z 'r'72-a-t= /

5S?3 Å.nsa,ls

Naturbillede Vesr for Ansa8er.

MIDTSOGNET

/.\Nsacrn By l,gger som Midcpunkc i Sognet og -(6f n""r man kommer fra Syd - som en Oase i Ørke-neo. Byen ligger rnellem Søndre Aa og Nørre Bæk som

paa en Halvo, idet de to Vandløb løber sammen Vest forByen. Langs disse Vandiøb er der gode Engdrag; især er

Engene ved Norre Bæk af god Kvalitet.Syd for Byen og langt mod Vest findes den herligste

Engdal med høje Skræoter paa begge Sider -.med megen

selvgroet Trævækst, fol en stor Del EgepLrr, op ad Skræn-

terne. Ejerne har vist god Forstaaelse af Skønhedsværdjer i

Naturen; der er anlagt Gangstier lang Aabredden. Navoligi Foraarstiden er her yndigr at færdes, naar Blomsterne i En-

geoe sraar i Flor, og Egekrattet staar med friske lyse Blade.

Kun faa Steder i Vestjylland har n'tan Mage dertil. Denne

t 71

ejendommelige Natur strækker sig omkring 4 km Vesr forByen. Partiet ved Møllen og ved Præstegaardeo med de æld-gamle Træer minder om Øernes og Østjyllands Natur. Ans-ager'Egnen bliver derfor ofte beundret af fremmede, somgæstef Byen.

Byens nuværende Bebyggelse er af forholdsvis ny Dato,om end en By af Bøndergaarde har ligget omtrent paa

samme Plads. Ved Agerjordernes Udskiftniog omkring 1800er allerede et Par Gaarde - Udllytterne kaldet - Matr. Nr.18 og 19 flyttet til Vestermarken Nord for Bækken. Demenes at have iigget ved Vejen Vest for Anker JensensGaard. Senere Udstykninger har yderligere bevitket, at degamle Gaarde er forsvunder. Ved Vejeo Vest for Mejerierhar ligget 4 GaaÅ.e, deraf de to Udilyttergaarde. Ved enVej vestpaa Syd fbr Bækken har ligget 5 .-6 Gaarde, Matr.Nr. 12-17. Halvøen i Vest mellem Bækken og Aaenkaidtes,,æ Hoech" eller ,,Huech", ligesom Ho i OksbySogn og Sønderho paa Fanø.

Købmand H. P. N;fe har skildret Byens Udseendcfor 70 Aa' siden såaiedes:

,,Øst for Kirken paa det spidse Hjøne laa et lille Hus,som beboedes af EIse Kirstine Kramon. Hun var Dameraf den forrige Degn, Kristensen. Nord for Kirkeo laa Degoe-boligen med Skolen. Lidt Vest for Skolen, hvor nu Sko-mager Kjeld Pedersen bor, laa et Hus, som beboedes af

Jens Jensen (Skrædder) og hans Kone Kjersten (Kjen Skræd-

der). De havde et Par Koer og er Par Stude. Hans Jordlodlaa Nord for Byen, hvor nu Marius Ktonborg bor. Hankorte østpaa om Sommeren ned Pottemagervarer. Afdøde

Johanne Bank var en Datter af dem.Hvor nu Manufakturhandler Nikolajseo bor, laa en gam-

mei Gaard, som beboedes af P. P. Thorø og ,,Krænmer-konen", Enke efter Jens Kræmmer; hun 6k Aftægt. Kroen,der var ombygget 18t8 aF Mads Bertelseo, ejedes af P. Kyedfra Koldingegoen. Mads Bertelsen boede i et Afrægtshus

r74

J. L.iuiten Thon:en: Det gamle Kræmmerhus i Ansager.

Syd for Kroen sammen med sin Husholderske Grete. Ligeover foi boede Kobmand G. Rhoed, en Søn af den forriqeSognepræst, H. J. Rhoed. Den Gaard, der nu kaldes ,,Bakke-gaard", beboedes af Hans Bertelsen. Vest for Vejen Syd forBækken laa to Ejendomme, som beboedes af H.J. Thom-sen (Heager) og Farver Chr. P. Nissen. Lidt mod Syd laa

et g;ammeit Hus, som ejedes og beboedes af Niels Thom-sen o8 Hustru, Dorrhe. I Husecs søndre Ende boede MadsOlesen (Høllet), som var stum. Længere mod Syd, ned modAaen, laa en Ejendom, som nu ejes af Anker Jensen. Herhar ogsaa tidligere ligget i hvert Fald 6n Gaard mere, somaltsaa nu er sporløst forsvundet. Og saa var der jo Præste-

gaarden og Møllen."

- Nu er disse gamle Gaarde og Huse forsvundne oghar afgivet Plads for en mere moderne os tidssvareode Be'byggelse; men den gamle ,,Trekant" i ældre Tid oær-

mest en Firkaot ,- mellem de tre Veje er blevet bevaret,

iodhegoet og forsynet med en Miodesten over Hedens For-

175

vandler, Oberstløjtoant Dalgas - med Flagstang, Spring-

vand og Sirbuske. Den er nu en Pryd for Byen.

Skolen er flyttet Øst for Byeo, hvor den ligger frit mel-lem de to Veje og med Legeplads ud til begge.

Krogaarden er blevet til et moderne Hotel, der er for-synet med stor Mødesal. Der 6ndes desuden eo K.F.LI.N{.'Restauratioo, ligeledes med tilhørende Sal; en Vindmoiiemed Kornhandel og Lagerhus, Brugslbrening, Ilere Kob'mand sforretoinger, Haandværkere i næsteo alle Brancher, er

Eksport- og Svinesiagteri samt Jerobanestation umiddelbarc

ved Byen (Varde-Grindsted Jernbane). De seneste Aars

Byggevirksomhed har nu ført Byen helt over paa den anden

Side Banen.

- I øvrigt kan følgende Fremskridt fra de senere Aaraoføtes I

1888 byggedes Missionshuset.18ft9 byggedes 2 Sidelløje til Kirken.1891 afholdtes det forste Marked i Aosager.1897 byggedes Aodelsmejeriet. Fra 1883 havde Mcjeriet

været i MøJ1eo, drevet ved \rcnCkrafr.l90l Telefon fra Tistrup over Skovlund og Ansager til

Stenderup.Ombygning af søndre Bro.

1904 kom der Læge til Aosager.1907 købtes Møllen af Byens Beboere og omdannedes til

Elektricitetsværk.Dyrlæge nedsætter sig i Ansager.

1908 byggedes Dyrlægeboligen.1909 byggedes Skolen Øst for Byen.loll bevilgedes Anlægger af en Jernh.rne frr Vrrde ril

Grindsted over Ansager.191) ombyggedes Mejeriet.

Kroen bliver solgt til H. P. Nissens Svi6;erson, H.Christoffersen, der ombyggede den.

1919 aabnedes Varde-Grindsted Jernbane for Driften.

Da Byea ligger n'rellem to Aaer, der løber sarnmen et

Stykke Vest for Byen, er det naturJigt, at der ikke forernogen Vej ind til Byen fra Vest; men fra de andre Sider

L IIJ

fører flete Veje derind. Fra Nord Skovlund- og Tiphedevej.

Syd for Aaen mødes tre Veje: Hodde, Haltrup og Starup

med Vej mod Stenderup. Fra Øst er der Vej fra KærbæL-Kvie og fra Stenderup.

Da Byen hæver sig op fra de to Engstræknioger med

Aaløb og har en Del store, gamle Ttæer, navnlig omkring

Præstegaarden og Vandmølleo, tager Byen sig godt ud -specielt fra Sydsiden.

For en Del Aar siden kom en Generalstabsoflicer ri-

dende fra Haltrup mod Ansager, hvor hao vilde besøge

Pastot N. P. Nielsen, hvem han havde læst sammen med

paa Aarhus Latioskole (Olficereo var en Generalsøn fra Aar-

hus). Han udbredte sig siden meget om det Induyk, Synet

af Ansaget By havde gjort paa ham, ,,Det var jo pludse-

lig at 6ode en Oase i Ørkenen", sagde han bl. a.

Paa Sydsiden af Mølleaaen ved de tre Veje saavel som

Nord for Byen paa Kølebakken vokset smaa Forsræder tilByen op.':*

Åfskrift.

*

UDSKIFTNING AF BYENS UD MA RKE R

Anno l80i d.2,1. Septcmber modte i Andsager Præstcgaard

Landvæsenskomnissionen lor Ribe Amt, nemlig: Hr. Kammer,herre ot Stiftamtmand l\loltke aI Ribe, Hr. Kammerraad Kamp,mann aI Varde og Landvæsenskommissær Spandet af Ribe, Iorcftcr Rekvisition aI Landmaalcr C. Poder at læggc Planen tilUdskiftning af Andsager Byes Heder og iælles tilhorende l1o,ser imcllem Beboerne. Og blev da Indkaldelsen fremlagt rredpaategnede Forkyndelse, lydende saalcdes:

Aasleds Indkaldelse.

Til Udskiftningens Fremme af Andsager Hedc og Fælled be,

|arnmes herved ct [.andvæscnskomnissions Aasted,Mode at

holde i Andsagcr Præstcgaird l-ordagcn d.2.[. Scptember næst,

korlmcirde om Formiddagen Kl. 9, hvoltii Lodsejeine hcrvcdindkaldcs.

r77

Denne lndkaldelses betimelige Bekendtgørelse for alle ved,kommende, anmodes Hr. Forvalter Bøtker at ville ved Sogne,{ogden lade besørge, og detefter med Forkyndelsespaategningenforsynet fremlagl ved Fouetningens Begyndelse.

Ribe, d. 15. September 1801.

Moltke.

Bekendtgjort paa Nørholm d. 17.paa Stamhusejerens og egne Vegne.

Mig bekendtgjort d. 20. September

Ligeledes mig.

S€ptember l80J vedstaar

L. Bøtker.

l80J tilstaar

Fabricius.

Ole Madsen

og

Peder Pedersen, Peder Nielsen,Jens Pedersen, Niels Kristensen,

Jens Lambertsen, Jørgen Pedersen,Hans Kr. Hansen, Peder Hansen,Knud Rasmussen, Jeppe Nielsen,

Søren Niclsen. Søren Rasmussen,Kr. M. Sørensen.

Lodsejernes Navne.

Hr. Pastor Fabricius for Præstegaården 6 Td. 1 Sk. I Fd. 2 A.Mølleren i Fæste fra Nørholm 7 Skp. I A.Samme for VandskyldNiels Kristensen

Jens PedersenPeder Hansen

Jørg€n PedersenSøren Rasmussen

Knud Rasmussen

Jcns LåmbertsenBoelsjord

t7a

r Td. l sk. 2 Fd.2-

2-

2,2-

2-2-

- 1- t.! A.21t _

)-')1;-') _ )1:, ,

', 3- 1./z -l- l- lz-

3- tlL -l.- l- 1,', -2-3- ry2 -3- l1L -

Peder Pederscn 2- Z- J llL -Soren Nielsen 3- 3- l- ltt

-Hans Kr. Hansen 1- 1- | -

\.t -

Pedcr Nielsen 1- 5-,, 21lr -Kr. Sørensen 6- l- 2l:: -Laurids Bøtker 4- 1 l2l,: -Ole Nielsen I l- 2 -

Landmaaler Poder, som er antågen til at {orrettc Udskifi,ningen, fremlagdc Opmaalingsparterne tilligemed hans skriftlige

Forslag til Overslagsplanen saaledes lydende:

Forslag

til Plan over Andsager Bys H€de og Mose.

l) Nordheden: Enhver Gaardbeboer, som har Agcrland, dcrstøder til Heden, tagcr Heden udlor samme. Mellem Møllerenog Kr. Sørensen gaar Linjen fra dcn nordøst Hjorne aI Mølle,rcns Ager ot noget i sønder over Grønning til Bækken, hvadsom bliver vestcn og sønd€n denne Linjc, tilfalder Mølleren, oghvad som bliver norden og vesten for bemeldte Linje tillalderKr. Sørensen indtil Præstetaardens Lod, som tagcr sin Begyndel,se ved Agcrskellet mellem Præstegaardens og I(r. SørcnscnsAgcrlodder, hvorlra det gaar i lige l,inje til Qvie Markskel. Ud,flytteme tager Hcden Ior ot ved dercs Agrc fra Molby Vej og ivesten og sonder til Engen, hvorvcd bemærkes, at Jørgcn Pe,

dcrsen tager en Lod, ved vcstre Ende fra Engcn i øster til hansto Agre. i Nord til Mølby Skel, Rcstcn aI samme Hede til PedcrHanscn, hvad dc to Udflyttcrc endnu manglcr, tager de paa

den sondre Hcdc, sorn bliver paa Gronhcdc, og Mose GronninTgen ved Potmose, hvori nogct Hcdc var den sammc, samt vcstrcEndc af Potmosc og faar cn smal Lod i Nord, osten for detafsatte Tørvejord til Engen. aftalt Stykkc ellcrs Torvcjord, faardc to Bcbocre ikke noget. Hr. Bøtker tager sin fuldc Hedelodfra dcn vestr. Sidc.

Det åfsattc Torvcjord dcles imellem de øvrigc Bcbocte ioster og vestcr, næst ostcn vcd Udflyttcrncs tagcr begge Fugl,sang Mænd, hvad dc vcd Maal og Taksation kån tilkommc,dernæst Jens Lambcrtsen mcd sin Lod, dcrnæst Pcdcr Pedersen

ved Smalsig Knudc, dybe l-oddcr 51aar Ira Nord ellcr Engcn og

119

i sønder til Haltrup Skel. Peder Pedersens Lod gor en Bugt iØstcr ved søndre Ende af Smalsig. Præstegaarden tager Hedenefter Linjen østen lor Smalsig Knude i Øster til Halirup Vej,faar dct meste af Bredsig vesten for bemeldte Vej, hvorfra detgaar i sønder iil Haltrup Skel, i vester til Peder Pedersens Lodsøndcn Smalsig. Desuden {aar Præstegåården cn Lod ved !1oll,gaard Skel.

Søren Nielsen og Flans Kristian Hanscn tager deres Loddersaaledes: De tager deres Bcgyndclse ved Bredsig. østen HaltrupVej, gaar derfra i Øslen eller Sydost til Vesttery Mark, i Søn,der til Haltrup Mark og vesten til Præstegaardens Lod, den søn,derst af de to Lodder laar noget af Gronningen norden Som,rncr Flod.

Sørcn Nielscn tager Kaalhauge rned tre Kånt ved sammepaa Gaden. Mølleren faal til Dæmjord vcd fælles Lergrave ognoget sonden samme i østcr mod hans Eng, mellem såmme ogStarup Vej faar ogsaa dette Stykke Grønning, rnelle[r hansTo{t og Vejen Vesten Gåården, hvad han endnu kan tilkornmemcre, Iaar han ved vestre Side af Præstegaardens Udlod, men

derved forstaas ikke Tørveiordcn. Resten af Østcrhcdcn dcles iSønder og Nord mcllem dc ovrigc Beboere: Peder Nielscn, JensPedersen og Niels Kristensen og Ole Nielsen, son lalder næstved Pcdcr I liclscns Lod med sin Andel. Dc tre Gaardboere ka,ster Lod, desuden {aar de tre Beboere nemlig: Peder Nielsen,

Jens Pedersen og Nicls Kristcnsen, Smalsig Knude, som dclcs iI Lodder mellem dem. Pedcr Nielsen ved Nordenden. dernæstNiels Kristensen og sondcrst Jcns Pcdcrscn, Nicls KristcnscnIaar et Stykkc paa Qvic Mark.

Andsagcr, 2,{. Septembcr 1805.

C. Podcr.

Lodscjernc lremstod og Plancn blev dem forclæst samt de

langs Linjernc påa Kortene udviste, som blev vedtagei, mcn da

der var bestemt Lodkastning mcllcm Peder l\ielsen. Jens Pe,dersen og Niels Krisiensen, bortlaldcr, da indbyrdcs havcr be,stemt deres Lodder saaledes. at Peder Nielsen falder overst. der,næst OIe Nielsen faar sin Parcel å[ lorstnævntc Caard, dcrnæstNicls Kristensen og vesterst Jens Pedersen. Desforuden laaI Pc,der Nielsen sondcn for Møllcrcns og Østen Haltrup Vej + Tdr.Land udlagt i en Trekant ved bemeldte Vej, saa og Nieis Kri,stenscn 2 Td. Land Osten for denne Trekant. som Ined sondre

180

Ende stoder til Haltrup Vej. Ved Engenc udlægges for hvcrllands Lod 9 Alens Bredde til Digernes Vedligeholdelse og Op,fsrelse for Englodderne.

Klyncmosen norden for Bven lorbliver i Fællesskab som hid.til, Iigeledes Lysklynemosen sønden Trold Mose kaldet, mcd denForskel, at Græsningen ddr tilfalder den Mand i hvis Lod Mo,sen kommer til at ligge. Mosen graves i tilborlig Orden fre eenSide, saa længe Klynene ikke er duelige til at fjcrnes, bør disscIredes.

Kvashugsten benyttes som for til fælles, dog kun til hverIlands eget Brug.

Veiene forblivcr som hidindtil. mcn i Stcdet for den nu bru'gclige Vej til Haltrup skal anlægges en Vcj lra Nord til Sonderfra Andsagcr sondre Bro i Sønder med Kjendingssten og videresonder over Sandenc, indtil den stoder til den forrige HaltrupVej igcn, og dcrfra anlægges cn Vej i lige Linjc til vester tilBrug lor de Lodsejere, som ddr Iaa Lodder.

Naar den forste Strækning af forbeskrevne ny Vej er af helcBycn istandsat med 20 Alens Breddc, Grøft iberegnet, aflæggesden gamle Vej, forsaavidt den ikke behøves til Fart til By ogKlyne Mosen, den sidste Strækning Vej derimod, som tjener tilDrevt og bestemmes til 20 Alens Bredde, istandsættes aI de lLodscjeie, til hvis Nyttc dcn udlægges. Jørgen Pedersen maaselv korc og trække sine Kreaturcr med Vejen til Lergravcnesonden Agrene til hans vcstre Hede Lod, men mcd løse Kreatu'rer driver han til bemeldtc Lod norden om mod llølbvs Mark,skel.

Præsten forbeholder sin gamlc Drcvt om ved Iledcn, hvortiludlægges en Vej af 20 Alens Bredde. De 1Huse, hvoraf 2lig,ger i Byen og en paa Heden, tillægges hver.l Td. Hcde Land.geometrisk Maal, den sidste ved Huset, og de 2lørste i Tørvc,heden. Naar det paa Hcdcn staaende Hus borttages, eftcr atdcttes næiværendc Beboerc cr uddode, deles dette 4 Td. Landi lige Delc imcllem de 2 andrc Huse.

Dcgnen, som forhen har gravct Brændsel til fælles med deovrige Lodscjerc, udlægges ligeledes 6 Td. Land geometrisk

Maal i forbenævnte Tørve Hede.

Bemeldte Torve Hede deles i følgcnde Orden fra Sønder tilNord og falder Husene sonderst, dernæst Degnen, dernæst Præ,stcn og dernæst Mølleren, dernæst elter Lodkastning, Søren

181

Nielsen og Hans Kr. Hansen, dernæsi Søren Rasmussen ogKnud Rasmussen, dernæst Niels Kristensen og Jens Pedersen,dernæst Peder Pedersen og dehæst Peder Nielsen og Ole Niel,sen og endelig dernæst Kr. Sørensen.

Mølleren tildeles foruden, hvad han efter hans i Fæste ha.vende Agre og Enges Hartkorn kan iilkomme, saa megel somelter den halve Mølle Skylds Hartkorn kan beregnes.

Da intet videre var at afhandle, blev denne Fo etning sluttet

og med Underskrift bekræftet. Datum ut supra.

NB. Lergravene i Jørgen Pedersens vestre Hede Lod og 2

diio sønden Engene ved Peder Høst og Tranhals haver samtligcLodsejere sig lorbeholdt, iligemaade Lergravene paa Mølbanken.

Moltke, Kampmann, Spandet, Poder.

Paa Nørholms Stamhusejers og egne Vegne.Botker.

Fabricius.

Jeppe Nielsen, Ivløller, Niels Krist€nsen,

Jørgen Pedersen, Søren Rasmussen,Knud Rasmussen, Rasmus Sørensen,

Peder Pedersen, Søren Nielsen.Hans Kr. Hansen, Peder Nielse',

Kr. Sørensen, Ole Nielsen,C. Eskesen, Markus Nielsen,Kr. Madsen, Jens Lambertsen,Peder Hansen, Jens Pedersen.

Saaledes var da denne Fouetning hervcd udstæd.

Ribe, d. 17. Oktober 1801.

Moltke.

LA2

Den gamle og nye Præstebolig i Ansager

E N KEITE GAARDE I ANSAG ! R

Marr. Nr. l: Pracepaarden.

Som almiodeligt i de Sogoe, hvor der 6ndes en gam-

mel Præstegaard, har denne Nr. 1 i Byens Matrikel. I de tresidsre Præsters Tid har Præstegaardeo været bortforpagtet,

og da Præsteembedet overgik til fast Lønning efter Embedets

Klasse, og Præstegaarden overgik til Bestyrelse af Sognets

Menighedsraad, er flere Jordstykker solgt. Saaledes et Stykke

Ager.jord paa Byens Nørremark til tidligere Forpagter afPræstegaarden, nu Slagter Bertram Nielseo. Ligeledes blevnoget Hede og nogle Udmarker solgt, medens den hjem-

Iige Agermark, Eog og Mose samt et Stykke Eng i Sten-

derup blev ved Præstegaarden. Eodvidere er solgt Bygge-

grund ril et Alderdomshjem og til Kirkegaaldens Udvidelsesamt enkelte andre Byggegrunde

Efrer en Brand i 1904 blev Stald og Ladebygoinger gen-

opbyggede. Stuehuset mod Øst og Forpagterboligen mod

Syd brændte ikke. Nogen Tid efter blev det gamle Stuehus

omdanoet til Forpagterbolig. Det havde da staaet i ca. 150

t6t

Aar og var i sin Tid opført ,,af saa godt som nyt". En

ny Præstebolig blev nu opført mod Syd, hvor deo ligger

smukt med Udsigt ned over Aaen og Mølleo. Mod Østog Syd har Præstegaarden en Del gamle, smuLke Træer,

og da Terænet skraaner ned mod Aaen, er her et meget

smukt Parti.

