arbejdsh fte seneste version forkert forside) · aarhus, senior tv, frivilligcenter odder,...

DEFACTUM

LEV LIVET– veje til sundhed og livsglæde

Arbejdshæfte

2

Velkommen til LEV LIVET

Vi ønsker dig hjertelig velkommen som deltager i et LEV LIVET-forløb. LEV LIVET-konceptet stammer fra Sverige, og har siden spredt sig til bl.a. Norge, og nu til Danmark. Erfaringerne fra dem, som har deltaget i LEV LIVET, er meget positive. Mange har nægtet at stoppe! Gennem et pilotprojekt ledet af DEFACTUM, Region Midt, med støtte fra TrygFonden og i samarbejde med Odder, Aarhus og Favrskov kommuner, Danske Seniorer, Folkenetværket i Aarhus, Senior TV, Frivilligcenter Odder, Klostercafeen og FUAM er LEV LIVET blevet afprøvet i og tilpasset til en dansk kontekst.

Dette arbejdshæfte er inspireret af det norske LEV LIVET-arbejdshæfte, men er blevet grundigt revideret af flere omgange – først af en gruppe med blandt andet deltagere fra LEV LIVETS danske styregruppe og interesserede brugere, og efterfølgende på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet, hvor det første LEV LIVET-forløb blev afprøvet med en dansk målgruppe.

Træffene i LEV LIVET har fokus på det, der giver sundhed og livsglæde. En af deltagerne i LEV LIVET i Norge udtrykte det sådan: "Jeg er blind på et øje, men har bestemt mig for at se på livet, med det øje jeg stadig har. Lad os samles og fokusere på øjet, som ser og lade det blinde øje være!".

På træffene i LEV LIVET vil du lære de andre deltagere at kende. Sammen har I en masse viden og erfaring om, hvad man kan gøre for at øge sin sundhed og livsglæde! Ved at tænke over sit eget liv og se det i lyset af denne fælles viden, kan I inspirere og støtte hinanden til at mindske forskellen på, hvad I ved og hvad I gør. Træffene sætter scenen for at kunne lave vigtige ændringer i livet, der giver sundhed og livsglæde. Det overordnede mål i LEV LIVET er at finde sine egne veje til sundhed og livsglæde. Hvad der er vejen til sundhed og livsglæde for den enkelte vil altid være individuelt. Det er derfor vigtigt, at du sætter dine egne mål og ikke sammenligner dig med andre. Når vi er opmærksomme og nærværende i vores eget liv, kan vi lettere opfange små og store glæder. Samtidig kan vi opdage muligheder, vi ellers ville overse, når livet går sin vante gang med indgroede vaner og uvaner. I dette hæfte har vi derfor inddraget små fortællinger om opmærksomt nærvær, som også inkluderer nogle enkle øvelser. Grundlaget for øvelserne er at acceptere sig selv – krop og sind – på en venlig måde. Du gør det, så godt som du kan, og det er godt nok. Når vi anderkender virkeligheden, som den er, åbner vi op for mulige ændringer. God fornøjelse med at finde dine veje til sundhed og livsglæde! Bedste hilsner fra Karen Sophie Pilegaard & René Buch Nielsen DEFACTUM, Region Midtjylland

4

Indhold Forbedringscirklen ......................................................................................................... 5

Planlægge .................................................................................................................. 5 Udføre ....................................................................................................................... 6 Vurdere resultaterne ................................................................................................... 6 Tilpasse og videreføre ................................................................................................. 6

Temaer i LEV LIVET ....................................................................................................... 7 Forbedringer som påvirker sundhed og livsglæde .............................................................. 8 Oversigt over hele træfperioden ...................................................................................... 9 At være i nuet – vejen til livslyst og et godt helbred ........................................................ 11 TEMA 1: Fysisk aktivitet – En krop som fungerer bedst muligt .......................................... 13 Trin i forbedringscirklen: Fysisk aktivitet ........................................................................ 14 At gå med glæde ......................................................................................................... 16 TEMA 2: Mad og drikke – som giver sundhed og velvære ................................................. 18 Trin i forbedringscirklen: Mad og drikke .......................................................................... 19 At være nærværende under måltider ............................................................................. 21 TEMA 3: Sikkerhed og tryghed – bo længst muligt i eget hjem med god livskvalitet ............ 22 Trin i forbedringscirklen: Sikkerhed og tryghed ............................................................... 23 Du gør det så godt, som du kan, og det er godt nok ........................................................ 25 Frygt og tillid .............................................................................................................. 25 TEMA 4: Socialt netværk – Opleve fællesskab og sammenhæng ....................................... 27 Trin i forbedringscirklen: Fysisk aktivitet ........................................................................ 28 At være nærværende i samtale med andre ..................................................................... 30 Hverdagsglæde ........................................................................................................... 32 EKSTRA MATERIALE: Ekstra skemaer ............................................................................ 1 Forslag til ekstra tema: Viden om sikker medicin ............................................................... 3

5

Forbedringscirklen For at gå fra ord til handling er det nødvendigt med en systematisk fremgangsmåde. Vi har valgt at bruge forbedringscirklen. Forbedringscirklen handler om - med udgangspunkt i et ønske om at ændre noget - at planlægge, udføre, vurdere resultaterne og tilpasse og videreføre det, man ændrer, sådan at det bliver til en ny vane i livet. Vi tager udgangspunkt i tre grundlæggende spørgsmål: - Hvad er det vi ønsker at opnå? - Hvornår er en ændring en forbedring? - Hvilke ændringer vil resultere i en forbedring?

Først er det nødvendigt at blive klar over, hvilket behov for forbedringer, der er inden for et tema. For at finde ud af det, kan du stille følgende spørgsmål:

• Hvordan er din nuværende situation inden for dette tema?

Her i arbejdshæftet finder du skemaer, som kan hjælpe dig til at kortlægge dine vaner og din situation inden for det tema, som I arbejder med. Skemaerne findes på henholdsvis s. 13, 18, 22 og 27.

Målsætning

Her skal du finde din helt overordnede målsætning. Det kan være en hjælp at stille sig følgende spørgsmål:

• Er der en forskel på det jeg gør nu, og det jeg gerne ville gøre? • Hvis der er en forskel på det jeg ved og det jeg gør, oplever jeg det så som et problem? • Hvorfor oplever jeg det i givet fald som et problem? • Hvad vil jeg gerne opnå? Hvad er min overordnede målsætning? • Er der noget, der forhindrer mig i at opnå min målsætning?

