bachelor sanne

22
Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 1.1 Indledning 2 1.2 Problemformulering og metode 2 2. Lancering af film 3 3. Casestudy af filmen Frit Fald 7 3.1 Analyse af Dilmemma testen 11 4. Diskussion 16 5. Konklusion 19 6. Litteraturliste 21 6.1 kilder 21 7. Bilag Bilag A: Spørgeskema Bilag B: Resultater på spørgeskema

Upload: sanne-hyun-jacobsen

Post on 13-Oct-2014

61 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

1

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion 2

1.1 Indledning 2

1.2 Problemformulering og metode 2

2. Lancering af film 3

3. Casestudy af filmen Frit Fald 7

3.1 Analyse af Dilmemma testen 11

4. Diskussion 16

5. Konklusion 19

6. Litteraturliste 21

6.1 kilder 21

7. Bilag

Bilag A: Spørgeskema

Bilag B: Resultater på spørgeskema

Page 2: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

2

1. Introduktion 1.1 Indledning

Facebook er på få år blevet en integreret del af danskernes hverdag og sociale medier en

naturlig del af vores ordforråd. Således findes der ca. 2,672 millioner danske

personprofiler på Facebook1, og Danmark var i 2009 det land i verden, hvor flest

indbyggere i forhold til indbyggertal var på Facebook2. Facebook og sociale medier

generelt ændrer også vores måde at kommunikere med hinanden, og mange firmaer er

begyndt at ændre den måde de kommunikerer eller markedsfører deres produkter over

for forbrugerne.

Der findes allerede en del håndbøger i hvordan man gebærder sig på web 2.0 og

hvad sociale medier ellers bliver kaldt. Men set i forhold til de gængse annonce-

platforme som aviser, tv og radio og for den sags skyld web, så er sociale medier et nyt

fænomen, og det kombineret med lancering af film, som er udfordret af produkternes

korte livscyklus, har jeg fundet det interessant at undersøge hvordan sociale medier kan

bruges i lancering af film.

1.2 Problemformulering og metode

På trods af den store udbredelse af Facebook i Danmark viser en undersøgelse af danske

biografgængere, at kun 2 % af de adspurgte respondenter der skulle ind at se en dansk

film havde hørt om filmen via sociale medier, og for dem der skulle ind at se en

udenlandsk film var tallet 8 %3. Til sammenligning havde 31 % hørt om filmen via en

reklame i tv. På grund af denne diskrepans imellem udbredelsen af Facebook og det lave

kendskab til film via sociale medier til trods, vil jeg i denne opgave undersøge hvordan

man kan bruge sociale medier til at markedsføre film i Danmark med filmen Frit

Fald som case. Filmen havde en ung målgruppe på 14-20 år, primært piger, og en af

udfordringerne for markedsføringen af filmen var en for målgruppen ukendt hovedrolle-

indehaver og instruktør. Sociale medier har spillet en central rolle i markedsføringen af

filmen, som har sin egen Facebookside og her en konkurrence-applikation4. Jeg vil først

undersøge hvilke strategiske overvejelser der ligger til grund for brug af Facebook i 1 Tal genereret ved at oprette en Facebook-annonce og vælge “alle” danskere 2 Danmark nummer et på Facebook http://bit.ly/jQqXST 3 DFI FILMBASEN ... en status på det danske publikum 4 Jeg har været med til at udvikle Facebook-strategi og koncept til denne test qua mit job

som Community Manager på Nordisk Film

Page 3: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

3

markedsføringen og hvilke tiltag der er gjort, og dernæst vil jeg analysere Dilemma

testen ved hjælp af en empirisk analyse5, hvor jeg undersøger brugernes handlinger og

hvilken effekt det har haft og deres holdning til konkurrence-applikationer.

Undersøgelsens formål er at afdække hvad sociale medier kan bruges til og hvilken rolle

det kan spille i lancering af film, og hvordan det kan bidrage til den overordnede

markedsføringsstrategi. Men først vil jeg redegøre for mekanismerne og udfordringerne

i lancering af film med fokus på det danske marked.

2. Lancering af film Lancering og distribution af film6 er en kompliceret affære. Der er mange interessenter

involveret i processen, stor konkurrence og mange hensyn at tage såsom instruktørens og

producentens kunstneriske vision, men i sidste ende handler det om at skabe et overskud

på bundlinien. Jeg vil i dette afsnit skitsere nogle af de mekanismer op, der gør sig

gældende for lancering af film og de særlige forhold og udfordringer man må tage

hensyn til i forhold til det danske marked.

Filmdistribution er kendetegnet ved såkaldte “udstillingsvinduer”, som

repræsenterer en films livscyclus. Filmens første vindue er biografen, herefter følger

lancering til DVD og udlejning typisk seks måneder efter, 1 år efter betalings-tv og til

slut visning i tv to år efter filmens premiere7. Det er et system der har eksisteret siden

80’erne i USA, som en måde hvorpå de store Hollywood-studier kunne styre lancering

til forskellige markeder8. Fokus i denne opgave er på biografvinduet, da det

markedsføringsmæssigt og økonomisk er det vigtigste.

Når man skal markedsføre et produkt, benytter man ofte et marketing-mix

bestående af de fire p’er: price, place, product og promotion9. Prisen er givet på forhånd;

billetpriserne i biograferne ligger fast (der kan være ekstra tillæg for 3D-film og

helaftensfilm). Place er i denne sammenhæng et vigtigt parameter, nemlig hvor mange

kopier filmen skal udgives i. I Danmark findes der 162 biografer og i alt 399 sale10 , og

antallet af kopier er et udtryk for hvor stort man ønsker at gå ud med en film, og hvor

5 Spørgeskema som har ført til reduktion i opgave 6 Danske eller udenlandske spillefilm, der kommer i dansk biografdistribution 7 Wümpelmann s. 24-25 8 Epstein (2010) s. 183 9 Marketing mix (Price, Place, Promotion, Product): http://bit.ly/jaLvcn 10 Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk

Page 4: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

4

mange biografer det er lykkedes at booke filmen ind til. Hver eneste kopi er kostbar, og

DFI har endda en særlig støtteordning netop tilegnet kopistøtte11, så det er en central og

grundlæggende del af distributionsstrategien, og et parameter for hvor meget en film har

mulighed for at tjene ind i biografen. Timing, såkaldt dating and competition, er

afgørende for om en film får succes12. I 2010 havde 222 film biografpremiere i

Danmark13 – det er mere end fire om ugen. Derudover skal biograferne konkurrere med

tv, download af film og anden underholdning om forbrugernes opmærksomhed.

