guideAugust 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 24

sider

blodtrykFå styr på dit

Sænk det nAturligt

Find den rette måler

Brug medicinen rigtigt

lev længere

� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus �

B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredak-tør: Peter Brüchmann. Redaktionschef: Anders-Peter

Landert. Redaktion og layout: Thomas Stærmose. Tekst: Torben Bagge. Foto: Nils Meilvang, Colour-

box, Istock. Grafik: Johnny Öberg.

Side 4-6det skal du vide om blodtryk - sådan påvirker det din krop

INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Side 8-17Sænk dit blodtryk uden medicin. livsstilsændringer kan hjælpe meget

Få styr på dit blodtryk

Side 18-20naturmedicin og kosttilskud, der har effekt på blodtrykket

Side 21-23Sådan bruger du medicinen rigtigt. Hvil-ken blodtryksmåler skal du bruge?

tallene taler deres dystre sprog. en million dan-skere – lavt sat – har for højt blodtryk.

Rigtig mange ved det godt og forsøger at gøre noget ved sagen. Men det kan være en lumsk lidelse. 50 pct. ved slet ikke, at de er syge. Du kan have et for højt tryk i måske årtier, uden at du aner uråd, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Mere end 600.000 danskere tager ikke medicin - eller de forkerte piller - med de følger, det også kan få.

Et forhøjet blodtryk udgør en væsentlig risiko-faktor i forhold til en række alvorlige sygdomme. 12.500 rammes årligt af blodprop i hjertet. 15.500 får en hjerneblødning hvert år. Rigtig mange af dem netop fordi de ikke i tide fik gjort noget ved det høje blodtryk.

Et for højt blodtryk kan let ende med at forkorte et liv med mellem 10 og 20 år.

Medicin er ofte livsnød-vendig for en patient med for højt blodtryk. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Men det er samtidig vigtigt at udbrede viden om,

hvad man selv kan gøre for at banke blodtrykket i den rigtige retning. Der er faktisk en hel del, du selv kan gøre – ved at justere på livsstilen. Det dokumenteres af mere og mere forskning.

Start med at få målt tryk-ket. Og gør det jævnligt. Du kan sagtens selv måle det hjemme – i ro og mag. Men det er også klogt at gå til læge og få det målt.

Kender du dit blodtryk? Har du helt styr på det?

B.T.s Plus-redaktion

Den stille dræber

Det sker i kroppen ved for højt tryk

HJERTET

HJERNEN

Et hjerte, der konstant skal pumpe med et alt for højt tryk, har en øget risiko for at blive sygt. Derfor forsøger man at sætte trykket ned til et nivau, hvor man mener, hjertet ikke belastes.

Det forhøjede tryk giver små udvidelser af blodkarrene i hjernen. De brister lettere. Man kan få hjerneblødning.

BLODÅRERDet store tryk mindsker blodårernes elasticitet. Der aflejres lettere fedt og kolesterol, så årerne hurtigere ’kalker til’. Den forsnævring, som opstår på sigt, kan medføre hjertekramper og blodpropper i hjertet.

NYRERDet for høje tryk kan give nyreskader. Nyrerne kan ikke længere filtrere og rense blodet, som de skal.

Det forstørrede hjerte kræver mere ilt, men det kan forhindres af årefor-snævring. Det giver let symptomer:

I alvorlige tilfælde:

Det gør et for højt tryk ved dit hjerte:

Hjertets muskler forstørres

Hjertebanken

Åndenød ved fysisk anstrengelse

Hævede ben

Hjertekrampe

Blodprop

Hjertesvigt

Vand i lungerne

Musklerne bliver også stivere

Tekst: Torben Bagge Foto: iStockphoto

� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus �

tusinder mister hvert år livet pga. forhøjet blod-tryk. Har du tjek på dit? Her er hvad du bør vide.

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredslø-bet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne (arterierne), så det når ud til alle muskler og organer.

Når de røde blodlegemer har leveret ilt rundt omkring i kroppen, løber blodet tilbage gennem tilbageløbs-blodårer-ne (venerne) til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) og optager ilt. Herfra løber det iltede blod atter til hjertet for at blive pumpet ud i kroppen igen.

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en mod-stand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem puls-årerne med et højere tryk end normalt.

Ofte tvivl om årsagenI de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Men i nogle tilfælde kan lægen pege på en årsag, f.eks. kronisk nyre-sygdom, sygdom i nyrernes blodårer, sjældnde hormonelle forstyrrelser og svulster i binyrerne. I de tilfælde vil han undersøge blod og urin. Nogle gange laver man et hjertekardiogram (ekg) eller

andre undersøgelser, som for eksempel en ultralydscanning af hjertet (ekkokardiografi).Alle kan få forhøjet blodtryk. Men visse faktorer øger risi-koen for at få sygdommen. • Overvægt• Diabetes type 1 og 2• Nyresygdom• Hjerneblødning eller blodprop i familien

De vigtige talBlodtrykket angives med to tal. F.eks. betegnes det nor-male blodtryk ofte som 120 over 80. Det kan også skrives 120/80 mmHg. Da blodtryk ofte måles med et kviksølv-manometer, angives blodtryk som millimeter kviksølv, det vil sige mmHg.

