afgang, afdeling 11

Kunstakademiets Arkitektskole, studieafdeling 11, Arkitektur, design og industriel form

11

11 Kunstakademiets Arkitektskole, studieafdeling 11, Arkitektur, design og industriel form

11Kunstakademiets Arkitektskole, studieafdeling 11, Arkitektur, design og industriel form

640 mm

1720 mm

750 mm

2330 mm2970 mm

3060 mm

A A

B

B

Sideview 1:10 Frontview 1:10 Snit BB 1:10

Topview 1:10

Snit AA 1:10

Plan 1:10

Michael Toldam KorsgårdAfgang, efterår 2007Vejleder: Karina MoseAfdeling 11, studienr. 1630

Mobile nødhjælpsenhederNår humanitære katastrofer indtræffer, er det den medicinske nødhjælps opgave at begrænse katastrofens sundhedsmæs-sige omfang samt redde flest mulige menneskeliv. Katastro-fens ødelæggelser, vejrforhold, store afstande og sygdom medfører, at mange af de mennesker, der bor i fjernområder, ikke kan modtage behandling på de midlertidigt oprettede hovedbaser for nødhjælp. Da adgangsvejene ofte er beska-digede til disse fjernområder og derfor ikke er tilgængelige med køretøj eller helikopter, må de nås til fods. Til dette bruges mobile nødhjælpsenheder.

En mobil nødhjælpsenhed består typisk af en gruppe nødhjælpsarbejdere, det materiel, der skal til for at udøve medicinsk nødhjælp, samt udstyr til selv at kunne overleve i kortere tid i tilfælde af, at enheden bliver afskåret. Nød-hjælpsarbejderne bærer selv materiellet, men det eksister-ende udstyr er i dag ofte for tungt eller uhåndterbart til at

blive transporteret til fods. Det medfører, at mængden af medbragt materiel mindskes - især på bekostning af udstyr til behandlingssituationen.

Medicinsk behandlingsrumNærværende projekt imødekommer denne problemstilling. Der er udformet et medicinsk behandlingsrum til de mo-bile nødhjælpsenheder, som kan transporteres til fods og på samme tid imødekomme behandlingssituationens rumlige behov. Materiellet optimerer behandlingen af patienter både kvantitativt og kvalitativt, idet der dels kan behandles flere mennesker og dels er skabt mulighed for en bedre behan-dlingssituation. En god behandlingssituation kræver bl.a., at der tages hensyn til basal hygiejne, lægens/sygeplejerskens arbejdsvilkår, samt patientens intimsfære.To forhold bliver særligt vigtige for materiellets funktional-itet: For det første er tidsfaktoren central, når en katastrofe skal begrænses, og menneskeliv skal reddes. Det betyder, at hastighed og effektivitet bliver vigtige funktioner for materi-ellet. For det andet er der oftest tale om ekstreme klimatiske forhold, hvilket stiller krav til materiellet i forhold til varme- og kulderegulering samt modstandsdygtighed overfor regn og vind.

Det medicinske behandlingsrum består af et telt samt en kombination af en båre og et leje. Herudover medbringer

nødhjælpsarbejderne som nævnt medicinsk og kirurgisk udstyr samt overlevelsesudstyr (se nedenstående illustrerede oversigt).

TeltetEt telt udgør rammen for det medicinske behandlingsrum.

Airbeam – den primære konstruktionTeltets primære konstruktion består af airbeams, der er pneumatiske rør med en diameter på 80 mm., der er frem-stillet af et stærkt nylonvæv med en svejsbar PU-behandling på indersiden. Airbeamen har en lav vægt og er endvidere hurtig at aktivere. Airbeamen sys i en bestemt form, som den automatisk indtager, når der kommer luft i rørene. Det betyder, at airbeamen ikke skal tvinges i form og reguleres manuelt, men derimod hurtigt og nemt kan etableres blot ved at tilføre luft. Denne tilføring af luft sker via en med-bragt gaspatron. Konstruktionen står som buer og er i kon-takt med jorden i tre punkter. Dette muliggør, at teltet kan stå af sig selv uden yderligere fastspænding, og at det kan stå i ujævnt terræn uden at deformere teltdugen.

TeltdugenUdgangspunktet for teltets dug er en dobbeltkrum udspænd-ing. Det er tekstilets naturlige og konstruktive formsprog. Tekstilet trækkes i to retninger og dermed undgås løst tek-

stil, der let slides. Dugen er vævet af en tynd nylontråd, der gør tekstilet meget let. Dette væv får en PU- og sølvbehan-dling, der dels beskytter mod regn og tæring fra solen og dels reflekterer den direkte UV-stråling og derved varme. Dugen sys direkte på airbeamens svejsning for at undgå, at der skal bruges tid og besvær på at samle den bærende konstruktion med teltdugen.

Teltets fødderDugens nederste del, der skal kunne modstå større slidtage og snavs består af et kraftigere PU-behandlet Cordura ny-lonvæv. De steder, hvor teltet direkte møder underlaget, er der indvævet kevlar i tekstilet, der hindrer airbeamen i at punktere. Ved teltets fødder etableres der endvidere lommer til opbevaring af udstyr. Disse lommer kan i tilfælde af kraft-ige vindstød i stedet fyldes med f.eks. jord og herved give teltet ekstra stabilitet.

Klimatiske udfordringerHumanitære katastrofer sker typisk i områder, hvor klimaet er præget af henholdsvis stærk sol og større regnskyl. Telt-dugen er, som beskrevet ovenfor, modstandsdygtig overfor regn og sol, ligesom den reflekterer solvarme. For at give yderligere regulering af varme, er teltet udformet med et toppunkt, som sammen med åbninger nederst i to af teltets sider genererer luftgennemstrømning (se nedenstående illus-

tration). Ved regnskyl kan teltets sider hurtigt trækkes ned via barduner, der i forvejen er syet ind i teltdugen. I nogle klimatiske områder kan man være nødsaget til at forstærke luftgennemstrømningen for at få egnede behandlings-forhold. Dette sker mekanisk ved hjælp af en lille ventilator, der sidder i toppunktets åbning. Den er drevet af solenergi, der opfanges af en solcellefilm udvendigt på teltets top.

Teltets konstruktion og materiale har således en lav vægt, der gør det transportabelt til fods. Det imødekommer de klimatiske udfordringer, idet det regulerer temperatur og kan modstå regn og vind. Udformningen af teltet tilgodeser kravet om hastighed ved etableringen af teltet, og kan tilmed rejses af kun én person, hvilket frigiver hænder til at påbeg-ynde selve den medicinske nødhjælp.

RumlighederneFor at imødekomme de funktioner, som en mobil nød-hjælpsenhed har behov for (se nedenstående illustration), skabes der to rumligheder. Den ene er en halvoffentlig vel-komstzone, der svarer på behovene ved henholdsvis triage og let behandling. Dette er stedet, hvor man mødes i skygge ’ved porten’ til teltet. Dette rum er defineret ved en over-dækning og en ’ryg’. Denne svage afgrænsning ligger bl.a. op til et flow i behandlingsforløbet, hvilket der netop er brug for ved triage og let behandling.

Den anden rumlighed har en mere intim karakter. Her gives et fuldt afskærmet rum, som bruges i forbindelse med kon-sultation og komplicerede behandlinger. Den sværere be-handling kan overskride patientens intimsfære og kræver en tæt kontakt mellem lægen/sygeplejesken og patienten. Dette fuldt afskærmede rum giver rolige arbejdsforhold for lægen/sygeplejersken, ligesom det sikrer en værdig behandling for patienten.

Båren/lejetDe sværere tilstande kræver ofte en liggende behandling. Her er udformet en kombination af en båre og et leje, der dels kan transportere ikke-mobile patienter hen til behan-dlingsrummet og dels kan bruges til selve behandlingen. Båren/lejet består af aluminiumsrør, der samles i fire emner støbt i det stærke termoplast, polyoxymethylene. Udover at samle rørene bruges disse plastemner til at fastlåse lejets ben, fastgøre en rem til transport af patienter samt til ophængn-ing af det medicinske og kirurgiske udstyr.Båren/lejet kan skilles ad og er derved mobil i forhold til transport, ligesom materialet har en lav vægt.Behandlingslejet er i en højde, der dels skaber ergonomisk gode arbejdsforhold for lægen/sygeplejersken og dels giver afstand til jorden, hvilket sikrer den basale hygiejne. Afstan-den til jorden vil desuden i mange kulturer udgøre en værdig behandlingsposition for patienten.

TransportTil at transportere materiellet er der udformet en rygsæk, som udstyret spændes på. Dette imødekommer to forhold: Dels behovet for let og hurtig adgang til udstyret, jf. tidsfakto-ren. Dels hensynet til belastningen af nødhjælpsarbejdernes kroppe. Rygsækken er udformet sådan, at vægten trykkes ind mod ryggen, da dette skaber de bedste ergonomiske bæreforhold for ryggen. Rygsækken kan tilpasses individuelt sådan, at de forskellige dele af materiellet ikke er afhængig af at blive transporteret af én bestemt rygsæk, men let og hur-tigt kan påspændes enhver af rygsækkene. Når nødhjælp-sarbejderne er fremme ved destinationen, og rygsækkene er taget af, er der et håndtag på bagsiden af rygsækkene, der gør dem nemme at flytte rundt på.

De mobile nødhjælpsenheder har en afgørende rolle at spille ved humanitære katastrofer. Med udformningen af et medi-cinsk behandlingsrum til disse nødhjælpsenheder optimeres behandlingssituationen, så flest mulige mennesker i nød kan få den bedst mulige behandling trods stort tidspres og ofte ekstreme klimatiske forhold.

Medicinsk behandlingsrum til mobil nødhjælpsenhed

Klokkeslæt 04:00

Den mobile nødhjælpsenhed forlader hoved-basen. Med sig har de følgende udstyr, som bæres på ryggen.

Ankomst til lokation.Udstyr pakkes ud og behandlingsrum etableres. Imens påbegyndes triage.

TriageHer vurderes de op til 200 fremmødtes tilstand. Tilsynet af en person foretages på ganske få minutter, og patienterne tildeles farvede klem-mer alt efter hvor akut deres tilstand er, samt karakteren af den påkrævede behandling.

Gaspatron tilkobles

Udfoldning Samling af rør til båren/lejet

Som båre Som leje

Teltet rejser sig selv ved hjælp af gaspatronen Tre barduner fastgøres for at udspænde teltet helt samt sikre konstruktionens stabilitet ved vindstød.

