14fokusnyt

ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

Søndagsfejring

2

fokusnyt

I sidste nummer af Nyt Fokus blev der lagt vægt på menneskets oprindelse og værdi, såvel som den bety dning og de velsignelser Skaberen har lagt i den ugentlige hviledag, sabbatt en. I dett e nummer vil vi som lovet fortsæt-te temaet og udforske nogle af de ændringer, der er sket undervejs. Har du tænkt på, hvorfor et fl ertal af kristne holder søndag i stedet for lørdag (sab-bat) som hviledag? Skete skiftet på et bibelsk grundlag og ved begyndelsen af den kristne tidsalder? Har Det Nye Testamente noget at sige om det? Eller var det helt andre faktorer, der på et senere tidspunkt spillede ind? Du vil måske blive overrasket. Dr. theol. Richard Müller har forsket og un-dervist i dett e område i adskillige år. Læs hans artikler her og få et indblik i den udvikling, der skete i de første århundreder af den kristne tidsalder.

Vi skal også med på en tur til øen Fur i Limfj orden og se på moler og vul-kanaske, hvor vi vil få større indsigt i de katastrofelignende tilstande, der peger på en syndfl od af bibelske dimensioner med verdensomspændende massedød til følge.

Familiesiderne giver igen indblik i hverdagssituationer, som nok de fl este familier kan nikke genkendende til, og udfordringen med at få alle i famili-en til at hjælpe til og lære færdigheder, som kommer til gavn senere i livet. Anne-May Müller drager eksempler frem fra sin egen familie og kommer med praktiske forslag.

Det var spændende at optræde på de skrå brædder i Manhatt ans under-holdningsliv, være ombejlet af mange fans og tjene en god indtægt, som gav plads til et liv i luksus blandt byens kendisser. Læs om, hvordan Derrol Sawyers liv blev totalt ændret, da han mødte en kristen ven og valgte at bygge på sit liv på kristne værdier.

Hvis du læser Nyt Fokus for første gang, er du velkommen til at sende en mail til nytfokus@adventist.dk. Så vil vi sørge for, at du kan få bladet regel-mæssigt.

Ændringer undervejsEt blad om kristne værdier og

håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)Tlf. 5130 3633nytfokus@adventist.dk

RedaktionSven Hagen JensenWalder HartmannAnne-May Müller

Udgiver:Syvende Dags Adventistkirken i DanmarkConcordiavej 162850 Nærumadventist.dk

Udgives med støtt e fra KEHAP Fonden

ISSN: 2246-6053

Grafi sk opsætning:Bente Skov-Hansen,Adventistkirkens Mediecenter

Tryk: Øko-tryk

Illustrationer i bladet:thinkstockphotos.comErik MarcussenCai-Erik Kj. AndersenSven Hagen JensenAdventistkirkens Mediecenter

Forside foto:Tim Bach / commons.wikipedia.org

af Sven Hagen Jensen

14

3

En dag for sent af Sven Hagen Jensen

Sven Hagen JensenPræst og redaktør

I Jules Vernes kendte roman Jorden rundt i 80 dage har Phileas Fogg indgået et væddemål med medlemmer af Reformklubben i London om, at han kan rejse jorden rundt på 80 dage. Under-vejs får han og hans tro butler Passepartout lagt mange hindringer i vejen af detektiven Fix, der tror, at Fogg er en eftersøgt forbryder. Da hoved-personen er lige ved målstregen, lykkes det for Fix at arrestere ham. Næste dag bliver Fogg dog løsladt, men tror at væddemålet er tabt, da de 80 dage er gået, og han er sikker på, at han er kommet for sent. Men til sin store overraskel-se og glæde opdager han, at han har vundet et døgn ved at krydse datolinjen i Stillehavet og når lige frem i sidste øjeblik og kan modtage sin belønning. Ikke alle er dog så heldige, når de kommer en dag for sent.

Forestil dig, at det er Dronning Margrethes fødselsdag, og hun gør sig klar til at tage imod befolkningens lykønskninger fra balkonen på Amalienborg, hvor hun kl. 12 vil træde ud sammen med sin familie. Dannebrog blafrer i vinden. Livvagten står på sin post. Kl. 12 går døren op, og orkestret spiller. Dronningen træ-der ud og ser ned på en næsten tom slotsplads. Alle ved, at det er den 16. april. Men embeds-værket har planlagt noget andet på denne dag og bekendtgj ort, at dronningens fødselsdag er fl ytt et til den 17. april. Den 17. april stimler folket sammen på slotspladsen for at lykønske

deres dronning. Men der er ingen dronning på balkonen. Det er en dag for sent, og der kan da-tolinjen ikke redde én.