Det høje blodtryk i pulsårerne under hjertets sammentrækning kaldes det systoliske tryk, og det lave, når hjertet slapper af, kaldes det diastoliske tryk. Det er derfor, blodtrykket angives som to tal, når det måles. Det systoliske tryk er normalt mellem 110 og 140 mm Hg (Hg er grundstof-forkortelse

for kviksølv). Når hjertet slap-per af, faldet det systoliske tryk normalt til mellem 60 og 90 mm Hg.

Hvis blodtrykket er højere end 140/90 mmHg i hvile, ta-ler man om forhøjet blodtryk. Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige følgevirkninger.

Sådan måler du trykketEn blodtryksmanchet an-bringes om den bare over-arm. Manchetten pustes op med luft. Lægen lytter med stetoskopet over den del af

pulsåren, der ligger lige neden for manchetten, mens luften slippes ud af manchetten. Når pulsslagene kan høres, noterer lægen det systoliske blodtryk. Senere forsvinder pulsslagenes lyd igen, og det svarer til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles på andre måder. For eksem-pel ved hjælp af automatiske blodtryksmålere, der også kan bruges til blodtryksmåling derhjemme.

Når man får målt sit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, alene fordi situationen er uvant, og man

bliver lidt nervøs. Derfor er det bedst, at lægen måler blodtrykket flere gange i løbet af konsultationen og gerne ved flere konsultationer.

Blodtrykket kan også måles jævnt over et helt døgn ved hjælp af en automatisk døgn-blodtryksmåler. Den får man påsat hos lægen, og den kan bæres, mens man er i sine vante omgivelser. Man kan også købe et blodtryksappa-rat, så man selv kan måle sit blodtryk derhjemme.

Tekst: Hans Ibsen/Netdoktor.dk og Torben Bagge

Forstådit Blodtryk

Mulige tegn

Forhøjet blodtryk i sig selv kan oftest ikke mærkes. Men tegn på forhøjet blodtryk kan være:• Svimmelhed• Hovedpine• Hjertebanken• Åndenød• Træthed• Næseblod• Føleforstyrrelser• Forvirring• Nervøsitet

Se på næste side grafik over, hvordan forhøjet blodkrop påvirker din krop

� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus �

Det sker i kroppen ved for højt tryk

HJERTET

HJERNEN

Et hjerte, der konstant skal pumpe med et alt for højt tryk, har en øget risiko for at blive sygt. Derfor forsøger man at sætte trykket ned til et nivau, hvor man mener, hjertet ikke belastes.

Det forhøjede tryk giver små udvidelser af blodkarrene i hjernen. De brister lettere. Man kan få hjerneblødning.

BLODÅRERDet store tryk mindsker blodårernes elasticitet. Der aflejres lettere fedt og kolesterol, så årerne hurtigere ’kalker til’. Den forsnævring, som opstår på sigt, kan medføre hjertekramper og blodpropper i hjertet.

NYRERDet for høje tryk kan give nyreskader. Nyrerne kan ikke længere filtrere og rense blodet, som de skal.

Det forstørrede hjerte kræver mere ilt, men det kan forhindres af årefor-snævring. Det giver let symptomer:

I alvorlige tilfælde:

Det gør et for højt tryk ved dit hjerte:

Hjertets muskler forstørres

Hjertebanken

Åndenød ved fysisk anstrengelse

Hævede ben

Hjertekrampe

Blodprop

Hjertesvigt

Vand i lungerne

Musklerne bliver også stivere

Tekst: Torben Bagge Foto: iStockphoto

� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus �

Ned med vægten

Du vil kunne få dit blodtryk til at falde med 1-2 mmHg for hvert kilo, du taber dig, viser studier. Dvs. du kan sænke trykket med 10-20 mmHg, hvis du over en periode smi-der 10 kilo.

– Overvægt er slemt for blodtrykket. Jo flere overflødi-ge kilo, desto højere blodtryk. Omvendt hjælper det ofte dramatisk på blodtrykket at slanke sig, siger læge Jerk W. Langer, der har skrevet en bog om blodtryk.

En ny undersøgelse fastslår, at hvis man vælger at tabe sig ved at skære ned på indtaget af kulhydrater og til gengæld skrue op for de gode protei-ner, vil det gavne blodtrykket endnu mere.

Der kan altså være sund fornuft i at spise mindre af det hvide brød, almindelig pasta, polerede ris og i stedet mere fisk, magert kød, nødder, bælgfrugter osv. Halvdelen af forsøgspersonerne i studiet, som tabte sig ved at spise me-get protein, kunne helt droppe den blodtryksmedicin, de tog efter anvisning fra lægen.

Prøv en dash-diæt

Hvis du spiser det, man kalder middelhavskost, eller du vælger at følge en såkaldt DASH-diæt, vil det stabilisere dit blodtryk, samtidig med at din vægt også holdes nede. Med denne form for kost vil du kunne få trykket til at falde

Af Torben Bagge

Din livsstil har meget stor indflydelse på dit blodtryk.En række nye forsøg fra især USA dokumenterer, at man bare ved at spise fornuftigt kan sænke sit blodtryk.

I den forbindelse har væg-ten enorm betydning:

Jo tykkere man er, desto højere er blodtrykket typisk. Hvert eneste kilo, man taber sig, sætter sig spor i form af et faldende tryk. Taber man sig 10-15 kilo, vil trykket faldet med 10-15 mmHg i gennem-snit. Så det er virkelig noget, der batter. Det er således meget vigtigt ikke at blive for tyk, siger blodtryksforsker, professor, dr.med. Peter Norsk, der for tiden arbejder for det amerikanske rumcen-ter NASA.