Planlægge

Planlægge konkrete ændringer

• Hvad vil du gøre for at arbejde hen imod din målsætning? (planlæg en konkret ændring, som du eksempelvis kan arbejde på mellem to træf, og som er et skridt i den rigtige retning)

• For at øge chancerne for, at du gennemfører det, du gerne vil ændre, er det en god ide at vurdere, om din ændring er tilstrækkelig konkret, realistisk og at du er motiveret for at arbejde med den.

Tilpasse Planlægge

Vurdere Udføre

Hvad ønsker du at opnå?

Hvornår er en ændring en forbedring?

Hvilke ændringer vil resultere i en forbedring?

6

• Er der eventuelt nogle personer du kan alliere dig med for at arbejde med det, enten fra træffene eller andre?

• Gør det klart, hvordan du ved, at ændringen er en forbedring. Hvad skal du holde øje med og på hvilken måde?

Udføre

Du gør det, du har planlagt. Beskriv, hvordan du oplevede at gøre dette, om ændringerne udføres som planlagt, og hvordan det går. Beskriv også, hvad der eventuelt er problematisk eller om noget uforudset opstår.

Vurdere

Hvordan gik det? Gennemførte du ændringen? Hvorfor/hvorfor ikke?

Har ændringen resulteret i en forbedring?

Tilpasse og videreføre

Viser resultaterne, at ændringen bør justeres? Hvis du har gennemført din ændring, kan du enten justere/tilpasse den, eller planlægge at lave en ny ændring. Hvis ikke du har gennemført din ønskede ændring kan du prøve at nedjustere, så det bliver mere realistisk at gennemføre. Det er en proces, og tilpasning er en helt naturlig del af den!

For eksempel ift. fysisk aktivitet:

- Jeg får ikke bevæget mig nok, selvom jeg gerne vil. Jeg synes det er svært at komme i gang selv.

(Overordnet målsætning) Jeg vil gerne være mere fysisk aktiv, fordi det vil være godt for mit knæ, og godt for mig i det hele taget.

(Konkret ændring) Jeg vil gå tur i mindst én time hver onsdag sammen med min nabo.

- Så må jeg se om mit knæ får det bedre.


- Det er hyggeligt at gå tur med min nabo, men en uge var hun syg. Vi har

derfor fået flere med og lavet en "gågruppe" sammen, så det ikke bliver så

sårbart.

- Jeg kan nu gå hele turen uden at skulle stoppe op. Herligt!


Det gik godt. Jeg har fået gået en tur hver uge, og det er især, fordi jeg har gågruppen at gøre det med. Mit knæ har det bedre, jeg får overskud af det, og det giver mig bedre søvn og fordøjelse.

7

Når man starter på noget nyt, er det vigtigt at forebygge, at man falder tilbage til gamle vaner. Hvilke konklusioner kan du drage ud fra det du har gjort? Er der andet du vil prøve? Hvordan kan du opretholde det, og gøre det til en vane fremover?

Temaer i LEV LIVET

Vi har valgt fire temaer, som kan have en positiv virkning på sundhed og livskvalitet:

• Være fysisk aktiv • Spise god mad • Opleve sikkerhed og tryghed i hjemmet • Have et socialt netværk

De fire temaer hænger sammen og forstærker hinanden. Arbejdet med disse fire temaer sker ud fra en forståelse for, at man gennem det rette fokus på ens ressourcer og muligheder i et hyggeligt fællesskab, kan styrke sin livskvalitet og sit helbred. Vi har valgt at udtrykke det således: Jeg er aktiv og oplever, at jeg kan påvirke min situation.

Inden for hvert af temaerne, vil vi afprøve forbedringer. Det er de små skridt som tilsammen skaber resultater!

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er noget, man bliver færdig med, men at man hele tiden har muligheden for at lave ændringer i sin hverdag for at skabe det bedst mulige liv – hele livet.


- Jeg har nu lagt en plan for et halvt år fremover om at gå tur to gange om ugen

sammen med "gågruppen". Vi planlægger en sommerfest sammen.

- Jeg vil også begynde at lave balanceøvelser hver dag, før jeg laver aftensmad.

- Jeg har fundet ud af, at det er nemmere at holde aftalerne med mig selv, hvis jeg også har lavet aftalerne med nogle andre, og dermed føler mig forpligtet på en anden måde.

8

Forbedringer som påvirker sundhed og livsglæde

Fysisk aktivitet (tema 1) Motionerer du, så du vedligeholder din balance, bevægelighed og får overskud og energi? Får du nok frisk luft? Bevæger du dig nok til at forebygge sygdom og smerte? Mål: En krop som fungerer bedst muligt

Mad og drikke (tema 2) Spiser du balanceret og varieret mad i passende mængder? Drikker du nok til at undgå at blive glemsom, svimmel, usikker og træt? Og nok til at huden ikke bliver tør og maven fungerer som den skal? Mål: Mad som giver velvære og er sund

Sikkerhed og tryghed (tema 3) Forebygger du ulykker og lever på en tryg og sikker måde? Tilrettelægger du sådan, at du kan blive boende i din bolig længe ift. tryghed, sikkerhed, tilgængelighed, etc.? Mål: At bo længst muligt i eget hjem med god

livskvalitet

Socialt netværk (tema 4) Tager du ansvar for dit sociale liv sådan, at du skaber og plejer relationer ud fra de behov, du har? Mål: Opleve fællesskab og sammenhæng

9

Oversigt over hele træfperioden

Træf 1

LEV LIVET Træf og forbedringscirklen

- Introduktion

- Metode

Fysisk aktivitet

- Start på tema 1

Hjemmearbejde

Kortlægning af fysisk aktivitet

Træf 2

Fysisk aktivitet

- Overordnet målsætning - Planlægge ændringer

Mad og drikke

- Start på tema 2

Hjemmearbejde

Udføre ændringer ift. fysisk aktivitet Kortlægning af mad og drikke

Træf 3

Fysisk aktivitet

- Vurdere og tilpasse ændringer

Mad og drikke


Sikkerhed og tryghed

- Start på tema 3

Hjemmearbejde

Udføre ændringer ift. mad og drikke Kortlægning af sikkerhed og tryghed i eget hjem

Træf 4

Mad og drikke


Sikkerhed og tryghed


Socialt netværk

- Start på tema 4

Hjemmearbejde

Udføre ændringer ift. sikkerhed og tryghed Kortlægning af socialt netværk

10

Træf 5

Fysisk aktivitet


Socialt netværk


Spredning

- Forberedelser

Hjemmearbejde

Udføre og overveje ændringer ift. socialt netværk

Træf 6

Socialt netværk


Refleksion over, hvordan man kan videreføre forbedringscirklen til nye temaer Vurdere om nogle af deltagerne ønsker at blive værter

Hvis man ønsker at gøre det anderledes, er det helt i orden. Man kan for eksempel bruge flere træf på at arbejde med bare et tema. Man kan mødes oftere på flere, kortere træf og sprede indholdet på disse. Man kan også arbejde videre med flere temaer end der er beskrevet i hæftet, hvis deltagerne er enige om dette. Der kan for eksempel være flere temaer i forhold til psykisk helbred, søvn, seksualitet eller velfærdsteknologi.

