1

KOMPASAGASIN FOR VEJLEDERE

“Tredje gang - lykkens gang” - læs Carinas historie om, hvordan hun mod alle forudsætninger fik en ung-domsuddannelse

“Med fingrene i farsen” - portræt af studievejleder

Ole Lidegaard

1. Udgave - Oktober 2011

“De unge vil have gensplejsede banantræer”

- om kreativ tænkning og tværfaglighed

Frafald

Motivation

Mønsterbryder

Studievejledning

Politik

www.kompas.dk

2

Hele det politiske spektrum i Danmark kan efter-hånden blive enige om målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en gymnasial

uddannelse. Hvis man fra politisk side ønsker dette, bliver man nødt til i højere grad at have fokus på de elever, der falder fra og føler sig fremmedgjorte i uddan-nelsessystemet. Hvad er det der gør, at friske, intelli-gente unge mennesker ikke kan gennemføre deres ud-dannelse? Spiller elevernes sociale baggrundsstatus ind på dette og hvad kan man i så fald gøre for at motivere flere elever til at tage en uddannelse? I dette nummer af Kompas møder vi Carina, der mod alle odds klarede sig gennem systemet og nu går på sit drømmestudie på pædagogseminariet. Fra en baggrund som datter af en alkoholiker og med forældre, hvis uddannelser langt fra

var akademiske, kan hun efter frafald og nederlag til sidst kalde sig student og starte på sit drømmestudie.

Carina er det man i Sverige vilde kalde et maskros-barn, et mælkebøttebarn. Som en mælkebøtte kan bryde gennem asfalten, blomstre og vokse på de mest utæn-kelige steder, kan Carina bryde med den sociale arv og blive familiens første student. Politikernes målsætnin-ger kan være nok så fornuftige og rigtige. Men formår vi ikke at have fokus på at få skabt nogle mønsterbry-dere af de elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, så er vi intet tjent med gode intentioner.

Først når politikerne har brudt med års forfejlet tankegang og indretning af systemet, kan eleverne bryde mønsteret og mælkebøtten bryde asfalten.

LederMælkebøtter er den sociale arvs medicin

Magasinet KoMpas

Udgivet af: tænketanken deaOplag: 3 stk. tryk: danmarks medie- Og JOUrnalisthøJskOle

RedaKtion

david, anne, elisa, Camilla, dennis, antOn, Casper, iben,asJørn, anders, Christian.KonsulenteR: henrik meller Og sUsanne sOmmer

Social arv? Kan hansbørn gennemføre

gymnasiet?

af redaktiOnen

3

LederMælkebøtter er den sociale arvs medicin

TemaI

Studievejleder kom frit frem

VOXPOP

Hvad skal jeg bruge dig til Hr. Studevejleder?

Portræt af studievejleder Ole Lidegaard

3678

Lærere skal have X-faktor

VOXPOP: Elevmotivation

De unge vil have gensplejsedebanantræer

101112

Fastholdelse af unge på uddannelserne

Vejleder - ikke vejviser

1416

Tredje gang - lykkens gang18

De seneste to regeringsgrundlag

4 hurtige

2123

StudievejledningStudievejledning

Motivation

Frafald

Mønsterbryder

Politik

4

Stikprøver fra ungdomsuddannelserne viser en generel holdning fra eleverne; studievejlederne skal være mere syn-lige på skolerne.

af elisa shaw birCh

illUstratiOn af mathias skafte andersen

“Jeg ved ikke, hvad min studievejleder hedder – jeg ved ikke engang, om det er en kvinde eller en mand,” sådan svarede 17-årige Aria, der er tredjeårs-elev på Langkær Gymnasium, da han blev spurgt om studievejlederens synlighed på skolen.

Studievejleder Mads Andersen er godt tilfreds med måden, han skaber kontakt til eleverne på:

”Vi laver meget opsøgende arbejde i forhold til de stu-derende, vi kommer rundt på skolen og er meget iblandt eleverne.”

Holdningen blandt elever på ungdomsuddannelserne tegner et andet billede. Tredjeårs-elev Morten, der sidst snakkede med sin studievejleder på første år, er tilfreds med kvaliteten af vejledningen på hans skole, men øn-sker et større initiativ fra studievejlederne:

”Man skal selv henvende sig til studievejlederne. Få gange er de ude i klasserne og informere om et arrange-

Studievejleder - kom frit frem

5

ment, men ellers får de lærerne til at videregive infor-mationer. Rent fysisk ser vi dem stort set aldrig,” siger han.

Et ønske om henvendelseArvid Bech, rektor på Marselisborg Gymnasium, har gjort lærerne til et vigtigt led mellem elever og studieve-jleder – en stor del af ansvaret ligger hos lærerstaben:

”Vi har et lærerteam, der tager fat i eleverne og holder øje med, om eleverne falder af på den. Det er lærernes opgave at være opmærksomme på eleverne og så sende dem videre til studievejlederne,” forklarer han.

Tredjeårs-elev Laila har selv taget kontakt til sin studievejleder, men hun er sikker på at ikke alle gør det, selvom de måske går med nogle problemer. Problemer der end ikke er synlige for lærerne.

”Der er mange, der godt kunne have brug for hjælp, men det er svært at tage sig sammen til at tage kon-takt. Det ville være bedre, hvis studievejlederne kunne

komme til en, fx ved en fastlagt aftale nogle gange om året,” siger Laila.

Også andetårs-elev Karoline har et ønske om, at stud-ievejlederne i højere grad henvender sig til eleverne. Hun snakkede sidst med sin studievejleder på første år i forbindelse med en personlig samtale, som alle i klas-sen skulle have. Siden det har hun ikke set sin studi-evejleder.

”Det var rigtig godt med en personlig samtale, men jeg ville ønske, at der var en hvert år, som kunne følge op,” siger Karoline.

Karoline tror at en af grundene til, at eleverne ikke henvender sig til studievejlederne, er den distance de skaber, ved ikke at synliggøre sig på skolen:

”Studievejlederne ved ikke hvem eleverne er – det er meget upersonligt, og jeg vil af den grund ikke henv-ende mig til studievejlederen med mere personlige prob-lemer,” siger hun.

Svært at få kontaktFlemming Steen Christensen, formand for Studieve-jlederforeningen for gymnasiet og hf, mener, at loven om vejledning om uddannelse og erhverv, der har opdelt studievejledningen i overgangs- og gennemførelsesve-jledning, har gjort det svært for eleverne at få kontakt til en vejleder på Studievalgscentrene. Den individuelle vejledning, der tilbydes på gymnasierne, er typisk sat af til at være tre timer én gang om måneden - det er ifølge Flemming Steen Christensen alt for lidt.

”Det er mere informationsformidling end egentlig ve-jledning. Jeg synes, at det er en katastrofe, at mange elever ikke længere får personlig vejledning,” siger han.

Også Uffe Lembo, formand for Danske Gym-nasieelevers Sammenslutning, peger på, at de få res-sourcer på Studievalgscentrene gør det svært for elev-erne at få kontakt til en vejleder. Desuden mener han, at det kan få alvorlige konsekvenser, at eleverne selv skal opsøge studievejlederne:

”Muligheden for at få et længere og samlet vejledn-ingsforløb er væk, og der er ikke mulighed for at samle de elever op, der ikke selv er opsøgende. Jeg er bange for, at man kommer til at miste en relativ stor gruppe elever,” siger Uffe Lembo.

Samarbejde samt vejledning i undervisningen”Samarbejdsfladerne for vejlederne er mange og nye – og vigtige. Succesen vil helt afhænge af vejledernes evne og muligheder for at kunne samarbejde og for de ve-jledningssøgendes mulighed for at deltage i vejledning-sarrangementer, mens de er under uddannelse – vejled-ningen skal integreres i undervisningen,” sådan lyder løsningsforslaget fra Flemming Steen Christensen.