Hver uge kommer store dele af den kristne befolkning en dag for sent i tilbedelse af deres Skaber. Mange sikkert uden at vide det. Og end-nu fl ere uden at vide hvorfor. Da Gud skabte jorden, satt e han en ugentlig dag til side ved at velsigne den og hellige den. En dag til tilbedel-se af Skaberen. En ugentlig dag til at huske på, at vi er vidunderligt skabt og ikke blot en til-fældighed i et meningsløst univers. Skaberens invitation lyder: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre al din gerning; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud“ (2 Mos 20,8.9). Med an-dre ord, Herren indbyder os til at mødes med ham i tilbedelse hver sabbat, den syvende dag i ugen. Hvor pinligt, at så mange kommer en dag for sent.

Mange vil sige, hvad gør en dag fra eller til? Kan den ene dag ikke være ligeså god som den anden? Måske! Læs artiklerne om søndagsfej-ring længere henne i bladet, så fi nder du forhå-bentlig et tilfredsstillende svar.

Om den genskabte jord skriver profeten Esajas. ”Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatsdagen skal alle mennesker kom-me for at tilbede mig, siger Herren“ (Es 66,23). Der vil ingen komme en dag for sent.

4

Forleden aften ved bordet sad vi og snak-kede om, hvordan dagen var gået i skolen, hvad børnene havde lavet, og hvilke fag de havde haft. Pludselig kom det fra en af sønnerne: ”Man burde have et fag i skolen, der hed ’hverdag’!“

Idet han forklarede lidt mere om, hvad sådan et fag skulle indeholde, gav jeg ham ret. ”Det skal være om, hvordan man vasker tøj, hvor koldt der skal være i køleskabet, og hvordan man skifter olie på bilen.“ Og jeg kunne tilføje ting til listen som: ”hvordan man smører mad-pakke, hvordan man rydder op efter sig, hvor ofte man skifter sengetøj, hvordan man afk al-ker brusenichen etc.“

Men ved næremere eftertanke mått e jeg gri-be lidt fat i egen barm, for mange af de ting, er jo mit ansvar som forælder, at lære mit barn. Jeg skal ikke udlicitere alt til institution og skole, jeg må også selv tage fat og sørge for, at mine børn får lært ganske almindelige livsfær-digheder. Færdigheder, som skal bruges både i hjemmet her og nu, for at vi kan deles om op-gaverne, men også ting, som er vigtige for dem at tage med, når de skal til at stå på egne ben en dag.

FÆLLESSKAB OG OPGAVER TIL ALLEBåde min mand og jeg er vokset op med, at der skulle hjælpes til i hjemmet med daglige og ugentlige pligter. Det har vi ønsket, at vo-res børn også skal lære. For os er det vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet ved at bidrage. At alle i familien har en opgave, at vi hjælper hinanden, så ingen står alene med alt

det sure, er vigtige lærdomme. Det er vigtigt i en travl familie med 4 børn, men det er også vigtige værdier at tage med sig videre ud i stu-dielivet og arbejdslivet fremover.

Dog må jeg indrømme, at ofte slipper de meget nemt om ved det. At gå ud med skral-deposen tager 30 sekunder, og er det nok til en 12-årig? Til gengæld har de alle lært at gøre et badeværelse rent. Hjemme hos os har vi lavet et fast skema, som kører uge efter uge. Så ved de, at om mandagen skal der tømmes opvaske-maskine, og om tirsdagen støvsuges i køkkenet etc. En gang imellem – mindst en gang om året – så holder vi et familieråd og taler om pligt-fordelingen, og om nogen ønsker andre pligter på andre dage. På den måde er børnene med-inddraget i beslutningen om det. Vi har f.eks. en søn, der hader at støvsuge, så når pligterne fordeles, prøver han at få nogle af de andre ting, der kan vælges mellem. Dog skal han også støvsuge engang i mellem, for man skal også lære at tage de pligter, som man ikke bryder sig om, men som alligevel skal gøres. Men der er jo ingen grund til, at han står på til støvsugning 3 gange om ugen, hvis han kan nøjes med en.

BRUG HVAD DER FUNGERERJeg ved om familier, der skifter skema over pligter hver uge for at få variation ind i det. Jeg ved også om nogen, der har en række op-gaver, der skal klares, og så kan man løse en opgave og så få en stjerne eller point eller pen-ge for hver opgave. Nogen kører også helt uden system og beder bare børnene om hjælp, når de synes, de trænger til det. I må fi nde ud af, hvordan I bedst kan gøre det, så det fungerer for jer, og tingene bliver gj ort uden at skabe alt

Sure pligter og vigtige livsfærdigheder

af Anne-May Müller

5

for store konfl ikter. Men jeg er stor fortaler for, at selv meget små børn kan hjælpe til med al-derssvarende pligter. Søg evt. på Pinterest for at se fl ott e og farverige oversigtskort og pligt-skemaer, man kan bruge.

