amputations-nyt maj 2008

Tour mod miner 2007

Det var svært at kende sig selv

Lykken på ét ben

nytAmputAtions

Maj 2008

�

erimedOrtos

Original CAM Walker

Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter

ALPS Thermoliner håller formen, sleevar & liners i toppklass

ProtesDictus Svensk upp nning genialisk enkel droppfots-hjälp

Matrix MAX stabilitetför krävande brukare

Venture™ en fusion av energilagring & rörlighet

A72H innovativt säkerhet länksystem vikt 780 g

Barnskor Vuxenskor

www.erimed.se

Wilma

Spirit

Tiger

Weasy

WSP post op

Baldo

erimed_A4_Blandning.indd 1 07-06-25 10.12.24

erimedOrtos

Original CAM Walker







Barnskor Vuxenskor

www.erimed.se

Wilma

Spirit

Tiger

Weasy

WSP post op

Baldo


erimedOrtos

Original CAM Walker







Barnskor Vuxenskor

www.erimed.se

Wilma

Spirit

Tiger

Weasy

WSP post op

Baldo


OPLEV HYGGEN - OG UHYGGEN - UNDER JORDEN!

Vi har også en café og et underjordisk ostelager.

Dybdalsvej, Daugbjerg • DK-8800 Viborg • Tlf. (+45) 97 54 83 33 • www.daugbjerg-kalkgruber.dk

ÅBNINGSTIDER 2008Palmesøndag - 31/5: 11-16

1/6 - 30/6: 10-161/7 - 15/8: 10-18

16/8 - 31/10: 11-16

HANDICAPVENLIGT

Artikler til næste nummer:Lene [email protected] senest 22. juni 2008

Annoncering:Dansk Handicap [email protected] 6. august 2008

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 25. august 2008

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen, Berit Holm Petersen og journalist Mette Vosgerau

Design og produktion:AN Marketing ApS

Formand for Amputationskredsen:Henning Baagøe Andresen (ansv. red.)Tlf. 66 15 09 06E-mail: [email protected]

Forside:”The broken Chair” – GeneveFoto: Prtrick Grob

Et underligt begreb – men som for-

mand er det en af målsætningerne i

mit univers. Som musketererne ud-

trykte det: En for Alle - Alle for en.

Som amputationsramte er vi i samme

båd, men det er livsnødvendigt at

holde dampen oppe.

Det klarer de fleste af vores medlem-

mer også rigtig fint, men der efterly-

ses et overskud til at give vores fælles

projekt Amputationskredsen en salt-

vandsindsprøjtning.

Alle roser bladet Amputations-Nyt,

og når der har været arrangementer,

får vi gode evalueringsskemaer retur.

Men ellers hører bestyrelsen ikke me-

get fra vores kære og gode medlem-

mer. Det føles som om, medlemmer-

ne blot er tilfredse med at modtage.

Det er nok ikke alle der har set den

nye dobbelt DVD – ”Amputeret og

hva’ så” –, som Sahva Fonden har

sponsoreret, kassereren Erling har

produceret, og som netop er udsendt.

Men med dette flotte værktøj er det

blevet langt lettere at nå ud til inte-

resserede, som ønsker materiale om

det at være amputeret.

Nu kommer så budskabet kære med-

lemmer. Giv som ejer af Amputati-

onskredsen et aktivt input – stort

eller lille, så vi alle føler, at vi giver et

åretag til at ro båden fremad.

Kærlig hilsen

Henning

UDgives AF AMpUtAtioNskReDseN, DANsk HANDicAp FoRbUND

�A · nyt maj �008

ejerskab af Amputationskredsen

�

Det var sejlsport, hun levede for, Gitte

Kristensen. Sådan havde det været,

siden hun var ni år gammel. Det var

også grunden til, at hun som 17-årig

tog på Oure Idrætsefterskole på Fyn.

Der kunne hun nemlig sejle, så meget

hun ville. Og det var netop dernede,

hun følte sig lidt sløj en eftermiddag i

april for tre år siden. Gitte gjorde, hvad

der virker mest fornuftigt: Gik ned og

lagde sig til at sove i det hus, hun del-

te med otte andre elever på skolen.

Næste morgen gik det stærkt med at

få hende til lægen. Hun var vågnet

op med sorte plamager over hele

kroppen. Også i ansigtet. Hun kunne

næsten ikke se noget, var svimmel,

havde smerter over det hele og kun-

ne ikke stå på benene.

Det viste sig, at hun havde fået me-

ningitis. Bakterien var tilsyneladende

opstået inde i hende selv, og heldig-

vis var ingen blevet smittet, selv om

de boede tæt sammen. Men det æn-

drede ikke på det faktum, at Gitte var

tættere på døden end på livet.

”Lægerne spurgte mine forældre,

om jeg havde nogle søskende, for så

skulle de komme over og sige farvel

til mig. Der var stort set ingen chance

for, at jeg overlevede,” siger hun.

Og det er ingen overdrivelse. Den før-

ste halvanden måned havde hun bare

to procent overlevelseschance, og se-

nere har hun fået at vide, at læger-

ne hver morgen lige kiggede ind til

hende for at se, om hun stadig levede.

Det gjorde hun, selv om det var lidt af

et mirakel, og kun skyldtes at hun var i

ekstrem god form, da hun blev syg.

Råbte AF sygeplejeRskeRNeDen første gang Gittes far så hende,

besvimede han. Og hendes lillesøster

græd i flere timer.

”Men jeg tror, vi som familie er blevet

knyttet tættere sammen af det. Vi var

jo også gode til at hygge os sammen,”

understreger Gitte, der udover sine for-

ældre har en lillesøster og en storebror.

