at være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet

Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Sted og Dato

At være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet

Maria da Paz Campos LimaLissabon Universitet (USCTE)

Carsten Jørgensen FAOS, KU

Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde

Sociologisk Institut, KU, 11. oktober 2011

Dias 2


Sted og Dato

Disposition

1. Hvad er en freelancer. Fri fugl eller daglejer?

2. Hvad forstås ved det kulturelle arbejdsmarked? En definition

3. Beskæftigelsen i den kulturelle sektor

4. Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse

5. Kunstnerne og den danske model

6. Spørgsmål - kan kunstnerne overhovedet sikres bedre i deres beskæftigelse?

Dias 3


Sted og Dato

Freelancer. Fri fugl eller daglejer

Hvad er en freelancer?

• En selvstændig uden ansatte

• Hvor arbejder freelancerne?

• Freelanceren og den danske model

• Kunstnerne versus andre freelancere

• Kunstnere er insidere på enkelte områder

• Fri fugl eller daglejer?

Dias 4


Sted og Dato

Definition på kulturel beskæftigelse

”Totaliteten af aktive arbejdstagere, der enten besidder et kulturelt erhverv, eller arbejder med en økonomisk enhed inden for den kulturelle sektor”

Dias 5


Sted og Dato


Den kulturelle sektor omfatter:

Industrielle sektorer, der producerer kulturelle produkter med henblik på masse reproduktion, masse-formidling og eksport (for eksempel en bog, en film, en lydoptagelse, video)

Ikke-industrielle sektorer, der producerer ikke-reproducerbare varer og tjenesteydelser, hvis formål er at blive ‘forbrugt’ på stedet (en koncert, et teaterstykke, et kunstværk, en udstilling).

Dias 6


Sted og Dato


Områder Sektorer Undersektorer Karakteristika

Ikke industrielle sektorer

Billedkunst Kunsthånd-værk Malerier m.m.Skulptur Fotografi

Skabende kunst

Copyrighteller potentieltophavsretligt beskyttedeVærker

Scenekunst Teater, dans, cirkus, gøgl

Udøvende kunst

Forbruges på stedet

Kulturarv Biblioteker; museer, arkiv

Formidlende

Dias 7


Sted og Dato


Områder Sektorer Undersektorer Karakteristika

Industrielle sektorer

(også kaldet kulturelle industrier)

Film og video Produktioner

Distribution

Outputtet er baseret på copyright

TV og radio

Computerspil

Musik Indspilletmusik

Indtægterne af forvaltnings-selskaberne

Bøger og tryksager

Skribent-virksomhedBogudgivelser

Dias 8


Sted og Dato

Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark

I Danmark er andelen af selvstændige i den kulturelle sektor (12,6%) meget lavere end EU25 gennemsnittet (28,8%)

Andelen af midlertidigt ansatte er også lavere i Danmark (13,3%) end i EU (17,0%)

Andelen af deltidsjob er højere i Danmark (31,0%) end i EU (25%), ligesom andelen af sidebeskæftigelse, som er på 19,2% i Danmark og 6,0% i EU

Andelen af højtuddannet arbejdskraft er højere i Danmark (51,5%) end i EU som helhed (46,8%)

Væsentlige forskelle – mest markant hvor ?

Dias 9


Sted og Dato

Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark

Hvad angår uddannelse, selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde står Danmark derfor som et land, hvor kulturelle arbejdere har mindre sandsynlighed for at blive outsidere, end kunstnere i EU25

- mens de har større sandsynlighed for at blive outsidere, hvad angår andelen af deltidsarbejde og sidebeskæftigelse.

Derimod er kulturelle arbejdere i Europa mere tilbøjelige til at være outsidere, hvis man tager vægten af selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde i betragtning.

Hvilken vej går udviklingen?

Dias 10


Sted og Dato

Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse

Danmarks statistiks inddeling af kunstnernes arbejdsmarkedNACE rev 2; og Branchekode 2007

Kode/aktivitet59.11.10 Produktion af film og videofilm59.11.20 Produktion af tv-programmer59.12.00 Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed90.01.20 Selvstændigt udøvende scenekunstnere90.02.00 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst90.03.00 Kunstnerisk skaben

Dias 11


Sted og Dato


Konklusion i forhold til insider/outsider problematikken i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse

Intern differentiering:

Jobstatus

Delsektorer, hvor arbejdstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. at selvstændigt arbejde dominerer: Selvstændigt udøvende scenekunstnere og Kunstnerisk skaben

Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive insidere pga. at lønmodtager arbejde dominerer: Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst og Produktion af film og videofilm og Produktion af tv-programmer og Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer

Dias 12


Sted og Dato


Arbejdstid

Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af deltidsarbejde: Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst

Bijob

Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af sidebeskæftigelse:Alle (ca. hver fjerde) undtagen Udøvende og Skabende kunstnere – statistisk set

I alt er der er flere bijobbere end deltidsjobbere – 25% mod 16%

Dias 13


Sted og Dato

Kunstnerne og den danske model

Ét er intern differentiering, fordi…

Der er flere medlemmer i kunstnernes forbund end der er kunstnere i statistikken:

Det betyder anden sidebeskæftigelse og perioder mellem jobs for alle - undtagen en kerne af fastansatte musikere, dansere og skuespillere på nationalscenerne

Gennemsnitskunstneren er freelancer med mange jobs

Hvad betyder det for kunstnernes placering i forhold til den danske model?

Dias 14


Sted og Dato


Fagforeningsmedlemsskab: Ikke dækket

- Kunstnerne er alligevel i høj grad medlemmer. Hvorfor det?

Overenskomster: Ikke dækket

- Kunstnernes aftaler er baseret på tariffer

Sociale goder som i overenskomster og funktionærloven: Ikke dækket

- Kunstnernes placering mellem lønmodtager og selvstændig – vigtig for hele forståelsen af kunstnerne og den danske models rækkevidde

Dias 15


Sted og Dato


Efteruddannelse: Ikke dækket

- På egen bekostning - eller legater

A-kasse: Ikke dækket

- På egen bekostning, men jobstatus er afgørende

Lønforhold: Ikke dækket af et lønsystem

- Et virvar af indtægtskilder: A-indkomst, honorarer, royalties og legater

Dias 16


Sted og Dato


Centralt spørgsmål:

Kan kunstnerne blive omfattet af den danske model – kan de på en eller anden måde sikres i deres beskæftigelse?

Hvad skulle der i givet fald til – forhindringer og muligheder: - i forhold til fagforeningsdækning og OK-dækning?

- i forhold til lovgivningen?

- hvad kunne kunstnerne selv gøre ved situationen?

at være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet

Documents