Fortsættes på næste side

6

Han mener, at et samarbejde mellem overgangs- og gen-nemførelsesvejlederne er alfa omega, hvis opdelingen skal fungere.

Flemming Steen Christensen mener desuden, at en tæt kontakt mellem elever og studievejleder kunne opnås ved, at vejlederne tager sig af både gennem-førelses- og overgangsvejledningen:

”Den ideelle løsning ville være, at en og samme person varetog alle tre opgaver på sin egen institution, ent-en som frikøbt eller som kombinationsansat. Så ville de to former for vejledning hænge sammen, og nær-hedsprincippet være opfyldt,” fastslår formanden for Studievejlederforeningen.

Nikolaj, 17 år, 3.g

”Jeg føler ingen relation til min studievejleder. Hun er et sikkerhedsnet, hun gør hvad hun skal. Jeg har nærmest ingen kontakt til hende og det er fint.”

Dianna, 18 år, Maleruddannelsen

”Studievejlederen skal hjælpe mig med at finde en lærerplads. Man skal kunne gå til studievejlederen, hvis man har brug for hjælp, eller hvis man fx ikke kan lide at gå i sin klasse. Jeg har selv fået hjælp når jeg nogen gange har været sur og ked af det.”

Hodan, 16 år, 2.g

”Jeg har aldrig snakket med min studie-vejleder. Tror det er i 3.g man bruger studievejlederen, hvor han/hun kan hjælpe med, hvad der er godt for en, og hvad der vil passe til en, men jeg har ikke brug for hende.”

Christian, 17 år, 3.g

”Én man kan gå til med skolemæssige og personlige problemer. Jeg kan betro mig til studievejlederen, fordi han/hun har tavshedspligt.”

HVAD ER EN STUDIEVEJLEDER FOR DIG?

7

Hvad skal jeg bruge dig tilHr. Studievejleder?

Eleverne på Egaa Gym-nasium bruger nærmest ikke deres studievejle-dere, selvom rektor Eigil Dixen betegner områ-det som meget vigtigt. Spørgsmålet er dog, hvad eleverne går glip af, når man ikke længere kan snakke fremtidigt studie med sin studievejleder.af: david nygaard madsen.

”Hvad vil du så være, når du bliv-er stor” er en sætning, der er blevet vasket af tavlen, når eleverne på de danske gymnasier i dag snakker med deres studievejleder.

Her er vel og mærke ikke tale om, at sætningen er blevet umod-erne blandt de unge, selvom den for mange lidt ældre vækker minder om folkeskoletidens samtaler med tussegamle vejledere.

Sandheden er i stedet, at en om-lægning af vejledningssystemet fra 2003 har flyttet snakken om frem-tidige studiemuligheder over til undervisningsministeriets uvildige instans Studievalg, da tendensen var at studievejledere opfordrede for mange elever til en uddannelse på universitetet.

Skal vejlederne vejlede om adgangskrav?

Tilbage hos studievejlederne lig-ger ansvaret for, at eleverne gen-nemfører gymnasiet. Meningerne er mange, på Egaa Gymnasium, når snakken falder på studievejlednin-gen, og hvad den kan bruges til.

”Jeg synes det er rigtig ærgerligt at jeg først blev opmærksom på vigtigheden at mit gennemsnit her i 3.G.

Her i år havde vi en time, hvor

vi så på hvilket gennemsnit, det kræver at komme ind på forskel-lige uddannelser.” Sådan lyder det fra Sara Utvaag, (3.G) der indtil da slet ikke var klar over at flere af de uddannelser, hun havde overvejet kræver et gennemsnit tæt på 10.

”Jeg ved godt jeg selv bærer ans-varet for min præstation i skolen, men hvis jeg allerede i 1.G var ble-vet bevidst omkring, hvilket gen-nemsnit jeg skulle opnå, havde det helt klart været med til, at motivere mig til at få et rigtig højt gennem-snit” siger hun, og fortæller også at hun i 3.G har opgivet at få et højt gennemsnit.

Hun fortæller, at det eneste studi-evejlederen bliver brugt til, er at snakke med elever, der har så meget fravær, at det er et problem.

Ingen bruger vejlederen, få værdsætter den

Der er blevet lavet en spørgeske-maundersøgelse på Egaa Gymna-sium, og det gennemgående billede er, at eleverne nærmest ikke bruger studievejlederen frivilligt.

Undersøgelsen viser, at kun 2% af de adspurgte er enig eller meget enig i, at de ofte bruger deres studi-evejleder, mens 11% er enige i, at de får meget ud af at tale med studi-evejlederen.

Få samtaler, stort ansvar til eleven

Eigil Dixen, rektor på Egaa Gym-nasium, mener dog langt fra, at studievejledning er blevet overflø-dige på gymnasierne.

Han mener de er et meget vigtigt redskab for nogle af de elever, der har det svært på gymnasiet, fork-larer han og forsætter

”Derfor er det også altid muligt, at booke en samtale med studievejled-eren, men det er elevernes eget ans-var at tage initiativ til en samtale “

Reformen en fejlkonstruktion?Dette betyder dog for hovedparten

af eleverne, at studievejlederen er en person, man kun snakker med en enkelt eller to gange i løbet af gym-nasietiden.

Den tendens var Gymnasieskol-ernes Rektorforening er ude at an-gribe i 2009.

”Det er en fejlkonstruktion, at man med Studievalg har trukket vejledningen så langt væk fra elev-ernes hverdag. Det betyder mindre og dårligere vejledning, og det går især ud over de svage elever, der har brug for en vejleder, der er tæt på dem i hverdagen” lyder det fra Gym-nasieskolernes Rektorforening.

Tilbage står eleverne med spørgsmålet om, hvad de skal bruge deres vejleder til.

Nicklas Rasmussen, der er 3.G.elev på Egaa Gymnasium har i hele sin gymnasietid ikke snakket med sin studievejleder.

Han var tidligere helt sikker på at han skulle i militæret, men er for nyligt blevet i tvivl omkring sin fremtid.

Han overvejede at snakke med sin studievejleder omkring sine mu-ligheder, men da det ikke længere er studievejlederens ansvarsområde er han nu nød til at kontakte Studi-evalg Østjylland, hvis han vil have rådgivning om videre uddannelse.

Fakta om vejledningsreformen

* I 2003 blev der i folketinget lavet en vejledningsreform, der flyttede vejlednin-gen om fremtidig uddannelse væk uddan-nelsesinstitutionerne.

* Vejledning om ungdomsuddannelse blev overflytter til Ungdommens Uddannelses-vejledning.

* Vejledning om videregående uddannelser blev overflytter til Studievalg.

8

af Christian lindharth

Klokken er 12.30 på en solrig efterårsdag i okto-ber. Studievejleder Ole Lidegaard træder ind ad døren til Studievalg Østjylland - målrettet og

med bestemte skridt. Han orienterer sig i lokalet, der nærmest er tapetseret med pjecer og magasiner om ud-dannelses-danmarks tilbud. Hans kalender er tæt pak-ket med ansættelsessamtaler og daglige ledelses- og ve-jledningsmæssige opgaver.

Personlig kontakt Ole Lidegaard er en glad mand, for han trives på sit arbejde. Han befinder sig på en arbejdsplads med ve-luddannede kollegaer, der udfordrer hinanden fagligt og bidrager til en dynamisk arbejdsproces. I samarbejde med sine kollegaer søger Ole Lidegaard især at udvikle redskaber til en mere personlig og målrettet studie-vejledning. Og netop den personlige studievejledning af unge, rangerer Ole Lidegaard som det mest spændende og udfordrende ved sit job som leder og vejleder. Han be-stræber sig på, at unge bliver i stand til at træffe egne, reflekterede studievalg.

