigheder,motivation ogmulighed for at besidde og
udøvemagt.Samtidiggørdedogopmærksompåatdetersværtatskelnemellemempower-
ment ietpatientperspektivog ’nabobegreber’sominvolvering,participation,aktivering,en-
gagementogsættepatienten istandtilatforetagehandlinger(enablement).Eftersomdeter
sværtatlavedenneskelnen,såopstårderforvirringogligeledesenfareforatbegrebetud-
vandes,hvilketvihar set tendenser til gennemdesidsteparår.Fumagalli etal.påpeger li-
15
geledes:”Asaresultwehavealotofvaluableevidencethatremainsdispersedbecausedifferent
researchstreamsstruggletocommunicate”(Fumagallietal.2014:385).Dissebristellermang-
lerpåkommunikationbørtilskrivesparadigmatisketilhørsforhold,hvorforskelligeparadig-
mer/fagligheder tilskriverbegreberne forskelligbetydning,ellermenerdetsammemenan-
venderforskelligebegreber.
Fumagallietal.samledeformuleringafempowerment,hvordesøgeratforklare’nabobegre-
bernes’relationtildetoverordnedeogmeregenerelleempowermentbegreblydersåledes:
”Patient empowerment is the acquisition ofmotivation (self-awareness and atti-
tudethroughengagement)andability(skillsandknowledgethroughenablement)
thatpatientsmightusetobeinvolvedorparticipateindecision-making,thuscreat-
inganopportunityforhigherlevelsofpowerintheirrelationshipwithprofession-
als’.
(Fumagallietal.2014:390)
Motiveringogfærdigheder,gennemdetatengagereogsætteistandtil,erforudsætningerfor
empowermentogaktivering,hvoraktiveringer specifikt rettetmoddetkonkretesygdoms-
forløb,ogempowermentharetmereholistiskperspektivpåselvværdoglivskvalitet.Irelati-
ontiladfærd,såstyresdenafinvolveringogparticipation,hvordistinktionenernogetuklar,
menjf.Figure4såkaninvolveringinfluereempowerment,ogempowermenterforudsætning
forparticipation.Detvilsigeatnogenskalovergivemagttilpatienten,foratdennesættesi
standtilatparticipere.
Fumagallietal.erafdenoverbevisningatopbygningaffærdighederogstimuleringafmotiva-
tionerdevigtigsteaspekterirelationtilpatientempowerment,mensdestillersigmeretvivl-
sommeoverfordetatbesiddeogudøvemagt,dadetsidstnævnteikkenødvendigvisbehøver
athavedetønskedeudkomme.Enpatientkanudøvesinmagtimodstridmedsundhedspro-
fessionellesekspertvidenogageredecideretuhensigtsmæssigtirelationtilegethelbred.Der-
forskalinvolveringogparticipationsættesikritisk/refleksiverammer,hvorinvolveringenog
participationen evalueres i relation til det ønskede udkomme.Dvs. fremmer involvering og
participationpatientenshelbredoglivskvalitetogbeskytterdenpatientensværensomindi-
vidogborger?
16
Figure4Patientempowermentbegrebetirelationtilinvolveringogparticipation(Fumagallietal.,2014)
’Patientenicentrum’harværetetmantraisygehusvæsenetgennemsnartetårti,ogmegeter
foretagetforatunderstøttedenneposition.Teleteknologiskeløsningererskrevetindidette
paradigme,ogempowermentbegrebetercentraltidennekontekst.Deterklartatempower-
mentbegrebetikkeblotkanafgrænsestilpatienten,menfaktiskbørbredesudsådetdækker
alleaktørerirelationtilteleteknologi.Desundhedsprofessionellebørogsåopleveatdebliver
empoweredideresdagligevirke,ligesompårørendeoguformelleplejerebørengageres,op-
læres,aktiveres,involveresogdeltageiudviklingogdesignafteleteknologiskeløsninger,for
derigennem at blive bestyrkede (empowered) i deres virke. Hvis dette ikke sker, så bliver
sundhedsprofessionelle,pårørendeoguformelleplejere’usynlige’ivoresfokuspåpatienten,
ogdevilopleveettabogumyndiggørelsesomvilsætteaftrykideresadfærdirelationtiltele-
teknologiskeløsningerisundhedsvæsenet.
EMPOWERMENTGenereltstadie
AKTIVERINGStadiespecifikt=lforløbellersygdom
Muliggørelse/realisering
Engagement
Involveringbe=ngetafpa=enten
be=ngetafprofessionel
Par=cipa=onbe=ngetaffællesskabmellem
pa=entogprofessionel
Overføremo=va=onogfærdigheder=lpa=entergenneminvolveringog/ellerpar=cipa=on
UdnyKemo=va=on,færdighederogmagt=latopnåmere
involveringogpar=cipa=on
UnderudviklingProces
Tilegne
færdighe
der
S=muleringaf
mo=
va=o
nØgem
agt
ogindfl
ydelse
Adfærd
17
Tabel1Færdighederderskalunderstøtteshosdesundhedsprofessionelle,nårderskalimplementerestelemedicinmedhenblikpåøgespatientempowerment.Skemaeterbaseretpå(Alpay,vanderBoog,&Dumaij,2011)og
(Nielsen,Sabroe,&Larsen,2014)
Komponenttiludviklingafempowerment
Færdighederhosdensundhedsprofessionelle
Kommunikation Færdighederiatbenytteforskelligekommunikationsvejemålret-tetpatientensbehov. Adgangtilinformationfraandreprofessionelle
Uddannelseogsundhedskom-petencer
Bibringepatientensviden Videnomhvilkeninformationoguddannelsestilbudderfindes,passendetilpatientensbehov Indsigtipatientensvidenogkompetencer
Informationompatientenspersonligesundhedstilstand
Indsigtipatientensvidenogkompetencer Ståtilrådighedforatinformerepatienten
Egenomsorg Overladekontrolmedattagevarepåsundhedentilpatientenselv Værevilligtilataccepterepatientenssundhedsmæssigekravogpræferencer(skiftefraanbefaletplejetilpatientorienteretpleje) Væreredetilattilgodesepatientensønsker,mulighederogsitua-tionnårdertræffesbeslutninger Supporterepatienten Coachepatienten Færdighederiattagemotiverendesamtalermedpatienten
Beslutningsstøtte Delekliniskeerfaringer/videnmedpatienten Kendepatientensevnetilattræffebeslutninger Kendepatientensvalg/valgmuligheder
Kontakttilmedpatienter Kendetilmulighederforpatientnetværk Kendetilfordeleogrisiciforpatienter
IovenståendetabelsomerlavetmedafsætiAlpay,VanderBoogogDumaijsundersøgelseaf
hvorledesviskaber ’innovativee-healthtoolsforself-management’,pegesderpånoglepro-
blemstillingerirelationtildensundhedsprofessionelleskompetencerogfærdighedernårdet
gælderempowermentafpatienten,hvorimodderikkeerfokuspåhvorledesdensundheds-
professionelleopleveratbliveempowered iennyogdynamiskvirkelighed,hvorroller,be-
tydningogmeningerunderkonstant forandring(Alpayetal.,2011).Deter idethele taget
kendetegnendeforbegrebsdannelsen,atdenerdynamiskogprocessuel,fordidenvirkelighed
derkendetegnerforholdetmellemaktøreroginteressentererkonstantomskiftelig.Ogivisse
18
tilfælde erdetnødvendigt atden sundhedsprofessionelleharmulighed for atpåtage sig en
paternalistiskogstyrenderolleiforbindelsemedkommunikationoginteraktionmedborge-
ren,patienten,pårørendeoguformelleplejere, fordidisse ikkehartilstrækkeligviden,erfa-
ringeller/ogforsvage,fysiskellerpsykisk,tilattagevareomhelbred,plejeogrehabilitering.
Dereraltsåen risiko foratøvrige interessenterogaktørerbliverusynligeogbliverumyn-
diggjorteirelationtilden’stærkepatient’,ogendvidereatden’svagepatient’ikkebliverseti
forsøgetpåatstyrkedenalleredestærke.
Tilatsikresynliggørelseogforhindretabogumyndiggørelsemenerviatetnytbegrebirela-
tiontilindførelseafteleteknologiisundhedsvæsenetkanintroduceres,ogidetfølgendevilvi
redegøre for hvordan emancipation kan komplementere empowerment på en frugtbar og
hensigtsmæssigmåde.
EmancipationHvor empowerment begrebet er velkendt og hyppigt anvendt i litteraturen, så optræder
emancipationuhyresjældent.Vimener,udfraetværdi-ogholdningsmæssigtperspektiv,at
deproblemerderoptræderiforbindelsemedimplementeringafteleteknologiisundhedsvæ-
senet,medstorfordelkanadresseresudfraenemancipatoriskvinkel.Denemancipatoriske
vinklingerligeledesafsættetforudvalgafmetoder,oghvorledesvibeskriver,analysererog
vurdererdissemetoder.
Den tyske sociolog Jürgen Habermas beskriver emancipation som dialektisk i sin grundes-
sens.Detvilsige,atdetøjeblikviundersøger/designerteknologiske løsninger,såpågårder
enfrisættelse/frigørelseafbådedetundersøgteogundersøgeren,ogatforholdetmellemdet
undersøgteogundersøgerenligeledeserdialektisk,såledesatderåbnesopforatdetunder-
søgtefrisættes/frigøresiprocessen.Detbetyder,atdetundersøgteaktiveresietvekselvirk-
ningsforhold,dernetopsikreratfrisættelse/frigørelseforegårindenforrammerderunder-
støtterbåde’systemverden’og’livsverden’.Habermasskriver:
”Denmetodologiskeramme,derfastlæggerbetydningenafkritiskeudsagn,måles
gennembegrebetselvrefleksion.Denløsersubjektetfradetsafhængighedafhypo-
staseredemagter.Selvrefleksionbestemmesafenemancipatoriskerkendelsesinte-
resse.Dekritiskorienteredevidenskaberdelerdennemedfilosofien”
(Habermas1968/2005s.129)
19
Sundhedsvæsenet besidder en del hypostaseret magt1der manifesterer sig i institutionens
hierarkiogmedfølgendeprocedurer,derogsåvisersig imåderhvorpåteknologierudvikles
oganvendes.Hvisviikkehardetselvrefleksiveogemancipatoriskeperspektivpåteknologi-
udvikling,såvildenhypostaseredemagtmanifesteresigiteknologierne,ogdevilautomatisk
blive bærere af en instrumentel og teknisk rationalitet der forhindrer udfoldelse af subjek-
tets/individetslivsmuligheder.Formåletmeddenemancipatoriskeerkendelsesinteresseerat
åbnerummetforenrationelogherredømmefridialog,hvorallederbidragertildialogenvil
frigøres i processen. Det betyder, at det ikke blot er patienten der sættes fri,men også de
sundhedsprofessionelle,pårørendeogdenuformelleplejervilopleveatvedkommendesde-
mokratiskeautonomibliverunderstøttetogrespekteret,m.a.o.atborgerbegrebetfremhæves
ogkvalificeres.
Habermasopstillerisitessayom”Arbejdeoginteraktion”(1968/2005)entabel(Tabel2)til
forståelse af forholdetmellem en livsverdens rationalitet og en systemverdens rationalitet,
hvordetvedførsteøjekastkansynessværtatbyggebroimellemdetoverdner.Vivælgerdog
at læsetabellendialektisk,såledesatdeto ’verdener’ talertilogrørervedhverandre,ogat
tilstandeforandrersigisamtalenogberøringen.Instrumentelogstrategiskhandlenkanikke
stå alene, fordi resultatet vil være hypostaseretmagtudøvelsemedieret gennem teknologi.
