Sundhedshus i Gladsaxe Anbefalinger til vision og indhold

22. november 2016

Indhold

1 Indledning ....................................................................................................................... 1

1.1 Baggrund ........................................................................................................................... 1

1.2 Resumé af vision og anbefalinger ..................................................................................... 1

2 Sundhedshuse i andre kommuner .................................................................................... 4

2.1 Opmærksomhedspunkter ved etablering af et sundhedshus .......................................... 4

3 Vision og målsætninger for Gladsaxe sundhedshus........................................................... 6

3.1 Vi løfter i flok: Sundhedshuset skal sikre, at flere borgere lever sundere ........................ 6

3.2 Én kommune - én indgang: Sundhedshuset skal gøre det lettere for borgerne at navigere i det nære sundhedsvæsen. .......................................................................................... 7

3.3 Lighed i sundhed: Sundhedshuset skal fokusere på borgere med størst behov .............. 8

4 Hvad skal sundhedshuset indeholde? ............................................................................... 9

4.1 Sundhedshuset og samling af kommunale sundhedstilbud ............................................. 9

4.2 Sundhedshuset og samarbejdet med hospitalerne ........................................................ 16

4.3 Sundhedshuset og samarbejde med praksissektoren .................................................... 17

4.4 Sundhedshuset og samarbejde med private aktører, foreninger og civilsamfundet ..... 20

5 Anbefalinger til et sundhedshus i Gladsaxe .................................................................... 22

5.1 Generelle anbefalinger til projektet................................................................................ 22

5.2 Anbefalinger om kommunale aktører sundhedshuset ................................................... 22

5.3 Anbefalinger om øvrige aktører i sundhedshuset .......................................................... 23

5.4 Overordnet projektøkonomi og tidsplan ........................................................................ 24

Bilag Bilag 1: Luftfoto over Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret

1

1 Indledning Med den politiske behandling af budgetnote 11C’s ”Analyse af det nære sundhedsvæsen i Glad-saxe Kommune” (SEU 9. juni 2016 pkt. 40 og SHU 22. juni 2016 pkt. 45) blev det vedtaget, ”at der

i efteråret 2016 udvikles visioner og scenarier for et muligt fremtidigt sundhedshus i Gladsaxe på

det nuværende Træningscenter Gladsaxe i forbindelse med moderniseringen af de midlertidige

pladser i løbet af efteråret 2016”. Det er disse visioner og scenarier, som præsenteres her.

I budget 2017–2020 er foreløbigt afsat i alt 85 mio. kr. til ”at etablere et tværgående, evt. tvær-

sektorielt, sundhedshus i tilknytning til de nuværende faciliteter på Træningscenter Gladsaxe og

til ombygning af de midlertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe”.

Dette notat er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Social- og Sundhedsforvaltningen med del-tagelse af Børne- og Kulturforvaltningen. Der har i processen været både studiebesøg og anden kontakt til en række andre sundhedshuse, ligesom der har været dialog med ledelsen af Her-lev/Gentofte Hospital og PLO-Gladsaxe samt en række øvrige aktører bl.a. Apotek, Seniorshop og forskellige aktører fra praksissektoren i nærområdet. Desuden har der været afholdt et åbent borgermøde d. 21. september 2016, som ud over borgere bl.a. også havde deltagelse af politi-kere, lokale patientforeninger, repræsentanter fra senior- og handicapråd samt praktiserende læger.

1.1 Baggrund

Det blev på SEU 03.10.2013, punkt 64 vedtaget, at der i 2016 skulle igangsættes en analyse af, hvordan den ældre del af de midlertidige pladser (beliggende i Træningscentrets fløj C, se bilag 1) kan moderniseres. Analysens forarbejder blev igangsat i 2015. På SEU 02.12.2015, punkt 75, blev det på grundlag af en arkitektgennemgang af de eksisterende bygninger konkluderet, at der inden for rammerne af fløj C kun er mulighed for etablering af 16-18 tidssvarende midlertidige pladser, og at ombygning af fløj C forventes at blive både gennemgribende og dyr, uden at det ønskede antal pladser opnås. Hertil kommer, at bygningens nuværende rammer vil blive bestem-mende for bygningens fremtidige funktionalitet. På den baggrund besluttede Seniorudvalget, at løsningsforslag vedr. antal og placering af midlertidige pladser skulle afvente budgetnote 11Cs analysen af det nære sundhedsvæsen (budget 2016). Denne analyse har både medført en række ændringer i brugen af pladserne og en reduktion i antallet af pladser fra 80 til 70. Behovet for modernisering af pladserne i fløj C er en naturlig anledning til at genoverveje, hvilke funktioner, der fremadrettet bør ligge på matriklen, som et led i den fortsatte strategiske udvikling og frem-tidssikring af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe Kommune.

I dette notat præsenteres i afsnit 2 erfaringer med sundhedshuse i andre kommuner, hvorefter forslag til vision og målsætninger for et sundhedshus i Gladsaxe præsenteres i afsnit 3. Afsnit 4 gennemgår anbefalinger til indhold i sundhedshuset med fokus på både kommunale og mulige ikke-kommunale aktører. Notatet afsluttes med de samlede anbefalinger i afsnit 5.

Herunder præsenteres først et kort resume af vision, målsætninger og anbefalinger.

1.2 Resumé af vision og anbefalinger

Sundhedshuset skal være et vigtigt element i at sikre Kommunestrategiens målsætning om, at flere borgere skal leve sundere – både børn, unge, voksne og ældre – og huset skal aktivt under-støtte sundhedspolitikkens målsætning om at øge lighed i sundhed. Kommunen har i dag en række tilbud, som er placeret forskellige steder i kommunen. Det anbefales derfor, at visionen for sundhedshuset bliver:

2

Sundhedshuset skal samle det nære sundhedsvæsen i en stærk og effektiv organisering, der skaber merværdi for borgerne og udgør en samlet indgang med bedre tilgængelighed til det nære sundhedsvæsen, særligt til gavn for de borgere, som har størst behov for støtte til at me-stre egen sundhed.

Sundhedshuset skal derfor være et sted, hvor det er naturligt, trygt og relevant for mange bor-gere at komme, i mange forskellige sundhedsrelaterede sammenhænge og i alle faser af livet. Sundhedshuset bliver således et vigtigt element i at sikre, at flere borgere lever sundere, me-strer deres egen sundhed og hverdagsliv, og bliver så selvhjulpne som muligt.

Det anbefales at visionen understøttes af følgende målsætninger, som uddybes i afsnit 3:

� Vi løfter i flok: Sundhedshuset skal sikre, at flere borgere lever sundere.

� Mange aktører, aktiviteter, tilbud og muligheder samles i sundhedshuset.

� Sundhedshuset skal sikre styrket samarbejde med civilsamfundet, herunder lokale pati-entforeninger, idrætsforeninger, selvhjælpsgrupper, selvorganiserede netværk og andre frivillige kræfter.

� Én kommune - én indgang: Sundhedshuset skal gøre det lettere for borgerne at navigere i det nære sundhedsvæsen.

� Sundhedshuset skal medvirke til et mere samlet og tilgængeligt nært sundhedsvæsen.

� Sundhedshuset skal hjælpe borgerne med at finde rundt i forløb og muligheder i det samlede sundhedsvæsen.

� Lighed i sundhed: Sundhedshuset skal fokusere på borgere med størst behov.

� Sundhedshuset skal have mest fokus på de borgere, som har størst behov for hjælp og støtte til at mestre egen sundhed.

� Sundhedshuset skal virke inkluderende på udsatte og sårbare grupper.

� Sundhedshuset skal række ud til borgere i lokalområder, hvor borgerne har sværest ved at mestre egen sundhed.

På baggrund af en gennemgang af mulige funktioner i sundhedshuset i afsnit 4 fremsættes føl-gende fem anbefalinger i afsnit 5:

1) Samling af kommunale funktioner i sundhedshuset. Det anbefales,

� at følgende kommunale funktioner fusioneres i et samlet sundhedshus: Forebyggelses-centret, forebyggelseskonsulenterne og Træningscentret inkl. den ambulante træning, som i dag af pladsmæssige hensyn ikke er placeret på Træningscentret.

� at der etableres et showroom til velfærdsteknologiske produkter og løsninger.

� at der etableres fleksible lokaler til borgerrettede aktiviteter, f.eks. aktiviteter fra sund-hedsplejen, talehørekonsulenter, PPR-samtaler, ungepsykolog, rusmiddelcenter samt so-cial- og handicapområdet. Det anbefales dog ikke, at disse funktioner fusioneres med sundhedshuset.

� at nuværende sygeplejeklinik bibeholdes samt udvides med tværfaglig sygeplejerske- og fysioterapeutbemandet inkontinensklinik.

� at de midlertidige pladser bibeholdes i sundhedshuset og samles i én bygning.

� at der etableres én fælles reception samt caféområde.

� at der ud over de kommunale funktioner også etableres et lokale til de lokale patientfor-eninger og øvrige relevante foreninger på sundhedsområdet, der ønsker det.

3

2) Afvikling af de 23 plejeboliger på Træningscentret som led i omdannelsen til sundhedshus, idet private boliger for 23 borgere, hvoraf en stor del er demente, harmonerer dårligt med visionen for sundhedshuset om at være et åbent hus med højt borgerflow. Desuden er en-heden, som udgør godt 4 % af kommunens plejeboliger, meget lille, og det anbefales at skabe plejeboligenheder af en størrelse, som er mere faglig og driftsmæssig bæredygtig.

Ud over at samle kommunale funktioner i det nære sundhedsvæsen anbefales det, at sundheds-huset bliver tværsektorielt, og at der inkluderes aktører fra andre dele af det nære sundhedsvæ-sen. Det anbefales at fokusere på aktører, der ønsker at blive en del af et sundhedshus, som skal være en ambitiøs tværfaglig og tværsektoriel platform for at udvikle nye samarbejdsformer. Det anbefales derfor, at følgende inkluderes i sundhedshuset via lejemål:

3) Aktører fra praksissektoren med ydernummer med fokus på relevante speciallæger, der kan øge tilgængelighed og understøtte faglige synergier i sundhedshuset, samt praktiserende fodterapeut og praktiserende psykolog.

4) Et lægehus, der som led i udviklingen af samarbejdet er interesseret i varetagelsen af den nye lægelig konsulentfunktion på de midlertidige pladser i sundhedshuset.

5) En apoteksfunktion, samt evt. en eller flere private udbydere af relevante velfærdsteknolo-gier.

4

2 Sundhedshuse i andre kommuner I det årti, der er gået siden kommunalreformen, har kommunerne fået en større rolle i det nære sundhedsvæsen. Og i denne periode har en lang række kommuner valgt at etablere forskellige former for sundhedshuse1. Kommunerne har haft forskellige visioner og formål med deres sund-hedshuse. Ofte har det været et mål at samle faglighed og tilbud i relation til særlige målgrup-per, f.eks. kronisk syge borgere, hvor kommunerne siden strukturreformen har fået langt flere opgaver og spiller en langt større rolle. Nogle kommuner har haft en bred tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme for alle kommunens borgere, hvilke eksempelvis kommer til udtryk, når sundhedsplejen holder åbnet hus for nybagte familier i det lokale sundhedshus eller patientfor-eninger benytter sundhedshusets lokaler til arrangementer om aftenen. Men samtidig har mange kommuner et klart fokus på at mindske ulighed i sundhed – også via deres sundhedshuse, idet det står klart, at ulighed i sundhed er et stort og voksende problem i Danmark.

En del sundhedshuse rummer ikke blot kommunale sundhedstilbud, men også tilbud fra andre aktører. Billedet er ganske broget, men nogle af de aktører, som går igen, er ambulante regio-nale tilbud, f.eks. jordemoderkonsultation eller laboratoriefunktion, og aktører fra praksissekto-ren, f.eks. almene læger, psykologer, fodterapeuter og speciallæger. I nogle kommuner har man valgt at have et apotek eller andre ydelser med relation til sundhed integreret i sundhedshuset. I flere sundhedshuse er der desuden en café – i nogle tilfælde med en socialøkonomisk profil – som har til formål at understøtte sociale relationer mellem borgerne samt eksponere borgerne for sundhedshusets tilbud.