Ydermere så faldt biografernes billetsalg i 2010 med 8 %14, så det gælder derfor om nøje

at analysere markedet og konkurrencesituationen på det pågældende tidspunkt, og lægge

sig i en premiereuge, hvor der ikke ligger en film i tilsvarende genre eller en blockbuster,

som for eksempel Pirates of the Caribbean eller en Harry Potter-film, som vil stjæle al

fokus i den periode, med mindre der er tale om en film, der henvender sig til en helt

anden målgruppe. Fafid, foreningen af filmudlejere i Danmark, stiller en oversigt til

rådighed over filmpremierer i Danmark, og her kan man se hvilke film der er oppe imod

hinanden15. Der er også timing i forhold til ferier, årstider og helligdage at tage hensyn

til. Da Nordisk Film Distribution skulle vælge en premieredato for “Klovn: The Movie”,

valgte man en lancering op til jul, selvom man skulle tro at de fleste har travlt med

julegaveindkøb og skal være sammen med familien i julen. Året forinden havde filmen

“Avatar” haft premiere i julen og haft stor succes med det, så det valgte Nordisk Film

Distribution at forsøge at gentage ved at lægge premieren 16. december 201016.

Strategien viste sig at være en succes og “Klovn: The Movie” nåede på de godt to uger at

blive den mest sælgende danske film i 2010 og senere den mest sete film i 10 år17.

Grundet den store konkurrence om biografmarkedet er det vigtigt at have en god

åbningsweekend: “If a picture is not performing as expected, it’s virtually impossible to

rescue”18. I Danmark åbner film om torsdagen, så hvor mange der ser en film fra den får

11 Lancering og kopifremstilling af danske spillefilm – støttetildeling

http://bit.ly/imoVlR 12 Oplæg ved Helle Karina Pedersen 5. maj 2011 13 Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk 14 Nyt fra Danmarks Statistik 24. marts 2011 http://www.dst.dk/nytudg/14268 15 http://www.fafid.dk/movies.php 16 Oplæg ved Frederik Honoré 5. maj 2011 17 'Klovn - The Movie' smadrer danske film http://bit.ly/mGmZCT (www.bt.dk) 18 Squire (2004) s. 294

Page 5: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

5

premiere om torsdagen til den efterfølgende søndag er afgørende for dens videre forløb.

Hvis en film ikke sælger så godt som forventet, kan der nemlig ske det at den enkelte

biograf flytter filmen til en mindre sal eller tager filmen af til fordel for en mere

indbringende titel19. Biografens fysiske forhold har også betydning for forbrugerens valg

af film. I en undersøgelse af danske biografgængere svarer 44 % at deres valg var

påvirket af, at de kunne få nogle gode pladser i salen, 34 % svarer “at der var et godt

lærred” og 19 % svarer “at det var en stor sal”20. Hvis en film bliver flyttet til en mindre

sal kan det derfor yderligere mindske filmens chance for at blive valgt. Meget afhænger

altså af åbningsweekenden, og denne mekanisme har stor betydning for hvordan

distributøren vælger at tilrettelægge filmens markedsføring, som derfor typisk vil være

koncentreret omkring premieredatoen og være tilstede på flere platforme som tv, web-

annoncer og outdoor-reklamer, så målgruppen oplever at de ikke kan komme uden om

filmen. 25 % svarer i samme undersøgelse at de besluttede sig for hvilken film de ville

se 2-3 dage før og 19 % bestemte sig først nogle timer før. Der er derfor relativt stor

spontanitet forbundet med valg af film, så sammen med en eventuel pr-indsats og

anmeldelser er formålet at skabe en høj tilstedeværelse og dominans hos den pågældende

målgruppe, så filmen er top of mind, når de skal bestemme sig. Ved at åbne stort håber

man også på at generere word of mouth (herefter kaldet WOM) – omtale fra familie,

kollegaer og venner, så filmen kan fastholde sin position i biografen så længe som

muligt, inden den tages af. Playability er filmens evne til at tilfredsstille publikum og

eventuelt generere WOM og betegner i forhold til marketing-mixet product. For at

afdække om en film har dette potentiale kan man afholde testvisninger, hvor man

bagefter beder publikum om at udfylde et spørgeskema, hvor de vurderer filmen på flere

parametre. Det er dog ikke altid det holder stik, og en film der på forhånd er vurderet til

at have høj playability kan risikere ikke at blive modtaget vel af publikum og vice versa.

Det kan have stor betydning for om en film får succes eller ej, om dem der har set filmen

ender med at anbefale den til deres venner21. Ulempen ved den korte levetid i biografen

er dog, at når WOM er slået igennem kan filmen allerede være taget af plakaten i

biograferne.

Film er som vare markant anderledes end andre mere håndgribelige produkter

som for eksempel tøj, som du kan prøve på, du kan se hvilket materiale det er lavet af og

19 Wümpelmann (2008) s. 24 20 Rapport: Generelle biografgængere http://bit.ly/lK8Yoy 21 Squire (2004) s. 303

Page 6: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

6

vurdere kvaliteten i forhold til prisen. Med film ved du reelt ikke om du vil synes om

filmen før du har set den, derfor forsøger man med filmens markedsføring at positionere

filmen, det vil sige at sørge for at skabe en bevidsthed om produktet hos forbrugerne.

Filmens korte levetid i det første og afgørende vindue stiller store krav til at bygge et

brand op, da de efterfølgende vinduer hviler på denne positionering. I gamle dage, da

Hollywood var styret af studiesystemet, repræsenterede de store studier hver sin genre:

MGM (musicals and romantic comedies); Paramount (historical epics); Warner

Bros. (gangster stories); 20th Century Fox (social dramas); Universal (horror

movies); Disney (cartoons), and just the mention of a studio star like Clark Gable

or Carole Lombard on a marquee was enough to guarantee a full house. To this

end, a studi could rely on a vast habitual herd of movie-goers, to go to the movies

in an average week.22

For det første så var man sikret et publikum, fordi der blandt andet ikke fandtes tv

dengang, så hvis folk ville underholdes, gik de i biografen og så hvad der nu var at se.

For det andet så brandede man film på studiets navn og filmens stjerner, så publikum

vidste hvilken slags film de ville få. Dette system findes ikke længere, så hver gang en

ny film skal markedsføres, skal den skabe sit publikum fra bunden23.