LIVSVÆRDIER OG KVALITETSTIDMen så er der også de ting, som mere er ”livs-færdigheder“. Ting, som man skal kunne for at klare sig selv i sin egen husholdning en dag. Dem er det også vigtigt at få givet videre. Selv-følgelig kan man lære det meste ved at læse en bog eller se en video på YouTube, men det er nu altså nemmere at lære af mor og far. Og som

ekstra bonus, så får man kvalitetstid med hin-anden, når man hjælper hinanden med de sto-re ting. For det er da meget hyggeligere at skif-te vinterdæk på bilen, når man er to om det. Det er også sjovere at vaske vinduer, eller lave æblemos, eller skifte pakning i vandhanen, når man deles om det, og samtidig lære vigtig praktisk viden, der hjælper på den lange bane.

Så faget ”hverdag“ hører måske i virkeligheden hjemme i hjemmet, der hvor vi hjælpes ad, de-ler erfaringer, prøver os frem, bliver livskloge og skaber gode minder og traditioner.

Anne-May Müller, familiekonsulent, ægtefælle

og mor til fi re drenge.

nemme e at æ e a mo og a . Og som

6

Vi vil i denne artikel henvise til de tekster, der nævner den første dag i ugen, og hvad de reelt siger. Den første dag i ugen bliver nævnt i for-bindelse med Jesu opstandelse, i Apostlenes Gerninger og i 1 Korintherbrev. Vi vil se på tek-sterne i denne rækkefølge.

JESU OPSTANDELSE TIDLIGT DEN FØRSTE DAG I UGENAlle fi re evangelier nævner den første dag i forbindelse med Jesu korsfæstelse og opstan-delse. På grund af pladsmangel kan vi ikke citere teksterne her, men kun henvise til dem og komme med en kort kommentar. De fi ndes i Matt 28,1; Mark16,1-2; Luk 24,1og Joh 20,19.

I disse tekster bliver den første dag i ugen ikke frem-hævet. Den bliver kun nævnt, og der fortælles, hvad nogle disciple gj orde på denne dag. Ugens sidste dag, sabbatt en, er imidlertid omdrejnings-punktet. Man fi nder udtryk som ”forberedelsesdag“ (dvs. fredag), ”lige før sabbatt en begyndte“ (dvs. fredag aften), ”sabbatt en over holdt de sig i ro“ (de fejrede nemlig sabbat) eller ”efter sabbatt en“ (dvs.

den første dag i ugen). Omdrejningspunktet i evangelisternes rapport om Jesu korsfæstelse og opstandelse er således sabbat ikke søndag. Disciplene troede endnu ikke på Jesu opstan-delse på dett e tidspunkt.

OG DE SPISTE SAMMEN I ApG 20,7-12 fi nder vi det eneste sted i Det Nye Testamente, som omtaler et møde, hvor den første dag i ugen er nævnt, og hvor man ”bryder brødet“. Hvilke konklusioner kan vi drage, specielt når vi også ser på sammenhæn-gen? Paulus og hans ledsagere befi nder sig på den tredje missionsrejse og er på vej til Jeru-

af Richard Müller

Den første dag i ugen Mange kristne tror, at Det Nye Testamente ty deligt lærer, at op-standelsesdagen, den første dag i ugen (søndag), har afl øst Guds sabbat, som er indstiftet ved skabelsen, indlemmet i De Ti Bud og stadfæstet af Jesus. (Se f.eks. Den Apostolske Rundskrivelse ”Dies Domini“ dvs. ”Herrens Dag“, af pave Johannes Paul II fra 1998, der i 87 lange afsnit argumenterer for dett e).

7

salem. Mødet fi nder sted i Troas i Tyrkiet. For-målet med sammenkomsten var et afskedsmø-de med Paulus og hans ledsagere. Der er ingen anden begrundelse end denne for dett e møde den første dag i ugen.

Vi kan konstatere, at mødet blev holdt om aftenen og strakte sig over midnat til tidligt næste morgen. Hvis man bruger den jødi-ske inddeling af dagen, så skifter dagene ved solnedgang. Det bety der, at mødet blev holdt lørdag aften, som var begyndelsen af den før-ste dag i ugen ifølge jødisk skik og strakte sig til tidlig søndag morgen, hvorefter Paulus og hans ledsagere brugte resten af søndagen til at fortsætt e deres rejse. Dett e er bestemt ikke en indikation af, at Paulus holdt den første dag i ugen hellig.

Hvis man på den anden side regnede dag-inddeling, som romerne gj orde, fra midnat til midnat, så fandt mødet sted om aftenen den første dag og strakte sig over midnat til næste morgen. Tidlig mandag morgen tog de så af sted. Heller ikke denne tolkning giver os no-gen information om, at søndagen var dagen, da man fejrede nadver.

Udtrykket ”bryde brødet“ behøver ikke at bety de at fejre nadver. Udtrykket bliver også brugt ved almindelige måltider. Selv om man fejrede nadver, så gj orde de det for at bekræf-te deres fællesskab med Kristus og hinanden. Paulus og hans ledsagere skulle nemlig videre. Det var begrundelsen for dett e møde og ikke et bevis for, at de kristne begyndte at fejre nadver hver søndag. Det var et ekstraordinært møde på grund af Paulus’ rejseplaner.

