60c% 516)$0,/,(5 ',,7$/(9$1(5, 2'( · vid ens b a se re d e d ialog værkt øje r i...

C E N T E R F O R B Ø R N E L I V

E R F A R I N G S O P S A M L I N G 2 0 2 0

GODE DIGITALE VANER I

SMÅBØRNSFAMILIER

Julie Ellesøe JespersenPernille RobrahnCaroline FabriciusRikke DrejerIda Storm

Gode digitale vaner i småbørnsfamilier - Erfaringsopsamling 2020

Udarbejdet i forbinelse med projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' (2019-2020)

Illustrationer: Lotta SjöbergFotografi: Alexander Dummer/ Unsplash.com

Rapporten er udarbejdet af:

Center for BørnelivPeter Bangs Vej 7A2000 Frederiksbergwww.centerforboerneliv.dk

Projektet er støttet af

Danske børn er blandt dem i Europa, der oftest bruger digitale medier, og91% af alle børneforældre er aktive på deres smartphone mange gangedagligt (1,2).

Forskning viser, at voksnes brug af digitale medier kan forstyrrerelationsdannelsen mellem børn og forældre, og at børn kopierer deresforældres digitale vaner (3,2). Forældre ønsker hjælp til at rammesætteskærmbrug i familien (4). Samtidig finder fagpersoner det svært at tale medfamilier om skærmbrug uden at trigge forældres dårlige samvittighed (5).

Med projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' har Center for Børnelivfaciliteret fagprofessionel udvikling af ny praksis, der imødekommerforældres behov for støtte, så flere børn får mulighed for at blomstre.

Tak til projektets tovholdere i Hjørring og Frederiksberg Kommune, RegionNordjylland og Region Hovedstaden samt nøglepersoner i Bydelsmødre,Baba og organisationen Home-Start for det givende samarbejde. Også stortak til Nordea-fonden for at gøre projektet muligt og for at bidrage medværdifulde input og god sparring undervejs.

Vi håber, at denne rapport vil bidrage med viden og inspiration tilfagprofessionelle, ledere, kommuner eller andre organisationer med fagligeller personlig interesse for børn, familier og digitale medier.

FORORD

5

7

8

11

12

13

15

21

22

24

31

32

33

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé

Indledning & formål

Projektbeskrivelse

Vidensgrundlag

Hvad siger de fagprofessionelle?

Hvad siger forældrene?

Hvad siger forskningen?

Anbefalinger for børns skærmtid

Udvikling af dialogværktøjer

Evaluering

Afrunding

5 gode råd til praksis

Litteraturliste

Projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' er startet i efteråret 2019 ogafsluttet i sommeren 2020. Projektet er udsprunget af et behov hos praksis forviden og konkrete redskaber til at sætte skub i dialogen om gode digitale vaner ismåbørnsfamilier.

En forundersøgelse blandt knap 600 småbørnsforældre har vist, at også forældreudtrykker et behov for mere viden om, hvordan digitale medier på en god mådekan indgå i moderne familieliv (5). På den baggrund er Center for Børneliv i ettværfagligt projekt gået sammen med jordemødre, sundhedsplejesker, dagplejereog vuggestuepædagoger i to kommuner og to regioner om at udvikle og afprøvevidensbaserede dialogværktøjer i praksis.

Dialogværktøjerne - bestående af pjecer, plakater, dialogkort og nyhedsbreve - eri vinteren 2019 og foråret 2020 blevet afprøvet af projektets tovholdere og dereskolleger. I evalueringen af projektet giver projektets tovholdere udtryk for, atdialogværktøjerne er et værdifuldt redskab til at kickstarte snakken om nærvær ogdigitale vaner i mødet med gravide og småbørnsfamilier. Forældrene giversamtidig udtryk for, at dialogværktøjerne har bidraget til nye refleksioner ogvaneændringer i familien.

Samtlige dialogværktøjer kan downloades på Center for Børnelivs hjemmeside.

S I D E 5G O D E D I G I T A L E V A N E R I S M Å B Ø R N S F A M I L I E R

RESUMÈ

Projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' er skabt i tæt samarbejde medfagprofessionelle inden for den sundhedsfaglige og pædagogiske sektor.

På grund af COVID-19-pandemien i foråret 2020 har det været svært atgennemføre dele af projektets aktiviteter - særligt fordi den virkelighed, somprojektet udspiller sig i, hvor fagprofessionelle, gravide og forældre normalt er itæt dialog med hinanden, pludselig har set meget anderledes ud.

Dagtilbud har været lukket ned, sundhedsplejersker har foretaget digitale familiebesøg, og sundhedsprofessionelle har af hygiejnehensyn ikke udleveretfoldere og pjecer til familier.

I Hjørring Kommune har projektets tovholdere fra efteråret 2019 til starten af2020 nået at arbejde med de udviklede dialogværktøjerne i praksis, og det harværet muligt at evaluere projektet blandt fagprofessionelle og forældre. Blandtprojektets tovholdere på Frederiksberg har man desværre ikke nået at arbejdemed de udviklede værktøjer, da afprøvningensfasen har været sammenfaldende med nedlukningen af samfundet i foråret 2020.

De erfaringer, der opsummeres i denne rapport, baserer sig på evalueringerforetaget blandt forældre og fagprofessionelle i Hjørring Kommune og RegionNordjylland.

G O D E D I G I T A L E V A N E R I S M Å B Ø R N S F A M I L I E R

COVID-19

S I D E 6

Fagprofessionelle efterlyser mere viden om, hvordan de tager hul på en god dialog omdigitale vaner med gravide og småbørnsforældre. Det kan nemlig ofte være en sværsamtale, der let kan give forældre dårlig samvittighed (5).

Småbørnsforældre efterspørger konkret vejledning i forhold til brugen af digitalemedier (5), men faktum er, at man endnu ikke ved, hvordan brugen af digitale medierpå længere sigt har betydning for moderne børne- og familieliv. Det kan gøre detekstra svært for fagprofessionelle at vejlede forældre.

På denne baggrund har Center for Børneliv taget initiativ til projekt 'Gode digitalevaner i småbørnsfamilier'. I samarbejde med jordemødre, sundhedsplejersker,dagplejere og vuggestuepædagoger fra to kommuner og to regioner har vi udviklet dialogværktøjer, der kan gøre det lettere for fagprofessionelle at sætte skub i dialogenom gode digitale vaner i småbørnsfamilier.