Marketability er filmens evne til markedsføring, og her kan en kendt skuespiller

eller instruktør fungere som USP – Unique Selling Point og hjælpe en film gevaldigt på

vej, da man kan markedsføre filmen som en “Tarantino-film” eller “Mel Gibson-film”

for eksempel24. Det kan også være en specifik genre, som der er stor efterspørgsel på, for

eksempel vampyr-film. Nogle gange ser man også på store amerikanske film at der står

“by the producers of” og så titlen på en blockbuster. Det er samme strategi – at det skal

positionere filmen med nogle allerede kendte referencer. En Google-søgning på den

kommende film “Immortals” vil afsløre, at man bruger denne strategi ved konsekvent at

nævne “Immortals – From the producers of 300”, som nærmest fungerer som en tagline

– et greb som også er blevet stadig mere populært at anvende også i forsøget på at

positionere filmen hos publikum og give dem flere referencer, der kan hjælpe dem til at

forstå, hvilken slags film der er tale om.

22 Epstein (2010) s. 186 23 Ibid 24 Squire (2004) s. 303

Page 7: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

7

Traileren er et vigtigt værktøj i markedsføring af film; den danner ligesom

plakaten grund for resten af markedsføringsmaterialet. I en undersøgelse fra DFI25

fremgår det at 31 % af de adspurgte respondenter havde hørt om den sidste film de havde

set i biografen via reklame i tv og dernæst via trailer i biografen. Ifølge Rikke

Wümpelmann har WOM stor betydning for hvordan forbrugere udvælger

oplevelsesgoder, herunder i høj grad film26. Det ses også i undersøgelsen fra DFI, hvor

omtale fra venner/familie/bekendte indtager 3. pladsen for at have skabt kendskab.

3. Casestudy af filmen Frit Fald Formålet med dette afsnit er at analysere filmen Frit Falds lanceringsstrategi. Fokus er på

filmens Facebookside27 (herefter kaldet siden), hvor jeg vil undersøge hvilke tiltag der er

benyttet for at få målgruppen i spil. Jeg vil først gennemgå Facebooksidens

markedsføringselementer, og senere vil jeg foretage en kvantitativ analyse af sidens

applikation, Dilemma testen.

Frit Fald havde premiere 28. april 2011. Filmen handler om Louise på 14 år, som

bor hos sine bedsteforældre, fordi hendes mor sidder i fængsel. Moderen bliver

prøveløsladt, og deres forhold er lidt akavet, så de går i byen sammen, og her bliver

Louise blandet ind i moderens salg af narkotika. Filmen blev distribueret i 29 kopier,

hvilket er et antal der afspejler den forholdsvis smalle primære målgruppe, piger mellem

14-20 år. Hvis man ser på filmen “Hold om mig”, som også var en ungdomsfilm, som

havde premiere 02. september 2010, så udkom den i 30 kopier. Frit Fald er i

lanceringsplanen28 estimeret til 50.000 solgte biografbilletter (admissions), og Hold om

mig havde 45.970 admissions. Frit Fald åbnede med 12.571 hvor Hold om mig åbnede

med 16.971. Hold om mig kommer altså væsentligt bedre fra start med 35 % flere

admissions. Det illustrerer meget godt betydningen af åbningsweekenden, for kurverne

følger hinanden nogenlunde (se Model 1), så det tyder på at de har haft stort set den

samme playability. Frit Fald har på de fem uger den har gået i biografen haft 27.023

admissions, hvor Hold om mig havde 43.852 på dette tidspunkt – 61 % flere.

25 DFI FILMBASEN ... en status på det danske publikum 26 Wümpelmann (2008) s. 32 27 www.facebook.com/FritFald 28 Lanceringsplan indgivet til DFI 4. december 2009

Page 8: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

8

Model 1: Hold om mig og Frit Fald admissions29

En søgning på biografernes bookingsystemer30 viser, at Frit Fald nu kun går i 14

biografer, og den er blevet flyttet til mindre sale med under 100 pladser, så det er ikke

realistisk at nå estimatet på de 50.000. Men hvad er gået galt?. Som jeg var inde på i

indledningen, så er det et stort plus for en films lancering og marketability, hvis den har

kendte skuespillere eller en kendt instruktør. Ingen af delene er desværre tilfældet for

Frit Fald (og var det i øvrigt heller ikke for Hold om mig). Det er hovedrolleindehaveren,

Frederikke Dahl Hansens spillefilmsdebut. Hun har tidligere haft en birolle i en satire-

serie på DR2, men er ikke kendt i filmens målgruppe. Filmens instruktør, Heidi Maria

Faisst, har instrueret én spillefilm før, “Velsignelsen” fra 2009, som dog ikke blev set af

særlig mange, hvorfor hun heller ikke er et kendt navn blandt publikum generelt. Udover

at det ikke er muligt at positionere filmen ved hjælp af allerede etablerede navne, så

mindsker det også chancerne for at få pr, det vil sige omtale i form af interview i tv og

dagblade. I en undersøgelse om børn og unges medievaner i forhold til danske og

udenlandske spillefilm31 fremgår det, at de 14-18 åriges yndlingsfilm alle på nær én er

amerikanske film. Nummer et er “Fast & Furious” og nummer to er Twilight. Den eneste

danske film er “Anja og Viktor”. Det er bemærkelsesværdigt, at otte ud af de ti film er

serier, det der også populært bliver kaldet romertalsfilm. Som jeg tidligere var inde på så

handler filmlancering om på meget kort tid at øge kendskabet til en film. Hvis en film er

29 Fafid top 30 30 www.kino.dk, ebillet.dk, oversigt.poweredbyintegra.dk 31 Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm, DFI 2009

0  

2000  

4000  

6000  

8000  

10000  

12000  

14000  

16000  

18000  

1   2   3   4   5  

Hold  om  mig  

Frit  Fald  

Page 9: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

9

en del af en serie, er det højst sansynligt fordi den første film var en stor succes. Og når

du skal lancere de næste film i rækken, har du allerede et etableret brand og en

positionering i forbrugernes bevidsthed, du kan bygge oven på. Der er en stor chance for

at publikum, der så den første film, vil lægge mærke til når den næste film bliver

lanceret, fordi brandet allerede er etableret i deres bevidsthed. Og hvis personen havde

en god oplevelse med den første film og følte sig underholdt, er det oplagt at se den

næste film i serien frem for en ukendt film, som de ikke ved om vil kunne give dem en

lige så god oplevelse. Derudover kan der komme ekstra WOM på de efterfølgende film i

serien, fordi der allerede er en masse der har set den første film og kender karaktererne

og glæder sig til at opleve dem igen. Og så kan det være de trækker deres venner med,

som aldrig nåede at se den første film, men som kan nå at springe på vognen på dette

tidspunkt, så de er inde i universet til nummer 3, 4 og 5 film kommer. Der er derfor flere

udfordringer der taler imod Frit Falds marketability. Ifølge undersøgelsen af børn og

unges medievaner fremgår det også at de 14-18 årige har en præference for sjove film

(48%) og actionfilm (41%). Drama scorer lavt med 20 %. På Frit Fald valgte

distributøren at gå med to forskellige plakater (se forsiden af opgaven), selvom normen

er én. Det kan være et udtryk for, at man har været i tvivl om hvordan filmen skulle

positioneres. Plakat A er på nær en lille ændring den samme plakat der blev brugt da

filmen blev vist på Berlin Film Festival i februar32. Plakat B viser samme person, men

har et mere dystert og farligt udtryk. Filmens genre er drama, men den nye plakat kan

have været et forsøg på at positionere filmen som andet end drama og måske også

forsøge at tiltrække flere drenge end med plakat A. At der har været to plakater i stedet

for normalt en kan have været med til at mudre og udvande markedsføringen, så den

ikke har ramt plet.