Livsverdensperspektivetkanhellerikkeståalenefordidrevetafetableredenormerogvaner,
og dermed grundlæggende reaktionær og konservativ i sit regelsæt og funktion. Vi bør til-
stræbeendialektiskogkritiskbrobygningmellemdettekniskrationelleogdetkommunika-
tivtrationelle,fordipådenmådesikrerviatdesundhedsfagligeekspertersvidenogpraksis
kommertiludfoldelseogsamtidiggivervirum,pladsogtidtilataktørerneslivsverdenkan
blomstreindenforkontekstsensitiverammer.
1Hypostaseretmagtbetyderenudøvetmagtderikkeharfundamentienkonkretvirkelighed.Eksempelvis,hvorforharITpersonaleisundhedsvæsenetopnåetdenmagtdehariinstitutionernesdagligdagsvirkelighed?
20
Tabel2Habermas’forståelseaflivsverdenensrationalitetogensystemverdensrationalitet(Habermas
1968/2005)
Institutionelramme:sym-bolskformidletinteraktion
Systemerforformålsrationel(in-strumentelogstrategisk)handlen
Handlingsorienterederegler
Samfundsmæssigenormer Tekniskeregler
Definitionsniveau Intersubjektivtdeltdagligsprog Kontekstfritsprog
Definitionsmåde Reciprokadfærdsforventning Betingedeprognoserbetingedeim-perativer
Erhvervelsesmekanismer Internaliseringafroller Læringaffærdighederogkvalifikati-oner
Handletypensfunktion Opretholdelseafinstitutioner(normkonformitetpågrundlagafreciprokforstærkning
Problemløsning(målopnåelsedefi-neretimål-middelrelationer)
Rationalisering Frigørelse,individuering:udvi-delseafherredømmefrikom-munikation
Øgningafproduktivkræfterne;udvi-delseaftekniskdispositionsmagt
Emancipationersåledesetværdiladetbegrebderoftebeskriver(radikal)aktivistiskadfærd
hosindividerellergrupper.Specieltiforholdtilgruppergiverbegrebetmeningienteletek-
nologiskkontekst,forditeleteknologianvendeshyppigstirelationtilspecifikkepatientgrup-
per:kronisklunge-oghjertesygdom,ogdiabetes.Patienternevilofteværemedlemafenpati-
entforening,derhar til formål atbeskyttepatientens interesserog søgeat skabedebedste
rammer foretgodt liv forpatienten.Herkanemancipationsbegrebetvirke somkatalysator
for udvikling/design af teknologier dermedierermålbar kvalitet i patientens livsverdenog
samtidigunderstøtterekspertersselvrefleksionideressystempraksis.
EnhancementTeknologihartilalletiderhafttilformålatforstærkemennesketskapaciteterogpotentialer.
Teleteknologier fra røgsignaler til telemedicinerblevetudvikletover tidmeddet formålat
formidle informationoverafstand,og teknologiudviklingenhar ført til atdettekanskeuaf-
hængigt af rum, tid og sted (Commision 2012). Teleteknologier er således emblematisk og
eksemplariskforteknologienstekniskepotentiale,ogveddensmellemkomstkanvisandsyn-
ligvisopnåvidenomalt.Teleteknologierersåledes forstærkelse iyderstepotens,ogdeter
21
klartatdenkraftdererplaceretiteknologiensomteknikpåenellerandenmådeskalstyres
oghaveenretning.Detvilsigeat formålet forudviklingogdesignaf teleteknologiskal/bør
underlæggesovervejelser,derdiskutererhvordanoghvorledesteknologienforstærkervores
indsigtiteleteknologienspotentialerogsamtidigforstærkerogforøgerprocesserogtilstande
tilunderstøttelseafværdiersomligeværd,retfærdighedogdemokrati(Commison2012).Enhancementbegrebetharogsåsinbetydningirelationtildeforskelligedefinitioneraftele-
medicin,telehealthogtelecaresomvitidligereharidentificeret,ogirelationtildemetodervi
præsentereridetefterfølgende.Ihvilkenretningogmedhvilketformålanvendervidatasom
vi som borgere samler ind om os selv? På hvilkenmåde forstærkes og forøges livskvalitet
gennemdennedataindsamling?Når tingene forstærkesog/eller forøges skerdet såmedet
specifikt formål,eksempelvisatminoritetsgrupperellermarginaliseredegrupperbliver for-
stærket og bestyrket gennemderes anvendelse af teleteknologi for derigennem at opnå en
mulighedforetbedreselvværd,enbedrepositionisamfundet,ogdermedogsåetbedrehel-
bred?
DenamerikanskeforskerogfeministDonnaJ.Harawayeroftestdenderforbindesmeden-
hancementbegrebet i en teknologifilosofisk, samfundsmæssigogpolitisk kontekst.Oghvor
Habermaserafdengrundlæggendeantagelseat teknologiskal tæmmesietemanciperings-
perspektiv,såharHarawayetlangtmerepositivtbilledeafteknologienspotentialeirelation
tilopløsningafmagtstrukturerognedgroedefordommeomkøn,raceo.l.(Haraway1991).
Harawaylæggeroptilatderidetteforholderenmulighedfordybintegrationogforståelse,
hvordistinktionenmellemmenneskeog teknologierumuligog til envisgradogsåabsurd.
Hunskriver:
”Intensepleasureinskill,machineskill,ceasestobeasin,butanaspectofembodi-
ment. Themachine is not an it to be animated,worshipped, and dominated. The
machineisus,ourprocesses,anaspectofourembodiment.Wecanberesponsible
formachines;theydonotdominateorthreatenus.Weareresponsibleforbounda-
ries;wearethey”
(Haraway1991:174).
Dette erdetpositivebilledeaf cyborgog teknologiskenhancement,mender findesogsået
dystopisk et af slagsen, som vi skal holde for øje det øjeblik vi understøtter dannel-
22
sen/skabelsen af digitale cyborgs (se nedenfor), og det billede er båret af en instrumentel,
tekniskogsystemisk forståelseafvirkeligheden,der ihøjgradrefererer tilHabermas’.Den
cyborgderskabesidettebilledeserudpåfølgendemåde:
”Control strategieswill be formulated in terms of rates, costs of constraints, de-
greesof freedom.Humanbeings, likeanyothercomponentorsubsystem,mustbe
localizedinasystemarchitecturewhosebasicmodesofoperationareprobabilistic,
statistical.Noobjects, spaces, orbodiesare sacred in themselves; any component
canbe interfacedwithany other if the proper standard, the proper code, canbe
constructedforprocessingsignalsinacommonlanguage”
(Haraway1991:167).
Teleteknologier har et potentiale for at udvikle ’monstre’ af lignende karakter, hvis vi ikke
metodologiskadressererdettepotentialemeddetformålatfostredetsmodbillede,nemligtil
eksistentialistiskeogansvarligeteleteknologiskeløsninger.
Enhancementskervedat’overskridegrænser’,såledesatnyeoghidtilusetekonfigurationer
manifesterersigirepræsentationer,derikkeharumiddelbarforbindelsemednogetallerede
eksisterende. Det vil sige at cyborgen ikke nødvendigvis er en evolutionær størrelse, hvor
mennesketharperfektioneret/optimeret sig selv i interaktionmed teknologi.Denkanogså
væreetabsolutnybrud(revolutionær),hvorderingenforbindelseertilnogetoprindeligtog
densadfærdbehøverikkeatværelogiskellerrationel.Detharenbetydningforhvorledesvi
anskuerdepotentialerder ligger iudviklingenogdesignaf teleteknologiske løsninger, som
denaustralskesociologDeborahLuptonharanførtisinanvendelseafHarawaysbegrebsap-
paratirelationtildigitalteleteknologi(Lupton2013:1-15).
Luptonanvenderbegrebet ’thedigitalcyborgassemblage’ tilatdefineredet forholddergør
siggældendenår:”…viforstårvoreskroppe/selvgennemteknologierogvoreskroppe/selvgiver
meningogkonfigurererteknologiergennemvoressam-handlingerihverdagen” (Lupton2013:
5).Determådenhvorpåtingeneersamlet,oghvorledesdefungerersammenderkonstitue-
rerenhancement,hvorvoreskroppeeranskuetsom:”…enkompleksogdynamiskkonfigurati-
on af egen krop, andres kroppe, diskurser, praksisser, ideer og materielle objekter” (Lupton
2013:6).
23
Luptons’cyborgassemblage’kanagerepåtoforskelligemåder,derhenholdsvispegerpådet
evolutionæreogdetrevolutionære.Ietevolutionærtperspektivanskuesdensomoverordnet
konservativmedetfokuspåidealersomhelhed,renhedogselvansvar,somialvæsentlighed
understøttesafsundhedsvæsenetogdets institutioner/aktører.Men ietrevolutionært(dis-
ruptivt)perspektivåbner’cyborgassemblagen’opforatdenenkeltesvelværeoghelbredfor-
bedresog forstærkesog: ”…samtidigopretholdesenkritiskdistancetilhvorledesindividerog
grupperkanbliveundertrykt,stigmatiseretogudelukketafdisseteknologier,oghvorledesreto-
rikogpraksisidigitalsundhedtjenermagtfuldeinteresser”(Lupton2013:12).
Enhancement har således det samme dialektiske og kritiske potentiale som emancipation,
menharihøjeregradetfokuspåsamspilletmellemteknologiogmenneske,ligesomHaraway
ikkeanskuerteknologisomnogetderskaltæmmesellerentydigterisystemetstjeneste.
Quantifiedselfsomenhancement
Quantifiedself(QS)eretfænomenderhareksisteretdesidstetiårmedafsætietmiljøom-
kringITforskningpåMassachusettsInstituteofTechnology(MIT).Quantifiedselferkende-
tegnetvedathvadkanmålesskalmåles.Detvilsigeatfænomenetihøjgraderteknologidre-
vet,hvormålingerafalmenneskeligaktivitetsøgesklassificeret,rubriceretogstandardiseret.
SomafsæterQSpositivistiskisitmenneskesyn,hvilketumiddelbartgørtilgangenuforlignelig
medbl.a.VSDogParticipatoryDesign,someranalyseretandrestederidennerapport,menvi
meneratdereraspekteriQSsommedfordelkanimplementeresiforbindelsemedmetodo-
logier til fremme af pleje, helbred og sundhed. Det betinger dog atman forholder sig kon-
struktivkritisktilQSogmådenhvorpåQSintegreresmeddeøvrigemetodertilforbedringaf
teleteknologiisundhedsvæsenet.
QSersombeskrevetialvæsentlighedfokuseretpåmålingerafkroppenogdensaktiviteter,
gennemskridtmålere,pulsmålereetc.Mendenbegrænsersigikketildissedirekteaflæselige
fænomener, fordideogså findesapplikationerdermuliggør registrering,kalkulationogdo-
kumentationafsøvnogsøvnmønstre,humøroghumørsvingningeretc.