Alt i alt brugte hun næsten fire må-

neder på sygehuse – i Svendborg, i

Odense på Rigshospitalet og til sidst

i Helsingør.

”Jeg fik så meget morfin, at jeg ikke

rigtigt kan genkalde noget. Nogle gan-

ge har jeg råbt af sygeplejerskerne, og

det kan jeg jo slet ikke huske. Men det

er nok også meget godt,” siger hun.

De sorte plamager på hendes hud

kom af blodforgiftning, og for at er-

statte den døde hud fik hun lavet hud-

transplantationer. Hendes højre un-

derben var blevet skåret op allerede

en af de første dage. Lægerne håbede,

at benet kunne reddes, ved at flytte

en muskel fra ryggen ned i benet.

Men det endte med en amputation.

”Jeg var rimelig bange for, at jeg ikke

kunne lave noget igen. Men jeg fik så

meget morfin mod smerterne i den

uge, at jeg ikke tænkte så meget over

det,” fortæller Gitte.

Det var først, da hun kom hjem fra ho-

spitalet, at hun for alvor blev ked af det.

”Det sværeste var, at jeg ikke kunne

de ting, jeg plejede at kunne. Det var

svært at kende sig selv de første må-

neder. At finde de ting, som marke-

rede hvem jeg var.”

Jeg møder hende i familiens hus i

Espergærde, tæt på vandet og de

både, som hun holder så meget af.

Hun er lige kommet hjem fra gymna-

siet, hvor hun går i �.G, og altså bliver

student til sommer.

Gitte blev amputeret den �0. juni

�005. Hun kom hjem igen den �9.

juli. Og startede i gymnasiet som

planlagt den 15. august samme år.

Og det var hårdt.

”Det var svært at tackle, at nogle men-

nesker, som jeg aldrig havde set før,

kom til at se på mig som handicappet.

Jeg kunne jo godt fortælle, at jeg var

en sportspige, der altid skulle konkur-

Sport, og især sejlsport, var hele livet for snart 20-årige Gitte Kristensen. Så da hun mistede det højre underben som følge af meningitis, måtte hun pludselig genopfinde sig selv. Og selv-følgelig kæmpe sig ud i båden igen.

” Det var svært at kende sig selv”

Af Mette Vosgerau · Foto: Privat

rere. Men det kunne de jo ikke se. Det

er de først begyndt at kunne se nu,”

fortæller Gitte, der blandt andet var

med skolen på skitur i starten af året.

på vANDet igeNAlligevel er hun glad for, at foræl-

drene dengang overtalte hende til, at

hun skulle begynde som planlagt.

”Ellers skulle jeg have siddet et helt

år herhjemme, og det kunne jeg

godt se ikke gik. Så ville jeg have kørt

mig selv ned.”

I oktober �005 fik hun sin første pro-

tese. Og i maj året efter var hun før-

ste gang ude at sejle igen.

”Jeg var meget bange for, at jeg ikke

skulle komme ud at sejle igen. Det var

jo det eneste, jeg lavede før, og alle

mine venner kom derfra,” siger hun.

Muligheden opstod en dag, hvor hun

var nede på havnen. Gitte spurgte en

veninde, om de ikke skulle tage ud

at sejle i den båd, som hun før havde

sejlet, nemlig en �9’er.

”Det var nok ikke lige det, folk havde

regnet med, at jeg ville starte med, for

det er en rimelig vild båd, som man

sagtens kan kæntre med. Men det gik

faktisk meget godt,” siger hun.

Siden har hun sejlet igen. Hende og

makkeren har dog aftalt at bruge lidt

mindre tid på bådene, og lidt mere

tid på skolen. Og så er der lige det

med, at protesen faktisk ikke rigtig

kan tåle saltvand.

”Men det kan jeg ikke rigtig tage mig

af. Det må bandagisterne klare,” smi-

ler hun.

DRøMMeR oM gHANAUd over amputationen har Gitte også

mén af de mange hudtransplanta-

tioner.

”Jeg har aldrig gået meget op i ud-

seendet, men det er da stadig svært,

for det er jo det, man præsenterer

sig med. Jeg går for eksempel ikke

i byen med en top på, som mange

andre piger gør, fordi jeg har hud-

transplantationer hele vejen op af ar-

mene. Og det har jeg ikke rigtig lyst

til at vise frem. Men alt i alt har jeg

det okay med det,” siger hun.

Når Gitte til sommer bliver student,

skal hun med familien på en rejse til

Canada. Det er en udsættelse af en

tur, der var planlagt i sommeren

�005, men som hun i stedet kom til

at tilbringe i hospitalssengen. Bag-

efter vil hun gerne til Ghana som

u-lands-frivillig, og så vil hun

læse medicin.

”I starten tænkte jeg meget,

hvorfor det lige skulle ramme

mig. Men nu prøver jeg bare

at leve så normalt som muligt.

Og jeg lever jo ikke så anderle-

des fra så mange andre unge.

De har bare ikke det der ben,

de skal have på om morge-

nen,” griner hun.

5A · nyt maj �008

Gitte stod mest på snowboard, da hun var med sit gymnasium på skiferie i begyndelsen af 2008. Det er dog langt fra første gang, hun havde sne under fødderne – hun har stået på ski hele sit liv.

Helle Fischer: Lykken på ét ben koster ��8,- inklusiv forsendelse og

kan bestilles på [email protected] eller hos landets

boghandlere. Bogen er udgivet af Forlaget Fischer, januar �008.

