seriemorderemedia.mentoreurope.eu/static/srp2015/personlighed_vs... · 2017-10-13 · roskilde...

SRP 2012

D. 19/12-2012 Vejledere: Christina Kofoed (CKK) Kristina Lang (KL) - Fag: Engelsk A Psykologi B - Navn og klasse: Frederik Stadager Larsen 3.i Roskilde Katedralskole

[SERIEMORDERE] * Der ønskes en redegørelse for, hvad personlighed er ud fra mindst én selvvalgt psykologisk teori. Dette skal sættes i relation til diagnosen psykopati og mulighederne for at behandle en personlighedsforstyr-relse. Denne viden anvendes på vedlagte materiale (bilag 1) * Der ønskes en analyse og fortolkning af ”Dearly Devoted Dexter” fra 2005 af Jeff Lindsay med særlig fokus på hovedpersonen Dexter Morgans personlighed. Herunder inddrages, hvilke virkemidler bogen bruger til at beskrive Dexter Morgan. *Yderligere ønskes en diskussion af, hvorfor mange mennesker bliver fascineret af seriemordere, og om der er træk i det nuværende samfund, der fremmer denne adfærd (både den psykopatiske og fascinatio-nen). Heri inddrages artiklen ”Sympathy for the Devils” af Jeff Lindsay (bilag 2) og din psykologiske viden om identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Roskilde Katedralskole Seriemordere – Dexter Frederik Stadager Larsen, 3.i 19/12-2012

Side 2 af 27

Abstract

One is led to conclude that psychopaths are one of the 21st century’s most used characters in literature,

and some of the most interesting figures in psychology. They are shown and seen in all forms and all types,

and they characterize the late modern society’s fear of the abnormal. But if one truly wants to understand

the mind of a psychopath, he must first examine how a personality and a personality disorder occur. To

describe this concept this assignment examines how a personality develops and uses a model based on a

theory created by McCrae and Costa in 1992. The model divides certain personality traits into a schema

established on the basis of a concept of the personality divided into five categories. The international psy-

chopath ICD-10 system will be explained as well, and will be used to underline certain statements in a case

concerning two Danish psychopaths. Later on this will be one of the key elements in the finishing discussion

regarding the fascination of serial killers in the late modern society.

Through an analysis of the book Dearly Devoted Dexter by Jeff Lindsay, the assignment will look at the dif-

ferent literary tools used to create a serial killer with whom the reader is to sympathize, and this will as well

be closely linked to the finishing discussion. Finally the assignment will, based on above mentioned theories

and book analysis, make a conclusion that points to the fact, that the fascination of serial killers are deter-

mined by our dark self, trends in modern society and our eternal search for excitement, and due to the

growing globalization the fascination is to stay.


Side 3 af 27

Indholdsfortegnelse INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 4

REDEGØRELSE FOR PERSONLIGHEDSDANNELSE OG PSYKOPATI

Personlighed ....................................................................................................................................................... 4

McCrae og Costa ......................................................................................................................................... 5

Definitioner på personlighed ........................................................................................................... 6

Delkonklusion på McCrae og Costa og personlighed .................................................................. 6

Personlighedsforstyrrelse og psykopati ................................................................................ 7

CASE-ARBEJDE OG REDEGØRELSE FOR BEHANDLINGSMULIGHEDER

Psykopatens tidsalder ......................................................................................................................................... 8

Behandlingsmuligheder ................................................................................................................................ 10

ANALYSE OG FORTOLKNING AF DEARLY DEVOTED DEXTER

Introduktion til Dearly Devoted Dexter ............................................................................................................ 12

Resumé......................................................................................................................................................... 12

En gribende fortællerteknik.................................................................................................................... 12

Sproget – den intime forbindelse ...................................................................................................... 13

Dexter Morgan ............................................................................................................................... 15

Fortolkning af Dearly Devoted Dexter .................................................................................... 20

DISKUSSION OG KONKLUSION

Diskussion af seriemorderfascinationen .......................................................................................................... 21

Konklusion ........................................................................................................................................................ 25

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26

Bilag 1 – ”Psykopatens tidsalder”.........................................................................................................................

Bilag 2 – ”Sympathy for the Devils” .....................................................................................................................

Bilag 3- McCrae og Costa Fem-Faktor model .......................................................................................................

Bilag 4 – Fordelingskurve - Schneider ..................................................................................................................

Bilag 5 – ICD-10’s diagnosesystem .......................................................................................................................

Bilag 6 – ”America’s Fascination With Murder” ...................................................................................................


Side 4 af 27

Indledning

For omkring 500.000 år siden skete noget evolutionært skelsættende. Homo sapiens blev til og

blev på kun en halv million år den mest udbredte pattedyrsart. Vi, mennesket, er et unikt, sofisti-

keret og enestående dyr, der med vores tobenede gang og store hjerne måske ser lidt akavede ud,

når vi bevæger os i blandt vores tilpassede primat-venner i zoologisk have. Til gengæld har vi hjer-

nen, der med sin gennemsnitsvægt på 1,3 kg kan forårsage død og ødelæggelse langt over fatte-

evne. På kun en halv million år har mennesket formået at starte utallige krige, opfinde begreber

som næstekærlighed og vi har formået at skabe orden i kaos og kaos i orden. Alligevel har vi ikke

styr på vores medmenneskers psyke, og det chokerer os lige meget hver gang, vi hører om et mord

eller endnu værre et seriemord. Seriemordere er dog ikke noget nyt fænomen, og alligevel er det

først rigtigt blevet udforsket siden slutningen af 1800-tallet. Hvad er det i os, der higer efter de

makabre og sadistiske detaljer, når vi hører om et seriemord? Hvorfor bliver vi ved med at se på og

høre om grusomhederne, når vi ved, at vi væmmes over mordmetoder og blodblad? Formålet

med dette SRP er at redegøre for enkelte psykologiske teorier, der beskriver begrebet person-

lighed samt kigge på hvilke faktorer, der spiller ind, når man snakker om psykopati. Der vil foreta-

ges en analyse og fortolkning af bogen Dearly Devoted Dexter af Jeff Lindsay, som handler om den

iskolde seriemorder, Dexter Morgan. I sidste ende munder disse analyser ud i en diskussion om-

kring vores senmoderne samfund og dets evige fascination af mordere og psykopater.

Personlighed

At involvere sig følelsesmæssigt i en psykopat er som at have købt en billet til selveste Titanic. Be-

mærkelsesværdigt nok befinder psykopater sig over alt omkring os og alligevel evner vi ikke at se

psykopatens indvirkning på vores liv, før det ofte er for sent. For at kunne forstå psykopatens util-

regnelighed, må vi først finde ud af, hvad et normalt menneske er, og vi må her inddrage definitio-

ner og teorier. Da der ikke findes en entydig definition, bliver svaret en vurderingssag, der lægger

op til et væld af teorier og teoretikere, som på kryds og tværs diskuterer og argumenterer for net-

op deres personlighedsteori. Da opgaven ikke skal sprede sig over alle disse teorier, har jeg valgt at

fokusere på MacCrae og Costas1 videreudvikling af Fem-Faktor modellen.2 Der vil igennem brug af

denne model og teori forsøges at tegne et billede af en personlighed, som kobles til opgavens fo-

1 Amerikanske psykologer, der opstillede en personlighedsmodel i 1980-1990’erne 2 Model opstillet i 1923 af den tyske psykiater Kurt Schneider


Side 5 af 27

kus på psykopati og seriemordere. Da modellen sætter nogle faste rammer for, hvad der er nor-

malt, er den relevant, når man skal se på personlighedsforstyrrelser og psykopati. Jeg har valgt at

arbejde med McCrae og Costa, da de fremsætter en model, der på baggrund af observationer vur-

derer en personlighed og derfor er mere håndgribelige at arbejde med.