DetderkendetegnerbrugerenafQSteknologiererathunerinteresseretogoptagetaftekno-
logiogteknologiudvikling,ogifrontnårdetgælderanskaffelseoganvendelseafdennyeste
teknologi.Hunviloftestholdesig informeretgennemsocialemedierogspecialiserede tids-
skrifterogmagasineromdennyesteteknologi,ogdeltageaktivtidiskussionerogevaluerin-
24
gerafteknologienogdensformåen.Detbetyder,atderertaleomenmegetaktiv,engageret
og udadvendt borger/bruger der går op i kroppens funktioner og præstationer, på både et
fysisk ogmetafysisk plan.Målingerne bruges til at sammenligne egne præstationer internt
over tid, samtidigmedatdeofteanvendes til atmålesigmedandreQSbrugere.Det sidst-
nævnte sker ofte gennemde socialemedier. QS brugeren er en stærk og konkurrenceivrig
borgerdergåropisithelbredogvilhverdagbrugetidpåatkontrollereogsammenligneda-
ta.Mankunnesåledesantageatderertaleomenformfornarcissismehvordetkvantificere-
deselvkonstantspejlesiteknologierne,ogselvetienprogressivprocesflytterfrakroppenud
iteknologierne.Deterdenneteknologiskeognarcissistiskeforandringogoverskridelsevibør
forholdeoskonstruktivtkritisktilidetøjeblikviomfavnerQSietteleteknologiskperspektiv,
fordider i teleteknologienallerede liggerelementeraf fremmedgørelseogoverskridelse,da
plejeogomsorgforegåroverafstandoghvordeterteknologiendermediererbudskabet.
EtandetaspektvibørholdeosforøjeirelationtilQSeratkroppensfunktionerogpræstatio-
nerkonstantersynligeforos.Vibehøverblotatkiggepådengivnemålerforatfåindbliki
den øjeblikkelige tilstand. Som tidligere beskrevet, så mener dele af den kropsorienterede
filosofi, såsom fænomenologien, at dette fokus er decideret usundt, fordi det øjeblik vi har
fokuspåvoreshelbred,såmistervidet(Gadamer,1996).
QS erdetmodsatte af en fænomenologisk forståelse af kroppen,menderimoden analytisk
modeltilbeskrivelseogforklaringafkroppen.Enfænomenologvillesigeat:minkropermit
tempel.Detbetyderatdervissedeleafkroppensomskalholdes’hellige’ogudenforverdslig
ogdagligomgang,fordiforbeholdt’præsten’(eksperter)ogiøvrigtdetderkonstituererselvet
overhovedet.EnQSbrugervillesigeat:minkroperethylster.Detbetyderatkroppenbloter
enbeholderafkvantificerbaredele,somjegkanundersøgepåogoptimerepågennemhen-
sigtsmæssigadfærd.
Bådepassivogaktivteleteknologiisundhedsvæsenet(telecareogtelehealth)harhidtilværet
fokuseret på registrering ogmåling af borgerens/patientens krop, og i en vis udstrækning
også på adfærdsregulering gennem råd og vejledning fra den sundhedsprofessionelle. Det
betyderatdeneksisterendeteleteknologioperererindenfordetsammeparadigmesomQS,
hvilketigenbetyderatQSpassersomfodihoseiensundhedsvæsenkontekst.
HvisviforestillerosatQSfænomenetintegreresmeddealleredeeksisterendeteleteknologier
ogdertilhørendepraksisser,såbørviholdeosfølgendeforøje.VifikidentificeretQSborge-
ren/brugeren som stærk, engageret, vidende (literate) og kompetent, og disse egenskaber
25
forsvinderikkedetøjeblikdenneborgertræderikontaktmedsundhedsvæsenet.Hunvilvide
og undersøge muligheder for optimering af pleje med det formål at forbedre sundhedstil-
stand,hvilketbetyderathunvilsøgeat fåsåmangeundersøgelser foranstaltetsommuligt.
Hunvilvære’empowered’iengradsåsundhedsvæsenet,sundhedsprofessionelleogsvagere
borgere/patienter vil lide på bekostning af dette. Sundhedsvæsenet skal være beredt på at
møde denne borger på hensigtsmæssig vis, således at svage borgere/patienter ikke bliver
gjort til andenrangsindivider. Sundhedsvæsenet bruger uforholdsvismange penge på at ef-
terkommedenstærkeborgersønskeomatfåforetagetsåmangeundersøgelsersommuligt,
ogdensundhedsprofessionellesekspertisetilsidesættespåbekostningafdenstærkeborgers
ønskerogkrav,ogiøvrigtenfasttropåatteknologienerbærerafdetsandesvar.
Viersåledessatietdilemma,forpådenenesideerdetønskværdigt,atviharenborgerder
besiddertalomkringegensundhed,somvikandragenytteafietteleteknologiskperspektiv.
Pådenandensidevildenneborgervære ibesiddelseafvidenogkompetencedergørved-
kommendeistandtilatinfluerestærktpådeprocesserderforegåriforbindelsemedplejeog
behandling,ogdenindflydelseer,somviharantydet,ikkenødvendigvisafpositivkarakter.Vi
kanikkeløsedettedilemma,menvibørholdeosdetforøje,ogbl.a.enværdisensitivdesign
tilgangvillekunnedæmmeopforutilsigtedeoguhensigtsmæssigeskævvridningeripriorite-
ringerogtiltagietteleteknologiskperspektiv.
Etlitteraturreviewviharforetagetviser,atderikkeerforsketsynderligtiforbindelsenmel-
lemQSogsundhedsinformatik/teleteknologi.Densmuledererharvi listetopireferenceli-
stentildenneanalyse.DerforskaldennekorteanalyseafQSogteleteknologiisundhedsvæ-
senetlæsessometstandpunktsbidragogargumentationenhvilerpåkvalificeredeantagelser.
VimeneratdeteroplagtatinddrageQSkultureniudviklingenafteleteknologiskeløsninger,
ogatQSborgeren ligeledesbør inddrages iparticipatoriskeog simuleringsprocesser, fordi
hendesviden,kompetenceogengagementkanbidragevæsentligtiudviklingenafnyetekno-
logierogapplikationer.Hendesdagligepraksisvidenomteknologieruvurderligidennekon-
tekst.SamtidigerdetnødvendigtatQSkulturenogideologienidettemødeovervåges,kon-
trolleresogstyres,såledesatdensvagereborger/patientikkeforsvinderafsyne,ogendvide-
reatsundhedsvæsenetikkebelastesmedunødvendigekliniskemålingerogundersøgelser.
26
KonklusionIdetteafsnitharvi fokuseretpådenuklarhedderbegrebsmæssigteksisterer inden fordet
teleteknologiskefeltirelationtilsundhedoghelbred.Dererbehovforenbegrebsafklaring,og
viharforsøgtatlæggegrundlagetfordennebegrebsafklaringiendanskkontekst.Vihargjort
detmedafsætiStantonNewmansdefinitioneraftelecare,telehealthogtelemedicin,selvomvi
erklaroveratdisseogsåerbehæftetmedenhvisformforsvaghedogatgrænsernekanvære
sværeat trække.Menoverordnetkanvikonkludereat telecareerkendetegnetvedfasteog
statisketeknologierderopsamlerdataomborgeren/patientenihjemmetogsenderdissevi-
dere til systemet. Telehealth er kendetegnet ved faste og mobile teknologier hvor borge-
ren/patientenellerdenpårørendeellerandretasterind,pusteri,målermedetc.,ogderefter
gennem teleteknologi sender ind til sundhedssystemet. Telemedicin er teleteknologier der
udviklerinformationogkommunikationmellemsundhedsprofessionelleiforskelligesektorer
og med forskellige fagligheder. I dette tilfælde er borgeren genstandsfelt for informati-
on/kommunikation. Som anført er grænserne mellem de forskellige teleteknologier stadig
slørede,ogivissetilfældefindesderteknologiersomerbådeog,ogikkekanklassificeresmed
etenteneller.TiltrodsfordettemenerviatNewmansklassifikationssystemmedfordelkan
anvendestilat løseopfordentydeligebegrebsforvirringdereksisterer,ogderigennemkan
derbanesvejformeningsfuldinteraktionmellemdeforskelligeaktørerdermedvirkertilud-
viklingogdesignaf teleteknologi isundhedsvæsenet.Vimenerendvidere,atdetteerbetin-
gelsen foratopbyggehealthliteracyfordiudenetparadigmatiskbegrebsapparat,hvorvier
enigeombegrebernesbetydning,såkanviikkeblive’dannede’ellereksperter,menforbliver
illiterate.Ogtalerforbihverandrebådepåetnationaltogbestemtpåetinternationaltplan.
Iandendelafafsnittetdiskuteredevihvorledesaktørernekanaktiverespåmeningsfuldvis
meddetformålatskabebæredygtigog levedygtig indførelseafteleteknologi isundhedsvæ-
senet.Vihar lagtvægtpåatalleaktørerbøropleveempowerment,emancipationogenhan-
cement.Derforharvifaktiskudvidetrammernefordenhidtidigeanvendelseafeksempelvis
empowermentbegrebet,derharhaftetretentydigtfokuspåpatienten.Vimenerogsåatpå-
rørende, uformelle plejere og sundhedsprofessionelle skal opleve at blive bestyrket i deres
virke,ogatempowermentikkekanskepåbekostningafandreaktøreriprocessen.Foratun-
derstøttedetteharvilagtvægtpåatempowermentbørkomplementeresafemancipationog
27
enhancement, fordipådenmådesikresenselvrefleksiv,dialektiskogkritiskvinkelpåhvad
detvilsigeattingerbæredygtigeoglevedygtige.Samtidigsøgervigennemenhancementbe-
grebetat tillægge teleteknologieretpositivtpotentiale i relation tildetatdrageomsorg for
vorthelbredog løseop fordetgenerellebilledeaf teknologi somnogetkoldtoggrundlæg-
gendemenneskefjendsk.
I det følgende vil vi beskrive et udvalg af kvalitativemetoder somvi anbefaler i forhold til
hensigtsmæssigeogeffektivetilgangetiludviklingogindførelseafteleteknologiskeløsninger
isundhedsvæsenet.
28
Etudvalgafmetoder
Klinisksimulationsomenmetodetilatevaluereogvurderesundheditsystemersan-
vendelseikompleksearbejdsprocesser
En klinisk simulation gør det muligt at evaluere brugen af en prototype i realistiske
miljøer(Roßnagel&Zibuschka,2011),ogervelegnettilevaluerepotentiellekonsekvenser(E
Ammenwerth et al., 2012), samt kognitive processer og anvendelighed(A.W. Kushniruk &
Patel, 2004). Beskrivelsen af klinisk simulation stammer i væsentlige træk fra en tidligere
publiceret artikel: Sanne Jensen, AndreW. Kushniruk, ChristianNøhr:Clinicalsimulation:A
methodfordevelopmentandevaluationofclinicalinformationsystems. Journal of Biomedical
Informatics54(2015)65-76.Denoverordnedetilgangvibeskriverher, indebærer følgende
firetrin:formål,planlægning,forberedelseogudførelse(Figure5).
Figure5Grundlæggendetrinienklinisksimulering
Formålmedsimuleringen:
Ideindledendefaserkanformåletmedklinisksimulationomfatteanalyseafarbejdspraksis
ogbrugerkrav,efterfulgtafdesignogevalueringafnyeteknologier.Senerekanformåletom-
fatteimplementeringsaspekter,såsomvurderingafuddannelsesprogrammerogindflydelsen
afnyteknologipåeksisterendeellernyearbejdspraksisser.Idesignfasenkankliniskesimule-
ringeranvendessometboundaryobjectforatopnåenenighedblandtforskelligeinteressen-
ter; f.eks. i forhold tilatskabeen fælles forståelsemellemslutbrugereogenkvalitetsenhed
(Rasmussen, Jensen,&Lyng,2013).Klinisksimulationgørdetmuligtforforskelligeinteres-
senterkollektivtatobserverenyteknologiibrug.De-briefingssamtalerogdiskussioner,som
erendelafsimuleringerne,givermulighedforatopnåenforståelseafarbejdspraksisserog
brugernesbehov.