Kig på ubalancerLene Hansson, kendt kostekspert,tv-vært og forfat-ter til en lang række bøger om sund kost, ærgrer sig over, at lægerne – også Peter Norsk – hidtil har stillet sig stærkt tvivlende over for kostens

indflydelse:»I stedet for udelukkende

at give blodtryksnedsættende piller, burde lægerne efter min mening interessere sig mere for de ubalancer i krop-pen, i lever, nyrer, hjerte osv., som utvivlsomt spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Hvis vi ryger meget, spiser en for syreholdig kost, drikker for lidt vand osv., må hjertet pumpe mere blod ud til det pågældende organ, og det sender trykket i vejret,« siger Lene Hansson.

Kost betyder op til 17 pct.Den kendte kostekspert har faktisk sammen med profes-sor Peter Norsk gennemført et mindre kontrolleret forsøg, som klart viser, at blodtryk-ket kan bankes ned med mellem 11 og 17 procent

ved at spise den rigtige kost. Forsøgspersonerne fulgte de otte officielle kostråd, og en kontrolgruppe valgte samtidig at adskille proteiner og kul-hydrater i de daglige måltider (skillekost). Den gruppe ople-vede det største trykfald.

»Jo højere trykket er, desto større er risikoen for at få en blodprop. Så enkelt er det,« siger speciallæge Niels Chr. Heebøll-Nielsen, Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen, der rådgiver læger om den bedste behandling.

»Forskning har vist, at et forhøjet blodtryk isoleret set giver den samme risiko som rygning for at få en blodprop i hjernen. Udover at droppe rygningen – en direkte tosset vane – er der god dokumen-tation for, at man selv kan nedsætte trykket ved at motionere regelmæssigt, ved at smide noget af overvægten, ved at drikke mindre alkohol og i visse tilfælde også ved at spare på saltet og ved ikke at proppe sig med lakrids,« fast-slår Lægemiddelstyrelsens ekspert.

Sådan skal tallene forstås:Tallet, som anføres under overskriften, er et gennem-snitstal baseret på måling af det høje tryk (det systoliske) og det lave (diasystoliske). Det er dog vigtigt at vide, at der kan være store indivi-duelle udsving på, hvordan ens blodtryk påvirkes af en bestemt ting, f.eks. af at spise lakrids eller for meget salt.

Det nytter at ændre livsstil

1-2 mmHg pr. kilo, du taber dig

14 mmHg

Jo højere trykket er, desto større er

risikoen for at få en blod-prop. Så enkelt er det

SådanFår du et Bedre Blodtryk

10 Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus 11

Stress af

Stress er en af blodtrykkets værste fjender. Det diastoli-ske bloldtryk kan i gennem-snit falde med 5-6 mmHg, hvis du slipper fri af det sundhedsskadelige pres.

Det skete f.eks. for deltagerne i et 10 ugers anti-stress-program, som også omfattede regelmæs-sige trykmålinger. Lægen Jerk W. Langer anbefaler tai chi – en gammel kinesisk træningsform – som en god anti-stress-metode:

- Den stresser af og sænker blodtrykket. Yoga, meditation og anden afspænding virker også, siger han.

Spis fed fisk

Fisk – især de fede – er rige på de flerumættede omega-3-fedtsyrer, som kan nedsætte blodtrykket. Hjerteforskere anbefaler derfor, at vi spiser fisk mindst et par gange om ugen.

Hjerteforeningen anbefaler mindst 300 g. varieret fisk om ugen. Koncentrationen af de vigtige omega-3-fedtsyrer er størst i fede fisk som laks, sild, makrel og havørred. Da fisk kan indeholde tungme-taller, er det klogt at skifte mellem de forskellige typer fisk. Spis ikke for mange af de store rovfisk, f.eks. tun og sværdfisk.

Tænk også i at få nok af »planternes fiskeolie«, alfa-linolensyre, der især findes i hørfrø, raposolie, avocado og nødder.

Fibre er sagenFlere studier viser, at jo flere fibre du spiser, desto mindre er risikoen for at få for højt blodtryk, kolesterol og senere hjerteanfald. Du skal sørge for at få mindst 25-30 g. fibre dagligt.

Hold igen med salt

Meget salt i maden øger blodtrykket, men dog ikke så meget, som mange tror.

- Hos patienter med mildt forhøjet blodtryk kan redu-ceret forbrug af salt muligvis have tilstrækkelig blodtryks-sænkende virkning, siger professor Peter Norsk.

Læge Jerk W. Langer mener ikke, der er grund til at være så bange for saltet.

– Salt udråbes ofte til den store synder ved forhøjet blodtryk, men så slemt er det nu ikke. Hos de fleste men-nesker med normalt blodtryk stiger blodtrykket næsten ikke, når de spiser mere salt end nødvendigt. Men har du allerede forhøjet blodtryk, bør du lade saltbøssen stå og nøjes med 4-5 gram om dagen, siger lægen. Kroppen har brug for ca. et gram salt om dagen, men mange voksne danskere indtager daglig ca. 10-12 gram, ofte skjult i in-dustrifremstillede fødevarer. Ved at spare på saltet kan man i nogle tilfælde få sit tryk til at falde med op til 8 mmHg.