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest personer i forhold til

befolkningstallet er tilstede på Facebook. Det gælder ikke mindst de unge. Ifølge

Danmarks Statistik fremgår det at 51 % af befolkningen i 2010 havde en profil på

Facebook, og i gruppen 16-19 år var andelen 89 %33. På grund af filmens unge

målgruppe var det derfor oplagt at tilrettelægge mediestrategien efter det. Der blev

oprettet en Facebook-side til filmen 13. marts 2011, hvortil der blev udviklet en

applikation, som havde til formål at generere trafik og fans og dermed øge kendskabet til

filmen. Der blev udviklet en applikation til siden, en såkaldt Cosmopolitan-test, det vil

32 Plakat http://on.fb.me/jlSn4D 33 Befolkningens brug af internet 2010. Danmarks Statistik (http://bit.ly/jXTmuU)

Page 10: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

10

sige en test, hvor man kan finde ud af hvilken type man er. Testen gik live 23. marts.

Ifølge en amerikansk undersøgelse er “discounts and promotions” det største incitament

for at “like” en side (funktion i Facebook hvor man tilkendegiver at man synes godt om

noget så ens Facebook-venner kan se det) med 40 % og lige efter kommer “to show my

support for the company to others” med 39 % og dernæst “To get a “freebie” (e.g., free

samples, coupon)” med 36 % 34. Det viser at noget af det der trigger brugerne aller mest

er, hvis de kan opnå en kontant fordel. Derfor blev applikationen markedsført med at

man kunne vinde en iPhone, så folk havde et incitament for at deltage. Applikationen var

udformet så man så korte klip fra filmen og derefter skulle svare på et spørgsmål. Derved

blev filmens historie kommunikeret. Siden og konkurrencen blev bakket op af Facebook-

annoncer, plakater distribueret på skoler, placering af trailere på nettet, tv-reklamer og

banner-annoncer35.

Ifølge internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen36 er internettet blevet “en

arena for selvfremstilling”. Det sker på Facebook via eksplicitte status-opdateringer, som

når man via sin personprofil bogstaveligt talt skriver hvad man laver, og associative

status-opdateringer, hvor man ved at like bands, film, politiske partier etc. indirekte viser

hvad man synes om og derigennem skaber den identitet, man ønsker andre skal se.

Derfor var applikationen tilrettelagt, så den skulle virke underholdende, så brugerne fik

lyst til at dele resultatet på deres Facebookprofil og invitere deres venner til at deltage.

Derudover var det også målet at få brugerne til at like siden, da det også genererer en

statusupdate på brugerens Facebookprofil, som ryger i vennernes newsfeed.

Undersøgelser viser, at hvis man har en landing page (en startside), så kan man

konvertere dobbelt så mange brugere til fans ved et så simpelt greb som at minde dem

om at huske at like ved for eksempel at skrive “husk at synes godt om37. Derfor

oprettede vi også en landingpage med denne tekst, hvor alle nye brugere blev ledt ind, og

herfra var der link til testen. Alle disse funktioner var udformet i forsøget på at opnå en

viral effekt samt skabe interesse og kendskab til filmen.

Der blev desuden afholdt en bloggervisning halvanden uge inden filmens

premiere. Publikum til denne visning var en blanding af bloggere i filmens målgruppe,

34 Facebook Users Like Brands for Discounts, Social Badging: http://bit.ly/99BYTx 35 Medieplan fra mediebureauet Vizeum 36 Oplæg fra Lanceringsdagen 2010 – del 1: http://bit.ly/h0A3OY (www.dfi.dk) 37 Oplæg ved Mikael Lemborg, Komfo http://bit.ly/jxRS0g (www.dfi.dk)

Page 11: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

11

gæster fundet blandt filmens Facebookside og på Lulu Rouges Facebookside (band der

har komponeret musikken til filmen) via konkurrence. Formålet med dette tiltag var ved

at skabe en eksklusiv begivenhed at generere ambassadører, som fordi de følte prestige

ved at være udvalgt efterfølgende ville gå ud og fortælle om denne oplevelse på deres

Facebookprofil eller blog for at vise, at de er noget særligt. Som jeg tidligere har været

inde på, så er hele markedsføringskampagnen tilrettelagt så den bygger spænding op til

premieredatoen, da filmens levetid i biografen er kort. Formålet med denne

bloggervisning/forpremiere var også at få folk i gang med at tale om filmen inden

premieren og generere anbefalinger, som kunne hjælpe filmen med at få en god

åbningsweekend.

3.1 Analyse af Dilmemma testen

For at undersøge sidens applikation har jeg udformet en kvantitativ

spørgeskemaundersøgelse38, som skal bidrage til at afdække brugernes handlinger før og

efter de tog testen samt vurdere effekten af Facebook i markedsføringssammenhæng.

Respondenterne til undersøgelsen er rekrutteret primært på filmens Facebookside med

6.070 fans, hvor der stod at man kunne vinde biografbilletter ved at deltage i

undersøgelsen. Via udsendelse af mail til dem der havde deltaget i bloggervisningen

samt IFM-news, mailinglisten på Film- og Medievidenskab. Det var desværre ikke

muligt at udsende spørgeskemaet til dem, der havde taget testen og afgivet deres e-mail,

da der kun var givet lov til kontakte vinderne i forbindelse med udtrækningen. Det kan

have haft indvirkning på undersøgelsens reliabilitet, hvis der er nogen der har deltaget

blot for at vinde og derfor har krydset tilfældigt af. Det er dog en opvejning mod at det

også gjaldt om at få noget kritisk masse på antallet af svar, og målgruppen for

undersøgelsen var i forvejen indsnævret til brugere, der havde taget testen. Med

undersøgelser hvor respondenterne skal huske tilbage på hvilken handling, de foretog i

en given situation, kan der også være en vis usikkerhed, da mange af de valg vi foretager

os sker ubevidst. Det er lykkedes at indsamle 130 besvarelser, hvoraf 48 har taget

Dilemma testen. Jeg har valgt yderligere at segmentere respondenterne, da jeg primært

ønsker at undersøge applikationens effekt på filmens målgruppe. Ud af de 48 er der 34

som er 20 år eller derunder, dem kalder jeg “i målgruppen” og 14 der er 21 år eller

derover, som jeg kalder “udenfor målgruppen”. 14,7 % af undersøgelsens population i

38 Spørgeskemaet er oprettet på www.defgo.net og udsendt via link – se bilag A og B

Page 12: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

12

målgruppen er drenge, og i gruppen udenfor målgruppen er alle kvinder. Jeg starter med

at analysere besvarelserne fra dem der har taget Dilemma testen.

