NYE JOB KARRIERE SIDE 15186

Siden 1892 30. august 2013ing.dk

35

automation

HI 13 viser tre bud på små robotter Messeavis

Læger i Danmark bruger nu dna-sekventering til at spore smitte med resistente bakte-rier. En revolution er i gang, lyder det fra forskere.

DNa-SEkvENtErINgaf Thomas Djursing thd@ing.dk

Fremover vil spredning af smitte med resistente stafylokokker og MRSA-bakterier kunne begrænses langt hurtigere. Det er en konse-kvens af, at maskiner til at sekventere dna nu er så hurtige og billige, at tek-nologien er rykket ud af forsknings-laborato rierne og ind på sygehusene.

Der bliver teknologien brugt til hurtigt og præcist at finde ud af,

hvilke bakterietyper der ligger bag udbrud af smitte med stafylokok-bak-terier og resistente MRSA-bakterier.

MRSA-bakterier er et stigende pro-blem i Danmark, og hele 674 perso-ner blev smittet sidste år alene i Region Hovedstaden.

Overlæge og klinisk professor Henrik Westh på Hvidovre Hospital illustrerer anvendelsen af dna-se-kventering med et eksempel:

»Hvis en mand går ind i et lægehus med en byld, og lægen mistænker, at han er smittet med resistente bakte-rier, så får vi tilsendt en prøve og kan på få dage afgøre, om andre er smit-tet med præcis samme bakterie. Er det tilfældet, så er smittekilden sand-synligvis den samme. Nu starter et detektivarbejde: F.eks vil det vise sig, at de bor i samme område, begge er

familiefædre, og begge har børn i samme institution, hvor en pædagog bærer rundt på bakterien.«

På Hvidovre Hospitals videncenter for MRSA har en gruppe læger under ledelse af Henrik Westh brugt de se-neste fire måneder på at opbygge en database over tilfælde af infektion med resistente bakterier i hovedsta-den. Snart vil et computerprogram på få timer kunne afsløre et udbrud.

Hvidovre Hospital bruger de nyeste sekventeringsmaskiner af mærket Illumina og får blandt andet hjælp af Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) på DTU til at udføre analysear-bejdet. Og den nye tilgang kan redde menneskeliv og spare millioner, lyder det fra professor Frank Aarestrup, der er forskningsleder på Center for Genomic Epidemiology på DTU:

»Smitten spreder sig lynhurtigt og allerede før, folk viser sygdomstegn. Jo hurtigere vi finder kilden, jo flere liv kan vi redde, og jo flere dyre hospi-talsindlæggelser kan vi undgå.«

Danske læger og forskere samar-bejder også med blandt andet det bri-tiske sundhedsvæsen, der er fø ren de på området, med den amerikanske fødevarestyrelse og med USA’s natio-nale center for bioteknologisk infor-mation, der har verdens største com-putere til biologiske analyser.

De seneste år har danskerne holdt halvårlige møder med de amerikan-ske partnere for at begynde opbygnin-gen af en verdensomspændende gen-database for blandt andet resistente bakterier. Og deres mål er klart:

»Om fem år er det realistisk, at vi blot trykker på en knap for at se,

præcis hvor i verden MRSA-bakterier er i udbrud,« siger Frank Aarestrup.

I Storbritannien er hospitaler også begyndt at dna-sekventere resistente bakterier, og omkring 1. september begynder læger på hospitaler i Ox-ford også at bruge maskinerne til lyn-hurtigt at finde tuberkulosetilfælde – en diagnostik, der med traditionel-le metoder tager fem uger.

Prisen på dna-sekventering har de seneste år været i frit fald i en grad, så dna-sekventering begynder at bli-ve billigere at udføre end traditionel diagnostik, og de billige sekvente-ringsmaskiner har også så stor be-tydning for kræftbehandling og ar-kæologi, at danske forskere snakker om en igangværende revolution. j

LæS SIDE 11

Billig dna-sekventering nyt våben mod spredning af farlige bakterier

Historisk landvindingsprojekt ændrer Københavns Havn. SIDE 4-5

28.000 tON StåL Og 18.000.000 tON JOrD

www.siemens.dk/hi13

På vej til hi13

LangvaDS impErium

Derfor væltede Pihl & Søn siDe 14

EnKLErE, HurtigErE, biLLigErE

Sådan lukkes hullet efter en olieboringsiDe 8

2 Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

‘For 20 år siden var vi sikre på, at nu måtte roadpricing komme, fordi tek-nologien var der. Men der er ikke sket noget som helst.’

sådan lød det i denne uge i en af de indledende taler på Danmarks største konference for transportfor-skere. Taleren, Ole Møller, der for 20 år siden arrangerede den første kon-ference, konstaterede, at bilerne er blevet intelligente, og at vi alle har elektronik i lommen, som kan for-tælle os, hvor vi er. Men den politiske modning har ikke stået mål med den teknologiske.

det var diplomatisk udtrykt. Sand-heden er, at skiftende regeringer er løbet fra deres løfter om at indføre en betaling pr. kilometer tilbagelagt på dansk asfalt, hver gang det skulle fø-res ud i livet. Senest droppede den nuværende regering kørselsafgifter for lastbiler i foråret.

imens er trafikken vokset. Fra 1990 er transportsektorens energiforbrug steget med næsten en tredjedel. Biler og lastbiler står for knap fire femte-dele af forbruget. Transportsektoren har overhalet industrien og hushold-ningernes forbrug og udleder om-kring en tredjedel af drivhusgasserne herhjemme.

resultatet ses også på de store ind-faldsveje hver morgen ved 8-tiden. Motorvejsbyggerier har ikke fjernet køerne. De seneste prognoser lyder, at trængslen vil stige med 95 procent

de næste 25 år, hvis ikke vi gør no-get. Selv vej- og baneinvesteringer for enorme milliardbeløb kan kun holde stigningstaksten lidt nede.

roadpricing,� hvor bilisterne på bag-grund af GPS-registreringer betaler en afgift pr. kørt kilometer, kan få os til at tænke os om en ekstra gang, in-den vi starter bilen. Den type kørsels-afgifter kan tilrettelægges, så det bli-ver møgdyrt at køre ind til hovedsta-den i myldretiden, og således også lø-se op for trængslen.

det lyder som en pengemaskine for staten, men det behøver det ikke at være. Indtægterne kan simpelthen bruges til at stryge den rekordhøje danske registreringsafgift, f.eks. på miljøvenlige hybridbiler.

den politiske skepsis er til at forstå. Dels har der hidtil været billigere må-

der at reducere vores CO2-udslip på, uden at det rammer så mange men-nesker. Dels har intet land i verden indført roadpricing til personbiler. Går Danmark forrest, bliver der tale om historiens største it-projekt, hvor-for risikoen for nye skandaler er over-hængende. Desuden er roadpricing i sit udgangspunkt lig konstant over-vågning af samtlige bilister.

trængselskommissionen har også erkendt, at roadpricing trods den teknologiske modning ikke lig-ger lige om hjørnet. Kommissionen anbefaler derfor et forsøg med tu-sindvis af bilister. Det skal bl.a. teste deres adfærd, teknologiens robust-hed, afdække risikoen for snyd samt forskellige forretningsmodeller.

sådan et Forsøg vil godt nok ta-ge adskillige år at gennemføre og ko-ste et trecifret millionbeløb. Men i be-tragtning af, hvor mange rapporter der hidtil er skrevet om roadpricing, virker det som en rimelig pris. Intet forhindrer dog et politisk flertal i at handle, mens testen står på. Her og nu kunne man tage toppen af trængs-len ved at begrænse eller beskatte ad-gangen til parkeringspladser i byer-ne. På europæisk plan kunne Dan-mark arbejde for at hæve afgiften på benzin og diesel i hele EU. j

Nu må vi tage os sammen og afprøve roadpricingLederaf Magnus Bredsdorffredaktør mbr@ing.dk

ugens satire: Kampfly

Med forsvarsminister nicolai Wammen i spidsen er Danmark på vej til at købe nye kampfly for et tocifret milliardbeløb. Det sker, uden at politikerne ved, hvad flyene skal bruges til, mener eksperter. >> Se flere på ing.dk/satire

flytosser

De seneste prognoser lyder, at trængslen vil stige med 95 procent de næste 25 år, hvis ikke vi gør noget.

telefon +45 33 26 53 00 anSv. chefreDaKtør: arne r. steinmark reDaKtIonSchefer: trine reitz Bjerregaard, trb@ing.dk, og Henning Mølsted, hm@ing.dk reDaKtører: nanna skytte, designchef, Magnus Bredsdorff, redaktør, ing.dk, Morten K. thomsen, redaktør, version2.dk KronIKKer: debat@ing.dk

tIpS og preSSemeDDelelSer: redaktion@ing.dk abonnement og aDreSSe ænDrInger: abonnement@ing.dk, telefon +45 70 26 53 75, www.ing.dk/abonnement. abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. annoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen, ke@ing.dk, telefon +45 33 26 53 92

navneStof: www.ing.dk/navne proDuKtnyheDer: pinfo@ing.dk Jobannoncer: Chefkonsulent thomas ellekjær Hansen, tha@ing.dk, telefon +45 33 26 53 58, fax +45 33 26 53 03tryK: Dansk avistryk, issn-nr: 0105-6220 Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2012)

synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som udtryk for iDas holdning. redaktionelt materiale kan med tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til søren rask Petersen, srp@ing.dk, telefon +45 33 26 53 17 uDgIver: Mediehuset ingeniøren a/s, trekronergade 26, 2500 Valby.

telefon +45 33 26 53 00, fax +45 33 26 53 01 Mediehuset ingeniøren a/s ejes af ingeniørforeningen, iDa

aDmInIStrerenDe DIreKtør: arne r. steinmark

Ingeniøren

Kim mostrup skriver: Jeg har funde-ret over, om man kan kombinere solcel-ler og jordvarme med en brændselscel-le. Hvis man kunne drive sit jordvarme-anlæg med solceller, kan man jo gøre sig fri af fremtidens elafgifter. Kan det-te teoretisk lade sig gøre?

læserne på ing.dk svarer:

morten Fordsmand: Mon ikke en batteribank ville være billigere? Sam-tidig kan du glatte ud ved at bruge et ‘tungt’ varmefordelingssystem, f.eks gulvvarme kombineret med en ter-misk lagring i en buffertank.

magnus gottlieb: Ideen er god nok. Solceller giver strøm. Brændsels-celler giver strøm. Jordvarme bru-ger strøm og giver varme.Men der er dog en række forhold, som, med nu-værende teknologi, gør denne op-stilling noget upraktisk: Brændsels-celler kan ikke ‘lades op’. En brænd-selscelle er principielt et lille kraft-værk, hvor et brændsel (f.eks. brint eller methanol) afbrændes – oxide-res – under frigivelse af varme og strøm. Når man noget upræcist ta-ler om, at man kan ‘lagre strøm’ vha. brændselscelleteknologi, er der ta-le om muligheden for at benytte strømmen til at fremstille brint gen-nem elektrolyse af vand, som kan la-ges i tryktanke og så aktiveres vha. en brændselscelle: Solcellerne lag-

rer energien i form af brint, ikke ‘i brændselscellen’.

Henrik dalsager: Det tekniske svar på dit spørgsmål er: Ja, det kan la-de sig gøre, i et stykke tid. (…) Udfor-dringen med batteriet er, at det bli-ver slidt ned og derfor skal erstattes med ‘jævne’ mellemrum. Prisen for at erstatte med nye batterier, når de har det dårligt, er lige nu afhængig af valg af batteri, priser på arbejdsti-der, kapacitetskrav og lign., ofte lidt højere, end det vil være at sælge/kø-be strøm vha. lysnettet. Vil batteri til brændselscelleudskiftning blive bil-ligere ? Tja, det kommer an på valg af brændselscelle, men lige nu er min vurdering, at brændselscellerne er for dyre.

glenn møller-Holst: Ja – lav dit eget smart varme-grid ! Lad solceller dri-ve flytning af varme fra jorden til en stratificeret varmtvandsbeholder om dagen. Om natten benyttes den op-lagrede varme fra den stratificerede varmtvandsbeholder. En brændsel-celle kan du benytte, når du har brug for el samtidig med varme – eller ba-re brug for el. Spildvarmen kunne f.eks. gemmes i jorden eller en strati-ficeret varmtvandsbeholder. j

>> Spørg selv de andre læsere, og byd ind med svar på deres spørgsmål, på ing.dk/scientariet

Kan jeg drive et jordvarmeanlæg med solceller?

Spørg læSerne pÅ Ing.DK

bevaroverskuddetmed enlønsikringDER ER MANGE GRUNDE TIL AT SIKRE DIN LØNMed IDA Lønsikring er du sikret op til 80% af din løn, hvis du bliver afskediget. Det er der ikke noget nyt i, men det er nyt, at forsikringen er blevet 20% billigere, at du er berettiget til lønsikring i op til 36 måneder efter bare 6 måneder i ordningen, og at du er sikret et professionelt outplacement forløb til at hjælpe dig videre. Så behøver hverken du eller din familie bekymre sig om fremtiden.

Læs mere om lønsikring på idaforsikring.dk

MED ENLØNSIKRING ER

DU SIKRET OP TIL 32.000 KR.

I OP TIL 3 ÅR.UDBYDES I SAMARBEJDE MED

En landvinding, der vil æn-dre udsigten fra Sjællands guldkyst, er Danmarks stør-ste anlægsprojekt.

ByudviklingAf Birgitte Marfelt bim@ing.dk

Ude på den yderste spids af Køben­havns Nordhavn blander den friske duft af saltvand sig med diesel og tjæ­re. Det støver og larmer, og man kan mærke jorden vibrere under fødder­ne. Her er blevet arbejdet i alle døg­nets lyse timer sommeren igennem. Mænd og entreprenørmaskiner hæn­ger i og gjorde det også de næsten 30 grader varme dage, hvor resten af lan­det holdt ferie, for at overholde dead­line på det enorme landvindings­projekt på Nordhavnen.

Landinddæmningen på Køben­havns Nordhavn, der giver plads til, at Københavns erhvervshavn kan flytte mod nord, er p.t. Danmarks største anlægsarbejde og – som By & Havns adm. dir., Jens Kramer Mikkelsen, tidligere har sagt – ‘en kæmpe inge­niørmæssig bedrift, der vil ændre Københavns geografi og byens mu­lighed for at vokse og udvikle sig’.

Sidste år, hvor hovedparten af spunsvæggene, der indrammer det nye land, blev leveret, var projektet og­så Nordeuropas største stålforbruger. Til dato er der brugt 28.000 ton stål.

Med spunsvæggene rammet ned er den mest støjbelastende del af an­lægsarbejdet overstået. Nu bliver der komprimeret, tjæret, asfalteret og

monteret lysarmaturer på krydstogt­kajen, hvor tre 3.500 kvadratmeter store krydstogtterminalbygninger er ved at skyde i vejret for at kunne ind­vies 1. maj næste år.

Hans Vasehus, By & Havns havne­bygmester og infrastrukturchef, pas­ser de store anlægsarbejder i Nord­havnen og Ørestaden. Han ser frem til at få bygningerne op.

Sammen med sin stab har han til huse yderst i ‘sandkassen’. Herfra har han en sublim udsigt over anlægs­arbejdet, det solglitrende sund, hav­vindmølleparken og Øresundsbroen.

Land midt i sejlrenden»Vi står langt ude i Øresund lige nu, faktisk midt i den gamle sejlrende. Inddæmningens spids stikker 1,8 ki­lometer ud,« siger Hans Vasehus, der selv er fascineret af tanken om, at veje og bygninger skyder op, hvor havet for nylig var mellem 5,5 og 13,5 meter dybt.

»En del af området er inddæmmet med sand, indvundet fra Køge Bugt og områder ved Vedbæk og Helsing­ør. Alene etablering af den koffer­dam, der indrammer projektet mod syd, har krævet 800.000 m3 sand at anlægge. Dertil kommer opfyldnin­gen med ren og kontamineret jord, som Miljøcenter Nordhavn modtager fra Cityringen, Nordhavnsvej og an­dre storkøbenhavnske anlægsprojek­ter,« fortæller Hans Vasehus.

»Det forurenede materiale isoleres bag en spunsvæg, og hvor der ikke er en tæt spunsvæg, etablerer vi bio­membran. Der er kalk/ler over det

meste, men der er et sted, hvor de le­rede lag helt mangler,« siger han og henviser til et overraskende resultat fra forundersøgelsen:

Der skulle rammes spunsvægge, anlægges dæmninger og veje, laves tekniske installationer osv. Særligt ramning af spunsvæggene indebærer en risiko for undergrunden. Og for at sikre, at undergrunden overhovedet kunne holde til et anlægsarbejde af den karakter og størrelsesorden, blev der lavet 27 boringer ned i kalken. Derved blev et hul i den naturlige membran opdaget i områdets østlige ende. Membranen udgøres af moræ­neler, smeltevandsler og gytje – en særlig type aflejring på havbunden – og det hul skulle udbedres for at sik­re såvel grundvand som det omgiven­de havmiljø mod ødelæggende virk­ning fra den forurenede jord, der kom­mer til at udgøre en del af det nye land.