Matr. Nr. 2 + 14c og Aalling 6d. Ejet Ei?at N;e!$n

Denne lille Ejendom længst mod Nord paa veostle

Haand ud ad Tiphedevejen, nu kaldet ,,Elmely", har faaet

den Ære at blive Nr. 2, maaske fordi daværeode Pastor

Fabricius ved Ejeodomsudskiftoingen var Ejer af Ejendom-

men- Matr. Nr. 14 c og Aalling 6 d er kommet til senele.

1814 Skøde fra Ingeborg Margrethe Fabricius til JensKoudsen, 1865 til Haos Peder Jespersen, 1891 til Kr. Nis-sen, 1899 til Andreas Simonsen, 19()5 til Kr. P. Kristeosen,

1908 ril Andreas Pedersen, 1912 til Elise Marie Hansen og

193 7 til Ejnar Nielsen.

^{a!r. Nr. I a: )\løllegaarden. Ejer Laut K

'dten.Møllen er oprindelig udskilt fra Præstegaarden. Hr.

Bertel . . ., Sognepræst i Ansager fta ca. I59O til 1614, lod

Møllen bygge for egoe Midler ,,paa Byens fælles Grund",

som det hedder i de gamle Dokumenter. Det vil vel sige

Byens fælles Udmark - Heden. En Aa eller Kanal er blevet

gravet langs den Grøft, der gjorde Skel mellem Præste-

gaardens Tofteeog og Heden, og ad den førtes Vandet fra

den egentlige Aa til Mollen, som er opført paa Hede-

skraaningen ned mod Aaen.

Da Præsten havde opført Møllen for sioe egne private

Midler, var det jo ikke mere end rimeligt, at han ved sin

Fratræden fra Embedet (eller efter hans Død hans Arvinger)

ogsaa havde Ejendomsret til Møllen og dens Herligheder.

Men den maatte saa nedbrydes og fjernes. Det blev da ide første hundrede Aar almindeligt, at Eftermaoden overtog

Møllen med Tilbehør for en bestemt Sum, almindeligvis

184

200 Rdl. Derte fik efterhaanden fastere Form, saa det offent-

lige foretog ofte Syo over Mølleejendommeo sammen med

Præstegaarden. Var Møllen udfæstet, skulde Fæsterne holde

ah i Ordeo, men Præsten indestod over for Myndighederne

for Vedligeholdelsen. Det kunde let gaa gak, og det skete

ogsaa. Under Sognepræsten Jens Mogensen Graverslund

IoTJ-1701 forfaldt saavel Møllen som Dæmningen' da

Præsten var meget forarmet. Eftermanden Philip Henriksen

Freidlieb maatte derfor gøre store Bekostninger, eftersom

der staar i en af Varde Ptovsti's Mode afgivet Kendelse'

,,at Møllen var fast øde, være sig Hus, Slusen, Steeo og

Vandværk, Qveroe-stokken allene undtageo". Hele Bekost-

ningen beløb sig til 491 Sletdaler 2 Mark 10 Skilliog. Han

nægtede af den Grund at betale Indfæstningssum og for-

langte yderligere Erstatning. Den fraflyttede Præst blev dømt

ril at betale Eftermanden eller hans Arvinget - ,,med rede

Penge, klingende courant 460 Sletdaler og 10 Skilling'daoske".

Ogsaa senere afstedkom Udfæstoingen af Møllen Stridig-

heder, dels mellem Præst og Efterfølger, dels mellem Præst

og Fæster.

Den 20. Maj 1779 udstedte Pastor Fabricius et Arve-

fæstebrev til Møllefæster Jeppe Nielsen og bans Arvinger'

Dette Arvefæstebrev blev siden foroyet af hver ny Fæster

indril 1882, da Morten Hansen flk Selvejerskøde overdraget.

I Arvefæstebrevene bestemtes, at hele Vedligeholdelses-

forpligtelsen paahvilede Fæsteroe.

I 1870, mens Pastor Stilling var Præst, maatte Mølle-

fæsteren Morten Hanseo saaledes gøre store Bekostoinger

paa eo ny Sluse og Mølleos Istandsættelse.

Foruden at være Fæstere af Præstegaarden havde eo af

Fæsterne ogsaa fæs1et en lille Eog- og Hedestrækning fra

Nørholm, Matr. Nr. 31, som sidcn forblev sammen med

Møllegaarden og ligeledes i 1882 købtes fra Nørholm.

18t

J. Larrixn-Tbotnsen: Ånsager gamle Vandmølle

Mnllefu:tere i An:aser tttlh.1715 nævnes Niels Møller og Hustru Magdalene. En

Datter af disse, Marie Kirstine Nielsdatter, blev gift med

Ungkarl Niels Jepsen fra Farup ved Ribe og overtog Møllen.Atter en Søn af disse, Jeppe Nielsen, født 1745 og død

1814, gift med Kirsten Olufsdatter fra Lærkeholt, 6k over-

draget tidligere omtalte Arvefæstebøt a{ 20. Ma j 1779. Dehavde to Børn, Marie Kirstine Jepsdatter, gift med JensBertelsen, Mølbygaard, og Niels Jepseo, der overtog Møllen.Denne sidste blev gift med Johanne Schmidt, en Datter af

Ejeren af Frøstrupgaard i Lunde Sogn, Birkedommer i Skjern

for Nr. Horne og Bølling Herreder.

Niels Jepsen døde 1828. Om haos Død har hans Enke

og yngste Datter fortalr følgende: ,,Han skulde en Sommerdag

køre til Varde og have sin Svoger Jens Bertelsen fra Mølby-gaard med. Da han om Morgenen kørte hjemmefra og komned til Nørre Bro, standsede han og talte med en Maod,

der boede næ! ved Broen, og sagde blandt andet til denne:

,,Pas paa eders Børn 't Dag, det forekommer mig, at det i186

Dag vil ske noget sært her ved Broen". Han kørte derefter

videre. Ved Mølbygaard 6k han Svogeren med, de kom tilVarde og 6k deres Ærinder forrettede. Paa Hjemturen talte

han om, at han følte sig utilpas, hvorfor Bertelseo tilbødat følge med ham hjem, hvad han dog afslog. Han kunde

sagtens køre ene hjem. Om hao er død straks efter, og;

Hestene selv har fulgt Velen et Stykke, ved iogen; men

han blev fundet siddende død i Vognen, mens Hestene

holdt ganske stille foran Broen. Maaske har Hestene instiokt-mæssigt følt, at de var udeo Leder, og derfor været bange

for at gaa over Broen.

Han efterlod sig Enke og 6re Børn: Kirsten, født 1808,

Karen, født 1811, Jeppe, født 1816, og Haosine, født 1822.

Jeppe blev Guldsmed og Urmager, men forblev ugift. Karenblev gift med sin Fætter Thomas Kristian Jensen fra Mølby-gaard og kom til at bo i Østbæk i Ølgo,l Sogn. Hansine

blev gift med Kristen Ebbesen i Skovlund, og hos dem

kom Moderen til at tilbringe sine sidste Dage. Kirsten, den

ældsre, blev gift med Jens Bundeseo, og de overtog Møllen.

Jens Bundesen var eo driftig Mand. Han købte flere

Jorder ind til Møllen, da en Del Gaarde i Byen blev ned-

lagt og llyttet ud paa Udmarkerne. Han blev Formand fordet første Sogneforstanderskab, da dette traadte sammen

efter Nytaar 1842. Men 1846 solgte han Møllen og flyttedetil V. Nebei, hvor der endnu 6ndes Efterkommere af ham.

Den Mand, der købte Mølleo, var Morten Hansen fraAgersnap i Ølgod Sogn, gift med Magdalene Hansen, en

Datter af Lærer Niels Hansen, Brørup, seoere Medlem afden grundlovgivende Forsamling. Det vat i Grunden denne

sidste, der vat den virkelige Køber. Derom fortæller Morten

Hanseos Søn, tidligere Højskoleforstander og Lærer NielsHansen følgende:

O1teg,lelw on Anlager Mølh

Af gamle Folk har jeg hørt en Del om Ansager Mølle.

Møllen har fra gammel Tid hørt under Præstegaarden, har

147

altsaa fulgr Præsteembedet, og Ejeodomme hørende til Sram,huset Nørholm var ved kongelig Bekræftigelse knyttet tilMøllen, formodentlig for ar sikre Præsteembedet dets Ind-tægrer af Møllen, nemlig en aarlig Ydelse af 10 Tdr. Rugsamt fri Formaling af Præstens Husholdningskorn. Møllenvar Arvefæste under Præsteembedet, og for de Jorders Ved-kommende, der hørte under Nørholm, Atvefæste underStamhuset. I Faders Tid blev Arvefæsteforholdet afskaffetmod Indbetaling af en Sum, bvis Reote til 4 o,io p. Å. kuodeindbringe det Beløb, der svarede til 10 Aars Geonemsoits-pris for Rugen og for den Bygafgift, hvormed den fri For-maiing alt tidligere var afløst. Fader 6k saa Selvejerskødebaade paa Møllen og paa Jorderne fra Nørholm, hvor Arve-fæsteafgifteo ligeledes blev afløst ved Indbetaling af en Sum,der til 4 (',/o p. A. kunde indbringe et Beløb, der dækkedeArvefæsteafgiften.

En tidligere Møller, der fortaltes om, hed Niels Jepseo.I bans Tid havde Udbuseoe ligget Øsr for Stuebuset; derhavde i Gaarden været en lille Dam, hvori der blev udsatlevende Fisk, som var fanger i Garn, og som kunde op-tages, vistnok ved Borttapning af Vandet, naar de skuldebruges i Huset. Faders Formand som Møller hed Jens Bun-deseo, han havde ombygget Gaarden og vistnok paa sinMaade været eo meger driftig Mand. Han havde købt treGaarde i Byen: Thomas Vejsigs Gaard og begge Fuglsang-gaarde. Om haos sotte Hesr gik der i rnin Barnciom eoDel Historier. Den var umaadelig stærk, meo man skuldepasse, at den ikke 6k at se, hvor maoge der var om atiæsse Vognen. Fik den Mistaoke om, ar Læsset var fortungt, vilde den slet ikke trække. Af de omtalte tre Gaardehavde han solgt en Del Agermark til Mads Koudseo, enDel til Niels Thomsen og noget til Peder Thomsen. MadsKnudsens Datter Helvig blev gift med voi gamle Karl Pe-

der Jacobsen, der saaledes kom til at besidde Ejendommen.Fra Jeos Bundesens Tid fulgte der rre Aftægtskoner med

188

Møllen: Else Fuglsang, der boede hos Mads Koudsen, men

6k en Del af sin Aftægt fra Møllen, en andeo, Ellen Fugl-sang, iik Hoveddelen af sin Aftægt fra Møller', og hunboede der, hvor Fuglsanggaalden tidligere havde ligget.Fader solgte en Del af Agrene til Farver Nissen. En tredieAftægtskone, vistnok Jens Bundesens Svigermoder, som

boede hos Datteren, Kristen Ebbesens Hustru i Skovlund, 6kefter Datidsforhold en stor Aftægt fra Møllen.

Fader solgte Agrene fra Thomas Vejsigs Gaard, ,,Tam-mes's Åvrer", den nordlige Del til Eskild Larseo, som var

Brænderikarl i Mølleo, og den sydlige Del til Laust John-sen, som vistnok i ovet 40 Aar var Møllersvend i Møllen.Hver af dem lik et Stykke af Fuglsangengen. Til Møllenhørte oprindelig kun Agrene og Engeo mod Øst, ,,LilleKrog", ,,Store Krog", ,,Holmen" og saa @sterheden, Toftensamt Nørholme jendommene. Med Fuglsanggaarden var fulgtStokkelvigeng, et Par Hedeskifter mod Vest, hele Vesrer-hedeo og Pøtmose samt Haltrupsaode og Halrrupmose modSyd. Med Thomas Vejsigs Gaard var fulgt hele Søoder-

mosen med tilhørende Sande mod Øst. Den vestlige Delderaf var meget tidligt blevet udgrøftet og opdyrket. I detteStykke var ogsaa er Srykke Fællesklynemose, som dog om-sider blev udskiftet, saa hver Lodsejer 6k sin Del.

Ansager Mølle var købt paa SpekLrlation af min Morfar,som jeg er opkaldt efter, Niels Hansen, den gamle Degni Brørup, og af en velhavende Gaardmand derude, NielsVillumsen iHulvad. Deres Kautionister ved Handelen vargamle Bertel Mølby og den gamle Jørgen Uhd. Møllenblev købt i 1846. Der blev erhvervet Brænderibevilling.Saa døde Kristian den VIII, og Krigen kom. Mormoder,som det første Aar havde vætet Husholdet, skulde helsthjem, fordi Bedstefader var blevet valgt til Medlem af deogrundlovgiveode Rigsdag. Mine Forældre, dengaog Gaard-maodsfolk i S. Vejrup, blev anmodet om at flyte til Møllenog bestyre den, til den kuode blive solgt med Fordel. Dette

189

gik de ind paa mod at blive Panhavere i Ejendommen.De skulde saa have Halvparten, de andre to hver eo Fjerde-del. Det gik dog ikke som folvenret. Under Krigen varder ingen Handel med Elendomme. Skulde Bræodevins-bevillingen bevares, nu vi havde faaet en ny Konge, saa

maatte Brænderiet anlægges. Jeg husker godt, at den storeKedel og det andet Kobbertøj ankom. Møllestuen blevomdanner til Brænderi, og Overstuen blev gjort til Mølle-stue og Dagligstue. Aftægtslejlighedeo blev taget ind tilBeboelse.

Jeg husker ogsaa de tyske Troppers Aokomst til Byen,En Rytter red ind i Møllegaarden - Møllegæsternes Gaards-plads. Han holdt en Pistol retter mod Luger og Døre, jegsøgte Tilflugt hos Moder og skjulte mig i hendes Skørter.

Jeg husker ogsaa Kurhesserne med de hvide Baodolerer.Åf et fældet Piletræs Bark lavede jeg Efterligninger, somjeg bar paa Brystet.

I Krigstiden betalte Forretningen sig kun daarligt. Fadermaatte jævnlig tii sine Medejere om Penge, og disse fikefterhaanden stoie Summer staaende i Forretningen, og selvmaatte han skaffe Penge ved Laan, men han passede alridpaa at tilbagebetale til den Tid, han havde lovet, og dervedfik hao Kredit. Fader var imidlertid ked af Fællesskabet,solgte sin Gaard i Vejrup og købte sine Medejere ud.Møllen havde i Indkøb kostet 8000 Rigsbankdaler, 16,000Kroner. Bedstefader tog ingen Fortjeneste ved Handeien,men vilde, at der skuide ydes Niels Villumsen oogen Erstat-ning, hvilket der ogsaa blev. Da Fader var blevet Eneejer,sad han med en Gæld paa 28,0(10 Krofler. Han sagde, athavde Folk vidst, hvor stor hans Gæld var, kunde han ikkehave klaret det. Han maatte laaoe af den efle til at berale

den anden med og passede altid paa at holde sit Ord. Ide Tider var der Sparere, som bavde Penge paa Kiste-bunden at laane ud, hvad de var meget villige til, naar de

blot vidste, at de sikkert kunde stole paa at faa deres

190

Penge igen til den bestemte Tid. Ejendommeo vat i Virkelig-heden ogsaa rentabel. Tolden af Koroet, som blev malet,var meget betydelig. Brænderiet betalte sig ogsaa godt. En

stor Del af Vesterheden fra Fuglsanggaard og Thomas He-agers Gaard, da Udmarken fra den Gaard blev købt, blevopdyrket, ca. 100 Tdr. Land. Der blev fedet maoge Stude,

ril Deis ved Bærmen (Affaldet) fra Brændedet, 20 a 30 Stk-

hver Vinter. Jeg vat i nogle Aar l1ere Gange med i Ham-borg med Stude. Der blev endvidere tjent ved Stampning afVadmel og Slibning af Høleer. Fader tjerte vel ogsaa en

Del ved Handel; kunde hao ilike sælge Studene med For-del straks, saa kunde han selv beholde dem og fede dem-

Græs havde han nok af i de store Moser og paa de store

Kløvermarker, og der blev passet godt paa og holdt godtHus. - Ved den Tid, da jeg forlod Hjemmet i Vinte-rcn 1864-65, var Gælden betalt, der var nogle Tusindertilovers, og efterhaanden var Hjemmet blevet noget af et

Velstandshjem, der førte et gæstfrit Hus, I min tidligereBarndom var det ikke saaledes; da maatte man, som mao

siger, vende Skillingen to Gange, før mar gav den ud. Dervar Nø;somhed og Tarvelighed i vort Hjem, som de fleste

Sreder i Sognet. Den første Fjedervogn, der kom til Sogoet,

købte min Fader; den kom fra Vejleegneo. Der var Sofaer

i Præstegaarden og i Mølbygaard, ellers var der sikkert ingenSofa i hele Sognet. Det var en Herlighed, naar Folk havde

Fjællegulv i deres Stuer, tit dansede vi paa Lergulv. Vind-skibeJighed i forskellige Retnioger var der eo Del af. IKvie især lavede Pigerne Lerpotter, ,,solre Porrer", og flere

Mænd smedede Holeer om Vinteren. Disse Leer blev af'slebne i Møllen paa Slibestene, som blev trukket af Vand-hjulet.

Brændevinsbrænderiet bragte adskillige Herligheder. EfterBrændingen kunde der hver Dag bages en gocl Hvedekage

under Brænderikedlen, saa vi saa at sige altid havde frisk-bagt Hvedebrød, allerede dette var rart; men naar Destil-

191

leringen, ,,Klaringeo", hver ortende Dag skulde foregaa, da

blev efter deo daglige Btænding Kedlen indvendig skuret

blank og skinneode. Dranken blev fra Drankkulen PumPetheo i Kedlen. Det var hele Natten dejlig varmt i Brænderiet,

og hvor var det dejligt, naar mao kom hjem fra Julebojle,at komme ind til Brænderikarleo i det lyse og varme

Brænderi. Gaardens Drenge ,- af dem havde vi som oftest

6re.for den evindelige Mergelkørsels Skyld med Stude ad

de lange Veje - fandt ogsaa, at det var en stor Herlighed at

blive geonembagt oven paa Bryggerikedlen og faa en lang !ur.

fæstevæsenet blev afløst, og der

blev udstedt Selvejerskøde i Ste-

det for. - Selv flyttede Morteo

Hansen til Ølgod og overtog

Højskoleg;aarden efter sio ældste

Søn, der havde søgt Embede

som Lærer i OksbøI. Her kom

Morten Hansen ud for det vist-

nok ret sjældne Tilfælde, at me-

dens han i sioe yogre Aar iAnsager Mølle havde svaret Af-

tægt til en tidligere Formands

Enke, Johanne Schmidt Jepsen, saa kom han her paa sine

gamle Dage til at svare Aftægt til hendes Datter Karen

Hans Agersnap solgte en Del af Møllens store Arealer,

og i 1a97 solgte ban Møllen med Resterne af Jorderne tilKristen Jenseo, en Sjællæoder, der havde vælet Fo*alter

paa større Gaarde. 1907 solgte denne Møllen og Toften tiiÅnsager Bys Borgere, der ombyggede Møllen og omdannede

deo til Elektricitetsværk for Byen og dens nærmeste Omegn.

Ktisten Jensen byggede saa en ny GaarC ved Siden af

Møilen, men paa den store Vestermark findes nu en hei

t92

Rai af gode Laodbrugsejendomrne. Møllegaarden blev over-

taget af Laust Koudseo, som bebrr den endnu, medens

Kristeo Jensen byggede sig et Hus ovre i Byen. Han er

senere død, men hans Hustru lever endnu.

Matr. Nr. 4, fra gammel Tid kaldet Barnbarg. Ejer: MaÅ O. lVadtet

Denne lille Ejendom har ogsaa bestaaet udelt fra gammel

Tid. Navnet stammer fra en Høj -,,Baunehøj", det ligger

paa Marken. I 1856 skødedes den fra Anders Thomsen tilHans Lautidsen, 1866 til Ole Peder Madsen. 1887 6k hans

Eoke EIse, en Datter af Ånders Thomsen, Skøde paa Ejen-

dommen. Hun var Sognets sidste Pottekone. 1897 tilskødede

hun Sønnen Mads O. Madsen Ejendommen. Han har forbedret

Ejendommen og piantet meget, saa det pyntet paa Egoen.

Matr. Nr. 5 a. Ejer: Anden Jn:en.Deo var tidligere eo anselig Ejeodom, men er seoere

formindsket ved Salg. I 1813 skødedes den fra Ole Mad-

sen til Iver Mortensen, 1874 ril Sønnen Molteo Iversen,

1899 til Sønnen Peder J. Iversen. Senete har følgende ejet

den: 1912 Kr. P. Kristensen, 1914 Jens P. Espensen, 1918

Ånders Andersen Johnsen, 1919 Jørgen J. Thomsen, 1920

Jørgeo Elbæk, 1928 Geolg Pedersen og 1917 Anders Jensen.

Matr. Nr. 6 a. Ejer: Ok P. Mattsen. Matr. Nr. 6 b Eier: ViSga Jetqenen.

Den ligger Syd for Aaen i Retniog mod Mølgaard

Mark og har vistnok ikke tidligere været bebygget.

l,Iarr. Nr. Ta.Ejer:Sr/dr Lanen, ^foftgaard. Matr. Nr.7b: Den Sl Shole.

Den købtes fra Nørholm 1908 sammen med Nr. 8 Aos-

ager og Nr. 25 Kvie. 1910 solgt til Simoo Kristensen m. fl.

Matr. Nr. 8.

Var i sin Tid under Ansager Kirke, blev senere tillagtDegnelodden og ejes ou af Laurids Larsen og Niels Madsen.

Marr. Nr. 9.

Den Gaard, som ou ejes af Anker Jensen.

1.9)

Matr. Nr.9a.Ejes af Iver Jensen, !b af H. Cbr. Eskildsen og 9c af

Radioforhandler Charles Hansen.

Først i forrige Aarhuodrede ejedes Gaarden af Kr. Frand-

seo. der i 1831 skødede Gaardeo tii Kr. Madsen. Denne

havde to Døtre, der begge blev gift med John Jensen,Rotviggaard. Han lod nu Gaarden udstykke og sælge iflere Dele. Bygoingerne er dog flyttede ca. 100 m mod Vest

og Syd. Her ligger den dejligt ned mod Engen og Aaen,

og het har Anker Jensens Svigerfader, Gartner Jensen, aolagt

et srnukt Anlæg, der er med til sammen med Byens Anlæg

overfor at forskønne Byen.

Matr. Nr. 1Oa(+Dele af Nr. 11 og Nr. 1l): Bøhtegaar.t.

Den gamle Gaard Nr. l0 har, saavidt man kao se, liggetlige Øsr for Nr. 9, omtrent hvor Peder I. Nissen nu bor.