Formål Planlægning Forberedelse Udførelse
Nr.1:Formåletmeddenkliniskesimulationskalværefokuseretogværeforankretiorganisationen.
29
Kliniskesimuleringerkansåledesmedvirketilatafdækkeforskellemelleminteressenterog
gøredetmuligtatfåenforståelseafandreinteressenterssynspunkter.Dettekanværesomen
delafenparticipatoriskdesigntilgang,sominvolvererinteressenteraktivtidesignaktiviteter
ogpåvirkerdesignløsningerne(Rasmussen,Lyng,&Jensen,2012).Kliniskesimuleringerkan
ogsåindledesmedfleredesignworkshopsmedalleinteressenter,hvorderbyggesprototyper.
Klinisksimulationgørdetendvideremuligtatvurderebehoveneforuddannelseoginforma-
tion, før en egentlig implementering finder sted.Videnomarbejdspraksis ogpatientsikker-
hedspørgsmålkanopnåsoganvendessomvigtigeinputførellerunderenpilotimplemente-
ring.Vedudførelsenafsimuleringsundersøgelserneerdetvigtigtatdefinereformåletfrabe-
gyndelsen(Borycki,Mn,Kushniruk,Kuwata,&Kannry,2006).SomangivetiFigure5,vilfor-
målet påvirkeplanlægningenog forberedelsen af undersøgelsen ogdesudenklarlægge om-
fangetafdenfaktiskeudførelseafevalueringen.Deterderforvigtigt,atformåleterdefinereti
tætsamarbejdemeddevigtigsteinteressenterogaccepteretafejerneafprojektet.
Planlægningafsimuleringen
Efterathavedefineretformålet,ernæstefaseplanlægningogfastlæggelseafanvendelsesom-
rådet for evalueringen. Dette omfatter definition af hvilke scenarier der skal anvendes, be-
slutningafhvormangerunderevalueringerderskaludføresover,samtbestemmelseafantal-
letogprofilenfordedeltagendeklinikere.Antalletafevalueringsrunderafhængerafantallet
afscenarierderskalevalueres,mængdenafdeltagendeklinikeresamtformåletmedevalue-
ringen.
Hvert scenarie afspejler typiskeopgaver fradele afdenkliniskearbejdspraksis.Tilsammen
bør scenarierne anvendt i denkliniske simulering,mere ellermindre, dækkededele af ar-
bejdspraksissen den nye teknologi påvirker. Scenarier er narrative beskrivelser af arbejds-
praksisser;enslags''historie''ommenneskerogderesaktiviteter(Carroll,2000).Scenarier
kanvælges såde fremhæver specifikkemål som fremkommerpåbaggrundaf teknologiens
fremtrædenogfunktionalitet,samthvordanfolkinteragerermeddenogdetarbejdeellerden
opgavedeudførergennemanvendelseafteknologien.Scenarierharkarakteristiskeelemen-
ter,såsommiljøerogindstillingerogindebærerligeledesaktører.Deindebærersekvenseraf
Nr.2:Valgafscenarierersignifikanteogskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulation
30
handlingerogbegivenheder-tingaktørergørogtingdersker;dvs.ændringeriindstillinger-
nesforhold.Valgetafscenarierpåvirkerheleevalueringogskalovervejesnøjeforatopfylde
måleneievalueringen.Profilenafklinikere,somdeltageridenkliniskesimulationskaldefi-
neres.Dettegælderbådedepotentiellebrugeresrolleogforventningernetilderesdeltagelsei
løbet evalueringen (A. W. Kushniruk & Turner, 2011). Hvis evalueringen dækker en bred
funktionalitet anvendt i mange forskellige specialiteter og af mange forskellige grupper af
sundhedsplejefagfolk,måantalletaftestedeevalueringsscenarierværestørreiforholdtilen
evalueringaf teknologi somkunanvendesaf læger fraetmegetspecialiseretområde foret
heltspecifiktformål.
Afhængigtafformåletmedundersøgelsen,kanklinikeremedflereårserfaringværeatfore-
trækkefremfornyligtkvalificeredeklinikere,iforholdtilatfådemtilatfokuserepåteknolo-
gienistedetforpåderespræstationer.Detteerdogikkenødvendigvisaltidhensigtsmæssigt,
danogleundersøgelserkanhavefokuspåuerfarneklinikeresbrugafteknologi.Igenerevalu-
eringensformålafgørendeforvalgetafdedeltagendeklinikeresprofiler.
Forberedelseafdenpraktiskeafvikling
Nårdenoverordnederammeforevalueringenerblevetplanlagt,skaldenegentligetestfor-
beredes.Dette omfatter at findepotentielle brugere, skrive scenarierne samt forberededet
kliniskeogtekniskeset-up(Lawton,Binzer,Skjoet,&Jensen,2011).Denkliniskeopsætning
børafspejledenreelle indretningafdenarbejdspladsdersimuleresogdentekniskeopsæt-
ningskalunderstøttedenforventedeanvendelseafsystemetihenholdtilscenarierne,opga-
verneogarbejdspraksissen.
Ressourcerne,anvendttilatforberedesimulationsundersøgelsernekanværetemmeligtdyre
ogtidskrævende,afhængigafkompleksitetenidepatientcasessomanvendesundersimule-
ringensamtkravenetilhvornøjagtigtsimuleringenskallignedenreellearbejdspraksis.Beg-
geaspekterskalderforomhyggeligtudvælgesogskalsvarenøjetilformålet(EAmmenwerth
Nr.3:Valgafklinikeresprofilerskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulation
Nr.4:Kompleksitetenafscenarierneogpatientjournalerneskalovervejesnøje
31
etal.,2012)(Dahl,Alsos,&Svanæs,2010).Detskalbemærkesattidenbrugtmedslutbrugerei
selve simuleringen somregel ikkeer særligt tidskrævende.Vedomhyggelig forberedelse af
detkliniskeogtekniskeset-up,kantidenbrugtaf f.eks. læger,sygeplejerskerogsekretærer
somdeltagere,væreblotetpartimertilensession,afhængigafevalueringsopsætningenog
scenarierne.
Kravenetilhvornøjagtigtsimuleringenskal lignedenfremtidigearbejdspraksisvariereraf-
hængigtafformåletmeddenkliniskesimulering,samtdenfaseisystemlivscyklussenhvori
informationssystemeter–seFigure6.Fastlæggelsenafgradenafnøjagtighedkaninkludere
anvendteapparatersnøjagtighed,miljønøjagtighed,opgavenøjagtighedogfunktionelnøjag-
tighed(Dahletal.,2010).Apparatersnøjagtighedogdenfunktionellenøjagtighedbestemmes
afsystemetsmodenhedoghvilkenfaseafudviklingslivscyklussendetbefindersig i.Opgave
ogmiljønøjagtighedenkanændresioverensstemmelsemedformåletmedsimuleringsunder-
søgelsen.
Nr.5:Planlægningogforberedelseafkliniskesimulationerkanværeressourcekræ-vendeforatgøredettidseffektivtforklinikerne.
32
Figure6Kravenetilnøjagtighedenafdetsimuleredemiljøigenneminformationssystemerslivscyklus.
Analyseafbrugernesbehovkanudføresmedbrugafforskelligegraderafnøjagtighed;bådei
forbindelsemedhøjnøjagtighedsopgaveriformafudførligtbeskrevnescenarierogmedori-
ginalthardwareogfunktionalitetiformaffærdigtudvikledeprototypermedrealistisketest-
data(EAmmenwerthetal.,2012),ogienmereeksperimenterendemådemedbrugafmodel
hardware og begrænset funktionalitet (S Jensen, Nohr, & Rasmussen, 2013). I sidstnævnte
tilfældeanvendesofteen''wizard-of-Oz''tilgang,hvorpapmodellererstatterhardwareogen
personsimulererresponsog funktionaliteter frasystemet i formafhåndskrevnepost-iteti-
ketter.''WizardofOz''metodentilbydereninteraktivoplevelseudenathaveetrigtigtcompu-
tersystemogdetkanbidragetilatproduceretilstrækkeligtinputtilatidentificerebrugerkrav
eller udforske centrale opgaver i kontrollerede miljøer (Dahlbäck, Jönsson, & Ahrenberg,
1993)(Molin,2004).
Nr.6:Gradenafnøjagtighedskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulationogteknologiensmodenhed.
Arbejdspraksis,vurdering,
Vurdering,af,uddannelsespro5,
grammer,Usability,evaluering,
System,design,
Analyse,af,brugerkrav,
Analyse,af,arbejdspraksis,
Tidlig, Sen,Informa=onssystem,livscyklus,
Nøjag=g
hed,i,gen
givelse
,af,sim
uleret,m
iljø,
lav,
høj,
33
Deterindsatsenværdogkananbefalesatpilottestesimuleringenførtestdeltagernetagesind
til det rigtige simulationsgennemløb.Generalprøver, kan foretagespå scenarier, kliniske og
tekniskeset-up,testdataimplementeretiinformationssystemerogindsamlingafdata.
Udførelseafklinisksimulering
Førenegentligsimulationfinderstederdetvigtigtatintroduceredeltagernetilformåletog
konceptetfortesten,isærerdetvigtigtoverfordeltagerneatunderstege.atdeteretsystem
derblivertestet,ogikkedeltagernespræstation.Deterogsåvigtigtat introduceresystemet
ogalle relevante funktioner i systemet, somernødvendige foratgennemspillescenarierne.
Deltagerneshandlemulighederog tidbrugtpåhands-on opgaver,børafspejle formåletmed
evalueringen.Vedvurderingenafsystemetsgradafintuitivitet,erdetikkesikkertatbrugerne
fårmulighedenforatblivesærligtbekendtmedsystemetpåforhånd.Afhængigtafformålet
medsimuleringstesten,kanmereomfattendeuddannelseisystemetgivesførtestenudføres.
Efterintroduktionoguddannelse,orienteresdensundhedsprofessionelle,derudførersimule-
ringen,ombådemiljøetogscenarierne.Detteinkluderesteder,patienterneogmuligekolleger
dererendelafscenarietfrabegyndelsen,ogdenafgrænsededelafdenkliniskearbejdsprak-
sisscenarietdækker.Afhængigtafformåletmedevalueringen,kandersimuleresforstyrrelser
indarbejdet i scenariet, som den sundhedsprofessionelle ikke bør kende på forhånd (E
Ammenwerth et al., 2012).Det er imidlertid vigtigt, at deltageren skal kunne føle sig tryg i
simuleringenforatfokuserepåscenarietogteknologienistedetforsimuleringen(Dahletal.,
2010).