- Det bedste ved mit job er at have fingrene i farsen. Jeg mener, at den personlige kontakt til unge er et vigtigt fundament for at opnå god studievejledning. Det er et stort personligt mål for mig, at vejlede elever til at kunne navigere i hele uddannelsessystemet.

Ole underbygger sin pointe om personlig kontakt med det faktum, at Studievalg Østjylland hvert år afholder et uddannelsesarrangement, der hedder Karrierevalg. Her deltager op imod 13.000 elever fra de forskellige gymnasiale uddannelser i hele det østjyske område. Derudover holder vejledningscentret en række oplæg på ungdomsuddannelserne, som Ole Lidegaard står i spidsen for.

- Jeg skaber kontakten til en stor gruppe unge men-nesker gennem en opsøgende adfærd, fortæller han og

fortsætter,- Jeg fortæller eleverne, at de til hver en tid kan

henvende sig til mig, også hvis de ønsker en personlig samtale. Jeg er her for deres skyld!

“Med fingrene i farsen”Ole Lidegaard er leder og studievejleder på Studievalg Østjylland. Her skaber han en ny tilgang til faget, når han inddrager erhvervslivet og dets akademiske metoder i hans orientering. Han værdsætter den praktiske tilgang til arbejdet som studievejleder, hvor han vejleder unge, der støder på uddannelsesmæssige udfordringer.

“Jeg oplever, at mange fokuserer på de små forskelle ved uddannelser, der i grove træk ligner hinanden. Det er i min optik ikke væsentligt

”Halvtres procent af tiden, er Ole Lidegaard leder i Studievalg Østjylland og er glad for at arbejde med højtuddannede men-nesker. Den sidste halvdel af tiden, fungerer han som vejleder.

Ole Lidegaard, Studivejleder

9

Alle veje fører til …Vejen mod en bestemt karriere er ikke ensrettet, uden sidegader og muligheder for at fortage uvendinger. Ole Lidegaard mener, at mange veje kan føre til samme des-tination. Det er imidlertid ikke en opfattelse flertallet deler.

- Jeg oplever, at mange fokuserer på de små forskelle ved uddannelser, der i grove træk ligner hinanden. Det er i min optik ikke så væsentligt, udtaler Ole Lidegaard, og opfordrer de unge til at til at betragte situationen mere nuanceret.

- Det handler i høj grad om at skabe sig et netværk i erhvervslivet mens man er under uddannelse. Men de unge bør også skabe kontakt til folk på videregående uddannelser – det giver indsigt i uddannelserne og en-realistisk idé om hvad studiet egentligt handler om.

Ole Lidegaard ser heller ingen forhindringer i, at unge mennesker kontakter erhvervslivet – eventuelt medarbejdere, der bestrider jobs, som de gerne ser sig selv i på længere sigt. Han mener, at en sådan rela-tion kan være gavnlig for et ungt og uprøvet menneske.

To forskellige uddannelserOle Lidegaard har to forskellige uddannelser med sig i rygsækken. Han har en socialpædagog-uddannelse fra 1985. På studiet møder Ole mange personlige ud-fordringer, da han i en praktik-periode kommer til at arbejde med psykisk handicappede mennesker. Han karakteriserer perioden som vanskelig, men særdeles spændende og lærerig. Han udvikler en pædagogisk viden og forståelse, der senere kommer ham til gode i arbejdet som studievejleder.

Men i 1991 gennemfører han en uddannelse af en helt anden karakter, nemlig civilingeniør-uddannelsen. En uddannelse hvor den praktiske tilgang fra socialpæda-gogstudiet, er skiftet ud med en akademisk. De akadem-iske metoder fascinerer Ole Lidegaard.

- Jeg har på baggrund af min uddannelse som civilin-geniør lært at implementere akademiske metoder i mit arbejde. Det er interessant at anvende, specielt i mit nu-værende job hos Studievalg Østjylland.

Travle arbejdsdageOle Lidegaard har forskellige ansvarsområder på Studi-evalg Østjylland, i kraft af, at han både er leder og studi-evejleder. Halvdelen af arbejdsdagen går normalt med ledelse- og udviklingsmæssige opgaver. I den resterende del af dagen fungerer Ole Lidegaard som studievejleder

og tager sig af besøgende i vejledningscentret. Det daglige arbejde stiller år for år større krav til Ole

og hans medarbejdere. - Hvert år er en ny udfordring, da Studievalg Østjyl-

land, for de samme økonomiske midler, skal hjælpe et stigende antal studerende, der vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Det kræver et øget udbud af vejledning, hvilket vi forsøger at efterkomme efter bed-ste evne, fortæller han med optimistiske miner.

“Hvert år er en ny udfordring, da Studi-evalg Østjylland, for de samme økonomiske midler, skal hjælpe et stigende antal stud-erende, der vælger at påbegynde en vide-regående uddannelse

”

CV-dataOle Lidegaard - født 1958, uddanner sig som socialpædagog. Under uddannelsen, kommer han, i en praktikperiode, til at arbejde med psykisk handicappede – et arbejde der udfordrer og fanger ham. Han er færdiguddannet i 1985.Ole Lidegaard tager et karriereskift og begynder på ingeniør-skolen på Ålborg Universitet, men dropper ud efter to semestre. Han bliver tildelt merit og kan senere igen begynde på tredje semester af civilingeniøruddannelsen. Der er Ole Lidegaard færdiguddannet 1991, men fortsætter som underviser på samme institut.Han tager en uddannelse i arbejdsmarked- og ledelsesmanage-ment i 1995 og er efterfølgende fungerende som ledende i en afdeling af Akademikernes A-kasse. Højkonjunkturen i 2007 medfører sig en arbejdsløshed på to pro-cent, og afdelingen lukkes – mindre end et år senere, ansættes Ole Lidegaard til den stilling han sidder i, i dag.

Ole Lidegaard, Studivejleder

10

XFactorEndnu en undervisningstime hvor læreren bare

står og skriver noget på tavlen. Når han siger noget, kan man høre, det er noget, han har sagt

100 gange før til elever fra de 100 klasser, han har haft tidligere. Det er som om han ikke tænker, men bare starter båndoptageren.

Selvom man virkelig prøver at følge interesseret med kan det ikke undgås, at det hele bliver monotomt, ru-tinepræget og kedeligt. Måske prøver man at vække både ham og sig selv, ved at stille et spørgsmål, men så smider han bare et nyt bånd i maskinen og trykker på play, når han skal svare.

Man gider ikke lave lektier eller yde en ekstraordinær indsats, når han bare er ligeglad. Det er billedet, der går igen hos mange elev, når de fortæller om hvor demotiv-erende det er at have uengagerede lærere.

”Lærernes engagement spiller en meget stor rolle! Vi har virkelig haft et par dårlige lærere, men heldigvis har vi også haft mange gode,” siger Matilde Andersen, der går i 3.G på Egaa Gymnasium.

Vennelærere er gode lærereDanmark Medie- og Journalisthøjskole har torsdag den 13. oktober i år, foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at redegøre for, hvilke motivations-faktorer, der vægtede højest for, at eleverne på Egaa Gymnasium kunne gennemfører STX-uddannelsen tilfredsstillende.

Undersøgelsen viste tre klare vindere, og engagerede

lærere var en af dem. Det eneste der overgik lærernes engagement som værende den vigtigste motivationsfak-tor, var et godt socialt miljø med gode studiekammer-ater, og udsigten til at komme ind på sit drømmestudie efter gymnasiet.

Eleverne forpligter sig i højere grad overfor de en-gagerede lærere.