Udslip af varm luft eller indtag af kold luft afhængig af klima


06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00

Kompliceret behandlingNår konsultaionen er slut fortages de komplicerede behandlinger inde i teltet. Inde i teltet er behandlingssituationen afskærmet, hvilket tager hensyn til patientens intimsfære.

Lokation forlades

Let behandlingNår triagen er gennemført i teltets ydre rum påbegyndes her behandlingen af lettere tilstande. Der er typisk tale om behandlinger, som patienterne kan udføre på hinan-den, f.eks. sårrensning. I dette rum samler sygeplejesken derfor ofte mindre grupper af patienter, som undervises i behandlingen.

KonsultationMens triagen er i gang påbegyndes konsultation af patienter. Konsultationen af patienterne har en mere intim karakter end det korte tilsyn.

Telt 9 Kg.

Vægt Vægt i forhold til en persons

bæreevne

Fylde i forhold til en rygsæk

6 Kg.

14,6 Kg.

10 Kg.

Leje/båre

Medicinsk og kirurgisk udstyr

Overlevelsespakke til medarbejdere, inkl. satellitradio

Sideåbningerne til luftgennemstrømning kan lukkes ved regnskyl

11 11 Kunstakademiets Arkitektskole, studieafdeling 11, Arkitektur, design og industriel form

640 mm

1720 mm

750 mm

2330 mm2970 mm

3060 mm

A A

B

B

Sideview 1:10 Frontview 1:10 Snit BB 1:10

Topview 1:10

Snit AA 1:10

Plan 1:10

Michael Toldam KorsgårdAfgang, efterår 2007Vejleder: Karina MoseAfdeling 11, studienr. 1630

Mobile nødhjælpsenhederNår humanitære katastrofer indtræffer, er det den medicinske nødhjælps opgave at begrænse katastrofens sundhedsmæs-sige omfang samt redde flest mulige menneskeliv. Katastro-fens ødelæggelser, vejrforhold, store afstande og sygdom medfører, at mange af de mennesker, der bor i fjernområder, ikke kan modtage behandling på de midlertidigt oprettede hovedbaser for nødhjælp. Da adgangsvejene ofte er beska-digede til disse fjernområder og derfor ikke er tilgængelige med køretøj eller helikopter, må de nås til fods. Til dette bruges mobile nødhjælpsenheder.

En mobil nødhjælpsenhed består typisk af en gruppe nødhjælpsarbejdere, det materiel, der skal til for at udøve medicinsk nødhjælp, samt udstyr til selv at kunne overleve i kortere tid i tilfælde af, at enheden bliver afskåret. Nød-hjælpsarbejderne bærer selv materiellet, men det eksister-ende udstyr er i dag ofte for tungt eller uhåndterbart til at

blive transporteret til fods. Det medfører, at mængden af medbragt materiel mindskes - især på bekostning af udstyr til behandlingssituationen.

Medicinsk behandlingsrumNærværende projekt imødekommer denne problemstilling. Der er udformet et medicinsk behandlingsrum til de mo-bile nødhjælpsenheder, som kan transporteres til fods og på samme tid imødekomme behandlingssituationens rumlige behov. Materiellet optimerer behandlingen af patienter både kvantitativt og kvalitativt, idet der dels kan behandles flere mennesker og dels er skabt mulighed for en bedre behan-dlingssituation. En god behandlingssituation kræver bl.a., at der tages hensyn til basal hygiejne, lægens/sygeplejerskens arbejdsvilkår, samt patientens intimsfære.To forhold bliver særligt vigtige for materiellets funktional-itet: For det første er tidsfaktoren central, når en katastrofe skal begrænses, og menneskeliv skal reddes. Det betyder, at hastighed og effektivitet bliver vigtige funktioner for materi-ellet. For det andet er der oftest tale om ekstreme klimatiske forhold, hvilket stiller krav til materiellet i forhold til varme- og kulderegulering samt modstandsdygtighed overfor regn og vind.

Det medicinske behandlingsrum består af et telt samt en kombination af en båre og et leje. Herudover medbringer

nødhjælpsarbejderne som nævnt medicinsk og kirurgisk udstyr samt overlevelsesudstyr (se nedenstående illustrerede oversigt).

TeltetEt telt udgør rammen for det medicinske behandlingsrum.

Airbeam – den primære konstruktionTeltets primære konstruktion består af airbeams, der er pneumatiske rør med en diameter på 80 mm., der er frem-stillet af et stærkt nylonvæv med en svejsbar PU-behandling på indersiden. Airbeamen har en lav vægt og er endvidere hurtig at aktivere. Airbeamen sys i en bestemt form, som den automatisk indtager, når der kommer luft i rørene. Det betyder, at airbeamen ikke skal tvinges i form og reguleres manuelt, men derimod hurtigt og nemt kan etableres blot ved at tilføre luft. Denne tilføring af luft sker via en med-bragt gaspatron. Konstruktionen står som buer og er i kon-takt med jorden i tre punkter. Dette muliggør, at teltet kan stå af sig selv uden yderligere fastspænding, og at det kan stå i ujævnt terræn uden at deformere teltdugen.

TeltdugenUdgangspunktet for teltets dug er en dobbeltkrum udspænd-ing. Det er tekstilets naturlige og konstruktive formsprog. Tekstilet trækkes i to retninger og dermed undgås løst tek-

stil, der let slides. Dugen er vævet af en tynd nylontråd, der gør tekstilet meget let. Dette væv får en PU- og sølvbehan-dling, der dels beskytter mod regn og tæring fra solen og dels reflekterer den direkte UV-stråling og derved varme. Dugen sys direkte på airbeamens svejsning for at undgå, at der skal bruges tid og besvær på at samle den bærende konstruktion med teltdugen.

Teltets fødderDugens nederste del, der skal kunne modstå større slidtage og snavs består af et kraftigere PU-behandlet Cordura ny-lonvæv. De steder, hvor teltet direkte møder underlaget, er der indvævet kevlar i tekstilet, der hindrer airbeamen i at punktere. Ved teltets fødder etableres der endvidere lommer til opbevaring af udstyr. Disse lommer kan i tilfælde af kraft-ige vindstød i stedet fyldes med f.eks. jord og herved give teltet ekstra stabilitet.

Klimatiske udfordringerHumanitære katastrofer sker typisk i områder, hvor klimaet er præget af henholdsvis stærk sol og større regnskyl. Telt-dugen er, som beskrevet ovenfor, modstandsdygtig overfor regn og sol, ligesom den reflekterer solvarme. For at give yderligere regulering af varme, er teltet udformet med et toppunkt, som sammen med åbninger nederst i to af teltets sider genererer luftgennemstrømning (se nedenstående illus-

tration). Ved regnskyl kan teltets sider hurtigt trækkes ned via barduner, der i forvejen er syet ind i teltdugen. I nogle klimatiske områder kan man være nødsaget til at forstærke luftgennemstrømningen for at få egnede behandlings-forhold. Dette sker mekanisk ved hjælp af en lille ventilator, der sidder i toppunktets åbning. Den er drevet af solenergi, der opfanges af en solcellefilm udvendigt på teltets top.

Teltets konstruktion og materiale har således en lav vægt, der gør det transportabelt til fods. Det imødekommer de klimatiske udfordringer, idet det regulerer temperatur og kan modstå regn og vind. Udformningen af teltet tilgodeser kravet om hastighed ved etableringen af teltet, og kan tilmed rejses af kun én person, hvilket frigiver hænder til at påbeg-ynde selve den medicinske nødhjælp.

RumlighederneFor at imødekomme de funktioner, som en mobil nød-hjælpsenhed har behov for (se nedenstående illustration), skabes der to rumligheder. Den ene er en halvoffentlig vel-komstzone, der svarer på behovene ved henholdsvis triage og let behandling. Dette er stedet, hvor man mødes i skygge ’ved porten’ til teltet. Dette rum er defineret ved en over-dækning og en ’ryg’. Denne svage afgrænsning ligger bl.a. op til et flow i behandlingsforløbet, hvilket der netop er brug for ved triage og let behandling.

Den anden rumlighed har en mere intim karakter. Her gives et fuldt afskærmet rum, som bruges i forbindelse med kon-sultation og komplicerede behandlinger. Den sværere be-handling kan overskride patientens intimsfære og kræver en tæt kontakt mellem lægen/sygeplejesken og patienten. Dette fuldt afskærmede rum giver rolige arbejdsforhold for lægen/sygeplejersken, ligesom det sikrer en værdig behandling for patienten.

Båren/lejetDe sværere tilstande kræver ofte en liggende behandling. Her er udformet en kombination af en båre og et leje, der dels kan transportere ikke-mobile patienter hen til behan-dlingsrummet og dels kan bruges til selve behandlingen. Båren/lejet består af aluminiumsrør, der samles i fire emner støbt i det stærke termoplast, polyoxymethylene. Udover at samle rørene bruges disse plastemner til at fastlåse lejets ben, fastgøre en rem til transport af patienter samt til ophængn-ing af det medicinske og kirurgiske udstyr.Båren/lejet kan skilles ad og er derved mobil i forhold til transport, ligesom materialet har en lav vægt.Behandlingslejet er i en højde, der dels skaber ergonomisk gode arbejdsforhold for lægen/sygeplejersken og dels giver afstand til jorden, hvilket sikrer den basale hygiejne. Afstan-den til jorden vil desuden i mange kulturer udgøre en værdig behandlingsposition for patienten.

TransportTil at transportere materiellet er der udformet en rygsæk, som udstyret spændes på. Dette imødekommer to forhold: Dels behovet for let og hurtig adgang til udstyret, jf. tidsfakto-ren. Dels hensynet til belastningen af nødhjælpsarbejdernes kroppe. Rygsækken er udformet sådan, at vægten trykkes ind mod ryggen, da dette skaber de bedste ergonomiske bæreforhold for ryggen. Rygsækken kan tilpasses individuelt sådan, at de forskellige dele af materiellet ikke er afhængig af at blive transporteret af én bestemt rygsæk, men let og hur-tigt kan påspændes enhver af rygsækkene. Når nødhjælp-sarbejderne er fremme ved destinationen, og rygsækkene er taget af, er der et håndtag på bagsiden af rygsækkene, der gør dem nemme at flytte rundt på.

De mobile nødhjælpsenheder har en afgørende rolle at spille ved humanitære katastrofer. Med udformningen af et medi-cinsk behandlingsrum til disse nødhjælpsenheder optimeres behandlingssituationen, så flest mulige mennesker i nød kan få den bedst mulige behandling trods stort tidspres og ofte ekstreme klimatiske forhold.