Projektet har fokus på gravide og forældre med børn i alderen 0-3 år. Vi mener, atdenne periode udgør et 'tidligt vindue' til refleksion over digitale vaner, som pålængere sigt kan fremme børns sundhed og trivsel.

Projektets formål: 1) At samle, dele og bygge videre på eksisterende viden – fra forskning, fagprofessionelerfaring og fra forældres hverdagsoplevelser.

2) At sætte rammen for dialog mellem fire faggrupper med tidlig kontakt til gravide ogsmåbørnsfamilier: jordemødre, sundhedsplejersker, dagplejere og vuggestue-pædagoger.

3) At facilitere disse fagpersoners fælles udvikling af dialogværktøjer, der kan gøre detlettere for fagprofessionelle at tage hul på dialogen om digitale vaner medsmåbørnsforældre.

Projektets overordnede mål er, at gravide og småbørnsfamilier sammen og på etinformeret grundlag vil reflektere over, hvordan deres digitale vaner harmonerer medfamiliens værdier og ønsker til et godt familieliv.


INDLEDNING

I projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' har Center for Børneliv fungeretsom bindeled mellem de forskellige faggrupper, der har deltaget i projektet. Vi harbidraget med forskningsbaseret viden, afholdt og faciliteret seminarer samtudarbejdet dialogværktøjer med afsæt i ønsker og idéer fra praksis. Undervejs iprojektet har Center for Børneliv haft løbende kontakt til projektets i alt 14tovholdere, som er gået på tværs af fagprofessioner, kommuner og regioner.Tovholderne har stået for efterfølgende dialog og sparring med egne kolleger.

Center for Børneliv


Projektets organisering

PROJEKTBESKRIVELSE

Tovholdere fraRegion

Nordjylland &Hjørring

Kommune

Tovholdere fraRegion

Hovedstaden ogFrederiksberg

Kommune

Kolleger Kolleger

Projektets opbygning

RESEARCH

Fagprofessionelle

erfaringer

Forældreinput

Forskning

Endelige værktøjerPilottestEvaluering

AFPRØVNINGSEMINAR

Viden

Refleksion

Udvikling

Projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' består af tre overordnede faser; enresearch-fase, en seminar-fase og en afprøvningsfase.

Viden: Forskeroplæg og fire 'vidensboder', der har givet deltagerne indblik i dennyeste forsknings- og erfaringsbaserede viden om brugen af digitale medier ismåbørnsfamilier.

Refleksion: Her er deltagerne blevet præsenteret for et dialogspil, der hardannet ramme om tværfaglig dialog og refleksion. I spillet er deltagerne blevet præsenteret for to fiktive familier med hver deres digitale vaner, mål og værdier.I spillet har deltagerne har sammen diskuteret, hvordan den enkelte familiebedst når sine mål ved at ændre på sine digitale vaner.

Udvikling: Deltagerne har i monofaglige grupper samarbejdet om et eller flerebud på et dialogværktøj, der kan bruges i mødet med gravide ogsmåbørnsfamilier med formålet om at sætte fokus på gode digitale vaner.

I november 2019 og februar 2020 har vi afholdt et seminar for projektets deltagere ihenholdsvis Hjørring og København. Formålet med seminarerne har været atpræsentere ny viden, skabe rum for tværfaglig dialog og refleksion samt udvikle nyeværktøjer til at sætte fokus på gode digitale vaner i småbørnsfamilier.

På begge seminarer har repræsentanter fra organisationerne Bydelsmødre, Baba ogHome-Start deltaget. De har bidraget med erfaringsbaseret viden og sparring iforbindelse med udviklingen af inkluderende dialogværktøjer. På begge seminarer erdeltagerne blevet præsenteret for en vidensdel, en refleksionsdel og en udviklingsdel:


I research-fasen har Center for Børneliv undersøgt, hvordan henholdsvisfagprofessionelle og forældre oplever digitale medier i moderne familieliv; hvad deroptager dem, og hvad de efterspørger mere viden om. Herefter har vi samlet nyereforskningsbaseret viden om børn, familier og digitale medier, der er blevetpræsenteret på projektets to seminarer. De vigtigste videnspointer kan du læse iafsnittet 'Vidensgrundlag' (s. 11).

Research

Seminar

S I D E 1 0G O D E D I G I T A L E V A N E R I S M Å B Ø R N S F A M I L I E R

Endelige værktøjerCenter for Børneliv har i samarbejde med projektets tovholdere udvikletdialogværktøjer med afsæt i de idéer, som er blevet præsenteret på seminarerne.Repræsentanter fra Bydelsmødre, Baba og Home-Start har kvalificeret værktøjerne.De endelige dialogværktøjer er blevet brugt i praksis i projektets afprøvningsfase.

PilottestI perioden januar-marts 2020 har tovholderne afprøvet dialogværktøjerne. Center forBørneliv har undervejs i afprøvningsperioden fulgt op på anvendeligheden afværktøjerne. Nogle værktøjer er blevet rettet til, mens andre er blevet oversat tilengelsk. De endelige dialogværktøjer kan ses på centrets hjemmeside.

EvalueringVed projektets afslutning har Center for Børneliv foretaget en evaluering aftovholdernes erfaringer med anvendelsen af dialogværktøjerne i praksis samtforældres oplevelser med værktøjerne.

Afprøvning

Center for Børneliv har spurgt henholdsvis fagprofessionelle og småbørnsforældre,hvad der optager dem, og hvad de efterlyser mere viden om i forhold til børn,familieliv og digitale medier. På den baggrund har vi foretaget en større søgning inyere forskningslitteratur. I dette afsnit bringer vi hovedpointerne fra vores egneforundersøgelser og de væsentligste pointer fra forskningen.


VIDENSGRUNDLAG

I efteråret 2019 har Center for Børneliv undersøgt, hvordan fagprofessionelle opleverdigitale medier som en del af deres arbejde med gravide, børn og familier. 92fagprofessionelle på tværs af det børnefaglige område har besvaret voresspørgeskemaundersøgelse.

Kun 11% af de fagprofessionelle taler med forældre om, hvordan de eller familienbruger digitale medier. Omkring en fjerdedel af de fagprofessionelle oplever, at deter svært at tale med forældre om digitale vaner.

Skærmens betydning for børns udvikling og trivsel Retningslinjer for børns skærmbrug fordelt på alderSkærmens positive betydning for børn, f.eks. læringKonsekvensen af forældres mentale fravær over for børn


HVAD SIGER DE FAGPROFESSIONELLE?

Hvad efterlyser fagprofessionelle viden om?