”Det er meget vigtigt for mig, at have gode og unge lærere, fordi de oftest er mere engagerede. Jeg får langt nemmere dårlig samvittighed overfor mine ”ven-nelærere”, end jeg gør overfor de gamle og sure lærere, der bare står og råber” fortæller Joachim Morre Bid-strup fra 3.G. på Egaa Gymnasium.

Kun engagerede og innovative lærereDe har tilsyneladende forstået vigtigheden af lærernes engagement på Egaa Gymnasium. Det er noget, Rektor Eigil Dixen ligger stor vægt på når der skal ansættes nye lærere.

”Vores lærere er gode til at inddrage eleverne og tænke innovativt, det lagde vi meget stor vægt på da vi ansatte dem,” siger Eigil Dixen, der er rektor på Egaa Gymnasium.

Eigil Dixen fortæller også at eleverne på Egaa Gym-nasium trives og vurderer at det i høj grad skyldes de engagerede lærere

”Vi har lavet en elev trivselsundersøgelse, hvor vi lig-ger rigtig godt. Vi er den 2. bedste skole i landet,” under-streger Eigil Dixen.

Lærere skal have

På Egaa Gymnasium er eleverne helt enige om, hvor vigtigt det er, at lærerne er engagerede. Det motiverer eleverne til at yde en ekstra indsats, hvis lærerne formår at vække deres interesse. Det er nemmere for eleverne at være ligeglade med indsatsen, hvis de er ligeglade med læreren.

af: antOn brander liChtenberg.

11

Lærernes engagement og elevernes motivation

Eleverne på Egaa gymnasium taler ud

Hvad er de vigtigste faktorer der vil/har fået dig til at klare gymnasiet godt?

Hvorfor har I valgt at tage Gymnasiet frem for andre ungdomsuddannelser?Niclas: Det var den uddannelse, der åbnede flest mulige døre for mig.Joachim: For mig har det nok altid ligget i kortene. Jeg tror også min mor var blevet rimelig forarget, hvis jeg havde valgt handelsskolen.Mathilde: Jeg tror det var fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg ville, så jeg ville ikke udelukke for meget.Cecilie: Det var også meget tilfældigt at jeg endte på STX. Jeg vaklede mellem forskellige ungdomsuddan-nelser, men valgte gymnasiet, fordi jeg forventer at få de sjoveste fag her, og så er beliggenheden også rigtig god.

Hvad handler gymnasiet om for Jer?Christian: For mig handler det helt klart om at have nogle fede år og om at holde nogle fede fester.Vibeke: Jeg vil meget gerne være dyrelæge, så for mig handler det om, at få et godt nok gennemsnit, til at kunne læse videre bagefter.Cecilie: Det handler om at blive klogere og at hygge med mine venner.Niclas: Det handler om at åbne mulighe for videre ud-dannelseMathilde: Det handler om at få et fundament for fremti-den, og selvfølgelig et godt gennemsnit.

Hvor opmærksom er du på vigtigheden af dit gennemsnit?Mathilde: Jeg er blevet opmærksom på det sidste. Det er jo vigtigt, hvis jeg ombestemmer mig med hensyn til, hvad jeg vil læse.Christian: Jeg tænket meget over, hvor vigtigt det er. Jeg har en fætter der ikke er kommet ind på sit drømmes-tudie, fordi han gennemsnit var for lavt.Joachim: Jeg er ærlig talt ikke særlig opmærksom på det. Jeg yder mest en stor indsats for min egen skyld.Vibeke: Det er jeg meget opmærksom på, for det kræver et højt gennemsnit at blive dyrelæge, som jeg gerne vil.Niclas: Det er kommet til at tænke mere over her i 3.G. De to første år var det ikke noget jeg havde fokus på.

I vigtigt er det at lærerne er engagerede i undervisningen?Christian: Det er altafgørende! Det er jo ikke noget mere umotiverende, end sådan en gammel kedelig lærer, der bare snakker.Joachim: Ja det er noget af det vigtigste, at have unge lærere, fordi de ofte er mere engagerede. Vibeke: Vi havde f.eks. en utrolig kedelig lærer i dansk, så man kan virkelig mærke hvor meget sjovere det er, når en lærer er engageret. Det giver undervisningen en form for showværdi.

Cecilie Thrue (16) 1.G.

Min families op-bakning er klart det vigtigste, men det er også vigtigt for mig, at jeg kan se at jeg bliver klogere hele tiden.

Christian Calundan (17) 1.G.

Det er rigtig vigtigt for mig, at jeg også får tid til min sport og mine venner. Det er også rigtig fedt at skolen har så nye og gode faciliteter.

Joachim Bidstrup (18) 3.G.

Min mors støtte har været meget vigtig, og så har det også været vigtigt for mig at kunne lave andre ting end skole.

Vibeke Thingaard (17) 1.G.

Det vigtigste kommer nok til at blive min stædighed. Jeg har også allerede oplevet, at vi har nogle spændende og inovative fag.

Matilde Andersen (18) 3.G.

Mine krav til mig selv har gjort at jeg har klaret mig godt. Det har også hjulpet mig at vide hvad jeg vil i fremtiden.

Niclas Rasmussen (18) 3.G.

Det sociale er nok det vigtigste for mig, selvom det selvfølgelig også er vigtigt med gode lærere. Vi har også haft spændende fag.

af antOn brander liChtenberg Og david nygaard madsen

fOtO af asbJørn hOlsegaard

12

På Egaa Gymnasium er innovative projektforløb i høj kurs i un-dervisningen til stor begejstring for eleverne. Allerede fra gym-nasiestart kastes de hovedkulds ud i projekter, der skal styrke deres tværfaglighed og kreative tænkning, når de præsenteres for konkrete cases og problemstillinger, der kræver konkrete og kreative løsningsforslag.

En gammel, støvet mand, klædt i tweed, står og mum-ler sammensunket i hjørnet af et halvmørkt lokale, der lugter af gammelt papir. Støvkorn daler sløvt ned over en halv klasse, der ligger henover bordene. Stædige sid-der den anden halvdel og nægter at gå tomhændet fra undervisningen, men kun få fatter sammenhæng i den monotone talestrøm. Der er mange stereotype billeder af, hvordan undervisning kan være. Dovne elever og gammeldags, uengagerende undervisning er et problem, som allerede mange har deres nye bud på hvordan skal løses.

På det stadig unge Egaa Gymnasium er det ikke kun faciliteterne, der er nye.

Vibeke Thinggaard på 17 år er lige startet i 1.g. og hun og klassekammeraterne har allerede mødt en noget an-derledes billede af, hvordan undervisning plejer at være for dem.

”Vi har haft et naturvidenskabsprojekt om alle mulige problemstillinger i Afrika, hvor vi fik forskellige cases. Nogle lavede et projekt om en truet banantræsort. De kom frem til at man måske kunne gensplejse banan-træer med en anden træsort, der kunne tåle en højere

af asbJørn hOlsegård

De unge vil have gensplejsede banantræer

13

Elever som brandingkonsulenter på havnen

temperatur og havde dybere rodnet til de steder, hvor grundvandsspejlet faldt,” fortæller Vibeke, der synes at den praktiske undervisning vækker hendes og de andre elevers interesse.

”Innovativ undervisning er sjovt og anderledes. Man bliver udfordret, og det er fedt, at lærerne er så meget med på det.”

Når man spørger rundt omkring på Egaa Gymnasium er holdningen, at elevernes motivation også i høj grad handler om, at de kan koble teorien med det praktiske. Flere elever synes, at det skaber en gennemsigtighed og et mere overskueligt formål med deres undervisning.

Også Eigil Dixen, rektor for Egaa Gymnasium, tror på, at man kan engagere flere elever med kreativ un-dervisning, der også har et gennemskueligt og menings-fuldt formål.