Medicinsk behandlingsrum til mobil nødhjælpsenhed

Klokkeslæt 04:00

Den mobile nødhjælpsenhed forlader hoved-basen. Med sig har de følgende udstyr, som bæres på ryggen.

Ankomst til lokation.Udstyr pakkes ud og behandlingsrum etableres. Imens påbegyndes triage.

TriageHer vurderes de op til 200 fremmødtes tilstand. Tilsynet af en person foretages på ganske få minutter, og patienterne tildeles farvede klem-mer alt efter hvor akut deres tilstand er, samt karakteren af den påkrævede behandling.

Gaspatron tilkobles

Udfoldning Samling af rør til båren/lejet

Som båre Som leje

Teltet rejser sig selv ved hjælp af gaspatronen Tre barduner fastgøres for at udspænde teltet helt samt sikre konstruktionens stabilitet ved vindstød.



06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00

Kompliceret behandlingNår konsultaionen er slut fortages de komplicerede behandlinger inde i teltet. Inde i teltet er behandlingssituationen afskærmet, hvilket tager hensyn til patientens intimsfære.

Lokation forlades

Let behandlingNår triagen er gennemført i teltets ydre rum påbegyndes her behandlingen af lettere tilstande. Der er typisk tale om behandlinger, som patienterne kan udføre på hinan-den, f.eks. sårrensning. I dette rum samler sygeplejesken derfor ofte mindre grupper af patienter, som undervises i behandlingen.

KonsultationMens triagen er i gang påbegyndes konsultation af patienter. Konsultationen af patienterne har en mere intim karakter end det korte tilsyn.

Telt 9 Kg.

Vægt Vægt i forhold til en persons

bæreevne

Fylde i forhold til en rygsæk

6 Kg.

14,6 Kg.

10 Kg.

Leje/båre

Medicinsk og kirurgisk udstyr

Overlevelsespakke til medarbejdere, inkl. satellitradio

Sideåbningerne til luftgennemstrømning kan lukkes ved regnskyl

PAPIR DIVERSE BATTERIER

: :

return is the future in dynamic waste manage-ment for daily living and working. Through studies of waste management in offices, it was revealed that people seemingly have good intentions in sorting their waste for recycling. The problem is that the waste management systems and garbage bins aren’t optimized and geared for this purpose. Even though office workers seperate paper for recycling, the cleaning staff, who hand-le the garbage, often mix it again because the routine is too inconvenient and time-con-suming.

To solve this problem the return recycle bin is de-signed to accommodate needs of the cleaning staff. By merging the sorting containers into one unit, instead of as now; 2 or more solitary containers in some cases, it reduces the handling time and is much more convenient. return also changes the idea of 1:1 (one waste system for each person) into; 1:6 (one unit for six persons). Just like you pick up your print in the printer room or your coffee in the kitchen, you now have to get up from the chair and walk the few steps to the nearest return unit. This action fully increases the focus on office workers health, by forcing them to activate the body during the day.

In fact, when daily garbage is collected the bins are found to be less than half full. This statistic lead to the need of reduction of volume. Instead of approx 21L (a standard garbage bin) per person, return offers only 13L per person. All together these changes improves the cleaning staffs working proce-dure; instead of handling 120 units per day at an office of sixty workers, the cleaning staff is now only handling about 10 units.

return comes with a flexible system of containers and gaps to accommodate the individual office, kitchen or home requirements. 6 kind of gaps cover different needs of sorting garbage along with the 3 sizes of containers, by which it’s possible to adjust the volume through 3 combinations. All together these initiatives should cover most common needs in waste management.

The return bin is made from bio plastic.

Please welcome the future dynamic tool for waste management – return!

Karima Andersen / stud 2811 / 5.år / afd. 11

return- dynamic waste management

one unit for sorting waste one unit for six people

battery gap

can gap

organic gapbottle gap

paper gap

top view

sorting seperator

mixed gap

dynamic top

medium container

container aligment track

un-exploded

spring for open/close function

small container

handle for emtying container

large container

container base

wheel

small / 13L medium / 26L large / 39L

containers combinations

S

ML L L

M M

M

750

Ø550

click doneclick

empty container

user guide

push top

push toppop-up

solar cells

touch screen

open/close the B&O way

nano scanner & machinery

uni gap for all sorts of garbage

rotating top

battery rack

collection

perspective

Another problem in waste management is the demand to the user to commit ones self each time he or she makes a contribution to the garbage bin, in which container goes what?

The mission has to fail at least once in a while, and this will indeed affect the further process of the waste handling. By putting the design of return into a perspective I’ve chosen to use a technology which in-corporates a nano scanner.

The nano scanner doesn’t yet exists but I think is a matter of time before the technology is ready. What I want, is for the scanner to determine what kind of material it’s scanning,

The perspective of return would then be; a single gaped bin in which you throw your garbage and go away. The nano scanner will then scan and determine the material, after which the top will turn the gap lock to the right container and then drop the waste.

two-step waste management

1. throw your garbage in the uni gap 2. walk away

behind the scenes: 1. return scans the garbage and determine the material 2. the top turn the gap lock to the right container and drop the waste.


PAPIR DIVERSE BATTERIER

: :

return is the future in dynamic waste manage-ment for daily living and working. Through studies of waste management in offices, it was revealed that people seemingly have good intentions in sorting their waste for recycling. The problem is that the waste management systems and garbage bins aren’t optimized and geared for this purpose. Even though office workers seperate paper for recycling, the cleaning staff, who hand-le the garbage, often mix it again because the routine is too inconvenient and time-con-suming.

To solve this problem the return recycle bin is de-signed to accommodate needs of the cleaning staff. By merging the sorting containers into one unit, instead of as now; 2 or more solitary containers in some cases, it reduces the handling time and is much more convenient. return also changes the idea of 1:1 (one waste system for each person) into; 1:6 (one unit for six persons). Just like you pick up your print in the printer room or your coffee in the kitchen, you now have to get up from the chair and walk the few steps to the nearest return unit. This action fully increases the focus on office workers health, by forcing them to activate the body during the day.

In fact, when daily garbage is collected the bins are found to be less than half full. This statistic lead to the need of reduction of volume. Instead of approx 21L (a standard garbage bin) per person, return offers only 13L per person. All together these changes improves the cleaning staffs working proce-dure; instead of handling 120 units per day at an office of sixty workers, the cleaning staff is now only handling about 10 units.

return comes with a flexible system of containers and gaps to accommodate the individual office, kitchen or home requirements. 6 kind of gaps cover different needs of sorting garbage along with the 3 sizes of containers, by which it’s possible to adjust the volume through 3 combinations. All together these initiatives should cover most common needs in waste management.

The return bin is made from bio plastic.

Please welcome the future dynamic tool for waste management – return!

Karima Andersen / stud 2811 / 5.år / afd. 11

return- dynamic waste management

one unit for sorting waste one unit for six people

battery gap

can gap

organic gapbottle gap

paper gap

top view

sorting seperator

mixed gap

dynamic top

medium container

container aligment track

un-exploded

spring for open/close function

small container

handle for emtying container

large container

container base

wheel

small / 13L medium / 26L large / 39L

containers combinations

S

ML L L

M M

M

750

Ø550

click doneclick

empty container

user guide

push top

push toppop-up

solar cells

touch screen

open/close the B&O way

nano scanner & machinery

uni gap for all sorts of garbage

rotating top

battery rack

collection

perspective

Another problem in waste management is the demand to the user to commit ones self each time he or she makes a contribution to the garbage bin, in which container goes what?

The mission has to fail at least once in a while, and this will indeed affect the further process of the waste handling. By putting the design of return into a perspective I’ve chosen to use a technology which in-corporates a nano scanner.

The nano scanner doesn’t yet exists but I think is a matter of time before the technology is ready. What I want, is for the scanner to determine what kind of material it’s scanning,

The perspective of return would then be; a single gaped bin in which you throw your garbage and go away. The nano scanner will then scan and determine the material, after which the top will turn the gap lock to the right container and then drop the waste.

two-step waste management

1. throw your garbage in the uni gap 2. walk away

behind the scenes: 1. return scans the garbage and determine the material 2. the top turn the gap lock to the right container and drop the waste.


Skriftsnit til Sandblæsning i Sten Skriftsnittets Karakteristika

Baggrunden for opgaven

Målsætningen for denne opgave var at tegne et skriftsnit, der med

formgivningsmæssigt udgangspunkt i de tekniske krav, der mødes,

når man udfører en inskription ved sandblæsning, kunne højne

standarden for den sandblæste inskriptions æstetiske værdi.

Incitamentet for at formgive en skrift til netop dette formål var, at

der på nuværende tidspunkt produceres et væld af sandblæste

inskriptioner på især gravsten, som er af en meget ringe kvalitet.

Undersøger man inskriptioner på gravsten, er det tydeligt at ældre

håndhuggede af slagsen er de nyere sandblæste langt overlegne i

udførsel, æstetisk værdi og stemning.

Skriftens funktionalitet og udtryk

Skriften er primært tiltænkt benyttelse på grav- & mindesten, men

kan ligevel tænkes benyttet ved monumentalinskription, eller ved

land-art projekter hvor inskriptionens omfang hurtigt kan betyde,

at håndhugning bliver for tidskrævende.

Forholdet mellem skriftens funktionalitet og dens stilistiske udtryk

må afvejes. Inskriptions-læsning foregår i et roligt tempo med tid

til at decifrere teksten. Skriften er ikke underlagt samme krav om

maksimal læsbarhed som eksempelvis en skilteskrift, det er dog

vigtigt, at den fremtræder klar og tydelig, da aflæsningsforholdene

ofte er vanskelige; eksempelvis grundet ringe belysning eller patina

på stenene. Udtryksmæssigt er det afgørende, at skriftsnittet har

en lang-tids-holdbar karakter. Mediets lange levetid skal influere

de stilmæssige overvejelser ved skriftens design. Det er vigtigt, at

skriften ikke bliver for påtrængende, så man hurtigt trættes ved

den. Skriften skal være sin egen, med personlighed som kan berige

stenene. Skriften må gerne være nutidig i sit udtryk, blot den ikke

drukner i egen nyhedsværdi og dermed hurtigt forældes.

Skriften Flax er tænkt som en standard-skrift til sandblæsning.