I 1819 ejedes den af Niels Kristensen Rahbæk, men er saa

blevet splittet ad. Gaardstoften samt en Mark Vest forKroen er kommet til deone, medens en Mark, der laa

Øst for Nr. 13, hvor nu Bakkegaard ligget, er kommetsammen med Østmarken herfra og har daonet den nu-

værende Bakkegaard. Den har overtaget Gaardsrettighe-

derne og Gaardsforpligtelserne fra den oedlagte Nr. 10.

1836 skødedes Gaarden fra Niels Kristensen Rahbæk

til Svigersøonen Hans Bertelsen, en Broder til Kromanden

Mads Bertelsen. 1878 ovelgik Gaarden til Sønnen NielsHaosen Rahbæk, 1879 til Kristen Pedersen, 1884 ril Jes

Jensen (Møllebygger), 1905 til Bertel Mølby, der fraskiite

en Mængde Byggegrunde og Haver, 1906 til Martin P.

Markussen, der fraskilte Gtunden tii den nuværende Skole

og Legeplads, 1912 til Jens P. Jensen, 1917 til Povl Larsen

fra Outrup, 1918 til Eske Hennelund, og nu ejes den af

Niels Kristian Lauridsen fra Horsbøl i Grindsted Sosn.

En Dag kom en Mand ind i Ansager Kro for at faa en

lille Forfriskoing. Kromandeos Broder Hans Bertelsen var i

194

Krostuen, og den fremmede Mand fortalte da, at han varfra Elbækgaard nede paa Holstedegnen, og at ban var udeat søge efrer er Stykke Hede passende til Opdyrkning. HansBertelsen sagde da, at hao havde Hede nok, som han godtvilde sælge. Handelen kom i Stand, og den fremmede liket Stykke Hede ved Vejen efter Starup, hvor Vejen slaarBugt. Ejendommeo hk da i Folkemunde Navnet ,,Snorom".Mandens Navn var Johaones Elbæk. Han blev Fader tilKristen Thr:e Elbæk og Bedstefadet til den nulevende JohsElbæk.

Matr. Nr. 11: Kragaardn.

Krogaarden har vistnok ligget omtrent paa samme Sted,hvor Hotellet nu ligger. Hr.or cidliq den har faaet Kto-

bevilling vides ikke. For over lO0 Aar siden ejedes deo afKristen Frandsen. Hao døde i en ung Alder, hans EnkeKaren solgte saa Krogaardcn i 1839 ril Mads Bertelsen.Enkeo flycede til en Spstet i Lærkeholt. En af Børnene varden senere Sognefoged Frands Kristensen i Kvie.

trlads Bertelseo, der kobte Kroen, var fra Sønderby i1.)'

Ansager gamle Kro

Grindsted. Han var en ivrig Nimrod. Sammen med sin

Broder Hans Bertelsen vat han meget paa Jagt, især efter

Ræve. Han var desuden Smed. Især haos Engskovle var

meget efterspurgte. Engang skuide hao lave en saadan tilNiels P. Bertelsen (,,æ Guldgraver") og afleverede den nedfølgende Bemærkning, ,,at deo kunde man ikke blive træt

af at arbejde med". Guidgravereo svarede paa sin lune

Maade: ,,Nej, for den kao vel et hold' saa læng". - Et

varigt Minde satte han sig, da han skæokede et Orgel tilKirken. 1868 solgte han Kroen tjl J. K. Jensen, 1875

købtes Kroen ved Auktion af P. Kyed, 1879 købtes den afA. P. Pedersen, for saa 188J at o\ergaa til H. P. Nissen,

der havde drevet Købmandshandel i Ktoen et Par Aar.

Ogsaa før ham var der blevet drevet Haodel i Kroen, bl.a. af Hans Olesen, der senere blev Købmand i Steoderup.

1915 afstod H. P. Nissen Kroeo til sin Svigersøn, H. Kristof-fersen, der samme Aar byggede det nuværende Hotel.

Matr. Nr. 12a.

Dette er Hermao Hermansens Ejendom, medens Kr.Tonnesens og Kari Pedersens har 12b og 12c. Deone

Gaard har ligget paa Hjørnet af Ansager-Mølbyvej og Vejen

om ad,,Farvergaardeo", Emil Tonnesens Ejendom. Hjemme-

toften er nu indtaget til Byggegruod for mange Huse. -Hovedparcellen blev saa den Nord for Vejen efter Mølby.

Første Ejer af denne har vist været Niels Nielsen, efter

ham i 1858 Jens Kjeldsen Laustsen, 1863 Mathias Ebbeseo,

1864 Jens Knudsen, 1871 Peder Jensen, Fader til Jeos P.

Pedersen og Andreas Pedersen, 1880 Mads Madsen, 1882

Hansine Lauridsen, 1885 Niels Hermansen og derefter Søn-

nerne Kristian Hermansen og Herman Hermansen, sidst-

nævnte har nu overdraget Gaarden til sio Svigersøn KristianNielsen.

Matr. Nr. 13.

Har ligget lige Nord for Nf . 12, altsaa omteot hvor

1.96

tidligere Peder Ejgaard boede, nu Jakob Jacobsen. 13b og

13c ejes af Martine Leth, medeos 1la er den, der nu ejes

af Iogvard Andersen. 1838 skødedcs den fra Thomas Mik-kelsen til Jens Jespersen, 1862 til N. Kr. Hansen, 1867

ril Hans Nielsen, 1881 til Peder Pedersen, 1890 til Mads

Andersen, 1896 ril Jacob Haosen, 1919 til H. P. Jeosenag 1926 tll Mourids Nielsen. Den nuværende Ejer er Ing-vard Andersen.

Måtr. Nr. 14.

Vistook helt forsvundet. Gaarden har ligget Vest forNr. 13 paa den nordli6le Side af den under Nr. 12 nævote

Vej. Nr. 14b hører til deo Niels Martin Knudsen tidligeretilhørende Ejendom, og 13c tilhører Ejnar Nielsen (Nr. 2).

f.ia er den Gaard, der nu bebos af Kristen M. Pedersen.

184(r skødedes den fra Jens Pedersen til Jens Iversen, 1868

til Iver Jensen, 1871 til Kristian Nielsen Vestergaard, 1901

til Svigersønnen Niels Nielsen, der igen i 1907 skødede

Gaarden til den nuværende Ejer, Kristen M. Pedersen.

Kristian Vestergaard, der i 1903 flyttede fra Gaarden

hen tii Ansag<:r By, var i mange Aar Rioger ved Ansager

Kirke, maaske en af Danmarks æidste Ringere.

Matr. Nr. 15.

Den Gaard, som nu ejes af Jøtgeo Andreas Madsen.

Den ejedes af Tbomas Hier og senere af Sønoen Hans J.Thomsen elier, som han kaldtes, Hans Hier. Ejendornmenblev soigt i flere Dele.

Om Thomas og Hans Hier fortælles llere Aoekdoter.Følgende kan tjene som Eksempler:

Morten Hanseo købte engang et Stykke Hede af Tho-mas Hier, og da Handelen var afsluttet vilde Thomas give

en Puns i Lidkob. Thomas' Kone Karen skulde sørge forSetvering, og Thomas fortalte saa, at Anledningen var Salg

af Heden til Morten Haosen. Karen siget da: ,Ja, men

r97

du skal vel da ha' Engeo med?" ,,Ja, selvfølgeiig,,, svaredeMorten Hansen, ,,og saa vil a ogsaa gi' en puns,,.

Den Eng*) blev jo ikke for dyr.Hans J. Thomsen (Hans Hier) var en meget forsigtig

Mand. Engang var de Køer, som han kørte med, blevetsaa magre, ar de maafte løftes op hver Moreen. H. Ager_snap menre, de skulde have noget Kofn. FI. Hier svarede,at han havde købt eo Fjerdingkar Havre til dem og givetdem paa lang Sigt, men det hjalp ikke. En anden Gangsagde han, at Køetne blev saa ømme pa:r Benene, fordidet var,,saa møj nogen forfærdelig haarde Kampesten, cleraa Paa

Da hans Vognstjæn engang brækkede, kuode han ikkeforsraa det, for,,det haad van Eg engaang,,.

Matr. Nr. I5 a.

1858 skødedes denne Ejendom til Anders Thomsen,1889 til Sønnen Jørgen Andreas Aodersen, 1905 til HansRahbæk og 1939 til Sønnen, den nuværende Ejer.

Matr. Nr. 16: F glønggaad .

Har ligget Vest for Nr. 1t, men Nord for omtalte Vej.Gaarden er ligesom de 6re foregaaende flyttet over Bækkenpaa Nordvestmarken, medeos en Matr. 16b, der ejes afJakob Thomsen, danner en Ejendom for sig.

Ni. 16a, som nu bebos af peder Kr. Jeosen, og somnærmest maa becegnes som Hovedparcelleo, er dog kunundragelsesvis kaldt ,,Fuglsang". 1S56 skødedes deo fraNiels Olesen til Mads Knudsen, 1876 ril dennes Svigersøn

Jens Peder Jakobseo, 1916 ril Sønnen Jakob J. Jakobsen,det saa i 1933 afhændede Gaarden til den nuværende Ejerog flyttede til Byeo, hvor han bosatte sig paa Nr. 11.

I'{atr. Nr. 17 ({ Dele af Nr. 6 og Nr. 9). Ejer: Enit Tonnuø.Deo vestligste af denne Række af Gaarde. Ned for

') Vistnok den Eng, M. Kronborg nu har Sydvest for Byen.

198

denne førte Vejen over Bækken til Nordvestmarken og

Udllyttergaardene.Paa N!. 17 boede i sin Tid Farver Nissen, efter hvem

Gaarden blev kaldt,,Farvergaarden".Kr. N. Hanseo, P. Kr. Jeosen, Ole Fisker og N. Chr.

Swartz har Parceller udflyttede fra denoe Gaard.

I4atr. Nr. 18.

Saavel denne Gaard som Nr. 19 hat ligget længst mod

Vest i den sydligste Række af Byens Gaarde, men er ud-

flynet for den egentJige Jordudskiftning. De har saa begge

faaet tildelt eller har tilkøbt Stykker fra de andre nu tilDels nedlagte Gaarde. De to Gaarde gik da ogsaa længe

under Navn af ,,Udllyttergaardene".Nr. 18b er den Ejendom, som ejedes afKr.Jepsen, og

Nr. 18c er den, som ejedes af Kristen Markussen. 1849

skødedes Gaarden fra Kristen Jørgeoseo (Hauge) til Sønnen

Jørgen Kristensen, 1879 til Sonnen Kristen Jørgensen, 1904

til Svigersøonen Anton Pedersen, der igeo 1921 skødede

Gaarden til Niels Kammesgaard, hvis Enke har Gaarden nu.

Matr. Nr. 19 a.

Ejes af Hans Hansen og l9b afMadsH. Madsen. 1842

skødedes Gaarden fra Pedet Jørgenseo til Søonen KnudLaurids Pedersen, 1876 overtog en Søn, Kristen Knudsen,

Gaardeo, medens to andre Sønner, Peder Knudsen og Hans

Knudsen, hver 6k en Ejendom paa Søndermarken. KristenKoudseo bortbyttede i 1894 Gaarden med Kristen N. Han-

sen fra Hejnsvig. Denne bar ou yderligere delt Gaarden

mellem to Søoner, Hans Hansen og Johaones Hansen. -Kristen N. Hansen og Hustru bor ou i Ansager By.

Matr. Nr. 20.

Er helt forsvundet. Paa den Plads, hvor den har ligget,

er nu Missiooshuset bygget samt Manufakturhandlet Nikolaj-sens Hus m. fl.

r99

Her boede fens Kræmmer, vistook Byens første Høkereller Købmand. Hans Enke, ,,Kræmmetkonen", 6k i mange

Aat Aftægt og boede i Stuehusets sydligste Del. En Søn,

Kristian Kræmmer, var Tømret, men flyttede til Esbjerg.

En Datter blev gift med Niels Kristiao Hansen, der var

Snedker og Møllebygger og boede i Lauborg, men flyttede

til Kællingbjerg mellem Vestkær og Bjalderup, hvor han

blev Høker (,,Kællingbjerghøker"). En Søn af førnævnre

Kristian Kræmmer, Jens Jensen, er Direktør for Aars Svine-

slagteri.

Siden boede Peder Thorø paa Gaarden, og sidst Soren

Kristian Pedersen, der drev Vognmandsforretoing. Desuden

drev H. N. Hansen i nogle Aar Bageri i Ejendommen. Nueksisterer som sagt den gamle, pyntelige Ejendom ikke mere.

Matr. Nr. 21a.

Ejes af Marius Kronborg. Ejendommen laa tidligeremidt i Ansager By, omtrent der, hvor Skomager KjeldPedersen nu bor. l8l7 tilskødede Hans Kristensen Ejen-

donrmcr til Jens Jensen. 1875 6k Svigersønoeo Laurids

Jenseo Skøde og Ilyttede over Nord for Bækken, hvor

Ejendommen nu ligger. Svend Kronborg llk Skøde 1895

og Marius Kronborg 1904.

I Ansager By, saavel som i de fleste af de aodre Byer,

6ndes en Del flere Matr. Nr., som ikke tages med i deone

Bog, da de ikke fra gammel Tid har været beboet. En Del

er Engstykker, og en Del var Fællesjorder eller Jordstykkertil fælles Brug, saaledes f. Eks. Gtavning af Mergel, Murlereller Klyne.

KVIE_-LÅUBORGMatr. Nr. 1: MølbYaatd

Deone Gaard saavel som Uddegaard og TiPhedegaard

ba! \,æret matrikuleret sammen med Kvie By, selv om de

laa adskilte fra denoe ved en stor Hedestrækning, ligesom

ogsaa Kvie Sø ligger imellem Mølbygaard ligger endda

Nord for Grindsted-Varde Aa, selv om den har haft en

Del af sioe Marker SYd for denne'

Navoet Mølbygaard eller, som den er blevet kaldt i

gammel Tid, Møllebygaard, leder jo Tanken i Retning af

Molle. Der har da ogsaa i Jen nyere Tid umiddelbart

ved Gaarden været Vandhjul, det benyttedes som Driv-

kraft for Kartoffelmølle og anden Fabriksvirksomhed, men

egentlig Mølleri har der dog næPPe været drevet her' -Derimod fandtes der tidligere Spor af en Dæmning over en

smal Dal med et lille Vandløb ovre Syd for Aaen Det er

muligt, at der her hat vælet noget Mølleri, og at det er

derfra Gaarden har sit Navn

Mølbygaard hat altid værer Selvejergaard, og cien har

saaledes ikke sonr de lleste ai Sognets andre Gaatde været

under Fæste og været pligtig til at gøre Hoveriatbejde til

Mølbygaard

nogeo Herregaard. Den har endog selv engang været op-

tagec som Hovedgaard og baft tillagt Fæstegods.

Kong Frederik II, der ofte boede paa Koldinghus, vildegeroe skaffe sig et stort Jagtdistrikt i Nærhedeo, og hao

købte derfor flere Sædegaarde melletn Kolding og Vejlc.Blandt de Gaarde, der laa ham i Vejen, vat Nygaard

i Starup. Deo ejedes af lver Vind til St. Grundet. Som

Betaling for Nygaard gav Kongen ifølge Skø,le af 7. Juli1578 ti Gatrrde i Ansager Sogn, deriblandt Mølbygaard,med Ret til ar gøre denne til HoveCgaard og læ-qge de

andre ind under den som Fæstegaarde. Flere af dem be-

tegnes dog som ,,øde". Disse Gaarde var fra Lærkeholt,Skovlund, Lund og Kvie. Hvorledes alle disse Gaatde var

kommet under Kronen, ved jeg ikke. Maaske er de skæn-

kede til Kirken og sammen med saa meget andet BispegoCs

ved Reformationen overgaaet til Kronen, ellet mxaske har

deres Ejere værct med i ,,Greveos Fejde" og er derfor blevetfradomt deres Fribed paa Gaard og Gods.

Iver Vind, der tidligere havde faaet St. Grundet Herre-gaard dannet ved Opkøb af en hel By, lavede nu noget

liqnende her. Paa den Maade blev Gaarden skattefri imod,

at han i Krigstilfælde skulde møCe rned eeo eller flere

Ryttere med fuld Udrustning. Selv blev han vistnok boende

paa St. Grundet. En Datter blev gift med Kristen Lange

ril Hesselmed. Hun 6k Mølbygaard som Medgift. Deres

Søn, der ligeledes hed Kristeo Lange, overtog begge Gaar-

dene. Han maa have været en stoi Godssamler; thi ved

hans Død 1657 sad hans Børn paa Hesselmed, Mølbygaarcl,

Viungeard, Dejbjerglund og Ahlergaard.

Mølbygaard tilfaldt Datteren Barbara, som blev gift med

eo tysk Officer Christoffer Philip Kurtsen. Han var en vidt-løftig og forgældet Person. Det holdtes dog gaaende i hans

Tid, men derefter gik det galt. Først maatte Enken opgive

Gaardeos Hovedrettigheder. Fæstegaardene hat vel været

solgt forinden, enren ril Nørholm eller Lindbjerggaard. 1691

202

maatte hun for en Gæld paa 160 Rdl. afstaa selve Gaarden

rii Borgmester Carsteosen i Ribe. Denne Borgmester Car-

stensen var en meget rig Mand, der ejede eo Mængde

Strøgods rundt om i Vestjylland.Hao havde 5 Sønner, der alle vat Præster i Vestjylland,

nenlig :

1. Magister Maturin Carstensen, Jeroe, f 1748. Hart larumaadelig rig, ejede Hennegaard med 395 Td. Hart-korn, Ølufgaard med I5l Td. H. samt Strøgods med

tilsammen 3 28 Td. H.2.

1.

L

5.

1.

2.

3.

Bagge C., Thorstrup og Horne, f t699.Christoffer C., Arrild.Carsten C., Aiierup, druknede 170.1.

Hans C., Lunde-Ourrup, f t zz8.Desuden var der 3 Døtre, som alle blev Ptæstekoner:

Constance Cirich, øse, t 1749.

Ida Bornemann, Lonborg, f 1712.

Kristine Nielsen-Ho, Ho,-Oksby, -f 1729.(Jesper Madsen i,,Fra Ribe Amt IV").

Borgmester Carsteosen solgte dog Mølbygaard Aaret ef-

rer til Kr. Jørgensen fra Nørholm. En Broder ril denne,

Mikkel Jørgensen, soigte 1706 Gaarden til Lats Torm fra

Varde; men 1720 hivde Mikkel Jørgenseo igen Skøde paa

Gaarden, som da kun havde 7 Td. Hartkorn. I denne Slægts

Eje blev Gaarden nu i 3 Generarioner indtil 1793, da en

oy Mikkel Jørgensen - eller rettere haos Enke - solgte

den til Jens Bertelseo af Uhre. Mikkel Jørgeosen havde

ellers 2 Døtre; den ene var gift med Jeppe Bertelseo paa

Uddegaard, den anden med Eske Kristeosen i Paabøl.

Den ny Ejer af Mølbygaard, der biev Stamfader til den

nuværende Mølb1slægt, var eo Søn af Bertel Thomsen ogHr.rstru, Bodil Jeppes datter afUhregaard, og han var gift med

Marie Kirstine Jeppesdatter af Aosager Mølle (se der).

Jens Bertelseo og Marie Kirstine havde følgende Born:

t. Bodil. der blev gifr med Fæneren Jørgen Uhd.

203

2. EIse, gift med Jeppe Olesen, Hejbø1.

3. Bertel, der 6k Gaarden og blev gift med Karen fra Uhd.4. Jeppe, Københoved, gift med Ellen Dahl, Københoved,

5. Th. Kristian, Østbæk, gifr med Karen Jeppesd., Ans-

aget MøIIe.6. Jens, Krarup, gift med Marie Hansen, Københoved.

7. Niels, Højlund, gift 1. Gang med Margrethe og 2deo

Gang med Johanoe Kristine.

Jens Bertelsen døde 6. Maj 1838, 81 Aar gammel.

Bertel overtog Gaarden 1826 og blev gift med en Ku-sine fra Uddegaard. Han drev eo betydelig Fabtikation af

Høleer. Det var ogsaa Tilfældet i hans Fadets Tid, men nu

benyttedes Vandhjul som Drivktaft, idet han 1ik Aaen stemt

op, og dens Vande førf ad en Kanal lige forbi Gaarden.

Derved kunde Produktionen sættes op. Han nævnes som

Medlem af Sognets første Sogneforsraoderskab, og ligeledes

var han valgt som Skolepatron.Af Børn i Ægteskabet var foruden Sønoen Jens Bertel-

seri I Døtre. Den ene var gift med Laust Hjuler i Skov-

lund, den anden med Kr. Lauridsen i Krongaard; den tredie

døde ugift.

Jens Bertelseo, hvis første Hustru hed Maren, en Datter

af Jens Olesen, Lærkeholt, overtog først sin Kones Føde-

gaard, men flyttede senere bjem og ovettog Mølbygaatd. Ihaos Tid blev Fabrikken omdannet til Karte- og Spinde-

fabrik, ligesom hao forsøgte sjg med Kartoffelmelsanlæg og

Brændevinsbrændeti. En Del Hede blev ogsaa opdyrket.

Ved Siden af var han baade Sognefoged og Sogneraadsfor-

mand. Hans anden Hustru var fra Melis ved Varde, Søster

til Købmand Povlsen Vad.

Af Børn var der Sønnerne Bertel, Martine, Povl og Jenssamt 6 Døtre. Eo af disse var gifr med Andreas Krogh,Strellev, en med Jeppe Nielsen, Aalling, to med Brødrene

Bertel og Koud Knudsen, Lærkeholt, og to døde ugift.Bertel overtog en Ejeodom fra Fødegaarden. Han var

204

ellers den første Uddeler i Skovlunri Brugsforening og se-

nere Manufakturhandler. I mange Aat var han Sogneraads-

formand og senere Revisor for Kommunekassen, ligesom

han endnu er Revisor for Varde-Grindsted fernbane. Han

Bertel Mølbv

var endvidere i mange Åar Formaod for Skovlund Brugs-

forening og bot nu i Skovlund. Gaarden har han ovedadt

til en Søn, en aoden Søn har en Gaard paa Lunderskov-

egnen, eo tredje Søn er Lærer, og tre Dø:le er gift med

Landmænd, to i Outrup og en i Billuod.Martine og Povl var gift med to Søstre til de to før-

nævote Brødre Knudsen fra Lærkeholt. De er nu begge døde.