Sådan sparer du på saltet:• Brug friske og friskfrosne grøntsager• Kog ris, pasta og kartofler med intet eller meget lidt salt.• Tjek altid saltindholdet i færdigretter.

med hele 14 mmHg, lover en række af verdens førende hjerteforskere.

DASH-kostplanen er udarbejdet af amerikanske hjerteforskere, der i tre undersøgelser har påvist, at den type kost kan nedsætte blodtrykket markant. Ved at følge diæten i et år kan man sænke sin risiko for at udvikle hjerte-karsygdom med hele 37 procent. Kostplanen er der-med et lige så effektivt middel som lægens blodtryksnedsæt-tende medicin. Både de fibre, proteiner og mineraler, som indgår i kostplanen, har hver for sig en positiv indflydelse på blodtrykket.

Det handler om at fylde halvdelen af tallerkenen med grønt og frugt og i øvrigt

lægge vægt på magre mejeri-produkter, fisk, lyst kød, nød-der, hele korn og bælgfrugter. Filosofien er også, at vi bør nyde maden mere og spise mindre.

Også den typiske middel-havskost gavner i høj grad blodtrykket. Forsøg viser, at

middelhavskost i løbet af et par uger kan få blodtrykket til at falde lige så meget, som hvis man tager medicin.

Læs mere om DASH-kost-planen på: www.nhlbi.nih.gov/health/public/heart/hbp/dash/new_dash.pdf

DUMME KOSTVALG SUNDE KOSTVALGFlødebaseret sovs Tomatbaseret sovs

Strøsalt Urter og krydderier

Morgenmadsprodukter med meget sukker

Havregryn og fuldkornsprodukter

Hvide ris Mørke ris

Franskbrød Rugbrød

Slik Tørret frugt

5 mmHg

4-6 mmHg 8 mmHg

Sænk dit Blodtryk

1� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus 1�

Få nok kalium

Forskning har vist, at minera-let kalium sænker blodtryk-ket. Spis derfor frugt hver eneste dag. Frugt er en af de bedste kalium-kilder. Drik også gerne frugtjuice.

Hvis du sikrer dig nok ka-lium gennem din kost, vil du ifølge forskerne kunne sænke dit blodtryk med ca. 3 mmHg.

Gode kaliumkilder er bl.a. æbler, bananer, citroner, blommer, fersken, rosiner og tomat. Kaliummangel viser sig bl.a. ved hurtig og uregelmæssig puls, svigtende muskelkraft i arme og ben og ved forstoppelse.

30 min. træning virker

Det er veldokumenteret i en række studier, at regelmæssig motion – f.eks. cykling, svøm-ning, jogging, fitness – kan sænke blodtrykket. Både hos personer med forhøjet tryk og hos dem med et normalt.

– Blodtrykket falder 7-8 mmHg eller mere, siger læge Jerk W. Langer.

Mindst 30 minutter de fleste af ugens dage giver det bedste resultat. Man behøver dog ikke at løbe halv-maraton for at kunne se blodtrykspilen falde:

- Moderat motion i form af en rask gåtur hver dag vil ret hurtigt kunne nedsætte trykket med to procent eller mere. Jo højere alder, desto bedre virkning opnår man på trykket, siger professor og blodtryksforsker Peter Norsk.

Søvn er livsvigtig

For lidt søvn er et alvorligt problem, hvis man har ten-dens til forhøjet blodtryk. Har man sovet dårligt en nat, kan det allerede næste dag måles på blodtrykket.

Efter kun fire timers søvn vil trykket hos mange være steget med 7mmHg. Den trykforhøjelse forsvinder igen, når man igen er fuldt udhvilet. For mange er dårlig søvn tæt forbundet med stress, der også ifølge studier sender blodtrykket opad.

I den nye bog »Sov godt hele natten« (Gyldendal) kan du finde en række effektive råd til, hvordan du får sovet mere. Hvis du sover en ekstra time i døgnet, vil du ifølge et nyt studie kunne sænke tryk-ket og samtidig reducere din risiko for at blive ramt af hjer-tesygdom med hele 33 pct. De fleste voksne danskere har det bedst med at få 7-8 timers søvn i døgnet.

Tip: Find gode søvntips i Thomas Milsteds og Michael Rasmussens bog »Sov godt hele natten« (Gyldendal)

Drik mindre – men gerne lidt rødvin

Jo større dit alkoholforbrug er, desto højere blodtryk, viser en række studier. Men det er individuelt, hvor meget blod-trykket påvirkes. For de fleste vil det være klogt at holde sig pænt inden for de genstands-grænser, Sundhedsstyrelsen anbefaler.

– Blodtrykket er anslået at kunne stige ca. 1 mmHg pr. daglig genstand. Går man ef-ter et stort alkoholforbrug på vandvognen, falder blodtryk-ket typisk 2-4 mmHg, siger læge Jerk W. Langer, der har skrevet bogen »Blodtryk«.

Lidt alkohol kan tilsynela-dende give et lille blodtryks-fald hos specielt kvinder. Omvendt stiger det, når man kommer over to-tre genstande om dagen.

Et nyere studie fra det ame-rikanske Harvard Universitet viser, at et moderat alkohol-forbrug kan beskytte mod hjertesygdomme, hvis man allerede har et forhøjet tryk. Ifølge forskerne faldt risikoen med helt op til 22 pct.