11

At være i nuet – vejen til livslyst og et godt helbred

At leve i nuet er livets teknik –

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste

Og det forrige nu og det kommende nu

blir aldrig i livet presente,

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste bli'r aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i,

én gang for altid er dette.

Piet Hein

Piet Hein har en særlig evne til at beskrive vigtige problemstillinger i vores liv på en måde som alle kan genkende. Hvis man kan gribe livet og fokusere på det som sker her og nu, har man et bedre udgangspunkt for et godt liv – af mange grunde: Livets lyse sider kommer lettere frem, når vi åbner sanserne for det, som er her og nu. Vi ved, at det man fokuserer på forstørres og derfor er det vigtigt at fokusere på det, som er godt og giver glæde. Det er også meget hyggeligere at være sammen med mennesker, som ikke har deres tanker andre steder, men er opmærksomt til stede. I LEV LIVET skal vi arbejde med at blive klar over vores vaner og tage bevidste valg for at justere eller ændre de vaner, som fremmer vores helbred og livskvalitet. Når vi er opmærksomme og nærværende i forhold til os selv, kan vi gribe disse muligheder og handle mest hensigtsmæssig.

Somme tider har du travlt og lader dig stresse af uafsluttede ting. Stress splitter opmærksomheden og gør det vanskeligt at samle sig om den nuværende situation. Risikoen for ulykker er større, når man stresser, end hvis man tager en ting af gangen og stress disponerer også for flere sygdomme.

Øvelser Du kan forbedre din evne til opmærksomt at være til stede i øjeblikket gennem enkle øvelser. Forskning viser, at sådanne øvelser reducerer stress og øger livskvalitet og velvære. Målet

Foto: Gunhild Åstrøm

12

med øvelserne er at hvile i sig selv og åbne op for en tilgang til livet, hvor du skal gøre mindre og være mere.

At være opmærksom på kroppen er et godt hjælpemiddel til at være nærværende til stede. Åndedrættet er en del af kroppen og er altid i nuet; det er umuligt at tage en indånding, der har været eller en indånding, som først kommer senere. Det centrale i øvelserne er at øve sig i at lægge mærke til åndedrættet og følge åndedrættet, som det kommer.

Acceptér dig selv, som du er. Du gør det, så godt du kan og det er mere end godt nok! Tillad dig selv at acceptere det, der sker. Hvis tankerne forsvinder, er det bare at hente dem venligt tilbage.

Opgaven handler slet og ret om at hjælpe dig til at være mere bevidst og tilstede i øjeblikket. Vi øger nærværet, ved at øve os i at tænke godt om det at være i vores egne tanker, følelser og krop.

Her er forslag til to enkle øvelser:

1. Øvelse (Opmærksom gang)

Gør din gang til en øvelse, hvor du mærker fødderne, når de møder underlaget. Vær opmærksom på benene – og mærk din vejrtrækning. Lyt til lydene, bemærk lugtene og læg mærke til synsindtryk, tanker og stemninger. Lad gerne et smil komme frem – vær åben for glæden ved at gå fredfyldt i verdenen akkurat nu.

2. Øvelse (Pause ved rødt lys)

Når du stopper ved rødt lys, tillad dig et øjebliks pause fra alt det, du tænker på, som du skulle have gjort. Træk vejret, se på himmelen og på menneskene. Bliv bevidst om kropsholdning og følelsen af hænderne på rattet. Hvor hårdt holder du om rattet? Hvordan føles skuldre og nakke lige nu? Slapper du af i kæben? Mærk hvordan bagdelen og lårene hviler på sædet og mærk kontakten mellem fødderne og gulvet eller pedalerne. Hvilke tanker og følelser kommer? Hvordan er din sindsstemning? Vær åbent til stede, når farven på trafiklyset skifter. Kør videre med venlighed.

13

Fysisk aktivitet – En krop som fungerer bedst muligt

Kortlægning (hjemmeopgave til træf nummer 2)

Du kan begynde med at lave en kortlægning over hvornår og hvor meget du bevæger dig i dagligdagen, ved at tænke over det følgende:

• Hvornår går, cykler eller løber du i hverdagen? • Går du til motionsaktiviteter? • Træner du balance, bevægelighed, kondition og dine muskler? Hvordan, hvornår, hvor

meget? • Hvor ofte får du frisk luft?

Skema til kortlægning af fysisk aktivitet

Hvilke aktiviteter laver du? Hvornår på dagen?

Varighed?

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

14

Trin i forbedringscirklen: Fysisk aktivitet Træf nr. 2

Når du har kortlagt din fysiske aktivitet kan du finde frem til din egen overordnede målsætning inden for temaet, samt planlægge et lille skridt på vejen til at nå denne overordnede målsætning. Hvilken konkret ændring vil du arbejde med? Du kan udfylde de to første felter i skemaet på næste side, når du beskriver din målsætning og planlægger, hvad du skal ændre.

Når du planlægger et lille skridt på vejen – en ændring - der kan hjælpe dig til at nå din målsætning, kan det være en stor hjælp at se på følgende 'SMART'e' tjekliste:

Specifikt – Hvad indebærer min ændring? Hvad skal jeg gøre, hvordan og hvornår?

Målbart – Hvordan vil jeg kunne vide, at ændringen er en forbedring i forhold til før?

Attraktivt – Er jeg motiveret for at komme i gang?

Realistisk – Er det sandsynligt, at jeg vil kunne gennemføre ændringen?

Tidsbestemt – Hvornår vil jeg kunne vurdere, at ændringen er en forbedring?

Udføre (hjemmearbejde til Træf nr. 3)

Til træf nr. 3 kan du som hjemmearbejde udføre den planlagte ændring. I skemaet på næste side kan du skrive under dette punkt, hvis du for eksempel oplever at måtte afvige fra din plan

Træf nr. 3

På Træf nr. 3 kan du vurdere resultatet af den eller de ændringer du havde planlagt at udføre. Du kan skrive din vurdering i det tredje felt i skemaet på den følgende side: Hvordan er det gået med at udføre ændringen? Hvad er resultatet af ændringen?

Hvis der er noget, der skal tilpasses ved ændringen, så den for eksempel bliver nemmere for dig at udføre, eller så du kan blive mere tilfreds med resultatet, kan du skrive dette i det nederste felt i skemaet. Her kan du også skrive, hvad du vil gøre for at fastholde ændringen, så den kan blive en ny vane.