Se også hjemmesiden www.lykkenpaaetben.christiansfeld.tv.

�

Det er ikke slutreplikken, men en af

bogens mange konklusioner, og jeg

tror på Helle, når hun skriver det.

Det var med lidt blandede følelser,

jeg tog fat på Helle Fischers bog,

”Lykken på ét ben”, for jeg vidste jo,

at Helle ikke er forfatter af profession,

at hun havde gennemgået et barsk

forløb med en alvorlig kræft-sygdom

og at hun var blevet amputeret.

Men Helle er meget professionel.

Hun er blevet ekspert på eget liv, på

den ufattelig krævende rolle som

patient, efterfulgt af en afmattet pe-

riode, hvor hun slås med ”systemet”

for at få den fornødne hjælp – og

samtidig med et

overskud til stadig at være familiens

omdrejningspunkt.

spæNDeNDe læsNiNgOg Helle skriver godt. Som i en svensk

krimi kan jeg næsten ikke vente med

at læse videre, men må jo møjsomme-

ligt bladre hver gang jeg har læst et par

sider til ende. Helle spiller på mange

af mine sanser. Undervejs i bogen kan

jeg mærke frygten, smerten, lugte

kroppens affaldsstoffer – og natu-

rens aromatiske dufte og lyde. Jeg kan

fornemme det ørkesløse i at ligge dér

på sygehuset og lytte til bækken-klir-

ren, vente på svar på prøver, prøve at

være noget for sine medpatienter og

ikke selv være alt for besværlig. Jeg kan

også glædes med Helle og

hendes familie, hver gang

der er noget at glædes over,

og det synes Helle bestemt,

der ofte er.

Også pårørende og andre

besøgende får kapitler i Hel-

les bog, og der er ikke tvivl

om, at hun har kunnet dele

de hvidkitlede op i, om de

har været et godt eller skidt møde.

Det er kun de allerbedste, der er

nævnt ved navn, men budskabet går

stærkt igennem: Man må aldrig aldrig

glemme at tage medansvar for sit liv

og sit forløb.

citAteR FRA bogeN”Nej”, sagde jeg. ”Det er ikke synd for mig! Medlidenhed kan jeg ikke bruge til noget…”

Jeg er ikke vågnet én eneste mor-gen siden amputationen, hvor jeg ikke har været lykkelig for, at jeg vågner og har det SUPER GODT!

…der er jo ikke en facitliste på, hvor-dan man er en god pårørende,….

For eksempel kan jeg høre, at folk generelt ønsker at give patienten det indtryk, at de er glade. Hvad ligner det egentlig? Vær da ærlige … fore-stil jer, at det skal se ud som om I er glade og ikke berørte af situationen, selvom patienten uheldigvis skulle gå hen og dø af kræften! Hvordan sy-nes I egentlig selv, at det ser ud?

boganmeldelse:

lykken på ét ben

Af Solveig Hansen, [email protected]

Vi er holdt op med at tænke på, hvad andre synes om vores dispositioner i livet, for det er ligegyldigt, så længe vi ved, at vi gør det rigtige for os selv.

Helle Fischer med sin bog

Nyt fra bestyrelsengAkkeDe gANgARteR og spejlteRApi��. – �5. maj holder vi medlemsweek-

end på Sct. Knudsborg, hvor skal vi

se på egne og hinandens gangarter.

Det sker i samarbejde med fysiotera-

peut og bandagist fra det nystartede

ORTOS, der også vil benytte weeken-

den til at høre, hvilke krav og ønsker

vi som brugere har til ydelser fra bl.a.

bandagisterne. Lørdag har vi krop og

bevægelse, søndag står der spejlterapi,

der til nu mest har været for armampu-

terede, men måske kan videreudvikles

til benamputerede. Fredag aften er der

hygge i Hulen og lørdag aften åbner vi

ballet med en omgang kørestolsdans.

ReHAb – AMpUteRet – HvA’ så?Når bladet når dig, er messen lige

overstået, den foregik i Bellacentret

�. – 8. maj.

Som noget helt nyt kørte den nye

DVD om, for og med amputerede på

vores stand. Filmen er gratis, og vi

kommer også gerne ud og viser den

og besvarer spørgsmål, hvis nogen

har lyst at invitere os.

soMMeRAktiviteteRSom kreds kan vi anbefale en uge på

Egmont Højskolen. I uge �9 er det

Dansk Handicap Forbund, der har

deltaget i planlægning og udvikling

af ”Leg, latter og livsglæde”. Prisen

for en uge er �.800,- for voksne, hjæl-

pere kun 1.000,- og børnepriserne

varierer fra 1.100 til �.�00,- Program

rekvireres på højskolens telefon

87 81 79 00.

På bestyrelsens vegne

Solveig

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 [email protected]

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Carsten Olsen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Ort. SkomagermesterTina Jensen


8

Amputationskredsen har begået en

dobbelt dvd film, som handler om at

være amputeret. I første del beretter

forskellige fagfolk. Vi møder lægen, som

tager den store beslutning, at der skal

amputeres. Vi hører bandagisten for-

tælle om de forskellige protesemulighe-

der, og vi får indblik i fysioterapeutens

overvejelser i forbindelse med genop-

træningen. Forskellige protesedele bli-

ver præsenteret af et par leverandører,

og til slut møder vi personale fra Gang-

skolen i Hammel, som fortæller om de-

res tilbud, og vi ser konkrete eksempler

på genoptræning af en benamputeret.