Den skal kunne gentages ved mange forskellige inskriptioner, uden

at dens særlige kendetræk grundet repetitionen pludselig fremstår

karikerede og generende for kompositionen. En inskriptions-skrift

kan ikke vinde ved at være baseret på en samtidig trend, kun ved

funktionalitet og en subtil karakter.

Mediet, sten, og reproduktions-teknikken, sandblæsning, stiller

funktionelle krav til skriftsnittet, disse må imødekommes gennem

formgivningen. Det er vigtigt, at skriften egner sig til formålet og

udtryksmæssigt understøtter det budskab, der kommunikeres.

Flax har et humanistisk og levende design. Skriftsnittet er robust

og seriøst uden at blive stramt i sit formsprog.

Fonten Flax

Skriftsnittet Flax fik sit navn efter en sommerfugl der 'flakser'...

Sommerfuglen er et symbol på sjælen og det er denne der flakser

ud af kroppen når en person dør. Det var tidligere almindeligt at

bruge en sommerfugl som dekoration på gravsten.

Der er mangel på forståelse for, hvad man skal tage højde for, når

man vælger en skrift til sandblæsning. Teknisk set kan stort set alt

lade sig gøre og dette udnyttes til fulde. Der benyttes skrifter, som

udtryksmæssigt ligger milevidt fra stenens stoflighed, eller skrifter

hvor detaljerne hvis trykte fremtræder raffinerede, men sandblæste

står skarpt og utiltalende mod stenen. Resultatet er ofte, at sten og

inskription ligner objekter fra to aldeles uforenelige verdener.

Der er brug for, at skriftvalget bliver et bevidst valg og der er brug

for skriftsnit, som egner sig til sandblæsning. Inskriptioner har en

levetid på mange generationer, det vil være positivt, om de bliver af

en art, der kan berige, fremfor at forringe, de omgivelser, der mødes.

Idag udføres størstedelen af inskriptionerne på nye gravsten ved

sandblæsning. Metoden er hurtigere og billigere end håndhugning

og dens brug er et faktum. Dette skal nødigt betyde, at vi må nøjes

med uskønne inskriptioner, der fylder en stadigt større procentdel

af det visuelle landskab på vores kirkegårde - det bør derimod

medføre en stigende interesse for undersøgelse af sandblæsningen

som teknik og en forståelse for de krav denne teknik stiller.

Dermed kan vi forhåbentligt bevæge os væk fra status quo, hvor

skriftsnit tegnet til tryk, gerne brødtekstskrifter, ufortrødent

omsættes til inskription via sandblæsning, uden tanke for hvorvidt

denne omsætning er hensigtsmæssig i forhold til skriftens design,

hvad den ofte ikke er.

At foretage selve omsætningen i sten havde stor betydning, det

gav dén praktiske erfaring, som var nødvendig for at kunne træffe

velbegrundede, formgivningsmæssige valg og videreudvikle det

endelige skriftsnit på baggrund af egne erfaringer.

Anden test blev foretaget med et omtrent færdig-tegnet skriftsnit.

Der er kun foretaget mindre ændringer på enkelte bogstaver siden

denne test. (model 3, 4 & 5)

Alternative karakterer

Skriften har to versioner af G, med og uden tværligger, alternativet

uden kan eksempelvis benyttes når der skrives dobbelt G, udtrykket

vil blive mere enkelt. J findes i én version stående på grundlinien,

dette J vil egne sig godt som initial. Den anden version af J går til

underlinien og er det eneste bogstav, der afsluttes indsnævret;

denne version kan være at foretrække midt i en versal-linie, for at

opnå en mere harmonisk helhed; samtidig er det æstetisk set er

flot alternativ. To minuskel-udgaver matcher versalerne.

Skriftens dimensioner

Et fedt skriftsnit kan ikke være ultimativt pladsbesparende, men

indenfor rammen af at der er tale om et fedt snit er der lagt vægt

på at skriften bliver så pladsbesparende som muligt.

Bogstavernes bredde er fastsat udfra n. Afstanden mellem de to

stammer er en anelse bredere end stammen selv, dette er den

minimale afstand når det pladsbesparende element ikke må gå

ud over de indre rum.

Accentlinje

x-højde versal-højde stamme tværstrøg buetræk

Overlinje

Versallinje

Hovedlinje

Grundlinje

Underlinje

Kontraststrøg og hældende akse

Skriftsnittet fik kontraststrøg, dette betød at de indre rum fik mere

plads i højden, samtidig giver kontraststrøgene skriften rytme.

På tryk virker kontrasten i bogstavernes strøg temmelig stor, men

denne kontrast bliver optisk reduceret når bogstaverne får dybde

og skygger spiller en rolle for opfattelsen. Sætter man skriften i

20mm's x-højde er skriftens smalleste strøg på 3,5mm, dette er

minimum, så et strøgs dybde ikke bliver dybere end dets bredde

Skriften har en let hældende bogstavs-akse som gør skriften mere

fremadrettet visuelt. Den hældende akse betyder også at skriften

får et mere humanistisk udtryk, hvilket kan have en positiv effekt

på hvordan skriften opfattes.

Tyngde og dybde

Sandblæste inskriptioner virker ofte meget hårde og lineære, hvilket

skyldes at overgangen fra overflade til bundflade i et bogstav er meget

skarp, sidefladen står næsten lodret mod stenens overflade.

Regulære snit kommer hurtigt til at stå som 'huller' i stenen, de virker

ikke integreret i fladen. Skriften Flax er tegnet i et fedt snit. De fede

træk betyder at formidlingen fra overflade til bundflade bliver mere

vellykket. Bundfladen bliver tydeliggjort og bogstaverne danner nu en

helhed med stenen. De skarpe kanter er trukket et stykke fra hinanden

og inskriptionen virker visuelt blødere, det til trods for at bogstavets

side-flader stadig står med samme vinkel på overfladen, det er blot

ikke længere så iøjnefaldende. De brede træk betyder at forholdet

mellem dybde og bredde virker bedre afbalanceret.

Kontraformer

Fra den indledende registrering stod det klart at bogstaverne skulle

have store indre rum, for at de ikke kommer til at stå 'stikkende'

og for små når bogstaverne får dybde. Den første test afslørede til

fulde hvilken enorm betydning de indre rum egentlig har for en

inskriptions-skrift. Det er ikke alene kontra-formernes størrelse der

har betydning, men i særdeleshed også deres form.

I en skrift med tre dimensioner træder bogstavets indre rum langt

tydeligere frem end det er tilfældet ved to-dimensionelle skrifter.

Det indre rum skal i højere grad kunne stå for sig selv, som en

individuel form. Et faktum der har haft stor indflydelse på skriften,

alle indre rum er tegnet mest muligt regulære i deres 'egenform'.

Sammenløb

Hvor to strøg løber sammen skal der tages stilling til hvordan dette

møde vil arte sig i en inskription. Problemerne opstår steder hvor

mødet bliver en spidsvinkel, de fleste af disse steder, i skriften

Flax, er derfor åbnet op.

I bogstaverne A, M, N, V, W, Æ, v og w er strøgene nærmest trukket

fra hinanden og sammenløbene afvikles over en større afstand, en

flade med to hjørner. Det samme ses i K og k, hvor 'mødefladen'

samtidig er blevet vinklet for at skabe mere regulære kontraformer.

Denne vinkel er overført til R, for familieskab.

Afslutninger

Skriften har åbne buetræk, et valg der var indlysende efter at have

afprøvet både lukkede og åbne i den første test. Kontraformerne

bliver tydeligt mere enkle ved åbne buetræk.

De skrå afskæringer på buetrækkenes ender og øverst på stammer

ved minuskler, har kalligrafiske aner, de er med til at give skriften

et humanistisk udtryk og gøre den mere levende.

Formgivningsprocessen

Skrift til sandblæsning er nærmest u-udforsket territorie, det er

ikke alene svært, for ikke at sige umuligt, at finde teori om emnet,

men samtidig vanskeligt at få konkrete svar, angående overvejelser

om skriftvalg, ude hos stenhuggerne. Derfor er formgivningen af

Flax foretaget på et empirisk grundlag gennem afprøvningsforsøg

og deraf følgende justeringer.

Indledningsvist opstillede jeg en række teser. Disse var baseret på

teori om læsbarhed generelt set, samt på studier af eksisterende

sandblæste inskriptioner og disses umiddelbare problemer.

Overvejelserne blev grundlag for udviklingen af skriften Flax.

(se kompendie-afsnittet 'Overvejelser før formgivning')

Jeg lagde mig hurtigt fast på at skriftsnittet skulle være et sans

serif. Ved en sandblæsning blæses alle bogstavets træk i samme

dybde og der må ikke være for små fnidrede træk eller for tynde

strøg. Disse vil komme til at stå som ubehageligt smalle, sorte

fordybninger og vil iøvrigt nemt fyldes af snavs.

Sandblæste seriffer fremstår generelt uraffinerede og klodsede.

Samtidig ville seriffer betyde et stærkt horisontalt momentum i

skriftsnittet, jeg ønskede det modsatte, at tegne en mindre lineær

skrift som ville integreres bedre med stenen.

Inskriptioner, der er sandblæst, syner ofte hårde, rigide og netop

dårligt integreret i stenens flade, dette grunder i bogstavernes

skarpe kant, bogstavets sider fordybes nærmest retvinklet på

stenens overflade. Denne 'stempel-effekt' forstærkes jo dybere ned

i stenen, der sandblæses. Afprøvningerne af Flax er blæst i 3-4mm's

dybde, hvilket er standard.

Afprøvninger af skriften

Som første test (model 1 & 2) tegnede jeg udkast til fire skrifttyper,

der tilsammen besad de karakteristika, jeg ønskede at afprøve.

Jeg havde besluttet, at skriften skulle tegnes til at kunne stå råt i

stenen dvs uden at blive malet op.

Afprøvningen skete med både 20 og 40mm's x-højde, i to forskellige

stentyper, med to forskellige overfladebehandlinger. Efterfølgende

valgte jeg at arbejde videre med den mest finkornede af de to sten,

Sort Diabas, og en ret fin forarbejdning.

Ved at vælge en finkornet stentype når man sandblæser inskriptioner,

kan man undgå den meget ujævne bund, som kan være langt mere

grel, end det ses i model 1.

Stenens overflade kan forarbejdes på utroligt mange måder. Jeg valgte

en let ru overflade for at bogstavets kant hverken blev meget skarp,

som ved en poleret sten, eller forvrænget, som ved en noget grovere

overflade. Afprøvningerne blev udført på enkle sten-tavler for bedst

at lade skriftsnittet være den fremtrædende aktør.