Jens overtog Fødegaarden og blev gift med en Datter

af Købmand Povlsen Vad. Han nedlagde Fabrikken og har

nu afstaaet Gaarden til en Søstetsøo, Jens Knudsen. Selv

bor hao i Skovlund og er Leder af Andelskassen, lige-

som han i flere Aar har været et vitksomt Medlem af Sogne-

raadet og Skolekommissionen.

Matt. Nr. 2 t Ud&gaa .

Selv om denne Gaard aldrig har været oPtaget som Ho-

20,

vedgaard, saa har der dog fra ældgammel Tid værer en friOdelsgaard og Seivelergaard. Under Svenskekrigeo 1658-59ejedes Gaarden af Kristen Tonnesen eller maaske af hans

Fader. Under disse Krige blev Gaarden flere Gange ud-piyndret. Engang kom en Flok Fjender anstigeode; i Hast6k Beboerne da en Del Gangklæder og Sengetøj skjult j

den store Bagerovn: men det blev opdaget, og Svenskernebortførte, hvad de kunde faa fat paa. Dynevaar fyldte demed Korn, og ellers tog de Fjerdyner, Klæder og forskel-lige Redskaber. En af Soldateroe rørtes dog over at se enPige græde over sir frarøvede 'løj; har' gav heode da enTroje tilbage, meo sagde: ,,Pas paa, at de andre ikke faarden at se; thi saa gaar det galt." Paa Engen var en srorStud paa Græs. Den vilde de ogsaa gerne have med. Enfed Steg var jo ikke at foragre. De 6k dog en Del Besvær

hermed; thi Studen rev sig løs og løb fra dem wærs igen-nem Aaen, saa det gav dem en eksua Svømmetur at ind-fange den. Der fortælles desuden, ar Odelsbonden havdefaaet overdraget en Dei Kostbarheder til Opbevaring af en

Adeismand. Denne maa vel have troet dem sikrere der end

paa Herregaarden. Skatteo var da ogsaa forbleven urgrr ogkunde ved Krigens Slutoing tilbagegives Ejermanden i uskadtStand. Som Belønning gav Adelsmaoden ham en Pung fyldtmed Dukater, og ved Hjælp af dem overvandt BondenFolgerne af Plyndringerne. Saavel Pigens Troje som Pungen

opbevaredes gennem flere Slægtled paa Gaarden.Kristen Tonnesens Søn Tonnes biev gift med en adelig

Dame, en Datter af Kristen Nordby ril Lunderupgaard vedNavn Anna Nordby. Kristen Nordby var eo Søn afBendixNordby, Ejer af Urup, Donsluod og Lunderupgaard samtKirkerne i Grindsted, Vorbasse og Ansager. Lunderup ogsandsynligvis o11saa Ansager Kirke havde han faaet i Med-gift med sin tidligt afdøde Hustru, Det var derfor ikke saa

rnr-rkeligr, at han lod Sønnen Kristeo Nordby ol.ertageLunderupgaard og Ansager Kirke. Efter Kristeo Nordbys

206

Død solgte hans Enke 16i9 b^ade Lunderupgaard og Ans-ager Kirke, meo beholdt dog en Eng, der havde tilhørtKirken, ligeson hun ogsaa havde Andel i Dorsluod somÅrv efter sin Mands Broder, Peder Nordby. Enken HeleneMosmano rog da sammen med sin Datter Ophold i Varde.

Saa hændte det sig, at Tonnes fra Uddegaar.J var køreoderil Donslund Mølle for sin Fader. Faa Dage efter skr:ldehan til Varde, og Fæsteren af Donslund Mølle sendte daKristen Nordbys Enkes Andel i Fæsteafgifrer med Tonnesud til hende i Varde. Siden rejste andre af Slægten Sagimod hende fot at fntage hende Retren til Åndel i Doos-lund og Fæsteafgiften deraf. Da kom Toones hende til Hjælp,idet han kunde bevidne, at hun tidligere havde oppebaaretdenne Fæsteafgift. Dette bevirkede, at Tonnes ofte kom ideres Hjem, og det enclte med, at han hjemførte den vist-nok ailerede da noget alderstegne Dame som Hustru paaUddegaard. Hun væonede sig vist godt til Forholdene, ogbun færdedes paa lige Fod med deo almindelige Almue-befolkning. De fik kun 6t Barn, en pige ved Navn MarenTonneslatter. Anna dode 1740, 72 A.i gammel, og Tonnesdøde 1751, 82 Aar gammel. Maren Tonnes.jatter blev giftmed Handelsmand Niels Bundsgaard, de overtog Gaarden.De havde te Børo, to Søoner: Thomas Kristiao og Nielssamt Datreren Sidsel Kirstioe.

Sønnerne viste Lyst til at fortsætte Faderens Bestillingsom Haodelsmænd. Faderen gav dem da hver 1000 Rigs_daler som Startkapital, medens D4rteren, der var blevet giftmed Hans Mogensen, 6k tilskødet Fødegaarden. _ NielsBundsgaard døde 1750, Aatet føt gamle Tonnes, og Maren9 Aar efrer i A^ret t7t9. Hun blev fundet død paa enToft i Aalling. Der ymtedes noger om Mord, men clet blevaldrig opklaret.

Hans Nlogensen slog sig ogsaa paa Haodelen, navnligmed Srude; men derved forsømte han Gaardens Drift, ogVelstanden afrog i betænkelig Grad; maaske forfaldt han

r

207

ogsaa til Drik. Han døde 1771, og en halv Snes Aar eftet

solgte Enkeo Gaarden for 1400 Rdl. srmt en stor Aftægt.

Der var en stor Børneflok; meo hendes Fader, ellet rnaa-

ske hendes Bedstefader, havde for Livstid sikret lrende den

tidligere omtalte Andel i Lat,dgildet fra Dooslund Molle

samt Høafgrøden af den Eng, der havde tilhort Ansaget

Kirke. PaadenMaade sparede hun sammen, saa hun kunle

give hvert af sine Børn en Medgift Paa 200 Rigsdaler'

Hun døde 1795 hos eo Datter i Sdr. Omme. Dermecl

ophørte denne Slægts Tilknytning til Uddegaard. Den fort-

satres dog paa Søknudgaard og Holtgaard.

Jeppe Bertelsen, der overtog Gaarden efter Hans Mo-

gensens Enke, var eo ældre Broder til Jens B, Mølbygaard,

altsaa en Søn af Bertel Thomsen og Hustru Bodil Jeppes-

datter af Uhregaard. Han havde tidligere boet i Lærkeholt

og været gift med Mareo Olufsdatter, en Datter af Oh.rf

Jepsen, og havde sandsynligvis overtaget hendes Fødegaard.

Han var nu Enkemand, men giftede sig igen 1787 m3d

Marie Jørgensen af Mølbygaard.

Denne Jeppe Berthelseo blev Stamfadet ril den ouvæ'

rcnd.e Ubdslægt. Han havde tre Sønner og tre Døtre. Tho-

mas og Bertel blev begge gift ind i Gaarde i Kvie By.

Thomas blev gjfr med Ane Kjerscine Sørensdatter. og de

havde to Dotre. Den ene blev gift med senere Sognefoged

Frands Kristensen, den anden med Niels Laugesen paa Nabo-

gaarden. Bertel blev Fader til Jeppe BerteJsen og Bedsre'

fader til Bertel Jepsen. Den ene Datter blev gift paa Hol-

scedegnen. den anden iSdr. Omme. men hun døde som

ganske ung Kone og efterlod sig en lille Dreng, der blev

opdraget paa Mølbygaard hos sin Moster, den tredje af

Døuere fta Uddegaard.

Jørgen overtog Gaarden. Hao blev gift med Bodil Jen-sen fra Nfølbygaard. Han var Sognefoged og en Tid For-

mand for Sogneforstaoderskabet efter Pastor Ramsing. Som

Sogoelbged fritog han en Fætter fta Paatlø\, Eske Kristen-

208

r

sen for at blive Soldat. Det var jo for 1848. Det kunde

dengang iade sig gore for Sognefogederne at fritage ikkealene deres egne Sønncr, men ogsaa andre Slægtninge, naar

disse var ansatte som Hjælpere bos Sognefogeden.

Af Børn var der tre Sønoet: Jeppe, Jens og Kristen samt

tre Døtre. En Datter blev gift med Niels Kr. Nielsen iLr:nd, en med Thue Larsen i Lærkeholt og en med Kr.Laugeseo i Egknud, en Broder til Niels Laugesen i Kvie.jens blev gift med Jes Borgs Datter i Lund og overtog

dennes Gaard. l(risten 6k en Ejendom ud fra Fødegaarden

nod Vest, hvor nu Thomas Krongaard bor. Jeppe overtog

Fødegacrden og blev gift med Ane Marie, en Søster tilfornær,nte Niels Kr. Nielsen i Lund. Jeppe var ogsaa Sogne-

foged og Medlem af Sogneraadet. I hans Tid blev meget

af Heden opdyrket, ligesom Engene blev anlagt for Over-

risling, ogsaa den store Feldvig Eng. Af Børn i Ægteskabet

var Jørgen, Niels og Kristen samt Bodil, Thea og Stinne.

Jørgeo 6k først Ulknud, en nyopdyrket Hedegaard, udstyk-

ket fra Fødegaarden, og giftede sig med Sine Jensen, en

Datter af John Jenseo, Rotviggaard. Niels overtog Føde-

gaarden og blev gift med Elien, en Søster til Rasmus Ras-

musseo, Skovlund. Siden byttede han og Jørgen Gaarde,

saa at Jøtgen llyttede hjem til Uddegaard, medens Nielsovertog Ulknudgaatd. En anden Gaard, Søkoud ved Kvie

Sø, havde Niels dog forinden solgt fra Uddegaard, samt

en Del Eng og Hede til Søren Søtensen, Engdalgaard. Nielsblev senere Tømmerhandler i TistruP. Kristen blev giftmed en Datter af Plauborg, Tistrup gamle Kro, og overtog

seoere denne. Bodil blev gift med Laurids Kristensen, en

Søn af Kr. Laugeseo, Aalling, der var Læter ved Straffe-

anstalteo Vridsløselille. Thea blev gift rned Hans Uhre,

Uhregaard, og Stinne med Rasmus Rasmussen, Skovlund.

Jørgen Uhd døde i en forholdsvis ung Alder. Den

æl lsrc son John orercog F,rJeglarJen. som l)an endrru

bebor. Han er gift med en Datcer af Jeos Gejl, ,,Ny Kron-

209

gaard". Jeppe er ligeledes gift med en Datter afJens Gejlog bor paa ,,Ny Krongaard". Magnus er gift med en Datter afLærer Haahr, Tisttup, og bor i Tistrup. En Datter Marieer gift med Ole Nielsen og bor paa en ny Gaard, der ogsaaer udstykket fra Uddegaard. Anne er gift med Kr. L. Thom-sen, Kærbæk. Jørgen Uhds Enke, Sine, levet endnu.

Skønt Uddegaard saaledes er blevet delt i mindst femGaarde, og den ene af disse, Ulknudgaard, igen i to Gaatde,er Uddegaard maaske endnu lige saa ydeode en Gaard, somda det hele var samlec i een Gaard.

Matr. Nr. l: Tipbedtgdat.l.

Denne Gaard har fra gammel Tid været anset fo! enlille og tarvelig Ejendom. I Ansager Sogns Skolefundatsbetegnes den som ,,Boelsstedet Tiphede", og Lærer Kristensen, Lunde, har fundet den beoævnet ,,Tiphedeknold,..Navnet har sikkert ikke været saa ueffeor. Den ligger oemligindhegnet af Dalsttøg med Vandløb. Mod Øst og NordAfløb fta Kvie Sø, mod Vest Griodsted-Varde Aa og modSyd endnu eo lille Dal med er Vandløb. ,,Hedeknolden,,er nu blevec en meget indbringende Gaard. Ligesom Mølby-gaard og Uddegaard har den vist aldrig været under Fæste-

væsen, og den har gennem mange Slægtled væler i sammeFamilies Eje. | 1799 staar Kr. Tiphedes Søn Kristian op-føn som en af Fadderne til et Baln paa Uddegaard. EnSøn af denoe Kristiao hed Peder Kristian og var gift med

Johanne, en Søsrer til Peder Smed i Stenderup. Han over-tog Gaarden i 1828. En Søn af dem igen, Kristen Pedersen,overtog Gaarden 1871 og var gift med Kristine, eo Søsterti,I Jøryen Kristiaosen i Lund. En andeo Søn, Kristian, bo-satte sig i Hostrup i Øse. En Datter var gift med NielsJensen i Oved, en andeq med Niels Jakobsen i LærLeholt,og en tredie med Anders Laugesen, en Søn af Lauge An-dersen (Lauge Skolemester) i Aalling. De fik en parcel fra

210

Gaardeo, ,,Engdalgaard", der nu bebos af deres SvigerspnSøren Søtensen.

Kristen Pederseo og I(ristine havde tre Børo: Kristiao,Povl og Johaone. Polv blev gift med Ingeborg Madsen afAgersoap, o11 de overtog eo anden Parcel fra Gaarden Nordfor ,,Engdalgaard". Senere overtog han sin Svoger Niels

Jepsens Gaard i Lund, medens de, der ingen Børn havde,flyttede til en lille, nybygget Gaard ved Skovlund. Kristian,gift med Maren Pedersen af Bredho, overtog Fødegaarden

i1906. Der store Opsviog i Laodbruget efrer Aarhundred-skiftet er ogsaa i høj Grad blevet keodeligt paa ,,Tiphede-gaard". Kristian og Maren har tre Børn. Darteren Karen ergift med Aksel Sprensen og bor tæt ved dennes Fødegaard

,,Engdalgaard". En Søn Kristian, gift oed en Datter af BertelMølby, bor i Thorbøl i Outrup Sogn, og en anden Søn,

Ejnar, gift med Thyra, en Datter afJeppe Lau5;esen i Skov-lund, har overtaget den hjemlige Gaard. Kristian og Marenbor nu i Skovlund By.

,,Tiphedegaard" er altsaa endnu i Slægtens Eje, men

den gamle Tradition, at Navnene vekslede med Kristian,Peder Kristian og Kristian Pedersen, er brudt.

Matr. Nr. 4: Vertergaard.

Denne Gaard ligger længst mod Vest af Kvie Bys Gaarde,deraf Navnet. Her boede først i forrige Aarhundrede en

Mand ved Navn Niels Kristensen. 1821 skødede han Gaar-deo til Peder Kristenseo. Denne igen 1860 til Sønnen Kri-sten Bolding Pedersen, hvis Hustru, Stine, var fra ,,Holt-gaard". En andeo Søo hed Krisren Pedersen og var Smed.

Han 6k en Ejendorn paa Gaardeos Kærjorder, hvo! nu P.

Pedersen bor. Børn efter ham var Johanoes Elbæks førsteHustru, Rudolf Nielsens Hustru, Peder Kristensen, Snorom,samt Kjeld. En anden Søn, P. Chr. Pederseo, boede i Lau-

borg. En Søn af denne er Si<omager Kjeld Pedersen i Ans-ager. Kristen Bolding, der overtog Fødegaarden, havde 6re

211

Børo: Peder Holt, Stenderup, Trine, gift med Jens Knud-sen, Sølen Kristian, Vognmand i Ansager, samt Peder Vester-

gaard, der ovettog Gaatden. Han forblev ugift og bor nu

i Ansager sammen med Søsteren og Svogeren. Senere Ejere

af Gaarden: Kristian Gylden, Thomas Liod og nu Hans

Peder Thomsen.Ejendomme, som er udstykket fra Gaarden, eies nu af

Marius Elbæk, Peder Pedersen, Niels Rask Nielsen og Mads

Knudsen Madseo.

Mau. Nr. 5.

Denne Gaard har ligget foran ,,Vestergaard" ud nodVejen. I 1890 blev den flyttet ud paa Hedeo ved Vejenefter Kærbæk, medens Hjemmetoften indlemmedes i,,Vester-gaard", og Sydmarkeo blev solgt. I 1866 \ar Kærjorderneblevet bebygget af en Datter fra Gaarden, Else Marie, oghendes Mand Peder Sørensen. En Søn af dem er Søren

Søreosen, ,,Engdalgaard". 18,17 skødedes Nr. 5 fra Peder

Knudsen til Søren Hansen, Fader til førnævnte Else Marie.En anden Datter kom til Sønderjylland, en var gift medMathias Jensen i Tofterup, og en, som var gift med Fatve-ren i Aosager, er nu rejst til Åmerika. Endvidere boede

Jørgen Søreosen, gift med Ane fra Bolhede, i Kærbæk. Enanden Søn, Martin, rejste ogsaa til Amerika. Og endeligva! der Hans Peder Sørensen, det overtog Fødegaarden ogflyttede den. Hans Hustru, Margrethe, var vist fra Aare.Peder Sørensen og Margrethe havde flere Børn: Jens, dernu hat Gaatden og er gift med Ellen fra Utoft, Line, giftmed Bertel Jensen, bor nu i Skovlund, Stinne, gift medHans Hansen, Smedemester i Lem, Katrine, gift med MartinNissen, MorsbøI, Sine, gift med P. Pedersen, Kærbæk, ogen Datter, Ane, døde ugift.

Johaones Brun, Johao Nielsen og Kr. Lauridseos Enkehar Ejendomme udstykkede fra Gaarden.

2r2

NIatr. Nr. 6: Gnnluggøarl.

Denne Gaard har ligget paa Hjørner af Kærbæk ogKvie-Ansager Vejen lige Øst fot Nr. t. Det var paa denne

Gaard, Bertel Jepsen fra Uhd boede. Denne skødede 1855

Gaarden til Sonnen Jeppe Berteisen. Denoe var gift med

en Datter af Peder Kristensen, Kvie, og de havde vistnokkun eet Baro, en Søn Bertel Jepsen. Denne fik Skøde paa

Gaarden 1882 og blev gift med Marie, en Datter af OleKoudseo, LærLeholt. Hun døde dog meget ung efterladende

Mand og to smaa Drenge: Jeppe og Marius. Bertel Jepsenllyttede Gaarden over paa dens nuværende Plads og op-dyrkede megen Hede. Søndermarken blev solgt, men Tofienforblev ved Gaarden. Bertel var i mange Aar Sognebestyrer

for Lcsørebrandkassen og ligeledes Bestyrer for Sognets

Sparekasse. Begge disse Bestillinger er nu gaaet i Arv tilSoonen Marius, cler er gift med Georg Ktuses Datter Ane,

o€i de bebor nu Gaatden. Broderen, Jeppe Jepsen, er Bank-bestyrer i Videbæk.

Soren P. Jensens, Niels P. Nielsens, Kristen P. Kristeosensog Engelbrecht Kristiansens Parceller samr P. Pedersens Hede-

parcel er alle udstykkede fra Gaarden.

Marr Nr.': O,rcrgaard ellet Kitd"tni'tdc.

Som Gaardens oprindelige Navo antyder, lig;ger den

ostligst i Byen, I den første Halvdel af det attende Aar-

hundrede beboedes Gaarden af Peder Kristensen, eo Søn

af Kristen Laugesen paa ,,Aalling Brogaard". Han var sand-

synligvis den første Hølesmed i Kvie. Hans tre Sønner fort-satte med samme H4aodværk, og ligeledes en Søonesøn .'det blev altsaa fortsat i tre SJægtled. Peder Kristensen ellerPeder Østergaatd, som han almindelig kaldtes, nævnes ogsaa

blandt Ansager Sogns første Sogoeforstanderskab. En Datterblev gift med Jeppe Bertelseo, en Søo, Kr. Pedersen, var

Sogoefoged og boede paa Nr. 16. Broderen Kristian Øster-gaard 6k en Gaard ved Sider af, og Knud Østergaard fik

21 3

saa selve Fødegaarden. Han drev stot Forretning med Smed-

ning af Høleer; han var nok den i Kvie By, der fremstil,lede ilest.

En Datter, Stine, blev gift med Rasmus Rasmussen,

,, Broagergaatd ". Saavel Sønnen PeCer, der 6k Gaarden, somen Broder, Kristen, døde ugift. Gaarden bebos nu af AkselSøndergaard, der er gift o-)ed en Darter af R. Rasrnussen ogStine, saa deo er i Slægtens Eje. De har lader Gaardenkalde,,Knudsminde".

H. P. Rasmussers, Stensens, Sofus Vedstesens, Peder

Jensens og N. C. Povlsens og llere Ejendomme er udstyk-kede fra Gaarden.

Marr. Nr. 8.

Denne Gaard er sandsynligvis flyttet, da den nu liggerøsrligere eod deo gamle .Østergaard". 1855 skødede Dynes

Nielsen Gaarden til Hans Nielsen, 1861 til Anders Ludvig-sen og 1866 til Kristian Pedersen Østergaard. Denne var

gift med Else Marie, en Søster til Peder Jensen paaNr. 13.

De havde tidligere beboet en mindre Ejeodom i Byen. Hetdtev Kristian Pedersen en Del Handel ved Opkøb omkringpaa Gaardene af Smør, Uld og Skind, som han fragtede

til Vejle, ligesom han korte ud i Laodet og solgte ,Jyde-potter" og Høleer. Af disse sidste lavede han en Del. Dehavde mange Børo, og Ktistian Pedersen døde tidligt, saa

Enken sad ene med Børneflokkeo. Af tre Døtre blev Stine

gift med N. Hansen Pedersen, Lauborg, Ane med KristenLilleholt og Leoe med Mads Lilleholt. To Søoner, Peder

Jensen og Jeppe Laugesen, blev Købmænd, Jens tbrblevugift, og Peder overtog i 1896 Gaarden med Moderen som

Husbestyrerinde. 1918 solgte han Gaarden til sin Svigersøn,

nuvælende Sognefoged Knud Lautids Knudsen. Peder Pe-

dersen blev senere gift med Ane Madsen fra Kvie Hede.

Mads Lilleholts, Johs. Vedstesens, Marinus Kjeldsens ogHarald Lindes Ejendomme er udstykkede fra Gaarden.

2r4

Matr. Nr. 9: Larbarggaard.

Vist den største af Lauborggaardene. 1847 skødedesden fra Mads Nielsen til Henrik Andreasen, 1868 til NielsKr. Hanseo og r87l til Peder Madsen fra Starup Kro.Han blev tidlig Enkemand, men blev siden gift med Mette,en Datter af Genboen Thomas Rasksen. Børn af førsteÆgteskab: H. P. Madsen, Lærkeholt, og Maren, gifr i Srarup.

I andet Ægteskab: Jens Bechs Hustru, Kr. M. Pedersens

Hustru, Kristian Holts Husrru samt Sønnerne Mads H.Madsen og Thomas Madsen.