For at der kan deponeres forurenet jord i området, krævede myndighe­derne en tæthed, der svarer til et to meter tykt, trykfordelende sandtæp­pe, før den forurenede jord bliver de­poneret. Det opnår man ved at fjerne det grusede lag og erstatte det med gytje fra de områder, hvor gytjen alli­gevel skal fjernes. Gytjens høje vand­indhold får den automatisk til at læg­ge sig i et jævnt, horisontalt lag.

Hans Vasehus glæder sig over at have lagt projektets to år lange, første etape bag sig:

»Så er de 1.100 meter krydstogtkaj og funderingen for de fremtidige ter­minalbygninger etableret. Der er byggemodnet og klart med gader,

nordhavnen skyder ud i sejlrenden

4 ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

SAMFund

kort nyt FrA ing.dk

kAMpFly Ifølge den nye forsvarsmi-nister, Nicolai Wammen (S), er mæng-den af ordrer til dansk industri afgø-rende for, hvilken leverandør der lan-der kontrakten på nye kampfly til for-svaret – et køb, der i anskaffelsen alene løber op i mellem 20 og 30 mil-liarder kroner. Men ifølge sikkerheds-

politisk ekspert og forsker ved SDU Jens Ringsmose er det en noget for-enklet fremstilling, hvis formål er at fjerne fokus andre årsager til milliard-udskrivningen. Ringsmose har som den eneste forsker undersøgt moti-verne bag det danske kampflykøb. Ifølge ham handler Wammens udtalel-ser om at overbevise befolkningen. »Signalet er, at arbejdspladser er det vigtigste parameter i det her enorme indkøb. På den måde undgår han be-vidst at fortælle om de andre årsager, der er mindst lige så vigtige, herunder ikke mindst alliancehensyn til USA,« siger Jens Ringsmose, der i øjeblikket er gæsteforsker ved Center for Stra-tegic and International Studies, Wa-shington. Han kalder den nye for-svarsministers udlægning for ‘forud-sigelig’. »Wammen og andre toppoliti-kere tror ikke på, at danskerne kan forstå, at det alliancepolitiske – først og fremmest hensynet til USA – spil-ler en mindst lige så stor rolle, når man laver så stor en handel. Ordrer er lettere at forstå i en krisetid,« siger Jens Ringsmose. j erh

Ekspert: Wammen forenkler årsager til flykøb

ruMFArt Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, er blevet tildelt en 10-dages tur som sin første missi-on i rummet. I 2015 rejser han ud til Den Internationale Rumstation. På mandag flyver han til Florida, hvor han sammen med tre andre astronau-ter skal bo en uge under havet. Sene-re kommer et overlevelsesophold på 2-3 dage i en vinterkold russisk øde-mark. De skal træne i at kunne over-leve under en nødlanding, hvor der kan gå lang tid, før hjælpen kommer frem. Turen er en del af et omfatten-de generelt træningsprogram på ba-sen i Køln, i Rusland samt i USA. Han skal bl.a. lære at flyve en russisk Soyuz-kapsel, da han skal være Flight Engineer ved opsendelsen og hjemtu-ren. Soyuz-kapslerne vil under nor-male forhold flyve fuldautomatisk, men der er mulighed for, at styringen

kan ske manuelt. Under opholdet på rumstationen skal Andreas Mogensen udføre en række forsøg, primært in-den for fysiologi og biovidenskab. An-dreas Mogensen blev i 1999 uddan-net som rumfartsingeniør på Imperial College i London og har tidligere ar-bejdet hos Vestas. I 2007 fik han en ph.d. fra University of Texas. j ram

dansk astronaut har fået sin første mission

ArBejdSMArked Efter en pause på knap fem år melder Ingeniørforeningen, IDA sig nu atter ind i hovedorganisationen Akademikerne (AC). Pr. 1. januar 2009 valgte IDA ellers at droppe sit medlemskab, blandt andet med den begrun-delse, at AC ikke prioriterede privatansatte godt nok. Siden 2009 har AC imid-lertid ifølge IDA-formand Frida Frost fået større fokus på det private arbejds-marked, ligesom hovedorganisationen har besluttet at ændre sin kontingent-struktur, så medlemsorganisationerne skal betale udgifterne til de offentlige overenskomstforhandlinger i forhold til, hvor mange offentlige medlemmer de har. Derfor er IDA parat til at genoptage medlemskabet: »I 2008 fandt hovedbe-styrelsen ud af, at vi fik for lidt for pengene, så det var en klog, politisk beslut-ning set i et nutidigt perspektiv, fordi det, vi nu har opnået gennem forhandlin-ger med Akademikerne, giver bedre rammer,« siger hun. De seneste to offent-lige overenskomster har IDA således stået på egne ben, men det var ikke en holdbar situation, påpeger Frida Frost: »Hvis vi stadig var udenfor, ville de offentligt ansatte ingeniører tabe på langt sigt.« Når indmeldelsen sker netop nu, skyldes det, at AC skal have ny formand til januar, og at IDA gerne vil være med til at påvirke valget, som finder sted hvert andet år. j lw

idA melder sig ind i AC igen

1.000.000 kvAdrAtMeter vand er nu indrammet for at blive til land. I det yderste bassin bliver der anlagt container- og stykgodsterminal. Containerkajen fortsætter i 1.100 meter krydstogtkaj. I øverste venstre hjørne skimtes den nuværende krydstogtkaj i Orientbassinet over for kranerne. Den bliver flyttet ud, så der fortsat kommer krydstogtskibe til Langelinie og Nordre Toldbod, mens ‘turn around’-anløb, hvor skibene går ind for at aflevere passagerer til lufthavnen, flytter til Ydre Nord-havn. På den anden side af godsområdet fortsætter industrihavnen. I det buede bassin, der mod vest er indrammet af en 1,2 km lang steninddæmning, bliver der anlagt et naturområde, der endnu ikke er detajlerede planer for. Det sker først og frem-mest af hensyn til udsigten fra nord, for nordhavnsudvidelsen stikker 1,8 km ud. Øverst til højre ser man Tuborg Havn. ‘Hak-ket’ over for er Færgehavn Nord, hvorfra byggematerialerne til spunsvæggene bliver skibet ud. Fotos: By & Havn

det, vi nu har opnået gennem forhandlinger med Akademikerne, giver bedre rammer.Frida Frost, formand, IDA

nordhavnen skyder ud i sejlrendenvand og installationer,« siger havne­bygmesteren, som også har skrevet en 100 millioner kroners kontrakt med Ejner Kornerup om at opføre tre terminalbygninger på hver 3.500 kvadratmeter. Bygningerne skal stå færdige 1. maj næste år, klar til som­merens krydstogter.

Der bliver plads til tre store kryds­togtskibe ad gangen, og når contai­nerkajen åbner, ventes mellem 20 og 30 skibe at anløbe hver uge.

Mod havet bliver containertermi­nalen afgrænset med 1.200 meter kaj; 500 meter kaj mod nordøst og 700 meter mod sydøst, hvor termina­len støder op til 1.100 meter kryds­togtterminal.

Fra starten har både Kystdirektora­tet og Søfartsstyrelsen bakket op om projektet. Ideen med at flytte contai­nerterminalen ud er at få en mere at­traktiv og rekreativt betonet indre nordhavn, mens den ydre, via den nye Nordhavnsvej, bliver forbundet med Helsingørmotorvejen, hvilket afla­ster Østerbros tætbeboede gader for tung trafik til og fra containertermi­nalen.

Projektets modstandereInddæmningsprojektets anselige omfang fornemmer man bedst fra Charlottenlund og Skovshoved. Der­fra erstattes udsigten over havet med et kig til skibe, kraner og bygninger. Det er da også der, hovedparten af projektets modstandere befinder sig.

Derfor befandt projektet sig en tid midt i kampen mellem Gentofte og Københavns kommuner. Til sidst

FundAMenter til krydstogttermina-lerne er anlagt, og tilkørselsvejen er klar. Yderst i sand-kassen bor By & Havns tilsynsor-ganisation. KMC Nordhavn, der ta-ger hånd om for-urenet jord, hol-der til i den brune, to-puklede byg-ning ‘kamelen’. De to søer er beskyt-telsesområde på grund af den grøn-brogede tudse.

ved den nordlige vendeplAdS, hvor der bliver anlagt P-pladser, strækker kofferdammen, der ud-gør containerkajens ydervæg, sig 700 meter mod sydøst. Den solidt armerede ydervæg af beton bliver godt 1 meter tyk. Der er slået pæle i, spunsvæggene er forankrede, og så bliver der støbt foran og bag-ved. Rørene til kofferdammen går knap 24 meter ned under havoverfladen og er forankret indefra. Næ-ste etape, der går ud på at inddæmme det areal, hvor der nu er vand, strækker sig efter planen over knap ti år. Områderne bliver fyldt op, efterhånden som der bliver brug for dem.

landvindingen i københavns nordhavn skriver sig ind i rækken af store danske landvindingsprojekter som Lamme-fjorden i starten af 1900-tallet, landvindingen på Sydlolland i 1870’erne og den kommende landvinding samme sted i for-bindelse med anlægget af Femerntunnelen.den 668 millioner kroner dyre udbygning breder sig over 100 hektar og får en samlet kapacitet på 18.000.000 ton jord – heraf 7.000.000 ton ren jord og 11.000.000 ton forurenet jord. Den forurenede jord kommer fra anlægget af Cityrin-gen, Nordhavnsvej og andre storkøbenhavnske projekter.landvindingen ventes færdig i 2022-2025, afhængigt af de jordmængder, projektet modtager. Krydstogtkajen er ved at være færdig, og de tre terminalbygninger skal stå færdige i maj 2014. Krydstogtkajen bliver 1.100 meter lang, dvs. 100 meter længere end Langelinie, og fortsætter i en 700 meter lang containerkaj. For enden af udvidelsen bliver anlagt 500 meter kajplads til stykgods.Anlægget af krydstogtkaj og etablering af selve jorddepo-tet bliver udført af et konsortium med Züblin, Möbius og MJ Eriksson. Per Aarsleff har etableret den 1.200 meter lan-ge stenindfatning mod nordvest. Grontmij har stået for det overordnede projekt, mens Niras har detailprojekteret.

lAndvinding

Få eller giv iDA grAtis i 3 måneDerIDA er interesseorganisation for alle ingeniører og cand.scient.er. Er du det, kan du prøve IDAs mange fordele kvit og frit i 3 måneder - eller glæde en anden, hvis du allerede selv er medlem.

Du får bl.a.:- Attraktive forsikringer i IDA Forsikring- Bankfordele og indkøbsrabatter- IDAs lønstatistik- Karriereudvikling og -rådgivning- Stort udbud af faglige netværk- 2.000 årlige arrangementer- Ingeniøren hver fredag

På ida.dk/gavemedlemskab kan du glæde dig selv eller andre ingeniører og cand.scient.er. Husk du kan få et gavekort for hvert nyt medlem, du skaffer.

Glæd dig selv eller en kollega

lukkede staten diskussionen ned med vedtagelsen af anlægsloven.

Også kajakroerne har været util­fredse med udbygningen af Nord­havnen, men når containertermina­len er flyttet, kan roerne igen passe­re igennem mellem Hellerup og Kø­benhavn. For ifølge udbygningsaf­talen mellem Københavns Kommu­ne og By & Havn bliver der anlagt en kanalforbindelse mellem Kalkbræn­derihavnen og Inderhavnen, når jordopfyldningen er færdig og con­tainerterminalen flyttet til ydre Nordhavn. j

5ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

Hver dag på det ødelagte Fukushima-kraftværk er en kamp mod udslip af radio-aktivt vand til omgivelserne.

MiljøAf Erik Holm erh@ing.dk

For nylig ramte endnu en skidt nyhed fra Fukushima-atomkraftværket. En stålvandtank var sprunget læk, og 300 m3 radioaktivt vand var sivet ud.

Udslippet kom oven på tidligere rapporter om, at grundvand skyllede radioaktive stoffer ud i havet fra kraftværket. Tepco, der ejer atom-kraftværket, havde ingen kontrol med situationen, lød det. Tal fløj til højre og venstre i internationale me-dier og på sociale tjenester.

Men hvad er egentlig op og ned, og hvad er de konkrete problemer, som japanerne lige nu kæmper med på det havarerede atomkraftværk?

To vandproblemerDybest set er der to vandrelaterede problemer, der ofte bliver blandet sammen. Det fortæller specialkonsu-lent ved Beredskabsstyrelsen Poul Erik Nystrup, som blandt andet sad med i den ekspertgruppe, som vur-derede atomkraftværkerne i EU efter Fukushima.

»Tepco kæmper både med grund-vand, der siver ind på kraftværket, og med håndtering af radioaktivt vand fra nedkølingen af tre nedsmeltede reaktorer,« forklarer Poul Erik Ny-strup.

Grundvandet først. Fukushima lig-ger for foden af en lille bjergkam, hvilket betyder, at grundvand natur-ligt strømmer ned langs skrænterne mod kraftværket og videre ud i havet. Op mod 1.000 m3 grundvand løber hver dag ned mod kraftværket, hvor-af de 300 m3 løber forbi anlægget uden at blive forurenet med radio-aktive stoffer.

Det efterlader 700 m3, som i større eller mindre grad bliver påvirket af de radioaktive materialer på og omkring kraftværket. Blandt andet løber cirka 300 m3 ind i kraftværkets bygninger på grund af det høje grundvandsspejl og bliver blandet med forurenet vand i kælderen.

»Det vand skal pumpes væk og lag-res. De sidste 400 m3 bliver også for-urenet, men det er svært at vide i hvil-ken grad,« forklarer Poul Erik Ny-strup.

300 m3 om dagen svarer i runde tal til, at Tepco fylder et olympisk svøm-mebassin (ca. 2.500 m3) på to meters dybde på cirka otte dage. Det begyn-der at sætte pres på lagerkapaciteten, og intet tyder på, at mængderne afta-ger.

Grundvandet er altså nøglen til at løse problemerne på Fukushima. Så længe vandet bliver med at strømme ind, kan Tepco ikke pumpe kælderen tør, så de kan tætne lækager i reaktor-systemerne.

Derfor koncentrerer Tepco sig blandt andet om at finde metoder, der kan lede grundvandet uden om kraftværket. Dels overvejer man at bruge spunsvægge, som det sker mellem kraftværket og havet, dels at fryse jorden mellem kraftværket og skråningerne, fortæller Poul Erik Nystrup.

»Spunsvægge er pga. de lokale for-hold svære at gøre tætte nok. Derfor vil Tepco nok vælge at fryse jorden, men vi taler om et stort areal, så det tager lang tid. Tepco estimerer selv op til et par år,« siger Poul Erik Ny-strup.

Vand sivede fra tankDe netto 300 m3 vand, der hver dag pumpes op fra Fukushimas kældre, er oplagret i indtil videre over 1.000 vandtanke, og kapaciteten udvides lø-bende.

Til dato er der opsamlet 250.000 m3 forurenet vand, forklarer Steen Hoe, der er chefkonsulent i Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen, som sammen med Poul Erik Nystrup følger udviklingen på Fukushima-kraftværket.

Vandet ligger godt afskærmet, så længe det ligger i ståltankene. Men i sidste uge sprang én tank altså læk, og 300 m3 radioaktivt vand løb ud på grunden. Der er tale om kortrækken-de betastråling, hvilket betyder, at ar-bejderne er i relativ sikkerhed, hvis de befinder sig bare tre meter fra van-det.

Men stadig taler vi om et strålings-niveau på 1 millisievert i timen nær vandet. Det maksimale, man som ar-bejder må få på et helt år, er 20 milli-sievert.

»Jeg ville ikke have noget imod at gå igennem sådan et sted, men at ar-bejde i det vil være meget skadeligt, og arbejderne vil lynhurtigt nå deres maksimale grænse for hele det år,« forklarer Steen Hoe.

Tankene er boltet sammen og står i en slags opvaskebakke, der skal tøm-mes for vand, når det har regnet. År-sagen til lækagen er, så vidt Steen Hoe er orienteret, at personale har glemt at lukke for hanen igen efter at have tømt en bakke. Det er altså en menneskelig fejl, der ligger til grund for den nylige lækage. Ifølge Steen Hoe afslører det dog et mere alvorligt problem.

»Jeg kan godt være lidt bekymret over, at Tepco ikke opdager den fal-dende vandstand i tanken. Det tyder jo på, at deres kontrolsystemer ikke er

Havareret atomkraftværk kæmper med radioaktivt vand

6 ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

SAMFUND

Det iNDrAMMeDe område viser lagertanke til opsamling af forurenet vand. Tilstrømning af grundvand gør det nødvendigt at fjerne og opbevare forurenet vand svarende til et fyldt olympisk svømmebassin på 2.500 m3 for hver otte dage.

SPUNSVÆG ELLER FROST SKAL HOLDE GRUNDVAND VÆK

Stålvæg under konstruktion mod udsivning i havet.

Stillehavet

Turbinebygning

ReaktorbygningOverskydende vand

Midlertidige vandtanke i stål

Tilstrømmende grundvand

Tepco overvejer at hamre en spunsvæg ned mellem kraftværket og bjergene eller alternativt at fryse jorden for at standse tilstrømningen af grundvand til kraftværket.

