Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

1

Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

5. Nordiske Konference

Hørelse - Kognition – Kommunikation 19. marts 2015

Emneoversigt

• Kort introduktion af arbejdshukommelsen og relationen til høretab.

• Introduktion til ph.d.-projektet: ”Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab” (de væsentligste fund fra dataindsamlingen – indtil nu). – Obs: Denne præsentation indeholder ikke slides vedrørende ph.d.-projektets dataanalyser.

– I er dog altid velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til min præsentation af ph.d.-projektet.

2

Introduktion til arbejdshukommelse

• Hukommelsessystemet består af en række forskellige, men tætforbundne, systemer.

• Arbejdshukommelsen er forskellig fra, men tæt forbundet med, korttidshukommelsen og langtidshukommelsen.

Arbejdshukommelsen fastholder og bearbejder informationer, så vi er i stand til at udføre komplekse kognitive opgaver. Er blandt andet vigtig for indlæring, ræsonnement og forståelse.

3

Introduktion til arbejdshukommelse

“… a temporary storage system under attentional control that underpins our capacity for complex thought” (Henry , 2012).

”Working memory is those mechanisms or processes that are involved in the control, regulation, and active maintenance of task-relevant information in the service of complex cognition” (Miyake et al, 1999).

4

Introduktion til arbejdshukommelse

5

Der tages udgangspunkt i Alan Baddeley og Graham Hitchs arbejdshukommelsesmodel: ”Multicomponent Model of Working Memory”

• Består af fire komponenter:

– Den fonologiske sløjfe

– Den visuospatiale sketch-pad

– Den episodiske buffer

– Den centrale eksekutiv

6

Introduktion til arbejdshukommelse

1)Fonologisk sløjfe

• Består af to subkomponenter der er med til at bearbejde de auditive (sproglige) informationer

– The phonological store (en passiv del) • Lagringsdel

• Efter et stykke tid opstår trace decay af taleinformationerne (enten for altid eller også bliver de ‘genaktiveret’ og dermed bibeholdt i længere tid i the phonological store). Informationerne kan fastholdes i ca. 2 sekunder.

– The articulatory rehearsal mechanism (en aktiv del) • Sørger for at den auditive sproglige information bibeholdes i ‘The phonological

store’ ved hjælp af rehearsaldelen (de genopfrisker informationerne).

• Vigtig for at kunne huske/fastholde de sproglige informationer.

• Det er en huskestrategi, som hjælper med at fastholde de sproglige informationer.

• Hvis børn skal huske f.eks. et telefonnummer, siger de ofte tallene højt. Med alderen bliver denne rehearsal til mere internal speech (vi siger ikke tallene højt længere for at huske dem).

7

2) Visuospatial sketchpad

• Lagrer/fastholder visuelle og spatiale informationer.

– Ligesom den fonologiske sløjfe er den visuospatiale sketchpad begrænset i forhold til kapacitet og tid.

– Der er også tale om en hurtig trace decay af informationerne, men man ved ikke rigtig, hvor hurtigt det sker.

• Inddeles i to underkategorier (måske tre):

– Det visuelle

– Det spatiale

– Det kinæstetiske og taktile

”The sketchpad is a subsystem that has evolved to provide a way of integrating visuospatial information from multiple sources, visual, tactile and kinaesthetic, as well as from both episodic and semantic long-term memory” (Henry, 2012).

8

3) Den episodiske buffer

• Kan fastholde forskellige typer af informationer (både f.eks. auditive, visuelle og spatiale).

– Er en slags reservelagringsstation, som anvendes når der er behov for ekstra hukommelseskapacitet.

• Bliver omtalt som limen der holder de forskellige komponenter af arbejdshukommelsen sammen.

– Bliver styret af den centrale eksekutiv og kan fastholde samt koble informationer fra f.eks. den fonologiske sløjfe og informationer fra den visuospatiale sketchpad med informationer fra langtidshukommelsen.

9

4) Den centrale eksekutiv

• Den centrale eksekutiv styrer de andre (passive) komponenter af arbejdshukommelsen

– Har ingen lagringskapacitet; medvirker til arbejdshukommelsesbearbejdningen (processeringen)

– Styrer også hvilke information der skal hentes frem fra samt lagres i langtidshukommelsen.

• Den centrale eksekutiv styrer hvordan opmærksomheden skal fordeles. Hvilke informationer der skal tildeles opmærksomhed.

10

Arbejdshukommelsen og alder

11

• Vores kognitive funktioner (f.eks. hukommelsessystemer) formes og udvikles gennem hele livet.

• Kapaciteten (størrelsen/ydeevnen) af vores arbejdshukommelse øges mere i de 10 første leveår end i forhold til den samlede vækst i hele vores liv.

• Arbejdshukommelseskapaciteten er på sit højeste ved omkring 15- 35 årsalderen, hvorefter den langsomt bliver mindre, jo ældre vi bliver.

Arbejdshukommelsen og alder

12

(Alloway, 2010)

Tak

• Tak for jeres opmærksomhed og fordi jeg måtte fortælle lidt om emnet.

• I er altid velkomne til at kontakte mig på min mailadresse: esbensen@sdu.dk og mit telefonnummer: 65504663

13

Litteraturliste

• Miyake A.(1999): Models of Working Memory - Mechanisms of Active Maintenance and Executive Control, Cambridge University Press.

• Henry L. (2012): The Development of Working Memory in Children , SAGE Publications Ltd.

• Alloway T. P. (2014): Understanding Working Memory, SAGE.

• Alloway T. P. (2013): Working Memory: The Connected Intelligence, Psychology Press.

• Housten D. M. et al. (2012): The Ear Is Connected to the Brain – Some New Directions in the Study of Children with Cochlear Implants at Indiana University, Journal of American Academy of Audiology, 23, 446-463.

• Alloway, T. P. (2010): Improving Working Memory - Supporting Students' Learning, SAGE.

• Baddeley, A. (2010): Working memory. Current Biology, 20, R136-140.

14

Miyake et al, 1999 (definition af arbejdshukommelse)

”Working memory is those mechanisms or processes that are involved in the control, regulation, and active maintenance of task-relevant information in the service of complex cognition, including novel as well as familiar, skilled tasks, it consists of a set of processes and mechanisms and is not a fixed ”place” or ”box” in the cognitive architecture. It is not a completely unitary system in the sense that it involves multiple representational codes and/or different subsystems. Its capacity limits reflects multiple factors and may even be an emergent property of the multiple processes and mechanisms involved. Working memory is closely linked to LTM, and its contents consist primarily of currently activated LTM representations, but can also extend to LTM memory representations that are closely linked to activated retrieval cues and, hence, can be quickly reactivated.”

15