"Det er lidt som at tale medfolk om rygning. På en

måde ved forældrene detgodt, men det er svært at

ændre vaner"Børnefysioterapeut


HVAD SIGER FORÆLDRENE?

Udover at undersøge fagprofessionelles erfaringer med digitale medier ismåbørnsfamilier, har Center for Børneliv også spurgt ind til kommende ognuværende forældres forhold til brugen af digitale medier i familien. 594 gravide ogforældre til børn i alderen 0-3 år har deltaget i undersøgelsen. Hovedparten afundersøgelsens respondenter var kvinder.

Hvornår og hvordan er skærmen en hjælp i hverdagen?

God til overblik, logistik og planlægningRo, afslapning, underholdning og hyggeOpdatering og hurtig informationGod i ulvetimen, eller når noget er svært Hurtig og nem kommunikation med venner og familie

"Gør tilværelsen sombarslende/hjemmegående mindre

ensom, da der er gode fællesskaberat finde på sociale medier - de haret kæmpe potentiale for dannelsen

af nye relationer"Forælder

"Skærmen bliver brugt som"barnepige/sutteklud" når vihar travlt i køkkenet, men detbetyder, at der er mere tid og

overskud efter maden til athygge og lege"

Forælder


"Når ens børn hellere vil seiPad end fysisk leg. Det bliveren afhængighed for os alle ifamilien, og man er mindre til

stede over for hinanden"Forælder

"Det mest problematiskeer, når den bliver en “sut”,

som erstatter nærvær..Eller løser konflikter fremfor kommunikation med

hinanden"Forælder

Hvad gør skærmbrug ved børns udvikling?Hvad er god og dårlig skærm (læring, afslapning, underholdning)?Begrundede anbefalinger for børns skærmtidHvordan påvirker forældres brug af skærm relationen til deres børn, børns trivselog børns udvikling af skærmvaner?Skærmens betydning for børns leg og læring

Hvad efterlyser forældre viden om?

Hvornår og hvordan er skærmen en udfordring i hverdagen?

Når den bliver en tidsrøverNår man føler sig afhængigNår skærmen fører til mindre nærvær i familienNår trangen til konstant opdatering melder sigNår børnene foretrækker skærm og bliver vrede,når den slukkes

I det følgende afsnit samler væsentlige pointer fra nyere forskning om digitalemediers indflydelse på børn og forældres sundhed og trivsel – fysisk, mentalt ogsocialt. Forskningsgennemgangen fokuserer på børn i alderen 0-3 år og deresforældre.

Smartphones, tablets og udbredt mediebrug er relativt nye fænomener, og det erforskning på området også. De næste sider samler en række aktuelle tendenser iforskningen, men giver ikke udtømmende svar på alle de temaer, som forældre ogfagprofessionelle efterlyser viden om. Det er derfor fortsat værd at følge med i nyforskning på området.

Vi vil kort gøre opmærksom på fire udfordringer, der kendetegner den eksisterendeforskning på området:


HVAD VISER FORSKNINGEN?

1) Hønen eller ægget?I meget af den eksisterende forskningslitteratur finder forskere sammenhængemellem eksempelvis et højt forbrug af digitale medier og overvægt eller mentalmistrivsel hos børn og unge. Men selvom forskere finder sammenhænge, siger detikke noget om, om det for eksempel er unges brug af digitale medier, der udløsermental mistrivsel – eller om unge, der i forvejen ikke trives mentalt, har størretendens til at bruge digitale medier mere end andre unge. Kort sagt ved vi ikke, hvadder er årsag, og hvad der er virkning. I nogle studier finder forskerne dog, atsammenhænge går begge veje, eller at to forhold gensidigt betinger hinanden, f.eks.at mange timer brugt passivt foran en skærm kan føre til overvægt hos børn, men atovervægt også kan føre til, at børn og unge bruger mere tid på digitale medier.

2) Hvad er et omfattende skærmbrug? Flere studier finder sammenhænge mellem et 'omfattende skærmforbrug' ogeksempelvis stillesiddende adfærd eller mental mistrivsel. Det er en udfordring, atforskerne ofte ikke præciserer, hvad de mener med et omfattende skærmbrug, ellerat de definerer begrebet omfattende skærmbrug forskelligt.

Vidensmæssige begrænsninger

4) Hvordan og hvornår kan digitale medier komme os til gavn? Relativt få studier undersøger, om digitale medier også kan gavne os. Deforskningsresultater, vi har adgang til, er styret af, hvad forskerne vælger atundersøge. Det er Center for Børnelivs vurdering, at studier om, hvornårog hvordan digitale medier kan styrke børn og familiers relationer, sundhed ogtrivsel, er i mindretal.

Vi refererer både til kvalitativ og kvantitativ forskning, og de fleste pointer stammerfra forskningsreviews. Vi henviser også til nyere og mindre studier, hvis fund eroverraskende, interessante eller kan være indikatorer på nye tendenser. Vipræsenterer udelukkende statistisk signifikante resultater fra kvantitative studier oger opmærksomme kvalitative undersøgelsers metode. Vi inddrager kun forskning frade seneste 5 år.


Hvordan har vi udvalgt forskning?

3) Tid versus indholdForskningen fokuserer ofte på mængden af tid brugt på digitale medier, fremfor hvordan børn og familier bruger digitale medier. Ifølge medieforskere er digitalemedier ikke blot er én ting: de kan både bruges konsumerende (f.eks. til passivunderholdning), men kan også bruges producerende (f.eks. i kreativ eller aktiv leg)(6). Det manglende fokus på indhold kan gøre det vanskeligt at fastsætte anbefalingerfor børns skærmtid, da det har afgørende betydning hvad børnene laver på dedigitale medier, om de bruger dem alene eller sammen med andre, om de sidder stilleeller bevæger sig imens.

'Technoference' er en sammentrækning af ordenetechonology og intereference og omhandler, nårdigitale medier afleder opmærksomhed ogforstyrrer sociale interaktioner - eksempelvismellem småbørn og deres forældre (7).

Når brugen af digitale medier forstyrrerinteraktioner mellem forældre og småbørn, kandet påvirke barnets tidlige udvikling (8). Forskerepeger på, at forældres sensitivitet og evne til ataflæse og imødekomme det lille barns signaler,har betydning for, om barnet ser sine forældresom en "tryg base" - hvilket er med til at sikre entryg tilknytning mellem barn og forældre.


'Technoference' og børns tidlige udvikling

Vidste du at...

Børn er mere tilbøjelige tilrisikofyldt adfærd, nårforældrene er optagede afdigitale medier (3).