Kilde: Reuters ∤ Grafik: Martin Kirchgässner

tilstrækkelige. De burde have holdt øje med tanken,« lyder det fra Steen Hoe.

Sprøjter vand på reaktorerneTepcos andet vandrelaterede problem er nedkølingen af reaktorerne 1, 2 og 3, hvor brændslet er nedsmeltet i en eller anden grad. Præcist hvor meget ved ingen, fordi Tepco ikke kan kom-me til dem på grund af de høje strå-lingsniveauer.

Normalt er brændslet indkapslet i forskellige lag, der beskytter omgi-velserne. Da uranen smeltede, blev der frigivet store mængder radioakti-ve materialer. Meget af det er i dag opløst i vandet i kældrene.

Samtidig er det et problem, at man intet kan se i bygningerne. Neds-meltning og eksplosioner har skabt et kaos, der gør det svært at styre kø-levandet optimalt. Derfor sprøjter man store mængder vand ind i reak-toren for at holde reaktorerne nedkø-let til 30-40 grader. Det sker gennem to rørføringer i hver reaktortank.

»Man måler temperaturen i reak-tortanken, og det styrer, hvor meget

vand man sprøjter ind. Det er den eneste måde, man kan styre det på. Stiger temperaturen, øger du vand-mængden – falder temperaturen, sparer du på vandet,« siger Poul Erik Nystrup.

Hver dag er der op til 400 m3 vand i cirkulation i kølesystemet, der renses og sendes tilbage i reaktorerne.

Robotter også i fareSelve det at fjerne brændslet ligger mindst ti år ude i fremtiden, vurderer de danske nukleare eksperter.

Så længe der er vand i kraftværket, kan man som nævnt ikke stoppe læ-kager og pumpe alt vandet ud, hvilket forhindrer arbejdet. Derudover kan man ikke komme til reaktorindeslut-ningerne på grund af den høje strå-ling i bygningerne. Ikke engang automatiseret udstyr som robotter kan operere under de forhold, i hvert fald ikke ret lang tid ad gangen, fordi elektronikken går til.

Endelig er det ikke til at komme til i bygningerne, hvor jern, stål, mur-brokker, vand og andet skrammel lig-ger spredt rundt omkring, og man

kan ikke komme til at rydde op, så længe der er så meget vand.

Først når der er styr på grundvan-det, og bygningerne er tømte og lap-pede, kan ingeniørerne komme til re-aktorbygningerne og til sidst reaktor-indeslutningerne for at reparere dem. Først da vil Tepco kunne stoppe med at sprøjte vand på brændslet og i stedet fylde reaktorindeslutningerne med vand, så man kan køle brænd-slet optimalt.

»Så har du pludselig reduceret vandforbruget til køling til meget mindre end en tiendedel,« siger Poul Erik Nystrup.

Men det ligger altså mange år ude i fremtiden. Som nævnt regner Tepco selv med, at det vil tage to år blot at le-de grundvandet uden om det havare-rede atomkraftværk. Alene det vil kræve en storstilet indsats med brug af ganske avanceret teknologi, stål og rå kraft.

Tepco forventer selv, at det vil tage 20-25 år at fjerne alt brændslet fra de fire ramte bygninger. Hele oprydnin-gen – dekommissioneringen – vil va-re 30-40 år. j

jeg kan godt være lidt bekymret over, at tepco ikke opdager den faldende vandstand i tanken. Steen Hoe, chefkonsulent, Beredskabsstyrelsen

7ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

Der er bred enighed om, at højst halvdelen af de forud-satte biogasanlæg bliver til virkelighed inden 2020. Det giver et hul i klimaplanen på godt 350.000 ton CO2.

KliMAplAN Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

Selvom de fleste eksperter og aktører højlydt og længe har tvivlet på en stor udbygning med biogas inden 2020, så har regeringen alligevel i sine nye klimafremskrivninger forudsat, at biogasproduktionen er mere end tre-doblet i 2020. Da biogas fortrænger naturgas, reducerer det CO2-udled-ningen.

Dermed risikerer regeringen at stå med en noget højere CO2-manko i den nye klimaplan end først angivet. Fra i værste fald 800.000-900.000 ton, hvis der slet ikke kommer gang i flere biogasanlæg – til i bedste fald 350.000 ton, hvis halvdelen af den forudsatte udbygning bliver realise-ret.

Et mål, som seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet tidligere har vurderet vil kræve 20

nye fælles anlæg og kaldt for ’ganske flot’, hvis det kan gennemføres.

»Det står jeg stadig ved,« siger han.

Hovedløs fastholdelseProfessor fra Aarhus Universitet og medlem af Klimakommissionen Jør-gen E. Olesen mener ligeledes, at det bliver meget, meget svært at nå må-let, og skriver ligefrem i et bag-grundsdokumentet til klimaplanen, at målet ’vurderes som værende ure-alistisk’:

»Jeg synes, det er fuldstændig ho-vedløst at fastholde dette mål, når re-geringen ikke gør mere for at frem-me sagen. Jeg ved godt, at ministeren har nedsat en taskforce, der skal se på barrierer for biogas, men man kunne jo have spurgt sig for blandt de aktø-rer, som er løbet hovedet mod de mange barrierer, og så fokuseret på at få fjernet disse,« siger Jørgen E. Olesen.

Han tilføjer, at de forbedrede til-skudsvilkår – som blev vedtaget ved energiforliget for halvandet år siden – for eksempel ikke er kommet ud til biogasanlæggene endnu, fordi be-stemmelserne ikke er blevet ratifice-ret i EU.

I dag producerer samtlige biogas-anlæg i industri, landbrug og på

Forfejlet satsning på biogas belaster klimaplan

rensningsanlæg 4 PJ, mens Energi-styrelsens fremskrivninger opererer med 16,9 PJ i 2020 – baseret på et skøn over effekten af de nye støttesat-ser fra energiforliget.

Spaden ikke stukket i jordenI landbruget anvendes 7-8 procent af gyllen i dag på 22 biogasfællesanlæg og 60 gårdanlæg, og branchen har tid-ligere anslået, at der skulle 50 nye sto-re fællesanlæg til, hvis halvdelen af

gyllen i landbruget skulle behandles i biogasanlæg – et mål, som den forrige regering satte sig.

Der er omkring 30 ny biogas-pro-jekter på tegnebrættet rundt om-kring i landet, hvoraf ti større og ni små har fået bevilget en anlægsstøtte på 30 pct. Men endnu er spaden ikke stukket i jorden nogen steder, fordi alle afventer godkendelse af de forhø-jede støttesatser.

Hans Duus Jørgensen, direktør i

selskabet Bionaturgas, har tidligere vurderet, at der skal anlægstilskud til samtlige anlæg, for at de mange bio-gasanlæg kan blive realiseret, og han ser den optimistiske fremskrivning som et tegn på, at ministeren vil af-vente resultaterne fra en nedsat task-force, der skal kortlægge barrierer og muligheder for biogassen:

»Men der er nok ingen tvivl om, at den også kommer frem til, at der skal gøres noget seriøst for at få gang i ud-bygningen, hvis mere end 25 procent af gyllen skal udnyttes i 2020,« siger han.

Bionaturgas-direktøren betragter plansystemet som hovedudfordrin-gen lige nu, idet bare en enkelt klage kan udsætte projekterne i halve og hele år, og det afskrækker investorer-ne.

Andre barrierer for biogassen er – som Ingeniøren tidligere har be-skrevet – besvær med at få finansie-ring til de ofte dyre anlæg, afsætning af biogassen til en fordelagtig pris og endelig at finde noget tilsætnings-biomasse til gyllen, som har et meget lavt energiindhold.

Klima-, energi og bygningsmini-ster Martin Lidegaard (R) har ikke kunnet nå at kommentere kritikken inden deadline. j

Plate & Shell Heat Exchangers

DET ER IKKE STØRRELSEN...

DET ER DEN NYE TEKNOLOGI...

Yderligere information: www.vahterus.comVahterus Oy / Stephan Dall / 6040 Egtved, tel 26 24 66 97

• KØLER • KONDENSATOR

• DAMPGENERATOR• RØGGASKØLING

• GAS / LUFT • FORVARMER • FORDAMPER

• AGRESSIVE MEDIER • VÆSKER

• REBOILER• 899°C

• 150 BAR

BiogASANlæg i industri, landbrug og på rensningsanlæg producerer i dag 4 PJ. Energistyrelsens fremskrivninger satser på 16,9 PJ i 2020, men det tror ingen på.

8 Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

NY tekNologI

Kilde: HydraWell

HydraWash

Cement-injektor

Archim

edes

Perforerings-kanon

(A)

(B)

(C)

(D)

Derefter køres værktøjs-strengen ned i brønden til den ønskede position, og perfore-

ringskanonerne affyres i hele plugintervallet. Det kan i princippet ske i ubegrænset dybde og med perforeringskanaler på 0,2-0,5 m.

2

Perforeringskanonerne frakobles og efterlades i brønden. Værktøjet HydraW-

ash vasker brønden samt perfore-ringerne i området, til det er rent.

3Ved rotation af Archimedes-værktøjet tvinges cementen ud i perforeringshullerne. Når

pluggen er på plads, og brøndens tværsnit er fyldt op med cement, verificeres brønden ved en tryktest.

5

HydraWash-sektionen frakobles pluggen og danner fundamentet for forseglingen. Cement-

injektoren pumper cement ind i perforeringerne og trækkes op.

4

Cement

HYDRAWASH, PLUGGING I ÉN ARBEJDS-GANG

Først samles og monteres selve

værktøjsstrengen, som består af perforerings-kanoner (A), vaskeværktøjet HydraWash (B) med en cementinjektor (C) og cemente-ringsværktøjet Archimedes (D).

1Efter ulykken med Deep Wa-ter Horizon er der kommet øget fokus på, hvordan olie-selskaberne lukker deres brønde. En ny norsk-udvik-let teknologi vinder frem.

ProduktIoNAf Martin Kirchgässner mak@ing.dk

Når olieselskaber skal lukke en gammel oliebrønd, kan det være en en bekostelig operation, der skal foretages ad flere omgange. En ny teknologi fra det norske selskab Hy-draWell kan imidlertid skære den såkaldte plugging-proces ned fra elleve til tre dage – og samtidig spare operatørselskaberne for millioner af kroner.

Redskabet hedder HydraWash, og det har ifølge operationsleder hos HydraWell Patrick Andersen ændret spillereglerne for plugging funda-mentalt:

»Siden 2010, hvor vi første gang introducerede HydraWash, har vi sammenlagt sparet den norske olie- og offshore-industri for et års arbejde med aflukning af brønde, og selvom HydraWash-værktøjet efterlades i brønden ved lukningen, overstiger de sparede arbejdsgange langt omkost-ningerne ved at skulle købe en ny værktøjsstreng til en ny brønd,« siger han og tilføjer, at det samtidig er nemt at bore ind i den lukkede brønd og teste trykket og cementens hold-barhed.

Netop sikkerheden ved plugging og mulighed for inspektion er en vigtig faktor for teknologiens udbredelse, da de olieproducerende lande er blevet langt mere optaget af brøndenes sik-ring efter Deep Water Horizon-ulyk-ken i Den Mexicanske Golf i 2010.

To gange i NordsøenI Danmark har Mærsk Olie og Gas to gange benyttet den norske teknologi på oliefelterne Gorm og Boje 2 i Nordsøen. Ifølge boreingeniør Tho-mas Meersseman har operationerne været så tilfredsstillende, at kom-mende plugging-opgaver også skal udføres med HydraWash-metoden.

»Ved Gorm-feltet i 2012 havde vi ef-ter cementeringen problemer med tryksætningen i brønden, men hvor-vidt det skyldes metoden eller brug af for tynd cement er stadig uafklaret. Til gengæld forløb lukningen af Boje 2 i juni i år helt uproblematisk, og vi vil helt sikkert også i fremtiden be-nytte HydraWash frem for den gamle metode, hvor vi måtte foretage helt op til syv runs ved en plugging,« siger han.

HydraWash er i alt blevet benyttet 64 gange af ConocoPhillips, Statoil, Maersk, Talisman, BP og Shell. j

Norsk teknik forsegler oliebrønde i én arbejdsgang

Siden 1970’erne har den foretrukne metode til lukning af oliebrønde væ-ret såkaldt section-milling. Her bli-ver en værktøjsstreng ført ned i brøn-den, hvorefter foringsrøret fjernes. Det gøres ved, at 50 meter foring fræses væk med et fræserværktøj. Det efter-lader i omegnen af 4.000 kilo stålspå-ner, hvoraf i bedste fald 25 procent kan fjernes. Resten bliver liggende i brøn-den og BOP’en, som efterfølgende skal åbnes, vaskes og testes, hvilket er en tung og bekostelig proces.

deN gamle tekNologI: SectIoN-mIllINg

9Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

kort NYt fra ing.dk

mIljø Danmarks Nationale Metrologiinsti-tut (DFM) har udviklet en målecelle, der kan give sporbare målinger af vands renhed. Bag målecellen står ph.d.erne Hans Dalsga-ard Jensen og Carsten Thirstrup. »Ultrarent vand anvendes inden for mange brancher. I procesanlæg, til køling af produktion af elektronik og inden for den farmaceutiske industri,« forklarer Hans D. Jensen, der er teamleder for elektrokemi på DFM. Da der kun skal meget små mængder forurening til at ændre vands ledningsevne, er en måling af ledningsevnen den mest simple måde at bestemme renheden på. En koncentration på 1 ppb (part per billion) NaCl vil eksem-pelvis ændre ledningsevnen med 4 pro-cent. Selv om man ved, hvor meget led-ningsevnen ændrer sig med urenheder i vandet, ved man ikke, præcis hvad led-ningsevnen er for helt rent vand. Der fin-des en lang række teoretiske forudsigelser for, hvad nulpunktsværdien skal være, men ingen, man rigtig kan stole på. Den nye må-lecelle består af en indre elektrode med en længde på 110 mm, som har en ydre dia-meter på 25 mm og en 2 mm vægtykkelse. Den ydre elektrode har en ydre diameter

på 40 mm og en vægtykkelse på 2 mm. Den indre del af den ydre elektrode og den ydre del af den indre elektrode er poleret, så ruheden af overfladen er mindre end 0,1 mikrometer. Stålrørene holdes sammen med PVC. Cellen er forsynet med to BNC-konnektorer til de elektriske målinger af impedans. Væske føres ind i bunden af cel-len i den ene ende og forlader cellen i top-pen i den anden ende. Kontrol over det

elektriske felt i målecellen og præcise geo-metriske målinger gør, at bestemmelsen af ledningsevne er sporbar til geometriske og elektriske målinger og dermed er en pri-mærnormal for ledningsevne. Usikkerhe-den er typisk 0,2 procent for ledningsevne under 20 mikrosiemens pr. centimeter. For ultrarent vand (UPW) med en ledningsevne på 0,055 mikrosiemens pr. centimeter øges usikkerheden dog til 0,4 procent. j ram

danskere måler for første gang rent vands ledningsevne

mIljø Luftforurening med fine partikler koster årligt over to millioner mennesker livet. Der findes partikelfiltre til biler og lastvogne, men ikke til søfarten, hvis ud-ledninger fra dieselmotorer er skyld i 25.000 menneskers død om året i middel-havsområdet. Det vil en dansk iværksæt-tergruppe nu lave om på. Den står bag en cleantech-løsning, der slår tre fluer med ét smæk. Dens installation kan fjerne 99 pro-cent af fine partikler fra røgen, skære 40 procent af NOx-udledningen og samtidig dæmpe støjniveauet fra motoren med 35-65 dB. »Det er vores mål at producere og levere integrerede emissionsfiltre til skibe over hele verden. Primært til skibe, der opererer i kystnært farvand, hvor der på verdensplan er 28.000 skibe med diesel-motorer,« siger maskinmester Klaus Ras-mussen, der står bag investeringsoplæg-get til opfindelsen. Bag opfindelsen står også kaptajn Kai Brodersen og Lars Frede-riksen, der er tidligere bestyrelsesmedlem for Notox, som har udviklet teknologien. Ifølge Klaus Rasmussen, der også er ejer af

konsulentvirksomheden MovingEnergy, er det helt unikke ved filtret, at det ikke skal tilføres væske, urea, som konkurrerende systemer skal. j hme

dansk skibsfilter slår tre fluer med ét smæk: fjerner partikelforurening, Nox og motorstøj

målecelleN til måling af vands ledningsevne har vakt stor interesse i USA, hvor den for ny-lig blev præsenteret på en konference om må-leteknik. Foto: DFM

elektroNIk Et forskerhold fra Duke Uni-versity Medical Center i Californien har fundet en måde at manipulere med blin-des beskadigede nethinder på, så de i bed-ste fald vil kunne skelne sorte og hvide nuancer. Det har forskerholdet gjort ved at sætte små elektroder fast på flere for-søgspersoners nethinder. Personernes øje-æbler blev samtidig udstyret med en lille videomodtager, som er koblet sammen med et kamera på ydersiden af et sæt briller. Argus II, som teknologien hedder, vil så aktivere dele af synet ved at om-danne lys til signaler i hjernen. Cellerne i nethinden hos blinde er dog enten døde eller beskadigede, men forskerne har de-signet implantatet på øjeæblet sådan, at de små impulser går uden om de døde cel-ler. I stedet sendes billederne til de dele af brugerens øje, som stadig fungerer. Tekno-logien er dog dyr, da udstyr til én patient vil løbe op i over 800.000 kroner. Samti-dig skal patienten være mindst 25 år gam-mel og lide af genetiske defekter på sin nethinde. j hnm

kamera og elektroder kan genskabe synet

aleNe I middelhavsområdet dør 25.000 mennesker årligt som følge af partikeludled-ninger fra skibes dieselmotorer. Arkivfoto

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Billige billån til medlemmer

af IDALav selv en beregning på den bil, du har kig på. Besøg lsb.dk/ida Du kan også ringe på 3378 1950

Ny bil... - eller brugt

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr. Samlede renter i perio-den 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr.Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

45 56 06 56

pH-måling

DTU Diplom, Center for Videreuddannelse, udbyder fem diplomuddannelser, som er målrettet erhvervs livets behov for dygtige medarbejdere.