GAVE INDSAMLING I KORINTH 1 Kor 16,1-2 bliver også ofte trukket frem for at bevise, at de kristne allerede på dett e tidlige tidspunkt i menighedens historie var forsam-

let til regelmæssig gudstjeneste på den første dag i ugen. Men hvad siger teksten egentlig?

Sammenhængen taler ikke om gudstje-neste. Der siges udelukkende, at folk på den første dag ”hver især“ skulle samle så meget sammen, som man har råd til, så når Paulus kommer, kan ”kærlighedsgaven“ blive sendt afsted til Jerusalem. Den ældre danske over-sætt else fra 1948 siger det endnu ty deligere. Vers 2: ”Hver første dag i ugen skal enhver af jer lægge noget til side hjemme og samle, hvad han får lykke til…“ Selv om ordet ”hjemme“ ikke står i grundteksten, så illustrerer orde-ne ”hver især“ meget fi nt, at det er noget, der sker derhjemme og ikke i forbindelse med en gudstjenestelig sammenkomst. Nogle spørger måske, hvorfor de skulle gøre det på den første dag i ugen? Teksten siger ikke noget om det. Men hvis man fi k ugeløn, så bragte man løn-nen hjem fredag eftermiddag. Forberedte sig til sabbatt en. Fejrede sabbat, hvor man ikke be-kymrede sig om næste uges udgifter. Men når den første dag i ugen begyndte, så skulle man først tænke på denne specielle indsamling til Jerusalem og lægge det til side, som man magtede, før hverdagens udgifter fordrede deres andel af indkomsten. Selv om man var dagslønnet, så var fredagens indkomst stadig intakt, da man ikke handlede om sabbatt en. Før man tænkte på sine egne behov, bad Pau-lus dem om også at tænke på deres trosfæller, som var i nød.

Der er altså intet i denne tekst eller i de an-dre ovenanførte tekster, som man kan bruge til at underbygge søndagens hellighed og sønda-gens særstatus og slet ikke, at man var samlet til gudstjeneste på denne dag. Disse tekster kan ikke bruges for at bevise sabbatsfejringens afskaff else.

Richard Müller, Dr. theol.,

professor emeritus

8

Her er nogle af de faktorer, der bidrog til, at søndagen kom til at afl øse sabbatt en.

1. Soldyrkelsens indfl ydelseAllerede før vor tidsregning kendte man i den antikke verden til en ugeinddeling på syv dage. Dagene blev benævnt efter planeterne og offi cielt indført af kejser Augustus i Rom i 27 f.Kr. Mange forskere er enige i, at det var ud-bredelsen af soldyrkelsen, som var årsag til, at solens dag, eller søndag, fi k ugens førsteplads i det andet århundrede f.Kr. Mithras kulten, hvor tilbedelse af solguden var i centrum, kom fra østen og blev udbredt i resten af det romerske rige med hjemvendte soldater. I det 1.–4. århundrede havde denne mysteriekult sit epicenter i Rom. Nye historiske undersøgelser viser, at man faktisk også tilbad solguden på dens egen dag, nemlig søndag.

2. Allegorisk tolkning af BibelenOrdet ”allegori“ kommer fra græsk og har grundbety dningen ”at sige noget andet“. I det andet århundrede fandtes der kristne skriben-ter, der f.eks. tolkede Det Gamle Testamente på den måde. Dermed ville man appellere til de intellektuelle i græsk kultur, som ikke kun-ne forstå, hvordan Gud åbenbarede sig i Det Gamle Testamente. F.eks. blev de seks dage i skabelsesberetningen tolket som 6.000 år.

Sabbatt en blev tolket som det syvende årtu-sinde. Med den slags tolkning blev meningen med den oprindelige sabbatsfejring totalt for-andret.

3. Antijødiske tendenserDer skete andre udviklinger, som havde ind-fl ydelse på, at sabbatt en blev skubbet mere og mere til side, og søndagen gradvist blev accep-teret som dens afl øser. Man kan iagtt age en ny bølge af antisemitiske tanker udtrykt i lit-teraturen af datidens intellektuelle, hvor man latt erliggj orde jødernes religion og kultur. I særdeleshed stod deres sabbatfejring og om-skærelse for skud. Fra midten af det andet år-hundrede fandtes der også kristne skribenter, som tog afstand fra jøderne. Også her fi nder vi desværre antisemitiske tendenser i deres litt e-ratur og en afstandtagen fra sabbatfejringen. Dermed blev der skabt en ny tilskyndelse til at acceptere en anden dag, hvor man kunne sam-les til gudstjeneste.