I anden del er det de amputerede

selv, som fortæller. Vi møder den

dobbelt benamputerede politibe-

tjent, og hører hans be-

retning. Ser den lårben-

samputerede landmand i

funktion med både trak-

tor og plæneklipper. Et fint afsnit

er, hvor vi følger ham på cykel på

vej til svømmehallen. Ser ham tage

protesen af, bevæge sig ned i svøm-

mehallen og hoppe i vandet. Vi får

nogle kloge ord med på vejen af den

unge lårbensamputerede kvinde,

som fungerer med både job og barn.

Og mange mange flere historier får vi

– fra kvinder og mænd. Fra arm- og

benamputerede.

Filmen er sin første af slagsen, og

den har nogle tekniske skønhedsfejl.

Man kan godt savne mere aktivitet i

filmen, i stedet for de mange stillbil-

leder. Lige såvel som en mere kritisk

klipning kunne gøre filmen bedre.

Men når det er sagt, så udfylder fil-

men et stort tomrum, og den kan bli-

ve et meget nyttigt redskab til nyam-

puterede eller til andre, som vil have

et indblik i amputeredes verden. Den

er informativ og interessant. En stor

tak for det store arbejde, som frivil-

lige har lagt i produktet.

Filmen kan rekvireres fra AK s kontor

på telefon: �9 �9 �5 55

Af Lene Olesen, [email protected]

Amputeret og hvad så?


NG

IST

ND

B BO

DY

SU

PP

OR

T

Bandagisten BODY SUPPORT A/SSundvej 32 C . 8700 HorsensTelefon 75 62 27 00Fax 75 62 27 [email protected]

Åbningstider:Mandag 9-16Tirsdag-torsdag 8-16Fredag 8-15

Bandagistprodukter:• Arm- og benproteser• Brystproteser• Bandager f.eks. til støtte af håndled, albuer, knæ og ankler• Fodindlæg• Håndsyede specialsko• Sikkerhedssko• Kompressions- og støttestrømper• Støttekorsetter• Hoftebeskyttere• Underlivsbælter• Brokbandager

Specielt til sportsfolkBandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrætsudøvere - såvel eliteidrætsfolk som motionister.

Specialbutik- åben for alle• Velsiddende og moderne bh'er samt badetøj til brystopererede - samt til alle, der ønsker god støtte.

• Sunde og fodvenlige sko i både moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og støvler.

LimbLogic™ VSSäker vakuum suspension

Säker, pålitlig suspension tillåter brukare som Stacie att leva livet fullt ut. Tack vare den avancerade vakuum teknologin LimbLogic VS, sitter hennes protes kvar på ett säkert sätt. Systemets “ställ in och tänk inte på” teknologi kontrollerar kontinuerligt vakuum nivån i hylsan så säkerhet är aldrig något problem.

Med fjärrkontroll funktion, justerbar vakuum motor, ger LimbLogic VS en överlägsen vakuum suspension. Allt i en liten och kompakt enhet.

Real solutions

foR Real people

För mer inFormation ring ohio WilloW Wood+46 (0)18 34 92 91 WWW.oWWco.se

fostermor

Dotter

Ryttare

tränare

affärskvinna

Brukare

10

bAggRUNDSom nævnt i Amputations-Nyt fe-

bruar �008, er der oprettet et sam-

arbejde mellem Sahva A/S, TKS A/S

og Center for Sansemotorisk Inter-

aktion (SMI), der er en del af Institut

for Sundhedsvidenskab og –Tekno-

logi ved Aalborg Universitet (AAU).

Samarbejdet har resulteret i et er-

hvervsPhD-projekt med PhD-stude-

rende Daniel Johansen.

Baggrunden for projektet er et så-

kaldt tungekontrolsystem. Lektor Lot-

te N. S. Andreasen Struijk fra SMI fik

for 5 år siden idéen til systemet, der

oprindeligt er tænkt som et hjælpe-

middel til personer med lammelser.

Hun er nu projektleder for en forsk-

ningsgruppe på AAU, der har omdrej-

ningspunkt om netop forskning og

udvikling indenfor anvendelsesmulig-

hederne af dette tungekontrolsystem.

tUNgekoNtRolsysteMetSystemet vil i sin endelige udgave

minde om en ganebøjle, der placeres

i overmunden. I denne bøjle indlejres

selve tungekontrolsystemet.

Sensorteknologien i tungekontrolsy-

stemet er baseret på induktion. Hver

sensor er en spole. Sendes en strøm

gennem en spole, opstår der et mag-

netfelt. Dette magnetfelt kan ændres

ved at føre et stykke metal tæt på

spolen. Dette er illustreret på figur 1.

Ændringen i magnetfeltet registre-

res og kan derefter via et trådløst

interface bruges som kontrolsignal.

Systemets alsidighed gør, at det kun

er fantasien, der sætter grænser for,

hvad der kan laves kontrol eller sty-

ring af. For at sikre at systemet ikke

er til gene for mund, tænder eller

Et samarbejde mellem Sahva A/S og Aalborg Universitet, har resulteret i et erhvervsPhD-projekt, der tager udgangspunkt i forskning og udvikling med henblik på at bruge et tungekontrol-system til at lette styringen af elektriske armproteser med flere frihedsgrader, her omtalt som multifuntionelle armproteser.

tungestyring af multifunktionelle armproteser

Figur 1: Illustration af tungekontrolsystemet, hvor metalenheden, der placeres på tunge-spidsen, bruges til at ændre magnetfeltet omkring systemets sensorer, hvorved et kon-trolsignal genereres.

11A · nyt maj �008

tandkød, er tandlæge Bo Bentsen til-

knyttet føromtalte forskningsgruppe

på AAU.