Center for Videreuddannelse udbyder bl.a.:• IT-Diplomuddannelsen• Diplomuddannelsen i Projektledelse• Diplomuddannelsen i Energi og Miljø• Diplomuddannelsen Ingeniørernes

Lederuddannelse• Diplomuddannelsen i Ledelse

Se mere på cv.diplom.dtu.dk

Kompetencegivende videre­uddannelse på bachelorniveau- studiestart 2. september

ADVOKATBISTANDEjendomshandler – Erhvervsret – Familieret

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer

Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen

Advokat Lone Refshammer (H)Rømersgade 9, Postboks 1179, København K

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk

ww

w.servotech.d

kServosystemer Stepsystemer PLC  HMI  IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør

Rådgivning/Kursus Software/Service

Parker EME & Neugart Tlf. 79 42 80 80 

Vi trækker lod om tre flasker vin blandt tilmeldte til Ingeniørens nyhedsbrev om HI-messen og industriteknologi.

ing.dk/nyhedsbreve

>>

10 Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

NY tekNologI

materIale-tekNologIAf Ole Grøndahl Hansen, mag.art., direktør i PVC Informationsrådet

Da tyskeren Fritz Klatte for hun-drede år siden, i juli 1913, åbnede sin post og kunne konstatere, at hans an-søgning om at tegne patent på frem-stillingen af PVC var godkendt, fik han dermed mulighed for at frem-stille det, der senere skulle vise sig at blive både et af de mest anvendte og samtidig mest kontroversielle mate-rialer overhovedet.

selv om pionerer inden for den ke-miske grundforskning på baggrund af en lang række eksperimenter hav-de udviklet PVC i sidste halvdel af 1800-tallet, er det nemlig tyskeren Fritz Klatte, der oftest nævnes, når der skal sættes navn på PVC-mate-rialets opfinder. At det blev Klatte, der fik sit navn i kemihistorien, hæn-ger sammen med, at han forudså, at PVC-materialet indeholdt mulighe-der for at opfylde nogle samfunds-mæssige behov – eller, om man vil,

havde kommercielt potentiale. Hans forskning kredsede om, hvordan en industriel fremstilling af PVC kunne udvikles. Det var det succesfulde re-sultat af denne forskning, som Klatte fik patent på for nøjagtig 100 år siden.

klatte kom Dog aldrig selv til at ud-nytte patentet. Datidens tekniske muligheder var ikke til stede til at kunne gennemføre en omfattende PVC-produktion. Både PVC-materi-alet og industriel produktion som så-dan måtte først undergå en lang ud-vikling.

UD fra en Dansk synsvinkel er PVC-historien også interessant – dog ik-ke så meget på grund af PVC-ma-terialets unikke tekniske egenska-ber. Danmark har den seneste fjerde-del af PVC-materialets hundredåri-ge historie gjort sig bemærket inden for et helt andet område, og således er det i høj grad Danmarks fortjene-ste, at den europæiske PVC-industri nu håndterer de miljømæssige udfor-dringer, der knytter sig til PVC. Dan-marks indflydelse i EU i denne sag kan ikke undervurderes.

som Direkte følge af det pres mod PVC-materialet, som især Danmark

fremførte i EU, dannede den euro-pæiske PVC-industri Vinyl 2010, som er er et partnerskab bestående af hele værdikæden af PVC-relatere-de europæiske virksomheder: råva-reproducenter, blødgørerproducen-ter, stabilisatorproducenter samt de cirka 30.000 plastforarbejdende virk-somheder, som producerer PVC-pro-dukter.

sammen meD repræsentanter fra blandt andet EU-Parlamentet og EU-Kommissionen blev der opsat am-bitiøse miljømål for, hvordan PVC-materialet skulle udvikle sig i bære-dygtig retning. Ti år efter pla-nens ikrafttræden kunne Vi-nyl 2010 konstatere, at alle de mål, man havde sat sig, var ble-vet gennemført. Herefter be-sluttede man sig for at fortsæt-te miljøarbejdet og grundlag-de VinylPlus, der indeholder nye mål, der skal indfris in-den 2020.

på vinylplUs’ generalforsamling i Istanbul tidligere i år talte den dan-ske FN-ambassadør, Tomas Anker Christensen, der fungerer som se-niorrådgiver i FN’s Office For Part-nerships, om partnerskabers betyd-

kronik PVC i 100 år

FrItz klatte, opfinderen af PVC. Tegning: Anne Marie Steen Petersen

opmærksom på, at verdens regerin-ger ikke vil være i stand til at løse de udfordringer, som verden står over for, alene.

Direkte henvenDt til PVC-indu-striens repræsentanter sagde To-mas Anker Christensen: »Jeg hå-ber, at den tilgang, I har, med opbyg-ning af partnerskaber og fastlæggel-se af fælles standarder og målsætnin-ger om bæredygtighed, er en tilgang, I vil være i stand til at sprede både til kolleger og lignende industrier i an-dre dele af verden. Jeg tror, at hvis I er i stand til at gøre det, så vil I hjæl-pe FN-agendaen på vej. Jeres vugge til vugge-tilgang er præcis, hvad der er behov for.«

Det kan virke paradoksalt, at en in-dustri, der i en lang årrække har væ-ret genstand for virkelig voldsom kri-tik fra både myndigheder og mil-jøorganisationer, i dag af en FN-re-præsentant bliver fremhævet som et mønstereksempel på, hvordan ver-dens miljømæssige udfordringer kan håndteres. j

kronikken er forkortet. læs hele ind-lægget og deltag i debatten: ing.dk/161252

ning for bæredygtig udvikling. Han understregede nødvendigheden af industrielle partnerskaber og gjorde

Det er i høj grad Danmarks fortjeneste, at den europæiske PVC-industri nu håndterer de miljø-mæssige udfordringer, der knytter sig til PVC.

Sæt jobjagten på fast forward på jobfinder.dk

Upload dit CV. Så headhunter vi dig.

Opret en jobagent. Så sender vi drømmejobbet direkte til din indbakke.

Danmarks største jobsite for ingeniører

60ingeniørjob inden for

byggeri og anlæg

60ingeniørjob inden for energi, forsyning

og miljø40ingeniørjob inden for

rådgivning

11Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

NatUrVIDeNSkaB

kort NYt Fra ing.dk

FYSIk Forskere med tilknytning til Bu-reau International des Poids et Mesu-res (BIPM) har foretaget nye super-nøjagtige målinger af Newtons gravi-tationskonstant. De har målt konstan-ten på to forskellige måder og opnået resultater, der stemmer godt overens med hinanden. Målingerne afviger dog signifikant fra den officielle værdi for konstanten, som er fastsat af In-ternational Committee on Data for Science and Technology (Codata). De nye målinger kommer frem til: G = 6,67545(18) × 10−11 m3/(kg s2) med en usikkerhed på 27 parts per million (ppm). Målingerne er en forbedring af tilsvarende målinger foretaget i 2001. De nye forbedrede målinger giver en værdi for G, som er 21 ppm lavere end resultatet i 2001, men mere afgø-rende er det dog, at værdien er 241 ppm højere end Codatas værdi, som er baseret på andre målinger. Terry Quinn, tidligere generaldirektør for BIPM, og Clive Speake fra University of Birmingham har været med til at

foretage målingerne. De er også beg-ge med til at organisere en konferen-ce med titlen ‘The Newtonian constant of gravitation, a constant too difficult to measure?’, der skal afholdes til fe-bruar. På konferencen skal eksperter diskutere forslag til nye målinger, der kan bringe spørgsmålet om størrelsen af gravitationsværdien ud af det nu-værende dødvande. j ram

er Newtons gravitationskonstant for svær?

FYSIk For en måned siden var det metallet strontium, der gjorde det muligt at gøre atomure så præcise, at de kun ville afvige med ét sekund hver 300 mio. år. Nu er det så det bløde, sølvskinnende sjældne jord-artsmetal ytterbium, der er det sid-ste nye inden for atomure. Det kan standardiseringsorganet NIST under det amerikanske handelsministerium berette. To nye forsøgsure bygget på ytterbium-atomer er således så præ-cise, at var de blevet sat i gang under Big Bang for næsten 14 mia. år siden, ville de kun have tabt eller vundet ét sekund på nuværende tidspunkt. Fy-sikerne fra NIST har skabt ytterbium-atomerne i en ovn. Atomerne bliver derpå sendt til et vakuumkammer, hvor de bliver eksiteret af en laser. Laserlyset bliver transporteret gen-nem fire fibre. Hvert af urene bruger 10.000 ytterbiumatomer, som er

blevet nedkølet til 10 mikrokelvin og fanget ind i et optisk gitter. En anden laser, som ’tikker’ 518 bio. gange i se-kundet, fremprovokerer derpå et skifte mellem to energiniveauer i atomet. Atomuret vil kunne bruges til f.eks. at teste Einsteins relativitets-teori og måle, hvordan tid opfører sig forskelligt afhængig af tyngdekraf-ten. j mst

Ytterbium-ur afviger ét sekund på 14 mia. år

ForSkNINg Regeringens forslag til fi-nanslov for 2014, der blev præsente-ret i denne uge, byder på nedskærin-ger af offentlige bevillinger til teknolo-gi og innovation. Sidste år blev der på finansloven afsat 21 mia. kr. til forsk-ning, hvor regeringen i år foreslår 20,8 mia. kr. Blandt andet mister Højtekno-logifonden 45 mio. kr. i forhold til sid-ste år, og kontoen til innovationspro-jekter skæres ned med 63,5 mio. kr. Og det er den helt forkerte vej at gå, mener formanden for Ingeniørforenin-gen, IDA. »Det er nu, vi skulle gøre al-vor af at nå regeringens egen målsæt-ning om at flytte Danmark fra en lun-ken placering til top-5 over lande med flest innovationsvirksomheder,« siger IDA-formand Frida Frost. Ifølge Lia Leffland, direktøren for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), er forskningsområdet fortsat en stor post på finansloven, og hun håber, at faldet på 1 procent i bevillingerne kun vil gø-

re begrænset skade på forskningsind-satsen. »Men det er bekymrende, hvis nedskæringen er indledningen til en zigzag-kurs, hvor forskningsområdet bliver set som spareobjekt år efter år,« siger Lia Leffland i en pressemed-delelse. I de kommende forhandlinger om finansloven vil ATV opfordre rege-ringen og oppositionen til at droppe besparelserne eller i det mindste give håndslag på, at forskningsområdet bli-ver fredet for besparelser i de kom-mende år. »Hvis satsningen på uddan-nelse og innovation skal give resulta-ter, nytter det ikke at skære ned på forskningen,« siger Lia Leffland. Også IDA advarer om, at det kan blive en dyr fornøjelse at spare nu: »Hvis Dan-mark sakker yderligere bagud i viden-kapløbet, får vi ikke den vækst i de private innovationsvirksomheder, som trækker øvrige arbejdspladser til, og som er grundlaget for velfærdssam-fundet,« siger Frida Frost. j hme

regeringen tager 200 mio. kr. fra forskningen

Nye maskiner sekventerer dna så hurtigt og billigt, at det revolutionerer hele forskningsområder – fra kræft til arkæologi.

DNa-SekVeNterINgAf Thomas Djursing thd@ing.dk

Da USA’s daværende præsident Bill Clinton og Storbritanniens premier-minister Tony Blair i det første år af det nye årtusinde kunne præsentere verdens første sekventering af det menneskelige genom, var det en kæmpe bedrift. Sekventeringen hav-de taget ti år og kostet omkring 17 milliarder kroner – og selvom klap-salverne løftede taget under talerne i Det Hvide Hus, blev det faktisk først helt fuldendt i 2003.

I dag virker det enorme tidsforbrug næsten absurd. De såkaldte next ge-neration-maskiner kan nu sekvente-re et menneskeligt genom på få timer til en pris på omkring 45.000 kroner.

Teknologiudviklingen har for længst overhalet Moores lov, både hvad angår hastighed og pris. Den er-kendelse har også ramt den danske professor Eske Willerslev fra Statens Naturhistoriske Museum, der flere gange har vundet international aner-kendelse med forskning, der rokker ved forståelsen af menneskets forhi-storie. I 2010 brugte han sekvente-ringsmaskiner til at kortlægge gen-omet fra en grønlænder fra en uddød kultur, men arbejdet var knap fær-digt, før maskinerne var forældede.

»Jeg kan lige så godt smide dem på lossepladsen. De er intet værd i dag,« siger Eske Willerslev, der er overbe-vist om, at dna-sekventering bliver al-mindelig praksis inden for både rets- og sundhedsvæsen om få år.

Driver forskningenPå danske hospitaler anvendes se-kventeringsmaskiner allerede i for-bindelse med kræftforskning og -be-handling. Hvor man traditionelt giver en større gruppe patienter samme slags medicin, kan man ved sekvente-ring af patientens kræftvæv afgøre, om medicinen overhovedet har poten-tiale til at virke. Mange lægemidler virker ved at blokere bestemte protei-ner, og en dna-sekventering kan afgø-re, om proteinerne eksisterer, eller om nye er opstået på grund af mutationer.

»Vi er vidne til en revolution. Præci-sionsmedicinering er et helt nyt kon-cept, og det har rod i den billige se-kventering,« siger Søren Brunak, der er centerdirektør på Center for Biolo-gisk Sekvensanalyse (CBS) på DTU.

For nylig er danske og britiske læger også gået i gang med at sekventere bakterier, der er resistente over for antibiotika. På Hvidovre Hospital op-bygger MRSA VidenCenter en databa-se over generne for alle resistente bak-terier i Region Hovedstaden. Ved at sammenligne nye fund af resistente bakterier med gamle fund kan data-basen give svar på, om bestemte bak-terier optræder i samme område.

På få måneder har projektet, under ledelse af overlæge Henrik Westh, kortlagt 319 bakterier – og i takt med, at databasen vokser, stiger chancerne for at afsløre smittekilder.

Kortlægning af resistente bakterier er ikke et nyt påfund, men dna-se-kventeringen har enorme fordele. Traditionelt har man typebestemt bakterier ved at få en prøve til at ud-vikle sig, udsætte den for forskellige forsøg og undersøge bakterierne i et mikroskop. På den måde finder læ-gerne, typisk på en uge, bakteriens såkaldte fenotyper.

Med dna-sekventering kan læger-ne i stedet typebestemme bakterien på få timer til en pris, der efterhån-den er lavere end prisen på traditio-nel diagnostik. Og sekventering fin-der ikke fenotyper, men genotyper, og dermed giver den et fuldstændig præcist billede af bakterien.

»Tidligere kunne vi ikke være sikre på, at to bakterier var helt ens, fordi vi ikke kunne se undertyperne. Nu kan vi give entydige svar, og det viser sig, at der er mange flere forskellige typer bakterier i hovedstaden, end vi gik og regnede med,« siger Henrik Westh.

På længere sigt håber han at lave et diagnostisk redskab, der på minutter kan tjekke alle på vej ind på sygehuse for bestemte bakterier, hvis et syg-domsudbrud er i gang.

lykkeligt uvidendeEn voksende udfordring er dog de enorme datamængder, og allerede i dag – med 319 bakterier – begynder computerens analysearbejde at tage tid. På et år kan Henrik Westh kort-lægge et par tusinde bakterier, og det kræver en ny løsning.

»På længere sigt kan man forestille sig, at sekventeringen sker på maski-ner i den enkelte lægepraksis, mens datalagring og -bearbejdning sker centralt,« siger professor Frank Aare-strup, der er forskningsleder på Cen-ter for Genomic Epidemiology på DTU, der netop arbejder på et infor-mationssystem, der kan overvåge sygdommes spredning. I sin krystal-kugle ser han en helt ny udfordring:

»I takt med at læger får helt ny vi-den om bakterier og smitteveje, vil vi formentlig opdage en lang række sygdomme, vi har været ‘lykkeligt’ uvidende om før,« siger han. j

Bilig dna-sekventering revolutionerer behandling

PrISeN På DNa-SekVeNterINg er i dag så lav, at læger på sygehusene nu er be-gyndt at sekventere MRSA-bakterier som disse hos patienter, der kommer ind med en infektion. En sekventering kan helt præcist typebestemme bakterien, så man kan finde ud af, hvilke patienter der er smittet med samme bakterie. Dermed bliver det nemmere at opspore og uskadeliggøre smittekilden. Foto: Wikipedia

PræCISt, men ikke ligefrem en hånd-ledsmodel. Foto: NIST

BIPm’S torsionsvægt til måling af gravi-tationskonstanten. Foto: BIPM

SEKVENTERINGSMASKINER GIVER MOORES LOV BAGHJULHavde prisen på dna-sekventering fulgt Moores lov, der forudsiger udviklingen i computeres regnekraft, ville det i dag have været langt dyrere at sekventere dna.