Hvis du har mod på at gå i gang med endnu en forandring, kan du udfylde et nyt skema – der er flere skemaer omme bag i arbejdshæftet. Det kan også være, at du skal opstille en ny målsætning, hvis du har fundet ud af, at den målsætning du havde, ikke passer til dig længere.

I princippet kan man blive ved og ved med at arbejde med forbedringscirklen: Både i forhold til at tilpasse en forandring (ny vane) så den passer til en og giver det ønskede resultat, men også hvis man har nye ændringer man vil afprøve.

Målsætning Hvad ønsker du at opnå?

Hvornår er en ændring en forbedring? Hvilke ændringer vil resultere i en

forbedring?

Tilpasse

Hvad skal justeres?

Planlægge

Hvad vil jeg gøre?

Udføre

Hvordan går det?

Vurdere

Er det en forbedring?

15

Overordnet målsætning

Er der en forskel på det jeg gør, og det jeg gerne vil gøre?

Er det et problem - hvorfor?

Hvad vil jeg gerne opnå?

Planlægge - et lille skridt på vejen

Hvad vil jeg ændre? Hvordan og hvornår? (se evt. tjeklisten på forrige side)

Udføre

Hvordan går det?

Vurdere

Gennemførte jeg ændringen? Hvorfor/Hvorfor ikke?


Tilpasse

Vil jeg fortsætte med ændringen? Hvad er mit næste skridt?

16

At gå med glæde

Fysisk aktivitet er noget af det vigtigste på vejen til livskvalitet og godt helbred. De gavnlige virkninger ved at gå, illustreres godt af Søren Kierkegaard:

Gå

Tab for alt ikke lysten til at gå

Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til

Og går fra enhver sygdom

Jeg har gået mig mine bedste tanker til

Og jeg kender ingen tanke så tung,

at man ikke kan gå fra den

Når man således bliver ved med at gå,

så går det nok

Søren Kierkegaard

Når vi går på denne måde, er hele vores opmærksomheden på det at gå. Da slipper vi på samme tid tanker og bekymringer, som ofte fylder os. Samtidig vil en gåtur medføre, at vi trækker vejret bedre, så kroppen tilføres ilt og energi og kommer af med affaldsstoffer.

Det er sådan, at når vi forener vores opmærksomhed med simpel fysisk aktivitet, og slipper vores sædvanlige tankemønstre, bliver det lettere at sanse det, som møder os i omgivelserne, hvad enten det er, hvordan solen får naturen til at stråle eller hvor smuk tågen er.

Regelmæssig fysisk aktivitet med høj puls såsom rask gang i mindst 15 minutter dagligt har mange positive effekter på helbredet. Det er blandt andet bevist, at det kan modvirke demens.

Stille gang, har også stor positiv indvirkning på helbred og livslyst. Det er en aktivitet, der har en afbalancerende effekt på krop og sind og det øger din evne til at være til stede her og nu.

Foto: Johanne Aagaard

17

Når du går, er det yderligere en fordel, hvis du kan bevæge dig i ujævnt terræn. Dette gør, at flere muskler tages i brug samtidig med, at balancen trænes. Det kan kombineres med ture ud i naturen – der også er godt for det psykiske velbefindende.

En måde, hvorpå ens opmærksomhed kan påvirke vores fysiske aktivitet, er ved at lægge mærke til alle de skjulte muligheder for fysisk aktivitet, der findes i hverdagen: at tage trappen i stedet for elevatoren, at gå ud med skraldeposen hver dag, selvom den bare er halvt fuld. At stå i forskellige situationer i stedet for at sidde, er godt for både knogler og balancen og øger desuden forbrændingen. Det kan være gavnligt at kunne lave nogle øvelser hver dag, som ikke kræver, at man går ud. Disse kan kombineres med en gåtur enten før eller efter.

Her er forslag til to enkle øvelser:

1. Øvelse

Bøj i knæene og bøj dig ned med overkroppen så langt, som du kan mærke, at det er trygt for dig. Lad armene hænge ned mod gulvet. Når du trækker vejret ind, rejser du dig langsomt op, gerne ryghvirvel for ryghvirvel og strækker armene godt op over hovedet. Når du ånder ud igen, sænker du igen overkroppen ned mod gulvet. Denne bevægelse kan du gentage i takt med din egen vejrtrækning i 3-5 minutter. Hvis du er nødt til at bevæge kroppen meget langsomt, kan du trække vejret både ind og ud så mange gange, som du har behov for både på vej op og på vej ned. Øvelsen modvirker stivhed i kroppen, og når vi strækker musklerne ud, øges blodcirkulationen. I tillæg vil det fremme blodtilførslen til hoved og hjerne, når du lader hoved og overkrop hænge ned.

2. Øvelse

Læg dig på ryggen med bøjede knæ, enten på gulvet eller på sengen. Når du ånder ud, presser du lænden ned mod underlaget og vipper bækkenet op. Træk så vejret ind, mens du svajer ryggen og bækkenet roterer i modsatte retning. Gør dette i en takt som passer dig og tilpas bevægelsen efter din naturlige vejrtrækning. Øvelsen øger bevægeligheden i bækken og ryg og styrker ydre og indre muskler i området. Øvelser som gøres i takt med vejrtrækningen, vil også give en mere komplet vejrtrækning og give kroppen og hjernen ekstra ilt. Lav øvelsen i 3-5 minutter.

Der er flere ældreegnede øvelser på hjemmesiden www.bevaegelsehelelivet.dk

18

Mad og drikke – som giver sundhed og velvære

Kortlægning (hjemmeopgave til Træf nummer 3)

Start med at lave en kortlægning af, hvad du spiser og drikker i hverdagen, ved at tænke over følgende:

• Spiser du en afbalanceret og varieret mad i passende mængder? • Hvor meget frugt og grønt spiser du? • Hvor ofte spiser du fisk eller fiskepålæg? • Spiser du groft eller lyst brød, knækbrød eller kiks? • Hvor mange måltider (hovedmåltider/mellemmåltider) får du hver dag? • Hvor meget og hvad drikker du hver dag? • Drikker du nok til at undgå at blive glemsom, svimmel, usikker og træt? Og nok til at

huden ikke bliver tør og maven bliver langsom?

Skema til kortlægning af indtag af mad og drikke på "normale" dage

Klokkeslæt Noter, hvad du spiser Klokkeslæt Noter, hvad du drikker Dag 1

19

Trin i forbedringscirklen: Mad og drikke Træf nr. 3

Når du har kortlagt din mad- og drikke vaner kan du finde frem til din egen overordnede målsætning inden for temaet, samt planlægge et lille skridt på vejen til at nå denne overordnede målsætning. Hvilken konkret ændring vil du arbejde med? Du kan udfylde de to første felter i skemaet på næste side, når du beskriver din målsætning og planlægger, hvad du skal ændre.