Efter Peder Madsens Død bortbyttede Enkeo i 1891

Gaarden med Haos Peder Pedersen af Grøde. Denoe, en

Broder til Lars Pedersen, var fra Ølgod Sogn, og haos

Hustru var fra Lunde. Han havde værer med i den førsteBestyrelse for Ansager Plantage, hvilket viser, at Plantnings-sagen har haft hans Ioteresse. En Datter er gift med JohoH. Johnsen i Steoderr:p, og en blev gift med daværeode

Bestyrer paa Ansager Mejeri, Henriksen. En Søn, NikolajPedersen. overrog Gaarden j 1906. Han har ou overladrGaardeo til en Søn og bygget en mindre Ejendom Vest

for den gamle Gaard.

Johs. Pedersens, Kr. Bentzens, Sigurd Nielsens og Kr.L. Jensens Ejendomme er udstykkede fra Gaarden.

Måtr. Nr. 10.

Denne Gaard ligger lige over for Nr. 9 Syd for Vejen.Her boede for ca. 100 Aar siden Rask Henriksen. 1850skødede han Gaarden til sin Søn Thomas Rasksen. I 1875

skilte denne en mindre Ejendom fra, hvor P. Kr. Jensennu bor, og skødede Gaarden til Sønnen Rask Thomseo. En

Datter, Mette, var gift med Peder Madsen (Nr. 9), en anden

Datte!, Kirsten Marie, var gift med Jens Holt Madseo. 1882

fik Lars Pedersen, eo Broder til Hans P. Pedersen, Gaar-

den. Ligesom Broderen havde denne Lyst til Plaotning. En

større Plantage 6k han plantet, som endnu staa! som et

2r5

-

Minde om ham. Hao var Veteran fra 186.i. 1911 flyared!-

han til Ansager og byggede er Hus Syd for Moileaaen.

Sønoen Laurids Larsen overtog Gaard,:n, som ban dog igenafstod til Digteren H. S. Hansen, og selv byggede han

længere mod Øst i Mollendal. Han har senere værer Elek-triciretsværksbestyrer i Ansager og har nu der af Faderen

opførte Hus, hvortil er knytret lidt Landbrug. En anden afLars Pederseos Sønner var først Srned i Ansager, senere 6khan en Hedeejendom i Kærbæk, som han 6k opdyrket ogsat godt i Stil. Han har ou en lille Ejendom ved Siden afBroderens Syd for Molleaaen. Hans Hustru er Datter af Kr.Thue Elbæk. En tredie Son er Niels P. Larsen paa ,,Søknud-gaard" ved Kvie Sø. Han blev gift rned Ingeborg, en Darteraf Jens Hanseo,"og de overtog efter dennes Død Gaarden.Her har de fremelsket en smuk Plantning og Have, ogved den nærliggende Kvie Sø har de bygget Sommerhuse

og aabnet Restauration for Badegæster, hvortil Søen med

det klare Vaod og den rene, liade Sandbund indbyder,samrren rned den nu til Dels beplantede, moseagtige So-

bred. Her samles om Sommeren oange Mennesker, ikkealene fra Ansager Sogn, men milevidt borte fra. En Datteraf samme Lars Pedersen er gift ured Skræcldermester JensMadsen, Grindsted. Selve Gaardeo i Lauborg har sidenvætet beboet af N. C. Pagaard, der tidligere havde været

ansat ved Nørnoln-i Skovvæsen. Efter haos Død ejes Gaar-den af Kristian Haosen.

P. Kr. Jensens, N. Laurids Mikkelsens, Soren Sørensens

samt Dele af Mads Holts, Otto Iversens og Johs. Peder-

seos Ejendomme er udstykkede fra Gaardeo.

Iuatr. Nr. 11.

Denne Gaard ligger ogsaa i Lauborg lidt Nord for de

to førnævote. Her boede i førsre Halvdel af forrige Aar-hundrede en Mand ved Navn Niels Pedersen. 1851 afstod

han Gaarden til Sønoen Peder Nielsen (kaldet Peder Kræm-

2r6

mer). Han har nok som saa mange i de Dage gaaet med

Kræmmerposeo. 1890 overlog Sønnen Niels Hansen Pe-

dersen Gaarden. Tre Døtre var gift henholdsvis med Kri-sren Snedker i Ansager, Kr. A. Kristensen og Laurids Fris

i Laubcrg, en fjerde Datter forblev ugift. 1p26 afstod NielsHansen Gaarden til Søonerne Kristiao Pedersen og P. Th.

Pedersen. En Ditter er gift med Kristian Toft og en med

Sofus Vejlgaard.Niels Hansen var i sine unge Dage Musiker; han lever

endnu, mcn hans Hustru Stioe, en Dattel lf Kristian Øster_

gaard, er død.

Kristian Tofts og Søren Kjeldgaards i Kærbæk samt P.

Th. Pedersens Ejendomme er udstykkede fra Gaatden.

Mat.. Nr. 12: Holtgaar.l eller Snrehalt.

Gaarden har efter gamle Folks Mening; engang ligget iselve Byen paa Skrænien over for Lilleholt. I Begyndelsen

af forrige Aarhundrede blev en Faster til Morten Haosen,

Ansager Mølle, gift iod paa Holtgaard, men hun koor meget

fattig tilbage tii Agersnap. Maoden var død, og Bcet gaaet

fallit. Hen<les Fader havde ellets været meget stolt af dette

Giftermaal. 1810 skødedes Gaarden fra Peder Kristensen

til Nis Hansen. Kristen Boldings Hustru, Stine, har vistværet en Datter af denne Peder Kristeosen, og Søonen Pe-

der Holt er saa nok opkaldt efter ham.

1861 skødede Nis Hansen Gaarden til Søonen Å. C.

Nissen. Han var en oplyst og dygtig Mand, var bl. a.

Sogneraadsformand og Sognefoged, og 6k Gaardeo sat igod Stil. Han var Svoger tiI Peder Tranberg i Stenderup.

Der var 12 Børo, hvoraf de tte blev Lærere, Nis i Viborg;en Datter af ham blev gift med Dyrlæge Thomsen, Ans-

ager; Laurids paa Lolland og Ktisten i Grimstrup ved Hor-seos. Hao døde som uog. Peder overtog; Gaardeo, men blev

senere Bager i Holsted og døde ogsaa ung. Hansine biev

gitt med Lærer Skovbjerg i Grimstmp. To l)øtre, Kathrine

217

og Laura, døde ugift, den sidste som lille Pige. Sine ogMarie rejste til Amerika. Aona blev gift med NfejeribestyrerLund i Alslev, senere i Salling, og blev derved Stedmodertil Dyrlæge Lund i Aosager. Klerstine blev gift i Kobec-bavn og EIse med Snedker Brandt i Ansager, nu Garrdejeri Holsted.

1900 solgte A. C. Nissen Gaarden, men beholdr et Stykke

Jord, hvorpaa ban byggede en mindre Gaard, senere solgtehan ogsaa denoe og ilyttede til @lgod. Gaarden er sidenyderligere blevet delt i to Gaarde forudeo flere smaa Ejen-domme. Senere Ejere: Kr. Gydesen, Kr. Enghave og JensThuesen Knudsen. Den nuværende Ejer er Lars Peder Jesseo.

Niels V. Vedstesens, Søren Kr. Kristensens, Knud KnuC-sens, Kr. P. Elbæks og Haos Hofts m. 11. Ejendomme er

udflyttede fra Gaarden.

Matr. Nr. t1: Lillehob.

I 1854 skødedes Gaarden fra Anders Andersen til Mik-kel Andersen, der sandsynligvis har været eo Son af forst-

Lilleholt

214

nævnte. Mikkel Anderseo var i mange Aar Sognets eneste

Posr, idet han ene Mand hentede Sognets Post i Varde et

Par Gange om Ugen. Foruden So6lnets Postsager bentede

han samtidlg privat forskellige Varer hjem fra Købstaden,

og alt dette ril Bens, ikke pr. Vogn. Ogsaa paa Vejen ad

Varde kom Folk ud og vilde have Br.rd med ham, og da

Mikkel Post var vellidt saavel af Vardeoseroe som af Land-

boerne, hændte det nok undertiden, at han blev saa rigeligforsynet, navnlig med Drikkevarer, saa han havde oogetBesvær med at naa hjem. Det fortæiles, at Pastor Srillingengaog vilde sætte ham i Rette desaogaaende og sagde:

,,Min gode Nlikkel, de siger i Varde, at De drikker lidtfor megec." MiLkel Post svarede prompte tilbage: ,,Detskal De slet ikke bryde Dem om Hr. Pastor, ude i Vardesiger de saa moj, som slet eet passer, for de siger ow,te Ansager Præst er en stor Pjat. . ." At han ved Siden afPostrjenesten ikke fik alt for meget gjort ved Årbejdet, kan

ikke undre, og derfor undrer det helier ikke, at han saa

tidiig som i 1862 soigte Gaardeo og gik paa Aftægt.

Den nye Ejer var Kristiao Ktistensen fra Horne, en

Broder til Andreas Kristensen. Haos Hustru hed Mette,ligeledes fra Horne. - Allerede i deres Tid gik Gaarden

godt frem. De havde flere Børn, to Sønner og 6re Døtre.

Kristen overtog i 189t Fødegaarden. Han og Mads blevgift med to Søstre, Ane og Leoe, Døtre af Kristian Øster-

gaard. Mads og Lene 6k en Ejendom ud fra Østergaard.

Den har de dog nu solgt og bot i Stenderup Kirkeby.De har ro Døtre, som begge er gift, en med Mads

Eskesen i Steoderup, og en med sin Fætter paa Falster.

De 6re Dørre blev gifr og bosarte: en j Lyne (nu i

Skjern), en paa Viborgegnen, en paa Falster og en i Grindsted.Kristen Kristensen, der overtog Lilleholt, har u,lvidet

Bedriften betydeligt, dels ved Tilkøb af Hede, som op-

dyrkedes, og dels ved at faa Jorderne i kraftigere Kultur.Hjemmegaarden er ombygget, og eo ny Gaard er bygget,

219

hvorpaa en Søn bor. En anden Søo bor i Stenderup. EnDatter bor i Skovlund, og en anden er gift med en Mis-sionær i Korsør. En Søn og en Darter er hjemme hosFaderen, der er Enkemand.

Mxtr. Nr. 14. Ofte kaldet Drc:': Gaarl.

Her boede omkring 1830 en Mand, der hed Peder Jeo-sen. Fra 1830 har jeg nemlig hans Underskrift paa minFaders Udskrivningsattest af Skolen. Han og Knud Kri-stensen betegnes som Skoleforstanderej medens Bertel Jen-seo kaldes Skolepatron. Han havde to Dørre, den ene, EIse,

blev gift med Andreas eller Dres Kristensen, en Broder rilKristian Lillebolt, og de overtog Gaardeo. Sosteren Aneblev gift med Jørgen Boel. Peder Jensen havde været Høle-smed i mange Aer paa Molbygaard, og han drev det vistogsaa en Del hjemme i Kvie, efter ar han der havde over-tager FødeEiaarden. Else Marie, Kristian Bstergaards Hustru,var haos Søster eller maaske Halvsøster. Gaardeo købtes1872 fra Norholm. Dres og Else havCe dere Born. Pcder

og Henrik har Ejendomme, til Dels ud fia Førleeaarden.

Kristian har boet i Starup, Kvie og nu i Hejnsvig. En Dar-ter var gift med Murer Laurids Sørensen, og de overtogGaarden, men hun døde meget ung, og saa solgte Laurids

Gaarden og bor nu i Ansager. Siden har følgende beboet

Gaarden: 1908 Søren Vedstesen, efter hvem Gaarden blevdelvis adsplittet, idet han solgte den til en ,, Gaard slagter".l9l1 Anders Jensen, 1917 Andreas Jeosen, 1920 KristenPedersen, 1922 Kr. M. Larsen og 1929 Kr. Jepsen, senere

Johaones Pederseo.

Jens Eggert Pedersens og Heorik Kristensens Ejendommesamt mange Parceiler er udstykkede fra Gaarden.

Nlaft. Nr. lt. ]1l.;dtgddrtl.

Her boede for ca. 100 Aar siden Lauge Midtgaard.Sønnen Niels Laugesen, der var gift med en Datter a[ Tho-mas Ubd, overtog Gaarden. En Broder, Kr. Laugesen, var

220

gift med en Datter af Jorgen Uhd og boede i Egkoud.En tredie Broder forblev vistook ugift. Niels Laugesen købteGaarden fri fra Nørholm i 1879. I 1884 afstod han Gaar-

den til Sønnen Thomas, der var gift med Maren Iversen.

En anden Broder, Lauge,6k Hedemarken i Kærbæk. Hans

bosatte sig i Vallund, og Kristen dø.le som ung. Thomas

Nielseo er dod. I 1920 overtog Sønneo Jeos Gaarden, men

har senere solgt den. Kristian bor nu i Ansager, og NielsLaugesen i Kærbæk. En Datter bor i Ansager, en i Hoddeog en i Stenderup. Gaardens nuværende Ejer er Hans HaahrLarseo-

NielsJohnsen Nielsens, Lauge Nieisens Enkes og Kr. L.Thomsen m. fl.s Ejeodomme er udstykkede fra Gaarden.

Nfarr. Nr. 16.

Denne Gaard har oprindelig ligget paa Hjøtner Øsr forKærbækvejen og Kvie-Ansagervejeo. Her boede Sognefoged

Kristen Pederseo, eo Broder til Knud Pedersen og KristianØstergaard. 1862 købte han Gaarden fri fra Nørholm ogflyttede deo op paa Søndermarken. En lille Ejendom blevdog tilbage paa Toften. Her boede i mange Aat MurerAnders Kr. Kristiansen. Efter Husets Brand blev Toftentilknyttet Nr. 24. I 1813 solgte Kr. Pedersen til tidligereVinterlærer i Kvie Kr. Krogsgaard og flyttede til Ring-købingegnen. 1878 byttede Kr. Krogsgaard Ejendom medsin Svoger Rasmus Kammesgaard i Agersnap. Denne døde,og Enken blev gift med Aodreas Kammesgaard. Siden har

Gaarden haft forskellige Ejee 1904 Lars P. Hansen, 1907Mads Andersen, 1910 Niels P. Andersen, f916 S. H. Vesr-kær og 1918 Kr. Andersen.

Haraid Pedersens, Kristen P. Jensens og Dele af JohanNielsens og Kr. Lauridsens Enkes Ejendomme er udstyk-kede fra Gaarden.

Mair. Nr. 17.

I forrige Aarhundredes Begyndelse boede her en Mand

221

ved Navn Søren. Hans Datter, Ane Kirstine Sørensdatter,blev gift med Thomas Jepsen fra Uddegaard, der fik ting-læst Fæstebrev paa Gaarden, darerer 16. Juli 1828. ThomasUhd og Ane Kirstine havde fire Døtre, hvoraf den ene,Kathrine, biev gift med Naboen Niels Laugesen, og Bodilblev gift med Kristen Gødsvang, Skovlund Mark, medensden tredie, Kirsten, blev gift med Frands Kristensen, fødti Ansager Kro som Søn af Kroejer Kristen Frandsen ogHustru Karen. De overtog Gaardeo samtidig med, at deoblev frikøbt af Fæsteskaber og blev Selvejergaard i 186r.

To Aar efter maatte Frands med i Krigeo. Han komdog uskadt hjem. Hao var i mange Aar Sognefoged forAnsager Østersogn. Han og Kirsten bavde i de første Aarmaattet slide for at holde det gaaende. De havde i llereAar en Pottepige, den fjerde af Søstreoe, Maren, hjemmepaa Gaarden til at lave Jydepotrer, og Frands kørte saa ud

i Landet og solgte dem, medens Kitsten maatte have Til-syn med Gaardens Drift. De havde fire Dgtre: Marie ogKaren blev gift med to Gaardejere i Øse, Kristian Sogne-

foged i Oved og Kristen Nielsen i Hostrup. Stine blevgift med Jeos Kr. Andersen af Aalling. De overtog først inogle Aar Gaarden, men overdrog den senere tjl den yngsre

Søster, Sine, og hendes Mand, Mejeribestyrer Karl Nielseni Ansager. J. Kr. Andersen og Stine fratog eo Del af Nord-marken og byggede der en ny Gaard. Den gamle Sogne-

foged og Kirsten blev boende paa Gaarden, og han vedblevat passe sit Sognefogedembede, i de sidste Åar dog bi-staaet af Svigersøonen Karl Nielsen, der efter hans Dødovertog Bestiliingen.

Karl og Sine har tre Døtre, der blev Lærerinder, og toSønner, der el Lælere. En fjerde Datter og hendes Mand,Kristeo Andersen, har ovenaget Gaarden, og endelig er den

sidste Søn ogsaa ved Landbruget. Karl Nielsen og Hustruhar købt Hus i Ansager; Hvervet som Sognefoged har han

givet Afkald paa.

222

Jens Kr. Andersens, Kristen Elbæks og N. EIbæks Ejen-

domne er udstykkede fra Gaatdeo, ligeJedes Dele af And.P. Kristensens, Otto Iversens og Margrethe Lauridsens Ejen-

domme-

Ifatr. Nr. 18.

Denne Ejendorn ejes nu af Karl Eskildsen. Før l8t2beboedes den af Hans Kr. Hanseo, der afstod den til H-P. Hansen, sandsynligvis eo Søn. 1873 6k Jens Kr. Jen-seo Skøde paa Ejeodommen, og i 1a75 Jens Holt Madsen,

en Søn af Mads Smed i Stenderup. Han var gift med Kir-sren Marie, en Datter af Thomas Rasksen. J. H. M. maa

samtidig have købt en anden Ejendom, Matr. Nr.24, som

han har faaet SLøde paa samme Aal. I hvert Fald har han

hafr dem sammen indtil 1881, da hao solgte Matr. Nr. 18

tii Jens Afidersen Thomsen.Senere Ejere: Lambert Christensen, Chr, Lambertseo. P.

Vestergaard og nu Kari Eskildsen.N. P. Jørgensens, P. Daugaards og Ingv, H. Pedersens

ljendomme er udstykkede fra Gaarden.

trfarr. Nr. 19.

19 a er den lille Ejeodom, der nu bebos af KorneliusPedersen. Eogang maa \96, der nu bebos at Jørg, P. Jøt-gensen, have været sammen med den i 6n Ejendom. Paa

19 a boede fff 1845 Søren Jeosen, som dette Aar skødede

den til Jeos Kr. Thomsen. 1860 tilskødedes den Jens Kr.Nielsen, 1867 Tobias Jepsen, 1881 Johan Jølgensen, 1882

Mads Nielsen, 1886 Mads Andersen, 1889 And. Thomsen,1896 Niels Jensen, 1901 Niels Johan Nielsen, 1906 Kr.Vejlgaard, 1917 P. Vejlgaard og 1932 Kornelius PeCerseo.

t9b skødedes 1847 fra Søren Madsen til Jørgen Hen-

riksen, 1878 til Henrik Jorgensen, 1898 til Mads SmidtMadsen og 1909 til Jørgen P. Jørgeosen.

Jeos Kr. Vedstesen m. 6.s Ejendomme er udstykkede

berfra.

22t

Matr. |Jr.20.1812 skødedes GaarCen fra Enken Aoe Kirsrine Lau'

ridsdatter til Peder KristenseIr, 1861 til Thonnes Jensen,1ft80 ril Anders Jensen, der drev Slagterforretning fia Ejen-

dommen, 1916 til Sønnen Jøtgen P. Jensen og 1929 til H.

P. VinC.Kr. Hundebøls Ejendom er udstykket fra Gaarden.

Marr. Nr. 21.

Skødedes 1848 fra Jeos Olesen til Niels Peder Jensen(Nymand), maaske en Søn, 1888 til Svigersønnen Kr. Vejl-gaard Vedstesen, 1917 til Sønnen P. Vejlgaard Vedstesen.

P. Kristensens Ejendom (Bækkedal) er udstykket herfra.

trfarr. Nr.22.1817 skødede Knud Nielsen Ejendommen til Hans NieF

sen, 1861 tilskødedes den Gyde Pederseo, 1874 N. Mad-

sen, 1910 Mads Andersen og 1920 Aksel Herman Hanseo.

PederJ. Kristensens, Karen Marie Lauridsens, Arne Lar-rrid-

sens, Sigurd Nielsens, Kr. L. Jensens og Laur. Lauridsens Ejen-

domme er udstykkede fra Gaarden.

Matr. Nr.23.Ejendommen bortskødedes 1858 af Laurids Laugesen til

Jens Kristensen, 1883 til Hans Jensen, 1886 til Lambert

Christensen, 1892 til Thomas Aodersen, 1909 til Kristen

Kristensen og 1910 til Albert Kr. Nielsen.

Arne Lauridsens Ejendom er udstykket herfra.

Matr. Nr. 24.

18tt skødede Jens Pedersen Ejendommen til Hans P.

Knudseo, 1873 tilskødedes den Jens Kr. Jensen og 1875

Jeos Holt Madsen (se Matr. Nr. 18). 1881 solgte han Nr'18, nu mærket 18 b, og hyggede Paa Nr' 24. Da han havde

været Ejer af to selvstændige Matrikelnumre, der hvet havde

Aodele i Byens Fællesjorder, derunder Kvie Sø, tog han

Retten til Fællesjorderne med fra Nr' 18, og han sad saa-

224

leies inde medto Andele af disse ,,Herligheder". Jens HoltMaCsen havde i sioe yngre Aar været optaget i G!æose-

genclarmeriet og havde dened erhvervet sig nogeo Øvelsei Skrivning m. m., hvilket hao senere drog god Nytte af.

Han var ,,juridisk Konsulent" for sine Naboer, skrev Do-kumenter af forskellig Art etc. Dette førte ogsaa til, ar hart

blev valgt ind i mange offentlige og private Foretagender.

Han var saaledes ofte Forhandlingsleder ved Generalforsam-linger, var Revisor for Sparekassen, i Bestyrelsen for Meje-rier og var Medlem af Sogoeraadet. Hao var stærkt med-

virkende til, at Kærbæk i 1901 fik bygget dobbelt Skole

n'red fast ansat Lærer. Ved Siden af dette 6k han Hedenopdltket, mere Hedejord tilkøbt og ligeledes opdyrket, saa

hao i 1911 kunde afstaa Nr.24a til sio ældste Søn ogbygge en Ejendom til en anden Søn paa de tilkøbte Are-aler og endelig til en tredje Søn bebygge Nr. 18a, som

hao ogsaa havde beholdt fra Ejendommen i Kvie. To afSønnerne kunde han endda give hver en Andel i Byens

Fællesjorder. Forudeo disse tre Sønner havde Ægteparret eo

fjerde Søo, Richard, der nedsatte sig som Smedemester iAnsager. Hos ham kom de til at bo paa deres sidste Dage,

plejet af en ugift Datter. Eo anden Datter bot i Esbjetgog eo tredje i Grindsted.