”For at eleverne kan være motiverede, er det meget vigtigt at kombinere undervisningen med casearbejde og innovationsprojekter. Eksempelvis havde nogle elev-er været nede på en virksomhed på havnen, hvor de blev stillet en opgave. Denne opgave bestod i, at eleverne selv skulle udvikle en strategi til at hverve nye, unge medar-bejdere, da virksomhederne har haft problemer med at lokke ny arbejdskraft til. Efterfølgende var virksomh-eden selv med til at give feedback på de unges endelige produkter,” siger Eigil Dixen og påpeger, at det betaler sig at lave undervisning, hvor eleverne engageres til at bruge det, de lærer, konkret ude i “den virkelige verden.”

”I den årlige elevtrivselsundersøgelse har vi ligget rigtig godt, og i år er vi kommet ind som nr. to over bed-ste tilbagemelding fra eleverne på landsplan.

Lærerne er gode til at inddrage eleverne og tænke innovativt. Det lagde vi meget stor vægt på når vi ansat-te lærere.”

Elevrådet på Egaa Gymnasium arbejder blandt andet for mere medbestemmelse i planlægningen af undervis-ningen, og næstformanden Anna Kjær Madsen er bege-jstret for lige præcis denne kultur på Egaa Gymnasium.

”En af de vigtigste motivationsfaktorer er selvfølgelig også variation i undervisningen, og at lærerne spørg-er ind til, hvilke emner vi (eleverne, red.) helst kunne tænke os, og det synes jeg lærerne her på stedet gør rigtig godt – både i vores projektforløb men også i den almindelige undervisning.

Men selvom Egaa Gymnasium lader til at have fundet en effektiv opskrift på større elevmotivation, synes Vibeke Thinggaard og hendes venner stadig, at mængden af praktiske projektelementer svinger en del alt efter faget. De så rigtig gerne, at den gavnlige kultur bredte sig.

”De naturvidenskabelige fag er meget bedre til at kombinere undervisningen med elementer fra projekt-forløbene i forhold til dansk og almen sprogforståelse,” siger Vibeke.

“Nogle lavede projektop-gave om gensplejsede ba-nantræer” -Vibeke Thinggaard, elev

“Egaa Gymnasium ligger nr. to over mest tilfredse elever - på landsplan” - Eigil Dixen, rektor på Egaa Gymnasium

14

astholdelse af unge på uddannelserne

F

15

af Camilla dUdeCk

Stigning i ansøgereSelvom kurven nu ser ud til at være knækket, og der er sket en stigning i antallet af ansøgere, er det ikke nok, at de unge kun søger ind, de skal også færdigøre deres uddannelse, skriver Gymnasieskolernes Rektorforenin-gen i rapporten ”Veje og omveje i gymnasiet”.

”Hvis 95-målsætningen skal gennemføres, er det vigtigt at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne, hvilket blandt andet kan gøres med bedre studievejledning til de unge, så de fortager det rigtige uddannelsesvalg”, skriver Rektorforeningen.

Større krav til vejlederneVejlederen spiller en central rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg, viser det sig i en undersøgelse udarbe-jdet af DEA om netværksorienteret arbejde. Vejlederen har et stort ansvar, da han/hun kan være med til at in-spirere og motivere den unge i sit valg af uddannelse. ”Vejledning” nævnes over 100 gange i regeringens glo-baliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed” fra 2006, og er dermed et vigtigt led i fastholdelse af de unge på ungdomsuddannelserne. Vejledning har fået en langt mere central rolle på det uddannelsespolitiske område, og det stiller større krav til det, at være vejled-er, skriver Gymnasieskolernes Rektorforeningen i rap-porten, hvor de samtidig kommer med forslag til, hvad man som vejleder kan gøre for at mindske frafaldet;”Det er vigtigt, at studievejlederen først og fremmest er synlig på ungdomsuddannelserne – det kan b.la. gøres ved personlige samtaler med alle nystartet unge”

Mange unge fortryder deres uddannelsesvalg, hvilket ikke kun er et problem for den unge selv, men også for samfundet. Unges fra- eller omvalg kræver en del res-sourcer af uddannelsessystemet, som allerede er under-lagt en stram økonomi.

Initiativer på vejledningsområdetMinisteriet for børn og undervisning har formuleret en række initiativer på vejledningsområdet, der skal sikre en mere målrettet vejledning, som kan fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Initiativerne er et led i at nå regeringens 95-målsætning.

UddannelsesplanI 8. klasse skal der introduceres en uddannelsesplan, så eleverne får god tid til at overveje deres uddannelses-valg.

Særlig vejledningDer skal være særlig vejledning allerede fra 6. klasse til elever, der er i risiko for ikke at begynde eller gennem-føre en uddannelse.

Målrettet 10. KlasseLigeledes skal der sættes større fokus på en mere mål-rettet 10. Klasse, og skoleåret skal tilrettelægges, så der bliver mulighed for at samle unge op, der dropper ud af en ungdomsuddannelse.

E-vejledningSom noget helt nyt, har man i 2011 taget et nyt værktøj i brug i form af E-vejledning. Gennem telefon, mail, chat eller sms kan de unge få vejledning om valg af uddan-nelse og hjælp til afklaring af spørgsmål og muligheder.

”Generelt er vejlederne positive overfor e-vejledningen, da den kan aflaste vejlederen i forhold til henvendelser af tekniske karakter”, fremgår det af DEA’s rapport. Samtidig giver e-vejledningen de unge mulighed for at opsøge vejlederen, når de har brug for det.

”Dog er det vigtigt, at e-vejledningen ikke erstatter de gode relationer mellem vejlederen og den unge – dem skal vi holde fast i”, skriver DEA.

astholdelse af unge på uddannelserne

Regeringen har en målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdoms-årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Derfor er nye initiativer på vejledningsområdet sat i gang, for at sikre fastholdelse af de unge på ungdomsuddannelserne.

FAKTA OM FRAFALD

Andelen der frafalder en ungdomsuddannelse det første studieår er højere blandt indvandr-er og efterkommere, end blandt danskere.

Andelen der falder fra en ungdomsuddannelse det første studieår, falder med øget bruttoind-komst i familien.

Andelen der falder fra en ungdomsuddannelse det første studieår, falder med øget karakter-gennemsnit.

Andelen af unge der falder fra en ungdomsud-dannelse det første studieår, er større blandt dem, som afslutter folkeskolen med 10. Klasse, end blandt dem der afslutter folkesko-len med 9. Klasse.

http://www.uuv.dk/nyheder/documents/20110915_nextpratice.pdf

16

af anne JUlie gregersen

Et år efter afsluttet grundskoleuddannelse er omkring hver tiende elev ikke kommet i gang med en uddannelse, viser ny under-søgelse fra Danmarks statistik. Hertil har vejledningen bestemt noget at sige, hvis

man spørger Bettina Halskov, der har fungeret som uu-vejleder på Næshøjskolen, Harlev i fire år.

”Vejlederne har en unik rolle i forhold til de unge, der indebærer et stort ansvar, da mange unge har brug for en vejledningsindsats, som kan inspirere og moti-vere dem til at finde deres inderste ambitioner frem”, fortæller Bettina Halskov. - ”Og fordi grundskolen er det forum, hvor de unge første gang stifter bekendtskab med en studievejleder, er det vigtigt, at der etableres et godt vejledningsforløb forholdsvis tidligt i grundskolen. Det er dog vigtigt at pointere, at mit job er at vejlede – ikke vejvise,” fastslår hun.

Som uu-vejleder koncentrerer Bettina Halskov sig udelukkende om 8. og 9. klasses elever, men i slutnin-gen af 7. klasses studieår har alle vejledere en samtale med 7. klasses lærerne omkring, hvem af eleverne der kan forventes at have vanskeligheder på en eventuel ungdomsuddannelse. Disse elever vil der så efterføl-gende være øget fokus på.

