Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

sider12

guide

Signalerne, du skal reagere på

Så mange danske kvinder er i farezonen

Foto: Iris

Farligt gen skaber svært valgHvor stor er din risiko for brystkræft?

2

INDHOLD I DETTE HÆFTE:Brystkræft

Farligt gen skaber svært valg.................................................... 4Gå til lægen hvis... ............................................................................ 5’Jeg fortryder intet’.......................................................................... 67 gode råd........................................................................................... 7Her er maden, der kan forebygge kræft.............................. 8 Kræftsymptomer, du ikke må overse................................. 10

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og

www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning An-dersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der

kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3

4

Af Jeppe Helkov, Torben Baggejhe@bt.dk, bagge@bt.dk

Er du kvinde og har genfej-len BRCA, er der op til 90 pct. risiko for, at du får brystkræft. Du kan intet gøre for at slippe af med genfejlen. I stedet må du gå i konstant uvished og spekulere på, om det mon er i dag, kræften slår ned. Mange kvinder kan ikke leve med den uvished. Derfor får de fjernet deres raske bryster.

Har du familiemedlemmer, der har haft brystkræft, bør du være på vagt. Angelina Jolie er nemlig langtfra den eneste,

Farligt gen skaber svært valgFoto: Iris

Har du genfejl, er der op til 90 pct. risiko for brystkræft

der lider af genfejlen BRCA. Op mod 2.000 danskere har fejlen, der øger risikoen for at få brystkræft fra to pct. til 90 pct.

Selv hvis du er mand, bør du være opmærksom på kræft i din familie. Du kan nemlig også have gendefekten og der-med videregive dem til dine børn, fortæller Anne-Marie Gerdes, klinikchef ved Klinisk Genetisk Afdeling på Rigsho-spitalet:

- Der er 50 pct. chance for at give genfejl videre. Hvis du har en BRCA-genfejl, har du også et normalt gen. Og det er kun

det ene, der bliver givet videre. I det øjeblik, en sædcelle be-frugter et æg, bliver der slået plat eller krone. Er du uheldig, arver du genfejlen, men man kan også være heldig at gå fri, siger hun.

Ikke alle får fjernet brysterneOpdager du, at du har gen-fejlen, er der ingen grund til at fortvivle. Årlige scannin-ger kan beskytte dig til et vis grænse, mens en præventiv fjernelse af brysterne stort set fjerner risikoen.

Men på sygehusene er man

5

meget opmærksomme på ikke at presse kvinderne ud i ope-rationer:

- Det er vigtigt at vide, at en præventiv operation er et til-bud og ikke en anbefaling. Be-handlingen kræver flere ope-rationer og strækker sig over et helt år. Samtidig er risikoen for at få brystkræft stadig til stede, selvom den kun er gan-ske få pct., siger Anne-Marie Gerdes.

Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, er meget enig i, at ingen kvinde bør presses til operation, og at beslutningen er kompliceret for den enkelte:

- Det er et svært, personligt valg, og der er en god del psy-kologi i det. Hvad vil jeg accep-tere i form af risiko, indgreb i min kvindelighed osv.

Hvor meget betyder brysterne?- Rigtig meget spiller ind. Al-deren ikke mindst. Har man født de børn, man skal? Vil og kan man acceptere et så stort kirurgisk indgreb med de ri-sici, det indebærer, når man samtidig ved, at dødeligheden pga. brystkræft faktisk ikke er helt så stor længere?

Og ikke mindst overvejel-

sen: Hvor stor en rolle spiller brysterne for ens opfattelse af kvindelighed, siger Iben Hol-ten:

- Frem for straks at kaste sig under kniven, bør man tænke grundigt over, om det ikke kan klares ved, at man i stedet un-derkaster sig en hyppigere læ-gelig kontrol.

Det er jo en nærliggende mulighed at blive kontrolleret hos lægen eller på sygehuset med meget korte intervaller, når man er genetisk dispone-ret. Det kan sagtens være en lige så god løsning for rigtig mange som den ikke risikofri operation.

Måske kan man også vælge behandling med hormoner, som også kan nedsætte risi-koen. Det har man i hvert fald nu gode resultater med flere steder, siger overlæge Iben Holten.

Vælger man i sidste ende operationen, kan man få op-bygget nye bryster.

- Man ser nu ikke så sjæl-dent, at man vælger at lægge en protese ind i samme hug. Men der kan også være prak-tiske forhold, der taler for, at man skal gøre det ved et senere indgreb, oplyser Iben Holten.

Der er 50 pct. chance

for at give genfejl videre. Hvis du har en BRCA-genfejl, har du også et normalt gen. Og det er kun det ene, der bliver givet videre.

● Du mærker en knude eller fortykkelse i brystet eller i armhulen.

● Der løber væske fra brystvorterne.

● Du opdager ændringer i brysterne – f.eks. indtræk-ning i huden.

● Du får sår/eksem på brystvorterne.

● Du får betændelseslig-nende rødme, varme og hævelse.

● Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad lægen tjekke.

Gå til lægen hvis...

5000 får hvert år konstateret brystkræft. Mænd kan også ram-mes, men kun ca. 25 får sygdommen årlig. Ca. 56.500 lever lige nu med brystkræft.Ca. 1.300 dør årlig af sygdommen.

Fakta

6

Mange danske kvinder har gennemgået samme ope-ration som Angelina Jolie. Lis Schustin fortæller her, hvor-dan hun følte sig tvunget til at få fjernet sine raske bryster, men i dag er lettet over, at hun gjorde det.