Grafik: LGJ · Kilde: genome.gov

$1.000

$10.000

$100.000

$1.000.000

$10.000.000

$100.000.000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Moores lov

Prisen for sekventering af et menneskeligt genom

12 Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013

NATURVIDENSKAB

KoRT NyT fRA ing.dk

RUmfART Når Nasa 7. septem-ber om morgenen dansk tid sender en rumsonde af sted mod Månen, er målet at under-søge det lag af støv, som ud-gør Månens overflade, efter at milliarder af års meteor-nedslag har knust månestene-ne. Men der lurer også et an-det mysterium, som daterer sig tilbage til Apollo-missioner-ne. Astronauterne så dengang en mystisk glød i Månens hori-sont før solopgang – og kom dette fra månestøv, som blev ladet af Solens uv-stråler, spørger forskerne. Umiddel-

bart mener de, at månestøvet bliver løftet højt op i Månens atmosfære gennem elektriske ladninger på grænsen, hvor dag møder nat på Månen. Og nu skal denne mission med navnet Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE) forsøge at opklare, hvad der er op og ned på my-steriet ved at sende en rum-sonde af sted. Samtidig håber forskerne at høste viden, der kan bruges til at forstå astero-ider, andre måner og Merkur bedre, skriver Nasa i en pres-semeddelelse. j mst

Sonde skal afsløre Apollo-mysterium

Nye teorier og eksperimen-ter nærmer sig en forklaring på kuglelyn. Men forskerne er stadig på gyngende grund.

fySIKAf Jens Ramskov ram@ing.dk

Kuglelyn har været kendt i flere hun-drede år, men savner stadig en rigtig god forklaring. Nye forskningsartik-ler har dog på det seneste bidraget til lidt mere klarhed over årsagerne til dannelse af mange centimeter store glødende kugler med en levetid på flere sekunder – som tilmed er obser-veret både indendørs og udendørs.

Kuglelyn er sjældne. De opstår kun en gang pr. 1 million lynnedslag. Chancen for, at en person i sin levetid vil opleve et kuglelyn, er 1:1.000.

Det forhold er medvirkende til, at teoretikere kun har haft spekulative forklaringer, og eksperimentalfysi-kere kun med besvær i laboratorierne har kunnet lave noget, der har en svag lighed med observationer.

Den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla har i sine noter beskrevet, at han lavede forsøg med ildkugler i ja-nuar 1900, men det har været ganske svært for andre forskere at genskabe noget tilsvarende.

Inden for de seneste ti år har for-skere dog fremstillet glødende kugler ud fra to meget forskellige metoder.

John Abrahamson og John Dinniss fra University of Canterbury i New Zealand viste i 2000, at det principielt er muligt at danne en glødende kug-le, når nanopartikler indeholdende silicium slynges op i luften i forbin-delse med et lydnedslag, og partikler-ne efterfølgende oxideres og samtidig

afgiver varme og lys. Andre eksperi-menter i bl.a. Rusland og Ukraine er baseret på en udladning i forbindelse med elektrolytiske opløsninger, hvor-ved der kan dannes en plasmakugle med en levetid på få millisekunder.

En forskegruppe fra United States Air Force Academy i Colorado under ledelse af Michael Lindsay har for ny-lig i en artikel i Journal of Physical Chemistry lavet en række nye ekspe-rimenter af denne slags, hvor de har kunnet danne plasmakugler med en levetid på hele 0,61 sekunder – og så begynder det mere at ligne observa-tioner af kuglelyn.

De har opnået resultatet ved at re-gulere pH-værdien af elektrolytten. Med hjælp af kameraer og infrarød absorptionsspektroskopi har de kun-net undersøge kuglerne nærmere. De har bestemt indholdet af H2O og CO2 og fundet, at plasmakuglen har en massefylde, der er to tredjedele af den omliggende atmosfære.

De har endvidere sammenlignet med en model for kuglelyn fremsat af den russiske forsker S.V. Shevku-nov fra St. Petersburg State Polytech-nical University og fundet god over-ensstemmelse. Michael Lindsay hå-ber, at det vil være muligt at øge leve-

tiden endnu mere og derved blive i stand til at bestemme plasmaet og den indgående kemi i detaljer.

Michael Lindsay er dog forsigtig med at påstå en sammenhæng mel-lem plasmakuglerne og kuglelyn:

»For at være helt ærlig ved vi ikke, om det er samme fænomen.«

Artiklen får dog anerkendende ord med på vejen af John Lowke fra CSI-RO i Australien, der har studeret kuglelyn gennem mere end 50 år.

Han forklarer til Chemistry World, at der findes mindst én observation, som dette eksperiment kan forklare. Men han påpeger også, at der er en

lang række observationer, som ikke kan forklares med disse eksperimen-ter eller teorien om forbrænding af sili-ciumpartikler. Det gælder ikke mindst indendørs kuglelyn, bl.a. observeret i cockpittet af piloter fra US Air Force.

John Lowke har selv i en artikel i Journal of Geophysical Research i ok-tober 2012 opstillet en teori, der kan forklare indendørs kuglelyn.

Kort fortalt kan ioner, der dannes i atmosfæren i forbindelse med lyn, op-samles på ydersiden af et glasvindue og derved øge det elektriske felt på in-dersiden af vinduet, hvorved der kan ske en ionisering af luften. Ladninger med modsat værdi af ladningen på ydersiden af vinduet vil blive tiltruk-ket af vinduet, og en plasmakugle vil kunne bevæge sig væk fra vinduet.

Det er første gang, der er fremsat en regulær matematisk teori for kug-lelyn baseret på fundamentale fysiske principper. Lowkes teori kan dog ikke forklare, hvorfor hen mod en tredje-del af observationer af kuglelyn af-sluttes med et brag, og der foreligger også observationer af kuglelyn i fly, uden at det har været tordenvejr. Lowke mener, at ionerne i disse tilfæl-de er dannet af flyets radioantenne.

Når alle observationer af kuglelyn i fly er 40-50 år gamle, kan det ifølge Lowke forklares med, at de fleste mo-derne fly har et elektrisk ledende lag på deres cockpitvinduer til elektrisk afisning.

Michael Lindsay mener, at observa-tioner af kuglelyn i virkeligheden kan dække over meget forskellige fy-siske fænomener, som kræver for-skellige fysiske forklaringer.

Så forskerne er måske nok blevet klogere omkring fænomenet, men der er stadig mange uklarheder. j

Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedetKUglElyN har forundret men-nesker i år-hundreder. Ny forskning har bidraget med mulige forkla-ringer, men der er stadig ikke nogen entydig fysisk beskri-velse af, hvor-dan de opstår. Illustration fra bogen ‘The Aeri-al World: A Po-pular Account of the Phenomena and Life of the Atmosphere’ af Georg Hartwig fra 1875.

EN VISUAlISERINg Af, hvordan LADEE-sonden kommer til at se ud, når den går i kredsløb om Månen. Grafik: Nasa Ames/Dana Berry

Hvis du gør noget godt, er der ingen grund til at holde det hemmeligt. Bureau Veritas hjælper dig med at dokumentere din indsats inden for kvalitet, miljø, kemi, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed, så du kan styrke dialogen med dine kunder. Og ved at fastholde fokus på forbedrings- muligheder, bliver du endnu bedre. Måske endda excellent. Det er da værd at fortælle.

Fortæl du er excellentSystematik. Dokumentation. Udvikling

www.bureauveritas.dk

Bureau VeritasOldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk

Bureau VeritasVesterbrogade 149, Byg 4, 4 sal DK-1620 København V Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk

Bureau VeritasVestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk

Bureau Veritas Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk

13Ingeniøren · 1. sektion · 30. august 2013 13

KUlTUR

13

KUlTUR

Kan en computer skrive dig-te og lave film? Ja, måske, mener Fox Harrell, der er lektor på MIT i Boston.

CompUTERKUNSTAf Laura Engstrøm redaktion@ing.dk

BoSToNFox Harrell tager imod på Massachu-setts Institute of Technology (MIT) i et overraskende lille lokale. Det står som lidt af en kontrast til det enorme campus, MIT breder sig over i univer-sitetsbyen Cambridge i nærheden af Boston. MIT er et af verdens mest prestigiøse og velhavende universite-ter, der uddanner en elite af ingeniø-rer og videnskabsfolk. Og så har de overskuddet til at også at eksperi-mentere på den mere kreative front.

Derfor er en mand som Fox Harrell ansat her. Hans forskning kan være svær at rubricere. Det er hverken kunst, it, kognitiv psykologi, viden-skab eller kunstig intelligens – det er det hele. ICE-lab kalder de det labora-torium, hvor han underviser. Forkor-telsen ICE står for Imagination, Computation & Expression. Med an-dre ord: it som udtryk for en udvidet forestillingsevne. Her søger de blandt andet svar på spørgsmålene: Hvordan kan computeren være med til at udvide vores grænser? Og hvor-dan kan vi udvide computerens?

Fox Harrell har to bachelorgrader; en i kunsthistorie og en i naturviden-skab. Dertil kommer en master i in-teraktiv kommunikation og en ph.d. i

it og kognition. Og så er han specielt interesseret i en subjektiv tilgang til programmering og dét, brugerne bli-ver mødt med på internettet.

En del af hans ph.d.-afhandling var en interaktiv, lyrisk kunstfilm til net-tet – ‘Loss Undersea’ hedder den.

»Den handler om den umenneske-liggørelse, mange kontorarbejdere møder i deres hverdag,« siger Fox Harrell og forklarer, at filmen tager udgangspunkt i forskellige handlin-ger, der udtrykker følelser: fredfyldt, aggressiv, apatisk eller doven.

Som bruger kan man vælge mel-lem de fire, og valget sætter historien i gang. Fox Harrell har lavet den over-ordnede ramme, der handler om en person, der står op, går i bad, spiser morgenmad og går ud af døren, tager på arbejde og kommer hjem igen. Det grafiske udtryk hensætter en i en drømmeagtig tilstand, hvor man ‘fal-der’ ned gennem et hus, alt imens handlingen skrider frem.

Computersprog og associationer»Computersproget, jeg lavede til den film, var dannet ud fra de samme kog-nitive mekanismer, vi systematisk danner i hjernen ud fra allerede eksi-sterende ideer. Der er nogle struktu-rer bag, hvordan vi danner ideer, som giver mest mening. Så hvis du siger et ord som ‘søstjerne’, er der en grund til, at de fleste får en association til et sødyr og ikke en stjerne på himlen i form af en fisk. Det computerpro-gram, der ledte til ‘Loss Undersea’ er modelleret over de kognitive meka-nismer,« siger Fox Harrell.

Når computersproget genererer ly-riske strofer ud fra samme mekanis-mer som en menneskelig hjerne, gør det så stroferne til litteratur? Ikke helt, men det er heller ikke nødven-digvis hensigten, siger Fox Harrell:

»Hvis man spørger en given per-son, om han eller hun kan nævne et computerværk, der har gjort en for-skel, vil vedkommende få svært ved at komme i tanker om noget. Men jeg har altid været interesseret i, hvordan computeren kan blive brugt som ud-tryksmiddel. At man opdager dens potentiale. Hvad vil det kræve af com-puteren at blive et regulært udtryks-middel?« spørger Fox Harrell retorisk.

Det oplagte potentiale for compute-ren ligger i det interaktive. Og så er computeren måske bedre til at im-provisere på nye og andre måder end den menneskelige hjerne.

»Jeg kunne selvfølgelig skrive et digt, men det ville jo være det sam-me, man læste hver gang. Compute-ren giver derimod over 1014 forskelli-ge kombinationsmuligheder, som bliver genereret med en forskellig, emotionel tone hver gang. Den kun-stige intelligens tillader computeren at improvisere på en anden måde. Der er nogle, der mener, at litteratur eller lyrik, der er genereret af kunstig intelligens, kan narre nogen til at tro, at det er intelligent. Man tænker: ‘Kan man lave et program, der gør det muligt at skrive en historie med kunstig intelligens på linje med at køre bil?’ Det er selvfølgelig et inte-ressant spørgsmål, men jeg er mere interesseret i spørgsmålet: Kan com-

puteren få et udtryk, så den ikke er-statter den menneskelige hjerne, men tilbyder langt større fleksibilitet, som igen giver mulighed for et større og mere kraftfuldt udtryk? Hvis ja, hvordan designer vi så et system, der kan sætte den menneskelige fantasi i gang, så vi kan se den som intelligent eller kreativ? Det er andre spørgsmål, for det handler ikke om, hvorvidt computeren er intelligent eller ej, men om, hvorvidt computeren lige-som forfatteren kan lave et overbevi-sende univers, som har en effekt på brugeren,« siger Fox Harrell.

Hvis du kunne lide dette ...En anden måde at indtænke større subjektivitet på kan være i de algorit-mer, kommercielle sites som Ama-zon og Spotify bruger. Bare fordi man har hørt jazz den ene dag, bety-der det ikke, at man vil høre noget lig-nende den næste – eller læse om ha-vebrug igen, bare fordi man har købt én bog om det.

De computergenererede forslag til forbrugeren risikerer at gøre os dov-ne og dumme. Og ikke mindst stig-matisere og rubricere os i kasser, vi ikke synes, vi hører til i.

»De fleste har mange interesser, der går på tværs af genrer og tid, men det er ikke den måde, man bliver mødt på, når man besøger de sites. Det ville jo være fint, hvis de sites tilbød noget, der lå ud over, hvad man umiddelbart kunne forvente,« siger Fox Harrell.

Og så har Fox Harrell en anden kæp-hest; computerspil og deres stereo-typer. Mange af computerspillenes fi-

gurer virker stigmatiserende uden hensigt. Fox Harrell giver et eksempel på et storsælgende computerspil, hvor man kan vælge at være ‘en fra nord’ el-ler ‘en bretoner’. Ham fra nord har en intelligens på 30, bretoneren en på 50. Hvem vil man helst være?

Computerspil kunne desuden få en mere interessant kompleksitet, hvis man udstyrede karakterne med følelser.

»Vi ved, at mennesker er gode til at kommunikere alene med ansigtsud-tryk og gestik. Mange spil og compu-tersystemer gør det samme. Man trykker på en bestemt knap i World of Warcraft, og man kan gøre meget ba-re med dét. Men figurerne ændrer kun gestik, ikke kropssprog og de in-dre følelser. Hvis de gjorde det, ville det være en helt anden måde at drive historien på. Det giver noget andet, hvis man spiller med en figur, der er melankolsk, og man ville få flere mu-ligheder for at udvikle historien,« si-ger Fox Harrell.

Fox Harrell mener ikke, at fremti-dens instruktører og forfattere kan blive erstattet af kunstig intelligens. Det er mere komplekst end som så. Men måske kan kunstig og menne-skelig intelligens rykke grænserne for, hvad kunst og litteratur kan:

»Computeren er jo begrænset af vores hjerne, og hvordan vi tænker. Og vores forståelse er begrænset af, hvad vores systemer kan,« siger Fox Harrell.