Under forsøg med prototyper af sy-

stemet er metalenheden, der anven-

des til aktivering af sensorerne, limet

fast på tungespidsen. En permanent

løsning medfører på nuværende

tidspunkt behovet for en piercing af

tungespidsen.

pRojektetProblemstillingen i dette erhvervs-

PhD-projekt tager udgangspunkt i,

at personer, der amputeres, mister

mere og mere af armens funktiona-

litet jo højere på armen en amputa-

tion foretages. Samtidig bliver antal-

let af myoelektriske signaler, der kan

bruges til at styre en elektrisk arm-

protese mindre.

Forskningen indenfor håndproteser

fører til nye typer af hænder med en

bevægelighed, der minder om den

menneskelige hånd og med eksem-

pelvis fem forskellige grebstyper, og i

takt med at antallet af frihedsgrader i

armproteser øges, stiger behovet for

flere kontrolsignaler ligeledes.

Forskning viser, at det er muligt, at

skelne mellem forskellige bevægel-

ser af underarmen, håndleddet og

fingrene ved at foretage forskellige

typer af mønstergenkendelse på de

myoelektriske signaler. Sådan sig-

nalbehandling kan være en løsning

i nogle tilfælde med korte under-

armsamputationer, men som nævnt

opstår der et behov for alternative

kontrolsignaler i tilfælde med høje

amputationer.

Formålet med dette erhvervsPhD-

projekt er derfor at undersøge mu-

lighederne for at benytte tungekon-

trolsystemet som yderligt input til

myoelektriske armproteser og herved

opnå et større antal kontrolsignaler til

styring af en armprotese. Et eksempel

herpå er illustreret på figur �.

Hjælp søgesProjektet har et stort ønske om, at

inddrage protesebrugere i så mange

aspekter som muligt. Dette gøres for

at sikre, at projektet skaber løsninger

til réelle problemer, men også for at

sikre størst mulig brugervenlighed

og intuitivitet.

Med det formål at klarlægge protese-

brugeres ønsker og behov i forhold

til funktionaliteten i nye armproteser,

er der udarbejdet en spørgeskema-

undersøgelse. Andre områder, der

ønskes belyst med denne undersøg-

else, er bl.a. hvordan den enkelte del-

tagende benytter sin protese i dag-

ligdagen, hvor er protesen til størst

hjælp, og hvornår er den eventuelt til

gene. Der vil yderligere være spørgs-

mål vedrørende de faktorer, der får

nogle personer til vælge kosmetiske

armproteser eller helt at fravælge

brug af proteser, hvorfor disse grup-

per også er meget vigtige for under-

søgelsen.

Spørgeundersøgelsen er tilgæn-

gelig på erhvervsPhD-projektets

hjemmeside, der kan findes på

www.hst.aau.dk/~djoh, og alle be-

svarelser heraf vil være en stor hjælp

for projektet. Yderligere vil der se-

nere i projektforløbet være brug for

arm-amputerede, der har lyst til at

deltage som testperson i test med

prototyper af tungekontrolsystemet,

hvor metalenheden limes fast på

tungespidsen. Interesse herfor samt

spørgsmål til projeket eller førnævn-

te spørgeskemaundersøgelse kan

rettes til: [email protected].

Figur 2: Illustration af hvordan den ønskede type greb vælges direkte fra tungekontrol-systemet. Dette kunne være en mulighed i stedet for at benytte gentagne ko-kontraktio-ner, som det ville være tilfældet ved brug af en sekventiel kontrolstrategi.

Det er den 5. oktober, og Armin star-

ter sin �805 kilometer lange cykeltur

mod miner i Geneve i Schweiz. Målet

hedder Jordan den 18. november,

hvor der afholdes international kon-

ference om brugen af landminer.

Armin cykler alene over de første

schweiziske pas i silende regn, og

han når Val Müstair, inden det går vi-

dere ind i Frankrig. Standardspørgs-

målet fra de journalister, der følger

ham på hele turen er: Nytter det

virkelig noget at cykle denne tur? Og

ja, det gør det, om end i det små. Han

snakker med skolebørn og kommu-

nalt ansatte om både sport, handi-

capsport og om miner. Hvem lægger

dem og hvor? Hvad kan den enkelte

gøre i kampen mod miner?

Andre steder, hvor Armin kommer

frem, ved myndighederne knap nok,

hvad sagen drejer sig om, men det

gør sig godt for en borgmester at

blive fotograferet med en handicap-

pet ekstrem-sportsudøver, og på den

måde får Armin sit budskab bredt ud.

90-åRige bliNDgæNgeReTuren gik gennem flere lande med

gamle miner, der stadig giver pro-

blemer for befolkningen. I Nova Go-

riza, der ligger på grænsen mellem

Italien og Slovenien, sker der stadig

mineeksposioner, når folk går ture

i skovene. Minerne er ’blindgæn-

gere’, gamle ueksploderede miner

fra Første Verdenskrig. Mere end 90

år efter krigens afslutning truer den

således stadig mennesker på liv og

lemmer.

I Bosnien undervises skolebørn sta-

dig om farerne for miner, der ligger

fra krigen mod Serbien i 90’erne.

Ude i provinsen lever mineofre-

ne ofte et elendigt liv, men i Do-

boj arrangerer myndighederne en

sidde-volleykamp i anledning af

cykelturen. Pga. minerne har Slove-

nien mange gode volley-spillere og

Sarajevo det bedste hold i Europa.

Det hedder Fantomi og er opkaldt

efter fantomsmerterne, som de også

kæmper med. Holdet er et miks af

serbere, kroatere og muslimer.

Ti år efter Ottawa-konvension trådte

i kraft, får de forskellige organisa-

tioner, der bekæmper miner, stadig

færre bidrag til den vigtige kamp.

Det til trods for, at ofre for miner

resten af deres liv skal kæmpe med

medicinsk og ortopædisk hjælp og

leve af social understøttelse.

FRA tyRkiet til joRDANPå den �5. dag nåede Armin Tyrkiet.

Landet ligger i konflikt med kurderne

og PKK, og begge sider benytter sig af

landminer. Der ligger hundredtusin-

der af miner, som man ikke gør nok for

at rydde og intet for at advare imod.

I Syd-Libanon besøgte Armin et re-

habiliteringscenter, der råder over de

mest moderne terapiformer, medicin

og indretning. Her behandles ofre for

de � mio. klyngebomber, israelerne

smed over landet i �00�, samt ofre for

miner. Mennesker, der bliver handi-

cappede af andre årsager, må klare

sig selv. Især klyngebomber er der

fokus på. Hele det sydlige Libanon er

overstrøet med bomberne, som man

rydder nu. Ofre for disse bomber står

højest i hierarkiet over handicappede,

mineofre regnes næsten på lige linje.

Samme aften må Armin Köhler for-

svare sin cykeltur og dens formål

overfor en gruppe unge engagerede

mennesker, der ønsker dialog mel-

lem de forskellige befolkningsgrup-

per i Mellemøsten. De mener bl.a.,

han skal fokusere på grundene til,

at der overhovedet bruges miner.

For dem er minerne ikke det stør-

ste problem. Et spørgsmål lyder: ”Vil

1�

Halvanden måned brugte den dobbelt underbensamputerede Armin Köhler på at cykle fra Schweiz til Jordan for at gøre opmærksom på kampen mod miner. Turen bragte ham gennem flere mine-plagede lande.

tour mod miner 2007

Af: Armin Köhler. Oversat og bearbejdet af: Berit Holm Petersen, [email protected]

Den såkaldte ottawa-konvention handler om forbud mod bl.a. brug og produktion af personelminer. 156 lande har underskrevet kon-ventionen, 37 har ikke, bl.a. kina, UsA, Rusland og næsten alle lande i nær-orienten. Danmark har underskrevet ottawa-konventionen og herhjemme arbejder bl.a. Folkekirkens Nødhjælp med minerydning. indtil februar i år havde Danmark sit eget mineområde, skallingen, som netop er blevet ryddet for miner af Folkekirkens Nødhjælp. i euro-pa rydder de miner i Albanien og de uddanner mineryddere i libanon. Desuden arbejder de i en række afrikanske lande.

4805 kilometer på 48 dage er noget af en bedrift, også selv om cykli-sten ikke har to underbensproteser, men ’normale’ ben. Fra 1. oktober til 17. november cyklede Armin köhler fra geneve til Det røde Hav i jordan. Den 18. november begyndte den 10. internationale ottawa-konference mod brug af landminer i jordan, og Armin köhler ville gøre opmærksom på den via sin ”tour mod miner”. turen gik fra schweiz gennem Frankrig, italien, slovenien, kroatien, bosnien-Herzegovina, serbien, bulgarien, grækenland, tyrkiet, libanon, syrien og sluttede i jordan. enkelte dagsetaper var på 200 km. Han kæmpede med influenza i de schweiziske alpepas, med orkanag-tige vinde i slovenien, frøs i snevejr i bulgarien, hostede sig gennem 70 km by-motorvej i istanbul og kørte i syndflodsagtig regn ud af beirut. Men han nød også den milde vintersol i syrien og jordan, og fik lov til at krydse grænsen mellem europa og Asien over bosporus-strædet på sin cykel selv om det er forbudt.Det var Armin köhlers fjerde tour mod miner. i 2004 cyklede han over Afrika i samme anledning.

1�A · nyt maj �008

du forbyde modstandsgrupperne at

bruge miner, når det er militært nød-

vendig?”

I Syrien cykler Armin over Golanhøj-

derne – hele området er komplet mi-

neret �0 år efter Golankrigen. Røde

Halvmåne er nu gået i gang med at

rydde området. ”Indtil for et par år si-

den måtte vi slet ikke tale om miner i

Syrien”, siger indbyggerne i området.

”Det var militære hemmeligheder.”

Nu omtaler alle medier problemet.

Mineofrene får medicinsk hjælp, men

ingen af dem har arbejde, og mange

mangler proteser. Deres livsbetingel-

ser er svære.

Efter �8 dage slutter turen i Jordan,

hvor Armin skal holde en tale på kon-

ferencen mod miner om sine ople-

velser og erfaringer fra touren.

Læs evt. mere på Armin Köhli’s website: www.tourdarmin.ch

Armin kører over Albula passet i Schweiz. Foto: Alessio di Sanzio.

Af Lene Olesen, [email protected]

tips og ideer

1�

Bandagist-Centret i Jylland

HjørringTlf. 98 90 23 00

AalborgTlf. 98 12 07 00

RandersTlf. 86 41 56 00

ÅrhusTlf. 87 42 51 00Silkeborg

Tlf. 86 80 51 77

HerningTlf. 97 14 77 66

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædiskfodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

BandaAd/Ampu 30/01/07 16:40 Side 1

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Mette Minke Marna Ottosen Jette Skøtt Kaj Minke Susanne Funk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71 Kolding 75 54 21 00 Haderslev 74 52 88 21 Åbenrå 74 63 00 97 Sønderborg 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

bADeFoRHolDVi kender alle proble-

merne omkring bade-

forhold, når vi ikke lige er

hjemme i de personligt

indrettede faciliteter.

Er du underbensamputeret kan en

badesok måske være løsningen. Sok-

ken trækkes udenpå protesen, snøres

til og dækker nu protesen, så du ube-

sværet kan gå i brusebad som alle

andre. Benstumpen må du så rengø-

re bagefter, når du tager protesen af.

Er du lårbensamputeret eller dob-

beltamputeret er en badetaburet

løsningen. Der findes flere slags, men

også denne model Swift, som kan

skilles ad og være i en sportstaske.

Den er en god løsning til rejsen. Den

vejer �,9 kilo og kan købes hos firma-

et Etac www.etac.dk eller på nettet

www.nettorvet.dk – prisen 7 - 800

kroner. Prøv eventuelt om den kan

lånes gennem kommunen.

15A · nyt maj �008

Lars Falkenman · Nordisk OrtopædteknikGammel Darupvej 5 C . 4000 RoskildeTelefon 46 32 15 61 . Fax 46 32 15 71 E-mail: [email protected]

Besøg også vores hjemmeside: www.flexbrace.dkAut. bandagistLars Falkenman

Certificeret C-Leg® forhandler-alt inden for proteser og ortoser

Ann_177x258 17/04/08 7:47 Side 1

Hvor er du? … sig dog noget!Alfreed!

1�

:Bandagist – Butikken, V/Jan Bang Andersen Kystvej 2, Lundeborg, 5874 Hesselager : 6225 4875

Har du behov for en bandagist i dit nærområde

Langeland

Du træffer i Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg og Langeland kommune Aut. Bandagist Jan Bang Andersen Specialiseret i : Benproteser – Helbensstativer – Knæskinner - Fodkapsler –

Dropfodskinner – Korsetter - Fodindlæg – Specialsko m.m.

Husk tidsbestilling på tlf. 6225 4875

Footscan® System – Belastningsanalyse - Biomekanisk ganganalyse

svæRt At koMMe til plNår handicaproning for første gang er på programmet til PL, de Paralympiske

Lege i Beijing til efteråret, er det lige nu uvist, om Danmark er repræsenteret.

Holte Roklub har ellers været i gang i mange år for at stille et stærkt hold

og var også tæt på, bl.a. via en fornem femteplads ved VM i �00�. Men det

er ikke nok at ro stærkt, det internationale roforbund, FISA ændrede med ét

reglerne i �00�. Max to synshandicappede i båden, hvorfor handicapholdet

meget pludseligt stod med rigeligt mange svagtseende og alt for få roere

med amputerede ben. Ja, faktisk ingen.

Bl.a. med støtte fra SAHVA lykkedes det at bemande båden med to roere

med amputationer, Kenneth Kronborg og Margit Petersen. Og så roede de

videre i Holte frem imod VM i �007, hvor det nysammensatte hold ’bare’

skulle være en af de seks første over stregen i vandet for at have kvalificeret

sig til PL. Man de kom aldrig af sted. Dansk Roforbund mente ikke, at de ro-

ede stærkt nok til, at Danmark skulle være repræsenteret ved det VM.

De har én sidste chance. Den 10. maj drager båd og besætning til München,

hvor de i et felt, som ingen ved redaktionens deadline kendte sammensæt-

ningen af, skal bliver nummer ét eller to for at kvalificere sig til PL.

Vi ønsker held og lykke

Kilde: Rudersdal Avis Weekend 27. marts 2008 SH

koRt Nyt

kAleNDeReN21. – 24. majStor fagmesse i Leipzig, Tyskland

23. – 25. majAK medlemskursus

Uge 29Sommerhøjskole på Egmont

læst i Det viRkelige livHar du nogensinde spekuleret på, hvor dit afsavede ben eller arm blev af?I Århus Stiftstidende kunne jeg for

nylig læse, at kommunens hospitals-

affald via lastbiler fra januar fragtes

til Nørre Alslev på Falster. Her bliver

det destrueret på virksomheden

SWS, Special Waste System A/S. Det

bliver forbrændt ved mere end 1000

grader. Sammen med klinisk risiko-

affald fra læger og tandlæger udgør

det samlede affald til Falster �50 tons

om året, skønner Århus Kommunes

afdeling for affald og fjernvarme.

Læs mere om virksomheden på:

www.sws.dk LO

Kilde: Århus Stiftstidende 16. marts 08

skiløbeR AMpUteRetDen �7-årige skiløber Matthias Lan-

zinger har fået amputeret det ene ben

under knæet efter et alvorligt styrt

under et skiløb i marts. Ifølge nyheds-

bureauet DPA har Lanzinger accepte-

ret sin skæbne og er taknemmelig for,

at han overhovedet er her endnu. Det

sidste kan man godt forstå, hvis man

har set styrtet. Det så voldsomt ud.

Klik ind på www.youtube.com – søg

på Matthias Lanzinger og vurder selv.

LO

sjove liNks påKan man bryde, når man hverken har arme eller ben?

Ja, bryderne Kyle Maynard, som er født uden knæ og albuer, og 18-årige

Dustin Carter, som mistede alle fire lemmer, da han var fem, kan. Begge

bruger de det, de har tilbage af kroppen på fantastisk vis – og er med de-

res ukuelige livsvilje inspirationskilder for os alle.

Se her, hvordan de tager fat på www.youtube.comSøg på Kyle Maynard eller Dustin Carter LO

A · nyt maj �008 17

S. Tumpe citerer Nazrat Inayat Khan:

”En optimist løber risikoen for at

tabe. En pessimist går glip af chancen

for at vinde.”

