hvordan gÅr det med den lysÅbne natur? 12 Års novana … · 2017. 2. 15. · hvordan gÅr det...

AARHUS

UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2017 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

12 ÅRS NOVANA DATA

Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

34 LYSÅBNE NATURTYPER

RAPPORTERING PÅ NETTET - NOVANA.AU.DK

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND ARTSSAMMENSÆTNING

overdrev

rigkær

strandeng

hede

højmose

• Artsrigdom (antal arter og følsomme arter)

• Enårige arter

• Dækning af dværgbuske

• Dækning af græsser

• Dækning af urter

• Dækning af mosser

• Dækning af laver

• Dækning af udvalgte arter

• Ratioer mellem artsgrupper

• Udbredelse af invasive arter

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

hede

krat

hængesæk kalkoverdrev

strandeng rigkær

højmose

NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND TILGRONING OG DYNAMIK

• Dækning af vedplanter

• Vegetationshøjde

• Udbredelse af græsning

• Dækning af bar jord

• Dækning af udvalgte arter (tagrør, enebær, havtorn etc.)

• Ellenbergs salinitetsværdi

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND NÆRINGSSTATUS OG HYDROLOGI

• pH (jord og vand)

• Ellenbergs næringsindikator

• Plantetilgængeligt fosfor

• C/N-forhold i morlag

• N og P i løv

• Ellenbergs fugtighedsindikator

• Vanddækning

• Høljedækning

Strandeng, hvid klit, kalkrige overdrev

Sure overdrev, grå/grøn klit

Heder

Avneknippemose, hængesæk

Rigkær, højmose, klitlavning

Klithede

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Ja! • Flere arter og arter, der er følsomme overfor

afvanding, eutrofiering og tilgroning

• Mindre udbredelse af invasive arter

• Større udbredelse af græsning

• Lavere vegetationshøjde

• Lavere dækning af høje vedplanter

• Mindre tilgængelighed af næringsstoffer

NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND ER TILSTANDEN BEDRE INDEN FOR HABITATOMRÅDERNE?

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

UDVIKLINGSTENDENSER 2004-2015 18 LYSÅBNE NATURTYPER

På det gamle stationsnet (965/2523)

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Faldende artsrigdom på strandenge, i klitlavninger og enebærklitter, på

kalkoverdrev, i højmoser, kildevæld og rigkær

Faldende dækning af laver i klitter og på heder

Faldende dækning af dværgbuske i klitter, på heder og højmoser

UDVIKLINGSTENDENSER ARTSSAMMENSÆTNING

Fx

eng-havre,

hjertegræs,

knoldet mjødurt,

lav tidsel,

merian,

vår-star

bredbladet timian

Fald på 2 arter i perioden Fald på 0,9 arter i perioden

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Stigende kvælstofindhold i løvet i klitter, på heder, i hængesække, kildevæld og rigkær

Stigende dominans af næringselskende arter (Ellenberg-værdier) i klitlavninger, på heder, på overdrev og i rigkær

Der er tilsyneladende en større tilgængelighed af næringsstoffer for planternes vækst i flere naturtyper

UDVIKLINGSTENDENSER NÆRINGSSTATUS

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Stigende dækning af høje vedplanter i klitter, heder, overdrev og rigkær

Faldende dækning af høje vedplanter på højmoser

UDVIKLINGSTENDENSER TILGRONING

LIFE-højmose I Naturplanindsats

AARHUS

UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

HER GÅR DET IKKE SÅ GODT 2004-2015

Vi har undersøgt 372 indikatorer fordelt på 17 naturtyper • 67 % er stabile

• 8 % er i fremgang

• 25 % er i forværring

Tegn på en forværring af tilstanden i 11 ud af 17 naturtyper • Tydeligst i klitlavninger, tørre heder, kalkoverdrev og rigkær.

Tilstanden er relativt stabil i tidvis våde enge, tørvelavninger og avneknippemose.

Effekten af naturplanindsatserne i form af græsning og høslæt er endnu ikke

dokumenteret i NOVANA data.