Jerk W. Langer: - Rødvin sænker ikke blod-

trykket, men et-to glas om dagen kan alligevel mindske faren for at dø af hjertesyg-dom, såfremt du har forhøjet blodtryk.

Drik rødbedejuice Et nyere studie viser, at rød-bede gavner blodtrykket. Det er bl.a. det store indhold af nitrat, som kan få trykket til at dale i løbet af kun 24 timer. Studiet er lavet af forskere ved Queen Mary universitetet i London.

Chili virker Den stærke peberfrugt sænker ifølge et nyt kinesisk studie blodtrykket. Samtidig sænker det kolesterolet og stimulerer fedtforbrændingen. Kilde: Cell Metabolism.

Drop sodavand

Du kan sænke dit blodtryk ved at kvitte sodavand og andre søde læskedrikke. Blodtrykket falder i gennem-snit med 3 mmHg, hvis man går fra at drikke to til nul eller fra tre til en enkelt sodavand (33 cl) dagligt. Det svarer til at mindske risikoen for slag-tilfælde med otte procent og for hjertedød med fem procent i løbet af kun 18 måneder.

3 mmHg

7-8 mmHg

7 mmHg

4 mmHg

3 mmHg

Sænk dit Blodtryk

1� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus 1�

Drik granatæblejuice Et israelsk studie viser, at personer, der hver dag drikker granatæblejuice, har 20 pct. lavere blodtryk end personer-ne i en kontrolgruppe. Granat-æble er rig på polyfenoler.

Snup en banan Bananer, der er kaliumrige, har i flere studier vist sig at sænke blodtrykket.

Lakrids er skidt

Hvis man dagligt spiser mere end 200 g. lakrids, stiger blodtrykket markant. Det kan stige med hele 10 mmHg.

Lakrids virker direkte på nyrerne og blokerer for om-dannelse af et steroidhormon fra binyrerne. Der ophobes vand og salt i kroppen. Det er stoffet glycyrrhizin i lakrids, der holder på saltet og vandet.

– For meget lakridsfølsom-me mennesker kan blot 50 gram om dagen være nok til at øge blodtrykket, siger læge Jerk W. Langer.

Chokolade er godt

Et lille stykke mørk choko-lade hver dag kan ifølge flere undersøgelser sænke blod-trykket. Et australsk studie hævder ligefrem, at du kan se den samme positive effekt af chokoladen som en halv times daglig motion. Flere hjerte-forskere anbefaler op til ca. 100 gram mørk chokolade om dagen, men blot 6 gram god chokolade vil være nok for de fleste. Men vælg god kvalitet. Det skal være den mørke cho-kolade med et kakaoindhold på mindst 70 procent. Jo mere bitter, desto bedre. Fløde-chokolade kan derimod virke svagt blodtryksforhøjende, fordi den kun giver masser af fedende kalorier.

Kvit smøgerne

Når du ryger en cigaret, sen-des blodtrykkes i vejret. Inden for en halv time efter du har slukket den, kan der måles en forhøjelse på i gennemsnit 20 mmHg. Så hvis du ryger 20 stk. om dagen, har du et blodtryk, som er på evige rutsjeture op og ned. Forsk-ning peger på, at det på lidt længere sigt kan medvirke til en varig trykstigning.

Anskaf dig et kæledyrForskning har vist, at ejere af hunde og katte ofte har færre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme og også i gennem-snit et lavere blodtryk.

– Det er bl.a., fordi man tvinges til at bevæge sig, li-gesom den spindende kat kan virke afstressende, siger læge Jerk W. Langer.

Drik roligt kaffe

Du kan drikke op til 5-6 kopper kaffe hver dag uden at bekymre dig om blodtrykket. Det stiger ganske vist lige efter, man har tømt kaffekop-pen. Men på længere sigt ser det ud til, at kaffe kan få trykket til at falde lidt. Te er også helt o.k.

Bekæmp din vredeBlodtrykket falder, når man i gruppeterapi lærer at bekæm-pe sin vrede eller få den ud på én anden måde. Omvendt kan det sende blodtrykket i vejret, hvis man tit bider tænderne sammen og holde sin vrede og sine aggressioner tilbage, viser nogle forsøg.

5 mmHg

20 mmHg hvis du er lakridsfølsom

Stabilt Modvirker forhøjet

tryk på deltid

0-3 mmHg

Sænk dit Blodtryk

1� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus 1�

Hvis du trives med din partner, kan det aflæses på din blodtryksmåler.

Et velfungerende parfor-hold har stor betydning for vores helbred – herunder også blodtrykket, viser en række forskningsresultater.

Hvis blodtrykket er gået i vejret på grund af

stress på jobbet,

kan en forstående kæreste el-ler ægtefælle få det ned igen, viser bl.a. en nyere undersø-gelse omfattende 216 mænd og kvinder.

Stress på arbejdet og mang-lende støtte fra ens partner er en rigtig dårlig cocktail for blodtrykket, der så kan stige med tre procent i gennemsnit. Når parret er gode til at tale om dagens mange positive og negative hændelser falder blodtrykket til gengæld tilsva-rende.

Det stemmer overens med andre studier, som viser, at når man kan få afløb for sin vrede og sine agrressiner, og man er god til at spænde af, så kan det også nedsætte blodtrykket.

Dårlig sex giver problemerAndre undersøgelser fastslår, at alt for mange dage med knas i parforholdet - dårlig kemi, skænderier og kedelig sex - direkte forkorter vores liv. Det er årsag til svær overvægt og fedme, dårligt immunforsvar, hjerte-kredsløbssygdom og type 2 diabetes.