Første test gav mig svar på de konkrete formmæssige spørgsmål,

samt en forståelse for hvordan omsætningen fra digital komposition

til sandblæst inskription kan påvirke bogstaverne.

Skriftens karakteristika er alle enten opstået af eller begrundet

ud fra den første test. Mange af teserne holdt vand, men blev

mere veldefinerede via en større viden.

Skriftsnittets eneste ligatur er det dobbelte A. Ved en lidt tættere

spatiering kan to enkeltstående A'er nemt kollidere, istedet kan

ligaturen benyttes. Andre ligaturer er fravalgt grundet at deres

kontra-former bliver for komplicerede.

Et karakteristisk træk i skriften er hvordan sammenløbene ved

grundlinien i bogstaverne a, b, d, og u er tegnet ud i ét, af hensyn

til de indre rum. Skriftsnittet får et mere enkelt udtryk fordi indhak

ved sammenløb kun ses ved hovedlinien, og netop det at de stadig

bibeholdes her understøtter det humanistiske udtryk i skriften.

Møder mellem rundtræk i B, 3 og 8 afskæres og afvikles over et kort

stykke igen med to hjørner, for at indhakket ikke bliver en sær lille

spids når omsat i sten.

Sammenløbene afskæres istedet for at afrundes for at opnå et mere

defineret bogstav, forskellen vil især være tydelig ved en x-højde på

40mm eller derover. De to hjørner af 'mødefladen' er let afrundet,

som alle andre hjørner er det.

Sammenløb i b, d og h er skåret af så indhakket bliver mere stumpt

og mødet sker igen over en flade med to hjørner. Dette gælder også

for g, m, n, p, q og r hvor op-stregen samtidig er blevet vinklet for at

give indhakket en større flade.

Spidsvinklede møder i X, Y, Z, x, y, z, 2 og 7 afskæres ligeledes og

afvikles over et kort stykke. Kontraformerne, som i en inskription

vil ligge i overfladen af stenen, behøver disse afskæringer, fordi

spidserne ellers vil virke ubehageligt skarpe; spidsvinkler som går

ned i stenen generer ikke på samme vis, naturligvis forudsat at de

er moderat spidse.

De afsluttende tværstrøg og buetræk har let øget vidde for enden,

for at accentuere strøgets afslutning. Ved den første test var det

tydeligt at bestemte træk skal accentueres, overdrives let, for stadig

at fremstå klart når omsat i sten. Det gælder de skrå afskæringer

på minusklernes stammer, som efter første test fik en mere stejl

hældning, og det gælder ligeledes de afsluttende tvær- og rundtræk,

som uden let øget vidde for enden, stod lidt udefinerede og svage.

Generelt er det ikke nødvendigt med denne accentuering af ender

på stammer, men der er et par undtagelser; stammerne i N, T og Y

samt G'et uden afsluttende tværstreg, har øget vidde ved enderne.

Kontraformerne i minusklerne er rundede ved sammenløb mellem

stammer og buetræk. I a, b, d og u er sammenløbet ved grundlinien

tegnet ud i ét, hvilket har øget størrelsen og regulariteten af øjet i a;

u har fået samme grundform som versalen, hvilket har betydet en

mere regulær kontraform. Tværstregen på f og t er blevet sænket for

at åbne rummet mellem tværstreg og udløb på f mere op. Et træk

der også vil bibringe skriften mere liv. Tværstregen i A og Æ er lavt

placeret for at åbne det lukkede indre rum mest muligt.

Skriften har en stor x-højde, som gør at de indre rum kan brede

sig lidt i højden. De forholdsvist korte over- og underlængder er

med til også at gøre skriften pladsøkonomisk vertikalt.

Der er ligeledes taget hensyn til det pladsbesparende ved at

udstyre skriften med et Å tegnet med integreret ring. Accenter

der stikker højt op er tegnet i en fladere udgave til versaler.

Versalhøjden er lavere end overlængderne, dette træk er med til

at gøre skriftsnittet mere levende i udtrykket.

Fordybningen i et sandblæst strøg vil i snit ligne en parabel; jo

dybere man blæser jo mere spidser fordybningen til. Sandblæste

bogstavers side-flader er altid let skrånende, men de forekommer

at stå næsten vinkelret på stenens overflade. Bogstavets side-flade

og bundflade mødes i en en runding, det samme gør to side-flader.

Ved den første test blev både skarpe hjørner og to typer afrundede

hjørner afprøvet. Skarpe hjørner snakker ikke godt sammen med

hvordan bogstavets hjørne i dybden uundgåeligt bliver en runding,

samtidig kan en ru overflade betyde at hjørnet synes skarpt ét sted

i overfladen, men rundet et andet. Skriftsnittet Flax er tegnet med

let afrundede hjørner.

overlængde

underlængde kontraform / inderform / indre rum kontraform / inderform / indre rumopstreg

Skriftsnittet Flax har som ét af sine tegn en sommerfugl der passer

i skriftens tyngde når den bruges i sammehøjde som x-højden. Her

i navnetrækket er begyndelsesbogstavet et kapitæl F, som er blevet

let forkortet forneden. Sommerfuglen benyttes anderledes vinklet.


25 cm


3. redigerede motivliste

KreativitetFremskridtSelvstændighedÅbenhedÅndelighed

Monotematisk opbygning

Et tema for hver seddel. –Kreativitet–Fremskridt–Selvstændighed–Åbenhed–Åndelighed Bagsiderne fra det multi-tematiske koncept er beholdt

KALAALLIT NUN

AANN

I NA

ALA

GA

AF

FIU

P A

NIN

GA

ASERIVIUTAANNUT INATSIT MALILLUGIT ATU

LERSIN

NE

QA

RTO

Q

100KALAALLIT NUNAANNI NAALAGAAFFIUP ANINGAASERIVIUTAA

HUNNORUJUKORUUNIT

Kreativitet

Monotematisk disponering af billedmateriale

Forsøg med farver, udsparinger, skrift og mønstre

SelvstændighedFremskridt Åbenhed Åndelighed

Mønster udfra kajak

Mønster udfra ulu

Mønstre udfra hundeslæde

Mønster udfra snebrille Mønstre udfra harpunspidser

Mønstre udfra konebåd

Proces

Første gennemkomponerede seddelserie efter multitematisk princip

Et enkelt, monokromt polardyr står i kontrast til kollagens spraglethed

Forsøg med guillocher, skriftstørrelser og -vægte

Forsøg med bundmønstre og harlekin-udsparinger

Proces

25 cm


0,5

mm

kni

vskå

ret d

ækfi

nér

på in

der-

og

yder

side

6 la

g 1,

5 m

m s

kræ

llet fi

nér

i kæ

rnel

agen

e

4 m

m a

fsta

ndsk

lods

i as

k,læ

rk e

ller

eg

4x35

mm

und

ersæ

nket

skr

ue

5 mm indslagsmøtrik

5x16 mm undersænket umbraco skrue


12 lag 1,5 mm knivskåret finér

5x45 mm

undersænket um

braco skrue



0,5

mm

kni

vskå

ret d

ækfi

nér

på in

der-

og

yder

side

6 la

g 1,

5 m

m s

kræ

llet fi

nér

i kæ

rnel

agen

e

0,5

mm

kni

vskå

ret d

ækfi

nér

på in

der-

og

yder

side

6 la

g 1,

5 m

m s

kræ

llet fi

nér

i kæ

rnel

agen

e

4 m

m a

fsta

ndsk

lods

i as

k,læ

rk e

ller

eg

4x35

mm

und

ersæ

nket

skr

ue




12 lag 1,5 mm knivskåret finér

5x45 mm

undersænket um

braco skrue



0,5

mm

kni

vskå

ret d

ækfi

nér

på in

der-

og

yder

side

6 la

g 1,

5 m

m s

kræ

llet fi

nér

i kæ

rnel

agen

e


Køkkenet er et sted for opdragelse og læring. Stolen kan indgå som et redskab i denne læring og opdragelse.

læring !

leg

Køkkenet er et slaraffenland for leg og sansning. Skuffer, skabe og køkkenredskaber udforskes under de voksnes bevågenhed. Sanserne stimuleres gennem duft, smag, overflader og materialer.

900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære

arbejdespillelæsetegne

lave madsamtale

lære

slappe afsamtale

se fjernsynlæsespisedrikke

legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse

Sociale øer i det åbne rum

Aktiv Neutral Passiv

De mange forskellige aktiviteter som foregår omkring spisebordet betyder at man sidder på forskellige måder. De kan groft deles ind i tre kategorier: en aktiv, en neutral og en passiv siddestilling.

Siddestillinger - ryglænets vinkling

Neutral Passiv

Ret ryglæn

Vinklet ryglænGiver støtte til at holde ryggen ret Ryggenlænets overkant skærer mod ryggen

Giver dårlig støtte til ryggen således at den krummer.

Giver jævn støtte til ryggen.

9 måneder 2 år 6 år 9 år

Sædedybde 20 cm Sædedybde 20 cm

Sædedybde 30 cmSædedybde 30 cm

Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm

skulderbredde 479 mm

siddehøjde 457 mm

højde fra sæde til isse 941 m

m

Problemstillinger.

selvhjælpsikkerhed hjælp rengøring


Sædet får ryggen til at krumme let i den aktive siddestilling.

Sædets vinkling gør at sædet bliver en passiv flade som hverken skubber kroppen frem eller tilbage.

Sædet får kroppen til at glide fremad i passiv siddestilling.

Siddestillinger - sædets vinkling0o


Sædets vinkling tilbage får ryggen til at krumme og lukker kroppen sammen i den aktive siddestilling. Sædets forkant blokere blodcirkulationen til benene.

Sædets vinkling holder kroppen tilbage i sædet i neutral siddestilling. Kroppen skubbes let mod ryglænet.

Sædets vinkling sørger for at kroppen ikke glider ned og ud i passiv siddestilling.

Siddestillinger - sædets vinkling-2,5o

Siddestillinger - sædets vinkling-5o


Sædets vinkling holder kroppen tilbage i sædet i neutral siddestilling og lukker kroppen sammen. Kroppen skubbes mod ryglænet.



Siddestillinger - sædets vinkling+2,5o

Sædets vinkling fremad giver ryggen en ret holdning i den aktive siddestilling

Sædets vinkling fremad giver ryggen en ret holdning i den neutrale siddestilling, men skubber kroppen væk fra ryglænet.