Jeg var tidligere inde på, at vi valgte at bruge det at man kunne vinde en iPhone

som hoved-incitament for at få folk til at tage testen. Det er bemærkelsesværdigt, at kun

35 % af målgruppen har svaret at de valgte at tage testen, fordi man kunne vinde en

iPhone, mod hele 61,76 %, der har svaret “for sjov”. Det er positivt at se at

respondenterne også har taget testen for underholdningens skyld, hvilket viser at styrken

ved denne form for markedsføring er, at brugerne også får værdi ud af det. Det skal dog

bemærkes, at det var muligt at vælge flere svar, så det kan være at det netop er

kombinationen af underholdning og muligheden for at vinde noget, der appellerer

særligt. Udenfor målgruppen svarer 64 % at de valgte at tage testen for at vinde en

iPhone, så den valgte strategi kunne også være en mulighed i et ældre segment.

På spørgsmålet “delte du resultatet af testen på din Facebookprofil bagefter?”

svarer 35 % i målgruppen ja mod kun 14 % udenfor målgruppen. Det tyder altså på at

unge mennesker er mere tilbøjelige til at dele et testresultat på Facebook. Det er

bemærkelsesværdigt, at 85 % af dem der har svaret nej, har valgt også at angive en

begrundelse for hvorfor de ikke har postet resultatet på Facebook. Det tyder på at

brugerne virkelig værner om deres profil og vurderer meget nøje, hvad de synes er værd

at poste. Flere skriver, at de meget sjældent deler sådan noget indhold, og at de nødigt vil

spamme deres venner på Facebook og forstyrre dem, og at de ikke syntes det var relevant

info, og for at de skal dele det skal resultatet af en test være “ekstraordinært”, eller noget

deres venner vil finde sjovt eller interessant. På spørgsmålet “inviterede du en ven til at

tage testen bagefter?” svarer 26,5 % i målgruppen at de inviterede flere venner, og lige

så mange har svaret “ved ikke”. Det er interessant, at ingen har svaret én ven, hvilket kan

tolkes som at hvis de synes indholdet er værd at dele, vil de gerne dele det med flere.

Udenfor målgruppen svarer 21,4 % ja til én ven. Her er der ingen der har inviteret flere

venner. Her er det også bemærkelsesværdigt, at 48 % af totalen vælger at afgive en

begrundelse for hvorfor de ikke har inviteret nogen. Det viser en udpræget bevidsthed og

et engagement – deres handlinger på Facebook betyder rent faktisk noget. Men det

betyder også, at den information der slipper igennem dette filter hos brugerne er desto

mere værdifuld, da den har været igennem en form for intern censur, som sikrer høj grad

af relevans for modtageren – deres venner. Det er de samme betragtninger, der går igen

fra forrige spørgsmål med at de ikke har lyst til at forstyrre deres venner, og selv synes

det er irriterende at modtage invitationer hele tiden. Der er to, der skriver at det vil

forringe deres egne chancer for at vinde, og det er jo en meget god pointe. Der er også en

Page 13: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

13

der skriver, at vedkommende ikke lagde mærke til at der var den funktion, så det er

måske værd at arbejde på at gøre en sådan knap tydeligere. En svarer, at den slags

generelt betragtes som spam i vedkommendes omgangskreds. Det tyder på at der findes

en form for normsæt for hvordan man opfører sig på Facebook, hvis man vil opretholde

sine kontakter.

Formålet med testen er jo at sprede kendskabet til filmen og i sidste ende få folk

til at gå i biografen og se filmen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at 79 % af totalen

har svaret, at testen gav dem lyst til at se filmen. 50 % af målgruppen svarer, at de har set

filmen, så det kan tyde på at siden og testen har formået at konvertere fans til

biografgængere.

Til slut har jeg spurgt “hvorfor er du fan af film og andre produkter på

Facebook?”. Her inddrager jeg alle respondenter, så drenge udgør nu 19 %. Målgruppens

andel udgør 53 %.

Model 2: Hvorfor liker folk produkter på Facebook

Her ses at det største incitament er for at vise, at de synes godt om noget, for eksempel

en film. Det understøtter Anders Colding-Jørgensens teori om, at vi bruger Facebook til

at vise hvordan vi gerne vil fremstå. Det er dog stadig problematisk, når det drejer sig

om en film, der ikke har kendte skuespillere eller en kendt instruktør, men det kan være

at plakatens artwork formår at positionere filmen så klart, at man alene på den baggrund

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

For  at  vise  at  jeg  kan  lide  fx  en  

bestem

t  ?ilm

 

For  at  holde  mig  opdateret  

For  at  få  eksklusivt  indhold  

som  fx  videoklip  

For  at  vinde  præmier  

For  at  vise  at  jeg  har  tænkt  

mig  at  se  fx  en  kommende  ?ilm  

I  målgruppen  

Udenfor  målgruppen  

Page 14: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

14

kan afkode at det er et produk, der appellerer til en, så man får lyst til at knytte sig til det

ved at like.

26 % i målgruppen og 57 % udenfor målgruppen har svaret, at de liker sider for

at holde sig opdateret. Det viser at Facebook også har en praktisk funktion, nemlig at

man på ét sted både kan følge med i sine venners liv, men også holde sig opdateret.

Sammen med de underholdningselementer, som Frit Falds side tilbyder, giver det et

varieret mix, som kan tilfredsstille flere behov. Som en respondent gav udtryk for, så

havde hun og hendes Facebookvenner en form for norm om, at man ikke spammede

hinanden. Denne mekanisme kan være en af årsagerne til, at Facebook er blevet så

populært, nemlig at brugere på Facebook deler informationer og ved hjælp af feedback-

muligheder som at like og kommentere, kan belønne det indhold, de synes er relevent.

Det mindsker spam, som mange er ramt af i deres e-mail, og hvis man går på nyhedssites

som eb.dk, er der tit pop-up-reklamer og store banner-annoncer, som man skal igennem

for at kunne se indholdet. At information er en værdi på Facebook gør, at man kan tænke

på statusopdateringer som en service for brugerne fremfor blot et

markedsføringsbudskab. Praktisk info som hvornår en film har premiere og hvilke

biografer den går i kan være brugbar viden for brugerne, som måske slipper for selv at

skulle finde denne information.