Århus topperDen politiske målsætning lyder på, at 95 pct. af en un-gdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Dette mål er dog ikke ambitiøst nok, hvis man kan adressere sig under postnummeret 8200. I Århus har man nemlig sat målet endnu højere, og det lyder nu på, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdom-suddannelse i 2013.

”Det er måske et meget ambitiøst mål at have, men udgangspunktet var, at kun 80 % faktisk fik taget en ungdomsuddannelse, og det synes jeg personligt er alt for lidt”, fortæller Bettina Halskov og fastslår, at hun i en klasse med 20 elever sagtens ville kunne pege fire

elever ud, som ikke vil kunne få en ungdomsuddan-nelse. Bettina Halskov mener derfor ikke, at målet er hverken urealistisk eller for ambitiøst, da hun anser vigtigheden i, at de fire elever også kommer med som værende meget stor.

Et spark i røven”Jeg havde slet ikke tænkt på, at det rent faktisk ville kræve noget af mig. Jeg valgte det udelukkende fordi, det var den korteste uddannelse”, lyder det fra tidligere Hf-elev, som har stillet sig til rådighed for anonymt at fortælle om sit frafald og fortsætter: – ”Jeg skulle have haft et kæmpe spark i røven!”

Ifølge Bettina Halskov kan fraværet skyldes mange forskellige faktorer, og mange af disse faktorer har faktisk ikke meget med studievejledning at gøre. Hun understreger klart og tydeligt, at vi skal passe på med ikke kun at give studievejledningen skylden, når det kommer til elevernes frafald. Her er den tidligere Hf-studerende et levende eksempel.

”Jeg vil ikke sige, at vejledningen spillede en særlig stor rolle i forhold til min beslutning om at droppe ud. Den primære grund var simpelthen, at jeg var sko-letræt.”, fortæller den tidligere Hf-elev. – ”Jeg man-glede vejledning, ja. Men det var ligeså meget min egen skyld, da jeg ikke selv havde gjort noget for at opsøge den.”

Som Bettina Halskov fastslår, er det utrolig vigtigt, at eleverne i grundskolen også selv kan opsøge vejledn-ing.

”Generelt er de tosprogede elever mere opsøgende end de danske”, fortæller hun.

Ifølge Bettina Halskov er det forskelligt, hvor ofte

Vejleder – ikke vejviser ”Mange unge frafalder deres ungdomsuddannelse, hvilket er et stort problem, ikke kun for de unge, men også for samfundet.” Sådan lyder det fra uu-vejleder Bettina Halskov, der bestemt ikke tvivler på vigtigheden i hendes rolle som vejleder i forhold til det store frafald.

”Jeg havde slet ikke tænkt på, at det rent faktisk ville kræve noget af mig.” - Tidligere HF studerende

17

danske elever kontakter vejlederen selv, og hvis de endelig gør, er det mest i forbindelse med praktik, spørgsmål om studieretning mm.

”Man kan undre sig, men generelt er det faktisk efter, at eleverne allerede har foretaget deres valg af uddan-nelse, at de opsøger mig. Primært fordi de stadig er usikre på, om de har truffet det rette valg.”

Tættere på hinandenSelvom Bettina Halskov er overbevist om, at det ikke kun er vejledningen, der har noget at sige i forhold til frafaldet på ungdomsuddannelserne, mener hun stadig, at den spiller en meget stor rolle. Derfor er de personlige relationer til eleverne også utrolig vigtige.

”Det betyder rigtig meget for de unge at kende deres vejleder og være på venskabelig fod.

Relationerne til de unge er også en forudsætning for, at man kan give en vejledning, som er vedkommende for den unge, og som udfordrer, hvor der er behov for det”, udtaler Bettina Halskov. – ”Nogle unge skal have et skub engang imellem, og en god relation giver bedre forståelse for, hvor langt man kan gå.”

Andelen, der frafalder en gymnasial ungdomsuddan-nelse det første studieår, er større blandt dem, som af-slutter folkeskolen med en 10. klasse end blandt dem, som afslutter efter 9. klasse, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dette overrasker ikke Bettina Halskov.

”Fraværet har meget stor indflydelse på elevernes faglige niveau. Stiger fraværet, får de sværere ved at følge med fagligt”, udtaler Bettina og fortæller, hvordan man på Århus Statsgymnasium har lavet en under-søgelse, som viser, at karaktererne løber proportionalt med elevernes fravær. - ”Jo mere fravær, jo lavere kara-kterer, og personligt kan jeg også se, at det også hænger sådan sammen her på Næshøjskolen”, fastslår Bettina Halskov. Har en elev for højt fravær, mener hun derfor ikke, at det er forsvarligt at anbefale en ungdomsuddan-nelse, da sandsynligheden for at eleven ville falde fra, ville være for stor.

”Vi ser hellere en elev lave noget uddannelsesforbere-dende efter 9. klasse i form af en 10. klasse, hvis de ent-en har for højt fravær, for lave karakterer eller blot ikke ved hvad de vil”, udtaler Bettina Halskov. – ”At andelen af frafaldende elever så er større blandt dem, som afs-lutter med en 10. klasse er større, mener jeg ikke har noget med vejledningen at gøre.”

Bare et stykke papirIfølge Bettina Halskov, er gymnasiale uddannelser mere ”in” end erhvervsuddannelser, hvilket kan være en smule farligt i forhold til elevers frafald.

”Vi gør meget ud af at fortælle, at en gymnasial uddan-nelse ikke giver erhvervskompetence, men at det blot er et stykke papir på, at man har gået i skole. Vælger man gymnasiet, er man altså ikke færdiguddannet, ligesom man er efter eksempelvis en afsluttet tømmeruddan-nelse – man er nød til at læse videre.”

Bettina Halskov er altså ikke i tvivl om vigtigheden i hendes rolle som vejleder i forbindelse med elevernes frafald.

”Ja – vejlederne spiller en kæmpe rolle, da det jo er vores ansvar at informere eleverne om mulighederne efter folkeskolen. Vejledningen er dog ikke alt”, afslut-ter hun.

Studievejleder Betinna Halskov har store ambitioner omkring ve-jledningen af unge folkeskoleelever på Neshøjskolen i Harlev.

”Ja - vejlederne spiller en kæmpe rolle. da det jo er vores ansvar at informere eleverne om mulighederne”

- Betina Halskov, studievejleder

18

af iben seJdelin Christensen

Carina Jeppesen er det, man med rette kan kalde for en mønsterbryder, og endda på flere områder. Hun vok-sede op med en alkoholisk far og at tage en uddannelse, var langt fra en selvfølge. Efter flere forsøg på at gen-nemføre en ungdomsuddannelse var 3. gang, lykkens gang for Carina. I dag læser hun på pædagogseminaret på første semester og føler sig helt sikker på, at hun gennemfører i første forsøg.

“Fange fra celle 116 til telefon!” - Carina Jeppesen

En barndom i alkoholens skygge- ’’Fange fra celle 116 til telefon!’’ Det var ordene Carina hørte, da hun første gang ringede til hendes far i fængslet.