Længst fremme med forskningen i sammen-

hængen mellem parfor-hold og sundhed er de

amerikanske forskere.Ronald Glaser, pro-

fessor ved afdelin-gen for molekylær virologi, immuno-logi og medicinsk genetik, Ohios Universitet, har i et kontrolleret

studie undersøgt, hvordan vi reagerer på stress i ægteska-bet.

- Vi ved nu, at stress gør immunforsvaret dårligere, så vi risikerer at blive syge og dermed leve kortere. Selv om vi allerede ved, at skilte per-soner har betydeligt dårligere helbred, så kan det altså være bedre for ens helbred at bryde ud af et dårligt forhold, siger professoren.

Sarkasme giver stressI undersøgelsen satte forsker-ne en stor gruppe ægtepar til at tage konfliktfyldte emner op med hinanden, og man tog konstant blodprøver.

I blodprøverne ledte vi efter hormonelle forandringer. Vi konstaterede, at hos de par, som bl.a. var særlig sarkasti-ske over for hinanden, kunne der måles flere stress-rela-terede hormonforandringer, siger Ronald Glaser.

En undersøgelse fra Karo-linska Instituttet i Stockholm bekræfter, at det dårlige samliv skader hjertet. Især kvinders.

- Kvinders hjerte er mere sårbart i forhold til social stress end mænds hjerte, siger Karin Schenck-Gustafs-son, professor og overlæge i kardiologi.

- Mange år med høje korti-son-og adrenalin-niveauer kan føre til bl.a. såkaldt metabolsk syndrom med for højt blod-tryk, type 2 diabetes, forhøjet kolesterol-niveau og ’ølmave’, som i næste trin fører til en hjertekar-sygdom.

Sænk dit Blodtryk

Godt parforhold er super medicin

1� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus 1�

Nyt lovende kombi-kosttilskudEn dobbelt-blind kontrol-leret undersøgelse i USA har vist, at et nyt kosttilskud i kapselform, Alistrol, kan ned-sætte blodtrykket markant. Midlet er nu registreret hos Fødevarestyrelsen i Danmark og sælges via nettet. Det er udviklet af den amerikanske biopat, dr. Stacey Miller, der i i mange år har forsket i traditionel kinesisk medicin og plantemedicin.

De virksomme urter i Alistrol er hvidtjørn, hvidløg, kristtjørn og daikon radise. Hvidtjørnens bær har – an-vendt alene – vist sig at virke positivt ind på blodtrykket. Kristtjørn, som er brugt som te i Kina i årtusinder, har en mild blodkarudvidende effekt, og øger blodcirkulationen, hvilket sænker blodtrykket. Hvidløg indgår også i pille-blandingen.

En række danskere brugere af kosttilskudet hævder at have sænket blodtrykket til under faregrænsen ved at tage urtekapslerne.

Får du vitaminer nok?Visse vitaminer og mineraler har måske en gavnlig indfly-delse på blodtrykket. Det er i hvert fald konklusionen i et nyere videnskabeligt studie.

Det er forskere fra Wolfson Medical Center i Israel, der i et seks måneders kontrolleret studie har fundet ud af, at såkaldte antioxidanter i kap-selform kan medvirke til at sænke blodtrykket. Forsøgs-patienterne, udvalgt blandt patienter med høj risiko for at udvikle en hjertesygdom, spiste hver dag i et halvt år enten uvirksomme kalkpil-ler – såkaldt placebo – eller piller med antioxidanterne vitamin C og E, coenzym Q10 og selen.

- Antioxidant-pillerne øgede

markant elasticiteten i både de små og store blodkar hos patienterne i risikogruppen. Samtidig så vi en forbedring af blodsukker-balancen og et markant fald i blodtrykket, siger leder af forsøget dr. Reu-ven Ziomlichman, til Medical News Today.

Professor Peter Norsk, fø-rende dansk blodtryksforsker fra Panum Instituttet, finder undersøgelsen intessant, men er dog skeptisk:

- Det er muligt, at antio-xidanter kan have en vis virkning på blodtrykket. Den nye undersøgelse er derfor absolut interessant. Men andre undersøgelser har ikke vist det samme, så yderli-gere undersøgelser vil være påkrævet, før vi kan gå ud og anbefale folk at tage tilskud. Men da stofferne næppe skader, kan man da vælge at tage dem forsøgsvis, siger professoren.

Q10 kan gavneBlodtrykket har vist sig at kunne falde efter få uger, når man tager et tillskud af det såkaldte co-enzym Q10, som fås i pille- og kapselform. Det viser erfaringer fra det danske Rigshospitalet, der bruger Q10 forsøgsvis i behandlingen af hjertepatienter.

Endnu er det dog usikkert, hvor længe den blodtryksned-sættende virkning holder sig med stoffet, som vores krop selv danner. Forsøg viser, at Q10 ved hjertesvigt øger blodmængden i hjertet. Før du evt. tager Q10, bør du tale med lægen.

Fiskeolie er effektivt Fiskeolie nedsætter blodtryk-ket og modvirker dannelse af blodpropper. Mange eksperter anbefaler, at man indtager mindst et gram om dagen.