4. Fra årlig til ugentlig påskefejringOgså påskefejringen, hvor man mindedes Jesu opstandelse, kom til at spille en vigtig rolle mht. indførelsen af søndagshelligholdelsen. På et tidspunkt i det andet århundrede havde man lagt påskefejringen blandt de kristne på en søndag. Dett e gj aldt specielt for storbyerne

af Richard Müller

Hvorfor de kristne begyndte at

fejre søndag

Hvorfor begyndte de kristne at skifte sabbatt en, som Gud havde indstif-tet, ud med en anden dag, søndagen? Det må også være af interesse at vide, hvornår det skete, hvem der havde magt til at gøre det, og hvilke strømninger i tiden, der var medvirkende til, at man valgte sabbatt en fra.

9

Aleksandria og Rom. Som be-kendt fejrer jøderne, og der-med også de første kristne, ikke påske på en bestemt uge-dag, men på en bestemt dato i året. Påsken blev fejret den 14. nisan, dvs. den 14. dag i jødernes første måned, sva-rene til vores marts/april må-ned. Ligesom vores fødsels-dage ikke falder på samme ugedag år efter år, således skiftede ugedagen for påskefejringen også fra år til år. Men i modsætning til jøderne, ønskede de kristne at fejre påsken en weekend, dvs. langfredag, sabbat og søndag, så Jesu op-standelse altid kunne fejres på den første dag i ugen. Da Jesu opstandelse faldt sammen med solens dag, så kunne man hurtigt fi nde symbo-ler, der kunne bekræfte bety dningen af sønda-gen. Denne årlige begivenhed blev i det andet århundrede udvidet til en ugentlig påskefej-ring. Dett e betød naturligvis ikke, at man over-alt havde opgivet sabbatt en som hviledag. Man skal huske på, at det ugentlige påskemåltid ho-vedsagelig bestod i fejringen af nadveren, en-ten tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Ellers var søndag en almindelig hverdag.

5. Kejser Konstantins søndagslovGennem kejser Konstantins (288-337 e.Kr.) civile søndagslov fi k søndagens tiltagende do-minans over sabbatt en endnu større medvind. Efter mange års trængsel betød Milano Ediktet i 313, at de kristne ikke længere behøvede at frygte forfølgelse for deres tro. Enhver kunne nu dyrke den Gud, som han var overbevist om. Kort før sin død i 337 blev Konstantin selv døbt som kristen. Han beholdt dog sin titel ”Pontifex Maximus“ som overhoved for den

offi cielle statsre-ligion, Sol Invic-tus kulten, den uindtagelige sols kult. Mange krist-ne fejrede på det tidspunkt nadver om søndagen. Med den nye civile søn-dagslov kunne de også hvile ud om søndagen. Denne lov gj orde kejseren

i stand til at samle de kristne og andre religi-oner, der dyrkede solen som deres gud. Trods de mange forskelle, kunne alle nu tilbede på solens dag, søndagen. Dermed fi k søndags-fejringen blandt de kristne et væsentlig skub fremad, og sabbatsfejringen blev mere og mere trængt ud på et sidespor.

Det var den 7. marts 321, at Konstantin den Store forordnede , at ”alle dommere og indbyg-gere i byerne og alle, der er beskæftiget med handel, skal hvile på solens ærværdige dag.“ Dett e var et genialt skaktræk, hvor han ved hjælp af en fælles dag, solens dag eller sønda-gen, kunne forene hedenskab og kristendom. Nu kunne de kristne fejre nadver hver søndag, og de kunne også holde hviledag på denne dag. Det samme kunne tilhængere af Mithras kul-ten. De kunne gå til deres templer og hvile fra deres arbejde. For begge grupper blev søndag til en festdag. De andre kristne, der holdt fast ved sabbatfejringen, fi k fra nu af større og stør-re vanskeligheder, da søndagen var deklareret som offi ciel statslig hviledag, mens sabbatt en var en almindelig arbejdsdag.

Alle disse faktorer spillede deres rolle i indførelsen af søndagen og tilsidesætt elsen af sabbatt en.

Richard Müller, Dr. theol.,

professor emeritus

e-r-e, -

o ni ---

efejringen

olituukunetiomdedaogsølov

Her er der moler – der er tale om gammel hav-bund, som er skubbet op af istidens gletschere. Vi skal være glade for moleret, som bruges til at lave isolerende sten til varmeovne, samt vand-

sugende katt egrus. Vi har verdens største lag med moler, og det bærer på en vigtig information, nemlig vulkansk aktivi-tet. Der er 179 lag vul-kansk aske i moleret; tilsammen ca. 4 meter. Asken kan ses som mør-ke striber i leret, og man kan let kradse i det med en fi nger.

Et sådan vulkansk lag blev nedlagt på en må-neds tid, fortæller en geolog på stedet. Men når det kommer til moleret imellem vulkan-udbruddene, så blev det nedlagt med nogle få centimeter på 1.000 år. Hele klinten på Fur skulle være nedlagt på 2-3 mill. år. Der er ingen synlig erosion mellem de vulkanske lag, derfor virker det mærkeligt, at moleret skulle være nedlagt over så mange år. En katastrofeteori ville gøre det lidt nemmere at forstå, men det passer ikke med den geologiske tidsalder.

Vulkanerne lå ude i Nordsøen. En af dem lå på det nuværende Grønland. Dengang var der ikke så langt til Grønland. Kontinenter-ne lå tætt ere sammen, i det såkaldte Pangea.

Her får vi endnu en brik til historien om Dan-marks fødsel: Voldsomme vulkanudbrud og den begyndende kontinentaldrift. Lad os se på en mulig katastrofeteori: De varme vulka-ner slog algerne til moleret ihjel, skabte store tsunamier og nedlagde lagene på havbunden på rekordtid.

GULDET FINDES PÅ MORSVi må til Moler Museet på Mors for at fi nde ud af, om det virkelig kan være 55.000.000 år siden, at alt dett e skete. Der er rigtig mange interessante fossiler på museet. Her er forste-ninger af insekter, fugle, fi sk, træ og havskild-padden Luff e. Kigger man rundt i krogene, fortæller et skilt, at der kun kan dannes et fos-sil, hvis dyret bliver begravet hurtigt. Fossiler dannes, når der sker en hurtig tildækning af et dyr på havbunden. Det bety der, at vandet skal komme hurtigt, for at det kan bringe materiale med sig i vandstrømmen. Dannelsen af et fos-sil er ren kemi, som kun kan ske i vand.

Museet kan også fremvise frugter og nød-

af Erik Marcussen

10

En tur til FurDanmark har mange spændende, små øer. Fur og Mors i Limfj orden er ingen undtagelse. Her fortælles der noget om Danmarks fødsel, som vi ikke rigtigt hører om i skolen. Om dramatiske omvæltninger, katastrofer, vulkaner og fantastiske fossiler.

sugvermoennetekatilAkeke

Et sådan vulkansk lag b

11

der, der vokser i et subtropisk klima. Når man står og ser på disse fossiler, virker det som om, de er fotograferet på en brøkdel af et sekund. Museet udstiller en sulten fi sk, som blev be-gravet lige midt i sit måltid. Den ligger ikke i dødskamp, men er bevaret lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en mindre fi sk.

Der er også fundet forstenet træ i Danmark. Her i juli 2014 fandt man et sty kke fy rretræ på 4 meter, og det er rigtig godt bevaret. Stammen er over 25 cm i diameter og er ens i struktu-ren, så man må forestille sig, at det er begravet hurtigt og ikke over mange tusinde år. Faktisk var noget af det stadig organisk materiale, alt-så træ og ikke sten. Det passer godt sammen med den bibelske tidsramme og ikke millioner af år. Prøver af træet er sendt til udlandet for at blive undersøgt.

Kulstof-14 tests vildleder forskerne, for de siger normalt, at træet kun er 25-40.000 år gammelt og ikke millioner af år. Svarene må vi vente på.

TRO OG VIDENSKABMan behøver ikke at være professor for at kun-ne tale med om Danmarks fødsel og Jordens forhistoriske tid. Når man ved, hvad man søger efter, kan man fi nde tegn på tegn, som bekræf-ter store katastrofer, som ligner den bibelske syndfl od.

Det var først i 1980’erne, at videnskaben off entligt begyndte at tale om katastrofer i for-historisk tid. Man taler om ”Th e Big Five“. Hvad nu hvis disse 5 store katastrofer skete over kor-tere tid, som fossilerne vidner om?

Videnskaben kan bare ikke bruge en sådan model om en verdensomspændende mas-sedød, hvor hele Jorden er oversvømmet på kort tid. Så ville alt liv uddø, og det hele skulle begynde forfra. Et sådant senarie vil udvik-lingslæren og den geologiske tidsalder ikke overleve. At tro på sådan noget som Noas Ark er jo ikke videnskab. Jeg vælger at tro på det alligevel, bevidnet af fundene i Limfj orden.

Erik Marcussen har en BA i teologi og er lærer i

fy sik og kemi med foto som hobby. Det giver en god

baggrund for fordybelse i emnet videnskab og tro.

HVORDAN DANNES ET FOSSIL?

Et dyr eller en plante bliver kun til et fossil, hvis det begraves hurtigt, f.eks. i vandafsatt e lag i søer og i havet. Disse lag kaldes for sediment. De iltfatt ige forhold i f.eks. havbunden gør at forrådnelsesprocessen bremser eller stopper helt. Ordet fossil stammer fra det latinske ord fossilis, som bety der ”noget der er gravet op af jorden“. Dett e var tidligere omfatt et af menneskeskabte gen-stande som f.eks. mønter. Nu anvendes ordet kun om naturligt begravede og bevarede organismer. Efter døden skal eksempelvis en fi sk begraves i et blødt sediment. Efterhånden som sedimentet presses sammen, sker der en række komplekse kemiske reaktioner. Når sedimentet er tilstrækkelig fast, vil der tit blive skabt et hulrum efter den forsvundne fi sk. Nedsivede mineralopløsnin-ger kan fy lde dett e fi skeformede hulrum og danne en permanent afstøbning. Fossilet indgår nu som en del af jordlagene.

12

Derrol Sawyer, som blev født i Harlem, New York, voksede op med en enlig mor til to børn. Gennem fatt igdom lærte han at leve under svære kår, hvor hans troende mor gj orde sit bedste for at lære ham afh ængighed af Gud. Allerede som barn holdt han meget af musik og kunne lide at synge. Som 5-årig så han den berømte entertainer Harry Belafonte på TV og beslutt ede at blive sanger som ham. Det var nu ikke hans mors planer, men han trodsede hende og tog en uddannelse, der lagde op til en skuespillerkarriere.

I UNDERHOLDNINGSBRANCHENHan gj orde det også godt på de skrå brædder, medvirkede i sæbeoperaer, tv-shows, reklame-spots, mv. og begyndte at tjene godt med pen-ge. Da han blandede sig med tidens kendisser og deltog i deres feterede, men også hårde liv, trådte hans religiøse opdragelse meget i bag-grunden. Han var grebet af det søde liv med dyre boliger, fl ott e biler, klapsalverne og fe-sterne. Han var dygtig med sin guitar og efter-spurgt.

Ved en fest mødte han en barndomsvenin-de, som inviterede ham med til en bibelkreds.

Fra de skrå brædder til

den smalle vej

Nyt Fokus møder den kendte sanger Derrol Sawyer på hans tur rundt i Nord- og Midtjylland, hvor han synger sine egne kompositioner og traditionelle kristne sange i country-genren og sam-tidig fortæller sin fascinerende rejse gennem livet fra Harlems fatt igkvarte-rer i New York til Manhatt ens glorvær-dige underholdningsscene til et møde med Jesus og et nyt liv under trange kår, men med glæde og fred i sjælen.

13

Det passede ham ikke, men tøvende tog han med. Da han oplevede sin barndoms kristne sange igen og lytt ede til bibellæsningen, skete der noget. Han så pludselig tomheden i det liv, han førte. Som han fortalte ved en af sine præ-sentationer: ”Kendisserne brugte megen tid på at blive gj ort smukke, inden optagelserne kunne begynde. For efter en sen nat med fest, stoff er og alkohol var der ikke megen skønhed at spore. Når jeg så, hvordan de så ud, inden de fi k lagt make up, var jeg forundret over, hvor al-mindelige, faktisk grimme, nogle af dem så ud. Make up specialisterne kunne fuldstændig for-vandle dem. Det var alt sammen en tom skal.“

DERROLS LIV TAGER EN DREJNINGDerrol Sawyer beslutt ede at bryde med under-holdningsbranchen og forlade Manhatt ens for-lorne livsstil. Han søgte bort fra storbyen og ud i stilheden med et ønske om at tjene sin barn-doms Gud. Men det var vanskeligt for ham at fi nde et job, så han kunne brødføde sig selv, sin kone og deres tre børn. I Montana på grænsen til Canada fandt han roen og stilheden, men livet var svært. Det første år tjente han kun ca. 25.000 kr. Det var en verden til forskel på den indtjening på fl ere hundrede tusinder, han var vant til.

Han kom senere til at arbejde som lærer på en skole for vanskelige børn i en anden stat, hvor de tilbød ham en timeløn på ca. 30 kr. Det var langt fra de over 1.000 kr. i timen, han fi k i Manhatt en som entertainer. Han klarede sig, men var ked af at arbejde der, fordi han ikke mått e tale om Jesus til børnene. Så han gik til skolelederen for at tage sin afsked. ”Hvorfor siger du op?“ spurgte skolelederen. ”Det er rigtigt, at vi ikke vil have, at du prædiker for børnene, men de har lov at stille spørgsmål.“ Da spørgsmålene begyndte at komme, lagde Derrol bibler ud på stategiske steder, som de kunne fi nde, og hjalp mange børn til et bedre liv. Han fi k nogle gode år og efterhånden også en bedre løn.

EN NY TJENESTEDet rykkede dog i ham for at gøre noget mere, hvor hans åbent kunne fortælle om Jesus og hvordan, han havde grebet ind og hjulpet ham i hans liv. Han startede en ny selvunderholdende tjeneste, som han kaldte Moses’ Song Ministries og begyndte at tilbyde sine koncerter rundt til forskellige kirker, skoler og private organisatio-ner i USA. Det har siden ledt til besøg i seksten lande på fem kontinenter og en stor produktion af hans mange sange på cd’er.

