foredrag egmont højskolen

Institut for KommunikationAalborg Universitet

Facebook og den sociale mediekultur

Foredrag på Egmont Højskolen, den 5. maj 2010

• Adjunkt og ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation, AAU: – Forsker i unges brug af sociale netværkssider

(som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.)– Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge

• Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005)

• Speciale om unges brug af Arto: – ”Ungdom, venskab og identitet

– en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto”

• Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrug

Om mig

Empirisk grundlag

• Fem års virtuel etnografi (deltagende observation) på sociale netværkssider– især Arto og Facebook

• Feltnoter og screenshots• Fokusgruppeinterview og

individuelle, uformelle samtaler

• 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål

Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvad kendetegner den sociale mediekultur? Hvordan ser et venskab ud på nettet? Pause Hvordan konstrueres identitet på nettet? Hvad med fremtiden? Spørgsmål og debat

Program

Godt spørgsmål! Et populært begreb i lighed med

’Web 2.0’ eller ’social software’ Paraply-betegnelse for en række

‘nye’ teknologier og praksisformer

Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet)

Kan I huske, da internettet hed ‘cyberspace’?

Hvad er ’sociale medier’?

Ikke kun Facebook!

Social networking fatigue

(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp)

At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen

Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber

Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt

i interessespecifikke emner eller aktiviteter

Virtuelle communities

Sociale netværkssider er i modsætning til communities blevet hvermandseje

Communities vs. SNS’er

(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)

Communities vs. SNS’er…

(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)

Knap hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester (de fleste Facebook):

SNS’er har dog ikke erstattet communities Communities tager i dag en ny form – spreder sig

over en lang række internetsider SNS’er: En ny organiseringsmekanisme for at

definere ens kontekst

Communities vs. SNS’er…

SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet◦ Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter◦ Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.

Venskabs- frem for interessedrevne praksisser

Hvad er sociale netværkssider?

De første SNS’er opstår i slut-halvfemserne

Populariseres sent – specielt som begreb

Danske Arto oprettet som hjemmeside med vitser i ‘97◦ Udbygges senere som

community-site med “gæstebog”

Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i 2005

Den historiske udvikling

[boyd & Ellsion, 2007]

Forskerne er uenige om definitionen af SNS:◦ “We define social network sites as web-based services

that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”

Definition af SNS

[boyd & Ellison, 2007]

En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er?

Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?

boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid)

De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (primært MySpace og Facebook)

Definition af SNS…

En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)

Fællestræk ved SNS’er

Venneliste eller links til kontakter

Fællestræk ved SNS’er…

Relationer er synlige

Kommentarer/beskeder er synlige

Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende

Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side• Sociale og kontaktskabende funktioner:

• gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.• Personlige og profilerende funktioner:

• profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.• Underholdning:

• spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information:

• regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion

SNS’er er under konstant udvikling

… en nødvendighed for at fastholde brugere

Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på:

◦ ”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”

Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence

[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]

”Uden indhold”, ”vedligeholde kontakt” Praktiseres især af unge

f.eks. i gæstebøger:

Fatisk kommunikation

… eller på mobilen eller MSN Messenger:

Fatisk kommunikation…

Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen

Fatisk kommunikation…

SNS’er er en ”selskabelig teknologi”◦ Et socialt rum i sig selv

En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt

Og samværet fastholdes: ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget

sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”

Selskabelighed

[15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]

Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse

Findes i en eller anden form på de fleste SNS’er

Konstant tilstedeværelse

Mikroblogging (typisk under 140 karakterer)

Konstant tilstedeværelse…

“…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.”

Ambient awareness

[Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York Times:

http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php]

Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream” “…the constant stream of info about what a person is doing,

emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”

Ambient awareness…

[Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling.

“Klastrup Cataclysms 2.0″: http://www.klastrup.dk/?p=1484]

En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner

Venskabsbegrebet

”Venner vs. ”venner”? Andre midler må tages i brug

Venskabsbegrebet…

(www.myparentsjoinedfacebook.com)

Tagging som venskabspraksis

Venskabsbegrebet…

Styrkelse eller svækkelse af offline relationer? Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget

ved de løse Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” En virtuel samling af visitkort

Venskabsbegrebet…

Et forsøg på at skabe overblik:

Venskabsbegrebet…

Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002)

Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden◦ til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og

offline personer En forestillet forbundethed og oplevelse af

samhørighed

Sociomentale bånd

SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd

Sociomentale bånd…

Identitet på nettet

De store følelser i centrum

Følelseskommunikation

De store følelser i centrum…

Følelseskommunikation…

Både blandt drenge og piger

Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”◦ “Jeg elsker dig, og jeg savner dig så meget, du er min bedste ven”

(Fra 16-årig piges gæstebog) ”fordi jeg ved de mener det!”

◦ ”HEJ SØDE ELSKER DIG KAN IK LEVE UDEN DIG” (Fra 12-årig piges gæstebog) ”fordi det var min kæreste han er min eks nu”

◦ ”Elsker dig miin bedste ven !” (Fra 12-årig drengs gæstebog) ”Fordi !”

◦ “Du er simpelt hen et af de gladeste og flinkeste mennesker, jeg kender..” (Fra 17-årig drengs gæstebog) ”Jeg har fået mange af den slags beskeder gennem tiden. Og jeg bliver altid glad for at vide, at jeg er flink i andres øjne. Især fordi det er folk, der ikke engang kender mig særlig godt. Det får mig til at tro på, at jeg virkelig er et behageligt bekendtskab.”

”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?” Konstruktion af identitet over tid Skriver og designer hinandens profiltekster (lig

positive anmeldelser) Medkonstruktører af hinandens identitet Netværksindividualisme

On- og offline-praksisser smelter sammen

• Vigtigt at beskederne er offentlige • Og ikke gemt væk i private venindebøger eller

private beskeder på nettet

Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet

Kropskommunikation

Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…

Kropskommunikation…

• Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse

”Åeha skaat<333 du bare så smuuk :'D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333”

Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og Nationx, fra en bekendt. Pigen skriver:

”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder næsten ligeså meget som når de siger det direkte.”

• Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse…

”årh. det er...fantastisk”

Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og MSN, fra en pige, hun ikke kender. Pigen skriver:

”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt blev jeg rigtig glad. (:”

• SNS’er hjælper unge med at være unge (med at konstruere deres identitet)

• De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen

• En forlængelse af hverdagen/offline-liv• Mulighed for at følge med i – og vedligeholde –

venskaber • En database over venner og (mulige) kontakter• Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet• Unge har brug for offentlige og private rum (ved

siden af de kontrollerede rum)

Opsummering

Facebook/Google som uofficielt CV?

En uskyldig joke kan spøge 10 år senere (”æselporno”-eks.) Men hvad betyder det, når vi alle har en online-fortid? Hvad synes I?

Hvad med fremtiden?

Spørgsmål og debat

• Mail: malenel@hum.aau.dk• Blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications

Kontakt og yderligere information

foredrag egmont højskolen

Documents

goethe wolfgrang - egmont

nff mashup-foredrag

deltagerliste til stævnet på egmont højskolen den...

einars foredrag

forskningsnotat 6 højskolen som læringsrum et ......

beethoven - egmont overture

foredrag bergen

the egmont group - world bank a letter of request for egmont...

p e r s o n a l e h Å n d b o g - egmont højskolen · hou...

den lille grønne - egmont højskolenden lille grønne...

egmont — bruxelles

p e r s o n a l e h Å n d b o g - egmont højskolen ›...

højskolen for efter-og videreuddannelse interprofessionel...

foredrag - simplesite

foredrag usa

online foredrag smagsprøve

egmont rapporten 2017 vi kan...

egmont diamond chain

foredrag - b2b

linkedin foredrag