Forældre, der er optagede afmobilen i måltidssituationer,er mindre tilbøjelige til atopmuntre deres børn til atsmage på ny mad (3).

Forældre, der bruger deres telefoner, mens de er sammen med deres børn, ermindre tilbøjelige til at reagere, når børnene søger forældrenes opmærksomhed(2,3). Det kan virke banalt, men sommetider kan det være svært at lægge de digitalemedier fra sig. Et mindre norsk studie viser, at mødre på barsel betragter telefonensom et praktisk hjælpemiddel i hverdagen, men også som en tidsrøver, dersommetider tager deres opmærksomhed fra barnet (4).

Anden forskning viser dog, at når førstegangsforældre bliver gjort opmærksomme påvigtigheden af nærhed og begrænsning af digitale medier mens barnet et helt lille, såbruger de mindre tid på digitale medier i hjemmet (9).

Småbørns eget skærmbrug kan også forstyrre deres udvikling. Når børn brugerdigitale medier tidligt, kan det forsinke deres motorik og evne til at kommunikere,løse problemer og indgå i socialt samspil med andre (10). Derudover kan børn med etstort skærmbrug have sværere ved at koncentrere sig (11).

Forskning tyder på, at forældres brug af digitale medier har betydning for, hvilkedigitale vaner deres børn udvikler senere hen. Når mødre og fædre bruger meget tidpå digitale medier, udvikler børnene lignende digitale vaner. Omvendt vil børn brugemindre tid på digitale medier, hvis mor og far er mindre på skærmen (12,13).

Børn, hvis forældrene eksempelvis har en kort uddannelse, er eneforsørger eller haretnisk minoritetsbaggrund, bruger generelt mere tid foran skærmen, sammenlignetmed børn fra ressourcestærke hjem (2,14,9,8). Forældre med lav indkomst er meretilbøjelige til at give deres børn en skærm, når barnet er udadreagerende eller ked afdet (8). Forældre, der har korte uddannelser og et omfattende skærmbrug har ofte etnegativt syn på digitale medier, men finder det samtidigt svært at begrænse børnenesskærmbrug (12).


Digitale vaner og socioøkonomiske forhold

Digitale medier og fysisk sundhed

Vidste du at...

Når forældrebegrænser og holderøje med deres børnsskærmtid, er børneneofte mere fysisk aktive(16).

Børns brug af digitale medier har indflydelse på deresfysiske sundhed; deres spisevaner, fysisk aktivitet ogsøvn. Børn, der bevæger sig flere timer og brugerdigitale medier mindre end en time om dagen, spisergenerelt sundere sammenlignet med børn, derbevæger sig mindre og bruger mere tid på skærmen(15).

Hvor meget små børn bruger digitale medier har ogsåbetydning for, hvor længe de sover. Forskere ser ensammenhæng mellem små børns brug af touch-skærme og forsinket søvnindtræden samt korteresøvnvarighed hos børn i alderen 6-36 måneder (17).

Vidste du at...

Forældre og småbørntaler mindre sammen,når de læser højt fra E-bøger end frapapirbøger (19).

Forældre og fagpersoner foretrækker, at børn brugerskærmen til læringsaktiviteter frem for underholdning(18). På trods af dette, er børns brug af digitale medierofte konsumerende - altså centreret omkring passivunderholdning.

Det kan hænge sammen med, at danske forældre noglegange bruger skærmen til at give børn en pause efterhverdagens institutionsliv (6). Nogle forældre giverudtryk for, at den digitale pause ofte er tiltrængt ognødvendig for, at barnet kan deltage i familiensaktiviteter efterfølgende (6).


Skærm, leg og læring

Småbørn kan godt have et læringsudbytte af at se TV og bruge tablets alene, mensammenlignet med læring i fysisk samvær med andre ses der en reduktion ilæringsudbyttet på op til 50 %. Særligt børn fra hjem med ressourceknaphed kanhave et kognitivt udbytte af at se læringsorienteret fjernsyn, sammenlignet med børnfra hjem med flere ressourcer (20).

Forskerne er ikke enige om sammenhængen mellem digitale medier og småbørnssproglige udvikling. Nogle forskere finder, at især tabletten kan styrke småbørnssproglige udvikling - f.eks hvis tabletten bruges til spil hvor man øver bogstaver ellerord (21), mens andre finder en sammenhæng mellem småbørns eksponering forbærbare skærme og forældres rapportering om forsinket sproglig udvikling hos 1,5-årige børn (22). Selvom forskningen ikke er entydig, så viser anden forskning dog, atnår forældre involverer sig i børnenes brug af medier f.eks. ved at sidde med ogforklare eller stille spørgsmål til indholdet, har små børn bedre forudsætninger for atlære (8, 20, 23).

Et TV, der kører i baggrunden, ser ud til at mindske længden, kvaliteten ogkompleksiteten af børns leg samt kvaliteten af samspillet mellem børn og forældre.Desuden kan passive digitale medier også forsinke sproglig, kognitiv ogadfærdsmæssig udvikling hos småbørn (20).

Når forældre bruger smartphone eller tablet i det lille barns vågne timer, kan detforstyrre barnets tilknytning til forældrene, barnets generelle udvikling ogspisevaner. Desuden kan forældres skærmbrug i samvær med barnet øge barnetsrisikobetonede adfærd, når barnet forsøger at få forældrenes opmærksomhed.

Det ser ud til at være gavnligt at skærpe småbørnsforældres opmærksomhed på,hvad deres egne skærmvaner kan betyde for små børn.

Når småbørn bruger digitale medier, opnår de et større læringsudbytte i selskabmed en voksen, der kan tale med barnet og forklare undervejs. TV kan forstyrresmå børns leg, og skærmbrug hos mindre børn kan forsinke deres generelleudvikling og forstyrre deres søvn.

Ovenstående pointer vedrører udelukkende familier med 0-3-årige børn. Størrebørn kan have bedre selvstændig forståelse for og bedre udbytte af konsumerendeog producerende mediebrug.


Opsummering

Forskningen giver til dato ikke entydige svar på, hvad gode digitale vaner indebærer.Flere sundhedsfaglige instanser har dog på baggrund af et forsigtighedsprincipformuleret nogle anbefalinger for børns brug af digitale medier. Her kan du læse omanbefalinger fra World Health Organization (WHO) og Sundhedsstyrelsen (SST).

Spædbørn under 1 år bør ikke brugedigitale medier. Ved behov forstillesiddende aktiviteter, opfordres deri stedet til, at omsorgsgiveren fortællerhistorier eller læser højt.