McCrae og Costa

Fem-Faktor modellen blev udviklet endeligt i 1992 af amerikanerne McCrae og Costa. Grundlaget

for Fem-Faktor modellen var analysearbejde af tidligere modeller fra blandt andre teoretikere som

Kurt Schneider.3-4 Efter hårdt arbejde fik de to teoretikere i 1992 opstillet en model, kaldet NEO PI-

R5 (Nervøsitet, Udadvendthed, Åbenhed for indtryk, Venlighed og Pligtopfyldelse).6

Modellen går i al sin enkelthed ud på, at der via 240 spørgsmål vurderes, hvorvidt man på bag-

grund af de forskellige kategorier har tilbøjelighed til fx aggression eller indadvendthed. Under

hver af de fem kategorier blev der opstillet seks underkategorier med hver deres kontrastykke7.

For at bestemme personlighedstrækkene i forhold til Fem-Faktor modellen besvares et omfatten-

de spørgeskema med 240 spørgsmål, der derefter analyseres8. Modellen benyttes i dag flere ste-

der og er en anerkendt model, der i store træk kan kategorisere folk under de fem hovedtræk. Når

man snakker om McCrae og Costas Fem-Faktor model, ser man på en systematisk inddeling, der

med underinddelinger gør testen mere nuanceret. Ifølge McCrae og Costa skal en personligheds-

teori omfatte visse elementer:

”A complete theory of personality should address universal personality processes, common dimen-

sions of individual differences, and unique characteristics of the individual”.9

Fem-Faktor modellen kan imidlertid ikke leve op til alle tre punkter, da den kun tager udgangs-

punkt i det universelle og de fælles dimensioner omkring forskellighed i karakteristikken af en per-

3 Tysk psykiater 1887-1967. Kendt for blandt andet sit arbejde med skizofrene og personlighedsforstyrrelser – bedre kendt som psykopati 4 http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/Fem-Faktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf – Rapport fra RUC, 2004 5 På engelsk: Neuroticism - Extroversion - Openness to experience – Personal - Inventory 6 Bilag 3 7 Fx åben kontra reserveret 8 Rapport fra RUC, 2004 – se ovenstående link 9 http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/Fem-Faktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf – opgave fra RUC, 2004

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/Fem-Faktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/Fem-Faktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf


Side 6 af 27

sonlighed. Der er ikke taget højde for det unikke ved hvert enkelt menneske i modellen, da det er

umuligt at måle, når man har en nomotetisk10 tilgang11.

Definition på personlighed

Når man ønsker at opstille en personlighedsteori, bliver den ofte for generel eller for snæver. Der-

for kan man opstille definitioner, der på baggrund af teorier og data kan forsøge at opsummere

begrebet personlighed på en kortfattet måde. Der er her valgt en enkelt definition, der ser på per-

sonligheden som et komplekst spil af psykologisk påvirkning og psykologiske egenskaber tilegnet

igennem arv og miljø.

- ”Personligheden omfatter vores tanker og følelser, vores vaner, vores intime forhold, vores moral-

ske normer, vores offentlige liv, vores holdninger og meninger, vores håb og ambitioner såvel som

angst og sorg”12

Delkonklusion på McCrae og Costa og definitionsbegrebet

Man kan konkludere, at McCrae og Costa søger at opstille en så generel formel for personlighed,

som det er muligt, dog med hensyn fra underdelinger indenfor hver overkategori. Fem-Faktor mo-

dellen tager ikke hensyn til det enkelte individs unikke selv, men opstiller derimod generelle ram-

mer for, hvad en personlighed er. Når man ser på Fem-Faktor modellen, undrer man sig over, at

der ikke er redegjort for oprindelsen af disse fem faktorer; på hvilket grundlag de er blevet til og

hvordan de er blevet udviklet, men det skyldes, at McCrae og Costa er af den overbevisning, at det

er forudbestemte genetiske træk, der definerer vores personlighedstræk. Dvs. at individet ikke har

den store indflydelse på udformningen af sin personlighed.

På baggrund af ovenstående teori, model og definition, kan man konkludere, at vores person-

lighed er individuelle særpræg, der grundlæggende udspringer af vores holdninger, følelsesmæssi-

ge reaktioner, vores normer og værdier og moralske dyder. Antager man dette, så må der uden

tvivl være meget, der er overladt til tilfældighederne; altså de ydre påvirkninger. Jeg har i denne

10 Nomotetisk: Man forsøger, at opstille generelle og almene love for et fænomen. 11 Rapport fra RUC, 2004 12 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 25


Side 7 af 27

opgave valgt at fokusere på de ydre påvirkninger, der fx kan aflæses i en model som Fem-Faktor

modellen. Opgaven tager udgangspunkt i definitionen og Fem-Faktor modellens opfattelse af en

personlighed.

Personlighedsforstyrrelse & psykopati

I 1923 opstillede den tyske psykiater, Kurt Schneider13, en model, der skulle påvise sammenhæn-

gen mellem personlighedsafvigelse og personlighedsforstyrrelse. Når en persons karaktertræk

afviger fra det, der karakteriseres som normale i en sådan grad, at de enten hæmmer personen

selv eller skaber besværligheder for andre, kaldes det personlighedsforstyrrelse14. Det er vigtigt at

pointere, at en personlighedsforstyrrelse ikke er lig psykopati. Når man kigger på personligheds-

forstyrrelser, ser man altså på lidelser, der er forårsaget af afvigende personlighedstræk over en

længere periode betinget af den aktuelle kultur. Kigger man på en statistik,15 lavet af Schneider,

ser vi, at individet både kan have karaktertrækkene i for høj eller lav grad, fx venlighed kontra

uvenlighed. Problemet opstår, når man skal trække grænsen mellem det sygelige og normale, for

ser vi på en normal person, så optræder enkelte eller flere af kendetegnene for en personligheds-

forstyrrelse før eller siden i større eller mindre grad i forhold til Fem-Faktor modellens kategorier.

Der er på nuværende tidspunkt ingen decideret metode til at bestemme grænsen, men ser man på

patologi16, så må det være en afvigelse fra de kulturelle normer i en sådan grad, at det påvirker

individet og dem omkring individet over en længere periode, hvor flere forskellige træk spiller ind.

Fx voldelighed, bedrageri, løgnagtighed osv. Det er altså ikke nok, at kun ét træk spiller ind. Et an-

det problem er at vurdere forskellen mellem træk og tilstande. En person kan sagtens i en be-

grænset periode være påvirket negativt og dermed fremstå syg. Dette kaldes for tilstande. Om-

vendt kan personen også have denne afvigelse konstant, og så er det et træk.17

Når vi snakker om psykopati, arbejdes der med tre forskellige diagnosesystemer,18 og i modsæt-

ning til fx personlighedsdannelse, så er forskere mere eller mindre enige om trækkene for psyko-

13 Tysk psykiater 1887-1967. Kendt for blandt andet sit arbejde med skizofrene og personlighedsforstyrrelser – bedre kendt som psykopati 14 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 32 15 BILAG 4 16 Patologi: er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer 17 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran 18 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 46


Side 8 af 27

pati. Nogle af disse træk er:

- Mangel på empati

- Manglende ansvarsbevidsthed og forsømmende forpligtelsesengagement (fx arbejde og familie)

- Ingen evne til at føle skyld samt mangel på anger

- Handlinger og situationer, der bryder med sociale normer

- Løgnagtighed og svindel; bortforklaringer og tendens til at skyde skylden på andre

- Charme og intelligens osv.19.

Dette er blot nogle af de træk, en psykopat har. Det skal siges, at ikke alle disse forskellige træk

viser sig på samme tid, og derfor er psykopaten mester i at falde i et med mængden.

Som nævnt arbejdes der med tre forskellige diagnosesystemer; det amerikanske20, det internatio-

nale21 og psykopatitjeklisten22. Der vil i denne opgave kun sættes fokus på det nyeste diagnosesy-

stem, ICD-10 fra 1992, der også er det internationale. Her har psykopati fået betegnelsen dyssocial

personlighedsstruktur, og kigger vi på en tabel over ICD-10’s23 system, fordeler trækkene sig som

før beskrevet; mangel på empati, manglende ansvarsbevidsthed osv. For at stille diagnosen dysso-

cial må mindst tre ud de seks punkter være opfyldt i en længere periode24.