Enfacilitatorkanværeplaceretisimuleringslokaletmedhenblikpåatstøtteklinikerenian-
vendelsenafteknologienogstøttegennemafviklingenafscenariet.Afhængigtafformåletkan
facilitatoren agere ''fluepå væggen'' og forblivediskret eller alternativt engagere sig aktivt
medklinikeren.Hvisenhøjgradafnøjagtighedkræves,børfacilitatorenengageresålidtsom
muligtforatgøreflowetisimuleringennaturligt.Alleafbrydelsevilafbrydeklinikerenskog-
nitivebearbejdningogmedlevenisimuleringenogsænkedenoplevederealisme(Dahletal.,
Nr.7:Generalprøverogpilottestservigtigeoggiverbetydningsfuldinformationtilafviklingen
34
2010).Hvisdetermuligt,kanmanbededeltagerenomat''tænke-højt''undersimuleringen,
foratobservatørernekanopnåendybereforståelseafdenmenneskeligeadfærdunderudfø-
relsenafarbejdsopgaven(Jaspers,Steen,Bos,&Geenen,2004).Dennemetodehjælpertilat
afdække demere kognitive aspekter af samspilletmellembrugere og teknologi, og er især
nyttignårmananalysererbrugernesbehov. Afhængigtafformåletmedtesten,kan''tænke-
højt''-metoden suppleres med obser-view, hvor en facilitator stiller mere udtømmende
spørgsmålombrugenafsystemetogkravhertil(SanneJensen,Vingtoft,&Nohr,2013).Deter
ogsåmuligtatfådeltagerentilatbeskrivesystemetogdennesfunktioneriforholdsvistnatur-
ligeomgivelser,vedatladeen''patient''eller''kollega''stillespørgsmålomsystemetogbru-
genafdetiløbetafsimuleringen(Lawtonetal.,2011).
Foratskabeenhøjgradafnøjagtighedigenskabelsenafdetsimuleredemiljø,erdetvigtigt,
atdedeltagendeklinikereharstorfortrolighedmeddenarbejdspraksissomsimuleres.Ofte
tilbydesklinik-ogkvalitetsledereatværededeltagendeklinikere,mendeikkealtidbekendt
meddeegentligearbejdsprocesser.Deresvidenermerefokuseretpå,hvordanarbejdetskal
gøres, i stedet for hvordan arbejdet rent faktisk udføres. Hvis deltagerne ikke er fortrolige
medarbejdspraksissen,vilsimuleringerneværeudførtunderfalskeforudsætninger,ogresul-
tatetvilværeafmindreværdi.Klinikeremedomfattendeerfaringiafprøvningogevaluering
afsundheds-itkanogsåselvageretestereistedetforklinikerne.
Dataindsamlingoganalyse
Klinisksimulationsevalueringkanudføresvedbrugafsåvelkvalitativesomkvantitativeme-
toder(ElskeAmmenwerth,Iller,&Mansmann,2003).Efterhvertsætsimuleringsscenarierer
afsluttetbliverdedeltagendeklinikerebedtomatudfyldeetspørgeskemaogetdebriefings-
interviewafholdesmedklinikerneogobservatørerne.Spørgeskemaerneskalafspejleformå-
letmedevalueringenogkanindeholdespørgsmålellerudsagnomeffektivitetogtilfredshed,
samtspørgsmålellererklæringervedrørendesimuleringerogrealismeniscenarierne.
Interviewguidenkanværesammensatafåbnespørgsmålbegyndendemedetparoverordne-
de spørgsmål vedrørende positive og negative træk ved systemet. Efterfølgende kanmere
specifikkespørgsmålstillesforatladesundhedspersonalepræcisereoguddybebådeudsagn
Nr.8:Rigtigeklinikerebøranvendessomdeltagere
35
ellerspørgsmålfraspørgeskemaerogandreemner,somdeerkommetitankeom.Sammen-
sætningenafspørgsmålellerudsagnbørafspejle formåletmedtesten. Interviewenekanaf-
holdesindividueltellerifokusgrupper.Vedafslutningenafhverdag,kandatafrainterviewe-
neanalyseresvedhjælpafmetoden”InstantDataAnalysis”(IDA)(Kjeldskov,Skov,&Stage,
2004). IDAerenomkostningsbesparendeanalyse teknik,dergørdetmuligt at gennemføre
usabilityevalueringersamtanalysereogdokumenteredempåbareendag.
IetcasestudiefraAalborgUniversitet,blevdetvistatIDA,påkun10%afdentidderkræves
for at udføre en komplet videoanalyse, kunne identificere 85%af de kritiske usability pro-
blemeridetevalueredesystem.IDAudføresligeefterevalueringenharfundetsted,hvorob-
servatørerogfacilitatorerfrausabilitytestendeltager.Påbaggrundafobservationerognota-
terfrasimuleringerogdebriefingsinterviews,identificeres,beskrivesogkategoriseresusabi-
lityproblemerne.
I nogle simuleringsundersøgelser kan det være nødvendigt at udføre analysen på enmere
traditionelmåde, såsom ved hjælp af traditionel videoanalyse ellerGroundedTheory. Disse
metoderkan imidlertidværemegetressourcekrævende,ogvalgaf indsamlingoganalyseaf
dataanbefalesatafspejleformåletmedevalueringen.Observationerfrasimuleringer,resulta-
terfraIDAognoterfraobservationeroginterviewskananalyseresvedhjælpafanalyseværk-
tøjersomf.eksNVivo.
Detskalendviderefastlægges,forhvemresultaterneskalpræsenteresogresultaterneogan-
befalingerneskalbrugesoggennemføres.Detskalogsåværeklart,hvadklinikereogobserva-
tørersmandaterer.
Nr.10:Detbørgøresklarthvadklinikerneogobservatørenesmandaterersamthvor-danresultaterneskalanvendes,rapporteresogimplementeres
Nr.9:OmkostningsbesparendeanalysemetodersomIDAermegetbrugbareogkanmedfordelanvendesipraksistilatanalyseredatafratestresultaterne
36
VærdiSensitivtDesign(VSD)
VSDblevintroducereti1990’ernesometmodsvarpåmodernismensfokuseringpåteknolo-
gien som etmekanisk fix der kunne løse (alle) eksisterende problemer. Grundantagelsen i
VSD er at teknologifikserede løsningsmodeller ofte fører til ’umenneskelige’ teknologier og
praksisserirelationtilteknologi.
MetodiskarbejderVSDmedtreelementerderalleerispilpåenogsammetid.Detbetyderat
derikkeertaleometlineærtforløb,hvilketmanbørholdesigskarptforøje.Detreelementer
udgøresaf:konceptuelleundersøgelser,empiriskeundersøgelserogtekniskeundersøgelser.
(Cummings,2006).Idetfølgendevilviridsemetodensgrundkarakteristikaopforderefterat
undersøgedenspotentialeiforholdtildesign,udviklingogindførelseafteleteknologiisund-
hedsvæsenet.
• Konceptuelleundersøgelser:denneformforundersøgelsetagerafsætioverordnedefi-
losofiskeogetiskebetragtninger.VSD levereren listeafkonceptersomteknologiud-
viklerekan/børtageibetragtningiundersøgelsesprocessen:menneskeligværdighed,
retfærdighed, velfærd,menneskerettigheder, privatlivets fred, tillid, informeret sam-
tykke,respektforintellektuellerettigheder,universel/generelbrugbarhed,miljømæs-
sigbæredygtighed,moralskansvarlighed,generelansvarlighed,ærlighedogdemokrati
(Manders-Huits2011:275).Samtidigskalmanogsåundersøgehvilkeinteressenterder
direkteogindirekteberøresafteknologien.Detbetyderatderertaleomudvidetinte-
ressentanalyse,hvorinteressenternesværdierundersøgesmeddetformålatsikreat
disseisåvidudstrækningsommuligttilgodesesiprocessenogiteknologien.
• Empiriskeundersøgelser:denneformforundersøgelsetagerafsætietableredeunder-
søgelsesmetoder som: interviews, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaer, observati-
oner,ogmålingerafbrugeradfærdmv.Undersøgelsernehartilformålatafgøreomen
teknologikonfliktermedinteressentersinteresserogværdier,ogoverordnetomtek-
nologienrespektererVSD’skonceptuelleværdisæt.
• Tekniskeundersøgelser:iundersøgelsenafdenspecifikketeknologilæggesdervægtpå
atfåafdækketomteknologienstridermoddemenneskeligeogmoralskeværdiersom
erblevetidentificeretidekonceptuelleogdeempiriskeundersøgelser.Dererhertale
37
omretdetaljeredeundersøgelserafteknologienholdtopimoddeparametresomer
blevetetableretideandreundersøgelser.
VSDgørretmegetudafatfortælleatalleundersøgelsererispilpåsammetid,ogdersynesat
væreenvisvandfaldseffekt,fordispecieltdetekniskeundersøgelsererresultatafdeforrige
undersøgelser. Ligesomde empiriske undersøgelser er et resultat af den udvidede interes-
sentanalyseidekonceptuelleundersøgelser.Dennelineariteteretbiasimetoden,fordiden
kan ’fryse’ værdierne fast, og blokere for erkendelse og refleksion i processen.Der er også
andresvaghederimetodensomNoëmiManders-Huitspåpegeri”WhatValuesinDesign?The
Challenge of Incorporating Moral Values in Design” (Manders-Huits, 2011). Manders-Huits
primæreankepunkterer1)metodologiskuklarhedirelationtilatfåidentificeretinteressen-
ter,2)metodologiskuklarhedirelationtilatintegrereempiriskemetodermedkonceptuelle
undersøgelser,3)risikoforatgøreetertiletbør,4)værdikoncepterneoghvorledesdebør
komme til udfoldelse er uafklaret, og 5) VSDmangler en komplementerende eller eksplicit
etisk teoriderkan løseetiskedilemmaer,dvs. skabeethierarkimellemværdier (Manders-
Huits2011:271).
Manders-Huitspegerpåatdererbehovforen’værdiadvokat’,dersikreratderereneksplici-
teretetiskteoritilgrundlagforhierarkiseringogudvælgelseafværdier.Atværdierneerrele-
vanteirelationtildenkonkreteteknologi,oghvilkeinteressentersværdierbørvægteshøjest,
oghvilkeempiriskemetoderbøranvendes(Manders-Huits2011:285).Detkansynesmeget
atplacerepåskuldreneaf ’værdiadvokaten’,menpåuddannelsenTekno-Antropologi(AAU)
undervisesogvejledesderiatgivekandidatennetopdenneformforekspertise.Kandidater-
neharbådedenfilosofiskeogetiskeballast,detempiriskmetodiskefundamentgenneman-
tropologiske og socio-tekniske tilgange til undersøgelsesdomænet, og teknisk indsigt i kon-
kreteteknologierogderesanvendelse.Samtidiguddannesteknoantropologernetilatindgåi
tværfaglige teamsmed det specifikke formål at lede teknologiprojekter, og understøtte og
fremmekommunikationmelleminteressenter(brugere,ekspertermv.).
DenberettigedekritikfraManders-Huitssideerblevettagetopafendnuenhollandskforsker
(VSDermegetstærkiHolland,specieltomkringforskningsmiljøerpådetekniskeuniversite-
teriDelftogTwente,hvorfilosofferarbejdertætsammenmeddesignereogingeniører)Ibo
vandePoel,somharforsøgtatomsættedeleafManders-Huitskritikienmodel,somkanan-
vendesaftværfagligeteamsidesignudvikling.
38
Van de Poel arbejdermed enmodel som kan læses/anvendes top-down eller bottom-up. I
toppenafmodellenerinstalleretenværdi,elleretsætafværdier,dernæstfølgernormerder
skalsikrerealiseringenafværdienellerværdisættet,ogendeligmegetspecifikkekriterierfor
designderfølgernormerne.VandePoelpåpegeratdeterinormsegmentetathovedpartenaf
argumentationenfindersted,såledesatmansikrersigatværdien/værdisætteterdetrigtige,
ogligeledesatkriteriernefordesignopfyldernormenskrav.
VandePoelseksempelomhandlerdyrevelfærdsometiskværdi,ogidetkonkretetilfældeer
dertaleomenhønsefarm.Normernefortællerat forathønsskaloplevevelfærd,såskalde
havenokplads,deskalkunnelæggeægienrede,derskalværeordentligeforholdirelation
tilekskrementerogaffaldgenerelt,ogendeligsiddepinde.Detudmøntersigimegetkonkrete
ogfastemålforkriteriernesopfyldelse,somifigurendefinererhvadnokpladser.