Udstykkede Ejendomme: Matr. Nr. 24 b, tilh. J. Jeo-seo, Nr. 24 c, tilh. Johs. Pedersen, Nr. 24 d. tilh. Hans

Chr. Jensen samt Kærbæk Skolelod.

Matr. Nr.25.Denne Ejendom har i over 100 Aar været henlagt til

Degneembedet i Ansager.

Ved den oye Skoles Opførelse blev Avlsjorden udskilt.

Jeos Nielsen fra Øse købte denne Parcel og bebyggede

den. Senere boede Søren Kr. Pedersen der i nogle Aar.En Hedeparcel, som hørte til, solgte Sogoeraadet til Kri-

221

sten Lillehoh, der opdyrkede største Parteo deraf samt til-lagde nogle af sioe egne Marker. Herpaa blev bygget en

ny Gaard, som Sønnen Emil Kristensen nu bebot.

HEDENS PIONEREREt Kulturbillede fra Kvie Hede-

Af Lærerhustru Mary Pedersen, tidligere Kvie Skole.

Fra Randbøl og ud til Vesterhavet strækker der sig en væI,dig Hedeslette, omtrent parallel rned Landevejen lra Vejle. Mel,lem Eg og Mølby skilles Landevejen og Heden, idet den {orstedrejer mod Syd, og den sidste vedbliver lige ud mod Vest. Ikkealle Sted€r er Heden lige bred, rnen aldrig er den helt afbrudt.

Denne Hedestrækning gaar tennem den nordligste Del afAnsager Sogn og kaldes der Kvie Hede. For ca.50 Aar sidenlaa hele dette Areal, der omlatter ca. l Kvadratmil, i sort Hede,kun hist og her laa en enkelt Hytte i spredt Fægtning, men Lyn,gen, der var stor og stærk, Iik Lov til at staa i Fred og Ro. In,gen tænkte paa åt låge Kampen op mod disse store, sejgc Lyng,ris, og ingen magtede det; thi de enkelte Beboere, fem ialt, som

var heroppe, var ikke Selvejere, deres Ejendomme havde dehyret fra Gaardenc i Kvie By. Hyren var ikke stor, men detvår jo ogsaa kun Hede; en Ejendom paa 30 Tdr. Land kundehyres for 2 Daler om Aaret, men paa en saadan Ejendom kundeder kun holdes een Ko, og den maåtte søge sin Føde blandtLyngtotterne og i Mosen; kun i de strengeste Vinterma.nedervar den indstaldet, og da maatte Foderet dels tigges, dels kobcstil den.

Kvinderne maatte gørc Arbejdct hjemme, medens l\lændcnegik i Daglcje. En var Skrædder og gik rned Kludcposcn; en an,den var en Smule Snedker og fortjcntc lidt vcd det, begge havdede Navn eftcr dcrcs BcskæItigelse: Hans Skrædder og MadsSncdkcr. En Bifortjencste havde de ogsaa vcd at lave Potter;noglc havde en Pottcpigc, som lcjcdc deres Stue, og som saa la,vedc Pottcrne, og Mandcn skulde sælgc dcm- En Dag haldeHans Skrædder faaet et hclt Bundt Poticr paa Ryggen bundcni en Snor; paa denne l'laade bar de dcm. Han skuldc afstedtil Grindsted med dem. Da han var kommcn ct Stykkc ud paå

Heden, Ialdt han og slog helc Bundtet i Stykkcrt dct cncstc,

226

han beholdt, var Ørerne. Da han kom hjern til Konen, sagde

han metet træffende: '4 sejer recn ud: de' ka' et' betaal scj,

Ellen Mari"'.Dc tre andre. der boede heroppc, var Kr. Hark, Kr. Nisscn

og Laust Lauridsen - de to {ørste gik i Dagleje hos Gaardmæn,dene, medens Laust Lauridsen i de første ni Aar hver Søgnedag

var paa Vejarbcjde; da blev nemlig Landevejen mellem Vejleog Varde anlagt.

Han var i de ni Aar kun hjemme om Søndagen, og da måatte

alt Arbejde paa Ejendommen gøres. Lørdag Alten kom Lausthjem med Ugens Løn, ca.2 Mark pr. Dag; disse 12 Mark maatte

Maren, hans Kone, holde Hus med Ugen igennem til sig og niBørn.

Mandag Morgen rejste såa Laust af med tomme Lommer fori sit Ansitts Sved igen at tjene lidt til de mange Munde; ime,dens maatte Maren ene,,husere" med Børnenc. Tit var det drøjtfor en Mor ganske alene at holde Styr paa saa mange, men detvar dog vel ikke det værste; tit kn€b det med Føden, og hunmaatte jo selv vide Udveje for alt. Skulde hun have Korn malet,maatte hun paa sin Ryg bære det den halve Mil til Ansager,hvortil der kun var en ansporet Hedevej, hvor Lyngen groede

stolt og stærk, saa man knap kunde vade igcnnem; men Marenkunde alligevel magt€ sine tre Skæpper. Det var ikke en enkeltGang, hun gjorde denne Tur, men det var hver Gang, hun skul"de have Brod i Huset. For at Børnene ikke skulde komrne galtaf Sted, medens hun var bortc, bandt hun 6n ved en Dragkiste,en anden ved et Bordben, og Døren blcv bundcn udvendig; ogsaa løb hun ad Ansager til med bare Ben i [,yngen. Paa ct ParTirncr kunde hun gore Turen.

Llvad de fik af Tilmad til Brødct, maatt€ llaren fortjenc.Hun gik til Molbygaard og samlede Kartofler op; hun gik, førSolen stod op, og kom ikkc hiem, før længe efter at den vargaaet ned. Mangc Gange har hun staact i Torvemosen og selvbaadc gravct og baaret ud, nåar Laust om Søndagen ikke kundenaa at faa det hcle bcsorget.

Trods alt Slid og Slæb var dct alligevel o{te, hun ikke havdcdet nodvendigc til Livets Ophold i Husct. Et Aar lige ind tilRughostcn var Rugen saa dyr, ai den næsten ikkc var til at faaIor Pcngc. En Dag, da Brodct var lige ved at slippc op, gik Ma,ren ud {or at kobc Rug; hun gik forst til Stendcrup og dereftertil Ansagcr Molle, rncn kundc ingcnting faa, skont hun havdc

227

& ; Ijør: Hans Chr. Jensens gamle Ejendom, Kærbæk

Pengene i Lommen. Efter at hun havde været hjemme, gik huntil Eg Mølle, hvortil dcr otsaa cr en halv Mil, men ogsaa dcrframaatte hun gaa tilbage med uforrettet Sag. Da hun saa komhjem, delte hun det sidstc Stykke Brod mellem Børnene og giksaa igen og lukkedc Døren; men udenfor sin Dør laldt hun paa

Knæ og bad ham, som mætter Himlens Fugle, om at hjælpe sigi Nøden og vise hende, hvor hun skulde gaa hen for at faa Brødtil sine småa. Saa styrede hun sine Skridt mod Skovlund; hos en

velhavendc Gaardmand købtc hun cn Skæppe Rug, og gladvandrede hun hjemad med sin dyre Skat paa Ryggen.

Dct var ikke dem allc heroppe, det sled saa haardt som Ma,ren ot Laust; noglc af dem tog Livet lcttere og faldt hellere an,dre til Byrde, de gik ,,o æ Sown", som det kaldtes.

Efter at de havde siddet for Hyre i en 15-16 Aar, kobte de

Ejendomrnenc; Laustes Ejendom, som var paa l0 Tdr. Land,købtes dengang for 800 Kr., og i samme Forhold har de andrevel kostet. Nu fik dc saa Laan i Kredit{orcningen og begyndtcat arbcjde mere i Heden, men megen Kraft kunde de ikkc sætte

ind derpaa, da de jo ikke sclv var ,,drivcnde". Naar de skulde

have ,,en Bed" gjort, maåtte de op til Gaardmændene i ,,æ narSogn"; d€r havde Vclstanden ot Aristokratict dengang saavel

som nu sit Sæde. Inden de kom fra Skovlund og til Kvie Hcdcmed et Spand Fleste, var det langt op paa Dagcn, og for,,en

224

Nr: Hans Chr. Jensens ny Ejendom, Kærbæk.

lille Bed" maatte der gøres halvanden Dags Arbejde. Først dadc fik cn Ko mere og kom til at køre rned dem, begyndte det atgaa lidt fremad.

Som dc havde det besværligt med alt andet. havde de detogsaa med Skolen. Børnene maatte gaa den lange Vej til Ansa,ger Skole; de maatte gaa hjemmefra, før det blev lyst, og kornikke tilbagc før efter Mørkets Frembrud; sjælden kom de tør,skoede hjem. Efterhaanden som der kom llere Beboere, blevBorncantallct jo ogsåå det større, og det varede ikke saa længe,for de fik lejet en Stue hos en Mand, der hed Peder Sørensen.(Han var paa det Tidspunkt den eneste, der arbejdede med He,ste, ot var vel den, der havde den største BesætDing). Stuen varsmal og lavloftet, m€n tr€ Fag lang, og dcn tjcner dcn Dag iDag til ,,pæn Stue" fot den nuværende Ejer. Der havde dc cnVinterlærer; om Sommeren gik Børnene til Ansager.

Det varede ikke saa mange Aar, inden Børneantallet steg,saa de ikke kunde rummes i den ,,store Skole", der blev da byg"get cn lille selvstændig Skole; det ligget ca.30 Aar tilbage i Ti,den. Skolen var ikke stor, der var kun 3 Fag til Klasseværelse,desforudcn et Køkken og en Stlre, d€r tjente til Beboelse for,,æ Skuelkuen"; hun hed Maren Kroge, og hendes Bestilling var

22q

at holde Skolen icn cltcr Datidens Skik og Brug' d v s feje

cen Gang om Ugen og strø SandMaren Kroge var Børnenes gode Ven; hun torrede deres

Stromper, lagde Gløder i deres Træsko og hjalp dem lil Rette

paa alle Maader, og Børnenc viste deres Taknemlighed ved at

Iorsyne hende rned Mælk, og naar der slagtedcs, med Sul (Dcn

godc gamle Skik: at Iorsyne Lætercn med en Polse i Slagteti'

dcn cr ikkc taaet i Graven med Maren Krogc).Forst paa det Tidspunkt for en 25-10 Aar tilbage, da Op'

lysning, og hvad dermed følger, mcre blev hver Mands Eje, be'

gyndte der ret at komme Gang i Opdyrknnrgsarbejdet' Det ere

Hus rejstes eftcr det andet, og for 12 Aar sidcn ;naatte Skole'

forholdcne igen forandrcs og forbcdres, mcn dct kostedc Kamp'

Kvie Hede vat dcngang saa vcl som nu 'Stedbarn", den mest

foragtede Del af Ansager Sogn. Hvad dc skuldc havc, maaite

de kæmpe sig frcm til; dc kundc ikke gøre Rcgning paa Velviljc

fra nogen Side. I'Lcn dette har skabt en Enighcd, der gør sig

gældende i næsten allc Forhold.l)c to fotstc Sogneraadsmedlemmer: Kr' Nielscn og iens

Ilolt Madscn har slaaci cf Sodt Slå8 for Skoicforholdcnc hcr'

oppe; disse to Mænds Arbcjdc resulteredc i cn ny toklassct

Skole med Beboclscslcjlighcd for cn gift l-ærcr' - Hvad dct

kostede a[ Kamp og Splid, indcn de naaede det, skal ikkc for'tælles hcr. mcn Rcsultatet blcv, at dc fik.n eksamineret Læicr,

som underr,iser ældste Klasse hclc Aarct o[i yngste Klasse om

Sommercn. samt cn Vinlerlærcr, dcr undcrviscr yngste Klasse

i Vintcrhålvaåret.Paa den Hedeflade, som for J0 Aar siden laa næsten udyr'

kct hen. cr der nu reist 50 Ejcndommc. Bcboerne heroppc er

alle - paa ct Par Sinkere nær - driltige Landmænd, ja mangc

cndog udpræget dy#ige, Iorste Klasscs Landmænd. De sidder

som sma.r Konger paa deres Ejendomme, og dercs unge Sonner

køber Ilede og dyrkcr op, vissc paa, åt dc sonl dercs Fædre

rlerved indvinder nyt Land. - Nu er dc €nsporede Hedcvejc af'lost af brede, giurrdforbedrcde ot grusede Veje. Der cr blevet

sagt om Bcboeme paa Kvic Hede, at hvad de kommer i Tanker

om, sættcr de igennem, fordi de cr enige og holder sammenl og

der er vist nogen Sandhed deriFor fem Aar siden byggede de et Kobmandshus, det var ct

Aktieforetagende. I Sommeren 1914 byggedes der et lvlcjeri vcd

Sidcn a{ Købmandshuset. Selve ,,Kvie Hede"s Bcboere har væ'

rct som at om disse Foretagender'

Z3tJ l-Fra Ribe Amt" 1916)'

EnÅelte Pianerer Pøø Ktie Hede.

Det var i det hele en fanig Befolkning, der i den første

Periode slog sig ned paa Kvie Hede omkring Midten af

forrige Aarhundrede. Kun enkelte naaede videie end til at

holde en Ko og et Par Faar. Mændene maatte søge Arbejde

ude, og Konerne gøre Arbejdet derhjemme, og om Vioteren

maatte flere af Kooerne gaa ud og samle Almisser. Den

første Geoeration blev derfor af Sognets øvrige Beboere

betragtet som iidt af eo Pariaklasse; der var dog ikke saa

faa dygtige og sttæbsomme Mennesker iblandt, selv onr

det Ordsptog ogsaa gjaidt her: ,,Braadne Kar i alle Lande"

En Ting var disse Mennesker fulde af Sktæk for, og det

var Fartigvæsenet. Derfor hed det: ,,irellere sulte eod paa

togner.Mads Snedker var en af de første Beboere. Han havde

i sin Ungdom rejst viden om Lande og var eo dygtig

Haandværker. Hvordan han er havnet her, vides ikke. Hao

har faaet sig et Stykke Hede fra Nr. 8 i Kvie By. En Søn

af ham, Niels Madsen, var ogsaa Snedket og ovettog Ejen-

dommen. Han var gift med Kristine Kristiansen, vistnokfra Lauborg. Han døde brat en Sommerdag efterladende sig

Enke og seks Børo i smaa Kaar. Desuden var hans Fader,

gamle Mads Snedker, paa Aftægt, saa det saa nætmest

fortvivlet ud for Eoken. Dog, hun gik paa med godt Modog et nøjsomt Sind. Hun blev gift paa ny med Hans Pe'

dersen, der var Veterao fto, 1a64. I dette Ægteskab fødtes

tre Sonner. Skønt deres Kaar fremdeles var trykkende, var

de dog frimodige og veltilfredse. Kristine udtalte engang:

,,Vi har altid haft det smaat, og ofte har jeg ikke vidst,

hvor jeg skulde faa Brød fta næste Dag, og dog er mine

Børo aldrig gaaet sultne i Seng; det er meget, ja, mer end

meget." Alle Børnene blev dygtige og stræbsomme Mennesker,

der alle har gjort en god Indsats i Livet.

Kr. Hatk, deo ældre, var første Beboer paa KristianHundebøls Ejendom. Han var en solid og trofast Slider,

)21

lidt langtrukkeo i Bevægelsen, men r:dholdeode arbejdedehao i samme Tempo fra Morgen tidlig til Afteo silde. Eo-gang i Høbjergningeo skulde han slaa for en Gaardmand iÅalling. Denne havde Aftenen før sagt til Karlen: ,,I Mor-gen kommer Kr. Hark, kan du saa passe paa, at I faarnoger besrift, thi han er vist en sejg Fyr." Kr. Hark komved Solopgang, og Karlen huggede vældigt i. Kr. Hark medsine langsomme Drag kom traskende et Stykke bagude,men har rog et bredr, glat Skaar. Saadan blev de ved tilhen paa Eftermiddagen, dog blev Kr. Hark stadig merenærgaaende, medens Karlen var aldeles udaser. Han smedda Leen og sagde:,,Nu kan jeg ikke mere." Kr. Harksvarede: ,,Da har jeg saamænd ingeo Forlegenlred været i..,Ar der ailigevel var haardt saadan Dag ud og Dag ind heleAaret ruodt at gaa ved srreogt Arbeide og desudeo at gaaen lang Vej baade Morgen og Afreo, kao man forstaa, rnensaadan var nu engang Daglejetnes Kaar. Ogsaa Kr. Harklevede som gammel Mand paa Aftægt paa Ejendommen,skont der kun kunde holdes en Ko. Senere Ejere var Son-nen Kr. Hark den yngre, Lauge Johnsen og Hans JorgenNissen. Deone sidste gjorde et stort Arbejde og fik Ejen,dommen opdyrket.

Hans Skrædder eller, som han hed, Hans Jenseo, varen af Banebryderoe. Han var Skrædder, og som Skik vargik han i sio unge Tid omkriog og syede. Eogang var hanog Svenden, P. Kræmmer fra Lauborg, kommen helt over tilSdr. Omme. Saa siger Hans til Peder: ,,Her maa vi sandeligsrramme os lidt op, Pederl" ,,Aa, hvad kan et hjæIp,.. sva_rede Peder, ,,den jen haar en stur Ende og den anden enskjøv Mund." Da han var Skrædder, kunde hao maaskeblive noget mere hjemme og hiælpe med ved Arbejdet.Han var i hvert Fald den første paa Kvie Hede, der naaedesaa vidt, at han selv var kørende, ganske vist med en storStud som Eospænder. Med den kørte hao ikke alene hjemme,men da hans Kone lavede Porter, kørte han ud med dem,

ja, hao kørte endog helt om til Vesterhavet efter Fisk. Derfotælles, at Fiskerne vilde drive Løjer med bam og Studen.

De blev ved at kaste Torskehoveder op i Vogneo. De vilde

have ham til at køre fast. Hans vilde jo gerne have saa

mange som muligt med af Torskehovederne, thi dem 6k

han gratis. Dog Fiskerne fik ingen Fornøielse ud deraf.

Studen trak ook saa pænt Vognen op gennem Klitterne.

Nu om Dage havde sikkert ikke mange haft Taalmodighed

til at sidde paa en Vogn i saa mange Timer, som det maa

have taget med den Befordring at køre de miodst 6 Milfrem og lige saa langt tilbage. Om Vinteren, naar det blev

knapt med Foderet, tog han ogsaa ud for at samle Halm

hos gode Folk. Han var tiilige Kludekræmmer, saa han

kunde ordne to Ting samtidig. Halmknipperne samlede han

hist og her paa Gaardene og hentede dem saa med Vognen.

Det er ham, Fru Sine Ktistensen omtaler i sine Minder fraAosager Mølle.

Ved Flid og Nøjsomhed naaede han saa vidt, at han

omkriog 1870 kunde afstaa Ejendommen til sio ældste Søn

Jens Hansen og faa sikret sin HustrLr og sig selv en lilleAftægt for Livstid.

Man maa med Beundring tænke paa denoe Generation

af Mennesker, selv om visse Folk er tiibøjelig til at se ned

paa dem som en laverestaaende Race- Det var sikkert godt,

om vor Geoeration havde noget mete af deres Nøjsomhed

og Selvagtelse, der gav dem den Indstilling, at de ikke,

før det var i højeste Gtad nødvendigt, tog mod Hjælp af

det offentlige, men vilde hjælpe sig selv til det yderste.

Haos Jensens Børn og Børnebørn har da o€lsaa slaaet

sig igennem som dygtige og agtværdige Mennesker, der

ikke har gjort hans Minde til Skamme.

Laust Lauridsen var ogsaa en af Veteranerne iblandt

Hedeopdyrketne. Hans Forældre havdc dog boet her før

ham, nemlig Lauge Lauridsen .og Kareo Heager. De hat

først boet omtrent hvo! nu Kærbæk Skole ligger, seoere

233

i-

flyttedes Huset hen, hvor nu Brun Mikkelsen bor. Laust

Lauridseo var gift me.i Mareri, er Pige fra Skovlund. Laust

var en solid Arbejdet, saavel for sig selv, som naar han

arbejdede for andre. Maren fortalte, at hun ofte ikke frkSøvn i de korte Sommernætter, thi naar Laust kom sent

hjem om Afteoen og skulde ridligt af Sted om Morgenen,

skulde hun kalde paa ham, og af Frygt for ikke at kunne

kalde i rette Tid turde hun ikke lægge sig til at sove. De

naaede at faa deres Ejendom saa vidt opdyrket, at de kurde

holde et Par Stude og tte Køer. Den ældste Søn Lauge

overtog Ejendommen, soln han do61 senere afstod for at

overtage sin Svigefaders Ejendom. De gamle havde sikret

sig Aftægt af Ejendommen, men da Maren var Enke og

var bleven gammel, flyttede hun hen i Skolen hos Lærer

Pedersens, hvor hun døde, og det er vel særligt hendes

Beretninger, der ligger til Grund for Fru Mary Pedersens

Afhandling her i Bogen.

Jens Hansen Holt var ogsaa med i dette Hold, om end

han maaske frk lidt seoere begyndt. Han var gift med en

Datter af Lauge Skolemester i Aalling. De havde først haft

hendes Fødehjem, meo flyttede senere sydpaa. Her blev de

slaaec ud og vendte forarmede tilbage. Han 6k ,,hyret" et

Srykke Hede ind til r\{orsbøl Markskel af Peder Kræmmer i

Lauborg. Da Skolen i Ansager netop skulde ombygges,

købre han denne til Nedbrydnint, fik Materialerne llyttet

ud paa Heden og opstillet til en Beboelse med ,,Egeunder-

tømmer, Bjælker og Spænder", vistnok som det i 1760 var

opført i Ansager af de to Herremænd A. C Tejlmann og

P. Saxesen. Huset har da været op inod t00 Aar gammel,

i hvert Fald ca.90.

Jens Holt Nielsen 6k en Del af Hedeq under Plov.

Mergel 6k hao ikke, men den øvetste Plovfure lod han

brænde til Aske, der virkede som Gødning, og Paa den

Maade kuode -Jorden af sig selv give sin første Afgrød:.Han lejede Græsniogen af de store Mosearealet fra Morsbøl-

214

gaardene, der grænsede ud mod haos Ejendom, og saa tog

han mod ,,Tægtfaar", d. v. s., han tog mod Faar til Sommer-

græsning. Det gav jo lidt Fortjeneste, men det gav ogsaa

Gødning ril Hjælp til Landbruget. Ved Flid og Sparsomme-

Iighed kom de saaledes paa ret Køl igen.