Måske kan den menneskelige hjer-ne alligevel rykke computerens græn-ser endnu videre – og vice versa. j

Instruktøren hedder Kunstig Intelligens

fox HARREll forsker og underviser på MIT’s såkaldte ICE-lab (Imagination, Computation, Expression). Hans ph.d. i it og kognition bestod bl.a. af den interaktive, lyriske kunstfilm ‘Loss Undersea’, hvor brugeren selv kan påvirke historiens gang (tv.) Skærmbillede fra ‘Loss Undersea’. Foto: Aane Rani

Jeg har altid været interesseret i, hvordan computeren kan blive brugt som udtryksmiddel. At man opdager dens potentiale. Hvad vil det kræve af computeren at blive et regulært udtryksmiddel? Fox Harrell, ICE-lab, MIT

Amplifier Research

Amplifier Research

- EMC/RF Testing- RF Amplifiers- Microwave Amplifiers

KØBENHAVN Tel.: +45 4484 8700www.compomill.com

følg også Ingeniøren på facebook!facebook/ingeniorendk

14

600 Pihl-ingeniører ramt af konkursledighed Selv om det ved første øjekast ser sort ud for de knap 600 danske ingeniører fra det konkursramte Pihl & Søn, træder de ud på et jobmarked, der hungrer efter deres kompetencer. I øjeblikket er der kun 211 ledige byggeingeniører i Danmark, mens det tilsvarende tal på anlægsområdet er 11. Det svarer til en ledighed på hhv. 1,8 og 1,5 pct.. Og med udsigt til massive of-fentlige investeringer på mellem 200-300 milliarder kr. til super-sygehuse, motorveje, jernbane og Femernforbindelse samt et olie-gas-marked i rivende udvikling tyder alt på, at der bliver rift om tidligere Pihl & Søn-folk. Christina Just, adm. dir. i Capax Re-cruitment, der er specialiseret i ingeniørarbejdsmarkedet, er opti-mistisk på ingeniørernes vegne: »Jeg forventer, at de vil blive op-slugt af markedet rigtig hurtigt. Entreprenørerne er godt nok til-bageholdende med at ansætte i øjeblikket, men blandt rådgiver-ne er interessen stor,« siger hun.j lw/sro

Formand: »Frygteligt at stå udenfor«ledelse Når konkursbegæringen er afleveret, smækker penge-kassen i, og ledelsen har ingen mulighed for at hjælpe medarbej-derne. »Det er frygteligt at stå udenfor, mens kuratorerne kører forretningen videre,« siger Pihl & Søns tidligere bestyrelsesfor-mand Birgit W. Nørgaard. Hun konstaterer med beklagelse, at medarbejderne bliver ekstra hårdt ramt ved en konkurs, fordi de ikke kan få den behandling og de vilkår, der hører en ’normal’ fy-ringsrunde til: »Alt, hvad der koster penge, har vi ingen mulighed for at tilbyde. Normalt får man et antal måneders løn og hjælp til at komme videre, men her har medarbejderne kun Lønmodtager-nes Garantifond at falde tilbage på.«j lw/sro

et hav af Pihl-projekter gav minus

Forretning Spektakulære voldgiftssager og problemer med at færdiggøre et vandkraftværk i Panama i 2011 har været nævnt som hovedårsager til Pihl & Søns konkurs. Men mens Panama-projektet var den store lavine under et underskud på knap 200 mio. kr. i 2011, har nedskrivninger af en række andre udenland-ske projekter været jordskredet under årsregnskabet i 2012 med et underskud på næsten en halv mia. kroner. Et underskud, som ovenikøbet var sat alt for lavt, så firmaet var nødsaget til at lave yderligere nedskrivninger på enorme summer. j mlb

ingeniøren · Jobfinder · 30. august 201314

186 nye JobJoBFinder

I sektionen Jobfinder finder 63.000 erhvervsaktive læsere hver uge nye jobmuligheder. 5.000 erhvervsaktive ingeniører, cand.scient og maskinmestre søger målrettet nyt job. Materiale- og annulleringsfrist: Tirsdag kl. 16 via stillinger@ing.dk

Jobfinder.dk er inge-niørernes foretrukne jobsite. En job-annonce eksponeres ikke alene over for de ca. 25.000 aktivt jobsøgende på jobfinder.dk, men også over for de 170.000 månedlige brugere af Inge-niørens netavis ing.dk samt avisens 144.000 læsere. Mail: jobsalg@ing.dk

Version2.dk er it-specialisterne medie. Her bringes job-annoncen op ad artikler med relevans for stillingen. Der er over 90.000 bru-gere/mdr, og Version2.dk/it-job er vel-besøgt af professionelle inden for bl.a. softwareudvikling, it-drift og it-ledelse. Mail: jobsalg@version2.dk

KontAKt:stefan r. niebling, 3326 5383, srn@ing.dkthomas e. hansen, 3326 5358, tha@ing.dkAnja Kjer, 3326 5391, ank@ing.dkSpørgsmål om materialelevering: Annoncecenter, 3326 5319

Projektchef Ib Winther Hamborg fejrer25 års jubilæum i Rambøll.

Vi markerer dagen med en reception i ØrestadHannemanns Allé 53, 2300 København Storsdag den 5. september 2013, kl. 15.30-17.00.

RECEPTION

Kort nyt

Gennem fire årtier drev Søren Langvad Pihl & Søn frem til at blive Danmarks næststørste og suverænt mest internationale entreprenør. På otte måneder mistede han det hele igen.

KonKursAf Poul Høegh Østergaard red@ing.dk

‘Efterårsstorme’, fnyste entreprenøren Søren Langvad, da banken i slutningen af 2011 var alvorligt bekymret for sine kre-ditter i Pihl & Søn. Et uafvendeligt udslag af naturens kræfter, som man må bøje sig for. Men også noget, der holder op igen.

At efterårsstorme også har det med at vælte skovens møreste træer, skænkede han ikke en tanke. For den da 87-årige ad-ministrerende direktør, ejerleder og be-styrelsesformand var Pihl & Søn uforan-dret landets stærkeste entreprenørfirma.

Et år senere var Søren Langvad båret i graven. Forinden havde han oplevet først at blive sat på porten af banken og derpå forvist fra sin virksomhed. Nu er også Pihl & Søn lagt i graven, efter at banken trak stikket i mandags.

Skød på alt der bevægede sig‘Et af de mest risikovillige mennesker, der skød på alt, der bevægede sig’.

Sådan lyder karakteristikken fra man-ge, der har været tæt på Søren Langvad.

Det ligger lige for at holde Langvads dri-stige og risikovillige ledelse ansvarlig for konkursen. Det var summen af en hel stribe blødende kontrakter, som efterføl-gende har vist sig alt for optimistisk be-dømte eller underkalkulerede, der endte med at skubbe Pihl & Søn ud over kanten. Nogle af dem uomtvisteligt Søren Lang-vads egne hjertebørn – som det gigantiske Changuinoula-vandkraftværk i Panamas uvejsomme regnskove, der i høj grad kom til at bidrage til Pihls endeligt.

»Det var ham, der pacede os. Han har sjældent sagt nej til en projektmulighed, han fandt interessant. Måske også nogle, vi skulle have holdt os fra,« siger tidligere udlandschef Svend Erik Clemmensen.

Men det var også denne dristighed, der gav firmaet sin storhed, tilføjer han:

»Han har taget nogle risici, måske end-da sat firmaet på spil. Som med Storebælt, der kunne have knækket nakken på os. Men uden det var firmaet forblevet et mindre betydende entreprenørfirma.«

Gennem mange år formåede Pihl fak-

tisk at tjene gode penge på det internatio-nale marked. Fraset de to seneste regn-skabsår har Pihl 25 år i streg leveret sorte tal på bundlinjen, mens firmaet voksede sig til Danmarks næststørste byggefirma.

Glæden ved at skabe‘Ingeniør før forretningsmand’, er et an-det typisk udsagn om Søren Langvad. Til det sidste fastholdt han den grundindstil-ling, at hvis bare man gør sit arbejde or-dentligt, kan man også komme overens med bygherren og i sidste ende tjene pen-ge på opgaven.

Men vilkårene på det internationale en-treprenørmarked forandrer sig. Kontrakt-juraen bliver lige så afgørende som opga-vens løsning i et marked, hvor entrepre-nører stadigt oftere må indgå kontrakter, hvor køberne fraskriver sig ethvert med-ansvar for, at f.eks. terrænmæssige for-hold er fyldestgørende belyst – som det var tilfældet med Panama-kontrakten.

Jørgen Vorsholt, som i en årrække har været tilknyttet Pihl som ‘problemknu-ser’, når der opstod tvister med kunderne vil ikke generalisere. Men på spørgsmålet om, hvorvidt de ingeniørmæssige udfor-dringer kom til at overskygge det forret-ningsmæssige hos Pihl, svarer han:

»Jeg tror, at man i Pihl har set det økono-miske resultat som en funktion af, at man udfører et ordentligt stykke ingeniørar-bejde – frem for at ingeniørarbejdet er et værktøj til at skabe økonomisk resultat.«

Ingeniører frem for alt»Vi er jo ingeniører og har lært at lede i den praktiske verden med at udføre disse byggerier,« svarede Søren Langvad selv, når man spurgte ham, om han ikke skul-le have hentet nogle lederuddannede ind til at styre den hastigt voksende butik.

Selv om Pihl & Søn på bare en halv snes år frem til 2008 tidoblede sin omsætning til 6,5 mia. kr., fastholdt Søren Langvad en stort set uændret flad organisation. Tre meddirektører blev i organisationen mere betragtet som ‘overprojektchefer’ – kun den senere CEO, Halldór Ragnarsson, havde held med at opbygge en mere strin-gent ledelse på sit forretningsområde. In-gen i direktionen kunne bryste sig af no-gen formel lederuddannelse. De var inge-niører, og det var da også de ingeniørfagli-ge og praktiske problemer med projekter-

ne, ikke det strategiske, der var i fokus på direktionens ugentlige tirsdagsmøder.

Det skarpe projektfokus har alle dage været Pihls kendemærke. Firmaet havde ry for at være kompetent og pålideligt – det var ikke noget tilfælde, at Mærsk McKinney Møller valgte Pihl til at styre sit operabyggeri igennem på rekordtid.

Men i de ekspansive år frem mod 2008, hvor mange nye medarbejdere kom til, voksede også en stadigt stærkere frustra-tion over ledelsen, som ikke formåede at kommunikere klare fælles mål ud i orga-nisationen. Flere i lederlaget under direk-tionsniveauet forsøgte at spille ind med oplæg til en modernisering af ledelsen, men forslagene prellede af på topchefen.

I Pihls bestyrelse forsøgte flere med-lemmer også at overtale Søren Langvad til at trimme organisationen og forny sin le-delse. Men de talte for døve øren. Søren Langvad var ikke selv parat til at dele le-delsen med andre.

Det blev i stedet Danske Bank, der tog beslutningen for ham og indsatte tidlige-re Carl Bro-direktør Birgit W. Nørgaard som bestyrelsesformand. På mindre end en måned i marts-april 2012 mistede Pihl & Søns suveræne chef gennem mere end fire årtier indflydelsen på sit livsværk. Det endelige stød fik han, da Birgit Nørgaard midt i oktober bad ham rydde sit kontor, aflevere alle papirer og indstille enhver kontakt med firmaets medarbejdere, medmindre han på forhånd havde ind-hentet hendes tilladelse hertil.

Søren Langvad insisterede på at være med til at løse de sager, han personligt havde været involveret i. I begyndelsen af december deltog han i et forligsmøde i Rom om problemerne med Panama-kon-trakten. Få dage senere fandt man ham død foran sin hoveddør, hvor han havde sat sig for at skovle sne. ‘Med støvlerne på’, som en medarbejder formulerede det ved mindehøjtideligheden efter bisættelsen.j

Journalist Poul Høegh Østergaard er aktuel med biografien ‘Sørens Saga – entreprenø-ren Søren Langvad og dramaet om Pihl’, der er under udgivelse på Gyldendal Business.

Stormen, der væltede Pihl

tAB. To svenske broproje-ker er ned-skrevet med 135 mio. kr. Her Sundsvalls-broen. Foto: Trafik-verket

ingeniøren Den mangeårige leder af Pihl & Søn, Søren Langvad, holdt til det sid-ste fast i, at godt solidt ingeniørarbejde var den sikre vej til succes. Foto: Pihl & Søn

læs alt om Pihl & søns konkurs og se bille-derne af de efterladte bygningsværkering.dk/fokus/pihl-soen-konkurs

>>

RF Design Engineer Job Description:

RFMD Denmark Entry Solutions Business Unit ESBU is currently looking for an experienced RF Design Engineer to design Power amplifiers for cellular handset applications. The products include a wide range of high performance, low cost, power amplifiers and other front-end products.

Key Tasks and Responsibilities:

Product Definition: Assist Marketing in defining new products through feasibility studies and technical competitive analyses.

Product Design and Evaluation: Schematic Capture, IC layout, Simulation, Package Analysis, Evaluation Board Design, Design Validation.

Product Documentation: Document all relevant product and design information to educate others on novel design techniques and provide guidance on product usage.

Product Characterization: Work with Characterization and Test Engineers to define, conduct and analyze data from product performance characterization.

Production Test Development: Work with Test Engineers to define, develop and ramp production test solutions.

Product Support: Work with Applications, Product, Test and Manufacturing Engineers to help answer customer questions, assess field failures, support yield improvements, etc.

Required Skills:

Well-developed communication skills. 2G, 3G &4G system level experience. Exceptional analytical and problem solving skills. Direct experience with current top handset or chipset manufacturer in

the design of power amplifiers, RF IC design. Hands on use of RF measurement equipment to validate

performance. Experience with software tools: ADS, Momentum, HFSS. BSEE; MSEE preferred.

Inquiries: Dir. Niels J Jensen Bejlerholm 1, 9400 Nørresundby Mobile: (+45) 40969378 Email : njensen@rfmd.com

Join ICEpower

Are you one of our new colleagues?

Currently, we need several new colleagues in key positions. We are

looking for highly dedicated, experienced and skilled employees

to expand our R&D capabilities and satisfy our global customer

demand. You will find short descriptions below and detailed

information in the career section at www.icepower.dk.

www.icepower.dk

ICEpower was founded in 1999 and is fully owned by Bang &

Olufsen. Based in Kgs. Lyngby near Copenhagen, we develop

and manufacture high performance Class D audio solutions for

consumer, professional, automotive and mobile audio applications.

The ICEpower technology is exceptionally compact, light and

energy-efficient. Our customers and business partners count such

world-renowned brands as Bang & Olufsen, Asus, Bowers & Wilkins,

RCF, TEAC, Rotel, D.A.S, Martin Logan, Fender and many more.

Develop the Sound of the Future

ICEpower80AM2 - smaller than

a chocolate bar but with much

more calories: Up to 160 W

output power

Director of OperationsManage and secure all aspects of Operations in ICEpower

Project Manager OperationsManage and ensure efficient manufacturing and on-time NPI

Senior Manager R&DManage and drive the R&D project portfolio

Project Manager R&DUse your technical understanding to lead R&D project teams

Sales Manager EuropeEstablish, manage and grow ICEpower key accounts

Ingeniøren_aug2013_130828.indd 1 28-08-2013 09:19:48

Kort nyt FrA ing.dk

med Bravo ToursTag til Dubai

Sig farvel til det grå og triste danske novembervejr og tag med til Dubai. Kom af sted

for 7.398 kr. pr. person med afrejse fra Kastrup den 9. eller 23. november 2013.

Dubai er kombinationen af luksus byliv, verdensklasse golfbaner, fremragende

shopping og lækre strande! Tag med og oplev den eksklusive storbystemning,

orientalske atmosfære og det luksuriøse strandliv. Normalpris: 10.450 kr. Pris fra:

7.398 kr. pr. person.

Køb senest 3. september 2013 på ing.dk/plus

På ing.dk/plus � nder du vores brede udvalg af gode deals på gadgets, restaurant-oplevelser, storbyferier samt weekendophold på Danmarks bedste kroer og hoteller. Ingeniøren+ leveres til dig af Mediehuset Ingeniøren i samarbejde med SPOT a/s, som er en del af JP / Politikens Hus. Medlemskab er gratis, så tilmeld dig i dag på ing.dk/plus og få mere kvalitet for pengene. ing.dk/plus

Normalpris 10.450 kr.

7.398 kr.

Spar 29%

INKL.FLY T/R

16 Ingeniøren · Karriere · 30. august 2013

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIKNR.

Experienced .NET SW Devel. CompuGroup Medical Denmark A/S 52504IT developer Danske Bank 53455It-projektleder Danske Bank 53431IT Business Developer Danske Bank 53454Request Manager Danske Bank 53453IT-proceskonsulent Danske Bank 53457Lead Developer Danske Bank 52554Bus.Intelligence Developer Danske Commodities A/S 53173Structured stud. developer Danske Commodities A/S 53175Task Manager Danske Commodities A/S 53176Software Developer Danske Commodities A/S 53416Hardcore JAVA udviklere DIBS Payment Services A/S 53281Java EE/Web Developer Grundfos A/S 53233Production IT Grundfos A/S 53377Softwareudvikler Matchware A/S 53577Graduate Program Microsoft 53532Senior SW Dev. Eng. Microsoft Development Center. 53408Nyuddannede konsulenter Netcompany 52811Netcompany søger it-konsul. Netcompany 52813Udviklere til kundeteam Netcompany 52815Microsoft Bus. Intel. kon. Netcompany 53322Java Senior Developer Nordea 53505 IT Udvikling, København Nykredit 52843Software Developer Radiometer Medical ApS 53528Key Account Manager Region Syddanmark 53353Senior Project Manager Systematic 53541Microsoft Infrastruktur Systematic 53576Bus. Intelligence udvikler VP Securities 53567Systemudviklere søges VP Securities 53568

Stilling Virksomhed Kviknr.