At 26 % i målgruppen svarer at de liker sider for at få eksklusivt indhold er en

fordel, når man skal markedsføre en film, da der oftest vil være en del materiale

tilgængeligt fra filmen som trailere, stills fra filmen og EPK (Electronic press kit – klip

udvalgt til pr-brug) i form af udvalgte klip fra filmen eller interviews med skuespillere

og instruktør, som alle kan fungere som underholdning for brugerne, selvom det i

virkeligheden er markedsføringselementer. Der er desuden potentiale i at producere

materiale direkte til siden såsom bag-om-video fra optagelser og reportager fra

gallapremierer, som kun findes på den pågældende side, så brugerne føler de får noget

særligt til gengæld for at følge en side. Fordelen ved Facebook er, at især Youtube har

gjort det populært for almindelige mennesker at publicere deres egne videoer, så derfor

er folk vant til en kvalitet, der er væsentligt lavere end for tv. Det er dog det svar færrest

udenfor målgruppen har svaret, nemlig 23 %, men det er næsten lige så mange som i

målgruppen, så det betyder nok bare at de andre elementer er vigtigere, men at det dog

alligevel har en vis interesse. Kun 16 % i målgruppen svarer “for at vinde præmier”. Det

undrer mig egentlig, at den del ikke er højere. Måske er det fordi der er meget

markedsføring, der benytter den strategi over for de unge, og de derfor er blevet immune

eller trætte af det eller efterhånden har erfaret, at de ikke vinder noget alligevel.

Page 15: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

15

2.050 personer har taget testen og afgivet deres e-mail, men testen har været

anvendt 4.528 gange, så antallet af unikke brugere er højst sandsynligt større, da der

sikkert er en del der ikke har afgivet deres e-mail. Af Facebooks statistik (Model 3)

fremgår det, at der har været 14.638 sidevisninger på testen, og ud af dem har der været

31 % interaktioner med testen og mindst 14 %, som har gennemført testen. Siden er sat

til at nye brugere først kommer ind på velkomst-siden, som har 44.344 views, som svarer

til at 13,7 % er konverteret til fans af siden. At testen ikke har nær så mange views kan

skyldes, at folk udenfor målgruppen er blevet ledt ind på siden foranlediget af at man

kunne vinde en iPhone, men da de har set plakaten på velkomstsiden, har de opdaget at

de ikke er i målgruppen.

Model 3: Page views

Model 4 viser nye likes og kommentarer fra brugere. Her ses det også tydeligt, at

aktiviteten på siden peaker omkring d. 28. april, hvor filmen havde premiere. Her er

kommet 155 kommentarer, og dagen før er der kommet 76 likes til kommentarer. Også

d. 12. maj og 12. april er der stor aktivitet. Det er interessant, for disse dage er der

nemlig blevet afholdt konkurrencer på siden. 12. april blev der udloddet billetter til

bloggervisningen, og man skulle bare skrive en kommentar for at deltage. Det har

genereret 55 kommentarer og der er kommet 55 nye fans til siden denne dag. Når man

skriver noget på en side, bliver det postet på ens Facebookprofil, som alle ens venner så

kan se. Af Facebooks statistik fremgår det, at denne post har fået 5.759 impressions, det

vil sige hvor mange brugere der har set den via deres venners newsfeed. Det er dog ikke

helt til at vide præcist hvor mange fans der er blevet rekrutteret på denne måde, da der

Page 16: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

16

samtidig kørte reklamer i tv og banner-annoncer, men man kan i hvert fald observere at

der har været et udsving denne dag.

Model 4: Likes og kommentarer

Man kan se at aktiviteten på siden er dalet ugen efter premieren, men der er et udsving

12. maj. Her er der kørt en konkurrence, hvor man skulle trykke like og invitere sine

venner til siden. Det er der 114 der har gjort, og der er kommet 17 kommentarer. Der er

dog kun kommet 15 nye fans den dag, så det at folk bare har skullet trykke like har altså

ikke genereret lige så mange nye fans, som da de skulle skrive en kommentar.

Faren ved at bruge en strategi, hvor man lokker med en præmie i stedet for

filmens USP’er, er at man risikerer at tiltrække brugere, der ikke normalt ville blive

tiltrukket til en film. Der kan også ske det, at folk tager testen, og ikke opdager at der er

tale om en film. Hvor stor værdi har en fan af en side, hvis vedkommende ikke er

interesseret i produktet? En anden strategi kunne være at køre snigpremierer i hele landet

for at få mobiliseret et publikum, der kunne begynde at generere WOM og anbefalinger

inden den famøse åbningsweekend. Det kunne dog risikere at tage luften ud af

åbningsweekenden og premieren, som gerne skulle være en særlig begivenhed. Taget

filmens lave marketability i betragtning har Facebooksiden dog bidraget til den

overordnede kampagne ved at eksponere filmen, men brugerne har ikke engageret sig

nævneværdigt i filmens handling, og bruger-aktiviteten på siden er dalet lige så hurtigt

som interessen i biografen.

4. Diskussion Jeg har flere gange været inde på vigtigheden af den famøse åbningsweekend, og

hvordan hele markedsføringsplanen er tilrettelagt rundt om premieren. I undersøgelsen

om børn og unges medievaner konkluderes det at

Page 17: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

17

(…) biografen fungerer som et nyhedsmedie for film, hvorefter filmen har et

længere liv på andre platforme. Det betyder også, at børn og unge sagtens kan se

en film på tv eller DVD, selvom de allerede har set filmen i biografen. Det ene

udelukker altså ikke det andet, måske snarere tværtimod. Tendensen bekræftes

ligeledes af de kvalitative casestudier, idet børn og unge ofte vælger at se en film,

som de vurderer som særligt god, i biografen første gang for efterfølgende at se

den igen og igen på DVD. 39

I USA tjener filmselskaberne ikke penge på biografvinduet40, fordi udgiften til kopier og

markedsføring overstiger udbyttet. De må derfor tjene pengene ind på de senere vinduer,

og her er det første vindue vigtigt for resten af vinduerne, for når en film udkommer på