Træf nr. 4







forbedring?

Tilpasse

Hvad skal justeres?

Planlægge

Hvad vil jeg gøre?

Udføre

Hvordan går det?

Vurdere

Er det en forbedring

20







Udføre

Hvordan går det?

Vurdere



Tilpasse


21

At være nærværende under måltider

Det er vigtigt at være nærværende, både når du tilbereder maden og når du spiser den. Hvis du behandler råvarerne med omtanke under tilberedningen, er chancerne større for at få det bedste ud af maden. Både i forhold til hvordan den ser ud, smager og hvilken næring den giver.

Forskning viser, at vores evne til at nyde, hænger sammen med, om vi er nærværende i situationen: Hvis du spiser, mens du ser en spændende film, vil maden smage af mindre end, hvis du har opmærksomheden rettet på, at du spiser.

De fleste af os har også indarbejdet madvaner, som er blevet automatiske – og ikke altid er gode. For at ændre disse vaner skal vi blive opmærksomme på hvor, hvad og hvordan vi spiser og drikker.

Ofte spiser vi for hurtigt og synker maden, før den er ordenligt tygget. Det gør, at den fordøjes langsommere. Vi kan også let sluge mere luft, når vi spiser hurtigt, og det kan give gener. Dette kan ske, hvis vi spiser, mens vi laver andre ting samtidig, for eksempel når vi læser eller snakker i telefon, så er vores opmærksom som regel på bogen eller telefonsamtalen og maden spises automatisk.

Her er nogle enkle øvelser til at være mere nærværende under måltider:

• Lav en god og hyggelig ramme for måltidet. • Spis når du spiser og lad være med at gøre andre ting samtidig. Tag dig tid til at

trække vejret. • Læg mærke til, hvordan du sidder. Sørg for, at du sidder godt. • Vær opmærksom på det, du lugter og smager. Så kan du bedre nyde maden. Så er det

lettere at nyde maden. • Tyg maden godt og tag ikke en ny bid, før munden er tom. Maden fordøjes bedre på

den måde og du kan lettere mærke, hvad din krop har brug for. Læg mærke til, hvordan det føles at tygge og synke maden og hvordan kroppen tager imod det, du giver den.

• Giv dig selv noget godt at drikke, hvad enten det er vand, vin eller noget andet og nyd det.

• Hvis du ønsker at holde vægten nede, kan det være en god idé at vente 5 minutter, før du bestemmer, om du har brug for mere. Det tager nogle minutter før maven fortæller hjernen, at den har fået nok. Hvis maden er god, vil vi ofte gerne have mere med det samme, efter vi har taget den sidste bid, selvom kroppen allerede er velforsynet.

• Hvis du generelt har et ønske om at kunne spise mere, kan det være godt at indtage måltidet sammen med andre. Hvis du derudover øver dig på at smage ordenligt på maden, kan det også forbedre en dårlig appetit.

• Mange får for lidt at drikke, men vores krop består for det meste af vand og vores helbred er afhængigt af en god væskebalance. Afslut derfor gerne måltidet med et glas frisk, koldt vand eller lignende.

22

Sikkerhed og tryghed – bo længst muligt i eget hjem med god livskvalitet


Start med at overveje følgende:

• Har du brandalarmer? • Har du ordentlig belysning, når du skal gå rundt? • Passer du på at ledning, tæpper og andre genstande ikke ligger i vejen? • Planlægger du det sådan, at du kan blive boende i din bolig længst muligt ift. tryghed,

sikkerhed, tilgængelighed, etc.? • Har du oplevet nær-ved-ulykker eller andre farlige situationer i dit hjem?

Skema til kortlægning af ændringer ift. sikkerhed og tryghed i hjemmet

Sted: Hvad bør du

være opmærksom

på?

Indretning og

udformning?

Brandforebyggende

tiltag?

Belysning?

Entre

Køkken

Soveværelse

Bad

Stue

Trapper/nærmiljø

Andet

23

Trin i forbedringscirklen: Sikkerhed og tryghed Træf nr. 4

Når du har kortlagt dit hjem i forhold til temaet Sikkerhed og tryghed kan du finde frem til din egen overordnede målsætning inden for temaet, samt planlægge et lille skridt på vejen til at nå denne overordnede målsætning. Hvilken konkret ændring vil du arbejde med? Du kan udfylde de to første felter i skemaet på næste side, når du beskriver din målsætning og planlægger, hvad du skal ændre.









Træf nr. 5







forbedring?

Tilpasse

Hvad skal justeres?

Planlægge

Hvad vil jeg gøre?

Udføre

Hvordan går det?

Vurdere

Er det en forbedring?

24







Udføre

Hvordan går det?

Vurdere



Tilpasse


25

Du gør det så godt, som du kan, og det er godt nok

Frygt og tillid

Frygt banker på døren

Tillid åbner

Der stod ingen udenfor

Dette asiatiske ordsprog beskriver betydningen af at møde os selv og det som sker i livet med tillid og accept. Mange af os kæmper med bekymringer og stress – selv om de fleste af os godt ved, at det er dårligt for vores helbred. Denne forskel mellem det vi ved og det vi gør, kan vi heldigvis gøre noget ved.

Det som stresser dig, kan du ofte ikke ændre, men du kan øve dig på at ændre dit forhold til det, der sker. At acceptere din situation er det stærkeste virkemiddel du har i forhold til forandring og udvikling som menneske.

Nøglen til at håndtere stress er at rette din opmærksomhed mod det, der sker akkurat nu. Du øver dig i at hvile i dig selv her og nu med fuld accept af det, der sker. Det tillader krop og sind at komme i balance ved at skabe ligevægt mellem væren (hvile) og gøren (handlinger).

Ved at du igen og igen kan vende din opmærksomhed tilbage til nuet, bliver det muligt for dig at være nærværende i livet sådan som det er. Når du kan møde det, som bekymrer dig på denne accepterende måde, vil det kunne reducere den stress, du oplever. Det kan forebygge både sygdom og ulykker.

Grundlaget for øvelserne er, at du affinder dig med dig selv – krop og sind – på en venlig og accepterende måde. At rumme den du er nu – fordi sådan er du nu alligevel. Du gør det så godt, som du kan – og det er godt nok. Gennem øvelserne får du kontakt med dine egne grænser og disse skal du også have respekt for. Du kan udforske grænserne og forsigtigt overveje, om det er rigtigt for dig at justere dem lidt. Du øver dig på at møde dig selv med nysgerrighed og kan legende udforske alle sider af dig selv – og også opdage nye måder at handle på for at opnå det, du ønsker.