Børn mellem 1-4 år anbefales ikke athave stillesiddende skærmtid. For børn,der er fyldt 2 år, gælder det, atstillesiddende skærmtid såsom at se TVeller film og spille computerspil børholdes under 1 time dagligt. Jo mindrestillesiddende skærmtid - jo bedre. Nårbehovet for stillesiddende adfærdopstår, gælder samme opfordring somfor spædbørn; højtlæsning oghistoriefortælling.

SST anbefaler


Anbefalinger om børns skærmtid

World Health Organization

I rapporten 'Guidelines on physical activity,sedentary behavior and sleep for childrenunder 5 years of age' [1] fra 2019 kommerWHO med nogle anbefalinger, der byggerpå et forsigtighedsprincip. WHO vurderer,at den nuværende forskning har et lavtevidensniveau (24).

WHO anbefaler

Sundhedsstyrelsen

Begræns mængden af skærmtid

»Skærmtid kan påvirke barnetstrivsel negativt. Selvom barnet kanhave brug for stillesiddende aktivitetindimellem, er det vigtigt for barnetat bevæge sig så meget som muligtgennem dagen.« (26)

Sundhedsstyrelsen har i en rapport i 2016samlet forskning om effekterne ved fysiskaktivitet og stillesiddende adfærd hos børn.På den baggrund har SST formuleretanbefalinger for skærmtid for børn ialderen 0-4 år.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at dermangler studier af høj kvalitet, og at derendnu ikke er videnskabeligt grundlag forat definere en tidsbegrænsning for børnsstillesiddende adfærd (25).

[1] Oversættelse og sammenfatning af anbefalinger er foretaget af Center for Børneliv. For den fulde beskrivelse gå til who.com

Her kan du læse om de overvejelser, vi og tovholderne har haft i udviklingen afdialogværktøjerne.

Et fælles visuelt udtrykProjektdeltagerne har været enige om, at arbejdet med dialogværktøjerne i praksis ogpå tværs af fag styrkes, hvis værktøjerne har et fælles visuelt udtryk. Derfor har vivalgt at bruge den svenske grafiker Lotta Sjöbergs illustrationer, som også er blevetbrugt i en række dialogkort til Sveriges Medieråd (27). Illustrationerne skiller sig ud,fordi de skildrer genkendelige hverdagssituationer med børn, familier og digitalemedier - uden løftede pegefingre.

Nærvær som den røde trådI samarbejde med projektets tovholderne har vi valgt et fælles fokus på temaetnærvær, som er den råde tråd på tværs af de udviklede værktøjer. Denne røde trådskal skabe sammenhæng for forældrene fra mødet hos jordemoderen og frem tilbarnets start i dagpleje eller vuggestue.

Viden og refleksionMed afsæt i tovholdernes ønsker og idéer har vi valgt, at dialogværktøjerne skalindeholde refleksionsspørgsmål til forældrene og/eller forskningsbaseret viden omdigitale medier, børn og familier.

Nedenfor kan du se hvilke dialogværktøjerne tovholderne i de to projektkommunerhar udviklet til brug i praksis.

Dialogværktøjerne kan ses og downloades på www.centerforboerneliv.dk

G O D E D I G I T A L E V A N E R I S M Å B Ø R N S F A M I L I E R S I D E 2 2

UDVIKLING AF DIALOGVÆRKTØJER

https://www.centerforboerneliv.dk/projekter/gode-digitale-vaner-i-smabornsfamilier

Pjece, der kan anvendes på forældrekurser under graviditeten, påetableringsbesøg i løbet af de første 14 dage efter fødslen og ved detafsluttende besøg, når barnet er mellem 8 og 10 måneder. Pjecen er envidereudvikling af en eksisterende pjece, der sætter fokus på temaet nærvær -og de elementer der kan stå i vejen for det. Pjecen indeholder desuden bådeen række refleksionsspørgsmål og pointer fra forskningen.

Plakat, der kan hænges op i jordemodercentret og en pjece, som forældre kan fåmed hjem ved konsultation i uge 29 i graviditeten og til fødselsforberedelser.Både plakaten og pjecen sætter fokus på vigtigheden af det tidlige nærvær, ogpjecen indeholder en række pointer fra forskningen, der lægger op til, atforældrene reflekterer over egne digitale vaner, inden barnet kommet til verden.

Dialogkort, der kan bruges på forældremøder i daginstitutionen eller somforældrene kan få med sig hjem. Dialogkortene indeholder en rækkeillustrationer med tilhørende refleksionsspørgsmål på bagsiden. Udoverdialogkort er der også udviklet en pjece i to versioner samt en plakat til brugi dagtilbud, der opfordrer småbørnsforældre til at reflektere over, hvordandigitale medier kan indgå i moderne familieliv.


Tovholdernes valg af dialogværktøjer

Nyhedsbrev, der kan hænges op og sendes ud til forældre med børn i dagplejen.Foruden en række illustrationer indeholder nyhedsbrevet pointer fraforskningen, refleksionsspørgsmål samt en række eksempler på, hvordandigitale medier bliver brugt som et pædagogisk redskab i dagplejen. Derudoverindeholder nyhedsbrevet forslag til, hvordan digitale medier kan brugeskreativt sammen med barnet i hjemmet.

Sundhedsplejersker

Jordemødre

Dagplejere

Vuggestuepædagoger

Om tovholderne oplever, at projektet og/eller dialogværktøjer har gjort det lettere atgå i dialog med forældre om digitale vaner.Om projektet og dets aktiviteter har styrket det tværfaglige samarbejde mellemfagprofessioner.Hvilke elementer, der har været særligt virksomme og input til, hvordan værktøjerne kanforbedres.

I evalueringen af dialogværktøjerne har vi særligt haft fokus på:

I dette afsnit kan du læse om vigtige pointer fra evalueringen af dialogværktøjerneblandt projektets 7 tovholdere og 8 forældre fra Hjørring Kommune og RegionNordjylland.

EvalueringsmetodeEvalueringen af projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' er baseret påkvalitative enkeltinterviews med projektets tovholdere og forældre, der er blevetpræsenteret for dialogværktøjerne. Vi har blandt andet spurgt ind til, hvordandialogværktøjerne og arbejdet med at sætte fokus på gode digtale vaner kan styrkeseller målrettes yderligere i fremtiden.


EVALUERING

Fagprofessionelles oplevelse af at arbejde med dialogværktøjer

Evalueringen er baseret på skriftlige og mundtlige enkeltinterviews med projektets 7tovholdere i Region Nordjylland og Hjørring Kommune, herunder to sundheds-plejersker, to jordemødre, to vuggestuepædagoger og en dagplejer.