DVD, vil den allerede have en position i markedet. Kan man rykke DVD-udgivelsen

tættere på biografvinduet for at udnytte filmens momentum og undgå at de, der ikke kan

vente til den kommer på DVD downloader den? På Klovn: The Movie begyndte

brugerne på dens Facebookside (www.facebook.com/KlovnTheMovie) allerede at

efterspørge DVD’en lige efter premieren. Warner Bros. forsøgte at forkorte

biografvinduet på Harry Potter og Batman for at få julesalget til DVD’en med. Andre

selskaber fulgte efter og forkortede biografvinduet helt ned til fire og tre måneder. De

reklamerede også for DVD’en i biografen, mens filmen stadig gik. Det resulterede i at

biograferne tog filmene af, så filmen solgte endnu mindre, så man blev enige om at følge

det gamle system, for at hele systemet ikke skulle kollapse41. Det viser, at systemet med

de forskellige vinduer er svært at rykke ved, selvom det er en anden virkelighed der gør

sig gældende i dag med download, internet-tv og fladskærme i hjemmet. Frit Fald når

desværre ikke sit estimat på 50.000 admissions, men den har stadig mulighed for at

formindske tabet på de senere vinduer. Og her er det en stor fordel at filmens

Facebookside har fået så mange fans, for når DVD’en udkommer, vil den blive

markedsført, og så har man allerede en fanbase, man kan kommunikere til og engagere

med konkurrencer. Og dem der har set den og kunne lide den vil måske købe den for at

kunne gense den, og dem der ikke nåede at se den da den gik i biografen, for nu

mulighed for at se den.

39 Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm s. 9 40 Epstein (2010) 176 41 Ibid s. 184

Page 18: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

18

Jeg refererede tidligere til en undersøgelse, der viser at genren “drama” ikke

scorer særligt højt hos unge under 18. Med denne viden in mente kunne man så have

valgt en anden positioneringsstrategi – for eksempel en ældre målgruppe?

Skuespillerinden Anne Sofie Espersen spiller Louises mor i Frit Fald og i andre biroller

ses Dar Salim og David Dencik. Dem kunne man have trukket længere frem i

markedsføringen og eventuelt have fået mere pr på den konto. Med tanke på at de fleste

af de film de unge ser er amerikanske romertalsfilm42, kunne det eventuelt tænkes, at de

unges forældre i Frit Fald så en film med indhold og nogle temaer, der kunne danne

grobund for nogle gode diskussioner. Så kunne man have lanceret den som en film man

som forælder kunne se med sin teenager. Det er ikke sikkert unge gider gå i biografen

med deres forældre, men man kan måske indtænke scenarier for hvem man kan se en

film med i lanceringen – for eksempel en Facebook- eller mobilapplikation, hvor man

kan invitere sin datter i biografen.

Kunne man have gjort andet for at højne filmens marketability og indtænke pr-

og marketingstrategi allerede i produktionsfasen? Lulu Rouge har komponeret musikken

til filmen, som består af elektronisk musik. Hvis man havde lavet et titelnummer og fået

en kendt sanger med på det, kunne det have fungeret som en reference for publikum.

Man kunne udsende nummeret som single og få pr på, at det var første gang denne

sanger var med på et soundtrack, og ved at bruge dette nummer i markedsføringen kunne

man have skabt en genkendelighed og sammenhæng ligesom i en jingle. En sanger som

Rasmus Seebach er utroligt populær og har 238.254 fans på sin Facebookside

(www.facebook.com/RasmusSeebach). Hvis man havde brugt ham på et af numrene,

ville man straks have et potentielt større publikum, nemlig hans fans, i stedet for bare de

13-20 årige piger. Hvis man gav ham en lille rolle i filmen, ville man give hans fans

endnu et incitament for at se filmen. Man kunne også have lavet en aftale med ham om,

at han postede link fra sin Facebookside til filmens Facebookside. Og på filmens side

kunne man tilbyde sangen som gratis download til alle dem, der har liket siden, og det

kunne også fungere som eksklusivt indhold, og man kunne bruge det i markedsføringen,

som et incitament for at gå ind på siden. Fra i år er det blevet lovligt at have betalt

produktplacering i film43. DSB har på denne måde købt sig en plads i sangeren Burhan

42 Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm, DFI 2009 43 Super size produktplacering:

www.kommunikationsforum.dk/artikler/produktplacering

Page 19: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

19

G’s musikvideo “Søvnløs”44. Hvis man indtænkte sådanne samarbejder, kunne man

sammen med den pågældende sanger også inddrage hans sponsor, så man både fik

indtægten ved solgt medieplads, og sponsoren kunne bruge klip fra filmen i deres

markedsføring, som ville hjælpe filmen med at blive eksponeret. I USA bruger de store

supermarkedskæder salg af DVD’er til at tiltrække de gode kunder, der har råd til et

plasma-tv45. Denne strategi kunne man indtænke i samarbejdet med en sponsor, så DSB

for eksempel kunne tilbyde deres kunder en bundle (pakke), så de sammen med deres

togbilletter kunne få biografbilletter eller en bundle med DVD’en for at tiltrække filmens

unge publikum, som ifølge business manager hos DSB, Nikolaj Gjeding Larsen, er

vanskelige at fange via det klassiske mediemiks. Det er en meget kontroversiel tanke, og

det ville kræve et paradigmeskift i filmbranchen at tænke på denne måde, men hvis det

kan hjælpe filmen til at få et større publikum, mener jeg det er værd at prøve.

5. Konklusion Jeg har undersøgt hvordan lancering af film foregår med fokus på det danske marked og

biografvinduet, og fundet ud af at fokus er på at filmen skal klare sig godt i

åbningsweekenden, da markedet er presset med over fire nye film, der har premiere om

ugen. Film skal positioneres i markedet og det kræver en koncentreret indsats omkring

premieredatoen, da hver ny film skal skabe sit publikum. Kendte skuespillere og en

kendt instruktør kan dog hjælpe filmen på vej, da de er et etableret brand og kan bruges i

markedsføring og pr. Romertalsfilm har dog den fordel, at de med den første film

opbygger et brand og WOM, som de efterfølgende film kan bygge videre på. Disse film

er især populære hos de unge under 18, hvor action og komedie er de foretrukne genrer.