NyestestillingerpåJobfinder.dk

186 ingeniør- og maskinmesterjob

Structural Engineer A/S SKANDINAVISK SPÆNDBETON 329506939Dygtig softwareingeniør Balslev Rådgivende Ingeniører A/S 329506920Arbejdsmiljøkonsulent Banedanmark 329506960Ingeniør COTES A/S 329506927Erfaren senior projektleder COWI A/S 329505472Controls Systems Engineer Danfoss A/S 329506952Kvalitetskoordinator DanPilot 329506919Gruppeleder Energinet.dk 329506935Viceafdelingschef FORCE Technology 329506674Projektledere Gladsaxe Kommune 329506926Quality Supervisor Glud & Marstrand A/S 329506951Souschef Glud & Marstrand A/S 329506953Manager Grundfos A/S 329506928Projektleder Grundfos A/S 329506930Kvalitets ingeniør Grundfos A/S 329506931Projektleder Grundfos A/S 329506958Development engineer Grundfos A/S 329506959Udviklingsingeniør HARDI INTERNATIONAL A/S 329506967Ingeniør HARDI INTERNATIONAL A/S 329506968Projektleder HARDI INTERNATIONAL A/S 329506969Technical Writer HARDI INTERNATIONAL A/S 329506970Teknisk Assistent HARDI INTERNATIONAL A/S 329506971Ingeniører - maskinteknik Herfølge Kleinsmedie A/S 329506955Ingeniør HOFOR A/S 329506940Vejingeniør Ikast-Brande Kommune 329506957Projektleder Københavns Kommune 329506964Projektleder Lyngby-Taarbæk Forsyning 329506921Seniorrådgiver Mercuri Urval A/S 329506943Landinspektør Metroselskabet I/S 329506925Landinspektør/projektass. Metroselskabet I/S 329506929Driftschef Naturgas Fyn A/S 329506936Seniorprojektleder Niras A/S 329506922Seniorprojektleder Niras A/S 329506923Seniorprojektleder Niras A/S 329506924SCADA-ingeniør NIRAS A/S 329506942Department Manager Novozymes A/S 329506934Application Scientist Novozymes A/S 329506962Lead Designer Oticon 329506945Senior Developer Oticon 329506946Software Developer Radiometer Medical ApS 329506937Medarbejder Region Syddanmark 329506949RF Design Engineer RF Micro Devices (Denmark) ApS 329506961Elingeniør SEAS-NVE 329506947Power Quality Engineer Siemens A/S 329506965Projektledere SK Forsyning A/S 329506963Leder Strunge Jensen A/S 329506719Uddannelseskonsulent Syddansk Erhvervsskole 329506941Associate professor Syddansk Universitet 329506944VVS- & energiteknisk kons. Tekniq 329506932Engineering specialist Topsoe Fuel Cell 329506972

Further details: career.dtu.dk

DTU is a technical university providing internationally lead-ing research, education, innova-tion and public service. Our sta� of 5.000 advance science and technology to create innovative solutions that meet the demands

of society; and our 9.000 students are educated to address the technological challenges of the future. DTU is an independent academic university collaborating globally with business, industry, government, and public agencies.

SCIENCE AND TECHNOLOGY AT A GLOBAL SCALE– SET THE STANDARDS FOR THE FUTURESee our PhD-programmes at dtu.dk/phd

RESEARCHEREnvironmental Radioactivity

DTU Nutech. A position as researcher is available at the Center for Nuclear Technologies at DTU Risø Campus close to Roskilde. The position is a� liated with the Radio-ecology Research Programme which has a sta� of 14 working on research and public-sector consultancy cover-ing marine and terrestrial radioecology, application and development of radioanalytical methods and assessment of radiological risk from environmental radioactivity.

Application deadline: 16 September 2013

RESEARCHER

et arbejde med hjerne og hjerte midtjob.dk

Projektleder til nyt drifts- og vedligeholdelsessystemRegionshuset Viborg

Du skal stå i spidsen for at implementere og følge op på nyt drifts- og vedligeholdelsessystem, der skal in-deholde Region Midtjyllands samlede bygningsmasse på over 1,2 mio. m2. Regionen er ved at anskaffe et nyt fælles digitalt system, der skal effektivisere den fremtidige drift og vedligeholdelse på bl.a. hospitalerne ved samtidig også at inddrage andre Facility Management-områder. Ansøgningsfristen er 19. september 2013. Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

Vi søger engagerede og dygtige medarbejdere til vores mange anlægsprojekter.

Med en planlagt årlig anlægsomsætning på 250 mio., skal vi bruge dygtige projektledere til styring af vores projekter - også gerne dygtige, nyuddannede ingeniører. Vores behov er størst på spildevand, og vi ser gerne medarbejdere, som har lyst til og mod på at deltage i projektering og planlægning af disse, men også kompetencer inden for de øvrige forsyninger: Vand, varme og el er interessante.

Læs mere under jobs på www.skforsyning.dk

SK Forsyning søger projektledere og nyuddannede ingeniører.

Java Senior Developer- in Nordea IT- Capital Markets

We are looking for a dedicated senior Java developer with at least 8 years of experience working with modern java frameworks and open source tools, as well as methodologies.For further information about the job, contact Michael Stampe on +45 6161 8002.

www.nordea.com

Job ID 53505

SCADA-ingeniørtil NIRAS Aalborg

Vi leverer Automation-, IT- og GIS-ydelser til en bred vifte af offentlige og private kunder i Danmark. Dit job bliver at etablere og udvikle kundespecifikke SRO-systemer med hovedvæg-ten på programmering af pc-baserede overvåg-ningssystemer og PLC-systemer. Desuden skal du løse ad hoc- og serviceopgaver.

www.niras.dk

Job ID 329506942

IT FOR PROFESSIONELLE

Love IT!

Kommende arrangementer · fra 6. september 2013

• Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding. Deltagelse i henhold til IDAs regler.

norDjyllAnD Arr. nr.06.09 Svampetur i Vendsyssel 307350

08.09 • Cirkusrevyen 2013 995980

10.09 Brinttur til Hobro med Energiteknisk Gruppe 307851

16.09 Ungdomsboliger i Aalborg 307793

17.09 Projekt Nulskrald: Et liv uden spild 307516

19.09 Den Spanske Flue på Aalborg Teater 307280

21.09 Golf for Nordjyske ingeniører og ledsagere 307590

24.09 • Glatføre- og manøvrekursus 307286

25.09 Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner 307728

25.09 Snigpremiere på filmen "Kvinden i buret" 307874

26.09 Fungerer Smart Grid i virkelighedens verden? 997270

26.09 Et passioneret parforhold ved parterapeut Ingrid Hegland 996828

27.09 Utzon Aften 307943

28.09 • Nephew 307206

30.09 Michael Falch - Solo 996765

01.10 Mindfulness - Ro, fokus og nærvær 307937

02.10 Lær' at lave din egen lækre "Aalborg Chokolade" 307573

KøbenhAvn Arr. nr.07.09 FLIK Netværksmøde 307415

07.09 Fodboldgolf - Sjov motion for hele familien 307675

07.09 Eremitageslottet 307767

09.09 Øg din præstation og trivsel 307411

09.09 Teach your Tools, use Artificial Neural Networks 307379

10.09 Guld fra aske: Sådan fisker vi i fremtiden efter dyre råvarer 307485

10.09 Wakeboarding - for begyndere 307738

10.09 Wakeboarding - for øvede 307740

10.09 Funktionsbaserede brandkrav – Hvordan går det? 307761

11.09 Besøg Danmarks største vingård 997535

11.09 Ulrik Wilbek 307848

12.09 Visit Illutron - "Collaborative Interactive Art Studio" 307585

12.09 Selvtillid og selvværd 307351

12.09 Sådan sikrer du effektive forretningsprocesser 307684

12.09 Jobsøgning 307332

12.09 Webinar - A training session about ”Networking" 307418

14.09 Eremitageslottet 307778

14.09 SVAMPETUR - Oplev naturens smagsmæssige rigdom. 307674

16.09 Kystradions udvikling fra "Gnist-sendere til Satellit-radio" 301661

16.09 Niels Bohr 1913-2013 307821

16.09 Sådan får du et JA! 307346

16.09 LaTeX - for nørder 307736

17.09 IT i praksis - tendenser, teknologi og udvikling 307299

17.09 Distribueret intelligens i pumpesystemer 307660

18.09 Tendenser i arbejde og helbred 307400

18.09 • Test, type og talent 307872

18.09 • Frida Kahlo, særudstilling på Arken 997538

18.09 Forretningsforståelse 307353

18.09 Hvordan borer man efter skifergas 307754

18.09 • Sådan får og bevarer du et højt energiniveau hele dagen 997343

19.09 • Københavns Nordhavns udbygning - Rundvisning og frokost 997540

19.09 Ekskursion til forsøgsområdet på DTU 307644

19.09 Forebyg stress og hold balancen 307757

20.09 Intelligent byggeri - interferens og EMC forhold 307362

20.09 Partybus - vær med til en rullende fest 307586

23.09 Undervandsstøj fra skibe 307260

23.09 Professionel Projektledelse 1 og 2 307422

23.09 Professionel Projektledelse 1 301618

24.09 Arkitektur og kunst på LO skolen - Rundvisning og frokost 997541

24.09 Saving Democracy from E-voting 307384

24.09 Kom i gang med egen virksomhed 307344

24.09 Hands on Microsoft Project 2013 307905

24.09 Kvinden i buret 307918

25.09 • Designpsykologi for ingeniører 307361

KøbenhAvn/fortsAt Arr. nr.25.09 Privat økonomi med Lån og Spar Bank og IDA forsikring 307632

25.09 Det konstruktive møde 307453

25.09 Webinar - Spis dig til toptunet hjerne- og kropskemi 307416

25.09 Webinar - Overskud i rejselivet 307417

26.09 Intro til DTUKlatring 307741

27.09 Ledelse der styrker 2013 307221

27.09 IDA-event på KU: Oplevelsestur 307763

28.09 VIKING på Nationalmuseet og frokost på Kanal Cafeen 307710

30.09 Food Science Case Competition for studerende 996195

30.09 Pesticidforskning - nyt om miljø, sundhed og regulering 307445

30.09 Professionel projektledelse - Intro 301613

01.10 • Besøg på Fængselsmuseet v. Vestre Fængsel 997542

01.10 Vestforbrænding 997543

01.10 • Memoteknik 307343

01.10 Planlæg bedre - få mere tid 307428

01.10 Energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse 307446

01.10 Ny viden i kampen mod diabetes og metabolisk syndrom 307907

01.10 Gokart Race - IDA Le Mans 307746

02.10 Vindmøller til lands og til vands 307369

02.10 Indenlandsk godstransport på jernbane 301600

02.10 Danmarks krige, Rundvisning på Tøjhusmuseet 301662

02.10 Come to Denmark - and stay 307408

02.10 IDA på KU: Workshop i personlig formidling 307825

02.10 [EGR]Grafen: Et supermateriale med superudfordringer 307795

03.10 Smarte tips & tricks i Excel 2010 307430

03.10 Tjek på Twitter - videndeling og kommunikation 307583

sjællAnD Arr. nr.08.09 Besøg på Antvorskov Kasserne 307724

12.09 Lean Six Sigma i praksis 307518

14.09 Gokart - for hele familien 996408

14.09 Oplev den teknologiske udvikling over 100 år. 307637

17.09 Mineralske råstoffer 997615

17.09 Danfoss nyeste inden for ventilations- og varmeautomatik 307523

17.09 Besøg på Visual Climate Center, Holeby 307850

18.09 Slentretur i København, denne gang på Vesterbro 996921

18.09 Arkitekturens Lady Gaga 307908

20.09 Partybus til RUC´s årsfest 307679

26.09 Arveret - hvem skal arve dig? 307700

26.09 Cocktailkursus på RUC 307678

30.09 Tag ordet og bliv hørt, forstået og husket 307544

01.10 Svanholm Gods- med efterfølgende frokost på Sønderby Kro 307480

01.10 Den Blå Planet med rundvisning 307672

01.10 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 995467

fyn Arr. nr.07.09 Godnat til dyrene i Odense Zoo 997608

10.09 Thomas B. Thrigesgade - modernisme og bystrukturen 997414

13.09 Grillaften 307798

17.09 Se Nordatlantisk Hus og hør om det nye Science Zoo 307438

18.09 Ingeniør - Hvad bringer fremtiden? 307472

23.09 Photoshop for begyndere 307810

24.09 Introduktion til LinkedIn 307469

25.09 Status for Letbanen i Odense med Site Visits 307305

26.09 Afløbsteknik - nu også i 3D 307914

26.09 En eftermiddag i musikkens tegn v/Børge Wagner 996025

26.09 Kulturaften med IDA 307576

28.09 Ulandsløbet 2013 med IDA Event 307802

30.09 LaTeX af to omgange! 307800

01.10 Opnå større personlig effektivitet, overskud og trivsel 307474

03.10 "Man jager et bæst og fanger et menneske" 996027

syDjyllAnD Arr. nr.06.09 Vedvarende energi - 35% vedvarende energi 307788

06.09 Solceller og varmepumper – erfaringer og økonomi 307770

06.09 Biokedel, testcenter i samarbejde med Vølund 307790

06.09 CFD - hvordan anvendes det i forskningen i energi 307791

07.09 Den gyldne løve - Aktivigdag 307917

10.09 Poker Tournament Texas Hold'em 307856

11.09 Besøg hos Sønderborg Forsyning 307776

18.09 Huskøb for førstegangskøbere 307706

18.09 Pizza og Bio 307643

20.09 Paintball 307858

23.09 • Vindmøllecruise til Horns rev I+II 996741

25.09 Tænker du på at købe hus igen? 307705

26.09 OFFSHORE WIND CORROSION PROTECTION 307766

26.09 Cinema Trip Riddick 3 307857

02.10 Blam - Fysisk actionkomedie - Sønderborg Teater 307226

norDsjællAnD Arr. nr.10.09 • "Spies & Glistrup" film + spisning i Værløse Bio 307602

11.09 Find og bliv fundet på LinkedIn 307711

14.09 • EREMITAGESLOTTET - rundvisning med guide 307482

15.09 Falkonergården - om rovfugle og falkonerer 307592

18.09 Kreativ Mind-Map – en anderledes notatteknik 307876

20.09 Svampetur i Rude Skov 307820

20.09 Vinfestival 2013 307598

20.09 • Som vinden blæser ... i Rundetårn 307288

21.09 • Rundvisning på den tidligere Flyvestation Værløse 307556

25.09 Teater - Javel, hr. Minister 307661

25.09 • Conditori La Glace 996549

26.09 Sådan ansætter VI ingeniører : FOSS 307645

28.09 • Thomas Eje Show, Jubilæumsforestilling 307580

02.10 Madoplevelse på Esrum Kloster og Møllegård 307838

østjyllAnD Arr. nr.11.09 Besøg i Den Gamle By 307723

12.09 • Torsdagsforedrag: Skagensmalerne 997224

19.09 Foredrag om videnskabshistorie 307868

23.09 IE direktivet nye muligheder og udfordringer 307364

24.09 • Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng 996979

24.09 • Ny museumsbygning på Moesgård Museum 307677

24.09 Kunstig biologi - om design af molekyler og celler 307828

25.09 Smarte tips & tricks i Excel 2010 307433

26.09 Gå-hjem-møde for Medicoindustrien 307714

26.09 Ledergruppens anatomi 996668

30.09 Selvtillid og selvværd 307352

01.10 Styring og monitorering af vindmøller 307866

03.10 Projektstyring med Microsoft Project 2013 307444

vestjyllAnD Arr. nr.10.09 JEMA AGRO & JEMA LIFT - 2 virksomheder i et besøg 997105

10.09 Førstehjælp til travle børnefamilier, bedre balance 307760

13.09 Chris MacDonald - Det Gode Liv 307737

14.09 Alle svampe kan spises-svampejagt 307703

17.09 Spændende besøg hos Færch Plast 307762

17.09 • Hjernen & Projektlederen - Foredrag m. Peter Lund Madsen 997300

19.09 Mad & Bio 307615

24.09 Gokart med IDA 307818

25.09 Fra karosseri til specialbygget lastbil på 700 timer 997102

01.10 Let's deal - LETH STEEL, alt indenfor stål 997106

01.10 LOVESONG - teater 307658

Arrangementer · Se mere på ida.dk

Deltagelse i henhold til IDAs regler.

Eremitage- slottet Arr.nr.: 307778, 307779, 307780

Fra dramatiske jagtridt til kongelige middage i pragtfulde omgivelser.

Kom med KulturForum på en guidet omvisningen hvor vi oplever jagtslottets nyistandsatte pragtinteriører, hører om slottets historie frem til i dag, kongernes vilde jagter, og hvorfor slottet egentlig hedder Eremitageslottet. Nærmeste parkeringsplads er, Springforbivej efter 13. km. stenen. Her-fra går vi ca. 1 km. af Springforbivej og Nordre Eremitagevej til Eremitageslottet. Efter rundvisningen mødes vi i Køben-havn Golfklubs restaurant til frokost. Prisen for arrangemen-tet er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 285,- kr. pr. person inkl. omvisning samt frokost platte inkl. 1. glas vin eller øl.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 2460 8304.

• 14. september, kl. 12.30-ca. 15 (307778)• 15. oktober, kl. 11.30-ca. 14 (307779)• 18. oktober, kl. 11.30-ca. 14 (307780)• Eremitageslottet, Dyrehaven 4, Lyngby• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 5. september

14. sep. og 15., 18. okt københavn

KuLTurForum

Hvordan borer man efter skifergas Arr.nr.: 307754

Dette får du med hjem: Hvordan dannes skifergas, hvordan og hvor finder vi den? Hvordan planlægges boreoperationen og hvilke firmaer og udstyr involveres? Hvordan foregår selve boreoperationen og hvilket udstyr anvendes? Hvordan evalueres en færdig boring? Problemer og sikkerhedsforanstaltninger.