Hvis du spiser rigeligt med fed fisk, vil du oftest få nok, men du kan også tage det som tilskud, f.eks. i kapselform. En B.T. test har vist, at der kan være stor forskel på kvalite-teteen. Fiskeolie kan let blive harsk med mulig sundheds-risiko.

Hvis man er i blodfor-tyndende behandling med præparaterne Marevan eller Marcoumar, skal man tale med den læge, der varetager behandlingen, inden man begynder at tage det som tilskud. Det kan være et pro-blem i forbindelse med f.eks. sårheling.

Løget med den skarpe smag virkerForskning har vist, at stoffer i hvidløg kan bedre blodårernes elasticitet, moidvirke forkalk-ning og i mindre grad sænke blodtrykket. Det viser senest et studie fra Universitetet i Western Ontario i USA.

Den danske læge Jerk W. Langer er enig i, at hvis man spiser to fed hvidløg om dagen, vil man kunne sænke sit blodtryk en smule. Hvidløg kan f.eks. indtages råt (evt. tygges med lidt æble) eller tages som piller/kaps-ler. Kyolic og Kwai er lødige hvidløgsprodukter, fremstillet under samme kvalitetskrav som medicin, og som i mindre forsøg har vist sig at have en mindre gavnlig effekt på blodtrykket.

Når hvidløg steges el-ler koges, har det ikke

samme sundhedsgavnlige effekt, som når det indtages råt.

Overvej D-vitamin tilskudD-vitaminer har længe været et kontroversielt emne, hvor Sundhedsstyrelsen og danske forskere bestemt ikke er enige. En række læger og forskere går ind for, at man i vinterperioden tager D-vita-min som tilskud for bl.a. at sikre et stabilt blodtryk.

- Befolkningsstudier finder en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og øget fare for alvorlige sygdomme, bl.a. led-degigt, kræft i bryst, tyktarm og prostata, forhøjet blodtryk samt sklerose.

Vitamin D er er et fedtoplø-seligt stof, som deponeres i kroppen og derfor ikke bør overdoseres. Voksne kan tage doser op til 100 mikrogram om dagen uden problemer, men det skal man absolut ikke gøre uden lægens samtykke. Du kan ikke overdosere vita-minet ved at sole dig meget eller spise mange fisk.

Sænk dit Blodtryk

Naturmedicin, der virker

�0 Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus �1

ca. 10.000 danskere dør hvert år, fordi de ikke i tide har gjort nok for at få trykket ned.målet med medicinsk behandling er at få bragt trykket ned på højest 140/90 – og meget gerne derunder.

Et moderat forhøjet blodtryk forsøger man først at behandle med ændret levevis. Efter tre-seks måneder kan man vurdere, om det har haft den tilsigtede virkning. Herefter kan medicin være nødvendig.

Men det er stadigvæk vigtigt at leve sundere, da den nødvendige medicindosis der-med ofte kan sænkes, siger læge Jerk W. Langer, forfatter til bogen »Blodtryk«.

Peter Norsk, professor: - I langt de fleste tilfælde

(ca. 75 pct.) med forhøjet blodtryk (over 140/90 mm Hg), bør der behandles med mindst to medicinske præparater i kombination.

Den normale praksis indtil nu har været, at man starter med én type medicin og øger den til den maksimale dosis, for derefter - hvis det ikke er tilstrækkeligt - at tilføje et andet medikament og øge dets dosis, indtil den ønskede effekt opnås. Hvis to ikke er nok, tilføjes et tredje og evt. fjerde. I de fleste tilfælde vil den ønskede effekt opnås på tre præparater.

Det nye er, at hvis ens blodtryk er forhøjet til et sted mellem de 140/90 og op til 160/100, så starter man med at forsøge sig med et enkelt præparat fra begyndelsen. Er blodtrykket imidlertid højere, kan man lige så godt starte med en kombination af to præparater, som så begge parallelt gradvis øges i dosis indtil ønsket effekt. Faktisk er der også undersøgelser, som viser, at det sagtens kan være nødvendigt at benytte flere præparater for at få et mildt forhøjet blodtryk på et sted mellem 140/90 og 160/100 tilstrækkeligt ned.

Kombinationspiller letter- I den forbindelse findes der kombinationspiller med to forskellige blodtrykssænken-de præparater i én pille. Det er en fordel at benytte disse, fordi det gør det lettere for den behandlede at administre-re medicinen, og fordi det har en positiv psykisk effekt, at der ikke skal tages så mange piller, siger professor Peter Norsk.

Fint blodtryk med naturmiddel- Mit blodtryk er blevet

helt normalt igen. Jeg behøver ikke mere tage lægens me-dicin.

Harry Ehnhuus, direktør, 62, Fredensborg, har i 10 år taget lægemidlet Amlodipin mod for højt blodtryk. Det lå i de mange år omkring 170/95.

For nylig kunne han helt kvitte medicinen, som gav

ham bivirkninger i form af smerter i benene. Det var muligt, efter at han i nogle måneder havde taget det amerikansk udviklede natur-præparat Alistrol, sammensat af fire urter.

- Jeg har taget urte-præpa-ratet i foreløbig fire måneder, to kapsler om dagen, og hver dag har jeg målt trykket.

Siden jeg startede på det, er trykket faldet jævnt dag for dag. De sidste mange uger har det nu ligget stabilt på 126/80, og det er meget fint for min alder. Jeg er meget lykkelig nu, siger direktøren, som også forsøger at spise sundt, løber to-tre gange ugen og cykler meget.