18

Af Berit Petersen, [email protected] Foto: Tim Mantoani, © Össur

Oscar Pistorius, dobbelt benampu-

teret løber fra Sydafrika, er af det

internationale atletik-forbund blevet

nægtet at deltage i konkurrencer

for ikke-handicappede løbere. Det

betyder også, at han ikke kan få sin

drøm om at deltage i De olympiske

Lege opfyldt. En speciel nedsat kom-

mission har testet Oscars proteser

og fundet, at de giver ham en fordel

frem for ikke-handicappede løbere.

Oscar har appelleret afgørelsen, fordi

han mener, proteserne skal testes,

mens han har dem på, da de er en

integreret del af ham. Kommissio-

nen har kun testet proteserne som

enkelt-komponenter. Afgørelsen om

ikke at måtte deltage i konkurrencer

på ikke-handicappedes vilkår faldt

den 1�. januar i år.

Oscar Pistorius har slået sin egen ver-

densrekord �� gange og vandt sølv

på �00 meterdistancen i �007 ved de

nationale sydafrikanske atletikmes-

terskaber, hvor han konkurrerede på

lige fod med ikke-handicappede. Du

kan læse mere om ham på Össurs

hjemmeside: www.ossur.com

Dobbelt benamputeret nægtet adgang

Armproteser

Benproteser

Bandager til arme og ben

Lycradragter

Hårde og bløde korsetter

Behandlings-bandager

Specialhjelme og halskraver

Benstativer og kapsler

Kompressions-strømper

Specialsyet fodtøj

Specialindlæg

Vi hjælper dig på vejHos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig.

Ortos AS er et nyt navn i bandagist-branchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner.

• Vi samarbejder med din læge og din fysio-terapeut

• Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte

• Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel

• Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig

- Kvalitet i bevægelser

Børstenbindervej 12 5230 Odense MTelefon 63 15 05 05Fax 63 15 05 [email protected] www.ortos.dk

Sognevej 25 - Bygning 872605 BrøndbyTelefon 43 53 05 05Fax 43 53 75 [email protected]

Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1

Oscar Pistorius, dobbelt benampu-

teret løber fra Sydafrika, er af det

internationale atletik-forbund blevet

nægtet at deltage i konkurrencer

for ikke-handicappede løbere. Det

betyder også, at han ikke kan få sin

drøm om at deltage i De olympiske

Lege opfyldt. En speciel nedsat kom-

mission har testet Oscars proteser

og fundet, at de giver ham en fordel

frem for ikke-handicappede løbere.

Oscar har appelleret afgørelsen, fordi

han mener, proteserne skal testes,

mens han har dem på, da de er en

integreret del af ham. Kommissio-

nen har kun testet proteserne som

enkelt-komponenter. Afgørelsen om

ikke at måtte deltage i konkurrencer

på ikke-handicappedes vilkår faldt

den 1�. januar i år.

Oscar Pistorius har slået sin egen ver-

densrekord �� gange og vandt sølv

på �00 meterdistancen i �007 ved de

nationale sydafrikanske atletikmes-

terskaber, hvor han konkurrerede på

lige fod med ikke-handicappede. Du

kan læse mere om ham på Össurs

hjemmeside: www.ossur.com

A · nyt maj �008 19

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: �� 0 50 �1

sjællAND og øeRNe

Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. �9 71 98 �1

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. �0 15 91 �1

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. �7 5� �5 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 7� �7 15

tonny plougLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 �� 1 51Mobil: �0 �� 8

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 5� �0 0� �7

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. �0 98 8� ��

Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knæMiddelfartTlf. �� 1 �� 1�

FyN

Dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. �� 0 5� 90

Henning baagøe Dobbelt benamputeret u/knæOdenseTlf. �� 15 09 0�

jakob Nielsen LårbensamputeretSvendborgTlf. �� 95 ��

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 7� �8 50 �0

syDjyllAND

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 �5 97 19

Almaz Næsborg-AndersenDobb. benamp. u/knæHaderslevTlf. 7� 5� 8� 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. �� 1� ��Mobil �0 �5 1� ��

bent Dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 �1 00 �8

NoRD- og MiDtjyllAND

Freddie FørsterLårbensamputeretSilkeborgTlf. 8� 80 �0 �1

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 8� 5� 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 8� 1� �0 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. �1 17 �9 �5

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 8� �� 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 8�Mobil: 50 �9 8� 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 9� 5� 0� ��

erling HeinzeMangler underbenHelsingeTlf. �8 71 18 17

for mere information, kontakt össur nordic [email protected] eller [email protected], telefon 48 24 45 99.

www.ossur.com

et stort skridt frem

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked.

Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og

udvikling og har for tiden 211 registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor

ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv.

”Life Without Limitations”, er vores motto.

PROPRIO FOOT® – verdens første intelligente protesefod. Gør gang på trapper og ujævnheder til en helt ny oplevelse.

PROPRIO FOOT® tilpasser sig automatisk til forskellige situationer. Bevægelsesmønsteret efterligner den menneskelige fod. Fodleddet retter sig op når man tager et skridt frem og tilbage i oprindelig vinkel, når hælen sættes i underlaget. Der er ingen risiko for at tæerne rammer jorden.

”Min elektroniske protesefod opfører sig utroligt meget som min raske fod…. Når jeg går mærkes hele trædepuden – i begge fødder! Dette

giver mig en helt anden balance end med en traditionel protesefod”.

Sigurds Osis, pensionist og bruger af PROPRIO FOOT®

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø

amputations-nyt maj 2008

Documents