Psykopatens tidsalder

I artiklen ”Psykopatens tidsalder” af Jette Hansen fra Information (d. 14-06-07) sættes psykopat-

konceptet under debat. Jette Hansen begynder artiklen med et spørgsmål, der for denne opgaves

senere diskussion er relevant: ”Hvori består psykopatens helt særlige magt over andre menne-

sker?”25. Derefter indledes artiklen med en case, hvor kvinden, der tydeligvis er offeret, chokeres

over kærestens behandling af hende i en sådan grad, at hun ikke rigtigt kan forstå det, der sker for

hende. ”Min veninde er mærkeligt paralyseret af den form for hæmningsløshed, hendes kæreste

udvider. (…) Han opretter billån i hendes navn, tager ekstralån i lejligheden, tager på dyre udlands-

rejser, ordner tænder og holder familiefester.” 26 Vi kan se en tydelig sammenhæng mellem man-

dens hensynsløshed og McCrae og Costas model. McCrae og Costa opstiller forskellige kategorier

19 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 46-57 20 Det amerikanske diagnosesystem, DSM-IV, 1994 21 Det Internationale System, ICD-10 22 Psykopatitjeklisten, PCL, udarbejdet af Canadieren Robert Hare 1992 23 Bilag 5 – Tabel over ICD-10’s klassificering af en psykopat 24 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 68 25 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 1 – indledningen 26 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 1


Side 9 af 27

med underkategorier. En af deres kategorier er pligtopfyldenhed med en underkategori, der lyder

skødesløs kontra pligtopfyldende. Manden er i dette tilfælde enormt skødesløs, idet han på intet

tidspunkt overvejer konsekvenserne af sit store økonomiske forbrug. Han tænker på ingen måde

realistisk, hvilket lægger sig op ad en anden underkategori; fantasifuld. Han lever i en illusion; en

forestillingsverden, hvor hans handlinger ikke får konsekvenser. Samtidig opfylder han flere af kri-

terierne i ICD-10’s diagnosesystem. Han er blandt andet fuldstændig ligeglad med kærestens følel-

ser, betragter hende som et redskab til selv at komme fremad og har ingen respekt for hende og

de normer og sociale rammer, der omgiver dem som et par. 27 ”(…) lejligheden må kunne sælges

med gevinst, og at han har krav på en del af denne gevinst. Han hævder, at han ikke kunne tjene

nok, fordi hun forstyrrede ham ved at skabe konflikter28”. På baggrund af McCrae og Costas model,

der opstiller krav for en personlighedsforstyrrelse, og ICD-10’s diagnosesystem af en psykopat, kan

man konkludere, at denne person lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Han passer i større

eller mindre grad på alle punkter i ICD-10’s system, og han ville derfor rent videnskabeligt klassifi-

ceres som en psykopat. Det skal siges, at diagnosesystemet er en slags guideline, der med lægeligt

skøn diagnosticerer patienten. Derfor kan der forekomme forskellige diagnoser, skønt udgangs-

punktet er det samme. Der vil dog i ovenstående sag ikke være tvivl om resultatet. Dette er dog

ikke en selvfølge, og der er mange sager, hvor et enkelt lægeligt skøn ikke altid kan stå alene. Ser vi

på sagen om Kurt Thorsen29, beskrevet i samme artikel fra Information, tegner der sig et noget

mere nuanceret billede af en person, der ikke nødvendigvis lever op til alle kravene for psykopati.

Artiklen beskriver Kurt Thorsens løsladelse fra fængslet, hvor han muntert synger: ”Her har I mig

tilbage.30”På sidelinjen står Rasmus Trads og råber efter Thorsen. Thorsen er i besiddelse af enkel-

te karaktertræk, der kunne kategoriseres som psykopatiske. Hans overfladiske charme, manglende

ansvarsbevidsthed og tynde bortforklaringer lægger sig op af ICD-10 systemets betegnelser for en

psykopat. Som nævnt er det påkrævet, at en person opfylder mindst tre ud af seks krav over en

længere periode. Thorsen udviser i den givende situation ingen tegn på skyldfølelse eller anger,

men virker derimod kold og ligeglad. Ifølge diagnosesystemet skal dette fænomen optræde flere

gange, før der kan tales om en egentlig diagnosticering, men antager vi, at Thorsen forholder sig

27 Den generelle forståelse af, hvordan man behandler sin partner med gensidig respekt i et forhold 28 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 1 29 Kurt Thorsen blev idømt 6 års fængsel for bedrageri og dokumentforfalskning. Han anklagede derefter sin medarbejder Rasmus Trads for at stå alene med det hele. Thorsen blev løsladt i 2006 – kilde: Wikipedia 30 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 2


Side 10 af 27

på denne måde til de fleste sager; altså uden anger eller skyldfølelse, kunne der lige såvel være

tale om en personlighedsforstyrrelse, sådan som vi ser det i McCrae og Costas model, snarere end

en egentlig psykopati. Desuden opfylder Thorsen ikke nødvendigvis de påkrævede tre krav for at

være psykopat.

Faren ved at sætte folk i kasser er, at man alt for hurtigt antager, at de er psykopater eller lider af

personlighedsforstyrrelser. Man skal huske på, at alle mennesker har disse forskellige træk i større

eller mindre grad, og der derfor kan være mange sider af samme sag. Artiklen beskriver med netop

dette eksempel Thorsen som den afdæmpede, kølige og charmerende, hvorimod Trads ses som

den opfarende og vrede. Som det også konkluderes af Jette Hansen31, er det selvsagt, at man sæt-

ter sin lid til den kølige og charmerende, selvom det, når man sætter eksemplet op på denne må-

de, kan virke en smule underligt. Det samme gælder den første case, hvor den bedrageriske mand

overfor sin kæreste er ”Intens, begærende, gavmild, impulsiv – og (…) klog og interessant at høre

på.”32 Hun vælger at sætte sin lid til sin mand, der, når det falder ham ind, viser hende al den op-

mærksomhed, hun ønsker. Hans charme og løgnagtige færdigheder sætter hendes dømmekraft ud

af spil, idet hun prøver at overbevise sig selv om, at tingene bliver bedre, og samtidig ligger under

for et enormt pres fra hans side. Manden fra den første case er et godt eksempel på en person,

der formentlig ville blive diagnosticeret som dyssocial personlighedsforstyrret, men er det så bare

det? Er der ingen muligheder for behandling, eller er man dømt til et liv som psykopat?

Behandlingsmuligheder

I 1993 blev der lavet en rundspørge blandt britiske psykiatere33, som blev spurgt, om det var mu-

ligt at helbrede psykopati. Hertil svarede 61 %, at det sommetider var muligt, hvorimod 37 % ikke

besvarede spørgsmålet34. Rundspørgen viste også, at led personen af fx ’’abnorm aggression’’ eller

’’dårlig impulskontrol’’, var succesen for en behandling større, end hvis personen led af ’’manglen-

de skyldfølelse’’ eller ’’sygeligt selvoptagethed’’35. Der er siden blevet snakket om formålet med en

behandling. Er formålet at: ”gøre psykopater til normale personer, der interesserer sig for andre,

31 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 2 - nederst 32 Bilag 1. Psykopatens tidsalder, s. 1 – ca. midt på siden 33 Tennant og medarbejdere 1993 34 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 214 35 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 214


Side 11 af 27

forstår hvordan andre har det og føler skyld (…) er målet helt urealistisk”36 Ser vi på personen fra

den første case, er det rimeligt at antage, at denne mand aldrig kommer til at føle skyld over det,

han gør. Hans varme og venlighed er blot en håndsrækning i form af hans egen egoisme, der kun

søger at opnå fordele af den ene eller anden art. Skal denne mand gebærde sig på en konstruktiv

måde i samfundet, der tillader ham at falde helt i med mængden, skal han lære, at ”lade som om”.