Et sundhedshus kan således i varierende grad udgøre én eller flere af følgende modeller:

� En ramme for at samle kommunale sundhedstilbud på samme matrikel, f.eks. inden for træ-ning, forebyggelse, kronikerrehabilitering og sundhedsfremme.

� En ramme for at udvikle samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen omkring funktio-ner, der med fordel kan ligge lokalt.

� En ramme for at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer.

� En ramme for at udvikle samarbejde med andre aktører, både frivillige foreninger, civilsam-fund og relevante private udbydere.

Det konkrete indhold i de enkelte sundhedshuse er i høj grad et produkt af lokale forhold og hi-storik i den enkelte kommune. Nogle kommuner har f.eks. haft et stort nedlagt sygehus, som de ønskede at fylde med tilbud, og her er man ofte gået bredt ud og har valgt at inkludere mange og forskelligartede eksterne aktører i sundhedshuset. Andre kommuner har udbygget eksiste-rende bygninger og institutioner, som allerede havde bestemte tilbud integreret – ofte trænings-centre, plejehjem eller midlertidige pladser. Andre igen har opført helt nyt byggeri. Også sund-hedsområdets organisering i den enkelte kommune kan være afgørende for, hvilke medarbejder-grupper og tilbud der har til huse i sundhedshuset, og hvilke samarbejder sundhedshuset derved understøtter.

2.1 Opmærksomhedspunkter ved etablering af et sundhedshus

Når en kommune etablerer et sundhedshus, er det helt overordnede formål ofte – eksplicit eller implicit – at signalere logisk sammenhæng og én enkelt indgang for borgerne til kommunale til-bud i det nære sundhedsvæsen.

1 Der bruges mange forskellige begreber i kommunerne: sundhedscentre, sundhedshuse, forebyggelsescentre, osv. I dette notat bruges ”sundhedshus” som samlet betegnelse.

5

Erfaringerne viser også, at denne sammenhæng ikke kommer automatisk af sig selv ved at sam-placere aktører i et sundhedshus. En væsentlig opgave i sundhedshusene består i at etablere og fastholde succesfuldt samarbejde på tværs af medarbejdergrupper og aktører i huset, og dermed skabe merværdi og synergi for borgeren. De interviewede ledere af sundhedshuse peger således også på, at det er et langt sejt træk at skabe den kulturforandring blandt medarbejdere og evt. eksterne aktører, som er afgørende, og de understreger, at det kræver et skarpt ledelsesmæssigt fokus på netop den opgave. Det gælder både i forhold til at understøtte samarbejder på tværs af faggrupper og i forhold til at få medarbejderne til at opfatte sig selv som en del af et samlet, hel-hedsorienteret tilbud, der ikke kun omfatter eget fagområde.

Erfaringerne fra andre kommuner peger særligt på tre aspekter, som er vigtige for at lykkes med at få sundhedshuset til at fungere som en helhed og derved skabe synergi for borgeren:

1) Det er helt centralt, at sundhedshuset har en leder, som eksplicit har til opgave at sikre sam-menhængen og samarbejdet i hele sundhedshuset – både internt og eksternt. De synergier og muligheder, som en samling af funktioner rummer, kommer ikke automatisk eller af sig selv. Erfaringerne viser, at det kræver en aktiv og målrettet indsats.

2) De medarbejdergrupper, som man ønsker skal udbygge det tværfaglige samarbejde, bør have fast arbejdsplads i sundhedshuset. Hvis medarbejderne blot kommer i sundhedshuset f.eks. et par timer om ugen, vil sundhedshuset ikke udgøre det ønskede organisatoriske og faglige kraftcenter til gavn for borgerne.

3) Det er vigtigt, at kommunen benytter sundhedshuset som informationsplatform, så bor-gerne opnår kendskab til de tilbud, der findes i sundhedshuset. Det kan være ved at bor-gerne, mens de drikker en kop kaffe i caféen eller venter i køen på apoteket, får øje på plan-cher, pjecer eller skærme, der reklamerer med tilbud og aktiviteter i sundhedshuset; eller det kan være, når apotekets personale eller terapeuten til holdtræningen foreslår borgerne at gøre brug af tilbud, som borgeren måske har brug for lidt opfordring for at opsøge.

Desuden er erfaringen, at det er væsentligt, at sundhedshuset har en bemandet reception, der kan hjælpe borgerne med at finde rundt i sundhedshuset og dets tilbuddene. Flere kommuner har forsøgt sig med informationsskærme af forskellig art i sundhedshusene, og den entydige konklusion er, at mange borgere ikke benytter skærmene og derfor har behov for at kunne hen-vende sig til en medarbejder.

En vigtig læring at uddrage fra eksisterende sundhedshuse er desuden, at de lokaler, der er i sundhedshuset, skal være så fleksible som muligt med mulighed for at variere både rumstør-relse og funktioner. Aktiviteterne i det nære sundhedsvæsen udvikler sig hurtigt i disse år, både mht. omfang og art, og flere kommuner oplever relativt få år efter åbning af deres sundhedshus, at lokalernes størrelse ikke passer til deres aktuelle behov, at der ikke er tilstrækkeligt med loka-ler eller at mulighederne for at anvende lokalerne til andre formål, end de blev bygget til, er be-grænsede.

6

3 Vision og målsætninger for Gladsaxe sundhedshus Sundhedshuset skal være et vigtigt element i at sikre Kommunestrategiens målsætning om, at flere borgere skal leve sundere – både børn, unge, voksne og ældre – og huset skal aktivt under-støtte sundhedspolitikkens målsætninger om at øge lighed i sundhed. Kommunen har i dag en række tilbud, som er placeret forskellige steder i kommunen. Det anbefales derfor, at visionen for sundhedshuset bliver:

Sundhedshuset skal samle det nære sundhedsvæsen i en stærk og effektiv organisering, der skaber merværdi for borgerne og udgør en samlet indgang med bedre tilgængelighed til det nære sundhedsvæsen, særligt til gavn for de borgere, som har størst behov for støtte til at me-stre egen sundhed.

Sundhedshuset skal derfor være et sted, hvor det er naturligt, trygt og relevant for mange bor-gere at komme, i mange forskellige sundhedsrelaterede sammenhænge og i alle faser af livet. Sundhedshuset bliver således et vigtigt element i at sikre, at flere borgere lever sundere, me-strer deres egen sundhed og hverdagsliv, og bliver så selvhjulpne som muligt.

Det anbefales at visionen understøttes af følgende målsætninger:

3.1 Vi løfter i flok: Sundhedshuset skal sikre, at flere borgere lever sundere

Mange aktører, aktiviteter og muligheder samles i sundhedshuset

Sundhedshuset skal skabe merværdi og synergi ved at sikre, at mange aktører, aktiviteter og mu-ligheder samles ét sted. I dag kommer borgere ind ad mange forskellige indgange i det nære sundhedsvæsen og får ofte hjælp til et afgrænset problem. Synergien i et sundhedshus består både i, at borgere, som kommer i sundhedshuset i én anledning, bliver opmærksomme på en række relevante tilbud og muligheder, som kan hjælpe dem med at mestre egen sundhed bedre. Men den består også i, at medarbejdere samles – evt. også på tværs af sektorer – og får et bedre kendskab til andre dele af det nære sundhedsvæsen, hvilket er til gavn for borgerne.

Synergierne er ikke kun en fordel for borgerne. Det er også en fordel for kommunen og sund-hedsvæsenet som helhed. Det skyldes, at et sundhedshus med et højt borgerflow kan medvirke til at borgerne bliver mere sunde og selvhjulpne, fordi sundhedsfremmende, forebyggende, ved-ligeholdende og frivillige tilbud gøres mere synlige og let tilgængelige for borgerne. Derfor er det vigtigt, at mange forskellige borgere har en naturlig og relevant anledning til at komme i huset, og at ledelsen i sundhedshuset får til opgave at sikre, at synergierne ved en samling af borgerret-tede tilbud udnyttes aktivt.

Eksempler på forskellige typer af mulige synergier i et sundhedshus med mange tilbud En borger går på hjerteskole i sundhedshuset og går hver uge forbi alkoholrådgivningens åbne dør. Efter en måned tager han et visitkort og går han hjem og ringer til dem anonymt. En mor, som er til åbent hus hos sundhedsplejen i sundhedshuset, ser også den åbne dør, tager en hurtig beslutning og går ind: Som nybagt mor er hun nervøs, fordi hendes egen mor, som i ny og næ passer den lille, drikker for meget, og datteren ikke ved, hvordan hun kan tale med sin mor om sin bekymring.

En borger med KOL træner i sundhedshuset. En dag, hvor hun sidder og venter på et par andre fra holdet, som hun skal spise frokost med i caféen, bliver hun opmærksom på, at nogle frivillige har startet et KOL-kor om tirsdagen, hvor man bare kan møde op. Det kunne måske være sjovt, tænker hun. En anden bor-ger med KOL har aldrig været på KOL-skole eller til træning. Han kommer bare forbi apoteket i sundheds-huset for at købe sin medicin. Farmaceuten fortæller, at der er mange gratis tilbud i huset fra rygestop til tema-aftener og KOL-kor, og hun giver ham lidt information med i posen om bl.a. KOL-rehabilitering.

7

En ældre mand med Parkinson er blevet enke og har svært ved at overskue det hele. En eftermiddag mø-des han med sin datter i sundhedshuset for at få en snak med patient- og pårørendevejlederen, som dat-teren opdagede en dag hun var forbi apoteket i sundhedshuset. De synes begge, at det er svært at få overblik over farens forløb og muligheder for hjælp. Mens de sidder og venter på, at patientvejlederen bliver ledig, bliver de opmærksomme på det velfærdsteknologiske showroom og går ind og får en snak med en medarbejder, som viser dem flere store som små hjælpemidler og teknologier. Mange af tingene vidste hverken han eller datteren eksisterede. De bliver enige om at låne en robotstøvsuger med hjem i første omgang. Og så er patientvejlederens dør igen åben.

Styrket samarbejde med lokale patientforeninger, idrætsforeninger, selvhjælps-grupper, selvorganiserede netværk og andre frivillige kræfter

Et stigende antal borgere får kroniske lidelser eller har livsstilsrelaterede sundhedsproblemer. En del af disse borgere får tidsbegrænsede tilbud i kommunerne. Det gælder bl.a. borgere med kro-niske sygdomme, borgere med vedvarende træningsbehov eller livsstilsbetingede udfordringer relateret til f.eks. overvægt, alkohol, rygning eller manglende fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom2 understreger vigtigheden af et større fokus på fastholdelse af ændrede vaner og livsstil, som bliver opnået under tidsbegræn-sede kommunale tilbud. Derfor er det væsentligt at skabe synlige, lettilgængelige og varige kob-linger til de tilbud og muligheder, der er mere varige, og som kan hjælpe borgerne med at fast-holde livsstilsændringer. Mange af disse mere varige tilbud er forankret i foreninger, netværk og andre former for organiseringer i civilsamfundet. Et vigtigt element i at sikre fastholdelse og va-rige ændringer i livsstil er derfor, at det offentlige har et tæt og stærkt samarbejde med lokale patientforeninger, idrætsforeninger, selvhjælpsgrupper, selvorganiserede netværk og andre fri-villige kræfter. Et tæt og synligt samarbejde med sådanne aktører i civilsamfundet skal ses som en forudsætning for at lykkes med at skabe sundhed på lang sigt.

Ud over at fastholde effekten af tidsbegrænsede kommunale tilbud findes en lang række initiati-ver i civilsamfundet, som udgør væsentlige bidrag og ressourcer i det nære sundhedsvæsen – det være sig alt fra selvorganiserede forældrenetværk til børn med forskellige sygdomme eller udfor-dringer, som kan inkludere, hjælpe og støtte andre forældre og familier i samme situation, til op-lysende og vidensformidlende aktiviteter, der desuden kan bidrage til at skabe et levende hus med et stort borgerflow. Sådanne aktiviteter hører også hjemme i et sundhedshus.