Projektets tovholdere oplever, at 'Godedigitale vaner i småbørnsfamilier' har skabtet øget fokus på både børn og voksnesdigitale vaner i praksis, og at forældresdigitale vaner er et perspektiv som der ikkenødvendigvis var meget fokus på førprojektet.

De fleste tovholdere fortæller, at dialog-værktøjet i 'høj' eller i 'meget høj' gradhar styrket dem i at sætte fokus på digitalevaner i mødet med gravide ogsmåbørnsfamilier. For flere af tovholderne erdet at have et konkret materiale at henvise tilen stor styrke, da værktøjerne bliver et 'fællestrejde' i samtalen.

G O D E D I G I T A L E V A N E R I S M Å B Ø R N S F A M I L I E R

"Understøtter værktøjerne dialogen om digitale vaner i mødet med

småbørnsfamilier? "

S I D E 2 5

"Det er langt nemmere attale med forældrene omemnet, når pjecen er med. Vioplever det som en kærlighåndsrækning til forældrene"Lotte, sundhedsplejerske

"Det gør det nemmere for ossom fagpersoner at tage hulpå emnet over for forældre,når vi har et 'fælles tredje' attage udgangspunkt i"Cathrine, pædagog

Flere af tovholderne oplever også, atforældrene selv finder emnerne om familielivog digitale medier vigtige, når det er blevetbragt på banen i mødet med forældrene.

"Tidligere har jeg skulleoverbevise forældrene om,at den information, jeg hargivet dem, er vigtig- sådan har det slet ikkeværet med det her projekt"Susanne - jordemoder


"Har projektet styrket det tværfaglige samarbejde?"

"Seminariet gav et indbliki, hvordan mit arbejde somsundhedsplejerske kankædes sammen med deresindsats - hvordan kan jeggive en reminder, før demøder daginstitutionen ogpædagogen tager over.Så vi får et fælles ståsted"Lotte, sundhedsplejerske

"Det er godt at vide atandre faggrupper er med.Det giver energi og ro ihovedet, at man ved at maner en del af noget der erflow i" Susanne, jordemoder

En målsætning i 'Gode digitale vaner ismåbørnsfamilier' er at styrke det tværfagligesamarbejde mellem de faggrupper, der hver dagarbejder med gravide og småbørnsfamilier.

Tovholderne er enige om, at en fælles rød trådog visuelt udtryk på tværs af dialogværktøjernehar skabt en større sammenhæng for familierne.Tovholderne beskriver sammenhængen mellemværktøjerne som et vigtigt element i projektet.

Det tværfaglige samarbejde er blevet sat i gangpå de to seminarer, der blev afholdt i beggeprojektkommuner.

"Det er den dér røde trådforældrene møder helevejen igennem. Jeg synesdet giver noget motivationog drivkraft"Susanne, pædagog

Efter seminarerne har tovholderne dog ikkemødtes systematisk, så vi kan ikkekonkludere, at projektet generelt har styrketde fire faggruppers tværfaglige samabejdemed hinanden. Alligevel viser evalueringen, atprojektets tovholdere finder det værdifuldt atarbejde på et fælles projekt, der er relevantfor flere faggrupper.

Center for Børneliv vurderer, at det tværfaglige samarbejde om at sætte mere fokuspå gode digitale vaner i småbørnsfamilier kunne styrkes yderligere, hvis man i denenkelte kommune nedsatte et tværfagligt team eller arbejdsgruppe, der løbende kansamarbejde om en målrettet indsats.

Tovholderne er enige om, at de enkeltedialogværktøjer fungerer som helhed. Når vispørger ind til, hvilke elementer der harværet særligt brugbare, er svareneforskellige: Nogle fremhæver pointer fraforskningen, andre refleksionsspørgsmåleneeller illustrationerne, som går på tværs afværktøjerne.

Dialogværktøjerne er udarbejdet med henblikpå at være letlæselige og formuleret på en måde, så de ikke virker som en løftetpegefinger, men blot lægger op til fællesrefleksion i familien.

At dialogværktøjerne er læsevenlige og ikkeer for 'tunge', er noget som flere tovholderefremhæver som positivt.

Center for Børneliv har haft stor interesse iat få inspiration til, hvordan fremtidigedialogværktøjer kan forbedres. I evalueringenaf dialogværktøjerne har vi spurgt ind tilværktøjernes form, blandt andet pjece, plakateller nyhedsbrev og deres indhold, herunderillustrationer, forskningsbaseret viden,refleksionsspørgsmål m.v.


Virksomme elementer og forslag til justeringer

"Det er meget jordnært. Jegbruger det hele i pjecen ogdet bringer ofte smilet frem,fordi der er nogetgenkendeligt i det her med attelefonen er en tidsrøver. Jegsynes det er meget relevant"Luise, jordemoder

"Jeg synes det er rigtig godtmed forskningen. Det ermeget spiseligt uden man fåret dunk i hovedet"Janni, dagplejer

Gøres mere visuelleOversættes til flere sprogDeles på sociale medier

Ifølge tovholderne kunne fremtidige dialogværktøjer med fordel:

"Budskabet fremgår tydeligtaf illustrationerne - det er heltklart dem, som jeg syntes gørden meget brugbar. Der erikke så meget tekst, hvilket ergodt, fordi det er mit indtryk,at forældrene ikke altid fårlæst alt det materiale viudleverer"Hanne, sundhedsplejerske


Forældres oplevelse af dialogværktøjer

Hvordan forældrene har oplevet dialogværktøjetOm dialogværktøjet har dannet grundlag for reflektion og/eller ny viden i hosden enkelte forælder eller i dennes familieØvrige forslag og idéer til at sætte mere fokus på gode digitale vaner

I evalueringen af dialogværktøjerne har vi særligt haft fokus på:

Evalueringen er baseret på skriftlige eller mundtlige enkeltinterviews med 8småbørnsforældre, 5 mødre og 3 fædre, der er blevet præsenteret for mindst ét afdialogværktøjerne. Center for Børneliv har fået kontakt til forældrene gennemprojektets tovholdere i Hjørring Kommune og Region Nordjylland.

Forældrene generelt har taget positivt imoddialogværktøjerne. Nogle forældre har dog fåetmere ud af dem end andre. Dialogværktøjernehar for nogle forældre bidraget til ny viden ogændring af vaner i hjemmet, mens de for andreikke har haft afgørende betydning eller ændretforældrenes vaner.