Det er selvfølgelig et utrolig dårligt råd, men ikke desto mindre sandt. Ser vi på en person som

Thorsen, kunne han sagtens lære at optræde på en sådan måde, at samfundet ikke tror det værste

om ham. Hans ligegyldighed omkring sin tidligere partner kunne skjules i form af et klart dementi

udstedt i aviser eller tv-interviews. På den måde ville Thorsen fremstå som angerfuld og empatisk,

hvilket kunne gavne ham i fremtidige sociale- såvel som forretningsmæssige sammenhænge. Den-

ne behandlingsmetode, hvor man går ind og ændrer på psykopatens tankegang omkring sine

medmennesker som rene objekter, kaldes for psykoterapi. Her forsøger man at snakke med pati-

enten og der stilles forskellige spørgsmål og opgaver, der har til formål at minimere eller fjerne

negative personlighedstræk. Når man forsøger sig med en psykoterapeutisk behandlingsform kræ-

ver det, at patienten oplever stærke påvirkninger fra fx en væremåde, der tvinger ham til at delta-

ge i behandlingen37. En anden behandlingsmetode er den psykodynamiske psykoterapi. Her søges

at oprette et tilknytningsforhold imellem terapeut og patient, men da psykopater har meget ringe

eller slet ingen tilknytningsevne, har de fleste hævdet, at denne behandlingsform er irrelevant i

forhold til langt de fleste psykopater. Derimod kunne man søge at kombinere de to behandlings-

former, og dette kan være relevant i forhold til personen fra den første case, da han oplever ”et

smertefuldt pres fra symptomer eller væremåder”38. Man kunne derfor søge en psykoterapeutisk

og psykodynamisk tilgang, da han måske vil være villig til at indgå i et samspil med terapeuten for

at opnå det maksimale udbytte af behandlingen.

Psykopati har ikke blot været et omdiskuteret emne i psykiatrien og psykologien, men har også

vundet en plads hos det almindelige menneske, der konstant støder på begrebet psykopati i hver-

dagen. Et godt eksempel på en psykopat, der krydser alle grænser, er den efterhånden i film og

litteratur godt brugte seriemorderkarakter. Vi kender ham fra hans brutalitet i ”Motorsavsmassak-

36 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 214 – Hvad kan man opnå med behandling 37 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 221 38 Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran, s. 221


Side 12 af 27

ren”, hans sadistiske væsen i ”American Psycho” og hans død-skræmmende intelligens i ”Silence

of the Lambs”. Seriemorderen vækker gru og rædsel i folk og konfronterer dem med ting, de ikke

troede mulige. Seriemorderen er således en ekstrem udgave af den almindelige hverdagspsykopat,

der udover at have de almindelige træk ofte også har sadistiske tilbøjeligheder. I 2005 skrev den

amerikanske forfatter Jeff Lindsay forsættelsen til sin anmelderroste roman, Darkly Dreaming Dex-

ter, om den ”retfærdige” seriemorder, Dexter.

Introduktion til Dearly Devoted Dexter

Dearly Devoted Dexter er skrevet af Jeff Lindsay39 og behandler temaer som falsk identitetsopbyg-

gelse, seriemord og etik. Den charmerende seriemorder, Dexter, tvinger læseren til at overveje

normer og regler, og man hives igennem hele følelsesregistret, når man skal vurdere ’rigtigt’ og

’forkert’ i forhold til samfundet. Bogen skildrer Dexters indre kamp og sætter læseren i et dilem-

ma; skal man holde med morderen eller ikke? Dexter fremstilles som den gode seriemorder, og

man ønsker som læser, at han skal fange de ’slemme’ fyre. Det er først, når man læser de sidste

par ord, at det går op for én, at man har siddet og heppet på en psykopatisk, iskold, hensynsløs

notorisk seriemorder, der gør alt for at skjule sin sande identitet for omverdenen.

Resumé

Historien tager udgangspunkt i sin forgænger Darkly Dreaming Dexter, og fokuserer nu på dybt

dedikerede Dexter, hvis liv vi følger. Dexter bliver forfulgt af sin medkollega overbetjent Doakes,

der nærer en stærk mistanke til Dexters mørke side, alt imens Dexter forsøger sig som familiefar,

omsorgsfuld bror, deltids seriemorder og god kæreste overfor Rita. Da en række lemlæstede lig

dukker op, og en ny seriemorder truer freden, må Dexter begrave stridsøksen med Doakes og

samarbejde for at fange morderen.

En gribende fortællerteknik

Jeff Lindsay benytter sig af jeg-fortælleren, Dexter, hvis følelser og tanker vi konstant stifter be-

kendtskab med igennem bogen(s. 93 l. 12). Denne jeg-fortæller er også romanens hovedperson,

og det er igennem ham, vi opfatter og fortolker på forskellige situationer. Dexters tankestrøm gi-

39 Jeff Lindsay (14. juni 1952) er et kunstnernavn for Jeffry P. Freundlich


Side 13 af 27

ver os en stor indsigt i ham som person, og der lægges vægt på at beskrive og skildre netop denne

del.

”My dear dark other self urges me to pounce – now – sink my moonlit fangs into the oh-so-

vulnerable flesh on the far side of the hedge”40

Citatet viser en tankestrøm fra Dexter under en leg med sin kærestes børn. Da læseren har et bil-

lede af Dexter som seriemorder, er det uundgåeligt at associere dette med hans trang til at dræbe.

Her ses et sprogligt værktøj, der gør det muligt for forfatteren at beskrive en situation, der straks

får læseren til at associere det med noget helt andet.

Handlingen er kronologisk, bortset fra enkelte flashbacks, der illustrerer Dexters barndom sam-

men med sin fosterfar, Harry. I kapitel 5 (s. 32-34) skildres Dexters 16 års fødselsdag, hvor hoved-

delen endnu en gang er fikseret omkring Dexters holdninger og tanker til den givne situation. Bru-

gen af jeg-fortælleren giver læseren en samhørighed med Dexter, og Jeff Lindsay benytter sig af en

skrivestil, der via hovedpersonen åbner op for en masse beskrivelser af omgivelser og situationer.

Beskrivelser, der med en 3.-personsfortæller ville være forbeholdt en alvidende fortæller.

Da der kun er valgt at fokusere på Dexters opfattelse af tingene og hans tanker, fremmedgøres de

øvrige personer i romanen. Vi ved fx ikke, hvordan hans halvsøster, Deborah, sanser og forstår

begivenhederne41. Man er i et symbiotisk forhold med Dexter og hans mørke side, den Mørke Pas-

sager42, og det virker som om Dexter kun eksisterer i kraft af læseren; man er ét med hans tanker.

Brugen af Dexter som fortæller, giver læseren større indsigt i ham som person, og fremstillingen af

de enkelte scenarier kommer til at virke hudløst ærlige. Det fremstår nøgent og sårbart, når Dexter

fortæller om sine familieproblemer eller mord (fx s. 33 øverst, s. 40 og s. 156).

Sproget – den intime forbindelse

Sproget er den intime forbindelse i mellem forfatter og læser, og det er derfor vigtigt, at sproget er

skarpt, velovervejet og nuanceret. Jeff Lindsay har valgt, at bogen skal gennemsyres af et luftigt og

ofte humoristisk sprog, der får temaer som psykopati, seriemord og falsk identitetsdannelse, til at

40 Dearly Devoted Dexter, s. 1 midt 41 ”She chewed on a fingernail, (…). Apparently it tasted good, (…) she started another” s. 117 42 Dexter kalder sin mørke side den Mørke Passager. Det er den Mørke Passager, der dikterer om Dexter skal dræbe eller ej


Side 14 af 27

fremstå mere overkommelige og jordnære. Det ses blandt andet, når Dexters 16 års fødselsdag

beskrives. Her kommer bogen med svage antydninger om, at Dexter bliver mobbet, men Lindsay

benytter sig af et humoristisk sprog, der virker naturligt, da det er beskrevet igennem Dexters tan-

ker:

”There was not much a party,(…) and if I was not avoiding my drooling contemporaries then they

were generally avoiding me”43

Citatet afslører, at Dexter, selvom han ikke selv opfatter det sådan, bevidst bliver udelukket af sine

klassekammerater. Sproget dulmer dette specifikke sted det tabubelagte emne mobning, og i ste-

det for en dybtfølt medfølelse, oplever man at se det fra Dexters side. Da Dexter oplever sine

jævnaldrende som lallende, oplever vi, at han ikke har et problem med udelukkelsen og egentlig er

lidt ligeglad. For at underbygge ovenstående eksempel, ses det også på s. 171, hvor Dexter befin-

der sig hjemme hos Rita, da Deborah ringer med en alvorlig melding. Dexters svar dertil:

”Quickly, Watson, the game’s afoot,’ I said, but Deborah was not in literary mood.”

Her benytter Lindsay sig både af læserens egen evne til at sætte tingene ind i en kontekst, men

også evnen til at beskrive følelser og stemninger med korte billedskabende sætninger. Første del

af citatet, ”Quickly, Watson, the game’s afoot,’”, stammer fra den berømte Sherlock Holmes, der

med sin gode ven Watson er et yderst slagfærdigt makkerpar, og en korrekt forståelse af citatet

afhænger af læserens belæsthed. Er Sherlock Holmes og de sproglige vendinger, der benyttes i

hans miljø, ukendt for læseren, falder pointen til jorden og læseren vil føle sig forvirret. Derfor

benytter Lindsay sig ofte af denne form for allusion, der tillader den ideale læser, at få det fulde

udbytte af bogens sproglige finesser.

Anden del af citatet, ”but Deborah was not in literary mood.”, lægger fokus på vores opfattelse af

stemninger og humør og afslører en yderst intelligent måde at hentyde til dette på. Lindsays allu-

sion forudsætter, at læseren har kendskab til Sherlock Holmes, og læseren føler dermed en indfor-

ståethed med Dexter, der på sin egen kluntede måde forsøger at skabe en positiv stemning. Lind-

say antager, at læseren finder allusionen sjov, og det forstærker blot Deborahs negative respons,

43 S. 32 ll. 16-17


Side 15 af 27

da læseren tænker, at Deborah er humorforladt.

For at opnå en yderligere indforståethed mellem Dexter og læseren, benytter Jeff Lindsay sig af en

metode kaldet apostrofe44, der dækker over Dexters direkte henvendelser til læseren. Metoden

udvider den samhørighed, man på baggrund af de hyppige tankestrømme, har fået med Dexter.

Det ses på s. 187, hvor Dexter har en nærdødsoplevelse, efter at hans bil er havnet i vandet.

”Slow down Dexter. Where did that thought come from?”,”Isn’t odd what we think about when

we’re dying?”

Selvom disse to citater illustrerer Dexters tankestrømme og selvfølgelig er retoriske spørgsmål,

kunne de også betragtes som apostrofer, idet læseren føler, at Jeff Lindsay, dermed Dexter, hen-

vender sig direkte til én. Dexter stiller altså både et retorisk spørgsmål til sig selv, men man kan

som læser ikke lade være med at føle, at det er direkte henvendt til én selv.

Sproget bærer en stor del af vores syn på Dexter, og takket være Jeff Lindsays sproglige overskud,

er bogen fyldt med lignende eksempler, hvor læserens forbindelse til Dexter styrkes gennem spro-

get.

Dexter Morgan

Romanens hovedperson, Dexter Morgan, forsøger gennem hele handlingen at opretholde en faca-

de af normalitet. Dexter ønsker ikke at være påfaldende og gør alt for at leve op til de menneskeli-

ge idealer og normer. Til trods for hans menneskelige ydre skal man ikke ridse længe i lakken for at

finde ting, der samlet set gør ham til en afsporet person. Jeff Lindsay har brugt mange ressourcer

på at fremstille Dexter kejtet og malplaceret i forhold til samfundet og de mennesker, der omgiver

ham.

Dexter er et punktligt og selvironisk menneske, der derudover har et ambivalent og anspændt for-

hold til følelser. Han er ikke i stand til at føle, og han pointerer ofte dette både henvendt til læse-

ren gennem sin tankestrøm, men også via dialog direkte til de personer, der befinder sig i histori-

en.

44 Apostrofe: Henvendelse til nogen eller noget udenfor teksten


Side 16 af 27

”I’m not very good at feeling things, Debs (…)”45, ”(…) I lack the ability to empathize, as well as the

capacity to feel emotions.”46

I disse citater ser vi, at Dexter udmærket er i stand til at granske sig selv. Han lever ikke i en illusi-

on, hvor han tror, at han er i stand til at føle. Han er velvidende om egne mangler på det følelses-

mæssige område. Selvom Dexter erkender, at der er mange banale menneskelige oplevelser, han

ikke forstår omfanget af, så generer det ham ikke47. Netop denne selverkendelse leder også til

hans forvirrede tanker omkring Ritas søn, Cody. Dexter oplever ved den nævnte nærdødsulykke, at

nære en form for følelser for Cody48. Det skyldes, som Dexter selv nævner, at Cody bærer nogle af

de samme træk som ham selv49. Dexter tænker på forskellige episoder med Cody, og konkluderer

til sidst, at han har en søn; én fuldstændig som ham.

”It made perfect, poetic sense. I had a son. Someone Just Like Me”50

Da Dexter ser sig selv I Cody, oplever han en intim forbindelse til drengen, der uvidende har man-

ge af de samme træk. Dexter konkluderer også, at deres situationer ligner hinanden, da de begge

har slået naboens hund ihjel, og begge har gennemlevet en traumatisk barndomsoplevelse.51

Som læser føler man en medmenneskelighed fra Dexters side, skønt det i realiteten blot er en

håndsrækkelse fra den Mørke Passager, der øjner muligheden for at lære håndværket fra sig. Dex-

ter omdøber sågar Cody til Someone Just Like Me. Dette indikerer, at Dexter er mere interesseret i

sine egne behov, da han uden tøven sammenligner de to, og straks forventer, at Cody ville kunne

træde i hans fodspor.

Dog er der én menneskelig følelse, Dexter kender alt til; fristelse: ”There is one almost overwhel-

mingly common human experience I feel powerfully, and that is temptation”52. Som det fremgår af

45 S. 175 l. 1 – dialog med Deborah. Debs er et kælenavn. 46 S. 230 ll. 3-4 – tankestrøm henvendt til læseren 47 S. 230 l. 5-7 48 S. 187 49 S. 188 ll. 1-13 50 S. 188 l. 13 51 I Darkly Dreaming Dexter hører vi om Dexters barndom. Da han var tre år, så han sin moder blive dræbt af en narkobaron. Det er fra denne oplevelse Dexter antager, at hans Mørke Passager er steget på vognen. 52 S. 230


Side 17 af 27

citatet, er Dexter tæt forbundet med sine basale behov og drives ofte fremad af disse. Dette un-

derstøtter også den ovenstående pointe omkring Cody, der kun er interessant, når Dexter øjner

muligheden for at spejle sig i en vaskeægte mini-kopi af ham selv. På s. 241 finder vi igen et ek-

sempel på Dexters umiddelbare lyster53, der fremstilles igennem fristelser. Dexters evne til at vur-

dere sin egen psyke, gør ham i stand til at bluffe overbevisende, hvilket i sidste ende ikke overla-

der meget til tilfældighederne for hans fjender. Hvis Dexter levede i en illusion og fornægtede

sandheden, ville hans verden styrte sammen, da han derfor ofte ville bryde med samfundets nor-

mer og regler.

Dexter er ikke uovervejet impulsiv, men har derimod nogle drifter, der til tider skal ud. Det ses i

forhold til det, han selv kalder The Dark Passenger. Dexters Mørke Passager forfølger ham som en

indre skygge og beskrives som Dexters andet selv.54 Det er den Mørke Passager, der dikterer hvor-

dan mordene skal foregå, og Dexter har respekt for ham. På den måde fremstilles Dexters person-

lighed splittet, og han fremstår derfor som en syg person, der ikke helt selv er skyld i tingenes ud-

vikling. Omvendt virker han også mere rask og menneskelig, idet den Mørke Passager kun kigger

frem en gang i mellem og dermed repræsenterer de dårlige sider i os alle sammen.

Denne Mørke Passager er imidlertid en fuldt integreret del af Dexter og han er styret af den, som

det fremgår på s. 24

”When the Dark Passenger is driving, I am quite sure I can do anything”

Det er et gådefuldt og splittet forhold Dexter har til den Mørke Passager, da han på den ene side

ikke ønsker at slippe af med den, men samtidig ligger under for dens ønsker og behov. Dexter ser

ikke sig selv som en ond person, og det skyldes, at den Mørke Passager er blevet et stykke værktøj,

Dexter kan bruge, når han vil udrette det, som for ham er retfærdighed. Samtidig får Passageren

stillet sit behov og glider derefter lidt i baggrunden, men ligger alligevel konstant og lurer. Dexter

har lært at håndtere sin skyggeside fra sin fosterfar, Harry55. Harry har i gennem hele Dexters op-

vækst forsøgt at lære ham, at han ikke behøver at slå hvem som helst ihjel, men at han derimod

53 ”My brain flooded with ecstatic temptation. Sergeant Doakes, my nemesis, tied up inside, gift-wrapped and delivered to me in the perfect setting” – s. 240 54 “When the Dark Passenger is driving, I am quite sure I can do anything” s. 24 55 ”Like her father, Harry, Debs was a cop.” S.52


Side 18 af 27

kan rette sin Mørke Passager imod dem, der virkelig fortjener det. Dexter lever derfor efter Harry-

kodekset56, som han følger til punkt og prikke.

Dexter ser sig selv som to personer, og det ses på s. 23, hvor han har tilfangetaget MacGregor57 og

skal til at slå ham ihjel.

”’Yes, you will,’ we said, and saw the sound of it cut into him (…). I used a pair of tin snips (…)”

Det ses af ovenstående citat, at Dexter anerkender tilstedeværelsen af sin egen fysiske eksistens.

Den Mørke Passager er blot en stemme i hovedet, og Dexter identificerer sig ikke direkte med den

fysisk. Det er derfor lettere at sympatisere med Dexter og leve sig ind i hans verden, da hans todel-

te personlighed får ham til at fremstå mere menneskelig.

En anden bemærkelsesværdig ting omkring Dexter er hans selvretfærdiggørelse. Dexter ved ud-

mærket godt, at han er skruet forkert sammen, og derfor gør han alt for at fremstå så normal som

muligt. Det er en karikeret fremstilling af den menneskelige kernefamilie, Dexter prøver at imitere

i forhold til sin kæreste Rita

”Performing outrageously theatrical goodbye kisses with Rita afterward for the benefit of my stal-

ker.”58, ”She lifted her face for a kiss. I gave her one, putting a little extra English on it to entertain

Sergeant Doakes.”59

Her ses det tydeligt, at Dexter forsøger at opretholde en facade over for omgivelserne. Hans lille

skuespil i de to citater er et forsøg på at narre Doakes og fremstå normal og familieorienteret, dog

forbliver Dexter gennem hele romanen uempatisk og iskold. Han ender dog med at acceptere og

ligefrem holde af nogle af de masker, han sætter op for at narre omverdenen. Det ses på s. 41,

hvor Dexter opdager glæden ved en øl og samtidig sniger en selvbekræftende erklæring ind

”By golly, it really WAS relaxing. I, at any rate, felt more relaxed with each swig. (…) Of course, I

56 Harry-kodekset: De kriminelle skal opfylde en række krav, for at Dexter kan retfærdiggøre de ellers uetiske handlinger, han begår 57 Kap. 3. Dexter har forfulgt den pædofile MacGregor i nogen tid, og har nu endelig besluttet at slå ham ihjel. 58 S. 123 59 S. 145 nederst


Side 19 af 27

was just a boy then, not the manly mature hardworking upright citizen I was now.”

Dexter formår at retfærdiggøre sin forvandling til en sofakartoffel60 ved at referere til sin position i

samfundet som hårdtarbejdende blodstænksanalytiker61. Han sniger sig på denne måde udenom

det faktum, at han rent faktisk nyder freden og roen hos Rita med en øl i hånden. Han forsøger

ihærdigt at skubbe de ting fra sig, der får ham til at virke alt for normal. Dexter ser sig selv som en

uafhængig størrelse, der ikke kan og burde passe ind i en almindelig familie. Han forsøger nær-

mest at fastholde sin opfattelse af sig selv som en uempatisk umenneskelig dræber. Det fremgår

også på s. 54, hvor Dexter fremstiller det at være normal som noget negativt.62

En anden måde, Dexter retfærdiggør sine handlinger på, er ved konstant at finde på navne til sig

selv. Igennem romanen støder vi på mere end 14 forskellige selvopfundne navne kreeret af Dex-

ter.

Dashing Dexter, Dutiful Dexter, Dexter Unchained, Delightfully Discharged Dexter, Dark Scout Dex-

ter, Dexter the Avenger, Dear Departed Dexter og Daytime Dexter63 er blot nogle af de navne, vi

støder på undervejs.

Især navne som Dutiful Dexter, Dark Scout Dexter og Dexter the Avenger er et led i hans selvret-

færdiggørelse. Udover det humoristiske aspekt, der ligger i at tildele sig selv navne i forskellige

situationer, bruges de til at beskrive en bestemt holdning eller følelse hos Dexter i en bestemt si-

tuation. Det gør læseren i stand til at forestille sig en langt mere nuanceret mand. Da Dexter kon-

stant gør opmærksom på sin egen umenneskelighed, hjælper navnene til et mere farverigt billede

af ham som person. Omvendt begrænser de også læserens umiddelbare indtryk af Dexter i visse

afsnit. Via navnene giver han et helt klart billede af sig selv som person i forskellige situationer og

overlader ikke meget til læserens fantasi, hvilket passer fint sammen med Dexters ønske om at

fastholde en facade. Endda også overfor læseren.

60”I’ve become a couch potato.” s. 54 midt 61 BPA (Blood Spatter Analysist): Analyserer blodstænk, der kan fortælle om mordvåbnet, dødstidspunktet og selve handlingen ud fra blodet. 62 ”Much worse than that,’ I said with a shudder. ‘I think it’s making me normal.” – s. 54 63 S. 28, 272, 264, 261, 186, 8, 48 og 18.


Side 20 af 27

Fortolkning af Dearly Devoted Dexter

Et tema i romanen kunne være en kombination af seriemord og etik. En etisk seriemorder. Man

bliver som læser udfordret på sine fundamentale holdninger, når Dexter forsøger at retfærdiggøre

sine mord. Et andet tema i Dearly Devoted Dexter kunne oplagt være falsk identitetsopbyggelse.

Dexter har ikke bestilt andet end at sætte facader op overfor omverdenen. De virker ofte, og Dex-

ters tålmodige væsen gør ham til en særpræget morder, der sjældent mister overblikket. Dexters

facader hjælper ham til at distancere sig fra mennesker, og netop dette er skyld i, at han aldrig

kommer til at have en intim forbindelse til et andet menneske. Desuden ønsker Dexter ikke noget

dybt forhold til nogen, men derimod et solidt opbygget falsk ydre, der kun har til formål at sikre

ham en plads i klichéernes årbog. Far, mor og børn er de grundlæggende elementer, som Dexter

har lært, at en vaskeægte familie består af, og det er dette idealbillede på klassisk biedermeieridyl

Dexter forsøger at imitere. Man føler sig som læser inviteret, når Dexter snakker om sin umenne-

skelighed, og det skyldes det sprogligt flotte arbejde, der er fokuseret på brugen af humor. Humor

er et kerneelement, når man skal forstå Dexters univers. Den ironiske tilgang Dexter har til livet,

anlægger en let og luftig tone gennem hele romanen, der virker levende og jordnær. Humoren

bruges til at bygge en bro mellem læser og det sygelige seriemorder-univers og der er bevidst lagt

vægt på ikke at bruge svimlende mange fremmedord og alt for fine vendinger. Dermed ikke sagt,

at sproget ikke er nuanceret, men det er letforståeligt og tillader læseren at danne klare og skarpe

billeder af de morbide og humorprægede scenarier. Bogen bevæger sig især på det reflekterende

plan gennem Dexters tanker, og det er også her, man kan snakke om et egentligt budskab, for ro-

manen stiller som sådan ikke samfundsmæssige tendenser til debat. Derimod sætter den tanker i

gang omkring vores medmennesker og hvad de går og bærer af mørke ting i sig.


Side 21 af 27

Diskussion af seriemorderfascinationen

Seriemordere er ligeså skræmmende og frastødende, som de er dragende og fascinerende. I

artiklen ”Sympathy for the Devils” (d. 24. juni 2011) skriver Jeff Lindsay, at han blev overrasket

over folks reaktion på den elskværdige seriemorder, Dexter. Han havde skrevet en bog om det

værste, han kunne forestille sig, og alligevel blev den oversat til mere end 38 sprog og lavet til tv-

serie. I den fiktive verden er det let at forstå fascinationen, og den er også langt mere harmløs end

i den virkelige verden. Jeff Lindsay pointerer, at det i litteraturens verden er den elskværdige

seriemorder, folk kan lide, men Lindsay har også en fordel i dette udsagn. Dexter-serien handler

netop om den elskelige seriemorder, og Lindsay tjener kassen på bogsalget og tv-serien. Det er

derfor klart, at han har interesse i at fremstille den elskværdige seriemorder i godt lys. Omvendt

kan man argumentere for, at det ikke har noget med ’elskværdig’ at gøre, da litteraturen igennem

mange årtier har vist os, at karakterer som Hannibal Lecter, Patrick Bateman og Grenouille64 intet

har med ’den gode side’ i seriemorderen at gøre.

Hannibal Lecter er den berygtede seriemorder, der i Thomas Harrisons romaner vækker skræk og

rædsel i læseren. Hannibal har ingen sjove sider eller muntre og rappe replikker, men alligevel

fascinerer han os. Det er måske ikke så underligt igen, da Hannibal udover at være kannibal også

er særdeles intelligent, og beskrivelserne af hans evne til hele tiden at være et skridt foran er

nervepirrende. Fascinationen omkring Silence of the Lambs, der udkom i 1988, kunne man antage

kom på baggrund af et brud med den tidligere beskrevne seriemoderkarakter. En seriemorder-

revolution er måske så meget sagt, men med Hitchcocks ’Psycho’ fra 1960 skete der langsomt en

forvandling. Dog var typer som Thomas Hewitt og Jason65 stadig de klassiske eksempler på

seriemordere i fiktion helt op til 1988, men med karakteren Hannibal ændrede billedet sig og

fascinationen med. Man kan argumentere for, at karakterer som Thomas Hewitt og Jason i dag

virker mere tåbelige og overdrevne, end skræmmende og troværdige. De er for

overdimensionerede og skildres mere som monstre end mennesker. Man væmmes kun over det

enorme blodbad, de efterlader. Hvor man tidligere fandt netop sådanne blodbade og afskårne

lemmer fascinerende, søger det brede publikum i dag en (serie)morder, der er så troværdig, at

man næsten bliver i tvivl om, om det er en fiktiv eller autentisk karakter.

64 Hannibal Lecter: Silence of the Lambs (Thomas Harrison). Patrick Bateman: American Psycho (Bret Easton Ellis). Grenouille: Per-fume (Patrick Süskind) 65 Thomas Hewitt (Motorsavsmassakren, 1974), Jason (Fredag d. 13, 1980)


Side 22 af 27

En begrundelse for denne påstand kunne være den store tilstrømning til biograferne under Saw-

filmene. 66 Her portrætteres en grundig, hårdtarbejdende og yderst intelligent seriemorder, der

formår at tviste plottet, så publikum ikke blot bliver underholdt af de blodige scener, men også får

noget at tænke over undervejs.

Jeff Lindsay ramte netop hovedet på sømmet med Dexter-serien, der udover at være

underholdende og tankevækkende, tilføjede et nyt aspekt til seriemorder-genren, humor. Lindsay

fortæller, at han læste en anmeldelse af Dearly Devoted Dexter, hvori der stod, at den ”Breathes

new life into the genre.” Med dette nye humoraspekt formår Lindsay at puste liv i den ellers

veldokumenterede genre. Dearly Devoted Dexter er derfor en blanding af blodbad,

hjernegymnastik og det nye aspekt; et smil på læben. Disse tre ingredienser, uhygge, intelligens og

humor gør det til den perfekte seriemorderroman.

Jeff Lindsay konstaterer flere gange, at folk ikke bliver seriemordere af at læse om én; ligesom de

ikke får magiske kræfter af at læse Harry Potter. Dette udsagn argumenterer han for ved at sige, at

en seriemorder er genetisk bestemt. Han kommer ikke med nogen specifik kilde, men påstår, at

hjerneforskning indikerer, at seriemordere er født; ikke opdraget.

Dette udsagn kunne sagtens skyldes hans egen interesse i at frasige sig ansvaret for Dexter-seriens

eventuelle negative følger. På dvd’en er der en grundig forklaring af materialer og metoder til at

slå nogen ihjel uden at efterlade beviser. Jeff Lindsay ville ikke blive populær, hvis nogen forsøgte

at efterabe Dexter, derfor er det klogt af ham at fralægge sig ansvaret på forhånd.

Desuden er forskere endnu ikke helt enige om, hvilke faktorer, der spiller ind, når man snakker om

dannelsen af en seriemorder, selvom McCrae og Costas model faktisk støtter Jeff Lindsays udsagn.

Omvendt havde de to amerikanere valgt ikke at tage højde for det unikke ved hvert enkelt

menneske. I dette ligger de miljømæssige påvirkninger, man udsættes for fra fødslen. Problemet

med Jeff Lindsays udtalelse er, at han ønsker at sætte sig selv i en position, hvor han er ansvarsfri,

og derfor stoler han blindt på hjerneforskningen. Ganske givet kan der være centre i hjernen, der

viser overflod af empati eller mangel på samme, men dermed ikke sagt, at de miljømæssige

påvirkninger ikke spiller ind. En person, der i forvejen er genetisk skævt skruet sammen, mangler

da blot en god plan for at begå et mord, hvilket uheldigvis gives i både romanen og tv-serien,

66 Saw (2004) instrueret af James Wan stod til 8 nomineringer og vandt 5 priser


Side 23 af 27

Dexter, men også i utallige andre serier, film og bøger. Man kan dog sige, at Jeff Lindsay ville

undergrave sin egen forretning, hvis han gik ud og sagde, at non-fiction var årsagen til de mange

mord, der bliver begået.

Opfattelsen af virkelighedens seriemordere er dog noget anderledes, og her er der delte

meninger. Lindsay skriver, at lige så snart det kommer til virkelighedens mordere, stopper

fascinationen delvist. Alligevel, siger Lindsay, kan vi ikke lade være med at kigge. Han fortæller, at

en seriemorder repræsenterer det inhumane i os og derfor kan vi ikke lade være med at

fascineres. Dette kalder han en Dark Watcher. I modsætning til Lindsays Dark Watcher, fortæller

forfatteren og kulturanalytikeren David F. Schmid i internetartiklen ”America’s Fascination With

Murder”, (d 7. september 2007)67 at vores fascination bunder i vores kedelige liv. Han mener, at

folk generelt lever så kedelige liv, at de har behov for spænding igennem bøger og film. Det

moderne samfund har simpelthen taget spændingen ud af den almindelige borgers liv. Man må

ingenting og der er næsten lavet regler om regler. Derfor mener Schmid også, at uanset om vi

snakker om fiktive eller virkelige seriemordere, så er de kommet for at blive. Samfundet bliver

fortsat mere og mere kedeligt, når reglerne om regler får regler. Det moralkodeks vi lever under,

og vores ihærdige forsøg på at opretholde en pæn facade udadtil, undertrykker vores dyriske

drifter. I modsætning til det almindelige menneske lever seriemorderen efter sine egne regler, og

det er derfor let for os at tage afstand til ham.

I forbindelse med vores Dark Watcher hiver Lindsay en seriemordersag frem på Gilgo Beach, der

vakte stor medieomtale, men det er ikke usædvanligt. Vi lever i et globaliseret samfund, hvor det

hastigt voksende medielandskab konstant er med overalt, og vi lever i en verden af nyheder, der

24/7 opdaterer os. Der er dog en hårfin grænse imellem nysgerrighed og interesse for

omverdenen og fascination. Man kan sige, at det næsten er sværere ikke at følge med, end det er

rent faktisk er at følge med, og lige præcis dette faktum gør, at grænsen er umådelig svær at

trække. I det 21. århundrede følger alle med i alt, og det er ikke nødvendigvis kun karakteriseret af

fascination, men ligeså meget af samfundets globaliserede udvikling.

Omvendt kunne man argumentere for, at det globaliserede samfund havde den virkning, at det

67 http://www.buffalo.edu/ubreporter/archives/vol39/vol39n2/articles/SchmidMurder.html - Bilag 6

http://www.buffalo.edu/ubreporter/archives/vol39/vol39n2/articles/SchmidMurder.html


Side 24 af 27

øgede en eventuel fascination omkring visse emner. I psykologien og psykiatrien har den hastige

nedbrydning af teknologiske og videnskabelige barrierer åbnet op for metoder, der hidtil har

været ukendte. Her tænkes der på hjerneforskning, som Lindsay også nævner i artiklen.

Mennesket søger konstant at skematisere og generalisere fænomener og hændelser, og ligeså

snart vi ser noget uforklarligt, udsættes det for utallige undersøgelser. Den globaliserede verden

har lagt et stigende forventningspres på forskere og psykologer, der indenfor en ganske kort

tidsramme skal diagnosticere en personlighedsforstyrrelse eller en sadistisk seriemorder. Alt

imens hele verden intensivt følger med.

Jeff Lindsay forklarer til sidst i artiklen, at vores Dark Watcher ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

Han fortæller, at vi ofte ser på grusomhederne for at forsikre os selv om, at vi på ingen måde er

lige sådan, hvilket sagtens kunne underbygge vores behov for spænding ifølge Schmid. Vi søger

spændingen et andet sted, fordi vi ikke selv er i stand til at udleve den. Lindsay afslutter artiklen

med at konstatere, at hvis man aldrig helt forstår en psykopat, er det et godt tegn; det betyder

blot, at man er menneskelig.

Kortfattet bunder vores fascination i noget meget menneskeligt; nysgerrighed ifølge Lindsay og

mangel på spænding ifølge Schmid. Mangel på spænding opleves ofte i det senmoderne samfund,

hvor politisk korrekthed begrænser hvert enkelt menneskes udfoldelsesmuligheder. Alle holder

øje med alle, og man skal ikke afvige meget for at komme i søgelyset. I takt med denne negative

spændingsforløsning vil folk søge til bøger, film eller virkelige sager for at få tilfredsstillet deres

behov. I psykologien og psykiatrien ses fascinationen på baggrund af de teknologiske og

videnskabelige fremskridt, der månedligt sker. Man søger at kortlægge den menneskelige hjerne,

og netop markante personligheder som psykopater kan være med til at opnå en endnu større

forståelse for den menneskelige psyke og i sidste ende den menneskelige eksistens.


Side 25 af 27

Konklusion

Til trods for menneskets evolutionære fremskridt er vi måske alligevel ikke så sofistikerede, som vi

går og tror. Vi er blot dyr, der med vores moralkodeks har valgt at leve i et overvåget og

underdanigt samfund. Vi undertrykker vores dyriske instinkter, og vi keder os rent ud sagt i det

senmoderne samfunds uendelige bureaukrati. Derfor jubler og forfærdes vi, når nogen endelige

bryder med samfundets urokkelige grundprincipper, og vi har gennem tiden ihærdigt forsøgt, at

skildre dette på bedst mulig vis. Seriemordere følger tidens trends og har gennem tiden haft

mange ansigter; alt fra den brutale og monstrøse til den intelligente og vittige. Nutidens

seriemordere skal være sprængfyldt med humor, død uhyggelige og begavede. Samtidig skal de

vække vores inderste mørke, og vi kan ikke få nok. Vi valfarter til biograferne eller sidder klistret til

bøgerne, når seriemorderen får lov at udøve sin magi. For netop gennem fiktionen kan vi holde

det på tilpas afstand, men samtidig få et indblik i en ’vaskeægte’ seriemorder. Vi elsker at

frastødes, og vi elsker at stå på den sproglige bro, der forbinder seriemorderens følelsesforladte

verden med vores egen bureaukratiske.

I det senmoderne samfund er vi stadig langt fra et endegyldigt svar på seriemorderens mystik og vi

fascineres af det uforklarlige. Videnskaben forsøger konstant at kortlægge den menneskelige

hjerne gennem teorier og modeller baseret på enten arv eller miljø, men indtil et definitivt svar

kan gives, forbliver den psykopatiske seriemorder en underlig størrelse, vi ikke kan andet end at

frygte og fascineres af.

Vi elsker at forfærdes og vi elsker at se udyret i andre, for først der ved vi, at vi aldrig selv ville

kunne blive sådan.


Side 26 af 27

Litteraturliste Skønt langtfra alt materialet står opgivet undervejs i opgaven, har alle bøger og hjemmesider på et eller

andet tidspunkt både før og under skrivningen bidraget til en bredere forståelse af psykopater, sindsfor-

styrrede, seriemordere osv. Der er kun refereret til enkelte bøger undervejs i opgaven, da det er fra disse,

udtalelser, statistikker, teorier eller definitioner stammer.

Fag – og skønlitteratur

Dahl A, Alv; Dalsegg, Aud: Chamør og tyran – et indblik i psykopaternes og ofrenes verden. Oversat af Knud

Michelsen. Munksgaard Danmark, København, 1. Udgave, 7. Oplag, 2008

Larsen Schultz, Ole: Psykologiens veje. Systime A/S, 1. Udgave, 3. Oplag, 2008-2010

Lindboe, Ole: Mord På Stribe – En bog om seriemordere. Big City Books, 1. udgave, 1 oplag, 2002

Lindsay, Jeff: Dearly Devoted Dexter. DOUBLEDAY – Mrs. Robinson

Munk, Merete; Engelbrecht, Sven: Ondskab – vold og lidenskab. Forfatterne og Dansklæreforening, 2. Revi-

deret oplag, 1998

Skadhede, Pia: Livet tæt på. Psykiatrifonden, 1. udgave, 2008

Internetsider

Artikler fra internetsider

Dybt Dedikerede Dexter – Kort om forfatteren i venstre side

Mrs. Robinson

http://www.mrs-robinson.dk/boeger/dybt-dedikerede-dexter.aspx

(læst d. 17/10 2012)

DePaulo, Bella: ”Analyzing Dexter: Psychologists and Criminologists Explain Why They Are Smitten” i Huff

Post Books 2012.

http://www.huffingtonpost.com/bella-depaulo/analyzing-dexter-psycholo_b_701490.html

(Læst d. 17/10 2012)

Donovan, Patricia: “America’s fascination with murder“ fra UB Reporter (University at Buffalo) 2006


Bilag 6.

(Læst d. 15/12 2012)

http://www.mrs-robinson.dk/boeger/dybt-dedikerede-dexter.aspx

http://www.huffingtonpost.com/bella-depaulo/analyzing-dexter-psycholo_b_701490.html



Side 27 af 27

Rapporter

Toxværd Guldbrand, Henriette: ”Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse”. Rapport fra RUC 2004

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/FemFaktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf

(Læst d. 8/12 2012)

Hjemmesider

http://www.personal.psu.edu/faculty/j/5/j5j/IPIP/ - Tag Fem-Faktor testen her.

(Læst d. 8/12 2012)

http://en.wikipedia.org/wiki/Kurt_Schneider - Psykiater Kurt Schneider

(Læst d. 17/10 2012)

Forsidebillede

Larsen, Frederik: Illustration af Dexter Morgan

Tegnet d. 16/11 2012

Opgavens omfang med bilag: 40 sider

Opgavens omfang uden bilag, litteraturliste, forside og indholdsfortegnelse: 23 sider

Anslag i opgaven: 47.674

Normalsider: 19,86

Underskrift

Frederik Stadager Larsen

______________________________________________

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/711/1/FemFaktor%20modellens%20personlighedsopfattelse.pdf

http://www.personal.psu.edu/faculty/j/5/j5j/IPIP/

http://en.wikipedia.org/wiki/Kurt_Schneider

seriemorderemedia.mentoreurope.eu/static/srp2015/personlighed_vs... · 2017-10-13 · roskilde...

Documents