(VandePoel,2016)
Forsøgerviatoverføredettetilteleteknologisåkanfølgendeeksemplificereenmuligværdi
sensitivdesigntilgang.
Medafsætiudvidetinteressentanalyserfindervifremtilattillidogærlighedercentralefor
hovedpartenafinteressenter(eksempletertænkt).Detoværdierstillerviopiværdisegmen-
tetitoppenafmodellen.Foratrealiseredisseværdierskaldernuargumenteresfornormer
derkansikreværdierneersynligeogekspliciteredeidesignet/teknologien.Sådannenormer
kunne være: transparens, tilgængelighed, genkendelighed, inklusion og gennemskuelighed.
Deterdissenormer,somietVSDperspektiverblevettestetpåinteressenterneogpåværdi-
sættet,der ligger til grund for specifikkekriterier fordesign. Iden teleteknologiske løsning
39
betyderdet,atderskalstilleskriterieropforeksempelsvisgenkendelighed(derunderstøtter
tillid),dvs.ateksempelvisborgerenikkefølersigfremmedgjortirelationtildenteleteknolo-
giskeløsning.Mendeterblotetaspektaftillid.Tillidbetyderogsåatmankanstolepåtekno-
logien,ogpåmodtagerenafdetteleteknologiensender.Detbetyderatteknologienskalvære
driftssikker,hvilketoftebetyderatdenskalværemoden,ogatdenskalværeåbenimåden
hvorpådenkommunikererinformationogvidentilmodtageren.Afsenderenskalkunnefølge
sinedata,ogmådenhvorpådebliverbehandlet.Detteerblotettænkteksempel,ogdespeci-
fikketekniskekravspecifikationerbliverselvfølgeligvaretagetafITeksperterderharindsigti
dette.Iudformningenafdesignkriterier(tekniskekravspecifikationer)deltagerdeøvrigeim-
pliceredeiVSDprocessen,somikkeumiddelbarteråbenforlægfolk(udoverdebliverhørti
processen),hvorfordetervoresanbefalingafVSD ikkekanståalene, fordiderer fokuspå
interaktionelekspertiseitværfagligeteams,ogderforforholdsvislukketoverfordenprakti-
skeogdagligdagsvidenogerfaring somborgere,patienter,pårørendeoguformelleplejere
besidder.
TagerviværdienempowermentsomeksempelforenVSDtilgangkanfølgendemodelstilles
op:
Figure7Modelforvaluesensitivedesignmedudgangspunktiempowerment
Ovenstående figureretandeteksempelpåhvorledesenværdikanbehandles ietVSDper-
spektiv.Øverstervalgt ’empowerment’ somgrundlæggendeværdi fordesign.Normerneer
valgtmedafsætibådesystemverdenoglivsverden.Selvmanagementogekspertisesikrersy-
stemets interesser, mens livsverden og lighed relaterer til oplevelsesmæssige ogmoralske
normer.Kriterierfordesignpegermodhvadderskaltilforatopfyldenormer.Disseerikke
Monitorering
Selvmanagement LighedLivsverdenEksper6se
Kommuni-ka6onpåafstand
Kompetenceudvikling
Sikkerhedinetværket
Gennem-skuelighed
Densvageborger/pa6ent
Empowerment
40
udspecificeredetiltekniskeforanstaltninger,hvilketvilleværenæstefaseimodellen.Detkan
derfordiskuteresommodellenhartreellerflereniveauer.Ovenståendekunnetydepåatfor
atnåettekniskspecifikationsniveauskalmodellenværemerefinmasket,ogderformedflere
trin.
VSDåbneropfortværfaglighed,hvorfaglighederarbejdertætsammenpåalleniveauerderer
indikeretafVSD–konceptuelleundersøgelser,empiriskeundersøgelserogtekniskeundersø-
gelser.DerigennemadskillerVSDsigframulti-disciplinaritet(flerfaglighed),hvorflerefaglig-
hederarbejdersammenometfællesprojekt,menblotbyderindmeddenekspertisesomfag-
ligheden tilbyder og ikke blander sig i hvorledes den viden som tilbydes bliver anvendt og
implementeret.Eksempletpådetsidstnævntevilleværeatfilosoffendefinererværdien(kon-
ceptet),sociologen/antropologenforetagerdeempiriskeundersøgelserogingeniørendesig-
nerartefaktet. IettværfagligtVSDprojektville faglighederneinteragerepåalleniveauerog
udveksle viden og ekspertise til projektets bedst mulige gennemførelse, hvor værdier og
normerertilgodeset
Figure8Forskellenmellemflerfaglighedogtværfaglighed
Tværfaglighedersomfiguren(Figure8)viserfokuseretpåetkonkretproblemogløsningen
afdette,derforertværfagligheddenorganisatoriskerammeomenhverVSDtilgangietAAU
perspektiv.
Viharanførtatietteleteknologiskperspektiverdetnødvendigtatforholdesigtilværdierne:
empowerment,emancipationogenhancementsamtatdisseværdierbøraktiveresiforholdtil
alledirekteogindirekteinteressenteriudviklingogimplementeringafteleteknologi.Detbe-
TværfaglighedFlerfaglighed
41
tyderatnormerogdesignkriterierbliverafretkomplekskarakter,ogder,somManders-Huits
påpeger,kanværebehovforen’værdiadvokat’,derformåratskabehierarki,strukturogope-
rationalitet. Manders-Huits anbefaler en konkret og ekspliciteret etisk teori og en konkret
persontiludfyldelseafadvokatrollen.Vistillerosdogforholdsviskritiskeoverfordennemo-
del,davimenerdenerforensporetogtop-downstyret,ogendvidererisikereratblokerefor
udvekslingogudviklingaf ideerogpraksis faglighederne imellem.Derbørderfor fokuseres
påhvorledesmankanbringede forskellige fagligheder til fællesdeltagelse iudviklingspro-
cessen.Viopfatteridennesammenhængogsåbrugernesomrepræsentanterforenfaglighed.
42
Participatoriskestudierafhvorledessocialenetværksteknologierogteleteknologikan
fremmesundhed.
Brugerinddragelseiudviklingoganvendelseafsocialenetværksteknologier
Socialeteknologierer teknologidervedbrugaf it fremmernetværksrelationermellembru-
gerneafdisse.Teknologierkan,hvisdeertilpassetmålgruppen(fxborgeremedenkronisk
sygdomogdissespårørende),påvirkemålgruppensrelationerogaktiviteter.Borgerneslivs-
kvalitetogsynpåegethelbredkan,hvisdenrigtigestøttegives,puffesienpositivogsocialt
bæredygtigretning.
Socialenetværksteknologierkananvendessomsupplementogstøtte,iforbindelsemedeksi-
sterendebehandlingafkroniskediagnoser.Idetteafsniterhensigtenatskabeopmærksom-
hedpåhvordansocialenetværksteknologierharetpotentialetilatstøtteformellesåvelsom
uformellenetværkblandtkronisk sygeborgere,deralleredeerunderbehandling forderes
diagnoseogsometledherianvenderteleteknologierihjemmet.
Analyser af patientnetværk på bl.a. sundhed.dk viser, at patient netværk faciliterer empo-
wermentafdenenkeltepatient(Wentzer&Bygholm,2013).Derfor,hvismåletitilknytning
til anvendelse af teleteknologier, skal bidrage til at borgerne bliver aktive aktører for egen
sundhedgennempatientnetværk,og ikkeblotdelerdeninformationmedhinanden,somde
harfåetfradesundhedsprofessionelle,erderbrugforatanvendebrugerinddragendemeto-
der.Dissemetoderkanunderstøtteatborgernemed-inddragesiudvikling,designogimple-
menteringafdenteleteknologiogdetelesundhedsprocesser,somborgerneskalværefremti-
digeaktøreri.
Socialenetværksteknologierkan,hvisanvendtmålrettet,havetilformålatstyrkepatienteri
atbliveaktører i egensundhedogviadissenetværkstøttehinanden i atudføre sundheds-
fremmendeaktiviteter.Studierfrabl.a.Englandviseratborgeregernehjælperandreborgere
medkonkreteaktiviteter(Seyfang,2003).IDanmarkharRødeKorsstorsuccesmedbesøgs-
tjenesterogdererudbredteselvorganiseredeborgernetværkderhjælper flygtningemange
stederilandet.
43
Brugerinddragelse
Anvendelseafsocialeteknologiermeddetformål,atfremmenetværkblandtborgerekræver
atde,derforventesatværeendelafnetværkene,bliverhørtnårteknologiendesignesogim-
plementeres.Brugerinddragelseisundhedssektorenhandleromatskaberumtilataktivere
borgerne,tilatmedvirketilatinnoverepåettidligtstadieiteknologidesignprocesser.Derer
genereltkonsensusomatdetervældiggodtatinvolvereborgerneisundhedssektorensakti-
viteter. Dette debatteres bl.a. livligt i dagspressen, på borgermøder og på folkemøderne på
Bornholm.Ienmereformelformpubliceredesderiapril2015:”Fælleserklæring:Borgernes
sundhedsvæsen–voressundhedsvæsen”.ForfatternehertilerdekommunaleogRegionaleak-
tørerogallesundhedsprofessionellefagligeorganisationer.
”Viharfokuspå,atdetlivborgerenønskeratleveudenforsundhedsvæsenetihø-
jeregradskaltænkesindibehandlings-,pleje-ogrehabiliteringsforløbet.Derforta-
lerviomborgereistedetforpatienter.Fokuserpåborgere,dererikontaktmed
sundhedsvæsenet og som derfor har konkrete erfaringer med sundhedsvæsenets
ydelser,serviceogkultur.”
(DanskeRegionerMfl.,2015:2)
Visionenerklar:
”Viønskeratfremmeenkulturisundhedsvæsenet,hvorvisammenskabertryghed
ogkvalitet,optimaleforløboginddragerborgerneibeslutningeromegensundhed
ogbehandling.Enkultur,hvorborgernesviden,behovogpræferenceranerkendes
ogsættesicentrumforbehandling,forløbogorganisering.Detskalvi,fordidetgi-
verbedreresultaterforborgeren,øgerborgerneslivskvalitetogstyrkerkvaliteteni
sundhedsindsatserne.”
(DanskeRegionerMfl.,2015:2)
Der er således konsensus blandt de sundhedsprofessionelles faglig organisationer, og de
kommunale,regionaleognationalesundhedsaktører–påtværsafsektorerogfagligeforskel-
ligheder-omatdetervigtigtatborgerne(slutbrugerne)harenprominentpositionnårsund-
hedssektorenleverersinekerneydelser.
44
Det erher vigtigt at pointere at de sundhedsprofessionelle ikkekun spiller en vigtig rolle i
forhold til at støtte borgerne og disses pårørende i at anvende forskellige former for tele-
teknologipådentilsigtedemåde.Desundhedsprofessionelleharogsåenbetydningsfuldfunk-
tionnårdetkommertilatmotivereogstøtteborgernesanvendelseaff.eks.socialenetværks-
teknologierdadisseteknologierkantjenesomstøtteforatoppebæreenhøjlivskvalitetnår
(påtrodsaf)livetlevesmedenkroniskdiagnosesomfølgesvend.