Det bedste ved at hvile i nuet er opdagelsen af, at du er god nok, som du er. Du behøver ikke kæmpe for at ændre noget. Øvelsen er at rumme den, du er akkurat nu. Tillad dine tanker og følelser at være, som de er – med tillid til, at det er godt nok. De sider ved dig selv, som du kæmper mod vil forstærkes, mens det, du accepterer og tillader, kan bevæge sig videre i livets

de

Foto: Tiril Konsmo Barland

26

evige strøm af forandringer. Du behøver bare at stoppe op og få kontakt med vejrtrækningen og følge denne livets bevægelse i dig – på samme måde som en lille båd på havets bølger.

Her er to forslag til øvelser som vi anbefaler, at du laver i 10 minutter på et fast tidspunkt dagligt:

1. Øvelse (Forankringsøvelse)

Stå med benene let fra hinanden og parallelt med let bøj i knæene. Når du trækker vejret ind, bøjer du let i knæene og lader hænderne hente vejrtrækningen fra fødderne og op gennem kroppen. Armene hæves op i takt med indåndingen sådan, at når du har trukket vejret helt ind, er armene strakte over hovedet. Når du ånder ud, lader du hænderne falde ned foran kroppen sådan, at du ånder ud mellem dine fødder.

Lad opmærksomheden blive på bevægelsen eller vejrtrækningen og lad vejrtrækningen være det, der styrer bevægelsen. Lav øvelsen i takt med din egen naturlige vejrtrækningsrytme. Langsomt kan du måske fornemme, hvordan bevægelsen af kroppen er en forlængelse af dit naturlige åndedræt. Hvis opmærksomheden vandrer, så bring den blot tilbage til bevægelsen eller vejrtrækningen. Gør dette i et roligt tempo uden at jage.

2. Øvelse (Hjerteøvelse)

Find en god stilling, du kan holde dig vågen i og hvor vejrtrækningen er ubesværet. Tag nogle dybe indåndinger og følg vejrtrækningen hele vejen ud af kroppen. Kæmp ikke, men gør det legende og accepter det, du mærker. Det er mere end godt nok.

Ret nu opmærksomheden mod hjertet eller hjerteregionen og forestil dig, at du ånder ind og ud gennem hjerteregionen, i din naturlige vejrtrækningsrytme. Hver indånding bringer ny ilt med sig og energi til hjertet, mens hver udånding fjerner affaldsstoffer kroppen ikke behøver.

Lad brystregionen fyldes med en følelse af taknemmelighed og glæde over hjertet. Hjertet er særlig følsomt for taknemmelighed og kærlig omtanke. For mange kan følelsen hentes frem ved at tænke på et menneske eller kæledyr, de er glade for. For andre vil et billede af fredelig natur skabe indre taknemmelighed. Tillad denne følelse at fylde hjerteregionen uden at jage.

Ofte former der sig et smil om munden, et smil som breder sig fra brystet og folder sig ud i ansigtet. Tillad dig selv at lade opmærksomheden hvile i brystregionen sammen med de følelser og fornemmelser, som er der akkurat nu.

Afslut øvelsen med at takke dit hjerte for det fantastiske arbejde, det udfører for dig dag og nat, år ud og år ind.

27

Socialt netværk – Opleve fællesskab og sammenhæng


Brug cirklen neden for til at kortlægge dit sociale netværk.

Tilføj navene på dine relationer i det felt, hvor de hører til. Jo tættere deres navn står på midten (dig), jo tættere en relation er de. Omvendt, jo længere ude mod ydercirklen de står, desto fjernere er relationen.

Overvej, om du kunne ønske ændringer:

− Du kan sætte pile ved hvert enkelt navn - hvis de peger mod midten (dig), vil du gerne være endnu tættere med dem, og hvis pilen peger mod ydercirklen, vil du gerne ses mindre med dem.

− Brug kortet som en måde at visualisere og reflektere over dit netværk på.

Hjælp til kortlægning af socialt netværk

Dig

Nærmeste familie

Venner Udvidet familie

Organisationer/foreninger

Professionelle

Andet

28

Trin i forbedringscirklen: Socialt netværk Træf nr. 5

Når du har kortlagt dit sociale netværk kan du finde frem til din egen overordnede målsætning inden for temaet, samt planlægge et lille skridt på vejen til at nå denne overordnede målsætning. Hvilken konkret ændring vil du arbejde med? Du kan udfylde de to første felter i skemaet på næste side, når du beskriver din målsætning og planlægger, hvad du skal ændre.









Træf nr. 6







forbedring?

Tilpasse

Skal mit mål justeres?

Planlægge

Hvad vil jeg gøre?

Udføre

Hvordan går det?

Vurdere

Opnåede jeg mit mål?

29







Udføre

Hvordan går det?

Vurdere



Tilpasse


30

At være nærværende i samtale med andre

Hvordan kan du styrke din evne til at være nærværende, når du er sammen med andre, så du både kan lytte og udtrykke dig på en god måde?

Billedet viser det kinesiske tegn for at lytte. Det er sammensat af tegn, der betyder ører, øjne, hjerte (følelser og intuition) og ikke mindst udelt opmærksomhed.

Opmærksom kommunikation hviler på din evne til at bekræfte, at du har modtaget og forstået, hvad andre siger. Det gør det lettere for andre at lytte til dit budskab, selvom de er uenige. Anerkendelse er nødvendig for god kommunikation.

Nogle tips for at skabe en god samtale:

• Vær til stede med et åbent hjerte og et åbent sind.

• Tal i jeg-form. Beskriv dine egne tanker, følelser og ønsker. • Hold dig til temaet. • Lyt uden at afbryde. • Læg mærke til, når din opmærksomhed flytter sig fra samtalen. Når det sker, kan du

med fordel bruge vejrtrækningen som et anker for at vende opmærksomheden tilbage, til den samtale, du er i.

Forskning viser, at når vi er nærværende, har det en positiv virkning både på os selv, og den vi er sammen med.

Her er et par forslag til nogle øvelser:

1. Øvelse (lytte-øvelse)

Sæt dig behageligt til rette. Du kan have øjnene åbne eller lukket. Lad opmærksomheden følge vejrtrækningen der, hvor du lettest kan mærke vejrtrækningens bevægelse i kroppen.

Efter et par minutter kan du lægge mærke til hvilke lyde, du kan fornemme fra kroppen; vejrtrækning, rumlen i maven, sus i ørene og lignende.

Følg lydende, som de kommer og går i et par minutter.

Derefter flytter du opmærksomheden til lydene i rummet. Måske er det muligt at være til stede med dem, som de er uden at overveje dem. Det er godt nok, som det er.

Når øvelsen er færdig, prøver du at videreføre denne åbne lytning til det, som nu skal ske.

Foto: Ragnar Klavenes. Bearbeidet av Marie Brudvik

Ører

At Lytte

Øjne

Hjerte

Udelt opmærk-somhed

Foto: Ragnar Klavenes. Bearbejdet af Marie Brudvik

31

2. Øvelse (hyggelige møder)

Læg mærke til hyggelige møder med mennesker eller dyr som giver dig glæde og overskud. Hvad bliver du opmærksom på i møderne? Hvad hører du? Hvad ser du? Hvad mærker du i din krop? Hvordan påvirker det din vejrtrækning? Hvilke tanker og følelser dukker op? Læg også mærke til, hvordan du har det bagefter/efterfølgende.

32

Hverdagsglæde

Lykken

Der er noget særligt ved lykken,

man kan blive helt glad, når man møder den

men også beklemt, står stille lidt

lister sig så varsomt frem som i et minefelt

og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften

glemmer man enten at nyde lykken

eller bliver sur over ikke at vide, hvor længe den varer.

Så når modgangen endelig melder sig, er det en lettelse

som om man er kommet i sikkerhed, det er nu skammeligt

for der er noget særligt ved lykken

som man ellers ikke møder

måske ligger fejlen dèr, man kender for lidt til den

burde sætte sig mere ind i den

jeg tror, det er en træningssag.

Benny Andersen

I LEV LIVET har vi sammen øvet os på at se på de lyse sider ved livet og fokusere på hvilke muligheder, det giver os. Hvordan vi møder livets udfordringer, vil i stor grad bestemme, hvordan de opleves. Dette illustreres i den velkendte talemåde om at se glasset som halv fyldt eller halv tomt. Det er her nærværet kan hjælpe os. Når vi lader vores bekymringer ligge og dæmper uroen over fremtiden, åbner muligheden sig for at give plads til at møde lykken.

Et godt eksempel er at kunne gå ud i skoven og sanse alt omkring os. Det kan give gode oplevelser af hverdagslykke. At læse en bog eller møde et andet mennesker kan også give et glimt af lykke. Det samme er muligt, når vi fokuserer hele vores opmærksomhed på at pleje en plante, vi har i vindueskarmen og bare lugte til den og se hvordan den blomstrer, uden tanke for det, som senere måtte komme.

Det at blive ældre bringer mange udfordringer med sig. Vi må gradvist erkende, at noget af det, vi før gjorde er blevet vanskeligere eller umuligt for os at fortsætte med. Nu bliver det ekstra vigtigt, om vi fokuserer på det, vi ikke længere kan, eller om vi formår at rette vores opmærksomhed mod det vi fortsat er i stand til at gøre og hvilke muligheder livet byder på.

33

Vi har alle mødt mennesker, som til trods for store fysiske begrænsninger, har en indstilling til livet som åbner for glæden og mulig-hederne som findes.

Deltagerne i den norske TV serie ”Ingen grenser”, som alle havde forskellige fysiske begrænsninger, var et strålende eksempel på dette. En vigtig hensigt med denne serie var at få os alle til at se, at vi har langt større og flere muligheder end vi ofte tror.

En forudsætning for at de klarede dette var, at deltagerne aktivt fokuserede på egne og andre ressourcer og muligheder og udnyttede dette maksimalt til at hjælpe og støtte hinanden.

Ved at definere os selv som personer, som har mulighed for at påvirke den situation, vi er i og flytte egne grænser, åbnes nye sider af livet for os.

Vi håber, at du på træffene er blevet inspireret til at erstatte nogle af dine gamle vaner med nye muligheder og at du mærker, hvordan det skaber livsglæde.

En helt afgørende del af træffene har været det hyggelige fællesskab, I har udviklet sammen, hvor I har delt glæder og vist hinanden tillid og støtte.

Benny Andersen skrev i digtet, at lykken er en træningssag.

Her er et par øvelser på vejen:

1. Øvelse (Lykkebølgen)

Læg mærke til små eller store øjeblikke af glæde og lykke, som du oplever igennem dagen. Tag dig god tid til at stoppe op og mærke efter, hvad du oplever i kroppen og i sindet, når disse øjeblikke opstår. Lad vejrtrækningen fyldes med glæde og forestil dig, at vejrtrækningen lader glæde skylle over kroppen, hver gang du ånder ud. Gentag dette nogle gange og lad glæden dvæle i krop og sind.

Når vi øver os på at give plads til det, vi kan glæde os over, bliver det gradvis lettere at blive klar over disse øjeblikke. Øv dig på at søge efter det, som giver dig glæde i dit liv. Du kan også øve dig på hente disse øjeblikke af livsglæde frem og lade dem fylde dig i situationer, hvor du trænger til det.

2. Øvelse (En kreds af fællesskab)

Til træffet kan alle stå i en ring sammen på gulvet. Stå med ansigtet vendt ud af ringen og øjnene lukket. Gå forsigtigt baglæns med øjnene lukket. Når du støder mod andre, bliver du bare stående i denne kontakt. Mærk tilliden og støtten mødet med andre giver dig. Til sidst åbner I øjnene og deler erfaringer med denne øvelse.

1

Ekstra skemaer Overordnet målsætning






Udføre

Hvordan går det?

Vurdere



Tilpasse


2







Udføre

Hvordan går det?

Vurdere



Tilpasse


3

Forslag til ekstra tema: Viden om sikker medicin

Jo ældre du bliver, jo større er sandsynligheden for, at du har brug for ordineret medicin. Moderne medicin kan helbrede sygdom, forsinke sygdomsudvikling og lindre plagsomme symptomer. Kort sagt kan lægemidler forlænge livet og forbedre livskvaliteten for mange ældre. Samtidig ved vi, at lægemidler kan give ubehagelige bivirkninger og alvorlige skader som i sjældne tilfælde kan være dødelige. Din praktiserende læge har ansvar for at give dig en sikker og god behandling. Du kan selv bidrage til din egen sikkerhed ved at hjælpe lægen til at gøre et bedre arbejde for netop dig.

Korrekt brug af lægemidler er en vigtig del af livsområdet sikkerhed og tryghed. Gruppen kan også vælge at arbejde med dette som et ekstra livsområde.

Medicinviden

1. Bed din praktiserende læge om at udskrive en liste over din medicin. 2. Opbevar listen i din pung og vis den til eventuelle andre læger, tandlæger og på

apoteket. 3. Bed lægen forklare dig hvorfor og hvordan hver slags medicin skal bruges. 4. Følg lægens dosering nøje. Brug gerne doseringsæske. 5. Bed om hjælp, hvis det er vanskeligt at holde styr på medicinen. 6. Spørg en læge eller apotek om råd ved køb af receptfri medicin og naturmedicin. 7. Lån ikke medicin af andre. Kombinationen med din egen medicin kan være farlig. 8. Giv besked til lægen, hvis du får bivirkninger eller ikke er tilfreds med virkningen af en

medicin. 9. Bed din praktiserende læge om en årlig lægemiddelgennemgang. 10. Stop ikke med at tage medicin uden at tage det op med lægen.

4

Planlægge

Mål: At samarbejde aktivt med din læge for, at få sikker medicin

- Har din praktiserende læge givet dig en opdateret liste over alt medicin du bruger? Har du altid listen med dig? Forstår du indholdet på din liste?

- Er du bekymret over bivirkninger eller utilfreds med virkningen af din medicin? - Har du bedt din praktiserende læge om en grundig gennemgang af al den medicin, du

bruger?

For at kortlægge dit behov for forbedring på dette område, bør du være opmærksom på flere ting:

Forskellige typer medicin kan påvirke hinanden på uheldige måder

Brug af mange lægemidler samtidig øger risikoen for bivirkninger og for at medicinen kan ødelægge eller forstærke effekten af hinanden. Medicin som gives mod en sygdom kan forværre symptomerne af en anden sygdom. Dette kaldes interaktioner. Det gælder også for medicin man køber uden recept og naturpræparater.

Derfor må du ikke låne medicin af andre eller bruge receptfri medicin eller naturmedicin uden råd fra læge eller apotek.

Større risiko for bivirkninger

Medicin bliver ofte godkendt af myndigheder efter forsøg på yngre patienter. Samtidig kan medicin virke stærkere og længere på ældre end på yngre. Naturlig aldring giver mange ændringer i kroppen. Blandt andet svækkes evnen til at nedbryde og udskille medicin i lever og nyre. Desuden bliver nervesystemet og hjernen mere sårbar for lægemidler. Dette gør at ældre har større risiko for ubehagelige og alvorlige bivirkninger.

Mange typiske gener hos ældre kan skyldes bivirkninger fra medicin. Det kan dreje sig om træthed, svimmelhed, rystelser, uro, forvirring og nedsat hukommelse. Andre typiske bivirkninger er forstoppelse, problemer med vandledning, uklart syn og mundtørhed.

Bestemte typer medicin kan være farlige for ældre

Nogle lægemidler og medicinkombinationer har risiko for alvorlige bivirkninger og nogle bør bruges med forsigtighed eller ikke slet ikke bruges. Her er nogle eksempler:

- Betændelsesdæmpende medicin som tilhører gruppen NSAID (Ipren, Voltaren m.fl.) anbefales ikke til fast anvendelse hos ældre. Selv kortvarigt brug kan give alvorlige bivirkninger som blødende mavesår, nyresvigt og forværring af hjertekarsygdomme. De må aldrig kombineres med blodfortyndende medicin.

- Blodfortyndende medicin er nødvendigt for at forebygge blodpropper, hjerteanfald og apopleksi (slagtilfælde). Det er meget vigtigt, at du følger lægens dosering helt nøjagtigt, går til kontrol regelmæssigt og aldrig kombinerer dem med naturmedicin eller receptfri lægemidler uden at spørge læge eller på apoteket, om det er sikkert.

- Medicin mod søvnproblemer, angst og uro er vanedannende og bør kun anvendes i korte perioder. De fleste nedbrydes og udskilles langsomt og har mange uheldige

5

bivirkninger. De nedsætter opmærksomhed, hukommelse, reaktionsevne og evne til at køre bil. Den type medicin forstærker effekten af alkohol og øger risikoen for fald og brudskader.

Synonympræparater

Medicinskift på apoteket vil sige, at du kan få udleveret en medicin, der indeholder den samme medicin som lægen har udskrevet, men som kan have et andet navn (synonympræparat). Ordningen er med til at spare store udgifter for samfundet, men kræver, at du følger nøje med. Kontrollér at navnet på det virksomme stof, som står på medicinpakken, stemmer med navnet på det virksomme stof på din medicinliste. Du kan få hjælp til dette på apoteket.

Det hænder desværre, at patienter ikke er klar over, at medicin med forskellige navne har samme virksomme stof og derfor tager dobbelt dosis.

Udføre

Du er eksperten på dig selv og det er vigtigt, at du samarbejder aktivt med din praktiserende læge og andet sundhedspersonale. Du skal have tillid til – men ikke stole blindt på din læge. Husk at læger også er mennesker – som ofte har meget at gøre og tænke på. Vær ikke bange for at spørge lægen om det, du er usikker på. På den måde hjælper du lægen til at give dig en bedre behandling.

Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du har mistanke om bivirkninger eller er skuffet over virkningen af din medicin. Vi anbefaler, at du ikke stopper brat med medicin uden råd fra en læge.

Medicinliste

Din praktiserende læge har pligt til at give dig en opdateret lægemiddelliste, med al medicin du bruger og forklare dig indholdet. Husk også at få den medicin med, du bare bruger af og til samt vitaminer, kosttilskud og naturmedicin. Listen skal også vise medicin, du ikke tåler og som er farlig for dig.

"Stol ikke blindt på din læge"

6

Det er vigtigt at vise listen ved medicinombytning på apoteket og når du henter en e-recept (elektronisk recept) samt hos tandlægen. Medicinlisten er også nyttig for dig selv eller eventuelt den, som hjælper dig med daglig brug af medicin, f.eks. pårørende eller hjemmesygeplejersker.

Lægemiddelgennemgang

Du bør bestille tid hos din praktiserende læge for at få en årlig lægemiddelgennemgang, hvis du bruger mange lægemidler. Det er særlig vigtigt, hvis du har mistanke om bivirkninger eller ikke er tilfreds med virkningen af din medicin. Ved en nøje gennemgang og brug af dataprogrammer kan lægen opdage fejl og lave ændringer i ordineringen, som gør behandlingen sikrere og bedre for dig.

Overveje resultaterne

Hold øje med virkninger og bivirkninger af ny medicin. Registrer også, hvad der sker, hvis du har fået besked om at stoppe med en medicin.

Tilpasse og videreføre

Når der sker ændringer i din medicin, må du bede om en ny medicinliste.1

1 Afsnittet om Sikker medicin er skrevet af Morten Finckenhagen i Statens legemiddelverk og Trulte Konsmo i Kunnskapssenteret, Norge, i juni 2014. Illustreret af Siri Eggesvik, Kunnskapscenteret.

8

www.defactum.dk

arbejdsh fte seneste version forkert forside) · aarhus, senior tv, frivilligcenter odder,...

Documents