For fem år siden skrev BT historien om nu 40-årige Lis Schustin. En gentest viste, at hun havde genfejlen BRCA1, der giver 85 pct. risiko for at få brystkræft. Forinden havde Lis Schustin kæmpet en hård kamp mod kræft i æggestok-kene. En kamp, som hun vandt. Derfor var hun chokeret over gentesten:

- Det slog fuldstændig bene-ne væk under mig. Jeg skulle træffe en beslutning, men re-elt følte jeg ikke, at jeg havde noget valg, sagde hun dengang.

Er lettet i dagI dag er hun dog ikke i tvivl om, at hun gjorde det rigtige, da hun gav lægerne ordre til at fjerne de raske bryster:

- Selvfølgelig skal man væn-

ne sig til, at brysterne føles kunstige. Men det var den rig-tige løsning. Selvom lægerne tilbød, at mine bryster kunne blive scannet hver tredje må-ned, ville jeg være under et konstant psykisk pres, siger hun og fortsætter:

- Hver tredje måned ville jeg blive mindet om, at jeg havde en forhøjet risiko for at få brystkræft. Der ville også være en konstant tvivl, om scanningerne nu også opda-gede eventuelle svulster i tide.

Lis Schustin er i dag fuld-stændig ude af behandlings-systemet.

’Jeg fortryder intet’Foto: Henning Bagger

Reelt følte jeg ikke, at

jeg havde noget valg

7

Køn, alder, fødsler og arv har afgørende indflydelse på, om du rammes af bryst-kræft. Men der er dog visse ting, du selv kan gøre for at nedsætte risikoen.

● Hold vægten Du kan nedsætte din risiko ved at holde dig inden for normalvægten. Det er specielt vigtigt at holde vægten, når man kommer i overgangsalderen, men også for yngre øger overvægt risikoen.

● Dyrk motion Ny forskning viser også, at kvinder, som er meget fysisk aktive, har hele 30 pct. lavere risiko for at få brystkræft.

● Hold igen med alkohol Alkohol har indflydelse på 15 til 20 pct. af alle brystkræfttilfælde.

● Spis grønt og fisk En generel sund levevis med hovedvægt på frugt og grønt menes at have forebyggende effekt på flere kræftformer, deriblandt bryst-kræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler også, at man sætter fisk på bordet næsten hver dag. Spis til gengæld ikke for store mængder rødt kød.

● Undgå natarbejde Mere end seks års natarbejde øger risikoen for brystkræft, viser undersøgelser. Ved mere

end 15 års natarbejde - mere end to gange om ugen - er brystkræftrisikoen mere end fordoblet, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

● Fød flere børn Forskning viser, at risikoen øges, hvis man får sit første barn meget sent. Har man født flere børn, er man også ekstra beskyttet mod sygdommen. For hvert barn, kvinden føder, reduceres risikoen for brystkræft med syv procent.

● Amning er godt 4,3 pct. nedsættes risikoen med for hvert år, en kvinde ammer sit barn. Det anbefales at amme i ca. seks måneder.

Kilde; Kræftens Bekæmpelse m.fl.

Guide: Sådan nedsætter du risikoen for brystkræft

7 gode råd

8

Her er maden, der kan forebygge kræftKål: Blomkål, rosenkål, grøn-kål, savojkål, radiser, maj-roer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender. Særligt broccoli ned-sætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen.

Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minime-res, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller sel-leri hver dag.

Løg: Hvidløg eller almin-delige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud.

Krydderier: Laboratoriefor-søg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostata-kræftceller og ingefær hæm-mer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræft-cellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcel-lerne begår selvmord.

Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræft-celler. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft. 2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd.

Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode re-sultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lun-gekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især

grapefrugt har ry for at

påvirke optagel-sen af medicin i kroppen.

9

Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt 6.000 mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser 200-300 gram fisk om ugen.

Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuld-korn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er for-skerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rug-brød om dagen, og dit behov er dækket.

10

Har du disse symptomer, bør du søge læge:

Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, at du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Så kan det være et symptom på, at du har kræft. Blod i afføringen er et alvorligt tegn.

Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Det kan være tegn på kræft.

Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f.eks. hovedpine, mavesmerter el-ler rygsmerter, samt nyopstå-ede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt.

Hoste: Hoste kan være et fa-resignal for flere typer kræft.

Modermærker: Hud- og modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer. Hold øje med modermærker, der ændrer udseende.

Træthed: Utilpashed og træthed i længere perioder er ikke normalt. Blodmangel kan være årsag til træthed.

Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere.

Kræftsymptomer, du ikke må overse

Foto: iris

11

Hovedpine: Længereva-rende hovedpine ledsaget af synsbesvær, opkast og/eller træthed kan være symptom på flere sygdomme. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen og få det tjekket.

Knude: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. Det samme gælder hævede lymfekirtler eller knuder, der væsker og bløder.

Underlivet: Underlivet kan give mange signaler om kræft. Bløder det under fysisk aktivitet eller samleje, har du blodig eller misfarvet udflåd, urin. sæd eller afføring. Døjer du med hyppig trang til eller besvær med at tisse.

Det kan være smerter ved toiletbesøg eller tilbageven-dende blærebetændelse. Alt sammen kan skyldes kræft i underlivet.

Uforklarlige blødnin-ger: Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Det samme er blod i urin, sæd eller fra underlivet. Søg læge, hvis du har unatur-lige blødninger. Det samme gælder, hvis du kaster blod op, eller der kommer blod op, når du hoster.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

12

Få meget mere indhold påPLUS for 29 kr. per måned

Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om:

Sundhed

MotionPrivatøkonomi

Rejser

Slank

Se mere på bt.dk/plus

eller b.dk/plus