Det er her, på hans anden turné i Danmark, at vi møder ham og får nogle af detaljerne i hans livshistorie, fra et liv på de skrå bræd-der til livet på den smalle vej. Et nyt liv med afsavn, men med mening og ro i sjælen og til glæde for andre. En, som ikke havde mulighed for at overvære Derrol Sawyers koncert i Th i-sted, fi k fat i en af hans cd’er og skrev, ”Sikke en velsignelse at lytt e til denne cd. Det går lige ind i hjertet.“

Mange af Derrol Sawyers sange ligger på YouTube og kan høres der. Man kan fi nde mere om Derrol Sawyer og hans tjeneste på mosessong.org

NY TJENESTE

14

HVORDAN Frederik blev våd

børnehistorie af Arthur S. Maxwell

15

Læreren sad ved sit bord og var ved at føre protokol over, hvem der var i skole. ”Det ser ud som om, I alle sammen er kommet til tiden i dag,“ sagde hun, ”bortset fra Frederik. Er der nogen, der har set Frederik?“

Ingen svarede.”Er der nogen der ved, om han er syg?“En hånd røg i vejret.”Jeg tror ikke, han er syg, for jeg så, at han

stod og fi skede i åen i går aftes.“ ”Tak!“ sagde læreren og lukkede protokol-

len. ”Jeg har lige noget, jeg skal ordne. Jeg er tilbage om et øjeblik. Prøv at være lidt stille imens.“

Hun var ikke mere end lige gået ned ad gangen, før døren til klasseværelset gik op, og Frederik kom ind. Med det samme blev der uro i klassen – og ikke uden grund. Vandet dryppe-de fra hans tøj, håret stritt ede til alle sider, som om han havde været ude at svømme, og hans sko skvulpede med vand, når han gik.

Kammeraterne lo og råbte. ”Hvordan er det, du ser ud. Er det dit nye skoletøj?“

Før Frederik kunne nå at svare, gik døren op endnu en gang, og denne gang var det lære-ren, der kom tilbage. Frederik skyndte sig hen til sin plads.

”Nå, så du er kommet, Frederik,“ sagde hun. ”Lad mig høre din undskyldning for at komme for sent?“ Hun kikkede lidt nærmere på Frede-rik. ”Hvad er der sket med dit hår?“

”Ingenting,“ sagde Frederik. Han lod fi ngre-ne løbe igennem det våde hår for at få det til at stritt e lidt mindre.

”Rejs dig lige op!“Frederik rejste sig, og nu kunne læreren se

hans våde skjorte og gennemblødte bukser. Frederik kunne have krøbet i et musehul.

En hånd skød i vejret. ”Hallo! Der er en pøl under Frederiks stol.“

Bemærkningen fi k hele klassen til at le.”Stille!“ sagde læreren. ”Frederik, hvorfor er

du drivende våd?“ ”Øh... Det er fordi...“ begyndte Frederik, men

før han kunne gøre sætningen færdig, banke-de det på døren, og ind kom skoleinspektøren med to politimænd i hælene.

”Hvem af jer er Frederik Vestergaard?“ spurgte inspektøren.

”Politiet!“ Ordet gik fra mund til mund. Hvad havde Frederik rodet sig ind i?

Læreren pegede på Frederik. ”Han sidder der.“

”Politiet er kommet for at tale med dig, Fre-derik,“ sagde inspektøren. ”De har fortalt, at du her til morgen sprang i vandet fra broen på vej til skole for at redde en lille pige, der var faldet i vandet og var ved at drukne. Passer det?“

”Ja!“ svarede Frederik.”Det var modigt gj ort. Jeg er meget stolt af

dig. Men hvorfor gik du ikke hjem for at få no-get tørt tøj på?“

”Jeg havde mine nye bukser på. Jeg håbede, de ville tørre, før jeg skulle hjem.“

”Skidt med bukserne. De skal nok tørre. Skynd dig hellere hjem og få noget tørt tøj på, før du får lungebetændelse. Jeg har forresten lige talt med din far. Han er også meget stolt af dig.“

Inspektøren så ud over klassen. ”Er I ikke også stolte af Frederiks bedrift i dag?“ spurgte han.

Kammeraterne begyndte at klappe og huje. De var enige. Det var ikke hver dag, de havde en klassekammerat, som var en af hverdagens helte.

Arthur S. Maxwell, Børne-

bogsforfatt er,bedst kendt som

Onkel Arthur

ORDET er et ugentlig halvtimes TV-program på

LifeStyleTV med fokus på Bibelens budskab.

Følg med i K-skolens mest populære studieserier

på LifeStyleTV: www.LifeStyleTV.dk/kskolen

Studiematerialet kan bestilles gratis hos K-skolen

Tlf. 4558 7770 eller www.kskolen.dk

SE ORDET PÅ SATELLIT-TV | INTERNET-TV | ON-DEMAND

11 serier, 129 programmer on-demand

TV UDSENDELSER MED STUDIEVÆRTER FRA K-SKOLEN

Bibelens sandheder

Fokus på

TV tider*

Lørdag kl. 18.30

Søndag kl. 10.30

Mandag kl. 18.30

Tirsdag kl. 10.30*Sender fra 10 oktober