amazon web services · web viewom eftermiddagen kan forældrene læse på tavlerne, der hænger ved...

Samskabelse i centrum Virksomhedsplan 2017

Figur 1

IndholdPraktiske oplysninger 3Om virksomhedsplanen 3Solmarkens historie 4Solmarken som det er i dag – stuerne og personalet 4Ledelsen 5Særlig formålspladser 6Barnets start i Solmarken 6Det første besøg 6Indkøring 6Aflevering og afhentning 6Fravær ved sygdom, fridage eller ferie 7Forældresamarbejde 7Forældresamtaler 7Forældremøder 7Bestyrelsens arbejde 8Økonomi 8Praktisk ting i hverdagen - tøj, hjemmesko og overtøj 9Legetøj 9Fødselsdage 9Dagligdagen i Solmarken 9Dagligdagen hos vuggestuebørnene 10Dagligdagen hos børnehavebørnene 11Spisetider og kost i Solmarken 12Holdninger til kost 12Kost-politik 12Det pædagogiske arbejde i Solmarken 13Vores grundlæggende værdier 13Pædagogisk praksis og metoder 13Solmarken skal være et rart sted for alle 13En synlig pædagogik 13Pædagogisk tilsyn 14Traditioner i Solmarken 14Fastelavn 14Sommerfest 14Jul 14Lucia 15Vi lægger vægt på, at Solmarken er personalets arbejdsplads 15Personalesamarbejde 15Uddannelsesinstitution 15

Side 2 af 16


Virksomhedsplan for den selvejende institution Solmarken

Praktiske oplysningerSolmarken er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Solmarken er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen.

SolmarkenBorgmester Fischers Vej 122000 FrederiksbergTelefon 36 30 37 40Mail: [email protected]

Åbningstider:Solmarkens ugentlige åbningstid er på 49 timer.Mandag til onsdag kl. 7.00 – 17.00Torsdag og fredag kl. 7.00 – 16.30

Lukket: Fredagen efter Kristi HimmelfartDen 24. decemberDagene mellem jul og nytår kan være lukkedage – hvis der er mindre end 25 % af børnene der kommer.

Om virksomhedsplanen Vi har taget udgangspunkt i Solmarkens kultur, pædagogik og historie. Virksomhedsplanen skal afspejle den hverdag og pædagogiske praksis, som børn, personale og forældre oplever.Virksomhedsplanen er vores udgangspunkt, når vi ansætter nyt personale, og når vi modtager nye børn i Solmarken. Den anvendes også som grundlag for det pædagogiske udviklingsarbejde og debatteres løbende på vores personalemøder.

Virksomhedsplanen anvendes som:• En generel oplysning til forældre• En information til nyt personale• En dokumentation overfor Frederiksberg Kommune• Inspiration og evalueringsredskab for personale og bestyrelse• Et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis.

Solmarkens historieSolmarken er opstået i en fusion mellem de daværende Børnehuse Søndermarken og Nymarken. De to institutioner blev lagt sammen den 1. april 2011. De to institutioners historie er:Børnehuset Søndermarken blev indviet i 1958. Den var en selvejende menighedsinstitution under Frederiksbergs Slotskirkes sogn Institutionen rummede oprindeligt 60 børnehavebørn og 12 småbørn. Det var Frederiksberg Slotskirke, der tog initiativet og samlede midler til bygningen. Bestyrelsen har ved udlægning af bistandsloven i 1976

Side 3 af 16


indgået en driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Børnehuset fulgte samme regler og havde samme normeringer som kommunale institutioner. Børnene fik anvist plads via den centrale pladsanvisning.I 1992 opstod tanken om at gøre børnehaven til en institution for børn i alderen 0 – 6 år.I 1995 blev bygningen renoveret. Der kom nyt tag, ny gulvvarme, nye gulve og alt murværk blev pudset.I 1998 var omstruktureringen færdig. Dette betød, at der også kom en tilbygning som kunne rumme en skovgruppe. Køkkenet blev totalrenoveret, så der kunne laves mad til to vuggestuegrupper. I 2008 blev alle vinduespartier udskiftet.I 1958 da børnehaven Søndermarken blev bygget på Menighedsrådets foranledning, steg børnetallet i de efterfølgende år, og presset på Søndermarken steg. Derfor valgte Menighedsrådet i 1968 at tage et stykke af Søndermarkens legeplads og bygge en ny lille børnehave, Nymarken, til 20 børn i stedet for at udvide Søndermarken.

Nymarken blev således en menighedsinstitution under Frederiksbergs Slotskirkes sogn og som sådan en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. De hører under Kulturdirektoratet. Børnehaven var normeret til 21 børn.

Den fysiske indretning Solmarken er en institution, der fornyeligt er blevet bygget om til en mere tidssvarende institution. Solmarken er flyttet tilbage til Borgmester Fishers Vej 12 d. 11.9.2017. Solmarken består af tre vuggestuegrupper med plads til 36 børn, tre børnehavegrupper med 66 børn i alt, og fem Særlig Formålspladser. VI har eget produktionskøkken, hvor der er ansat en uddannet køkkenleder til at lave mad til alle børn.

Famly – ForældreintraI Solmarken har vi forældreintra. Her er der mulighed for at udveksle foto, opslag fra dagligdagen og diverse arrangementer, ferie udmeldinger, besked om sygdom og generelle opslag Vi bruger Famly til at tjekke børn ind, når de kommer og ud, når de bliver hentet.

Solmarkens normering og stuerneVi er normeret til 101 børn.

Vuggestuen – Larverne med plads til 12 børn i alderen 6 måneder til 2 år 10 måneder.To pædagoger og en pædagogstuderende i lønnet praktik

Vuggestue – Billerne med plads til 12 børn i alderen 6 måneder til 2 år 10 måneder.To pædagoger og en pædagogmedhjælper

Vuggestue - Sneglene med plads til 12 børn i alderen 6 måneder til 2 år og 10 måneder.

Børnehaven - Brumbasserne med plads til 22 børn i alderen 2 år 10 måneder til 4 år.To pædagoger og en pædagogmedhjælper

Børnehave Pindsvinene med plads til 22 børn i alderen 2 år 10 måneder til 4 årTo pædagoger og en pædagogmedhjælpere

Børnehaven – Egernene med plads til 22 børn i alderen 5-6 årTo pædagoger, en pædagog studerende og en pædagogmedhjælper

Ledelsen

Side 4 af 16


Ledelsen består af leder, souschef og afdelingsleder. Lederen og souschefen har ingen faste timer i børnegrupperne.Lederens opgaver er blandt andet: Pædagogiske ansvar, personale ansvar, strategisk ledelse og administrative opgaver. Ydermere at varetage den daglige drift og budgettet.Souschefens opgaver er blandt andet: Administrative opgaver såsom - indberetning af løn, ferieregnskab, sygefravær, skemalægning, sparringspartner for lederen, sparringspartner for pædagogerne i hverdagen, deltage i særlige tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og indkøb.

Det pædagogiske fundament i SolmarkenVores grundlæggende værdier er: Anerkendelse, inklusion, omsorg, nysgerrighed og kommunikationSe i mere i vores værdigrundlag Pædagogisk praksis og metoderSe mere i vores læreplan Solmarken skal være et rart sted for alle Dette kræver først og fremmest, at alle føler sig trygge og godt tilpas. At vi forsøger at skabe et miljø, som udtrykker nærvær, humor og respekt.• Vi skal tale med fremfor om eller til hinanden.• Vi skal udvise åbenhed og respekt for hinanden.• Vi skal udvise tillid til hinanden.• Vi skal være nærværende voksne.•Vi er alle ansvarlige for trivslen i Solmarken.• Der er kontinuitet i personalegruppen og i det pædagogiske arbejde.

I Solmarken er det vigtigt at debattere og videreudvikle vores pædagogiske arbejdsmetoder•Vi har pædagogiske emner på vores personalemøder.•Vi deltager i forskellige kurser.•Vi har et bredt udvalg af faglitteratur.•Vi bestræber os på at have en åben og respektfuld dialog med forældrene.•Vi har pædagogstuderende i huset.•Vi formidler vores daglige arbejde på Famly•Vi formidler vores arbejde på forældremøder og lignende.

Inkluderende praksisI hverdagen arbejder vi ud fra en inkluderende praksis. Vi deler børnene op i mindre grupper ved aktiviteter og leg. Vi arbejder efter planlagte udviklingsmål, der tilgodeser det enkelte barn i fællesskabet og stiller krav til dem afhængig af deres udvikling.Vi arbejder ud fra seks strategiske pejlemærker som er:•Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab•Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet•Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber•Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis•Forældrene er betydningsfulde medspillere•Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis

Vi arbejder blandt andet med visualisering, skiftekort, opslagstavler og piktogrammer. Børn der har særlige udfordringer har brug for de voksne til at guide dem. Det er de voksne, der giver børnene sproget, og herefter kan børnene øve sig på det i samspil med andre børn. Børnene skal ledsages af de voksne i

Side 5 af 16


læreprocessen. Når børnene udviser en uhensigtsmæssig adfærd, skal det ses som et resultat af en situation, som børnene ikke har forudsætningerne for at håndtere. Her virker almen pædagogik og det at være konsekvent ikke. Vi ser efter, hvad der udløste adfærden, hvad var det børnene ikke magtede, og hvad kan den voksne gøre for at undgå en tilsvarende situation.

Hvilke forudsætninger skal den voksne hjælpe til med, at børnene kan udvikle. •Vi giver børnene mulighed for at trække sig.•Vi tager ikke fat i børnene, når de er frustreret.•Vi giver børnene rolige fremadrettet anvisninger.•Vi giver børnene tid.•Vi italesætter det, som vi gerne vil have børnene til at gøre.•Vi giver anvisninger og afleder.•Det vi siger er kort og enkelt.•Vi stiller ikke spørgsmål.•Vi giver én besked af gangen.•Vi følger op med ros.•Vi varsler det, der skal ske.•Vi opfører os roligt og bestemt.

Se i øvrigt vores værdigrundlag med praksisfortællinger på hjemmesiden

MønsterbryderindsatsI Frederiksberg kommune arbejder vi med Mønsterbryderindsats. Den specifikke indsats består af tre dele:Børnehaven arbejdes der i mindre grupper. Det er faste grupper med de samme børn og pædagoger, der

mødes minimum en gang om ugen. Hver pædagog arbejder med udviklingshjul for børnegruppen og refleksionsskemaer vedr. egen praksis.

I vuggestuen arbejdes der også i mindre faste grupper med de samme børn og pædagoger under temaet dialogisk læsning. Hver pædagog arbejder med udviklingshjul for børnegruppen og refleksionsskemaer vedr. egen praksis.

Vi har en socialrådgiver fra familieafdelingen tilknyttet til Solmarken. Socialrådgiveren kan deltage i forældresamtaler og kommer minimum i institutionen én gang om måneden. Socialrådgiveren kan støtte og vejlede dig/jer som forældre, hvis der er behov for dette. Det kan for eksempel være ved at hjælpe dig/jer i forhold til at håndtere:

ForældrerollenBarnets trivselForandringer i familien – skilsmisse, sygdom eller dødsfaldAndre problemstillinger.

Forældre kan sammen med pædagogen beslutte, at socialrådgiveren deltager i et møde, hvor vi sammen kan afklare, hvilken situation familien står i, og hvilke løsninger der kan skabe en positiv forandring.Der kan blandt andet ydes råd og vejledning vedrørende sorg, kriser, skilsmisse, handicap, tydelighed og grænser samt hverdagens udfordringer i en små- børnefamilie. Flere familier har endvidere valgt at tage imod et tilbud om familiebehandling med muligheden for at arbejde for en lidt længere periode med netop disse udfordringer. Fokus i Mønsterbryderindsatsen er derfor at fremme barnets gode trivsel og udvikling. Formålet er at sikre en tidlig og forebyggende indsats, hvor vi i dialog og samarbejde med hinanden arbejder for, at dette sikres.Pædagogerne har mulighed for at få faglig sparring og styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Derudover er forældrene velkomne til, at kontakte socialrådgiveren ved behov for råd og vejledning i tilknytning til barnet.

Side 6 af 16


Særlig FormålspladserVi er en institution med fem særlige formålspladser. I Solmarken betyder det, at hver plads udløser ti pædagogtimer pr uge. Timerne gives til institutionen i personalenormeringen, og ikke som ”barnets” timer, men til løsning i institutionen af denne særlige opgave, tilrettelæggelse af pædagogiske forløb og samarbejde og supervision fra specialister.Vi holder statusmøder hvert halve år, hvor forældrene, stuens pædagoger, PPR,(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), evt. andre eksterne fagpersoner og lederen deltager. Her besluttes det, om barnet skal indstilles til re-visitering hos PPR for fortsat at have en særlig formålsplads. Inden mødet har pædagogerne udarbejdet en statusbeskrivelse og en individuel handleplan på barnet. Det er ti pædagogtimer pr. barn, pr. uge. Vi er en institution, der også har børn med tale/høre vanskeligheder, derfor arbejder alle stuer med sprogstimulering. Udover dette har vi to sprogpædagoger, der arbejder med sprogstimulering. Vi sprogvurderer de børn, der har behov for dette ved tre års alderen og igen inden ved fem års alderen, når de skal indskrives i skole.

Pædagogisk tilsynHvert år er der to pædagogiske tilsyn, et uanmeldt og et anmeldt til syn. Det er pædagogiske konsulenter fra Frederiksberg kommune, der kommer på forskellige former for tilsyn. På det anmeldte tilsyn deltager ledelsen i Solmarken.. Her bliver der blandt andet drøftet:•Samarbejde med forældre og personale •Samarbejde i ledelsesteamet •Børnegruppens trivsel •De fysiske rammer •Virksomhedsplanen •Læreplanerne •Børnemiljøvurderingen •Sprogvurderinger •Samarbejdet med forvaltningen.Se i øvrigt vores seneste tilsynsrapport på vores hjemmeside

Barnets start i Solmarken Når du har besluttet dig for, at dit barns institution skal være Solmarken, så er tiden inde til det første besøg. I er velkomne til at ringe og aftale en tid for det første besøg, så vi kan have det med i vores planlægning og således have afsat tid til dig og dit barn, når I kommer.Det første besøgHer vil I blive vist rundt i hele huset og på barnets stue. I vil få mulighed for at hilse på de andre børn og voksne på stuen, og I vil kunne stille en masse spørgsmål. Det er også her, at vi i fællesskab aftaler en indkøring for barnet, som passer lige præcis til jeres barn, familie og os.IndkøringNår nye børn og forældre starter her i huset gør vi os stor umage med at tage godt imod både børn og forældre. Vores holdning er, at starten og de første indtryk er vigtige for det videre samarbejde. Vi ved godt, at der kan være mange spørgsmål og mange forventninger. Vi opfordrer forældre til at stille alle spørgsmålene og til at give udtryk for eventuelle bekymringer.Vi vil også gerne vide så meget som muligt om jeres barn. Vi tror, at jo mere vi ved om hinanden og hinandens forventninger, jo bedre er vi til at tale med hinanden, og jo bedre bliver samarbejdet om barnet.For os findes der ikke en fast og entydig måde at starte i institutionen på, nogle børn og forældre har kun brug for kort tid til at falde til, mens andre har brug for lidt længere tid. Alle børn er forskellige, men med åbenhed og tryghed tror vi på at grundlaget for en god start og et godt samarbejde er skabt.

Side 7 af 16


Aflevering og afhentningVi har valgt, at børnene ikke behøver at være her på noget fast tidspunkt om morgenen, da vi mener, at børn og forældre skal have den start på dagen, som passer dem bedst, og at børn og forældre skal have muligheden for at være sammen så meget som muligt. Det er altid en god ide, at I så vidt muligt har god tid til at aflevere barnet, så starten på dagen bliver god for alle.Hvis vi f.eks. skal på tur, giver vi besked enten skriftligt eller mundtligt, hvis børnene skal være i huset på et bestemt tidspunkt.Både når I afleverer og henter barnet, skal I kontakte en voksen, således at der altid er én af os, der har set jeres barn komme og gå. Hvis I får andre til at hente jeres barn, skal vi altid have besked. Ligeledes hvis I pludselig finder ud af, at barnet skal med en legekammerat hjem. Vi udleverer kun barnet til andre end jer, hvis I har givet os besked om dette.Fravær ved sygdom, fridage eller ferieNår jeres barn bliver sygt eller har fri, vil vi meget gerne vide det så tidligt som muligt, så vi kan have det med i dagens planlægning.Hvis barnet bliver sygt, mens det er hos os, vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, om det har feber eller om barnet er så skidt tilpas og ked af det, at det kræver en mor eller en far. Når det er tilfældet, ringer vi til jer.Det er meget vigtigt, at vi får besked i god tid, når jeres barn holder ferie. Det forventede fremmøde af børn er bestemmende for vores eventuelle brug af vikarer. Med de få vikartimer vi har til rådighed er det derfor spild af ressourcer at sætte vikar på, når det ikke er nødvendigt. Således kan vi planlægge bedst muligt.

Dagligdagen i SolmarkenTilrettelæggelse af dagenKl. 7- 9Solmarken åbnes hos Spirene, hvor børnene kan få morgenmad indtil kl. 8.00.Vi vil gerne give børnene en god start på dagen, hvor der er plads og rum til alle. Nogle børn er meget friske og oplagte lige fra morgenstunden, mens andre børn har brug for tid til at komme i gang. Vi spiser, taler, leger, vi får beskeder fra forældre og der vinkes til mor og far. For nogle børn kan det godt være svært at skulle tage afsked. Vi er altid parate til at trøste og holde i hånden. Mellem kl. 7.30 og 8.00 går børnehavebørnene i deres egne grupper. Nogle af børnehavebørnene kan tit godt lide at blive lidt hos vuggestuebørnene og lege med ”de små”. Ind imellem vil de store vuggestuebørn meget gerne på besøg hos børnehavebørnene og lege med det spændende legetøj.Indtil kl. 9.00 leges der ude eller inde (afhængig af årstiden).Dagligdagen hos vuggestuebørnene kl. 9-9.30 får børnene et formiddagsmåltid. Det er samlingspunkt, hvor der synges sange, snakkes om hvem der er/ikke er i vuggestue.Vi skifter bleer i forhold til hvert enkelt barns behov, dog er der tidspunkter på dagen, hvor at alle børns bleer bliver tjekket. Bleskift er noget, der sker ofte i vuggestuebarnets liv, her har vi mulighed for at pusle og nusse barnet. Bleskiftet skal være en god og tryg situation.Frem til kl. 11.00 laver vi forskellige aktiviteter med børnene. Det kan være tureud af huset for eksempel: Zoo, Søndermarken, kirkegården, indkøbsture, biblioteket, eller en tur på legepladen. Det kan også være pædagogiske aktiviteter som rytmik, bage eller male. Nogle aktiviteter og ture har vi planlagt på forhånd, andre aktiviteter opstår spontant i forhold til børnenes behov.Kl.11-12De fleste børn spiser kl. 11. Så vidt muligt følger vi børnenes rytme og behov, således at specielt de mindste vuggestuebørn sover, når de er trætte, og spiser når de er sultne. Inden vi spiser, lærer vi børnene, at de skal vaske hænder. Mens vi spiser, taler vi om maden, og børnene får i stor udstrækning selv lov til at spise og undersøge maden alt efter alder, og udviklingstrin. Små børn skal have lov til at mærke og føle mad.

Side 8 af 16


Efter spisetid er det tid til at sove for de fleste af børnene. Vi skifter bleer og putter efter behov. På badeværelset hjælper de store selv til med bleer, vasker hænder, tisser på toilet osv. Vi har barnevogne til de yngste, krybber til de lidt ældre og når børnene fylder 2 år, sover de indenfor.Kl. 12-14De fleste børn sover til middagKl. 14-16.45Omkring kl. 14 er de fleste børn vågne og det er tid til et eftermiddagsmåltid. Resten af eftermiddagen er der plads til leg og aktiviteter.Fra kl. 16 er de to vuggestuegrupper som oftest samlet på en stue med personale fra hver gruppe.Dagligdagen hos børnehavebørnene Kl.11.15Hos børnehavebørnene kan dagen begynde med samling. Her bliver der sunget og snakket om forskellige emner. Det kan være vejret, hvem er i børnehaven i dag, hvad skal vi lege med og hvilke aktiviteter, der er i dag. Under samlingen er der muligheder for at øve sig i forskellige sociale færdigheder, såsom at få fortalt andre, hvad man er optaget af og samtidig at lytte til, hvad andre har at fortælle. De fleste aktiviteter foregår om formiddagen, det kan være ture ud af huset, rytmik, male, klippe og forskellige projekter. Aktiviteterne er planlagt og forberedt af pædagogerne for, at børnene bliver støttet i deres trivsel og udvikling, andre aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes egen fantasi og spontanitet.Kl.11.15-12Børnehavebørnene spiser frokost, som hos os er et samlingspunkt med rum og tid til samtale. Børnene skiftes til at klare borddækningen. Børnene spiser det, som de kan og i den rækkefølge, som de selv vælger. Inden vi spiser, lærer vi børnene, at de skal vaske hænder.Kl. 12.-14Efter frokosten er aktiviteten afhængig af formiddagens program. Det kan være en god historie og dialogisk læsning, hvilket stimulerer børnenes koncentration, sprog og fantasi eller en tur ud på legepladsen.Nogle af de yngste børn har brug for at sove lidt her midt på dagen. Dette kan aftales mellem forældre og personale.Mellem 13.30-14 får børnene frugt og brød, og de tilbydes vand til. Kl. 14-16.45Børnene leger efter lyst og fantasi, forældre henter børn og der er plads og rum til en kort snak med forældre.

Forældresamarbejde Den daglige kontakt med forældrene er fundamentet for et godt samarbejde. Når samarbejdet fungerer, er dét det bedste udgangspunkt for barnets trivsel og udvikling.At modtage et barn om morgenen, så både forældre og barn ved, at det er set betyder meget for alle. Om eftermiddagen kan forældrene læse på tavlerne, der hænger ved hver stue, hvad hele gruppen har beskæftiget sig med, men ikke hvordan det enkelte barn har haft det. Barnet har mange oplevelser, mens det er i Solmarken og fortæller os meget i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt at få fortalt, hvis der er sket noget særligt.I løbet af året har vi forskellige tilbud til forældrene. Forældresamarbejdet styrkes ved, at forældrene kender hinanden, derfor er de fleste af vores arrangementer tilrettelagt sådan, at forældrene har tid til at tale sammen.

ForældresamtalerNår barnet har været her i ca. tre måneder, vil vi gerne have en samtale med jer om, hvordan jeres barn trives. Derudover får alle forældre tilbudt en samtale i løbet af året.

Side 9 af 16


Det er her, hvor man kan tale uforstyrret om sit barn. Samtalen er aftalt, og forældrene har haft tid til at tænke over, hvad de vil spørge om. Pædagogerne bruger denne samtale som anledning til at drøfte det enkelte barns trivsel og udvikling med de andre voksne på stuen.Ud over denne samtale kan forældre eller pædagoger altid finde tid til en samtale, hvis der et behov/ønske om dette.

Forældremøder – kulturelle arrangementerFire gange om året holder vi kulturelle arrangementer. Der kan være forskellige temaer, og i stedet for at holde traditionelle forældremøder, bedsteforældredag og forældrekaffe, holder vi kulturelle eftermiddage, hvor vi for eksempel spiser sammen. Her har forældrene mulighed for, at lære hinanden at kende, og pædagoger viser og fortæller om, hvilke pædagogiske aktiviteter, der arbejdes med og hvad børnene er optaget af i øjeblikket.

Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen består af syv medlemmer. En repræsentant udpeget af Børneringen, en medarbejderrepræsentant og fem forældre valgte. Formanden eller næstformanden er udpeget af Børneringen.Det centrale i alle beslutninger, som man tager, er at de er til gavn for alle børn i huset. Bestyrelsens arbejde består i at være sparring/buffer for ledelsesteamet i Solmarken.Det er bestyrelsens opgave at på se, at den selvejende institutions administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Bestyrelsen er formelt set arbejdsgivere for institutionens personale. Det er bestyrelsens ansvar at træffe principielle beslutninger om drift og ansættelse. Den konkrete ledelse og dermed også den konkrete kompetence til at håndtere personalesager ligger hos institutionens ledelse.Godkendelse af driftsoverenskomst, ekstraordinære ansøgninger, der skal behandles af kommunen, indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens formue, er alle opgaver, som kræver bestyrelsens godkendelse. Et referat fra bestyrelsesmøderne sættes op på opslagstavlerne ved indgangsdørene.

Valget til bestyrelsen foregår på følgende måde:•De fem forældrevalgte repræsentanter vælges af og blandt forældrene til børn i Solmarken for en periode

på fire år. En forældrerepræsentant udtræder dog, når denne ikkelængere har et barn i institutionen. Valget af forældrerepræsentanterne finder normalt sted ved forældremødet.

•Formand og næstformand vælges på førstkommende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituere sig.•En medarbejdervalgt repræsentant, som ikke har stemmeret.

Udover de syv bestyrelsesmedlemmer deltager leder og souschef i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.Der er som udgangspunkt fire/fem møder årligt eller efter behov.

Økonomi Institutionens budget fastlægges af Frederiksberg kommune. Budgettet består af to dele, drift og løn. Mange af udgifterne er relativt faste, f.eks. husleje. Den post som er mest “interessant” er rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet omfatter fødevarer, bleer, beskæftigelsesmateriale, legetøj, udflugter og administrationsudgifter. På et bestyrelsesmøde tages de store indkøb op. Som for eksempel udskiftning af møbler og brug af penge til teater osv. Praktiske ting i hverdagen - tøj og overtøj Børnene skal medbringe tøj der passer til vejret alt efter årstiden. Regntøj og gummistøvler er en nødvendighed og et sæt skiftetøj (fra yderst til inderst) i skabet er godt, hvis noget skulle gå galt.

Side 10 af 16


For vuggestuebørnene er der naturligvis i endnu højere grad brug for nok skiftetøj, så alle situationer kan klares. Husk at tjekke skiftetøjet med jævne mellemrum, så tøjet altid passer børnene.Det letter både forældre og personale, når der er navn i børnenes tøj. Sutter skal der altid være navn på.LegetøjBørnene må gerne have deres eget legetøj med i Solmarken. Det er børn og forældre, der bestemmer hvor meget. Det er også børn og forældre, der har ansvaret for, at det kommer hjem igen.

FødselsdageVi vil meget gerne fejre børnenes fødselsdag. I vuggestuen laves oftest fødselsdagsplakat til fødselsdagsbarnet, som hænger parat om morgenen sammen med flagstangen ved den stue, hvor barnet hører til. I børnehaven laves der lidt forskelligt for at fejre dagen, nogle laver plakat andre laver tegninger til fødselsdagsbarnet, der er dog på alle stuer altid flag ved indgangsdøren til barnets stue på dagen. Nogle forældre vælger at invitere os hjem til fødselsdag, hvilket sagtens kan lade sig gøre med lidt planlægning. Hvis arrangementet foregår med institutionen indenfor åbningstiden vil institutionens vedtagne kostpolitik være gældende.Andre vælger at holde festlighederne i Solmarken. I Solmarken fejrer vi børnenes fødselsdage med et festligt arrangement på stuen i forbindelse med samling til formiddagsmåltidet eller eftermiddagsmåltidet. Her pynter vi bordet med flag og lys, og vi spiser hvad barnet har bestemt, der skal med til dagen (det kan være alt lige fra frugt til kagemand). Alle, der har lyst får selvfølgelig en fødselsdagssang. Der vil desuden være lege og hurraråb. Børnene får en mindre hjemmelavet opmærksomhed/gave lavet af de andre børn og voksne. Hvis forældrene ønsker det kan barnet dele ud, f.eks. boller, is, frugtstænger, rosiner hjemmebagt kage, flødeboller eller frugtfade. Barnet er i centrum for begivenheden og vælger fødselsdagssang og puster fødselsdagslys ud.Nogle børn er vilde med megen opmærksomhed, mens andre kan synes, at det er lidt svært med alt for megen opmærksomhed. Vi bestræber os på at give hvert enkelt barn lige præcis dén fødselsdag, som barnet kan lide.I Solmarken er vi enige om, at der er forskel på hverdage og festdage, derfor indgår sukker og søde sager ikke i institutionens daglige kostplan, men er tilladt ved specielle lejligheder i begrænset mængder.

Kost og måltidspolitik for Solmarken Vi har taget udgangspunkt i daginstitutionens rolle som medspiller i at få skabt gode og sunde måltidsvaner hos børnene i en tidlig alder og dermed en forståelse af at være en vigtig aktør i kommunens helhedsindsats i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.Kostpolitikken er udviklet med baggrund i økologi og en alsidighed, der tilgodeser en ernæringsrigtig og vitaminrig kost tillige med en visuel sanse- og smagsoplevelse. Vores kostpolitik bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at begrænse indtaget af usunde, fede og søde fødevarer hos børnene for at være med til at sikre sunde, glade og mætte børn. Kostplanen udvikles ud fra ovenstående præmisser og det økonomiske råderum, hvorfor der ofte indgår danske råvarer efter årstidens udbud. Råvarerne udnyttes til fulde på baggrund af indsigt og viden om vitaminindholdet til gavn for økonomi og ikke mindst miljø.MadordningI Solmarken har vi madordning til frokostmåltidet. Det betyder, at vores køkkenassistent laver mad til vores vuggestuebørn og maden til vores børnehavebørn bliver leveret udefra. Børnene får tilbudt morgenmad indtil kl. 8.00 og alle børn får tilbudt et eftermiddagsmåltid ca. Kl. 14.00 som består af brød og frugt. Udover dette, får vuggestuebørnene også tilbudt brød og frugt om formiddagen kl. 9.00Børnene fra andre kulturer får generelt tilbudt de samme retter som etnisk danske børn. Når der serveres retter med svinekød, er der altid en alternativ ret, som ikke indeholder svinekød. Børn med diagnosticeret fødevareallergi tilbydes en særlig kost eller særlig tilberedning af denne efter lægens anvisninger.

Side 11 af 16


Fællesskabet omkring måltidetMåltiderne i Solmarken spises i fællesskab - de yngste vuggestuebørn er dog undtaget og følger deres egen rytme. Ved måltidet udvikler børnene deres sociale kompetencer, og vi ser derfor måltidet som en vigtigt daglig pædagogisk aktivitet. Børnene øver sig på at blive selvhjulpne og opfodres til smags- og sanseoplevelser, hvor de voksne er tydelige rollemodeller.Ved måltiderne er maden anrettet på mindre fade og i skåle, herved kan børnene øve sig i at selv at øse op.

MadpakkerI perioder oplever vi, at børnene gerne vil have en lille madpakke med i institutionen. I den forbindelse vil vi meget gerne henstille til, at hvis I giver jeres børn en lille madpakke med, består den af fuldkornsbrød, grøntsager og frugt. Børnene har brug for en nærende og energigivende kost til de mange fysiske strabadser, der ligger foran dem hele dagen. Endvidere kan det være svært for børnene at forstå at deres gode venner spiser kiks eller chokolade, og at de ikke kan få noget af det. I forældre har til tider været gavmilde med kager, slik og søde sager, som børnene kunne dele. Det kan godt blive for meget, hvis det bliver flere dage efter hinanden og så kan det blive svært at få plads til rugbrødshumplerne. Derfor vil vi gerne undgå, at børnene har noget med de skal dele ud, hvis de ikke holder fødselsdag eller holder afsked.

Se øvrigt vores kostpolitik på hjemmesiden

Spisetider og kost i SolmarkenOm morgenen fra kl. 7 til kl. 8. kan vi tilbyde børnene morgenmad. Vi har havregryn, cornflakes og mælk. Morgenmaden spises altid i en af vuggestuegrupperne.Vuggestuegrupperne har brug for lidt flere måltider i løbet af dagen, så mellem kl. 9.00 og kl. 9.30 får de rugbrød, frugt og vand som et lille mellemmåltid.Frokosten spises mellem kl.11.00 og kl. 11.30, alt efter om man er vuggestuebarn eller børnehavebarn. I vuggestuen får de børn, der endnu ikke er fyldt et år sødmælk, de øvrige vuggestuebørn får minimælk. Mælken er altid økologisk.Børnehavebørnene får mad ude fra, Vi får her i Solmarken mad fra Kokkens Catering. Børnehavebørnene får vand til maden.Vuggestuebørnene får mad hver dag, tilberedt af vores køkkenassistent. Der lægges foto og menupla Madplanerne hænger på stuerne og i vuggestuegarderoben.Om eftermiddagen ca. kl.13.30 til kl. 14.00 får alle børn frugt, hjemmebagt brød. De tilbydes her vand til.

Holdninger til kostVi har prioriteret at al mælk er økologisk, og at vi i øvrigt køber økologiske varer, hvis det er muligt. Vi tilstræber, at opfylde kommunens succeskriterium på, at 75% af kosten er økologisk. Vi opfatter måltiderne som vigtige samlingspunkter med plads til ro og samvær.Børnene får stort set lov til selv at vælge mad til og fra og rækkefølgen af mad er der ingen faste regler om. Skulle der være særlige vaner eller problemer omkring det enkelte barns mad- og spisevaner, finder vi sammen med jer forældre en løsning på dette. Alle former for drikkevarer sørger Solmarken for. Derfor må børnene IKKE have drikkedunke med saftevand i, drikkeyoghurt eller lignende med.For specielt vuggestuebørnenes vedkommende, finder vi det vigtigt, at de får lov til at undersøge det, som de putter i munden, og at de får mulighed for at øve sig i at spise med ske og gaffel, men det er vores ansvar at der også kommer noget i maven, så vi støtter barnet, når der er behov for dette.

Side 12 af 16


Hygiejne omkring måltidetInden måltidet begyndes foregår der aktiviteter såsom toiletbesøg og håndvask som en indlært hygiejnemæssig rutine.Kosten til vuggestuebørn mellem 0-6 mdr. Når vi får børn mellem 0-6-mdr følger vi sundhedsstyrelsens retningsliner vedr. kosten, og følger børnenes individuelle rytme, både i forhold til kost og søvn.Kosten til vuggestuebørn mellem 6-12 mdr.Børnene fra 6-12 mdr. får skemad, der er tilpasset det enkelte barns behov og udvikling. Vi følger børnenes individuelle rytme både i forhold til kost og søvn. Børnene får modermælkserstatning indtil de fylder et år, herefter får de letmælk. Kosten til vuggestuebørn mellem 1-3 år. Et barn over 1 år spiser nu det samme som resten af gruppen og får letmælk el. surmælksprodukter af letmælk.For børnene er en varierende smagsoplevelse en vigtig del af deres udvikling og deres lyst til en alsidig kost, hvilket vi tilgodeser med følgende kostplan.

I vuggestuegruppen tilbydes følgende måltider:• Morgenmad, formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmåltidMorgenmaden som tilbydes både til vuggestuebørn og børnehavebørne består af:- havregryn, cornflakes, brød, ost, og frugt og mælk. Formiddagsmåltidet som tilbydes kl. 9 på stuerne består af:- brød, frugt og vand.Frokosten som spises på stuerne kl. 11 består af faste dage som er:- 1 suppedag med hjemmebagt brød, evt. grøddag- 1 vegetardag - 1 fiskedag- 1 køddag, pizza, lasagne, omelet, etc.- 1 smør selv dagFrokosten måltidet ruller over en 8 ugers periodeEftermiddagsmåltidet spises på stuerne når børnene har sovet til middag og består af:- Hjemmebagt brød og frugt

Kosten til børnehavebørn mellem 3-6 årI Børnehavegrupperne tilbydes følgende måltider: • Morgenmad, frokost og eftermiddagsmåltidMorgenmaden som tilbydes hos Spirene består af:- havregryn, cornflakes, brød, ost, og frugt og mælk.Frokosten som spises på stuerne ca. kl. 11.30 består af:- 3 dage med lune/varme retter- 1 dag med rugbrødsklappere- 1 smør selv dagAlle dagene får børnene gnavegrønt som tilbehør. Til maden tilbydes vand, som børnene hælder selv op.Eftermiddagsmåltid spises kl. ca. 14. når de yngste børnehavebørn har sovet til middag.- Hjemmebagt brød og frugt.

Traditioner i Solmarken:Fastelavn

Side 13 af 16


Alle børnehavebørnene får tilbud om at lave et fastelavnsris. Resultatet bliver lidt forskelligt, da processen er den vigtigste, det er lysten og evnen, der afspejler sig i den pynt, der er på riset.Fredag før fastelavn eller fastelavnsmandag er voksne og børn, der har lyst til det, klædt ud. Som regel er det sjovere jo ældre børnene er. Mange vuggestuebørn bryder sig ikke om at blive klædt ud, de bliver lidt bange. Enkelte børnehavebørn foretrækker også at være sig selv den dag. Børnehavebørnene slår katten af tønden på legepladsen. Der er fire tønder, så derfor kåres der fire konger og fire dronninger. Vuggestuen slår katten af ”paptønden” på stuen.

SommerfestFesten har et tema, forskellige aktiviteter og fælles spisning. Der er samtidig et kort forældremøde, hvor der vælges forældre ind i forældrebestyrelsen.Sommerfesten afholdes på vores legeplads første fredag i september hvert år. Her medbringer hver familie mad til fælles buffet. Der underholdes med musik og forskellige boder, men mest af alt handler det om, at vi er sammen og hygger os, kan snakke med hinanden og se børnene have en fantastisk eftermiddag/aften med legekammerater, forældre og pædagoger.Jul og Lucia December er fyldt med juleaktiviteter såsom:

Fælles julesamling.Der laves hemmeligheder til far og mor.De store synger LuciaNisser på loftet.Der laves julepynt.Julegudstjeneste.Risengrød til alle.Alt gøres efter lyst og formåen uden at børn og voksne behøver at blive alt for fortravlede.I Solmarken er det de børn, der er i klub 5 og som skal i skole året efter, der går Luciaoptag til julefesten og på plejehjemmet Lotte. Vi inviterer forældre som tilskuere og der kommer altid mange for at beundre deres stolte børn. Efter at børnene har optrådt hygges der med te, kaffe saft og kage.

Solmarken er personalets arbejdspladsMed det mener vi at:•vi har lyst til at arbejde med børn•vi har taget en uddannelse, som vi vil bruge•vi skal respektere hinanden•vi skal bruge hinandens stærke sider•vi skal være fagligt aktiveDerfor:•tager vi på kursus og videreuddanner os•bruger vi vores månedlige personalemøder / pædagogmøder til at drøfte pædagogik og udveksle

erfaringer•deltager vi aktivt i det arbejde, som kommunen sætter i gang •giver vi hinanden faglig feedback•er vi bevidste om, at Solmarken skal være et godt sted at være for både børn og voksne.

Personalesamarbejde Vi er en personalegruppe på ca. 25medarbejdere, vi er meget forskellige, hvilket vi opfatter som en fordel.

Side 14 af 16


Vi er unge og gamle, nogle med lang- og nogle med kort anciennitet, mænd og kvinder, uddannede og ikke uddannede. Vi ser mener, at mangfoldigheden har stor værdi for børnene. Vi er mange, der på hver sin måde, kan være med til at gøre samarbejdet spændende. Ansvarlighed, humor, dialog og lysten til at gøre en forskel er begreber, som har stor betydning i vores personalesamarbejde.

Pædagogerne i de enkelte grupper er ansvarlige for, at dagligdagen forløber på en pædagogiske og lærerig måde. De pædagogiske tanker og ideer, som er blevet drøftet og besluttet i personalegruppen bliver fulgt op i det daglige arbejde. Det er pædagogerne, der har ansvaret for, at medhjælperne sættes ind i det daglige pædagogiske arbejde og derved får mulighed for at udvikle deres viden og erfaring.Vi har valgt, at der skal være en god arbejdsdeling m.h.t. det praktiske arbejde. Dette betyder at alle i personalegruppen har ansvar for at disse ting bliver gjort.

Uddannelsesinstitution Vi har valgt at være praktikinstitution for pædagogstuderende og dermed medvirke til at uddanne kommende pædagoger. Vi har studerende både i øvelsespraktik og i lønnet praktik.En studerende i øvelsespraktik, er i praktik for første gang i deres uddannelse. De er hos os i syv uger og indgår ikke i vores normering. Der er praktik start to gange om året. Studerende i lønnet praktik, er i deres anden eller tredje praktik. De er hos os i seks måneder, og de indgår i vores normering. De skal dermed finde ligevægt i både at være studerende og arbejde på lige fod med resten af personalet. De studerende i lønnet praktik kan både være i vuggestuen eller børnehaven. Vores holdning er, at det er en spændende udfordring at have studerende i huset. Det er med til at udvikle os og vores pædagogik. Vi forventer, at de studerende spørger os om vores arbejdsmetoder og vores holdninger, hvilket altid er spændende at skulle sætte ord på teori og praksis. Vi mener, at vi har meget at tilbyde de studerende, så de får en udbytterig praktik og for os er det en god måde at følge med i vores uddannelse og fag. Vi er ved at udarbejde en uddannelsesplan, hvor vi vil synliggøre og præcisere vores arbejde, krav og forventninger til de studerende.Solmarkens praktikansvarlige har det overordnede ansvar for den lønnede praktikant, som er her i seks måneder ad gangen og har endvidere ansvaret for kontakten til seminariet. Der er møder dels på seminariet og dels i Solmarken, hvor uddannelsesvejleder (fra seminariet), studerende og praktikansvarlig fastlægger mål og rammer for praktikken. Det er os som uddannelsessted, der godkender/ikke godkender en praktik. Seminariet afholder også kurser for de uddannelsesansvarlige i institutionerne. Vi tilbyder den studerende vejledningstimer hver uge, hvor den studerende kan få supervision, og hvor vi kan debattere de overvejelser, den studerende har gjort sig.

Udover at have studerende fra pædagogseminarierne, har vi også PAU elever, de er her i seks måneder. (Pædagogiske assistenter )

Side 15 af 16


Side 16 af 16

amazon web services · web viewom eftermiddagen kan forældrene læse på tavlerne, der hænger ved...

Documents