Dette kan have noget at gøre med, atforældrene enten ikke vurderer, at det givermening for dem at fokusere på, eller fordi demener, at de allerede er gode til at sætte fokuspå deres digitiale vaner - og uvaner.

"Pjecen giver os nyeforældre nogle tankeromkring hvor vigtigkontakten til vores nyfødtebarn er og at man derforskal ligge telefonen fra sigen gang i mellem og værenærværende. Det er nogetman jo godt ved, men somer godt at blive mindetom"Nybagt mor

Flere af forældrene fremhæver, at dialog-værktøjerne har sat nye tænker i gang hosdem, og sommetider også deres partner, og atværktøjerne fik dem til at overveje, hvornår oghvordan de bruger digitale medier, når de ersammen i familien.

En far til et barn i dagpleje fortæller, at han oghans samlever, efter at have modtagetnyhedsbrevet fra dagplejen, har snakketmeget om, at de ikke vil havemobiltelefonerne fremme, når de spiser: "førtog vi den bare når den ringede".


"Jeg synes, at man skalhave sådan et nyhedsbrev.Vi tog meget positivt imoddet. Det var sådan etwake-up call"Far til barn i dagpleje

"Billederne har sat sig rigtig godt fasthos mig. Jeg synes ikke, at teksten harhaft særlig indflydelse eller givet migny viden"Nybagt mor

"Det var særligt spørgsmålene pådialogværktøjerne, der gav anledningtil refleksion"Mor til barn i vuggestue

Evalueringen viser også, at forældrenehar forskellige holdninger til, hvilket afdialogværktøjet der har gjort størtindtryk på dem. Nogle fremhæver detvisuelle, mens andre fremhæver despørgsmål der lagde op til, at forældreneselv kunne tage reflektere over egnedigitale vaner.

"De (dialogkortene, red.)fik os til at tænke over,hvordan og hvor ofte vibruger de her medier – ogogså hvor længe vi synes,at børnene skal sidde meddem"Mor til barn i vuggestue

Dialogværktøjer som anledning til refleksion og ændring af vaner


Forældres forslag og idéer til øget fokus på gode digitale vaner i familien

"(Jeg savner, red.) input til,hvad der kan erstatteskærmene. Hvilke alternativerkan vi præsentere børnenefor, når de er trætte og harbrug for at koble af efter enlang dag? Måske man kanlave nogle bøger ellerplancher med alternativeaktiviteter, som børn kan lave– uden at det indebærer iPadeller fjernsyn"

Mor til barn i vuggestue

"Desuden kunne det væregodt, hvis de flotteillustrationer på en elleranden måde vises til et bredtudsnit af småbørnsforældre,måske via en kampagne?"Mor til barn i vuggestue

I evalueringen af dialogværktøjerne giverstørstedelen af forældre udtryk for, at dehar været tilfredse med dialogværktøjernesformat (pjece, samtalekort, nyhedsbrev) og,som illustreret ovenfor, dialogværktøjernesindhold. Vi har alligevel spurgt forældreneom, hvad de ville ændre eller forbedre, hvisbudskabet om 'gode digitale vaner ismåbørnsfamilier' skulle nå endnu længereud.

En mor fremhæver, at hun efterlyseralternativer til digitale aktiviteter, som ofteer det, der fylder i deres familie, nårbørnene kommer trætte hjem efter en langdag.

En anden mor foreslår en udbredelseaf projektets illustrationer i en størreskala, som når ud til flere småbørns-familier.

AFRUNDING

Projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' er et projekt, der udspringer af etaktuelt behov og er skabt i samarbejde med praksis – til praksis.

I projektet har vi, i samarbejde med praksis, udviklet en række dialogværktøjer, derkan bruges af jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og dagplejere til at sættefokus på gode digitale vaner i mødet med gravide og småbørnsfamilier.

Projektets fagprofessionelle tovholdere oplever, at dialogværktøjerne har været megetanvendelige - både som kickstarter til at sætte fokus på digitale vaner, men også somet fælles tredje som både fagperson og forældre kan forholde sig til.

Flere af de adspurgte forældre fortæller også, at de har taget positivt imoddialogværktøjerne. Nogle forældre fortæller, at de i forvejen har fokus på brugen afdigitale medier i hjemmet, men hovedparten mener, at redskaberne har væretbrugbare – enten som et 'wake up call", der har ført til konkrete vaneændringer ellersom kilde til ny information.

Med projekt 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier' har vi skabt et fundament for, atfagprofessionelle kan gøre samtalen om digitale vaner i hjemmet lettere. Vi håber, atværktøjerne vil inspirere stadigt flere fagprofessionelle til at sætte fokus på digitalevaner i mødet med gravide og småbørnsforældre. Det vores forhåbning, atdialogværktøjerne fremover vil få flere småbørnsfamilier til at tage stilling til, hvordandigitale medier kan indgå i hverdagen på måder, som skaber de bedsteforudsætninger for gode børne- og familieliv.


Når man som fagperson vil sætte fokus på digitale vaner, er det vigtigt, at mantager højde for, at småbørnsfamilier kan have forskelllige opfattelser af egnemuligheder og begrænsninger, når det kommer til brugen af digitale medier.Tag udgangspunkt i den enkelte families behov og livssituation.

Et godt udgangspunkt for tværfagligt samarbejde er bringe forskelligefagpersoner sammen og skabe plads til tværfaglig refleksion og dialog. Et mereforpligtende og længerevarende tværfagligt samarbejde kræver dog en størreindsats - f.eks. at tovholdere fra de forskellige faggrupper systematisk mødesog følger op på arbejdet.

I projektet søger vi at skabe synergi mellem forskellige vidensformer, herunderforældres og fagprofessionelles input og forskningsbaseret viden. Erfaringernefra dette projekt viser, at inddragelsen af forskningsbaseret viden virker som etfagligt 'rygstød' for de fagprofessionelle.

Flere af projektets tovholdere og samarbejdspartnere vurderer, atdialogværktøjerne med fordel kan oversættes til flere sprog og/eller haveendnu flere illustrationer - da disse ofte taler for sig selv. Man kan på denmåde nå ud til en større og mere mangfoldig gruppe af forældre.

Det er ikke let at ændre vaner, men med løftede pegefingre kommer mansjældent langt.

5 GODE RÅD TIL PRAKSIS

Tag udgangspunkt i familiens behov Tværfagligt samarbejde skaber sammenhæng, men kræver organisering Inddrag forskningsbaseret viden i jeres indsats

Tænk formidling i flere formater

Fokus på refleksion frem for løftede pegefingre

1.2.3.