Da Jens og Stine blev ældre, vilde de lade den yngste

Søo faa Ejendommen, og Jens gav sig da til at bygge et

Aftægtshus med saakaldt ,,Stampemur". Den Slags Huse

havde vel nok været ret alnindelige tidligere, meo var vist

alierede dengaog ved at gaa af Brug, og nu 6ndes der

vansLeligt oogle Rester af dem. Derfor skal det nævnes her.

Man kørte nogle Læs Ler eller Klæg sammen, blandede

det med Sand og ovetdængede det rned Vand. Man lod saa

et Kobbel Køer eller Ungkreaturer :ade rundt i Dyogen,

indril Massen var gennemæket. De: l:lev derefter overstroet

ned et tykt Lag afhugqet Lyng, som oesaa af Dyrene bler'

æltet sammen med Lermassen. Af denne Masse dannede

man nu Ydermurene. Stolper eller Undertømmer brugtes

ikke. Murene biev opført i ca. 1 Aleos Tykkelse. Hver Dag

Iagdes et lille Lag paa, efter som det foregaaende var ble-

vet tort og fast nok til at bære et nyt Lag. Naar saa ende-

lig Murene bavde faaet den onskede I{ojde, tog man en

skarp Spade og huggede Murene jævne og glatte baade ud-

vendig og indvendig. Her ovenpaa bvggedes Bjælkelaget og

Spæoderne som paa andre Huse.

- Den iblandede Lyng skulde modvirke, at Frost og

Regn skulde findele og bortskylle Leret om Vinteren. Et

saadant Hus kunde se ejendommeligt ud i Foraarstiden. Et

Lag af Letet blev gerne skyllet væk i Vinterens Løb, og

Lyngpindene stak da frem Iigesom Piggene paa et Pindsvin

Men oaar Huset igen var blevet overklinet med Ler og

kalket, kunde det se rigtig net og hyggeligt ud. I Grunden

var disse Huse vel ogsaa lune med deres alentykke Mure,

men formodentlig temmelig fugtige, idet Re;lovandet ude-

fra og Gtundvandet nedenfra sugede sig iod i det raa Ler

21'

og Plantemateriale. Nu om Dage vilde man ikke være glad

ved at bo i et saadant Hus; men mao maa erindre, at ihine Tider var der endog dem, der tog tjl Takke med et

Hus af almindelige Græstørv - altsaa Jordhuse - og man

maa buske, at Hjælp udefra, f. Eks. fra Kommunen, næ-

sten ikke \at at faa. Saa meget mere maa vi beundre de-

res Nøjsomhed; de satte eo Ære i at være selvhjulpe Folk.

Jens og Stine levede som gamle Folk i dette Hus, vel

lidt af deres Omgivelser, selv om det blev Svigersønneo og

Datteren, der kom til at yde dem Aftægt og pleje dem paa

deres gamle Dage. De oplevede at holde Diamantbtyllup i

det lille Aftægtshus og modtog i den Anledning en Penge-

gave fra Koogen. Jens var nemlig Veteran fra 1848.

Saavel de som deres Børn er ou døde, men Børoebør-

nene lever iblaodt os som dygtige, brave Meonesker.

Detes Børn var: Laurids Jensen (Holt), Kærbæk, senere

Skovluod, Hans P. Holt, hvis Enke senere var gift med

Jens Hansen og nylig er død i Ansager, samt Datteten Ane,

gift med LaLrge Lautidsen. De llyttede ligeledes til Ansager.

236,,Snorom", fotograferer efter er gl. Maleri.

OPT EGNEDE M INDERI. Al Enkefru Sine Krisfensen, Skovlund.

Jeg vil gerne være med til, om jeg kunde, at flctte et lille Bladind i Mindekransen orn dc gamle Tider. Det vil saa, som deiSted, jcg kender bedst, blive om Livct i Ansager MølIe. Og daMøllen i den Tid var nogct af ct Cenirum for Handel og Vau,del. Lunde dct vel blive lidt af et Tidsbillede med det sammc.

Livet, som det levedes til daglig. kunde vist sandt betetnesmcd dc Ord af cn Sang: ,,Ei jævnt og muntcrt, virksomt Livpaa Jord", og i nogen Maade med Fortsættelsen af Sangen:

,,vaagcn for alt stort og skønt herncdcn"- Fader og Moder varselv dygtige Folk, og de var gode til at lede Arbejdet baadc in,den, og udcndors, og dygtige og flinke Hjælperc sørgede de al,tid for at have. Naar jeg nu tænker tilbage, synes jeg altid, åtvore Folk vist var dygtigcrc cnd andres, og naar jcg som voksenvar mcd at sammenligne og taksere de Arealer, som vote Høst,folk overkom. med Naboernes. løb det altid ud med Overskudtil vor Side.

Og jeg vil næsten tro, at dc mange Karle og Piger, som harlagi et Stykke af deres gode Ungdomsarbejdc der, mindes detsom en fornøjelig Tid. Dct kan være helt oplivende en Gangimellem at prøve, hvad man dlrer til, og ovcranstrentte blev vivist ikke; skete det, var det i:ge saa mctet de rappe Medarbej,deres Skyld.

Jcg kan f. Eks. huske. at jeg var meget ked af at ,,hverre"(vende) Hø i Rad med Karle og Piger, det eneste Arbcjde, somjeg mindes, jeg har været ked af; ellers tror jeg nok, at der føI,tes noget af det, som kaldes Arbejdets Glæde.

Fader havde en god Evne til at jævnc dc smaa daglige Mis'stemninger, som jo kan komrne, hvor saa mange skal trække iReb sammen, hvilket efterfølgende lille Berctning kan være Ek,sempel paa : Vi havde en ung Knøs fra Brunkbjerg i Stenderup;der havde vi I Brødre fra, Andcrs, Soren og Peder. Denne varnu Sorcn. Han var cn 16 Aar og skulde binde Korn op efterMejele. Han vilde maaske nok saa gcrne selv have svungetLeen, mcn han skuldc jo nu binde Neg, og hans Humør varikke godt. Han havde ikke let ved at følge mcd, hvorfor hanbandt nogle vældigc store Ncg for letter€ at følge med. Faderkom saa ud lor at se til Folkene og gjorde Bemærkninger omSørens Neg; de var for store og vilde ikke kunde blive torre.sammcn med de andrc.

Soren svarede, at det kunde han ikke saa ligc træffe at faadem passende. Fader sagde saa: ,,Du kan jo se efter de andres"-F'ader gik derefter videre ud i Marken. Da han kom tilbage, havdeSøren netop et Skaar langs ad en Agerfure, hvor Straaene baa,de var færre og tyndere; men Søren havde pligttro lag et Negeller nærmere en Visk ud for hver aI de andres Neg. Faderkunde jo nok skonne, at dette var lidt paa Dril; men hån syntesdesuden, at det var morsomt og sagde saa til Sørenr ,,Nej, jegkan nok se, at du ikke kan træffe det, men det gør heller ikkenotet, for Svinene trænger vældig til at blive mugede, saa dukan gaa hjem ot gøre det i Stand, saa kan Karlen gøre notet iOrden ved Brakmarken". Og saadan skete det; men det varikke rart for Søren den kønne Høstdag at gåa ene hjem til detubehagelige Arbejde. Fader tilfø.iede gerne, naar han {ortalteBegivenheden, at Søren ellers var flink og siden altid let kundetræIfe det med Netene.

Den aI vore Folk, som var længst Tid i Møllen, var ,,Laust",som var Møllesvend henimod J0 Aar og var en åf dem, der varmed iil at præge Livet i Ansager og en kendt Mand i det den,gang ret storc Mølledistrikt. Det var af stor Vigtighed at haveen paalidelig og indsigtsluld Mand til den Bestilling, da Uagt,somhed ved Værket og Vanddæmningcn let kunde medløre sto,re Tab, og en sradan var Laust. IIan var tillige cn interesscretog oplyst Mand, der læste meget, hvad hans Bestilling navnligom Sommercn godt kunde giv€ Tid til. Om Vinieren derimod,især ved Juletid med den store Julebagning, som Folk dengangskulde have, kunde der vær€ meget travlt baade Nætter og Da,ge, og slog det saa tilmed ind med Frost og Sne, saa ?e skulde.,ise", da var der mange drojc Tørn ai tage, m€n saa hjalp Gaar,dens Karle ogsaa til.

Laust var en uvurderlig Kammerat for os Bøin til Hjælpved Baadcn og Fiskcriet, og Fader og Modcr satte stor Pris paåham. Fader havde da altid i det mindste eet forstaacnde MenneTske til at hore paa sig, naår han fortalte sine smaå Historicr ogmorsommc Oplevelscr, og ingen skulde kunne se paa Laust, athan muligvis havde hort Historien lor.

Han bocdc dcr, hvor Jordernoderen senerc kom til at bo,og han var,\lorbrodcr iil Laurinc. Han havde mante Born, oghans Konc dode tidlig. Bornene var dygtige og afholdte, hvorde færdedes, og Venskabct mcllem dem og os fra Mollcn cr blevetholdt vcdligc gennem Aårcne. Saa var der jo endvidere Brænde,vinsbrænderi vcd Mollcn, og det var ogsaa olte cn gilt l(arl. de:

2aa

passede det. Brænderiet skulde passes promptc, og der var sta'dig Tilsyn af Kontrollører. Der var altid en vis Benovelsc ogFtojtidelighed, naar de tronede lrem, og vi Børn var bange fordem. At de ikke altid var til at spøge med, fik vi at se cngang.Dc havde ogsaa til Opgave at lange Kræmmere, som denganggik omkring og solgte Varer, vel sattens paa ulovlig Vis. Dervar en Mand fra Kvic Hede, som hed Hans Skrædder. I{anhavde en lille Kramkiste med Bændler, Haarnaale, Sy, og Stop,penaale o. lign. Han købte Klude og gav saa de andre Ting iBytte. En Dat havde Kontrolløren neglet ham, og jeg husker,hvor opgivet og forstyrret han sad inde i Møllestuen ved Sidenaf sit Kram. Kontrolløren var gaact ind i Stuen ved Siden af, ogFader var gaaet med ham. Fader satde saa: ,,Det er dog vist no,get fork€rt, De der har lavct; Mandens Sager er ikke mangcPenge værd; men han kan daarligt undvære dem, kunde det gø're saa mcget at lade ham løbe?" ,,Nej, bare han var væk," sågdeKontrolloren, 'men vi skal jo følge Lovens Anordninger." Fa,der gik da ind til Hans Skrædder og lukkede Døren fast i eftersig, gik saa hen og tog Kassen og sagde til Hans: ,,Nu gcmmerjeg den til en anden Dag, kom saa selv af Vejen saa huitigt sommuligi, saa tænker jeg det gaar', Hans {attede }lod og for udaf Døren ot nordpaa. Mølleaaen kom han godt nok over; mender v:.r en Aa til ovrc under Præstcgaard:haven, dcn lløj h:nlige lukt igennem, saa Vandct stod i Sprøji op orn ham; han blevivrigt iagttåget af Lausi, der paa Molletrappcn stod og glædedesig, baadc ovcr, at Skræddeten slap saa vel fra del, og over dcnmorsomme raske Færd.

Det var kun om Vintcren. at Brænderiet var i Virksomhcd.Om Foraaret kom Kontrollørcn, en Major Castonier, og satteScgl paa Biugsgenstandene, ot dem kom han saa og tog aI omEfteraaret, naar Brænderict skulde i Gang igen.

Brænderiet var om Sommeren cn dejlig Legcplads for Bor,nene til åt,,puttc sig" ellel lege ,,Salt og Brød" i; kun var dcrdisse kedelige Scgl, som vi skulde være saa forsigtige med, oghavdc vi det Uheld at beskadige dem lidt, var det slet ikke saarart at faå fortalt Fadcr dct, da han jo saa igcn havde Mas ogUbchagelighed med Toldvæsenet. Brænderict blcv vist drevetfra l8i0 tii midt i 60crnc.

Om dct aandeligc Liv nraa jcg sigc, at dct maaskc eftcrNutidens Forhold var fattigi; dog tror jeg nok, at der flere Ste,dcr var, hvad vi kan kaldc gammcldags Gr.rdsfrygi. Overtnrvar der ogsaa en Del af, men ikkc saa mcgct i Mollcn. Fadcr og

249

lloder var Cplysningsfolk Jeg kan dog hushe' at Moder' naai

ft"r i"-a" O"ic'til dJn stort Båtning' gjorde Korsregn.over der'

D, iee er,eate spurgte hendc hvorlor hun gjorctc dct sågoc

;;.';:;J",; få., It de' skulde lvkkes Jeg husker dog ikke'

å.^'fttt 1)*a" a"t ellcr om jcg selv tænktc rt sra vilde Gud'

V"lJ".f ."i.ft" med Der blev ikkc talt rn' gct til os Born on

Kristendomi men naar vr som srørre læstc paa vore Lckticr' da

hialp de os og forklarede os, naar vr spurgtc'^"-;""t i"" i'Ll" mangc gode Ord fra Fader og Moder' Fader

kuridJ ."" mange kønne Vers og smaa enfoldite Bønner' som

t"rr.rga" baad! for os og for sig selv Moder huskcr icg mere

.., a""tt Uf"" storre Hun sang godt' og hun yndede megct,at

,;"" Sn lf"nlng med 5m'1r Citatcr' ofte paa Rrm Naar vi f Eks

;:;;;; ;, døi'me noget v'l haardt kundc hun sige: "l m'ra

i*t. 0"", "t .ioa :"g i"a, hvor andre faldt' min Gud' jeg stod

a.. "l't "f," Naar Jet skete, at dc havde Uheld cller timeligt

iri i""å" rtt" ogsaa være helt kæk og sig€: "Det er dog kun

"" l.taof. Ting, ol dct kan Gud, om han det vil' saa lct os give

igen .'u''lul o* Nut"r. var ellcrs de cneste Gangc vi i Hjemmct holdt

."*r"i Åarti Moderrng for mcd sin blode' lvse Stcmmc al'

il ;;' t;i.;, "Lov og Tak og cvig Ære' <kc dig Cuds cnbaar'

ne Søn." Og altid Julemorgen:. "O.Jesus vor lorsoner' som Kom

til lorderig;. Fader læste saa baade Jul oB Nytaår MorBcn' og

Af,"nbnnri.rn" i Srlmebogcn og bagefter en Bøn som ogsaa

staar der, og dcrefter Fadervor og Velsignelsen lcg kån^cnonu

clter dc *ange Aar hørc Tonefaldct nåar hån sagde: u uuo

tae ald.ie din Helliga'rnd fra mig rcger mit Hjertc bt'lt..-1".finna o" f.i mine Hænder fra det onde" Salmerne vår altrd oe

lir.å".- ir t"r*, e,"n : .Cuds Codhcd ville vi p'ise ' oB Nyt'

;";';;.-;' -Træd frem. min Sjæl paa Aarets Morgcn" .Siden'

da den ,tyc Salmebog kom ud ovcr Landct' låndt clcn god loro'

;;Jt M;il;' "c då kom til os tennem Skolcn ved Lærer Hu'

.å, o.t" i Anåger, og saa Pastor Schjørring i Hodde'-'

lrt.d i"n første kom dcr ogsaa Liv i Skolen i Ansagcr' Før

.r".- i"i tltri"rt ., nu kom den mundtlige Fortælling i Højsædet'

f.. i""a. vi kun Birks Bibclhistorie' en lille tor Bog' som"vt

,t"fi" f** udenad; der stod i et Forord til den' at den var lor

u.l,i-."a -.t"t"

Evne og liden Skolegang Nu [ortalk Hu'tcd

for os. og det se.r baade Børn og Hlcm lyttccte beosr Dlocrnv

storie, m-cn ogsaa Sagn og Danmarkshistoric lå det bie\ en

""fi"" ita f"' * i Siolenl Husted Iik ogsaa sat igennem' at vi

240

fik ct Tillæg til Salmebogen, noget, der var todt og tiltrængt.Salmebogen var ældre end den, vi nu kalder den gamle.

Hustcd var en god Mand; kommer det ikke til at ståå andetSted i Bogen, saa lad det staa her! Vi kan vist sandt sige omham, som der er sågt om en anden et andet Sted: ,,Han lærteBornene godt, og de holdt af ham."

Der blev sunget meget i Møllen og ikke mindst, naår vi sej,lede i Baadene (een rigtig Baad og saa først en Kasse og sidcnet Kar), hvilket de nok skal huske, der har været med til det.Der var saa kønt derhenne med Vandet, Træerne, Møllen ogEngen. Sangen lød saa smukt derude paa Vandet, og det vargode, konne Sange.

Pastor Schjørring, som før blev nævnt, var en Sangens Mandog gjorde meg€t for Sangen her paa Egnen, og vi lra Nabo,sognet kom ikke saa sjældent til Hodde Kirke (det var Iør Pa,sto: I-loffs Tid) og til Møder, og saa bragte vi jo noget medhjem.

Ja, saa var Aarene gaact, og saå kom Højskolen iil. Vi treSøstrc kom paa Vinding Højskole, og min kære Broder havdeselv en Højskole i Ølgod.

Og saa var det ved den Tid, da Pastor HofI blev Præst, oghan og hans Hustru og deres Gerning iblandt os husker velalle de ældre. Han var Missionsmand, ivrig, varm og levende,mcn ikke mørk. Han og hans Hustru var vore kær€, uforglem'mehge Venner. Livet, som det førtes viderc, vil der vist kommetil at staa om andet Sieds i Bogen.

Jeg gaar saa tilbåge til det, jeg begyndte med: De mangeMedhjælpere, Karle og Piger, som har haft deres Hjcm kortereeller længere Tid i Mollen, og som nu er cller hår været sprcdtud i dc mange Hjem som Mænd eller Hustruer, ellcr hvadStilling dc har ha{t. Jeg kan godt tænke mig, at de har væretmed til at tage deres Tat og Sivet dcres Indsats i den Tid, derroses for Fremskridt baade i Aandens og Haandens Verden.

llaatte det saa gaa baadc dem og deres Slægt saadan, at naardet gaar videre fremad, det da maa gaa hjcmad tillige. Naatjeg senere ikke saa helt sjældent har halt den Glædc at mødenogle aI vore gamlc Folk, hår jeg i øjet set et Glimt og iHaandtrykket, de gav, {ornummet, at vi havde nogct tilfælles,som var værd at huske paa, og skulde, som jo godt kunde tæn,kcs, nogle faa læst disse Bladc, tag det saa som en Hilsen fraganmcl Tid i Ansager Mølle.

Og til allersidst faar jeg Lyst til åt meddele, at de Sten, sonr

241

sidder i Hjorncrne aI Skovlund Kilke, er Syldstcn fra den gam,le Ansager Mølle.

*

ll. Etindtinger meddelt af forhenværende Landpost

Povl Thomsen, Ansager,

Han var fodt i Ølgod Sogn paa Gammelgaard Mark 7/7

1S50, tjente først sorn Dreng i llornc Sogn, og i 17 Aars Al,deren kom han til at tjenc hos Kobmand I. \(/. Paludan i Vardeindtil Soldatertiden. Værncpligtcn aftjente han som Trænkonsta,bel i Københåvn i l87l 72 i 17 Maancder. Dcrefter overtog hansin tidligere Plads i Varde som Avlskarl i det ret store Avls'brug, som Købmand I. \W. Paludan drcv. Der holdtes l0 Køerog 4 Heste, saa der var nok at tate lat paa, men Forplejningenvar god. Gamlc Paludan plejede gemyilig åt sige: ,,Ja, naar So,len gaar ned, staar lvlaanen op." En skonne Dag, Povl Thomsengik ude paa Marken og plojede, kom der Bud, at han sporen,strengs skulde komme hjem og faa spændt for ,,Kareten". Dervar nemlig store fremmede i Byen den Dag - Kongebesøg.Kronprinsen og en frcmrncd Prins var i Byen og spiste paa

Hotel Dania, og nu skulde de ,,trilles" til Banegaarden. Det vari Anledning af dcn jydskc Længdcbanes Aabning, og det gåv.10 ny blanke Kroner i Drikkepenge, en efter Datidens Forholduhyre Sum, da hele Aarslønnen var ca.200 Kr.

En anden Dag (Fastelavns Mandag) kom Paludan farendehicm; dcn lille røde skulde spændes for Vognen i 0,5, der varn€mlig indgaaet et Væddemaal meilem llere Herrer om, hvemder kunde komme {orst til Ølufvad Kro. Det gik for sig med altænkelig Fart, og l. V. P. kom derud som en flot Nr. l

I Varde Kirke ægteviedes d.6. November 1874 Povl Thomsentil Cæcilie Pederscn Møller lra Janderup. Han fortæller, at da

han var hos Præsten, gamle Pastor Luplau, for at tale om Ord'ningen og forklarede, at Brylluppet blev jo ikke saå stort, hvadder vcdrørtc Præsten okonomisk, Ior dcnnc op og spurgte be,stemt: 'Hvor mcgct har Dc saa tænkt påa åt give?" men detblev dog ordnet til tensidig Tilfredshcd.

I 1875 flyttede de ungc til Ansager, hvor de i Vester Ans,ager kobte den Ejendom, som endnu er i Slægtens Eje, fornogle {aa Hundredc Kroncr + Aftægt i Naturalier til den for,hcnværcnde Ejer. Der var 6 Fag Hus; Besætningen bestod af2 Koer og 2 Stude. Der var ikkc megcn Plads til to Familier for,

242

uden Flornkvæget, saa Povl Thomsen maette straks til at byggeet Par Fag Hus til.

I Aaret 1877 kom daværcnde Møller Morten Hansen om ogoplordrede P. Th. til at soge Plads€n som Landpost. Det varen ny Stilling, som han saa sogte og fik med en aarlig Løn paa

-500 Kr.Postbesorgelsen før den Tid var foregaaet privat. En Mand,

sorn kaldtes 'Mikkcl Post", gik til Varde 2 Gange ugentlig ogtog Bud med samt besorgede Brevskaber. Det vår ikke altidsaa helt betryggcnde og tilfredsstillende. Engang havdc han Bc,taling rned for ei Par Sko til Præstens Pige. Nogen Tid eftermodtog hun en Rcgning lra Skomageren. Pigen for paa Mik,kcl, næste Gang han kom, om han ikke havde betalt Skoene?Præsten, som stod og lyttcde efter, hvordan dct vildc spændeaf, horte, at Mikkel forsvarede si8 med, at han først vilde vide,om Skoene passede. Det hændte 1o ogsaa Ior Mikkcl, åt det vars\'ært at faa Posten krydsct hjcm fra Varde. Der var olte ingenNlangcl paa Snapse, men vel paa Veiens Bredde.