Sænk dit Blodtryk

behandlingFå den rette

Let højt blodtryk er også farligt

Selv om ens blodtryk ligger lidt under den officielle grænse for at være forhøjet, dvs. under 140/90, er risikoen for at få blodprop i hjertet alligevel tre gange forhøjet. Det viser flere undersøgeler. Derfor er det så vigtigt, at du selv gør en indsats for at få blodtrykket bragt ned. Der findes altså en gråzone, hvor blodtrykket ikke er egentlig forhøjet, men hvor det heller ikke kan betegnes som normalt.

�� Plus-guide: Blodtryk Flere guides på www.bt.dk/plus ��

De fleste danskere kender deres egen vægt og højde, men alt for få ved, hvor højt deres blodtryk er. Det kan koste dyrt, fordi et for højt blodtryk kan varsle om alvorlige, måske livstruende sygdomme.

Vil du have styr på dit blodtryk, så køb en blodtryks-måler og tag selv trykket. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken måler du investerer i, for der er stor forskel på, hvor gode modellerne er.

Blodtrykket kan måles på overarmen eller rundt om håndleddet, men ifølge hjerte-eksperterne er håndledsmå-lingerne ofte for dårlige.

Håndledsmålere ikke godePeter Norsk, læge, professor og førende blodtryksforsker, lagde ikke fingrene imellem, da han og formand for blod-tryksforeningen Hans Ibsen for et stykke tid siden testede måleapparater for B.T. Til flere af de håndledsmålere, som kan købes i bl.a. super-markeder til en billig pris, havde Peter Norsk denne håndfaste kommentar:

- Smid den i skraldespan-den. Jo længere væk fra hjer-tet målingen tages, des mere upræcis bliver den. Desuden påvirkes målingen af, om du har kolde eller varme hænder, og af hvor meget du bevæger dig, mens du måler.

Fire ud af ti blodtryks-målere i B.T.s test fik en nedadvendt tommelfinger af de to eksperter.

Peter Norsk: - Har du kolde hænder, eller bevæger du armen bare en anelse, bliver målingen med en håndleds-måler let upræcis. Jo længere fra hjertet, man måler, des svagere bliver målingen.

Husk lægenUdover at måle trykket hjemme bør alle ifølge Peter Norsk jævnligt gå til lægen for et tjek.

Især hvis du ryger, har fået konstateret diabetes, er mand og over 45 år, kvinde i og efter overgangsalderen, har ekstra mavefedt, er meget inaktiv, og hvis du har nære familiemedlemmer, som er blevet ramt af hjerte-kredsløbssygdom før 65 års alderen.

Mål derhjemme efter at du først har slappet af i en læne-stol eller på sofaen. Trykket skal helst være lidt lavere end det, du har fået målt hos lægen.

Tilfældigheder kan påvirke trykket. Mål

det derfor tre gange i løbet af en uge. Slap af i mindst fem minutter, før du måler.

Ny viden om geners betydningDer forskes lige nu meget i geners betydning i forbindelse med forhøjet blodtryk.

Peter Norsk, professor: - Man er kommet det lidt nærmere mht. til den gene-tiske kortlægning af hvem, som er mest følsomme over for blodtryksrelaterede sygdomme. Det har ikke været muligt at få bestemt generne for langt de fleste (95%) med forhøjet blod-tryk.

Imidlertid hørte jeg til årsmødet for det ameri-kanske blodtryksselskab, at det nu var lykkedes at kortlægge nogle af de gener, som er årsag til hjerte-karsygdomme som følge af forhøjet blodtryk. Dvs. at man ved at tage en blodprøve og samtidig måle blodtrykket kan se, om man er i særlig risiko for at få en hjerte-karsygdom. Dog er det ikke sådan, at man kan udelukke, at man kan få en hjerte-karsygdom, hvis man ikke har de bestemte gen-profiler - kun at man i forhold til normalbefolknin-gen er i særlig risiko, hvis man har dem. Der er derfor lang vej endnu i bestem-melsen af gener for forhøjet blodtryk og følgesygdom-mene.

Find en god blod tryksmålerden rette BeHAndling

Ustabil typeHåndledsmålere som denne var alt for upræcise, da B.T. testede blodtryksmålere.

BedstBlodtryksmålere med manchet, der måler på overar-men er langt de bed-ste. Vær opmærk-som på størrelsen.

FÅ ENDNU MERE UD AF BT.DK MED PLUS

ENDNU MERE

YDERLIGERE

EKSTRAEKSTRA

TILBYGNING

MERVÆRDI ADDITION

PÅTOPPEN YDERLIGERE

EKSTRATILBYGNING

MERVÆRDI ENDNU MEREADDITION

YDERLIGERE PÅ TOPPENADDITION

BT.DK/PLUS

MERVÆRDI ADDITION

YDERLIGERE

MERVÆRDIAbonnement

Fri adgang til PLUS i en måned

Pris pr. månedPr. år 249 kr

Køb abonnement på bt.dk/plus �

29 kr

TILBYGNING ADDITIONFÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS

NDNU MEREADDITION

EKSTRATILBYGNING

MERVÆRDIStk-visKøb PLUS guider og artikler

Pris fra

Køb nu på bt.dk/plus �

3 - 29 kr

YDERLIGERE

EKSTRAEKSTRA ADDITION

OVEN I HATTENPå bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang

til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra 3-29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet.