amputations-nyt maj 2009

24
Kend dit knæ De første proteser var noget skrammel Når mindre giver mere NYT AMPUTATIONS Maj 2009

Upload: annelise-hansen

Post on 28-Mar-2016

229 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Amputations-Nyt Maj 2009

TRANSCRIPT

Page 1: Amputations-Nyt Maj 2009

Kend dit knæ

De første proteser var noget skrammel

Når mindre giver mere

nytAmputAtions

Maj 2009

Page 2: Amputations-Nyt Maj 2009

2

erimed

www.erimed.se

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

TM

Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34

Page 3: Amputations-Nyt Maj 2009

Artikler til næste nummer:Lene [email protected] senest 19. juni 2009

Annoncering:Dansk Handicap [email protected] 6. august 2009

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 25. august 2009

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Formand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: [email protected]

Forside:Hverdagsprotesen bliver her skiftet ud med en sportsprotese.

Da jeg blev 18 år, ville jeg have køre-kort som alle mine venner. Mine venner kunne låne fars bil. Men nej, det måtte jeg ikke. Jeg var handi-cappet, så jeg skulle have min egen bil og ikke en brugt, men en splinterny. Det havde jeg jo ikke råd til, så jeg opgav. Da jeg blev gift, købte vi en ny bil, for så kunne jeg få lov at køre. Men nej, så måtte min mand ikke køre den. Så blev loven heldigvis la-vet om, så vi begge måtte køre. Nu har jeg haft det kørekort i snart 25 år, selvom der var problemer med at få det i første omgang. Det skal fornys hvert 5 år. Første gang skulle jeg til orienterende køreprø-ve, senere gik det automatisk - ind-til august sidste år. Nu skulle jeg have fornyet kørekortet igen. En formssag? Nej! Jeg fik et midlertidigt kørekort gæl-dende i 3 måneder, fornyet i 2 mdr. for nu skulle jeg pludselig til orien-

terende køreprøve. Fornyet igen i 2 måneder, for politiet skulle lige udfærdige det rigtige. Fik kørekor-tet 2 dage før det midlertidige skulle fornys igen.Kender I det? Og så har jeg endda kun en knop på rattet med kontakter til visker/vasker lys m.m. og automatgear. Problemet med det midlertidige kørekort er, at det kun er gyldigt i Danmark og i de øvrige nordiske lande.Men jeg skulle dog ikke betale for fornyelsen, ”kun” for ny lægeerklæ-ring og køreteknisk anlæg i en halv time. Så det var da godt, jeg ikke også har søgt om at få tilskud til en ny bil, så kunne jeg komme til at vente i op til 14 måneder.

Annelise Hansen

Udgives AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt maj 2009

Fornyelse af kørekortet

Page 4: Amputations-Nyt Maj 2009

4

Som ny-amputeret er det nærmest umuligt at have en mening om, hvil-ket knæ, man gerne vil have i sin pro-tese, da markedet for protese-knæ både er meget stort og under kon-stant udvikling. Er man garvet prostesebruger, ved man til gengæld ofte ret præcist, hvad man ønsker af sin protese, for at den skal kunne fungere i dagligdagen, og det gør valget af knæ noget nemme-re; selvom mange må prøve flere for-skellige typer, før de finder sit match.

diAlogeN FøRstChefbandagist Christer Levin ser hver dag mange forskellige mennesker i

prøverummet på bandageriet ”Sa-hva” i København, og for ham starter enhver ny protese med en grundig snak med brugeren.”Jeg har først og fremmest brug for at vide, hvad brugeren har af ønsker til protesen, hvilke krav, de stiller til funktion, og hvilke begrænsninger, de føler i hverdagen. Derfor er dia-logen så uhyre vigtig!” understreger han uden at blinke.

Fysisk FoRMåeNBandagistens andet ligeså vigtige redskab, for at finde det rette knæ til kunden, er den fysiske undersøgelse. Hvordan ser stumpen ud? Er der ar-

væv eller nerveender at tage hensyn til? Hvordan er stumpens styrke og muskulatur? Hvor god balance har brugeren? Er der fri bevægelse over hoften? En god dialog og stumpens fysiske tilstand giver bandagisten en god fornemmelse for, hvilket knæled der vil være bedst egnet til den enkelte.”Det er jo klart, at første gang, man kommer og skal have en protese, er det proteseteamet, der vælger knætypen, da det kan være en uoverskuelig jungle at forholde sig til. Men efterfølgende har brugeren faktisk selv rigtig stor indflydelse på valget,” siger Christer Levin med et smil.

typeR AF kNæKnæled kan deles ind i fire forskel-lige grundtyper, som igen omfatter en lang række variationer inden for hver kategori. Dertil kommer en slags femte type, computerknæet, som er helt sit eget.Knæ deles ind i typer efter den stabi-litet, der er i selve knæet.

Et knæ er ikke bare et knæ, og slet ikke når det er kunstigt og skal være en del af en protese, der skal matche brugerens ønsker og behov.

kend dit knæ

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, ortopædist

Computerknæ er de mest holdbare på mar-kedet, men også de dyreste. En femur-protese med computerknæ kan ende med en slutpris på omkring 250.000 kroner.

Page 5: Amputations-Nyt Maj 2009

type 1: låst kNæ.Dette knæ er låst hele tiden, når bruge-ren går på protesen. Med andre ord et stift ben. Når brugeren skal sidde, udlø-ser han manuelt låsemekanismen ved at trække i en snor bag på hylsteret. Og det er alt, hvad det kan. Låse og låse op. Det er typisk brugere, der har dårlig balance og koordination, og som har brug for at vide, at knæet er der – hele tiden! Et fuldstændigt stabilt knæ uden så mange dikkedarer.

type 2: FRiledet kNæ.Leddet er her løst og kræver lidt mere af brugeren end det låste knæ. Der sidder en mekanisk frembringer i knæ-et, der sikrer, at benet bliver ført frem, hver gang man tager et skridt. Når der kommer belastning på hælen, kan det ikke bukke, før man når hen over tåen, hvor det så bukker og gør klar til næste skridt fremad. Et knæ med høj stabilitet, og lidt flere muligheder for bevægelse, end det låste knæ.

type 3: HydRAUlisk elleR pNeUMAtisk kNæ Med sviNgkoNtRol.Dette knæ styres af en slags ”pumpe”, som enten er olie- eller luftstyret. Hy-dro er olie og pneuma er luft. Ledet sty-rer kun selve svinget fremad og kræver derfor mere af brugeren. Muskulaturen skal være bedre i stumpen for at kunne styre knæet, ligesom det også er en for-

udsætning, at både brugerens balance og koordination er rimelig god.Der kommer altså mindre stabilitet fra selve knæet og mere styring fra brugeren, som derfor får mulighed for at være mere aktiv.

type 4: HydRAUlisk elleR pNeUMAtisk kNæ Med sviNg- og stANdkoNtRol.Denne type nærmer sig ligheden med et anatomisk knæ, og de bedste typer indenfor denne kategori kan indstilles

så godt til brugeren, at det kan lade sig gøre at gå op og ned af trapper, fod over fod, og gå hen af fortovet uden det kan ses, han har protese.Det er nødvendigt, at brugeren både har en god muskulatur i stumpen og en fin balance for at kunne styre denne type knæ.

coMpUteRkNæ – UdeN FoR kAtegoRiDen sidste type knæ, som falder lidt uden for kategori, da den ikke så me-

5A · nyt maj 2009

I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at overflytte et knæ/underben fra et hylster til et andet. Det er for eksempel oplagt til personer, som dels har en hverdagsprotese, og dels dyrker sport, der kræver noget forskelligt af benet.

Page 6: Amputations-Nyt Maj 2009

6

get repræsenterer en type med en række variationer under, men mere er en type i sig selv, er computerknæet.I et computerknæ sidder en mikropro-cessor, som styrer knæet til perfek-tion. Hvert enkelt knæ bliver program-meret til sin specifikke bruger, og det både styrer og tilpasser sig alle situa-tioner, så brugeren ikke skal tænke over de forskellige typer underlag og terræn, han bevæger sig på.

låNekNæ i seRvicepeRiodeNComputerknæet udmærker sig også ved at have den længste garanti (fem år), hvor de andre typer til sammen-ligning typisk står inde for en hold-barhed på et år for fabrikationsfejl. Hver 18. måned kommer knæet til service og kommer retur med de ny-este softwareopdateringer, ligesom brugeren får stillet et låneknæ til rå-dighed i serviceperioden.Denne knætype er supergod til me-get aktive personer. Desværre er det også forholdsvist tungt i forhold til øvrige typer, ligesom det er topsco-rer på prisen!

stoRe pRisFoRskelleDe åbenlyse forskelle på knæenes kun-nen afspejler sig naturligvis også på pri-sen. En transfemoral protese (en prote-se til en person amputeret over knæet, men under hofteleddet) spænder fra 45.000 kroner for den billigste løsning, helt op til 250.000 kroner for den dyre-ste, der kan det hele. Af samme grund

bliver der søgt bevilling fra protese til protese og fra bruger til bruger, da pri-sen er så forskellig, og der også sagtens kan ske ændringer i brugerens behov.

et godt HylsteR skAl deR tilTil gengæld er det slet ikke givet, at det dyreste er det bedste. Det kommer helt og holdent an på brugerens be-hov og formåen, og et knæ, der kan en masse, nytter ikke, hvis ikke brugeren er tryg og stærk nok til at udnytte det. ”Jeg foretager hele tiden løbende

analyse af brugeren og hans behov. Er der noget, der ikke fungerer, eller noget der hæmmer nogle funktioner eller bevægelser? Dialogen bliver holdt i gang hele tiden, når det handler om proteser,” siger ban-dagist Christer Levin endnu engang og slutter med den tankevækkende krølle:”Alfa og omega er dog et godt hyl-ster! Hvis brugeren har et hylster, der passer dårligt, er det fløjtende ligegyldigt, hvor gode knæ og fødder man ellers sætter på!”

De mest anvendte knæ i proteser er med svingkontrol, som knæet her i midten. Til ven-stre ses et computerknæ og forrest i billedet den meget simple type ´låseknæ .́

Page 7: Amputations-Nyt Maj 2009

7A · nyt maj 2009

Af: Berit H. Petersen: [email protected]

Halvt menneske, halvt robotlidt oM ÖssURs poweR kNeeEt par granvoksne mænd går op og ned ad trapper og ramper, iklædt shorts og en velvoksen protese. Det ser lidt sejt ud, når protesen af sig selv løfter sig op på næste trappetrin. Men trods musik og snakken fra de mange mennesker i messehallen i Leipzig kan vi også tydeligt høre protesen arbej-de. Det lyder ligesom robotterne i Star Wars. Tankerne ledes hen på Robocop – halv maskine og halv menneske, her heldigvis med mennesket og dets vel-befindende som udgangspunkt.

Men trods det, at Power-knee-prote-sen er stor, ser en anelse klodset ud og har tydelige ’maskinagtige’ lyde, når den går, er konceptet bag prote-sen godt tænkt.

Omkring ankelen på det normale ben sidder en lille sender, der via blue tooth-teknologi sender beske-der til protesen 1350 gange i sekun-det. Protesen udregner, hvad det næste skridt bliver – skridtlængde, hastighed, opad/nedad, trappe osv. Det er den første protese, der kan gå op ad trapper. Protesebærerens ryg, hofter og sunde ben skånes, og forsøgspersoner siger, de kan gå længere afstande uden at blive træt. Protesen er oprindelig beregnet til lårbensamputerede, men der gøres også forsøg med protesen på dob-

beltamputerede. Her tilpasser prote-serne sig hinandens gangmønster.

Der er oplagte fordele bag prote-sekonceptet, men før teknologien er blevet lettere, mindre i volumen og væsentlig billigere, tror vi ikke

ret mange andre end test-personer kommer til at anvende Össurs Power Knee i praksis. Protesen vejer lidt over 5 kilo, er ca. 6 gange så dyr som en konventionel protese, skal lades op hver 6. time og holder ca. 5 år, hvorefter den må udskiftes.

Page 8: Amputations-Nyt Maj 2009

lægebRevkAsseNspørgsmål: Kan maveøvelser forhindre at jeg bliver lidt blød og rund på midten?Svar: Over hovedet ikke. Når du træner en muskel, bliver den større. Derfor bør du ikke lave maveøvelser, med mindre du vil have en stor mave.

Page 9: Amputations-Nyt Maj 2009

9A · nyt maj 2009

Af: Berit H. Petersen: [email protected]

Hvad skal vi lege?

Der findes legetøjsbrandmænd, - su-perhelte, -prinsesser, -læger og… ja, der er ikke de figurer, man ikke kan lege med og leve sig ind i. Undtagen handicappede. Dette har Stine Malte gjort noget ved. Som webredaktør på handicapportalen.dk skulle hun skrive en artikel om legetøj til børn med handicap, men opdagede at ud-valget var nærmest ikke-eksisteren-de. Derfor har hun oprettet sit eget firma, ”Legetøj med handicap”, der importerer og sælger diverse lege-tøjsfigurer med handicap. Man kan fx finde dukker i kørestol, figurer med

krykker, blinde med førerhund og også en arm-amputeret teddybjørn og en dobbelt benamputeret dukke. Nu har handicappede børn og børn i familie med en handicappet fået mu-lighed for at lege oplevelser fra deres egen hverdag og få et stykke legetøj, de kan identificere sig med. Raske børn synes legetøjet er ’anderledes’, og det giver anledning til spørgsmål om handicappede og om hjælpe midler. Det kan være med til at nedbryde fordoms-barrierer over for handicappede.

På Stines hjemmeside: www.legetoejmedhandicap.dk kan du bl.a. læse i hendes blog: ”Børn er forskellige, og de vil noget forskelligt med deres leg og deres liv. Uanset om de har et handicap eller ej. Nogle børn med handicap synes, de har ri-geligt handicap og hospital i hverda-gen, og de gider ikke også at skulle

have det ind i legen. Og det skal de selvfølgelig ikke.Andre børn vil virkelig gerne

lege de situationer, de kender fra deres hverdag. Også dem, der inde-bærer handicap og hjælpemidler. Børn skal selv have lov til at vælge, hvad de gerne vil lege. Men det har

de ikke haft ret mange mulighe-der for før, fordi handicap har

været fuldstændig fraværende i lege-tøjets univers. Det var derfor, jeg startede Legetøj med handicap. Så kan børn vælge at lege med det eller ej. Men de har fået en valgmulighed. Og de kan se, at handicap og hjælpemidler er en lige så naturlig del af tilværelsen som køkkenmaskiner, brandmænd og kasseapparater.”

Legetøjet sælges både til pri-vate og institutioner. Du kan se og købe legetøjet på: www.legetoejmedhandicap.dk

Her kan du også læse mere om Stine Malte og følge hendes velskrevne blog.

Barbie har lige fejret 50 års fødselsdag, men modsat vi almindeligt dødelige holder hun sig fan-tastisk godt. Fejlfri, ikke en rynke og med mål som en fotomodel. Og så alligevel – Barbie har en veninde, der er knap så fejlfri. Hun sidder i kørestol, men ligner ellers Barbie til forveksling.

Page 10: Amputations-Nyt Maj 2009

10

Smertestimulatoren består af en elektrode og en modtagerspole, der opereres ind under huden nær rygra-den og fungerer som en pace-maker ved at sende elektriske stimulatio-ner ud, der forhindrer eller hæm-mer smerteimpulser i at nå hjernen. Patienten får en lille ’computer’ eller ’sender’, som sender impulser til elek-troden. Computeren kan man selv aktivere, ændre programmer på osv., og man bærer den på sig. Mange patienter oplever ofte, at smerterne bliver betydeligt reducerede, men for en 30 – 40% har smertestimulatoren ingen effekt og den fjernes igen.

Der er enkelte forholdsregler, man skal tage, når man er ’udstyret’ med smerte-pacemakeren. Man må fx ikke have den tændt, når man kører bil eller cykel, får foretaget MR-scan-

ning eller ved situationer, hvor man kan komme til skade ved en plud-selig bevægelse. På hjemmesiden: www.glostruphospital.dk kan du se fotos og grafik af smertestimulatoren og den lille computer. I søgefeltet i øverste højre hjørne skriver du bag-strengsstimulator, og du vil kunne finde yderligere information.

Herhjemme er metoden beskrevet i Ugeskrift for Læger 2008;170(6):460. En mand med benamputation har fået indopereret smerte-stimulatoren med succesfuldt resultat mod fantom- og stumpsmerter. Han kunne nedsæt-te sit medicinforbrug efter smerte-sti-mulatoren blev indopereret.

Bjarne Müller har haft smerter pga. refleksdystrofi og har haft et stort forbrug af smertestillende midler.

Den såkaldte bagstrengsstimulation har været foreslået gennem flere år, og i januar i år fik han indopereret en smertestimulator. Han kan selv dose-re impulserne via sin sender afhæn-gigt af, hvor kraftigt smerteniveauet er. Elektroden i ryggen skal lades op en gang om måneden, hvilket han selv kan gøre. Det betyder ikke, at Bjarne er totalt smertefri, men at han er gået kraftigt ned i medicinforbrug og bedre er i stand til at passe sine forpligtelser, ligesom humøret er for-bedret væsentligt. I de to nævnte eksempler er patien-terne blevet hjulpet af med de vær-ste smerter og har fået væsentlig for-bedret livskvalitet efter operationen.

smerte-pacemaker?Bagstrengsstimulation, Spinal Cord Stimulation – eller indoperation af en smertestimulator, en såkaldt smerte-pacemaker, kan afhjælpe smerter. Smerterne kan være opstået som følge af bl.a. diskosprolaps, nervelæsioner og amputation.

Af Berit Holm Petersen, [email protected]

Page 11: Amputations-Nyt Maj 2009

A · nyt maj 2009 11

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk

Jette Skøtt

Se også www.bandagistsyd.dk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00

Bandagist-Centret i Jylland

HjørringTlf. 98 90 23 00

AalborgTlf. 98 12 07 00

RandersTlf. 86 41 56 00

ÅrhusTlf. 87 42 51 00

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

HerningTlf. 97 14 77 66

VejleTlf. 75 42 51 50

HorsensTlf. 75 62 27 00

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædiskfodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

FÖR MER INFORMATION RING OHIO WILLOW WOOD +46 (0)18 34 92 91 WWW.OWWCO.SE

Real solutions

foR Real people

en alpha liner erbjuder mest komfort

och skydd för personer som Judith som

har en mängd tidskrav.

för många amputerade är alpha

liner synonymt med komfort. Den

mineraloljebaserade alpha-gelen med

e-vitamin ger utförlig stötdämpning för

stumpen med större komfort och skydd

från skav och nedbrytning. alpha linern

har slitsstarkt tyg på utsidan för att

förlänga linerns livslängd och göra det

enklare att ha proteser.

Olika modeller av Alpha liner:

alpha original • alpha spirit •

alpha MaX • alpha aK • alpha ue •

alpha p-poD™ • alpha DesiGn®

alpha® linerBekvämt skydd

Judith Flickinger smart shoppare | vårdgivare | författare |

karriärkvinna | socialt utåtriktad | amputerad

AmputNYT_Alpha_due042109.indd 1 4/21/09 10:44 AM

Page 12: Amputations-Nyt Maj 2009

12

Smilende står Karin og Finn i døren og byder velkommen. Det er tydeligt, de to er vant til at tage mod gæster. For knap ti år siden realiserede æg-teparret Schartau nemlig en drøm, købte Horne Gamle Degneskole, restaurerede og satte i stand, så de i

dag, året rundt, tager mod rejsende i deres Bed & Breakfast.

b&b Fælles, MeN HveR deRes HobbyeRTre dejlige værelser står klar på før-stesalen, og i stueetagen tjener den gamle skolestue til opholdsstue, hvor

gæsterne kan hygge sig med tv, kaffe og morgenmad, samt bladre i gæstebogen og finde brochurer på seværdigheder og naturfænomener i omegnen. I haven er der grill og i skolestuen en skiftende udsmykning. En flok damer mødes nemlig her hver mandag vinteren igennem, og un-der Karins ledelse bruger de lokalet som atelier. De penge, de sparer på

underviser og lokaleleje, samler de sammen til udflugter. Det er dog

ikke noget, Finn deltager i.- Næ, det er kun for damerne,

smiler han og betror mig:- Jeg har mine egne

hobbyer. Finn er older-

mand i Faaborg Snapselaug og se-

kretær i Frimu-rerlogen. Vi sidder i pri-vaten med kaffe og rygeostsa-

lat på det hjemme-

bagte brød – vi er jo på Fyn! - Eksem-pler på de mange slags snaps, der i flakoner og patentprop-karafler pry-der hylderne i stuerne, kommer frem og bliver budt rundt, uhmmm!Frimurerlogen har lokaler, der skal re-noveres i år – og det projekt står Finn i spidsen for. Han har været i bolig-branchen i mange år frem til han blev pensioneret. Inden da var han ved kommunen. - Jeg ville gerne have været elektri-ker, men de skulle jo kravle i master, så i stedet blev jeg elev på et kom-munekontor, siger han med et skævt smil og fortsætter:- Nu ærgrer jeg mig over, jeg ikke blev bandagist, men vi troede, de blev oplært på Samfundet og Hjem-met for Vanføre, og det afskrækkede – men det var da nemmere dengang, end det er i dag. Det er jo faktisk en lang uddannelse, og man skal til Sve-rige og tage den.

Finn er født uden lægben, underbe-nene voksede ikke normalt, og han fik derfor begge fødder amputeret som et-årig. Der er ikke tvivl i Finns stemme, da han erklærer, at de første proteser han fik - der tilbage i slutnin-gen af trediverne - var noget skram-mel! Som to-årig fik han nogle stive hylstre og besked fra SAHVA Århus, at sådan skulle de være indtil teen-ageårene. Det fik Finns forældre til

de første proteser var noget skrammel

Af Solveig Hansen, [email protected]

Page 13: Amputations-Nyt Maj 2009

A · nyt maj 2009 13

at henvende sig til en anden banda-gist i byen, og Finns far betalte selv for en model med knæled. Efter en omfattende klage-korrespondance fik faderen beløbet godtgjort og en ”livslang” bevilling til Finn.Og Finn brugte så dette system til op i tresserne, til han gennem Karin, der er fra Vejle, mødte Bandagist Birk, der kunne lave egentlige underbenspro-teser – altså uden lårbens-delen.

MAN kAN så MegetFinn husker, hvordan Birk eksperi-menterede med en aflastende luft-pude indbygget i hylsteret; det var godt tænkt, men kunne desværre ikke holde.- Der skulle to krige til – Korea og Vietnam – før de helt rigtige mate-rialer kom via USA, konkluderer Finn og tænker tilbage på sine gamle proteser og skindmanchetterne, der gav bylder på stumperne, uldstrøm-perne, hvor huden gik med af, og han var nødt til at tilbringe dage i sengen for at give ro til opheling. Arbejds-giverne har altid haft forståelse for Finns behov for ”ben-ferie”, et behov, der heldigvis ikke er der længere.

Med siliconens indtog aftog slid- og svedgener, først fik Finn den tykke med skruen i bunden, det gav en god protese, der sad fast, men huden rea-gerede. Nu har han tynde Derma Sail silicone-linere og ikke flere bylder.Nu er problemet slidgigten i knæene, der har sat en stopper for dansen, ligesom trapper og lange gåture ikke længere er et oplagt valg. - Jeg kan ikke engang cykle på en trehjulet cykel, fortæller Finn med beklagelse i stemmen og betror mig, at forældrene slet ikke syntes, han skulle cykle, så det lærte han først som 10-11-årig af søsterens kæreste.Der var ellers ikke mange ting, Finn ikke gjorde som barn og ung, han klatrede i træer, var fodbold-mål-mand og en af dem, der blev irette-sat i skolen, når han løb på trapper og gange.Finn og Karin har boet i flere egne af landet og også et par år på Grønland. Da de boede i Vestjylland, ville han gerne gå på jagt, men oplevede, det var lidt svært - som tilflytter.

Da de boede i Sønderjylland, traf de Kaj, der var amputeret efter en

motorcykelulykke. Det var Finns og Karins fortjeneste, at Kaj både kom på dansegulvet, i bassin og fik mod på at bade fra stranden.Og lysten på udfordringer og op-levelser er der stadig. Heldigvis har Finn en kørestol til udendørs brug, som han bl.a. også tog med på bus-turen til Toscana sidste efterår. Det fine ved stolen er, at ved forhindrin-ger kan han jo bare rejse sig.Der må være noget, han ikke har kunnet, og ja, han har aldrig rigtig hoppet, og da protesefødderne be-gyndte at være med tæer, vidste han nøjagtigt hvilke muskler, han skulle aktivere – men tæerne kunne han al-ligevel ikke bevæge!

vil dU opleve FyN og FiNN Finn Schartau, Degnevej 3, Horne, 5600 Faaborg, Tlf. 62 60 26 11, mail: [email protected], Hjemme-side: degneskolen.dk

Gæster, der ikke kan gå på trapper, henvises til Lundsgaard, Søren Lunds-vej 20, også i Horne. Tlf. 62 60 19 17 / 20 44 80 82. [email protected], www.lundsgaard.dk

Page 14: Amputations-Nyt Maj 2009

14

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 [email protected]

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Carsten Olsen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Ort. SkomagermesterTina Jensen

Nyt fra bestyrelsenDen første weekend i april havde be-styrelsen et konstituerende møde, som var nødvendig efter vores formand Henning Baagøe Andersens død.Undertegnede Annelise Hansen konstitueredes som formand og ny næstformand blev Elisabet Sinding.

Som tidligere deltager Amputations-kredsen på Health og Rehabmessen i Fredericia d. 12.-14.maj på Dansk Handicap Forbunds stand. Her kan du møde bestyrelsesmedlemmerne Hans

Ole Hansen, Tonny Ploug og under-tegnede, som vil være at finde på skift sammen med personer fra DHF.

I juni arrangerer vi medlemsmøde. Det foregår som altid på Sct. Knuds-borg d. 5.-7. juni. På programmet er bl.a. foredrag ved zoneterapeut, ind-læg om positivt livssyn og besøg af bandagist og fysioterapeut fra Sahva, som også vil vise nogle handicapbiler og deres specielle indretninger.Der vil være møde for kontaktpersoner,

pårørende, vi vil udveksle erfaringer, og Tonny Ploug vil tale om bisidder-rådgivning. Vi håber på en ligeså god weekend, som vi plejer at have.

Til sidst vil vi opfordre jer til at se på Dansk Handicap Forbunds hjem-meside, Amputationskredsen. www.dhf-net.dk

Af Annelise Hansen, [email protected]

Page 15: Amputations-Nyt Maj 2009

RejselysteNDanske rejsebureauer skræddersyer nu feriedrømmene, så også fysisk han-dicappede kan være med. En af hemmelighederne er at følge i sporene på OL og Paralympics.En tur på den kinesiske mur, safari i Afrika eller vinterferie i et sneklædt Norge. Sådanne rejseoplevelser har indtil for ganske nylig været ret umulige, hvis man er handicappet. For hvor i den store verden er der hoteller, som har lift ved svømme pølen, og badeværelser, som er indrettet til kørestolsbrugere? Og hvor findes over-hovedet de byer, som har taget højde for, at ikke alle kan gå rundt på to ben? Eller hvem arrangerer ferierejser, der tilbyder liftbusser med hjælpere på alle udflugter? Rejsebureauet Handitours tilbyder et stort program med oplevelser verden over. Mere end 25 destinationer, strikket sammen som badeferier, storbyferier, safariophold, krydstogter, rundrejser, grupperejser, vinterferier eller individuelt arrangerede rejser.

handitours.dk, christravel.dk samt tigerrejser.dk tilbyder alle ferierejser for handicappede. Sidstnævnte arrangerer busrejser med liftbus. Handitours formidler rejseledsagere og rejselegater, hvis man bestiller en tur hos bureauet. Via hjemmesiden kan søges om støtte op til 3.500 kr. pr. rejse. SH/kilde: B.T. 6. marts 2009, 2. sektion, side 8, Af Eva Baré

koRt Nyt

kAleNdeReN12. – 14. majHEALTH & REHAB I Fredericia

5. – 7. juniMedlems-arrangement på Sct. Knudsborg

7. juniVandski i Kerteminde

6. – 8. november Den årlige generalforsamling

loMMetoiletEn Roadbag er en lille tissepose, som ved hjælp af et superabsorberende materiale (polymer krystaller), opta-ger op til 700 ml urin og omdanner denne til blød gele. Roadbag er nem og hygiejnisk at anvende for mænd i kørestol eller med gangbesvær. Vægt 48 gram. Dimensioner: 12 × 28 cm. Ringåbning Ø 5,5cm. Leveres i lom-mepakning med vådserviet til hånd-vask og kan smides i skraldespanden efter brug. 50,- hos nettomedical.dk, tlf. 48 71 36 59.

bodybUildeReHar du ikke fået gjort alvor af dit nyt-årsforsæt med at omforme dit kada-ver, så kan du måske hente lidt inspi-ration her:http://www.youtube.com/watch?v=CBXWA5ft848

– eller bare læn dig tilbage og nyd det.

vANdski – sitski kertemindesøndag 7. juni fra kl. 14.30 - ???

Er du klar til at prøve en ægte salt-vandsindsprøjtning, så meld dig til en helt speciel oplevelse.

Thomas Gertz er vores erfarne båd-fører og instruktør, og verdensme-steren Lars Lauridsen er med til at instruere og passe på os undervejs.

Prisen bliver 2-300,- pr person, hjæl-pere og ledsagere får osse lov at prø-ve, hvis der er ledige pladser.

Tilmelding til vandski/sitski (helst inden 28. maj) på tlf. 41 17 29 45 eller mail [email protected]

Ved tilmelding oplyses navn(e), tele-fonnr/mailadresse(r) og type/grad af handicap

sid Ned og bAd – også NåR dU eR HjeMMeFRATrust er en dansk designet badebænk med lav vægt og god siddekomfort, med glatte, vaskbare overflader og ju-sterbar i højden. Badebænken indret-ter sig fleksibelt efter ujævnheder i un-derlaget. Forhandles af promovec.dk eller tlf. 70 27 29 24, der oplyser pris.

A · nyt maj 2009 15

soMMeRkURseRTraditionen tro byder DHF sine med-lemmer til sommerkurset ”LEG, LAT-TER OG LIVSGLÆDE” i uge 29, fra 13. - 19. juli. Kurset har særligt børne og familieprogram, voksendelen be-står af kreative fag, foredrag, sejlads, idræt m.m. Kurset koster 2.800,-. Program kan bestilles på 87 81 79 00, se også egmont-hs.dk SH

cAMpiNg?Tjek www.handicapcamping.dk

Page 16: Amputations-Nyt Maj 2009

Af Solveig Hansen, [email protected]

tre uger i sol, vand og varmeEt langt liv har jeg levet med halvan-den arm og halvandet ben. Det slider på kroppen, og jeg har et par gange været på Montebello for at genop-træne gangfunktion, første gang ef-ter fem år i kørestol, anden gang ef-ter at have forstuvet det ”raske” knæ.Foråret 2008 kom jeg til skade med ”den gode arm” og fik langvarige ge-ner i hånd og fingre, fordi nerverne var blevet beskadiget. Det meste af sommeren kunne jeg kun lige akku-rat klare dagligdagen, smerterne var der hele tiden, kræfterne næsten for-svundet og jeg tabte ting, kunne kun køre helt små ture i min bil og måtte fatte mig i korthed på computeren med et selvopfundet tommel- og lillefinger-system. Jeg gik selvfølge-lig til fys og prøvede på forskellig vis at træne og holde modet oppe, men syntes først, skyerne og tågen let-tede, da jeg i efteråret blev bevilget tre uger på Montebello.

Som amputeret får man som en af de få privilegerede et værelse for sig selv. Det betød, at jeg kunne trække mig tilbage efter aftenkaffen og ligge på sengen og læse bøger, løse kryds-ord og vegetere. Vejret var varieret, men i mange pauser kunne jeg fin-des på det lille soltorv ud for fitness-lokalet. Fordi træningen var så intens havde jeg både behov for og godt af pauserne.

Man skal selv rede sin seng og vaske sit personlige tøj, men alle måltider står fristende klar. Og sætter man som jeg pris på salatbar, spanske supper og fisk, hjemmebagt brød og hvidløgsolie i rigelige mængder, ja-men, så er det ren luksus at være ind-lagt på Montebello, der ligger på en sydvendt skråning nogle kilometer inde i landet på den spanske solkyst. For små penge kan man tage bussen rundt i nærområdet, og jeg var ved kysten og havbade, med svæveba-nen op i bjergene og nogle gange i bjergbyen Mijas.Træningen var obligatorisk og foregik på hold flere gange daglig, på spe-cialhold i bassin, med pilates, bæk-kenbundstræning og i fitnesscen-teret efter individuel instruktion og program. Ud over styrke og udhol-denhed var der stor fokus på balance, de øvelser, jeg elskede at hade, fordi det var så megasvært – men de kom mig til gode på busturene og rundt i bjergbyen osv. Og jeg havde en pe-riode, da jeg var kommet hjem igen, hvor jeg næsten glemte at se, hvor jeg gik, fordi det bare gik så godt.

Mine smerter blev reduceret til en fjerdedel, og jeg fik sat tempoet op og øgede udholdenheden. Musk-lerne omkring den svage hofte ved det lille ben var nok der, hvor jeg fik allerstørst udbytte af træningen,

fordi min skønne fys var målrettet og grundigheden selv. Jeg fik forny-ede kræfter i fingre og hånd, og jeg begyndte igen at bruge alle fingre på computeren. Jeg lærte mig nogle øvelser, der udfordrer og styrker, stimulerer og top-træner fingrene. I brochuren kunne jeg læse, at man under opholdet kan blive vejledt og inspireret til et rygestop. Dét kunne jeg ikke vente på, så jeg kasserede mine smøger ugen før, jeg tog af sted.

Montebello er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter med behov for genoptræning un-der indlæggelse og klimabehand-ling. Der er særlig store chancer for at få et udbytterigt genop-træningsforløb efter nye hofter og knæ, som rygpatient, sclero-seramt, gigtramt eller amputeret med tilpasset protese. Egen læge, sygehuslæge eller speciallæge kan udfylde ansøgning og hen-visningspapirer. Der er plads til ca. en tredjedel af alle ansøgere. Man indlægges ved skranken i Køben-havns Lufthavn i Kastrup, og pa-tienter udenfor hovedstadsområ-det betaler selv deres rejse.Læs mere på sundhed.dk

16

teMA: MoNtebello

Page 17: Amputations-Nyt Maj 2009

17A · nyt maj 2009

Af Lisbeth Mogensen, Ledende terapeut, cand.scient.san, [email protected]

Nytter genoptræning?Montebello tilbyder tre ugers træning, hvor man under indlæggelsen fuldt ud kan hellige sig træning uden også at skulle tænke på arbejde, daglige indkøb, børn og rengøring. Træning-en sker på holdbasis, og som ampu-teret træner man også sammen med ikke amputerede. Derfor får man helt sikkert mest ud af opholdet, når pro-tesen er godt tilpasset, og man er ble-vet fortrolig med brugen af den.Ud af de 15 amputerede, der har væ-ret indlagt på Montebello gennem det sidste år, er 11 kvinder. Gennem-snitsalderen har været 66 år. Alle har ved indlæggelse, samt igen ved ud-skrivelse angivet deres smerteniveau inden for den sidste uge på en skala

fra 0 – 10 (0 angiver ingen smerter - 10 angiver værst tænkelige smerter). Gennemsnittet var ved indlæggelse: 5, mens gennemsnittet i smerteangi-velse tre uger efter var reduceret til: 3. Reduktionen er signifikant, hvilket vil sige at denne smertereduktion ikke kun kan forklares ved tilfældigheder. Herudover er der testet på, hvor mange gange den enkelte kan rejse og sætte sig fra en stol i løbet af 30 sekunder. Gennemsnittet ved denne test er gået fra 5 gange ved første test til 7 gange ved udskrivelse. Hermed kan det formodes, at især lårmuskula-turen er blevet stærkere og mere ud-holdende, samtidig med at balancen formodentlig også er forbedret.

En ”armflexions-test”, der går ud på at se, hvor mange gange en arm kan bø-

jes og strækkes i løbet af 30 sekun-der, - med en håndvægt i hånden, viser ligeledes en markant forbed-ring. På indlæggelsestidspunktet var gennemsnittet 15 gentagelser, mens gennemsnittet tre uger efter lå på 32 gange. Til sidst bliver alle testet i trappegang. Tiden for at gå op af et sæt trapper og ned igen lå ved første test på 65 sekun-der, hvorimod tiden blev reduceret til 48 sekunder umiddelbart inden ud-skrivelse. En forbedring på 17 sekunder indikerer en øget muskelstyrke, udhol-denhed samt koordination og balance. Generelt kan det konkluderes, at am-puterede forbedrer sig en del ved at gennemførelse af tre ugers intensiv træning. Det skal bemærkes, at vi formoder, forbedringerne vil afspejle sig i dagligdagens gøremål, når den enkelte igen kommer hjem.

(Forkortet af redaktionen)

Bassintræning er for rygholdet

Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84

Brug dinlokalebandagist!- du fi nder os i Odense, Middelfart og Svendborg

Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv

Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger!

©Otto Bock

teMA: MoNtebello

Page 18: Amputations-Nyt Maj 2009

All-roundMidt i maj 2007 sprang en mine under venstre forhjul på et militærkøretøj i Afghanistan. Føre-ren af bilen, Mattias Ebert Nielsen, er glad for at være i live – og glad for, at ortopædkirurgisk overlæge Knud Stenild Christensen siden reddede hans brækkede, højre ankel fra at blive stiv. Det var samme Knud Stenild, der anbefalede Mattias tre ugers genoptræning på Montebello.

- Jeg syntes, det lød som en rigtig god idé, og tidspunktet passede helt fint, smiler Mattias, der fejrede sin 29 års fødselsdag under opholdet på den spanske solkyst. - Det var første gang efter ulykken og indlæggelsen, at jeg var ude at rejse, og selvom jeg har mistet det meste af mit venstre ben, gik det OK med flyet, fordi jeg kan hoppe på det ra-ske ben – også på trapper!Mattias fik stabiliserende operationer i Afghanistan og måtte på hjemturen mellemlande i Tyskland for at få tjekket sine indre organer. Han landede der-efter på Rigshospitalet, som forsvaret har kontrakt med – og da det var midt i strejken, gik der en ekstra måned, inden han blev overført til Kommu-nehospitalet i Århus. På det tidspunkt boede Mattias i en lejlighed på tredje sal, og da han ikke rigtig havde fået en ordentlig protese og som sagt havde brækket anklen, tilbragte han rigtig lang tid på Patienthotellet. Her udviklede han interessen

for fjernstyrede biler, som han kunne sidde og ”skrue i”.Et år efter ulykken fik Mattias en tje-nestebolig i Holstebro, og sammen med Trine fandt han i december hu-set, de bor i i dag, bl.a. valgt på grund af den megen plads og hallen, hvor Mattias går og ”skruer i” gamle biler en stor del af sin fritid.- og man kan godt skubbe en bil, selvom man hopper på ét ben, er-klærer Mattias, der er ved at anlæg-ge flise-stier rundt i haven og over gårdspladsen, så det bliver nemmere at komme rundt i kørestolen.

Selvom Mattias er meget yngre end de fleste medpatienter på Montebel-lo, synes han, han snakkede fint med de andre – mest med dem, der havde været der en uge, da han ankom. Det var dog dejligt at få eget værelse, fordi kørestolen kræver ekstra plads – og så han ikke behøvede tage hen-syn til nogen på værelset.- Fordi vi har så mange forskellige

diagnoser, var træningen på Mon-tebello jo ikke særlig speciali-seret på protese-træning, men det var givtigt at få trænet hele

kroppen all-round, konklude-rer Mattias, der havde kon-takt til to fysser dernede, der begge prøvede at finde

øvelser, der kunne styrke benstum-pen, men den er ret kort, og det er vist bare svært at lave en protese, der pas-ser bedre. Det kræver meget at holde balancen og protesen gnaver, selvom Mattias jævnligt får den tilpasset. Nu, et halvt år efter opholdet på Mon-tebello, bruger Mattias sin protese på arbejde, men i fritiden og fx under indkøb er det meget nemmere at be-nytte kørestolen – der ellers er katten MivMivs erklærede yndlingsplads. - På protesen kan jeg kun gå få hun-drede meter, forklarer Mattias, og det helst med støtte af mindst én stok, og skal man så bære på noget…, forklarer han med et opgivende skul-dertræk, snurrer elegant rundt i køre-stolen, hopper den hen over dørtrin-net og ned i sit motionsrum, hvor der står en motionscykel (det er nu mest Trine, der kører på den) og en bænk, Mattias bruger til at øve bænkpres. Mattias er stadig ved forsvaret, lige nu i virksomhedspraktik for at afklare, hvor meget han kan holde til - og hans store håb er, at han igen en gang kan blive udsendt. Forsvarsministeren bar-sler med at åbne mulighed for, at tidli-gere sårede soldater kan udsendes, og Mattias er ved at undersøge mulighe-derne for at få en knogleforankret pro-tese, måske i nabolandet Sverige, der har tyve års erfaring på området.

Af Solveig Hansen, [email protected]

18

teMA: MoNtebello

Page 19: Amputations-Nyt Maj 2009

19A · nyt maj 2009

Dette forsøg undersøger en ny behandling til stumpsmerter hos voksne, der: • lider af kroniske, moderate til svære stumpsmerter efter amputation af underbenet,

over eller gennem knæet • har fået foretaget amputationen for minimum 6 måneder siden • er 18 år eller derover

Behandlingen består af en opløsning, der skal smøres på huden.

Hvis du er interesseret i at finde ud af mere om deltagelse i dette forsøg, der er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, Lægemiddelstyrelsen og relevant datamyndighed, kontakt da venligst en af nedenstående:

Ikke alle personer der henvender sig, vil være egnede til deltagelse i forsøget, men du hører under alle omstændigheder fra os.

Forskningsoverlæge Lone NikolajsenÅrhus Universitetshospital, Århus Sygehus,Dansk Smerteforskningscenter, bygning 1A,Nørrebrogade 44,8000 Århus C.Telefon nr.: 8949 4317 / 8949 3267

Læge Gitte Irene JuhlHerlev Hospital,Anæstesiologisk afd., Tværfagligt Smertecenter,Herlev Ringvej 75,2730 HerlevTelefon nr.: 4488 4751

Overlæge Michael Kamp-JensenHvidovre Hospital, Smerteklinikken,Anæstesiologisk afdeling,Kettegård Allé 30,2650 HvidovreTelefon nr.: 3632 2496

Nyt stumpsmerte forsøg

Golf-skole

JeG har hørt at man kan forbedre sit handicap her

Page 20: Amputations-Nyt Maj 2009

20

Når mindre giver mereKære læserJeg husker, hvordan Mick Jagger fik det til at gibbe i mig, ja han kunne nærmest tænde mig seksuelt, da jeg var helt ung teenager, men siden har jeg bare rystet lidt på hovedet, når andre har røbet deres passion for Ma-rilyn Monroe, Harrison Ford, Madon-na, Richard Geer, store bryster, små pariserrøve etc.Og helt underligt var det at opdage – via diverse dokumentarudsendelser - at nogen faktisk også tænder på små fødder, kæmpebabyer, lig, oppuste-lige dukker og – meget vedkommen-de – amputationer.I USA har man sammenslutninger af erklærede ”beundrere” med amputa-tioner som fetish, og når der er kon-gres for amputerede, mødes mange af disse beundrere på samme hotel samme weekend.For nylig betroede en ung ven sig til mig, at han er sådan en beundrer - forsigtigt, fordi han frygtede, det ville koste vores venskab. Og da jeg spurgte ind og bad ham uddybe, skrev han dette indlæg til Amputa-tions-Nyt. Brevet er oversat fra en-gelsk og brevskriveren anonym, men navnet er redaktionen bekendt.

Af Solveig Hansen, [email protected]

Page 21: Amputations-Nyt Maj 2009

21A · nyt maj 2009

Hejsa

Jeg husker, da jeg var omkring otte eller ni år, at en kvinde i min hjemby gik rundt med krykker. Så opdagede jeg, at hun kun havde ét ben. Jeg husker, hvordan jeg bare havde lyst til at stirre; jeg var fascineret, men var ikke rigtig klar over hvorfor, andet, end at hun var en smule anderledes. Jeg tænkte egentlig aldrig nærmere over dette.

Så omkring for seks år siden startede jeg på et universitetsstudie, og i min klasse var der en kvinde, der manglede sin højre underarm. Jeg var konstant betaget over, hvordan hun gjorde ting, og jeg ønskede virkelig at tale med hende men fandt aldrig modet dertil. Jeg har aldrig haft proble-mer med at tale med andre piger, men fandt det svært at nærme mig hende her. Efter et par uger talte vi sammen, jeg spurgte til, hvordan hun havde det og forsøgte at undgå at stirre på hendes arm. Vi talte tit herefter, men ikke en eneste gang nævnte jeg noget om hendes arm – jeg stirrede bare på afstand, uden hun opdagede det. Efter nogen tid opdagede jeg, at jeg følte mig vakt ved sy-net af hendes lille arm.

Så begyndte jeg at kigge på hjemmesider og fotos af amputerede kvinder på internettet, som fik mit hjerte til at banke. Jeg tror, det der tænder mig ved amputerede kvinder er det, at de er unik-ke, og hvordan de gør ting på en anderledes måde, og jeg elsker bare at kigge på enden af stum-pen, hvilket jeg den dag i dag bare ikke rigtig kan forklare, den virker bare så blød og rund, og jeg ville elske at røre ved en. Min foretrukne amputation er en arm, men jeg elsker også benampute-rede, og hvis en kvinde mangler mere end to lemmer, er jeg totalt solgt og finder hende bare vildt sexet. Altså, det, jeg mener, er, at hvis kvinder har fået et eller flere lemmer amputeret, føler de sig måske ikke længere så attraktive, men i mine øjne er de vidunderlige. ”Mindre giver mere” for mig. Jeg ville elske at hjælpe en kvinde med at gøre ting, hendes handicap forhindrer hende i, det ville tænde og tilfredsstille mig.Det er første gang, jeg nogensinde har formuleret dette, og jeg har bare for nylig røbet mine tan-ker og følelser for en enkelt person, da jeg skammer mig lidt og tænker, det ikke er en populær ”fetish”.

Jeg ønsker ikke at støde nogen overhovedet, og jeg har meget stor respekt for alle amputerede, men jeg kan ikke gøre for, hvordan jeg føler, det er jo bare sådan, jeg er. Jeg ville elske at møde og date en kvinde med en eller flere amputationer, jeg ville omsider føle mig fuldkommen lykkelig og ville gøre alt for at støtte hende.

Page 22: Amputations-Nyt Maj 2009

22

Frihed til at komme videre

Sahva er Skandinaviens førende virk-somhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirk-somhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dkSahva A/S · Sahva Auto · Sahva Care · Sahva Ryg-center

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nød-vendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden,

under og efter fremstilling af det indivi-duelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

1 hel sides_nyt layout_til kant 1 1 21-04-2009 14:36:45

Page 23: Amputations-Nyt Maj 2009

A · nyt maj 2009 23

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

sjællANd og øeRNe

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 44 21 51Mobil: 20 42 66 68

lars v. lauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66

elisabet sindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61

Arvid westadDobbelt benamputeret u/knæMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Finn schartauDobbelt underbensamputeretFaaborgTlf. 62 60 26 11

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

sydjyllANd

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz emiliussenDobb. benamp. u/knæHaderslevTlf. 74 52 82 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

bent dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

NoRd- og MidtjyllANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. 41 17 29 45

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

erling HeinzeMangler underbenHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Page 24: Amputations-Nyt Maj 2009

Flex-Foot® Assure

Flex-Foot® Assure – komfort og sikkerhed

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en

stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 317

registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien.

Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er

vores motto.

Flex-Foot® Assure er perfekt til personer, der primært bevæger sig i nærmiljøet, f.eks. går ud og handler, er i haven eller foretager sig andre enkle huslige sysler.

Flex-Foot® Assure er konstrueret til at give dig et symmetrisk bevægelsesmønster med komfort og stabilitet. Alt sammen for at mindske belastningen på din krop og give dig en så komfortabel og sikker gang som muligt samt sørge for, at du orker det, du vil.

Nyhed!

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø