almen kirurgi -2 synopse [kompatibilitetstilstand]odont.au.dk/fileadmin/ · 06-05-2013 3 vulnus...
TRANSCRIPT
06-05-2013
1
ALMEN KIRURGI -2
Traumatiske, kemiske og termiske læsioner
Sår
• Sår fremkommer, når hud eller slimhinde gennembrydes (kontinuitetsbrud)
• Vulnus = traumatisk læsion (akut sår)
• Ulcus = forudgående nekrose (kronisk sår)
Excoriatio = hudafskrabning
Heler som regeluden ardannelse.Skrubes renemed vand ogsæbe.Desinficeresmed chlorhe-xidin 1%
06-05-2013
2
Efter hudtransplantation
Donorsted på låret1 uge efter at derer taget et splitskintransplantat
Vulnus incisum = snitsår
Snitsår i kindefter overfald medkniv
Vulnus incisum = snitsår
Snitsår forårsagetaf nedfaldendeglas.Rengøres ogsutureres.Obs. ductusparotideus ogn. facialis
06-05-2013
3
Vulnus punctum = stiksår
Hul i bløde ganeefter fald medblyant i munden.Renses ogSutureres.
Vulnus contusum = knusningssår
Ansigtslæsion efterfærdselsulykke.Pt. er oralintuberet forat sikre luftvej.
Vulnus dilaceratum = sønderrivningssår
Kradssår frahund.Rengøresgrundigt ogdesinficeres.Husk tetanus-og rabiesvaccine
06-05-2013
4
Vulnus morsum buccae
Kronisk kind-bidning =morsicatio buccae =patomimia buccae
Vulnus morsum linguae
Bidsår i tunge =Morsicatio linguae
Vulnus morsum = bidsår
Defekt i underlæbeefter hundebid.Afrivning af vævkaldes for avulsio.
06-05-2013
5
Vulnus sclopetarium = skudsår
Skade intraoraltefter skudsår
Nogle udtryk
• Vulnus caesum = hugsår
Ulcera
• Ulcus decubitale = tryksår
Tryksår på hagefra hagekappe(OR-apparatur)
06-05-2013
6
Ulcera
• Ulcus diabeticum = sår hos sukkersyge pt.
• Ulcus varicosum = sår ved varicer = åreknuder
Sår
• Aseptiske sår = kirurgiske sår er rene sår
(hud afvasket med sæbe og vand, desinficerende midler, steril afdækning, sterile instrumenter og steril adfærd)
• Forurenede sår = sår som < 8 timer gamle
• Inficerede sår = sår, som er > 8 timer gamle
Normal sårheling
• Afhænger af:
- de anatomiske forhold
- den fysiske afstand mellem sårlæberne
- blodforsyningen
06-05-2013
7
Den normale helingsproces
1. Lokal karkontraktion og fibrinudfældelse: hæmostase og dannelse af koagel
2. Exsudative fase: Vasodilation, ødem og rensning af sår
3. Proliferative fase: Granulationsvæv
4. Reparative fase
5. Modningsfase
Primærheling afkirurgiskincision(per primam)
Hæmostase Koagel
Granulationsvæv med epiteldække - modning
Korrekt sårbehandling
• Først renses et sår med sæbevand, evt. 3% H2O2 og desinficeres med 1% chlorhexidin
• Det er meget vigtigt at fjerne snavs i huden, da det ellers kan medføre asfalt tattoo
• Dernæst foretages sutur
• Det er vigtigt at huske at suturer må ikke stramme (risiko for nekrose)
06-05-2013
8
Suturtyper
a
A. Monofilamentær, fx nylon (til hud)B. Polyfilamentær, fx silke eller Vicryl (til slimhinde)C. Polyfilamentær med siliconelag
Suturer
• Ikke-resorbérbare, fx silke eller nylon
Skal fjernes
• Resorbérbare, fx Vicryl eller Dexon.
Kan efterlades
• Nål: Diameter: Rund eller trekantet (skærende)
Type: 3/8 cirkelrund eller lige
SuturteknikA. EnkeltståendeB. Vertikal madrasC. Horisontal madrasD. Hjørnesutur
06-05-2013
9
Årsager til forsinket sårheling
• Infektion
• Nekrose
• Hæmatomer (blodansamling)
• Serøs ansamling (serom)
• Udtørring (desiccation)
• Manglende immobilisation
Årsager til forsinket sårheling
• Dårlig almentilstand (ernæringsmangler, immunsuppressiv behandling)
• Forkert suturteknik (såret skrider = dehiscence)
• Fejlagtig sårbehandling
06-05-2013
10
Sekundær heling(per secundam)
Helingskomplikationer
• Uskønt ar (niveauforskelle)
• Keloiddannelse
Kemiske og termiske læsioner
• Ætsning (cauterisatio) med syre eller base.
• Base er altid værre end syre, da base går i dybden (opløser proteiner), hvorimod syre bliver på overfladen (danner et ætslag).
• Ved ætsningsskader skal der straks påføres store mængder vand
06-05-2013
11
Forfrysninger
• Kaldes for congelatio
• Medfører nekrose, vævet bliver sort og falder af
• Rammer især fingre, tæer, næse og øreflip hos personer med dårligt perifert kredsløb (diabetikere)
Nekrose af tæer efter forfrysning
Forbrændinger
• Kaldes for ambustio eller combustio
• Inddeles i:
Første grad = erythem (rødme)
Anden grad = epitel destrueret
Tredie grad = bindevæv, muskel, fascier og
ligamenter destrueret
06-05-2013
12
Forbrændinger
• Forbrændingsgraden angives i procent:
• En håndflade: 1%
• Ansigt: 3%
• Arm: 9%
• Torso: 18%
• Ben: 18%
• Over 50% forbrænding er kritisk
Behandling af forbrændinger
• Vand sprayes på i store mængder så hurtigt som muligt, derefter indlæggelse
• Antishockbehandling (væske iv.):– Væskemængde = legemsvægt x % forbrændt
areal x 2
– Ex.: 80 kg person med 20% forbrænding:80 x 20 x 2 = 3.200 ml/døgn
Behandling af forbrændinger
• Anti-infektiøs behandling (antibiotika, steril telt)
• Anti-smertebehandling (morfin)
• Epiteldække af brandsår: ”frimærkegraft”)
Små hudstykker
06-05-2013
13
Behandlingsforløbet på en brandsårsafdeling
1. Generel anæstesi2. Rensning af brandsår med 0,9% NaCl, eller
0,2% kloramin eller 3% brintoverilte3. Forbinding (Soframycingaze)4. Skift af forbinding (smertefuldt)5. Efter 6-10 døgn ses omfang af destruktion6. Efter 10-14 døgn falder sårskorper af7. Derefter dækkes med hudtransplantat8. Korrektiv plastikkirurgi af ar og genoptræning