Sædets vinkling fremad får kroppen til at glide nedad og frem i sædet


Bordet er spisestolens referenceplan både hos barnet og den voksne. Derfor vokser kroppen og dermed også stolen i forhold til bordet. I siddende stilling vil den øn-skelige placering af bordpladen være i samme højde som albuen.

På baggrund af analysen af hvordan spisebordet bliver brugt i det åbne køkken, søger mock-up modellen at afprøve forskellige vinklinger af hen-holdsvis sæde og ryg og hvilken indflydelse denne vinkling har på måden vi sidder på.Disse undesøgelser danner grundlag

Kroppens vækst er ikke en lineær proces. Derfor er proportionerne på den voksnes krop og barnets krop ikke ens.Diagrammet viser hvordan kroppen vokser i forhold til spisebordet som referenceplan. Bordpladen møder kroppen i en højde svarende til albuens placering da denne højde er den ønskelige for armene har fri og uhindret bevægelse over bordefladen. Det betyder at kroppen vokser radialt ud fra albuens placering.

panoptikon

Det åbne køkken fungerer som panoptikon, hvor man kan holde øje med børnene samtidigt med at man eksempelvis laver mad.

Det åbne køkken gør det muligt at være sammen trods forskellige aktiviteter.

Samvær

Måltidet

Spisebordets primære funktion er, som navnet antyder, måltidet. Under måltidet spiser, drikker og snakker man. Måltidet er også en opdragende begivenhed - man lærer at spise pænt, sidde pænt osv.

samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde

I det åbne køkken bliver spisebordet ikke kun brugt til at at spise ved. Det tjener mange andre formål og fungerer som et samlingspunkt for forskellige aktiviteter.

1935

1955

1965

1975

2000-

En spisebordsstol til voksen og barnMichael Hauris Lysemose 2548 afdeling 11 Vejleder Nicolai de Gier

Konstruktivt principKonstruktivt holdes rygskallen mellem sæde og ben. Be-nenes bredde under sædet giver stolen sideværs stabilitet således at man undgår at afstive stolen med en sarg.

Visuelt udtrykVisuelt giver stolen indtryk af at rygskallen bærer sædet i en omfavnende gestus.

Del og helhedStolens dele er tænkt som enkelte objekter som tilsam-men udgør helheden.

Møblets rumRummet omkring møblerne opstår som følge af møblernes form. De skaber et omfavnende cirkulært rum omkring sig som virker indbydende og trygt.

Møblet i rummetI det åbne rum danner møblerne rum i rummet. Et rum som opstår både når møblet står alene og når det indgår i en sammenhæng med flere stole.

MotivationBarnestole er i mange tilfælde enkeltstående objekter som søger at svare på funktionelle, pædagogiske eller ergonomiske programmer eller også er de designede objekter, hvor man kan have svært ved at finde ud af om det er fugl eller fisk – stol eller legeredskab. Jeg skal ikke gøre mig til dommer om det er godt eller skidt, men ud fra en arkitektonisk optik mangler der noget – den rumlige bearbejdning.

Der findes meget få eksempler på barnestole som rumligt og formmæssigt er tænkt i forhold til den voksnes stol. Mit ønske er at skabe en spisebordsstol til den voksne og til barnet. Stolene bearbejdes i en serie af rumlige kontek-ster – det åbne køkken, spisebordet og møblet – og de rumlige situationer og aktiviteter de danner rammen om.Børn er ikke små voksne, hverken af sind eller i forhold til kroppens propor-tionering. Derfor er mit ønske ikke at skabe to møbler, hvor barnestolen er en miniature af voksenstolen. Mit ønske er at skabe to møbler som har et slægtskab, der kan aflæses når de er i samme rum og sammen danner rum.

BaggrundKøkkenet – fra husmoderens domæne til familiens domæne

Køkkenets fysiske udstrækning og rolle i de danske hjem har gennem de sid-ste 100 år gennemgået en store ændringer.Det funktionelle køkken vinder indpas i de danske hjem, fra slut-ningen af 1920’erne og frem til midten af 1940’erne, både i lej-lighedsbyggeriet og i enfamiliehusene. På det tidspunkt var køk-kenet et arbejdsrum for husmoderen hvor god hygiejne og rationelle arbejdsforhold var i højsæde.Fra slutningen af 1940’erne begynder kritikken af det funktion-al-istiske byggeri. Folk er blevet trætte af de små køkkener som er for kliniske og kolde og som isolerer husmoderen fra den øvrige familie. Langsomt åbnes køkkenet mere og mere op – i første omgang med skydelåger eller lemme mellem køkkenet og spisestuen eller ved at åbne endevæggen ind mod opholdsstuen. Køkkenet vokser samtidigt i størrelse i takt med at boligerne bliver større.Op gennem 1960’erne bliver det mere og mere almindeligt at køkkenet får en spiseplads, det såkaldte spisekøkken, men køkkenet er stadigt kvindens domæne.Det er først med den ændrede holdning til familiemedlem-mernes rolle og hermed ligestillingen i og uden for hjem-met, at køkkenet går fra at være kvindens domæne til familiens domæne. I 1970’erne begynder køkkenet at danne rammen om et socialt fællesskab, hvor manden også tager del i madlavningen og hvor an-dre funktioner finder plads i rummet. Køkkenet bliver et opholdsrum for familien og begrebet køkkenalrum opstår.Op gennem 1980’erne og 1990’erne bliver køkkenets position som hjem-mets vigtigste rum slået fast. Køkkenalrummet optager et større og større areal af boligen og har i dag i mange tilfælde resulteret i åbne grundplaner, hvor køkken, spisestue og stue er i åben forbindelse med hinanden.

TeoriSiddekultur – en stolekultur

Forskellige kulturer har forskellige siddekulturer. I nogle kulturer er gulvet eller jorden det vigtigste ’møbel’, mens vi i den vestlige verden forbinder det, at sidde, med stole. Vi opdrager vores børn til at sidde og ikke mindst ’sidde pænt’. Vi tilbringer en stor del af vores liv siddende – i skolen, på kontoret, i bilen, foran fjernsynet, omkring spisebordet osv. I erkendelse af dette er det derfor vigtigt at skabe gode møbler for det siddende menneske.

Ergonomi

I gennem tiden har der været forskellige holdninger til hvad den ’korrek-te’ siddestilling er. I virkeligheden er der ikke én ’korrekt’ siddestilling. Det hele afhænger af i hvilken situationen møblet bruges. Stole skal ikke fastlåse kroppen i én stilling, men give kroppen mulighed for at bevæge sig. Bevæ-gelse medfører at vores led ikke bliver stive og gør at blodet har lettere ved at cirkulere. Derfor giver det mening at bruge udtrykket ’den næste siddes-tilling er den bedste’.Når man skaber møbler til børn og voksne er man nødt til at forstå at der er forskel på barnekroppen og voksenkroppen. Der er forskel på proportionerne hos børn og voksne såvel som der er forskel på kropsholdningen. Rygsøjlens S-krumning er ikke medfødt, men ændres i takt med at barnet udvikler sig fra at ligge, til at kravle, til at gå og først ved 10-år-salderen når den sin endelige form.

Møblets rumMøbler er ikke bare objekter i rum, men danner selv rum. Stole kan tegne og definere et rum i samspil med andre stole, men også i kraft af sin egen fysis-ke form. I sit lærestykker Tao Te King, skriver den kinesiske vismand LaoTse:

”Man laver et hjul, idet man samler de tredive eger i ét nav; det er takket være hullet i dette nav, denne ustoflighed, uselviskhed, at hjulet kan bruges som hjul.”

”Man laver et kar, idet man danner dets omrids i ler; det er takket være hulheden, takket være denne ustoflighed, uselviskhed, at karret kan bruges som kar.”

”Man laver et hus, idet man skærer døråbning og vindues- åbninger ud i de allerede færdige lervægge; det er takket være disse åbninger, takket være denne ustoflighed, uselviskhed, at huset kan bruges som hus.”

”Altså er det ganske vist stoffet, selvet, som udgør redskabet, men det er det ustoflige, det er uselviskheden, som gør, at redskabet bliver nogen nytte til.”

OpgavenEn spisebordsstol til voksen og barn

Opgaven har som mål at behandle spisebordstolene i forskellige sammen-hænge:- En rumlig og kontekstuel bearbejdning, hvor stolene behandles i forhold til det åbne køkken, spisebordet og stolenes indbyrdes forhold.- En funktionel bearbejdning, hvor stolene behandles i forhold til brugen og de aktiviteterne de indgår i og danner rammen om.- En ergonomisk bearbejdning, hvor der tages højde for forskellene mellem møblet til den voksne og møblet til barnet.

Afgrænsning

Opgaven behandler møblerne i en overordnet kontekst som kaldes det åbne køkken. Som beskrevet er det en situation hvor køkken, spis-estue og stue er i åben forbindelse med hinanden. Denne kontekst er valgt på baggrund af en tendens, der er i måden vi bygger på - og bygger om på - i Danmark.Forskellige kulturer har forskellige måder at sidde på, være sammen på, spise på, osv. Derfor ville opgaven blive for omfangsrig hvis den søgte at behandle alle disse aspekter. Opgaven begræn-ser sig til at behandle måden vi bruger køkkenet, spisebordet og spisestolen på i Danmark og i danske familier.Med udgangspunkt i børnefamilien, den beskrevne kontekst og de aktiv-iteter konteksten danner ramme om, søger opgaven at undersøge, belyse og give forslag til en spisebordsstol til den voksne og til barnet.


læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



læring !

leg


900 mm

730 mm

400 mm

600 mm450 mm

350 mm

spisedrikke

samtalelære


lave madsamtale

lære

slappe afsamtale


legbevægelse

legbevægelse

legbevægelse





Neutral Passiv

Ret ryglæn







Samme sædehøjde

voksen

14 år

10 år

6 år

2 år

bordhøjde 730 mm

228 mm

hoft

ebre

dde

172

mm

188 mm

siddedybde 236 mm

530 mm

286 mm

219

mm

287 mm

311 mm397 mm

465 mm

515 mm

652 mm

339 mm

265

mm

353 mm

743 mm

394 mm

320

mm

372

mm

418 mm

848 mm


siddehøjde 457 mm


m

Problemstillinger.

























panoptikon



Samvær

Måltidet


samtale (telefon)

opdrage

spille

arbejde


1935

1955

1965

1975

2000-













Ergonomi









Afgrænsning



Cell phone booth --- in the context of indoor public spaceName: Wenjuan Li Department 11 Supervisor: Merete Ahnfeldt-Mollerup

Motivation

Advantages of inflatable object Program

Body research

Three types

Inflate tchnique

existing building sturctureInflatable membrane seat lamp

2. Create temporary space1. Reduce sound

Rigid frame

Soft membraneH

L

Principle: Soft membrance + Rigid frame

Accordion Experiment

1 Against wall 2 In the corner 3 Around the column

Principle: L > H Basic structure of booth

Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm

3.Low impact on environment

4. Fast assemble 5. Easy to transport 6. Cheap

The cell phone is one of the most significant inven-tions in the last 30 years. Nowadays, cell phones are widely used all around the world in our work and daily life and their almost universal application has brought great changes to our daily life in many ways. There are lots of conveniences, for example our friends and family have access to us pretty much 24/7, and we can make a call to arrange our work while we are driving on our way to office. However, the use of cell phones also causes some problems. An important issue is the manners of cell phone conversation. When someone talks on a phone in an indoor public space, especially aloud,

the people round him will feel quite disturbed, both acoustically and visually. At the same time, the one talking on phone may feel also disturbed by other sounds and lack of privacy. To avoid this kind of disturbance, there are already some regulations of prohibiting cell phones use in many places, such as libraries, meeting rooms and so on.These kinds of regulations seem to be a little nega-tive. For the people who are inside the place and also want to have a phone conversation, just can-not do that unless going out of the place. It could be really annoying if they have an emergency call.