- ’’Jeg husker tydeligt denne oplevelse, og det var den, der gjorde mig opmærksom på, at min far ikke var helt som andre fædre.’’ Sådan fortæller Carina om dengang, hendes far havnede i fængsel efter utallige ubetalte bøder og alt for mange ture bag rattet med sprit i blo-det. Indtil da, havde hun egentlig ikke set på hendes far som anderledes i forhold til andre fædre. Godt nok var han blevet fyret fra sit job på den lokale møbelfabrik, og politiet havde da også besøgt ham en del gange efter-hånden, men oftest var han både en sød, sjov og kærlig far, nøjagtig som hendes mor var det. Det var dog ikke uden grund, at hendes far var uden nogen uddannelse, arbejdsløs og endt i fængsel. Han var selv opvokset med alkoholiske forældre, og hvor det at tage en uddannelse ikke var noget, man tænkte på. Desværre spillede den sociale arv en stor rolle i forhold til hendes fars valg af liv. Men Carina er tidligt i sit liv fast besluttet på, at hun ikke skal følge i bedsteforældrenes eller farens fodspor. ’

- “Jeg ville i hvert fald ikke stemples som alkohol-ikerens datter, og jeg ville meget gerne bevise for mig selv, og ikke mindst dem omkring mig, at jeg sagtens

kunne tage en uddannelse på trods af min baggrund. Jeg skulle ikke ende på samme måde som min far og hele hans familie’’, siger hun.

Kampen mod den sociale arvCarina starter på Herning Handelsgymnasium efter 10. klasse. Men der går ikke længe før, at hun kan mærke tvivlen og usikkerheden vokse i hende.

- ’’Da jeg skulle vælge min ungdomsuddannelse efter 10. klasse, valgte jeg bare det samme som mine nærmeste veninder. Jeg kunne ikke hente råd fra mine forældre, da hverken min mor eller far havde en gymna-sial uddannelse. Det var et såkaldt gymnasiefremmed hjem, jeg kom fra, og desuden var min far dybt alkohol-isk, og det skabte naturligvis en del rod der hjemme, selvom vi ikke boede sammen med ham’’, siger Carina. Efter kun et halvt år droppede hun ud, og selvværdet var helt i bund. Barndommens oplevelser begyndte i høj grad at sætte sine spor i hendes ungdomsliv. Det var også i denne periode, at en depression var under op-træk, men uden rigtig at lytte til signalerne og med den altoverskyggende tanke: ’’jeg skal vise de andre, at jeg sagtens kan’’, valgte hun at starte på mediegrafikerud-dannelsen på teknisk skole i Herning.

“Jeg vil vise andre at jeg sagtens kan“ - Carina Jeppesen

Men heller ikke denne gang kunne hun gennemføre ud-dannelsen. Carina endte på kontanthjælp og med en depression, og hun havde svært ved at finde den rigtige vej uddannelsesmæssigt. Veninderne var efterhånden blevet studenter og godt i gang med at tage det næste skridt til en videregående uddannelse.

TV AVISEN – hvad er det?- ’’Jeg kommer fra et hjem, hvor det at følge med i hvad

der sker i samfundet, slet ikke blev prioriteret. Der var slet ikke tid eller overskud til at sætte sig ned og følge med i TV AVISEN eller lave lektier sammen med mor’’. Omstændighederne omkring hendes far gjorde, at der i

Tredje gang -lykkens gang

19

hjemmet langt fra var fokus på viden, uddannelse el-ler lektier. Desuden var og er Carinas mor en klassisk arbejdertype. Hun gik på arbejde for at tjene penge og ikke for at gøre karriere eller realisere sig selv. Uddan-nelse og en studentereksamen var i hendes øjne en god ting, men samtidig var det langt fra det vigtigste.

- ’’Man kan godt sige, at jeg kommer fra et gymnasie-fremmed hjem, det var i hvert fald ikke mine forældre, som opfordrede mig til at tage en gymnasial uddan-nelse. Ikke fordi min mor ikke syntes, at det var god ide, men simpelthen fordi, at hendes tankegang var en anden end den, som i dag er gennemgående for mange mennesker, især unge’’, siger Carina.

Tredje gang var lykkens gangEfter en del søgen finder Carina dog frem til, at det mest oplagte for hende vil være at læse enkeltfag på VUC i Aarhus, så hun kan komme ind på pædagogsem-inariet.

-’’Dette valg var det helt rigtige for mig. Jeg gennem-førte endelig en uddannelse, og selvom det ikke var en traditionel studentereksamen, jeg havde fået, var den for mig ligeså brugbar, og jeg tillod mig at kalde mig student uden hue’’, siger hun. Efter ét år på skolebænk-

en står Carina med et godt eksamensbevis og er klar til at søge ind på den videregående uddannelse, som er blevet hendes drømmestudie.

“Jeg vil vise børn og unge, at der er en vej gennem livet, selvom den kan være svær at finde“ - Carina Jeppesen

Erfaringerne skal brugesI dag ser Carina lyst på hendes fremtid, og hun vil gerne bruge hendes erfaringer fornuftigt.

- ’’Jeg vil vise børn og unge, at der er en vej gennem livet, selvom den kan være svært at finde. Trods det, at man kommer fra et hjem med misbrug, og hvor ud-dannelse ikke er en naturlig prioritet, så kan man godt bryde ud af dette mønster. Det kræver dog, at syste-met, blandt andet studievejledere, er gode til at samle de unge op, når de mister gejsten’’, mener Carina. Hun mener også, at det er vigtigt for den unge, at man viser accept af, at vejen for en gymnasiefremmed eller socialt belastet ung kan være lidt længere før det endelig mål nås, nemlig studenterhuen.

BLÅ BOG

Carina Jeppesen er 22 år og blev i som-meren 2010 færdig med at læse enkelt-fag på Aarhus VUC. Hun er født og op-vokset i den lille jyske by Karup, men bor i dag i Aarhus sammen med sin kæreste og læser til pædagog. Hendes far har været alkoholiker de sidste 20 år og har aldrig taget en studenterek-samen. Carinas mor er og har været hendes store støtte i hendes liv. Hun er kontoransat gennem 25 år, men har hel-ler ikke taget en gymnasial uddannelse.

20

Tema:

Uddannelsespolitik

Vi stiller skarpt på den nye regerings uddan-nelsespolitik. Hvilke ambitioner har den nye regering og er der egentligt sket noget nyt? Her får du vores analyse af det nuværende og tidligere regeringsgrundlag.

Vi har også mødt de to nyvalgte folketingsmedlem-mer, Rosa Lund fra Enhedslisten og Merete Riisag-er fra Liberal Alliance, til en snak om deres mål og visioner for uddannelsessytemet i Danmark.

21

De seneste 2regeringsgrundlag

Når et eller flere partier danner en ny regering, udarbejder de et regeringsgrundlag, som er deres ”bibel” for de næste fire år. Ord og sætninger er omhyggeligt valgt for at fremme de pågældendes partiers politiske holdninger. De er ofte meget lange og med mange gentagelser i de 70 siders lange grundlag. De primær fokusområder beskrives i indledningerne, hvor der også kan gøres status på den nuværende situation. Nedstående vil informer og skabe overblik over nuværende og det tidligere regeringsgrundlag fra 2007.

Det er tydeligt at se, at regeringsgrundlagende er skrevet i forskellige perioder. VK’s grundlag er udarbejdet på et tidspunkt, hvor alt går godt. Ledigheden er lav og økonomien er god. Vi skal blot holde Danmark på sporet. Men en global finanskrise har rystet verden, og ikke mindst Danmark, som gør det svært at holde Danmark på sporet. Dette bærer det nye regeringsgrundlag tydeligvis præg af. S, SF & RV skriver endda, ”..at manglende rettidig omhu har bragt Danmark i ubalance”. Derved lægger man ansvaret for Danmarks nuværende situation over på den tidligere siddende regering.

Regeringsgrundlaget fra VK i 2007 – Mulighedernes samfund Regeringsgrundlaget fra 2007 bærer præg af samfun-dets positive udvikling. Alt er i den skønneste orden. Indledningen giver læseren et indblik i, hvor godt det går i Danmark, samt hvor mange muligheder vi har i vores samfund. Punkter fra indledning: - Sund & stærk økonomi - Sundt erhvervsklima - God forudsætninger for vækst & velstand - Trygt samfund - Højt uddannelsesniveau - Laveste ledighed i 33 år

Regeringen har gennemført en række reformer for at sikre velfærden i det 21. århundrede. En struk-turreform for at strømline og styrke kommuner og regioner. En velfærdsreform for at sikre en holdbar økonomi. En globaliseringsreform for at styrke ud-dannelse, forskning og konkurrence- dygtighed. ”Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi vil holde Danmark på sporet.”