Der findes forskellige tilgange ogmetoder til hvordan der skabes indsigt iborgernesviden,
behovogpræferencer,såborgernerentfaktiskopnårenindflydelsepåegenbehandling. I fi-
gur6herunder skitseres tre forskellige tilgange tilbrugerinvolvering i teknologiudviklings-
processen.Viharvalgtatpræsenteredissetrefordidekanværemedtilatøgeforståelsenaf
hvordandetermuligtrentkonkretatarbejdemedborgerinddragelseiforholdtiludvikling,
designog implementeringafbådesociale teknologierogtele-teknologier.Denførste tilgang
tilbrugerinvolveringanvenderbrugeretilatinformeredesignereogudvikleresamttesteek-
sisterendeteknologier.Denandenfokusererpåenfællesprocesmellemdesignereogudvik-
lere af nye teknologier og den tredje er brugerdrevet design og udvikling hvor det er flere
brugerederifælleskabudviklerdekonceptersomdesignereanvendertildesignafnyetekno-
logier.
Figure9forskelligetilgangetilbrugerinvolveringiteknologiudviklingsprocessen(A.Kushniruk&Nøhr,2016).
A)Bruger-centreretdesignproces
I traditionelt teknologidesign inddragesbrugere først ide senestadierafdesignprocessen,
hvordebrugestilatevaluereellertestedesignideerogdervedkommermedforslagtilæn-
A)Bruger-centreretdesign B)Co-opera4vtdesign C)Brugerdrevetdesign
45
dringerafdesign.Bruger-centreretdesigneretbredtbegrebsomdækkeroverdesignproces-
serhvorslut-brugernepåvirker,hvordanetdesigntagerform.
Bruger-centreretdesignsøgeratfavnedebehovogønskersombrugerenharogserdermed
atbrugerenharnogetvigtigtatbidragemed.Denneformfordesignblevbl.a.udbredtefterat
Donald Norman og Stephen Draper i 1986 publicerede bogen ”User-CentretSystemDesign:
NewPerspectivesonHuman-computerinteraction”(Norman&Draper,1986). Idenneogden
efterfølgendepublikation”TheDesignofEveryDayThings”opfordresdesigneretilatstudere
brugereogtageudgangspunkt idissesbehovnårderdesignesnyeprodukter.Udfordringen
fordenbrugercentreredetilgangtildesignersåledesfordesignerenatforståbrugerensbe-
hovogdesigneteknologisådissebehovimødekommes.
Denbrugercentreredetilganganerkendersåledesatbrugereharnogetværdifuldtatbidrage
medtilteknologidesignprocessenogtilgangenkankarakteriseresvedatudviklerenellerde-
signerenobservererognotererhvadbrugerena)gørellerikkegør,b)foretrækker,c)inter-
agerermedogd)harbehovfor.Tildetformålkananvendesforskelligemetoder,såsomob-
servation,(fxdeltagerobservation,videoobservation),Personas,scenarier,usecases,usabili-
tytests,interviews(semi-struktureredeelleråbne),spørgeskemam.m.
B)Co-operativdesignproces(fællestilvejebringelse)
Denco-operativedesigntilgangtilstræberat involvereforskelligeaktøreridesignprocessen
foratsikreatresultatetopfylderdebehovsomaktørerneharidengivnekontekstogdermed
atproduktetderdesigneseranvendeligt.
Co-designtilgangenopstodud fraanerkendelsenafatbrugskonteksterkanværekomplekse
og involvere menneskelige aktiviteter der indbefatter koordination og samarbejde blandt
mangeindividermedforskelligeekspertiseområder.Nårantalletafpersoner involveret ien
brugskontekst overstiger nogle få, stiger kompleksiteten og behovet for koordineringen.
ComputerSupportedCooperativeWorks(CSCW)eretcentraltforskningsområdederbeskæfti-
gersigmedhvordanaktiviteternederbestårafsamarbejdemellemmangeaktørerogderes
koordinationkanunderstøttesafcomputersystemer(Carstensen&Schmidt,1999).Enafho-
vedudfordringerneidennetilgangermådenhvorpåsamarbejdetmedbrugerneidesignpro-
cessenskabesogunderstøttes,somillustreretiFigure9.Detteindbefatteratetableredesign-
processerhvorbrugereogdesigneredeltageroghvormåleteratskabefællesdesignsogmo-
difikationertildesigns(Bødker&Grønbæk,1992:199-218).Udoveranvendelseafmetoder-
46
nebeskrevetovenfor,brugesogsåprototyper,somkanvisestilbrugereoganvendesafdisse
tilatsimulerefremtidigearbejdssituationeriLivinglabs,ellerin-situsimuleringer.
Brugenafbl.a.prototyperogsimuleringtilladerbrugerneatudforskeogerfaremuligefrem-
tidigebrugssituationerogdiskuteredissemeddesignerne.
C)Brugerdrevetdesignproces
Brugerdrevet design (Participatory Design) omfatter direkte involvering af brugeren i hele
teknologidesignprocessen.Dennetilgangudspringerafforskelligesocialeogpolitiskebevæ-
gelseri1960og70’eren.ParticipatoriskdesignafinformationsteknologistartedeiEuropaog
Skandinavien og var i starten koncentreret om samarbejdemed fagbevægelserne omkring
udviklingafnyteknologipåarbejdspladserne(Robertson&Simonsen,2013).Vægtenibru-
gerdrevetdesignliggessåledespåatforankredesignafteknologipåbrugernesinputogpåat
deterbrugernedereraktivtinvolveredeibeslutningsprocesserogvalgafdesign.Brugerdre-
vet innovation er enmetodologi, hvordengrundlæggende ide er at engagerebrugeren i at
innovere og udvikle teknologier.Det er brugerne der er de centrale aktører og de centrale
aspekterafdesignbeslutningernekommerfradem.Designerensrollebliveratplanlæggeog
faciliteredeprocessersomskal ledefremtilatskaberumforatbrugernekandesigne.Von
Hippelharsystematiskstuderetdetteoganbefaletatbrugerdrevetinnovationsprojekterfo-
kusererpå”leaduseres”somdenprimærekildetilinnovation(vonHippel,2005).Enspecifik
metodetilatdesignemedbrugerei innovationsprocessererudvikletafKanstrupogBertel-
sen og beskrevet i deres håndbog ”User Innovation Management” (Kanstrup & Bertelsen,
2011).MetodenforkortesUIM,ogharsommålatskaberumforatbrugernegenneminnova-
tionsprocesserviservejfordesignerne.Metodenbeståraf3koncepter(Samarbejde,Situation
ogSkitser)og6 faser(Udvælge,planlægge, indsigt,vision,visualisereogpræsentere)ogen
række teknikker der faciliterer at brugerne innoverer sammen.Metoden er en trin på trin
tilgangtilatforståbrugeresproblemerogproblemerneidereskontekst,sombaggrundforat
genereredesignkoncepterdersigtermodatløsebrugernesproblemer.
UIMmetodenbaserersigpåerkendelsenafatdetikkeermuligt–ellerønskeligt–atkende
retningerforbrugerensdesignprocesførmanstarter.Meningenmedatgågennemenbruger
inddragendeproceseratdesignerenundervejslæreratfinderetningfordetdesignbrugerne
ønsker.
47
Udfordring
Deudfordringersomfremtidensteleteknologimøder,nårdenskalvirkeiensundhedssektor
hvordenpolitiskedagsordeneratborgerneskalstøttesibl.a.atbliveiegethjemlængstmu-
ligt,eratudviklemetodertilatfåkendskabtilborgernesvisionerogbehov.Derskaldesignes
tele-teknologier, som tager udgangspunkt i hvordan borgerne ønsker at leve med tele-
teknologier–detværesignårbrugerneeralene,menihøjgradogsånårdeersammenmed
andre,hvadentendeter ligesindedekronikkerellervennerog familie. Teknologidesignere
skalsebrugerneafteknologiensomaktivemedspillerederharvidenatbidragemed.
Det er også en udfordring at integrere eksisterende eller etablere nye sociale netværk for
brugereaf fremtidens tele-teknologier.Der skal arbejdeshen imodatdetblivermuligt for
borgerneatopfattedereskroniskesygdommesom: Jegerdiagnosticeretmedenkronisksyg-
dom(fxKOL)ogderforleverjegmitlivunderhensynstagenhertilog ikkeat jegerdiagnostice-
retmedKOLderforermitlivKOL.Detertele-teknologienogdesocialenetværksomsammen
skalskabemulighederneforatdenneoglignendevisionerunderstøttes.Deterkunbrugerne
aftele-teknologiendervedhvordan.
48
Konklusion
Imetodedelenafdennerapportforeslårvientrianguleringderinvolverersimulering,værdi-
erogparticipation.Dennetrianguleringtagerafsætidenforskningsomforfatternetilrappor-
ten repræsenterer, og erderfor ikke en absolut størrelse til afdækning af problemstillinger
vedr.indførelseafteleteknologiisundhedsvæsenet.Andreogligesårelevantemetoderkun-
ne anvendes, men vimener atmange af de væsentligste problemstillinger omkring empo-
werment,emancipationogenhancement,bliverbelystgennemanvendelseafdetremetoder.
Metodererkendetegnetved,atdevirkersomlyskegler,deroplyserspecifikkedeleafenvir-
kelighed,mensandredeleafdenselvsammevirkelighedforbliverimørket.Klinisksimulering
belyserhverdagspraksisseriklinikkensvirkelighed,hvormanpåpragmatiskvissøgeratnå
fremtil løsningerdervirkerbedst idenkonkretekontekst.Derimodkanklinisksimulering,
fornuværende,sigemegetlidtomhvorledesborgeren/patientenbøropfattesogbehandlesi
dengivnekontekst.
Værdi sensitivtdesignhar fokuspågrundlæggendemenneskeligeværdier (i enoverordnet
vesterlandskkontekst)ogbelyserdedilemmaerviståroverfornårvidesignertilsåkompleks
envirkelighedsomsundhedsvæsenet. Iet forsøgpåatundgåenuhensigtsmæssig filosofisk
abstraktionsgradderblokererforanvendelseipraksisarbejderVSDmedtekniskedesignkri-
terier.VoresgennemgangafVSDviserhvorsværenøvelsedettekanvære.VSDliderogsåaf
den svaghed at den ikke forholder sig til teknologiernes potentielle agens og udelukkende
fokusererpåaktøreroginteressenter,mao.mennesket.
Participatoriskdesigneller involveringaf socialegrupper idesign-og implementeringspro-
cesserstillerskarptpåborgerens/brugerens/patientensbehov,kravogønskeriendynamisk
proces,hvordererenerkendelseafatdisseikkeerabsolutteogstatiske.Derforskalbehov,
krav og ønsker konstant evalueres i relation til borgerens/brugerens/patientens fysiske og
mentaletilstand.Metodenliderunderdengrundlæggendesvaghedatdenharentendenstil
atophæveetertiletbør.Hermedmenerviathvisvidesignerudfraenkonkrettilstandiet
nuværendeogidealisererdetteistandarderogprocedurer,sårisikererviatblokereforinno-
vationogforbedring.
49
Servipåtrianguleringensomsådan,såmenervidenstårstærktiforholdtilatafdækkeprak-
sisser,værdier,ogbehov,ønskerogkravforalledirekteellerindirekteinvolveredeogberør-
te aktører og interessenter, i forbindelse med design og implementering af teleteknologi i
sundhedsvæsenet.Samtidigerkenderviatmetoderneharentendenstilatbelysehistoriske
ogsamtidigeaspekterimenneske-teknologirelationer,medfokuspåmennesket,hvilketkan
blokere for nytænkning og forandring på det tekniske og teknologiske plan. Derfor er det
nødvendigt,atdissemørkeområderbelysesafkomplementerendemetoderafmereteknisk
karakter, hvilket igen viser fremmod etablering af tværfaglige teams der samarbejder om
holistiske, levedygtige og bæredygtige teleteknologiske løsninger, der understøtter: bedre
pleje,bedrehelbredogtilfærrepenge.
50
Bibliografi:Aalborg,K.(2014).FremtidensPlejehjem.RetrievedOctober27,2015,from
http://www.fremtidensplejehjem.dk
Alpay,L.,vanderBoog,P.,&Dumaij,A.(2011).Anempowerment-basedapproachtodevelopinginnovativee-healthtoolsforself-management.HealthInformaticsJournal.http://doi.org/10.1177/1460458211420089
Ammenwerth,E.,Hackl,W.O.,Binzer,K.,Christoffersen,T.E.,Jensen,S.,Lawton,K.,…Nohr,C.(2012).SimulationStudiesfortheevaluationofhealthinformationtechnologies:experiencesandresults.TheHIMJournal,41(2),14–21.
Ammenwerth,E.,Iller,C.,&Mansmann,U.(2003).Canevaluationstudiesbenefitfromtriangulation?Acasestudy.InternationalJournalofMedicalInformatics,70(2-3),237–248.http://doi.org/10.1016/S1386-5056(03)00059-5
Bødker,S.,&Grønbæk,K.(1992).DesigninAction-fromprototypingbydemonstrationtocooperativeprototyping.InJ.GreenBaum&M.Kyng(Eds.),DesignatWork:CooperativeDesignogComputerSystems.Hillsdale,NJ,USA:L.ErlbaumAssociatesInc.
Borycki,E.M.,Mn,R.N.,Kushniruk,A.W.,Kuwata,S.,&Kannry,J.(2006).UseofSimulationApproachesintheStudyofClinicianWorkflow.InAMIASymposium(pp.61–65).
Bowker,G.C.,&Star,S.L.(1999).Sortingthingsout:classificationanditsconsequences.CambridgeMIT.http://doi.org/10.1037/a0025682
Brodersen,S.,&Lindegaard,H.(2015).TheSmartFloor:HowaPublic-PrivatePArtnershipCo-DevelopedaHeterogeneousHealthcareTechnologySystem.InP.Bertelsen,L.Botin,&C.Nøhr(Eds.),Techno-AnthropologyinHealthInformatics.IOSPress.
Carroll,J.M.(2000).Fivereasonsforscenario-baseddesign.InteractingwithComputers,13(1),43–60.http://doi.org/10.1016/S0953-5438(00)00023-0
Carstensen,P.H.,&Schmidt,K.(1999).ComputerSupportedCooperativeWork:NewChallengestoSystemsDesign.InInK.Itoh(Ed.),HandbookofHumanFactors(pp.619–636).http://doi.org/10.1.1.43.5157
Commission,E.(2012).eHealthActionPlan2012-2020-Innovativehealthcareforthe21stcentury(pp.2–14).http://doi.org/SWD(2013)527
Cummings,M.L.(2006).Integratingethicsindesignthroughthevalue-sensitivedesignapproach.InScienceandEngineeringEthics(Vol.12,pp.701–715).http://doi.org/10.1007/s11948-006-0065-0
Dahl,Y.,Alsos,O.a.,&Svanæs,D.(2010).FidelityConsiderationsforSimulation-BasedUsabilityAssessmentsofMobileICTforHospitals.InternationalJournalofHuman-ComputerInteraction,26,445–476.http://doi.org/10.1080/10447311003719938
Dahlbäck,N.,Jönsson,a.,&Ahrenberg,L.(1993).WizardofOzstudies—whyandhow.Knowledge-BasedSystems,6(4),258–266.http://doi.org/10.1016/0950-7051(93)90017-N
DanskeRegioner,M.(2015).FælleserklæringBorgernesSundhedsvæsen–voressundhedsvæsenFælleserklæring–voressundhedsvæsen,(April).Retrievedfromhttp://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Borgernessundhedsv%C3%A6sen/f%C3%A6lleserkl%C3%A6ringFINAL.ashx
DepartmentofHealth.(2011).WholeSystemsDemonstratorProgramme.HeadlineFindings-December2011.
Fumagalli,L.P.,Radaelli,G.,Lettieri,E.,Bertele’,P.,&Masella,C.(2014).PatientEmpowermentanditsneighbours:clarifyingtheboundariesandtheirmutualrelationships.HealthPolicy,119(3),384–94.http://doi.org/10.1016/j.healthpol.2014.10.017
Gadamer,H.-G.(1996).TheEnigmaofHealth:TheArtofHealinginaScientificAge.Stanford,CA:StanfordUniversityPress.
Habermas,J.(n.d.).Teknikogvidenskabsom“ideologi.”DETlilleFORLAG.
51
Haraway,D.(1991).ACyborgManifesto:Science,TechnologyandSocialist-FemenismintheLateTwentietyCentury.InSimians,CyborgsandWomen:TheReinventionofNature(pp.149–181).
Jaspers,M.W.M.,Steen,T.,Bos,C.VanDen,&Geenen,M.(2004).Thethinkaloudmethod:Aguidetouserinterfacedesign.InternationalJournalofMedicalInformatics,73(11-12),781–795.http://doi.org/10.1016/j.ijmedinf.2004.08.003
Jensen,S.,Nohr,C.,&Rasmussen,S.L.(2013).Fidelityinclinicalsimulation:howlowcanyougo?StudHealthTechnolInform,194,147–153.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-293-6-147
Jensen,S.,Vingtoft,S.,&Nohr,C.(2013).Benefitsofaclinicalplanningandcoordinationmodule:asimulationstudy.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,183,220–224.Retrievedfromhttp://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&PAGE=reference&D=medl&NEWS=N&AN=23388286
Kanstrup,A.M.,&Bertelsen,P.(2011).UserInnovationManagement.AalborgUniversitetsforlag.
Kjeldskov,J.,Skov,M.B.,&Stage,J.(2004).Instantdataanalysis:conductingusabilityevaluationsinaday.InProceedingsofthethirdNordicconferenceonHuman-computerinteraction(pp.233–240).Tampere,Finland:ACM.http://doi.org/10.1145/1028014.1028050
Kommunernesstrategifortelesundhed.(2013),(April).
Kushniruk,A.,&Nøhr,C.(2016).ParticipatoryDesign,UserInvolvementandHealthITEvaluation.InStudiesinHealthTechnologyandInformatics.IOSPress.
Kushniruk,A.W.,&Patel,V.L.(2004).Cognitiveandusabilityengineeringmethodsfortheevaluationofclinicalinformationsystems.JournalofBiomedicalInformatics,37(1),56–76.http://doi.org/10.1016/j.jbi.2004.01.003
Kushniruk,A.W.,&Turner,P.(2011).Who’susers?Participationandempowermentinsocio-technicalapproachestohealthITdevelopments.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,164,280–5.http://doi.org/10.3233/978-1-60750-709-3-280
Langberg,H.,Lindahl,M.P.,Kidholm,K.,&Dinesen,B.(2014).Telerehabilitering,944–948.
Lawton,K.,Binzer,K.,Skjoet,P.,&Jensen,S.(2011).LessonslearntfromconductingahighfidelitysimulationtestinhealthIT.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,166,217–226.
Lupton,D.(2013).TheDigitalCyborgAssemblage:Haraway’sCyborgTheoryandtheNewDigitalHealthTechnologies.InTheHandbookofSocialTheoryfortheSociologyofHealthandMedicine(pp.1–15).Houndmills:PalgraveMacmillan.http://doi.org/doi:10.6084/m9.figshare.709639
Manders-Huits,N.(2011).WhatValuesinDesign?TheChallengeofIncorporatingMoralValuesintoDesign.ScienceandEngineeringEthics,17(2),271–287.http://doi.org/10.1007/s11948-010-9198-2
Molin,L.(2004).Wizard-of-Ozprototypingforco-operativeinteractiondesignofgraphicaluserinterfaces.NordicConferenceonHuman-ComputerInteraction;Vol.82,425.http://doi.org/10.1145/1028014.1028086
Newman,S.P.(2014).Terminology-AssistiveTechnologies.Retrievedfromhttp://2014.e-sundhedsobservatoriet.dk/sites/2014.e-sundhedsobservatoriet.dk/files/slides/StantonNewman,P1,web.pdf
Nielsen,K.G.,Sabroe,C.D.,&Larsen,J.(2014).PatientEmpowerment-Frastrategitilhandling.AalborgUniversity.
Nøhr,C.,Villumsen,S.,BernthAhrenkiel,S.,&Hulbæk,L.(2015).MonitoringTelemedicineImplementationinDenmark.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,216,497—500.Retrievedfromhttp://europepmc.org/abstract/MED/26262100
Norman,D.A.,&Draper,S.W.(1986).UserCenteredSystemDesign;NewPerspectivesonHuman-ComputerInteraction.AnnalsofPhysics.Retrievedfromhttp://www.amazon.com/dp/0898598729
Pols,J.(2012).CareataDistance-OntheClosenessofTechnology.Amsterdam:AmsterdamUniversityPress,
52
Amsterdam.
Rasmussen,S.L.,Jensen,S.,&Lyng,K.M.(2013).ClinicalsimulationasaboundaryobjectindesignofhealthIT-systems.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,194,173–178.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-293-6-173
Rasmussen,S.L.,Lyng,K.M.,&Jensen,S.(2012).AchievingIT-supportedstandardizednursingdocumentationthroughparticipatorydesign.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,180,1055–9.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-101-4-1055
RegionHovedstaden,C.forT.(2013).KortlægningaftelemedicinskeinitiativeriRegionHovedstaden.Copenhagen.
Robertson,T.,&Simonsen,J.(2013).ParticipatoryDesign,Anintroduction.InHandbookofParticipatoryDesign(p.294).Retrievedfromhttp://books.google.com/books?id=SnO5JDzp3t4C&pgis=1
Roßnagel,H.,&Zibuschka,J.(2011).UsingMobileSocialMediaforEmergencyManagement–ADesignScienceApproach.InProceedingsofthe8thInternationalISCRAMConference–Lisbon,Portugal,May2011.Lisbon,Portugal.
Seyfang,G.(2003).“Withalittlehelpfrommyfriends.”Evaluatingtimebanksasatoolforcommunityself-help.LocalEconomy,18(3),257–264.http://doi.org/10.1080/0269094032000111048c
Sundheds-it,R.(2011).Telemedicinstrategi.Retrievedfromhttp://www.regioner.dk/om+danske+regioner/dagsordener/dagsordener+for+bestyrelsesmoeder+i+2011/~/~/media/D081CE4D6BF244578E2EF4D7CE0EC309.ashx
VandePoel,I.(2016).Translatingvaluesintodesignrequirements.InD.Michelfelder,N.McCarty,&D.E.Goldberg(Eds.),PhilosophyandEngineering:ReflectionsonPractice,PrinciplesandProces.Dordtrecht:Springer.
vonHippel,E.(2005).Democratizinginnovation:Theevolvingphenomenonofuserinnovation.JournalFurBetriebswirtschaft,55(1),63–78.http://doi.org/10.1007/s11301-004-0002-8
Wentzer,H.S.,&Bygholm,A.(2013).Narrativesofempowermentandcompliance:studiesofcommunicationinonlinepatientsupportgroups.InternationalJournalofMedicalInformatics,82(12),e386–94.http://doi.org/10.1016/j.ijmedinf.2013.01.008