To solve this problem in a more positive way, I have come up with the idea of a “cell phone booth—in the context of indoor public space”, which could provide people with an acoustically isolated private space in the public context, where cell phone us-ers could have a temporal intimate space, in order to minimize disturbance between cell phone users and others nearby.I chose an inflation technology which could provide temporary space for the cell phone users by inflat-ing it which would free the space by deflating it if not in use.

Principles of inflation and deflation technologyThere are two crucial principles of the technology for inflation and deflation of the phone booth:1. To achieve the movement of inflating and deflat-ing, the booth consists of two basic elements: rigid frame inside and soft membrane outside. 2. In order to keep it on the right track, it is impor-tant to make sure that the distance between frames (H) is shorter than the width of the frame (L).

11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A

+1300 mm Plan 1:5 Inflate Top view 1:5 Deflate Top view 1:5

Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1



Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


Motivation


Body research

Three types

Inflate tchnique



Rigid frame

Soft membraneH

L





Axonometric

20m

m30

mm

255m

m

R = 30mm

R = 10mm

Screw

PU coated nylon

TPU-FILM

40mm

PMMA 4mm

490m

m49

0mm

40m

m

490m

m30

mm







11001150

1450

11001050

950

500

400

350

875

Section A-A 1:5

+ 1300 mm+ 1300 mm A A


Frame Detail 1:1


500.00

515.

00

790.

00

510.

00

500.00

790.00

PAC11 PAC01

PAC11 PAC02

500.00

515.

00

790.

00

510.

00

500.00

790.00

PAC11 PAC01

PAC11 PAC02


PROCESOPTIMERING

Materiale: Kan genanvendes eller distribueres forsvarligt. Har gode bearbejdnings egenskaber.Minimalt spild ved bearbejdning.

Produktion:Få mandetimer i produktion. Samle produktionen af de enkelte dele.

Transport:Minimere omkostningerne vha. pakning af de enkelte dele.

Brug:Lang levetid.Høj slidstyrke.RengøringsvenligErgonomisk.

Ubrugelig:Forbrænding/omsmeltning.

PAC11 PICK A CHAIR

PAC11 KANTINE REGISTRERING

PAC11 STOLEREGISTRERING

PAC11 STOLENS INDHOLD

PAC11 FORM

PAC11 PRODUKTION

PAC11 VÆRKSTED

MIN OPGavE

Jeg har lavet to kantinestole lavet af udskiftelige genbrugelige enkelt-dele, som er en del af en kommende stoleserie, som afdækker en stor række funktionskrav de forskellige kantiner stiller.

HvORFOR

Hvorfor har jeg lavet to kantinestole? For det første er denne type stol et socialt objekt, der går på tværs af samfund og kulturer. Idet du sætter dig, indtager du en afslappet indstilling. Derudover mener jeg, der er et reelt behov for kantinestole, der kan mere end blot give sid-dekomfort og funktion ved stabling. En kantinestol skal i højere grad bidrage til de problemstillinger en kantine giver. Forestil dig en stol der ikke hviner, når du trækker stolen ud og ind, eller kun giver små stumme lyde, når du skraber mod nabostolen. En stol der samtidig giver dig komfort og funktion, og samtidig tier stille. Det er min vision om disse to stole, for jeg mener vigtigheden i at holde sin frokostpause er undermineret. Det er en stærk sanselig oplevelse at spise. Der er et virvar af indtryk og lyde som påvirker. Så mit resultat er to stole, som giver høj komfort og funktionalitet, og er med til at dæmpe lydbilledet, mens du spiser, så du får en bedre oplevelse af dit måltid og pausen får en helt ny betydning. Foruden er rengøringsvenlige og kan af-skaffes uden at belaste miljøet.

aKUSTIK RENGØRING aFSKaFFELSEStolene er med til at reducere støjniveauet

Stolene er nemme at vedligeholde og

rengøre

Stolene kan af-skaffes uden miljø

belastning

Kunstakademiets Arkitektskoles kantine er en mod-erne institutions kantine, som kan varetage mange forskellige arrangementer. Kantinen kan bespise 300 siddende personer. Møblementet er en bland-ing af Eames stabelbare DSX stol og DAX, med speciallavede bænke.

Allerhuset stod færdigt i 2009 og kantinen er specielt indrettet til at bespise 250 medarbej-dere. Møblementet kommer hovedsagelig fra møbelproducenten HAY, hvor stolene er JW01 og Hee bar.

KTS´s kantine er en traditionel institu-tions kantine, med plads til 170 per-soner. Møblementet kommer fra firmaet Ergomade og som stol bruger de stolen Athena.

AthenaFormspændt finer. Ryg og sæde

Galvaniseret rørstel

Svejet sikre god kom-fort for ryggen.

Rygbeslaget giver stolen dens stivhed.

God orientering af benene.

Benene støder nemt mod hinanden.

Fastspændes med to skruer, hvor de andre fungere som spænde tapper.

Synlig detalje af skru-erne på sædet.

Indsat fod i hård plast

DSX stabelbar

Formstøbt plastik skal

Forkromet rørstel

JW01

Valnøds finer

Medestel i tråd: rustfrit stål

Åbent rum under stolen. Mini-mum 60 graders hældning fra forkant.

Korslagte ben er vanskeligt med et ophængsbesla

Langstrakt position Manglende plads mellem bord og lår.

Indsprøjtnings mærker Afstand mellem sæde og ryg

Monteringssbeslag mellem sæde og stel

Upræcis definering af måden monteringsbe-slaget er forankret til stel og sæde.

Påførelse af ekstra be-slag for stablingsmu-lighed

Vanskeligt at komme ind og ud, pga. kort afstand mellem hvert ben.

Roterbare sko. Går nemt i stykker eller falder ud.

Opbygning og udviklingsdiagram

SPRØJTESTØBNINGS MASKINE TRE PARTS PRESSE 5 AKSET CNC-FRÆSER

INJEKTION PRESSEN

PLASTIK GRANULAT TRAGT VARMELEGEMER AFTRYK AF EMNET FORMEN

SNEGL BEHOLDER MUNDSTYKKE BEVÆGELIG STEMPEL

FASE 1 - PRESSEFORM TIL SKAL

LIMNING AF TO 5 MM. SKALLER FORMPRESNING AF FINERSTEL TRÅDSTELLET TILPASSES EN SPRÆNGT FORM JUSTERING AF BUKKE

FASE 2 - SPARTLING AF PRESSEFORM TO FORME RESULTAT I 5 MM. HVID ABS

RAMME

HYDRAULISK LÅSEARM

BUKKE TRISSER

STATIONÆR TRISSE

VERTIKAL Y-BEVÆGELSEE-JUSTERING

MONTERING-SRAMME

HORISONTAL X-BEVÆGELSEE-JUSTERING

ENHEDEN

CNC - BUKKEMASKINE

Skallen skal produceres ved sprøjtestøbning, som er vist på illustrationen nedenunder. Ma-terialet er Nylon 6.6. En polyamid med glas-forstærkning.

Egenskaber:Forøget formstabilitetLetflydendeFormindskning af vandoptagelseAkustisk god - ringe vibrationerKan levnesmiddelgodkendelsesResistente over for basiske og de fleste organi-ske stoffer.Kan indfarves i næsten alle farver

Træstellet består af to identiske finérbukke, der sættes sammen over kors. Første skridt i produktionen er ved en tre parts presse, der sikre skarpe buk. I hver presning kan der ud-vikles 8 stel. Efterfølgende CNC-fræses hver buk inden limning med den anden buk, dernæst slibes i krydsningen mellem de to bukke og for til sidst sendes til efterbehandling. Stellet er tænkt i ask og eg, med to behandling-styper, sæbebehandling og en mat hvidog sort bejdsning.

Trådstellet består af fire CNC-bukkede emner, hver i 10 mm. (tråd), der svejses sammen til et færdigt stel, som kun mangler tre huller til mon-tering af skallen, to i ryg bøjlen og et hul i fork-anten, samt på limning af sko.

StolenMateriale Funktion Adskillelig 4 punkter Hele skallenABS/PolypropylenNylon 6,6

Cellupress

HI-MACS acrylic solid surface

Belmadur Wood

Sæbebehandling

Komfort

Polstring

Sæde og ryg

Skal

Medestel

Formstøbt skal

Søjlebase

Stabelbar

Opsætning

Formpresset skal

Træ/finer

Eg

Ask

RengøringsvenligGlasfiber

Aluminium

Stål

Soft coating

Styrke

Fire ben

GREbENE

Plads mellem de to forben giver en større bevægelses frihed for benene.

Grebet i stolen giver vingerne til sædet.

Vingerne giver et godt greb når stolen skal trækkes ind og ud.

Vægten bliver lagt i siden, hvor vingerne er placeret.

I min verden har stolen krop og sjæl, den synger og danser. Kroppen skal være indbydende og sensuel, sjælen skal have varme og glød. Og stolen skal som en linedanser, danse synge-nde på en line.