I Forstningen havde Povl Thomsen hele det udstraktc Sognsom sit Postdistrikt, saa det var ikke vanskeligt at finde hansegen Rute. Der var selvsagt heller ilke saa mange Dagblade ihine Tidcr; der var ca. 15 16 Ekspl. af Dagblade og lige saa

mange Ugeblade. Det vår særlig ,,Ribe Amts Tidende", ,,UgensNyhedcr" og ,,lndre Missions Tidende". Det var heller ikkehvert Sted, Posten skulde bringes; den blev indlagt 2-1 Stederi hver By, hvor Bcfolkningen saa kunde afhentc deres Bladeog sporge om Breve. Hvordan Ungdomnen har klarct deresKorrespondance med Tilfredshed, vides ikke, men kunde detikke værc tænkeligt, at ,,personlig Henvendelse helst ønskedcs"?

At d:t langtfra var noScn Lysttur paå hin Tid at besorgePostturen, cr let forstaaeligt. Desuden maatie jo Ejendommenpasses. I dc korte Dage maatte han af Stcd, Iør det blev lyst,ad Datidcns trælsommc Vcjc i Træsko eller Træskostovler; dervar ikke noget, der hed Cykler, {ol slet ikke at talc om Biler,og dct blev jo ogsaa sildc, inden Ruten var gjort. En mork Af,icn kom han gaaende mellern Stendcrup og Kvic og var naaettil en Dalsænkning ved Hestkær Bæk, som kaldtcs 'æ Plum,per". Her gik Lygten ud, og det vår umuligt lor ham at orien,terc sig. IJeldigvis havdc ei Par Folk set Lygten over Heden,og d,1 den ikke mere var at se, satte de Lampen hen i Vinduet;

- dct blcv hans Redning, saa han undgik at komme ud i Plum,

pcrne. Ofte i Snestorm og Frost maatie Fodtøjet optocs, {ør han

kunde faa det af.

To Aar efter Ansættelsen - i 1879 - blev dcr ansat et

Postbud mere, og elter som Trafikken forøgedes, ø8edes Post'budenes Antal, saa nu er der mange Postbude i det Distrikt,som Povl Thomsen dengang var ene om at besørge. Selvlølgeligcr Udviklingen ogsaa lulgt ncd paa andre Omraader; Post,

budenes Befordring er nu lcttet ved Pedalstart.

Ved 25 Aars Jubilæet modtog Povl Thomsen Udmærkclsenfor lang og tro T.tenestc, et Sølvskjold såmt et Diplom. saa,

lydende:

,,Det aI Hans Majestæt Kongcn ved allerhøleste Reso,

lution aI 10. Novbr. indstiltedc Hæderstegn for Land,postbude lor lang og tro Tjeneste ei under Dags Datoi Hcnhold til ovennævnte allcrhøjeste Resolution af un,dcrtegnede lndcnrigsminister tildelt Landpostbud underPostkontoret i Varde Povl Thomsen i Ansager.

lndenrigsministeri€t, Kobenhavn, d. l. August 1902.

Enevold Sørensen / christensen.

Efter som Turen aflastedes, blcv der Tid til mere Arbejde iBed:-:Iten, og desuden fik han Tid til at mcdvirke vcd Iorskel,ligt; bl. a. har han været med til at plante de første Træei iPlantagen, og han har været Stævningsmand i ca.40 Aar. Hanssidste Rut€ var Ansager By og Mark.

I Aåret 1912 tog han sin Afsked som Postbud. Distrikts,beboerne indbød ved denne Lejlighcd ham med Familie til en

Fest paa Hotellct, hvor der overraktes Jubilaren en værdifuldGave sorn synligt Bevis paa den Agtclse og Tilfredshed, somhan i sin pligttro Udførelse af sin Gerning havde erhvervet sig.Ved den Lejlighed oplystes det aI Sognepræsten, at Jubilarcnpaa sine Ruter i de llt Aar var taaet saa langt som Jordenrundt ca. 8 Gange.

Endnu i 1940 færdes han trods sinc 90 Aar aandsfrisk om,kring, og endnu kan han fortælle om de Torn, hån har taget isit ladee Liv.

244

FORSKELLI G E GAMIE PÅPIRERT o Konfitmationsattestet.

'Niels Jensen, Mølby, født i Ansager Sotn d. 15. Marts 1817,

har været i Ansager Nordre Skole lra sin Barndom indtil nuog er dimitteret til Forberedelse til Confirmation i Efteraaret un,der Examen Nr. I med Character for Fremgang mg, for Op{ør,sel mt; saa bemeldte blev befunden at have opnaaet de Kund.skaber, som Skoleforordningens $ 23 paabyder.

Ansagcr Sogns Skolekommission, d. 11. Ociob. 1810.

C. Thorkilsen, Bertel Jensen, Knud Christcnsen,Sognepræst. Skolepatron. Skoleforstander.

Peder Jensen,Skoleforstander.

,,Forste Søndag eftcr Paaske l8il blev Iørbemeldte NielsJcnscn aI Molby con{irmeret i Ansager Kirke med Vedtcgningi Kirkebogen: udnærket oplyst og sædclig. Siden sin Confir,mation hår hal opholdt sig hjemme paa Fødegaarden og frem,deles bevaret det godc Vidnesbyrd, som han fra tidligere Aarhar erhvervet, og stadigen søgt Altertang med Menigheden. Dahan nu agter at Iorlade Sognet for at indlade sig i Æågteskab,bemærkes, at han her ikke er bundet ved noget offcntligt -,€gte"skabsloftc, hvorfor jcg åI Hjærtct ønsker ham l-ykke og GudsVelsignelse."

Ansager Præstcgåard, d.4de Sept. 1840.\W. Ramsing,Sogncpræst.

l)et er her bemærkelsesværdigt, hvilken Betydning man i de

Tider tillagde Trolovelsen og det da almindeligt afholdte ,,Ja,

gilde", der næsten tillatdes jævnbyrdig Betydning med Bryl,luppetj naar noget saådant ikke havde været afholdt, kundePræsten lor dem, der rejste udensotns, optræde som Garant for,at den Side af Sagcn var i Orden. Som offentlig Instituiion var

'Trolovelsen" ellers allerede blevet ophævet ved R€solution af4. Jan. 1799.

,,Kirstcn Thomsen, Dalter af Gaardmand Thomas Jepsen ogHustru Ane Kjerstine Sørensd. af Kvie, Ansager Sogn, er født

- - -----a

d. 27. Sep'tbr. l8i{, vax. d. lg Juli 1S+0 af l'lurtfcldt, blev mtd

Charactererne ,,udmærkct godt" for Kundskabei og ligcsåa for

Opførsel confirmeret i Ansater Kirke d. 15. April 1849 Sonda'

gen derpaa var hun første Gang en Gæst vcd Herrcns Bold'Undcr Forberedelsen til Confirmationcn har hun stedse vist

en stadig Agtpaagivenhcd, en sjælden 8od Faiteevnc og mcgcn

Tænksomhed. Og saa har jeg haft dcn Glæde at bcmærke, hvor'

ledes vor hcllige Troes dyrebare Sandheder havc fundet Vejcn

til hendcs Hjerte ; hcndes Opførsel har stcdse vælet særdeles

rosværdig. Den algode og trolastc Gud holde fremdelcs sin

Haand o.,cr dette haabefulde Barn, at Blomstcn, der allerede nu

lovcr saa meget, cngang maå udfoldc sig og bære skonne Frug'

ter, velbchagelige lor Gud og Mcnneskene, i et Liv fort i TrocDs'

Ydmyghedens og Kærlighedcns Tjencste cfter vor hojlovcde

Frelscrs Excmpel."Ansager Præstegaard, d.29de Oct. 1850

Hans lorgen Rhoed.

Nu om Dagc vildc vel næppe noten Præst skrivc en saadan

Konlirmationsattest; men denne Skrivcmaade med de svulmen'

de Ord og den stærkc Fremhæven af omhandledc Persons Dy'

der og Fortrin vår i hine Tider almindclig Ogsaa Lærerne be'

nyttede ofte Lejlighcden til paa Børnencs Flyttebeviser (Flyttc'

sedler) at lremkomme mcd ligncnde Udgydelser' Jcg har selv

i min€ Drengeaar med ikke liden Stolthed mødt frem i en Skole

i et Nabosogn og forevist et saadant Flytteb€vis for Læreren'

men selvlolgelig glemte jeg ikke (ørst flittig at {orevise den for

mine Iremtidige Kanmeratcr. For Lærernes Vedkommende blev

det forbudt at skrive andet end det helt officielle, at ikke de

rnindre begavcde Børn skulde føle sig tilsidesat.

Kjøbecotttøct.

Undertegnede Kammerjunkcr Christian Peder Theodor Ro'

senøin Teilmann, Besidder aI Stamhuset Nørholm, Lunderup og

Agerkrog. erkender herved, at jeg er kommen overens mtd

Gaardfæster Thomas Jepsen i Qvie om, i Henhold til Lovene

aI 12te April 1851 og 2lde Juni 1854 samt JustitsministerictsResolution af Slte lanuar 1861, ai overdrage hans Svigersøn

Frands Christensen til Ejendom den Gaard i bemeldte Qvie By

246

Ansagel Sogn, som Thomas Jepsen hidtil har haft i Fæstc clteret l6de |uli 1828 tinglæst Fæstebrcv af 25de Juni d. 4., og som

er skyldsat undcr Matrikul Nr. 17 af Qvie for Ager og Engs

I-Iartkorn I Td. 6 Skp. i Fdk. ,, Ålb. mcd Gammelskat 12 Rdl5l Sk., samt har Andel i Fællcsloddernc Matrikul Nr' 12 af

Qvie, hvis hclc Hartkorn cr 2 Skp.3 Fdk.21r Alb. udcn sær,

skilt Gammelskat, oB Matrikul Nr.39 a[ Qvie til Hartkorn iålt,-.,- J Fdk.,,- ligcledes udcn serskilt Gammelskat, - paa

Iolgende Vilkaar':l Kobesumrncn cr 1,900 Rdl., skriver Ect Tusinde og Ni

Hundrede Daler Rigsmont, og den bliver aI Koberen at forrentemed { pr. Ct. aarlig Rcnte fla lltc l)ccembcr 1E61 at regne,

forsaaridf den ikkc allcrede cr contalrt indbetalt. Fra lste Jå,nuar 1B62 svarcs ingen J o rdcbrugsa{gi{te r ; men saa længe indtilSkode er udstcdt, og Gaatdcn derefter kan allcvercs til Amt,stuen i Vårdc til difecte Skatteopktævning der{ra, bliver de kon,gelige Skatter m. v. til rette Forlaldstider at indbetale som hid,til paa Norholms Godscontor.

2. Ejendomrnen sælgcs med dc samme Rettigheder og For,pligtelser, hvormcd den hidtil har tilhort Stamhuset Det befa,

lede Skødekort leveres uden Udgift for Købcrcn, men iovrigthar denne selv at a{holde alle Udgifter i Anledning af Hande,len, til stemplet Papir, Tinglæsning m. v.

J. Af Købesummen kan :r/.r blive indestaaende i Gaarden

imod forste Prioritets Pantcret i Ejendom, Bygninger, Sæd, Avl,A{grøde og Besætning uopsigelig fra Stamhusets Side i Kobe,rens Besiddelscstid indtil l0 Aar og ellers i l0 Aar, naar Renten

erlægges i retle Tid, Skattcrestanccr ikke paadrages ot Pantei

holdes forsvarligt vcdlige og i god Drift. For den Del aI Kobe,summen, som efter det føranførte bliver staaende i Gaarden,

udstcdes paa Køberens Bekostning behørig første Prioritets Pan,

teobligation samtidig med TilskodDingen, der skal ske senest illte December Termin d. 4.. inden hvilken Tid Køberen alt,saa maa have gjort d€n dertil lornødne Indbetaling

Undertegnede Frands Christensen stadfæster ved min Under,skrift, at jeg er enig i de foranlørte Vilkåar og forpligter mig tilselrest i December Termin d. A. at modtage Skøde.

Nørholm, d. 17de Januar 1862.

C. P. T. Rosenørn Teilmann. Frands Christe[sen.

Til Vitterlighed;

J. Plauborg. Hans Christian Christensen.

Paa Købesummen er afbetalt J00 Rdl., skriver Tre Huncirc'

de Daler Rigsmønt, af hvilket Beløb alisaa ingen Rente bliver at

betale.

Såmme Dato.Rosenørn Teilmann.

Paa Købesummen afbetålt 200 Rdl , skrivel To Hundrede

Daler Rigsmønt, tillige med Renter for % Aar til llte Juni d A'af 1600 Rdl. med 12 Rdl.

Nørholm' d lT Juni 1862 Rosenørn Teilmann.

Forevist i Øster og Vester llerredcrs Ret d. 20de August 1862-

sAjode:

Undertegnede Kammerjunker Christian Pcder Theodor Ro'

scnorn Tcilmann, Besidder a{ Stamhuset Norholm, Lunderup og

Agerkrog, gør herved vitterligt, at jeg i Henhold til Lovcne a[

12tc April l85l og 2lde Juni lE54 samt Justitsministeriets Rc'

solution af litc Januar l86l har til Caard(æsier Thomas JepselsSvigersøn Frands Christensen i Qvic fol Kobesum 1900 Rdl-

solgt, ligesom jeg hervcd tilskødcr ham som {uldkommen Selv'

ejcrejendom, den Gaard i bcmeldte Qvie By i Ansagcr Sogn'

som Thomas Jcpsen har halt i Fæste efter ct l6de Juli 1828 tint'læst Fæstebrev af 25de Juni s. A, og som er skyldsat under

.llatr. Nr. 17 af Qvie for Ager og Engs Hartkorn 1 Td 6 Skp

J Fdk. ,, Al. mcd Gammelskat 12 Rdl 5l Sk. samt har Andel iFælleslodderne Måtr. Nr- 12 af Qvie, hvis hele Flartkorn er

,, Td. 2 Skp. I Fdk. 2'.r Alb. uden særskilt Gammelskat, og

llatr. Nr. 19 af Qvic til llartkorn ialt ,, ,, 3 Fdk. ,, ligeledes

uden særskilt Gammelskat.

Købesummen Et Tusinde Ni Hundrede Daler er bcrigtiget

ved contant Indbetaling af 500 Rdl. samt Udstædelse af behorig

lste Prioritets Pantcobligation af Dags Dato til Stamhusct forl+00 Rdl. som Laan af de dertilhørende Fideicommiscapitalerfor bortsolgt Bøndergods; og det Solgte, hvorover Matrikulskortmedfølger, overdrages Købercn med de samme RettiSheder og

Forpligtelscr, hvormed dct hidtil har tilhørt Stamhusct, samt des'

uden med Adgang lor Gaardcns Beboerc til at nyde Sodt aI Be'

24a

stemmelsen i Post 20 i det af Stamhusets Opsætter fastsatte og

i sin Tid tinglæste Reglement af 2den Februar 1790.

Til Bekræitelse under Haand og Segl.

Nørholm, d. 20. Juni 1862.Rosenorn Tcilmann.

Til Vitterlighed:l. Plauborg. Christen Jensen.

Der er {or Lenscontrollens Vedkommende ikke noget til Hin,der for, at dette Skjøde tinglæses.

Justitsminist€riet, d. 6. Augusi 1362.

P. M. V.rO. StePhensen.

/ Choppermann.

Læst i Øster og Vester Herreders Ret 20de Autust 1862.

Parcelkort forevist.Protocolleret Folio 202.

T. Smidt.

Cafllrøct

mellem Morten Llanscn, Ansager Mollc,og Thomas Jensen, Ansager.

Jeg Morten Hansen som Ejer af Parcel Matr. Nr' 15e iAnsager af Hartkorn 2 Skp. 1F.2 Alb. og Gammclskat 2 Rdl16 Sk. indgaar herved følgende Forpligtelse:

Saalænge Thomas Jensen eller Hustru Kirsten Andersdatterlever, levercs dcm aarlig 2 Skpr. Bygmalt, sundt og godt, Halv,delen l- Maj og Halvdelen 1. Novbr. uformindsket iil den sid'stes Død.

2. I 50 Aar, skriver Llalvtredsindstyve Aar, fra Dato ovcr,lades Thomas Jensen og Hustru cller Eftcrkomrnclc med Rci tilFrcmleje eller Overdragelsc til andrc:

a) Et Stykke aI den i Parcellen værende lviose indtil Hal,trup Sande, ved Siden aI det forhen bortlejede 45 AIen bred tilKlynekastning tvæts over Mosen, og et Stykke Jord norden fortil at sætte Kulmiler paa m. m., saa og behørig Vej til og frå.

b) Rei til at benytte det halvc Stykke af Ilcdcn nordcn iorSanden fra den østre Ende til Tørveskjær, Lyng og Græsning

249

Saalænge enten Thomas Jensen eller Hustru lever, betalesinge[ Afgift aI disse Jordstykker, men efter den sidstes Død be,tales af hvert Stykke til Parcellens Ejer 1 Mark åarlig, altsaa2 Mark aI begge Stykker.

1. Disse Forpligtclser hæIter med lstc Prioritet paa Parcellen.Saaledes ere vi komne ovcrens, hvilket bekræftcs med vore

Underskrifter.

Ansager, d. 24. April 1859.

I{orten Hanscn. Thomas Jensen.

Til Vitterlighed:Jens Iversen. Søren Pedcrsen.

, --t,--- - terens Prolokol:

TilForligsmægleren for Tyende, og Aftægtssageri Ansager Sogn.

Da min Aftægtsydcr, Hans Olesen i Stendcrup, hår nægetat levere mig de ilolge Altægtsbrev forlaldne Varer, ønskcr jegham herved indkåldt til Forligsprøvc, om Forlig kan opnaaeseller Sagen henvist til Rettens Afgørelse.

Stenderup, d. 12. November 1900.

Mathias Ebbesen.

Indklagede Hans Olesen, Stenderup, og Klageren MathiasEbbesen, Stenderup, indkaldes herved til at give Møde paa un,dertegnedes Bopæl i Ansager d. 17. Novbr. 1900 Eftm. Kl. 2.

Ansager, d. 12. Novbr. 1900.

H. P. Nissen,Forligsmægler i Tyende, og Aftægtssager.

Dags Dato have vi edsvorne Stævningsmænd for Stcnderup,Ansager Sogn, forkyndt denne Indkaldelse paa Håns OlesensBopæl og for ham selv personlig, hvilket vi ilølge vor for Ret,ten aflagte Ed hervcd bekræfter.

Stenderup, d. 14. November 1900.

Mads Jensen, Knud Nielsen,Stævningsmænd.

250

Lordag d. 17. Novbr. l90O modtc Andreas p. Nielsen medFuldmagt fra Mathias Ebbesen og Indklagede Hans Olescn,b-eggc af_Stendcrup, angaaende en Aftægtssag orn an fott, aor"ifolge AltæStskontraktcn var ovcrladt Aftægtstagercn for Livs,tid som cn Dcl aI Aftægten. Nu, da Mathias Ebbcsen flyttei.bort {ra Stcdct, er dcr Tvivl om, hvem Toftcn tilhørcr. Får.ligopnaaedes såaledes, at Hans Olescn idag har bctalt Andreas plNielsen et passeirde Vederlag for Toften, saa den nu cr ovcrladttil Hans Olesens fri Raadighed. Vederlaget c. beralt indtil LNovbr. l90J ialt for J Aar fra Dato.

De andre Aftægtsydelscr indgaar Hans Olesen at levere tilrette Tid. Det Vedcrlag, som Hans Olcsen tidligere har indgaaetpaa at ville betåle Marhias Ebbcsen for Mælk, Uuslej! ogBrændsel, skal bctales 4 Gangc aarlig med y. tu", f. No"Urll. Febr'., l. Maj og l August, {ørsre Gang l. Novbr. 1900.

Omkostningerne betales med Hålvparten af Klagcrcn ogHalvparten af lndklagede.

Ansager, d. 17. Novbr. 1900.

H. p. Nisscn,Forligsmæglcr Ior Aftægts, og Tyendesagcr.

Forlitsmætlerinstitutionen for Aftægts, og Tycndcsagcr mcden Forligsmægler i hvert Sogn skulde gore det muligt at undgaaSogsmaal {or Retten, samt gøre det let tiltænteligt, dcrfor en ihvert Sogn. Tidligere var Forligsmæglercn enc om Arbejdet ogAnsvarct, hvorfor han ogsaa højtidelig skuldc underskrive cnErklæring om, at han vilde virke med al mulig Nidkærhed ogRedelighed efter sine Evner samt eiter sin bedste Overbevisningog Samvittighed. Og Erklæringen sluttede med Ordene: ,,Saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord-.

Nu skal der være to Vidner til Stede, ot nu er Mæglcrenfritaget for at underskrive omtalte Erklæting.

De Forligsmæglere, der staar nævnt i nuværende protokol,er følgende:

Gaardejer John Jensen, Rotviggaard,

" Kristen Lauridseo, Aalling,- Niels Jepsen, Uddegaard,

Købmand H. P. Nissen, Ånsåger, og nuVognmand P. I. Nissen, Ansager.

251

Ansager Andels-Svineslagteri.

,,De gamles Hjem" i Ånsager.

t-------.-

252

iNDHOLDSFORTEGNELSE

Sogne(s Sryrelse

Kirken.. ......Præster efter Reformationen

Skolevæsenet før Loven af l8l4 . . .. ..,, efter Loven åf 181a

Cilder i ældre Tid .. .. .

Veteranerne

Penge, Handel og Vareom.ætning

Forskellige Foreninger og [nstiturioner

Midrsogoer: Ansager 8y,.......Matrikulskort fra 1819... .....,. indheftet

Kvie-LauborgHedens Pionerer

Optegnede Mioder. ......Gam le Papirer

Stenderup Disrrikt: Stenderup ..Tra6kforholdene Banen.........Optegnelser af Læret J. Kristensen

og Gaarde;er Niels Hansen ....Lokal Hjemmeindustri m. m. ... ..Eokelre Gaarde

Side 9

20

2A

)740

46

-66-80_89

- 106

- 126

_ 139

- 142

- 152

- L60

_ 17t

- L71

- 201

- 226

- z4t_ 254

- 257

260

262

27)

244

245

28'l

297

10L

321

Sfoatrnnå rogirearhir

NORDHJEMS BOGTRYII(ERIvARDE,,

t