4.

5.

1.

2.

3.

4.

5.


LITTERATURLISTE

1. Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/.

2. Alim, W., Nebelong, S., Kjeldsen, C. M., Kristensen, P. M. F., & Johansen, S. L. (2018).Børnehavebørns hverdag med digitale medier.

3. Kildare, C. A., & Middlemiss, W. (2017). Impact of parents mobile device use onparent-child interaction: A literature review. Computers in Human Behavior, 75, 579-593.

4. Johnsen, S. S., & Glavin, K. (2017). Den digitale tidsklemma. Nordisksygeplejeforskning, 7(03), 224-238.

5. Posters: Hvad siger fagprofessionelle? Posters: Hvad siger forældrene?, Center forBørneliv: https://www.centerforboerneliv.dk/projekter/gode-digitale-vaner-i-smabornsfamilier.

6. Johansen, S. L., & Larsen, M. C. (2016). Digitale medier i småbørnshøjde: Om 0-8-årige børns brug af digitale medier i hjemmet.

7. McDaniel, B. T., & Radesky, J. S. (2018). Technoference: longitudinal associationsbetween parent technology use, parenting stress, and child behaviorproblems. Pediatric research, 84(2), 210.

8. Coyne, S. M., Radesky, J., Collier, K. M., Gentile, D. A., Linder, J. R., Nathanson, A. I.,... & Rogers, J. (2017). Parenting and digital media. Pediatrics, 140(Supplement 2), S112-S116.

9. Adams, E. L., Marini, M. E., Stokes, J., Birch, L. L., Paul, I. M., & Savage, J. S. (2018).INSIGHT responsive parenting intervention reduces infant’s screen time andtelevision exposure. international journal of behavioral nutrition and physicalactivity, 15(1), 24.

10. Madigan, S., Browne, D., Racine, N., Mori, C., & Tough, S. (2019). Associationbetween screen time and children’s performance on a developmental screeningtest. JAMA pediatrics, 173(3), 244-250.

11. Tamana, S. K., Ezeugwu, V., Chikuma, J., Lefebvre, D. L., Azad, M. B., Moraes, T. J., ...& Dick, B. D. (2019). Screen-time is associated with inattention problems inpreschoolers: Results from the CHILD birth cohort study. PloS one, 14(4), e0213995.

S I D E 3 3

12. Nikken, P. (2017). Implications of low or high media use among parents for youngchildren’s media use. Cyberpsychology: Journal of Psychosocial Research onCyberspace, 11(3).

13. Schoeppe, S., Vandelanotte, C., Bere, E., Lien, N., Verloigne, M., Kovacs, E., ... &Van Lippevelde, W. (2016). The influence of parental modelling on children’s physicalactivity and screen time: Does it differ by gender? The European Journal of PublicHealth, 27(1), 152-157.

14. Iguacel, I., Fernández-Alvira, J. M., Bammann, K., Chadjigeorgiou, C., De Henauw,S., Heidinger-Felső, R., ... & Russo, P. (2018). Social vulnerability as a predictor ofphysical activity and screen time in European children. International journal of publichealth, 63(2), 283-295.

15. Miguel-Berges, M. L., Santaliestra-Pasias, A. M., Mouratidou, T., Miguel-Etayo, D.,Androutsos, O., De Craemer, M., ... & Moreno, L. A. (2019). Combined LongitudinalEffect of Physical Activity and Screen Time on Food and Beverage Consumption inEuropean Preschool Children: The ToyBox-Study. Nutrients, 11(5), 1048.

16. Staiano, A. E., Webster, E. K., Allen, A. T., Jarrell, A. R., & Martin, C. K. (2018).Screen-time policies and practices in early care and education centers inrelationship to child physical activity. Childhood Obesity, 14(6), 341-348.).

17. Cheung, C. H., Bedford, R., De Urabain, I. R. S., Karmiloff-Smith, A., & Smith, T. J.(2017). Daily touchscreen use in infants and toddlers is associated with reduced sleepand delayed sleep onset. Scientific reports, 7, 46104.

18. Fróes, I. C. G., & Tosca, S. (2018). Playful Subversions: Young children and tabletuse. European Journal of Cultural Studies, 21(1), 39-58.

19. Munzer, T. G., Miller, A. L., Weeks, H. M., Kaciroti, N., & Radesky, J. (2019).Differences in parent-toddler interactions with electronic versus printbooks. Pediatrics, 143(4), e20182012.

20. Barr, R. (2019). Growing Up in the Digital Age: Early Learning and Family MediaEcology. Current Directions in Psychological Science, 0963721419838245.

21. González-González, C. S., Guzmán-Franco, M. D., & Infante-Moro, A. (2019).Tangible Technologies for Childhood Education: A SystematicReview. Sustainability, 11(10), 2910.

S I D E 3 4

22. Van den Heuvel, M., Ma, J., Borkhoff, C. M., Koroshegyi, C., Dai, D. W., Parkin, P.C., ... & Birken, C. S. (2019). Mobile Media Device Use is Associated with ExpressiveLanguage Delay in 18-Month-Old Children. Journal of Developmental and BehavioralPediatrics, 40(2), 99.

23. Radesky, J. S., & Christakis, D. A. (2016). Increased screen time: implications forearly childhood development and behavior. Pediatric Clinics, 63(5), 827-839.

24. World Health Organization. (2019). Guidelines on physical activity, sedentarybehaviour and sleep for children under 5 years of age. World Health Organization.

25. Andersen, H. K., Christensen, L. B., Kristensen, P. L., & Olesen, L. G. (2016).Sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-4-årige børn:En systematisk litteraturgennemgang. 26. Sundhedsstyrelsen. (u.d.) Anbefalinger for fysisk aktivitet. Børn 1-4 år:https://www.sst.dk/-/media/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-fysisk-aktivitet-1-4-aar.ashx?la=da&hash=2F671DAB1A81687B3BDDA874FB2974454F3824FA.

27. Samtalekort, Statens Medieråd(Sverige): https://statensmedierad.se/publikationer/pedagogisktmaterial/bildkortfamiljelivsmabarnochmedier.1141.html.

S I D E 3 5

GODE DIGITALE VANER I

SMÅBØRNSFAMILIER

60c% 516)$0,/,(5 ',*,7$/(9$1(5, *2'( · vid ens b a se re d e d ialog værkt øje r i...

Documents

60c% 516)$0,/,(5 ',,7$/(9$1(5, 2'( · vid ens b a se re d e d ialog værkt øje r i...