Jeg har været inspireret af de store møbelarkitekter og desig-nere, og der er klare referencer til dem, og det er mine 30 års studier af kvindekroppen, som er blevet omsat i curver, krop og sjæl. Tanken om at lave en familie, dog en lille familie på to, er en fantastisk rejse, som netop først er startet. Nu er jeg oversøes, det er nyt og jeg har lyst til at opleve mere. Sådan er stolene. De har begge åbnet et univers af muligheder og ønsk-er om forsøg og raffinering af de små samlinger og detaljer. Det er bror og søster. De har lighedstræk i hvert af deres dobbelt-forløb, som på hver deres måde løber op og danner rum. Mit ønske med de to stole et at skabe et nyt billede med tanke og omsorg for de gamle kvinder og mænd, der har næret samme kærlighed.

Vinger:“Håndtag til at trække sto-len ind under sig og skub-be væk fra sig, og hjælper idet man sætter sig og rejser sig.

Montering:Skallen har fulgt to forløb undervejs. I starten var tanken at hver skal skulle fæstnes samme sted på skallen. Nu er skallen åben og restriktionerne for hvor-dan nye stel kan se ud, skal kun give udtrykket om at være i familie.

Smal ryg:Nemmere at orientere sig omkring stolens størrelse og volume, samt at sidde sig til bords og komme fra bordet.

PROCESOPTIMERING

Materiale: Kan genanvendes eller distribueres forsvarligt. Har gode bearbejdnings egenskaber.Minimalt spild ved bearbejdning.

Produktion:Få mandetimer i produktion. Samle produktionen af de enkelte dele.

Transport:Minimere omkostningerne vha. pakning af de enkelte dele.

Brug:Lang levetid.Høj slidstyrke.RengøringsvenligErgonomisk.

Ubrugelig:Forbrænding/omsmeltning.

PAC11 PICK A CHAIR

PAC11 KANTINE REGISTRERING

PAC11 STOLEREGISTRERING

PAC11 STOLENS INDHOLD

PAC11 FORM

PAC11 PRODUKTION

PAC11 VÆRKSTED

MIN OPGavE

Jeg har lavet to kantinestole lavet af udskiftelige genbrugelige enkelt-dele, som er en del af en kommende stoleserie, som afdækker en stor række funktionskrav de forskellige kantiner stiller.

HvORFOR

Hvorfor har jeg lavet to kantinestole? For det første er denne type stol et socialt objekt, der går på tværs af samfund og kulturer. Idet du sætter dig, indtager du en afslappet indstilling. Derudover mener jeg, der er et reelt behov for kantinestole, der kan mere end blot give sid-dekomfort og funktion ved stabling. En kantinestol skal i højere grad bidrage til de problemstillinger en kantine giver. Forestil dig en stol der ikke hviner, når du trækker stolen ud og ind, eller kun giver små stumme lyde, når du skraber mod nabostolen. En stol der samtidig giver dig komfort og funktion, og samtidig tier stille. Det er min vision om disse to stole, for jeg mener vigtigheden i at holde sin frokostpause er undermineret. Det er en stærk sanselig oplevelse at spise. Der er et virvar af indtryk og lyde som påvirker. Så mit resultat er to stole, som giver høj komfort og funktionalitet, og er med til at dæmpe lydbilledet, mens du spiser, så du får en bedre oplevelse af dit måltid og pausen får en helt ny betydning. Foruden er rengøringsvenlige og kan af-skaffes uden at belaste miljøet.

aKUSTIK RENGØRING aFSKaFFELSEStolene er med til at reducere støjniveauet

Stolene er nemme at vedligeholde og

rengøre

Stolene kan af-skaffes uden miljø

belastning

Kunstakademiets Arkitektskoles kantine er en mod-erne institutions kantine, som kan varetage mange forskellige arrangementer. Kantinen kan bespise 300 siddende personer. Møblementet er en bland-ing af Eames stabelbare DSX stol og DAX, med speciallavede bænke.

Allerhuset stod færdigt i 2009 og kantinen er specielt indrettet til at bespise 250 medarbej-dere. Møblementet kommer hovedsagelig fra møbelproducenten HAY, hvor stolene er JW01 og Hee bar.

KTS´s kantine er en traditionel institu-tions kantine, med plads til 170 per-soner. Møblementet kommer fra firmaet Ergomade og som stol bruger de stolen Athena.

AthenaFormspændt finer. Ryg og sæde

Galvaniseret rørstel

Svejet sikre god kom-fort for ryggen.

Rygbeslaget giver stolen dens stivhed.

God orientering af benene.

Benene støder nemt mod hinanden.

Fastspændes med to skruer, hvor de andre fungere som spænde tapper.

Synlig detalje af skru-erne på sædet.

Indsat fod i hård plast

DSX stabelbar

Formstøbt plastik skal

Forkromet rørstel

JW01

Valnøds finer

Medestel i tråd: rustfrit stål

Åbent rum under stolen. Mini-mum 60 graders hældning fra forkant.

Korslagte ben er vanskeligt med et ophængsbesla

Langstrakt position Manglende plads mellem bord og lår.

Indsprøjtnings mærker Afstand mellem sæde og ryg

Monteringssbeslag mellem sæde og stel

Upræcis definering af måden monteringsbe-slaget er forankret til stel og sæde.

Påførelse af ekstra be-slag for stablingsmu-lighed

Vanskeligt at komme ind og ud, pga. kort afstand mellem hvert ben.

Roterbare sko. Går nemt i stykker eller falder ud.

Opbygning og udviklingsdiagram

SPRØJTESTØBNINGS MASKINE TRE PARTS PRESSE 5 AKSET CNC-FRÆSER

INJEKTION PRESSEN

PLASTIK GRANULAT TRAGT VARMELEGEMER AFTRYK AF EMNET FORMEN

SNEGL BEHOLDER MUNDSTYKKE BEVÆGELIG STEMPEL

FASE 1 - PRESSEFORM TIL SKAL

LIMNING AF TO 5 MM. SKALLER FORMPRESNING AF FINERSTEL TRÅDSTELLET TILPASSES EN SPRÆNGT FORM JUSTERING AF BUKKE

FASE 2 - SPARTLING AF PRESSEFORM TO FORME RESULTAT I 5 MM. HVID ABS

RAMME

HYDRAULISK LÅSEARM

BUKKE TRISSER

STATIONÆR TRISSE

VERTIKAL Y-BEVÆGELSEE-JUSTERING

MONTERING-SRAMME

HORISONTAL X-BEVÆGELSEE-JUSTERING

ENHEDEN

CNC - BUKKEMASKINE

Skallen skal produceres ved sprøjtestøbning, som er vist på illustrationen nedenunder. Ma-terialet er Nylon 6.6. En polyamid med glas-forstærkning.

Egenskaber:Forøget formstabilitetLetflydendeFormindskning af vandoptagelseAkustisk god - ringe vibrationerKan levnesmiddelgodkendelsesResistente over for basiske og de fleste organi-ske stoffer.Kan indfarves i næsten alle farver

Træstellet består af to identiske finérbukke, der sættes sammen over kors. Første skridt i produktionen er ved en tre parts presse, der sikre skarpe buk. I hver presning kan der ud-vikles 8 stel. Efterfølgende CNC-fræses hver buk inden limning med den anden buk, dernæst slibes i krydsningen mellem de to bukke og for til sidst sendes til efterbehandling. Stellet er tænkt i ask og eg, med to behandling-styper, sæbebehandling og en mat hvidog sort bejdsning.

Trådstellet består af fire CNC-bukkede emner, hver i 10 mm. (tråd), der svejses sammen til et færdigt stel, som kun mangler tre huller til mon-tering af skallen, to i ryg bøjlen og et hul i fork-anten, samt på limning af sko.

StolenMateriale Funktion Adskillelig 4 punkter Hele skallenABS/PolypropylenNylon 6,6

Cellupress

HI-MACS acrylic solid surface

Belmadur Wood

Sæbebehandling

Komfort

Polstring

Sæde og ryg

Skal

Medestel

Formstøbt skal

Søjlebase

Stabelbar

Opsætning

Formpresset skal

Træ/finer

Eg

Ask

RengøringsvenligGlasfiber

Aluminium

Stål

Soft coating

Styrke

Fire ben

GREbENE

Plads mellem de to forben giver en større bevægelses frihed for benene.

Grebet i stolen giver vingerne til sædet.

Vingerne giver et godt greb når stolen skal trækkes ind og ud.

Vægten bliver lagt i siden, hvor vingerne er placeret.

I min verden har stolen krop og sjæl, den synger og danser. Kroppen skal være indbydende og sensuel, sjælen skal have varme og glød. Og stolen skal som en linedanser, danse synge-nde på en line.

Jeg har været inspireret af de store møbelarkitekter og desig-nere, og der er klare referencer til dem, og det er mine 30 års studier af kvindekroppen, som er blevet omsat i curver, krop og sjæl. Tanken om at lave en familie, dog en lille familie på to, er en fantastisk rejse, som netop først er startet. Nu er jeg oversøes, det er nyt og jeg har lyst til at opleve mere. Sådan er stolene. De har begge åbnet et univers af muligheder og ønsk-er om forsøg og raffinering af de små samlinger og detaljer. Det er bror og søster. De har lighedstræk i hvert af deres dobbelt-forløb, som på hver deres måde løber op og danner rum. Mit ønske med de to stole et at skabe et nyt billede med tanke og omsorg for de gamle kvinder og mænd, der har næret samme kærlighed.

Vinger:“Håndtag til at trække sto-len ind under sig og skub-be væk fra sig, og hjælper idet man sætter sig og rejser sig.

Montering:Skallen har fulgt to forløb undervejs. I starten var tanken at hver skal skulle fæstnes samme sted på skallen. Nu er skallen åben og restriktionerne for hvor-dan nye stel kan se ud, skal kun give udtrykket om at være i familie.

Smal ryg:Nemmere at orientere sig omkring stolens størrelse og volume, samt at sidde sig til bords og komme fra bordet.

PAC11 KONTEKST OG RESULTAT

PAC11 3D PROCES

AFGANG - JANUAR 2011RUNE KRØJGAARD - STUD3066AFDELING - 11VEJLEDER - NICOLAI DE GIER


Et marked på kanten af banegraven

snit, 1:500


TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

TV2 ØST

TV2 ØSTJYLLAND

TV MIDT VEST

TV2 NORD

TV SYD

TV FYN

TV2 BORNHOLM

TV2 LORRY

TV2 REGIONERNE

afgang, afdeling 11

Documents

udve medicinsk ndhjlp

krav til materiellet

medicinske ndhjlps opgave

mobil ndhjlpsenhed bestr

ekstreme klimatiske

kortere tid

snit bb

svejsbar pubehandling