Det er dog ikke kun filmens kvalitet og indhold der bestemmer om en film bliver en

succes eller ej. Logistiske forhold som hvor mange kopier en film bliver vist i, er også

afgørende for hvor mange admissions filmen kan opnå. Dating & competition – at vælge

den rigtige premieredato – er også vigtigt, da det gælder om ikke at skulle konkurrere

med for mange film om målgruppen. For publikum kan der være helt andre grunde til

hvilken film de vælger at se og mange bestemmer sig først et par dage før. Biografens

fysiske kvaliteter betyder også meget, og en film, der er blevet flyttet til en mindre sal,

fordi den ikke solgte godt nok, kan have svært ved at leve op til disse krav. 44 Burhan G rimer på DSB www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/burhan-g-rimer-

paa-dsb 45 Epstein (2010) s. 179

Page 20: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

20

Jeg har undersøgt lanceringen af Frit Fald og dens Facebookside og

konkurrenceapplikation. Frit Fald har ikke opnået det estimerede antal admissions på

50.000, hvilket kan skyldes at filmen har en lav marketability, fordi

hovedrolleindehaveren og instruktøren er ukendte. I forhold til “Hold om mig” åbnede

Frit Fald dårligere, og det illustrerer vigtigheden af at åbne stort. Jeg har foretaget en

kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af Dilemma testen, og det viser sig at den har

formået at give målgruppen lyst til at se filmen og en fjerdedel har også inviteret venner

til at tage testen. Det er bemærkelsesværdigt, at flere i målgruppen angiver at de tog

testen for sjov end for at vinde en iPhone, da denne præmie var tænkt som

hovedincitament for at få brugerne til at deltage. Der er mange der vælger at angive en

grund til, hvorfor de ikke valgte at benytte de delingsmuligheder der var efter man havde

taget testen. Det vidner om at folk er meget påpasselige med hvad de deler, fordi de selv

synes det er irriterende at blive inviteret til ligegyldige quizzer, og de har ikke lyst til at

spamme deres venner. På spørgsmålet om hvorfor de liker produkter på Facebook, svarer

flest at det er for at vise at de synes godt om noget. Ifølge internetpsykolog Anders

Colding-Jørgensen bruger vi netop Facebook til at skabe den identitet vi gerne vil vise

omverdenen. Det løser dog ikke problemet med en film med lav marketability, for den

skal først positioneres før folk kan vurdere om den bidrager til deres profil på Facebook.

Mange af respondenterne svarer også at de liker produkter for at holde sig opdaterede, så

det giver mulighed for at se det indhold man poster på filmens Facebookside som en

service for brugerne. 26 % i målgruppen angiver at de liker produkter for at få eksklusivt

indhold. Det er en stor fordel for en film, da dette materiale foreligger i forvejen, og det

behøver ikke at være dyrt at producere indhold til siden.

Facebooksiden har 6.070 fans og mindst 2.050 personer har taget testen. Siden

har haft mange flere sidevisninger ifølge Facebooks statistik, så selvom det ikke er alle

besøgende der bliver konverteret til fans, tæller det stadig som eksponering for filmen.

Ved DVD-lanceringen seks måneder efter premieren er det en stor fordel, at have en

Facebookside, da man har en gruppe brugere i målgruppen man kan kommunikere

direkte med. Så selvom filmen ikke har nået sit estimat i biografen, kan den stadig nå at

tjene penge ind på de senere vinduer.

Til slut har jeg diskuteret om filmen kunne være blevet positioneret anderledes,

for eksempel med en ældre målgruppe, eller ved at have brugt en kendt sanger til filmens

soundtrack at udvide filmens målgruppe. Det kunne også være interessant at kigge på

produktplacering og samarbejder med sponsorer, som kunne bidrage til filmens

bundlinie og være med til at øge kendskabet til filmen.

Page 21: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

21

6. Litteraturliste • Ferrell, O.C.; Hartline, Michael D.: Marketing strategy, fifth edition. Mason,

Cengage Learning, 2011.

• Squire, Jason E. (red.): The movie business book. New York, Fireside, 2004.

• Hansen, Erik Jørgen; Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj.

København, Hans Reitzels Forlag, 2000.

• Li, Charlene; Bernoff, Josh: Groundswell. USA, Harvard Business Review Press,

2008.

• Meyerson, Mitch (red.): Social media marketing superstars. USA, Entrepreneur

Media Inc., 2010

• Scott, David Meerman: The new rules of marketing & pr. New Jersey, John

Wiley & Sons, Inc.; 2010.

• Wümpelmann, Rikke: Film i den danske oplevelsesøkonomi – filmproduktion,

filmstøtte og biografmarkedet i Danmark. Frederiksberg, Samfundslitteratur,

2008.

6.1 Kilder

• Danmark nummer et på Facebook: http://bit.ly/jQqXST (www.b.dk)

• www.facebook.com

• Frit Fald: www.facebook.com/FritFald

• DFI FILMBASEN ... en status på det danske publikum (undersøgelse lavet til DFI

Lanceringsdagen 2010 i samarbejde med Dansk Reklamefilm)

• Befolkningens brug af internet 2010. Danmarks Statistik (http://bit.ly/jXTmuU)

• Helle Karina Pedersen, 5. maj 2011: oplæg ved arrangement om markedsføring

af film til Huset Markedsføring – Studerende

• Frederik Honoré: Positionering – Klovn The Movie. Oplæg ved arrangement om

markedsføring af film til Huset Markedsføring – Studerende

• Lancering og kopifremstilling af danske spillefilm – støttetildeling

http://bit.ly/imoVlR (www.dfi.dk)

• 'Klovn - The Movie' smadrer danske film: http://bit.ly/mGmZCT (www.bt.dk)

• www.fafid.dk/movies.php

• Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm, DFI

2009

• Oplæg fra Lanceringsdagen 2010 – del 1: http://bit.ly/h0A3OY (www.dfi.dk)

Page 22: Bachelor Sanne

Sanne Hyun Jacobsen, BA Film- og Medievidenskab, maj 2011 Analyse af Frit Falds lancering på Facebook

22

• Moviegoers: 2010: http://bit.ly/kUln6S (www.stradellaroad.com)

• Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk

• Nyt fra Danmarks Statistik 24. marts 2011: http://www.dst.dk/nytudg/14268

• Marketing mix (Price, Place, Promotion, Product): http://bit.ly/jaLvcn

(http://www.thetimes100.co.uk)

• www.kino.dk

• ebillet.dk

• http://oversigt.poweredbyintegra.dk

• Fafid top 30 (biograftal indsamlet af biograferne og indsamlet af Fafid)

• Danmarks Statistik: Befolkningens brug af internet – 2010

• Facebook Users Like Brands for Discounts, Social Badging:

http://bit.ly/99BYTx (www.marketingprofs.com)

• Oplæg fra Lanceringsdagen 2010 – del 2: Oplæg ved Mikael Lemborg, Komfo

http://bit.ly/jxRS0g (www.dfi.dk)

• Filmens plakat til Berlin Film Festival http://on.fb.me/jlSn4D

• Rapport: Generelle biografgængere: http://bit.ly/lK8Yoy (www.dfi.dk)

• Medieplan fra mediebureauet Vizeum

• Lanceringsplan for Frit Fald indgivet til DFI 4. december 2009

• Klovn: The Movies Facebookside www.facebook.com/KlovnTheMovie

• http://www.facebook.com/RasmusSeebach

• Super size produktplacering:

www.kommunikationsforum.dk/artikler/produktplacering

• Burhan G rimer på DSB www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/burhan-g-

rimer-paa-dsb