Hvad er skifergas – og hvorfor er skifergas boringer forskel-lige fra de gasboringer vi kender fra Nordsøen? Det er nogle af de spørgsmål som besvares i løbet af aftenen og samtidigt fortælles om boreoperationen fra start til slut samt beskrive udstyret med tekniske detailer der anvendes, samt vigtige elementer i skifergasboring såsom casing, cementing, directional drilling, fracing og m.m. Danmark står over for at sige ja eller nej til skifergas boring på Dansk grund. Meningerne er delt i for og i mod, dels på grund af den økonomiske vinding og dels på grund af en evt. forure-ning. Kom og vurder selv med et spændende indblik i en boreoperation som måske vil blive en del af Danmarks nye energieventyr.

• 18. september, kl. 17-19.30• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 15. september

18. september københavn

IDA-EnErgI

Danfoss nyeste inden for ventila-tions- & varmeautomatik Arr. nr. 307523

Læs mere på ida.dk.

• 17. september, kl. 17-21• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 12. september

17. september sjælland

mASKIn- & ProDuKTIonSTEKnISK gruPPE, SjæLLAnD

recirkulering af byggematerialer Arr. nr. 307568

Nu får du en enestående chance for at komme tæt på udviklingen af Københavns ambitiøse udviklingsområder! Sammen med byplanchef Rita Justesen fra ByHavn sejler vi havneområderne tynde. Rita Justesen suppleres af Kim Bundgaard fra COWI, der vil komme ind på ingeniørfaglige input om relevante projekter COWI har eller har haft med at gøre.

• 3. september, kl. 16.30-18.30• DTu - Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, Kongens Lyngby• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 2. september

3. september københavn

SELSKABET For BygnIngSFySIK

Intelligent byggeri - interferens og EmC forhold Arr. nr. 307362

Nye teknologier giver masser af muligheder – men rummer også nye og ukendte faldgruber.

Eksempler på teknisk avancerede byggerier er: DR Byen, Panum instituttet, Det Nye Universitetshospital i Skejby m. fl. Men også produktions-, laboratorie- og kontorfaciliteter kan have teknisk krævende installationer, som behøver særhensyn ved projektering og byggeri. Seminaret henven-der sig til alle med interesse i elteknikkens anvendelse og sikkerhed!

Læs mere på ida.dk.

• 20. september, kl. 8.30-15• DELTA, Venlighedsvej 4, Hørsholm• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 16. september

20. september københavn

IDA ELTEKnIK

Designpsykologi for ingeniører Arr. nr. 307361

Designpsykologi har udviklet en række værktøjer, der enkelt og præcist beskriver hvordan mennesker opfatter, tænker og handler. Med disse værktøjer kan fokus på brugervenlige produkter forankres bredt i organisationen og understøttes af den enkelte medarbejder i det daglige arbejde.

På foredraget gennemgås en bred vifte af praktiske eksem-pler på hvordan redskabet har understøttet produktudvik-ling af meget forskellige produkter. Eksemplerne kommer fra produkter som akustik, bank services, medico, produkti-onsmaskiner, signalanalyse og måling.

• 25. september, kl. 16-18• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 22. september

25. september københavn

DAnSK SELSKAB For DATATEKnIK

Karriereplan – 6 timers karrieretjek Arr. nr. 996987

Er du på rette hylde eller helt ved siden af? Hvad skal der til for, at du i højere grad får brugt dine styrker, og kommer på rette vej? Kurset er for dem med mindst 3 års erhvervser-faring efter dimission. På kurset får du identificeret nogle af dine styrker. Du får tænkt over, hvad du kan gøre for at understøtte og forankre dit engagement i din karriere. Med denne viden vil du kunne øge din trivsel, læring og præsta-tion. Inden kurset er der en hjemmeopgave, og efter kurset skal du være indstillet på, at færdiggøre flere af øvelserne, for at kunne få det fulde udbytte af kurset.

• 2. oktober, kl. 10-16• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 15. oktober

22. oktober københavn

IngEnIørForEnIngEn-IDA

Lean Six Sigma i praksis Arr. nr. 307518

Bliv klogere på filosofien bag Lean Six Sigma og hør hvordan tre certificerede projekter skabte kroner på bundlinjen og en fornyet tilgang til god kvalitet.

• 12. september, kl. 15-18• nnE Pharmaplan, nybrovej 80, gentofte• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 8. september

12. september sjælland

mASKIn- & ProDuKTIonSTEKnISK gruPPE, SjæLLAnD

Arrangementer · Se mere på ida.dk

Deltagelse i henhold til IDAs regler.

Ulrik Wilbek Arr.nr.: 307848

Kåret som verdens bedste træner i herrehåndbold og samti-dig et stort politisk og samfundsmæssigt engagement.

Oplev derfor en aften med Kulturforum hvor Ulrik vil give os et billede af hvem han er som person i ord og sit valg af fællessange.

Vi starter i den hyggelige Cafe´ Alma med en 2 retters menu inkl. vin og kaffe. Derefter går vi ca. 300m til Mogens Dahls koncertsal Snorresgade 22, hvor vi skal møde Ulrik.

Prisen for denne særlige aften er for IDA medlemmer og 1 ledsager 460,- kr. pr. person inkl. menu, entre og pausedrink.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 2460 8304.

• 11. september, kl. 17.30-22• Cafe Alma, Isafjordsgade 7, Islands Brygge• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 4. september

11. september københavn

KUlTUrForUm

Hold af hverdagen – styr den i den rigtige retning Arr.nr.: 996988

Du og din partner får gennem korte inspirationsoplæg og efterfølgende øvelser, mulighed for at reflektere over, hvor-dan I kan skabe en hverdag, I kan holde endnu mere af.

Mange overlever hverdagen, og lever for ferier og weeken-der, hvor det forsømte skal indhentes. Vi vil det hele. Være den perfekte mor eller far, partner, have et udfordrende job og se familie/venner samt få motion i fritiden. Men trods de gode intentioner er 24 timer sjældent nok til at kunne realisere denne drøm. Det kan påvirke glæde i hverdagen. Så det handler om, sammen at tage de bevidste valg og fravalg og de nødvendige samtaler, så I igen kan styre jeres hverdag i den rigtige retning. Kurset er en opstart på og inspiration til denne proces.

Inden kurset er der en hjemmeopgave, og efter kurset skal du være indstillet på, at færdiggøre flere af øvelserne, for at kunne få det fulde udbytte af kurset.

• 31. oktober, kl. 17-21• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 24. oktober

31. oktober københavn

IngenIørForenIngen-IDA

Sådan sikrer du effektive forretningsprocesser Arr.nr.: 307684

2 ud af 3 forandringsprojekter fejler. Den typiske grund er, at virksomhederne ikke får forankret de nye tiltag i medarbej-dernes dagligdag. Ved at gøre de berørte forretningsproces-ser synlige, sociale og vedkommende, så kan medarbej-derne selv involveres i at gøre teori til praksis. Kom til dette arrangement og prøv det i praksis i en live case.

Se program på ida.dk.

OBS. Du bedes medbringe en bærbar pc, eller tablet, med en nyere version af Internet Explorer eller Chrome installeret. Alle deltagere bliver oprettet som midlertidige brugere af platformen og får internet adgang til brug ved den interak-tive øvelse.

• 12. september 17-19• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 5. september

12. september københavn

IDA ProCeS

Tekniske muligheder i de danske ressourcer Arr.nr.: 307485

I Danmark har vi en række naturgivne ressourcer, som vi udnytter og har gjort brug af i mange år, men vi har desuden en lang række ressourcer, som muligvis kan betragtes som affald, men som på sigt vil kunne give et betragteligt bidrag til etablering af arbejdspladser og gavne økonomien, men hvor tekniske løsninger skal til for at muliggøre det.

Formålet med dagens konference er dels at opsummere hvilke ressourcer vi allerede kender og bruger samt hvor der ligger nye muligheder, både i de kendte råstoffer og i de nye ressourcer. Imidlertid lader det sig ikke gøre at udnytte de nye alternative ressourcer hvis ikke økonomien er på plads. Derfor gøres der en anstrengelse for at belyse de økono-miske konsekvenser af de nye råstoffer. Det skal altså være arbejdspladser, der kan betale sig.

Se hele programmet på ida.dk

• 10. september 9-16• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 3. september

10. september københavn

IDA-energI

niels Bohr 1913-2013 Arr.nr.: 307821

I 1913 publicerede Niels Bohr en “trilogi” af artikler i Philo-sophical Magazine med fællestitlen On the Constitution of Atoms and Molecules. Her forkastede han nogle af den klas-siske fysiks mest grundlæggende begreber og indførte i ste-det nyskabelser som stationære tilstande og kvantespring, der ledte ham til en kvantitativ teori for atomers struktur og deres spektrallinjer. Mange, inklusive Einstein, var utilfredse med denne udvikling og håbede, at den klassiske, determi-nistiske beskrivelse kunne genindføres - hvilket dog endnu ikke er lykkedes. I foredraget vil jeg beskrive Niels Bohr som videnskabsmand og menneske, til dels baseret på mine egne oplevelser som et af hans børnebørn.

Foredrag ved Tomas Bohr.

• 16. september, kl. 16.30-18.30• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 11. september

16. september københavn

IDA mATemATIK

Funktionsbaserede brandkrav – Hvordan går det? Arr.nr.: 307761

Funktionsbaserede brandkrav medfører ofte en øget anvendelse af aktive brandsikringsanlæg og samspil mellem aktive systemer. Myndighederne stiller derfor krav til funk-tionaliteten af brandsikringsanlæggene. Hvordan går det med brandsikkerheden når de funktionsbaserede byggerier går i driftsfase? To brandtekniske projektopgaver fra Master i Brandsikkerhed ved DTU har haft fokus på sammenhængen mellem projekteringsfasen og driftsfasen og forsøger at svare på relevante problemstillinger.

1. “Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brand-sikringsanlæg,” René Kærup, Beredskabsinspektør fra Beredskabscenter Aalborg har undersøgt om funktionen af de sammenkoblede brandsikringsanlæg er som be-skrevet og forudsat i brandstrategien.

2. “Brandsikkerhed i funktionsbaserede byggerier i drifts-fase,” Christina Christensen, Ingeniør fra Forsikring & Pension har undersøgt om der er en falsk tryghed i et stigende antal byggerier i Danmark

• 10. september, kl. 19-21• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Deltagelse er grais• Tilmelding på ida.dk senest 10. september

10. september københavn

BrAnDTeKnISK SelSKAB

Ingeniøren30. august 2013 ing.dk

35IngenIørens bagsIde Trekronergade 26, 2500 Valbylynch@ing.dkLYNCH

En mand har hundrede dollars, og du efter­lader ham med to dollars. Det er subtraktion. Mae West

Ugens tidsrejse

Hej LynchEfter at have afsluttet min før-ste kontrakt som ingeniør går jeg nu ledig indtil noget nyt dukker op. I mellemtiden er jeg dog blevet udfordret af min nye a-kasse (Akademikernes.dk), som åbenbart ikke ser grænser for min formåen.

Her er et udkast til, hvad jeg skal kunne opnå for at være berettiget til dagpenge (se ud-

snit af skærmbillede). Da tids-rejser endnu ikke er en del af mit cv, ville jeg høre, om Bag-sidens læsere måske kunne hjælpe mig med dette?Med venlig hilsenN. B. Hansen

– – –Tja, det er ikke uden grund, at ‘Akademikernes’ kalder sig for en ‘ambitiøs a-kasse’, ‘ dedike-ret til at give dig det bredest mulige fundament at starte el-ler genstarte karrieren på’.

Held og lykke med jobsøg-ningen – heldigvis kan vort til-læg berette om godt nyt om ingeniørledigheden. Så selv om du skulle misse mødet den 27. maj 2010, får du forhåbent-lig snart job igen. j Lynch

Nye skrappe krav til jobsøgere

Ugens Backsite

Ovre på vores digitale aflægger på Facebook – som man kan ‘like’ samme sted ved at søge på ‘Inge-niørens Backsite’ – har jeg tilladt mig at give en naturvidenskabe-lig forklaring på sidste uges skan-dale-afsløring af Skats randomi-serede ejendomsvurderinger:

Vi savner vist en ingeniør-mæssig vinkel på, hvorfor det gik så galt i Skat. Den viste

illustration af Ohms lov for-klarer sådan set hele miseren:

OHM står for VKO-regerin-gens drastiske centralisering og nedskæringer i skatteadmi-nistrationen fra 2005 (herun-der udflytningen til den davæ-rende skatteministers valg-kreds i Ringkøbing – han blev da også genvalgt).

VOLT står for Folketingets pres og politikeres ønsketænk-ning om mere produktion med færre medarbejdere.

AMP er det faktiske resultat af disse anstrengelser: groft misvisende ejedomsvurderin-ger, politiserende chefer, grov pression imod udlandsdan-skere, ulovlig håndtering af klagesager osv., osv.

Sværere er det såmænd ikke at forstå – ganske ligesom Ohms lov … j Lynch

Ak-ja Skat, man lod djøf’erne regere ...

Ugens forslag

Fra vor yderst hjælpsomme læser oppe i Kongerslev i Østhimmer-land er indløbet et forslag til ud-bygning af skiltesituationen på Nærum Gymnasium, som vi na-turligvis ikke undlader at videre-bringe:

Kære LynchJeg har med stor forbavselse set, hvordan man på Sjælland bygger skoler hen over veje og stier. Det ville ikke ske i Jyl-land, hvor intet går til spilde.

Det ville også være ret upraktisk med en skole hen over motorvejen i Vendsyssel, selv om der ville gå et stykke

tid, før nogen opdagede det. I den aktuelle sag er det sande-lig en ganske farlig situation, der er opstået. Det må der straks rettes op på.

Fra mine køreture i Køben-havn ved jeg, at der er en tæt skilteskov i dette ellers natur-fattige område. Ved krydset bør opstilles et trekantet ad-

varselsskilt ‘Skole ret tæt på forude’ og en meter før væg-gen bør stå dette skilt:

Der er nok ikke plads til de tre små III-II-I skråstregs-ad-varsler.

Så er sikkerheden genopret-tet – også i Nærum!Søren Chr. Jensen, – – –Tak for det konstruktive for-slag, som man formentlig vil tage imod med passende tak-nemmelighed på Nærum Gymnasium. j Lynch

Hjælp fra Nordjylland til Nærum

ProBLEmEt i Nærum.

DEttE skILt bør stå først, så man bliver advaret i tide.

UsæDvaNLIgt syn en torsdag morgen ved DTU i Lyngby. Be-mærk cyklen og kæppen, der sik-rer, at varevog-nen holdes i den særprægede po-sition. Historien melder ikke no-get om den cy-kel, der ligger i græsset.

Ugens læserfoto

Torsdag morgen i sidste uge (22. august) indløb en mail fra en ph.d.-studerende ved ‘DTU Miljø’ med et billede af et sær-præget færdselsuheld:

Hej LynchI dag blev jeg – ligesom mange andre DTU’ere – mødt af dette syn lige uden for DTU ved krydset mellem Rævehøjvej og Lundtoftegårdsvej.

For det første er det en ret

imponerende parkering og for det andet en interessant efter-følgende sikring med en cykel og en kæp.

Lastbilen så ud til først at ha-ve bremset hårdt og derpå væ-re skredet tværs gennem kryd-set, op over kantsten og fortov og hen til træet.

Kør forsigtigt!Med venlig hilsenClaus Davidsen– – –Ja, denne særprægede form for ‘skråparkering’ ser man ik-

ke hver dag. Til trøst for even-tuelle bekymrede læsere har firmaet fortalt mig, at ingen fik så meget som en rift ved uheldet. Det er nok også for-klaringen på, at Bagsiden er helt alene om at bringe histori-en til torvs.

Jeg gætter på, at kassevog-nen indeholdt ret tungt gods (men forhåbentlig ikke de 20 kasser øl til fredagsbaren?), siden man har understøttet positionen og ikke ladet den falde ned igen. j Lynch

særpræget skråparkering

< ILLUstratIoNEN er fra siden Engineering Memes.

Kom og se alle de nye spændende produkter og hør hvad vi kan gøre for dig. Du finder os på stand G5540.Vi viser nyheder fra Moxa, IEI, ICPDAS,Kraus & Naimer og udvalgte produkter fravores egen elektronikproduktion.Scan QR koden her til højre eller følg linketherunder for at få mere at vide...

Transformervej 312730 HerlevTlf. 4485 8000

Vi udstiller på Hi[13]...

www.thiim.com/hi/G5540

Skruede stålpæle• Enkel• Hurtig• VibrationsfriHar du brug for et fundament?

- Så kontakt os.Vi funderer master, bygninger, spuns-vægge, skorstene, vejskilte mv.

Vi funderer master, bygninger, spuns-vægge, skorstene, vejskilte mv.

ScrewFast Skruepæle- fundering og stabil isering

Tlf. 70 20 33 01 info@uretek.dkwww.uretek.dk

davi

nci.

dk -

765

0 28

50

LEVERANDØR AF SIKKERHED

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5450 Søndersø, tlf.: 63893210

Dit solcelleanlæg har også brug for overspændingsbeskyttelse! - Læs hvorfor på www.desitek.dk

DESITEK A/S

3D printet kvalitets prototyper til tiden!

+45 43 99 37 36www.damvig.dk

18 års erfaring!

www.sew-eurodrive.dk

Driving the world

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk

Kile- og tandremme