Den tidligere regeringen var begejstret for sit arbe-jde, og hvad de har bidraget med, men skriver at der er plads til forbedringer, hvilket hele regeringsgrund-laget danner grund for. De vil holde Danmark på spo-ret.

Regeringsgrundlaget fra S, SF & RV i 2011 – Et Danmark, der står sammenDet nye regeringsgrundlag fokusere på, hvor fantas-tisk det er at bo i Danmark og alle de fordele vi har, på grund af flere generationers hårdt arbejde. Et land for de mange og ikke blot for de få. Et land vi kan være stolt af.

Punkter fra indledning:- Fri og lige adgang til sundhed - Gratis uddannelse - Rigt og stærkt land - Frihed – Lige muligheder for alle - Respekt for hinanden og sammenhold

Danmark skal moderniseres. Det kræver omfattende og nytænkende reformer skabt i partnerskaber, der bryder traditionelle skel ned. Hver enkelt af os kan bidrage. Gør vi det, kan vi igen få et Danmark i vækst.

”Manglende rettidig omhu har bragt Danmark i ubalance.”

Der er dog skår i glæden, da vi under den nye regering står foran en stor udfordring; den økonomiske krise, hvilket er kernen i indledningen.

af dennis vangkilde larsen

Analyse

22

De seneste 2regeringsgrundlagLigheder og forskelle indenfor uddannelsesområdet

De seneste to regeringsgrundlag er udarbejdet i perioder med forskellige konjunk-turniveauer. Det bærer indledningerne i regeringsgrundlagene også præg af, men hvad med indholdet? I nedstående er de tidligere regeringsgrundlag sammenlignet med fokus på uddannelsesområdet.

VK’s regeringsgrundlag 2007

”Mulighedernes samfund”S, SF & RV’s regeringsgrundlag 2011

”Et Danmark, der står sammen”

Uddannelse i verdensklasse

Verdens bedste folkeskole

95% gennemfører ungdoms udd.

Livslang læring

1% af BNP til forskning

Fremme forskning yderligere

Bedre rammer i folkeskolen

Fremme iværksætteri

Fremme innovation

Hurtigere igennem uddannelserne

Investeres i uddannelser

Bedre vejledning om uddannelsesvalg

Bibeholdelse af seneste SU-reform

50% gennemfører videregående udd.

Attraktive korte & mellemlange udd.

Mulighed for uddannelse i udlandet

Flere korte uddannelser

Klassestørrelser omtales ikke

Højere uddannelse niveau

Udvikle elevers optimale potentiale

95% gennemfører ungdoms udd.

Mulighed for uddannelse hele livet

Min. 1% af BNP til forskning

Fremme forskning yderligere

Rammer for en bedre folkeskole

Kapital til iværksætteri

Fremme innovation

Hurtigere igennem uddannelserne

Øge kvaliteten på ung. udd.

Bedre vejledning & fokus på frafald

Bibeholdelse af seneste SU-reform

60% gennemfører videregående udd.

25% gennemfører lang udd.

Flere uddannelsespladser

Uddannelsesgaranti

Nedbringe klassestørrelser

Enig/Uenig

23

Hvordan kan uddannelsessystemet bidrage til at skabe vækst i det danske samfund?

Rosa: Uddannelse kan bl.a. være med til at skabe vækst, hvis vi skaber et uddannelsessystem hvor in-gen bliver tabt og hvor ny viden kontinuerligt ud-vikles og deles. For i Danmark skal vi have den bedst uddannede arbejdskraft og det skal der-for være muligt for alle at tage en uddannelse. Merete: Højere kvalitet på uddannelserne kan bidrage til vækst på den måde, at dygtige studerende også bliver dygtige medarbejdere, der bidrager til at skabe innova-tion og udvikling i de danske virksomheder og organi-sationer.Virksomheder, der ønsker at slå sig ned i Danmark, har som et vigtigt parameter, at der er den arbejdskraft til stede, som de har brug for og at den er konkurrencedy-gtig.

Hvordan sikrer vi at vi får de unge hurtigere i gennem deres uddannelse? Rosa: Jeg mener ikke, at unge nødvendigvis skal hur-tigere igennem deres uddannelse. Og i Enhedslisten tror vi på at presse unge mennesker hurtigere gennem deres uddannelser. For mig er det vigtigst, at flere unge gennemfører en uddannelse, end at de der gennemfører – gør det hurtigere. Og her er det afgørende, at vi ska-ber de bedste rammer for god uddannelse til elever og studerende. Der skal være flere undervisningstimer og bedre kobling mellem teori og praksis, så de unge bliver mødt af den virkelighed, de skal uddannes til.

Merete: Det er vigtigt, at det i højere grad end i dag, betaler sig at uddanne sig. Vi skal betale mindre i skat af vores indkomst, hvilket vil gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse og færdiggøre sin uddannelse in-denfor en rimelig tidshorisont.Vi kan arbejde med kulturen på uddannelserne på den måde, at det generelt forventes, at man gennemfører sin uddannelse på normeret tid.

Skal vi indrette uddannelsessystemet, så vi favoriserer de uddannelser som erhvervslivet efterspørger mest?

Rosa: Nej, det skal ikke være erhvervslivets interesser, der bestemmer uddannelsesudbuddet.Det er vigtigt at man uddanner sig efter hvad man har lyst til og er dygtig til, og at man i sin uddannelse lærer at forholde sig kritisk til omverdenen. Jeg frygter, at man ikke kan få den kritiske dannelse, hvis erhvervs-livet får for meget indflydelse på uddannelsessystemetI stedet for øget indflydelse til erhvervs-livet skal elever, studerende og medarbej-dere have mere indflydelse på uddannelserne.

Merete: Liberal Alliance ønsker at vi skal foren-kle styringsmekanismerne i forhold til uddan-nelsessektoren. Vi ønsker klare mål i stedet for komplekse styringsmekanismer, overvågning og bu-reaukrati. Beskæftigelse kan være et af de parame-tre, man måler på, men bør ikke være den eneste. Hvad er din vision for uddannelsesområdet i 2020?

Rosa: Min vision er, at vi i 2020 har et uddannelsessys-tem hvor elever, studerende og medarbejdere har indflydelse på deres egen hverdag og hvor uddan-nelsessystemet er med til at skabe lighed i samfundet.

Merete: At vi har en uddannelsessektor, der kan måle sig i en global konkurrence, dvs. der uddanner kandi-dater, hvis faglige niveau ligger højt set i forhold til et internationalt niveau og som også tiltrækker dygtige studerende fra udlandet.At vi har reformeret styringen af uddannelsessektoren således at vi giver mere frihed og ansvar tilbage til ud-dannelsesinstitutionerne i stedet for at centralisere, kontrollere og bureaukratisere.At det bliver mere attraktivt at uddanne sig, så flere unge går efter det uddannelsesniveau, der svarer til deres kompetencer og interesser.

4 hurtige til politikerne...

Rosa Lund Enhedslisten

Merete RiisagerLiberal Alliance

af Casper nielsen

24

Hvis du er smartfår du KOMPAS på

din phone

Hent den nye app gratis og få lettere adgang til

magsinets indholdKOMPAS magasinet er et magasin med fokus på ud-dannelse og vejledning indenfor de danske ungdomsud-dannelser. Det er skrevet med henblik på at guide vejle-dere og unge til større indbyrdes forståelse og forbedre kommunikationen.