3.2 Én kommune - én indgang: Sundhedshuset skal gøre det lettere for borgerne at navigere i det nære sundhedsvæsen.

Et mere samlet og tilgængeligt nært sundhedsvæsen.

Ved at samle tilbud og aktiviteter i det nære sundhedsvæsen sendes et klart signal til borgerne om, at de har én kommune – og ikke en lang række af institutioner og enheder med hver deres afgrænsede opgaveområde. Flere aktiviteter og tilbud i ét hus giver basis for et mere samlet og tilgængeligt nært sundhedsvæsen. Dette er særligt en fordel for de borgere, som har svært ved at navigere i tilbuddene og som føler sig trygge og hjemme i ét overskueligt hus.

Hjælpe borgerne med at finde rundt i forløb og muligheder i det samlede sundheds-væsen

Sundhedshuset skal sikre borgerne let tilgængelighed til relevante fagpersoner, som kan hjælpe dem med at navigere i det samlede sundhedsvæsenet. På det afholdte borgermøde om sund-

2 ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”, Sundhedsstyrelsen, 2016.

8

hedshuset blev der peget på behovet for hjælp til at finde rundt i såvel det kommunale som øv-rige sundhedsvæsen. For borgerne er det vigtigt, at de kan få helhedsorienteret hjælp uanset hvilke sektorer og aktører, der er involveret. Kommunens nuværende patient- og pårørendevej-ledning ville f.eks. blive langt mere synlig og tilgængelig for flere borgerne, hvis den lå i et sund-hedshus med et højt borgerflow. Men også andre funktioner og rådgivninger, som kan gøre det lettere for borgerne at få overblik over forløb og muligheder, skal prioriteres i sundhedshuset. Det skal sikres, at borgerne reelt oplever, at der er let tilgængelige tilbud, hvor de kan få det overblik og den hjælp til selv at navigere i et stort og komplekst sundhedsvæsen, som de efter-spørger.

3.3 Lighed i sundhed: Sundhedshuset skal fokusere på borgere med størst behov

Fokus på borgere med størst behov for hjælp og støtte til at mestre egen sundhed

Langt de fleste borgere mestrer deres egen sundhed og eget liv. Kommunens tilbud – også på sundhedsområdet – har derfor størst fokus på de borgere, som har størst behov for hjælp og støtte. Det gælder både visiterede og uvisiterede tilbud. De borgere, som har størst behov på sundhedsområdet, er ofte borgere, der er socialt udsatte, og som har væsentlige livsstilsrelate-rede udfordringer. Mange i denne gruppe har allerede en eller flere kroniske lidelser, nedsat funktionsevne eller har af andre årsager behov for hjælp til at mestre deres egen sundhed og til at blive så selvhjulpne som muligt. For at opnå synergieffekter og skabe et tværfagligt kraftcen-ter i det nære sundhedsvæsen er det som tidligere nævnt væsentligt at sikre et højt borgerflow i sundhedshuset, hvor mange borgere i alle faser af livet finder det relevant at komme. Men det primære fokus for kommunens tilbud er de borgere som har størst behov, idet ulighed i sundhed er et stort og voksende problem.

Sundhedshuset skal virke inkluderende på udsatte og sårbare grupper

Sundhedshuset skal virker trygt og inkluderende – også for udsatte og sårbare grupper. Kommu-nen har i dag en række matrikler, hvor borgerne kan få én type ydelse. Det betyder f.eks., at bor-gere i rusmiddelbehandling kommer i Rusmiddelcentret, hvilket giver god mening at holde ad-skilt fra et sundhedshus. Men der er aktiviteter knyttet til f.eks. rusmiddelbehandling, som med fordel kunne ligge i et mere neutralt sundhedshus: Det gælder f.eks. åben misbrugsrådgivning, familieorienteret behandling og pårørendegrupper, særligt for børn og unge. Der er således en række tilbud indenfor specialiserede områder som f.eks. misbrugsområdet og socialpsykiatrien – særligt i relation til pårørende, selvhjælpsgrupper, og andre former for ”efterværn” – som med fordel kunne ligge i et mere neutralt sundhedshus, netop fordi et sundhedshus alene ved sit navn signalerer noget andet end f.eks. et rusmiddelcenter eller en socialpsykiatrisk institution.

Sundhedshuset skal række ud til de svageste borgere i lokalområder

Sundhedshuset skal udgøre et kraftcenter, som kan række ud til de lokalområder, hvor borgerne har sværest ved at mestre egen sundhed, og hvor borgerne ofte ikke opsøger et sundhedshus af egen drift. Kommunerne har en lang række ydelser i det nære sundhedsvæsen, der overvejende foregår lokalt eller i borgerens eget hjem. Det gælder f.eks. hjemmesygepleje, sundhedspleje og forebyggende hjemmebesøg til ældre og udsatte borgere. Samtidig har kommunen i dag en række tilbud, som af hensyn til tilgængelighed og nærhed foregår i lokalområder rundt om i kommunen, bl.a. i dagtilbud, på skoler, væresteder, biblioteker og i sundhedsbutikken og rådgiv-ningen i Værebro. Sundhedshuset skal være katalysator for et bedre tværfagligt samarbejde og sammenhæng i de tilbud og aktiviteter, der fortsat afholdes i lokalområderne, så alle byens bor-gere får fordele ved, at kræfterne samles i et sundhedshus.

9

4 Hvad skal sundhedshuset indeholde? Med afsæt i ovenstående vision og tilhørende målsætninger gennemgås i det følgende hvordan og i hvilket omfang et sundhedshus kan udgøre rammen om fire forskellige aspekter af det nære sundhedsvæsen: Samling af kommunale sundhedstilbud, en ramme om samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen eller aktører i praksissektoren, samt en ramme om at udvikle samar-

bejde med andre aktører.

4.1 Sundhedshuset og samling af kommunale sundhedstilbud

Udgangspunktet for sundhedshuset er et ønske om at samle borgerrettede tilbud i det nære sundhedsvæsen centralt i kommunen. Derfor gennemgås og gentænkes placeringen af de nuvæ-rende borgerrettede tilbud i det nære sundhedsvæsen – både dem som i dag er beliggende på Træningscenter Gladsaxe, og dem som med fordel kunne flyttes til sundhedshuset.

Med afsæt i vision og målsætninger for sundhedshuset er der udarbejdet anbefalinger til, hvilke borgerrettede tilbud det anbefales at integrere i sundhedshuset. Der skelnes mellem borgerret-tede aktiviteter og funktioner: En aktivitet er f.eks. afholdelse af åbent hus i sundhedsplejen eller en borgers besøg hos diætisten, mens en funktion også inkluderer en samling af arbejdspladser til medarbejderne. Da det er en central målsætning at opnå et højt borgerflow i sundhedshuset, bør der fokuseres på at skabe plads til borgerrettede aktiviteter frem for kontorpladser til med-arbejdere. Samtidig er det en væsentlig erfaring fra andre kommuner, at de medarbejdere, der har til huse i sundhedshuset, har et andet udgangspunkt for samarbejdet omkring at udvikle sundhedshuset som helhed end de medarbejdere, som blot låner lokaler til borgerrettede aktivi-teter. Der skal findes en balance, hvor ejerskabet til et samlet nært sundhedsvæsen sikres samti-dig med, at det er de borgerrettede aktiviteter, der prioriteres højest. Anbefalingerne i dette af-snit søger at finde denne balance.

Afsættet for sundhedshuset er det nuværende Træningscenter Gladsaxe. Det har udviklet sig fra Plejehjemmet Kildegården til i dag at huse 703 midlertidige pladser samt størstedelen af kommu-nens ambulante genoptræning. Desuden er der 23 plejeboliger og i tilknytning til dem en frisør. Centret rummer desuden en sygeplejeklinik, som bemandes af hjemmesygeplejen, samt kontor-pladser til to udgående funktioner (Det Rehabiliterende Team og Hjemmeplejen Øst). Der ud over er der reception, centralkøkken, pensionistcafé, pensionistcenter, mødelokaler og lokaler til aktiviteter i samarbejde med frivillige f.eks. bankospil og biograf samt senioridræt og seniorfit-ness. Desuden er der anlagt flere udearealer med træningsredskaber og opholdsområder.

Af historiske årsager ligger funktionerne relativt spredt i de mange bygninger, og i dag er der fire forskellige indgange til centret, hvilket gør det svært for borgere, pårørende, Falck, leverandører m.fl. at finde rundt i centret. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med etableringen af sund-hedshuset etableret én langt tydeligere indgang til det samlede sundhedshus med én fælles re-ception, hvor borgere og andre kan få hjælp. Desuden anbefales det i forbindelse med omdan-nelsen af centret til et sundhedshus at gentænke placeringen af funktionerne, så der skabes sammenhæng og logik i indretningen af sundhedshuset (I bilag 1 er vedlagt luftfoto af matriklen inkl. oversigt over bygningerne).

3 Der har fra 2010-2016 været 80 midlertidige pladser, men ændringer foretaget i forbindelse med anbefalin-gerne i BN11c (Analyse af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe, 2016) har muliggjort en reduktion i antallet af pladser fra 80 til 70. Der er lige nu 67 pladser åbne.

10

Den ambulante træning: Anbefaling af samling i sundhedshuset

Kommunens ambulante træning er af pladsmæssige hensyn spredt på Træningscenter Gladsaxe, Bakkegården og Gyngemosegård. Den spredte placering skyldes således ikke et ønske om nær-hed til borgerne, idet borgergrundlaget ikke er stort nok til, at der kan etableres specifik genop-træning på alle matrikler, men skyldes udelukkende pladsforhold og historik. Der arbejdes p.t. på, at så meget træning som muligt placeres på Træningscenter Gladsaxe, men Gyngemosegård og Bakkegården (som har et bassin) vil fortsat huse nogle af tilbuddene, og en total samling er ikke mulig med den nuværende lokalekapacitet.

I forbindelse med etableringen af sundhedshuset anbefales det at bibeholde den ambulante træ-ning i sundhedshuset, da det er en kerneydelse i det nære sundhedsvæsen, der rummer mange muligheder for synergi og samarbejde om udvalgte grupper, ikke mindst kronikere. Derfor anbe-fales det at finde en bygningsmæssig løsning, hvor al ambulant træning kan samles i sundheds-huset for at skabe den mest optimale drift og udnyttelse af ressourcerne samt for at opnå den samling af sundhedstilbud, som bedst kan understøtte synergi og faglighed.

Forebyggelsescentret og forebyggende hjemmebesøg: Anbefaling af samling i sund-hedshuset

Forebyggelsescentret og Træningscenter Gladsaxe har en lang række borgere, ydelser og medar-bejdere med mange snitflader, særligt på følgende områder:

� Borgere med kroniske lidelser tilbydes som led i forløbsprogrammerne rehabiliterende for-løb, som i forskelligt omfang både omfatter træning (leveret af Træningscentret) samt pati-entuddannelse, motionsvejledning eller diætistindsatser (leveret af Forebyggelsescentret).

� Rehabiliteringen af borgere med erhvervet hjerneskade er forankret på Træningscentret, hvor kommunen har valgt at have egen neuropsykolog såvel som audiologopæd. Kommu-nens to hjerneskadekoordinatorer er forankret i Forebyggelsescentret.

� Træningscentret har en række borgere på midlertidige pladser, som ofte er nyudskrevne fra hospital. Der kan være en særlig motivation til at ændre livsstil efter et hospitalsophold, og derfor rummer et mere integreret samarbejde mellem de midlertidige pladser og forebyggel-sen gode muligheder for synergi og samarbejde.

� Og endelig indgår både Træningscentret og Forebyggelsescentret i et tæt samarbejde med

kommunens jobcenter omkring tilbud til sygemeldte borgere, kontanthjælpsmodtagere samt deltagelse i det lovpligtige rehabiliterende team på beskæftigelsesområdet, hvor borgere får deres sag behandlet. I nogle tilfælde tilbydes såkaldte ressourceforløb, hvor Jobcentret kø-ber en række ydelser og forløb til ledige borgere med sundhedsrelaterede udfordringer i hhv. Forebyggelsescentret og Træningscentret.

Forebyggelsescentret rummer her ud over mange rehabiliterende, forebyggende og sundheds-fremmende tilbud til borgere. Desuden har Forebyggelsescentret et udbygget samarbejde med en række andre aktører i det nære sundhedsvæsen i kommunen, f.eks. lægger Forebyggelses-centret i dag lokaler til sundhedsplejens åbent hus, forebyggende hjemmebesøgs åbne arrange-menter samt temaarrangementer og ad hoc samarbejder med bl.a. patientforeninger.

På baggrund disse snitflader og mulige synergier samt potentialer i et øget borgerflow anbefales det at fusionere Træningscentret og Forebyggelsescentret i et kommende sundhedshus. Det be-tyder samtidig, at alle de aktiviteter fra andre enheder, som i dag huses i Forebyggelsescentret, vil flytte med over i et større fælles sundhedshus.

Kommunens team af forebyggelseskonsulenter, der har til huse på Rådhuset, varetager de lov-pligtige forebyggende hjemmebesøg til ældre og udsatte borgere. Dette team har også en lang række snitflader til et kommende sundhedshus. Hovedparten af forebyggelseskonsulenternes aktiviteter er i dag udgående besøg i borgernes hjem, men da formålet med besøgene bl.a. er at

11

gøre borgerne opmærksomme på relevante muligheder og tilbud af forebyggende karakter – herunder ikke kun forebyggelse af sygdom, men også forebyggelse af ensomhed samt mentale og sociale udfordringer – er det væsentligt at sikre en tæt kobling med de aktiviteter, tilbud og muligheder, sundhedshuset vil rumme. Der er desuden fordele ved at sikre en tæt kobling mel-lem forebyggelseskonsulenternes opgaver vedr. forebyggende hjemmebesøg og de øvrige fore-byggende medarbejdere i et kommende sundhedshus. Det vil sikre, at forebyggelseskonsulen-terne får mere viden om relevante tilbud til målgruppen – både visiterede og uvisiterede – men mindst lige så vigtig er koblingen til de mange tilbud og muligheder, der er i relevante foreninger og øvrige tilbud i civilsamfundet. Og netop disse tilbud og aktører tiltænkes en aktiv rolle i sund-hedshuset (se afsnit 4.4, s. 20).

Sygeplejeklinik: Anbefaling af bibeholdelse i sundhedshuset og udvidelse med in-kontinensklinik

Der er i dag to mindre lokaler indrettet som sygeplejeklinik, hvor selvhjulpne borgere, der er visi-teret til sygeplejeydelser, selv kommer til sygeplejen i stedet for omvendt. Det foreslås, at syge-plejeklinikken bibeholdes i sundhedshuset, både fordi den er med til at skabe borgerflow i sund-hedshuset, og fordi der er tale om borgere, som har behov for visiterede sundhedsydelser, der naturligt hører hjemme sundhedshuset. Der er mange fordele ved, at de borgere, som er selv-hjulpne, i videst muligt omfang kommer til fagpersonerne i stedet for omvendt. I takt med udvik-lingen, særlig sund aldring, forventes det, at funktionerne i sygeplejeklinikken vil blive flere.

Der er på denne baggrund et ønske om at udvide og kombinere den eksisterende sygeplejeklinik med en tværfaglig inkontinensklinik, som både skal tage sig af de visiterede ydelser vedrørende inkontinens, men også skal have et forebyggende sigte. Inkontinens er ofte et tabuemne, men optræder i alle befolkningsgrupper og alle aldre. Fordelen ved at lægge inkontinensklinikken i et sundhedshus vil være, at der er mulighed for at nå ud til flere og hjælpe borgerne til at forebygge inkontinens i langt højere grad end nu, hvor fagpersoner først bliver involveret, når problemet er så stort, at det er behandlings- eller hjælpemiddelkrævende. I den forebyggende indsats ligger både sygeplejefaglig udredning, terapeutfaglig træning samt rådgivning.

Børne- og ungeområdet: Anbefaling af borgerrettede aktiviteter i sundhedshuset

En lang række tilbud til børn og børnefamilier samt unge varetages af den kommunale sundheds- og tandpleje, børnefysioterapi, tale-høre-konsulenter og øvrige tilbud i regi af PPR. En stor del af aktiviteterne foregår i borgernes hjem eller nærmiljø, f.eks. besøg af sundhedsplejersken i ny-bagte familier eller i børnenes dagtilbud og skoler, mødet med tale-hørekonsulenter i vuggestuer eller besøg hos tandplejen på folkeskolen. Her ud over foregår borgerrettede aktiviteter spredt i kommunen, bl.a. på Rådhuset, i Værebro Rådgivning, i Gladsaxe Familie- og Ungecenter, i lokaler i Forebyggelsescentret eller i lokaler på folkeskolerne. Disse borgerrettede aktiviteter omfatter f.eks. sundhedsplejens åbent hus-arrangementer, samtalegrupper for mødre eller fædre med efterfødselsreaktion, kortere forløb for forældre og børn ved tale-høre-konsulent, psykologiske forebyggende forløb med forældre og børn ved PPR-psykolog samt gruppeforløb for søskende til børn med handicap. Disse aktiviteter er brikker i det nære sundhedsvæsen, som møder familier og børn, men som på nuværende tidspunkt ikke har fælles fysiske rammer til brug for mødet med borgerne.

Det anbefales derfor, at sundhedshuset sikres fleksible lokaler og kapacitet til at kunne rumme disse typer af borgerrettede tilbud. Denne placering vil sikre, at en stor gruppe børn og familier får deres gang i sundhedshuset, hvorved der sendes et klart signal om, at sundhedshuset er for alle byens borgere – herunder også børn, børnefamilier og unge. Det skal dog fortsat sikres, at aktiviteter, der aktuelt er placeret i borgernes nærmiljø med henblik på at nå socialt udsatte grupper – f.eks. sundhedsplejens åbent hus-arrangementer i Værebro Rådgivning – bevares lo-kalt.

12

Det anbefales ikke, at medarbejdere på børne- og ungeområdet flytter arbejdssted til et sund-hedshus. Dette skyldes først og fremmest, at eksempelvis sundhedsplejen og PPR-medarbej-derne primært er udgående, dvs. at de gennemfører langt størstedelen af deres aktiviteter væk fra egen kontorplads, og det derfor ikke anses for nødvendigt at afsætte kontorplads i et sund-hedshus til denne gruppe medarbejdere.

I relation til den gruppe af unge, som er ledige, har kommunen valgt at samle indsatser og tilbud i kommunens Ungeenhed i tilknytning til Jobcentret. Ungeenheden har i dag et samarbejde med Forebyggelsescentret, hvor de unge bl.a. kommer på besøg i Forebyggelsescentret. Det samar-bejde vil blive styrket af, at kommunen får et større sundhedshus, hvor de unges gang i huset vil styrke visionen om et sundhedshus for alle borgere i alle aldre. Desuden huser Ungeenheden i dag et 3-årigt forsøgsprojekt om psykologisk rådgivning til unge i et samarbejde med PPR. Selve rådgivningen foregår på forskellige matrikler, hvor de unge finder det trygt og nemt at komme; Hovedbiblioteket, Ungeenheden og Villaen på Taxvej i Bagsværd. Hvis forsøget videreføres efter de 3 år, vil det være relevant at sikre tilstedeværelse i et kommende sundhedshus. Ud over, at det er en relevant ydelse i sundhedshuset, vil det også understøtte visionen om borgere i forskel-lige aldre og anledninger kommer i sundhedshuset og herved bliver bekendte med de øvrige mu-ligheder og tilbud kommunen har – f.eks. i relation til tobak eller overvægt.

Ud over de nævnte aktiviteter vil Børne- og Kulturforvaltningen i løbet af 2017 undersøge mulig-hederne for en ændret opgavevaretagelse på to områder, som muligvis kan blive relevante i re-lation til et kommende sundhedshus:

� Det vil blive undersøgt, om der er basis for at etablere en tværkommunal tandreguleringskli-nik – evt. i regi af 4K-samarbejdet.

� Det vil blive undersøgt, hvilke perspektiver og muligheder der ligger i en mulig hjemtagning af specialiseret børnefysioterapi, som i dag købes i Gentofte kommune.

Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om disse to temaer vil få betydning for et kommende sundhedshus i form af et behov for at huse en eller flere af disse aktiviteter.

Set i et større perspektiv kunne der udvikles forskellige former for samarbejder mellem et sund-hedshus og kommunens skoler, hvor børn f.eks. som led i undervisningen kommer på besøg i sundhedshuset, og hvor der er forskellige typer af relevante fysiske og undervisningsmæssige ak-tiviteter.

Socialområdet: Anbefalinger af udvalgte aktiviteter fra rusmiddelområdet og det psykosociale område i sundhedshuset

Ligesom beskrevet ovenfor på Børne- og Ungeområdet, er der på rusmiddelområdet og det psy-kosociale område en række tilbud, der med fordel kan flyttes til sundhedshuset. Det drejer sig om tilbud, hvis formål er at ruste og støtte borgere i at mestre problematikker hos sig selv eller deres pårørende, f.eks. gruppetilbud målrettet pårørende til borgere med rusmiddelproblema-tikker eller udvalgte recovery-tilbud4 målrettet psykisk sårbare borgere med eller uden tidligere rusmiddelproblematik. Det kan også være frivillige selvhjælpsgrupper i regi af f.eks. Lænken eller SMART Recovery, der begge aktuelt låner lokaler i Rusmiddelcentret.

Det anbefales, at denne type tilbud, der henvender sig til borgere med et særligt behov for hjælp og støtte, men som samtidig indeholder et inkluderende aspekt, placeres i sundhedshuset. Det vil understøtte det fastholdende perspektiv i tilbuddene, hvis f.eks. tilbud vedrørende tidligere

4 Aktuelt pågår en tværkommunalt proces om muligheden for at etablere en fælles kommunal recovery-skole. Hvis dette projekt gennemføres, vil det være relevant at overveje en placering i sundhedshuset.

13

rusmiddelproblematikker forgår i sundhedshuset fremfor på Rusmiddelcentret. Samtidig vil pla-ceringen medvirke til at gøre sårbare borgere og deres pårørende bekendte med sundhedshuset samt den vifte af tilbud, det rummer.

Det anbefales desuden, at to specifikke behandlingstilbud inden for rusmiddelbehandling place-res i sundhedshuset. Det drejer sig om anonym stofbehandling, da dette tilbud i henhold til lov-grundlaget ikke må foregå samme sted som den aktive rusmiddelbehandling, og om rusmiddel-behandling af gravide, da denne gruppe er særlig sårbar og bedst hjælpes ved at være mindst muligt i kontakt med den øvrige brugergruppe på Rusmiddelcentret. Begge tilbud benyttes kun af et begrænset antal borgere årligt.

Det bør nævnes, at rusmiddelområdet sjældent er repræsenteret i kommunale sundhedshuse, men i Tårnby Kommune er Lænkeforeningens ambulatorium placeret i sundhedshuset. Erfarin-gerne herfra er, at både Lænkeforeningen og den kommunale ledelse på området er meget til-fredse med dette, og at man ikke har oplevet udfordringer ved at have borgere i rusmiddelbe-handling til at færdes i sundhedshuset sammen med kommunens øvrige borgere.

Beskæftigelsesområdet og sundhedshuset: Anbefaling af udvikling af samarbejde

Som beskrevet tidligere er der en række snitflader mellem sundhedsområdet og beskæftigelses-området, idet både Forebyggelsescentret og Træningscentret deltager i det lovpligtige arbejde omkring kommunens rehabiliteringsteam i Jobcentret. Desuden tilbydes en række sygemeldte og ledige borgere forskellige typer arbejdsmarkedsrettede forløb i hhv. Forebyggelses- og Træ-ningscentret. Med en integration af de to centre i et kommende sundhedshus vil samarbejdet mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet blive forenklet, og der vil blive et bedre udgangs-punkt for en sammenhængende udvikling af samarbejdet mellem de to områder. Konkrete akti-viteter på beskæftigelsesområdet foreslås ikke flyttet til sundhedshuset, da alle jobcenterinitie-rede forløb på sundhedsområdet allerede i dag foregår i regi af enten Forebyggelses- eller Træ-ningscentret. Dog forudses det, at der også fremadrettet kan være behov for at huse forskellige typer af bl.a. projektsamarbejder, som f.eks. det her beskrevne:

Tværkommunale, tværfaglige og tværsektorielle samarbejder: IBBIS som eksempel Kommunen valgte i 2015 at indgå i et samarbejdsprojekt med Regions Hovedstadens Psykiatri om Projek-tet IBBIS (Integreret Behandlings- og Beskæftigelses-Indsats til Sygedagpengemodtagere). Formålet med projektet er at undersøge, om sundhedsfaglig behandling kombineret med en særlig tilrettelagt beskæfti-gelsesindsats hjælper sygemeldte med stress, angst eller depression bedre (tilbage) i job. Selvom IBBIS-projektet er målrettet sygedagpengemodtagere, var det et krav for deltagelse i projektet, at kommunen kunne stille lokaler, som ikke lå på Jobcentret, til rådighed for projektet. Begrundelsen var, at beskæftigel-sesindsatsten i IBBIS skulle isoleres fra den almindelige beskæftigelsesindsats af metodiske- og forsknings-mæssige hensyn. IBBIS ønskede i stedet at få til huse i ”et sundhedshus” eller lignende. Da kommunen ikke havde en samlet institution på sundhedsområdet, hvor dette var muligt, endte projektet med at få til huse på Rådhuset. Beskæftigelseschefen håber, at vi fremover vil se en udvikling i retning af flere samar-bejdsprojekter i stil med IBBIS, dvs. hvor der samarbejdes både på tværs af kommunegrænser og på tværs af sektorgrænser, og hvor det kan være et væsentligt element i en indsats på beskæftigelsesområdet, at indsatsen kan foregå andre steder end i et jobcenter.

Velfærdsteknologi: Anbefaling af showroom i sundhedshuset

Velfærdsteknologi og hjælpemidler er et område i rivende udvikling – en udvikling, der ventes at accelerere i årene fremover, og som vil give flere borgere mulighed for at opretholde en selv-stændig hverdag med mindst mulig behov for hjælp og indblanding fra pårørende og offentlige myndigheder. Samtidig forventes gruppen af borgere, der kan have gavn af velfærdsteknologiske løsninger, at stige i de kommende år. Men for at potentialet på det velfærdsteknologiske om-råde indfries, er det afgørende, at borgerne opnår bedre kendskab til velfærdsteknologier og

14

hjælpemidler og ser mulighederne ved at benytte sig af dem. Og det er ofte manglende kend-skab, snarere end manglende vilje til selvstændighed, der afholder ældre eller handicappede borgere fra at efterspørge hjælpemidler og velfærdsteknologier.

Det anbefales derfor, at Gladsaxe Kommune er på forkant med udviklingen ved, at der i forbin-delse med etableringen af sundhedshuset udvikles et koncept for et showroom til en bred vifte af relevante velfærdsteknologier til borgere i eget hjem. Teknologierne på området spænder bredt over hjælpemidler af elektronisk og ikke-elektronisk karakter, lige fra ældre- og handicap-venligt køkkenudstyr, over hjælpemidler der sætter borgeren i stand til at klæde sig af og på, til rengøringsrobotter til brug i eget hjem.

Formålet med et showroom i sundhedshuset er at gøre langt flere borgere og pårørende op-mærksomme på velfærdsteknologier og de muligheder, de rummer, og herved hjælpe den en-kelte til at træffe gode valg med henblik på at opretholde en selvstændig hverdag. Det er vigtigt, at et showroom placeres centralt i sundhedshuset, hvor mange borgere passerer forbi, så bor-gere og pårørende, som ikke ellers selv ville opsøge det, får øje på mulighederne.

Funktionen anbefales bemandet med en kommunal medarbejder et antal timer om ugen. Denne medarbejder kan demonstrere teknologier, vejlede borgerne mht. anvendelse og muligheder samt vejlede om kommunal visitationspraksis og andre praktiske forhold ved anskaffelse af hjæl-pemidlerne. Målgruppen af borgere er erfaringsmæssigt langt mere åbne for nye hjælpemidler og teknologier, hvis de kan se dem demonstreret i praksis og der igennem se fordelene ved at benytte dem.

Ved udviklingen af et showroom for velfærdsteknologiske løsninger vil Gladsaxe Kommune være foregangskommune på området. Nogle kommuner har eksperimenteret med showroom-lig-nende funktioner for hjælpemidler i tilknytning til hjælpemiddeldepoter, og i en del kommuner findes større eller mindre udstillinger af velfærdsteknologi på bibliotekerne – dette vil også være tilfældet på Gladsaxe Hovedbibliotek fra 2017. Men der findes ingen funktion i andre kommuner, hvor borgerne præsenteres for mange forskellige teknologier i regi af et sundhedshus og tilbydes vejledning af en medarbejder, der både kender til hjælpemidler og visitationspraksis.

De midlertidige pladser: Anbefaling af samling i én bygning i sundhedshuset

De midlertidige pladser ligger i to bygninger på Træningscentret, hvoraf dem, der ligger i bygning C, står til modernisering. Pladserne er døgnbemandede i modsætning til de øvrige anbefalede aktiviteter i sundhedshuset, som primært vil foregå i dagtimerne, og i nogen grad også i aftenti-merne (f.eks. temaarrangementer, selvhjælpsgrupper mv.). Forvaltningen vurderer, at der vil være betydelige driftsmæssige fordele ved at samle alle kommunens midlertidige pladser i én bygning, men gerne i en bygning som er adskilt fra den del af sundhedscentret, hvor mange bor-gere vil komme i dagtimerne.

På den ene side er det en fordel, at borgerne på de midlertidige pladser og deres pårørende er i et område af sundhedshuset, hvor der ikke er støj og et stort flow af borgere, som kommer forbi. Men på den anden side er der et potentiale i at udnytte de fordele, der er ved en fusion med Fo-rebyggelsescentret, idet det måske netop er, når man er udskrevet fra hospitalet, at man er let-test at motivere til at ændre livsstil, stoppe med at ryge eller har behov for anonym alkoholråd-givning. Et mere integreret samarbejde mellem de midlertidige pladser og de forebyggende medarbejdere kan sikre, at dette potentiale udnyttes for den gruppe af borgerne på de midlerti-dige pladser, som det er relevant for. Derfor er der en faglig synergi i, at de midlertidige pladser bibeholdes som en integreret del af sundhedshuset, men i en bygning eller et område af sund-hedshuset, hvor der kan skabes ro omkring borgerne samtidig med, at sundhedshusets øvrige faciliteter og muligheder er let tilgængelige. Det anbefales således, at der i forbindelse med om-

15

bygningen af Træningscenter Gladsaxe til sundhedshus prioriteres en løsning, hvor alle midlerti-dige pladser samles i én bygning. Dette vil desuden medvirke til at skabe plads til nybyggeri, idet pladserne i dag omfatter to bygninger.

Hjemmeplejen Øst og Det udekørende rehabiliterende team: Anbefaling af mulig flytning fra sundhedshuset

I dag har både Det udekørende rehabiliteringsteam, der dækker hele kommunen, samt hjemme-plejen i kommunens distrikt øst deres base og kontorer på Træningscenter Gladsaxe. Begge en-heder består af udekørende medarbejdere, som ikke har nogle direkte samarbejdsflader med de øvrige funktioner på Træningscentret, og som heller ikke vurderes at få det i et kommende sund-hedshus. Da visionen for sundhedshuset understreger vigtigheden af at sikre et højt borgerflow og synergi mellem de tilbud, der er i huset til gavn for borgerne, vurderes det, at disse to udekø-rende teams kan flyttes til en anden matrikel. Men af hensyn til effektivitet og ønsket om at mi-nimere vejtid for medarbejderne er det væsentligt, at en evt. flytning sker til en matrikel belig-gende centralt i Søborg.

Café: Anbefaling af bibeholdelse af cafémiljø

Sundhedshuset vil hver dag tage imod en strøm af borgere, og derfor skal sundhedshuset være et sted, hvor der er rart at være og som inviterer til ophold før eller efter besøg i et af sundheds-huset tilbud. Et element i dette kunne være et cafemiljø i nærheden af husets indgang, reception og åbne tilbud. Et sådan miljø kan på én gang medvirke til at skabe en uformel og indbydende atmosfære og samtidig give borgerne øget mulighed for at stifte bekendtskab med de aktivite-ter, der foregår i sundhedshuset. På det afholdte borgermøde i forbindelse med visionsnotatets tilblivelse var der ønske om et cafemiljø i det kommende sundhedshus, særligt for at understøtte muligheden for socialt samvær blandt borgerne.

I Træningscenter Gladsaxe ligger der i dag en pensionistcafé, som har til formål at understøtte det sociale samvær og forebygge ensomhed blandt kommunens pensionister. Pensionistcafeen, der ligger tilbagetrukket i bygningen, har dagligt besøg af ca. 150 pensionister og efterlønsmod-tagere fra hele kommunen samt i mindre grad af kommunens ansatte. Caféen er åben alle ugens dage kl. 11-145. Cafeen drives med tilskud fra Gladsaxe Kommune efter servicelovens §796, hvil-ket betyder, at priser på mad mv. er tilgængelige for alle pensionister uanset indkomst. Det kom-munale tilskud til caféen forudsætter, at caféen kun henvender sig til pensionister og personale.

Det anbefales at finde en løsning, hvor det nuværende tilbud til denne målgruppe så vidt muligt bibeholdes. Samtidig skal der etableres en mulighed for, at øvrige borgere i sundhedshuset får mulighed for at opholde sig i et caféagtigt miljø (evt. med et mindre sortiment eller et niveau af selvbetjening), hvor borgerne kan dyrke socialt samvær, og som kan bruges til at skabe opmærk-somhed om sundhedshusets tilbud og aktiviteter.

Plejeboliger: Anbefaling af afvikling af plejeboliger i Sundhedshuset

Visionen for sundhedshuset er at skabe et hus fuld af liv og aktiviteter, hvor der kommer borgere i alle aldre og i mange sundhedsrelaterede sammenhænge. Denne vision harmonerer ikke godt med at inkludere 23 borgeres almene plejeboliger i sundhedshuset, hvor de 23 boliger i dag lig-ger midt på grunden. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at have almene plejeboliger lig-gende i et sundhedshus, hvor der skal skabes et højt borgerflow. Boligerne er private hjem, og ca. 80% af beboerne i kommunens plejeboliger har kognitive udfordringer, herunder demens.

5 Fredag til kl. 13.30 og lørdag til kl. 13.00. 6 Servicelovens § 79 omhandler aktivering og forebyggelse, blandt andet med henblik på at understøtte det so-ciale samvær, for at forebygge ensomhed og for at motivere borgerne til at anvende kommunens tilbud.

16

Set i et faglig og driftsmæssigt perspektiv er de 23 plejeboliger kommunens mindste plejebolig-enhed, idet kommunens øvrige fire seniorcentre har mellem 90 og 140 plejeboliger. Så små en-heder vurderes ikke at være hensigtsmæssige, hverken i et fagligt eller driftsmæssigt perspektiv på længere sigt. Dette er også begrundelsen for, at kommunens øvrige seniorcentre er langt større.

Det har således de senere år flere gange været overvejet, at de 23 plejeboliger på Træningscen-ter Gladsaxe nedlægges eller flyttes, senest SEU 03.10.2013, punkt 64. De 23 plejeboliger på Træningscenter Gladsaxe udgør kun godt 4% af kommunens samlede plejeboligkapacitet på i alt 572 plejeboliger. Social- og sundhedsforvaltningen vurderer derfor at de 23 plejeboliger formo-dentlig vil kunne undværes i en længere årrække.

Det bør desuden nævnes at der i 2013 blev truffet en beslutning i Seniorudvalget (SEU 03.10.2013, punkt 64) om, at der senest 4 år fra daværende tidspunkt skulle foretages en ana-lyse af behovet for plejeboliger i fremtiden. Derfor er en plejeboliganalyse igangsat, som vil blive afrapporteret i maj 2017. Der vil således stadig være tid til at tage højde for de endelige resulta-ter at plejeboliganalysen, hvis det mod forventning skulle vise sig at blive nødvendigt. Det skal dog pointeres, at da der sker en konstant udvikling omkring aldring, sundhed og behandlingsmu-ligheder samt antallet af gode leveår, er det vanskeligt præcist at estimere, hvad behovet for ple-jeboliger reelt vil være i fremtiden.

Samlet set vurderes det således på nuværende tidspunkt, at de 23 boliger efter en gradvis udfas-ning kan undværes i en længere årrække uden at forringe det nuværende serviceniveau. Senere vil der igen være behov for at foretage en analyse af behovet, som det har udviklet sig til den tid, for at kunne afgøre, om der reelt bliver behov for flere plejeboliger, og hvor stort behovet bliver.

Opsamling

Samlet set betyder anbefalingerne, at der vil blive prioriteret funktioner og aktiviteter, som un-derstøtter vision og målsætninger for sundhedshuset. En række funktioner anbefales samlet af drifts- og effektivitetsmæssige årsager såvel som for at sikre borgerne én indgang, bedre tilgæn-gelighed og ikke mindst synergieffekter ved at etablere et fagligt og organisatorisk kraftcenter i det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe.

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til de konkrete bygningsmæssige konsekvenser af anbefalingerne, der fremlægges på visionsplan. Men med afsæt i andre kommuners erfaringer og ønsket om, at sundhedshuset skal rumme mange og forskelligartede borgerrettede aktivite-ter, er det væsentligt at understrege behovet for at bygge meget fleksibelt. Både for at kunne rumme mindre samtalerum samt grupperum og træningsrum i forskellige størrelser med fleksi-bel indretning, så lokalerne nemt kan tilpasses de mangeartede behov, der ændres over tid i takt med ny viden. Men også for at kunne sikre en høj udnyttelsesgrad af lokalerne og dermed under-støtte den centrale vision om et levende hus med et stort borgerflow. Ligeledes skal det påpe-ges, at en samling af de midlertidige pladser i én bygning frem for to og en afvikling af de 23 ple-jeboliger begge er tiltag, som vil medvirke til at skabe plads til andre funktioner på matriklen.

4.2 Sundhedshuset og samarbejdet med hospitalerne

Nogle steder i landet er der etableret mere eller mindre tværsektorielle sundhedshuse, hvor for-skellige regionale aktiviteter har til huse, f.eks. jordemoderkonsultationer, laboratoriefunktioner, screeningsprogrammer eller andre ambulante udgående funktioner.

17

Der er i Region Hovedstaden udarbejdet en ”Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse” i et samarbejde mellem regionsadministrationen, kommunerne, PLO-Hovedstaden samt patient-inddragelsesudvalget7. Visionen lægger vægt på, at regionen har fokus på de områder, hvor der geografisk set er ringe lægedækning og/eller lang afstand til hospital, samt at der er et tilstræk-keligt stort borgergrundlag for udflytning af eventuelle regionale funktioner. Den regionsdæk-kende vision peger således på, at der kan etableres tværkommunale sundhedshuse for at sikre det fornødne borgergrundlag til, at det fagligt og driftsmæssigt giver mening for regionen at indgå i samarbejder omkring sundhedshuse.

I Gladsaxe Kommune er der ikke udfordringer med lægedækningen, og afstanden til begge de to hospitalsmatrikler i Planområde Midt – Herlev og Gentofte – er kort. Kommunen har i dag en lang række samarbejder på sundhedsområdet med 8 andre kommuner i Planområde Midt, og flere er under udvikling. Sundhedshuset vil i den sammenhæng være et kraftcenter, som både kan udvikle og huse tværkommunale og andre former for samarbejder i fremtiden. Men sund-hedshuset i Gladsaxe er et lokalt og ikke et tværkommunalt projekt, og udgangspunktet er det borgergrundlag, som er i Gladsaxe Kommune.

På denne baggrund er der i forbindelse med udarbejdelsen af disse visioner og anbefalinger til et sundhedshus i Gladsaxe afholdt møde med repræsentanter fra ledelsen af Herlev/Gentofte Hos-pital. Mødet bekræftede, at der med afsæt i den regionsdækkende vision for fælles sundheds-huse ikke er basis for at etablere et tværsektoriel sundhedshus med regionale funktioner.

Det er dog væsentligt at understrege, at samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen er me-get andet og mere end at flytte funktioner ud i sundhedshuse. Udviklingen har de seneste år gået i retning af et øget tværkommunalt samarbejde på sundhedsområdet, hvilket skaber basis for et langt bedre tværsektorielt samarbejde med hospitalerne i regionen. Primært fordi der kommer en helt anden volumen i de kommunale tilbud, som bliver langt mere ensartede og der-ved muliggør et samarbejde med hospitalerne, når kommunerne taler med én stemme og ikke længere udgør 29 vidt forskellige enheder, som hospitalerne skal forholde sig til. En fortsat ud-bygning af det kommunale samarbejde skaber derfor basis for en fortsat udbygning af det regio-nale samarbejde med hospitalerne. Og et samlet sundhedshus skaber en langt bedre organisato-risk ramme for at kunne indgå i og huse mange typer tværgående samarbejder.

4.3 Sundhedshuset og samarbejde med praksissektoren

Det nære sundhedsvæsen er alle de funktioner, vi som borgere møder udenfor de somatiske og psykiatriske hospitaler. Det tæller ud over det kommunale sundhedsvæsen hovedsageligt en række aktører i praksissektoren (se tabel 1 herunder). En del kommunale sundhedshuse indehol-der også aktører fra praksissektoren, enten via udlejning på markedsvilkår eller ved frasalg.

I Danmark er praksissektoren organiseret som selvstændige erhvervsdrivende, der kan købe et såkaldt ydernummer, som giver ret til at drive praksis i et bestemt område under bestemte vilkår fastsat i en overenskomst med Danske Regioner. Det er regionerne, som fastsætter antallet af ydernumre. I tabellen herunder ses, hvilke aktører det drejer sig om, samt hvor mange fuldtids-kapaciteter af hver type der findes i Region Hovedstaden i 2015:

7 ”Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse”, 7. januar 2016, behandlet på møde i Regionsrådet d.16.08.16.

18

Tabel 1: Antal fuldtidskapaciteter med ydernummer i Region Hovedstaden (2015)

Antal fuldtidskapaciteter

Almen lægegerning 1.062

Speciallægehjælp 405

Tandlægehjælp 822

Fysioterapi 411

Kiropraktisk behandling 78

Fodterapi 343

Psykologhjælp 255

Kilde: CSC Scandihealth & Danske Regioner (tallene for 2015 er stadig foreløbige), www.esundhed.dk

Der er også autoriserede sundhedsfaglige, som nedsætter sig uden et ydernummer, og dermed sælger ydelser udenom overenskomsten med det offentlige. For borgerne betyder det, at de ikke kan få tilskud til ydelserne fra sygesikringen. Ifølge sundhedsloven kan kommunerne både leje ud til sundhedspersoner med eller uden et ydernummer, så længe de blot tilhører en fag-gruppe, der har en overenskomst med regionerne. Det anbefales dog ikke at inkludere aktører fra praksissektoren uden ydernummer i sundhedshuset, fordi sundhedshuset skal have et særligt fokus på lighed i sundhed, og det her er afgørende, at der kan ydes tilskud fra sygesikringen til de ydelser, der er tilgængelige i sundhedshuset.

Med afsæt i bl.a. erfaringerne fra andre kommuner er der flere grunde til at anbefale inklusion af forskellige aktører fra praksissektoren med ydernumre i sundhedshuset:

Større borgerflow giver mere synergi i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse

De mange borgere, der kommer hos alle typer aktører fra praksissektoren, vil medvirke til at sikre et højt borgerflow i huset, og alt efter hvem der specifikt inkluderes, vil tilstedeværelsen af aktører fra praksissektoren også kunne medvirke til at sikre, at borgere i alle aldre finder det re-levant at komme i sundhedshuset. Desuden bidrager inklusion af aktører fra praksissektoren ge-nerelt til samling og sammenhæng i hele det nære sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Samti-dig betyder det, at flere borgere, som har deres gang i den mere behandlings-/sygdomsoriente-rede del af det nære sundhedsvæsen, i højere grad vil få deres naturlige gang i et sundhedshus, som er rammen om en lang række sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende til-bud.

Samarbejde og innovation på tværs af fagligheder og sektorer

En inklusion af udvalgte aktører med ydernummer i sundhedshuset vil medvirke til at skabe sy-nergi og sikre, at sundhedshuset bliver et fagligt kraftcenter på tværs af hele det nære sundheds-væsen. Hertil kommer, at tilstedeværelsen i et sundhedshus skaber et bedre udgangspunkt for samarbejde mellem aktører fra forskellige sektorer. Erfaringerne fra andre kommuner peger på, at et sådant samarbejde ikke kommer af sig selv, men at det kan skabes ved at have tydeligt le-delsesmæssigt fokus på integration, samarbejde og innovation på tværs af hele sundhedshuset.

Derfor et det også væsentligt at fokusere på eksterne aktører, som er interesserede i at udvikle samarbejde og synergi på tværs af sundhedshuset til gavn for de fælles borgere og patienter. Formålet med at inkludere aktører fra praksissektoren i et tværsektorielt sundhedshus er ikke kun at samle dem fysisk og skabe højere borgerflow og bedre tilgængelig for borgerne, men også at sikre, at der er vilje til at udvikle nye samarbejder og muligheder, og til at gå nye veje i det nære sundhedsvæsen.

Herunder nævnes de aktører i praksissektoren, som det anbefales at forsøge at inkludere i sund-hedshuset:

19

Almen praksis: Lægelig konsulent på de midlertidige pladser og brohoved til hele sektoren

Almen praksis har mange borgerkontakter og kan derfor understøtte visionen om at sikre et højt borgerflow. Men her ud over er der også en række andre fordele ved at inkludere den største gruppe i praksissektoren – almen praksis – i sundhedshuset. Kommunen har en interesse i at sikre et tættere samarbejde med almen praksis som helhed; ikke kun med enkelte læger/læge-huse, som evt. ville leje sig ind i et sundhedshus. Formålet med at invitere almen praksis ind i sundhedshuset handler om det generelle samarbejde mellem kommune og almen praksis. Ved at leje ud til en praksis med flere samarbejdsorienterede læger kan der etableres et bedre bro-hoved ind i samarbejdet med almen praksis, end der er i dag. Det vil være en fordel af have en praksis, som arbejder tættere sammen med kommunen, og som kender sundhedshuset og dets tilbud indefra.

Hertil kommer, at alle kommuner i samarbejde med almen praksis i disse år skal udvikle lokale ordninger med plejehjemslæger. I Gladsaxe Kommune blev det vedtaget i forbindelse med bud-getnote 11C (2016), at der desuden skal udvikles en ordning med fast tilknyttet læge til de mid-lertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe. Det anbefales derfor at afsøge mulighederne for at inkludere en praksis af en vis størrelse, der ønsker at påtage sig opgaven som konsulenter på de midlertidige pladser i sundhedshuset. Det vil lette samarbejdet for alle parter, hvis de fast til-knyttede læger bor i huset.

Erfaringer med almen praksis i kommunale sundhedshuse

I de kommunale sundhedshuse med læger, som der er hentet erfaringer fra, har intentionen med at inklu-dere almen praksis i kommunale sundhedshuse været at benytte bofællesskabet med almen praksis som brobygning til de øvrige praksis i kommunen. Ingen af disse kommuner har oplevet udfordringer med at nogle borgere har læge i sundhedshuset, mens andre ikke har.

I flere af de kommuner, der har valgt at inddrage almen praksis i sundhedshuset, ønsker man desuden at benytte sundhedshuset som en platform for at undersøge og afprøve, hvilken synergi et lokalefællesskab mellem almen praksis og kommunale tilbud kan skabe. Det kan f.eks. være synergi i form af samarbejde mellem almen praksis og den kommunale sygeplejeklinik eller øget inddragelse af almen praksis i arbejds-grupper i sundhedshuset.

Den fysiske nærhed i et sundhedshus kan lette samarbejdet ved at skabe nem adgang til hinanden, men den vigtigste forudsætning for værdiskabende samarbejde er engagement og ønske om at udvikle nye samarbejdsformer. Randers Kommune er f.eks. lykkedes med at forpligte alle lejere i Sundhedscentret – inkl. to lægepraksis – til et charter, der bl.a. omhandler styrkelse af tværfagligt samarbejde i sundhedshu-set. Dette charter benyttes aktivt til at understøtte den løbende udvikling af Sundhedscentret.

Øvrige aktører fra praksissektoren i sundhedshuset

Det anbefales ligeledes at inkludere speciallæger i sundhedshuset og at fokusere på specialer, som enten ikke er beliggende lokalt i kommunen i dag for at sikre borgerne bedre tilgængelig-hed, eller specialer hvor der er et særligt fagligt potentiale. Eksempler på det sidste kunne være at have en samarbejdsorienteret speciallæge i neurologi i sundhedshuset, idet Gladsaxe har sat-set stærkt på hjerneskaderehabilitering, som har til huse på matriklen i forvejen. Et eksempel på det første er, at det anbefales at forsøge at tiltrække en speciallæge i børnesygdomme (pædi-atri), da der ikke findes en sådan i kommunen i dag, og det således vil udgøre en serviceforbed-ring for borgerne samtidig med, at det vil medvirke til at sikre, at sundhedshuset bliver relevant for borgere i alle aldre. Endelig kunne en speciallæge i psykiatri medvirke til understrege kom-munens sundhedspolitiske prioritering af mental sundhed på lige fod med fysisk sundhed. Hertil kommer, at en række speciallæger i lokalområdet, bl.a. på Buddinge Torv, har ringe tilgængelig-hed for bevægelseshæmmede. Disse speciallæger er placeret centralt og lokalt – men forbedring af tilgængeligheden kan være baggrunden for at afsøge mulighederne for en inklusion i sund-hedshuset.

20

Ud over inklusion af læger bør mulighederne for at have en fodterapeut i huset undersøges, idet der er en nær sammenhæng til diabetesforløbene, som i forvejen har hjemme i sundhedshuset. En ofte forekommende komplikation til diabetes er fodsår, der i værste fald kan medføre ampu-tationer. Borgere med diabetes får derfor tilskud til behandling hos fodterapeuter for at fore-bygge og evt. behandle fodsår. Ved at have en fodterapeut i samme hus som diabetesskolen, di-abetessygeplejersken og sygeplejeklinikken skabes synergi for såvel borgere som fagpersoner.

Endelig kunne det være relevant at inkludere praktiserende psykologer i huset, primært for at understøtte kommunens sundhedspolitiske fokus på mental sundhed.

4.4 Sundhedshuset og samarbejde med private aktører, foreninger og civilsamfundet

Foreninger, civilsamfund og sundhedshuset: Anbefaling af inklusion i sundhedshu-set og styrket samarbejde

Kommunen kan ikke alene sikre, at alle borgere lever sundere, og skabe sunde rammer om et godt gladsaxeliv. Det kræver samarbejde og involvering af de mange gode kræfter, der er i civil-samfundet blandt borgerne. Disse kræfter omfatter bl.a. patientforeninger og andre relevante foreninger, øvrige grupper og selvorganiserede netværk samt alle de mange individuelle frivil-lige, som på forskellig vis er med til at gøre en forskel for sig selv og andre, og som har betydning for såvel mental som fysisk sundhed.

Det anbefales at inkludere disse aktører i sundhedshuset, f.eks. ved at tilbyde de lokale patient-foreninger et lokale til deres aktiviteter og materialer i sundhedshuset, hvilket andre kommuner har gjort i deres sundhedshuse med gode erfaringer. Det anbefales også, at der i sundhedshuset gives mulighed til disse aktører for at afholde aktiviteter, som vurderes at være relevante i lyset af sundhedshusets vision. Det kan både bidrage til at skabe et højt borgerflow i huset, også udenfor den normale åbningstid, hvilket kan give en bedre udnyttes af lokaler og bidrage til at skabe et levende hus med længere åbningstider end i dag. Men en aktiv inddragelse af relevante kræfter i civilsamfundet kan også bidrage væsentligt til at sikre den fastholdelse af ændringer i livsstil, som er så væsentlig for bl.a. kronikere, der tilbydes tidsbegrænsede kommunale forløb.

Det bemærkes desuden, at der på det afholdte borgermøde om sundhedshuset i september var deltagelse af flere patientforeninger, og her fremkom deltagerne også med forslag om inklusion i sundhedshuset samt generel udbygning af samarbejdet med frivillige og civile kræfter.

Private aktører: Anbefalinger af apoteksfunktion i sundhedshuset

Ligesom nogle kommuner har inkluderet aktører med ydernumre i deres sundhedshuse, er der også en række eksempler på inklusion af andre private aktører8. Blandt disse anbefales det at prioritere inklusion af en apoteksfunktion i sundhedshuset – af flere årsager:

Apoteker tiltrækker mange borgere i mange ærinder, og et apotek er derfor et væsentligt ele-ment i at skabe et højt borgerflow i sundhedshuset som helhed og her igennem eksponere mange borgere for sundhedshuset som helhed med alle de tilbud og muligheder, det rummer for borgerne. Desuden vil et apotek i sundhedshuset udgøre en yderligere samling af aktører i det nære sundhedsvæsen og gøre det lettere tilgængeligt for borgerne.

8 Der er hjemmel i sundhedsloven til, at kommunerne kan leje ud til faggrupper, som er leverandører til eller har tæt tilknytning til sundhedsvæsnet, f.eks. apoteker, tandteknikere, bandagister, diætister, ergoterapeuter og hørecentre. De persongrupper m.v., der kan lejes ud til med hjemmel i sundhedsloven, skal have naturlig tilknytning til de regionale og kommunale ydelser på sundhedsområdet.

21

En særlig relevant målgruppe er borgere med kroniske sygdomme, som jævnligt kommer på apo-teket for at købe medicin. Udviklingen i Danmark går i retning af, at apotekerne med deres fag-uddannede personale får mulighed for at tilbyde flere offentligt finansierede gratis sundheds-ydelser til borgerne. Et eksempel på dette er medicinsamtalen9 til nydiagnostiserede kronikere. Medicinsamtalen er en ny gratis ydelse på apotekerne. Den er væsentlig, fordi en del af kroni-kerne ikke har viden nok om deres medicin, og derfor tager den forkert. F.eks. er det næsten halvdelen af den KOL-medicin og astmamedicin til inhalation, der udleveres fra apoteket, som bruges forkert. Derfor er der også mulighed for, at apotekerne gratis kan tilbyde at hjælpe bor-gerne med at få tjek på deres inhalationsteknik.

Kronikere er også målgruppen for de rehabiliteringsforløb og kronikerskoler, der eksisterer i kommunen, og der er et potentiale i at sikre et mere systematisk samarbejde omkring kronikere med apotekerne – f.eks. i relation til apotekernes gratis sundhedsydelser som medicinsamtaler, og inhalationstjek. Men der er også andre fordele i at udvikle et tættere samarbejde med apote-kerne: Mange kronikere og borgere med livsstilsudfordringer kommer på apotekerne, men har aldrig været i kontakt med kommunen omkring mulighederne for hjælp og støtte til livsstilsæn-dringsændringer, kronikerskoler eller andre rehabiliteringstilbud. Apotekerne kan således spille en væsentlig rolle i relation til opsporing og medvirke til at sikre, at lange flere relevante borgere bliver gjort opmærksomme på de muligheder, et kommunalt sundhedshus rummer. Både ved at uddele målrettet materiale og ved at gøre mundtligt opmærksom på relevante muligheder for den enkelte. Både kommune og apotek – og borgere – har en fælles interesse i at sikre, at bor-gere med kroniske sygdomme mestrer deres sygdom bedre, herunder forstår deres medicins virkning og tager den rigtigt. Et langt tættere samarbejde kan skabe et bedre fundament for at hjælpe kronikerne til at meste deres egen sygdom og dermed på sigt mindske behovet for anden hjælp.

Eksemplerne på synergi- og samarbejdsmuligheder i snitfladen mellem kommune og apotek bør ikke kun udvikles i relation til et evt. apotek i selve sundhedshuset. Men det er stærkt befor-drende for udviklingen af samarbejdet med sektoren som helhed at have en apoteksfunktion i sundhedshuset, som vil forpligte sig til at indgå i et udviklingsarbejde, og som ønsker at eksperi-mentere med samarbejdsformer, der skaber sammenhæng og værdi for borgerne. Både de bor-gere, der kommer i sundhedshusets apoteksfunktion, og dem, der kommer på kommunens øv-rige apoteker.

Arbejdsgruppen bag dette notat har været i dialog med Søborg/Buddinge Apotek, som er inte-resseret i at indgå i et samarbejde omkring en apoteksfunktion i sundhedshuset.

Der findes en række eksempler på øvrige aktører i kommunale sundhedshuse, f.eks. optiker, hø-reklinik, bandagist mv. Sådanne funktioner ville alle – i varierende omgang – medvirke til at sikre et højere borgerflow i huset. Alt afhængigt af hvilke speciallæger der evt. vil komme i sundheds-huset, kan der skabes synergi mellem f.eks. en øjenlæge og en optiker, en ørelæge og en hørekli-nik osv. Det vurderes dog, at potentialet i at inkludere et apotek i sundhedshuset er væsentligt større og vil være til gavn for en væsentligt bredere målgruppen end disse øvrige aktører. Derfor anbefales det i første omgang at prioritere en apoteksfunktion i sundhedshuset.

9 En medicinsamtale med apotekets farmaceut er et gratis tilbud til borgere, der indenfor de seneste 6 måne-

der er kommet i behandling med ny medicin efter at have fået konstateret en kronisk sygdom. Målet med Me-dicinsamtalen er, at borgerne får viden om medicinen, hvordan den virker, skal bruges, bivirkninger, bekymrin-ger om brug af medicinen, samt tilskud til medicinen.

22

5 Anbefalinger til et sundhedshus i Gladsaxe Dette afsnit indeholder såvel de samlede anbefalinger til indhold i sundhedshuset, som en række generelle anbefalinger til bl.a. om- og nybygningen, såvel som trafikale og byudviklingsmæssige perspektiver i et projekt af disse dimensioner, som det anbefales at inddrage i den videre proces:

5.1 Generelle anbefalinger til projektet

Det er væsentligt, at der skabes en bedre og mere overskuelig, logisk bygningsmæssig sammen-

hæng for borgerne. I dag er det ikke muligt at have én central indgang med en reception/infor-mation, hvor det er muligt for borgere og andre brugere at få overblik over, hvor de skal hen. Det anbefales derfor at sikre én tydelig og centralt placeret indgang ud mod Søborg Hovedgade samt etablering af samlet reception, ventefaciliteter og cafémiljø.

Desuden er det helt afgørende, at der er gode adgangsforhold, ikke kun i selve bygningen men også trafikalt. Det inkluderer både etablering af busstop og parkeringspladser. En del af de bor-ger, som er målgruppen for sundhedshuset – f.eks. borgere der skal til træning eller som af an-dre årsager er bevægelseshæmmede – har behov for, at tilgængeligheden er god.

Det er ligeledes væsentligt, at bygningen bliver meget fleksibelt. Erfaringerne fra andre kommu-ner er, at behovet for forskellige typer af lokaler med forskellige størrelse og faciliteter ændrer sig over tid. Det er også vigtigt, at lokalerne i hverdagen kan bruges til forskellige formål. Derfor skal der bygges fleksibelt, så lokalerne kan deles op, ændres og rumme forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Endelig skal et projekt i denne skala kunne bidrage til et levende byliv, og det anbefales at sikre gode muligheder for ophold, ude såvel som inde, for borgere i alle aldre. Med etableringen af et ambitiøst og tværsektorielt sundhedshus i Gladsaxe, med stort borgerflow, der er åbent ud mod gaden og som inviterer til ophold ude som inde, og hvor der foregår mange aktiviteter, ska-bes en unik mulighed for at understøtte visionerne om mere Gladsaxeliv i en levende by i vækst.

5.2 Anbefalinger om kommunale aktører sundhedshuset

Med afsæt i vision og målsætninger for sundhedshuset fremsættes på baggrund af ovenstående gennemgang af mulige funktioner og aktiviteter følgende fem anbefalinger til indhold i et kom-mende sundhedshus i Gladsaxe:

1) Det anbefales at samle kommunale sundhedstilbud:

� Fusion af Forebyggelsescentret, forebyggelseskonsulenterne og Træningscentret i et

samlet sundhedshus: Det anbefales at fusionere disse tre, idet funktioner og aktiviteter i de to centre samt forebyggelseskonsulenterne har så mange snitflader, at der er væsent-lige fordele for borgerne ved en fusion.

� Samling af den ambulante træning i Sundhedshuset: Det anbefales at prioritere en sam-ling af træningen, både af drifts- og effektivitetsmæssige hensyn, af faglige hensyn, men også for at højne borgerflowet i huset.

� Samling af de midlertidige pladser i én bygning i Sundhedshuset: Det anbefales at prio-ritere at få skabt en bedre logik i funktionernes placering på matriklen – og dermed også et bedre udgangspunkt for en mere rationel drift.

� Etablering af showroom til velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Det anbefales at udvikle et showroom, som kan gøre velfærdsteknologi i hverdagen langt mere synlig og konkret ved at tilbyde såvel rådgivning som demonstration og udlån til test.

23

� Bibeholdelse af nuværende funktion med sygeplejeklinik samt udvidelse med tværfag-

lig inkontinensklinik: Det anbefales at bibeholde og udvikle denne kerneydelse i sund-hedshuset, som bidrager til borgerflowet og til effektiv udnyttelse af sygeplejeressour-cerne, idet borgere kommer til sygeplejen i stedet for omvendt.

� Fleksible lokaler til øvrige kommunale borgerrettede aktiviteter: Det anbefales at huse aktiviteter fra enheder, hvis medarbejdere ikke får til huse i sundhedscentret, f.eks. akti-viteter fra sundhedsplejen, talehørekonsulenter, PPR-samtaler, ungepsykolog, rusmid-delcenter samt social- og handicapområdet.

� Fælles reception samt caféområde til sundhedshusets borgere: Det anbefales at etab-lere fælles reception og information til alle borger i huset, samt et cafeområde der kan understøtte, at sundhedshuset er et rart sted at komme, og som inviterer til ophold.

� Patientforeninger og civilsamfund i sundhedshuset: Ud over de kommunale funktioner anbefales det at etablere et lokale med mulighed for aflåste skabe mv. til de lokale pati-entforeninger og øvrige relevante foreninger på sundhedsområdet, som har behov for borgerrettede aktiviteter i sundhedshuset.

Anbefaling 1 styrker og samler centrale aktører i den kommunale del af det nære sundheds-væsen og inkluderer den del af foreninger og civilsamfund, som er tæt knyttet til sundheds-væsenet. Det sikrer en bedre faglig og driftsmæssig organisering af funktionerne og en sam-ling af funktioner og aktiviteter, hvor der er potentiale for synergi. Hertil kommer, at det in-kluderer modernisering af de midlertidige pladser som tidligere vedtaget. Realiseringen af anbefaling 1 vil styrke den interne organisering og sammenhæng i den kommunale del af det nære sundhedsvæsen og tilgængeligheden – begge dele til gavn for borgerne.

Men alene vil anbefaling 1 ikke i samme grad og omfang som de efterfølgende anbefalinger kunne generere et højt borgerflow. Og et rent kommunalt hus vil ikke i samme grad skabe en ramme omkring samarbejde, udvikling og innovation på tværs af det nære sundhedsvæsen.

2) Afvikling af de 23 plejeboliger: Det anbefales at afvikle de 23 plejeboliger på det nuværende Træningscenter Gladsaxe. Baggrunden for denne anbefaling er, at de almene plejeboliger er private hjem for 23 borgere, hvoraf en stor del er demente. Det harmonerer dårligt med visi-onen for sundhedshuset om at være et åbent hus med højt borgerflow præget af mange bor-gerrettede aktiviteter. Desuden er denne plejeboligenhed, som udgør godt 4 % af kommu-nens plejeboliger, meget lille, og det anbefales at skabe plejeboligenheder af en størrelse, som er fagligt og driftsmæssigt bæredygtige.

5.3 Anbefalinger om øvrige aktører i sundhedshuset

Ud over at samle kommunale funktioner anbefales det, at sundhedshuset bliver tværsektorielt ved at inkludere aktører fra andre dele af det nære sundhedsvæsen, som ønsker at være en del af et sundhedshus, der skal være drivende i forhold til udvikling af nye samarbejdsformer i såvel det nære sundhedsvæsen som med hospitalssektoren. Det anbefales derfor at arbejde videre med at inkludere følgende aktører i sundhedshuset:

3) Inklusion af aktører fra praksissektoren med ydernummer: Det anbefales at inkludere aktø-rer med ydernummer, med primært fokus på relevante speciallæger, der enten kan øge til-gængeligheden lokalt i kommunen til specialister eller understøtte faglige synergier og sam-arbejder i sundhedshuset. Desuden anbefales det at afsøge de konkrete muligheder for at inkludere praktiserende fodterapeut samt praktiserende psykolog.

4) Inklusion af almen praksis: Det anbefales at inkludere en praksis af en vis størrelse og kapa-citet, som bl.a. vil indgå i det konkrete samarbejde omkring varetagelsen af den nye lægelig konsulentfunktion på de midlertidige pladser i sundhedshuset.

24

5) Inklusion af øvrige private aktører: Det anbefales at inkludere en apoteksfunktion i sund-hedshuset med henblik på udvikling af samarbejdet i det nære sundhedsvæsen omkring rele-vante borgergrupper, ikke mindst kronikere og borgere med livsstilsudfordringer.

Desuden anbefales det i forbindelse med udvikling af et koncept for et velfærdsteknologisk showroom at undersøge mulighederne for at etablere et tættere samarbejde med, evt. ud-lejning til, en eller flere private udbydere af relevante velfærdsteknologier.

Anbefaling 3-5 gør både sundhedshuset mere tværfagligt og tværsektorielt. Samlet set gør de også projektet væsentligt mere ambitiøst og visionært, og rummer derfor også et større potenti-ale for at udvikle nye samarbejdsformer i det nære sundhedsvæsen – på tværs af den kommu-nale sundhedsvæsen, frivillige og civilsamfund, praksissektoren, apotekssektoren og evt. øvrige private aktører. Således rummer disse anbefalinger et andet potentiale for, at kommunen kan blive blandt landets foregangskommuner og være dagsordenssættende i forhold til udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Desuden rummer anbefaling 3-5 et væsentligt større potentiale for at skabe et levende hus med stort borgerflow med de fordele, det skaber, til følge.

Ud over en samling af de anbefalede kommunale aktører vil både et apotek samt en række an-dre aktører med ydernumre bidrage til at skabe et levende hus, hvor mange borgere får deres naturlige gang i mange forskellige sammenhænge – og i alle faser af livet. Ved at invitere andre end kommunens egne udbydere ind, kan kommunen facilitere et tættere samarbejde mellem det offentliges forskellige sektorer, det private og ikke mindst civilsamfundet med alle de tilbud og muligheder, det tilsammen rummer for borgerne. Det, der skaber sunde og selvhjulpne bor-gere, der mestrer deres eget liv i hverdagen, er langt fra kun kommunale ydelser. Kommunen spiller en væsentlig rolle, men et synligt og aktivt samarbejde med en lang række private aktører såvel som civilsamfundet er afgørende for at nå målet. Ved at skabe en ambitiøs og tydelig ramme omkring sådan et samarbejde, vil Gladsaxe fortsat kunne levere velfærd på forkant.

Men anbefaling 3-5 kræver også mere plads og udgør et projekt med en anden kompleksitet inkl. de risici, der er forbundet med at have andre aktører involveret. Det er dog kompleksiteter og risici, som andre kommuner med succes har været i stand til at tackle.

5.4 Overordnet projektøkonomi og tidsplan

Der er i budget 2017-2020 afsat 85 mio. kr. til etablering af et sundhedshus. Beløbet blev på davæ-rende tidspunkt afsat inden udarbejdelsen af dette notets anbefalinger. Estimatet i budgettet in-kluderede etablering af 24 tidssvarende midlertidige pladser, en tilbygning til Træningscenter Gladsaxe på 1.000 kvadratmeter samt etablering af 10-12 yderligere parkeringspladser. Men det indeholder ikke en evt. afvikling af de 23 plejeboliger, ligesom der endnu ikke er foretaget en ana-lyse af de bygningsmæssige konsekvenser som følge af den her fremlagte vision og tilhørende an-befalinger om samling af funktioner.

Dette visionsnotat om et fremtidigt sundhedshus behandles på Seniorudvalgets og Sundheds- og Handicapudvalgets møder i januar 2017.

Efterfølgende skal der nedsættes projekt- og arbejdsgrupper der skal udarbejde en mere fyldest-gørende plan for projektet og et programoplæg, hvori der også indgår et mere præcist overslag over projektets samlede økonomi. Der vil i denne fase blive lagt vægt på at estimere det forven-tede borgerflow i huset til de funktioner og aktiviteter, som forventes samlet i huset, samt hvilke typer af kompetencer realiseringen af visionen vil kræve. Der vil ligeledes ved brug af eksterne råd-givere blive udarbejdet et oplæg til de bygningsmæssige konsekvenser af visionen – herunder også anlægsøkonomiske konsekvenser. Det vil i den forbindelse ligeledes blive tydeliggjort, hvilke af de foreslåede anbefalinger, det vil være muligt at realisere – og i hvor høj grad – indenfor den afsatte ramme på 85 mio. kr., eller alternativt et mere præcist overslag over hvad det vil koste at realisere alle anbefalingerne.

25

Et forslag til samlet programoplæg for sundhedshuset, med tilhørende anlægsbudget, forventes forelagt henholdsvis Seniorudvalget og Sundheds- og Handicapudvalget inden udgang af 2017.

På nuværende tidspunkt i processen, hvor projektets endelige omfang endnu ikke er defineret, vurderes det, at et givent byggeri vil kunne være indflytningsklart omkring ultimo 2021. Der er en lang række faktorer, som har betydning for varigheden af et byggeprojekt i denne størrelses-orden; herunder borger-, bruger- og interessentprocesser, vedtagelse af ny lokalplan for matrik-len, byggetilladelser, høringer og politisk behandling, bevillingsprocedurer, valg af projekterings- og udbudsform, genhusning mv. Disse faktorer kan både forlænge og forkorte perioden, hvorfor tidspunktet ultimo 2021 må tages med relativt store forbehold på nuværende tidspunkt.

26

Bilag 1: Luftfoto over Træningscenter Gladsaxe og Fo-rebyggelsescentret

Bygninger i Træningscenter Gladsaxe

A Stuen: Ambulant genoptræning

1. sal: Døgnrehabilitering afdeling A 1. sal

2. sal: Døgnrehabilitering afdeling A 2.sal

B Seniorboliger

C Døgnrehabilitering afdeling C

D Administration og reception

E Centralkøkken

F Festsal

G Pensionistcenter

H Café

K Ambulant genoptræning

A

C

B

F D

E

H

G

K